Opdrætter: Vibeke Schaumann, Horsens
Ejer: Mogens Juul Nielsen, Juelsminde
|
| Line blev født d. 7. september 1989 og kom som hvalp til familien Nielsen, hvor hun oprindeligt tilhørte husets søn. Hun var med alle steder, og en af hendes største fornøjelser var at køre i bil. Tiden gik, og da Line var næsten 6 år gammel, besluttede Mogens, at det var på tide at Line fik et kuld hvalpe. Ikke længe efter fik hun besøg af en dejlig, rød sheik ved navn Boris, og det var kort herefter, at jeg lærte hende at kende. Mit første indtryk var nærmest en kæmpe mave med lidt hund rundt omkring - der var på daværende tidspunkt kun en uge til fødslen. Jeg syntes godt om Line og bestilte en hanhvalp. |
| Fødslen var berammet til torsdag d. 14. september, og Mogens lovede at ringe, når hvalpene var kommet. Torsdag, fredag og lørdag gik. Søndag gik, og jeg var efterhånden godt nysgerrig. Mandag kunne jeg ikke vente længere og ringede til Mogens. Jo, den var god nok, hvalpene var endelig søndag aften kommet i tanke om, at det måske var på tide at se verden uden for mors mave. Hele 6 stk. - 3 af hver - var der kommet. |
 |
 |
Og her ligger den trætte mor så med hele flokken. Milloup havde allerede opdaget det med at komme op i tilværelsen, han har målbevidst sat kursen mod øverste række i mælkebaren. To dage senere døde desværre den mindste af hvalpene, en lille hanhvalp, så Line fik én mindre at tage sig af. Resten voksede og trivedes, og da de var 10 dage gamle blev dette billede taget. |
Min hvalpDet kløede efterhånden i mine fingre efter selv at få lov at holde min hvalp. For ikke at forstyrre den bekymrede moder for meget, aftalte Mogens og jeg, at første besøg først skulle finde sted, når hvalpene var 4 uger. I mellemtiden holdt Mogens mig underrettet om hvalpenes fremskridt og sendte mig også billeder, bl.a. de fleste af dem, der vises her på siden. |
| Endelig var de 4 uger gået, og jeg skulle se min fremtidige husfælle. Jeg havde forlods sagt, at jeg nok var mest interesseret i den mørke af hanhvalpene, men nogen endelig beslutning var ikke truffet. Line lod mig allernådigst se og røre hvalpene, og de var nuttede. Mogens ville vise mig, hvor dygtige de var blevet til at spise selv, og så blev der serveret ymer. De var ikke i tvivl om, hvor det skulle puttes hen, men alligevel havnede en hel del udenpå hvalpene, når de myldrede rundt mellem hinanden. Til sidst tumlede de omkuld i en bunke for at slå mave. |  |
 |
Da de havde sovet lidt, hentede Mogens de to hanhvalpe ind i stuen, så jeg kunne se nærmere på dem. De blev sat ned på gulvet, hvor de omgående hang fast i tæppet med deres skarpe hvalpekløer. Den lyse, Rasmus, åbnede straks munden og råbte om hjælp, men Milloup var der mere go i. Han eksperimenterede lidt og fandt så ud af, hvordan han skulle tackle denne nye situation. Så satte han målbevidst kursen mod sin mor og kravlede ind under mælkebaren.Så var jeg ikke længere i tvivl. Jeg skulle have "problemløseren", nemlig den hvalp, der fremfor at råbe om hjælp selv prøvede at løse problemerne. |
Nedtælling2 uger senere besøgte jeg igen hvalpene. De var vokset meget, og Mogens havde indrettet en løbegård ude i stalden, hvor hvalpene kunne tumle af hjertens lyst, og Line kunne komme og gå, som hun ville. Hun var efterhånden ved at være lidt træt af, altid at stå til tjeneste, og hun begyndte også at se lidt hærget ud. Moderskabet var ikke lutter lagkage. Men hun stillede da pænt op til fotografering sammen med sønnike, selvom hun satte et bedrøveligt ansigt op. |
 |
Nu er det nuEndelig var dagen kommet. Jeg skulle hente min hvalp. Min kammerat startede velvilligt sin bil i en god sags tjeneste, og vi kørte sydpå for at gøre mig til hvalpemor. Hvalpene var nu 9 uger, og den første søster, Tess, var allerede rejst hjemmefra. Hun flyttede til Århus, blev omdøbt til Emma og bor i dag ikke ret langt fra os. De tilbageværende havde hylet en del, da hun blev hentet, fortalte Mogens. Vi sad og betragtede hvalpene, mens Milloup fik den sidste tumletur med sine søskende. Så samlede jeg min hvalp til mig og vi kørte hjem. |
 |
Line havde nu 3 hvalpe tilbage. Kort efter rejste også Nicky hjemmefra, hun flyttede til Nordjylland, hvor hun kom til at gå under navnet Viggo. Rasmus blev 4 måneder, inden han flyttede til nogle af Mogens' venner, og Alex bor stadig hjemme og holder sin mor i ånde. |
| Alle trives i fin stil, hvilket vi havde lejlighed til at se ved selvsyn, da vi i maj 1997 inviterede til søskendetræf og var så heldige, at alle 5 søskende og begge forældre kunne komme.
I begyndelsen af maj måned 2001 modtog vi desværre den sørgelige nyhed, at "vor mor" Line ikke er mere. Line sov stille ind den 6. april efter 3 dages sygdom. Hun havde nyre- og leverproblemer, som ikke kunne kureres. |
|
 Rosborg's Boris
Opdateret d. 15-8-03
|
|