Marselisborg Birks Tingbog (B 56 E)
Ning herred
1701-03
Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.
fol 1b
Tingbog til Marselisborg Birketing
Hvor udi birkeskriveren rigtig haver at indskrive alt hvis for retten passerer, som lovligt og billigt eragtes at gives beskrevet.. og findes her udi 448 nummererede blade med snor igennemdragen.
Stadsgård 18 juli 1701
Baron Marselis
fol 2b
Tirsdag den 19 juli 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Niels Rasmussen, Christen Pedersen, Oluf Ovesen, Niels Frandsen, Rasmus Frandsen alle ibd, Christen Ottesen i Skåde og Poul Christensen af Spørring.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne, æskede dom efter forrige kald og varselsafhjemling i dag 14 dage samt opsættelse til i dag over Mads Andersen i Vejlby tjenende Oluf Nielsen, Anders Christensen tjenende Jacob Eskesen, Eske Hansen 2 sønner Hans og Peder Eskesen, Espen Sørensen og Niels Jensen begge tjenende Søren Laursen i Vejlby angående den vold og overlast som de har øvet og begået imod friherreindens bonde Jens Sørensen i Vejlby. Og til dets bevis blev i rette lagt et kald og varselsafhjemling samt opsættelse og forligelse udstedt af Galten Houlbjerg herred og Vester Lisbjerg herredsting onsdag 15 juni sidst forleden, dernæst et tingsvidne udstedt af bemeldte herredsting onsdag 29 juni sidst afvigte samme sag antræffende, som begge begæres for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Efter dets beskaffenhed satte Peder Jensen Bonde udi rette og formente, om ikke fornævnte 6 personer enhver for sig, som så voldeligen haver overfaldet Jens Sørensen, bør at bøde til friherreinden deres fulde voldsbøder efter loven og der foruden Mads Andersen, som samme gerning med saksen har gjort, bør videre efter loven at anses og straffes tillige al processens forårsagede ankostning, 6 rdl, at betale, hvorpå begæredes dommerens kendelse og en lovforsvarlig dom. Og blev fornævnte 6 personer 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen svarede. Dog alligevel samme sag opsat til i dag 14 dage, som er månedsdagen, hvilket med den opbrændte tingbog kunne været forklaret, såfremt den ulykkelige ildebrand på birkeskriverens gård udi Holme det ej havde hindret.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne begærede af retten at måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd, som kunne syne og besigtige den afbrændte gård udi Holme, som birkeskriveren påboede, dens beskaffenhed, hvortil af retten blev udnævnt efterskrevne synsmænd, nemlig Eske Jensen i Viby, Rasmus Poulsen, Niels Sørensen og Niels Rasmussen alle ibd, som alle efter lovligt kald og varsel haver at møde
fol 3a
på åstedet udi Holme, samme deres syn så forsvarligt at omgå, som de ved ed efter loven her til tinget videre kan vedstå og berette.
Tirsdag 26 juli 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Søren Mogensen i Lisbjerg, Niels Rasmussen, Oluf Ovesen, Christen Pedersen og Rasmus Frandsen ibd, Christen Ottesen i Skåde, Niels Mortensen og Søren Laursen begge af Holme.
** For retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne og gav til kende at næstafvigte den 14 juli ganske ynkelig afbrændte Rubert Frederiksens gård i Holme, som han havde opladt til sin søn Fridrich Rubertsen, og samme hans søn den på tre års tid har beboet, eftersom han den af herskabet havde i fæste, og som meldt er samme gård ved ulykkelig ildebrand af våde er ganske afbrændt, så aldeles intet til nytte blev reddet af indboen, mens Fridrich Rubertsens moder Maren Sørensdatter og et halvt år gammelt barn blev i ilden brændt, og af samme døde, og som de ikke har kunnet redde folkene, mindre noget andet for den hidsige brand og hede, som tog så hastig overhånd, der de dog ville bjærge og udslukke med vand, og da de neder kom var sligt alt for sildigt at bjærge enten Fridrich Rubertsens moder, barnet eller andet, så som ilden da af overet, da Maren Sørensdatter med barnet ville udgå af stuehuset, faldt overet neder på dem og ilden dem forbrændte, og der foruden blev Fridrich Rubertsen og hans hustru samt tjenestekarlen Peder Nielsen Skåning meget forbrændt udi ansigt, på hænder og krop, der de ville redde dem. Nok blev Marselisborg tingbog meget forbrændt, uefterrettelig, som her for retten i dag blev forevist, og derpå fremstillede tvende kaldsmænd, navnlig Niels Madsen i Holme og Jens Laursen ibd, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget i dag har hidstævnet og kaldt menige Holme mænd for deres sandhed at vidne, hvad dem er bevidst om forbemeldte ulykkelige ildebrand. Dernæst fremstod vidnesbyrd, nemlig Gregers Mortensen Smed i Holme, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, såsom forleden torsdag 8 dage, som var den 14 juli, han neder udi Holme udi Fridrich Rubertsens gård og imidlertid så han, at Fridrich Rubertsen, hans hustru
fol 3b
og hans moder sad for deres ovnsmund, som der var bageild udi, og imidlertid som han hos var, blev han var, at der var ild i overet skråt fra ovnen, og imidlertid tog en hest og rendte til klokken at klembe med den, at der kunne komme folk tilsammen at redde. Rendte så straks fra klokken og der neder til ildebranden, var gården i fuld brynde, så det ej varede en halv time, førend gården lå i aske, så intet af indboen blev reddet, samt vogn og plov og redskab. Ydermere forklarede han, at Fridrich Rubertsens barn blev brændt til døde udi ildebranden, så de tog det dødt ud, samt også tvende kalve som på stedet blev opbrændt. Videre var ham ikke bevidst. Christen Andersen i Holme, som vant ved lige somme ed efter loven, at den 14 juli så han ved klokken 8 slet Fridrich Rubertsens gård stod i fuld brand, og imidlertid han søgte ud til ildebranden, kom Fridrich Rubertsen tillige med hans moder fra ilden, og hun gik hen og lagde sig i noget vand et stenkast fra gården og begærede af Christen Andersen, at han ville øse vand på hende at slukke ilden af hendes klæder, som fandtes ganske opbrændt om hendes krop, og således forbrændt at hun ej levede længere end til om lørdag morgen næstefter. Ligeså vant at det halvt års drengebarn blev taget død af ilden. I lige måde vant at Fridrich Rubertsen, hans hustru og tjenestekarl blev brændt udi hænder og ansigt og andre steder, og stod ildebranden på en halv times tid, og ej noget blev reddet, men vidste ikke hvoraf ildebranden kom. Jens Pedersen af Holme vant ord efter andet lige som Christen Andersen før ham vundet har. Rasmus Rasmussen i Holme og Jens Pedersen ibd vant hver for sig ved ed efter loven, at omvante torsdag 8 dage, da de hørte der blev klembet med klokken, forføjede de sig udi en hast af deres huse ned til bemeldte ildebrand, og som de kom der til stedet, var overet moxen falden af huset, undtagen et kobbelspand holdt det sammen, så intet blev reddet af hans ganske bohave, samt tvende kalve, og blev
fol 4a
foruden fornævnte barn funden ved ilden, som fornævnte Rasmus Rasmussen bar op til degnens, hvor Maren Sørensdatter lå på en seng, som og af ilden var forbrændt, og ej levede længere end til om lørdag morgen derefter. Og samme tid så de Fridrich Rubertsen, hans hustru og tjenestekarl var brændt i deres ansigt og hænder. Michel Jørgensen i Holme, Hans Jensen, Just Jensen, Laurs Mortensen, som alle og enhver for sig vant ord for ord så at være passeret og tilgået, ligesom Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen før dem vundet haver.
** Dernæst fremstod synsmænd, navnlig Eske Jensen, Rasmus Poulsen, Niels Sørensen og Niels Rasmussen Godsen, alle boende i Viby, som vant ved ed efter loven, at eftersom de her af retten var udmeldt at syne den afbrændte gård i Holme, så vant og kundgjorde de, at de næst forleden onsdag synede bemeldte afbrændte sted, og fandtes Fridrich Rubertsens gård ganske opbrændt og lå i aske, så der ej fandtes noget af gårdens bygning udi behold, ikke så meget som der kunne tjene til et løsholt. Gærderne om gården er ganske oprykket og ødelagt af frygt for større ulykke for byen, hvilket de samtlige afhjemlede for et fuldt syn. Fridrich Rubertsen mødte og vemodigt gav til kende, at det havde sig med ildebranden, eftersom vidnerne har aflagt ved ed, og fordi han ville redde gården, måtte selv undgælde af ilden, så han i sådan hast og il ulykken påkom, hverken kunne redde det ene eller andet, mindre tingbogen eller hans fæstebrev på gården, så han allerydmygeligst indstod sig i hans høje herskabs gunstige assistens til nogen behjælpning med gården og skatter, så som han trolig vil medstræbe både ved gården og skriverbestillingen, såsom han og tillige med andre rettens betjente har gjort sin højeste ed for hr stiftamtmand Frederik Vind. Fridrich Rubertsen endnu fremlagde den forbrændte tingbog og foregav at kunne sig erindre, at samme tingbog er begyndt at skrives udi den 23 juni 1696 og kunne ses endnu i de forbrændte løse blade af tingbogen, der udi sidste gang at være skrevet i dag 14 dage, som var d. 12 juli sidst afvigte,
fol 4b
da Mads Christensens sag i Ødum, hans sag kontra Niels Jensen i Spørring foregik, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende, og Fridrich Rubertsen var genpart begærende. Ellers blev Søren Poulsen af Stadsgård beskikket her til retten at skrive, så vidt dette siden og tingsvidne er angående, med tingskriverens afbrændte gård.
** Fridrich Rubertsen, skriver, igen i sit sæde, Mads Christensen i Ødum mødte og refererede sig til en opsættelse i dag 14 dage her af retten udstedt, angående hans forrige i rette sættelse til dom over Rasmus Poulsens enke i Spørring, som nu har ægtet Niels Jensen Hårup ibd, og nu agter i rette lagde en forhvervet dom, udstedt her af retten 14 juni 1687, her i dag læst og påskrevet. Med samme dom bevises at Rasmus Poulsen i Spørring da er tilfunden at betale til Mads Christensen efter obligation penge 14 sdlr skadesløs, og nu stod Mads Christensen for retten og formente, at bemeldte fordring med rente bør at tilsvares af Niels Jensen Hårup, som har ægtet Rasmus Poulsens enke, fra obligationens dato tillige med processens forårsagede omkostning at betale, hvorpå han en lovmæssig dom er begærende. Niels Jensen Hårup blev i dag så vel som i dag 14 dage og i dag måned 3 sinde lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne er mødt noget her imod at protestere. Derfor efter tiltale og denne sags lejlighed, og som udi retten er indlagt en usvækket dom her af birkeretten udstedt 14 juni 1687, hvormed bevises at afgangen Rasmus Poulsen, da boende udi Spørring, er tildømt at betale til Mads Christensen udi Ødum 14 sdlr skadesløs, obligationen som udi dommen er indført melder også på skadesløs betaling, da som sagen nu udi 4 uger har været optaget, og Niels Jensen Hårup udi Spørring, som har ægtet sl Rasmus Poulsens enke, ikke udi retten har indlagt nogen bevislighed, at noget på kapital eller rente skal være betalt, langt mindre at hans hustru skal have fragået arv og gæld efter hendes sl mand afgangen
fol 5a
Rasmus Poulsen, således kendes for ret og billigt, at Niels Jensen Hårup, bemeldte enkes mand, bør pligtig være hans formands bortskyldige gæld at betale med rente og processens omkostning inden 15 dage eller derfor at lide nam.
** Mads Christensen i Ødum i rette lagde, lod læse og påskrive efterskrevne pantebrev, ord efter andet sålydende: No 2 papir. Kendes jeg mig, Jacob Pallesen boende udi Herst og hermed for alle vitterligt gør, at jeg af ret vitterlig gæld er skyldig bleven til ærlig og velagte ungkarl Christen Madsen hos sin fader Mads Christensen i Ødum rede penge 230 sdlr. For samme 230 sdlr til pant og vis forvaring pantsætter jeg ham min påboende gård udi bemeldte Herst med al sin rette tilliggende, både udi mark og by, intet undtagen i nogen måder, alt efter mit skødes videre formelding af dato 25 august 1675, som og herhos medfølger, og som jeg for høj alderdom og lang udstående møje ej forbemeldte gård og dens avling kan fortsætte, hvorfor jeg højst nødvendigt må eragte, at bemeldte Christen Madsen nu herefter og straks om forlanges må bebo og træde til sit forbemeldte pant, i alle måder til brugelighed, helst fordi høstens tid nu tilstunder og jeg umuligt ikke selv er mægtig afgrøden til bemeldte gård at indhøste, mindre herefter at kan svare kongen eller herskabet deres rettighed deraf, hvorfor det efterdags tilkommer Christen Madsen at betale desamme, som meldt tiden for høstens skyld kan nu ikke opholdes, skal dog efter loven med lovbud og skøde mig forholde, så jeg skal være forbunden, obligeret at skøde ermeldte Christen Madsen fornævnte gård, og det på ret sort stemplet papir
fol 5b
når begæres, så Christen Madsen i alle måder i by og udenfor, ejendom og alt, må sikkerlig tiltræde forermeldte med al tilliggende så snart ske kan, er det bedst. Og dersom afgrøden derhos indhøstes og gøre det sig i alle måder, så vidt lov og ret gemæs er, og for resten holde sig til forbemeldte skøde og alt forhen indført. Dette til vitterlighed, at dette i alle måder skal holdes og efterkommes, underskriver jeg med egen hånd og som mit signet nu ej er ved hånden, skal jeg det dog ved hjemkomsten forsegle, så og venlig ombedet mine gode venner Mogens Rubertsen, borger og indvåner udi Århus, så vel som Mads Christophersen i Spørring med mig til vitterligheds stadfæstelse at underskrive. Århus 7 juli 1701, Jacob Pallesen, Herst, eghd, til vitterlighed underskriver Mogens Rubertsen og Mads MCS Christophersen.
Tirsdag 2 august 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Niels Rasmussen, Oluf Ovesen, Christen Pedersen, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen ibd, Christen Ottesen i Skåde og Peder Michelsen i Vejlby.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som æskede vidne og dom og i rette lagde en skriftlig stævning af 19 juli 1701, som for retten blev læst og påskrevet og siden ord fra ord i akten skal vorde indført angående det ulovlige skyderi som på Marselisborg mark af doktoren Thomas Lorentzius og hans medhavende tjenere såvel som deres medfølge er begået efter derom stævnings videre indhold og formelding. Dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Søren Clausen på Marselisborg, tjenende der sammesteds, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at som i går var 6 uger om eftermiddagen gik han og boderen ned i marsken på Marselisborg mark, og imidlertid sagde han til boderen; der står en båd neder på fiskeodden ved Marselisborg marks land, og gik så derned imod, som båden lå, og som de kom så nær derhen, var der en person i båden og roede så langt fra landet at de kunne stå og snakke med ham.
fol 6a
Så spurgte vidnet fornævnte person om han kunne komme over med ham til den anden side, hvortil han svarede nej, han gjorde det ikke, og svarede han var det forbuden. Så spurgte han ham af hvem, hvortil han svarede af doktoren og orgelbyggeren. Så spurgte vidnet Søren Clausen hvad de bestilte herovre, hvortil han svarede, de var herovre at ville skyde dem en fugl eller hare eller hvad, de kunne få. Så spurgte han ham, om der var ingen flere med dem, dertil svarede han kendte ingen flere. Så spurgte Søren Clausen om der var ingen officerer med. Så hørte de en hund som gav hals, så spurgte han ham ad, hvis den var. Så sagde han det var doktorens i Århus. Spurgte så hvad den hund tjente til, svarede så han ville gå i vand og bære i land ænder og fugle, hvad de skød. Gik så fra ham og lod som de ville gå hjem, og imidlertid lagde han til land med båden og som han så han kom til land, førte han af sin kjortel og lagde den i rugen, krøb så imod ham til en tornebusk. Så rejste vidnet sig op og tog i båden med ham og sprang i den, tog så årerne fra den og kastede i land, tog så en sølvslagen stok, som stod i båden, som bemeldte person sagde at være sin husbond doktorens. Stod så båden udi søen noget fra land, så ville doktorens tjener have løben op i krattet og lade dem vide det, at båden var tagen fra ham. Så sagde vidnet nej, du skal blive her neder hos os, gik så lidet derfra og lagde sig med årerne udi en rugager. Så blev bemeldte tjener liggende hos bojeren, og vidnet gik fra dem og så, hvor markmanden Poul Madsen ved Marselisborg kom ridende, og red op til dem som de skød, og som markmanden var kommen derhen, kom doktoren og søgte til båden, og spurgte så hr doktoren, vil I låne mig Eders båd. Sagde han nej, det skulle I ikke begære, jeg har inte skudt nogen ting uden et par fugle, som han tog af hans kjoletaske og bad han ville fly
fol 6b
friherreinden dem, så sagde de nej. Sagde, de skulle ikke føre ham i nogen ulykke, han ville give dem gode drikkepenge, og ej tage hans bøsse fra ham, hvortil de svarede de havde hans stok, som var lige så god pant som bøssen. Gik så fra ham op imod de andre, som de hørte dem skyde, nemlig orgelbyggeren, hans tjener og podemesterens sønner, op imod Røgelmark ved et kær som Næsset, og som de kom til dem spurgte de, hvad havde der at bestille med deres bøsse, at holde således klapjagt med hunde og skyden, hvortil de svarede; Gå Eders vej, eller I skal få ilde af os, og lagde så deres bøsser til øret, nemlig orgelbyggeren Niels Jensen Podemester, hans broder Anders Jensen og imidlertid tog så fat i bøssen med Niels Jensen og ville tage den fra ham, søgte orgelbyggeren sammen med sin bøsse og trykkede ham op nogle gange og sagde, han skulle skyde ham, om han ikke slap Niels Jensens bøsse, og hans tjener Hans Mogensen støttede ham med hans bøsse i ryggen. Imidlertid tog så bøssen fra Niels Jensen. Imidlertid tog markmanden Poul Madsen Anders Jensens bøsse fra ham. Så kom bojeren Peder Christensen op til dem og greb fat på orgelbyggerens tjener Hans Mogensens bøsse og tog den fra ham, slængte så Niels Jensens bøsse fra sig til markmanden og tog så fat på orgelbyggerens bøsse med ham, og første gang stødte den fra Søren Clausen, løb så og flyede hans dreng fat på den og bad han skulle forvare den, og i det samme tog atter fat i bøssen med orgelbyggeren og tog den fra ham, hvilke bøsser og stokken i dag, så vel som i dag 4 uger, for retten fremvises, og blev 3 af bøsserne, nemlig organist Vernishens, hans tjener Hans Mogensens og Niels Jensen Podemesters af Tobias Davidsen, jæger på Stadsgård, ladningen af dem udkradset og befandtes at være ladt med krudt og hagl, hvilket og jægerenTobias Davidsen her for retten i dag tilstod. Søren Clausen ydermere
fol 7a
forklarede, at dengang de skiltes fra dem med bøsserne og ville gå hjem til Marselisborg, så dengang doktoren kom af diget imellem Marselisborg og Århus mark, skød han sin bøsse af, bar så bøsserne samt stokken hjem til Marselisborg, og om aftenen red de derned alle tre, ned til båden og drog den op på landet og lå der ved om natten, og om andendagen blev den ført op i søen til Stadsgård, hvor den endnu er at finde. Ydermere forklarede Søren Clausen, at nu ved næstafvigte Valborgsdags tide fulgtes han og ladefogeden på Marselisborg ad og red begge på en hest, og da kom de til doktor Lorentzius udi Marselisborg Enemærke ved Holmevejen, hvor han gik med hans bøsse og en hund, som var ført i en strikke. Så spurgte ladefogeden ham ad, hvad han bestilte der med hans hund og bøsse, så svarede han, han gjorde ingen skade, han skød sig en fugl, og det havde friherreinden tilladt ham. Søren Pedersen ladefoged ved Marselisborg vant udi ligesamme ed, så at være passeret ved Valborgsdags tide doktoren angående, ligesom Søren Clausen før ham vundet haver. Videre vidste de ikke. Peder Christensen Boder på Marselisborg vant udi ligesomme ed som Søren Clausen forhen vundet havde, undtagen, at han ikke så de lagde bøsserne til øret, så som han samme tid stod og talte med doktoren, og ikke heller hos var, dengang ladefogeden og Søren Clausen kom til doktoren på Marselisborg mark ved Valborgsdags tide. Dernæst for retten fremstod Poul Madsen Markmand ved Marselisborg, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven ord efter andet lige som Søren Clausen, undtagen at han ikke var ved båden og ej heller var hos, dengang lade[fogeden] og Søren Clausen kom til doktoren ved Valborgsdags tide. Hvorefter Peder Jensen Bonde på sit høje herskabs vegne var tingsvidne begærende. Sr Peder Sørensen prokurator af Århus mødte på Elias Vernische Orgelbygger og Niels Jensen Podemester ibd deres vegne, tilspurgte samtlige vidner om de hørte eller så den tid, at fornævnte personer
fol 7b
skød eller havde noget vildt hos sig, dertil svarede vidnerne, at de så doktoren skyde og hørte de andre skød og kunne se røgen, men ikke vidste, hvem det var af dem. Men markmanden forklarede, at han så en af foromvante personer skød, og alle de andre tre søgte sammen, ligesom de ville tage efter noget. Peder Sørensen imod det forindførte kald og varsel svarede, såvidt det til dom her til Marselisborg birketing angår, at imod forhåbning friherreinden videre sagen vil lade påtale, at de indstævnede 2 personer Elias Vernische og Niels Podemester, at de da bør til deres værneting at søges. Stod nu for retten Elias Vernische selv personligt, som erbyder sig ved korporlig ed at kunne og ville erklære, at han aldrig har skudt noget vildt på hendes velbårenheds enemærke eller fællig, som han nu beskyldes. Peder Jensen Bonde var endnu som tilforn tingsvidne begærende, og Peder Sørensen genpart.
** Peder Jensen Bonde, delefoged, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne mødte efter opsættelse i dag 14 dage, samt i rette sættelse, syn og tingsvidnes førelse angående den voldsomme overlast, som Mads Andersen af Vejlby med flere har øvet imod Jens Sørensen i Vejlby, hvortil Peder Jensen Bonde refererede og var dom begærende. Jens Sørensen i Vejlby, som den sag angår og skægget blev afklippet, mødte her i dag for retten, lod læse og påskrive friherreindens fæstebrev af 9 marts sidst forleden, hvormed bevises han at have betalt til fæste 4 rdl og udlovet årligt til husbondspenge 4 sdlr foruden kongens skatter, så han med samme fæstebrev formoder bør være forklaret ej er proforma at have stedt og fæst, men endnu stod for retten og bekendte at være friherreindens fæstebonde. Og blev 3 sinde lydeligt påråbt Mads Andersen og medfølge, om nogen af dem var, som her imod ville svare, men ingen svar skete.
fol 8a
Efter tiltale og denne sags beskaffenhed, da som her udi retten er indlagt lovligt forhvervet syns og tingsvidne udstedt af Galten Houlbjerg og Vester Lisbjerg herredsting, her i dag for retten læst og påskrevet, hvormed bevises at 6 unge karle tjenende udi Vejlby, nemlig Mads Andersen, som tjener Oluf Nielsen, Anders Christensen tjenende Jacob Eskesen, Eske Hansens 2 sønner Hans og Peder Eskesen, Søren Laursens 2 tjenestekarle Espen Sørensen og Niels Jensen, samtlige at have overfaldet friherreindens fæstebonde, navnlig Jens Sørensen boende udi Vejlby, således at bemeldte personer holdt fast på Jens Sørensen, mens Mads Andersen klippede ham sit skæg af, ydermere bevises med tingsvidne, at gerningen er sket udi Vejlby hede, som Jens Sørensen var at skære tørv. Item, forklares, at Jens Sørensen råbte om redning, da de antastede ham, som samme tingsvidne i sig selv indeholder. Da som friherreinden er den højeste proprietarius udi bemeldte hede, som gerningen sket er, Jens Sørensen som er overfaldet også er hendes velbårenheds fæstebonde, dette endogså med friherreindens fæstebrev bevises, og sagen nu udi 4 uger været optaget, og ingen af de interesserede i dag 14 dage ej heller i dag er mødt noget i ringeste måde at protestere, da lades videre ej der udi at kende og dømme, end at Mads Andersen, som med hånd og saks haver angrebet Jens Sørensen og klippet ham sit halve skæg af, jo bør at bøde for det 6 lod sølv efter loven. Der foruden bør Mads Andersen at betale til Jens Sørensen, som han påførte vanære og lyde udi ansigtet, penge til bartskærerløn, så og processens omkostning at betale.
fol 8b
Hvad angår de andre Mads Andersens medfølge og tilhjælpere, nemlig Anders Christensen, Hans Eskesen, Peder Eskesen, Espen Sørensen og Niels Jensen, som var med udi gerningen og holde Jens Sørensen, imidlertid hans halve skæg blev afklippet, hver af dem at bøde 3 rdl til de fattige samt 1 rdl hver til processens omkostning inden 15 dage eller derfor at lide nam. I det som ikke bevises, de interesserede har tilføjet Jens Sørensen anden skade eller sår i ringeste måde, ved derfor ej at tilfinde dem nogen voldsbøder eller til ran at svare, men derfor frikendes.
** Efterskrevne stævning findes registreret på fol 5 samt på nr. 19 papir: Jørgen Nielsen, birkefoged udi Marselisborg birk, gør vitterligt for mig har ladet berette friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård, hvorledes hendes højvelbårenhed nu anden gang formedelst den ulykkelige ildebrand, som skete på birkeskriveren Rubert Frederiksens gård udi Holme, da hans gård og bohave, såvel som Marselisborg tingbog og forhen forhvervede tingsvidne blev opbrændt, derfor nu er forårsagen på ny at lade udi rette stævne Eder efterskrevne, nemlig doktor Thomas Lorentzius og hans medhavende tjenere, orgelbygger Elias Vernische og hans tjener Hans Mogensen, item Niels Jensen Podemester, alle boende udi Århus, og hans broder Anders Jensen tilholdende hos hans fader Jens Podemester der sammesteds, alle forskreven at møde til friherskabet Marselisborgs birketing i dag 14 dage førstkommende for vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at tilsvare og tingsvidne derefter at tages beskrevet angående den jagt og skyderi som sidst forleden mandag 20 juni er sket, om nogen vil have noget dertil at svare. I lige måde stævnede alle foreskrevne personer at møde til Marselisborg birketing i dag 3 uger for dom, som hendes højvelbårenhed agter at lade forhverve og tage beskrevet, da hendes velbårenhed vil formene og påstå, at enhver skal lide efter loven og KM forordning om krybskytteri og jagt.
fol 9a
Vejlby 19 juli 1701, underskreven Christen Nielsen Slagter og Anders Christensen Møller, begge indvånere udi Århus, lovligt forkyndte denne stævning for alle indbemeldte til enhver deres hus og bopæl og talte med doktoren og alle vedkommende selv, undtagen orgelbyggeren, der talte de med hans tjener Hans Mogensen, som er interesseret udi sagen og lovede at stå dem budet til.
Tirsdag 9 august 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Christen Pedersen i Lisbjerg, Oluf Ovesen, Niels Rasmussen, Anders Sørensen, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen ibd, Christen Ottesen i Skåde og Christen Jensen i Vejlby.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, æskede dom over doktor Lorentzius udi Århus, orgelbygger Elias Vernische og hans tjener Hans Mogensen, Niels Jensen Podemester, hans broder Anders Jensen samt doktorens tjenere angående deres sammenrotning med jagtholden og skyden som de øvet har på Marselisborg efter derom i dag 8 dage førte vidner, her i dag læst og begærede dette måtte påskrives, men fordi det var ikke under rettens segl, ej blev tilstedt at måtte læses og påskrives, og derfor ej nogen i rette sættelse blev gjort. Mogens Rubertsen af Århus mødte for retten på doktor Thomas Lorentzius ibd hans vegne og fremlagde et skriftligt indlæg dateret i dag, men som ingen i rette sættelse i dag til dom er gjort, ville han det beholde, indtil sagen behandles. Da i dag ingen af de indstævnede haver
fol 9b
disputeret kald og varsel, langt mindre produceret af retten forsvarlig tingsvidne, af dets årsag hviler denne sag til i dag 14 dage, da parterne at møde med hvis de kan have til sagens oplysning.
Tirsdag 16 august 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Rasmussen i Lisbjerg, Christen Pedersen, Oluf Ovesen, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen ibd, Christen Ottesen i Skåde og Anders Sørensen i Lisbjerg.
Tirsdag 23 august 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Rasmus Frandsen og Peder Nielsen ibd, Christen Ottesen i Skåde, Peder Rasmussen, Hans Thomasen, Rasmus Christensen og Jens Jensen alle af Spørring.
** Læst en forordning om, hvor længe bønderne skal være pligtige til at føde præsternes tiendekalve, dateret Jægersborg 23 juli 1701.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter foregående stævnemål i dag 14 dage indført, satte i rette og formente, at som med tingsvidne her af retten næst afvigte 2 august udstedt klarligt bevises, at hr doktor Thomas Lorentzius, orgelbygger Elias Vernische og hans tjener Hans Mogensen, Niels Jensen Podemester og hans broder Anders Jensen, alle af Århus, den 20 juni har med deres bøsser, som var skarpladte, været udi herskabets enemærke, Næsset kaldet, og bevist en af dem samme dag var afskudt og fandtes fugle hos dem, og bøsserne dem derfor fratagen, om de ikke bør og skal vorde tilfunden at anses efter KM jagtforordning af 1688 at miste deres bøsser og medrørte båd samt hver for sig at betale for voldsprocesomkostning, hvorpå begæres en retmæssig dom. Mogens Rubertsen af Århus på doktor Lorentzius ibd hans vegne mødte for retten
fol 10a
og fremlagde det indlæg, som han i dag 14 dage refererede sig til, hr doktors undskyldning sagen angående, dateret Århus 9 august, som blev læst og påskrevet. Ingen andre mødt, sagen opsat 14 dage.
** Mogens Rubertsen, prokurator af Århus, fuldmægtig for sr Clemen Hansen, domkirkens værge ibd på sin tjener til domkirken Jens Jørgensen i Lisbjerg hans vegne fremstillede kaldsmænd Søren Sørensen og Laurs Pedersen begge af Lisbjerg, som vant ved ed at de i dag 8 dage havde stævnet, kald og varsel givet Søren Sørensen Låsby tjenende Michel Andersen i samme Lisbjerg her til tinget i dag at møde for vidne at påhøre og spørgsmål besvare, så og for synsmænds afhjemling angående hvis voldsomme overlast som han skal have øvet og gjort Jens Jørgensens hustru ibd næstafvigte onsdag 10 august, og derefter talte de med fornævnte karls madmoder, som lovede at stå dem budet til. Dernæst fremstod vidnespersoner, nemlig Bodil Poulsdatter, Søren Rasmussens hustru i Lisbjerg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at som i morgen kommer 14 dage, da så hun Søren Sørensen tjenende Michel Andersen i Lisbjerg slog Jens Jørgensens hustru ibd ved hendes dør med den store ende af et svøbeskaft i hendes hoved, så hun besvimede derover og faldt på jorden, og så, da hun gik nærmere til hende, at blodet gik ud af hovedet på hende. Hvad årsag dertil var, vidste hun ikke. Niels Rasmussen, boende i Lisbjerg, vant udi ligesamme ed ord fra ord lige som Bodil Poulsdatter vundet haver. Endnu fremstod synsmænd Niels Frandsen og Søren Christensen, begge i Lisbjerg, som udi ligesamme ed vant, at de den dag og tid synede Jens Jørgensens hustru, da hun af samme slag ved hendes dør var beliggende på jorden, og befandt de, at hun havde et blodigt sår i den venstre side af hovedet og blodet randt ned på hendes klæder, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Mogens Rubertsen begærede tingsvidne. Søren Sørensen blev 3 sinde lydeligt påråbt, men ej mødte.
fol 10b
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne gav til kende, at friherreindens ridefoged Kjeld Mathiasen næst forleden lørdag 20 august ved døden her ved Marselisborg i ladefoged Søren Pedersens kammer er afgangen, hvorfor erindres alle og enhver, så og advares hendes velbyrdigheds bønder og tjenere i birket, om nogen af dem kunne have noget af hans midler hos sig bestående, rørendes eller urørendes, da med allerførste give friherreinden det til kende til videre efterretning.
** Doktor Thomas Lorentzius indlæg, sålydende: Højtærede hr birkefoged Jørgen Nielsen, imod forhåbning og aldeles given anledning forårsages jeg med al rette at purgere mig for de prætentioner, som velb friherreindens fuldmægtig på Stadsgård udi sin kaldseddel af 19 juli haver min person tillige med nogle andre i samme tale indrulleret, da for det første var jeg aldrig med dem udi noget kompagni, men var alene spadserende til Åby, hvor jeg da en tid lang derefter fornam en båd kom roende og straks råbte, at de mig ville indtage og hensætte på det andet land, udi den henseende min person at ville minagere den lange vej til Århus, straks derefter jeg kom til landet attraperede mig velb. friherreindens karl, som jeg med al civilitet begegnede, og til overflod vil bekræfte med min ed når påæskes, at jeg ikke tenterede det ringeste skud, langt mindre noget ved bemeldte personer som dem kunne præjudicere. Jeg forbliver.. T. Lorentzius
Tirsdag 30 august 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Frandsen i Lisbjerg, Oluf Ovesen, Jens Sørensen, Mads Nielsen, Søren Christensen, anden Jens Sørensen ibd, Michel Jensen i True og Christen Ottesen i Skåde.
Tirsdag 6 september 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Rasmussen i Lisbjerg, Søren Andersen, Laurs Christensen Knapstrup, Jens Sørensen, Oluf Ovesen og Jens Simonsen alle ibd, Niels Sørensen af Viby og Jens Nielsen af Vejlby.
** Den sag angående skyderiet i Marselisborg fremdeles opsat til i dag 14 dage, som er til 6-ugersdagen, da de vedkommende haver at møde i retten
fol 11a
at procedere hvis de kan have til sagens videre oplysning.
Tirsdag 13 september 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Sørensen i Brabrand, Peder Sørensen, Søren Nielsen, Jens Andersen, Søren Sørensen, Espen Madsen og Niels Nielsen ibd, Christen Ottesen i Skåde.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom hendes velbårenheds tjener Rasmus Nielsen på Stadsgård, som fremstillede her for retten efterskrevne stævningsmænd, som med 8 og 14 dages kald og varsel havde hidstævnet friherreindens bønder og tjenere for deres landgilderestans med videre, som de til næstafvigte 1 maj med rester og skyldige er, item at forklare om nogen af dem kunne have nogen af den sl karl Kjeld Mathiasens midler, rørendes eller urørendes, under deres forvaring. Så fremstod for retten efterskrevne varselsmænd, Niels Madsen i Holme og Jens Jørgensen af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage stævnede og varsel gav samtlige friherreindens bønder i Viby og Holme sogne for dom angående deres landgilde og restans med videre. Jens Jensen og Michel Sørensen i Ingerslev i lige måde stævnede samtlige friherreindens bønder i Tiset sogn, såvel som Claus Michelsen i Østerby. Mogens Rasmussen i Kolt og Peder Pedersen Sejersen af Stautrup stævnede i Kolt og Ormslev sogne, såvel som Rasmus Erichsen i Kolt; Christen Rasmussen i Tilst og Jens Pedersen i True stævnede samtlige bønder i Brabrand og Tilst sogne, Niels Poulsen i Ølsted og Rasmus Nielsen i Trige stævnede i Søften, Ølsted, Trige og Lisbjerg sogne. Peder Jensen og Peder Christensen af Spørring stævnede i Grundfør og Spørring sogne så og hos Søren Nielsen i Ødum, Jens Espensen og Niels Pedersen begge
fol 11b
af Vejlby stævnede i Skejby, Hasle, Åby og Vejlby sogne. Dernæst blev restansen udi retten indlagt, men som en stor del af de resterende sig ikke i dag haver indfundet restansen at vedstå eller fragå, blev derfor forelagt til i dag 8 dage at møde.
Tirsdag 20 september 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Niels Frandsen, Niels Rasmussen, Rasmus Frandsen og Christen Ovesen ibd, Christen Ottesen i Skåde, Christen Pedersen i Lisbjerg og Mogens Pedersen af Viby.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede den sag udi rette til doms erholdelse efter forrige vidner og i rette sættelse angående doktor Thomas Lorentzius med hans interesserede efter tingsvidnes samt i rette sættelses formelding, til hvilken i rette sættelse samt tingsvidnes hørelse delefogeden på sit herskabs vegne begærede dommerens kendelse, som videre meldt er. Mogens Rubertsen af Århus på velædle hr doktor Lorentzius ibd hans vegne mødte for retten og begærede sagen endnu måtte optages 14 dage, så som doktoren imidlertid agtede at konferere med friherreinden om dens beskaffenhed. I lige måde mødte mons Vernische orgelbygger af Århus, som på sin egen og de andre i sagen interesserede deres vegne begærede forommeldte 14 dages opsættelse. Delefogeden Peder Jensen Bonde på sit herskabs vegne bevilligede således med begge parters samtykke opsættelse i 14 dage.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreindens vegne æskede vidne og dom, fremstillede varselsmænd Michel Nielsen i Skåde og Michel Jørgensen i Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget stævnede og varsel gav Jens Nielsen tjenende hans fader Niels Jensen udi Enslev for vidne at påhøre, samt og for vidnespåhør til 3, 4 og 5-uger samt til doms erholdelse angående det skovhug, som han er antruffet med udi Stadsgård skov. Dernæst fremstod vidner, nemlig
fol 12a
Laurs Jensen, som vidnede med oprakte fingre efter loven, at nu på næstafvigte lørdag var otte dage, kom han til Niels Jensens søn Jens Nielsen af Enslev udi Stadsgårds skov, og befandt han havde et læs bøgegrene på hans vogn. Gik så til ham og ville pante ham hans økse fra, og tog fat på øksen og gjorde ed, at han skulle miste den, og imidlertid de rykkedes om øksen, faldt vidnet baglæns om i en tornebusk og så blev Jens Nielsen ham for streng og tog øksen fra ham, og imidlertid de toges om øksen, kørte en liden dreng vognen med træet af skoven, og Jens Nielsen løb bag efter med øksen. Fulgte så bagefter ham, indtil han kom over grøften imellem Stadsgård og Lemming mark og ville have sat på ham igen, og den tid han kom på Lemming mark, sagde Jens Nielsen til ham; Kommer du mig nærmere end jeg vil have, skal du få en ulykke. Dernæst fremstod synsvidner Mogens Rasmussen og Jens Pedersen begge af Kolt, som vant ved ed efter loven, at de på lørdag 8 dage var udi Enslev efter friherreindens befaling, udi Niels Jensens gård i Enslev at syne og besigtige de foromvante bøgegrene, og befandtes da på åstedet i hans gård nogle egerode og så mange bøgegrene nylig afhuggen, så mange som en karl kunne bære i en arm, som dem syntes kunne være til hobe 10-12 rdl værd, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende. Niels Jensen stod her i dag til vedermålsting og bekendte, at han og hans hustru samme dag var ved Frisenborg og levere noget landgildesmør, og ellers i alle måder var uvidende, at hans vanføre søn, som tjener ham alene for kosten, var udi skoven samme dag. Jens Nielsen her for retten fremviste hans fingre på den venstre hånd at være med øksen skåren, der Laurs Jensen ham øksen ville frapante for dette skovhug, hvorefter Peder Bonde nu som tilforn var tingsvidne begærende.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på velb friherreindens vegne mødte i dag her for retten og efter foregående kald og varselsafhjemling i dag 8 dage angående restans og andet, som bønder og tjenere er skyldig efter restans fra maj 1700 - maj 1701.
fol 12b
Marselisborg birk, Viby sogn og by: Rasmus Rasmussen, Niels Mortensen, Hans Pedersen, Mogens Clemensen, Jens Nielsen, Jens Jørgensen, Rasmus Poulsen, Laurs Sørensen Godsen, Søren Pedersen, Mogens Nielsen, Mogens Pedersen.
Holme sogn og by: Laurs Mortensen, Michel Jørgensen, Jens Ovesen, Fridrich Rubertsen, Niels Andersen.
Skåde: Jens Gregersen, Christopher Madsen, Michel Nielsen.
Tiset sogn, Tander: Søren Sørensen.
Ravnholt: Peder Poulsen, Laurs Andersen, Rasmus Olufsen og Oluf Michelsen, Jens Poulsen, Peder Jensen, Thomas Erichsen.
Ingerslev: Anders Poulsen, Michel Sørensen, Jens Nielsen, Peder Pedersen Kappel,
fol 13a
Søren Nielsen, Anders Rasmussen Leth, Thomas Rasmussen, Peder Laursen Smed.
Mustrup: Rasmus Sørensen.
Solbjerg: Sejer Rasmussen.
Kolt sogn og by: Jens Pedersen, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsens enke.
Kattrup: Christen Michelsen, Søren Michelsen.
Bering: Jens Pedersen.
Enslev: Rasmus Jensen, Søren Jensen og Hans Sørensen.
Lemming: Rasmus Sørensen, Jørgen Jensen, Mads Sørensen, Rasmus Nielsen.
Stautrup: Peder Sejersen.
Pinds mølle: Jørgen Knudsen.
Ormslev sogn og by: Kirsten Knudsdatter, Jens Sørensen, Peder Andersen, Clemen Jensen, Peder Henrichsen, Jens Christensen Loft, Rasmus Loft, Michel Christensen. Husmænd: Jens Bach, Peder Skov?, Jens Nielsen, Niels L?s enke.
Åbo:
fol 13b
Jens Sørensen.
Hasle sogn og by: Rasmus Erichsen, Niels Laursen, Thomas Gregersen, Jens Nielsen, Jens Jørgensen, Niels Erichsen, Bøje Nielsen.
Åby: Michel og Jens Nielsen.
Brabrand sogn og by: Jens Nielsen, Michel Rasmussen, Søren Poulsen, Simon Erichsen, Erich Sørensen af lille Rasmus Sørensens gård, Niels Nielsen, Jens Andersen, Peder Sørensen, Espen Madsen, store Rasmus Sørensen, Søren Nielsen, Rasmus Pedersen. Husmænd: Christen Snedker, Laurs Murmand, Søren Thomasens enke.
?drup: Laurs Andersen, Jens Sørensen, Søren Nielsen.
True: Niels Jacobsen, Laurs Jacobsen, Jens Andersen,
fol 14a
Michel Jensen, Laurs Balles enke, Jens Christensen, Rasmus Nielsen, Peder Kroghs enke selveje.
Tilst sogn og by: Søren Bægård, Søren Nielsen Trige selveje, Jens Nielsen Kaa, Jens Erichsen, Rasmus Andersen Kasted, Jens Rasmussen, Rasmus Jensen selveje, Morten Pedersen, Peder Rasmussen selveje.
Brendstrup: Niels Pedersen.
Søften sogn og by: Jens Smed, Peder Sejersen.
fol 14b
Kasted sogn og by: Niels Pedersen, Laurs Nielsen Elgård.
Grundfør sogn og by: Michel Rasmussen, Anders Jensens enke, Søren Pandrup, Søren Pedersen, Niels Bach, gl Christen Laursen, Niels Søndermand selveje, Peder Jensen Bægård, Rasmus Elgård selveje, Peder Bertelsen, Peder Winther, Christen Laursen.
Spørring sogn og by: Peder Pedersen, Poul Gregersens enke, Peder Jensen, Niels Rasmussen, Niels Jensen Hårup, Niels Madsen,
Niels Jensen ved Åen.
Trige sogn og by: Rasmus Olufsens enke, Mogens Sørensen.
Herst: Laurs Christensens enke, Søren Andersen selveje, Peder Rasmussen, Ib Pallesen, Jacob Pallesen, Poul Jespersen, Jens Poulsen.
Lisbjerg sogn og by: Michel Andersen, Søren Mogensen, Søren Andersen selveje, Anders Michelsens enke, Christen Ovesen, Christen Pedersen, Niels Rasmussen, Oluf Ovesen.
Terp: Peder Mogensens enke, Laurs Rasmussen.
Skejby sogn og by: Michel Jensen, Rasmus Jensen,
fol 15b
Søren Sørensen, Jens Christensen og Rasmus Christensen Hasle, Søren Jensen, Poul Rasmussen, Søren Nielsen, Anne Hasles.
Vejlby sogn og by: Laurs Laursen, Peder Michelsen og Jens Espensen, Anders Jensen, Niels Nielsen, Søren Frandsen, Christen Jensen, Oluf Jensen, Peder Jensen, Morten Mortensen og Oluf Rasmussen, Laurs Frandsen, Frands Christensen, Jens Nielsen,
fol 16a
Jens Pedersen, Jens Poulsen, Jens Laursen, Laurs Rasmussen, Niels Pedersen Joensen, Peder Kjeldsens enke, Jørgen Nielsen for Peder Sørensens restans, Rasmus Pedersen, Søren Frandsen.
Kolt: Rasmus Erichsen.
Østerby: Claus Michelsen.
Stadsgård 21 august 1701
Som samme restans formeldte og for retten blev oplæst og påskrevet, så blev samtlige bønder sognevis så vel som i dag 8 dage af retten tilspurgt om de noget havde hos sig af sl Kjeld Mathiasens midler, rørendes eller urørendes, og om de havde noget at klage over ham, de det da nu skulle angive, hvortil de samtlige svarede nej, og intet at klage i ringeste måder.
** Dernæst satte Peder Jensen Stuur i rette og formente, om ikke enhver af forindførte personer jo pligtig er og bør at betale til velb. friherreinden eller hendes fuldmægtig inden 15 dage under nam i deres bo og gods efter loven. Derpå begærede en lovforsvarlig dom. Da som nogle få af de indstævnede ej er mødt, er sagen opsat i 8 dage.
Tirsdag 27 september 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Rasmus Frandsen, Niels Rasmussen, Søren Christensen, Niels Frandsen, Oluf Ovesen ibd, Peder Nielsen i Viby, Søren Nielsen af Ormslev.
** Søren Clausen på Marselisborg mødte udi delefogeden Peder Bondes lovlige absens og begærede, at den dom for ? fremdeles på nogen tid måtte optages efter
fol 16b
begæring. Opsat i 8 dage.
** Sr Søren Mortensen af Århus mølle i rette lagde en under rettens segl udstedt stævning af 19 september sålydende: Jørgen Nielsen udi Vejlby, birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig haver andraget Søren Mortensen af Århus mølle, hvorledes han på Jens Christensen Thybos vegne, som bebor et KM og Vejlby kirke tilhørende hus ibd skal være forårsaget her til Marselisborg birketing imod vidners påhør til tirsdag 27 september førstkommende for mig i rette at indstævne Eder Anders Jensen, boende udi bemeldte Vejlby, angående et slagsmål og overlast samt skælderi og trusler med videre, som I næstleden 19 september skal have forøvet imod Jens Thybos hustru Anne Pedersdatter udi hendes eget hus med en jernrøste, som I der i huset skal have taget mod hendes vilje. Derforuden skal I og mellem næstafvigte torsdag og fredag samt påfølgende lørdag med våben i hånd udæsket og udskældt Jens Thybo og hustru, hvorover de til bemeldte tid for retten videre klagemål over Eder agter at give, item stævnes I, Anders Jensen, derfor til tinget at møde under faldsmål og lovens straf. Indstævnes desuden Eders hustru Mette Sørensdatter og Eders tjenestepige Anne Pedersdatter, som skal have hos været udi Jens Thybos hus, da Anders Jensen skal have overfaldet Jens Thybos hustru, for Eders sandheds vidne efter loven at aflægge, hvorefter tingsvidne agter at tages beskrevet. Vejlby 19 september 1701. 20 september haver vi, Christen Nielsen af Århus og Laurs Frandsen af Vejlby, forkyndt denne stævning for Anders Jensen i Vejlby samt
fol 17a
hans hustru og tjenestepige. Stævningen læst og påskrevet, de indstævnede blev 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen fremkom, udsat i 14 dage, da at møde under deres faldsmål.
Tirsdag 4 oktober 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Oluf Ovesen i Lisbjerg, Niels Rasmussen, Christen Pedersen, Anders Sørensen, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen alle ibd, Christen Ottesen i Skåde og Christen Frandsen Lyng af Vejlby.
** På velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom Anders Jensen Ladefoged på Stadsgård, som præsenterede her for retten efterskrevne synsmænd, som i dag 8 dage af retten blev udnævnt til at syne og bese friherskabet Marselisborg og Stadsgårds skove og skovparter for olden dette år, nemlig Søren Vesten i Åbo, Anders Sejersen i Mustrup, Morten Poulsen i Stautrup og Jens Pedersen Loft i Ingerslev, hvilke mænd her for retten tilstod at de næst forleden onsdag har besigtiget efterskrevne skovparter som følger: Tander skov, Kirkeskoven, Ingerslev skov, Lemming skov, Stadsgård skov, Stautrup skov, Bøgeskov, Skåde skov, Marselisborg skov, hvilket de samtlige afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Anders Jensen Ladefoged på herskabets vegne var tingsvidne begærende. I lige måde blev fremstillet for retten 2 synsmænd Niels Sørensen og Niels Poulsen boende i Ølsted, som har synet Harildmark skov og Brabrand skov.
fol 17b
** På velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom Anders Jensen Ladefoged på Stadsgård og fremstillede 2 varselsmænd, Søren Sørensen og Baltzer Hansen begge af Grundfør, som afhjemlede at de i dag 14 dage her til tinget i dag at møde varsel gav for dom Rasmus Maler og Thomas Andersen i Søften så vel som Mogens Nielsen i Grundfør mølle, ligeledes velb. grevinde Friis med hendes lavværge på Frisenborg og der talte med grevindens fuldmægtig hans tjenestepige Bodil. I lige måde talte de med Mogens Nielsens hustru i Grundfør mølle så og med Thomas Andersens hustru og Rasmus Malers datter i Søften, angående restans til friherreinden på Stadsgård. Herefter fremlagde Anders Jensen Ladefoged en igennemdragen og af friherreinden underskreven og forseglet generalrestans af 1 august 1701, som blev læst og påskrevet. I lige måde tilstod Poul Rasmussen og Søren Jensen begge af Skejby, at de i dag 14 dage her til tinget i dag at møde varsel gav Hieronimus Basballe i Århus for restans af kobbermøllen.
fol 18a
Og blev de indstævnede 3 sinde påråbt. Mogens Nielsen i Grundfør mølle og Thomas Andersen i Søften begge vedgik. Rasmus Malers hustru mødte og erklærede, hun ikke vidste hendes mand var friherreinden samme fordring skyldig, dog havde ingen bevislighed i retten at producere. På grevinde Friis og Hieronimus Basballes vegne mødte ingen til noget genmæle. Herefter satte ladefoged Anders Jensen i rette og formente at de indstævnede personer bør deres restans at betale inden 15 dage tillige med processens bekostning og begærede en lovforsvarlig dom. Da som ingen er mødt på grevinde Friis vegne, ej heller på Hieronymus Basballes, opsat i 14 dage.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne mødte Anders Jensen Ladefoged, og efter forrige i rette sættelse i dag 3 uger og i dag begærede dom for næst afvigte åringers restanser hos hendes velbårenheds bønder og tjenere. Derimod mødte Jacob Pallesen i Herst her for retten og ved 2 mand Jens Pedersen i Selling og Mads Christophersen i Spørring lod tilbyde hans restans, 77 rdl, og pengene lod optælle her for retten, formente dermed at være fri for dom, dog alligevel efter birkefogedens begæring tog bemeldte 2 mænd samme penge med sig tilbage
fol 18b
her af retten og begærede at samme måtte opstå 14 dage, de da imidlertid kunne tale med velb. frue inden og tilbyde hende samme penge, eftersom friherreinden ej var i gård at komme hende i tale, da de var der på gården. Opsat i 14 dage.
** Anders Jensen Ladefoged på velb. friherreindens vegne på Stadsgård protesterede dom i den sag angående doktor Thomas Lorentzius med flere, ulovligt skyderi angående, efter tingsvidnes videre formelding og foregående i rette sættelse. Derpå begæredes Elias Vernische på samtlige vedkommendes vegne, doktoren med ham, opsættelse i 14 dage, hvilket ladefogeden på velb. friherreindens vegne tillod.
Tirsdag 11 oktober 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen, Niels Rasmussen, Christen Pedersen, Oluf Ovesen, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen alle af Lisbjerg, Christen Ottesen i Skåde og Laurs Laursen i Vejlby.
** Læst en forordning om fallitter og hvorledes med deres midler skulle forholdes, Ao 1690 17 maj udgangen, forordningen igenkaldes og ophæves. Jægersborg 10 september 1701.
** Sr Søren Mortensen af Århus mølle på Jens Thybos vegne i Vejlby mødte og efter de i dag 14 dage gjorte stævningsmål angående den overlast med videre som Anders Jensen i Vejlby skal have tilføjet Jens Thybos hustru ibd, som formedelst indstævnede vidners udeblivelse er optagen til i dag, de indstævnede i dag her for retten at møde under lovens straf. Efter påråbelse, samme vidner dog ej mødt, så påstod Søren Mortensen, at de efter loven af dommeren uden videre opsættelse skal vorde tilfunden at bøde deres faldsmål, nemlig hver 10 lod sølv til kongen og 10 lod sølv til sagsøger tillige med sagens bekostning og var derpå dommerens kendelse begærende. Endnu er bemeldte vidnespersoner, nemlig Anders Jensens hustru og hans steddatter som tjener ham, Anne Pedersdatter udi Vejlby, 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem i dag indfundet sig deres sandhed i denne sag at forklare og vedstå, opsat i 14 dage, hvorefter
fol 19a
de haver at møde under lovens prætenderende straf. Søren Mortensen begærede forlængelsen beskrevet tillige med stævningen ord fra andet indført udi akten.
Tirsdag 18 oktober 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Oluf Ovesen, Christen Pedersen, Niels Frandsen, Rasmus Frandsen og Niels Rasmussen alle ibd, Christen Ottesen i Skåde og Niels Christensen af Skejby.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne i rette lagde, lod læse og påskrive en hans KM forordning angående det nye Kgl Akademis indstiftelse dateret København 5 april 1701.
** I lige måde i rette lagde en revers og forpligt udgiven til friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård af orgelbygger Vernische og hans medfølge af dato Stadsgård 15 oktober 1701 angående ulovlig skyderi udi Marselisborg enemærke, som for retten blev læst og påskrevet.
** Jens Christensen Thybo af Vejlby fremstillede her for retten 2 varselsmænd Jens Thomasen og Anders Sørensen, begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag varsel gav Anders Jensen i Vejlby for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående nogle skældsord, som han skal have haft om fornævnte Jens Thybo. I lige måde stævnet efterskrevne vidnespersoner for deres sandhed at vidne, nemlig Niels Jensen Skrædder til huse hos Søren Christensen i Vejlby, Jacob Pedersen tjenende Søren Christensen, Christen Frandsen hos hans fader Frands Lyng og Christen Christensen tjenende Søren Frandsen udi Vejlby. Og blev de indstævnede 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen mødte, hvorfor vidnerne blev forlagt at møde i dag 14 dage.
** Restansdommen fremdeles opsat efter delefoged Peder Bondes begæring til i dag 14 dage. Derimod mødte på Jacob Pallesens vegne af Herst 2 mænd, Jens Pedersen i Selling og Mads Christensen i Spørring hans restans med rede penge at betale, opsat i 14 dage.
fol 19b
** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på velfornemme Jens Jacobsens vegne ibd fremstillede kaldsmænd, nemlig Peder Jensen og Niels Christensen begge tjenende Jens Jacobsen, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage til hus og bopæl kald og varsel gav efterskrevne Rasmus Hårup i Skejby, Michel Hårup og hans tjenestekarl Søren Frandsen, Søren Bonde, Poul Rasmussen, Søren Kudsk, Christen Tysk, Søren Nielsen husmand for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående en Jens Jacobsens hoppes ulovlig optagelse og ubillige medfart og talte en del med dem selv, en del med deres hustruer og tjenestefolk. For retten fremstod vidnesbyrd, nemlig Willads Laursens hustru i Brendstrup, Else Pedersdatter, som godvilligt, uden kald og varsel, vant, at for ungefær en 13-14 uger siden var hun udi Skejby i Rasmus Bachs gård og udi hans og Søren Bondes nærværelse begærede en hoppe, som var optagen og i huset hos dem og bød dem en mark til løsningspenge for hoppen, som var Jens Jacobsens og hos dem i sommer var til græsning. Videre forklarede vidnet, at hoppen stod indtagen fra om fredag eftermiddag og til lørdag middag, da hun bød dem penge, men svarede nej, de ville intet tage imod penge, uden de alle var samlet, som hoppen havde indtagen. Peder Sørensen spurgte alle foreskrevne personer af Skejby, som nu her for retten stod, hvor mange der havde været med at optage hoppen, at de nu her imod ville svare på det at de uskyldige kunne blive fri. Så fremstod Søren Bonde i Skejby og vedstod at han var med at inddrive hoppen fra Karlshøjs ager og ind i Skejby i huset til Rasmus Bach, og ydermere tilbød Søren Bonde at ville gøre sin korporlige ed, når begæres, at han ikke havde tilføjet samme hoppe nogen skade ved samme inddrivelse, og den gang hoppen blev inddreven til Skejby, var Rasmus Bach draget med Jens Jacobsen, Christen Poulsens søn Poul Christensen, Anders Sørensens 2 små sønner Søren og Peder Andersen, Rasmus Hårups søn Christen Rasmussen, Søren Frandsen tjenende Michel Hårup, hvilke personer alle var ridende, og Søren Rasmussen havde en søn med, som var til fods. Peder Sørensen endnu tilspurgte Søren Bonde, om han kunne gøre sin ed, at ingen af dem som var i flok eller følge med den
fol 20a
omvante hoppe at inddrive tilføjede hende nogen skade. Dertil svarede Søren Bonde, at han ej i dag var stævnet for noget vidne at aflægge, men for vidne at påhøre. Dernæst fremstod Søren Frandsen, som tilstod her for retten at være så passeret, som Søren Bonde forklarede, og ydermere tilstod, at han tillige med de andre tog fat på hoppen og førte den ind i Rasmus Bachs gård, og satte han hoppen tillige med Søren Bonde og Rasmus Bachs dreng og tjenestekarl Søren Christensen i et hus, og kom der en af Rasmus Bachs karle eller dreng, som han ej egentlig vidste hvilken var, med et reb, som de bandt hoppen udi. De øvrige indstævnede mødte og erklærede sig at de ej var hos den gang, eller vidste noget om hoppens medfart. Fuldmægtigen begærede tingsvidne beskrevet.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede W: Christen Ovesen og Hans Pedersen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed at de i dag 8 dage varsel gav Anders Sørensen Snedker i Herst hid til tinget med 6 ugers varsel for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare i dag 8 dage, såvelsom for dom på hans fæste inden bemeldte 6-ugers dag, og talte med hans fader, som lovede at stå dem budet til.
** Endnu Peder Bonde på friherreindens vegne, 2 varselsmænd, nemlig Niels Madsen og Just Jensen, begge af Holme, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget varsel gav Poul Andersen i Skåde for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående noget korn, som af velb. friherreindens lade er bortstjålet, som står på Niels Bechs afbrændte gårds grund. I lige måde havde hidstævnet menige Skåde bymænd for deres sandhed at vidne, og talt med Poul Andersen selv. Efter kald og varselsafhjemling blev Poul Andersen 3 sinde påråbt, men ej mødte. Så fremstod vidnesbyrd, nemlig Michel Nielsen i Skåde, som vant efter loven, at nu på næstafvigte
fol 20b
torsdag 8 dage var han med flere efter Jens Laursen Markmand ved Stadsgård hans begæring ved Niels Bechs nylig opsatte ladehus, hvor da han så at der fandtes nogle få rug og bygvipper derfra og over gærdet til Poul Andersens kålhave, men han ikke var i kålhaven. Mere vidste han ikke. Søren Michelsen i Skåde vant ved ligesamme ed som Michel Nielsen før ham, og ydermere forklarede, at der lå nogle vipper i hans kål over til hans hus. Peder Jensen Skovfoged, Christopher Madsen, Laurs Jensen og Jens Gregersen alle og enhver vant som Søren Madsen før dem vundet har. Peder Bonde var tingsvidne begærende.
Tirsdag 25 oktober 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Christen Pedersen, Niels Rasmussen, Rasmus Frandsen, Oluf Ovesen, Niels Frandsen ibd, Christen Ottesen i Skåde og Jens Madsen i Vejlby.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter kald og varselsafhjemling samt syn og tingsvidnes førelse her af retten udstedt 20 september sidst afvigte, angående Niels Jensens søn Jens Nielsen i Enslev hans ulovlige indkørsel udi Stadsgårds enemærke samt hans forhold, som han der udi har beganget med skovhug, og ydermere sig formastet samme friherreskabs grøft med vogn at overkøre til Lemming mark med samme hans på vognen tagne skovhug. Satte udi rette og formener, om ikke Niels Jensens søn Jens Nielsen pligtig er og bør for samme sin grove forseelse med skovhug og overkøring over grøft og dige efter tingsvidnes videre formelding bør at lide efter loven og skovforordningen, hvorpå begæres dom. Og blev Jens Nielsen 3 sinde påråbt,
fol 21a
men ingen fremkom. Fremdeles opsat i 14 dage.
** Hans Pedersen af Viby mødte på Sr Christen Veggerslev af Århus mølle hans og Vejlby kirkes tjener Niels Michelsens hustru Mette Pedersdatter Foged ibd hendes vegne, fremstillede kaldsmænd Jens Thomasen Snedker og Søren Sørensen begge af Vejlby, som afhjemlede at de i dag 8 dage stævnede og mundtligt varsel gav Niels Jensen Ovesen værende til huse hos Laurs Laursen i Vejlby for syn og vidne at påhøre angående den voldelige overlast, som han har øvet og begået imod Niels Michelsens hustru på Vejlby mark, og talte varselsmændene med Niels Ovesen selv. I lige måde til i dag havde hidstævnet vidnespersoner, nemlig Peder Michelsen Mors i Vejlby og hans tjenestepige Maren Nielsdatter og talt med Peder Mors selv, så og til i dag hidkaldt synsmænd, nemlig Peder Jacobsen i Vejlby og Jens Christensen Thybo ibd for deres syn at afhjemle, men ingen fremkom. Derfor af dommeren forelagt at møde i dag 14 dage, deres sandhed da i den sag at forklare.
** Anders Jensen i Vejlby lader i dag oplyse en rød galtepold uden mærke, men med en sort plet, som er kommet til hans svin ved Mikkelstide, i dag første lysning.
** Søren Ladefoged på Marselisborg i dag første ting lader oplyse en rød galtepold, som er stynet på det højre øre, og det venstre er helt, som har været ved Marselisborg i 14 dage.
Onsdag efter allehelgensdag 2 november 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Rasmussen i Lisbjerg, Rasmus Frandsen, Oluf Ovesen, Søren Christensen ibd, Søren Clausen og Peder Sørensen på Marselisborg, Peder Erichsen af Viby og Christen Ottesen i Skåde.
** Peder Jensen Bonde af Lisbjerg, delefoged, på en af friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes bønders vegne, nemlig Poul Rasmussen i Skejby, hans vegne, æskede vidne. Fremstillede kaldsmænd Søren Sørensen
fol 21b
og Søren Nielsen af Skejby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de som i går var 14 dage her til tinget i dag lovligt stævnede og varsel gav Erich Jensen i Skejby for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående hvis ærerørige ord, som han skal have sagt til Poul Rasmussen i Skejby på Markusdagen sidst afvigte udi Poul Nielsens hus i Århus. Så fremstod for retten Erich Jensen af Skejby, som tilstod og erkendte, han ej vidste andet med Poul Rasmussen end det som en ærlig mand vel egner og anstår i alle måder, og hvis ord som er passeret udi Poul Nielsens hus er sket udi drukkenskab, derfor han og nu ham fuldkommen erklærede og derpå rakte ham sin hånd, hvorefter Peder Jensen Bonde på Poul Rasmussens vegne var tingsvidne begærende.
** Den sag angående grevinde Friis og Hieronimus Basballe i Århus med flere, restansdom angående, fremdeles opsat i 14 dage til 6-ugers dagen.
** Jacob Pallesen af Herst æskede vidne. Fremstillede 2 kaldsmænd, Jens Jensen af Herst og Christopher Madsen af Ødum, som afhjemlede efter loven, at de som på mandag og i går var 14 dage stævnede og varsel gav efterskrevne Jacob Pallesens fædrene og mødrene frænder for lovbudsvidne at tage beskrevet efter loven angående hans påboede bondeeje, nemlig Jens Kruse boende i Horsens og Niels Andersen værende der ibd og talte med Jens Kruses hustru; Karen Pallesdatter i Møballe med hendes mandige værge og børn og talte med Karen Pallesdatter så vel som hendes mand og børn; Michel Mogensen i Århus på sin egen og børns vegne og talte med hans tjenestepige; Niels Pallesen i Kolkærgård og hans søn Knud Nielsen og talte med sønnen; Maren Tønnesdatter i Søften og talte med hendes mand Baltzer Jensen; Anne Tønnesdatter i Grundfør med hendes lavværge og børn og talte med hende selv; Johanne Tønnesdatter ibd med hendes lavværge og talte med hende selv. I lige måde afhjemlede kaldsmændene, at de som i går var 8 dage stævnede højædle friherreinden på Stadsgård for lovbudsvidne at tage beskrevet og talte med Tobias Davidsen. Og blev 3 sinde
fol 22a
lydeligt påråbt, om nogen af de indstævnede havde noget at protestere på kald og varsel. Så fremkom på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne Sr Niels Hansen på Stadsgård og protesterede imod kald og varsel, formente det ej måtte passere eller kendes gyldig, såsom velb. friherreinden lovligt med sin lavværge ikke var stævnet og kaldt, hvilket og kaldsmændene tilstod her for retten, at de ej navngav nogen lavværge på Stadsgård, hvorpå begærede rettens kendelse og en lovformelig dom. Jacob Pallesen blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne her imod noget havde at svare, mens ingen mødte, og Jacob Pallesen kvitterede her fra retten og gik bort. Således beror med dette opbudsvidne, indtil lovligt kald og varsel friherreinden med hendes curator og lavværge vorder forkyndt.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne mødte efter foregående kald og varselsafhjemling samt udi rette lagte sidste års restansdom samt opsættelse, til hvilken Peder Jensen Bonde sig refererer og var dom begærende. Dernæst mødte Sr Niels Hansen Heyde på Stadsgård og på velb friherreindens vegne i rette lagde, lod læse og påskrive hendes velbårenheds indlæg af dato Stadsgård 12 november 1701 angående Jacob Pallesen i Herst, som siden ord fra ord i akten skal vorde indført. På Jacob Pallesens vegne mødte for retten Jens Pedersen af Selling og Mads Christophersen i Spørring og nu så vel som 2 tingdage tilforn frembød Jacob Pallesens restans, 77 rdl, udi kroner, halve kroner og 8sk, som de bød Niels Hansen og Peder Bonde, at de ville pengene imodtage og derfor kvittere, og formente Jacob Pallesen burde for dom forskånes, hvorefter Peder Bonde endnu som tilforn var dom begærende. Efter tiltale og gensvar og som velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård lader søge sine bønder og tjenere
fol 22b
her udi birket for næstafvigte åringers restanser, haver delefoged Peder Bonde i rette lagt en her af retten den 13 juli 1700 udstedt dom, og der hos indlagt højælde friherreindens igennemdragne, underskrevne restans, hvilken alle vedkommende fæstebønder her for retten haver vedgået at være rigtig / undtagen nogle få høns og grise, som de skulle have leveret på Stadsgård, dog i så måde ingen beviser er fremlagt /. Da sagen har været optaget i 6 uger, vides ej bedre for ret at kende, end at alle og enhver af de indstævnede fæstebønder jo pligtig er og bør enhver sin restans inden 15 dage at betale eller derfor at lide nam. Hvad indstævnede selvejerbånder angår, som i lige måde søges for restans, også at betale. Hvad Jacob Pallesen udi Herst angår, som lige så er en af bemeldte selvejere, og søges for en temmelig stor restans på 77 rdl, hvilken restans han og her for retten haver tilstået og derhos i dag den 3 tingdag ved tvende mænd haver ladet tilbyde rede penge for al den restans, som han søges for,
fol 23a
da at måtte bero til videre, eftersom hendes velb. haver anden og videre pretentioner til ham. Jacob Pallesen formente sig at være fri for dom, så frikendes Jacob Pallesen indtil videre procedurer efter begge parters begæring. Imidlertid annammede Jens Pedersen udi Selling pengene i forvaring.
** Velb. friherreindens indlæg Jacob Pallesen angående, sålydende: Eftersom formenes, at en af mine selvejerbønder Jacob Pallesen udi Herst, som selvejer hans bondeeje udi hans påboede gård skulle være tilhørende, skal befindes at være indført udi den af mig udi rette givne generalrestans over bønder og tjenere, som rester med kgl skatter, landgilde med videre, for hvilken restans nu i dag som er 6-ugers dag på mine vegne er pretenderet en lovforsvarlig dom, så tilstår jeg hermed, at Jacob Pallesens person og restans ikke af mig har været ment, det han tillige med mine andre bønder for sin restans skulle søges, langt mindre været med min vilje eller videnskab, det han iblandt andre bemeldte mine bønder og tjenere udi generalrestansen fandtes indført, helst fordi jeg mine prætentioner til ham som forhen har været udi værk og begæret aparte agter at lade føre, begæres derfor at dommeren til friherskabet Marselisborg ham til videre værk separere og for dom forskåne, og at dette måtte læses og påskrives i tingbogen og derefter i øvrigt dom udstedes. Stadsgård 2 november 1701.
** I dag andet ting de tvende galtpolte blev oplyst, den ene gående på Marselisborg og den anden hos Anders Jensen i Vejlby.
fol 23b
Tirsdag 8 november 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Rasmus Frandsen, Niels Rasmussen, Niels Frandsen, Søren Christensen alle ibd, Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Pedersen af Vejlby og Mogens Ovesen af Stautrup.
** Den sag angående Jens Nielsen af Enslev for ulovligt skovhug fremdeles opsat i 14 dage.
** 3 ting for de to galtpolte.
Tirsdag 15 november 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Rasmus Frandsen, Niels Frandsen, Christen Pedersen og Oluf Ovesen alle ibd, Christen Ottesen i Skåde, Søren Clausen på Marselisborg og Christen Frandsen af Vejlby.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter forrige i rette sættelse i dag 14 dage angående grevinde Friis med flere for restans. Herpå begæredes en lovforsvarlig dom, og blev de indstævnede 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen mødte. Da efter tiltale og gensvar, og som grevinde Friis og medinteresserede befindes at være lovligt stævnet og kaldt, og sagen i 6 uger at være optagen til dom, og ikke hendes højvelbårenheds fuldmægtig er mødt noget her imod at protestere, de andre ej heller, imod den af velb. friherreinden i rette lagte restans, æskede delefogeden dom for alle års restanser, undtagen sidste år, her for retten læst og påskrevet. Således vides ej rettere i denne sag at kende, end at disse personer jo pligtige er deres restans til velb. friherreinden at betale inden 15 dage eller at lide nam.
fol 24a
Tirsdag 22 november 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Oluf Ovesen, Søren Mogensen, Christen Pedersen, Niels Rasmussen og Rasmus Frandsen alle ibd, Christen Ottesen i Skåde og Laurs Rasmussen i Vejlby.
** Søren Pedersen Ladefoged på Marselisborg æskede vidne og dom. Fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Jensen og Rasmus Jensen begge tjenende i Brabrand, som tilstod ved ed efter loven, at de i dag 8 dage på friherreindens vegne 14 dages varsel gav Oluf Andersen Husmand i Åby og Peder Rasmussen som tjener Niels True ibd for vidne at påhøre den 15 november næstafvigte. Blev stævnet angående hvis skovhug som de er antruffet med på Viby mark den 12 november. Men som varsel er givet på 14 dage, så som de indstævnede er uden birket, så beror den til i dag 8 dage efter loven.
** Søren Pedersen Ladefoged på Marselisborg mødte i delefoged Peder Bondes fraværelse og begærede at den sag angående Jens Nielsen udi Enslev som tjener hans fader Niels Jensen ibd måtte opstå i 14 dage, som er til 6-ugers dag, hvilket blev bevilliget.
** På vellærde Mag. Lyder Lassen, sognepræst udi Korsør, hans vegne, mødte Peder Sørensen prokurator af Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Simonsen og Jens Spar, begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag i rette kaldte Sejer Rasmussen i Solbjerg, Rasmus Smed i Ravnholt, Peder? Kappel i Ingerslev, Jens Sørensen i Viby, Rasmus Kolt?, Rasmus Rasmussen, Jens Thomasen, Jens Budfoged, Jens Nielsen, Niels Mortensen og Mads Jørgensen alle ibd for gældsfordring, men ikke lagde udi rette hvori gælden bestod, ej heller hvor meget som rester, og nu begærede fuldmægtigen at sagen måtte optages i 8 eller 14 dage, til hvilken tid han anbefaler sig.
fol 24b
Opsat i 4 uger. Indstævnede billigen bør at forklares, hvad enhver søges for.
Tirsdag 29 november 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Rasmus Frandsen, Niels Frandsen, Oluf Ovesen, Christen Pedersen og Jens Michelsen ibd, Christen Ottesen i Skåde og Rasmus Pedersen af Viby.
** Mons Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius til Marselisborg etc. hendes vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, Knud Michelsen og Rasmus Pedersen, begge af Ravnholt, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de som i går var 3 uger stævnede Ove Jørgensen i Morsholt i Odder sogn for vidnesbyrds påhør og spørgsmål at tilsvare her til tinget i dag at møde, så og højædle hr admiral Jens Rodsteen til Rodsteenseje med sin fuldmægtig Sr Hans Christensen om de noget hertil haver at svare angående Ove Jørgensen, som afvigte sommer har tjent en af friherreindens bønder i Lystrup by, navnlig Thomas Hansen, som imidlertid og 6 august sidst afvigte til soldat udi Horsens for friherreindens gods for soldat blev presenteret og dernæst inrulleret. I lige måde kald og varsel gav ærværdige H. Christen Shiønning, sognepræst til Odder og Tvenstrup sogne samt provst i Hads herred, for vidnespåhør angående fornævnte Ove Jørgensen. Ydermere kald og varsel givet efterskrevne for vidnespåhør til i dag at møde, nemlig Anders Knudsen, Jens Sørensen, Erich Mortensen, Jørgen Ovesen og Oluf Christensen alle i Morsholt, Odder sogn, item Poul Simonsen i Ondrup, enhver til deres bopæl, om de noget imod kan have at svare, og talt med en del selv, en del deres hustruer og tjeneste-
fol 25a
folk. Endnu fremstod 2 kaldsmænd, Anders Sørensen og Peder Jensen, begge af Edslev, som afhjemlede ved ed, at de som i går var 3 uger stævnede hr amtsforvalter Just Hansen i Skanderborg til hans bopæl for vidne her i dag at påhøre angående en attest han skal have given omforbemeldte Ove Jørgensen i Morsholt. Dernæst fremlagde Peder Rasmussen Helles et tingsvidne udstedt af Bjerre Hatting herredsting 21 november næst afvigte, som ej alene forklarede, at Ove Jørgensen hos Thomas Hansen i Lystrup afvigte sommer som avlskarl haver tjent, endog at samme Ove Jørgensen af sine medtjenere for officererne i Horsens blev angivet og derefter i sin husbonds gård i Lystrup angreben af 2 af friherreindens tjenere, som ham for kommissionen førte, da han også for dygtig blev antagen og indrulleret. Så ydermere i rette lagt en attest af hr amtsforvalter Enevold Randulf i Århus af 21 november hujus, en anden af hr kaptajn Lottig af 22 november, begge læst og påskrevet. Derefter fremlagde fuldmægtig Peder Helles en tilståelse af velb. friherreinden underskreven 29 oktober 1701 angående bemeldte Ove Jørgensens angribelse, som af 2 hendes betjente, nemlig Niels Hansen Heyde og Peder Jensen Bonde i Lisbjerg efter ordre havde forrettet, at hun til alle lovmål og pretentioner som deraf kunne falde, derfor selv at til svare, som for retten blev læst og påskrevet. Hr admiral Rodsteen med interesserede blev 3 sinde lydeligt påråbt om nogen havde at protestere, men ingen af dem
fol 25b
er mødt uden alene Hans Hansen boende i Ødum, som mødte på sin gunstige husbond admiral Rodsteens samt hans tjeners vegne og begærede genpart. Peder Rasmussen Helles endnu som tilforn var tingsvidne begærende, og Hans Hansen genpart.
** Mons Peder Helles, på velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne, for retten fremstillede 2 varselsmænd, Niels Jensen og Rasmus Jensen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav Oluf Andersen Husmand i Åby og Peder Rasmussen tjenende Niels Poulsen ibd for vidner at påhøre angående hvis skovhug de er antruffet med på Viby mark. Og blev 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen mødte. Dernæst fremstod vidnesbyrd, nemlig Niels Christensen tjenende Hans Pedersen i Viby, som vidnede med oprakte fingre ved ed efter loven, at som på næstafvigte lørdag 14 dage om eftermiddagen kom han til Oluf Andersen og Peder Rasmussen udi Myrholm, Viby skov, hvor de havde hver en del gærdsel af hasseltorn og mere, og noget deraf var alt overført med en båd på deres eget land til Åby, og resten havde de båret ned til vandet, som de ligevis med båden ville overføre, og noget lå på stedet som det var hugget. Da han spurgte dem ad, med hvis forlov de havde sligt forøvet, hvorpå han af de 2 antastede personer blev svaret, at de ikke havde nødig nogen forlov til sådan gerning, derpå begærede deres økser, hvilket ham blev nægtet, men tilbød derfor at ville betale ham sin umage til en kande øl, hvilket han ikke ville imodtage, men atter begærede økserne, og med det samme tog fat på Oluf Andersens økse, hvor da Peder Rasmussen kom til hjælp og ville have slaget vidnet, og tog øksen og truede ham med. Imidlertid kom Eske Jensen af Viby, som deres højmælte røst kunne høre, hvad der foregik. Da så Eske Jensen, at Oluf Andersen truede vidnet med øksen og søgte imod båden at ville overfare, mens den anden var alt kommen der udi. Så spurgte Eske Jensen dem, om de ikke ville
fol 26a
give pant. Så løb den anden ud og satte sig i båden og ville have faret deres vej. Derpå Niels Christensen resolverede sig og sprang ud i vandet og fik fat i knubskibet de sad udi og trak dem til land igen. Så kastede den ene sin økse på land og den anden leverede Niels Christensen sin økse i hånden, og så tog de fra landet og gik med knubskibene lige op til Åby, hvilket Eske Jensen ved ed tilstod. Dernæst fremstod synsmænd Laurs Sørensen Godsen og Mads Jørgensen, begge af Viby, som vant og afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de som i morgen bliver 14 dage synede og beså forbemeldte skovhug, hvor de for sig forefandt som af vidnerne dem blev forevist, af de 2 Åbyfolk i Viby skov at være hugget, hvis endnu udi skoven var beliggende, hvilket bestod af hassel og torn, samt syv små unge risege af størrelse som til svøbeskafter, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Peder Helles var tingsvidne begærende.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Anders Jensen Ladefoged på Stadsgård hans vegne æskede vidne. Fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Sejersen og Peder Rasmussen begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage varsel gav Jørgen Nielsen Friis i Århus og hans krambodskarl for vidne at påhøre angående noget rug, som Anders Ladefoged på Stadsgård og Jørgen Friis i Århus omtvister, og talte med Jørgen Friis selv. Og Jørgen Friis og hans krambodskarl blev 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen mødte. Dernæst fremstod vidner, Jens Sørensen, Jens Jensen og Peder Jensen, alle af Åbo, Niels Jensen, Niels Jørgensen, Peder Rasmussen og Hans Sørensen, alle af Enslev, Christen Michelsen og Søren Michelsen begge af Kattrup, Søren Sørensen og Søren Jensen Molbo af
fol 26b
Skåde og Niels Bundgård i Holme, som alle og enhver for sig vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at de som i går var 4 uger var ved Stadsgård at tage læs på af rug og udføre til Jørgen Nielsen Friis i Århus, hvilken rug til hobe de leverede på bemeldte Jørgen Friises loft. Anders Sørensen i Edslev, Peder Kaa, Peder Jensen, Michel Michelsen, Jens Sørensen og Jens Jespersen all ibd såvel som Niels Pedersen af Åbo vant ved ligesamme ed at de var på Stadsgård og tog hver et læs rug og kørte til Århus til Jørgen Friis, men leverede rugen på Jørgen Friises skibbro, som blev målt af byens måler og stod rigtig mål, undtagen Anders Sørensen af Edslev, som forklarede, at han leverede sit læs på Hans Nielsen Bomholts skibbro. Hvorefter Peder Bonde på Anders Ladefogeds vegne var tingsvidne begærende.
** Ekstrakt af de ved landmilitsens indretning udi Århus og Ribe stifter forordnede kgl kommissarier, deres til mig ergangne skrivelse dateret Kolding 25 april 1701, samme allernådigst anbefalede landmilitser vedkommende, nemlig 7 post: Ingen proprietarius eller ejer må af noget jordegods tage deres bondesømænd fra de bønder eller andre, som de antjener eller kan have bortfæstet, men enhver bondekarl at lade blive i tjeneste, som han nu er, heller have bortfæst at tjene indtil faredag etc. G. Bram, Kolding 25 april 1701. Rigtig af originalen extraheret testerer Enevold Randulf, Århus Amtsstue 21 november 1701.
** Som friherreinde Sophie Elisabeth Charisius sl baron Marselis til Stadsgård etc har været min attest begærende angående en person, navnlig Ove Jørgensen, hvorledes er passeret da han den 6 august næstafvigte blev
fol 27a
her udi Horsens til mit kompagni / for fruens gods udi Bjerre Hatting herred / enrolleret, min replik: 6 august indfandt sig udi Horsens velb. friherreindens tjener med en del bønderkarle, hvilke til enrollering, for major Egsted? og mig blev præsenteret, hvor imellem fandtes en person, navnlig Jens Christensen, som beklagede sig og formente efter hans majestæts forordning at forskånes, al den stund han ikke nød løn uden som en dreng, ej heller tjente for andet, og tilmed havde hans husbond, Thomas Hansen i Lystrup, en dygtig karl som nød karls løn. Derefter friherreindens tjener rejste straks til Lystrup efter fornævnte person, hvis navn er Ove Jørgensen, som han og / efter at han sig først havde fordulgt / angreb og fik med sig her til Horsens. Samme dag da han for majoren og mig blev præsenteret og enrolleret til KM tjeneste, at dette således passeret er, attesteres under min hånd. Horsens 22 november 1701, Kottig.
** Så som min betjent Niels Hansen Heyde og min delefoged Peder Jensen Bonde er stævnet og kaldet af fuldmægtigen på Rodsteenseje til Hads herredsting for vidne at påhøre angående en karl, navnlig Ove Jørgensen, som udi sommer tjente en af mine bønder Thomas Hansen boende udi Lystrup i Stenderup sogn i Hatting herred, hvilken karl de for mit gods udi Bjerre Hatting herred beliggende udi Horsens for officererne den 6 august 1701 haver præsenteret, hvor han tillige med 2 andre mine bønderkarle er blevet approberet og enrolleret, så har jeg efter KM deputerede kommissarie ved landmilitsens indrettelse befalet Niels Hansen og Peder Bonde 3 dygtige personer af mine på mit gods befindende bønderkarle udi Bjerre Hatting herred at lade enrollere, og som befindes ej anderledes end lovligt med at være omgået, som og kan bevises, så holder jeg hermed mine folk, så vidt den sag angår, for alles tiltale
fol 27b
og prætentioner fri og skadesløs. Om nogen i samme sag dem for noget har at tiltale, tilstår jeg selv derfor at svare, begærende at dette for retten må læses og påskrives og udi tingbogen indføres. Stadsgård 29 oktober 1701, Baron Marselis. Læst på Hads herredsting 31 oktober 1701.
Tirsdag 6 december 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Niels Rasmussen, Søren Christensen og Rasmus Frandsen alle ibd, Poul Madsen Markmand i Markhuset, Christen Ottesen i Skåde, Oluf Jensen i Vejlby og Michel Sørensen i Kolt.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne angående Jens Nielsen af Enslev, som er antruffet med skovhug i Stadsgård skov efter derom førte syn og vidne samt opsættelse til i dag, som er 6-ugers dag, hvorfor Peder Jensen Bonde var dom begærende. Da efter tiltale og den sags beskaffenhed og som det fremgår af tingsvidne af 20 september næst forgangen, at et vidne skulle have set Jens Nielsen i Enslev, som tjener hans fader Niels Jensen ibd, udi Stadsgård skov med et læs ved, som efter takseringen skal være af værdi 10 rdl, item at han skal have kørt over en grøft imellem Stadsgård og Lemming mark.
fol 28a
Da som sagen har været optaget udi 6 uger, og ingen til gensvar er mødt, så vides ej bedre for ret at kende, end at Jens Nielsen for samme forseelse jo bør at lide efter loven, item efter skovforordningen samt betale processens omkostning.
Tirsdag 13 december 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Christen Pedersen, Niels Frandsen, Niels Rasmussen, Oluf Ovesen alle ibd, Søren Nielsen, Michel Christensen Loft, Niels Andersen alle af Ormslev.
** Læst en ?? om ?? for året 1702, dateret København 22 oktober 1701.
** Læst en forordning om politiets administration dateret 22 oktober 1701.
Tirsdag 20 december 1701
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Søren Mogensen, Oluf Ovesen, Rasmus Frandsen og Søren Christensen alle ibd, Christen Ottesen i Skåde og Søren Pedersen Ladefoged på Marselisborg.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne æskede dom. Fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Jensen Hårup og Anders Sørensen begge af Spørring, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Karen Jensdatter nuværende hos Poul Gregersens enke i Spørring, i lige måde Frands Christensen nu tjenende Niels Rasmussen
fol 28b
Molbo i Spørring for dom angående lejermål, som de med hverandre haver begangen, og talte kaldsmændene med Frands Christensen og Poul Gregersens enke, som Karen Jensdatter er til huse, som lovede at stå dem budet til. Og blev fornævnte to personer 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Så indgav delefoged Peder Bonde ærværdige mand H. Willads Olufsen, sognepræst til Grundfør og Spørring menigheder og provst i Vester Lisbjerg herred, hans skriftlige attest dateret Grundfør præstegård 19 december 1701, som læst og påskrevet blev. Peder Jensen Bonde satte udi rette og formener, om ikke Frands Christensen og Karen Jensdatter pligtige er og bør at betale deres fulde lejermålsbøder efter loven samt processens omkostning, hvorpå begæredes dommerens kendelse. Og som de indstævnede ikke er mødt til gensvar, så forelægges mandspersonen Frands Christensen næste tingdag efter jul her for retten at komparere, om han noget imod Karen Jensdatters gjorte beskyldning kan have at sige, og imidlertid denne sag at være udi opsættelse til ommeldte tid.
** H. Willads Olufsens attest, sålydende: Dnca 25 Trinit: Stod Karen Jensdatter, som tjente Niels Rasmussen i Spørring, åbenbar skrifte for sin forseelse imod det 6 bud og lydeligt bekendte for mig og Spørring menighed sig at være besvangret af Frands Christensen, soldat, tjenende sin broder Peder Christensen i Spørring. Dette at være et rigtigt udtog af kirkebogen testerer W. Olauius, Grundfør 19 december 1701.
Her endes dette gamle år, Gud give os alle et lyksaligt nyt år i Jesu navn, Amen.
ANNO 1702
fol 29a
10 januar 1702
Holdtes Marselisborg Birketing af Birkefogeden Jørgen Nielsen udi Vejlby, Fridrich Rubertsen i Holme, Tingskriver, og 8 tinghørere; Anders Sørensen i Lisbjerg, Oluf Ovesen, Niels Rasmussen, Niels Frandsen, Søren Christensen og Rasmus Frandsen ibd, Christen Ottesen i Skåde og Rasmus Olufsen i Ravnholt.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne mødte efter opsættelse og i rette sættelse af 20 december 1701 angående Frands Christensen i Spørring og Karen Jensdatter ibd for lejermål, som de med hverandre haver begået og æskede dom efter loven. Og blev Frands Christensen og Karen Jensdatter 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem i dag efter forlængelse er mødt. Opsat i 14 dage.
** Udi dette nye år blev i dag udmeldt efterskrevne friherreindens bønder til at betjene retten her til Marselisborg birketing fra i dag 8 dage og til St Hansdag førstkommende, nemlig:
Ølsted: Niels Poulsen, Niels Sørensen, Niels Pedersen, Rasmus Olufsen og Laurs Nielsen, item Trige: Mogens Sørensen, Peder Rasmussen og Rasmus Jensen.
fol 29b
Tirsdag 17 januar 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Laurs Nielsen Elgård i Ølsted, Jens Rasmussen og Niels Pedersen ibd, Peder Rasmussen, Mogens Sørensen og Rasmus Jensen af Trige, Christen Ottesen i Skåde og Søren Christensen i Lisbjerg.
Tirsdag 24 januar 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Pedersen i Ølsted, Peder Rasmussen, Rasmus Jensen og Mogens Sørensen i Trige, Christen Ottesen i Skåde, Søren Clausen på Marselisborg, Jens Poulsen i Vejlby og Poul Madsen i Marselisborg Markhus.
** Den sag angående Frands Christensen af Spørring og Karen Jensdatter ibd, lejermål angående, er fremdeles opsat i 3 uger, som er til 6-ugers dagen.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 varselsmænd, Just Jensen og Jens Ovesen, begge af Holme, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Anders Olufsen og Christen Andersen i Holme for vidne at påhøre samt heste og vognes taksering at påhøre med dets påhavende læs, og talte de med Anders Olufsens hustru, som hovedmand i sagen, og med Christen Andersen selv, som er en rytterbonde. Dernæst fremstod Peder Jensen Skovfoged i Skåde, som vant ved ed efter loven, at nu forleden torsdag var 8 dage, da kom han til Anders Olufsen på velb. friherreindens grund imellem Marselisborg og Skåde skovparter, og da forefandt Anders Olufsen i Holme, som gik med sin økse udi hånden og huggede risbøge. Befattede sig ikke med ham førend han kom med hest og vogn, gik så og læssede sit læs på, og den gang han havde læsset på
fol 30a
vognen, så fulgtes de ad til skillevejen imellem Holme og Viby marker. Så tog han fat i tømmen med ham og sagde; Nu vil vi her op. Sagde han; Nej, lad mig køre min vej hjem. Sagde skovfogeden; Nej, I havde ingen ærinde i friherreindens skov med heste og vogn. Tog så ved tømmen og kørte hest og vogn til Viby og satte den udi Peder Simonsens gård i Viby, hvor de stod om natten over, og bad Peder Simonsens folk at de ville se vel til vognen om natten over, og om fredag morgen derefter tog vidnet bemeldte vogn og kørte til Stadsgård, videre vidste han ikke i den sag. Peder Jensen Bonde tilspurgte Christen Andersen i Holme om de forom nævnte heste og vogn ham tilhørte. Dertil han svarede, at hest og vogn var kongens og hans, og ikke de blev lånt på anden måde end at køre på Holme mark efter et læs ris, og svor derpå, han ikke ville køre andre steder dermed. Peder Jensen Bonde foregav at i dag 8 dage skulle med fornævnte heste og vogn og dets påliggende skovhug med takseringen blive efterkommet, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende. Christen Andersen i Holme stod for retten og foregav, at hans husbond regimentsskriver Christian Gyberg i Skanderborg Ladegård, formeldte at ej nogen videre i den sag blev ført eller måtte udstedes, førend at han derfor blev lovligt stævnet og kaldet, dog ikke med samme protestation og påstående fremkom, førend tingsvidne var til ende.
Tirsdag 31 januar 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Jensen og Peder Rasmussen af Trige, Niels Pedersen Gr? i Ølsted, Mads Jørgensen i Viby, Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus, Søren Clausen på Marselisborg, Søren Frandsen i Vejlby og Niels Mortensen i Viby.
Tirsdag 7 februar 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Jensen i True og Anders Michelsen ibd, Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sørensen Skytte, Rasmus Sørensen og Søren Michelsen
fol 30b
af Viby, Niels Rasmussen i Lisbjerg og Bendix Snedker af Holme.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne æskede vidne. Fremstillede efterskrevne synsmænd, Jens Jørgensen og Mads Jørgensen begge af Viby, som ved ed med oprakte fingre efter loven tilstod, at de 9 januar næst afvigte synede Jens Sørensens afbrændte gårdssted i bemeldte Viby, som havde bestået af 4 længer hus i alt 52 fag, hvilket den 3 dito forhen af ulykkelig hændelse med ildebrand ganske er blevet lagt i aske, så at der ikke fandtes så meget beholden som kunne være tjenlig til en løsholt. Hvor af ilden havde rejst sig, forklarer efterfølgende vidner, navnlig Søren Pedersen af Viby, som vant efter loven, at den 3 januar, som var tirsdagen næst efter nytårsdag, ved 2 slet over middag kom han i gården, som Jens Sørensen boede udi, og så da at ilden havde taget begyndelse over fårestien i det østre hus, og alt var kommen i taget, hvorefter fra adskillige steder samt hele byens folk mødte, slig ulykkelig ildebrand, at den ej videre skulle få fremgang, at afværge, så som hverken manden på stedet eller hans tjenestekarl var hjemme, og hans hustru lå inden kirke i barselsseng, men førend nogen af de mødende kunne frelse det hus, hvor udi ilden tog begyndelse, var de andre tre huse med ild ganske omtændt, og det førend vidnet kunne komme tilbage fra kirken igen, hvor han var ridendes hen at klemte klokken, om endskøndt han ikke havde et bøsseskud at ride, så ingen redning var at kunne få, og alle husene 2 timer efter at ilden tog begyndelse ganske var omfaldet og lå i aske. Men kornet i laden og på loftet lå og brændte, at det ej kunne slukkes førend ved midnatstider.
fol 31a
Vidnet vant ydermere, at af Jens Sørensens fæmon blev ganske opbrændt 13 får og 2 grise foruden alt andet, som han til sin husholdning havde, så at den fattige mand med hustru og børn ej videre havde til ophold end hvad godtfolk ham vil meddele. Ydermere fremstod Peder Nielsen Hjulmand, Sidsel Rasmusdatter og Anne Michelsdatter, alle af Viby, som og da ilden først tog sin begyndelse kom udi Jens Sørensens afbrændte gård og vant som Søren Pedersen vundet haver, men ingen af vidnerne vidste hvoraf ilden var kommen, ej heller siden derom har kunnet få nogen videnskab, hvorefter Peder Helles på sit høje herskabs vegne var tingsvidne begærende og Jens Sørensen genpart.
Tirsdag 14 februar 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Mogens Rasmussen i Trige, Peder Nielsen Hjulmand, Rasmus Skytte og Rasmus Sørensen af Viby, Christen Ottesen i Skåde, Søren Clausen på Marselisborg, Jens Sørensen af Viby og Laurs Hansen på Marselisborg.
** Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne i rette lagde, lod læse og påskrive en forordning om 2 sessioner for landmilitsen i Århus årligen at holdes, så og om adskilligt andet til samme landmilits, dateret København 27 december 1701.
** Læst en forordning om udskrivning til dragoner på ryttergodset i Danmark, dateret København 31 december 1701.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne æskede dom efter
fol 31b
forrige i rette sættelse og opsættelse i dag 6 uger angående Frands Christensen i Spørring og Karen Jensdatter ibd for lejermål med hinanden, og blev foreskrevne personer 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, og som med hæderlig H. Willads Olufsen sognepræst til Grundfør og Spørring menigheder, hans indlagte attest bevises det, Karen Jensdatter som tjente Niels Rasmussen i Spørring den 25 trinit sidst forleden havde udstået kirkens disciplin for begangen lejermålsforseelse imod det 6 bud, og da for Spørring menighed udlagt hendes rette barnefader at være Frands Christensen Soldat, tjenende hans broder Peder Christensen, som og findes udi Spørring. Da som de begge findes lovligt at være indstævnet til doms, og sagen nu 3 sinde har været udi opsættelse, og Frands Christensen været forelagt at møde på tinget, såfremt han noget imod hendes gjorte sigtelse kunne have at sige, dog ikke han eller hun er mødt til nogen genmæle, således tilfindes enhver af dem deres lejermålsbøder efter loven at betale så vel som processens bekostning inden 15 dage under nam.
** Jacob Pallesen i Herst fremstillede 2 kaldsmænd, Johan Davidsen og Jens Rasmussen Prip, begge borgere og indvånere udi Århus, som afhjemlede ved ed efter loven, at de stævnede efterskrevne til tinget i dag,
fol 32a
de umyndige med deres lavværger, angående lovbudsvidne på Jacob Pallesens påboede gårds bondeeje, og det til følgende efterskrevne hans samfrænder, som følger: I dag 3 uger stævnet Karen Pallesdatter i Møballe og talt med hendes mand. Samme dag stævnet Jens Kruse i Horsens og hans broder Niels Andersen ibd og talt med dem selv. Fredagen næst efter stævnet Michel Mogensen i Århus på egen og stedbørns vegne, talte der med hans moder og steddatter. Mandagen derefter stævnet Niels Pallesen i Kolkærgård og talte med ham selv. Samme dag stævnet Baltzer Jensen i Søften og talt med hans hustru. Endnu samme dag stævnet Niels Sørensen i Grundfør og Laurs Jensen ibd og talte med Laurs Jensens hustru og med Niels Sørensen selv. I lige måde som i går var 3 uger stævnet velb. friherreinden på Stadsgård med hendes lavværge og talte der med ladefogeden Anders Jensen der på gården. Efter kald og varselsafhjemling blev de indstævnede personer 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem er mødt noget imod kald og varsel eller dette lovbud at protestere, undtagen velb. friherreindens fuldmægtig Sr Peder Rasmussen Helles, som tilspurgte Jacob Pallesen, om han enten kunne fragå eller tilstå, at velb. friherreinden ved sin delefoged Peder Bonde i Lisbjerg havde ladet slutte et køb om bemeldte Jacob Pallesens bondegårdseje udi Herst. Derpå erklærede Jacob Pallesen, at efter fornævnte køb var sluttet, havde Peder Jensen Bonde samme køb igen her inden tinge på friherreindens vegne fragået, som videre med tingsvidne bevises, hvilket efterdi det nu ikke haves ved hånden, vedkommende på deres begæring skal blive fremvist. Jacob Pallesen stod for retten og ydermere
fol 32b
lod tilbyde hans frænder efter skødes adkomst, om der var nogen, som vil købe hans ejendomsparter, fædrenes gods til fædrenes frænder og mødrenes gods til mødrenes frænder, eller hvem som mest vil give og bedst betale.
** Niels Rasmussen i Viby mødte i dag og oplyste en rød galtsvin, som har været hos hans svin siden jul, som er uden mærke. I dag første ting.
Tirsdag 21 februar 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Nielsen Hjulmand, Rasmus Sørensen, Rasmus Skytte, Niels Jørgensen, Jens Nielsen, Anders Gregersen og Peder Sørensen, alle af Viby, og Christen Ottesen i Skåde.
** Jacob Pallesen i Herst i dag hans andet ting for lovbudsvidne, angående hans påboende gårds bondeeje.
** I dag andet ting Niels Rasmussen Godsen i Viby oplyste en rød galt, som er ganske uden mærke.
Tirsdag 28 februar 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Jensen i Vejlby, Peder Rasmussen i Trige, Rasmus Sørensen, Rasmus Skytte og Peder Nielsen Hjulmand af Viby, Christen Ottesen i Skåde, Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus.
** Jacob Pallesen i Herst i dag hans 3 ting efter foregående lovligt kald og varsel han lovbyder hans påboende selvejergård, fædrenes gods til fædrene frænder og mødrenes gods til mødrenes frænder. Jacob Pallesen i dag i rette lagde, efter Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, hans påstående, det tingsvidne, som han første tingdag refererede sig her i retten at ville producere, udstedt her af retten 7 juni 1701, angående et køb imellem velb. friherreinden og ham, hans påboende selvejergård vedkommende, samme tingsvidne læst og påskrevet.
fol 33a
Dernæst tilspurgte Peder Rasmussen Helles Jacob Pallesen af Herst, som her stod for retten, at han ville forklare den accord, han i tingsvidnet påberåber sig at have gjort med Peder Bonde på velb. friherreindens vegne hans bondegårdseje angående, og derhos at forklare, hvad kapital eller summa ham derfor er tilsagt og lovet. Dertil Jacob Pallesen svarede, at der var ingen skriftlig kontrakt oprettet imellem dem. Ydermere tilspurgte Peder Rasmussen Helles Jacob Pallesen og formente, det ikke kan kaldes løfteord, som passerede da købet mellem ham og Peder Bonde i mange godtfolks nærværelse blev sluttet, al den stund de fattiges penge af begge parter udi Sr Rasmus Wærns hus i Århus blev udgivet foromrørte gårds køb angående. Jacob Pallesen refererede sig til bemeldte tingsvidne, hvorefter han var tingsvidne begærende. Derefter blev 3 sinde lydeligt påråbt, om der fandtes nogen af Jacob Pallesens medarvinger eller samfrænder, som noget i dag her for retten imod dette lovbudsvidne havde derpå at urgere. Så fremkom Sr Michel Mogensen udi Århus på sine børns og en del deres medarvingers vegne og foregav, at bemeldte hans børn og nogle af medarvingerne endnu ej noget nydt eller oppebåret haver for den anpart, dem enhver for sig udi den selvejebondegård i Herst, Jacob Pallesen hid indtil påboede og brugt haver, efter sl Palle Nielsen og hustru arvelig var tilfalden, som er tilsammen 2 fulde broderlodder, hvilket Jacob Pallesen ikke kunne nægte men her for retten tilstod ret og sandt at være. Michel Mogensen mente, Jacob Pallesen førend han enten kan sælge eller skøde nogen gård bør til afregning med hans medarvinger lade sig indfinde.
fol 33b
Og så snart dette er sket, tilbyder Michel Mogensen sig efter lovens tilhold at købe. Jacob Pallesen endnu som tilforn var tingsvidne begærende.
** Niels Rasmussen i Viby i dag hans 3 ting for retten oplyser en rød galt uden mærke, som har været hos hans svin siden jul.
Tirsdag 7 marts 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Mogens Sørensen i Trige, Rasmus Sørensen og Peder Nielsen Hjulmand i Viby, Christen Madsen i Herst, Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Jensen i Stautrup, Jens Sørensen og Frands Christensen begge af Spørring.
Tirsdag 14 marts 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Nielsen Hjulmand, Rasmus Sørensen, Peder Gregersen og Morten Nielsen alle af Viby, Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus, Rasmus Pedersen Foged i Vejlby, Peder Sørensen på Marselisborg og Christen Ottesen i Skåde.
** sl Oluf Michelsen, borger og skipper udi Århus, hans efterladte enke Johanne Michelsdatter lod i dag her for retten læse og påskrive en skriftlig advarsel af borgmester og råd udi Århus underskreven, hvorefter alle den sl mands kreditorer blev indkaldt at møde udi stervboet 5 april førstkommende, deres fordring at angive med videre. Århus 13 marts 1702.
Tirsdag 21 marts 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Rasmus Sørensen og Peder Nielsen Hjulmand i Viby, Christen Ottesen i Skåde, Peder Sørensen på Marselisborg, Jens Christensen Hasle og Rasmus Christensen Hasle begge af Skejby.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten i dag komparerede og, efter en skriftlig stævnemål af 7 marts næst forhen var oplæst,
fol 34a
begærede at dommeren efter loven ville påråbe om enten Jacob Pallesen eller nogen anden indciteret sig indfandt og noget imod stævnemålet havde at svare. Fremstod Jens Espensen og Peder Ovesen? begge af Vejlby, at de i dag 14 dage stævnede alle derudi indbemeldte personer, talte med Jacob Pallesen og Michel Mogensen selv, hvoraf begge blev leveret kopi af stævningen, og talte med Peder Bondes hustru i Lisbjerg. Derefter blev de indstævnede 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen var mødt, uden Sr Michel Mogensen i Århus ved sin tjenestekarl Thøger Nielsen lod indlevere hans skriftlige indlæg, som blev læst og påskrevet. Hernæst var Peder Rasmussen Helles påstand til dommeren, at efterdi Jacob Pallesen i Herst som hovedmand udi denne sag ikke er mødt, han da måtte blive imporneret under hans faldsmål efter loven, selv personligt til i dag 14 dage at svare til sagen. Efter begæring og lovens tilhold forlanges Jacob Pallesen i Herst i dag 14 dage at møde her i retten for spørgsmål at svare og dokumenter at høre læse under hans faldsmål.
** Jørgen Nielsen i Vejlby, birkefoged til Marselisborg Birketing gør vitterligt, at for mig har andraget velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius sl baron Constantin von Marselis hendes fuldmægtig Peder Rasmussen
fol 34b
Helles, hvorledes han skal være forårsaget at have tiltale til Eder, Jacob Pallesen udi Herst, formedelst et køb om Eders påboende gårds bondeeje i Herst I med Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på velb. friherreindens vegne skal have sluttet og siden igen skal have villet fravige. Derfor til kendelse gives Eder, Jacob Pallesen, udi retten at møde under Eders faldsmål for Marselisborg Birketing 21 marts medbringende skøde og adkomst til bondegården i Herst, penge at imodtage og endelig dom at lide. Stævnes også Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Sr Michel Mogensen Fogh udi Århus, om han noget på egen eller anderes vegne agter hertil at svare. Vejlby 7 marts 1702. Læst for retten 21 marts, opsat i 14 dage.
** Højtærede hr birkedommer Sr Jørgen Nielsen, som jeg til i dag her til Marselisborg Birketing er indciteret angående et køb, som velb. friherreinden med Jacob Pallesen i Herst om hans påboende gårds bondeeje at skal have gjort, og hvad jeg dertil haver at svare, da som han gården endnu ej aldeles hos vedkommende medarvinger haver indfriet, som videre
fol 35a
med lovbudsvidne af 28 februar kan bevises, og jeg på mine børns vegne som medarvinger samme tid haver erbuden mig at købe alt, så vil jeg forgribelig formene, at samme gård mig udisputerlig imod betaling frem for nogen anden nærmest berettiget, hvilket den retsindige dommer herved til lovformelig efterretning. Beder dette for retten må læses og påskrives, Århus 21 marts 1702, Michel Mogensen Fogh.
Tirsdag 28 marts 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Sørensen i Viby, Rasmus Andersen, Oluf Pedersen, Laurs Hansen, Niels Laursen og Peder Sørensen, alle tjenende på Marselisborg, Peder Gregersen i Viby og Morten Nielsen ibd.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Poul Madsen i Marselisborg Markhus og Peder Nielsen Hjulmand i Viby, som afhjemlede ved ed efter loven at de i dag 14 dage varsel gav Søren Jensen, skomager og borger i Århus, for vidne at påhøre angående nogle huder, som han af velb. friherreinden har bekommet ved hendes folk og tjenere solgt og tilført forleden år. Fremstod Søren Pedersen Ladefoged på Marselisborg, Peder Simonsen i Viby og Søren Clausen på Marselisborg, som sig for retten anstillede, deres sandhed i samme sag at ville vidne. Fremkom for retten Søren Jensen Skomager og fuldkommen tilstod at have bekommet okse- og kohuder, og som Søren Pedersen Ladefoged
fol 35b
på velb friherreindens vegne havde solgt Søren Skomager. Erbød sig uden noget ophold med rede penge efter bemeldte accord at betale samme huder, hvorefter Peder Jensen Bonde begærede tingsvidne.
** Mons Andreas Sønderborg har indstævnet til i dag velb. friherreindens bønder i Skåde, nemlig Christopher Madsen, Jens Gregersen, Søren Michelsen, Laurs Jensen og Søren Sørensen angående det træ, friherreinden ham havde foræret i Skåde skov, hvoraf de nogle læs til skade haver hjemført, hvorom de således blev forligt, at de indstævnede samtlige lovede her for retten, at de til vederlag for Sønderborgs prætentioner med tro og love ved håndstrækning her for retten, at de det efterliggende træ på deres egen bekostning, undtagen toldens betaling, Sønderborg til sit hus i Århus skulle henføre, og det så snart som denne bygsæd er overstået.
Tirsdag 4 april 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Sørensen, Peder Nielsen Hjulmand, Peder Gregersen og Morten Nielsen af Viby, Christen Ottesen i Skåde, Poul Madsen i Marselisborg Markhus og Peder Sørensen på Marselisborg, Søren Frandsen i Vejlby.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius hendes vegne æskede den sag udi rette, som til 21 marts sidstafvigte var her for retten indstævnet, angående det køb, som Jacob Pallesen i Herst om hans bondegårdseje først med sl Kjeld Mathiasen og siden med Peder Bonde på hendes velbyrdigheds vegne havde sluttet, hvornæst Peder Helles moverede efterskrevne interrogatoria til Jacob Pallesen, først tilspurgte Peder Helles Jacob Pallesen, om han ikke havde gjort aftale næstleden år med sl Kjeld Mathiasen, forrige ridefoged hos velb. friherreinden, at han ville afstå hans gård bondeeje til friherrinden imod betaling. Dertil svarede Jacob Pallesen, det havde han ikke gjort. 2 Om Jacob Pallesen
fol 36a
derefter 25 april 1701 havde tilskreven Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, at han på hans vegne ville slutte købet med friherreinden med den accordering, som Sr Kjeld Mathiasen tilbød i Jens Pedersens hus, nemlig 200 rdl, hvor udi restansen kan dekortes som ret er, hertil svarede Jacob Pallesen, hvad han med sin hånd havde skreven, fragår han ikke. 3 Om ikke Peder Bonde sidst udi april 1701 med Jacob Pallesen absolut sluttede købet om hans gårds bondeeje i Herst, at friherreinden derfor skulle betale 200 rdl og udi de 200 rdl skulle dekorteres den restans, Jacob Pallesen sig havde pådraget, og om det ikke jo passerede udi Sr Rasmus Wærns hus i Århus udi hans og fleres overværelse og at derpå til købets stadfæstning blev udgivet penge til de fattige. Jacob Pallesen svarede hertil, det bør at bevises. 4 Om ikke Jacob Pallesen efter den tid har villet udflugte og bragt købet i difficultet, dertil svarede Jacob Pallesen, at Peder Bonde her inden tinge selv sagde fra gårdkøbet. 5 Om han ikke selv var på Stadsgård for at forhandle.
fol 36b
Peder Helles derpå begærede, at Jacob Pallesen ville producere hans skøde og adkomster til hans bondegårdseje, hvorimod Peder Helles her for retten præsenterede de omaccorderede penge, som for bondeejet skulle betales. Herpå Jacob Pallesen svarede, at han ikke havde hans skøde og adkomster med sig og svarede, at friherreinden ingen tid har villet tage imod hans penge, hvorfor han ikke heller nu ville tage imod hendes penge. Var Peder Helles påstående, at dommeren endnu til i dag 14 dage ville forelægge Jacob Pallesen under hans faldsmål at producere hans adkomst, skøde med videre, til hvilken tid han agter sin i rette sættelse at forfatte og da endelig dom at erholde. Dertil Jacob Pallesen svarede han ville tage med personen, som har skødet i hænde, nemlig Christen Madsen, som bondeejet er pantsat til, videre havde han ikke at svare denne gang.
fol 37a
Opsat i 14 dage.
** Sr Peder Rasmussen Helles på Stadsgård på sit herskabs vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Michelsen Mors og Rasmus Pedersen, begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 8 dages varsel stævnede efterskrevne vidnespersoner, Anders Jensen Markmand i Vejlby, Niels Ovesen, Anders Loumand og hans fæstemø Ingeborg Joensdatter, Anne Ovesdatter til huse hos Oluf Rasmussen, item Niels Rasmussen og Jens Rasmussen alle ibd, deres sandhed og vidnesbyrd at aflægge angående vold og overlast, spot og vanæres tilføjelse, som imod velb. friherreindens tjener på Marselisborg, nemlig Peder Christensen Bojer, som er begået vor frue dag i faste 25 marts næst forleden, da han udi Jens Christensens Pagter hans sønner, Christen og Oluf Pagter, deres iboede gård i Vejlby var ridende at søge efter deres broder Jacob Jensen Pagter, at ville tale med ham på sit herskabs vegne, da Christen Jensen Pagter udi hans egen påboende gård skal have overfaldet ham med hug og slag og med en kæp jagede ham af gården. I lige måde samme tid og sted kald og varsel givet Christen Jensen Pagter for vidnespåhør samt efter tingsvidnes forhvervelse med 8-14 dage 3-4-5 og 6 ugers varsel dom at lide. Så fremstod vidne, nemlig Anders Jensen Markmand udi Vejlby, som vant efter loven, at han vor frue dag stod på toften og så, da Peder Bojer på Marselisborg holdt ridende udi Christen Jensens have, at Christen Jensen havde et træ i hånden og slog bojeren med og bad ham, at han skulle stå fra hesten og slås
fol 37b
med ham, hvilket bojeren ikke gjorde, men hvor huggene traf på kroppen, vidste han ikke. Niels Jensen Ovesen vant ved ligesamme ed ord efter andet som Anders Jensen. Anders Loumand vant efter loven, at han så og hørte det samme, og ydermere tilstod vidnet, at da bojeren spurgte efter Christen Jensens broder Jacob Jensen, hvor han var bleven af, svarede Christen Jensen, han ej ville oppasse ham, og bojeren skulle gøre ham en skade, men brugte uhøflige ord og sagde, han skulle likke ham i hans mås. Jens Rasmussen vant, at bemeldte tid så han, som han stod i sin moders have næst ved Christen Pagters, at Christen Pagter tog til jorden og fik et træ i hånden og slog bojeren med, både på lår og arm. Hvorefter Peder Helles var tingsvidne begærende.
** Anders Sørensen boende i Skejby fremstillede 2 varselspersoner, Søren Christensen og Niels Christensen begge af Skejby, som afhjemlede efter loven, at de i dag 14 dage stævnede og varsel gav Søren Rasmussen udi Skejby nu forleden sommers oldermand i Skejby for vidne at påhøre angående deres grandelav med vide og vedtægt. Da for retten fremstod Søren Rasmussen og i hånd tog Anders Sørensen og var med ham venlig og vel forligt om deres tvistighed, og tingsvidne derom udstedt af Galten Houlbjerg Vester Lisbjerg herredsting for 3 uger siden skal være død og magtesløs. Ydermere fremstod for retten den største del af Skejby mænd, nemlig Søren Rasmussen, Anders Sørensen, Rasmus Jensen og Michel Jensen Hårup, Rasmus Andersen,
fol 38a
Søren Sørensen, Søren Bonde, Jens Christensen, Rasmus Christensen, Søren Poulsen, Søren Jensen og Erich Jensen, samtlige sig tilforpligtede at udrede og klargøre, hvis resterende som for nogle år der i byen findes uklareret, eftersom de hårdeligen trænger til et hyrdehus der i byen at opbygge. Begærede at deres gunstige husbond ville behage at indrette og forskaffe dem en ny videbog efter den nye lov, så som den gamle er svar utjenlig, hvorefter Anders Sørensen tillige med de andre hans bymænd var tingsvidne begærende.
Tirsdag 11 april 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Christen Ottesen i Skåde, Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus, Søren Clausen på Marselisborg, Peder Nielsen Hjulmand, Mogens Pedersen og Rasmus Sørensen i Viby og Christen Jensen i Vejlby.
Onsdag efter påske 19 april 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus, Rasmus Pedersen i Vejlby, Peder Nielsen Hjulmand, Rasmus Sørensen og Rasmus Jørgensen af Viby, Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Nielsen i Trige og Jens Rasmussen i Ølsted.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på sit høje herskabs vegne æskede den sag udi rette angående Jacob Pallesen i Herst og begærede, at han vil producere hans skøde og adkomster på hans bondegårdseje i Herst, som ham af dommeren under hans faldsmål blev forlangt. Så fremkom Jacob Pallesen og fremlagde udi rette et skøde af Thomas Pallesen i Søften, Niels Pallesen i Koldkærgård og deres fader Palle Nielsen udgiven, dateret 1675, 25 august, angående Jacob Pallesens endnu påboende gårds bondeeje, hvorefter tingsvidne til Lisbjerg birketing bemeldte dag og tid udsted, her i dag læst og påskrevet. Peder Rasmussen begærede at samme skøde måtte blive under rettens gemme, indtil denne sags uddrag, hvornæst han fremlagde sit skriftlige indlæg, som i dag for retten blev læst og påskrevet og siden i akten
fol 38b
skal vorde indført. Ydermere præsenterede Peder Helles i dag for retten Jacob Pallesen de om accorderede 200 rdl for hans påboende gårds bondeeje i Herst. Jacob Pallesen svarede han ingen penge ville imodtage, formedelst den pant, han havde meddelt Christen Madsen og Michel Mogensen, som er udenlands, er han ej endnu kommen til nogen afregning med. Derfor synes han ej videre at kunne svare til sagen denne gang, men begærede genpart af hvis som i denne sag kunne passere. Fuldmægtigen mons Peder Helles endnu som tilforn på velb. friherreindens vegne præsenterede og tilbød Jacob Pallesen her udi rette de for bondeejet om accordreede 200 rdl og tillige lod læse og påskrive de udi hans indgivne indlæg påberåbte dokumenter, som videre i akten skal vorde indført. Og som Jacob Pallesen ikke ville tage imod bemeldte penge, var Peder Helles endelig dom begærende, men af sine årsager til sagens bedre oplysning er denne sag opsat til 6-ugers dagen, førstkommende tirsdag 8 dage.
** Højtærede hr birkedommer Sr Jørgen Nielsen! Haver utvivlagtigt af citationen, dateret 7 marts forfalden til 21 dito sidst, fornummen, hvorfor Jacob Pallesen i Herst er bleven indciteret her til Marselisborg birketing, da som sagens stridighed er, at efter han som velb. friherreindens debitor var forfulgt til doms og blev tilfunden at betale under eksekution efter loven, nu for at precavere den ulejlighed, som for Jacob Pallesen deraf kunne entstå, har han resolveret fra sig og sine arvinger at afhænde til velb. friherreinden sin gårds bondeeje i Herst imod 200 rdl betaling, udi hvilken skulle dekorteres hans restans, der bevises med hans skrivelse som fuldmagt til Peder Bonde i Lisbjerg af dato 25 april 1701 efter hvilken tid Jacob Pallesen udi Sr Rasmus Wærns hus med Peder Jensen Bonde på friherreindens vegne sluttede købet om hans gårds bondeeje for 200 rdl og derpå
fol 39a
til des bekræftelse blev erlagt til de fattige penge, som han ej kan nægte eller modsige. Atter skal Jacob Pallesen være kommen udi tanke selv at ville bruge og beholde bemeldte gård. 8 maj 1701 har lovet friherreinden skadesløs betaling efter ergangen dom, hvilken betaling inden 8 dage at skulle ske, ellers ville hendes velb. forblive ved det sluttede køb. Herefter lovstridig pantsat til brugelighed samme hans gårds bondeeje til Christen Madsen, da hos hans fader i Ødum, for 230 sdlr. Sættes udi rette at Jacob Pallesen ej alene bør at forblive
fol 39b
ved hans sluttede køb og tage imod de tilbudte 200 rdl og deraf straks erlægge og betale alt, hvis han efter ergangen dom er skyldig bleven. Bør at give friherreinden uden ophold et lovligt skøde og dernæst levere alle hans gamle adkomstbreve, item at refundere denne forårsagede processes omkostning, hvorpå jeg en lovmæssig dom uden videre suspension på mit høje herskabs vegne vil ervarte. Stadsgård 19 april 1702, P. Rasmussen Helles.
** Jacob Pallesen i Herst hans skrivelse til Peder Jensen Bonde udi Lisbjerg dat. 25 april 1701: Højtærede Peder Jensen, Jeg står ved den accordering, som Sr Kjeld Mathiasen tilsagde mig i Jens Pedersens hus forleden, nemlig de tohundrede rdl, hvor udi restansen kan dekorteres, som ret er. Herst 25 april 1701, Jacob Pallesen. At dette er rigtig af original missiven extraheret testerer P. Rasmussen Helles.
** Attest. Efter velb. Sophie Elisabeth Charisius begæring attesterer jeg hermed at 8 maj 1701 hørte jeg efterfølgende passere imellem hendes højvelbårenhed og
fol 40a
Jacob Pallesen i Herst, nemlig at hendes velb. ville holde sig til det køb, som imellem delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på hendes vegne og Jacob Pallesen var sluttet, såfremt restansen ikke blev betalt inden 8 dage. Ormslev 12 maj 1701, A. Kr?. Endnu findes påskreven, læst på Marselisborg birketing 19 april 1702, testerer Fridrich Rubertsen.
[flere attester i samme sag]
fol 40b
[tingsvidne i samme sag, otte dannemænd, Knud Rasmussen i Terp, Niels Rasmussen, Niels Pedersen, Niels Rasmussen Holm, Peder Frandsen, Jacob Nielsen og Christen Ibsen alle ibd og Laurs Rasmussen i Vejlby. Varselspersoner: Niels Rasmussen og Michel Andersen, begge af Lisbjerg]
fol 41a
[tingsvidne fortsat, nævnes sr Kjeld Mathiasen, Mag. Mads Trane i Ormslev]
Tirsdag 25 april 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde, Peder Nielsen Hjulmand, Peder Gregersen og Rasmus Sørensen af Viby, Anders Olufsen i Holme, Christens Christensen i Vejlby, den ottende var ikke at bekomme.
Tirsdag 2 maj 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Christen Ottesen i Skåde, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Peder Nielsen Hjulmand, Peder Gregersen og Rasmus Sørensen i Viby, Søren Clausen, Peder Rasmussen og Jens Andersen på Marselisborg.
fol 41b
** Læst en forordning om en ekstraordinær bededag, fremdeles årlig på den fjerde fredag efter påske. København 11 april 1702.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på sit høje herskabs vegne æskede dom i den sag angående Jacob Pallesen i Herst. Jacob Pallesen indgav protestation, som læst og påskrevet blev. Sr Michel Mogensen af Århus mødte og på sine børns deres medarvingers vegne, nemlig Johanne Pallesdatter sl Anders Kruses hendes børns vegne, så og Johanne Pallesdatters søster Karen Pallesdatters vegne, som bor i Møballe, endnu for den part som sl Jens Pallesen udi Jacob Pallesens gård, som en broder kunne være tilfalden, hvilke alle endnu ej ringeste til arv udi deres anpart som dem udi gården kunne være tilfalden. Refererede sig til hans forrige påstående, da lovbudet skete, som udi lovbudsvidnet findes indført.
fol 42a
[opsummering og flere indlæg]
fol 42b
Jacob Pallesens skøde, ord efter andet så lydende: Mogens Pedersen i Mollerupgård af hans excellence sl grev Magnus Friis til Friisenborg tilforordnet udi den sag i dommerens sted til Lisbjerg birketing, Jens Johansen Louborg, birkeskriver, og Jacob Jensen i True, tinghører, gør vitterligt, at år anno christi 1675, onsdagen den 25 august, på foreskrevne birketing var skikket agtbare og velforstandige unge mand Jacob Pallesen, KM birkefoged til bemeldte birketing, som lovligt æskede og fik et fuldt tingsvidne af otte trofaste dannemænd, som er fornævnte Jacob Jensen i True, Jens Bonde i Lisbjerg, Rasmus Sørensen Nærmand i Ølsted, Clemen Christensen i Søften, Rasmus Michelsen i T?strup, Rasmus Mogensen i Terp, Peder Mogensen ibd og Jens Christensen i Elev, hvilke alle vant på deres gode tro og rette sandhed, at de sandeligen så og hørte for retten fremstod bemeldte birkefogedens fader, Palle Nielsen i Herst, og tvende hans ældste sønner Thomas Pallesen i Søften og Niels Pallesen i Koldkærgård, som tillige hos ham udi retten fremstod og enhver for sig særdeles udi hånd tog Jacob Pallesen, skødede og afhændede fra sig og sine arvinger til bemeldte Jacob Pallesen og sin forhåbendes kæreste, pige Maren Hansdatter Brandt, og deres arvinger efterskrevne ejendomsparter. Først skødede Palle Nielsen til dem såvidt det sig kan bedrage til hundrede rdl efter hans udgivne pantebrev til Jacob Pallesen her af tinget udstedt 15 april 1674 udi den selvejendomsgård, Jacob Pallesen nu bebor, som han tilforn for ham opladt haver, med tilliggendedet det øde ejendom, som til samme gård liggende og nu tidlang tilligget haver, med 2 gadehuse der i byen og 2 stykker skovskifter inden Trige markskel liggende, intet undtagen i nogen måder, og siden hvis, han mere kan være berettiget i foreskrevne ejendom. I lige måde skødede og afhændede Thomas Pallesen og Niels Pallesen fra sig og sine arvinger og til deres broder Jacob Pallesen og sin kæreste Maren
fol 43a
Hansdatter Brandt og deres arvinger hvis arveparter dem kan være tilfalden eller kunne tilfalde udi foreskrevne ejendom, intet undtagen i nogen måder. Og kendes Palle Nielsen, Thomas Pallesen og Niels Pallesen sig eller arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed udi bemeldte ejendom efter denne dag at have, men derfor at have annammet og oppebåret fyldest og fuld værd. Derhos bevises med lovbudsvidne her af tinget udstedt 25 august, at samme ejendomsparter lovligt i tre ting tilforn lovbudt efter loven før dette skødet blev, og derhos bestod og bekendte Thomas Pallesen og Niels Pallesen, at eftersom de tilforn havde bekommet deres hjemfærd af deres forældre, og Jacob Pallesen endelig derimod bør at have sin lod, så ville
fol 43b
de nøjes dermed og ikke noget fordre efter deres sl moder eller efter deres fader, når han ved døden afgår. Sign. Palle Nielsen eghd, Thomas Pallesen eghd og Niels Pallesen eghd, Mogens Pedersen eghd, Jens Johansen, Jacob Jensen eghd, deres besegling hostrykt.
[indlæg fortsat]
fol 44a
[indlæg fortsat]
fol 44b
Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som.. opsummering
fol 45a
.. opsummering.. Jacob Pallesen skal sælge gården til velb. friherreinden for de aftalte 200 rdl samt betale processens omkostning.
Tirsdag 9 maj 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Sørensen og Peder Nielsen Hjulmand af Viby, Christen Ottesen i Skåde, Anders Olufsen i Holme, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Laurs Sørensen Godsen i Viby, Michel Laursen i Kolt og Peder Christensen Bojer på Marselisborg.
** Velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes tjener Rasmus Nielsen mødte og her for retten udi fuldmægtigen Peder Helles absens, 3 gang præsenterede
fol 45b
200 rdl for Jacob Pallesens gård, som for retten blev optalt, og Jacob Pallesen blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne der imod ville tage, men som ingen var mødt, ej heller på Christen Madsen af Ødum hans vegne, begærede Rasmus Nielsen at samme penge her i retten under forsegling måtte bevares, hvilket de blev, hvorefter Rasmus Nielsen var tingsvidne begærende.
** Rasmus Nielsen på Stadsgård mødte på fuldmægtig Sr Peder Rasmussen Helles hans vegne og lod påråbe Christen Pagter i Vejlby, om han eller nogen på hans vegne var mødt, men ingen fremkom. Opsat til i dag 8 dage.
Tirsdag 16 maj 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Nielsen Hjulmand og Rasmus Sørensen af Viby, Christen Ottesen i Skåde, Søren Clausen og Peder Christensen på Marselisborg, Poul Madsen i Marselisborg Markhus og Søren Nielsen udi Vejlby.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på fuldmægtig Peder Rasmussen Helles på Stadsgård hans vegne gav til kende, at så som efter kald og varselsafhjemling er i dag 6 uger til domserholdelse over Christen Jensen
fol 46a
Pagter af Vejlby angående den vold som han havde øvet imod Peder Christensen Bojer på Marselisborg, efter derom ført tings- og synsvidne, og som fuldmægtigen Sr Peder Helles ikke selv er til stede, begæres derfor at sagen måtte videre optages i 14 dage, opsat i 14 dage.
Tirsdag 23 maj 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Rasmus Sørensen, Peder Nielsen Hjulmand og Rasmus Skytte i Viby, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde, Søren Pedersen i Vejlby i stedet for Niels Poulsen i Ølsted, og som bemeldte tinghørere som ommeldt er ikke i dag som nogle tingdage tilforn ej er compareret her ved tinget, efter deres embede og pligt, i dag retten af dets årsag opholdt.
Tirsdag 30 maj 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jacob Pallesen i Herst, Peder Nielsen Hjulmand, Rasmus Sørensen og Rasmus Skytte af Viby, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde og Søren Pedersen Ladefoged på Marselisborg.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, fremkom for retten efter at den sag angående Christen Jensen Pagter i Vejlby i 3 uger til dom var opsat, og producerede sit skriftlige indlæg som her for retten blev læst og påskrevet, hvorefter var dom begærende. Herimod at svare mødte Christen Jensen Pagter udi Vejlby og erbød sig at gøre hans ed, at han ikke hverken med hånd eller kæp tilføjede bojeren Peder Christensen nogen slag eller skade, uden han slog efter Peder Bojers hest, da han nær af ham var overredet, og da uforvarende ramte bojeren, og det foruden nogen ham gjort sår og skade. Formoder derfor retten ham derfor befrier. Peder Rasmussen Helles på Christen Jensen Pagters meget enfoldige
fol 46b
foregivelse kunne ikke andet end forundre sig, al den stund det forhvervede tingsvidne klarligen melder om hans forhold imod Peder Bojer. Videre refererede sig til sin i rette sættelse og var dom begærende. Opsat i 14 dage.
Onsdag 7 juni 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Mogens Sørensen i Trige, Peder Nielsen Hjulmand, Rasmus Sørensen og Rasmus Skytte i Viby, Christen Ottesen i Skåde, Søren Clausen på Marselisborg og Søren Pedersen af Viby.
Tirsdag 13 juni 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Laurs Rasmussen i Vejlby, Mogens Sørensen i Trige, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Peder Nielsen Hjulmand, Rasmus Sørensen og Rasmus Skytte af Viby, Christen Ottesen i Skåde og Søren Clausen på Marselisborg.
** Tobias Davidsen på Stadsgård mødte på fuldmægtig Peder Rasmussen Helles vegne og efter i dag 14 dage gjort i rette sættelse begærede dom udi den sag imellem Peder Christensen Bojer og Christen Jensen Pagter i Vejlby på den anden side, men sagen opsat i 8 dage som er til 6-ugers dag.
** Tobias Davidsen på Stadsgård udi fuldmægtigens fraværelse på velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne æskede vidne. Fremstillede 2 varselsmænd, Søren Nielsen og Michel Christensen Loft begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed efter
fol 47a
loven, at de i dag 14 dage mundtligt stævnede og kaldte Niels Knudsen og Maren Knudsdatter begge værende hos deres fader Knud Nielsen i Lemming, angående deres formastelse med hug og slag imod Søren Jørgensen ibd den 24 maj. Også stævnet Jørgen Skov og Clemen Pedersen værende hos sin fader Peder Smed, begge udi Lemming, deres sandhed om bemeldte hårde medfart imod Søren Jørgensen at vidne. I lige måde stævnet Jens Christensen Loft og Rasmus Christensen Loft i Ormslev til samme tid at møde for deres syn, på hvad måde Søren Jørgensen var medhandlet, hvorefter tingsvidne agtes at forhverves. Dernæst fremstod synsmænd, Rasmus Christensen Loft og Jens Christensen Loft, begge af Ormslev, som vant efter loven, at de den 24 maj sidste forleden synede og beså Søren Jørgensen i Lemming, hvad sår og skade som Niels Knudsen i Lemming samme dag ham skal have tilføjet, efter Søren Jørgensens beretning. Da så og befandt de, at han havde et hul i hans pande i den venstre side på hans hoved, mestendels lige over hans venstre øje, og ansigtet af ham var så blodigt, at de ikke kendte ham. Søren Jørgensen stod for retten og erbød sig udi ed, at Niels Knudsen i Lemming havde tilføjet ham forberørte skade udi hans pande. Tobias Davidsen lod i det øvrige i dag bero med vidnesførelse i denne sag, fordi fuldmægtigen Peder Helles ej selv var til stede, men var forhindret udi andre forretninger landmilitsens enrollerede personer vedkommende, og for resten var syns- og tingsvidne begærende. Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, mødte på Niels Knudsen og Maren Knudsdatters vegne af Lemming og begærede, at de øvrige indstævnede vidner måtte komme til forhør i denne sag, som nu skal
fol 47b
være her personligt til stede, hvor dommeren da vel muligen skal kunne komme udi vis erfaring, at Niels Knudsen og Maren Knudsdatter ikke er skyldige udi de sår, som Søren Jørgensen sigter dem for, og Søren Jørgensen, som i så måder sigter og derpå tilbyder ed, dermed at ville sværge Niels Knudsen og hans søsters sag på, som fuldmægtigen formoder ej af nogen ret nød bifald. Hvorefter Peder Sørensen var genpart tingsvidne begærende. Dernæst, efter prokurator Peder Sørensens begæring, fremstod for retten de indstævnede vidner, nemlig Jørgen Jensen Skov i Lemming, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at den dag som de var ved Stadsgård og syne Søren Jørgensen i Lemming, da nogen tid tilforn samme dag så han bemeldte Niels Knudsen og Søren Jørgensen sloges på velb. friherreindens ejendom udi Tuemosen i Lemming Nørreskov, og imidlertid fik Søren Jørgensen forbemeldte blodige sår i hans pande, så blodet løb ham i ansigtet, hvilket sårmål Niels Knudsen stødte ham med sin træsko, imidlertid han holdt ham i hans hår ned til jorden. Peder Sørensen prokurator spurgte vidnet, om han ikke er Søren Jørgensens fader, hvortil han svarede jo. Ydermere om han ikke var med i denne klammeri og havde adskillige stridige ord med Niels Knudsen. Hvortil vidnet svarede han havde ikke mange ord med ham, men bad han dem, de ville være tilfreds og ikke slås, og så på det, han ikke rørte nogen af dem. Endnu fremstod det andet vidne, nemlig Clemen Pedersen, som vant udi lige svorne ed, at foromvante tid så han og hørte, at Jørgen Jensen Skov kom gående op til Niels Knudsen oven for Tuemosen, og da han kom Niels Knudsen så nær som måske et stenkast, da råbte Jørgen Skov til Niels Knudsen og bad han ville holde hans bæster på hans egen ejendom og af Jørgen Skovs. Men bæsterne samme tid blev gående, så gik Søren Jørgensen hen og brød en kæp og drev bæsterne af hans faders ejendom, og som Søren Jørgensen drev lidet frem med bæsterne, da rejste
fol 48a
Niels Knudsen sig som han sad på sin plov og gik imod Søren Jørgensen, og så tog de fat på hverandre, og dengang de kom omkuld, havde de hverandre i hår, og Niels Knudsen lå ovenpå, og dengang de kom op, så han Søren Jørgensen var blodig i ansigtet, og imidlertid de lå på jorden råbte Søren Jørgensen på hans fader Jørgen Skov og bad han skulle komme og slå. Gik så Jørgen Skov rundt om dem og så slog han Niels Knudsen 2 slag på hans ryg med en øksehammer, og imidlertid kom Maren Knudsdatter til dem og ville værge hendes broder for Jørgen Skov, og da gav hun Jørgen Skov et slag af en kølle, som hun havde i hånden, og Søren Jørgensen et slag af bemeldte kølle. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, hvor gammel han var, dertil blev svaret, han var 14 år og i hans 15 år, hvilket hans fader, Peder Olufsen Smed, som var her for retten, tilstod, og forklarede, at han ikke havde været til alters, hvorefter begge parter endnu som tilforn var tingsvidne begærende.
** Birkefogeden Jørgen Nielsen lod i dag som første ting lyse efter hans hustrus tjenestepige Anne N. som næst forleden onsdag aften efter solens nedgang er bortløbet og undvigt sin tjeneste.
** Tobias Davidsen på Stadsgård på velb. friherreindens vegne i dag først ting han aflyste og forbød al ulovlig sæd samt hø, tørv, gærdsel eller deslige efter loven at bortføre af friherreindens bønder og tjenere deres gårdes grunde.
Tirsdag 20 juni 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Nielsen Hjulmand i Viby, Rasmus Sørensen og Rasmus Skytte ibd, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Jens Andersen i Trige, Christen Ottesen i Skåde, Jørgen Jensen Skov i Lemming og Jens Nielsen i Viby.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne æskede dom udi den sag angående Christen Jensen Pagter i Vejlby efter forrige opsættelse og i rette sættelse, som skete i dag 3 uger efter hans indgivne indlæg,
fol 48b
og nu til 6-ugers dag var endelig dom begærende. Så blev Christen Jensen Pagter 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Da efter tiltale, gensvar og den sags beskaffenhed, og som med produceret tingsvidne her af retten udstedt den 4 april sidst forleden klarligen bevises, at Christen Jensen Pagter har overfaldet friherreindens bojer Peder Christensen tjenende på hovedgården Marselisborg og slog ham nogle slag med et træ, som han sad på hans hest udi Christen Pagters have, og derforuden fordrede ham at stige fra hans hest og slås med ham den 25 marts sidst afvigte, vides således ej bedre derudi for retten at kende, end at Christen Pagter udi Vejlby bør bøde for begåede hug og for helligdagsbrøde, så og formedelst han haver fordret friherreindens tjener og fuldmægtigens sendebud at stige fra hans hest og slås med ham, i det sted at han efter loven skulle have været sit høje herskabs fuldmægtig, ordre og sendebud hørig og lydig, derfor han sin i fæste havende halve gård bør have forbrudt samt at give til de fattige 2 rdl samt processens omkostning at betale med 4 sdlr inden 15 dage under nam.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på velb. friherreindens vegne, i dag andet ting han aflyste og forbød al ulovlig sæd, tørveskær, gærdsel og deslige, som loven forbyder at bortføre af hendes velb. bønders gårdes grunde efter loven.
** Birkefoged Jørgen Nielsen i Vejlby i dag hans andet ting han lyste efter hans tjenestepige Anne Rasmusdatter for ulovlig undvigelse af hendes tjeneste.
fol 49a
[Peder Rasmussen Helles indlæg vedr. Christen Jensen Pagter]
fol 49b
[indlæg fortsat]
Tirsdag 27 juni 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Mogens Sørensen i Trige, Peder Nielsen Hjulmand, Rasmus Sørensen og Rasmus Skytte i Viby, Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Pedersen i Vejlby, Søren Nielsen og gl Christen Laursen i Grundfør.
** Sr Rasmus Wærn i Århus var mødt og fremlagde et hans udgivne skøde af dato 27 juni 1702 til velagte Peder Jensen Møller boende i Edslev mølle, på en selvejerbondegård udi Edslev by i Kolt sogn beliggende, som nu bebos af Peder Sørensen Kaa og Anders Sørensen, som for retten ord fra andet blev oplæst og videre skal vorde indført og vedbørligt påskreven.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dag hans tredie ting han lovligt aflyste og forbød al ulovlig sæd, som kunne være sået udi velb. herskabs bønder og tjenere deres bondegårdes jorder, og derhos forbød ej noget deraf bortføre, enten korn, hø, tørv, gærdsel eller deslige. Begærede tingsvidne på herskabets vegne.
** Birkefoged Jørgen Nielsen i Vejlby i dag hans tredie ting lysning efter hans tjenestepige Anne Rasmusdatter og derefter begærede attest af retten.
fol 50a
** Sr Mogens Rubertsen, prokurator af Århus, på højlærde Mag. Jørgen Rodius, rektor i Århus, han på sin bonde Søren Rasmussen i Skejbys vegne mødte for retten og i rette lagde en skriftlig stævning her af retten udstedt næstafvigte 12 juni contra Laurs Jensen Hårup og Erich Jensen, begge af Skejby, formedelst de næstafvigte 9 juni skal have vold øvet med stenshug og andet på Søren Rasmussens hustru og søn, efter stævningens videre indhold, som ord fra ord lyder således: Jørgen Nielsen i Vejlby, birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har ladet andrage højlærde Mag. Jørgen Rodius, rektor i Århus, på en sin bonde Søren Rasmussen i Skejby hans vegne, hvorledes bemeldte Søren Rasmussen sig for ham har beklaget, at han højlig skal være forårsaget ved stadsprokurator i Århus Mogens Rubertsen at lade føre en del vidner over Eder, Laurs Jensen Hårup og Erich Jensen, begge af Skejby, formedelst I næstafvigte 9 juni samme Søren Rasmussens hustru Anne Laursdatter voldsomt med stenshug og andet på egen gårds grund og med æreskælden hende tillige med børnene skal have med beganget, besynderlig med gevalt borttaget nogle grise, som var i Søren Rasmussens nyvoksede korn, tvært imod KM lov og Eders bys vedtægtsbog, og over alt Søren Rasmussens søn Laurs Sørensen, foruden stenshug samme tid og sted han skal have bekommet, tillige med stenet ham af byen. Stævnes Eder Laurs Jensen Hårup og broder Erich Jensen at møde for mig i retten på Marselisborg birketing 27 juni førstkommende for vidnesbyrd og synsvidne at påhøre. Ligeledes stævnes som vidner Rasmus Hårups hustru Maren Christensdatter, Anders Sørensens hustru Anne N.N. og Eders søn Søren Andersen, samt
fol 50b
Søren Rasmussens datter Karen Sørensdatter, deslige synsmændene Niels Pallesen og Peder Jensen, endelig for sagens skyld stævnes hr regimentsskriver Laurs Ditlevsen i Dallerup, om han kan have noget hertil at svare, såsom tingsvidne agtes at erhverves. Vejlby 12 juni 1702. Neden på stævningen fandtes skreven: Forkyndt 12 juni for Johanne Laursdatter Møller i Dallerup, og derpå fremstillede Mogens Rubertsen de to stævningsmænd, Hans Jensen, indvåner i Århus, og Anders Christensen boende i Skejby, som afhjemlede ved ed at de i går var 14 dage lovligt stævnede alle de indmeldte personer og hvert sted talte med efterskrevne: Laurs Jensen Hårups gode fader Christen Jensen Hasle og Erich Jensens hustru, Rasmus Hårups hustru selv, til Anders Sørensens talt med Frands Nielsen som er der til huse og lovede han på Anders Sørensens hustrus og Søren Andersens vegne at stå dem budet til. Til Søren Rasmussens talte de med hans kone. Synsmændene var til vedermålsting. Derefter begærede Mogens Rubertsen, at vidnerne måtte komme til forhør. Så fremkom for retten Laurs Jensen Hårup i Skejby, som fremlagde et skrift på et kvart ark slet papir dateret Dallerup 4 juni 1702, hvor udi desputeres at den udgivne stævning ikke var attesteret med nogen hånds underskrift, der den dog med rettens signet var forseglet efter loven. Tillige meldes og udi samme seddel på slet papir om en person, navnlig Søren Jensens hustru i Skejby, hvilken person ikke findes indført i stævningen, hvorfor prokurator Mogens Rubertsen endnu som tilforn begærede
fol 51a
vidnerne at stille til forhør. Dernæst fremstod Maren Christensdatter, Rasmus Hårups hustru i Skejby, som vant ved ed efter loven, at ved pinsedagstide, en dag da så hun at Erich Jensen Hårup i Skejby tog en sten i hans hånd uden for ledet ved Vestergård og slog til Laurs Sørensen med, men ikke hun vidste hvor han fik slaget. Videre vidste hun ikke udi den sag. Næst fremstod Karen Sørensdatter af Skejby, som vant ved ed efter loven, at fredagen efter pinsehelligdagen, da kom vidnet og hendes moder samt broder og ville genne nogle gæs hjem af Søren Rasmussens nyopløbne korn, imidlertid kom Laurs Jensen Hårup ridende på et gråt bæst, så slap han bæstet løs og lige så straks som de ville genne gæssene til, så straks gennede han dem fra byen, dog på det sidste fik de dem så langt, at de kom til Søren Rasmussens gård. Så kom Erich Jensen Hårup løbende til fods og sagde til Laurs Sørensen; Du skal få en ulykke, og slog til Laurs Sørensen med en sten, og slog til ham med den i hans højre side, så han gav sig derved. Og så kom Laurs Jensen Hårup og slog efter Laurs Sørensen med sten fortil. Så gik hendes moder imellem og ville hindre slagsmål, så tog Laurs Jensen Hårup fat på hendes moder i hendes bryster og slog hende omkuld baglæns omkring, og så slog han hende nogle slag på arm og skulder. Da vendte
fol 51b
Laurs Sørensen sig om og så tilbage, og så forfulgte Laurs Hårup ham ud ad marken med sten, og skældte Laurs Hårup samme tid Søren Rasmussens hustru Anne Laursdatter for en tyveunge og hendes børn for tyveunger, hvortil hun svarede; det skulle han bevise. Da sagde Laurs Jensen Hårup, det skal jeg også inden få dage. Ydermere sagde Laurs Jensen Hårup; I skal få en ulykke, det jeg end skal klæde stejle og hjul derfor, og skete alt dette uden for hendes faders gård på gaden. Bodil Jensdatter, Peder Jensens hustru i Skejby, vant ved ed, at hun foromvante tid gik til Anders Skrædders kilde, da så hun Søren Rasmussen kone Anne Laursdatter kom løbende med en hue i hendes hånd og slog omkring sig med den, og Laurs Jensen Hårup løb fra dem, der de havde slåsset, og imidlertid hørte hun, at Laurs Hårup kaldte Anne Laursdatter en tyv. Så gik hun til kilden efter en spand vand og gik hjem igen og hørte heller intet videre i den sag. Dernæst fremstod synsmænd Niels Pallesen i Koldkærgård og Peder Jensen i Skejby, som vant efter loven, at fredagen næst efter pinsehelliget, da Niels Pallesen var ridende til Skejby, kom Søren Rasmussen til ham uden for hans gård og begærede Søren Rasmussen, at han tillige med Peder Jensen ville syne hans hustru Anne Laursdatter og søn Laurs Sørensen. Da efter begæring så de, at Anne Laursdatter havde blå slag fra albuen til håndledet og hendes søn Laurs Sørensen var blå og ophovnet over hans højre hofte i siden, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Laurs Jensen og Erich Jensen Hårup mødte.
fol 52a
Mogens Rubertsen begærede, at tingsvidne måtte udstedes, som og skete, og Laurs Jensen Hårup og Erich Jensen Hårup begærede genpart på slet papir, og ellers ikke om ej kunne få det derpå, så ville de ikke have det.
** Laurs Jensen Hårup i Skejby fremstillede varselsmænd, Jens Christensen og Niels Christensen begge af Skejby, som afhjemlede efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav Søren Rasmussens søn i Vestergård, men hvilken af sønnerne, det var, vidste de ikke, og sagde derhos han havde tre sønner, som alle er hos ham hjemme i Skejby, angående nogle tyre som er skåren i stykker for Laurs Jensen. I lige måde varsel gav Søren Rasmussen og søn for vidnesbyrd at påhøre, så stævnede de og vidner, nemlig Rasmus Hårups karl Jens Jensen og hans datter Maren Rasmusdatter, Søren Sørensen Bonde, Barbara Nielsdatter og Anders Christensen alle i Skejby. Ligeledes stævnede Søren Sørensen Sommer og Rasmus Christensen Hasle for at afhjemle deres syn om foreskrevne tyre, og talte med deres hustruer, dem selv og tjenestefolk. Dernæst fremstod vidner, Søren Sørensen Bonde i Skejby, som vant efter loven, at nu næstafvigte fredag efter pinse var han ude at grave diger om deres bygmark, og da imidlertid så han tillige med Anders Christensen, at der gik en stor del gæs i bygmarken, 5 eller 6,
fol 52b
men heller Laurs Hårups gæs var der iblandt eller ej, vidste de ikke. De øvrige vidnespersoner blev 3 sinde påråbt, men ingen sig præsenterede. Dernæst fremkom synsmænd Søren Sørensen Sommer og Rasmus Christensen begge af Skejby, som vant ved ed efter loven, at de efter Laurs Hårups begærende var der til syn til tvende tyre, som var skåren i stykker. Da efter Laurs Jensens forvisning fulgte de ham i marken til nogle blokke ved Traneng og så der 2 Laurs Jensen tilhørende tyre, hvilke begge befandtes at være skåren syv steder udi stykker og igen sammenbunden, og ikke syntes at bæsterne kunne have gjort Søren Rasmussen skade for to danske skilling, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Laurs Hårup var tingsvidne begærende.
** Efterskrevne skøde findes registreret på fol 49 og lyder som følger: Jeg underskrevne Rasmus Wærn, borger og handelsmand udi Århus, kendes herved at jeg med min kære hustru Maren Pedersdatters samtykke og gode vilje har solgt, skødet og afhændet fra os og vores arvinger til ærlig og velfornemme mand Peder Jensen Møller boende udi Edslev mølle og hans hustru dydig dannekvinde Johanne Jensdatter og deres arvinger en os tilhørende selvejerbondegård beliggende udi Kolt sogn, Edslev by, som Peder Sørensen Kaa og Anders Sørensen nu bebor og i fæste haver, med al dens rette tilliggende, intet undtagen i nogen måder.
fol 53a
[skøde fortsat]
fol 53b
Til bekræftelse haver jeg dette skøde med egen hånd skreven og underskreven, så og mit signet hostrykt. Samt venligt ombedet min kære broder og agtbare fætter Peder Hansen Krysing dette skøde med mig til vitterlighed at underskrive. Århus 27 juni 1702, Morten Madsen Wærn, Rasmus Madsen Wærn, Peder Hansen Krysing.
** Dernæst efter rettens afholdelse blev udmeldt efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Andersen, Søren Nielsen, gl Christen Laursen, Anders Nielsen og gl Rasmus Elgård alle boende i Grundfør, Peder Nielsen i Søften, Jens Christensen og Jens Nielsen Smed alle ibd, hvilke otte mænd blev beskikket herefter at betjene retten og at møde hver tingdag klokken 10 slet i dag 8 dage førstkommende at begynde, og som sædvanligt continuere til nytårsdag førstkommende, der udi sig således at lade finde, så retten lovmæssigt kan vorde betjent.
Tirsdag 4 juli 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen, Søren Nielsen, gl Christen Laursen, Anders Nielsen og udi gl Rasmus Elgårds sted Niels Rasmussen alle af Grundfør, Peder Nielsen i Søften, udi Jens Nielsens sted hans søn Peder Jensen, i Jens Christensens sted Poul Markmand alle ibd.
** Laurs Rasmussen i Terp udi Lisbjerg sogn fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Jensen og Niels Rasmussen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged ved friherskabet Marselisborg, og hans hustru med 8-14 dage, 3-og 4 ugers varsel for lovbudsvidne at påhøre og tage beskrevet angående den selvejerrettighed, som Laurs Rasmussen udi Terp på hans hustrus Elle Jensdatter og hendes medarvinger
fol 54a
arveligt kan være tilfalden efter deres sl moder Bodil Nielsdatter udi den selvejerbondegård i Lisbjerg, Peder Jensen Bonde påbor. Dernæst i rette lagde Laurs Rasmussen en til ham af Rasmus Jensen Bonde udi Svejstrup udgiven fuldmagt lydende ord fra ord som følger: Kendes jeg underskrevne Rasmus Jensen Bonde udi Svejstrup på mine egne og sl broder Søren Jensens børns vegne, som boede og døde udi Søften, og hermed fuldmagt giver min kære svoger Laurs Rasmussen i Terp på mine vegne så vel som på min sl broders sl Søren Jensen Bondes børns vegne at lovbyde til Marselisborg birketing al den lod og part, som os arveligt er tilfalden efter vores sl moder sl Bodil Nielsdatter udi den selvejerbondegård i Lisbjerg, som vores kære broder Peder Jensen Bonde nu bebor, og det så lovforsvarligt, som jeg selv til stede var, til bekræftelse haver jeg denne fuldmagt med egen hånd underskrevet, Svejstrup 29 maj 1702, Rasmus Jensen Bonde. Samme fuldmagt læst og påskrevet. Hvorefter Laurs Rasmussen på egen og medinteresseredes vegne stod her for retten i dag til første ting for lovbuds tingsvidne at få beskreven, og efter fuldmagtens indhold opbød fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder eller hvem, som mest vil give og bedst betale. Første ting.
Tirsdag 11 juli 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Søren Nielsen, gl Christen Laursen i Grundfør, Peder Nielsen, Jens Christensen og Jens Nielsen Smed i Søften, Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus, Jens Andersen på Marselisborg og Rasmus Nielsen i Vejlby.
fol 54b
** Laurs Rasmussen i Terp i dag hans andet ting, lysning for lovbudsvidne angående den anpart bondeeje udi Peder Jensen Bonde i Lisbjerg hans påboede selvejergård efter fuldmagt. Derefter blev af den konstituerede birkefoged Jørgen Nielsen lydeligt påråbt, om nogen anden på KM eller på herskabets vegne noget havde at andrage, men ingen sig præsenterede.
** Derefter rejste birkefogeden Jørgen Nielsen sig af sit sæde og her for retten lod læse og påskrive en velb. friherreindens fuldmægtig mons Peder Rasmussen Helles hans udgivne ordre til Ib Pallesen udi Herst, dets indhold at han efter lovens tilhold skulle betjene retten her til tinget udi alle de sager, som den konstituerede birkefoged kunne være eller blive interesseret udi. Ordren dateret 26 juni 1702. Dernæst indlagde birkefogeden Jørgen Nielsen for sættefogeden Ib Pallesen i Herst, som da havde sat sig udi retten, hans skriftlige stævning med påskrift, lydende ord efter andet: Ib Pallesen udi Herst, sættefoged til Marselisborg birketing udi birkefogedens Jørgen Nielsen i Vejlby hans sted og lovlige forhindring gør vitterligt for mig har ladet berette birkefoged Jørgen Nielsen, hvorledes han nødvendig skal være årsaget at lade i rette stævne Eder, Jens Rasmussen boende udi Tilst, så og indstævner Eder at møde til Marselisborg birketing i dag 8 dage førstkommende, da at gøre ham tilbørlig og skyldig afbigt for retten der på birketinget efter Eders til ham udgivne revers og forpligt af dato 31 august 1700.
fol 55a
Hvorefter birkefogeden agter at lade forhverve tingsvidne ang. Eders udgivne forpligt. I lige måde stævnes Eder, Jens Rasmussen, til birketinget at møde i dag 14 dage, 3-4-5 og 6-ugers dag for dom, som birkefogeden over Eder agter at lade forhverve og tage beskrevet og i så måder en lovforsvarlig dom agter at begære og lade forhverve. Herst 27 juni 1702. Ao 1702 den 4 juli haver underskreven Rasmus Pedersen Foged og Søren Sørensen Bojer, begge boende udi Vejlby, læst og forkyndt denne stævning for Jens Rasmussen udi Tilst og talt med ham selv og hans hustru. Vejlby ut supra, Søren Sørensen eghd, Rasmus Pedersen eghd. Samme stævning for retten læst og påskrevet. Dernæst i rette lagde birkefogeden Jørgen Nielsen efterskrevne revers og forpligt: Som jeg, underskrevne Jens Rasmussen udi Tilst, på mønsterpladsen ved Lisbjerg den 12 august sidst afvigte meget ubesindig brugte en skammelig formastelse imod vores kaptajn og birkefoged Jørgen Nielsen, idet jeg groft
fol 55b
imod min fornuft gjorde modstand, da han kasserede og udmønstrede min bøsse, formedelst dens lås og pibe var bundet til skaftet med trådtvinde, derfor jeg gav ham onde ord og ikke efter min kaptajns formaning, da han første gang havde givet mig et rap eller flere med bøssen, ville gå min vej, men anden gang med ord og trusler gav min kaptajn årsag at rejse sig af sin kommission, som han var kommanderet udi, da han tog sin kæp og slog mig med, begge gange alene over min skulder, hvor udover jeg ubesindig greb til min bøssepibe og gjorde kaptajn Jørgen Nielsen et slemt sår oven i hans hoved, så blodet flød ham udi ansigtet og på klæderne, da som udi sagen er stævnet og kaldet og i dag skulle føres syn og vidne til dets bevislighed, så i henseende at min højgunstige husbond velb. friherreinden er min øvrighed, derfor så haver kaptajn Jørgen Nielsen mig samme sag og grove forseelse såvidt efterladt, helst såsom min nådige øvrighed havde udsendt hendes fuldmægtig Kjeld Mathiasen så vel som delefogeden Peder Bonde dette at forlige, derfor jeg og takker min kaptajn for god pardon og der foruden forpligter jeg mig hermed at udstå efterfølgende straf for begangen forseelse. 1 at lade mig prygle af 2 eller 3 underofficerer, hvo kaptajnen dertil begærer og det foran kompagniet på mønsterpladsen som gerningen sket er. 2 at bære 5 eller 6 musketter og bøsser to eller tre timer på mønsterpladsen, 3 at gøre kaptajn Ejer? pligtig og skyldig afbigt for kompagniet samme tid, igen at gøre ham afbigt for retten på Marselisborg birketing.
fol 56a
Denne min revers med egen hånd underskrevet og ombedet mit højædle herskabs fuldmægtig mons Kjeld Mathiasen og delefogeden Peder Bonde i Lisbjerg med mig til ydermere forsikring at underskrive. Århus 31 august 1700 IRS, til vitterlighed Kjeld Mathiasen, Peder Jensen Bonde. Stævningen læst og påskrevet på Marselisborg birketing 14 september 1700. Derefter var birkefoged Jørgen Nielsen tingsvidne begærende.
** Endnu en begæring til mons Peder Helles lyder ord efter andet som følger: Som jeg underskrevne Jørgen Nielsen boende udi Vejlby og birkefoged udi Marselisborg birk haver en sag at udføre imod en mine tjenestepiger navnlig Anne Rasmusdatter, som ulovligt er bortløben af hendes tjeneste, såvelsom en anden person her i birket angående, tilmed jeg som birkefoged kan blive interesseret udi andre sager eller og ved svaghed forhindres, så jeg selv ej kan eller må betjene retten, begærer derfor tjenestevilligt af fuldmægtigen mons Peder Rasmussen Helles måtte behage at fordre og beskikke en bosat mand her udi birket som retten udi mit sted må betjene.
fol 56b
Vejlby 21 juni 1702, J. Nielsen Efter birkefogeden sr Jørgen Nielsens billige ansøgning og lovens anordning vil jeg hermed anbefale ærlig og velforstandig mand Ib Pallesen boende i Herst by i Trige sogn at lade herefter betjene retten til friherskabet Marselisborg birketing (og i andre forretninger), når den konstituerede birkefoged Jørgen Nielsen ej selv, formedelst lovligt hinder, kan eller må betjene retten, og Ib Pallesen i så måder at handle og omgås rettens administration som han vil svare til. Stadsgård 26 juni 1702, P. Rasmussen Helles.
Tirsdag 18 juli 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen i Grundfør i hans sted Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Søren Nielsen, gl Christen Laursen i hans sted Søren Pedersen Ladefoged på Marselisborg, Anders Nielsen, gl Rasmus Elgård i hans sted Peder Christensen Bojer på Marselisborg, Peder Nielsen i Søften i hans sted Jørgen Jensen Skov i Lemming, Jens Christensen i hans sted Poul Markmand i Marselisborg Markhus og Jens Nielsen Smed i Søften.
** Laurs Rasmussen i Terp mødte i dag såvelsom 2 tingdage tilforn og begærede hans 3 ting at han lovligt lovbød på sin egen og hustru Elle Jensdatters vegne samt efter fuldmagt fra sin svoger Rasmus Jensen Bonde udi Svejstrup samt hans broderbørn sl Søren Bondes børns vegne efter fuldmagtens videre indhold, al den
fol 57a
lod og part, som de arveligt er tilfalden efter deres sl moder Bodil Nielsdatter udi den selvejerbondegård i Lisbjerg, som deres broder og svoger Peder Jensen Bonde nu bebor, hvorefter Laurs Rasmussen begærede hans 3 ting at være ved magt, og blev 3 sinde lydeligt påråbt, om nogen af fædrene eller mødrene frænder var her for retten eller nogen på deres vegne, som imod dette lovbuds 3 ting noget kunne have at svare. Da ingen fremkom, undtagen Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som er en arving til fornævnte selvejerbondegård, og her for retten frembød sølv og penge for de lodder og parter, som hans søskende og medarvinger udi hans påboende gård kunne have at fordre. Formener, han som største lodsejer det at kunne frem for nogen anden, hvorefter Laurs Nielsen var tingsvidne begærende, hvilket og af retten blev udstedt.
Tirsdag 25 juli 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Søren Nielsen, gl Rasmus Elgård og Anders Nielsen af Grundfør, gl Christen Laursen i hans sted Søren Frandsen i Vejlby, Jens Andersen Brandt i hans sted Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften, Peder Nielsen ibd i hans sted Christen Ottesen i Skåde, Jens Christensen ibd i hans sted Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus.
** Mons Anders Viby, korporal, på velb. kaptajn Bielkes vegne lod i dag lyse som første ting efter en karl navnlig Christen Jensen Sommer,
fol 57b
hyrdens søn af Norring, som forleden sommer tjente Jens Andersen i Søften på Kærbygårds gods, som var tinget på godset for at lade præsentere ved sessionen i Århus, og imidlertid ungefær ved skt Hansdags tide forleden år bortrømte af godset fra sin husbond foruden pas og afsked.
** Sr Mogens Rubertsen prokurator af Århus på Sr Christen Veggerslev af Århus hans vegne mødte for retten og fremlagde en skriftlig af retten udstedt stævning contra de Viby-mænd og karle, som ord fra ord lyder således: No. 18. Jørgen Nielsen i Vejlby, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt, at for mig haver andraget og tilkendegivet Sr Christen Veggerslev af Århus på hans tjenere Jens Madsen og Anders Jørgensens vegne, at han højligt er given årsag til samme birketing at lade indstævne Eder samtlige Viby sognemænd og karle formedelst de den 12 juli om aftenen voldeligt skal have overfaldet dem, så som de uden årsag skal væltet deres vogn uden for Brobjergs port i Århus i forten, da de kom kørende rigtig på adelsvejen fra Horsens, siden skal være 2 mænd eller karle som med flere skal stenet bemeldte Christen Veggerslevs tjenere fra den omkastede vogn og ind ad Brobjergs port, så en del tøj desforuden er borte bleven, og menes de medtaget haver. Stævnes derfor samtlige bymænd og karle i hver gård ved navn, herom at gøre korporlig ed på Marselisborg birketing førstkommende den 25 juli for at udforske sandhed og på det de uskyldige kan befries og de skyldige lide, og anses da at møde under bøder på Eders faldsmål. Til vitterlighed under rettens segl, 18 juli 1702.
fol 58a
Samme stævning for retten læst og påskrevet. Dernæst fremstillede fuldmægtigen 2 stævningsmænd, Johan Davidsen og Jens Rasmussen Prip, begge borgere og indvånere i Århus, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage lovligt havde forkyndt stævningen for samtlige Viby gårdmænd og halvgårdmænd såvelsom deres karle, undtagen udi den afbrændte gård, som Jens Sørensen i fæste havde, og talte de med en del mænd og karle selv og en del deres hustruer og andre folk. Derpå begærede Mogens Rubertsen at de indstævnede måtte komme til eksamen, hver for sig ved ed. Dernæst fremstod for retten efterskrevne personer, nemlig Hans Simonsen i Viby som vant med oprakte fingre efter loven tillige med de øvrige hans bymænd og unge karle, nemlig Michel Rasmussen som tjener Hans Simonsen, Søren Pedersen og hans karl Niels Andersen, Jens Pedersen og hans karl Laurs Michelsen, Peder Simonsen og hans karl Knud Michelsen, Jens Smed og hans karl Jens Jensen, Rasmus Rasmussen og karl Peder Sørensen, Anders Gregersen, tjener Jens Godsen, Søren Gregersen tjenende Jørgen Jensen, Rasmus Olufsen, Michel Andersen, Jens Nielsen, Anders Kattrup, Mogens Pedersen, Søren Michelsen, Niels Jørgensen, Niels Rasmussen, Jens Rasmussen, Niels Sørensen hans karl Rasmus Sørensen, Rasmus Møller hans karl Peder Christensen, Hans Pedersen og karl Niels Christensen, Niels Mortensen, Mads Jørgensen, Peder Bertelsen tjener
fol 58b
Søren Michelsen, Laurs Godsen og hans karl Hans Jensen, hvilke enhver især vant ved ed med oprakte fingre efter loven, som meldt er, at de ikke enten havde set eller hørt Mons Veggerslevs vogn at være omvæltet udi forten uden for Brobjerg, langt mindre hans tjenestekarle at være dreven fra vognen med sten, ej heller at have været med udi denne gerning. Item en del af de indstævnede gjorde deres ed, at de ikke var til hove ved Marselisborg at slå hø den dag, som udi stævningen ommeldes. Mogens Rubertsen begærede hvis passeret var beskreven, og delefogeden Peder Jensen Bonde på sit høje herskabs vegne samt de indstævnede af Viby deres vegne ville have sig forbeholden hvis prætentioner, som han kunne have over slig stævnemål, og var derefter genpart tingsvidne begærende.
** Hæderlig og vellærde mand H. Melchior Sommerfeld hans tjener og bonde Jens Nielsen udi Vejlby lod i dag første ting lyse og spørge efter en hans tjenestekvinder, Stakkels Anne kaldet, som nogle dage siden er entvigt og løbet af hendes tjeneste, som hun burde have været udi til førstkommende Mikkelsdag.
Tirsdag 1 august 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; gl Rasmus Elgård i Grundfør i Søren Nielsens sted, ung Christen Laursen ibd i Jens Andersen Brandt i Grundfør hans sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Poul Markmand i Markhuset udi Jens Christensens sted i Søften, Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsens sted i Søften, Jens Nielsen Smed i Søften, Peder Gregersen i Viby i Anders Nielsens sted i Grundfør.
** I dag andet ting lysning efter Christen Jensen Sommer, hyrdens søn af Norring, som forleden
fol 59a
tjente Jens Andersen i Søften på højædle Otte Bielke til Kærbygård hans vegne.
** I lige måde andet ting lysning efter Stakkels Anne i Vejlby, som forleden var fra tjeneste hos H. Melchior Sommerfelds bonde Jens Nielsen i Vejlby.
Tirsdag 8 august 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Søren Nielsen i Grundfør, Jens Andersen Brandt og Anders Nielsen ibd gl Christen Laursen i hans sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, i gl Rasmus Elgårds sted hans søn Niels Rasmussen i Grundfør, Jens Nielsen Smed i Søften udi Jens Christensen ibd hans sted, Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsens sted i Søften.
** Kaptajn Jørgen Bielke på Kærbygård lod i dag ved Søren Piilkjær i Vejlby til 3 ting lyse efter en karl navnlig Christen Jensen Sommer, hyrdens søn af Norring, som forleden sommer tjente Jens Andersen i Søften. Christen Jensen blev i dag 3 sinde lydeligt påråbt, men ikke han mødte at svare, hvorefter tingsvidne blev begæret.
** Jens Nielsen i Vejlby lod i dag ved Søren Piilkjær gøre hans tredie ting lysning efter hans tjenestepige, Stakkels Anne kaldet, som nogen tid siden er bortløbet af hendes tjeneste, som i lige måde blev 3 gange lydeligt påråbt, men ikke er mødt, hvorefter begærede tingsvidne.
** Efter 3 gange påråbelse om nogen havde videre her for retten i dag at bestille, rejste sig birkefogeden Jørgen Nielsen af sit sæde og sættefoged Ib Pallesen udi Herst udi hans sted satte sig, hvor da for
fol 59b
ham af birkefogeden blev indlagt, læst og påskrevet et tingsvidne udstedt her af retten 11 juli sidst forleden, med hvilket tingsvidne bevises, at Jens Rasmussen boende udi Tilst den 4 juli sidst forleden at være indstævnet her til tinget med 14 dage, 3-4-5 og 6 ugers stævnemål for dom, som birkefogeden over ham agter at lade forhverve, hans udgivne revers og forskrivning angående, som indført i tingsvidnet. Men som Jens Rasmussen ej udi de forhen forløbne tingdage eller endnu i dag har præsenteret sig at gøre hans afbigt for sin begangne grove forseelse, som imod bemeldte birkefoged for to år siden er begået, da han efter KM ordre og hans embeds betjening sad udi KM forretning ved landmilitsen, da sættes udi rette og formener bemeldte birkefoged Jørgen Nielsen, at Jens Rasmussen udi Tilst for sådan hans skammelige formastelse bør at efterleve hans udgivne forpligt efter lovens indhold samt hans egen tilståelse og hans reverses indhold. Item, som han gjorde birkefogeden blodig og næsten dødelig sår udi hans hoved,
fol 60a
derfor at straffes efter loven og betale bøde samt sagens omkostning inden 15 dage, såfremt han ej videre vil søges, herpå begærede birkefogeden en lovforsvarlig dom. Og blev Jens Rasmussen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Opsat i 4 uger.
Tirsdag 15 august 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; gl Rasmus Elgård, Søren Nielsen og Anders Nielsen af Grundfør udi Jens Andersen Brandt ibd hans sted, Peder Gregersen i Viby udi gl Christen Laursens sted af Grundfør, Rasmus Nielsen Skrædder af Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften udi Peder Nielsens sted ibd, Christen Ottesen i Skåde udi Jens Christensens sted, Poul Madsen i Marselisborg Markhus.
** Jens Nielsen Kaa i Tilst, oldermand i Tilst by udi indeværende år, æskede vidne efter en forening og forlig, som imellem dem er opsat om et stykke eng som kaldes Langkær, liggende udi deres vestermark, som følger: Såsom vi underskrevne Tilst bymænd, nemlig Jens Nielsen Kaa, oldermand, Morten Pedersen, Søren Sørensen Wærum, Jens Nielsen Bægård, Rasmus Jensen, Peder Rasmussen, Niels Jensen, Jens Jensen Hvidkjær, Jens Pedersen, Jens Jensen Hovgård, Jens Nielsen, Peder Jespersen, Jens Rasmussen, Rasmus Andersen, Jens Erichsen og Søren Bægård alle ibd haver samtykket, at eftersom den vestre vang nu udi dette år er udi fælled, og udi samme mageskiftet
fol 60b
et stykke eng kaldet Langkær, hvilket stykke eng ej uden vores største ruin og skade kan gå uden fæfod, når samme vang er udi fælled, som er hver tredie år, og som befindes at en del af os underskrevne Tilst bymænd er brøstholden udi samme Langkær, hvorfor der mange gange har været tvistighed derom, når det fra fælleden skulle indhegnes. Derfor har vi samtlige vedtaget og samtykket på vide at skifte den på hele og halve gårde udi seks mål på det den ene såvel kunne ske ret, som den anden, hvilken deling og er sket udi samtlige vores nærværelse, og hver sit mål rigtig tilmålt, som vi og har samtykket hver tredie år at bruge, mens når det er udi hegningsvang de andre to år, da enhver at bruge sin engmål efter det skel og mål, som af Arilds tid haver været brugelig, hvilket forening her for retten blev læst og påskrevet og af samtlige forindførte Tilst bymænd underskreven, som og samtlige her for retten vedstod den, hvorefter Jens Nielsen Kaa på sin egen og samtlige bymænds vegne var tingsvidne begærende. Men som ikke samtlige bymænd mødte i dag, men alene en del af dem præsenterede sig her for retten, så blev de udeblevne 3 sinde lydeligt påråbt, om nogen af dem kunne have noget imod den oprettede kontrakt og forlig at sige eller påklage i nogen måder. Men ingen er mødt der imod at protestere, derfor dette efter begæring gives beskrevet her af retten.
** Mogens Rubertsen prokurator af Århus på Rasmus Rasmussens vegne i Holme æskede vidne. Fremstillede 2 varselsmænd
fol 61a
Christen Jensen boende i Slet og Jens Pedersen boende i Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage næst afvigte lovligt til hus og bopæl kald og varsel gav Michel Jørgensens datter i Holme, navnlig Maren Michelsdatter, med hendes forsvar Michel Jørgensen hid til tinget i dag at møde for vidne at påhøre og spørgsmål tilsvare angående nogle ærerørige ord, som bemeldte Maren Michelsdatter skal have haft om Rasmus Rasmussens hustru Kirsten Jensdatter i Holme, og talte de samme tid med Michel Jørgensens hustru. I lige måde til samme tid og sted havde de kald og varsel givet for deres sandheds vidne herom for retten at aflægge Anne Jensdatter Molboes og Maren Axelsdatter, begge værende udi præstens huse i bemeldte Holme. Derefter blev 3 gange påråbt, om nogen havde noget imod kald og varsel at protestere, men ingen mødte til nogen gensvar. Så fremkom for retten vidnesbyrd, nemlig Anne Jensdatter og Maren Axelsdatter, og førend de blev indtaget fremkom for retten den sigtede Maren Michelsdatter med sin fader Michel Jørgensen på den ene side og Rasmus Rasmussen på sin egen og hustrus vegne og gjorde erklæring ved håndsstrækning for retten, at de ej på enten af siderne vidste i nogen måder på ære eller lempe at beskylde, men alt godt havde hidtil at påsige. Men hvis utilbørlige ord, som kunne dem imellem været, er hermed aldeles ophævet, og om nogen af parterne herefter i så måde sig forser eller dette ripper, er aftalt, at hvo sig forser, betaler til de fattige 2 rdl, hvorefter begge parter var tingsvidne begærende.
Tirsdag 22 august 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Poul Madsen i Marselisborg Markhus udi Jens Christensens sted
fol 61b
i Søften, Anders Nielsen og ung Christen Laursen udi Søren Nielsens sted i Grundfør, Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften, Peder Rasmussen i Tilst udi Jens Smeds sted i Søften, gl Rasmus Elgård i Grundfør, Jens Andersen Brandt ibd og Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby udi gl Christen Laursens sted i Grundfør.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 varselsmænd, Peder Michelsen og Jens Laursen begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Jens Chrisensen og Rasmus Christensen begge boende i Skejby for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående noget hø, som af Michel Jensens gårds grund er ført bort af hans høstakke på Skejby mark, samt for hvis overlast som de haver øvet både med ord og gerninger imod bemeldte Michel Jensen. I lige måde med 14 dage 3-4-5 og 6 uger for dom og anden lovmål, som udi samme sag derom kan falde, og talte varselsmændene med dem selv. De indstævnede mødte og tilstod at have fået lovligt kald og varsel. Så fremkom vidnerne, Rasmus Jensen Hårup af Skejby, som vant ved ed efter loven, at som nu på næst afvigte torsdag var 8 dage, da han gik udi Stakager Maar og rev sit hø ved den søndre side af Michel Jensens engskifte, hvorpå stod tvende små stakke hø, og ved den nordre side haver Jens Christensen og Rasmus Christensen deres engmål, hvorpå lå 2 border hø imellem Michel Jensens høstakke og Jens Christensen og Rasmus Christensens engmål. Og så han samme tid, at de
fol 62a
tvende mænd, Jens og Rasmus Christensen, tog bemeldte hø og rev det iblandt deres og tog det straks på deres vogne og førte det hjem. Og i det øvrige bekendte de to mænd, at det hø var tagen af de to høstakke Michel Jensen tilhørende, og derhos sagde, at de tog det, for han havde slagen så meget som en halv skår fra dem. Peder Jensen Bonde tilspurgte vidnet, om han ikke hørte samme tid, at Rasmus Christensen og Jens Christensen undsagde og truede Michel Jensen, at de skulle slå ham, og en af dem var god for at slå. Dertil svarede vidnet, at han hørte, at Rasmus Christensen sagde, at han var god for at slå sådan seks karle som Michel Jensen, og ydermere sagde vidnet, at Jens Christensen stod og hvingede med en rive og truede Michel Jensen med den. Videre var ham ikke bevidst. Søren Sørensen Bonde af Skejby vant med oprakte fingre, at foromvante tid var han også kørende udi Stakager Maar at hente sit hø, og imidlertid bad Michel Jensen ham komme til sig og da han kom til ham, viste han ham noget hø, som var tagen af hans stakke og lå fornævnte hø imellem Michel Jensens, Rasmus Christensens og Jens Christensens engmål, hvilket hø Jens Christensen bekendte at være taget af høstakken. Ydermere sagde vidnet, at Jens Christensen samme tid sagde; Er det ikke lidt hø nok for et halvt skår, som Michel Jensen har slaget fra os, og så brugte de mund mod hverandre og ej hørte videre end Michel Jensen sagde ikke ville
fol 62b
du slå mig, hvortil Rasmus Christensen sagde til Michel Jensen; Sådan kan jeg slå 5 eller 6 om det tog ham. Videre vidste han ikke, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.
Tirsdag 29 august 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; gl Rasmus Elgård, Anders Nielsen, ung Christen Laursen og Jens Andersen Brandt af Grundfør i gl Christen Laursens sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften udi Peder Nielsen Sejersens sted, Christen Ottesen i Skåde i Jens Christensens sted, Poul Madsen i Marselisborg Markhus.
Tirsdag 5 september 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; gl Rasmus Elgård i Grundfør, Jens Andersen Brandt, ung Christen Laursen og Anders Nielsen ibd udi gl Christen Laursens sted i Grundfør, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften i Jens Christensens sted ibd, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
** Søren Henrichsen hr. assessor Ejlert Jacobsen Bykarls? tjener fra Gunderup i Sjælland hans vegne æskede vidne. Fremstillede varselsmænd Oluf Poulsen i Rørt og Peder Jørgensen af Dyngby, som afhjemlede efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav Knud Pedersen i Rørt for vidnesbyrd at påhøre belangende den halve ødegårds jord, som kaldes Thomas Jord, beliggende på Rørt mark, som hans søn Jens Knudsen sidst udi fæste havde. I lige måde med 14 dages varsel stævnede og varsel gav Peder Olufsen nu boende i Borum og Søren Sørensen Wærum boende i Tilst for at vidne deres sandhed om hvis dem udi samme sag er bevidst, og talte varselsmændene med en-
fol 63a
hver af forindførte personer selv udi egen person. Så fremstod for retten Søren Sørensen Wærum i Tilst, som vant efter loven, at han den 21 november 1690 som en betroet fuldmægtig på hans pricipal velædle Johan Syling af København hans vegne har meddelt Knud Pedersens søn i Rørt, Jens Knudsen, hans fæstebrev på den halve ødegårds jord, Thomas Jord kaldet, beliggende på Rørt mark, og derpå gjorde hans ed efter loven. Dernæst fremstod Peder Olufsen af Borum, som vant ved ed, at han forbemeldte 12 november 1690 skrev et fæstebrev til Knud Pedersens søn i Rørt, Jens Knudsen, angående bemeldte halve ødegårds jord på Rørt mark, men ikke at han vidste hvad sort papir, dette blev skrevet på. Knud Pedersen i Rørt mødte her udi retten og foregav, at han aldrig var vidende, langt mindre nogensinde var med hans søn Jens Knudsen, da han skal have taget fæstebrev på fornævnte ødegårds jord, og derhos begærede at måtte fremlægges udi retten Søren Sørensen Wærum hans kontrakt eller original af fæsteprotokol over fæstebreve, hvor udi bemeldte fæstebrev skulle være indført. Begærede endnu her i retten at måtte produceres, helst fordi han med rigtig fæstebrev foregiver at ville bevise og forklare, når fornøden gøres, at han og ingen anden har fæstebrev på bemeldte Thomas Jord, som foregives hans søn skal have sted og fæst, hvorefter Søren Henrichsen på sin husbonds vegne var tingsvidne begærende.
fol 63b
** Efter 3 ganges påråbelse for retten, om nogen havde noget videre i dag at forrette, da ingen comparerede, så rejste sig birkefogeden Jørgen Nielsen af sit sæde og sættefogeden Ib Pallesen udi Herst satte sig udi hans sted. Protesterede contra Jens Rasmussen boende udi Tilst, som i tingbogen for 4 uger siden blev indført og findes forklaret, og derpå uden videre ophold, tid og pengespild en lovmæssig og forsvarlig dom var begærende. Og blev Jens Rasmussen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dag.
Tirsdag 12 september 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; gl Rasmus Elgård i Grundfør, Anders Nielsen, Jens Andersen Brandt og ung Christen Laursen alle ibd, i gl Christen Laursens sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften, Poul Madsen i Marselisborg Markhus udi Jens Christensens sted i Søften, Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, for retten fremkom og efter en skriftlig begæring under fuldmægtigens Sr Peder Rasmussen Helles hånd af dato Stadsgård 12 september 1702, som begæres for retten læst og påskrevet, angående synsmænds udmeldelse til at syne og taksere hvis olden som dette år findes udi Stadsgård og Marselisborg skove og skovparter, hvortil efter begæring blev udmeldt efterskrevne bosatte dannemænd at syne skovene sønden for Århus:
fol 64a
Søren Sørensen Vesten i Åbo, Morten Poulsen i Staturup, Jens Loft i Ingerslev og Knud Michelsen i Ravnholt, item at syne og bese skove og skovparter norden for Århus, hvortil blev udmeldt Søren Pandrup i Grundfør, Peder Winther ibd, Jens Sørensen og Hans Thomasen i Spørring, hvilke 8 mand her ved retten er udnævnt at granske og taksere hvor mange svins olden enhver af omskrevne skove og skovparter såvel som enmærkerne på begge sider af Århus med billighed kan sættes for, samt at afhjemle i dag 8 dage, hvorpå delefogeden var tingsvidne begærende.
Tirsdag 19 september 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; gl Rasmus Elgård i Grundfør, Jens Andersen Brandt, Anders Nielsen og ung Christen Laursen ibd udi gl Christen Laursen i Grundfør hans sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften udi Jens Christensen ibd hans sted, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne begærede, at de i dag 8 dage af retten udnævnte dannemænd, som skulle besigtige skove og skovparter under Marselisborg og Stadsgård for olden,
fol 64b
i dag her for retten deres syn og besigtelse vil forklare. Så fremkom Søren Vesten af Åbo, Morten Poulsen af Stautrup, Knud Michelsen i Ravnholt, Jens Loft i Ingerslev, Jens Sørensen og Hans Thomasen i Spørring, Peder Winther og Søren Pandrup i Grundfør, hvilke otte mænd alle ved ed efter loven tilstod, at de næst forleden fredag samt i går og i dag havde været til syn på friherreindens skove og skovparter og synet som følger: Tander skov, Ingerslev skov, Skåde skov, Thorsskov, Marselisborg skov, Lemming skov, Stadsgård skov, Stautrup skov, Viby Bøgeskov, Høskoven. Harildmark, Brabrand skov, i alt 532 svins olden. Hvorefter fuldmægtigen Sr Peder Rasmussen Helles på sit herskabs vegne var tingsvidne begærende.
** Mogens Clemensen i Viby i dag til første ting han oplyste en rødbroget galt, som er uden mærke og har været hos hans svin siden næstafvigte forår før påske.
** Dernæst blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen havde noget videre her i dag for retten at bestille.
fol 65a
Men som ingen sig præsenterede, så rejste sig birkefogeden Jørgen Nielsen af sit sæde og sættefogeden Ib Pallesen udi Herst, efter forhen i dag 6 uger gjorte protestation udi den sag kontra Jens Rasmussen boende i Tilst hans udgivne revers og forskrivning samt derefter ergangen tingsvidne om hans begangne formastelse, og var en lovforsvarlig dom begærende, helst fordi nu sagen udi 6 uger har været udi opsættelse og han imidlertid ej heller endnu i dag er mødt eller nogen på hans vegne. Derfor endnu som tilforn var birkefogeden endelig dom begærende. Da efter tiltale, da som med Jens Rasmussen udi Tilst hans udgivne strenge forpligt og derefter forhvervede tingsvidne bevises, Jens Rasmussen i ingen måder har villet efterleve bemeldte hans til birkefoged Jørgen Nielsen udgivne revers med at gøre afbigt efter reversens indhold, ja ikke engang i det mindste har præsenteret sig for retten efter lovlig indstævning og heller ikke siden, da sagen til dom først udi 4 uger og siden udi 14 dage har været udi opsættelse, da som Jens Rasmussen således har erholdt sig fra at gøre hans tilbørlige afbigt her for retten efter hans udgivne forskrivnings udtrykkelige indhold,
fol 65b
kendes derfor for ret og billigt, at Jens Rasmussen for sin begangne forseelse efter egen revers og tilståelse derfor bør at lide efter loven og at bøde til birkefoged Jørgen Nielsen for gjort sår og skade, item samt at betale bartskærerløn med videre efter loven samt processens omkostning, alt inden 15 dage at udrede eller derfor at lide nam.
** No. 18. Fuldmægtig Sr Peder Helles begæring til synsmænds udmeldelse til syn på skovene.
fol 66a
Tirsdag 26 september 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; gl Rasmus Elgård i Grundfør, Jens Andersen Brandt, Anders Nielsen og ung Christen Laursen ibd udi gl Christen Laursens sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften udi Jens Christensens sted ibd, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen af Skåde udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
** Jens Jensen boende i Edslev mødte i dag for retten og på hans broder Niels Jensen ibd hans vegne, udi retten indlagde et underskrevet og forseglet skøde af Peder Jensen Møller udi Edslev mølle udgivet, hvilket han begærede at måtte læses, påskrives og protokolleres, som og i dag skete. Lyder ord efter andet som følger: No. 2. Kendes jeg, Peder Jensen Møller i Edslev mølle, og hermed for alle vitterligt gør, at eftersom jeg for nogen tid siden har tilforhandlet mig af sl Peder Michelsen fordum boende i Åbo efter hans til mig udgivne skøde af 25 maj 1686 en gård liggende udi Ning herred i Kolt sogn i Edslev by, som Søren Willumsen påboede, da haver jeg nu igen med velberåd hu og min hustrus samtykke skødet og afhændet fra mig og mine arvinger til ærlig og velagte karl Niels Jensen de 3 fjerdedele af ovenmeldte gård med al ejendom, herlighed og rette tilliggende som af Arilds tid til gården ligget haver, Niels Jensen og hans arvinger til evindelig brug og ejendom.
fol 66b
Derfor bekommen fuld værd, betaling og fornøjelse. Og til yderligere sikkerhed har jeg ombedet min kære sjælesørger H. Mag. Mads Thrane dette med mig til vitterlighed at underskrive. Edslev mølle 22 juli 1702. M. Thrane, Peder Jensen eghd.
** Andet ting Mogens Clemensen oplyste en rød galtsvin som har været hos hans svin siden april i år.
Tirsdag 3 oktober 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; gl Rasmus Elgård i Grundfør, Jens Andersen Brandt, Anders Nielsen og ung Christen Laursen ibd, Jens Nielsen Smed i Søften, Poul Madsen i Marselisborg Markhus udi Jens Christensens sted i Søften, Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften og Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby i gl Christen Laursens sted i Grundfør.
** Mogens Clemensen i Viby lod i dag til tredie ting oplyse en rødbroget galt med sorte pletter, som siden i foråret før påske har været hos ham i hans gård og hos hans svin, hvilket svin findes uden mærke, og lod i dag forklare her for retten, at han nogle gange har måttet betale efter videbogen for samme svins gjorte skade udi græs og korn, foruden denne tre dages tinglysning og rejsens bekostning til og fra tinget, som bemeldte svin ham forårsaget haver, hvorefter han var tingsvidne begærende.
fol 67a
Tirsdag 10 oktober 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; gl Rasmus Elgård i Grundfør, Anders Nielsen, ung Christen Laursen og Jens Andersen Brandt ibd i gl Christen Laursens sted ibd, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften i Jens Christensen ibd hans sted, Poul Madsen i Marselisborg Markhus udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften, Christen Ottesen i Skåde.
** I dag blev præsenteret her udi retten en ekstrakt og kopi af KM allernådigste befaling til stiftsamtmand Christian Ludvig von Hessen, dets slutning de enrollerede karle og regimentsfeltskærere her i amtet angående, underskrevet af fuldmægtig Sr Niels Jensen og blev læst og påskrevet.
Tirsdag 17 oktober 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt, ung Christen Laursen, Niels Rasmussen og Anders Nielsen alle af Grundfør, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby udi gl Christen Rasmussens sted i Grundfør, Jens Nielsen Smed i Søften, Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus udi Jens Christensens sted i Søften, udi Peder Nielsen Sejersens sted ibd Christen Ottesen i Skåde.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på Frands Jacobsens vegne i Elsted fremstillede 2 kaldsmænd Jens Sørensen af Lisbjerg og Hans Pedersen af Lystrup, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage lovligt kald og varsel gav rådmand Niels Laursen i Århus for vidne at påhøre angående Frands Jacobsens svaghed og tilstand. I lige måde også med 14 dages kald og varsel haver kaldet Søren Andersen, Rasmus Jespersen og Niels Nielsen udi Elsted samt Peder Sørensen af Lystrup, som forhen udi sagen haver vundet, om de vil have noget dertil at svare, og talte de med rådmand Niels Laursens kæreste,
fol 67b
med Søren Andersen og Rasmus Jespersen selv og med Niels Nielsens hustru, item med Peder Sørensen i Lystrup selv, hvornæst Peder Jensen Bonde begærede at måtte få sine vidner til forhør. Så for retten fremstod Poul Pedersen i Lystrup, som efter edens aflægning vant efter loven, således, at for ungefær en halvtredie år siden tjente Frands Jacobsen ham og skulle samme tid været hos ham udi tjeneste fra om påsken og til Mikkelsdag, og imidlertid som han var kommet i sin tjeneste, var han så svag, at han ej kunne forrette sit arbejde og måtte så forskaffe ham udi sit sted en karl, og Frands Jacobsen gik og ej kunne tjene nogen førend St Hansdag, og sagde Frands Jacobsen at samme svaghed havde han for brystet. Mogens Rubertsen, prokurator af Århus, på rådmand Niels Laursen ibd hans vegne, mødte og tilspurgte vidnet, om ham er bevidst, at Frands Jacobsen skulle været så hårdt belastet med svaghed for brystet eller anden steds, at han ham eller andre for sit brød ej kunne tjene, eller og om han er bevidst, at han for samme svaghed skal have doktor eller læge til indvortes eller udvortes, som ham kunne behøves til kur i nogen svaghedstilfælde. Dertil svarede vidnet, at det var vist, at han kvitterede sin tjeneste for hans svagheds skyld, men havde han brugt noget til lægedom, vidste han ikke. Christen Jensen tjenende udi Søndergård i Elsted vant ved ligesamme ed, at ungefær tre år siden tjente han hos Frands Jacobsen udi Elsted Søndergård til sl Rasmus Nielsens, og da var Frands Jacobsen så svag, at når han gik en dag, lå han en anden, og var så svag for hans bryst, at han tit opkastede blod, men ikke han vidste, om han havde brugt nogen lægedom dertil eller ikke. Christen Smed i Elsted havde også kendt Frands
fol 68a
Jacobsen forleden sommer, og da var han så svag, som han slog med ham på to dages tid, og siden igen der han skulle slå, måtte han leje en mand udi sit sted, så han var så svag, at han ej kunne fortære sin mad, hvilket vidnet ved ed efter loven tilstod. Niels Laursen, Søren Pedersen, Rasmus Jørgensen og Jens Mathiasen, alle af Elsted, hver for sig vant ved ed, at så længe som de har kendt ham, og som den største del er opfødt udi by med ham, har han altid været svag af en indvortes sygdom for sit bryst. Dernæst fremstod Christopher Christophersen i Elsted, vant udi lige svorne ed som Niels Laursen vundet haver, og ydermere vant han, at udi september måned næst afvigte fulgtes han med Frands Jacobsen fra Elsted og til Lisbjerg, og da var han så svag, at han måtte ligge på Lisbjerg mark hos ham, og beklagede Frands Jacobsen sig at han var hårdt klemt for hans bryst. Søren Christensen af Skejby, Frands Jacobsens stedfar, vant ved ed efter loven, at han har kendt ham udi 12-13 år, og da har han altid været sygelig, både som dreng og karl. Endnu for retten fremstod Laurs Christensen Soldat tjenende Søren Andersen i Elsted, som vant ved ed, at det er ham vitterligt, at Frands Jacobsen af Elsted har været under korporalen med ham siden enrolleringen første gang, og ladet sig exercere ved Lisbjerg siden næstafvigte Mikkelsdag, og da imidlertid havde Frands Jacobsen været så svag, at han har set ham ved exercerpladsen gå fra de andre og lagt sig på jorden og spyttet og hostet blod op, og når de blev advaret at skulle møde enten i Søften eller Lisbjerg, eller
fol 68b
i Framlev, når det hele kompagni skulle samles, har han været så svag, at han ej kunne følges med ham fra eller til mønsterpladsen, men han og hans andre kammerater måtte bære hans gevær for ham frem og tilbage. Rasmus Lading af Lisbjerg, Ove Pedersen og Søren Låsby ibd, Rasmus Holm i Terp, Jens Sørensen, Christopher Madsen, Michel Baltzersen og Christen Ibsen ibd, Simon Pedersen i Ølsted og Jens Rasmussen ibd, Poul Thomasen i Trige, Søren Kjeldsen og Søren Rasmussen ibd, Jens Brandt i Elev, Niels Andersen ibd, Rasmus Knudsen i Koldkærgård, Jens Sørensen i Møllerupgård, Niels Bonde i Brendstrup, Søren Erichsen i Hasle, Rasmus Andersen i Geding, Christen Pedersen ibd, Laurs Rasmussen i Pandrup og Niels Frandsen i Skejby, som alle og enhver i særdeleshed vant ved ed efter loven, som Laurs Christensen vundet haver, undtagen at en del af dem ikke havde set han havde spyttet blod, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende. Mogens Rubertsen fremlagde et tingsvidne af Galten Houlbjerg Vester Lisbjerg herredsting næstafvigte 27 september, samme Frands Jacobsens sundhed og svaghed angående, som for retten begæredes læst og påskrevet, hvorefter Peder Jensen Bonde endnu som tilforn var tingsvidne begærende.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius vegne fremstillede kaldsmænd Jørgen Rasmussen i Viby og Jens Laursen i Holme, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav samtlige friherreindens bønder og tjenere, hel- og halvgårds-, boels- og husmænd i Viby og Holme sogne for dom angående hvis de til velb. friherreinden skyldig er blevet til 1 maj 1702 af landgilde, lånekorn, KM kontributioner samt andet og talte en del med mændene selv, en del deres hustruer og tjenestefolk,
fol 69a
som lovede at stå dem budet til. Jens Jensen Nørgård og Michel Sørensen begge af Ingerslev stævnede i Tiset sogn samt hos Claus Michelsen i Østerby, Mogens Rasmussen i Kolt og Peder Sejersen i Stautrup stævnede i Kolt og Ormslev sogne, item Rasmus Erichsen i Kolt. Christen Rasmussen i Tilst og Jens Pedersen i True stævnede i Tilst og Brabrand sogne, Baltzer Hansen i Grundfør og Søren Sørensen i Spørring stævnede i Grundfør, Spørring og Søften sogne, Rasmus Nielsen og Rasmus Sørensen Todbjerg begge af Trige stævnede i Trige og Lisbjerg sogne, Peder Michelsen i Vejlby og Rasmus Erichsen i Hasle stævnede i Åby, Skejby, Hasle og Vejlby sogne samt Ølsted. Herefter i rette lagde fuldmægtigen Peder Rasmussen Helles en igennemdraget og under hans egen hånd underskreven restans af dato Stadsgård 25 juli i indeværende år, som for retten ord fra ord blev læst og af størstedelen de vedkommende tilstået. Men som en ganske få del af de indstævnede ikke i dag er mødt, blev med i rette sættelse til i dag 8 dage opsat.
** No. 20. Restans på hvis friherskabet Marselisborg og Stadsgårds bønder og tjenere min patronesse velb. fru friherreinde
fol 69b
Sophie Elisabeth Charisius sl baron Constantin von Marselis enkefrue af gammel restans, landgilde og lånekorn, item andet skyldig bliver fra 1 maj 1701 til årsdagen 1 maj 1702, nemlig:
Viby sogn og by: Rasmus Rasmussen, Niels Mortensen, Hans Pedersen, Jens Andersen, Mogens Clemensen, Jens Nielsen, Jørgen Jensen, Rasmus Olufsen, Peder Jensen Kattrup, Jens Jørgensen, Jens Thomasens enke, Jens Rasmussen, Niels Jørgensen, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsen, Niels Poulsen, Laurs Sørensen Godsen, Søren Pedersen, Hans Simonsen, Mogens Nielsen, Mogens Pedersen, ung Søren Michelsen, ung Niels Sørensen.
Holme sogn og by: Just Jensen, Laurs Mortensen, Michel Jørgensen, Jens Olufsen, Fridrich Rubertsen, Niels Andersen,
fol 70a
Hans Jensen. Husmænd: Niels Madsens enke, Anders Olufsen.
Skåde: Gregers Christophersen og Jens Gregersen, Søren Sørensen, Laurs Jensen, Christen Madsen, Søren Michelsen Worm, Michel Nielsen, Laurs Jensen og Søren Sørensen af Michel Rytters boel, Peder Jensen, Poul Andersen.
Tiset sogn, Ravnholt: Mads Michelsen, Rasmus Pedersen, Laurs Andersen, Rasmus Olufsen og Oluf Michelsen, Jens Poulsen, Peder Jensen, Thomas Erichsen.
Ingerslev: Anders Poulsen, Michel Sørensen, Jens Nielsen, Jens Rasmussen, Peder Pedersen Kappel, Søren Nielsen, Anders Rasmussen Leth,
fol 70b
Thomas Rasmussen, Peder Laursen Bonde.
Mustrup: Niels Jensen, Rasmus Sørensen.
Solbjerg: Sejer Rasmussen.
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen, Jens Pedersen, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsens enke.
Kattrup: Christen Michelsen, Søren Michelsen.
Bering: Jens Pedersen.
Endslev: Rasmus Jensen nu Jens Rasmussen og Peder Rasmussen, Søren Jensen og Hans Sørensen.
Edslev: Anders Sørensen, Michel Michelsen, Jens Sørensen.
Lemming: Rasmus Sørensen, Jørgen Jensen, Mads Sørensen, Rasmus Nielsen.
Stautrup: Peder Sejersen, Rasmus Jensen, Niels Rasmussen Fulden.
Pinds mølle: Jørgen Knudsen.
Ormslev sogn og by:
fol 71a
Kirsten Knudsdatter, Jens Sørensen, Peder Andersen, Peder Henrichsen og Thøger Pedersen, Jens Christensen Loft, Rasmus Loft, Michel Christensen. Husmænd: Jens Bach, Jens Nielsen, Niels Lemmes enke.
Åbo: Jens Sørensen, Jens Sørensen Vesten.
Hasle sogn og by: Rasmur Erichsen, Niels Laursen, Thomas Gregersen, Laurs Nielsen, Jens Nielsen, Jens Jørgensen, Niels Erichsen, Boje Nielsen.
Åby: Michel og Jens Nielsen.
Brabrand sogn og by: Jens Nielsen, Michel Rasmussen, Søren Poulsen, Simon Erichsen,
fol 71b
Erich Sørensen, Niels Nielsen, Jens Andersen, Peder Sørensen, sl Rasmus Sørensen, Espen Madsen, Søren Nielsen, Rasmus Hovgård. Husmænd: Christen Snedker, Laurs Murmand, Søren Thomasens enke, Jørgen Pedersen.
Yderup: Laurs Andersen, Jens Sørensen, Søren Nielsen.
True: Jens Andersen, Niels Nielsen, Jens Laursen, Laurs Balles enke, Jens Christensen, Rasmus Nielsen.
Tilst sogn og by: Søren Bægård, Søren Nielsen Trige, Jens Nielsen Kaa, Jens Erichsen, Rasmus Andersen Kasted, Jens Rasmussen, Rasmus Jensen, Morten Pedersen, Peder Rasmussen.
Brendstrup: Niels Pedersen.
fol 72a
Søften sogn og by: Peder Nielsen Sejersen, Jens Nielsen Smed.
Ølsted sogn og by: Niels Pedersen, Laurs Nielsen Elgård.
Grundfør sogn og by: Michel Rasmussen, Anders Jensens enke, Søren Nielsen Pandrup, Søren Pedersen, Peder Bertelsen, gl Christen Laursen, Niels Jensen Søndermand, Peder Laursen,
fol 72b
Laurs Jørgensen, Peder Jensen Bægård, Niels Jensen, Søren Jensen, Jens og Søren Sørensen, Peder Winther, ung Christen Laursen.
Spørring sogn og by: Peder Christensen, Peder Pedersen, Poul Gregersens enke, Peder Jensen, Niels Rasmussen, Niels Jensen Hårup, Niels Madsen, Jens Thomasen, Niels Jensen ved Åen, Poul Christensen.
Trige sogn og by: Rasmus Olufsens enke, Peder Rasmussen, Mogens Sørensen, Rasmus Sørensen Todbjerg, Niels
fol 73a
Jensen.
Herst: Anders Sørensen, Søren Andersen, Peder Rasmussen, Ib Pallesen, Poul Jespersen, Jens Poulsen.
Lisbjerg sogn og by: Michel Andersen, Søren Mogensen og Niels Frandsen, Søren Andersen, Anders Michelsens enke, Christen Ovesen, Christen Pedersen, Niels Rasmussen, Oluf Ovesen.
Terp: Peder Mogensens enke, Niels Pedersen, Laurs Rasmussen.
Skejby sogn og by: Michel Jensen Hårup, Rasmus Jensen, Søren Sørensen Bonde, Jens Christensen og Rasmus Christensen,
fol 73b
Søren Jensen, Poul Rasmussen, Søren Nielsen.
Vejlby sogn og by: Peder Laursen, Peder Michelsen og Jens Espensen, Anders Jensen, Niels Nielsen, Søren Frandsen, Christen Jensen, Oluf Jensen, Peder Jensen, Morten Mortensen, Laurs Frandsen, Frands Christensen, Jens Nielsen, Jens Pedersen Joensen, Jens Poulsen,
fol 74a
Jens Laursen, Laurs Rasmussen, Niels Pedersen Joensen, Peder Kjeldsens enke, Peder Sørensen, Rasmus Pedersen, Søren Frandsen.
Århus: Hieronimus Basballe af kobbermøllen.
Kolt: Rasmus Erichsen.
Østerby: Claus Michelsen.
Stadsgård den 25 juli 1702, Peder Rasmussen Helles. Restansen læst og påskrevet, opsat i 8 dage.
** Rasmus Jensen i Tilst i dag hans første ting, han lader lyse efter hans tjenestekarl Jens Rasmussen, som næst forleden imellem fredag og lørdag om natten er ulovligt fra ham bortrømt, om nogen er, som kunne gøre ham videnskab, hvor foreskrevne person er at finde, lover han at forskylde deres umage.
** Birkefogeden Jørgen Nielsen lod i dag til første ting lyse efter en person, Karen Nielsdatter, som forleden efter høst har taget fæstepenge at indstille sig udi tjeneste hos hans hustru til næstafvigte Mikkelsdag, og dog ikke endnu comparerer, og samme tid tjente hun udi Mejlby hos Poul Andersen Hede?gårds hustru, som sagde sig ingen prætention at have på Karen Nielsdatter.
fol 74b
Tirsdag 24 oktober 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt, Niels Rasmussen, Anders Nielsen og ung Christen Laursen af Grundfør i gl Christen Laursens sted ibd, Rasmus Frandsen i Lisbjerg, Jens Nielsen Smed i Søften i Jens Christensens sted ibd, Poul Madsen i Marselisborg Markhus og Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, æskede vidne, fremstillede 2 varselsmænd Jens Sørensen og Peder Sejersen begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage lovligt kald og varsel gav Peder Jensen Knudsen i Holme og hans svend Jens Pedersen for vidne at påhøre angående ulovligt skovhug, som de næstafvigte torsdag nat udi Skåde skov haver begået, og derefter til 3-4-5 og 6-ugers dag for dom at lide, og talte de med begge foreskrevne personer selv. Dernæst fremstod synsmænd Jens Erichsen og Peder Sørensen, begge af Skåde, som afhjemlede ved ed, at de næstforleden lørdag var 14 dage, var kaldt til syn af skovfoged Peder Jensen i Skåde til at besigtige hvis skovhug, som Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng Jens Pedersen havde begået. Da blev dem forevist af Peder Jensen Skovfoged en del risbøge, nyligt huggen, som var til hobe 14 stykker, som alle var rodhugget, hvilke var beliggende i to hobe på stedet, som de dem synede, nemlig udi Hestehaven ved Skåde skov. I lige måde fremstod skovfoged Peder Jensen af Skåde, som ved ed efter loven tilstod og vant, at
fol 75a
han næst forleden torsdag var 14 dage, ud på aftenen var han neder udi Hestehaveskoven ved Skåde skov, og imidlertid da hørte han nogen hugge og søgte derefter, som de hug. Og befandt da Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng at have nogle risbøge samlet, som de havde lagt på deres skuldre og bar dem lidt afsted, og imidlertid som de fornam skovfogeden kom gående, sagde drengen til sin husbond; Peder; Peder, nu kommer der én. Så kastede de begge byrderne fra dem og løb, og i det samme kom skovfogeden dem så nær, at han tog fat på Peder Jensen Knudsen, og i det samme kastede Peder Jensen Knudsen øksen fra sig i en busk ved hans side, og så skildtes de ad. Lidt derefter kom han til dem noget fra stedet, som risbøgene var huggen, hvor de holdt med Peder Jensen Knudsens heste og vogn, som de kørte derfra og hjem, men ikke de havde noget den tid på vognen. Og ydermere fremviste skovfogeden fornævnte økse, som han havde frapantet af Peder Jensen Knudsen, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende. Og blev Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, mødte i dag på sit herskabs vegne efter opsættelse i dag 8 dage angående restans, hvilken restans i dag 8 dage blev oplæst, såvel i dag fremvist udi retten, om nogen var, som havde noget der imod at sige. Men ingen i dag efter 3 gange påråbelse er mødt her for retten noget imod restansen at svare, hvorfor delefogeden Peder Jensen Bonde satte udi rette og
fol 75b
formente, enhver for sig pligtig er og bør, hvis de i så måder søges for til velb. friherreinden eller hendes fuldmægtig inden 15 dage at betale eller derfor at lide nam efter loven, hvorpå Peder Jensen Bonde var en lovforsvarlig dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som her udi retten er indlagt velb. friherreindens fuldmægtig og ridefoged mons Peder Rasmussen Helles igennemdragne, underskrevne og forseglede restans over friherreindens bønder og tjenere, og som moxen alle bønder mødte til genmæle og vedgik restansen at være rigtig, kendes for ret og billigt, at enhver af bemeldte indstævnede pligtig er og bør inden 15 dage at betale.
fol 76a
** Rasmus Jensen i Tilst i dag hans andet ting, lyser efter hans tjenestekarl Jens Rasmussen, som ulovligt er bortrømt af sin tjeneste.
** Birkefogeden Jørgen Nielsen, andet ting lysning efter hans tjenestepige Karen Nielsdatter, som ej efter aftale er kommen udi hendes tjeneste hos ham.
** Peder Bonde på herskabets vegne i dag 1 ting han lyste efter en dreng ved navn Michel Rasmussen, barnefødt i Grundfør, som er bleven borte fra sin husbond Rasmus Todbjerg af Trige og der ulovligt entvigt sin tjeneste.
Tirsdag 31 oktober 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt af Grundfør, Anders Nielsen, Niels Rasmussen, ung Christen Laursen og gl Christen Laursen alle af Grundfør, Jens Nielsen Smed i Søften udi Jens Christensen ibd hans sted, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
** Men eftersom Jens Andersen Brandt i Grundfør og gl Christen Laursen ibd i dag er indstævnet her til tinget for deres udeblivelse her fra retten, så er i deres sted beskikket Mogens Jensen Ladefoged på Marselisborg og Jens Rasmussen i Vejlby, og bemeldte 2 personer kvitterede rettens sæde.
** Ib Pallesen i Herst på delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg hans vegne i dag hans 2 ting han lyste efter Rasmus Todbjergs dreng i Trige, navnlig Michel Rasmussen, som er bleven borte af sin tjeneste nogle dage efter næst forleden Mikkelsdag.
** Ib Pallesen i Herst på delefoged Peder Jensen i Lisbjerg hans vegne lod i dag til 3 ting lyse efter Rasmus Jensens tjenestekarl i Tilst, Jens Rasmussen, som ulovligt er bortrømt af sin tjeneste, hvorefter Ib Pallesen var tingsvidne begærende.
** Korporal Conrad Jensen boende udi Århus mødte i dag her for retten og på sin kaptajnløjtnant
fol 76b
Henrich Ramshart i Århus og hans svoger Christen Poulsen Ferslev boende udi Fårehuset ved Skanderborg deres vegne. Lod i dag offentligt lyse efter en sort hest, brun udi lyskerne, som for ungefær tre år siden og mere skal være Christen Poulsen Ferslev frakommet, om nogen er som ved noget kundskab derom, lover han at forskylde deres umage.
** Derefter rejste birkefoged Jørgen Nielsen sig af sit sæde og i hans sted betjente sættefoged Ib Pallesen i Herst retten. Som og så herfor retten fremstillede 2 kaldsmænd, Rasmus Pedersen Foged og Rasmus Nielsen Skrædder begge boende i Vejlby, som afhjemlede ved ed, at de i går 8 dage stævnede og varsel gav Peder Nielsen Sejersen og Jens Christensen begge udi Søften, item gl Rasmus Elgård udi Grundfør, gl Christen Laursen og Søren Nielsen ibd her til tinget i dag for dom formedelst de nogle dage haver forsømt at betjene Marselisborg birkeret, som udnævnte stokkemænd, om de vil have noget dertil at svare. Derefter blev de indstævnede lydeligt 3 sinde påråbt, om nogen var, som imod kald og varsel noget havde at svare, men ingen mødte, undtagen gl Christen Laursen, som var her for retten og tilstod kald og varsel. Dernæst satte birkefoged Jørgen Nielsen udi rette og formente, at som gl Rasmus Elgård i Grundfør havde forsømt retten udi 4 tingdage indeværende år, gl Christen Laursen ibd 4 tingdage, Søren Nielsen der ibd 1 tingdag, Jens Christensen i Søften 5 tingdage, Peder Nielsen Sejersen ibd 4 tingdage, formener enhver af foreskrevne for deres udeblivelse
fol 77a
fra retten og rettens forsømmelse og foragt med at betjene den som stokkemænd efter lovlig udnævnelse og advarsel, at enhver af dem bør at lide efter loven for hver tingdags udeblivelse og betale processens omkostning, og det inden 15 dage eller derfor at lide execution efter loven. Herpå begæredes en forsvarlig dom. Gl Christen Laursen i Grundfør mødte og svarede, at han var forligt med Søren Ladefoged i Christen Ladefogeds hus i Århus, at han skulle forskaffe en mand til at besidde tinget i hans sted, og var birkefogeden endnu som tilforn dom begærende. Opsat i 14 dage.
** Ydermere begærede birkefogeden Jørgen Nielsen i dag hans 3 ting lysning angående Karen Nielsdatter, som i sommer tjente udi Mejlby. Som tilforn var tingsvidne begærende.
Tirsdag 7 november 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt, Niels Rasmussen Elgård og Anders Nielsen af Grundfør i gl Christen Laursen i Grundfør hans sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Christensen i Skejby i ung Christen Laursens sted i Grundfør, Jens Nielsen Smed i Søften i Jens Christensen ibd hans sted, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde i Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
** Kaptajnløjtnant Ramshart i dag hans andet ting han lyste efter en sort hest, brun udi
fol 77b
lysken, som i dag 8 dag næst afvigte lydeligt her for retten af korporal Conrad Jensen blev lyst efter.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på sit herskabs vegne i dag hans 3 ting han lyste efter Rasmus Todbjergs dreng i Trige, Michel Rasmussen, som er blevet borte af sin tjeneste nogle dage efter Mikkelsdag, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.
Tirsdag 14 november 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt, Niels Rasmussen, Anders Nielsen og ung Christen Laursen af Grundfør udi gl Christen Laursen i Grundfør hans sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften udi Jens Christensen ibd hans sted, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde i Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
** Læst patent om højesteret Ao 1703, dateret København 17 oktober 1702.
** Læst en forordning om debitorer i Danmark og Norge, som fallerer og for gæld undviger, og hvorledes med deres efterladte gods og midler skal forholdes, dateret København 28 oktober 1702.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, for retten fremkom på velb friherreindens bonde og tjeners vegne, nemlig Rasmus Michelsen Loft i Brabrand hans vegne, æskede vidne. Fremstillede kaldsmænd Søren Laursen og Jørgen Pedersen begge af Brabrand, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage mundtligt kald og varsel gav hyrden Niels Andersen i Brabrand til i dag at møde for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående hvad trusselsord, som Rasmus Loft i Brabrand af hyrden skal være tilsagt ulykke angående ham og hans, samt og for synsvidne at påhøre for Rasmus Lofts ko, som formenes ved hyrdens ulovlige medfart at være bleven øde. Dernæst for retten fremstod vidner,
fol 78a
som efter oplæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne, nemlig Erich Sørensen i Brabrand, som vant efter loven, at nogle dage før Mikkelsdag sidst afvigte, som han gik i sin gård, da hørte han nogen skændtes på gaden, og i det samme hørte han, at hyrden Niels Andersen truede Rasmus Loft i Brabrand og sagde, at han eller hans skulle få en ulykke, og videre vidste han ikke. Peiter Jacob Podemester ved Stadsgård, boende i Brabrand, vant ved ed efter loven, at foromvante tid stod hyrden ved Søren Nielsens port i Brabrand og da hørte som Erich Sørensen før ham vundet haver, så som vidnet samme tid stod ved Christen Snedkers have, da ordene passerede af hyrden på gaden. Christen Christensen, som er Christen Snedkers søn i Brabrand, vant ved ed, at hyrden stod på gaden, noget østen for Rasmus Lofts hus, og da hørte og så han, at hyrden sagde enten ville han gøre en ulykke eller den hændte, hvilke ord han sagde til Rasmus Lofts hustru Anne Madsdatter, som hun ville gå ind ad hendes dør, og i det samme tog en sten og slog efter Anne Madsdatter med, at stenen gik i stykker uden for døren, men ikke han så den ramte hende. Derefter kom Rasmus Loft ud og sagde til hyrden; skammer Eder noget, at lade folk høre sådan spot. Jens Laursen i Brabrand vant ved ed, at samme dag stod han med andre og satte en skorsten op for degnen der i byen, da hørte han nogle skændtes uden for Rasmus Lofts, hvor da han så Rasmus Lofts kone og hyrdens kone som brugte ord sammen, og i det samme kom hyrden gående østen ind ad byen, og da han kom uden for degnens, spurgte han hvad der var på færde, om de
fol 78b
ville myrde hinanden, da svarede vidnet, det gik intet så hårdt på, og så vendte hyrden sig og gik tilbage og sagde Rasmus Loft eller hans skulle få en ulykke. Dernæst fremstod synsmænd Espen Madsen og Søren Nielsen begge af Brabrand, som ved ed afhjemlede, at de på næstforleden lørdag var 8 dage var til syn udi Rasmus Lofts hus i Brabrand til en ko ham tilhørende, som han samme tid havde slagtet, og det nogen stund tilforn, og Rasmus Loft for dem berettede, at hyrden den skulle have slaget. Da befandt de koen således, at over lænden var der et stykke med blod imellem, som sad imellem hud og kød, og var det hud så bred som en hånd, og siden befandtes noget randet hud og rødlig, som det var slagen, men om det var af slag vidste de ikke. Peder Sørensen og Michel Rasmussen begge af Brabrand vant ved ed, at de efter Rasmus Lofts begæring var hos hyrden og tilbød ham koen på Rasmus Lofts vegne, om han ville tage imod den, så som han mente at den havde taget skade hos ham, og betale ham den efter vurdering, som var 7 sdlr, og da svarede hyrden, nej, han ville intet tage imod den, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende og Mogens Rubertsen på hyrdens vegne genpart.
** Birkefoged Jørgen Nielsen rejste sig af sit sæde og udi sættefogeden Ib Pallesens sted og lovlige forfald satte sig Michel Rasmussen udi Brabrand, hvor da af birkefogeden blev protesteret dom over de indstævnede af de otte mænd formedelst deres udeblivelse. Opsat i 14 dage.
fol 79a
** Kaptajnløjtnant Ramshart i dag hans 3 ting lyser efter en sort hest, som er bleven borte for hans svoger i Fårehuset ved Skanderborg for tre år siden.
Tirsdag 21 november 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt i Grundfør, Niels Rasmussen Elgård og Anders Nielsen ibd udi gl Christen Laursen ibd hans sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften udi Jens Christensen sted ibd, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde i Peder Nielsen Sejersens sted ibd, Christen Ottesen står og udi ung Christen Laursens sted i Grundfør, Rasmus Pedersen i Vejlby.
Tirsdag 28 november 1702
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt, gl Søren Nielsen, Niels Rasmussen Elgård og Anders Nielsen af Grundfør i gl Christen Laursen ibd hans sted, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften i Jens Christensen ibd hans sted, Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Christen Ottesen i Skåde udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreindes bonde Rasmus Loft i Brabrand hans vegne, fremstillede 2 kaldsmænd Jens Andersen Bonde i Brabrand og Søren Laursen tjener Søren Poulsen ibd, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav for dom Niels Andersen Hyrde i Brabrand angående hvis trusler og ulykkelig tilsagte ord, som han Rasmus Loft eller hans haver tilsagt, såvel som for hans ko, som er bleven øde. Peder Jensen foregav at med ud i rette sættelse i dag 14 dage, skulle påfølge
fol 79b
eftersom tingsvidnet af tingbogen endnu ikke er taget beskrevet, til hvilken tid også bemeldte indstævning og protestation delaterer og er opsat.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, æskede dom angående Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng Jens Pedersen for ulovligt skovhug, som de har begået udi velb. friherreindens skovpart efter tingsvidnes videre formelding af 24 oktober næst afvigte, som i dag for retten blev oplæst og påskrevet. Og videre ord efter andet skal vorde indført. Dernæst i rette lagde delefogeden Peder Jensen Bonde fuldmægtigen Sr Peder Rasmussen Helles hans skriftlige, underskrevne indlæg og i rette sættelse af dato 28 november 1702, som ord fra ord i akten videre skal vorde indført, således meldende: No. 18. Højtærede hr birkedommer sr Jørgen Nielsen, Af tingsvidnet her af retten 24 oktober er af dets forhvervelse at formene, at Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng Jens Pedersen af Holme by med 14 dage 3-4-5 og 6 ugers kald og varsel til dom for Marselisborg birkeret nu indciteret, formedelst bemeldte Peder Jensen Knudsen og sin tjenestedreng Jens Pedersen den 5 ejusdem næst forhen sig om natten tide udi mit høje herskabs skov ved Skåde, Hestehaveskoven kaldet, havde ladet finde der ulovligt skovhug at begå, som erfares da de af skovfogeden Peder Jensen i Skåde blev antastet og fundet ved 14 rodhugne risbøge, som med tingsvidne udførligt forklares. Derpå begærer mit høje herskab i rette sættelse så som jeg og herved for birke-
fol 80a
dommeren sætter udi rette. T: om ikke Peder Jensen Knudsen og sin tjenestedreng Jens Pedersen der i så måde imod loven, andre til afsky og eksempel, jo bør at dømmes efter skovforordningen de dato 13 september 1681 og betale voldsbøder, foruden hans øvrige beholdne boeslod til sin husbond at være hjemfalden, og tjenestedrengen at dømmes til straf på kroppen samt begge at refundere mig processens bekostning. Er en lovforsvarlig dom begærende. Stadsgård 28 november, P. Rasmussen Helles. Efter dets formelding, og som samme for retten læst og påskrevet blev, dernæst blev Peder Jensen Knudsen 3 gange lydeligt påråbt, samt hans tjenestedreng Jens Pedersen, om de hertil ville have at svare, men ingen fremkom. Opsat i 14 dage.
** Sættefogeden i den sag Ib Pallesen i Herst satte sig i dag for retten, og birkefoged Jørgen Nielsen endnu i dag som tilforn protesterede på de udeblevne indstævnede personer, som nogle tingdage har forsømt KM ret og efter forrige i rette sættelse var birkefogeden dom begærende. Så blev samme indstævnede personer 3 gange påråbt, men ingen mødte. Derfor sagen fremdeles opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dagen.
fol 80b
Tirsdag 5 december 1702
I birkefogedens sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt i Grundfør, Niels Rasmussen Elgård og Anders Nielsen ibd i gl Christen Laursens sted ibd, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften i Jens Christensens sted ibd, Poul Madsen i Marselisborg Markhus og Christen Ottesen i Skåde i Peder Nielsen Sejersens sted i Søften.
Tirsdag 12 december 1702
Ib Pallesen i Herst den dag i dommerens sted, tingskriveren og 8 tinghørere; Anders Nielsen i Grundfør, ung Christen Laursen, Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby i gl Christen Laursens sted ibd, udi Jens Brandts sted i Grundfør Jens Erichsen Ladekarl på Marselisborg, Jens Nielsen Smed i Søften, i Jens Christensen ibd hans sted Poul Madsen i Marselisborg Markhus og Christen Ottesen i Skåde i Peder Nielsen Sejersens sted i Søften, Rasmus Nielsen Elgård i Grundfør.
** Mogens Rubertsen af Århus på birkedommer Sr Jørgen Nielsen residerende i Vejlby hans vegne lod af tingbogen oplæse en opsættelse her af retten udstedt den 31 oktober kontra Peder Nielsen Sejersen med flere angående at de ikke efter udmelding af retten 8 mænds sæde at betjene, nogle gange har forsømt og ej indfundet, da er bemeldte tid sagen optaget i 14 dage og derefter i 4 uger, så det er i dag 6-ugers dagen. Så foregav Mogens Rubertsen på Sr Jørgen Nielsens vegne, at de indstævnede personer havde indtil videre stillet ham tilfreds, undtagen gl Rasmus Elgård i Grundfør, Jens Andersen Brandt og Søren Nielsen ibd.
fol 81a
Refererede Mogens Rubertsen sig dertil, at de trende personer som sig ikke har indfunden i godhed, ikke alene bør efter i rette sættelse at dømmes, men endvidere efter KM forordning bøde for hver gang, de har udeblevet retten at betjene, hvorpå han var en retmæssig kendelse og dom begærende uden videre opsættelse. Herimod at svare mødte Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på sit høje herskabs Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes tjeneres vegne, som af birkedommeren Sr Jørgen Nielsen findes her til birketinget indstævnet, fordi at de nogle tingdage som stokkemænd fra bemeldte ret at betjene skulle være udebleven, svares korteligt: 1 Er det ikke bevist med dag og dato, hvad tingdage enhver skulle have forsømt og ingen i deres sted retten har betjent. Altså førend nogen af de indstævnede med billighed kan dømmes, bør jo slige bevisligheder at produceres. 2 formenes at birkedommeren bør at bevise, hvad han pretenderer for enhver udeblivelse fra retten af stokkemændene, som ej i deres forfald kunne have ladet andre møde i deres sted. Så længe dette ej er sket, formenes at de indstævnede for birketinget i retten bliver for birkedommerens søgning aldeles frikendte, derom ervartes sættedommerens dom. Da efter tiltale, gensvar og den sags beskaffenhed kendes således. Det synes lovstridigt at entholde sig fra KM ret, når nogen til tinghører eller stokkemand er af retten lovligt anredet, retten at betjene. Så dog formedelst dommeren Sr Jørgen Nielsen ikke har nævnt nogen sted i loven, heller hvad dato hans fuldmægtig Mogens Rubertsen
fol 81b
refererer sig til, ikke heller haver fundet i loven eller forordningen, hvad enhver for enhver gangs udeblivelse skulle bøde, eragter jeg dog billigt, at de indstævnede, nemlig gl Rasmus Elgård i Grundfør, Jens Andersen Brandt ibd, gl Christen Nielsen og Søren Nielsen ibd, Jens Christensen i Søften og Peder Nielsen Sejersen ibd, som udi stævningen navngives, bør for hver tingdag, som de ikke kan bevise at have været i lovligt forfald, og ikke har ladet sig af andre betjene, bør at betale for enhver gang, birkedommeren i deres sted retten med andre personer bevisligen har forsynet, 2 mark dansk, andre som kunne findes modvillige til afsky, og derforuden samtlige at betale processens forvoldte bekostning inden 15 dage under nam.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Stadsgård, på sit høje herskabs vegne mødte efter opsættelse i dag 14 dage angående Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng Jens Pedersen for ulovligt skovhug, men som de ikke selv eller nogen på deres vegne i dag mødte, opsat i 14 dage.
Tirsdag 19 december 1702
I dommerens sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt i Grundfør, Søren Nielsen, Niels Rasmussen Elgård og Anders Nielsen ibd udi gl Christen Laursens sted ibd, Anders Kattrup af Viby, Jens Smed
fol 82a
i Søften udi Peder Nielsen Sejersens sted i Søften, Jens Sørensen Smed i Viby og Peder Christensen Bojer udi Jens Christensens sted i Søften.
** Sr Rasmus Rasmussen af Århus på sin husbond sr Christen Veggerslev hans vegne, som i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig stævning af dato 12 december næst afvigte, som videre ord efter andet skal vorde indført, hvornæst Rasmus Rasmussen på sin husbonds vegne satte i rette og formente, at Anders Jensen oberst efter loven bliver tilfunden sin gæld straks at betale eller og sagen efter tingsvidnet at stå ham åben for videre doms erhvervelse over ham, hvorpå han var dom begærende. Og blev Anders Jensen oberst 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte. Opsat i 14 dage.
** Mons Sønderborg af Århus mødte og fremstillede 2 kaldsmænd, Poul Madsen i Marselisborg Markhus og Christen Ottesen i Skåde, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage havde givet kald og varsel efter den dem leverede skriftlige memorial, nemlig skovfoged Peder Jensen i Skåde formedelst han ikke skal have haft den opsigt i velb. friherreindens hendes skov, som hans embedes pligt udkræver. Der foruden skal han have forment citanten at fælde den stub, som velb. friherreinden har givet tilladelse til, derom med videre spørgsmål at besvare. Samme tid og sted stævnede de og Søren Michelsen Worm, som og ikke havde holdt
fol 82b
og efterlevet det forhen gjorte forlig med citanten efter derom tingbogens videre formelding. Videre havde indstævnet dem begge for spørgsmål at besvare, irettesættelse at imodtage samt dom. Endnu for processens skyld havde de og til i dag indstævnet hendes velbyrdigheds forvalter eller fuldmægtig mons Peder Rasmussen Helles, om han noget hertil med eller imod på sit herskabs vegne til have at svare. Derpå Anders Sønderborg tilspurgte skovfoged Peder Jensen hvor de tvende stykker træ var af bleven, som lå hos det træ frahuggen, som Sønderborg nu forleden hjemførte. Peder Jensen hertil svarede, at der lå to små stykker så store som en stakkel kunne bære i et stykke på sin ryg engang. Men ikke han gav nogen forlov til at tage, og er borttagen imod hans vilje eller videnskab. For det andet, at efterdi velb. friherreinden i Sønderborgs præsens til Else Poulsdatter før hendes afrejse til København befalede Peder Jensen at have god opsigt med fornævnte træ og andet udi skoven, at deraf intet forkommendes, så som hun og gav ham drikkepenge, og han lovede
fol 83a
at intet skulle bortkomme, og om han kan nægte, at friherreinden sagde til Sønderborg fornævnte tid, at han skulle nyde den stub som stod, mens derhos sagde, at den samme stub skulle stemples, før den blev omhugget. Peder Jensen hertil svarede, at han ikke hørte det velb. friherreinden gav Sønderborg stubben som endnu gror, men stykket, der var afslagen, hørte han hun gav ham. For det 3, hvorfor Peder Jensen som skovfoged ikke formente de fem? vogne at tage læs af det træ, Sønderborg tilkom, som de kaldte kvas, og sagde for Sønderborg, at det var deres rettighed, hvilket Sønderborg troede, indtil han sig derom hos friherreinden forespurgte, det hun dog negerede, og hvorfor han ikke som en formand og særdeles skovfoged ej efter tingbogens formelding de tilforn har ikke befordret til Sønderborgs hus førend at de ommeldte stykker træ blev borttagen, og derhos begærede forklaring af skovfogeden om hvem, der har hugget de 2 stykker af stubben, som endnu er tilbagestående. Dertil Peder Skovfoged svarede, at der intet var huggen af stubben, siden første gang Sønderborg hug hans træ.
fol 83b
Eftersom fuldmægtigen ej er til stede, ville Sønderborg reservere sig sin i rette sættelse til første tingdag efter julehelliget.
** No. 18. Jørgen Nielsen udi Vejlby, birkefoged udi Marselisborg birk, gør vitterligt for mig har ladet berette sr Christen Veggerslev residerende udi Århus, hvorledes han er forårsaget at lade indstævne Eder, Anders Jensen oberst, boende udi Vejlby, at møde til Marselisborg birketing i dag 8 dage for dom, som han over Eder agter at lade forhverve formedelst at I ej har efterkommet Eders løfte med at aflægge resten af den ibragte procesomkostning imellem Jens Thybo og Eder, nemlig 5 sdlr, som til St Olufsdag skulle været betalt. Derfor sr Veggerslev vil formene, at I Eder med denne betaling bør at indstille, såfremt I ej vil at sagen i sig selv skal rejses påny, hvorpå sr Veggerslev er en forsvarlig dom begærende. Vejlby 12 december 1702. 12 december er denne stævning lovligt forkyndt for Anders Jensens hustru i Vejlby, eftersom hun sagde han var ikke selv til stede, hvilket vi ved vor ed kan bekræfte. Jens Thomasen, Anders Jørgensen.
Der ender dette gamle år, Gud give os alle et glædeligt og lyksaligt Nyt År i Jesu navn, Amen.
fol 84a
ANNO 1703
Tirsdag 9 januar 1703 Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Jens Andersen Brandt, Niels Rasmussen Elgård, Anders Nielsen og ung Christen Laursen alle af Grundfør, i gl Christen Laursens sted ibd Rasmus Nielsen Skrædder i Vejlby, Jens Nielsen Smed i Søften i Peder Nielsen Sejersens sted ibd, Poul Madsen i Marselisborg Markhus og Christen Ottesen i Skåde i Jens Christensens sted i Søften.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på velb. friherreindens vegne mødte i dag efter opsættelse i dag 14 dage såvel som i dag måned angående Peder Jensen Knudsen i Holme og hans tjenestedreng Jens Pedersen for ulovligt skovhug, hvorpå begæredes dom. Mogens Rubertsen af Århus på Peder Jensen Knudsen i Holmes vegne mødte for retten og begærede sagen at hvile nogen tid, så som det ikkun er fjerdeugersdagen sagen er optaget efter dommerens vilje, til hvilken tid opsættelsen sker, lover imidlertid sagen skriftligt såvel som mundtligt at besvare, begærer sagen opsat i 14 dage. Efter begæring hviler endnu med dom udi denne sag til i dag 14 dage, som er 6-ugers dag.
** Peder Jensen i Lisbjerg mødte i dag på mons Sønderborgs vegne angående skovfoged Peder Jensen i Skåde og derpå leverede hans skriftlige i rette sættelse dateret Århus 9 januar 1703, som videre ord fra ord i akten skal vorde indført: No. 18. Højagtbare og velfornemme sr Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing,
fol 84b
ønskes et lyksaligt Nytår. Hvad ham er bevist behøver jeg ej at recitere, hvad der er passeret efter protokollens forklaring om det mig forærede træs top, eller som de personer det efter ordre fældede har kaldet kvas, hvoraf den aldeles imod min vilje blev bortført til deres boliger med skovfogeden Peder Jensens konsens, som og derudi participerede. Sagen blev således forligt, som protokollen formelder, de med skovfogeden interesserede Skådemænd har nogenlunde rettet for dem, mens skovfogeden aldeles vægret fra forliget, endog han som skulle haft opsigt med de andre var mere strafskyldig end dem. Af dets årsag har jeg ham ladet indstævne til dom efter derom afhjemlet varsel, og Peder Jensens tilståelse for retten sidste tingdag før jul, hvoraf det infereres, at han og interessenter til egen nytte dem deraf ved lejlighed kunne betjene, da som bemeldte skovfoged Peder Jensen i Skåde har været årsag, i det at toppen af bemeldte træer er mig frakommen, idet han og interessenter indbildte mig, at det skulle være en rettighed og førte det bort for min og skovfogedens syne, og velb. friherreinden, da jeg forespurgte, sagde at det var usandt foregivet, at de der fældede skulle være toppen berettiget.
fol 85a
Sættes i rette om skovfoged Peder ikke bemeldte træ bør at betale og derforuden erstatte mig processens bekostning. Ervarter dom, Århus 9 januar 1703, A. Sønderborg. Læst og påskrevet. Dernæst blev Peder Jensen 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte her imod at svare, opsat i 14 dage.
** I dag blev udnævnt efterskrevne bosatte dannemænd til at være sandemænd her udi birket, nemlig Mads Laursen og Rasmus Mortensen begge boende i Harlevholm, Rasmus Michelsen og Jens Jensen i Åbo, Jens Sørensen Ladefoged og Søren Nielsen i Ormslev, Morten Poulsen og Rasmus Jensen i Stautrup.
** I lige måde udnævnt efterskrevne 8 stokkemænd og tinghørere udi Grundfør, nemlig Niels Jensen Søndermand, Søren Sørensen, Michel Rasmussen, Peder Pedersen Winther, Niels Sørensen Bach, Søren Jensen, Anders Sørensen og Søren Pedersen, alle ibd, hvilke foreskrevne betjener retten efter lovens tilhold.
Tirsdag 16 januar 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand, Søren Sørensen, Michel Rasmussen, Søren Jensen, Anders Sørensen
fol 85b
udi Niels Sørensen Bachs sted, Niels Andersen af Grundfør udi Søren Pedersens sted, Rasmus Nielsen Skrædder ibd og Christen Ottesen i Skåde udi Peder Pedersen Winther sted i Grundfør.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, fremstillede 2 kaldsmænd Peder Nielsen Skåning i Holme og Peder Pedersen Sejersen i Stautrup, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Mads Christophersen Smed i Skåde for vidner at påhøre angående den overlast, som Michel Nielsen ibd skal være sket udi Skåde smedie i julen næstafvigte. Dernæst fremstod for retten 2 synsmænd, Rasmus Jensen og Jens Sørensen, begge af Stautrup, som ved ed tilstod, at de næste torsdag efter julehelligedage om aftenen synede og besigtigede Michel Nielsen boende i Skåde, hvad sår og skade som han havde udi hans hoved. Da så de, at han havde et blodigt sår over hans højre øje i hovedet oven i panden, og hullet var så langt som to fingre bred, og var et blodigt klæde om hans hoved, tilmed øjet ganske ophovnet og berettede derhos, at Mads Christophersen Smed havde gjort ham samme skade med et stykke hærdestål der udi smedien. Dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Jens Gregersen i Skåde, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at foromvante torsdag imod aften var han udi Skåde smedie hos Mads Smed at lade nogle hestesko slå, og imidlertid som han var der, kom Michel Nielsen derind ad smedien til dem, og da hørte han, at Michel Nielsen og Mads Smed kom nogen ord imellem om nogle gl bæster, og idet da vidnet Jens Gregersen stod ved ambolten, og smeden bukkede en hage på en af heste-
fol 86a
skoene, som var hed, da som vidnet vendte sig og gik til bælgen, hørte han at Michel Nielsen sagde; Aha, nu fik jeg, og som han så sig tilbage, så han Michel Nielsen tog et klæde og holdt for sin pande, men ikke han så hvem der gjorte ham samme sår, og ikke heller så noget blod, så som han straks gik ud af døren. Videre vidste han ikke, hvorefter Peder Jensen Bonde på sit høje herskabs vegne var tingsvidne begærende.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på Peder Pedersen Winther i Grundfør hans vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Baltzer Hansen og Niels Sørensen Bach, begge af Grundfør, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Mads Andersen tjenende Niels Michelsens enke i Grundfør for vidne at påhøre angående nogle skældsord, som han skal have haft om Peder Pedersen Winther. I lige måde havde indstævnet til i dag for deres sandhed at vidne herom, Søren Nielsen Pandrup i Grundfør, gl Christen Laursen, Niels Rasmussen Elgård samt Niels Jensen Søndermand, hans hustru, børn og folk. Så for retten fremstod Mads Andersen og i hånd tog Peder Pedersen Winther og bekendte ej at vide andet med ham, end det som en ærlig mand vel sømmer og anstår, og hvis ord som skal være fra ham falden angående Peder Winther er sket udi drukkenskab til juleleg og dobbeltgilde, hvorfor han ham hermed i alle måder erklærer Peder Winther ej at vide andet med
fol 86b
Mads Andersen, end det som kristeligt og godt er i alle måder, hvorefter Peder Jensen Bonde på Peder Pedersen Winthers vegne var tingsvidne begærende.
** Den sag angående Anders Jensen oberst i Vejlby, hr Veggerslevs fordring vedkommende, blev fremdeles opsat til i dag 14 dage i henseende han sig med betalingen inden den tid skulle indfinde.
Tirsdag 23 januar 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Michel Rasmussen, Peder Pedersen Winther, Søren Jensen, Niels Sørensen Bach, Anders Sørensen udi Søren Pedersens sted, Rasmus Nielsen Skrædder alle ibd og Christen Ottesen i Skåde udi Søren Sørensens sted i Grundfør.
** På friherreinde Sophie Elisabeth Charisius på Stadsgård hendes vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og refererede sig til sin forrige indførte syn og vidne samt i rette sættelse og opsættelse angående Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng Jens Pedersen, begge af Holme, for ulovligt skovhug, hvorefter Peder Jensen Bonde nu som tilforn derpå var dom begærende. Mogens Rubertsen af Århus mødte for retten på Peder Jensen Knudsens vegne af Holme, som i rette lagde, lod læse og påskrive såvel som i akten begæres indført, hans skriftlige underskrevne indlæg og erklæring over sagen dateret 8 januar næst afvigte. Og derpå tillige med Peder Jensen Bonde var dom begærende, helst såsom det i dag er 6-ugers dagen. Med begge parters bevilling blev sagen fremdeles opsat til endelig dom i 8 dage.
** Mons Anders Sønderborg mødte og æskede den sag i rette med Peder Jensen Skovfoged i Skåde og derefter var dom begærende efter indgivne indlæg. Skovfoged Peder Jensen i Skåde
fol 87a
blev 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han heller nogen på hans vegne mødte. Så formedelst at denne sag er dommeren ubekendt og ingen bevislighed endnu har været for mig i retten, enten skriftligt eller mundtligt, uden alene mons Anders Sønderborgs skriftlige indlæg, af dets årsag hviler dommen sig udi opsættelse til i dag 14 dage. Anders Sønderborg var fornøjet med dommerens opsættelse, imidlertid begærede han, at hans ommeldte indlægs indhold, som refererer sig til det forhen i protokollen indførte, og til den tid, eller hvad tid dommeren selv behager, efter lovens anledning at give dom, hvad heller Sønderborg selv eller nogen på hans vegne kunne være til stede eller ikke, såsom Sønderborg agter sig på rejse til København.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreindens bonde og tjener Erich Sørensen i Brabrand hans vegne æskede vidne, fremstillede 2 kaldsmænd Søren Rasmussen og Anders Pedersen, begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Rasmus Pedersens hustru i Brabrand tillige med hendes mand som lavværge for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående hvis ærerørige ord, som hun skal have sagt om Erich Sørensen i Brabrand udi Espen Madsens hus i Brabrand anden juledag til barsel. Nok haver de hidstævnet for deres sandhed derom at vidne Espen Madsen i Brabrand, Peder Pedersens hustru Sidsel Thomasdatter, Søren Sørensens hustru Kirsten Sørensdatter og Niels Nielsens hustru ibd Maren Michelsdatter. Så fremstillede
fol 87b
sig for retten Rasmus Pedersen Hovgård i Brabrand og hans hustru Maren Andersdatter, som her for retten bekendte og vedstod ej at vide andet med hendes nabo Erich Sørensen, hans hustru og børn, end det som ærligt og sømmeligt er, men hvad sig angår de ord, som hun skal have sagt udi Espen Madsens hus i Brabrand til barsel anden juledag, er ikke sket Erich Sørensen, hans hustru eller børn til nogen beskæmmelse i nogen måder, men alene talt i lystighed, og derfor nu stod her i dag for retten og rakte Erich Sørensen og hans søn Simon Erichsen hendes hånd tillige med hendes lavværge og mand, at de i ingen måder vidste noget på dem eller deres familie noget uærligt at påsige i ringeste måder, hvorefter Peder Jensen Bonde på Erich Sørensens vegne var tingsvidne begærende, og Rasmus Pedersen Hovgård stod her for retten og bekendte at ville betale samme tingsvidne.
** Oluf Michelsen i Ravnholt mødte i dag her for retten og lod oplæse og påskrive et originalt skøde, derefter forhvervet tingsvidne udstedt af Ning herredsting 1662 den 28 januar angående Peder Thomasen udi Ingerslev den dag stod for tingsdom og udi hånd tog Poul Rasmussen i Ravnholt på sin datter Maren Poulsdatters vegne, solgte og afhændede fra sig og sine arvinger til fornævnte Maren Poulsdatter og hendes arvinger en fjerdepart af den halve selvejergård, som Peder Thomasen i Ingerselv selv ejer og påbor etc, med videre efter bemeldte skøde og tingsvidnes indhold og formelding.
** I lige måde lod læse et skiftebrev under Søren Nielsen forrige forvalter ved Stadsgård hans hånd og segl forrettet 27 april Ao 1681, og da blev holdt og forrettet efter sl Peder Thomasen, som boede og døde i Ravnholt, efter dets påskrift.
fol 88a
** No. 18. KM birkedommer - Jeg fattige mand iblandt på det høje herskabs gods i Holme beboende, må nødes på ydmygste måde retten at tilkendegive hvorledes jeg strengelig ved birketingsretten søges og tiltales for noget skovhug, siges skulle begået i Hestehaven. Så siger jeg derom at det aldrig kan bevises, og at det ej var mig sådan gerning havde øvet, gerne ville gøre min ed ej var. Tilmed aldrig findes, at jeg sådant forøvet haver, og ikke findes der foruden 2 synsmænd, som derom har synet, mens intet set uden efter forevisning skovfogeden angående, har han fundet / som han siger / nogle bøgesmåtræer i haven, mens han aldrig kan bevise eller med sandhed sige, jeg eller nogen af mine i ringeste måder det har gjort, om så er sket, han siger vel i sit vidne, han det har fundet, og derfor pantet, men lyver sig selv på, fordi en økse / siger han / blev kastet i en busk / ikke min / og dog vidner han, pantet skulle han pantet efter loven og forordningen, da skulle han det håndgribeligt gøre, så vel som taget heste og vogn til pant, som ikke bevises kan var der til stede, mens som alt dette misliget. Og jeg havde ingen årsag til denne beskylding, slig gerning at øve, som sigtes for, ej heller det ringeste læs af skoven hjemført, som alle granderne den dag og ellers kan være vidne til, om behøves, så ved jeg ikke Peder Jensen Skovfoged at være for en mand, førend han efter loven og forordningen beviser det han mig her sigter for. På den måde kan man frygte hver mand, uden brøde og skyld, hvad sted man fandtes behageligst. Til det allersidste bliver jeg udi den fulde forhåbning, at jeg ikke alene vorder frikendt for de hårde åg og formenende uretmæssige i rette sættelse ved dette steds ret / uskyldig men er tillige udi den fuldtro tanke, at ingen må efter loven drage mig fra mit rette værneting og håber
fol 88b
derpå at vente en retmæssig og forsvarlig dom og kendelse. Holme 8 januar 1703, Peder Jensen eghd.
Tirsdag 30 januar 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Michel Rasmussen, Peder Pedersen Winther, Søren Jensen, Anders Sørensen, Niels Sørensen Bach, og udi Søren Pedersens sted Rasmus Nielsen Skrædder alle ibd og Christen Ottesen i Skåde udi Søren Sørensens sted i Grundfør.
** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, mødte på Morten Poulsens vegne af Stautrup og fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Michelsen Spar og Poul Mortensen, begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage stævnede og varsel gav Jens Rasmussen i bemeldte Stautrup, Peder Jensen og Mads Sørensen ibd for synsvidne at påhøre angående et skovhug og nogle træer, som skal være funden uden for et gærde i Stautrup ud til fælleden. Til samme tid og sted haver og hidkaldt synsvidner, Niels Sørensen i Viby, Mogens Pedersen, Rasmus Rasmussen og Hans Simonsen ibd for deres synsvidne at aflægge angående samme befundne træ. Så fremkom Jens Rasmussen i Stautrup og i rette lagde et tingsvidne udstedt af Hads herredsting 15 januar sidst forleden, som her udi retten blev læst og påskrevet. Derefter fornævnte Jens Rasmussen protesterede imod dette kald og varsel, om at det skal være syn angående disse 2 risbøge, som er ført vidner om til Hads herredsting, at skal være fundne i Morten Poulsens vedkast, at de skulle ligge på sin nabos grund, som er i gård med ham, da formener Jens Rasmussen at det er ej lovligt, fordi at Jens Rasmussen eller bispen er ej kaldet til et møde på åstedet, der synet blev holdt. Item Mogens Ovesen ikke heller skal være kaldt, som skulle kendes ved hvis grund, de lå på, og om sker, imod forhåbning, at tingsvidne
fol 89a
skulle udstedes, da formenes dette af ingen kraft at være, så som det er et syn angående. Peder Sørensen begærede, at Jens Rasmussen ville fremlægge den fuldmagt, som han har fra hans højærværdighed biskoppen, som og blev fremlagt, læst og påskreven. Peder Sørensen derefter formente, at som Jens Rasmussen næst afvigte 15 januar har fremstillet sig på Hads herredsting for en fuldmægtig af hans højærværdighed og nu ydermere i rette lægger en anden fuldmagt af dato 29 januar, altså formoder Peder Sørensen ifølge loven, at som Jens Rasmussen er beskikket fuldmægtig og hid til i dag er lovligt stævnet, at det afhjemlede kald og varsel ved magt kendes og vidnerne at stedes til forhør. Jens Rasmussen i Stautrup blev tilspurgt, om han havde videre på kald og varsel at protestere. Kontra Peder Sørensens indførte gensvar, ellers der udi begærede nogen kendelse, hvortil Jens Rasmussen svarede nej. Så fremstod for retten vidnesbyrd, Rasmus Rasmussen, Niels Sørensen, Hans Simonsen og Mogens Pedersen, alle af Viby, og efter at eden for dem af lovbogen var oplæst med formaning til sandhed at vidne, vant Rasmus Rasmussen ved ed efter loven, at næstafvigte 16 januar var han tillige med foreskrevne 3 mænd i Stautrup til Morten Poulsen, og da beså der et læs ved som var 8 stykker træ, som lå op til et gærde ud til fælleden, hvilket der ikke var på Morten Poulsens grund, langt mindre i hans gård, eller på hans gårdsted, eller vedkast. Da lod Morten Poulsen fremkalde de 2 mænd og tilspurgte dem, som Jens Rasmussen havde til syn på samme ved, om ikke det var det samme ved, og de svarede ja. Ydermere tilspurgte han dem, om det ikke lå på det samme sted dengang de synede for Jens Rasmussen, hvortil de svarede ja. Og Jens Rasmussen tilspurgte
fol 89b
vidnerne, såsom de skal have været på åstedet at skifte gårdstedet imellem Morten Poulsen og hans nabo tilforn, dertil svarede vidnerne nej, at de havde ingen gårdsted skiftet imellem Morten Poulsen og hans nabo, men endnu tilstod, at det omtvistede træ ikke fandtes på Morten Poulsens gårds grund. Jens Rasmussen tilspurgte hvoraf de vidste, at det ikke var på Morten Poulsens gårds grund. Dertil svarede vidnerne samdrægtigt, at de vidste det deraf, at de nogen tid siden havde synet et gærde imellem Morten Poulsen og hans nabo Mogens Ovesen. Endnu tilspurgte Jens Rasmussen vidnerne, hvilken side det lå på af det gærde imellem Morten Poulsen og Mogens Ovesen, enten det lå på Mortens eller Mogens Ovesens gårds grund. Dertil svarede vidnerne, at det lå på den østre side af det gærdested, som omvant er, ud til fælleden. Endnu tilspurgte vidnerne, om det ikke var udi Morten Poulsens og Mogens Ovesens fælles vedgård, som det foromvante træ lå, hvortil de svarede, de vidste ej videre end som de allerede havde omvundet. Peder Sørensen tilspurgte samtlige vidner, om ikke Morten Poulsen sagde, da de synede det omvante træ, og benægtede ikke at have hugget det, mindre enten at have da eller tilforn vedkendt sig det. Dertil svarede vidnerne; jo, hvilket Morten Poulsen og nu her for retten ydermere selv tilstod og bekræftede ikke enten at have hugget det selv eller nogen på hans vegne, ej heller sig det nogen tid vedkendt eller endnu vedkendte. Dernæst begærede fuldmægtigen Peder Sørensen, at det tingsvidne, som Jens Rasmussen har fremlagt udi det som i dag forhverves ord til andet måtte vorde indført, og nu herefter var tingsvidne begærende. Jens Rasmussen formener, at sådan løs snak, som han har sagt for disse synsmænd, ikke skal blive af nogen kraft, og Peder Sørensen endnu som tilforn tingsvidne begærede.
fol 90a
Men Jens Rasmussen blev tilspurgt, om han ville have nogen genpart, hvortil han svarede nej.
** Jens Rasmussen i Stautrup på vellærde Dr Johan Bram, biskop over Århus stift, hans vegne i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig kaldsseddel ord efter andet så meldende. No. 18. Giver jeg underskrevne otte dages lovligt kald og varsel til Marselisborg birketing at møde den 30 januar førstkommende, Erich Pedersen og Rasmus Jensen, begge boende i Stautrup, for deres vidnesbyrd at aflægge på hvis risbøge, som de anden juledag så liggende i Morten Poulsens formenende vedgård i Stautrup, som dem af Jens Rasmussen ibd blev forevist. Så og hvad ord de hørte, da at være bleven ført imellem Jens Rasmussen og Morten Poulsens hustru og Mogens Ovesen samme risbøge angående. Item hvad spor de så fra bemeldte vedgård til nogle nyligt afhuggede stubbe i bispens skovpart. I lige måde deres vidnesbyrd at aflægge på hvis brændeved som de næstafvigte torsdag 18 januar så liggende i Mogens Ovesens vedgård eller vedkast i Stautrup, som dem af Jens Rasmussen ibd blev forevist. I lige måde til samme tid og sted stævnes hermed Morten Poulsen og Mogens Ovesen af Stautrup til vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare angående bemeldte risbøge, så og det tingsvidne at høre læse, som den 15 januar sidst afvigte er ført til Hads herredsting bemeldte risbøge angående, om nogen af dem kan have noget der imod at sige. Århus 23 januar 1703. J. Bram. Så fremstod for retten Jens Jensen og Jørgen Mogensen,
fol 90b
begge boende i Hasselager, som ved ed efter loven tilstod at de i dag 8 dage forkyndte denne forindførte kaldsseddel på hans velærværdigheds vegne for alle der udi indmeldte personer, og talte med deres hustruer og tjenestefolk - Peder Sørensen prokurator af Århus mødte på Morten Poulsens vegne og protesterede imod dette kald og varsel i den faste mening og påstand, at ingen vidner efter dette kald og varsel vorder stedt til forhør, i betragtningn af at vidner i sagen såvel i dag som den 15 januar er ført, der tydeligt gør forklaring om, hvis som hans ærværdigheds kaldsseddel sigter til at ville føre vidne om, og de ikke her imod er kaldet efter loven. Så formente han, at kald og varsel bliver af ingen kraft, men først lovligt varsel at ske til alle vedkommende. Derpå han begærede dommerens kendelse. Her imod på biskoppens vegne formente Jens Rasmussen, at det kald og varsel er lovligt. End er de andre vidner ej imod de førstes, da er det ej forbudt, at de første dertil kaldes. Peder Sørensen endnu som tilforn formente, at ingen vidner stedes til forhør, førend de seks personer som forhen i sagen har vundet, hertil lovligt bliver kaldet. Hvad sig angår Mogens Ovensen, så lader han dette bero på hans egen forsvar og sig intet dermed befatter. Jens Rasmussen begærede hans vidner måtte stedes til forhør, og Peder Sørensen som tilforn begærede en interlocutionsdom. Efter dets beskaffenhed, som meldt er, og som Peder Sørensen melder, at hans højærværdigheds varselsseddel alene sigter hen til de andres i dag og forhen aflagte vidnesbyrd, og derfor selv tillader Peder Sørensen, at vidnerne efter ommeldte kaldsseddel må tages til forhør, såvidt Mogens Ovesen angår, da
fol 91a
som dets materie er konjugeret, så ses ikke efter loven anledning, at velædle hans højærværdigheds kald og varsel kan afslås, men de indstævnede vidner at komme til forhør til sagens oplysning. Da blev retten til i dag opholdt, så i dag 31 januar ved foreskrevne 8 mænds nærværelse, fremkom Jens Rasmussen og præsenterede sine vidner til forhør, som og da her for retten fremstod, nemlig Rasmus Jensen og Erich Pedersen begge boende i Stautrup, først vant Rasmus Jensen ved ed efter loven, at på anden juledag, da var han udi Morten Poulsens og Mogens Ovesens fælles vedgård, som har været abildgård i gamle dage dertil gården. Da så han, at der lå op til Mogens Ovensen bihave 2 risbøge, som tilforn er ført vidne om, da udkom Mogens Ovesen til dem og så tilspurgte Jens Rasmussen i Stautrup ham, om han kendtes ved de risbøge, hvorpå han svarede og svor ved sjæl og salighed, han ikke gjorde. Så gik Jens Rasmussen hen til Morten Poulsens dør og kaldte ad ham, at han ville komme ud og kendes ved det træ. Så udkom hans kone og spurgte dem ad, hvad de ville i deres vedgård at ransage, de havde der intet at ransage efter, thi det ved havde ligget der længe. Dertil svarede Jens Rasmussen, at de skulle lade dem ligge til sagens uddrag, da svarede Morten Poulsens hustru og sagde nej, det hun ville hugge dem i stykker og syde noget garn ved dem, hun havde skudt dem hjem på en hjulbåre, videre vidste han ikke. Jens Rasmussen tilspurgte vidnet, om det var ikke de to risbøge, hun sagde hun ville hugge sønder og brænde, som lå i Morten Poulsens og Mogens Ovesens vedgård. Dertil svarede vidnet, han ikke vidste enten det ligger på Morten Poulsens eller
fol 91b
Mogens Ovesens gårds grund. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod Erich Pedersen i Stautrup, som vant efter loven, at næst forleden anden juledag, da kom Jens Rasmussen til ham og bad ham at han ville følge med sig om ved Morten Poulsens og Mogens Ovesens gård, at se noget træ, som der lå uden for deres gård bag ved deres bihave, og så fulgtes han med ham derhen. Da så han noget nyligt huggen ved lå uden for bemeldte bihave, som syntes at være risbøgeved. Derefter kaldte Jens Rasmussen på Mogens Ovesen og bad ham komme ud til sig, og så kom han ud til dem. Da spurgte Jens Rasmussen ham om han vedkendtes det ved, der lå, hvortil han svarede nej. Så gik Jens Rasmussen hen og kaldte på Morten Poulsen, men ikke han fik ham ud i gården til sig, men så kom hans kone ud til dem og spurgte, hvad de ville i deres vedkast at ransage. Men ikke vidnet vidste, hvad vedkast det var hun mente. Derefter lod Jens Rasmussen syne noget træ, som lå udenfor bihaven, sønden for, ud til fælleden. Så bad Jens Rasmussen Morten Poulsens hustru, hun ville holde det til bedste indtil sagens uddrag. Da sagde hun nej, ret nu ville hun hugge det i stykker og syde noget garn derved, thi hun havde selv skudt det hjem på en hjulbåre. Og så fulgtes vidnet med de andre mænd ned i et vognspor, som løb fra gården og til skoven, dog nogle steder ukendeligt, og da befandt fornævnte spor løb om 2 risbøgerødder, stående udi biskoppens skovskifte i Stautrup skov. Derefter Jens Rasmussen målte de to rødder. Videre vidste han ikke. Jens Rasmussen tilspurgte vidnet, om det var ikke de selv samme risbøge, som lå i Morten Poulsens og Mogens Ovesens fælles vedgård,
fol 92a
og Jens Rasmussen hug mærke på. Dertil svarede vidnet, det vidste han ikke, og ydermere tilspurgte Jens Rasmussen vidnet, om det var ikke de selv samme risbøge, det Jens Rasmussen kendtes ved, som Morten Poulsens kone sagde hun ville hugge sønder og brænde. Det vidste vidnet ikke. Peder Sørensen prokurator mødte og tilspurgte vidnet, hvem som tilhørte den have, som det omtvistede træ skulle ligge ved, og på hvis grund. Dertil vidnet svarede, at træet lå op til Mogens Ovesens have, men hvis grunden er, vidste han ikke. Derefter Jens Rasmussen var tingsvidne begærende, og Peder Sørensen på Morten Poulsens vegne genpart.
** Endnu fremstod for retten Jens Rasmussen i Stautrup, som efter forhen i retten indlagte hans højærværdigheds kaldsseddel af 23 januar 1703 fremstillede 2 synsmænd, Rasmus Jensen og Erich Pedersen, begge boende i Stautrup, for at aflægge deres syn angående hvad brændeved som de den 18 januar sidste afvigte så liggende i Mogens Ovesens vedgård i Stautrup. Peder Sørensen prokurator af Århus mødte på Mogens Ovesen af Stautrup hans vegne og foregav, at som Jens Rasmussen sig på synsvidners afhjemling beråber, og Mogens Ovesen ikke til nogen synsopkrævelse er stævnet, eller af retten nogen synsmænd er udmeldt, så formoder han og at ingen synsafhjemling kunne ske, førend opkrævelse af retten sker efter lovligt foregående kald og varsel til vedkommende, hvilket han stiller til dommerens kendelse, og derpå begærede dommerens kendelse ved en interlocutionsdom. Jens Rasmussen svarede, at han formente at være lovligt nok kaldet med bispens kaldsseddel, så som at det er ingen
fol 92b
grund angående, mens det er nogen træer som fandtes i Mogens Ovesens vedkast og i hans vogn, som stod hos, som formenes at være huggen i biskoppens skovpart i Stautrup skov, som fandtes den 18 januar sidst afvigte i bemeldte Mogens Ovesens vedkast og vogn, og som endmere imidlertid af dette borttagen og fordulgt fra den tid, Jens Rasmussen hentede synsmændene og til han kom der igen med dem, hvorfor formenes ikke kunne opholdes så længe, at der kunne gives kald for opkrævelse. Og derfor mente kald og varsel at stå ved magt, og derpå begærede kontradom. Peder Sørensen refererede sig til forrige og var endnu endelig dom begærende. Efter dets beskaffenhed, så og efter lovens anledning, turde jeg mig ikke understå at antage de indstævnede synsmænd til nogen forhør, førend de efter loven dertil vorde lovligt stævnet og kaldet at møde på åstedet til besigtigelse under rettens segl.
** Rasmus Foged i Vejlby på mons Veggerslev af Århus hans vegne æskede den sag i rette efter forrige opsættelse kontra Anders Jensen oberst i Vejlby for gæld, fremdeles opsat i 14 dage.
** Rasmus Pedersen Foged i Vejlby mødte på det høje herskab friherreinde Sophie Elisabeth Charisius hendes vegne og efter foregående i rette sættelse samt opsættelse æskede dom udi den sag angående Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng Jens Pedersen af Holme for ulovligt skovhug, hvilken sag til i går med begge parters bevilling var opsat, hvor udi blev således kendt. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som efter et forhvervet instrument udstedt her af retten den 24 oktober sidst afvigte formenes at være bevisliggjort, at Peder Jensen Knudsen udi Holme og hans tjenestedreng
fol 93a
skal have været udi velb. friherreindens skov ved Skåde der ulovligt skovhug at have begået, og fuldmægtig mons Peder Helles protesterer, at fornævnte Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng bør at lide efter loven, betale bøder, samt sin øvrige bolod til sin husbond at være hjemfalden efter KM skovforordning af 1687. Derimod Peder Jensen Knudsen på egen og hans tjenestedrengs vegne lader fremlægge i retten et underskrevet indlæg, at han eller hans tjenestedreng aldrig har hugget de omtalte risbøge der udi skoven og derpå tilbyder at gøre hans ed for retten. Overalt findes derfor alene skovfogedens sigtelse og ed, men ingen anden bevislighed eller håndfået pant. Da tør jeg mig ej understå at kende og dømme udi denne sag over dem, men Peder Jensen Knudsen og hans tjenestedreng at søges til deres rette forum og værneting efter loven.
Tirsdag 6 februar 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen Væver, Peder Pedersen Winther, Rasmus Nielsen Skrædder, Michel Rasmussen, Anders Sørensen og Niels Sørensen
fol 93b
Bach alle ibd og Poul Madsen i Marselisborg Markhus udi Søren Jensens sted i Grundfør.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på sl Kirsten Michelsdatter af Grundfør hendes umyndige børns vegne og arvingers vegne for retten fremstillede kaldsmænd, Peder Laursen og Jens Nielsen begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage lovligt stævnede og varsel gav efterskrevne for deres sandhed at vedstå eller fragå, hvad dem er bevidst og de udi hænde kunne have af sl Kirsten Michelsdatters efterladte midler, nemlig ung Christen Laursen, gl Christen Laursen, Niels Jensen Søndermand, Niels Sørensen Bach og hans hustru Johanne Thomasdatter, Søren Jensen og hans hustru Bodil Rasmusdatter, sl Niels Madsens enke Helle Andersdatter med hendes lavværge. Derefter blev indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men som en del af dem ej i dag er mødt, så efter delefoged Peder Jensen Bondes begæring blev samtlige indstævnede personer forelagt under deres faldsmål at møde i dag 14 dage at vedstå eller fragå, hvad de efter indstævning er bevidst i denne sag.
** Søren Piilkær i Vejlby mødte på mons Sønderborg af Århus hans vegne angående Peder Jensen Skovfoged i Skåde efter forrige opsættelse og i rette sættelse, begærede dom. Opsat i 14 dage.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på sine egne vegne i rette lagde, lod læse og påskrive et skøde, udgivet af hans broder Rasmus Bonde i Svejstrup med flere, dateret Lisbjerg 3 januar 1703, ord efter andet så meldende: No. 1. Kendes jeg underskrevne Rasmus Jensen Bonde i Svejstrup at jeg med min egen og hustrus vilje og velberåd hu haver solgt og afhændet
fol 94a
så som jeg og hermed sælger, skøder og afhænder, fra os og vores arvinger og til broder Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og hans arvinger, al den lod og part, som jeg arveligt er tilfalden efter min sl moder Bodil Nielsdatter udi den selvejerbondegård udi Lisbjerg, som min broder Peder Jensen Bonde påbor og haver derfor annammet og oppebåret for fornævnte selvejerpart af min broder Peder Jensen Bonde penge og fuld værd, så jeg takker ham godt for god betaling i alle måder. Og bekender jeg for mig og mine arvinger, ingen ydermere lod, del eller ret at have udi denne selvejergård, men alene min broder Peder Jensen Bonde og hans hustru Maren Rasmusdatter og deres arvinger at tilhøre. I lige måde bekender jeg, at jeg på min sl broders hustru og børns vegne efter derom købsbrevsformelding af 3 juni 1680 skøder og afhænder fra dem og deres arvinger og til min broder Peder Jensen Bonde al den lod og part, som deres sl fader sl Søren Jensen Bonde af Geding arveligt er tilfalden efter hans sl moder sl Bodil Nielsdatter. Endnu bekender jeg, Laurs Rasmussen i Terp, så vel som min hustru Elle Jensdatter, at vi af nød og trang til vores egen og børns ophold efter at vores gård og midler ved ulykkelig ildebrand blev lagt udi aske, haver solgt og afhændet til min svoger Peder Jensen Bonde og hans arvinger al den lod og part, som min
fol 94b
hustru Elle Jensdatter arveligt er tilfalden efter hendes sl moder Bodil Nielsdatter udi den gård i Lisbjerg, som min kære svoger og broder Peder Jensen Bonde påbor. Og beviste med lovbudsvidne af Marselisborg birketing 18 juli 1702 samme lodder og parter lovligt at være lovbudt. Underskrevet med egen hånd og venligt ombedet H. Bertel Mygind, sognepræst til Hasle, Lisbjerg og Skejby menigheder, og Niels Jensen i Kasted med os til vitterlighed at underskrive og forsegle. Lisbjerg 3 januar 1703. Rasmus Jensen Bonde, Laurs Rasmussen eghd, til vitterlighed Niels Jensen, B. Mygind.
Tirsdag 13 februar 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen, Rasmus Nielsen Skrædder og Niels Sørensen Bach alle ibd, i Michel Rasmussens sted ibd Poul Madsen i Marselisborg Markhus og Peder Foged i Vejlby udi udi Søren Jensens sted i Grundfør.
** Peder Jensen i Skåde på velb. friherreindens vegne af Stadsgård æskede dom. Fremstillede 2 varselsmænd, Peder Nielsen Skåning og Hans Jensen, begge af Holme, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Mads Christophersen Smed i Skåde for dom, angående det sårmål, som Mads Smed skal have begået udi sin smedje imod Michel Nielsen i Skåde efter derom
fol 95a
forhvervet tingsvidne udstedt her af retten 16 januar næst afvigte. Dernæst fremstod Peder Jensen Skovfoged og på fuldmægtig mons Peder Helles vegne satte udi rette og formente, Mads Christophersen Smed for samme begangne sårmål og skade bør at lide efter KM lov så vel som processens omkostning at betale, hvorpå begæredes dom. Efter påråbelse mødte kontrapartens fuldmægtig Mogens Rubertsen, prokurator i Århus, på Mads Smeds vegne i Skåde og syntes at det tingsvidne, som i denne sag skal være ført, er ulovformeligt, thi og fordi at Michel Nielsen skulle været i smedjen og ingen har set ej heller tilstået, at han nogen over vold eller slag der er vederfaret, alene 2 synsmænd, som har gjort deres synsmål i Stautrup, som var langt fra Skåde, og megen tilfælde imidlertid på vejen kunne være passeret, enten ved fald eller andet. Jens Gregersen, som imidlertid var ved smedjen og har vundet i sagen, har heller intet kunnet vidne, om at Mads Smed har tilføjet Michel Nielsen det sigtede sårmål. Videre svar til hvilken tid det behager dommeren sagen at optage, mens for retten formente fuldmægtigen Mads Smed for den ubevislige tiltale at frikendt at vorde, og derfor refusion for sin omkostning med mere sagen vedkommende, og derpå i sin tid var dom begærende. Opsat i 14 dage.
** Jens Rasmussen i Ølsted fremstillede 2 varselsmænd, Niels Poulsen og Laurs Rasmussen begge af Ølsted, som afhjemlede ved ed at de i dag 8 dage her til tinget i dag med 8 dage, 14 dage 3-4-5 og 6 ugers varsel gav Anders Jensen oberst i Vejlby for dom angående gæld og nogle penge, som han er skyldig bleven til Jens Rasmussen udi Ølsted på et hans gjorte forløfte på Søren Kjeldsens vegne
fol 95b
som boede udi gården før ham, og talte de med Anders Jensen oberst selv, som ikke nægtede gælden for dem. Dernæst satte Jens Rasmussen i rette og formente, at Anders Jensen oberst pligtig er og bør inden førstkommende 15 dage at betale til ham forommeldte penge 6 sdlr såvel som processens omkostning at betale, hvorpå begæredes dom. Og blev Anders Jensen oberst 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte. Opsat i 4 uger.
** Den forhen omtalte sag i dag 14 dage angående Anders Jensen oberst i Vejlby, som i dag er 6 ugers dagen i opsættelse, er med Mogens Rubertsen af Århus på mons Veggerslevs vegne endnu bevilliget opsat i 4 uger.
** Erich Sørensen i Brabrand fremstillede for retten 2 mænd, Jens Andersen og Jens Nielsen begge boende i Brabrand, som erbød sig udi ed, at de ungefær 4 år siden var her ved retten tvende tingdage efter hverandre, nemlig Jens Andersen første tingdag og Jens Nielsen anden tingdag efter, og da efter Erich Sørensens vilje og begæring lod oplyse et hvidt galtsvin, som var kommen til hans svin der udi gården ungefær et halvt år tilforn, om nogen kunne findes, som den med billighed og ret kunne vedkende, skulle det blive dem følgagtig, hvilket også udi den forbrændte tingbog blev indført og beskrevet. Erich Sørensen selv stod i lige måde her for retten og ved ed ville tilstå, at han tredie tingdag personligt var her for retten og gjorde tredie tings lysning og begærede tingsvidne, men som tingsvidnet ikke blev beskrevet, og tingbogen siden ved ulykkelig ildebrand blev forbrændt og opbrændt, så begærede Erich Sørensen nu herom rettens attest at måtte nyde, hvilket
fol 96a
ham blev bevilliget og tilladt.
Tirsdag 20 februar 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Søren Sørensen i Grundfør, Peder Pedersen Winther, Michel Rasmussen, Anders Sørensen og Rasmus Nielsen Skrædder ibd, udi Søren Jensens sted ibd Poul Madsen i Marselisborg Markhus, Søren Clausen på Marselisborg udi Niels Bachs sted i Grundfør og udi Niels Jensen Søndermands sted ibd Niels Andersen af Viby.
** Mons Anders Sønderborg af Århus mødte her for retten og æskede den sag udi rette imellem ham på den ene og Peder Jensen Skovfoged udi Skåde på den anden side, og som sagen ved mund og hånd i dag 14 dage, som var den 6 februar, formedelst gode venners afhandling blev forligt, og Peder Jensen nu samme forlig ej skal ville være tilstående, altså forårsages Sønderborg dets årsag formedelst slig exception forekommende, at mens Peder Jensen forliget ej skal ville tilstå, dette stævnemål på hans bekostning i dag såvidt at frafalde og beråbe sig på at føre vidner om forliget af de velfornemme folk og andre brave mænd, som da overværende var udi mester Albret Tidemands hus i Århus, hvorom Sønderborg agter påny at lade indstævne de påberåbte vidnesbyrd i forhåbning at velb. friherreinden selv skal række Sønderborg hånden i den sag. Peder Jensen Skovfoged udi Skåde mødte kontra mons Sønderborg og svarede, at han ej havde lovet eller tilsagt at betale ham de grene, som de andre hug med Sønderborgs vilje og minde, mens de to grene som blev bortstjålet af skoven ved han ingen kundskab om, og ej tillovede nogen fornøjelse for. Sønderborg refererede sig til hans forrige og agtede at bevise med lovfaste vidnesbyrd, at forliget er sket forbemeldte dag under mund og hånd og hænders pålæggelse, både af dom-
fol 96b
meren og andre, og Sønderborg aldeles modsagde Peder Jensens påskud og foregivelse.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på sl Kirsten Michelsdatter af Grundfør hendes børns og arvingers vegne efter foregående kald og varsel begærede at de forelagte personer her for retten måtte fremkomme og efter tilspørgelse at vedstå eller fragå hvad dem af sl Kirsten Michelsdatters midler er bevidst. Så for retten fremstod gl Christen Laursen af Grundfør, som efter forklaring af lovens ed og tilspørgelse af delefoged Peder Jensen Bonde gjorde sin ed, ej at have videre hos sig ubetalt af den sl kones midler end en skorstenskrog og en sdlr penge, som han var hende skyldig, og ydermere bekendte han, at hans hustru nogen tid havde haft en nøgle til et skrin, som stod udi en kiste til Niels Bachs udi forvaring for sl Kirsten Michelsdatter, hvilken nøgle sl Kirsten Michelsdatter selv hos dem afhentede nogle uger førend hendes dødelige afgang, den tid der var barsel til Søren Jensen Skrivers. Dernæst forklarede Søren Jensen Skriver og hans hustru ved ed, at den tid, sidst udi høsten næst afvigte år, kort tid førende sl Kirsten Michelsdatter ved døden afgik, havde hun lånt dem, dengang deres barn var i kirke, en drejlsdug og 2 brogede drejelssengeklæder, hvilket hun hos dem afhentede dengang barslen var til ende, og sagde hun ville bære det over i hendes kiste som stod til Niels Bachs. Videre var dem ikke bevidst. Niels Sørensen Bach i Grundfør mødte og gjorde sin ed efter loven og blev tilspurgt af delefoged Peder Bonde, om ham ej var vitterligt, at den omvante dug og 2 sengeklæder er
fol 97a
udi hans hus af sl Kirsten Michelsdatter indbragt og lagt udi hendes kiste, som hos ham stod udi forvaring, hvortil han svarede nej. Ydermere blev han tilspurgt, om han ej var bevidst, hvem som havde nøglen til det skrin, som stod udi hendes kiste hos ham, og blev ved registreringen forseglet, indtil skiftedagen, da det blev åbnet, hvortil Niels Bach svarede nej. Nok blev han tilspurgt af hvad årsag, da skifte skulle holdes efter sl Kirsten Michelsdatter, som var den 4 december 1702, at han da forholdt hos sig en stolpeseng af fyr, som ej med det andet af sl Kirsten Michelsdatters gods måtte være følgagtigt til Niels Jensen Søndermands hus, som en del af sl Kirsten Michelsdatters midler var betroet, og er børnenes farbroder og rette værge efter loven, hvor skifte og deling blev holdt der sammesteds, hvortil Niels Sørensen Bach svarede, det samme sengested skulle være følgagtig, når begæredes. Videre var han ikke bevidst af hendes midler. Sl Niels Madsens enke ved ed efter loven tilstod, at hun ej havde eller vidste videre af den sl kones midler uden alene et gl bryggekar, som hun havde i pant for 4 skp byg. Niels Jensen Søndermand tilstod og svarede, at han ej vidste videre af den sl kones midler, end som udi skifteforretningen findes indført, hvorefter delefogeden Peder Jensen Bonde på de umyndige børns vegne var tingsvidne begærende.
** Rasmus Jensen i Tilst i dag hans første ting han lovbyder hans iboende halve gårds bondeeje, som han selv sig har købt og tilforhandlet efter derpå havende skødes videre formelding.
fol 97b
** Niels Erichsen Smed i Grundfør i dag første ting han oplyser et rødt svin uden mærke, som kom til hans svin uden for Århus for en måned siden.
Tirsdag 27 februar 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen, Michel Rasmussen, Rasmus Nielsen Skrædder og Niels Sørensen Bach alle ibd, og Jesper Rasmussen i Edslev udi Søren Jensens sted i Grundfør.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreindens vegne efter indgiven klage af en del Tiset sognemænd udi Tiset og Ravnholt angående en lykke jords indhegnelse, som grænser til Blegind og Solbjerg marker, og dets indhegnelse synes at være stridig imod en del af Ravnholt bymænd, hvorfor begæres her af retten måtte udnævnes otte uvildige dannemænd, som i morgen sig på åstedet måtte begive, samme tvistighed at efterse, på hvilken af parterne dertil mest ret og billighed kan have, slig forandring på deres jord at bruge, og såvidt derom deres erklæring i dag 8 dage at indgive. Derefter, som det alene er imellem velb. friherreindens bønder og tjenere udi Tiset sogn og angående deres eget gavn og bedste på begge sider, så hermed forundes efter begæring dem efterskrevne mænd, nemlig på den ene side Hans Simonsen og Peder Simonsen i Viby, Morten Poulsen i Stautrup og Anders Sørensen i Edslev. På den anden side Rasmus Michelsen og Søren Vesten i Åbo, Mads Laursen og Rasmus Mortensen i Harlevholm.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på friherreindens vegne æskede den sag udi rette angående Mads Smed i Skåde for slagsmål, som han imod Michel Nielsen ibd skal have begået. Fremdeles opsat i 14 dage.
fol 98a
** Rasmus Jensen Tilst i dag hans andet ting han lovligt lovbyder hans påboende selvejerbondegård, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder eller hvem mest vil give og bedst betale.
** Niels Erichsen Smed i Grundfør i dag hans andet ting han oplyste et rødt svin som er uden mærke.
Tirsdag 6 marts 1703
Den dag i dommerens sted Jens Poulsen i Vejlby, birkeskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand, Søren Sørensen, Michel Rasmussen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen Bach og Anders Sørensen, alle af Grundfør, Mogens Jensen Ladefoged på Marselisborg udi Søren Pedersens sted i Grundfør og i Søren Jensen Skrivers sted ibd Poul Madsen i Marselisborg Markhus.
** Efter udnævning af retten i dag 8 dage mødte her i dag efterskrevne 8 mænd, nemlig Hans Simonsen og Peder Simonsen i Viby, Morten Poulsen i Stautrup, Anders Sørensen i Edslev, Rasmus Michelsen og Søren Vesten i Åbo, Mads Laursen og Rasmus Mortensen i Harlevholm, som forklarede, at de den næste dag som var på onsdag sidst forleden var på åstedet udi Ravnholt og Tiset mark, som grænser til Blegind og Solbjerg marker, hvor da den største del af velb. friherreindens bønder i Ravnholt svarede og sagde, dersom de ikke måtte bruge deres jord, som de det haver brugt af Arilds tid, kunne de hverken svare kongen eller friherskabet deres rettighed, hvilket de 8 mænd og syntes at være det bedste og tjenligste at bruge, som det af Arilds tid har været brugelig, hvorefter Peder Jensen Bonde på sit høje herskabs vegne var tingsvidne begærende.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på herskabets vegne foregav, at en del gærdsel var huggen og bortført af velb friherreindens
fol 98b
grund på Stautrup mark, som formenes at Jens Rasmussen i Stautrup og hans medfølge har hugget, hvorfor begærede her af retten måtte udnævnes 4 uvildige dannemænd dets beskaffenhed at syne og efterse, hvortil af retten blev udmeldt Anders Sørensen og Michel Michelsen begge af Edslev, Rasmus Michelsen og Søren Vesten af Åbo, som blev af retten forelagt at møde på åstedet, dets beskaffenhed at syne og besigtige, når de derom tilsiges af fuldmægtig mons Peder Rasmussen Helles, og deres forretning her for retten efter stævnemåls videre formelding at afhjemle, som de agter at svare til.
** Rasmus Jensen i Tilst i dag hans 3 ting han lovligt lovbyder hans påboende halve selvejergård i Tilst, hvorefter han begærede tingsvidne måtte udstedes, som og skete.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på det høje herskabs vegne æskede dom. Fremstillede 2 kaldsmænd, Oluf Ovesen og Michel Andersen begge boende i Lisbjerg, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage stævnede og varsel gav efterskrevne for hvis de er skyldige til sit høje herskab, nemlig Søften; Thomas Andersen og Rasmus Maler, nok samme dag stævnede de ved Friisenborg for resterende lam af Søften kirke, item Mogens Møller udi Grundfør mølle, samtlige for dom, og talte de med fuldmægtigen Carsten Andersen på Friisenborg, med Mogens Møller og Rasmus Maler og med Thomas Andersens folk. Dernæst i rette lagde Peder Jensen en af fuldmægtigen underskreven restans på hvis efterskrevne til mit høje herskab af gammel restans med videre skyldig bliver fra 1 maj 1701 og til 1 maj 1702, nemlig: Søften sogn og by: Thomas Andersen,
fol 99a
Rasmus Maler.
Grundfør sogn, Grundfør mølle: Mogens Nielsen. Stadsgård 18 oktober 1702. Efter dets beskaffenhed satte Peder Jensen på Rasmus Helles vegne udi rette og formente, enhver pligtig er og bør at betale til det høje herskab inden 15 dage under nam, tillige med processens anvendte bekostning, hvorpå begæres en lovforsvarlig dom. Og blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, enhver bør at betale.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Niels Erichsen Smeds vegne af Grundfør, i dag 3 ting han oplyste et svin, hvorefter begæredes tingsvidne.
** Michel Rasmussen i Grundfør i dag første ting han oplyste en hvid galtpolt, som har været hos hans svin i nogen tid.
Tirsdag 13 marts 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen, Michel Rasmussen,
fol 99b
Niels Sørensen Bach, Rasmus Nielsen Skrædder ibd, og Mogens Dinesen Smed i Vejlby udi Søren Jensens sted i Grundfør.
** Mons Tobias Davidsen Gutfeld, jæger og skytte på Stadsgård, for retten fremstillede 2 kaldsmænd Peder Michelsen og Rasmus Pedersen begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Else Jensdatter i Vejlby med hendes lavværge, som tilholder hos hendes fader og halvbroder der ibd, for at forklare og vedstå, hvem den Tobias var, som hun haver udlagt for barnefader, den dag hun stod skrifte udi Vejlby kirke. Samme kald og varsel skete på ermeldte Tobias Davidsen Gutfeld af Stadsgård hans vegne, som bestod af 8 dage, 14 dage 3-4-5 og 6 ugers varsel, som meldt er. Dernæst blev Else Jensdatter 3 gange lydeligt påråbt, om hendes egen person fandtes her ved retten, noget imod stævningen at svare. Så fremkom hendes fader Jens Rasmussen og Søren Frandsen begge af Vejlby, som på hendes vegne i rette lagde hendes indgivne skudsmål og erklæring af dato 13 marts 1703, her i dag for retten læst og påskrevet, hvilken erklæring af bemeldte 2 mænd findes tillige med hendes navn at være underskreven, som siden i akten skal vorde indført, hvorefter Tobias Davidsen Jæger var tingsvidne begærende.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på friherreinde Sophie Elisabeth Charisius hendes vegne fremstillede kaldsmænd, Michel Rasmussen og Søren Laursen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Jørgen Pedersen i Brabrand for vidne og syn at påhøre, samt derefter for dom at lide, angående en riseg, som han skal have huggen i Brabrand skov. Dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Niels Andersen Hyrde i Brabrand, som vant med oprakte fingre efter loven, at onsdagen før St Pedersdag sidst afvigte, som han gik oven for Brabrand skov, Brabrand bys får at vogte, hørte han en hugge der neder udi skoven, og lidet derefter
fol 100a
så han Jørgen Pedersen kom gangendes ud til ham af Brabrand skov med en riseg på sin axel, som han bekendte at have hugget i bemeldte skov til en mand i Hasle til en plovaas, hvilken eg han bar ud og lagde udi et kær uden for skoven og sagde, der vil han lade den en dags tid, så ville han køre til Hasle om noget foder og tage den med sig, og ydermere sagde Jørgen Pedersen, dersom skovfoged Rasmus Loft eller hans søn havde kommen til ham, kunne han ikke have betalt den med alt hvad han ejede. Og den gang om aftenen, som vidnet gik til byen, varede han skovfogeden derom og viste ham både top og rod. Videre vidste han ikke. Skovfoged Rasmus Loft vant ved ed, at omvante aften gik han ud og fandt samme riseg liggende i kæret, som han tog med sig hjem til sit hus, men hvem der havde hugget den, vidste han ikke. Espen Madsen i Brabrand vant ved ed, at den tid var han udgået at grave noget vand fra hans rug, og da så han skovfoged Rasmus Loft og hans søn lige der ovre for Brabrand skov, og så spurgte han dem, hvad de havde der at bestille. Sagde de, at de vel vidste det selv. Så red han ned med dem til omvante kær og hjalp dem at tage risegen i land med en tørvespade og hjalp dem til by dermed, men ikke han vidste hvem den havde huggen. Dernæst fremstod synsmænd Erich Sørensen og Jens Nielsen begge boende i Brabrand, som afhjemlede efter loven at nu på næstafvigte onsdag var de til syn udi Brabrand skov til en egestub, som Niels Andersen Hyrde dem foreviste. Nok synede de samme dag en riseg, som stod ved Rasmus Lofts hus i Brabrand, som var ringere i målet end fornævnte stub.
fol 100b
Jørgen Pedersen blev 3 gange påråbt, som også mødte, men hverken fragik eller vedstod samme skovhug at have begået, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.
** Den sag angående Mads Christophersen i Skåde er fremdeles efter begæring opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dag.
** I lige måde den sag kontra Anders Jensen oberst i Vejlby for gæld, som han søges for af Jens Rasmussen i Ølsted, fremdeles opsat i 14 dage.
** Michel Rasmussen i Grundfør i dag hans andet ting han oplyste en hvid galtpolt, som er kommet til hans svin i julen næst afvigte.
** Else Jensdatter Lungs erklæring således ord efter andte meldende: Højtærede hr birkedommer og rettens betjente, eftersom Tobias Davidsen nuværende jæger og skytte på Stadsgård i dag 8 dage lod mig, Else Jensdatter Lungs, tilholdende hos min fader og broder udi Vejlby, indstævne til i dag at møde til Marselisborg birketing angående min barnefaders udlæggelse til et barn, som jeg nu går svanger med, og det formedelst Tobias Jæger skal være berettet, at det skulle være hans person ment, jeg ham for min barnefader udlagt har. Da som min upasselighed holder mig, det jeg ikke efter stævnemålet kan møde ved retten, min sandhed i så måder at forklare, og det af årsag jeg ikke ved mig nogen dagsfrist for at føde barnet. Så hermed tilstår og bekender jeg ved min ed, at en ungkarl som hævdede 1. af navn sig at være Tobias Davidsen 2. havde hjemme i Sjælland 3. er min barnefader og ikke det er Tobias Davidsen på Stadsgård antræffende i nogen måder. Og som jeg ikke kan møde til tinget formedelst min svaghed, som meldt er, så har jeg til mig kaldet min kære fader og lavværge Jens Rasmsusen Lung og Søren Frandsen, begge boende i Vejlby, denne min sandhedserklæring og skudsmål for retten at bekræfte og med mig til vitterlighed underskrive. Vejlby 13 marts 1703. EJD JRS Søren Frandsen.
fol 101a
Tirsdag 20 marts 1703
Den dag i dommers sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Peder Pedersen Winther, Søren Sørensen, Niels Sørensen Bach, Michel Rasmussen og Anders Sørensen alle ibd, Christophersen i Skåde udi Søren Pedersens sted i Grundfør og i Søren Jensen Bachs sted ibd Poul Madsen i Marselisborg Markhus.
** Læst en forordning om adskillige landmilitser i Danmark vedkommende dateret København 30 december 1702.
** Læst en plakat om sessionsholdelse af dato Viborg 1 marts 1703.
** Læst en kopi af KM allernådigste konfirmation på stamhus tilforn kaldet Stadsgård og nu herefter skal kaldes Constantinsborg af dato 20 december 1703, som videre skal vorde indført.
** Niels Andersen af Tilst i rette lagde, lod læse og påskrive et til ham af Rasmus Jensen i Tilst udgivet skøde på en halv selvejerbondegård ibd, som videre ord efter andet siden i akten skal vorde indført.
** På det velb. friherreskab til Constantinsborg deres vegne mødte prokurator Peder Sørensen af Århus, som fremstillede 2 kaldsmænd, Erich Pedersen og Peder Pedersen Sejersen, begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage stævnede og varsel gav Jens Rasmussen i Stautrup tillige hans tjenestekarl Mogens Clemensen og Johanne Pedersdatter tjenende Jens Rasmussen her til tinget i dag for syn og vidnesførelse at påhøre angående den gærdselhug ved Langhuskrog, bemeldte Jens Rasmussens tjenestetyende den 2 marts næst afvigte forøvede. I lige måde har og til i dag kaldet Niels Rasmussen Fulden, Mogens Ovesen og Morten Poulsen i Stautrup herom deres ed at aflægge, og hvad dem er bevidst at udsige, hvorefter tingsvidne agtes at forhverves. Jens Rasmussen i Stautrup mødte og tilspurgte varselsmændene
fol 101b
om Peder Helles han var ikke under varsel. Dertil de svarede, at de stævnede efter Peder Helles ordre på herskabets vegne. Nu æskede Jens Rasmussen prokurator Peder Sørensens fuldmagt i den sag, hvis han haver og begæres at den må blive protokolleret i tingbogen. Peder Sørensen dertil svarede, at det var vel rettens betjente bekendt, at han var befuldmægtiget for hvis hans tjeneste begærede og begærede, at vidnerne måtte stedes til forhør. Dommeren resolverede, at vidnerne måtte stedes til forhør, og Peder Sørensen prokurator at føre vidnerne, og nu for retten fremstod Morten Poulsen i Stautrup, som vant ved ed, at næst forleden fredag 14 dage, som var den 2 marts, da kom han ud i Stautrup Løkke, hvor han fandt Jens Rasmussens tjenestefolk Mogens Clemensen og Johanne Pedersdatter med Jens Rasmussens heste og vogn ved Langhuskrog, som de holdt og havde afhugget et læs torne, som havde stået i gærdestedet i mange år, og samme stykke gærde tilhørte den gård i Stautrup, Morten Poulsen og Mogens Ovesen påbor, og som han tilspurgte dem, hvorfor de gjorde det, da svarede pigen Johanne Pedersdatter, som stod på vognen, at det havde deres husbond Jens Rasmussen befalet dem. I lige måde tilspurgte hans svend Mogens Clemensen, hvorfor de havde ophugget og ruineret gærdet, hvortil han svarede, han intet det gjort uden det havde været hans husbond Jens Rasmussens befaling, hvorfor han pantede dem på stedet, hvilket pant, nemlig en tømme, Morten Poulsen fremviste her for retten og tilspurgte Jens Rasmussen, om han ville vedkendes den. Og ydermere vant, at han straks gik hen og hentede Mogens Ovesen og Niels Rasmussen i Stautrup, som fulgtes
fol 102a
med ham til stedet, og da imidlertid kom Jens Rasmussens svend Mogens Clemensen og mødte på stedet og for dem alle 3 bekendte, at hans husbond Jens Rasmussen havde befalet ham det at gøre, hvilket læs torne de aflæssede ved Jens Rasmussens toftegærde ved hans gård. Jens Rasmussen tilspurgte vidnet, om han havde enten eng eller jord eller gærdsel i den vang nær min ager, som mine heste og vogn stod på, da han tog tømmerne af dem. Dertil vidnet svarede, gærdet som tornene var hugget udi vedkendte Morten Poulsen sig at være hans gård tilhørende, og at om endskønt Jens Rasmussen har nogle agre som støder derpå den ene side af bemeldte gærde, så har friherreindens bønder ager, som løber langs gærdet på den anden side, men omvante gærde var den gård tilhørende, som vidnet Morten Poulsen påbor. Endnu tilspurgte Jens Rasmussen Morten Poulsen, om han så den halvblinde Mogens Clemensen, hans egen brodersøn, som tjente Jens Rasmussen nu, hugge nogen torne ulovligt fra ham, hvi han da tog ikke øksen fra ham, men du havde gjort så skammelig og klaget den vanføre stymper, din egen brodersøn, for ridefogeden, synes at være gjort mig til fortræd, for ikke han eller hans måtte hugge i bispens skov. Vidnet svarede, at det er tilgået som han forhen omvundet haver, og videre vidste han ikke. Dernæst fremstod Mogens Ovesen i Stautrup, som bor i gård med Morten Poulsen, som vant efter lovens ed, at den tid kom Morten Poulsen til ham og Niels Rasmussen og begærede, at de ville følges med ham til det omvante gærdested, og sagde at Jens Rasmussens folk var derude ved at hugge torne, og da de kom til gærdestedet, fandte de at tornene var huggen på Morten Poulsens gærdested, og imidlertid kom Mogens Clemensen til dem og bekendte at have hugget samme torne efter Jens Rasmussens befaling.
fol 102b
Og Jens Rasmussen her for retten nu tilstod, at Mogens Clemensen gik ud til dem og forsvarede sig for tjørnen han havde hugget. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, hvad ord de havde videre med Mogens Clemensen, og om han så, hvor de omvante torne blev lagt, som Morten Poulsen forhen omvundet haver, hvortil vidnet svarede, at han sagde først tornene skulle været lagt ved Jens Rasmussens toftegærde, videre vidste han ikke. Niels Rasmussen i Stautrup vant ord efter andet, som Mogens Ovesen, og ligeledes til spørgsmål svarede, Jens Rasmussen tilspurgte de to sidste vidner, om de mødte ham ikke den tid de fulgtes med Morten Poulsen ned til gærdet, om han ikke da sagde, de torne som skulle være huggen i gærdestedet, at han ikke svarede til dem, det havde han ikke befalet ham, det fik han selv at svare til. Dertil svarede vidnerne, at de vidste intet videre, end som de tilforn har omvundet i denne sag. Peder Sørensen tilspurgte Jens Rasmussen, om det ikke var hans heste og vogn, som de omvante torne med blev hjemført, og om han ikke vedkendte sig den her for retten fremviste køretømme, som samme tid var på hans hest og hans folk blev frapantet. Dertil Jens Rasmussen svarede, ja det var hans heste og vogn, som Morten Poulsen havde så godt som voldtagen af hans heste på hans egen ager og gårds jord. Peder Sørensen var herefter tingsvidne begærende, og Jens Rasmussen ej syntes nødig at have nogen genpart.
** Peder Jensen Bonde på det høje herskabs vegne æskede dom efter forindførte kald og varsel, syn og tingsvidne her af retten den 13 marts angående Jørgen Pedersen i Brabrand hans ulovlige skovhug med videre. Peder Bonde satte i rette og formente, om ikke jo Jørgen Pedersen pligtig er og bør at lide efter loven og skovforordningen tillige med processens anværende bekostning. Og blev Jørgen Pedersen 3 gange påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 4 uger.
fol 103a
** No. 20. Vi, Frederik den 4, af Guds nåde etc.. gør alle vitterligt, at eftersom hos os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begæret vores allernådigste konfirmation på efterskrevne stamhusbrev, lydende ord efter andet som følger, Jeg Sophie Elisabeth Charisius, sl baron Constantin Marselis efterladte friherreinde til Marselisborg, frue til Stadsgård og Nygård, hermed vitterligt gør, at jeg på min allernådigste arveherre og konges allernådigste tilladelse og konfirmation haver min hovedgård Stadsgård med al underliggende gods oprettet til et stamhus, som herefter skal kaldes Constantinsborg.. konfirmeret og stadfæstet, Københavns slot 20 februar 1703, Frederik R. At dette er en rigtig ekstrakt af forbemeldte stamhusbrev testerer baron Rodskov.
** Nr. 1. Kendes jeg, Rasmus Jensen udi Tilst, at jeg med min egen samt hustrus vilje og velberåd hu haver solgt og afhændet fra os og vores arvinger og til Niels Andersen, barnefødt udi Tilst, og hans trolovede fæstemø Anne Pedersdatter og deres arvinger vores påboende halve selvejergård i Tilst, som jeg endnu påbor, hvilken halve gård
fol 103b
jeg, Rasmus Jensen, på min egen, hustru og børns vegne bekender at have annammet og oppebåret fyldest og fuld betaling for af Niels Andersen og hans fæstemø Anne Pedersdatter, og bekender vi, Rasmus Jensen, hustru og børn, ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have i bemeldte gård, men alene Niels Andersen og hans fæstemø Anne Pedersdatter og deres arvinger at tilhøre i alle måder, så vi takker dem for god betaling. Og blev bevist med lovbudsvidne udstedt af Marselisborg birketing 6 marts sidst afvigte, samme halve selvejergård lovligt at være lovbuden. Så har jeg dette skøde med trende bogstaver her under underskrevet, og mit signet hostrykket, og venligt ombedet tvende dannemænd, Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Jens Jensen Hovgård i Tilst med mig til vitterlighed at underskrive. Tilst 19 marts 1703. RJS, til vitterlighed Peder Jensen Bonde, JJS
** Michel Rasmussen i Grundfør i dag hans 3 ting lydeligt angående en hvid galtpolt som er kommen til hans svin udi juletiden, hvorefter begæredes tingsvidne.
Tirsdag 27 marts 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen, Rasmus Nielsen og Niels Sørensen Bach alle af Grundfør, udi Michel Rasmussens sted ibd Christen Ottesen af Skåde og Christen Jensen Pagter i Vejlby udi Søren Jensens sted i Grundfør.
fol 104a
** Den sag angående Mads Christophersen Smed i Skåde og Michel Nielsen ibd fremdeles opsat med bevilling til i dag 8 dage.
** Jens Rasmussen af Ølsted mødte efter forrige opsættelse og i rette sættelse og begærede dom over Anders Jensen oberst i Vejlby angående hans forløfte for Søren Nielsen Kjeldsen i Vejlby, som flyttede fra gården, som Anders oberst nu ibor. Og blev Anders Jensen oberst 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter dets beskaffenhed og eftersom sagen udi 6 uger har været i opsættelse og ingen genmæle af Anders Jensen oberst eller nogen på hans vegne er gjort, så vides ej bedre der udi at kende og dømme, end at Anders Jensen oberst jo pligtig er og bør at efterleve hans forløfte og til sagen dets derpå resterende 6 sdlr til Jens Rasmussen Trige, boende i Ølsted, at betale inden 15 dage eller derfor lide indvisning og nam.
Tirsdag 3 april 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Rasmus Nielsen, Niels Sørensen Bach og Anders Sørensen Sommer alle ibd, Christen Ottesen af Skåde og Morten Poulsen i Stautrup udi Søren Jensens sted i Grundfør.
** Den sag angående Mads Christophersen Smed i Skåde er endnu fremdeles opsat til i dag 8 dage.
fol 104b
Onsdag efter påske 11 april 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Peder Pedersen Winther, Søren Sørensen, Anders Sørensen, Rasmus Nielsen og Niels Sørensen Bach alle ibd, Christen Ottesen af Skåde og Morten Poulsen i Stautrup.
** Den sag angående Mads Christophersen Smed i Skåde endnu fremdeles med fuldmægtigens mons Peder Helles tilladelse opsat til næste tingdag.
Tirsdag 17 april 1703
Den dag i dommerens sted Jens Poulsen i Vejlby, birkeskriveren og 8 tinghørere; Søren Sørensen i Grundfør, Niels Jensen Søndermand, Anders Sørensen, Rasmus Nielsen, Peder Pedersen Winther og Niels Sørensen Bach alle ibd, Christen Ottesen af Skåde.
** Søren Clausen på Marselisborg mødte på den hæderbårne matrone Anne Cathrine Pedersdatter Dorschæus sl H. Christen Jensen Thorsagers i Holme hendes vegne, i rette lagde, lod læse og påskrive et skøde af dato Holme 8 marts næst afvigte, som videre ord efter andet i akten begæres indført.
** Den sag angående Mads Christophersen Smed i Skåde endnu fremdeles opsat i 8 dage.
** No. 1. Kendes jeg mig, underskrevne, og hermed vitterligt gør, Anne Cathrine Dorschæus sl H. Christen Jensen Thorsagers, at jeg haver solgt, skødet og klarligt afhændet det selvejerhus i Holme, som jeg ibor og arveligt var tilfalden efter sl H. Christen Jensen Thorsager, til min svoger hæderlig og vellærde mand H. Rasmus Sørensen Hørning, ordets tjener til Beder og Malling sogne, og jeg har annammet og oppebåret sølv, penge, fyldest og fuld værd derfor, så jeg takker min svoger H. Rasmus Sørensen Hørning godt for god og redelig betaling, og jeg og mine arvinger vil herefter ingen lod, del, ret eller rettighed have udi foreskrevne hus, men det skal herefter tilhøre min svoger H. Rasmus
fol 105a
Sørensen Hørning og hans arvinger. Og har jeg ombedet min lavværge H. Jochum Brorson, sognepræst i Randlev og Bjerager menigheder, at underskrive, at det er så rigtigt i alle måder, stadfæster jeg med hånd og sædvanligt segl. Holme 8 marts 1703. Anne Cathrine Pedersdatter Dorschæus sl H. Christen Jensen Thorsagers.
** Den sag angående Jørgen Pedersen af Brabrand for ulovligt skovhug er fremdeles opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dagen.
Tirsdag 24 april 1703
Den dag i dommerens sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand, Peder Pedersen Winther, Niels Sørensen Bach, Anders Sørensen og Rasmus Nielsen alle af Grundfør, udi Søren Sørensens sted ibd hans tjenestekarl Peder Nielsen, Jens Andersen Brandt i Grundfør og Christen Ottesen af Skåde.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, mødte på det høje herskabs vegne og begærede en endelig dom over Mads Christophersen Smed i Skåde for slagsmål, som han haver begået og øvet imod Michel Nielsen ibd efter derom ført syn og vidne samt i rette sættelse og mange opsættelser. Sættedommeren Jens Poulsen, som var ukyndig i sagen, forklarede, at i dag 8 dage, når den itzige birkedommer selv kom til stede, skulle bemeldte dom blive afsagt, til hvilken sagen er opsat.
fol 105b
Tirsdag 1 maj 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen, Rasmus Nielsen og Niels Sørensen Bach alle ibd, Christen Ottesen af Skåde.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på det høje herskabs vegne mødte efter resolution af sættedommeren i dag 8 dage og begærede efter hans forrige påståelse en endelig dom udi den sag angående Mads Christophersen Smed i Skåde. Derefter blev Mads Christophersen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, så i hvor vel Mads Christophersen udi Skåde ville formene sig fri for Michel Nielsen ibd hans gjorte sigtelse og beskyldning angående den skade, som han udi Skåde smedie af Mads Christophersen skal være tilføjet, så derimod med forhvervede tingsvidner, syn og sigtelse udstedt her af retten den 16 januar sidst forleden, forklares at Mads Christophersen Smed alene var udi smedien hos Michel Nielsen, da han fik sin skade udi panden, uden alene Jens Gregersen, som havde vundet udi sagen, at Michel Nielsen råbte og sagde; Aha, nu fik jeg, og derefter tog et klæde og holdt det for skaden, som han havde udi panden, og gik straks ud af smedien, som syn og tingsvidne i sig selv ommelder og forklarer. Således vides ej bedre i denne sag at kende og dømme, end at Mads Christophersen Smed jo pligtig er og bør at bøde efter loven for sårmål med 3 lod sølv og derforuden processens omkostning at betale.
fol 106a
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, mødte på det høje herskabs vegne efter forrige opsættelse og i rette sættelse udi den sag angående Jørgen Pedersen i Brabrand for ulovligt skovhug, samt syn og tingsvidne, og var endnu som tilforn dommerens kendelse begærende. Derefter blev Jørgen Pedersen 3 gange lydeligt påråbt, men mødte ej til nogen genmæle. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som med tingsvidne forklares, at Jørgen Pedersen i Brabrand haver båret af Brabrand skov en riseg på sin axel, som han selv bekendte at ville overlade og forunde en mand i Hasle til en plovaas, efter derom hyrden i Brabrand Niels Andersen hans aflagte ed og vidne, hvilket også samme dag af synsmænd såvel som skovfogeden Rasmus Loft og Espen Madsen, alle i Brabrand, blev stadfæstet at være udi sandhed. Deslige stod bemeldte Jørgen Pedersen her for retten og ej ville tilstå, ej heller fragik, at han samme skovhug havde begået, efter bemeldte tingsvidnes videre forklaring, da som sagen udi 6 uger har været udi opsættelse til doms og ingen videre eller anden genmæle er mødt, ved derfor ej bedre udi denne sag at kende, end at Jørgen Pedersen jo pligtig er og bør at lide efter KM skovforordning af 1696 samt processens omkostning at refundere og betale under nam.
fol 106b
Tirsdag 8 maj 1703
Den dag i dommerens sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen Sommer, Rasmus Nielsen og Niels Sørensen Bach alle ibd, Christen Ottesen af Skåde.
** Mons Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, på det høje herskabs vegne fremstillede kaldsmænd Anders Sørensen og Jens Frandsen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage efter fuldmægtigens medgivne skriftlige kaldsseddel dateret 1 maj 1703, hvormed de haver kaldt Jacob Pallesen i Herst imod vidne og dom, angående en ejendomsdom på den selvejergård i Herst, Jacob Pallesen tilforn tilhørte efter kaldssedlens videre formelding, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført, og talte med tjenestepigen der på stedet, Anne Knudsdatter, og leverede hende kopi deraf. Så fremstod for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som vant ved ed, at han den 18 april var udi Herst tillige med birkefogeden Jørgen Nielsen i Vejlby og 2 andre mænd, nemlig Søren Andersen og Jens Poulsen, begge af Herst, efter fuldmægtigen Peder Rasmussen Helles begæring og udi hans egen nærværelse hos Jacob Pallesen ibd for at tilbyde ham de 200 rdl efter en ejendomsdom her af retten 2 maj 1702 udstedt, imod nøjagtigt skøde på ermeldte bondeeje, hvilke penge også blev Jacob Pallesen tilbuden af Peder Helles. Og da svarede Jacob Pallesen, at han ej ville tage imod pengene,
fol 107a
ej heller give noget skøde førend i morgen, så vil han mødes med Peder Rasmussen Helles til Michel Mogensens i Århus, hvilket og blev efterkommet. Da vidnet og var nærværende, og da i lige måde hørte, at Jacob Pallesen bad Peder Rasmussen Helles at han ville sætte et koncept op til skødet på selvejerbondeejet, hvilket også skete, som Jaocb Pallesen imod tog, men da han samme koncept skøde havde igennemlæst og efterset, begærede han at tage det hjem med sig til om mandagen næst efter for samme at gennemse, for om noget der udi kunne være at forandre, da han igen vil møde Peder Helles til Michel Mogensens og derefter skøde at give og pengene at imodtage, hvilke penge ham og samme dag udi Michel Mogensens hus blev præsenteret, som og forhen tilbuden var. Og samme tid leverede Jacob Pallesen foreskrevne koncept skøde fra sig igen uforandret til Peder Rasmussen Helles, og sagde han hverken kunne tage imod penge eller give skøde, formedelst Michel Mogensen ikke var hjemme, og derpå gik ud af døren. Dernæst fremstod Søren Andersen og Jens Poulsen, begge af Herst, som vant ved ed ord til andet ligesom Peder Jensen Bonde før dem vant haver, angående hvis som passerede udi Herst den 18 april, og ydermere frembød Peder Rasmussen Helles de foromrørte penge for den selvejerbondegård efter dommens formeld, som han erbød Jacob Pallesen, som og her i retten var present, udi grov kurantmønt, hvor imod Jacob Pallesen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte her imod at tage eller svare, hvorefter Peder Rasmussen Helles var tingsvidne begærende.
fol 107b
Dernæst i rette lagde Peder Rasmussen Helles en dom her af retten udstedt 2 maj 1702, som tilfinder velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius at nyde den selvejerbondegård, som Jacob Pallesen i Herst forhen tilhørte, imod 200 rdl erlæggelse og betaling, hvilken dom for retten blev læst og påskrevet tillige med dens forkyndelsespåskrift af dato 26 januar 1703, som videre i akten skal vorde indført. Hvorefter ermeldte Peder Rasmussen Helles satte udi rette og formente, at eftersom han i dag med vidnesbyrd klarlig har bevist, at han den fremlagte ejendomsdom på sit høje herskabs vegne ofte har erbudt sig at efterleve med pengenes betaling, og Jacob Pallesen der imod været modvillig og ej dommen nu over årdag har villet efterleve eller fyldestgjort, påstås derfor efter loven, at Jacob Pallesen bør sættes til rette som ikke efter den forlagte tid i dommen den haver villet efterkomme, hvorpå han rettens kendelse og dom var begærende. Og blev Jacob Pallesen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Opsat i 14 dage.
** No. 18. På mit høje herskabs vegne er jeg hermed forårsaget at have tiltale til Eder, Jacob Pallesen i Herst, for en dom at efterkomme, udstedt af Marselisborg birketing 2 maj 1702, som betræffer et sluttet køb om den selvejerbondegård i Herst, Eder tilforn var tilhørende, hvorfor jeg efter accord og derpå overgangen dom har ladet Eder ofte tilbyde betaling imod nøjagtigt skøde, som ved
fol 108a
adskillige Eders exceptioner er bleven tilsidesat. Så gives Eder, Jacob Pallesen i Herst, at møde i retten på Marselisborg birketing 8 maj førstkommende imod vidnesførelse og anden lovmål, samt spørgsmål at tilsvare om pengenes tilbud og gården at ryddeliggøre og fra Eder levere til ejendomsdommens fyldestgørelse eller derfor efter loven at sættes til rette, hvorefter tingsvidne og dom agtes at forhverves og tages beskrevet. Constantinsborg 1 maj 1703. P. Rasmussen Helles.
Tirsdag 15 maj 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen Sommer, Niels Sørensen Bach og Rasmus Nielsen Skrædder alle ibd, Christen Ottesen af Skåde og Jens Pedersen Joensen i Vejlby.
** Mons Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, på sit høje herskab baron Peter Rodsteen hans vegne æskede dom. Fremstod efterskrevne kaldspersoner, Jens Jørgensen i Viby og Peder Nielsen Skåning i Holme, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag varsel gav samtlige baronens bønder og tjenere, hel- og halvgårds-, boels- og husmænd i Viby og Holme sogne for dom angående hvis de til hr baronen skyldige bliver til 1 maj 1703 af lånekorn, contributioner samt andet, og talte varselspersonerne med en del mændene selv, en del deres hustruer og tjenestefolk, som lovede at stå dem budet til. I lige måde afhjemlede Jens Jensen Nørgård og Michel Sørensen begge af Ingerslev, at de i dag 8 dage varsel gav samtlige baronens tjenere i Tiset sogn samt Claus Michelsen i Østerby. Mogens Rasmussen i Kolt og Peder Pedersen Sejersen ligeledes afhjemlede med 8 dages varsel
fol 108b
at have kaldt baronens bønder og tjenere i Kolt og Ormslev sogne samt Rasmus Erichsen i Kolt. Christen Rasmussen i Tilst og Jens Pedersen af True stævnede i Tilst og Brabrand sogne, Baltzer Hansen i Grundfør og Anders Laursen i Spørring stævnede i Grundfør, Søften og Spørring sogne. Niels Poulsen i Ølsted og Rasmus Nielsen i Skejby? stævnede i Trige, Lisberg og Ølsted sogne, Peder Michelsen i Vejlby og Bøje Nielsen i Hasle stævnede i Hasle, Åby, Skejby og Vejlby sogne, hvilket kald og varsel enhver af kaldspersonerne ved ed afhjemlede. Endnu fremstillede 2 varselsmænd, Christen Ovesen og Niels Frandsen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage varsel gav for dom ved Friisenborg for resterende kongelam af Søften kirke, item Thomas Andersen og Rasmus Maler i Søften samt Mogens Møller i Grundfør mølle for hvis de med rester til baronen, og talte kaldsmændene ved Friisenborg med fuldmægtigen Carsten Andersens tjener. Efter dettes afhjemling i rette lagde fuldmægtigen Peder Rasmussen Helles en igennnemdraget og under hans egen hånd underskrevet og forseglet restans af dato Constantinsborg 15 maj 1703, som for retten ord for ord blev oplæst og af størstedelen de vedkommende tilstået, som siden i akten skal vorde indført således: No. 19. Restans på hvis friherskabet Marselisborg og Constantinsborgs bønder og tjenere til min høje herre baron Peter Rodsteen af gammel restans, landgilde og lånekorn skyldig bliver fra 1 maj 1702 og til årsdagen 1 maj 1703.
Marselisborg birk, Viby sogn og by: Mads Jørgensen, gl Søren Michelsen, Rasmus Rasmussen, Niels Mortensen,
fol 109a
Hans Pedersen, Jens Andersen, Mogens Clemensen, Jørgen Jensen, Rasmus Olufsen, Jens Nielsen, Peder Jensen Kattrup, Jens Jørgensen, Jens Rasmussen, Jens Thomasens enke, Niels Jørgensen, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsen, Niels Poulsen, Søren Pedersen, Mogens Nielsen, Mogens Pedersen, ung Søren Michelsen, Jens Sørensen Godsen, Niels Sørensen.
Holme sogn og by: Niels Mortensen Bundgård, Just Jensen, Laurs Mortensen, Michel Jørgensen, Jens Ovesen, Friedrich Rubertsen, Niels Andersen. Husmænd: Niels Vævers enke, Anders Olufsen.
Skåde: Jens Gregersen, Søren Michelsen Worm, Søren Sørensen,
fol 109b
Jens Erichsen, Christopher Madsen, Michel Nielsen, Peder Pedersen Pop, Peder Sørensen Basballe, Peder Jensen, Poul Andersen.
Tiset sogn, Ravnholt: Mads Michelsen, Peder Poulsen, Jens Jensen, Laurs Andersen, Oluf Michelsen, Rasmus Olufsen, Jens Poulsen, Peder Jensen, Thomas Erichsen.
Ingerslev: Jens Nielsen Sønderskov, Michel Møllers enke, Anders Poulsen, Michel Sørensen, Jens Nielsen, Jens Rasmussen, Rasmus Michelsen, Peder Pedersen Kappel,
fol 110a
Thomas Rasmussen, Peder Laursen Smed, Anders Rasmussen Leth.
Mustrup: Niels Jensen, Rasmus Sørensen.
Battrup: Niels Sørensen.
Solbjerg: Sejer Rasmussen.
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen, Jens Pedersen, Michel Sørensen, Niels Rasmussen, Rasmus Poulsens enke.
Kattrup: Christen Michelsen, Søren Michelsen.
Bering: Jens Pedersen.
Endslev: Jens Rasmussen og Peder Rasmussen, Søren Jensen og Hans Sørensen.
Edslev: Anders Sørensen, Michel Michelsen, Jens Sørensen.
Lemming: Rasmus Sørensen, Jørgen Jensen, Mads Sørensen, Rasmus Nielsen.
Stautrup: Erich Pedersen, Søren Jensen,
fol 110b
Peder Sejersen, Niels Rasmussen, Rasmus Jensen, Søren Jensen Husmands enke.
Pinds mølle: Jørgen Knudsen.
Ormslev sogn og by: Peder Michelsen, Niels Michelsens enke, Jens Sørensen, Peder Andersen, Peder Henrichsen og Thøger Pedersen, Jens Christensen Loft, Rasmus Christensen, Rasmus Christensen Loft, Michel Christensen Loft. Husmænd: Jens Poulsen Bach, Søren Smed, Jens Nielsen, Niels Limes? enke.
Åbo: Jens Sørensen, Jens Sørensen Vesten.
Hasle sogn og by: Rasmus Erichsen, Niels Laursen, Thomas Gregersen, Laurs Nielsen,
fol 111a
Jens Nielsen, Jens Jørgensen, Niels Erichsen.
Åby: Michel og Jens Nielsen Bonde.
Brabrand sogn og by: Jens Nielsen, Michel Rasmussen, Søren Poulsen, Simon Erichsen, Erich Sørensen, Niels Nielsen, Jens Andersen, Peder Sørensen, store Rasmus Sørensen, Espen Madsen, Søren Nielsen, Rasmus Hovgård. Husmænd: Christen Snedker, Peder Pedersen, Laurs Murmand, Søren Thomasens enke.
Yderup: Laurs Andersen, Søren Nielsen.
True: Niels Nielsen, Jens Laursen Balle, Jens Christensen, Rasmus Nielsen, Rasmus Nielsen True.
Tilst sogn og by: Søren Bægård, Søren Nielsen Trige,
fol 111b
Jens Nielsen Kaa, Jens Erichsen, Rasmus Andersen Kasted, Jens Rasmussen, Rasmus Jensen, Morten Pedersen, Peder Rasmussen.
Søften sogn og by: Jens Nielsen Smed, Peder Nielsen Sejersen, Thomas Andersen, Rasmus Maler.
Elsted sogn og by: Niels Sørensen, Laurs Nielsen Elgård, Rasmus Olufsen.
Grundfør sogn og by: Michel Rasmussen, Anders Jensens enke, Søren Pandrup, Søren Pedersen, gl Christen Laursen, Niels Søndermand, Peder Laursen, Laurs Jørgensen, Peder Bægård, Niels Jensen, Søren Jensen, Peder Bertelsen, Jens og Søren Sørensen,
fol 112a
Peder Winther, ung Christen Laursen, Mogens Møller i Grundfør mølle.
Spørring sogn og by: Peder Christensen, Peder Pedersen, Poul Gregersens enke, Peder Jensen, Niels Jensen Hårup, Niels Madsen, Niels Jensen ved Åen, Poul Christensen.
Trige sogn og by: Peder Rasmussen, Mogens Sørensen, Rasmus Sørensen Todbjerg.
Herst: Anders Sørensen, Peder Rasmussen Stær, Ib Pallesen, Poul Jespersen.
Lisbjerg sogn og by: Søren Mogensen, Michel Andersen, Niels Frandsen, Anders Michelsens enke, Christen Ovesen, Christen Pedersen, Niels Rasmussen, Oluf Ovesen.
Terp: Peder Mogensens enke, Laurs Rasmussen.
fol 112b
Skejby: Michel Jensen Hårup, Rasmus Jensen, Søren Sørensen Bonde, Jens og Rasmus Christensen Hasle, Søren Jensen, Poul Rasmussen.
Vejlby sogn og by: Peder Michelsen og Jens Espensen, Andes Jensen, Niels Nielsen, Søren Frandsen, Christen Jensen, Oluf Jensen, Morten Mortensen og Oluf Rasmussen, Peder Jensen, Laurs Frandsen, Frands Christensen, Jens Nielsen, Jens Pedersen Joensen, Jens Poulsen
fol 113a
Jens Laursen?, Laurs Rasmussen, Niels Pedersen Joensen, Peder Kjeldsens enke, Peder Sørensen, Rasmus Pedersen, Søren Frandsen.
Århus: Hieronimus Basballe af Kobbermøllen.
Kolt: Rasmus Erichsen.
Østerby: Claus Michelsen.
Constantinsborg 15 maj 1703, P. Rasmussen Helles. Efter dets formelding, og som samme restans formeldte for retten læst og påskrevet blev. Da som en del af de der udi indstævnede personer ikke i dag mødte, blev med i rette sættelse til i dag 14 dage opholdt, nemlig til næste søgnedag efter pinsehelliget, til hvilken tid de udeblevne også af dommeren forlangt blev at møde, og sagen sålænge at stå udi opsættelse. Opsat i 14 dage.
** Niels Jensen Voldum i Vejlby æskede dom, fremstillede 2 varselsmænd, Peder Michelsen Mors og Rasmus Pedersen Foged, begge boende i Vejlby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav Morten Mortensen boende udi Vejlby at møde til Marselisborg birketing for dom, som Niels Jensen Voldum agter at lade forhverve angående hans løn for et halvt års tjeneste, nemlig 7 sdlr og et fjerdingkar bønnesæd, som Morten Mortensen skulle forskaffe, men beholdt afgrøden. Efter kald og varselsafhjemling satte Niels Jensen Voldum i rette og formente, at Morten Mortensen pligtig er og bør at betale ham forbemeldte sin løn
fol 113b
tillige med processens omkostning efter loven, hvorpå begæredes dommerens kendelse og en lovforsvarlig dom. Og blev Morten Mortensen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Opsat i 14 dage.
Tirsdag 22 maj 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Rasmus Nielsen og Niels Sørensen Bach alle ibd, Christen Ottesen af Skåde og udi Anders Sørensens sted i Grundfør Niels Andersen i Holme og Poul Madsen i Marselisborg Markhus.
** Peder Jensen i Lisbjerg, delefoged, på velb. baron Peter Rodsteen hans vegne mødte for retten og efter forrige i rette sættelse i dag 14 dage af fuldmægtigen Peder Helles indført angående Jacob Pallesen i Herst, til hvilken i rette sættelse Peder Jensen Bonde sig til refererede og var derpå dom begærende. Jacob Pallesen mødte og i rette lagde hans skriftlige underskrevne indlæg på No. 19 papir, hvilket fandtes nogle steder makuleret, som blev de 8 mænd forevist, hvilket han begærede her for retten måtte læses og påskrives og i akten indføres, som og skete, lydende ord efter andet som følger: Eftersom jeg underskrevne er indstævnet til Marselisborg birketing af sr Peder Helles på sit høje herskabs vegne for en dom at efterkomme, af Marselisborg birketing 2 maj 1702, som skal bestå af et køb i min selvejergårds bondegårdsrettighed, efter adkomst at efterkomme /hvis genpart jeg endnu til dato har ej kunnet bekommet til efterretning efter ofte begæring, både skriftligt og mundtligt, og med største bekostning ved tingsvidne derom haver ladet føre, dog den inden alle efter loven skal være betalt / undskyldning af rettens betjente til samme doms nægtelse, skal bestå udi de dokumenter, som udi retten af mig er indlagt kontra hendes velbårenhed friherreindens tiltale, læst og påskrevet og mig igen tilstilet og udi akten indført/ til konferens/, hvilke næppelig? tilforn skal være hørt?, og endelig mod
fol 114a
samme doms leverance, begærer min adkomst på min selvejer bonderettighed, af et skøde dependerer, som hos Christen Madsen af Ødum udi forvaring var, til forsikring på det pant om min påboende gårds bondeeje, juli 1701, hvilket skøde Christen Madsen fra sig har leveret på tinget, og forbemeldte pant 2 maj 1702 på Marselisborg birketing ganske frafaldt og begærede sine penge, hvis på hans vegne var angivet, og begærede ej andet, hvilket kan ske når af ham begæres efter afregning. Agter udi sagen til efterretning, om samme dom kan være så rettelig funderet og kendt efter loven, som ske bør, at den skal være efterrettelig, ellers om jeg derved skulle være fornærmet udi sagen at appellere, så er det endnu som tilforn min prætention, at jeg samme dom har måttet bekomme, og den endnu æsker og begærer til efterretning, hvorpå jeg mig kan resolvere, hvorfor jeg mener at blive frikendt for Peder Helles hårde procedure, eftersom jeg ej kan vide, hvad derudi er mig forelagt. Begærer tjenesteligt af retten dette læst og påskrevet og mig igen tilstiles, indføres udi hvis i samme sag bliver afsagt og mig genpart deraf meddeles. Herst 22 maj 1703, Jacob Pallesen. Peder Jensen Bonde var endnu som tilforn dom begærende, fremdeles opsat i 8 dage.
** Læst en befaling til Jens Poulsen i Vejlby udgiven af fuldmægtigen mons Peder Rasmussen Helles dateret Constantinsborg 16 april 1703.
Onsdag efter pinsehelliget 30 maj 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen, Rasmus Nielsen og Niels Sørensen Bach alle ibd, Christen Ottesen
fol 114b
og Søren Nielsen i Vejlby.
** Den sag angående Jacob Pallesen efter forrige i rette sættelse og procedurer er fremdeles opsat 14 dage, som er til 6-ugers dagen.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på velb. baron Peter Rodsteen hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd Rasmus Frandsen og Michel Andersen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage lovligt stævnede og varsel gav for dom Peder Sørensen og Inger Sørensdatter begge af Terp for lejermål, som de med hinanden har begået, og talte de med Inger Sørensdatter, som lovede at stå dem budet til både på sin egen og Peder Sørensens vegne, eftersom de tjener i gård sammen. Herefter refererede Peder Bonde sig til at bevise med sognepræstens attest, at begge foreskrevne personer har stået åbenbar skrifte i Lisbjerg kirke, hvorfor med i rette sættelse blev opholdt til i dag 8 dage, og sagen imidlertid at stå i opsættelse.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Niels Jensen Voldum af Vejlby hans vegne mødte efter opsættelse i dag 14 dage angående Morten Mortensen i Vejlby og æskede dom udi den sag angående Niels Jensen Voldums løn, som Morten Mortensen ham skyldig er efter forrige gjorte i rette sættelse. Hvor imod Morten Mortensen i Vejlby mødte og efter påråbelse indlagde hans skriftlige indlæg dateret Storring 28 maj 1703 af sr Rasmus Holmer underskreven, og her for retten tilstod, og ej nægtede, at Niels Jensen Voldum havde tjent ham et halvt års tid og ej kunne fragå, at jo var ham samme løn skyldig, men fordi han ikke ville tjene ham om sommeren, beholdt han samme løn hos sig, så som Morten Mortensens indlæg blev indlagt på et halvt ark slet papir af foreskrevne Rasmus Holmer
fol 115a
underskreven med formening, dette udi reten skulle og burde accepteres, så i hvor vel det synes noget stridig imod KM papirsforordning, og sagen ej egentligen angår KM interesse, ejendom eller andet, men alene en tjeners halvårsløn, så er dog i hvor vel Morten Mortensen ej til første ting har frasagt sig dette at være hans værneting, ej heller endnu i dag forklarer noget andet ting, som han kan henhøre under, så er dog i dag fremlagte indlæg læst og påskrevet, som videre i akten ord efter andet skal vorde indført. Sagen fremdeles opsat til 6-ugers dag som er i 4 uger.
** Sr Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, på sit høje herskab baron Peter Rodsteen hans vegne æskede dom. Bød sig udi rette efter en opsættelse her af retten udstedt den 15 maj angående restans, hvilken restans her for retten den 15 maj så vel og i dag blev oplæst, men ingen i dag efter 3 ganges påråbelse er mødt her for retten noget imod den at svare, hvorfor fuldmægtigen Peder Rasmussen Helles satte udi rette og formente, om ikke enhver pligtig er og bør, hvis de i så måder søges for til velb. hr baronen eller fuldmægtigen inden 15 dage at betale, eller derfor at lide nam, hvorpå Peder Rasmussen Helles var dommerens kendelse og en lovforsvarlig dom begærende. Da efter tiltale, og som her udi retten er indlagt velb. hr baronens fuldmægtig og ridefoged mons Peder Rasmussen Helles hans igennemdragne underskrevne restans, og lovligt varsel er givet,
fol 115b
så som moxen alle bønder mødte til genmæle og vedgik restansen at være rigtig, undtagen nogle få, og sagen til i dag har været optaget, og ingen af de indstævnede endnu er mødt noget at protestere, thi kendes for ret og billigt, at enhver af bemeldte indstævnede pligtig er og bør inden 15 dage at betale. Hvad selvejernes restans angår, da forbliver det ved næst forrige års ergangne domme.
** Morten Mortensen i Vejlby hans indgivne indlæg på slet papir, således formeldende: Højtærede hr birkedommer, som Morten Mortensen af Vejlby for mig har andraget, at han til Marselisborg birketing til doms skal være indstævnet for resterende vinterløn til en karl, Niels Jensen, som tjente ham fra Mikkelsdag 1701 og til påske 1702, da han sig til at tjene Morten Mortensen påfølgende sommer ydermere adskillige gange skal have fæstet, mens dog uden nogen lovligt forfald af slig hans tjeneste kort tid derefter bortgået, hvorfor jeg min prætention til ham efter loven vil have forbeholden, da som sligt indcitering strider direkte imod KM lov, formoder jeg i kraftigste måde på rytterbønders vegne at ej nogen dom ham angående vorder udstedt fra birkeretten, men ham til det herredsting, som sognet ligger udi, hvor han holder dug og disk vorder indstævnet. Jeg
fol 116a
forser mig her udi til alt hvis som lov og ret er gemæs, og forbliver højædle hr birkedommers tjenstvilligste tjener. PS at dette måtte for retten læses og mig påskreven igen tilkomme. Storring 28 maj 1703, Rasmus Holmer.
Tirsdag 5 juni 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand, Søren Sørensen, Rasmus Nielsen, Peder Pedersen Winther og Niels Sørensen Bach alle af Grundfør, Poul Madsen Markmand i Marselisborg Markhus udi Anders Sørensens sted i Grundfør, og Christen Ottesen i Skåde.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på det høje herskabs vegne mødte efter opsættelse af 30 maj næst afvigte angående Inger Sørensdatter Sandmands og hendes barnefader Peder Sørensen, begge af Terp, for begangen lejermål efter præsten H. Bertel Mygind af Hasle hans udgivne attest af Hasle præstegård 4 juni 1703, som for retten blev læst og påskreven og videre i akten ord efter andet skal vorde indført. Efter dets beskaffenhed satte delefoged Peder Jensen Bonde i rette og formente, om ikke jo foreskrevne Peder Sørensen samt Inger Sørensdatter som med hinanden lejermål har beganget, bør enhver for sig at bøde til sit høje herskab deres fulde bøder efter loven tillige med forårsaget processens omkostning, og det inden 15 dage under nam, eller dersom ikke fornøjelighed kan ske, da at lide videre efter loven på kroppen, hvorpå begæres en lovforsvarlig dom. Og blev foreskrevne personer 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så forelægges for
fol 116b
Peder Sørensen som tjener Mogens Rasmussen i Terp at møde her ved retten i dag 14 dage førstkommende, såfremt han noget efter lovens anledning skulle have sig at besværge over Inger Sørensdatter Sandmands sigtelse og beskyldning eller præstens udgivne attest. Opsat i 14 dage.
Tirsdag 12 juni 1703
Den dag udi dommerens sted Peder Pedersen Winther i Grundfør, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Anders Sørensen, Rasmus Nielsen og Niels Sørensen Bach alle ibd, Jens Andersen i Brabrand, Søren Clausen på Marselisborg og Christen Ottesen i Skåde.
Tirsdag 19 juni 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand i Grundfør, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Anders Sørensen Sommer, Rasmus Nielsen, Niels Sørensen Bach, gl Christen Laursen og Jens Laursen alle ibd.
** På velb. baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter forrige i rette sættelse samt opsættelse angående Peder Sørensen og Inger Sørensdatter Sandmands begge af Terp for lejermål som de med hinanden beganget haver efter derom deres sognepræsts H. Bertel Myginds af Hasle hans meddelte attest derom, hvorefter tilforn er sat udi rette, hvorefter Peder Jensen Bonde var dom begærende. Da efter tiltale, og som med H. Bertel Mygind sognepræst til Hasle og underligende annexer hans udgivne attest
fol 117a
bevises, at Peder Sørensen og Inger Sørensdatter Sandmands, begge tjenende udi Terp, der sammesteds at have begået lejermål med hverandre og derfor begge har udstået kirkens disciplin, således tilfindes Peder Sørensen at betale 24 lod sølv og Inger Sørensdatter 12 lod.
** På velb. baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter forrige førte vidner samt i rette sættelse og opsættelse angående Jacob Pallesens bondeejendom i Herst, til hvilken i rette sættelse Peder Jensen Bonde sig refererede og var endelig dom begærende. Jacob Pallesen i Herst mødte for retten og formedelst sine årsager og for at sagen i mindelighed kunne blive debatteret, begærede han denne sag at måtte opstå til i dag 3 uger, hvilket og Peder Bonde på herskabets vegne tilstod. Sagen opsat.
** Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sin svoger Mag. Jørgen Rodius på en hans bonde Søren Rasmussen i Skejby hans vegne fremstillede kaldsmænd Jens Nielsen af Århus og Anders Christensen boende i Skejby som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage varsel gav for erklæring at gøre Laurs Jensen Hårup og Erich Jensen Hårup, begge boende
fol 117b
på KM ryttergods udi Skejby, til forbemeldte Søren Rasmussen samt hustru og børn angående nogle skældsord efter forhen forhvervet tingsvidne her af retten udstedt 1702, 27 juni. Dernæst i rette lagde Anders Jørgensen Bro bemeldte tingsvidne med sessionsherrernes påskrift af 30 marts 1703, som han begærede påskrevet og indført, og dernæst begærede dommeren ville tilholde fornævnte 2 mænd, Laurs Jensen og Erich Jensen Hårup, som nu stod her for retten, at de måtte gøre deres billige og lovlige erklæring til Søren Rasmussen med pårørende, hvilket tingsvidnes påskrift her i dag for retten blev læst og påskrevet. Dernæst blev Laurs Jensen Hårup og Erich Jensen fremkaldt, som og her for retten fremstod og i hånd tog Søren Rasmussen og erklærede ham med hustru og børn, at de aldeles inte vidste noget uærligt dem at påsige i nogen måder, men hvad som var talt imellem dem, var sket udi hastighed, og lovede at leve på begge sider med hverandre som venner og naboer bør at gøre og ej hinanden efterdags noget utilbørligt at påsige, hvorefter begge parter var tingsvidne begærende.
** H. Bertel Mygind af Hasle hans attest udi lejermålssagen, ord efter andet så lydende: No. 18. Efter mons Peder Helles begæring kan jeg ej andet end jeg jo må give denne min attest, at Inger Sørensdatter Sandmands haver udi mit allernådigst betroede Lisbjerg sogn, nemlig udi Terp hos Mogens Rasmussen, ladet sig besove, da hun der tjente, og stod åbenbar skrifte Ao 1702, da hun udlagde barnefader, navnlig Peder Sørensen, som da tjente Knud Rasmussen ibd, som og
fol 118a
samme år udi Lisbjerg kirke har udstået kirkens disciplin, og nu begge personer tjener Mogens Rasmussen. Dette til vitterlighed haver jeg under egen hånd underskrevet. Hasle præstegård 4 juni 1703. B. Mygind.
** Efter befaling af de høje herrer deputerede i Skanderborg session, holdt 29 og 30 marts for afgangen hr brigader Preens regiments ryttergods, forsikres hermed, at rytterbønderne Laurs Jensen Hårup og Erich Jensen begge boende i Skejby, ej alene skal erklære dem for Mag. Jørgen Rodius, rektor i Århus, hans bonde Søren Rasmussen ibd med flere, og det på foromskrevne ting, når æskes, for de udi dette tingsvidne gjorte beskyldninger, men endog at bemeldte rytterbønder skal betale processens bekostning. Skanderborg 30 marts 1703. Rasmus Holmer.
Tirsdag 26 juni 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Niels Jensen Søndermand, Søren Sørensen, Peder Pedersen Winther, Rasmus Nielsen, Anders Sørensen og Niels Sørensen Bach alle i Grundfør, Christen Ottesen i Skåde og Niels Nielsen af Brabrand.
** Søren Jensen i Kattrup æskede vidne. Fremstillede 2 varselsmænd, Niels Rasmussen og Poul Sørensen begge af Kattrup, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag varsel gav Peder Rasmussen og hans hustru Kirsten Sørensdatter, begge af Enslev, for vidne at påhøre angående hans uskikkelige forhold, som han har bekendt for hans naboer såvel som hustru, hvorledes han skal være kommen ved det fæmon, som hos ham
fol 118b
er bleven befunden og af vedkommende vedkendt. I lige måde her til tinget i dag har de og stævnet samtlige Enslev mænd med deres hustruer og tjenestefolk for at vidne deres sandhed om hvis dem udi samme sag kan være bevidst. Så fremstod vidnesbyrd, nemlig Jens Rasmussen af Enslev, som vant med oprakte fingre, at forleden år ved St Valborgsdags tide om aftenen kom fornævnte Peder Rasmussen trækkende med en sorthjelmet ko til hans bondegård i Enslev og satte den ind i hans nødhus, noget efter solens nedgang, og da tilspurgte vidnet ham, hvor han havde købt den ko. Da svarede han, han havde købt den af en mand i Snåstrup, navnlig Poul Kand. Derefter i år, noget før påske, kom han atter trækkende med en sort ko og satte den ind i hans nødhus til hans andre køer, og det om aftenen lidt efter solens nedgang, hvilken ko han sagde at have købt i Tulstrup, hvilke 2 køer H. Christens karle i Storring kom og vedkendtes og tog dem fra gården nu sidst ordinære bededag indeværende år. I lige måde tilstod vidnet, at næst forleden Mikkelsdag var år, kom Peder Rasmussen kørendes til hans gård med sine egne heste og vogn og havde på sin vogn en harve og to plovhjul, som var noget brugt, hvilke hjul og harve en mand af Jeksen kom og vedkendtes næste søgnedag efter pinsehelligdagene næstafvigte og med sig tog derfra gården, hvilken mands navn siges at skulle være Sorte Niels. Endnu vant vidnet, at ved St Valborgdags tide forleden år kom Peder Rasmussen med en brunstjernet hest til hans gård
fol 119a
som han samme tid sagde at have købt i Skovby, og samme hest solgte han til Niels Jensen for 9 sdlr næst forleden St Hansdag et år, hvilken hest en mand af Salten vedkendtes, som havde med sig 4 andre karle, hvilke personer i dag 14 dage bekom den hos Niels Jensen i Enslev. Ydermere vant vidnet, at nu på næstafvigte anden påskedag kom han med en sortspraglet so, som han sagde at have købt i Gram og givet 1 sdlr for den, og der han havde den i 14 dage, kom den ud med en klaf og et stykke tøjr om halsen og gik bort, og så søgte han efter den til om eftermiddagen, og så kom han med lige sådan en so igen hjem om aftenen, hvilken so Peder Jensen i Åbo med flere der af byen kom til Enslev og vedkendtes, som også fik den med sig hjem. Niels Jensen, Søren Jensen, Hans Sørensen og Niels Jørgensen alle boende i Enslev, vant enhver for sig ord efter andet som Hans Rasmussen vundet haver, undtagen at de ikke havde set når han kom til gården med noget af foromvundne gods eller kreaturer. I lige måde stod for retten Peder Rasmussens hustru Kirsten Sørensdatter, som erbød sig udi ed efter loven, at hun ej var vidende eller bevidst om hendes fradragne mand hans uskikkelige forhold, som vidnerne nu har omvundet, men altid til hende havde sagt, han sligt havde købt, som Jens Rasmussen forhen omvundet haver. Men efter tilspørgelse af Peder Jensen Bonde i Lisbjerg tilstod
fol 119b
vidnerne samtlige såvel som Kirsten Sørensdatter, at nu på næstafvigte fjerde fredag efter påske, som var bededag, bortgik Peder Rasmussen og ingen har hørt eller set ham siden den tid, hvorefter Søren Jensen var tingsvidne begærende og Peder Bonde på det høje herskabs vegne genpart.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på det høje herskabs vegne begærede at ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd, som sig på førstkommende fredag til Brabrand har at begive, der at skifte og dele gårdsgrunden imellem Jens Andersen og Niels Nielsen ibd, som begge er herskabets tjenere, hvortil af retten blev udnævnt på den ene side Peder Rasmussen og Jens Kaa i Tilst og på den anden side Peder Nielsen i True og Michel Jensen ibd, samme deling at forrette og i dag 8 dage deres afsigt her til tinget at afhjemle.
** Dernæst blev af retten udmeldt efterskrevne 8 stokkemænd retten til førstkommende nytårsdag at betjene, nemlig Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen alle af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Thomasen, Niels Jensen ved Åen, Peder Jensen, Mads Jensen og Jens Sørensen alle ibd.
Tirsdag 3 juli 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Thomasen, Niels Jensen, Peder Jensen og Mads Jensen alle ibd.
Tirsdag 10 juli 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen
fol 120a
af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Thomasen, Niels Jensen, Peder Jensen og Mads Jensen alle ibd.
** Efter opsættelse i dag 3 uger angående Jacob Pallesen af Herst, hans bondegårdseje imod attest og forskrivning til velb. baron Rodsten at skøde, begærede fuldmægtigen sr Peder Rasmussen Helles på velb. baronens vegne birkedommeren, efter hans forrige i rette sættelse, uden videre opsættelse endelig dom at meddele. Jacob Pallesen mødte for retten og var genpart dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, som velb. friherreinde Sophie Elisabeth Charisius af Marselisborg og Constantinsborg har ladet søge og tiltale Jacob Pallesen boende udi Herst for skøde og adkomst på hans endnu iboende gård (dens bondeeje) at erholde og fra sig levere, efter derom gjort køb og afhandling, så er derudi således for retten dømt og afsagt, at det efter forrige afsagte dom af 2 maj 1702 forbliver, helst fordi samme dom endnu efter år og dags forløb i alle måder findes upåtalt og ustævnet. Således kendes endnu for ret og billigt, at Jacob Pallesen bør efter lovens anledning at efterleve hans gjorte akkord og
fol 120b
missivs indhold og levere skødet på hans gårds bondeeje, som han til velb friherreinden på Stadsgård, nu Constantinsborg, solgt og afstået haver, og det inden 6 uger og derforuden processens bekostning at betale.
** Sr Anders Jørgensen Bro, indvåner udi Århus, fuldmægtig for Adrian Waltersen af Flensborg på hans vegne for retten fremkom og i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl udstedt med dens lovlige forkyndelse af 19 juni 1703, som for retten blev læst og påskrevet og siden skal vorde indført, hvorefter fuldmægtigen satte udi rette med formening at Laurs Rasmussen, Vejlby, bør at betale til Adrian Waltersen 12 sdlr tillige med processens bekostning eller at lide efter loven, hvorpå han rettens kendelse var begærende. Og blev Laurs Rasmussen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Opsat i 4 uger.
** No. 18 Jørgen Nielsen, birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har andraget velagte Adrian Waltersen af Flensborg, hvorledes han højligt skal være forårsaget at lade indkalde Eder, Laurs Rasmussen udi Vejlby, for gældsfordring, nemlig 12 sdlr, som I ham for en brygkedel skal være skyldig, som I af ham bekommet har Ao 1699
fol 121a
og ikke efter ofte gjort ansøgning har villet betale udi mindelighed, hvorover han er forårsaget at lade indstævne Eder her til retten tirsdag 10 juli førstkommende for dom at lide. Endelig stævnes til samme tid og sted for processens skyld mons Peder Helles på sit høje herskabs vegne, om han noget enten med eller imod haver at svare. Til vitterlighed, Vejlby 19 juni 1703, J. Nielsen. Forkyndt på Constantinsborg 20 juni 1703, P. Rasmussen. 1703 29 juni forkyndte vi underskrevne lovligt denne stævning udi Laurs Rasmussens hus i Vejlby og talte med hans hustru, som lovede at stå os budet til. Niels Sørensen, Peder Michelsen Mors.
Tirsdag 17 juli 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Sørensen, Niels Jensen, Peder Jensen og Mads Jensen og Jens Sørensen alle ibd.
** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Nielsen Skåning i Holme og Christopher Madsen i Skåde, som afhjemlede med oprakte fingre, at de i dag 14 dage varsel gav Michel Nielsen i Skåde her til tinget i dag for vidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående et ulovligt skovhug, som han skal have begået udi Skåde skov. Michel Nielsen udi Skåde mødte for retten og vedstod kald og varsel, men som nogen af vidnesbyrdene er udebleven, begærede delefogeden Peder Bonde at kald og varsel måtte stå ved magt til i dag 8 dage, hvor da han agter sagen med vidnesbyrd bevislig at gøre, til hvilken tid vidnesbyrdene
fol 121b
skulle fremkomme.
Tirsdag 24 juli 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen og Laurs Jørgensen af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Thomasen, Niels Jensen, Peder Jensen og Mads Jensen og Jens Sørensen ibd og Jens Jørgensen af Hasle.
** På velb hr baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og lod oplæse et kald og varselsafhjemling, i protokollen indført i dag 8 dage, angående Michel Nielsen af Skåde for ulovligt skovhug. Dernæst fremstod vidnesbyrd, Peder Jensen Skovfoged i Skåde, som vant med oprakte fingre, at nu på næstafvigte søndag var 5 uger, da han og hans hustru var til Guds bord, da imidlertid var Michel Nielsen og hans dreng i Skåde skov og kløvede dem et læs ved, og dengang vidnet og hans hustru kom fra kirke, så kom de begge på spor efter ham fra byen og ned i Skåde skov og sporede ham ned til Peder Jacobsens mølle, og samme læs ved havde Michel Nielsen taget på sin vogn, og dengang de kom på sporet til Peder Jacobsens mølle, gik skovfogedens hustru fra ham og hjem, og skovfogeden fulgte sporet lige fra Peder Jacobsens mølle og til den vestre mindeport i Århus til betjenten Christen Poulsens hus, hvor han fandt samme ved liggende, som Michel Nielsen havde haft på, og samme tid bekendte Christen Poulsen, at han havde købt det ved af Michel Nielsen i Skåde og givet ham en slibesten og nogle penge derfor. Dernæst fremstod Niels Mortensen af Holme og Christen Andersen, indvåner i Århus, som vant efter loven, at foromvundne tid, som i søndags var 5 uger, da var de efter skovfogeden Peder Jensens begæring ved Christen Poulsens dør, hvor de så noget træ ligge, som dem af skovfogeden blev forevist, hvilket de
fol 122a
således afhjemlede for et fuldt syn. Videre vidste de ikke, hvorefer Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.
Tirsdag 31 juli 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Laurs Jørgensen i Grundfør, Niels Jensen Dixen og Jens Laursen i Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Thomasen, Niels Jensen ved Åen, Mads Jensen og Peder Jensen alle ibd.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, delefoged, på sit høje herskab hr baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne fremstillede varselsmænd, Peder Nielsen Skåning i Holme og Søren Sørensen i Skåde, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag varsel gav Michel Nielsen i Skåde og hans søn for dom, angående hvis ulovligt skovhug, som han og hans søn udi Skåde skov haver begået. Efter kald og varselsafhjemling refererede Peder Jensen Bonde sig til sit førte syn og vidne i dag 8 dage antræffende Michel Nielsen og hans søn af Skåde, deres ulovlige skovhug og bortførelse, som de har begået udi Skåde skov efter tingsvidnes formelding. Satte derfor udi rette og formente, om ikke jo fornævnte Michel Nielsen og hans søn pligtige er og bør at lide efter loven og skovforordningen tillige med processens bekostning, og det inden 15 dage, hvorpå begæredes dommerens kendelse. Michel Nielsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Sagen opsat i 4 uger.
fol 122b
** Mogens Rubertsen, prokurator i Århus, mødte for retten og fremlagde en skriftlig på No 20 papir oprettet forening imellem Michel Michelsen boende i Edslev hans datter, navnlig Maren Michelsdatter, angående nogle ærerørige tvistighedsord beganget i Edslev tørvemose mod Jens Jensens broder Niels Jensen ibd for nogle ulovlige tørvebortførelse, samme dateret Edslev 3 juli 1703, testeret under birkefogeden sr Jørgen Nielsen tillige med til vitterlighed Peder Jensen Bonde, Lisbjerg, og Mogens Rubertsen i Århus, hvorpå Mogens Rubertsen begærede, at samme forening i protokollen måtte blive ord fra andet indført, og derefter var tingsvidne begærende. Ommeldte forening blev som meldt produceret, lyder således: Såsom en del irring og uenighed sig har tildraget imellem Michel Michelsen boende i Edslev hans datter Maren Michelsdatter ibd, idet hun har nogen ærerørige tvistighedsord i Edslev tørvemose og skældet Jens Jensens broder Niels Jensen ibd for nogle tørvs bortførelse, er vi, medunderskrevne, dog bleven således forligt og forenet at jeg, Michel Michelsen, på min datters Maren Michelsdatters vegne, hermed igenkalder i alle måder hvis ord, som udi ubetænksomhed har kunnet være faldet mod Jens Jensens broder Niels Jensen, således at jeg, Maren Michelsdatter, ganske intet ham ved at påsige eller i ringeste måde at beskylde, andet end hvis ærligt og godt er, og som sagen på den måde er efterladt, så ved vi ej på enten side noget ulovligt at beskylde hverandre, men i alt ophævet. Dog hvem af os sig herefter forser, skal bøde til straf 4 rdl. Således udi birkefogeden Sr Jørgen Nielsens nærværelse og 2 underskrevne mænds påhør at være forrettet, testeres under egne hænder og i øvrigt dette inden 4 uger
fol 123a
til Marselisborg birketing at lade læse og påskrive og derefter tingsvidne på begge sider at tage beskrevet. Edslev 3 juli 1703. MMS JJS til vitterlighed J. Nielsen, Peder Jensen, Mogens Robertsen. Og som prokurator Mogens Rubertsen af Århus har ladet lovligt stævne og kalde for nogen tingsvidne at få, så bliver det herved.
Tirsdag 7 august 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Thomasen, Niels Jensen ved Åen, Mads Jensen og Peder Jensen alle ibd.
** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte og æskede den sag udi rette angående Laurs Rasmussen i Vejlby efter opsættelse i dag 4 uger og var dom begærende. Og blev Laurs Rasmussen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Fremdeles opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dag.
** Dernæst efter 3 gange påråbelse mødte her for retten Jens Rasmussen i Stautrup og på hans velb. biskoppens vegne udi Århus fremlagde en skriftlig befaling til sættedommer Ib Pallesen i Herst af dato 3 august 1703, som her for retten blev læst og påskrevet, hvorefter birkefogeden veg af sit sæde og Ib Pallesen igen satte sig, retten i efterskrevne sag at betjene. Dernæst fremstillede Jens Rasmussen 2 kaldsmænd, Jens Jensen og Poul Mogensen begge af Hasselager, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag har hidkaldt efter en skriftlig kaldsseddel under bispens hånd alle de deri meldte personer, og talte de med Mogens Ovesens hustru i Stautrup og med Erich Pedersen selv, item med Rasmus Sørensens
fol 123b
tjenestepige, som lovede at stå dem budet til. Kaldssedlen lyder ord efter andet således: No 18. Giver jeg underskrevne hermed otte dages lovligt kald og varsel til Erich Pedersen og Rasmus Jensen, begge boendes i Stautrup, at møde den 7 august førstkommende til Marselisborg birketing for deres vidnesbyrd at aflægge på hvis brændeved, som de torsdag 18 januar næst afvigte så ligge i Mogens Ovesens formenende vedgård eller vedkast i Stautrup, som dem af Jens Rasmussen ibd blev forevist, så og hvad ord de hørte at være bleven da talt imellem Jens Rasmussen og Mogens Ovesen samme brændeved angående. Item hvad spor, de så fra bemeldte vedkast til nogle da nyligt afhuggede stubbe i bispens skovpart. Til samme tid og sted stævnes og Mogens Ovesen af Stautrup til vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare, angående ovenbemeldte brændeved, og et tingsvidne at høre læse, som 15 januar sidstafvigte er ført til Hads herredsting nogle risbøge angående, om han vil eller kan have noget derimod at sige. Århus 31 juli 1703, J. Braem. Og blev Mogens Ovesen 3 gange lydeligt påråbt. Så mødte for retten sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på Mogens Ovesens vegne og begærede at dommeren ville forelæse de indstævnede vidnespersoner eden af lovbogen med formaning til dem sandhed at vidne, og at de måtte blive separerede og en efter anden foretaget. Dernæst, efter at eden for dem var oplæst med formaning til sandhed at vidne, fremstod Erich Pedersen i Stautrup, som vant ved ed efter loven, at før kyndelmisse næst afvigte, hvilken dag det var, vidste han ikke, da kom Jens Rasmussen i Stautrup til ham og spurgte, om han ville følge med ham hen at se noget ved sønden Mogens Ovesens gård. Så gik han med ham derhen, sønden Mogens Ovesens gård, i hans vedkast, hvor han så liggende et lidet stykke træ og et som var kløvet fra hinanden, og så lå der to små pinde til. Og der lå en eller to små grene på vognen, som
fol 124a
kunne tjene til små stave, og lå to pinde på jorden ved vognen. Og så kom Rasmus Jensen ibd til dem og så gik de hen og kaldte Mogens Ovesen ud, og da tilspurgte Jens Rasmussen ham, hvor han havde fået den ved, som lå udi hans vedkast og på hans vogn, hvortil Mogens Ovesen svarede, det havde han fået udi Mesing, og da sagde Jens Rasmussen, nej, han havde fået det udi bispens skov. Så svarede Mogens Ovesen nej og sagde, han havde inte været udi bispens skov. Så fulgte Jens Rasmussen på sporet fra bemeldte vedkast og vogn og gik på sporet til gl Stautrup og så var det ikke kendt længere, men der de kom lidt fra stedet, kom de til et spor igen, hvilket spor der løb om ved 2 stubbe i bispens skov, men hvor det løb sidenhen, vidste han ikke. Peder Sørensen tilspurgte Erich Pedersen, hvad han kunne anse de foromvundne grene og pinde kunne have været værd. Dertil vidnet svarede 2 dlr. Rasmus Jensen i Stautrup vant ved ed efter loven, at en gang i vinter, hvilken dag vidste han ikke, da kom Jens Rasmussen til ham og bad han ville følges med ham over ad Mogens Ovesens vedkast, og den tid de kom derover, befandtes der tre små grene i hans vogn og to små klove lå ved siden, og så bad Jens Rasmussen han ville følge med om til Mogens Ovesens dør og kaldte så Mogens Ovesen ud og spurgte ham, hvor han havde fået det ved. Da svarede Mogens Ovesen hvad det kom Jens Rasmussen ved, om han ville formene ham at hente sig et læs
fol 124b
ved i Mesing skov. Dertil svarede Jens Rasmussen, han havde inte fået det andet steds end udi bispens skov. Så svor Mogens Ovesen på, at han havde ikke været der længe, og så begærede Jens Rasmussen, at vidnet Rasmus Jensen og Erich Pedersen ville følge med ham ned i skoven på sporet fra vognen. Så fulgte de sporet fra vognen og igennem ledet ved gl Stautrup, og så var det lidet ukendt over nogen pløjet ager, siden kom de i sporet igen, og samme spor løb omkring 2 risbøgerødder i bispens skov, som var nyligt hugget, men hvem der havde hugget dem, vidste han ikke, og så fulgte de ikke sporet længere. Herefter begærede Jens Rasmussen tingsvidne og Peder Sørensen begærede genpart.
Tirsdag 14 august 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen i Grundfør, Søren Jørgensen og Jens Simonsen ibd, Jens Thomasen i Spørring, Mads Jensen, Niels Jensen og Peder Jensen alle ibd og ung Christen Laursen i Grundfør.
** På velb. hr baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Anders Sørensen og Jens Andersen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage her til tinget i dag varsel gav Jens Rasmussen tjenende sin broder Oluf Rasmussen i Trige for vidne og syn at påhøre, samt spørgsmål at tilsvare angående hvis voldsom overlast, som han skal have øvet på Holmstrup mark den 27 juli sidst afvigte imod Laurs Nielsen af Ølsted med hug og slag og angribelse i sin egen vogn. I lige måde
fol 125a
for samme sag stævnes hans medfølger, som til stede og hos var i samme klammeri og håndgerning, samt for deres sandhed derom at vidne til sagens nærmere oplysning, nemlig Jens Frandsen i Lisbjerg, Niels Rasmussen og hans tjenestekarl Jens Michelsen, Niels Poulsen i Ølsted, Jens Rasmussen og Niels Sørensen ibd, Peder Nielsen i Søften og hans tjenestekarl Peder Nielsen, Niels Jensen tjenende Jens Christensen, Peder Jensen, Jens Smeds søn, og Christen Joensen alle ibd, Peder Rasmussen i Trige hans broder Søren Rasmussen, Niels Stephansen og Rasmus Jensen ibd, item synsmænd Christen Ovesen og Oluf Ovesen begge af Lisbjerg, og talte en del med dem selv, en del deres hustruer og andre ved bopælen værende folk. Efter kald og varselsafhjemling, dernæst for retten fremstod vidnesbyrd, og efter lovens ed var oplæst fremstod for retten Niels Poulsen af Ølsted, som vant med oprakte fingre efter loven, at nu på næstafvigte fredag 14 dage var han tillige med de andre udi samme rode i Holmstrup mark at slå hø, og efter engen var afslagen, fik de en tønde øl udi samme rode at drikke, og der samme tønde øl var drukken gik vidnet og fornævnte Laurs Nielsen hen og ville spænde deres hest for deres vogn, som og skete, eftersom de var udi vognen fællig sammen, og den tid der var spændt for vognen, gik Laurs Nielsen fra vognen og ned til dem i kredsen som øllet var drukket, hvor Niels Poulsen gik til ham, og da var Laurs Nielsen blodig i ansigtet, og vidste ikke hvem der havde gjort ham det, uden Jens Rasmussen Smed i Trige havde gjort ham det. Videre vidste han ikke. Niels Sørensen i Ølsted vant
fol 125b
med oprakte fingre efter loven, at foromvundne tid var han med på Holmstrup mark at slå hø og drikke øl, og ikke så hvem der haver givet Laurs Nielsen omvundne skade, men så nok samme tid han var blodig, dengang han kom fra kredsen og gik til hans vogn, videre vidste han ikke. Peder Nielsen tjenende Peder Sejersen i Søften vant udi lige svorne ed, at han hos var den tid på Holmstrup mark, eftersom han var udi Trige rode, og så da Laurs Nielsen var blodig, men ikke så hvem, der havde givet ham skaden. Mere vidste han ikke. Niels Jensen i Søften og Peder Jensen ibd vant udi lige svorne ed hver for sig som Peder Nielsen før dem vundet havde. Peder Rasmussen i Trige gjorde sin ed efter loven, at han ej vidste noget udi den sag at vidne. Peder Rasmussens broder Søren Rasmussen vant som hans broder før ham vundet haver. Niels Stephansen vant efter loven, at han så Laurs Nielsen var blodig, stående ved kredsen ved Peder Sejersens vogn, men ikke vidste hvem samme skade havde gjort. Jens Rasmussen i Ølsted og Jens Michelsen i Lisbjerg vant som Niels Stephansen, videre vidste de ikke. Dernæst fremstod synsmænd, nemlig Christen Ovesen og Oluf Ovesen begge af Lisbjerg, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at som nu på næstafvigte lørdag var 14 dage, var de efter fuldmægtigen sr Peder Helles befaling udi Peder Bondes hus i Lisbjerg og der synede Laurs Nielsen i Ølsted, og da så de han havde et blodigt hul
fol 126a
over hans højre øje og var 2 blå slag under hans øjne, et under hvert øje, og ansigtet var overalt ophovnet, hvilken sår og skade han beskyldte Jens Rasmussen Smed i Trige ham at have tilføjet. Og samme sigtelse tilstod Laurs Nielsen endnu i dag her for retten. De øvrige indstævnede vidner, nemlig Jens Frandsen og Niels Rasmussen i Lisbjerg, Peder Sejersen i Søften og Christen Joensen ibd samt Rasmus Jensen i Trige mødte ikke i dag, hvorfor de af retten blev pålagt under deres faldsmål at møde, deres sandhed i så måde i dag 14 dage at udsige og forklare efter lovens tilhold, til hvilken tid kald og varsel skal stå ved magt, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.
** H. Willads Olufsen, sogneherre til Grundfør og Spørring sogne og provst over Vester Lisbjerg herred comparerede for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Claus Willumsen, degn i Grundfør, og Peder Nielsen ibd, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage mundtligt kald og varsel gav samtlige Grundfør bymænd, de umyndige med deres lavværge, at møde her til tinget i dag for synsafhjemling at påhøre og tingsvidne derefter at tage beskreven, som bemeldte H. Willads Olufsen agter at lade forhverve angående et et fald bygjord, Damsgård kaldet og præstegården tilliggende, som de voldeligt har opdreven, og et andet fald, hvoraf en del er opdreven, item Vesterbæk, som fra
fol 126b
sit gamle løb er udskåren ind på præstegårdens ejendom, ham til stor skade, og talte de med en del mændene selv og en del deres hustruer og tjenestefolk. Dernæst blev fremstillet efterskrevne synsmænd, Jens Sørensen i Spørring, Peder Pedersen, Niels Jensen Overgård og Laurs Andersen alle ibd, som vant og afhjemlede, at de i dag 14 august ved 6 slet om formiddagen efter H. Willads Olufsens i Grundfør hans begæring og anfordring synede og beså 2 fald bygjord uden vestre led, ned mod møllevejen på Grundfør mark, Grundfør præstegård tilliggende, hvert fald af 3 agre bestående, og befandt Damsgårdsfaldet så voldeligt og skammeligt at være opdrevet, at ikke et eneste neg igen er at høste. Midt på et fald befandt de Vesterbæk at have indbrudt på ejendommen og bortskyllet møllevejen, af årsag at bækken fra sit vanlige rendeløb, som endnu ligger kendeligt, er udbrudt. Skaden, som præsten ved Grundfør mænds volddrift er tilføjet, kan i allerringeste taxeres for 8 tdr byg, og præsten er endda brøstholden, om det end ham
fol 127a
vederlægges, foruden den skade bækken har gjort, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. Derefter blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var på Grundfør bymænds vegne her imod at svare, men ingen mødte, hvorefter H. Willads Olufsen var tingsvidne begærende.
Tirsdag 21 august 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen i Grundfør, Søren Jørgensen og Niels Jensen Dixen ibd, Mads Jensen i Spørring, Niels Jensen, Niels Rasmussen, Peder Jensen og Jens Thomasen alle ibd.
** På velb. hr baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom fuldmægtig sr Peder Rasmussen Helles og fremstillede 2 kaldsmænd, Rasmus Rasmussen og Jens Jørgensen, begge af Viby, som efter en skriftlig kaldsseddel dateret Constantinsborg 7 august næst afvigte her til tinget med 14 dages varsel har indciteret Michel Sørensen Laursen udi Hasle for vidne at anhøre angående den overlast med blodig hug og stik af hans kårde, han forøvede på alfarvej imellem Århus og Hasle den 29 juli imod Henrich Pedersen Soldat tjenende Jens Christensen i True. I lige måde til samme tid og sted varsel gav Jens Christensen i True og sin trolovede fæstemø Dorthe Laursdatter samt Jens Jørgensen i Hasle for deres sandhed, så vidt dem var bevidst derom, at vidne, hvilken kaldsseddel for retten blev læst og påskreven, som kaldsmændene ved ed efter loven afhjemlede. Dernæst fremstod vidnesbyrd Jens Christensen i True, som efter edens oplæsning vant med oprakte fingre således, at nu på St Olufsdag 29 juli imod aften, da han kørte fra Århus og hans
fol 127b
karl Henrich Pedersen kørte for ham og hans trolovede fæstemø, da som de kom til Hesselbækken på Århus mark, holdt der en vogn oppe på bakken, så langt fra dem som et bøsseskud, og var der nogen folk på den. Da råbte Henrich Pedersen og kørte så lige på vejen hen til dem. Da stod Michel Laursen ved vognen hos sin moder Elle Michelsdatter af Hasle, som sad på vognen, da sagde Michel Laursen til dem, han har fået mere end jeg har skikket ham. Derpå svarede Henrich Pedersen, har du betalt noget for mig, derpå svarede Michel Laursen og sagde, du snakker med en skiden mund. Så svarede Henrich Pedersen, nej, du snakker med en skiden mund. Så drog Michel Laursen hans kårde ud og gik hen til Henrich Pedersen, som sad på sin husbonds vogn, og så hug han efter hans hoved, og Henrich Pedersen bødede for med armen, og så sprang Henrich Pedersen af vognen og tog fat om kården, og da så han Henrich Pedersen blødte og så, han havde skade i den højre hånd, så han overblødte Jens Christensens kjole ved det, han ville skille dem ad, og dengang de blev adskilt, sad Michel Laursen på vognen til hans moder og kørte lige hjem til Hasle, og Henrich Pedersen gik lidet efter dem på vejen, så vendte han sig og gik tilbag til Århus og lod sig forbinde. Peder Sørensen prokurator af Århus mødte på Michel Laursen, studiosus, hans vegne og tilspurgte vidnet, om han ikke kunne se og kende, at hans tjenestekarl Henrich Pedersen var drukken samme tid. Dertil vidnet svarede, det vidste han ikke. Ydermere blev han tilspurgt, om ikke præstekonen nogle gange, fornævnte Elle Michelsdatter, bad Henrich Pedersen, at han ville køre sin vej og lade dem fare. Dertil vidnet svarede, det vidste han ikke. Dorthe Laursdatter, Jens Christensens fæstemø, vant udi lige svorne ed ord efter andet, så og til spørgsmål som Jens
fol 128a
Christensen før hende vundet haver. Jens Jørgensen af Hasle vant med oprakte fingre efter loven, at foromvundne tid var han kørende for præstekonen til Constantinsborg, og som de kom på hjemvejen derfra, imellem Århus og Hasle, ovenfor hullet ved Hesselbækken, da kom Michel Laursen gående fra Hasle og mødte dem der, og så blev de holdende. Så bød præstekonen Jens Jørgensen køre af vejen, der kommer en som lader meget ilde. Og da vidnet så sig tilbage, kom Henrich Pedersen kørende for sin husbond og fæstemø, og da hørte han Henrich Pedersen en gang råbte og sagde Slader Maren, og da Henrich Pedersen kom kørende til dem, som de holdt, sagde Michel Laursen til ham, var I kører ikke på vognen. Så sagde Henrich Pedersen, hvad siger du. Så sagde Michel Laursen, kør din vej, vi vil intet have med dig at bestille, og lige så sagde præstekonen. Så sagde Jens Christensen til Henrich Pedersen, hvi kører du ikke, jeg ved, du kender jo folk. Så sagde Michel Leth, holder du ikke din mund, da skal du smage den, og tog til sin kårde, og da imidlertid havde Henrich Pedersen nogle ubekvemme ord og skældte Michel Laursen for en hundsvot, og så løb Michel Laursen til og gav Henrich Pedersen nogle rap af kården, som var trukket ud af bælgen, i hans hoved, mens han sad på vognen. Så sprang Henrich Pedersen af vognen og tog hans svøbeskaft og ville slå Michel Laursen med, og i det samme hug han ham i hånden. Derpå greb han om Michel Laursens kårde, og vidnet ville vriste kården af hans hånd, som og skete, og da så han blod bag på hans højre hånd. Så sad Michel Laursen på vognen, og de kørte, og Henrich Pedersen løb og råbte efter dem. Så sagde præstekonen til vidnet, kør fast, ellers tager han os oppe på bakken. Videre vidste han ikke, hvorefter Peder Rasmussen Helles var tingsvidne begærende og Peder Sørensen på Michel Laursens vegne genpart.
fol 128b
** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten, fuldmægtig for Adrian Waltersen af Flensborg, og æskede den sag i rette kontra Laurs Rasmussen af Vejlby, som det nu er 6-ugers dagen, var han endelig dom begærende, og erbød Anders Jørgensen Laurs Rasmussen, at dersom han ville gøre hans ed, at han ikke havde bekommet en brygkedel af Adrian Waltersen år 1699. Her imod at svare mødte Laurs Rasmussen i Vejlby, som erbød sig at gøre hans ed ej at have fået nogen kedel af Adrian Waltersen ubetalt. Dernæst, efter edens oplæsning af lovbogen, fremstod Laurs Rasmussen her for retten og med oprakte fingre gjorde sin korporlige ed, som meldt er, det han aldrig enten af Adrian Waltersen eller nogen anden kedelfører havde fået nogen kedel ubetalt. Således Laurs Rasmussen for Sr Adrian Waltersens ubevislige tiltale frikendes.
Tirsdag 28 august 1703
Den dag i dommerens sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Søren Jørgensen og Jens Simonsen af Grundfør, Mads Jensen i Spørring, Niels Rasmussen, Niels Jensen, Jens Thomasen og Peder Jensen alle ibd.
** Den sag angående Michel Nielsen i Skåde for ulovligt skovhug er efter sættedommerens tilsagn opsat til 6-ugers dag, som er i 14 dage.
** På velb. baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter kald og varselsafhjemling i dag 14 dage, samt forelængelse her af retten til de udeblevne vidner, som var indstævnet for deres sandhed at vidne, om hvis de kunne være bevidst om den sår og skade, som Laurs Nielsen af Ølsted på
fol 129a
Holmstrup mark den 27 juli skal være tilføjet af Jens Rasmussen tjenende hans broder Oluf Rasmussen i Trige, efter aktens formelding. Dernæst for retten fremstod vidner, Peder Nielsen Sejersen i Søften, som vant ved ed efter loven, at han tillige med flere af Trige rode var udi Holmstrup mark den 27 juli at slå hø, og dengang de havde engen afslagen, fik de samtlige en tønde øl at drikke i bemeldte rode, og imidlertid de drak øllet, stod Peder Sejersens vogn ved siden af kredsen, som de drak øllet, og dengang vidnet Peder Sejersen kom og ville sidde på sin vogn og køre hjem, så han Laurs Nielsen af Ølsted ligge under vognen, og blodet løb ned i hans ansigt, og så rejste han ham overende og spurgte hvem, der havde gjort ham det, og da kunne Laurs Nielsen ikke svare, men græd og klagede sig, og sagde han havde intet gjort ved nogen. Peder Jensen Bonde tilspurgte vidnet, eftersom han hos var og så, at Laurs Nielsen lå blodig under hans vogn, om han ikke så hvem samme skade tilføjede, hvortil vidnet svarede nej. Christen Joensen i Søften vant udi lige svorne ed, så og svarede til spørgsmål ord efter andet lige som Peder Nielsen Sejersen i Søften før ham vundet haver. Niels Rasmussen i Lisbjerg vant ved ed, at han vel så Laurs Nielsen var blodig, men ikke hørte eller så hvem, ham samme skade havde tilføjet. Rasmus Jensen i Trige vant som Niels Rasmussen, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende og ydermere ville have prætention forbeholden til den udeblevne Jens Sørensen? i Lisbjerg, som ikke efter forlængelse har villet møde sin sandhed herom at vidne.
fol 129b
Tirsdag 4 september 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Mads Jensen i Spørring, Niels Rasmussen, Peder Jensen, Jens Thomasen og Niels Jensen ved Åen alle ibd.
Tirsdag 11 september 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen i Grundfør, Søren Jørgensen og Niels Jensen Dixen ibd, Mads Jensen i Spørring, Niels Jensen, Peder Jensen, Niels Rasmussen og Jens Thomasen alle ibd.
** Sr Hans Rasmussen af Århus på H. Anders Jespersen Hutfeldt, sognepræst i Brabrand, hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Jørgen Jensen af Kasted og Søren Jensen af Brabrand, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage havde givet Jacob Pallesen i Herst lovligt kald og varsel her til tinget i dag at møde for dom, for hvis han skal være ovenmeldte H. Anders skyldig efter hans udgivne obligation af dato Århus 14 december 1695 med Jacob Pallesens navn underskreven, som begæredes læst og påskrevet og i akten indført. Sættes derfor i rette og fasteligen påstår, at Jacob Pallesen vorder tilfundet at indfri bemeldte hans udgivne obligation med rente og denne proces' bekostning. Og blev Jacob Pallesen 3 gange påråbt, men ikke han mødte noget her imod at svare. Blev derfor sagen opsat til i dag 14 dage.
** På hr baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefoged Peder Jensen Bonde
fol 130a
i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Nielsen og Rasmus Pedersen Hovgård begge af Brabrand, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag at møde varsel gav Espen Madsen i Brabrand for synsvidne at påhøre og derefter dom at lide, angående hvis overlast han har øvet imod hans tjenestepige Maren Laursdatter med hug og slag. Dernæst fremstillede 2 synsmænd, Peder Sørensen og Søren Poulsen begge af Brabrand, som vant med oprakte fingre efter loven, at de i dag 4 uger synede Maren Laursdatter efter Peder Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, hans skriftlige ordre, og det udi budfogeden Rasmus Lofts hus i Brabrand. Da så de, at hun havde et lidet rift over det ene øje, som det kunne været revet med en knappenål eller en negl, og syntes hun havde et blåt slag over hendes højre arm. Videre skade så de ikke, eller blev dem forevist af Maren Laursdatter, og ikke heller bekendte hun for dem, hvo der havde tilføjet hende samme sårmål, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende. Dernæst satte Peder Jensen Bonde udi rette og formente, om ikke Espen Madsen jo pligtig er og bør at lide efter loven efter synsvidnes formelding for blå og blodig sårmål tillige med processens bekostning, hvorpå begæredes dommerens kendelse og en lovforsvarlig dom. Her imod at svare mødte Espen Madsen og foregav, at han aldrig havde gjort hans tjenestepige det omvundne sårmål enten på øjenlåget eller armen. Peder Jensen Bonde tilspurgte Espen Madsen, om han derpå turde gøre sin korporlige ed, at han ikke havde tilføjet Maren Laursdatter det omvundne sårmål og skade, hvortil han svarede, han havde inte revet hende over hendes øje, og muligt hun kunne faldet og slået sig blå over armen, og sagen blev opsat i 14 dage, at han imidlertid kunne tale med herskabet derom.
fol 130b
** På velb. baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede den sag i rette angående Michel Nielsen af Skåde for ulovligt skovhug efter derom førte syn og vidner, samt i rette sættelse og opsættelse, og endnu til ydermere bevis derpå i rette lagde en attest udgiven af Christen Poulsen i Århus lydende ord efter andet som følger: No 18. Jeg underskrevne Christen Poulsen, betjent ved Århus mindeport, efter begæring attesterer hermed, at Michel Nielsen af Skåde solgte mig et læs tørt brændeved, og det næstafvigte 17 juni, som straks samme tid blev synet af 2 mænd udi skovfogedens Peder Jensen i Skådes nærværelse. Dette i allemåde tilstås, og vedstås, om forlanges, Århus 6 september 1703, Christen Poulsen Leth. NB råddent træ. Hvorefter Peder Jensen Bonde endnu som tilforn var dom begærende. Og blev Michel Nielsen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, og som med syn og sigtelse, tingsvidne udstedt her af retten 24 juli sidst forleden, noksom er bevisliggjort, at Michel Nielsen boende udi Skåde, hans heste og vogn skal være sporet fra Skåde skov og til porten ved Mindet udi Århus, og samme tid havde et læs bøgetræ på vognen, hvilket læs brænde Michel Nielsen solgte til konsumptionsbetjenten der ved porten, Christen Poulsen, som med betjentens attest forklares så at være. Da som sagen udi 6 uger har været optaget til doms, og ej Michel Nielsen imidlertid nogen sinde er mødt noget imod at svare, langt mindre har bevisliggjort, at han måtte have købt fornævnte læs træ og således dertil forskaffet lovlig hjemmel og adkomst, thi vides derfor Michel Nielsen ej at kan befris, men bør at lide efter KM aller-
fol 131a
nådigste lov og at betale for helligbrøde 3 lod sølv, item at betale efter KM skovforordning af 1696 så og processens omkostning under eksekution og nam.
Tirsdag 18 september 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen i Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Thomasen, Mads Jensen, Peder Jensen og Niels Jensen alle ibd.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på sl Jens Frandsen i Tilst hans arvingers vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Christen Rasmussen og Jens Jensen begge af Tilst som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget varsel gav Jens Rasmussen Kasted i Tilst, Jens Erichsen, Søren Nielsen Trige og Jens Nielsen Kaa alle ibd for vidne i dag at påhøre og spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide til 14-dagen, 3 og 4 uger angående hvis de skulle være fornævnte sl Jens Frandsen skyldig, som døde hos hans stedfader Søren Nielsen Bægård i Tilst, og talte de med mændene selv, undtagen Jens Rasmussen, og talte de med hans hustru, som lovede at stå dem budet til. Dernæst for retten fremstod vidner, navnlig Søren Nielsen Bægård i Tilst, som er fornævnte sl Jens Frandsens stedfader, som vant ved ed efter loven, at hans stedsøn sl Jens Frandsen tit og mange gange klagede sig, at både Søren Trige og de andre indstævnede havde han forstrakt og lånt rede penge, og nu kunne han intet få af dem igen, og bekendte nogen tid førend han døde, ja få uger, han jo klagede sig derfor, at han havde lånt Søren Trige i Tilst 19 sdlr, Jens Nielsen Kaa 4 rdl, hvorfor Jens Nielsen Kaa mødte her for retten og vedstod samme fordring. Jens Rasmussen Kasted i Tilst 15 sdlr og derfor er pantsat en rød klædestrøje og en messingkedel. Jens
fol 131b
Erichsen i Tilst haver solgt til sl Jens Frandsen en sorthjelmet kvie for 5 sdlr, hvilke penge blev betalt til Jens Erichsen i hans hus i foråret, hvilket den sl karl sagde nogle gange for ham, førend han døde. I lige måde lånte den sl karl Jens Erichsen kort tid førend hans død 2 sdlr, da Jens Erichsens hustru gik i kirke. Christen Ibsen i Lisbjerg tjenende Niels Kjeldsen ibd, som er Jens Frandsens søstersøn, vant med oprakte fingre, at nu i bygsæd næstafvigte, da han kom fra mønstring ved Skanderborg, lå han en nat hos sin sl morbroder udi seng hos ham, og imidlertid sagde han til ham om natten, som de lå, at Søren Nielsen Trige var ham 19 sldr skyldig og klagede sig, at han ikke kunne få noget af ham derfor. Jens Jensens hustru af Tilst, Anne Sørensdatter, som er den sl karls halvsøster, vant ved ed ord til andet som hendes fader Søren Nielsen Bægård vundet haver om Søren Nielsen Trige og Jens Rasmussen Kasted, hvis som de skulle være hendes sl halvbroder skyldig. Hvad sig angår Jens Erichsen og Jens Kaa, da har hun ikke hørt det af den sl karl selv, men af andre sagt, at de skulle være ham forindførte penge skyldig. Anne Rasmusdatter tjenende Søren Bægård vant ved ed, at den dag den sl karl blev begravet, befalede hendes madfader og den sl karls arvinger, at hun skulle gå hen til Jens Kasted og bede han ville komme hen til dem for at vedgå hvad, han var sl Jens Frandsen skyldig, og da var han ikke til stede, men hans kone sagde, de skulle intet gå fra, at de jo var den sl karl 14 sdlr skyldig, og hørte såvel, at sl Jens Frandsen sagde nogle gange over bordet, at Søren Trige var ham noget skyldig, men ikke hørte, hvor meget det var. Videre vidste hun ikke. Johanne Rasmusdatter til huse hos Søren Nielsen Bægård vant med oprakte fingre
fol 132a
at hun nogle gange har hørt af den sl karls mund, kort tid førend han døde, at han klagede sig, det Jens Erichsen, Jens Rasmussen Kasted, Jens Nielsen Kaa og Søren Nielsen Trige var ham penge skyldig, men ikke sagde, hvor mange det var. Mons Christen Hem, KM by- og rådstueskriver i Århus på Søren Nielsen Trige i Tilst hans vegne mødte og svarede, at hvad sl Jens Frandsens stedfaders vidne angår, så stillede han birkedommeren og skriveren, såvelsom de otte dannemænd til erindring vidnets ustadighed, i det han vidner om et halvt år, da han skal have hørt sin stedsøn sagde Søren Trige var ham 13 rdl skyldig, siden sagde Søren Trige og hans søn var ham 20 sdlr skyldig, og at det var sl Jens Frandsens stedfader, halvsøster og søstersøn, der som villige vidner på en død mands ord, og det foruden anden lovlig bevis, ville vidne sig arv til, som Søren Nielsen Trige ganske imod siger, aldeles intet at være den sl karl skyldig, som videre til doms skal blive demonstreret. Jens Erichsen i Tilst mødte og benægtede gælden i så måde, at de 2 sdlr han havde fået, havde han leveret småpenge for til fyldest, og ej at sl Jens Frandsen havde købt nogen kvie af ham, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende, og Søren Nielsen Trige og Jens Erichsen begærede genpart.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremstillede 2 kaldsmænd, Christen Rasmussen og Jens Jensen begge af Tilst, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage stævnede og varsel gav Jens Nielsen Kaa i Tilst, Peder Jacobsen Kræmmer og hans hustru Maren Jensdatter her hid til tinget i dag for dom for hvis de fornævnte Peder Jensen Bonde skyldig er, og talte de med Jens Kaa selv, og den anden mands hustru. Dernæst foregav Peder Jensen, at Jens Nielsen Kaa i Tilst har bekommet af ham sæderug år 1696 5 tdr. Peder Jacobsen Kræmmers hustru rester på
fol 132b
en tønde mjød, som hun for 2 år siden bekom, hvorfor sættes udi rette og formenes, om jo enhver pligtig er og bør at betale, hvis de i så måder skyldig er bleven tillige med processens bekostning, hvorpå begæredes dommerens kendelse og en lovforsvarlig dom. Og blev fornævnte personer 3 gange påråbt. Så mødte Jens Nielsen Kaa og vedstod fordringen, såvidt ham selv angår. Sagen opsat i 14 dage.
Tirsdag 25 september 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen og Søren Jørgensen i Grundfør, Mads Jensen i Spørring, Niels Rasmussen, Jens Thomasen, Peder Jensen og Niels Jensen alle ibd og Jens Jacobsen i Vejlby.
** Sr Hans Rasmussen af Århus på H. Anders Jespersen Hutfeldt, sognepræst til Brabrand og Kasted menigheder, hans vegne lod kald og varsel oplæse af tingbogen, såvel som efter foregående opsættelse i dag 14 dage, og refererede sig til forrige i rette sættelse og begærede dommerens kendelse endnu som tilforn på ermeldte H. Anders Hutfeldts vegne angående den udi rette indleverede obligation Jacob Pallesen i Herst vedkommende, og blev Jacob Pallesen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, og som H. Anders Jespersen Hutfeldt på egen og samtlige medarvingers vegne har ladet producere her udi retten en Jacob Pallesen boende udi Herst hans obligation til deres sl fader hr assessor Jesper Nielsen Hutfeldt den 14 december 1695 udgivet lydende på kapital 57 sdlr, hvorpå findes afskrevet at være betalt med en ko 8 sdlr, så endnu af kapitalen rester 49 sdlr. Og som sagen har været opsat udi 14 dage og ikke Jacob Pallesen er mødt noget imod gælden at protestere, så kendes for ret og billigt, at Jacob Pallesen efter hans forskrivnings indhold bør at betale til
fol 133a
H. Anders Hutfeldt og hans medarvinger forbemeldte resterende kapital samt forfalden rente tillige med processens omkostning inden 15 dage under eksekution og nam.
Tirsdag 2 oktober 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Thomasen, Niels Jensen, Mads Jensen og Peder Jensen alle ibd og Jens Laursen i Vejlby.
** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og begærede, at ham af retten måtte udmeldes otte uvildige dannemænd, som sig haver at begive på baronens skov og skovparter sønden og norden for Århus, at syne og taxere hvis olden på enhver skovpart især kan findes, hvortil efter begæring blev udnævnt af retten efterskrevne dannemænd; på den søndre side Morten Poulsen og Mogens Ovesen i Stautrup, Jens Loft i Ingerslev og Knud Michelsen i Ravnholt. Item på nordsiden af Århus Søren Pandrup i Grundfør og Peder Winther ibd, Niels Poulsen i Ølsted og Jens Rasmussen ibd, hvilke otte mænd bør at møde på åstederne hvad dag og tid, deres høje herskab eller fuldmægtigen det er begærende, og samme deres syn lovformeligt og forsvarligt at forrette.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg æskede dom efter forrige i rette sættelse og opsættelse i dag 14 dage angående Jens Nielsen Kaa i Tilst med flere, og var nu som tilforn endelig dom begærende. Og blev foreskrevne personer 3 gange lydeligt påråbt, men ikke nogen mødte at svare. Da efter tiltale, gensvar og denne sags
fol 133b
beskaffenhed, og som de vedkommende befindes lovligt at være indstævnet for Peder Jensen Bonde hans lovlige fordring, og Jens Nielsen Kaa i Tilst mødte her for retten i dag 14 dage og vedstod gælden at være rigtig, mens Peder Jacobsen og hans hustru ikke endnu er mødt noget der imod at svare. Således tilfindes enhver af dem deres gæld inden 15 dage at betale under nam.
** Derefter rejste birkefogeden Jørgen Nielsen sig af sit sæde og sættefogeden Jens Poulsen udi Vejlby satte sig, retten at betjene udi efterfølgende sag. Fornævnte Jørgen Nielsen fremstillede her for retten 2 kaldsmænd Peder Michelsen Mors og Peder Sørensen Kalby, begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Rasmus Abild, klein- og grovsmed udi Vejlby for Jørgen Nielsen, hid til tinget i dag for besigtigelsesvidne at påhøre og spørgsmål at tilsvare, såvel som 14 dages varsel for dom angående en orne, som var liggende død udi Jørgen Nielsens gård, som Rasmus Smed skal være tilhørende, og talte varselsmændene med Rasmus Abild selv. Efter kald og varselsafhjemling for retten fremstod Niels Jensen Ovesen og Jens Rasmussen Lyng, begge boende i Vejlby, som begge vant ved ed, at de næst forleden lørdag var otte dage imod aften på Jørgen Nielsens vegne og efter hans begæring var hos Rasmus Abild Smed, og da lod ham vide, at hans orne lå død udi Jørgen Nielsens gård, og begærede på hans vegne, at smeden ville mage det så, at den kunne komme der af gården, så som ornen var ham tilhørende, hvortil Rasmus Smed svarede dem, dersom Jørgen Nielsen ville have den af gården, måtte han selv lade den slæbe ud, om end-
fol 134a
skønt den lå i hans stue, så ville han ikke lade den udslæbe. Og blev Rasmus Smed 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Efter hvilken smedens grove og usømmelige ord, som med beskikkelsesmændenes vidnesbyrd nu er forklaret, bemeldte Jørgen Nielsen var tingsvidne begærende.
Tirsdag 9 oktober 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Mads Jensen, Niels Jensen, Jens Thomasen og Peder Jensen alle ibd.
** Blev i dag tilkendegivet her for retten, at mandag den 22 oktober skal auktioneres og sælges på Restrup hovedgård adskillige løsøre, så som sølv, kobber, tin, messing, sengeklæder etc, item et parti rug og byg, hvilket da den højstbydende for kontant betaling skal tilstås.
** På velb hr baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, og efter foregående udsættelse i dag 8 dage fremstillede efterskrevne synsmænd, Søren Nielsen Pandrup i Grundfør og Peder Pedersen Winther ibd, Niels Poulsen og Jens Rasmussen begge af Ølsted, hvilke mænd afhjemlede ved ed efter loven, at de næstforleden fredag og i dag før ting holdtes synede hvis olden, som fandtes på alle hr baronens skove og skovparter norden for Århus, og befandtes således: Brabrand, Trige, Grundfør skov samt Harildmarks skovpart, at ingen olden dette år fandtes udi bemeldte skove. Endnu fremstod Morten Poulsen og Mogens Ovesen i Stautrup, Jens Loft i Ingerslev og Knud Michelsen i Ravnholt, som i lige måde havde synet hr baronens skove sønden for Århus, og befandtes som følger: Ingerslev, Tander skov, Skåde skov, Viby skov, Stautrup skov, Constantinsborg enemærke,
fol 134b
Marselisborg enemærke, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.
Tirsdag 16 oktober 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Jens Thomasen, Søren Thomasen ibd, Mads Pedersen på Marselisborg og Peder Pedersen ibd.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på sl Jens Frandsens arvingers vegne af Tilst æskede dom efter foregående kald og varselsafhjemling i dag 4 uger angående Søren Trige, Jens Nielsen Kaa, Jens Erichsen og Jens Rasmussen alle i Tilst for hvis, de skulle være sl Jens Frandsen skyldig, som døde hos sin stedfader Søren Nielsen Bægård i Tilst, efter derom førte tingsvidner her af retten udstedt den 18 september næstafvigte, som her i dag blev læst og påskrevet. Efter dets beskaffenhed sættes udi rette og formenes, at enhver af dem pligtig er og bør at betale til sl Jens Frandsens arvinger det, de i så måder efter tingsvidnes formelding søges for, eller derfor nøjagtig at bevise, om de til ham noget derpå har betalt, hvorpå begæres dommerens kendelse, om de ikke pligtige er og bør at betale inden 15 dage eller lide nam. De indstævnede personer blev 3 gange påråbt, men ingen lod sig finde til nogen genmæle. Opsat i 4 uger.
Tirsdag 23 oktober 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Niels Jensen, Peder Jensen og Jens Thomasen ibd. Hvad den 8. mand angår, nemlig Mads Jensen Væver i Spørring, da er han i dag såvelsom i dag 8 dage her for retten udeblevet.
fol 135a
Tirsdag 30 oktober 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen og Laurs Jørgensen af Grundfør, Niels Rasmussen i Spørring, Niels Jensen, Jens Thomasen og Peder Jensen alle ibd og Niels Jensen Dixen af Grundfør.
Tirsdag 6 november 1703
Den dag i dommerens sted Jens Poulsen i Vejlby, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Søren Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Jens Thomasen i Spørring, Niels Jensen, Niels Rasmussen og Peder Jensen alle ibd og Mads Nielsen på Marselisborg.
** Sr Mogens Rubertsen, prokurator og borger i Århus, mødte for retten på Peder Jensen Møller i Edslev mølle [hans vegne] og fremstillede kaldsmænd Niels Knudsen i Bering og Niels Jensen af Edslev, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage havde lovligt stævnet og mundtligt kald og varsel givet Søren Jensen boende i Enslev, at møde her til tinget i dag for synsvidne og andet da at påhøre, spørgsmål besvare angående skovhug, som skal være begået på Enslev mark næst afvigte 22 oktober, og da vidner at anhøre, syn med desvidere derpå følger, og talte de med Søren Jensen selv. Søren Jensen af Enslev mødte for retten og efter tilspørgelse svarede, at han havde intet imod kald og varsel at imodsige, hvorpå Mogens Rubertsen begærede, at vidnerne, nemlig først synsmænd Niels Jensen og hans søn Jens Nielsen begge af Enslev, dernæst Jens Jensen af Edslev, som efter den lovlige ed for vidnesbyrd, måtte udsige deres sandhed. Så fremstod Niels Jensen i Enslev, som vant med oprakte fingre, at som i dag var tre uger, om aftenen
fol 135b
var han tillige med hans søn Jens Nielsen efter Jens Rasmussens begæring i Enslev i bemeldte Søren Jensens kålgård, og der så lagt et stk rodhuggen bøgetræ, 6 alen lang, og som de skikkede bud ind til Søren Jensen, kom han ikke, men hans svend Jens Pedersen kom ud til synsmændene og svarede manden var inte, men træet skulle han hjemle Søren Jensen, hvor det skulle være, og som bemeldte 2 mænd endda samme tid desforuden forbød bemeldte Søren Jensens svend ej ham eller husbond det at rømme eller hugge, førend Peder Møller i Edslev mølle, som sig det vedkendte, havde fået bud derom, hvorledes han dermed ville omgås, og dermed skiltes de fra hverandre og bad farvel. Dernæst fremstod den anden synsmand, Jens Nielsen, som vant udi lige svorne ed efter loven ord til andet som Niels Jensen før ham vundet haver. Endnu fremstillede Mogens Rubertsen tvende vidnesbyrdsvidner til synsvidnet, nemlig Jens Rasmussen og Jens Jensen begge af Enslev, som begge vant efter loven, at foromvundne tid i dag tre uger, da så de, at der var en bøg huggen på Enslev mark, som Peder Møller i Edslev mølle tilhører, og samme dag fandt de i Søren Jensen i Enslev samme afhuggen, 6 alen bøgetræ og var et lidet stykke savet af toppen, som lå hos, og da synsmændene blev begæret, da de kom, var det afsavede borte, hvilket træ befandt sig i Søren Jensens kålhave. Derpå efter begæring tog de mål på det fundne træ ved rodstykket og derefter målte roden i skoven og befandt de efter målingen med en snor, som de her for retten fremviste, at samme nyhugne træ kunne være ungefær
fol 136a
omtrent i tykkelsen to alen. Videre berettede vidnerne, at da de kom at efterse foromvundne træ, da kunne de se og mærke, at Søren Jensens kålgårdsgærde havde været nedbrudt, men siden igen at være opsat. Dernæst fremstillede Mogens Rubertsen Jens Jensen boende i Edslev, som vant efter loven, at andendagen derefter om morgenen tidlig kom han ridende til bemeldte Søren Jensen i Enslev og mødte indstævnede Søren Jensen i porten og gjorde spørgsmål om han måtte ikke få det stykke træ at se, som lå i hans kålhave, og de andre mænd havde set og synet dagen tilforn. Da svarede han og sagde; jeg vil give Eder djævelen i vold, jeg har hugget det i stykker og båret det ind, og derpå rejste han fra ham igen. Mogens Rubertsen tilspurgte Søren Jensen her for retten, hvorledes han således har turdet understå sig imod KM lov og forordninger, således at handle og omgås, som nu allerede bevist er, derpå gik Søren Jensen bort, hvorefter Mogens Rubertsen var tingsvidne begærende.
Tirsdag 13 november 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen og Laurs Jørgensen af Grundfør, Jens Thomasen, Niels Rasmussen, Niels Jensen og Peder Jensen alle af Spørring, Søren Nielsen Trige og Jens Erichsen begge af Tilst.
** Den sag angående sl Jens Frandsens arvinger i Tilst kontra de indstævnede kreditorer af Tilst er videre opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dagen, helst fordi ingen af de indstævnede mødte, som protesterede i dag på nogen dom.
** Kaptajnløjtnant Ramshart i hans 3 ting lysning han ved birkefoged Jørgen Nielsen har ladet lyse efter hans
fol 136b
vadsæk, hvor udi var en slåbrok og et par tøfler, som blev borte for ham på Marselisborg mark sidst afvigte da soldaterne var forsamlede.
Tirsdag 20 november 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Jens Thomasen i Spørring, Niels Rasmussen, Niels Jensen og Søren Thomasen alle ibd og Peder Christensen Bojer på Marselisborg.
** Læst en forordning om hvad straf de underofficerer og gemene, som sig fra KM milits uden pas og afsked af riget sniger, og de som dem der udi til hånde går, sig kan forvente, og derimod hvad belønning de kan være forsikret om, som sig sådanne presoner bemægtiger og tilstede skaffer, dateret København 13 oktober 1703.
** Læst patent om højesteret 1704.
Tirsdag 27 november 1703
Birkefogeden, i skriverens sted Jørgen Sørensen i Holme, og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Stigsen af Grundfør, Jens Thomasen i Spørring, Niels Jensen, Peder Jensen alle i Spørring og Rasmus Sørensen af Viby og Christen Ottesen i Skåde.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg æskede en sag i rette angående Søren Nielsen Trige, Jens Erichsen, Jens Rasmussen og Jens Nielsen Kaa, alle i Tilst, for hvis de skal være sl Jens Frandsen skyldig, som døde udi Tilst hos sin stedfader Søren Bægård, efter derom førte tingsvidner samt i rette sættelse og opsættelse, til hvilket alt Peder Jensen Bonde sig refererede, og er endnu som tilforn dommerens kendelse begærende. Jens Rasmussen i Tilst blev 3 gange lydeligt påråbt, men intet svar skete af ham eller nogen på hans vegne. Dernæst fremkom indstævnede Jens Erichsen at Tilst og Søren Nielsen Trige
fol 137a
ibd, som her i retten indlagde et skriftligt indlæg, lyder ord efter andet som følger. No 18. Højtærede hr birkedommer. Underskrevne Søren Nielsen og Jens Erichsen af Tilst søges til birketinget af sl Jens Frandsens arvingers fuldmægtig Peder Jensen Bonde for gæld. Så aldeles nægter og modsiger vi det, og ganske intet er den sl karl skyldige, men har betalt ham alt det, vi var ham skyldig. Hvad angår det tingsvidne, fuldmægtigen har ført derom, 1. så vidner de på en død mand efter hans ord, hvad skulle være sagt af ham. 2. Vidner om samme døde mands ord uden nogen vis dag og tid, 3. Er de så villige, at de vidner selv om den dødes gæld, som de selv ville arve, 4. er de så ustadige og uens og således ganske lovstridige. Formoder det af den retsindige dommer ikke vorder anset, men vi for bemeldte sl karls arvingers tiltale frikendes. I det øvrige beråber os på det svar i samme tingsvidne indført. Ombeder gerne, det for retten måtte læses og påskrives og i dommen indføres. Tilst 27 november 1703. SNS Søren Nielsen, JES Jens Erichsen. Opsat til i dag 8 dage.
Tirsdag 4 december 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Jens Thomasen, Niels Jensen, Niels Rasmussen og Peder Jensen alle i Spørring og Rasmus Laursen på Marselisborg.
** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Rasmus Jensen og Rasmus Nielsen begge af Trige, som afhjemlede efter loven, at de i dag 8 dage stævnede og varsel gav Jens Andersen i Trige som tjener Rasmus Todbjerg ibd såvel som og Rasmus Todbjerg selv her til tinget i dag at møde
fol 137b
for vidne og syn at påhøre og derefter dom at lide angående hvis ulovlige skovhug, som Jens Andersen udi Trige skov har begået. Dernæst efter kald og varselsafhjemling for retten fremstod vidnesbyrd, nemlig Jens Pedersen boende i Herst, skovfoged over Trige skov, som nu på næst forleden lørdag var 8 dage, da kom han til Jens Andersen på Trige mark på et lidet omflydt skovhoved, hvor da Jens Andersen var indkørt med heste og vogn og der havde hugget 10 små risbøge, som han og så at Jens Andersen huggede, og en del af fornævnte risbøge var slæbt til vognen, og en del lå på stedet, som de var hugget. Og imidlertid pantede ham en økse fra, som her for retten blev fremvist, og Jens Andersen vedstod det var den samme økse, som Jens Pedersen ham havde frapantet. Ydermere vedstod Jens Andersen, at han og hans husbond førte de omvundne risbøge hjem og satte det for vange på en gavl på deres stuehus. Dernæst fremstod synsmænd Mogens Sørensen og Peder Rasmussen begge af Trige, som vant ved ed efter loven, at de den 26 november sidst afvigte var til syn, efter delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg hans befaling, på Trige mark udi et lidet skovhoved med vand omløben, som ligger nord-nordøst for højmosen på Rasmus Todbjergs tilliggende gårds grund. Da dem blev forevist af Jens Pedersen af Herst og Jens Andersen af Trige 10 små risbøgerødder, som nyligt var hugget, og Jens Andersen for dem bekendte at have hugget og hjemført tillige med hans madfader Rasmus Todbjerg. Og blev Rasmus Todbjerg 3 gange lydeligt påråbt, men ingen på hans vegne mødte, hvorefter Peder Jensen Bonde i Lisbjerg var tingsvidne begærende.
** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på sl Jens Frandsens arvingers vegne æskede den sag i rette angående Søren Nielsen Trige i Tilst med flere for gæld, som i dag 8 dage med begge parters bevilling blev opsat til i dag, hvorefter han endnu
fol 138a
som tilforn var endelig dom begærende. Derefter blev de vedkommende 3 gange lydeligt påråbt, men ingen i dag mødte til noget genmæle. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg i dag pretenderer dom på samtlige sl Jens Frandsens udi Tilst hans efterladte arvingers vegne, angående tilstående gæld og fordring, som den sl karl skulle haft at fordre hos Jens Rasmussen Kasted i Tilst, Jens Erichsen, Søren Nielsen Trige og Jens Nielsen Kaa ibd, til dets oplysning Peder Bonde haver forhvervet nogle vidner efter derom indlagte tingsvinder udstedt her af retten den 18 september sidst forleden, her i dag læst og påskrevet, da som dets videre indhold, bemeldte tingsvidner i sig selv findes så konform, som KM allernådigste lov tilholder, idet hvo som vil kræve noget efter død mand skal bevise det med hånd og segl, tilmed haver den sl karls stedfader, Søren Bægård udi Tilst, item den sl karls søstersøn Christen Ibsen i Lisbjerg, såvelsom det sl menneskes halvsøster Jens Jensens hustru af Tilst og tvende kvindfolk alene vundet udi sagen, hvis vidner end også ej findes ensstemmende, tilmed Søren Nielsen Trige og Jens Erichsen i Tilst i dag, som er 7-ugers dagen, såvelsom tilforn (da vidnerne blev ført) mødte her for retten og fragik intet at være den sl karl skyldig i nogen måder. Således kendes for ret og billigt, at fornævnte tvende mænd, Søren Nielsen og Jens Erichsen, for deres tiltale bør fri at være. Hvad de andre indstævnede tvende mænd angår, da som Jens Rasmussen Kasted i Tilst ej er mødt her for retten, imidlertid sagen i 7 uger har været udi opsættelse, og hans kone efter tingsvidnes indhold haver tilstået at være den sl karl 14 sdlr skyldig, og Jens Nielsen Kaa er mødt og vedkendtes gælden, således tilfindes bemeldte tvende mænd samme fordrede gæld inden 15 dage at betale tilmed processens bekostning.
fol 138b
Tirsdag 11 december 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Peder Laursen i Grundfør, Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen ibd, Jens Thomasen i Spørring, Niels Jensen, Niels Rasmussen og Peder Jensen ibd og Laurs Rasmussen af Ølsted.
** På velb baron Peter Rodsten på Constantinsborg hans vegne for retten fremkom delefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter foregående kald og varsel afhjemlet i dag 8 dage til i dag for dom, samt syn og tingsvidnes førelse i dag 8 dage angående ulovligt skovhug, som Rasmus Todbjerg boende udi Trige med sin tjenestekarl Jens Andersen udi Trige har begået, efter derom syn og tingsvidner samt egen vedståelse. Hvorefter Peder Jensen Bonde satte udi rette med formening om ikke jo Rasmus Todbjerg og hans tjenestekarl Jens Andersen for deres ulovlige skovhug, som de har begået på velb. baronens skovparter, bør at lide efter loven og skovforordningen tillige med processens omkostning at betale, hvorpå Peder Jensen Bonde var dom begærende. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Opsat i 4 uger.
** sr Laurs Pedersen Hammer af Århus på sr Jens Jacobsen Skivholme, borger og handelsmand i Århus, som på hans vegne lndleverede udi retten en skriftlig stævning under birkefogeden Jørgen Nielsens segl af dato Vejlby 12 november næst afvigte med sin påskrift af kaldsmændene, lydende ord efter andet som følger og blev læst og påskrevet. Så fremstilledes vidner, sr Peder Sørensen, prokurator i Århus, som vant med oprakte fingre efter loven, at i næstafvigte år, februar 1702, efter at Mathias Thisen Bøssemager af Ålborg har befuldmægtiget ham på egen og medarvingers vegne, kom han til ham og gjorde ham bekendt, at han havde fået
fol 139a
4 dusin sølvknapper, som hans sl broder Kjeld Mathiasen udi Århus havde efterladt, tillige en baldyret pung, hvilken pung han her for retten fremviste, som Mathias Thisen ham leverede tillige tvende knapper af samme 4 dusin sølvknapper, men de øvrige knapper beholdt Mathias Thisen selv. Nogen tid derefter, i marts, sluttede han forlig med velb friherreinden på Stadsgård, som nu kaldes Constantinsborg, hvorfor bemeldte Mathias Thisen og medarvinger blev meddelt kvittering for sl Kjeld Mathiasens betjening og regnskaber, som forbemeldte fuldmagt med videre ham tillod at afhandle, hvor da ved samme forlig blev af friherreinden til vidnet overleveret tvende obligationer af Mathias Thisen og hans svoger Michel Jensen udgiven, tillige en hvid klædeskjortel og en grå vest med sølvknapper udi, hvilken kjortel og vest var endnu udi vidnets gemme, som han erbød sig at levere til hvem, det kunne være eller blive berettiget, så vel som hvis breve og dokumenter, han ved samme forlig af velb friherreinden haver bekommet, når han derimod undes betaling for hans dermed hafte møje. Dernæst fremstod Anders Jørgensen Bro, indvåner i Århus, som vant med oprakte fingre ved ed, at i næstafvigte år 1702 ungefær i januar eller februar var han udi Christen Ladefogeds hus i Århus, hvor da Mathias Jensen af Ålborg var, og da viste Mathias Thisen vidnet den foromvundne pung med 4 dusin sølvknapper, som han sagde og berettede at have fået efter sin sl broder Kjeld Mathiasen, og så gemte Mathias Thisen samme pung og knapper hos sig igen. Videre vidste han ikke. Laurs Pedersen, fuldmægtig i sagen, resolverede sig på sr Jens Jacobsens vegne videre vidner derom at føre, om det fornødent i sin tid kunne eragtes, og i det øvrige begærede af retten, at udi dette tingsvidne måtte vorde indført den registrering, som efter den sl karl Kjeld Mathiasen er oprettet, hvoraf genpart her for retten blev fremvist. En del deraf blev oplæst og registreringen over den sl karls efterladte midler, visse og uvisse, tilstående indgæld og udgæld, siden ord fra ord udi tingsvidnet skal vorde indført.
fol 139b
Herimod at svare mødte Thøger Pedersen Bøssemager i Århus på Mathis Thisen Bøssemager udi Ålborg hans vegne og i retten indlagde bemeldte Mathias Thisens skriftlige indlæg dateret Ålborg 5 december 1703, her i dag læst og påskrevet, som videre ord efter andet i tingsvidnet skal vorde indført, men ikke Thøger Bøssemager begærede noget genpartsvidne, og derhos sagde sig ikke at have videre udi sagen at tale, til sr Mathias Jensens indlæg at besvare, som synes noget ugrundeligt, som ud af hans egen beskikkelse til Peder Sørensen af Århus 5 maj 1702 med Peder Sørensens besvarelse af samme dato, som findes indført, udi en bytingsdom af Ålborg byting 3 juli 1703, den 5 post, som her for retten blev læst og påskrevet, langt anderledes kan erfares, end som Mathias Thisen udi hans indlæg foregiver, og samme post begæres udi i tingsvidnet at få indført, hvorefter fuldmægtigen på sr Jens Jacobsens Skivholmes vegne var tingsvidne begærende.
** No 18. Jørgen Nielsen birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har berettet sr Jens Jacobsen Skivholme, borger og handelsmand i Århus, hvorledes han uforbigængelig skal være forårsaget at eftersøge hvis bevisligheder, som imod Eder, Mathias Thisen Bøssemager i Ålborg, udfindes på hvis I skal have bemægtiget Eder, imod kontrakt, af Eders sl broder Kjeld Mathiasen, forrige ridefoged ved Marselisborg og Constantinsborg, hans efterladte midler, som citanten er berettiget, og I ej fra Eder godvilligen skal have villet levere, mindre gjort nogen oplysning ved registreringen, om bemeldte den sl karls midler, at Jens Jacobsen derefter et nøjagtigt købsbrev på samme arv hos Eder og med arvingerne kunne have erholdt, mens ved utidige indvendinger ibragt ham en vidtløftig bekostning, som han i sin tid nærmere agter at forklare, thi stævnes Eder, Mathias Thisen Bøssemager, at møde personligt i retten på Marselisborg birketing tirsdagen den 11 december førstkommende imod vidners førelse, breve og andet, hvis denne sag betræffer, at anhøre, til spørgsmål at svare, og imodtage hvis herom forefalde kan. I lige måde til samme tid og sted at møde stævnes Mathias Thisens medarvinger Michel Thisen guldsmed, Hans Clausen guld[smed?], Christen Hansen sejlmager og Jacob Michelsen bager, alle af Ålborg, hvorefter tingsvidne agtes at
fol 140a
at forhverves og tage beskrevet. Vejlby 12 november 1703. Anno 1703 den 20 november har vi underskrevne rettens betjente i Ålborg lovligt forkyndt denne stævning for alle indbemeldte udi egen person og leveret kopi heraf til Mathias Thisen Bøssemager, dette testerer vi med egne hænders underskrift, Ålborg ut supra. Anders Jensen og Christen Pedersen.
** No 19. Højagtbare rettens administratorer ved Marselisborg birketing. Som jeg underskrevne Mathias Thisen af Ålborg er fra sr Jens Jacobsen Skivholme af Århus indkaldt til den 11 december for Eders ret at møde imod vidner og spørgsmål at påhøre og besvare, da som ermeldte sr Skivholme til Ålborg byting sidst forleden 30 juli har erhvervet en dom på den afkøbte arv af mig efter min sl broder Kjeld Mathiasen, forrige ridefoged på Constantinsborg, angående, hvilken dom jeg lader mig være efterrettelig, og ej kan vide hvad sr Skivholme vil mig her påbyde, muligt fordi det er ham nær og mig langt at rejse, og således føres fra sit værneting, hvilket falder mig for besværligt, hvad sig angår om jeg nogle af den sl karls klæder bekom, og af den velb friherreinde givet er, uden registrering og vurdering og ringe af værdi, ved jeg ikke sr Skivholme noget vedkommer, så som det ham af mig blev sagt før købet blev sluttet, hvad friherreinden mig foræret haver af min sl broders klæder, men som nu formenes bruger han alle de midler, han kan, hvormed han mig kan føre udi fortræd for min fortrolighed, i det jeg anså ham og Peder Sørensen i Århus som begge var interesserede om arven af mig at købe, for redelige og trofaste mænd, og derpå efter begge deres begæring til mig gav Peder Sørensen i Århus en fuldmagt, på det de kunne have stor avantaci arven at undersøge, til deres egen nytte og fordel, men ikke til min eller mine medaringers profit og både, men ses nu til min skade og fortræd, hvorpå jeg for retten skal med en god samvittighed gøre min korporlige ed, at således er, som for er meldt.
fol 140b
Jeg er overbødig, at dersom Skivholme vil ved vores sammenkomst udi min og medarvingers påhør, som jeg af ham og Peder Sørensen udi min ædle hr byfogeds hus her i Ålborg har begæret, gør deres saligheds ed, det ikke så er, vil jeg tillade ham selv imellem os at dømme, og så nøjes dermed, vil derfor formode af retten, at ikke noget imod mig vorder antagen eller ført, som ikke er konform med allernådigste lov og forordninger, såvel og ikke nogen af Peder Sørensens breve eller andet imodtages, helst som de begge er og var interessenter om arven at købe, som og muligt rettens betjente vel er bevidst, at de begge er interessenter, kan og ses af Skivholmes missiv af Århus 25 marts 1702, hvilket findes udi dommen af Ålborg byting den 30 juli 1703, dens indhold, indført, og dog den 22 dito førhen gjorte afhandling med hendes velb friherreinden, hvad videre deres omgængelse imod mig, som Peder Sørensen selv skrev og kom mig til at gøre, såsom jeg det ikke bedre forstod, og af min enfoldighed gjorde, så som jeg ikke tænkte ham til at føre mig udi fortræd dermed, eller skulle komme mig til nogen hindring, førend Skivholme det på den måde angreb, som jeg til ham har solgt, og til en anden given fuldmagt, hvilket er min gud bedst bekendt, og de 2 gode mænd, som er interessenter, ligeså. Dette mit korte indlæg bedes næst efter stævnemål må læses, påskrives og i akten indføres og mig igen tilstiles. Ålborg 5 december 1703, Mathias Thisen.
Tirsdag 18 december 1703
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere; Laurs Jørgensen og Niels Jensen Dixen af Grundfør, Jens Thomasen, Niels Rasmussen, Niels Jensen og Peder Jensen alle i Spørring, Laurs Michelsen og Peder Eskesen begge tjenende på Marselisborg.
** Hieronimus Danothan, sognedegn til Adslev og Mesing sogne, fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Jensen af Adslev og Jørgen Laursen af Jexen, som ved ed med oprakte fingre efter loven
fol 141a
afhjemlede, at de i dag 14 dage varsel gav sr Peder Helles, forvalter på Constantinsborg, til i dag at møde her på Marselisborg birketing for dom at lide, angående den af ham begangne overlast imod fornævnte Hieronimus Danothan fredagen den 14 september sidst afvigte udi sr Oluf Byrgesens hus i Skanderborg, samt også begangen vold. Da efter at varselsmændene skulle gøre deres ed, at de direkte i dag 14 dage havde forkyndt ommeldte kald og varsel på Constantinsborg, da nægtede de, ikke at have brugt tydeligt alle de ord, som deres medhavende memorial ommeldte, men alene talt med en person, mons Niels Hansen Heyde, der på gården, og sagde ham, at de skulle stævne mons Helles, da blev dem tilspurgt, om de havde nogen skriftlig stævning, hvortil de svarede nej, de havde alene en memorial, hvilken memorial de foruden andre ord leverede mons Heyde, som dem og straks blev skikket tilbage, som de og imod tog og dermed gik fra porten på gården, af dets årsag beror med denne sag efter citantens egen tilståelse til nærmere og lovlig indstævning, som det sig bør.
** Dernæst blev udmeldt efterskrevne 8 mænd retten til førstkommende St Hansdag at betjene, nemlig Peder Pedersen i Spørring, Poul Christensen, Laurs Andersen, Anders Sørensen, Niels Jensen, Niels Madsen, Peder Christensen og Peder Thomasen alle ibd.
Her endes dette gamle år, Gud give os alle et glædeligt og lyksaligt Nyt År, i Jesu navn, Amen.
Forbehold for tyrk- og læsefejl
Rettelser modtages gerne
Opdateret d. 27.2.2011