Marselisborg Birks Tingbog (B 56 E) Ning herred 1664-65
Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe. fol 1 Tingbog udi Havreballegårds birk for Ao 1664 Udi hvilken findes et hundredefirsindstyveogseks nummerede, igennemdragne og forseglede blade, hvorpå tingskriveren Niels Willadsen skal skrive alt hvis som for retten kunne gives beskrevet, som han agter at forsvare. Jacob Sørensen fol 2a I Jesu navn begyndt: ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, klagevidne. Gav last og klage over Jens Rasmussen og Jep Michelsen i Ormslev for at de uden hjemmel og minde haver borttaget af vindfælderne i skoven. Derfor lyste dem et fuldt vold til, kaldte 1 kald på sandemændene, advarede dem, at de inden seks uger derom skulle gøre deres ed og tou. fol 2b Hjemlede og bestod Jens Sejersen i Stautrup og Erich Nielsen i Århus, at de den [mangler] næst forleden gjorde og gav fornævnte kald og varsel for vidne, klage, lysning, kald på sandemænd og sandemænds tov her til ting at forhverve og tage beskrevet. Tirsdag den 19 januar 1664 ** Oluf Rasmussen, delefoged, på husbonds vegne. Kaldte andet kald på sandemændene anlangende Jens Rasmussen i Fløjstrup efter klage, vidnesbyrd, syn, lysning og 1 kaldsvidnes formelding, udganget den 22 december næst forleden 1663. V: Ligesom den dag foreskrevet står: Jens Rasmussen i Fløjstrup, sagen angående ej mødte i dag, havde noget at svare. fol 3a ** Laurs Jensen i Holme æskede tingsvidne. For tingsdom fremstod efterskrevne dannemænd, Michel Erichsen Loft i Østerby, Eske Øvlisen i Langballe, Peder Sørensen og Rasmus Knudsen i Holme, vant og kundgjorde, at de anno 1664 den 8 januar næst forleden var udi Holme i Laurs Jensens hus. Da efter forrige registrering, som blev gjort den 4 december 1663 at vurdere og skifte, efter lovlig opkrævelse til tinget, imellem fornævnte Laurs Jensen og sin afgangne hustru Anne Jensdatters arvinger. Overværende vores forvalter Jacob Sørensen på rettens vegne, birkefogeden og tingskriveren, så og arvingerne, den sl kvindes brødre, søster og broderbørn, Rasmus Jensen boende i Århus på sin egen og broder sl Hans Jensen ibd hans efterladte børn Jens Hansen, Karen og Maren Hansdatters vegne, så og Mogens Knudsen, borger i Århus, forordnet værge på Birgitte Hansdatters vegne, Jens Sørensen i Holme på Karen og Kirsten Hansdatters vegne, så og eftersom Peder Jensen lå i boet på sin sygeseng, på hans vegne da i lige måde Mogens Pedersen Kalkær i Holme, som han i hånd tog og gjorde til sin værge. fol 3b Endnu Jens Mathiasen, indvåner i Århus, på sin hustru Karen Jensdatters vegne, i samtlige deres nærværelse er skiftet bemeldte Laurs Jensen og hans sl hustrus arvinger imellem, således angivet og tilgået som efterfølger: fol 4a skifte fortsat .. en egekiste med lås, berettes af arvingerne at være Karen Jensdatters i Århus.. fol 4b skifte fortsat ..boens formue 288 dlr Næst angiven vitterlig bortskyldig gæld.. fol 5a Peder Jensen, Laurs Helkande i Århus, begravelsens bekostning, Anne Hjorts i Holme, Jens Jensen, hyrden, gæld 58 dlr. Blev arvingerne samtlige til deling som dem tilfaldt: 115 dlr, hvorom Laurs Jensen blev med samtlige arvinger og deres formyndere forenet og forligt, imod formuens annammelse og gældens betaling, at Laurs Jensen skal give samtlige sin sl hustrus arvinger 115 dlr, hvilke penge Laurs Jensen lovede redeligt og vel at betale udi trende terminer, den ene til fastelavn nu førstkommende, og næstkommende den 2 til Skt Hansdag, den tredje til Mikkelsdag, og arvingerne da at give nøjagtig kvittering og afkald når påæskes, hvilket af begge parter blev således samtykket, og dermed var tilfreds. Fornævnte vurderingsmænd, Michel Loft, Eske Øvlisen, Peder Sørensen og Rasmus Knudsen således deres forretning afhjemlede og på stedet fol 5b udi bemeldte dannemænds og arvingers nærværelse er tilendegjort. Tirsdag den 26 januar 1664 ** Oluf Rasmussen, delefoged, på husbonds vegne, æskede vidne. Fremstod for retten Michel Jensen i Åbo og Søren Olufsen ibd, eftersom de for deres sandhed i den sag var kaldet at vidne og bekende. Da vant de, at noget før julehelliget så de Jep Michelsen i Ormslev holdt ved en vindfælde i skoven med tvende vogne og tre karle, dem læssede og frakørte med ved, hvilket deres vidne de efter recessen aflagde. Derfor i samme sag efter forrige klage, lysning og 1 kald, nu i dag kaldte 2 kald på sandemændene her i birket, advaret dem, at de under deres faldsmål i dag 14 dage skulle møde at gøre deres [tov] herom. Varsel som foreskrevet står. fol 6a ** Michel Jensen i Åbo, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Søren Olufsen i Åbo og Jens Sørensen ibd, der afhjemlede, at de i dag 14 dage kaldte og stævnede Peder Rasmussen i Edslev her til ting imod dom, gældssag at svare. Og Michel Jensen i Åbo saggav Peder Rasmussen for penge, 10 dlr, og rente deraf i 11 år. Satte i rette om han ikke bør med hovedstol, rente og al omkostning at betale inden 15 dage, eller at ske nam og udlæg af hans bo efter recessen. Ingen svar, endog trende sinde blev påråbt. Opsat i 4 uger. ** Frands Thomasen i Ingerslev æskede lovbudsvidne. For tingsdom stod fornævnte Frands Thomasen i Ingerslev, eftersom han nu i dag lovligt tredie ting han haver standet her, efter loven, lovbuden alle de lodder og parter ham tilhører og han er arveligt tilfalden efter sine sl forældre, fader Thomas Jespersen og moder Maren Frandsdatter, som boede udi Ingerslev, og det udi den gård, Rasmus Michelsen ibd nu påbor, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest vil fol 6b give og bedst betale. Hjemlede og bestod Niels Jensen i Testrup og Michel Jensen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag tre uger forleden gav og gjorde Erich Nielsen i Ravnholt, Peder Thomasen i Ingerslev, Rasmus Michelsen ibd lovlig varsel for denne lovbud og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Dom. Var skikket Michel Laursen i Rudegård med opsættelse her af ting den 1 december 1663 udganget, formeldende Michel Laursen da at have bevist med stævningsmænd Niels Knudsen i Rudegård og Thomas Rasmussen ibd, der havde bekendt ved ed med oprakte fingre efter recessen at de fornævnte dag 8 dage tilforn stævnede og kaldte Frands Sørensen i Fløjstrup, Søren Michelsen i Malling Bisgård, Rasmus Nielsen, Knud Nielsen, Jens Nielsen og Karen Knudsdatter ibd med lavværge, som er sl Jørgen Nielsens arvinger i fornævnte Malling Bisgård, og Michel Laursen saggav dem samtlige for forløfte han haver gjort for sl Jørgen Nielsen til ærlig og fornemme mand Clemen Clemensen i Skanderborg, for stedsmål af den halve gård Rudegård, nemlig 12 rdl samt fogedpenge. Satte Michel Laursen derfor udi alle rette om fornævnte sl Jørgen Nielsens arvinger samtlige ikke jo pligtig var og burde samme fol 7a stedsmål med al omkostning at betale, og Michel Laursen skadesløs holde, inden førstkommende 15 dage eller derfor at have indvisning og udlæg af samtlige deres bo, gods og bedste løsøre, ihvor det findes efter recessen, og derpå var endelig dom begærende. Men efterdi Karen Knudsdatter i Malling Bisgård med hendes lavværge samt Frands Sørensen i Fløjstrup, Søren Michelsen i Malling Bisgård, Rasmus Nielsen, Knud Nielsen, Jens Nielsen ibd 1-2-3 sinde lydeligt blev påråbt, om de selv eller nogen på deres vegne herimod havde at svare, og ingen fremkom, da er sagen for nogen lejligheds skyld først optagen udi 4 uger til 12 januar, siden fremdeles udi 14 dage, som er til i dag efter opsættelsesformelding. Hvorfor igen nu i dag, 6-ugers dag, er mødt Michel Laursen, bød sig i rette, og efter forrige i rette sættelse, nu som tilforn var endelig dom begærende. Så mødte en del af Jørgen Nielsens arvinger for retten, af bemeldte penge leverede som de formente deres part saggivende, nemlig Frands Sørensen i Fløjstrup på sin hustru Anne Nielsdatters vegne, og Søren Michelsen i Bisgård på sin fol 7b hustrus vegne, begge fire sdlr, så og Rasmus Nielsen i Bisgård på sine egne vegne 4 sdlr, som Michel Laursen af dem selv annammede, dog sig ej formodede af samtlige arvinger for løftet til bemeldte Clemen Clemensen med rejsen, så og på processen anværende omkostning ingen skade burde at lide. Da er for retten afsagt, at eftersom Frands Sørensen, Søren Michelsen, deres part efter fornøjelse betalte, såvelsom Rasmus Nielsen alene sin part, og han efter loven er sin moder og tvende brødre deres formynder og værge, tilfindes Karen Knudsdatter, Knud Nielsen og Jens Nielsen at betale resten, som er 12 sdlr med al anværende omkostning på processen inden 15 dage, eller at have fuldt udlæg og vurdering af deres bo, gods og bedste løsøre, ihvor det findes efter recessen. ** Niels Willadsen, borger og indvåner i Århus, på Helle sl H. Svends vegne ibd, dom. Bød sig i rette, eftersom hendes fuldmægtige Søren Jensen på hendes vegne, så hendes vegne for Iver Mogensen, Stadsgård, er bevist tilforn forleden 8 december 1663 lovligt ved tvende personer, Peder Pedersen og Hans Jensen i Århus, fol 8a at have bekendt ved ed efter recessen, de fornævnte dag 14 dage stævnede og kaldte efterskrevne skyldnere og personer, som er således efter restans og hans følgende breve, efterskrevne i Havreballegårds birk er mig skyldige: Fløjstrup, Mogens Pedersen efter forhvervet dom 1655, Østerby, Jacob Loft på sin hustrus vegne for husleje 1659-61, hvilke Anne Brunds blev befalet at levere til Jens Toftebergs hustru og ej skete. Gunnestrup, sl Svend Michelsens hustru efter brev de dato 1654. Mårslet, Anders Nielsen Skrædder for husleje, sl Peder Michelsens hustru som nu er i Mårslet, gæld fra 1657, Niels Pedersens hustru i Holme, penge skyldig. fol 8b Nor, Jacob Pedersen Munk gæld fra 1654, Jens Nielsen Skrædder også fra 1654. Fløjstrup, Jens Rasmussen på sin fader Rasmus Mathiasens vegne fra 1654. Her foruden rester efterskrevne til min kære frænde Iver Mogensen, som ej efter mange og ofte anfordring efter fuldmagt på hans vegne ej haver udi mindelighed kunnet bekommet samme. Holme, Søren Michelsen for bondeskyld, Rasmus Germandsen for bondeskyld, Jens Molbo, bondeskyld. Efter hvilken lejlighed Søren Jensen på Helle H. Svends vegne da på indbemeldte personer var endelig dom begærende, om de derfor ikke pligtige er og bør inden 15 dage at betale, eller lide nam efter recessen. Men eftersom ingen mødte her imod til gensvar, endog lydeligt 3 sinde fol 9a blev påråbt, er sagen optagen udi 4 uger, siden udi 14 dage, som er til i dag. Hvorfor N. W. på Helle H. Svends vegne er mødt og fremlagde tvende håndskrifter og igen var endelig dom begærende. Blev derfor 1-2 og 3 sinde påråbt, om nogen var som havde imod at sige. Så fremkom for retten Jacob Loft i Østerby på sin hustru Anne Brunds vegne, protesterede imod Helle H. Svends fordring, at han vidste intet han eller hans hustru at være hende noget skyldig, ikke heller med hånd eller bog det ringeste skal bevise i nogen måder, men dersom hans hustru havde været hende noget skyldig for husleje, havde Helle H. Svends vel efter stadsretten ladet pant tage i huset, førend hun afflyttede fra Århus og til Østerby. Mente sig derfor for samme krav fri at være og var derpå dom begærende. I lige måde fremstod Rasmus Sørensen i Storenor på Jacob Munks vegne ibd, fremlagde et skifteregister dateret Ning herredsting 1662 den 25 marts, formeldende da den 17 marts ved 14 dages kald og varsel haver ladet stævne til sit hus alle fol 9b sine kreditorer, at annamme hver pro quota for sin gæld. Helle H. Svends eller nogen på hendes vegne ej er mødt noget at fordre, vidste derfor ej heller noget at være hende skyldig, ikke heller at svare, men Jacob Munk mente sig for hendes tiltale fri at være. DETG og eftersom Helle H. Svends i Århus søger Jacob Loft i Østerby på sin hustru Anne Brunds vegne for husleje, hvor imod Michel [Jacob] Loft svarer, at han ved intet han eller hans hustru skal være hende noget skyldig, og efterdi ej fremlægges for mig nogen hånd eller bog på samme fordring, men alene løs beretning, vide jeg ikke at tilfinde Jacob Loft på sin hustrus vegne i de måder nogen husleje at betale, men kender ham fri, indtil anderledes for mig bevises. Belangende andre af Helle H. Svends fordringer, hvor imod ingen modsigelse er gjort, tilfindes de skyldige at betale med interesse og på processen anværende omkostning inden 15 dage, eller derefter at have udlæg og fuld vurdering af enhver skyldigs bo, gods og bedste løsøre. fol 10a Onsdag den 3 februar 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. Gav last og klage over Poul Nielsen i Viby for han den 20 januar 1664 er funden af forvalteren, ærlig og fornemme Jacob Sørensen her ibd, udi Viby Høskov med et læs egeved, som han havde hugget uden al hjemmel. Lyste ham derfor et fuldt vold til, kaldte 1 kald på sandemænd, advarede dem, at de inden måneds dag skulle komme her til ting under deres faldsmål derom at gøre deres ed og tou. Vant og bestod Laurs Christensen og Jens Olufsen i Viby ved ed efter recessen, at de den 26 januar varsel gav Poul Nielsen for denne klage, lysning, kald på sandemænd og sandemændstov her til ting at tage beskrevet. fol 10b ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, sandemænds ed. For retten lod formelde et klagevidne her af ting den 22 december 1663 udganget, formeldende til mening 8 mand vant for tingsdom haver standet Jens Sørensen i Fløjstrup, gav højlig last og klage over Jens Rasmussen i Fløjstrup for at han den 11 december sidst forleden meget hasteligen er indkommen udi Jens Sørensens hus og værelse, eftersom han nogle få dage tilforn havde afkøbt ham et brunt øg, og havde også det redeligt betalt ham og drukket lidkøb derpå. Så at Jens Rasmussen fornævnte dag haver indganget udi Jens Sørensens hus, og der pludselig skal have afrøvet samme øg og nederslaget hans dør og vægge, slået og stødt ham og sin hustru fra en vej til en anden, hvorfor Oluf Rasmussen da på husbonds vegne lyste Jens Rasmussen derfor et fuldt vold over, kaldte 1 kald på sandemænd her i birket, at de inden 6-ugersdag skulle møde her til ting under deres faldsmål i den sag at gøre deres ed og tou. Nok et vidnesbyrdsvidne fornævnte dag og tid udganget, lyder at for tingsdom haver standet efterskrevne vidnespersoner, nemlig Laurs Jensen i Fløjstrup, Maren Jensdatter og Karen Sørensdatter ibd, eftersom de for deres sandhed ved ed med opholdne fingre var kaldet og stævnet at fol 11a vidne og bekende i den sag. Da vant Laurs Jensen, at ham vitterligt er, så og hørte den 11 december sidst forleden, at Jens Rasmussen i Fløjstrup kom ind i Jens Sørensens gård ibd og der med magt tog et øg ud af hans hus, som han tilforn havde købt af Jens Rasmussen, og han ej ville lade ham tage det, da slog Jens Rasmussen døren neder og dertil nedslog Jens Sørensen og hans hustru. Ved ligesomme ed vant Maren Jensdatter og Karen Sørensdatter så i sandhed at være som Laurs Jensen vant haver. Endnu ydermere lod lyde et opkrævelsesvidne her på ting den 19 januar næst forleden, til mening da er kaldet andet kald på sandemænd, som tilforn i den sag. I dag 14 dage at møde under deres faldsmål at gøre deres ed og tou. Som samme klage, lysning, vidnesbyrd og kald på sandemænd, udi sig selv videre med kald og varsel formelder, var det nu 3 kald på sandemænd, og Jens Rasmussen i Fløjstrup lydeligt påråbt, om han selv eller nogen på hans vegne havde at svare og erklære, og ingen fremkom. Da er opnævnt Jens Jensen i Mustrup og Anders Jensen i Fløjstrup, fylding på sandemænd. Tilfulgte sandemændene i den sag at fol 11b gøre deres ed og tou, efterdi sagen lovligt er fulgt. DET mødte Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel og Søren Erichsen i Jegstrup, samtlige sandemænd her i birket, for retten afsagde, at efterdi bevises med klage, og derpå vindesbyrd og synsvidnes formelding, at Jens Rasmussen i Fløjstrup meget ubetænkt og pludseligt er indkommet udi Jens Sørensens hus og gård, pludselig ville udtage et øg, som han ham tilforn afkøbt haver, nedslaget dør og væg, slået og stødt ham og sin hustru, vidste sandemændene ej for slig Jens Rasmussens ubesindede gerninger ikke at befri, men svor ham derfor et fuldt vold over. V: Anders Hansen i Malling og sin medbroder, at de den 14 december gav Jens Rasmussen i Fløjstrup til hus og bopæl lovligt kald og varsel imod klage, vidnesbyrd, synsvidne, item for kald og sandemændstov, som Jacob Sørensen forvalter på sin principals vegne agtede at tage beskrevet. Ingen svar eller erklæring. fol 12a Tirsdag den 9 februar 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, forpligt. For tingsdom fremstod Jep Michelsen i Ormslev, udi hånd tog Oluf Rasmussen på husbonds vegne, eftersom sagens lovlige forfølgning i dag for sin forseelse, han uden vilje og minde haver med heste og vogne borttaget af vindfælderne i skoven, efter klage, lysning, kald og vidnesbyrds formelding. Lovede og forpligtede sig, som vold var ham oversvoren, at være husbonden Jacob Sørensen, forvalter, sin vilje og minde på sin hr. principals vegne. Og var Jep Michelsen med Oluf Rasmussen og sandemændene her i birket til vedermål, så og hørte denne forpligt gik beskrevet. fol 12b ** Michel Jensen i Skanderborg æskede dele. For tingsdom stod Michel Jensen, eftersom det i dag lovligt var fjerde ting, han lydeligt ved 6-høring, nemlig Laurs Jensen i Holme og Mads Pedersen i Mårslet selvsjette, haver været forårsaget at lade fordele disse efterskrevne for hvis de ham med rette skyldige er, ej godvilligen haver villet betale, som er, Ormslev, Niels Sørensen, Anne Erichsdatter. Åbo, Rasmus Nielsen og Søren Sørensen på deres faders vegne. Edslev, Laurs Andersen. Kolt, Rasmus Jensen Snedker, Jens Jensen Kold. Børup, Rasmus Pedersen. Holme, Søren Michelsens hustru Mette Michelsdatter. Tulstrup, Jens Stautrups hustru, Johanne Michelsdatter, Willads Rasmussen. Ask, Kirsten Stautrups. Astrup, Jep Ibsens hustru, Michel Rasmussen på hans moders vegne, Jens Laursens hustru Else Rasmusdatter, Bodil Frandsdatter, hvilke foreskrevne ikke til tredie ting haver sig erklæret, eller i dag. Derfor er tilmeldt delt at være. Hjemlede og bestod Hans Madsen i Ormslev og Rasmus Laursen i Skanderborg ved ed, at de i dag 5 uger kaldte indbemeldte og enhver umyndig ved deres lavværge for denne dele at tage beskrevet. fol 13a Tirsdag den 16 februar 1664 ** På husbonds vegne, andet kald på sandemænd anlangende Poul Nielsen i Viby for 1 læs egeved efter klage og lysningsformelding her for retten den 3 februar. ** Michel Rasmussen i Astrup på sin egen og hustru Maren Sørensdatters vegne, æskede skøde. For retten fremkom Laurs Ottesen i Løjenkær og fremlagde en skriftlig forseglet og underskrevet fuldmagt af ærlig og velagte mand Rasmus Knudsen ved Sorø i Sjælland, dat: Sorø 27 november 1661, og da samme fuldmagt og hosfølgende købsbrev og tingsvidne var bleven læst og påskrevet, fol 13b fornævnte Laurs Ottesen efter fuldmagt og købsbrev og tingsvidne af Jens Rasmussen i Haverup ved Sorø på hans vegne, og bemeldte Rasmus Knudsen udi hånd tog Michel Rasmussen, aldeles solgte, skødede og klarligen afhændede fra Jens Rasmussen og Rasmus Knudsen og begge deres arvinger al den lod og part Jens Rasmussen kunne arveligt være tilfalden i gods og ejendom i den gård, Michel Rasmussen ibor, efter sin sl fader Rasmus Michelsen og moder Maren Rasmusdatter, det være sig udi gård og gårdsted, huse og bygninger, lykke og tørvejord, ager og eng, skov og mark, hvor som helst det nævnes eller findes kan, som til samme gård ligger og af Arilds tid tilligget haver med rette, være sig udi fiskevand og fægang etc, slet intet undtaget, i fornævnte ejendom, men skal aldeles Michel Rasmussen og hans hustru og arvinger efterfølge til evig tid. Og derfor kendtes Jens Rasmussen, Rasmus Knudsen eller deres arvinger at have annammet og oppebåren penge, sølv, fyldest og fuld værd for samme ejendomslodder og parter, efter deres egen gode vilje og nøje, så Laurs Ottesen takkede for god og redelig betaling i alle måder. fol 14a Og derfor forpligtede, at Jens Rasmussen og Rasmus Knudsen og deres arvinger fri, frelse og fuldkommelig tilstande Michel Rasmussen, hans hustru og arvinger fornævnte arvelodder og parter og al tilliggende ejendom for hver mands tiltale, som derpå kan tale med rette. Dog hvis tynge deraf kan gange undtagen. Og dersom så skete, som ej formodes, at fornævnte parter blev afvundet udi nogen dom eller rettergang, for fornævnte deres vanhjemmels skyld, da forpligter de dem og deres arvinger at stande derfor til rette, og holde Michel Rasmussen, hans hustru og arvinger skadesløs i alle måder. Og derfor kendtes Jens Rasmussen eller Rasmussen Knudsen og deres arvinger ingen ydermere lod, del og part i fornævnte ejendom efter denne dag at have i nogen måder. Og blev bevist fornævnte arvelodder og parter lovligt at være lovbudt her til ting efter loven 3 ting, og siden skødet som det sig bør. Til ydermere vidnesbyrd og bedre forsvaring haver Laurs Ottesen fuldmagt på Jens Rasmussens og Rasmus Knudsens vegne trykket sin sædvanlige signet for neden. fol 14b ** Rasmus Michelsen i Ingerslev, skøde. Frands Thomasen i Ingerslev stod nu her i dag for tingsdom, udi hånd tog fornævnte Rasmus Michelsen i Ingerslev, med sin frie vilje, ja og samtykke, og fuldberåd hu, aldeles klarligen solgte, skødede og afhændede fra sig og sine arvinger og til Rasmus Michelsen og hans arvinger al den lod, del og part ham tilhører og er arveligt tilfalden efter sine sl forældre, faderen Thomas Jespersen og moderen Maren Frandsdatter, som boede udi Ingerslev udi den gård Rasmus Michelsen nu påbor, det være sig udi gård og gårdsted, hus og bygning, ager og eng, skov og markjord, forte og fælled, fiskevand og fægang, vådt og tørt, tørveskær og lyngslet, med al sin tilliggende ejendom, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget haver, og bør dertil at ligge med rette, intet undtaget i nogen måder. Og bekendte Frands Thomasen for fornævnte parter i fornævnte gård efter sin egen vilje og nøje at have annammet og oppebåret af Rasmus Michelsen sølv, penge, fyldest og fuld værd, så han takkede ham godt for god og rigtig betaling i alle måder etc. fol 15a Tirsdag den 23 februar 1664 Ingen vidner den dag gik beskrevet. 1 marts 1664 ** Niels Madsen, KM tolder. For retten fremviste en dom her af ting den 3 marts 1663 så vel som en dom dat: 22 december, hvorefter Niels Madsen af birkefogeden var begæret fol 15b udlæg, og straks at være ham på ting følgagtig. Dertil svarede Jacob Sørensen, forvalter, at birkefogeden burde først at være følgagtig efter ældre domme og velb. H. rentemester Mogens Friises domme, så vel som for hans restans på sin H. principals vegne havde at fordre. Hvorimod Niels Madsen svarede, dersom Jacob Sørensen havde ældre domme, som nu her for retten kunne fremvises, eller på stedet hvor udlæg skulle ske, var det billigt at Jacob Sørensen efter dem bekom udlæg. Endnu fremviste Niels Madsen en dele dat: 1661, 5 marts, som han i lige måde begærede udlæg efter. Og var Jacob Sørensen, forvalter, og Niels Pedersen med Niels Madsen til vedermålsting der dette gik beskrevet. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. For retten advarede menige mand her i birket husbond tilhørende, at de skulle uden al forsømmelse yde deres resterende landgildekorn inden i dag 8 dage førstkommende, hvis de ikke leverer og yder forinden, bliver intet siden annammet, fol 16a men tilholdes for det resterende at give penge, hvorefter enhver vedkommende sig kunne vide at rette. Derefter begærede Oluf Rasmussen et tingsvidne. ** Michel Mouritsen i Battrup æskede vidne. For tingsdom stod Michel Mouritsen, tilspurgte sin broder Jens Mouritsen i Battrup om han ville afstå eller tilhægte sig den halve gård i Battrup, de begge tilhører, den at besidde til Valborgsdag. Hvis ikke Jens Mouritsen ville, da ville Michel Mouritsen den annamme, og svare herskabet til sædvanlig skyld og landgilde, hvortil Jens Mouritsen svarede, han vel ville annamme den halve part, men ikke videre. Og var de med hverandre til vedermålsting, der dette vidne gik beskrevet. ** Jørgen Jensen i Hørret, vidne. For tingsdom stod Jørgen Jensen og udi rette lagde et underskrevet og forseglet skiftebrev, hvorefter Jørgen Jensen efter det var lydeligt læst og blev påskrevet, han begærede tingsvidne, lyder som følger: Anno 1660 den 2 marts haver der stået skifte i Mårslet efter sl Jens Eskesen ibd imellem hans efterladte hustru Birgitte Michelsdatter fol 16b og sl Jens Eskesens børn, Jørgen Jensen, Daniel Jensen, Niels Jensen, Rasmus Jensen, Helvig Jensdatter, Maren Jensdatter og Anne Jensdatter på den anden side. Overværende på skiftet Anders Nielsen, ridefoged til Skumstrup, fire vurderingsmænd, Knud Pedersen, Rasmus Jørgensen, Niels Bomholt og Jens Smed i Tiset. Da er al boen, rørendes og urørendes, vurderet og registreret, som følger.. bedrager sig en summa 44 sdlr. Befandtes brøstfældighed og bortskyldig gæld; brøstfæld i det ringeste for 40 sdlr, Laurs Pedersens restans 42 sdlr, Madeline Nielsdatter sl Niels Christensen Guldsmeds fol 17a 27 sdlr, Knud Pedersen i Mårslet 13 dlr, Jørgen Jensen for øl til hans sl faders begravelse, Jens Andersen i Århus , Oluf Tavlemager i Århus. Da er først udlagt til gårdens brøstfældighed 44 sdlr, og var aldeles intet videre enten til husbonden eller kreditorerne, og hvis brøstfældighed som blev udlagt er bleven på stedet på husbonds behag til gården at forfærdige, om hans velb. vil blive dermed tilfreds. Og ingen af børnene haver arvet noget. At det således er ganget, bekræfter vi med vores signetter og hænder, Mårslet ut supra, Anders Nielsen eghd, Jens Nielsen eghd, Knud Pedersen eghd, Rasmus Jørgensen eghd, Niels Sørensen eghd. Som samme skiftebrev udi sig selv formelder, hjemlede og bestod Peder Pedersen i Mårslet og Søren Christensen i Hørret ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 14 dage varsel gav Jens Nielsen, borger i Århus, til hus og bopæl for denne vidne her i dag at tage beskrevet. Og var de med hverandre til vedermålsting. fol 17b ** Rasmus Pedersen i Blegind på sine egne vegne, så og Peder Rasmussen nuværende i Stilling og Jens Jensen i Ormslev deres vegne efter skriftlig fuldmagt. Lovbud. Rasmus Pedersen i Blegind på sine egne så og Peder Rasmussen nuværende i Stilling og Jens Jensen i Ormslev deres vegne i dag lovligt tredie ting i tingslyd haver lovbuden al deres lod og anpart af det selveje bondegods udi den halve gård i Langballe, Eske Øvlisen påbor, som dem arveligt er tilfalden efter sl Kirsten Sørensdatter som boede og døde udi Blegind, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest vil give og bedst betale. Derpå fremlagde derom en fuldmagt således formeldende; Kendes vi efterskrevne, Peder Rasmussen nuværende i Stilling, og Jens Jensen i Ormslev på min hustru Bodil Pedersdatters vegne, og gør hermed vitterligt, at vi fuldmagt giver og gør vores kære broder og svoger Rasmus Pedersen i Blegind, at han til Havreballegårds birketing må lovbyde vores anpart af det selveje bondegods udi den halve bondegård i Langballe, som Eske Øvlisen påbor, fol 18a som os arveligt er tilfalden efter vores sl moder Kirsten Sørensdatter, som boede og døde udi Blegind, og han i lige måde det må sælge, bortskøde og afhænde til hvem det vil købe og bedst betale, ligeså fuldkommelig som vi selv personligt til stede var. Til vitterlighed haver vi vores navne hver med tre bogstaver underskrevet. Blegind 25 jan: 1664. PRS, som samme fuldmagt formeldte, for retten læst og påskrevet blev. Så mødte Eske Øvlisen i Langballe her imod til svar, fremlagde sit skriftlige indlæg, lyder ord efter andet som følger, Eftersom Rasmus Pedersen i Blegind lovbyder her til Havreballegårds birketing så megen lod og part som sl Kirsten Sørensdatter, som boede og døde i [linje faldet ud ved afskriften?] Langballe jeg påbor, så tilbyder jeg for samme arvelod sølv og penge, så vidt hende eller hendes arvinger med rette kan tilfalde, når nogen kommer med rigtig fuldmagt af samtlige hendes arvinger, den lod undtagen som husbonden tilkommer, og eftersom husbonden haver lod og del udi samme gård jeg påbor, mener jeg at han bør at have lovligt kald og fol 18b varsel, førend nogen lovbudsvidne derom bliver udstedt. Begærer gerne dette mit svar må blive læst og påskrevet og indført i hvis i den sag for retten passerer, og mig dette så og genpart meddeles. Langballe 1 marts 1664. Læst og påskrevet. Hjemlede og bestod Jens Rasmussen i Blegind og Knud Pedersen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag forleden tre uger gav og gjorde Eske Øvlisen i Langballe, Jens Michelsen i Beder, Jens Nielsen i Tiset, Jacob Sørensen, forvalter, på sin hr. principals vegne og talte med Rasmus Pedersen på Skumstrup, for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var Eske Øvlisen med Rasmus Pedersen til vedermålsting, så og hørte denne lovbud og vidne udgik. Tirsdag den 8 marts 1664 fol 19a ** Poul Rasmussen i Ravnholt æskede lovbudsvidne. For tingsdom stod Poul Rasmussen, eftersom det er i dag lovligt 3 ting han lydelig haver lovbudt den halve selvejer bondegård Poul Rasmussen i Ravnholt påboede og fraflyttede, som ham selv tilhører, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder, mødrenes jord, eller hvem som mest vil give og bedst betale. Så for retten fremstod Jens Michelsen i Ormslev, derfor bød sølv og penge. V: Knud Michelsen i Ravnholt og Niels Jensen ibd, der afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 3 uger lovligt kaldte og varsel gav Mads Jensen i Malling, Jens Jensen i Mustrup, Poul Jensen i Tander, Peder Jensen ibd, Michel Rasmussen i Ravnholt, Peder Thomasen i Ingerslev, enhver til deres bopæl for denne lovbud og vidne her i dag at tage beskrevet. Var med hverandre til vedermålsting. ** Michel Erichsen i Østerby, forrige foged på Østergård, vidne. For tingsdom stod Michel Erichsen eftersom han i dag forleden otte dage fol 19b havde sit tredie ting og nu i dag fjerde ting anlangende delemål og tiltale for restans til Østergård, som følger: Tulstrup, Jens Mouritsen, Peder Mouritsen ibd, Peder Nielsen i Løjenkær for stedsmål. Derfor mødte Michel Erichsen med sine varselsmænd, derefter ville have over dem dele beskreven. Så til svar og erklæring af fornævnte personer fremlagdes ærlig og velb. jomfru Birgitte Krabbes til Østergård med egen hånd underskrevne 3 kvitteringer. 1 Så formeldendes, haver jeg Birgitte Krabbe Mogensdatter til Østergård eftergivet, så og hermed kvitterer sl Oluf Pedersens hustru og børn udi Tulstrup for hendes armods skyld, så og at hendes gods blev afbrændt der polakkerne lå der i byen. Århus 9 marts 1659. Birgitte Krabbe eghd. 2 Eftersom Peder Mouritsen i Tulstrup var på sin gård i polakkernes tid, såvelsom i Buchwalds tid, havde ingen avling, da haver jeg på min broder velb. Iver Krabbe hans gode behag efterladt ham sin skyld for 1657. Hinnedrup 27 juni 1660. Birgitte Krabbe Mogensdatter eghd. 3 Bekender jeg Birgitte Krabbe Mogensdatter til Østergård at jeg haver annammet 3 sdlr af Peder Nielsen i Løjenkær af hans stedsmål, som han skal give af den gård i Løjenkær, som jeg vil have fol 20a ham kvitteret for. Hinnedrup 7 marts 1664. Birgitte Krabbe Mogensdatter eghd. Som samme kvittanser således formeldte, og der imod ingen dele udstedt, men Michel Erichsen efter kvittanserne begærede tingsvidne beskrevet. Og var Jens Mouristen, Peder Mouritesen og Peder Nielsen med bemeldte Michel Erichsen til vedermålsting der dette vidne udgik. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husb. vegne, dom. Bød sig i rette eftersom han tilforn den 26 januar beviste med stævningsmænd Rasmus Sørensen i Slet og Jens Olufsen i Holme, der haver afhjemlet ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de 14 dage tilforn kaldte og stævnede Willum Rasmussen Testrup, indvåner i Århus, til hans logement sammesteds, her til ting imod dom at svare. Og Oluf Rasmussen tiltalte og saggav Willum Rasmussen efter restans uddragen af den [som] til mons Gabriel Marselis er overdragen af hr rentemester Mogens Friis, således: Mårslet, Rasmus Ebbesen og Søren Nielsen for anno 1660, fol 20b 1661.. summa 97 sdlr. Endnu rester til husbond for 1662.. efter hvilken lejlighed Oluf Rasmussen satte udi alle rette, om jorddrotten Willum Rasmussen Testrup ikke jo pligtig er og bør foreskrevne at betale med anstående bekostning inden 15 dage, eller derefter at have indvisning udi samme bondeeje, og derpå var endelig dom begærende. Ingen svar, sagen derfor optagen fra den 26 januar og til den 23 februar, som er 4 uger, og siden fremdeles 14 dage, som er til i dag. Hvorfor igen er mødt Oluf Rasmussen og til forklaring fol 21a fremlagde et tingsvidne af Skumstrup birketing den 19 februar 1662 udgangen; fornævnte rentemester Mogens Friis hans overdragne restans til mons Gabriel Marselis udi tingsvidne forfattet, forbemeldte resterende blev læst og påskrevet. I lige måde fremlagt et af vores allernådigste konge Frederik 3 hans nådegivne befaling og tilladelsesbrev, dateret København 25 juli 1661, formeldende til mening, at eftersom KM for sig haver ladet beklage, at en del af de selvejerbønder, som til husbond skødet og afstået er, sig meget halstarrig og modvillig med ægt og arbejde som her til dags uden fortræd gjort haver, nu siden han dem bekom at skal forholde, derom er hans KM alvorlige vilje og befaling, at bemeldte selvejerbønder, hvis gårde husbonden solgt er, være ham eller hans fuldmægtig i hans fraværelse hørig og lydige med ægt, arbejde og anden herlighed og rettighed, som de hertil dags gjort og givet haver, så de ikke efter landets lov vil straffes og deres bondeskyld for uhørsomhed forbrudt, hvorefter alle og enhver vedkommende kan vide sig at rette og for skade at tage var. Som samme KM brev formelder og udviser, læst og for retten påskrevet. fol 21b Hvorefter Oluf Rasmussen nu som tilforn var dom begærende. Hvor imod at svare Willum Rasmussen Testrup mødte til svar og erklæring, fremlagde sit skriftlige og underskrevne indlæg, så formeldende. Eftersom velfornemme Jacob Sørensen haver ladet mig citere til Havreballegårds birketing og der lader mig tiltale for en sum penge anlangende langilderestans af den gård udi Mårslet, Søren Nielsen og Rasmus Ebbesen påbor, uanset jeg ikke en skæppe korn i det ringeste nu på 8 års tid, siden min sl faders dødelige afgang, haver kunnet bekomme til bondeskyld af samme gård, så det ikke skal bevises jeg dem nogen præsens haver pålagt, hvorfor de kunne forarmes, at de ikke deres landgilde kunne have ydet, eftersom de haver brugt og brugt lade ager og eng, dem til nytte efter deres vilje, så de udi det ringeste kunne have betalt landgilden, om Jacob Sørensen den udi rette tid havde affordret. Og om de dem godvilligen ikke ville udgive, han da ved lov og ret den kunne søge. Tilmed haver velfornemme Jacob Sørensen ladet deres korn tælle på deres ager anno 1662, så han den tid vel kunne fået udlæg. Men dog ganske forbigået bønderne og søger mig, hvilket jeg synes uret at være. Og tilmed drages jeg fra mit rette værneting her i Århus og til et fremmed birketing, hvilket er imod loven. Og formener derfor ingen dom over mig bør at fol 22a udstedes, førend fornævnte sag lovligt til mit værneting bliver procederet. Gerne begærende af den som sidder udi dommersted, at dette mit ringe indlæg må blive læst og påskrevet og indføres udi hvis som for retten bliver afsagt. Århus 7 marts 1664, Willum Rasmussen Testrup eghd. Som samme indlæg formeldte, læst og påskrevet. DETG og denne sags beskaffenhed, og eftersom her bevises med tingsvidne, hvor udi er befattet husbonds restans han haver sig med Skumstrup gods tilforhandlet, og ej år 1662 landgilde bekommet af den gård i Mårslet, Willum Rasmussen Testrup ejer, for hvilken ej er klaret eller i nogen måder talt minde, vide jeg ej Willum Testrup som er jorddrot, at frikende, men tilbørligen som jordejer at betale fornævnte fordring og al anrørende omkostning inden 15 dage, eller at have indvisning udi Willum Rasmussen Testrups sin bondeeje. Tirsdag den 22 marts 1664 fol 22b Otte mænd: Rasmus Kold i Kolt, Jesper Pedersen ibd, Rasmus Jensen i Østerby, Michel Jensen i Langballe, Niels Andersen i Malling, Poul Jensen i Ormslev, Michel Pedersen i Holme, Jens Nielsen i Tulstrup. ** Søren Pedersen Leth i Harlevholm i denne sag forordnet og udstedte dette vidne. Niels Madsen KM tolder i Århus, vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, eftersom de med en skriftlig og forseglet landstingsstævning var hidstævnet for enhver deres sandhed i den sag at vidne og være gestandig. Da vant ved ed efter recessen Mathias Nielsen, Mads Andersen, Niels Jensen og Anders Pedersen udi Århus, dem i guds sandhed vitterligt er, at de næst forleden den 2 marts hos var ved Ludolf Mengs gård i Testrup, der fornævnte Niels Madsen med birkefogeden Niels Pedersen udi Viby og vurderingsmænd Michel Svendsen i Børup, Peder Nielsen i Ask, Rasmus Laursen i Tiset og Laurs Sejersen i Jegstrup, som lovligt af tinget var opnævnt at didrejse med herredsfogeden og gøre fornævnte Niels Madsen udlæg for hvis Ludolf Meng ham skyldig var. Og da så og hørte de, at Niels Madsen fremviste for Ludolf Meng og birkefogeden først Ludolf Mengs egen håndskrift, dernæst en dom af Ning herredsting udstedt anno 1656, hvor Ludolf Meng da var tildømt fol 23a at betale Niels Madsen 136 dlr både for hvis han resterede på fornævnte håndskrift, og for et års skat og landgilde fra 1655-56. Og Ludolf Meng efter samme doms lydelse da havde mødt i retten og svaret, at ville betale med første. Og fandtes på samme dom således afskreven, at Ludolf Meng siden havde betalt 12 dlr, siden 3 og endelig 50 dlr. Skulle så restere 74 dlr. Var så skrevet, med Ludolf Mengs egen hånd, at han venligen begærede kommissarieskriveren, velfornemme mand Claus Christensen i Viborg, ville samme rest på hans vegne til Niels Madsen af hans forfaldne besoldning betale Niels Madsen. Og da videre fremlagde en fornyelsesdom på den forrige, udstedt af Havreballegårds birketing 3 marts 1663, hvor udi Ludolf Meng da påny var tildømt at betale Niels Madsen hovedstol og anden omkostning med påløben rente, 107 dlr. Og siden hørte og så de, at Ludolf Meng alligevel trodsigt svarede, at han var Niels Madsen intet skyldig, og der birkefogeden da blev anmodet af Niels Madsen, at gøre ham udlæg fol 23b for sin fordring efter dommen, blev det såvidt afbødet hos Niels Madsen, at han af medlidenhed formedelst de her i landet er fremmede folk, lod falde af fornævnte 107 dlr 40 dlr, såfremt han for resten straks kunne få god udlæg eller nøjagtig betaling efter hans vilje. Da birkefogeden med Niels Madsen og vurderingsmændene begav sig ind i gården og begærede han ville forevise, hvad han til betaling kunne udlægge, da var båsene og staldene allesteds, hvor kvæg dog nylig havde stået, tomme. Og da birkefogeden ville da selv søge udi stuehuset efter udlæg at gøre, hvor han formente han sit fæmon havde indjaget, og Ludolf Meng da selv såvel som en rytter han havde i gården hos sig, sin hustru og folk, formente ham med magt at komme udi samme stuehus, og rakte en langbøsse ind ad vinduet til dem som var indenfor, og han selv såvel som den rytter han havde hos sig var begge til hest, og sagde at han ville forsvare hvis han havde, så længe der var varmt blod i ham. Og der han da endelig efter langt ophold blev advaret af de som hos var, at sligt ikke var forsvarligt, men at der kunne andre lovmål påfølge, lod han da et par stude drive af fornævnte stuehus ud i gården for birkefogeden og vurderingsmændene, den ene en mørkblakket, den anden en hvidblakket, hvilke birkefogeden befalede mændene at vurdere, og de også vurderede dem for 20 dlr, og lod så levere Niels Madsen dem ud af gården. Og de på dommen for 20 rdl blev afskrevet. fol 24a Og der Niels Madsens folk var drevet noget på vej med samme stude fra gården, efter at han fornam ikke videre på den tid at kunne bekomme, da kom Ludolf Meng med fornævnte rytter til hest ridende efter dem ude på marken og tog med magt og gevalt samme tvende stude fra dem og jagede dem tilbage til sin gård igen, og Niels Madsen samt hans folk, birkefogeden og vurderingsmændene rejste så derfra og bekom ikke samme udlæg. Deslige ved lige ed vant fornævnte vurderingsmænd Michel Svendsen i Børup, Laurs Sejersen i Jegstrup, Peder Nielsen i Ask og Rasmus Laursen i Tiset, at de så og hørte således i alle måde, som foreskrevet står. Og efter foregående vidne gav Niels Madsen last og klage over at Ludolf Meng ham således på sin farende vej voldeligt havde ramt og begærede sit første kald på sandemænd her i birket, at gøre derom deres ed og tou efter loven og birkeretten. Hjemlede og bestod Jacob Rasmussen og Anders Sørensen i Århus ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 14 dage mundtligt kald og varsel gav Ludolf Meng i Testrup for denne vidnesbyrd, klage, lysning, kaldsvidne på sandemænd her i dag at tage beskrevet. Og var fornævnte vidnesbyrd, Mathias Nielsen, Mads Andersen, Niels Jensen og Anders Pedersen, så og vurderingsmænd Michel Svendsen i Børup, Peder Nielsen i Ask, Rasmus Laursen i Tiset og Laurs Sejersen i Jegstrup samtlige med Niels Madsen og birkefogeden til vedermålsting, der dette udgik. fol 24b ** Endnu et andet vidne. For tingsdom stod Peder Nielsen i Ask og Michel Svendsen i Børup, vant ved ed efter recessen, at de den 3 marts næst forleden var med birkefogeden Niels Pedersen, efter dom på Niels Madsens vegne, at gøre udlæg hos M. Niels Jørgensen i Åbo for to tdr sæderug, og da så eller hørte ikke M. Niels eller hans døtre fremviste noget rug eller andet til udlæg, men fogeden udlagde en blåhjelmet studenød udi tredie år, hvilken stud Niels Madsen med fogeden tilbød M. Nielses datter, som talte med dem i gården, at han samme stud kunne få til løse inden 14 dage. I lige måde for retten fremstod Anders Pedersen og Niels Jensen tjenende Niels Madsen i Århus, vant at de den 4 marts sidst forleden var skikket til Åbo at afhente hvis fæmon Niels Madsen hos M. Niels og andre til udlæg havde bekommet. Da var de igen i M. Nielses gård, og talte med hans tvende døtre, og atter tilbød M. Niels samme stud til løsning inden 14 dage, og så drev samme stud med andet fæmon til Århus, hvilket deres vidne enhver således aflagde, som foreskrevet står. Hjemlede og bestod Jacob Rasmussen og Anders Sørensen i Århus ved ed efter recessen, at de den 9 marts sidst forleden var i Åbo udi M. Nielses gård, der gjorde og varsel gav ham for dette vidne her i dag at tage beskrevet. fol 25a ** Rasmus Andersen i Bøgeskov på sin fæsteenke Karen Sejersdatter ibd hendes vegne. Vidne. For tingsdom stod Rasmus Jensen i Drammelstrup, Jens Frandsen i Bøgeskov, vant og kundgjorde, at de den 25 januar nærværende år haver været udi Bøgeskov udi sl Peder Rasmussen ibd hans hus og våning, deres nærværelse, da blev udgjort af boens formue bortskyldig gæld med at betale, et brunt øg, et gammelt brunt øg, en sort ko og en spædekalv. Kornet i laden fandtes der intet af, mere end til tiende og landgilde. Siden blev alt godset vurderet, og da tilfaldt børnene for deres part penge 7 dlr. Hvilket foreskrevne gods som børnene tilfaldt, Rasmus Andersen til sig annammede og lovede at betale hvilken tid som de det behov haver. Og haver børnene samtykket, fornævnte gods at stande uden rente udi to år, hvilket foreskrevne mænd således afhjemlede. Dog birkefogeden eller tingskriveren ikke på stedet havde været, men af forvalteren Jacob Sørensen tilstod her at gå beskrevet. Og var Erich Pedersen i Bøgeskov på sine egne og søskendes vegne til vedermålsting, samtykkede, så og hørte dette vidne udgik. fol 25b ** Poul Jensen i Ormslev, æskede vidne. For tingsdom stod Poul Jensen i Ormslev på sin egen og hustru Sidsel Laursdatters vegne, udi tingslyd lod forbyde nogen at hugge eller hugge lade udi sl Laurs Pedersens i Stautrup forrige tilhørende uskift skov, hvor det findes, ej heller sig dermed fatte eller befatte lade, såvidt Poul Jensen eller hans hustru med rette ejer og tilhører, efter denne dag under et fuldt vold. Hvorefter Poul Jensen begærede tingsvidne. Hjemlede og bestod Laurs Jensen i Ormslev og Niels Jensen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag forleden måned kaldte og varsel gav Ove Pedersen i Stautrup, Michel Rasmussen og Peder Pedersen ibd lovligt til deres hus og bopæl for denne forbud og tingsvidne her i dag at tage beskrevet. ** Rasmus Jensen i Storenor, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Peder Nielsen og Stephan Jensen i Fløjstrup, som hjemlede ved ed at de den 14 marts stævnede Peder Jacobsen i Storenor mundtligt for dom her til ting, saggav ham for 28 sdlr, som rester for han haver gået soldat for ham. Satte udi rette om ikke han burde at betale inden 15 dage eller nam. Ingen lovlig erklæring, sagen opsat 4 uger. fol 26a ** Jens Michelsen i Ormslev på sin egen og sin fæstemø Anne Poulsdatter i Ravnholt hendes vegne, skøde. For tingsdom stod ærlig mand Poul Rasmussen i Ravnholt, udi hånd tog Jens Michelsen, med sammenlagte hænder, med sin og sin hustrus vilje og velberåd hu, ja og samtykke, aldeles solgte, skødede og klarligt afhændede fra sig, sin hustru og begge deres arvinger og til Jens Michelsen og sin fæstemø og deres arvinger, den halve selvejerbondegård i Ravnholt, Poul Rasmussen sidst påboede, fraflyttede og tilhørte, til evindelig ejendom, at have, nyde, bruge og beholde, være sig udi gård og gårdsted, huse og bygning, ager og eng, tørv og markjord, forte og fælled, fiskevand og fægang, vådt og tørt, tørveskær og lyngslet, med al sin tilliggende ejendom, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget haver, og bør dertil at ligge med rette, intet undtagen i nogen måder. Og bekendte Poul Rasmussen for fornævnte halve gård efter sin egen gode vilje og nøje at have annammet og oppebåret af Jens Michelsen sølv, penge, fyldest og fuld værd, så han takkede ham godt for god og redelig betaling i alle måder. Og bepligtede Poul Rasmussen sig for sig og sine arvinger at fri, frelse, hjemle og fuldkommeligen tilstande Jens fol 26b Michelsen og sin fæstemø Anne Poulsdatter og deres arvinger fornævnte halve gård med al sin rette tilliggende ejendom, for alle og hver mands hinder, genkald eller tiltale, som nogen derpå efter denne dag kan påtale med rette. Og dersom så skete, det gud forbyde, at samme halve gård blev Jens Michelsen, hans fæstemø eller arvinger i nogen dom afvunden formedelst Poul Rasmussens vanhjemmel, da bepligter han sig for sin hustru og deres arvinger at erlægge Jens Michelsen, hans fæstemø eller deres arvinger med så god en halvgård i by og mark, såvel belejlig inden seks samfulde uger dernæst efterkommende og holde Jens Michelsen og sin fæstemø og arvinger skadesløs i alle måder. Til ydermere forvaring, L: haver Poul Rasmussen trykket sin sædvanlige signet her nedenunder. ** Poul Rasmussen i Ravnholt, pant. For tingsdom stod Jens Michelsen i Ormslev og lydeligt bekendte sig ret vitterlig gæld skyldig at være Poul Rasmussen i Ravnholt, penge 200 sdlr, som han ham til nytte lånt og med forstrakt haver, om hvilke 200 sdlr de er således forenet, at Jens Michelsen skal betale det ene 100 daler til nu førstkommende Mikkelsdag 1664 fol 27a og det andet 100 daler Mikkelsdag årsdagen derefter, 1665, uden nogen rente. Men dersom fornævnte penge længere står ubetalt, da deraf at give lovens rente. Og derfor udi hånd tog Jens Michelsen fornævnte Poul Rasmussen og med samme håndstrækning til forsikring og vis forvaring pantsatte ham den halve gård i Ravnholt, han Poul Rasmussen nyligen afkøbt haver, med al sin tilliggende i by og mark, indtil de 200 sdlr hovedstol med al efterstående rente bliver til fulde betalt, de sidste penge med de første, og de første med de sidste, og ikke fornævnte halve gård eller noget dens tilliggende i by og mark skal til nogen pantsættes, sælges, skødes eller med noget middel afhændes, førend den fra Poul Rasmussen indløst og fri er. Dog skal Jens Michelsen imidlertid selv deraf sædvanlig ægt og arbejde gøre og give skyld og landgilde, som derpå kan gange. Så Poul Rasmussen og hans arvinger af Jens Michelsen og hans arvinger skal holdes uden al skade og skadesløs i alle måder. At så for retten ganget er, ved år og dag, som for er meldt, haver vi og rettens betjente trykket vores signetter her nedenunder. fol 27b Tirsdag den 29 marts 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, klagevidne. Gav last og klage over Rasmus Sørensen, som boede i Nor, fordi han den 17 marts om natten tide haver bortrømt fra den gård han påboede, og den forladt øde, ej den lovlig afsagt, tilmed ikke heller ydet sin skyld deraf, som han efter jordebogen pligtig var, som videre skal gøres bevislig. Lyste ham derfor et fuldt vold til, og kaldte første kald på sandemænd her i birket derom at gøre deres tov inden 6 uger, under deres faldsmål, hvilket og bestod Anders Hansen i Malling og Peder Jacobsen ibd ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage mundtligt på Asse?drup Mark for al lovmål som i den sag kunne påfølge varsel gav Rasmus Sørensen, og for denne klage og lysning at tage beskrevet. fol 28a ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Jesper Sørensen i Lillenor og Peder Jacobsen i Malling, der hjemlede ved ed efter recessen, at de den 18 marts stævnede Kirsten Pedersdatter i Tåstrup med hendes husbond Rasmus Nielsen for dom, anlangende en halv ejendomsgård i Hørret, som de skal være jorddrot til, og ej deraf udredt ægt eller arbejde, skyld eller skat efter hans majestæts brev. Satte derfor i rette og formener, de bør at betale hvis de i så måder med resterer inden 15 dage, eller at have deres ejendom forbrudt; husbonds være, og derpå begærede dom. Ingen svar, opsat i 4 uger. ** I lige måde beviste med foreskrevne stævningsmænd, dag og tid at have stævnet Peder Thomasen i Edslev for dom, anlangende en tyv som han med koster haver grebet, og ej leveret ombudsmanden ham efter loven. Satte derfor i rette og formener, at Peder Thomasen bør at forskaffe tyven med kosterne tilstede igen, eller derfor at bøde efter loven, og derpå var dom begærende. Ingen svar, optagen udi 4 uger. fol 28b ** Michel Madsen i Ravnholt, skøde. For retten fremstod velagte mand Oluf Rasmussen i Malling på Anne Pedersdatter sl Poul Sørensen i Ravnholt hans efterladte hustru ibd, hendes vegne og egen nærværelse. Og hun med hånd og mund fuldmagt gav ham at bortskøde al hendes part af den halvpart selvejer bondegård i Ravnholt, som er den nordre part Michel Madsen ibd nu påbor. I lige måde fremkom Jens Sørensen i Lillering på Peder Poulsens og Karen Poulsdatters vegne, som er deres farbroder og rette værge. Til fornævnte Michel Madsen solgte og skødede al deres part, dem er arveligt tilfalden udi fornævnte halve selvejer bondegård, Rasmus Madsen i Hørning på sin hustru Anne Poulsdatters vegne, solgte og bortskødede til Michel Madsen al den del, lod og part han på hendes vegne er tilfalden efter hendes sl fader Peder [Poul] Sørensen. Peder Iversen i Fregerslev på sin hustru Anne Poulsdatters vegne og egen nærværelse, Oluf Poulsen og Morten Poulsen i Ravnholt på deres egne vegne, i lige måde fra dem og deres arvinger solgte og skødede alle deres lodder, dele og parter, enhver af dem er tilfalden og berettiget, som foreskrevet står, efter sl Poul Sørensen, som boede og døde i Ravnholt. Enhver efter anden med sammenlagte hænder, fol 29a hånd og mund, vilje, velberåd hu, ja og samtykke, samtlige aldeles solgte, skødede og klarligen afhændede fra dem og alle deres arvinger og til fornævnte Michel Madsen og hans arvinger den halve selvejer bondegård, Michel Madsen nu påbor i Ravnholt, som er den nordre part, til evindelig ejendom, at have, nyde, bruge og beholde, være sig udi gård og gårdsted, huse og bygning, ager og eng, skov og markjord, forte og fælled, fiskevand og fægang, vådt og tørt, tørveskær og lyngslet, med al sin tilliggende ejendom i by og mark, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget haver, og bør dertil at ligge med rette, intet undtagen i nogen måder. Og bekendte enhver for sig for fornævnte halve gård efter deres egen gode vilje og nøje at have annammet og oppebåret af Michel Madsen sølv, penge, fyldest og fuld værd, så de takkede godt for god, redelig betaling i alle måder. Og bepligtede de dem, som foreskrevet står, og deres arvinger at fri, frelse, hjemle og fuldkommeligen tilstande Michel Madsen og hans arvinger fornævnte halve gård og al sin rette tilliggende ejendom, for alle og hver mands hinder, genkald eller tiltale, som nogen derpå efter denne dag kan påtale med rette. Og dersom så skete, som ej formodes, at samme halve gård som foreskrevet står, blev Michel Madsen eller hans arvinger fol 29b i nogen dom afvunden formedelst nogen af deres vanhjemmels skyld, da bepligter de dem samtlige for dem og deres arvinger at vederlægge og velfornøje Michel Madsen og hans arvinger med så god en halvgård i by og mark, så vel belejlig inden 6 samfulde uger der næst efter kommende, og holde Michel Madsen og hans arvinger skadesløs i alle måder. Og derfor kendtes foreskrevne dem eller deres arvinger ingen ydermere lod, del og part udi fornævnte halve gård eller noget dens rette tilliggende efter denne dag at have. Deslige blev bevist med lovbudsvidne, fornævnte halve selvejer bondegård efter loven at være lovligt lovbudt og siden skødet, som det sig bør. Til ydermere forsikring haver Oluf Rasmussen af Malling, fuldmægtig på Anne Pedersdatters vegne, Jens Sørensen i Lillering på Peder Poulsens og Karen Poulsdatters vegne, Rasmus Madsen i Hørning på sin hustru Anne Poulsdatters vegne, Peder Iversen i Fregerslev på sin hustru Anne Poulsdatters vegne, Oluf Poulsen og Morten Poulsen på deres egne vegne, enhver trykt sit signet med os her under. Tirsdag den 5 april 1664 fol 30a Frands Mortensen i Storenor, Rasmus Sørensen ibd, Niels Rasmussen i Pinds mølle, Rasmus Kold i Kolt. ** Niels Madsen KM tolder i Århus. For retten lydeligt, efter forrige udgangen vidne, gav tilkende, at det var hans andet kald på sandemænd her i birket, at de i dag 14 dage skulle møde her til ting under deres faldsmål anlangende Ludolf Meng i Testrup med sin medfølge haver ramt Niels Madsen på sin farende vej, sandemændene derom at gøre deres ed og tou. Hjemlede og bestod Jacob Rasmussen og Anders Sørensen i Århus ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag måned gjorde og gav Ludolf Meng i Testrup lovlig og mundtlig varsel for denne kaldsvidne her i dag at tage beskrevet. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. For tingsdom stod Rasmus Sørensen og Frands Mortensen i Storenor, vant og kundgjorde, at de den 21 marts sidst forleden synede og så det boel i Storenor, som Rasmus Simonsen ibd påboede og frarømte den 17 marts om natten tide og forlod den øde. Og syntes dem at al dens brøstfældighed ikke kunne forfærdiges med ringere end 20? rdl, hvilket de således afhjemlede, for hvilken Rasmus Sørensens bortrømmelse, Oluf Rasmussen fol 30b på husbonds vegne lyste ham derfor et fuldt vold over, kaldte første kald på sandemænd, advarede dem, at de inden 6-ugersdag i den sag herom skal gøre deres ed og tou under deres faldsmål. V: Anders Hansen og Peder Jacobsen i Malling ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage mundtlig varsel gav Rasmus Sørensen for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Endnu et vidne. Oluf Rasmussen på husbonds vegne gav last og klage over Peder Nielsen i Pinds mølle, fordi han søndagen den 27 marts skal have udslaget med en sten af Pinds mølle og ramt dermed Jens Hovmand i Labing, og gjort ham sår og skade på hans kindben, der han kørte om møllen, da han var på vejen og i følge med Rasmus Madsen Møller i Bodil mølle på vej til sin trolovelse, for hvilket Oluf Rasmussen lyste ham derfor et fuldt vold over, kaldte første kald på sandemændene her i birket, advarede dem, at de under deres faldsmål inden 6-ugers dag derom skulle gøre deres ed og tou. V: Rasmus Kold i Kolt og Niels Jensen i Edslev ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage forleden varsel gav Niels Møller i Pinds mølle og hans søn Peder Nielsen og andre sine folk og tjenere for denne klage, lysning og kaldsvidne her i dag at tage beskrevet. ** Poul Jensen i Ormslev, lovbudsvidne. For tingsdom stod Poul Jensen på sin hustru Sidsel Laursdatters vegne, gav tilkende fol 31a at eftersom han to tingdage tilforn og nu i dag 3 ting han her for retten lydeligt haver lovbudt alle de lodder og parter, hans hustru udi bondegods er arveligt tilfalden efter hendes sl fader Laurs Pedersen i Stautrup, være sig i gård og det hus, Niels Andersen og Søren Iversen ibor, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest til give og bedst betale. Så fremstod Ove Pedersen i Stautrup, derfor bød sølv og penge, hjemlede og bestod Laurs Jensen i Ormslev og Niels Jensen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 6 uger gjorde og gav Ove Pedersen i Stautrup, Michel Rasmussen, Peder Pedersen, Christen Poulsen, Jens Sejersen, Jens Rasmussen ibd, Mogens Pedersen i Kolt, Michel Laursen i Bering, Rasmus Nielsen, Ove Michelsen ibd, Rasmus Jensen i Balle, enhver lovligt varsel for denne lovbud og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Rasmus Sørensen i Storenor, et fornyelsesvidne. For tingsdom stod Rasmus Sørensen i Storenor og i rette fremlagde et gammelt tingsvidne, begærende måtte ham meddeles fornyet tingsvidne derefter. Og lyder ord efter andet således som følger. Jens Nielsen i Ravnholt, herredsfoged i Ning herred, Jens Christensen i Skumstrup og Jens Simonsen i Bøgeskov fol 31b kundgør vi for alle, at år efter guds byrd MDLV, den tirsdag næst efter Skt Margaretsdag, da var skikket for os til fornævnte ting Peder Ibsen i Nor, hvilken der lydeligt æskede og fik et fuldt tingsvidne af otte dannemænd, som var Peder Gjødesen i Jegstrup, Michel Jensen ibd, Jens Svendsen i Ravnholt, Laurs Poulsen ibd, Jens Jensen i Endslev, Laurs Laursen i Bøjdstrup, Peder Mortensen ibd og Niels Madsen i Krekær, disse 8 dannemænd alle samtlige vant på deres tro og rette sanden, at de så standen for dem for tingsdom seks synsmænd, som var Jep Jensen i Malling, Oluf Kjeldsen i Fløjstrup, Peder Esbensen ibd, Poul Madsen ibd, Oluf Bendixen ibd og Jens Øvli i Starup, hvilke seks synsmænd der hjemlede og vant, at de var på Nor mark i den østre lykke i et stykke eng kaldet Horsemors? Halle, der granskede vi efter høftet, som Peder Ibsen sagde for os at der var gjort på samme stykke eng, da kunne vi ikke rettere granske og forfare, at høftet, som Peder Ibsen og flere af grander os foreviste, da haver Niels Worm hugget eller ladet hugge nogen ris ind i samme høfte, og var imod en ager kaldet Holmen. Der granskede vi for samme ager endog ved siden, da kunne os ikke rettere synes, end at Peder Due og hans drenge haver ladet hugge nogen ris ved enden og nogen torne ved siden. Og stod Niels Worm selv til vedermålsting med foreskrevne vidner, det vidner vi fol 32a nu, så for os vant er, vidner vi med vore indsegl og signet neden på dette vort åbne brev. Som samme tingsvidne formeldte, og udi sig selv udviser, for retten læst, hvorefter Rasmus Sørensen begærede fornyelsesvidne, som foreskrevet står, hvilket han ej blev nægtet, men var med de otte mand til vedermålsting, der dette gik beskrevet. Onsdag den 13 april 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. Andet kald på sandemænd her i birket at møde i dag 14 dage, gøre deres ed og tou over Rasmus Sørensen i Storenor efter forrige klage, lysning og kaldsvidne den 29 marts her af ting udganget, og det under deres faldsmål. V: som fornævnte dag foreskrevet står. fol 32b ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, med skriftlig fuldmagt på Jacob Michelsen i Malling hans vegne, lovbudsvidne. Oluf Rasmussen stod nu her i dag for tingsdom, eftersom det var i dag lovligt hans tredie ting, han lydeligt efter loven med fuldmagt på Jacob Michelsens vegne haver lovbuden al den lod, del og part, som hans hustru Anne Pedersdatter er arveligt tilfalden efter hendes sl moder Sidsel Willumsdatter i den selvejer bondegård i Langballe, som Rasmus Jensen ibd ibor, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest vil give og bedst betale. Hjemlede og bestod Niels Jensen og Peder Jacobsen i Malling ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de som i går forleden tre uger varsel gav Rasmus Jensen i Langballe, Niels Pedersen i Fløjstrup, Anders Willumsen i Hørret, Niels Knudsen, Rasmus Knudsen ibd og Jens Knudsen, borger i Århus, for denne lovbudsvidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 19 april 1664 fol 33a Jens Sørensen i Kolt, Simon Mogensen i Pederstrup, Peder Eskegård i Mårslet, Rasmus Sørensen i Bjødstrup. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne. Andet kald på sandemænd her i birket i dag 14 dage at møde at gøre deres tov anlangende Niels Møllers søn i Pinds mølle Peder Nielsen efter forrige kald. Varsel som foreskrevet står. Tirsdag den 26 april 1664 Ingen vidner var den dag kunne gå beskrevet. Tirsdag den 3 maj 1664 fol 33b Otte tingmænd: Rasmus Michelsen i Mårslet, Jens Jensen i Mustrup, Rasmus Sørensen i Bjødstrup, Michel Loft i Østerby, Peder Thomasen i Edslev, Michel Pedersen i Gunnestrup, Jens Simonsen i Malling og Christen Svendsen i Gunnestrup. ** Willum Rasmussen Testrup, borgersøn og indvåner i Århus, lovbudsvidne. For tingsdom stod Willum Rasmussen eftersom han to tingdage tilforn og nu i dag 3 ting, han efter loven lydelig haver lovbuden den halve gård i Mårslet, som Søren Nielsen påboede, fornævnte Willum Testrup med sine medarvinger er arvelig tilfalden og berettiget efter deres sl forældre, faderen den ærlige og velagte dannemand Rasmus Pedersen Testrup, moderen den ærlige og gudfrygtige kvinde Maren Olufsdatter, som boede og døde i Århus, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest vil give og bedst betale. Så fremstod Jens Knudsen i Obstrup på H. Rasmus Nielsen sognepræst i Mårslet hans vegne, derfor bød sølv og penge, hvortil Willum Rasmussen Testrup for retten fremlagde en underskreven kaldsseddel udgivet af ærlig og velfornemme mand Jens Sørensen Winther, borger og handelsmand udi Århus, lyder ord efter andet som følger: fol 34a Bekender jeg, underskrevne, det jeg er Willum Rasmussen Testrup varsel gestandig til Havreballegårds birketing for lovbudsvidne på den halve gård udi Mårslet, som Søren Nielsen påboede, og det på min egen såvel som samtlige sl Rasmus Testrups arvinger deres vegne, efter fuldmagt, og må han den sælge til hvem der vil købe og bedst betale. Århus 18 april 1664. JS Winther eghd. Som samme kaldsseddel formeldte, for retten 3 gange er bleven læst og påskrevet, at så for retten ganget er vidnes med signetter derpå trykket. ** Ærlig og velfornemme mand Niels Madsen KM tolder i Århus, sandemænds ed. Niels Madsen for retten fremkom, eftersom han af Ludolf Meng i Testrup på sin farende vej voldeligt er bleven ramt, hvor bemeldte Niels Madsen fremlagde et vidnesbyrdsvidne, klagevidne og 1 kaldsvidne på sandemænd her i birket her af ting den 22 marts nærværende år udganget, lyder til mening, otte mand haver vant for tingsdom da standet /for 22 marts indført/ med kald og varsel etc. Så og fremlagde et tingsvidne af Havreballegårds birketing fol 34b den 5 april næst forleden udganget, formelder til mening 8 mænd vant for tingsdom haver standet Niels Madsen KM tolder i Århus, da for retten lydeligt efter forrige udgangne tingsvidne, som blev læst og påskrevet, gav til kende, at det var hans andet kald på sandemænd her i birket, nemlig Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel og Søren Erichsen i Jegstrup, advaret dem at de i dag 14 dage skulle møde her til ting under deres faldsmål efter loven og birkeretten at gøre deres ed og tou anlangende Ludolf Meng i Testrup med sine medfølge haver ramt Niels Madsen på sin farende vej, som samme tingsvidne videre med kald og varsel udviser. For retten læst og påskrevet. Endnu fremlagde Niels Madsen sin underskrevne fuldmagt til velagte Anders Jensen, forordnet prokurator, i Århus udgivet, til mening han den 19 april på Niels Madsens vegne udi hans fraværelse om sagen skulle gå i rette, da sandemænd skulle gøre deres ed og tou. Da efter begge parternes bevilling fuldmægtiges og Ludolf Mengs nærværelse opsat i 14 dage, og da vedtaget voldsforfølgning uforkrænket, som samme fuldmagt med videre indehold er bleven nu som tilforn læst og påskrevet. Hvorefter i dag Niels Madsen selv mødte, begærede fylding på sandemænd. Dertil blev opnævnt fol 35a Jacob Erichsen Loft i Østerby og Peder Erichsen Loft ibd, tilfulgte sandemændene i den sag at gøre deres tov som de vil forsvare. Da efter tiltale haver Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel og Søren Erichsen i Jegstrup, samtlige sandemænd her i birket, for retten mødt og afsagt, at efterdi og endog at de 6 uger alt er forbi, inden hvilken de skulle have været til tovs, så alligevel efterdi L.M. selv inden ting i dag 14 dage haver forpligtet sig at stå under voldsforfølgning i dag, og det tilforn er bevist, at Ludolf Meng voldeligen haver frataget Niels Madsen indbemeldte tvende øxne, som han lovligt var tilvurderet, det han ikke selv fragår her for retten, vidste de ham ikke at befri, men svor ham et fuldt over, både til birkeherren og sagsvolderen. Hjemlede og bestod Jacob Rasmussen og Anders Sørensen i Århus ved ed med oprakte fingre efter recessen at de den 8 februar mundtligt kaldte og V: gav Ludolf Meng i Testrup for vidnesbyrd, klage, kald på sandemænd og denne sandemænds ed at tage beskrevet. I lige måde afhjemlede ved ed Niels Jensen og Laurs Erichsen i Århus, at de i dag 8 dage mundtlig varsel gav sandemændene for denne deres ed og tou her til ting at møde i den sag. Og var Ludolf til vedermålsting, så og forvalter Jacob Sørensen på sin principals vegne, begærede genpart, at så for retten ganget er vidnes med signetter. fol 35b Tirsdag den 10 maj 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, vidne. For tingsdom stod Jens Knudsen i Obstrup, forrige ladefoged på Skumstrup, og Rasmus Pedersen, nu ladefoged på Skumstrup, vant ved ed at dem i guds sandhed fuldt vitterligt er, at udi tre år da er der ikke udredt skat eller skyld eller gjort ægt eller arbejde af den halve gård i Hørret, Peder Smed påboede [og Niels Snedker, nu i Ingerslev, fraflyttede]. V: Jesper Sørensen i Lillenor og Peder Jacobsen i Malling ved ed at de i dag 6 uger gav Rasmus Nielsen og hans hustru Kirsten Pedersdatter i Tåstrup, så og på gården i Hørret, for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Endnu på husbonds vegne, dom. Med en opsættelse her af ting den 29 marts, Oluf Rasmussen da at have bevist med fol 36a Jesper Sørensen i Lillenor og Peder Jacobsen i Malling, der afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 18 marts stævnede Kirsten Pedersdatter med hendes husbond Rasmus Nielsen i Tåstrup her til ting imod dom at svare anlangende en halv ejendomsgård i Hørret, som de skal være jorddrot til, og ej deraf udredt ægt eller arbejde, skyld eller skat efter KM brev. Satte derfor udi alle rette og formener, Kirsten Pedersdatter og hendes husbond pligtig er og bør at betale hvis de i så måder med resterer med anværende omkostning inden 15 dage eller at have samme ejendom forbrudt til husbond. Og derpå begærede dom. Ingen svar, opsat først i 4 uger, dernæst 14 dage, som er til i dag. Nok fremlagde et KM brev, i dommen findes indført, ligesom her udi tingbogen skrevet står, hvorefter og forrige i rette sættelse Oluf Rasmussen var endelig dom begærende. Så blev Kirsten Pedersdatter med hendes husbond Rasmus Nielsen 3 gange lydeligt påråbt, om fol 36b de selv eller nogen på deres vegne her imod havde at erklære eller svare, og ingen fremkom. DET og efterdi her for retten bevises med nøjagtig vidnesbyrd, at udi tre år er der ej udredt skat eller skyld eller gjort ægt og arbejde til husbond, som ellers burde af den halve ejendomsgård i Hørret, som Peder Smed ibd påboede, og Kirsten Pedersdatter med hendes husbond Rasmus Nielsen i Tåstrup skal være jorddrot til. Og eftersom sagen til i dag 6 uger haver været optagen, og imidlertid ingen erklæring er sket, vide fogeden dem ej for den sag at befri, men tilfinder jorddrotten at betale, hvis de i så måder kan skyldig blive, og det med anværende omkostning, inden 15 dage, eller efter fremlagte og indførte KM brev samme ejendom at have forbrudt udi husbonds vare. ** Rasmus Sørensen i Bjødstrup, vidne. For tingsdom stod Rasmus Sørensen eftersom han to tingdage tilforn og nu i dag tredie ting haver afsagt husbond den gård i Bjødstrup, han påbor. Beklaget sig, han den ikke længere kan besidde, formedelst hans armods skyld, at han ikke deraf kan udgive den påbudne skat, skyld og landgilde. I lige måde for han ikke haver kvæg og heste, kan ej heller gøre deraf den sædvanlige ægt og arbejde, hvilket hans naboer fol 37a vel skal være vitterligt, hvorefter Rasmus Sørensen begærede tingsvidne, hvilket og bestod Niels Andersen i Bjødstrup og Søren Rasmussen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 14 dage var ved Havreballegård, der gav og gjorde forvalter Jacob Sørensen på sin hr. principals vegne varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var Jacob Sørensen til vedermålsting der denne opsigelse udgik. Tirsdag den 17 maj 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, klagevidne. Gav hørlig last og klage over Anders Rasmussen i Mårslet, fordi han den 10 maj næst forleden overfaldt Niels Michelsens hustru KRD der sammesteds på hendes farende vej og slog hende såvel som hesten, hun havde for vognen, og ilde dermed handlede, så at fornævnte Karen Rasmusdatter blev forhindret fornævnte dag med sin vogn fol 37b en halv dag dermed intet kunne udrette eller gøre sit arbejde, hvilken klage Karen Rasmusdatter med hendes husbond Niels Michelsen vedgik og bekræftede, så at være tilgået. Lyste ham derfor et fuldt vold over, både til birkeherren og sagsvolderen, kaldte i dag 1 kald på sandemænd her i birket, advarede dem under deres faldsmål inden 6 uger herom at sværge. V: Jesper Sørensen i Lillenor og Peder Jacobsen i Malling ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage varsel gav Anders Rasmussen i Mårslet til hans hus og bopæl for hvis i den sag her til ting kunne tages beskreven. Og var Anders Rasmussen til vedermålsting, der dette vidne udgik. ** Rasmus Sørensen i Bjødstrup, vidne. For tingsdom stod Rasmus Sørensen i Bjødstrup, gav til kende at eftersom han højligen haver været forårsaget for sin armods skyld til husbonden ladet opsige den gård i Bjødstrup, han påbor, han den ikke længere kan besidde formedelst forrige fjendetiders store udgifter og plyndring, og han endnu ej er kommen på fode, at han kan svare eller udgive den påbudne skat, skyld og landgilde, heller deraf udrede den sædvanlige ægt og arbejde, hvorfor Rasmus Sørensen nu i dag såvel som to tingdage tilforn haver her for retten advaret og tilsagt alle de kreditorer, han skyldig er, hvo de være kan, som ham rigtig gæld haver at fordre, at komme onsdag den 25 maj nu først og næstkommende fol 38a at møde udi Rasmus Sørensens hus og bo i Bjødstrup, der af hans tilhørende gods og formue annamme sig betaling, såvidt hans gods og tilhørende kan tilstrække, og enhver pro quota kan tilkomme. Tilsagde dem intet efter denne dag kunne svare nogen til videre betaling, hvorfor enhver vedkommende herefter haver sig at rette. Vant og bestod Niels Andersen i Bjødstrup og Søren Rasmussen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 3 uger gav og gjorde ærlig og velfornemme Jacob Sørensen, forvalter på Havreballegård, på sin hr. principals vegne, Niels Madsen, tolder i Århus, Anders Thomasen, rådmand, Peder Michelsen, Peder Thygesen, sl Peder Rasmussens børn med deres lavværge, Mads Værn, Helle hr Svends med hendes lavværge, Laurs Helkandes hustru med hendes lavværge, Maren Oluf Storms med hendes lavværge, Peder Jensen Sabro, Anders Laursen, Sidsel Kedelførers med hendes lavværge, Mogens Knudsen, Rasmus Holme, Kirsten Ørns med hendes lavværge, sl Kjeld Bogbinders hustru med hendes lavværge, Inger Sørensdatter Skytte med hendes lavværge, Rasmus Christensen i Slet, Rasmus Knudsen i Holme, Maren Jensdatter i Gunnestrup med hendes lavværge og Michel Mouritsen i Battrup, enhver lovligt varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. I lige måde afhjemlede Peder Jensen i Gunnestrup og Niels Sørensen ved ed med oprakte fol 38b fingre efter recessen, at de i dag 3 uger stævnede alle fornævnte kreditorer ved navn at møde udi Rasmus Sørensens hus og bo, af hans formue annamme for deres gælds fordring, så vidt det kan tilstrække. Tirsdag den 24 maj 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, klagevidne. Gav last og klage over Niels Jensen Fisker i Fløjstrup og Frands Sørensen, Laurs Jensen og Hieronimus N. ibd for at de uden hjemmel og minde fisker på husbonds grund, både nu såvel som forgangne åringer, og ej giver deraf som sædvanligt haver været, og de sig selv haver tilforbunden med deres kontrakt, som de med velfornemme Jacob Sørensen derom gjort haver, som videre skal gøres bevislig. Lyste dem derfor et fuldt vold til og kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, fol 39a advaret dem derom at gøre deres tov inden 6 uger. V: Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed at de i dag 8 dage varsel gav fornævnte Niels Jensen Fisker, Frands Sørensen, Laurs Jensen og Hieronimus N. i Fløjstrup for denne klage, lysning og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Nok et klagevidne. Efter forrige lysning på husbonds vegne gav Oluf Rasmussen klage over Niels Jensen i Tulstrup for han den 18 maj overfaldt Rasmus Hansen ibd, overfaldt med slagsmål og ham ilde skamferede i hans ansigt. Lyste ham derfor et fuldt vold til, og kaldte 1 kald på sandemænd her i birket, advaret dem inden 6 uger i sagen at gøre deres tov. ** Endnu et synsvidne. Efterskrevne synsmænd Peder Jensen i Tander og Michel Bonde i Tulstrup vant og kundgjorde, at de den 14 maj næst forleden synede og så Rasmus Hansen i Tulstrup, at han havde 3 åbne revne skader i hans ansigt, som han for dem beskyldte Niels Jensen i Tulstrup at have gjort ham. Og var Niels Jensen med Rasmus Hansen til vedermålsting, det ej kunne benægte, men vedgik han skuffedes jo noget med ham. Samme næst foreskrevne varselsmænd afhjemlede, fornævnte dag og tid haver varsel givet Niels Jensen for disse vidner at tage beskrevet. fol 39b Onsdag den 1 juni 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, lod kalde andet kald på sandemænd her i birket anlangende Anders Rasmussen i Mårslet i den sag i dag 14 dage at gøre deres tov. ** Rasmus Sørensen i Bjødstrup, æskede vidne. For tingsdom stod Michel Erichsen Loft i Østerby, Søren Laursen i Gunnestrup, Anders Andersen ibd og Jens Justsen i Bjødstrup, vant og kundgjorde, at de 25 maj næst forleden var overværende i Bjødstrup, eftersom de tilforn dertil lovligt af tinget var kaldet op opnævnt, da fornævnte Rasmus Sørensen i Bjødstrup havde ladet sammenkalde hans kreditorer, hvis han skyldig er, sit gods og formue der imod til dem opsagt den pro quota at betale, såvidt det kan tilstrække. Da haver de fornævnte dag og tid været på åstedet udi Rasmus Sørensens hus, fol 40a der vurderet alt hvis som er funden og forevist, i lige måde er fordret efterskrevne gæld udi rettens betjente, birkefogeden og tingskriveren deres nærværelse, tilgået og passeret som efterfølger: Husbonds restans, Laurs Sejersen i Jegstrup efter skiftebrev på sin søster Maren Sejersdatters vegne, Svend Michelsen i Gunnestrup, børnegods fordret efter tingsvidne af 1655, efter Rasmus Sørensens håndskrift blev fordret på Anders Poulsens vegne i Århus, Helle Jensdatter sl hr Svend Arboes, Jørgen Øvlisen, sl Kjeld Bogbinders hustru, Peder Jensen Sabro i Århus på sin egen og stedbørns vegne, men havde hverken håndskrift, bevis eller dom. Summa fordret gæld 159 dlr. fol 40b Summa boets værdi 21 dlr. Så blev af birkefogeden Rasmus Sørensen tilspurgt, om han havde videre sig tilhørende at fremvise og lade vurdere, dertil svarede han, ved gud han havde eller vidste intet videre ham tilhørende end foreskrevet står. Da eftersom befindendes at være fordret bortskyldig gæld 159 dlr, og al Rasmus Sørensens formue ikke kan beregnes uden for 21 dlr, så den resterende landgilde til husbonden ikke nær kan dermed betales, eftersom den bedrager sig til 124 sdlr, da er fornævnte gods på husbonds gode behov på stedet bleven bestående, og Rasmus Sørensen det at holde til stede, derfor ingen af hans kreditorer noget til betaling kunne bekomme, hvilket fornævnte Michel Erichsen Loft i Østerby, Søren Laursen i Gunnestrup, Anders Andersen ibd og Jens Justsen i Bjødstrup samtlige for retten afhjemlede, således på stedet ganget og tilgået er, vant og bestod Niels Andersen i Bjødstrup og Søren fol 41a Rasmussen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 26 april sidst forleden gav og gjorde forvalter Jacob Sørensen på sin hr. principals vegne, Niels Madsen KM tolder i Århus, Anders Thomasen, rådmand, Peder Michelsen, Peder Thygesen, sl Peder Rasmussens børn med deres lavværge, Mads Værn, Helle hr Svends med hendes lavværge, Laurs Helkandes hustru med hendes lavværge, Maren Oluf Storms med hendes lavværge, Peder Jensen Sabro, Anders Laursen, Sidsel Kedelførers med hendes lavværge, Mogens Knudsen, Rasmus Holme, Kirsten Ørns med hendes lavværge, sl Kjeld Bogbinders hustru med hendes lavværge, Inger Sørensdatter Skytte med hendes lavværge, Rasmus Christensen i Slet, Rasmus Knudsen i Holme, Maren Jensdatter i Gunnestrup med hendes lavværge og Michel Mouritsen i Battrup, enhver lovligt varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. I lige måde afhjemlede Peder Jensen i Gunnestrup og Niels Sørensen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen at de fornævnte den 26 april næst forgåen stævnede alle foreskrevne kreditorer at møde bemeldte tid udi Bjødstrup udi Rasmus Sørensens hus og bo, der af hans formue annamme for deres gældsfordring, så vidt det kan tilstrække. Tirsdag den 7 juni 1664 fol 41b Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel, Søren Laursen i Gunnestrup, Rasmus Kold i Kolt, Jens Sørensen i Ajstrup, Jens Knudsen i Obstrup, Michel Sørensen i Krekær, Hans Nielsen i Elkjær. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup, der bekendte ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 3 uger forleden stævnede Peder Jensen Sønderskov i Ingerslev til hus og bopæl her til ting for dom. I lige måde afhjemlede de, at de og stævnede Erich Rasmussen i Labing, Jens Willumsen i Hasselager, om de ville have noget her imod at svare. Og saggav fornævnte Peder Sønderskov for han ikke til husbonden haver udredt ægt eller arbejde, meget mindre skat eller skyld nu udi fem år, af den gård han påbor. Satte derfor i rette om samme gård ikke bør at være forbrudt i husbonds vare efter KM udgangne brev dat: København 25 juli 1661, hvorpå Oluf Rasmussen var dom begærende. Ingen svar, sagen opsat 4 uger. ** På Jacob Ladefoged på Havreballegård hans vegne lader aflyse, ingen at må køre eller ride over Havreballegårds diger, korn, eng eller marker, under pant og derpå følgende vold og tiltale, men enhver være advaret, at køre og ride på alfare veje. Og var til vedermålsting med så mange som den dag ting søgte. fol 42a Tirsdag den 14 juni 1664 ** Peder Thomasen i Ingerslev, afkald. For retten stod Jens Rasmussen i Blegind på fornævnte Peder Thomasens broderdatter Mette Sørensdatters vegne, udi hånd tog Peder Thomasen, udi lovlig tingslyd gav og gjorde ham og hans arvinger en fuldkommen og uigenkaldelig afkald og endelig kvittering for al hvis arv og arvepart Mette Sørensdatter er arveligt tilfalden efter sin sl fader og moder, som boede og døde i Svinsager, så og for hvis hende kunne tilkomme og tilfalde efter tvende hendes sl brødre, nemlig Niels og Jens Sørensen, være sig udi ejendom, korn, fæmon eller løsøre, ved hvad navn det nævnes eller kaldes kan, aldeles intet undtagen i nogen måder. fol 42b Thi takkede fornævnte Jens Rasmussen på Mette Sørensdatters vegne Peder Thomasen for godt skifte og rigtig betaling og for samme arv og værgemål. Og bepligtede Jens Rasmussen sig på Mette Sørensdatters vegne for begge deres arvinger derfor at holde Peder Thomasen og hans arvinger kvit, ledig og fri for al ydermere tiltale efter denne dag. At så for retten ganget er, vidner vi med vores signetter her nedenunder. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, med fuldmagt på ærlig mand Jens Sørensen i Saksild hans vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Stephan Stephansen og Peder Jacobsen i Malling, der afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 8 dage lovlig stævnede efterskrevne, enhver til deres hus og bopæl, for gæld de til Jens Sørensen på sin hustrus vegne skyldig er bleven, saggivende enhver som ej godvillig imod ofte maning haver villet betale, som er: Mads Jensen i Malling, Niels Bendixen, Christen Nielsen i Ristrup, Frands Bendixen i Nor, som han er i forløfte for for hans stedsøn Peder Sørensen, Rasmus Sørensen i Fulden mølle og Christen Jensen i Skåde. fol 43a Efter hvilken lejlighed Oluf Rasmussen på Jens Sørensens vegne satte udi rette og formente, enhver af foreskrevne skyldnere pligtig er og bør at betale hvis enhver af dem i så måder med rette skyldig er med processens anværende omkostning inden 15 dage efter recessen, og derpå var dom begærende. Men eftersom ingen mødte herimod at svare, endog trende sinde blev påråbt, da er sagen for nogen lejligheds skyld optagen udi 4 uger. Tirsdag den 21 juni 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, synsvidne. Efterskrevne synsmænd, Jens Knudsen i Obstrup og Rasmus Michelsen i Mårslet vant og kundgjorde, at de næste fol 43b søgnedag efter pinsehelliget var til syn til kornet Ludolf Meng, sitzhaftig og bonde i Testrup, hans gærder, som han burde at lukke med lige sine grander og naboer efter reb og mål, efter den derom gjorte vide og ved underforseglet tingsvidnes formelding for retten læst. Da så de, hvor hans lukkelse og gærder i mark og by fandtes ganske øde og ulukkede, både med stave og gærdsel. I lige måde synede de byens tilhørende skovparter, som da befandtes af Ludolf Mengs geder at være ilde medfaren, på nye træer og nederskov, hvilket de således for retten afhjemlede. I lige måde for retten stod Niels Michelsen i Testrup, Jens Sørensen og Jens Svendsen ibd, vant og kundgjorde ved højårsagende, at kornet Ludolf Meng med sit kvæg og fæmon af alle slags voldeligt og med magt opdriver deres eng og korn og intet i nogen måder holder nogen hegnet, den hele by og omliggende til skade og fordærvelse. Så og Rasmus Jensen i Østerby, Niels Michelsen i Mårslet, Rasmus Sørensen og Jens Jensen ibd, vant og ved ed, at de geder haver hørt, og daglig for øjne så, at Ludolf Meng intet holder hegnet med sine grander og naboer, fol 44a men lader hans kvæg og fæmon gå løse i eng og korn, af dets årsag og har haft det nogle gange i hus. Hjemlede og bestod Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage varsel gav kornet Ludolf Meng i Testrup til hans hus og bopæl for vidne her i dag at tage beskrevet. 1 kald på sandemænd i samme sag, efter lysning. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne. Var i dag lovligt hans 3 ting han haver lovbudt alt hvis ulovlig sæd, som kan være sået her i birket, såvidt som principalen tilhører, og tilbød frøgæld. Derhos forbød nogen deraf at indhøste eller bortføre, under et fuldt vold, uden de det kan have i minde. Og var Oluf Rasmussen på husbonds vegne til vedermålsting med så mange som den dag ting søgte. ** Søren Jensen, fuldmægtig på ærlig og gudfrygtig dannekvinde Helle Jensdatter sl hr. Svend Arboes i Århus hendes vegne. Begærede synsvidne. Efterskrevne dannemænd, nemlig Jens Sørensen fol 44b i Viby, Niels Mogensen og Poul Jensen ibd, Mogens Pedersen i Holme, Rasmus Michelsen i Mårslet og Jens Sørensen i Kolt, de stod nu her i dag samtlige for tingsdom, vant og kundgjorde, at de den 17 juni nu næst forleden, efter begæring og lovlig opkrævelse tilforn her af tinget opnævnt på Helle Jensdatter sl hr. Svends vegne, at syne og besigtige på efterskrevne som følger. Udi Hinnedrup Lund, der fandtes rodhugne ege, som for 4 år kan være huggen. Niels Sørensens gård i Hinnedrup, brøstfældig, Niels Michelsens ibd, brøstfældig. fol 45a Item fandtes i Hinnedrup by en øde plads som aldeles ingen brug var på, endnu fandtes i samme by et jordgraven hus. Jens Sørensens gård i Kolt, fandtes brøstfældig for 6 stokløb hus at lide, og murleder ibd i sønder, item fandtes der en øde gårdsgrund, hvor udi Helle Jensdatter den halve pant skal være berettiget, og findes intet andet derpå end et lidet gadehus, hvilket synsmændene her for retten såleds afhjemlede og samtlige bekræftede at have forrettet. ** Nok et vidne. Den 17 juni var Jens Sørensen i Viby, Niels Mogensen ibd, Mogens Pedersen i Holme, Rasmus Michelsen i Mårslet, Jens Sørensen i Kolt og Niels Sørensen i Hinnedrup forsamlede efter opkrævelse, tiltaget på at syne i Ravnholt imellem Poul Rasmussen på den ene og fornævnte Helle Jensdatter i Århus med hendes fuldmægtig på den anden side, fol 45b på den gård i Ravnholt, som de haver med hverandre, og hver skal være lige høje der udi, både i mark og by. Da for dem befandtes, at det ladehus, som Poul Rasmussen skal tilhøre, hvilket står sønden i gården, er udi den vestre ende et portrum opbygget, halvniende alen bredere i gårdsrummet end som den part Helle Jensdatter haver. Item haver rummet udenfor næst sønden laden efter et gærde, som nu nyligt er opsat med stave og ris, af den mand som bor på Poul Rasmussens halve part gård, da befandtes samme gærde at være indsat udi den nordre ende næst ved laden 4 favne på længelsen og 8 alen på bredelsen på Helle Jensdatters part og hende til skade. Og ellers sagde Poul Rasmussen for dem på stedet, at det sidste gærde der stod førend nu, satte han selv den første stav udi den østre stolpe på portrummet og naglede den selv til, hvilket foreskrevne mænd således her for retten afhjemlede samtlige for et fuldt syn. Poul Rasmussen var med dem til vedermålstale. Vant og bestod Jørgen Michelsen og Rasmus Michelsen i Århus ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 14 dage forleden gjorde og gav Poul Rasmussen og Jens Michelsen i Ravnholt lovligt varsel til deres bopæl for opkrævelse og syn her i dag at tage beskrevet. fol 46a ** Øvli Jensen i Seldrup, kirkeværge, på Beder kirkes vegne, synsvidne. Efterskrevne synsmænd, Laurs Pedersen i Fløjstrup, Jens Laursen ibd, Jens Sørensen i Beder og Rasmus Jensen i Lillefulden for tingsdom stod, vant og kundgjorde, at de den 19 juni næst forleden, og tilforn opnævnt af tinget, at skulle syne Beder kirkes brøstfældighed. Da haver de fornævnte dag været i kirken og først synede den inden til, meget brøstfældig, udenfor, meget brøstfældig, kirkegårdsmuren, brøstfældig, fol 46b hvilket dem syntes ikke at kunne gøres færdig under 400 sdlr, og det således her for retten bekræftede og samtlige afhjemlede, og var de med Øvli Jensen til vedermålsting, så og hørte dette vidne gik beskrevet. Tirsdag den 28 juni 1664 ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opnævnte synsmænd Michel Sørensen i Krekær, Hans Nielsen i Elkjær, Rasmus Nielsen i Malling Bisgård, Søren Michelsen ibd, Peder Øvlisen i Malling og Jens Knudsen i Obstrup fol 47a at syne og bese nogle skovparter i Fløjstrup skov, som omtvistes mellem H. Jens, sognepræst i Beder sogn, og Jens Rasmussen i Fløjstrup. Tilsagde dem deres forretning at møde 8 dag på åstedet, som er i dag 8 dage, og siden her til ting at afhjemle. V: Anders Hansen i Malling, Morten Nielsen i Fløjstrup i dag 8 dage til H. Jens i Beder for denne opkrævelse i dag at tage beskrevet. ** Endnu på husbonds vegne, vidne. Søren Pedersen og Erich Nielsen i Århus stod nu her i dag for tingsdom, eftersom de her til ting var kaldet, sin sandhed i den sag at vidne og være gestandig. Da vant de begge efter recessen, at forleden den [mangler] de på husbonds vegne tiendet af kvæg, da befandtes efterskrevne til husbond svigagtigt at have tiendet, som er Jens Nielsen Dalsgård i Langballe 4 lam, som han fordulgte, ej tiendet for, Poul Jensen i Ormslev, fem grise, Søren Knudsen i gård hos Poul Jensen, [mangler] hos Rasmus Michelsen i Åbo, 4 grise, Simon Jensen i Kolt, to lam i lige måde fordulgt. V: Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup i dag 8 dage. fol 47b ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne kaldte 1 kald på sandemænd her i birket anlangende Ludolf Meng i Testrup for volddrift efter forrige vidnesbyrd den 21 juni. Lyses ham derfor et fuldt vold over. Varsel som næst foreskrevet står. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Morten Michelsen i Fløjstrup, der afhjemlede ved ed efter recessen, at de udi dag 8 dage stævnede Jens Sørensen Smed i Mårslet for han ikke gør ægt eller arbejde af sin bolig han påbor. Satte udi rette og formente, Jens Sørensen sit fæste haver forbrudt udi husbonds vare. Ingen svar, opsat i 4 uger. ** Endnu en opsættelse. Bevist med Jens Mouritsen i Battrup, Jens Jensen i Mustrup, der hjemlede ved ed at de i dag 8 dage stævnede Rasmus Michelsen og Jens Michelsen i Solbjerg, saggav dem fordi at de svigagtigt haver tiendet til husbond. Satte udi rette om de derfor ikke bør at lide efter recessen. Derpå begærede dom. Ingen svar, sagen opsat udi 5 uger. fol 48a ** Endnu en opsættelse. Beviste med stævningsmænd Jens Jensen i Mustrup og Peder Michelsen i Tulstrup, der bekendte ved ed efter recessen, de i dag 14 dage at have stævnet efterskrevne, enhver til deres hus og bopæl, her til ting imod dom at svare. Saggav dem at de ikke havde lukket gærder og diger omkring Havreballegård, men det forsømt, som er: Tulstrup, Michel Pedersen, Pederstrup, Niels Smed, Jens Rasmussen, Michel Michelsen, Jens Rasmussen og Michel Michelsen. Ask, Peder Nielsen. Bøgeskov, Jep Andersen og Jens Frandsen. Pederstrup, Jens Rasmussen og Michel Michelsen. Astrup, Michel Rasmussen, Mustrup og Battrup deres dige. Astrup, Knud Sørensen, fol 48b efter hvilken lejlighed, og efterdi foreskrevne mænd haver overhørig og ej fuldfærdig gjort fornævnte gærder og diger, bør derfor at have deres fæste forbrudt. Derpå var dom begærende. Ingen svar, sagen opsat i 4 uger. ** Willum Rasmussen Testrup, vidne. Willum Rasmussen stod nu her i dag for tingsdom, eftersom han to tingdage tilforn og nu i dag 3 ting han haver lovbudt al ulovlig sæd som er kommen i jord til den gård i Battrup, Michel Mouritsen ibd påboede. Tilbød frøgæld og derhos forbød nogen deraf at indhøste eller bortføre under et fuldt vold, uden det kan haves i minde, hvorimod Michel Mouritsen i Battrup mødte, æskede lovbudsvidnet frem, som skødet efter skulle være gået på samme gård, og Michel Mouritsen at skulle give Willum Rasmussen skyld, hvorfor til forsikring Willum Rasmussen fremlagde for retten skøde på samme gårdspart, og han efter sine sl forældre er berettiget, for retten læst og påskrevet blev. Michel Mouritsen uden nogen undskyldning og udflugt bør ham svare derfor. Og var Michel Mouritsen med Willum Rasmussen og de 8 mand til vedermålsting, der dette vidne gik beskrevet. fol 49a ** Hæderlig og vellærde mand H. Rasmus Nielsen, guds ærværdige tjener og sognepræst i Mårslet, skøde. Ærlig og velagte karl Willum Rasmussen Testrup, borgersøn og indvåner udi Århus, for tingsdom udi hånd tog H. Rasmus Nielsen i Mårslet, efter et underskrevet købsbrev dateret Mårslet 18 april 1664, for retten læst og påskrevet, udi lovlig tingslyd aldeles solgte, skødede og klarlig afhændede fra sig og sine arvinger og til H. Rasmus Nielsen, hans hustru og arvinger, den anden halvpart udi den selvejerbondegård i Mårslet, som Søren Nielsen iboede. Deslige den anden halve part udi Tuesens byggested, som dertil er liggende, han efter sine sl forældre er arvelig tilfalden, H. Rasmus Nielsen, hans hustru og arvinger til evindelig ejendom, at nyde, bruge og beholde, med huse, bygning, gård og gårdsted, ager og eng, skov og mark, forte og fælled, tørveskær og lyngslet, med al sin tilliggende ejendom, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget haver, og bør dertil at ligge med rette, inden og uden mark, aldeles intet undtagen i nogen måder. Og derfor kendtes Willum Rasmussen Testrup sig eller sine arvinger efter denne dag ingen ydermere lod, del eller ret udi samme gård eller byggested at have, fol 49b men H. Rasmus Nielsen, hans hustru og arvinger den at være berettiget. Bekendte derfor fuldkommelig efter sin egen gode vilje og nøje selv derfor at have annammet og oppebåret sølv, penge, fyldest og fuld værd, så han takkede H. Rasmus Nielsen for god og rigtig betaling i alle måder. Og derfor forpligtede Willum Rasmussen sig for sig og sine arvinger at fri, frelse, hjemle og fuldkommeligen tilstande H. Rasmus Nielsen fornævnte part i fornævnte gård og byggested for hver mands tiltale, som derpå kan tale med rette i nogen måder. Men skete det så, som dog ej formodes, at fornævnte gårdspart og byggested, eller noget dets rette tilliggende bliver H. Rasmus Nielsen eller hans arvinger i nogen rettergang afvunden formedelst Willum Rasmussens vanhjemmels skyld, da bepligter han sig for sig og sine arvinger igen at give og fornøje Rasmus Nielsen, hans hustru eller arvinger med så god en part og byggested, såvel belejlig, inden 6 uger derefter. Og Willum Rasmussen og hans arvinger at holde H. Rasmus Nielsen, hans hustru og arvinger dette foreskrevne skadesløs i alle måder. Og er bevist med tingsvidne her på ting fornævnte parter lovligt efter loven at være lovbuden 3 ting, før dette skøde gik beskrevet. fol 50a Tirsdag den 5 juli 1664 ** Peder Knudsen i Århus, vidne. Poul Rasmussen i Ravnholt og Mads Jensen i Malling stod for retten, eftersom de lovligt her fra tinget var kaldt i dag 8 dage at syne og bese en hest tilhørende Peder Knudsen, indvåner i Århus. Da vant og kundgjorde de, at de den 28 juni synede en brun hest, som Peder Knudsen foreviste dem, så de samme hest, som dem syntes, var huggen ind i det venstre lår. Hjemlede og bestod Søren Sørensen Kannik og Hans Hansen i Århus ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav Thomas Christensen i Ingerslev til hus og bopæl for dette vidne her i dag at tage beskrevet. fol 50b ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne. Andet kald på sandemænd her i birket, advaret dem, at de i dag 14 dage skulle møde at gøre deres tov i den sag anlangende Ludolf Meng i Testrup, for volddrift efter forrige vidnesbyrd og kald den 21 juni. Varsel som den dag foreskrevet står. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne. For tingsdom stod Jens Knudsen i Obstrup og Rasmus Pedersen Ladefoged på Skumstrup, vant og kundgjorde efter recessen, at det er dem i guds sandhed fuldt vitterligt, Peder Jensen Sønderskov i Ingerslev ikke haver udredt ægt eller arbejde nu på fjerde år af den gård han påbor. Hjemlede og bestod Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed efter recessen, at de i dag 7 uger gav Peder Jensen Sønderskov i Ingerslev, Erich Rasmussen i Labing og Jens Willumsen i Hasselager kald og varsel til hver sin bopæl for al hvis lovmål om fornævnte gård ved lov og ret kunne forhverves 14 dage - 3-4-5-6-7 og 9 uger. ** Samme sag med Peder Jensen Sønderskov er bleven opsat 4 uger, fra den 7 juni til i dag den 5 juli. Og nu fremdeles 14 dage, som er til den 19 juli, eftersom ingen mødte til svar eller erklæring. fol 51a Tirsdag den 12 juli 1664 ** Ove Pedersen og Peder Pedersen i Stautrup æskede vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, nemlig Michel Laursen i Bering, Niels Andersen i Stautrup, Søren Jensen ibd, Rasmus Jensen i Balle og Niels Knudsen i Viby, eftersom de med en skriftlig stævning var hidstævnet for deres sandhed at vidne og være gestandig. Da vant enhver ved højeste ed med oprakte fingre efter recessen, så som efterfølger. 1 Niels Andersen i Stautrup vant, at han kan mindes udi 70 år, at rette skel imellem Ove Pedersen, Peder Pedersen deres medejer tilhørende skovpart, så og Poul Mogensen i Stautrup og hans medejeres skovpart falder fra Balsmer-hullet og lige fol 51b neder til den hulvej ved dæmningen, som løber over Tousbæk. Michel Laursen i Bering udi 50 år, Søren Jensen i Stautrup 30 år, Rasmus Jensen i Balle - 30 år, og Niels Knudsen i 40 år. Hjemlede og bestod Niels Laursen i Stautrup og Rasmus Sørensen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 14 dage varsel gav Poul Mogensen i Stautrup, Clemen Poulsen, Morten Poulsen, Niels Mogensen i Viby, Maren Clemensdatter sl B: AL [borgmester Anders Lydichsen] i Århus, enhver lovlig varsel for dette vidne. Og var Poul Mogensen og Clemen Poulsen i Stautrup til vedermålsting, dertil begærede genpart. ** Hæderlig og vellærde mand H. Jens Pedersen i Beder præstegård på den ene og Jens Rasmussen i Fløjstrup på den anden side, vidne. For tingsdom stod efterskrevne, Peder Øvlisen i Malling, Øvli Jensen i Seldrup, Jens Laursen i Fløjstrup, Mogens Pedersen, Rasmus Mogensen og Niels Jensen Fisker ibd, eftersom de var lovligt opkrævet og kaldt til at forlige H. Jens Pedersen i Beder præstegård og Jens Rasmussen og hans medbroder Søren Nielsen i Fløjstrup, om noget skovjord og eng, de omtvister. Da vant fol 52a og kundgjorde de for retten, at de nærværende var den 12 juli, så og hørte, de den dag blev endelig derom forligte, udi så måde, at Jens Rasmussen og Søren Nielsen skal have, nyde og bruge til deres gård i Fløjstrup det søndre skovskifte i Nederfløjstrup skov, sønden Snogspil til Laurs Pedersens gård, og de to agre bag byen med engen for samme ager udi Enghaven. Skal H. Jens Pedersen til hans præstegård nu herefter som hid indtil have det nordre skovskifte norden ved og ud mod Laurs Pedersens Snogspil skov, hvilken H. Jenses skovpart findes indhegnet med to agre. Nok skal H. Jens have til hans præstegård det stykke eng udi Rokballe mark og en blok liggende imellem Seldrup og Knolden imellem Laurs Pedersens jord i Fløjstrup og Rasmus Michelsens jord i Lillefulden. Og dette venlige forligelsesmål skal af dem på begge sider og for deres efterkommere ubrydeligt holdes evindelig. Og var H. Jens Pedersen og de 8 mand til vedermålsting, og med sammenlagte hånd i hånd dette således samtykkede, som foreskrevet står. fol 52b ** Hæderlig og vellærde mand H. Jens Pedersen i Beder præstegård på den ene og Øvli Jensen i Seldrup på den anden side, æskede vidne. For tingsdom stod efterskrevne, Peder Øvlisen i Malling, Jens Laursen i Fløjstrup, Niels Jensen Fisker, Mogens Pedersen, Rasmus Mogensen og Mogens Michelsen ibd, vant og kundgjorde, at de anno 1664 den 12 juli var overværende, så og hørte, en venlig kontrakt og forligelsesmål oprettet imellem H. Jens Pedersen i Beder præstegård og Øvli Jensen i Seldrupgård anlangende noget jord, de omtvistede, som deres formænd før dem havde skiftet med hverandre. Da blev de endeligen derom ligte således, at de to agre udi H. Jenses indkast, som Øvli Jensen vedkendes, og en ager på Skovkilde imellem H. Jenses jord fra høftet østen og til kirkehaven vesten, og to stumper på Brokhoved, skulle fra Øvli Jensens jord og til H. Jenses særstykke. Dette jord og ager skal nu herefter som tilforn følge H. Jenses præstegård. Og der imod skal Øvli Jensen til hans gård beholde og bruge den ager i Thorslykke, som kaldes præsteager, fol 53a og den ager i Hvolmår imellem hans jord og Søren Olufsens i Lillefulden, fra kirkehaven og til Rokballevejen, og det skæppe land, som støder på Abildgårds Keld. Deslige skal de begge rette dem efter de tre sten for Blåsholm, som skiller Blåsholm fra H. Jenses skov og engpletter. Og skal dette venlige forligelsesmål og mageskifte holdes uryggeligen for dem og deres efterkommere evindelig. Og var Øvli Jensen i Seldrup med H. Jens Pedersen og foreskrevne overværende forligsmænd, så og de 8 mænd til vedermålsting og med sammenlagte hånd i hånd dette med hverandre således samtykkede, som foreskrevet står. Dette vidner vi med vores signetter. ** Willum Rasmussen Testrup i Århus, dele. For tingsdom stod Willum Rasmussen Testrup og lydeligt til 4 ting ved seks-høring, nemlig Øvli Jensen fol 53b i Seldrup og Niels Jensen Fisker i Fløjstrup selvsjette lod fordele Anders Nielsen Skrædder i Mårslet for gæld, han skyldig er, og på processen anværende omkostning, eftersom han ej godvillig imod ofte maning haver villet betale, ej heller til tredie ting eller nu i dag haver rettet for sig, derfor tilmeldt at lide dele. Hjemlede og bestod Peder Michelsen i Testrup og Niels Jensen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 5 uger mundtlig varsel gav Anders Nielsen for denne dele og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Ærlig og velagte mand Jørgen Kruse til Ryomgård hans fuldmægtig, ærlig og velagte mand Jens Pedersen, borger i Århus og tingskriver, æskede vidne. For tingsdom stod Niels Pedersen udi Åby og Jens Rasmussen ibd, vant efter recessen, at de den 23 juni var til syn til en grøn bøg, lå huggen udi velb. Jørgen Kruses Kannikeskov udi Stautrup skov, på størrelse otte læs, som Jens Rasmussen, skovfoged over samme skov dem foreviste. Og berette han for dem, at Peder Rasmussen udi Blegind havde hugget samme bøg om mandagen tilforn og tilstod nu her for tingsdom. Jens Rasmussen fol 54a Skovfoged og ved sin ed bekræftede, at Peder Rasmussen hug samme bøg om mandagen tilforn. Jens Pedersen gav last og klage over fornævnte Peder Rasmussen for han haver inddragen på den velb. gode mands skovskifte og uden forevisning, hjemmel og minde haver hugget samme grønne bøg, som synsmændene haver omsynet. Og kaldte han første kald på sandemændene her udi birket, nemlig Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Søren Erichsen i Jegstrup og Michel Sørensen i Pøel, at møde til seksugersdagen at gøre deres ed og tou over Peder Rasmussen efter loven og birkeretten. Vant og bestod Peder Sørensen i Åby og Jens Rasmussen ibd ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage gav Peder Rasmussen i Blegind lovlig varsel til hans bopæl for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, eftersom de her til ting var kaldet for deres sandhed efter recessen at vidne og bekende, nemlig Anders Hansen i Malling, vant med oprakte fingre og ed at han på søndag forleden 14 dage, som var den 26 juni, da kom han i Jørgen Jensens gård i Nor, fol 54b og da så han dersteds i Rasmus Sørensens have, at der sværmede nogle bier ved andre hans bistader. Ved lige ed vant Anne Olufsdatter i Nor, det hun så fornævnte dag, at Maren Jørgens ibd satte en bikube over et bisværm udi Rasmus Sørensens have, men hvis bierne var, vidste hun ikke. I lige måde ved ed vant Jens Nielsen i Lillefulden, at han samme tid så Maren Jørgens i Nor satte en bikube over nogle bier udi Rasmus Sørensens have, som hans bier står, hvilket enhver således deres vidne her for retten ved ed aflagde. Oluf Rasmussen på husbonds [vegne] med Rasmus Sørensens tilstand og nærværelse gav last og klage på Jørgen Jensens hustru Maren Jørgens i Storenor for hun den 26 juni skal være indkommen i Rasmus Sørensens have og der ulovlig udtaget et bisværm, som skulle tilhøre Rasmus Sørensen. Lyste hende derfor et fuldt vold til, kaldte 1 kald på sandemænd her i birket, at møde til seksugers dag at gøre deres ed og tou over fornævnte Maren Jørgens efter loven og birkeretten. Hjemlede og bestod Stephan Stephansen i Malling og Jesper Sørensen i Lillenor ved ed, at de i dag 8 dage gav Jørgen Jensen i Storenor og hans hustru Maren Jørgens varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var de med til vedermålsting, der dette udgik, og dertil begærede genpart. fol 55a ** Jørgen Jensen i Storenor æskede vidne. For tingsdom stod Jens Jørgensen i Storenor, vant ved ed med oprakte fingre efter recessen, at han forleden søndag 14 dage, som var den 26 juni, så at hans faders Jørgen Jensens bier ibd sværmede samme dag, og kom over Rasmus Sørensens have sammesteds, og der satte sig i et lidet blommetræ, indenfor Rasmus Sørensens have, dog roden af samme træ står udenfor. Peder Rasmussen i Storenor og Ellen Nielsdatter, som tjener Jørgen Jensen ibd vant ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de forleden mandag som var den 11 juli nærværende hos var og hørte, at Rasmus Sørensen i Storenor kaldte Jørgen Jensen en røver tyv. Hjemlede og bestod Jens Nielsen i Storenor og Rasmus Jørgensen ibd med oprakte fingre, at de i dag 8 dage gav Rasmus Sørensen i Storenor varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var Rasmus Sørensen til vedermålsting. ** Oluf Rasmussen i Malling på Jens Sørensens vegne i Saksild, om gældssag, blev fremdeles opsat til i dag 14 dage, eftersom ingen i dag her imod havde at svare. fol 55b Tirsdag den 19 juli 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, anlangende den sag med Peder Sønderskov i Ingerslev efter forrige opsættelse den 7 juni og den 5 juli, er fremdeles med bevilling af begge parter opsat udi 4 uger. ** Endnu på husbonds vegne, sandemænds ed. For retten lod formelde et klagevidne her af ting den 2 juni 1664, formelder til mening 8 mand vant for tingsdom haver standet Oluf Rasmussen på husbonds vegne, gav last og klage over Ludolf Meng, boende i Testrup, for at han med sit kvæg og fæmon af alle slags voldelig og med magt opdriver sine granders og næst omliggende naboers eng og korn, den hele by og omliggende naboer til skade og fordærvelse, hvorfor Oluf Rasmussen på husbonds vegne for slig volddrift lyste Ludolf Meng et fuldt vold over. Kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, advarede dem at møde til seksugersdag, at gøre deres fol 56a ed og tou over fornævnte Ludolf Meng. I lige måde for retten lod læse et syns- og vidnesbyrdsvidne, den 21 juni udganget, lyder for tingsdom haver standet efterskrevne synsmænd, Jens Knudsen i Obstrup og Rasmus Michelsen i Mårslet. Vant og kundgjorde, at de næste søgnedag efter pinsehelliget var til syn til kornet Ludolf Meng, sitzhaft i Testrup, hans gærder som han burde at lukke med lige sine grander og naboer efter reb og mål, efter derom gjort vide og vedtægt, tingsvidnes formelding for retten læst og påskrevet. Da så de hvor hans lukkelse og gærder i mark og by fandtes ganske øde og ulukket. I lige måde synede de byens tilhørende skovpart, som da befandtes af Ludolf Mengs geder at være ilde med handlet på mange træer og underskov, hvilket de således for retten afhjemlede. I lige måde for retten stod Niels Michelsen i Testrup, Jens Sørensen og Jens Svendsen bid, vant og kundgjorde, at Ludolf Meng med sit kvæg og fæmon af alle slags voldelig og med magt opdriver deres eng og korn, og intet i nogen måder holder nogen hegnet med dem, den hele by og omliggende til skade og fordærvelse. Så og Rasmus Jensen i Østerby, Niels Michelsen i Mårslet, Rasmus Sørensen og Jens Jensen ibd, vant og ved ed at både have hørt og daglig for øje set, fol 56b at Ludolf Meng ingen hegnet slag holder med sine grander eller næste omliggende naboer, men lader hans kvæg og fæmon gå løs i eng og korn. Af dets årsag og haver haft det nogle gange i hus. Endnu ydermere lod lyde et opkrævelsesvidne her på ting den 5 juni 1664, da er kaldet andet kald på sandemænd, advaret dem 14 dagen at møde under deres faldsmål i denne sag at gøre deres tov over Ludolf Meng, efter loven og birkeretten, som samme klage, lysning, syn, vidnesbyrdsvidne og kald på sandemænd i sig selv videre med kald og varsel formelder. Læst og påskrevet og det lovligt var i dag 3 kald på sandemænd. Dernæst blev Ludolf Meng i Testrup lydeligt trende sinde påråbt, om han selv eller nogen på hans vegne havde at erklære eller svare, og ingen fremkom. Hvorfor Oluf Rasmussen på husbonds vegne begærede fylding på sandemænd. Dertil blev opnævnt Peder Rasmussen i Edslev og Morten Joensen, tilfulgte sandemændene i denne sag at gøre deres tov, som de agtede at forsvare. DET haver Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel og Søren Erichsen i Jegstrup, samtlige sandemænd her i birket, mødt og for retten afsagde, at efterdi med indførte tingsvidner bevises, at Ludolf Meng i Testrup med sit kvæg og fæmon af alle slags voldelig og med magt opdriver sine grander og næste omliggende naboer, deres eng og korn, fol 57a ikke alene den hele bys grander, men end og næste omliggende til skade og fordærvelse, så at han ikke heller haver holdt vide og vedtægt ved lige med andre sine grander og naboer, efter derom tingsvidnes formelding de dato Ning herredsting den 2 maj 1653, for retten læst og påskrevet blev. Efter hvilken lejlighed vide sandemændene ej Ludolf Meng for slig volddrift at kunne befri, men svor ham et fuldt vold over. Hjemlede og bestod Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 7 juni sidst forleden varsel gav Ludolf Meng i Testrup for denne sandemænds tov her i dag at tage beskrevet. At så for retten ganget er, vidner vi med vores signetter her undertrykt. ** Jacob Sørensen, forvalter, på sin principals vegne, vidne. For tingsdom stod Simon Jensen i Kolt og Søren Knudsen Skrædder i Ormslev, udi hånd tog fornævnte Jacob Sørensen på sin hr. principals vegne, lovede og tilforpligtede dem, at være udi husbonds vilje og minde for hvis af kvægtiende de ej haver ret forderligen tiendet, nemlig Simon Jensen to lam og Søren Knudsen 4 grise, hvilket dem i dag således blev benådet. Og var Simon Jensen og Søren Knudsen med Jacob Sørensen til vedermålsting, der dette vidne udgik. fol 57b ** Rasmus Sørensen i Storenor på den ene og Jørgen Jensen på den anden side, æskede vidne. Rasmus Sørensen og Jørgen Jensen i Storenor for retten udi hånd tog hverandre, kendtes dem venligt og vel at være forligt om hvis bier, de haver omtvistet, så og om hvis ærerørige ord dem kan være faldet imellem. Så Rasmus Sørensen inden 4 tingstokke forgav og sagde, at han aldeles ej vidste noget med fornævnte Jørgen Jensen, andet end som en ærlig mand og god nabo vel egner og anstår. Og alt hvis som er gået beskrevet i den sag efter denne dag ganske at være kasseret, død og magtesløs, og ikke mere på enten side optages. Og var Rasmus Sørensen og Jørgen Jensen med hverandre til vedermålsting, samtykkede og begærede dette vidne beskreven. Tirsdag 26 juli 1664 fol 58a ** Var skikket på ærlig og velfornemme mand Jesper Nielsen Hutfeldt, Århus stiftsskriver, indvåner ibd, hans vegne sin tjener og fuldmægtig Jens Hansen, lovligt æskede og fik et fuldt skøde. For tingsdom stod Niels Hansen i Klakring udi hånd tog Jens Hansen på sin husbond Jesper Nielsens vegne, og Niels Hansen udi lovlig tingslyd aldeles solgte, skødede og klarlig afhændede fra sig og sin hustru og begges arvinger og til bemeldte Jesper Nielsen og hans hustru og arvinger halvparten af den gård i Østerby, Rasmus Jensen ibd nu påbor, som Niels Hansen er berettiget efter derom i rette lagt skøde formelding, for retten læst og påskrevet blev, som af ærlig og velb. mand Erich Rosenkrans til Rosenholm og Morten Skinkel til Østergård er underskrevet og forseglet, som af ærlig og velb. jomf. Birgitte Krabbes jordegods efter skøde og Østergårds jordebog er til betaling udlagt, hvilken gård Jesper Nielsen, hans hustru og arvinger til evindelig ejendom at skal nyde, bruge og beholde, med huse, bygning, gård og gårdsted, ager og eng, skov og markjord, forte og fælled, tørveskær og lyngslet, med alle sin tilliggende herlighed, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget haver. fol 58b Og derfor kendte Niels Hansen eller hans hustru og arvinger efter denne dag ingen ydermere lod, del eller ret udi samme halve gård at have, men Jesper Nielsen, hans hustru og arvinger den at være berettiget. Bekendte derfor fuldkommelig efter sin egen gode vilje og nøje selv derfor at have annammet sølv, penge, fyldest og fuld værd til nøje, så han takkede Jesper Nielsen for god og rigtig betaling i alle måder. Og derfor bepligtede Niels Hansen sig for sin hustru og begge deres arvinger, at fri, frelse, hjemle og fuldkommelig tilstande Jesper Nielsen, hans hustru og arvinger foreskrevne halve gård for hver mands tiltale, som derpå kan tale med rette i nogen måder. Og holde ham, hans hustru skadesløs. At så for retten ganget er, vidner vi med vore signetter hos Hans Nielsens signet undertrykket. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne. Andet kald på sandemændene her i birket anlangende Jørgen Jensen i Storenor, om bier, som derom fået vidne og 1 kald og lysning forleden i dag 14 dage. V: som foreskrevet står etc. ** Nok på husbonds vegne, synsvidne. For tingsdom stod Peder Rasmussen i Edslev, Peder Nielsen i Kattrup, Jens Pedersen ibd, Rasmus Kold i Kolt, eftersom de her af tinget var fol 59a tilforn den 28 juni opnævnt til syn til nogen skovpart i Edslev skov og noget jord, som er opbrudt og der udi sået. Da vant og kundgjorde de, at de var på åstedet, som dem blev forevist, den 4 juli næst forleden, og synede og så Morten Joensens og Jens Møllers i Edslev deres skovparter vesten for byen. Derpå fandtes rodhuggen 6 bøgestubbe, og var brudt i samme skovpart til to tønder rug. Samme dag synede og så de et stykke jord i Edslev skov som hører til den gård Morten Joensen og mølleren ibor, og den gård Søren Kaa ibor. Deri var opbrudt dette år 14 agre af Morten Joensen, Jens Møller og Søren Kaa, og kan sås i hver en halv skæppe rug. Endnu i lige måde så de Michel Iversen i Edslev hans skovparter ibd. Der udi fandtes brudt 4 agre, agtet for at kunne så der udi en tønde rug, hvilket synsmændene således afhjemlede. V: Peder Jensen i Bering og Rasmus Jensen ibd hjemlede ved ed efter recessen, at de som i morgen kommer 3 uger gav varsel i Århus for bispens residens og talte med Hans Brochman. I lige måde vant Peder Laursen i Kolt og Rasmus Jensen i Bering, at de i morgen 14 dage gav varsel til Søren Kaa, Michel Iversen, Morten Joensen i Edslev og Jens Møller for dette vidne og syn at tage beskrevet. Samme sag til dom opsat i 4 uger. Ingen svar. fol 59b ** I lige måde på husbonds vegne, andet kald på sandemænd her i birket, advaret dem at de i dag 14 dage under deres faldsmål her til ting skulle møde, at gøre deres tov over Peder Rasmussen i Blegind for en bøg, han haver hugget den 20 juni udi Stautrup skov på velb. Jørgen Kruses Kannikeskovpart efter syn og vidnesbyrd den 12 juli udganget. Varsel som foreskrevet står. ** Hæderlig og højlærde mand M. Johan Rodius, konrektor udi Århus Domskole, og hans fuldmægtig ærlig mand Erich Jørgensen, borger og indvåner ibd, udi bemeldte M. Johan Rodius hans egen nærværelse, dom. Med opsættelse her af ting den 14 juni udganget, da er bevist med stævningsmænd Christen Poulsen i Åby og Joen Nielsen i Skibby, der afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de fornævnte den 14 juni ottende dagen tilforn stævnede og kaldte Søren Nielsen i Langballe, Eske Øvlisen ibd, Mads Pedersen i Mårslet, såvelsom alle menige Mårslet sognemænd, enhver til deres hus og bopæl, her til ting imod dom at svare. Hvorom fremlagde et underskrevet indlæg, så formeldende. Eftersom jeg, underskrevne, imod Mårslet sognemænds adskillige udflugter endelig haver bragt min sag imod dem til den oplysning til hjemting og til landsting, at det er befunden ret at være, at de ikke alene haver hjemtingsdom, selv skal svare for 3 års, 57-58-59, fol 60a tiender, men end også efter landstingsdom skal tilkendes af birkefogeden, hvor meget enhver bør at give mig til at gøre mig min surt fortjente summa fuldkommen, som var i korn.. , som er den årlige afgift efter fortingning fra den første tid, de på Søren Nielsen i Langballe haver fået tienden udi fæste, og endnu årligen gives siden hr. Gabriel Marselis på sine sogne fæst dem år 1662 i juli måned. Men i penge er summen for bemeldte 3 års restans 410 sdlr efter oprigtige dannemænds lovlige kundskab. Så haver jeg påny igen ladet indstævne menige Mårslet sognemænd, såvidt det dem vedkommer, og personligt fornævnte Søren Nielsen, som haver stedt for tienden, og Eske Øvlisen som deres fuldmægtig til hjemting, og Mads Pedersen som er deres fuldmægtig til landsting, item Michel Nielsen EH og OPS, som alle tillige med Søren Nielsen etc haver taget sig menige sognemænds sag an. Hvorfor jeg sætter i rette i dag, om de ikke bør at træde til de andre menige sognemænd, og som de tilforn haver arbejdet på at fordunkle og forvirre mig min retfærdige sag, så nu og udgøre mig min fulde penge summe og al min både til hjemting og landsting anværende bekostning inden 15 dage, eller straks derpå efter nyt kald og varsel at tiltales med høringsdele, hvorpå jeg er en retfærdig dom begærende. fol 60b Skrevet i Århus, og velagte mand Jens Pedersen ibd hermed fuldmagt givet den 14 juni 1664, Johan Rodius, min hånd. Som samme indlæg formeldte, så blev Søren Nielsen i Langballe, Eske Øvlisen ibd, Mads Pedersen i Mårslet såvelsom menige sognemænd trende sinde lydeligt påråbt, om nogen af dem eller på deres vegne havde at svare eller erklære, og ingen fremkom. Da er sagen for nogen lejligheds skyld opsat først i 4 uger, siden i 14 dage, som er til i dag. Hvorfor igen er mødt M. Johan Rodius med sin fuldmægtig Erich Jørgensen. I dag for retten fremlagde en de gode mænd landsdommeres dom dateret Viborg landsting 2 marts 1664, M. Johan Rodius med sin fuldmægtig der haver forhvervet, som til beslutning således formelder. Eftersom det befindes, at Mårslet sognemænd haver haft den omtvistede tiende i fæste, hvilket de ikke selv i nogen måde fragår, og ikke bevises dem lovlig for samme tiende sig at have frasagt, eller tienden til andre at være bortfæstet, førend langt efter den tid, de nu søges for, da ses ikke birkefogedens dom, såvidt han Mårslet sognemænd tilfinder til at svare for samme tiende, at kunne fragås, men ved magt at blive, mens birkefogeden fol 61a dømmer at de skal komme til afligning med M. Johan Rodius og enhver pro quota efter billighed fornøje ham hvis de med rette af foreskrevne trende års tiende kan med restere. Dernæst fremlagt en underskreven kopi, lyder ord efter andet som følger. Kopi af velb. Mogens Friises kaution til kapitlet, som den er indført i kapitelprotokollen. Eftersom hr. Marselis forleden år var kommen i handel om Skumstrup, begærede jeg vil meddele, at Mårslet sognetiende, som til Århus domskole er perpetueret, af sognemændene kunne oplades, om hans sønner igen til fæste kunne bekomme, da haver jeg brugt det derhen, at det gamle fæstebrev sognemændene derpå havde til mig er leveret, og lover så snart gud vil jeg til København ankommer, og så nogen lejlighed kan have, det at opsøge det til kapitlet her udi Århus at lade levere. Og ellers samme stedebrev, hvor det findes, at være død og magtesløst, og fol 61b ikke komme kapitlet til nogen hinder eller fortræd i nogen manér, mens prokuratoren udi kapitlet med høreren fuldkommelig at må stede og fæste bemeldte tiende til de herrer Marselis, uden nogen hinder, at andre på nogen fæstebrev sig skulle beråbe. Århus 5 juni 1662. Mogens Friis mpp. At det er en rigtig kopi af originalen bekræfter Johan Hansen Lønborg, Århus Notarius mpp. Endnu fandtes på samme papir kopi af Henrich Blichfelds bevis, at der gives årligt til 5 lektiehører af Mårslet rug, hvilken Mårslet sognetiende han haver oppebåren fra år 61 og til år 63. I lige måde foregav mester Johan Rodius årligt selv havre fra tienden at have oppebåren fra 50-57, som samme forindførte kopi og kundskaber videre formelder. Og derhos antegnelse på omkostning på processen i denne indført og for retten læst og påskrevet. Her imod udi rette fremlagde Eske Øvlisen i Langballe på meninge Mårslet sognemænds vegne til erklæring og svar, fremlagde et vidtløftigt svar, hvor udi menige Mårslet sognemænd formener, M. Johan ikke kan få 3 års tiende, formedelst fjendernes store plyndring og udgifter. fol 62a Derhos og fremlagde vellærde H. Rasmus Nielsen i Mårslet, sognepræst i Mårslet, hans underskrevne kundskab, formeldende om fjendens gevalt, plyndring, indkvartering i svenskens tid og af polakkernes store udgifter, mange som blev krumme og lamme, nogen slagen at de straks døde. Formener, M. Rodie haver ej noget af ham at fordre, eftersom han haver til tinget ladet ham kalde, ellers om han vil have med ham at skaffe, da at citere ham for hans provst. For retten læst og påskrevet, hvorefter begge sider var endelig dom begærende. fol 62b DETG. Tilfinder de Mårslet sognemænd nøjagtigt at betale M. Johan Rodius foreskrevne trende års resterende tiende. Og Søren Nielsen som haver standet for tienden på sognemændenes vegne udi årene 57-59 at ligne sognemændene imellem, hvad hver kan tilkomme at betale, inden 15 dage eller efter dets forløb at have udlæg i Søren Nielsens bo, gods og bedste løsøre efter recessen. Eftersom H. Rasmus Nielsen formener først bør at indkaldes for den gejstlige ret, da vide jeg ikke noget endeligt forinden der udi at kende. fol 63a ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, med fuldmagt på Jens Sørensens vegne udi Saksild, dom. Med opsættelse her af ting den 14 juni, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Stephan Stephansen og Peder Jacobsen i Malling, der afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de 8 dage tilforn lovligt stævnede efterskrevne, enhver lovligt til deres hus og bopæl for gæld de til Jens Sørensen på sin hustru Anne Simons forrige boende i Århus er skyldig bleven, som de ej godvilligt haver villet betale. Nemlig Niels Bendixen i Malling, Christen Nielsen i Ajstrup, Frands Bendixen i Nor for forløfte for hans stedsøn Peder Sørensen, Christen Jensen i Skåde og Rasmus Sørensen i Fulden mølle, efter hvilken lejlighed Oluf Rasmussen på Jens Sørensens vegne satte udi alle rette og formente, enhver af foreskrevne skyldnere pligtig var og burde at betale hvis enhver af dem i så måder med rette skyldig er bleven, med processens billig anværende omkostning, inden 15 dage eller derefter at have nam og fuld udlæg af enhver skyldigs bo, gods og løsøre. Og derpå var endelig dom begærende. Sagen først opsat fol 63b 4 uger, dernæst 14 dage, som er til i dag. Og Oluf Rasmussen er mødt nu som tilforn på Jens Sørensens vegne, var endelig dom begærende. Så blev foreskrevne personer lydeligt påråbt, om nogen var her imod havde at svare. Så fremstod Christen Jensen i Skåde, højligt benægtede med oprakte fingre, sagde han aldeles intet af denne fordring til Jens Sørensens hustru var skyldig uden 2œ mark. I lige måde mødte Rasmus Sørensen i Lillefulden mølle med skriftligt svar, som blev læst og påskrevet. Dermed højligt ved ed efter loven sagde, at han selv haver leveret Jens Sørensens hustru Anne Simons, den tid i Århus boende, rug, boghvede, gæs etc, og Anne Simons samme gods beholdt for samme gæld, som den dannekvinde ej skal kunne benægte. DETG er for retten afsagt, at efterdi i dag 6 uger efter stævning og i rette lovligt kald er tilfunden at betale med anværende billig bekostning Niels Bendixen i Malling, Christen Nielsen i Ajstrup, Frands Bendixen. Og Christen Jensen i Skåde, som han vedgår, 2œ mark, inden 15 dage at betale. Belangende Rasmus Sørensen i Fulden ved jeg ej i den sag at kende, førend påny bliver kaldet om på skades. fol 64a Tirsdag den 2 august 1664 ** Laurs Sejersen i Jegstrup æskede vidne. For tingsdom stod Kirsten Sørensdatter, værende hos Laurs Sejersen i Jegstrup, vant at hun på forleden onsdag hjem kom til Jegstrup, da mødte hun Anne Andersdatter, som er død, kom gangendes med noget tråd i et bækken, da spurgte hun hende ad, hvor hun ville hen med det, sagde hun ville gå hen at to det, så gik Kirsten Sørensdatter ind og så hende ikke mere, førend hun fandtes død i brønden. Med lige ed vant Karen Rasmusdatter ibd, ligesom Kirsten Sørensdatter vant haver. Christen Michelsen i Jegstrup og Anne Rasmusdatter vant at der de savnede Anne Andersdatter, blev de var at stigen over brønder var bristet, fol 64b og i brønden falden. Så søgte Laurs Sejersen og Christen Michelsen efter hende i brønden og fandt hende på bunden i vandet, liggende død. Claus Madsen tjenende Søren Erichsen i Jestrup vant, at han så Laurs Sejersen og Christen Loft drog den druknede pige af brønden og derhos råbte de, at de skulle komme og se. Bertel Mortensen vant ligesom Claus Madsen vant haver. Vant og bestod Niels Rasmussen i Jegstrup og Daniel Christensen ibd at de i dag 8 dage varsel gav husbond til Skumstrup og talte med Rasmus Pedersen ibd for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne. For tingsdom stod Peder Thomasen og Peder Jensen, Anders Andersen, Laurs Jensen i Ingerslev, vant og kundgjorde, at de efter forvalter Jacob Sørensens vise befaling og udi tvende af sandemændenes hosværelse, nemlig Poul Rasmussen i Ravnholt og Søren Erichsen i Jegstrup, da så de Anne Andersdatter lå død på skiven i Laurs Sejersens stue, og så eller fornam ingen brist på hendes bare legeme eftersom hun fol 65a var druknet og undkom uforvarende udi Laurs Sejersens brønd. V: Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed, at de i dag 8 dage gav Laurs Sejersen i Jegstrup, Ingeborg Michelsdatter, Karen Rasmusdatter, Anne Rasmusdatter, Kirsten Sørensdatter ibd varsel for dette syn og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne. For retten gav tilkende, at eftersom der var her i Jegstrup en ulykke sket anlangende en pige ved navn Anders [Anne] Andersdatter, som er kommen af dage, så advares og hermed er i dag første ting og kald på de dannemænd sandemænd her i birket, at de herom forfarer og derom gør tov inden 6 uger. Hjemlede og bestod Anders Hansen i Malling, Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed, at de i dag 8 dage gav varsel til Laurs Sejersen i Jegstrup og hans hustru Ingeborg Michelsdatter, Christen Michelsen, Karen Rasmusdatter, Anne Rasmusdatter, Kirsten Sørensdatter, alle i Jegstrup, for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Gav last og klage over Otte Pedersen i Storefulden for han ulovlig haver indtaget af det som hindintil haver ligget uden hegn og det indhegnet med torn og stave, sine naboer til stor fortræd med deres fædrift, som vel videre skal fol 65b gøres bevislig. Lyste ham derfor et fuldt vold over og kaldte første kald på sandemænd her i birket, derom at gøre deres tov i dag 6 uger. V: Jens Jensen i Mustrup og Rasmus Sørensen i Slet ved ed efter recessen, at de i dag forleden 8 dage varsel gav Otte Pedersen for denne vidne her i dag at tage beskrevet. ** Havde og ved tvende personer i rette ladet stævne og kalde Michel Rasmussen i Ravnholt for resten af husbondhold af halv Jegstrup, som han er skyldig bleven år 1657. Som er med Anders Nielsens hånd at bevise. Satte udi rette, om han ikke jo burde afbetale beløbet skadesløs med al processens omkostning inden 15 dage, derpå var endelig dom begærende. Så mødte i retten Michel Rasmussen, vedgik fordringen og i hånd tog Jacob Sørensen, forvalter, på sin principals vegne, lovede ham skadesløs at betale til Mikkelsdag førstkommende. ** Endnu på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Jens Jensen i Mustrup og Jens Svendsen i Testrup, der hjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag forleden 8 dage stævnede Ludolf Meng boende i Testrup her til ting imod dom at svare, anlangende fordi han ikke efter loven og birkeretten haver rettet fol 66a for sig inden 6-ugersdagen, eftersom han den 3 maj næst forbigangen er voldoversvoren for den gevalt med Niels Madsen, KM tolder i Århus, haver haft for den udlæg som hos ham skete. Efter hvilken lejlighed Oluf Rasmussen på husbonds vegne satte udi rette om ikke Ludolf Meng bør at lide på hans rømning efter loven og birkeretten. Ingen svar, derfor begærede dom. Opsat i 4 uger. ** Poul Rasmussen i Ravnholt æskede vidne. Efterskrevne vidnesbyrd stod nu her i dag for tingsdom, eftersom de enhver for sin sandhed at vidne og bekende var stævnet med en skriftlig stævning. Da vant enhver ved ed med oprakte fingre efter recessen ved år og alder, at kan mindes, og dem udi guds sandhed vitterligt er, nemlig Erich Nielsen i Ravnholt - 40 år, Peder Rasmussen Skrædder 26 år, Thomas Nielsen 10 år, Michel Jensen 20 år, Jens Knudsen 14 år, Anne Pedersdatter 24 år, Elle Pedersdatter 30 år, alle i Ravnholt, Frands Mortensen i Tiset 40 år, Peder Jensen Sønderskov i Ingerslev 40 år, Mads Jensen i Malling 30 år og Jens Jensen i Mustrup 24 år, at den nye lade, som Poul Rasmussen i Ravnholt haver ladet bygge for nogle år siden, er bygget og fol 66b sat på det sted, som Poul Rasmussens gamle lade stod tilforn, og ikke kom sl Jens Michelsens lade nærer at stå, end som den haver standet siden gården er først skiftet og delt i tvende parter, som erfares af foreskrevne vidnespersoner ved år og alder, som foreskrevet står, ulast og ukæret førend nu kan mindes. Hjemlede og bestod Knud Michelsen og Laurs Poulsen i Ravnholt ved ed med oprakte fingre, at de i dag 6 uger gav Helle Jensdatter sl H. Svend Arboes i Århus med hendes lavværge og fuldmægtig varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Helle Jensdatter sl H. Svend Arboes i Århus på hendes vegne, hendes fuldmægtig Søren Jensen ibd, æskede vidne. For tingsdom stod efterskrevne dannemænd, Jens Sørensen, Niels Mogensen og Poul Jensen i Viby, Mogens Pedersen i Holme, Rasmus Michelsen i Mårslet, Jens Sørensen i Kolt, eftersom de tilforn af tinget var opnævnt af Helle Jensdatters fuldmægtig på et syn i Ravnholt imellem Poul Rasmussen ibd på den ene og Helle Jensdatter på den anden side. Da vant og kundgjorde de, at de anno 1664 den 17 juni var på den gård i Ravnholt, som de haver med hverandre, og hver skal være lige højt berettiget udi, både udi by og mark. Da befandtes fol 67a at det ladehus, som Poul Rasmussen skal tilhøre, hvilken står sønden i gården, er udi den vestre ende, hvor et portrum er opbygget, nemlig halvniende alen bredere i gårdrummet end som den part Helle Jensdatter haver. Item haver rummet udenfor næst sønden laden efter et gærde, som nu nyligt er opsat med stave og ris af den mand som bor på Poul Rasmussens halve partsgård. Da befandtes samme gærde at være indsat udi den nordre ende næst ved laden 4 favne på længden og 8 alen på bredden på Helle Jensdatters part og hende til skade. Og ellers sagde Poul Rasmussen for dem, at det sidste gærde, der stod førend, satte han selv, hvilket synsmændene således samtlige afhjemlede, og var med hverandre til vedermålsting. Vant og bestod Michel Pedersen i Holme og Peder Pedersen i Århus ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag forleden 8 dage gjorde og gav Poul Rasmussen i Ravnholt, Jens Michelsen, Michel Rasmussen ibd, Peder Thomasen i Ingerslev varsel, enhver til deres hus og bopæl, for dette syn og tingsvidne her at tage beskrevet. fol 67b Tirsdag den 9 august 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, dom. Med en opsættels af tinget den 28 juni forleden udganget, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Anders Hansen i Malling, Morten Michelsen i Fløjstrup, der afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de fornævnte dag 8 dage tilforn lovligt stævnede og kaldte Jens Sørensen Smed i Mårslet her til ting imod dom at svare. Saggav ham for at han ikke til hans husbond gør sin skyldige ægt eller arbejde af sin bolig han påbor. Satte derfor udi alle rette og formente, Jens Sørensen sit fæste haver forbrudt og sin bolig i husbonds vare. Derpå var dom begærende, men eftersom Jens Smed eller nogen på hans vegne ej mødte til erklæring eller svar, er sagen først optagen udi 4 uger, siden til i dag. Og derfor Oluf Rasmussen på husbonds vegne nu fol 68a er mødt, som tilforn var endelig dom begærende. Så blev Jens Smed 3 gange påråbt, om han selv eller nogen på hans vegne havde at svare eller erklære, og ingen fremkom. DET og eftersom Jens Sørensen Smed tiltales for han ikke gør til sin husbond sin skyldige ægt og arbejde af sin bolig han påbor i Mårslet, da efterdi sagen udi 6 uger har været optagen, ej Jens Smed er mødt til nogen erklæring vide jeg ej ham at befri, men han sit fæste at have forbrudt og sin bolig udi husbonds vare. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne gav last og klage over Frands Mortensen i Storenor for han uden hjemmel og minde haver slagen og ladet slå over ret sten og skel af det boels jord i Nor, som Søren Simonsen ibor, som videre bevisliggøres skal. Lyste ham derfor et fuldt vold til, kaldte første kald på sandemændene her i birket, advaret dem herom i dag 6 uger at gøre deres tov under deres faldsmål. Og var Søren Simonsen med Oluf Rasmussen for retten, selv bekræftede denne klage. Vant og bestod Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed med oprakte fingre efter fol 68b recessen, at de i dag 8 dage forleden gjorde og gav Frands Mortensen i Storenor varsel for dette vidne og anden lovmål i denne sag. ** Endnu et klagevidne. Gav last og klage over Rasmus Møller i Rokballe mølle for han haver overfalden Søren Bendixen og Michel Pedersen af Dyngby på Langballe mark, dem slog og ilde med handlede den 30 juli. Lyste ham derfor vold til, kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, advarede dem, at de inden 6 uger i denne sag skulle gøre deres tov. Samme V: som næst foreskrevet står til Rasmus Møller i Rokballe mølle. Tirsdag den 16 august 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, nemlig fol 69a Rasmus Sørensen i Storenor, Anders Nielsen i Ajstrup, Jens Jørgensen i Snogdrup, Knud Michelsen i Fløjstrup, vant og kundgjorde, at de den 7 august synede og så i Nors lykke på et sted kaldet Hoel eng, det Frands Mortensen i Storenor havde slaget over ret sten og skel ind i Søren Simonsens skifte ibd halvanden alen på bredden og to favne på længden, hvilket de således afhjemlede. Vant og bestod Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage gav Frands Mortensen varsel til hans hus og bopæl for dette vidne. ** Nok på husbonds vegne. Andet kald på sandemændene her i birket anlangende den pige, som blev død i Jegstrup, advaret dem, at de i dag 14 dage førstkommende derom skulle gøre deres ed og tou. ** I lige måde andet kald på sandemænd anlangende det gærde, som Otte i Storefulden haver opbygget på fælleden, sine naboer til fortræd og skade. V: ut supra. ** Endnu et synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, nemlig Jens Knudsen i Obstrup, Jens Sejersen, Poul Jensen og Søren Jensen i Stautrup, vant og kundgjorde, at de i dag før ting holdtes var på åstedet i Stautrup skov til syn imellem Ove Pedersen, Peder Pedersen på den ene og Poul Mogensen ibd på den anden side. Da blev dem forevist af Ove Pedersen og fol 69b Peder Pedersen, efter et tingsvidne af Havreballegårds birketing 12 juli 1664, fra Balsmer-hullet og lige ned til den hulvej næst dæmningen, og da befandtes at for stakket tid siden var rodhuggen en bøg, som dem syntes kunne være på 9 læs ved, inde på Ove Pedersens og Peder Pedersens skovpart ungefær 19 favne, hvilken bøg Poul Mogensen i Stautrup på stedet bekendte at have hugget, eller ladet hugge til sin behov, hvilket synsmændene således afhjemlede. Vant og bestod Rasmus Kold i Kolt og Jørgen Jensen i Lemming ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage gav Poul Mogensen i Stautrup lovlig varsel for dette vidne at tage beskrevet. ** Nok Niels Madsen Hattemager, borger i Århus, vidne. For tingsdom stod Jens Rasmussen, degn i Løjenkær, lydeligt bekendte sig ret vitterlig gæld skyldig at være fornævnte Niels Madsen Hattemager på sin trolovede fæstemø Mette Madsdatter barnefødt i Blegind hendes vegne, penge 20 sdlr og af rente til dato, som er resten af hvis arv og arvepart hende efter hendes sl forældre på fædrenes og mødrenes side er arveligt tilfalden, som foreskrevne Jens Rasmussen Degn haver haft under værgemål og formynderskab, hvilke 20 sdlr og rente Jens Rasmussen Degn tilbepligtede sig for sig og sine arvinger redeligt, nøjagtigt og vel at betale Niels Madsen på sin fæstemøs vegne nu førstkommende Mikkelsdag, med rede penge og ingen anden vare. Og Jens fol 70a Rasmussen og hans arvinger at holde Niels Madsen, hans fæstemø og arvinger uden al skade og skadesløs i alle måder. Og var Jens Rasmussen med Niels Madsen og hans trolovede fæstemø til vedermålsting, så og hørte dette vidne gik beskrevet. ** Jens Rasmussen Degn i Løjenkær æskede kvitteringsvidne. Niels Madsen Hattemager, borger og indvåner udi Århus, stod nu her i dag for tingsdom, udi lovlig tingslyd på sin trolovede fæstemø Mette Madsdatter barnefødt i Blegind hendes vegne og egen nærværelse udi hånd tog Jens Rasmussen Degn, gav og gjorde ham, hans hustru og begge deres arvinger en fuldkommen og uigenkaldendes endelig kvittering for alt hvis værgemål og formynderskab Jens Rasmussen Degn på Mette Madsdatters vegne haver haft under hånd, som er alt hvis hun kunne med rette arveligt være tilfalden efter hendes kære sl forældre både på fædrene og mødrene side, det være sig udi levende kvæg, ejendom, bo og boskab, rørendes og urørendes, aldeles intet undtaget i nogen måder, for hvilke værgemål og formynderskab Niels Madsen på sin trolovede fæstemøs vegne takkede Jens Rasmussen Degn godt for rigtig rente og regnskab samt nøjagtig udlæg og fuldkommen betaling. Thi bepligtede derfor Niels Madsen Hattemager sig for sig, sin trolovede fæstemø og begge fol 70b deres arvinger, for fødte og ufødte, at holde Jens Rasmussen, hans hustru og begge deres arvinger til evig tid aldeles kvit, fri og kraftesløs for al ydermere fordring eller påtale efter denne dag i alle måder. At så for retten ganget er, vidner vi med vores signetter, foreskrevne Niels Madsens signet undertrykt. Tirsdag den 23 august 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup, der afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage sidst forleden stævnede efterskrevne her til ting imod dom at svare, nemlig Mogens Pedersen i Holme, Søren Michelsen, Jens Molbo og Rasmus Jensen ibd for at eftersom befindes, at de haver afhøstet og fraført afgrøden forleden år 1663 såvel som nu påny dette år 1664 fra den gård i Slet, som Michel Simonsen påboede, og det uden øvrighedens minde. Satte fol 71a derfor i alle rette, om de ikke bør at betale hvis restans fornævnte gård med resterer i fornævnte åringer efter jordebogen inden førstkommende 15 dage og derforuden at lide som for uhjemlet, for de afgrøden fra gården haver heden ført, og derpå var dom begærende. Ingen svar, opsat i 4 uger. ** Endnu en opsættelse. Beviste med foreskrevne stævningsmænd at have stævnet Jens Møllers søn Peder Pedersen og Rasmus Christensens karl Laurs i Slet imod dom at svare. Saggav dem, at de på Slet mark haver ladet dem finde søndagen den 14 august næst forleden før prædiken med tvende m?yder, som videre skal gøres bevislig. Satte udi rette om de ikke bør at lide for helligbrøde efter loven, og var derpå dom begærende. Ingen svar, optagen udi 4 uger. ** Synsvidne. Efterskrevne synsmænd, Søren Michelsen og Jacob Michelsen i Malling, stod for tingsdom, vant og kundgjorde, at de synede og så Søren Bendixen og Michel Pedersen af Dyngby, kom fra Århus den 30 juli og til Oluf Rasmussen i Malling og klagede sig for ham, hvorledes de på vejen var overfalden af Rasmus Jørgensen i Rokballe mølle, og havde Søren fol 71b to store huller i sit hoved og et i panden og var meget blodig, Michel Pedersen havde og tre huller i sit hoved og var meget blodig og ilde medhandlet, hvilket synsmændene således afhjemlede. Varsel ligesom foreskrevet står her udi tingbogen den 9 august. ** Andet kald på sandemændene her i birket anlangende den afslet imellem Frands Mortensen i Storenor og Søren Simonsen ibd. V: som her i tingbogen foreskrevet står den 9 august. ** Ydermere andet kald på sandemænd anlangende det slagsmål, som Rasmus Jørgensen i Rokballe mølle haver begået mod Søren Bendixen og Michel Pedersen af Dyngby. ** Nok på husbonds vegne, synsvidne. Efterskrevne synsmænd, Øvli Jensen i Seldrup, Jens Sørensen i Lillefulden og Oluf Sørensen i Seldrup vant og kundgjorde, at de i dag før ting holdtes synede og så et stykke gærde på Storefulden mark uden for byen, opsat af Otte Pedersen der ibd. Samme gærde indhegner tre agre af fælleden og er opsat tværs over møllevejen og ned til et morads, så at de Storefulden mænd ej haver kunnet få deres kvæg til vand foruden skade, ikke heller haver andre omliggende kunnet fået deres rette fart til Skovmøllen, som de tilforn haver haft, hvilket synsmændene samtlige såleds for retten afhjemlede. Varsel hertil som tilforn her i tingbogen den 2 august. fol 72a ** Anlangende den sag imellem husbond og Jens Møller i Edslev, Morten Joensen og Michel Iversen ibd. Opsat fremdeles til dom i 14 dage. Tirsdag den 30 august 1664 ** Laurs Pedersen i Fløjstrup. Laurs Pedersen i rette gav tilkende, at han i dag 8 dage haver ved tvende personer, Niels Sørensen og Hieronimus Johansen i Fløjstrup ladet hæderlig og vellærde H. Jens Pedersen i Kirkegård give kald og varsel for æskning, som igen ved Frands Sørensen og Niels Jensen i Fløjstrup her i dag for retten æskede og begærede al den adkomst, som H. Jens Pedersen berører sig på at have på KM og kronens anpart korntiende af Beder sogn, at det måtte her fol 72b i dag læses og forkyndes for retten, og ham heraf genpart meddeles, på det at jeg des bedre kan vide H. Jens Pedersen derefter retfærdigt at tiende, enten i skæpper eller kærv. Så fremstod H. Jens Pedersen og fremlagde et hans KM C4 nådigste tilladelsesbrev lydende ord efter andet som følger; Vi Christian den Fjerde, med Guds nåde Danmarks, Norges etc konge gør alle vitterligt, at eftersom os elskelige H. Jens Pedersen, sognepræst til Beder kirke udi Århus stift underdanigst hos os ladet anholde, vi ham formedelst hans kalds ringheds skyld nådigst kvit og fri hans livstid ville bevillige og forunde vor og kronens anpart korntiende udi foreskrevne Beder sogn, som hans formand H. Terkild Andersen nådigst før ham nydt og haft haver. Da efterdi vi af os elskelige Erik Grube til Tjele hans underskrevne erklæring, at H. Jens Pedersens kald nu så meget ringere at være, så at han det højligen fornøden har, haver vi af vor synderlige gunst og nåde bevilliget, at han vor og kronens anpart fol 73a korntiende for Beder sogn kvit og frit hans livstid må nyde og beholde, dog alene til ham og ikke til hans efterkommere at extendere. Forbydende alle og enhver H. Jens Pedersen herimod at hindre eller udi nogen måder forfang at gøre. København 17 november 1646. For retten læst og påskrevet. Nok fremlagde en kontrakt, som Laurs Pedersen i Fløjstrup med H. Jens Pedersen haver indgået, og de med hverandre haver underskrevet, så formeldende. Anno 1658 den 20 august gjorde vi, efterskrevne, en venlig kontrakt med hverandre, og det udi så måder, at jeg Laurs Pedersen i Fløjstrup skal give min sognepræst H. Jens Pedersen i Beder præstegård årligt til tiende af den part KM nådigst haver tillagt præsten ibd for kaldets ringhed, så længe vi lever sammen, nemlig rug.. byg.. Og skal denne kontrakt uryggeligen holdes af mig H. Jens Pedersen, så længe jeg lever og al den stund Laurs Pedersen tiender retfærdigt på kærven den anden part af tienden, som mig årligt tilkommer. fol 73b Til ydermere vidnesbyrd haver vi begge vores egen hånd her underskrevet. Laurs Pedersen eghd, Jens Pedersen Mariager mpp. Endnu fremlagde H. Jens Pedersen sit skriftlige svar og beretning, lydende som følger: Eftersom min sognemand Laurs Pedersen i Fløjstrup haver den 23 august 1664 ladet mig æske ved tvende dannemænd af Nederfløjstrup i Malling sogn, nemlig Niels Jensen Fisker og Frands Sørensen, og straks derefter samme dag ladet mig med en seddel på ustemplet papir stævne ved Hieronimus Johansen og Niels Sørensen, begge af Overfløjstrup i Beder sogn angående kronens anpart korntienden af Beder sogn min livstid, ligesom sl H. Terkild Andersen, fordum sognepræst til Beder sogn, og i dag den 30 august at møde til Havreballegårds birketing, og efterdi Laurs Pedersen haver opsagt den kontrakt, som imellem os blev oprettet 1658, og jeg af den årsag haver villet tælle med ham min præstetiende på hans ager, og med samme opsigelse lade sig mærke, som jeg formener at ville gøre mig hinder og forfang på min tiende, så haver og mit vise bud talt en del fol 74a af Laurs Pedersens korn på ageren og da funden som følger. Da formener jeg, at Laurs Pedersen udi sligt haver gjort uret og bør derfor at lide som ved bør. .. at Laurs Pedersen haver og forholdt mig min sædvanlige hø- og hamp-tiende siden han kom til Fløjstrup i mit sogn at bo, imod mit kaldsbrevs indhold, givet og beseglet af hans formand sl Oluf Knudsen med de andre kaldsmænd. Gerne begærende, at dette mit svar må læses, påskrives og indføres i hvis i den sag for retten gives beskreven. Beder præstegård 30 august 1664, Jens Pedersen Mariager mpp. fol 74b For retten læst og påskrevet, og H. Jens Pedersen og Laurs Pedersen med hverandre til vedermålstale, der dette gik beskrevet. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, sandemænds ed. Oluf Rasmussen på husbonds vegne lod formelde et vidnesbyrdsvidne her af ting den 2 august udganget, Laurs Sejersen i Jegstrup haver forhvervet, otte mand vant etc, den dag indført. I lige måde lod lyde et synsvidne den 2 august 1664 udganget, for tingsdom haver standet Peder Thomasen, Peder Jensen, Anders Andersen, Laurs Jensen i Ingerslev, vant og kundgjort, at de efter vores forvalter velagte Jacob Sørensens vise befaling og udi tvende af sandemændenes hosværelse, nemlig Poul Rasmussen i Ravnholt og Søren Erichsen i Jegstrup, da så de Anne Andersdatter lå død på skiven i Laurs Sejersens stue, og så eller fornam ingen brist på hendes bare legeme, eftersom hun var drunket og undkommen uforvarende udi Laurs Sejersens brønd. Fornævnte dag haver Oluf Rasmussen kaldt 1 kald på sandemænd, at de i den sag seks ugers dag skulle sværge og forfare sandheden. Nok bevist andet kald den 16 august på sandemændene i birket anlangende samme sag. fol 75a Hvorfor og nu i dag Oluf Rasmussen lovligt havde tredie kald på samtlige sandemænd her i birket i den sag at gøre deres tov, og begærede fylding på sandemænd. Dertil blev opnænvt Jens Nielsen i Ormslev og Rasmus Kold i Kolt, som dem blev tilfulgt at gøre deres tov. Da efter tiltale og den sags beskaffenhed, mødte samtlige sandemænd her i birket, nemlig Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel og Søren Erichsen i Jegstrup for retten og afsagde, at de haver med flittighed udspurgt og den rette sandhed erfaret anlangende Anne Andersdatter, som er druknet og omkommen udi Laurs Sejersens brønd i Jegstrup, at samme ulykke er sket af våde, og derfor at være vådesgerning. V: som foreskrevet. ** Endnu et klagevidne. For tingsdom stod Oluf Rasmussen på husbonds vegne, gav last og klage over Jens Nielsen og hans svoger Jens N. i Lillefulden for de haver ladet deres gærde ligge øde imellem Jørgen Olufsens der ibd og med deres fol 75b eget fæmon ladet opæde hans kål, tilmed når han deres fæmon haver indtaget, skal de det selv have udtaget, som videre skal bevises. Lyste dem derfor et fuldt vold til, og kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, advarede dem at de til i dag 6-ugersdag derom skulle gøre deres tov. V: Jesper Sørensen i Lillenor og Peder Jacobsen i Malling ved ed, at de i dag 8 dage forleden gav Jens Nielsen og hans svoger Jens N. i Lillefulden varsel for denne vidne her i dag at tage beskrevet. ** Jens Nielsen i Ormslev, et vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, nemlig Erich Sørensen i Ormslev, Erich Rasmussen og Niels Sørensen ibd, eftersom de med en skriftlig stævning var stævnet her til ting for sin sandhed at vidne og bekende anlangende nogle ukvemsord Poul Jensen i Ormslev haver haft til fornævnte Jens Nielsen ibd. Da vant Erich Sørensen ved ed efter recessen, at ham udi guds sandhed vitterligt er, hos var, hørte og så den 7 august næst forleden, da Poul Jensen i Ormslev sagde til Jens Nielsen, at han omgikkes med ham på skælmsk maner, udi det at han kendtes ved et skel forleden år, og gik derfra nu i år. Ved ligesomme ed fol 76a vant Erich Rasmussen og Niels Sørensen som Erich Sørensen før dem vant haver. Hjemlede og bestod Rasmus Jensen og Laurs Jensen i Ormslev ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 14 dage næst forleden gjorde og gav Poul Jensen i Ormslev lovligt varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 6 september 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, klagevidne. Gav last og klage over Peder Rasmussen i Lillefulden, Anders Terkildsen, Søren Andersen, Jens Smed ibd såvelsom Skovmøller, for de mod forbud haver høstet og fra Søren Olufsens gård i Lillefulden bortført korn, som i hans jord var sået, ikke haver villet agtet det tilforn var lovlig lovbudt, hvilket videre skal bevises. fol 76b Lyste dem derfor vold til og kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, advaret dem 6-ugers dagen at gøre deres tov. V: Anders Hansen i Malling og Jesper Sørensen i Lillenor ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage gav Skovmøller varsel. Ved lige ed hjemlede Morten Nielsen i Fløjstrup og Jesper Sørensen i Lillenor, at de i dag 8 dage gav de andre lovligt varsel for denne klage, kald og anden derpå følgende lovmål at tage beskrevet. ** Endnu på husbonds vegne, synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, nemlig Jens Nielsen og Søren Jørgensen i Lillefulden, vant og kundgjorde, at de den 30 august haver beset og synet Søren Olufsens jord i Lillefulden, som dem blev forevist, og befandtes høstet og bortført som følger. Peder Rasmussen i Lillefulden, Anders Terkildsen ibd, Søren Andersen i Lillefulden, Jens Smed ibd, foreskrevne befandtes afhøstet og henført af foreskrevne personer. Varsel til deres bopæl, ligesom næst foreskrevet står, efter klage, lysning og kaldsvidnes formelding. fol 77a ** Eftersom det er 6-ugers dag med Morten Joensen, Jens Møller, Michel Iversen i Edslev anlangende for de uden hjemmel haver brudt udi deres skovparter, begærede dom for deres 3 marker, da er sagen fremdeles opsat 14 dage med bevilling. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, dom. Med opsættelse her af ting den 2 august næst forleden, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Jens Jensen i Mustrup og Jens Svendsen i Testrup, der hjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de fornævnte dag 8 dage stævnede og kaldte Ludolf Meng boende i Testrup lovligt til hans hus og bopæl her til ting imod dom at svare. Saggav ham fordi han ikke efter loven og recessen haver rettet for sig inden 6-ugers dagen, eftersom han den 3 maj 64 næst forbigangen er vold oversvoren for den gevalt, han med velfornemme Niels Madsen, KM tolder i Århus, haver haft anlangende de udlæg, som hos ham skete. Oluf Rasmussen på husbonds vegne satte udi alle rette om ikke Ludolf Meng bør at lide på hans rømning efter loven og recessen, derpå begærede dom. Ingen svar. Sagen derfor først optagen 4 uger, siden derefter udi 14 dage, som er til i dag. Derfor igen er mødt Oluf Rasmussen på husbonds vegne, nu som tilforn var endelig dom begærende. Så blev Ludolf Meng nu som tilforn trende sinde lydeligt påråbt, om han selv eller nogen på hans vegne her imod havde at fol 77b svare eller erklære, og ingen fremkom. DET og denne sags lejlighed, og eftersom Ludolf Meng boende i Testrup ved dom tiltales fordi han ikke efter loven og recessen haver rettet for sig inden 6-ugers dagen, eftersom befindes at han den 3 maj 1664 nærværende år er vold oversvoren. Satte derfor udi rette, om ikke Ludolf Meng bør at lide på hans rømning. Da vide jeg ej rettere der udi at turde kende, at efterdi Ludolf Meng i Testrup ej haver bødt eller sat borgen for sig inden 6-ugers dag, han derfor jo bør at fare som andre fredløse mænd efter recessen. Tirsdag 13 september 1664 fol 78a Michel Jensen i Åbo og Søren Rasmussen i Kolt. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne. Andet kald på sandemænd anlangende Jens Rokballe og sin medbroder efter vidne her i tingbogen, klage, lysning og 1 kald. ** Jens Nielsen i Ormslev, et vidne. For tingsdom stod Poul Jensen i Ormslev, bekendte at have haft nogle skældsord med Jens Nielsen, sagde derhos at han aldeles intet vidste med ham andet end som en ærlig mand vel egner og anstår. Og derfor begge vedtog, at alt hvis tvist og uenighed dem haver været imellem til denne dag at være død og magtesløs, ej mere påtales, men leve venligt og forliges og omgås med hverandre, som naboer og gode venner i by og uden for. Og hvilken af dem bevislig først bryder denne forligelsesmål, da at give til husbonden et godt par øxen og en god tønde øl til deres bys grander. Og var Poul Jensen i Ormslev med Jens Nielsen ibd og de 8 mand til vedermålstale, dertil begærede genpart, samtykkede, så og hørte dette vidne gik beskrevet. fol 78b ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne for tingsdom kaldte første kald på sandemændene her i birket, advaret dem, at de 6-ugers dagen skulle gøre deres tov anlangende Jens Jensen i Kolt, som er funden død i Kolt skov den 5 september og om natten den 4 dito skal af våde være ihjelslagen af en egeknude, som er falden af en egestub, der var sat ild udi, og han der under haver lagt sig at sove med sin søn, som videre skal gøres bevislig. Varsel hertil gøres bevislig, at Helle Jensdatter sl H. Svend Arboes i Århus er varsel derfor gestandig. Og hun ej vil have med sagen at skaffe, eftersom hun skal have noget fællig udi samme Kolt skov. ** Endnu på husbonds vegne, sandemænds ed. Lovligt 3 kald, sandemændene tilfølges deres ed og tou at gøre over Frands Mortensen i Storenor, for han uden hjemmel og minde haver slagen og ladet slå over ret sten og skel, ind i Søren Simonsens skifte i Nor tilhørende det boel, han påbor, efter klagevidne den 9 august, syn den 16 dito og foregående andet kald på sandemændene her i birket i samme sag den 23 august efter tingbogens forklaring fornemmes skal, fol 79a og videre udi sagen med kald og varsel skal forklares. Så mødte Frands Mortensen i Storenor, ved ed benægtede at han foreskrevne eng ej haver slaget eller ladet slå, og han blev tilspurgt, om han det ej haver ladet slå og afføre, hvilket han ej ville svare til, men sagde Søren Sparre haver gjort det. Da blev flyding sat på sandemænd Søren Nielsen i Beder og Jens Nielsen i Lillefulden tilfulgte sandemændene her i birket samtlige at gøre deres tov i den sag, som de agter at forsvare. Sandemændene mødte til stede, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel og Erich Sørensen i Jegstrup. Og blev gjort skår for Søren Pedersen Leth i Harlevholm, at han lovligt var i forfald, ej kunne møde at gøre sin tov efter retten. Men de andre for retten afsagde, at efterdi Frands Mortensen mødte, sig undskyldte for den sag, sagde og vedgik at han vidste Søren Sparre i Storenor havde bortført og slaget fornævnte afslet, hvorfor sandemændene som til stede var svor Søren Sparre et fuldt vold til, med mindre end han kan have det udi sin gode husbonds vilje og minde. [20 september] ** Mødte for retten ærlig mand Søren Pedersen Leth i Harlevholm, eftersom han ret sandemand næste tingdag den 6 september var udi forfald efter lovlig skade, og ej kunne møde at gøre sit tov med de andre fol 79b sandemænd anlangende Frands Mortensen i Nor om afslet, da efter foregående klage, synsvidne, kald på sandemænd i sagen, svor Søren Pedersen Leth Frands Mortensen i Nor for slig hans afslet og bedrag et fuldt vold over, eller derfor at fuldkommen være og have det udi husbonds vilje og minde, og var Søren Pedersen Leth til vedermålsting med Oluf Rasmussen, delefoged, der dette gik beskrevet. Tirsdag den 20 september 1664 ** Oluf Rasmussen, delefoged, på husbonds vegne, vidne. For tingsdom advarede og tilsagde menige bønder og tjenere til Havreballegård, Skumstrup, Moesgård og Stadsgård liggende, at de straks og så snart muligt ske kan yder deres landgildebyg, og det udi godt, tørt og forsvarligt korn, under straf. Og var Oluf Rasmussen med menige mænd den dag ting søgte til vedermålsting. fol 80a ** Nok et synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, Poul Rasmussen i Ravnholt, Laurs Sejersen i Jegstrup, Jens Knudsen i Obstrup og Ove Pedersen i Stautrup, vant og kundgjorde, at de den 6 september 1664 haver synet og beset husbonds skove her udi birket, hvad svin de kunne tåle at føde dette år, nemlig Ingerslev skov, Testrup skov, Stadsgård skov, Lemming skov, Skåde Lykke, Havreballegårds skov, Moesgårds have, hvilket synsmændene således enhver udi egen person således afhjemlede for et fuldt syn. Og var de med Oluf Rasmussen på husbonds vegne til vedermålsting. ** Rasmus Jensen Kold i Kolt, æskede vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, nemlig Anne Sørensdatter, Bodil Jensdatter og Jens Jensen i Kolt, enhver vant og kundgjorde ved ed med oprakte fingre efter recessen. Da først vant Jens Jensen i Kolt, at han ved midnatstide imellem den 4 og 5 september lagde sig hos hans fader Jens Jensen Kold i Kolt, udi Kolt skov ved en egestub, som de udi nylig tilforn om aftenen ild havde antændt, at de dermed ville varme sig, og det formedelst de ville og vogte på deres ko--. fol 80b Og søvn faldt dem på, lagde Jens Jensen sig hos sin far hos fornævnte stub at sove. Og var han imod dag opvågnet, da lå hans fars hoved knust under en egeknut, af bemeldte stub nederfalden, lå ganske død, og ikke Jens Jensen hørte faldet eller sin fader råbte eller skreg. Og sagde han, at han ej fornam eller så nogen andre der ved stedet, førend han hjem løb til sin moder Anne Sørensdatter og søster Bodil Jensdatter, sagde dem hvorledes var, hvilket de og begge vant med oprakte fingre, at der de ud kom, da så de J.J. ligge ligeså som for dem var sagt. Og de løftede så samtlige knokken af hans hoved, som var ganske knust, hvilket enhver således ved deres ed for retten aflagde, som foreskrevet. V: Rasmus Poulsen i Kolt og Niels Nielsen i Århus, at de i dag 14 dage gav forvalter Jacob Sørensen varsel i Århus for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, synsvidne. Efterskrevne synsmænd, Michel Jensen i Åbo og Jens Nielsen i Ormslev vant og kundgjorde, at de den 5 september af fol 81a forvalter Jacob Sørensen var kaldet udi hans egen nærværelse at syne Jens Jensen i Kolt, som lå død i Kolt skov. Da så de, at han lå på jorden død på siden på en bred egestub, eftersom lidet tilforn en egeknude af samme stub var løftet af ham, som endda var ild udi. Da så de på hans højre tinding, at den var ganske knust igennem hovedet af knuden på stubben. Og så blodet, som var løben af det venstre øre og næsen. Og ydermere vant at de så på hans ganske legeme ikke nogen anden skade. ** M. Niels Jørgensen i Åbo, Michel Jensen ibd begge voldgav deres tvistige gældssag imellem hverandre, så at M. Niels på sin side tog birkefoged Niels Godsen og Michel Jensen på sin side tog Søren Leth i Harlevholm. Og de begge tog til mand Oluf Rasmussen i Malling. Og derom samtlige at møde i Århus til Niels Willadsens næste onsdag angående 10 rdl straf. fol 81b Tirsdag den 27 september 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne. Andet kald på sandemænd anlangende den ulykkelige hændelse af dødsslag i Kolt skov med Jens Jensen Kold, efter forrige kald, vidnesbyrd og synsvidnes formelding. V: etc. Tirsdag den 4 oktober 1664 Var intet andet den dag at skrive. fol 82a Tirsdag den 11 oktober 1664 ** Mogens Nielsen i Hasselager æskede vidne. For tingsdom stod Michel Svendsen og Rasmus Pedersen i Børup, vant og kundgjorde, at de 14 dage efter Skt Olufsdag sidst forleden var kaldet til at syne Mogens Nielsens tilhørende to fald med havre i Hasselager, da syntes dem derpå var gjort skade for 16 tønder havre, hvilket deres vidne de således ved ed aflagde. Hjemlede og bestod Poul Mogensen og Jens Frandsen i Hasselager ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage gjorde efterskrevne varsel for dette vidne, nemlig Niels Nielsen i Slet, Mourits Olufsen i Viby, Simon Godsen, Poul Rasmussen, Jens Sørensen, Jens Thomasen ibd, Clemen Poulsen i Stautrup, Ove Pedersen, Peder Pedersen ibd, Jens Christensen i Lemming, Rasmus Thomasen ibd, for hvilken skade Mogens Nielsen beskyldte foreskrevne mænds kvæg og fæmon at have gjort, som videre er at bevise med pant. fol 82b ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, sandemænds tov. For tingsdom stod Oluf Rasmussen, lod formelde et tingsvidne her af ting den 13 september, da Oluf Rasmussen på husbonds vegne haver kaldt første kald på sandemændene her i birket, advaret dem, at de 6-ugers dagen skulle møde her til ting at gøre deres tov anlangende Jens Jensen i Kolt, som er funden død i Kolt skov den 5 september og om natten den 4 dito af våde være ihjelslagen af en egeknude, som er falden af en egestub, der var sat ild udi. Og han derunder haver lagt sig at sove med sin søn, som videre gøres bevisligt. Endnu i samme sag lod Rasmus Jensen Kold i Kolt formelde et vidnesbyrdsvidne her af ting den 20 september udganget, Rasmus Jensen Kold i Kolt haver forhvervet, 8 mand vant, som her udi tingbogen foreskrevne dag og tid findes. Dernæst lod Oluf Rasmussen formelde andet kald på sandemænd 14 dagen i denne sag at gøre deres tov. Hvorefter i dag Oluf Rasmussen efter hans lovlige 3 kald på sandemænd begærede fylding. Dertil blev opnævnt tovmænd Michel Svendsen og Rasmus Pedersen i Børup, udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene i denne sag at gøre deres tov, som de agter at forsvare. fol 83a Da efter tiltale haver Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel og Søren Erichsen i Jegstrup, samtlige sandemænd her i birket, for retten mødt og afsagt, at efterdi Jens Jensen Kold i Kolt er dødfunden udi Kolt skov under en egeknude, efter vidnesbyrds formelding og ved synsmænd hans legeme beset, og så derhos udspurgt af sandfærdige mennesker, mand og kvinde, den rette sandhed, at Jens Jensen ikke af mennesker at være til liv lagt, eller nogen menneske at være skyldig udi hans død, hvorfor de vide ikke andet om hans død, end at være en ulykkelig hændelse. Varsel som først indført. ** Willum Mogensen, borger og indvåner udi København, på hans vegne Erich Jørgensen, borger udi Århus med fuldmagt. Dom. Om en opsættelse her af birketinget den 30 august udstedt, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Laurs Sørensen og Peder Jørgensen, begge af Århus, der afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den dag 8 dage tilforn lovligt stævnede og kaldte Ludolf Meng, kornet, boende udi Testrup, til hans hus og bopæl fol 83b her til ting imod dom at svare, gældssag anlangende. Og Erich Jørgensen først for retten fremlagde Willum Mogensens underskrevne fuldmagt, for retten læst og påskrevet blev. Dernæst fremlagde Ludolf Mengs med eghd underskrevne obligation dat: København 6 september 1661, lydende på hovedstol 57 sdlr til Jørgen Erichsen udi København, skyldig er bleven for fortæring. Bepligtede sig skadesløs at betale dernæst efter den 6 oktober, og såsom pengene ej blev til den tid betalt, da at give derefter sin tilbørlige rente, som samme skadesløs brev udi sig selv udviser. Endnu fremlagt en underskreven afståelse af Mads Sørensen, borger og indvåner udi Christianshavn, til mening han foreskrevne håndskrift er transporteret af Kirsten sl Jørgen Pottemagers udi København, og igen nu til Willum Mogensen afstået og sig den at gøre så nyttig som han bedst kan i alle måder, som udi den er indført. Samtlige for retten blev læst og påskrevet. Satte udi rette om ikke Ludolf Meng pligtig er og bør at indløse og betale Willum Mogensen sin håndskrift, 57 sdlr med efterstående rente og på processen anværende omkostning inden 15 dage, eller efter dets forløb at have nam og fuld udlæg af hans bo, gods og bedste løsøre, hvor det findes efter recessen, og derpå var endelig dom begærende. Men eftersom Ludolf Meng i Testrup fol 84a eller nogen anden på hans vegne ej mødte noget her imod at svare, endog trende sinde lydeligt blev påråbt, da er sagen først optagen 4 uger, og derefter 14 dage, som er til i dag efter opsættelsesformelding og påskrift. Så er da mødt Erich Jørgensen på Willum Mogensens vegne, nu som tilforn var endelig dom begærende. Så blev Ludolf Meng trende sinde påråbt, og ingen fremkom. Da efter tiltale og eftersom her udi rette fremlægges Ludolf Mengs rigtige med eghd underskrevne obligation, og sagen haver været optagen udi 6 uger, og imidlertid haver ej villet svare, da vides ej rettere der udi at kende, end at Ludolf Meng pligtig er og bør sin udgivne obligation at hjemløse og betale Willum Mogensen skadesløs 57 sdlr med resterende påløbende rente og pågående omkostning på recessen, inden 15 dage eller at have fuldt udlæg af hans bo, gods og bedste løsøre ihvor det findes efter recessen. fol 84b Tirsdag den 18 oktober 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. Lyste for lovmål såvel som gav last og klage over Jens Nielsen i Lillenor for han skal have fordulgt en part af sin jord og ej have ladet tælle, som videre skal angives, og der udi ulovlig have tiendet. Lyste ham derfor et fuldt vold til og kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, derom at gøre deres tov inden 6 uger. V: Anders Hansen i Malling og Jesper Sørensen i Lillenor ved ed at de den 12 oktober gav Jens Nielsen lovligt varsel. ** I lige måde gav last og klage over Knud Nielsen i Ajstrup for han og ulovlig haver tiendet udi hans korntiende. Så fremstod Knud Nielsen, udi hånd tog Oluf Rasmussen, lovede og forpligtede sig til at være derfor udi husbonds vilje og minde, så fuldkommelig som sagen med vold var ham overgået. Og var han med O.R. til vedermålsting, så dette gik beskrevet. fol 85a ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Jesper Sørensen i Lillenor, der hjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 12 oktober næst forleden lovligt stævnede Rasmus Rasmussen, nu i Ask, tilforn tjent Oluf Andersen i Malling, såvel som Karen Sørensdatter i Malling, sagende dem begge for lejermål efter C4 reces. Satte i rette om begge deres gods bør at være udi husbonds vare og rømme landet, eller straffes på deres hals. Ingen svar, opsat i 6 uger. ** Anders Terkildsen i Lillefulden på H. Jens Pedersen, sognepræst i Beder sogn, hans vegne og egen nærværelse, æskede vidne. For tingsdom stod Hans Rasmussen Skrædder tilholdende udi Beder præstegård, kundgjorde og gav til kende, at han den 18 august næst forleden var udskikket af H. Jens Pedersen at skulle tælle hans præstetiende på hans sognefolks agre. Da talte han med Laurs Pedersen i Fløjstrup hans korn på hans ager. Da vant Hans Rasmussen, at Laurs Pedersen nødte ham til at gå med hans folk udi hans lade, at bese hvis rug der var indført, som ej tilforn var talt på Laurs Pedersens ager. Da så han, at Laurs Pedersens folk opkastede og fol 85b talte noget rug, som var 36 traver og syv kærve. Og det var uden H. Jens Pedersens vilje og videnskab, hvilket Hans Rasmussen sit vidne ved ed udi 8 tingmænds påhør således aflagde. I lige måde for retten fremkom Jens Nielsen i Lillefulden, Rasmus Jensen, Niels Jensen, Jens Jørgensen ibd, Mogens Pedersen i Fløjstrup, Jens Rasmussen, Rasmus Mogensen, Søren Jensen, Michel Jensen i Beder, Michel Øvlisen, Niels Laursen, Jens Pedersen ibd, samtlige vant at dem vitterligt er, søndagen den 14 august, førend nogen havde indhøstet noget korn, da advarede og tilsagde H. Jens Pedersen menige mand i Beder kirke af Beder sogn, da var samlet, at ej nogen skulle indføre af deres korn uden hans minde eller rigtig med dem blev talt på ageren på Beder sogns marker. Hjemlede og bestod Søren Jensen i Beder præstegård og Rasmus Christensen i Fulden ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage næst forleden gjorde og gav Laurs Pedersen i Fløjstrup kald og varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var foreskrevne vidnesbyrd med H. Jens Pedersen og Anders Terkildsen til vedermålsting. ** Nok et vidne. Efterskrevne dannemænd, Jens Nielsen i Lillefulden, Rasmus Jensen, Niels Jensen, Jens Jørgensen, Jens Rasmussen, Søren Nielsen, Rasmus Jensen Due, Michel Jensen, Rasmus Sørensen, Jens Sørensen, Erich Nielsen ibd, Mogens Pedersen i Fløjstrup, Jens Loft fol 86a Rasmus Mogensen, Søren Jensen ibd, Michel Jensen i Beder, Michel Øvlisen, Niels Laursen, Jens Pedersen, Stephan Jensen ibd, Rasmus Jørgensen i Rokballe og Oluf Sørensen i Seldrup, alle af Beder sogn, stod for retten, og foreskrevne Anders Terkildsen udi H. Jens Pedersens egen nærværelse tilspurgte dem samtilge, om H. Jens Pedersen, om de haver set, hørt eller fornemmet siden han blev deres præst og sjælesørger, nu 21 år, det han udi hans tjeneste haver været noget uskikkelig eller forsømmelig udi lærdom, levned og omgængelse, eller de udi tale og tingning at være forurettet af ham i nogen måder. Hvortil foreskrevne Beder sognemænd alle og samtlige bekendte og kundgjorde, at deres sognepræst, så længe han haver været hos dem, da haver han udi lærdom, levned og omgængelse mod alle sine sognefolk skikket og forholdt sig inden og uden kirken som det sømmer og anstår en flittig, skikkelig og retsindig sognepræst og sjælesørger. Så de takker ham godt i alle måder. Hjemlede og bestod Søren Jensen i Beder præstegård og Rasmus Christensen i Fulden ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage forleden gav og gjorde Laurs Pedersen i Fløjstrup kald og varsel for dette vidne og vidnesbyrdsvidne her i dag at gives beskrevet. Og var foreskrevne dannemænd og sognemænd alle samtlige med H. J. Pedersen til vedermålsting, samtykkede, så og hørte dette udgik. fol 86b ** Ydermere udi sagen, en opsættelse. Beviste med foreskrevne stævnings og kaldsmænd, der haver afhjemlet efter recessen dag og tid lovligt at have stævnet Laurs Pedersen i Fløjstrup på H. Jens Pedersens vegne, her til ting imod dom at svare. Ham tiltalte og saggav formedelst Laurs Pedersen i Fløjstrup haver imod H. Jens Pedersen hans forbud, der skal være gjort udi Beder kirke søndagen den 14 august, indført sin sognepræsts sognetiende, KM anpart af alle slags sæd udi kærven ganske, som er rug... Item tienden af de andre deres sæd, som de haver haft i dette år udi Laurs Pedersens jord. Da sættes udi rette om fornævnte Laurs Pedersen jo bør at skikke sig efter recessen og yde sin sognepræst foreskrevne tiendekorn, inden førstkommende 15 dage med processens pågående omkostning, eller lide nam og udlæg derfor af hans bo, gods og bedste løsøre. Og derpå var endelig dom begærende. Så blev Laurs Pedersen af Fløjstrup 3 sinde påråbt, om han eller nogen på hans vegne lovligt ville svare eller erklære, og ingen fremkom. Opsat i 4 uger. fol 87a Tirsdag den 25 oktober 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. Gav last og klage over Jens Nielsen, tjener i Skåbling, for han sig haver ladet finde med skib og garn at fiske under Synnedrup land straks ved husbonds ørredgarn tirsdagen 18 oktober sidst forleden, som med hans pant videre skal gøres bevislig, og ej haver villet agtet forvalter Jacob Sørensens alvorlige forbud, som på Malling prædikestol 16 oktober er forkyndt. Lyste Jens Nielsen derfor et fuldt vold over og kaldte første kald på sandemændene her i birket, advaret dem herom at gøre deres tov 6-ugers dagen. V: Jacob Pedersen Pind i Malling og Jens Jacobsen ibd ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage forleden mundtlig varsel gav Jens Nielsen for dette vidne og al påfølgende lovmål her til ting udi 6 uger at tage beskrevet. fol 87b ** Endnu på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Jens Jensen i Mustrup og Øvli Rasmussen i Battrup, som bekendte efter recessen i dag 14 dage at have kaldt og stævnet Jens Mouritsen i Battrup til hans hus og bopæl, sagendes ham for ulovlig tiende, idet han ej haver tiendet til husbonden af det brugsjord i Battrup, som han bruger, og Willum Rasmussen Testrup i Århus tilhører. Satte udi rette om Jens Mouritsen jo bør at lide på hans 3 mark. Og derpå var dom begærende. Så fremstod for retten Jens Mouritsen, sagde og bekendte den tiende ej at være ydet til husbonden, men Willum Testrup den havde annammet. DETG er denne sag for nogen lejligheds skyld til doms opsat udi 6 uger. Onsdag den 2 november 1664 fol 88a ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, andet kald på sandemændene her i birket, advaret dem at gøre deres tov udi dag måned anlangende Jens Nielsen Fisker i Lillenor, efter lysning, klage og 1 kald den 18 oktober her i tingbogen findes indført. ** Knud Sørensen i Vitved. Lyste for hvis lovmål efter kan følge anlangende Rasmus Nielsen af Fastrup, som blev dødfunden på Solbjerg mark fredagen den 28 oktober. Advaret sandemændene her i birket efter lovlig kald og maning i samme sag at gøre deres tov efter loven og birkeretten. Og var Knud Sørensen for retten udi 8 tingmænds påhør, begærede dette beskrevet. ** Mogens Nielsen i Hasselager. For tingsdom stod efterskrevne, eftersom over dem i dag lovligt til 4 ting delemål skulle overgået for korntrin? efter tingsvidnes formelding den 11 oktober udstedt, og derfor efter hoshavende pant, som dem er frapantet, haver enhver af dem lovet at levere og betale Mogens Nielsen den skade, Skt Karens dag førstkommende, nemlig Peder Pedersen, Ove Pedersen i Stautrup, Clemen Poulsen ibd, Rasmus Thomasen i Lemming, Jens Christensen ibd, Jens Thomasen i Viby, Simon Rasmussen ibd, som Niels Pedersen lovede for ham at betale. Og foreskrevne enhver sit pant til sig annammede og var til vedermålsting, så dette gik beskrevet. fol 88b Tirsdag den 8 november 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, vidne. Gav til kende at eftersom tilforn er lyst for lovmål, derfor gives og i dag last og klage over Jens Nielsen i Fløjstrup, fordi han uden hjemmel og minde sig skal have ladet finde udi Niels Pedersens skovskifte i Fløjstrup skov den 22 september og der rodhuggen to træer og dem udi Niels Fiskers gård i Fløjstrup indført, og der af fornævnte Niels Pedersen skal være funden udi fornævnte Niels Fiskers hus, der at være indkommen og fordelt. Lyser dem derfor vold til og kalder første kald på sandemændene her udi birket, i denne sag at gøre deres tov 6-ugers dag. Hjemlede og bestod Morten Nielsen i Fløjstrup og Jacob Sørensen i Lillenor, at de den 28 oktober gav Jens Nielsen i Fløjstrup og Niels Jensen ibd lovligt varsel, enhver til hus og bopæl, for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var Niels Pedersen til vedermål med Niels Fisker. Ved ed efter recessen stod ved samme sin klage, at dette så i sandhed angivet er. fol 89a ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, andet kald på sandemændene her i birket anlangende Jens Nielsen Stjær i Skåbling for ulovligt fiskeri, efter klage og forrige lysning her af ting den 25 oktober næst forleden. ** For retten fremkom Knud Sørensen af Vitved, begærede at måtte få sin kaldsmand indstævnet anlangende en mand ved navn Rasmus Nielsen af Fastrup, som han beretter er bleven ombragt udi Solbjerg skov. Så tilspurgte Oluf Rasmussen, delefoged her i birket, Knud Sørensen på sin husbonds vegne, hvor manddræberne er. Svarede han dertil, det må gud vide. Og atter derpå tilspurgte, hvor den døde er. Derom gav Knud Sørensen til svar, at han stod på Vitved kirkegård. Og ydermere blev Knud Sørensen tilspurgt, efterdi han berettede at være ombragt på Solbjerg mark, hvem der da havde ført ham fra åstedet, hvortil Knud Sørensen svarede, han vidste ikke hvem der havde ført ham fra stedet. Dernæst blev han tilspurgt efter hvis befaling den døde blev bortført. Om de havde det med birkeherrens eller forvalterens tilladelse, og således med syn og sandemænd var besigtiget, om hans død og tilfald, som det sig burde. Hvortil Knud Sørensen svarede, at de som havde ført ham fra stedet, havde vel den gode fol 89b mand Anselm von Podewils på Lyngbygård hans hånd og forlov, hvilken den gode mands hånd og forlov blev straks fremæsket for retten at fremlægge. Om Knud Sørensen ville have noget lovmål, dertil Knud Sørensen svarede, han havde ingen, men mente, at de som havde taget den døde bort havde nogen befaling derom. Så blev varselsmændene Søren Rasmussen i Stilling og Thomas Poulsen i Fastrup tilspurgt, om jordejeren for det sted, som den døde lå på, for denne så og med andre sager angående til processens udgang var kaldet. Dertil de svarede nej. Hvor imod Oluf Rasmussen på sin husbonds vegne formente, ej burde at gives beskrevet, efterdi ej fremvises påberåbte ordre og forlov at tage den døde fra stedet, førend lovlig medfart og tilbørlig kald og varsel på tilbørlige steder. Da efter ej fremvises nu straks her for retten påberåbte ordre eller forlov, den døde her af birket at bortføre, ej heller med birkeherrens eller hans fuldmægtigs tilladelse bevises, eller med syn og sandemænd at være besigtiget, om hans dødelige tilfald, som det sig bør. Og her for retten vedgås og bekendes, ej at være givet kald og varsel til jordejeren, vides ej i dag noget i denne sag at kunne gives beskrevet. Til vitterlighed. fol 90a ** Knud Sørensen i Vitved. For retten gav til kende, eftersom han forleden den 2 november da ting holdtes efter kgl forordning her til ting, lyste for hvis lovmål efter kunne følge anlangende Rasmus Nielsen af Fastrup, som skal være dødfunden på Solbjerg mark fredag 28 oktober, hvorfor nu i dag Knud Sørensen kaldte første kald på sandemændene her udi birket, nemlig Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Michel Sørensen i Pøel, Poul Rasmussen i Ravnholt og Søren Erichsen i Jegstrup, advaret dem samtlige i samme sag at gøre deres ed og tou 6-ugers dag under deres faldsmål, efter loven og birkeretten. Dertil Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne svarede, at dersom kald på sandemændene skulle udstedes, burde der først bevises med syn og vidnesbyrd, om den dødes tilfald, efterdi han af birket er blevet ført, hvorom Knud Sørensen forpligtede sig, at når andet kald på sandemænd må tilstedes, skulle derom gøres bevisligt, på hvilket løfte første kald i dag blev udstedt. Hjemlede og bestod Søren Rasmussen i Stilling og Thomas Poulsen i Virring ved ed efter recessen, at de den 31 november gav og gjorde velfornemme Jacob Sørensen, forvalter over Havreballegårds birk og tilhørende gods, såvelsom velfornemme Clemen Clemensen i Skanderborg, forvalter over Skanderborg len, og Jørgen Nielsen i Fastrup, enhver varsel til deres hus og bopæl for vidne og lovmål her til ting i denne sag og dette vidne her i dag at tage beskrevet. fol 90b Tirsdag den 15 november 1664 ** Søren Pedersen Leth udi Harlevholm i den sag udi birkefogedens sted. Mogens Knudsen, borger og indvåner udi Århus, på sin egen og sl Hans Holms børns vegne, samtlige deres vegne, æskede vidne. For tingsdom stod Niels Mogensen i Viby, Michel Andersen ibd, vant og kundgjorde efter recessen, at de den 2 april næst forleden var med birkefogeden Niels Pedersen i Viby på rettens vegne efter en dom udstedt af Århus byting den 9 april 1663, derefter at skulle gøres udlæg for Mogens Knudsen og de andre værger på sl Hans Holms børns vegne, som de er værge for. Og det hos Anne Jensdatter sl Niels Laursens efterleverske i Viby og Jørgen Sivertsen Rasmussen ibd. Da befandtes ikke noget på de to steder at kunne gøres til udlæg, videre end hos enhver for tre daler. Og ej videre til fyldest hos enhver af dem, for det krav til fuld betaling kunne bekomme. V: Knud Mogensen og Christen Olufsen i Århus ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag forleden 8 dage gav og gjorde Anne sl Niels Laursens med hendes lavværge og Jørgen Sivertsen Rasmussen lovligt varsel enhver til deres bopæl for dette vidne. fol 91a den 22 november 1664 ** velb Anselm von Podewils på Lyngbygård, lysningsvidne. Lyste for lovmål anlangende Rasmus Madsen i Bodil Mølle for en bøgestub han skal have med heste og vogn bortført uden hjemmel og minde på søndag sidst forleden den 20 november, som videre skal gøres bevisligt. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, andet kald på sandemænd anlangende Niels Fiskers svend Jens Nielsen i Fløjstrup for ulovligt skovhug udi Niels Pedersens skovskifte ibd efter lysning, klage og 1 kald den 8 november. ** Nok et vidne. For tingsdom stod Simon Godsen Rasmussen, udi hånd tog Jacob Sørensen, forvalter her ibd, for ulovligt skovhug hans tjener haver begået. Lovede derfor at være udi vilje og minde, så fuldkommen som retten derfor var overgået. Og var Simon Rasmussen med Jacob Sørensen og de 8 mand til vedermålsting, så og hørte dette gik beskrevet. fol 91b ** Jacob Sørensen, forvalter over Havreballegård og tilhørende gods her udi birket, æskede pant. For tingsdom stod Peder Jensen i Elmose og lydeligt bekendte sig ret vitterlig gæld skyldig at være bemeldte Jacob Sørensen, penge 70 sdlr, for hvilke penge Peder Jensen udi hånd tog ham, lovede og tilbepligtede sig for sig og sine arvinger, redeligt, nøjagtigt og vel at betale Jacob Sørensen eller hans arvinger til påske førstkommende 1665. Og det med rede penge og ingen anden vare, og deraf sin tilbørlige lovens rente, og holde Jacob Sørensen og hans arvinger det uden al skade og skadesløs i alle måder. Og til ydermere forsikring derfor pantsatte Peder Jensen til Jacob Sørensen sin selvejer bondegård liggende i Elmose, han nu selv påbor, med al sin tilliggende i by og mark, intet deraf i nogen måder undtaget, indtil foreskrevne 70 sdlr hovedstol med rente til fulde vorder betalt. Og ikke fornævnte gård eller noget af dens tilliggende i by og mark til nogen anden at være pantsat, ej heller herefter skal pantsættes, sælges eller skødes, førend den fra Jacob Sørensen eller hans arvinger indløst og friet er. Dersom Peder Jensen ej til foreskreven tid betaler rente og hovedstol, da skal J.S. eller hans arvinger foreskrevne gård med al sin tilliggende forlov have og til sig annamme, så J.S. og hans arvinger af Peder Jensen og hans arvinger skal holdes skadesløs i alle måder. Derfor haver Peder Jensen sin signet med rettens betjente undertrykt. fol 92a ** Søren Laursen i Gunnestrup beseglede. Knud Sørensen i Vitved, synsvidne. For tingsdom stod Knud Pedersen i Solbjerg for Jens og Michel Stephansen ibd, vant og kundgjorde efter recessen, at de fredag 28 oktober næst forleden efter Michel Andersen udi Nissumgård og Rasmus Clausen i Fastrup deres begæring kom med dem udi Solbjerg skov, at syne Rasmus Nielsen af Fastrup, som de på et sted af dem blev påvist. Da så de Rasmus Nielsen død, liggende udi en dyndpuds, næsegrus udi vand og dynd. Så drog de den døde af pudsen og tørrede ansigtet på ham og trak ham af alle hans klæder og beså hans ganske legeme, hvorpå ingen skade kunne ses eller kendes, uden alene lidt blod som gik af næseborene. Og var noget blå over det højre øje, og på hans højre lår var han noget blå, så meget som en håndsbred, hvilket synsmændene således afhjemlede. Vant og bestod Søren Rasmussen i Stilling og Thomas Poulsen i Virring ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 31 november sidst forleden varsel gav forvalter Jacob Sørensen og Anselm von Podewils på Lyngbygård, så og Clemen Clemensen i Skanderborg, forvalter over Skanderborg len, endnu Jørgen Nielsen i Fastrup, enhver til sin behørige sted og bopæl for lovmål at tage beskreven i denne sag til 6-ugers dag. fol 92b ** Nok gav til kende, efter forrige lysning i sagen og forrige kald på sandemænd den 8 november, da var det nu i dag hans andet kald, han advarer sandemændene at møde her til ting i dag måned under deres faldsmål i samme sag at tove. Tirsdag den 29 november 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, synsvidne. Efterskrevne synsmænd, Michel Sørensen i Krekær, Jacob Sørensen ibd, Jens Knudsen i Obstrup, Jens Jensen i Mustrup og Rasmus Michelsen i Mårslet stod her i dag for tingsdom, vant og kundgjorde, at de den 22 november sidst forleden var på åstedet, synede og beså den gård i Mårslet, sl Knud Pedersen påboede, både i mark og by. Og da befandtes som følger.. fol 93a .. hvilken brøstfældighed ikke kan færdiggøres på gården og gærderne under 60 rdl. Hjemlede og bestod Anders Hansen i Malling, Peder Jacobsen ibd efter recessen, at de i dag 8 dage mundtligt i Mårslet gav Jens Nielsen, borger i Århus, på sl Knud Pedersens hustru og datters vegne varsel for dette syn og vidne her i dag at tage beskrevet. Og var Jens Nielsen til vedermålsting, dertil begærede genpart, der synsmændene deres forretning afhjemlede. fol 93b ** Nok på husbonds vegne, synsvidne. For tingsdom stod Jens Jørgensen i Snogdrup og Mogens Michelsen ibd, vant og kundgjorde, at de den 28 november sidst forleden var på syn til et skovskifte tilhørende Niels Pedersen i Fløjstrup. Da så de, at derpå var hugget tvende træer, det ene så stort som 4 klove til træsko og den anden halvt så stor, hvilket Niels Pedersen på stedet beskyldte Jens Nielsen i Fløjstrup tjenende Niels Fisker ibd at have gjort. Vant og bestod Morten Nielsen i Fløjstrup og Jacob Sørensen i Nor efter recessen, at de den 28 oktober varsel gav Jens Nielsen i Fløjstrup og Niels Jensen ibd for dette syn og vidne at tage beskrevet. ** Nok en opsættelse. Beviste med foreskrevne V: mænd i dag 8 dage at have kaldet Niels Sørensen i Hinnedrup her til ting imod dom. Saggav ham for 24 rdl som han haver udleveret til forvalter Jacob Sørensen ibd den [mangler] for nogen forseelse, som han haver begået med et markskelsgærde imellem Tulstrup og Hinnedrup marker. Satte udi rette, om han ikke bør at betale inden førstkommende 15 dage eller lide nam og vurdering af hans gods og bedste løsøre, ihvor det findes kan efter recessen, og derpå var dom begærende. Så blev Niels Sørensen 3 sinde lydeligt påråbt, om han i dag ville svare, og inte han fremkom. Da er denne sag for nogen lejligheds skyld opsat i 4 uger. fol 94a ** Hæderlig og vellærde mand H. Jens Pedersen udi Beder Kirkegård, sognepræst til Beder sogn, dom. Med en opsættelse her af ting den 8 oktober sidst forleden udganget, formeldende da ærlig mand Anders Terkildsen i Lillefulden på H. Jens Pedersens vegne da haver forhvervet og bevist med stævnings- og kaldsmænd Søren Jensen i Beder præstegård og Rasmus Christensen i Fulden, der hjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de fornævnte dag 8 dage tilforn lovligt stævnede Laurs Pedersen i Fløjstrup til hans hus og bopæl her til ting imod dom at svare. Ham tiltalte og saggav formedelst han imod H. Jens Pedersens forbud, der skal være gjort udi Beder kirke søndag 14 august, haver indført sin sognepræsts sognetiende, KM anpart af alle slags sæd. Da sættes udi alle rette, om Laurs Pedersen jo bør at skikke sig efter recessen og yde sin sognepræst foreskrevne tiendekorn inden 15 dage med processens pågående omkostning, eller at lide nam. Og derpå var endelig dom begærende. fol 94b Men eftersom ingen mødte, var sagen opsat til i dag, hvorefter igen er mødt H. Jens Pedersen og fremlagde tvende kongers, Frederik den Anden og Christian den Fjerdes kgl benådningsbreve, 1 dateret Skanderborg slot september 1578 til H. Terkild Andersen, som giver kronens anpart korntiende af Beder sogn [til sognepræsten]. 2 Christian den Fjerdes til H. Laurs Jensen, efter sognepræst, dateret Københavns slot 16 marts 1630. Det tredie dateret Københavns slot 1646 til H. Jens. fol 95a Hvorefter H. Jens Pedersen var endelig dom begærende. Hvorimod at svare mødte Mogens Knudsen, borger og indvåner udi Århus, på Laurs Pedersen i Fløjstrup hans vegne med skriftlig fuldmagt, som blev fremlagt, læst og påskrevet. Og derhos fremlagde tingsvidne af Ning herredsting 1631 udganget, af Jens Michelsen i Testrup, da herredsfoged i Ning herred udstedt, formelder Søren Ibsen i Beder haver forhvervet på sin egen og menige Beder sognemænds såvel som Beder kirkes vegne. Endnu fremlagt Laurs Pedersens underskrevne indlæg og svar, som samtlige blev læst og påskrevet. Imod Laurs Pedersens indlæg og dokumenter svarede H. Jens Pedersen ydermere mundtligt, her er tvende sager, den ene processen belangende. Om Laurs Pedersen jo bør ligesåvel som alle andre Beder sognemænd at yde ham KM anpart korntiende på kærven efter i rette lagt KM benådningsbreve. fol 95b Da efter tiltale og gensvar, og eftersom H. Jens Pedersen i Beder sogn tiltaler Laurs Pedersen i Fløjstrup for hans skyldige tiendekorn dette år, hvor imod Laurs Pedersen sig udi sit fremlagte indlæg og svar ved adskillige forvendinger ville undskylde, da vide jeg ej anderledes at kende, end Laurs Pedersen jo bør efter recessens formelding, lige ved andre hans sognemænd, efter foreskrevne tiltale at svare og være udi sin sognepræsts vilje og minde. Hvis ikke, da at have indlæg og udvisning derfor med processens billige anværende omkostning af hans bo, gods og bedste løsøre. Tirsdag den 6 december 1664 fol 96a ** Knud Sørensen i Vitved, sandemænds ed. For tingsdom stod Knud Sørensen og udi rette lagde et tingsvidne her af ting den 8 november, endnu et synsvidne her af ting 22 november. Dernæst andet kaldsvidne på sandemænd her i tingbogen findes indført, for retten læst og påskrevet blev. Herhos mødte ærlig og velforstandig mand Jens Rasmussen i Forlev, procedator på velagte mand Jørgen Nielsen i Fastrup, hans vegne for retten fremlagde et tingsvidne af Skanderborg birketing den 18 november 1664 udgået, til mening formelder fornævnte Jens Rasmussen på Jørgen Nielsens vegne haver forhvervet, 8 mand vant på fornævnte birketing for retten haver standet Jørgen Mortensen i Svinsager og gl Rasmus Andersen i Hvilsted, som vant ved helgens ed med oprakte fingre efter recessen, at de imellem den 27 og 28 oktober om natten sidst forleden kom de udi Solbjerg skov, og da så de en vogn var omvæltet, og da stod de fra deres vogn og råbte, om der var nogen ved den vogn som var væltet. Da svarede Jørgen Nielsen i Fastrup, Ja, som han lå under vognen. Og tilspurgte da Jørgen Nielsen om han havde nogen hjælp behov, hvortil han svarede, Ja. Så oprejste de vognen, og satte fjælen og bagkurven på vognen og lagde et sæde og nogle sække udi vognen og så hjalp de Jørgen Nielsen udi vognen, som var næsten forfrossen og forkommen. Og da så de den tid, at de havde hjulpet Jørgen Nielsen i vognen, at der lå en mand endda udi dynd og vand, med sit fol 96b ansigt. Da tilspurgte de Jørgen Nielsen, hvem det var, der var i vognen med ham, da svarede han, at det var hans broder, gl Rasmus Nielsen i Fastrup. Da svarede de ham, at de ej ville være længere hos ham, eftersom de så at manden var død. Så satte de dem i deres vogn og kørte, lige ud af Adelsvejen. Og så de at hesten, som var for vognen, som de hjalp Jørgen Nielsen udi, kom drivende efter dem med vognen, til de kom til Fastrup mark. Og så drev de ham på vejen imod Fastrup, og ydermere vant foreskrevne mænd, at dersom de ikke havde kommen til ham, da syntes de at Jørgen Nielsen kunne aldrig have kommen fra det sted med hans liv, som samme tingsvidne videre med kald og varsel og udi sig selv udviser. Nok fremlagt en underskreven kundskab af Michel Michelsen og Michel Pedersen, borger og indvåner i Århus, underskreven og udgiven, til mening at foreskrevne Rasmus Nielsen og broder Jørgen Nielsen haver været i deres hus i Århus den torsdag før Rasmus Nielsen blev død om aftenen på hjemvejen. Da forligtes vel i deres hus, som brødre og gode venner. Samme kundskab læst og påskrevet. Hvorfor Knud Sørensen af Vitved efter lovlig 3 kald, lysning, forrige opkrævelse og i sagen indførte vidnesbyrd, begærede fylding på sandemænd. Dertil blev opnævnt Poul Sørensen i Lemming og Jens Sørensen i Testrup, der udi hånd tog hverandre, tilfulgte dem at gøre deres ed og tou efter loven og birkeretten, som de agter at forsvare. Så fremstod Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Michel fol 97a Sørensen i Pøel, Poul Rasmussen i Ravnholt og Søren Erichsen i Jegstrup, samtlige sandemænd her udi birket, og hver for sig med opholdne fingre svor, at så sandt som gud og hans hellige ånd skulle hjælpe dem, vidste de ikke rettere udi denne sag at sværge, end eftersom Rasmus Nielsen af Fastrup er dødfunden udi Solbjerg skov udi en dyndpuds, og sandemændene udi guds sandhed haver hørt og udspurgt om hans dødelig tilfald, da haver de ikke kunnet hørt spurgt eller fornommen nogen menneske ham kunne være til liv lagt, anderledes end at han om natten tide af ulykkelig hændelse er omvæltet med en vogn udi en dyndpuds, og derfor svor dette til våde og vådes gerning. Varsel som foreskrevet står i andet kaldsvidne. Og var Jens Rasmussen af Forlev på Jørgen Nielsens vegne af Fastrup hertil begærende genpart. At så for retten ganget er, vidner rettens betjente med signetter undertrykt. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, sandemænds ed. Lod formelde lysning og 1 kald på sandemændene her i birket den 8 november, andet kald den 22 november, synsvidne 29 november her i tingbogen findes indført, og Oluf Rasmussen mødte med Niels Pedersen hans sigtelse udi samme sag, efter lovlig 3 kald begærede fylding på sandemænd, at gøre deres tov. Dertil blev opnævnt Poul Sørensen i Lemming og Jens Sørensen i Testrup, udi hånd tog hverandre, sandemændene at gøre deres tov, hvorimod Niels Jensen Fisker i Fløjstrup fremlagde sit underskrevne svar fol 97b og derhos fuldmagt, så formeldende: Eftersom at jeg, underskrevne, med voldsforfølgning søges og tiltales af årsag Niels Pedersen i Fløjstrup inden ting mig falskelig og løgnagtigt beskylder for to træer, jeg i hans skovskifte skulle have hugget, så er herimod mit korte svar, at jeg formener Niels Pedersen bør sin løgnagtige og ubeviste klage nøjagtigt at bevise, og mig således for tiltale kvit at være, gerne begærende dette for de dannemænd sandemænd lydeligt må læses, påskrives og indføres i hvis, som inden ting vorder beskrevet. Fløjstrup 4 december 1664, Jens Nielsen eghd. Samtlige sandemænd således afsagde for retten, at eftersom med syn er afhjemlet og synet 2 træer udi Niels Pedersens skovskifte, som Jens Nielsen sigtes for at have hugget, da efterdi ikke for dem det kan bevises, Jens Nielsen haver gjort eller er funden ved rod eller top, da vidste de ej at sværge ham vold over, men derfor kvit at være. Varsel som tilforn. ** Oluf Rasmussen den sag med Jens Mouritsen i Battrup om ulovlig sæd. Med bevilling på husbonds vegne fremdeles opsat 14 dage. Tirsdag den 13 december 1664 fol 98a ** Mogens Pedersen i Kolt, kvitteringsvidne. For tingsdom stod Peder Rasmussen udi Edslev på sin hustru Maren Jensdatters vegne, så og på Morten Gregersen hans hustru Anne Pedersdatters vegne efter fuldmagt, Jesper Pedersen i Kolt på sin hustru Kirsten Pedersdatters vegne, samtlige udi hånd tog Mogens Pedersen og udi lovlig tingslyd gav og gjorde ham, hans hustru og arvinger en fuldkommen, fast, tryg og endelig kvittering for al den arv og arvepart dem samtlige hver udi sit sted kunne arve og arveligt tilfalde efter Maren Mogensdatter, som boede og døde udi Kolt, det være sig udi fæmon, korn, eller andet løsøre, ved hvad navn det nævnes eller kaldes kan, aldeles intet undtagen i nogen måder. Thi takkede Peder Rasmussen i Edslev på sin hustru Maren Jensdatters vegne, så og på Morten Gregersen hans hustru Anne Pedersdatters vegne, Jesper Pedersen i Kolt på sin hustru Kirsten Pedersdatters vegne fornævnte Mogens Pedersen for rigtigt skifte, nøjagtige udlæg og endelig betaling for samme arv og arveparter. Og derfor tilforpligtede de dem samtlige, begge deres arvinger, enhver for sig at holde Mogens Pedersen, hans hustru og arvinger, fødte og ufødte, kvit og fri for al ydermere tiltale, som nogen derpå kan tale efter denne dag. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. 3 gang oplyser en sorthjelmet stud, som er kommen til Skumstrup fæmon. ** Andet ting til Jacob Grube værende udi Solbjerg for den slagsmål, som er sket i Aldrup mølle. fol 98b Tirsdag den 20 december 1664 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Peder Jacobsen ibd, der afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 5 december sidst forleden stævnede Christen Rasmussen og Thomas Poulsen, som tjener enken i Fastrup, så og Jens Sørensen i Stilling, enhver lovligt til deres bopæl, her til ting imod dom at svare anlangende sl Rasmus Nielsen af Fastrup, som blev dødfunden i Solbjerg skov den 28 oktober, hvilken de uden den rette øvrigheds minde og uden nogen forespørgende her af birket haver bortført. O.R. på husbonds vegne satte derfor udi rette, om ikke foreskrevne derfor bør at være i kongens såvel som udi principalens nåde og unåde. Og derpå var dom begærende, ingen svar, endog 3 sinde lydeligt blev påråbt. Sagen derfor opsat i 4 uger. ANNO 1665 I Jesu navn begyndt ANNO 1665. Snapsting 10 januar ** Michel Mouritsen i Battrup æskede dele. For tingsdom stod Michel Mouritsen og lydeligt ved 6-høring, nemlig Oluf Jensen i Mårslet og Jens Brunborg i Holme selvsjette lod fordele for hovedgæld, efterskrevne: Niels Jacobsen i Ask for en god tønde byg, og Søren Pedersen i Hørret for penge, 9 mk, hvilket enhver af dem i så måde med rette skyldig er, og ej godvilligen efter ofte maning haver villet betale, ikke heller til 3 ting haver rettet for sig. Hvorfor Niels Jacobsen og Søren Pedersen er tilmeldt delt at være. Hjemlede og bestod Jens Mouritsen i Battrup og Jens Nielsen ibd ved ed efter recessen, at de den 29 december 64 næst forleden lovligt kald og varsel gav foreskrevne Niels Jacobsen i Ask og Søren Pedersen i Hørret, enhver til hus og bopæl for denne dele og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Poul Rasmussen i Ravnholt tilforordnet i dommers sted i denne sag. Rasmus Laursen i Hedegård på H. Jens Laursen i Viby, sognepræst ibd, hans vegne og egen nærværelse, dom. Med fuldmagt og opsættelse her af ting den 29 november 1664 formeldende da at have bevist med stævningsmænd Niels Hansen i Viby og Morten Poulsen ibd, der hjemlede ved ed med oprakte fol 100a fingre efter recessen, at de foreskrevne dag 3 ugers dag tilforn lovligt stævnede og kaldte menige Viby sognemænd her til ting imod dom at svare. H. Jens Laursen tiltalte og saggav dem samtlige for penge 32 dlr og 2 tørklæder, som han udi penge og varer skal have udgivet til polakkerne, som da lå udi Århus, sine menige Viby sognemænd på hø, korn og andet til frelsning. Eftersom H. Jens og Niels Godsen i Viby for byen var tagen udi arrest, tvunget at udlevere og give foreskrevne, med mindre de ej skulle udføres i fængsling ud til skansen, og derom fremlagde et underskrevet bevis, lyder som følger. Bekender jeg, underskrevne, at H. Jens Laursen i Viby udlagde for Viby sognemænd for deres rugsæd at frelse til polakkerne, som havde præsten og Niels Godsen i arrest og ville have taget dem med sig ud til skansen, 32 rdl og 2 tørklæder. Og bekom de samme tid en tønde mjød hos H. Johan Johansen i Århus for 16 dlr. Århus 17 januar 1662. At den hæderlige dannemand H. Jens Jensen [Laursen??] i Viby bekom hos mig en tønde mjød for 16 daler på menige Vibymænds vegne, og at de derfor til vilje haver givet mig fire læs hø, bekræfter jeg med min eghd, Århus ut supra, Johan Hansen Lønborg mpp. At det er mig udi al sandhed bevist, at H. Jens og Niels Godsen var udi arrest tagen af de polakker, som lå udi kvarter til mit, som foreskrevet står. Jens Pedersen eghd. Som samme bevis formeldte, for retten læst og påskrevet. Af de udlagte penge har betalt en part; Niels Godsen, birkefoged, Michel Knudsen, Kirsten Knudsdatter, Maren Nielsdatter, efter hvilken lejlighed Rasmus Laursen satte udi alle rette, om foreskrevne menige Viby sognemænd jo bør at betale H. Jens Laursen fol 100b hvis han udi så måder byen til frelse for rugsæd og andet haver udleveret og betalt, og det inden 15 dage, eller derfor at have nam.Og derpå begærede dom. Så blev Viby sognemænd lydeligt påråbt, om nogen af dem eller på deres vegne havde at svare eller erklære, og ingen fremkom. Da er sagen optagen udi 14 dage og siden fremdeles til i dag, efter opsættelsens formelding. Hvor Rasmus Laursen, hosværende H. Jens Laursen, endnu fremlagde indførte underskrevne bevis, og efter forrige i rette sættelse som tilforn var endelig dom begærende. Dertil at svare mødte Jens Eskesen i Viby, Mourits Olufsen, Søren Nielsen, Peder Jensen, Søren Poulsen, Jørgen Jensen på sin egen og sl faders vegne, samtlige mundtligt svarede, at de ej havde ombedet deres sognepræst H. Jens Laursen noget at udlægge for dem. Ej heller vidste om han havde udlagt noget, nogen af dem til frelsning på korn eller andet, men de selv måtte udlægge hvis enhver blev pålagt at udgive. I lige måde svarede Rasmus Pedersen og Rasmus Jensen, at de ej havde stedt og fæstet den tid, mente ej heller burde noget at betale. Derimod Niels Godsen svarede, at han havde betalt sin del af bemeldte udgift til H. Jens, og derhos vant ved ed at for samme penges udgift blev frelst til Viby nogle 100 læs hø og korn, som kom til huse. DET og gensvar, og eftersom H. Jens Laursen, sognepræst udi Viby ved retten søger og tiltaler sine sognemænd for penge han haver udlagt til fol 101a polakkerne, Viby på deres korn og andet til frelsning, eftersom han og Niels Godsen var tagen udi arrest og de ville have ført dem til skansen, havde de ikke udleveret og givet foreskrevne, inkl. mjød, som blev udtaget hos H. Johan Hansen Lønborg, guds tjener og kapellan til Århus domkirke efter hans og Jens Pedersen, tingskriver og borger i Århus, deres underskrevne bevisers formelding. Og Niels Godsen vidner og bekender, at for samme penges udgift blev frelst til Viby nogle 100 læs hø og korn, efter hvilken lejlighed vidste jeg Viby sognemænd ej at kunne befri for denne deres sognepræsts tiltale, men ham enhver pro quota billig tilfredsstille inden 15 dage eller lide nam. Og dem, som noget allerede betalt haver at være kvitteret. Tirsdag den 17 januar 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, Efter forrige lysning, gav last og klage over fol 101b Søren Jensens hustru Anne Andersdatter i Pedholt, for hun overfaldt Peder Sørensens hustru Karen Rasmusdatter der ibd med hug og slag på Hellig 3 Kongers aften, som videre skal gøres bevislig. Lyser hende derfor fuld vold til, kaldte 1 kald på sandemændene her i birket derom at gøre deres tov inden 6-ugers dag. Så mødte Anne Andersdatter, sagde og vedgik, at hun ikke slog Karen Rasmusdatter i stuen, men udenfor. V: som under følger. ** I lige måde gav last og klage over Niels Knudsen og Søren Pedersen i Hørret for slagsmål de med hverandre har begået. Lyser dem derfor vold til, kaldte første kald på sandemænd. Niels Knudsen mødte, benægtede han ikke haver haft nogen slagsmål med Søren Pedersen enten i hus eller udenfor. V: etc. ** Så og gav last og klage over Laurs Jensen i Holme, Jørgen Jensen i Viby, Clemen Poulsen i Stautrup for slagsmål, de skal have begået i Holme på Skt Steffensdag. Lyste dem derfor fuld vold til, kalder 1 kald på sandemænd at gøre deres tov inden 6-ugers dag. Laurs Jensen mødte, højligt benægtede at han ikke haver haft nogen slagsmål med foreskrevne personer. V: Anders Hansen i Malling og Jens Pedersen i Nor ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage varsel gav ovenfor foreskrevne personer til bopæl. Tirsdag den 24 januar 1665 fol 102a ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne. For retten stod Bodil Jensen i Hørret, eftersom han var kaldet for sin sandhed at vidne. Da vant han ved ed efter recessen, at han så den 1 søndag i advent, at Niels Knudsen i Hørret slog Søren Pedersen der ibd med en kæp udi hans hoved. Ved ligesomme ed vant Niels Pedersen i Hørret, Mads Sørensen ibd som Bodil Jensen vant haver. ** I lige måde V: Søren Pedersen og Joen Jensen i Hørret, at Søren Pedersen ibd kom til dem og lod sig se og syne af dem den 1 søndag udi advent. Og da så de, at Søren Pedersen havde i hans pande en blodig rød streg, og for dem beskyldte Niels Knudsen den samme dag at have gjort det. Søren Pedersen Smed i Hørret for retten bekendte og vedgik at han foreskrevne tid blev slaget af Niels Knudsen som omvant er. V: Anders Hansen i Malling og Jesper Sørensen i Lillenor ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage stævnede og varsel gav Niels Knudsen i Hørret til hans bopæl for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var N.K. til vedermålsting, der dette udgik. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, dom. Bevist med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Jesper Sørensen i Nor, der bekendte ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 8 dage stævnede Ludolf Meng boende i Testrup lovligt til hans hus og bopæl, her til ting imod dom at svare. Saggav ham efter derom udgangne domme, og den restans, som hr. rentemester Mogens Friis fra sig og til mons. Gabriel Marselis, KM residerende fol 102b kommissarius til Amsterdam, er overdraget, bedragende sig udi penge 205 sdlr. Derforuden rester Ludolf Meng for år 1662, 1663, pengeskatter for samme tid, kornskatter, landgilde.. summa summarum rester Ludolf Meng foruden Mogens Friises restans penge 184 sdlr, efter hvilken lejlighed Oluf Rasmussen på husbonds vegne satte udi alle rette, om Ludolf Meng i Testrup jo pligtig er og bør efter forrige domme fol 103a her af ting udstedt at betale resterende fordringer inden 15 dage, eller derefter at have udlæg og fuld vurdering af Ludolf Mengs bo, gods og bedste løsøre, ihvor det findes kan efter recessen. Og derpå var endelig dom begærende. Så blev Ludolf Meng 1-2 og 3 sinde påråbt, om han selv eller nogen på hans vegne her imod havde at svare, og ingen fremkom. DET og eftersom Ludolf Meng boende i Testrup ved retten søges og tiltales efter forrige domme, og hidindtil resterende landgilde med restansfordring, for hvilke jeg ej vide ham at kan befri, men pligtig være at betale foreskrevne indførte fordring inden 15 dage eller have udlæg efter recessen. ** Søren Jensen, Helle Jensdatter sl H. Svend Hansen Arboes hendes fuldmægtig på hendes vegne. Dom. Med en opsættelse her af ting den 13 december 1664 udganget, formelder da Søren Jensen at have bevist med stævningsmænd Peder Pedersen tjenende bemeldte Helle Jensdatter, så og Rasmus Michelsen i Århus, der haver bekendt ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 3 ugersdag tilforn stævnede og kaldte efterskrevne, enhver til hus og bopæl, her til ting imod dom at svare, gældssag angående, for hvis enhver af dem udi særdeleshed skyldig er og ej godvilligt efter ofte maning haver villet betale, nemlig: Anders Nielsen Skrædder i Mårslet for husleje til Mikkelsdag 1657, Thøger Pedersen i Bering efter brev af 16 marts 1653, fol 103b Viby, Gregers Worm, Michel Lofts eftermand ved navn Niels Sørensen, Mogens Pedersen i Fløjstrup, efter hvilken lejlighed Søren Jensen satte udi rette om foreskrevne personer jo pligtig er og bør at betale Helle sl H. Svend Arboes hvis enhver af dem skyldig er efter bog og blade inden 15 dage eller derfor med processens billig anværende omkostning at have nam og fuldkommen udlæg af enhver skyldigs bo efter recessen. Ingen svar, opsat til i dag. Hvorfor Søren Jensen igen er mødt som tilforn fremlagde bog og breve, derefter var endelig dom begærende, ingen svar. Tildømt at betale inden 15 dage eller lide nam efter recessen. Tirsdag den 31 januar 1665 fol 104a ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, opsættelse. Oluf beviste at have ved kaldsmænd Peder Jensen i Hørret og Bodil Jensen ibd stævnet Jens Sørensen i Langballe og Michel Svendsen i Testrup, der havde bekendt ved ed efter recessen at de i ddag forleden 14 dage lovligt kaldte, her imod dom at svare, for de haver afrømt uden tilladelse deres tjeneste af Havreballegårds lade, som de af forvalter J. S. var fæstet. Satte udi rette om de jo for slig deres forseelse bør at lide tiltale, derpå begærede dom, ingen svar, opsat i 14 dage. ** Den sag til doms som tilforn udi proces på Fastrup mænd Christen Rasmussen og Hans Poulsen ibd. Jens Sørensen i Stilling for de uden hjemmel bortførte Rasmus Nielsen, som blev dødfunden i Solbjerg skov. Ingen svar, fremdeles opsat i 14 dage. ** Andet ting til sandemænd her i birket at gøre deres tov anlangende Anne Andersdatter i Pedholt, som slog Karen Rasmusdatter der ibd, efter forrige lysning, klage og kaldsvidne den 17 januar. ** Andet ting anlangende Niels Knudsen i Hørret for slagsmål med Søren Pedersen ibd efter forrige klage, lysning og kaldsvidne den 17 januar, vidnesbyrdsvidne den 24 dito 1665. ** Endnu andet kald på sandemænd anlangende Laurs Jensen i Holme, Clemen Poulsen i Stautrup og Jørgen Jensen i Viby for slagsmål de haver begået i Holme på Skt. Steffensdag efter lysning, klage og kaldsvidne den 17 januar. V: dertil ligesom i tingbogen fornævnte dag foreskrevet står. fol 104b Tirsdag den 7 februar 1665 ** Peder Nielsen i Skåde på sin egen og samtlige sine søskendes vegne, æskede vidne. For tingsdom stod foreskrevne Peder Nielsen på sin egen og samtlige søskendes vegne. Vedersagde arv og gæld, så at ingen af dem intet vil arve eller betale nogen gæld efter deres fader Niels Jørgensen, som boede og døde i Skåde. Derfor tilbudt og endnu her for retten tilbyder alle deres sl fader, hvo han noget skyldig kan være, de hans tilhørende gods og formue at annamme. Og Peder Nielsen tilsagde dem intet i nogen måder dermed vil befatte, men aldeles forsvor arv og gæld efter deres sl fader Niels Jørgensen, som foreskrevet står. V: Rasmus Michelsen og Jens Michelsen i Holme ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 25 januar nu næst forleden varsel gav ærlig og velagte mand Jacob Sørensen, forvalter på Havreballegård, og talte med røgteren, så og Rasmus Mortensen Skrædder, indvåner i Århus, Laurs Pedersen i Fløjstrup, Peder Sørensen og Jens Nielsen i Holme, enhver lovligt til hus og bopæl for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 14 februar 1665 fol 105a ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på forvalter Jacob Sørensen på sin hr. principals vegne, vidne. For tingsdom lydeligt lod udbyde hvis ledigt gods og gårde, som findes kan i Lillefulden, Skåde, Bjødstrup, Mårslet og andetsteds, hvor de findes. Dermed loves dem den frihed, som de kan være ved magt med, enten nogen afslag på landgilde eller nogen frihed for landgilde, ægt og arbejde, og var Oluf Rasmussen med de 8 mand og en del, den dag ting søgte, til vedermål, der dette blev begæret beskrevet. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, vidne. Efterskrevne synsmænd Jacob Pedersen og Jacob Michelsen i Malling for retten vant og kundgjorde, at de den 5 januar sidst forleden synede og så Karen Rasmusdatter i Pedholt, at hun havde på hendes højre hånd et blodigt sår, så at al hånden var meget blodig deraf, for hvilken skade hun beskyldte hendes nabokvinde Anne Andersdatter ibd at have gjort. Da eftersom det var udi sagen 3 kald på sandemænd anlangende det slagsmål, Anne Andersdatter mod Karen Rasmusdatter i Pedholt efter klage og syn haver begået, da for retten fremstod Søren Jensen i Pedholt på sin hustru Anne Andersdatters vegne, udi hånd tog Oluf Rasmussen på husbonds vegne, lovede at stille husbond tilfreds og tale minde for sagen, så fuldkommen som vold var oversvoren. Varsel som foreskrevet står. Og var Søren Jensen med Oluf Rasmussen til vedermålsting, så og hørte dette gik beskrevet. fol 105b ** Erik Sørensen i Ormslev, lovbudsvidne. For tingsdom stod Erich Sørensen, gav til kende at efterdi han to tingdage tilforn og nu i dag 3 ting han her for retten lydeligt efter loven lovbudt haver al den lod, del og part han haver arvet og med rette kunne tilkomme og tilfalde udi den selvejerbondegård liggende i Pøel, som Michel Sørensen ibd nu påbor. Og det efter sin sl fader Søren Nielsen og moder Anne Michelsdatter, som boede og døde ibd, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest til give og bedst betale. Så fremstod Michel Sørensen i Pøel, fornævnte Erich Sørensens broder, derfor bød sølv og penge. I lige måde for dette lovbud var for al varsel gestandig. Derefter skødede Erich Sørensen i Ormslev på sin egen, hustrus og arvingers vegne fornævnte lod og part udi samme selvejerbondegård i Pøel til sin broder Michel Sørensen, hans hustru og arvinger til evindelig ejendom at nyde, bruge og beholde, fri for hver mands hinder, genkald eller tiltale. Og Erich Sørensen, hans hustru og arvinger nu ej efter denne dag noget være berettiget, men sin broder Michel Sørensen, hans hustru og arvinger at efterfølge til evig tid. ** Søren Nielsen i Langballe på sin egen og Eske Øvlisens ibd, dele. For tingsdom stod Søren Nielsen på sin egen og Eske Øvlisens vegne, lydeligt ved 6-høring, Michel Sørensen i Pøel og Jacob Pedersen Pind i Malling selvsjette lod fordele disse efterskrevne for hvis de bør pro quota at udlægge til den anværende bekostning på hjemting og landsting med Mårslet fol 106a sognetiende mod Mag. Johan Rodius, item udi sagen at forhverve hos KM benådningsbrev udi København til og fra bekostning etc. Tilkommer enhver i så måder at udgive, som er Mårslet by; Morten Sørensen, Mads Pedersen, Rasmus Ebbesen, Rasmus Sørensen, Karen Jensdatter, Jens Loft, Jens Sørensen Smed, Rasmus Fastrup, Jacob Bertelsen, Peder Eskegård. Testrup; kornet Ludolf Meng, Anne Nielsdatter sl Peder Foghs. Hørret; Niels Knudsen, Niels Jensen og Mads Sørensen, Jørgen Jensen. Storefulden; Michel Jensen. Langballe; Jens Michelsen. Dette foreskrevne rester på den københavnske rejse og den sidste Viborg rejse. Nok rester brevpenge og anden omkostning til hjemting og landsting, som følger: Mads Pedersen, Rasmus Ebbesen, begge Rasmus Sørensen'er, Ludolf Meng i Testrup, Hørret; Jørgen Jensen, Niels Pedersen og Mads Sørensen, Rasmus Jensen i Testrup, endnu af de penge Anders Rasmussen skulle indsanke rester disse; Niels Loft, Niels Rasmussen begge Rasmus Sørensen'er, Rasmus Ebbesen, Jens Bomholt Smed, Af de penge Oluf Jensen skulle opborge rester disse: Jens Bomholt, Niels Rasmussen og Niels Jensen, begge Rasmus Sørensen'er Rasmus Ebbesen, Mads Pedersen, Morten Sørensen, hvilket foreskrevne ej godvilligen haver villet betale for udlæg til processen imod Mag. Johan Rodius sin tiltale, derpå hos KM benådningsbrev forhverve, Mårslet sognemænd for sagstale fri at være, hvorfor til menige sognemænds frelse imod tiltale om tienden er gjort foreskrevne rejsers bekostning og som foreskrevne personer ej godvilligen villet betale, eller talt minde til 3 ting eller nu i dag. Derfor meldt delt. V: Søren Sørensen i Langballe og Jens Christensen ibd ved ed i dag forleden måned lovlig varsel til bopæl. fol 106b Tirsdag den 21 februar 1665 ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Jens Jensen i Mustrup og Laurs Michelsen i Ravnholt, der hjemlede ved ed efter recessen at de i dag forleden 8 dage stævnede for dom her til ting Ravnholt mænd, nemlig Michel Rasmussen, Rasmus Sørensen, Rasmus Michelsen, Michel Madsen, Erich Nielsen, Jacob Jensen og Peder Sørensen. Saggav dem for de sig overhørig og modvillig haver ladet finde, idet de ikke haver villet efterkomme husbonds eller hans fuldmægtigs skriftlige befaling, så og budfogedens tilsagen og maning anlangende en rejse, de skulle have gjort til Horsens, som videre er at bevise. Satte i rette om de selvejerbønder, der iblandt findes, ikke bør at lide efter KM brev dateret København 1661 på deres bondeskyld for slig uhørsomhed, og de som fæstebønder er, at have deres fæste forbrudt. Derpå var dom begærende. Ingen svar. Opsat til dom i 4 uger. ** Ove Pedersen i Stautrup på sin egen og hustrus vegne, Peder Michelsen i Jegstrup på sine egne vegne og Michel Rasmussen i Ravnholt, lovbudsvidne. Ove Pedersen i Stautrup, Peder Michelsen i Jegstrup, Michel Rasmussen i Ravnholt for tingsdom stod, gav tilkende at eftersom de to tingdage tilforn og nu i dag 3 ting lydeligt efter loven enhver lovbød i så måder som efterfølger: Ove Pedersen i Stautrup på sin hustru Sidsel Rasmusdatters vegne, barnefødt i Jegstrup, lovbød al den lod, del og part hun fol 107a haver arvet og med rette tilkomme kunne udi den halve selvejerbondegård i Jegstrup efter sin sl fader Rasmus Michelsen, som boede og døde ibd. Og Peder Michelsen i lige måde lovbød al den lod, del og part han haver arvet efter sin sl fader og broder Jens Michelsen Stenhugger. Michel Rasmussen i Ravnholt, barnefødt i Jegstrup, lovbød al den del, lod og part han haver arvet efter sin sl fader Rasmus Michelsen udi den halve selvejerbondegård i Jegstrup, Laurs Sejersen, Christen Christensen og Christen Michelsen ibd nu påbor. Så og lovbød derforuden en part han skal have købt udi samme halvgård, fædrenes frænder fædrenes jord og mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest vil give og bedst betale. Så fremstod for retten Christen Michelsen i Jegstrup på sin egen og hustru Karen Rasmusdatters vegne, Christen Christensen ibd på sin hustru Anne Rasmusdatters vegne, bød sølv og penge. V: Daniel Christensen i Jegstrup og Søren Jensen tjenende i Stautrup ved ed efter recessen, at de i dag 6 uger forleden varsel gav Laurs Sejersen i Jegstrup, Christen Christensen og Christen Michelsen ibd og Peder Michelsen ibd, Ove Pedersen i Stautrup, Michel Rasmussen i Ravnholt, enhver lovligt varsel for denne lovbud og vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 28 februar 1665 fol 107b ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, dele. Stod for tingsdom og lydeligt ved 6-høring, nemlig Peder Jensen i Bering og Rasmus Sørensen i Slet selvsjette lod fordele Michel Svendsen i Testrup for han modvillig haver uden vilje og forspøring undvigt og afrømt sin tjeneste af Havreballegårds Lade, som han af forvalter Jacob Sørensen var fæstet til, han ej til 3 ting haver villet svare eller sig erklære, ej heller nu i dag haver rettet for sig, derfor tilmeldt delt at være. V: Peder Jensen i Hørret og Bodil Jensen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 5 uger forleden mundtligt varsel gav Michel Svendsen i Testrup for denne dele og vidne her i dag at tage beskrevet. Endnu hertil høringsmænd Michel Svendsen i Børup, Jacob Pedersen Pind i Malling, Jacob Michelsen ibd og Jens Knudsen i Obstrup. Tirsdag den 7 marts 1665 ** Jens Jensen i Mustrup på husbonds vegne, lyste for hvis lovmål efter kan følge anlangende Niels Pedersen som tjente Niels Andersen Skrædder i Malling, som desværre er forulykket ved en stubs nedfaldelse i Østergårds skov og derunder ihjelslaget den 28 februar næst forleden. I dag advaret sandemændene her udi birket, at de efter lovlig stævning og kald skulle gøre deres tov efter loven og birkeretten, hvad Niels Pedersen er vorden til liv lagt. Og var Jens Jensen for retten udi 8 tingmænds påhør, begærende dette beskrevet. fol 108a ** Rasmus Jensen Kold i Kolt med underskreven fuldmagt af ærlig og velagte mand Herman Pedersen, indvåner i København, hans vegne. Lovbudsvidne. Rasmus Jensen Kold i Kolt for tingsdom fremlagde en underskrevet fuldmagt lydende ord efter andet som følger; Kendes jeg mig, Herman Pedersen, indvåner udi København, at jeg på min hustru Maren Mogensdatter barnefødt i Fløjstrup hendes vegne fuldmagt giver ærlig mand Rasmus Jensen i Kolt at lovbyde al den lod, del og part, foreskrevne min hustru Maren Mogensdatter kan være arveligt tilfalden udi den selvejerbondegård, Mogens Michelsen og Knud Michelsen i Fløjstrup nu påbor, som er hvis hun kunne tilfalde efter hendes sl fader Mogens Michelsen og brødre Rasmus Mogensen, Niels Mogensen, søstre Kirsten Mogensdatter og Johanne Mogensdatter, det være sig både udi fornævnte bondegård, så og løsøre. Og dersom Rasmus Jensen i Kolt kan komme til nogen accordering om fornævnte gårdsparter og løsøre, da fuldkommen fuldmagt gives, derpå skøde at give imod nøjagtig tilfredsstillelse, ligeså fuldkommen som jeg selv til stede kunne være. Til forsikring haver jeg selv med min egen hånd skrevet og underskrevet og med min medborger Henrich Nielsen Holsts egen hånd her nedenunder skrevet. København 30 december 1664. Herman Pedersen eghd, til vitterlighed Henrich Nielsen Holst eghd. Som samme fuldmagt formeldte, læst og påskrevet. Efter hvilken fuldmagt Rasmus Kold to tingdage tilforn og nu i dag tredie ting haver standen for retten på Herman Pedersens vegne af København, efter loven lovbudt al den lod, del og part hans hustru Maren Mogensdatter barnefødt i Fløjstrup kan være arveligt tilfalden udi den selvejerbondegård, Mogens Michelsen og Knud Michelsen i Fløjstrup, som er hvis hun kunne tilfalde efter hendes sl fader Mogens Michelsen og brødre Rasmus Mogensen, Niels Mogensen, søstre Kirsten Mogensdatter og Johanne Mogensdatter. fol 108b Så fremstod Mogens Michelsen i Fløjstrup på sin egen og broder Knud Michelsens vegne og egen nærværelse, derfor bød sølv og penge. Hjemlede og bestod Jesper Rasmussen og Jens Jensen i Kolt ved ed efter recessen, at de i dag 4 uger varsel gav Peder Michelsen, Jacob Mogensen værende i Århus, Michel Michelsen, Mogens Michelsen og Knud Michelsen i Fløjstrup, Simon Mogensen i Pederstrup, enhver til sted og bopæl, for denne lovbud at tage beskrevet. Tirsdag den 14 marts 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne gav last og klage over Christen Michelsen i Jegstrup for han skal have forført af Morten Sørensens gods i Offgård i Mårslet, nemlig en kiste, husbond til nachdel og skade på sin restans, som videre skal gøres bevisligt. Lyste derfor C.M. vold over, kaldte 1 kald på sandemænd, advarede dem at de udi den sag skulle gøre deres ed og tou inden 6-ugers dag. Vant og bestod Peder Jacobsen i Malling og Jens Mortensen i Fløjstrup ved ed efter recessen at de den 1 marts næst forleden varsel gav Morten Sørensen i Mårslet, Mads Pedersen ibd og Christen Michelsen i Jegstrup mundtligt for dette vidne og lovmål her i dag at tage beskrevet. ** Willum Rasmussen Testrup, indvåner i Århus, lovbudsvidne. For tingsdom stod Willum Rasmussen Testrup, fol 109a eftersom han to tingdage tilforn og nu i dag 3 ting haver lovbuden den 4 part udi den halve gård i Battrup, Michel Mouritsen ibd påbor, efter derom fremlagt skødes formelding af Ning herredsting udstedt den 9 maj 1648, aldeles deraf intet undtagen, som Willum Rasmussen efter sine sl forældre er arveligt tilfalden, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest til give og bedst betale. Så fremstod Michel Mouritsen i Battrup, derfor bød sølv og penge. Hjemlede og bestod Øvli Rasmussen i Battrup og Frands Pedersen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag måned gav Søren Nielsen i Mårslet, Rasmus Ebbesen ibd, så og Rasmus Jensen i Mårslet til hans sidste bopæl, Jens Mouritsen og Michel Mouritsen i Battrup, Maren Jensdatter og hendes søn Jens Nielsen ibd, i lige måde Rasmus Jensen i Østerby og Jens Sørensen ibd, enhver lovligt varsel for denne lovbud og vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 21 marts 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, nemlig Jacob Michelsen i Malling, Jacob Pedersen, Jens Jørgensen og Søren Sørensen ibd, samtlige vant og kundgjorde med oprakte fingre efter recessen, at de synede og så tirsdagen den 28 februar næst forleden udi Østergårds skov, Peder Nielsen som tjente Niels Andersen fol 109b i Malling, hans døde legeme. Da så de, at Peder Nielsen lå ihjelslagen under en bøg i Kjeldmose i Østergårds skov, som der var omhugget. Og samme træ syntes at være falden på Peder Nielsen, som havde stået på den østre side, og han lå tværs under træet på ryggen, hovedet i øster og fødderne i vester og hælene i de samme huller i sneen, som han syntes at have stået udi. Men på det de ydermere kunne bese hans legeme, fik de nogle andre godtfolk til sig, som skar træet af med en sav og væltede træet af Peder Nielsen. Beså så hans legeme, hvordan det lå og var. Da lå han med den venstre hånd tværs over brystet og var sønderslaget af træet, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. ** Nok i sagen, et vidnesbyrdsvidne. Efterskrevne vidnesbyrd, nemlig Peder Pedersen i Malling og Niels Andersen ibd stod for tingsdom, eftersom de her til tinget var kaldet at vidne og bekende deres sandhed i den sag anlangende Peder Nielsens ulykkelige afgang. Da først vant Peder Pedersen ved ed med oprakte fingre efter recessen, at tirsdag den 28 februar næst forleden om morgenen kom Niels Andersen til ham, bad om han ville gå med hans svend Peder Nielsen ned i Østergårds skov at hugge en bøg, som han havde købt af jomfruen på Østergård, hvortil Peder Pedersen fol 110a svarede ja. Så gik han og Peder Nielsen derned, træet at omhugge. Men før den var omhugget kom Niels Andersen til dem med en slæde og ville hente et læs deraf, blev så hos dem mens de hug den om. Der den faldt, faldt den på tvende træer og blev stående mod to alen fra jorden. Da gik Peder Pedersen og Peder Nielsen begge over og hug neder, Peder Pedersen til den næst toppen og Peder Nielsen til den næst roden. Da de var afhugget, gik Niels Andersen til den Peder Pedersen havde afhugget, den at ville sønderhugge og lægge på slæden. Så gik Peder Pedersen til den vestre side og Peder Nielsen til den østre side og begyndte begge at hugge, på det de kunne få træet på jorden. Men der Peder Nielsen havde hugget hans side, gik det slet sønder og det ganske træ faldt på Peder Nielsen og slog ham ihjel. Ved ligesomme ed vant Niels Andersen i Malling, så at være tilgået i al sandhed, ligesom Peder Pedersen vant hver, hvilket de samtlige for retten med hverandre aflagde deres vidne, som foreskrevet står. ** 1 kald på sandemænd. Efter foregående lysning, syn og vidnesbyrd udi sagen kaldet Oluf Rasmussen på husbonds vegne 1 kald på sandemændene her udi birket, nemlig Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt og Michel Sørensen i Pøel, advarede dem samtlige, at gøre deres ed fol 110b og tov her til ting i dag måned anlangende Peder Nielsen, som blev dødfunden i Østergårds skov den 28 februar, derom at tove under deres faldsmål efter loven og birkeretten, hvis ham er vorden til liv lagt. Og blev den dødes fader Niels Madsen i Svorbæk påråbt, om han eller nogen hertil havde at svare, og ingen fremkom. Blev også tilbudt, om nogen af dem ville have genpart udi sagen. Hjemlede og bestod Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 7 marts sidst forleden gav Niels Madsen i Svorbæk, velb. jomfru Birgitte Krabbe på Østergård og hendes fuldmægtig Niels Pedersen lovligt varsel for vidne og al lovmål her til ting at tage beskrevet samme sag angående. I lige måde varsel gav sandemændene her i birket, nemlig Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt og Michel Sørensen i Pøel for opkrævelse at efterkomme. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opsættelse. Anlangende den sag med Ravnholt mænd for de sig overhørig og modvillig haver ladet finde efter forrige opsættelse den 21 februar her i tingbogen den dag indført. Ingen svar, fremdeles opsat 14 dage. Onsdag den 29 marts 1665 fol 111a ** Andet kald på sandemændene her udi birket. Efter forrige klage, lysning og kald, advaret og tilsagt de dannemænd sandemænd ved navn her i birket efter forrige klage, lysning og 1 kald her på ting den 14 marts, at møde i dag 14 dage at gøre deres tov anlangende Christen Michelsen Loft i Jegstrup, som skal have forført af Morten Sørensens gods i Mårslet, husbond til skade på sin restans. Varsel som foreskrevet står. ** Michel Jensen i Aldrup mølle på sin egen og søskendes vegne, nemlig Niels Jensen, Anne Jensdatter og Sidsel Jensdatters vegne æskede lovbudsvidne. For tingsdom stod Michel Jensen på sin egen og samtlige søskendes vegne, eftersom han to tingdag tilforn og nu i dag 3 ting han lydeligt haver efter loven lovbudt alle de lodder og parter, dem samtlige efter deres sl farbror Jens Michelsen Stenhugger, født i Jegstrup, kan være arveligt tilfalden udi den halve selvejerbondegård i Jegstrup, Laurs Sejersen nu påbor, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest til give og bedst betale. Ingen fremkom, som bød sølv og penge. V: Niels Jensen i Ravnholt og Rasmus Poulsen ibd ved ed efter recessen, at de den 20 februar næst forleden gjorde og gav Laurs Sejersen i Jegstrup, Christen Jensen, Christen Michelsen ibd, Peder Michelsen i Børup, Michel Rasmussen i Ravnholt og Ove Pedersen i Stautrup enhver til bopæl varsel for denne lovbud og vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 4 april 1665 fol 111b Tingmænd: Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt, Rasmus Kold i Kolt, Peder Michelsen i Testrup, Rasmus Sørensen i Bjødstrup, Rasmus Christensen i Slet og Jens Jensen ibd. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, andet kald på de dannemænd sandemænd her i birket anlangende Peder Nielsen som er død under et træ udi Østergårds skov, derom i dag 14 dage at gøre deres ed og tou, hvad ham er til liv lagt. ** Ærlig og velfornemme Jacob Sørensen, forvalter over Havreballegårds gods, på sin principals vegne, æskede tingsvidne. Jacob Sørensen lydeligt gav til kende, eftersom adskillige gårde en tidslang haver standen øde her udi Havreballegårds birk, så som to udi Slet, en udi Bjødstrup, en udi Pederstrup, tre udi Ingerslev, to udi Astrup, tre udi Lillefulden, da på det de engang igen måtte vorde besat og på fode komme, vil han dem hermed på sin hr. principals vegne opbyde, at hvo dem vil tage udi husbondhold eller fæste, vil han forunde dem 2 eller 3 års frihed for ægt og arbejde, item fol 112a to års frihed for landgilde. Og såfremt at gården kan være for højt skyldet, da at give dem nogen billig afslag på landgilden. Derforuden forstrække dem med noget sædekorn, og skal ej heller give nogen fæste eller husbondhold deraf, men såvidt fri at tilkende, og til alles forsikring, at dette holdes og efterkommes skal, da var Jacob Sørensen forvalter med en del af menige birkets og rettens påhør, herefter begærede tingsvidne. Tirsdag den 11 april 1665 ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Jens Mortensen i Fløjstrup, der hjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage stævnede og kaldte Poul Jensen i Tander lovligt til hans bopæl her til ting imod dom at svare. Saggav ham for lejermål, som han haver begået med Anne Jensdatter i Mårslet. Satte udi rette om Poul Jensen bør at betale for sin og hende lejermålsbøder 18 rdl efter recessen fol 112b inden førstkommende 15 dage eller at have nam og fuldt udlæg derfor af hans bo, gods og bedste løsøre. Derpå begærede dom, intet svar, opsat i 6 uger. ** 1 ting Oluf Rasmussen på husbonds vegne, tilbød kornet Ludolf Meng i Testrup, om han ville løse sit kvæg og fæmon, han efter dom og vurdering er udlagt for restans og landgilde efter bemeldte doms indhold. ** Jep Andersen i Bøgeskov for retten gav last og klage over Rasmus Andersen i Bøgeskov for han næst forleden onsdag den 5 april overfaldt og slog ham uden hans gård, uden nogen tilgiven årsag, med en greb bag på den højre axel. Og lyste derfor for hvis lovmål med videre udi sagen kunne gå beskrevet og var med de 8 mænd til vedermålsting, begærede dette beskrevet. ** Poul Rasmussen i Ravnholt beseglede. Ærlig og velfornemme mand Hans Hansen Storm, borger og indvåner udi Århus, æskede synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, nemlig Oluf Rasmussen i Malling, Michel Erichsen i Østerby, Hans Nielsen i Elkjær, Michel Sørensen i Krekær, Jacob Sørensen ibd, Mads Jensen i Malling, Rasmus Jørgensen i Tulstrup og Niels Andersen i Vormstrup, samtlige vant og kundgjorde, at de anno 1665 den 10 april næst forleden var tilkaldet og ombedet af Hans Hansen Storm at syne og bese Østergård fol 113a med tilliggende skove, da befandtes som følger.. fol 113b syn fortsat.. hvilket synsmændene således afhjemlede for et fuldt syn. Og var velb. Knud Billes fuldmægtig Niels Pedersen med Hans Hansen Storm til vedermålsting, hertil begærede genpart, så og hørte dette syn og vidne blev afhjemlet og gik beskrevet. fol 114a Tirsdag den 18 april 1665 ** Søren Nielsen i Langballe beseglede. Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, sandemænds ed. For retten lod formelde et tingsvidne her af ting den 7 marts 1665 til mening 8 mand vant da er lyst for hvis lovmål efter kunne følge anlangende Niels Pedersen som tjente Niels Andersen Skrædder i Malling, som desværre er forulykket ved en stubs nederfaldelse udi Østergårds skov, og der vorden ihjelslaget den 28 februar næst forleden. Advaret de dannemænd sandemænd her udi birket, at de efter lovlig kald skulle gøre deres ed og tou efter loven og birkeretten, som det sig bør, hvad foreskrevne Niels Pedersen er vorden til liv lagt. Herhos lod og formelde syns og vidnesbyrdvidner her af ting den 21 marts 1665 udstedt, så og kaldsvidne, første kald på sandemændene her i birket, nemlig Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt og Michel Sørensen i Pøel. Dermere lod formelde andet kalds- fol 114b vidne, her af ting den 4 april udstedt, for retten læst. Da i dag lovligt 3 kald, hvorefter Oluf Rasmussen begærede fylding på de dannemænd sandemænd her i birket, hvortil blev opnævnt Ove Pedersen og Peder Pedersen i Stautrup, der udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene at gøre deres ed og tou efter loven og birkeretten i denne sag, så som de agter at forsvare. Så fremstod Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt og Michel Sørensen i Pøel, samtlige sandemænd her udi birket, enhver for sig med opholdne fingre svor at så sandt som gud og hans hellige ånd skulle hjælpe dem, vidste de ej rettere udi denne sag at sværge, end eftersom Peder Nielsen er dødfunden og ihjelslagen uforvarendes under en bøgestub i Kjeldmose i Østergårds skov, efter foregående syn og vidnesbyrds formelding, da udi sandhed haver forfaret og udspurgt om Peder Nielsens dødelige tilfald ikke af noget menneske ham at være til liv lagt, anderledes end han af ulykkelig hændelse er dødet. Derfor svor det til våde og vådesgerning. Varsel som foreskrevet står. fol 115a ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup, der hjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage næst forleden lovligt stævnede ærlig og velforstandige mand Niels Madsen KM tolder i Århus for forbud og dom samt vedhængende lovmål, anlangende Kongsgård liggende på Viby mark. Saggav ham, han den uden hjemmel skulle bruge, som han tilforn af KM er pantsat og nu igen fra ham indløst, efter kongelig tilladelse. Satte udi rette, om Niels Madsen der udi jo haver gjort uret og indestå efter loven. Ingen Svar, endog 3 sinde blev påråbt. Sagen optagen udi 14 dage. ** Nok et vidne. For tingsdom stod Jens Christensen i Lemming og Laurs Sørensen ibd, vant ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 11 april næst forleden på velfornemme Jacob Sørensen, forvalter her sammesteds, hans vegne var på Kongsgård liggende på Viby mark, og der talte med Niels Madsen Tolder i Århus og forbød ham, den at lade pløje og så under et fuldt vold, så vel som forbød Niels Madsens tjenere, som mødte på stedet, at pløje samme jord under et fuldt vold. De samme haver givet varsel som foreskrevet står, som i sagen haver stævnet. fol 115b ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, æskede vidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, Morten Sørensen i Harlevholm, Oluf Nielsen i Ormslev, Jens Nielsen, Jep Michelsen ibd, Michel Jensen i Åbo og Jens Christensen i Lemming, vant og kundgjorde, at de i dag 8 dage forleden den 11 april synede og så et stykke ejendom i Stadsgårds skov, som kaldes Fællesskoven. Da så de der udi at være opbrudt 19 agre, agtet for at kunne der udi sås 5 tdr rug, som dem syntes forgangen år at være rug sået udi. Der imod fremkom for retten Ove Pedersen og Peder Pedersen i Stautrup såvelsom Clemen Poulsen ibd, dertil svarede, at de fuldkommen kendte sig ved samme omsynede ejendomsjord, for arv og ejendom. Vant og bestod Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 14 dage gjorde menige Stautrup mænd kald og varsel for syn og vedhængende lovmål. Og var Ove Pedersen, Peder Pedersen og Clemen Poulsen til vedermålsting, så og hørte dette vidne gik beskrevet. Dertil begærede genpart. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne gav last og klage på Jens Svendsen i Testrup for han uden hjemmel og minde og lovlig opsigelse haver bortflyttet fra den gård i Testrup han hidindtil haver påboet. Lyste ham derfor et vold til, kaldte 1 kald på de dannemænd sandemænd, advaret dem at de inden 6-ugers dag her udi skulle gøre deres tov under deres faldsmål. V: Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup fol 116a at de i dag 14 dage forleden varsel gav Jens Svendsen lovligt til hans bopæl for al vedhængende lovmål. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, andet ting han tilbød Ludolf Meng i Testrup om han ville løse sit kvæg og fæmon han efter dom og vurdering er udlagt for restans, skat og landgilde efter bemeldte doms indhold. Tirsdag den 25 april 1665 ** Oluf Rasmussen, delefoged, på husbonds vegne, tilbudsvidne. Tredie ting i dag og to næste tingdage tilforn på husbonds vegne haver tilbudt Ludolf i Testrup, om han ville løse det kvæg og fæmon, husbonden efter dom og vurdering er udlagt. Ludolf Meng samme sit fæmon straks til løse kunne bekomme for rede penge, eller imod nøjagtig forlov, som er for restans, skat og landgilde for årene 1662-63-64 efter derom udgangen doms indhold de dato 24 januar 1665 og derpå påskreven. V: Jens Sørensen i Testrup og Niels Michelsen ibd hjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 7 april næst forleden varsel gav Ludolf Meng for denne tilbudsvidne her i dag at tage beskrevet. Og var han med til vedermålsting, der dette udgik. fol 116b ** Endnu på husbonds vegne, synsvidne. Efterskrevne synsmænd, Michel Øvli i Beder, Michel Jensen, Niels Laursen og Jens Pedersen ibd vant og kundgjorde, at de i dag 8 dage forleden beså den halvgård i Lillefulden, Jørgen Rasmussen havde i fæste. Da så de samme halvgård var ganske øde uden nogen stolper af ni stokløb ladehus. Ellers var alt det andet borte, hvilket foreskrevne dannemænd således afhjemlede. V: Niels Eskesen i Beder og Michel Svendsen ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage kald og V. gav Rasmus Jørgensen i Rokballe mølle for denne syn og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Anders Terkildsen i Lillefulden på H. Jens Pedersen, sognepræst i Beder sogn, hans vegne med fuldmagt, synsvidne. Efterskrevne synsmænd, Peder Sørensen i Beder, Michel Jensen ibd, Oluf Jensen i Seldrup og Jens Jørgensen i Lillefulden for tingsdom stod, vant og kundgjorde, at de i dag før ting holdtes var til syn til den øde halvgård i Lillefulden, som Rasmus Jensen Due drog fra for armods skyld, og H. Jens Pedersen i Beder nu antagen. Da så de, at den fandtes ganske brøstfældig. fol 117a syn fortsat.. hvilket synsmændene således for et fuldt syn afhjemlede. Vant og bestod Rasmus Christensen i Lillefulden og Søren Jensen i Kirkegård ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 8 dage forleden varsel gav på forvalter Jacob Sørensens vegne på Skumstrup og der talte med røgteren, for dette syn og vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 2 maj 1665 ** Laurs Sørensen, borger og indvåner i Århus, æskede afkald. For tingsdom stod Oluf Michelsen i Aldrup mølle på sin søn Laurs Olufsens vegne, udi hånd tog Laurs Sørensen, samt med samme håndstrækning udi god lovlig tingslyd gav og gjorde Laurs Sørensen og alle hans arvinger, fødte og ufødte, en fuldkommen uryggelig og uigenkaldendes afkald og endelig kvittering, så at Laurs Sørensen og hans arvinger skal være og blive af bemeldte Oluf Michelsen og sin søn Laurs Olufsen samt alle deres arvinger aldeles kvit, fri og kraftesløs for al den arv og arvepart, Laurs Olufsen efter sin sl oldemoder Karen Madsdatter, fornævnte Laurs Sørensens hustru, som boede og døde i Århus, kunne arveligt tilfalde, det være sig rørendes eller urørendes og ved hvad navn det nævnes eller haves kan, aldeles og ganske intet deraf udi nogen måder fol 117b undtagen. Og kendtes Oluf Michelsen på sin søn Laurs Olufsens vegne for sig og sine arvinger aldeles ingen ydermere lod, del eller rettighed at have til eller udi nogen videre arv efter fornævnte Laurs Olufsens sl oldemoder Karen Madsdatter hos Laurs Sørensen at fordre efter denne dag i nogen måder. Eftersom Oluf Michelsen på sin søns vegne derfor haver annammet og oppebåret fyldest og fuld værd efter fornøjelse. Så at Oluf Michelsen på sin Søn Laurs Olufsens vegne takker Laurs Sørensen godt for rigtig skifte og deling, samt nøjagtig forsikring og afbetaling, for hvis Laurs Olufsen deraf efter sin sl oldemoder i alle måder kunne tilkomme. At så for retten inden fire tingsstolper ganget er, vidner rettens betjente med signetter her neden under trykt. Hos Oluf Michelsen på sin søns vegne, hans sædvanlige signet påtrykt og han med egen hånd underskrevet. ** Jens Justsen i Bjødstrup, fuldmægtig på borgmester Christen Jensens vegne i Århus, dele. Lydeligt ved 6-høring, nemlig Rasmus Kold og Thomas Nielsen i Kolt selvsjette, lod fordele Jens Mogensen født i Fløjstrup for tjeneste han haver tilsagt borgmester Christen Jensen, at han skulle tjene hæderlig og vellærde mand H. Niels i Brabrand, og derpå af borgmesteren i Århus annammede fæstepenge. Vant og bestod Peder Pedersen i Slet og Niels Jensen i Bjødstrup ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 5 uger forleden gav Jens Mogensen mundtligt varsel for denne dele og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Oluf Andersen i Malling, vidne. For retten stod Jens Jensen i Starup, i hånd tog fornævnte Oluf Andersen, lovede og sig tilforpligtede fol 118a at betale ham på sin svends Hans Rasmussens vegne nu til pinsedag førstkommende, skadesløs og uden skade i alle måder. Var med hverandre til vedermålsting. ** Rasmus Kold i Kolt, dom. Med en opsættelse her af ting den 7 marts, da at have bevist med kaldsmænd Jesper Rasmussen og Jens Jensen i Kolt, der hjemlede efter recessen, at de den 22 februar næst forleden stævnede Simon Mogensen i Pederstrup her til ting imod dom at svare anlangende Niels Nielsen barnefødt i Kolt, som Rasmus Kold foregav haver ingen værge. Satte derfor udi rette, at efterdi ingen er nærmere udi slægt og byrd at værge end jo Simon Mogensen, derfor bør at være Niels Nielsens værge. Og eftersom han agter at forsvare værge for alt hvis han med rette kan tilkomme og arveligt tilfalde efter sin sl moder Karen Mogensdatter, barnefødt i Fløjstrup, det være sig både udi jordegods og løsøre. Derpå begærede dom. Opsat 6 uger. Siden derefter mødte Jens Jensen i Mustrup på Simon Mogensens vegne, eftersom han var i husbonds forfald. Begærede sagen måtte opstå udi 8 dage, som er i dag. Derfor mødte Rasmus Kold, som tilforn begærede dom. DET, Simon Mogensen blev tildømt at værge fornævnte Niels Nielsen og det efter loven, så som han agter at svare. ** På husbonds vegne, andet kald på de dannemænd sandemænd her udi birket at møde at gøre deres tov i dag 14 dage efter forrige lysning og klage her på ting den 18 april udgået anlangende Jens Svendsen i Testrup, som haver uden hjemmel eller minde og lovlig opsigelse fraflyttet den gård ibd, han påboede. fol 118b ** Anlangende den sag på husbonds vegne contra Niels Madsen, tolder i Århus, efter forrige opsættelse her i tingbogen indført, fremdeles opsat udi 4 uger, eftersom ingen svar var. ** Tilhør rettens betjente beseglede. Nok på husbonds vegne, vidne, som Jens Jensen i Mustrup æskede. For tingsdom stod efterskrevne dannemænd, nemlig Jens Knudsen i Obstrup, Søren Nielsen i Langballe, Michel Nielsen ibd, Rasmus Jensen i Hørret, Søren Justsen, Jens Nielsen ibd, Rasmus Michelsen i Mårslet, Mads Pedersen, Oluf Jensen ibd, Poul Rasmussen i Ravnholt, Jacob Jensen ibd, Rasmus Kold i Kolt, Thomas Nielsen ibd, Søren Michelsen i Bering, Morten Jensen i Edslev, Jens Pedersen i Ingerslev, Oluf Andersen i Malling, Jens Jensen i Starup, Michel Michelsen i Pedholt, Søren Jensen, Peder Sørensen ibd, Simon Mogensen i Pederstrup, Jens Nielsen i Langballe og Jens Sørensen i Testrup, samtlige vant og kundgjorde, at eftersom de her af tinget var opkrævet at skulle give deres kundskab og vidne fra dem beskrevet, om hvis øde og forarmet gods til Skumstrup fandtes, da at det til vores gunstige husbond blev overleveret, som da forhen den tid, eller og nu kunne formå at betale dette, efterskrevne, af den overladende og bortskyldige restans, nemlig Rasmus Ebbesen og Søren Nielsen i Mårslet, som af armod for gæld måtte rømme og undvige deres gård og slet intet efterlod sig at betale. Ligeså Rasmus Fastrup, er en ganske udarmet mand, haver slet intet i ringeste måder med at betale, fast mere færdig at tage betlerstaven i hånden. Item Jens Loft i Mårslet, findes slet intet fol 119a hos ham at kan bekomme. I lige måde Jens Smed ibd, som og af armod måtte forløbe hans gård og lever i stor elendighed og findes intet til at betale. Item og Niels Jensen ibd, er af armod begivet sig til at være soldat og ganske forladt sin gård og haver slet intet med at betale. Deslige Peder Poulsens gård i Hørret, som udi mange år haver standet øde, og selv udi største armod bortdød, så intet til betaling haver været at bekomme. Nok Michel Jensen i Storefulden, som er så ganske forarmet, at han aldeles intet kan formå at betale, men lige opsagt hans gård. Nok Anders Jensen ibd, som og er så ganske forarmet, at han slet intet kan formå at betale. Dernæst Svends enke i Testrup, som for lang tid siden af armod haver måttet oplade hendes gård til en anden og haver ganske intet med at betale. Nok Søren Olufsen i Lillefulden, som af armod forløb sin gård og efterlod sig slet intet med at betale. Ligeså er det tilgangen med Anders Christensen, som af armod forløb sin gård, formedelst han ej kunne betale. Nok Frands Nielsen i Skåde, som er så ganske forarmet, at han umuligt den restans til Skumstrup at betale, men hver dag færdig at gå fra gården. Item Michel Laursen ibd som udi største armod haver forladt sin gård og slet intet efterladt at betale med. Ligeså befinder det sig med Jens Mouritsen og Anders Væver, at de haver slet intet med at betale. Jesper Christensen ibd er for nogle år siden rømt, og var intet til betaling. fol 119b Ligeså og Niels Ørn ibd, som og bortrømte og havde intet at betale med. Endnu Søren Jensens enke i Ingerslev, som af armod for mange år er gået fra gården og haver aldeles intet at betale med, endog gården igen er besat af en anden. Niels Erichsen og Michel Pedersen, som og ganske er forarmet og haver slet intet med at betale. Jens Michelsen er for mange år siden bortdød og efterlod sig slet intet med at betale. Laurs Jensen Bjerregård ibd er så ganske forarmet, at han slet intet kan betale af sin restans, men mere færdig at gå fra gården. Nok er Peder Rasmussen i Kolt for 3 år siden forløben sin gård og slet intet efterladt at bekomme. Nok fandtes sl Anders Nielsen, forrige ridefoged til Skumstrup, hans sedler, og at dette efterskrevne at være betalt, nemlig Søren Christensen i Mårslet, Peder Eskegård ibd. Peder Øvlisen i Malling, Thomas Nielsen i Kolt, Michel Iversen i Edslev, Rasmus Jørgensen i Tulstrup. At således vant og tilstået er som foreskrevet, bekræfter vi under vores signetter. ** Var skikket Joen Baltzersen tjenende ærlig og gudfrygtig dannekvinde Maren Clemensdatter sl borgmester Anders Lydichsens efterleverske i Århus hendes vegne. Æskede skøde. For tingsdom stod velagte mand Michel Erichsen Loft i Østerby, efter at for retten blev læst og påskreven, en underskreven fuldmagt lyder ord efter andet som følger; Kendes jeg, Niels Jensen nu boende udi Blegind, og hermed vitterligt gør, at eftersom Maren fol 120a Clemensdatter sl Anders Lydichsens efterleverske i [Århus] haver til tak fornøjet og betalt mig udi min hustrus fader Mogens Nielsens i Hasselager og svoger Niels Mogensens nærværelse for hvis mig resterede og tilkom på min ejendomsgård udi Ingerslev efter kontrakt, som hendes sl husbond mig afkøbt havde. Da fuldmagt giver jeg hermed Michel Loft på mine vegne at give velb. Maren Clemensdatter og hendes arvinger nøjagtig og fuldkommen skøde og forvaring på fornævnte min ejendomsgård udi Ingerslev med al dens tilliggende, til Havreballegårds birketing førstkommende tirsdag, ligesom jeg selv personligt tilstede var. Og venligt ombedet min kære svoger Niels Mogensen og velagte mand Søren Mørch udi Århus denne fuldmagt med mig til vitterlighed at underskrive. Århus 27 april 1665, NIS, Niels Mogensen eghd, til vitterlighed Søren Mørch eghd. Som samme fuldmagt udviser og formeldte, hvorefter Michel Erichsen Loft udi hånd tog Joen Baltzersen på Maren Clemensdatters vegne, udi lovlig tingslyd solgte, skødede og klarlig afhændede fra Niels Jensen udi Blegind og hans arvinger og til Maren Clemensdatter, hende og hendes arvinger, alle de lodder og parter ham tilkomme kunne efter foreskrevne fuldmagts indhold udi den ejendomsgård liggende udi Ingerslev, som Niels Jensen haver påboet, som han og hans arvinger var berettiget, hvilken ejendomsgård med al dens tilliggende herlighed til evindelig ejendom Maren Clemensdatter og hendes arvinger skal nyde, bruge og beholde med gadehuse, bygning, gård og gårdsted, ager og eng, skov og markjord, forte og fælled, tørveskær og lyngslet, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget haver og bør dertil at ligge med rette, fol 120b aldeles intet i nogen måder undtagen. Og derfor kendtes Niels Jensen eller hans arvinger ingen ydermere lod, del og ret at have udi gården eller noget dens tilliggende, men Maren Clemensdatter og hendes arvinger at være berettiget. Bekendte derfor fuldkommelig efter sin egen gode vilje og nøje selv derfor at have annammet og oppebåret sølv, penge, fyldest og fuld værd til nøje, så han takkede for god og rigtig betaling i alle måder. Blev bevist med lovbudsvidne her af ting den 19 august 1662 udstedt, samme parter efter loven lovligt at være lovbuden, så og siden skødet, som det sig bør. Michel Loft som fuldmægtig hans signet undertrykt og eghd underskrevet. Tirsdag den 9 maj 1665 fol 121a ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup, der hjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage mundtligt stævnede efterskrevne her til ting imod dom at forhverve. Saggav enhver af dem for lejermålsbøder, de med hverandre har begået, nemlig: Niels Pedersen og Anne Jensdatter af Malling Bisgård, så og Anne Jensdatter i Mårslet for lejermål med Poul Jensen af Tander. I lige måde Anne Christensdatter i Testrup for lejermål efter hendes egen bekendelse, er begået med en rytter. Nok Elle Rasmusdatter som tjente i Langballe for lejermål hun haver begået med Jens Sørensen i Langballe. O.R. satte udi rette om enhver af foreskrevne personer jo pligtig er og bør at bøde og betale fornævnte lejermålsbøder efter recessen. Og var derpå begærende 15 dags dom. Ingen svar, opsat i 6 uger. Onsdag den 17 maj 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, sandemænds ed. Lod formelde lysning og 1 kald på sandemænd her af ting den 18 april udstedt, til fol 121b mening, Oluf Rasmussen da haver givet last og klage på Jens Svendsen i Testrup, for han uden hjemmel og minde og lovlig opsigelse haver bortflyttet fra den gård i Testrup, han hid indtil haver påboet, så han og haver ladet den ganske restans stande uklareret og ubetalt. Lyste ham derfor fuldt vold til, kaldte 1 kald på de dannemænd sandemænd her i birket, at de inden 6-ugers dag derom skal gøre deres ed og tou. Herhos lod og formelde et andet kaldsvidne på sandemænd her af ting udstedt den 2 maj. Da eftersom i dag lovlig 3 kald er, begærede Oluf Rasmussen fylding på de dannemænd sandemænd, hvortil blev opnævnt Poul Jensen og Jacob Jensen i Tander, der udi hånd tog hverandre, sandemændene at gøre deres tov i samme sag, som de agter at forsvare. Så blev Jens Svendsen 3 sinde lydeligt påråbt, om han selv eller nogen på hans vegne ville svare eller erklære, og ingen fremkom. DET fremstod Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel, samtlige sandemænd her i birket. Men eftersom den ene sandemand, Søren Erichsen i Jegstrup, var i lovligt forfald, da udi hans sted er på rettens vegne i samme sag forordnet som sandemand med de andre at gøre tov, da efterdi befindes Jens Svendsen uden hjemmel og minde og lovlig opsigelse haver bortflyttet fra den gård i Testrup, han hidindtil haver påboet, så han og haver fol 122a ladet den gamle restans stande uklareret og ubetalt, hvorfor de svor ham et fuldt vold over. Varsel som foreskrevet står 18 april. Tirsdag den 23 maj 1665 ** Rasmus Laursen, borger og handelsmand i Århus, æskede skøde. For tingsdom stod ærlig og velagte mand Claus Stolberg, indvåner udi Kalundborg, efter at for retten blev læst en underforseglet og underskrevet fuldmagt, lydende ord efter andet som følger; kendes vi underskrevne, Søren Jespersen og Laurs Hansen, borgere og indvånere i Kalundborg, og gør vitterligt, at eftersom vi med Claus Stolberg, borger ibd, er forordnede formyndere for sl Niels Jørgensens forrige borgmester her ibd hans trende børn, navnlig Christen, Jørgen og Corfitz Nielsen, og samme børn efter gode mænd og kommisariers forretning dateret Århus 29 marts 1664 haver bekommet den fjerde part udi en gård i Kattrup, som Jens Andersen påbor, for den gæld velb. jomfru Birgitte Krabbe til sl Jens Madsen, forrige borger i Århus skyldig var, og de på skiftet efter deres sl fader tilfaldt, så giver vi fornævnte Claus Stolberg hermed fuldmagt fol 122b til at sælge og afhænde børnenes anpart udi fornævnte gård, til hvem som den vil købe efter den taksering, de gode herrer kommissarier derpå gjort haver, og når deres anpart udi bemeldte gård solgt og betalt er, da at gå inden Havreballegårds birketing, og der på bemeldte anpart gård give nøjagtigt skøde, som det sig bør. Og Claus Stolberg her udi for retten skal agtes ligeså nøjagtigt som vi begge selv tilstede var og det tillige med ham forrettede. Til bekræftelse haver vi med egne hænder underskrevet, så og vore signetter hostrykt. Kalundborg 14 marts 1665. Søren Jespersen eghd, Laurs Hansen mpp. Som samme fuldmagt udviser, hvorefter Claus Stolberg på sin egen og Laurs Hansens vegne udi hånd tog Rasmus Laursen udi lovlig tingslyd solgte, skødede og klarligen afhændede fra sl Niels Jørgensens forrige borgmester i Kalundborg hans tvende børn, Christen Nielsen og Corfitz Nielsen og deres arvinger og til Rasmus Laursen og hans arvinger, de to parter af den fjerdepart udi den ejendomsgård i Kattrup, som Jens Andersen påbor, som foreskrevne børn tilkom for gæld velb. jomfru Birgitte Krabbe til sl Jens Madsen forrige borger i Århus skyldig var. fol 123a Og derfor kendtes foreskrevne børn eller nogen af deres arvinger ingen ydermere lod, del eller ret at have udi samme gård. Claus Stolberg bekendte, at han med Laurs Hansen, som formyndere, haver annammet og oppebåret sølv, penge, fyldest og fuld værd til nøje, så Claus Stolberg takkede for god og rigtig betaling i alle måder. Tirsdag den 30 maj 1665 ** Dom. Var skikket ærlig og velfornemme Jacob Sørensen, forvalter over Havreballegårds len på sin principals vegne, bød sig udi rette fol 123b eftersom tilforn den 18 april næst forbigåen er blevet bevist med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup, der havde afhjemlet ved ed efter recessen, at de foreskrevne dag 14 dage tilforn kaldte og stævnede ærlig og velforstandige mand Niels Madsen, KM tolder i Århus, lovligt til hans hus og bopæl for forbud og dom samt vedhængende lovmål. Saggav N.M. for han uden principalens hjemmel og minde bruger, avler og høster Kongsgård liggende på Viby mark, som han tilforn af KM er pantsat og nu igen fra ham indløst efter kongelig tilladelse. Og på nogle års tid ej haver klareret og betalt nogen landgilde, skat eller anden herlighed. Satte derfor udi rette om Niels Madsen jo haver sit fæste forbrudt, og derforuden at lide efter loven. Derpå begærede dom, ingen svar, endog trende sinde lydeligt blev påråbt. Da er sagen først optagen 4 uger, siden fremdeles 14 dage, som er til i dag, 6-ugers dag. Så Jacob Sørensen er mødt, først fremlagde en rigtig underskreven kopi af KM nådige tilladelse, dateret København 29 marts 1661, at måtte til ejendom indløse og indramme imod panthaverens afbetaling. I denne findes indført. Derhos fremlagt N.M. med egen hånd underskrevne hans afståelse, sålydende; efterskrevne af KM og kronens gods haver jeg til underpant udi Havreballegårds len, Harlevholm, en gård udi Viby, Niels Godsen påbor, og Kongsgård der sammesteds, Teglhaven ved Århus, som B. Anders Lydichsen haver i fæste, og et stykke jord kaldet Bilsbjerg, hvilket sig tilsammen bedrager, renten med udi beregnet, som jeg udi forleden år ikke tilfulde af godset haver haft ungefær 730 rdl, når de mig til Philip Jacobi førstkommende bliver erlagt, skal jeg da være ? godset til den tid at afstå. Århus den fol 124a 6 august 1661, Niels Madsen eghd. Nok lod formelde derpå efterskrevne restans, rester hos tolderen Niels Madsen i Århus af Kongsgård ved Viby beliggende efter Havreballegårds jordebog.. Endnu for det sidste fremlagde J.S. sin skriftlige underskrevne indlæg, så formeldende; Eftersom KM tolder Niels Madsen haver bekommet en andel gods til underpant for gjort forstrækning af hans KM og udi bl.a. birkefogeden Niels Godsens gård udi Viby, Søren Leth og Morten Sørensen i Harlevholm item Kongsgård i Viby samt Bilsbjerg og Teglhaven for Århus udi Havreballegårds amt, på hvilket gods min hr principal haver erlanget KM nådige åbne brev og tilladelse, dat: København 29 marts 1661, at måtte til ejendom indløse og indramme imod panthaverens afbetaling, så er og foreskrevne Niels Madsen fra foreskrevne gods ganske udløst og afbetalt til Philip Jacobi dag 1662 efter hans egen udgivne kvittans' videre formelding. Så og hans egen udgivne hånd, at han straks godset efter dets afbetaling skulle cedere og afstå, nemlig Kongsgård i Havreballegårds birk, siden det ham er vorden fraløst at bruge, avle og høste fol 124b uden velb. principalens hjemmel og minde, under prætext at skulle have fæste derpå, da såfremt han det kunne have, som han sig påberåber, sættes udi al dom og rette, om samme hans fæste jo ikke bør at være forbrudt, efterdi han ej udi nogen års tid haver careret og betalt nogen landgilde deraf, meget mindre skatter eller anden herlighed. Og derfor endnu at lide efter loven, at dette måtte læses, påskrives og indføres i hvis for retten vorder afsagt. Århus 29 maj 1665, Jacob Sørensen. For retten læst og påskrevet, hvorefter J.S. som tilforn på sin principals vegne var endelig dom begærende. Så blev Niels Madsen trende sinde lydeligt påråbt, og ingen fremkom. Da efter tiltale og efterdi Niels Madsen KM tolder udi Århus søges for indbemeldte restans, som ej til principalen af Kongsgård efter Havreballegårds jordebog for år 62-63-64 til nu er ydet, leveret eller betalt nogen landgilde, skat eller anden herlighed, imod hvilket ikke fremlægges nogen kvittering eller er sket nogen erklæring, vides ej her udi at kende, end Niels Madsen jo efter i rette sættelse haver sit fæste forbrudt. Belangende han derforuden at lide efter loven, som for uhjemlet, den sag indstiller jeg for min gode overdommer. fol 125a Tirsdag den 6 juni 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne gav last og klage over Rasmus Sørensen i Storenor for slagsmål han begik den 29 maj med anden Rasmus Sørensens hustru der ibd. Lyste ham derfor vold til, kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, inden 6 uger i den sag derom at gøre deres tov. ** I lige måde gav last og klage over Rasmus Poulsen i Tulstrup for han overfaldt Rasmus Hansen der ibd med hug og slag og ham ilde skamferede den 28 maj. Lyste ham derfor vold til, kalder og 1 kald på sandemændene at gøre deres tov. Dertil hører varsel; de som efterfølger. ** Nok på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Morten Nielsen i Fløjstrup og Peder Jacobsen i Malling, der bekendte ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage stævnede menige Tulstrup sognemænd. I lige måde ved ed afhjemlede Jens Jensen i Mustrup og Poul Pedersen i Ravnholt i dag 8 dage forleden kaldte og stævnede menige Tiset sognemænd her til ting imod dom at svare. Saggav enhver af dem for deres resterende tiendekorn for år 1661, som foreskrevne sognemænd ej haver betalt. Satte i rette om de ej bør at betale inden 15 dage eller lide nam. Begærede dom, ingen svar, opsat i 4 uger. fol 125b Tirsdag den 13 juni 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne. Gav last og klage over Laurs Jensens bror Jens Jensen i Holme fordi han udi Skåde skov uden hjemmel og minde har ladet sig finde med Laurs Jensens heste og vogn, og der haver taget af grene og top som lå huggen til husbonds behov og det bortført. Lyser derfor vold til, kalder 1 kald på sandemænd i den sag at gøre deres tov, hvortil Laurs Jensen svarede, at han bad sin broder hente samme grene. V: Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav Laurs Jensen og Jens Jensen for al lovmål efter kan følge. ** Nok 1 ting lovbød al ulovlig sæd som kan være sået her i birket. Tilbød frugtgæld. ** Knud Pedersen i Solbjerg, opsigelsesvidne. For tingsdom stod Knud Pedersen eftersom han to ting tilforn og nu i dag 3 ting han her for retten haver opsagt sin husbond den halvgård i Solbjerg Knud Pedersen hidindtil haver påboet, at han den ej længere kan besidde og ej kan formå at holde heste og folk til den strenge ugentlige hov, som han tilsiges. Vant og bestod Rasmus Jensen i Solbjerg ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 3 uger forleden gav og gjorde velb. Anselm von Podewils på Lyngbygård varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var velb. Anselm von Podewils til vedermål med Knud Pedersen, der dette udgik. fol 126a Tirsdag den 20 juni 1665 ** Peder Madsen i Ask på menige bys vegne og mænds nærværelse, æskede [mangler]. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, vant udi så måder efter recessen med oprakte fingre, først vant Willads Rasmussen i Tulstrup, at ham udi guds sandhed fuldt vitterligt er, og kan mindes udi 40 år, at det jord som Rasmus Laursen og hans medbrødre haver liggende i Ask mark efter hans skødes indhold, dateret Ning herredsting 20 december 1653, det haver ligget under hegnet og fælled tillige med Ask mark. Michel Pedersen i Tulstrup vant ved lige svorne ed, at kan mindes udi 40 år, ligesom Willads Rasmussen i Tulstrup vant haver. Niels Sørensen i Pederstrup 30 år, Niels Andersen i Malling udi 30 år, Peder Andersen i Malling udi 20 år, Hans Rasmussen i Pederstrup 20 år, Thomas Andersen i Ask i 20 år, hvilket foreskrevne vidnesbyrd således afhjemlede så at være i foreskrevne år ulastet og upåkæret. V: Søren Rasmussen i Ask og Mads Ibsen ibd ved ed efter recessen, at de som i morgen kommer 14 dage varsel gav Rasmus Laursen i Hedegård, Jens Laursen i Astrup, Rasmus Jensen i Drammelstrup, varsel til hver deres bopæl for dette vidne. Og var Rasmus Laursen med foreskrevne vidnesbyrd til vedermålsting. fol 126b Og der foreskrevne vidne var indført, sagde Rasmus Laursen til Peder Madsen og hans medbrødre, som de tilsammen stod for retten, at de skulle være tilfortænkt, at dersom nogen kom med fæmon på hans ejendom, og de bekom nogen skade derover, da skulle de have det som skade for hjemgæld anlangende om et stykke jord Rasmus Laursen i Hedegård og hans medbrødre haver liggende i Ask mark. Og var Rasmus Laursen med Peder Madsen og hans medbrødre til vedermålstale, så og hørte dette vidne gik beskrevet. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. Andet kald på de dannemænd sandemænd her i birket anlangende det slagsmål imellem Rasmus Sørensen i Storenor og anden Rasmus Sørensens hustru ibd. ** I lige måde andet kald anlangende Rasmus Poulsen i Tulstrup for slagsmål med Rasmus Hansen ibd. ** Andet ting Oluf Rasmussen lovbød hvis ulovlig sæd her i birket findes at være sået, både i Kongsgård og andetsteds. Tilbyder frøgæld etc. ** Endnu gav last og klage over Michel Sørensen i Mårslet for han den 10 juni sidst forleden overfaldt Mads Pedersen ibd med hug og slag, lyste ham derfor et fuldt vold til, kaldte 1 kald på sandemændene her i birket derom at gøre deres ed og tou inden 6-ugers dag. V: Niels Rasmussen i Mårslet og Erich Sørensen ibd ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage forleden varsel gav Michel Sørensen til Jens Rasmussens i Mårslet, hans sidste bopæl, for al vedhængende lovmål og denne klage og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, dom. Med en opsættelse her af ting den 9 maj næst forbigået udganget formeldende at have bevist med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og fol 127a Morten Nielsen i Fløjstrup, der hjemlede efter recessen, at de den dag 8 dage tilforn mundtligt stævnede efterskrevne her til ting imod dom at svare, som over derm skulle forhverves, efterdi at de ej godvilligt sig haver til husbond indstillet eller talt minde anlangende lejermålsbøder, nemlig Niels Pedersen og Anne Jensdatter af Malling Bisgård, så og Anne Jensdatter i Mårslet, Poul Jensen af Tander, i lige måde Anne Christensdatter i Testrup efter hendes egen bekendelse og forfaldne lejermålsbøder, er begået med en rytter. Nok Elle Rasmusdatter som tjente i Langballe for lejermål hun haver begået med Jens Sørensen i Langballe. Oluf Rasmussen satte udi alle rette, om foreskrevne personer jo bør og pligtig er efter recessen til husbond at betale, yde og levere, enhver sin forfaldne lejermålsbøde, en mandsperson 12 rdl, en kvindesperson 6 rdl. Og det inden førstkommende 15 dage eller efter dets forløb at have fuld nam og udvisning af enhver skyldigs bo. Og derpå begærede dom. Ingen svar eller erklæring. Opsat i 6 uger, som er til i dag. Efter dets udgang er mødt Oluf Rasmussen på husbonds vegne, som tilforn endelig dom begærede. Ingen svar. For retten afsagt, foreskrevne personer pligtige er sin forfaldne lejermålsbøde at betale efter recessen. fol 127b Tirsdag den 27 juni 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, æskede vidne. For tingsdom stod Oluf Rasmussen, efterdom det var i dag lovligt 3 ting, lydeligt han haver lovbudt alt hvis ulovlig sæd, som kan være sået her udi birket, såvidt principalen tilhører. Tilbudt frøgæld af alle salgs. Derhos forbød noget deraf at indhøst eller bortføre under et fuldt vold, hvis ikke det kan haves udi vilje eller minde, og var O.R. med så mange som den dag ting søgte til vedermålsting. ** Det var i dag 3 ting lydeligt han haver lovbudt alt hvis sæd som er sået i Kongsgård, liggende i Viby, tilbudt frøgæld af hver slags. Derhos forbød noget deraf at indhøste eller bortføre under vold, uden det kan haves udi husbonds vilje og minde. Vant og bestod Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed efter recessen, at de i dag måned forleden gav og gjorde Niels Madsen, KM tolder i Århus, lovligt varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, nemlig Jacob Pedersen og Anders Hansen i Malling, vant og kundgjorde, at den 29 maj næst forleden var udi Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, hans hus, der synede og så Rasmus Gunnestrups hustru fol 128a i Storenor, hvor hun var opgået og klagede på anden Rasmus Sørensen der ibd, at han hende overfaldt og slog hende uden hans gård fornævnte dag. Da så de, at hun havde et blodigt slag under næsen og noget hovnet under det venstre øre, for hvilken skade hun beskyldte Rasmus Sørensen at have gjort. Og dette således afhjemlede synsmændene samtlige, og var Rasmus Sørensen Gunnestrup tilstede nu på sin hustrus vegne, bekendte, så at være tilgået. V: som foran er meldt den 6 juni. ** Nok synsvidne. Synsmænd Jacob Michelsen og Jacob Pedersen i Malling vant og kundgjorde, at de den 30 maj næst forleden synede og så Rasmus Hansen i Tulstrup, at han havde to blodige sår oven i hans hoved, for hvilke sår og skader han beskyldte Rasmus Poulsen i Tulstrup at have gjort, hvilket synsmændene således afhjemlede. Rasmus Hansen mødte og var sin klage gestandig. V: som for er meldt den 6 juni. ** Andet kald på de dannemænd sandemænd her i birket anlangende Laurs og sin broder Jens Jensen i Holme efter forrige klage den 13 juni. ** Oluf Michelsen i Aldrup mølle, pantesopsigelse. Oluf Michelsen stod nu her i dag for tingsdom, eftersom han to tingdage tilforn og nu i 3 ting han lydeligt her for retten haver opsagt hvis pantejord han haver i pant af Laurs Pedersen Fregerslev i Blegind efter hans obligation og pants indhold, for retten blev fremlagt, så formeldendes; Kendes jeg, Anders Pedersen i Blegind, og gør hermed for alle vitterligt, det jeg fol 128b ret vitterlig gæld skyldig er Oluf Michelsen i Aldrup mølle tyve sdlr, som min hustru Johanne Rasmusdatter ham var skyldig bleven, hvilke 20 sdlr jeg, Anders Pedersen, bepligter mig eller mine arvinger redeligen og vel at fornøje og betale Oluf Michelsen eller hans arvinger til kyndelmisse førstkommende, tre år derefter med rede penge og ingen anden vare i nogen måder. Og til forsikring og underpant pantsætter jeg ham 3 agre i Gamhøjs toft og den sønderste af de to vester for, som han selv nu haver sået med rug, som Oluf Michelsen skal i 3 år til 3 kærve, den kærv med iberegnet, som nu er sået der udi, hvilken jord er halvparten af det jord han tilforn af min hustru i pant havde, hvilke 4 agre Oluf Michelsen skal have, nyde, bruge og beholde, for et frit brugeligt pant, så længe som foreskrevet står, dog han tienden deraf årligen skal afsætte, som der bør og kan afgå med rette. Og så skal han ingen anden rente have af pengene midlertid, og dersom fornævnte penge ikke bliver til fornævnte tid betalt, men bliver længere bestående hos mig ubetalt, da skal Oluf Michelsen fremdeles i pant have fornævnte 4 agre og dem bruge med sæd eller i andre måder, indtil fornævnte penge bliver ham rigtig afbetalt og fornøjet i alle måder. Og hvilken af os som ikke vil have fornævnte penge bestående længere for det pant som foreskrevet står, da skal han den anden det lovligen lade opsige til tinge, for og efter Skt Hansdag, efter loven, og afgrøden at følge hovedsummen angerløs i alle måder, tienden undtagen. Dette foreskrevne lover og tilforpligter jeg mig, Anders Pedersen, eller mine arvinger en for alle og alle for en, redeligt, fast og ubrydeligt at holde og efterkomme i alle måder, som skrevet står. Og holde Oluf Michelsen eller hans arvinger aldeles uden skade og skadesløs i alle måder. Her under til vitterlighed haver jeg mit navn med min egen hånd skrevet og venligt ombedet mine gode venner fol 129a og grander, ærlig og velagte mænd Rasmus Justsen, Sejer Sørensen, Jens Jensen og min broder Niels Pedersen, alle her i Blegind, med mig til vitterlighed at underskrive, Actum Blegind den 22 december anno 1661. Anders Pedersen eghd, Til vitterlighed Niels Pedersen eghd, Jens Jensen eghd, RIS SSS, som samme obligation formeldte, for retten læst og påskrevet blev. Vant og bestod Jens Pedersen i Aldrup mølle og Peder Nielsen i Tander ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag måned forleden gjorde og gav Anders Pedersen i Blegind lovligt varsel til hans hus og bopæl, og talte med hans hustru for denne opsigelse og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Oluf Michelsen i Aldrup mølle på sin egen og sin søn Laurs Olufsens vegne af Laurs Sørensen, borger i Århus, et pant. For tingsdom stod Laurs Sørensen, borger i Århus, udi hånd tog Oluf Michelsen og lydeligt bekendte sig af ret vitterlig gæld skyldig at være Oluf Michelsen på sin søns vegne af hans mødrene arv, lånte rede penge 100 sdlr og af hans oldarv et halvt hundrede sdlr, er til hobe hundrede rdl, om hvilke 100 rdl Laurs Sørensen med Oluf Michelsen på sin søns Laurs Olufsens vegne er så forenet, at foreskrevne penge uden nogen rente skal betales Oluf Michelsen på sin søns vegne med gode rede penge og ingen anden vare, påskedag nu førstkommende når man skriver 1666. Og dersom fornævnte penge da vorder længere hos Laurs Sørensen eller hans arvinger bestående ubetalt, da deraf årligt at give sin tilbørlige lovens rente, så længe de 100 rdl bestående vorder, fol 129b for hvilke 100 rdl hovedstol og 6 rdl årlig rente Laurs Sørensen af sin frie vilje og velberåd hu til underpant og vis forvaring satte Oluf Michelsen på sin søns vegne en sin nye gård i Århus liggende bag klosteret, østen til det hus Søren Jensen ibd nu selv påbor, og vesten til sl Christopher Pedersens to børns gård og ejendom, med sin hosliggende have, som strækker sig fra gården og i nord til sl Mads Worms have, og tilliggende avl og markjord i alle Århus vange, eftersom samme gård og ejendom med al sin rette tilliggende nu udi længde og bredde, op og neder i alle måder begreben og forfunden er, intet undtaget i nogen måder, hvilken gård og ejendom han bepligtede sig og sine arvinger ved god lige at holde og selv at udrede og give årligt al kongelig og borgerlig tyngde, som deraf kan gange. Og holde Oluf Michelsen og hans søn Laurs Olufsen og arvinger dette skadesløs i alle måder, og når Oluf Michelsen eller hans søn ikke længere vil lade foreskrevne 100 dlr hovedstol stande hos Laurs Sørensen eller hans arvinger, eller og han dem i så måder ikke længere beholde ville, da skulle de advare hverandre et fjerding år tilforn. Og da skal Laurs Sørensen eller hans arvinger forpligtet være uden al undskyldning eller rettergang til gode rede betale og fornøje Oluf Michelsen på sin søns vegne, foreskrevne 100 rdl med al efterstående rente udi gode gangbare sølvmønter. Men dersom Laurs Sørensen eller hans arvinger her udi bliver forsømmelig og foreskrevne årlige rente til bemeldte tid ikke bekommes, eller og hovedstol efter sådan opsigelse som før er rørt, ikke bliver til gode rede nøjagtigt betalt og fuldgjort, da skal bemeldte Oluf Michelsen på sin søns vegne med dette hans åbne brev fuldmagt have Laurs Sørensens gård og ejendom med al sin tilliggende rettighed, eftersom foreskrevet står, til sig annamme og den at have, nyde, bruge og beholde udi et frit brugeligt pant, og leje deraf opbruge, indtil fol 130a foreskrevne 100 rdl hovedstol med al sin efterstående rente, så og hvis bevislig skade og omkostning derpå komme kan, vorder betalt og fyldestgjort, den sidste penge med den første og den første med den sidste. Deslige bepligter Laurs Sørensen sig og sine arvinger på deres gode tro og love, at foreskrevne gård og ejendom eller noget dens rette tilliggende ikke til andre at være pantsat, ej heller til andre at skulle pantsættes, sælges eller ved noget middel afhændes, førend den fra Oluf Michelsen og hans søn indløst og friet er, og lovede Laurs Sørensen for sig og sine arvinger på deres gode tro og love at holde og efterkomme alle punkter og artikler, som foreskrevet står. Og holde Oluf Michelsen og sin søn Laurs Olufsen og deres arvinger dermed aldeles skadesløs i alle måder. At så for retten ganget er, vidner vi med vores signetter hos fornævnte Laurs Sørensens eghd underskrift. ** Anders Thomasen, rådmand i Århus, et vidne. For tingsdom stod Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Morten Sørensen ibd, Erich Sørensen Pøel udi Ormslev, Anders Nielsen og Oluf Nielsen ibd, og Michel Jensen i Åbo, eftersom de i dag 8 dage her på tinget blev lovligt opnævnt og tiltagen at skifte og dele et stykke fællesskov liggende udi Ormslev skov imellem Anders Thomasen, rådmand i Århus, på den ene side og de andre interesserede på den anden side, som er H. Peder Jacobsen i Fausing, Christen Pedersen Frost i Århus, Helle H. Svends og hendes søster Kirsten Jensdatter ibd. Da vant og kundgjorde de, at de den 26 juni næst forleden haver været på åstedet, som dem blev forevist, og udi efterskrevne måder således haver skiftet og delt, som følger: fol 130b ..således at Anders Thomasen, rådmand, tilfaldt den nordre part. Hvilket de dannemænd samtlige således deres syn og afsigt afhjemlede. Vant og bestod Laurs Jensen og Poul Rasmussen i Århus ved ed, at de forleden 3 uger gjorde H. Peder Jacobsen i Fausing, Mogens Skov i Århus, Christen Pedersen Frost, Helle H. Svends og Kirsten Jensdatter ibd samt deres lavværge alle lovligt 14 dages varsel til hus og bopæl for synsmænds opkrævelse på Havreballegårds birketing den 26 juni og at være på åstedet næste mandag. Og var Christen Pedersen Frost i Århus til vedermålsting med foreskrevne dannemænd, samtykkede, så og hørte dette vidne udgik. fol 131a ** Jens Justsen i Bjødstrup på Århus hospitals vegne, æskede vidne. For tingsdom stod Jens Justsen, eftersom det i dag han til 3 ting haver lovbudt ulovlig kornsæd, som er sået i Ajstrup mark til den halve gård Michel Michelsen ibd sted og fæst haver, tilbød frugtgæld, og blev fremlagt en underskreven bevis, sålydende; Kendes jeg mig Christen Nielsen i Ajstrup og gør for alle vitterligt i dette mit åbne brev, at jeg og Michel Michelsen er så forligt og fordragen med hverandre, om den rugsæd som er sået udi den gårds jord, som Michel Michelsen haver sted og fæst i Ajstrup, og skal han nyde, bruge og beholde den for mig, og skal jeg Michel Michelsen svare til skat og landgilde deraf og holde Christen Nielsen fri derfor i alle måder. Til vitterlighed haver jeg min eghd underskreven og haver vi ombedt disse tvende mænd at underskrive med os, som er Rasmus Mogensen, Niels Sørensen i Fløjstrup, Ajstrup 10 juni 1665 CNS, RMS, Niels Sørensen eghd. Som samme brev og tilladelse formeldte, for retten læst og påskrevet blev. Vant og bestod Rasmus Poulsen i Fløjstrup og Laurs Jensen ibd, at de i dag måned gav Rasmus Sørensen Smed i Pøel, Rasmus Sørensen i Nor, Peder Jacobsen ibd, Jacob Munk, Søren Jensen i Storenor, Maren Jensdatter i Lillenor, Niels Mortensen i Ajstrup, Poul Espensen, Jens Rasmussen, Michel Rasmussen, Anne Jensdatter ibd, Morten Nielsen i Fløjstrup, Frands Sørensen ibd, enhver lovlig varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 4 juli 1665 fol 131b Jens Sørensen i Pøel, Søren Laursen i Gunnestrup, Niels Jensen i Ingerslev, Christen Jensen i Skåde, Erich Nielsen i Ravnholt, Jacob Jensen ibd, Jacob Jensen i Tander, Jens Jensen i Mustrup. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, et forpligtelsesvidne. For tingsdom stod Laurs Jensen i Holme på sin broder Jens Jensens vegne ibd, lovede og tilforpligtede sig med håndstrækning til Oluf Rasmussen på husbonds vegne, at han skulle være udi husbonds vilje og minde, ligeså fuldkommen som vold var ham overgået, for at Jens Jensen haver ladet sig finde med heste og vogn i husbonds Skåde skov og der taget et læs bøgegrene af husbonds ved. Og var Laurs Jensen med Oluf Rasmussen og de 8 mand til vedermålsting, samtykkede, så og hørte dette vidne gik beskrevet. ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, sandemænds ed. For tingsdom stod Oluf Rasmussen på husbonds vegne, lod formelde, at han tilforn her på ting den 6 juni næst forleden gav last og klage over Rasmus Sørensen i Storenor for slagsmål han begik den 29 maj med anden Rasmus Sørensens hustru der ibd. Lyste ham derfor vold til, kaldte da 1 kald på de dannemænd sandemænd her i birket inden 6 uger i denne sag at gøre deres tov under deres faldsmål, som de agter at forsvare. Nok beviste med tingsvidne her af ting, Oluf Rasmussen den 20 juni haver kaldt 2 gang på sandemændene 14 dagen næstkommende at gøre ed og tou udi samme sag. fol 132a Nok lod formelde et synsvidne her af ting den 27 juni næst forleden udganget, formeldte til mening 8 mand vant, da for tingsdom haver standet synsmænd Jacob Pedersen og Anders Hansen i Malling, vant og kundgjorde, at de den 29 maj var udi Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, hans hus, der synede og så Rasmus Gunnestrups hustru i Storenor, hvor hun var opgået og klagede på anden Rasmus Sørensen der ibd, at hende overfaldt og slog hende uden hans gård. Da så de, at hun havde et blodigt slag under næsen og noget hovnet under det venstre øre, for hvilken skade hun beskyldte Rasmus Sørensen at have gjort. Og var Rasmus Sørensen Gunnestrup til stede på sin hustrus vegne, bekendte så at være tilgået, som foreskrevet står. Da efterdi at det var Oluf Rasmussen lovligt i dag 3 kald på de dannemænd sandemænd, begærede Oluf Rasmussen fylding på sandemændene her udi birket, hvortil blev opnævnt Jens Justsen i Bjødstrup og Knud Sørensen i Ajstrup, der udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene at gøre deres ed og tou, som de agter at forsvare. Så fremkom for retten Rasmus Sørensen i Storenor, højligt benægtede at han ikke slog Rasmus Sørensen Gunnestrups hustru, hverken blå eller blodig, dog eftersom han blev tilspurgt, kunne han ej benægte, han jo fornævnte dag var i bordag fol 132b med Rasmus Sørensen Gunnestrups hustru, løb så af tinget. Så er mødt udi rette Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt og Michel Sørensen i Pøel, samtlige sandemænd her udi birket, afsagde og gjorde deres ed for retten, at efterdi her bevises med syn og sigtelse, Rasmus Sørensen Gunnestrups hustru er slagen blodig og blå, efter synsvidnes formelding, hvorimod Rasmus Sørensen i Storenor møder, svarer han ej har slagen hende blå eller blodig, men ej kunne benægte han jo samme dag haver været i bordag med Rasmus Gunnestrups hustru, efter hvilken lejlighed vidste sandemændene ej Rasmus Sørensen at kunne befri, men svor ham et fuldt vold over. Vant og bestod Morten Nielsen i Fløjstrup og Peder Jacobsen i Malling ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 30 maj næst forleden gjorde og gav Rasmus Sørensen i Storenor lovligt varsel for klage, sigtelse, syn og opkrævelse og for denne sandemænds ed og tou her i dag at tage beskrevet. Og var Rasmus Sørensen med sandemændene og rettens betjente til vedermålsting, dertil begærede genpart. ** I lige måde sandemænds ed. Efter klage over Rasmus Poulsen, lysning, 1 kald på sandemænd 6 juni for han den 28 maj overfaldt Rasmus Hansen i Tulstrup med hug og slag og ham ilde skamferede, lod formelde et synsvidne her af ting den 27 juni, synsmænd Jacob Michelsen og Jacob Pedersen i Malling vant og kundgjorde, at de den 30 maj næst forleden synede og så Rasmus Hansen af Tulstrup, at han havde to blodige sår oven i hans hoved, for hvilken skade han beskyldte Rasmus Poulsen i Tulstrup at have gjort, hvilket synsmændene således afhjemlede. Rasmus Hansen mødet for retten, var sin klage gestandig, fol 133a som samme klage, lysning, syn og sigtelse, 1 og 2 kald og nu i dag 3 kaldsvidne udi sig selv formelder, foreskrevne fyldingsmænd tilfulgte sandemændene at gøre deres tov. Ingen svar eller erklæring, sandemændene svor Rasmus Poulsen et fuldt vold over. Varsel som dertil foreskrevet står. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, andet kald på sandemænd i dag 14 dage førstkommende her at møde, deres tov at gøre anlangende Michel Sørensen i Mårslet, om hug og slag på Mads Pedersen ibd, efter klage, 1 kaldsvidne af 20 juni etc. Varsel som dertil hører. ** Endnu 4-ugers dag med Tulstrup og Tiset sognemænd for resten af deres sognetiende for år 61 og 62. Begæres dom som tilforn, fremdeles opsat udi 14 dage. ** Nok på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup, der hjemlede ved ed at de i dag 8 dage stævnede Niels Pedersen i Fløjstrup imod dom at svare, for ulovlig kvægtiende, som imod ham videre haver at gøres bevislig. Satte i rette om han ikke bør at lide efter recessen, derpå begærede dom. Ingen svar, opsat 4 uger. ** I lige måde Oluf Rasmussen på Jens Sørensens vegne udi Saksild, opsættelse. Beviste med stævningsmænd som næst foreskrevet står, stævnede Rasmus Sørensen i Lillefulden mølle lovligt her til ting imod dom at svare, gældssag angående. Og ham tiltalte for retten efter hans brevs indhold de dato Århus 10 oktober 1649 til Jens Sørensens formand sl Simon Rasmussen, lydende fol 133b på penge, 13 sdlr, skadesløs at betale næste jul efter, hvorpå håndskriften findes at være afskreven og betalt 8 sdlr 1652, er resten så 5 sdlr og rente deraf i 13 år. Endnu derforuden derpå ubetalt for forløfte for byg, som Søren Nielsen i Fulden bekom, for hvilket Rasmus Sørensen ej haver villet betale eller tale minde. Efter hvilken lejlighed O.R. satte udi alle rette om ikke Rasmus Sørensen pligtig er og bør at betale efter hans brevs indhold med deraf forfalden lovens rente inden 15 dage med processens billige anværende omkostning, eller at have nam og fuldt udlæg af hans bo, gods og bedste løsøre. Og derpå begærede dom, ingen svar, opsat i 4 uger. ** Var skikket velagte mand Michel Erichsen Loft i Østerby på velforstandige mand Anders Thomasen, rådmand i Århus, hans vegne, æskede forbudsvidne. For tingsdom stod Michel Erichsen Loft på Anders Thomasens vegne, lydeligt forbød, at ingen må hugge eller hugge lade udi det stykke skov liggende i Ormslev skov, Anders Thomasen tilkommer efter syn og dannemænds afsigelse her på ting i dag forleden 8 dage. Ikke heller nogen der noget at afføre, under et fuldt vold og anden lovmål derefter kan følge. Ikke heller nogen at pløje eller føre noget sæd der udi, uden Anders Thomasens vilje og minde. Vant og bestod Laurs Jensen og Poul Rasmussen i Århus efter recessen, at de forleden 4 uger gjorde H. Peder Jacobsen i Fausing, Mogens Skov i Århus, Christen Pedersen Frost, fol 134a Helle H. Svends og Kirsten Jensdatter ibd samt deres lavværge alle lovligt varsel for dette forbud og vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 11 juli 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, gav last og klage over Hans Jensen tjenende Jens Dalsgård i Langballe og Niels N. hos Michel Jensen ibd, for slagsmål de haver begået den 27 juni med Rasmus Sørensen, som går soldat for de Langballe mænd. Lyste dem derfor fuld vold til og kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, inden 6 uger at gøre deres tov. V: Morten Nielsen i Fløjstrup og Peder Nielsen i Tander ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage varsel gav Hans Jensen i Dalsgård og Niels N. hos Michel Jensen ibd for al påfølgende lovmål. ** I lige måde lyste for lovmål anlangende Jens Rasmussen af Pederstrup, som ulovligt mellem den 8 og 9 juli om natten tide bortrømte fra sin gård og den forlod øde, så vel som undveg fra sin rigtige restans, som er med hans brev og segl at bevise. Advaret de dannemænd sandemænd efter lovlig stævning og kald at gøre deres tov over ham, så vel som over dem, der var med at stille ham og hans gods bort foreskrevne nat. fol 134b ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup, der hjemlede ved ed, at de i dag 8 dage stævnede Søren Nielsen i Langballe og Erich Michelsen i Ingerslev, dom anlangende, for de svigagtigt skal have tiendet udi deres kvægtiende, som videre skal gøres bevisligt. Satte udi rette, om de ikke bør at lide som for uhjemlet efter recessen. Derpå begærede dom, ingen svar, opsat 3 uger. ** Endnu på husbonds vegne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, Jens Nielsen i Lillefulden, Jens Jespersen i Skåde, afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag her ved tinget synede Mads Pedersen i Mårslet, og så at han havde et stort hugsår i hans hoved og to sår bag på hans skulder, for hvilke sår og skade han beskyldte Michel Sørensen soldat i Mårslet at have gjort. Michel Sørensen var for retten med Mads Pedersen, ej kunne fragå han havde jo gjort ham den skade. Varsel hertil i sagen som 20 juni. ** Michel Sørensen i Mårslet, soldat, æskede vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, Niels Jensen i Mårslet, Rasmus Sørensen ibd, Rasmus Michelsen, Peder Rasmussen, Morten Sørensen i Overgård og Niels Rasmussen ibd, enhver vant ved ed efter recessen, at de hørte den 4 juni sidst forleden, de da fik videøl til Peder Michelsens i Mårslet, hvorledes Mads Pedersen ibd skammeligt tiltalte og skamfuttede deres soldat Michel Sørensen, fordi han krævede det rug, Mads Pedersen skulle give ham, ligesom de andre lægdsmænd gav ham. Skældte ham for en skælm, hundsfot og luset hund, med mange flere skammelige navne og tiltaler, han samme tid overfaldt ham med, som alle hørte udi Peder Michelsens hus. fol 135a Og Mads Pedersen udæskede Michel Sørensen Soldat og sagde han skulle finde ham, han skulle ingen skade gøre ham, uden han afbrændte hans gård eller stjal fra ham. Siden der Michel Sørensen var gået hen i byen, gik Mads Pedersen straks efter og blev stående på vejen til så længe Michel Sørensen kom tilbage igen. Og da så Rasmus Sørensen og Niels Jensen hvorledes Mads Pedersen søgte soldaten med en stor tjørnekæp og slog ham, hvilket foreskrevne vidnesbyrd enhver ved navn som foreskrevet står deres vidne således aflagde. Og var Mads Pedersen med Michel Sørensen med andre til vedermæle, så og hørte dette vidne gik beskrevet. ** Thomas Jensen Tander, borger i Århus, æskede dele. For tingsdom stod Thomas Jensen og lydeligt ved 6-høring, nemlig Jens Sørensen i Pøel og Jens Nielsen i Lillefulden, selvsjette, lod fordele disse efterskrevne for gæld, de ham efter hans nummererede regnskabsbogs indhold ved nummer, år og dag skyldig er bleven, og ej godvilligen haver villet betale, som følger: Viby, Rasmus Pedersen, Søren Smed, Simon Rasmussen, Jørgen Jensen i Hørret, Michel Nielsen i Langballe, Mårslet; Rasmus Fastrup, Jens Smed, Jens Olufsen, Rasmus Ebbesen, Niels Jensen. Battrup; Maren Jensdatter, Jens Sørensen Møller af han sl faders gæld. Astrup; Knud Sørensen for forløfte for sig og Rasmus Clausen ibd, fol 135b Michel Rasmussen, Mogens Pedersen i Fløjstrup, for hvilke enhver ej til 3 ting eller i dag haver villet erklære eller rettet for sig, derfor tilmeldt dele efterdi sagen lovligt forfulgt til delemål. Vant og bestod Jens Mortensen i Tander og Søren Nielsen i Århus ved ed efter recessen, at de i dag måned forleden gjorde og gav alle indbemeldte lovligt varsel til enhver deres bopæl, såvel som Maren Jensdatter i Battrup med hendes lavværge, for denne dele og vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 18 juli 1665 ** Claus Pedersen, borger i Århus, på Christen Andersens vegne i Slet, vidne. For tingsdom stod Laurs Sejersen i Jegstrup og Daniel Christensen, vant og kundgjorde ved ed efter recessen, at de som i morgen kommer 3 uger, da var Niels Nielsen Brunborgs hustru Anne Sørensdatter udi Jegstrup, at udløse to øg, som var der indgået. Da iblandt andet spurgte han hende, hvad det var for tvist, som hun havde med Christen Andersen i Slet, og hvad det var for en sæk rug, som hun lod ham høre. Så sagde hun, det var en sæk rug, han havde taget udi Klosteret og tinget op for, og derfor givet klostermanden en hvid kvie. fol 136a Ved ligesomme ed vant Daniel Christensen ligesom Laurs Sejersen vant haver. Anders Jensen i Ravnholt vant og ved ed at han haver hørt Anne Sørensdatter haver sagt, at Christen Andersen i Slet haver taget den omvante sæk med rug ulovligt af Århus hospital. V: Peder Pedersen i Slet og Christen Sørensen ibd ved ed efter recessen, at de i dag 3 uger gav og gjorde Niels Nielsen i Slet og hans hustru Anne Sørensdatter lovligt varsel for dette vidne. ** Michel Erichsen Loft i Østerby, forordnet på Anne Sørensdatter, Niels Brunborgs hustru i Slet, hendes vegne og egen nærværelse. Æskede vidne. For tingsdom stod Jens Jensen i Slet, Frands Jensen ibd, eftersom de var kaldet for deres sandhed at vidne og bekende. Da vant enhver af dem ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de nu forleden udi bygsæd, for enden deres ager ved byen, hørte Christen Andersen i Slet og Anne Sørensdatter ibd var udi skænderi med hverandre. Og da skældte Christen Andersen Anne Sørensdatter for en hore, og hun ham igen derpå for en tyv. Vant og bestod Laurs Ebbesen i Slet og Jens Andersen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag måned forleden gjorde og gav Christen Andersen i Slet lovligt varsel for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var Christen Andersen til vedermæle, så det udgik. ** Jens Pedersen, borger i Århus, på Christen Andersens vegne i Slet og egen nærværelse, opsættelse. Beviste med kaldsmænd Peder Pedersen i Slet og Christen Sørensen fol 136b ibd, der hjemlede ved ed efter recessen, at de i dag 3 uger forleden stævnede og kaldte Anne Sørensdatter, Niels Brunborgs hustru, her til ting imod påfølgende proces anlangende nogle uhørlig tillagte beskyldninger. Jens Pedersen på Christen Andersens vegne satte udi rette om fornævnte Anne Sørensdatter ikke burde at bevise den tillagte beskyldning, som vidnesbyrd i dag haver omvant efter tingsvidnes formelding, eller derfor at lide dele for en løgner. Derpå begærede dom, ingen svar, sagen for nogen lejligheds skyld opsat udi 6 uger. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, sandemænds ed. Oluf Rasmussen lod formelde et tingsvidne her af ting den 20 juni, otte mænd vant for tingsdom haver standet Oluf Rasmussen, gav last og klage over Michel Sørensen i Mårslet, for han den 10 juni overfaldt Mads Pedersen ibd med hug og slag, lyste ham derfor et fuldt vold til, kaldte 1 kald på sandemænd derom at gøre deres ed og tou inden 6-ugers dag. Nok lod formelde 2 kaldsvidne her af ting den 4 juli udstedt, endnu et synsvidne her af ting den 11 juli udstedt, for tingsdom stod efterskrevne synsmænd, Jens Nielsen af Lillefulden og Jens Jespersen i Skåde, afhjemlede at de 11 juli her ved ting så Mads Pedersen i Mårslet, at han havde et stort hugget sår i hans hoved, og to sår bag på hans skulder, for hvilke sår han beskyldte Michel Sørensen soldat i Mårslet at have gjort. Michel Sørensen fol 137a var for retten med Mads Pedersen, ej kunne fragå han havde jo gjort ham den skade. Da efterdi at det var i dag Oluf Rasmussens 3 kald på de dannemænd sandemænd, begærede han fylding i sagen, hvortil blev opnævnt Christen Andersen i Slet og Jens Jensen ibd, der udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene at gøre deres tov i denne sag, som de agter at forsvare. Så mødte udi rette Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt og Michel Sørensen i Pøel, samtlige sandemænd her udi birket, afsagde og gjorde deres ed, at efterdi her bevises med syn og sigtelse, Michel Sørensen soldat haver slaget og gjort Mads Pedersen sår og skade, hvilket Michel Sørensen selv her for retten vedgår og bekender, vide sandemændene ej ham derfor at kan befri, men svor ham et fuldt vold over. V: i sagen her til som den 20 juni står. Og var Michel Sørensen til vedermæle, så og hørte denne sandemandstov gik beskrevet. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, dom. Lod formelde en opsættelse her af ting den 6 juni, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Morten Nielsen i Fløjstrup og Peder Jacobsen i Malling, der afhjemlede ved ed efter recessen, at de 8 dagen tilforn kaldte og stævnede menige Tulstrup sognemænd, i lige måde afhjemlede ved ed Jens Jensen i Mustrup og Poul Pedersen i Ravnholt 8 dagen tilforn at have stævnet og kaldt menige Tiset sognemænd fol 137b her til ting imod dom at svare. Saggav enhver af dem for deres resterende tiendekorn for år 1661, som sognemændene ej haver betalt. Satte udi alle rette om de samtlige jo bør at betale deres resterende tiendekorn med processens anværende omkostning inden 15 dage, eller have nam. Derpå var endelig dom begærende. Ingen svar, sagen opsat i 6 uger, som er til i dag. Igen er mødt Oluf Rasmussen på husbonds vegne, nu som tilforn var endelig dom begærende. Ingen lovlig erklæring, derfor for retten afsagt, fornævnte Tulstrup og Tiset sognemænd samtlige tilfunden at betale deres resterende tiendekorn med processens anværende omkostning inden 15 dage eller derfor at have nam og fuldt udlæg af deres bo, gods og bedste løsøre. ** Jacob Pedersen Pind i Malling på Christen Sørensens vegne ibd. Lyste for lovmål anlangende den store uret og vold, som Hans Hansen Storm haver øvet med Christen Sørensen i Malling, i det han uden hjemmel og minde, så vel som uden lov og dom, skammeligt retten til foragt skal med vold og magt, han og hans medfølgere, fratagen Christen Sørensen 3œ læs hø på Malling mark, som videre er at bevise. Advaret sandemændene her i birket efter lovlig stævning og kald inden 6 uger i samme sag at gøre deres tov. fol 138a ** Hans Hansen Storm, borger i Århus, forpagter over Østergård, æskede vidne. For tingsdom stod Niels Michelsen i Hinnedrup, Niels Sørensen ibd, Mads Christensen i Tander, Niels Andersen i Vormstrup, eftersom de var tiltagen at syne noget jord, som dem blev påvist liggende på Malling mark, hvad sæd der udi kunne findes sået. Da vant og kundgjorde de samtlige, at de den 17 juli næst forleden var på åstederne, først beså de det jord i Lammehaven.. hvilket synsmændene således deres forretning afhjemlede. Vant og bestod Claus Olufsen og Jens Sørensen, begge tjenende Hans Storm på Østergård, ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 8 dage forleden gjorde og gav jomfru Birgitte Krabbe på Østergård med hendes lavværge lovligt varsel for dette syn og vidne, så og Søren Frederiksen i Vormstrup, Christen Sørensen i Malling, at tage beskrevet. ** Velfornemme Jacob Sørensen, forvalter over Havreballegårds len. For retten tilspurgte Claus Olufsen tjenende Hans Hansen Storm, borger i Århus, om han ikke var i Århus nu næst fol 138b forleden søndag, om da ikke hans tjener Søren Pedersen kom til møde på vejen til Århus med Claus, og tvistede om vejen. Og der Claus kom forbi, skød han en bøsse af, hvilket Claus vel bekendte her for retten. Men sagde han skød bøssen af langt borte, efter Søren Pedersen var forbi kørt. Og var Claus Olufsen med Jacob Sørensen til vedermål, så og hørte dette vidne gik beskrevet. ** Øvli Jensen i Seldrup på Hans Jensens vegne, tjenende MIS i Langballe, vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, Søren Sørensen, Rasmus Nielsen, Niels Michelsen, Jens Sørensen og Johanne Michelsdatter i Langballe, samtlige vant ved ed efter recessen, at tirsdag den 27 juni næst forleden, da Michel Nielsen i Langballe lod ophugge en skorsten, og da om aftenen opirrede og begyndte Rasmus Sørensen soldat kiv og parlament udi huset med samme Michel Nielsens gæster, og værten bad ham nogle gange at han ville lade hans gæster have fred udi hans hus. Blev jo argere og værre med mange ukvemsord. Da sagde Hans Jensen til ham, 'ti stille og gak hjem og læg dig, Rasmus, og ikke giv os så mange ukvemsord'. Da fløj Rasmus op og slog Hans Jensen på hans mund, greb ham udi håret og spurgte hvad ville du have der udi. Og da tog folk ham derfra og skildte dem ad. Så løb Rasmus Soldat ad Storefulden og hentede sin degen, og gik så ind udi Michel Nielsens salshus, folk uvidende, stod med sin dragne degen, så ingen kunne se ham, for det var nat og mørkt. Og samme tid gik nogle af dem hjem, og som de gik ud ad den liden forstuedør og gik døren forbi, stod han inden for og stak efter Jens Sørensen fol 139a dog ikke traf ham. Og efter ham gik Jens Jensen, så hug han ham over hans venstre arm, så at blodet sprang derud, og endnu er arret tilsyne, 2 eller 3 fingre berd, og søgte ham på livet, så han nødtes til at værge sit liv. Og den tid Niels Christensen, eftersom han så skammelig med ubekemsord og tale tilforn ham overfaldt og dog tog det til bedste, som han fornam hans morderiske anfang imod dem, løb han imellem og forhindrede sådant. På det at der ikke skulle ske større ulykke udi nogen måder, hvilket foreskrevne enhver således aflagde sit vidne, så i al sandhed at være tilgået. Vant og bestod Niels Olufsen i Langballe og Hans Erichsen i Seldrup, at de som i går var 8 dage varsel gav Rasmus Sørensen Soldat til Jens Michelsens i Langballe for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Tirsdag den 25 juli 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. Efterskrevne synsmænd stod for tingsdom, Rasmus Jørgensen i Tulstrup, Niels Sørensen i Pederstrup, Simon Rasmussen og Rasmus Rasmussen ibd, vant og kundgjorde efter recessen, at de den 9 juli beså Jens Rasmussens gård i Pederstrup, hvorledes den befandtes, da han fol 139b tilforn den havde afvigt. Da så de stuehuset, brøstfældigt, lader og lo brøstfældig, det vestre hus brøstfældigt, det østre slet borte. Og syntes dem ej samme gård kan gøres færdig ringere end 100 sdlr, hvilket synsmændene samtlige således for retten afhjemlede. V: Anders Hansen og Stephan Stephansen i Malling ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage varsel gav til Jens Rasmussens bopæl for syn og dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Vidnesbyrdsvidne. For tingsdom stod Rasmus Hansen i Tulstrup, Maren Rasmusdatter i Pederstrup, Hans Rasmussen ibd og Karen Rasmusdatter, med oprakte fingre efter recessen vant, at de samtlige så om natten imellem den 8 og 9 juli det Jens Rasmussen i Pederstrup, da han rømte fra sin gård med hvis han havde, og forlod den øde. I lige måde vant de, at de så samme nat det Rasmus Rasmussen i Fensholt og Simon Skrædder ibd, Rasmus Pedersen Neeg i Snerild, hver var af dem med en vogn ved Jens Rasmussens gård i Pederstrup, og der udtog så meget gods som hver kunne føre på sin vogn og dermed kørte bort. ** Efter foregående lysning gives last og klage over Jens Rasmussen i Pederstrup for han ulovligt sin gård haver undvigt og den forladt øde, ikke heller betalt sin rigtige restans, som med jordebogen og hans håndskrift er at bevise. Lyses ham derfor et fuldt vold til og kalder 1 kald på de dannemænd sandemænd her i birket inden 6 uger herom at gøre deres tov, som de agter at forsvare. V: som i sagen forestår. fol 140a ** Endnu på husbonds vegne. Efter forrige lysning, gives last og klage over Rasmus Rasmussen i Fensholt og Simon Rasmussen Skrædder ibd og Rasmus Pedersen Neeg i Snerild for de sig om natten tide hver med en vogn haver ladet sig finde i Pederstrup ved Jens Rasmussens gård, og der hver af dem taget et læs gods og hedenført. Lyste dem derfor vold til, kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, advaret dem at de inden 6 uger gør deres tov. Varsel som for står. ** Gav nok og last og klage over Claus Andersen i Saksild for han pludselig uden nogen forespørgsel den 9 juli om morgenen haver taget 9 nød på Pederstrup mark af det fæ, som var Jens Rasmussens i Pederstrup, indtil han sin gård undvigte, og er dermed hedenfaret. Lyste ham derfor fuldt vold til, 1 kald på sandemænd inden 6 uger derom at gøre deres tov. V: som for står. ** Andet kald på sandemænd angående Hans Jensen i Langballe og Niels N. hos Michel Jensen ibd. ** Lyste for lovmål anlangende afslet, som Rasmus Sørensen i Storenor skal være sket af Rasmus Gunnestrups ibd. Advaret sandemændene efter lovlig medfart at gøre deres ed og tou, som de agter at forsvare. ** Synsvidne. For tingsdom stod Jørgen Michelsen i Lemming, Thomas Pedersen ibd, vant og kundgjorde efter recessen, at de den 28 juni synede Rasmus Sørensen Soldat for de Langballe mænd. Da så de, at han havde et blodigt slag under det højre øje, og et blodigt oven i hovedet, så og et blåt slag på hans højre axel. For samme sår og skade beskyldte han fol 140b for dem Hans Jensen i Langballe og Niels N. hos Michel Jensen ibd at have gjort til Michel Nielsens i Langballe imellem den 27 og 28 juni om natten tide. Samme varsel som 11 juli. ** Nok på husbonds vegne. Satte udi rette på Jens Frandsen i Bøgeskov, om han ikke bør at have sit fæste forbrudt, fordi han sig modvilligt haver ladet finde, og ej efter tilsagen haver villet ført husbonds kvægtiende på sine tilbørlige steder, som ellers er hans skyldighed hvert år det at føre, som videre skal bevises. Herpå begærede dom, ingen svar, opsat i 6 uger. ** Var skikket ærlig og velb. mand Anselm von Podewils på Lyngbygård hans vegne sin tjener Hans Sørensen, æskede dele. For tingsdom stod Hans Sørensen på sin husbonds vegne, lydeligt ved 6-høring, nemlig Rasmus Thomasen i Lemming og Rasmus Kold i Kolt, lod fordele Jens Michelsen i Solbjerg for penge, han velb. Anselm skyldig er bleven og ej godvillig haver villet betale, ikke heller til 3 ting eller nu i dag haver rettet for sig. Derfor sagen at være lovlig forfulgt, tilmeldt delt at være. V: Peder Rasmussen i Lyngby og Rasmus Bertelsen ibd ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag måned sidst forleden gav og gjorde Jens Michelsen lovligt varsel til hans hus og bopæl og talte med hans hustru, for denne dele og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Jacob Pedersen Pind i Malling på Christen Sørensen ibd hans vegne, æskede vidne. Efter forrige lysning gives last og klage over fol 141a Hans Hansen Storm, borger i Århus, forpagter over Østergård, for den store uret, han skal have øvet mod Christen Sørensen i Malling, idet han uden hjemmel og minde, lov og dom, med vold og magt haver med sine medfølgere fratagen Christen Sørensen 3œ læs hø på Malling mark. Lyste ham derfor et fuldt vold til, kaldte 1 kald på de dannemænd sandemænd her i birket i den sag at gøre deres ed og tou, som de agter at forsvare. V: Som her næst efter følger. ** Endnu et vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, eftersom de var kaldet i den sag sin sandhed at vidne og bekende. Da vant Vide Christensen i Skåde ved ed med oprakte fingre efter recessen, at han kan mindes før kejserens tid og noget siden, da havde hans fader Christen Sørensen Skrædder i Hinnedrup noget af det jord, som ligger i Malling mark, nemlig ind i Birkeskoven der udi 3 agre. Og så havde det fald ved Brokkens kilde ved Hinnedrup mark.. og udi Malling Lykke det byggested ved Vormstrup, hvilket jord ligger i Malling mark. Ved lige ed vant Anne Mortensdatter i Malling, som Vide Christensen vant haver, hvilket foreskrevne vidnesbyrd enhver således aflagde deres vidne. Og blev fremlagt velb. jomfru Birgitte Krabbe til Østergård, hendes underskrevne indlæg og fuldmagt, så formeldende. Eftersom Hans Hansen Storm udi Århus haver understået sig at lovbyde og igen tilbyde frøgæld for det korn, som er sået i de ejendomme på Malling mark fol 141b til Østergård liggende, som jeg for rum tid siden haver sted og fæst Søren Frederiksen udi Vormstrup og Christen Skrædder i Malling, efter deres fæstebreves indhold, så ved jeg ikke af hvad myndighed han sig tør understå sligt at gøre, efterdi han ikke handlet haver, men alene på en tre års tid haver udi leje, efter oprettet kontrakts indhold. Derforuden haver han det og ej annammet ved lovligt syn, tillige med det andet, derfor vil ej være deres fulde hjemmel til fornævnte sæd for hans og hver mands tiltale. Gerne begærende dette må læses og påskrives og indføres om noget i sagen vorder beskrevet, og mig genpart meddeles. Hermed fuldmagt gives Jacob Pedersen Pind i Malling dette at lægge udi rette med hvis ydermere sagen vedkommende, som jeg selv tilstede var. Østergård 27 juni 1665. Birgitte Krabbe Mogensdatter eghd. Hjemlede og bestod Anders Hansen i Malling og Stephan Stephansen ibd ved ed at de i dag 8 dage gav Hans Hansen Storm på Østergård og hans svend Niels Gellerup og hans pige Anne Rasmusdatter, Jens Mouritsen i Tulstrup og hans svend Jens Rasmussen, Jens Nielsen Stautrup og hans datter Maren Jensdatter, enhver 6 ugers kald og varsel for efter- og påfølgende lovmål og for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var Hans Hansen til vedermålsting, så det udgik. fol 142a ** Hæderlig og højlærde mand, M. Niels Nielsen Krog, skolemester udi Århus Domskole og kannik til Kapitlet ibd, æskede skøde. For tingsdom stod velfornemme mand Anders Thomasen, rådmand udi Århus, og udi lovlig tingslyd med hånd og mund skødede og afhændede aldeles fra sig, sin hustru og deres arvinger og til bemeldte M. Niels Nielsen Krog og hans arvinger en gård liggende i Ormslev, Niels Sørensen Vesten ibd påbor, som Anders Thomasen er berettiget efter derom i rette lagte skødes formelding, for retten læst og påskrevet blev, som af ærlig og velbyrdige mand Erich Rosenkrans til Rosenholm og Morten Skinkel til Østergård er underskrevet og forseglet, som af velb. jomfru Birgitte Krabbes jordegods efter skøde og Østergårds jordebog til betaling er udlagt. Dertil ligger noget skovjord, item et gadehus ibd, Rasmus Juel påbor. Hvilken foreskrevne ejendom Niels N. Krog og hans arvinger skal nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom med huse, bygninger, ager og eng, skov og mark etc, aldeles intet undtagen i nogen måder. Og derfor kendtes Anders Thomasen sig, sin hustru og arvinger aldeles ingen ydermere lod, del eller ret udi foreskrevne ejendom, men M. Niels Nielsen Krog og hans arvinger at beholde fol 142b som fri og frelst adeligt gods. Bekendte derfor fuldkommelig efter sin egen gode vilje og nøje, selv at have annammet og oppebåret fyldest og fuld værd af M. Niels N. Krog efter deres køb og gode nøje, takkede ham for redelig, rigtig og nøjagtig betaling i alle måder. Thi bepligtede Anders Thomasen sig, sin hustru og deres arvinger, at fri, hjemle og fuldkommeligen tilstå M. Niels Krog og hans arvinger foreskrevne ejendom for hver mands tiltale, som derpå i nogen måde kunne tale med rette. Og dersom så skete, som dog ej formodes, at samme ejendom, gård og gadehus og skovjord, som forestår, eller noget dets tilliggende blev M. Niels Nielsen Krog eller hans arvinger udi nogen dom og rettergang formedelst Anders Thomasens vanhjemmel afvundet eller fradømt, da skal Anders Thomasen og hans hustru og arvinger forpligtet være at udlægge M. Niels N. eller hans arvinger med så god ejendom og herlighed i mark og by, ligeså vel belejligt, inden 6 uger og holde M. Niels N. Krog og hans arvinger skadesløs i alle måder. Anders Thomasen eghd, signet påtrykt. ** Jens Rasmussen i Blegind på Sidsel Pedersdatters vegne i Kolt, afkald. For tingsdom stod Jens Jespersen i Tovstrup på sin egen og broder Rasmus Jespersen i Dallerups vegne, Peder Rasmussen i Tovstrup på sin egen og hustrus brødres vegne, nemlig fol 143a Knud Jespersen i Tovstrup og Anders Christensen i Sminge hans hustru Maren Jespersdatters vegne, og Niels Sørensen i Røgen på sin hustru Maren Rasmusdatters vegne. Fornævnte personer samtlige udi hånd tog Jens Rasmussen i Blegind, gjorde og gav Sidsel Pedersdatter i Kolt og hendes arvinger for dem samtlige og alle deres arvinger en fuldkommen og uigenkaldendes afkald og endelig kvittering for al hvis arv og arveparter dem samtlige efter Sidsel Pedersdatters sl husbond Jens Jensen, som boede og døde i Kolt, kunne arveligt tilkomme og tilfalde. Thi takkede de samtlige Sidsel Pedersdatter for oprigtigt skifte og jævning og forpligtede dem samtlige og deres arvinger at holde Sidsel Pedersdatter og hendes arvinger kvit og fri for al ydermere skifte og arvs fordring efter sin sl husbond. At så for retten ganget er, vidner vi med vores signetter. ** Endnu Jens Rasmussen i Blegind på Sidsel Pedersdatters vegne i Kolt. For tingsdom stod efterskrevne dannemænd, nemlig Michel Jensen i Åbo, Rasmus Thomasen i Lemming, Søren Poulsen i Kolt og Thomas Nielsen ibd, vant og kundgjorde, at de den 15 juni var udi Kolt udi sl Jens Jensens hus og våning ibd, at vurdere og skifte imellem hans efterladte hustru Sidsel Pedersdatter og den sl mands arvinger. På kvindens vegne hendes lavværge Jens Rasmussen i Blegind til stede, fol 143b Anders Jensen fuldmægtig på hospitalsforstanderens vegne med rettens betjente, den sl mands arvinger, Jens Pedersen i Ålstrup på sin egen, Søren Pedersen født i Labing og Laurs Pedersen ibd deres vegne, nok Rasmus Pedersen ibd, Poul Olufsen i Amstrup på sin hustru Maren Pedersdatters, Birgitte Pedersdatter deres vegne, Jens Jespersen i Tovstrup på den ene søster Anne Jensdatter, Rasmus Jespersen i Dallerup og på Knud Jespersen i Tovstrups vegne, Else Jespersdatter, Maren Jespersdatter i Sminge, Niels Sørensen i Røgen på sin hustru Maren Rasmusdatters vegne, deres hosværelse registreret boets formue, gods og gæld som følger: Gæld til Christen Jensen hospitalsforstander, Jens Pedersen i Århus, Rasmus Thomasen i Lemming, Anders Nielsen i Ormslev, Rasmus Jespersen, Jesper Jensen, Jens Pedersen i Ålstrup, Laurs Jensen, Rasmus Kold, Anders Sejersen i Kolt. Udestående fordringer: Rasmus Kold i Kolt, Peder Laursen ibd, Jens Christensen i Lemming, Thøger Pedersen i Bering, Laurs Sørensen i Lemming. fol 144a Opgørelse. Arvingerne samtlige dermed var tilfredse, og de selv forligte sig og skiftede arveparterne på stedet fol 144b og det samtlige bortførte. Vedtaget at møde til Havreballegårds birketing den 18 juli da der imod at give kvinden samtlige eller ved nøjagtig fuldmagt en uryggelig afkald, og dermed således i alle måder på alle sider var tilfredse og fornøjede, hvilket de dannemænd her for retten deres forretning således afhjemlede, at så på stedet er passeret. ** Michel Erichsen Loft i Østerby på Maren Pedersdatter i Ravnholt hendes vegne, vidne. For tingsdom stod Poul Rasmussen i Ravnholt og Erich Sørensen i Ormslev [Ravnholt overstreget], vant og kundgjorde, at de 14 juli næst forleden var udi Ravnholt udi sl Poul Laursens efterladte hus og bopæl, der at udgøre af boens formue til den bortskyldige gæld med rettens betjente. Overværende på den sl mands efterladte hustru Maren Pedersdatters vegne Michel Erichsen Loft i Østerby. På børnene Laurs Poulsens og Peder Poulsen deres vegne deres farbror Jens Laursen i Gerding og Mads Laursen ibd, samtlige deres hosværelse vurderet og udlagt til kreditorerne af boets formue, og hvis kunne overblive kom moderen og børnene til skifte og deling som følger: Gæld; børnegods til Anders Jensen i Javngyde på sin egen og broder Jens Jensens vegne for hvilket blev udlagt.. fol 145a hvilket blev straks af Anders Jensen på stedet annammet og med samme udlæg lod sig nøje. Lovede derfor at give afkald eller kvittering når påsiges. Peder Michelsen i Århus, Jens Sørensen Winther for sin egen og Morten Hvas' gæld, Jens Vegerslev, Christen Basballe, Jens Knudsen i Obstrup, Ove Nielsen ibd, Jens Michelsen i Ravnholt, Mads Laursen i Gerding, Joen Jensen, Jens Pedersen i Århus, Poul Rasmussen i Ravnholt. fol 145b Udlagt af boets midler og alle enhver for sig dermed var fornøjet og tilfreds. Blev til overs moderen og børnene selv til deling og skifte som følger.., hvilket således vurderingsmændene afhjemlede. Vant og bestod Jacob Jensen i Tiset og Laurs Poulsen i Ravnholt ved ed at de den 7 juli lovligt stævnede kreditorerne til boet at annamme betaling for retfærdig gældsfordring og for dette vidne at tage beskrevet. Tirsdag den 1 august 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, æskede synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, nemlig Rasmus fol 146a Kold i Kolt og Rasmus Christensen i Slet, Søren Laursen i Gunnestrup, Peder Jensen i Ingerslev, vant og kundgjorde, at de den 25 juli beså en eng til den øde gård i Kattrup, hvorpå der var gjort skade, hvilket de således afhjemlede. V: som herefter. ** Nok en opsættelse. Eftersom befindes at Kattrup mænd, nemlig Jens Andersen, Jens Pedersen, Peder Randlev og Peder Thomasen i Kolt haver oppløjet en stor del af det eng til den gård i Kattrup Jens Jensen Kold fradøde, uden hjemmel og minde, sættes derfor i rette at foreskrevne mænd pligtig er og bør at lide efter loven, og derpå begærede dom. Ingen svar, opsat i 6 uger. ** Jens Pedersen og Jesper Rasmussen i Endslev afhjemlede, at de i dag 8 dage varsel gav foreskrevne og stævnede for dom: 4 ugers dag med Niels Pedersen i Fløjstrup anlangende dom over ham for han ulovligt haver tiendet i hans kvægtiende, fremdeles opsat i 14 dage. ** Var skikket Hans Hansen Storm, borger i Århus, forpagter over Østergård, vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, eftersom de her til ting var lovligt kaldet og stævnet for deres sandhed i den sag at vidne. fol 146b Da vant enhver ved ed efter recessen, at enhver udi al sandhed fuldt vitterligt er, at der er på Malling mark en stor andel jord og eng til Østergård liggende, som i deres tid altid haver været brugt under hovedgården tillige med det andet hovedgårdens mark, til nu på en kort tid at jomfru Birgitte Krabbe formedelst stort besvær det ej kunne bruge og derfor haver bortfæstet noget deraf. Og er dem i lige måde vitterligt, at på samme ejendomme ikke er eller haver været nogen bygning andet end Østergård, hvortil det skulle blive indavlet, hvorom enhver vant så er og kan mindes ved år og alder, nemlig; Mads Jensen i Malling kan mindes udi 32 år, Anders Rasmussen Møller 32 år, Jacob Michelsen 20 år, Peder Jensen Smed 40 år, Søren Sørensen ibd 20 år, Mogens Pedersen i Tulstrup 40 år, Peder Mouritsen ibd 30 år, Poul Smed 23 år, Jens Mouritsen ibd 20 år, Michel Loft i Østerby 20 år, Jacob Loft 20 år, Rasmus Jensen ibd 20 år, Jens Andersen i Kattrup 32 år, Jens Sørensen i Kolt 30 år, Peder Trimmel ibd 15 år, Jens Mouritsen i Skåde 30 år, Jens Hald i Beder 20 år, Christen Nielsen i Ajstrup 16 år, og Eske Jensen i Løjenkær udi 30 år, hvilket deres vidne enhver således aflagde, som foreskrevet står. Hjemlede og bestod Jens Hansen i Østergård og Jens Sørensen ibd tjenende Hans Hansen Storm, at de i dag 8 dage forleden stævnede indbemeldte, så og varsel gav Vide Christensen i Skåde og Anne Mortensdatter i Malling for dette vidne, ellers udi sagen er givet 6 ugers kald og varsel. ** Jens Rasmussen i Blegind på Sidsel Pedersdatter sl Jens Jensens hustru i Kolt hendes vegne, æskede afkald. For tingsdom stod Jens Pedersen i Ålstrup på sin egen og broder Rasmus Pedersen, Birgitte Pedersdatters vegne, Poul Olufsen i Amstrup på sin hustru Maren Pedersdatters vegne fol 147a og Laurs Pedersens vegne, så og foreskrevne Jens Pedersen og Poul Olufsen begge på Søren Pedersens vegne, udi hånd tog Jens Rasmussen udi Blegind, gjorde og gav Sidsel Pedersdatter i Kolt og hendes arvinger en fuldkommen og uigenkaldendes afkald og endelig kvittering etc. Tirsdag den 8 august 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, sandemænds opsættelse. Tredie ting han haver tilfulgt sandemændene her i birket deres tov at gøre over Hans Jensen i Langballe og Niels N hos Michel Jensen ibd, begærede fylding, da er med bevilling på begge sider sagen opsat 14 dage. ** Andet kald anlangende Jens Rasmussen i Pederstrup, for han om natten tide sin gård haver frarømt. ** Nok andet kald på sandemændene at de i dag 14 dage fremkommer at gøre deres tov over Rasmus Rasmussen i Fensholt og Simon Skrædder ibd, Rasmus Pedersen Neeg i Snerild efter forrige lysning, klage, vidner og 1 kalds formelding. ** I lige måde andet kald anlangende Claus Andersen i Saksild, for han på Pederstrup mark haver borttaget ni nød af det fæ der ibd, som var under Jens Rasmussens hævd ibd. fol 147b ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, opsættelse. Satte i rette på Niels Knudsen i Hørret fordi han sig haver menediget her for retten inden tinge den 17 januar sidst forleden, om han ikke jo derfor bør at lide som for en meneder efter recessen. Derpå begærede dom, ingen svar, opsat 4 uger. Stævningsmænd hertil Anders Hansen i Malling, Morten Nielsen i Fløjstrup, der som i morgen kommer 14 dage kaldte Niels Knudsen. ** velfornemme Jacob Sørensen på sin principals vegne, æskede vidne. For retten tilsagde menige mand, at hver skal løse eller lade sanke 2 skæpper nødder til husbonds fornødenhed og levere på sin tilbørlige sted. Tilsagde budfogederne at have indseende med skoven, hver som uden forlov og minde plukker nødder i skove og krat, og var Jacob Sørensen med menige mænd der den dag ting søgte til vedermålsting. ** Oluf Rasmussen på Rasmus Sørensens vegne i Nor, vidnesbyrdsvidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, eftersom de var kaldet i den sag deres sandhedsvidne at aflægge. Da vant enhver ved ed efter recessen, først vant Peder Sørensen i Beder, at han kan mindes udi 29 år, da haver hans fader Søren Knudsen slaget og ladet slå til den gård i Nor, Rasmus Sørensen nu ibor, imidlertid uden last og kære. I lige måde vant ved ed Anne Olufsdatter i Malling, at hun for 38 år siden, da tjente hun Søren Knudsen udi 10 år, og da var hun med at rive foreskrevne engskifte vest for stenen, item vant Peder Jensen i Elmose, at han mindes udi 26 år, da er slagen og riven fol 148a som omvant er, ulast og upåkæret . Søren Sørensen i Ajstrup, i 22 år, vant og at have slagen som omvant er. Frands Sørensen i Fløjstrup udi 26 år, Bodil Andersdatter i Ajstrup vant og at hun tjente Rasmus Sørensen 2 år før sidste svensketid og var med at rive, såvidt som omvant er, hvilket enhver således aflagde deres vidne. Hjemlede og bestod Anders Hansen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup ved ed, at de den 26 juli sidst forleden varsel gav Rasmus Gunnestrup i Storenor, den ærværdige biskop i Århus så og M. Hans Rumand, M. Laurs Bording, M. Niels Krog, M. Henrich A, M. Johan Rodius, enhver til deres bopæl så og for kapitlets dør i Århus for dette vidne og anden lovmål her til ting at tage beskrevet. Og var Rasmus Gunnestrup til vedermålsting. ** Nok et synsvidne. For tingsdom stod Jens Jørgensen i Snogdrup, Rasmus Jensen i Snogdrup, Rasmus Bendixen i Ajstrup, Anders Nielsen ibd, Frands Mortensen i Storenor, Søren Simonsen ibd og Hans Sørensen i Snogdrup, vant og kundgjorde, at de i dag før ting holdtes synede og så på Nor mark et stykke engmark ud for Rasmus Sørensens ager der sammesteds, var slagen og bortreven, som dem syntes, ved den vestre side Rasmus Søresen Gunnestrup på længden ni favne, i bredden 5 alen, som Rasmus Sørensen efter rigtig mål kunne tilkomme, hvilket synsmændene således afhjemlede for et fuldt syn. Varsel som næst for. fol 148b ** Christen Andersen i Slet på den ene og Anne Sørensdatter Niels Brunborgs hustru ibd på den anden side, æskede vidne. Christen Andersen og Anne Sørensdatter stod for retten og udi hånd tog hverandre, gav tilkende, at eftersom de begge af ubetænkt haver haft nogen skældsord sammen, hvilket de ej vidste skel eller ret til, men var sket udi deres hastighed, sagde at de intet vidste med hverandre på enten sider, andet end det som ærligt var. Og lovede efter denne dag at omgås med hverandre i by og mark venligt og vel som gode naboer. Og hvis som er gået beskrevet i den sag på begge sider ganske at være kasseret, død og magtesløs, og ikke at komme nogen af dem til forklejning i nogen måder. Og var Christen Andersen og Anne Sørensdatter med hverandre til vedermålsting, begærede dette vidne beskrevet. Tirsdag den 15 august 1665 ** Var skikket hans KM residerende og velforordnede kommissarius til Amsterdam Gabriel Marselis hans fuldmægtig og forvalter Jacob Sørensen, æskede vidne. For retten stod Søren Nielsen i Holme, Niels Pedersen i Fløjstrup, Niels Rasmussen i Storenor, Rasmus Sørensen ibd, Anders Andersen i Ingerslev, Peder Jensen ibd, Michel Mouritsen i Battrup, Michel Worm i Skåde, Jens Jespersen ibd, Anders Ove?sen i Storefulden, Søren Jensen i Fløjstrup og Vide Christensen i Skåde, vant og kundgjorde fol 149a ved ed med oprakte fingre efter recessen, at det er dem udi guds sandhed fuldt vitterligt, at den gård i Ravnholt, som Peder Holm nu besidder, haver både han og hans formand nydt det afslag, som KM højst ihukommende dem og deres efterkommere haver givet, nemlig 4 tdr byg. Og det indtil så længe, at deres herre og husbond bekom leveret godset, at det da igen er bleven inddragen i jordebogen og skøde som ham af hans KM er given. Og kunne han eller nogen ej blive ved gården, så frygter han ikke samme afslag måtte nyde. Og fremkom nu for retten Peder Holm og lod samme kongebrev læse og påskrive. Og opsagde gården, dersom han ikke samme afslag måtte nyde. Ligeså vant de med Oluf Pedersen i Skåbling, at han og efter KM missiv haver nydt afslag på hans gård, indtil velb. hans herre og husbond bekom lenet, da han og i jordebogen og skødet igen er inddraget. Item vant de også, at Jens Jørgensen i Snogdrup haver nydt efter KM missiv til årligt afslag, indtil hr Marselis bekom lenet, som de med de andre er indført i jordebogen og skødet etc. At således for retten er vant og passeret, bekræfter vi under vores signetter. ** Belangende den tvistige sag imellem Rasmus Sørensen og anden Rasmus Sørensen Gunnestrup i Nor, blev af begge deres husbønder, H. Johan i Århus og forvalter Jacob Sørensen forordnet og opnævnt her for retten, Oluf Rasmussen i Malling og Peder Øvlisen ibd på Rasmus Sørensens vegne, og på Rasmus Gunnestrups vegne Frands Bendixen i Lillenor og Øvli Jensen i Seldrup, at forlige dem samme sag imellem. Dog husbøndernes sag hermed uforkrænket. At møde i Storenor på torsdag førstkommende. fol 149b ** Jens Jespersen i Skåde, synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, Søren Nielsen i Holme, Frands Nielsen i Skåde, Michel Jensen og Vide Christensen ibd, vant og kundgjorde, at de den 10 august nu næst forleden var til syn til den gård Michel Laursen i Skåde fraflyttede, og Jens Jespersen ibd nu påbor. Og var på åstedet, og først synede istraden, slet brøstfældig, laden brøstfældig... og syntes dem samme brøstfældighed ikke kan gøres færdig ringere end 50 sdlr, hvilket synsmændene samtlige således for retten afhjemlede. Vant og bestod Rasmus Kold i Kolt og Rasmus Sørensen i Slet ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage på Stadsgård gav Jacob Sørensen, forvalter, varsel på sin hr principals vegne for dette syn og vidne her i dag at tage beskrevet. Jacob Sørensen var med til vedermålsting, så og hørte dette udgik. Tirsdag den 22 august 1665 fol 150a Tingmænd: Knud Sørensen i Astrup, Jens Michelsen ibd, Jens Andersen i Kattrup, Rasmus Kold i Kolt, Laurs Jensen i Ingerslev, Niels Snedker, Peder Sønderskov ibd, Jens Knudsen i Obstrup, Søren Laursen i Gunnestrup, Rasmus Christensen i Slet. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, synsvidne. For tingsdom stod efterskrevne synsmænd, Jens Jensen i Mustrup og Rasmus Micheslen i Mårslet, vant og kundgjorde, at de den 15 august næst forleden synede og så i Ingerslev skov, som Peder Jensen foreviste, et stykke skovskifte til hans gård, Bøgebjerg, der da formeldtes at være rodhuggen 19 bøge, dels fornylig, dels i vinter. Endnu beså et stykke skov til Niels Snedkers gård liggende, kaldet Abildshoved, hvorpå fandtes rodhugget 8 store egetræer og rødderne skjult med tørne. Nok beså et stykke skov til Niels Snedker kaldet Gåselod, derpå rodhugget 5 store ege og rødderne skjult med jord og tjørne, hvilket synsmændene således afhjemlede for et fuldt syn. Vant og bestod Michel Pedersen i Ingerslev og Søren Simonsen ibd ved ed, at de i dag måned forleden gjorde og gav Niels Snedker i Ingerslev lovligt varsel for dette syn og vidne her i dag at tage beskrevet. Og var Niels Snedker til vedermålsting. fol 150b ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, lyste for lovmål anlangende Jørgen Jensen i Viby for slagsmål han har begået mod Rasmus som tjener Niels Mogensen ibd, advaret sandemændene her i birket efter lovlig medfart at gøre deres tov inden 6-ugers dag. ** I lige måde lyste for lovmål anlangende Jens Jensen i Kolt, hvis årsag der kan findes om hans død og afgang etc. ** Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, sandemænds ed. Oluf Rasmussen for tingsdom lod formelde, efter forrige lysning i sagen, et klagevidne her af ting den 11 juli, hvor O.R. på husbonds vegne haver givet last og klage over Hans Jensen tjenende i Langballe, så og Niels hos Michel Jensen ibd for slagsmål de haver begået den 27 juni med Rasmus Sørensen, som går soldat for de Langballemænd. Lyste dem derfor fuld vold til og kaldte 1 kald på sandemænd at gøre deres tov. Endnu lod formelde et synsvidne af 2 juli, nok andet kaldsvidne den 25 juli. Da efterdi at det var Oluf Rasmussens 3 kald på de dannemænd sandemænd, han haver tilfulgt dem at gøre deres tov forleden den 8 august, da Øvli Jensen i Sledrup er mødt, begærede sagen måtte bero sig på en 14 dages tid, hvilket blev med bevilling på begge sider da opsat. Og dersom sagen imidlertid ikke kunne blive forligt eller bilagt, skulle sagen derfor være uforkrænket, og sandemændene ellers at gøre deres tov. fol 151a Efter dets udgang er i dag mødt Oluf Rasmussen på husbonds vegne, begærede fylding på sandemændene her i birket, hvortil blev opnævnt Jens Jensen i Mustrup og Rasmus Michelsen i Mårslet, der udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene at gøre derres tov i den sag, som de agter at forsvare. Så fremkom for retten Øvli Jensen i Seldrup på sin broder Hans Jensens vegne i Langballe, indlagde et tingsvidne her af ting den 18 juli, her udi tingbogen findes indført og blev læst og påskrevet. Da er mødt udi rette Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt og Michel Sørensen i Pøel, samtlige sandemænd her i birket, afsagde og gjorde deres ed og tou for retten, at efterdi Hans Jensen i Langballe og Niels hos Michel Jensen ibd ej personligt er mødt enten tilforn eller nu i dag at svare eller benægte og fragå, de jo haver været udi slagsmål og klammeri med Rasmus Sørensen Soldat, og han derudaf haver fået blodige sår og skader, efter synsvidnes formelding, vide sandemændene ej dem derfor at kunne befri, men svor dem hver et fuldt vold over. Vant og bestod Morten Nielsen i Fløjstrup og Peder Nielsen i Tander, at de den 4 juli sidst forleden varsel gav Hans Jensen i Langballe og Niels hos Michel Jensen ibd for al sagens påfølgende lovmål og for denne sandemænds ed her i dag at tage beskrevet. Og var Øvli Jensen i Seldrup på Hans Jensens vegne til vedermålsting, så det udgik, begærede genpart. fol 151b ** Endnu Oluf Rasmussen på husbonds vegne, sandemænds ed. Knud Sørensen i Astrup beseglede. O.R. for tingsdom lod formelde et tingsvidne her af ting den 25 juli til mening 8 mand vant, Oluf Rasmussen på husbonds vegne da haver givet last og klage over Jens Rasmussen i Pederstrup for han ulovligt sin gård haver undvigt og den forladt øde, ikke heller betalt sin rigtige restans, som med jordebogen og hans håndskrift er at bevise. Lyste ham derfor fuld vold til og kaldte 1 kald på sandemændene her i birket, inden 6 uger herom at gøre deres tov. Nok et synsvidne, endnu et vidnesbyrdsvidne af 25 juli, 2 kald den 8 august. Da efterdi det var i dag O.Rs 3 kald på sandemænd, begærede han fylding i sagen, hvortil blev opnævnt Jens Jensen i Mustrup og Rasmus Michelsen i Mårslet, der udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene at gøre deres tov i den sag, som de agter at forsvare. Så fremstod for retten Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt og Michel Sørensen i Pøel, samtlige sandemænd her i birket, afsagde og gjorde deres ed, at efterdi bevises med syns- og vidnesbyrdsvidne, at Jens Rasmussen i Pederstrup om natten tide imellem den 8 og 9 juli er frarømt sin gård med hvis han havde, og haver forladt den øde, og ikke til husbond haver betalt sin restans efter jordebogen og håndskriften, og Jens Rasmussen ej er mødt at svare, ikke heller nu i dag sig erklærede, vide sandemændene ham ej at kan befri, men svor ham for slig hans bortrømmelse et fuldt vold over. V: i sagen som den 25 juli indført i tingbogen. fol 152a ** Nok Oluf Rasmussen på husbonds vegne, sandemænds ed. Oluf Rasmussen for tingsdom lod formelde et tingsvidne her af ting den 25 juli til mening 8 mand vant Oluf Rasmussen på husbonds vegne haver givet last og klage over Rasmus Rasmussen i Fensholt, Simon Rasmussen Skrædder ibd, Rasmus Pedersen Neeg i Snerild for de sig om natten tide imellem den 8 og 9 juli hver med en vogn haver ladet sig finde i Pederstrup ved Jens Rasmussens gård, og der hver af dem taget et læs gods og hedenført. Lyste dem derfor vold til, kaldte 1 kald på sandemændene, advarede dem at de inden 6-ugers dag i den sag gør deres tov, som de agter at forsvare. Nok et vidnesbyrdsvidne af 25 juli samt 2 kald på sandemænd den 8 august. Da efterdi det er i dag O.R.s 3 kald på de dannemænd sandemænd, begærede han fylding i sagen, hvortil blev opnævnt Jens Jensen i Mustrup og Rasmus Michelsen i Mårslet, der udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene i den sag at gøre deres ed og tou, som de agter at forsvare. Så mødte i retten Jørgen Rasmussen i Oldrup med fuldmagt af Simon Sørensen i Fensholt og Rasmus Rasmussen, og på deres vegne fremlagde for hver et benægtelsesvidne af Voer herredsting den 18 august 1665 udstedt, Jørgen Rasmussen har forhvervet. Det 1 lydende til mening, 8 mand vant, for tingsdom har standet Jørgen Rasmussen og tilspurgt Simon Sørensen i Fensholt, om han forgangen lørdag 5 uger var med at flytte noget af den mands gods, som drog fra den gård i Pederstrup i Ning herred. Så fremstod Simon Sørensen og ved højeste helgens ed med opholdne fingre benægtede, at han aldrig haver flyttet eller ført fol 152b noget i nogen måder. Det 2 i lige måde tilspurgte Rasmus Rasmussen, om han bortførte noget gods, som han er sigtet for, og om han haver fået lovligt kald eller varsel enten skriftligt eller mundtligt for denne sag. Så fremstod Rasmus Rasmussen, ved højeste ed benægtede, at han aldrig haver enten flyttet eller ført noget af foreskrevne gods. Ej heller havde fået lovligt varsel enten skriftligt eller mundtligt, hvilke vidner blev læst og påskrevet. Så fremstod for retten Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt og Michel Sørensen i Pøel, samtlige sandemænd her i birket, afsagde og gjorde deres ed, at efterdi her bevises med nøjagtigt vidnesbyrd, Rasmus Rasmussen i Fensholt og Simon Skrædder ibd, Rasmus Pedersen Neeg i Snerild er indkommen om natten tide her udi birket, hver med en vogn til Jens Rasmussens gård i Pederstrup og der udtaget så meget gods, som hver af dem kunne føre på sin vogn, og dermed kørte bort, efter tingsvidnes formelding, hvorfor de dannemænd 1-2-3 sinde lydeligt påråbte foreskrevne 3 personer, at de skulle fremkomme, om de sig for den sag lovligt kunne erklære, og ingen af dem nu eller tilforn haver villet møde til genmæle, efter hvilken lejlighed vidste sandemændene ej Rasmus Rasmussen, Simon Skrædder og Rasmus Pedersen at kunne befri, men svor hver af dem et fuldt vold over. V: som foreskrevet. Jørgen Rasmussen til vedermålsting, begærede genpart. fol 153a Tirsdag den 29 august 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Anders Hansen i Malling og Stephan Stephansen ibd, der hjemlede efter recessen, at de i dag 8 dage stævnede og kaldte Niels Pedersen i Fløjstrup, Erich Michelsen i Ingerslev og Søren Nielsen i Langballe, enhver til deres hus og bopæl her til ting imod dom at svare. Saggav enhver af dem for de svigagtigt skal have tiendet udi deres kvægtiende. Satte udi rette og formente, enhver af dem bør at lide som for uhjemlet, derpå var dom begærende. Ingen svar, opsat i 4 uger. ** Rasmus Mortensen i Viby tjenende Niels Mogensen ibd. Gav last og klage over Jørgen Jensen i Viby for han forleden den 11 august overfaldt og slog ham hans næse og mund til blods, som han ville køre Jørgen Jensen forbi, der han kom imod ham ridende, for hvilket Rasmus Mortensen sigtede og beskyldte Jørgen Jensen udi hans egen påhør her for retten. Hvor imod Jørgen Jensen højligt benægtede, at han ikke enten slog Rasmus Mortensen blå eller blodig, eller gav ham liden eller store slag, eller var udi nogen bordag fol 153b med ham. Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne begærede 1 kald på sandemænd, advarede dem, at de inden 6-ugers dag udi den sag skulle gøre deres ed og tou. V: Anders Hansen i Malling og Stephan Stephansen ibd i dag 8 dage til Jørgen Jensen for al processens vedhængende lovmål. ** Synsvidne. For tingsdom stod Simon Jensen Helkande i Viby og Søren Jensen Skriver ibd, afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de den 20 august synede og så Rasmus Mortensen i Viby, at hans skjorteærme, som han for dem viste, var noget blodig. Sagde for dem, at Jørgen Jensen i Viby havde slaget ham hans næse og mund til blods, og det blod var deraf, hvilket synsmændene således afhjemlede. V: som forestår. Tirsdag den 5 september 1665 ** Poul Rasmussen i Ravnholt beseglede. Oluf Rasmussen i Malling på husbonds vegne, vidnesbyrdsvidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnespersoner, eftersom de af tinget var kaldet for deres sandhed at vidne og bekende i den sag. Da vant enhver ved ed efter recessen i så måder, som efter følger. Først vant Søren Pedersen Leth i Harlevholm, det han ved Skt Olufsdags tid var udi Kolt, da ærlig og velfornemme Jacob Sørensen forvalter havde haft bud, at fol 154a han skulle komme til ham. Og der Søren Pedersen kom til J.S. berettede han ham, hvorledes Anne Sørensdatter i Kolt havde klaget for ham, at hendes søn var ilde medhandlet, og klagede over tvende unge karle. Da befalede Jacob Sørensen Søren Pedersen at følge med sig, at høre drengens, Jens Jensens, ord og mundheld. Da tilspurgte Jacob Sørensen ham, som han lå, hvor han havde hans sygdom, dertil han svarede for hans bryst, og ydermere tilspurgte ham, om han klagede på nogen for sin skade, hvortil han svarede nej. Men den skade han havde for hans bryst, havde han fået af Michel Sørensen i Kolt og Jesper Nielsen som tjener enken Sidsel Rasmusdatter ibd, og de tog hans hat fra ham, som han lå på marken og løb og kom straks løbende tilbage igen, brødtes og væltede sig tillige over på ham, eftersom de vogtede øg og heste tilhobe på marken. Ved ligesomme ed vant Rasmus Jensen Kold i Kolt ligesom Søren Pedersen vant haver, og ydermere vant, at han haver besøgt J. Jensen i hans sygdom, og da havde han ingen anden stemme end på foreskrevne karle og end på sit yderste bad Rasmus Kold, om han ville fly ham på marken, ville han, J.J., vise ham det sted hvorpå det skete. Efter recessen vant Maren Pedersdatter i Kolt, at hun havde røgtet J.J. udi hans sygdom fra det første og til han døde, da havde han beskyldt fornævnte tvende unge karle, ligesom omvant er. Og ydermere vant Maren Pedersdatter, at han for præsten havde ord som foreskrevet står. Endnu ved lige ed vant Peder Madsen i Stadsgård, at han hørte J. Jensen bekende for præsten, at foreskrevne karle tog J. Jensens hat og gik bort, og så kom igen, og som han lå på marken væltede de sig tillige over på ham og deraf fik sin skade. Hjemlede og bestod Thomas Nielsen i Kolt og Peder Laursen ibd, at de i dag 14 dage gjorde og gav Michel Sørensen i Kolt fol 154b og Jesper Jensen ibd lovligt varsel for dette vidne så og al vedhængende lovmål, og var de begge til vedermål, så og hørte det gik beskrevet. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, æskede vidne. For tingsdom stod Anne Sørensdatter og Maren Pedersdatter i Kolt, vant og kundgjorde efter recessen, at forleden fredag 14 dage, som var den 18 august, kom Michel Sørensen i Kolt og Jesper Jensen som tjener enken Sidsel Rasmusdatter ibd med nogle mænd af Kolt, nemlig Søren Rasmussen, Søren Poulsen, Jens Sørensen, Anders Sejersen og Rasmus Erichsen ind udi Anne Sørensdatters hus, som Jens Jensen der da lå død, og foreskrevne unge karle bad hans moder at hun skulle tage lagenet af hans lig, hvilket hun og gjorde. Da lagde de begge hånd på den døde, hvilket Michel Sørensen og Jesper Jensen her for retten således vedgik. V: som foreskrevet står. ** Endnu synsvidne, 1 kald. Efterskrevne synsmænd, Morten Sørensen i Harlevholm, Michel Jensen i Åbo, Søren Sørensen og Søren Rasmussen ibd for retten vant og kundgjorde, at de den 18 august sidst forleden var kaldet til syn til Jens Jensen i Kolt, som da lå lig i sin moders hus, og der de indkom, da så de at han var ridset udi den venstre side og meget blå for brystet, og mest neder i den venstre side, hvilket synsmændene således afhjemlede. Og Oluf Rasmussen på husbonds vegne efter foregående lysning, syn og vidner i sagen kaldet 1 kald på sandemændene her i birket, advarede dem samtlige, at de her til ting i dag måned under deres faldsmål skulle gøre deres tov efter loven og birkeretten, så som de agter at forsvare, hvad som er vorden ham til liv lagt. Varsel som foreskrevet står. fol 155a ** Oluf Rasmussen på husbonds vegne, dom. Bød sig udi rette, eftersom han her på ting lovligt haver bevist med kaldsmænd Anders Hansen og Stephan Stephansen i Malling ved opsættelse den 25 juli da 14 dage tilforn haver i rette stævnet Jens Frandsen i Bøgeskov imod dom at svare, for han sig modvillig haver ladet finde og ej efter tilsagen haver villet føre husbonds kvægtiende på sine tilbørlige steder, som ellers er hans skyldighed dette hvert år at føre. Derpå begærede dom, ingen svar, optagen i 6 uger, som er til i dag. O.R. som tilforn var endelig dom begærende. Så er Jens Frandsen 3 sinde lydeligt påråbt, og ingen fremkom. Da er for retten afsagt, at efterdi Jens Frandsen er fundet overhørig, ej haver ladet sig finde lydig til husbonds tjeneste, vide jeg ej rettere, end Jens Frandsen jo haver sit fæste forbrudt. Tirsdag den 12 september 1665 ** Jens Justsen i Bjødstrup på borgmester Christen Jensen, hospitalsforstander i Århus hans vegne, begærede vidne. fol 155b For tingsdom stod Michel Sørensen i Kolt og Jesper Jensen ibd, eftersom over dem er forhvervet vidne anlangende Jens Jensens død og afgang udi Kolt. Da benægtede de begge ved højeste helgens ed, at de aldrig haver gjort Jens Jensen nogen skade i nogen måde, som de vidner i dag 8 dage omvant haver. V: Rasmus Sørensen og Jens Laursen i Ormslev ved ed efter recessen, at de i dag 8 dage lovligt varsel gav J.S. forvalter og Søren Pedersen i Harlevholm, Morten Sørensen ibd, Rasmus Kold i Kolt, Maren Pedersdatter, Anne Sørensdatter ibd, Peder Madsen i Stadsgård for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Endnu et vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, efterdi de var kaldet for deres sandhed at vidne. Da vant Jens Sørensen i Kolt, at 14 dage efter byg var sået i dette år, kom han i tale med Anne Sørensdatter, hvorfor hendes søn Jens Jensen så så meget bleg ud, eftersom han sad på en sten uden for sin moders dør. Da svarede hun derpå igen, at han havde forløftet sig på en møgfjæl, af det han havde aget møg. Item vant Kirsten Pedersdatter i Kolt ved lige ed, som Jens Sørensen vant haver, og ydermere vant Jens Jespersens moder Anne Sørensdatter kom udi hendes hus til hende, beklagede sig, at hendes søn havde løftet hans død på en møgfjæl, eftersom han åg møg for hans farbror Rasmus Kold. Dernæst vant Anne Pedersdatter i Kolt sl Erich Rasmussens efterleverske ibd ved ed, at straks efter byg var tilsået, på en søndag som de var udi marken og vogte kvæg tilhobe, da hørte hun, at drengen Jens Jensen som sad på marken gav sig meget, spurgte hun ham hvad ham skade, dertil han svarede, at fol 156a han havde løftet hans død og bryst sønder på en møgfjæl. V: som foreskrevet står. ** Jacob Sørensen på sin principals vegne, begærede vidne. Efter foregående vidne i sagen begærede J.S. borgen af Michel Sørensen og Jesper Jensen dem at blive til stede og svare til sagen. Så fremstod Rasmus Erichsen i Kolt, lovede og godsagde for Michel Sørensen, at han personligt skal blive til stede til sagens yderste uddrag, og undgælde hvad påkald følge. Og blev påråbt om nogen ville borge for Jesper Jensen, og ingen fremkom. Og var Rasmus Erichsen og Michel Sørensen med Jacob Sørensen til vedermål, så dette vidne gik beskrevet. ** Claus Iversen Ravn, rådmand i den kongelige residensstad København, hans vegne, Erich Jørgensen, borger og indvåner i Århus, æskede skøde. For tingsdom stod Erich Jørgensen på Claus Iversen Ravn, rådmand, hans vegne, udi rette lagde en underskreven og underforseglet kontrakt mellem Claus Ravn og Anders Thomasen, rådmand i Århus, oprettet, for retten læst og påskrevet blev. Fremstod for retten Anders Thomasen, rådmand, i hånd tog Erich Jørgensen udi lovlig tingslyd med hånd og mund solgte, skødede og aldeles afhændede fra sig, sin hustru og arvinger og til Claus Iversen Ravn og hans arvinger en gård liggende i Østerby, Jacob Loft ibd nu påbor, fol 156b hvilken ejendom Claus Iversen Ravn og hans arvinger skal nyde, bruge og beholde med al fuld tilstand. ** Oluf Jensen i Mårslet på husbonds vegne, opsættelse. Anlangende Kattrup mænd og Peder Thomasen i Kolt, efter i rette sættelse den 1 august var i dag 6-ugers dag. Med begge parters bevilling fremdeles opsat i 14 dage. ** Andet kald på sandemænd vedkommende Jørgen Jensen om slagsmål, advaret dem, at de i dag 14 dage fremkommer, deres tov at fuldkomme. Tirsdag den 19 september 1665 ** Jens Justsen i Bjødstrup på borgmester Christen Jensen, hospitalsforstander i Århus, hans vegne, vidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnespersoner, eftersom de her til ting var kaldet for deres sandhed i efterfølgende sag at vidne og bekende. Da vant enhver ved ed efter recessen, først vant Peder Rasmussen i Kolt, at efter Jens Jensen i Kolt var død, da kom Maren Pedersdatter, som er hos fornævnte drengs moder til huse, til Peder Rasmussen i hans hus. Da sagde hun til ham, at drengens moder Anne Sørensdatter havde slaget ham med en tærskel, da han drev og ikke ville sin seng, fol 157a lå syg ved sengen, stod siden ikke op sig til gode. Ved lige ed vant Mette Pedersdatter tjenende Søren Rasmussen i Kolt, at hun hørte foreskrevne ord udi Søren Rasmussens stue, at Maren Pedersdatter sagde. Claus Faltinsen tjenende og Søren Rasmussen i Kolt vant ligesom Mette Pedersdatter vant haver. Sidsel Pedersdatter sl Jens Jensen efterleverske i Kolt vant ved højeste helgens ed, at Maren Pedersdatter sagde til hende, at hun skulle vidne, det hendes dreng Jesper skulle ingen nød have, og det med sandhed, thi hans moder slog ham med en tærskel. Hvor imod Anne Sørensdatter mødte, benægtede højligt ved sin sjæl og salighed, at hun aldrig haver gjort sin søn Jens Jensen noget skade, enten med en tærskel eller andet, som kunne være årsag til hans død. Hjemlede og bestod RSS, Jens Laursen i Ormslev ved ed, at de i dag 14 dage forleden lovligt varsel gav Jacob Sørensen forvalter på sin principals vegne, Søren Pedersen og Morten Sørensen i Harlevholm, Rasmus Kold i Kolt, Maren Pedersdatter, Anne Sørensdatter ibd, Peder Madsen på Stadsgård for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Endnu et vidne. Jens Justsen for tingsdom fremlagde en underskreven kundskab udgiven af højlærde mand magister Henrich Blichfeld, sognepræst til Vor Frue kirke i Århus og provst her udi birket, lydende ord efter andet som følger: Da den hæderlige og vellærde mand H. Rasmus Christensen, sognepræst til Ormslev og Kolt, af Rasmus Jensen og Peder Christensen i Ormslev for mig underskrevne var citeret og indstævnet den 14 september 1665 sit sandfærdige vidne at aflægge, hvad ham var bevist om Jens Jensen i Kolt, hans dødsårsag, eftersom han efter adskillige vidner skal have skyldet som sine banemænd tvende unge karle i Kolt, nemlig Michel Sørensen fol 157b og Jesper Jensen, da vant H. Rasmus ved ed udi guds sandhed, derom således som følger. Der jeg den 19 søndag efter hellig trefoldighed, 23 juli, var i huset hvor Jens Jensen var syg beliggende, da tilspurgte jeg ham i så måde. 1 Er det sandt at du klager på Michel Sørensen og Jesper Jensen, at de skal have slaget dig, slog de dig. Hertil Jens Jensen svarede nej, men de væltede sig over mig. 3. Når skete det. Det skete udi leg, svarede Jens Jensen. 4 Var du ikke derefter udi bygsæd hos mig at køre møg en dag, hvortil Jens Jensen svarede ja, den tid var jeg før. Da befalede jeg ham gud i vold. Denne Jens Jensens bekendelse hørte jeg ikke alene, men mange andre godtfolk, som da var tilstede. Dette at være det vidne, som H. Rasmus Christensen i Ormslev for mig med ed i guds sandhed har aflagt, vidner jeg med eghd underskrift, Århus anno et die ut supra, Henrich Blichfeld. Som samme kundskab formeldte, for retten læst og påskrevet blev. Og efter at samme indførte kundskab var læst og påskrevet, i rette stod Frands Nielsen boende i Javngyde, ved ed vant efter recessen, at han fornævnte dag og tid var ombedet at indgå med H. Rasmus Christensen til Jens Jensen i Kolt, som var der syg beliggende. Og da hørte spørgsmål og svar, som denne indførelse udviser. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. 2 kald på sandemænd, dem advares og tildrives deres ed og tou at gøre, om hvad Jens Jensen af Kolt er vorden til bane og liv lagt, at de i dag 14 dage fremkommer, efter loven og birkeretten fuldkommelig gør deres forretning, som de agter at forsvare. Varsel hertil som tilforn i sagen afhjemlet. fol 158a ** Synsvidne. Efterskrevne synsmænd, Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Morten Sørensen ibd, Michel Sørensen i Pøel, Poul Rasmussen i Ravnholt, Rasmus Jørgensen i Tulstrup, Jens Laursen i Fløjstrup, Vide Christensen i Skåde og Peder Loft i Ingerslev stod for tingsdom, eftersom i dag 8 dage forleden lovligt her på tinget blev opnævnt dertil. Da vant og kundgjorde se samtlige, at de den 14 og 15 september synede og beså skovene her udi birket, hvor mange svin, derpå kunne fødes dette år, både principalens og andre deres, som der udi haver fællig, som følger: Pederstrup skov, Løjenkær skov; H. Henrich Rasmussens part, jomfru Birgitte Krabbes skovpart, Jens Sørensen og Rasmus Sørensen i Løjenkærs part. Ingerslev skov; Maren Clemensdatter i Århus hendes part, Peder Sønderskovs part, Peder Thomasens part. Tander skov og Mårslet. Fløjstrup skov, Laurs Pedersen i Fløjstrup hans skov, Niels Pedersen i Fløjstrups part, Frands Sørensen ibds part, Mogens Michelsens part, Jens Jensen i Starup hans part. Husbonds skov i Kongskær; H. Jens Pedersen i Beder hans part, Laurs Pedersens part. Moesgårds Have, Storefulden skov, Skåde skov, Thorsskov, Havreballegårds skov, Viby Bøgeskov, Lemming Sønderskov. Stadsgårds skov; Poul Mogensen i Stautrup hans part. Ormslev skov; Jep Michelsens skifte. Klosterskoven; fol 158b Anders Thomasen i Århus hans part, Christen Frosts part, Kærbygårds part. Åbo skov, Dyrehaven ved Skumstrup og Keldborghoved, hvilket synsmændene deres forretning således afhjemlede samtlige for retten for et fuldt syn. I lige måde beså Skumstrup abildhave og Moestrup have for æbler. ** Endnu på husbonds vegne, dom. Efter opsættelse af 8 august, blev sat i rette på Niels Knudsen i Hørret for mened, ingen svar. For retten afsagt efter tingsvidnes formelding den 13 januar, Niels Knudsen sig haver menediget, derfor at lide som en meneder efter recessen. Tirsdag den 26 september 1665 ** Poul Sørensen i Lemming beseglede. Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, vidne. O.R. for tingsdom fremæskede de tingsvidner, som i dag 8 dage forleden den 19 september gik beskrevet, og der de var læst for retten, fremkaldte Oluf Rasmussen Maren Pedersdatter tilholdende i Kolt og tilspurgte hende, om hun havde sagt de ord om Anne Sørensdatter udi Kolt, at hun haver fol 159a slaget sin søn med en tærskel, hvorimod Maren Pedersdatter højligt med opholdne fingre ved gud, sin sjæl og salighed benægtede, aldrig at have set Anne Sørensdatter haver slaget eller gjort sin søn Jens Jensen noget, som kunne være årsag til hans død, ej heller sagt de ord som vidner omformelder. Vant og bestod Michel Jensen i Åbo og Rasmus Kold i Kolt ved ed med oprakte fingre at de i dag 8 dage forleden mundtlig varsel gav Peder Rasmussen i Kolt, Mette Pedersdatter, Claus Faltinsen og Sidsel Pedersdatter ibd. Så og afhjemlede Thomas Nielsen i Kolt og Peder Laursen ibd ved lige ed, at de den 22 august gav Michel Sørensen i Kolt og Jesper Jensen ibd varsel for vedhængende lovmål og for dette vidne her i dag at tage beskrevet. ** Efter opsættelse den 1 august anlangende Kattrup mænd, på husbonds vegne begærede Oluf Rasmussen dom. Peder Thomasen benægtede, Jens Andersen i Kattrup for sig selv afstandet sagen for 2 rdl til Jacob Sørensen forvalter, for retten lovede principalen at betale når begæres. ** Peder Jensen i Kolt, synsvidne. For tingsdom stod synsmænd, Michel Jensen i Åbo, Thomas Nielsen i Kolt, Peder Thomasen og Rasmus Kold ibd, eftersom de var tilforn tiltagen at besigtige og syne velb. grev Holcks skovpart i Kolt skov. Var på åstedet i dag før ting, hvilket de således afhjemlede. fol 159b Tirsdag den 3 oktober 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, gav last og klage over Michel Jensen i Åbo for et træ han har hugget uden hjemmel og minde, og Hans Kejser havde set kløvet der den var ført udi Michel Jensens gård. Lyste derfor fuld vold til, kaldte 1 kald på sandemændene her i birket derom at gøre deres ed. V: Morten Nielsen i Fløjstrup og Peder Jacobsen i Malling ved ed, at de den 27 september varsel gav Michel Jensen for al vedhængende lovmål. ** Endnu på husbonds vegne. For retten gav til kende, at det var i dag lovligt 3 kald, han haver tilfulgt de dannemænd sandemænd her udi birket at gøre deres tov angående den sag, om noget menneske kan være årsag udi Jens Jensens død i Kolt, efter foregående lysning, kald og vidners formelding. Da eftersom den ene sandemand Søren Pedersen Leth udi Harlevholm udi sagen er interesseret, er forordnet udi hans sted i den sag til sandemand Peder Øvlisen i Malling, og samtlige Michel Sørensen i Pøel, Poul Rasmussen i Ravnholt og Søren Erichsen i Jegstrup, sandemænd, mødte, begærede udi sagen delation på en måneds tid, at de samtlige kunne udspørge og forfare det sandeste, om noget menneske kunne være årsag til Jens Jensens død, hvilket blev bevilliget og tilladt af begge parter, til den tid at gøre deres tov, som fol 160a de agter at forsvare. Og var ærlig og velfornemme mand borgmester Christen Jensen, hospitalsforstander i Århus, og velfornemme J.S. forvalter til vedermål, samtykkede det gik beskrevet. ** Søren Andersen i Ormslev på sin søster Bodil Andersdatters vegne, vidne. Efterskrevne Michel Jensen i Åbo, Laurs Sejersen i Jegstrup, Jep Michelsen og Jens Nielsen i Ormslev vant og kundgjorde, at de den 15 august nu sidst forleden med rettens betjente var udi Ormslev, eftersom de til tinget tilforn var opnævnt at holde skifte efter sl Thor Jensen Smed ibd, registrere gods og gæld, og for den vitterlige gæld udgive af boens formue, det øvrige blev til deling og skifte. Søren Andersen i Ormslev på den sl mands hustru Bodil Andersdatters vegne, og Anders Andersen i Ingerslev på Anders Rasmussens og Mette Rasmusdatters vegne, deres nærværelse, er tilgået og passeret som følger. Vitterlig gæld til Anders Andersen i Ingerslev, stedfar til Anders Rasmussen på hans vegne, børnepenge efter skiftebrev de dato 12 februar 1661. Søren Pedersen Leth i Harlevholm, som fik udlæg og lovede at betale børnepengene. Anders Andersen var dermed tilfreds. fol 160b Peder Christensen i Ormslev, Michel Jensen i Århus, H. Rasmus Christensen i Ormslev, Anders Nielsen i Ormslev, Kirsten sl Peder Ørns i Århus, Poul Hyrde, Søren Andersen, Peder Nielsen i Adslev. Da efter at gods og gæld var imod hverandre lignet, blev Bodil Andersdatter til hendes part 1 rdl og diverse, hvilket hun skal beholde og bekoste stemplet papir som behøves til skiftebreve på begge parter. Derimod tilfaldt børnene Anders Rasmussen og Mette Rasmusdatter i lige måde en brunblisset hest, som Anders Andersen i Ingerslev til sig annammede, dem til bedste at forestå, som han agter at forsvare, dog ikke give nogen rente deraf inden hver af børnene bliver 14 år gamle. fol 161a ** Søren Andersen i Ormslev på sin søster Bodil Andersdatter ibd hendes vegne, kvittering. For tingsdom stod Anders Andersen i Ingerslev, stedfar til Anders Rasmussen og Mette Rasmusdatter på deres vegne, udi hånd tog Søren Andersen på sin søster Bodil Andersdatters vegne, gjorde og gav hende en fuldkommen, endelig kvittering for hvis hendes sl husbond Thor Jensen haver haft under værgemål efter skiftebrevs formelding de dato 1661, så og alt hvis Anders Rasmussen og Mette Rasmusdatter kunne være siden tilfalden efter fornævnte Thor Jensen, intet undtagen i nogen måder. Thi takkede Anders Andersen for godt værgemål, skifte og jævning og lovede og tilforpligtede sig at holde Bodil Andersdatter kvit og kraftesløs i alle måder. ** Søren Pedersen Leth i Harlevholm æskede vidne. For tingsdom stod Anders Andersen i Ingerslev, bekendte lydeligt Søren Pedersen Leth i Harlevholm haver rigtig og redeligt med penge betalt ham for hvis værgemål og udlæg han på skiftet for børnegods efter Thor Jensen Smed i Ormslev er udgjort, for fol 161b smedetøj, ambolt og andet tilhørende efter skiftebrevs formelding, for hvilket Anders Andersen kvitterede. Og var Anders Andersen med Søren Pedersen Leth til vedermålsting. Tirsdag den 10 oktober 1665 ** Jens Jensen i Mustrup, synsvidne. For retten stod Peder Rasmussen i Edslev, Peder Thomasen ibd, Søren Rasmussen i Åbo, Jep Michelsen i Ormslev, vant og kundgjorde, at de i dag før ting holdtes var til syn til en bøg i Åbo skov, som der var omblæst med roden, og så at den var afhugget ved roden og bortført, hvilket de således afhjemlede. Vant og bestod Morten Nielsen i Fløjstrup og Peder Jacobsen i Malling ved ed efter recessen, at de i dag 14 dage gjorde og gav Michel Jensen i Åbo lovligt varsel til hans bopæl for dette vidne her i dag at tage beskrevet. Og var Michel Jensen selv til vedermålsting. ** Fornævnte mænd for retten vant og kundgjorde, at de og i dag før ting holdtes var til syn til det hus i Ormslev, Laurs Jensen iboede. fol 162a Huset er 6 stokløb, men ganske øde og færdig at falde på jorden. Og så at gøden var nysens bortført fra huset. Anders Nielsen i Ormselv mødte til genmæle, dertil svarede, at han lånte Laurs Jensen sin vogn at føre fornævnte gøde fra med. V: Laurs Sørensen i Lemming og Thomas Pedersen ibd, at de som i morgen kommer 8 dage gjorde og gav Anders Nielsen i Ormslev og Laurs Jensen ibd varsel for denne vidne at tage beskrevet. Og var Anders Nielsen og Laurs Jensen til vedermålsting. ** Jens Jensen i Mustrup på husbonds vegne gav last og klage på Laurs Jensen, fordi han uden hjemmel og minde og lovlig opsigelse sit hus i Ormslev haver undvigt og forladt det øde. Lyste ham derfor vold til og kaldte 1 kald på sandemændene at gøre deres ed og tou inden 6 uger. ** I lige måde gav last og klage på Anders Nielsen i Ormslev for han skal have ladet sig finde med heste og vogn ved det øde hus i Ormslev, Laurs Jensen frarømte, og derfra bortført hvis gøde, som der var. Lyste ham derfor et fuldt vold til, kaldte 1 kald på sandemændene inden 6-ugers dag at gøre deres tov. V: Laurs Sørensen i Lemming og Thomas Pedersen ibd ved ed, at de i morgen kommer 8 dage gjorde og gav Laurs Jensen og Anders Nielsen i Ormslev varsel for denne klage her i dag at tage beskrevet og påfølgende proces. fol 162b ** Jens Knudsen i Obstrup på Anne Rasmusdatters vegne i Holme. For retten stod Niels Pedersen i Fløjstrup, lydeligt bekendte, at Anne Rasmusdatter var arveligt tilfalden efter hendes sl fader Rasmus Rasmussen og moder Maren Sørensdatter den tolvte part af den gård i Fløjstrup, Niels Pedersen ibor, hvilken hun haver at fordre betaling for. Og var Niels Pedersen med Jens Knudsen og Anne Rasmusdatter inden 4 tingstokke til vedermålsting, så og hørte dette vidne udgik. Tirsdag den 17 oktober 1665 ** Jens Jensen i Mustrup på husbonds vegne gav last og klage over Michel Pedersen i Starup for han ulovligt skal have indhøstet en bygager, som han skal have sået på nordmarken på Kjeldberg, og ej derfor tiendet til husbond, ikke heller ladet den tælle af dem, som dertil var forordnet. Lyste ham derfor fuld vold til, kaldte 1 kald på sandemændene, advaret dem, at de herom skulle gøre deres tov inden 6 uger, som de agter at forsvare. V: Anders Hansen i Malling og Jens Mortensen i Fløjstrup ved ed at de i dag 8 dage varsel gav Michel Pedersen i Starup for denne klage og påfølgende lovmål at tage beskrevet. fol 163a ** Jens Jensen i Mustrup på husbonds vegne, opsættelse. For retten stod Jens Jensen og beviste med stævningsmænd Peder Rasmussen i Endslev og Jacob Sørensen i Bering, som bekendte ved ed efter recessen, at de forleden 8 dage stævnede og kaldte Søren Sørensen i Kolt og Peder Jensen Skrædder ibd for dom her til ting at svare. Saggav dem for lejermål de haver begået, satte i rette og formente, de pligtig var og burde hver af dem at betale deres bøde efter recessen inden 15 dage eller at bøde med kroppen, og var dom begærende. Så blev foreskrevne personer lydeligt påråbt, og ingen fremkom. Opsat 4 uger. Tirsdag den 24 oktober 1665 ** Jens Jensen i Mustrup på husbonds vegne, andet kald på sandemænd angående det ulovlige skovhug som Michel Jensen i Åbo haver begået i Åbo skov den 15 september. ** I lige måde andet kald på sandemænd angående Laurs Jensen i Ormslev for han ulovligt flyttede fra sit hus og det forladt øde. V: som foreskrevet står. fol 163b ** Så og andet kald på sandemænd vedkommende Anders Nielsen i Ormslev, for den gøde som han fra Laurs Jensens hus med sine heste og vogn har bortført. Varsel som foreskrevet. Tirsdag den 31 oktober 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne lydeligt tilsagde og derhos advarede alle som haver svin i husbonds skove, at de ingenlunde derfra tager nogen svin, førend de haver talt minde for oldengæld, under påfølgende vold. ** I lige måde andet kald på sandemænd anlangende Michel Pedersen i Starup for ulovlig korntiende. ** Anlangende den sag om Jens Jensen i Kolt hans død og afgang, blev med bevilling efter forrige opsættelse den 3 oktober bevilliget sandemændene efter begæring fremdeles fire ugers delation. Tirsdag den 7 november 1665 fol 164a Christen Andersen i Slet, Jens Justsen i Bjødstrup, Rasmus Kold i Kolt, Jens Jensen i Mustrup, Niels Loft i Mårslet. ** Jens Rasmussen i Stautrup på sin egen og hustru Maren Laursdatters vegne, vidne. Rasmus Sørensen i Stautrup, genpart. For tingsdom stod Michel Rasmussen i Stautrup, Poul Jensen ibd og Poul Sørensen i Lemming, vant og kundgjorde, at de den 16 januar 1664 var med rettens betjente udi Stautrup, i sl Søren Rasmussens hus og gård ibd, hans efterladte hustru Maren Laursdatter da haver ladet holde skifte imellem sig og sine børn, Rasmus Sørensen, Jens Sørensen på deres egne vegne, Peder Sørensen, Laurs Sørensen, Anne Sørensdatter, Inger, Maren, Kirsten og Karen Sørensdatter. Overværende Mads Pedersen i Mårslet og Rasmus Sørensen i Stautrup på de umyndige børns vegne, udi bemeldte Maren Laursdatter og Jens Rasmussens hosværelse, registreret, vurderet og skiftet dem imellem og tilgået som følger: Bortskyldig gæld: husbond M. Christen Nielsen Friis, sognepræsten H. Rasmus i Ormslev, hyrden,.. fol 164b Da beløb sig formuen, halvparten at tilkomme samtlige børnene, 109 dlr, og Rasmus Sørensen, Jens Sørensen er vorden deres arv betalt, som Rasmus Sørensen da selv her for retten vedgår. Belangende de andre børns tilfaldne arvepart, fol 165a forbliver den i boet hos Jens Rasmussen uden rente, og opholde børnene med nødtørftige klæder og føde og anden kristelig optugtelse til hver af dem bliver 16 år gammel, og holde børnene og deres formynder det uden skade og skadesløs i alle måder. Og var foreskrevne vurderingsmænd Michel Rasmussen i Stautrup, Poul Jensen ibd og Poul Sørensen i Lemming med Jens Rasmussen til vedermålsting, og det således afhjemlede udi børnenes formyndere Mads Pedersen i Mårslet og Rasmus Sørensen i Stautrup deres nærværelse, så og hørte dette skiftebrev blev sluttet og således gik beskrevet. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne. Lyste for lovmål anlangende nogen gevalt, som Anders Skrædder i Mårslet haver øvet udi Oluf Jensens hus der ibd på lørdag den 4 november næst forleden, som videre kan gøres bevislig. Hermed haver påmindet de dannemænd sandemænd at de efter lovlig medfart gør deres ed og tou. ** Endnu på husbonds vegne, sandemænds ed. Efter lysning, klage og 1 kald den 10 oktober, 2 kald og nu i dag lovligt 3 kald han haver tilfulgt sandemændene her i birket deres ed og tou at fyldestgøre i den sag med Laurs Jensen i Ormslev for han sit hus ulovligt har undvigt og det forladt øde, efter tingsvidnes formelding. Fylding på sandemænd Peder Sørensen i Holme, fol 165b og Vide Christensen i Skåde, blev opnævnt at gøre deres tov, og sandemændene samtlige for retten svor Laurs Jensen et fuldt vold over, hvis han ikke kan have det i husbonds vilje og minde. Ingen svar. V: som foreskrevet står. ** Michel Pedersen i Starup for retten udi hånd tog Oluf Rasmussen i Malling, lovede at være udi husbonds vilje og minde for hvis han ej lovligt haver tiendet af korntiende, og det så fuldkommen som retten var ham overgået. ** Peder Jensen Skrædder for retten stod, eftersom han var udi rette citeret for dom for hans forfaldne lejermålsbøder efter opsættelse den 17 oktober. Da udi hånd tog han Oluf Rasmussen, delefoged, lovede og sig tilforpligtede fuldkommen at være derfor udi husbonds vilje og minde, ligeså fuldkommen efter recessen, som dom var ham overgået. Og var Peder Jensen Skrædder med Oluf Rasmussen til vedermålsting. ** Jacob Hansen Ladefoged på Havreballegård for retten lydeligt aflyste ingen at må under høj straf og påfølgende lovmål køre over Havreballegårds diger, enge eller marker, men alene køre Adelsvejen og forten, hvorefter alle og enhver kunne have at rette, og for påfølgende skade tage vare. Og var en stor del, som den dag ting søgte, med Jacob Hansen til vedermålsting. fol 166a Tirsdag den 14 november 1665 ** Opsættelse anlangende Søren Pedersen i Kolt for lejermålsbøder efter forrige opsættelse den 17 oktober, nu fremdeles til dom opsat 14 dage. Tirsdag den 21 november 1665 ** Jens Jensen i Mustrup på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Peder Jacobsen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup, der hjemlede ved ed at de i dag 14 dage kaldte Jens Nielsen i Fløjstrup for lejermålsbøder, for lejermål han haver begået med Bodil Nielsdatter ibd, 18 rdl, så og Anne Pedersdatter, 6 rdl. Satte udi rette om de ikke bør at betale efter recessen eller have nam af deres bo. Derpå begærede dom, ingen svar, opsat 4 uger. fol 166b ** Endnu på husbonds vegne, vidne. Gav last og klage på Anders Skrædder i Mårslet for han uden hjemmel og minde og nogen forespørgsel skal have indgået udi Oluf Jensens hus i Mårslet den 4 november og der udtaget et skørt. Lyste ham derfor et fuld vold til og kaldte 1 kald på sandemænd. V: Peder Jacobsen i Malling og Morten Nielsen i Fløjstrup at de i dag 14 dage gjorde Anders Skrædder lovligt varsel for al pårørende lovmål og for dette vidne at tage beskrevet. Tirsdag den 28 november 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, vidnesbyrdsvidne. For tingsdom stod efterskrevne vidnesbyrd, eftersom de for deres sandhed var hidkaldet i den sag at vidne og bekende. Da vant Jens Olufsen og Rasmus Ebbesen i Mårslet ved ed efter recessen, at de den 4 november næst forleden så at Anders Nielsen Skrædder i Mårslet kom ud af Oluf Jensens hus ibd med et rødt skørt, som han der har udtaget uden hjemmel og minde og ingen folk var der udi huset. Gik dermed bort. fol 167a Ved lige ed vant Gertrud Rasmusdatter, at det var hendes, det skørt som Anders Nielsen haver taget udi Oluf Jensens hus, uden hendes videnskab, vilje og samtykke, og var Anders Skrædder til vedermål, her for retten det ej ville benægte eller fragå. V: Som i sagen i dag 8 dage. ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, sandemænds tov. Oluf Rasmussen for retten efter forrige lysning i sagen lod formelde et vidne her af ting den 5 september udstedt, som O.R. haver forhvervet. Derhos fremlagt et tingsvidne af samme dag, endnu et synsvidne og 1 kald samme 5 september, andet kald etc. Nok lod formelde et tingsvidne af 26 september. For dette sidste fremlagt en bevilling og samtykket opsættelse af 3 oktober, hvilke samtlige for retten blev læst og påskrevet. Hvorefter Oluf Rasmussen på husbonds vegne begærede fylding på sandemænd. Dertil blev opnævnt Christen Andersen og Jens Jensen i Slet, som udi hånd tog hverandre, tilfulgte sandemændene at gøre deres ed og tou, som de agter at svare. fol 167b Hvor imod mødte udi rette Jens Justsen i Bjødstrup på borgmester Christen Jensen, hospitalsforstander i Århus, hans vegne og egen nærværelse på hospitalets tjeneres vegne. Fremlagde et nægtelsesvidne af 12 september, endnu vidne af 19 september og ydermere så fremstod for retten Michel Sørensen og Jesper Jensen i Kolt, højligt med oprakte fingre og helgens ed benægtede, at de aldrig havde gjort Jens Jensen nogen skade, med hug eller slag i nogen måder. Ikke heller væltet sig over ham eller været årsag til eller skyldig udi Jens Jensens død. Og derhos fremstod borgmester Christen Jensen, fremæskede en eftermålsmand, som turde efter loven sigte Michel Sørensen og Jesper Jensen, som her i rette står, at være skyldig udi Jens Jensens død. Hvortil Oluf Rasmussen, delefoged, svarede at han på husbonds vegne sigtede og beskyldte dem ej anderledes end efter syn og vidnes formelding. Og der imod sagde borgmester Christen Jensen, at Michel Sørensen og Jesper Jensen ikke heller er så lovligt sigtet, mens udi tvivl både med vidner og sigtelse, formente derfor Michel Sørensen og Jesper Jensen for denne sag bør aldeles frikendes. Da efter tiltale og gensvar mødte for retten sandemændene Søren Erichsen i Jegstrup, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel, så og tilforordnede Peder Øvlisen fol 168a i Malling, enhver for sig med opholdne fingre svor, at så sandt som gud og hans helligånd skulle hjælpe dem vidste de ikke rettere udi denne sag at sværge, end at efterdi Michel Sørensen og Jesper Jensen her for retten frimodeligen møder, benægter højligt ej at have slagen eller gjort Jens Jensen nogen skade i nogen måder, og efterdi vidner som på begge sider i sagen er ført og nu fremlagt ej stemmer overens, ikke heller formelder om nogen gørlige gerninger imod Jens Jensen med hånd eller mund gjort, som kunne været årsag til hans død, ikke heller nogen som eftermålsmand haver sigtet eller vedhægtet sig dem, da haver sandemændene dog derpå begæret nogen delation, og imidlertid retteste sandhed udspurgt, både af mand og kvinde; at ikke Michel Sørensen eller Jesper Jensen kunne være årsag til Jens Jensens død, efter hvilke omstændigheder sandemændene vidste ikke Michel Sørensen eller Jesper Jensen at være Jens Jensens banemand, men svor dem aldeles fri at være. Hjemlede og bestod Thomas Nielsen i Kolt og Peder Laursen ibd ved ed, at de den 22 august næst afvigte gjorde og gav Michel Sørensen og Jesper Jensen i Kolt lovligt varsel for al processens vedhængende lovmål og for denne sandemændstov her i dag at tage beskrevet. Og var sandemændene med borgmesteren til vedermålsting, så det gik beskrevet. fol 168b ** Jens Mouritsen i Battrup, lovbudsvidne. For tingsdom stod Jens Mouritsen i Battrup, gav til kende at han to tingdage tilforn og nu i dag 3 ting han her for retten haver lovbudt alle de lodder og parter han haver arvet og med al rette kunne tilkomme og tilfalde efter sine sl forældre, fader og moder, så og broder sl Rasmus Mouritsen udi den halve selvejerbondegård i Battrup, hans broder Michel Mouritsen ibd nu påbor, både i by og mark, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest vil give og bedst betale. Så fremstod Michel Mouritsen i Battrup, derfor bød sølv og penge. V: Jens Sørensen i Battrup og Jens Mortensen i Testrup ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag måned forleden gav Jens Sørensen i Tander, Niels Olufsen i Lillefulden og hans steddatter Sidsel Erichsdatter med hendes lavværge, Søren Nielsen i Mårslet, Rasmus Ebbesen og hans hustru Inger Sørensdatter, Rasmus Jensen ibd, Jens Sørensen i Østerby, Michel Mouritsen i Battrup og Jens Nielsen ibd med sin lavværge, enhver lovligt varsel for dette lovbud og vidne her i dag at tage beskrevet. ** Michel Mouritsen i Battrup, skøde. For tingsdom stod ærlig og velforstandige Willum Rasmussen Testrup, borgersøn og indvåner i Århus, udi lovlig tingslyd udi hånd tog Michel Mouritsen i Battrup, med sammenlagte hænder aldeles solgte, skødede og klarligen afhændede fra sig og sine arvinger og til Michel Mouritsen og sin trolovede fæstemø fol 169a Sidsel Pedersdatter i Testrup og begge deres arvinger den fjerde part udi den halve selvejerbondegård i Battrup, Michel Mouritsen ibd påbor, Willum Rasmussen Testrup efter sine kære nu sl forældre arveligt er tilfalden efter fremlagt skøde og adkomstsbrev, for retten i dag læst og påskrevet blev, til evindelig ejendom, at have, nyde, bruge og beholde etc med alle sine udførlige skødespunkter at følge. Tirsdag den 5 december 1665 ** Vores forvalter ærlig og velfornemme mand Jacob Sørensen på sin principals vegne. Lod affordre de nødder, dem var om advaret og tilsagt at yde, de som rester dermed endelig skulle lade dem fremkomme, hvortil en del af de godtfolk, som det kunne angå og den dag ting søgte, svarede at de befrygtede dem, at det skulle blive dem en årlig pålæg. Jacob Sørensen derom svarede nej, det ikke skulle være længere end i år. Og det ikkun som at være en godvillig foræring. Og var med hverandre til vedermålsting. fol 169b Tirsdag den 12 december 1665 Intet den dag gik beskrevet. Tirsdag den 19 december 1665 ** Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på husbonds vegne, opsættelse. Beviste med stævningsmænd Morten Nielsen i Fløjstrup og Anders Hansen i Malling, der afhjemlede ved ed efter recessen, at de i dag forleden 8 dage stævnede her til ting samtlige Anne Knudsdatters arvinger af Bisgård, nemlig Frands Sørensen i Fløjstrup på sin hustru Anne Nielsdatters vegne, Rasmus Nielsen ibd, Jens Nielsen ibd, Knud Nielsen i Ajstrup imod dom at svare for 1 okse så god som 10 rdl, som deres sl moder fol 170a Anne Knudsdatter til velfornemme Jacob Sørensen forvalter er skyldig bleven. Satte udi rette om de ikke bør at betale inden 15 dage eller at have nam af deres bo efter recessen, derpå begærede dom, ingen svar, opsat i 6 uger. ** Nok en dom. Efter opsættelses indhold den 21 november anlangende Jens Nielsen og Bodil Nielsdatter og Anne Pedersdatter i Fløjstrup for lejermålsbøder, satte i rette om de ikke bør at betale eller bøde med kroppen. Ingen svar, tildømt mandsperson at betale 12 rdl, kvindesperson 6 rdl inden 15 dage eller bøde med kroppen efter recessen. ** Søren Pedersen Leth beseglede. Oluf Rasmussen i Malling, delefoged, på H. Jens Laursen Mariager, sognepræst til Viby og Tiset sogne, hans kære hustru gudfrygtig matrone Anne Jensdatters vegne, æskede vidne. For tingsdom stod Oluf Rasmussen og for retten fremlagde en skriftlig, underskreven kontrakt mellem hæderlig og vellærde unge mand H. Christen Jensen og sin kære moder Anne Jensdatter, lyder ord efter andet som følger. Eftersom jeg Christen Jensen Viby med min kære fader H. Jens Laursen Mariager, sognepræst til Viby og Tiset sogne, er venligt og godvilligt med hverandre bleven forligt om hans kalds afståelse til mig, da haver jeg der imod for obligeret mig til min kære moder Anne Jensdatter, dette efterskrevne at give til hendes ophold hendes livstid, fol 170b så længe hun sig ikke anderledes forandrer, om så sker, at hun overlever min kære fader H. Jens Laursen.. dette foreskrevne lover jeg på min gode tro og love, sålænge jeg lever, min kære moder Anne Jensdatter hendes livstid, i hendes enkesæde efter min kære faders død årligen til hver jul i hendes hus udi Århus at levere. Og dersom fjendtligt indfald sker her i landene, hvilket gud dog nådeligen afværge, når dette skal udgives, heller og andre landeplager sig tildrage, da haver min kære moder Anne Jensdatter lovet og tilsagt mig på sin tro og love, at ville afkorte mig på enhver part, så meget som billigt og ret være kunne, at dette således uryggeligt af mig og hende holdes og efterkommes skal, hvorfor jeg til vitterlighed og videre bekræftelse fol 171a stadfæstet dette med min egen hånd her neden under skrevet, og venligen ombedet den hæderlige og højlærde mand M. Henrich Christensen Blichfeldt, sognepræst til Vor Frue kirke udi Århus og provst udi Ning herred, item den hæderlige og vellærde mand H. Jens Pedersen Mariager, sognepræst til Beder sogn, med mig til vitterlighed at underskrive. Viby præstegård 31 august 1665, Christen Jensen Viby eghd, Henrich C. Blichfeldt m:m: Jens Pedersen Mariager Mpp. Som samme kontrakt formeldte, blev læst og påskrevet, og derefter begærede Oluf Rasmussen et underforseglet tingsvidne, og var de 8 mand med Oluf Rasmussen inden 4 tingstokke, så og hørte dette gik beskrevet, det vidner rettens betjente med signetter her neden påtrykt. ** Jens Jensen i Snerild på Søren Jensen i Balle og Anne Jensdatter i Fensholt deres vegne med skriftlig, underskreven fuldmagt, som i dag blev læst og påskrevet, lovligt æskede og fik lovbudsvidne. For tingsdom stod Jens Jensen i Snerild på Søren Jensen i Balle og Anne Jensdatter i Fensholt deres vegne, efter forberørte fuldmagt, eftersom han to næste tingdage tilforn og nu i dag 3 ting han lydeligt efter loven haver lovbudt her til ting alle de lodder og parters ejendom, som fol 171b de haver arvet og arveligt er tilfalden efter deres sl forældre udi den selvejerbondegård i Drammelstrup, som Michel Jensen ibd nu påbor, ved hvis navn det nævnes kan, intet undtagen i nogen måder, fædrenes frænder fædrenes jord, mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem som mest vil give og bedst betale. Så fremstod Michel Jensen i Drammelstrup, derfor bød sølv og penge. Vant og bestod Jens Jensen i Fensholt og Rasmus Nielsen i Balle ved ed med oprakte fingre efter recessen, at de i dag 3 uger forleden gjorde og gav Michel Jensen i Drammelstrup, Maren Jensdatter i Nor ved hendes husbond og lavværge Jørgen Jensen og Anders Terkildsen i Lillefulden, enhver mundtligt varsel for dette lovbudsvidne her i dag at tage beskrevet. ** Jens Jensen i Snerild med fuldmagt af Christense Mogensdatter sl Anders Nielsens i Balle, hendes vegne, dom. Bød sig udi rette med en opsættelse her af ting den 7 november sidst forleden, formeldende da at have bevist med stævningsmænd Erich Pedersen i Balle og Jens Nielsen i Løjenkær, der afhjemlede efter recessen for dom mundtligt at have stævnet og kaldet Michel Iversen i Edslev her til ting at svare. Saggav ham efter underskrevet indlæg, til mening, han tiltales for 344 dlr at være skyldig til Anders Nielsen efter underskreven obligation og forpligt dat: Balle 20 december 1664, som skulle have været betalt Skt. Sørensdag. Til forsikring og underpant sat sin gård fol 172a til Christense Mogensdatter han påbor, sligt pant til tinge at konfirmere, sligt uagtet og ej efterkommet, hvorfor Christense Mogensdatter ved sin fuldmægtig sætter udi rette og formener Michel Iversen billigen bør uden længere ophold renten af foreskrevne penge med omrørende bekostning skadesløs at contentere, og for kapitalen den gård han påbor med sin rette tilliggende for ejendom efter lovlig taxering at nyde og beholde efter samme indlagte formelding, udi dommen findes indført, derhos fremlagte omrørte obligation på 344 dlr, som den udi sig selv udviser og formelder, for retten i lige måde læst og påskrevet blev. Hvorefter Jens Jensen på Christense Mogensdatters vegne samt medarvingers vegne var endelig dom begærende. Så blev Michel Iversen 3 sinde lydeligt påråbt, om han selv eller nogen anden på hans vegne havde at svare, og ingen fremkom. Da er sagen for nogen lejligheds skyld optagen udi 4 uger, til 5 december, hvor igen mødte Jens Jensen på Christense Mogensdatters vegne, som tilforn var dom begærende. Hvor imod mødte Peder Laursen i Borum og fremlagde et pantebrev dateret Framlev herredsting 17 april 1650 udi den gård Michel Iversen påbor, at være pantsat for 200 dlr hovedstol, item fremlagde Jens Laursen i Herst et indløst? pantebrev af Ning herredsting 1630 udstedt for 110 dlr kapital at have fol 172b samme gård i pant, som for retten blev læst og påskrevet, som det udi sig selv udviste, hvorfor de formente ej Michel Iversen kunne til andre pantsætte, sælge eller afhænde fornævnte ejendomsgård, førend den fra dem indløst og friet er, ikke heller nogen burde at have indvisning udi noget deraf i nogen måder. Så fremstod Michel Iversen i Edslev, svarede at eftersom tiderne har været onde og besværlige med skatter og mange udgifter, at han, som han havde formodet, ikke haver kunnet indløse forrige pant på sin gud, som tilforn såvidt pantsat er, og han igen i så måder kunne pantsætte den efter obligation, og for rente de penge hos Christense Mogensdatter da erbyder, han sig imod den dannekvindes fuldmægtig efter recessen og kgl forordning, efter dannemands lovlige vurdering at vil straks gøre hende god udlæg af hans bo, godt korn, kvæg og løsøre af alle slags, at hun kan vorde betalt foreskrevne obligation, thi han ej længere for alt kan svare til rente. Da efter tiltale, gensvar, er sagen for nogen lejligheds skyld opsat udi 14 dage, som er til i dag. Er mødt fornævnte Jens Jensen på Christense Mogensdatters vegne, for retten fremlagde foromrørte Michel Iversens underskrevne obligation, hvorefter Jens Jensen på Christense Mogensdatters vegne nu som tilforn var endelig dom begærende. Hvor imod fremlagde som tilforn Peder Laursen i Borum foromrørte pantebrev fol 173a så og Jens Laursen i Herst et andet pantebrev, som begge læst og påskrevet blev. Og Peder Laursen ydermere svarede endsom tilforn, at han derforuden vedkendtes den 4 part udi samme gård på hans børns vegne. Og derhos formente de begge som tilforn. Og fremstod Michel Iversen i Edslev, svarede og erbød sig imod Christense Mogensdatter og hendes fuldmægtig som tilforn skrevet står. Da efter tiltale og gensvar, og eftersom Michel Iversen i Edslev søges og tiltales efter i rette lagte sin underskrevne obligation og forpligt dateret Balle 20 december 1664, lydende på 344 sdlr, som skulle have været betalt med lovens rente Skt. Sørensdag næst afvigte, og til forsikring efter obligationens indhold pantsat Christense Mogensdatter sl Anders Nielsens den gård, Michel Iversen påbor, og til tinge slig pant forpligtet at konfirmere, hvilket ej er efterkommet, hvorfor Christense Mogensdatter ved sin fuldmægtig sætter udi rette og formener Michel Iversen billigen bør uden længere ophold renten af foreskrevne penge, med anværende bekostning, skadesløs at contentere. Og for kapitalen den gård han påbor med sin rette tilliggende for ejendom efter lovlig taxering at nyde og beholde. Hvor imod mødte Peder Laursen med sit pantebrev af 1650 på 200 dlr, fol 173b i lige måde og Jens Laursen med sit pantebrev på 110 sdlr hovedstol. Peder Laursen og Jens Laursen formente Michel Iversen ikke til andre kan pantsætte, sælge eller afhænde ejendomsgården, førend deres pant er indløst. Efter hvilken forberørte omstændigheder jeg ej kunne Michel Iversens pantsatte gård imod forrige pantebreves indhold bemeldte Christense Mogensdatter for ejendom tilkende, så længe indbemeldte pantebreve stande ved magt og uindløst, men tilfinder Christense Mogensdatter inden førstkommende 15 dage at have nøjagtig nam og udlæg af Michel Iversens tilhørende formue, bo, gods og bedste løsøre både for hovedstol og rente til dato, så og på processen anværende omkostning. Og hvis ikke hans løsøre kan tilstrække til fyldest, da Christense Mogensdatter for dette øvrige at have udlæg udi Michel Iversens selvejerbondegård, med fol 174a al dens tilliggende, dog panthaverne der udi hermed være uforkrænket. SLUT
Forbehold for tyrk- og læsefejl Rettelser modtages gerne Opdateret d. 17.10.2013 |