Marselisborg Birks Tingbog (B 56 E) Ning herred 1706-08
Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe. ANNO 1706 fol 255b Holdtes Marselisborg birketing af birkefoged Jørgen Nielsen i Århus, tingskriveren Friderich Rubertsen i Holme og efterskrevne tinghørere; Hans Simonsen, Jens Sørensen, Søren Pedersen og Niels Rasmussen alle af Viby, Niels Mortensen i Holme, Christen Mortensen, Niels Andersen og Michel Jørgensen alle ibd. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på sr Peder Basballe ibd hans vegne mødte og begærede endelig dom udi den sag imellem ham på den ene og kontra H. Berent Suhr i Viby på den anden side, efter forhen gjort i rette sættelse og indleverede dokumenter her i retten. Herimod at svare på H. Berent Suhrs vegne mødte sr Peder Sørensen, prokurator i Århus, som først i rette lagde en dom af Århus rådstue udstedt 3 august 1705, hvoraf han lod oplæse en bytingsdom af Århus byting 26 februar 1705, af Mogens Rubertsen som sættedommer dømt og afsagt er, imellem H. Berent Suhr og Peder Basballe, som han begærede måtte læses, påskrives og siden i akten indføres. I lige måde lod af samme dom oplæse en anden bytingsdom af 4 august 1701, som er ejendomsdom på Peder Basballes gård og tilliggende frugthave på kapital 546 rdl og processens bekostning, som han i lige måde begærede i akten indført, og endelig for det sidste begærede læst forbemeldte rådstuedom af 3 august, dens sentens, som har kendt på Mogens Rubertsens dom, den i alle måder at være død og magtesløs, som han og ligeledes begærede indført. Efter oplæsningen formente fuldmægtigen, at Mogens Rubertsens dom af 26 februar er kendt død og magtesløs ved rådstuedommen af 3 august 1705, og som Mogens Rubertsen udi forberørte sin dom tilkender H. Berent Suhr blandt andet at betale 65 rdl til Peder Basballe, det uagtet at rådstuedommen har frakendt fol 256a Peder Basballe samme penge, søges de nu ved denne ret atter igen, som Peder Sørensen vil formode er nu ubilligt og unødvendig proces, han i så måder har påført H. Berent Suhr, hvorfor Peder Sørensen ikke alene vil formode og sætte i rette, at H. Berent Suhr for Peder Basballes tiltale bør fri at være, og Peder Basballe tilfunden for unødigt stævnemål tilbørlig bekostning at erstatte, hvorpå han rettens lovmæssige kendelse og dom vil forvente og begære. Laurs Pedrsen hertil svarede med formening, at Peder Sørensens påstand er helt remarkabel, imod hans bedre vidende, såsom Peder Basballe ej fører sig Mogens Rubertsens afsagte dom til nogen stadig adgang til hans fordring og lovmæssige krav hos H. Berent Suhr, men alene bruger den anledning, som i sig selv billigt er, at H. Berent Suhr har selv erbudt sig til både på Århus rådstue for retten efter de vedkommende meddelte attest, såvel som og her for retten tilstod at betale til Peder Basballe de søgende 65 rdl imod hans svigerfader Mag. Lyder Lassens kvittering, så deraf kunne formenes, at samme søgende penge af Peder Basballe var betalt, som og allerede sket er, hvorfor vil formodes, at Peder Sørensens påstand falder af sig selv, og H. Berent Suhr vorder tilfunden samme fordring skadesløs tillige med rente og omkostning at betale, og derpå begærede dom. Peder Sørensen tilspurgte Laurs Pedersen, om det ikke er de selvsamme 65 rdl, Peder Basballe herved lader søge, som Mogens Rubertsen ved sin dom af 26 februar 1705 og Århus magistrat ved deres dom af 3 august næstefter Peder Basballe har frakendt og dømt Mogens Rubertsens dom i alle måder død og magtesløs, hvorpå han Laurs Pedersens indførte [mlg] var begærende, således som han det i sin [mlg]ter at vedstå og tilsvare, skulle Laurs Pedersen på Basballes vegne have sine prætentioner under andet forstanden, at enten Mag. Lyder Lassen heller H. Berent Suhr er ham noget skyldig, som ikke ved dom og i ret er påkendt, at lovligt kan bevises, er de både villige fol 256b og vederhæftige det at svare og betale. Laurs Pedersen hertil svarede, ud af hans påstående udi dette søgende hos H. Berent Suhr, såvidt som allerede i akten er indført, kan klarligt fornemmes, Laurs Pedersen ej bruger sr Mogens Rubertsens dom til nogen nytte, men alene H. Berent Suhrs eget tilbud, efter derom magistratens attest, såvel som og efter hans eget gjorte tilbud her for retten. Videre vidste Laurs Pedersen ikke at svare, såsom han synes det er fuldkommen og direkte nok til sagens rette og pure oplysning, og var endnu som før dom begærende. Opsat i 14 dage. ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, mødte på sr Rasmus Wærns vegne ibd og efter afhjemlet kald og varsel her i retten næstleden 15 december 1705 imod sl Peder Nielsen af Vejlby hans enke og Laurs Rasmussen ibd, han nu saggav enken, som hendes mand efter obligation af 18 januar 1672 rester kapital og rente 48 rdl, som han til sl Maren Clemensdatter er skyldig bleven, hvilken obligation for retten blev læst, påskrevet og med dens påskrift ord fra andet i akten skal vorde indført. Dernæst saggav Laurs Rasmussen i Vejlby, som han efter dom til sl Maren Clemensdatter udstedt af Århus byting 20 januar 1690 er skyldig bleven, 2 sdlr tillige sin andel af omkostningerne, hvilken dom for retten blev læst, påskrevet og skal vorde indført, hvorefter fuldmægtig Peder Sørensen satte i rette og formente, enhver for sig pligtig er og bør deres gæld og skyld at betale inden 15 dage under nam tillige processens bekostning, hvorpå han rettens kendelse uden opsættelse endelig dom var begærende. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte, opsat i 14 dage. ** På mons Christen Veggerslevs vegne af Århus mødte hans fuldmægtig sr Laurs Tømmer og begærede opsættelse udi den fol 257a sag kontra Anders Rasmussen i Vejlby, såsom ?? var venteligt, Anders Rasmussen uden videre proces og muligt vidtløftige udfald sig til forlig lader bekvemme og svarer til citanten mons Veggerslev, hvilken begæring prokurator Laurs Pedersen af Århus på Anders Rasmussens vegne tilstod. Opsat endnu 14 dage. ** Efterskrevne findes registreret pag. 255. Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed og egentlige beskaffenhed, og som sr Peder Christensen Basballe har ladet her til retten citere H. Berent Suhr, sognepræst for Viby og Tiset menigheder / at han på sin svogers Mag. Lyder Lassens vegne har ladet bortsælge hans gård, som var pantsat, og det for en ringe pris, imod Basballes til ham udgivne panteforskrivning på 400 rdl med resterende rente, som for sine særårsagers skyld skal være med indeholdt efter stævningens og aktens videre indhold. 2. og dog mod loven har sig ved byfogeden ladet understå at sælge pantet til eje, foruden nogen stadfæstelsesdom efter loven. 3. Påstår Basballe, at der er solgt og bortskødet det, som aldrig var pantsat eller henhører til panteforskrivningen. 4. Bevises desuden at have betalt 2 års rente mere end kunne retmæssigt tilkommes. 5. Påstås at som gården er solgt for 1200 rdl, hvor de øvrige penge må være af bleven, og derfor, 6. Begærer Basballe rigtighed og regnskab hos H. Berent Suhr som hovedmand eller fuldmægtig Peder Sørensen. 7. Påstås at ville vide, hvad lovlig adgang hr byfogeden tillige prokurator Peder Sørensen havde at komme i hans hus, efter gården var solgt og kaste hans gods på gaden uden nogen lov, ret eller dom. Byfogeden sr Oluf Andersen sig herimod erklærede efter i rette lagte, i akten indførte fol 257b begæring om auktion med videre, og sin skadesløsholdelse under H. Berent Caspersen Suhrs hånd. Peder Sørensen prokurator gør og sin undskyldning i indlæg, lyder således; først er Peder Basballes gård solgt for 1200 rdl, og gårdens pant derimod ej så højt opløbet, så tilkommer og bør Peder Basballe de øvrige penge hos H. Berent Suhr, som auktionen har ladet gøre, de tvende års rente, som bevises med Mag. Lyder Lassens egen hånd at være over af pantkapitalen betalt, bør Peder Basballe hos H. Berent Suhr at nyde betaling udregnet in alles til 65 rdl. Fiskedamme angående, da som Peder Basballe har skøde derpå i rette lagt og publiceret, og befindes året efter panteforskrivningen er passeret, udgiven 1687, bør og samme dam og dets indhegning og jord ham at tilhøre, såvel H. Berent at gøre rigtighed og regning med Peder Basballe under lovens tilsigende. Angående betaling for gårdens auktionerede over pantet med rentens overløbne penge tilkommer Peder Basballe i lige måde hos H. Berent Suhr, og for udeblivelse dermed og ingen gensvar efter lovligt stævnemål, H. Berent Suhr betaler processens bekostning efter moderation inden 3 ugers forløb under nam. Derimod H. Berent Suhr har lovlig regres til Mag. Lyder Lassen forbeholden, til vitterlighed etc. Da efter tiltale og denne sags lejlighed, og som med en i rette lagt dom afsagt på Århus byting 5 august 1700 bevises, Mag. Lyder Lassen at være prioriteret udi sr Peder Basballes gård og ejendom med frugthave for kapital 400 rdl med sin indførte opsigelse dateret 8 januar 1700 bevises, at Basballe efter pantevidnet, udstedt af Århus byting 1686, dets indhold er afsagt, foreskreven kapital og rente et fjerdingår efter at betale, som dog ikke skal være påfulgt. I lige måde har ladet i rette lægge en opkrævelse af 10 juni sidstafvigte til 4 uvildige mænd til at taxere og vurdere foreskrevne gård og ejendom med frugthave, så og de fire mænds vurderingsvidne udstedt af Århus byting 23 juni sidst afvigte, som formelder, at de samme gård og have har vurderet for 1060 rdl efter samme producerede dokumenter, og eftersom Peder Basballe fol 258a ikke har indfriet sit pant et fjerdingår efter opsigelsens dato, som dog pantevidnet indeholder, ej heller mødt noget her imod at svare, så dømmes efter loven Peder Basballes pantsatte gård og have Mag. Lyder Lassen til ejendom, for såvidt derudi er prioritet, nemlig kapital, rente og rentes rente efter det producerede indlæg af denne dags dato fra 14 marts 1695 at regne, som beløber sig in alles 546 rdl, og for 8 rdl for processens bekostning, dog bør fornævnte gård og have at stande Peder Basballe til løsen år og dag efter denne doms afsigelse imod skadesløs betaling. Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, som H. Berent Suhr, sognepræst til Viby og Tiset menigheder har ved rådstuestævning indstævnet sættedommeren Mogens Rubertsen, prokurator, til bytinget den 26 februar senest afvigte, afsagte dom imellem citanten og Peder Basballe, angående panterettighed Mag. Lyder Lassen har udi Peder Basballes gård med tilliggende have for en summa penge som renten ikke i rette tid afbetalt, er kapitalen blevet opsagt, gården takseret og vurderet og 5 august erlanget dom, dog at stande til løsen i år og dag, hvorpå agter Mag. Lyder Lassens fuldmægtig erhvervede dom til ejendom 4 august 1701, og derefter den 2 oktober 1702 ved auktion til højestbydende blev solgt, hvor udi Peder Basballe formener sig fornærmet, haver udtagen kontrastævning til 20 juli sagen indstævnet, som først 27 dito, 6-ugers dag efter første indstævning i retten, hvor da de indstævnede ikke mødte, såsom Peder Basballe ikke efter indstævningens dato mødte i retten, blev dog efter begæring i akten indført såvel sine tvende indlæg over sagen af 20 juni og 27 juli med videre, som han af foregående dom lod oplæse, da som forbemeldte foregående dom, dokumenterer og forretning så lang tid over tiden ikke i rette tid er indstævnet efter lovens bydende, ikke må påkendes, thi bør sættefogeden fol 258b Mogens Rubertsens dom at være som udømt og magtesløs, og som han skulle være af bedre vidende, bør han at betale forårsagede processens bekostning til H. Berent Suhr. Under Århus rådsstues segl. Datum anno die ut supra. 1706, 8 januar udi KM byfogeds lovlige forfald var jeg underskrevne med tiltagne tvende mænd og borgere her i staden, Peder Hansen Heyde og Søren Christensen Tørring udi Mogens Rubertesens hus og æskede betaling. Som han ikke havde rede penge at betale med, så blev gjort udlæg for ermeldte penge udi hans bo og løsøre som følger og af fuldmægtigen Peder Sørensen blev forevist, nemlig 1 anstrøget ovalt bord, 1 kobberfad, 1 ege halvkiste m.v. Så blev af fuldmægtigen Peder Sørensen tilladt, at dette udlæg i boet skulle blive bestående til i morgen på sr Mogens Rubertsens kærestes løfte, at betalingen forinden skulle blive erlagt, og hvis betalingen da skulle fejle, og fuldmægtigen forårsages at tage imod foreskrevne udlæg, som han nu er berettiget, ligger han fra sig på samme udlæg 7 mk. At således er tilgået og passeret testeres under vores hænder, Århus ut supra, i byfogedens lovlige forfald, Niels Jensen Brobjerg, Peder Hansen Heyde, Søren Christensen Tørring. ** No 6. Kendes jeg Peder Nielsen udi Vejlby og gør hermed for alle vitterligt mig af ret vitterlig gæld skyldig er Maren Clemensdatter sl borgmester Anders Lydichsens udi Århus, penge 37 sdlr, hvilke penge jeg bepligter mig eller mine sande arvinger, en for alle og alle for en, på min ære, gode tro og love redeligt, oprigtigt og vel at betale og fornøje bemeldte Maren sl borgmester Anders Lydichsens eller hendes arvinger nu til kyndelmisse førstkommende og holde hende og hendes arvinger af mig og mine arvinger det aldeles skadesløs i alle måder. Til vitterlighed haver jeg mit navn med trende bogstaver her nedenunder skrevet fol 259a og venlig ombedet velagte Søren Pedersen, købmand, og Thyge Simonsen med mig til vitterlighed at underskrive. Århus 18 januar 1672. PNS, til vitterlighed Søren Købmand Pedersen eghd. Påskrift: Renten er betalt til 18 januar 1673, endnu betalt renten til 18 januar 1674..75.. 77.. 78.. 81.. Ao 1684, 12 januar har Peder Nielsen i Vejlby betalt på hans forfaldne rente.. 1686.. 87.. 88.. 89.. 90.. 1700 er dette fremvist på skifte efter sl Peder Nielsen Kjeldsen i Vejlby, testerer Peder Jensen. Endnu fandtes påskrevet: Ao 1685 er denne obligation læst på skifte hos Peder Kjeldsen i Vejlby, testerer Claus Ibsen Bang. ** Endnu læst en domssentens af Århus byting udstedt 20 februar 1690, hvor udi Laurs Rasmussen i Vejlby findes indført for 2 dlr, lyder således; da efter tiltale og denne sags lejlighed, eftersom ingen fol 259b af de lovligt indstævnede personer har villet møde enten til opsættelse eller i dag gælden at betale eller fragå, blev tilfundet Sidsel Bodils.. Anne Winthers.. Mette Doktors.. Laurs Hansen og Laurs Rasmussen i Vejlby.. til Maren Clemensdatter sl borgmester Anders Lydichsens efterleverske at betale inden 15 dage med processens billige bekostning eller derfor af hver deres bo og gods, hvor findes, at ske udlæg efter loven. Ao 1690, 27 februar har Mette Doktors betalt sin part. ** Dernæst blev udmeldt efterskrevne stokkemænd, som retten til førstkommende st Hansdag skal betjene, nemlig Niels Bundgård i Holme, Just Jensen, Laurs Mortensen, Søren Laursen og Jens Ovesen alle ibd, Jens Erichsen i Skåde, Peder Sørensen og Michel Nielsen ibd item Jens Pedersen Dalsgård og Søren Sørensen i Skåde. Tirsdag 19 januar 1706 ** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Sørensen i Lisbjerg og Rasmus Nielsen tjenende Peder Bonde ibd, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage her til tinget i dag varsel gav efterskrevne for dom, for hvis de til Peder Jensen Bonde skyldige er for forstrakte rede penge og varer, som han dem udi nød og trang til KM skatters betaling eller sædekorn samt andet med forstrakt haver, nemlig Thomas Andersen Brandt i Grundfør, ung Christen Laursen, gl Christen Laursen, Søren Pandrup, Claus Degn, Anders Sommer, Anders Christensen, ung Rasmus Elgård, Niels Smed, Peder Laursen og Laurs Jensen Tinning alle ibd. fol 260a Dernæst foregav Peder Jensen Bonde hans krav og fordring hos enhver efter stævne som følger.. hvorefter Peder Jensen Bonde satte i rette med formening, enhver pligtig er og bør at betale til ham, hvis de i så måder søges for tillige med processens bekostning inden 15 dage, eller at lide nam efter loven, hvorpå han en lovforsvarlig dom var begærende. Og blev fornævnte personer 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Sagen opsat i 14 dage. Tirsdag 26 januar 1706 ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus fuldmægtig for Peder Basballe ibd æskede den sag udi rette imellem sr Basballe og H. Berent Suhr i Viby.. fol 260b Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, mødte på H. Berent Suhrs vegne.. opsat i 14 dage. ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på sr Rasmus Wærns vegne ibd fremkom for retten, og efter foregående opsættelse imellem ham på den ene og Peder Nielsen Kjeldsen og Laurs Rasmussen begge af Vejlby på den anden side og var dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte på Dorthe Nielsdatter sl Peder Kjeldsens enkes vegne i Vejlby og protesterede imod den her i dag 14 dage i retten indleverede obligation dateret 18 januar 1672, og som samme obligation ej af sl Peder Nielsen Kjeldsen er påskrevet eller fornyet, ville han forhåbe, at den bør at være død og magtesløs efter lovens anledning. Til overflod i rette lagde skiftebrev efter sl Peder Nielsen Kjeldsen dateret 1700, 27 oktober, hvoraf han lod oplæse, og lyder således; Rasmus Wærn i Århus fremlagde en obligation fol 261a af dato Århus 1672 på kapital 37 sdlr, hvilken obligation ej af sl Peder Nielsen Kjeldsen at være påskrevet eller fornyet, så og enkens fragåelse på skiftet, den ej at være bevist eller have hørt hendes sl mand tale derom, Rasmus Wærn noget at være skyldig, hvorfor den ej blev antaget i denne skifteforretning til nogen udlæg eller betaling, hvormed Anders Bro ville bevise, at foreskrevne obligation at være død og ikke bør at komme Dorthe Nielsdatter til nogen skade eller bekostning i ringeste måder. Videre gav Bro retten til kende, at såsom fornævnte obligation lyder til slutning, at der skulle 2 mænd underskrive med Peder Nielsen Kjeldsen til vitterlighed, og som ikkun en person har underskrevet og ej vides, hvor han havde hjemme, eller hvem han var, tilmed findes obligationen underskrevet med trende bogstaver, som nu siges af sr Rasmus Wærns fuldmægtig skulle være Peder Nielsen Kjeldsens navn, som han formoder i alt at være stridig imod loven. Peder Sørensen på Rasmus Wærns vegne begærede, at det fremlagte udtog under Peder Rasmussen Helles hans hånd og segl, som Anders Bro kalder skifteforrretning efter Peder Nielsen, udi rettens gemme måtte forblive til Rasmus Wærns besvaring, og hvis han videre kunne have at igendrive Anders Bros påstand, anlovede han til hvad tid sagen blev opsat skriftligt at indgive. Opsat i 14 dage. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for mons Christen Veggerslev ibd hans vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Anders Rasmussen i Vejlby og var der udi endelig dom begærende. Og blev Anders Rasmussen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som med tingsvidne udstedt her af retten 30 september 1705 bevises, at Anders Rasmussen i Vejlby på usædvanlige tider har ladet hans søns lig Rasmus Andersen henbære fol 261b og nedsætte i Vejlby kirkegårds jord foruden kirkens patron og forsvar mons Christen Veggerslev hans tilladelse, derfor mons Veggerslev påstår, at Anders Rasmussen bør at lide efter KM forordning de dato 1682 efter fuldmægtigens gjorte i rette sættelse. Da som Anders Rasmussen er en enfoldig bonde og husmand, og hans afdøde søn var udi hans KM tjeneste for bådsmand, og lidet eller intet havde til bedste, dog alligevel bevises med bemeldte tingsvidne, at sognepræsten H. Melchior Sommerfeld dagen derefter haver kastet jord på det nedsatte lig, mens som KM allernådigst udgangne forordning ej findes så direkte om bønderne på landet, som den om købstæderne handler og trakterer, tilmed som haver en ulovkyndig og enfoldig bonde forset sig. Thi efter disse omstændigheder vides ej rettere udi denne sag at kende og dømme, end at Anders Rasmussen jo bør for sin begangne forseelse at betale til kirkens patron og til næste hospital samt processens bekostning. Onsdag efter kyndelmisse 3 februar 1706 ** Den sag imellem Peder Bonde i Lisbjerg på den ene og indstævnede Grundfør mænd på den anden er fremdeles opsat i 14 dage, eftersom ingen i dag af dem er mødt noget herimod at svare. fol 262a Tirsdag 9 februar 1706 ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på sr Rasmus Wærns vegne ibd begærede den sag i rette kontra Peder Nielsen Kjeldsens enke og Laurs Rasmussen begge af Vejlby angående gældsfordring, og efter foregående opsættelse og fremlagte dokumenter og ydermere nu i dag fremlagde sit underskrevne indlæg til sagens oplysning dateret Århus 9 februar 1706, som for retten læst og påskrevet blev og herefter i akten ord efter andet skal vorde indført. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte på fornævnte enkes vegne herimod at svare og gav retten til kende, at som mons Peder Sørensen, fuldmægtig for sr Rasmus Wærn i Århus, beskylder det her i dag 14 dage fremlagte udtog af skifteprotokollen, formedelst der udi ikke mentioneres, efter hans foregivelse, af hvem skifteforretningen skulle have forrettet, altså henstiller Bro sligt til dommerens eftersyn, og når den rettelig efterses af mons Peder Sørensen og hans principal, da finder de nok, at sl Kjeld Mathiasen forrige ridefoged på Constantinsborg har forrettet skiftet efter sl Peder Nielsen Kjeldsen, formoder slige udflugter og indvendinger ikke noget på reflekteres, og dernæst begærede, at Peder Sørensen og hans principal af retten måtte pålægges at fremvise skiftebrevet, som sr Claus Bang har forrettet, og i det øvrige begærede kopi af indlægget, og at sagen måtte opsættes i nogen tid. Opsat i 14 dage. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Niels Pedersen af Østerby og samtlige medarvinger deres vegne fremkom her for retten med en skriftlig stævning fol 262b under rettens segl dateret Århus 29 januar 1706 med derpå 2 stævningsmænds påskrift angående en arvepart, som bemeldte Niels Pedersen og medarvinger formener dem at have udi den selvejergård, som Jens Pedersen Loft i Ingerslev påbor, efter stævningens videre formeld, som for retten blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Dernæst blev Jens Loft 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, alene Laurs Pedersen, prokurator af Århus, mødte og begærede på Jens Lofts vegne, at sagen på nogen tid måtte hvile, skulle derudi ske bedre oplysning. Fuldmægtigen Anders Jørgensen Bro gav Jens Loft sag for 40 sdlr og rente på 25 år, indtil endelig skadesløs betaling sker, rejsende sig af en arv, som Thomas Pedersen, barnefødt udi Ingerslev, pro quota tilkommer og udi gården skal være berettiget, begærede at dommeren ville forelægge Jens Loft at fremvise efter stævningens indhold, hvad adkomst han kan have til fornævnte selvejergård, og det til den tid, som sagen vorder opsat til. Opsat i 14 dage, til hvilken tid Jens Loft ville møde med hvad kontraoplysning, han kan have i sagen. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på sr Peder Basballes vegne ibd i sagen mod H. Berent Suhr i Viby. Fremdeles opsat i 14 dage. fol 263a ** No 18. Højtærede sr Jørgen Nielsen, den stridighed imellem sr Rasmus Wærn og sl Peder Nielsens enke i Vejlby beror formentlig derpå, at hendes fuldmægtig anfører adskillige motiver, som skulle bringe dommeren i de tanker, at obligationen for sin høje alders skyld skulle være af ingen kraft, og derhos betjener sig af en skrift, som han kalder et skifteforretning efter bemeldte Peder Nielsen, som sr Peder Rasmussen Helles attesterer af skiftebogen rigtig at være ekstraheret, men ikke findes der udi, hvem skifteforvalteren har været, eller hvem den handel har forestået, og hvad kraft er slig et instrument af, når ingen er det bekendt at have forestået, så har det jo ingen forsvar, og ligeså skulle jeg formene, at enken der udi indførte benægtelse for gælden kan ej være af nogen kraft, thi endskønt skiftet på lovlig måde fandtes indrettet, så står det ikke i en skifteforvalters magt efter loven enten at kende nogen til eller fra sin ret, mens sligt ved ordentlig rettergang bør ordnes. Angående at enken med sine udflugter / og efter at hun har angivet gælden at ville benægte / påstår at obligationen er over 20 år, og derfor formenes den bør af ingen kraft at være, hvilket jeg sætter i lige rimelighed med hendes benægtelse, anseende at om endskønt obligationen efter bemeldte Peder Nielsens forrige hustru blev holdt, hvor samme obligation blev indgiven, og gælden derefter krævet, som sr Claus Bangs påskrift på samme obligation bevidner, og hvad skal nu forny en obligation indenfor 20 års forløb. Dette vises af loven; hvoriblandt siges, at kreditor gælden skal opsige, hvormed obligationen er fornyet. Nu kunne her jo ikke være kraftigere opsigelse, end når gælden blev krævet, og der både før og siden år efter år er betalt rente, så jeg fastelig formener, på den omtvistede obligation er gjort fornyelse nok, og enken pligtig er og bør uden nogen videre at svare og betale fol 263b til Rasmus Wærn de 48 rdl resterende kapital og rente samt processens bekostning at erstatte, hvorpå jeg rettens lovmæssige kendelse og dom vil forvente. Århus 9 februar 1706, som fuldmægtig P. Sørensen. ** No 18. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing /boende udi Århus / gør vitterligt, at for mig har ladet andrage Niels Pedersen udi Østerby, hvorledes han højligen skal være årsaget på egen og medarvingers vegne at lade indstævne Eder, Jens Pedersen Loft i Ingerslev, til Marselisborg birketing 9 februar førstkommende, dom at lide, og for at fremvise, hvad skøder og adkomster, som I kan have til den selvejergård, som I påbor, i betragtning Niels Pedersen og medarvinger formener at have en part udi bemeldte selvejergård, som dem arveligt skal være tilfalden efter en deres sl broder Thomas Pedersen, som kom ud for 32 år siden i KM tjeneste i den skånske krig og der skal være død, etc. Af dets årsag vil citanten på egen og medarvingers vegne formene og fast påstå, at I skal vorde tilfunden fornævnte arvepart / som hos Eder skal være bestående / fra Eder at levere udi rede penge tillige med rente og rentes rente, indtil endelig skadesløs betaling sker, som citanterne nærmere udi sin tid ved fuldmægtigen agter at lade demonstrere og tilkendegive, hvorefter de agter en lovlig dom at lade forhverve og tage beskrevet. Thi stævnes Eder, Jens Pedersen, for mig i retten at møde på Marselisborg birketing 9 februar. Til samme tid og sted for processens skyld stævnes velb baron Rodstens fuldmægtig mons Peder Rasmussen Helles på Constantinsborg, om han noget på sit herskabs vegne herimod vil have at svare, enhver tagende med sig, alt hvis som I til sagens defension tjenligt eragter. Århus 29 januar 1706. Ao 1706, 1 februar har vi underskrevne Rasmus Nielsen og Michel Jensen boende i Ravnholt lovligt forkyndt denne stævning på Constantinsborg og talte med Rasmus Nielsen Skriver, leverede en rigtig kopi heraf og lovede at stå os budet til. I lige måde samme dag forkyndt udi Ingerslev fol 264a og talte med Jens Loft selv, leverede en kopi, så sandt hjælpe os gud. Michel Jensen, Rasmus Nielsen Børup, Ravnholt ut supra. Tirsdag 16 februar 1706 ** Sr Peder Jensen Bonde i Lisbjerg æskede dom efter forrige i rette sættelse i dag 4 uger samt opsættelse til i dag angående en del af Grundfør bymænd for hvis de ham skyldig er efter i rette sættelsens formelding, undtagen Claus Degn, der ibd, som siden har betalt, hvorefter Peder Bonde på de øvrige var en forsvarlig dom begærende. Derefter blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem, ej heller ridefogeden mons Peder Helles, er mødt noget imod denne gældsfordring at protestere. Da efter tiltale, og som befindes Jens Bonde lovligt har indstævnet foranførte indbyggere udi Grundfør for hans lovlige krav og forstrækning, han dem gjort haver, og sagen udi 4 uger har været optagen og ingen har indfundet sig noget herimod at fremlægge, thi vides ej bedre i denne sag at kende og dømme, end at de indstævnede jo pligtige er og bør enhver for sig samme krav inden 15 dage at betale, og det under lovens eksekution. Tirsdag 23 februar 1706 fol 264b Niels Mortensen, Jens Ovesen, Laurs Mortensen og Just Jensen alle af Holme. ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på Anders Jensen af Århus, Peder Pedersen Møller af Hasle, Thomas Jacobsen i Brabrand og Espen Nielsen i Århus [deres vegne] fremlagde en skriftlig stævning under rettens segl de dato 15 februar 1706, hvormed Peder Rasmussen Helles, forvalter på Constantinsborg var indstævnet til i dag som hans egen påskrift bevidner, hvilken stævning for retten blev læst og påskrevet og herefter skal vorde indført. Til stævningens indhold refererde fuldmægtigen sig, og dennesinde med videre i rette sættelse lod bero. Derefter blev Peder Helles 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han mødte noget her imod at svare. Opsat i 4 uger. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Niels Pedersen af Østerby og samtlige medarvinger deres vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Jens Loft i Ingerslev, og erindrede dommeren om, at han ville pålægge Jens Loft at fremvise de indstævnede skøde og breve efter hans udstedte stævnings indhold, og var dom begærende. På Jens Lofts vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde af Lisbjerg og syntes unødigt, at Jens Loft nogen skøde eller adkomstsbreve på sin gårds bondeeje efter Anders Bros påstand bør at fremvise, mens dersom Anders Bro efter hans stævnemåls formelding har noget hos ham at fordre, bør han sligt lovligt at bevise. Derefter blev af fuldmægtigen Anders Bro begæret, at denne sag måtte hvile i 14 dage, til hvilken tid han lovede at indlevere sine breve og bevisligheder i sagen, og begærede at Jens Loft måtte forelægges med sine bevisligheder til samme tid at fremkomme. Da som citanten ikke endnu har indlagt nogen bevisligheder i retten i denne sag, så optages sagen endnu i 14 dage. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Søren Mogensen af Lisbjerg, fol 265a fremstillede 2 kaldsmænd, Ove Pedersen og Jens Sørensen begge tjenende i Lisbjerg, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage havde lovligt kald og varsel givet Anne Nielsdatter i Lisbjerg angående nogle ubekvemsord, som hun skulle have brugt imod Søren Mogensen og hans pårørende, for beskikkelsesvidne at påhøre og tingsvidne derefter at tage beskrevet. Dernæst blev Anne Nielsdatter 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Så fremstod tvende beskikkelsesmænd, Anders Sørensen og Jens Frandsen begge af Lisbjerg, som vant ved ed, at de i går 8 dage var på Søren Mogensens hans vegne hos Anne Nielsdatter, og da var Søren Mogensen med dem, og da tilspurgte Søren Mogensen enke Anne Nielsdatter, om hun ville vedstå de ord, som hun havde sagt, hvortil hun ikke beskyldte Søren Mogensen, men hvad hun ellers havde sagt, det skulle hun vedstå, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på sr Peder Basballe ibd hans vegne kontra H. Berent Suhr i Viby, var endelig dom begærende. Sr Peder Sørensen af Århus mødte på H. Berent Suhrs vegne og undergav sig rettens kendelse. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som sr Peder Basballe i Århus lader søge H. Berent Suhr, sognepræst for Viby og Tiset menigheder, angående to års rente fra 1695-97, 65 rdl.. fol 265b .. at H. Berent Suhr på Århus rådstue har præsenteret sig at ville igengive og betale forommeldte to års rente imod hans svigerfaders bevis, hvilket bevis sr Peder Basballe ej havde ved hånden den tid bytings- og rådstuedommen over ham blev udstedt, men var udi KM forretning. Og nu fremlægges ovenmeldte Mag. Lyder Lassens kvittering.. Herefter vides ej bedre udi denne sag at kende og dømme, end at H. Berent Suhr jo pligtig er og bør at igengive og betale til sr Peder Basballe de søgende 65 rdl samt processens bekostning under lovens eksekution. fol 266a ** No 18. Jørgen Nielsen, birkefoged til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har berettet Peder Sørensen, prokurator her i staden, hvorledes han skal være forårsaget på Anders Jensens og Peder Pedersen Møllers item Thomas Jacobsen Brabrands og Espen Nielsens deres vegne at have tiltale til Eder, sr Peder Rasmussen Helles forvalter ved Constantinsborg for ulovligt ophold dem skal være sket med genpartsmeddelelse af skiftebrevet efter sl Laurs Jacobsen og hustru som boede og døde i True, så de ej som børns pårørende og formyndere har kunnet drage vedbørlig omsorg for hvis, de efter loven var pligtig. Thi stævnes Eder sr Peder Rasmussen Helles for mig at møde i retten på Marselisborg birketing 23 februar førstkommende, herom dom at lide. Århus 15 februar 1706. Dette stævnemål er mig lovligt forkyndt, testerer P. Rasmussen Helles. Tirsdag 2 marts 1706 Tirsdag 9 marts 1706 ** Niels Jensen af Århus fremkom for retten på Anders Bro prokurator ibd hans vegne og begærede den sag i rette imellem Niels Pedersen af Østerby og interesserede på den ene, samt Jens Pedersen Loft af Ingerslev på den anden fol 266b side og havde med sig et skiftebrev af dato: 1681, 27 april forrettet efter sl Peder Thomasen, som boede og døde udi Ravnholt, med dets påskrift at være læst her for retten 23 januar 1703, hvilket skiftebrev begæredes for retten måtte læses, påskrives og ord fra ord i akten indføres. I lige måde producerede her i retten et indlæg underskrevet af Anders Bro af dato Århus 9 marts 1706, som og begæres læst, påskrevet og i akten indført, hvorefter Niels Jensen på Niels Pedersens vegne af Østerby var dom begærende. Herimod at svare mødte på Jens Lofts vegne Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og svarede, at eftersom først i dag er indleveret skiftebrev og indlæg fra citanten, så anloves dem at besvare, til hvilken tid dommeren behager sagen at optage. Opsat i 14 dage. Tirsdag 16 marts 1706 Tirsdag 23 marts 1706 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Niels Pedersen af Østerby og samtlige medarvinger deres vegne, fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Jens Loft i Ingerslev og var endelig dom begærende efter forhen gjort i rette sættelse. Herimod at svare mødte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jens Lofts vegne og i rette lagde et skriftligt indlæg af dato Ingerslev 23 marts 1706 af Jens Loft underskrevet, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, og begærede Peder Bonde på Jens Lofts vegne genpart dom i denne sag. Anders Jørgensen Bro agtede ufornødent Jens Lofts indlæg at besvare uden alene den post, han der udi mentionerer, at skiftebrevet skulle være over 25 år, som han skulle formene efter indlæggets formelding var imod loven, da erviser skiftebrevet, at det er læst og påskrevet her for retten, og om endskønt fol 267a det ikke var, ville han formode, det var lige gyldigt, såsom loven det ingetsteds død og magtesløs gør, såsom det søgende dependerer af børnepenge, og ikke så lettelig efter snak kan henfalde. Var endnu som tilforn endelig dom begærende. Birkefogeden resolverede, at såsom dokumenterne i denne sag af kontraparten Jens Loft i Ingerslev først i dag her udi retten er indleveret, og det ej heller er endnu 6-ugers dagen siden citanten Anders Bro sine dokumenter i denne sag på de vedkommende deres vegne indgav, således er sagen opsat i 14 dage. Tirsdag 30 marts 1706 ** Mons Peder Rasmussen Helles, fuldmægtig på Constantinsborg, på velb baron Peter Rodstens vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Nielsen og Michel Christensen Loft begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage her til retten indstævnede til i dag at møde Niels Christensen soldat, tjenende Willum Andersen i Viby for synsvidne og andre vidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide for beganget skovhug udi Viby Bøgeskov sidstafvigte 17 marts, og talte de med ham selv. I lige måde varsel gav de Rasmus Jensen i Stautrup og Laurs Godsen i Viby derom deres syn efter loven beediget at forklare. Deslige indstævnede skovfogeden Erich Pedersens broder i Stautrup, navnlig Peder Pedersen, som Niels Christensen i skoven havde antruffet, derom sit vidne at aflægge, og talte de med dem selv. Dernæst fremstod synsmænd, Rasmus Jensen af Stautrup og Laurs Godsen af Viby, som ved ed tilstod, at de næstforleden torsdag var 8 dage var kaldet til syn af Anders Ladefoged på Constantinsborg for at besigtige hvis skovhug, Niels Christensen soldat havde begået, hvor da dem blev forevist af Anders Ladefoged og skovfogeden Erich Pedersen først en risbøgerod fol 267b af tykkelse som et stort hjulnav. Dernæst foreviste dem nogle risbøgetoppe og så viste Anders Ladefoged og skovfogeden dem to små risbøgeklove, og ved siden på et kær ud imod Horsens-vejen, som går op til Slet, blev dem ydermere forevist en rodhugget risbøgekævle og det stykke, som var hugget fra samme kævle, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. I lige måde fremstod skovfogeden Erich Pedersens broder Peder Pedersen af Stautrup, som vant ved ed, at afvigte onsdag otte dage, 17 marts, var han ridendes udi Viby Bøgeskov for der at se og fornemme, om nogen fandtes, der skovhug begik, og da fandt Niels Christensen soldat noget uden for skoven med heste og vogn og havde læs på af risbøgetræ. Derfor han ham ville pante, men soldaten sig ej noget pant ville lade fratage, men kørte dermed ad Viby-vejen. Niels Christensen soldat mødte og her for retten tilstod, at han havde hugget den liden risbøg, som lå på de omvundne steder, og foregav soldaten, at hans trang nødte ham dertil, idet han ville købe sig en ny kårdebælg til sin munderingsdegen derfor, hvorefter fuldmægtigen var tingsvidne begærende. Onsdag efter påskehelliget 7 april 1706 ** Amtsforvalter sr Michel Nielsen af Århus lod i dag ved fuldmægtig mons Anders Bro ibd indlevere udi retten 2 restanser, som efter begæring blev læst og påskrevet og lyder som følger; No 1. Kopskatten Ao 1699 rester af ladefogeden på Marselisborg 1 rdl som vil allerforderligst betales under påfølgende eksekution. Århus amtsstue 22 marts 1706, Michel Nielsen. No 2. Kopskatten Ao 1699 rester af ladefogeden på Stadsgård 1 rdl fol 268a som vil allerforderligst betales under eksekution. Århus 22 marts 1706, Michel Nielsen, hvorefter Anders Jørgensen Bro var tingsvidne begærende. ** Poul Clemensen dragon, barnefødt i Stautrup, nu tjenende Mads Rasmussen i Hørning, fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Jensen boende i Kattrup og Poul Sørensen ibd, som tjener hans fader, som afhjemlede ved ed, at de som i går var 8 dage til i dag at møde har kald og varsel givet velb baron Peter Rodsten og da talte med hans ladefoged på Constantinsborg, Anders Jensen, som lovede at stå dem budet til, og det for lovbud at påhøre og tingsvidne efter loven derom at tage beskrevet angående den 5/14 part udi Morten Poulsens påboende gårds bondeeje udi Stautrup, som citanten formener sig at have og være berettiget efter hans sl forældre tillige med hans broder Mogens Clemensen, som stod her for retten og tilstod samme opbud. Og blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var på hr baronens vegne, som herimod ville eller kunne have noget at svare, men ingen svar skete, hvilken lysning og lovbud i dag er hans første ting. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Niels Pedersen af Østerby og samtlige medarvinger deres vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Jens Loft i Ingerslev efter forhen producerede breve og dokumenter og var dom begærende. Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jens Lofts vegne refererede sig til sit i retten indleverede indlæg og oplysning i sagen og tillige var dom begærende. Birkefoged Jørgen Nielsen tilspurgte parterne, om nogen af dem havde andre eller videre dokumenter udi denne sag at indlevere til oplysning, hvortil de på begge sider svarede nej. fol 268b Dernæst blev aftalt, at med denne sag skulle bero til på tirsdag 14 dage, som er 3 ugers opsættelse, og det med parternes tilladelse på begge sider. Tirsdag 13 april 1706 ** Poul Clemensen af Hørning i dag hans andet ting han lovbyder på sin og broder Mogens Clemensens vegne den 5/14 part udi Morten Poulsens påboende gård i Stautrup, som de efter deres sl fader Clemen Poulsen arveligt var tilfalden, fædrenes jord til fædrenes frænder, mødrenes jord til mødrenes frænder eller hvem mest vil give og bedst betale. Tirsdag 20 april 1706 ** Poul Clemensen i Hørning i dag hans 3 ting såsom han 2 tingdage tilforn her for retten lydeligt har lovbudt på sin egen og broder Mogens Clemensens vegne de 5/14 parter udi Morten Poulsens påboende gård i Stautrup, som de arveligt skal være tilfalden udi fornævnte selvejergård i Stautrup efter deres sl fader Clemen Poulsen, som boede og døde der sammesteds. Dernæst blev velb baron Peter Rodsten eller fuldmægtigen mons Peder Helles 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Sr Anders Jørgensen Bro, borger og indvåner i Århus, fremkom for retten og bød guld, sølv og penge, så meget som den højstbydende på fol 269a de 5/14 lodder udi fornævnte selvejergård i Stautrup, og det straks at betale, imod nøjagtigt skøde og adkomst derpå, hvorefter Poul Clemensen var tingsvidne begærende. Tirsdag 27 april 1706 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Anders Christensen boende i Grundfør hans vegne fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl udstedt, dateret Århus 12 april sidstafvigte kontra Knud Rasmussen i Terp, Jacob Rasmussen i Åby angående en arv, som bemeldte Anders Christensen formener sig på hans hustru Bodil Nielsdatters vegne hos dem at have bedragende sig med kapital og rente fra Ao 1692 og til nu, penge 38 sdlr. I lige måde er indstævnet Laurs Rasmussen i Terp med samme stævning for 4 sdlr. Samme stævning findes at være påskrevet og for de vedkommende lovligt forkyndt 13 april såvel som 20 dito, og det ved 2 stævningsmænd, Niels Jensen Voldum og Jens Espensen, begge indvånere udi Århus, som stævningen videre formelder, her i dag for retten læst og påskrevet. Dernæst tilspurgte Anders Bro Jacob Rasmussen af Åby, om han havde fået noget de omtvistede børnepenge, eller og Knud Rasmussen det havde til sig annammet, hvortil Jacob Rasmussen svarede, at han intet deraf havde bekommet, og nu frafaldt Anders Bro sagen imod Jacob Rasmussen og saggav alene Knud Rasmussen samt Laurs Rasmussen efter stævningens fol 269b indhold, så som de begge er bosiddende her udi birket, hvorpå han var dom begærende. Herimod at svare mødte Knud Rasmussen i Terp og begærede opsættelse i sagen, således er denne sag opsat i 3 uger. ** Fuldmægtigen Anders Bro af Århus stod for retten som i dag 8 dage og frafaldt den sag imellem Niels Pedersen af Østerby og hans medarvinger på den ene side og Jens Loft i Ingerslev på den anden side. Herimod at svare mødte Jens Pedersen Loft og formente, at såsom Anders Bro, fuldmægtig for Niels Pedersen i Østerby og hans medarvinger, har her til tinget søgt og tiltalt ham for en temmelig høj sum penge, som har forårsaget ham tid og pengespilde, som han formener at være påført uden skyld og brøde, som hans påstand forhen udi akten indført udviser, til hvilket han sig endnu refererede og var en endelig dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som Niels Pedersen af Østerby på egen og hans medarvingers vegne ved deres fuldmægtig sr Anders Bro af Århus har ladet søge og prætendere dom over Jens Pedersen Loft angående en arvelod, som en person, navnlig Thomas Pedersen, barnefødt udi Ingerslev, for 25 år siden skal være tilfalden udi sl Rasmus Loft i Ingerslev hans iboende gårds bondeeje der ibd, hvis enke, navnlig Anne Sørensdatter, Jens Pedersen Loft har fået til ægte, samme arvelod bestående udi 40 sdlr, som opløber efter fuldmægtigens indlæg med rente og rentes rente til penge 130 sdlr, fol 270a fuldmægtig Anders Bro har påstået at Thomas Pedersen og hans arvinger pro quota skulle være berettiget udi bemeldte afdøde Rasmus Lofts gårds bondeeje i Ingerslev, derom vil fremlægges et skiftebrev af 1681, 27 april, men som Rasmus Loft bemeldte skiftebrev ej har underskrevet og verificeret, ej heller udi hans levende live udi nogle til tyve år er bevisliggjort, ham at være krævet for samme anpart arvelod, langt mindre på skiftet efter hans dødelige afgang for nogle år siden at være prætenderet nogen betaling af bemeldte Thomas Pedersen eller hans medinteresserede for samme deres nu søgende fordring, tilmed sl Rasmus Lofts enke, Anne Sørensdatter, ej tillige med hendes lavværge derfor endnu er stævnet og kaldet, og sagen har været opsat først i 6 uger og derefter i 3 uger, og imidlertid fuldmægtigen Anders Bro ej har produceret nogen skriftlig fuldmagt fra de vedkommende, tilmed nu i dag som er 9-ugers dagen aldeles frafaldt sagen, og endnu i dag ej fremlægger noget skriftligt fra de vedkommende, af hvad årsager han ej efter forrige påstand begærer dom i sagen, tilmed ej er bevisliggjort, enten Thomas Pedersen eller ikke ved døden er afgået, derimod fornævnte Jens Pedersen Loft endelig påstår dom udi sagen, efter sagens beskaffenhed, og fuldmægtigen Anders Jørgensen Bros hans fragåelse ej at ville have noget afsagt i sagen, således ved ej retten udi denne sag dennesinde at kende og dømme, end at bemeldte Jens Loft og hans hustru bør at være fri for fuldmægtigen Anders Jørgensen Bro hans tiltale efter egen tilståelse og frafald, og Niels Pedersen i Østerby med interesserede efter lovens anledning pro quota at betale fol 270b sagens bekostning. ** Efterskrevne indlæg findes registreret på pag 266 og lyder således. No 19. KM velforordnede birkedommer til Marselisborg birketing sr Jørgen Nielsen, den forhen indstævnede sag kontra Jens Loft udi Ingerslev og dens dependerende beviser, det her for retten producerede skiftebrev oprettet efter sl Peder Thomasen 27 april 1681, som kortelig demonstrerer således: 1. Befindes efter skiftebrevets udvisning, at den gård udi Ingerslev, som sl Peder Thomasen fradøde, er vurderet for 180 rdl, hvoraf Niels Pedersen og hans medarvinger, nemlig Thomas, Søren og Oluf Pedersønner, som skiftebrevet formelder, efter deres sl moder Anne Nielsdatter udi bemeldte gård er berettiget 2½ lod, når nu gården efter skiftebrevets forklaring deles udi 9 lodder, men som den sl mands efterladte tilstand således er befunden, at boens summa ikke kunne tilstrække den bortskyldige gæld at betale, men kreditorerne efter loven gjort udlæg pro quota, hvor Niels Pedersen og hans søskende havde en fordring på 202 sdlr, men efter boets tilstand derfor tilkommer 88 sdlr, for hvilke er gjort udlæg i gården, som af Jens Loft nu bebos, hvoraf rester Thomas Pedersens 1/4 part, som er 22 sdlr og rente til 1706, ialt kapital, rente og rentes rente tilhobe 130 sdlr, hvilke 130 sdlr jeg vil påstå og formode, at Jens Loft udi Ingerslev af retten vorder tilfunden inden 15 dage at erstatte fol 271a eller derfor at ske udlæg i hans gods og midler, hvor det findes kan, hvorpå en retmæssig kendelse og dom vil forventes og begæres. Århus 9 marts 1706, fuldmægtig Anders Jørgensen Bro. ** No 18. Højagtbare sr Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, når skiftebrevet efter sl Peder Thomasen i Ravnholt af dato 27 april 1681 grundig observeres, kan klarlig fornemmes, Anders Bros meget utidige og urimelige påstand udi det, han efter så lang tids forløb, ungefær 25 år, tvært imod KM danske lov tør understå sig efter død mand at søge på den sl mands søn, Thomas Pedersens vegne, som da var hans egen værge, udi min påboende selvejerbondegård udi Ingerslev 1/4 part, 130 sdlr, og ikke i ringeste godtgør det, enten på skiftet efter min sl formand, eller noget fremvises, det at være et rigtigt krav, så lettelig kan sluttes, derfor er sket fornøjelse, at alt hvis arvingerne den tid er tilfalden er dem på skiftestedet udlagt, så intet er blevet til deling imellem arvingerne og enken Maren Poulsdatter / og det med formening derfor at være en gang betalt, så at mons Bros påstand her udi har ganske ingen grund eller harmoni med loven, kunne de have noget at søge, som ej haver. Så jeg formoder for slig Anders Bros hårde procedure og i rette sættelse at vorde frikendt og at nyde af ham for slig unødig proces, hvorpå en lovforsvarlig dom og endelig kendelse ervartes. Jens Pedersen Loft, Ingerslev, 23 marts 1706. Tirsdag 4 maj 1706 fol 271b Peder Sørensen og Peder Pedersen alle ibd, Jens Ovesen i Holme, Laurs Mortensen, Morten Nielsen og Just Jensen alle af Holme. Tirsdag 11 maj 1706 Tirsdag 18 maj 1706 Onsdag efter pinsehelliget 26 maj 1706 ** Sr Peder Jensen i Åbogård lader lyse efter en sort årings mærplag, som er blevet borte 8 dages tid før pinsehelligdagene, om nogen godtfolk kan gøre anvisning på den, vil han forskylde umagen, som i dag er første ting lysning. Tirsdag 1 juni 1706 ** I dag andet ting Peder Jensen i Åbogård lader lyse efter en sort årings mærplag, som er bleven borte for ham 8 dage før pinse næstafvigte. ** Hans Thomasen i Spørring fremkom for retten på sin egen og samtlige Spørring bymænds vegne og i rette lagde en imellem velb baron Peter Rodsten og bemeldte Spørring bymænd oprettet kontrakt af dato 9 marts 1706, som for retten begæredes læst og påskrevet, hvilket skete. ** Sr Peder Jensen i Åbogård i dag hans andet ting lysning efter en sort årings mærklod, som er bleven borte for ham 8 dage før pinse. fol 272a ** Peder Christensen i Spørring fremkom for retten, lod læse og påskrive efterskrevne købsbrev, ord efter andet sålydende; No 1. Kendes vi os efterskrevne Søren Jensen i Spørring på mine egne vegne og min hustru Kirsten Poulsdatters vegne, Poul Gregersen på min hustru Inger Simonsdatters vegne, Peder Jensen på min egen søster Karen Jensdatters og mine egne vegne, Simon Hansen på mine egne vegne, at vi med vores egen fuldberåd hu og samtykke har solgt og aldeles afhændet fra os og vores arvinger og til ærlig og velagte ungkarl Peder Christensen i Spørring, som nu samme gård bebor, ejendom og alt, samt kæreste og deres arvinger til evindelig [ejendom] fornævte lodder og ejendomsparter, som jeg, Søren Jensen i Spørring på mine egne og min hustru Kirsten Poulsdatters vegne og Poul Gregersen på min hustru Inger Simonsdatters vegne, Peder Jensen på min egen og min søster Karen Jensdatters vegne, Simon Jensen på mine egne vegne har arvet udi den selvejerbondegård i Spørring, Søren Jensen påboede, hvilke lodder og parter i fornævnte gård og ejendom med al dets tilliggende, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget haver, hus, gård og gårdsted og gadehus, jord, ager og eng, intet undtagen i nogen måder, fornævnte Peder Christensen og hans kæreste Anne Rasmusdatter og deres arvinger skal nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom for os og vore arvinger, og kendes vi os at have annammet og oppebåret af dem sølv, penge, fyldest og fuld værd og betaling, så vi takker dem for god og redelig betaling i alle måder, og kendes os ingen videre lod eller del at have udi fornævnte ejendom, men Peder Christensen og hans kæreste Anne Rasmusdatter at tilhøre for et købt køb, og tilpligter os at fri, frelse, hjemle og fuldkommeligen tilstande dem for hver mands tiltale. Tilmed bepligter fol 272b vi os samme ejendomsparter til Marselisborg birketing at lovbyde og så straks at give Peder Christensen og hans kæreste Anne Rasmusdatter et lovligt og rigtigt skøde, som det sig bør. Til ydermere vidnesbyrd og stadfæstelse har vi vores navne med bogstaver eller med egne hænder underskrevet og venlig ombedet disse tvende dannemænd, Niels Poulsen i Rø?? og Jens Sørensen i Spørring til vitterlighed med os at underskrive. Spørring 9 februar 1696 SIS, PGS, SIS Peder Jensen eghd, Niels Poulsen eghd, Jens Sørensen eghd. Tirsdag 8 juni 1706 ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, fremkom for retten på Christen Madsen og Jens Poulsens vegne, begge boende i Herst, og bød sig udi rette med en skriftlig stævning af dato Århus 1 juni sidstleden, som for retten blev læst og påskrevet og ord efter andet i akten skal vorde indført. Derefter blev indstævnede Herst bymænd påråbt 3 gange, om nogen var som noget kunne have imod stævnemålet at svare. Så mødte Ib Pallesen af Herst og foregav, at han tillige med de andre var indstævnet og ej havde nu med videre at bestille, fordi han havde afstået sin gård og opladt den for en anden person ved navn Niels Justsen. Peder Rasmussen Knap mødte og foregav at han ej måtte bekomme kopi af fornævnte stævning, men ikke begærede originalstævningen til at lade udkopiere. Peder Jensen Brandenborg mødte og foregav, at han begærede kopi af stævningen eller stævningen måtte ham leveres, så længe til han selv en kopi deraf kunne udskrive, som ham af stævningsmændene blev nægtet. Laurs Pedersen hertil svarede fol 273a med formening, at Ib Pallesen, Peder Knap, Peder Stær og Peder Jensens ugrundede og ubevislige påstand ej vorder imodtagen, men håber at vidnerne bliver taget til forhør. Derefter fremkom efterskrevne vidner, Søren Andersen Snedker af Herst, som vant ved ed efter fuldmægtig Laurs Pedersens tilspørgelse, om det var ham ikke udi guds sandhed vitterligt, at Peder Rasmussen Knap havde taget til græs af fremmed fæmon denne sommer, og gået under Herst byhjord 9 stude, store og små, hvortil han svarede ja. Ligeledes blev vidnet tilspurgt, om Peder Rasmussen Stær ikke også på lige måde havde antaget 10 fremmede stude på græs, hvortil vidnet svarede ja, at det var sandt. Endnu tilstod vidnet, at Ib Pallesen og derfra gården havde antaget til græs 5 udenbys stude, men enten det var hans svogers eller ikke, det vidste han ikke. Dernæst blev vidnet tilspurgt, om Peder Jensen og Poul Christensen i Herst ikke også ligeledes hver af dem havde to fremmede stude på græsning i denne sommer, hvortil vidnet svarede, at Peder Jensen eller hans moder havde 2, og Poul Christensen havde også 2, som han foregav at have købt. Laurs Christensen Knap i Herst vant ord efter andet, som Søren Andersen Snedker vundet haver. Derefter Laurs Pedersen var tingsvidne begærende til nærmere oplysning og påstand efter Herst videbogs indhold. De indstævnede blev påråbt, om de mod førte vidnesbyrd havde noget at svare. Så mødte Peder Jensen Brandenborg på egen og samtlige indstævnede bymænds vegne, undtagen Ib Pallesen, og begærede genpart tingsvidne. ** No 19. Jørgen Nielsen i Århus, birkedommer udi Marselisborg birk, gør vitterligt, for mig haver berettet Christen Madsen boende i Herst og Jens Poulsen ibd, hvorledes de højnødvendig er årsaget at lade indstævne en del deres bymænd fol 273b og naboer, nemlig Peder Rasmussen Knap, Peder Rasmussen Stær, Ib Pallesen, sl Jens Pedersen Brandenborgs enke med søn og lavværge og Poul Christensen, alle boende i Herst, at møde til Marselisborg birketing i dag 8 dage for vidnesbyrd, sigtelse og klage at påhøre, hvorledes de meget skammeligt, tvært imod lovens kraftige ord, item deres videbog, vide og vedtægt, byen til største ruin, denne sommer har antaget på græs, en del af bymændene til skade, derefter de som citanter tingsvidne agter at lade forhverve og tage beskrevet, om nogen af dem vil have noget dertil at svare. I lige måde stævnes alle forindførte, de umyndige med deres lavværge, at møde her til Marselisborg birketing i dag 14 dage, 3 og 4 uger for dom, som citanterne agter at lade forhverve, da de fastelig vil påstå, at indstævnede mænd og grander bør at forholde sig efter deres videbog eller og at lide efter KM lov med formening, de skal vorde tilfunden at refundere og betale al den skade, dem ved slig ubillig medfart er og kan tilføjes, samt processens omkostning at erstatte, derefter citanterne en lovforsvarlig dom agter at lade forhverve og tage beskrevet, om nogen af de indstævnede derimod kan have noget at påstå eller svare, da dette inden ermeldte tider udi retten at indgive. Århus 1 juni 1706. Den 1 juni 1706 har vi, underskrevne Rasmus Nielsen i Trige og Christen Poulsen i Herst efter denne stævnings indhold lovligt stævnet alle indciterede til enhvers bopæl efter loven, testerer vi under vores hænder. Herst ut supra, Rasmus Nielsen eghd, Christen Poulsen eghd. ** I dag 3 ting lysning efter en sort åringsmærplag, som er blevet borte for sr Peder Jensen i Åbogård 8 dages tid før pinsehelligdagene, om nogen godtfolk kan gøre anvisning på den, lover han at forskylde deres umage, hvorefter i dag begæredes tingsvidne. Tirsdag 15 juni 1706 fol 274a ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for mons Christen Veggerslev ibd fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl, dateret 7 juni sidst med derpå skrevet kaldsmændenes forkyndelse af 8 dito, som for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst blev eden af lovbogen oplæst for samtlige vidner med formaning til sandhed at vidne. Så fremstod først Jens Thybo af Vejlby, som vant ved ed, at forleden år ved st Mortensdagstide kom han og ville gå til kirke, som var en onsdag, da mødte Mette Fogeds ham midt på kirkebroen ud til Søren Laursens og havde nogle tagsten i sit forklæde, men enten de var hele eller i stykker, det vidste han ikke, og gik dermed hjemad til hendes hus. Videre gav vidnet til kende, han ikke vidste hvor hun havde fået dem, men så vel, at hun kom ud af kirkelågen med dem. Videre vidste han ikke. Mette Madsdatter Thybos i Vejlby vant ord efter andet, som Jens Thybo før hende vundet haver. Jens Christensen Pagter i Vejlby mødte og ved ed tilstod, at han aldeles intet vidste eller havde set Mette Fogeds enten denne tid eller andre tider komme fra kirkegården med tagsten i sit forklæde eller udenfor enten udi poser eller andet. Anders Bro tilspurgte vidnet, om han med en god samvittighed kan nægte, at jo have set Mette Fogeds med poser på hendes ryg eller under hendes arm, hvortil vidnet svarede, at han vel havde set hende over 16 gange at gå til Århus med gryn udi hendes poser. Peder Michelsen Mors i Vejlby mødte og ej vidste noget af sagen at sige eller vidne. Rasmus Rasmussen i Vejlby vant ved ed, at han ikke havde set Mette Fogeds nogen tider gå fra kirken med tagsten, men bekendte, at han forleden år før jul købte 3 hele og et stykke tagsten af hende, som hun for ham berettede at have været af hendes sl moders kakkelovn, hvilke tagsten hans kone betalte hende. Christen Jensen Pagter i Vejlby mødte og ej vidste noget i sagen at vidne, hvorefter Anders Jørgensen Bro på Veggerslevs vegne var tingsvidne begærende. fol 274b Endelig fremkom Mette Fogeds, som var her for retten og blev tilspurgt af Anders Bro, om hun kan nægte, at hun jo nogle gange har taget sten ved kirken og muren og dermed gået bort, hvortil Mette Fogeds svarede, at hun nogle gange har sanket stykker sten på kirkegården og lagt ved det søndre hjørne af hendes hus til hver mands nytte, og ej ville have genpart vidne. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, mødte på Christen Madsen og Jens Poulsen af Herst deres vegne og tilsagde at gøre hans i rette sættelse i dag 3 uger imellem dem på den ene kontra deres naboer i Herst på den anden side efter stævningens videre formelding, som i dag her for retten blev læst og påskrevet. Opsat i 3 uger. ** No 18. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig haver ladet andrage sr Christen Veggerslev udi Århus, hvorledes han skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Mette Fogeds i Vejlby, med lavværge til Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage for vidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare, tingsvidne at forhverve angående nogle tagsten, som I efter beretning udi vinter skal have taget af Vejlby kirkegårdsmur og forhandlet til adskillige udi Vejlby. Thi stævnes Eder, Mette Fogeds med lavværge, til bemeldte i dag 8 dage til Marselisborg birketing samme tingsvidne at anhøre, om I derimod vil have noget at svare. Til samme tid og sted stævnes Eder, Mette Madsdatter Thybos, så og Jens Thybo, spørgsmål at tilsvare, Eders sandhed at aflægge, hvad Eder derom kan være bevidst. Så og stævnes Eder, Mette Skrædders med lavværge, Jens Christensen Pagter, Peder Mors, Rasmus Rasmussen, Oluf og Christen Pagter, spørgsmål at tilsvare, hvor I de sten har købt og bekommet, som I haver forbrugt til Eders kakkelovne næst forleden år opbygget. Århus 7 juni 1706. Næstedagen derefter er denne stævning for ovenbemeldte lovligt forkyndt, testerer C. Nielsen, Claus Sørensen Høgh. fol 275a Tirsdag 22 juni 1706 ** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom hans tjener sr Christian Ruth på Constantinsborg, som fremstillede 2 kaldsmænd, Anders Sørensen og Michel Michelsen begge af Edslev, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav her til tinget i dag at møde Niels Christensen af Åbo, nu værende i arrest på Constantinsborg, for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående drabssag, som han skal have forøvet på hans moder næstafvigte 5 juni om lørdag morgen. I lige måde hidkaldt vidner, Jens Jensen, hans hustru Anne Christensdatter og hans tjenestekarl Hans Sørensen, alle af Åbo, Morten Rasmussen i Harlevholm, forvalter Jensens pige i Åbo, navnlig Karen Sørensdatter, Maren Poulsdatter, som er Jens Sørensen Høfsens hustru, hyrdens hustru Margrethe N., bemeldte Peder Jensens 2 karle Peder Jensen og Anders Nielsen, Maren Jacobsdatters 2 karle Niels Pedersen og Willum Sørensen, alle af Åbo, Rasmus Mortensens karl af Harlevholm Peder Nielsen, Peder Jensens karl af Edslev Hans Sørensen, Daniel og Laurs Danielsens 2 karle Michel Danielsen og Poul Jensen ibd, samt synsmænd Søren Vesten, Niels Jensen og Jens Sørensen af Åbo og Christen Poulsen Smed af Edslev, og derefter dom at lide. Dernæst blev Niels Christensen tilspurgt, som stod ledig og løs her for retten, om han havde noget imod stævnemålet at svare, hvortil han svarede nej. Dernæst fremstod vidner, fol 275b først Jens Jensen af Åbo, som vant ved ed, at om fredag aften næstafvigte 4 juni, da han kom af marken, mødte Niels Christensen ham i hans havedør og var i sin bare skjorte, og da spurgte vidnet ham, om han nu ville gå i sin seng, hvortil hans varede ja, såmænd vil jeg så, og om morgenen derefter i dagningen, vidnet opvågnede og da stod Niels Christensen for vidnets seng og var i sine klæder. Så rejste vidnet sig og tog barnet som lå hos ham og gik i den anden stue dermed. Så gik vidnet Jens Jensen ind til Niels Christensen igen og sagde til ham, vil I ikke nu gå i Eders seng igen, da er I så god. Da tav han stille og greb fat på ham i sengen, om hoved og hals, så han ikke kunne tale, førend han fik hjælp af sin hustru og 2 karle af Harlevholm, som tog fat på Niels Christensen og skilte dem ad. Så tog Niels Christensen en tørvespade, som stod inden stuedøren og ville gjort skade dermed, og så tog bemeldte karl tillige med vidnet og hustru den fra ham. Så stødte han sig fra dem og kom ud ad gården, hvor han fik en vognkæp, som han slog stuedøren i stykker med, den yderste dør til gården, og da de fornam, han var dem for mægtig, så tog konen det ene barn og ville skjule sig dermed hos naboerne, så forfulgte Niels Christensen vidnet ud ad marken og løb efter ham med en vognkæp, og da vidnet undkom for ham, søgte Niels Christensen over imod Edslev, og noget derefter kom Niels Christensen til Åbo igen. Så gik samtlige ud af huset og gården, både vidnet, hustru, børn og folk, af frygt for Niels Christensen, og ydermere tilstod vidnet, at Niels Christensen nogle gange udi hans nærværelse havde været befængt med svaghed, og at han udi rasendehed havde været bundet med hænder og fødder og bundet ham fast til sengestolperne, hvor de har lagt ham undertiden i to dage, og sommetider i 8 dage, indtil han havde fået sin fornuft igen. Videre vidste han ikke, undtagen at han tillige med flere fandt hans sl gode moder liggende i Jens Jensens toft og var blodig slagen og ikke hun kunne tale et ord fol 276a med dem om ?? lørdagen som var 5 juni ??. Jens Jensens hustru Anne Christensdatter i Åbo vant ved ed ord efter andet, som hendes mand før hende vundet haver, og ydermere vant, at hendes moder, som siden død blev, råbte til hende, dengang hun fornam Niels Christensen blev dem for streng, og sagde; hjerte Anne, hytte dig med børnene, og siden fornam hun ikke til hendes moder, førend de blev advaret, at hun lå oven i Jens Jensens toft, hvor de straks bar hende fra og ind, og den tid var hun levende, men ikke kunne tale et ord med dem. Hans Sørensen tjenende Jens Jensen vant ved ed, at omvundne tid var han med at indbære Christen Nielsens [Niels Christensens] moder, som lå i bemeldte Jens Jensens toft og var blodig, ind til hendes seng, og ydermere tilstod vidnet, at han havde tjent Jens Jensen siden mikkelsdag og imidlertid havde han vel hørt, at Niels Christensen nogle gange har haft ondt af sin svaghed, så han deraf har råbt og skreget, men ikke han haver befattet sig med nogen førend nu at gøre ondt. Morten Rasmussen i Harlevholm vant ved ed, / som er fornævnte Niels Christensens morbroder søn / at den 4 juni imellem fredag og lørdag om aftenen kom Niels Christensen fra Åbo gående til Harlevholm til Rasmus Mortensens og sagde, det første han indkom i stuen; nu er det godt. Så spurgte han vidnet og Rasmus Mortensens tjenestekarl Peder Nielsen ad, om de ville følge med ham til Åbo, hvortil de svarede ja, gerne. Så gik de med ham efter begæring, og han sad hos dem i Åbo og gik og snakkede vel med dem og røg en pibe tobak hos dem i hans svoger Jens Jensens stue, og imidlertid sov Jens Jensen og ikke vidste, at de var der, førend imod dag. Så vågnede Jens Jensen og fornam Niels Christensen, at han gik i stuen hos ham, da sagde han til Niels Christensen, om han ikke ville gå i hans seng og lægge sig, det havde han bedre af end at gå oppe. Så sprang Niels Christensen til Jens Jensen i sengen, som han lå, og slæbte ham på gulvet og handlede ilde fol 276b med ham. Da kom vidnet tillige med Peder Nielsen Jens Jensen til hjælp og tog fat på Niels Christensen og holdt ham ved døren, og så greb han fat på en spade, som stod ved døren, og ville gjort dem skade, så greb de fat på den med ham og fik den fra ham og holdt ham så længe, mens folkene i huset fik børnene ud. Så blev han dem for streng og stødte sig fra vidnet og Peder Nielsen med magt, så sprang han ud ad gården og tog en vognkæp. Da fik de døren lukket for dem og satte deres rygge for den, at han ikke skulle komme ind til dem igen. Da slog og brød han døren i stykker efter dem og ville slå dem, så kom de til at undløbe ud ad en anden dør. Da kom han og hans moder ud efter dem på toften, og hans moder råbte, at de skulle forvare dem, og da søgte de i skjul hvor de kunne. En times tid derefter, da Peder Nielsen kom hjem bagefter vidnet til Harlevholm, og sagde at han havde hørt et slag af Niels Christensen med vognkæppen. Så red vidnet Morten Rasmussen derop til Åbo og spurgte, hvordan det stod til. Da gik vidnet ud i toften med Jens Jensen at ville se efter Niels Christensen og hans moder Anne Sørensdatter, da fandt de hende liggende i toften og var slagen blodig i hovedet. Så kaldte de på tjenestekarlen Hans Sørensen og Jens Jensens kone, og de tilhobe bar hende ind i sengen, og hun den tid lå levende, men ikke hun kunne tale et ord. Peder Nielsen i Harlevholm vant ord efter andet udi lige svorne ed som Morten Rasmussen før ham vundet haver, og ydermere vant, at han lå udi en busk i skjul i toftediget, og da så han Niels Christensen og hans moder kom gåendes lige siden af hverandre i toften, og da hørte vidnet, at de gik og småsnakkede med hverandre, men ikke kunne høre, hvad ord de havde sammen, og Niels Christensen gik med en vognkæp i hans hånd, undtagen at han hørte Niels Christensen sagde til sin moder; gak foran, og holdt vognkæppen i vejret over hende, og de gik lige op i toften, så langt vidnet kunne se dem, og lidet derefter da hørte han et slag, som gav sådan lyd, som når de støder til en sten med en træsko, og straks derefter fol 277a blev han Niels Christensen var, da var han ene og gik over ageren til Edslev, og vidnet løb hjem det snarest muligt ske kunne, og gav til kende for hans madfader Rasmus Mortensen i Harlevholm og søn fornævnte Morten Rasmussen, at han så Niels Christensen gik ene over ageren til Edslev og tænkte, at han havde slaget hans moder med vognkæppen for det slag, han hørte da han lå i busken, og så red Morten Rasmussen straks derop og befandt det således som han forhen omvundet haver. Karen Sørensdatter i Åbo vant med oprakte fingre, at omvundne tid om morgenen kom hun i Jens Jensens gård, og da var der slet ingen folk der i gården eller huset, undtagen den afdøde kone Anne Sørensdatter, som lå i en seng, og vidnet rørte ved hende, men hun ikke kunne tale et ord, og blodet løb ud af næse og mund og på den højre side af hendes hoved, og der var liv udi hende samme gang. Maren Poulsdatter i Åbo vant ved ed, at omvundne lørdag var hun tillige med flere af byen hidkaldt at se på sl Anne Sørensdatters dødelige afgang. Da så vidnet, at hun var blodig og blodet løb af hende, som Karen Sørensdatter før hende vundet haver. Margrethe Sigmandsdatter vant udi lige svorne ed som Maren Poulsdatter. Niels Pedersen, Willum Sørensen og Anders Nielsen af Åbo alle og enhver for sig vant ved ed, at omvundne tid kom de til Niels Christensen, og da stod han udi Jens Jensens abildhave, og spurgte ham, om han ville gå ind med dem og tage sig en pibe tobak, hvortil han svarede ja, om de ingen ondt ville gøre ham. Så gik han ind ad havedøren og de mødte ham i forstuen, hvor de tog fat på ham og lagde ham på ryggen, og hans søster der i huset kom med et bånd og bandt hænder og fødder på ham, mens de holdt ham fast, og imidlertid sagde han sommetider de skulle slå ham ihjel, og så lagde de ham i hans seng og bandt ham der fast med fol 277b to bagreb. Videre vidste de ikke. Peder Jensen i Åbo vant ved ed, at han så omvundne tid, at de bandt Niels Christensen, og dengang han var kommen i sengen, bad han vidnet om at han ville løse ham igen. Hans Sørensen af Edslev vant ved ed, at omvundne lørdag morgen tidlig var han i marken at hente to heste hjem, og dengang han havde hestene, kom Jens Jensen af Åbo løbende og råbte og bad, at vidnet ville redde hans liv, Tømmer Niels var efter ham, og havde Jens Jensen ingen klæder på uden 1 kjole og 1 hat, og dengang de kom på hestene, kom Niels Christensen løbende og var dem så nær som tre agre. Så undrendte de for ham og Jens Jensen red med vidnet til Edslev hyrdehus. Så gik Jens Jensen tilbage ned i bygvangen og hjem, og samme tid havde Niels Christensen et stykke træ i den ene hånd. Michel Danielsen og Poul Jensen, begge af Edslev, vant, at de lørdag morgen så Niels Christensen kom ridende på et af Daniel Sørensens bæster, og spurgte de hvor han havde hjemme, hvortil han svarede, jeg har hjemme, som I andre har hjemme, og da var han sat af bæstet og havde en vognkæp i den ene hånd og tog sten og kastede efter dem med den anden hånd og løb efter dem til to faldagre jord langt fra Edslev. Dernæst fremstod synsmænd, Søren Vesten, Niels Jensen og Jens Sørensen i Åbo og Christen Poulsen Smed af Edslev, som vant ved ed efter loven, at de den 5 juni var til syn efter herskabets begæring til afdøde sl Anne Sørensdatter. Da så de, at hun lå død i sengen, og var slagen et hul ved den højre side bag i hovedet, så blodet sad og bulmede ud, så langt et hul, som en finger er lang, og hovedet var i stykker, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, og videre tilstod Søren Vesten og Jens Sørensen, at Niels Christensen bad dem, de ville løse ham, hvortil Søren Vesten svarede; Så gør du mig ondt, fol 278a hvortil Niels Christensen svarede nej. Så sagde Søren Vesten til ham, så gør du de andre ondt, hvortil han svarede, det var på det, jeg kunne få ende på det, hvilket Jens Sørensen i alle måder tilstod. Christian Ruth tilspurgte Niels Christensen, som stod løs og ledig for retten, om han fandt sig skyldig udi hans moders dødelige afgang, som omvundet er, hvortil han svarede, at de vidste han var en stakkel, havde de passet på og bundet ham, havde dette været forbi, og at han ej videre deraf er bevidst, uden som de andre nu siger for ham. Endnu tilspurgte Christian Ruth Jens Jensen af Åbo, om det ikke var ham bevidst, at Niels Christensens svaghed begyndte med ham om aftenen, som han forøvede slig gerning om morgenen derefter, hvortil Jens Jensen svarede nej og erbød sig udi ed, det ham at være ubevidst, hvorefter Christian Ruth på baronens vegne var tingsvidne begærende. Tirsdag 29 juni 1706 ** I dag blev oplæst her for retten stiftsbefalingsmand Christian Ludvig von Plessens ordre angående De Nationale Regimenter til fods og Dragoner udi Århus og Ribe stifter deres mønstring ved Skanderborg og Kolding, dateret Århus 25 juni 1706. ** I lige måde blev læst og påskrevet amtsforvalter Michel Nielsens advarsel ang. juli kvartal skatter samt andre resterende kontributioner udi Havreballegård, Kalø og Stjernholm amter, at de vedkommende sig dermed efter vil indstille og samme skatter klarere, dateret Århus amtsstue 22 juni 1706. Tirsdag 6 juli 1706 fol 278b ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på Christen Madsen og Jens Poulsen af Herst deres vegne mødte og efter forhen indført stævnemål æskede dom til fireugersdagen over de indstævnede Herst bymænd, og til nærmere oplysning i dag 8 dage ville producere deres bys videbog, som de har forgrebet sig imod, til hvilken tid han ville formode dommerens skønsomhed i sagen, og blev de indstævnede Herst bymænd 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 14 dage. ** Dernæst blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til førstkommende nytår 1707, Søren Sørensen, Peder Pedersen 1, Christopher Madsen, Laurs Michelsen Sparre 2, Søren Michelsen Worm og Jens Gregersen 3, alle af Skåde, og Søren Sørensen i Tander 4; Sejer Andersen 5, Morten Jacobsen 6; Niels Jensen i Mustrup 7; og Niels Jensen af Battrup 8. Tirsdag 13 juli 1706 ** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom delefogeden over Constantinsborg Mads Laursen boende i Harlevholm, som på hr baronens vegne i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig stævning under rettens segl dateret Århus 6 juli 1706 med derpå tvende stævningsmænds påskrift, nemlig Morten Poulsen og Mogens Ovesen begge boende i Stautrup, som videre ord fra ord i akten skal vorde indført. Dernæst i rette lagde et tingsvidne udstedt her af retten 22 juni sidst afvigte, som og for retten blev læst og påskrevet og skal vorde indført. Herefter blev Rasmus Mortensen i Harlevholm, som er Niels Christensens morbroder, påråbt, om han på den arresterede person hans søstersøn Niels Christensens vegne efter Niels Christensens egen begæring ville have noget udi denne sag at svare, enten som eftermålsmand eller for den arresterede person Niels Christensen som en hans halvsøsters søn hans vegne. Derefter fremkom her for retten fol 279b Rasmus Mortensen boende i Harlevholm, som ikke sig formente at vide noget deraf, ej heller vidste eller kunne dertil svare på Niels Christensen hans søstersøns vegne. Derefter tilspurgte delefoged Mads Laursen Niels Christensen, om han ikke ville tage sig en prokurator, som sagen på hans vegne kunne udføre, hvortil Niels Christensen svarede, han ville vel, men han ikke havde evne dertil, hvorefter Mads Laursen som delefoged satte udi rette med formening, at Niels Christensen pligtig er og bør at lide efter KM allernådigste lovs tilhold som drabsmand, hvorpå han en lovforsvarlig dom var begærende. Derefter blev denne sag opsat til i dag 8 dage, til hvilken tid skal vorde udnævnt efter loven otte meddomsmænd, som i denne sag tillige med birkefogeden skal kende og dømme, og imidlertid den beskyldte person Niels Christensen alle tingdage at forskaffes her til retten, sålænge han er ved hans fornuft, og ej videre i dag i denne sag er passeret. Opsat i 8 dage. ** No 18. Jørgen Nielsen birkefoged udi Marselisborg birk gør vitterligt, for mig har ladet berette ærlig og velforstandige mand Mads Laursen boende udi Harlevholm hvorledes han som delefoged på herskabets vegne skal være foråsraget at lade indstævne Eder, Niels Christensen af Åbo, for begangen mord og drab, som I skal have begået på Eders moder sl Anne Sørensdatter tilholdende der sammesteds efter derom forhvervede tingsvidne udstedt af Marselisborg birketing 22 juni sidst forleden, efter hvilket tingsvidne Mads Laursen på sit herskabs vegne vil formene og påstå, at Niels Christensen bør at lide for samme grove misgerning efter KM allernådigste lov, hvorpå han en forsvarlig dom er begærende. Thi stævnes Eder, Niels Christensen, som nu er under arrest på Constantinsborg, for samme Eders forseelse at møde til Marselisborg birketing i dag 8 dage, som er 13 juli, for dom, som han på sit herskabs vegne over Eder agter at lade forhverve og tage beskrevet. I lige måde stævnes Eder, Rasmus Mortensen i Harlevholm, til bemeldte tid og sted at møde som foreskrevet står, om I som den beskyldte fol 279b drabsmand Niels Christensen hans morbroder vil have noget til samme sag at svare. Århus 6 juli 1706. Tirsdag 20 juli 1706 ** Sr Christian Ruth på Constantinsborg på velb baron Peter Rodstens vegne præsenterede Laurs Pedersen, prokurator af Århus, her for retten og antog ham til at være fuldmægtig udi den drabssag, Niels Christensen udi Åbo angående hans sl moders dødelige afgang. Laurs Pedersen prokurator på den arresterede person Niels Christensens vegne erbød sig hans tillagte beskyldninger at besvare, til hvilken tid dommeren agtede og for godt anså de otte meddomsmænd til retten at indkalde. Derefter blev udmeldt efterskrevne otte meddomsmænd her af birket, nemlig Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, Jens Sørensen i Spørring, Peder Thomasen ibd, Anders Rasmussen i Vejlby, Anders Jensen oberst ibd, Søren Frandsen i Vejlby, Michel Jensen i True, Niels Rasmussen Mogensen i Terp såvel som Jens Nielsen i Hasle, om nogen af de andre ved svaghed eller i anden måde blev hindret, denne sags retten at betjene, hvilke foreskrevne dannemænd blev udnævnt her af retten efter KM lov som otte meddomsmænd denne drabssag at overveje og eftertænke efter derom erganget tingsvidne udstedt her af retten 22 juni næstafvigte. Opsat til i dag 14 dage, da at møde her for retten efter birkefogedens ordre, som dem af delefogeden udi Marselisborg Anders Rasmussen i Søften og hans medhjælper skal forkyndes inden førstkommende lørdag. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator fol 280a på Christen Madsen og Jens Poulsen af Herst deres vegne æskede dom efter forrige opsættelse og i rette sættelse over de indstævnede Herst bymænd, og blev af dommeren 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 8 dage, som er til 6-ugers dagen. Tirsdag 27 juli 1706 ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på H. Peder Blichfeld i Ødum hans vegne mødte og tilkendegav, at H. Peder Blichfeld og hustru til i dag her til tinget fra degnen i bemeldte Ødum Anders Wærn var hidstævnet. Så erbød nu Peder Sørensen sig at svare imod sagen på Peder Blichfelds vegne, om nogen dermed byder sig i rette. Citanten Anders Wærn blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete angående indstævningen af H. Peder Blichfeld og hans hustru. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på Christen Madsen og Jens Poulsen af Herst deres vegne endnu i dag fremæskede den sag i rette om andre Herst bymænd, og derforuden oplæste den fjerde og femte post ud af deres bys videbog, som her tilforn 1701, 11 januar har været læst og påskrevet, og som loven udtrykkeligt formelder, at vide og vedtægt efter samtykke i by skal holdes, og som formenes af foromrørte vidne, at Peder Rasmussen Knap i Herst har haft ni fremmede høveder, Peder Rasmussen Stær 10, Ib Pallesen 5, Peder Jensen 2 og Poul Christensen 2 i denne sommer, imod videbogens, fol 280b hvorfor formenes, bemeldte mænd pligtige er, samme vedtægt at efterleve under nam, hvorpå Laurs Pedersen var dom begærende. Og blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen er mødt noget at svare. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som er bevisliggjort, at Christen Madsen i Herst og Jens Poulsen ibd lovligt har ladet indstævne en del deres bymænd og grander, nemlig Peder Rasmussen Knap, Peder Rasmussen Stær, Ib Pallesen, Peder Jensen og Poul Christensen, formedelst at de imod KM lov samt deres af sl baron Marselis hans attesterede videbog, hvilket med tingsvidne i rette sættelse og i dag produceret videbog er bevisliggjort, da som sagen har været udi opsættelse, og indstævnede ej er mødt nogen tingdage til genmæle, således vides ej rettere udi denne sag at kende og dømme, end at de indstævnede jo bør efter KM lov og derpå funderede videbog, enhver at betale for samme deres mishandling såvel som processens omkostning pro quota at erstatte, inden 15 dage under nam. Tirsdag 3 august 1706 fol 281a ** Sr Christian Ruth på Constantinsborg på velb baron Peter Rodstens vegne fremlagde i dag i retten et tingsvidne udstedt tirsdag 22 juni ang. Niels Christensen for det beskyldte drab imod hans moder begået, som blev læst og påskrevet, og Peder Bonde som fortogsmand tillige med H. Trane, sogneherre for Ormslev og Kolt menigheder hans udi sagen udgivne attest, her i dag tillige læst og påskrevet, samt dets stævning med påskrift, alle tre parter i dag Peder Bonde til efterseelse tillige med de andre meddomsmænd er leveret. Dernæst blev i rette lagt af Christian Ruth et indlæg udi sagen dateret Constantinsborg 3 august 1706 af ham underskrevet, som for retten blev læst og påskrevet og siden i akten skal blive indført, hvilket indlæg tillige de andre dokumenter Peder Bonde til sig annammede og blev leveret til eftersyn. Dernæst for retten fremstod Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på den arresterede Niels Christensens vegne og foregav, at som det her i dag fremlagte tingsvidne ingen l?? hensigter denne tillagte beskyldning af Niels Christensen at være begået, men nok som tydeligt forklarer, at han ofte med raseri og vildelse er beladet, således at han har været bastet og bundet, når svagheden ham har angrebet, og omendskønt H. Mag. Mads Tranes udgivne attest han tillige med andre guds børn har søgt alterets sakramente, så fragås dog ej i bemeldte attest, at dette fattige menneske med stor svaghed er befalden, som han kalder den slemme syge, og i fald imod forhåbning han skulle være skyldig i drab imod hans moder, så kan enhver retsindig tænke, det ej er sket uden i raseri og vildelse, så når alting rettelig observeres, formodes KM lov ham derfor fol 281b friholder, hvilket henstilles til rettens kendelse, således denne sag opsat i 14 dage. I øvrigt er udeblevet i dag her af retten efterskrevne meddomsmænd, Jens Sørensen og Peder Thomasen af Spørring, Michel Jensen i True og Niels Rasmussen Mogensen i Terp, hvis forseelse efter lovens anledning forbeholdes. ** Sr Christian Ruth på Constantinsborg på velb baron Rodstens vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Mogens Rasmussen i Kolt og Jens Pedersen ibd, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage her til tinget i dag varsel gav Peder Vesten i Åbo for vidne og dom angående ulovligt skovhug, som af ham skal være begået. Peder Vesten mødte for retten og tilstod kald og varsel, og ellers i øvrigt tilstod efter synsmændenes foregivende, at han havde hugget ved Suderbæk i Constantinsborgs enemærke 12 rodhugne elle af størrelse som gode stave, hvilke han ville bruge til nogen stave. Synsmændene Niels Jensen og Søren Jensen begge af Enslev tilstod, at de største af samme 12 elle var ikke tjenlig til en vognstjært, hvorefter Christian Ruth på baronens vegne var tingsvidne begærende. Dernæst satte Christian Ruth i rette med formening, at Peder Vesten efter egen tilståelse her for retten pligtig er og bør at lide efter KM lov og skovforordningens indhold, og derefter var dom begærende. Opsat i 4 uger. ** Søren Nielsen af Kolt på sin svoger Knud Nielsen af Lemming hans vegne fremlagde i dag for retten og lod læse og påskrive en dom udstedt her af retten 1681, 28 juli ang. deres fælles fædrift, som dommens sentens videre udviser. Tirsdag 10 august 1706 fol 282a ** På den arresterede Niels Christensen af Åbo hans vegne mødte sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og fremstillede 2 varselsmænd, Michel Christensen Loft og Michel Nielsen begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage her til tinget i dag varsel gav Søren Nielsen i Åbo, Jens Jensen og hans hustru Anne Christensdatter ibd og Rasmus Mortensen i Harlevholm, imod spørgsmål at tilsvare og videre at forklare om bemledte Niels Christensens svaghed. Så fremstod for retten vidner, Søren Vesten af Åbo, som efter fuldmægtigens tilspørgelse svarede ved ed, at bemeldte Niels Christensens svaghed ikke er på ordinære tider, men undertiden kan det være en uges tid, undertiden en dags tid eller to eller tre, og svagheden har undertiden været så streng, at han har været bundet en nats tid, men ikke at Niels Christensen har gjort nogen skade førend dette, han nu er beskyldt for. Og ellers har søgt herrens alters sakramente tillige med andre godtfolk i menigheden på sædvanlige tider. Jens Jensen af Åbo og hans hustru Anne Christensdatter vant med oprakte fingre ord efter andet som Søren Vesten før dem vundet haver, og ydermere forklarede, at når svagheden tog ham, var det lige som et fald, og enten han faldt på ryggen eller siden med udstrakte hænder og var blå udi ansigtet med fråde for munden. Rasmus Mortensen i Harlevholm vant udi lige svorne ed, som Søren Vesten vundet haver, hvorefter Laurs Pedersen til sagens oplysning var tingsvidne begærende. ** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg leverede fra sig til retten igen de af ham i dag 8 dage annammede dokumenter. Tirsdag 17 august 1706 fol 282b ** Mads Laursen i Harlevholm, delefoged over Constantinsborg gods, på velb baron Peter Rodstens vegne æskede dom i den drabssag angående den arresterede Niels Christensen af Åbo efter forrige i rette sættelse og opsættelse i sagen. Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, mødte og refererede til sit forrige i denne sag og videre gav retten til kende det tingsvidne, som sidstafvigte 10 hujus blev erhvervet, må i agt tages og derforuden syntes han, at som dette er en sær dubiøs sag, burde forlængst eftermålsmand eller herskabet ved fuldmægtig ladet udmelde efter lovens anledning sandemænd, som i sagen kunne granske. Derefter blev 3 gange lydeligt påråbt her for retten, om nogen var på det høje herskabs vegne, som noget imod fuldmægtigens Laurs Pedersen hans proposition havde at sige. Herimod at svare mødte Mads Laursen, delefoged, på hr baronens vegne og begærede en lovforsvarlig dom, og derhos formente, at ikke nogen sandemænd udi denne sag efter Laurs Pedersens påstående gøres fornøden, foruden alt dette er i dag udeblevet af de 8 meddomsmænd Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som fortogsmand, Niels Rasmussen Mogensen i Terp, Anders Rasmussen i Vejlby og Anders Jensen oberst ibd. Dets beskaffenhed ville birkefogeden henstille til herskabets eller fuldmægtigens godtbefindende, at enhver udebleven måtte vorde søgt og straffet efter lovens tilhold, i hvilket tilfælde med videre sagen endnu fremdeles opsat i 8 dage, som er til 6-ugers dagen. Ellers blev den arresterede Niels Christensen i dag som tilforn tilspurgt, om han ikke endnu kunne mindes, at han havde slaget og dræbt hans moder udenfor Jens Jensens gård i Åbo på toften, hvortil Niels Christensen svarede, han kan intet erindre sig om dette, enten han havde gjort sådan ulykke eller ej. ** Fremkom for retten Claus Sørensen af Århus på sin husbond mons Veggerslevs vegne og fremstillede 2 varselsmænd, Michel Olufsen og Laurs Erichsen, begge tjenende Veggerslev, som afhjemlede fol 283a efter loven, at de i dag 8 dage mundtligt kald og varsel gav efterskrevne for hvis, de til mons Veggerslev skyldige er, nemlig Jens Smed i Søften, Jørgen Bach i Ølsted, Søren Jensen i Skejby, Søren Mogensen i Lisbjerg, Peder Staldmester i Vejlby, Niels Ovesen ibd, Christen og Oluf Jensen, Anders oberst ibd, Peder Sørensen Kalby, Rasmus Lyng og Jens Pagter. Men ellers forklarede varselsmændene ved ed, at de ikke havde indstævnet omrørte mænd af Vejlby. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte undtagen Søren Jensen af Skejby, som erbød sig ved ed ej at være mons Veggerslev noget skyldig i ringeste måde. Jørgen Sørensen af Ølsted ligeså. Sagen opsat i 14 dage. Tirsdag 24 august 1706 ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på H. Peder Blichfeld af Ødum hans vegne og efter et til ham erganget kald og varsel fra degnen Anders Wærn i bemeldte Ødum bød sig i rette mod sagen at svare, om nogen efter foregående stævnemål sagen vil fremføre. Og blev Anders Wærn 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han fol 283b eller nogen på hans vegne mødte, hvorefter Peder Sørensen var tingsvidne begærende. ** Angående den beskyldte person Niels Christensen af Åbo for begangen drab imod hans sl moder begået, så i hvor vel de otte meddomsmænd undtagen Michel Jensen i True i dag er mødt her for retten, dog alligevel har de ikke haft nogen uddrag her af tingbogen om hvis som i dag 14 dage ved vidnesbyrd til sagens oplysning blev forklaret, såvel som i dag 8 dage af fuldmægtigen Laurs Pedersen blev proponeret, hvilket rettens middel begærede at få beskrevet til efterseelse. Således med begge parters bevilling opsat i 14 dage. Tirsdag 31 august 1706 ** På mons Veggerslevs vegne af Århus mødte Søren Nielsen Pilkjær af Vejlby og begærede opsættelse udi den sag imellem ham på den ene og indstævnede bønder, som han for tilstående gæld skal have at tiltale på den anden side, efter derom i dag 14 dage gjort i rette sættelse. Efter påråbelse mødte her imod at svare Jørgen Sørensen Bach af Ølsted og Søren Jensen Kudsk af Skejby, som begge stod her for retten og erbød sig udi ed, at de ikke var mons Veggerslev ringeste skyldig, thi Jørgen Sørensen Bach sagde sig ved ed at kunne tilstå, at han aldrig havde fået hos mons Veggerslev enten penge eller penges værd, eller handlet med ham i nogen måder. Søren Jensen Kudsk berettede også vel at have fået rug hos mons Veggerslev for nogle år siden, men derhos forklarede, at samme rug af ham var betalt. I lige måde mødte Jens Nielsen af Søften og forklarede, at mons Veggerslev skulle kunne blive ham skyldig, og ikke han Veggerslev, såfremt ham måtte ske ret, thi han aldrig havde handlet noget med ham siden der blev søgt udlæg hos ham fra mons Veggerslev, således fol 284a sagen opsat i 14 dage. Tirsdag 7 september 1706 ** Delefoged Mads Laursen af Harlevholm fremkom for retten og på velb baron Peter Rodstens vegne æskede dom udi den drabssag angående Niels Christensen af Åbo efter forhen i retten indleverede dokumenter og bevisligheder samt i rette sættelse og opsættelse. Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, mødte på Niels Christensens vegne og endnu som tilforn gjorde erindring til dommeren tillige tiltagne meddomsmænd, at denne sag grundig måtte tages udi observation, helst fordi den har svar svage ben at stå på, når som indleverede dokumenter af parterne tages til eftersyn, da skal vel fornemmes, hvor dubiøs den er, hvorfor fastelig formenes og påstås, at han ingenlunde livet undgælder eller mister eller i øvrigt endnu som før refererer sig til forrige og var endelig dom begærende. Dernæst blev begge parter tilspurgt, om de havde mere at indlægge udi denne sag, sagen til oplysning, hvortil de svarede nej, ej videre end forhen udi retten er indleveret og endnu her i dag for retten udi de otte meddomsmænd deres overværelse og påhør er læst og påskrevet. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som Niels Christensen af Åbo, som beskyldt drabsmand, hans fuldmægtig Laurs Pedersen af Århus i dag tre uger, som var 5-ugers dagen, da sagen har været udi opsættelse uden nogen foregående kald og varsel påstod og begærede sandemænd udi sagen, dette til sagens ophold og prolongation og ufornødent og ej kunne bifaldes, helst fordi med lovligt forhvervet tingsvidne her af retten klarligt bevises, Niels Christensen af Åbo havde fulgtes med hans sl moder Anne Sørensdatter fra hans søsters og svogers Jens Jensens hus udi Åbo, og da havde han en vognkæp i hånden, som han gik og svingede med over hans moders hoved og fol 284b alene var med hende. Kort derefter blev hørt et slag, ligesom når man kunne slå imod en sten med en træsko. Lidet derefter samme dag, forklarede tingsvidnet, Niels Christensens moder blev fundet udi Jens Jensens toft, og hendes hoved var i stykker slagen, så hun ikke kunne tale et ord og straks derefter døde hun i sin seng, som synsvidnet videre formelder. Foruden alt sådant bevises med tingsvidnet, at Niels Christensen af Åbo søgte sin svoger Jens Jensen af Åbo fra toften ud ad marken og havde vognkæppen i hånden, thi havde da Jens Jensens lykke ikke været ham så god, at han havde fundet en ridende karl for sig med tvende bæster, som han undkom med på det ene bæst, havde det været at befrygte, at han havde kommet til ulykke af Niels Christensen, som søgte ham efter. Overalt bevises med bemeldte tingsvidne, at Niels Christensen som beskyldt drabsmand selv har vedstået her for retten så vel som for synsmændene efter fuldmægtig Christian Ruth hans tilspørgsel, om han fandt sig skyldig i sin moders død, hvortil han svarede, at de vidste vel, han var en stakkel, havde de passet på og bundet ham, havde det været forbi. Dernæst ses af synsmændenes afhjemling, at Niels Christensen, som da lå bundet den tid de synede hans sl moder, bad dem løse sig, hvortil de svarede, så gør du mere ondt, dertil svarede fornævnte beskyldte drabsmand Niels Christensen, det var det jeg ville, på det jeg kunne få ende derpå. Så i hvor vel vidnesbyrdene forklarer, at Niels Christensen af Åbo skal have ved sære adskillige tider med svaghed belades af et fald, og mange gange har været bundet til sin seng i nogle dage, og undertiden i 8 dage, førend de turde løse ham, så denne sag findes dubiøs for os at kende og dømme, eftersom ingen lovformelig vidne eller personens egen fuldkomne tilståelse i sagen endnu har været at indhente, og over alt fol 285a har været bundet som et forstyrret menneske, af dets beskaffenhed og sagens nøje overvejelse vidste jeg ej bedre udi denne sag at kende og dømme, end at Niels Christensen af Åbo som beskyldt drabsmand og en rasende person jo bør efter KM lov at betale fuld mandebod trende atten lod sølv såvel som processens omkostning at erstatte. Tirsdag 14 september 1706 ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på mons Christen Veggerslevs vegne ibd æskede dom i den sag kontra indstævnede for gæld og formener en[hver] pligtig er at betale og nu var endelig dom begærende. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt og ej nogen mødte, ej heller nogen på deres vegne. Mons Veggerslev ej heller er mødt endnu med hans regnskabsbog til bevis og forklaring om samme hans prætenderede fordring. Sagen derfor opsat endnu 14 dage. Tirsdag 21 september 1706 ** På velb baron Peter Rodstens vegne mødte delefoged Mads Laursen af Harlevholm, som begærede at her af retten synsmænd måtte udmeldes til førstkommende torsdag og fredag at syne og besigtige Constantinsborgs skovparter angående hvad olden og til hvor mange svin der udi, sønden og norden for Århus kunne findes, og deres syn i dag 8 dage her for retten at aflægge, fol 285b hvortil blev udnævnt at syne sønden for Århus Anders Rasmussen i Ingerslev, Jens Poulsen i Ravnholt, Rasmus Jensen i Stautrup, Mogens Ovesen ibd, item norden for Århus Michel Jensen i True, Peder Sørensen i Brabrand, Peder Winther og Søren Pedersen i Grundfør, og samme deres syn i dag 8 dage her for retten at forklare. Tirsdag 28 september 1706 ** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom Rasmus Nielsen på Constantinsborg og efter udmeldelse i dag 8 dage fremstillede her for retten efterskrevne synsmænd, Anders Rasmussen i Ingerslev, Jens Poulsen i Ravnholt, Rasmus Jensen og Mogens Ovesen i Stautrup, som havde næst forleden torsdag været til syn og granskning på Constantinsborg skove og skovparter sønden for Århus, hvilke fire mænd mødte og ved deres saligheds ed aflagde deres syn; Ingerslev skov, Lemming skov, Stautrup skov, Constantinsborg enemærke. I lige måde afhjemlede Peder Sørensen i Brabrand, Peder Winther og Søren Pandrup i Grundfør, at de næstforleden fredag var til syn nord for Århus; Harildmarks skov, Trige skov, Brabrand skov, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Rasmus Nielsen var tingsvidne begærende. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, mødte for retten på mons Christen Veggerslevs vegne, æskede dom udi den sag imellem ham på den ene og kontra de fol 286a indstævnede for gæld på den anden og foreviste mons Veggerslevs bog, så til et fast argument fremstilles den og i sagen for retten, hvori fandtes indtegnet Jens Nielsen Smed i Søften, Anders Rasmussen og Baltzer Jensen begge af Søften. Jens Nielsen Smed blev påråbt, men ikke mødte. I hans sted svarede nuværende delefoged Anders Rasmussen af Søften, at Jens Smed havde berettet for ham, at han havde solgt 2 stude til en i Pandrup og givet mons Veggerslev pengene. Derforuden mødte efter indstævning Søren Jensen Kudsk i Skejby og Jørgen Sørensen Bach af Ølsted, som refererede sig til deres gjorte gensvar, og bemeldte 2 mænd ej endnu i dag kunne findes udi mons Veggerslevs præsenterede hovedbog. Ingen af de øvrige er mødt, af dets årsag er sagen opsat i 14 dage. ** Michel Jensen i Kolt fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig stævning under rettens segl af dato Vejlby 21 september 1706, som videre ord efter andet i akten skal vorde indført med derpå 2 stævningsmænds påskrift, at de i dag 8 dage lovligt har forkyndt samme stævning. Dernæst i rette lagde Michel Jensen et skiftebrev forrettet af hr regimentsskriver Christian Gyberg vedkommende sl Søren Rasmussen, som boede og døde i Kolt, af dato 25 november 1705. I lige måde i rette lagde en obligation af Jens Sørensen i Edslev på kapital 21 rdl dateret Edslev 27 december 1699, som blev læst og påskrevet, dernæst en obligation af Jesper fol 286b Rasmussen i Edslev på kapital 10 sdlr af 1699, også læst og påskrevet, hvilke obligationer findes i forbemeldte skiftebrev mentioneret, hvorefter Michel Jensen satte udi rette og formente, at enhver udi stævningen indførte pligtig er og bør den fordrede gæld at betale, hvorpå han en lovforsvarlig dom var begærende. Herimod at svare mødte Jens Sørensen i Edslev, Jesper Rasmussen, Christen Poulsen Smed ibd, Jens Rasmussen i Enslev, Christen Michelsen, Søren Michelsen og Morten Jensen af Kattrup, Niels Andersen og Søren Pedersen Smed af Ormslev og Mogens Sørensen af Åbo, som mundtligt foregav adskilligt kontra stævnemålet, men ingen bevisligheder ej heller noget skriftligt i denne sag af nogen blev fremlagt. Sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid enhver indstævnet bør at fremvise lovligt bevis eller deres skriftlige forklaring på forseglet papir, sagen til oplysning. ** No 19. Jørgen Nielsen i Vejlby, birkefoged udi Marselisborg birk, gør vitterligt, at for mig har andraget velfornemme mand Michel Jensen i Kolt, hvorledes han skal være beføjet at lade indstævne Eder efterskrevne udi Marselisborg birk til birketinget at møde i dag 8 dage førstkommende for dom, som han over Eder agter at lade forhverve angående en del tilstående gæld, som I efter obligationer og anden forskrivning til hans sl faders broder Søren Rasmussen, som boede og døde i Kolt, og forbemeldte Michel Jensen efter ham arveligt tilfalden er, og er bestående hos efterskrevne, nemlig Jens Sørensen boende i Edslev efter obligation, 21 rdl, Jesper Rasmussen ibd efter obligation 10 sdlr, Christen Poulsen Smed ibd, fol 287a Christen Michelsen i Kattrup, Morten Jensen ibd, Anne Nielsdatter ibd for hendes første sl mand Rasmus Jensen, Søren Bødker ibd, Søren Pedersen Smed i Ormslev, Niels Andersen i Ormslev, Mogens Sørensen i Åbo, Niels Andersen i Holme, alle foreskrevne, de umyndige med deres lavværge, at møde som meldt er, mod dom at lide, medtagende enhver alt, hvis til befrielse kan vides. Vejlby 21 september 1706. Endnu på lige måde og til samme tid og sted stævnes og Eder, Jens Rasmussen i Enslev. J. Nielsen. Ao 1706 21 september har vi underskrevne Jesper Rasmussen Skomagersvend i Skanderborg og Rasmus Michelsen tjenende i Kolt lovligt forkyndt denne stævning til alle forommeldte deres hus og bopæl og talte med en del af mændene selv og en del deres hustruer, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Kolt ut supra, Jesper Rasmussen, Rasmus Michelsen. Tirsdag 5 oktober 1706 ** Sr Christian Ruth på Constantinsborg på velb baron Rodstens vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Nielsen og Peder Sørensen begge boende i Brabrand, som afhjemlede fol 287b med oprakte fingre, at de i dag 8 dage her til tinget i dag at møde har kaldet Søren Pedersen boende i Brabrand angående ulovligt skovhug, som han skal have begået i Brabrand skov udi Espen Madsen og Rasmus Sørensens påboende gårdes skovparter. I lige måde har kaldet skovfogeden Rasmus Loft for hans sandhed at vidne, hvad han om samme skovhug er bevidst, og synsmænd Søren Rasmussen og Espen Madsen, begge af Brabrand, for ders syn at afhjemle. Søren Pedersen blev indkladt til i dag efter stævningsmændenes afhjemling for syn og vidne at påhøre og til spørgsmål at svare, bemeldte skovhug angående. Så og til i dag 8 dage for dom at lide. Dernæst fremstod synsmænd Espen Madsen og Søren Rasmussen begge af Brabrand, som vant ved ed, at de ungefær 22 september sidst forleden efter skovfoged Rasmus Lofts begæring var til syn på en del risbøge, som fandtes udi Søren Pedersen Hovgårds lade i Brabrand, og da befandt og synede de 13 stk rodhugne risbøge, de største af størrelse som til vognstjærte, og ellers ikke tjenlige til andet, end til stænger at lægge halm på, og syntes at de var hugget nogle få dage tilforn. Derefter blev de samme tid og dag af Rasmus Loft forevist 13 risbøgerødder i forbemeldte gårdes skovparter, som de syntes kunne være huggen ungefær 2-3 dage tilforn, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Dernæst fremstod skovfoged Rasmus Loft og bekendte, at han ommeldte dag og tid var med fornævnte 2 synsmænd både udi skov og hus, og da befandt det, ligesom de 2 synsmænd har afhjemlet. Herimod at svare mødte Søren Pedersen af Brabrand Hovgård, som henstod sig til, at han havde fået en del af fornævnte risbøge af en mand ved navn Rasmus Christensen boende i Søballe, og resten andre steder, hvorefter Christian Ruth på baronens vegne var tingsvidne begærende. ** Efter foregivelse mødte Anders Rasmussen udi Søften, som på velb Ulrich Christian Gyldenløves forvalter og fuldmægtig mons Albret Christensen fol 288a Aalum hans vegne fremstillede her for retten efterskrevne synsmænd, som var tagen at besigtige velb excellenses skove og skovparters olden dette år, nemlig sønden for Århus er blevet synet af Eskild Jensen og Jens Sørensen Smed i Viby, Niels Mortensen Bundgård i Holme og Jens Gregersen i Skåde, først Marselisborg enemærke, Thors skov og Skåde skov, Viby Bøgeskov og Høskov. I lige måde fremstod Jens Nielsen og Simon Erichsen begge boende i Brabrand, som har synet skovparter norden Århus, nemlig Brabrand skov, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Anders Rasmussen var tingsvidne begærende. Tirsdag 12 oktober 1706 ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på mons Veggerslevs vegne ibd endnu i dag såvel som i dag 14 dage var dom begærende kontra hans indstævnede for tilstående fordring. Herimod at svare mødte Søren Mortensen i Lisbjerg, som fremlagde, lod læse og påskrive hans skriftlige underskrevne indlæg af dato Lisbjerg 12 oktober 1706, hvilket han begærede udi denne domsakt indført. Fuldmægtigen Laurs Pedersen agtede ufornødent forbemeldte indlæg at besvare, men refererede sig til hans forrige påstående og var dom begærende. De øvrige indstævnede blev påråbt, men ingen mødte. Opsat i 14 dage. ** Michel Jensen i Kolt mødte efter opsættelse i dag 14 dage ang en del indstævnede for gæld. Herimod at svare mødte Jesper Rasmussen og Christen Smed af Edslev, som foregav at have fornøjet Michel Jensen for hvis, de ham i så måder skyldig fol 288b var, hvilket Michel Jensen dem og her for retten ved håndstrækning tilstod, og er således venlig og vel forligt i alle måder. Men som ingen af de øvrige indstævnede ikke efter påråbelse mødte, fremdeles opsat i 14 dage. Tirsdag 19 oktober 1706 Tirsdag 26 oktober 1706 ** Den sag angående mons Veggerslevs indstævnede kreditorer for gæld er fremdeles opsat formedelst mons Veggerslevs absens, 14 dage. ** Michel Jensen i Kolt mødte i dag her for retten og efter gjort i rette sættelse og opsættelse begærede dom over de indstævnede for gæld. Sr Laurs Pedersen af Århus på Jens Sørensens vegne af Edslev først tilspurgte Michel Jensen af Kolt, om han havde nogle videre bevisligheder på hans påstand som allerede sket er, og derpå indleverede Jens Sørensens skriftlige indlæg af Edslev, som for retten begæredes måtte læses, påskrives og i akten indføres, hvilket og skete, og videre ord fra ord i akten skal blive indført. Og videre blev Michel Jensen tilspurgt, om han med en god samvittighed kan fragå, om sl Søren Rasmussen ikke havde fået et par stude af Jens Sørensen for 10 rdl såvel som og om han ikke er bevidst, at Jens Sørensen har leveret til sl Søren Rasmussen udi nogle år årligt en td sæderug, hvortil Michel Jensen svarede ja, først at Søren Rasmussen havde fået stude af Jens Sørensen, men om han dem havde betalt vidste han ikke, og rugen var han uvidende om og kan ske, han fik noget og kanske aldrig, fol 289a og ej havde videre sagen til oplysning, end som allerede forhen udi retten er fremlagt. Dernæst fremkom for retten Søren Michelsen af Kattrup og ikke tilstod en skilling at være skyldig til Michel Jensen, men han mere pligtig er at gøre rigtig afregning med ham om en messingkedel, som var pantsat til sl Søren Rasmussen. Christen Michelsen i Kattrup mødte i lige måde og svarede at havde betalt sl Søren Rasmussen, så han ikke vidste at være Michel Jensen noget skyldig. Morten Jensen i Kattrup mødte og tilstod at have været den sl mand 4 sdlr skyldig, men derimod erbød sig udi ed at have betalt med varer. Jens Rasmussen i Enslev tilspurgte Michel Jensen, om han ikke er vidende, at han til sl Søren Rasmussen havde leveret et par stude og en ko for 26 sdlr, hvortil Michel Jensen svarede ja, men hvad pris det blev taget for, vidste han ikke. Ydermere foregav Jens Rasmussen, at sl Søren Rasmussen årligt havde bekommet sædekorn på renten af samme fordring. De øvrige, som udi stævningen er indført, blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte uden alene Niels Andersen i Holme, som foregav ej at være stævnet, hvilket Michel Jensen ham og tilstod, og aldeles af dommen udelukkes. Sagen endnu opsat i 14 dage. ** Prokurator Peder Sørensen af Århus fol 289b lod i dag her for retten læse og påskrive en proklama ang. sl Henrich Askanius hans dødelige afgang, bemeldte Askanius boede og døde udi København og havde maltmøllen under forpagtning i Toldbodgade, samme proklama dateret København 13 september 1706 af hans sl kæreste såvel som andre underskreven. Tirsdag 2 november 1706 ** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Michel Jensen boende i True hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Frands Bent?sen og Jens Christensen begge i True, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage her til tinget i dag at møde varsel gav Søren Laursens datter i True og hendes moder med deres lavværge for vidne at påhøre angående hvis ubekvemsord, som fornævnte Bodil Sørensdatter skal have øvet og brugt imod Michel Jensen udi hans egen gård og hus, såvel som på hans gårds grund. Dernæst fremstod for retten Søren Laursen i True og i hånd tog Michel Jensen, bekendte og tilstod her for retten ej at vide andet med Michel Jensen, hustru eller børn i nogen måde, andet end som en ærlig mand og folk vel egner og anstår, og hvis ord som Søren Laursens datter skal have sagt til Michel Jensen ganske igenkaldes på sin datters vegne, så som det er sket af ungdoms dårlighed og misforstand i hendes umyndige år, så det ej herefter skal komme Michel Jensen, hans hustru eller pårørende til præjudice i ringeste måder. I lige måde tilstod Michel Jensen her for fol 290a retten på sin egen og hustrus vegne, ej at vide andet med Søren Laursen, hans hustru eller børn end det, som ærligt, kristeligt og godt er i alle måder, og derpå ligeledes rakte Søren Laursen sin hånd, således at de herom efterdags skal være venligt og vel forligt. Og hvilken af parterne, som herefter sig i så måder forser med ord eller gerninger, skal bøde til sit herskab 4 rdl for hver person, som bliver graveret, foruden bøder efter loven, hvorpå de begge var tingsvidne begærende. Tirsdag 9 november 1706 ** Læst patent om højesteret i Danmark for år 1707 dateret København 12 oktober 1706. ** Delefoged Mads Laursen boende i Harlevholm på velb baron Peter Rodstens vegne på Constantinsborg fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Rasmussen og Anders Pedersen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav Søren Pedersen boende i Brabrand Hovgård og det for ulovligt skovhug, som han for nogle ugers tid siden skal have begået udi Brabrand skov efter derom her af retten udstedt tingsvidnes formelding, med formening Søren Pedersen for begangen skovhug bør at lide og straffes efter KM lov og forordning, hvorpå han en lovforsvarlig dom var begærende. Søren Pedersen mødte og begærede at sagen måtte opstå i 14 dage, at han imidlertid kunne aftale sagen i mindelighed hos sit høje herskab, således opsat i 14 dage. ** Michel Jensen i Kolt mødte for retten og efter sket opsættelse æskede dom fol 290b over de indstævnede, Jens Sørensen i Edslev, Jens Rasmussen i Enslev, Christen Michelsen, Søren Michelsen og Morten Jensen af Kattrup. Dog alligevel det i dag er 6-ugers dagen, så tillod sagsøgeren Michel Jensen, at med denne sag endnu måtte hvile i 14 dage, og det efter birkedommerens begæring i henseende om de imidlertid dem ville indfinde, ham at fornøje, eller og om de her forinden om deres imellemværende tvistighed kunne blive accorderet, på hvilken måde sagen blev opsat til i dag 14 dage. ** Sr Jens Fogh, priviligeret prokurator i Århus, på hr apoteker Jacobus Gesius' vegne af Århus producerede en her af retten udstedt stævning dateret 23 oktober sidst med dens påskrift af kaldsmændene af 25 dito, at den for vedkommende lovligt var forkyndt, som med deres ed derpå skrevet er stadfæstet, hvilken stævning for retten blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Dernæst producerede Jens Fogh den i stævningen omtalte beskikkelse af 22 oktober sidst med beskikkelsesmændenes skriftlige og edelige svar under deres hænders bekræftelse, som begæredes læst og påskrevet og udi hvis passerer indført, såvel og producerede regningen, som beskikkelsen omformelder af dato 22 oktober, hvilken og læst og påskrevet blev. Jens Fogh begærede, at de nu her for retten tilstedeværende beskikkelsesmænd, Jens Rasmussen og Søren Jensen, måtte ved korporlig ed befæste hvis, de på indførte beskikkelse skrevet har. Byfoged sr Oluf Andersen i Århus mødte for retten og af beskikkelsesmændene Jens Rasmussen og Søren Jensen ville formene, om de med en god samvittighed kan sige eller bekræfte, at hans svar faldt anderledes til dem, da de forleden dag var i beskikkelse fra apotekeren hos ham, end således som han nu selv vil tilstå, at de ord, som apotekeren udi hans beskikkelse anfører, at byfogeden ham af had og avind skulle have forfulgt, erklærede han ikke så at være, men i sig selv usandfærdige, fol 291a og det øvrige syntes han ikke det var værd at svare på. Derpå mødte de tvende beskikkelsesmænd Jens Rasmussen og Søren Jensen og bekræftede ej videre at kunne svare til byfogedens spørgsmål, end hvis de har tilstået og skrevet på bemeldte beskikkelse, dommeren 2 gange her for retten for dem lod oplæse, som de blev standhaftigt ved i alle måder, og derpå gjorde deres ed efter loven. Dernæst producerede Jens Fogh en af byfoged sr Oluf Andersen udstedt plakat af 19 maj sidst, som var dagen efter Gesius' sl kæreste til jorden var bestediget, hvilken plakat og mange flere på kirkedøren og hjørnehuse i Århus var opslagen, og i blandt siger derudi, ligfærd angående, at han i tide advarer enhver at tage sig var for skade og ulejlighed, hvilken blev produceret og begæret for retten læst og påskrevet. Hvornæst blev produceret sættedommer Detlev Blachs dom afsagt på Århus bystue 19 august sidst, ligfærden angående, hvor udi blandt andet findes indført tvende af Jacobus Gesius' i rette lagte indlæg af 29 juli og 19 august sidst, hvor udi begæres delation med domsafsigelse, indtil KM allernådigste resolution erholdtes, som da var forventet, hvilken begæring sættedommeren ej consenterede, men straks samme 19 august censurerede, hvilken sentens tillige med forberørte tvende indlæg for retten er læst og udi hvis passerer ord fra ord at indføres. Ligervis producerede et tingsvidne af Århus byting 30 september sidst, hvormed apoteker Gesius agter at bevise, at andre fornemme godtfolk udi Århus har været lige så prægtigt begravet og til jorden bestediget, som Jacobus Gesius' sl kæreste, og for vidtløftigheds skyld agter Jens Fogh unødig de derom aflagte vidner deres vidnesbyrd verbaliter at indføres og kun at oplæse her i retten og ekstrakt deraf at lade protokollere. Hvor imod byfoged Oluf Andersen påstod fol 291b og formente, at hvis vidnesbyrd som Jens Fogh agter at lade føre af et tingsvidne ind udi et andet, bør at indføres ord fra ord, ligesom vidnerne vundet har, og ej nogen ekstrakt deraf at ske, på det at ej nogen tilsættelse eller fratagelse derved skal underløbe. Jens Fogh derpå svarede, at som Foghs principal er alene citant for sagen, og ej nogen kontrastævning af hr byfogeden udvirket, så formodes at Foghs formening ikke at være stridig imod loven, og at retten ville behage at konferere ethvert vidnesbyrd med Foghs opskrift og i et kort ekstrakt deraf skal befindes at være ej noget ekstraheret eller tillagt, på det retten ikke skal blive opholdt. Byfogeden hertil svarede, at omendskønt apotekeren kan have stævnet for det tingsvidne, så kan han dog dermed ikke udrette noget imod loven, som ikke lige kan eragtes, al den stund det falder urimeligt, at vidnesbyrd kan ekstraheres og transporteres til et andet tingsvidne, hvorved apotekeren eller hans fuldmægtig kan finde adgang at sætte til, hvis dem synes, eller tage fra, hvad dem ikke anstår. Derpå dommeren resolverede og tillod, at Jens Fogh måtte få alle vidnesbyrd indført, som udi omrørte tingsvidne af 30 september findes forklaret og her i dag for retten er blevet oplæst, når som helst enhvers vidne ord fra ord vorder forfulgt, og ej der udi ekstraheret. Derefter andendagen 10 november formedelst aftenens mørkhed i går, blev rettens akter i dag holdt udi bemeldte sag, og det udi foromskrevne otte tinghøreres deres og rettens betjening. Jens Fogh på apoteker Jacobus Gesius vegne atter i dag sig for retten fremstillede tingsvidnet af 30 september, 12 personer deres vidnesbyrd, hvilke er Søren Sørensen Kandestøber, Niels Nielsen Kleinsmed, fol 292a Niels Erichsen Kleinsmed, Niels Pedersen Guldsmed, Just Thomasen Smed, Eske Snedker, Rasmus Bødker, Anne Lovmands, Anne Erichsdatter B?pige, madam Magdalene Wildfangs, madam Karen Knut, madam Mette hr Jens Harlevs, hvilke personers vidnesbyrd i dag er læst og nedskrevet, hvorefter det udi originaltingsvidnet skal ord fra ord vorde indført. Jens Fogh foregav, at han har agtet nødig på sin principals vegne disse 12 personers vidne at lade oplæse og udi tingsvidnet indføre i henseende dermed at bevise, at hr apoteker Jacobus Gesius sigter og beskylder hr byfoged Oluf Andersen for, at han af blot had og avind fremfor andre Århus bys indvånere ham ved proces og derpå følgende dom har forfulgt, formedelst Gesius' sl kærestes ligbegængelse, og til at bevise, at det er sket udi hr byfogeds tid /såsom han nu over 7 år i Århus har været byfoged/ producerede Jens Fogh Mag. Laurs Thuras, H. Melchior Sommerfelds og H. Jens Harlevs givne befalinger til underdegnene til domkirken og Vor Frue sogn, at de skulle af kirkebogen udskrive på apoteker Gesius' begæring af dato 27 oktober om en del af andre deres ligbegængelser, hvad tid de til jorden er bestedigt med videre, som for retten blev læst, påskrevet og udi hvis passerer begæres indført. Dernæst producerede Jens Fogh et notarialinstrument, hvor udi var indført en plakat af 19 august sidst, som hr byfoged Oluf Andersen under sin hånd har udstedt, hvilken ligelydende er blevet opslaget på Århus kirkedør og byens porte, refererende sig der udi til en forordning af 22 oktober 1701, og derudi mentionerer ved forbud om nogle få poster og slet udelader af samme plakat den 5 artikel om køb og salg politiet angående, da at bevise med KM trykte forordning af bemeldte dato, at byfogeden har gået denne post forbi, apotekeren til skade udi hans næring, og med samme KM forordning at bevise, at det er had og avind byfogeden har øvet og begået imod apoteker Gesius, begærede Fogh disse få linjer af samme forordning måtte indføres, fol 292b som befaler byfogeden som politimesterens fuldmægtig at overholde samme forordnings 5 artikel, melder således, han må ej tillade nogen at falholde eller sælge de varer, som dem ikke er tilladt, ej heller nogen falholde eller sælge forbuden vare med videre.. Byfogeden sr Oluf Andersen mødte for retten og for det første vil have sig reserveret på vedkommende sted at igendrive de beskyldninger, som apotekeren så frækt udi adskillige hans her producerede skrifter har angrebet ham med, og for det andet ville have dommeren erindret, at han ikke er hidstævnet for mere end det, som egentlig ligbegravelsen angår og formente at ej videre for denne gang om samme handel blev udstedt. [flere forordninger produceres] fol 293a [flere dokumenter] fol 293b .. hvorefter Jens Fogh på apoteker Gesius' vegne var tingsvidne begærende. Byfoged Oluf Andersen var for retten til stede og sig erklærede at skulle besvare, når sagen på det sted måtte ankomme, hvor den til påkendelse henhører. Imidlertid var byfogeden begærende, at ham genpart tingsvidne måtte meddeles. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på mons Veggerslevs vegne ibd fremkom for retten og æskede dom over en del indstævnede for gæld, men som ingen af dem i dag efter påråbelse mødte til gensvar, er sagen opsat i 14 dage. ** Mons Niels Hansen Heyde, fuldmægtig på Constantinsborg, på baron Peter Rodstens vegne i rette lagde efterskrevne kontrakt oprettet imellem velb baronen og mons Johan Gotfred Gesius, hvilken han begærede måtte læses, påskrives og protokolleres, lyder ord efter andet således; No 8. Imellem os underskrevne er i dag i jesu navn sluttet efterfølgende køb; Jeg Peter baron af Rodsten sælger til sr Johan Gotfred Gesius 1. 58 øxen gående på græs på Marselisborg og 20 ved Constantinsborg, tilsammen 78 stk, 2. 30 køer ved Constantinsborg, således som de findes, 3. 150 får, således som de findes ved Constantinsborg, 4. 56 svin og 24 polte, 5. alt mit indavlede korn af rug, byg og arre, således som det nu findes udi Constantinsborgs lade, hvilket altsammen af foder og korn Johan Gotfred Gesius efter denne kontrakts dato skal tilhøre og han at gøre sig så nyttig, som han bedst ved og kan, undtagen hvad hø, halm og strå, som jeg deraf til 20 hestes underholdning bør at nyde og beholde, og nyder han olden til svin af skoven i Constantinsborgs fol 294a enemærke. Hvorimod jeg Johan Gotfred Gesius tilforpligter mig at betale 2160 rdl til velb baron Peter Rodsten i rater til september og marts, skadesløs i alle måder. Da har vi tvende enslydende kontrakter ladet forfærdige og enhver en til sig taget, med egne hænder underskrevet og med vore signetter forseglet, så og venligt ombedet H. Mag. Mads Trane, sogneherre for Ormslev og Kolt menigheder og sr Hans Mønster i Århus mølle med os til vitterlighed at underskrive. Constantinsborg 27 sept 1706. P. Rodsten, J.G. Gesius. Til vitterlighed M. Trane, Hans Mønster. Tirsdag 16 november 1706 ** Jens Sørensen i Edslev fremstillede 2 varselsmænd, Iver Michelsen boende i Edslev og Jens Pedersen tjenende Jens Sørensen, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage fol 294b stævnede og varsel gav Michel Jensen i Kolt her hid til tinget i dag at møde for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående den gæld,?? i Kolt og talte de med Michel Jensens hustru, og ej stævnede nogen anden i denne sag. Sr Rasmus Randlev i anledning af foregående stævnemål mødte for retten på sin husbond regimentsskriver Gyberg af Skanderborg Ladegård på den indstævnede rytterbondes vegne, som imod kald og varsel protesterede og formente lovligt burde stævnes andre, hvor iblandt en del andre sl Søren Rasmussen i Kolt hans efterladte arvinger findes indkorporeret. Videre formente, at ingen lovmål imod den indstævnede rytterbonde at føres, førend imod regimentet lovligt derfor var stævnet efter rytterforordningen af 1695 etc, hvoraf kopi fremlagdes, som begæredes for retten måtte læses og påskrives. Ydermere kopi af KM Chr5s til stiftsbefalingsmændene i Danmark udgangne befaling af 1697, efter hvilke han fast formente ej noget kontra bonden at vorde ført. fol 295a Og som Jens Sørensen i Edslev har en sag imod Michel Jensen i Kolt, for hvilken sag KM regimentsskriver ej efter KM allernådigste lov lovligt er stævnet og kaldet, så vidste retten ikke derfor dennesinde at tilfinde Jens Sørensen nogen vidner til forhør, førend lovligt stævnemål sket er. Rasmus Randlev var genpart begærende. ** Kopi af KM sl Chr5s til stiftsbefalingsmændene ergangne befaling af 24 december 1697... fol 295b stiftsbefalingsmændene har ret til at anvende ustemplet papir for underretterne og uden betaling stævninger, tingsvidner og domme beskrevet at give. Tirsdag 23 november 1706 ** Mons Johan Gotfred Gesius, forpagter på Constantinsborg, på sin hr faders vegne mødte her udi retten og var tvende gange 3 gange påråbelse, om nogen på KM eller herskabets vegne noget havde at forrette her i dag for retten, de da sig ville indfinde, men aldeles ingen mødte undtagen mons Gesius, som alene begærede, at otte mænd måtte udnævnes til at betjene retten som stokkemænd i dag 8 dage i de ordinære 8 mænds sted, så som til i dag 8 dage er sidste ? at vidne i den sag imellem apotekeren på den ene side og byfogeden på den anden side. Dertil efter begæring blev udnævnt efterskrevne; Hans Simonsen, Søren Pedersen, Niels Rasmussen Vesten, Jens Sørensen og Willum Andersen alle af Viby, Peder Simonsen, Jens Sørensen Smed og Rasmus Rasmussen ibd, hvilke foreskrevne otte stokkemænd pålægges at møde ved retten i dag 8 dage, samme dag som stokkemænd retten fol 296a at betjene, og det under deres faldsmålsbøder og anden tilbørlig straf efter loven, efter hvilken udmeldelse mons Gesius begærede ham en kopi af tingbogen måtte meddeles til overflod at lade forkynde for de vedkommende, hvilket også blev ham tilsagt. ** Efter at forindførte var passeret, og førend retten var brudt, fremstillede sig for retten KM regimentsskriver sr Christian Knudsen Gybergs tjener af Skanderborg Ladegård, Rasmus Randlev, og på sin husbonds vegne såvel som rytterbonden Michel Jensens af Kolt i anledning af en opsættelse her af retten i dag 14 dage sidst forløben, samt flere forhen i sagen passerede, som han begærede af tingbogen fra sagens begyndelse måtte oplæses med de producerede bevisligheder, hvorefter Rasmus Randlev begærede endelig dom i sagen over de i dag 14 dage mentionerede debitorer, eftersom de i anledning af bemeldte opsættelse ej med nogen betaling sig til dato indfundet har, og Laurs Pedersen prokurator af Århus, på Jens Sørensens vegne af Edslev, Morten Jensen, Christen Michelsen og Søren Michelsen af Kattrup og Jens Rasmussen i Enslev deres vegne indskød sig til sit forrige og formodede sig over Rasmus Randlevs hårde i rette sættelse med formening, den af dommeren vorder ganske tilsidesat, mens Laurs Pedersens forrige påstand af dommeren bifaldes, så de fattige mænd vorder tilfundet at nyde fornøjelig refusion af Michel Jensen i Kolt for dette efter Laurs Pedersens tanke ubevislige krav, hvorom en retmæssig kendelse er begærende. fol 296b Derefter mødte for retten Christen Michelsen, Søren Michelsen, Morten Jensens søn Jens Mortensen udi hans fader Morten Jensens sted i Kattrup og Jens Rasmussen i Enslev, som samtlige erbød sig ved deres ed efter loven, aldrig at være skilling eller skillings værdi skyldig til Michel Jensen i Kolt på hans fordring efter sl Søren Rasmussen ibd, men han langt mere dem. Derefter blev endnu af lovbogen oplæst for bemeldte 4 mænd i Kattrup og Enslev, og dem formanet og tilholdt af birkefogeden, at de ville tage deres samvittighed og ed i agt, og ikke misbruge den, dem selv til skade, hvortil Christen Michelsen og Søren Michelsen i Kattrup og Jens Rasmussen i Enslev svarede, at de med en god samvittighed kunne gøre deres ed, som de også enhver for sig her for retten med oprakte fingre tilstod, i hvor vel Rasmus Randlev, førend endnu af lovbogen blev oplæst, der imod protesterede, formedelst bemeldte Randlev med et skiftebrev af 20 november 1704 efter sl Søren Rasmussens hustru i Kolt forrettet, såvel som andet bevis erbød sig for retten at oplyse, hvilke dokumenter for retten begærede læst og påskrevet og i øvrigt var dommerens kendelse begærende. Dernæst blev samme skiftebrev, såvidt de tre mænd fra Kattrup angår, for retten oplæst og nedskrevet, men det øvrige dokument imod Jens Rasmussen af Enslev, som var på slet papir dateret 27 maj 1703, blev ikke antaget i retten, formedelst det var på slet papir og underskrevet med trende bogstaver JPS, fol 297a og ikke nogen anden underskrift til vitterlighed. Udi den sag imellem Michel Jensen i Kolt, rytterbonde, på den ene og en del velb baron Peter Rodstens bønder og tjenere her i birket på den anden side kendes således. Som Michel Jensen i Kolt har ladet indstævne en del bønder her udi birket, såvel H. Mag. Mads Tranes bønder under birket for gæld, som de til sl Søren Rasmussen, der boede og døde i Kolt, skulle skyldig være, af hvilke indstævnede Michel Jensen selv har libereret og forbigået en del, og begærede i dag dom over resten, nemlig Jens Sørensen i Edslev, Christen Michelsen i Kattrup, Søren Michelsen og Morten Jensen ibd, såvel som Jens Rasmussen i Enslev, af hvilke mænd de to udi Kattrup, Christen Michelsen og Søren Michelsen i dag for retten nægtede den sl mand noget skyldig at være, mens de hos ham efter billighed kunne have at fordre, og derpå gjorde deres ed for retten, hvorfor de frikendes. Hvad Jens Sørensen i Edslev og Morten Jensen i Kattrup angår, da som for mig i rette lægges en Jens Sørensen i Edslev hans obligation til sl Søren Rasmussen som boede fol 297b og døde udi Kolt udgivet, af 1699, hvilken obligation er på kapital 21 rdl med rente til dato, så ihvorvel Jens Sørensen i Edslev ved sin fuldmægtig sr Laurs Pedersen af Århus har proponeret både skriftligt og mundtligt, at sl Søren Rasmussen skal have fået hos Jens Sørensen i Edslev et par stude samt en del rug og boghvede, hvilket også er angivet i skiftet efter sl Søren Rasmussen til ham at være leveret, og Michel Jensen i Kolt såvidt studene angår her for rettten har tilstået, at ham var bevidst, at sl Søren Rasmussen samme stude hos Jens Sørensen i Edslev haver bekommet, men sagde sig ej at være vidende, enten bemeldte stude var betalt eller ikke, tilmed på skiftestedet for uvis gæld er anset. Tør derfor ikke understå mig i dette tilfælde at gøre nogen legitimation imellem parterne, men Jens Sørensen af Edslev efter lovens tilhold pligtig bør være at holde og efterkomme hans udgivne forskrivning. Hvad Morten fol 298a Jensen i Kattrup angår, da som han selv har tilstået at være sl Søren Rasmussen skyldig, og han ikke derimod efter 8 ugers opsættelse er mødt, lige som hans bymænd at aflægge hans ed, at samme penge skulle være betalt, af dets årsag ved jeg ikke ham at frikende, men pligtig bør være at betale inden 15 dage under nam. Tirsdag 30 november 1706 ** Mons Johan Gothardt Gesius, forpagter på Constantinsborg, mødte for retten og indgav et dokument af velb baron Peter Rodsten udgivet af dato Constantinsborg 27 september næstafvigte udstedt, som ord efter andet lyder således; No 1. Johan Gotfred Gesius nyder olden på alle Constantinsborgs skove, og derpå at indbrænde så mange svin, som de kan tåle, og nyder derfor dets betaling, deslige nyder han Vester enge samt kongsmarks forpagtningen, uden nogen betaling, indtil de mig ved endelig dom bliver frakendt. For de køer og stude, som er syge, om de bortdør inden de på stalden bør indbydes, skal forpagteren godtgøres lige så meget, som han for dem betalt haver. Constantinsborg 27 september 1706. P. Rodsten, som køber fol 298b J. G. Gesius. ** Sr Jens Fogh af Århus, priviligeret prokurator på apoteker Jacobus Gesius vegne ibd producerede en rettens stævning af dato Århus 13 november sidst, som med dets påskrift bevises at samme 13 og 15 dito er for vedkommende lovligt forkyndt og kopi leveret, hvilket af stævningsmændene, som er Erich Podemester og Peder Sørensen i Stautrup, ved deres ed derpå skrevet tilstår, at den lovligt er forkyndt dens indhold imellem hr apoteker Gesius, Just Thomasen, Eske Mortensen og Rasmus Bødker, alle af Århus, som citerer byfoged sr Oluf Andersen og hans tjener Niels Jensen, vidnesbyrd at påhøre om hvis ord her for retten den 10 november her i retten efter stævningens formeld passerede, hvilken stævning for retten blev læst, påskrevet og ord fra ord udi akten skal vorde indført. Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, mødte på KM byfoged Oluf Andersen ibd hans vegne og først producerede en af bemeldte byfoged til velb etatsråd og stiftsbefalingsmand von Plessen indgiven memorial, under dato 22 november næstafvigte med derpå hans resolution af 27 november næstefter, hvilken han begærede læst, påskrevet og i hvis passerer indført. Dernæst, førend vidner stedes til forhør, gav fuldmægtigen Peder Sørensen til kende, at den af Jacobus Gesius forhvervede stævning til vidnesførelse og nu her for retten er oplæst indeholder, at det mærkeligt skal antræffe æren, hvorom de indstævnede vidner skulle vidne, altså ville han tjenstligt af retten begære, at de indstævnede vidner må vorde fol 299a separeret og en efter anden foretages, ligesom de i stævningen findes indført. Ydermere til rettens oplysning og til påkendelse i sin tid begærede han at få indført en kaldsseddel under byfoged Oluf Andersens hånd dateret Århus 16 november 1706 med sin forkyndelsespåskrift, hvoraf var at fornemme, at en del særdeles stokkemændene er stævnet til Århus byting for vidner at påhøre, hvilket skal betræffe hvis, her for retten efter stævningens indhold skal være passeret, derfor han vil formode, at hvis de i dag forehaver at vidne efter Jacobus Gesius' stævnemål, bliver vel tagen i konsideration i sin tid, hvorvidt på deres vidne kan reflekteres. Jens Fogh på apoteker Gesius' vegne protesterede imod anførte proposition, at som der er ej her til retten stævnet at anhøre den påberåbte stævnings vidner dermed citeret til Århus byting 2 december førstkommende, så formoder Fogh, at samme stævning ej her nu vorder påset at indføres, såsom det denne stævning til nu i dag ej pårører, men bliver af retten henvist, hvilket og blev efterkommet. Så begærede fuldmægtigen Peder Sørensen at vidnerne efter stævningens formelding måtte føres, som den første bliver Søren Sørensen i Tander, hvilke Søren Sørensen fremstod og vant ved ed, at den sidste dag, byfogeden var her på tinget, som er i morgen 3 uger, da hørte han, at dengang Eske Mortensen, Just Thomasen Smed og Rasmus Bødkers vidne blev oplæst, sagde Niels Jensen Fogedsvend, at sådant vidnesbyrd kan de få fol 299b for to skilling, og sagde det for retten så hver mand i huset på tinget kunne høre det, og så sagde byfogeden, at når det kom på et andet sted, skulle han give apotekeren så meget, at han skulle have behov for 2 sk akvavit, så sveden skulle gå ud af hans pande. Ydermere vant vidnet, at han hørte, byfogeden sagde til Jens Fogh, at han stræbte redeligt for apotekeren i hans sag, og havde fortjent 10 rdl derved. Jens Fogh tilspurgte vidnet, om byfogeden Oluf Andersen ikke samme ord i retten sagde, at Jens Fogh kom i trætte med apotekeren, og Fogh kom til at give ham penge til stævningen og til dompenge, såsom han og mange andre har spået, at de kom i trætte sammen. Vidnet tilstod spørgsmålene, undtagen spådommen vidste han intet af. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om Niels Jensen ikke stod ved tinghusdøren; vidnet svarede, at Niels Jensen sagde ordene midt i tinghuset, lige som han tilforn vundet haver. Ydermere tilspurgte Peder Sørensen vidnet, hvad dag disse ord passerede, dertil vidnet svarede, det var en onsdag, som i morgen kommer 3 uger. Nok blev vidnet tilspurgt, om ikke byfogeden Oluf Andersens ord her for retten til Johan Gotfred Gesius var således, at byfogeden skulle besvare hans faders beskyldninger, ja han tillige ham at han skulle have forfulgt ham af had og avind, fordi han søgte ham for hans sl hustrus jordefærd, på det sted hvor sagen til doms bør indkomme, og det under byfogedens hånd, at sveden skulle muligt springe af hans pandeben derved. Vidnet dertil svarede, at han ikke hørte noget derom. Sejer Andersen af Tander vant ved ed, at som i morgen kommer 3 uger, fol 300a hørte han at Niels Jensen Fogedsvend sagde dengang Just Smed, Eske Snedker og Rasmus Bødkers navne blev oplæst for retten af et tingsvidne, at sådanne vidner kunne de få for brændevin for 2 sk, men hvem han havde de ord til, vidste han ikke, og hørte at byfogeden sagde til Jens Fogh, dersom apotekeren ikke gav Jens Fogh 10 rdl, så skete ham uret, og Jens Fogh dertil svarede, at han kom vel til rette med apotekeren, han ville vel nøjes med 4 rdl. Da sagde byfogeden, at Jens Fogh kom i trætte med apotekeren. Ydermere forklarede vidnet at foromvundne tid, da Jens Fogh stod for retten, hørte og så han, at Niels Jensen nogle gange rykkede Jens Fogh i hans kjoleærme imens han stod for retten og sagde til ham, hvor snart vi kan komme hjem at få mortensgås, hvor er din hest, og Jens Fogh begærede fred for retten, men om det var af lystighed eller ikke, vidste han ikke. Nok tilstod vidnet, at han hørte byfogeden sagde til Johan Gesius sammetid for retten, at han skulle give et indlæg, når sagen kom på andre steder, så han skulle have fornøden for 2 sk akvavit, men han ej hørte nogen bad drages til minde derpå. ~~~ Som aftenen påtrængte i går, måtte med retten opholdes til i dag 1 december, da således udi foromskrevne otte stokkemænds betjening ved retten forefaldt dette efterskrevne. Jens Fogh på apoteker Jacobus Gesius' vegne foregav, at som Fogh er leveret en protest angående prokurator Peder Sørensen, som er af denne dags dato, begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst producerede Jens fol 300b Fogh til bevis et dokument under dommerens segl stadfæstet, dateret 9 september næst forleden, at prokurator Peder Sørensen har tilforn for hr apoteker Gesius på hans vegne været i samme sag, og ham vidnesbyrd, som nu kontra protesteres imod, de som nu skal være sigtet, som er Just Thomasen, Eske Mortensen og Rasmus Bødker, som samme udi sig selv videre formelder, begæres for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Fogh foregav, at han nu med oplæste og producerede dokument har bevist, at prokurator Peder Sørensen har om samme handel i samme sag været bemeldte apoteker Jacobus Gesius' fuldmægtig, som citant på hans vegne til Århus byting, og nu kontra antager den anden parts sag, nemlig byfogeden sr Oluf Andersens, som er stridende imod lov og KM forordning, begærer derfor herom en interlokutionskendelse. Peder Sørensen dertil korteligt svarede og begærede, at dommeren først ville observere det producerede tingsvidne fra Jacobus Gesius, om hvad for en handel og materie imellem byfogeden og Jacobus Gesius, at byfogeden på sit embeds vegne har søgt Jacobus Gesius for sin forseelse imod forordningen for sin sl hustrus ligbegængelse og jordefærd. Dernæst ville han observere stævningen udi denne sag, som egentlig betræffer hvis her for retten skulle være passeret med trusler og utilbørlige ord, hvilket aldeles ikke vedkommer den sag, som forhen byfogeden på sit embeds vegne har prosederet, mens dette er alene byfogeden og hans underfoged Niels Jensen deres egen personer angående, hvorfor han formoder at Jens Foghs påstand herudi var uden nogen fundament, og at dommeren ikke nægtede ham rettergang på byfogeden og hans underfogeds vegne, helst eftersom fol 301a han sagen i går umodsigeligen gik i rette, uden nogen sådan indvendinger som i dag er optænkt, byfogeden i sin sag til præjudice. Derpå dommeren resolverede, at han ingenlunde kunne forstå, at disse vidner udi denne sag skulle kunne vedkomme apotekerens sl kærestes ligbegængelse, dets forseelses bøder, men derimod alene angående byfogeden og hans underfoged på den ene og apoteker Gesius med interesserede på den anden angående nogle ubekvemsord og trusler, som skal være falden dem imellem, ved derfor ikke hr apoteker Gesius hans fol 301b fuldmægtigs påstand at bifalde. Dernæst fremstod Niels Jensen i Mustrup, som vant ved ed, at han hørte, da Just Thomasen Smed, Eske Snedker og Rasmus Bødkers vidne blev oplæst, at Niels Jensen underfoged sagde sådanne tre kan de få for brændevin for 2 sk, og ej vidste videre. Jens Fogh tilspurgte vidnet, om byfogeden Oluf Andersen af Århus ikke samme gang for retten var til stede, at da hans tjener og underfoged Niels Jensen sagde at de tre borgeres vidne, kunne de få for 2 sk brændevin, ikke sagde at det var sandt, som underfogeden sagde. Dertil vidnet svarede nej, ej at have hørt. Og hørte vel at byfogeden talte om akvavitflasken samme gang, men til hvem, vidste han ikke. Men vant, at Niels Jensen fogedsvend spurgte Jens Fogh, hvor er Eders hest, og så, at Niels Jensen kastede et stykke kringle til en af de otte stokkemænd, og hørte ydermere, at byfogeden sagde, at sveden skulle dryppe af apotekerens pande, og det sagde byfogeden for retten. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om der var nogen her for retten, da disse ord skulle være passeret, som bad ham og de andre stokkemænd drages til minde, dertil han svarede nej. Ydermere ikke vidste hvem, Niels Jensen talte de ord til. Christopher Madsen i Skåde vant ved ed, at han hørte den gang Just Smed, Eske Snedker og Rasmus Bødkers navne blev oplæst for retten af et tingsvidne, fol 302a da sagde Niels Jensen underfoged, det var tre rette karle, sådanne tre kunne de få at vidne for brændevin for 2 sk, og sagde byfogeden samme tid, det kunne nok være, og derhos hørte at byfogeden lastede det af ham, at han skulle lade de otte stokkemænd sidde med fred, og samme gang kastede Niels Jensen nogle stykker kringle til de otte stokkemænd, og hørte vel samme gang, at birkefogeden sagde til Niels Jensen, at han ville være skikkelig og lade de otte stokkemænd sidde i fred, så og hørte og så, at Niels Jensen gik til Jens Fogh en gang eller to og klappede ham på hans arm og bad ham gøre kort af og sagde, det er mortensaften, vi kunne komme hjem og få mortensgås, hørte nok, at Jens Fogh begærede fred for retten, men hvem der gjorde ham ufred, vidste han ikke, og Foghs breve lå på bordet, og han gik frem og tilbage på gulvet. Så og hørte, at byfogeden Oluf Andersen her for retten midt på gulvet sagde, at han skulle give sådan et indlæg ind, når sagen kom på andre steder, at når apotekeren læste det, skulle sveden sprække ud af hans pande, og han skulle ønske at han havde et glas akvavit hos sig, at han kunne læske sig på, og ej hørte nogen bad drages til minde derom, men nok hørte, at dommeren bad dem drages til minde, at de ville give lyd for retten, nemlig de som gik på gulvet. Peder Sørensen tilspurgte vidnet til hvem og hvor Niels Jensen skulle haft de ord, som er vunden om imod ham. Dertil vidnet svarede, at det skete på tinghusgulvet, og havde han de ord med sig selv, og ydermere forklarede, at han så ej videre uskikkelighed til Niels Jensen, end som han forhen omvundet haver. Morten Jacobsen i Tander vant ved ed fol 302b som de andre før ham, samt at han ikke var vel tilpas og ikke var ved retten fra den blev sat og indtil den blev ophævet. Jens Olufsen af Holme vant ved ed, som Morten Jacobsen før ham vundet haver. Ydermere fik et stykke af foromvundne kringler af Niels Jensen, som han kylede til ham, da han sad i retten og var en af de otte stokkemænd, men ikke så Niels Jensen gjorde nogen uskikkelighed om hvis, som for retten passerede. Gregers Christophersen i Skåde vant ved ed, som Christopher Madsen, fol 303a undtagen om det glas akvavit. Fik også et stykke kringle af Niels Jensen, imidlertid han betjente retten. Søren Sørensen i Skåde vant ved ed som de andre, og hørte vel, at Niels Jensen talte om Jens Foghs hest, og at han bad Jens Fogh være snart at de kunne komme hjem. Jens Fogh tilspurgte vidnet, om han ikke hørte, at birkedommeren tillige med byfogeden sr Oluf Andersen her for retten sagde og formanede Niels Jensen fogedsvend, at være skikkelig mens retten holdtes, hvortil han svarede ja, det var sandt. Jens Fogh begærede her for retten af dommeren og skriveren, at såsom Peder Sørensen her udi retten havde produceret en stævning efter hans begæring udi dette tingsvidne at indlægges, hvilket retten også har consenteret, fol 303b i hvor vel Jens Fogh derimod har protesteret, så begæres samme måtte blive udi retten indtil dette tingsvidne bliver sluttet. Peder Sørensen ville erindre dommeren, at efter den producerede stævning skal i morgen føres vidner til Århus byting efter forkyndelsens påskrift etc. ~~~ Som aftenen påtrængte i går, måttte med retten opholdes til i dag 2 december, da således udi foromskrevne otte stokkemænds og rettens betjening, og er ved retten forefaldet således; Birkefoged Jørgen Nielsen lydeligt 3 gange anråbte fuldmægtigen i denne sag, Peder Sørensen, om han ville føre den materie til ende, som i aftes formedelst aftenens mørkhed, end skriveren ikke kunne se at skrive her i tingbogen, af kontraparten sr Jens Fogh blev protesterert, og som det ikke angår stævnemålet eller vidnesbyrdene i sagen, så forbliver det derved. Derefter fremstillede sig for retten Peder Hansen Heyde boende i Århus og i retten indlagde byfoged sr Oluf Andersens missiv, lyder ord efter andet som følger; Højtærede sr Peder Hansen Heyde, såsom det i dag er min tingdag, så jeg ikke selv kan få lejlighed at møde ved Marselisborg birketing, min fuldmægtig i samme sag Peder Sørensen og har her ved tinget en del at forrette, så han ej heller kan komme, thi beder jeg Eder, at I tillige med Søren Tørring Hanskemager ville gøre mig den villighed og umage, Eder op til Marselisborg birketing, der førend noget i protokollen begynder at skrives, gør skud både for Peder Sørensen og mig, at vi begge i dag er i forfald her ved tinget og ej kan møde. Dernæst ville sr Peder Hansen om noget forfalder, som bør svares til, lade indføre hvis efter loven derpå bør følge til gensvar. O. Andersen, Århus 2 december 1706. fol 304a Hvorefter Peder Hansen Heyde og Søren Tørring Hanskemager begge boende i Århus fremkom for retten og gjorde skud for byfogeden sr Oluf Andersen samt hans fuldmægtig Peder Sørensen, at de formedelst deres tingdag i dag, da byfogeden skulle betjene bytingsretten, og Peder Sørensen formedelst hans anbetroede sager for godtfolk der til bytinget ikke her i dag kunne møde, hvorfor bemeldte tvende mænd på deres vegne allertjenligst af retten var begærende, at de ville være så god og med retten ophæve til i morgen. Jens Fogh på apoteker Jacobus Gesius' vegne mødte nu atter for retten og protesterede kraftigt, fol 304b og begærede af rettens administratorer, at indstævnede vidner må komme til forhør. Birkefoged Jørgen Nielsen såvel som citantens fuldmægtig Jens Fogh samt mons Johan Gotfred Gesius også til i dag at møde er did stævnet til bemeldte byting, denne sag antræffende, derfor byfogeden indstændigt begærer på hans og prokurator Peder Sørensens vegne, at med de øvrige personers vidnesbyrd måtte ophøres til i morgen. Da som resten af disse begærede vidner alene består af apoteker Jacobus Gesius hans søn mons Johan Gotfred Gesius og han tjener ved apoteket såvel som Herman Christian Skrædder i Århus, hvilken skrædder ikke i dag er mødt sit vidne at aflægge, så forelægges bemeldte vidner at møde i morgen kl 10 slet, fol 305a på det byfogeden eller hans fuldmægtig kunne være til stede, samme vidnesbyrd at anhøre. Imidlertid betaler byfogeden og prokurator Peder Sørensen de otte stokkemænd deres umage og gang her til tinget, som i morgen igen skal møde. ~~~ Fredag 3 december er retten atter blevet sat efter foregående resolution af dommeren, skriveren og de 8 stokkemænd, og da blev apotekerens fuldmægtig Jens Fogh såvel som de 3 vidner Johan Gotfred Gesius, Peder Andersen ved apoteket og Herman Christian Skrædder af Århus 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem efter ophold med retten til ungefær tolv slet i dag er mødt. Peder Sørensen på byfogeden og underfogedens vegne mødte og erbød sig at tage mod genmæle, om nogen på Jacobus Gesius apotekers vegne vil byde sig i rette, sagen at fremføre, ellers var han genpart tingsvidne begærende. Jens Fogh begærede beskrevet, hvis som forhen var passeret, og sagde derhos ej at ville komme her mere i denne sag og gjorde derpå store eder, slog med det samme nogle gange i bordet for retten, efter at retten var brudt. Johan Gesius i lige måde frasagde sig nogle gange ikke at ville komme her til retten, sit vidne at aflægge. Således udstedes efter begæring på alle sider tingsvidne. fol 305b ** No 19. Jørgen Nielsen birkedommer udi Marselisborg birk gør vitterligt at for mig har andraget og berettet KM priviligerede apoteker sr Jacobus Gesius af Århus, så og Just Thomasen, Eske Mortensen og Rasmus Bødker, borgere og indvånere ibd, hvorledes de højlig og uforbigængeligt skal være forårsaget at udvirke denne rettens stævning udi det, at byfoged sr Oluf Andersen i bemeldte Århus tilligemed hans tjener og fogedsvend Niels Jensen skal udi en offentligt siddende ret 10 november på Marselisborg birketing truet og brugt utilbørlige ord imod dem, som skal træffe udi en del deres ære med videre deraf og i så måder dependerer. Derom sr Johan Gotfred Gesius begærede, at rettens administration og de otte stokkemænd og andre flere hosværende, som i retten samme tid var til stede, ville derom drages til minde. Altså stævnes bemeldte 8 stokkemænd, Søren Sørensen og Sejer Andersen i Tander, Niels Jensen i Mustrup, Christopher Madsen i Skåde, Morten Jacobsen i Tander, Jens Olufsen i Holme, Gregers Christophersen og Søren Sørensen i Skåde, item andre vidnesbyrd, sr Johan Gotfred Gesius, Herman Christian Eyerhausen og Peder Andersen at møde under faldsmål til Marselisborg birketing 30 november førstkommende, da ved korporlig ed at vidne og udsige Eders sandhed og til spørgsmål at svare, hvad for retten passeret og hørt haver. I lige måde til samme tid og sted stævnes og at møde byfoged sr Oluf Andersen med Eders tjener og fogedsvend Niels Jensen, samme vidnesbyrd at anhøre. Århus 13 november 1706. 1706, 13 og 15 november fol 306a har vi underskrevne Erich Pedersen og Peder Sørensen i Stautrup lovligt læst og forkyndt denne stævning for alle vedkommende og kopi leveret, som bekræftes ved vores hænders egen underskrift. Århus ut supra Erich Pedersen eghd, Peder Sørensen eghd. Tirsdag 7 december 1706 ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på sr Jens Jacobsen Skivholme ibd hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Thøger Sørensen og Jørgen Madsen begge tjenende bemeldte Jens Jacobsen, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage lovligt varsel gav efterskrevne, navnlig Jens Sørensen Smed i Viby, Rasmus Rasmussen [Hasle overstreget] i Skejby, sl Rasmus Hårups efterkommere, nemlig Niels Frandsen ibd, Niels Ovesen i Vejlby, Ellen Jensdatter med hendes lavværge, som er Jens Pagters datter ibd, Peder Kaa i Edslev, samtlige for dom at lide efter en forhvervet dom udstedt her af Marselisborg birketing 1704, hvoraf Laurs Pedersen lod oplæse de forindførte personer, hvad enhver skyldig er, og derforuden afhjemlede kaldsmændene for dom at lide ligeledes til i dag at have hidkaldt Espen Madsen i Brabrand, sl Bendix Snedkers enke nu boende i Lemming, som nu er gift og har Jørgen Skov til ægte, og talte de med hendes lavværge og mand Jørgen Skov selv. Dernæst gav Laurs Pedersen til kende, at Espen Madsen i Brabrand er skyldig til Jens Jacobsen fol 306b Skivholme, og Jørgen Skovs hustru i Lemming på hendes sl mands vegne. De andre indførte udviser den her udi retten fremlagte dom, som for retten i dag er blevet læst og påskrevet, hvorefter uden videre opsættelse Laurs Pedersen æskede en lovforsvarlig dom. Anders Sørensen af Edslev mødte og formente, at dommen ej bør at fornys, langt mindre være af nogen kraft, såsom den er over den alder, at den efter KM lov og forordning kan anses gyldig. Anders Sørensen blev af retten tilspurgt, om han havde noget videre at indvende, hvortil han svarede nej. Laurs Pedersen hertil svarede på Anders Sørensens påstand, at det agtes unødigt videre at besvare, mens endnu som tilforn begærede dom. Da som tvende mænd er indført under samme varsel, og ikke er udi forhen ergangen dom af 8 april 1704, at de skyldige kunne indfinde sig i mindelighed med betaling, af dets årsag opsat i 14 dage. Tirsdag 14 december 1706 ** Sr Jens Fogh, prokurator af Århus, på skipper Dines Jensens vegne ibd mødte i retten og producerede en af dommeren udstedt citation af dato 26 november sidst betræffende en sag imellem tolderen i Århus sr Jørgen Pedersen på den ene og ermeldte skipper Dines Jensen på den anden side, angående berørte skippers skib, tolderen Jørgen Pedersen pålagde arrest og besegling på skipperens skibbro i Århus Å beliggende, Fortuna kaldet, for træsko, han efter solens nedgang skal have ladet udskibe, som han contrari med indstævnede fol 307a vidnesbyrd agter anderledes at bevise, og derfor begærede af retten, at producerede stævning må læses og påskrives og ord fra ord i akten indføres. Dernæst Jens Fogh på skipper Dines Jensens vegne begærede, efter at tolderen 3 gange var lydeligt påråbt, men ikke mødte at svare. Dernæst blev lovens ed oplæst for de indstævnede 4 vidnesbyrd, og derpå fremstillede Jens Fogh Michel Andersen, borger og vognmand i Århus, som vant ved ed, at han og Poul Nielsen samt Christen Nielsen, alle vognmænd i Århus, næst forleden 30 oktober kørte de af sr Peder Rasmussen Brandstrups gård tilsammen 13 læs træsko og kørte dem til Århus Å, hvor skipper Dines Jensens skibbro var beliggende, og endnu der er liggende. Af samme 13 læs træsko kørte vidnet 6 læs, længe før aften og ved god lys dag, og fik betaling derfor. Vidnet og sagde sig ej at være bevidst, at nogen anden har været søgt af tolderen eller betjenten for sådan indskibning, som er sket ved højlys dag, uden alene skipper Dines Jensen. Poul Nielsen i Århus vant udi lige svorne ed ord efter andet som Michel Andersen, undtagen at han ikke kørte mere end 4 læs træsko, og det ved højlys dag. Christen Nielsen vognmand i Århus vant ved ed som de to foregående mænd fol 307b og ydermere vant, at han kørte 3 læs deraf, og det allersidste læs kørte han fra sr Peder Brendstrups gård og til skipperens skibbro og det ved godt lys. Og efter tilspørgsel vant vidnet endnu ydermere, at han som vognmand mange gange førend den tid har for andre af borgerskabet nederskibet varer til Århus Å, og de er blevet imodtaget og i deres skibbro indlagt, og det sildigere end den tid han omvundet har. Dernæst fremstod Jens Christensen Ilsø, borger i Århus, som vant ved ed, at den 30 oktober, som var en lørdag, fulgtes han med vognmand Christen Nielsen fra sr Peder Brendstrups gård med det allersidste læs træsko, og ned til Århus Å, til tolderens dør, som de kørte forbi, til den søndre side af åen, som skibbroen ligger, og er bevidst at samme aften blev skipper Dines Jensens skibbro forseglet, og endnu i denne dag er forseglet, og ydermere tilstod vidnet, at han ej tilforn har hørt, at nogen skipper har været udi forfølgning for træsko, uden alene skipper Dines Jensen af tolderen Jørgen Pedersen. Ligervis fremlagde Jens Fogh sr Peder Rasmussen Brendstrups skriftlige beedigede attest af denne dags dato, som begæredes for retten måtte læses og indføres, hvorefter Jens Fogh på skipper Dines Jensens vegne var tingsvidne begærende. Herimod at svare mødte tolderen sr Jørgen Pedersens tjener Bartholomæus Jensen Kruse og alene begærede genpart til dette tingsvidne. ** Morten Poulsen i Stautrup fremstillede 2 varselsmænd, Niels Michelsen og Clemen Mortensen begge af Stautrup, fol 308a som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage på Morten Poulsens vegne varsel gav Niels Rasmussen Fulden boende i Stautrup for dom angående hvis han til Morten Poulsen skyldig er efter obligation, og talte de med hans hustru, som lovede at stå dem budet til. Dernæst i rette lagde Morten Poulsen en af sl Ove Pedersen i Stautrup til ham udgiven obligation de dato Stautrup 23 februar 1688 med dens derpå af Niels Rasmussen Fulden i Stautrup hans udgivne forsikring de dato 29 juni 1705 dens indhold, at han kapitalen 8 rdl på Ove Pedersens vegne ville betale og svare til, hvilket løfte og påskrift af fuldmægtigen mons Peder Helles er verificeret. Bemeldte obligation med påskrift er her for retten læst, påskrevet og ord efter ord i akten skal vorde indført. Hvornæst Morten Poulsen satte i rette og formente, at Niels Rasmussen pligtig er og bør hans ommeldte kapital 8 rdl med rente fra 1705 samt processens omkostning at betale inden 15 dage. Herpå var han dommerens kendelse begærende. Opsat i 3 uger. ** No 18. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget skipper sr Dines Jensen af Århus, hvorledes han skal være forårsaget at indstævne til bemeldte Marselisborg birketing efterskrevne vidnesbyrd, nemlig sr Peder Rasmussen Brendstrup, Michel Andersen, Poul Nielsen og Christen Nielsen, vognmænd, samt Jens Christensen Ilsø, alle borgere og indvånere i Århus, at møde for mig i retten på Marselisborg fol 308b birketing 14 december førstkommende, at vidne Eders sandhed, hvad Eder er vitterligt om de træsko, som skipper sr Dines Jensen næstforleden 30 oktober lod indskibe udi hans skibbro i Århus Å beliggende, hvad tid på dagen samme er sket, og til spørgsmål at svare. I lige måde til bemeldte tid og sted stævnes tolderen sr Jørgen Pedersen, ?tratør sr Hans Rosenkvist, visitør sr Hans Sørensen, toldinspektørfuldmægtig Elias Querin og tolderens tjener Bartolomæus Kruse alle i Århus, for bemeldte vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare, alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse. Århus 26 november 1706. 1706, 27 november har vi underskrevne indvånere i Århus lovligt forkyndt denne stævning for alle indbemeldte og heraf rigtig kopi i tolderen sr Jørgen Pedersens hus leveret, så sandt hjælpe os gud. Århus ut supra, Jacob Jacobsen, Rasmus Jensen. ** No 18. Som skipper Dines Jensen borger udi Århus har ladet mig underskrevne stævne for mit sandhedsvidne angående en del træsko, han mig afkøbt haver og i sin skibbro indskibet har den 30 oktober 1706, da er mig derom i guds sandhed vitterligt, at bemeldte skippe Dines Jensen lod ved 3 vognmænd, hjemme udi Århus, afhente fra mig 13 læs træsko 30 oktober og udi sin skude her udi åen beliggende indlade. Og er mig i sandhed vitterligt, at samme træsko blev af min gård udført ved lys dag, som vognmændene med mig kan testere. Jeg har været her i Århus mestendelen af 30 år, men aldrig hørt, at man [ej] ved lys dag måtte indskibe og udlosse i havnen. Århus 14 december 1706, Peder Rasmussen Brendstrup. ** Niels Hansen boende i Åby i dag hans første ting han lydeligt her for retten oplyste en sortstjernet mærplag 4 år gammel som har været hos ham i 14 dage og ellers gået nogle uger der på marken og fulgtes med hans bæster. fol 308b Tirsdag 21 december 1706 ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på sr Jens Jacobsen Skivholme ibd hans vegne æskede dom over forindførte mænd tillige med processens omkostning efter foregående i rette sættelse. Her imod at svare mødte Jens Sørensen Smed af Viby og Peder Kaa af Edslev og begærede, at sagen på nogen tid endnu måtte opstå, at de imidlertid kunne tale med Jens Jacobsen og stille ham tilfreds. Efter fuldmægtigens tilladelse fremdeles opsat til næste tingdag efter jul, 11 januar. ** Mons Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, begærede i dag her for retten på sit herskabs vegne at ham måtte udmeldes otte uvildige synsmænd, som inden i dag 6 uger kan syne og besigtige stamhuset Constantinsborg dets bygning med tilhørende grund og ejendom samt underliggende bøndergods og skove med al anden tilbehør efter fuldmægtigens forevisning. Dertil blev udnævnt efterskrevne; Morten Poulsen i Stautrup, Rasmus Olufsen i Ravnholt, Søren Nielsen ibd, Søren Skriver i Grundfør, Peder Winther ibd, Anders Rasmussen i Ingerslev, Niels Rasmussen Molbo i Spørring og Peder Thomasen ibd, hvilke 8 mænd inden bemeldte i dag 6 uger efter forevisning lovligt har at syne og besigtige foromrørte steder og deres forretning her for retten at lade afhjemle ved ed næste tingdag derefter, som er i dag 7 uger. ** Sr Jens Fogh, priviligeret prokurator af Århus, på mons Johan Gotfred Gesius, forpagter på Constantinsborg, hans vegne fremstillede for retten 2 kaldsmænd, Søren Jensen Ladefoged og fol 309b Jens Laursen, begge tjenende på Constantinsborg, som efter memorial mundtligt kald og varsel har givet velb baron Rodstens fuldmægtig mons Niels Hansen Heyde til i dag her for retten at møde, at anhøre den beskikkelsesopsigelse angående en forpagtningskontrakt oprettet imellem baronen og Gesius, og derom beskikkelsesmændene samme ved ed hidkaldet, deres vidne at aflægge, hvorpå kaldsmændene således aflagde deres ed efter loven, og talte de med fuldmægtigen Niels Hansen Heydes tjener Søren Poulsen på Constantinsborg. Her imod at svare mødte sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på mons Niels Hansen Heydes vegne, at som han af forhen indført kald og varsel måtte fornemme, at det alene betræffer en kontrakt imellem baron Rodsten og mons Johan Gotfred Gesius om Constantinsborg gårds forpagtning, om hvilken forpagtning Gesius forehaver at ville føre vidner imod velb baronen om opsigelsen fra samme forpagtning, da som fuldmægtigen mons Niels Hansen ikke har sluttet nogen forpagtningskontrakt med Johan Gotfred Gesius, og derfor ej heller kan tage imod nogen opsigelse, som denne sag betræffer, men fastelig formoder, at hvis Johan Gotfred Gesius kan have at føre imod baronen, som egentlig selv denne post angår, bør han ham der imod at stævne og kalde, førend nogen, enten vidnesbyrd eller anden lovmål imod ham kan føres, til hvilken ende han ville formode, sagen efter dette kald og varsel imod hr baronen ikke får nogen fremgang. Jens Fogh på mons Johan Gotfred Gesius vegne mødte og foregav, at han har anhørt denne proposition, her udi protokollen indført, med forundring, at mons Peder Sørensen vil lade sligt indføre, som er imod lov og al ærbarhed stridende, idet at han ville efter hans tanke / om det ellers ham kunne angå / protestere fol 310a at dette afhjemlede kald og varsel skulle blive spildt og være uden kraft, i henseende at baronen udi presens ikke skal være citeret, så kan Fogh med baronens egen hånd godtgøre og bevise, at mons Niels Hansen Heyde er udi hr baronens absens hans autoriserede fuldmægtig, idet han kalder ham hans fuldmægtig på Constantinsborg, så formoder Fogh, at slig ærligt kald og varsel og beskikkelsesvidne står i kraft, og den personligt, som nu her for retten står og erbyder sig deres korporlige ed, deres påskrift på beskikkelsen at ratificere, og til at bevise det, Fogh forhen har proponeret, at sr Heyde er baronens beskikkede fuldmægtig, producerede han nu en beskikkelse til baronen, som er på 14 poster, hvor udi den 13 begæres måtte oplæses og indføres. Peder Sørensen ville alene have dommeren erindret, at denne sag er alene imod hr baron Rodsten, som ikke er kaldet. Derpå blev af dommeren resolveret, at som endnu ikke fuldkommen er bevisliggjort, at Niels Hansen Heyde skal være baronens fuldmægtig, ej heller noget forhen i dets tilfælde her ved retten af Niels Hansen Heyde eller nogen anden er kundgjort, tilmed angår dette beskikkelsesvidne alene hr baronen selv, Constantinsborgs fol 310b forpagtning betræffende (og ikke nogen anden). Over alt skal hr baronen være uden provinsen og ikke her i landet. Således kan ikke ommeldte beskikkelsesmænd videre i dag blive antaget, men i så måder efter lovens anledning og tilhold bør at ske nærmere og mere fuldkommen kald og varsel til vedkommende. Jens Fogh begærede forbetaling på mons Johan Gotfred Gesius vegne, denne kendelse og hvis i dag er passeret udi akten beskrevet. ** Søren Andersen Ladefoged på Marselisborg på sin principal sr Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg hans vegne fremstillede 2 varselsmænd, Hans Jensen og Peder Michelsen begge tjenende på Marselisborg, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage til i dag havde varsel givet for dom efterskrevne, nemlig Peder Simonsen, Niels Sørensen, Rasmus Rasmussen, Mads Jørgensen og Søren Pedersen alle af Viby for hvis de for sig selv og samtlige Viby bymænds vegne kunne restere for deres afgift af KM konge- og kirketiende for Viby sogn for indeværende år. Ligeledes tilstod kaldsmændene til i dag at have hidkaldt efterskrevne for dom at lide for resterende lånebyg og havre, nemlig Søren Sørensen i Skåde, Laurs Sparre. Dernæst i rette lagde en oprettet kontrakt imellem sr Jens Terkildsen på den ene og foreskrevne 5 mænd af Viby på den anden side, og til vitterlighed findes underskreven af Jacob Udsen og Lauge Hagerup, begge borgere i Århus, og dateret sidstafvigte 28 august, fol 311a som begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Her imod at svare mødte forbemeldte 5 mænd af Viby, som var forlovere for samtlige bymænd, protesterede og fragik at de ej nogentid havde indgået at give mons Terkelsen mere af en tønde hartkorn end af hver slags 2 skp korn, som de nu fornemmer ej kan opnå den summa, som i kontrakten er indført, hvilket de erbyder sig ved ed at bekræfte, skulle ellers noget imod forhåbning reste, erbyder de sig at betale, så snart det dem bliver optegnet. Søren Andersen på sin husbonds vegne ville formode, det ej nogen af forbemeldte 5 mænd vorder tilladt at gøre nogen ed imod deres forskrivning, og ellers tillod at sagen måtte hvile til næste tingdag efter jul. Opsat til 11 januar. ** No 1. Vi underskrevne Peder Simonsen, Niels Sørensen, Rasmus Rasmussen, Mads Jørgensen og Søren Pedersen, alle af Viby, kendes og hermed vitterligt gør at have akkorderet med forpagter Jens Terkildsen på Marselisborg på vore egne og samtlige vore bymænds vegne om KM og kirkens anpart korntiende dette år af Viby, hvoraf vi næstkommende Mikkelsdag rigtig skal levere udi Århus til ham eller hvem denne foreskrivning i hænde haver, rug 42 tdr, byg 42 tdr og havre 42 tdr, og det alt udi godt forsvarligt korn, og skal vi underskrevne og vore arvinger en for alle, eller alle, eller nogle for en, svare Jens Terkildsen til forbemeldte korn, og ham det til den tid som foreskrevet lade levere, så han og hans arvinger fol 311b herudi skal være skadesløs. Til vitterlighed haver vi det med egne hænder underskrevet og venligen ombedet sr Jacob Udsen og sr Lauge Guldsmed det med os til vitterlighed at underskrive. Århus 28 august 1706. Herforuden svarer præsten selv sin tiende af Skrivergården til Jens Terkildsen, såsom den ej vedkommer denne akkord. Peder PSS Simonsen, Niels NSS Sørensen, Rasmus Rasmussen, Mads Jørgensen, Søren SPS Pedersen. Til vitterlighed Jacob Udsen eghd, Lauge Hagerup. ** Forvalteren over Marselisborg med underliggende sr Albret Christensen Aalum fremstillede i dag for retten efterskrevne synsmænd, Jens Nielsen, Erich Sørensen, Simon Erichsen, Søren Rasmussen, Christen Nielsen, Søren Pedersen, Søren Sørensen og Søren Nielsen alle af Brabrand, som her for retten indgav deres skriftlige forretning under deres hænder skrevet, som de her for retten oplæste og ved ed med oprakte fingre tilstod ord efter andet, sålydende; Ao 1706, 14 december. Efter forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen såvel som mons Niels Hansen ved Constantinsborg deres anordning haver vi underskrevne været synsmænd til det døde menneske, som fandtes i Holmstrup mose. I lige måde er efter ordre vurderet heste og vogn, samme døde menneskes fader Søren Dige? i Skørring tilhørende, og befindes alting så i sandhed som følger; Først stedet, hvor han lå, var en mose på Holmstrup mark, sønden for vejen som løber til True, og var samme mose således, at ingen enten kunne ride eller køre derover. Dog var at se af hjulsporene, at han først har haft i sinde at køre over noget mere sønderligen, men formedelst det var meget bedre med det andet sted, var han kørt til land igen, og nogle favne, hvor han da er kommet så vidt ud, så han tillige heste og vogn er fol 312a blevet siddende og på samme sted er bleven omkommet, såsom vi samtlige ej andet har kunnet erfaret, end at han har været ganske kraftesløs. Vi kan og sandfærdig vidne, at på hans hele krop, hoved eller lemmer, var ikke ringeste skade, som sådan ulykke kunne forårsaget, uden alene på hans ryg fandtes en knude, som syntes at være værkbrudt, thi det var en gammel skade. End blev synet hans klæder, som var en grå vadmelskjole og en skindtrøje med messingknapper og en hvid dito med hægter udi samt en rød brystdug, et par skindbukser og et par lærreds dito, et par hvide strømper og et par støvler. Om halsen var et gammelt hvidt klæde, udi hans lommer blev fundet 6 mk 8 sk, som Simon Sørensen af Skørring, den dødes broder, til sig tog efter bevilling til videre. Heste og vogn, som da om dagen tilforn var bjærget, blev og synet, og havde været i morads op til ørerne, som synsmændene, nemlig af Marselisborg tjenere Erich Sørensen og Jens Nielsen af Constantinsborg tjenere Søren Nielsen og Søren Rasmussen af Brabrand videre kan forklare, om påæskes. Hestene var en sort og en sortbrun, som blev vurderet for 16 sdlr, den tilhørende vogn, hvorpå lå et par vedfjele blev takseret for 4 sdlr, og stod fornævnte vogn og heste til Espen Madsens i Brabrand, som dem tillige med Laurs Rasmussen, Anders Pedersen og Søren Rasmussen i Brabrand forleden 12 december om eftermiddagen havde opdraget af moradset og hjembragt, og om det ej havde sket, måtte hestene og tillige bleven omkommen. End blev Espen fol 312b Madsen tilspurgt, om den døde lå på samme sted og ligeledes som nu, da de sidst var ved stedet at bjerge heste og vogn, hvortil han svarede nej, til den tid var ej noget at se uden hovedet og noget af den ene skulder, men nu befandtes han at være opdraget og lagt på den højre side, hvilket Niels Andersen af Lyngby, tjener til Lyngbygård, selv tilstod at have gjort, såsom han var det døde menneskes søstermand, ville han ej at vandet skulle gå ham i halsen. Endmere bekendte, at i hans kjoletaske var en nøgle, da han tog ham op, som han og tog til sig. Ved samme sted og tid var og til stede det døde menneskes egen broder Simon Sørensen af Skørring, som tilligemed hans svoger Niels Andersen af Lyngby bekendte at forbemeldte afdøde menneske på en otte års tid har han været så kraftesløs, så han ej har kunnet bære en skæppe rug, langt mindre tærske eller gøre andet arbejde, men den skade på ryggen, som er mentioneret, siger de at han samme tid i sygdom har bekommet, andet har vi ej kunnet udgranske, end som før meldt, det vi under vore hænder stadfæster og med ed bekræfter, når påæskes. Som birkefogeden var i lovligt forfald, i hans sted Michel Jensen i True. JNS, ESS, Simon Erichsen, Søren Rasmussen, Christen Nielsen, Søren Pedersen, Søren Sørensen og Søren Nielsen. Dernæst blev Simon Sørensen af Skørring og Niels Andersen af Lyngby af retten tilspurgt, om det sig i alle måder så forholdt med det døde menneske, som i denne synsforretning mentioneres, hvortil begge svarede ja og begærede genpart tingsvidne. Her endes dette gamle år, Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt Nytår, Amen i Jesu navn, Amen. fol 313a ANNO 1707 Tirsdag 11 januar 1707 ** På forpagter sr Jens Terkildsen på Marselisborg hans vegne fremstod for retten sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, æskede endelig dom over de indstævnede fem mænd af Viby med formening, at de vorder tilfunden deres hånd og forskrivning tilbørligen at indestå, såvel som at svare denne process' forårsagede omkostning tilstrækkelig. Her imod at svare på de indstævnede fem mænds vegne mødte sr Jens Fogh, prokurator af Århus, og producerede en stævning under rettens segl, denne sag betræffende, med dens påskrift at samme stævning er mons Jens Terkildsen i dag lovligt forkyndt, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og derefter begærede Fogh, at sagen måtte hvile udi 14 dage. Laurs Pedersen formente, at forskrivningen nok var så pur og ren, at den ingen opsættelse behøvede. Jens Fogh fremstillede her for retten de indstævnede fem mænd af Viby, som gav til kende og ved ed erbød sig, at hver tønde hartkorn efter matriklen, som deres gårde skylder af og står for, har betalt til mons Jens Terkildsen, og ved ej ham noget derpå at restere, undtagen dem dog uvidende et fjerdingkar eller album, om kunne fattes, som de ej er kyndige eller gode for at udregne. Ydermere tilstod bemeldte fem mænd, at de andre deres bymænd ligeledes har leveret af hver tønde hartkorn, som meldt er, til Jens Terkildsen, og Fogh begærede, som meldt fol 313b er i 14 dage opsættelse i sagen, efter hvilken begæring denne sag er optaget til i dag 14 dage, til hvilken tid fuldmægtigen sr Laurs Pedersen ville behage at indgive her for retten speciel forklaring fra sr Jens Terkildsen, hvad enhver bonde kan restere af forleden års tiendekorn, som endnu måtte være ubetalt. ** Niels Jensen boende i Århus på justitsråd Lassen på Åkjær hans vegne i rette lagde, lod læse, påskrive og protokollere en kontrakt angående 40 stude, som han af forpagter Jens Terkildsen har afkøbt af dato 9 december sidstafvigte, som videre ord fra ord i akten skal vorde indført med sine påskrifter. ** Morten Poulsen i Stautrup mødte for retten og erbød sig udi rette kontra Niels Rasmussen Fulden ibd, men som sagen er opsat til i dag 8 dage, så hviler dermed i dag. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på sr Jens Jacobsen Skivholme ibd hans vegne æskede endnu som tilforn dom over de forhen indførte for hvis de til ham skyldig være kan, som efter formening de pligtige er og bør enhver at betale det søgende tillige processens bekostning, undtagen Jens Sørensen Smed i Viby, som denne gang for dom forskånes. Peder Pedersen Kaa af Edslev mødte her for retten og beklagede sig, han var ganske uskyldig her udi dette krav, som han på hans sl faders vegne nu forfølges og formoder derfor, retten kender ham fri. De øvrige indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som sr Jens Jacobsen Skivholme ved sin fuldmægtig lader søge efterskrevne for gæld, nemlig Rasmus Hårups enke i Skejby med lavværge Niels Frandsen, Rasmus Rasmussen ibd, fol 314a Niels Ovesen i Vejlby, Jens Pagter med sin datter, [Jens Smed i Viby, overstreget] og Peder Kaa af Edslev, hvilken fordring bevises med i rette lagt dom udstedt her af retten 8 april 1704. Da alle foreskrevne befindes at være tilfunden at betale samme fordrede gæld og processens bekostning, således forbliver det ved forhen ergangne dom. Hvad de øvrige tvende mænd, som tillige søges for gæld, nemlig Espen Madsen i Brabrand og Jørgen Jensen Skovs hustru i Lemming på hendes sl mand Bendix Snedkers vegne, da som ingen af dem er mødt noget her imod at svare, så tilfindes de samme fordring at betale. ** No 3. I Jesu navn haver jeg underskrevne solgt til hr justitsråd Bendix Lassen 40 stk øxner, jeg nu har stående på Marselisborg udi den søndre ende på det nordre hus, og lader hr justitsråd Lassen til disse købte 40 øxne udsøge et halvt hundrede stykker seks uger fra dato, og siden forbliver de på Marselisborg, forsvarligt røgtet under min røgters tilsyn, indtil førstkommende Valborgsdag, da hr justitsråd lades gøre det sidste skud og udtager sine fyrre stk af de halvthundrede, hvorfor han mig ialt betaler 460 rdl, hvoraf han her i dag har givet mig en veksel på 200 rdl og i dag 14 dage giver han mig en veksel på sigt på de øvrige 260 rdl. fol 314b Og dersom justitsråden forlanger sommergræsning ved Marselisborg til kommende sommer til disse 40 øxne, skal han det nyde til dem for 20 rdl, men til andet kvæg end disse samme tilsiges ingen græsning. Til vitterlighed at alting rigtig holdes skal, som foreskrevet står, har jeg dette med egen hånd underskrevet og mit signet hostrykt. Åkjær 9 december 1706. Jens Terkildsen. Den første veksel på 200 rdl fik Jens Terkildsen ikke, men i dens sted accepterede hr justitsråd en veksel på lige summa af Jens Terkildsen udgiven til hr amtsforvalter Michel Nielsen. Datum ut supra. Jens Terkildsen. Af dato 28 december har jeg bekommet hr justitsråd Lassens veksel på de resterende 260 rdl, så jeg herimod er pligtig at holde indbemeldte kontrakt udi alle måder, hr justitsråden uden skade og skadesløs. Århus 29 december 1706, Jens Terkildsen. Tirsdag 18 januar 1707 ** Inspektør Niels Hansen på Constantinsborg på baron Peter Rodstens vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Christensen Loft og Michel Nielsen begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed efter loven, at de næste tingdag før jul med 14 dages varsel til i dag har hid i rette kaldet hr fændrik Emhausen boende i Kolt hid for retten at møde imod vidnespåhør og synsmænds afsigt betræffende en eg, som skal være fundet på hans beboende grund og ejendom, som i Ingerslev skov udi Bjerregårds Have kaldet, og på Constantinsborgs tilhørende ejendom der skal fol 315a være ved roden afslaget, og derefter fra roden er sporet til fændrikkens bopæl, hvorom inspektøren til nærmere sagens oplysning agter at forhverve tingsvidne. Og blev Emhausen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så da derom at vidne fremstod Tobias Davidsen boende i Åbo og skovrider over Constantinsborgs skove, som vant ved ed, at sidstafvigte 15 december kom han udi forbemeldte skov, Bjerregårds Have kaldet, og fandt der en eg var afsavet ved roden, som natten tilforn var afskåren, og sporede den lige fra roden og til fændrikkens iboende hus i Kolt, og der fandtes liggende ved den søndre side af vinduerne ved gærdet, og talte samme gang med fændrikkens kæreste, og vedkendtes samme gang, bemeldte afskårne eg at være afsavet på hans herskabs grund, og derpå ved tvende mænd lod det syne og lod fruen forbyde, hun eller hendes kæreste sig dermed ej videre at befatte indtil videre. Jens Loft i Ingerslev, skovfoged over bemeldte Ingerslev skov, vant udi lige svorne ed ord fra ord lige som Tobias Davidsen før ham vundet haver. Dernæst fremstillede syns- og forbudsmænd, Mogens Rasmussen og Jens Pedersen begge boende i Kolt, som afhjemlede ved ed, at 15 december var de efter Tobias Davidsens begæring hos omvundne eg, som da fandtes liggende på omvundne sted, som fol 315b var afsavet i to kævler, hvilke begge var tilsammen 10 alen lange, så deraf kunne blive 10 hjulnav, og efter Tobias Davidsens begæring talte de med fændrikkens kæreste og forbød hende at hendes kæreste ej skulle lade den bortkomme eller forøde indtil videre, hvorom inspektøren var tingsvidne begærende. ** Morten Poulsen i Stautrup mødte efter opsættelse angående Niels Rasmussen Fulden i Stautrup for gæld og var uden videre opsættelse dom begærende. Sr Laurs Pedersen af Århus mødte på Niels Rasmussen Fuldens vegne og begærede, at sagen måtte hvile i 3 uger, inden hvilken tid at sagen skulle komme til endelig forlig. Fremdeles opsat i 14 dage. Tirsdag 25 januar 1707 ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, på velb baron Rodstens vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Christensen Loft og Michel Nielsen begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed efter loven, at de til i dag hid til Marselisborg birketing at møde har indstævnet efterskrevne husmænd, nemlig Viby sogn og by: Anders Jensen, Peder Gregersen, Rasmus Iversen, Morten Nielsen, Søren Gregersen, Peder Nielsen, Søren Simonsen, Jens Michelsen Sparre, Niels Andersen, Gregers Worms enke, disse med 8 dages varsel. Hasle: Bøje Nielsen. Vejlby: Jens Madsen, Skejby: Christen Rasmussen, Søren Nielsen og Niels Christensen, af hvilke Jens Madsen i Vejlby blev kaldt 11 januar, de andre onsdag 12 dito, fol 316a for at høre en ordre og advarsel læst fra velb baron Peter Rodsten til Constantinsborg angående hvem de skal kende for deres rette husbond og til hvem, de med deres afgift, ægt og andet skal svare. Til samme tid og sted at møde har de og indkaldt forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum i dag 14 dage, for at påhøre samme advarsel, om han noget dertil ville have at svare. Dernæst blev indstævnede husmænd af inspektøren Niels Hansen Heyde påråbt, som og samtlige mødte for retten undtagen Gregers Worms enke i Viby og Christen Rasmussen af Skejby, hvorefter Niels Hansen Heyde i retten fremlagde en advarsel og ordre under hans principals hånd, hvilken for retten blev læst, påskrevet og lyder som følger; No 18. Herved advares efterskrevne husmænd udi Viby, nemlig Anders Jensen, Peder Gregersen, Rasmus Iversen, Morten Nielsen, Søren Gregersen, Peder Nielsen, Søren Simonsen, Jens Michelsen Sparre, Niels Andersen, Gregers Worms enke, Hasle: Bøje Nielsen. Vejlby: Jens Madsen, Skejby: Christen Rasmussen, Søren Nielsen, Niels Christensen, at I herefter svarer Eders rettighed efter loven til mig som er Eders rette husbond, og betaler Eders afgift efter jordebogen til min fuldmægtig på Constantinsborg, såfremt I ikke vil anses og straffes efter loven for ulydig, modvillig og genstridighed imod Eders husbond. København 20 oktober 1706, P. Rodsten. Herimod at svare mødte hans excellence Gyldenløves forvalter over Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og fremlagde et skriftligt instrument kontra sr Niels Hansen Heyde på sit herskabs vegne, indstævnede husmænd antræffende, hvilket instrument her i dag for retten fol 316b blev læst og påskrevet og lyder ord efter andet som følger; No 19. Sr Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, eftersom det har behaget sr Niels Hansen på sit høje herskabs vegne at indkalde mig mundtligt på mit herskabs vegne her til birketinget i dag for at påhøre en del husmænd i Viby, Hasle, Vejlby og Skejby, som han formener og påstår alene at skulle tilhøre hans herre baron Rodsten og fra friherskabet Marselisborg at skulle være exciperet, så ved jeg ikke hvad fundament til sådant kan haves, eller hvad bevisligheder i så måder som kan føres. Thi jeg holder det for den bedste bevislighed, den forening som imellem min nådige herre baron Ulrich Christian Gyldenløve og baron Rodsten er sket og skriftligt oprettet under dato 8 januar 1700, ord fra ord dens 4 post, sålydende; Alle de huse, som under friherskabet er beliggende, om endskønt de ej i jordebogen er specificeret, følger i lige måde hans excellense til bemeldte friherskab, uden derfor at gøre ringeste vederlag i nogen måder. Ydermere agter jeg at gøre bevisligt, at samme huse har alene tilhørt ejerne af Marselisborg både før og efter erektionen. Altså påstår jeg, og i alle tilfælde af loven protesterer imod hvis, som måtte føres imod begge herskabers forening, som ovenbemeldt er, til hvilken ende jeg begærer, at dette i alle måder måtte vorde indført og med påskrift og dets rigtighed mig igen at tilstiles, Århus 25 januar 1707, Albret Christensen Aalum. Niels Hansen på forindførte sr Albret Aalums instrument begærede at samme påstående forening, som påråbes at være oprettet imellem Ulrich Christian Gyldenløve og hans principal, fol 317a at måtte fremvises in original under hans principals hånd, hvad angår at sr Albret Aalum vil gøre bevisligt, at forindførte husmænds huse både før og efter erektionen har tilhørt Marselisborgs ejere, disputeres vel ikke, men alene hvem de skal tilhøre, overalt er det ingen husmænd eller gårdmænd vitterligt, hvad enten sl baron Marselis har taget husene og den grund, de står på, fra gårdenes grund den tid Marselisborg blev indrettet under navnet Marselisborg til et baroni, eller ikke, hvorfor ej heller nogen vidner derom kan føres, men vil bero på anden kendelse imellem begge deres principaler, hvorefter Niels Hansen Heyde på sit herskabs vegne var tingsvidne begærende. Herimod at svare mødte sr Albret Christensen Aalum og endnu som tilforn refererede sig til sit forrige og trøstede sig til at fremlægge den af hr baron Rodstens fuldmægtig sr Niels Hansen begærede forening in original på sine steder og begærede genpart tingsvidne. ** Den sag imellem mons Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg på den ene og en del Viby sognemænd på den anden side angående, dermed er i dag imellem forvalteren sr Albret Aalum og Terkildsens fuldmægtig Laurs Pedersen gjort aftale at skal bero til i dag 14 dage og imidlertid forvalterens givne kald og varsel at stå i fuld valør. Tirsdag 1 februar 1707 fol 317b ** Morten Poulsen i Stautrup mødte efter forrige opsættelse og i rette sættelse angående Niels Rasmussen Fulden i Stautrup for gæld og begærede dom. Herimod at svare mødte Niels Rasmussen Fulden og i rette lagde, lod læse og påskrive hans skriftlige indlæg af dato 1 februar 1707, som han begærede udi akten ord fra ord at få indført. Morten Poulsen uden videre opsættelse var endelig dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som Morten Poulsen i Stautrup tiltaler Niels Rasmussen Fulden der ibd for gæld, kapital 12 sdlr, efter derom Niels Rasmussen Fuldens hans udi retten producerede bevislighed af dato 29 juni 1705, som af forrige fuldmægtig ved Constantinsborg Peder Rasmussen Helles på skiftet efter Niels Rasmussens sl hustru har verificeret og stadfæstet, da som sagen udi 5 uger har været udi opsættelse, og Niels Rasmussen Fulden ikke har indgivet nogen bevislighed, som samme hans udgivne forskrivning kunne imodsige, altså tilfindes Niels Rasmussen Fulden hans udgivne forskrivning at efterleve og de 12 sdlr til Morten Poulsen at betale tillige med processens omkostning, og det under nam inden 15 dage. Haver Niels Rasmussen Fulden ellers nogen lovlig krav til Morten Poulsen efter hans vidtløftige og uconditionerede indlægs formelding, da søger han det ved lovlig procedure og medfart. Tirsdag 8 februar 1707 fol 318a ** I dag blev 3 gange her for retten lydeligt påråbt, om nogen på KM vegne, på herskabets vegne eller nogen anden kunne have noget her for retten at demonstrerre og tilkendegive, de da dermed indkommer, men aldeles ingen fandtes. Tirsdag 15 februar 1707 ** På forpagter Jens Terkildsens vegne fremkom fuldmægtig Laurs Pedersen af Århus, som beviste med kaldsmænd Johan Davidsen og Niels Rasmussen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed efter loven, at de den 19, 20, 21 og 25 januar til hus og bopæl har hidkaldt til i dag for retten her at møde mod vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at tilsvare, en del hans velbårenheds bønder og tjenere, nemlig i Vejlby, Lisbjerg, Ølsted, Søften, Tilst, True, Yderup, Brabrand, Hasle og Åby, formedelst deres ulydighed og modvillighed imod forpagteren med deres tilkommende arbejde og hoveri til Marselisborg med udeblivelse og andet mere forsømmelse, hvorefter tingsvidne og dom agter at forhverves, og beskyldninger og saggivelse at ske i dag 14 dage. Dette kald og varsel fornævnte tvende personer, Johan Davidsen og Niels Rasmussen, også har for retten med oprakte fingre og ed bekræftet og tilstået. Herimod at svare mødte forvalter Mads? Dalum, som på de indstævnede bønders vegne formente, en del af dem ej at være skyldig udi oven bemeldte saggivelse, men anderledes skal blive forklaret og bevisliggjort, til hvilken ende forvalteren også tillod, at med denne sag måtte hvile til i dag 14 dage. Tirsdag 22 februar 1707 fol 318b tinghørere, nemlig; Thomas Erichsen i Ravnholt, Søren Henrichsen, Poul Pedersen ibd, Peder Pedersen af Skåde i Sejer Rasmussens sted af Solbjerg, Christen Ottesen af Skåde i Niels Michelsens sted af Battrup, Jens Rasmussen Langballe i Skåde i stedet for Niels Sørensen af Battrup og Anders Rasmussen i Søften. ** På velb baron Peter Rodstens inspektør ved Constantinsborg mons Niels Hansen Heyde ved sit sendebud Michel Jørgensen af Århus, og efter hans missiv har begæret af retten, at med disse udtagne otte mænds syn til stamhuset Constantinsborg og dets derhos beliggende have samt bøndergods, møller og skove med dets deraf dependerende og tilhørende ejendomme med videre, deres afhjemling måtte bero til i dag 6 uger, såsom med dette syn ikke endnu er kommet til endskab, hvilken inspektørens begæring af retten er tilladt, dog så at inspektøren lovmæssigt lader advare bemeldte otte synsmænd, som er udnævnt samme syn at forrette, til bemeldte tid at møde, deres syn og forretning her ved retten at forklare og ved ed bekræfte. Tirsdag 1 marts 1707 ** På forpagter sr Jens Terkildsens vegne på Marselisborg for retten fremkom Laurs Pedersen af Århus og efter forindførte kald og varselsafhjemling til en del af hans høje excellences bønder og tjenere til Marselisborg måtte saggive fol 319a med videre og andet endnu ophøre i 14 [dage] i henseende at sagen i mindelighed kunne blive bilagt, på det indstævnede ej skulle betynges med stor vidtløftighed ved proces og andet mere. Derpå blev resolveret af dommeren, at efter fuldmægtigens begæring og forvalter mons Aalums tilståelse kunne bero til i dag 14 dage. ** Forvalter over friherskabet Marselisborg mons Albret Christensen Aalum på sit herskabs vegne mødte i dag for retten og fremlagde en skriftlig begæring til birkefogeden Jørgen Nielsen af dato 28 februar 1707, hvilken begæring med sin påskrift her for retten i dag blev oplæst og påskrevet og videre ord efter andet udi akten skal vorde indført, således meldende; Velærede sr Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birk, udi sl velb frue friherreinde Rodstens levende live har sr Jens Terkildsen fået Marselisborg i forpagtning, nemlig fra 1 maj 1706, og efter forbemeldte kontrakt i nogle år med de vilkår, at han forpagtningens afgift skulle klarere til visse terminer, iblandt andet til 11 december 1706 at betale 750 rdl og til 1 maj 1707 750 rdl, som kontrakten om formelder. Men som min nådige herre som ejer af Marselisborg siden sl fru friherreindens død både den forrige og denne termin er berettiget, som var forfalden til 11 december 1706, med alle de øvrige som i forpagtningskontrakten meldes, og hos mons Terkildsen i mindelighed er gjort adskillige ansøgninger efter hans forpligt og kontraktens fuldbyrdelse at betale de til 11 december 1706 skyldige 750 rdl, eller derfor nøjagtig kaution stille, alene intet uden blotte løfter og adskillige forvendinger påfulgt, hvormed min nådige herre efter til mig indkommen ordre med sidste post ikke er tilfreds, dets årsag og i henseende, at nu fluks skrider hen i den termin, som til 1 maj indeværende år fol 319b skal betales, jeg af hr birkedommeren venligen er begærende, at han uden ophold vil forføje sig til Marselisborg ladegård og lovligt ved gode mænd lade registrere og vurdere alle mons Terkildsens der på gården og flere i baroniets distrikt sig befindende midler efter min anvisning, det være sig enten det består i tærsket eller utærsket korn, kvæg, bæster, eller andet, som kunne findes tilstrækkeligt til den udlovede summa, for denne forretning, lover jeg på mit nådige herskabs vegne at holde hr birkedommeren skadesløs. Marselisborg 28 februar 1707, Albret Christensen Aalum. Såsom birkedommeren ej var til stede, blev af forvalteren Albret Aalum beordret sættedommeren Jens Poulsen i Vejlby samt hostagende mænd forbemeldte forretning at foretage. Dernæst i rette lagde forvalter Albret Aalum Jens Terkildsens underskrevne forpligt, som af Peder Jensen Bonde boende i Lisbjerg og Jens Sørensen Smed boende i Viby til vitterlighed er underskreven af dato Århus 28 februar 1707, hvilken for retten blev læst, påskrevet og lyder således; Bekender vi, underskrevne, at være beskikket af forvalteren sr Albret Christensen Aalum at møde i dag i Jens Terkildsens logement at være overværende at høre, hvad forsikring bemeldte Jens Terkildsen vil stille hans excellence for den forfaldne forpagtningstermin til 11 december 1706, så og kaution på kontraktens fuldbyrdelse, at vi og har efterlevet og er således passeret, som følger; Jens Terkildsen gav til svar, at hans forpagtningsbrevs post melder, at ham ingen afgang skal ske udi hvis ham ved forpagtningen var tilsagt, der imod haver velb baron Rodsten ikke dette år forskaffet ham loftleje i Århus til 2000 tdr korn efter kontrakten, for det andet har han separeret Vesterenge og en del andre jorder fra forpagtningen fol 320a som lå til gården og blev brugt derunder, da Jens Terkildsen forpagtede, for det tredie har han 100 rdl til gode hos baronen for en del hans stutteri at føde på Marselisborg, hvorom alt han tvende gange har tilskrevet baronen, at han indeholder forpagtningen, indtil det var bragt til vedbørlig rigtighed. Endelig lader baronen sig og forlyde, at de under forpagtningen bevilligede husmænd samt Brabrand og Holme? kirketiende og Holmstrup mark ej fremdeles skulle kontinuere under forpagtningen, så Jens Terkildsen på den måde nødes til at sige sig fra forpagtningen til Valborgsdag, men hvad det halve års forpagtning angår, som forfalden er, så var Jens Terkildsen overbødig, når begæres, at stille forsikring udi korn og kvæg ved Marselisborg for hvis han derpå kan skyldig blive, når han nu med første kunne overkomme til København hos hans excellence Gyldenløve og hr baronen at få endskab herpå, og samme forsikring tillod han at ske i dag og straks med skriftlig fuldmagt beskikkede sin ladefoged Søren Andersen til at forevise forvalteren sr Albret Aalum 60 stk øxen, som står på Marselisborg, hvilke hr forvalteren måtte lade mærke og beholde til forsikring, og er derforuden et halvt hundrede stk øxen på Marselisborg bestående, som er brændt med justitsråd Bendix Lassens brænde, hvoraf ham tilhører 40 stk, de øvrige stiller Jens Terkildsen i lige måde til forsikring, og end ydermere et gulv rug udi laden, 60 tdr rug, og halvtredie gulv havre, hvilket utærsket korn ej skal vorde af laden bortført, førend hos forvalteren vorder deponeret penge, og tilstod fol 320b Jens Terkildsen, at herefter måtte gå tingsvidne beskrevet i morgen til Marselisborg birketing, om endskønt han ikke selv er så frisk, der at kan møde, og vorder udi samme tingsvidne indført den ladefogeden hertil givne fuldmagt. Til vitterlighed har han dette med os underskrevet, Århus 28 februar 1707, Jens Terkildsen, til vitterlighed Peder Jensen Bonde eghd, Jens Sørensen Smed. Dernæst i rette lagde Søren Andersen Ladefoged på Marselisborg en ham af bemeldte sin husbond Jens Terkildsen given fuldmagt af dato Århus 28 februar 1707, som han begærede læst og påskrevet, meldende ord efter andet således; Som jeg har nogen prætentioner efter mit forpagtningsbrev hos velb baron Rodsten, før jeg dette sidste halve års forpagtning af Marselisborg kan tilkomme at betale, og jeg ikke desto mindre vil stille hans excellence Gyldenløve forsikring for samme halve års afgift, så befuldmægtiges min ladefoged Søren Andersen at anvise forvalteren sr Albret Christensen Aalum de 60 stude, som jeg på Marselisborg har stående, at han dem med hans herskabs brænde kan lade brænde og beholde udi forsikring. Deslige anviser han ham udi laden et gulv rug og halvtredie gulv havre, i lige måde til forsikring, dog at deraf tages til hakkelse til hestene der ved gården, og har Søren Ladefoged med bemeldte korn og kvæg herefter at forholde, som forvalteren sr Aalum godkender. Århus 28 februar 1707, Jens Terkildsen. Læst og påskrevet. Endelig endnu i rette lagde forvalter Albret Aalum en vurdering forrettet af fol 321a sættefogeden Jens Poulsen i Vejlby /: udi birkefogeden Jørgen Nielsens sted :/, item vurderingsmænd Søren Michelsen af Viby, Jens Sørensen og Laurs Sørensen ibd og Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, hvilken lyder ord efter andet således; Efter foregående har vi underskrevne efter forvalterens anordning såvel som forpagteren ved hans ladefoged Søren Andersen efter en skriftlig fuldmagt taxeret og vurderet for den til 11 december udeblevne termin 1706 som følger, i det sorte øxenhus befandtes efter anvisning sr Jens Terkildsen da tilhørende 30 par stude, men formedelst de ej var af lige værdi, blev de på efterfølgende måde taxeret og vurderet samt brændt med hans excellence Gyldenløves brænde, 10 par for 18 rdl, 10 par for 16 rdl og 10 par for 14 rdl. Ydermere blev fremvist i det blakkede øxenhus de 5 par, som af hr justitsråd Lassen til Valborgsdag bliver skudt. I lige måde 14 rdl parret. Nok blev forevist et gulv rug taxeret til 40 tdr og halvtredie gulv havre til 200 tdr, hvilken forretning vi således gjort haver, som vi efter loven agter at være gestandig, hvor det begæres og påæskes, hvorfor vi det og med egne hænder har underskrevet. Marselisborg 28 februar 1707, Søren Michelsen, Jens Sørensen, Laurs Sørensen, Peder Jensen Bonde. Samme for retten læst og påskrevet. Så fremstod for retten taxeringsmændene, som i alle måder tilstod fornævnte indførte deres forretning ved ed efter loven, hvorefter forvalteren på sit herskabs vegne var tingsvidne begærende. ** Forvalter sr Albret Aalum på sit herskabs vegne begærede, at ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd til at syne Marselisborgs enemærke, hvis skovskade derpå er gjort, og det ved lejlighed fol 321b i tilkommende uge, og deres forretning at afhjemle i dag 14 dage, hvortil blev udmeldt Eske Jensen i Viby, Mogens Pedersen ibd, Jens Nielsen og Poul Sørensen Lyng i Vejlby, som efter forvalterens forevisning sig har at begive på åstedet, når begæres, og deres forretning her for retten ved ed at aflægge i dag 14 dage. Tirsdag 8 marts 1707 ** Jens Sørensen i Spørring i rette lagde, lod læse og påskrive et skøde dateret Spørring 31 maj 1706 af Laurs Rasmussen i ?strup, Søren Rasmussen i Balle med flere udgivet angående fornævnte Jens Sørensens påboende gårds bondeeje, hvilket skøde han begærede for retten måtte læses, påskrives og protokolleres, som også i dag sket er og videre ord fra ord her i protokollen skal blive indført. ** Inspektøren sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg på velb baron Peter Rodstens vegne fremkom for retten med en af retten udstedt stævning dateret 1 marts 1707 med derpå skrevet forkyndelse af samme dags dato under tvende mænd, nemlig Michel Nielsen og Michel Christensen Loft i Ormslev, deres underskrift, hvormed bevistes sr Johan Gotfred Gesius forpagter på Constantinsborg lovligt til i dag at være indstævnet til tinget, som videre i akten skal vorde indført. Sr Jens Fogh, prokurator af Århus, på bemeldte Johan Gotfred Gesius' vegne /: som selv personligt her for retten var til stede :/ protesterede imod indførte kald og varsel, at som producerede rettens stævning har i minde efter lovens derudi indførte artikler, mons Gesius som en voldsmand derved fol 322a til er han sigtet at være og forblive, indtil voldsbøden bliver betalt, da formener fuldmægtig Jens Fogh på mons Johan Gotfred Gesius' vegne, at slig stævning ikke skal være med velb baron Rodstens vilje eller tilladelse, at hans autoriserede inspektør sr Heyde skulle den begære eller lade udstede i sådan formalia.. formoder derfor at kald og varsel bliver spildt og tilsidesat, hvorpå begæres interlokutionskendelse. Inspektør mons Niels Hansen Heyde hans revers.. formoder stævnemålet ved magt bliver.. fol 322b Derpå blev af dommeren resolveret således, at velb baronens inspektør mons Niels Hansen Heyde hans forkyndte stævnemål og arrest, som i alle måder findes konform med KM lov, bør at stå i sin fulde kraft. I dette tilfælde er sagen opsat til i dag 4 uger, til hvilken tid begge parter har at møde her ved retten, da at producere hvad dokumenter, de kan have til denne sags oplysning. ** Inspektøren sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg begærede, at ham af retten måtte udmeldes 4 synsmænd til sl Michel Michelsens påboede gårds bondeeje i Edslev, hvortil blev udmeldt Jens Pedersen Loft, Anders Rasmussen og Jens Mortensen af Ingerslev og Søren Nielsen af Ravnholt, som der på åstedet i Edslev har at møde førstkommende 17 marts samme ejendom lovligt at taksere ved skifteforretning. ** No 18. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt for mig har ladet berette velb baron Peter Rodstens inspektør Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hvorledes han er årsaget at lade indstævne Eder, mons Johan Gotfred Gesius residerende der på gården, formedelst at I i går 28 februar skal have fordristet Eder, imod lovligt forbud og arrest ved 2 mænd at lade Eders solgte øxner ved Eders tjenere uddrive fra Constantinsborgs stald, tvært imod Eders udgivne hånd, kontrakt og forskrivning, at samme øxner med mere skulle stå til forsikring og pant ved Constantinsborg indtil velb baronen skadesløs var bleven afbetalt efter kontraktens videre indhold. Dog alligevel ulovformeligt skal have bemægtiget Eder samme øxner og I udi ingen måder har villet efterleve Eders fol 323a pantefordring, langt mindre arrestens forkyndelse. Formener, i Eder direkte imod KM lov har forholdt og derfor bør at lide efter KM lov. Thi stævnes Eder, Johan Gotfred Gesius, at møde til Marselisborg birketing i dag 8 dage førstkommende, som er 8 marts, samme voldelige bemægtigelse med deraf dependerende bevisligheder at anhøre, om I noget imod arresten kan have at indvende, da dermed at fremkomme, eller at lide som ved bør. Århus 1 marts 1707. 1 marts har vi underskrevne Michel Nielsen og Michel Christensen Loft, begge af Ormslev, været på Constantinsborg og lovligt forkyndt denne stævning udi Johan Gotfred Gesius hans stue, og udi hans fraværelse talte vi med hans husholderske Mette Stephansdatter og overleverede hende udi podemesteren på gården hans hosværelse en rigtig kopi deraf under begge vore hænder. Constantinsborg ut supra Michel Nielsen, Michel Christensen Loft. ** No 1. Kendes vi os underskrevne sl Rasmus Sørensen og Maren Sørensdatter, som boede og begge døde i Spørring, deres arvinger, arveligt tilfalden arv i den selvejerbondegård i Spørring, som Jens Sørensen Møller påbor, kendes vi os underskrevne, jeg Laurs Rasmussen i Bramstrup på egne vegne, jeg Søren Rasmussen i Balle på egne vegne, jeg Christen Rasmussen i Alstrup på egne vegne, jeg Niels Rasmussen i Drostrup på egne vegne, jeg Peder Rasmussen nu værende hos min broder Laurs Rasmussen i Bramstrup på egne vegne, jeg Poul Andersen i Mejlby på min hustru Maren Rasmusdatters vegne, at vi med fri vilje, fuldberåd hu har solgt, så og hermed sælger, skøder og afhænder fra os og vores arvinger til Jens Sørensen i Spørring og hans hustru, vores søster Mette Rasmusdatter, og deres arvinger al den lod, del, ret og rettighed, som vi er arveligt tilfalden fol 323b efter vores forældre sl Rasmus Sørensen og Maren Sørensdatter udi fornævnte selvejerbondegård i Spørring, som Jens Sørensen påbor, være sig udi hus og bygning, gård og gårdsted, med alt som nu tilligger fornævnte gård i Spørring og af Arilds tid der tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, foreskrevne Jens Sørensen og hans hustru Mette Rasmusdatter og deres arvinger at nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom. Og ingen ydermere lod eller del, ret eller rettighed foreskrevne Laurs Rasmussen, Søren Rasmussen, Christen Rasmussen, Niels Rasmussen, Peder Rasmussen og Poul Andersen på hans hustru Maren Rasmusdatters vegne, eller og deres arvinger efter denne dag i nogen måder, men kendes os at have annammet sølv og rede penge, fyldest og fuld betaling, så vi er fuldkommeligen fornøjet og betalt. Og lover vi at lade lovbyde til tinget og der ydermere at give skøde, når begæres. Til vitterlighed har vi vores egne hænder her underskrevet og venlig ombedet Jens fol 324a Pedersen i Selling, Poul Sørensen i Spørring med os til vitterlighed at underskrive. Spørring 31 maj 1706. Laurs Rasmussen, SRS, NRS, Christen Rasmussen, Peder Rasmussen eghd, Poul Andersen eghd. Til vitterlighed Jens Pedersen, Poul Sørensen. Tirsdag 15 marts 1707 ** På velb baron Peter Rodstens vegne fremkom for retten inspektøren på Constantinsborg sr Niels Hansen Heyde og fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Nielsen og Michel Christensen Loft begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage har forkyndt en skriftlig kaldsseddel og forbud for de udi samme kaldsseddel mentionerede husmænd udi Viby, Hasle, Skejby og Vejlby, samme kaldsseddel af 8 marts sidst /: og samme husmænd lovligt til i dag at have indstævnet og talt med en del dem selv, en del deres hustruer og folk :/ hvilken for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Derefter blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, hvor da mødte Anders Jensen i Viby, Peder Gregersen, Rasmus Iversen, Søren Gregersen, Peder Nielsen, Søren Simonsen og Niels Andersen ibd, Bøje Nielsen af Hasle, Jens Madsen i Vejlby, Søren Nielsen og Niels Christensen af Skejby, som tilstod, at dette stævnemål og forbud i dag 8 dage lovligt for dem var forkyndt, og ellers var fornøjet, enten de skulle svare hans excellence Gyldenløve eller hr baron Peter Rodsten, hvorefter Niels Hansen Heyde på sit herskabs vegne var tings- fol 324b vidne begærende. På Gyldenløves vegne mødte forvalteren over Marselisborg mons Albret Christensen Aalum og ej alene refererede sig til den forening af 8 juni 1706, som blev gjort imellem velb Gyldenløve og hr baron Rodsten, men og til anden kendelse, som hr baronens fuldmægtig mons Heyde har ladet indføre m.v. og derforuden har sig forbeholden hvis prætentioner som heraf kan falde, og var forvalteren tillige genpart begærende. Niels Hansen Heyde på baronens vegne formodede det gjorte forbud i anledning af loven i alle måder bliver ved magt kendt, indtil Gyldenløve og baron Rodsten ved endelig dom og kendelse i sin tid bliver adskilt, og var endnu som tilforn forbudsvidne og kendelse begærende. Derefter tilspurgte birkefogeden hr baronens inspektør sr Niels Hansen Heyde, om han på sit herskabs vegne ville gøre fuldkommen vedkendelse samme huse at være hr baronen tilhørende og ingen anden, derpå mons Heyde svarede, at han formoder endnu som tilforn, at samme huse og grund at være hr baron Rodsten tilhørende, indtil de høje herrer bliver adskilt. Dommeren resolverede, at gjorte forbud indtil nærmere sagens oplysning bør ved magt at stande, helst fordi ingen nærmere vedkendelse gjort er, og stævnemålet i ingen måder er blevet disputeret, hvorefter tingsvidne blev udstedt. fol 325a ** Det stævnemål, som i dag 14 dage blev opsat angående de indstævnede bønder er i dag vedtagen imellem forvalter sr Albret Aalum på deres vegne og forpagteren ved Marselisborg sr Jens Terkildsen, at dermed måtte hvile endnu til i dag 14 dage, som og af retten blev tilladt. ** I lige måde begærede forvalter sr Albret Aalum at med det skovsyn, som til i dag skulle være afhjemlet, endnu måtte hvile til i dag 14 dage, som og af retten blev consenteret. ** Sr Jens Fogh af Århus på mons Johan Gotfred Gesius forpagter på Constantinsborg hans vegne mødte i retten og fremlagde en af retten udstedt stævning meldende om den gjorte arrest, som af birkedommeren og tvende mænd den 28 februar på de øxner, Gesius til købmændene solgt havde, hvilken arrest skete på Constantinsborg forbemeldte dag, hvilken stævning for retten blev læst og påskrevet og skal vorde indført. Hvorimod sr Anders Jørgensen Bro af Århus protesterede, at som af samme indførte stævnemål ses, at sr Niels Hansen Heyde til i dag at være indstævnet for vidnesbyrd at påhøre angående hvad som skulle være passeret på Constantinsborg den 28 februar sidst ved arrestens gørelse på mons Johan Gotfred Gesius' solgte øxner og til baron Peter Rodsten er pantsat, og som loven udtrykkeligt befaler, at når man vidne vil føre på hvis en anden sagt eller gjort haver, da skal den som vidne vil føre stævne sin kontrapart og udi stævningen forklare hvorfor. Men som sligt mangler, formodes samme stævnemål at være stridende imod loven. fol 325b Her burde at stævnes for ord, og så længe det ikke er gjort, formoder Anders Bro stævnemålet ej at være af nogen kraft, ej heller vidnerne at stedes til forhør, og var dommerens kendelse begærende. Jens Fogh hertil kortelig svarede, at denne vidtløftige proposition har han afhørt, og efter hans faste formening formoder at rettens udstedte citation er grundet på loven og håber, at dommeren anser de indstævnede vidnesbyrd at stedes til forhør. Dommeren tillader vidnesbyrdene at komme til forhør, såvidt samme stævnemål sig strækker, fol 326a hvor da Jens Fogh begærede, at dommeren ville foreholde de indstævnede vidner lovens ed, deres sandhed at udsige. Derefter blev eden af lovbogen lydeligt for alle vidner oplæst. Anders Bro begærede, at vidnerne måtte separeres og udvises imens en efter en sit vidne aflagde. Jens Fogh undrede sig over mons Bros påstående, som må være mod bedre vidende, da det ikke drejer sig on drab eller æressager. Som aftenens mørkhed påkom, blev med begge parters bevilling sagen opsat til i dag 8 dage. Tirsdag 22 marts 1707 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte for retten for hr regimentsskriver Christian Gyberg udi Skanderborg Ladegård på KM vegne, som foreviste, lod læse og påskrive en rømningsdom over Peder Pedersen fol 326b af Blegind, udstedt af Skanderup-Hjelmslev-Ry birkers ting den 24 januar 1707. ** Efter i dag 8 dage gjort opsættelse mødte Jens Fogh af Århus på mons Johan Gotfred Gesius, forpagter på Constantinsborg, hans vegne alene til vidnesbyrds førelse, men som mons Bro på inspektør Niels Hansen Heydes vegne har proponeret og fasteligen påstået, at samme indstævnede vidner burde separeres, hvor imod Fogh har protesteret, derfor refererede sig til sit forrige og begærede dommerens kendelse. Sr Anders Jørgensen Bro på baron Peter Rodstens vegne begærede, baronens sag måtte foretages, som han tilforn havde begæret. Derpå blev af dommeren resolveret, at vidnerne må stedes til forhør. Hvor da Jens Fogh fremstillede de 2 mænd af Harlevholm, Mads Laursen og Rasmus Mortensen, at vidne deres sandhed efter stævningens formeld om, hvad som passerede ved arrestens gørelse fol 327a på Constantinsborg den 28 februar. Dernæst fremstod for retten Mads Laursen og Rasmus Mortensen af Harlevholm, som fremlagde deres skriftlige vidne om denne arrest, som for retten blev læst, påskrevet og videre i akten skal vorde indtagen, og derpå begge gjorde deres ed efter loven. Søren Jensen Ladefoged på Constantinsborg vant ved ed, for det første måtte Johan Gesius bryde arresten, som Jens Fogh har ladet proponere, men Søren Jensen fuldkommelig tilstod, at mons Gesius ikke havde så meget foder, at han kunne den tid arresten blev gjort, føde sit fæmon med, og ikke heller endnu til det øvrige fæmon, som endnu er der på gården, og for samme årsags skyld måtte udskibe 6 øxner at føde, både før jul og efter jul, ud på landet til foders. Ydermere vant, at samme tid var på gården 87 tdr byg, 30 tdr rug, 140 tdr arre + diverse fæmon, indbo, bl.a. sølv, fødevarer. Anders Bro tilspurgte vidnet, om han er vidende, alt dette som nu opregnet er, enten det er mons Gesius's egne varer og ham selv tilhørende, eller om det til nogen er pantsat. Dertil vidnet svarede, at han ej vidste andet, end det jo er mons Gesius', men fol 327b om det til nogen er pantsat, vidste han ikke. Endnu blev tilspurgt, om han ved ed kan tilstå, at hans husbond mons Gesius ekspres for forretningens skyld måtte bryde arresten, dertil vidnet svarede, det vidste han ikke. Endvidere blev tilspurgt, om han ikke kan erindre sig, om lørdagen 26 februar, da han kom til Niels Hansen udi stalden på Constantinsborg og begærede vognen i sin husbonds navn, hvad Niels Hansen da gav ham til svar, og om Niels Hansen ikke samme tid bad ham hilse sin husbond og bede ham, at han ville tage en god ærlig mand i råd med sig, der kunne rådføre ham, hvad han skulle gøre og lade udi denne sag angående sine øxner, på det at mons Gesius ikke skulle føre Niels Hansen og sig selv udi fortræd. Dertil vidnet svarede ja, at samme tale passerede i stalden, som han sin husbond samme refererede. Nok blev spurgt, om øxnerne ikke 28 febr efter arresten var gjort blev drevet fra Constantinsborg, og om han ikke selv drev bort med dem igennem Ry, hvortil han svarede ja. fol 328a Vidnet tilstod selv at måtte leje tvende vogne med hest fra gården at køre til Ry, som var tre mil, og imidlertid at Gesius var i Stautrup efter 2 vogne, blev øxnerne af stalden udslagen. Mette Sørensdatter [husholderske] værende på Constantinsborg vant ved ed som Søren Jensen Ladefoged vundet haver, undtagen at hun har udi sin gemme noget uld, men om ladefogeden var med øxnerne udi Ry, vidste hun ikke. Forklarede desuden, at mons Niels Hansen Heyde udi hendes husbonds absens ej begærede nogen penge af hende, endog hun gerne ville have betalt samme 329 rdl til Niels Hansen Heyde, om det af hende havde blevet begæret. fol 328b Anders Bro tilspurgte vidne, om hun ikke 28 februar efter arresten var gjort på øxnerne slog dem ud af stalden, efter sin husbond mons Gesius' ordre, og samme dag fra gården blev drevet, dertil vidnet svarede ja, og ellers tilstod vidnet, at Gesius sagde til de to mænd af Harlevholm, som gjorde arresten, at de ville sige til Niels Hansen, at dersom han ville stille kaution for øxenkøbmændenes tiltale og skaffe foder til de arresterede øxen, så skulle de gerne blive stående, hvis ikke var han umuligt god for at holde arresten, men var nødtvunget at bryde arresten. Anders Bro ville formode i sin tid ej noget på dette vidne kan reflekteres i henseende, hun er villig, og derfor uden dømme udi sit aflagte vidne. Jens Fogh agtede slig Anders Bros indførte snak unødig at besvare, imod et beediget vidnesbyrd. Jens Laursen, Hans Willumsen, Hans Christensen, Jens og Simon Røgter og Apelone Michelsdatter alle tjenende på Constantinsborg som alle og en vant udi lige svorne ed ord efter andet som Søren Jensen Ladefoged vundet haver, og havde mangel på foder dengang arresten blev gjort, og endnu har stor mangel derpå. Anders Bro tilspurgte Gesius, om han havde givet Niels Hansen nogen fuldmagt eller ordre penge at annamme af Mette Sørensdatter. Jens Fogh hertil svarede, at når mons Anders Bro ville læse stævningen og den med lovens rette forstand og fol 329a mening konferere, skal deraf befindes, at samme befrier Gesius til spørgsmål at svare. Jens Fogh til slutning alene agtede nødig at lade her udi dette tingsvidne indføre hr baron Peter Rodstens underskrevne kontrakt og kvitteringer derpå findes afskrevet, hvilken iblandt andet melder om de øxne, som ved arrest var beslagen den 27 september 1706, som for retten blev læst, påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Dernæst producerede Jens Fogh en af hr baronen udstedt veksel de dato 11 januar 1707 trukket på Johan Gotfred Gesius af summa 721 rdl, som Gesius til sr Clemen Hansen i Århus har betalt af de indkomne penge for øxnerne, som begæres måtte udi tingsvidnet indføres, og som der endnu rester 29 rdl af de 750, som for øxnerne indkom, så deponerede Jens Fogh her i retten på Gesius' vegne samme 29 rdl med begæring, at dommeren ville på embeds og rettens vegne annamme og beholde samme penge hos sig, hvorefter fol 329b Jens Fogh var tingsvidne begærende og Anders Bro genpart. ** Da som flere sager er indstævnet til i dag, men formedelst aftenens mørkhed påkom, kunne de ej blive foretaget, blev derfor til i dag opsat, som er onsdag 23 marts 1707. Blev retten atter holdt af birkefogeden, tingskriveren og de i går indførte stokkemænd, nemlig Thomas Erichsen og Søren Henrichsen i Ravnholt, Anders Olufsen af Holme, Peder Pedersen, Christen Ottesen og Jens Rasmussen af Skåde, Thomas Nielsen på Marselisborg. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for velb baron Peter Rodsten, fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Nielsen og Michel Christensen Loft, begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed, at de i går 8 dage havde lovligt kald og varsel givet på baronens vegne til mons Johan Gotfred Gesius, forpagter på Constantinsborg, hid til tinget som i går var at møde for dom at lide angående 329 rdl, som mons Gesius til hr baron Peter Rodsten skal skyldig være efter mons Gesius' oprettede købekontrakt og panteforskrivning af dato Constantinsborg 27 september 1706, hvorpå kaldsmændene gjorde deres ed, og talte de med hans tjenestepige Karen Jensdatter på Constantinsborg. Jens Fogh, prokurator af Århus, på mons Johan Gotfred Gesius hans vegne imod dette indførte kald og varsel protesterede og foregav, at mons Gesius aldrig af nogen der på Constantinsborg kunne sige ham besked eller underretning, hvad dette kald og varsel være kunne, sig til efterretning førend nu, at Gesius det med forundring og ganske uafvidende af disse 2 bønder som er stævningsmænd forklarer, hvilket Gesius med en god samvittighed kan præstere, at han aldrig fol 330a var vidende om denne handel, førend nu. Dernæst i rette lagde Anders Jørgensen Bro fornævnte købskontrakt imellem baron Peter Rodsten og Johan Gotfred Gesius, hvor udi han pantsætter til baronen, hvis han på Constantinsborg er ejende, øxen, køer, får, svin og korn etc for 2160 rdl, og alt foreskrevne penge at betale til baronen, førend øxnerne blev drevet fra stalden, så baronen samme kontrakt og panteforskrivning mons Gesius har indgået med hånd og segl, og samme at holde og efterkomme efter loven, og begærede samme kontrakt af 27 september 1706 for retten læst, påskrevet og i akten indført. Formener fuldmægtigen, mons Gesius vorder tilfunden samme sin kontrakt og panteforskrivning at efterleve, og var den resterende summa 329 rdl med tilstrækkelig omkostning inden 15 dage under nam og eksekution i hans bo og gods, fol 330b og var endnu som tilforn endelig dom begærende. Jens Fogh har anhørt dette med sær eftertanke og forundring, i betragtning af at Gesius ikke nægter jo nu til denne dag at være skyldig 300 rdl til baron Peter Rodsten efter deres oprettede kontrakt, dog når kontrakterne og baronens egne underskrevne hænder efterses, mons Gesius derimod til godtgørelse på samme 300 rdl at validere, skal da nok befindes efter billighed, at baronen ikke med ret kan fordre de prætenderede 300 rdl, hvilket bevises med baronens egen hånd af 27 september 1706. Dernæst beviste Jens Fogh, at baronen er skyldig til apoteker Jacobus Gesius for bekomne varer 85 sdlr, hvilke penge apotekeren har overdraget til sin søn Johan Gesius, hvilket for retten blev læst, påskrevet og skal i akten vorde indført. fol 331a Jens Fogh herefter formoder, at Anders Bros hastig ilende til doms erholdelse i dag ikke skal have nogen føjelighed af loven, men vil formode at dommeren tager slige foranførte udi consideration og begærede, at sagen måtte opstå i 14 dage. Opsat til førstkommende tirsdag. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for mons Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl udstedt under dato 15 marts sidst med derpå skreven forkyndelse af samme dags dato, fol 331b hvormed han beviste lovligt at have indstævnet mons Johan Gotfred Gesius hid til tinget for vidnesførelse samt dom at lide angående usømmelig og ulovlig forhold på Constantinsborg efter stævningens videre formeld, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Jens Fogh mødte på Johan Gesius' vegne og tilstod stævnemålet. Og nu begærede Anders Bro sine vidner til forhør, og efter edens forelæsning af lovbogen fremstod for retten samtlige vidner, som udi sagen skulle vidne. Dernæst fremstod Rasmus Nielsen tjenende på Constantinsborg, udi baronens tjeneste, som vant ved ed, at næst forleden 13 marts om aftenen ungefær klokken 7 slet, da hørte og så han, at mons Gesius forpagter på Constantinsborg løb omkring i borggården med sin dragne kårde og hug i stenen, så at ilden fløj af stenen, og sagde her ud den hundsfot. Så kom vidnet imod ham og sagde, hvem er det I leder efter. Da svarede han og sagde, det er Niels Hansen, den hundsfot, han har gjort mig en tort, havde jeg gjort det imod ham, da havde jeg gjort som en hundsfot. Vidnet blev af Anders Bro tilspurgt, om mons Gesius ikke søgte at ville have været udi Niels Hansens kammer med sin blotte kårde og gjort skade. Dertil vidnet svarede, at mons Gesius var ved den runde dør og spurgte efter Niels Hansen, og vidnet svarede ham, han ej var hjemme, og samme tid var mons Gesius drukken, og blev runddøren ilukket for ham af frygt for skade, såsom vidnet ej vidste, hvad på færde var, eftersom han løb med sin blotte kårde, men ikke han så han enten hug eller stak i dør eller beslag, men alene i stenen. Jens Fogh tilspurgte vidnet, om denne Niels Hansen fol 332a var inspektøren på Constantinsborg, såsom der er mange Niels Hansønner både inden og uden gården, såsom Johan Gesius siger ej at have haft inspektøren udi tanke, men en anden person som hedder Niels Hansen, som tilforn havde gjort Gesius fortræd, men ej har ment Niels Hansen Heyde inspektør i nogen måder. Rasmus Nielsen på Jens Foghs spørgsmål svarede, at han vidste til fulde, det var Niels Hansen Heyde, mons Gesius spurgte efter, fordi han havde gjort arrest på hans øxner, videre vidste han ikke. Birgitte Rasmusdatter tjenende på Constantinsborg vant udi lige svorne ed ord efter andet som Rasmus Nielsen før hende vundet haver. Johan Podemester på Constantinsborg vant ved ed ord efter andet som Rasmus Nielsen og Birgitte Rasmusdatter. Søren Jensen Ladefoged på Constantinsborg vant efter loven, at omvundne tid, så han sin husbond stod ved den runde dør med sin blotte kårde og hørte han navngav Niels Hansen og sagde, herud hundsfot, og den tid havde han huggen i stenen. Så kom podemesteren til ham og tog kården af hans husbonds hånd og gik de så over i mons Gesius' eget værelse, og samme tid var Gesius drukken, og vidnet ikke så fol 332b mons Gesius hug eller brugte hans kårde hverken udi dør eller beslag eller gjorde nogen skade dermed. Endnu svarede vidnet, at Gesius nok nævnte Niels Hansen og stod for den runde dør, men om det var Niels Hansen Heyde inspektør, vidste han ikke, og indenfor var Niels Hansen Heydes værelse, videre vidste han ikke. Jens Rasmussen, staldkarl på Constantinsborg, vant ved ed, at han hørte og så, at bemeldte Gesius stod uden for runddøren i borggården og sagde herud, jeg skal møde dig, men ikke hørte han navngav nogen, og tykkede nok at Gesius samme tid var noget drukken. Videre vidste han ikke. Rasmus Laursen tjenende for staldkarl på Constantinsborg vant ved ed, at omvundne tid hørte og så han, at mons Gesius kom i borggården med sin blotte kårde og hug i stenen med den, så gik han til den runde dør og spurgte, om Niels Hansen var inde, hvortil Rasmus Nielsen svarede nej. Så spurgte han sin husholderske ad, om hans hest var sadlet, han skulle til ham i aften, i hvad der var imellem, og sagde om Niels Hansen Heyde, havde jeg gjort det imod dig, som du har gjort imod mig, så havde jeg gjort som en hundsfot, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende og mons Fogh på Johan Gesius vegne genpart. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for mons Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl udstedt 15 marts sidst med derpå skreven forkyndelse kontra mons Johan fol 333a Gotfred Gesius ang. skældsord og ulovlige forhold på Constantinsborg, hvorom er ført tingsvidne i dag, men som han ikke har fået dette af retten beskrevet, så begærede han sagen måtte opstå på nogen tid. Opsat 3 uger. ** Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som velb baron Peter Rodsten lader søg og tiltale mons Johan Gotfred Gesius residerende på Constantinsborg for 329 rdl, som han [skylder] til baronen efter en købskontrakt af 27 september 1706. Der imod mons Gesius ved sin fuldmægtig prokurator Jens Fogh hans meget vidtløftige og sære propositioner og indvendinger udi sagen, så tilfindes Johan Gesius samme resterende 329 rdl at betale til hr baronen inden 15 dage tillige med processens omkostning. fol 333b Derimod haver han efter regninger og bevisligheder sin regres til baronen forbeholden, såfremt han noget med billighed kan have at fordre. Tirsdag 29 marts 1707 ** Prokurator Jens Fogh af Århus mødte i dag for retten efter at de 8 stokkemænd var indført og begærede genpart til den dom, som næstforleden onsdag parterne på begge sider blev lovet og tilsagt, dog af sine årsage sentensen ej lydeligt førend i dag i samme sag kunne beskrives, og det formedelst aftenens mørkhed og dokumenternes indlevering samme dag, og som bemeldte prokurator Fogh nu i dag at vil have samme dom beskrevet til appelation på sine tilbørlige steder, så skal også hans begæring blive efterkommet. ** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum mødte i dag her for retten og gav til kende, at han på de indstævnede bønders vegne og forpagteren sr Jens Terkildsen havde gjort forening med forpagteren sr Terkildsen, så denne sag imellem parterne er forligt. ** Dernæst fremstillede forvalteren sr Albret Christensen Aalum 4 synsmænd, som næstafvigte 1 marts her af retten blev udmeldt til at syne Marselisborg skovs enemærke, som og nu ved ed med oprakte fingre blev aflagt, nemlig Eske Jensen og Mogens Pedersen i Viby, Jens Nielsen og Poul Sørensen Lyng af Vejlby, som indleverede deres skriftlige syn, ord efter andet sålydende: Ao 1707 den 28 marts har vi underskrevne fol 334a efter opkrævelse mødt og synet Marselisborg enemærke, som skovfogeden Poul Madsen i markhuset tilforn haver haft under tilsyn, og befinder sig således som følger.. som vi ved ed vil bekræfte, om påæskes. Til bekræftelse har vi vores hænder underskrevet. Poul Sørensen, Jens Nielsen, Eske Jensen, Mogens MPS Pedersen. Forvalter Albret Aalum begærede at fremstillede syn måtte i tingbogen indføres, hvorpå han i dag agter at lade stævne Poul Madsen markmand til dom for hans uforsvarlige syn med bemeldte skovskifter, hvorefter han var tingsvidne begærende. ** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg mødte for retten og begærede den dom beskrevet på sin svoger Christen Madsens vegne af Herst, som forleden sommer 1706 blev afsagt imellem dem og deres medgrander i Herst angående deres vide og vedtægt etc. fol 334b Tirsdag 5 april 1707 ** Læst en forordning om forbud på heste og hopper at udføre af Danmark dateret København 8 februar 1707. ** Læst en dito om forandring til lettelse for landregimenterne i Danmark udi deres batallioners og compagniers forsamling til eksersering, så og måden på hvilken de gemene, som derunder længst har stået, løslades, og ellers om noget tillæg for dem, som ikke straks løsgives, dateret København 19 februar 1707. Hvilke to forordninger forvalter sr Albret Aalum lod læse og påskrive. ** På velb baron Peter Rodstens vegne for retten fremkom sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fremstillede 4 synsmænd, Jens Poulsen, Peder Pedersen, Rasmus Loft og Tøger Pedersen, alle af Ormslev, som ved ed efter loven tilstod, at de næst forleden søndag morgen 3 april var de efter sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hans vilje og begæring til syn at syne Christen Christensen Snedker, forhen boende i Brabrand, som da fandtes druknet i Brabrand sø på et sted kaldet Kube, i landingen ved den søndre side af søen, hvor de befandt ham liggende med det højre ben i en båd og stod på hovedet i vandet, og fandt ingen andre sårmål på ham i nogen måder, så de ej vidste eller syntes andet, end han var af ulykkelig hændelse druknet i vandet, hvorefter Anders Bro på baronens vegne var rettens attest begærende. fol 335a ** Sr Anders Jørgensen Bro på velb baron Peter Rodstens vegne begærede den sag i rette kontra Johan Gotfred Gesius, forpagter på Constantinsborg, som i dag 4 uger ved interlokutionskendelse blev opsat til i dag angående lovligt gjort arrest, som baronens fuldmægtig sr Niels Hansen Heyde ved rettens middel lod gøre på hans øxner, som til baronen var pantsat for den endelige rest, som han til baronen var skyldig, nemlig 329 rdl, hvorpå fuldmægtigen 23 marts har erhvervet dom over mons Gesius. Dernæst i rette lagde et tingsvidne af 15 og 22 marts samt et indlæg, og nu satte fuldmægtigen i rette, at mons Gesius vorder tilfunden sine voldsbøder efter loven at betale tillige med al forårsaget omkostning inden 15 dage, hvorpå han var dom begærende. Sr Jens Fogh på mons Johan Gotfred Gesius' vegne mødte for retten og foregav, at som sagen til i dag blev opsat, og nu først gøres i rette sættelse, så er det lovbilligt, at ingen med retten må overile, men har den respit og tid sin kontraparts breve og dokumenter at besvare, hvilken begæring nu i dag her til retten sker. Forlanger kopi til besvaring i dag 8 dage, hvor da skal vorde produceret alt, hvad han i denne sag agter at svare sig til befrielse. Opsat 8 dage. fol 335b ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Niels Jensen af Stautrup hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Jensen i Mustrup og Michel Michelsen af Ravnholt, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage hid til tinget i dag at møde har varsel givet Niels Sørensen og hans hustru Kirsten Michelsdatter af Battrup angående usømmelige ord efter en memorial, således meldende: Inspektøren Niels Hansen Heyde på Constantinsborg lader hermed lovligt 8 og 14 dage, 3-4-5 og 6 ugers kald og varsel give Eder, Niels Sørensen udi Battrup, og Eders kone Kirsten Michelsdatter, at møde på Marselisborg birketing tirsdag 5 april førstkommende for vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående nogle unødig slemme skældsord I skal have haft til Niels Jensen og hans kone Maren Jensdatter af Battrup forleden 25 marts udi Morten Sørensens hus i Tander, med videre hvad da kan være passeret og deraf kan dependere, hvorefter inspektøren agter tingsvidne at tage beskrevet og dom over Eder at forhverve. Her at vidne stævnes Eder, Sejer Andersen og hans kone, Søren Sørensens kone Bodil Pedersdatter og deres svend Anders Sørensen, Morten Jacobsen og hans kone alle af Tander, Poul Mortensen i Mustrup og hans kone, Niels Michelsen af Battrup og hans kone alle foreskrevne at møde på birketinget førstkommende 5 april, Eders sandhedsvidne ved ed at udsige og spørgsmål at besvare, hvad Eder kan være bevidst, angående samme unødige skældsord, Niels Sørensen og hans kone af Battrup forleden 25 marts skal have haft til forbemeldte Niels Jensen og hans hustru udi Morten Sørensens hus i Tander. Efter kald og varselsafhjemling dernæst fremstod for fol 336a retten samtlige vidnesbyrdene, og efter edens oplæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne, så fremstod først for retten Sejer Andersen i Tander, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at på næstafvigte fredag 8 dage, som var på Marie Bebudelsesdag, var han tillige med flere udi Morten Sørensens hus i Tander til kirkegangsgilde, og da hørte han, at fornævnte Niels Sørensens hustru Kirsten Michelsdatter skældte Niels Jensens kone Maren Jensdatter nogle gange for en hore og sagde, hun skulle ikke snakke i hendes lomme, men snakke så højt at alle andre dannemænd og dannekvinder kunne høre det, og sagde I er nogen agertyve. Da sagde Niels Jensen til hende, stjæler vi Eders korn, hvortil hun svarede; der var ingen samsinger eller tunboer der tog det, thi der var ikke mange i området, og sagde til Niels Jensens kone, at hun var en rakkerkvinde, og dette sagde hun en gang, videre var ham ikke bevidst. Ingeborg Knudsdatter, som er Sejer Andersens hustru, Søren Sørensens hustru Bodil Pedersdatter og deres svend Anders Sørensen, Morten Jacobsen og hans hustru Maren Laursdatter alle af Tander, Poul Mortensen i Mustrup og hans hustru Johanne Poulsdatter i Mustrup, Else Sørensdatter af Battrup Niels Michelsens hustru, som alle og enhver for sig vant med oprakte fingre udi lige svorne ed ord efter andet, som Sejer Andersen før dem vundet haver, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende. Jens Fogh tilspurgte samtlige vidnespersonerne, om de ikke drak og holdt sig lystig til samme gilde, derpå svarede de, at de havde ikkun godt daglig øl og ingen brændevin fol 336b at drikke. Jens Fogh på Niels Sørensens og hans hustru Kirsten Michelsdatters vegne foregav, at som fornemmes af disse førte vidnesbyrd, at de omvundne ord og tale skal være sagt udi et gildeslav, og som samme Niels Sørensens hustru for 4 år siden har været fra vid og sans, meget rasende, og når nogen siden den tid og til denne tid og dag, nogen gør hende ringeste imod, anfægtes hun med samme rasende griller, og ej er sig selv mægtig, hvad hun taler eller siger, det hendes mand hjerteligt bejamrer, også som så hårdt derom angribes, nødes han til på egne og hustrus vegne at udvirke rettens stævning og derefter forderligst tingsvidne at forhverve til sin sags befrielse, og Jens Fogh på Niels Sørensens vegne var genpart tingsvidne begærende. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Niels Jensen af Battrup og hans hustru Maren Jensdatter deres vegne begærede den sag i rette kontra Niels Sørensen og hans hustru Kirsten Michelsdatter og begærede dom udi sagen, og som i dag er forhvervet tingsvidne, som ej endnu er beskrevet, så lod han med i rette sættelse bero til hvilken tid dommeren behager, sagen at optage, således denne sag opsat i 3 uger. ** Anders Bro af Århus på baron Rodstens vegne begærede, at med stamhuset Constantinsborg og underliggende gods' synsafhjemling måtte endnu opstå udi 4 uger, hvilket også af retten blev tilladt. ** Sr Christen Skårup af Århus i rette lagde, lod læse en af velb etatsråd og stiftsbefalingsmand Christian Ludvig von Plessens ordre udgiven af dato Århus 18 marts 1707 brændevinskedlers afskaffelse på landet angående. fol 337a Tirsdag 12 april 1707 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på velb baron Peter Rodstens vegne begærede den sag i rette kontra mons Johan Gotfred Gesius, forpagter på Constantinsborg, og æskede dom efter forhen i retten producerede breve og dokumenter, efter sin i dag 8 dage gjorte i rette sættelse og formodede dom uden videre opsættelse. Jens Fogh, prokurator af Århus, producerede et af Gesius selv underskrevet indlæg af denne dags dato, som påstår efter dets formelding, dokumenterne skal blive produceret, som i akten skal vorde indlagt, hvilket indlæg her for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Anders Bro protesterede mod indlægget.. fol 337b og imod en oversættelse udført af Gesius selv. Jens Fogh refererede sig til sit indlæg. Fremdeles opsat i 8 dage. ** Sr Laurs Pedersen af Århus på vellærde unge mand Peder Nielsen, hører og kantor udi Århus, beviste med kaldsmænd Jørgen Jensen handskemager og Michel Jørgensen begge af Århus, som tilstod at de lovligt til hus og bopæl med 8 dages varsel til i dag har hidkaldt Mogens Pedersen af Viby for penge han for noget øl af hans kæreste skal være skyldig, og talte med hans kone i huset med Mogens Pedersen selv i skoven, hvornæst Mogens Pedersen blev påråbt 3 gange, men ingen svar skete. Dernæst Laurs Pedersen satte i rette med formening, at Mogens Pedersen vorder tilfunden at betale de foranførte 9 mk med tilstrækkelig omkostning, hvorpå han var dom begærende. Opsat i 14 dage. Tirsdag 19 april 1707 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig på velb baron Peter Rodsten herre til Constantinsborg hans vegne i rette lagde, lod fol 338a læse og påskrive en af retten udstedt stævning af dato Århus 5 april med 2 kaldsmænds påskrift, som videre skal vorde indført. Dernæst begærede fuldmægtigen sine vidner til forhør, som og af retten tilladt. Så fremstod først Anders Nielsen boende i Grundfør, som vant ved ed efter loven, at den indstævnede Mads Christensen kom fra Hans Andersen i Holme og til ham i tjeneste fra mikkelsdag 1704 og tjente ham til årsdagen 1705. Kom så fra ham og kom i tjeneste hos hr Willads Olufsen i Grundfør og var der 1 år, så derfra og til hr Peder Pandrup i Skjoldelev, hvor han endnu tjener, og vidnet efter tilspørgelse vant, at Mads Christensen havde ej været til alters dengang han tjente ham, og var ungefær 16 eller 18 år gammel, og havde ingen pas, ikke heller fik han pas fra ham. Videre vidste han ikke. Peder Pedersen Winther, gl Christen Laursen, Søren Jensen og Søren Sørensen alle af Grundfør vant udi lige svorne ed som Anders Nielsen. Og videre tilstod de at være vidende, at Mads Christensen søgte altergang imidlertid han var udi hr Willads Olufsens tjeneste, hvorefter Anders Bro i dag, som er første ting, lyste efter bemeldte Mads Christensen og begærede sagen måtte opstå til næste tingdag efter påske, hvor da videre lysning til saggivelse skal vorde demonstreret, og ellers foreviste et mandtal over Stadsgård dateret Vejlby 22 januar 1701, under birkedommerens hånd og segl udstedt, hvormed han beviste, at Mads Christensen den tid var 12 år og indtegnet på Stadsgård eller Constantinsborg gods i Grundfør by. Herimod at svare var H. Willads Olufsen af Grundfør her for retten, som for processens skyld var indciteret, i hvor vel her er ikke hans rette værneting, dog for retten sagen at oplyse, såvidt han ved og kan. Svarede således, en dreng, Mads Christensen, barne- fol 338b født på friherskabets gods i Holme sogn, kom ved Mikkelsdagstide år 1704 i tjeneste hos Anders Nielsen i Grundfør og førte ingen pas eller skudsmål med sig. Året derefter, 1705, ved Mikkelsdagstide kom han i hans tjeneste for plovdreng og tjente mig til årsdagen 1706, imidlertid fandt jeg ham meget grov og ulært i hans kristendom og saligheds sag, lagde mig derfor efter ham udi hans kristendom at undervise, og derpå ham dom septuagesima til alterets sakramente antog. Mikkelsdag forlovede jeg ham af min tjeneste, og som den tid hans husbond og sognepræst med skudsmål forsynede efter KM forordning. Videre om samme Mads Christensen enten før eller siden ved jeg ikke. Opsat til næste tingdag efter påske. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på egne og Laurs Pedersen, prokurator ibd, hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Erich Andersen og Jørgen Jensen handskemager begge indvånere udi Århus, som afhjemlede ved ed, at de i går 8 dage havde lovligt kald og varsel givet Peder Jensen Bonde i Lisbjerg hid til tinget i dag at møde for dom at lide angående gældsfordring, han til bemeldte Bro og Laurs Pedersen skyldig var. I lige svorne ed afhjemlede, at de i går 8 dage havde kald og varsel givet Anders Christensen i Grundfør for dom at lide, for hvis han Anders Bro skyldig er. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem mødte noget her imod at svare. Dernæst saggav Anders Bro på egne vegne Peder Jensen Bonde for en belovet og tilsagt tønde rug for ervist tjeneste eller 2 rdl derfor. fol 339a Anders Christensen i Grundfør saggives for 2 rdl udlagte penge og fortjent salarium, endnu saggav fuldmægtigen Peder Jensen Bonde på Laurs Pedersens vegne for fortjent salarium 10 rdl, hvorefter Anders Bro formente, enhver pligtig er og bør at betale med tilstrækkelig omkostning inden 15 dage og var dommerens retmæssige kendelse begærende. Opsat i 14 dage. ** Sr Jens Fogh, prokurator af Århus, på Niels Sørensens vegne af Battrup i rette lagde, lod læse og påskrive en af retten udstedt stævning dateret Århus d. 5 april Ao 1707 med derpå skrevet kaldsmænds forkyndelse af 7 dito næstefter, som videre ord efter andet i akten skal vorde indført, hvornæst Jens Fogh begærede de indstævnede vidnesbyrd ville fremkomme her for retten og lovens ed for dem måtte oplæses, som og skete. Så fremstod for retten Niels Jensen Smed i Hedegård, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven efter tilspørgelse af Jens Fogh, at Niels Sørensens kone af Battrup havde han hørt sige om, hun da skulle have været rasende for 4 år siden, men ikke have set hende fra hendes fornuft nogen sinde før eller siden, videre vidste han ikke. Peder Poulsen i Ravnholt vant udi lige svorne ed ord efter andet som Niels Jensen før ham vundet haver. Michel Jensen i Ravnholt vant med oprakte fingre efter loven lige som fornævnte 2 mænd, undtagen at han en gang under prædiken i kirken for 4 år siden i Tiset kirke så hende gå af sin stol og op til degnen og snakkede for sig selv og syntes at hun ej gjort det af sin klogskab, og videre vidste han ikke. Jens Fogh foregav at den snak, som vidnesbyrdene 5 april har omvundet der er passeret udi et gildeshus er sket nogle kvinder imellem selv indbyrdes, så sådant ej manden som konen angår, desuden skal have talt ej manden Niels Sørensen fol 339b men han på hustruens vegne erklærede Niels Jensens hustru Maren Jensdatter, at samme gildesord, der udsagt, er af lystighed udfalden, kvindetale dem selv angående, men ikke derfor nogen ed aflagt, hvorefter Jens Fogh var tingsvidne begærende. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for inspektøren sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg, begærede den sag i rette kontra mons Johan Gesius, residerende på Constantinsborg, og satte i rette med formening, mons Gesius bør at lide efter loven samt at sættes til rette for forøvet usømmelige forhold udi hr baron Peter Rodstens gård og ej brugt nogen respekt for gårdens ejer. Dernæst i rette lagde et tingsvidne udstedt onsdag 23 marts sidst, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført, og var dom begærende. Jens Fogh, prokurator af Århus, på Johan Gotfred Gesius' vegne begærede kopi af hvis i dag er proponeret i denne sag til besvarelse til hvad tid, dommeren behager at opsætte sagen. Opsat i 3 uger. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på baron Peter Rodstens vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra mons Johan Gesius, som i dag 8 dage til i dag blev opsat til endelig dom angående voldsbøder og var endnu som tilforn dom begærende med omkostninger efter specifikation, 13 rdl, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. fol 340a Jens Fogh af Århus på mons Gesius vegne foregav, at sagen ikke er af alder som loven anbefaler til 6-ugers dagen fra beskyldning til saggivelse og producerede til sagens oplysning en beskikkelse af 16 april til velfornemme borger og handelsmand i Århus Christen True. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed.. opsummering.. fol 340b opsummering fortsat.. fol 341a .. så tør og kan jeg dog ikke formedelst mons Gesius hans panteforskrivning og arrestens brydelse tvært imod KM allernådigste lov, ikke understå mig ham at frikende for disse bøders betaling, men han, mons Johan Gotfred Gesius, bør efter lovens udtrykkelige tilhold at betale sine voldsbøder, 120 lod sølv, såvel som processens bekostning 8 rdl. ** I dag 3 ting Willum Andersen i Viby lod oplyse 14 alen silketøj, som han har fundet på Skåde mark på adelsvejen, hvorefter begæredes tingsvidne. Onsdag efter påske, 27 april 1707 fol 341b i Ravnholt, Anders Olufsen af Holme, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde, Jens Rasmussen i Marselisborg markhus, Niels Jensen og Søren Jensen begge af Enslev. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Niels Jensen af Battrup, fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Niels Sørensen og hans hustru Kirsten Michelsdatter i Battrup, som den 5 april til i dag var opsat, og nu satte fuldmægtigen i rette, at Niels Sørensens hustru bør at lide på sin ære, andre ligesindede kådmundede kvindfolk til afsky i anledning af loven, og nu var dom begærende med tilstrækkelig omkostning. Og blev Niels Sørensen og hans hustru 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Sagen fremdeles opsat i 14 dage. ** I dag andet ting lysning efter Mads Christensen, som forhen har tjent Anders Nielsen i Grundfør. Så blev Mads Christensen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, og nu begærede sr Anders Jørgensen Bro dommerens kendelse på sin her i retten producerede stævning og i rette sættelse, så blev sagen fremdeles opsat til næste ting, som er 3. tingdag. Tirsdag 3 maj 1707 ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, på sit høje herskab baron Peter Rodstens vegne fremstillede fol 342a otte synsmænd, navnlig Morten Poulsen i Stautrup, Anders Rasmussen i Ingerslev, Søren Nielsen og Rasmus Olufsen i Ravnholt, Peder Winther og Søren Jensen i Grundfør, Peder Thomasen og Niels Rasmussen i Spørring, som alle her af retten afvigte 21 december er udnævnt at syne stamhuset Constantinsborg tillige med al dets tilhørende og underliggende bøndergods, kirker, skove og møller, hvilke foreskrevne 8 mænd i retten fremlagde en igennemdragen, underskreven og forseglet forretning af dato Århus 13 april 1707, som blev læst, påskrevet og ord efter andet skal vorde indført, samme forretning de alle med oprakte fingre ved ed tilstod og for et fuldt syn over Constantinsborgs stamhus med gård og gods og alt tilhørende afhjemlede. Efter forbemeldte mænds endelige afhjemling var inspektøren Niels Hansen Heyde på sit herskabs vegne tingsvidne, og på vedkommendes vegne genpart tingsvidne begærende. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig på KM regimentsskriver sr Christian Gyberg i Skanderborg Ladegård hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Simon Nielsen og Rasmus Michelsen begge af Kolt, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage stævnede Enslev bymænd efter en skriftlig memorial, såmeldende; Fra KM regimentsskriver Christian Gyberg samt Bering bymænd kald og varsel gives Eder, samtlige Enslev bys beboere, så mange som lod og del i marken har, til Marselisborg birketing næste tingdag efter påske 3 maj at møde, såvel som 8, 14 dage og 3-4-5 og 6 ugersdagen derefter, forbudsvidne såvel som dokumenters læsning at anhøre, spørgsmål at besvare og dom at lide, både angående fol 342b forbuds gørelse på Eders mark Enslev Balles pløjning eller brug til sæd imod forrige sædvane samt dens forblivelse udi hegnet og fælled lige med Bering Højmark, efter derom førte bevisligheder. Skanderborg Ladegård 18 april 1707, R. Randlev. Dernæst fremstillede fuldmægtigen Anders Bro 2 mænd, nemlig Peder Ovesen og Anders Sørensen, begge af Kolt, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage efter regimentsskriver Gybergs begæring på Bering bymænds vegne forbød samtlige Enslev bymænd at de ej måtte pløje eller så deres mark, Enslev Balle kaldet, men samme ligesom forhen sket er, lige med Bering mænds Højmark at lade ligge udi fælled og hegnet, og nu begærede Anders Jørgensen Bro dette forbud i anledning af loven måtte ved magt kendes, og hovedsagen i sig selv en fjorten dage eller 3 uger måtte opstå. Imod forindførte forbud protesterede inspektøren på Constantinsborg, sr Niels Hansen Heyde, på samtlige Enslev bymænds vegne og formente, det ikke blev af dommeren anset i nogen kraft, helst såsom det har hvilet over sin rette tid, da forbud efter KM lov til allernæste ting som ske kan bør føres, og dette forbud da burde at være ført afvigte 27 april, til hvilken tid samtlige Enslev mænd var indstævnet og her for retten mødte, men ingen mødte som nogen tiltale da havde til dem, hvilket de i dag her for retten tilstår. Endelig skulle dommeren bifalde dette forbud at være kraftig, og Enslev mænd derover ikke skulle få sin jord sået til deres brug, og i fremtiden at svare KM og husbondens rettighed, tilmed finder de sig meget brøstholdne, da som forbud er sket i dag 14 dage, og samme forbud bemeldte dag er stævnet og kaldet på til i dag 3 maj efter stævningsmændenes fol 343a endelige forklaring, og sagen er begæret af regimentsskriver Gybergs fuldmægtig Anders Bro at måtte opstå udi opsættelse på nogen tid, og ikke ses at ommeldte forbud og dets stævnemål skal være direkte stridende imod KM allernådigste lov, derfor ej heller dets beskaffenhed tør hindre eller afslå. Opsat 4 uger. ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, på velb baron Peter Rodstens vegne i dag 3 ting han lyste efter Mads Christensen, som forhen har tjent Anders Nielsen i Grundfør. Og blev Mads Christensen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, hvorefter Niels Hansen Heyde var tingsvidne begærende, og påstod fuldmægtigen, at han bør at anses efter loven som en rømningsmand og denne processes omkostning at betale. Opsat i 14 dage. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på egne og prokurator Laurs Pedersen ibd hans vegne begærede den sag i rette kontra Peder Jensen Bonde i Lisbjerg for gæld. Opsat i 14 dage. ** No 20. Anno 1707 den 24 januar begyndte vi, underskrevne 8 mænd, nemlig Morten Poulsen i Stautrup, Anders Rasmussen i Ingerslev, Søren Nielsen og Rasmus Olufsen i Ravnholt, Peder Winther og Søren Jensen i Grundfør, Peder Thomasen i Spørring og Niels Rasmussen ibd, at syne Constantinsborg med underliggende kirker, skove og møller samt tilhørende bøndergårde og huse efter inspektøren Niels Hansen Heydes befaling og forevisning, intet undtagen i nogen måder. fol 343b Syn på Constantinsborg.. fol 344a Syn på Constantinsborg fortsat, Constantinsborg skov og enemærke. fol 344b Jens Jensen Kattrups gård, Peder Michelsens gård, Peder Pedersens gård, Michel Nielsens gård, Rasmus Christensen Lofts gårdspart, Jens Christensen Lofts gårdspart, Michel Christensen Lofts gårdspart, Michel Danielsens gårdspart. Gadehuse: Jens Rasmussen Juels hus, fol 345a Peder Nielsens hus, Michel Sørensen Housens hus, Anders Laursens hus, Rasmus Vestens enkes hus, Niels Jensens hus, Søren Willumsens hus, Jens Poulsen Bachs hus, Peder Sørensen Skovs hus. fol 345b Tobias Davidsens hus. fol 346a Erich Pedersens boel, Husmænd: Niels Sparres hus, Peder Skrædders hus, Rasmus Laursens hus, Rasmus Smeds hus. fol 346b Niels Rasmussens gård, et gadehus Rasmus Nielsen bebor, Knud Nielsens og Jens Pedersens skovskifter. fol 347a gård. fol 347b Peder Kaas gårdspart, Michel Michelsens gårdspart, Jens Sørensens gårdspart. fol 348a Anders Rasmussen Leths gårdspart, Thomas Rasmussens gårdspart, Anders Rasmussens selvejergård, Jens Mortensens gårdspart, Morten Jensens gård, Michel Rasmussens gårdspart, Jens Rasmussens gårdspart, Anders Poulsens gård, Rasmus Nielsens gårdspart, fol 348b Daniel Pedersens gård, Mogens Lofts gård, Hans Hansens boel, Michel Pedersens gård, Jens Nielsens gårdspart, Jens Pedersen Lofts gård, Jens Nielsens og Niels Jensens skovskifter, fol 349a Anders Poulsens gårds skovskifte. fol 349b 8 plovbæster, 5 køer, 4 små nød, 10 får, Niels Jensens gård. Her starter fejlnummerering, idet fol 340-49 gentages.. fol 340a Mads Michelsensn gårdspart, 36 fag hus, brøstfæld for 10 rdl, 5 plovbæster, 4 køer, 2 studenød, 1 kvie, 5 får, Jens Jensens gårdspart, Michel Jensens gårdspart, Laurs Andersens gård, Rasmus Olufsens og Oluf Michelsens gårdspart 37 fag hus, brøstfæld for10 rdl, 6 plovbæster, 4 køer, 4 små ungnød og 11 får, Jens Poulsens gårdspart 31 fag hus, brøstfæld for 5 rdl, 6 plovbæster, 4 køer, 5 ungnød, 8 får. Solbjerg by: Sejer Rasmussens fol 340b gård. fol 341a Tranbjerg kirke. fol 341b Søren Nielsens gård, Espen Madsens gård, Søren Rasmussens gård. Gadehuse: Rasmus Christensens enkes hus, Peder Pedersens hus, Christen Snedkers hus, Christen Nielsen, Jørgen Pedersen og Karen Jacobsdatters beboelse, Jens Laursens enkes hus, Rasmus Lofts hus. fol 342a Brabrand skov. fol 342b Trige sogn og by: Rasmus Jensen Bondes gård, Peder Rasmussens gård, Mogens Sørensens gård, Knud Rasmussens og Rasmus Knudsens gård, Rasmus Nielsens gadehus, Peder Rasmussens skovskifter, Rasmus Bondes skovskifte. fol 343a Ølsted by: Niels Poulsens selvejergård, Laurs Nielsen Elgårds bondeeje, Jørgen Sørensens gadehus. fol 343b Til bekræftelse, at dette syn af os underskrevne er i alle måder lovligt blevet forrettet, da haver vi dette med vore egne hænder underskrevet og vore signetter hostrykt, og ydermere ved ed skal vorde tilstået, når begæres. Århus 13 april 1707, Morten Poulsen, Rasmus ROS Olufsen, Søren Nielsen, Anders Rasmussen, Søren Jensen Skriver, Peder Pedersen Winther, Niels Rasmussen Molbo, Peder Thomasen. Tirsdag 10 maj 1707 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hans vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra mons Johan Gotfred Gesius på Constantinsborg /: angående den udfordring og skældsord :/ og var dom begærende. Sr Jens Fogh, prokurator af Århus, på Gesius' vegne mødte i retten og efter saggivelse i dag 3 uger agtede nødig at svare ved et skriftligt indlæg af denne dags dato under Gesius' fol 344a egen hånd, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og ord fra ord i akten indføres. Anders Jørgensen Bro på sin principals vegne begærede kopi og formodede, at sagen blev optaget i 14 dage. Til den tid lovede Anders Bro at besvare fuldmægtigens og hans principals indgivende, som strider imod al ræson. Opsat i 14 dage. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Niels Jensens og hustrus vegne af Battrup fremkom her for retten og æskede dom udi den sag kontra Niels Sørensen og hustru ibd, og var dom efter forhen gjorte i rette sættelse begærende. Dernæst blev fornævnte Niels Sørensen og hustru 3 gange lydeligt påråbt, om de eller nogen på deres vegne var, som herimod ville eller kunne have noget at svare, men ingen fremkom. Så blev sagen opsat i 14 dage. Tirsdag 17 maj 1707 ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, fremstillede efterskrevne 8 synsmænd, Søren Sørensen Vesten og Jens Sørensen Høfsen af Åbo, Jens Jensen i Ormslev, Peder Michelsen, Jens Christensen og Michel Danielsen ibd, Peder Jensen og Jens Sørensen af Edslev, som afhjemlede ved ed, at de næst forleden lørdag 14 maj var udkaldet at syne et dødt menneske, som lå druknet i Ormslev tørvegrav i Rishøj-marken, hvilket menneske befandtes fol 344b således som følger; at hans hår og skæg var af afrådnet, på det venstre lår fandtes nogle huller, som syntes at være ædt af fisk, og ellers udi ansigtet var ukendelig, men alene kendte ham på en gl lædertrøje, han var udi, at det var en skrædder, navnlig Michel Mortensen, som forhen har opholdt udi Malling sogn, og siden har gået omkring og syet for folk her i egnen, men ikke der fandtes nogen dødelig sårmål på ham, men samme syntes at være sket af ulykkelig hændelse, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Niels Hansen var tingsvidne begærende. ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, fremstillede 4 synsmænd, Morten Poulsen, Erich Pedersen, Rasmus Jensen og Jens Sørensen, alle af Stautrup, som afhjemlede ved ed, at de næstafvigte 4 maj var indkaldt at syne en del træer, som søndagen tilforn 1 maj skulle være blevet afbrændt ved Blåhøj på Stautrup mark straks udenfor Constantinsborgs enemærke, og da befandt de efter skovfoged Jens Laursen i Constantinsborg markhus hans forevisning 4 træer på samme sted, som havde været ild udi, og opbrændt til den bare bark, og en stub, som endda fandtes ild udi, hvilket de for et fuldt syn afhjemlede, og Niels Hansen derefter var synstingsvidne begærende. ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, fremstillede 2 varselsmænd, Mogens Rasmussen i Kolt og Jens Mortensen i Kattrup, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage varsel gav samtlige Bering bymænd på Enslev bymænds vegne til i dag at møde for synsmænds opkrævelse at påhøre angående deres mark, som fornævnte Bering mænd vil gøre dem hinderlig at føre sig i brug med videre, som deraf kan dependere. fol 345a I lige måde varsel gav de Bering mænd her til tinget til 24 maj for samme synsmænds afhjemling at påhøre, og spørgsmål at tilsvare med hvis videre udi samme sag da for retten kan passere, hvorefter tingsvidne agtes at forhverves. Derefter var Niels Hansen begærende, at dommeren ville udnævne her af retten 8 uvildige synsmænd, som samme syn imellem Enslev og Bering mænd kunne foretage, og samme forretning at foretage 23 maj førstkommende og tingdagen 24 maj næstefter at afhjemle, hvorimod Oluf Michelsen af Bering på egen og samtlige Bering bymænds vegne fremkom her for retten og i rette lagde et af hr regimentsskriver Gybergs fuldmægtig Rasmus Randlev underskrevet indlæg dateret Skanderborg Ladegård 17 maj 1707, hvilket indlæg trakterer, at ikke skal være sket så lovformeligt kald og varsel udi denne sag, som ske burde, og påstod samme kald og varsel i dag skulle anses ugyldigt. Derfor blev ingen synsmænd i dag udmeldt. Niels Hansen Heyde på forindførte Rasmus Randlevs propositioner finder ikke nogen billighed til at afslå synsmændenes opkrævelse, formenlig af den årsag, at dersom Bering mænd blev forurettet ved dette syn, var det desto bedre for dem i deres sag, men som her alene søges med at forhale tiden for de Enslev mænds sæd, som samme jord er pløjet til, så synes det langt mere, at de Bering mænd ikke har så god føje og billighed i deres sag, som de formener, ellers måtte de langt hellere instigere, at synsmænd blev opkrævet for dermed at komme til endelighed. Overalt tilbød Niels Hansen Heyde på samtlige Enslev bymænds vegne, at de gerne ville grøfte med dem i Bering, særdeles som deres marker er separeret fra hinanden, og aldeles ingen fælled har sammen i nogen måder. fol 345b Niels Hansen af dommeren ville meddele ham en skriftlig stævning til nærmere forkyndelse om synsmænds opkrævelse. I øvrigt vil Niels Hansen Heyde sig have forbeholden hvis prætentioner, der kan falde af, såfremt de Enslev mænd ej over slig ophold bliver mægtig at få deres sæd i jorden, dem til mærkelig ødelæggelse. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig på baron Peter Rodstens vegne, fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra den bortrømte Mads Christensen, som forhen har tjent Anders Nielsen i Grundfør, og refererede sig til det her af retten udstedte tingsvidne og gjort i rette sættelse og var dom begærende. Og blev Mads Christensen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som velb baron Peter Rodsten ved fuldmægtigen trende tingdage lydeligt her for retten har ladet efterspørge og lyse efter en person, Mads Christensen, som udi nogle år har tjent og været på baronens gods, og derfra uden nogen lovlig pas og afsked er undvigt, tvært imod KM forordning, efter derom forhvervet tingsvidne udstedt af retten 3 maj, hvormed bevises, at bemeldte person lovligt hid til tinget er indstævnet ved hans sidste tjeneste på godset, og ej er mødt for sig her udi retten at svare, altså vides ej bedre udi denne sag at kende og dømme, end at bemeldte undvigte person Mads Christensen jo efter loven og KM forordning bør at anses og pågribes som en rømningsmand, hvor han kan ertappes, og denne proces' omkostning at betale. fol 346a Tirsdag 24 maj 1707 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne fremkom for retten og begærede dom udi den indstævnede sag kontra Johan Gotfred Gesius, forrige forpagter på Constantinsborg, og refererede sig til det forhen producerede tingsvidne og gjort i rette sættelse, og derhos producerede i dag et indlæg under Niels Hansens hånd, af denne dags dato, som for retten begæredes læst, påskrevet og udi akten indført. Og blev mons Gesius 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han mødte. Eftersom ingen mødte på mons Gesius vegne blev sagen opsat i 14 dage. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på Niels Jensen og hustrus vegne af Battrup og æskede den sag i rette kontra Niels Sørensen og hustru ibd og var dom begærende efter forhen udi retten producerede tingsvidne af dato 5 april 1707 og derefter gjort i rette sættelse, hvortil fuldmægtigen sig refererede såvel som til loven og var endelig dom begærende med tilstrækkelig omkostning. Og blev fornævnte Niels Sørensen og hustru 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte noget herimod at svare. Sagen for sine årsager opsat i 14 dage. fol 346b ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for velb baron Peter Rodsten hans bonde Anders Sørensen boende i Herst hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 varselsmænd, Rasmus Nielsen og Rasmus Knudsen, begge af Trige, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav Peder Jensen Brandenborg i Herst her i dag til tinget at møde for synsmænds opkrævelse og andre vidner, som kunne føres på ham, angående den overlast som Peder Brandenborg har gjort Anders Sørensen på Herst mark ved hans plov. I lige måde afhjemlede, at de havde hidkaldt for deres vidne at aflægge Christen Madsen og hans folk Poul Christensen, Jens Poulsen og Christen Poulsen ibd, og nu gav fuldmægtigen til kende, at som alle de indstævnede vidnesbyrd ikke mødte, og tilmed så er sagen på gode veje imellem de stridende Herstmænd til forlig, så formodede han, det indførte kald og varsel forfulgt til i dag 14 dage og de indstævnede vidnespersoner udi egen person måtte forelægges af retten at møde, såvel og til den tid med synsmænd at bero, hvilken fuldmægtigens begæring og de vedkommende bønder på begge sider deres tilståelse er befunden samtykket, og at møde til den tid, såfremt de ikke forinden i mindelighed bliver forenet. Tirsdag 31 maj 1707 ** På KM regimentsskriver sr Christian Knudsen Gyberg af Skanderborg Ladegård ved sin tjener sr Rasmus Randlev på Bering bymænds fol 347a og rytterbønders vegne komparerede for retten og begærede oplæst den opsættelse her for retten i dag 4 uger skete kontra Enslev bys beboere, således som den i sig selv formelder. Rasmus Randlev producerede et tingsvidne af Hads-Ning herredsting udstedt 18 april sidst forløben med begæring samme for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, som og skete. I den anledning satte Rasmus Randlev i rette Enslev bymænd at vorde tilkendt bemeldte mark, Enslev Balle kaldet, at lade fremdeles som det med berørte tingsvidne er bevist ligge udi hegn og fælled med Bering bys Højmark, hvorpå rettens lovmæssige kendelse begæredes. Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, her imod svarede og var begærende rettens tilladelse, at med samme sag nogen rum tid måtte henhvile, såsom allerede stævning til sagens nærmere oplysning her af retten var udstedt, og producerede samme stævning for retten til påskrift. Rasmus Randlev derpå mente, videre prolongation ikke skulle være til parternes fordel og kan ingen opsættelse tilstå, indstiller derfor sligt til dommerens kendelse. Niels Hansen svarede, at han ikke så at sagens opsættelse var Bering mænd til ringeste skade, men langt mere Enslev bymænd, som formedelst gjort forbud ikke tør understå sig at så deres sig alene tilhørende mark. Opsat 14 dage. ** Sr Rasmus Randlev på sin husbonds vegne endnu som afvigte år 23 november såvel som siden ved sr Anders Bro af Århus begærede genpart ud af den bemeldte 23 oktober her for retten afsagte dom med andet, hvis i samme sag passerede fol 347b angående adskillige krav og fordringer fra sl Søren Rasmussens stervbo i Kolt hos en del dette birks bønder. ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, på sit herskabs vegne for retten fremkom og begærede her af retten måtte udnævnes 4 uvildige synsmænd, som kunne syne Viby og Holme kirker, endnu 4 andre, som kunne syne Brabrand og Grundfør kirker, hvilken deres forretning de til førstkommende 21 juni her for retten ved ed kan afhjemle. Dertil efter begæring blev udnævnt Eske Jensen i Viby og Søren Laursen i Holme, Morten Poulsen og Mogens Ovesen i Stautrup til at syne Viby og Holme kirkers brøstføldighed. I lige måde blev udnævnt Søren Pandrup i Grundfør og Peder Laursen ibd, Jens Christensen i True og Søren Rasmussen i Brabrand til at syne Brabrand og Grundfør kirker og samme deres syn efter lovlig medfart her for retten at afhjemle og ved ed bekræfte. ** Jens Sørensen boende i Spørring fremstillede 2 varselsmænd, Peder Poulsen og Mads Nielsen begge af Spørring, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage til i dag at møde har hidstævnet samtlige fornævnte Jens Sørensens og hustru Mette Rasmusdatters medarvinger, nemlig Laurs Rasmussen i Bramstrup, Peder Rasmussen ibd, Søren Rasmussen i Balle, Christen Rasmussen i Alstrup, Niels Rasmussen i Drostrup, Maren Rasmusdatter i Mejlby med hendes lavværge for lovbudsvidne at forhverve angående Jens Sørensens påboede gårds bondeeje i bemeldte Spørring og skøde derefter at tage beskrevet. Dernæst i rette lagde Jens Sørensen i Spørring et protokolleret skøde af alle forindførte mænd underskrevet af dato 31 maj 1706 med påskrift af 8 marts 1707 under rettens forsegling, hvilket og ord fra ord udi denne akt skal vorde indført, og derhos tillige fremstillede her for retten alle de indstævnede, som fol 348a er Laurs Rasmussen i Bramstrup, Peder Rasmussen ibd, Søren Rasmussen i Balle, Niels Rasmussen i Drostrup, Christen Rasmussen i Alstrup og Poul Andersen i Mejlby på sin hustru Maren Rasmusdatters vegne af hvilke mænd Laurs Rasmussen rakte Jens Sørensen hånd her for retten og tilstod, at han havde fået fuld betaling og fornøjelse for hans anpart bondeeje i fornævnte selvejerbondegård efter skødets formelding. De øvrige mænd enhver for sig i lige måde rakte Jens Sørensen hånd her for retten og tilstod, at de havde annammet fuld betaling for deres anparter udi fornævnte selvejerbondegård, og Jens Sørensen Møller foregav her for retten, at ej flere participanter eller arvinger fandtes, som nogen lod eller del, lidet eller meget, ejede udi hans påboende gårds bondeeje, formodede derfor at ingen lovbud første, anden og 3 ting i denne sag gjordes fornøden, men alene var rettens attestation i denne sag begærende. ** Læst en missiv angående Holme kirkes anpart korntiende, som er perpetueret til Århus hospital og er til fæste til højstbydende. Tirsdag 7 juni 1707 ** På velb excellence Ulrich Christian Gyldenløves vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Nielsen og Peder Sørensen begge boende i Skåde, som afhjemlede ved fol 348b ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Johanne Andersdatter i Skåde med lavværge til i dag her for retten at møde, vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide angående et lam, hun beskyldes for at skal have bortstjålet fra Christen Ottesen ibd. Herom at vidne og til spørgsmål at svare er indkaldt samtlige Skåde bymænd såvel som og Søren Røgter på Marselisborg. Så fremstod vidner, nemlig Søren Nielsen Røgter på Marselisborg, som vant ved ed, at i dag 14 dage om eftermiddagen han gik på Skansen hos øxnerne, så han der kom et kvindfolk gående med et lam under hendes arm i en pose og hovedet sad ude deraf, men ikke kendte om det var Johanne Andersdatter eller ikke, og ikke heller så, hvad mærke det havde. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte på indstævnede Johanne Andersdatters vegne og tilspurgte vidnet, om han noget usømmeligt i en eller anden måde havde fornemmet eller hørt til fornævnte folk, hvortil han svarede nej. Dernæst fremstod Jens Gregersen, Søren Michelsen, Jens Erichsen, Søren Sørensen og Christopher Madsen, alle af Skåde, som vant ved ed, at de fuld vidende var, at fornævnte Poul Andersen for en fire eller seks år siden var berygtet for tyveri og tog skifte derfor, og vel har hørt noget snak om dem siden, men ikke er dem vidende, men det omvundne lam vidste de intet af. Vidnerne blev af Anders Bro tilspurgt, om de haver set noget tyveri til Poul Andersen eller hans hustru, hvortil Jens Erichsen svarede, at han engang havde stjålet 15 mk og klæde for 15 rdl engang som lå i hans hus. Peder Sørensen tilstod ydermere, at engang i vinter hørte fol 349a han, at Poul Andersen sagde til Peder Pedersen Pop, du skal få en ulykke, og Peder Pop måtte rykke sig baglæns til hans hus. Dernæst blev Johanne Andersdatter af fuldmægtigen Laurs Pedersen tilspurgt, om hun ikke i dag 14 dage solgte et lam til Henrich Slagter på Brobjerg, hvortil hun svarede nej, det skulle lovligt bevises. Dernæst blev hendes mand Poul Andersen tilspurgt, om han ikke var hos Christen Ottesens kone i hans hus og bød hende penge næst forleden torsdag 8 dage, hvortil Poul Andersen svarede nej, hvorefter Laurs Pedersen var tingsvidne begærende og Anders Bro genpart. ** Endnu på hans excellences vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og fremstillede 2 kaldsmænd, Rasmus Rasmussen og Rasmus Olufsen begge boende i Viby, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage varsel gav for dom Mogens Pedersen og Jens Rasmussen Amdi i Viby angående ulovlig skovhug, for vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare samt dom at lide anlangende ubilligt skovhug, som de skal have begået udi det høje herskabs skov. Dernæst fremstod vidnesbyrd, nemlig Niels Sørensen og Niels Mortensen begge af Viby, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at de sidste afvigte 27 maj, som var en fredag, var de efter skovfogeden Jens Jørgensen i Viby hans begæring ude ved Troelshøj på Viby mark uden for skoven, og da så de Jens Amdis søn Rasmus Jensen kom kørende med et læs bøgebrænde, som bestod i to stykker foruden nogle små grene og kvas, men enten det var rodhugget eller ikke, vidste de ikke. Hertil at svare mødte Jens Rasmussen Amdi, som sagde at have hugget noget småtøj fra hans jord, fordi han ikke kunne pløje det derfor, hvorfor han ville tale husbondens minde. fol 349b Dernæst fremstillede 2 andre synsmænd, navnlig Knud Michelsen og Laurs Godsen, begge af Viby, som vant med oprakte fiingre ved ed efter loven, at som i søndags var 8 dage var de efter skovfoged Jens Jørgensens begæring til syn udi Mogens Pedersens hus i Viby til nogle risege, hvor da fandtes 4 stykker, som var nylig huggen og barken af og kløvet til stave. Foruden fandtes der 2 upillede risege, den ene en vognstjert stor og den anden noget mindre. Endnu fandtes der 2 stykker, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Søren Gregersen og hans hustru Anne Sørensdatter i Viby vant ved ed, at nu sidst afvigte lørdag var 8 dage, så de fornævnte Mogens Pedersen gik med en grøn egestamme på hans axel, lidt mindre end til en vognstjert, udi skoven, men ikke de så, hvor han havde hugget den. Mogens Pedersen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ej mødte, hvorefter Laurs Pedersen var tingsvidne begærende. Dernæst satte Laurs Pedersen i rette med formening, at forbemeldte Mogens Pedersen og Jens Rasmussen bør at lide efter loven såvel som efter skovforordning med tilstrækkelig omkostning og var dom begærende. Sagen opsat i 4 uger. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på velb baron Peter Rodstens inspektør sr Niels Hansen Heydes vegne i rette lagde, lod læse og påskrive en af retten udstedt stævning af dato 24 maj sidst afvigte med påskrift og forkyndelse af 31 dito, som videre i akten skal vorde indført. fol 350a Så blev af retten udnævnt efterskrevne syn, nemlig Jens Loft, Jens Mortensen, Jens Nielsen, Rasmus Kærsgård og Mogens Loft, alle af Ingerslev, Anders Jensen Ladefoged af Åbo, Mads Sørensen i Lemming, Christen Michelsen i Kattrup og Peder Sejersen i Stautrup, som efter stævningens formelding har at møde på åstederne førstkommende fredag 10 juni og samme syn at forrette og den 15 juni næstefter her for retten at afhjemle, hvorefter Laurs Pedersen var denne befaling beskreven begærende til synsmændene. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Niels Jensen og hustru Maren Jensdatter af Battrup deres vegne og begærede den sag i rette kontra Niels Sørensen og hustru Kirsten Michelsdatter ibd og var dom begærende uden videre opsættelse efter forrige gjorte i rette sættelse. Niels Sørensen og hustru blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som med tingsvidne bevises, udstedt her af retten d. 5 april sidst, at fornævnte Niels Sørensen udi Battrup og hustru Kirsten Michelsdatter meget skammeligt har skældt hendes bymand Niels Jensen der i byen og hans hustru Maren Jensdatter for en hore, rakker og tyv, hvilke ord er blevet talt udi en forsamling, efter bemeldte tingsvidnes videre formelding. Niels Sørensens prokurator Jens Fogh ville vel efter hans natur ventilere samme hendes ord, at hun ikke skulle have været ved sin fulde fornuft, da hun talte ordene, hvilket bemeldte tingsvidne langt anderledes udviser, idet i særdeleshed Niels Sørensens hustru ikke har været fra hendes fornuft uden nogle år tilforn, og samme tid, forklarer tingsvidnet, at hun ej kunne være drukken, eftersom gæsterne ej nød andet end slet øl, og intet brændevin, thi bør derfor Niels Sørensen og hans hustru i dag 3 uger førstkommende at gøre bemeldte fol 350b Niels Jensen og hans hustru Maren Jensdatter fuldkommen afbigt og erklæring her for retten, formedelst samme skammelige påsagn, såfremt han ikke vil lide videre tiltale efter loven. Og derforuden at bøde efter lovens anledning til næste hospital penge 4 rdl såvel som til det høje herskab at betale 4 rdl og denne processes omkostning at erstatte til Niels Jensen med fem rdl. Til bekræftelse under rettens segl. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hans vegne fremkom her for retten og begærede den sag i rette kontra mons Johan Gotfred Gesius og uden videre opsættelse var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og som mons Niels Hansen Heyde, inspektør ved Constantinsborg, søger og tiltaler Johan Gotfred Gesius for nogle ubekvemme ord og skælden, som han d. 13 marts sidst har haft på bemeldte Constantinsborg udenfor Niels Hansens indgang til hans kammerdør, med hug og slag med hans dragne kårde udi stenen der udenfor døren og udfordrede ham og skældte ham nogle gange for en hundsfot efter tingsvidnes videre forklaring her af retten udstedt 23 marts. Så i hvor vel hans prokurator Jens Fogh med mange ventilationer vil fragå, det ikke at skulle være Niels Hansen ment, formedelst hans binavn, Heyde, ikke skulle være nævnt, så ses dog af bemeldte tingsvidne og vidnesførelse, at det har været mons Niels Hansen ment. I synderlighed mons Gesius efter tingsvidnets indhold brugte de ord, Niels Hansen, du har gjort mig en tort, havde jeg gjort det imod dig, da havde jeg gjort som en hundsfot. fol 351a Thi bør bemeldte Johan Gotfred Gesius for samme hans grove forseelse og skælden samt for hans udfordring at gøre Niels Hansen en høflig afbigt her for retten i dag 3 uger i egen person, og det under hans faldsmålsbøder, såvel som at betale til næste hospital 10 rdl og denne processes omkostning at erstatte med 6 rdl. Onsdag efter pinsehelliget 15 juni 1707 ** Sr Laurs Pedersen prokurator af Århus på inspektør mons Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hans vegne fremstillede de her i går 8 dage af retten udmeldte synsmænd, som nu i dag indleverede deres skriftlige forretning på hvad, som på åstedet imellem Bering og Enslev bymænd blev taget i øjesyn, hvilken forretning Laurs Pedersen begærede nu i dag må læses, påskrives og til sagens sandheds oplysning, som er af denne dags dato, og videre ord efter andet i akten indført. Derefter blev den oplæst for retten af den ene synsmand, Jens Mortensen af Ingerslev, og af de andre syv tillige med ham beediget. Sr Rasmus Randlev på KM rytterbønder af Bering deres vegne mødte for retten og endnu som tilforn imod dette passerede protesterede og formente, synsafhjemling på lovlig måde at måtte vorde foretaget, nemlig således, at intet skriftligt efter hans formening blev antaget med mindre de det selv skrevet, underskrevet og for retten oplæst havde og kunne, helst det af synet ses, at alle synsmændene med trende bogstaver underskrevet har, undtagen Jens Mortensen. Ellers tilspurgte Rasmus Randlev synsmændene, om de 10 juni på deres granskning også synede Bering bys løkke, hvortil de svarede, de fol 351b synede den ikke, men ellers var det vistnok, den var pløjet. For det andet, om Enslev bys løkke ikke endnu er af samme størrelse, som den af gammel tid været har, hvortil de svarede ja. For det tredie, om de udi markskellet imellem Enslev og Bering bys marker, hvorpå tvistigheden falder, kunne kende eller fornemme anden aflukkelse enten med gærde, grøft eller mur, end som alene en liden gammel sig og rende fra den tørvemose imellem Bering, Kattrup og Enslev marker i sydvest og vester og ved den vestre ende, item om samme skel ikke løber nu ind og nu ud, fra en side til anden, som gl sig-runder sædvanligt gør, hvortil de svarede ja, at der jo var skel efter begge byers beboeres tilståelse på åstedet, og af berørte beskaffenhed. For det fjerde, om de kunne kende, at der i samme skel havde været noget gærde eller anden afdeling udi berørte skel imellem samme tvende marker, hvortil de svarede nej. 5. Om sligt da kunne ske uden nogen af parternes skade og forlis på deres jord, hvortil de svarede nej. 6 om det ikke for dem grangiveligt var at se, når som helst at den ommeldte sig og runde således gør skel imellem begge byers marker, at da findes tvende stykker jord at kunne tilhøre Bering by og dog af Enslev bymænd på åstedet vedkendtes, hvortil de svarede, derom vidste de ingen underretning, hvorefter Rasmus Randlev begærede genpart tingsvidne på slet papir beskrevet, og ellers begærede dom udi den tvistighed imellem Bering og Enslev byer. fol 352a Laurs Pedersen henstod sig til synsforretningen og i rette lagde inspektør Niels Hansen Heydes indlæg af denne dags dato, som begæredes læst, påskrevet og i akten indført, og æskede dom. Sagen opsat i 8 dage. Tirsdag 21 juni 1707 fol 352b og Rasmus Christensen af Skejby. ** Sr Hansen Heyde af Århus på velb baron Peter Rodstens vegne fremkom for retten og fremstillede efterskrevne synsmænd, navnlig Eske Jensen af Viby, Morten Poulsen og Mogens Ovesen af Stautrup, Søren Laursen af Holme, Søren Nielsen Pandrup af Grundfør, Peder Laursen ibd, Jens Christensen af True og Søren Rasmussen af Brabrand, hvilke alt forhen efter baronens fuldmægtig Niels Hansen Heydes begæring d. 31 maj sidst her af retten er udnævnt til at syne baronens kirker, nemlig Holme og Viby kirker samt Grundfør og Brabrand kirker. Så fremstod Eske Jensen, Morten Poulsen, Mogens Ovesen og Søren Laursen, som vant ved ed, at de 8 juni haver synet baronens to kirker, Holme og Viby, og her udi retten fremviste og selv oplæste deres forretning, såmeldende.. Holme kirke en del brøstfæld... fol 353a Viby kirke nogen brøstfæld, klokken nyrepareret.. fol 353b hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Ydermere fremstod de 4 andre synsmænd, Søren Nielsen Pandrup og Peder Laursen af Grundfør, Jens Christensen i True og Søren Rasmussen af Brabrand, som aflagde deres syn på Brabrand og Grundfør kirker. fol 354a Tirsdag 28 juni 1707 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hans vegne fremkom for retten og begærede, at mons Johan Gotfred Gesius måtte blive påkaldt, om han ville efterkomme den afsagte dom i dag 3 uger med erklæring til Niels Hansen Heyde efter dommens videre formelding. Derefter blev Johan Gotfred Gesius 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte hertil at svare. ** Sr Anders Jørgensen Bro, fuldmægtig for Niels Jensen og hustru Maren Jensdatter af Battrup deres vegne fremkom for retten og begærede, at Niels Sørensen og hans hustru Kirsten Michelsdatter af Battrup måtte blive påkaldt, om de ville efterkomme den afsagte dom i dag 3 uger med erklæring til Niels Jensen og hans hustru Maren Jensdatter, efter dommens videre formelding. Derefter blev Niels Sørensen og hans hustru Kirsten Michelsdatter 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på deres vegne mødte hertil at svare. ** Sr Peder Hansen Heyde, borger og indvåner i Århus, fremkom for retten på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hans vegne, gav til kende, at på fredag 8 dage, 8 juli, skal skiftet efter sl Jens Pedersen i Kolt foretages, hvorefter de vedkommende sig kan have at rette, til hvilken tid og indkaldes alle og enhver udi stervboen at møde, som noget efter fol 354b den sl mand med billighed eller god bevislighed kan have at fordre. ** Oluf Michelsen af Bering på egne og samtlige bymænds vegne mødte for retten og begærede dom udi den sag kontra de Enslev mænd, som til i dag til endelig dom er opsat. Sr Peder Hansen Heyde, borger og indvåner i Århus, mødte på sin broder Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hans vegne og refererede sig til forhen udi retten indleverede bevisligheder, og var genpart dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed. Som rytterbønderne udi Bering søger og tiltaler velb baron Peter Rodstens bønder og tjenere udi Enslev betræffende et stykke jord, Enslev Balle kaldet, hvilket stykke jord forhen skal have ligget under fælled og fædrift, efter et her udi retten produceret tingsvidne udstedt af Hads herredsting den 18 april sidst afvigte, og som af bemeldte Bering bymænd ikke påstås eller ankes, at omtvistede jord jo skulle være Enslev bys rette tilhørende ejendom, men alene påstår, at Enslev bymænd ikke burde imod gammel sædvane at pløje og så deres gårdes rette tilliggende ejendom, og tilmed så har de Bering bymænd 19 april ladet forbyde de Enslev bymænd, at de ej måtte pløje eller så deres mark, Enslev Balle kaldet, med mindre de selv ville lukke gærde eller grøft derfor. Samme forbud er og her ved retten 3 maj udstedt. Herimod haver velb baron Peter Rodstens inspektør sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg protesteret og derefter ved lovligt stævnemål fået her af retten opnævnt 8 uvildige mænd, som sammen omtvistede jord og markskel kunne syne og besigtige, som og befindes at være sket, og her for retten ved ed afhjemlet d. 15 fol 355a juni sidst, hvor udi findes, at Enslev bymænd har ej gjort eller brudt deres mark, havde fornødenhed det ej udkrævet, og på deres egen mark, som de har i fæste, hvoraf de skal svare og betale KM påbudne skatter og husbonden. Tilmed forklarer samme synsvidne, at det ikke kunne være de Bering bymænd til hinder, at de samme Enslev Balle har pløjet, med mindre det kunne bestå der udi, at Bering bymænd ikke har græsning nok til deres fæmon i henseende, de haver taget et stykke jord ind fra deres fælled og lagt til deres vang, og gjort den så meget mindre. Og som samme synsvidne omformelder, at dersom de Bering mænd ville grøfte med de Enslev mænd, så kunne en liden tør bæk, som gør skel imellem begge bymarker, at den ene bys fæmon ej kunne styrte over på den anden bys mark. Efter slig omstændighed vidste jeg ej rettere her udi at kende og dømme, end at bemeldte Bering bymænd bør at grøfte med de Enslev bymænd. Og som sr Niels Hansen Heyde har påstået, at dersom de Enslev bymænd ej fik deres korn sået, ville han formode, de Bering bymænd blev tilkendt at betale al den skade, som deraf kunne tildrages, men som derfor ikke er stævnet, vides derfor ej denne sinde noget derpå at kende, tilmed ingen skade er gjort bevislig. Processens omkostning ophæves på begge sider. fol 355b ** I dag er udmeldt efterskrevne 8 mænd til at være stokkemænd, nemlig Christen Michelsen, Søren Michelsen og Jens Mortensen alle i Kattrup, Niels Jørgensen i Enslev, Niels Jensen, Jens Rasmussen, Søren Jensen og Hans Sørensen ibd, hvilke foreskrevne mænd har at møde her ved tinget i dag 8 dage og som sædvanligt retten til førstkommende nytår har at betjene under deres faldsmålsbøder efter loven. Tirsdag 5 juli 1707 ** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne fremkom for retten og begærede den sag udi rette kontra Mogens Pedersen af Viby anlangende ulovligt skovhug efter ført synsvidne samt i rette sættelse, var endnu som tilforn dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på Mogens Pedersens vegne og i rette lagde et hjemmelsbrev på de søgende stave og stængler med videre, som han søges for, af dato 11 april sidst under Mads Rasmussens hånd af Hørning tillige med tvende mænd til vitterlighed, navnlig Mourits Pedersen og Peder Olufsen. Nok ligeledes hjemmel fra Jens Poulsen i Lemming på et stykke egetræ til to ølkargjorde af dato 7 maj sidst, som han begærede måtte læses, påskrives og udi dommen ord fra ord vorde indført. Og nu påstod Anders Bro Mogens Pedersen ej alene at vorde frikendt i denne sag, og at nyde tilstrækkelig omkostning for denne unødvendig ibragte omkostning og var dommerens fol 355b retmæssige kendelse begærende. Mads Rasmussen af Hørning, Mourits Pedersen og Peder Olufsen ibd samt Jens Poulsen af Lemming blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem fremkom. Anders Bro gav til kende, at disse mænd ikke var hidstævnet til i dag, hvorfor de ej her har kompareret, tilmed formodede de samme hjemmel gyldigt nok at være, al den stund de ikke noget ulovligt skovhug er overbevist. Skulle enten mons Aalum, Laurs Pedersen prokurator af Århus eller og Peder Jensen Bonde i Lisbjerg have noget på det fremlagte hjemmelsbrev at påstadige, søger det lovligt, som ske bør, hos forbemeldte hjemlere. Sagen opsat i 14 dage, som er til 6-ugers dag. ** På KM regimentsskriver sr Christian Knudsen Gyberg af Skanderborg Ladegård hans vegne indfandt sig for retten regimentsskriverens tjener Rasmus Randlev, som foregav at han formente sin sag her for retten i dag kontra rettens betjente at have, og derfor begærede de ville behage sig fra rettens betjening at abandonere, og de af herskabets anbetroede forvalter udnævnte sættefoged og skriver med beordrede nye stokkemænd retten igen at måtte betjene, hvornæst for retten blev oplæst den påberåbte af forvalter sr Albret Aalum til nye rettens nye betjente udstedte ordre, som og for retten blev påskrevet. Derefter rejste den konstituerede birkefoged og skriver sig tillige med de 8 mænd. ** Da retten igen er sat og betjent af de andre ordinerede mænd, nemlig sættedommer Peder Jensen Bonde af Lisbjerg og sætteskriver Michel Knudsen i Terp med stokkemænd Laurs Sørensen Godsen i Viby, gl Søren Michelsen, Niels Mortensen, Rasmus Poulsen Møller, Niels Sørensen, Willum Andersen, fol 356b Søren Pedersen, Niels Rasmussen Vesten alle ibd. Dernæst i rette lagde sættedommer Peder Jensen Bonde en skriftlig befaling af forvalteren Albret Aalum af dato Århus 5 juli 1707, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Niels Hansen Heyde på Constantinsborg her for retten fremkom med en skriftlig begæring til sr Albret Aalum af dato Constantinsborg 4 juli sidst og med derpå forvalterens skriftlige svar af samme dato, som og blev læst og påskrevet. Dernæst fremlagde Niels Hansen Heyde en skriftlig erindring og protestation imod nu siddende rettens betjente af dato Constantinsborg 5 juli, som blev læst og påskrevet. Derefter blev af Niels Hansen fremlagt KM forordning om friherrers privilegier af dato 25 maj 1671, hvis fjerde artikel blev læst og påskrevet, som følger: Friherrer må have Jus Patronalis og birkerettighed ved deres friherskaber, såvidt dertil berettiget, og var Niels Hansen herpå resolution begærende. Rasmus Randlev syntes ikke at være pligtig noget imod sr Heydes indførte at besvare, såsom det alene imellem hans excellence og baron Rodsten er. Ellers ville nu her for retten fra sr Heyde tilbede sig hans svar, om ikke friherskabet Marselisborg med dets tilliggende KM hjemfalden er, og nu af hans excellence Gyldenløve haves udi possesion, og om så var at sr Heyde formente, hans herskab skulle tilkomme rettens betjente at beskikke, bad Randlev sr Heyde ville på det deres formodede ret ikke skulle blive forkastet, tillade de forindførte til sagens betjening beordrede derved at forblive, eller og om han synes sin magt at være fol 357a tilstrækkelig dem at afsætte, hvorpå Randlev sr Heydes besvaring og vilje ervartede. Niels Hansen Heyde mente sig ikke obligeret at svare mons Randlev, men refererede sig til sit forrige og var dommerens kendelse begærende. Sættedommeren herpå resolverede, at såsom birket haver sit navn af Marselisborg og friherskabet hans excellence Gyldenløve nu er tilhørende og sr Niels Hansen Heyde ej nogen særprivilegier på birkerettigheden foreviser, at den fra friherskabet skulle være adskilt, så vides ikke at bifalde mons Heydes påstand, men efterlever mons Aalums ordre. Hvorpå Rasmus Randlev fremstillede 2 kaldsmænd, Simon Nielsen og Søren Jensen begge af Kolt, som ved ed afhjemlede, at de i dag 14 dage til hus eller bopæl lovligt kald og varsel gav KM birkedommer til Marselisborg birketing sr Jørgen Nielsen udi Århus for at møde her i retten i dag, vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare angående, at han på birketinget 15 juni sidst skal have nægtet regimentsskriver Gybergs tjener Rasmus Randlev udi protokollen at få indført sin lovlige påstand i sagen angående KM rytterbønder i Bering, samt og hans billige protestation skal have nægtet at få indført imod en synsforretning. End og angående en genpartsdom imellem Michel Jensen, rytterbonde i Kolt og en del for gæld indstævnet afvigte år i november eller december for bemeldte ret passerede, fol 357b som regimentsskriveren efter begæring ej skal have kunnet fået beskrevet. I lige måde samme dag her for retten i dag at møde lovligt kald og varsel givet birkeskriveren Friderich Rubertsen i Holme hans sandhed herom at vidne og ellers for videre spørgsmål og dom angående forbemeldte akt og dens beskrivelse imellem Michel Jensen og søgte debitorer, med hvis samme sag er vedkommende, og talte de samme tid med sr Jørgen Nielsens søn i faderens logement og med Friderich Rubertsens hustru i Holme. Videre afhjemlede samme dag til hus og bopæl at have kald og varsel givet Thomas Erichsen og Peder Jensen i Ravnholt, Christen Ottesen og Peder Pedersen Pop af Skåde, Anders Olufsen i Holme, Niels Rasmussen i Lemming og Jens Rasmussen i Marselisborg markhus, alle deres sandhed ved ed at vidne. Hernæst Rasmus Randlev fremstillede efterskrevne vidner, først Rasmus Rasmussen af Holme, som af Randlev blev tilspurgt, om han ikke i dag 3 uger var her for retten og da hørte og så, at Rasmus Randlev allerførst førend nogen anden erbød sig i rette med begæring at nyde fol 358a dom udi den sag som imellem Bering og Enslev bymænd, som da alt i 6 uger havde været opsat, og det formedelst Randlev påstod, at det var KM rytterbønders sag, der først efter loven burde foretages, og om Randlevs begæring ikke af birkedommeren sr Jørgen Nielsen blev nægtet udi tingbogen at få indført, hvortil vidnet svarede, at det var vist nok, at sr Rasmus Randlev bød sig først i rette og begærede den først måtte tages og i tingbogen indføres. Og Laurs Pedersen prokurator af Århus begærede sin sag først udi retten, som var et synsvidne, og ydermere spurgte skriveren birkefogeden hvis navn, han først skulle af bemeldte personer i tingbogen indføre, hvortil birkefogeden svarede, at han først skulle indføre Laurs Pedersens navn på herskabets vegne, og tingbogen det samme udviser. Og vidnet selv vant at være bevidst, at den sag som Randlev ville have indført var imellem Bering bymænd som er rytterbønder kontra Enslev bymænd. fol 358b Og Rasmus Randlev fik intet i tingbogen indført, før Laurs Pedersen al sin sag med synsvidnes afhjemling havde til ende. Hørte vel, at Randlev bad de otte mænd skulle drages til minde, og vidste ikke hvad det var, men Randlev begærede noget indført i tingbogen, førend synsmændene blev taget i ed, men det blev ham nægtet af birkedommeren. Dernæst fremstod fol 359a Christen Jensen af Slet, som vant ved ed, at i dag 3 uger var han her ved retten, og efter at birkedommeren havde tillyst rettens holdelse, hørte han at birkedommeren spurgte om der var nogen på KM eller herskabets vegne, som havde noget at forrette den dag, hvor da Rasmus Randlev først fremkom og bød sig i rette på KM og rytterbøndernes vegne i Bering. Så stod Laurs Pedersen op af bænken og kom for retten begærende sin sag i retten på herskabets vegne først, og Rasmus Randlev nogle gange begærede sin sag først, hvor tingskriveren tilspurgte birkedommeren, hvem han skulle først af parterne for sin sag indføre, hvortil birkedommeren svarede, han skulle først indføre Laurs Pedersen på herskabets vegne, som også skete. fol 359b Dernæst fremstod Peder Jensen af Holme og Michel Michelsen af Tiset og vant som Christen Jensen af Slet vundet haver. Thomas Erichsen af Ravnholt, Niels Rasmussen af Lemming, Christen Ottesen af Skåde og Peder Pedersen ibd og Jens Rasmussen i Marselisborg markhus samtlige hver især vant ved ed, at de var stokkemænd ved retten, og da så og hørte de, som Christen Jensen af Slet omvundet haver. Peder Jensen af Ravnholt ej noget kan erindre. Birkeskriveren Friderich Rubertsen i Holme vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne 15 juni, da retten var tillyst, fremkom her for retten ermeldte Rasmus Randlev og Laurs Pedersen af Århus, og samme tid begærede Randlev den sag i retten til doms imellem de Bering og Enslev bymænd, som da var sjetteugersdagen, så begærede Laurs Pedersen på hr baron Rodstens vegne at ville efter indstævning have et synsforretning afhjemlet samme sag vedkommende, og som de begge, nemlig Rasmus Randlev fol 360a og Laurs Pedersen protesterede mod hinanden idet, at Rasmus Randlev formente på KM og bemeldte rytterbønders vegne først at ville have sit navn indført, og Laurs Pedersen ligeledes på hr baronens vegne sit navn at få indført, og som de begge på en gang deres navn ville have indført, bespurgte jeg mig hos birkefogeden Jørgen Nielsen, hvilken der skulle have sin sag først foretaget, så bad han at Laurs Pedersen på herskabets vegne skulle indføres, og dengang Laurs Pedersen fremlagde forbemeldte synsforretning, begærede Randlev at ville have sin protestation derimod indført, imod synsforretningen, førend den ved ed blev aflagt, som var i den mening at han formente, synsmændene ej noget skriftligt burde at afhjemle, med mindre de samtlige selv hver for sig havde skrevet og selv kunne oplæse, hvilken synsforretning Jens Mortensen af Ingerslev med fulde bogstaver havde underskrevet og her for retten oplæste på egen og de andre synsmænds vegne, som den ved ed efter loven tilstod. De øvrige synsmænd havde ikkun deres navn med 3 bogstaver underskrevet. Vidnet blev af Rasmus Randlev tilspurgt, om ikke bemeldte Randlev først førend Laurs Pedersen stod for retten og begærede først sin sag i retten, hvortil vidnet svarede ja. fol 360b Dernæst om det ham ikke blev nægtet af dommeren at få sin påstand indført først, hvortil vidnet svarede, at birkefogeden, som meldt er, befalede ham først at indføre Laurs Pedersens navn på baronens vegne, og på den tid fik Randlev intet indført, førend synets afhjemling, videre vidste han ikke. Endelig bad Randlev her for retten udi tingbogen måtte efterses det, Randlev 23 november 1706 samt 2 og 20 marts og 31 maj sidst ved sig selv såvel som Anders Bro af Århus haver på hr regimentsskriver Gybergs vegne æskede den agt og dens beskrivelse imellem Michel Jensen i Kolt og en del hans indstævnede debitorer, hvilken han og hermed for retten begærede på slet papir efter KM befaling. Herimod at svare mødte skriveren Friderich Rubertsen i Holme og foregav, at citanten og hovedmand i sagen angående den forlangende dom, nemlig Michel Jensen i Kolt, har for rum tid siden af fogeden der udi samme sag behørige dokumenter, og ej ville have ovenmeldte dom beskreven, men alene begærede sine dokumenter tilbage igen, og ej heller skal godtgøres, at han af Randlev nogensinde er leveret penge til papir dertil, samme at færdiggøre, over alt fol 361a erbød skriveren sig samme at forfærdige, så snart mons Randlev leverer papir dertil, og tilholder Michel Jensen i Kolt at forskaffe tilbage ommeldte dokumenter. Rasmus Randlev derimod meldte og bad, at Friedrich Rubertsen ville bevise med Michel Jensens kvittering, at han samme dokumenter til sig havde annammet, finder og ikke lovformeligt nogen dokumenter, som udi en ret til protokollering fremlægges, bør førend den protokolleret er at udleveres, eftersom Randlev ved dommens afsigelse 23 november dem med behørig agt begærede beskrevet, hvortil ham nu her for retten 1 mk dansk til slet papir blev leveret. Friedrich Rubertsen refererede sig til sit forrige og derhos formente sig fri for slig Randlevs vidtløftige og unødvendige protestation, tilmed har det ej været brugeligt her ved retten, imens han den for skriver har betjent, at tage kvittering for dokumenter, han fra sig til ejermanden selv har leveret, og agter ej videre at disputere. fol 361b Anders Jørgensen Bro på sr Jørgen Nielsens vegne foregav, at dom i denne sag med rytterbønderne og de Enslev mænd af ham var afsagt, hvormed kan bevises, at mons Randlev haver haft adskillige propositioner udi sagen, såvel som gjort mange kvæstioner og spørgsmål til synsmændene, hvorom her for retten i dag er vundet, og således har fået alle hans begæringers poster og spørgsmål i dag 3 uger protokolleret udi tingbogen, men ikke kunne indflikke hans påstand imellem velb baronens fuldmægtig hans materie, førend han dermed var kommet til endskab, og overalt så har mons Randlev på de Bering mænds vegne forhen ikke disputeret stævnemålet til synsmændene i nogen måder, synsmændene har gjort deres ed med oprakte fingre efter deres i retten indgivne synsafsigt, som den er af synsmændene på alle deres vegne oplæst. fol 362a Randlev.. begærer diverse dokumenter beskrevet. Sagen opsat i 4 uger. ** Ao 1707 d. 9 april haver jeg, underskrevne, Mads Rasmussen boende i Hørning solgt og afhændet og forundt Mogens Pedersen i Viby en del ege og bøgestængler til stave og stænger, hvorfor han mig til fornøjelse haver betalt, hvorfor jeg hermed hjemler og tilstår bemeldte Mogens Pedersen af Viby for ommeldte træer for alle mands tiltale, som derpå kunne eller ville lade tale, og ydermere vil være dette mit hjemmel gestandig for alle retter, hvor og når fornøden kunne gøres eller måtte forlanges, og til des mere stadfæstelse haver jeg dette med egen hånd underskrevet og venligt ombedet mine kære naboer, ærlige og velagte dannemænd Mourits Pedersen og Peder Olufsen, dette med mig til vitterlighed at underskrive. Hørning 11 april 1707. Mads Rasmussen. Til vitterlighed Mourits Pedersen, Peder Olufsen. ** Jeg underskrevne Jens Poulsen i Lemming hermed hjemler og vedstår at have givet og foræret Mogens Pedersen i Viby et stykke træ til to ølkargjorde, af eg, som jeg hermed i alle måder tilstår og videre vil være fol 362b gestandig, hvor fornøden gøres. Lemming 7 maj 1707, Jens Poulsen eghd. Læst for retten på Marselisborg birketing 5 juli 1707. ** Såsom velædle regimentsskriver Gyberg foregiver og efter en skriftlig andragelse af 2 juli formener sig at være af birkedommeren sr Jørgen Nielsen højligt forurimet, idet hans tjeneste ham påtalte den sag imellem KM rytterbønder kontra Constantinsborgs underliggende bønder udi Enslev by i Kolt sogn af birkedommeren sr Jørgen Nielsen skal være nægtet sit lovlige påstående med videre, foruden han til birkedommer og skriver formener at have tiltale for en dom imellem rytterbonden Michel Jensen af Kolt og en del hans for gæld søgte debitorer, som i lige måder foregives ej af retten kan nyde beskreven, da som hr regimentsskriver af mig er begærende, sættedommer og skriver samt andre stokkemænd på Marselisborg birketing at møde tirsdag 5 juli, bliver hermed beordret på mit nådige herskabs vegne Peder Jensen Bonde i Lisbjerg som sættedommer, såvidt det sagen angår, i lige måde til sætteskriver Niels Knudsen i Terp, såvidt skriveren tiltale kan være undergiven, udnævnte stokkemænd befales og til samme tid og sted at møde, nemlig Laurs Sørensen Godsen i Viby, gl Søren Michelsen, Niels Mortensen, Rasmus Poulsen Møller, Niels Sørensen, Willum Andersen, Søren Pedersen, Niels Rasmussen Vesten alle ibd, og haver Peder Jensen Bonde som sættedommer retten således at administrere, som han lovligt agter at forsvare. Århus 5 juli 1707, Albret Christensen Aalum. Læst for retten på Marselisborg birketing tirsdag 5 juli 1707. ** Agtbare forvalter sr Albret Aalum, Såsom jeg fornemmer, at han haver i sinde at konstituere en sættedommer ved Marselisborg birketing angående en sag imellem dommeren Jørgen Nielsen og regimentsskriver Gyberg, da i hvor vel fol 363a derunder ikke er decideret udi, hvem af vores høje herskaber birkerettigheden tilhører, så ville jeg allertjenligst have ombedet, at han dermed ville tilbageholde og lade det gå som tilforn, indtil både denne og andre disputter bliver imellem hans høje excellence og mit herskab ophævet, helst som mit herskab haver det fundament at stå på, at førend baroniet blev oprettet, haver hans sl formand baron Marselis tilkøbt sig birketingsrettighed af hans majestæt, og det ikke befindes at han det siden haver henlagt til baroniet, hvilket jeg ved disse 2 udskikkede ham har villet insinuere. Jeg forbliver hr forvalterens tjenstskyldige tjener. Constantinsborg 4 juli 1707. Niels Hansen Heyde. ** Denne beskikkelse tilstår jeg at være mig forkyndt og følger til tjenstlig gensvar således, at jeg har efter hr regimentsskriver Gybergs begæring til mig konstitueret en sættedommer såvel skriver i lige måde andre stokkemænd, som i morgen Marselisborg birkeret skal betjene, såvidt forbemeldte regimentsskriver Gybergs tiltale til rettens forordnede betjente kan betræffe, kan jeg ej igenkalde efter lovens anledning. Skulle mons Heyde nu på sit høje herskabs vegne finde sig fornærmet, eftersom han fornemmer ingen birkerettighed at være overdraget ved baroniets afståelse til hans excellence, får jeg på mit herskabs vegne ervarte, om forbemeldte af mig konstituerede må antages eller ikke, og om endskønt ingen decision endnu er falden imellem begge høje herskaber, så kan dette ej hvile derpå, såsom samme efter min formening falder af sig selv, som er så klart og ej vedkommer de andre sager. Forbliver højagtbare og velfornemme sr Heydes tjenstskyldige tjener. Århus 4 juli 1707. Albret Aalum. Læst på Marselisborg birketing 5 juli 1707, bekræfter Niels Knudsen. fol 363b ** Velædle rettens betjente, Såsom jeg fornemmer af oplæste befaling, at sr Albret Aalum skal have ordineret en sættedommer ved Marselisborg ting tillige med skriver og stokkemænd, som retten udi en sag imellem regimentsskriver sr Gyberg og birkedommer sr Jørgen Nielsen skulle administrere, alt uagtet at min herre baron Peter Rodsten formener sig samme birkerettighed at være tilhørende, så forårsages jeg herved denne min herres påståelse sættedommer med skriver at tilkendegive, at før de nogen sag efter den anordning og befaling dem tilstillet foretager, de da ser sig for og fremæsker af hvad anledning samme befaling kan være udstedt, thi fører jeg hermed bemeldte rettens betjente til gemytte og eftertanke, KM allernådigste privilegier for friherrer, som her for retten begæres den 4 artikel at må vorde læst og påskrevet, hvilken allernådigst tillader friherrer at nyde birkerettighed ved deres friherskaber /: såvidt KM selv dertil kan være berettiget, og som samme KM har afstanden samme birkerettighed til sl Gabriel Marselis og arvinger, førend nogensinde Marselisborg til baroni er blevet erigeret, så fastelig påstår jeg på min herres vegne, at birkerettigheden ham er tilhørende, med mindre det bevises, at sl baron Marselis dets rettighed bemeldte baroni har perpetueret :/ thi skulle nu siddende rettens betjente, imod forhåbning, efter den befaling dem er givet, antage sig nogen sag at påkende til bemeldte ting, og min herre derover finder sig udi sin ret præjudiceret, tager han sig sine prætentioner til rettens betjente såvel som den, dem dertil haver anordnet, over slig medfart forbeholden. Thi beder jeg dem min erindring og protestation må vorde konsidereret, læst, påskrevet og udi protokollen indført, og derefter påfølgende resolution forvente, såvel og er begærende, mig på min herres vegne måtte meddeles genpart, både af hr regimentsskriverens andragende såvel og sr Aalums anordning til rettens betjente og overalt genpart af hvis, som her i dag udi denne sag for retten passerer. Jeg forbliver de ærede rettens betjentes tjenstvillige, Niels Hansen Heyde, Constantinsborg 5 juli 1707. Læst for retten på Marselisborg 5 juli 1707. Niels Knudsen. fol 364a Tirsdag 12 juli 1707 Tirsdag 19 juli 1707 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for inspektøren på Constantinsborg sr Niels Hansen Heyde hans vegne fremstillede 2 varselsmænd, Peder Andersen af Ormslev og Peder Sørensen af Stautrup, som afhjemlede ved ed efter en skriftlig memorial, såmeldende, at de i dag 14 dage til i dag at møde har hidkaldt efterskrevne personer, som udi memorialen er mentionerede, lyder således; Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, lader hermed 14 dages kald og varsel give Eder, Hans Koch i Viby, tjenende Willum Andersen, Rasmus Michelsen tjenende sin broder Søren Michelsen, Niels Høver tjenende Søren Michelsen i Norby, Søren Nielsen i Terp tjenende sin fader Søren Pedersen, Peder Møller tjenende Rasmus Møller, Niels Christensen tjenende Peder Kattrup, alle ibd, at møde på Marselisborg birketing 19 juli førstkommende for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående den gevalt og usømmelige begegnelse i ord og gerninger, som I skal have øvet imod Niels Hansen 18 juni sidst afvigte udenfor og udi hr Berent Suhrs port i Viby, da han der skal have været kommet på sit herskabs baron Rodstens fol 364b vegne at inkvirere om hvis, der kunne være forsvegen af KM samt kirkens anpart kvægtiende i Viby med videre, som da kan forefalde. Herom at vidne stævnes til samme tid og sted Søren Poulsen berider på Constantinsborg, Tobias Davidsen i Åbo, Søren Ladefoged på Constantinsborg, Rasmus Jørgensen husmand i Viby, Peder Gregersen og hans kone Kirsten Christensdatter, Rasmus Rasmussens kone Mette Poulsdatter, Rasmus Møllers datter Maren Rasmusdatter og Karen Nielsdatter i Over Viby tjenende Søren Pedersen, ung Jens Godsen tjenende sin fader Jens Godsen, alle i egen person at møde på tinget, Eders sandhed ved ed at udsige og til spørgsmål at svare, hvad enhver kan være bevidst. Endelig for processens skyld stævnes H. Berent Suhr i Viby til samme tid og sted disse vidner at anhøre, om noget ham anrørendes kunne forefalde, hvorefter tingsvidne agtes at forhverves og tages beskrevet. Og nu blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, om nogen havde mod kald og varsel at protestere, men ingen mødte. Dernæst fremstod samtlige vidnepersoner, og efter edens oplæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne, så fremstod først Søren Poulsen, berider på Constantinsborg, som vant ved ed, at sidstafvigte 17 juni kom sr Niels Hansen Heyde hjem fra Viby, hvor han samme tid havde været at tiende på kongens og kirkens kvægtiende, men formedelst han formente ikke at være sket ret, idet han ikkun til begge tiender bekom fire lam, begærede derfor at vidnet tillige med Tobias Davidsen ville følge med ham derhen, om anden dagen, nemlig 18 dito, at inkvirere derom, hvilken fol 365a hans begæring blev efterkommet. Og dengang de havde indsamlet samtlige byfårene og lam der til byen, så kom Niels Hansen ridende ud fra præstegården og bad vidnet og Tobias Davidsen, at de ville ride ind til hr Berent og spørge ham ad, om de måtte drive fornævnte får og lam i hans gård, hvortil han svarede ja. Så spurgte de ham ad, om der fandtes noget, om han da ville have sin anpart med, hvortil han svarede, han ville have sin anpart. Så bad de ham, at han ville skaffe nogle folk til at hjælpe til dermed, hvortil han svarede, han havde ingen folk til stede, men I får vel hjælp. Så red vidnet og Tobias Davidsen ud til kirkegården, hvor ladefogeden på Constantinsborg og Niels Hansen Heydes tjener holdt med fornævnte får og lam, så blev de drevet ind til Skrivergården, som præsten har i fæste, og de skulle der efter aftale inddrives. Så red Niels Hansen Heyde og ladefogeden foran ved fårene, at de kunne komme i gård, og vidnet tillige med Tobias Davidsen og Niels Hansens tjener drev dem, og som de, vidnet og Tobias Davidsen, kom så langt frem, at de kom i ledet imellem præstens have og Peder Simonsens hus, så de at fårene løb ud igen ved Anders Jensens hus til fælleden. Så dengang de kom til Niels Hansen Heyde uden for præstens port, beklagede han sig, at de havde mødt for fårene i porten, at de ikke kunne komme i gård, og sagde Hans Koch stod i lågen for dem, som de skulle have været ind, og samme tid så vidnet at Hans Koch, Niels Christensen, Søren Nielsen og Rasmus Michelsen tillige med flere, som vidnet ej vidste at navngive, stod i præstens port og brugte adskillige slemme ord til Niels Hansen, og samme tid stod Hans Koch og hvingede med et bøsttræ og sagde lad ham ikkun komme, han var ej bange fol 365b han skulle tage ham til soldat, og nogle af de andre stod også med nogle af deres arbejdstræer i hånden, som de havde brugt til at hugge ovn eller skorsten med til præstens, og lod også meget ilde med munden, og sagde enten Niels Christensen eller Hans Koch, Mons kom og holdt mig ved min hest, og dengang Niels Hansen Heyde tillige med vidnet og de andre som fulgtes med red bort derfra, så råbte og hujede med spottelige ord efter dem og sagde; Vær snar og luk mons ledet op. Anders Bro tilspurgte vidnet, om Niels Hansen ikke med al høflighed bad dem betænke sig og vide, hvad de gjorde, de skulle vide han var kommen på kongens og kirkens vegne at inkvirere om hvad kunne være forsvegen af kvægtienden, hvortil vidnet svarede, det hørte han ikke, men bad dem drages til minde om, hvad som passerede, at han ikke kunne få hans ærinde forrettet for slig medfart. Videre vidste han ikke. Tobias Davidsen i Åbo, skytte på Constantinsborg, vant udi lige svorne ed som Søren Poulsen vundet haver. Søren Jensen Ladefoged på Constantinsborg vant som Søren Poulsen og Tobias Davidsen, og ydermere vant og forklarede vidnet, at dengang han fulgtes med Niels Hansen for at møde fårene og lammene, så han en stor del folk stod i præstens port, og Hans Koch stod i porten for Skrivergården, hvor fårene og lammene skulle været inddreven, og hvingede med hans bøsttræ, og ligeledes gjorde de andre som stod i præstens port, hvorfor fårene og lammene ikke kunne komme derind. Videre vidste han ikke. Rasmus Rasmussens kone i Viby, Mette Poulsdatter, vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at omvundne tid mødte fol 366a hun fårene i snævringen ved Anders Jensens, og samme tid så hun Niels Christensen tillige med flere stod i præstens port, og Hans Koch neden for ved siden af præstens hus udad til Skrivergården, og hørte nok de larmede og hujede, men ej hørte, hvad de sagde formedelst får og lam brægede, alene hørte de sagde, de skulle lukke ledet op for ham, og så hørte de nævnte en kaptajn. Videre vidste hun ikke. Kirsten Christensdatter, Peder Gregersens kone i Viby, vant ved ed, at hun så en stor del folk stod i præstens port og hørte da nogle sagde, de frygtede ej stort for Niels Hansen, han var inte deres kaptajn, og så kom får og lam springende og søgte marken, og hørte nok at de stod og lo og larmede, og nogle af dem havde deres bøsttærer i hænderne. Videre vidste hun ikke. Rasmus Jørgensen i Viby vant ved ed, at da han kom gående og ville gå ud af præstens gård over til Peder Simonsen, kom fårene og lammene løbende forbi præstens port, og da stod bemeldte Niels Hansen nedenfor dem og mødte dem, og samme tid løb de Niels Hansen forbi. Så stod Hans Koch ved den nordre side på præstens port, og dengang Niels Hansen ikke kunne møde for fårene, kom Niels Hansen med sin pisk og tog snerten ind til skaftet og gik hen til Hans med den, ligesom han ville have slaget ham dermed. Da sagde Hans Koch til Niels Hansen, jeg tror ikke, at I slår mig. Slår I mig, slår jeg igen. Og samme tid stod Hans Koch ved præstens ladegavl, og Hans Koch truede ham med sit bøsttræ. Videre vidste han ikke. Anders Bro tilspurgte de forhen omvundne soldater, som var her for retten, om de havde noget imod fol 366b dette vidne at sige, eller om de vil have noget indført derimod, hvortil Niels Christensen svarede nej, som gud ville de ikke, og ej ville have genpart til tingsvidnet. Hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på forvalter af Marselisborg sr Aalums vegne æskede den sag i rette efter forrige i rette sættelse over Mogens Pedersen i Viby. Anders Jørgensen Bro af Århus på Mogens Pedersens vegne mødte og refererede sig til sit forrige, og nu var Mogens Pedersen selv her for retten og erbød sig ved sin korporlige ed ej noget af det træ, som han søges for, at have hugget i hans excellence Gyldenløves skov, men var gammelhugne stave, hvortil han hjemmel har fremlagt, tilmed så har hans excellence Gyldenløves fuldmægtig ej fundet ham ved rod eller top, ikke heller nogen af skovfogederne, og overalt så er det ikke bevist, at der er noget bortstjålet af skoven. Så blev sagen fremdeles opsat 8 dage. Tirsdag 26 juli 1707 ** Forvalter sr Albret Aalum af Århus fremstillede 2 kaldsmænd, Jens Jørgensen og Laurs Sørensen Godsen begge af Viby, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Hans Sørensen, Peder Jacobsen, Søren Nielsen og Jens Nielsen, Anders Gregersen og Niels Pedersen alle tjenende i Viby Terp, i lige måde efterskrevne bønder, nemlig Willum Andersen, Jens Sørensen og Søren fol 367a Pedersen, Hans Simonsen og Niels Vesten alle boende i Viby for deres sandhedsvidne at aflægge om hvis, de kan blive tilspurgt angående fornævnte deres karle, som næstleden nat 16 juli imellem lørdag og søndag om natten med deres heste og vogne ulovligt har omfældet og bortført og i Århus bortsolgt en skallet bøg samt 2 unge risbøge, hvorom synsmændene, som og til i dag er indstævnet at møde, videre kan forklare. I lige måde skovfogeden, som samme ulovlige skovhug har opsøgt dagen efter, at det var bortkommen, samtlige deres sandhed derom at vidne og udsige. Alle de indstævnede mødte, undtagen Jens Nielsen. Dernæst fremstod for retten Willum Andersen af Viby, som vant ved ed efter tilspørgelse af forvalteren sr Aalum, at næstafvigte lørdag 8 dage om aftenen lånte hans tjenestekarl Hans Sørensen en vogn og en hest af ham og foregav, at han dermed ville køre til Århus efter øl om søndag morgen. Videre vidste han ikke. Jens Sørensen mødte og vant ved ed, at han ej vidste noget udi den sag at vidne, og ej heller havde hans karl Peder Jacobsen været med omvundne tid. Søren Pedersen i Viby vant ved ed, at omvundne lørdag aften lånte hans stedsøn Søren Nielsen, som tjener ham, en hest til Århus at hente øl med, men om de ellers nogen skovhug havde begået, vidste han ikke. Hans Simonsen i Viby vant ved ed, at omvundne lørdag aften var hans tjenestekarl Anders Gregersen med de andre udi Århus efter øl, men havde hverken hest og vogn fra ham dertil. Niels Vesten vant ved ed, at omvundne tid var han udi Åbo at slå hø, og før han rejste bort, lånte hans tjenestekarl fol 367b Niels Pedersen en liden vogn af ham til Århus efter øl, hvortil han og i hans fraværelse brugte hans hest. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod skovfogeden Jens Rasmussen boende i Marselisborg markhus, som vant ved ed, at lørdag 8 dage så han forbemeldte skallede bøg i Marselisborg skov uden for kirkeskoven, og om søndag morgen derefter, da han kom dertil stedet igen, var samme bøg afredet såvel som 2 små risbøge, hvorpå han straks gik til Århus og fandt forbemeldte træer i gården hos ung Søren Ladefoged på Brobjerg, og kendte fuldkommen at det var samme bøgetræ, som var huggen i Marselisborg skov. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstillede 2 synsmænd, Niels Frandsen boende i Lisbjerg og Søren Andersen Ladefoged på Marselisborg, som vant ved ed, at 17 juli var de efter forvalterens befaling til syn udi Søren Ladefogeds gård i Århus, til det omvundne bøgetræ, som dem der af skovfoged Jens Rasmussen blev forevist, og befandtes således, først så de to bøgekævler, den største var halvtredie alen tyk om ved roden, det andet noget mindre. Desuden to rodhugne risbøge, som stod rejst op til plankeværket i gården, såvel som topstykkerne tilhobe, 19 stykker, som stod oprejst med nogle grønne løv på, som de syntes kunne tilhøre samme risbøge. Dernæst blev fremkaldt bemeldte unge karle, som blev tilspurgt, om de ville fragå, at de jo samme skovhug havde forøvet, hvortil Hans Sørensen først svarede nej, at han ikke havde været i skoven på den omvundne tid. Videre blev han fol 368a tilspurgt, om han ikke havde været med at sælge Søren Ladefoged det omvundne træ, hvortil han svarede nej, ikke heller vidste hvem, der havde solgt samme træ. Søren Nielsen, Anders Gregersen og Niels Pedersen alle og enhver for sig svarede på spørgsmål lige som Hans Sørensen, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende. ** Forvalter sr Albret Aalum æskede den sag i rette kontra Mogens Pedersen i Viby angående ulovligt skovhug og var der udi uden videre opsættelse endelig dom begærende. Sr Anders Bro af Århus på Mogens Pedersens vegne mødte og svarede, at han ugerne måtte formene, at mons Aalum søger Mogens Pedersen for det, som hans excellence Gyldenløve aldrig har ejet, tilmed skal aldrig bevises, at Mogens Pedersen enten er overbevist at have hugget disse nu søgende træer i hans excellences skov, enten ved rod eller i toppen, tilmed og overalt så er endnu ikke bevist, at noget sådant træ som her nu søges for er bortbleven af skoven. Forvalteren agtede unødvendig at replicere mons Bros protestationer og refererede sig ydermere til forhen gjort i rette sættelse og var dommerens kendelse begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som hans excellence Gyldenløves forvalter Albret Aalum lader søge og tiltale en hans husbonds bønder Mogens Pedersen i Viby betræffende en del bøgestave, som skal være ham foræret, hvilket skal være fundet udi Mogens Pedersens hus i Viby efter derom tingsvidnes udvisning udstedt her i retten 7 juni næstafvigte, udi hvilket tingsvidne ikke forklares, at skovfoged eller nogen anden fol 368b har fundet og taget Mogens Pedersen med heste eller vogn udi skoven eller på marken, langt mindre ej er bevisliggjort nogen mål om de hos ham fundne stængler og stave fra skoven der at være hugget, men alene Mogens Pedersen siges og skyldes derfor, som den der skal have fået dette af Marselisborg skov. Derimod Mogens Pedersens attest, som ham af tvende bønder, Mads Rasmussen i Hørning og Jens Poulsen i Lemming givet er, hvilken attest Mogens Pedersens fuldmægtig kalder et hjemmelsbrev, der dog samme attest ej til tinge findes at være beediget efter lovens tilhold. Overalt har Mogens Pedersen ikke erbudt sig at gøre nogen ed, af dets årsag ved jeg ikke at bifalde samme Mogens Pedersen hans indgivne attest, helst fordi den ikke af ham og vedkommende er bekræftet. Overalt skal nok være venteligt, at de søgende træer skal være kommen fra Marselisborg skov, helst fordi hjemmelsmændene ej er mødt og Mogens Pedersen ej har erbudt sig at gøre sin ed, at han ej samme træer har hugget. Således tilfindes Mogens Pedersen at betale til det høje herskab Gyldenløve for hans begangne forseelse, penge 2 rdl samt processens omkostning inden 15 dage. Tirsdag 2 august 1707 fol 369a Tirsdag 9 august 1707 ** På hans excellence Gyldenløves vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Nielsen Skåning og Christen Laursen begge af Holme, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage hid til tinget i dag at møde varsel gav Anders Gregersen tjenende Hans Simonsen i Viby Terp og Hans Koch tjenende Willum Andersen ibd, imod vidnespåhør og spørgsmål at tilsvare angående ulovligt skovhug, de skulle have forøvet udi Marselisborg skov samt derefter dom at lide. Ligeledes hidkaldt til sin sandhed herom at vidne og spørgsmål at tilsvare Jens Gregersen i Skåde, og talte de med Anders Gregersen selv og med Hans Kochs madfader Willum Andersen, og stævningsmændene ej vidste at navngive hvad sted samme skov[hug] var sket på udi Marselisborg skov. Dernæst fremstod Jens Gregersen af Skåde, som vant ved ed, at på næstafvigte lørdag aften tre uger, da han kørte fra Århus, dengang han kom kørende ved Øvlishøj på Marselisborg mark, hørte han nogle hugge, så gik han fra sin vogn og derhen til stedet, som de hug eller pikkede i Egehovedet, hvor han fandt fornævnte Anders Gregersen og Hans Koch, som stod og hug på en rådden bøg, som ikke har båret løv enten i år eller forleden år. Vidnet blev tilspurgt, hvor stor og tyk samme bøgestub kunne være, og hvor mange læs der kunne være udi. Dertil vidnet svarede, at der kunne ungefær være et læs der udi, om der var mere eller mindre, vidste han ikke. Videre svarede, at han talte med bemeldte 2 personer, og de sagde til ham, at han ej skulle tale derom. Videre vidste fol 369b han ikke, undtagen at han fornam, der var flere hos fornævnte 2 personer dengang, men den tid han kom til dem, løb de andre bort i buskene, hvorfor han ej vidste at navngive, hvo de var. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på de indstævnedes vegne mødte for retten og tilspurgte vidnet, om der var nogle flere med ham i følge fra Århus og igennem skoven, hvortil han svarede nej, der var ingen flere end ham selv alene. Videre blev tilspurgt, hvem ham havde tilformået dette hans ubevislige vidne, hvortil han svarede, han var indstævnet fra forvalteren sr Aalum. Endnu blev tilspurgt, hvem han først havde dette sit aflagte vidne åbenbaret for, og hvad ord forvalteren havde til ham, da han lod ham til Århus indkalde udi hans iboende gård og der blev examineret. Vidnet dertil svarede, han havde ikke åbenbaret det for nogen anden end forvalteren, og da sagde forvalteren til ham, hvorfor han ikke havde sagt ham, at de Viby soldater havde hugget i skoven. Anders Bro gav retten til kende i anledning af loven, at ej noget kunne i sin tid på dette vidne reflekteres, såsom vidnet er både angiver og vidne og muligt kunne have gjort det af had. Anders Gregersen og Hans Sørensen Koch fremkom her for retten og gav til kende, at det aflagte vidne formodede de at være lige så ubevisligt som usandfærdigt, indtil han sligt dem lovligt overbeviste, og i det øvrige erbød de at gøre deres ed, om det dem af dommeren bliver pålagt. Laurs Pedersen hertil svarede, at Anders Bros påstand er unødig at besvare, og for resten hvad forvalteren her udi kan være torseret vil han have sig sin regres til mons Bro forbeholden og i øvrigt var tingsvidne begærende. Opsat 14 dage. fol 370a ** Sr Jacob Vyhof?, borger og indvåner i Skanderborg, fremlagde en skriftlig stævning som var udstedt under rettens segl de dato 1 august 1707, hvorved Herst bymænd i Trige sogn og de af Trige bymænd, som svarer herunder birketinget, var lovligt indstævnede her til tinget i dag for vidne, anden lovmål og dom, som bemeldte Jacob Vyhof? agter at føre og forhverve imod dem på mag. Seidelins vegne i Skanderborg, belangende at de ikke må indhøste deres korn i forestående høst, førend de har ydet mag. Seidelin kongetienden af deres påboende gårde på kærven, som samme stævning om formelder, og som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Imod bemeldte stævnemål protesterede sr Eggert Klerque fra Sjelle Skovgård på sin herre Rasmus de Broberg hans tjener udi Pandrup såvel som på samtlige Trige sognemænds vegne, at bemeldte stævnemål ikke udi alt er konform med loven, og i det at enken af Herst hendes lavværge ikke er indstævnet, og tilmed varselsmændene ikke her personligt er til stede at verificere deres afhjemling. Herimod citanten svarede, at Herst og Trige bønder, som svarer her til tinget, er lovligt stævnet, tilmed står den benævnte enke i Herst ikke selv for gården, og derpå tilspurgte citanten de indstævnede Herst og Trige mænd, at som de var advaret for lang tid siden, om at yde KM tiende for indeværende år på kærven efter mag. Seidelins adkomst og rettighed til tienden, om de da godvilligt ville bekvemme sig eller og lade retten forstå deres påstand derimod. Rasmus Jensen i Trige, Peder Rasmussen, fol 370b Rasmus Nielsen, Knud Rasmussen, Mogens Sørensen ibd såvel som og en del Herst bymænd herimod svarede og refererede sig til deres fæstebrev på bemeldte KM tiende og derhos foregav at samme deres fæstebrev ligger udi Galten-Houlbjerg herredstings ret, og Eggert Klerque på de andre Trige sognemænds vegne refererede sig på lige måde til fæstebrevet på deres kongetiende, som udi retten ved Galten-Houlbjerg herredsting er beliggende, eftersom sagen der er gjort anfangig, og ydermere gav Eggert Klerque retten til kende, at Jacob Pallesen til Galten-Houlbjerg herredsting har vundet og på spørgsmål svaret, så han derfor nu ikke her vorder tilladt at aflægge noget vidne eller svare på spørgsmål, førend mag. Seidelin det, der ved Galten-Houlbjerg herredsting falden er, på det dommeren deraf kan erfare, om han her kan accepteres, hvortil citanten svarede, at Jacob Pallesen ej haver vunden til Galten-Houlbjerg herredsting, såsom det ikke er hans værneting, men alene gjort nogen oplysning om sagens beskaffenhed, og som den ikke var tilstrækkelig, så efter indstævning komparerede Jacob Pallesen her for retten og fuldkommelig tilstod, at han er den ene mand, som havde Trige sogns kongetiende i fæste, og Rasmus Nielsen Molbo i Trige stod indskreven tillige med ham for fæstet, men efter at bemeldte Jacob Pallesen var kommet fra sin påboede gård i Herst by, for sin alderdom og adskillige vanhelds skyld, så skrev han hr baron Rodsten til i København 13 juni 1706, at han ikke kunne svare til tienden eller dens afgift efterdi, som meldt er, han var kommen fra sin gård, og hans medfæstebroder Rasmus Nielsen Molbo var ved døden afgået, og fæstebrevet var ham frakommen imod hans vilje og ulovligt, og velb hr baronen ved tvende af hans tjenere lod begære af ham oplysning og kopi af fæstebrevet, så efter slig beskaffenhed fandt han sig beføjet til hr baronen at frasige sig tienden og dens fæste, som han ydermere sig nu fol 371a her for retten frasagde samme tiende og dens fæste. Og derpå fremlagde citanten velb baron Rodstens skøde på kongetienden af dato Århus 7 september 1706, hvorefter befandtes at mag. Seidelin var tienden tilskødet med slig frihed og rettighed, at tienden straks af den købende må tiltrædes og oppebæres ubehindret på kærven med videre samme skøde om formelder, som blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Og satte derpå citanten i rette, at efterdi det er nu fuldkommelig forklaret, at den ene mand, sl Rasmus Nielsen Molbo i Trige, som havde Trige sogns kongetiende i fæste, er ved døden afgangen, og den anden mand, Jacob Pallesen i Herst, her for retten har tilstået, at han hos baronen havde frasagt sig tienden og dens fæste, efterdi han var da kommen fra sin gård og hans medfæstebroder var død og fæstebrevet ham ulovligt frakommen. Så formente citanten, at de indstævnede Trige og Herst bymænd bør og pligtig er at yde kongetienden af deres påboende gårdes brug til mag. Seidelin på kærven efter baronens udgivne skøde og var derpå dommerens kendelse begærende. Eggert Klerque herimod protesterede og mente, at Jacob Pallesens frasigelse ikke præjudicerer de Trige sognemænd og begærede sagen måtte opstå i 3-4 uger, fol 371b citanten ønsker sagen til doms omgående. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som befindes at Rasmus Nielsen Molbo er ved døden afgangen, som havde KM anpart korntiende i fæste tillige med forrige herredsfoged i Vester Lisbjerg herred Jacob Pallesen i Herst, og Jacob Pallesen nu selv her for retten tilstår til baron Rodsten sig samme kongetiende at have frasagt, og tienden derover til mag. Seidelin befindes at være solgt og skødet, med slig frihed og fol 372a rettighed, at han må ubehindret oppebære den på kærven, og sagen er af den natur, at dermed ej kan hviles, helst fordi om Trige sognemænd noget på denne dom kan have at anke, da har de at søge regres hos H. mag. Nichel Seidelin. Således tør jeg ikke understå mig denne sag tvært imod hr baronens udgivne skøde samme korntiende at hindre, men tilfindes forbemeldte Trige sognemænd ovenmeldte korntiende efter skødets indhold at levere udi kærven til mag. Seidelin såvel som denne processes omkostning pro kvota at erstatte. ** På Jens Terkildsen i Århus hans vegne og forpagter på Marselisborg fremstod for retten sr Laurs Pedersen prokurator ibd og erbød sig i retten med en skriftlig stævning med rettens segl af dato Århus 25 juli sidst afvigte tillige 2 kaldsmænd, som den [forkyndte] for indtegnede bymænd, friherskabet Marselisborg og Constantinsborgs underliggenede tjenere angående, hvilken stævning for retten begæredes læst, påskrevet og i akten indført, og stævningsmændene, Johan Davidsen og Peder Andersen, begge indvånere i Århus, afhjemlede ved ed, at de lovligt til hus og bopæl havde indciteret samtlige Marselisborg og Constantinsborgs bønder og tjenere, udi samme fol 372b byer og sogne, som stævningen forommelder. Dernæst fremstod Peder Thomasen i Spørring, som vant ved ed, at kongens eng af Terp rode har været avlet til Marselisborg, men i hvor mange år, vidste han ikke. Ligeledes Dregholm og Bildbjerg, som hr baronen købte af H. Hans i Hasle, i lige måde Vesterenge, og ej er vidende, at der er nogen forskel på Bildbjerg, Holmstrup mark er slagen i runde tal, og lige som baronen befalede, kørte de først en del deraf til Marselisborg og en del til Constantinsborg årligt. Vidnet blev tilspurgt, om han ikke vidste samme jorder jo ligger under Marselisborg, hvortil han svarede nej, han vidste ikke hvilken gård, det ligger under. Sr Niels Hansen Heyde tilspurgte vidnet, om ham ikke er vitterligt, at årligt af foromvundne ejendomme er blevet ført til Stadsgård, som nu kaldes Constantinsborg, undertiden ved tvende vogne af hver gård, undertiden 4 vogne, og somme åringer til 100 læs hø, somme år mindre, og det førend noget hø er blevet ført til Marselisborg, hvortil vidnet svarede, at der er kommen somme tider to læs og sommetider tre læs af gården, men hvor mange læs der er kommen i en summa til hver gård, vidste han ikke, og han ej vidste til hvilken gård, de først havde kørt hø til. Hans Thomasen, Niels Jens Skæg? og Peder Pedersen Skejby fremkom og ville vidne lige som deres formand, men mons Terkildsen begærede at ethvert vidne måtte vidne for sig selv, og den person som skal vidne alene at må stå for retten, og de øvrige at afvige. Niels Hansen derimod protesterede, at som de foregiver at være det samme vidende, som Peder Thomasen vundet haver, fol 373a og ej videre, og som loven ikke befaler slige vidner at separere, og som så stor en mængde af mennesker er indstævnet i deres høst fra deres næring dem til mærkbar skade, og skulle de enhver for sig vidne, ville det vel vare i 4 dage eller mere, formodede ej at være separeret. Jens Terkildsen hertil svarede, at han aldrig havde hørt så underlige protestationer, at sandhed jo på bedste måde uden nogen tids eller persons anseelse lovligt måtte udforskes. Så for slig usædvanlig og uformodentlig disputers skyld frafaldt Jens Terkildsen videre vidner dennegang at føre, alene begærede beskrevet, hvis i dag passerede. ** No 18. Jørgen Nielsen, birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt for mig haver andraget Jacob Vyhof?, borger og indvåner i Skanderborg, hvorledes han skal være beføjet at lade nogle af sognemændene i Trige sogn søge og tiltale på H. mag. Nichel Seidelin, hofpræst til Skanderborg slot og provst i Hjelmslev herred hans vegne og efter fuldmagt fra ham angående, at i hvor vel mag. Seidelin haver tilforhandlet sig kongetienden af bemeldte Trige sogn ved skøde fra baron Rodsten de dato Århus 7 september 1706, så skal dog en temmelig del af bemeldte Trige sognemænd ville vægre sig i at yde ham tienden på kærven. Thi stævnes hermed samtlige bymænd i Herst by samt de af bymændene i Trige by, som svarer til Marselisborg birketing, at møde for mig i retten 9 august for vidne og anden lovmål at påhøre samt spørgsmål at tilsvare og for dom angående, at de ikke må i forestående høst indhøste deres korn, førend de haver fol 373b ydet bemeldte kongetiende til mag. Seidelin på kærven. Så stævnes og til samme tid og ting under deres faldsmål at vidne Jacob Pallesen i Herst for at svare til spørgsmål, og endelig advares sr Niels Hansen, inspektør på Constantinsborg. Til vitterlighed under rettens segl, Århus 1 august 1707. 1 august haver vi underskrevne borgere og indvånere i Århus lovligt forkyndt denne stævning for samtlige bymænd i Herst by og Jacob Pallesen ibd, såvel som og for Peder Rasmussen, Søren Rasmussen, Mogens Sørensen, Knud Rasmussen, Rasmus Knudsen og Rasmus Jensen Bonde i Trige by, som tillige med bemeldte Herst bymænd svarer under Marselisborg birketing, og næste dag lovligt forkyndte stævningen for inspektøren sr Niels Hansen på Constantinsborg og talte med berider Søren Poulsen, hvilket vi ved vores ed bekræfter. Århus 2 august, Niels Jensen Voldum, Jørgen Jensen. Læst på Marselisborg birketing 9 august. ** No 5. Kendes jeg underskrevnen Peter Rodsten, baron af Rodsten, herre til Constantinsborg etc at efterdi mag. Nichel Seidelin, slotspræst til Skanderborg slot og provst i Hjelmslev herred, haver efter mit gode nøje og tykke betalt mig for KM anpart korntiende og kvægtiende udi Trige sogn, beliggende i Vester Lisbjerg herred i Havreballegårds amt, som i matriklen er anslaget til 21 tønder hartkorn, så skøder, afhænder og afstår jeg fra mig og mine arvinger til mag. Nichel Seidelin og hans arvinger samme Trige sogns kongetiende, som bemeldte mag. Seidelin og hans arvinger eller den, som han eller de overlader tienden til, straks må tiltræde på kærven ubehindret oppebære, in natura, kvægtienden annamme, og helst gøre sig tienden og deres indkomst så nyttig som han og de bedst ved og kan, og kendes jeg mig og mine arvinger fol 374a os aldeles ej nogen mere lod, del, ret eller rettighed at have til eller i bemeldte Trige sogns kongetiende efter denne dag.. og dette mit skøde til uryggelig stadfæstelse haver underskrevet og forseglet og venlig ombedet min kære farbror velb Jens Rodsten til Rodstenseje og Canegården, KM admiral og admiralitetsråd, så og min kære broder velb Christian Rodsten til Gunderslevholm, KM brigader og oberst ved det vestsjællandske nationale regiment til fods, med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle. Århus 7 september 1706, P. Rodsten, til vitterlighed Jens Rodsten, Christian Rodsten. Fremvist og læst for Viborg landsting 16 september 1706, H. Lange, og samme dag protokolleret. P. Bering. Læst på Marselisborg birketing 9 august 1707 testerer Friderich Rubertsen. fol 374b ** Jørgen Nielsen, birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt at Jens Terkildsen for mig har ladet andrage, at han højlig skal være forårsaget at lade føre et lovligt tingsvidne angående de marker og jorder, som har været avlet til Marselisborg. Thi stævnes herved samtlige Marselisborgs og Constantinsborgs bønder og tjenere i Vejlby, Spørring, Lisbjerg, Ølsted, Grundfør, Trige, Søften, Brabrand, True, Tilst, Yderup og Hasle, alle under Eders faldsmål at møde til Marselisborg birketing tirsdag 9 august førstkommende, Eders sandhed herom at vidne og spørgsmål at tilsvare, og til bemeldte tid og sted indciteres hans excellence Gyldenløves forvalter sr Albret Aalum såvel som hr baron Rodstens forvalter sr Niels Hansen, om nogen af dem på deres herskabers vegne noget dertil kan have at svare. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 25 juli 1707. Er mig forevist testerer Albret Christensen Aalum. Tirsdag 16 august 1707 ** Jens Mortensen af Ingerslev fremkom for retten og producerede et afkald, som sl Peder Jensen forrige forvalter over grevskabet Friisenborg hans efterladte sønner Christen Pedersen og Mads Pedersen har givet til deres stedmoder Anne Nielsdatter på Åbogård af dato Åbogård 20 august 1706, hvilket her for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg for retten fremkom og fol 375a fremstillede efterskrevne kaldsmænd, Jens Jensen Nørgård og Jens Mortensen, begge af Ingerslev, som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage her til tinget i dag at møde varsel gav samtlige hr baron Rodstens bønder og tjenere udi Tiset sogn, hel- og halvgårdsmænd, boels- og husmænd såvel og Rasmus Jensen og Niels Sørensen i Astrup for dom at lide angående hvis restans, som de til velb baronen kan være skyldige for Ao 1706. I lige måde afhjemlede Baltzer Hansen i Grundfør og Niels Rasmussen Molbo i Spørring at de i dag 14 dage kald og varsel gav samtlige baronens bønder i Grundfør og Spørring samt stævnede ved Friisenborg og talte med fuldmægtigen Carsten Andersen. Jens Poulsen af Herst og Niels Christensen i Trige stævnede i Trige, Herst og Søften by, Niels Erichsen og Bøje Nielsen af Hasle stævnede i Brabrand, Ølsted, Skejby og Vejlby, Peder Sørensen i Stautrup og Jens Pedersen i Lemming stævnede i Kolt og Ormslev sogne, samtlige for dom at lide, hvilket varsel de afhjemlede ved ed efter loven. Herefter blev sagen begæret opsat i 3 uger, til hvilken tid sr Niels Hansen lovede at fremlægge restansen. ** No. 21. Kendes og vedgår vi underskrevne Christen Pedersen på Enslevgård og Mads Pedersen at være fornøjet af vores kære fader Peder Jensen og stedmoder Anne Nielsdatter på Åbogård, for al den arvedel, som os efter hans dødelige afgang kunne tilkomme, så vi for samme forventede og tilfaldende fædrene arv har intet i ringeste måder hos forbemeldte vores stedmoder Anne Nielsdatter efter hans fol 375b død at fordre, men holder vi hende og hendes arvinger for ommeldte arverettighed for os og vore arvinger kravsløs og fri for tiltale i alle måder, takker for god fornøjelse og giver vi hende hermed afkald for al fædrene arv og del, som vi udi nogen måde kunne have rettighed til efter hans afgang at søge. Til stadfæstelse har vi begge vores hænder underskrevet og signetter hostrykt og venlig ombedet H. Michel Pedersen, sognepræst for Årslev og Tilst menigheder og H. Jens Christensen Först, sognepræst for Haurum og Søby menigheder, til vitterlighed med os at underskrive. Åbogård 20 august 1706, Christen Pedersen, Mads Pedersen. Til vitterlighed Michel Pedersen, Jens Christensen Först. Tirsdag 23 august 1707 ** På hans excellence Gyldenløves forvalter sr Albret Aalums vegne fremkom for retten Laurs Pedersen prokurator af Århus og æskede den sag i rette kontra Hans Koch og Anders Gregersen begge af Viby anlangende ulovligt skovhug og videre gav dommeren til kende, at må tages udi skønsomhed, hvis forhen udi protokollen om samme er indført og passeret, og til hvilken tid sagen videre opsættes skal give yderligere påstand til kende. Opsat i 14 dage. Tirsdag 30 august 1707 fol 376a Jens Rasmussen af Enslev, Søren Jensen, Hans Sørensen og Niels Jensen ibd, Rasmus Pedersen i Bering og Søren Gregersen i Viby. ** På højlærde mag. Nichel Seidelin KM slotspræst i Skanderborg hans vegne fremkom for retten mons Palle Møller af Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, Jørgen Jensen og Michel Michelsen begge indvånere i Århus, som ved ed afhjemlede, at de lovligt her til tinget i dag havde indstævnet samtlige sognemændene i Trige sogn, som svarer her til tinget, undtagen Knud Rasmussen, Mogens Sørensen og ung Rasmus Jensen af Trige by, for dom på det forbud, som mag. Seidelin havde ladet gøre på deres korns indførelse, førend de i denne høst lader ham eller hans ordre tage deres korn efter loven. Dernæst fremstod for retten tvende forbudsmænd, Niels Jensen og Willum Michelsen, begge af Århus, som vant, at de i lørdags 8 dage indfandt sig i Trige og Herst byer, og da hos Peder Rasmussen i Trige såvel som hos samtlige gårdmænd i Herst by gjorde et lovligt forbud på at indføre deres korn i denne forestående høst, før de efter birketingsdommen afsagt på Marselisborg birketing 9 august yder mag. Seidelin deres kongetiende på kærven, og anmeldte forbudsmændene derhos, at dem ved deres korns tælling ingen ulovligt ophold skal tilføjes, hvornæst Palle Møller fremlagde en her af retten udstedt dom af 9 august, hvoraf slutningen for retten blev og læst, påskrevet og skal i akten blive indført. Og som Knud Rasmussen, Mogens fol 376b Sørensen, ung Rasmus Jensen og Peder Rasmussen af Trige, som er de mænd, som svarer her til birkeretten af Trige by, så og Hans Nielsen og Jens Poulsen af Herst by, har undergivet sig dommen og i mindelighed sig med mag. Seidelin forligt og forenet, så bliver de derover separeret fra dette forbud. Mens efterdi de andre bønder i Herst by, som samtlige svarer her til tinget, nemlig Christen Madsen, Peder Rasmussen Stær, Niels Justesen, Peder Jensen Brandenborg og hans moder, Poul Christensen, Anders Sørensen og Søren Andersen, som og har nogen kornavl ved snedkergården i Herst, ikke vil efter dommen yde mag. Seidelin kongetienden af deres gårde på kærven, så satte Palle Møller imod bemeldte mænd i rette og formente, at det imod dem gjorte forbud bør at stå ved magt og var derfor rettens kendelse begærende. Og blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, om nogen herimod ville have at svare. Så fremstod Christen Madsen, Peder Jensen Brandenborg, Poul Christensen og Niels Justesen, alle af Herst, som foregav, ligesom tilforn at ville appellere tillige med de andre sognemænd dommen på sine tilbørlige steder at lade indstævne, og formodede derfor, at ingen forbud på deres korn at stå ved magt, dem til nogen skade udi denne vanskelige høst. Palle Møller hertil svarede, at som en del af sognemændene allerede har indgået forlig og vil rette sig efter den her producerede dom, og således frafaldt den rettighed, de formente sig at have fol 377a til tiendens indfæstning, så formodede han, at det lovligt gjorte forbud vorder ved magt kendt, og var dom begærende uden opsættelse. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og efterdi her fremlægges en dom her af birketinget 9 august sidst afvigte, hvorved de af Trige sognemænd, som svarer her til tinget, er tilfunden at levere mag. Seidelin deres kongetiende på kærven, hvorefter en del af sognemændene har undergivet sig dommen og i mindelighed sig med mag. Seidelin forenet, og Christen Madsen, Peder Rasmussen Stær, Niels Justesen, Peder Jensen Brandenborg og hans moder, Poul Christensen, Anders Sørensen og Søren Andersen af Herst by i Trige sogn dog her for retten nu søges og tiltales, at de ej vil tiende på kærven efter bemeldte dom, så vidste jeg ikke rettere her udi at kende, end at jo det gjorte forbud bør imod dem ved magt at stande og denne processes omkostning af de vedkommende pro kvota at erstattes. Tirsdag 6 september 1707 ** På forvalter sr Albret Aalum hans vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og efter forhen beskyldning og førte tingsvidner angående Hans Koch og Anders Gregersen begge af Viby deres forøvede formenende ulovlige skovhug, fol 377b de skal have forøvet udi Marselisborg skov, og derpå satte udi rette, de for slig deres forøvede ubillige medfart ved samme skovhug, om de ikke derfor bør at lide og undgælde efter KM lov og skovforordning og var dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte på de indstævnedes vegne og formodede ikke allerringeste vorde reflekteret på Laurs Pedersens ugrundede i rette sættelse, dem til nogen skade, thi Laurs Pedersen eller nogen skal aldrig lovligt bevise, at de sådant skovhug skulle have begået udi Marselisborg skov, hvorfor de kunne tildømmes. Endelig har Laurs Pedersen ført et eneste vidne, men hvorledes samme vidne er konditioneret, er gud, han selv og vedkommende vel bekendt, og som loven taler om vidner skulle ej være minder end som tvende overensstemmende personer, og formodede dommeren sligt ville tage i god observation. Opsat i 14 dage. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sr Niels Hansen Heyde, forvalter på Constantinsborg, hans vegne og fremlagde bemeldte Niels Hansens egen underskrevne opskrift på hvis de indstævnede bønder til deres høje herskab baron Rodsten på deres restans er skyldig, hvilken han begærede måtte læses, påskrives og siden ord fra ord i akten indføres. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen af dem er mødt, undtagen alene Christen Michelsen, Jens Mortensen og Søren Michelsen alle af Kattrup og Jens Rasmussen af Enslev, hvilke mænd var beskikkede stokkemænd, fol 378a som alle vedgik deres restans. Opsat 14 dage. ** No 20. Restans på hvis Constantinsborg underliggende og tilhørende bønder og tjenere til min herre baron Peter Rodsten af landgilde, lånekorn og andet skyldig bliver fra 1 maj 1706 til 1 maj 1707. fol 378b Stautrup: Peder Sejersen. fol 379a Ølsted: Laurs Nielsen Elgård, Niels Poulsen. Tirsdag 13 september 1707 Tirsdag 20 september 1707 ** På forvalteren over friherskabet Marselisborg mons Albret Aalum hans vegne for retten fremkom sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og fremæskede den sag i rette kontra de indstævnede af Viby for det begangne skovhug, de udi Marselisborg skovparter har forøvet, og til nærmere sagens fol 379b grundigere oplysning for dommeren fremlægges en attest om samme skovhug, udgiven af Søren Pedersen Ladefoged, borger og indvåner i Århus, af dato 10 pasato, som for retten blev læst og påskrevet og udi akten skal blive indført. Dernæst var Laurs Pedersen uden videre opsættelse endelig dom begærende. Opsat i 14 dage. ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, for retten fremkom med en skriftlig stævning under rettens segl udstedt 6 september angående en synsafhjemling, som skete afvigte 16 august udi Holmstrup mark om dets afgrøde, engslet og høsts taksering, hvilken stævning her for retten blev læst og påskrevet og lyder ord efter andet: Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt for mig har ladet andrage sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hvorledes han på sin herre baron Rodstens vegne finder sig årsaget at lade indstævne Eder, sr Albret Aalum forvalter over friherskabet Marselisborg, angående den forretning, som næstafvigte 16 august skete over Holmstrup mark, dets afgrøde, slæt og taksering. Thi stævnes Eder sr Albret Aalum for mig at møde i retten på Marselisborg birketing førstkommende 20 september, da samme forretning samt vedkommende dokumenter, som i retten kan vorde fremlagt, at anhøre, hvorefter bemeldte Niels Hansen agter tingsvidne at tage beskrevet. Til samme tid og sted at møde stævnes Eder, Jens Poulsen boende i Lemming, og Søren Jensen boende i Kattrup samme Eders forretning ved Ed at tilstå og bekræfte. fol 380a Endelig stævnes og Eder til forbemeldte tid og sted at møde Mads Laursen af Harlevholm, Rasmus Sørensen af Brabrand, Anders Jensen og Niels Vesten af Åbo, som samme forretning har været overværende, samme forretning at bekræfte, hvorefter Niels Hansen Heyde på sit herskabs vegne agter tingsvidne at forhverve. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 6 september 1707. Denne stævning er mig forkyndt Århus 6 september 1707, Albret Aalum. Ovenmeldte 6 september har vi underskrevne, Michel Christensen Loft og Peder Andersen boende i Ormslev, lovligt forkyndt denne stævning for Jens Poulsen i Lemming og Søren Jensen i Kattrup. 12 september i lige måde for de vedkommende udi Brabrand, Åbo og Harlevholm. Ormslev 13 september 1707, Michel Loft, Peder Andersen. Dernæst fremlagde Niels Hansen en skriftlig advarsel til sr Albret Aalum af dato Constantinsborg 4 juli 1707 med derpå tegnet birkefogedens tillige med 2 mænd, at den samme dato af dem for sr Aalum lovligt var forkyndt, hvilken for retten blev læst og påskrevet. Endnu fremlagde Niels Hansen en beskikkelse til sr Albret Aalum dateret Constantinsborg 15 august angående at ville lade Holmstrup marks afslagne hø for penge taksere med videre. Dernæst fremkom for retten Søren Jensen af Kattrup og Jens Poulsen af Lemming, som fremlagde Niels Hansen Heydes skriftlige begæring til birkedommer sr Jørgen Nielsen af dato Constantinsborg 15 august angående afgrøden af Holmstrup mark for penge at taksere, hvorpå deres forretning under begge deres fol 380b hænder tillige med birkedommerens hånd og segl til vitterlighed var underskreven, hvilken forretning de videre her for retten ved ed bekræftede i overværelse af de personer, som tillige ved forretningen komparerede udi Holmstrup mark, nemlig Mads Laursen af Harlevholm, Rasmus Sørensen af Brabrand, Anders Jensen og Niels Jensen af Åbo, hvorefter Niels Hansen på sit herskabs vegne var tingsvidne begærende. Herimod at svare mødte sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på hans excellence Gyldenløves forvalter over Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne og allerydmygst ville have enhver som dette tingsvidne forekommer erindret, at synsmændenes forretning af 16 august gør yderligere forklaring i bemeldte deres forretning, som hensigter til ejendomstrætte, hvorfor hans excellences forvalter ikke er stævnet særdeles udi den første post og derfor vil formene, at dette ikke kan være af nogen kraft og var genpart tingsvidne begærende. ** På mons Jens Svejgård i Tarskovmølle hans vegne mødte for retten sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, og i rette fol 381a lagde, lod læse og påskrive en rettens stævning af dato 9 august sidst med forkyndelsespåskrift af samme dag, hvormed Jens Jespersen af Edselv er indstævnet til i dag for dom, til ydermere straflidelse efter en over ham ergangen voldsdom de dato 15 december 1705, hvilken stævning lyder som den herefter findes indført, hvornæst fuldmægtigen i rette lagde en dom af 15 december 1705, hvoraf han begærede sentensen oplæst og i akten indført, hvorefter fuldmægtigen var endelig dom begærende. Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, mødte og var begærende opsættelse i denne sag, helst såsom han den intet var bekendt, og for det andet, såsom han ser af den oplæste sentens, at dommen ikke er efterlevet, idet slutningen melder, at de tildømte bønder skulle betale inden 15 dage, og hvis betalingen da ej skete, skulle Jens Jespersen lide nam og eksekution i sit bo af mons Jens Svejgård, men som Niels Hansen Heyde fornemmer, at samme eksekution og nam ej er sket, formoder han ingen videre dom eller lovmål over ham fældes, men samme doms slutning bliver hos ham eksekveret. Peder Sørensen var endnu som tilforn dom begærende. Opsat i 14 dage. ** Sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, på sit herskabs vegne fremkom for retten og efter forhen gjort i rette sættelse af 6 september over herskabets bønder og tjenere for resterende landgilde og lånekorn fol 381b var dom begærende. Opsat til i dag 8 dage. ** No 18. Ao 1707 d. 17 juli har jeg købt af Anders Gregersen og Søren Pedersens stedsøn Søren Nielsen og Willum Andersens svend Hans Koch samt af Niels Vestens dreng Niels N. i Viby to læs træ, som tilforn har været barken afpillet. I lige måde tilstår jeg og af forbemeldte at have købe i samme køb en risbøg, så stor som til en vognstjert, hvilket jeg med mit sandhedsvidne vil bekræfte. Århus 19 september 1707, S. Pedersen Ladefoged. ** No 18. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt for mig har ladet andrage sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hvorledes han på sin herre baron Peter Rodstens vegne finder sig årsaget at lade indstævne Eder, sr Albret Aalum forvalter over friherskabet Marselisborg, angående den forretning, som næstafvigte 16 august skete over Holmstrup mark, dens afgrøde, slæt og taksering, thi stævnes Eder sr Albret Aalum for mig at møde i retten på Marselisborg birketing 20 september, da samme forretning samt vedkommende dokumenter at anhøre, hvorefter Niels Hansen agter tingsvidne at tage beskrevet. Til samme tid og sted at møde stævnes Eder, Jens Poulsen boende i Lemming, og Søren Jensen boende i Kattrup samme Eders forretning ved Ed at tilstå og bekræfte. Endelig stævnes og Eder til forbemeldte tid og sted at møde Mads Laursen af Harlevholm, Rasmus Sørensen af Brabrand, Anders Jensen og Niels Vesten af Åbo, som samme forretning har været overværende, samme forretning at bekræfte, hvorefter Niels Hansen Heyde på sit herskabs vegne agter tingsvidne at forhverve. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 6 september 1707. Denne stævning er mig forkyndt Århus 6 september 1707, Albret Aalum. fol 382a Ovenmeldte 6 september har vi underskrevne, Michel Christensen Loft og Peder Andersen boende i Ormslev, lovligt forkyndt denne stævning for Jens Poulsen i Lemming og Søren Jensen i Kattrup. 12 september i lige måde for de vedkommende udi Brabrand, Åbo og Harlevholm. Ormslev 13 september 1707, Michel Loft, Peder Andersen. ** No. 20. Højagtbare sr Jørgen Nielsen, såsom jeg på min herre baron Rodstens vegne er forårsaget at tilkendegive forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, at han vil tilholde forpagteren på Marselisborg ej at befatte sig videre med Holmstrup mark med såvidt de to engskifter er, som udi baroniets jordebog er indført, da på det at ingen af vedkommende sig udi fremtiden med uvidenhed herom skal undskylde, venligst begærer, I tillige med 2 dannemænd samme tilkendegivelse for sr Albret Aalum udi Århus såvel og forpagteren eller ladefogeden på Marselisborg lovligt ville forkynde og denne Eders forretning for retten bekræfte. Constantinsborg 4 juli 1707, Niels Hansen Heyde. Ovenmeldte dato har vi underskrevne Jørgen Nielsen birkefoged tillige med 2 mænd, Mads Laursen i Harlevholm og Niels Jensen udi Åbo forkyndt dette indhold for de vedkommende mons Albret Aalum og talte med ham selv udi hans eget hus, og leverede ham kopi deraf. Derefter var vi ved Marselisborg og søgte efter ladefogeden, som ikke var hjemme, men talte med en person, Søren Nielsen, tjenende på bemeldte gård, og læste denne forkyndelse for ham så og leverede ham kopi deraf, og lovede han at tilstå os budet, hvilken vores forretning således at være passeret, bekræfter vi under vores hænder. Århus ut supra, J. Nielsen, Mads Laursen, Niels Jensen. ** No 20. Højagtbare sr Albret Aalum. Eftersom jeg den 4 juli næstafvigte på min herre baron Rodstens vegne ved birkefogeden sr Jørgen Nielsen og 2 mænd fol 382b begærede af Eder, at I ville tilholde forpagteren ved Marselisborg ej at befatte sig videre med Holmstrup mark med såvidt det engskifte vedkommer, som udi baroniets jordeborg er indført, og jeg nu ser, at I ganske Holmstrup mark har ladet slå, thi forårsages jeg ved birkefogeden og nærværende 2 mænd hos Eder at lade fornemme, om I vil være gestandig berørte afslæt efter hans excellences eller Eders ordre at være sket /: eftersom min herre baron Rodsten har ret og prætention til samme mark og dens afgrøde, lovligt vil lade påtale :/ Jeg agter at lade d. 16 august al samme marks afslagne hø af birkefogeden og 2 mænd for penge taksere og derhos lade efterse engbunden, om afslætten lovlig befindes. I lige måde taksere, hvad skade ved samme slæt kan befindes, og såfremt I agter at være nærværende, tilbydes det Eder hermed, og hvis forbemeldte afslæt ej skulle være sket efter hans excellences ordre, da er jeg på min herres vegne begærende, sr Aalum ville stille kaution for hvad prætentioner, bemeldte min herre sig udi fremtiden derover kan have forbeholden. Alt foreskrevne vil birkefogeden sr Jørgen Nielsen straks forrette, og sr Aalums svar herpå indhente. Constantinsborg 15 august 1707, Niels Hansen Heyde. For mig læst og tilkendegivet ved birkefogeden og 2 mænd, Århus ut supra, Albret Christensen Aalum. Birkefogedens medhavende 2 mænd var Jost Thomasen Smed og Søren Christensen Hanskemager af Århus, testeres af os samtlige, Århus ut supra. J. Nielsen, Jost Thomasen Smed, Søren Christensen Torning?. ** No 20. Højagtbare sr birkefoged Jørgen Nielsen, på min herre baron Peter Rodstens vegne er jeg underskrevne fol 383a tjenstligt begærende, at hr birkefoged ville umage sig i morgen til Holmstrup mark og der, tillige med 2 uvildige mænd, først for penge taksere al det hø, som findes afslagen udi berørte Holmstrup mark, og derhos specielt taksere afgrøden af det engskifte, Kirsten sl Hans Pedersens af Århus har været tilhørende. 2 at efterse engbunden udi Holmstrup mark, om afslætten lovligt befindes og for det tredie taksere, hvad skade ved samme afslæt kan befindes, og denne Eders forretning herpå give beskrevet. Endvidere mig på min herres vegne at måtte meddeles en lovlig genpart af taksation og syn. Birkedommerens tjenstvillige tjener, Niels Hansen Heyde, Constantinsborg 15 august 1707. ** 1707 d. 16 august var jeg underskrevne Jørgen Nielsen, birkedomme til Marselisborg birketing, på mit embeds vegne med tiltagne 2 uvildige mænd, Jens Poulsen i Lemming og Søren Jensen i Kattrup, efter sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans begæring på Holmstrup mark at taksere jorde, engbund og afslæt, og det således befunden: 1 var vi på det sted, som kaldes Spåbjerg, som støder ud på Brabrand mark, og forhen har været kaldet Kirsten sl Hans Pedersens ejendom, hvilket ejendoms længde og bredde Rasmus Sørensen i Brabrand, Mads Laursen i Harlevholm og andre gamle mænd, item Anders Ladefoged, som i nogle år har tjent både ved Marselisborg såvel og ved Constantinsborg og nuværende var hos os tilstede, som tilstod og bekendte, de ikke kunne sige, hvorvidt samme ejendom sig strækker i længde og bredde, dog beliggende udi Holmstrup mark. På samme ejendom, såvidt de fuldkommen vidste at tilhøre hovedgårdene, befandtes femten stakke hø, som blev sat for 27 fol 383b gode læs. På samme ejendomsjord fandtes et fald havre, som vi tykkede var sået med sæd, hvorefter var en kostelig god grøde på jorden. 2 Dernæst begav vi os videre frem på Holmstrup mark, der iblandt et engjord kaldet byfogedens og et andet kaldes borgmesterjord, hvor udi fandtes noget agerland, som var sået med boghvede, rug og havre og anslås for.. På Holmstrup marks engbund, undtagen Kirsten sl Hans Pedersens ejendom, befandtes overalt efter rigtig tal og forevisning af foreskrevne mænd tilsammen 129 stakke hø, som af os blev ansat for 173 gode læs hø. Engbunden var afslagen, undtagen nogle få steder, hvor der fandtes overflødigt med tuer og buske, så det syntes ikke at det kunne bedre slås. Ellers mødte Peder Jensen Bonde af Lisbjerg på åstedet midt udi forretningen, som vi foretog klokken 12 slet. At vi således denne vores forretning haver fuldbyrdet, det retteste og bedste af os ske kunne, bekræfter vi tvende mænd med vores hænders underskrift og videre vil være gestandig, om behov gøres, og venligst ombedet birkedommeren det med os til vitterlighed at underskrive og forsegle. Århus ut supra, J. Nielsen, Jens Poulsen, Søren Jensen. fol 384a ** No 18. Jørgen Nielsen i Århus, birkefoged til Marselisborg birketing, gives hermed til kende, at sr Jens Svejgård boendei Tarskov mølle for mig har forevist en dom udstedt Marselisborg birketing 15 december 1705, efter hvilken dom Jens Jespersen af Edslev for den overlast han har gjort på forbemeldte Jens Svejgård i hans egen skov er tildømt at betale hans voldsbøder, som er 60 rdl, og for jordskub 9 rdl, så og for processens bekostning. Men som bemeldte penge så lang tid efter dommens datum ikke er betalt, så instævnes I, forbemeldte Jens Jespersen af Edslev, for mig at møde udi retten på Marselisborg birketing tirsdag 20 september førstkommende for dom at lide efter loven på Eders faldsmål, samt at miste Eders fred, og om I efter den forelagte tid efter dommen ikke rømmer af kongens riger og lande, da at pågribes og straffes på Eders hals med hvis videre straf loven i denne sag er formeldende. Århus 9 august 1707. 9 august haver vi underskrevne med denne birkefogedens stævning været i Edslev og stævnet Jens Jespersen, men som han ikke var hjemme, forkyndte vi stævningen for hans hustru og leverede hende genpart deraf. Samme dag har vi og været på Constantinsborg og læst stævningen for ridefogedens broder, så som ridefogeden ikke selv var hjemme, hvilket vi bekræfter med vores ed. Århus ut supra, Johan Svendsen eghd, Morten Sørensen eghd. fol 384b Tirsdag 27 september 1707 ** På forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten hans tjener Rasmus Nielsen som fremstillede 2 kaldsmænd, Jens Jørgensen af Viby og Peder Nielsen Skåning af Holme, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage for dom at lide stævnede anlangende restans, som de til hans excellence Gyldenløve skyldig bliver fra 1 maj 1706 til 1 maj 1707, nemlig: fol 385a af Søften afhjemlede med 8 dages varsel at have kaldt Jens Christensen og Peder Sejersen af Søften, Niels Sørensen, Laurs Elgård, Oluf Nielsen Kirkegård, Niels Poulsen af Ølsted. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette imellem velb baron Rodsten kontra hans bønder, som for restans er indstævnet, og gav retten til kende, at Jens Rasmussen af Enslev har klareret hvis, han findes indført for. På de øvrige begæres endelig dom. Opsat i 8 dage. ** No 20. Restans på hvis friherskabet Marselisborgs bønder og tjenere til mit nådige herskab hans excellence Gyldenløve af landgilde og andet skyldig bliver fra 1 maj 1706 til 1 maj 1707, Marselisborg gods. Viby sogn og by: Rasmus Olufsen, fol 385b Jens Sørensen Godsen. fol 386a Michel Nielsen, Christen Ottesen, Peder Pedersen Pop, Peder Jensen. fol 386b Christen Ovesen, Niels Rasmussen, Christen Pedersen, Søren Nielsen. Tirsdag 4 oktober 1707 fol 387a og Søren Jensen alle ibd. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum i Århus hans vegne æskede dom over Hans Koch og Anders Gregersen af Viby for ulovligt skovhug. Anders Jørgensen Bro af Århus mødte på de indstævnedes vegne og begærede kopi af den her i dag 14 dage fremlagte attest og begærede sagen endnu på nogen tid må opstå, og parterne blev af sættedommeren forelagt, at de her forinden ville levere til ham de til sagen behørige dokumenter, i fald at birkedommeren ikke selv bliver så frisk, at han retten kan betjene. Opsat i 8 dage. ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på mons Jens Svejgård af Tarskov mølle hans vegne og efter foregående opsættelse i dag 14 dage imellem Svejgård og Jens Jespersen af Edslev var efter fremlagte breve og dokumenter endelig dom begærende. Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne, fuldmægtig for baron Rodsten ved Constantinsborg, hvilken den indstævnede Jens Jespersen er underliggende og i rette lagde bemeldte Niels Hansens eget underskrevne indlæg af denne dags dato, som for retten begæredes læst, påskrevet og i akten indført. Peder Sørensen derpå kortelig replicerede, at loven byder nok forklare, at når nogen er dømt til sine voldsbøder og ikke retter for sig til den derved terminerede tid, da ses han som fredløs mand, i hvilken anledning denne sag søges. Belangende den påberåbte forordning af mons Heyde, da betræffer den alene gældsfordring og ikke kan sættes i rimelighed med disse prætentioner, og var endnu som tilforn dom begærende. Peder Hansen hertil svarede, at efterdi mons Svejgård har gjort det så, at den af ham over fol 387b Jens Jespersen forhen erhvervede volds- og namsdom ved sin efterladenhed har forsømt den at lade eksekvere, så kan den ej anderledes anses, end som en gældsdom, hvorefter Peder Hansen Heyde på velb baronens vegne var en lovforsvarlig genpartdom begærende. Såsom birkedommeren er syg og sengeliggende og sættedommeren ikke er sagen bekendt, så opsættes sagen til i dag 3 uger. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heyde fuldmægtig på Constantinsborg hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Rasmussen og Anders Pedersen, begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed, at de til i dag kald og varsel givet har efterskrevne personer, Jens Jensen og Bodil Madsdatter tjenende Espen Madsen i Brabrand, Søren Sørensen og Maren Jensdatter Trige tjenende Simon Erichsen og Anne Rasmusdatter af Hasle tjenende Laurs Nielsen ibd anlangende deres lejermålsbøder, som de med hinanden har begået, og derefter dom at lide. Maren Jensdatter Trige mødte og tilstod, at Søren Sørensen var hendes barnefader, og Bodil Madsdatter i lige måde bekendte, at Jens Jensen var hendes barnefader. Anne Rasmusdatter blev ligeledes påråbt, men ikke mødte. Dernæst satte Peder Hansen Heyde i rette med formening, at enhver pligtig er og bør at bøde deres lejermålsbøder efter loven, hvornæst fremkom for retten Søren Sørensen, som efter tilspørgelse tilstod at ville ægte Maren Jensdatter Trige. Peder Hansen Heyde tilspurgte Maren Jensdatter, om hun havde gjort barsel, hvortil hun svarede ja. Sagen opsat i 4 uger. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på velb baron Rodstens vegne fol 388a æskede den sag i rette med en del af hans indstævnede bønder, som for restans findes indført, og var endelig dom begærende. Og blev indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen i dag mødte. Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og som sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, lader her ved retten søge og tiltale en del sin herres baron Rodstens bønder og tjenere, som efter lovligt kald og varsel fordres resterende landgilde med videre, og sagen nu over 6 uger udi opsættelse har været, og imidlertid en del af dem her for retten har mødt og tilstået fordringen, så kendes herom således, at alle og enhver som her udi restansen findes indført /: undtagen Jens Rasmussen af Enslev, som fuldmægtigen foregav nu at have klareret og kendes fri :/ pligtig er og bør deres resterende landgilde til velb baronen eller hans inspektør at betale inden 15 dage eller derfor at lide nam samt for deres nachlassighed at lide efter loven. Tirsdag 11 oktober 1707 ** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum i Århus hans vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen, prokurator fol 388b ibd og efter forrige i rette sættelse og uden videre opsættelse æskede dom over Hans Koch og Anders Gregersen af Viby og formodede at nyde tilstrækkelig omkostning. Og blev fornævnte 2 personer 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som forvalteren over friherskabet Marselisborg mons Albret Aalum lader tiltale Hans Sørensen Koch tjenende Willum Andersen i Viby og Anders Gregersen tjenende Hans Simonsen ibd for ulovligt skovhug, de har begået og øvet i Marselisborg skov sidstafvigte 16 juli, som var imellem en lørdag og søndag om natten, efter Jens Gregersen af Skåde hans aflagte vidne, og det straks derfra bortført til Århus, at sælge samme på følgende søndag morgen til Søren Pedersen, borger og indvåner der sammesteds, efter skovfogeden Jens Rasmussen i Marselisborg markhus hans vidne, samt forevisning for synsmændene derom deres afhjemling, at de havde synet i Søren Pedersens gård på Brobjerg, hvilket videre bekræftes med Søren Pedersens derom egne udgivne og underskrevne attest af 19 september 1707, hvorledes de er kommen ind og solgt ham tvende læs bøgetræ, som havde været barken afpillet, samt en risbøg. Altså vides ikke rettere at kende og dømme, end at Hans Sørensen Koch og Anders Gregersen jo pligtige er og bør at betale for samme ulovlige skovhug efter KM derom udgangne forordning af 1676 inden 15 dage under deres faldsmål efter loven, eller bøde med kroppen. fol 389a ** På forvalter sr Albret Christensen Aalum af Århus hans vegne for retten fremkom sr Laurs Pedersen, prokurator ibd, og efter forrige opsættelse og i rette sættelse æskede dom i den sag om skyldig resterende landgilde til Marselisborg og var som tilforn dom begærende. Opsat i 8 dage. ** På hans excellence Ulrich Christian Gyldenløves forvalter ved Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og fremstillede 2 kaldsmænd, Laurs Sørensen Godsen og Søren Michelsen begge af Viby, som afhjemlede ved ed, at de til hus og bopæl med 14 dages kald og varsel til i dag her for retten at møde har hidkaldt Peder Jensen rytterbonde i Holme tillige hans tjenestekarl Peder Molbo og svoger Jens Rasmussen imod vidne at påhøre, spørgsmål at tilsvare angående en del formenende ulovligt skovhug, de skal have begået i Marselisborg skov om natten tide imellem 21 og 22 september sidst afvigte. Endelig for processens skyld på lige måde og til samme tid er hidstævnet hr regimentsskriver Christian Gyberg residerende på Skanderborg Ladegård, om han på de indstævnedes vegne behager noget derimod at svare. Endnu tilstod ligeledes at have hidkaldt vidner, Christen Mortensen og Hans Jensen i Holme samt skovfogeden Peder Jensen i Skåde, deres syn og vidne herom at udsige. Dernæst for retten fremstod de indstævnede vidner, som eden af lovbogen blev oplæst for, med formaning til sandhed at vidne. Så fremstod først skovfogeden Peder Jensen af Skåde, som vant ved ed, at på næstafvigte imellem onsdag og torsdag 14 dage om natten, da så han en vogn kom fra Holme og kørte ind i skoven over fol 389b Skidenpyt, og blev så borte for ham i skoven. Red så omkring i Thorsskov og ledte efter ham, men ikke kunne høre nogen hugge i skoven for blæst. Så red han uden for skoven og lagde sig der i en tornebalk, og imidlertid han lå der, hørte han en vogn kom kørende over Skidenpyt og hørte folkene tale, tog så sin hest og rendte efter dem, som han hørte dem køre, og som han kom op i Dixhullet, holdt de fra dem på den højre hånd indtil de kom op til adelvejen, men han red på en anden vej op til Holme, og imidlertid blev holdende udenfor præstens gård. Da hørte han, at der kom en vogn kørende ned ad bakken, og gik Peder Molbo eller også svogeren Jens Rasmussen for ved vognen og søgte efter vejen, og sagde hvor den som kørte skulle holde om. Så kom de kørende om hos vidnet, og da de var kommen ham forbi, red han lidet bag efter dem, og talte da til dem og sagde til Peder Jensen, som kørte vognen, Er det ret, at køre så til nats i skoven, det er der ingen der gør uden tyve og skælme, hvem mener I det kan passe på for sådanne karle, som kører slig til nats, hvortil Peder Jensen svarede, Hvad skal jeg gøre, han kunne ikke få et, og havde intet at købe det for, han skulle have det at lægge det over hans port. Da sagde skovfogeden, Nu kan I for sligt skyld skille Eder ved det I har, hvortil Peder Jensen svarede, Nej, det tror jeg ikke, I er så hadelig at klage mig an derfor. Vi vil komme bedre til rette, i morgen skal jeg ud at sælge to væddere, så skal han komme og betale ham for hans umage, hvortil skovfogeden svarede, Nej, Peder Jensen, sælg ikkun Eders væddere, hvor I kan, jeg vil ikke have en skilling, hvortil Peder Jensen svarede, Så vil jeg lade Eder få 2 lam, hvor I vil have dem. Så sagde skovfogeden, han ville intet have noget af ham, tog han noget af ham eller nogen i så måder, da gjorde han imod sig selv og husbonden som en tyv og skælm, og videre spurgte, Hvordan har I set at hugge, hvortil Peder Jensen fol 390a svarede, Jeg og Jens gik foran og hug det, og da vi havde hugget det, gik vi op imod Peder Molbo, som kom med vognen, og vi havde inte troet han skulle komme, fordi han biede så længe, og dengang de ord imellem dem var talt, kastede han træet af Peder Jensens vogn og talte dem, at der var otte stykker, som var rodhuggen, hvoraf det ene var en riseg, og de syv stykker risbøge. Så pantede eller tog han til pant 2 økser, den ene fra svogeren Jens Rasmussen og den anden fra tjenestedrengen Peder Molbo, hvilket skete på vejen mellem præstens gård og Lykke?-ledet, og blev fornævnte 2 økser her for retten fremvist, og ydermere sagde skovfogeden til dem, Nu ligger toppen og ser ilde ud, da svarede de og sagde, nej, de havde slæbt dem ind i mosen, han kunne se på deres fødder og ben, at de var skidne, og sagde derhos, det var inte ved Eders side, men ved den anden i Mølletyknet, som det var hugget. Så lagde de det på vognen og kørte dermed deres vej, og han red hjem, og klokken var 12 eller heller halvgåen 12 om natten. Så om morgenen derefter red han i skoven i Mølletyknet, og så der var hugget syv risbøge og en riseg, og toppen lå på stedet, som de for ham havde udsagt. Så om lørdag morgen derefter var han med tiltagne tvende mænd, nemlig Christen Mortensen og Hans Jensen af Holme, i Peder Jensens gård i Holme, som begge for retten fremkom og ved ed med oprakte fingre vant, at omvundne tid var de efter forvalter Aalums befaling med skovfogeden Peder Jensen i Skåde udi Peder Jensens gård i Holme lørdag 24 september at skulle syne de omvundne risbøge, men fandt ingen, og Peder Jensen berettede for dem, at de var stjålet fra ham i hans gård, men som de ej fandt noget der, begav de dem ned i skoven, hvor skovfogeden foreviste dem syv risbøgerødder, som var afhugget i siden på Mølletyknet fol 390b ved siden af mosen, og var den største stub så stor i tykkelse som til en vognstjert. Videre vidste de ikke, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Laurs Pedersen derpå tilspurgte Peder Jensen rytterbonde, om han kan modsige skovfogeden Peder Jensens vidne, hvorpå begæres hans svar. Regimentsskriverens fuldmægtig sr Rasmus Randlev, som efter varslets formelding på sin principals og de indstævnedes vegne her for retten var til stede og besvarede sr Laurs Pedersens spørgsmål således, at hvad tilståelse eller fragang angår, det finder sig vel inden sagens ende. Dernæst tilspurgte Randlev skovfogeden, om rytterbonden og medværende efter skovforordningen med det antræffende, som de formener at være ulovligt tilkommet, haver været ført for nogen ret og der takseret. Derom sagde vidnet sig intet videre at være bevidst, end han forhen omvunden haver. For det andet, hvad for en adelsvej, han den først antrufne vogn så på at køre. Dertil vidnet svarede, det var adelsvejen, som løber fra Århus til Holme, samt videre ind ad Hads herred. 3. om han så de omvundne personer i skoven ,hvortil han svarede, han så dem ikke i skoven, men er ham vitterligt, at de var der. 4. hvoraf han det er vidende, om han var i skoven. Vidnet refererede sig til sit vidne på det spørgsmål og til sit pant. 5 hvor tykke og lange de omvundne træer var. Vidnet svarede den største var af tykkelse som til en vognstjert, og de andre som til loftsstænger, og vognlange, således de kunne ligge på en vogn. 6. tilspurgte skovfogeden og synsmændene, om de på stubbene kunne kende, hvem der træerne havde hugget, hvortil de svarede nej. 7. om Peder Jensen rytterbonde da de var hos ham at ransage navngav, hvad det var som fra ham var bortstjålet, dertil vidnerne svarede, han ikke navngav anderledes, hvad der var ham frastjålen, end svarede på skovfogeden fol 391a Peder Jensens spørgsmål, da han spurgte hvor træerne var af bleven, som han havde pantet ham for, at de var ham frastjålet samme nat, som han var kommet i hans gård med dem. Forhen da skovfogeden Peder Jensen ved sit aflagte vidne ville melde om, hvad ord, som Peder Jensen rytterbonde til ham udenfor Holme by havde udsagt, protesterede Rasmus Randlev derimod, førend de i tingbogen blev indført, og formente, at slig vidne på rytterbondens udsagte ord ej måtte blive tilstedt, såsom varsel ej melder om vidne i så måder på hans ord her i dag at føre, hvilket Randlev begærede førend vidnesaflæggelse i tingbogen at ville have indført, dog blev det ham af dommeren ikke tilladt at ske, førend vidnet alt sit om sagen vidende havde udsagt, som og nu her af akten er at se og fornemme. Laurs Pedersen på Randlevs påstand svarede, det er ej kutyme, eller tilladeligt at hindre nogen udi sit vidnesførelse, førend det alt sammen er kommet til endskab. Dernæst tilspurgte Laurs Pedersen Peder Jensen rytterbonde, Peder Molbo og Jens Rasmussen, om nogen af dem enten en eller alle kunne nægte de ej haver været de her i retten fremviste, som foregives, frapantede økser tilhørende, eller og om de kan være vidende, anden ejermand til dem end meldt er, hvorpå begæres af dommeren, de selv personligt at forklare, hvis dem kan være vidende, og enten at tilstå eller fragå, og blev så af dommeren påråbt 3 gange lydeligt og fremæsket, at de ville svare Laurs Pedersen mundtligt på hans spørgsmål, men ingen af dem fremkom, alene Rasmus Randlev, som på deres vegne sig indfandt og refererede sig til loven, at den som sigter bør bevise. Laurs Pedersen svarede, at såsom nok fornemmes, at forhen indførte Peder Jensen rytterbonde fol 391b i Holme tillige hans medfølgere Peder Molbo og hans svoger Jens Rasmussen ikke kan synes uskyldige udi denne tilegnelse, som allerede her for retten sket er, og så som gerningen er passeret og sket på Marselisborg enemærkes skov, så formodes og her at nyde kendelse i sagen, og derhos formoder, hver af dem vorder tilfunden at pligte efter KM allernådigste lov og forordninger, hvorpå videre skal blive forklaret, hvilken tid dommeren agter for godt at opsætte sagen, hvorefter Laurs Pedersen var tingsvidne begærende, mens Rasmus Randlev imod indførte svarede, at rytterbonden Peder Jensens rette værneting er Hads-Ning herredsting, hvor han alene dom undergiven er, hvorpå han begærede interlokutionskendelse og genpart på slet papir. Laurs Pedersen formente, at det her for retten i dag er yderlig nok kundbar gjort, hvor dette skovhug er sket og af hvem det skal være forøvet, og som KM lov tydeligt nok forklarer, at hvor en gerning er passeret, til dets værneting skal den og dømmes, så er dette sket i Marselisborg enemærke, som formodes her og bør ordeles, og vil formode kundbargøres til hvilken tid, dommeren behager sagen at optage, såsom kald og ej melder at være stævnet til dom, så beror det alene dermed, og parterne derefter begærede tingsvidne. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hans vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Christensen Loft og Rasmus Christensen Loft fol 392a begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed, at de næstafvigte 26 september lovligt kald og varsel gav efterskrevne personer; Rasmus Sørensen tjenende i Ormslev, Maren Simonsdatter, Johanne Michelsdatter vævepige, Rasmus Skytte, Hans Sørensen, Poul Mortensen, Johanne Pedersdatter, Ove Mogensen, Peder Pedersen, Rasmus Jensen og Erich Pedersen alle af Stautrup, for deres vidne at aflægge, sandhed at udsige og til spørgsmål at svare angående Christen Poulsen Smed af Edslev hans hastige og ulykkelige død, som sig næstafvigte 10 september på Stautrup mark tildrog. I lige måde og til i dag at have hidkaldt Mads Sørensen og Niels Rasmussen af Lemming, Mogens Rasmussen og Michel Laursen af Kolt, som den afdøde person skal have synet, deres synsforretning ved ed at bekræfte, såvel og til spørgsmål at svare. Ligeledes og til i dag og til i dag 8-14 dage 3-4-5 og 6 uger at have hidkaldt Anders Sørensen, Søren Andersen og Jens Sørensen af Edslev, som forberørte 10 september skal have været udi kompagni og følge til og fra Århus for vidner at påhøre og endelig, om sagen det kan udkræve og fornødent eragtes, deres sandhed at udsige og til spørgsmål at svare, den afdødes hastige død betræffende. Endelig og hidkaldt Hans Poulsen Smed ved Wilhelmsborg, Michel Poulsen i Ravnholt, Rasmus Hansen i Hørning som er den afdødes brødre, såvel som og hans hustru Maren Pedersdatter af Edslev, sagen og vidner at påhøre, hvornæst eden af lovbogen for samtlige vidner blev oplæst med formaning til sandhed at vidne, hvor han dog tilforn tilbød den afdødes brødre samt hans hustru, som nu var nærværende, om de noget kunne have vidnerne at tilspørge til sandheds oplysning, det da fol 392b dem frit og ubefundet var tilladt, og derpå fremstod nu her for retten synsmændene, Mads Sørensen og Niels Rasmussen af Lemming, Mogens Rasmussen og Michel Laursen begge af Kolt, som vant ved ed, at næstafvigte 11 september var de udi Edslev efter sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg hans befaling, at syne Christen Poulsen Smed, som var død. Da syntes de, at hans hals var i stykker og ganske ledeløs, og rundt om halsen, skuldrene og brystet for og bag var han ganske blå, og bag over hans kryds var han ganske blå, men ved hvad middel han havde fået det, det vidste de ikke, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn. Peder Hansen tilspurgte synsmændene, om de da de synede afdøde Christen Poulsen Smed fandt nogen tilføjede skade af slag, hug eller stik, dertil de svarede, de så ej videre på ham, end som de omvunden haver. Ydermere blev tilspurgt, om de kunne syne, han ved nogen strikke eller muligt sin egen klud kunne være kvalt, hvorpå de svarede som på forrige spørgsmål. Dernæst fremstod Rasmus Sørensen af Ormslev, tjenende Michel Loft ibd, som vant ved ed, at 10 september kørte han fra Århus, og dengang han kom forbi Viby sogn på Stautrup mark, blev han holdende at ville tage sig nogle grønne humle som hængte i en busk ved vejen, og imidlertid hørte han, at der var nogen folk som larmede i skoven bagefter ham, men enten det var ondt eller godt, vidste han ikke, og omsider blev han Anders Sørensen, hans søn Søren fol 393a Andersen og broder Jens Sørensen var, at de kom kørende bagefter ham, og en person til på vognen, og Jens Sørensen gik op på slåtornbjerg [Slatenbjerg] bagefter vidnet, for ved vognen, som de tre kørte på, og dengang de kom til bækken, som løber under slåtornbjerg [Slatenbjerg] på Stautrup mark, så han der styrtede en af vognen af de tre personer, som samme tid var derpå, og så at Søren Andersen rakte sin højre hånd ud efter ham og tog efter ham, men om han tog ham op eller ikke, vidste han ikke. Og dengang Jens Sørensen kom over bækken og vidnet blev ham var, blev han angst og bange, og af den banghed kørte han det bedste han kunne op på bakken, og dengang de kom over bakken, så han at Jens Sørensen sad på vognen til de tre der var på den. Så kørte de bagefter ham til skillevejen. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om han så de opløftede smeden på vognen, eller og om han var død førend han drog fra dem, hvortil vidnet svarede nej, og ej vidste at nogen af hans medfølge var skyldig udi hans død. Videre vidste han ikke. Johanne Michelsdatter, vævepige af Stautrup, vant ved ed, at omvundne tid stod hun på hendes madfar Peder Jensen Fuldens ager, da så hun Anders Sørensen kom kørende med en vogn oppe på Slåtornbjerg, bag i vognen sad hans søn Søren Andersen, midt i sad en person, som hun ej kendte, men hvad han sad på, vidste hun ikke. Bag efter vognen kom Jens Sørensen af Edslev gående. Da de kom oven bakken, hørte hun Jens Sørensen sagde til den, som sad midt på vognen, Sid ad dig, jeg kan nu sidde hos dig, men ikke hørte den anden svarede, og da satte Jens Sørensen sig på den højre side på ham, og de alle 4 kørte op på vejen. Noget derefter hun kom gående op imod byen så hun, en lå død på fol 393b Morten Poulsens ager, og hørte de andre som stod der hos sagde, at det var smeden af Edslev, men ikke hun kendte ham. Videre vidste hun ikke. Poul Mortensen i Stautrup tjenende sin fader Morten Poulsen [vant], at omvundne tid gik han og slog i Peder Fuldens enghave i Stautrup, da så han bemeldte Anders Sørensen af Edslev med følge kom kørende, og som de kom på Morten Poulsens ager, kaldes Toftager, så han forbemeldte afdøde Christen Poulsen Smed faldt over til den venstre side af Anders Sørensens vogn og blev liggende stille og ikke hørte han enten mund eller mæle, og idet han faldt af vognen, kørte vognen lidt fra ham. Så sad Jens Sørensen af vognen først og gik til ham, som han lå, og sagde, Kom Christen, vil du op og med, vi kan komme hjem. I det samme kom Søren Andersen til ham, så løftede de på ham og sagde, Kom broder og lad os komme, og lig ikke her at fryse ihjel. Og Anders Sørensen blev siddende på vognen og kaldte på dem og sagde, vil I med, så kom. I det samme sad Anders Sørensen af vognen og gik til de andre, og de stod og løftede noget på ham, og så kørte Anders Sørensen, og hans søn og Jens Sørensen blev hos smeden. Lidt derefter kom hyrdekonen derhen til stedet, som smeden lå, og da hørte vidnet, at hyrdekonen sagde smeden var død. Så gik vidnet derhen og så, at det var, som hun sagde. Videre vidste han ikke. Og nu gav Peder Hansen retten til kende, og derhos formodede, at efterdi Anders Sørensen og Søren Andersen og Jens Sørensen Overballe, som sagen påsigter og var hosværende, da smeden blev død, var givet kald og varsel udi 6 uger, hver tingdag at møde, alt til den ende, om man endnu kunne erlange nogle flere vidner, som dem nærmere kunne anrøre, eller blive sagen til bedre oplysning. Så begærede han, nemlig Peder Hansen, fol 394a dette passerede og protokollerede således nogen stund at henstå eller henhvile, og forbemeldte Edslev mænd såvel som og de indstævnede vidner, som formedelst aftenens mørkhed ikke kunne komme til forhør, de da alle under deres faldsmål foruden videre forkyndelse måtte af retten forelægges en vis tid og tingdag at møde. Derpå sættedommeren resolverede, og forelagde de indstævnede vidner at møde her for retten i dag 3 uger. Tirsdag 18 oktober 1707 ** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum residerende udi Århus æskede dom efter forrige opsættelse og i rette sættelse over en del af bemeldte Marselisborg bønder og tjenere for restans, som de for afvigte år 1706 er skyldig bleven. Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og som forvalteren sr Albret Aalum på friherskabet Marselisborg lader søge og tiltale en del af hans excellence Gyldenløves bønder og tjenere for resterende landgilde, og sagen nu to gange har været udi opsættelse og den største del af dem har for retten selv mødt og tilstået fordringen at være ret, så ej nogen af de indstævnede har noget at sige imod eller afbevise, så kendes herom således for ret at være, at alle og enhver som i restansen findes indført pligtig er og bør den resterende landgilde til hans excellence eller hans fuldmægtig at betale inden 15 dage eller at lide nam efter loven. fol 394b Tirsdag 25 oktober 1707 ** På hans excellence Gyldenløves forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og fremstillede 2 kaldsmænd, Laurs Sørensen Godsen og Jens Jensen Godsen begge af Viby, som afhjemlede ved ed, at de til i dag med 14 dages varsel har hidkaldt Rasmus Sørensen boende i Slet her for retten at møde mod klage, synsvidne at anhøre, spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide, angående det formenende ulovlige skovhug og anden forøvede formastelse, han har begået i Viby Bøgeskov, med voldelig overlast sat sig til modværge imod forvalterens tjener Rasmus Nielsen sidstafvigte 7 oktober, da han på hans herskabs og forvalterens vegne ville pante for samme. Rasmus Sørensen til samme tid og sted er indstævnet, og synsvidner herom deres sandhed at udsige og spørgsmål at tilsvare, nemlig Jens Rasmussen Amdi og Peder Pedersen begge af Viby tillige med skovfogeden Jens Jørgensen ibd, og alt at kundbargøre, alt hvis de her udi har set og hørt. Rasmus Sørensen af Slet mødte og ej havde noget imod stævnemålet at svare. Dernæst udi rette lagde Laurs Pedersen fol 395a forermeldte sr Aalums tjener Rasmus Nielsens skriftlige klage af ham selv skrevet og underskreven, dateret Århus 8 oktober, som for retten begærede måtte læses, påskrives og til sagens sande oplysning videre i akten indføres. Dernæst til yderligere sagens oplysning indleverede Laurs Pedersen udi retten synsmændene Jens Rasmussen Amdi og Peder Pedersen begge af Viby derom deres underskrevne vidne og synsforretning af dato Viby 7 oktober, som ligeledes blev læst, påskrevet og indført, hvorpå de gjorde deres ed efter loven, og ydermere fremstod skovfoged Jens Jørgensen af Viby, som ligeledes tilstod forbemeldte synsmænds aflagte vidne ord efter andet at være således i sandhed at være, hvorpå han gjorde sin ed efter loven. Dernæst tilspurgte Laurs Pedersen Rasmus Sørensen, om han kan nægte, at dette skovhug i Marselisborg skov jo af ham at være begået, hvortil han jo, det ikke kunne benægte. Endnu tilspurgte, om han ikke slog Rasmus Nielsen overende, da han kom til ham i skoven, hvortil han svarede, det var vist nok, han slog ham overende i skoven, men havde han vidst, at det havde været forvalterens tjener, skulle han ikke have rørt ham. Laurs Pedersen begærede tingsvidne til nærmere i rette sættelse efter dommerens godtfinde til doms. Så blev sagen opsat i 3 uger, til hvilken tid i rette sættelse skal påfølge. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på mons Jens Svejgård af Tarskov mølle hans vegne æskede endelig dom kontra Jens Jespersen af Edslev. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på Jens Jespersen af Edslev hans vegne for retten og begærede, at efterdi Laurs Pedersen fol 395b indstillede sig på mons Svejgårds vegne, han da ville fremvise, hvad fuldmagt han havde, Jens Jespersen at forfølge. Laurs Pedersen henviste til forindleverede dokumenter og æskede dom. Peder Hansen hertil refererede sig til KM forordning af 1690, at når nogen dom er dømt under nam og ikke i rette tid af sagsøgeren eksekveret, bør den ej anderledes at anses end for en gældsdom. Begærede genpart dom på baron Rodstens vegne. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på sr Svejgårds vegne af Tarskov mølle søger og tiltaler en af baron Rodstens bønder og tjenere, Jens Jespersen i Edslev, efter en namsdom af 1705, efter derom Peder Sørensens hårde stævning og i rette sættelse og der imod Niels Hansen Heyde på Constantinsborg på husbonds vegne protesterer med indlæg af 4 oktober. Da som bemeldte fol 396a Svejgårds fuldmægtig ikke beviser dommens slutning har været holdt efterrettelig af mons Svejgård i rette tide, langt mindre den hos Jens Jespersen har ladet forkynde, så vides ej rettere her udi at kende end at den udi retten producerede namsdom jo bør efter KM forordning af 1690 anses alene for en gældsdom og bør ved nyt stævnemål at fornys. Processens omkostninger ophæves på begge sider. ** No 20. Ædle hr forvalter, højtærede husbond, forleden dag d. 7 oktober om formiddagen klokken 10 kom jeg ridende igennem Viby Bøgeskov, og ville efter forvalterens ordre for at se, om noget passerede, skoven til skade. Da fandt jeg Rasmus Sørensen i Slet, han holdt med sin vogn i den søndre ende af Viby Bøgeskov, og der havde hugget et læs gærdsel af hessel, el og unge risbøge. Da spurgte jeg ham ad, hvad ærinde han havde der at hugge, svarede han mig og sagde, det var på hans broder Niels Sørensens skovskifte i Viby, og han havde givet ham forlov dertil, og det var Niels Sørensens heste og vogn. Da sagde jeg til ham, det måtte intet være, han skulle fly mig sin økse, hvortil han svarede og svor, jeg skulle ikke få hans økse. Så tog jeg fat i øksen med ham og ville tage den selv, så stod vi og droges længe om øksen, så stødte han mig omkuld i en busk, og jeg holdt dog ved øksen. Så kom han oven på mig og satte begge sine knæ på mit bryst, og stødte mig det hårdeste han kunne med sine knæ og sagde, Dersom du ikke slipper øksen, da skal du nu få en ulykke. Så måtte jeg slippe øksen, og bad at han ville lade mig beholde livet, men han blev dog ved og stod på mig med sine knæ og sagde, Nu skal jeg gøre dig din kirkegård og holdt øksen over mit hoved fol 396b og sagde, nu skal jeg slå din pande i stykker. Så bad jeg han ville dog for guds skyld lade mig beholde livet, jeg ville gerne lade ham fare med det, han havde hugget. Så stod han da op af mig med sine knæ, og hans søn kørte hen i marken med vognen, og jeg kom på min hest og oprendte ham, og som jeg red efter vognen, rendte Rasmus Sørensen efter mig med sin økse og slog til hesten på lænden, og øksen ramte med hammeren bag på sadlen. Så tog jeg tømmen og den ene hest fra vognen, så kom Rasmus Sørensen bagefter mig på den anden hest med øksen i hånden, råbte og sagde, Nu skal du få en ulykke, lader du mig ikke få min tømme og hest igen, og som han kom på et stenkast nær, måtte jeg slippe hesten løs, og var glad dertil, at jeg var bedre ridende end han, og undrendte så med tømmen, men som jeg fornam, at han nu red tilbage med begge hestene og spændte dem for sin vogn, red jeg til ham igen og talte med ham, spurgte hvorledes det var fat med ham, om det var hans tanke, at han ville gøre mig skade med sin økse. Da svarede han mig og sagde, Ja, havde jeg ikkun fat på dig, da skulle du få en ulykke og mange flere skældsord, som han brugte, hvilke jeg ikke her kan opregne, og ydermere sagde, Havde jeg vidst, at du ville tage min tømme, da skulle du have fået din kirkegård, da jeg havde magt over dig. Så red jeg fra Rasmus Sørensen, og som jeg kom noget hen i skoven, fornam jeg at han kom efter mig igen på en af hestene med øksen i hånden, råbte og skældte og sagde, Lad mig få min tømme, ellers skal du nu få en ulykke. Så fornam jeg, at der var onde råd på færde, måtte fol 397a jeg undrende, og han rendte vel en halv fjerdingvej efter mig, hvorefter jeg straks red til Viby og tog skovfogeden og tvende mænd med mig i skoven og synede forbemeldte gærdselshug både i skoven og ved hans gård, og hørte samme synsmænd, hvad ord jeg havde med forbemeldte Rasmus Sørensen, hvilke de selv yderligere kan forklare. Beder derfor, jeg for sådan voldelig medfart måtte tages udi forsvar, at han, gerningsmanden, således måtte vorde straffet, andre sådanne til eksempel, som på så ulovlig en måde vil hjælpe sig selv. Forbliver min husbonds allerydmygeste tjener, Rasmus Nielsen, Århus 8 oktober 1707. ** No. 19. Ao 1707 d. 7 oktober var vi, underskrevne Jens Rasmussen Amdi og Peder Pedersen, begge af Viby, tillige med skovfoged Jens Jørgensen ibd efter forvalterens tjener Rasmus Nielsens begæring at syne et læs gærdsel udi Viby Bøgeskov, som Rasmus Nielsen foregav at have pantet Rasmus Sørensen i Slet med, i den søndre ende af Bøgeskov, og begav vi os først udi skoven, hvor vi da fandt hugget på Jens Nielsens gårds grund et læs gærdsel af hessel, el og nogle risbøge, og den halve part deraf var borte, men den anden halve part lå på stedet. Så fulgte vi lige vognsporet til Slet og fandt vi, som han havde kørt, at der lå på vejen nogle elleris og små risbøge, som var kastet af vognen, og som vi kom til hans gård, så vi at gærdslen nylig var tagen af vognen for hans salsdør og båren over i hans kålhave, og Rasmus Sørensen stod og lukkede gærde dermed. Da sagde Rasmus Nielsen til os, det er de gærdsel, som han havde på sin vogn i skoven, da jeg tog hans tømme fra ham, og sammen ellers synede vi, at fol 397b kunne være et halvt læs, og af de største havde han sat 24 i jorden til stave og de andre gjorde han med derom. Så gik vi fra ham og tog vore heste, som stod i hans gård og ville ride bort. Da hørte vi og så, at Rasmus Sørensen og hans hustru kom begge ud i deres gård til Rasmus Nielsen og bad han ej ville sige det til sin husbond forvalteren, at de ej skulle komme i nogen fortræd og bekostning derfor. Da svarede Rasmus Nielsen og sagde, Det kan jeg ikke gøre, helst fordi at I var så slem imod mig i skoven, at I ville have myrdet mig og stod på mig med Eders knæ og holdt øksen for min pande og sagde, Nu skal jeg gøre dig din kirkegård, og jeg da måtte bede Eder om mit liv, hvortil Rasmus Sørensen svarede, at han slog ikke Rasmus Nielsen et slag, men han stod straks op af ham med sine knæ, den tid han bad ham om livet, og lovede han ville lade ham passere med det, han havde hugget, og ydermere sagde Rasmus Nielsen til Rasmus Sørensen, Jeg har Eder at takke fordi, I ej slog mig ihjel med Eders økse i skoven. Da hørte vi, at Rasmus Sørensen sagde, fordi han var god mod Rasmus Nielsen den tid han havde hånd over ham i skoven, så skulle han og være så god og låne ham hans pant igen, ville gerne betale samme, hvad han ville have, og bød ham en halv sletdaler, om han ville fly ham hans pant igen, og Rasmus Nielsen begærede en rdl derfor, men nogle gange hørte vi Rasmus Sørensen og hans hustru bød Rasmus Nielsen en halv daler for pantet, og han skulle så lade sagen falde. Dette således at være forrettet og passeret bekræfter vi med egne hænder, Viby ut supra. Peder PPS Pedersen, Jens Rasmussen Amdi eghd. fol 398a ** Rasmus Møller i Viby i dag første ting, han lyste efter 2 hopper som var blevet borte for ham for 8 dage siden, nemlig 1 kulsort 12 år gammel og 1 sortbrun dito 9 år. ** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg lyste efter en sortstjernet hoppe 10 år, har været borte siden på lørdag 8 dage, i dag første ting lysning. Onsdag efter allehelgensdag, 2 november 1707 ** Sr Peder Christensen Leth, borger og indvåner i Århus, fremstillede 2 kaldsmænd, Erich Andersen og Søren Mortensen begge af Århus, som afhjemlede ved ed, at de i går 8 dage til i dag at møde har hidkaldt på Peder Christensen Leths vegne Niels Mortensen boende i Viby og hans svoger Rasmus Andersen ibd for dom for hvis, de til ham kan være skyldig. Og blev fornævnte personer 3 gange lydeligt påråbt, som og mødte og tilstod stævnemålet. Dernæst saggav Peder Christensen Niels Mortensen efter en regning og Rasmus Andersen for 4 mark, hvorpå Peder Christensen Leth satte udi rette med formening, at enhver af dem vorder tilfunden samme penge at betale med tilstrækkelig omkostning, hvorpå han rettens kendelse og dom var begærende. Rasmus Andersen mødte og vedgik at være Peder Leth skyldig. Sagen opsat i 14 dage og imidlertid Niels Mortensen forelagt at gøre afregning med ham. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heydes vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette som næstafvigte 11 oktober sidst for retten blev anfangig gjort, angående fol 398b Christen Poulsen Smed af Edslev hans hastige og ulykkelige død, hvilken sag formedelst kald og varselstilladelse til i dag blev opsat. Endog begærede de vidner, som da for aftenens påkommende mørkhed ikke kunne komme til forhør, nu at måtte foretages, deres vidne at aflægge, og som det er en rum tid siden sidst, blev eden af lovbogen for dem igen oplæst. Dernæst fremstod først Rasmus Jensen boende i Stautrup, hvor dog Peder Hansen Heyde tilforn erindrede Hans Poulsen Smed ved Wilhelmsborg, som nu var her nærværende, det tilbud som næstafvigte 11 oktober blev ham gjort, om han på egen eller brødres vegne noget kunne have vidnerne at tilspørge, det da ham frit i alle måder skulle være ubehindret, hvorpå Rasmus Jensen vant ved ed, at ungefær for en syv eller 8 uger siden, imod aften, så han Anders Sørensen af Edslev kom kørende fra Århus op imod Stautrup, og han kørte ham forbi ved Gildhus led, og samme tid sad Christen Poulsen Smed og Jens Sørensen af Edslev midt i vognen, lige siden af hverandre, og Søren Andersen sad bag i vognen. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om han ikke samme gang hørte dem havde nogen klammeri med hinanden, hvortil han svarede nej. Blev videre tilspurgt, om han ved eller kunne slutte, om smeden da var død eller levende, hvortil han svarede nej, men han ikke så nogen holdt ved ham. Videre vidste han ikke. Erich Pedersen af Stautrup vant ved ed, at omvundne tid så han Christen Smed lå død udenfor Stautrup, og intet videre var derom vidende. Peder Pedersen tjenende sin broder Erich Pedersen i Stautrup vant ved ed, at han så fornævnte 4 personer kom kørende på en vogn op imod Stautrup fra Århus af, og som de kom på ageren imellem Morten fol 398a (nr. findes 2 gange) Poulsen og Fulden-gården, da så han Jens Sørensen stod op i vognen, og smeden var af vognen, men på hvad måde han kom af vognen, det vidste han ikke, formedelst der var to gærder imellem, og ej vidste noget på forrige spørgsmål at svare, og ikke hørte de havde nogen ord sammen. Maren Simonsdatter, Peder Hamburgs kone af Stautrup, vant ved ed, at noget efter Christen Smed var faldet af Anders Sørensens vogn og var død, kom hun til ham og lukkede hans mund og hans højre øje, som stod åbent, og det blev tillukket efter hendes hånd, videre vidste hun ikke. Maren Andersdatter, Rasmus Skyttes hustru af Stautrup, vant ved ed, at omvundne tid kom hun af marken, og der hun kom op til Stautrup, så hun Christen Smed lå på jorden, og Jens Sørensen sad hos ham og klappede ham på kindbenet og sagde, Broder-lil, svar mig, og da vidnet kom og løftede ved ham, så hun han var død. Så løb Jens Sørensen og kaldte ad de andre, som var kørt igennem Fulden-gården, og Søren Andersen tillige med Jens Sørensen kom tilbage til smeden igen. Videre vidste hun ikke. Johanne Pedersdatter, Peder Sejersens datter i Stautrup, vant ved ed, at omvundne tid var hun på stedet, som smeden lå død, og mange folk stod hos, og samme tid rørte vidnet ved hans ansigt, og det var koldt, men om hans hals var han varm, videre vidste hun ikke. Og nu tilspurgte Peder Hansen smedens broder Hans Poulsen, om han havde noget videre at foregive, eller nogen flere vidner at tilvejebringe, som kunne være sagen til oplysning, han dem da ville tilkendegive eller selv lade dem til i dag 14 dage indkalde. Hans Poulsen Smed svarede, han vidste ingen og var benøjet med dette, at sagen kunne opstå i 14 dage. Anders Sørensen, Jens Sørensen og Søren Andersen af Edslev fremstod for retten og bød dem ved korporlig ed at ville gøre forklaring om, hvorledes fol 398b (nr. findes 2 gange) til var gåen med sl Christen Poulsen Smed, om det dem af dommeren måtte tillades. Sagen efter parternes begæring opsat endnu i 14 dage, imidlertid blev fornævnte 3 mænd af Edslev forelagt personligt at møde, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende og Anders Sørensen af Edslev genpart. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Jensen Ladefoged på Constantinsborg og Peder Jørgensen tjenende for ladekarl ibd, som afhjemlede ved ed, at de lovligt med 8 dages varsel havde hidkaldt Willum Sørensen tjenende i Åbo og Anne Johansdatter som forleden vinter tjente Jens Jensen i Åbo for spørgsmål at tilsvare samt dom at lide ang. deres lejermåslbøders afbetaling. Og til dets bevis i rette lagde Peder Hansen Heyde mag. Mads Thranes attest, som for retten blev læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst satte Peder Hansen Heyde i rette med formening, at fornævnte personer pligtige er og bør at betale deres lejermåslbøder efter loven inden 15 dage. Fornævnte personer blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 14 dage. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne æskede den sag i rette angående Jens Jensen af Brabrand med flere for lejermål, som de med hinanden har begået. Og blev de indstævnede påråbt, men ingen af dem mødte. Fremdeles opsat i 14 dage. fol 399a ** På sr Christen Veggerslev residerende i Århus hans vegne for retten fremkom Johan Davidsen borger og indvåner ibd, som fremstillede 2 kaldsmænd Andreas Nygård og Niels Sørensen begge tjenende Veggerslev, som afhjemlede ved ed, at de i går 14 dage varsel gav Peder Nielsen Sejersen og Jens Smed af Søften for dom anlangende hvis, de til Veggerslev kan skyldig være efter dom, og foregav at han i dag tre uger ville gøre sin i rette sættelse og fremlægge hvis beviser, han til sagens oplysning agter at betjene sig af. Opsat i 3 uger. Tirsdag 8 november 1707 ** Allerunderdanigst læst en forordning om proviantskatten udi Danmark for år 1708, dateret København 24 oktober 1707. Skal betales af hver tønde hartkorn 3 mark overalt udi provinserne Sjælland, Fyn og Langeland, Lolland og Falster med omliggende øer samt Jylland. ** På inspektøren over Constantinsborg sr Niels Hansen Heydes vegne fremkom for retten Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og for retten fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Laursen og Baltzer Hansen, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed efter en skriftlig memorial, ord efter andet sålydende: Niels Hansen Heyde på Constantinsborg lader hermed forbyde samtlige Spørring mænd, så mange som henhører og svarer under Marselisborg birketing, at de herefter ej må indtage deres marker anderledes til brug med fælled eller vang, end som af altid brugelig været har, helst fordi fol 399b såsom den forandring, som de med deres markers indtagen har foretaget, ej skal være til byens fælles nytte, men en del derover skal være forurettet, særdeles Niels Madsen, som beklager sig, at hvis det skulle få fremgang, han derover ej kunne bestå sin gård. Thi advares samtlige Spørring mænd, så mange som bruger avl i marken, førstkommende 8 november dette forbud tillige med synsmænds opkrævelse at påhøre, som på åstederne, Eders marker, skal syne og besigtige førstkommende 17 november, hvilken deres forretning de næste tingdag derefter skal afhjemle på bemeldte ting, til hvilken tid I samtlige i lige måde hermed indstævnes, dette at påhøre og spørgsmål at tilsvare, alt til tingsvidnes beskrivelse. Dette forbud og advarsel har Baltzer Hansen i Grundfør og Peder Laursen ibd forkyndt for samtlige Spørring mænd, så mange som henhører til Marselisborg birketing. Constantinsborg 28 oktober 1707, Niels Hansen Heyde. ** Dernæst blev udmeldt synsmænd, Søren Nielsen Pandrup i Grundfør, Jens Andersen Brandt, gl Christen Laursen, Anders Nielsen, Søren Sørensen, Peder Winther, Søren Jensen, ung Rasmus Elgård, Niels fol 400a Jensen Dixen ibd, Peder Rasmussen i Trige, Mogens Sørensen og Rasmus Jensen Bonde ibd, som samtlige af retten blev forelagt at møde på åstedet og deres forretning her for retten at afhjemle førstkommende 22 november. Tirsdag 15 november 1707 ** På forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum i Århus hans vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen, prokurator ibd, æskede den sag i rette kontra Rasmus Sørensen i Slet, ulovligt skovhug angående. Rasmus Sørensen blev påråbt, så mødte hans broder Niels Sørensen boende i Viby og begærede opsættelse i sagen, således sagen opsat i 3 uger. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette angående Christen Poulsen Smed hans hastig overfaldende død, hvilken formedelst kald og varselstilladelse af retten blev opsat til i dag, i henseende nogle flere vidner eller og Hans Poulsen Smed nogen kunne have i dag at føre imod de Edslev mænd, hvorpå han blev adspurgt, om han havde mere end allerede sket er, som sagen bedre kunne være til oplysning, han da derpå ville svare, hvortil Hans Poulsen svarede og begærede, at sagen endnu måtte hvile til i dag 8 dage, hvilket og af retten blev tilstedt. Derpå Peder Hansen svarede, at Hans Poulsen til den tid vil indfinde de vidner, han beråber sig på, såsom det da er 6-ugers dagen, og hvis da ikke nogen skulle formås eller tilvejebringes, da de sigtede her af retten at vorde tilladt at gøre sin ed. fol 400b ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne, æskede den lejermålssag i rette anlangende Jens Jensen, Bodil Madsdatter af Brabrand med flere, hvorudi Peder Hansen gav retten til kende, at omendskønt Laurs Pedersen, prokurator af Århus, fremstillede sig på Søren Sørensens og Maren Jensdatters vegne af Brabrand, at de ville ægte hinanden, så vil Peder Hansen føre dommeren det tilsinde, at han ville observere, samme kvindeperson forlængst at have fået barn, og derfor stået skrifte, så kunne slig deres løfte ej anses om for en løs tale, før derpå fulgte andre ting. For resten begæredes over dem såvel som de andre indførte dom, sagen opsat i 14 dage. ** I lige måde den sag angående Willum Sørensen og Anne Johansdatter af Åbo for lejermål er opsat i 14 dage. ** Sr Peder Christensen Leth af Århus mødte for retten efter opsættelse anlangende Niels Mortensen og hans svoger Rasmus Andersen af Viby for gæld. Niels Mortensen blev af Peder Christensen Leth tilspurgt, om han ikke var ham de søgende 8 sdlr skyldig, hvortil han svarede ja, men han havde givet ham noget hø og andet til villighed deraf, og begærede sagen endnu måtte opstå, at de i mindelighed samme sag kunne aftale. Opsat i 14 dage. Tirsdag 22 november 1707 ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og begærede den sag atter i rette fol 401a angående Christen Poulsen Smed i Edslev hans ulykkelige død, hvilken formedelst kald og varselstilladelse særdeles efter Hans Poulsen Smeds begæring til i dag blev opsat, i henseende om han endnu kunne tilvejebringe nogle flere vidner, hvorved sagen nærmere end allerede sket er kunne vorde oplyst. Så blev Hans Poulsen Smed nu her for retten adspurgt, om han nu i dag havde nogle vidner i sagen at føre, hvortil han svarede nej, han havde ingen i dag. Så blev han af Peder Hansen tilspurgt, om han på egen og brødres vegne havde Anders Sørensen, Søren Andersen og Jens Sørensen mistænkt for deres broders død, hvortil han svarede, han kunne hverken skylde dem eller skære? dem, og formodede de ikke blev tilstedt at gøre nogen ed, hvorpå Peder Hansen påstod, at efterdi man nu til 6-ugers dagen af de herom foranførte vidner ikke finder så klar eller så fornøjelig oplysning i sagen, som vel behøves, og der dog visseligen bæres mistanke om bemeldte Anders Sørensen, Søren Andersen og Jens Sørensen at kunne være årsag i den dødes død, så begærede Peder Hansen, at de af retten måtte tillades deres sandhed ved korporlig ed derom at udsige, hvorledes at måtte være tilgangen med foromrørte døde mand, og hvis Hans Poulsen i sin tid skulle kunne overbevise dem anderledes, end de her for retten ved ed præsterer, kan han have sin tiltale sig forbeholden efter lovlig medfart. Så fremstod Anders Sørensen af Edslev, som forklarede, hvorledes Christen Poulsen Smed fulgtes med ham på hans vogn fra Århus, og da de kom igennem Høgs? led sprang Jens Sørensen af vognen, og Christen Poulsen Smed tillige med vidnet og hans søn Søren Andersen blev siddende på vognen, og dengang de kom over bækken ved Slåtornbjerg, stod bemeldte smed af vognen og gik op ad bakken oven for grøften ved Morten Poulsens jord, satte sig så på vognen igen, kørte op til Gildhøjs led, så kom Jens Sørensen og sagde til Christen Poulsen, Sid ad dig og lad mig sidde hos dig, som og skete, og dengang de var kommen på vejen, tog smeden en brændevinsflaske op og drak de andre til med den og blev nok drukket fol 401b en halv pot brændevin af samme flaske, og som de da blev ved at køre, og de kom på den ager imellem Morten Poulsens gård og Fulden-gården, da råbte Søren Andersen, som sad i vognkurven, Holdt, fader, der faldt smeden af vognen. Vidnet blev ved at køre og sagde, Ja, han rejser sig nok. Blev så holdende en plovlængde fra smeden, og Jens Sørensen og Søren Andersen gik til ham, så kom Søren Andersen løbende til vognen igen og sagde til vidnet, Jeg ved ikke, hvordan jeg skal h?? smeden, thi han er så blå som en vold i hans øje. Da stod vidnet af vognen, gik til ham og talte til ham og rejste på ham, men han kunne ikke svare. Bad så sin søn og broder, at de skulle blive hos ham og se til at de kunne få ham i en varm seng, så turde han komme sig, såsom vidnet tænkte at det kunne være af en svimelse. Han ville køre hjem, som og skete, og vidste ikke smeden var død, førend de kom hjem og sagde ham det. Søren Andersen af Edslev tilstod ord fra ord forindførte, at være så passeret, som hans fader Anders Sørensen forklaret haver, og ydermere forklarede, at dengang hans fader var hjemkørt, løb han tilbage, som smeden lå, og da var han død. Videre vidste de ikke. Og dette ville de ved ed bekræfte, når begæres, om det var nu her på timen, eller og når de det af dommeren blev dem pålagt. Jens Sørensen af Edslev mødte og ord fra ord tilstod forindførte hans broders og Søren Andersens forklaring om sagen. Peder Hansen formodede, at de foromrørte trende personer efter anledning af KM lov at måtte vorde i ed, såsom det højligt udkræves, og indtil der ikke er sket nogen fornøjelig oplysning, efter Hans Poulsen Smeds påstand og formening, at de ej bør tilstedes nogen ed, og ej heller stævnemål noget derom formelder, tilmed sagen det ikke udkræver, så beror det til nærmere nyt stævnemål, hvorefter Peder Hansen var tingsvidne begærende. fol 402a ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på mons Veggerslev i Århus hans vegne fremæskede den sag i rette kontra Peder Sejersen og Jens Nielsen Smed af Søften. Dernæst i rette lagde en dom udstedt af Marselisborg birketing 1701, hvor udi findes indført Peder Nielsen Sejersen og Jens Smed at være penge skyldig. Dernæst blev i rette [lagt] mons Veggerslevs hovedbog, hvoraf blev oplæst, hvor fandtes Jens Nielsen Smeds afregning med egen hånd underskreven, tillige 2 mænd til vitterlighed, som for retten blev læst og påskrevet. Dernæst i rette lagde mons Veggerslevs egen underskrevne indlæg af denne dags dato, som blev læst og påskrevet, og dernæst satte Laurs Pedersen ydermere i rette med formening, at enhver af forindførte personer pligtig er og bør at betale mons Veggerslev hans lovformelige fordring, med tilstrækkelig omkostning, og var endelig dom begærende. Peder Nielsen Sejersen og Jens Nielsen Smed mødte og begærede opsættelse i sagen. Opsat 3 uger. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for Mads Rasmussen af Ask, fremkom med en skriftlig stævning af dato 7 november under rettens segl med derpå skreven forkyndelse af samme dags dato, som for retten blev læst og påskrevet. Og blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen mod stævningen noget kan have at sige, men ingen mødte. Dernæst i rette lagde Anders Bro et hjemmelsbrev udgiven af Poul Nielsen i Kankbølle af 20 juli sidstafvigte, som han begærede læst og påskrevet, ligeledes i rette lagde et andet hjemmelsbrev udgiven af Peder Christensen af Astrup af dato 19 juli sidstleden, og nu fremstod for retten Mads Rasmussen af Ask, som erbød sig ved korporlig ed efter loven, at han ikke har hugget de træer, en ris- fol 402b eg og en asp, udi Ask skov, som Peder Rasmussen sig haver vedkendt og beskyldes for, men var de selvsamme træer, som han nu har fremlagt hjemmel til, alene foræret, og derpå fremstod Mads Rasmussen i egen person, og efter loven erbød sig at gøre sin ed. Derimod at svare mødte Jens Rasmussen af Stautrup på mag. Hamrich i Århus hans vegne imod mons Anders Bros forindførte, at han formener ikke at svare dertil, eftersom der er ført tingsvidne i sagen i går 21 november til Hads herredsting, til værnetinget, som dommen skal falde, da formener han efter det tingsvidne, som i går blev ført, at han der bør at gøre sin ed, og der bevise sin hjemmelsmand. Anders Bro var dermed vel for nøjet og takkede Jens Rasmussen, at han gav ham tilkende, at han måtte føre sit hjemmel til Hads herredsting og der at gøre sin ed, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende. ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne, som lod oplæse et kald og varsel af 8 november sidstafvigte, hvor da her af retten blev udmeldt synsmænd, Peder Winther, Søren Pandrup, gl Christen Laursen, Jens Andersen Brandt, Søren Sørensen, Søren Jensen, Rasmus Elgård og Niels Dixen, alle af Grundfør, Trige, Mogens Sørensen, Peder Rasmussen og Rasmus Jensen. Den tolvte mand, som var udeblevet formedelst hans hustru var død, og samtlige i dag for retten afhjemlede deres synsforretning. Sr Anders Bro af Århus protesterede på de Spørring bymænds vegne undtagen Niels Madsen i henseende Poul [og] fol 403a Mads Christophersen og Jens Christensen, som ej havde fået lovligt kald og varsel, og al den stund ikke bevises, at disse 3 mænd ikke er lovligt for denne synsafhjemlig stævnet, som ske burde efter loven, så som det er dem såvel til skade, som de andre. Peder Hansen begærede, at Anders Bro ville fremvise, af hvem han var beordret at svare på de 3 mænds vegne, såsom synet ikke i ringeste måder vedkom de 3 mænd, men alene Niels Madsens jord, og derfor var begærende synsmændene at tages udi ed, som og af dommeren blev tilladt, hvilken synsforretning af Peder Winther for retten blev oplæst og af alle ved ed bekræftede, at de 17 november var på Spørring mark efter forevisning af Niels Madsen i Spørring, beså og takserede, hvad jord Niels Madsen havde udi Mosevangen, hvilken vang Spørring mænd tvært imod gammel brug af arilds tid både har forandret i størrelse og brug, i det de ved en ny grøft og dige har taget et stykke fra samme vang og lagt til deres vestermark, som de finder nyttigt for byen. Niels Madsen er derover fornærmet, 1 fordi han har mestendel af sit jord udi samme mark, foruden to stykker jord i Mosevangen, som nu er indgrøftet til vestermark. Mosevang har nu lagt i fælled et år og endnu skulle ligge i fælled 2 år. Dernæst beså de Vestermarken.. fol 403b .. og således har vi efterset og synet det, at Niels Madsen er brøstholden om Mosevangen skal ligge i fælled endnu i 2 år, da en del af de andre derimod har deres største fordel ved Vestermark og Vesterskov, om den ikke tillige med Vestermark skal ligge i fælled, og det lige så længe som de andre vange. Dette vi således for et fuldt syn og granskning afhjemler. Derefter tilspurgte Peder Hansen Heyde samtlige Spørring mænd, så mange som var til stede, at efterdi en del ved deres foretagne forandringer med deres markers brug meget var fornærmet, og ellers vel muligt kunne være den største del af byens indvånere til fordel og nytte, om de ikke da ville samtlige vederlægge Niels Madsen noget udi disse 2 år, da den mestepart af hans jord skulle ligge i fælled, på det han ikke derover skulle vorde fornærmet og ej svare sin skyld og tyngde, som han i sit klagemål til herskabet har andraget. 2 om de vil tilstå, at når Vestermark skal ligge i fælled, at Vesterskov, som er halvdelen af marken, da tillige med må vorde udlagt. fol 404a Eller og lade gærdet gå ned ved Niels Madsens fald og den største del deraf indelukke, udi hvilket han dog kunne så noget til at konservere sig ved gården med, hvilket var menigmand til ingen hinder. Hans Thomasen, Niels Rasmussen og Peder Thomasen hertil svarede, nu havde han forleden seks år den største del i hegnet af hans jord, og gjorde dem da ingen udlæg, hvorfor de ikke heller nu ville udlægge ham noget, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende og Spørring mænd genpart. ** No. 18. Velfornemme rettens betjente ved Marselisborg birketing, såsom jeg er forårsaget til fornyelse at indstævne en dom af dato 1701 over Peder Nielsen Sejersen og Jens Smed udi Søften, da som jeg har erfaret deres letsindighed, at de sig tør understå at vil benægte samme gæld, så foruden samme dom beviser jeg med min bog med Jens Smed at være forenet i gode mænds nærværelse og med Peder Nielsen Sejersens egen hånd udi Anders Rasmussen og Christen Clemensens hosværelse at være forenet, hvilken forening lyder som følger; 1704 blev om alting imellem Peder og mig gjort rigtig og endelig slutning, at til Valborgsdag eller inden den tid skal jeg, Peder Nielsen, svare mons Veggerslev 4 sdlr, og til Mikaeli 4 sdlr og et godt læs hø, og såfremt ikke sker, da den udstedte dom af Marselisborg birketing af 1701 at stande ved sin fulde kraft og værdi. Søften ut supra, PNS, til vitterlighed Anders Rasmussen. fol 404b Hvorover jeg formoder, de af retten vorder tilfunden at betale processens pågående bekostning uden videre opsættelse. Jeg forbliver Deres tjenstvillige Ch. Veggerslev, Århus 22 november 1707. ** No. 18. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt for mig har ladet andrage Mads Rasmussen af Ask i Ning herred, hvorledes han højlig skal være forårsaget imod vidnesbyrds førelse og hjemmelsbreve samt benægtelsesed at gøre, for mig at lade indstævne Eder, Peder Rasmussen, boende udi bemeldte Ask, at møde på Marselisborg ting 22 november førstkommende, vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare, hjemmelsbreve at høre læse, benægtelsesed at anhøre, betræffende en riseg og en asp, som I uden lovlig adgang og fundament Eder skal have vedkendt hos citanten, som anderledes agtes at bevises til sagens oplysning på sine tilbørlige steder. Thi stævnes Eder, Peder Rasmussen, for mig at møde i retten på Marselisborg birketing 22 november, vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare, hjemmelsbreve at høre læse samt benægtelsesed at anhøre angående forbemeldte træer med videre, som deraf kan dependere. For processens skyld stævnes til samme tid og sted H. mag. Johan Hamrich udi Århus, om I noget herimod vil have at svare, hvorefter citanten et lovligt tingsvidne agter at forhverve og tage beskrevet. Til vitterlighed under rettens segl, Århus 7 november 1707. Ovenbemeldte dato er denne stævning lovligt forkyndt for H. mag. Johan Hamrich udi Århus og leverede ham selv rigtig kopi heraf, testerer Jacob Jacobsen, Rasmus Jensen. Ao 1707, 7 november forkyndte vi underskrevne Rasmus Pedersen af Hinnedrup og Anders Michelsen af Tulstrup denne stævning i Ask for Peder Rasmussen. fol 405a ** No. 18. Jeg underskrevne Poul Nielsen i Kankbølle udi Hjortshøj sogn i Sønderhald herred hjemler og hermed fuldkommen tilstår at have givet og foræret Mads Rasmussen af Ask i Astrup sogn, Ning herred en riseg, tyk omkring ved roden tre kvarter og lang ungefær 6 alen, hvilket stykke riseg jeg ham hermed hjemler for alle mands tiltale, som derpå kunne eller ville tale, og videre vil være gestandig, om fornøden skulle gøres, og til stadfæstelse har jeg dette mit hjemmelsbrev med egen hånd underskrevet og det således at være, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Kankbølle 20 juli 1707, Poul Nielsen eghd. Læst for retten på Hads-Ning herredsting 21 november 1707. ** No. 18. Jeg underskrevne Peder Christensen Skrædder udi Åstrup i Skødstrup sogn, Sønderhald herred, hjemler og hermed fuldkommen tilstår at have givet og foræret Mads Rasmussen af Ask i Astrup sogn, Ning herred, en asp så stor som til en bjælke, tyk omkring ved roden en alen tre kvarter og udi længde 9 alen, hvilken asp jeg ham hermed fuldkommen hjemler for alle mands tiltale. Til stadfæstelse ombedet David Thomasen og Anders Jørgensen dette med mig til vitterlighed at underskrive, og haver jeg mit navn underskrevet og vil dette mit hjemmelsbrev videre være gestandig, om fornødent gøres. Åstrup 19 juli 1707, Peder Christensen Skrædder. Til vitterlighed, David Thomasen. Læst på Hads-Ning herredsting 21 november 1707. fol 405b Tirsdag 29 november 1707 ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne æskede den sag i rette angående Jens Nielsen med flere af Brabrand for lejermål, som de med hinanden begangen haver, hvor udi Peder Hansen var dom begærende. På forvalter over friherskabet Marselisborg fremkom for retten sr Laurs Pedersen af Århus og gav retten til kende, at i fald Søren Sørensen tjenende nu Jens Sørensen i True skulle blive tilfunden at betale sine lejermålsbøder, da formodes og påstås, den bliver hjemfalden til det herskab, på hvis gods han nu tjener, som er hans excellence Gyldenløve tilhørende. Peder Hansen dertil svarede, at formener samme person, Søren Sørensen, pligtig var at bøde sine bøder til det herskab, hvor han kvinden Maren Jensdatter har besovet, som er sket på baronens gods, hvilket han yderligere agter at bevise til i dag 14 dage. Opsat i 14 dage. ** Endnu Peder Hansen Heyde begærede den sag i rette angående lejermålsbøder, som Willum Sørensen og Anne Johansdatter i Åbo med hinanden har begået, sagen opsat i 14 dage. ** På sr Peder Christensen Leth af Århus hans vegne fremkom for retten Laurs Pedersen og æskede den sag i rette kontra Niels Mortensen i Viby for gæld, samt Rasmus Andersen ibd og var dom begærende. Fremdeles opsat i 14 dage. fol 406a ** På forpagter sr Jens Terkildsens vegne fremkom for retten Søren Ladefoged på Marselisborg, som i dag til første ting oplyste en hvid hest, som har været ved Marselisborg siden i sommer. ** Laurs Rasmussen i Pandrup i rette lagde, lod læse og påskrive en obligation for et købsbrev, obligationen dateret Pandrup 26 marts 1707, købsbrevet dateret Herst 10 februar 1696. Tirsdag 6 december 1707 ** Den sag angående Rasmus Sørensen i Slet for ulovligt skovhug er fremdeles opsat i 14 dage. ** I dag andet ting, forpagteren sr Jens Terkildsen lader oplyse en grå hest, som har været på Marselisborg nogen tid. Tirsdag 13 december 1707 ** På sr Christen Veggerslev af Århus hans vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen, prokurator ibd, og fremæskede den sag i rette kontra Jens Nielsen Smed og Peder Sejersen af Søften for gæld, og efter forrige i rette sættelse var dom begærende. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus mødte på de indstævnedes vegne og begærede sagen opsat i 3 uger. Opsat i 14 dage. ** På inspektør sr Niels Hansen Heydes vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, som æskede den sag i rette kontra de indstævnede for lejermålsbøder af Åbo og efter forrige i rette sættelse var dom begærende. Og blev fornævnte personer 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne sage beskaffenhed, og som inspektøren sr Niels Hansen Heyde på Constantinsborg søger og til- fol 406b taler Willum Sørensen og Anne Johansdatter af Åbo for lejermålsbøder efter loven, og til bevis er i rette lagt mag. Mads Thranes attest dateret Ormslev 31 oktober 1707, hvilken melder at Anne Johansdatter har standen åbenbar skrifte for samme sin forseelse, og da udlagt for barnefader Willum Sørensen, så vides ej rettere derudi at kende og dømme, end at Willum Sørensen og Anne Johansdatter enhver pligtig er og bør at betale deres lejermålsbøder, karlen 12 rdl og kvinden 6 rdl, til baron Peter Rodsten eller hans fuldmægtig inden 15 dage under nam efter loven. ** På sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg, hans vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen af Århus og gav retten til kende, at som inspektøren nu er kommen udi fuldkommen forening, at Søren Sørensen, som er udlagt for barnefader udi Brabrand kirke, både året tilforn, såvel som til dato har tjent på hans excellence Gyldenløves gods, og ham efter loven bøderne tilfalder, så frafalder citanten sagen imod ham, og på de øvrige i samme sag indstævnede personer var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som her sr Niels Hansen Heyde her ved retten søger og tiltaler Jens Jensen af Brabrand, Bodil Madsdatter, Søren Sørensen og Maren Jensdatter ibd, item Anne Rasmusdatter af Hasle for lejermålsbøder efter loven for deres forseelse, som de med hinanden haver begangen efter egen vedståelse her for retten, da vides ej rettere her udi at kende, end jo enhver pligtig er og bør /undtagen Søren Sørensen af Brabrand som tjener på Gyldenløves gods/ at betale deres lejermålsbøder efter loven til baron Peter Rodsten. fol 407a ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på sr Peder Christensen Leth ibd hans vegne æskede dom kontra Niels Mortensen og Rasmus Andersen af Viby for gæld. Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og som sr Peder Christensen Leth, borger og indvåner i Århus, her ved retten lader søge og tiltale en af hans excellences bønder, Niels Mortensen i Viby, og hans svoger Rasmus Andersen ibd for gæld, hvilke penge bemeldte personer selv her for retten har tilstået at være skyldig. Imidlertid sagen har stået i opsættelse, har Niels Mortensen betalt på ommeldte fordring 2 sdlr. Resten tilfindes han og Rasmus Andersen tillige processens omkostning inden 15 dage at betale. ** Peder Michelsen Bojer på Marselisborg i dag 3 ting han på forpagteren over Marselisborg sr Jens Terkildsens vegne oplyste en grå hest, hvilken blev vurderet af Jens Smed og Peder Sejersen af Søften for 1 sdlr, og at den var så gammel, de ikke kunne vide hans alder, hvorefter Peder Michelsen Bojer var tingsvidne begærende. Tirsdag 20 december 1707 fol 407b ** Den sag angående Rasmus Sørensen i Slet er fremdeles efter fuldmægtig Laurs Pedersens begæring opsat 8 dage, som er til næste tingdag efter julehelliget. ** På forpagter sr Jens Terkildsen på Marselisborg hans vegne fremkom for retten Søren Andersen ladefoged ibd, og i dag til fjerde ting, såsom her 3 tingdage tilforn lydeligt her for retten på sr Terkildsens vegne er oplyst en gammel grå hest, som har været på Marselisborg siden ved skt Hansdags tide, hvorefter Søren Ladefoged var tingsvidne begærende. Her endes dette forbigangne år, Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år, Amen, i Jesu navn, Amen. ANNO 1708 Tirsdag d. 10 januar holdtes Marselisborg birketing af birkefoged Jørgen Nielsen, tingskriver Friderich Rubertsen og 8 tinghørere, nemlig; Jens Rasmussen i Enslev, Niels Jensen, Hans Sørensen, Niels Jørgensen og Jens Pedersen ibd, Morten Jensen i Kattrup, Søren Michelsen og Christen Michelsen ibd. ** På forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum i Århus hans vegne fremkom for retten Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og fremæskede den sag i rette kontra Rasmus Sørensen i Slet og efter foregående i rette sættelse for formenende ubilligt skovhug, han i Marselisborg tilliggende skov har forøvet, såvel som den ubillige og grove formastelse, han imod forvalterens tjener Rasmus Nielsen har begået samme tid, så fremstod her for retten Rasmus Sørensen og erbød sig inden i dag 8 dage at betale til hr forvalteren for den ringe eller- og bøgeskrub, han udi forbemeldte skov har taget, og for den formenende formastelse, han ermeldte Rasmus Nielsen har forøvet, bedes ydmygst hr forvalteren her for retten ville ham forskåne og ej efter loven fol 408a strenges, såsom det var ham ganske uvidende, at bemeldte Rasmus Nielsen var udi herskabets eller forvalterens tjeneste, og hvis, imod forhåbning, noget efterdags af forbemeldte Rasmus Sørensen skulle vorde forøvet, som kunne påæskes eller påtales, eller pengene ej til forbemeldte tid skulle blive betalt, da giver han sig under dom efter tiltale. Laurs Pedersen på forvalterens vegne derimod var såvidt dennegang fornøjet, dog på kondition, at såfremt han nu sin erklæring og løfte ville fuldkommeligen vedblive, skulle det denne gang efter tilbud være efterladt, men hvis han sig efterdags lod sig til usømmelighed befinde, da ikke denne, men såvel som anden påfølgende at stå ham åben for, hvorefter Laurs Pedersen på forvalterens vegne lod det så forblive. ** På mons Christen Veggerslev i Århus hans vegne fremkom for retten Laurs Pedersen, prokurator ibd, og æskede den sag i rette kontra Jens Smed og Peder Sejersen af Søften for gæld efter indleverede dokumenter og påstand, og uden videre opsættelse var dom begærende. Opsat i 8 dage. ** I dag blev udmeldt efterskrevne 8 stokkemænd, retten til førstkommende skt. Hans at betjene, navnlig Rasmus Nielsen, Daniel Pedersen, Michel Pedersen Borresen, Jens Nielsen Sønderskov, Niels Jensen, Thomas Rasmussen, Michel Rasmussen og Jens Rasmussen alle af Ingerslev. ** I dag første tingdag Søren Ladefoged på Marselisborg på forpagter sr Jens Terkildsens vegne lader oplyse en sort hesteplag i 3. år, som har været ved Marselisborg siden skt Sørensdags tide. Tirsdag 17 januar 1708 fol 408b ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på sr Jørgen Nielsen Triges vegne ibd fremstillede 2 kaldsmænd, Erich Andersen og Jens Sørensen begge af Århus, som afhjemlede ved ed, at de i går 8 dage varsel gav Michel Rasmussen i Grundfør, gl Christen Laursen og ung Christen Laursen ibd, Niels Pedersen i Brendstrup og Niels Frandsen i Skejby, samtlige for gældsfordring dom at lide, og dernæst fuldmægtigen satte i rette og formente, enhver af dem pligtig er og bør foreskrevne deres skyld at betale, alt inden 15 dage under nam og eksekution i deres bo og gods, og var derpå dom begærende. Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på Niels Frandsen af Skejby hans vegne mødte, svarede Niels Frandsen ej at være vidende noget til Jørgen Nielsen eller hans formand i ringeste måder at være skyldig, eller af dem noget bekommet have. Hvad Niels Pedersen af Brendstrups sag angår, begærede han special regning, til hvilken tid sagen blev opsat vil han videre besvare sagen, og Niels Frandsen fremstod og erbød sig her for retten at gøre sin ed, ej noget af ermeldte Jørgen Nielsen eller hans formand at have bekommet. Peder Sørensen formodede ej nogen ed her udi at gøre, helst som fuldmægtigen lovede, at gøre nærmere forklaring til hvad tid, sagen blev opsat. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 14 dage. ** På mons Veggerslev af Århus hans vegne fremkom sr Laurs Pedersen ibd og æskede den sag i rette kontra Jens fol 409a Smed og Peder Sejersen i Søften for gæld og endnu som tilforn var dom begærende, dog hvad Peder Sejersen angår måtte hvile til i dag 8 dage, men over Jens Smed æskede dom. Sr Anders Bro af Århus på Jens Smeds vegne mødte for retten og i rette lagde en attest dateret Tilst 14 december sidst, hvormed han ville bevise, at Jens Smed har betalt 12 sdlr af de nu prætenderende, som han begærede læst og påskrevet. Nok i rette lagde Anders Bro Jens Smeds eget underskrevne indlæg dateret Søften 10 januar 1708, og nu erbød Anders Bro på Jens Smeds vegne til mons Veggerslevs fuldmægtig Laurs Pedersen de udi indlægget ommeldte 2 sdlr, om han dem ville imodtage og kvittering derfor give. Laurs Pedersen refererede sig til forhen indleverede dokumenter og begærede endelig dom. Opsat i 14 dage. ** No. 18. Såsom Jens Nielsen Smed i Søften har været denne vores sandfærdige vidne og attest begærende angående 12 sdlr, som han lod betale ved sin hustru, da er os derom udi guds sandhed vitterligt, at der blev betalt til mons Veggerslevs kæreste 12 sdlr, som blev lovet at afskrives og dekorteres udi hvis, han til mons Veggerslev var skyldig, og da vi begærede kvittering, blev den os nægtet og fik ingen. Dette således at være passeret bekræftes under vore hænder. Tilst 14 december 1707, Maren MPD Pedersdatter, Peder Rasmussen eghd. ** No. 18. Velærede hr birkedommer, såsom sr Christen Veggerslev har ladet mig fattige mand indstævne her til tinget for dom at lide, muligt for at udarme mig eller og at få fol 409b den fattigdom, som jeg har at opholde mig, hustru og børn med til vores nødtørftige underhold, da er dertil mit korte og enfoldige svar således; at jeg med en god og ren samvittighed kan bekræfte ham ikke daler, mark eller skilling at være skyldig, mens han mig retmæssigt skyldig bliver 4 sdlr og mere, om den gode mand ville gå til sin samvittighed, så jeg ville ønske af mit hjerte, gud allermægtigste ville opvække hans hjerte til at gøre mig fattige mand ret og skel, thi han vel ved, at jeg intet er ham skyldig. Ellers vil jeg hermed have den retsindige dommer forestillet, at jeg har haft til foder og græsning, vinter og sommer, otte store fodernød, år efter år i 4 år. Derforuden har jeg ladet betale til hans kæreste efter hosfølgende attest 12 sdlr, nok har jeg selv til sr Veggerslev med egen hånd leveret rede penge 5 sdlr, og da skrev mons Veggerslev en kvittering, som jeg ej kunne få, men hæftede den ved en hvid smal bog, og derhos berettede mig, at jeg ej var ham skyldig mere end 2 sdlr. Samme 2 sdlr erbyder jeg mig endnu at betale, som meldt er. Desforuden erindrer mons Veggerslev vel, at jeg har leveret til bispen dr. Johan Bram udi Århus et læs hø og til ham selv 4 læs, som jeg gerne lader falde for fred og roligheds skyld, i fald mons Veggerslev vil tage imod de 2 sdlr og mig generalkvittering meddeler, thi der er givet villighed nok af den ringe del KM skattekorn, han mig har betalt. Derforuden har jeg vel over 10 gange kørt i skoven og hentet træ til ham med andet mere. I det øvrige henskyder jeg mig til loven og venter en retmæssig kendelse. Jens JNS Nielsen Smed, Søften 10 januar 1708. fol 410a ** I dag andet ting forpagteren sr Jens Terkildsen på Marselisborg lader oplyse en sort hesteplag med nogle hvide hår på ryggen, som har været ved Marselisborg siden skt. Sørensdags tide. Tirsdag 24 januar 1708 ** I dag 3 ting Søren Ladefoged på Marselisborg oplyste på forpagterens vegne en sort hest, i 4. år, med nogle hvide hår på ryggen, som blev vurderet i dag af Laurs Godsen i Viby og Peder Nielsen Skåning i Holme for 2 rdl. Tirsdag 31 januar 1708 ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på sr Jørgen Nielsen Trige ibd hans vegne æskede den sag i rette kontra Niels Frandsen i Skejby med flere efter opsættelsens formelding i dag 14 dage. Laurs Pedersen prokurator mødte på de indstævnedes vegne og refererede sig til sit forrige. Opsat i 14 dage. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator på mons Veggerslevs vegne af Århus æskede dom over de indstævnede for gæld /: Peder Sejersen af Søften undtagen :/ og var endelig dom begærende. Opsat i 8 dage. Tirsdag 8 februar 1708 fol 410b Daniel Pedersen, Jens Nielsen, Thomas Rasmussen, Jens Rasmussen, Niels Jensen og Michel Pedersen alle ibd, og Michel Rasmussen Kjærsgård er udeblevet. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, fuldmægtig for sr Peder Jacobsen Loft, borger og skipper ibd hans vegne fremstillede 2 vidner, Eske Mortensen Snedker og Peder Nielsen, begge borgere og indvånere i Århus, og først ud af retten begærede, de kunne tages i ed, hvorom de vidne skulle bære, som er, at de vidner og tilstår, at Peder Jacobsen Lofts hustru, Maren Pedersdatter Sjelle, hendes broder Niels Pedersen Sjelle, er bleven død på den ostindiske rejse, er født udi Sjelle i Framlev herred i Århus amt, og er fornævnte Niels Pedersen Sjelle forermeldte Peder Lofts hustru Maren Pedersdatters fuldkomne broder og hans eneste efterladte søster og arving, og ej er flere efterladte søskende og arvinger end Maren Pedersdatter, hvorpå Peder Nielsen og Eske Mortensen Snedker i Århus gjorde deres ed efter loven. Dernæst lod læse og påskrive H. Christen Madsen Sommer, sognepræst til forermeldte Sjelle og dens underliggende annekser hans skriftlige attest af dato Sjelle præstegård 16 september 1707, som for retten begæres læst og påskreven, hvorefter Laurs Pedersen var tingsvidne begærende. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på mons Christen Veggerslev ibd hans vegne æskede den sag i rette kontra Jens Nielsen Smed af Søften for gæld og var endelig dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som sr Christen Veggerslev ved fuldmægtig Laurs Pedersen lader tiltale Jens Nielsen Smed i Søften for penge efter en dom udstedt her af Marselisborg birketing 1707, fol 411a tilfindes Jens Smed at betale til sr Veggerslev de søgende 28 sdlr med tilfalden årlig rente indtil kapitalen bliver afbetalt og fornøjeligt fyldestgjort, at betale inden 15 dage. ** No. 20. Eftersom den dannemand Peder Jacobsen Loft, skipper og indvåner i Århus, haver af mig underskrevne mit skudsmål været begærende, formedelst en arv, som ham skulle kunne tilkomme på sin hustru Maren Pedersdatters vegne efter hendes sl broder Niels Pedersen Sjelle, som berettes at skal være død og begravet ungefær for et år siden i Ostindien, da er dette mit sandfærdige skudsmål og attest, at ovenbemeldte Niels Pedersen Sjelle /: som berettes for 3 år siden ved døden at være afgangen, hvis efterladte enke skal bo i København :/, såvel som dennes søster Maren Pedersdatter Sjelle, nu boende i Århus, er kødelig ægte søskende, født af ærlige, kristelige og gudfrygtige ægte forældre her i Sjelle by liggende i Framlev herred i Århus stift. Deres fader var en god, ærlig og oprigtig dannemand, Peder Jensen Sabro, deres moder ærlig og gudfrygtig dannekvinde Sidsel Albretsdatter Rode, som begge boede, døde og blev begravet i juli måned Ao 1685. Så at hvis arv bemeldte Peder Jacobsen Loft på sin hustru Maren Pedersdatters vegne efter dennes sl broder Niels Sjelle kan tilfalde, kan uden al fare dem overlades. Foreskrevne at være sandfærdigt, Sjelle præstegård 16 september 1707, fol 411b Christen Madsen Sommer, Sjelle, Skørring og Låsby menigheders ringe og uværdige tjener. At indbemeldte sø-erfaren mand Peder Jacobsen Loft denne bys indvåner og borger, der i mange år sejlet for skipper og styrmand og efter fattig evne svaret til kongens og byens tyngde attesteres med min hånd, med ydermere tjenstvenlig ansøgning til respektive alle og enhver, ham på denne sin rejste og billige ansøgning til det bedste ville være behjælpelig. Århus 19 september 1707, Jens Ch. Basballe eghd. Tirsdag 14 februar 1708 ** Den sag ang. Niels Frandsen af Skejby med flere for gæld skyldig til Jørgen Nielsen Trige i Århus er fremdeles opsat i 14 dage formedelst birkefogeden ikke samme dag mødte retten at betjene. Tirsdag 21 februar 1708 Tirsdag 28 februar 1708 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig på sr Jørgen Nielsen Trige ibd hans vegne æskede den sag i rette kontra Michel Rasmussen i Grundfør med flere angående gældsfordring og var dom begærende, og nu gav fuldmægtigen til kende, fol 412a at Niels Pedersen af Brandstrup var skyldig bleven til sl Poul Nielsen på Studsgade 25 sdlr efter skiftebrevs formelding af Jørgen Nielsen bekommet.. For resten var fuldmægtigen endelig dom tillige de andre indstævnede efter forhen gjort i rette sættelse [begærende]. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte at svare. Da efter tiltale og denne sags lejlighed, og som ingen af de indstævnede er mødt imod denne søgning at svare, undtagen Niels Frandsen af Skejby og Niels Pedersen af Brandstrup, som ikkun har ladet æske, hvoraf kravet var tilvokset, men ikke efter loven erbudt dem til nogen benægtelsesed at gøre. Thi kendes billigt, de pligtige er og bør, hvor for sig, samme søgende gæld til sr Jørgen Nielsen Trige i Århus at betale, nemlig Michel Rasmussen i Grundfør, Christen Laursen, lille Christen Laursen, Niels Pedersen i Brendstrup, Niels Frandsen i Skejby, inden 15 dage eller derfor at lide efter loven. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Søren Pedersen Ladefoged ibd, fremkom for retten og forestillede 2 kaldsmænd, Erich Andersen Høj og Jens Iversen begge af Århus, som afhjemlede ved ed, at de næstforleden uge, fredag, lørdag samt mandag og tirsdag 8 dage har lovligt kald og varsel givet Jørgen Bach i Ølsted, Jens Groesen i Trige, Søren Nielsen Pandrup i Grundfør, Peder Sejersen fol 412b af Søften, Peder Kaa i Kasted, Jens Nielsen Kaa i Tilst og hans steddatter Maren Sørensdatter, Jens Vestens enke og søn i Åbo, Rasmus Basse i Ormslev, Søren Smed, Niels Andersen, Jens Kattrup, hans hustru Kirsten Knudsdatter alle ibd, Rasmus Rasmussen tjenende ved Marselisborg, som består af følgende, Ao 1694, 17 marts blev skyldig ved afregning til sl Christen Rasmussen Ladefoged m.v., Laurs Andersen af Yderup, Jens Rasmussen i Åby, Christopher Fisker, Store-Jens, Viby Jens Sparre, Søren Pedersens enke ibd, Morten Staldmester i Tiset, Peder Vesten i Åbo, enhver til hus og bopæl, de umyndige med deres lavværge, hid til tinget i dag for dom at lide angående gældsfordring til sr Søren Pedersen og hans sl svigerfader Christen Rasmussen Ladefoged. Dem nu fuldmægtigen saggav med formening, enhver pligtig er og bør det søgende at betale under nam efter loven, hvorpå fuldmægtigen begærede dommerens retmæssige kendelse. De indstsævnede blev 3 gange lydeligt påkaldt, men ingen af dem mødte. Opsat i 14 dage. Tirsdag 6 marts 1708 fol 413a ** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten Peder Michelsen Bojer på Marselisborg og fremstillede 2 kaldsmænd, Knud Michelsen og Jens Rasmussen begge boende i Viby, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage stævnede Niels Michelsen Sparre i Stautrup angående ulovligt skovhug, som han skal have begået i Bøgeskov, for syn og vidnesførelse samt dom at lide efter en skriftlig memorial af dato Århus 28 februar, som videre i akten skal vorde indført. Så blev sagen med begge parters bevilling opsat i 14 dage, til hvilken tid de vedkommende og indstævnede har at møde, såfremt sagen ikke imidlertid hos forvalteren bliver aftalt i mindelighed. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Christen Nielsen True ibd, forestillede 2 kaldsmænd, Erich Andersen Høj og Jens Iversen begge af Århus, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage havde lovligt kald og varsel givet sr Jens Terkildsen forpagter på Marselisborg her til tinget i dag for dom at lide rejsende sig af et kornkøb, som han skal have gjort og sluttet med Christen True, og derpå skal have bekommet 6 sdlr mere, end korn er for leveret, og forklarer kaldsmændene, at de har forkyndt bemeldte kald og varsel på Marselisborg og talt med bojerens broder der på gården udi forpagterens absens, som lovede at berette sr Terkildsen det ved hans hjemkomst. Og nu satte fuldmægtigen i rette med formening, at sr Terkildsen pligtig er og bør samme resterende penge med forårsagende omkostning [betale], hvorefter dom var begærende. Herimod at svare mødte sr Jens Terkildsens tjener Eske Hansen og begærede genpart af hvis, som er passeret. fol 413b Opsat i 14 dage. ** Memorial for kaldsmændene, Albret Christensen Aalum, forvalter over Marselisborg, lader hermed stævne med 8 dages kald og varsel Eder, Niels Sparre i Stautrup, at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdag 6 marts imod synsvidner og anden vidnesførelse, for spørgsmål at svare og dom at lide angående det, I næstleden 25 februar har med Eders heste og vogn været udi mit herskabs skov, navnlig Bøgeskov, og der ulovligt har nedstævnet af træerne. Herom at vidne og syn at aflægge stævnes til samme tid og sted Laurs Sørensen Godsen og Niels Mortensen samt skovfogeden Jens Jørgensen, alle af Viby, Eders sandhed herom at udsige. Århus 28 februar 1708, Albret Christensen Aalum. Tirsdag 13 marts 1708 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på sr Søren Pedersen Ladefoged ibd hans vegne æskede den sag i rette kontra Jørgen Bach i Ølsted med flere for gæld efter forindførte special regning, hvad enhver søgende skulle være ham skyldig, som til i dag var opsat. Herimod at svare mødte sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på Rasmus Rasmussen røgter ved Marselisborg hans vegne og begærede af fuldmægtigen Anders Bro forklaring, hvoraf de søgende penge er tilvokset, og da anlovede sit svar derpå, til hvad tid sagen blev opsat. Anders Bro hertil svarede, at han i dag 14 dage sidst havde ladet indføre udi tingbogen, hvor udi det bestod. Fremdeles opsat i 14 dage. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for velb frue Hedvig fol 414a Magdalena Danvard til Rugård i Fyn hendes vegne fremkom her for retten og i rette lagde en varselsseddel af Viborg landsting 25 januar sidst udstedt, hvormed han beviste Rasmus Halkjær til i dag med 6 ugers varsel var indstævnet for dom at lide for gæld og andre prætentioner, som hendes velbårenhed imod ham skulle have. Dernæst i rette lagde en skriftlig stævning her af retten udstedt 25 januar under rettens segl med derpå skreven forkyndelse af 31 januar. Nok i rette lagde en likvidation og afregning dateret Fredericia 17 marts 1707 under Jacob Gedsted præsident ibd, og Herman Willer, rådmand i Middelfart, begge deres hænder, hvilken i retten blev læst og påskrevet og begæredes indført. Endnu i rette lagde en beregning dateret Fredericia 6 december sidst under hendes velbårenheds fuldmægtig mons Barchhausens hånd, hvorefter Rasmus Halkjær skyldig bliver 835 rdl, som Anders Bro vil formode, Halkjær blev tilkendt at betale til hendes velbårenhed, hvorefter han var dom begærende. Halkjær blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 14 dage. ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på H. Hans Toxværd kapellan til Vor Frue kirke i Århus og hospitalspræst ibd hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Mads Nielsen af Århus og Axel Axelsen af Holme, som afhjemlede ved ed, at de med 14 dages varsel til i dag har hidkaldt fol 414b Peder Jørgensen og hans karl Stephan Olufsen, Oluf Jensen, Gertrud Iversdatter, Kirsten Christensdatter, Kirsten Sørensdatter hos hendes moder Anne Jacobsdatter, alle af Beder, for vidne at påhøre, spørgsmål at svare, anlangende nogle bitræer, som de i forleden uge uden husbonds vilje eller videnskab skal have borttaget fra Rokballe mølle. Så fremstod Gertrud Iversdatter sl Christen Andersens efterladte enke, som havde boet i Rokballe mølle og nu tilkendegav derfra at være flyttet og til Beder by i høhøstens tid sidstafvigte sommer, og imidlertid hun der boede, havde hendes husbond H. Hans Toxværd til halvten med hende 6 bistader, af hvilke H. Hans Toxværd tog de tre til sig næstafvigte Mikkelstide, og de øvrigte tre bistader tog hun til sig nogen tid efter, hun var flyttet fra møllen. Dernæst fremstod Jacob Rasmussen og hans hustru Karen Øvlisdatter boende i Rokballe mølle, som vant ved ed, at torsdag 14 dage var Gertrud Iversdatter tillige med de øvrige indstævnede imod sagen og udtog fornævnte 3 bistader, uagtet at vidnet Jacob Rasmussen forbød dem at de ikke måtte tage samme bier uden de fremviste husbonds seddel derfor. Dertil de svarede, ville de dem noget, kunne de søge dem, nemlig Gertrud Iversdatter og hendes svoger Peder Jørgensen, hvilket de begge tilstod, og videre vidste de ikke, hvorefter han var tingsvidne begærende. ** No. 19. Christopher Bartholin til Kaas, KM justits- og kancelliråd, Mathias Poulsen til Søbygård og Thøger Reenberg til Ristrup, samtlige landsdommere udi Nørrejylland gør vitterligt, at år 1708, 25 januar, for retten på Nørrejyllands landsting fremkom Peder Hansen og Rasmus fol 415a Jensen, begge af Viborg, som her i dag stævnede og varsel gav Rasmus Halkjær, forrige forpagter på friherskabet Marselisborg i Århus stift, Havreballegårds amt, Ning herred, Viby sogn beliggende, og der sig sidst opholdt, for at møde på Marselisborg birketing 13 marts førstkommende, dokumenters læsning, saggivelse og alle andre lovmål at anhøre og besvare samt dom at lide, angående hvis han for bekommen korn og andre varer til fru grevinde Hedvig Magdalena Danvard til Rugård i Fyn, velb nu sl grev Wedels efterladte, efter afregning eller i andre måder skyldig er at betale eller fra sig til hende at levere, enten dokumenter eller andet, af hvad navn det end nævnes kan, såvidt agtes at lade forklare, demonstrere og påstå om bemeldte Rasmus Halkjær. Jacob von Holten. ** No. 18. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt for mig har ladet andrage velb sl grev Wedels efterladte grevinde fru Hedvig Magdalena Danvard til Rugård i Fyn for mig i retten at lade indstævne mons Rasmus Halkjær, forrige forpagter på Marselisborg /: der opholdende såvel som i Viby og undertiden i Århus :/ angående hvis han til hende efter afregning eller i andre tilfælde forkom og var skyldig, som grevinden udi retten agter at lade demonstrere ved sin fuldmægtig til endelig og fornøjelig domserholdelse. Thi stævnes I, mons Rasmus Halkjær, hermed for mig udi retten at møde på Marselisborg birketing tirsdag 13 marts førstkommende, dokumenters læsning, saggivelse, spørgsmål fol 415b og alle andre lovmål at anhøre og besvare samt dom at lide for hvis I til hendes højgrevelige nåde skyldig er, og fra Eder at levere og betale med videre hendes imod Eder havende prætentioner. Og om I noget herimod agter at svare, da enhver skal vederfares hvis lov og ret medfører. Til vitterlighed, Århus 25 januar 1708. 31 januar har vi underskrevne, Michel Jørgensen og Christen Andersen Møller, begge af Århus lovligt forkyndt denne stævning for sr Bertel Laursen kobbersmed og talte med ham selv udi sit hus i Århus, som lovede at stå os budet til. Ydermere berettede for os, at mons Halkjær der en tid lang logerede, imens han skulle være forpagter ved Marselisborg. I lige måde forkyndt den på Marselisborg og talte med mons Jens Terkildsen, forpagter, som og lovede at stå os budet til. Nok samme dag forkyndt den for Eske Jensen af Viby hvor mons Rasmus Halkjær sidst logerede, som lovede at tilstå os budet. Dette således sandt at være, til bekræftelse under begge vores hænder, Århus ut supra, Michel Jørgensen, Christen Andersen. ** No. 20. Kopi. Ao 1707, 16 marts har vi underskrevne Jacob Gedsted, præsident udi Fredericia på grevinde Wedels vegne og rådmand Herman Willer af Middelfart på forpagter Rasmus Halkjærs vegne i begge deres overværelse likviderede en regning, som bemeldte Halkjær til fru grevinden havde indgivet af dato Sparretorn 1706 samt en anden af samme år med velb grev Hannibal Wedel, på hvis korn han efter kontrakt af 18 december 1705 har bekommet, og hvad derpå er betalt efter kontrakten fol 416a af 18 december 1705 på det sluttede kornkøb med den sl grev Wedel på korn for 539 rdl, hvoraf ikkun godtgøres 239 rdl efter kvittering under den sl greves hånd.. diverse mellemregninger inkl. Matfelt et Platiam som er kommen til baron Carl, til David Moseslevi, til daglige udgifter, leveret til oberst Bonart.. biskop von Laten i Flensborg.. dr Scheffer.. Peder Rostrop.. Laurs Hansen på Lønskov fol 416b udregning fortsat.. Fredericia 17 marts 1707, J. Gedsted, Herman Willer. Rigtig kopi af hosleverede likvidationsregning, som er oversat på stemplet papir i Fredericia 4 december 1707, testerer by- og rådstueskriver ibd Ch Lunøe. ** No. 20. Beregning på hvis Rasmus Halkjær efter hans seneste afregning fol 417a 17 marts 1707 er bleven skyldig og udsat til mangel.. summa summarum bliver så Halkjær skyldig til mit nådige herskab efter regning 835 rdl, hvilket bevises med et notarialinstrument, hvorfor jeg på mit nådige herskabs vegne formoder den forekommende dommer, som denne sag vorder indstævnet for, tilkender betalingen tillige med sagens omkostning af mons Halkjær og gods at nyde, hvor det findes. Som fuldmægtig, J. M. Barchhausen, Fredericia 6 december 1707. Tirsdag 20 marts 1708 fol 417b Michel Rasmussen, Michel Pedersen, Jens Nielsen, Jens Rasmussen og Rasmus Thomasen alle af Ingerslev, Christen Ottesen af Skåde. ** Sr Peder Sørensen, prokurator af Århus, på mag. Mads Thrane, sognepræst til Ormslev og Kolt menigheder hans vegne i rette lagde en skriftlig stævning af retten udstedt 3 marts, som for retten blev læst og påskrevet, dens indhold var, at mag. Hans Lønborg i Fruering her hid til tinget i dag var kaldet for vidner at påhøre, med flere, angående Skanderup kirkes begravelse og hvis deraf dependerer, hvilken stævning kaldsmændene Michel Christensen Loft og Niels Andersen begge af Ormslev afhjemlede ved ed, at de for enhver der udi indmeldte til hus og bopæl havde forkyndt, som videre ord efter andet i akten skal vorde indført. Så fremstod vidnesbyrd, Oluf Sørensen Degn af Ormslev og Søren Jensen af Kattrup, som af retten blev formanet deres sandhed at vidne, og derpå vant , at de næstafvigte 1 og 2 marts var udi Skanderborg i Rasmus Murmands hus, efter mag. Mads Thrane af Ormslev hans begæring i beskikkelse hos Rasmus Murmand, og tilspurgte ham først, om han har slaget nogle kister i stykker i den begravelse, han gjorde for mag. Thrane i Skanderborg kirke, eller om han fandt nogle hele kister for sig, hvortil han svarede nej. 2. Om han ikke har altid nægtet for mag. Thrane at intet usømmeligt med kister eller lig var begået af ham ved samme begravelse, hvortil han svarede nej, og med sin ed benægtede. 3. om mag. Thrane har nogen tid befalet ham nogen kister at sønderslå eller noget dødt legeme at spolere, hvortil han svarede nej. 4. om mag. Thrane har lovet at holde ham fri og forsvare ham, såfremt han havde gjort mere end han havde befalet ham og efter hans ordre, hvortil han svarede nej. På mag. Hans Lønborgs fol 418a hans vegne fremkom for retten hans tjener, mons Jens Sommerfeld, og tilspurgte de to vidner, om de begge til murmanden var udskikkede på en tid, eller de hver for sig den ene om aftenen eller den anden om morgenen til Rasmus Murmand i hans hus var kommen, hvortil vidnerne svarede, de står ved deres aflagte vidne i alle måder at være passeret, som de forhen vundet haver. Dernæst fremkom for retten Johan Svendsen af Skanderborg, som vant ved ed uden stævnemål, at næstafvigte 24 februar var han med mag. Mads Thrane i Rasmus Murmands hus i Skanderborg, og da hørte han, at Rasmus Murmand bekendte, at Niels Legård i Skanderborg har kommanderet ham, nemlig Rasmus Murmand, til at lade mag. Thrane stævne, hvilken stævning vidnet forklarede, at fornævnte murmand havde sagt til ham at Niels Legård havde skrevet i Jacob Vinhofs hus i Skanderborg og havde Niels Legård kommanderet murmanden til at gøre bemeldte stævning imod mag. Thrane. Ydermere vant, at mag. Mads Thrane tilspurgte Rasmus Murmand, om det var med hans vilje, at det var skrevet i stævningen om hele kister, hvortil han svarede nej, men han ville de skulle udskrive det igen af stævningen. Endnu tilspurgte mag. Mads ham, hvem der havde bestilt hans prokurator, hvortil han svarede Niels Legård, og videre passerede ikke imellem mag. Thrane og murmanden dengang. Dernæst fremstod Rasmus Laursen tjenende mag. Thrane i Ormslev, som vant, at foromvundne tid, 24 februar, var han udi murmandens hus i Skanderborg tillige med Johan Svendsen og hørte og så, han således passere, ord efter andet, som Johan Svendsen før ham vundet haver. Fuldmægtigen Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om mag. Thrane lovede og tilsagde murmanden at holde ham fri og uden skade i alle måder for hvis, som var passeret fol 418b i Skanderup kirke, og ham ved vidnesbyrd overbevist er, hvortil vidnet svarede nej. Ydermere blev tilspurgt, om han ikke var der så længe i murmandens hus, som mag. Mads Thrane var der, og hørte alt hvad imellem dem passerede, hvortil han svarede, han gik straks derind efter sin husbond. Ydermere vant, at den tid akkorden var gjort imellem mag. Thrane og Rasmus Murmand om at reparere Skanderup kirkes begravelse, da begærede murmanden af mag. Thrane, at han måtte nyde hvis gamle håndgreb og løse fjæl, som kunne findes i samme begravelse, så spurgte mag. Mads Thrane, hvad han ville dermed. Hertil han svarede, han ville have fjælene at benytte, så tillod mag. Thrane ham at han måtte tage hvis løse fjæl og håndgreb, som kunne findes der, og intet videre tillod han ham ikke. Endnu forklarede, at mag. Thrane tilspurgte murmanden, om han vidste at der var kommen nogle lig ned i den begravelse for stakket siden, såvidt som han skulle reparere, hvortil han svarede nej, han vidste det ikke. Dernæst fremstod Christen Mogensen og Rasmus Sørensen, begge af Gram, som vant ved ed, at næstafvigte sommer, fjorten dage før høst, kom de til mag. Thrane og ville tale med ham om deres korntiende, og imidlertid kom det i tale om den begravelse i Skanderup kirke, og da sagde mag. Thrane, at hvis han havde befalet murmanden at gøre, det skulle han forsvare, men havde han gjort noget utilbørligt, det kunne han ikke gå i Ormslev at se, og det skulle han, murmanden, selv forsvare, og videre blev der ikke talt dennegang om samme sag. Mons Sommerfeld tilspurgte Christen Mogensen og Rasmus Sørensen af Gram, om de kunne erindre alle de ord, som passerede udi mag. Thranes hus, dertil de svarede, de havde vundet alt, hvis dem om samme sag var vidende. Michel Sørensen i Forlev vant ved ed, fol 419a at 14 dage før skt Olufsdag kom der to koner af Skanderborg på Rasmus Murmands vegne, som var murmandens søster den ene, og Stor-Marie Kochs af Skanderborg den anden, kom til vidnet og hans gode fader Niels Hjort i deres hus og bad dem venligst om, at de ville følge med til Rasmus Murmand og bad dem for guds skyld, at de ville følge med Rasmus Murmand til mag. Mads Thrane og begære, mag. Thrane ville forsvare, hvis Rasmus Murmand havde gjort i Skanderup kirkes begravelse. Så fulgte de med kvinderne til murmanden, og da tilspurgte Niels Hjort murmanden, om mag. Thrane vidste noget af det, som var gjort i Skanderup kirkes begravelse, hvortil både murmanden og hans hustru svarede nej. Ved samme tid var han og i Skanderup kirke mens murmanden var i begravelsen at arbejde, og var han ikke da kommen nær ned til grunden i begravelsen, og da lå der en stor hoben sten, som var ungefær fem eller seks læs og var udfalden af den søndre side af grundvolden, som kirken på stod, og en del af stenene var store og fuldkomne kampesten, så at 4 karle næppe kunne opløfte en af dem, og var grundvolden for begravelsen udfalden, så at kirken ved den søndre side var ganske grundløs, og forundrede sig over, at kirken på den side kunne stå. Efter tilspørgelse forklarede vidnet, at da han var hos murmanden, som sagt er, da var murmanden for ved dem gået til Fuldbro mølle, hvorhen de og fulgtes med kvinderne, og da de kom der, var murmanden gået derfra. Så skiltes de ad ved møllen, og de gik hjem. Niels Hjort af Forlev vant som Michel Sørensen. fol 419b Poul Nielsen i Forlev vant ved ed, at 14 dage før skt. Olufsdag kom Maren Kochs og Rasmus Murmands søster begge af Skanderborg til vidnet på vejen ved Forlev, og da sagde de at ville gå op til Michel Sørensen og Niels Hjort og ville have dem med sig til mag. Mads Thrane på Rasmus Murmands vegne, eftersom at mag. Thrane vidste ikke af den gerning, som var sket i Skanderup kirke. Ydermere vant vidnet, begravelsen anlangende, at engang i sommer, da de reparerede på begravelsen, da så han jord og sten hængte løse, en del var udfaldne på den søndre side, som var grunden kirken skulle stå på, og inden i karlestolene på den søndre side over begravelsen var et stort hul, som de havde lagt en fjæl over, og vidste ej rettere, end det jo var udi Peder Laursens stol af Forlev. Hullet var så stort, at vidnet kunne krybe derigennem. Dernæst fremstod Rasmus Sørensen Basse af Ormslev, som vant ved ed, at næstafvigte ved høstens tide, da mag. Thrane førte tingsvidne om begravelsen, da kørte vidnet for ham til Skanderup ting, da stod vidnet udenfor tingdøren og hørte Niels Legård af Skanderborg kom ud af tinget og sagde til Rasmus Murmand, djævelen fare i Eder, I måtte have holdt med mag. Hans Lønborg i dag, så havde det ikke så gået til. Da svarede Rasmus Murmand og slog ud med sine hænder, hvad skulle han gøre, mag. Mads bad ham det ikke, eller kommanderede ham dertil, men alene gav ham lov til hvis, som intet var nyttigt og fandtes fol 420a i kirkens begravelse. Jens Sommerfeld formodede, at ikke nogen vidnesbyrd blev aflagt om eller efter de personers ord, som ikke hid til retten er indstævnet. Så fremstod Anders Jørgensen Bro af Århus, som vant ved ed, at 1707, 15 august, var han på Hjelmslev herredsting, og da så han en del egefjæle, nogle så tykke som 3 tommer, og om endskønt de kunne have været udi begravelsen hundrede år, så kunne dog samme fjæl være tjenlig til samme brug på ny igen. Ellers så og hørte vidnet, at Niels Legård af Skanderborg talte til Rasmus Murmand, at han skulle sige mag. Thrane havde givet ham forlov til sligt, som han udi Skanderup kirke havde gjort, hvortil han svarede nej, han kunne det ikke gøre med en god samvittighed. Videre vant, at han 16 dito var udi Skanderup kirke og beså den begravelse, som mag. Thrane til sin sl broder Johan Thrane havde ladet gøre, og da så han en ny kiste, hvor udi lå en del menneskebene, ganske tørre, iblandt en lårben ganske tørt med noget mos på, item et menneskes hånd, som var hud og negle på fingrene på, ganske tør og syntes vidnet ej rettere, end den jo endnu efter hans tykke kunne ligge der i begravelsen i ti år, om endskønt den har været der i tredive. Ydermere så han et stykke af et menneskes hud med nogle fortykkede rygben ved, som ham syntes kunne ligget der i mange år. Endnu vant at han i januar måned sidst var i Hemstok, hvor da tinget holdt, nemlig Hjelmslev herredsting, og da hørte han Niels Legård fremkom for retten og ville have været murmandens fuldmægtig og ville have ladet indføre fol 420b at han ville føre vidner imod mag. Thrane, hvilket murmanden ikke ville tilstede ham. Noget derefter, da mag. Lønborg havde givet murmanden løs af arresten, som han var udi på Skanderborg slot, at han måtte gå ud i sit eget hus, kom Niels Legård til vidnet, bad ham komme ind i bagstuen, han havde der en flaske brændevin, hvoraf vidnet fik noget, som han berettede /: nemlig Niels Legård :/ murmandens komme for hans skyld havde taget den op, fordi at han skulle hjælpe ham til rette hos mag. Lønborg, og da iblandt andet hørte vidnet, at Niels Legård lovede mag. Lønborg at få murmanden til at lade mag. Mads Thrane stævne, så kunne han blive fri for al sagen. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod sr Knud Henrichsen af Århus og fremlagde sit og hustrus skriftlige vidne af denne dags dato, som for retten læst og påskrevet blev, på hvilket han nu her for retten aflagde sin korporlige ed, hvilken attest han selv her for retten oplæste. Endnu fremstod 2 kirurger af Århus, Albret Kiderman og Willum Steenvinkel, som vant ved ed, at de næstafvigte 16 marts efter mag. Thranes begæring var i Skanderup kirke i hans sl broders begravelse, som nu omtvistes, hvor de synede og befandt således, at de fandt i begravelsen en ny kiste, som mag. Mads Thrane berettede at have ladet gøre til at samle de forrådnede bene udi. Så åbnede de samme kiste og fandt der udi en del menneskebene, som de igennemså og fandt dem alle forrådnet, som man kan finde i andre grave, hvor de opgraver menneskeben, uden alene et skulderben med begge dets rør og hånd. fol 421a .. diverse andre rester.. og var en del af samme bene så tørre, at der kunne stødes pulver deraf, og videre vidste de ikke. Dernæst fremstod Jørgen Jørgensen og Jørgen Jensen af Århus, begge murmestre, samt Poul Nielsen og Carl Jensen, murmestre ibd, item Jens Poulsen, Rasmus Loft, Thøger Pedersen, Michel Nielsen, Jens Loft, Jens Kattrup, Peder Andersen, Peder Michelsen, Peder Pedersen alle af Ormslev og Jens Jensen af Åbo, som alle vant ved ed, at de 16 marts var efter mag. Thranes begæring udi Skanderup kirke, der at syne kirkens begravelse og kirkegårdsmuren, og var de først udi begravelsen, som nu omtvistes, og der så at det var repareret, og den søndre side af nyt opmuret, og så en pille deslige af nyt opmuret. Derhos forklarede, at dersom begravelsen havde været så stærk, som den nu er, været gjort af begyndelsen, da havde mag. Thrane ikke haft fornøden at gøre den store bekostning, at lade mure fra nederst til øverst. Endnu på spørgsmål svarede vidnerne, at fordi begravelsen var gjort noget dybere end tilforn, så kunne dog hverken kirkens grundvold eller siden aldeles ingen skade have taget, og dersom mag. Thrane ikke således med fol 421b reparation havde kommet kirken til hjælp, havde den uimodsigeligen tagen skade ved den søndre side og på muren. Ellers tilspurgtes vidnerne, eftersom kirken lå på vildmark, på hvad måde de syntes, at kirkemuren kunne konserveres, så som der aldrig så snart blev lagt nye sten på, de jo igen blev aftagen. Derpå de erklærede, at det kunne allerbedst ske, at den blev indelukket med grå kampesten, som mag. Thrane alt har begyndt med, og mest brugeligen er overalt her i landet. I det øvrige fandt de kirken i alle måder i god velstand, hvorefter Peder Sørensen var tingsvidne begærende og mons Sommerfeld på mag. Lønborgs vegne genpart. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Christen Nielsen True ibd hans vegne æskede den sag i rette kontra sr Jens Terkildsen, forpagter på Marselisborg. Her imod at svare mødte på sr Terkildsens vegne hans tjener Eske Hansen og på sin husbonds vegne begærede sagen opsat i 4 uger, at imidlertid de behøvende vidner kunne vorde ført til oplysning udi denne sag, og iblandt andet at Jens Terkildsen havde haft 10 tdr byg udskikket til Århus, som Christen True ej efter anbydelse ville antage. Opsat i 4 uger. Onsdag 21 marts 1708 fol 422a Niels Michelsen i Lisbjerg, Jens Sørensen i Skejby. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Jørgen Jensen hanskemager af Århus og Christopher Madsen af Skåde, som afhjemlede ved ed, at de som i går var 14 dage til i går havde indkaldt her for retten at møde mod vidnesbyrd at påhøre imod dom at lide betræffende en del fornærmende ubillig forøvelse, som de, nemlig, Peder Skytte boende på Brobjerg i Århus og hustru Kirsten Madsdatter, Jens Michelsen smededreng eller -svend med forlover og mester Peder Danielsen ibd, som består en del gærde, som er borttaget på Marselisborg enemærke og ejendel sidst afvigte 1 marts om natten tide ungefær ved 8 slet og derover, hvornæst forpagteren sr Jens Terkildsen på Marselisborg fremstod og vant ved ed efter loven, at han bemeldte 1 marts ud på aftenen, ungefær kl 8 eller 9, da nogle af hans tærskere havde spist, og nogle havde ikke spist, blev advaret af sin bojer, at der var tyve ved Folehavegærdet, som er et indelukket enemærke ved Marselisborg, hvorpå forpagteren straks befalede sine folk, nogle at gå på den ene side af Folehaven og nogle at gå på den anden side for at disse gærdetyve ej skulle undløbe og forstikke sig i skoven, som ofte og tilforn er sket. Og selv red forpagteren på sin hest med og lod en hest af sine til bojeren at ride på, og befandt da de indstævnede personer, navnlig Jens Michelsen, som her i dag for retten er til stede, tjenende mester Peder Danielsen Klejnsmed i Århus, som også her for retten er til stede. Item Peder Skyttes hustru Kirsten Madsdatter af Århus fol 422b med stave og gærdsel, som de selv bekendte at have taget af Folehavens gærder ved Marselisborg, og Jens Terkildsens tjenestefolk berettede han at være til stede, videre at vidne, hvorledes de befandt disse gærdetyve, og da det således var passeret, at de var antruffet, tog Jens Terkildsen, bojer Peder Michelsen, tærskere Søren Arentsen og Jens Sørensen samt markmanden Jens Rasmussen Willumsen med disse 2 folk og deres ulovligt tilkomne stave og gærdsel til forvalteren sr Albret Aalums i Århus, hvor de det aflagde og bad, at de dennegang måtte forskånes, de ville aldrig gøre det mere. Dernæst fremkom Søren Arentsen og Jens Sørensen, tærskere på Marselisborg, som vant ved ed ord efter andet som sr Terkildsen før dem vundet haver. Endnu fremkom Thomas Nielsen staldkarl og Søren Nielsen røgter på Marselisborg, som vant ved ed, at dem i denne sag er bevidst, at de var hos bemeldte tid, og befandt dem med gærdsel og stave på ryggen på Marselisborg grund, straks ved Folehaven et bøsseskud fra gærdet, og der kastede det fra dem på jorden i reb, som de havde bundet det sammen med og bad, at de måtte slippe denne gang, men forpagter Jens Terkildsen ville ikke andet end de jo skulle føre deres koster med sig til Århus til forvalteren, som også skete. Sr Anders Bro af Århus mødte på de indstævnedes [vegne] og tilspurgte Thomas Nielsen og Søren Nielsen, om de så enten det omvundne gærdsel og stave var friske eller rådne, hvortil de svarede en del deraf kunne være sat udi gærdet forleden år og en del udi dette år. Videre svarede på spørgsmål, at de ikke så de tog det af gærdet, men de selv tilstod det, hvorefter Laurs Pedersen fol 423a var tingsvidne begærende. Dernæst satte Laurs Pedersen udi rette med påstand, at såsom med lovfaste vidner er kundbargjort, hvorledes denne gerning er forøvet, så formenes, at enhver af dem bør at lide efter loven, hvorefter dom er begærende. Anders Bro ville formode, ingen dom over de indstævnede her vorder udstedt, men de at søges til deres rette forum, som er Århus byting. Laurs Pedersen formente, at hvor sagen er passeret, bør den og at påkendes, og som tilforn var dom begærende. Opsat i 4 uger. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten, lod oplæse et kald og varselsafhjemling samt forelæggelse til de indstævnede vidner her af retten udstedt 6 marts sidstafvigte, og dernæst fremstod vidner, nemlig skovfoged Jens Jørgensen af Viby, som vant ved ed, at som nu på næstafvigte lørdag tre uger, da han kom op udi Viby Bøgeskov for skoven at tilse, da fandtes der en del risbøgegrene afstævnet og bortført, og tog så tvende mænd med sig, nemlig Laurs Sørensen Godsen og Niels Mortensen begge af Viby, som tillige med vidnet forfulgte vognsporet lige derfra stedet og til Stautrup, til Niels Michelsen Sparres hus, og så der ungefær et halvt læs bøgegrene ligge på jorden ved hans hus, som både Niels Sparre og hustru tilstod at have hugget i Bøgeskov, og bad vidnet at han ikke skulle give det til kende for forvalteren, hvilket Laurs Godsen og Niels Mortensen udi alle måder ord efter andet tilstod og ved ed bekræftede at være, som Jens Jørgensen før dem vundet haver. Så og at skovfogeden Jens Jørgensen frapantede Niels Michelsen en økse, som de små bøgegrene fol 423b lå aflæsset, og tog den med sig, hvorefter Laurs Pedersen var tingsvidne begærende. Dernæst satte Laurs Pedersen udi rette med formening, at Niels Michelsen Sparre for slig af ham efter tingsvidnes udvisning forøvede ulovlige skovhug bør at lide efter KM lov og skovforordning samt denne processes forårsagede omkostning at betale, hvorpå begæredes dommerens retmæssige kendelse. Opsat i 14 dage. ** No. 18. Jørgen Nielsen, birkedommer ved Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har andraget mag. Mads Thrane, sognepræst til Ormslev og Kolt sogne, hvorledes han skal være forårsaget at føre et lovligt tingsvidne ved Marselisborg birketing angående en begravelse i Skanderup kirke, og hvad deraf kan dependere, og om endskønt mag. Thrane ved sit førte tingsvidne ved Skanderup-Ry birketing 15 august 1707 nok som sig kan beskærme, vil han dog for at vise sine bevisningers overflødighed endnu føre et andet ved Marselisborg ting førstkommende 20 marts. Thi stævnes til samme tid og ting Rasmus Murmand i Skanderborg for vidner at påhøre, hvorvidt mag. Thrane i hans sag med velærværdige mag. Hans Lønborg kan være interesseret. Til samme tid og ting stævnes og Niels Legård skomager i Skanderborg til vidnespåhør, at bemeldte Niels Legård har været en aktor med et vidne i hans aflagte vidne. Nok stævnes Rasmus Laursen og Rasmus Basse i Ormslev, item Oluf Sørensen af Ormslev og Søren Jensen af Kattrup, som til Rasmus Murmand af mag. Thrane i beskikkelse har været, alle deres sandhed at vidne. Endelig til samme tid og ting stævnes mag. Hans Lønborg, sognepræst til Fruering og Vitved sogne, om han noget agter hertil at svare. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 3 marts 1708. ** No 18. Eftersom mag. Thrane er mit fol 424a vidne og kundskab begærende udi efterskrevne, så er det således, at i næstafvigte år ved Mikaelistide var jeg tillige min hustru udi Fruering hos morbroder mag. Hans Lønborg, hvor da blev omtalt det omtvistede begravelse i Skanderborg kirke, om det ikke kunne bilægges imellem ham og mag. Thrane, hvortil hr mag. Lønborg svarede, at han intet havde i nogen måder med mag. Thrane i den sag at bestille eller tiltale, helst som han fuldkommen vidste, at mag. Thrane var uskyldig, og nogen tid derefter tilstod mag. Lønborgs kæreste i mit hus, at sagen imellem mag. Thrane og hendes kæreste var komponeret. Ydermere næstafvigte 14 marts var jeg atter udi Fruering præstegård, hvor endnu denne sag imellem H. mag. Lønborg og mig forefandt at omtale, og sagde mag. Lønborg endnu som tilforn, at sagen var bilagt, og de aldeles ikke havde med mag. Thrane i nogen måder at bestille. Dette er sandfærdigt, så sandt hjælpe mig gud. Århus 20 marts 1708, Knud Henrichsen? I lige måde vidner og tilstår jeg, Anne Cathrine Frankenberg, at jeg tillige med bemeldte min mand var udi Fruering ved Mikaelistide, og da passerede lige således som min mand omvundet haver, så og hørte jeg de ord, mag. Lønborgs kæreste havde med min mand om denne sag, og da passerede lige således, som han i forbemeldte attest omvundet haver. Dette er således sandfærdigt, så hjælpe mig gud. Århus 20 marts 1708, Anne Cathrine Frankenberg. Tirsdag 27 marts 1708 ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin broder sr Niels Hansen Heyde, inspektør på Constantinsborg hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, Jacob Pallesen og Claus Willumsen af ?, fol 424b som afhjemlede ved ed, at de i dag 14 dage lovligt til i dag havde hidkaldt samtlige Spørring bymænd, så mange som lod og del i marken har, for beskikkelsesvidne samt anden vidne at påhøre anlangende den forening og forlig, som sidstafvigte 25 februar imellem bemeldte Spørring bymænd på den ene side og Niels Madsen samt hans sønner ibd på den anden side sket er. Dernæst i rette lagde Peder Hansen Heyde et beskikkelsesvidne samt skriftligt forlig imellem Spørring bymænd af dato 2 marts 1708, som for retten blev læst og påskrevet, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende, og nu stod her for retten Jens Sørensen og Hans Thomasen begge af Spørring og høret forbemeldte forlig oplæses og ej havde noget derimod at sige, alene begærede genpart. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Søren Pedersen Ladefoged af Århus hans vegne begærede den sag i rette kontra de indstævnede for gæld og var efter i rette sættelse dom begærende. Sr Peder Sørensen af Århus mødte på Rasmus Rasmussen røgter ved Marselisborg hans vegne og var han selv nærværende her for retten, som tilkendegav, at hvis penge han havde lånt af sl Christen Rasmussen Ladefoged, havde han sat ham pant for, og ved afregning imellem dem tog Christen Ladefoged samme pant i fuld betaling, så han aldeles intet blev ham noget skyldig, hvorpå han erbød at gøre sin korporlige ed. Anders Bro tilspurgte Rasmus Røgter, hvor mange år det er siden, han gjorde afregning med sl Christen Ladefoged, dertil Rasmus Rasmussen svarede, det kunne være ungefær 9 år siden, han kom fra hans gård i Kolt, og da var afregningen gjort. Videre blev tilspurgt, hvad pant det var, hvortil Rasmus Rasmussen svarede fol 425a det var en bolsterdyne, et sengeklæde og to hørgarnslagner. Dette tog sl Christen Ladefoged til sig i fuld betaling. Peder Hansen Heyde af Århus mødte på Jens Jensen Kattrup af Ormslev hans vegne og begærede sagen måtte hvile i 8 dage, hvor han imidlertid forventede Søren Ladefogeds svoger Laurs Skovsen hjemkom fra Norge og da formodede at erlange hans bevis, at han med et sosvin havde afbetalt 5 mk, så han ikke rester til sl Christen Ladefoged mere end 2 mk, og såfremt han ikke skulle hjemkomme, erbyder Jens Kattrup og hans hustru sig at gøre deres korporlige ed. Laurs Pedersen af Århus på Laurs Andersen af Yderup hans vegne foregav, at han ingenlunde tilstod Søren Ladefoged det søgende som fordres, såsom han intet ved at være ham skyldig i ringeste måder. Opsat i 8 dage. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus begærede den sag i rette kontra Rasmus Halkjær på velb grevinde Wedels vegne og var dom begærende efter her udi retten producerede breve og dokumenter, samt at den seddel på de 139 rdl til hendes nåde at levere eller og samme seddel at være død og magtesløs, hvor den findes kan, og ikke at komme hendes nåde til præjudice eller pengeudgift i ringeste måde. Rasmus Halkjær blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 14 dage og Halkjær forelagt til samme tid at møde, såfremt han noget imod sagen vil have at svare. ** No. 20. Eftersom Niels Madsen i Spørring for nogen tid har indgivet sin skriftlige klage over sine bymænd og grander, angående deres nyoptænkte vedtægter fol 425b og omskiftelser, som dog ej tilforn således af arilds tid skal have været brugeligt, og Niels Madsen over slig forandring formener sig at være meget brøstholden i det han ej kan så den sæd, som han i fremtiden kan svare KM skatter af og give til husbonden sin rettighed. Altså har jeg en temmelig tid dermed ladet henhvile i henseende, at parterne udi mindelighed efter min til dem tit og ofte gjorte formaning, kunne have bleven forenet, men som jeg dermed aldeles intet har kunnet udrette, og tiden tillader ej dermed længere at henhvile, så dog førend jeg nærmere skal være forårsaget med yderligere extremitet det at lade påtale, vil jeg endnu først herved foreholde parterne, at de udi god føjelighed og venlighed lader dem bekvemme til forlig, som ret og kristeligt kan være, at den ene med den anden kan være hjulpen. Og til desto bedre befordring sagen at få til endelighed, har jeg på mit herskabs vegne anordnet og befalet 4 uvildige og upartiske dannemænd, som af yderste fild og evne skal parterne imellem tale derom, jorder efterse og endelig om muligt er, det til en god og endelig forlig, som ret kan være, imellem dem at uddrive, og ifald nogen af parterne hertil skulle finde sig modvillig, giver det mig desto større årsag til at lade føre et generalsyn over ganske Spørring marker og jorder, som da ej påtvivlende vil blive en del til større fortræd, thi vil jeg endnu som tilforn formode, at sagen ved de 4 dannemænd i mindelighed, for at undgå videre proces, vorder tilendebragt, og haver disse 2 udskikkede beskikkelsesmænd, Niels Jensen Vesten af Åbo og Baltzer Hansen af Grundfør, dette mit gjorte forslag at tilbyde og forkynde for samtlige Spørring bymænd, så mange som udi marken lod og del har, og derhos i agt tage deres svar og herpå give det beskreven. Constantinsborg 23 februar 1708, Niels Hansen Heyde. Til ovenmeldte forlig at fuldbyrde anordnes fol 426a hermed på mit herskabs vegne efterskrevne; Mads Laursen og Rasmus Mortensen af Harlevholm, Anders Jensen af Åbo og Knud Rasmussen af Trige, af yderste evne parterne udi mindelighed, om muligt er, at forlige. Hvis ikke, haver I Eders forretning herpå at give beskreven. Constantinsborg 23 februar 1708, Niels Hansen Heyde. Ao 1708 d. 24 februar har vi underskrevne Niels Jensen Vesten af Åbo og Baltzer Hansen i Grundfør lovligt forkyndt ovenmeldte tilbud og forslag for samtlige Spørring bymænd, hvilket vi med vores hænder underskrevet tilstår. Spørring ut supra, Niels Jensen Vesten, Baltzer Hansen. Ao 1708, 25 februar har vi underskrevne været overværende imens forlig blev sluttet imellem samtlige Spørring bymænd på den ene side og Niels Madsen og hans sønner i bemeldte Spørring på den anden side, angående ovenmeldte stridighed om deres vanges indtægter, og blev da de samtlige bymænd således udi mindelighed forenede, at Spørring bys fælled, som kaldes Mosevang, skal endnu hvile udi tvende år, fra nu tilstundende Valborgsdag at regne, men som samme fælled ligger et stykke land udi et hjørne, som hver mand i byen har en anpart udi, og Niels Madsen og hans sønner der har ni stykker jord, som kan sås 19 skp korn udi, da skal samme hjørne følges med vangen i forbemeldte 2 år, og imidlertid har samtlige bymænd vedgået og lovet uden nogen hinder i nogen måder at indhegne samme hjørne på den østre side med ris og stave og for den nordre ende med grøft på hver mands ager, og når foreskrevne 2 år er forløben, skal Spørring marker og jorder bruges udi fem eller seksvangs skifter, såfremt de indbyrdes derom kan forenes. Men hvis ikke, da at gå efter den gamle brug og skik, hvilket forlig blev af menige Spørring mænd fol 426b vedtaget og samtykket. Åbo 2 marts 1708, Mads Laursen, Rasmus Mortensen, Anders Jensen og udi Knud Rasmussen af Trige hans forfald blev dette forlig i min overværelse slutte, testerer Niels Jensen. Tirsdag 3 april 1708 ** På forvalter sr Albret Christensen Aalums vegne for retten fremkom sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og i rette æskede den sag kontra Niels Michelsen Sparre af Stautrup og æskede dom tillige med processens forårsagede omkostning. Niels Michelsen Sparre blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Opsat i 14 dage. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på sr Søren Pedersen Ladefoged ibd hans vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Jørgen Bach i Ølsted med flere for gæld, og nu gav fuldmægtigen til kende, Jørgen Bach at have betalt 5 mk og rester så 4. Sagen imod Søren Pandrup frafaldt fuldmægtigen, såsom han har bedt om delation. På de øvrige var han dom begærende. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte undtagen Laurs Pedersen prokurator af Århus på Rasmus Rasmussen røgter ved Marselisborg hans vegne og udi hans egen præsens, som nu for retten erbød sig i dag at gøre sin korporlige ed, at han ej ringeste skilling eller skillings værdi var skyldig til sl Christen Ladefoged i Århus eller nogen af hans arvinger, hvorpå han gjorde sin korporlige ed efter loven. Derforuden mødte Jens Jensen fol 427a Kattrup af Ormslev, som foregav, at som Laurs Skovsen ikke endnu var hjemkommen fra Norge, at han kunne erlange kvittering for et sosvin, så lod Søren Pedersen samme post bero, indtil hans svogers hjemkomst. På de andre indstævnede begærede dom uden opsættelse. På Laurs Andersen af Yding hans vegne mødte Laurs Pedersen prokurator af Århus og gav retten til kende at han ej vidste ringeste skilling til Søren Pedersen Ladefoged at være skyldig. Opsat i 8 dage. Onsdag efter påskehelliget 11 april 1708 ** Sr Niels Jensen Broberg af Århus på sr Søren Pedersen Ladefoged i Århus hans vegne æskede dom udi den sag kontra Jørgen Bach i Ølsted med flere, gældsfordring angående, og efter forhen gjort i rette sættelse formodede ubehindret at få endelig dom. Og blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed blev således for ret kendt og afsagt, at de indstævnede pligtige er og bør enhver for sig den søgende gæld til sr Søren Pedersen Ladefoged på egen og svigermoders vegne udi Århus at betale, nemlig Jørgen Bach i Ølsted, Jens Groesen i Trige, Peder Sejersen i Søften, Peder Kaa i Kasted, Jens Nielsen Kaa i Tilst, Jens Kaas steddatter Maren Sørensdatter ibd, Jens Vestens enke og søn Peder Jensen i Åbo, Rasmus Basse, fol 427b Søren Smed, Niels Andersen alle af Ormslev, Jens Rasmussen, Christopher Fisker og Store-Jens Rasmussen alle af Åby, Jens Sparre, Søren Pedersens enke begge af Viby, Morten Staldmester i Tiset og Peder Vesten i Åbo. Hvad angår Søren Pandrup i Grundfør, Jens Jensen Kattrup tillige med sin hustru Kirsten Knudsdatter af Ormslev, som fuldmægtigen har frafalden, kendes intet på dem. Rasmus Rasmussen røgter ved Marselisborg som har gjort sin korporlige ed kendes fri, hvad Laurs Andersen i Yderup angår, da som han og har erbudt sig at gøre sin korporlige ed, vides ikke at pålægge ham og han således frikendes. De øvrige personer at betale inden 15 dage. ** Sr Niels Jensen Broberg af Århus udi sr Anders Jørgensen Bro hans lovlige absens på velb grevinde Wedels vegne æskede dom udi den sag kontra Rasmus Halkjær, forrige forpagter på Marselisborg, efter forhen gjort i rette sættelse. Halkjær blev 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte. Da efter tiltale og denne fol 428a sags beskaffenhed kendes således, som velb nu sl grev Wedels efterladte grevinde Hedvig Magdalena Danvart til Rugård i Fyn lader søge og tiltale Rasmus Halkjær for hvis han til hendes velbårenhed efter afregning kan skyldig være, samt dokumenter fra sig at levere, da som bevises med en landstingskaldsseddel af Viborg landsting 25 januar at være lovligt stævnet her til tinget 13 marts for dom at lide angående gæld, breve og dokumenter fra sig at levere med videre. 2. Ligeledes bevises lovligt at være indstævnet med en skriftlig stævning under rettens segl udstedt 25 januar, 3. bevises med et notarialinstrument under byskriverens hånd udi Fredericia af en imellem grevinden og forpagter Rasmus Halkjær oprettet regning forfattet af hr præsident Jacob Gilsted i Fredericia på grevinde Wedels vegne og rådmand Herman Willer i Middelfart på forrige forpagter Rasmus Halkjærs vegne af 17 marts 1707, 4. har fuldmægtigen produceret her i retten en ekstrakt over notarialinstrumentet under sr Barchhausens hånd af 6 december 1707, hvoraf ses Rasmus Halkjær skyldig bliver grevinde Wedel 835 rdl samt en seddel på 139 rdl.. Bemeldte Rasmus fol 428b Halkjær tilfindes at betale til grevinden 835 rdl samt den seddel på de 139 rdl fra sig at levere, processens omkostning at betale, inden 15 dage eller at lide efter loven. Tirsdag 17 april 1708 ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på forvalter over Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne æskede den sag i retten kontra Niels Michlesen Sparre af Stautrup, ulovligt skovhug angående, og efter forrige i rette sættelse var dom begærende. Opsat i 14 dage. ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på forvalter sr Albret Aalum hans vegne æskede den sag i retten kontra Peder Danielsen Klejnsmededreng af Århus, navnlig Jens Michelsen, samt Anders Skyttes hustru ibd og var dom efter forrige i rette sættelse begærende. Opsat 14 dage til endelig dom. fol 429a ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Christen Nielsen True, borger og handelsmand ibd hans vegne fremkom for retten og æskede dom udi den sag kontra sr Jens Terkildsen på Marselisborg og var endelig dom begærende. Laurs Pedersen prokurator af Århus på Jens Terkildsens vegne gav retten til kende, at som Christen True har holdt den imellem dem gjorte forening og derforuden vægret sig at imodtage 10 tdr god, forsvarlig byg, han ham sidstafvigte 23 januar har tilbudt, thi begærer Jens Terkildsen af dets årsag, som meldt er, sit korn igen, og derimod straks vil betale Christen True hvad han bevisligt kan fordre efter rigtig regning, og videre erbød Terkildsen sig at gøre sin ed, at han har haft bemeldte korn hos Christen True i Århus og han det der har anbudt, men som Christen True vægrede sig det at imodtage og ej ville holde foreningen og den dermed selv ophævede, påstår Terkildsen sit korn igen og erbyder sig Christen True derimod at betale, hvad han kan bevise at have til gode at fordre og er ham uden bevis slet intet gestandig at være ham skyldig. Anders Bro begærede Laurs Pedersen ville fremstille sin principal, såsom er vedgået i dag at gøre sin ed på det indførte, skal det gerne være ham tilladt, hvis dommeren så behager. Hvis ikke, var han dom begærende. fol 429b Laurs Pedersen som tilforn stod sig til bevis, og for Christen Trues tiltale, til det sker, at vorde frikendt. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, eftersom aldeles ingen bevis på enten af siderne endnu til i dag her udi retten er indlagt, så vidste jeg ikke efter mons Anders Bro hans påstand at pålægge mons Jens Terkildsen i dette tilfælde nogen ed at gøre, men efter lovens tilhold, den som sigter bør lovligt at bevise, så henfindes dette til uvildige mænds kendelse og efterseelse, og det inden 4 uger. Tirsdag 24 april 1708 ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på Oluf Jensen af Vejlby hans vegne for retten fremkom og i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl udstedt af birkedommeren sr Jørgen Nielsen 13 april, som for retten blev læst og påskrevet. Dernæst fremstod vidner, Mette Andersdatter Niels Frandsens hustru af Lisbjerg, Kirsten Jensdatter hos Niels Frandsen ibd og Christen Jensen af Vejlby, først fremstod Mette Andersdatter af Lisbjerg og vant ved ed, fol 430a at næstafvigte imellem første og anden påskedag imod dagningen, da kom Oluf Jensen værende i Vejlby til hendes dør og bankede på, hvor han tillige med hans broder Christen Jensen blev indlukket og gik han så til sengen, som hans kone Johanne Poulsdatter lå, hvor da Niels Andersen korporal lå i sengen hos Johanne Poulsdatter. Da kaldte han ad Niels Andersen, og Niels Andersen svarede ja i sengen hos Oluf Jensens kone. Laurs Pedersen tilspurgte vidnet, hvor til nats eller aftens korporal Niels Andersen søgte seng med Johanne Poulsdatter, dertil vidnet svarede, det vidste hun ikke, såsom der var indgang andetsteds på huset, og ydermere på spørgsmål svarede, at han tilforn har lagt hos Johanne Poulsdatter nogle gange, og hun er nok vidende, hun har været berygtet for sligt tilforn. Videre vidste hun ikke. Christen Jensen af Vejlby fremstod for retten og vant ved ed, at omvundne tid kom han tillige med hans broder Oluf Jensen ind udi Niels Frandsens hus i Lisbjerg, hvor Oluf Jensens kone Johanne Poulsdatter lå i sin seng, og spurgte hende ad, hvorledes det var fat, om hun nu ville holde en korporal hos sig, om han ikke var så god som han. Gik så til sengen, som korporal Niels Andersen i lå hos konen, sagde så, Det er kønt I ligger så og fordærver mine klæder, hvortil Johanne Poulsdatter svarede og sagde, I skal vel få Eders klæder igen. Dog blev korporal Niels Andersen liggende hos Johanne Poulsdatter til noget op på dagen, så kom Niels Frandsen tillige med hans hustru og gode moder ind i stuen, hvor korporalen og Johanne Poulsdatter lå, og så kaldte Oluf Jensen på korporalen og han svarede ham. Derpå Oluf Jensen bad de tilstedeværende personer drages til minde, at korporal Niels Andersen lå hos hans kone, og efter tilspørgelse svarede, at han vel havde hørt, hun tilforn havde været berygtet, men om det var vist eller ikke, vidste han ikke. Kirsten Jensdatter, Søren Mogensens hustru i Lisbjerg, vant ved ed, fol 430b at omvundne om morgenen anden påskedag kom hun tillige med Niels Frandsen og hustru, hvor da hun hørte og så, at Niels Andersen korporal blev påkaldt af Oluf Jensen, og han svarede ham i Johanne Poulsdatters seng, som hun lå udi, og Johanne Poulsdatter sad op i sengen, hvorpå han bad de tilstedeværende personer drages til minde, at korporal Niels Andersen og hans kone Johanne Poulsdatter var i seng sammen, og ellers havde vel hørt, at hun tilforn havde været i rygte for andre, men om det var så eller ikke, vidste hun ikke. Niels Frandsen i Lisbjerg vant ved ed ord efter andet, som Kirsten Jensdatter vundet haver, hvorefter Laurs Pedersen på Oluf Jensens vegne var tingsvidne begærende. Og ydermere blev 3 gange lydeligt påråbt, om Johanne Poulsdatter eller nogen på hendes vegne ville have noget herimod at svare, men ingen fremkom, hvorefter Laurs Pedersen var tingsvidne begærende. ** No. 18. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har ladet andrage Oluf Jensen i Vejlby, hvorledes han højlig og nødsagelig skal være forårsaget at lade indstævne Eder, hans ægtehustru Johanne Poulsdatter, opholdende sig udi Lisbjerg, med lavværge for mig at møde på birketinget 24 april førstkommende angående han den 10 april sidstafvigte har fundte en korporal ved navn Niels Andersen nøgen udi sengen hos Eder fornævnte tid om morgenen klokken imellem 5 og 6, hvilket ikke vel anstår en ægtekone med videre, som både da og tilforn kan være passeret alt betræffende Eders slemme levned. Herom at vidne stævnes efterskrevne, Mette Andersdatter i Lisbjerg, Kirsten Jensdatter, Niels Frandsen ibd, Christen Jensen i Vejlby, Bodil Jensdatter, Søren Ibsens hustru, Birgitte Pedersdatter hos bemeldte Bodil Jensdatter, Johanne Rasmusdatter ibd, alle at møde, Eders sandhed ved ed at udsige og til spørgsmål at svare, fol 431a under Eders faldsmålsbøder. Thi stævnes Eder Johanne Poulsdatter med lavværge alle disse vidner at påhøre foruden dem, som godvilligt møde vil, hvorefter citanten et lovligt tingsvidne agter at forhverve til sin sags defension på sine tilbørlige steder. Endelig, for processens skyld, stævnes til samme tid og sted Eder, korporal Niels Andersen, om I noget heromod vil have enten med eller imod at svare. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 13 april 1708. 1708, 13 april har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for alle de der indførte personer, hvilket vi testerer. Århus ut supra Erich Andersen Høj af Århus og Rasmus Eskesen af Vejlby. Tirsdag 1 maj 1708 ** På forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, og efter forrige i rette sættelse æskede dom over Niels Michelsen Sparre i Stautrup angående ulovligt skovhug og derpå prætenderede tilstrækkelig omkostning. Niels Michelsen Sparre i Stautrup blev 3 gange lydeligt påråbt, men ikke mødte. Da efter tiltale og denne sags lejlighed, da som befindes Niels Michelsen Sparre af Stautrup her til tinget lovligt befindes at være indstævnet for ulovligt skovhug, han har begået i Viby Bøgeskov tilhørende Marselisborg efter tingsvidnes formelding udstedt 21 marts, fol 431b da som forbemeldte Niels Michelsen Sparre ganske intet til sin befrielse har fremvist, da tilfindes han for slig ubilligt skovhug at bøde til det høje herskab Gyldenløves fuldmægtig mons Albret Aalum 8 rdl og processens omkostning, alt inden 15 dage eller derefter videre at bøde og pligte efter loven. ** Endnu som tilforn for retten fremkom Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på forvalter sr Aalums vegne, æskede dom udi den sag kontra Peder Skyttes hustru Kirsten Madsdatter og Jens Michelsen Smedesvend eller -dreng, begge af Århus, og endnu som tilforn æskede dom over dem for det ubillige mishandling, som de har brugt ved Marselisborg enemærke om natten tide med gærders borttagelse. Fornævnte personer blev 3 gange lydeligt påråbt, men ikke de i dag eller nogen på deres vegne mødte her imod at svare. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som befindes, Jens Michelsen smedesvend eller -dreng tillige Peder Skyttes hustru Kirsten Madsdatter, begge af Århus, lovligt findes at være indkaldt angående en del gærder, de fra Marselisborg enemærke ved nattetide skal have nedbrudt og borttaget, efter tingsvidnes indhold af 31 marts, da som de ganske intet til befrielse har fremlagt, så vides ikke bedre her udi at kende, end jo Jens Michelsen tillige Kirsten Madsdatter for samme deres grove misgerning og voldtægt bør at bøde efter loven, andre slige til afsky, fol 432a inden 15 dage, og hvis ikke det skulle efterkommes, da videre at pligte efter loven. Tirsdag 8 maj 1708 Tirsdag 15 maj 1708 ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for sr Christen Nielsen True ibd, fremkom for retten og begærede den sag i retten kontra mons Jens Terkildsen, som i dag 4 uger blev opsat, og henviste til uvildige mænds eftersyn og likvidation. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en beskikkelse til mons Terkildsen med hans derpå skrevne svar af 9 maj sidst, som han begærede læst og påskrevet. Dernæst i rette lagde mons Jens Terkildsens udgivne kvittering til Christen Nielsen True af 31 december 1707 og dernæst en likvidation og beregning under tvende gode borgeres hænder, nemlig sr Laurs Sørensen Brun og Poul Pedersen Kalmer, begge af Århus, hvilken for retten læst og påskrevet blev, hvorved fuldmægtigen beviste, mons Terkildsen skyldig bliver til Christen Nielsen True 3 rdl, hvorpå fuldmægtigen begærede dom uden opsættelse fol 432b og krævede 10 rdl til sagens bekostning. Jens Terkildsen blev 3 gange påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, som sr Christen Nielsen True i Århus lader søge og tiltale mons Jens Terkildsen forpagter her ved tinget for dom at lide for en liden rest penge, som han har oppebåret mere, end som han korn for har ladet levere, og sagen har været udi opsættelse i mange uger og henvist til likvidation efter attestens videre formelding, da som fuldmmægtigen i dag har produceret en beskikkelse og indkaldelse til mons Jens Terkildsen om afregning og endelighed og endelig i rette lagt tvende gode borgere af Århus deres gjorte forretning og likvidationsberegning, hvoraf ses Jens Terkildsen skyldig bliver 3 rdl. Efter slig beskaffenhed vidste jeg ikke rettere her udi at kende og dømme, end mons Jens Terkildsen jo pligtig er og bør at betale til sr Christen Nielsen True bemeldte 3 rdl tillige med 4 rdl for processens bekostning, inden 15 dage eller lide efter loven. fol 433a ** Sr Laurs Pedersen, prokurator af Århus, på mons Christen Veggerslev ibd hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Olufsen boende i Borum og Johannes Davidsen af Århus, som afhjemlede ved ed, at de til i dag med 14 dages varsel har hidstævnet sr Rasmus Broberg til Sjelle Skovgård tillige en hans tjenere og ladefoged, Jens Rasmussen, for skriftlig klagemål og vidner at anhøre, spørgsmål at tilsvare, angående den uraisonable begegnelse og uformodende overlast, som Christen Veggerslev sidst afvigte 25 april på Sjelle Skovgård og mark blev begegnet på alfarvej imellem Framlev-Gjern herredsting og Sjelle Skovgård, da han fra tinget kom rejsende udi KM og hans egne forretninger, hvorefter han agtede tingsvidne at forhverve, og talte de med forbemeldte Jens Rasmussen, som lovede at stå dem budet til og derefter gik ind til sin husbond at ville forkynde ham det. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så fremkom Christian Pedersen af Ry, som herom gjorde fuldkommen forklaring om hvis, som samme tid passerede, og vant ved ed, at 25 april om eftermiddagen kom han fra Framlev-Gjern herredsting kørende med mons Christen Veggerslev af Århus, og som de kom kørende på en alfarvej, hvor nogle hundrede vogne havde kørt, kom en person til dem ved navn Jens Rasmussen, som siden sagde sig at være mons Rasmus Brobergs karl på Sjelle Skovgård. Samme karl opholdt dem på vejen, som de kørte, og faldt i tømmen på hesten og ville tage tømmen af, hvorover mons Veggerslev stod af vognen og sagde, Her er jo en alfarvej, og hverken ager eller eng, hverken pløjet eller sået, hverken grøft eller dige fol 433b til at afvise nogen fart, som i guds sandhed ej heller var. Mons Veggerslev bad karlen ville vise ham ned til Sjelle Skovgård, han ville besøge mons Broberg, hvilket karlen også gjorde, og da de kom der på gården, da imidlertid mons Veggerslev var inde i stuen hos Rasmus Broberg, kom karlen til vognen og tog mons Veggerslevs kårde af vognen, drog den ud, slog vidnet over armen dermed, udæskede mons Veggerslev og ham, og sagde at de skulle komme herud en efter anden, beholdt så kården, at den ikke kom på vognen igen, fulgtes med dem uden porten og sagde, han efter sin husbonds befaling skulle have 2 mk, videre vidste han ikke. Dernæst fremstod mons Christen Veggerslev og gav retten til kende som følger; 25 april kom han kørende fra tinget på alfarvej imellem Skørring og Sjelle, i tanke at ville køre til Sjelle Skovgård for at besøge mons Rasmus Broberg for gammelt venskab, imidlertid kom en person til ham på vejen, opholdt ham og ville tage tømmen af hesten, da han kørte på en jævn alfarvej, som nogle hundrede vogne havde kørt før ham, og da han kom på gården, som samme Brobergs karl Jens Rasmussen henviste ham, gik han ind til ham og hilste ham og sagde, han var kommen for at besøge ham med videre, som derpå kunne falde. Men i stedet for hans høflighed mod Rasmus Broberg mødte Veggerslev største uhøflighed, idet at han uden modsigelse befalede sin karl at borttage noget af Veggerslevs tøj fra vognen, indtil han havde givet ham 2 mk derfor, brugte ellers mange ubekvemsord imod ham, både med trusler og banden, så han kan med sandhed sige og her for retten beklagede, at han aldrig så inhonet eller uraisonabel er bleven begegnet hos nogen skikkelige folk, siden han blev sin egen mand, lod karlen, som meldt er, tage hans kårde og beholdt den, dette i guds sandhed at være passeret, og i gården førend fol 434a han gik ind til Rasmus Broberg, truede og udæskede Jens Rasmussen ham, hvorefter Laurs Pedersen på mons Veggerslevs vegne var tingsvidne begærende. ** No 20. Højagtbare sr Jens Terkildsen, som jeg på min principals vegne fuldmægtig for sr Christen Nielsen True har været forårsaget at søge Eder ved Marselisborg ting for en liden rest skulle mankere på et kornkøb, og som birkedommeren sr Jørgen Nielsen 11 april sidst henviste sligt til mænds påkendelse, altså gives hermed tjenstligt til kende, at jeg i dag kl 3 slet eftermiddag udi sr Jacob Udsens hus på min principals side vil tage tvende mænd, som min regning kan efterse, om mons Terkildsen ville være overværende og tage tvende mænd på sin side, hvilket han herpå ville behage at tegne, eller mundtligt til de udsendte tvende mænd at meddele, at de det siden kan skrive sligt herpå og ved ed præstere. Jeg bliver stedse hans tjenstfærdigste tjener, Anders Jørgensen Bro som fuldmægtig, Århus 9 maj 1708. Dette er mig i dag kl 2 forevist udi Jacob Udsens hus, da jeg andet påliggende i byen havde at bestille, nylig var kommen og straks skulle bort igen, min bopæl er på Marselisborg. Når den påberåbende dom af dets birketing herhos produceres, så skal jeg uden ringeste ophold give min resolution, om jeg er fornøjet med birkedommerens afsigt eller ej. Århus 9 maj 1708, Jens Terkildsen. Læst i kommissionen i sr Jacob Udsens hus 9 maj, Laurs Sørensen Brun, P. P. Kalmer. ** No 18. Sr Christen Nielsen True har bekommet af mig byg 21 tønder og rug 17 tdr, alt strøgmål, og det betaler mig efter kapitelskøb, og har jeg herimod bekommet af sr Christen True på regnskab 50 rdl, Århus 31 december 1707, Jens Terkildsen. Rigtig konform med originalen testerer Anders Jørgensen Bro, fuldmægtig. Læst i kommissionen i sr Jacob Udsens hus 9 maj, P. P. Kalmer, Laurs Sørensen Brun. fol 434b ** No 18. Ao 1708, 9 maj har vi underskrevne Laurs Brun og Poul Kalmer begge borgere i Århus været forsamlet i sr Jacob Nielsen Udsens hus ibd efter mons Anders Jørgensen Bros begæring for at efterse sr Christen Nielsen Trues og mons Jens Terkildsens imellemværende, og da blev os først forevist en beskikkelse fra Anders Bro til mons Jens Terkildsen med hans derpå egenhændigt skrevne svar. 2 blev os forevist en kvittering af mons Terkildsen til sr Christen True udgiven, hvor udi mons Jens Terkildsen bekender at have fået af sr Christen True rede penge 50 rdl. Derimod har mons Jens Terkildsen ladet levere til Christen True byg og rug til en værdi efter kapitelskøb 47 rdl. Det ene imod det andet likvideret bliver, så mons Jens Terkildsen til sr Christen Nielsen True skyldig 3 rdl. Dette således rigtigt af os at være likvideret og beregnet, som vi vil være gestandig om forlanges. Til bekræftelse under vore hænder, Århus ut supra, Laurs Sørensen Brun, P.P. Kalmer. Tirsdag 22 maj 1708 fol 435a Onsdag efter pinsehelliget 30 maj 1708 Tirsdag 5 juni 1708 ** For retten komparerede sr Hans Gjesing, som interessent med forpagteren Jens Terkildsen på Marselisborg og på herskabet excellence Gyldenløves vegne lod første gang aflyse, at ingen enten af gårdens tjenere eller fremmede, som søger tinget der, eller ved gården undtagen udi stuerne på gården måtte ryge nogen tobak eller have andet hvorved ild kunne antændes, med mindre de vil lide for alle de prætentioner, derfor lovligt på dem kunne falde. For det andet aflyste al ulovlig kørsel over marken, spadseregang over marken og udi skoven, samt alt hvis ingen sig med ret kan tilegne af al det, som på Marselisborg grund vokser, og andet, hvad der ej bør at røres. Item nogen hunde, små eller store uanbudt at føre, deslige alle gangstier at følge, enten nat eller dag, forbydes, men enhver at følge landevejen, hvorefter til tredie ting begæres tingsvidne. Tirsdag 12 juni 1708 fol 435b ** Sr Jens Fogh, prokurator af Århus, på Rasmus Jensens egne af Nordby på Samsø fremlagde en rettens stævning udstedt her af retten 17 april næstleden, hvilken stævning befandtes for alle indbemeldte lovligt at være forkyndt efter dens påskrifts videre formelding, som i akten skal vorde indført, og begærede tingsvidne derefter. Herimod at svare mødte sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Berent Offermands vegne af Samsø og begærede, at Jens Fogh ville fremvise sin fuldmagt fra Rasmus Jensen i Nordby, på det Berent Offermand kunne vide, hvem han skulle holde ved for tilføjet spot, blame og pengespilde, og hvis Jens Fogh ej sligt kunne præstere, ville han formode Jens Fogh ej blev tilstedt at gå i retten i denne sag, hvorunder der ære og velfærd dependerer, og som Jens Fogh ikke er suffisant at svare nogen ærlig mand en daler, men løber omkring her og der at filutere ærlige folk og til en del Jens Foghs uskikkelige forhold producerede Anders Bro en dom udstedt af Viborg byting 23 juni 1704, hvoraf han begærede sentensen oplæst og i akten indført. Dernæst i rette lagde Bro en Viborg bytingsdom af 23 marts 1705, hvoraf han begærede sentensen oplæst og indført. Og nu begærede Anders Bro den retsindige dommer ville tilholde Jens Fogh at producere sin fuldmagt fra ermeldte Rasmus Jensen i denne højmagtpåliggende sag, såsom Jens Fogh er uvederhæftig og intet er suffisant at gøre fornøjelse, erklæring, afbigt, processens omkostning i sin tid at erstatte. Ligeledes ville Bro for formode, Jens Fogh som en ugild mand efter loven ej bør at gå i rette imod nogen, førend han har fyldestgjort de tvende producerede domme, som bedrager sig med bøder og omkostning = 38 rdl fol 436a foruden erklæring og borgen for sig at stille, og så længe Fogh ej noget af sligt præsterer ville Bro formode her udi ingen vidner at stedes til forhør, hvorpå han var rettens kendelse begærende. Jens Fogh på Rasmus Jensen af Nordby på Samsø hans vegne svarede til dette indførte tøj, at Anders Bro ville besmykke en tyvs sag med slig tøj, som ikke er stævnet for til denne ret, da som kald og varsel er lovligt til vedkommende sket, vidnesbyrd betræffende, her deres sandhed endelig at aflægge. Så kommer Jens Fogh ej ved foranførte ringeste at svare, men remitterer slig skoptiske gloser, ord og tale til den, som her udi retten har udgydt, Anders Bro ment. Videre agtede Jens Fogh unødig hertil dennesinde at svare men begærede sine vidner til forhør, hvilken tyv er efter vidnesbyrds sigelse Berent Offermand på Samsø, som Rasmus Jensens bortstjålne penge skal have taget udi hans hus, da han var sejlet til Christianssand i Norge. Anders Bro på Berent Offermands vegne agter? Jens Fogh som en ordgyder, der er forhærdet og intet skytter om ærlige folk på deres gode navn og rygte at bebrejde, så ville Anders Bro efter sin forrige påstand formode, at Jens Fogh bør at fremvise sin fuldmagt i denne sag og fyldestgøre loven, hvorpå han endnu som tilforn var rettens kendelse begærende. Jens Fogh replicerede og svarede, at retten nok er bekendt, at han har KM brev af 16 januar 1700, som giver ham absolut fuldmagt uden videre fuldmagt for alle under- og overretter såvel og til Viborg landsting godtfolks sager at procedere. fol 436b .. skænderiet fortsætter.. Birkefogeden begærede, at Jens Fogh ville nu her udi retten indlevere penge til KM stemplet papir, skriverløn og forseglingspenge, ligesom af hans vederpart sket er, men ville ikke, gjorde sin ed, at samme penge skulle blive siden betalt. Efter disse omstændigheder, og som Jens Fogh ingen penge havde eller ville fra sig levere, synes at han ingen dom i så måder forlangende må gives magt, helst fordi ingen af de indstævnede vidner er mødt her for retten, uden alene mons Foghs kæreste madam Lægårds, tilmed refererede mons Fogh sig på at have overflødig godt vidnesbyrd, nok tilforn i denne sag, så det kommer mig for, at han ikke havde hans kærestes enlige vidne fornøden, der ej heller, som en fornem matrone, havde søgt retten eller vunden udi nogen rettergangssager til denne dag, overalt ingen af fuldmægtigerne havde nogen fuldmagt fra de vedkommende udi så vigtig og dubiøs en sag at fremvise, tilmed mons Anders Bros meget vidtløftige fol 437a påstående efter forindførte ikke egentlig dette stævnemål vedkommer, således det dog efter Anders Bros formening dennesiden forbliver. Til vitterlighed etc. ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for velb frue Dorthe Rise til Skæring Munkegård hendes vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Anders Pedersen af Hesselballe og Markor Andersen af Skæring, som afhjemlede ved ed, at de efter 3 skriftlige memorialer havde lovligt kald og varsel givet velb frue Margrethe Krabbe til Rosenholm hid til tinget i dag for vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare angående Skæring Munkegårds skov og Kankbølle rette markskel, tillige de som forhen i sagen vundet haver, som de 3 her for retten læste skriftlige memorialer videre omformelder, og nu forklarede kaldsmændene, at de 22 og 23 maj har forkyndt memorial 1 og 2 for alle de indmeldte personer tillige skriveren på Rosenholm, Peder Andersen. Ligeledes i samme svorne ed afhjemlede, at de 4 juni lovligt kald og varsel gav de, som tilforn i sagen vundet haver, vidner at påhøre efter den 3 memorials indhold, hvorpå kaldsmændene gjorde deres ed efter loven. Dernæst blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som noget ville have imod stævnemålet at svare, men ingen fremkom. Så begærede Anders Bro sine vidner til forhør. Derefter fremstod Rasmus Jensen Lund af Hjortshøj, som vant ved ed, at han har tjent fol 437b på Skæring Munkegård for ladefoged i 20 år, og imidlertid lod Tyge Jespersen Skæring Munkegårds skov og enemærke ved Kastrup Høje indhegne med ris og stave, imidlertid hørte vidnet ikke, at nogle af Kankbølle mænd havde noget at anse derpå, ikke heller hørte, at de nogensinde havde tilegnet dem enten træ, gærdsel, engslet, fægang eller olden til svin i ringeste måder, ikke heller stod nogen af de træer, som nu omtvistes, enten uden for gærdet eller i gærdestedet, men alle sammen inden for gærdet, som Tyge Jespersen lod sætte. Og var der en grøn vej uden for gærdet, som gik fra 3 markskel, Kankbølle mark, Skødstrup mark og Skæring mark, norden for Kastrup Høje og i vester til en stor jordfast sten og en skiden rende. Det første Tyge Jespersen lod gærdet sætte, blev det sat på markskelsdiget imellem Skødstrup mark og Skæringgårds skov, imidlertid var Skødstrup mark i fælled op til diget, og Kankbølle mænd havde deres Århus-vej næst ved diget, og dengang Skødstrup mænd førte sæd i deres jord, hørte vidnet, at Kankbølle mænd klagede dem for at deres Århus-vej var dem forment, og da lod sl Tyge Jepsersen gærdet optage og satte det længere ind, såvidt som den nu opkastede grøft er, som ungefær kan være otte alen i bredden, som blev udlagt til de Kankbølle mænds Århus-vej, hvilket og siden har været bemeldte Kankbølle mænds rette købstadsvej. Videre forklarede vidnet, at sl ritmester Rise lod hugge en bøg på samme grund, som nu omtvistes, og lod føre den til Skæring Munkegård, uden påanke i ringeste måder, enten af de ved Rosenholm eller Kankbølle mænd, og er det nu over 20 år siden, skoven er først fol 438a blevet indhegnet med ris og stave, og stod samme gærde i 11 år årligt, indtil der kom forpagter på gården, lod sl amtsforvalter Randulf samme gærde blive ulukket, formedelst skoven ikke kunne tilstrække uden skade at holde det vedlige. Anders Bro tilspurgte vidnet, om han ikke vidste at den nye opkastede grøft jo er kastet uden for den grønne vej, som går fra de 3 markskel og ind til den store jordfaste sten og blev spurgt, om de Kankbølle mænds Århus-vej ikke gik fra Kankbølle og norden om hjørnet af skoven forbi Kastrup Høje og til Skæring, dertil vidnet svarede, at siden gærdet blev indflyttet, gik vejen som den endnu går, imellem Skødstrup markskels dige og gærdet om skoven. Endnu blev tilspurgt, om de Kankbølle mænd nogensinde har haft deres købstadsvej igennem Skæring Munkegårds skov, uden når gærdet var optagen og intet korn eller eng var på marken. Dertil vidnet svarede, de har ingen anden vej end den, og videre vant, at hvis fæmon som kom inden for gærdet på det sted, som nu omtvistes, tog de i hus ved Skæring Munkegård og ejermanden løste det ud igen, og videre på spørgsmål svarede, at han ej vidste fru Rise har forurimet de Kankbølle mænd noget skade, uden alene den store sten, som sidder i den skidne rende, hvorved 2 små skelsten sidder. Videre vidste han ikke. Peder Svendsen boende i Skæring vant ved ed, at han kan mindes i 36 år, da har det været af samme beskaffenhed, som Rasmus Jensen Lund før ham fol 438b vundet haver, og det i 4 husbonds tider, i alle måder. Niels Madsen Smed i Skæring vant ved ed, at han kan mindes i 40 år ligesom Rasmus Jensen Lund og Peder Svendsen. Jens Ovesen boende i Skæring kan huske det samme i 50 år, gl Søren Sørensen Snedker i Skæring vant i 56 år og imidlertid har der været syv husbonder til Skæring Munkegård og nu den ottende. Laurs Rasmussen i Skæring vant i 44 år, Niels Hansen i Skæring i 30 år, Søren Andersen i Skæring vant i 30 år, Niels Sørensen Savmand ibd vant i 28 år, ung Søren Sørensen Snedker i Skæring vant i 28 år, Søren Rasmussen ibd i 14 år, Oluf Andersen i Hesselballe vant i 32 år, at han ej har hørt nogen tvistighed om bemeldte skov og markskel førend nu. Søren Hansen Kroer af Hesselballe vant ungefær 12 år, hvilket alle og enhver for sig vant ved ed som Rasmus Jensen Lund og Peder Svendsen før dem vundet haver, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende, som og blev udstedt. ** No 1. Vi stævner for velb frue Dorthe Riise til Skæring Munkegård, Eder velb frue Margrethe Krabbe med lavværge til Rosenholm og Vosnæsgård og samtlige Kankbølle beboere, gårde og husmænd, så mange som lod og del i marken haver ved Kastrup Høje og den opkastede grøft fol 439a tillige med den vej, som omtvistes, samt det rette markskel imellem Skæring Munkegårds skov og Kankbølle mark, at møde på Marselisborg birketing 12 juni for vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare angående den opkastede grøft imellem Skæringgårds skov og Kankbølle bymark, Eders vej til Skæring og det rette skel, som i mange år har været upåanket. Til samme tid og sted stævnes Eder, Jens Madsen og Rasmus Espensen begge af Skødstrup angående Eders aflagte vidne 6 august sidst, vidner at påhøre etc. Ligeledes stævnes efterskrevne, som og forhen i sagen vundet haver; Christen Olufsen i Vorre?, Niels Jensen, Peder Axelsen og Peder Andersen Tykjær i Hjortshøj, Jesper Andersen i Kankbølle, Niels Jensen i Brandstrup, Søren Laursen i Hjortshøj og Søren Michelsen Skrædder i Skødstrup, Peder Sørensen, Søren Sørensen og Rasmus Jensen i Brandstrup, Peder Christensen i Svinbo, Oluf Christensen i Vorre?, Søren Ibsen og Rasmus Espensen i Følle og Søren Sørensen i Skarresø, alle for vidnesbyrd at påhøre til et lovligt tingsvidnes forhvervelse, som fru ritmester Rise agter at føre til sin sags oplysning på sine tilbørlige steder, i henseende hendes vidnesbyrd ved Vosnæsgårds birketing 12 maj sidst uden billig føje skal være afslagen af fuldmægtigen mons Jørgen Langfeldt, hvorover hun skal være nødtvungen sine vidner for andre retter at føre, hende til des større bekostning og pengespilde, som hun udi sin tid på sine steder agter at andrage. Skæring Munkegård 21 maj 1708. D. Rise. ** No 2 Memorial. Kaldsmændene til efterretning. Velb frue Dorthe Rise til Skæring Munkegård lader hermed lovligt 14 dages kald og varsel give Eder efterskrevne, Rasmus fol 439b Jensen Lund, Peder Svendsen, Jens Ovesen, Niels Hansen, Niels Smed, Søren Andersen, Laurs Rasmussen, Søren Sørensen, Oluf Andersen, Søren Krogh, Søren Hyrde og Rasmus Præst på Marselisborg birketing at møde 12 juni, enhver Eders sandhed ved ed at udsige, hvad enhver kan være bevidst og blive tilspurgt om, angående det rette markskel imellem Skæring Munkegårds skov og Kankbølle marker samt en liden grøn vej udenfor det opsatte gærde. Skæring Munkegård 21 maj 1708, D. Rise. ** No 3 Memorial. Kaldsmændene til efterretning. Velb frue Dorthe Rise til Skæring Munkegård lader hermed kald og varsel give Eder, Peder Rasmussen i Kattrup, Poul Nielsen i Hjortshøj, Niels Mortensen, Groes Rasmussen alle af Egå, på Marselisborg at møde 12 juni, for vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare angående Skæring Munkegårds skovs rette skel og vej. Skæring Munkegård 3 juni 1708, D. Rise. ** No 19. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har andraget sr Rasmus Jensen af Nordby i grevskabet Samsø, hvorledes han uforbigængeligt og højt nødtvungent skal være forårsaget at udvirke denne rettens citation angående hans bortstjålne penge i hans hus i Nordby, og som Berent Offermand værende på Samsø skal i Århus have talt og udsagt en del ord, både om egen person, så og om Oluf Michelsen Keldmand i Nordby, item og andre flere personer, som han ikke navngav, samme bortstjålne penge betræffende, hvorom bemeldte Rasmus Jensen har af fornødenhed fol 440a til ret og sandheds oplysning ved lovlig beskikkelse fornummet, søgt og forhvervet ved hr borgmester Hans Jensen Winther i Århus, gode forstandige borgere, der udstedte beskikkelse af 5 og 9 marts sidstleden for de vidner, der Berent Offermands egne ord og tale personligt skal have hørt, som berørte vidner selv edeligt skal have skrevet deres tilståelse, så og de forordnede beskikkelsesmænd, sr Hans Svendsen og sr Niels Jensen Brobjerg, borgere og indvånere i Århus, der har ved saligheds jurament bekræftet bemeldte vidnesbyrds svar og sigelse ved egen skrift på ermeldte beskikkelser og i deres nærværelse for retten på Vosnæsgårds birketing af rettens betjente læst og derefter attesteret. Altså stævnes herom udi denne sag, bortstjålne penge angående, for mig i retten at møde på Marselisborg birketing 12 juni førstkommende, sr Hans Svendsen og Niels Jensen Broberg som anordnede beskikkelsesmænd, deres sandhedsvidne at tilstå og ved korporlig ed for retten at aflægge. Til samme tid og sted stævnes Berent Offermand og Oluf Michelsen Keldmand på Samsø værende, item madam Lægård og Erich Andersen Høj samt Peder Christensen Hasle og hustru Margrethe Jensdatter Ilsø af Århus, samme beskikkelsesvidner at påhøre, alt til et tingsvidnes forhvervelse. Marselisborg birketing 17 april 1708. 17 april har vi underskrevne, begge indvånere i Århus, lovligt læst og forkyndt denne rettens stævning for Peder Christensen og Margrethe Ilsøs såvel og udi Erich Andersen Højs iboende hus og talte med hans hustru, bekræfter vi, Århus ut supra Jacob Jacobsen, Rasmus Jensen. Forkyndt lovligt for madam Lægård. fol 440b Vi underskrevne er denne rettens stævning for os lovligt forkyndt, hvorefter vi os vil rette og møde til den determinerede tid og sted, hvilket stadfæstes under vore hænder. Århus ut supra, Hans Svendsen, Niels Jensen Brobjerg. Ovenbemeldte stævning er mig forkyndt. Vostrup 28 april 1708, B. Offermand. 30 april var vi underskrevne begge boende i Nordby og lovligt læste og forkyndte denne stævning for Oluf Michelsen Keldmand i hans hus her ibd. Nordby ut supra Jens Rasmussen, Alexander Jørgensen. ** Sr Hans Gjesing på Marselisborg i dag hans andet ting, han aflyste alle ulovlige veje og stier over Marselisborg marker med videre. ** Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, såsom denne sag sig her til tinget har rejst af en jernkakkelovn, som Jens Fogh af Søren Christensen Farver var under forfølgning for, som efter produceret tingsvidne af 14 maj bevises, da sagen d. 5 næst tilforn var i retten af Fogh blev svaret kakkelovnen at være leveret, dog ej har navngivet til hvem, som han siden forklarer at være leveret til Apelone Bruns, hvorpå befindes af Jens Kjærulf at være svaret, at Jens Foghs beretning om kakkelovnens levering var usandfærdig, og det af den forseelse, såsom han skal have ment, at Foghs beretning om kakkelovnens levering var om Søren Farver, såsom han ikke søgte Jens Fogh for anden kakkelovn end Søren Farvers, og ej havde med Apelone Bruns at bestille, og som Jens Kjærulf således ved sit hastige svar sig har forset, thi bør han for slig utilbørlige ord efter loven at betale mulkt, men som Jens Fogh derimod meget ubeskeden Jens Kjærulf derpå her for retten har svaret, nemlig at Jens Kjærulf det havde sagt som en løgner og skælm, så at fol 441a dersom Kjærulf ikke først ved sit utidige svar sig havde forgrebet, vi da ikke havde vidst at have kendt Jens Fogh for fri, da loven byder straf, dog således sig på Kjærulfs ord har formastet, og ej noget godtgjort af alle de grove beskyldninger han ham både for retten og ved sit indførte i tingbogen har tillagt, thi bør Jens Fogh derfor her for retten at gøre Jens Kjærulf afbigt og erklæring, og derhos Jens Kjærulf for en ærlig mand erklære. Og som Jens Fogh derforuden har trakteret Jens Kjærulf for en enøjet hund, ja endog uden undseelse sligt i tingbogen ladet indføre, ja endog både før og efter afsagt dom, Jens Kjærulf til forklejnelse, brugt hånlige, ja trusselsord, thi bør Jens Fogh for de utilbørlige ord at betale til mulkt til Københavns kvæsthus 4 rdl og for trusler og undsigelse at stille borgen for sig selv. Og som ydermere af tingsvidne ses, Jens Foghs grove forhold ej alene imod sin kontrapart, men endog megen uskikkelighed for og ved kongens ret, som os synes hans embede er angående, da vil vi efter KM lov sådant til borgmester og råds påkendelse have henfunden, Desuden bør Jens Fogh betale 20 rdl til Jens Kjærulf for pengespilde og tilføjet spot inden 15 dage eller lide nam. fol 441b Datum ut supra, Niels Nielsen Aalborg, Niels Klattrup, Christen Christensen Bødker, Peder Jensen Munk, Hans Skal, Christen Pedersen Barch, Kjeld Handskemager. Slutningen heraf læst for overretten på Viborg rådsstue 2 december 1704, på Viborg byting marts 1705, Århus byting april 1708. ** Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed. Om endskønt med det førte tingsvidne af 22 september afvigte afbevises, at Jens Fogh her udi retten har først, uden omstændighed og dertil given årsag, sagt at Jens Kjærulf ikkun havde et øje og han var en tremarksmand, så dog vil ham siden derom gøre anden forklaring, og ligesom det godtgøres med en sag, som til Skive byting er påkendt 11 januar 1689 imellem ermeldte Jens Kjærulf, da byfoged, og Laurs Weide, indvåner ibd, og derom har produceret et udtog af Skive bytings protokol af da dommer og skriver uddragen, som deres påskrifter omformelder under dato 21 autust 1703. Hvorimod Jens Kjærulf lader fremlægge et udtog af landstingsprotokollen og under landstingsskriverens hånd af dato 28 september 1703, hvormed Kjærulf beviser, at han alene for samme sag er kendt fra sin bestilling, og hjemtingsdommen ej videre at anses, og som i så måder ej ses, Jens Fogh har haft skellig føje derefter Jens Kjærulf her for en siddende ret at bebrejde, bør han foruden erklæringen han i protokollen har ladet indføre at betale Jens Kjærulf for den her i retten tillagte spot og den til Skive byting faldne doms misbrug, fol 442a 10 rdl, og som Fogh i adskillige måder efter hjemtings [dommens?] udvisning umanerlig og en prokurator uanstændig sin vederpart her med ord og trusler haver angreben, hvilket vi finder hans embede at være vedkommende. Så vil vi sådant efter loven til vores overdommer have henfunden, og i øvrigt for de i samme tingsvidne offentligt faldne trusler og undsigelser om at stille borgen eller og borge for sig selv. Hvad sig det producerede tingsvidne af 1704 anbelanger, den derpå kendte bytingsdom, så og påfølgende rådstuedom ses ikke denne sag egentlig er vedkommende og forbliver uforkrænket. Omkostningen angående, som ved Jens Foghs umanerlige rettergang imod Jens Kjærulf er forvoldt, den betaler Jens Fogh til Jens Kjærulf inden 15 dage, og ordene som i så måde af Jens Fogh til Jens Kjærulf til forhånelse er talt at være som død og magtesløs og ej at komme Jens Kjærulf til forklejnelse i nogen måder. Til vitterlighed under min forsegling tillige med de 8 tiltagne domsmænd, nemlig Johan Ovesen Kop guldsmed, Peder Andersen, Søren Andersen vindmøller, Hagen Svendsen hattemager, Hans Sørensen grovsmed, Jens Jensen Krarup den yngre, Peder Svenningsen feldbereder og Jacob Madsen væver deres hænder underskreven. Datum ut supra. Slutningen læst for overretten på Viborg rådstue 1705, læst på Århus rådstue 1708. Tirsdag 19 juni 1708 fol 442b ** Sr Jens Terkildsen, forpagter på Marselisborg, fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Rasmussen og Søren Poulsen begge i Brabrand, som afhjemlede ved ed at de i dag 8 dage varsel gav Laurs Lavinsen af Brabrand for vidne i dag at påhøre her til tinget og dom at lide, fordi han i dag 8 dage, som var samme dag de herfor indstævnede ham, havde ladet tvende bæster udi Holmstrup mark, som Søren Michelsens dreng i Hasle, som længe forhen havde forpagteren Jens Terkildsens fuldmagt til samme mark at have opsyn, optog, og bemeldte Laurs Lavinsen tog fra ham igen med magt, og med hug og slag, som Søren Michelsens dreng Jens Madsen bekom. Laurs Levinsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Dernæst fremkom Søren Michelsen af Hasle og tilstod, at hans tjener Jens Madsen i dag 8 dage af Laurs Levinsen i Brabrand ilde var overfaldet og medhandlet, som for tidens korthed ej denne tingdag kunne bevises, men påklages til nyt stævnemål. Imidlertid fremstillede 2 vidner, Jens Pedersen og Thomas Gregersen begge af Hasle, som ved ed vant, at de i dag 8 dage blev begæret at syne Jens Madsen, og da befandt de ham således som følger; først så de et stort blodigt slag oven i hans hoved, ophovnet og ganske blodigt, og i hans venstre side havde han et blåt slag, som var ganske ophovnet, hvilket han beklagede at Laurs Levinsen havde gjort ham, og havde taget 2 bæster fra ham på Hasle mark, straks imod byen, som han på Holmstrup havde indtaget, hvorefter forpagter Jens Terkildsen dennesinde var tingsvidne begærende. ** Sr Jens Terkildsen, forpagter på Marselisborg, i dag 3 ting han aflyser alle ulovlig veje og stier over Marselisborg mark med videre, hvorefter han i dag til tredie ting var tingsvidne begærende. fol 443a ** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for H. mag. Mads Thrane sogneherre for Ormslev og Kolt menigheder, fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Erich Andersen Høj og Peder Venzelsen begge af Århus, som afhjemlede ved ed, at de næstafvigte 1 juni har lovligt kald og varsel givet sr Knud Henrichsen vinhandler i Århus hid til tinget i dag for beskikkelsesvidne at anhøre og spørgsmål at tilsvare, angående hvad gods og løsøre, som udi den gård, mag. Thrane er tilhørende og Knud Henrichsen nu bebor, var bestående, og talte de med ham selv. Knud Henrichsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Dernæst fremstod for retten Anders Christensen Møller, Poul Madsen og Jørgen Jensen alle af Århus som vant ved ed, at de 1 juni var udi bemeldte Knud Henrichsens iboende gård, mag. Thrane tilhørende, da han af sr Anders Bro blev tilspurgt om ikke efterskrevne løsøre befandtes i hans gård, mag. Thrane tilhørende, nemlig 10 dyner, 12 hovedpuder.. borde.. stole.. husgeråd.. fol 443b hvilket foreskrevne løsøre Knud Henrichsen tilstod i alle måder i vores påhør at være mag. Mads Thrane tilhørende efter tilspørgelse af Anders Bro, og lovede ham ubeskadiget fra sig til mag. Thrane igen at levere, hvorefter Anders Bro på mag. Thranes vegne var tingsvidne begærende. ** Dernæst blev udmeldt efterskrevne 8 stokkemænd, som fra Skt. Hansdag 1708 til nytårsdag 1709 retten skal betjene udi stokkemænds sæde, nemlig Jens Nielsen i Ingerslev, Anders Leth, Anders Rasmussen, Knud Mortensen, Jens Mortensen, Mogens Loft, Anders Poulsen og Søren Rasmussen alle ibd og Hans Hansen ibd. Tirsdag 26 juni 1708 ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus, fuldmægtig for Peder Jensen og Niels Andersen af Stautrup fremkom for retten og i rette lagde, lod læse og påskrive en skriftlig stævning under birkefoged Jørgen Nielsens hånd udstedt af dato 12 juni 1708 med dets påskrift af stævningsmændene, som videre i akten skal vorde indført. Dernæst begærede Peder Hansen Heyde at ham af retten måtte udmeldes 12 uvildige synsmænd til at syne omtvistede jord efter stævningens formeld, og ellers om fornødent eragtes skel og skelstene at eftergranske efter forevisning. Til samme synsforretning blev i dag udmeldt Peder Simonsen, Hans Simonsen, Rasmus Rasmussen, Rasmus Olufsen, Jens Rasmussen, Niels Sørensen og Eske Jensen alle af Viby, Anders Sørensen, Jens Sørensen, Peder Jensen af Edslev, Jens Kattrup af Ormslev og Mogens Kold i Kolt, hvilke foreskrevne dannemænd haver efter fol 444a rettens udnævnelse at møde på åstedet førstkommende fredag 29 juni at forrette deres syn og siden kommende tirsdag 3 juli på Marselisborg birketing at afhjemle. ** No 18. Jørgen Nielsen, birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt for mig har [andraget] Peder Jensen og Niels Andersen begge af Stautrup, at som der skal rejse sig en stridighed imellem bemeldte 2 mænd på den ene side og Michel Ovesen ibd på den anden side, om en skovpart med ager og eng udi Kannikeskoven beliggende, som skal tilhøre bemeldte Peder Jensen og Niels Andersen, som de udi mange år ukæret til deres gårds avlinger skal have haft i brug, men Michel Ovesen nu sig samme vil tilegne, over hvilket han næstafvigte 6 juni lod føre syn, så finder de sig derover højligen forårsaget, til des bedre oplysning her ved Marselisborg birketing at lade opkræve dobbeltsyn over samme jord, hvorfor stævnes bemeldte Michel Ovesen i Stautrup at møde til Marselisborg birketing 26 juni for synsmænds opkrævelse at påhøre, som af retten skal vorde udnævnt, hvilket syn skal angå og foretages næstkommende fredag 29 juni, hvorefter Michel Ovesen sig ville rette, at møde på åstedet synet at anhøre, som næstkommende tirsdag 3 juli på Marselisborg birketing skal afhjemles, samt og videre vidner, både indstævnede og andre, som godvilligt i sagen vil vidne i lige måde at påhøre. Til samme tid og sted stævnes og efterskrevne synsmænd og vidner, som forhen samme skovpart synet og omvundet haver, nemlig synsmænd Knud Rasmussen i Kolt, Søren Jensen i Kattrup, Oluf Michelsen og Niels Rask i Bering og Jens Jensen af Edslev. Vidner Jens Rasmussen i Stautrup, Laurs Sørensen og Jens Sørensen af Viby, om de hertil kunne eller ville have at svare, hvor da Peder Jensen og Niels Andersen ved dem selv eller deres fuldmægtig agter at lade forhverve tingsvidne, og da skal medfares, hvis lov og ret er gemæs. Til vitterlighed under min hånd, Århus 12 juni 1708. J. Nielsen. Indbemeldte dato er denne stævning lovligt forkyndt for indbemeldte personer, og talte vi med dem selv somme steder og somme steder enten med mand eller kone, undtagen til Jens Godsens, der talte vi med hans datter, som lovede at stå os budet til. fol 444b Dette bekræfter vi underskrevne, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Stautrup ut supra, Søren Jensen eghd i Kolt, Niels NMS Michelsen. Tirsdag 3 juli 1708 ** Sr Peder Hansen Heyde af Århus, fuldmægtig for Peder Jensen og Niels Andersen af Stautrup deres vegne fremkom for retten og refererede sig til stævning af i dag 8 dage som her for retten læst og påskrevet blev, samt og til den opkrævelse, som her af retten skete samme dag til at syne et skovmål med jord, ager og eng, som omtvistes imellem Michel Ovesen af Stautrup på den ene side og Peder Jensen og Niels Andersen, Fulden-gårdens besiddere ibd, på den anden side, hvilket her for retten blev oplæst. Derpå fremstillede Peder Hansen Heyde de her af retten i dag 8 dage udmeldte synsmænd, nemlig Anders Sørensen af Edslev, Hans Simonsen, Rasmus Rasmussen, Rasmus Olufsen, Jens Rasmussen, Niels Sørensen, Eske Jensen alle af Viby, Jens Sørensen og Peder Jensen af Edslev og Mogens Rasmussen af Kolt. Imod dette stævnemål svarer Michel Ovesen, at han formener ingen tingsvidne udstedes, førend husbond, som er jorddrotten, får lovligt kald og varsel, såsom det er ejendom angående. Peder Hansen svarede og formente, at efterdi Michel Ovesen ikke i rette tide og til første ting har besværet sig over kald og varsel, han ufejlbarligen ej påtvivlede, at synsvidnerne deres forretning jo blev imodtaget. Herimod svarede Michel Ovesen, at han protesterede aldeles intet imod synet, men imod andre vidner. Dernæst fremstod synsmændene og indgav deres forretning skriftligt af dato 29 juni 1708, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført og siden ved deres korporlige ed fol 445a for retten afhjemlede. Peder Hansen tilspurgte en del af synsmændene, nemlig Rasmus Olufsen, Rasmus Rasmussen, Hans Simonsen og Jens Rasmussen, om de ikke hørte på åstedet, da synet angik, da blev gjort spørgsmål til Jens Rasmussen og hans svoger Michel Ovesen af Stautrup på hvis vegne, de besværgede sig over dette skovmål, enten på egne vegne eller husbonds vegne, og hvad svar derpå fulgte. Dertil fornævnte 4 mænd svarede, at de hørte Peder Hansen Heyde af Århus tilspurgte Jens Rasmussen af Stautrup, som meldt er, og Jens Rasmussen gav til gensvar, at han besværgede sig intet derover. Michel Ovesen tilspurgte synsmændene, om de så ikke mere jord i Kannikeskoven, som var opbrudt i år, end som Peder Jensen og Niels Andersen lod syne eller forevise, dertil synsmændene svarede, de så nok et stykke der var udi den nordre ende, en liden del udi hver agerende som blev takseret til byjorden, som Peder Jensen bekendte mag. Laurs Thura havde givet ham forlov til at opbryde. Ydermere fremstillede Peder Hansen Heyde 2 kaldsmænd, Søren Jensen i Kolt og Niels Sejersen af Bodil Mølle, som ved ed afhjemlede, at de hid til i dag lovligt havde kald og varsel givet med 14 dages kald og varsel efterskrevne, Niels Rasmussen, Peder Hamborg, Morten Poulsen, Mogens Ovesen, Mads Sørensen, Jens Sørensen, Maren Pedersdatter, Niels Sparre, Voldborg Sørensdatter, Erich Pedersen, Maren Sørensdatter, Anne Christensdatter alle af Stautrup og Inger Sørensdatter ibd, Maren Jensdatter af Ormslev, Mads Sørensen og Rasmus Sørensen af Lemming, Søren Jensen og Niels Jensen af Enslev og Peder Ovesen af Kolt for deres vidne at aflægge, sandhed udsige samt spørgsmål at tilsvare angående hvad de kan være bevidst om den omtvistede jord, ager og eng imellem Michel Ovesen og begge Fulden-gårdens beboere. Herimod svarede Michel Ovesen, at han begærede vidnerne måtte separeres efter at lovens ed for dem samtlige var oplæst, og en efter anden sit vidne at aflægge, som og skete. Dernæst fremstod Niels Rasmussen Fulden af Stautrup, som vant fol 445b efter loven, at de omtvistede skovskifter altid, så længe han kan mindes, nemlig i 47 år, har de lagt til Fulden-gården og ingen anden har været dem tilhørende. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om det ikke altid har været plovjord i Ormsager, som nu af Michel Ovesen kaldes Kannikeskov, hvortil vidnet svarede jo, så længe han kan huske, for det andet, om samme jord med nogen sæd nogensinde af andre her blevet brugt, end som til Fulden-gårdens beborere, hvortil han svarede, der havde ingen anden brugt det end Fulden-gårdens beboere, hvortil han svarede der havde ingen anden brugt det end Fulden-gårdens beboere. 3. Om han ikke ved, at Michel Ovesen eller og hans svoger Jens Rasmussen for få år siden har brudt det jord, som han af bispen har i fæste, og derover forment Fulden-gårdens beboere deres græsning, over hvilket de har været forårsaget at bryde den jord, som nu omtvistes, der dog dem tilhører, hvortil vidnet svarede ja, at dengang Jens Rasmussen havde pløjet sin jord i bispens skov, kunne Fulden-mændene ikke komme til deres græsning med deres fædrift. 4. Tilspurgte Peder Hansen vidnet, om der nogen har haft nogen fædrift på samme jord, uden med Fulden-gårdmændene deres tilladelse og bevilling, hvortil han svarede, at ingen anden havde derfor at råde, undtagen de i Fulden-gården, som har skattet og skyldet deraf. Videre blev vidnet tilspurgt, om enhver mands engskifte lå lige for enhvers egen sin skovpart, hvortil han svarede nej, det var umuligt. I øvrigt tilstod vidnet efter tilspørgelse, at Jens Rasmussen, Laurs Godsen og Jens Godsen, som forhen ved Hads herredsting i sagen vundet haver, den ene var Michel Ovesens svoger, og de andre to Jens Rasmussens stedsønner. Michel Ovesen tilspurgte vidnet, om han ikke er farbroder til begge Fulden-konerne, hvortil han svarede jo, hvorfor agtes unødigt at gøre videre spørgsmål til ham. Peder Jensen Hamborg af Stautrup vant ved ed, at for femten år siden, da han kom til byen igen påny at bo, da hørte han, at de i Fulden-gården havde græsfæmon på det omtvistede jord efter den fol 446a græsjævning, som da blev gjort, men var der flere der havde lod derudi, vidste han ikke. Og på spørgsmål svarede, at ingen engskifter lå lige for sin egen skovpart. Michel Ovesen tilspurgte vidnet, om han har ikke sin part af engen som hører til samme Kannikeskov med dem udi Fulden-gården, og ingen andre i byen har deraf, uden vi, Kanniketjenere. Dertil vidnet svarede jo, han /: nemlig Michel Ovesen :/ har nok part udi engen, såsom han har stedt gården, mens samme eng ligger neder for Fulden-skoven. Nok tilspurgte Michel Ovesen vidnet, om samme eng ligger ikke under Kannikeskoven, som omtvistes, hvortil vidnet svarede, at det ligger under skoven til Fulden-gården, under husbonds skov, som er husbond til begge gårdene. Og om det er ikke sær-eng fra byen, som hverken har været under vide eller vedtægt med det andet eng, som hører til byen, at de og har slagen det, når de ville, ligesom det der hører til Ebbe-skoven. Vidnet svarede, han vidste ej videre, end som han forhen omvundet haver. Endnu tilspurgte Michel Ovesen vidnet, om der er anden fædrift til hans gård, end samme Kannikeskov, dertil vidnet svarede, det vidste han intet af. Videre tilspurgte Michel Ovesen vidnet, om han ikke kunne mindes, at hans formand Jens Rasmussen havde pløjet noget udenfor den indelukkede jord, som de i Fulden-gården havde indelukket af Kannikeskoven, om ikke så blev begge formanet af mag. Blichfeld, at ingen af dem måtte pløje der, efterdi de ej kunne forliges derom, om da ikke de i Fulden-gården har sneget dem til, år efter år, tid efter anden, har flyttet deres gærde ud, indtil at de havde fået dette jord ind i deres have, som Jens Rasmussen haver pløjet og mere til. Dertil vidnet svarede, han kunne ikke mindes det, fordi det var så længe siden. Morten Poulsen i Stautrup vant ved ed, at han kan mindes i 50 år, da har den omtvistede skovpart lagt under Fulden-gården og tilhørt dens beboere, og aldrig hørt nogen anden der har haft fol 446b lod eller del der udi, uden alene Fulden-gården, som Peder Jensen og Niels Andersen nu påbor, og efter tilspørgelse forklarede vidnet, at der var ingen i byen, som havde engskifter lige under for deres gårdes skovparter, og videre forklarede vidnet, at Michel Ovesens formand Jens Rasmussen har brudt den jord, som han har i fæste af bispen, som også har været i fælles fædrift tillige med det andet, videre vidste han ikke. Mogens Ovesen af Stautrup vant ved ed, at han kan mindes ungefær 30 år, og imidlertid har det omtvistede jord tilhørt Fulden-gårdens besidder og ingen anden, og ej vidste der havde flere engskifter under den omtvistede skovpart, uden alene Jens Rasmussen og Fulden-manden, som hver har et skifte, men skovjorden tilhører Fulden-gården. Michel Ovesen tilspurgte vidnet, om han har ikke sin part af engen, som hører til Kannikeskoven med de i Fulden-gården og ingen anden i byen har deraf uden vi kanniketjenere, og om det er særeng fra byen, som hverken har været under vide eller vedtægt med det andet eng som hører til byen. Dertil vidnet svarede ja, det var sandt, de har slaget det når de ville, men den omtvistede skovpart har tilholdt dem i Fulden-gården og ej ved anden græsning, men tilhørte Fulden-gårdens ejere. Endnu tilspurgte vidnet, om der er anden fædrift til hans gård end samme Kannikeskov, så og tilspurgte, om vidnet ikke kan mindes, at hans formand Jens Rasmussen har pløjet noget uden for det indelukkede jord, som de i Fulden-gården havde indtaget af Kannikeskoven, om ikke så blev begge formanet af mag. Blichfeldt, at ingen af dem måtte pløje deri, efterdi de kunne ikke forliges derom, om da ikke Fulden-gården har sneget dem til år efter år at flytte deres gærde ud, indtil de havde taget dette jord indelukket i deres have, som fol 447a Jens Rasmussen har pløjet. Dertil vidnet svarede, han vidste ikke, at han havde nogen anden græsning end som bispens skov, som han har lejet og ej vidste, at Michel Ovesen havde nogen græsning på Fulden-gårdens skovpart, og ej vidste af anden græsning. Niels Jensen i Enslev vant ved ed, at i 40 kan han mindes, da har den omtvistede jord hørt til Fulden-gården, og den tid han først kendte det, var der ikke mere pløjet end 4 eller 5 stykker på det sted, som kaldes Ormsager, og det andet var til fædrift, og ingen andre havde del der udi. Ydermere vant efter tilspørgelse, at Jens Rasmussen har pløjet en del udi bispens skovpart, som og ligeledes lå til fælles fædrift, og ellers forklarede vidnet, at Jens Godsen og Laurs Godsen i Viby, som forhen i sagen vundet haver, var Jens Rasmussens stedsønner i Stautrup, han som i lige måde samme tid ved samme ting i sagen vundet haver. Søren Jensen i Enslev vant i 26 år lige som Niels Jensen før ham vundet haver. Ydermere vant, at der ej havde været gjort jævning i Stautrup nogen tid førend nu på en atten? års tid. Sejer Jensen af Bodil mølle vant ved ed, at han kan mindes i 38 år, da har det omtvistede jord lagt til og under Fulden-gården, og ingen anden har haft lod eller del der udi, og forklarede vidnet, at engmålene aldrig har hørt til med skovskifterne. Endnu forklarede, at alle skovskifterne tilforn haver lagt til fællesdrift, og på spørgsmål af Michel Ovesen svarede, om han er ikke morbror til begge Fulden-konerne, hvortil han svarede ja, hvorfor Michel Ovesen agtede unødig at gøre videre spørgsmål til ham. Inger Sørensdatter af Stautrup vant ved ed, at i 35 år har det omtvistede jord lagt under Fulden-gården, og tilforn, førend jævning er gjort, har det såvel som mere lagt til fædrift alle fol 447b skovskifterne, og vidste ikke at engskifterne hørte skovmålene til, men under til skoven som omtvistes tilhørte engskifterne til Michel Ovesens gård og Fulden-gården, og ej er hende bevidst, at nogen anden har eng under husbondens skov, alene de to gårde, som meldt er. Endelig til sagens bedre oplysning fremlagde Peder Hansen mag. Hammerichs underskrevne begæring til amtsforvalter sr Michel Nielsen i Århus af dato 9 maj 1708 med derpå følgende amtsforvalterens svar og erklæring i sagen, hvilken for retten læst og påskrevet blev og i tingsvidnet skal blive indført, hvorefter Peder Hansen Heyde på Peder Jensen og Niels Andersen af Stautrup deres vegne var tingsvidne begærende. ** No 19. Efter den udnævnelse, som 26 juni skete til Marselisborg birketing til os underskrevne at syne og besigtige den skovpart med jord, ager og eng, som tvistes om imellem Peder Jensen og Niels Andersen udi Fulden-gården i Stautrup på den ene side og Michel Ovesen ibd på den anden side, da haver vi samtlige underskrevne nu afvigte 29 dito været på åstedet og udi begge parternes overværelse synet. 1. Først et stykke jord, som Peder Jensen foreviste os, og foregav af ham at være brudt udi sin forrige husbond sl mag. Henrich Blichfeldts tid ungefær en 7 år siden, hvilken jord syntes af os at kunne sås med 4 skæpper korn. Deraf var sået den halve del rug, den anden halve del lå ?. 2. Nok blev os forevist et stykke jord, hvor udi var først 4 agre, som vi syntes at kunne sås med 12 skp korn, dernæst 5 blokke, som kunne sås med 6 skp, som er tilsammen 18 skp kornland. 3. Endnu blev os forevist et stykke jord, som angav at være brudt i den anden sin husbond mag. Laurs Thuras tid, og syntes vi, at kunne sås med 1 td hartkorn. 4. Endnu foreviste os et stykke svedland, som Peder Jensen foregav nu udi denne itzige husbond mag. Hammerichs tid at være brudt, kan sås med 4 skp korn. 5. Endnu et stykke jord, som Michel Ovesen eller og hans svoger Jens Rasmussen ved hans først førte syn skal have ladet syne for 10 skp hartkorn, hvilket vi syntes aldrig at have været brudt, og vi ej derfor fol 448a kunne sætte det for nogen sæd. 6. Nok foreviste Peder Jensen os et stykke jord, som han foregav at Michel Ovesen eller JRS ved sit første syn skal have ladet syne for 12 skp kornsæd, og at være pløjet, hvilket vi ikke kunne syne eller sætte for nogen takst, såsom det aldrig havde været brudt, men alene og mestendels er kun krat og buske. 7. Nok blev os forevist af parterne tvende engskifter ud ved søen kaldet Vesterenge, som var Michel Ovesens det ene og Peder Jensens og Niels Andersens i Fulden-gårdens det andet, men ingen af engene lå lige for hver deres skovpart, og vi sluttede, at ingen af deres engmål og skovmål følges med hinanden, og syntes vi derfor at Michel Ovesen ikke med rette kan tilegne sig noget af Fulden-gårdens skovmål, som ligger lige for hans egen mål, såsom slet ingen deres skovmål og engmål fulgtes ad eller ligger lige for hinanden. Dette således af os at være synet og besigtige og således at være forefunden, som foreskrevet står bekræfter vi underskrevne med vores hænders underskrift og videre for retten ved vores korporlige ed vil aflægge. Stautrup 29 juni 1708. Anders Sørensen, Eske Jensen, Jens Rasmussen, Rasmus Rasmussen, Mogens Rasmussen, Jens Sørensen, Rasmus ? Olufsen, Jens JSS Sørensen, Peder PJS Jensen, Hans Simonsen, Niels NSS Sørensen. ** No. 19. Højagtbare amtsforvalter, såsom udi Stautrup tvende gårdes besiddere, sognepræsten til Ormslev kirke i Århus pro officio tilliggende, er uens med hinanden, anlangende en liden skovpart ikke langt fra Stautrup, hvilken skovpart den ene part foregiver at ligge til sin gård alene, og samme gård både nu og i forfædrenes tider deraf at have skattet og skyldet, den anden derimod påstår at have ligget til begge gårdene. Da ligesom jeg hverken har lyst eller årsag til at velynde eller føje den ene part fremfor den anden, så falder til hr velædle hr amtsforvalteren min tjenstærbødigste begæring, at det måtte behage ham ved en af sine tjenere at lade på dette papir antegne, hvis underretning der om sligt måtte være at finde, såvel i den gamle som i den efter landmålingen nu indrettede nye matrikel. fol 448b Forbliver amtsforvalterens tjenstærbødigste M. Hammerich. Århus 9 maj 1708. Efter begæring meddeles på næste side ekstrakt af gammel og ny matrikel, således som det her ved amtsstuen forefindes. Udi den Ao 1680 indrettede matrikel findes indført udi Havreballegårds amt, Ning herred, Kolt sogn, Stautrup, hartkorn Søren Rasmussens enke, nu Jens Rasmussen 7-7-1-1, Jens Rasmussen Fulden med skov til et læg svin 12-3-2-2. Udi landmålingsmatriklen 1688 Jens Rasmussen Fulden 9-1-0-2½, Jens Rasmussen 3-5-2-2. Sidst i byen findes anført Kannikeskov 1-1-2. Rigtig ekstraheret testerer Michel Nielsen, Århus amtsstue 31 maj 1708. Skatterne af bemeldte Kannikeskovs hartkorn svarer de 2 mænd, som bor på Jens Rasmussen Fuldens hartkorn, og har samme største gårds besidder altid svaret deraf og endnu betales af Peder Jensen og Niels Andersen. Michel Nielsen. Læst for retten på Hads-Ning herredsting 11 juni 1708. Tirsdag 10 juli 1708 ** Forpagter mons Jens Terkildsens tjener Eske Hansen fremkom for retten og oplæste en begæring under hans husbonds hånd angående hans bojer Anders Madsen, som i dag her for retten lige som i dag 8 dage til stede var, lydende som følger; Anders Madsen antagen for bojer hos Jens Terkildsen ved Marselisborg og sig søndag 8 dage om aftenen af drukkenskab skal have forset sig imod bemeldte sin husbond, har fortrudt slig gerning og derfor er det ham nu efterladt på kondition, at han herefter bliver hørig og lydig og med troskab forretter hvad han bliver befalet. fol 449a Og stod Anders Madsen til vedermålsting, da dette blev protokolleret. Tirsdag 17 juli 1708 Tirsdag 24 juli 1708 ** Sr Niels Hansen Heyde inspektør på Constantinsborg på sit høje herskab baron Peter Rodstens vegne fremkom for retten og præsenterede en ny tingprotokol, som af velb etatsråd og stiftsbefalingsmand Christian Ludvig von Plessen, itegnet, igennemdraget og forseglet, hvor udi findes 409 blade af hvilke birkedommeren og hans birkeskriver sig vil betjene og siden herefterdags lade indføre alt hvis, som efterdags sig for retten kunne forekomme, såsom den gamle nu moxen allerede er fuldt skreven og til ende, hvilket han begærede de 8 mænd ville drages til minde. SLUT
Forbehold for tyrk- og læsefejl Rettelser modtages gerne Opdateret d. 5.1.2019 |