Klik på billederne herunder, hvis du vil
se dem i stort format
| Klik på billederne herunder, hvis du vil se dem i stort format |
|
7. august Vejret var fint, da vi satte os i Hamburg-ekspressen fra Høje Tåstrup klokken 14.08. Da vores ture jo normalt har udgangspunkt fra Århus, var dette også for mig en ny oplevelse. Med meget få stop undervejs gik det hurtigt over Sjælland, Falster og Lolland, og før vi næsten fik set os om, rullede toget ombord på færgen i Rødby. Knap havde færgen lagt fra kaj, før Milloup og jeg var på vej op i færgens saloner. Dels skulle der jo købes toldfrit (før den slags småfornøjelser bliver forbudt), og dels skulle både hund og ejer strække benene, mens lejlighed bød sig. Heldigvis er Milloup en både dejlig og nem rejsekammerat, og han havde da også allerede gjort sig yderst populær hos vores nærmeste naboer i toget, et ældre tysk søskendepar, og efter at de på deres side havde delt deres madpakker med ham, var populariteten absolut gensidig. Under hyggelig snakken gik turen videre over Fehmarn og videre gennem Oldenburg, og kl. 18.15 rullede toget planmæssigt ind på Hamburg Hauptbahnhof. Vi tog afsked med vore nyfundne venner og satte kursen mod udgangen, så Milloup kunne få besørget nødvendige ærinder, inden afgangen mod Berlin kl. 19.05. Vel anbragt i det nye tog pakkede jeg den sidste madpakke ud, og Milloup var straks i det hjælpsomme hjørne. Han får i disse situationer et bestemt blik i øjnene, som jeg efterhånden har lært at tyde. "Skal jeg ikke hjælpe dig med at tygge?", betyder det. Så i kammeratligt fællesskab tyggede vi os igennem madpakken, mens mørket faldt på, og toget kørte ind i det gamle DDR. Da vi omsider kl. halv ti nåede banegården Berlin Zoo, var vi efterhånden godt trætte begge to. Derfor var det også dejligt, at vi på stationen blev mødt af Reiner Schwartz, formanden for vores Berliner-gruppe, der bragte os det sidste stykke ud til vores lejede værelse. Turen gik gennem Berlins forstæder og videre gennem et stort skovområde, hvor DTK Berlin før murens fald havde afholdt alle sine schweissprøver, fik jeg at vide. Her fik vi også den oplevelse, at der pludselig stod en ræv i vejkanten og kiggede efter bilen. På den anden side af skoven krydsede vi en kanal, der tidligere havde udgjort grænsen mellem Øst og Vest, og snart efter var vi ved målet. Schönwalde Dorf ligger i det tidligere DDR, og vores værtinde, Frau Wenzel, har et værelse hun lejer ud. Dette var alt, hvad jeg på forhånd vidste om, hvor vi skulle bo, og da prisen for værelset kun var 30 DM pr. nat, havde jeg ventet mig lidt af hvert. Mine lidt negative forventninger blev dog gjort grundigt til skamme, da vi trådte ind i vores ferielejlighed - og det var en hel lejlighed. Et baghus var for nylig blevet grundigt istandsat og indrettet til en hyggelig ferielejlighed til op til 3 personer. Gennem en nydelig have med lamper, der tændte automatisk når nogen gik i haven, kom vi frem til lejligheden og trådte ind i en lille stue med sofa, lænestol, bord og TV. Til højre var badeværelset, holdt i grønt og hvidt, og til venstre soveværelset med 3 enkeltsenge, der alle var redt op. Så kunne vi selv vælge, sagde den rare frue. Fra patioen udenfor lejligheden var der på den anden side af badeværelset desuden adgang til et velindrettet køkken, som også hørte til vores domæne. Her var virkelig noget for pengene. Herr Schwartz, der galant havde taget sig af bagagen, og Frau Wenzel sagde begge godnat, Herr Schwartz med løftet om at hente os igen næste dag kl. 12. Hele haven var indhegnet, og Milloup var velkommen til at løbe løs, havde jeg fået at vide. Desuden var der en stor mark lige udenfor haven, da Frau Wenzels hus var det sidste på en lille sidevej. Så efter en hurtig udpakning gik vi ud for at kaste et første blik på området - så vidt det kunne lade sig gøre i mørke. Da Milloup havde snuset lidt rundt og fået overstået de nødvendige ærinder, trak vi os tilbage til residensen for at slappe af ovenpå rejsens strabadser.
8. august På tilbagevejen mødte vi Frau Wenzel, der tilbød at tage os med i bilen, når hun alligevel skulle ind til "die Siedlung", så kunne vi jo spadsere tilbage. Jeg tog taknemligt mod tilbudet, og snart var vi på vej. Undervejs fortalte Frau Wenzel om de gamle dage, da grænsen mellem øst og vest næsten lå udenfor hendes have. Schönwalde Dorf hører til det gamle DDR, Schönwalde Siedlung til det tidligere BRD, og grænsen gik ved kanalen, som Herr Schwartz havde vist mig aftenen før. Jeg spurgte interesseret, for jeg, der er vant til friheden til at komme og gå som det passer mig, havde svært ved at at forestille mig, hvordan det må have været at have en totalt lukket grænse ca. 1 km fra gadedøren. "Og det var jo mistænkeligt blot at bevæge sig i nærheden af grænsen", fortalte Frau Wenzel. |
|
Vi blev sat af ved landsbyens butiksområde, og efter et par indkøb satte vi kursen mod tilbage mod Schönwalde Dorf. Første del af turen gik ad brolagte, skyggefulde småveje, men da vi først havde krydset den gamle grænse, var vi ude i åbent land. Det var varmt, og vel tilbage i vores gæstebolig smed vi os i skyggen for at slappe lidt af. |  |
|
Kl. 12 ankom Herr Schwartz, og kursen gik nu længere ud i det gamle DDR. DTKs klubplads ligger i Bötzow, hvor klubben 5 år tidligere forpagtede en bar mark og indrettede sig et lækkert område for hunde og hundevenner. Hele området er indhegnet, og der er dobbeltlåge, så hundene kan løbe løse uden mulighed for at blive væk. Den eneste virkelige mangel ved stedet er manglen på træer og dermed skygge, men det vil tiden rette op på. Der ér plantet træer i snorlige rækker, men på 5 år er det begrænset, hvor store de har nået at blive. Da vi ankom, var sommerfesten endnu ikke i gang, men en flok ihærdige hjælpere var beskæftiget med at stille bænke og borde op, vaske dem af, stille parasoller op, brygge kaffe og te osv. osv. Milloup kunne sagtens løbe omkring og hilse på de tilstedeværende hunde, og jeg tilbød min hjælp med afvaskningen. |
|
 | Endnu var der ikke så mange hunde til stede, og de fleste var tæver, men en enkelt hanhund skulle lige nidstirres og et par "artigheder" udveksles. Da de to potentielle kombattanter fandt ud af, at de var nogenlunde jævnbyrdige, besluttede de sig til i stedet at overse hinanden fuldstændigt, en beslutning de overholdt resten af dagen. |
|
Efterhånden som klokken nærmede sig 15 ankom flere og flere mennesker og gravhunde, og mange skulle lige hilse på "medlemmet fra Danmark". Jeg havde været lidt usikker på, om Milloup kunne administrere at rende løs omkring mellem så mange andre hunde, men det gik over al forventning. Faktisk oplevede jeg til min store overraskelse ikke et eneste hundeslagsmål i løbet af dagen, men dette hænger måske netop sammen med, at de fik lov at løbe frit omkring - eventuelle kamphaner kunne bare flytte sig for hinanden, og da alle var nogenlunde lige store, var der ikke basis for, at en enkelt hund slog sig ned som "super-boss" og dirigerede omkring med de andre. |
|
Inden det store rykind havde jeg nået at hilse på en del af medlemmerne fra vores egen gruppe, gruppe X. Senere hilste jeg på så mange forskellige flinke mennesker, at jeg desværre dags dato kun kan huske navnene på enkelte. Men både Milloup og jeg hyggede os gevaldigt i deres selskab. |  |
|
 | Når jeg sad og snakkede, sank Milloup taknemligt omkuld i skyggen under bænken og blev med tungen ud af halsen liggende der, til jeg igen begyndte at bevæge mig omkring. Så mente han, at han trods alt hellere måtte holde øje med, at jeg ikke forvildede mig væk fra ham. |
|
Klokken 15 begyndte festen med en velkomsttale, og så gik det ellers slag i slag med jagthornsblæsere, hundevæddeløb, Teckel-Quadrille (lydighedsopvisning til musik) og meget andet. Baren var åben, og her solgtes diverse drikkevarer, kage og andet godt til at putte i hovedet. Solens bagen var nok årsag til en større tørst end sædvanligt, og pludselig var der udsolgt af sodavand, så en hjælper blev sendt ud for at fylde bilen med reserver. |  |
|
Senere på eftermiddagen blev grillen stillet op, og her stod flere hjælpere tålmodigt og stegte i den dobbelte varme fra sol og grill. Koteletter og pølser lød menuen på, og dertil serveredes der kartoffelsalat og anden salat. Her kunne man sagtens blive mæt for en billig penge, og Milloup hyggede sig rigtigt med smagsprøver på både det ene og det andet. |
|
 | Da Teckel-Quadrillen løb as stablen med deltagelse af omkring 10 gravhunde og et par leonbergere, sad Milloup på sidelinjen og holdt øje med, om alt gik rigtigt til. Denne Teckel-Quadrille imponerede mig en hel del, for der blev vist både lineføring, stå-øvelser, dæk og meget andet, og det var jo ikke en enkelt hund ad gangen, men derimod hele gruppen på én gang. Der ligger en hel del træning bag at få sådan en opvisning til at klappe. |
|
Opdateret d. 12-8-03 |
