s
Milloup er kommet på tryk i
ny bog om gravhunde

Gravhunde

For nogle måneder siden var der en notits i Dansk Gravhundeklubs blad om, at man manglede gode billeder til en ny bog om gravhunde, der var under udarbejdelse. Jeg rodede i bunkerne og sendte en flok til forfatteren, Maria Metzger.

Til min store glæde blev adskillige billeder antaget, både af Milloup og min gamle hund Uffe.

Og nu ligger bogen så til salg i boghandlen - med mine billeder i. Billeder af Milloup findes på siderne 6, 25, 27, 34, 36 (med nu afdøde kammerat Olsen), 54 og 55.
Desuden blev to billeder af gamle Uffe antaget, de kan ses på side 12 og 32, sidstnævnte viser Uffe og hans bror Snubbi.

Men bortset fra disse billeder, så er bogen da også fyldt med andre billeder af andre gravhunde - i alle mulige størrelser, hårlag og situationer.
Tekstmæssigt kommer bogen omkring langt det meste af det, man kan have brug for at vide om gravhunde, enten inden man køber én, eller når man står som nybagt gravhundeejer.

Bogen er blevet til i samarbejde mellem Dansk Kennel Klub og Dansk Gravhundeklub og udgives i DKKs serie Racehunde i Danmark. Prisen er 198 kroner, og bogen fås hos boghandleren eller gennem DKK. ISBN nr. 87-7857-313-0. Det er nok den til dato flotteste danske bog om gravhunde (især siderne 6, 25, osv..).


linje
SprogvalgsHovedindexsStamtavlersMilloups familiesMilloups Rejsedagbog
Spørgsmål & SvarsKitas Uffe (1981-1995)sLinkssDiverse

Opdateret d. 13-8-03 c