Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1714

fol 20b

Tirsdag 9 januar 1714
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jens Laursen Mørch i Viby, tingskriver Friderich Rubertsen i Holme og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Knudsen, Niels Pedersen Mollerup, Jens Rasmussen, Rasmus Christensen, Jens Michelsen, Rasmus Holm og Niels Sørensen af Terp og Poul Lyng af Vejlby.

Tirsdag 16 januar 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Knudsen, Niels Pedersen, Rasmus Christensen, Jens Rasmussen, Niels Sørensen, Jens Michelsen og Rasmus Holm alle af Terp, Niels Pedersen af Brendstrup.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på sr Jens Hansen Galdnis? vegne sammesteds fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Michelsen og Søren Madsen begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde varsel gav Søren Sørensen Væver i Grundfør for dom at lide angående gældsfordring, og forklarede kaldsmændene, at de talte med hans datter Anne Sørensdatter, og nu saggav fuldmægtigen bemeldte Søren Væver for resterende penge, 39 rdl, hvorpå han var dom begærende med forårsagende omkostning, hvorpå han var dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på Søren Sørensen Vævers vegne, sin husbonds bonde, og begærede sagen opsat i 14 dage, og at retten ville forelægge Anders Bro at pålægge specialregning på den søgende fordring, så blev sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid han belovede at levere Peder Hansen Heyde kopi af specialregningen.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sit høje herskab Christian de Rodstens vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Laursen og Hans Jensen af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Søren Sørensen Væver i Grundfør for hvis han skyldig er til sit herskab af landgilde og andet, hvorefter Peder Hansen saggav bemeldte Søren Væver for en restans for 1712, 7 rdl, som bevises med en dom udstedt her af retten 1713, som retten blev forevist. Dernæst for afvigte 1713 års resterende [landgilde?]

fol 21a

9 rdl, januar kvartals contribution og krigsstyr 6 rdl foruden hvad andet af KM contributioner kan restere, til førstkommende Phillippi Jacobi, samt forfalden skattekorn for i år ..., hvorpå han i alt uden nogen opsættelse var dom begærende, hvornæst mødte Claus Degn af Grundfør på Søren Vævers vegne og gav til kende, at Søren Væver sidder udi civil arrest hos Peder Hansen Heyde udi Århus og efter Søren Vævers beretning tilstod forindførte fordring. Sagen opsat i 14 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på Gertrud Ibsdatters vegne, som for kort tid siden har tjent på Bidstrup hos velb. oberstinde Parsberg, hendes vegne /og producerede en skriftlig stævning under rettens segl dateret 23 december 1713 med derpå tegnede kaldsmænds forkyndelsespåskrift, dermed lovligen indkaldt til i dag d. 16, 23, 30 januar at være indkaldt velb. fru oberstinde Parsberg med lavværge for vidner og andet at påhøre ang. bemeldte Gertrud Ibsdatters begærende pas og afsked, alt efter stævningens indhold, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Sr Søren Broch fra Aldrup på velb. hr oberst Parsbergs frues og fuldmægtigs vegne mødte herimod at svare og for det første begærede, at mons Peder Hansen Heyde nu som billigst kan eragte som fuldmægtig her for retten ville fremstille denne kvinde, som nok synes ikke ved nogen bo eller bopæl skal være befristiget at give sine beskyldninger efter stævnemålets indhold imod velb. fru oberstinde Parsberg til kende. For det 2 om mons Heyde som her fremfører denne sag for så løst et kvindfolk vil, som man vil formode, han af retten bliver pålagt, være kaution for samme Gertrud Ibsdatter for hvad ej alene denne sag angående, men endog hvad deraf kan dependere, ville svare og (mlg)stand til retten for hendes tilstedeblivelse, i vidrig fald ville han og give til kende, hvor samme ommeldte kvindfolk nu er, enten i Århus eller udenfor, og hvor hun sig virkelig opholder. Peder Hansen erklærede sig herpå, at bemeldte Gertrud Ibsdatter skal virkelig i egen person præsentere sig her for retten og mons Broch i dag 8 dage, og for det andet erklærede hun sig at

fol 21b

logere i Århus til mons Rosborgs, men om hun har været ?? i to dage, eller om hun snarlig må komme hjem, er ham ubevidst. For resten erklærede han sig, at han ikke kunne indgå nogen kaution efter mons Brochs begæring, ikke desmindre formodede han, at retten ingenlunde nægtede et stakkels kvinde for nogen ubeføjede forventninger om at måtte få sin ret i hvis, hun formener sig at lide brøst på af velb. oberstinde Parsberg, og nu begærede at få sine vidner til forhør og ikke fordi, da eftersom det blev anbelovet, at Gertrud Ibsdatter selv her for retten skal comparere i dag 8 dage, så begærede han, at retten ville behage at lade sagen opstå til den tid, såsom han manquerer en del af hans vidnespersoner, da alle hans vidner, som han til sagens oplysning nødvendigst behøver, skal indkomme, helst som stævnemålet udviser til den dag og efterkommende tingdag at tilstrække sig. Søren Broch på fuldmægtigen mons Peder Heydes uefterrettelige besvaring på hans begæring var forårsaget indstændigt at begære rettens assistance herudi, fuldmægtigen mons Peder Heyde ikke vorder tilladt at gå i rette for sådan en person, førend han stiller nøjagtig caution for hendes tilstedeblivelse til sagens endelige uddrag?, som forermeldte, og ellers producerede Søren Broch imod forbemeldte kald og varsel. En sr Jens Maygård, fuldmægtig på Bidstrup, hans givne indlæg dateret Bidstrup d. 13 januar 1714, hvilken her for retten begæredes læst, påskreven og i akten indført. Peder Hansen Heyde formodede, at dette fra Jens Maygård indkomne grove skrift imod Gertrud Ibsdatter ikke skulle kunne forhindre hendes lovlige vidner at blive imodtagne til i dag 8 dage, som stævnemålet om formelder, helst efterdi ikke imod så grove beskyldninger, som hun af mons Jens Maygård så hårdeligen nu uden allerringeste bevis eller nogen derfor lovlig stævnemål, dog sligt har måttet anhøre, som videre må bero til videre påtale, og derpå begærede sagen opsat til i dag 8 dage, og stævnemålet at stå i sin fulde kraft. Søren Broch beklagede mons Peder Heydes korte ihukommelse, idet han ikke kan erindre sig, at mons Maygårds indlæg egentlig havde ord i mund, at hans skrift eller såkaldende beskyldninger refererede sig til lovlig erhvervede tingsvidner og kvindens egne ?

fol 22a

forpligt om at hvad han om skriver, og i øvrigt påstod Søren Broch endnu som tilforn, at fuldmægtigen mons Peder Heyde bør at give fornøjelig caution for ommeldte kvinde Gertrud Ibsdatters tilstedeblivelse til denne sags endelige uddrag. Peder Hansen refererede sig til sit forrige og formodede, at bemeldte Gertrud Ibsdatter ej bliver betaget noget af hendes ret til hendes vidnesførelse, og stævnemålet at stå i sin fulde kraft, og nu begærede Søren Broch, at mons Peder Heyde ville behage og fremføre sine her for retten tilstedeværende vidnespersoner, som han har eragtet nødig til sagens oplysning at vidne deres sandhed, på det hermed kunne komme til endskab. Peder Hansen beklagede sig, at hans her hafte vidner formedelst mons Brochs langveilige protestationer var bleven kede og trætte at varte så længe op og derover var bortgåen, dets årsag han refererede sig til stævnemålet, som ikke alene udviser velb. fru oberstinde Parsbergs til i dag at være indstævnet for vidners påhør, men end og til i dag 8 dage og 14 dage, som er d. 16, 23 og 30 januar, og blev så sagen opsat efter stævnemålets formelding til i dag 8 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin højvelb. herre Christian de Rodstens vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Laursen og Hans Jensen, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Niels Erichsen Smed, Rasmus Elgård, Søren Pandrup, Niels Bach, Niels Smedekarl, Jens Nielsen, Thomas Brandt, Anders Sommer, Mogens Møller, Jens Battrup for hvis de er skyldige til deres herskab og fuldmægtig, og det for dom at lide, såvel og for bevisligheder at påhøre i sagen, om det skulle forlanges. Og som de indstævnede ikke efter påråbelse mødte, så blev sagen opsat til i dag 8 dage, til hvilken tid Peder Hansen lovede at indgive sin specialregning og i rette sættelse.

fol 22b

Tirsdag 23 januar 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Knudsen, Niels Pedersen, Jacob Nielsen, Jens Rasmussen, Rasmus Christensen, Rasmus Holm og Jens Michelsen alle af Terp, og Niels Pedersen af Brendstrup.

** Mons Hans Rosborg, forpagter på Norringgård, for retten fremkom og begærede, at de vidner, som Gertrud Ibsdatter af Århus til i dag har stævnet for, måtte efter dommerens kendelse foretages, i ed tages, og af dommeren selv før parterne gør nogen spørgsmål, examineres og afhøres, hvad sig angår velfornemme srs propositioner i dag 8 dage, og Jens Maygårds indlæg, så fandt Rosborg det efter vidnernes forhør først at besvare. Sr Søren Broch på sin principals vegne bad denne velvise ret ville behage og i agttage ikke at lade sådanne mons Rosborgs vidner, som er forestillet, tillades at give nogen deres vidne om denne sag, førend de først af retten er examineret og deres udførlige forklaring gjort, fra hvor lang tid siden det er, de agter at vidne om ord, og andet deslige, da noksom skal fornemme, at det er langt over den tid, som loven tillader nogen slige vidner på ord at føre. Hvis så befindes, påstod Søren Broch i kraft samme vidner ej at komme til nogen forhør, og nu tilspurgte Søren Broch ædle sr Hans Rosborg, som kunne fornemmes at have påtaget sig Gertrud Ibsdatters sag, som forhen er anfanget, og desforuden antaget hende i sit eget hus udi Århus, om han ville være ansvarlig /for Gertrud Ibsdatters tilstedeblivelse til denne sags endelige udfald, og derforuden svare til den velb. herskab på Bidstrup, hvis Gertrud Ibsdatter ved sagens udgang forventelig bliver pligtig at svare, hvis ikke vil man forhåbe, retten ikke tillader ham videre i denne sag at procedere. Rosborg svarede på det spørgsmål, at ædle sr Brochs proposition passerer for nolo. Eftersom vidnerne allerede er dømt til forhør, på det spørgsmål oplyste Rosborg

fol 23a

mons Broch, at loven er ham en rettesnor i stedet for den forlangende caution, og tør han ikkun understå sig at gøre arrest derefter, tør Rosborg da først vel understå sig at cavere for bemeldte Gertrud Ibsdatter. Søren Broch eragtede ej andet på mons Rosborgs så spotske besvaring at replicere, men alene påstod sit forindførte og derforuden måtte forundre sig, at mons Rosborg melder om arrest på den kvinde, som han selv handt?? haver og imod sit egen bedre vidende udsiger, thi Søren Broch fra sine principaler ikke havde nogen ordre om arrestpålæggelse på Gertrud Ibsdatter, førend vidnerne på begge sider var ført, og tilstrækkelig oplysning om sagen i sig selv blev gjort, da sligt nok muligt af vedkommende kan følge af sig selv. Rosborg endnu som tilforn gik mons Brochs propositioner afsides forbi og fremstillede sine vidner til forhør, som lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne. Og derpå fremstod at vidne Claus Willumsen Degn af Grundfør, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at AO 1713 d. 3 oktober, da var vidnet tillige med Sidsel Sørensdatter af Hinnerup på Bidstrup og talte med fru oberstinden på Gertrud Ibsdatters vegne udi hendes køkken, og spurgte da oberstinden vidnet og Sidsel Sørensdatter ad, om de ville tale med hende, hvortil de svarede ja, anlangende Gertrud Ibsdatters pas. Og da begærede vidnet, at oberstinden ville være hende så nådig at hun måtte få og bekomme hendes pas, at hun kunne komme til alterens sakramente, hvortil oberstinden da svarede, hun måtte gå til hvor hun ville, hvortil vidnet svarede, at hun kunne ikke komme til guds bord, uden hun kunne få sit pas. Dertil svarede oberstinden, hun gav hende ingen pas, da sagde vidnet atter til oberstinden, jo, hun får dog endelig at give hende pas, enten ond eller god, da svarede oberstinden, at såsom hun var kommen af et tyvepak, kæltringepak og rakkerpak, jeg giver hende ingen anden end en ond og skarnspas. Så spurgte vidnet, om oberstinden ikke da ville være så nådig at tage

fol 23b

hende i sin tjeneste igen, hvortil oberstinden svarede, er der ikke en hyrde i Eders by, som vil tage hende i tjeneste. Da svarede vidnet nej, der var ingen hyrde, som tog sådanne folk i tjeneste, og sagde så oberstinden, hun skulle stræbe hende efter altid til al hendes ulykke og velfærd, så længe hun levede, og hvis tyveri eller horeri, som hun har begået hos hende, agtede hun ikke og var ikke værd at tale om, imod det onde, som Gertrud Ibsdatter havde talt i køkkenet, hvilke ord oberstinden sagde var, at Gertrud Ibsdatter havde sagt den dag, hun skulle derfra, nu er min lyksaligheds dag kommet, at jeg dog engang kan komme herfra. Så bad vidnet tredie gang, at oberstinden dog ville være så nådig at give hende pas, da svarede oberstinden nej og gik bort. Søren Broch tilspurgte vidnet, om han den tid, han om vidner, at have våren med den kvinde, han ommelder, på Bidstrup beskikkelsesvis var udsendt med samme kvinde at begære Gertrud Ibsdatters pas, og om han og samme kvinde fulgtes ad ind i køkkenet af en gang, da de var kommen på Bidstrup, hvortil vidnet svarede, de gik ikke beskikkelsesvis, men efter Gertrud Ibsdatters indstændige begæring for at begære hendes pas, som omvundet er, og kom de begge ind i køkkenet på én gang. For det 2 tilspurgte hvem der havde flyet den kvinde, som vidnet ommelder at have haft med sig, de æg i den kurv og de to kyllinger, som hun for ved vidnet havde snakket sig op i gården med, om de ikke havde dem til at ville forhandlet på Bidstrup, eller om sådant ikke var sket til den ende, at de ved denne praktik med sådanne æggekræmmeri villet besnakke fru oberstinden sin mund og et sært svar fra, såsom hendes velb.hed er en dame, som ikke var vant til at svare så sære beskikkelsesmænd eller udi lands lov og ret kyndig. Rosborg indlod sig i Brochs diskurs førend vidnet derpå sig erklærede, og i alle måder afsagde alle de ubevislige beskyldninger med så stor kraft, som mons Broch tør understå sig dem at proponere, eftersom Rosborg fuldkommen ved, at Gertrud Ibsdatter aldrig har haft de funderede spørgsmål i sinde, som hver ret-

fol 24a

sindig og forstandig og ærlig mand kan slutte, at hendes design alene har været at nå pas, ond eller god, og til ingen anden ende, og dersom hendes nåde fru oberstinden som en retsindig kristen dame havde givet hende ringeste bevis, at hun til alterens sakramente på andre steder måtte annammes, havde denne proces været ganske ophævet, hvilket Rosborg gav mons Broch til afsked på sine propositioner, og i det øvrige bad dommeren ville behave at tage vidnets svar. Søren Broch måtte beklage, det mons Rosborg blev tilladt både at være sagsøger og så som vidne i sagen, i det han her i protokollen besvarer Søren Brochs gjorte spørgsmål til vidnet i sig selv, som han ellers selv burde svaret på hans spørgsmål, og det med adskilligt, som sagen meget lidet vedkommer, bad fornævnte vidnet endnu måtte svare selv personligt. Vidnet på Brochs spørgsmål svarede, at de hverken sneg dem op eller stjal dem op, men de fulgtes begge to ad op i køkkenet, og æggene og kyllingerne havde de med for at forære oberstinden i mening at formilde hende til at hun ville give Gertrud Ibsdatter sit pas. 3. tilspurgte hvem der var i køkkenet, da den kvindesperson med sin æggekurv kom ind i køkkenet på Bidstrup i anledning for at få oberstinden i tale, og derefter kunne bære vidne om hendes svar angående Gertrud Ibsdatters pas. Vidnet svarede, der var en del folk af kvinder og karle, som stundom gik ud og ind, men ikke vidste deres navne, og videre forklarede vidnet efter han sig det erindrede, at oberstinden lagde stor berømmelse på Gertrud Ibsdatter, i det hun vidste en karlskok, som hun sagde, hun gav årlig til løn 24 á 30 rdl, men ikke estimerede ham imod hende i sin forretning. 4. af hvad årsag de ikke søgte hr oberst Parsberg om svar, om han ikke var tilstede, eller fogeden på gården, om de havde haft nogen lovlig føje til at begære pas på kvindens vegne, og ikke på sådan måde at fremkomme, som sket er. Vidnet svarede, han spurgte efter dem, men blev dem

fol 24b

sagt, de ikke var til stede, hvorfor de talte med oberstinden. 5. Videre tilspurgte, om Gertrud Ibsdatter havde tilbudt vidnet eller hans medfølger nogle penge at levere til oberstinden for hvis hun var hendes velbårenhed skyldig for de mange penge, hun har udlagt og betalt for hende, og ingen skillinge endnu igen bekommet, item om vidnet havde nogen lejermålsbøder med sig til oberstinden, efterdi de ville begære pas, hvortil svarede nej, han havde ingen penge og ikke heller vidste, at Gertrud Ibsdatter var oberstinden nogen penge skyldig, og ikke heller begærede oberstinden penge af dem. Vidnet blev videre af Søren Broch tilspurgt, om han og medfølger ikke havde hørt, at da de skulle have fordret Gertrud Ibsdatters pas, om der ikke da blev svaret, at hun nød ingen pas, førend hun havde betalt hendes lejermålsbøder såvel som de 30 rdl, hun for hende i København havde udlagt, med mere som det over hende erhvervede tingsvidne om formelder. Vidnet svarede, at om alt dette blev der aldrig rørt eller talt et ord på Bidstrup, og ej vidste videre, end han forhen har vundet og gjort forklaring om. Så fremstillede Rosborg det andet separerede vidne Sidsel Sørensdatter af Hinnerup, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at hun tillige med Claus Degn af Grundfør i oktober sidst var på Bidstrup for at begære Gertrud Ibsdatters pas, hvor de da i køkkenet kom oberstinden i tale og begærede passet, da svarede oberstinden, hun havde taget hende af et tyve- hore- rakker- og kæltringspak, og derfor kunne hun ikke give hende uden et skarnspas, og så tilbød oberstinden Gertrud Ibsdatters tjeneste, at hun ville tjene hende frem for nogen anden. Da svarede oberstinden nej, det skal aldrig ske, ikke for hendes tyveri og horeri angåendes, det estimerede hun slet intet, men hun er lært så højt i alle hendes gerninger og anfang, så jeg ved ikke hendes lige i hele Jylland. Vidnet endnu bad oberst-

fol 25a

inden, at hun dog nådigst ville meddele hende pas, for hun kunne ingen steds være eller komme i tjeneste, der er en fæhyrde i Grundfør, der kan hun give sig an og tjene. Så bad vidnet og hendes medfølger atter oberstinden ville dog være så nådig og give hende pas enten ond eller god, hvortil oberstinden svarede nej, for den dag hun skulle herfra, da sagde hun at det var hendes lyksalighedsdag, men lige så lyksalig som den var, så ulykkelig skulle den blive hende, sagde oberstinden. Endnu bad de nådigst om, at hun dog måtte få et pas, sådan som hun havde fortjent det, eftersom hun ikke kan komme til sakramentet, hvor da oberstinden lukkede døren og gik bort, og vidnet og Claus Degn rejste deres vej og fik ingen anden besked. Rosborg fandt vidnets udsigende så forklarlig og tilstrækkeligt /om endskønt det er en enfoldig kvinde/ at han ikke er forårsaget at gøre nogen spørgsmål til hende. Søren Broch tilspurgte vidnet for det første, hvor nær hun var Gertrud Ibsdatter beslægtet, hvortil vidnet svarede, at hun var hende ganske intet, men vel noget besvogret, men langt ude således, at vidnets mands søster har Gertrud Ibsdatters broder, men ikke derfor enten havde vundet for vild eller venskab. For det 2 blev vidnet tilspurgt af hvad årsag de sålige skulle være to om at bære en kurv æg og to kyllinger til Bidstrup, [om] et menneske ikke både kunne have båren det og begæret Gertrud Ibsdatters pas, item om sligt ikke skete for at fange fru oberstinden i sit svar, når de begærede pas af hende, hvortil vidnet svarede, hun vidste ingen vej, og derfor havde hun degnen med sig, som kørte for hende. Videre svarede vidnet, at hun i ingen måde var kommen for [at] ergribe nådigste oberstinden i sin tale, som nok er så forstandig en dame, der ved hvad hun siger og taler. 4 om vidnets medfølger ikke sagde sig at være udsendt for at tale med en af lakajerne

fol 25b

på Bidstrup og ikke med fru oberstinden, førend han indkom i køkkenet i henseende for han uformærket ville følge kvinden med kurvene og hemmeligt mærke ord, hvortil vidnet svarede, at de i ingen måder var kommen for at tale med nogen lakaj, ikke heller undervejs havde de ord i minde, men som de kom til gården, turde de ikke så næsvist løbe op til oberstinden, men da først kom i tale med Niels Lakaj, som vidnet og sin medfølger ombad, han ville være så god og fly dem oberstinden i tale, de ville tale med hende på Gertrud Ibsdatters vegne, som omvundet er. Videre tilspurgte, hvorfor vidnet og sin medfølger ikke søgte pas og afsked til Gertrud Ibsdatter hos velb. hr obersten selv eller hos fogeden, som da begge skal have været hjemme, hvortil vidnet svarede, at folkene i gården sagde dem, Jens Maygård var ikke hjemme, ikke heller obersten selv, og så ikke heller nogen i køkkenet undtagen nogle piger, som gik ud og ind og karlekokken og lakajen, som meldt er. 5 om velb. fru oberstinden ikke forklarede for vidnet, at når kvinden Gertrud Ibsdatter havde betalt de penge, hun for hende havde udlagt, item lejermålsbøderne, og udstået straf efter loven og forordningen for hendes ulovlige gerninger efter derom førte tingsvidne, så skulle hun få sådan en pas, som retten hende ville tilfinde, og hendes gerninger kunne forskylde, hvortil vidnet svarede, det kunne hun ikke erindre, såsom oberstinden regnede så meget op. Videre vidste hun ikke. Dernæst fremstillede Rosborg det 3 separerede vidne, navnlig Rasmus Pedersen Møller af Hinnerup, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at forgangen år nogle dage før jul sidst i december, da Gertrud Ibsdatter var stævnet fra oberstinden, var han på Bidstrup hos oberstinden for Gertrud Ibsdatter at tale med

fol 26a

hende om nogle salveter, som hun var stævnet for, hvordan hun ville have det med hende, hvor hun da svarede, at de servetter estimerede hun ikke for andet skarn, hun tråd på, men fordi hun ville have hendes harm hævnet på hende, for hun har gjort hende så stort imod, hvem havde taget hende af et rakkerpak, et tyvepak, et horepak og et kæltringepak og havde gjort hende til et bravt? folk. Så bad vidnet oberstinden, hun dog ville tage det i den bedste mening med hende, såsom hun i så lang tid havde været i hendes velb. tjeneste, da svarede oberstinden nej, hun skulle hade hende, så længe hun levede, og så gik oberstinden bort fra vidnet, og han rejste hjem. Videre vidste vidnet ikke. Søren Broch tilspurgte vidnet, hvor nær han var slægtet til Gertrud Ibsdatter, og hvem der befalede ham at rejse hen til Bidstrup at optinge for de servietter af velb. fruens, som hun i sin tjenestetid havde haft udi hænde, hvortil vidnet svarede, han var intet slægtet med Gertrud Ibsdatter og var rejst derhen efter hendes begæring, som omvundet er. Søren Broch gav retten til eftertanke, hvor lovstridig og aldeles uden kraft dette såvel som mons Rosborgs tilforn førte tvende vidnesbyrd er, helst efterdi de befindes langt over den tid, som loven befaler, at de på ord skulle våren ført, og særdeles det sidste, som vant, at han sidst i december 1712 havde hørt de ord, han omvidner af velb. fru oberstinde Parsberg på Bidstrup, da han talte med hende. Rosborg hertil svarede, at med hans vidner forholdt det sig i alle måder efter loven, og ikke endnu er over den tid, at Rasmus Møllers vidne kan være for gammelt, såsom [loven?] forklarer, at år og dag er år og seks uger, og henviser, at Jens Maygård først har formeret sag imod Gertrud Ibsdatter d. 21 december 1712, som end

fol 26b

ikke er nær år og seks uger siden, Rasmus Møller, som er efter samme dato har været hos oberstinden på Gertrud Ibsdatters vegne, men ellers at sagen så længe har hendøet og ikke før ført til extremitet, kommer deraf at citanten havde formodet oberstindens unåde til nåde måtte blive omvendt, og efter indstændig begæring tilladt Gertrud Ibsdatter at komme til det hellige højvendige alterens sakramente. Endelig i rette lagde Hans Rosborg et vidne udgivet af provsten i Grundfør næstafvigte 22 januar, som lyder således, og herefter skal vorde indført. Søren Broch herpå svarede, at hvad sig angår Gertrud Ibsdatters så ofte ommeldte pas, da som hun efter hendes så pure? forpligt og givne forskrivning dens indhold havde holdt og efterkommet, som er dateret Bidstrup 16 november 1712, da havde hun vel forlængst haft sit pas og skudsmål fra sin rette sognepræst hr Niels Brandt i Houlbjerg, hvor hun endnu til dags kunne have nydt det hellige og højvendige alterens sakramente, hvilket mons Rosborg endnu, eller nogen anden, aldrig skal kan bevise, sådant hende af hendes rette sognepræst som forermeldt er bleven nægtet, hvorfor Søren Broch efter slig beskaffenhed var forsikret, at mons Rosborgs påstand i så måder falder af sig selv. Hvad sig angår ærværdige hr provstens attest i Grundfør betræffende Gertrud Ibsdatters altergang hos ham, imod mons Hans Rosborgs kaution, da er det en ting, som man agter ikke stort at besvare, men nok som er ventelig sligt at komme på provsten og Hans Rosborgs egen forsvar ved denne sags endelige udfald.

fol 27a

Rosborg æskede den påberåbte forskrivelse af Gertrud Ibsdatter på Bidstrup udgiven, for at høre om den egal er funderet på loven, og dermed kommer overens, eller og den som et fruerstueinstrument befindes. Søren Broch herimod svarede, at når han under processen nødvendigt behøvede Gertrud Ibsdatters givne forpligt til sit forrige herskab på Bidstrup, ville han se, han den udi behøventlige retter forskaffede. Rosborg forestillede dommeren sagens beskaffenhed med begæring, der vorder fremæsket efter hans egen propositioner i henseende til Rosborg ellers er her for retten efter varslets formelding, fremstillede Gertrud Ibsdatter for at gøre forklaring om dets beskaffenhed, som ellers kan hindres, om sr Broch har lovformelige dokumenter i hænde, hvorefter Rosborg fremstillede, i betragtning ingen bifald var af santen at forvente [af?] den ommeldte og velfornemme, Gertrud Ibsdatter, som gjorde denne forklaring, at næst forleden år 1712 imellem jul og mortensdag, fremkaldte oberstinden Gertrud Ibsdatter ind i papirkammeret på Bidstrup, og da sagde oberstinden til hende, at dersom hun fik ikke andet af hende for de penge, hun havde anvendt på hende i København, så ville oberstinden have, hun skulle underskrive dette dokument, og da læste oberstinden og ingen anden samme dokument for hende, men om hun læste, som det var skrevet, eller ikke, vidste Gertrud Ibsdatter ikke, siden hun selv hverken kunne læse eller skrive, ikke heller havde nogen på hendes side, som det kunne efterse, ikke heller Gertrud Ibsdatter vidste i ringeste måde, hemmelig eller åbenbar, af samme dokument at sige, førend det var skreven på stemplet papir for hende, og hun af sit nådige

fol 27b

herskab blev befalet det at underskrive, som hun dog ikke kunne, hverken med fulde bogstaver, ikke heller med 3 bogstaver. Da befalede oberstinden hendes egen pige Mette Winding, hun skulle tage ved Gertrud Ibsdatters hånd og skrive hendes navn, som hun og gjorde, og Gertrud Ibsdatter vidste ikke, hvem der havde sammenskrevet samme skrift, uden hun kunne tænke Jens Maygård dertil, og var da til stede podemesteren på gården Mathias, som ikke bosat, men tjener der for kost og løn, og nådige oberstindens egen lakaj, navnlig Niels Pedersen, som Gertrud Ibsdatter forklarede, underskrev efter oberstindens befaling, og i ingen måder efter hendes begæring. Vel er det sandt, at Gertrud Ibsdatter har tjent nådige oberstinden en 12 år eller måske mere, men aldrig havde hun begæret, at nådige oberstinden skulle gøre nogen bekostning på hende, før hendes nåde selv har behaget at sætte Gertrud Ibsdatter til en fransøsk kok i København, navnlig Schury, at lære i køkkenvæsnet, som er omtrent en otte år siden, da oberstinden uden tvivl betalte for hende i penge tyve rdl, en tønde sigtet mel, smør og flæskesider, hvor Gertrud Ibsdatter var et år. Derefter kom hun igen til oberstinden, som siden årlig har givet hende til klæder og løn otte sdlr, endog Gertrud Ibsdatter kunne have tjent årligt over dobbelt, så dog i henseende til hun ikke ville betale godt med ondt, har hun til sidst i år 1712 tjent oberstinden for denne føje løn i betragtning, hendes nåde således kunne være skadesløs, men hvorledes Gertrud Ibsdatter siden af nådige oberstinden er graveret, ville hun sætte den allerhøjeste dommer til kende imellem dommen, ja, hun Gertrud Ibsdatter efter at hun havde forset sig imod det 6. bud, som af menneskelig

fol 28a

skrøbelighed, blev hun udstødt af sin tjeneste, som vel i sig selv var ret, men dog aldrig forventet, hun eller skulle ? eller ?, at skulle sig under endog hvis fremmede kristne menneske ville indelukke hende under, som nådige oberstinden vel burde have betænkt, om hun havde forlenet Gertrud Ibsdatter igen i sin tjeneste, til hvilken ende Gertrud Ibsdatter her for denne respektive ret afsiger og frasiger sig den forskrivelse, som hun således, som meldt er, sin nådige frue oberstinden har udgivet, ikke herefterdags at være hende til nogen hinder eller præjudice i nogen måder, med mindre oberstinden kan bevise eller godtgøre, at samme forskrivelse i alle sine ord og punkter stemmer overens med loven, dog efter hendes allerunderdanigste pligt uskyldig får at lide, hvis loven befaler. For det 2 gjorde Gertrud Ibsdatter forklaring om det tingsvidne udstedt af Galten herredsting 21 december 1712, så har det den beskaffenhed, at det er vist nok, der var bleven nogle få gl servietter og 1 gl dug borte for Gertrud Ibsdatter imens hun tjente på Bidstrup, men som hun stod for regnskab og skulle svare oberstinden til alt, hvis hun havde under hænder, forbragte hun oberstinden forbemeldte, som hun uvidendes var frakommen, da sagde oberstinden, hun ville give hende dette efter denne gang, men blev der noget borte for hende derefter, skulle hun betale det. Siden fandt Gertrud Ibsdatter nogle af samme servietter iblandt andet lumpen, og som de forhen var hende skænket, gjorde hun dem sig så nyttige, som hun bedst kunne i betragtning, hun vidste at skulle svare oberstinden til alt, hvis hun ellers havde i regnskab og hun havde under hænder, som Gertrud Ibsdatter ved hendes ?

fol 28b

mestens kvittering, hendes nåde fru oberstinden upåklagelig har overleveret, og dermed skiltes fra hende, dog til fornøjelse for nådigste oberstinden tilbyder Gertrud Ibsdatter hendes nåde, i fald hendes løfte skulle være for forgivet, at betale hende samme servietter og dug til fornøjelse efter ret og billighed, siden hendes nåde vel ved, at ingen som står for regnskab kan beskyldes for utroskab eller at lide på kroppen, så længe som de enten selv eller ved ?? kan nå de midler, hvorved samme efter loven kan forsones, ikke desto mindre vil Gertrud Ibsdatter i allerstørste ydmyghed formode, bede og begære, at oberstinden dog endnu ville fatte nåde for hende og som en nådig dame og højbåren af nobilitet, at meddele hende en liden bevis på det, hun herefter kan ubehindret nå sit skudsmål og på fremmede steder som enlig og forladt kunne søge sit brød, eftersom hun herefterdags er fremmed til Jylland og straxen efter denne dags dato begiver sig i tjeneste til hendes højgrevelige nåde fru grevinde af Friis, som er accorderet at skal give hende i årlig løn som fadeburspige 10 rdl, hvilket confererer forvalter Palle Møllers missiv af 18 januar 1714, som alene retten til en eftertanke er forevist, dog alt at bero på nådige oberstindens bifaldelig behag, og ellers med ydmygste begæring til hendes nådes fuldmægtig ædle højagtbare og meget velfornemme mand sr Søren Broch på Aldrup, han af kristen kærlighed imod afbedelse til ham og hans, om Gertrud Ibsdatter denne i nogen måder kan have fortørnet, ville som en ærlig, oprigtig mand, som hans navn lyder, ville forhjælpe hende til forberørte hendes afsked alt

fol 29a

efter hendes forrige påstand, under? akten ville Gertrud Ibsdatter ikke forbigå at erindre sr Jens Maygårds ryggesløse, usandfærdige og skændelige skændslens indlæg under dato 13 januar 1714, sammensmedet af alt det løgnens fader medfører ham ument? såvidt som ikke strækker sig til nogens ære og renommé, hvor han tør udblæse alt det, som strider imod loven og al ærbarhed, han som en kristen øver ukristelige gerninger, han uden bevis siger det, han aldrig kan bevise, ja og står andre efter ære og velfærd, og aldrig skal godtgøre sine propositioner, ja ville dommeren og hver retsindig ikkun tænke på hans hårde procedurer tvært Gertrud Ibsdatter eller hendes fuldmægtig, som disse sidste ord proponerer anlangende Maygård, at han var den som man billigt kunne regne for ukyndig udi justitsen, jo han taler højere ord, end nogen kunne tale som har lod i justitsen, så hans hårde ord og usømmelige tale indstiller Gertrud Ibsdatter til hendes fuldmægtig sr Hans Rosborgs påtale, eftersom Maygård aldrig i sin indlæg i ingen måder beråber sig på, at det er hans høje herskabs ordre og befaling, men alene efter hans egen curiøse indbildning for at betage folk deres ære, dets beskaffenhed vel yderligere vorder oplyst, og til at fyldestgøre sagen udi hvis som indført er, Jens Maygård undtagen, tilbød forbemeldte Gertrud Ibsdatter hendes [ed], som hende af retten ikke blev tilladt, men Rosborg påstod, at sagen til i dag 8 dage med videre vidners førelse måtte opstå. Ædle mons Rosborgs langvarige indførte på Gertrud Ibsdatters vegne med den forklaring, at Gertrud Ibsdatter tænker at indfri og tilintetgøre sin udgivne

fol 29b

forpligt til velb. oberstinde Parsberg med dets deraf dependerende skyld, holdt Søren Broch noget forunderligt, at Gertrud Ibsdatter ville frasige sig sligt, som hun med rette bør svare til, fandt han noget uefterretteligt og mere ulovskikket, helst efterdi nok som skal bevises, at samme forpligt ikke er gjort udi nogen arrest eller fængselstvang, hvorfor sådanne frasigelser uden allerringeste vistnok som falder af sig selv, helst efterdi noksom udi retten til doms i sagen vorder ej alene samme forpligt produceret, men mange andre beviser til denne sags rette oplysning, hvor da noksom anderledes skal fornemmes, end som mons Rosborg forhen så vidtløftigt til sin sags besmykkelse har indført, og nu bad Søren Broch, at sr Rosborg på sin principalindes vegne ville erklære sig, om han under dette foregående stævnemål eragtede flere vidner i denne sag at føre, han da nu det ville give til kende. Rosborg svarede, at alt hvis som er indført ved denne respektive ret er Gertrud Ibsdatters ord og af hendes her for retten tilstået, som Rosborg formodede Sr Broch ville være efter hendes begæring en retsindig mægler der udi, efterdi hun mere adresserer sig til hans venskab end til hendes fuldmægtigs conduite i sagen, uden det, at Rosborg efter hendes begæring alene må påtage Jens Maygårds hårde indlæg som den, der sagen ganske intet vedkommer, ikke heller han på deres vegne eller efter deres ordre har gjort disse propositioner efter indlæggets formelding, ikke desmindre end for at føje tanken i sin begæring, om endskønt Rosborg havde flere vidner i dag 8 dage her for retten at fremstille, så dog i henseende til den neglekone?, som under sagen er at ventes ved fuld-

fol 30a

mægtigens retsindighed er at vente, sparede Hans Rosborg parterne for videre omkostning, og var derefter tingsvidne begærende. For at vise vedkommende præster, der skudsmål efter forordningen bør meddele. Søren Broch agtede ikke nødig mere på mons Rosborgs så sære forindførte at svare, men aleneste på de trusler, som han forhen indfører anlangende fuldmægtigen sr Jens Maygårds forhen givne indlæg, sagen som ikke ville påtælle, jo nok som til fulde skulle blive afbevist, og til fulde med meget andet mere forsvaret inden denne sags endelige uddrag på sine lovlige, tilbørlige steder, og i det øvrige begærede Søren Broch sit genpart tingsvidne forderligst at få beskreven, hvortil penge straxen i retten er leveret.

Tirsdag 30 januar 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Rasmus Knudsen, Rasmus Christensen, Jens Rasmussen, Niels Sørensen, Rasmus Holm og Jens Michelsen alle af Terp og Niels Pedersen af Brendstrup.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på sr Jens Hansen Gyllings vegne sammesteds fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Søren Sørensen Væver i Grundfør for gæld efter opsættelsens videre formelding i dag 14 dage. Dernæst i rette lagde Bro Jens Hansens underskrevne debit og kredit regnskab, som han begærede måtte læses, påskrives og i akten indføres. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på fornævnte Søren Vævers vegne og gav retten til kende, at han ej den af Anders Bro i dag 14 dage belovende kopi regning havde bekommet, førend nu sidstafvigte torsdag, hvilken han med posten haver henskikket til Søren Væver, som sidder arresteret i Fredericia, hans erklæring, af hvad årsag han til dets erlangelse begærede at nyde 14 dages opsættelse. Anders Bro

fol 30b

til Peder Hansens foregivende svarede, at sligt muligt ikke af ham er given ordre til af Søren Vævers at gøre slige indvendinger imod en pur fordring, som Søren Væver aldrig skal eller har kunnet benægtet, men tilstået i mange godtfolks overværelse. Peder Hansen formodede ej noget på sådant blev reflekteret, ej at mons Bro vil foregive, at Peder Hansen dertil muligt ej skulle have ordre af Søren Væver til at begære opsættelse eller forsvare hans sag, så er det dog hans tilbørlige pligt på hans herskabs vegne at beobagte, hvad som imod bemeldte herskabs bønder og tjenere passerer, såvidt lov og ret tilholder, og derfor formodede, at Søren Væver nyder den opsættelse, som loven ham tillader, til at erklære sig på så stor en indgiven regning, hvorved ej følger ringeste bevis. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin velb. herres vegne og æskede den sag i rette contra Søren Sørensen Væver i Grundfør og begærede dom. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 6 februar 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Jens Rasmussen, Rasmus Holm, Rasmus Christensen, Niels Sørensen og Jens Michelsen alle af Terp, Niels Pedersen af Brendstrup og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på sr Jens Hansen Gyllings vegne sammesteds fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Søren Sørensen Væver i Grundfør for gæld, som fremdeles blev opsat i 3 uger.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin velb. herres vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Søren Sørensen Væver i Grundfør ang. restans og andet, som han skyldig er til højermeldte sit herskab, og som ingen efter påråbelse mødte herimod at svare, så blev sagen endnu opsat i 3 uger.

Tirsdag 13 februar 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Rasmus Holm, Rasmus Christensen, Jens Rasmussen, Jens Michelsen og Niels Sørensen alle af Terp, Niels Pedersen af Brendstrup og Rasmus Mortensen af Viby.

fol 31a

Tirsdag 20 februar 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Rasmus Christensen, Niels Sørensen og Jens Michelsen alle af Terp, Jens Holm ibd, Niels Pedersen af Brendstrup, Rasmus Mortensen af Viby og Christen Mortensen af Holme.

Tirsdag 27 februar 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Niels Sørensen, Jens Michelsen, Rasmus Christensen, Niels Pedersen og Rasmus Holm af [Terp], Niels Pedersen af Brendstrup og Rasmus Mortensen af Viby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus, fuldmægtig for Jens Michelsen, borger og handelsmand udi Århus, på hans søster Anne Michelsdatters vegne fremstillede Michel Michelsen Malling, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at han tillige med Søren Madsen Bram i Århus havde hidkaldet en del af Hasle sogns folk for deres sandhed at vidne angående den bemeldte Anne Michelsdatter udi nogle år skal have været fra sit sind og sanser, som et forstyrret menneske, og nu gav fuldmægtigen til kende, at Søren Bram den ene stævningsmand var bleven syg, hvorfor han har ifølge af loven ladet hans vidne afhøre ved 2 borgere af Århus, navnlig Laurs Thomasen og Christen Christensen Bach, som i lige svorne ed vant om kald og varsel at være givet, som bemeldte Bram i dag for dem ved ed bekræftede, som Michel Michelsen Malling afhjemlet har. Dernæst fremstod for retten at vidne Søren Michelsen af Harlev, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at for nogle år siden blev fornævnte Anne Michelsdatter ført fra Århus af hendes morbroder sl Niels Espensen i Hasle, som et forstyrret menneske, og var somme tider fra sind og sans, men hvorledes hun forblev i samme tilstand, er ham ikke bevidst. Videre vidste han ikke at vidne. Dernæst fremstod Rasmus Jensen, Anders Jensen, Rasmus Erichsen, Laurs Pedersen, Jens Jørgensen, Niels Andersen, Niels Erichsen, Laurs Pedersen, Jens Nielsen og Laurs Nielsen såvel og Kirsten Andersdatter og Johanne Sørensdatter, alle af Hasle, som vant enhver for sig

fol 31b

udi lige svorne ed ord efter andet, som fornævnte Søren Michelsen før dem vundet haver. Dernæst producerede bemeldte Bro en attest fra præstekonen i Hasle og hendes mand hæderlig og vellærde hr Bertel Mygind af dato 19 februar sidst, som begæredes læst, påskreven og i akten indført, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin broder hæderlig og vellærde hr Niels Hansen Heyde, sognepræst til Viby og Tiset menigheder, hans vegne og producerede en skriftlig stævning under rettens segl dateret 13 februar 1714 med derpå tegnede kaldsmænds forkyndelsespåskrift, dermed til i dag og dag 8 dage lovligt at være indkaldt mestendelen Tiset sognemænd for beskikkelsesvidner at påhøre med andet mere efter stævningens videre formelding, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst producerede fuldmægtigen en beskikkelse til de i stævningen indførte Tiset sognemænd under hr Niels Hansen Heydes hånd dateret 10 november 1713 med derpå tegnede 2 beskikkelsesmænd Anders Jørgensen Bro, borger i Århus, og Rasmus Rasmussen af Viby deres gjorte forretning forudinden passeret d. 20 og 21 november sidst, hvilke han i alt begærede fra førstningen og indtil enden måtte læses, påskrives og i akten indføres. Derpå ydermere fremstillede fuldmægtigen de forberørte 2 beskikkelsesmænd Anders Jørgensen Bro af Århus og Rasmus Rasmussen af Viby og erbød sig ved sin korporlige ed at præstere dette på beskikkelsen tegnede svar fra enhver af bemeldte sognemænd således i sandfærdighed at være passeret, som den indeholder. Så efter edens oplæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne fremstod ermeldte 2 beskikkelsesmænd og aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven, hvorefter Peder Hansen nu var tingsvidne begærende. Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten på de indstævnedes vegne, begærede at sr Peder Hansens beskikkelsesvidner, således kaldet, måtte confereres og aparte enhvers svar at høre, såsom de samtligen her for retten er indkaldt det at vedstå med videre. Peder Hansen herpå replicerede, formodede at ingen

fol 32a

examen til de indstævnede Tiset sognemænd vel kunne admitteres i henseende, de måtte muligt af frygt for deres herskab ej tilstå det svar, som de til beskikkelsesmændene haver givet, og nu af dem ved deres korporlige ed her for retten er præsteret, så befaler loven at ed imod ed ikke må antages, thi skulle bemeldte Tiset sognemænd eller og mons Kop Lytken på deres vegne have nogen tanke, at beskikkelsesmændene ved deres forretning og derpå aflagte ed skulle fejle, bør han deres vidne med andre gode, lovlige vidner at igendrive, om de ved sig noget derudinden at vidne, og indtil sligt sker forhåber han, at hans beskikkelsesvidner for retten og derpå aflagte ed i sin tid at stå i fuld kraft. Johan Kop Lytken holdt det meget forunderligt, at sr Peder Hansen ikke ville lade de indstævnede hvorpå beskikkelsesvidnerne, som således skal kaldes, ikke kunne få at høre deres såkaldte svar, og ville holde det sålænge ugyldigt, til at enhver enten vedgik sit ommeldte og såkaldte af Anders Bro og Rasmus Rasmussen givne svar efter hr Niels Heydes til dem gjorte beskikkelse, og formodede af retten her udi assistens, det enhver måtte anhøre, hvis på dem vundet er, om det instrument skal anses af nogen værdi, som sr Peder Hansen i sin tid måske agter sig noget af at betjene. Peder Hansen refererede sig til sit forrige og særdeles til KM lov, at ingen enten bliver tilladt at udsige eller andre vidner bliver afhørt, førend de 2 beskikkelsesmænd, som de indstævnede after at vil påstadige, først tillige med andre vedkommende, samme at anhøre, bliver lovligt stævnet. Johan Kop Lytken tilspurgte samtlige de indstævnede, som for retten efter stævnemål var mødt, om de tilstod dette beskikkelsesvidne, som i dag for dem er oplæst, hvortil de svarede ikke i alt. For det andet blev de indstævnede tilspurgt, hvor de to beskikkelsesvidner talte med dem, om det var i deres hus, og om de der oplæste deres forretning, hvortil de svarede, han hverken oplæste eller de anhørte, hvis han skrev, undtagen beskikkelsen. Johan Kop Lytken tilspurgte de indstævnede, hvad dag de blev stævnet, hvortil de svarede, at de blev stævnet 14 februar, og holdt Johan Kop Lytken

fol 32b

nu dette ikke mere forunderligt, at hr Niels Hansen holdt ikke prædiken første onsdag i faste, som andre hans nabopræster, såsom den gode mand da havde været brudt med denne stævning at få til sit løb, videre blev de indstævnede tilspurgt, hvor meget hartkorn Viby præstegård står for, om de vidste ikke, at den stod ikke højere end 5 tdr og nogle skæpper, hvortil de svarede, det vidste de ikke. Videre blev tilspurgt, om de vidste hvor mange tjenestefolk, hr Niels Heyde havde udi sin tjeneste, om han ikke havde to karle, en dreng og en svensker og tre tjenestepiger foruden en mademoiselle eller husholderske, hvortil en del svarede, han havde to tjenestekarle, men de andre vidste de intet af. Peder Hansen beklagede sig hårdelig, at han vel tilforn, da han fornam disse af mons Kop forindførte spørgsmål til Tiset sognemænd, både om hvad dag der holdtes prædiken af hr Niels og andet videre begærede af retten, sådant ej at burde imodtages, førend hr Niels Hansen for sådant at påhøre først lovligen havde fået kald og varsel. Ikke desmindre har han dog måttet anhøre, at retten har behaget sådant at imodtage, da der dog aldrig skal bevises eller i stævnemålet befindes sådant at omhandle eller i ringeste medføre nogen begæring, at retten derover tvært imod KM lov og forordning har tilladt sådanne spørgsmål og påfulgte svar i akten at lade indkomme. For resten erindrede han endnu retten engang, at i fald slige spørgsmål endnu måtte fremkomme af contraparterne, eller deres fuldmægtig mons Kop, protesterede han sligt ikke at blive imodtagen, såsom det hverken er lovligt eller billigt, og formodede, at alle retsindige dommere i sin tid sligt skulle være medholdeligt, indtil lovligt kald og varsel derfor til vedkommende sker, og var som tilforn tingsvidne begærende. Johan Kop Lytken syntes ikke dennesinde sr Peder Hansens at besvare, såsom intet deraf var stridigt imod loven, men haft til eftertænkning, det hans velb.

fol 33a

herskab vel vidende var, det hr Niels Heyde er såvel forsynet både med tjenestefolk og bæster, at han selv kunne lade drive og fortsætte hans avling foruden at bebyrde hans fattige bønder med at køre møg fra Århus en halv mil eller tre fjerdingvej til præstens jord, efter at de har kørt halvanden mil fra deres hjem, og dersom hr Niels Heyde ville have ført møg fra Århus, var de fire bæster bedst derfor vandt, som han bruger for sin karet, og ikke nogen fattige udslæbte arbejdsbønder deres, som han dog derforuden nyder langt mere tiende af, end som hans formænd af en del nydt har, og som bønderne sig for deres herskab hr Christian Charisius haver besværet, sligt gødningsagning ikke at kunne gøres uden deres skade, har herskabet ikke forbudt dem at køre møg, om de ville, men hvis de ikke kunne, fik de det at lade blive, men at hente gødningen i Århus, som hr Niels Hansen sig dertil kunne forhandle, haver måske herskabet således givet svar, det ikke at gøre, og som deres velb. herskab har ladet meget efterblive af bøndernes hovning, både med markens indhegning og andet, som herskabet har været til mærkelig skade og forlis, i betragtning at conservere dem, at de nogentids kunne svare KM contributioner i hvad end herskabet skulle kunne få, men som velb. hr Christian Charisius måtte fornemme, hvorledes præsten hr Niels Hansen Heyde ermeldte deres bønder og tjenere havde under contribution i det han hver gang han noget befalede, de da straxen ham at skulle stå til rede, nu for det han er deres præst, og måske noget fordi han tilforn har været deres foged og forpagter, over hvilket endog bønderne såvel som herskabet findes at være mærkelig graveret, herskabet derforuden bønderne har befalet at sætte otte favne stendige foruden deres rette anpart i marken, hvilket ikke er Tiset sognemænd alene, men alle Constantinsborgs bønder, videre agtede Johan Kop dennesinde unødig på de indstæv-

fol 33b

nedes vegne at svare, men var genpart tingsvidne begærende efter hvis i dag er passeret. Peder Hansen imod al dette mons Johan Kops foregivende af indførte svarede, at han undrede højligt på, at mons Charisius, som selv her ved retten var nærværende, ville tillade hans foged mons Kop at lade indføre sådant unødvendigt fyldkalk, hvorved hans velb. indhenter liden renommé, men snarere stor vanære, thi meget af det, hans foged mons Kop har ladet indføre, holder han kun for at være lutter usandfærdighed, thi aldrig skal Charisius eller hans foged langt mindre nogen af Tiset sognemænd kunne bevise eller godtgøre, at hr Niels Hansen Heyde nogensinde har tilforhandlet sig møg udi Århus og langt mindre befalet nogen af Tiset sognemænd at hente møg fra Århus, alene dette at ske, at junker Charisius og hans foged mons Kop derved vil pålægge hr Niels en blame, helst efterdi mons Charisius er hr Niels Hansen Heydes hader, ja siden den første dag, han blev imod Charisius' vilje sognepræst til Viby, hvad sig angår, at mons Kop foregiver, at bønderne giver hr Niels mere til tiende, end hans formænd har nydt, dertil svarede Peder Hansen, at hans broder hr Niels Hansen, som længst tilforn har været tiendens intrader vel bevidst, var vel vidende, at sognemændene endnu vel kunne tåle at give højere, ikke desmindre var han hellere end gerne meget velfornøjet at tage sin kærv på ageren efter KM allernådigste lov og forordning, det dog Tiset sognemænd altid har vægret sig imod og ej villet det indgå, hvorfor hr Niels Hansen og har fundet sig føjelig imod dem og ladet sig accordere, og omendskønt han sin kærv på ageren skulle tage, bør han derfor ikke så modstandelig af mons Charisius eller hans foged, ham at betages den ret,

fol 34a

som KM lov og forordninger ham såvel som alle andre præster allernådigst er tilladt, da dog aldrig af mons Charisius eller mons Kop skal bevises eller godtgøres, at hr Niels Hansen har prætenderet mere af Tiset sognemænd, end alene årlig en dags møgagning og en dags skovning, ihvorvel det var ?? kan ses og fornemmes af forindførte mons Kops propositioner og foregivende, idet han selv tilstår bønderne at være det forbudt at gøre hr Niels Hansen Heyde deres sognepræst den lidet og ringe tjeneste med en dags møgagning et ganske år og en dags skovning, som kendeligen er at se sker af lutter had, da dog det skulle formodes at være meget billigt at burde ske, alt i henseende, at hr Niels Hansen nylig for en tre års tid er bleven præst på stedet og vel til hans avlings fortsættelse og til hans bjergning så højnødvendig kan behøve så ringe og så lidet en tjeneste, alt det øvrige mons Kops foregivende, som alene kan anses for en løs tale og uden ringeste fundament og langt mindre uden nogen kald og varsel, derfor agtede han unødvendig at besvare, alene var tingsvidne begærende. Imod mons Heydes ovenmeldte syntes Johan Kop dennesinde unødig at besvare hans ugrundede og meget ulovmæssige beskyldninger, hvilket han så aldeles skoptisk beskylder, og holdt sr Kop hans indførte lige så gyldig som mons Heydes indgivende, og ikke sr Heydes erklæring kan være af nogen anseende, indtil han det anderledes skulle kunne bevise, som aldrig enten er eller skal vorde bevist, det usandt at være, som mons Heyde dog meget hårdelig har sig understået at lade (mlg), var nu dennesinde som tilforn genpart tingsvidne begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på sr Jens Gyllings vegne ibd æskede dom contra Søren Sørensen Væver i Grundfør for gæld. Peder Hansen mødte og gav til kende, at han havde bud fra Søren Væver, som sidder

fol 34b

fængslet i Fredericia, at han ingenlunde kunne tilstå at være Jens Hansen så meget skyldig, som den ham tilsendte regning omformelder, ej heller kunne have de tanker eller lejlighed til at efterse samme regning, om den er ret eller ej. Anders Bro var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og som sr Jens Hansen Gylling af Århus her til tinget ved sin fuldmægtig sr Anders Bro søger og tiltaler Søren Sørensen Væver i Grundfør for gæld efter en her i retten indleveret regning under sr Gyllings egen hånd af dato 22 december sidst, og som sagen nogle uger har været udi opsættelse, og ingen vedersagn fra de indstævnede er sket, altså vorder Søren Sørensen Væver tilfunden at betale til sr Gylling ermeldte summa, hvis han ikke deraf med contraregning kan bevise at være betalt, så og denne doms bekostning at erstatte med to rdl, alt inden 15 dage, eller at lide nam og execution i hans gods og midler, hvor det findes. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin højvelbårne herre hr generalløjtnant Christian de Rodstens vegne fremkom for retten og begærede dom over Søren Sørensen Væver i Grundfør anlangende hvis han til sit herskab er skyldig efter forrige opsættelse og [i] rette sættelses formelding, og nu blev påråbt 3 gange lydeligen, om nogen var, som imod samme kunne have at svare eller afbevise på Sørens vegne, men ingen fremkom. Da efter tiltale og denne sags befundne beskaffenhed, da som sr Peder Hansen Heyde i Århus på sin velb. herres generalløjtnant Rodsten hans vegne tiltaler Søren Sørensen Væver i Grundfør for restans, som forhen indført findes, og som hverken Søren Sørensen Væver eller nogen på hans vegne herimod noget har ladet svare, altså vorder han tilfunden at betale til sit velb. herskab eller fuldmægtig, hvis han her i så måder søges for, og han ikke med kvittering kan afbevise at være betalt, så vel som hvis kgl. contributioner til dato forfalden er, ligeledes denne doms bekostning at betale med 1œ rdl, alt inden 15 dage eller lide efter loven, som ved bør. Til vitterlighed under min forsegling.

fol 35a

Tirsdag 6 marts 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Jens Rasmussen, Jens Michelsen, Rasmus Christensen, Niels Sørensen og Rasmus Holm alle af Terp, Rasmus Mortensen af Viby og Niels Pedersen af Brendstrup.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin herre velb. hr generalløjtnant Christian de Rodsten hans bonde Søren Sørensen Væver af Grundfør hans vegne og androg, hvorledes den gl fattige mand uformodentlig er geråden i en stor ulykke, idet han afvigte år 1713 i februar, da bemeldte bonde Søren Sørensen Væver tillige med andre flere, en del hans sognemænd og en del fra andre byer, var med at køre de norske penge, som samme tid kom i følge med de norske tropper her igennem landet, da han på rejsen fra Århus og til Horsens, efter at de havde logeret samtlige i Slet by natten efter, de var udkørt fra Århus, befandt om morgenen, da de var rejst fra Slet by, et hul på en af hans påhavende pengetønder, og strax derefter ved inkvisition af kommissarien og hans medhavende, som fremførte samme pengetønder, blev under deraf at være bortstjålet 112 rdl, for hvilke penge bemeldte bonde Søren Væver efter KM allernådigste resolution sidder fængslet og arresteret i Fredericia fæstning, mens på det at alle vedkommende kan fornemme, at bemeldte bonde al sin tid til denne dag har været en god, ærlig og uberygtet mand, var han på hans vegne højligen forårsaget at føre tingsvidne om hans liv og levneds forhold, samt om hvad andet, som til denne sags beskaffenhed kunne behøves. Derpå fremstillede fuldmægtigen den største del af de gamleste og troværdigste af hans sognemænd, såvel af Grundfør by som af Hinnerup by, som efter edens forelæsning af lovbogen med formaning til dem af dommeren deres sandhed her udinden at udsige, med videre hvad de kan blive tilspurgt om. Så fremstod først at vidne Niels Madsen boende i Hinnerup, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han i 50 år har kendt og boet i [sogn?] med ermeldte Søren Væver, og udi samme tid kan han ikke andet sige, end bemeldte Søren Væver jo er en god, ærlig dannemand, og aldrig har hørt andet om ham, end

fol 35b

ærligt og godt, og hvad mere som en ærlig mand i alle måder vel egner og anstår, og videre tilstod, at Søren Væver var en gammel udlevet mand ved en 70 års alder. Thomas Pedersen i Hinnerup vant udi lige svorne ed som fornævnte Niels Madsen forhen vundet har i 44 år. Dernæst fremstod Baltzer Hansen, gl Christen Lassen, Søren Jensen Skriver, Rasmus Elgård, Mads Nielsen Snedker, Peder Laursen, Laurs Jørgensen, Anders Nygård, Niels Smed, Niels Bach alle boende i Grundfør, som alle og enhver for sig vant med oprakte fingre og ed efter loven, at de udi al den tid, de har kendt bemeldte Søren Væver og boet i by hos ham, har han forholdt sig som forrige vidner ommelder, og ydermere forklarede, at han var en gl mand ved sine 70 år og snart går i barndom, tilmed undertiden ved ikke, hvad han svarer nej eller ja til. Berettede videre, at ermeldte Søren Sørensen Væver har 5 umyndige børn, hvoraf de to er vanføre. Nok fremstillede fuldmægtigen efterskrevne vidnespersoner ligeledes af Grundfør by, som var med på samme rejse og havde penge på sine vogne at føre, nemlig Niels Elgård, Søren Nielsen, Søren Jørgensen, Jens Andersen, Jens Christensen Nygård, Christen Laursen, Mads Christensen og Jens Christensen, som ligeledes efter lovens eds forelæsning vant enhver for sig med oprakte fingre og ed efter loven, at de samme tid var på rejse i flok og følge med Søren Væver, og kunne de med en god samvittighed vide og sige, at Søren Væver aldrig er skyldig i de penges bortblivelse eller i ringeste måde fornam noget af Søren Væver, at han for samme penges bortblivelse kunne tillægges nogen skyld. Forklarede og derhos, at de kørte en del ud på aftenen, da det var mørkt, førend de kom til logement, og slud og regnvejr. Fuldmægtigen tilspurgte samtlige vidner, om der var nogen andre med pengene uden de selv, og om de var dem leveret til ansvar, hvortil de svarede samtlige, der var en major, en kaptajn, en løjtnant foruden en del soldater, som medfulgte vognene med pengene på [for]uden og krigskommissarien, som var over pengene og fulgte med, men ingen af pengene blev nogen af dem leveret til ansvar. Forklarede og, at da de var kommen til Horsens, og der holdtes forhør af krigskommissarien, majoren, kaptajnen og løjtnanten

fol 37a

såvel og borgmester og råd, var der en stor del mennesker forsamlet, hvor da Søren Væver ofte blev tilspurgt af en efter anden om samme penges bortblivelse, men som han var i sådan en alarm og antastelse, vidste han ikke selv, hvad han svarede til, som han siden for dem efter deres udsigende har forklaret, og berettede vidnerne, at der aldrig samme tid var noget menneske, som svarede eller talte et ord for ham, da samme forhør skete. Dernæst i rette lagde Peder Hansen provsten i Grundfør hr Willads Olufsens attest af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende.

Tirsdag 13 marts 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Jens Rasmussen, Jens Michelsen, Rasmus Christensen, Jacob Nielsen og Rasmus Holm alle af Terp, Rasmus Mortensen af Viby og Niels Pedersen af Brendstrup.

** På KM amtsforvalter sr Michel Nielsen i Århus hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Peder Andersen ibd og på velb. hans principals vegne producerede en stævning af 27 februar afvigte, som han tillige med dens påskrift begærede læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst, førend Peder Andersen træder nærmere til sagen, for at vise efter hvis ordre og befaling denne udskibning var sket, producerede han først en ordre af de høje herrer deputerede udi feltetatens generalkommissariat dateret Gottorp, 15 november 1713, hvilken han, såvidt som indtegnet er, begærede læst, påskrevet og i akten indført. For det andet producerede Peder Andersen en anden af højbemeldte herrer deputerede udstedt ordre af dato 2 december 1713, som han ligeledes begærede læst, påskrevet og i akten indført. For det tredie producerede han endnu en af mere højbemeldte herrer deputerede udgivne ordre af dato 14 februar 1714, hvoraf såvidt indtegnet er, han begærede læst, påskrevet og i akten indført + et par mere... Derefter og udi anledning af indførte [stæv]nemål fremæskede Peder Andersen første skipper Peder Jørgensen, som var skipper på det under Mols land forulykkede skiberum, til hans sandheds udsigelse, og frem-

fol 37b

stod da for retten bemeldte skipper Peder Jørgensen, som selv her for retten oplæste sit skriftlige underskrevne vidne af denne dags dato, således lydende, som herefter findes indført, hvorpå han aflagde sin ed med oprakte fingre efter loven. Dernæst fremstod 2 bemeldte skippers bådsmand, navnlig Erich Poulsen og Mads Michelsen, begge af Århus, som her for retten forklarede deres vidne, og i alle ord og mening kom overens og var af samme indhold, som skipper Peder Jørgensen forhen aflagte og indførte vidne omformelder, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre og ed efter loven. Udi anledning af det indførte varsel mødte for retten på velb. hr kancelliråd og krigskommissarie Nissens vegne hr justitsråd og amtsmand Nansens fuldmægtig sr Rasmus Randlev af Lystrup og tilspurgte både skipperen og hans tvende bådsmænd, at eftersom de forklarer i deres vidne, at en del deres redskab af ankertov og andet er i stykker brøsten ved vindens og søens styrkning, om de da fuldkommeligen kan bekræfte, at samme skiberumsbåds ankertov og andet var så forsvarligen i alle måder, som det burde at være, og ikke gl utjenligt redskab udi disse vintertider, da formentlig sådanne skibsredskab bør at være velforset. Derpå vidnerne svarede, at deres ene ankertov var ganske nyt, og det andet tov samt segl og redskab i alle måder godt og upåklageligt, de og selv, nemlig folkene, har brugt med den forsigtighed, som ladningen enten kunne have våren deres egen eller deres rederis, og som god sømandsskab i alle måder egnes og vel anstår, hvilket svar de under forrige aflagte ed i alle måder bekræftede. Så producerede Peder Andersen en af velb. hr justitsråd og amtmand Joachim Gersdorff til Isgård etc udgivne attest af dato 8 marts 1714, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Endnu fremstod for retten Søren Michelsen Gylling og Jacob Sørensen?, borgere og indvånere udi Århus, som i lige måde vant med oprakte fingre og ed efter loven, at da det var spurgt, bemeldte skiberum var forulykkede, begav de sig did hen, som skibet var strandet, i tanke noget enten af skib eller last på redernes vegne

fol 38a

at bjerge, men da de der ankom, var skiberummet af så mange dages kontinuerlig storm så ilde tilredt og medhandlet, at slet intet af ladningen var at bjærge, ej heller af skibsredskab, som kunne være af 20 rdl værdi, ankerne, hvorfra bøjerne af stormen var slidt, var ej at finde, og skiberummet i sig selv sønderslagen. Ydermere forklarede vidnerne, at førend skiberummet, som med 260 tdr KM magasinrug fra Århus afsejlede, var det godt i sig selv, item og med forsvarligt anker og tov, sejl og redskab i alle måder, så velforsynet, som det kunne og burde, ligeledes med gode erfarne søfolk besat, så bemeldte forulykkede skiberum efter deres tykke kunne være af værdi 330 rdl, det samme sr Morten Hvas og Jens Hansen Gylling begge borgere og skippere udi Århus udi lige svorne ed efter loven bekræftede, hvilke alle forindførte vidner efter dommerens og begge parters examination her for retten således er udfalden. Fremdeles udi anledning af forindførte stævnemål, og for så vidt som et andet skiberum der og udi foromvundne hårde storm er bleven beskadiget, og førtes af skipper Søren Pedersen, hvilket med 520 tdr KM magasinrug var tilladet er angående, da derom at vidne fremstillede ermeldte Peder Andersen bemeldte skipper Søren Pedersen og bådsmænd Jens Rasmussen og Søren Nielsen, alle af Århus, som oplæste deres skriftlige vidne her for retten under denne dags dato, således lydende, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Peder Andersen tilspurgte vidnerne, om de førend de fra Århus udsejlede var så vel forsynet med godt skibssejl og redskab, anker og tov, som de til rejsens fuldbyrdelse i alle måder for godt kunne eragte, end og om de undervejs, da de her under landene af den hårde storm blev drevet hid og did, har brugt al den forsigtighed, som de til skibs og ladnings conservation vidste og kunne. I lige måde, om ikke deres uagtsomhed, men allermindst guds vilde og hårde vejerlig har været årsag til den skade, som skiberummet er forvoldt, hvorpå de svarede, at skiberummet i alle måder med tilbørlig redskab og alt tilbehør var således velforsynet og forset, som de i denne måde burde og kunne, de og selv, nemlig folkene, med deres højeste ed kunne og ville bekræfte, at

fol 38b

de ej har efterladt at bruge al den forsigtighed til skibs og ladnings frelse, som de i slig tilfælde kunne, og dertil udfordredes den skade, som skiberummet er tilføjet, hvor udover ladningen igen, om den skulle conserveres, er måttet blive udlosset, har alene den i så mange dage vedholdende store storm og hid og did omdriven forvoldt, og hvad af ladningen, som efter den derover gjorte besigtelse er bleven beskadiget, er ej heller sket for deres forsømmelse eller uagtsomhed, men alene, som meldt er, af hård søbråd og stormvinde, hvilken deres besvaring de og under forrige aflagte ed bekræftede, hvorefter Peder Andersen var tingsvidne begærende.

** På velb. generalløjtnant Christian de Rodsten hans vegne for retten frem[kom] sr Peder Hansen Heyde i Århus, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Elgård og Hans Jensen, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage efter en skriftlig kaldseddel under dato Århus 2 marts 1714 underskrevet af Peder Hansen Heyde, hvilken de her for retten oplæste, som videre i akten skal vorde indført, havde til i dag at møde hidkaldt Thomas Brandt og Niels Smed i Grundfør, hvilken lyder således, Såsom min herre deres excellence hr generalløjtnant Christian de Rodsten er blevet vidende, at nogle eng- og plovjorder, som tilhører den gård i Grundfør, kaldet Søndermands gård, for nogle tider siden skal være pantsat fra gården og derpå rester 22 sdlr, og min herre agter samme jorder igen til gårdens nytte fra panthaveren at indløse, men som det er uvidende, hvem af gårdens beboere, navnlig Thomas Brandt og Niels Erichsen Smed, som lader sig kalde selvejer af samme gård, der med rette selv burde at indfri samme jorder eller dem billigst tilhøre, så giver det mig årsag at lade indstævne bemeldte Niels Smed og Thomas Brandt, som lovlig kald og varsel gives, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 13 marts, da enhver af Eder at producere først, hvad adkomst I har, at I lader Eder kalde selvejer til den gård, I påbor, dernæst at fremlægge i retten [enhver] sine bevisligheder, hvoraf retten kan se og kende, hvem af Eder pligtig er at indfri samme pantsatte jorder, og pengene igen at erstatte og betale, og fordi det i mindelighed at erfare, ej hos nogen af Eder har været at erlange eller Eders selvejers vrit? såkaldet at komme til eftersyn

fol 39a

påstås, dersom af Eder bliver tilfunden at skal tilhøre jordene, bør denne forårsagede omkostning tilstrækkelig at betale, hvorpå jeg i alt vil forvente en lovlig dom. Århus d. 2 marts 1714, Peder Hansen Heyde. Og blev Niels Smed og Thomas Brandt forelagt at møde til i dag 14 dage og producere hvad adkomster og selvejerrettighed, som de til deres påboende gård kan have, samt anden oplysning, som til denne sag kan udfordres, opsat i 14 dage.

** Som jeg efter de høje herrer deputerede udi feltetatens generalkommissariat, deres til mig ergangne ordre udi 7 skiberumme haver indskibet 4000 tønder KM magasinrug, som herfra til Lybæk skulle transporteres udi fem af samme skiberumme er næstafvigte 18 februar med en god og føjelig vind herfra afsejlet for at søge konvojen ved Nyborg, som dem derfra til Lybæk skulle ledsaget, da bemeldte kornskibe var kommet en uge sø herfra, er vinden bleven for dem kontrær så da her under landene har måttet søge havn og gå til ankers, men om natten imellem d. 21 og 22 hujus er dem slig en hård og fast uhørlig storm påkommen, at et af fornævnte skiberum, som førtes af skipper Peder Jørgensen, og var tilladet med 260 tønder rug, er dreven på grund, så både skib og ladning er bleven ruineret, og ikke har været at bjærge, et andet skib, som førtes af skipper Anders Hansen, tilladet med 552 tønder dito rug, har udholdt i samme storm til den 24 februar, da det efter ankerets tov var forlist er landet på Samsø, hvor af en del af ladningen formodentlig med stor bekostning kan bjærges, det tredie skiberum, som udi al stormen og det hårde vejrlig har udholdt, er bleven befunden?, at en del af rugen er bleven fordærvet, det øvrige må udlosses med stor bekostning og forlis. Samme skiberum føres af skipper Søren Pedersen og var tilladet med 520 tønder rug, det 4 skiberum (mlg), hvor udi var skibet 550 tønder rug og føres af skipper Søren Madsen, er blevet fordrevet, så man ej er vidende, enten han endnu er udi behold eller forulykket,

fol 39b

så er jeg bleven forårsaget til min uskyldighed i sin tid at stille for lyset førstkommende 13 marts på Marselisborg birketing om samme ulykkelige hændelse, og alt deraf dependerende at forhverve et lovligt tingsvidne, thi har jeg ikke villet efterlade sligt allerydmygst at insinuere KM kancelliråd og høje kommissarie velb. hr Nicolai Nissen til Rugballegård, om hans velb. på allerhøjst bemeldte hans KM vegne ved tingsvidnets førelse forbesagte tid og sted agter at lade nogen på sine vegne være overværende. Århus amtsstue 27 februar 1714. Michel Nielsen.
At denne stævning er for mig her på gården insinueret lovligt testerer af Rugballegård d. 27 februar 1714, N. Nissen.

** Ædle hr amtsforvalter Michel Nielsen, som hos ham af kornskatten efter den os af de herrer deputerede i landetaten, generalkommissariat, derom meddelte efterretning for Ao 1714 for armeen anlangne er bleven reparteret 4000 tdr rug og 70000 tdr havre, og det højligt erfordres, at rugen altsammen til Lybæk før vinteren vorder henbragt, altså haver hr amtsforvalter af yderste evne at besørge, at han samme kvantum rug, som vel ej endnu af amtet skal være indkommen, med allerførste får indbragt, og at han [til] skibbroerne hvor udi det kunne vorde indskibet kunne få befragtet og derefter således, som meldt, til Lybæk, hvor det imod fourageforvalter Folsachs kvittering indløses vorde hen transporteret, om konvojen, som samme korn til Lybæk skal convagere, skal ham så snart beretning om udskibningens fremgang, som han flittigt må indskikke, fra ham haves, nærmere bliver kommunikeret, hans villige (mlg). Ahlefeldt, feltetat gen: kommissariat Gottorp den 15 november 1713, N. Müller.

** Ædle hr amtsforvalter Michel Nielsen, som af hans skrivelse af 24 forløben fornemmes, at skipperne i Århus...

fol 40a, 40b, 41a, 41b

flere dokumenter i samme sag.

Tirsdag 20 marts 1714
Birkefogeden og tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Holm, Jens Michelsen, Rasmus Christensen, Søren Jensen, Niels Sørensen alle af Terp, Niels Pedersen af Brendstrup og Jens Nielsen af Åby.

fol 42a

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på sr Christen Veggerslev sammesteds hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Michelsen Malling og Jens Nielsen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 14 dages kald og varsel havde hidkaldt Jens Nielsen Smed i Søften angående fornyelsesdom på voldsbøder og arrest med videre, som af sagen kunne dependere, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Smed selv. Og nu gav fuldmægtigen til kende, at sr Veggerslev ej var hjemme, hvorfor han ej de dokumenter, som kald og varsel om formelder, kunne producere, og begærede derfor sagen opsat i 14 dage, hvilket og blev tilladt. Opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på sr Christen Veggerslevs vegne sammesteds, fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Michelsen Malling og Jens Nielsen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de som i går var 8 dage havde hidstævnet efterskrevne personer en del efter dom af dato 5 maj 1711, og en del for aparte gæld siden fornævnte doms erholdelse, nemlig Anders Oberst, Laurs Sparre, Sels Niels, Niels Jensen Ovesen, Laurs Laursens enke, som er død, og der stævnet hendes søn Peder Laursen, Laurs Fiil, Laurs Rasmussens børn og arvinger, så mange beboende her udi Vejlby, nemlig Rasmus Laursen, Anne Laursdatter, Maren Laursdatter, Kirsten Laursdatter og Søren Laursen, samt Peder Karlby og Niels Nielsen for resterende børn? tiende?, i lige måde Rasmus Abild for resterende tiende? og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del mændene selv og en del deres hustruer, og nu gav fuldmægtigen til kende, at hans principal sr Veggerslev var udrejst på landet, så han ikke kunne få dommen i hænde og specifikation på hvis, enhver kunne være skyldig til sr Veggerslev at betale, af dets årsag begærede Bro sagen i 14 dage måtte opsættes. Herimod at svare mødte Peder Laursen af Vejlby og foregav, at han intet var sr Veggerslev skyldig, mindre var vidende, at hans sl forældre haver været ham noget skyldig. Derfor formodede [ingen] dom over ham blev afsagt, men i fald Veggerslev derpå ville gøre sin ed, at gælden er retmæssig, ville han sligt gerne uden al modsigelse betale. Opsat i 14 dage.

fol 42b

Tirsdag 27 marts 1714
Birkefogeden og tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Holm, Jens Jensen, Søren Jensen, Rasmus Christensen, og Niels Sørensen alle af Terp, Niels Pedersen af Brendstrup og Niels Rasmussen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom på sit høje herskabs vegne og æskede den sag i rette contra Niels Erichsen Smed og Thomas Brandt i Grundfør, og refererede sig til kaldsedlens indhold. Og som de indstævnede ikke efter 3 gange påråbelse mødte, så blev sagen fremdeles opsat til næste ting efter påskehelliget.

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til næstkommende St Hansdag at betjene, nemlig Niels Frandsen Michelsen? og Søren Bonde / Rasmus og Jens Hasle / Mads Berentsen og Søren Kudsk / alle af Skejby, Poul Lyng / Christen Mors og Jens Madsen / Rasmus Laursen / Laurs Sparre og Jens Poulsens enke / er otte.

Onsdagen efter påskehelliget 4 april 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Christen Mors og Poul Lyng af Vejlby, Niels Frandsen, Søren Bonde, Jens Christensen, Michel Hårup, Mads Berentsen og Søren Kudsk alle af Skejby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på mons Christen Veggerslev sammesteds hans vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Anders Oberst og en del flere, som er indstævnet for gæld efter afhjemlede kald og varsel d. 20 marts sidst, og nu saggav fuldmægtigen efterskrevne, først Anders Oberst efter dom... Laurs Sparre... Sels Niels... Niels Jensen Ovesen... Laurs Laursens enke... Laurs Fiil... sl Laurs Rasmussens børn og arvinger...

fol 43a

Peder Karlby... Niels Nielsen... Rasmus Abild... Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en dom udstedt her af retten 5 maj 1711, hvoraf han lod oplæse... som han begærede for retten måtte læses og udi akten indføres, hvornæst fuldmægtigen satte i rette med formening, at enhver af forindførte personer pligtig er og bør at betale til sr Veggerslev, hvis de udi så måder søges for, tillige processens omkostning tilstrækkelig, hvorpå han var dom begærende, og som de indstævnede ikke efter påråbelse mødte, så blev sagen opsat i 4 uger.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på mons Christen Veggerslev sammesteds hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Jens Nielsen Smed i Søften. Dernæst producerede en dom udsted her af retten 25 august 1711, samme dom fuldmægtigen begærede sentensen af oplæst og i akten indført med påstand, samme dom at vorde fornyet med tilstrækkelig omkostning at betale, hvorpå han var rettens kendelse og dom begærende. Jens Smed mødte og begærede sagen opsat på en 4 ugers tid i mening imidlertid ved sin husbonds hjælp at komme til forening med Veggerslev. Så blev sagen efter begæring opsat i 4 uger.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sit herskab hr generalløjtnant Christian Rodstens vegne og æskede den sag i rette contra Thomas Brandt og Niels Smed af Grundfør og refererede sig til sit forhen indførte stævnemål. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus tillige med Niels Erichsen Smed mødte for retten og gav til kende, at de har måttet fornemme, mons Peder Hansen Heyde 13 marts sidst har ladet indføre et kald og varsel angående nogle eng- og plovjorder, som skal tilhøre den gård i Grundfør kaldet Søndermands gård (mlg) muligt? samme skal være pantsat af nogle mennesker, som ingen ret dertil havde, og uden al tvivl skal pantsætningen være sket til hæderlig og vellærde

fol 43b

mand hr Willads Olufsen, tror og nok samme mennesker, som har pantsat eng og jord ikke kan hjemle ham det, om endskønt han havde de beviser, som loven befaler, hvorfor Bro formente, ingen lovmål imod Niels Erichsen vorder ført, førend hr Willads vorder af Peder Hansen Heyde lovligt indstævnet for samme. Peder Hansen herpå gav retten den oplysning, at han aldeles ingen sag havde imod provsten hr Willads Olufsen, men at han efter hr generalløjtnantens ordre har indstævnet bemeldte tvende mænd, sker alenest af en høflighed af generalløjtnanten, at han låner dem så mange penge at indløse pantet for, hvilket og gerne er med provstens vilje og her skal indkomme i retten, til hvilken tid sagen bliver opsat, og som Niels Smed og Thomas Brandt er indstævnet at fremlægge her i retten til rettens eftersyn, hvad bevisligheder de kan have til at kalde dem selvejer af Søndermandsgård, så begærede han af retten, at retten ville behage det at fyldestgøre. Anders Bros svarende på mons Heydes sidste indførte, at loven ikke forbyder Niels Smed at fremlægge, hvis af mons Heyde prætenderes, men mons Heyde som citant og sigter bør sligt efter påstående at bevise, og over alt så er menige mand udi Grundfør bevidst Søndermandsgård alle tider har været en selvejer og endnu er. Peder Hansen svarede, at Anders Bro ingenlunde skal godtgøre, at Peder Hansen sigter Niels Smed enten for en selvejer eller for andet, mens efterdi Niels Smed påstår at vil være en selvejer til den halve gård, Søndermand påboede og fradøde, så formente han, at Niels Smed og burde billigen at bevise, som han begærede, at de måtte fremlægge til rettens eftersyn. Så fremkom for retten Thomas Brandt i Grundfør og fremlagde en forening, som imellem ham og hans sl godefader Niels Søndermand var oprettet, under dato 6 december 1706, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Peder Hansen endnu som tilforn begærede, at Niels Smed af retten måtte forelægges at fremlægge, hvad bevisligheder han har at tiltræde Søndermands halve gård som en selvejer. Niels Smed anlovede

fol 44a

at indkomme til i dag 14 dage med hvis han agter sig udi denne sag at betjene. Så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 10 april 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Frandsen, Søren Jensen Kudsk og Jens Christensen Hasle af Skejby, Poul Lyng, Rasmus Eskesen, Rasmus Laursen, Jens Madsen og Laurs Sparre alle af Vejlby.

Tirsdag 17 april 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Hasle, Mads Berentsen, Michel Hårup og Jens Sørensen af Skejby, Rasmus Laursen, Christen Mors, Poul Lyng og Rasmus Eskesen af Vejlby.

Tirsdag 24 april 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Laursen, Jens Madsen, Rasmus Eskesen og Rasmus Rasmussen af Vejlby, Niels Frandsen, Søren Kudsk og Jens Hasle af Skejby.

Tirsdag 1 maj 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Eskesen, Rasmus Laursen, Christen Mors og Poul Lyng af Vejlby, Søren Jensen, Søren Bonde, Jens Hasle og Rasmus Michelsen af Skejby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på sr Christen Veggerslevs vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Anders Oberst i Vejlby med flere og var dom begærende efter gjorte i rette sættelse i dag 4 uger, og nu gav fuldmægtigen til kende, at sl Laurs Laursens søn Peder Laursen i Vejlby havde betalt til sr Veggerslev 10 rdl, så han aldeles intet er Veggerslev mere skyldig, derfor sagen imod ham frafaldet, og blev sagen imod de øvrige opsat i 14 dage.

** På sr Christen Veggerslev i Århus hans vegne fremkom for retten sr Anders Jørgensen Bro af Århus og æskede den sag i rette contra Jens Smed i Søften og var dom begærende. Da efter tiltale, og som mons Christen Veggerslev af Århus ved

fol 44b

sin fuldmægtig sr Anders Bro lader tiltale Jens Nielsen Smed i Søften for en dom at fyldestgøre, som her fra retten erhvervet er, at Jens Smed skal være skyldig til sr Veggerslev 19 rdl, og som Jens Smed ej noget hertil har ladet svare, altså vorder ermeldte dom over ham herved fornyet, og han tilfunden omskrevne 19 rdl til sr Veggerslev at betale, såvel og de 60 lod sølvbøder til dem, som de berettiget er, efter før ergangene doms indhold, tillige denne doms bekostning at betale med halvanden rdl, alt inden 6 uger eller at lide efter loven, som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

** Michel Laursen af Kolt på egne vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Willum Sørensen i Kattrup og Mogens Rasmussen af Kolt, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt Maren Jensdatter sl Reinholdt Sørensens, nuværende i Stautrup, med lovværge efter en skriftlig memorial sålydende: Mundtlig kald og varsel gives Eder, Maren Jensdatter sl Reinholdt Sørensens, som nu Eder opholder udi Stautrup hos Niels Andersen, med Eders lavværge, for at møde til Marselisborg birketing i dag 14 dage, som er den 1 maj, angående den løgnagtige påsagn, som Michel Laursen udi Kolt af bagtaleriske mennesker er påført, som siges fra Eder er bortstjålet noget brændevinsredskab, nemlig en hat og dække til en brændevinskedel, så vel som noget uld, hvorfor han som er uskyldig udi denne sag lader Eder indstævne til ovenmeldte tid med Eders lavværge, om I eller nogen af Eders pårørende dertil ved at give ham nogen sag, hvorefter han agter at lade ved sig eller fuldmægtig et lovligt tingsvidne erhverve. Til ovenmeldte tid indstævnes

fol 45a

Hans Willumsen og Jens Bach i Ormslev deres beskikkelsesforretning at fra sig levere, med dets lovlige påskrift. Så blev fornævnte Maren Jensdatter med lavværge 3 gange lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Dernæst fremstillede fornævnte Michel Laursen 2 beskikkelsesmænd, navnlig Hans Willumsen og Jens Poulsen Bach, begge af Ormslev, som i rette lagde en beskikkelse af 10 april sidst under Michel Laursens hånd med derpå tegnede beskikkelsesmændenes påskrift, hvilken for retten blev læst, påskrevet og i akten indføres, hvorefter Michel Laursen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 8 maj 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Madsen, Rasmus Laursen, Rasmus Eskesen og Laurs Sparre og Rasmus Rasmussen af Vejlby, Søren Jensen af Skejby, Rasmus Hasle og Niels Frandsen ibd.

Tirsdag 15 maj 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Berentsen, Søren Bonde, Jens Hasle og Rasmus Michelsen af Skejby, Peder Michelsen, Rasmus Rasmussen og Rasmus Eskesen af Vejlby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus på velb. junker Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Pedersen og Jens Rasmussen begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt Mads Pedersen af Søballe efter en skriftlig memorial sålydende: Mundtlig kald og varsel lader velb. hr Christian Charisius, herre til Constantinsborg, give Eder, Mads Pedersen, som tjente Peder Battrup i Ormslev senest, hvorfra I er undveget uden pas, og desforuden ikke har ladet Eder indfinde udi den Eder tillovede tjeneste nu til sidste påske, hvorfor velb. Christian Charisius lader Eder indstævne tillige med Eders formynder Søren Frandsen for Marselisborg birketing at møde i dag 14 dage, som er d. 15 maj, vidner

fol 45b

at anhøre med mere bevisligheder, som kan tjene sagen til oplysning, og til i dag 4 uger dom at lide for samme Eders undvigelse og bortblivende af Eders tillovede tjeneste. Til ovenmeldte tid og ting indstævnes velagte mand Peder Laursen i Søballe for at erfare, på hvad måde Mads Pedersen sig hos dem opholder, og om han er sted og fæstet med dem med videre, som denne sag kunne af dependere, om imod forhåbning ham skulle noget anrøre. Constantinsborg 1 maj 1714. Og nu forklarede kaldsmændene, at de talte med Søren Frandsens hustru og med Peder Laursens hustru i Søballe, som lovede at stå dem budet til. Og nu foregav fuldmægtigen, at han ikke havde de bevisligheder ved hånden, hvoraf han sig agtede at betjene, hvorfor sagen begæredes opsat i 14 dage, som og blev consenteret.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus på mons Christen Veggerslevs vegne sammesteds æskede den sag i rette contra Anders Oberst i Vejlby med flere samme sted efter aktens formelding og var dom begærende. De indstævnede blev påråbt 3 gange lydeligt, og ingen fremkom. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som mons Christen Veggerslev af Århus ved sin fuldmægtig sr Anders Jørgensen Bro prokurator sammesteds har her til retten ladet indstævne en del bønder for gæld samt fornyelsesdom efter en her af retten udstedt dom under dato 5 maj 1711 med derpå fulgte saggivelse af 4 april sidst, nemlig Anders Oberst... Laurs Sparre... Sels Niels... Niels Jensen Ovesen... Laurs Fiil... Laurs Rasmussens børn og arvinger... Peder Karlby...

[fol 45 findes to gange - opslag 46+47]

fol 46a

Niels Nielsen... Rasmus Abild, alle boende i bemeldte Vejlby... Og som ingen af de indstævnede er mødt noget herimod at svare, altså tilfindes enhver af forindførte personer at betale til sr Veggerslev, hvis de i så måder søges for og ikke kan bevise at være betalt, inden 15 dage under nam og execution udi enhver deres bo og midler, hvor det findes, tillige denne processes omkostning samtlige at erstatte med 2 rdl, til bekræftelse under min forsegling, actum ut supra.

Onsdagen efter pinsehelliget 23 maj 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Laurs Sparre, Jens Madsen, Rasmus Laursen, Rasmus Eskesen og Rasmus Rasmussen af Vejlby, Søren Kudsk, Jens Hasle og Niels Frandsen af Skejby.

Tirsdag 29 maj 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Hasle, Søren Bonde, Søren Kudsk og Michel Hårup af Skejby, Peder Michelsen, Rasmus Laursen, Rasmus Rasmussen og Rasmus Eskesen af Vejlby.

Tirsdag 5 juni 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Sparre, Rasmus Laursen, Rasmus Rasmussen og Jens Madsen af Vejlby, Niels Frandsen, Jens Hasle og Søren Kudsk af Skejby.

Tirsdag 12 juni 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Eskesen, Christen Mors, Poul Lyng og Søren Laursen af Vejlby, Søren Kudsk, Michel Hårup, Søren Bonde og Rasmus Hasle af Skejby.

** For retten var mødt sr Søren Gadt prokurator i Vejle og foregav at han på sin principals vegne, nemlig ærværdige, hæderlige og højlærde mand hr Hans Olesen i Løsning, så og hæderlig og vellærde

fol 46b

mand hr Peder Billedskov sognepræst i Engum samt ærværdige, hæderlige og vellærde mand hr Bertel Bay i Ørum, at de samtlige efter en skriftlig kaldseddel udsted her af retten 17 maj 1714 af sr Rosborg var indciteret til i dag at møde, men efter 3 ganges påråb efter loven, enten han selv eller ingen på hans vegne fandtes, hvorfor Gadt formodede, dette stævnemål at være uden kraft.

Tirsdag 19 juni 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Sparre, Rasmus Eskesen, Søren Laursen og Jens Madsen af Vejlby, Mads Berentsen, Niels Frandsen og Jens Hasle af Skejby.

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til førstkommende st Michelsdag at betjene, nemlig Peder Laursen i Vejlby, Peder Eskesen, Jens Olufsen, Peder Staldmester, Anders Oberst og Niels Nielsen ibd, Laurs Godsen, Jens Jensen Kattrup og Hans Gård i Viby.

Tirsdag 26 juni 1714
Birkefogeden og i skrivers sted Jørgen Sørensen af Holme og 8 tinghørere, nemlig Anders Jensen, Mads Andersen, Peder Jensen, Jens Olufsen, Peder Eskesen og Peder Laursen af Vejlby, Jens Andersen og Rasmus Simonsen af Viby.

Tirsdag 3 juli 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Michelsen, Mads Andersen, Jens Olufsen, Anders Oberst, Peder Eskesen og Peder Laursen alle af Vejlby og Laurs Godsen af Viby.

Tirsdag 10 juli 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Laursen, Peder Eskesen, Mads Andersen, Jens Olufsen, Peder Staldmester og Anders Oberst i Vejlby og Rasmus Simonsen i Viby.

Tirsdag 17 juli 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Laursen, Peder Staldmester, Niels Jensen, Mads Andersen, Mogens Nielsen og Anders Rasmussen alle af Vejlby og Rasmus Simonsen af Viby.

fol 47a

Tirsdag 24 juli 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Godsen og Jens Jensen Kattrup i Viby, Anders Oberst, Mads Andersen, Anders Loumand, Jens Olufsen, Peder Staldmester og Niels Jensen alle af Vejlby.

** Fremkom for retten hæderlig og vellærde mand hr Hans Toksværd, kapellan til Vor Frue kirke i Århus og hospitalspræst sammesteds, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Michelsen Malling og Christen Andersen Skoflikker, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde og næstfølgende tingdage havde hidstævnet Mads Rasmussen af Ask, vidnesbyrd at påhøre og på sit behørige sted dom at lide for hans kontinuerlige og idelige opsætsighed, udeblivelse med hans ægt og arbejde så mange år, som han gården har beboet, og i særdeleshed d. 21 juni, da jeg lod ham tilsige ved min egen søn, at møde udi Århus at køre for ham til Horsens, som han og modvilligen forsømmende, item da han var tilsagt med de andre bønder at møde i Forlev skov imellem 8 og 9 juli sidstafvigte med fornødne folk at fælde, save og kløve træ og hjemføre til Århus, hvilket han og i lige måde trodseligen forbigik, og skikkede på sine vegne en vanfør dreng, som intet nogen ting kunne forrette. Sr Anders Bro prokurator af Århus tillige med fornævnte Mads Rasmussen af Ask begærede at stævningsmændene måtte svare på efterfølgende spørgsmål, nemlig om de i alle ord og punkter havde stævnet Mads Rasmussen, således som hr Haas havde ladet indføre for dem, og om de havde stævnet ham hid til tinget for nogen vidner at anhøre flere tingdage end i dag, tredie, om de ikke havde en skriftlig memorial på et halvt ark papir fuldskreven, fjerde, om de ikke stævnede aparte for hr Hans hid til tinget for anden sag. På Anders Bros spørgsmål replicerede hr Hans Toksværd, at det kunne intet tillades efter lovens pag. 93 at tage sig hans bondes sag an, og føre ham i mere vidtløftighed og pengespilde, og bør derfor Mads Rasmussen selv at svare til sin sag og ingen prokurator på hans vegne efter den omciterede artikel, hvorpå hr Hans Toksværd begærede interlocutoridom og kendelse i denne sag. Mads Rasmussen formodede, han ikke sin ret blev betagen, han jo måtte holde sig en prokurator for betaling, såsom han

fol 47b

selv udi lov og ret er ganske vankundig, og håber derfor at nyde rettens assistance imod de hårde procedurer, hans husbond hr Hans fremsætter, hvorpå hr Hans refererede sig til sit forrige og mente, at loven ikke uden ræson forbød prokuratorer at tage sig bøndersager an, såsom de af prokuratoribus kan blive forledt til unyttige og utidige bekostninger foruden det, at ingen bonde er så vankundig i lov og ret, at han jo ved, hvormed han kan forbryde, og hvormed han kan conservere. Anders Bro til hr Hanses indførte første post svarede, at han byder den alle tider trods, der ham vil påsige eller påsige lade, han nogen bonde eller andre ærlige folk havde forledt, hvad sig hr Hanses barmhjertighed er angående imod en vanvittig og enfoldig bonde, så lader det sig se udi gerningen, om de ting, som er en ringe ting og en bagatel at tale om. Hr Hans mente, at Mads kunne ikke være så enfoldig i rettergang, eftersom han vidste så mange rænker at besmykke og bemandede sin sag på et ulovligt skovhug forøvet imod mag. Hammerichs bonde i Ask, at han kan ved herredstinget vinde sin sag, i hvor vel det fik et skident udfald til landstinget for ham, så formodede hr Hans og, han her kunne tale sin sag foruden nogen prokurators hjælp. Mads Rasmussen svarede på hr Hanses indførte, at han begærede nogle gange af hr Hans, som sin husbond, han ville assistere ham i processen, men han ej ville, som han mente ske burde. Herpå er til afskediget, såsom formenes Mads Rasmussen af Ask af sin husbond hæderlig og højlærde hr Hans Toksværd i Århus her til tinget for vidner at anhøre findes indstævnet, da som sr Anders Bro på den indstævnede bondes vegne fremstillede sig som bondens forsvar, imod hvilket hr Hans Toksværd protesterede efter lovens anledning, at ingen prokurator på landet må lade sig bruge, da som den indstævnede bonde Mads Rasmussen for retten er til stede, og sagen ikke af så stor importance findes at være, så i anledning af lovens 1 bog pag. 93, svarer bonden i denne sag for sig selv og ikke Anders Bro.

fol 48a

Tirsdag 31 juli 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Laurs Godsen og Rasmus Rasmussen af Viby, Mads Andersen, Niels Jensen, Peder Staldmester, Anders Loumand, Anders Oberst og Jens Olufsen alle af Vejlby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus, fuldmægtig for Poul Andersen i Holme, som personligt var her for retten og fuldmagt gav bemeldte Bro at udføre sagen imod Willum Madsen Smed /på sin afdøde hustrus vegne/ fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Michelsen Malling og Christen Andersen Skoflikker, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet efter en skriftlig memorial, sålydende: Poul Andersen i Holme lader hermed lovligt 14 dages kald og varsel give Eder, Willum Madsen Smed, på Marselisborg birketing at møde d. 31 juli førstkommende for vidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare, samt synsafhjemling og dom at lide angående det drab, som I skal have forøvet på Poul Andersens hustru d. 15 juli sidstafvigte, hvorom syn og tingsvidne samt dom agtes at forhverves med videre, som deraf kan dependere og henrøre. Herom at vidne kald og varsel gives til samme ting, tid og sted Niels Bundgård, Jørgen Degn, Maren Madsdatter, Anne Jensdatter og Maren Mogensdatter, synsmænd Jens Willumsen, Christen Mortensen, Peder Nielsen og Jens Ovesen, alle af Holme, som bemeldte afdøde kone havde synet d. 16 juli, som lå dødskudt, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Willum Smeds kone, og de andre steder med mændene selv og somme steder med deres hustruer. Så fremstod samtlige vidnerne, som lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne, hvornæst fremstod først at vidne Niels Mortensen Bundgård i Holme, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han søndagen d. 15 juli kom af marken, og som han kom på gaden, så han Poul Andersens kone stod i hendes dør og sagde Trods din hund, du tør skyde min røv fuld af hagl, og tog hendes klæder op, og i det han ville gå i sin gård, så han smeden gik i Bundgårds toft med sin bøsse under armen, sagde så til ham, Hvordan er det mon du går her med din bøsse, her går så mange folk og børn, var hvad du gør. Da sagde smeden, Havde dette ikke våren

fol 48b

skulle jeg have skudt, og aldrig var det ord så sandt sagt, før bøssen jo gik af, og Poul Andersens kone faldt omkuld i døren, som hun stod, udad, og døde på stedet. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på den indstævnede smed Willum Madsen hans vegne og tilspurgte vidnet, om han så, at Willum Madsen enten trak hanen op på sin bøsse og pludselig med fri vilje sigtede efter hende, da han gjorde den skade, eller og han kunne være bevidst, at bøssen af en hændelse uforvarende gik af for ham og ramte hende, eller om han så smeden med nogen trusselsord løb ind at hente sin bøsse til at skadige hende. Derpå vidnet svarede nej, at han så ikke, han trak hanen op, men han stod med den under armen, og idet han rakte den ud fra sig, gik den af, som omvundet er. Videre vidste han ikke, og passerede dette i mørkningen. Jørgen Degn i Holme vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han ikke var af sit hus den omvundne tid, skaden skete, men hørte skudet gik af. Gik så udenfor sin dør, da hørte han, at en del sagde, at Poul Andersens kone lå og gispede, og strax derefter sagde, nu er hun død, og sagde, at smeden havde skudt hende. Videre vidste han ikke. Maren Madsdatter, Jens Willumsens kone i Holme, vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid gik hun ind til sin nabo, Maren Mogensdatter, og som hun da der var indkommen, hørte hun Poul Andersens kone og smedens kone skændtes, og stod enhver af dem ved sin dør, og sagde smedens kone til Poul Andersens, djævelen skulle besætte og fare i hende, holdt hun ikke hendes ko af hendes borre?, hun havde lejet og givet 2 mk deraf, da svarede Pouls kone, det løgn, du både som en hore, tæve og tyv. I det samme sagde Maren Mogensdatter til vidnet, kom hid, ser I ikke smeden går i haven med sin bøsse, men vidnet så ham ikke, og da stod Poul Andersen og havde i den venstre arm på sin kone i sin dør og ville have hende ind. Så sprang hun fra ham og sagde haha, jeg er bange, I skal skyde min røv fuld af hagl, og tog om på sin røv og løftede ved sine klæder. I det samme greb Poul Andersen i hendes venstre arm og bad hende komme ind, men hun ikke ville, og i det samme gik skudet af, og hun faldt død på jorden. Videre forklarede vidnet, at før ulykken skete, så hun smeden slog fornævnte Poul Andersens kone et slag af en

fol 49a

kæp, løb så ind ad sit eget hus, og lidet derefter passerede ulykken. Vidnet efter tilspørgelse berettede, at hun hverken vidste, enten bøssen gik af med fri vilje eller af våde. Videre vidste hun ikke. Maren Mogensdatter sl Just Jensens hustru i Holme vant med oprakte fingre efter loven, at omvundne søndag eftermiddag sad hun i sin dør, og fornævnte Poul Andersen hos, og da kom smedens kone Kirsten Jacobsdatter gåendes op på gaden med et brød under den ene arm, da skældte hun på Poul Andersen fordi hans ko havde standen på hendes borre?, og idet hun lod ilde, rejste han sig op og gik hen til hende og tog i hendes venstre axel, så brødet faldt fra hende, hvilket som igen optog. Imidlertid kom Pouls kone hjem af marken i aftenslavet, og da Poul havde sagt det til hende om konen, begyndte hun at larme, som hun havde våren splitter vild, og sagde til smedens kone, det skal en hore og en tyv sige. Så kom smeden gående til og slog hende et slag med et lidet stykke træ, som en kæp eller vender, dengang han havde det gjort, løb han over gaden og ind ad sin egen hus og slog døren i lås for sig, og Poul Andersens kone fulgte bagefter ham og tog en sten op, og forklarede vidnet, at hun tog stenen op, før smeden havde slaget døren i for sig, lidet derefter sagde vidnets nabokone, nu skyder smeden, idet ville hun lukke sin dør, kaldte så ad Maren Madsdatter og bad hende komme til sig, som hun og gjorde, og i det samme gik skudet af, og den anden faldt død, som omvundet er, og smeden stod i Bundgårds toft ved sit hus med sin bøsse, og den syntes lå på gærdet. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om hun ved, at smeden forsætligvis gjorde denne gerning, eller også at bøssen af våde kunne være afgået, hvortil vidnet svarede, det kunne hun ikke gøre nogen forklaring om. Videre vidste hun ikke. Anne Jensdatter Molbos i Holme vant udi lige svorne ed ord fra ord som Maren Mogensdatter før hende vundet haver, undtagen at hun ikke så smeden slog den afdøde kone. Maren Michelsdatter, Christen Laursens hustru, som uden kald og varsel vant med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid om aftenen, hun gik ud at ville malke sine køer, hørte hun, at Poul Andersens kone skændte smeden for en tyv og en horebuk, og sagde han skulle få en ulykke, inden hun s??, og hørte hun truede smeden og sagde djævelen skulle regere ham, om han ikke skød hendes røv fuld af hagl.

fol 49b

I det samme gik skudet af, så kastede vidnet sin kedel fra sig og gik til smeden og sagde, Willum, hvi gjorde I det, da sagde smeden, ja, gud bedre mig, jeg tog fejl bøsse, jeg ville intet have gjort det, så ondt som det skete. Videre vidste hun ikke, ej heller set ham siden dengang. Ellers foregav Peder Hansen Heyde, at dette var jammerligt at beklage, at denne stakkels mand Willum Madsen Smed, han som til denne tid i by og mark og alle vegne med sine medgrander haver været en fredsommelig mand, og aldrig nogen skal kunne overbevise ham, at han i nogen måder mod en eller anden har været kivagtig og fortrædelig, til nogen sådan gerning skulle ventes at ske forsætligt, alene lykken har våret ham så ublid, at han er raget i ulykke for denne døde kvinde, som altid har våret en meget hårdagtig menneske og fortrædelig imod alle og enhver, både i by og sogn, hvormed hun kan have ophidset bemeldte Willum Madsen til denne uformodentlige ulykke, som dog håbes med tiden at blive befunden, han denne gerning ej forsætlig har gjort, men må være sket af våde, såsom aldrig nogen skal bevise, han med fri vilje sigtede efter hende at gøre hende skade. Hvad ellers kan være at sige om Poul Andersen og hans afdøde hustru, deres liv og levned, hårde omgængelse mod alle og enhver, både udi by og sognet, hvor de sig haver opholdt, med hvad videre kan være at beobagte, agter han såvidt muligt kan være at føre et lovligt tingsvidne om, som til alle vedkommendes efterretning i sin tid skal vorde produceret. Dernæst fremstod 4 synsmænd, navnlig Christen Mortensen, Jens Ovesen, Jens Willumsen og Peder Nielsen, alle af Holme, som vant, at de næstafvigte d. 16 juli i rettens middels overværelse havde synet og besigtiget fornævnte Poul Andersens afdøde hustru Johanne Andersdatter i hendes iboende hus i Holme, hr Niels Hutfeldt tilforuden, hvor hun lå på sin [seng?], hvor da befandtes at være indgåen i brystet på hende 17 hagl, og under den højre bryst 1 liden rund rille, 2 hagl i hendes venstre hånd og 2 i hagen, hvorpå de aflagde deres ed efter loven. Dernæst fremstillede fuldmægtigen trende mænd af Holme

fol 50a

by, navnlig Rasmus Rasmussen og Rasmus Mortensen og Søren Andersen, som vant ved ed efter loven, at de bemeldte 16 juli var til assistance udskikket at opsøge fornævnte Willum Smed i Holme og Skåde, og forklarede, at de søgte med flid i hver mands hus og gård, kammer og kælder, såvel som loftsrum og andre steder, men alt forgæves. Så fremstod, som i samme forretning og samme dag var udskikket, Simon Andersen og Mads Jensen begge af Holme, som vant udi lige svorne ed, at de bemeldte 16 juli var i Tranbjerg sogn, Kolt sogn, Tiset sogn, Astrup sogn, Odder sogn, Tvenstrup sogn, Tulstrup sogn og Mårslet sogn, og alle vegne ledte og bespurgte sig, om nogen havde hørt eller set fornævnte Willum Smed, og kundgjorde ulykken med begæring, om han nogen forekom, de ham ville anholde. Endnu fremkom skovridderen Peder Nielsen ved Marselisborg og videre til assistance foregav, at han d. 18 og 19 juli sidstafvigte udtog med behørige folk og var i Hasle herred, Øster og Vester Lisbjerg herred, i Framlev herred, i Hjelmslev herred og i Ning herred, og alle vegne mest muligt var, søgte og ledte efter den bortrømte Willum Smed, men ingen steder fandtes enten at være hørt eller set siden hans undvigelse, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på Poul Andersens vegne i Holme efter afhjemlede kald og varsel begærede sagen i opsættelse imod Willum Smed, indtil han kunne få sit tingsvidne beskrevet, som i dag er forhvervet. Til samme tid anbelovede Anders Bro sin i rette sættelse. Sagen opsat i 14 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen og Christen Andersen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 8 dages kald og varsel til i dag at møde haver lovligt stævnet og varsel givet Jens Rasmussen Ladefoged tjenende på Marselisborg for vidner at påhøre og til spørgsmål at svare, alt til et tingsvidnes forhvervelse angående det, han næstleden 24 juli skal have slaget Jens Jensens tjenestekarl

fol 50b

i Viby, navnlig Morten Nielsen, som var en gl husmand, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Søren Røgter, som lovede at tilstå dem budet. Ligeledes forklarede, at de til samme tid varsel gav Anders Kattrup, Jens True, Eske Jensens svend, Jens Nielsen og Peder Hjulmand, alle af Viby, for deres sandhedsvidne at aflægge. Så dernæst fremstod her for retten Jens Jensen i Viby, som tilkendegav det samme, som han i går 8 dage klagede for forvalteren i Århus, at hans tjenestekarl Morten Nielsen, som var til hove tillige med flere at indkøre hø, da blev han af ladefogeden Jens Rasmussen så ilde slagen, at han ikke kunne køre vognen hjem, men hjalp sig ved en kæp til fods et stykke vej fra gården, hvor han med en vogn med en dyne og pude måtte afhente ham, og klagede sig, at han siden den tid ej har haft nogen tjeneste af ham. Dernæst fremstod Anders Kattrup i Viby, som vant ved ed efter loven, at næstafvigte 24 juli var nærværende og så, det ladefogeden Jens Rasmussen slog bemeldte Morten Nielsen med sin piskesnert, som han stod med forken og ville aflæsse sin vogn, og forklarede vidnet, at i det som ladefogeden således slog Morten Nielsen 2-3 slag, gik hesten frem, og han, Morten Nielsen, faldt af vognen, og den bageste vogn gik over hans krop med det ene hjul, hvor da Eske Jensen bad ladefogeden holde op, og samme tid var der ikkun lidet hø på vognen. Hvad årsagen var, vidste han ikke. Jens Pedersen True i Viby vant udi lige svorne ed ord efter andet, som forrige vidne aflagt haver, undtagen det han så, at ladefogeden ville endnu have givet ham et slag, siden han kom til jorden, men som Eske Jensen bad ham lade blive, forblev det derved. Videre forklarede, at årsagen dertil var, at han ikke kørte til det sted, hvor han var befalet af aflæsse høet, som dog bonden Morten Nielsen benægtede, at han ikke hørte, og ydermere forklarede vidnet, at han hørte det, ladefogeden skændte på Jens Godsen, som holdt for ved ham, fordi han læssede af sin vogn for det høhul. Elles så han, at Morten Nielsen, efter at han havde siddet noget i en dør, gik han så sagte af gården, men om han havde kæp eller ej, vidste han ikke. Endnu fremstod Jens Nielsen tjenende Eske Jensen i Viby, som vant ved ed efter

fol 51a

loven, at han omvundne dag kom kørendes og ville køre ad nye vang, da mødte han fornævnte Morten Nielsen på Viby mark, Skibhøjs bakke, hvor Jens Jensens vogn op mødte for at hente Morten Nielsen, og havde en dyne i vognen, og løftede vidnet Morten Nielsen i vognen, og klagede han sig for hans bryst. Videre vidste han ikke, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende. Hr assessor Peder Lassen på sin ladefogeds vegne tilspurgte Peder Nielsen Hjulmand, som var indstævnet for at vidne, om Morten Nielsen ikke havde våret op af sin seng og kunne gå på sine ben, hvortil vidnet svarede jo, han havde set ham gå i hans stue for to dage siden, men ikke set ham gå udenfor huset. Ellers formente Peder Lassen, at hans ladefoged nu herefter ligesom tilforn udi det høje herskabs tjeneste måtte have den frihed at give bøndernes tjenestefolk en snert af en pisk, når de ej godvilligt ville gøre, hvad de blev befalet, og var i det øvrige genpart vidne begærende. På velb. hr assessor Lassens indførte formening replicerede Albret Aalum, det den oprettede kontrakt imellem ham og hans høje herskab nok som deciderer i den post såvel som flere, og var Albret Aalum som tilforn tingsvidne begærende.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg på sin velb. herres hr Christian Charisius vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Niels Loft og Søren Rasmussen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidstævnet Anders Jensen og Anne Pedersdatter begge af Brabrand, såvel og til i dag 8 dage, vidner og attester at anhøre og spørgsmål at besvare angående Eders begangne lejermålsbøder, og derefter dom at lide til enhvers værneting. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Anne Pedersdatter selv og med Anders Jensens kone. Dernæst foregav fuldmægtigen, at med vidnesførelse måtte bero til i dag 8 dage, til hvilken tid han agtede at indkomme med hans udi sagen nødvendige behøvede til

fol 51b

dens rette oplysning, hvilket og af retten blev bevilliget.

Tirsdag 7 august 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Laurs Godsen og Rasmus Rasmussen af Viby, Peder Staldmester, Niels Jensen, Mogens Nielsen, Niels Jen?sen, Niels Mortensen og Peder Rasmussen alle af Vejlby.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herskabs vegne fremkom for retten og refererede sig til det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsel angående Anders Jensen og Anne Pedersdatter af Brabrand for begangen lejermål, hvilket kald og varsel han begærede oplæst. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen hæderlig og vellærde mand hr Anders Hutfeldt i Brabrand hans attest på slet papir med derhos lagt et stk stemplet papir af No 18, 6 skl. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på den indstævnede Anders Jensens vegne og protesterede imod denne fremlagte bevis, som alene på slet papir findes skreven, den i ingen måde bliver anset eller imodtagen, førend den af Notarius Publicus bliver translateret, endskønt mons Kop herved lader følge et stk stemplet papir, som aldrig skal godtgøres at være nogen lovlig måde at agere for sager på. Johan Kop Lytken imod sr Heydes indførte ville give herved dommeren til eftertænkning, at som sr Heyde ikke kunne nægte, at den udgivne attest, hvilken herved under hr Anders Hutfeldts egen hånd testerers, og nu her for retten begæres at måtte oversættes på No 18, 6 skl papir, så derved kan ses KM interesse derved ikke at forbigås, hvorfor Kop Lytken formodede ikke, sr Heyde at få bifald i hans protestation, såsom der for så lovligt kald og varsel til vedkommende var given. Peder Hansen refererede sig til sit forrige og formente derhos, at mons Kops begæring i denne tilfælde ikke var nogen billig måde, at rettens skriver nu ved rettens bekostning skal forrette sligt at translatere nogens dokumenter, men havde vel våren meget bedre, at mons Kop Lytken forhen havde forsynet sig [med?], hvis han til sin sags fundament kunne behøve. Herpå blev til afskediget, som mons Kop Lytken producerer en attest på slet papir, da som slig procedurer er stridende imod vores allernådigste lov, såvel også KM interesse derved forsagen, da som sr Kop frem

fol 52a

lægger stemplet papir, som til samme attest burde at have våren brugt, da tillades mons Kop at om han vil rive det stykke stemplet papir i stykker for retten, passerer den anden for hvilken domssentens og blev efterkommet, og lod så fremlægge Kop Lytken bemeldte attest, sålydende: Fra Micheli 1712 til 11 juni 1714 er ingen lejermål begangen udi Brabrand sogn på Constantinsborg gods, uden med Anne Pedersdatter, som har været gift, hvis mand hed Jens Christensen og er bleven soldat, udskrevet for 14 år siden, som er til huse hos hendes moder i Brabrand, hvilken kvinde stod åbenbar skrifte udi Brabrand kirke 3 søndag i faste sidstafvigte og udlagde til sin barnefader en mand udi Brabrand ved navn Anders Jensen boende udi et hus, præstegården tilhørende, hvilket hermed under min hånd testerers af Anders Hutfeldt, Brabrand 11 juni 1714. Johan Kop Lytken endnu ville hr Heyde her for retten som fuldmægtig for den indstævnede Anders Jensen sig for retten ville behage at erklære, om den indstævnede herunder ville lide lovmål af retten eller og fuldkommen sig erklære, hvor hans værneting skulle være. Peder Hansen svarede, at han ikke vidste at kunne erklære i dag, hvor Anders Jensens værneting var, førend han sig derom havde erkyndiget. Johan Kop Lytken var tingsvidne beskreven begærende.

** På velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne fremkom hans fuldmægtig sr Johan Kop Lytken og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen i Kolt og Erich Pedersen i Stautrup, Niels Erichsen og Niels Laursen begge af Hasle, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indstævnet en del af Constantinsborgs bønder og tjenere for restans, sønden og norden Århus, så mange som udi restansen findes indført, og dernæst fremlagde fuldmægtigen en restans under hans hånd dateret Constantinsborg 7 august 1714, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført. Sr Niels Nielsen fra Frijsenborg, som i sit højbårne herskabs forretninger i dag var rejst herud til Århus, hvor ham under hånden havde spurgt det, som han nu her forefinder sandt at være, at en højbemeldte hans herskabs bonde

fol 52b

Michel Rasmussen i Søften af velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans fuldmægtig søger for gæld, som han til hans herskab skulle være skyldig, og enten denne søgende fordring da var ret eller uret, syntes Niels Nielsen, at den på en underlig og lovstridig måde blev søgt, thi først /foruden andre ?ter i stævnemålet at forbigå/ er det enhver bevidst, at den således indstævnede Michel Rasmussen sorterer under Frijsenborgs grevelige birk, som er hans rette forum, hvilket tydeligt kan bevises, eftersom hans påboende gårds hartkorn under Frijsenborgs grevskab er erigeret, og ingen anden proprietarius har ringeste hartkorn i samme gård sig at tilegne. Desårsag Niels Nielsen på velb. sit herskabs bondes vegne ej tilstod dette stævnemål, men aleneste underkaster bonden den ret, hvor han billigt burde være ansvarlig for hvis lovlige prætentioner nogen på ham kunne have, og som det nu så tydelig kan kendes, at de ham således søger ikke tilforn dette har været uvidende, og dog lader ham, nemlig bonden, til denne herværende ret med 8 dages varsel indcitere. Så kunne den velvise dommer såvel som alle honette gemytter meget klarlig se af hvad kraft, sådan et stævnemål kunne være, ville derfor formode, at det ej kom bonden til last eller nogen dom ved denne ret over ham udstedes. Hvad videre lovstridigt tøj Niels Nielsen ved stævnemål og andet måtte fornemme, henstillede han til vedkommendes påtale. Johan Kop Lytken begærede sagen at opstå udi 14 dage, såsom hans uformodendes protestationer imod restansen måtte fornemmes, hvor da ved stamhus jordebogen over Constantinsborgs årlige landgilde skal vorde Michel Rasmussen forelæst, hvad landgilde den gård, derfor findes ansat, så og med ergangen dom usvækket tydeligen bevises, det som han nu i den producerede specifikations restans søges for er tilforn pådømt. Imod dette sr Kop Lytkens indførte svarede Niels Nielsen kortelig, at han hverken ville tilstå eller fragå gæld nu, men aleneste påstod, at den lovligt burde søges og desforuden tilkendegav, at han som tilforn ermeldt ej under denne ret sorterer, men formodede endnu som tilforn, ingen dom her over bonden blev fældet, og end mere ej ville vide af nogen opsættelse at sige, men var dommerens retsindige kendelse forventende stillende

fol 53a

endvidere til erindring, at han ingenlunde trods dette søgsmål gælden kunne anse i hvad for vendinger her ellers i alle måder måtte forefalde, med mindre bonden som udenherredsmand med 14 dages varsel blev indkaldt. Imod sr Niels Nielsens indførte ville Johan Kop Lytken formode bifald udi hans begærede, såsom Michel Rasmussen selv er mødt her for vedermålsting og derunder lidt dom tilforn imod 8 dages kald og varsel, så Johan Kop Lytken ikke anderledes her kunne fatte tanke, end Michel Rasmussen jo således denne restans anlangende er pligtig og kan vorde af dommeren anset som en, der under Marselisborg birketing er underlagt. Hvad sr Niels Nielsens videre har ladet indføre, findes ikke til nogen tilstrækkelig bevis, førend dette på andre lovlige måder vorder bevisliggjort. Niels Nielsen formodede, at dommeren ikke reflekterede noget på mons Kop Lytkens maginationer, kun på det som lov og ret medfører, at her tilforn over bemeldte bonde en dom kunne være udstedt, når bonden ikke har haft forstand at søge herskabets assistens til sin befrielse. Formodede Niels Nielsen ikke kunne klargøre eller bevise Kop Lytkens påstand, i øvrigt refererede Niels Nielsen sig til sit forrige og var rettens kendelse begærende. Dommeren herpå gav til afsked, som fornemmes Michel Rasmussen af Søften højbårne Christian grev Friis tilhørende, findes her til retten af sr Kop på sit velb. herskabs vegne indstævnet for gæld, som bonden til sit herskab skal skyldig være, men som sr Niels Nielsen foged fra Frijsenborg på bondens vegne protesterede, at ingen lovmål over ermeldte bonde her ved retten bør ske, dog som samme bonde findes hr grev Friis alene at tilhøre, tilmed ikke at være indvarslet her til retten uden med 8 dages varsel, altså henvises samme sag såvidt den vedkommende Michel Rasmussen, at han lovligt bør søges til sit forum, som er Frijsenborg birkeret. Hvornæst Johan Kop Lytken refererede sig til sit forrige med formening, de indstævnede pligtige er og bør at betale enhver for sig til deres høje herskab, hvis de søges for, tillige processens omkostning og var dom begærende. Sagen opsat i 14 dage.

** Restans over stamhuset Constantinsborg gods fra 1 maj 1713 til 1 maj 1714 samt gammel restans for forrige åringer 1709, 1710, 1711 og 1712, nemlig:
Ormslev sogn og by: Peder Battrup...

fol 53b

Michel Nielsen... Peder Andersen... Peder Pedersen... Jens Loft... Michel Danielsen...
Åbo: Jens Sørensen... Jens Sørensen og Peder Vesten...
Kolt sogn og by: Niels Rasmussen...
Kattrup: Willum Sørensen... Søren Michelsen... Jens Mortensen...
Enslev: Anders Sørensen...
Edslev: Jens Iversen... Jens Sørensen...
Lemming: Rasmus Sørensen... Rasmus Nielsen husmand...
Stautrup: Rasmus Jensen... Morten Poulsen... Peder Sejersen...
Holme sogn og by: Søren Rasks enke, nu Søren Laursen...
Tiset sogn, Ingerslev: Jens Nielsen...

fol 54a

Christen Nielsen... Thomas Rasmussen... Anders Leth... Daniel Pedersen - fragik...
Solbjerg: Michel Christensen Loft...
Brabrand: Søren Nielsen...
True: Jens Christensen... Anders Jensen... Laurs Rasmussen...
Hasle: Laurs Nielsen... Niels Erichsen...
Vejlby sogn og by: Niels Nielsen... Anders Jensen...
Trige sogn og by: Søren Rasmussen... Søren Nielsen... Mogens Sørensen... Rasmus Jensen...

fol 54b

Søften sogn og by: Jens Nielsen... Michel Rasmussen...
Ølsted: Niels Poulsens enke... Jørgen Sørensen...
Constantinsborg 7 august 1714, Johan Kop Lytken

Tirsdag 14 august 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Nielsen, Mogens Rasmussen, Peder Staldmester, Mads Andersen, Peder Eskesen og Peder Rasmussen alle af Vejlby, Mogens Clemensen og Rasmus Sivertsen af Viby.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Pedersen og Jens Rasmussen, begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Dorthe Rasmusdatter, nu værende i Ravnholt, og Anne Andersdatter i Ormslev, med lavværger, for vidner og attester at påhøre og dom at lide angående deres begangne lejermål, og talte med fornævnte kvindespersoner selv. Dernæst producerede fuldmægtigen hæderlig og vellærde mand hr Niels Hansen Heyde, sognepræst til Viby og Tiset sogne, hans udgivne attest ang. Dorthe Rasmusdatter af dato 17 juli 1714, hvilken han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst i rette lagde hæderlig og vellærde mand hr Terkild Nissen i Ormslev hans attest under dato 5 august sidst angående Anne Andersdatter i Ormslev, som ligeledes begæredes læst, påskreven og i akten indført. Dernæst efter forindførte attester om Dorthe Rasmusdatter og Anne Andersdatter begangne lejermål på velb. Christian Charisius' gods

fol 55a

satte Johan Kop Lytken i rette, det enhver bør at betale deres lejermålsbøder efter loven, og denne forårsagende proces til herskabet med tilstrækkelig bekostning eller at lide efter loven og KM allernådigste forordning på kroppen, hvorpå ervartes dommerens kendelse. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Sagen opsat i 8 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus, fuldmægtig på Poul Andersens vegne i Holme ang. hans afdøde kone Johanne Andersdatter, æskede den sag i rette contra Willum Madsen Smed i Holme og dernæst producerede et tingsvidne her af retten udstedt 31 juli sidst, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst producerede fuldmægtigen sit skriftlige underskrevne indlæg og i rette sættelse af denne dags dato, som han og begærede læst, påskreven og i akten indført. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på Willum Smeds vegne og alene begærede opsættelse i sagen i 4 uger, så blev sagen med begge parters og dommers consens opsat i 3 uger.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på hr generalløjtnant Christian de Rodstens vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Winther og Jens Christensen begge af Grundfør, som lovligt efter en skriftlig kaldseddel havde hidkaldet Niels Erichsens Smed og Thomas Brandt af Grundfør angående en tvistighed om et stykke engjord, som til provsten hr Willads Olufsen er pantsat, at få imellem dem componeret eller og af retten påkendt efter kaldsedlens videre indhold, som for retten af kaldsmændene blev oplæst og ved ed efter loven bekræftet, og forklarede kaldsmændene, at de talte med bemeldte mænds hustruer og med provsten selv, som videre i akten skal vorde indført. Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på fornævnte Niels Erichsen Smeds vegne mødte og påstod, det Peder Hansen ville producere den panteobligation til hr Willads Olufsen af sl Niels Søndermand udgiven på det omtvistede jord, og så længe sligt af ham ikke skete, formodede Bro, Peder Hansens foregivende uden nogen bevis henfalder af sig selv. I øvrigt tilstod Niels Erichsen for videre tvistighed at forekomme, ville han betale den halve pant, som er 11 sdlr. Thomas Brandt svarede, han begærede intet af det præsten havde i pant, men tilholder sig det, han hidtildags har haft i brug. Fornævnte 2 mænd blev af dommeren tilspurgt, om enhver havde lige meget af gården og dens tilliggende ibrug og deraf lige skattet og skyldet, Niels Erichsen Smed svarede, de

fol 55b

skattede og skyldte lige højt, men det stykke pantsatte eng er tagen fra den hele gård, i hvor vel Thomas Brandt er sket fornøjelse for sin pant, men det øvrige af pantsat eng rester på Niels Smeds part. Thomas Brandt formodede, at den deling, som Søndermand har gjort, blev ved magt stående, så blev sagen opsat i 4 uger.

Tirsdag 21 august 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Andersen af Vejlby, Niels Mortensen, Niels Laursen, Peder Rasmussen, Jens Pedersen og Peder Staldmester ibd og Rasmus Andersen af Viby og Rasmus Pedersen ibd.

**Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Anne Andersdatter af Ormslev og Dorthe Rasmusdatter af Ravnholt for begangen lejermål, som til i dag var opsat, og blev påråbt 3 gange lydeligt, om de eller nogen på deres vegne var, som hertil ville have at svare, men ingen fremkom. Da efter tiltale og eftersom hr Charisius ved sin fuldmægtig haver ladet indstævne tvende kvindespersoner for begangne lejermål, nemlig Dorthe Rasmusdatter nu værende i Ravnholt, og Anne Andersdatter i Ormslev. Til samme at bevise, da er produceret en attest fra hæderlig og højlærde hr Niels Hansen Heyde, som gør forklaring om Dorthe Rasmusdatters lejermål. Ligeledes en attes udgiven af hr Terkild Nissen i Ormslev af dato 5 august sidst, som ligeledes forklarer, at Anne Andersdatter public for samme er bleven absolveret, og som ingen af de indstævnede er mødt noget herimod at svare, så efter lovens 6 bog tilfindes samme kvindespersoner at betale deres lejermål til vedkommende inden 15 dage eller at lide som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra en del indstævnede bønder for restans, og derefter den i dag 14 dage producerede restans her i retten fremlagde forfattede restans, som både med forrige ergangne domme og producerede jordebog af dato 20 juli 1709 ved stamhusets indrettelse er forfattet, hvor bevises, det de i dag 14 dage, som restansen ville fragå er i dag forelæst, det de derfor i jordebogen findes anført, hvorefter Johan Kop Lytken var dom begærende med tilstrækkelig omkostning. Opsat i 14 dage.

fol 56a

Tirsdag 28 august 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Andersen, Peder Staldmester, Anders Rasmussen og Niels Laursen af Vejlby, Niels Andersen af Markhuset, Rasmus Sivertsen af Viby og Søren Michelsen af Holme.

Tirsdag 4 september 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mads Andersen, Peder Staldmester, Anders Rasmussen, Peder Laursen, Jens Olufsen og Peder Eskesen alle af Vejlby, Rasmus Andersen og Rasmus Sivertsen af Viby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus, fuldmægtig på Poul Andersen i Holme på hans afdøde hustrus vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Willum Madsen Smed ibd efter forrige gjorte i rette sættelse og var dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på fornævnte Willum Smeds vegne og i rette lagde hans skriftlige underskrevne indlæg af denne dags dato, som for retten begæredes læst, påskreven og i akten indført, hvornæst af dommeren blev udmeldt til meddomsmænd Peder Jensen Bonde og Anders Sørensen i Lisbjerg, Erich Sørensen, Espen Madsen og Søren Rasmussen af Brabrand, Rasmus Casted, Søren Christensen og Niels Andersen af Tilst, som tillige med dommeren denne sag for sig haver at tage og deri at kende i dag 14 dage, til hvilken tid sagen er opsat.

** Sr Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra en del hans velb. herskabs bønder og tjenere for restans og var dom begærende. Da efter tiltale med påfulgte svar, da som velb. Christian Charisius til Constantinsborg her til tinget haver ladet en del sine bønder indstævne for restans, da som en part af de indstævnede her er mødt og besværet sig, at ermeldte deres husbond dem for en del fordrer og prætenderer, som de aldrig givet haver, men samme at være deres formænd afslagen af velb. hr Charisius' forfædre formedelst de fra bøndergårdene har taget og bekommet ager og eng og lagt til hovedgården Constantinsborg, hvilket de nok som påstår at bevise, om det ikke det gunstige herskab er bevidst, men som der ikke i producerede stamhuset Constantinsborgs jordebog fandtes nogen afslag for samme, altså tilfindes enhver for sig at betale hvis de for søges for, og ikke med kvittering beviser kan at være betalt, eller i andre måder efterladt for

fol 56b

jord og enges afståelse efter bøndernes foregivende, som da dem efter kgl allernådigst givne lovs anledning af 3 bog.. billigt bør godtgøres. Denne doms bekostning betaler de indstævnede med to rdl, alt inden 15 dage eller lide efter loven, som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Johan Kop Lytken fuldmægtig på Constantinsborg for retten fremkom og fremlagde en skriftlig stævning udstedt under rettens segl af dato 28 august sidst med tvende kaldsmænds påskrift, hvilken begæredes læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst fremlagde Johan Kop Lytken et tingsvidne udstedt her af retten 7 august sidst angående bemeldte indstævnede personer for begangen lejermål, som og begæredes læst, påskreven og i akten indført efter dets formelding. Dernæst satte fuldmægtigen i rette efter producerede tingsvidne, det Anders Jensen og Anne Pedersdatter, som begge er ægtefolk, hver med sin ægtefælle, nu sig med hverandre imod loven har forset, og samme lejermål er begået på velb. hr Christian Charisius gods udi Brabrand by, hvorfor fuldmægtigen formodede, at enhver af dem bør at lide på deres bolod med andre bøder efter loven, og derforuden betale denne forårsagede proces med tilstrækkelig omkostning, hvorpå dom er begærendes. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten og svarede, at i hvor vel han kunne have haft stor føje at disputere mons Johan Kop dette indførte stævnemål, så vidt angik Anders Jensen, hvis værneting henhører under Galten-Houlbjerg herredsting, så dog for at spare mange rejse, så lod han sig det befalde, alene han måtte forlange, hvad anledning mons Charisius ved sin fuldmægtig kan have at søge dom over Anders Jensen for nogen lejermålsbøder, såsom bemeldte Anders Jensen virkelig bor udi Brabrand udi præstens hr Anders Hutfeldts hus på præstegårdens grund, da der skulle formodes, at mons Charisius eller fuldmægtig Johan Kop meget vel er videndes, KM lov pag. 934.. som befaler, at hvo nogen kvindesperson beligger, skal bøde til sit herskab, da mons Charisius eller Kop aldrig skal bevise at være nogen herre til bemeldte Anders Jensen, eller Anders Jensen i ringeste måde dependerer af junker Charisius, og indtil sligt måtte ske, at nogen til-

fol 57a

strækkelig bevis fra mons Charisius måtte indkomme, hvorefter han nogen bøder kunne være berettiget at prætendere af Anders Jensen, formodede Peder Hansen ingen dom over ham bliver fældet. Charisius til aventatie, andre som derudi kan have at sige upræjudiceret. Johan Kop Lytken imod sr Heydes forindførte formodede, det dommeren ham der udi gav nogen bifald, i hvor vel sr Heyde ville foregive, det han ikke boede på hr Christian Charisius' gods, så haver dog Anders Jensen belagt samme kone udi det hus, som hun iboede på Charisius' gods, og formodede derfor, at Christian Charisius bør derfor samme bøder, som herskab efter loven at være berettiget, og var dom begærende. Peder Hansen refererede sig til sit forrige. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 11 september 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Nielsen, Peder Eskesen, Peder Staldmester, Niels Laursen, Mads Andersen og Anders Oberst alle af Vejlby, Rasmus Andersen og Rasmus Sivertsen i Viby.

** Sr Johan Kop Lytken på Constantinsborg fremkom for retten og begærede dom i den opsatte sag i dag 8 dage ang. Anders Jensen og Anne Pedersdatter begge af Brabrand for begangen lejermål og var endnu som før dom begærende. Peder Hansen Heyde af Århus mødte på Anders Jensens vegne og refererede sig til hans i dag 8 dage indførte. Da som velb. hr Charisius her til tinget har ladet indstævne Anders Jensen af Brabrand for dom angående begangen lejermål, som han med Anne Pedersdatter beganget har, da som fornemmes ermeldte Anders Jensen er boende i hr Anders Hutfeldts tilhørende hus i Brabrand, hvilket ikke vedkommer birket eller henhører under baroniet, af hvis anledning sagen såvidt den vedkommer Anders Jensen henvises, og han til sit rette forum at søges må, og lovmål lide, hvilket er til Galten-Houlbjerg herredsting. Hvad Anne Pedersdatter angår, som af producerede tingsvidne fornemmes at tilhøre og bo i hr Charisius hus, som og med ermeldte tingsvidne bevises at have beganget lejermål i ægtefælle, hun derfor efter lovens anledning bør lide og undgælde som ved bør, så vel og denne doms bekostning at erstatte med halvanden rdl. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

fol 57b

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus æskede den sag i rette contra Niels Erichsen Smed og Thomas Brandt af Grundfør. Anders Jørgensen Bro af Århus på Niels Smeds vegne mødte for retten og i rette lagde et tingsvidne udstedt af Galten-Houlbjerg herredsting 29 august sidst, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, hvormed han ville bevise, Niels Smed havde selvejerrettighed til Søndermands gård udi Grundfør efter mons Heydes påstående, så ville han formode, Heydes påstående henfaldt af sig selv, og Thomas Brandt at betale lige ved Niels Smed at indløse den pantsatte eng og nyde den halve del til gården, som dertil med rette bør ligge, og undergav sig rettens kendelse. Peder Hansen begærede dom, så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 18 september 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Laurs Godsen og Rasmus Andersen af Viby, Peder Laursen, Peder Staldmester, Peder Eskesen, Jens Olufsen, Anders Jensen og Mads Andersen alle af Vejlby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten på Poul Andersens vegne i Holme og æskede den sag i rette contra Willum Madsen Smed ibd og var dom begærende. Dommeren foregav, at som 2 af de udmeldte meddomsmænd af vigtig årsag var udebleven, dets årsag sagen endnu i 8 dage blev opsat, og i de udeblevne mænds sted blev udmeldt Peder Balle i Yderup og Christen Mors i Vejlby, som i dag 8 dage har her ved retten at møde, og i den sag uden videre opsættelse at kende. Opsat i 8 dage

Tirsdag 25 september 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Godsen og Rasmus Andersen af Viby, Mads Andersen, Jens Olufsen, Peder Staldmester, Niels Laursen og Anders Oberst i Vejlby.

** Forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum på sit høje herskabs bonde Niels Andersen i ? hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen Casted og Søren Christensen begge boende i Tilst, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de

fol 58a

til hus og bopæl til i dag haver hidstævnet Søren Rasmussen Casted i Tilst efter en skriftlig kaldsmemorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, på hans høje excellence Gyldenløve min nådige herres vegne lader jeg hermed stævne og varsel give Eder, Søren Rasmussen Casted udi Tilst, med 14 dages kald og varsel at møde ved Marselisborg birketing tirsdagen 25 september for synsmænds opkrævelse at anhøre, som og at være nærværende, når deres forretning foretages, nemlig at syne og besigtige de steder både på jord og eng samt anden indhegning, både med grøfter og stene, der hvorved I skal have fornærmet mit høje herskabs bønder, og i særdeleshed Niels Andersen, efter hvilken deres forretning og syn, jeg after at tage et lovligt tingsvidne og på behørige steder dom efter loven Eder til strafs lidelse for Eders forsætlige forurettelse. Århus 11 september 1714, A. Aalum. Efter dets formelding dernæst blev fornævnte Søren Rasmussen Casted 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Så begærede forvalter Aalum, at dommeren ville udnævne otte uvildige mænd, som samme forretning kunne foretage, hvornæst blev udmeldt Anders Rasmussen i Søften, Jens Rasmussen og Niels Snedker i Ølsted, Rasmus Knudsen og Niels Rasmussen og Niels Mollerup i Terp, Anders Kjeldsen og Rasmus Frandsen i Lisbjerg, hvilke fornævnte 8 mænd har at møde i Tilst førstkommende fredag, som er 28 september, klokken ved 8 slet, der at syne og besigtige hvis dem i så måder bliver forevist, og det således som de ved ed her for retten i dag 8 dage kan præstere, og dette dem her forinden lovligt at forkynde.

** På sr Peder Hansen Heydes vegne af Århus mødte Niels Jensen sammesteds og æskede den sag i rette contra Niels Erichsen Smed og Thomas Brandt af Grundfør, og var dom begærende. Anders Bro på Niels Smeds vegne mødte for retten og refererede sig til sine forhen producerede dokumenter og gjorte forklaring over sagen med fast påstående, han ej noget vorder tilfunden at gøre eller betale end det, som han selv godvilligt indgået har, og det uden nogen omkostning. Thomas Brandt blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale med påfulgte svar, som sr Peder Hansen Heyde i Århus

fol 58b

på sin herre hr general Rodsten hans vegne haver ladet her til tinget for dom indstævne 3 hr generalens tilhørende selvejerbønder i Grundfør, nemlig Niels Erichsen og Thomas Brandt anlangende et stykke engjord, som fra samme deres selvejergård skal være pantsat til deres sognepræst af stedets forrige beboer, sl Niels Søndermand, og som herlighedsejeren påstår at samme pantsatte ejendom igen af gårdens beboere bør tilføjes i henseende at samme ejendom i længden aldeles gården ikke skal frakomme, og som den ene af gårdens beboere, navnlig Thomas Brandt, foregiver at have tilkøbt sig den halve gård af sin svigerfader sl Niels Søndermand, hvilken gård han endnu med al sin rettighed besidder, han derfor intet vidste af nogen jord at indløse, men hvad som fra gården pantsat var er af den part, Søndermand sidst beboede. Niels Erichsen herimod fremlagt et tingsvidne udstedt af Galten-Houlbjerg herredsting 5 september sidst, hvorved han beviser at være en arving til sin påboende gårdspart, og som af samme tingsvidne fornemmes, så skal nok sl Niels Søndermand have holdt mere af fornævnte gård, end som han måske med rette kunne hjemle. Dets årsag Thomas Brandt tillige med Niels Erichsen bliver tilfunden samme deres gårds jorder at indfri, enhver med 11 sdlr med sin rente fra dommens dato og til betalingen sker. Processens bekostning betaler Thomas Brandt med halvanden rdl, alt inden 15 dage eller lide efter loven, som ved bør. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus begærede den sag i rette contra Willum Madsen Smed og begærede dom. Niels Jensen af Århus på Peder Hansen Heyde som fuldmægtig for Willum Smed hans vegne mødte og producerede Peder Hansens skriftlige indlæg og protestation af denne dags dato, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Anders Bro refererede sig til sin forhen gjorte i rette sættelse og begærede dom. Da eftersom fornemmes denne indstævnede Willum Madsen Smed skal være bosiddende og svare under Hads-Ning herredsret, da som han sig til samme ret henskyder, vorder sagen såvidt den ham vedkommer sammested henvist, hvor han lovmål lide bør. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

fol 59a

Tirsdag 2 oktober 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Morten Nielsen, Jens Rasmussen Amdi, Jens Andersen, Knud Michelsen, Poul Rasmussen Møller, Rasmus Andersen og Peder Sørensen, alle af Viby.

** På forvalter sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og efter foregående kald og varselsafhjemling i dag 8 dage, samt synsmænds udmelding efter dets videre formelding, dernæst fremstillede Peder Jensen Bonde efterskrevne synsmænd, navnlig Anders Rasmussen i Søften, Jens Rasmussen og Niels Sørensen i Ølsted, Rasmus Knudsen, Jens Rasmussen og Niels Mollerup i Terp, Anders Sørensen Kjeldsen og Rasmus Frandsen af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed efter loven, at de 28 september var efter udmelding her af retten i Tilst til at syne og besigtige efterskrevne som følger. Herimod at svare mødte Søren Rasmussen Casted i Tilst, som fremlagde regimentsskriver sr Rasmus Holmer i Dallerup hans skriftlige indlæg dateret 1 oktober 1714, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Derimod på forvalter Aalums vegne svarede Peder Bonde og formente, at hans synsmænd bør deres synsvidne afhjemle, helst fordi der ej blev svaret eller disputeret kald og varsel i dag 8 dage, da synsmænd blev udmeldt, desforuden efter indlæggets formelding skal ikke godtgøres at være synet eller besigtiget videre end hvis som formenes, hans høje excellences bønder er tilhørende og findes berettiget. Dernæst blev fornævnte Søren Rasmussen Casted tilspurgt, om han ville have videre herimod at svare, hvortil han svarede nej. Så begærede Peder Bonde synsmændene måtte fremkomme og afhjemle deres synsforretning, hvilket og skete og lyder samme således. Ao 1714 d. 28 september var vi underskrevne Anders Rasmussen i Søften, Jens Rasmussen og Niels Snedker i Ølsted, Rasmus Knudsen, Jens Rasmussen og Niels Mollerup i Terp, Anders Kjeldsen og Rasmus Frandsen i Lisbjerg efter udmelding af retten af Marselisborg birketing 25 september sidstafvigte forsamlede i Tilst for at syne og besigtige hvis afpløjning, engskel samt stendiger, som os blev forevist af Niels Andersen, Peder Rasmussen og Rasmus Trige her i Tilst, først blev os for-

fol 59b

vist en stenmur ved den nordre ende af Søren Casteds huse, hvilken mur står imellem Niels Andersens toft og Søren Casteds havested, og befandtes samme mur, som nu nylig var opsat, at være i længden 12 favne, som os syntes at være sat Niels Andersen en alen for nær på sin grund i den nordre end uden for det gamle mursted. Nok blev os forevist af Niels Andersen ved den nordre ende af kæret tre blokker, som kaldes Nørkærs blokker, som løber i øster og vester med enderne som ligger i baar og vender med den vestre ende på Søren Casteds ager, hvor da blev os forevist en hovedsten, som sidder tre furer inde i Søren Casteds ager, som en stor del af Tilst mænd vedstår at være ret hovedsten, og befandtes så at være afpløjet af Niels Andersens ager, som ligger i baar udi længden = 22 favne, og i bredden i den sønder ende tre alen, som efter den gamle mur radis?, og spidser så til den nordre ende til fornævnte hovedsten at være en alen i bredden. Nok blev os forevist af Niels Andersen et engstykke, som kaldes Pupøt, et kobbelsten, som sidder ved renden af Søren Casteds ager, som de begge vedstår at være ret skel. I norden mere fandtes en gammel tørvegrav på Søren Casteds grund, nok en gammel tørvegrav på Niels Andersens grund, som vi eragtede at være ret skel imellem Niels Andersen og Søren Casted. Nok blev os forevist en kobbelsten ved den østre side imellem fornævnte Niels Andersen og Søren Casted, som vi eragtede for ret skel, og sidder fornævnte stenbånd imod enden af fornævnte skifter mod Geding mark. Nok blev os forevist af Niels Andersen udi Surbjergs eng to kobbelsten, som kunne rade lige efter hinanden efter Niels Andersens agerrende ved den østre side, som vi eragtede ret skel at være imellem Niels Andersen og Søren Casted. Nok blev os forevist af Niels Andersen og Søren Casted tvende stenbånd, som nu nyligt skal være sat imellem Niels Andersen og Søren Casted ungefær en to år siden, som Niels Andersen ej ville vedstå, men holdt sig efter det gamle skel, som forermeldt. Nok blev os forevist af Rasmus Trige og en del af de andre bymænd et stykke jord norden for Århusvejen kaldes gammel Lergrav, som af Søren Casted har været pløjet og besået, og kunne eragtes at være en skæppe land, hvilken blok blev forrettet for os at være fællig til al byen, såvel som nogle lergrave norden for samme blok, hvilken

fol 60a

blok syntes og eragtede vi at være pløjet for nær vejen, som forårsager Rasmus Trige en stor skade på sin ager, som ligger på den søndre side af vejen. Nok blev os forevist af Peder Rasmussen en gammel stenmur imellem Peder Rasmussen og Søren Casteds havested, hvilken Peder Rasmussen selv for os beretter at have været delt og lodskiftet imellem ham og Søren Casteds formand, så at Peder Rasmussen skulle have den søndre ende, som han i nogle år har holdt ved lige, og nu befindes at Søren Casted sig haver bemægtiget den part af muren at reparere, og opsætte som består i tolv favne, så at en del af det jord, som er fyldt i samme mur, er tagen ved siden af muren i Peder Rasmussens have, hvilket vi således for et fuldt syn afhjemler, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Dette til vitterlighed under vores egne hænder og navne, Anders Rasmussen, Rasmus Knudsen, Jens Rasmussen, Niels Sørensen, Niels Pedersen, Jens Rasmussen, Anders Sørensen, Rasmus RFS Frandsen, hvorpå de samtlige aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Og var Peder Jensen Bonde på forvalter Aalums vegne derefter tingsvidne begærende.

** Højagtbare rettens betjente ved Marselisborg birketing, som jeg ugerne må fornemme, at forvalteren sr Albret Aalum ved Marselisborg ved stævnemål har rejst sag imod rytterbonden Søren Rasmussen i Tilst og dermed allerede fået såvidt fremgang, at synsmænd er ham af retten tilladt på ryttergårdens tilhørende jord og ejendom, uanset KM allernådigste forordning de dato 10 august 1695 ikke er efterlevet, at jeg som bondens forsvar tillige skulle stævnes, desforuden synes meget urimeligt, at en birketingsbetjent vil udnævne synsmænd til at syne i et andet herred /som ikke er under hans jurisdiktion/, hvor fornævnte rytterbonden bor. Så påstår jeg, at ingen synsafhjemling imod fornævnte Søren Rasmussen, langt mindre nogen sag der ved retten får fremgang, førend jeg lovligt bliver stævnet, alt i anledning af KM allernådigste forordning og hosfølgende og under forsegling vedhæftede kopi af de høje herrer hr landsdommeres udi sådanne tilfælde afsagte dom, hvilket jeg formoder den velvise dommer efterlever, hvis ikke årsages jeg at lade det til landstinget indstævne til svækkelse, som imod rytterbonden

fol 60b

kunne blive tilladt at føres, og til den ende da begæres herved beskreven, alt hvis som passerer. Dette mit indlæg begærer jeg tjenstligst må blive læst, påskreven og i protokollen indført, samt mig igen tilstiles, forbliver den velvise dommers tjenstvillige tjener R. Holmer, Dallerup 1 oktober 1714.

Tirsdag 9 oktober 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Mogens Clemensen, Poul Rasmussen, Rasmus Olufsen, Knud Michelsen, Peder Kattrup, Morten Nielsen og Rasmus Andersen alle af Viby.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på hr generalløjtnant Christian de Rodstens vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mads Nielsen Snedker og Niels Sørensen Bach begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Mette Christensdatter og Maren Christensdatter Aalborgs, begge af Grundfør, og Johanne Hyrdes af Spørring enhver med sin lavværge for dom ang. deres lejermålsbøder for deres sidste uægte børn, de sig har tillagt på høje velb. hr generalløjtnantens gods sammesteds, og forklarede kaldsmændene, at de talte med de 2 selv og med Hans Jensens kone i Grundfør, hvor Mette Christensdatter er til huse. Fornævnte Mette Christensdatter mødte for retten og indgav sit skriftlige svar på nr 18, 6 skl, som hun begærede læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen provsten hæderlig og vellærde mand hr Willads Olufsen i Grundfør hans attest af dato 14 september 1714, alt anlangende de besovede kvinder på hr generalløjtnantens gods, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, såvidt angår de 3 indstævnede kvinder samt begyndelsen og slutningen, hvorefter fuldmægtigen satte i rette og formente, at enhver af de indstævnede pligtig er og bør at betale deres lejermålsbøder til velb. hr generalløjtnant Christian de Rodsten, alt efter lovens anledning, samt processens omkostning at erstatte, ej formodende, at retten i nogen måder på hvad en løs kvinde med 3 bogstaver en skrivelse i retten kan have indgivet, foruden nogen lavværges påskrift, noget skulle kunne reflekteres, helst som den i ingen måde kan tilsidesætte provstens attest. De øvrige 2 kvinder blev [på]råbt, men ingen svar skete, så blev sagen opsat i 14 dage.

fol 61a

Tirsdag 16 oktober 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Amdi, Poul Rasmussen, Jens Andersen, Knud Michelsen, Peder Sørensen, Morten Nielsen og Rasmus Andersen alle af Viby.

Tirsdag 23 oktober 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Rasmussen, Mogens Clemensen, Peder Kattrup, Knud Michelsen, Anders Nielsen og Rasmus Andersen alle af Viby.

** Niels Jensen Woldum af Århus fremkom for retten på sr Peder Hansen Heydes vegne sammesteds og æskede den sag i rette contra Maren Aalborgs, Mette Christensdatter af Grundfør og Johanne Hyrdes af Spørring ang. lejermålsbøder og var efter forrige i rette sættelse dom begærende. Bemelte 3 kvindespersoner blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne sags fundne beskaffenhed, da som sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin herres hr general Christian Rodsten hans vegne har her til tinget ladet indstævne 3 kvindespersoner af Grundfør og Spørring sogne, nemlig Mette Christensdatter, Johanne Sørensdatter Hyrdes og Maren Christensdatter Aalborgs samtlige for begangen lejermål, hvilket med ærværdige provst hr Willads Olufsen af Grundfør hans udgivne attest af dato 14 september 1714 bevises samme kvinder derfor at have udstået kirkens disciplin, men som den ene indstævnede kvinde, Mette Christensdatter her for retten er mødt og indleveret hendes indlæg af 8 oktober sidst, hvorudi hun tilkendegiver, hendes forseelse og lejermål at være sket og begået på hr oberstløjtnant Winds gods i Torstrup?, des årsag denne sag såvidt den vedkommer Mette Christensdatter henfalder til vedkommendes påtale. De øvrige 2, navnlig Johanne Sørensdatter Hyrdes i Spørring og Maren Christensdatter Aalborgs af Grundfør bør for deres begangne lejermål og forseelse at bøde til velermeldte hr generalløjtnant Rodsten eller fuldmægtig efter lovens 13 kapitel, så og denne doms bekostning begge at erstatte med 2 rdl, alt inden 15 dage eller lide efter loven, som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 30 oktober 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Rasmussen, Peder Kattrup, Jens Andersen, Jens Høvers, Anders Nielsen og Rasmus Andersen alle af Viby.

** Søren Sørensen Bonde af Skejby i dag første ting han oplyste en gl kulsort hest med påhavende sadel og bidsel, som en mand undvigt fra hos ham på Skanderborg marked nu sidstafvigte St Sørensdags tider, hvilket han yderligere ved tingsvidnets slutning i dag tre uger agter med vidnesbyrd om dets forhold lovligt at bevise.

Tirsdag 6 november 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Eske Jensen, Niels Poulsen, Morten Nielsen, Mogens Knudsen, Jens Højer, Peder Sørensen og Rasmus Andersen alle af Viby.

** Christopher Hansen af Århus på sin husbonds sr Martin Raho instrumentist hans vegne lod læse og påskrive tvende hans allernådigste med confirmations og bestallinger på såvidt hans distrikt sig strækker.

** Søren Bonde i Skejby i dag hans andet ting, han oplyste en gl kulsort hest med sadel og bidsel på efter forrige tinglysning i dag 8 dage.

Tirsdag 13 november 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Amdi, Morten Nielsen, Jens Højer, Peder Sørensen, Rasmus Andersen, Niels Poulsen og Niels Mogensen alle af Viby.

** Søren Sørensen Bonde i Skejby i dag hans 3 ting han oplyste en kulsort hest med en gl sadel og bidsel på, som ham forkom på Skanderborg marked næstafvigte St Sørensdagstider, og ydermere til dets forhold at bevise, hvorledes og på hvad måde, han fik samme hest udi forvaring, fremstillede bemeldte Søren Bonde trende af hans bymænd, som hos var samme tid på markedet, nemlig Søren Poulsen, Niels Frandsen og Rasmus Andersen alle boende i Skejby, som alle og enhver for sig vant

fol 62a

med oprakte fingre og ed efter loven, at næstafvigte 22 oktober kom de til fornænvte Søren Bonde på Skanderborg marked, hvor han da havde bortbyttet en rødblisset hest og fået et rødblisset øg for, og som de syntes han havde forbyttet sig, bad de han skulle ride på den, han havde fået, og fornam han så, at samme bæst havde skade i det ene forben, hvorpå Søren Bonde ville bytte tilbage igen, og da var den mand borte, reden med hans hest. Imens Søren Bonde talte med en anden person, som Søren Bonde berettede at have drukket ham øvet til uden fri og havde taget en rdl til ??. Imidlertid gik samme person fra ommeldte hest og sagde, han ville opsøge den anden, blev så borte med alle og efterlod sig fornævnte hest og sadel, og som de havde biet der på stedet på nogen tid, og han ikke kom igen, måtte de formedelst aftenen dem påkom rejse hjem og med tog samme hest, som ommeldt er, hvilken hest i dag her ved retten blev vurderet af Eske Jensen og Jens Rasmussen i Viby for 1 mk dansk, sadel og bidsel for 2 mk 8 sk, hvorefter Søren Bonde var tingsvidne begærende.

Tirsdag 20 november 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Rasmussen, Knud Michelsen, Peder Sørensen, Morten Nielsen, Niels Poulsen, Rasmus Andersen og David Madsen alle af Viby.

Tirsdag 27 november 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Rasmussen, Peder Kattrup, Knud Michelsen, Morten Nielsen, Rasmus Andersen og Niels Poulsen alle af Viby og Søren Nielsen Hjulmand af Grundfør.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sit højvelb. herskab generalløjtnant Christian de Rodsten hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Winther og Christen Laursen af Grundfør, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de med 8 dages varsel efter en skriftlig kaldseddel af 19 november 1714 lovligt til i dag havde hidkaldt Søren Nielsen Hyrde af Spørring og hans hustru Anne Sørens-

fol 62b

datter angående en bekendelse, en kvindesperson, navnlig Anne Sørensdatter, som sig hos bemeldte hyrdefolk har opholdt, hun for provsten og 2 overværende dannemænd har gjort angående et foster, hun i dølgsmål skal have født, med videre efter bemeldte kaldseddels indhold, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Herimod at svare mødte på de indstævnede hyrde og kones vegne Niels Jensen Woldum af Århus, som sagde sig ej noget imod dette kald og varsel at besvære. Hvad anledning bemeldte fuldmægtig Peder Hansen Heyde kan have til at angribe disse hyrdefolk udviste et instrument under birkeskriverens hånd af denne dags dato indeholdende en missiv til ham fra ædle hr provst Willads Olufsen i Grundfør de dato 15 november 1714, såvel og en ordre bemeldte provst til 2 Spørring bymænd Hans Thomasen og Peder Thomasen havde didsendt, som for retten blev læst, påskreven og herefter skal vorde indført. Dernæst i rette lagde bemeldte fuldmægtig provsten hr Willads Olufsens attest de dato 25 november 1714, som han begærede måtte læses, påskrives og i akten indføres. Og for at gøre denne sag ret oplyst, så gav Peder Hansen til kende, at strax den examen af hr provsten skal være overstået, er bemeldte hyrde, hyrdekvinde og bemeldte kvinde Anne Sørensdatter ledig og løsladt fra hr provsten at skulle gå til Spørring, da bemeldte kvinde på vejen skal hemmelig være undvigt imellem Grundfør og Spørring, da hun ej af Grundfør eller Spørring bymænd siden den tid er set, alligevel de 2 mænd af Spørring, Hans Thomasen og Peder Thomasen, strax indfandt sig ved hyrdehuset, dem samtlige at ville beobagte, da hyrden og hans kone ej kom til hus, førend fæet kom i by, men kvinden Anne Sørensdatter, som skal have født i dølgsmål, blev rent borte og ikke er set mere. Derfor han nu fremstillede bemeldte 2 mænd Hans Thomasen og Peder Thomasen af Spørring, som forklarede, at de efter forermeldte provstens skrivelse havde haft opsigt ved hyrdehuset, men ikke fornam kvinden Anne Sørensdatter i nogen måder og blev siden den tid hos os usigtbar, og ikke siden den tid hørt eller set hende, ikke heller er vidende, hvor hun er af bleven, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, og nu efter stævningens formelding fremstillede fuldmægtigen Claus Willumsen Degn og Jens Joensen,

fol 63a

begge af Grundfør, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, efter at lovens ed for dem og samtlige vidnesbyrdene blev oplæst med formaning til sandhed at vidne, hvorpå da Claus Degn, som meldt vant tillige ermeldte Jens Joensen, at de i alle måder tilstod at have hørt fornævnte kvindes bekendelse i alt hvis som provstens attest om formelder, såsom de til samme af provsten var bestilt, kvinden Anne Sørensdatters ord og bekendelse at anhøre. Videre vidste de ikke. Nok fremstod for retten fornævnte Hans Thomasen og Niels Rasmussen Molbo, begge boende i Spørring, som forklarede, at de efter fuldmægtigen Peder Hansens tilsigelse var overværende i Jens Møllers hus ibd d. 7 november sidst, da provsten og ermeldte Peder Hansen examinerede hyrden og hans kone hver især, men ikke fik nogen underretning enten af hyrden eller hans kone i denne handel i nogen måde. Videre vidste de ikke. Så fremstod for retten bemeldte hyrde Søren Nielsen af Spørring, som blev af fuldmægtig Peder Hansen Heyde tilspurgt med begæring, han sig på efterfølgende spørgsmål kunne erklære, således som han for gud og med en god samvittighed, om det skulle eragtes, retten ham det at ville pålægge, kunne præstere. 1. Om han ej er vidende, at denne kvinde Anne Sørensdatter, som var i huset hos ham og gjorde bekendelse på ham, var med barn og haver født i dølgsmål i deres hus. 2. Om han ikke er hendes stedfader og hans kone hendes moder. 3. Om han ikke er hendes barnefader. 4. Om han ej ved, hvor hendes foster blev af. 5. Om han ikke ved, hvor bemeldte kvinde Anne Sørensdatter er af bleven, eller om hun ej sagde ham, hvor hun ville gå hen, da de fra provsten gik ledig løs bort. På indbemeldte spørgsmål svarede Søren Nielsen Hyrde, efter at lovens ed for ham var oplæst, nej til alt hvis han var tilspurgt om, men derhos tilstod, at han var kvindens farbroder på slegfred vegne. Så fremstod bemeldte hyrdes kone, som ligeledes blev tilspurgt og examineret, som hendes mand af retten, men til alle poster svarede nej, at hun af den handel var ubevidst, og erbød begge derpå at aflægge deres korporlige ed, hvilket dog retten fandt for billigt at bero til videre, hvorefter Peder Hansen var tingsvidne begærende.

** No 19, 12 skl. Som en kvindesperson udi Spørring ved navn Anne Sørensdatter, der har været i tjeneste hos hyrden der sammesteds Søren Nielsen /hun har været berygtet for at våren med barn og med examen af hendes sjæle-

fol 63b

sørger ærværdige hr Willads Olufsen udi Grundfør 5 november sidst, omsider skal have gjort bekendelse, både for hr provsten og for 2 mænd i Grundfør, at hun skal have født hendes foster i dølgsmål i hyrdens hus i Spørring og svøbt det i en klud og puttet det under en tørv på kirkegården, og at bemeldte hyrde Søren Nielsen skal været hendes barnefader, endog hyrden og hans kone Anne Sørensdatter efter egen bekendelse 7 dito næstefter skal have tilstået, at hyrden var bemeldte kvindes farbroder, men han såvel som hans kone ej har villet bekende, at de var vidende, at samme kvinde, Anne Sørensdatter, enten har været frugtsommelig eller født i dølgsmål udi hyrdehuset eller andre steder. Men i hvor vel at kvinden Anne Sørensdatter siden hendes bekendelse i provstens hus, da hun er gået fra ham, hemmelig har forstukket sig, så kan jeg [ej] på min herres deres excellence velb. generalløjtnant Christian de Rodstens vegne efterlade slig grove forøvelser, jo at lade påtale. Thi gives hermed lovlig kald og varsel til bemeldte kvinde Anne Sørensdatter samt hyrden Søren Nielsen og hyrdekvinden Anne Sørensdatter, de umyndige med lavværge, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 27 november, vidner og attester at anhøre, alt angående den bekendelse, bemeldte kvinde Anne Sørensdatter har gjort samt og at erklære sig på alle de spørgsmål, af sagen kan dependere, og kan agtes nødig til enhver især at gøre, således som enhver af Eder ved korporlig ed kan præstere, og da efter sagens beskaffenhed og videre påfølgende i rette sættelse at lide og udstå dom i sagen. Til samme tid og sted at møde kald og varsel gives Eder efterskrevne Jens Joensen og Claus Degn i Grundfør, Peder Thomasen og Hans Thomasen i Spørring, Niels Molbo, Niels Overgård og Søren Nielsen Skræder sammesteds, alle under Eders faldsmål at aflægge Eders vidne og spørgsmål at tilsvare, alt hvad enhver af Eder i denne sag er vidende og kan blive tilspurgt om. Århus 19 november 1714, Peder Hansen Heyde.

** No 20, 24 skl. Min højtrespekterede, hulde sr Peder Hansen Heyde, min samvittighed og embedspligt kunne ikke tillade andet, jeg jo det spa(mlg)ment, som sr

fol 64a

selv er bevidst om hyrdens tjenestekvinde i Spørring, om hendes horerier og barnefødsel i løndom skulle efter første og hende med sin husbond og madmoder for mig at indkalde i dag 5 november, og da fandt bekendelse af kvinden selv først udi enerum, og siden udi 2 dannemænds overværelse, at hun var besovet af bemeldte Spørring hyrde, hendes madfader Søren Nielsen, og havde før sidstafvigte høst født et utidigt foster, det hvor er bleven står endnu under examen. Hans Thomasen i Spørring og Peder Thomasen ibd haver jeg tilskrevet at have opagt på de skyldige, at de ikke undviger, indtil fuldmægtigens ordre indhentes. Overskrevne fordrer min pligt at gøre, resten stiller jeg nu allerærbødigst udi deres hånd og levere? min højtrespekterede hulde vens ærbødigst forbundne. Grundfør 5 november 1714, W. Olavius. Uden på brevet er skrevet: Ædle højagtbare og velfornemme sr Peder Hansen Heyde, velbetroede fuldmægtig over hr generalløjtnant Rodstens gods udi Grundfør og Spørring, min højt respekterede ven og velynder, tjenestærbødigst i Århus. Mine sognemænd Hans Thomasen og broder Peder Thomasen i Spørring ville nu strax have nøje tilsyn med hyrden i Spørring Søren Nielsen og hans kone, særlig med hans tjenestekvinde Anne Sørensdatter, at de bliver tilstede, indtil jeg kan skrive til herskabets fuldmægtig om dem, og indhente hans resolution derpå, denne og deres gud befalet, Grundfør 5 november 1714, W. Olavius. Rigtig kopi af de mig foreviste originaler testerer birkeskriveren til Marselisborg birketing Friderich Rubertsen, Holme d. 27 november 1714.

** No 18, 6 skl. På ædle og højagtbare sr Peder Heydes skriftlige anfordring om attest over Anne Sørensdatters bekendelse, som tjener Søren Nielsen hyrde udi Spørring om hendes syndige forhold, indsendes efterskrevne sandhed og beretning: Efter det ry og rygte spørget udi Spørring om hyrden ibd Søren Nielsens tjenestekvinde Anne Sørensdatter, at hun udi afvigte sommer skulle lavet til barsel og nu været skildt derved, det mig kom for øren dnca 23 trinit, 4 november sidstafvigte, da jeg kom over til sognet, min tjeneste at forrette, kunne min samvittighed ikke tåle andet end sandhed derom af yderste flid at udforske, lod derfor bemeldte kvinde tillige med hyrden og hans

fol 64b

kone indkalde til Grundfør mandag morgen derefter d. 5 november, og ladende hyrden og konen udenfor, tog Anne Sørensdatter ene med mig ind i kirken, hvor jeg efter foregående den tid og sted sømmelige motiver og formaninger tilspurgte hende 1. Om hun efter ry og ryggelse havde våret med barn? Thi nu så hun tynd og smal ud. Hun svarede, hun kunne ikke nægte, hun jo for nogen tid siden redte til barsel. 2. Om hun da havde født sit foster i løndom, og det blev levende født? Hun svarede ja, hun fødte vel i løndom og dølgsmål, men fosteret var så klejnligt, at hun aldrig havde fornemmet det at have haft liv hos hende, ikke heller var hun længere henne med det end 15-16 uger. 3. Hvo hende havde tilskyndet til sådan en gerning og var medvider derudi? Item: hvo hun havde hos sig, der hun fødte? Hun svarede: Ingen skyndede mig dertil, eller var medvider der udi. Jeg havde ej heller nogen hos mig, der jeg fødte. 4. Hvor hun da gjorde af sit foster, der det var født? Hun svarede: Jeg svøbte det i et hvidt tørklæde, bar det ind på Spørring kirkegård og lagde det under en tørv på en liggrav midt for kirken. Endelig 5. Spurgte jeg om hendes barnefader? Hun svarede: Hyrden i Spørring Søren Nielsen, som er hendes farbroder, er og hendes barnefader, og ingen anden. Siden kunne jeg ikke få flere ord af hende. Jeg gik så med hende ud i våbenhuset, hvor jeg havde bestilt degnen Claus Willumsen og min husmand Jens Joensen at være ved hånden. Udi deres overværelse og påhør repeterede jeg de 5 forrige spørgsmål for hende, og hun svarede mig lydelig på hver af dem lige som før i kirken, nemlig hun udi enerum og dølgsmål havde født sit foster, som hos hende ikke havde haft liv, og hun ikkun 15 á 16 uger havde været med, og at hun i et hvidt tørklæde havde svøbt det, båret det ind på Spørring kirkegård og lagt det under en tørv på en liggrav, og at hendes farbroder Søren Nielsen i Spørring, deres hyrde, var hendes barnefader. Men dette bad hun os samtlige om, at vi denne hendes bekendelse om hendes farbroder ikke ville sige ham, thi sagde hun, han slog hende fordærvet, om han denne bekendelse spurgte. Derpå gik hun med hyrden og hans kone igen over til Spørring.

fol 65a

Jeg strax sendte en seddel til Peder Thomasen og Hans Thomaen i Spørring med begæring, de nøje ville iagttage bemeldte hyrde og kone men særlig den berygtede kvinde Anne Sørensdatter, at ingen af dem undveg, før nærmere ordre fra herskabets fuldmægtig, hvorpå strax jeg skrev til fuldmægtig sr Peder Heyde om beskaffenheden og hvad for mig og de 2 mænd var bekendt. Denne attest rigtig at være, som kvinden for mig og de 2 mænd vedstået haver, testerer jeg med egen hånd, så sandt hjælpe mig gud. W. Olavius, Grundfør 25 november 1714.

Tirsdag 4 december 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Rasmussen, Peder Kattrup, Knud Michelsen, Morten Nielsen, Poul Rasmussen, Niels Andersen og David Madsen alle af Viby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten på dydædle og gudselskende matrone Else Marie sl hr Christopher Munks efterleverske af Hasle hendes vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Michelsen Smed af Lisbjerg og Laurs Thomasen af Hasle, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldet Christopher Sørensen Qvist, skrædder i Lisbjerg, og hans hustru Johanne Thomasdatter for vidnesbyrd at påhøre, attester at høre læse, spørgsmål at besvare angående noget gods, som Hasle præstekone på sin datters vegne har sig vedkendt udi forbemeldte skrædders hus i Lisbjerg, og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte skrædder og kone i egne personer, og blev fornævnte Christopher Sørensen Skrædder og hustru 3 [gange] lydeligt påråbt, om de eller nogen på deres vegne var, som herimod ville eller kunne have at svare, men ingen fremkom. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen madame Ellen hr Bertel Myginds attest af 3 december sidst, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst fremstod til at vidne Jens Sørensen i Lisbjerg og Carl Gertsen i Hasle, tjenende præsten der sammesteds, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at de 23 oktober sidst efter madame Ellen Michelsdatters begæring var de udi fornævnte Christopher

fol 65b

Skrædders hus og hørte på nogle spørgsmål, som Ellen hr Bertel Myginds gjorde til Christopher Skrædders kone angående nogle bortstjålne klæder og andet. 1. Tilspurgte Bro vidnerne, om Ellen hr Bertel Myginds ikke vedkendte sig nogle sorter af samme tøj, nemlig en sengedække af taft, et axeltaft, et brunt Tobins skørt, slige trende poster skrædderkonen i første hårdeligen forsvor, hvortil de svarede, hun tilspurgte hende derom, om det ikke havde våren i deres hus, som konen forsvor, men som manden det hørte, sagde han ville ingen blame have på sig og sine børn, tog så sin kone udi hånden og sagde til hende, det som du ved, der har våren i vort hus, det skal du ikke sige nej for, og vedgik skrædderen og hans kone samme tid, at sengedækket havde våren i deres hus og lovede da skrædderens kone præstens kæreste, at hun ville vise hende til den, som hun havde fået det af, nemlig en kvinde i Laurs Urmagers hus i Århus. Videre forklarede vidnerne, at præstekonen derforuden tilspurgte skrædderens kone, om hun ikke også havde haft et sort taftes axelskærf samt et brunt taftesskørt udi hendes hus, som og var hendes datter frastjålet, hvortil skrædderkonen sagde, det kunne vel være. Sagde så præstekonen, jeg skal bevise hvem der har hjulpet Eder til at skære det i stykker og sy hovedtafter af og til hvem, hun har budet skørtet til at sælges. Videre vidste de ikke. Kirsten Andersdatter værende hos Jens Sørensen i Lisbjerg vant med oprakte fingre og ed efter loven, at nu i sidstafvigte St Olufsdagstider var hun inde hos fornævnte skrædderkone i hendes hus, og da begærede hun af vidnet, at hun ville hjælpe hende til at skære et hovedtaft af et Farballes axelskærf, som også skete, og samme tid tog bemeldte skrædderkone et brunt silke Tobins skørt ud af hendes skab med lyseblå kantning neden om, hvilket skørt hun berettede at have brugt i hendes pigeår, og bad vidnet hun ville fly hende en købmand dertil, hvilket vidnet og gjorde, og da de atter vedtaltes derom, sagde hun nej, hun ville nu ikke sælge det, men skære det i stykker til liv og hue, og så vidnet adskillige gange

fol 66a

hun kom i fornævnte skrædders hus, at der lå et brunt taftes sengedække på en seng, som var underdrevet med brunt lærred og nogle små hvide snore på om i kanten, hvilke snore vidnet så at skrædderkonen afsprækkede. Videre vidste hun ikke. Line Christensdatter værende hos Ove Andersen i Lisbjerg vant med oprakte fingre og ed efter loven, at dagen næstefter at præstekonen havde været i skrædderens hus og søgt efter hendes datters tøj, tog skrædderkonen vidnet med sig til Århus for at opsøge ejermand til det omvundne tøj, hvor de da fulgtes ad ind udi Laurs Urmagers hus i Århus, hvor der var en kvinde, hed Anne N., hvilken kvinde i vidnets påhør sagde, at ville hjemle skrædderkonen det omvundne skørt, axeltaft og sengedække, og samme tid var axeltaftet gjort i tvende hovedtafter, hvilke de tillige med dækkenet havde der imellem dem, og berettede da fornævnte kvinde Anne N., at hun havde taget det af en tysk frue og skulle sælge det og fik 4 skl for sin umage, men hvor samme frue nu var, vidste hun ikke. Sagde så skrædderkonen til vidnet, at hun ville se, at det var det dækken, som tilforn havde lagt på hendes seng, på det vidnet ikke siden skulle sige til præstekonen, at det ikke var det dækken, hvilket tøj skrædderkonen samme tid tog med sig hjem til Lisbjerg. Dagen derefter sagde skrædderkonen til vidnet, hun skulle ikke sige til nogen om det tøj, på det den slemme kvinde, som vi var hos i går ikke skal blive ført i ulykke. Så skal jeg eller hun give Eder to mk, og sagde så skrædderkonen førend præstekonen skal få en tråd deraf at se, skulle hun kaste det på en gloende ild. Videre vidste hun ikke. Hvorefter Anders Bro på velermeldte Else Marie hr Christopher Munks vegne var tingsvidne begærende.

** No 18, 6 skl. Såsom min datter Else Marie sl hr Christopher Munks er min sandfærdige attest begærende, om hvis som jeg haver hørt af Christopher Sørensen Qvist udi Lisbjerg, samt hans hustru Johanne, noget af bemeldte min datter Else Marie hendes tøj angående, som var hende udi Århus bort-

fol 66b

stjålet, altså vedstår jeg herved, at ovenmeldte Christopher Skrædder ikke aleneste bekendt i hr Laurs Dommer Reinbergs hus, at der af det bortstjålne tøj fandtes et brunt taftes sengedække med brun underdække udi hans hus, men endogså fulgte med mig til Lisbjerg til sit eget hus, der han formåede sin hustru, at hun skulle ikke forsværge bemeldte bortstjålne tøj, såsom han ikke ville have nogen blame på sig eller sine børn. Derpå hans hustru, uanset hun først havde forsvoren bemeldte tøj /vedgik at hun havde haft det i hendes hus, og derpå tog mig ved hånden og sagde, hun ville vise mig til en kvinde udi Århus, som hun havde fået det af/. Nok tilspurgte hende, om hun ikke også havde haft et axeltaft og et Tobins skørt i lige måde min datter Else Marie bortstjålen, det hun i førstningen forsvor, men efter at jeg forestillede hende det vidnes navn, til den ene hun havde budet skørtet og den anden, som havde hjulpet hende at skære axeltaftet i stykker og sy hovedtafter deraf, lo hun deraf og sagde, at det kunne vel være. Dette således at være passeret testeres af mig underskrevne, samt vedgået at være vist, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Hasle præstegård 3 december 1714, Ellen, hr Bertel Myginds.

Tirsdag 11 december 1714
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Rasmussen, Jens Andersen, Knud Michelsen, Morten Nielsen, Peder Sørensen, Rasmus Andersen og Niels Poulsen alle af Viby.

Tirsdag 18 december 1714
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Eske Jensen, Peder Kattrup, Niels Mortensen, Knud Michelsen, Morten Nielsen, Jens Jensen og David Madsen alle af Viby.

Her endes dette gamle år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år, amen, i jesu navn, amen.

ANNO 1715

I jesu navn ANNO 1715, Tirsdagen 8 januar
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jens Lauridsen Mørch i Viby, Friderich Rubertsen i Holme, skriver sammesteds, og efterskrevne tinghørere, som fremste tingdag af retten blev udmeldt til stokkemænd, retten til førstkommende påske at betjene, nemlig Niels Jørgensen, i Søren Nielsens sted hans tjenestedreng Jens Rasmussen, Jens Nielsens søn Niels Jensen, Jens Jensen, Søren Jørgensen og Jens True alle af Viby og Joen Christensen Bojer på Marselisborg. Denne dag udeblev Rasmus Rasmussen og Peder Møller.

Tirsdag 15 januar 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Jens Rasmussen, Jens Jensen, Anders Kattrup, Peder Pedersen, Peder Møller, Jens True og Søren Jørgensen, alle af Viby.

Tirsdag 22 januar 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Søren Michelsen, Jens Jensen, Niels Jørgensen, Søren Jørgensen, Anders Kattrup, Jens True og Peder Møller, alle af Viby.

Tirsdag 29 januar 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Jens Jensen, Søren Jørgensen, Peder Møller, Peder Pedersen, Niels Jensen, Jens True og Søren Michelsen, alle af Viby.

Tirsdag 5 februar 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Peder Møller, Niels Jørgensen, Anders Kattrup, Anders Gregersen, Jens Jensen, Søren Michelsen og Søren Jørgensen, alle af Viby.

Tirsdag 12 februar 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Jens Nielsen, Jens Jensen, Peder Pedersen, Peder Møller, Søren Michelsen og Søren Jørgensen, alle af Viby.

** Christen Ovesen i Lisbjerg og Jens Rasmussen i Ølsted lod oplyse hver et svin, som er kommen til deres for nogen tid siden, og er Christen Ovesens 1 hvidspraglet so med et stykke af det højre øre.

fol 67b

Tirsdag 19 februar 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Peder Møller, Anders Kattrup, Jens True, Søren Michelsen, Søren Jørgensen og Mogens Pedersen, alle af Viby.

** I dag andet ting Christen Ovesen i Lisbjerg lod oplyse 1 hvidspraglet sosvin, som er kommen til hans svin for nogen tid siden, og er et stykke afskåren af det højre øre. Ligeledes Jens Rasmussen i Ølsted en hvid galt polt.

Tirsdag 26 februar 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Søren Jørgensen, Jens Jensen, Peder Møller, Jens True, Peder Pedersen, Jens Nielsen og Søren Michelsen, alle af Viby.

** I dag 3 ting Christen Ovesen i Lisbjerg lod oplyse et spraglet sosvin mærket et stk. af det højre øre, hvorefter han var tingsvidne begærende. Ligeledes Jens Rasmussen Trige i Ølsted 1 hvid galt polt.

Tirsdag 5 marts 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Søren Michelsen, Peder Møller, anden Rasmus Rasmussen, Anders Kattrup, Anders Gregersen og Niels Jørgensen, alle af Viby.

Tirsdag 12 marts 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Rasmus Rasmussen, Søren Michelsen, Jens Jensen, Peder Pedersen, Søren Jørgensen, Jens True og Peder Møller, alle af Viby.

** På hans høje excellence generaladmiral Gyldenløve hans vegne fremkom for retten forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og fremlagde et afkaldsbrev af dato Århus 8 marts 1715, hvilket han begærede her for retten måtte vorde læst, påskreven og i protokollen indført, således lydende: No 21, F4, en halv rdl, Kendes vi underskrevne, som efter loven er tilfalden at være formynder for sl Laurs Jacobsen, som boede og døde udi True, hans efterladte børn, at deres høje excellence hr generaladmiral Gyldenløve efter vores underdanigste begæring /da vi nu har fundet lejlighed på visse steder at udsætte bemeldte sl Laurs Jacobsens børns penge/ haver vi allernæst ladet til os betale udi courant krone

fol 68a

mønt den kapital, som børnene efter fader og moder er tilfalden, og afgangen velb. hr baron Rodsten, daværende ejer af Marselisborg, havde til sig taget, navnlig 364 rdl.. med deraf forfalden rente fra 11 juni 1704 til årsdagen 1713, som beløber sig 200 rdl, er tilsammen 565 rdl, men og derforuden ved deres forvalter på Marselisborg mons Albret Aalum ladet os gøre fuldkommen og nøjagtig betaling for alt det øvrige, som børnene efter skiftebrev af dato 26 april 1704 efter deres forældre er udlagt og tilfalden, så vi hermed underdanigst takker og for os og vores arvinger fuldkommeligen kvitterer deres høje excellence og deres arvinger samt andre vedkommende for bemeldte til os betalte kapital og renter, såvel som hvis videre os efter skiftebrevet er blevet betalt, og lover hermed for fødte og ufødte at holde deres høje excellence og deres arvinger i alle måder fri og kravsløs for alle prætentioner, hvad navn de og have kan, forbemeldte skiftebrev og børnenes arvepart angående, forpligtende os derhos, som tro og ærlige formyndere efter loven at forestå ovenbemeldte sl Laurs Jacobsens børns formynderskab, således som vi i sin tid for gud og øvrigheden vil ansvare, og skal det af os samtlige være tilladt, dette på birketinget at lade læse, påskrive og i akten indføre foruden os derfor nogen kald og varsel at give. Dette til bekræftelse under vores egne hænder og hostrykket signetter, Århus 8 marts 1715, Niels Jacobsen eghd, Espen Nielsen eghd, Anders Jensen Tilst, Rasmus Laursen eghd, Michel Laursen. Dernæst til ydermere oplysning hvordan de ovenbemeldte renter sig bedrager af de ermeldte 364 rdl fra 1704 og til årsagen 1713...

fol 68b

... summa kapital og rente.. 565 rdl, hvorefter forvalteren Albret Aalum var tingsvidne begærende.

Tirsdag 19 marts 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jørgensen, Søren Michelsen, Rasmus Andersen, Jens Pedersen True, Rasmus Rasmussen, Søren Jørgensen og Anders Kattrup, alle af Viby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus på sr Søren Mortensen af Tarskov mølle hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Kul?man og Niels Jensen begge af Harlev, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i går 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet efter en skriftlig memorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene til efterretning, for Søren Mortensen i Tarskov mølle hermed kald og varsel gives Eder, Peder Jensen og søn Søren, Jens Pedersen, Peder Andersen og tjenestekarl Poul Jensen, Laurs Rasmussen Dragon, alle udi Edslev, at møde på Marselisborg birketing førstkommende tirsdag otte dage, som er 19 marts, for sigtelse og saggivelse, edsgørelse eller eds imodtagelse efter loven /spørgsmål at tilsvare, dom at lide/ angående Eders forhold udi Tarskov mølle tilhørende skov næstafvigte torsdagen 7 marts med skovhug og andet, samt før den tid hugne ellestave og gærdsel, som citanten ved sig selv eller fuldmægtig i sin tid videre agter at forklare og derom i rette sætte til doms forhvervelse og beskrivelse, og forklarede kaldsmændene, at de talte med indbemeldte personer, undtagen med Peder Andersen og Laurs Dragon, hvor de talte med deres koner. Så blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen

fol 69a

svar skete. Da fremstod for retten ermeldte Søren Mortensen og forklarede, at af de forindførte personer, navnlig Peder Jensen, Peder Andersen og Laurs Rasmussen, indkom til ham i Tarskov mølle, torsdagen d 7 marts sidst, og begærede at købe noget brændeved af ham, og imens de derom taltes ved, skænkede han dem med et glas brændevin, og da de efter en halv times forløb derefter gik fra ham, gik de opad hans tilhørende skov, hvor han havde sendt sin tjener op at fornemme, om nogen forøvede nogen ulovlig skovhug. Derefter gik Søren Mortensen op ad skoven, og da befandt han samme mænd tillige med deres folk at have tre vogne i skoven, og som da hans tjener var hos dem og ville pante dem, væltede en af deres vogne, som var læsset med bøg, som var afhugget der i skoven, og nedkørt ved den, og en vogn som der stod læs på, kastede de bøge neder af igen og med samme vogn udkørte af skoven, så Søren Mortensen ikke kunne komme dem så nær, at han hunne komme dem i tale eller pante dem, og de ikke heller ville lade dem pante af hans tjener, som var ridende hos dem op i skoven og talte med dem. Ellers saggav han dem også, at bemeldte Peder Jensen af Edslev før den tid havde kørt ind i Tarskovs skov og der hugget et læs elle, hvorpå Søren Mortensen erbød at gøre sin sigtelsesed efter loven, om retten ham det ville tillade. Dernæst fremstod for retten Søren Mortensens tjener Niels Michelsen, som forklarede, at han efter hans husbonds befaling forbemeldte 7 marts var ridendes op i skoven, hvor han forefandt bemeldte Peder Jensen og Peder Andersen med deres tjenestekarle tillige Laurs Rasmussen, som holdt der med tre vogne og havde læsset den ene og var ved at ville læsse en anden, men som de så ermeldte person, væltede Laurs Rasmussen og Peder Jensens søn den vogn, som var læsset, og kørte så samtlige alle af skoven og ikke ville lade sig pante, hvorpå fornævnte Niels Michelsen erbød at gøre sin ed, sandt at være. Og nu satte fuldmægtigen i rette, de bør lide efter loven og forordningen for ulovligt skovhug og betale processens bekostning Så blev sagen opsat i 14 dage, og de indstævnede til samme tid forelagt at møde, sigtelsesed at anhøre eller benægtelsesed at gøre, og denne opsættelse her forinden dem lovligt at forkyndes. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

fol 69b

Tirsdag 26 marts 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Søren Michelsen, Jens Jensen, Peder Møller, Peder Pedersen, Rasmus Rasmussen, Jens True og Søren Jørgensen, alle af Viby.

Tirsdag 2 april 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Møller, Jens True, Jens Jensen, Jens Rasmussen, Rasmus Nielsen, Rasmus Mortensen og Søren Michelsen, alle af Viby.

** Sr Søren Mortensen af Tarskov mølle fremkom for retten og i rette lagde en her af retten d. 19 marts sidst udstedt opsættelse med dens påskrift ved tvende mænd, navnlig Jens Jacobsen af Harlev mølle og Niels Jensen af Harlev, samme opsættelse og forelæggelse at være lovligt forkyndt for de indstævnede Edslev mænd, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst refererede Søren Mortensensen sig til den i dag 14 dage ved sin fuldmægtig Anders Bro gjorte protestation og i rette sættelse. Sr Peder Hansen Heyde af Århus og på de indstævnede deres vegne replicerede først såvidt Laurs Rasmussens person, som er baron Gyldencrones tjener og dependerer under baron Gyldencrones birkeret /angår så erindrede han retten, og dertil formodede, ingen lovmål eller dom af denne ret over ham kunne udstedes, men formener og påstår, at sagen mod ham til sit rette forum vorder henvist, om Søren Mortensen sig ellers trøster sig noget derved at vinde/. Og førend videre blev proponeret i sagen, gjorde dommeren forslag til forlig, hvilket og Søren Mortensen tillige med de indstævnede lod sig bekvemme til, således at de indstævnede førend at de ville ligge i rette og proces imod deres nabo, ville de hellere være venner, des årsag de lovede at betale sr Søren Mortensen to sdlr og Peder Jensen og Peder Andersen at pløje tvende dags pløjning i dette år, nemlig en dag i lægge? og en i havresæden, og Laurs Rasmussen at harve for ham en dag, når de andre pløjer, og lovede derhos ikke efterdags at komme udi bemeldte Tarskovs skov, der at forøve nogen ulovlige skovhug, hvis det sker, da denne sag at stå dem åben for, hvorpå de rakte

fol 70a

hinanden hånd for retten og blev så venlig og vel forligt om denne tvistighed, hvorefter Søren Mortensen begærede beskreven, hvis udi denne sag passeret er.

** Jens Rasmussen i Testrup fremkom for retten på egne, hans hustru Karen Poulsdatter med flere, nemlig hans søn Rasmus Jensen, svoger Søren Nielsen og Michel Michelsen, Johanne Michelsdatter, som er fornævnte Rasmus Jensens stifdatter, og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Hansen og Michel Olufsen begge af Ravnholt, som forklarede, at de i dag 8 dage til i dag og næstfølgende tvende tingdage havde varsel givet efter en kaldsmemorial, således: Jens Rasmussen i Testrup lader på egne og hustrus Karen Poulsdatters vegne til Marselisborg birketing tirsdagen d. 2 april førstkommende lovbyde en deres selvejerbondegård beliggende i Tiset sogn i Ravnholt, som Oluf Michelsen nu påbor /dets årsag samme vorder vedkommende kundgjort, for at hvem som helst vil købe og bedst betale vil sig til ermeldte 2 april og efterfølgende tingdage efter loven lade indfinde/ for samme at anhøre indciteres velb. Christian Charisius til Constantinsborg, om han hertil noget med eller imod vil have at svare. Testrup d. 26 marts 1715, Jens Rasmussen. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med hr Charisius selv, så vel som foranførte personer alle i egne personer, undtagen Rasmus Jensen, hvorpå de aflagde deres ed efter loven. Og blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Efter kald og varsels formelding i dag til første ting lovbød bemeldte Jens Rasmussen den halve selvejergård i Ravnholt, som Oluf Michelsen påbor, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale.

Tirsdag 9 april 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Peder Pedersen, Jens Jensen, Rasmus Andersen, Jens Rasmussen, Jens Pedersen True og Søren Jørgensen, alle af Viby.

** I dag Jens Rasmussen af Testrup hans andet ting, han [lovbyder] den halve gård i Ravnholt.

Tirsdag 16 april 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Jens Jensen, Jens Pedersen True, Mogens Pedersen,

fol 70b

Anders Kattrup, Rasmus Mortensen, Rasmus Andersen og Rasmus Nielsen, alle af Viby.

** Sr Niels Nielsen fuldmægtig på Frijsenborg mødte og fremstillede for retten 2 stævningsmænd, navnlig Jens Nielsen og Mourits Pedersen begge af Skjoldelev, hvilke afhjemlede ved ed efter loven, at de lovligt til i dag her til retten havde indstævnet velb. junker Charisius til Constantinsborg efter en mundtlig memorial således lydende: Memorial for stævningsmændene, som høje herskabet til grevskabet Frijsenborg næstkommende 16 april ved Marselisborg birketing agter at lade læse deres forhen førte tingsvidner, det omtvistede hus i Kolt angående, som Søren Mouritsen bebor, og lovlig dom til dito birk at erhverve, hvem dito hus med rette tilhører, efter tingsvidnernes videre formelding, så gives hermed velb. junker Charisius til Constantinsborg kald og varsel til ermeldte tid og ting, om han noget derimod agter at svare eller svare lade, og forklarede kaldsmændene, at de talte med ladefogeden Erich Rasmussen på Constantinsborg. Dernæst i rette producerede Niels Nielsen et tingsvidne af Hads-Ning herredsting udstedt 18 februar 1715, item et andet tingsvidne af Frijsenborg birketing udstedt 19 februar næstefter tillige med det 3. tingsvidne af Frijsenborg birketing udstedt 26 marts sidst, alle tre angående vidner, granskningsmænds udnævnelse og deres forretning efter samme udnævnelse, alt angående det hus i Kolt, som er befunden at stå på kirkens fortov ibd, hvilke 3 tingsvidner Niels Nielsen på sit herskabs vegne her i retten begærede læst, påskreven og i akten indført. Og som det da af forbemeldte tingsvidner øjenskendeligt bevises, bemeldte omtvistede hus at stå på Kolt kirkes grund og fortov, som er Frijsenborgs høje herskab tilhørende, så satte Niels Nielsen i rette og formente, at hans herskab huset blev tilkendt efter loven at beholde med grunden som det på står og det i anledning af lovens 2 bog... som udtrykkelig melder om kirkens fortov og ejen-

fol 71a

dom, hvad videre som den velvise dommer sig vil selv erindre efter hvilket alt, som allerede i sagen ført er, foruden hvis loven mentionerer om fortov, Niels Nielsen var en lovmæssig dom begærende. På velb hr. Charisius' vegne mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus og begærede, at sagen måtte opsættes i tre uger. Niels Nielsen begærede, at om sagen skulle opsættes, den da formedelst rejse og tidsspilde måtte blive opsat en fem eller seks uger. Så blev sagen opsat i 4 uger.

** Jens Rasmussen i Testrup i dag hans 3 ting, såsom han 2 tingdage tilforn lydeligt haver lovbudt den halve selvejergård i Ravnholt, som Oluf Michelsen påbor, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale. Så mødte for retten ermeldte Oluf Michelsen af Ravnholt på egen og hustrus vegne og bød sølv og penge, fyldest og fuld værd for bemeldte hans påboende gårdspart, hvorefter Jens Rasmussen var tingsvidne begærende.

Onsdagen efter påskehelliget 24 april 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig i Hans Simonsens sted i Viby Søren Sørensen, Peder Pedersen, Jens Sørensen, Niels Vesten og Willum Andersen alle af Viby, Søren Michelsen, Hans Jensen og Christen Mortensen af Holme, som retten i stokkemænds sted til førstkommende St Hansdag har at betjene.

** Oluf Michelsen i Ravnholt fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive et skøde på hans iboende gård i Ravnholt af dato 19 april sidst, som er underskrevet af Jens Rasmussen af Testrup, hans hustru og deres arvinger, hvilket han begærede i protokollen indført, som og ord fra ord skal vorde indført, sålydende. No. 1, en halv rdl. Kendes jeg mig underskrevne Jens Rasmussen boende i Testrup og hermed for alle vitterlig gør, at jeg på min hustru Karen Poulsdatter og hendes børns vegne med vores frie vilje og velberåd hu har solgt, skødet og afhændet, såsom vi og nu hermed sælger, skøder og afhænder, fra os og vores arvinger til Oluf Michelsen i Ravnholt, hans hustru og deres arvinger, al den part, som bemeldte min hustru Karen Poulsdatter arvelig tilfaldt efter hendes sl mand Niels Pedersen, som boede og døde i Ravnholt, i den halve selvejerbondegård, som nu af Oluf Michelsen bebos, hvilken halve selvejer-

fol 71b

gård lovlig er lovbuden efter tingsvidnes udvisning udstedt af Marselisborg birketing 16 april sidst, det være sig udi huse og bygning, gård og gårdsted, ager og eng, skov og mark, forte og fælled, fiskevand og fægang, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af arilds tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, men Oluf Michelsen, hans hustru og deres arvinger for et fuldkomment købt køb og evindelig ejendom efterdags at tilhøre og efterfølge, så som han og hans hustru Anne Pedersdatter for samme bondeeje har betalt til os rede penge 56 rdl, siger halvtredsindstyve og seks sdlr, så vi og vore arvinger takker ham, hans hustru og deres arvinger godt for god og redelig betaling i alle måder og ydermere bepligter os, at dersom så skete, som dog ikke formodes, at bemeldte halve selvejergård blev fornævnte Oluf Michelsen, hans hustru Anne Pedersdatter og deres arvinger ved nogen dom eller rettergang afvunden for vores vanhjemmels eller brøstskyld, da bepligter vi os at fornøje, vederlægge og betale ermeldte Oluf Michelsen, hans hustru eller deres arvinger lige så mange penge eller så god og velbelejlig en halv selvejergård her i birket beliggende, inden seks samfulde uger efter at det os lovligt bliver tilkendegivet, så dette skal være Oluf Michelsen, hans hustru Anne Pedersdatter og deres arvinger af os og vores arvinger aldeles uden skade og skadesløsholde i alle måder og til dets ydermere stadfæstelse har vi venlig ombedt vores kære naboer her i Ravnholt, Søren Nielsen og Rasmus Nielsen, dette skøde med os til vitterlighed at underskrive og forsegle. Datum Ravnholt 19 april 1715, Jens Rasmussen LS, Karen Poulsdatter LS, Rasmus Jensen LS, Søren Nielsen LS, Michel Michelsen LS, Johanne Michelsdatter LS, til vitterlighed efter begæring Rasmus Nielsen Børup LS, Søren Nielsen, Ravnholt LS.?

Tirsdag 30 april 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Christen Mortensen, Søren Andersen og Søren Michelsen af Holme, Hans Simonsen, Willum Andersen, Jens Sørensen, Niels Vesten og Peder Pedersen af Viby.

fol 72a

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom sr Peder Hansen Heyde af Århus og producerede en skriftlig stævning under rettens segl de dato 13 april 1715 med kaldsmænds forkyndelsespåskrift, dermed til i dag og flere tingdage at være indciteret deres excellence velb. hr Christian Friis til grevskabet Frijsenborg med flere, alt efter stævningens indhold, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Så begærede Peder Hansen Heyde, at af retten måtte udnævnes de begærede tolv uvildige mænd, samme forretning at fyldestgøre, hvortil blev udmeldt Anders Jensen Ladefoged, Niels Vesten og Peder Jensen i Åbo, Jens Loft i Ingerslev, Jens Pedersen i Bering, Christen Snedker og Simon Erichsen i Brabrand, Laurs Godsen, Peder Kattrup og Peder Sørensen i Viby, gl Peder Winther og Baltzer Hansen i Grundfør, hvilke alle under deres faldsmål blev forelagt at møde i Kolt by på åstedet næstkommende 3 maj samme synsforretning at foretage alt efter stævningens indhold, således som de ved ed efter loven kan præstere og afhjemle her for retten næstkommende 7 maj, og blev sagen til samme tid opsat.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på Rasmus Rasmussen Post af Århus hans vegne såvel som Anders Oberst af Vejlby, som vedtog genmæle med hverandre, som efter et lovligt stævnemål for nogen ubesindige ord, som Anders Oberst udsagde på Vejlby grandestævne næstafvigte 14 april mod ermeldte Rasmus Rasmussen Post, og var nu Anders Oberst selv personligt her for retten til stede, som ikke vidste dertil at have haft nogen skel, men skete af ham i ubetænksomhed, men derfor igenkaldte samme sine ubekvemme ord, som af ham blev udtalt, og gav Anders Oberst derfor til de fattige for samme sin forseelse en mk dansk, så og betalte hvad omkostning, som alene på samme anvendt var, hvormed de blev venlig og vel forligt, og vidste Anders Oberst ikke Rasmus Post noget at påsige, uden det som ærligt og kristeligt er, hvorefter Rasmus Post var tingsvidne begærende.

fol 72b

** No 20, 24 skl. Jens Mørch udi Viby birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt for mig har berettet velb. Christian Charisius til Constantinsborg, hvorledes deres grevelige excellence velb. Christian Friis til Frijsenborg skal have formeret proces mod ham om et hus i Kolt, Søren Mouritsen påbor, som deres excellence skal formene, at skulle stå på Kolt kirkes grund og fortov, og ved sin fuldmægtig mons Niels Nielsen allerede derpå har ladet føre både vidner og syn, hvilket velb. Christian Charisius foregiver ej således at være af beskaffenhed, men agter at lade påstå og godtgøre, at samme hus har lagt under Constantinsborg ukæret og upåanket over 27 år, og at samme grund ej er eller kan være kirkens fortov, han desårsag finder sig beføjet ved min anfortroede ret igen at lade opkræve tolv uvildige dannemænd, som samme hus Søren Mouritsen påbor samt dets grund med videre af kan dependere, og af mons Charisius eller fuldmægtig kan blive forevist /nøje at besigtige og tage i øjesyn, hvorledes de derom kan skønne og granske, således som de ved ed deres forretning kan afhjemle. Thi stævnes deres grevelige excellences fuldmægtig sr Niels Nielsen ved Frijsenborg at møde på Marselisborg birketing førstkommende 30 april samme synsmænds opkrævelse at anhøre og til 3 maj næstefter at møde på åstedet i Kolt klokken 10 slet formiddag og til 12 slet, imens samme forretning foretages, og endelig til 7 dito næstefter igen at møde på Marselisborg birketing, da synsmændenes forretningsafhjemling at påhøre, og ellers samme dag 7 maj og andre efterfølgende tingdage at anhøre hvad contravidner i sagen til dens rette oplysning kan haves og forefalde, samt breve og dokumenter at påhøre, i rette sættelse at imodtage, alt til doms erholdelse. Til bemeldte tider og steder at møde indstævnes og de forrige synsmænd, nemlig de fire som af Frijsenborg birketing er udnævnt, Jens Ovesen af Skjoldelev, Jens Jensen Tilst af Haldum, Mogens Jensen Balle af Sandby, Thomas Rasmussen Balle af Haar, såvel og den selvtagne og femte, Søren Christensen af Kvolbæk, som i stedet for Jens Ovesen, der af Frijsenborg birk var udnævnt og ej formedelst hans slette forhold og drukkenhed på åstedet har kunnet gjort sin funktion /har ladet sig

fol 73a

indføre i forrige synsforretning/ udi denne forretning at være overværende, om de noget med eller imod kan have at sige. Endog indstævnes Jens Ovesen til bemeldte tider og steder at møde, om nogen vidner angående samme Eders slette forhold på åstedet ved Eders syns forretning forhen 21 marts Eder måtte anrøre. Endnu stævnes alle de vidner, som forhen i sagen vundet haver, nemlig Oluf Sørensen Degn i Ormslev, Niels Knudsen, Rasmus Sørensen og Niels Rasmussen af Bering, Søren Mouritsen af Kolt og hans hustru med hendes forsvar, Anders Sørensen og Simon Nielsen ibd, at møde til forbemeldte tider og steder at anhøre, hvad contravidner til sagens oplysning kan forfalde, og i særdeleshed indkaldes både Søren Mouritsen og hans hustru at møde udi egne personer ved Marselisborg birketing forbesagte tider, alt under begge Eders faldsmål, at svare på alle de spørgsmål, sagen kan udkræve, endelig for processens skyld insinueres denne stævning for ædle mons Peiter Fogh til Ryomgård samt ædle hr regimentsskriver Gyberg udi Skanderborg Ladegård, om de ved denne forretning udi Kolt forberørte tid der enten på rytterbøndernes eller egne bønders vegne til deres forsvar kan have at erindre på eller tilkendegive, da mons Christian Charisius efter alt dette udfaldende beskaffenhed agter et lovligt syns- og tingsvidne at begære beskreven, til vitterlighed under min forsegling, datum Viby 13 april 1715 LS. Forkyndt på Ryomgård 15 dito, P. Fogh. Såvidt mit forrige vidne i denne sag til Hads-Ning herredsting angår, så tilstår jeg denne stævning i alle måder, Søren Jensen, Kolt.
AO 1715, 15 og 16 april har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for alle indbemeldte personers bo og bopæl og talt med en del dem selv, en del deres koner og på Frijsenborg med ladefogeden, på Ryomgård med mons Fogh selv og med regimentsskriverens fuldmægtig i Skanderborg Ladegård, og leverede vi kopi heraf til ladefogeden på Frijsenborg, så og lovede de alle at være budet til deres fraværende husbønder, og de nærværende at tilstå os budet, hvilket vi i alt at være lovligt forkyndt for alle deres bopæle bekræfter vi, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Constantinsborg ut supra, Michel Madsen tjenende ved Constantinsborg, Erich Pedersen af Stautrup.

** I dag første ting lysning på velb. junker Christian Charisius' vegne efter en person ved navn Michel Pedersen Kappel, som for nogen tid siden tjente på hans gods hos Søren Rasmussen Bjerregård i Ingerslev, som foruden pas og afsked hemmeligt er undvigt.

fol 73b

Tirsdag 7 maj 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Michelsen, Hans Jensen og Christen Mortensen af Holme, Willum Andersen, Niels Vesten, Søren Simonsen, Peder Pedersen og Jens Sørensen alle af Viby.

** På velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne mødte for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus og refererede sig til den udmeldelse her af retten skete i dag 8 dage sidst til en del synsmænd efter dens videre indhold. Og derpå fremstillede sig de elleve af de opkrævede synsmænd, som deres synsforretning erbød sig at ville afhjemle, og begærede fuldmægtigen at samme synsmænd såvel og en del andre vidner i sagen måtte antages til forhør, hvor da enhver af dem efter edens forelæsning af lovbogen vant, som følger /efter 3 ganges påråbelse om nogen var på det høje herskabs eller fuldmægtigen fra Frijsenborg deres vegne, som hertil kunne have noget at svare, men ingen fremkom/. Så fremstod først at vidne synsmænd, navnlig Anders Jensen Ladefoged, Niels Jensen Vesten og Peder Jensen af Åbo, Jens Loft i Ingerslev, Jens Pedersen i Bering, Christen Snedker i Brabrand, Laurs Godsen, Peder Kattrup og Peder Sørensen i Viby, gl Peder Winther og Baltzer Hansen i Grundfør, som indgav deres skriftlige synsforretning dateret 3 maj 1715, som for retten læst og påskreven blev og i akten skal vorde indført. Peder Hansen tilspurgte alle disse synsmænd, om de i nogen måder kan tilstå, at den plads, som Søren Mouritsens hus står på, kan være eller anses for kirkens fortov, hvortil de svarede, de kunne ikke vide, hvor langt kirkens fortov strækker sig, og gav nu Christen Christensen af Brabrand til kende, at Simon Erichsen, som var den tolvte synsmand, ligger dødssyg, hvorfor han ikke kunne møde, sin forretning at afhjemle, hvortil samtlige synsmændene aflagde deres korporlige ed her for retten. Videre fremstillede fuldmægtigen efterskrevne vidnespersoner, nemlig Søren Nielsen af Kolt by, som ved ed med oprakte fingre efter loven og edens forelæsning vant, at i 40 år kan han erindre sig, at Peder Thomasen, som var Søren Mouritsens

fol 74a

formand, som boede og døde i det omtvistede hus, han såvel som Søren Mouritsen altid og imidlertid i de 40 år har gjort ugedage og pladsgerning til Stadsgård, som nu kaldes Constantinsborg, mens imens præsten sl hr Rasmus i Ormslev levede, gjorde han bojeri for ham, dog ikke uden han derfor fik sin betaling, og aldrig tilforn har hørt, at samme husgrund har været holdt for kirkens fortov, men alle tider våren indluk til samtlige bymændenes kålbeder, men kannikegangstien fra Beringsiden af fri og ubehindret, videre vidste han ikke. Anders Sørensen i Enslev vant med oprakte fingre og ed efter loven ord fra anden, lige som fornævnte Søren Nielsen før ham vundet haver, og det at være bevidst i 42 år, da han tjente ermeldte sl hr Rasmus Christensen i Ormslev, hvilket altid har continueret til denne dag, at hvem som boede i det omtvistede hus har gjort sin ægt og arbejde til Stadsgård, som nu kaldes Constantinsborg, og kørte vidnet i rejse med daværende fuldmægtig Søren Nielsen den dag, Søren Mouritsen fæstede det omtvisted hus af ham, hvilket skete i Århus. Rasmus Madsen i Kolt vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han har boet i Kolt by i 32 år, og da imidlertid har Peder Thomasens kone og datter såvel og Søren Mouritsen altid fulgtes til hove med ham til Constantinsborg, hvilket er sket stedse til dato, og var vidende, at sl Peder Thomasen ydte huspenge til bemeldte foged af samme hus, og Søren Mouritsen i sin tid gjorde sin ugedag til Constantinsborg. Iver Michelsen i Edslev vant efter lige svorne ed, at Peder Thomasen, som var Søren Mouritsens formand, han hjalp budfogeden til at sige tjenerne til hovning til Stadsgård i 14 år, og siden har hans efterkommer Søren Mouritsen idelig og altid i 26 år, han har boet i det omtvistede hus, gjort sin ugedag deraf til Stadsgård. Dorthe Nielsdatter, Knud Nielsens kone i Lemming, vant med oprakte fingre og ed efter loven, at hun kan mindes nogle og 40 år, førend baron Marselis blev ejer af Stadsgård, da fulgtes hun med Peder Thomasens datter til hove til den øde gård i Ingerslev, som kaldes Sønderskov, og siden har Søren Mouritsen gjort ugedag til Stadsgård. Rasmus Sørensen i Lemming vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han kan mindes i 26 år, da har Søren Mouritsen gjort hoveri til Stadsgård, men førend Søren Mouritsens tid, hjalp Peder Thomasens kone og datter at sige til hoveri med budfogeden til Stadsgård.

fol 74b

Mads Sørensen i Lemming vant med oprakte fingre og ed efter loven ord efter andet, som fornævnte Rasmus Sørensen før ham vundet haver. Maren Pedersdatter af Stautrup vant ved ed efter loven, at ungefær en 40 år kan hun erindre sig, imens Peder Thomasen boede i samme hus, sagde han til hove til Stadsgård i budfogedens sted somme tider, hvad i Søren Mouritsens tid er passeret, vidste hun ikke. Jens Laursen i Stautrup vant, at han for en 46 år siden, tjente han præsten i Ormslev, og imens har kendt Søren Mouritsen, og han i 10 år har gjort ugedag af det omtvistede hus til Constantinsborg. Videre vidste han ikke. Sr Niels Nielsen fra Frijsenborg mødte for retten og måtte fornemme, at de allerede førte vidner, som i hans absens er ført, er de fleste velb. junker Charisius hans egne bønder og tjenere, og resten dem muligt besvogrede og dependenter af junker Charisius, derfor Niels Nielsen formodede, de ej at den velvise dommer blev anset for andet end det, de er, nemlig villige vidner, såvel som synsmændene ligeledes, som og de fleste er junker Charisius tjenere, og resten af lige beskaffenhed, som før erindret. Dog alligevel ville Niels Nielsen hos bemeldte førte vidner forhøre, om de ikke kan mindes, at Søren Mouritsens formand Peder Thomasen gjorde i hans tid værende præst i Ormslev og Kolt sogne villighed af huset, dertil svarede de tilstedeværende 3 vidner nej, det var dem ikke bevidst, dog svarede Anders Sørensen i Enslev, for betaling, og som Niels Nielsen i alting så, hvorledes og hvorhen disse vidner sigtede, så agtede han unødig dem videre med spørgsmål at opholde. Peder Hansen hertil svarede, at som han måtte fornemme, mons Niels Nielsen besværgede sig over disse foreskrevne synsvidner og andre vidner at være førte udi hans absens, da må han tilregne sig det at være for hans egen forsømmelse, da der ingenlunde skal påsiges, jo, alting på lovlige måder er bleven forrettet, og at mons Niels Nielsen vil beråbe sig på, at de fleste af synsmændene var af Charisius' tjenere, så vides meget vel, at alle synsmændene, såvel de som kan være af Charisius' tjenere som af hans høje excellence Gyldenløves og andre herskabers tjenere af retten

fol 75a

til den forretning er anordnet, så findes der dog efter lovens bydelse deres forretning ved korporlig ed at have aflagt, at mons Niels Nielsen ellers vil foregive, at alle disse vidner med hverandre er besvogrede og dependenter af mons Charisius, så falder det ikke så lige ud, som mons Niels Nielsen foregiver, men behøver confirmation, da det lidet eller slet intet kan udrette. Niels Nielsen dertil svarede, at hvad han havde forsømt, skulle sr Peder Hansen ej være ansvarlig for, derfor det og var ham uvedkommende sig med at bemøje, og i anledning af Niels Nielsens forindførte agtede han sig lige fordel til sin sag, enten han var ved vidnernes førelse eller ikke, det øvrige af sr Peder Hansens indførte agtede han unødig at besvare, siden det var enhver bevidst, hvad grund enten af parters påstand haver at påstå. Peder Hansen begærede hans øvrige vidner måtte stedes til forhør. Så fremstod Mogens Ovesen i Stautrup, som vant, at Søren Mouritsen i Kolt har gjort ugedag til Constantinsborg i 26 år, videre vidste han ikke. Peder Sejersen i Stautrup vant i lige svorne ed ord efter andet som fornævnte Mogens Ovesen vundet haver, Mogens Rasmussen i Kolt vant ved ed efter loven, at i 30 år kan han mindes, at samme hus har stået på det sted, som det endnu står, og har gjort hoveri til Stadsgård. Videre vant, at den ene af de 4 af de udkrævede synsmænd fra Frijsenborg birketing, nemlig Jens Ovesen af Skjoldelev, var drukken og beskænket ved synsforretningen i Kolt, så han faldt og havde revet sig i sit ansigt af det, han faldt. Erich Rasmussen Ladefoged og Christian Jensen Lakaj på Constantinsborg vant ord efter andet om Jens Ovesen af Skjoldelev, som fornævnte Mogens Rasmussen før dem vundet haver. Niels Nielsen tilspurgte næstmeldte 3 vidnespersoner om hvor mange gange de så ommeldte Jens Ovesen faldt, Mogens Rasmussen svarede, han så han faldt en gang i Simons toft og havde nær faldet en anden gang i deres gadedam. Christian Jensen så han faldt ved Michel Jensens over i et dige af, Erich Rasmussen Ladefoged så og, han faldt over et stendige ved Michel Jensens rytterhus. Niels Nielsen tilspurgte vidnerne, om de så

fol 75b

omvundne Jens Ovesen drak sig drukken, hvorefter de kunne vide, han var drukken. Dertil svarede, de så ikke han drak, men de kunne fuldkommelig se, han var drukken. Derefter var Peder Hansen tingsvidne begærende.

** No 19, 12 skl. Ao 1715 d. 3 maj var vi underskrevne efter rettens udmeldelse forsamlede udi Kolt by ved det hus, Søren Mouritsen ibor, at syne og besigtige det med videre, og da efter befundne beskaffenhed haver vi synet og befunden dets husplads, grund og bygning således, at imellem samme huses nordre gavllægte midt på gavlen og imellem kirkemurene er rummelig 7œ alen eller tre fod, og står dette hus med sin kåljord på den søndre side af kirkemuren, men Niels Pøshers? hus, som han ibor, det står på den østre ende for kirken på kirkens fortov, som er ved kirkens port, og står Søren Mouritsens hus og sit indhegnede kåljord ikke kirkemuren, kirkeporten eller kirkelågen til ringeste hinder eller fornærmelse i nogen måder, eftersom Kolt bymænd har deres kålbedejord, som ligger lår om lår med Søren Mouritstens hus's kåljord, og kirkestien, som løber op til kirken fra Beringsiden, om hvilket og en del af Kolt bymænd indfandt sig på åstedet, således at have haft deres kålbedejord over 40 år, dog er alt dette kirkelågen på den søndre side fri og ubehindret i alle måder. Dette vi afhjemler for et fuldt syn og således bekræfter det i al sandhed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Kolt ut supra, Laurs Sørensen Godsen, Sejer Pedersen, PJSK, Jens Kattrup, Peder PSS Sørensen, Peder Pedersen Winther, Baltzer BHS Hansen, Christen Christensen, Peder Jensen, Niels Jensen, siger Anders AJSL Jensen Ladefoged, Jens JPSL Pedersen Loft, Jens JPSB Pedersen Bering.

** I dag andet ting lysning efter Michel Pedersen Kappel, som Søren Bjerregård i Ingerslev for nogen tid siden og uden pas og afsked er af velb. Christian Charisius gods undvigt.

Tirsdag 14 maj 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Michelsen, Christen Mortensen og Axel Axelsen af Holme, Hans Simonsen, Niels Vesten, Willum Andersen, Peder Pedersen og Jens Sørensen alle af Viby.

fol 76a

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten på højagtbare sr Martinus Ræhs, instrumentist udi Århus hans vegne, som i rette lagde hans KM allernådigst givne privilegie og forbud til alle bohafte, som ham nogen indpas udi sin profession må at gøre, samme KM allernådigste brev han alene begærede for retten læst og påskreven, dets dato København 12 april 1715.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på sr Martinus Ræhs, instrumentist i Århus, hans vegne og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Christen Nielsen og Christopher Hansen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i lørdags 8 dage til i dag at møde havde hidstævnet Christen Olufsen og Søren Erichsen, begge af Brabrand, efter en skriftlig memorial, sålydende: Martinus Ræhs, priviligeret instrumentist udi Århus og flere steder, lader hermed lovligt kald og varsel give Eder, Christen Olufsen og Søren Erichsen, begge af Brabrand, at møde til Marselisborg birketing førstkommende 14 maj, breve og dokumenter at høre læse, i rette sættelse at imodtage og dom at lide alt ang. Eders dristighed med at spille og opvarte til bryllup hos Rasmus Balle i Framlev næstafvigte 27 januar med videre, der kan påfølge og af sagen kan dependere, til strafs lidelse, så og processens omkostning tilstrækkelig at erstatte, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Søren Erichsens moder og søster og til Christen Olufsens skrev de deres forretning på døren. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Så producerede fuldmægtigen et tingsvidne udstedt af Århus byting 28 marts sidstafvigte, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst begærede sagen måtte opstå til i dag 8 [dage], til hvilken tid fuldmægtigen belovede sin i rette sættelse. Opsat i 8 dage.

** Jens Jensen Bojer på Frijsenborg på sr Niels Nielsen fuldmægtig sammesteds hans vegne mødte for retten og begærede den sag contra velb. junker Charisius ang. Søren Mouritsens hus i Kolt, og begærede, sagen måtte opstå i 14 dage. Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus på velb. hr Charisius vegne mødte og i rette lagde en contrastævning af dato 29 april sidst med dens lovlige forkyndelsespåskrift, som for retten blev læst på-

fol 76b

skreven og i akten indført. Og nu begærede fuldmægtigen, at sagen måtte i nogen tid opstå, så blev sagen opsat i 14 dage.

** I dag 3. ting lysning efter Michel Pedersen Kappel, som for nogen tid siden tjente Søren Rasmussen Bjerregård i Ingerslev og ulovligt uden pas og afsked er undvigt af velb. junker Charisius gods, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch udi Viby, birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, for mig har berettet velb. Christian Charisius til Constantinsborg, hvorledes deres grevelige velb. Christian Friis til grevskabet Frijsenborg skal have formeret proces mod ham om et hus i Kolt by, og sagen allerede er begyndt ved Marselisborg birketing, som til d. 14 maj er opsat, så finder han sig forårsaget ved denne contra at lade indcitere til bemeldte tid 14 maj førstkommende til Marselisborg birketing at møde, deres grevelige excellences fuldmægtig mons Niels Nielsen ved Frijsenborg, breve og dokumenter at høre læse, så mange af sagen kan dependere, samt i rette sættelse at imodtage og dom i sagen at anhøre, medtagende hvis I til sagens oplysning kan agte timelig, hvorom skal gås, såvidt lov og ret er gemæs, til vitterlighed under min forsegling, Viby 29 april 1715 LS. AO 1715, 30 april har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning på Frijsenborg, og talte vi med Christen Ladefoged, som lovede at tilstå os budet, og leverede vi ham kopi heraf bekræfter vi, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Constantinsborg ut supra, Jens Rasmussen, NOS, siger Niels Olufsen, begge fra Constantinsborg.

Tirsdag 21 maj 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Jensen, Søren Michelsen og Christen Mortensen af Holme, Niels Vesten, Hans Simonsen, Peder Pedersen, Willum Andersen og Jens Sørensen alle af Viby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus på sr Martinus Ræhs, instrumentist sammesteds, hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Christen Olufsen og Søren Erichsen, begge af Brabrand, og dernæst i rette lagde et notarialinstrument, hvoraf han lod oplæse, såvidt indseglet er under dato 7 juli 1713. Dernæst et andet

fol 77a

notarialinstrument af samme dags dato, som for retten blev læst og i akten skal vorde indført. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen sit underskrevne indlæg og i rette sættelse af denne dags dato, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, og derefter i alt var dom begærende. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat til dom til i dag 14 dage.

Tirsdag 28 maj 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Michelsen, Christen Mortensen og Anders Nielsen af Holme, Hans Simonsen, Jens Sørensen, Niels Vesten, Peder Sørensen og Peder Pedersen alle af Viby.

Tirsdag 4 juni 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Jensen, Søren Michelsen og Christen Mortensen i Holme, Hans Simonsen, Peder Pedersen, Niels Vesten, Willum Andersen og Simon Sørensen alle af Viby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten på sr Martinus Ræhs, instrumentist udi Århus, hans vegne og begærede den sag i rette contra Christen Olufsen og Søren Erichsen af Brabrand og var dom begærende. De indstævnede blev påråbt, men ingen mødte. Da efter tiltale og denne sags fundne beskaffenhed, som sr Martinus Ræhs, instrumentist udi Århus, her til tinget har ladet indstævne Christen Olufsen og Søren Erichsen, begge af Brabrand, angående at de ermeldte sr Martinus Ræhs skal gøre indpas udi hans profession og embede, i det at de opvarter til bryllupper med musique udi det ham allernådigst tillagte distrikt /til dette at bevise er produceret et tingsvidne udstedt af Århus byting 28 marts sidst, hvilket ved de indstævnede findes overbevist at have opvartet til bryllup i Framlev sidste 27 januar, hvilket er stridigt imod producerede og forlængst publicerede instrumentistens udi Århus hans allernådigst givne privilegie af dato 20 november 1708, som melder, at ingen med musicaliske instrumenter til noget værdskab i ermeldte distrikt

fol 77b

sig må lade finde, uden alene de ermeldte instrumentist beskriver, og som de indstævnede ikke/ ej heller nogen på deres vegne/ er mødt noget herimod at svare, så tilfindes de for samme deres forseelse og dumdristighed at bøde til Århus hospital 2 rdl så og processens bekostning til sr Martinus Ræhs at erstatte med 3 rdl, alt inden 15 dage eller lide efter loven, som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

Onsdagen efter pinsehelliget 12 juni 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Andersen, Christen Mortensen og Søren Michelsen af Holme, Niels Vesten, Peder Pedersen, Jens Sørensen og Peder Jensen alle af Viby.

Tirsdag 18 juni 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Hans Simonsen, Willum Andersen, Peder Pedersen, Niels Vesten og Jens Sørensen alle af Viby, Hans Jensen, Christen Mortensen og Søren Michelsen af Holme.

Tirsdag 25 juni 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Mads Jensen, Niels Mortensen, Rasmus Jensen og Christen Laursen alle af Holme, Christopher Madsen, Jens Gregersen og Søren Worm af Skåde.

Onsdag 3 juli 1715 efter Marie besøgelsesdag
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Niels Mortensen og Rasmus Jensen af Holme, Peder Madsen, Jens Nielsen, Peder Nielsen og Oluf Rasmussen alle af Skåde.

** På velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne fremkom Peder Christensen Smed boende i Trige, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Jensen Bonde og Peder Mogensen, begge af Trige, som forklarede, at de som i går var 14 dage til i dag at møde havde varsel givet Rasmus Jensen Skriver og Jens Knudsen begge boende i Trige for deres skovspart, som skal ligge ude hvert tredie år i fælled, for vidner at påhøre, og talte med deres koner, hvorpå de aflagde deres ed efter

fol 78a

loven. For retten fremkom sr Jes Rostgård fra Dallerup på hans principal hr regimentsskriver Holmers vegne og formente, at med det fra velædle mons Charisius til Constantinsborg udgangne stævnemål til rytterbønderne i Trige ikke er lovligt omgået, siden hans principal velb. hr regimentsskriver Holme ikke derfor er lovligt stævnet tillige med rytterbønderne udi bemeldte Trige, som deres forsvar efter rytterforordningen af 10 august 1695, der siger, at regimentsskriveren altid tillige med rytterbønderne skal stævnes, eller og stævnemålet af ingen værdi at være, hvorfor bemeldte Rostgård ikke modtager dette stævnemål til nogen procedure imod rytterbønderne, for resten formodede Rostgård, at ej noget blev ført her ved tinget imod rytterbønderne, mens om der har nogen lovmæssig prætentioner på dem, da at søge dem til deres eget værneting efter loven og der at lide dom, hvorpå han ervartede dommerens kendelse. Peder Smed formodede, at kald og varsel bør stå til fyldest, såsom han ved 2 mand havde ladet regimentsskriveren derom advare forleden mandag sidst. Jes Rostgård refererede sig til sit forrige indførte. Herpå er til afskediget, som fornemmes Peder Christensen af Trige her til tinget har indstævnet 2 rytterbønder ibd for vidner at påhøre med videre, og som sr Jes Rostgård på hr regimentsskriver Holmer hans vegne er mødt og protesteret, at samme kald og varsel ikke bør være af nogen kraft efter allernådigste forordnings indhold af 10 august 1695, og efter samme allernådigste forordnings indhold henfalder samme sag til lovligt stævnemål til vedkommende sker.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jacob Pedersen af Søften hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen og Niels Pedersen, begge af Ølsted, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre og ed efter loven efter en skriftlig memorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, kald og varsel gives Eder Søren Lading i

fol 78b

Søften til Marselisborg birketing at møde til i dag 14 dage for vidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare samt andre lovmål, deraf kan dependere til 6-ugers dag angående hvis skælden og ærerørige ord samt overlast, som I skal have forøvet og brugt med ord og gerning imod Jacob Pedersen af Søften udi Michel Rasmussens hus ibd søndag aften 16 juni sidstafvigte. Til fornævnte tid, ting og sted stævnes derom for deres sandhed at vidne Søren Jensen Smed i Søften, Søren Frandsen, Søren Rasmussen, Anders Clemensen og Peder Knudsen ibd, samme og for spørgsmål at besvare, alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Søren Ladings datter og de øvrige en del dem selv og folk. Efter kald og varselsafhjemling blev fornævnte Søren Lading påråbt, som og mødte og tilstod kald og varsel ham lovligt at være givet. Dernæst fremstod at vidne Søren Jensen Smed i Søften, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at afvigte 16 juni var han tillige med flere til bryllup udi Michel Rasmussens hus i Søften, og da efter måltid var holden, hørte han, at Søren Jensen Lading i Søften sagde ved bordet, her er en tyv imellem os. Sagde så vidnet og en del andre tillige med Jacob Pedersen, at han ville navngive, hvo den var, hvorpå Søren Lading sagde til Jacob Pedersen, det er dig, du stjal tøjrene, hvorpå Jacob Pedersen bad de hosværende drages til minde. Videre vidste han ikke. Søren Frandsen i Søften vant udi lige svorne ed ord efter andet som fornævnte Søren Jensen før ham vundet haver. Peder Knudsen i Søften vant ligeledes og udi lige svorne ed ord efter andet, som de 2 forrige vidner vundet og aflagt haver, hvorefter Peder Jensen Bonde på Jacob Pedersens vegne var tingsvidne begærende.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jacob Pedersen i Søften hans vegne fremstillede

fol 79a

2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen og Niels Pedersen, begge af Ølsted, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 14 dage havde varsel givet efter en skriftlig memorial, sålydende: Fjorten dages kald og varsel gives Eder, Oluf Nielsen og Søren Andersen, begge udi Ølsted, til Marselisborg birketing at møde for vidner at påhøre og til spørgsmål at svare angående nogle tøjr, som skal være bleven tagen af nogle bæster på Ølsted mark en af de tre pinsehelligdage om natten, samt og for alle andre lovmål, deraf kan påfølge med vidners førelse og andet til 6-ugers dagen. Til samme ting, tid og sted stævnes samtlige Ølsted sognemænd og unge karle, item Hans Pedersen i Søften, for deres sandhed at vidne og forklare, hvad Eder derom er bevidst og I af fornævnte Oluf Nielsen og Søren Andersen derom har hørt, og det alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv, en del deres hustruer og folk. Og blev 3 gange påråbt, om nogen var, som imod kald og varsel havde at svare, men ingen modsigelse skete. Dernæst fremstillede Peder Bonde vidnesbyrd, navnlig Niels Sørensen Snedker af Ølsted, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at onsdagen næst efter pinsehelligdage var han ved markhuset at sanke haveved, og da imidlertid kom forvalter Aalum og kaldte Søren Andersen, som tjener Jens Trige i Ølsted, til sig, og tilspurgte ham, hvorledes det var med den snak /om de tøjr, som skulle være stjålet på Ølsted mark udi pinsehelligdage om natten/, hvortil Søren Andersen svarede, det var vist, for han kom efter den, som tog dem, og han medrendte, og han oprendte ham, og han havde kastet tøjrene fra sig, og den tid han nåede ham, da var han ridende på et blisset bæst, men han kendte ham ikke, men han har hjemme i Søften. Søren Pedersen Elgård i Ølsted vant ved ed efter loven, at han mange gange har

fol 79b

hørt af en og anden hans byfolk, at fornævnte Søren Andersen skulle have sagt, at det var en mand af Søften, der skulle have taget omvundne tøjr. Jens Rasmussen Trige i Ølsted vant med oprakte fingre og ed efter loven, at anden pinsedag om aftenen sidstafvigte kom hans tjenestekarl fornævnte Søren Andersen hjem af marken fra deres bæster og sagde til ham, der havde været en tyv, som havde taget tøjrene af 4 af deres bæster, og han var ridende, og som han oprendte ham, lod han tøjrene falde fra sig, og i det samme slog han til ham med en tøjrkølle i hovedet, så han faldt til jorden, og sagde, at det var en mand af Søften, og sagde siden, at det var Jacob Pedersen, og ydermere forklarede Søren Andersen samme tid for vidnet, at de 4 tøjr lagde han på bæsterne igen, og 2 tog han med sig hjem, som Oluf Nielsen sig vedkendtes om morgenen, og sagde Søren Andersen, at Jacob Pedersen bød ham først en sletdaler og siden en rdl, om han ville tie stille dermed. Videre vidste han ikke. Niels Sørensen Kjær i Ølsted vant ved ed efter loven ord efter andet lige som fornævnte Jens Rasmussen, undtagen at han ikke har hørt noget om pengene af Søren Andersen at være udtalt, men vel af andre i byen efter Søren Andersens mund. Så fremstod fornævnte Jacob Pedersen i Søften og erbød sig at gøre sin korporlige ed, at han udi den tillagte beskyldning var ganske uskyldig, som Søren Andersen ham har påsagt, og formodede derfor at Søren Andersen bør det lovligen at bevise, hvorefter Peder Jensen Bonde var tingsvidne begærende.

Tirsdag 9 juli 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Laursen og Søren Lassen af Holme, Peder Madsen, Peder Pedersen Pop, Jens Gregersen, Rasmus Hansen og Christen Ottesen, alle af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen og Erich Andersen, begge af Århus, som afhjemlede

fol 80a

ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 8 dage til i dag at møde havde varsel givet Christopher Madsen i Skåde for dom at lide for hvis han til ham for resterende salarium og udlagte penge kan være skyldig og reste for haft umage ved sin broders proces angående Poul Andersens hustrus død, som bemeldte hans broder Willum Madsen forårsagede, til hvilken sags defension Christopher Madsen bemeldte Peder Hansen skal have antaget og ham at have tilsagt sin salarium. Og nu saggav Peder Hansen ermeldte Christopher Madsen, at eftersom han ham har antaget at agere og defendere sin broder Willum Madsens sag, for hvilken han var indstævnet her til birketinget, så vel og til Hads herredsting af citanten Poul Andersen i Holme for hans hustru, han havde dødet, for at undgælde og lide på livet, da han i sådan en drabssag, og for opvartning her ved birketinget såvel og ved Hads herredsting samt og for hvad skriven, der er påfulgt, endog megen tids forsømmelse mange gange i sit hus ved conferencer med Christopher Madsen om sagens beskaffenhed er forårsaget, da han vel med billighed kunne prætendere 20 rdl, dog ej mere opføres end 10 rdl, nok for trende stykker stemplet papir 1 mk, 14 skl, for 2 gange at lade Christopher Madsen stævne i Skåde betalt varselsmænd 4 mark, som gør tilsammen 11 rdl, 14 skl, derpå at være betalt 5 rdl 2 mk. Resten, som er igen 5 rdl 4 mk 14 skl, satte han i rette og påstod Christopher Madsen bliver af retten tilfunden tillige med denne processes bekostning til ham at betale, alt efter lovens måde, hvorpå han begærede dom. Sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 16 juli 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen, Jens Ovesen, Jens Willumsen og Niels Bundgård af Holme, Jens Nielsen, Rasmus Hansen, Peder Nielsen og Christen Hansen af Skåde.

** På deres excellence velb. hr generalløjtnant Christian de Rodsten hans vegne mødte hans fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde i Århus og fremstillede 2

fol 80b

kaldsmænd, Niels Jensen Woldum af Århus og Simon Poulsen af Spørring, som med en skriftlig kaldseddel haver hidkaldt til i dag at møde Jens Pedersen Elgård af Røved samt hans søn Rasmus Jensen og en svensk fange Olle Hegt, som forhen har ladet sig hverve at gå soldat for forbemeldte hans excellences gods, med flere alt efter kaldsedlens indhold af dato Århus 25 juni 1715, som for retten blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført. Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus mødte herimod at svare og fremlagde Olle Hegts og Jens Pedersen af Røved deres underskrevne indlæg af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Til dette agtede Peder Hansen ikke at svare noget til, alene han formodede, hvad han i sagen havde at føre blev imodtagen. Og derpå producerede en beskikkelse til Jens Pedersen Elgård de dato 18 juni 1715 med derpå tegnede beskikkelsesmændenes forretning, som for retten blev læst og påskreven og i akten skal vorde indført. Og derpå fremstod de tvende beskikkelsesmænd Peder Winther og Baltzer Hansen af Grundfør, som ved korporlig ed bekræftede, samme deres forretning således i sandhed at være, og for at godtgøre, hvad anledning Peder Hansen havde til denne sin påstand til Olle Hegt, producerede han et dokument under birkeskriverens hånd dateret Holme 15 juli 1715, som indeholder major Oberhauses pas og deres excellence stiftamtmandens resolution, hvortil originalerne her i retten blev fremvist, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst fremstod bemeldte 2 beskikkelsesmænd Peder Winther og Baltzer Hansen af Grundfør tillige med Peder Frandsen og Poul Stofer i Spørring, som samtlige vant, at Olle Hegt tilstod for dem, at han havde fået hans løn af Hans Thomasen i Spørring for det, han havde tjent ham for afvigte sommer 1714, og ydermere vant bemeldte Poul Stofer og Peder Frandsen, at de tvende beskikkelsesmænds forretning skete bemeldte 20 juni i deres overværelse, og de således, som meldt er, blev begegnet af Olle Hegt, og berettede, at Jens Pedersen gav dem til svar, at de inte kunne eller måtte få ham, han havde haft ham i vinter, han ville og have ham i sommer, hvorpå de aflagde deres ed med

fol 81a

oprakte fingre efter loven, hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne begærende.

** På høje herskabet til grevskabet Frijsenborg [vegne] var mødt fuldmægtigens broder sr Søren Nielsen, som begærede på højbemeldte sit nådige herskabs vegne at få det tingsvidne beskreven om alt, hvis her i retten såvel af citanten, som contraparter er ført ang. det hus i Kolt, som Søren Mouritsen bebor, hvilket mener højbemeldte Frijsenborg herskab med lovligt tingsvidne have bevist at stå på kirkens grund og fortov, til hvilket tingsvidne Søren Nielsen i rette leverede 3 ark stemplet papir af sin rette sort, og formodede tingsvidnet efter den tids forløb, som loven mentionerer, blev forfærdiget og imod lovlig betaling blev extraderet tillige med de forhen i retten producerede dokumenter.

Tirsdag 23 juli 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Laursen, Jens Ovesen, og Mads Jensen i Holme, Niels Mortensen ibd, Oluf Rasmussen, Jens Gregersen og Peder Madsen i Skåde.

** Niels Jensen Woldum af Århus mødte på Peder Hansen Heyde sammesteds hans vegne og æskede den sag i rette contra Christopher Madsen i Skåde, så blev sagen efter begge parters begæring opsat i 6 uger.

** Anders Rasmussen, Ingerslev, fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive et ham udgiven skøde under dato 25 juni sidst, som han og begærede at få protokolleret, hvilket lyder ord efter andet således: No. 1, F4, en halv rdl. Kendes vi os underskrevne /navnlig Thomas Rasmussen boende i Ingerslev på egne vegne, Michel Rasmussen boende i Århus på egne vegne, Jens Rasmussen boende i Ingerslev på egne vegne, Jens Jensen i Hasselager på min hustru Maren Rasmusdatters vegne, Kirsten Rasmusdatter sl Morten Jensens i Ingerslev på egne vegne, Laurs Rasmussen boende i Ravnholt på egne vegne, Maren Laursdatter Morten Jacobsens ibd på egne vegne, Rasmus Pedersen i Solbjerg på min hustru Kirsten Rasmusdatters vegne, Rasmus Jensen Amdi boende i Holme på min hustru Anne Rasmusdatters vegne, Rasmus Rasmussen

fol 81b

i Stautrup på egne vegne, Rasmus Pedersen boende ibd på en min afdøde datter navnlig Maren Rasmusdatter hendes vegne/ og hermed for alle vitterlig gør at have solgt, skødet og afhændet, såsom vi og nu hermed af fri vilje og velberåd hu udi kraftige måder aldeles sælger, skøder og afhænder fra os og vores arvinger til vores kære broder og svoger, ærlig og velagte mand Anders Rasmussen boende udi Ingerslev, hans hustru Maren Rasmusdatter og deres arvinger al den lod og part, som enhver af os især arveligt kan være berettiget udi den 4de part af hans påboende selvejerbondegård i Ingerslev /Såsom han forhen har fornøjet og betalt enhver for såvidt os udi de øvrige trende parter af samme selvejerbondegård, han påbor, var berettiget, alt efter skødets formeld, udstedt af Marselisborg birketing d. 27 september 1687/, det være sig udi hus og bygning, gård og gårdsted, skov og mark, ager og eng, fiskevand og fægang, forte og fælled, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af arilds tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, og kendes vi os og vores arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi fornævnte selvejerbondegårds part efter denne dag i nogen måder, men mere bemeldte vores kære broder og svoger Anders Rasmussen, hans hustru Maren Rasmusdatter og deres arvinger efterdags for et fuldkomment købt køb og ejendom at tilhøre og efterfølge, såsom enhver af os derfor har annammet og oppebåret sølv, penge, fyldest og fuld værd, så vi takker for god og redelig betaling i alle måder. Og dersom så skete, som dog ikke er venteligt, at samme part bondegård og dens ejendom ved nogen dom eller rettergang bliver ermeldte vores kære broder og svoger, hans hustru og deres arvinger afvunden for vores vanhjemmels brøstskyld, da bepligter vi os og vores arvinger igen at vederlægge og fornøje ovenbemeldte Anders Rasmussen, hans hustru Maren Rasmusdatter og deres arvinger med lige så god og velbelejlig en selvejerbondegårdspart her i birket liggende eller og penge derfor

fol 82a

inden seks samfulde uger, efter at det os lovligt er tilkendegivet, så det skal være vores kære broder og svoger, hans hustru og deres arvinger af os og vores arvinger aldeles uden skade og skadesløsholden i alle måder, og til dets ydermere stadfæstelse har vi dette vores udgivne skøde med egne hænder underskrevet og signetter hostrykt, og venlig ombedet tvende af vores svogre, navnlig Jens Pedersen Loft og Jens Mortensen, begge boende i Ingerslev, dette med os til vitterlighed at underskrive og forsegle. Så og tilstår vi dette uden derfor nogen kald og varsel til os at give at må på Marselisborg birketing protokolleres, når forlanges. Datum Ingerslev den 25 juni 1715. Thomas Rasmussen eghd, Michel Rasmussen eghd, RPS, LRS, KRD, MLD, RJSA, Jens Jensen, Hasselager, RPS, RRS. Til vitterlighed efter begæring, Jens Mortensen eghd, JPSL.

Tirsdag 30 juli 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen og Søren Laursen i Holme, Niels Michelsen, Peder Pop, Søren Michelsen, Peder Molbo, Rasmus Hansen og Christen Ottesen alle af Skåde.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jacob Pedersen af Søften hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Anders Sørensen og Frands Jensen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde varsel givet Søren Andersen i Ølsted efter en skriftlig memorial sålydende: Memorial for kaldsmændene, kald og varsel gives Søren Andersen tjenende Jens Rasmussen i Ølsted til i dag 8 dage, 14 dage, 3, 4, 5 og seks ugers varsel for tingsvidne at anhøre læse, samt sigtelse og i rette sættelse at påhøre, og andre attester at høre læse, om sagen det udkræver, og det til endelig doms erhvervelse angående hvis, som han skal have sagt om Jacob Pedersen i Søften efter tingsvidnes formelding. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Rasmussens hustru i Ølsted, som lovede at stå dem budet til.

fol 82b

Dernæst gav Peder Bonde til kende, at med i rette sættelse skulle blive til i dag 14 dage påfulgt. Så blev sagen efter begge parters begæring i 14 dage opsat.

** Peder Christensen Smed i Trige fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Erichsen Smed og Søren Thomasen, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde varsel givet Anne Pedersdatter værende hos Michel Overgård i Haar angående det, hun i Haldum kirke har udlagt bemeldte Peder Smed for barnefader, for benægtelsesed at anhøre, det han ikke er skyldig der udi, og videre tilstod, at de stævnede hende med lavværge og talte med hende selv. Dernæst blev fornævnte Anne Pedersdatter med lavværge trende gange lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes [vegne] var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Så præsenterede forbemeldte Peder Christensen Smed sig og erbød sin korporlige ed at gøre, det han ikke er Anne Pedersdatters barnefader eller skyldig udi den sag, hun ham tillagt har, men at være løgnagtigt ham påsagt, hvilket han formodede i sin tid at godtgøre, hende og andre ligesindede til afsky og strafslidelse, hvorefter Peder Smed var tingsvidne begærende.

Tirsdag 6 august 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Niels Bundgård, Jens Willumsen og Niels Mortensen af Holme, Niels Michelsen, Gregers Christophersen og Peder Andersen af Skåde.

Tirsdag 13 august 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Niels Mortensen og Niels Bundgård af Holme, Peder Madsen, Peder Nielsen, Søren Michelsen og Rasmus Hansen alle af Skåde.

fol 83a

** For retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jacob Pedersen af Søften hans vegne og refererede sig til et kald og varselsafhjemling i dag 14 dage contra Søren Andersen af Ølsted, hvilket kald og varsel han begærede oplæst, som og skete. Dernæst i rette lagde Peder Bonde et tingsvidne udstedt her af retten 3 juli sidstafvigte, som begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, hvoraf kan ses og fornemmes, Søren Andersen af Ølsted hans uskikkelighed med æreskælden og videre imod fornævnte Jacob Pedersen af Søften, efter fornævnte tingsvidnes videre formelding, hvorefter Peder Bonde satte udi rette og formente, om ikke fornævte Søren Andersen pligtig er og bør samme sine ord og beskyldninger, som han Jacob Pedersen beskyldt har efter tingsvidnets formelding, lovligt at bevise eller at lide derfor efter lovens pag. 998.. tillige med denne processes anvendte bekostning, hvorpå han var dommerens kendelse og dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på fornævnte Søren Andersens vegne og begærede sagen opsat i 4 uger, så blev sagen efter begge parters begæring opsat i 4 uger.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg præsenterede sig som sættefoged udi en sag imellem birkefogeden Jens Mørch af Viby på den ene og Niels Pedersen Vesten ibd på den anden side. Så fremstod for retten sr Jens Mørch i Viby og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Jørgensen og Niels Christensen Bach, begge af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de efter en skriftlig memorial med 8 dages varsel til i dag at møde havde indstævnet Niels Pedersen Vesten angående hvis hug og slag, han Jens Mørchs dreng Niels Nielsen med trakteret haver, med flere umyndige børn efter kaldsedlens videre formelding, sålydende: Memorial for kaldsmændene, kald og varsel gives Eder, Niels Pedersen Vesten i VIby, angående hvis hug og slag I min dreng Niels

fol 83b

Nielsen og andre med trakteret haver sidst 30 juli i Vorkærengene med videre, thi stævnes I at møde på Marselisborg birketing førstkommende 13 august, synsvidner og andre vidnesbyrd at påhøre samt dom at lide, alt angående forermeldte Eders hårde begegnelse med træers og kæppes sønderslåelse på ermeldte min dreng og andre med mere. Herom at vidne til ermeldte tid og ting indstævnes Anders Gregersen, Jens Godsen og Jens Pedersen True, alle af Viby /samtlige at møde, Eders sandhed herom at udsige med videre, hvad enhver kan blive tilspurgt /alt under Eders faldsmål efter loven. Viby 6 august 1715. Jens Mørch, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Niels Vestens kone og videre, at de og i dag 8 dage til i dag at møde havde varsel givet Jens Jensen Kattrup og hustru, alt om samme deres sandhed at udsige. Dernæst fremstillede Jens Mørch forbemeldte hans tjenestedreng Niels Nielsen, som begærede at måtte gøre forklaring om hvad hug og slag, han var bleven trakteret med af fornævnte Niels Vesten i dag 14 dage uden ringeste skyld eller brøde, som foregav, at han i dag 14 dage var i Vorkær med hans husbonds køer, hvor Niels Jørgensens søn af Viby og hos var tillige med andre flere, hvor fornævnte Niels Vesten kom gående til dem, og i det samme slog han Niels Jørgensens dreng om hans bare ben med en liden kæp. Så undløb Niels Nielsen hen til sine køer, så gik Niels Vesten til ham og svor og forbandede sig, han ingen skade skulle gøre ham, så dengang han kom til ham, greb han drengen i halsen og slog ham så længe, kæppen kunne holde, og dengang han var gået fra mig, lå der en anden kæp. Sagde så, gjorde jeg den ret, skulle jeg slå den i stykker på dig, også sagde derhos, det kunne jeg gå hjem og sige min husbond. Videre sagde Niels Vesten, det skal du betale, dine forældre pukkede altid på mig. Dernæst at vidne fremstod Jens Jensen Kattrup i Viby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven,

fol 84a

at i dag 14 dage, da han var i Vorkærengene at hverre hø, så han fornævnte Niels Vesten havde fat på Niels Nielsen med den ene hånd og slog med den anden hånd, men heller det var kæp, vender eller vold, kunne han ikke se, såsom han var noget derfra, og hørte råb af drengen, dengang han fik hug. Dernæst fremstod Jens Jensen Godsen i Viby, som vant udi lige svorne ed ord efter andet som fornævnte Jens Kattrup før ham vundet haver, videre vidste de ikke. Jens Pedersen True i Viby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid hørte og så han fornævnte Niels Nielsen fik hug af Niels Vesten og kunne høre slagene, i hvor vel han var en 15 eller 16 engskifter fra dem. Videre vidste han ikke. Jens Mørch agtede unødig retten med videre vidnesbyrd at opholde, såsom den retsindige rettens betjenter klarlig heraf kan se, hvad medfart ermeldte dreng er tilføjet. Satte derfor i rette, det ermeldte Niels Pedersen Vesten bør lide efter lovens 6 bog... såvel som efter samme bogs..., så og denne processes bekostning tilstrækkelig at erstatte, hvorpå han en lovforsvarlig kendelse og dom var begærende. Niels Vesten mødte og begærede sagen opsat i 14 dage, at han sagen imidlertid udi mindelighed kunne aftinge, så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 20 august 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Gregers Christophersen, Peder Pedersen, Peder Madsen, Christopher Madsen, Christen Ottesen og Peder Andersen alle af Skåde, Niels Bundgård og Søren Lassen af Holme.

Tirsdag 27 august 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Niels Mortensen og Niels Bundgård af Holme, Niels Michelsen, Peder Nielsen, Søren Michelsen og Rasmus Hansen af Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen og Poul Rasmussen, begge af Viby, som efter en skriftlig memorial

fol 84b

til i dag her for retten med otte dages kald og varsel havde indkaldt Enevold Pedersen i Viby, hvilken memorial lyder således: Albret Christensen Aalum lader hermed stævne og varsel give Eder, Enevold Pedersen smedesvend hos Clemen Smed i Viby, at møde til Marselisborg birketing tirsdagen d. 27 august for synsvidne at anhøre, saggivelse og hvis videre forefalder at tilsvare, samt dom at lide angående det I, Enevold Pedersen, næstafvigte 13 august så ilde har slaget hyrdekonen Johanne Andersdatter. Herom at vidne stævnes Peder Simonsen, Peder Sørensen og Niels Vesten alle af Viby, Eders sandhed derom at udsige, hvorefter jeg agter en lovlig dom at forhverve. Århus d. 15 august, A. Aalum, hvorpå kaldsmændene aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Clemen Smed, som lovede at tilstå dem budet. Efter kald og varselsafhjemling fremkom fornævnte Enevold Pedersens broder Clemen Pedersen Smed i Viby og erbød forlig og aftingning for den sag, som og skete med efterfølgende conditioner, at han på bemeldte sin broders vegne og for den begangne forseelse og slagsmål, som efter stævnemålet imod hyrdekonen i Viby blev forøvet at betale til strafs bøder ti rdl, hvormed forvalteren på sit høje herskabs vegne denne gang lod det således forblive. Angående de ord, som han ellers imod forvalteren skal have haft, forbliver ligeledes, om han herefter ikke på sådan måde sig anstiller, thi da står den sag ham åben for, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

** Dernæst rejste birkefogeden sig, og Peder Bonde i Lisbjerg som sættefoged i efterskrevne sag satte sig. Så fremkom for retten birkefogeden sr Jens Mørch i Viby og æskede den sag i rette contra Niels Pedersen Vesten i Viby, som i dag 14 dage til i dag blev opsat, og var efter hvis som passeret er dom begærende. Ellers foregav Jens Mørch, i fald det så sættedommeren måtte behage, endnu

fol 85a

sagen at måtte hvile i 14 dage, og som ingen svar eller påråbelse skete, så blev sagen endnu opsat i 14 dage.

Tirsdag 3 september 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Bundgård i Holme, Peder Madsen, Christopher Madsen, Gregers Christophersen og Peder Andersen i Skåde, Jens Ovesen og Jens Willumsen i Holme.

Tirsdag 10 september 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Isak Andersen i Marselisborg markhus, Rasmus Hansen, Søren Michelsen, Peder Nielsen og Jens Nielsen af Skåde, Søren Lassen og Rasmus Jensen i Holme og Peder Pedersen Skrædder i Viby.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jacob Pedersen af Søften hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette, som i dag 4 uger blev opsat contra Søren Andersen tjenende Jens Rasmussen i Ølsted for dom, og refererede sig til hvis udi sagen forhen ført er, og var endnu som tilforn dom begærende. Peder Hansen Heyde af Århus mødte på Søren Andersens vegne og begærede endnu 14 dages opsættelse. Imidlertid fremstod for retten Søren Jensen Lading af Søften, som i tingsvidnet af dato 3 juli sidst her af retten udstedt, hvori findes meldt, at fornævnte Søren Jensen har sagt nogle ord om Jacob Pedersen i Søften, da de var til bryllup hos Michel Rasmussen ibd. Så ihvorvel han ikke som personlig her var for retten, kunne fragå jo ordene at have sagt efter tingsvidnets formelding, erklærede han sig ikke at vide noget skel eller rede derfor, men sagde det så udi sin drukkenskab, hvorfor han formodede, intet videre ham vedkommende i denne sag bliver ført, helst som han ligeledes erklærer Jacob Pedersen, at han ikke ved ham andet at beskylde end det, som en ærlig mand vel egner og anstår. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** Så rejste birkefogeden sig, og Peder Jensen Bonde i Lisbjerg som sættefoged i efterskrevne sag satte sig. Så fremstod for retten birkefogeden sr Jens Mørch

fol 85b

i Viby og æskede den sag i rette contra Niels Pedersen Vesten i Viby og var efter det, som allerede ført er, som og opsættelse i dag 14 dage, dom begærende. Fornævnte Niels Vesten blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter det her af retten udstedte tingsvidne af 13 august sidst betræffende Niels Pedersen Vesten i Viby angående med hvad for hårdhed, han birkefogedens dreng Niels Nielsen begegnet har, som af Jens Jensens og Jens Godsens af Viby begge deres vidner erfares kan, hvorledes Niels Pedersen Vesten ermeldte dreng og umyndige barn med hug og slag trakteret har, som og videre af Jens Pedersen Trues vidne eragtes kan, at ervundne hug og slag er hørt og set over 16, ja 18 engskifter derfra, og som sagen udi 4 uger har været opsat, og Niels Pedersen Vesten ikke noget hertil eller imod har ladet svare, altså i anledning af lovens 6 bog.. tilfindes han for samme sin forseelse og ulempe at bøde til Niels Nielsen og de fattige 3de 6 lod sølv, så vel som og denne dom og processes bekostning at betale med to rdl, alt inden 15 dage under nam og execution. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 17 september 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Niels Mortensen, Jens Willumsen og Christen Laursen i Holme, Søren Sørensen, Oluf Rasmussen, Gregers Christophersen og Christopher Madsen i Skåde.

** På forvalteren sr Albret Aalum hans vegne mødte Joen Christensen Bojer på Marselisborg og æskede den sag i rette contra Søren Andersen i Ølsted, hvilken sag fremdeles blev opsat i 8 dage.

Tirsdag 24 september 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen, Jens Ovesen, Mads Jensen og Jens Jensen af Holme, Søren Worm, Peder Nielsen, Rasmus Hansen og Niels Michelsen af Skåde.

** Peder Christensen Smed af Trige fremkom for retten

fol 86a

på egne og samtlige medgranders vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Knudsen og Thomas Rasmussen, begge af Trige, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde varsel givet samtlige Herst bymænd, så mange som har fæmon til græs på marken, for forbudsvidne angående deres fæmons svaghed, det fra deres mark at entholde, formedelst dem ikke nogen smitsom svaghed på deres fæmon at tilføje. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med den største del af mændene selv og de andre steder med hustruer og folk. Dernæst fremstillede Peder Smed 2 forbudsmænd, navnlig Christen Pedersen og Rasmus Jensen Bonde, begge af Trige, som forklarede, at de i dag 3 uger var i Herst på egne og medgranders vegne og forbød samtlige Herst bymænd ikke at måtte lade noget af deres fæ komme på Trige mark formedelst den svaghed, samme deres fæ med befængt er, for derved ingen skade ermeldte Trige mænd at tilføjes, hvorefter Peder Smed var tingsvidne begærende.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og æskede den sag i rette, som i dag 8 dage sidst blev opsat contra Søren Andersen i Ølsted, og var efter forrige opsættelse og i rette sættelse dom begærendes, og blev fornævnte Søren Andersen påråbt 3 gange lydeligt, men ingen svar skete. Da eftersom Søren Andersen af Ølsted ikke kan præstere eller godtgøre, hvis beskyldning og påsagn han Jacob Pedersen af Søften påsagt haver, efter tingsvidnes indhold her fra retten udstedt af dato 3 juli sidstafvigte, dets anledning fuldmægtigen Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Jacob Pedersens vegne har sat i rette, det ermeldte Søren Andersen bør lide efter lovens pag. 998.. for hvilket indhold og straf Søren Andersen dennesinde vorder for befriet, men bør for utilbørlig påsagn og ærerørige ord mod Jacob Pedersen at gøre ham her for retten erklæring og afbigt, så og bøde til rettens fattigbøsse tre rdl, samt denne processes bekostning at erstatte med fem rdl, alt inden 15 dage under nam og execution udi hans gods og midler, hvor det findes. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til førstkommende nytår at betjene, nemlig Morten Rasmussen, Sejer Andersen og Niels Jensen af Tander, Niels Jensen og Jens Nielsen af Mustrup, Niels Michelsen, Niels Sørensen og Niels Jensen af Battrup, som blev tilholdt at møde hver tirsdag klokken 9 slet under lovens bydende straf.

fol 86b

Tirsdag 1 oktober 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Morten Rasmussen, Sejer Andersen og Jens Pedersen af Tander, Niels Jensen, Niels Michelsen og Niels Sørensen af Battrup, Niels Jensen og Jens Nielsen af Mustrup.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, på sit høje herskabs vegne mødte for retten og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen i Kolt og Jens Nielsen i Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel her til tinget i dag havde hid i rette kaldt Ove Mortensen i Stautrup for vidner at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående en bøgetop, som han i Stautrup skov noget forhen i denne sommer af en bøg har nedhugget og i sin gård hjemkørt. Deslige Mogens Ovesen ibd for begangen skovhug i bemeldte Stautrup skov, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Mogens Ovesens søn og Morten Poulsens kone. Dernæst fremstod skovfogeden Erich Pedersen i Stautrup, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at for kort tid siden har Ove Mortensen tilstået i vidnets hus, det han ermeldte bøgetop, som var af en rådden bøg, havde hugget, men hvad tid det er sket, vidste han ikke egentlig. Videre vant, at først i næstafvigte høst kom han til Mogens Ovesens søn Ove Mogensen i Østerskoven, hvor han kom kørende med et læs råddent bøgetræ på sin vogn og frapantede ham der hans tømme, som han nu i dag her for retten fremviste. Videre vidste han ikke. Så blev fornævnte Ove Mortensen og Ove Mogensen 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 14 dage, og de indstævnede til samme tid forelagt at møde her for retten.

** Peder Christensen Smed i Trige fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Kaa og Søren Sørensen begge af Trige, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde [havde indstævnet] samtlige Herst bymænd efter en skriftlig memorial, såmeldende: Herved lader jeg underskrevne på egne og samtlige medgranders vegne otte dages kald og varsel give for forbudsdom at lide /samtlige Herst bymænd, så mange som fæmon har til græsning på

fol 87a

marken/ til Marselisborg birketing efter det i dag til ermeldte birketing førte tingsvidne angående den formenende svaghed på deres fæ, lungesot kaldet, at de efterdags pligtig er og bør at holde deres kvæg af vores mark, at vi ej over sligt skulle geråde i skade og fortræd, og hvis de ej herefter vender med hjordens drift på markskellet, vil vi påstå og formene, de pligtige er og bør at erstatte enhver i sin tid sin skadeslidelse. Trige d. 24 september 1715, Peder Christensen, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del mændene selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst i rette lagde Peder Smed et tingsvidne her af retten i dag 8 dage sidst, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst refererede Peder Smed sig til sit indførte stævnemål samt tingsvidnes formelding og var dom begærende. Derimod at svare mødte på de indstævnede Herst bymænds vegne Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og begærede opsættelse i denne sag, såsom han agter at bevise, at de Trige bymænd lader deres kvæg nedgå på Herst mark, og diget ned til Herst by, hvilket nok kan forårsage, at deres kvæg selv svagheden derfra kan afhente, til hvilken tid, sagen bliver opsat, agter Peder Bonde det lovligen at bevise. Peder var endnu som tilforn dom begærende. Så blev sagen opsat i 3 uger.

Tirsdag 8 oktober 1715
I birkefogedens sted den dag Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jensen, Niels Sørensen i Battrup og udi Niels Michelsens sted ibd Jens Pedersen, Niels Jensen og Jens Nielsen i Mustrup, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

Tirsdag 15 oktober 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Sørensen, Niels Jensen og Peder Michelsen af Battrup, Anders Sejersen og Jens Nielsen af Mustrup, Gregers Christensen og Christen Ottensen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på hans høje excellence generaladmiral Gyldenløve hans forvalter for baroniet Marselisborg, sr Albret Aalum hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd,

fol 87b

navnlig Niels Jensen Woldum af Århus og Niels Pedersen af True, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de efter en skriftlig kaldseddel under Albret Aalums hånd havde indkaldt en del vidnespersoner angående Jens Didrichsens person, som tjener i True og hvad videre deraf kan dependere efter kaldsedlens indhold, således: Memorial for kaldsmænd, som høje herskab til grevskabet Frijsenborg deres fuldmægtig mons Niels Nielsen har begyndt at føre proces imod en karl ved navn Jens Didrichsen tjenende på baroniet Marselisborgs gods i True by, hos en bonde Frands Christensen, alt i den mening for at ville tvinge bemeldte karl ind at tjene på grevskabet udi Tinning by, og sig ham at blive bemægtiget, ej anset samme karl Jens Didrichsen fra grevskabet har sin rigtige pas med præstens påtegning, og han til KM tjeneste har været enroulleret og på en 6-7 års tid fra AO 1701-1709 har gået soldat, da han igen fra landmilitsen ved sessionens pas efter KM forordning er bleven dimitteret, hvor han efter den dag aldrig skal overbevises at have tjent på grevskabet. Ikke des mindre skal en del personer af grevskabets bønder og tjenere, Jens Haurum i Tilst, Christen Sørensen Ladefoged på Frijsenborg med flere, skal dristet sig til at være indkommen på baroniet i True by 8 juni sidst og bemeldte Jens Didrichsen med stor tålig? uden nogen baroniets vedkommende tilladelse og udi hans madfaders absens angrebet og sig bemægtiget og bragt ham hen til Frijsenborg imod hans vilje, hvor han af frygt og beængstelse og af enfoldighed skal have måttet give en revers fra sig, så bemeldte person og deres medfølgere, der ham således har bemægtiget og henbragt til Frijsenborg, selv vil være vidne over Jens Didrichsen, at såfremt han ikke indkom at tjene på grevskabet, skulle han give til det høje herskab 40 rdl, som ermeldte Jens Didrichsen fastelig erklærede og ved højeste ed vil præstere, han aldrig har indgået eller tilstået, og mindre hørt oplæse af den revers, fogeden for ham skal have opskrevet, såsom han selv hverken kan læse eller skrive, da til den sags videre oplysning at erlange, er jeg på mit nådige herskabs

fol 88a

vegne deres høje excellence hr generaladmiralløjtnant Gyldenløves vegne beføjet bemeldte karl Jens Didrichsen, som nu på 6 år har tjent på baroniets gods, hans sag videre at lade være mig angelegen, hvorfor jeg på højbemeldte mit herskabs vegne lader herved lovlig kald og varsel give Laurs Rasmussen Ra?by og Anders Nielsen ibd at møde på Marselisborg birketing førstkommende d. 15 oktober Eders vidne at aflægge og spørgsmål at tilsvare om alt, hvis I om denne sag er vidende, som kan dependere af Jens Didrichsens person. Til forbemeldte tid og sted at møde indkaldes alle de, som forhen på Jens Didrichsen vidnet haver, Jens Haurum at Tilst, Christen Sørensen Ladefoged på Frijsenborg, Niels Christensen af Lundgård, Hans Pedersen fra Frijsenborg, Jens Andersen Ovesen i Skjoldelev, Søren Olufsen af ?strup, Jens Nielsen Bægård af Tilst, Niels Jensen Bægård og Rasmus Frandsen ibd, så og Jens Bertelsen af Tinning, forbemeldte vidner og flere samt attester og andre breve at anhøre, som jeg i sagen agter at føre og af Jens Didrichsens person kan dependere, og ellers af Eders forhold imod ham i en og anden måde kan være passeret i denne forøvning, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse. Dette kald og varsel insinueres for fuldmægtigen på Frijsenborg mons Niels Nielsen, om han til bemeldte tid og sted enten på sit høje herskabs eller egne vegne noget hertil vil have at svare, eller og vidnerne dem noget skulle anrøre. Århus d. 30 september 1715, A. Aalum. Herimod at svare var mødt sr Niels Nielsen, fuldmægtig ved Frijsenborg, som på sit høje herskabs vegne ville fornemme hos sr Peder Hansen, der sig som fuldmægtig for sagen har ladet indføre, om han der til sagen var befuldmægtiget, eller og han imod loven af egen myndighed ville tage andres tjenere i forsvar, hvorpå Niels Nielsen begærede hans udførlige erklæring. Peder Hansen herimod svarede, at det var retten velbekendt, at han tit og ofte har betjent godtfolk i sine sager her til tinget, men at mons Niels Nielsen ej skal tænke, at han ej af egen myndighed, som han foregiver, har påtaget sig denne sag uden alene efter hr forvalter

fol 88b

Aalums egen begæring og til den ende var overleveret den indførte skriftlige kaldsmemorial, som udviser sig at være under Albret Aalums egen hånd, hvilken han ville formode af retten at vorde anset for fuldmagt god nok. Niels Nielsen formodede intet andet, end at sr Peder Hansen ville fyldestgøre loven med fuldmagt at fremvise eller og i dets mangel sig intet med sagen at befatte, helst det er alle og enhver bevidst, at bemeldte sr Peder Hansen er ej i nogen tjeneste enten hos dette steds høje herskab eller deres forvalter. Peder Hansen refererede sig til hr forvalterens egen underskrevne kaldsmemorial og ville ikke formode, at hans høje excellence Gyldenløves ret her udinden ikke formedelst mons Niels Nielsens påstand bliver forkrænket. Niels Nielsen som tilforn formodede, at alting i sagen efter loven måde og pure ord blev efterkommet, førend den kom i drift efter sr Peder Hansens begæring og var dommerens kendelse begærende, om han ikke bør vise sin fuldmagt efter loven, eller og ej befatte sig med denne sag, som ham er uvedkommende. Herpå er til afskediget, som sr Niels Nielsen fuldmægtig fra Frijsenborg protesterer, det sr Heyde ikke bør eller kan tale i denne sag, med mindre han fremlægger sin fuldmagt, da som sr Heyde ikke allerringeste sig i denne sag har ladet bruge, men endog af mest hvis forvalteren sr Aalum har at lade påtale, blev brugt i forvalterens lovlige forretninger og absens, dets anledning sr Heyde på forvalterens vegne kan stille sine vidner til forhør. Dernæst tilspurgte Niels Nielsen stævningsmændene, når de stævnede de udi stævnemålet mentionerede personer med begæring, de samme efter loven ville forklare, såvel og om de leverede med nogen kopi af stævningen til vedkommende. Dertil de svarede, de leverede ingen kopi. Niels Nielsen tilspurgte dem, om de under deres svorne ed kunne benægte, at en del de indstævnede begærede kopi deraf, hvortil de svarede, ingen begærede kopi, undtagen Niels Nielsens broder Søren Nielsen, som de stævnede i hans påhør begærede de ??

fol 89a

ville give ham kopi eller låne ham stævningen, mens han skrev kopi deraf, og de ham på denne hans begæring svarede, de havde ikke tid eller stund dertil, men kom der bud derud, kunne han den bekomme. Niels Nielsen fik lade sig nøje med denne beskikkelse, siden han ej syntes mere unødig at ville spilde, helst han ej frygtede sagen jo på hans side skulle blive god. Så begærede Peder Hansen Heyde, at Jens Didrichsen måtte fremstå her for retten at gøre sin bekendelse, hvorledes i denne sag med ham tilgået, hvorefter vidnerne siden skulle blive fremstillet. Niels Nielsen kunne ej efterlade at erindre retten, at i stævnemålet ingen bekendelse af Jens Didrichsen er ommeldt, derfor han formodede, sligt ej blev tilladt i tingbogen at indkomme, der dog ej noget i sagen kan rejse eller fælde. Peder Hansen herpå svarede, at efterdi Jens Didrichsens bekendelse efter mons Niels Nielsens sigende hverken skulle kunne rejse eller fælde, så ville han føre retten til eftertanke, at det er hans peson, som sagen egentlig angår, så ville han formode for at få den rette grund, hvorledes med ham er tilgået, da han skal have underskrevet en revers på Frijsenborg, at udgive 40 rdl, og om han selv kan læse og skrive, om han kan erindre sig noget om de 40 rdl blev nævnt, da reversen for ham blev oplæst, at han sig derpå således ville erklære, at han hans beretning derom ved ed kunne præstere, om retten ham det ville tillade. Niels Nielsen forundrede sig meget over Jens Didrichsen, at han vil gøre ed imod det, som tvært imod hans tilbudne erklæring er lovligt bevist, og end mere, at sr Peder Hansen som en prokurator og lovkyndig mand vil forlange, at Jens Didrichsen så lettelig imod et purt tingsvidne skulle her gøre ed, og Niels Nielsen intet mindre formodede, end ham slig af retten imod loven ej blev tilladt. Peder Hansen svarede, at han formodede, at det ikke kan hentydes til at være så forunderligt, at Jens Didrichsen jo måtte gøre sin erklæring, hvorpå fremstod bemeldte Jens Didrichsen, som forklarede, at næstafvigte pinselørdag ?? at han af ladefogeden

fol 89b

Christen Sørensen fra Frijsenborg var did sendt og så indbragt til grevinden, så spurgte grevinden ham, hvorfor han ikke ville tjene på hendes gods, hvortil han svarede, han havde hans rigtige pas og havde tjent på Gyldenløves gods siden han kom fra soldatertjeneste og nogle år tilforn. Så sagde grevinden, at han nu skulle tjene på hendes gods, så svarede Jens Didrichsen, måtte han ikke blive, som han var, var det ham lige godt, hvor han tjente, gik så fra grevinden op i ridefogedens kammer. Imidlertid kom major Birch? kørende i gård, hvorover han blev bange, sagde så ladefogeden, om han ville tjene Jens Bertelsen i Tinning til, sagde han ja, og gav så ladefogeden ham en mk til fæstepenge. Da Jens Didrichsen sagde, han ville inte have fæstepenge, førend han kom til manden, tog så pengene af frygt for, han ikke skulle blive soldat. Så skrev Niels Nielsen en revers, som Jens Didrichsen skulle underskrive, men som han ej kan læse eller skrive, tog han mod pengene, men Niels Nielsen skrev hans navn med trende bogstaver under reversen, og blev følgende af reversen læst for ham således, at han til næstkommende mikkelsdag skulle indfinde sig på godset, men hørte ikke oplæse af reversen de 40 rdl, mindre? at gå soldat i fald han ikke kom ind på godset, hvorpå han erbød sin ed at gøre. Niels Nielsen tilspurgte Jens Didrichsen, om han ikke strax efter han bemeldte revers havde underskrevet ?? og fæstepenge annammet, som meldt er, da strax uden nogen ophold eller ringeste modsigelse blev given forlov at rejse hjem til sin husbond. Dertil han svarede jo. Dernæst fremstod vidnesbyrd, som lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne, navnlig Niels Møller i True, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at sidstafvigte pinselørdag, da ladefogeden fra Frijsenborg med flere var i hans nabo Frands Christensens gård, gik vidnet ind i stuen og hørte, at en sagde til ladefogeden, Jens Didrichsen ville gå bort, så sagde ladefogeden, ville han ikke, så skal han følge. Niels Nielsen tilspurgte vidnet, om han kendte ladefogeden, så han egentlig burde

fol 90a

kende ladefogeden, at han var fra Frijsenborg, hvortil vidnet svarede, han hørte de andre sagde, det var ham, men han kendte ham ikke. For det 2. da den skulle have kommet og sagt, nu vil han gå bort, om vidnet hørte, den dette havde sagt nævnte nogen ved navn, hvortil vidnet svarede, han hørte ikke de nævnte nogen ved navn, men han kunne vide, det var Jens Didrichsen, og han måtte følge dem. Peder Hansen holdt disse Niels Nielsens spørgsmål meget underligt, og ej deraf er at formene andet end jo, alle og enhver må hævde, sagen på hans side suspekt. Imidlertid tilspurgte han vidnet, om Jens Didrichsens person af ?? ængstelse og ?? måtte følge de 4 personer fra Frijsenborg. Vidnet svarede, havde han ej våren nød til, så havde han ikke fulgt med. Kirsten Michelsdatter, Frands Christensens kone af True vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne pinselørdag kom der 4 karle ridende i hendes gård og holdt og snakkede med Jens Didrichsen. Så gik hun til dem, som hun da fornam var fra Frijsenborg, sagde da ladefogeden fra Frijsenborg, at Jens Didrichsen blev ikke længere udi sin tjeneste end til Mikkelsdag, og ladefogeden ydermere sagde, at det var bedst, han fulgte med. Sagde Jens Didrichsen, han fulgte intet med, førend hans husbond kom hjem, eller forvalteren fik det at vide. Så slog ladefogeden sig for hans bryst og svor, om vor herres død og pine, at hvis Jens Didrichsen ikke ville følge med det gode, skulle han med det onde. Sagde videre derhos, han blæste på forvalteren med flere usømmelige ord. Så måtte Jens Didrichsen lave sig til og følge med. Niels Nielsen tilspurgte vidnet, som han fornam at være Jens Didrichsens madmoder, om ikke Jens Didrichsens tjenste til hende blev opsagt til mikkelsdag sidst, da bemeldte karle holdt i gården, som meldt er. Dertil vidnet svarede, det kunne vel være muligt, som hun sagde var vist nok, og hun lånte ham en hest til at ride på, og da han opsagde tjenesten, som meldt er, svarede hun ladefogeden, kan vi beholde ham til mikkelsdag, var det godt, og imidlertid var hendes mand ikke

fol 90b

hjemme, og ikke heller var det Jens Didrichsens vilje, at han måtte følge. Maren Jensdatter og Mette Nielsdatter af True og Karen Jensdatter af Hasle, som alle og enhver for sig vant udi lige svorne ed og ligeledes på spørgsmål som fornævnte Kirsten Michelsdatter før dem vundet haver på spørgsmål og alt. Frands Christensen i True vant med oprakte fingre og ed efter loven, at pinselørdag sidst, da Jens Didrichsen var kommet hjem fra Frijsenborg, klagede han sig og var bedrøvet for den revers, han havde udgivet, og for de fæstepenge, som han havde taget imod hans vilje, og anden pinsedag førte vidnet, fæstepengene tilbage igen til Frijsenborg, og bød ladefogeden pengene, som han ej ville imodtage, hvorpå vidnet lagde dem på en sten i ladegården og bad to hosværende, navnlig Laurs Rasmussen og Anders Nielsen begge af Åby, drages til minde, hvilket de og nu her for retten tilstod, hvorpå de gjorde deres ed efter loven. Så producerede Peder Hansen Heyde forbemeldte Jens Didrichsens meddelte pas under forrige ridefoged Casten Andersens af dato 28 marts 1702 med derpå tegnede sognepræstens hr Jens Harlevs påskrift med videre dens indhold, som han begærede læst, påskreven og i tingsvidnet indført, hvorefter Peder Hansen var tingsvidne begærende.

** På velb. hr generalløjtnant Christian de Rodsten hans vegne for retten fremkom sr Peder Hansen Heyde og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Elgård og Laurs Andersen, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indstævnet Thomas Brandt i Grundfør for dom at lide for hans jord, som han tilforn tildømt er efter dom af 25 september 1714 at indløse af provsten hr Willads Olufsen med 11 sdlr og dommens omkostning sin anpart, 9 mark, hvilket Peder Hansen til provsten har betalt, som han påstod Thomas Brandt igen til ham bør betale, kapital... rente og forrige doms omkostning.. tillige med denne processes omkost-

fol 91a

ning at erstatte, og til bevis i sagen fremlagde en dom udstedt af Marselisborg birketing, hvoraf han lod oplæse dens sentens, og i akten begæredes indført. Dernæst en revers, han til provsten hr Willads Olufsen haver udgivet, gælden at svare imod Thomas Brandt selv to års haver brugt sit jord med derpå tagende provstens kvittering af dato 5 oktober 1715, som han også begærede læst, påskreven og i akten indført, hvorefter Peder Hansen i alt var dom begærende, og som Thomas Brandt ikke efter påråbelse mødte, så blev sagen opsat i 8 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Elgård og Laurs Andersen, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Anders Sommer i Grundfør for dom at lide angående tre bjælker og tre tylter fjel, i alt 4 rdl 3 mk, som Peder Hansen formodede han af retten blev tildømt at betale med processens bekostning og begærede dom. Anders Sommer blev påråbt, men ingen mødte. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Elgård og Laurs Andersen, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde varsel givet Niels Erichsen Smed i Grundfør og Anders Sommer ibd for dom at lide angående restans, som de til herskabet er skyldige efter dom af 28 juli 1711, hvoraf Anders Sommer er skyldig 8 rdl, Niels Smed som med tingsvidne tilholder sig at være arving til Niels Søndermands gård, som han i armod fradøde, og efter bemeldte dom resterer til herlighedens ejer 12 rdl, som han formodede enhver blev tildømt at betale tillige processens omkostning. Dertil producerede bemeldte dom, hvoraf han lod oplæse dens slutning og på pag. 3 såvidt angår Niels Søndermand, og Anders Sommer nok producerede en dom af 25 september

fol 91b

hvoraf han lod oplæse et tingsvidne på pag. 5, som han begærede i akten at få indført, hvormed han beviste, at Niels Smed tilholder sig at være arving til gården, Niels Søndermand påboede. Ydermere producerede et tingsvidne udstedt af Århus byting 4 oktober 1714, hvoraf han lod oplæse fra pag. 3, såvidt indseglet er. Og var så i sagen dom begærende. Niels Erichsen Smed i Grundfør mødte og begærede sagen opsat i 4 uger, Peder Hansen derimod protesterede. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig ved Constantinsborg, mødte for retten og efter påråbelse af retten fornam, de 2 Stautrup mænd, som han i dag 14 dage lod indføre kald over for begåede skovhug, ej efter forelæggelse til i dag er mødt, satte han i rette med formodning, at enhver bliver tilfunden efter loven at betale til hans velb. herskab for ommeldte skovhug tillige med denne processes omkostning, hvorom jeg vil tilbede en forsvarlig dom over dem. Sagen opsat i 8 dage.

** Peder Laursen af Vejlby fremkom for retten på egne vegne, som i rette lagde, lod læse og påskrive et til ham af Laurs Laursen i Vejlby med flere udgiven skøde dateret Vejlby 23 september 1715, som han og ligeledes begærede at få protokolleret, og lyder som følger. No 1, en halv rigsdaler. Kendes vi os efter- og underskrevne Laurs Laursen på egne vegne, så og jeg Niels Laursen på egne vegne, ligeledes Hans Eskesen og Peder Eskesen på egne og hustruers vegne, alle boende i Vejlby, at have solgt, som vi og hermed sælger, skøder og aldeles afhænder fra os og vores arvinger, såvel og på vores broder og svoger Anders Laursens vegne /som nu skal opholde sig i Norge/ til vores broder og svoger Peder Laursen, hans hustru og deres arvinger til evindelig ejendom al den part, som os kunne og arveligen er tilfalden i den selvejergård, beliggende i Vejlby, som vores sl fader Laurs Laursen og hustru Mette Pedersdatter iboet haver og fradøde, samt de huse, som ligger østen for gården på gårdens grund og havested, og med al sin rette tillæg, både i by og mark, fægang, forte, fælled,

fol 92a

tørveskær, skov, ager og eng, som af arilds tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, og kendes vi os, vores hustruer eller arvinger, ej efter denne dag at have nogen ydermere del, lod eller rettighed i foreskrevne gårdsparter og huse eller noget dets tillæg i nogen måder, så som vores broder og svoger Peder Laursen derfor har fornøjelig betalt os, og derfor bepligter os at fri, frelse, hjemle og fuldkommelig tilstår bemeldte vores broder og svoger Peder Laursen, hans hustru og deres arvinger samme selvejergård med tilliggende huse, som meldt er, for alle og enhver mands tiltale, som derpå med rette kunne have noget at tale, og dersom så skete, som dog ikke formodes, at bemeldte selvejergård og huse eller noget dets tillæg blev bemeldte vore broder og svoger Peder Laursen, hustru eller deres arvinger ved nogen rettergang og dom afvunden formedelst vores vanhjemmels brøstskyld, da lover og end ydermere forpligter os, at forskaffe Peder Laursen, hans hustru eller arvinger lige så godt og belejligt selvejergods og ejendom, inden seks ugers forløb efter det er os tilkendegivet. Dette til vitterlighed under vores egne hænder og forseglinger, venligt ombedet Søren Sørensen og Rasmus Rasmussen begge boende her i Vejlby med os til vitterlighed at underskrive. Vejlby 23 september AO 1715, LLS Niels Laursen, HES, Peder Eskesen. Til vitterlighed Rasmus Rasmussen, i lige måde til vitterlighed Søren Sørensen, Vejlby.

Tirsdag 22 oktober 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Jensen og Niels Sørensen af Battrup, Niels Jensen og Bent Mogensen af Mustrup, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde og Jens Jensen Skrædder af Viby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Sørensen og Peder Olufsen begge af Brabrand, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Simon Erichsen i bemeldte Brabrand for ulovligt skovhug, som han udi Brabrand skov skal have begået, for vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare samt dom at lide anlangende bemeldte skovhug, samt hans usømmelige forhold imod skovfogeden Rasmus

fol 92b

Loft. Så fremstod vidnespersoner, navnlig Peder Rasmussen og Michel Rasmussen, begge af Brabrand, som afhjemlede deres synsvidne, at de samme dag, da han bemeldte skovhug havde begået, var ved Simon Erichsens gård for at syne samme skovhug og befandt de da liggende ved hans gård, som skovfogeden Rasmus Loft foreviste, nogle bøgetoppe, som kunne eragtes til en fjerdepart af et læs, hvilket de syntes at kunne være snittet af nogle unge risbøge. Videre fandt de ikke, hvorpå de aflagde deres ed efter loven. Og nu fremstod Simon Erichsen, som ikke kunne nægte, det han jo den omvundne forseelse havde begået og derhos begærede, det han ikke for hårdelig måtte medfares, såsom af hvis som vant er kan fornemmes, at det ikke var mere end et bundt ris, som han ville bruge til at stikke i et kornhæs for nogle høns, som derpå ville gøre skade. Dommeren herpå resolverede, at som sagen ikke fandtes af stor importance, altså tilfandt han den indstævnede Simon Erichsen at betale til rettens fattigbøsse to sdlr, og dermed for denne sag at være angerløs.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten og æskede den sag i rette contra Thomas Brandt i Grundfør, som til i dag er opsat, og derudi var dom begærende. Thomas Brandt blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Herudi blev dom afsagt, som herefter vorder indført.

** Peder Hansen Heyde af Århus mødte og æskede den sag i rette contra Anders Sommer i Grundfør, som til i dag er opsat, og der udi var dom begærende. Anders Sommer blev påråbt, men ingen svar skete. Her udi blev ligeledes dom afsagt, som herefter skal vorde indført.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på samtlige Herst bymænd deres vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Laurs Christensen og Christen Poulsen, begge af Herst, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage her hid til tinget i dag havde stævnet og varsel givet samtlige Trige bymænd, så mange som har kvæg og fæmon, for vidner i dag at påhøre spørgsmål alt til samme angående deres kvæg, som de voldeligen over skellet på Herst mark har ladet gå digt ind til byen og måske i byen, og det alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse, og talte med en del selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst fremstillede

fol 93a

Peder Bonde vidnesbyrd, navnlig Søren Rasmussen, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at dengang de havde fået deres kærve ind i rugmarken i sidstafvigte høst, så han at en del af Trige køer gik over på Herst mark, og på lørdag så han lille Rasmus Skriver i Trige hente en blåhjelmet stud ved Herst hjord. Simon Laursen i Herst vant med oprakte fingre og ed efter loven, at nu på torsdag otte [dage] var der 7 eller 8 nød af Trige fæ på Herst mark langt fra skellet, og udi bygsæd, da var Søren Simonsens fæ hos der på Herst mark, og imidlertid gik der en ko i søen, som Herst folk måtte drage i land, og den tid var svagheden begyndt. Peder Christensen Smed af Trige mødte og tilspurgte vidnerne, om de kunne sige, at de havde set noget af hans fæ på deres mark, hvortil de svarede, at de vidste vel kvæget var af Trige, uden hvis det var, vidste de ikke, videre end de forhen har forklaret og omvundet, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.

** Peder Christensen Smed i Trige mødte efter opsættelse i dag 3 uger contra de Herst bymænd og var efter hans producerede tingsvidne dom begærende. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, mødte og gav retten til kende, at den skovsag, han på sit velb. herskabs vegne har søgt Mogens Ovesens søn i Stautrup for, er nu forligt, hvorfor han ingen dom over bemeldte Ove Mogensen var begærende, alene over Ove Mortensen. Da som velb. Christian Charisius til Constantinsborg har ladet indstævne og saggive Ove Mortensen i Stautrup for ulovligt skovhug, han i bemeldte herskabets skov forøvet haver efter egen tilståelse for skovfogeden Erich Pedersen, og samme efter Erich Pedersens forklaring for retten at have været i alt et læs råddent træ, og som indkaldte Ove Mortensen hverken efter ergangne stævnemål, mindre efter rettens forelæggelse har villet for retten er mødt /altså tilfindes han for sin forseelse at bøde til sit velb. herskab to rdl, alt inden 15 dage under nam og execution. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum ut supra.

fol 93b

** Da eftersom mons Peder Hansen Heyde af Århus har ladet indstævne Thomas Brandt af Grundfør ang. gældsfordring efter en dom af 25 september 1714 anlangende et stykke gods og ejendoms indfrielse til sin gård /som til provsten hr Willads Olufsen i Grundfør for rum tid siden skal være pantsat, og sr Peder Hansen Heyde samme ejendom efter sit høje herskabs ordre har indløst, som med producerede revers bevises af dato 4 april 1715, hr provstens derpå tegnede kvittering til fornøjelig afbetaling de dato 5 oktober sidst, og som Thomas Brandt samme ejendom har taget til virkelig brug, altså tilfindes han til sr Heyde at betale indbemeldte summa imod panteforskrivningens extradering, som bedrager sig til... så og denne doms bekostning.. alt inden 15 dage under nam og execution i sin bo og midler. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Da efter tiltale, og som sr Peder Hansen Heyde af Århus her til tinget har ladet indstævne Anders Sommer af Grundfør ang. gældsfordring som er.. for 3 tylter dieler, og som Anders Sommer ikke efter lovligt stævnemål for retten er mødt, samme fordring enten at tilstå eller fragå, altså tilfindes han indbemeldte 4 rdl 3 mk til sr Heyde at betale samt denne doms bekostning med halvanden rdl, alt inden 15 dage under nam og execution udi hans gods og midler, hvor de findes. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

Tirsdag 29 oktober 1715
Den dag i dommersted udi birkedommerens lovlige absens Peder Hansen Heyde i Århus, som af hr generaladmiral Gyldenløves forvalter sr Albret Aalum er konstitueret retten i dag at betjene, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Sørensen, Niels Jensen og Niels Michelsen af Battrup, Niels Jensen, anden Niels Jensen af Mustrup, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde.

fol 94a

** Mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård på hans højgrevelige excellence grev Christian Friis' vegne fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen og Peder Sørensen af Skjoldelev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de til i dag med lovlig 14 dages kald og varsel efter en mundtlig memorialsstævning dateret af Frijsenborg 14 oktober 1715, hvilken lyder således: Memorial for kaldsmændene: Lovlig 14 dages, 3 ugers, 4 ugers, 5 ugers og 6 ugers kald og varsel for at møde på Marselisborg birketing førstkommende 29 oktober samt 5, 12, 19 og 26 november gives Eder, oberst Parsberg til Bidstrup, for vidnesbyrd, beskikkelsesvidner og attester at påhøre og til spørgsmål at svare, alt angående nogle drenge, Morten Sørensen, Jens Jensen og Michel Jensen, der efter det nådige herskabs ordre ved Frijsenborg var budt at møde dem, for at examineres, som deres gods's dependenter ikke skulle omløbe fra en til anden, som unyttige folk og for andre give ondt eksempel, dessen budskikninger fra bemeldte herskab til deres bønders børn hr oberst Parsberg eller hans [fuldmægtig] Jens Maygård anser som et voldeligt værk, hvilket og herredsfoged Jens Lundorf i Clausholm Ladegård begår og i sin dom confirmerer, såvidt bemeldte hr oberst foreskrevne tingdag før på vidnesbyrd, som meldt er, da hans excellence hr grev Friis mener? at bevise, hr oberst Parsberg på sit gods har huset og hellet de bønder eller bønderkvinder med deres familier, som til grevskabet henhører, førend de lovligt derfra er afskediget, item at det ikke forholder sig således ved den indhentelse af Christen Ladefoged, Niels Christensen i Lundgård og Søren Sørensen i Sølvsten, som obersten formener, og herredsfogeden vrangelig har forstået med videre. Til samme tider og ting stævnes hr oberst Parsbergs bønder og tjenere, som forhen vidnet haver, nemlig Christen Frandsen i Lyngegård, Christen Nielsen Mandsen, Rasmus Jensen, Søren Thomasen, Peder Rasmussen Smed alle ibd, Jens Jensen i Gerning, Niels Sørensen tjenende i Granslev, Karen Nielsdatter som er mor til den ene dreng Morten Sørensen, Karen Thomasdatter af Lundgård, Peder Hansen tjenende Jens Madsen i Bægård, Jens Møller i Bægård, Mette

fol 94b

Rasmusdatter hos sine forældre i Bægård, Jens Møllers tjenestekarle Peder Sørensen og Christen Nielsen i Bægård, Niels Svendsen i Lopdrup, Rasmus Hansen Hyrde i Skjød, Jens Pedersen Hattemager af Skjød, Christian Pedersen og Niels Jensen Møller ibd, alle med deres lavværger og flere, som derom har vundet, da forbemeldte hans excellence ved fuldmægtig vil lade forhverve et lovligt tingsvidne. Datum Frijsenborg 14 oktober 1715. Herimod at svare mødte sr Jens Maygård, fuldmægtig på Bidstrup, på hr oberst Parsbergs vegne og erindrede retten, at der udi denne sag er kendt og afsagt dom ved Galten-Houlbjerg herredsting 11 september sidst, hvorfor ikke nogen vidner kan føres i førstnævnte sag, førend contraparten med sin ed bekræfter, at han ej førend nu om sådanne vidner har været videndes eller før har kunnet bekommet... [hvorefter Rosborg og Maygård går i flæsket på hinanden angående formalia]...

fol 95a

... efter at vidnerne var separerede blev bemeldte Jens Michelsen, som er soldat under generalmajor Mestings nationalregiment, og af Rosborg tilspurgt, om hans søn Michel Jensen er født i Hinnerup på Kannikegods, som hr oberst Parsberg har ført vidner om, hvortil vidnet svarede nej, han var født i Haldum på grevskabets gods, hvor vidnet med sin hustru og søn endnu opholder sig, og forklarede at bemeldte hans søn var op i Skjød nogle uger og tjente hyrden der så længe, det var herskabets vilje ved Frijsenborg samt og hans og hustrus vilje, og var det ikke med vidnets vilje, at Christen Ladefoged hentede ham hjem igen, siden vidnets hustru sagde ham, barnet, som nu først til voldborgsdag bliver ni år, ikke fik uden

fol 95b

to mk for elleve uger, han var hos hyrden, og andre steder havde hans barn ikke tjent, uden hos Rosborg på Norringgård, som han intet kunne forrette enten ved kvæg eller andet at vogte. Så sendte Rosborg ham hjem igen, videre vidste vidnet ikke. Efter Rosborgs spørgsmål, Maygård tilspurgte vidnet først, at eftersom han er soldat, hvor længe han har været herinde i landet, item om han har været her hjemme afvigte sommer eller i Glückstad, som forhen er omtalt. Dertil vidnet svarede, han havde våren hjemme i otte uger før mikkelsdag, og kom ud tre uger før påske afvigte år, og dengang vidnet rejste bort, var drengen bortlovet til hyrden. 2. tilspurgte hvor længe samme vidnets søn var i tjeneste hos Skjøds hyrde, førend han af samme hans tjeneste fra hyrden blev borttagen, dertil svarede vidnet, han blev budet til Frijsenborg af Christen Ladefoged, og dette tilstår han, nemlig vidnet. 3. tilspurgt hvoraf vidnet vidste at gøre forklaring om, at drengen hans søn blev budt af Christen Ladefoged, dertil svarede vidnet, hans kone havde sagt det for ham ved hans hjemkomst fra Holsten. 4. tilspurgt, om vidnets søn var fæstet til hyrden for kost og løn og hvor længe, hvortil vidnet svarede, han kom i tjeneste nogle dage før påske og skulle være der til mikkelsdag, om det kunne ske med herskabets vilje, og han kunne bestille noget, og hans kone fæstede ham til hyrden, hvorpå vidnet aflagde sin ed med oprakte fingre efter loven. Dernæst fremstod forrige vidnes hustru Anne Simonsdatter, som ved ed med oprakte fingre efter loven vant, på Rosborgs spørgsmål, at hendes søn Michel Jensen var barnefødt i Haldum på grevskabet, hvor hun og hendes mand endnu opholder sig, og er drengen til voldborgsdag førstkommer ni år gl og havde hun overladt bemeldte sin søn til hyrden i Skjød at måtte være sålænge herskabet ville tillade det, hvor han kom nogle uger før påske og var der i elleve uger, førend han blev budet af Christen Ladefoged efter herskabets ordre, og havde vidnet ingen fortrydelse på, han kom ind igen på godset eller til herskabet, såsom han af Christen Ladefoged ingen ulejlighed ved indhentelsen blev tilføjet, siden

fol 96a

var han hos forpagteren på Norringgård og skulle set til hans svin, men som han intet der heller kunne bestille, sendte forpagteren ham hjem igen, så han endnu er hjemme hos vidnet. Maygård tilspurgte vidnet, 1. om hendes søn, som tjente Skjød hyrde og af ladefogeden ved Frijsenborg og hans medfølgere blev borttagen, var fæstet til hyrden nogen vis tid eller for vis lov, dertil vidnet svarede, at han var lovet did så længe herskabet ville tillade det, og det var med deres vilje, og længere ikke, og fæstede vidnet ikke drengen længere strikkere til hyrden, end herskabet ville samtykke. 2. tilspurgt, om vidnet var det tilforn vidende, førend drengen således, som omspurgt er, kom af hyrdens tjeneste, og hvoraf hun vidste, at det var herskabets befaling, at drengen således kom fra hyrden. Vidnet svarede, hun kunne ikke egentlig vide, når det var herskabets vilje at lade ham hente. Maygård begærede, at dommeren ville behage at tilholde vidnet direkte på spørgsmål at svare, hvorpå dommeren og foreholdt vidnet at svare på spørgsmål, såvidt hun derom er bevidst, og hendes samvittighed kan udkræve og tillade. Videre på Maygårds spørgsmål svarede vidnet, at hende var sagt af andre, at det var næste fredag før pinselørdag, ladefogeden havde budt ham ind til grevinden, hvorpå drengen intet har klaget. 3. tilspurgt, om hun ved at gøre forklaring om, hvor mange personer, der var med ladefogeden i det budskab, at indhente hendes søn til Frijsenborg, og hvor længe han der var på gården, førend han kom til mons Rosborg. Rosborg forklarede, at kaldsedlen ikke er så tilstrækkelig, at derpå Maygård slige spørgsmål, ikke heller Rosborg kan give nogen gensvar, langt mindre at nogen contrastævning fra Maygård til slige spørgsmål at besvare er fremkommen. Maygård svarede, at loven gav ham frihed at tilspørge vidnet om alt, hvis han fandt fornøden til sagens oplysning på det, at sandheds? dog måtte komme for lyset, derfor han bad dommeren om, som retten gubernerer, at vidnet måtte svare ham på sit havende spørgsmål, som mons Rosborg indlod sig udi med sit svar.

fol 96b

Dommeren resolverede, at eftersom det indførte kald og varsel ikke udviser at være kaldet for mere end for vidner at føre om de personer, som på hr oberst Parsbergs gods skal være huset, og grevskabet formener sig at tilhøre, da som jo de qvestionerede spørgsmål er protesteret, så kan vidnet ikke pålægges videre at svare på, end såvidt kald og varsel tilstrækker. Maygård fandt det noget sært, at dommeren resolverede, at vidnet ikke skulle svare ham på spørgsmål, som gjort var, da dog Maygårds spørgsmål alene tragter om, på hvad måde denne budskab er sket, da drengen er bleven borttagen, hvorfor Maygård ikke ville indlade sig med videre spørgsmål til vidnet, erindrede ellers at disse 2 vidner er grevskabet tjenere, som nok lader sig anse af ?, og om endskønt det er indført, at de er separeret, så er det dog ikke sket. Rosborg svarede Maygård, at vidnerne har samtlige stået udenfor huset den hele dag, siden sagen begyndte, i en forfærdelig regn og storm, og ikke for Maygårds påstand kommer inden tinghuset, muligt for den had og avind, han har til dem for deres sandheds aflæggelse, som han ventede, mod hans vilje kom for lyset, og ingen havde været i huset, uden det første vidne og en fattig, nøgen kvinde, så hans foredragende i det sidste er lige som det første, uden nogen artighed eller sandheds fundament. I det øvrige begærede Rosborg sagen efter stævnemålet til i dag 8 dage med flere vidners førelse måtte opstå. Maygård gav Rosborg som billigt, noget til repersalie på hans beskærmelige procedurer, men når ikkun sandhed må føres, håbede Maygård, at Rosborgs fundamenter var mere utroværdige end som man skulle mene, thi Maygård ingen had eller avind havde til vidnerne, som Rosborg siger, men heller ønskede de ville sige den bare sandhed. Sagen opsat i 8 dage med vidners førelse.

fol 97a

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herskabs vegne fremkom for retten og fremstillede tvende kaldsmænd, navnlig Peder Sørensen og Rasmus Pedersen i Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel havde hidkaldt Morten Poulsen i Stautrup efter en mundtlig memorial, således meldende: Memorial for kaldsmændene, Morten Poulsen i Stautrup kaldes med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde førstkommende 29 oktober, vidner at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående en bøg, som I for nogen tid siden i næstafvigte sommer i Stautrup skal have hugget. Herom til at vidne kaldes med lige varsel til ermeldte tid og ting, skovfogeden Erich Pedersen i Stautrup og Tobias Davidsen i Pinds mølle, som velb. herskabet træet havde givet og udvist. Constantinsborg 22 oktober 1715 P. Jensen. Og som de indstævnede ikke alle mødte, så blev sagen med vidnesførelse til i dag 8 dage opsat, til hvilken tid kald og varsel står ved magt.

Tirsdag 5 november 1715
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Jensen og Niels Sørensen af Battrup, Niels Jensen og Bent Mogensen af Mustrup, Jens Jensen Skrædder af Viby, Søren Sørensen, Gregers Christophersen og Christen Ottesen i Skåde.

** Sr Hans Rosborg forpagter på Norringgård fremkom for retten efter opsættelse til i dag i vidnesføring og fremstillede vidnespersoner, efter at eden for samme af lovbogen i dag 8 dage blev oplæst, nemlig Peder Nielsen af Lynge, som vant efter tilspørgelse af Rosborg, at ham var fuldt vitterligt, at den omtvistede Morten Sørensen er født og båren i Svejstrup på Faurskov gods, og den anden, navnlig Jens Jensen, er født på ditto gods udi annexbolet i Lynge, alt hans excellence grev Friis tilhørende. Videre tilspurgt, om vidnet er bevidst, hvorledes samme drenge og deres forældre er kommen af hr grev Friises gods og ind på oberst Parsbergs, item om de ikke på grevens gods har været bosiddende, hvortil vidnet svarede, han ikke vidste, de havde haft nogen pas med sig ud af grevskabet, ikke heller han vidste på

fol 97b

hvad måde, de var kommen ind på oberst Parsbergs gods, og den ene kvinde, navnlig Karen Nielsdatter, tjente i Svejstrup hos Christen Sørensen og der blev besovet, og på samme sted fødte Morten Sørensen, og vidste vidnet ikke, om der var tagen dom over hende for lejermål. Den anden dreng, Jens Jensen, forklarede vidnet ligeledes var født af ægte forældre Jens Kudsk og Karen Thomasdatter, da de boede på grevens gods i annexbolet i Lynge, hvorledes Jens Kudsks hustru, efter at manden ved døden var afgangen, er kommen fra stedet, og om hun med pas eller afsked er forsynet, vidste vidnet ikke, men da hun kom derfra, var fornævnte dreng ni år, og flyttede hun derfra og til hendes broder på Bidstrup gods, navnlig Søren Thomasen i Lynge, hvilket kan være omtrent tre år siden. Og som Rosborg berettede, at der var lejermålsdom over den første kvinde, som ikke havde rettet for sig, og den anden, Jens Kudsks hustru, der var bosiddende på grevskabet, har forflyttet sig uden herskabets tilladelse ind på Bidstrup gods, desligest at den ene dreng, Jens Jensen, som fandtes ved Niels Svendsens i Lopdrup i Lynge hede, så blev vidnet tilspurgt, om han kan forklare, hvem den største lodsejer er i Lynge hede og mark, hvortil vidnet svarede, at greven var den største lodsejer, således at greven havde tretten halve gårde foruden præstegården, annexbolet og andre små boliger, som bedrager sig tilsammen femogtyve ildsteder, og oberst Parsberg derimod fire halve gårde, et boel og to huse og skal være tilsammen syv ildsteder. Videre på spørgsmål vant vidnet, at han havde hørt ladefogeden ved Frijsenborg Christen Sørensen for nogen tid siden var fra grevinden udskikket fra Frijsenborg og fra herskabet at skulle indbyde disse drenge. Endnu tilspurgt, om vidnet ikke er vitterligt, at oberst Parsberg ved sine betjente, og vel på langt anderledes og hårdere måde, haver ladet indhente karle, drenge og piger af grevskabet, som der kan have været, og han kan have forment sig rettighed til, hvortil vidnet svarede ja, således at ham nok var bevidst.

fol 98a

Mogens Rasmussen, som tjente i Sandby, blev indhentet af Bidstrup-bønder fra Sandby om natten tider og ført til Bidstrup, deslige og Jens Hadsten, som tjente hyrden i Lynge, flere kunne vidnet ikke erindre, omskønt han var vel sagt af andre. Maygård erindrede dommeren, at såsom sr Rosborg har indladt sig med vidnet at tilspørge om lodsejere i Lynge by og deslige omstændigheder, ja end også om en af hr oberstens tilhørende bønderkarle, Mogens Rasmussen, som i Sandby, som hr oberstens lovlig tildømt med videre, om hvilken person, der er faldet dom og rettergang tilforn, men dog ikke endnu tilbage fra grevskabet til Bidstrup gods er kommen, altså bad Maygård dommeren ville efterse kald og varsel, om sådanne qvestioner bør indkomme under denne sag, eller langt mindre vidnet på sådanne poster at gøre ed, og så snart Maygård fik dommerens mening at vide, ville han indlade sig i spørgsmål med vidnet, hvorpå han ervartede dommerens kendelse. Dommeren herpå gav til afsked, at såsom kaldsedlen indeholder om attester og spørgsmål at besvare alt angående omtvistede drenge med videre, som ved og af den sag kan dependere, altså står endnu hvis som ført er i sin valeur. Efter at denne kendelse var afsagt, som efter Maygårds tanke var stridig imod kald og varsel, så ville Maygård dog ikke undlade vidnet at tilspørge, 1. hvor gammel den omvundne Morten Sørensen var, da han med moderen kom ind på Bidstrup gods til Bægård fra Svejstrup af Faurskov gods. Dertil vidnet svarede, han vidste ikke, hvor gammel han var, enten to eller tre år. 2. tilspurgt, om forbemeldte drengens moder havde nogen pas fra Bidstrup gods ind på Faurskov gods. Dertil svarede, den ene blev gift fra Bidstrup gods ind på Faurskov gods, den anden ved han intet, enten hun kom af Bidstrup gods eller af Faurskov gods. 3. tilspurgt, hvem vidnet har hørt sige, at ladefogeden var udsendt at indtage fra Bidstrup gods af deres tjeneste forbemeldte drenge, dertil svarede han havde hørt det af menige mand. 4. tilspurgt, om vidnet vidste at forklare, hvor mange personer, der var med ladefogeden i den indhentelse ved bemeldte drenges borttagelse, dertil svarede, at han har hørt, der var

fol 98b

2 mænd med ladefogeden, men ikke set dem, og at det skulle være efter herskabets ordre, hvorpå vidnet aflagde sin ed, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Videre at vidne fremstod Jens Nielsen, Peder Land, Peder Badskærer, Jens Bonde, Niels Hvolgård og Hans Michelsen alle af Lynge, Niels Svendsen, Rasmus Dyr, Rasmus Bonde og Peder Dyr alle af Svejstrup, samt og Jens Jespersen af Hadsten, som alle og enhver for sig vant udi lige ord og mening, lige som næstforrige vidne Peder Nielsen af Lynge forhen vundet haver, undtagen Niels Hvolgård, som forklarede, at Karen Nielsdatter tjente vidnet, som er af grevskabet, før hun kom til Svejstrup, et halvt år, var ellers tilforn i mange år hos sl Søren Madsen i Lynge, som og er tjener til greven, men om hun kom direkte fra vidnet til Svejstrup, kunne han ikke erindre. Rosborg tilspurgte videre vidnerne, om dem ikke er bevidst, at samme 2 drenge, Jens Jensen og Morten Sørensen, har været på grevskabet, siden deres forældre var dragen derfra, hvortil de samtlige af Lynge svarede jo, at Jens Jensen tjente mændene ibd for at vogte og hjorde, som kan være omtrent to somre siden, og det fra og til og derefter kom han til Hans Michelsen ibd, og tjente ham fra mikkelsdag og til imod jul, så tog moderen ham hjem at gå i skole, så derefter kom samme dreng i tjeneste til Peder Land næste påske derefter, og var hos ham til St Olufs dag, da moderen tog ham hjem imod Peder Lands vilje, alt dette som han således har tjent er på grevskabet, undtagen når han har hjordet, da var det for dem, som havde ham behov i byen, og da moderen havde taget ham fra Peder Land, kom han til Christen Mandsen på Bistrup gods, hvor han var omtrent fra høstens tid og til imod jul. Nok tilspurgt, om vidnet er ikke bevidst, at den ene dreng, Morten Sørensen, som Christen Ladefoged er tildømt at levere til Jens Jensen i Bægård, jo virkelig er i Jens Bægårds tjeneste, og af Jens Bægård antagen for at vogte hans kvæg, hvortil Jens Ladefoged og Peder Badskærer svarede, at de havde set ham vogte Jens Bægårds får og fæ sidste allehelgensdag. Nok at vidne fremstod Peder Clemensen i Haar og Niels Ladekarl i Haldum, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven,

fol 99a

dem var fuldt vitterligt, at den tredje dreng, Michel Jensen, som faderen og moderen i dag 8 dage har omvundet, er barnefødt i Haldum by på hr grev Friis' gods, og videre vidste de ikke. På Maygårds spørgsmål forklarede Peder Badskærer og Niels Hvolgård, at dem nok var bevidst, at Jens Jensen var hos Niels Svendsen i Loptrup på Bidstrup gods, da han skal være af ladefogeden tilsagt at møde på Frijsenborg, hvorefter Hans Rosborg forlangte sagen videre opsat til i dag 8 dage.

** Den sag angående Niels Smed i Grundfør blev efter begge parters begæring opsat i 14 dage.

Tirsdag 12 november 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jensen og Jens Nielsen i Mustrup, Søren Sørensen, Peder Pedersen Pop, Christen Ottesen og Gregers Christophersen alle af Skåde, Poul Michelsen af Battrup.

** Sr Gregers Steengård fra Århus fremkom for retten og på sr Hans Rosborgs, forpagter på Norringgård, hans vegne refererede sig til det af bemeldte Rosborg førte stævnemål contra velb. oberst Parsberg på Bidstrup, og som fornemmes ej nogen vidner her for retten i dag møder, så i anledning af stævnemålets indhold formodede sagen fremdeles blev opsat i 8 dage. Maygård comparerede efter stævnemålets løb, og såsom han måtte fornemme, at sr Rosborg ikke har mødt her i dag med de vidner, som stævnemålet ommelder at føre, som ses af hvis indført er, men ikkun alene at have hidsendt sr Steengård, dog uden nogen fuldmagt at have fremkommet, som dog dennesinde må gås forbi, men dog var Maygård allertjenstligst begærende, at sr Steengård ville behage at fremstille de vidner her for retten i dag, om nogle flere skulle føres i sagen, såsom han uden tvivl kunne gætte, at mons Steengård har dem her ved retten, i henseende at det vel er hr grevens bønder ligesåvel som alle de andre, der forhen er ført, thi det faldt Maygård meget ubelejligt, formedelst hans tjenestes forretninger her hid til tinget fem tingdage på rad, og har syv mil ungefær frem og tilbage hver gang, da der dog alligevel var mange andre retter langt nærmere, som mons

fol 99b

Rosborg kunne ført disse vidner ved, håbede derfor, mons Steengård ville behage at lade vidnerne fremstille og bifalde hans begæring. Steengård sig erklærede, at som ej nogen vidner i dag er ved hånden, så kan de ikke heller fremstilles, refererede sig ellers til sit forrige og efter stævnemålets tilhold var opsættelse begærende. Maygård atter endnu bad mons Steengård ville føje hans begæring for videre rejse herhid at afvende, såsom han vel dog havde vidnerne et sted her udenfor tinghuset og ikke vil lade sig mærke dermed. Steengård forblev ved sit forrige og begærede af mons Maygård, om han ved nogen vidnespersoner nu her ved hånd, han da dem ville navngive, da ikke skal manqere, de jo skal fremkomme, i mangel af dette giver han vel vedkommende tid dem at forskaffe, ellers var han endnu som forhen begærende opsættelse bliver tilstået. Maygård svarede, som mons Steengård fremkommer på citantens vegne, kom det ham til at give hans vidners navne førend de fremkom for retten, såfremt han dem agter at føre. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 19 november 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jensen og Bent Mogensen af Mustrup, Poul Michelsen i Battrup, Søren Sørensen, Niels Jensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde og Jens Jensen Skrædder af Viby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus på højædle og velb hr major Frands Rantzau til Bratskov hans vegne fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl af dato 12 november sidst med dens forkyndelsespåskrift af samme dags dato, som for retten begæredes læst og påskrevet, contra velb. Christian Charisius til Constantinsborg angående 600 rdl coroner. Dernæst i rette lagde Bro et notarialinstrument oversat af Johannes Erichsen i Viborg, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Der[næst] i rette lagde Bro en opsigelse af 27 februar 1715 og 11 marts samme år at være forkyndt for velb. Christian Charisius, som ligeledes blev læst, påskrevet og i akten indført. På velb. Charisius' vegne mødte sr Peder Hansen Heyde i Århus og begærede 8 dages opsættelse,

fol 100a

som og blev consenteret. Opsat i 8 dage.

** Efter opsættelse i dag 8 dage forestillede sr Hans Rosborg vidnespersoner Peder Rasmussen i Skjød, som på spørgsmål vant, efter at eden for ham var oplæst, men som contracitanten Jens Maygård begærede vidnerne separeret, skete det også med Rosborgs vilje, og derefter fremstod bemeldte Peder Rasmussen, som vant med oprakte fingre efter loven, at det var vidnet nok bevidst, hyrden i Skjød havde en liden dreng fra Haldum ved navn Michel Jensen, som vidnet har hørt sige af ladefogeden ved Frijsenborg efter forrige vidners forklaring til vidnet, var indbudt af ladefogeden til grevindens at møde på Frijsenborg, men som det var en liden barn omtrent 7 eller 8 år, så var han hverken vidnet eller nogen af hans bymænd enten til skade eller fordel, det han vidste, og blev deres kvæg derefter af hyrden vogtet som tilforn, og havde vidnet, som bor på en halvgård i Skjød, ikke mere hjord med hyrden end tilforn, endog de andre bymænd, som mestens er tjenere til Bidstrup efter hyrdens beretning/ som sagde vidnet /at de ville, vidnet skulle hjorde med hyrden efter vide og vedtægt, men ikke hyrden talte om, at det var for denne liden drengs skyld. Vidnet er ydermere tilspurgt, om det ikke er vist, at både grev Friis og oberst Parsberg er lodtagen i Skjød by, og at hyrden der sammesteds lige så vel tjener grev Friises bønder som oberst Parsbergs bønder, hvortil vidnet svarede jo, således i sandhed at være, og yderligere forklarede, at oberst Parsberg havde 9 halvgårde der i byen, det vidnet ikke rettere vidste, og grev Friis derimod 2 halve gårde og 2 boliger med jord til. Jens Maygård tilspurgte vidnet først, om det ikke er ham bevidst, at hyrden vogtede alene bymændenes bæster med kvæget, førend drengen blev borttagen, og siden de andre bymænd måtte hjorde med deres bæster aparte af dets årsag, drengen kom bort, således som meldt er, hvortil vidnet svarede, han havde hans bæster i tøjr og var det årsens tid, hver skulle have sine i tøjr, og vidst ikke, om der var nogen med hyrden eller ikke, ikke heller vidnet vidste, at Christen Ladefoged havde taget den omvundne dreng, anderledes end forklaret er. 2. om vidnet da under sin saligheds ed kan benægte, at han jo har hørt sige, at

fol 100b

omvundne dreng jo blev tagen fra bymændenes får i marken, hvortil vidnet svarede, at han hverken vidste, han blev tagen derfra, løb derfra eller han gik efter Christen Ladefogeds bud. 3. af Maygård tilspurgt, om vidnet ikke har hørt sige, hvor mange personer, der skal have været med i den følge til den budskab, som siges, hvortil vidnet svarede, det vidste han ikke. 4. tilspurgt, om vidnet ikke er grevens tjener såvel som alle de andre, der forhen i sagen har vundet, dertil vidnet svarede jo, hvorpå vidnet aflagde sin ed efter loven. Peder Laursen i Skjød, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at det er ham fuldt vitterligt, at det hverken var ham eller nogen af hans bymænd, det han vidste, til skade eller gavn, at den omvundne Michel Jensen kom fra deres hyrde, og havde vidnet hørt sige, at Christen Ladefoged fra det nådige herskab ved Frijsenborg var udskikket at indbyde bemeldte dreng til grevinden, og videre på Rosborgs spørgsmål dennesinde vidste vidnet ikke. På Maygårds første spørgsmål svarede vidnet, at siden drengen kom bort måtte de hjorde med deres bæster, men før ikke, af årsag, at de havde godt af, de kom for dem selv. På det andet spørgsmål vidste vidnet intet at svare til. Rosborg tilspurgte vidnet, om han kan sige, at drengen blev tagen af Christen Ladefoged, løb selv fra hyrden eller han gik til grevinden efter det bud, Christen Ladefoged havde til ham, hvortil han svarede, det vidste han ikke. På det 3. spørgsmål af Maygård vidste vidnet ej noget at svare. På det fjerde spørgsmål svarede vidnet ja, han var tjener til greven. 5. tilspurgte Maygård vidnet, om han kunne sige ham, hvem der har sagt for ham, at drengen blev indbudt efter herskabets ordre, hvortil vidnet svarede, at han har hørt mange sige det, men ikke kunne navngive dem, og derpå atter aflagde sin ed. Så at vidne fremstod Laurs Pedersen, Jens Bødker og Christen Sørensen alle af Skjød, som alle vant i alle ord og mening og på spørgsmål svarede, ligesom Peder Rasmussen af Skjød før dem vundet og svaret haver, endog de var separeret fra Peder Rasmussen, da han vant, og Maygårds spørgsmål alle for dem blev oplæst, men ikke hvad han derpå havde svaret, og ydermere på Rosborgs spørgsmål forklarede disse 3

fol 101a

vidner, at da de hjordede med deres bæster, var alene derfor at bæsterne for sig selv des bedre kunne blive ved magten på sine steder og kvæget på sine steder. Maygård fandt endnu disse 3 vidner at tilspørge, efter at Peder Rasmussens vidne for dem var bleven oplæst, om de kan benægte, at hyrden jo beklagede sig til bymændene, den tid drengen blev borttagen fra ham, og han ad dets årsag ikke bymændenes bæster hos sig efter den tid med kvæget kunne vogte, hvortil vidnerne svarede, de havde det ikke hørt, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Endnu at vidne fremkom Peder Rasmussen og Peder Pedersen i Brundt, som på Rosborgs spørgsmål vant, at dem var fuldt vitterligt, at den ene dreng, Morten Sørensen, har været i tjeneste hos Jens Møller i Bægård, som de ved deraf, at de har set ham vogte fornævnte mands fæ, som de havde set ham nogle dage efter næstafvigte Mikkeli, men ikke de ved, når han var kommen til ham, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Så at vidne fremkom Jens Knudsen i Foldby, som af Rosborg blev tilspurgt, om han ikke den fjerde september på Rosborgs vegne var ved Galten-Houlbjerg herredsting med et indlæg fra fornævnte Rosborg af samme dags dato, og da han den havde leveret herredsfogeden, og den for retten var læst, om herredsfogeden ikke derefter sagde til vidnet disse ord, det er godt, hilse Rosborg, hvortil vidnet svarede jo, sandfærdigt at være, og spurgte vidnet bemeldte herredsfoged, om han da ingen anden bud skulle have til Rosborg, da svarede herredsfogeden nej, og anden bud fik vidnet ikke, enten at Rosborg skulle møde eller ikke, hvorpå han aflagde sin ed efter loven, sandfærdig at være. Endelig fremstillede Hans Rosborg 2 beskikkelsesvidner, navnlig Søren Andersen Ladefoged i Foldby og Sacharias Pedersen ibd med begæring til dommeren, han dem i ed tager og enten mundtligt eller skriftligt under samme ed forklarer, hvis dem er svaret og sagt, som og skete. Maygård bad dommeren, han ville observere, at intet indkommer under akten, som kald og varsel ikke egentlig mentionerer om og lovlig for er kaldet, og derpå

fol 101b

fremstod fornævnte beskikkelsesmænd, som på et stykke stemplet papir til 24 skl har ladet deres forretning /som de for retten oplæste/ påskrive, og lyder som følger. Maygård protesterede imod den af de 2 mænd oplæste beskikkelse, hvilken beskikkelse af indhold ses, at de 2 personer, Niels Christensen i Lundgård og Søren Sørensen i Sølvsten, har understået dem at tage samme personer i ed uden nogen foregående lovligt stævnemål, uanset at samme personer Søren Sørensen i Sølvsten og Niels Christensen i Lundgård er og for denne sag gerningsmænd til sådan Maygårds påstand at godtgøre, fremlagde Maygård en dom over dem udstedt af Galten-Houlbjerg herredsting 11 september sidst, hvilken sentens dommeren ville behage at efterse, sig til efterretning, da han deraf skal befinde, at samme dokument ikke under denne akt her kan indkomme, hr oberst Parsberg til nogen præjudice eller hinder i hans retmæssige sags fremgang, til hvilken ende Maygård påstod, at disse herværende beskikkelsesvidner, som kaldes af navn Søren Ladefoged og Sacharias Pedersen af Foldby, ikke heller blev tilladt på sådan forretning at gøre nogen ed, på hvilket Maygård begærede dommerens kendelse. Rosborg dertil svarede, at han nok tilstod, at de 2 mænd Niels Lundgård og Søren Sørensen nok af oberst Parsberg er søgt for voldsmænd, men aldrig skal befindes, at disse mænd har begået de gerninger, som de er søgt for, det denne akt med mig skal attestere, foruden så tillader loven, at alle de vidner og bevisligheder, som nogen kan føre til sin sags oplysning, må komme i retten, og står det da til dommeren, hvorvidt de til doms skal anses, hvilken dom som Maygård sig påberåber, allerede ved landstingsstævning er indciteret, og her i retten i dag 8 dage skal blive produceret og siden bevist, at alle de vidner, som Maygård har ført, om de bemeldte 3 drenges borttagelse er ikkun forældre, husbond, hustruer og tyende, som lige så lidt og mindre tilkom

fol 102a

at vidne som disse, der har aldrig været i den gerning, de beskyldes for. Maygård refererede sig til sit forrige og ydermere erindrede, at her i retten ej nogen ordre fra birkedommeren er indkommen til de 2 mænd, om den forretning de har bestilt, såsom dommeren ikke heller kunne beskikke nogen udmelding, hr oberst Parsberg til hinder eller præjudice i nogen måder, uden foregående stævnemål, Tilmed så er denne forretning, som de 2 mænd er fremkommen at gøre ed på, ikke af dem skreven, men må være samme sammenskreven, muligt af sr Rosborg eller hvem, han dertil haver beskikket, altså formodede Maygård, hans begæring af dommeren fik bifald. Rosborg tilspurgte beskikkelsemændene, om de kan gøre deres ed, at dem således af vedkommende er svaret, som beskikkelsen ord fra ord indeholder, hvortil de svarede ja. Maygård endnu som tilforn begærede rettens kendelse. Dommeren herpå gav til afsked, som disse 2 mænd Søren Andersen og Sacharias Pedersen, begge af Foldby, præsenterede sig for retten som beskikkelsesvidner udmeldt af hr birkedommeren til Frijsenborg for at anhøre Niels Lundgårds og Søren Sørensen af Sølvsten deres der aflagte vidne af 22 september sidst, da som samme forretning ikke er conform efter vores allernådigste lovs 1 bog.., dets anledning indbemeldte dokument af akten bliver udelukket, og var Hans Rosborg begærende sagen fremdeles med videre vidnesførelse til i dag 8 dage bliver opsat, som og skete.

** No 18, 6 skl. Jens Laursen Mørch i Viby, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har ladet andrage velb. hr major Frands Rantzau til Bratskov, hvorledes han højlig skal være forårsaget at give tiltalte til Eder, velb. Christian Charisius til stamhuset Constantinsborg for 600 rdl croner /som citanten arveligen skal være tilfalden efter hans svigerfader sl hr admiral Jens Rodsten /som I ikke efter anmodning og

fol 102b

lovlig opsigelse har villet betale, des årsag citanten finder højligt forårsaget at indhente rettens kendelse med forårsagede omkostning, som videre udi sin tid skal vorde forklaret og demonstreret til endelig doms erholdelse, uden opsættelse, thi stævnes Eder, velb. Christian Charisius, for mig at møde i rette på Marselisborg birketing 19 november førstkommende for dom at lide, som meldt er, breve og dokumenter at høre læse med alt hvis videre, som af sagen kan dependere og henrøre, tagende derfor med Eder alt hvis I til befrielse agter tjenligst, hvor da her udi skal gås og blive kendt, hvis lov og ret er medholdig, dette til vitterlighed under min forsegling, Viby 12 november 1715 LS. AO 1715 ovenskrevne dato har vi underskrevne Erich Andersen Høj og Peder Wendselsen, begge af Århus, lovligt forkyndt denne stævning på Constantinsborg for velb. junker Charisius, og talte vi med ham selv og leverede ham kopi heraf, at således er passeret, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Århus ut supra, Erich Andersen Høj, Peder Wendselsen.

** No 20, 24 skl. Jeg, baron Peder Rodsten til Constantinsborg, KM kammerjunker, og jeg, Sophie Elisabeth Charisius, friherreinde til Marselisborg, frue til Constantinsborg, kendes og hermed vitterligt gør, os at være skyldige til velb. Jens Rodsten til Rodstenseje, KM admiral og admiralitetsråd, penge to tusinde rdl udi danske croner, hver rdl til 96 skl danske beregnet, hvilke han os efter vores venlige begæring lånt og med forstrakt haver. Thi lover og tilforpligter vi hermed os og vores arvinger, én for alle og alle eller nogle for én, på vores ære, tro og love, uden videre opsigelse at betale foreskrevne to tusinde rdl med forfalden rente fem pro cento til den 11 juni AO 1705 på Rodstenseje til velb. hr admiral Rodsten, hans arvinger eller dette vores obligations lovmæssige ejermand, uden ophold og forvending udi gode danske croner, og tilforpligter vi os og vores arvinger én for alle og alle eller nogle for én, såfremt kapitalen med begge siders consens fremdeles måtte bliver på rente

fol 103a

bestående og kapitalen ikke efter et fjerdingårs foregående opsigelse blev med sin rente til 11 juni erlagt, da skulle vi tilforpligtet være at holde bemeldte hr admiral Rodsten, hans arvinger eller denne vores obligations ejermand uden skade og skadesløs i alle måder. Fra denne vores forskrivelses indhold skal ingen moratorium, udflugt eller undskyldning os eller vores arvinger befri, men vi og vore arvinger én for alle, og alle eller nogle for én, som forermeldt, skal tilforpligtede være at holde velb. hr admiral Rodsten og hans arvinger uden skade og skadesløs i alle måder. Til bekræftelse haver vi denne vores obligation med egne hænder underskrevet og med vores signetter forseglet, Constantinsborg 15 juni AO 1704. P. Rodsten LS, SEC baronesse ?? LS. Herpå er betalt renter... hvilket testerer i Viborg som Not. Publ. sub manu et sigillo, Johannes Erichsen LS.

** No 21, en halv rdl. Velb. Christian Charisius til stamhuset Constantinsborg, eftersom sl hr baron Peder Rodsten og sl friherreinde Sophie Elisabeth Charisius

fol 103b

d. 15 juni 1704 har lånt af min svigerfader sl hr admiral Jens Rodsten rede penge 2000 rdl udi croner, og de begge, som én for alle for sig selv, og for deres arvinger én for alle og alle eller nogle for én har udgivet deres pure skadesløse forskrivning af forbemeldte dato til skadsløs betaling, som skulle været sket efter forskrivningens indhold til 11 juni 1705. Da som min kæreste af samme obligation på skiftet efter hendes sl fader hr admiralen er tilfalden den halve kapital, et tusinde rdl, og derpå er ikkun betalt 400 rdl med forfalden rente til 11 juni 1708, og jeg efter forskrivningens krav holder mig til hr Charisius, som en for alle af arvingerne, og han ikke på min forhen gjorte mindelige anmodning har villet bekvemme sig med betalingen, altså herved opsiger jeg den resterende kapital 600 rdl i croner med resterende rente /som af hosfølgende kopi af forskrivningen kan fornemmes/ til førstkommende 11 juni til mig at vorde betalt. Jeg forbliver velædle hr Charisius' tjenstskyldige tjener, Frands Rantzau. Bratskov 27 februar 1715. Verte. Denne kapital bliver af mig ikke betalt, såsom jeg ikke pligtig er at betale nogen gæld efter min sl faster, langt mindre efter baron Rodsten. Constantinsborg 11 marts 1715, Charisius. AO 1715, 11 marts har vi underskrevne, begge borgere og indvånere her i Århus, lovligt forkyndt dette instrument på Constantinsborg for velb. junker Charisius i hans egen påhør, og leverede ham kopi heraf, så og en kopi af obligationen de dato 15 juni 1704, hvilken vores således gjorte lovlige forretning vi hermed bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Michel Jensen Snor, Michel Michelsen Malling.

Tirsdag 26 november 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Jens Gregersen, Christen Ottesen og Peder Pedersen Pop alle af Skåde, Niels Jensen af Mustrup, Niels Sørensen af Battrup og Joen Christensen Bojer på Marselisborg, Jens Nielsen i Mustrup.

** Mons Hans Rosborg forpagter på Norringgård fremkom for retten og begærede tingsvidne efter alt, hvis udi den sag imod hr oberst Parsberg til Bidstrup er passeret og Jens Maygård begærede genpart.

fol 104a

** Sr Hans Rosborg for retten fremkom, producerede en skriftlig stævning udstedt af denne rettens middel, som for retten blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført. Sr Søren Jørgensen birkedommer til friherskabet Høgholms birketing mødte på hr Niels Såbys i Tirstrup hans vegne og begærede af sr Hans Rosborg, at om endskønt han havde ladet hr Niels Såby indstævne til denne og 2 næstefterfølgende tingdage, for vidner, attester og deslige at anhøre efter stævningsmålets indhold, han dog ville, for rejser og omkostninger at spare, føre det en tingdag, hvilken han selv behagede, hvorpå Rosborg erklærede, at eftersom intet imod kald og varsel er disputeret af birkedommeren sr Søren Jørgensen, som Rosborg med billighed udi denne sag at agere kunne refutere, hvilket han til videre sig reserverede og føjede contracitantens begæring med opsættelse til vidners førelse til i dag 8 dage, om der imidlertid kunne findes en måde at sagen uden videre fremgang kunne nå en forlig på den måde, at Hans Rosborg som KM consumptionsforvalter når erstatning og skadesløs betaling uden videre proces, hvortil han i al kraft inklinerer og tillod da således med alt, hvad af sagen dependerer til i dag 8 dage måtte bero, for at fyldestgøre contracitantens begæring. Søren Jørgensen var dermed fornøjet, og desuden forsikrede, at den gode mand hr Niels Såby ikke mindre end ædle sr Hans Rosborg inklinerer til et på begge sider i denne sag venligt og billigt forlig. Så blev sagen opsat til i dag 8 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro på velb. Frands Rantzau til Bratskov hans vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette contra velb. Christian Charisius til Constantinsborg og refererede sig til de i dag 8 dage producerede bevisligheder og var dom begærende. På velb. hr Charisius' vegne mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus og producerede hans KM allernådigste tilladelsesbrev af 20 februar AO 1703 over sl friherreinde Charisius' indrettelse

fol 104b

af stamhuset Constantinsborg tillige med en rigtig vidimeret genpart under kancelliråd Leegård og Matæsius deres hænder og signetter angående hans KM tilladelse på sl friherreindens tilladelse, på sl friherreindens allerunderdanigst gjorte ansøgning om hundredefemogtredive tdr hartkorn både af hendes og bøndergods, som sl friherreinden siden stamhusets indrettelse har frataget stamhuset Constantinsborg til hendes og hendes sl mands hr baron Peder Rodsten deres fælles gælds afbetaling, hvilke 2 han tillige med sit eget underskrevne indlæg, han begærede læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, såvidt indseglet er. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Birkedommeren rejste sig af hans sæde, og Joen Christensen på Marselisborg satte sig igen udi efterskrevne sag imellem birkefogeden Jens Mørch i Viby på den ene og Jens Poulsen, Peder Andersen og Thøger Pedersen, alle boende i Ormslev, på den anden side. Så fremstod birkefogeden sr Jens Mørch og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Rasmus Rasmussen og Rasmus Pedersen, begge af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag at møde havde indkaldt forbemeldte personer for vidner at anhøre, attester samt spørgsmål at tilsvare ang. gældsfordring efter en landstingsdom af 20 juli 1714 betræffende plovhavres restans, som Jens Mørch efter deres indstændige begæring betalt haver, og lyder indbemeldte varselsmemorial som følger: Kald og varsel gives Eder Jens Poulsen, Peder Andersen og Thøger Pedersen, alle af Ormslev, for at møde på Marselisborg birketing førstkommende d. 26 november, item 3 december, 10 og 17 dito for vidner at anhøre, attester, breve og dokumenter at høre læse, samt dom lide angående gældsfordring, som er efter en landstingsdom af 20 [juli] 1714 betræffende plovhavres restans, som jeg for Eder efter samtlige Eders indstændige begæring har betalt med videre, som for retten skal vorde demonstreret. Viby 19 november 1715, Jens Mørch. Og som ingen efter 3 ganges påråbelse mødte, så blev sagen efter stævningsmålets indhold opsat i 14 dage.

fol 105a

Tirsdag 3 december 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sejersen og Jens Nielsen i Mustrup, Søren Sørensen, Peder Andersen og Christen Ottesen i Skåde, Gregers Christophersen ibd og Poul Michelsen af Battrup.

** Sr Hans Rosborg fremkom for retten efter opsættelse til i dag og producerede en attest fra David Mourits af Norring og Niels Christensen fra Norringgård, som efter befaling var udskikket på inkvisition for at fornemme, om præsten i Tirstrup hr Niels Såbys broder Oluf Såby ikke fandtes i Tirstrup præstegård, om endskønt han af præstens mandtaller på januar og juli terminer 1715 er vrangelig anført, hvilken inkvisition af 20 juli 1715, som herefter skal vorde indført, for det 2. blev forbemeldte hr Niels Såbys mandtal på januar termin 1715 fremvist, som iblandt andet lyder således; min broder, som er student, har været her nogen tid, men ligger hver dag på sin rejse og derfor efter forordningen allernådigst forskånes, for det 3. blev fremvist forbemeldte præstens mandtal på juli termin 1715, som ombemeldte sin broder lyder således, min broder er disse dage på rejse til København, for det 4. blev fremvist forbemeldte præstens mandtal på juli termin 1713, hvormed Hans Rosborg beviste, at hverken Løvensholms bønder eller Rugårds bønder er udi samme mandtal anført, langt mindre deres familier, om endskønt der udi Fuglslev sogn er bønder og tjenere til bemeldte 2 gårde, og som rettens middel efterså mandtallet, befandt sig lige således som foran er indført. Sr Søren Jørgensen af Albøge fremkom på hr Niels Såbys vegne af Tirstrup og kunne ikke undlade at demonstrere rettens administratorer, det Oluf Såby hverken er eller har været udi virkelig tjeneste hos bemeldte hans broder hr Niels Såby, men er alene kommen der for at skulle have været præst udi Hyllested, hvortil han og allerede var kaldet, hvilket dog

fol 105b

blev ved mediation imellem omrørte Hyllested og Rosmus kirkers patroner afhandlet således, det en anden fik kaldet, hvorfor han på nogen tid forblev hos sin broder i tanke at nyde promotion, var og halvens derom siden forsikret, så han desårsag begyndte sin rejse til København, men undervejs fik kundskab, det kald at være bortgivet, hvilket er årsagen hvorfor præsten ham således i sine mandtaller haver indført. Endelig for at lade se, hvorledes Søren Jørgensen kom til at tale i denne sag, producerede han hr Niels Såbys fuldmagt med begæring samme for retten måtte vorde læst, påskrevet og i akten indført samt ham igen tilstilet, af hvilken den velvise dommer kunne erfare, såvel at der nu i denne her begyndte sag allerede til hjemting og landsting var afsagt dom, så og hvad tid samme domme falden er, som han håbede ædle sr Hans Rosborg ikke selv nægtede, jo således at være, bad derfor dommeren ville iagttage lovens pag. 114... ved hvis velbemeldte sr Hans Rosborg nu agtede at føre, item og lovens pag. 104... om hvorvidt både den producerede attest eller inkvisition bør anses såvel og om flere attester endnu måtte igenkomme. Rosborg til birkedommer sr Søren Jørgensens indførte svarede, at han nok tilstod, studios Oluf Såby var rejst af by på de tider, der skulle svares konsumption af ham, som flere end han gerne bruger den undskyldning for at befries for den contribution, kongen ham og andre har pålagt, hvad sig fuldmagten anbelanger, så endog Rosborg beviste med birkedommer sr Søren Jørgensens udstedte stævning i sagen dateret 30 november 1714, det han som en dommer ikke kan tilkomme at procedere i samme sag, foruden at han ikke af vedkommende er konstitueret, så lod Rosborg det dog derved forblive på det, præstens sag ikke skal være uden forsvar. Hvad sig angår den ommeldte lovens pag. 114.. at

fol 106a

Rosborg derefter skulle afstatte sin ed, så blev derimod svaret, at fornævnte Rosborg for landstinget 18 september har refereret sig til samme vidnesbyrd foruden skrevet det på hr Niels Såbys indstævning og ved fuldmægtig i landstingsprotokollen indført og begæret sagen til den 13 november måtte opstå, som landsdommeren ikke har consenteret, da som Rosborg sagen efter at appellere i den allerunderdanigste forhåbning, den igen til landsdommerens påkendelse vorder hjemvist, eftersom ingen af Rosborgs breve har været i landstingsretten, og heller ingen kommer i højesteret, uden KM allernådigste tilladelse, så ville han formode, han for den prætenderende ed bliver forskånet, helst som han den ej på anden måde kan gøre, end som han jo viste af disse vidner kort før, der blev dømt i sagen, men i mangel opsættelse ikke kunne få dem ført. Hvad sig den disput angår, som birkedommeren Søren Jørgensen formener, at den gjorte inkvisition, som han kalder attest, ikke imod loven bør anses, så for at fyldestgøre loven, fremstillede Hans Rosborg den ene af inkvisitionsmændene, navnlig Niels Christensen, som forretningen har skreven og underskreven samme dokument, som han og her for retten oplæste og ved ed stadfæstede, den anden, David Mourits, forsikrede Rosborg skulle møde her i dag 8 dage, om Søren Jørgensen det forlanger. Søren Jørgensen tilspurgte vidnet, om han og den anden hans medfølger havde intet andet at forrette i Sønderherreds egn end alene at inkvirere om Oluf Såby, hvortil svarede jo, han stævnede hr Niels Såby samme tid, men fornemmelig var inkvisition det fornemmeste efter Rosborgs befaling. Videre fandt Søren Jørgensen sig beføjet til at forklare, det han som birkedommer vel havde udstedt stævning i sagen, men ingen tid udi den enten betjent retten eller dømt i den, fordi han tilforn, før den ved Høgholms ting blev gjort anhængig, var ved Faurskov birketing 6 oktober 1713 contra sr Hans Rosborg angående tingsvidne,

fol 106b

han da der føre lod, ellers var Søren Jørgensen ikke forlangende, at den anden inkvisitionsmand skulle møde her i dag 8 dage, og ellers forestillede dommeren, at sr Rosborg selv havde den ved Høgholms ting AO 1715 in marty, faldt dom først i juli samme år til landstinget, ladet indstævne, og siden 2 eller 3 gange både begæret og fået opsat, så der ikke før til september måneds landsting faldt dom i sagen, i hvilke imellem begge domme værende seks måneder, han kunne vel have ført sine bevisligheder og ikke nu efter så lang tids forløb, bad ellers dommeren ville iagttage lovens 1. bog... om hvis her enten er eller bliver ført. Rosborg svarede, at sr Søren Jørgensen 6 oktober 1713 ved Faurskov birketing ikke har ageret i den sag på hr Niels Såbys vegne eller ved sit navn noget derom indført, uden alene på mag. Peders vegne i Hyllested. At Rosborg ej tilforn har ført sine vidner forvoldte, at han udi KM tjeneste efter allernådigste ordre og befaling og ellers i generalfiskalens embede som fuldmægtig var forhindret og endog Rosborg ej havde tænkt? landsdommeren, efter at han havde begæret opsættelse 20 september, dømte i sagen, så har dog Hans Rosborg 25 september næstefter ført bevisligheder i sagen, som herefter skal blive produceret, og som Hans Rosborg nu påny efter disse protestationer af contracitanten kom til sin sag, så for det 5. fremlagde han hr Niels Såbys mandtal på juli termin 1714, som således formelder, velb. Axel Arnfeldt har en tjener i Gravlev, navnlig Laurs Jensen, er accorderet Søren Jensen i Fuglslev, tjener til Løvensholm, er og accorderet, men Hans Rosborg berettede, at de ikke er eller har været under accord, som herefter skal blive bevist, og forklarede Rosborg, at præsten udi juli termins mandtal 1713 har ganske udelukket disse personer, som forhen er bevist og nu

fol 107a

i denne mandtal på juli termin 1714 siger de under accord på det Rosborg deraf ingen penge skulle nyde. 6. Beviste Hans Rosborg med bemeldte hr Niels Såbys mandtal af 3 januar 1713, at Rosborg havde sendt samme mandtal tilbage med begæring til sognepræsten derpå, at eftersom den var så meget urigtig, præsten da ville give Rosborg en anden indrettet efter forordningens tilhold, så ville Rosborg ikke føre ham derfor i nogen fortræd eller skade, men præsten ville ikke, og uden forandring 10 marts sendt Hans Rosborg igen uden forandringer, hvilket mandtal blev vist her i retten og befandtes således, som indført er. For det 7. blev i rette lagt hr Niels Såbys missiv dateret Tirstrup 7 september 1715, hvor udi bemeldte præst tilstår, at hans broder Oluf Såby udi de 2 terminer 1715 har været i Tirstrup præstegård og tilbyder da consumption for ham hver termin 4 mk, men som Rosborg dengang havde anvendt bekostning på inkvisition og processen, kunne han med disse to daler med sin forhøjelse ikke stoppe omkostningen, hvilken missiv Hans Rosborg begærede i akten at få indført. For det 8. fremstillede Hans Rosborg fuldmægtigen ved de kgl. oppebørsler af familie- og folkeskatten, Niels Rasmussen Hornberg af Århus, som selv fremlagde efter at han den havde oplæst med begæring samme udi akten må vorde indført. Søren Jørgensen, der han hørte den påberåbte eller fremviste attest oplæse, forestillede dommeren, at personen, nemlig mons Niels Rasmussen Hornberg, er ædle sr Hans Rosborgs egen betjent eller fuldmægtig og er i så måde et villigt vidne, desuden vidnes der og om ord, som imellem velbemeldte sr Rosborg og hr Niels Såby for nogle år siden er talt, hvilke vel ikke kunne imod lovens pag. 177.. nu i denne eller nogen ret imodtages, formodede derfor, samme vidne og attest blev afvist og ej tilladt at føre, men dog attesten at påskrives

fol 107b

til et kendetegn, at den havde været her i retten. Hans Rosborg dertil svarede, og for at fornøje contracitanten, så måtte den 4. post i attesten, som angår ord, udelukkes, men resten at indføres og ved ed stadfæstes. Søren Jørgensen begærede, at dommeren ville vel iagttage, hvorvidt omrørte attest videre handlede om ord eller deslige, end i den 4. post så og om alle vedkommende er lovligt stævnet, særdeles velb. fru geheimeråds og friherreinde Helle Trolle, samt personerne, familie- og folkeskatten prætenderes af, og blev så vidnet tilstedt at aflægge sin ed efter sin attests formelding, undtagen d. 4. posts indhold, som handler om ord. For det 9. blev fremlagt en inkvisionsforretning forrettet af byfogeden i Ebeltoft og 2 mænd 25 september 1715, hvormed bevises, at hr Niels Såby har begået den udeladelse, tingsvidnet af 6 oktober 1713 om formelder, og er samme byfoged og herredsfoged i Sønder og Mols herreder, hvor fordølgelsen er sket, og inkvisitionen er sket, med begæring, samme måtte blive læst og i akten indført. Søren Jørgensen på den indstævnede inkvisitionsmand, som ikke havde tid at møde her, hverken i dag eller i dag 8 dage, fremlagde et af dem underskrevet indlæg med begæring, samme måtte vorde læst, påskreven og i akten indført. Rosborg refererede, at som der fra 2 mænd i Sønder herred indkommer et indlæg, hvor udi byfogeden i Ebeltoft beskyldes på sin ære og tjenestelige velfærd, at hans forretning ikke er så lovlig, som han den under sin ed og signet har udstedt, og byfogeden derom er ukyndig, at disse mænd således tør frasige og afsige den forretning, som lovlig er gjort og af dem selv underskreven, med mere til vitterlighed uden nogen indstævning eller contrastævning enten til vedkommende eller byfogeden, som så hårdt er angreben, altså ville Rosborg begære dommeren samme dokument indtil dermed efter loven er om-

fol 108a

gået, at den ikke skal berøve nogen deres ære, afvises, og var derpå dom begærende. Søren Jørgensen hertil svarede, at de stakkels mænd Anders Bagge og Søren Jørgensen på Tirstrup Skovhuse, er her i dag indstævnet til at svare til deres overværelse ved den af mons Hans Rosborg producerede inkvisition, og som deres lejlighed var ringe, så lang en vej at rejse, havde de fremsendt omrørte indlæg og ikkun alene begæret, de til deres værneting måtte aflægge deres vidne, og så derhos kortelig demonstrere omgangen ved inkvisitionen, hvorfor Søren Jørgensen formener ingen tingsvidne efter foreskrevne inkvisition bliver udstedt, men henvist til omrørte mænds forum, hvor de har erbudt sig den videre at vil høre oplæse og så deraf tilstå så meget, dem er bevidst og de ihukomme kan. Rosborg forklarede, at hans inkvisition er lovlig og står i sin valeur, indtil den af dommeren er underkendt, som af dommer er udstedt. Søren Jørgensen svarede, han mente den ikke var af nogen valeur, før mændene, som har været overværende, den ved ed til tinge afhjemler, helst som de hverken kan læse eller skrive, og slige personers vidne skriftlig kan ikke anses, tilmed er ikke heller en del af personerne, der udi inkvisitionerne findes indført, derfor stævnet, og ervartede så dommerens kendelse. Dommeren herpå gav til afsked, som sr Søren Jørgensen, birkedommer til friherskabet Høgholms birketing, er mødt på de indstævnede deres vegne og iblandt andet producerede et indlæg af 22 november 1715 fra 2 mænd fra Bager- og Snedkerhusene i Tirstrup sogn, hvor udi ermeldte 2 mænd igenkalder en inkvisitionsforretning, som de tillige med deres herredsfoged ædle sr Rudolph Redlich, byfoged i Ebeltoft, hans udmelding til dem

fol 108b

som de har været overværende og underskreven, dateret 25 september 1715, og som samme inkvisitionsforretning af herredsfogeden findes underskrevet, samt til vitterlighed af Niels Rasmussen i Ebeltoft, da som velermeldte herredsfogeden og Niels Rasmussen ikke tillige med de andre igenkalder samme deres inkvisitionsforretning, så står den endnu i valeur, og de 2 mænd af Bagerhusene deres indlæg at være uden værdi, indtil herredsfogeden som pressius ved forretningen får derfor lovlig kald og varsel. Så begærede Rosborg sagen med videre vidners førelse [opsat] i 8 dage, som og skete.

Tirsdag 10 december 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jensen og Jens Nielsen i Mustrup, Poul Michelsen i Battrup, Niels Jensen, Christen Ottesen, Peder Pedersen Pop og Søren Sørensen alle af Skåde.

** Sr Niels Jensen Woldum i Århus fremkom for retten på sr Jens Hansen Gyllings vegne sammesteds og i rette lagde en skriftlig stævning under rettens segl af dato 3 december sidstleden med derpå tegnede kaldsmænds forkyndelsespåskrift af samme dags dato, hvormed bevistes at være hidstævnet Søren Sørensen Væver i Grundfør for gældsfordring og fornyelsesdom at lide, hvilken begæredes læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst blev fornævnte Søren Væver 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Dernæst producerede Niels Jensen en dom her af retten udstedt 27 februar 1714, hvoraf han begærede Jens Hansens debit- og kreditregning, samt dommens sentens oplæst, hvorefter Søren Væver bliver skyldig 39 rdl, og samme doms bekostning 2 rdl, som gør 41 rdl. Satte i rette med formening, han denne tillige med denne processes omkostning vorder tilkendt at betale under nam og execution efter loven. Sagen opsat i 8 dage.

fol 109a

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten på velb. hr major Frands Rantzau til Bratskov hans vegne efter opsættelse i dag 14 dage contra velb. junker Charisius til Constantinsborg og nu var Anders Bro endelig dom begærende uden videre opsættelse. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på velb. Charisius hans vegne og refererede sig til sine fremlagte dokumenter med formodning, at velb. Christian Charisius i denne sag bliver frikendt. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, da som velb. major Frands Rantzau til Bratskov ved stævnemål af 12 november 1715 her til tinget har ladet indcitere velb. Christian Charisius til Constantinsborg angående 600 rdl kapital efter obligation af dato 15 juni 1704 udgiven af sl baron Peder Rodsten og friherreinde Sophie Elisabeth Charisius, hvilken kapital sr Anders Bro af Århus som fuldmægtig for hr major Rantzau efter dens lovlige opsigelse af 27 februar 1715 /påstår at hr Charisius som arving efter ovenbemeldte obligations udgiver/ bør indbemeldte krav og obligation at fyldestgøre, men som ikke er bevist, hvorvidt hr Charisius er arving, ikke heller hvor udi arven har bestået /altså har hr Charisius det ladet kundgøre/ ved det her i retten producerede Constantinsborgs oprettede og allernådigst confirmerede stamhusbrev af dato 20 februar 1703, hvor ud af på pag. 1-6 dens anden og tredje post, ligeledes fremlagt et KM allernådigst tilladelsesbrev af 16 juli 1706, hvor sl hr baronen og friherreinde allernådigst er tilladt at tage fra stamhuset Constantinsborg hartkorn til samtlige deres fælles gælds afbetaling, på det ingen videre gæld skulle vedhænge stamhuset eller det præjudicere. Så ses og af obligationens påskrift af 16 juni 1708, at samme fordring på kapital er alene sl baron Peder

fol 109b

Rodsten krediteret, hvis arving hr Charisius ikke findes at være, efter hvilke og alt forindførte vorder hr Charisius for velb. hr major Frands Rantzaus prætentioner og tiltale aldeles frikendt. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** På ædle og velvise hr rådmand sr Rasmus Wærn i Århus hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Anders Sørensen og Frands Jensen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indkaldt Søren Pandrup i Grundfør for dom, for han ikke efter tit og ofte anmodning sine tildømte bøder i mindelighed har villet betale, som han til salig Niels Madsens arvinger ibd var tildømt, om han ikke bør at lide og betale efter loven, såfremt betalingen ikke derforinden påfølger, og forklarede kaldsmændene, at de talte med hans hustru. Efter kald og varselsafhjemling begærede Peder Bonde, at sagen til i dag 14 dage måtte opstå, til hvilken [tid] han belovede sin i rette sættelse, hvilket og af retten blev consenteret, og sagen opsat i 14 dage.

** På ædle hr rådmand sr Rasmus Wærn i Århus hans vegne fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Anders Sørensen og Frands Jensen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde varsel givet ung Rasmus Elgård i Grundfør for hvis han hr rådmand skyldig er både på sine egne og formand sl Peder Bægård hans vegne. Niels Erichsen Smed ibd for hvis han er skyldig på egne og sl Niels Søndermands vegne, deslige Niels Sørensen Bach i Grundfør for hvis han er skyldig til hr rådmand, og forklarede

fol 110a

kaldsmændene, at de talte med indbemeldte personer selv, og som ingen af de indstævnede efter påråbelse mødte, så begærede Peder Jensen Bonde sagen til i dag 14 dage måtte opstå, til hvilken tid han belovede sin i rette sættelse. Sagen efter begæring opsat i 14 dage.

** Peder Bonde i Lisbjerg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Anders Sørensen og Frands Jensen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage stævnede til i dag at møde, gældsfordring angående, Søren Nielsen Pandrup og Anders Sommer i Grundfør, begge for fornyelsesdom at lide, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Søren Pandrups hustru og med Anders Sommer selv, og som ingen svar efter påråbelse skete, blev sagen efter begæring opsat i 14 dage.

** I dag første ting Mads Jensen i Holme oplyste et hvidt sosvin, som har været hos deres i lang tid.

Tirsdag 17 december 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Christen Ottesen, Peder Pedersen Pop og Niels Jensen alle af Skåde, Niels Sørensen i Battrup, Jens Nielsen og Anders Poulsen af Mustrup.

** Niels Jensen Woldum i Århus på sr Jens Hansen Gyllings vegne sammesteds hans vegne æskede den sag i rette contra Søren Sørensen Væver i Grundfør og var dom begærende, og blev fornævnte Søren Væver 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Da eftersom Søren Sørensen Væver af Grundfør ikke efter lovlig indstævnelse af 3 december sidst her for retten har villet mødt, noget herimod at svare, altså vorder han tilfunden at betale efter producerede over ham ergangne dom af 27 februar 1714 den summa bedragende i alt 41 rdl samt denne doms bekostning tillige at erstatte med 1 rdl, alt inden 15 dage under nam og execution i hans gods og midler. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** I dag andet ting Mads Jensen i Holme lod oplyse et hvidt sosvin, som er stævnet på det venstre øre og et stk bag af det højre.

fol 110b

Tirsdag 24 december 1715
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Christen Ottesen, Peder Pedersen Pop og Niels Jensen alle af Skåde, Jens Nielsen og Niels Jensen af Mustrup og Niels Sørensen af Battrup.

** På hr rådmand Rasmus Wærns vegne af Århus mødte sr Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede den sag i rette contra Søren Pandrup i Grundfør og begærede, at som det var helligaften, at sagen med saggivelse måtte opstå til næste ting efter jul, som og blev consenteret. Opsat i 8 dage.

** På hr rådmand Rasmus Wærns vegne af Århus fremkom for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede den sag i rette contra ung Rasmus Elgård i Grundfør, Niels Erichsen Smed og Niels Sørensen Bach ibd, og begærede, at som det var helligaften, at sagen med saggivelse måtte opstå til næste ting efter jul, som og blev consenteret, sagen opsat i 8 dage.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Søren Nielsen Pandrup i Grundfør og Anders Sommer ibd, gældsfordring anlangende, og som de indstævnede ikke var mødt, så blev sagen opsat til næste ting efter jul, nemlig i 8 dage.

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til førstkommende påske at betjene, nemlig Peder Nielsen i Hedegård, Michel Loft i Solbjerg, Søren Nielsen, Laurs Rasmussen, Niels Pedersen, Poul Pedersen, Rasmus Nielsen og Erich Pedersen alle af Ravnholt.

** I dag tredje ting Mads Jensen i Holme oplyste en hvid sosvin, hvorefter han var tingsvidne begærende.

Her endes dette gl: år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år, i jesu navn amen.

Index

Marselisborg Birketing