- Hvorfor er hunde uvelkomne hos Stena Line og Color Line?
Puh, man bliver træt (og fattig) bare ved tanken.
Men hvis man vil til Norge eller Sverige med sin hund, så er der ingen vej udenom; man må grundigt til lommerne. Dette faktum havde vi accepteret, da vi gik i gang med forberedelserne til vores kommende Oslotur. Nu kan man jo så spørge, hvorfor det egentligt var så nødvendigt, at Milloup kommer med på den tur? Det var det såmænd, fordi Milloup var turens hovedperson. Det var ham, der skulle til Norge og deltage i sporprøve i håbet om at opnå et norsk brugschampionat til selskab for det danske, han allerede havde. Altså var det temmelig vigtigt, at han kom med. Selv kan jeg ikke følge et 12-24 timer gammelt blodspor.. At rejsen gav det ønskede udbytte, fortæller vi om i rejsedagbogen over Oslo-turen.
Med henblik på denne for hans karriere så vigtige rejse havde Milloup og jeg derfor været hele møllen igennem. Efter den omgang forestiller man sig jo så, at nu må besværlighederne da være overstået. Selve rejsen? Ikke noget problem, vi havde jo da både været i Neumünster og Berlin med henholdsvis tog hele vejen og tog/færge uden at møde problemer. En kort togtur til Frederikshavn og derfra en hyggelig sejltur videre til Oslo skulle vi da sagtens kunne klare.
Ergo sendte jeg den 30. august 1998 en mail til Stena Line med følgende ordlyd: "Vil I venligst sende mig jeres sejlplan (gyldig i perioden 25-28. september) samt prisliste for passagerer uden bil. Hvis det har betydning for prisen skal hermed oplyses, at jeg medbringer en lille hund (gravhund).". Nu er e-mail jo en hurtig kommunikationsform, så jeg havde nok ventet, at en kvik Stena-medarbejder fluks mandag morgen ville poste den ønskede sejlplan til mig, således at jeg kunne modtage den tirsdag. Dette skete dog ikke. Da jeg om torsdagen stadig ikke havde hørt fra Stena, hentede jeg i stedet et eksemplar af sejlplanen hos et lokalt rejsebureau. Og så var det, at jeg fik mig en grim overraskelse.
Når man læser Stena Lines Generelle bestemmelser på side 13 i sejlplanen (udgaven fra 1998) kan man nemlig læse følgende under overskriften Husdyr:
"..Stena Line accepterer på visse færger transport af hunde og katte på ruterne til og fra Sverige. Vi gør opmærksom på, at dyrerne under overfarten skal være anbragt i egen bil. Bildækket er aflåst under overfarten."
"..ruterne til og fra Sverige??" "..anbragt i egen bil??". Jeg ejer hverken bil eller kørekort, og desuden skulle vi altså ikke til Sverige men til Norge. Jeg ringede derfor straks til Stena Line og fik her bekræftet, at der hos dette rederi hersker apartheid for ikke-bilejende hundeejere. Vi kan simpelthen ikke komme med færgen!! Mens smuttursfulderister er velkomne til at myldre omkring på Stena Lines færger og brække sig i krogene, ønsker man overhovedet ikke at se min smukke, dygtige, absolut renlige og stilfærdige gravhund ombord. Punktum, "sådan er det bare".
Jeg er rasende og dybt forarget.
Som en lille krølle på historien kan nævnes, at jeg mandag den 7. september omsider modtog den sejlplan, jeg havde bedt om den 30. august. Da jeg i mellemtiden var blevet meget klogere angående Stena Lines holdning til transport af husdyr, kiggede jeg derfor meget dybt i kuverten efter en medfølgende forklaring om, at mit ønske desværre ikke kunne lade sig gøre - jvf. de Generelle bestemmelser. En sådan forklaring manglede totalt. Trods det, at jeg tydeligt havde gjort opmærksom på, hvordan jeg ville foretage rejsen, havde ingen hos Stena Line fundet det nødvendigt at gøre opmærksom på dette "lille" punkt.
Hvis jeg nu havde booket min billet og var mødt op ved færgen i tillid til at, når der ikke blev reageret på mine - mener jeg ellers - klart formulerede rejseønsker, så kunne det kun være fordi hunden ikke var noget problem overhovedet, var vi så blevet afvist ved færgen?
Helhedsvurdering: Stena Line kan for denne "service" overfor hunde og deres ejere ikke tildeles én eneste Milloup.
- beviset på, at det kan lade sig gøre.
