Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1724

fol 120b

Tirsdag 11 januar 1724
Holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren Jens Mørch i Århus, Friderich Rubertsen i Holme, skriver, og 8 tinghørere, nemlig Niels Vesten, Poul Mortensen, Jens Jensen i Åbo, Thøger Pedersen i Ormselv, Peder Jensen, Søren Kaa og Peder Kaa i Edslev.

** Hvor da mødte forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler på sit høje herskabs vegne samt og i henseende til det klagemål, Karen Knudsdatter til huse i Skejby på højstbemeldte herskabets gods har ført imod Jochum Podemester i Århus og i samme sag, som af retten til domsafsigt til i dag er optaget, begærede dom efter loven, og i de i samme sag førte bevisligheder. Den indstævnede Jochum Podemester med fuldmægtig blev 3 sinde lydeligt påråbt, men ej nogen fra samme var mødt. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, så i følge af det her for retten førte tingsvidne af 2 november 1723 contra Jochum Podemester af Århus angående ermeldte mester Jochums forøvede gerninger og adfærd mod Karen Knudsdatter af Skejby sidste Michellidag 1723, hvor han hende med hug og slag uden bevist føje eller årsag har angrebet /og som ermeldte mester Jochum med fuldmægtig sr Stochdorph af Århus har taget ved genmæle, såvel ved vidners førelse som ved sagens alligering til dom, dog ej noget ført eller bevist, som kan være Jochum Podemester til frelse eller fordel, men alene begæret opsættelse i (mlg). Sr Bendix Øgler (mlg) at? have?

fol 121a

fået afhandlet, som indlægget af 2 november udviser, da som forlig ej har været at træffe, og endelig dom er forlangt, da efter sagens fundne beskaffenhed og i anledning af vores allernådigste lovs tilhold pag. 900.. tilfindes Jochum Podemester at bøde for 3 sinde stavhug = 9 lod sølv samt 3 lod sølv ifølge af den 22 art.. så og denne doms bekostning at erstatte med halvtredje rdl, alt inden 15 dage at efterkomme under nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** For retten fremkom forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler, som på sit højbårne og nådige herskabs vegne begærede af retten at måtte meddeles genpart dom over restansen forhvervet af forrige forvalter sr Albret Aalum under dato 1 juni 1723 såvidt Rasmus Rasmussen Casted i Tilst og Jens Pedersen True i Viby angår, såsom originaldommen er herskabet ved Aalums regnskaber overleveret, som og af retten blev consenteret.

Tirsdag 18 januar 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Vesten, Peder Vesten og Jens Jensen i Åbo, Thøger Pedersen i Ormselv, Peder Jensen, Peder Kaa og Søren Kaa af Edslev.

** Såsom det for forvalteren sr Bendix Øgler d. 13? januar sidst ?? at en del risbøge i Folehaven, høje herskabets skove og enemærker

fol 121b

skal være afsavet og bortstjålet, så lader bemeldte forvalter derefter lyse, om nogen om samme vil eller kan gøre nogen oplysning, hvem samme gerningsmænd været haver, var ellers af retten begærende 4 uvildige mænd samme afsavede stubbe at syne og besigtige førstkommende 21 januar og samme deres forretning her i dag 8 dage her for retten at afhjemle ved ed efter loven, hvortil blev udmeldt Poul Møller og Jens Amdi i Viby, Søren Bach og Søren Pedersen i Holme, som har at møde på åstederne bemeldte 21 januar samme stubbe at syne og taxere efter forevisning, således som de ved ed kan præstere.

** Forpagteren på Marselisborg sr Mogens Hjersing begærede af retten at måtte udmeldes 4 uvildige synsmænd til at syne den ulovlige overkørsel, som på bemeldte Marselisborg marker sket er, hvortil blev udmeldt 4 uvildige dannemænd, Jens Nielsen og Niels Erichsen af Hasle, Peder Smed og Rasmus Knudsen i Trige, hvilke har at møde på førstkommende 21 januar ved Marselisborg klokken 9 slet og efter forevisning syne og besigtige Marselisborgs markers ulovlige overkørsel og det således, som de siden her for retten i dag 8 dage ved ed kan præstere, hvorover forpagteren da et lovligt tingsvidne agter at tage beskreven.

** Jens Pedersen Bonde boende i Lisbjerg fremkom for retten på egne vegne og producerede et til ham af hans fader, Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, udgivet skøde på hans iboende gård i Lisbjerg dateret Lisbjerg 28 december 1723, hvilket han begærede læst, påskreven og protokolleret tillige en imellem dem oprettet kontrakt under dato 2 oktober 1716 med sin påskrift, og lyder samme ord til andet som følger: No 2, F4, en rdl [Kender] jeg mig under-

fol 122a

skrevne Peder Jensen Bonde udi Lisbjerg og hermed vitterligt gør, at jeg på min egen, såvel min hustru Maren Rasmusdatters vegne har solgt og afhændet fra os og vores arvinger vores iboende selvejergård i Lisbjerg med tilliggende gadehus til vores søn Jens Pedersen Bonde og hustru Maren Jacobsdatter og deres arvinger, som jeg hermed sælger og skøder fra mig og mine arvinger bemeldte selvejerbondegård med tilliggende gadehus til fornævnte Jens Pedersen Bonde, hustru og arvinger, dem nu alene at tilhøre i alle måder, ligesom nu bebygget og forefunden er, i længde og bredde, i gård og gårdsted, i skov og mark, som nu tilligger og af arilds tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, som nu er eller med rette bør at tilhøre, det jo Jens Pedersen og arvinger at tilhøre må i alle måder, såsom han mig fornævnte selvejerejendom haver efter min vilje betalt og fornøjet, og han dette mit udgivne skøde til vores værneting uden mig eller nogen derfor at give kald og varsel, må lade læse og protokollere, når han lyster, dog forbemeldte Jens Pedersen Bonde sig efter oprettede kontrakt imellem os af dato 2 oktober 1716 med os, sine forældre, mens vi lever, og efter døden haver sig i alle måder at rette, og holde ubrødeligt, dette til bekræftelse haver jeg dette med egen hånd underskreven og mit sædvanlige signet hostrykt, samt venligen ombedet agtbare og velfornemme mænd sr Rasmus Nielsen Skriver og Rasmus Christensen Hamburg af Århus dette begge af mit udgivne skøde med mig til vitterlighed ville underskrive

fol 122b

og forsegle. Datum Lisbjerg 28 december 1723, Peder Jensen Bonde eghd LS, Til vitterlighed efter begæring Rasmus Nielsen LS, Rasmus Christensen Hamburg LS.

** No [1], F4, en halv rdl. Udi den hellige trefoldigheds navn har jeg underskrevne, Peder Jensen Bonde udi Lisbjerg, med min søn Jens Pedersen Bonde ibd oprettet imellem os denne kontrakt, således som følger, at eftersom jeg forhen har ladet fornævnte min søn, Jens Pedersen Bonde, bekommet husbondhold og fæste på min iboende selvejergård med tilliggende øde boelsjord efter derom udgivende fæstebrevs formelding af dato 3 marts 1712 dets videre formelding, at han efter min død skal tiltræde og bebo, dog alt for tidernes besværlighed og alderdoms skyld samt og ham tilslås mange børn, så har jeg med min hustrus samt svogers vilje og samtykke nu til Mikkeli afstået fornævnte min selvejergård for fornævnte min søn med indavlede hø og korn, som han nu skal tiltræde og annamme, som forefunden, det selvejerhus undtagen, som jeg og min hustru ville have os forbeholden vores livstid at råde for, og den have, som kaldes Bihaven, uden for stuehuset, samt skoven ingen at hugge eller forhugge lade, hverken den ene eller den anden, og deraf begynde herefter at svare KM contributioner og herskabets sin rettighed og herlighed årligen at betale uden nogen restans, som bondeejet kunne præjudicere. Det øde boelsjord vil jeg mig selv have forbeholden med dets indavlede hø og korn, som min søn årligen herefter med sine folk og fæmon på sin egen bekostning skal pløje, ørke og gøde, indavle både hø og korn for os vores livstid, som vi til vores ophold skal nyde og gøre så nyttig, som vi bedst ved og kan, dog vi selv at svare af fornævnte boelsjord dets kgl skatter og sædvanlige landgilde samt og nyde (mlg) og hø og vores kvæg, hvis (mlg) nemlig de

fol 123a

3 nordre gulv hus i laden samt den nedre stald og loen, som er imellem fornævnte 3 fag hus i laden og stalden, så og til stue og kammer fra storstuen og til den nedre port samt nødtørftig ildebrand af tørv og ved dem at forsyne årlig, hvilken husværelse jeg forpligter mig til at holde vedlige [med] behørige reparationer lige ved min egen og i år at føde dem 4 fæs nød og 8 får og 2 plage, men siden ej videre at føde for dem, end boelsavlingen kan tilstrække og han selv kan forhverve, hvilke kvæg og bæster jeg ved mine folk skal lade røgte og kornet aftærske, om de det forlanger, undtagen 8 får, som jeg lover årligen at føde, og dersom de bliver til sinds samme boelsavling ej at beholde og bruge, som foreskrevet står, da forpligter jeg mig og mine arvinger at give mine forældre årligen til deres ophold deres livstid rug fire tdr, byg 4 tdr og havre 2 tdr, så og føde for dem vinter og sommer 2 køer, 8 får, en hest eller en hoppe og årligen i penge 6 rdl til sul og årligen at så dem en skæppe hørfrø i god forsvarlig jord, og når som den ene ved døden afgår, da den anden at nyde årligen af bemeldte korn og penge rug 3 tdr, byg 3 tdr, havre 1 td, penge 4 rdl, foder og græs til en ko, 6 får og 1 hest samt nødtørftig ildebrand og husværelse, som ommeldt er. Derimod skal han være fri for bondeskyld at udgive af fornævnte selvejergård, som os tilhører vores livstid, og sålænge vi nyder udlovede ophold, og når mine forældre ved døden afgår, da dem med en hæderlig jordefærd at forsyne, hvilket jeg underskrevne, Jens Pedersen Bonde, lover for mig og mine arvinger mine forældre i alle optænkelige måder at efterleve og ubrødelig at holde, som skrevet står. Derimod

fol 123b

lover jeg underskrevne Peder Jensen Bonde for mig og mine arvinger, at min søn Jens Pedersen Bonde og hans arvinger efter vores død alene at arve og tilhøre den hele selvejergård med tilhørende selvejergadehus med al sin rette tilliggelse i mark og by, samt alt løsøre ved hvad navn, det er eller kaldes kan, intet undtagen i nogen måder, når han denne kontrakt i alle måder haver efterlevet, skal han alene arve os, hvorimod Jens Pedersen Bonde skal give hver af vores trende svogere 20 rdl samt og alle min moders gangklæder, som mine søstre haver at skifte imellem dem, hvorimod Jens Bonde beholder faderens. Hvad sig andet af levendes kvæg og bæster samt indbo og udvendig og indvendig vi derom har gjort ligning imellem os, hvad min søn Jens Pedersen Bonde skal tilhøre og derom oprettet 2 enslydende opskrifter, som vi begge har underskrevet, det øvrige af deres midler beholder mine forældre at råde for deres livstid, at således for os og vores arvinger holdes og efterkommes skal i alle måder under denne kontrakts forbrydelse, haver vi derom oprettet tvende enslydende kontrakter, den ene til den ene, og den anden til den anden, hvilket vi med egne hænder haver samtykket, underskrevet og vores sædvanlige signet hostrykt, om muligen ombedet højgunstige hr forvalter velædle sr Albret Christensen Aalum med os at samtykke og underskrive. I lige måde vores trende svogere, nemlig Christen Madsen i Herst, Peder Pedersen Møller i Hasle og Rasmus Knudsen i Terp, med os at samtykke og underskrive. Datum Lisbjerg 2 oktober 1716, Peder Jensen Bonde eghd LS, Jens Pedersen Bonde LS, Christen Madsen eghd, Peder Pedersen Møller eghd, Rasmus Knudsen eghd, såsom dessen indhold er sluttet og samtykket imellem forældrene og deres søn Jens Pedersen Bonde udi deres

fol 124a

nærværelse, slægtninges nærværelse ?? dette på begge sider holdes, bliver samme hermed efter begæring på hans høje excellences som deres høje herres vegne confirmeret, Århus 8 oktober 1716, Aalum. Og var Jens Pedersen Bonde efter? ermeldte kontrakts indhold såvidt den forretning tingsvidne begærende beskreven at meddeles.

Tirsdag 25 januar 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Jensen, Peder Kaa og Søren Kaa i Edslev, Niels Vesten, Peder Vesten, Jens Jensen og Poul Mortensen i Åbo og Thøger Pedersen i Ormselv.

** Mødte forvalter Øgler og i dag ligesom i dag 8 dage lod lyse efter, om nogen kunne gøre oplysning om de afsavede og bortstjålne ege og bøge i Marselisborg enemærke, Østerballe Krog kaldet, da han forsikrer, at slig oplysning skal ej alene vorde vedbørlig betalt og forskyldt, men endog dens eller deres navne fordulgt, og såsom det er Øglers skyldighed på sit høje herskabs vegne at assistere skovriderne, som slig tyveri har for ham 13 hujus for ham andraget og givet til kende, så har Øgler strax til første tingdag ej alene ladet lyse derefter men endog begæret og formået synsmænd her af retten udmeldt samme første tingdag efter andragelse, og som synet efter slig udmeldelse er forrettet 21 hujus, så begærede Øgler samme synsmænd måtte påråbes og stedes til forhør. Så fremstod bemeldte synsmænd, navnlig Poul Møller, Jens Amdi i Viby, Søren Bach og Søren Pedersen af Holme, som gjorde deres ed efter loven, at de efter udmeldelse i dag 8 [dage] var til syn i Marselisborg enemærke, Østerballe Krog

fol 124b

kaldet, sidste 21 januar og der efter vedkommendes forevisning og birkedommerens overværelse synede og så, at ungefær på et sted fandtes fem risbøge afsavet og bortført, de 3 deraf en halv alen igennem og de 2 et og et halv kvarter tyk ved roden. Lidet derfra fandt de og synede 2 risege og en risbøg, som var afhugget, risbøgeroden af tykkelse ungefær i det bredeste halvanden og kvarter, den ene af bemeldte risege så tyk som til en plovås, den anden mindre, som til et par kargjorder, og forklarede, at ingen af bemeldte rødder var stemplet, hvorefter Øgler begærede, at så snart i dag 8 dage tilstunden var sket tredje lysning, ham da tingsvidne over alt dette angående ham på sit høje herskabs vegne måtte udstedt og meddelt.

** Forvalteren for friherskabet Marselis[borg] sr Bendix Øgler fremkom for retten på sit høje herskabs fæstebonde Jørgen Bach i Vejlby hans vegne var mødt og fremstillede 2 kaldsmænd, Søren Laursen og Laurs Frandsen, begge af Vejlby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de lovligt til i dag med 8 dages kald og varsel næstafvigte 12 januar havde kaldet og hidstævnet gl Niels Jensen i Vejlby efter en memorial af 11 hujus på forvalterens anstalt på sit høje herskabs vegne, som de selv for retten oplæste og herefter skal vorde indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Niels Jensen selv, det han og her for retten selv tilstod. Derpå fremstillede Øgler synsmændene, som samme udslagne vindue havde synet og besigtiget, navnlig Jens Madsen og Michel Rasmussen begge boende i Vejlby, som forklarede at de efter Jørgen Bachs begæring var i højbemeldte herskabets og af Jørgen Bachs beboende gård i Vejlby [og der] så, 12 vinduer var indslagen, [hvor] to deraf

fol 125a

ganske indslagen og de øvrige 10 brækket og ilde tilredt, hvilket Jørgen Bach for dem beskyldte gl Niels Jensen for at have gjort på hellig tre kongersdag om aftenen noget ud på natten, hvorpå de aflagde deres ed efter loven. Dernæst [frem]stod Jørgen Bachs tjenestekarl Jørgen Rasmussen, som vant med oprakte fingre efter loven, at på næstafvigte hellig tre kongersdag om natten, da han sad og ville gå i seng og var mesten afklædt, så han en høj karl udenfor vinduerne, som slog 12 vinduer ind i hans madfaders gård, og som han syntes var med et piskeskaft, og begyndte på det vindue ved salsdøren og forfejlede? dem til Niels Jensens moders vinduer, som der i gården er til huse. Derpå vidnet, så snart han fik nogle få klæder på, gik ud og ville se, hvem samme havde gjort, da hans madfader ligeledes gik med ham, og så han da, at samme høje karl, som havde slaget vinduerne ind, gik ind i kirkeladen der i byen til mester Hanses, hvorover vidnet gik og derind og drak sig øl for en skl, og så han da Niels Jensen var der med flere, og da vidnet fortalte for pigen der i huset, at hans madfaders vinduer var indslaget, spurgte Niels Jensen, hvad det var, og da vidnet fortalte det, sagde han til Niels Jensen, se til, det har ikke været Eder, så vil det ikke gå vel af. Dertil Niels Jensen svarede, det har vel været nogle små drenge, der er kommen fra legestue, der har gjort det. Vider havde vidnet ikke set. Dernæst fremstod Jørgen Bachs hustru Anne Andersdatter, som forklarede, at omvundne aften om natten, da hun sad og ville gå i seng, så hun en høj karl, som hun syntes var gl Niels Jensen, udenfor deres vinduer, og først stødte på hu-

fol 125b

set, så vinduerne rystede, og siden slog med en kæp eller piskeskaft, indslog alle deres 12 vinduer, som vender ind i gården, og så snart han det havde gjort, løb han hastig af gården og hen[des] mand og karl fulgte efter ham. Dernæst fremstod Jørgen Bach, som gjorde sin sigtelse, at omvundne hellig tre kongersaften, da han lå i sin seng, hørte og så han, at en høj karl, som han erbyder at gøre sin sigtelsesed på at være gl Niels Jensen i Vejlby, som der tilforn har boet på gården, at han slog forbenævnte hans 12 vinduer ind med en kæp eller piskeskaft, thi så snart samme vinduer var indslagen, sprang Jørgen Bach strax af sengen og kastede en kjol på sig og løb efter ham, men kunne ikke opnå ham, dog så han tillige med sin karl, at Niels Jensen løb ind i kirkeladen til broksmeden, hvor bemeldte Niels Jensen tjener og opholder sig, men Jørgen Bach gik ikke derind, men hans karl gik derind, på hvilket alt Jørgen Bach endnu som tilforn tilbød sig at gøre sin sigtelsesed, om retten ham det ville tillade, når alle beviser i sagen ført er, og til nærmere at bevise hans sigtelse, så og at ingen i den hele by hans avindsmand undtagen Niels Jensen alene, så er og lovlig til i dag hidstævnet, som har set og hørt bemeldte Niels Jensens forrige grove og ubeføjede overfald samt trussel og undsigelse både imod ham selv og hans gård, hvilket iblandt andre tider og er sket søndag nu før næstafvigte Mikkelsdag til et bryllup, som Niels Jensens svoger holdt der i Vejlby, og i den henseende begærede Øgler, at de indstævnede og tilstedeværende vidner måtte stedes til forhør. Så at vidne fremstod Laurs Laursen i Vejlby, som vant med oprakte fingre efter loven, at [omvundne] søndag

fol 126a

før næstafvigte Mikkelsdag var vidnet til bryllup hos sin nabo, som er gl Niels Jensens svoger, hvor Jørgen Bach og var og sad lige overfor vinduerne ved den anden side bordet. Da så vidnet, at bemeldte Niels Jensen kom med et stob øl i hans hånd [og] slog til Jørgen Bach dermed, så øllet overfløj vidnet, og havde de ingen ord med hinanden der tilforn, og så vidnet, at Jørgen Bach af samme slag blødte på sin kindbak, og fremdeles ville Niels Jensen haft fat på Jørgen Bach, men blev forhindret. Øgler tilspurgte vidnet, om han ikke hørte samme tid, at Niels Jensen truede Jørgen Bach og hans gård med ulykke, og hvad ord han dertil brugte. Dertil vidnet svarede, han hørte det ikke, formedelst han og sin kjol var, som var spildt øl på. Jens Michelsen i Vejlby vant ved ed efter loven, at han ikke var ved det bord, som Jørgen Bach sad ved til bryllup, og derfor ikke heller så Niels Jensen slog til Jørgen Bach med det stob øl, men da vidnet så, at Niels Jensen ville haft fat på Jørgen Bach, sagde vidnet til Niels Jensen: Du skal intet befatte dig med ham, hvorpå Niels Jensen svarede jo, for han har mig og min moder at tage vare. Rasmus Eskesen vant i lige svorne ed ord til anden som Laurs Laursen forhen vundet haver, såsom de samme tid sad tilsammen. Øgler tilspurgte vidnet, om han ikke hørte, at da Niels Jensen ikke kunne komme til at slå Jørgen Bach, eller i samme alarm hørte, at Niels Jensen truede Jørgen Bach og hans iboende gård med ulykke, hvad ord han dertil brugte, hvortil vidnet svarede nej, han det ikke havde hørt.

fol 126b

Poul Lyngs hustru Maren Michelsdatter i Vejlby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid var hun og til bryllup, og da så hun, at øllet randt ned i ansigtet på Jørgen [Bach], og var et stykke hud af hans ene kindben. Øgler begærede opsættelse såvel med tingsvidnes udstedelse, som og med sagens nærmere forfølgning, indtil flere vidner bliver ført, og så sagen er forløben til stævnemåls udstedelse, så kan sligt ikke ske i det korteste førend i dag 3 uger, til hvilken tid Øgler begærede sagen opsat, som og blev bevilliget. Opsat i 3 uger.

** [For] forpagteren på Marselisborg sr Mogens Hjersing var mødt hans ladefoged Jens Rasmussen, som begærede oplæst den udmeldelse, som skete her af retten i dag 8 dage sidst til 4 uvildige dannemænd til at syne Marselisborg tilhørende markers ulovlige veje, som og skete. Dernæst forestillede Jens Ladefoged bemeldte 4 synsmænd, navnlig Jens Nielsen, Niels Erichsen af Hasle, Peder Christensen Smed og Rasmus Knudsen af Trige, som forklarede, at de næstafvigte 21 januar havde synet og beset hvis ulovlige veje, som der fandtes på Marselisborg marker efter forevisning således: Først blev vi forevist en ulovlig vej, som begynder ved Århus mark på Smedetoften og strækker sig på tværs og langs over hele marken til Stillingdams bro, og befandtes samme vej at have været forsvarligen afgrøftet og nu siden at være nedkørt. Nok blev vi forevist to ulovlige veje fra det øvre led ved gården, den ene strækker sig tværs over ager og eng til Østerballe led, den anden strækker sig langs over engen til Østerballe led, og fandtes samme veje at være forsvarligt afgrøftede og siden overkørt om ved enden på grøfterne. Dernæst forevist to andre ulovlige veje, som begynder ved havhulen (mlg)

fol 127a

den ene strækker sig langs og tværs over hele marken over ager og eng op til Mogenslykke-ledet, den anden strækker sig fra bemeldte havhule langs og tværs over hele marken derfra og ud til Skidenpyt-ledet, og befandtes ligeledes samme veje at være [for]svarligt afgrøftet og siden at være nedkørt. Nok en ulovlig vej, som begynder på Ballen lige østen for Kirkeskoven og strækker sig langs og tværs ned til havet, som og forsvarlig var afgrøftet og siden nedkørt. Endnu en anden ulovlig vej vej, strækker sig langs og tværs over marken fra Folehaven op imod Skansen og findes samme vej også at være afgrøftet og siden kørt om ved enderne på grøfterne, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn og derpå aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, og var Jens Ladefoged efter dette i denne sag passerede på sin husbond mons Hjersings vegne tingsvidne beskreven begærende, som og blev udstedt.

** Memorial for stævningsmændene, eftersom det er mig i mit høje herskabs absens meget beklagelig forebragt, hvorledes I, Niels Jensen, som formedelst Eders store gæld til herskabet og gårdens totale ruin er kommen fra den øde gård i Vejlby, som herskabet har måttet lade opbygge, besætte og overladt til Jørgen Bach, der den nu bebor, skal I adskillige onde måder begegnet bemeldte Eders efterkommer, Jørgen Bach, og ham ej alene kort før næstafvigte Mikkelsdag i mange godtfolks overværelse overfaldet og med trusselsord undsagt, men endog nu afvigte hellig tre kongersdag om aftenen fordristet Eder til at gøre vold på bemeldte herskabs gård og derpå indslaget og ruineret tolv vinduer, så for at få sådant hæmmet og Eder vedbørlig straffet, er jeg højt forårsaget på mit højbårne herskab hans excellence grev Friderich Danneskiold-Samsøes vegne at lovligt (mlg) sådan overgivenhed og ond gerning (mlg) imod Eders til mig

fol 127b

mange gjorte løfter og forsikringer, endog i Eders svogers overværelse, desårsag herved på højbemeldte herskabets og den forurettede Jørgen Bachs vegne [gives] Eder, Niels Jensen, lovligt 8 dages kald og varsel på det sted i Vejlby, hvor han nu skal opholde sig, til at møde for Marselisborg birketings ret 25 januar førstkommende for synsvidner og andre vidner bemeldte tvende overfald angående at anhøre og derefter, da eller på følgende tingdage, dom at lide efter loven, og førende bevisligheder til videre det nådige herskabs egen dispensation. Til at vidne herom stævnes til forommeldte tid og ret Jens Madsen og Michel Rasmussen, begge af Vejlby, Anne Andersdatter, Jørgen Bachs hustru samt datter Margrethe Jørgensdatter samt tjenestekarl Jørgen Rasmussen, så og Laurs Laursen, Jens Michelsen, Poul Lyng og hans hustru Maren Michelsdatter, Rasmus Eskesen og Peder Eskesen, RND, alle af Vejlby til tingsvidnes erhvervelse og doms erholdelse, som før er meldt. Århus 11 januar 1724, Bendix Berentsen Øgler.

** Sr Niels Nielsen hospitalsforstander i Århus fremkom for retten og begærede genpart beskreven af det tingsvidne, som Mogens Pedersen i Sastrup førte her ved retten 5 august 1721 imod hans medarvinger og bemeldte Niels Nielsen angående 400 rdl, Mogens Pedersen foregav at have bekommet til afståelse af Mollerupgård med videre fra første til sidste.

Tirsdag 1 februar 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Vesten, Peder Vesten, Poul Mortensen og Jens Jensen i Åbo, Peder Kaa, Søren Kaa og Peder Jensen i Edslev, Peder Thøgersen af Ormselv.

** For retten fremkom mons Hans Rosborg på Haraldslund og fremlagde en her af retten udstedt stævning af dato 13 januar sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten

fol 128a

indført. Her imod at svare mødte på assessor Lucas Kierulf i Viborg hans vegne Jørgen Jensen handskemager i Århus, som fremlagde et af bemeldte Kierulf underskrevne indlæg under dato 28 januar 1724, som begæredes læst, påskreven og i akten indført, hvorefter Hans Rosborg optalte [penge?] deponeret her i retten, et tusinde tresindstyve og en rdl, som blev af retten efterset og rigtig befunden, hvilke penge Hans Rosborg berettede at være tildømt 4 november 1719 at betale, at sige = 700 rdl skadesløs til afgangen Oluf Hansen Halsens arvinger eller deres fuldmægtig, assessor Lucas Kierulf, som med sin skadesløs rente til denne dags dato bedrager sig til ovenskrevne summa, og formedelst renterne deraf at svare længere end til denne dags dato begærede Rosborg pengene af birkedommeren, som således er efterset og rigtig befunden, måtte vorde forseglet under sin samlede sum i en pose alene, helst og efterdi hr assessor Kierulf efter Hans Rosborgs skriftlige begæring til assessor Kiærulf af 17 december 1723 ikke har indfunden sig til afregning at tage imod bemeldte penge, og gengive hvis han som fuldmægtig på arvingernes vegne med rette efter de trende ergangne allernådigste højesteretsdomme af bemeldte 4 november 1719 og den sidste af 27 november 1723, som her for retten, nemlig den sidste allerunderdanigst blev oplæst og påskreven, ikke har behaget at ville modtage og tilendebringe samme beskikkelse og regning er således formeldende, hvorefter Hans Rosborg som forhen ermeldt begærede samme penge forseglet og ham igen leveret, som et positum og forsikring for sin krav og til endelig afregning og var så derefter tingsvidne begærende. Dommeren resolverede (mlg) begæring har derefter

fol 128b

eftertalt og efterskrevne summa penge, som befandtes rigtig at være - 1061 rdl - hvilken summa blev forseglet udi en lærredspose med 2 segl for, den ene for bindslet og den anden på enden (mlg) bindslet og så sr Hans Rosborg igen tilbageleveret i hans egen forvaring, indtil de bliver af vedkommende fremæsket, og blev efter begæring derpå udstedt tingsvidne.

** I dag andet ting forvalter Øgler lod lyse efter, om nogen var, som kunne og ville give tilkende, hvem de uforskammede mennesker har været, der har forøvet bortstjålen og afsavet de risbøge og ege i Marselisborg enemærke, Østerballe kaldet, lover han at forskylde umagen og deres navn at blive fordulgt.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch af Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Hans Rosboerg boende på Haraldslund, hvorledes han er forårsaget at lade deponere til forsegling her i retten 700 rdl med deres skadesløs rente beregnet til næstkommende 1 februar indeværende år... Thi stævnes assessor Lucas Kierulf som fuldmægtig for samtlige Oluf Hansen Halsens arvinger at møde for mig i retten på Marselisborg birketing førstkommende 1 februar for at overvære ved disse penges forsegling, da dermed efter land lov og ret skal vorde omgået. Århus 13 januar (mlg) under min forsegling. LS. (mlg) januar har

fol 129a

vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for assessor Lucas Kierulfs bopæl i Viborg og talte med hans karl, som lod sig kalde Jacob, og leverede kopi heraf. Dette bekræfter vi således sandt at være, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Viborg ut supra, Palle Nielsen Ulsø?, Peder Nielsen, begge af Grundfør.

** Rosborgs grundige gennemgang af udregningen til Lucas Kierulf.

fol 129b, 130a, 130b

.. udregning fortsat.

Tirsdag 8 februar 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Jensen, Peder Kaa, Søren Kaa i Edslev, Peder Thøgersen i Ormslev, Søren Vesten, Jens Jensen, Poul Mortensen og Michel Nielsen i Åbo.

** Forvalteren over Marselisborg sr Bendix Øgler fremkom for retten på sit højbårne og nådige herskabs vegne og i dag hans 3 ting, han lyste efter om nogen var, der ville og kunne gøre oplysning om, hvem de skarnsagtige mennesker har været, der har afsavet, hugget og bortstjålen de risege og bøge i Marselisborg enemærke, Østerballe kaldet, hvorover er ført synsvidne næstafvigte 25 januar, hvilket for retten oplæst blev, og var forvalter Øgler efter alt passerede tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

Tirsdag 15 februar 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Vesten, Jens Jensen, Poul Mortensen og Michel Nielsen i Åbo, Peder Jensen, Peder Kaa, Søren Kaa i Edslev og Thøger Pedersen af Ormslev.

fol 131a

Tirsdag 22 februar 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Vesten, Poul Mortensen, Peder Vesten og Jens Jensen i Åbo, Thøger Pedersen i Ormslev, Peder Kaa, Søren Kaa og Michel Pedersen i Edslev.

** Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler fremkom for retten og i anledning af birkeskriveren Friderich Rubertsen i Holme hans klagemål og forevisning i går i Holme krat over den skade og tyveri, der var sket på hans tilliggende gårds gærdselshug i Holme Lykke, så lod Øgler i dag første tingdag ej alene lyse, om nogen for ræsonabel betaling kunne og ville gøre tilstrækkelig oplysning om samme gærdselshug, men endog lod advare, at dersom nogen vorder antruffet på samme hans gårds skifte at hugge noget, den eller de da ej alene skal vorde forfulgt for hvad, de kan antræffes med da eller de tider, men endog for hvad tilforn på samme jordsmon kan være hugget, indtil de skaffer anden eller andre gerningsmænd, hvilket begæres næstfølgende 2 dage at vorde tillyst og advaret, og tingsvidne derefter udstedt.

** Sr Albret Aalum forrige forvalter ved friherskabet Marselisborg fremstillede sig her for retten og begærede det ham måtte udmeldes 4 uvildige og skønsomme mænd, som kunne næstkommende fredag, som er 25 februar, møde ved de forhen 2 afbrændte gårde i Viby samme at syne og tage i øjesyn, hvorledes bygningerne forefindes, da ermeldte Albret Aalum skal indfinde sig med beregningen derover, synsmændene allerførst at forevise, hvorefter de da deres forretning som et lovligt syn til i dag 8 dage deres forretning ville afhjemle. Ligervis begærede af bemeldte udnævnte synsmænd, når samme er taget i øjesyn, de da ville indfinde sig ved Jægergården på Marselisborg, hvor da ligeledes dens materialeberegning skal dem blive forevist, at samme da under et [for] bekostning at spare

fol 131b

kunne blive afhjemlet, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse, hvortil blev udmeldt 4 uvildige dannemænd, nemlig Eske Jensen, Hans Simonsen, Willum Andersen og Niels Vesten [alle] af Viby, hvilke samtlige deres synsforretning har at for sig tage forbemeldte 25 februar og det således at forrette, som de ved ed her for retten i dag 8 dage kan afhjemle.

Tirsdag 29 februar 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Jensen Vesten, Peder Vesten, Poul Mortensen og Jens Jensen i Åbo, Peder Thøgersen i Ormslev, Peder Jensen, Søren Kaa og Laurs Michelsen af Edslev.

** Forrige forvalter over Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og refererede sig til den udmeldelse, som skete her af retten i dag 8 dage sidst angående de 2 gårde i Viby, som for nogle år siden ved ulykkelig ildebrand blev afbrændt, og nu fremstillede efterskrevne 4 synsmænd, nemlig Hans Simonsen, Eske Jensen, Willum Andersen og Niels Vesten i Viby, som fremlagde deres synsforretning dateret afvigte 25 februar, som de selv for retten oplæste og lyder samme som følger, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

** I dag 2det ting forvalter Øgler lyste efter dem eller den, som har begået det ulovlige gærdselshug på Friderich Rubertsens tilliggende gårds skifter i Holme Lykke, hvor og findes i samme skifte en del unge risege afhuggen, og toppen deraf liggende på stedet, om nogen var, som derom ville og kunne gøre oplysning, lover forvalteren at forskylde deres umage.

** Ao 1724 den 25 februar var vi underskrevne, Hans Simonsen, Eske Jensen, Willum Andersen og Niels Rasmussen Vesten, alle boende i Viby, efter udmeldelse af Marselisborg birketing 22 dito næstafvigte her udi byen ved de 2 forhen afbrændte gårde for at syne og efterse [hvad materialer] af

fol 132a

tømmer, tag og andet, der findes, hvormed forrige forvalter sr Albret Aalum på det højbårne og nådige herskabs vegne dem med af nyt har ladet opbygge, såvel og Jægergården ved Marselisborg, og er samme således udi birkedommerens og Albret Aalums overværelse forefunden, som følger. Først birkedommeren sr Jens Mørchs gård, stuehuset består af 12 fag hus, dertil er forbrugt og medgået foruden mellemskillerum 31 stolper, 34 løsholter, 26 opstandere, 82 alen underleder, 32 alen ege murremme, 32 alen dito af fyrretræ, 7 egestolper til mellemskel, 6 dito af fyr, 7 opstandere af fyrretræ, 4 løsholter af fyrretræ, 14 bjælker, 26 spændtræer, 13 hanebjælker, 15 hægtelægter, 68 strålægter, 3 løsholter i forstuen, 2 opstandere, loft over 8 fag hus, dertil er medgået 9 tylter dieler, en fjælegavl i den vestre ende af samme stuehus, hvortil er forbrugt 1½ tylt dieler, 6 jernankre på samme gavls vindskeder, på samme hus inden og uden er 8 døre, dertil forbrugt 2 tylter dieler, 6 vindueskarme med 12 slag vinduer udi og behørige beslag på, til samme vindueskarme forbrugt 1 tylt fjæl, 1 lang fyrrebord i storstuen, dertil forbrugt til bordbladet 3 dieler, forbemeldte stuehus er tækket med halvt langhalm og halvt lyng, og eragtet dertil at være forbrugt 24 traver langhalm, derforuden er og forbrugt en stor del søm, såsom til loft, døre og vindueskarme, hægtelægter at slå fast med, som vi ikke kunne eftertælle, såvel og forbrugt en del kalk til skorstene i foreskrevne stuehus til at dønnike og skielve med, hvorom vi ingen forklaring kan gøre. Ladehuset består af 15 fag hus...

fol 132b

.. fæhuset består af 15 fag... sl Peder Simonsens gård, som nu af efterkommeren Niels Jensen bebos, dens stuehus længde /med der udi 3 fag til fæhus beregnet/ består af 15 fag hus... døre, Niels Jensen selv har ladet gøre hængsler og beslag til 7 døre?, forvalteren til den 8..

fol 133a

.. ladehuset består af 15 fag... fæhuset og stald består af 12 fag, som forsvarlig findes opbygget af gårdens beboer Niels Jensen efter accord... hvilket vi ej syntes nødigt videre herom at specificere, eftersom Niels Jensen berettede, at samme huses materialer er godtgjort i hans fæstepenge af gården, og er forbemeldte tvende gårde nu i god forsvarlig stand, såvidt tømmer, lægter og dieler, ud- og indvendig angår, men kan inden få års forløb behøves en del tag på de huse, som er bleven tækket med siv og lyng, som opført er, formedelst ikke andet tag på de tider var at bekomme. Dernæst begav vi os til Jægergården ved Marselisborg, hvor vi ligeledes udi forvalter Aalums overværelse synede og besigtigede den der opbygte nye Jægergård, og blev os da af bemeldte Albret Aalum i hænde givet en specifikation og beregning over samme Jægergård og dens materialer, hvor vi os foretog efter samme stykvis at gennemgå og efterse, og befandtes da alle opførte materialer, nemlig stolper, tilhørende løsholter, opstandere, leder, bjælker, spændtræer, lægter, loft, døre, vindueskarme med behørige vinduer og beslag, jernkakkelovn, plankeværk, porte, lukker med behørige låse og lukkelse for, tagsten, stråtag med alt hvis videre beregningen og specifikationen indeholdt, undtagen en liden dør i Jægerstalden...

fol 133b

..., men de derudi opførte bænke, som havde stået op til øxenhuset, befandtes nu ikke, men blev tilstået af underjægeren Lorentz Holmer, det samme bænke er bleven brugt til anden fornødenhed, og befandtes da mere bemeldte Jægergård efter vores skønsomhed ej alene i god stand, men endog de opførte materialer således rigtig befunden, som meldt er, hvilket vi således afhjemler for et fuldt syn, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Marselisborg ut supra, Hans Simonsen, Eske Jensen, Willum Andersen, Niels Rasmussen Vesten.

Tirsdag 7 marts 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Jensen, Søren Kaa, Laurs Michelsen, Søren Vesten, Michel Nielsen, Poul Mortensen af Åbo og Niels Jensen af Ormselv.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler fremkom for retten og i dag hans tredje ting, han lyste efter det ulovliget forøvede gærdselshug samt unge risege, som er bortstjålen på Friderich Rubertsens tilliggende og påboende gårds skifter i Holme Lykke, om nogen var, som derom kunne gøre oplysning, hvem slig ulovlig gerning har forøvet, lover han at forskylde deres umage, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende.

Tirsdag 14 marts 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Thøger Pedersen i Ormslev, Jens Jensen, Poul Mortensen og Michel Nielsen i Åbo, Peder Jensen, Baltzer Johansen og Søren Jørgensen af Edslev.

** For retten fremkom forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, som tilkendegav at være nødvendig beføjet til højbårne hr greves nådigste eftersyn at lade ved 4 uvildige dannemænd syne og besigtige den reparation, som er gjort på ermeldte Marselisborg udi hans betjeningstid år 1721 med videre deraf dependerende, hvornæst Albret Aalum fremstillede (mlg) som for retten oplæste deres (mlg) således.

fol 134a

** Ao 1724 d. 13 marts var vi underskrevne Hans Simonsen, Poul Rasmussen Møller, Peder Pedersen og Jens Jensen alle boende i Viby efter forrige forvalter sr Albret Aalum hans begæring ved Marselisborgs stue- og ladegårdshuse for at syne, besigtige og efterse, hvor meget af tømmer, tagsten, stråtag og deslige til dens reparation er anvendt udi hans betjeningstid år 1721, hvor da bemeldte Albret Aalum mødte og i hænde gav os tillige ladefogeden Jens Rasmussen på Marselisborg en specifikation og beregning over samme gjorte reparation, hvilken vi læste og siden allernøjeste ske kunne eftermålte de af nyt indlagte leder alenvis, samt og eftertalte så mange nye stolper, fyrretræer så og fyrredieler, hvormed øxenbåsene var forsynet samt andetsteds i gården forbrugt, og begyndte vi da først ved det stuehus, som forpagteren ibor, hvor befandtes ved sidste reparation ungefær at være oplagt af nyt 100 tagsten og derover. Det liden hus derved, hvor udi ladefogeden har sit kammers, fandtes at være repareret med kalk på væggen inden og uden, og de anførte 6 traver langhalm efter specifikationens indhold at være medgået. Damstalden, dertil befandtes at være forbrugt... Laden fandtes nye leder at være underlagt på den søndre side...

fol 134b

.. porten for laden og gården fandtes at være repareret efter specifikationens indhold... på bemeldte damstald og lade er opmuret en stor del vægge påny, så og leder derunder af nyt er indlagt, hvortil er forbrugt en stor del kalk og sten... Det vestre øxenhus bestående af 39 fag hus er på den vestre side indlagt 106 alen leder... den største del af væggene på samme øxenhus har været udslagen og igen er indsat... såsom alle væggene i båsene for øxenene er beklædt med dieler, og er vi desforuden vidende, at samme materialer er medgået, såsom vi daglig og mestendelen dertil har været brugt som pleidsfolk, mens reparationen påstod, hvilket vi under saligheds ed bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Marselisborg ut supra, Hans Simonsen, Poul Rasmussen Møller, Jens Jensen, Peder Pedersen. Under samme indkaldelse var mødt Jens Pedresen Bonde i Lisbjerg og fremviste en under sin salig faders hånd specificerede liste over Lisbjerg bros brohavre, hvilket hans sl fader en tid lang til nu afvigte års udgang årligt haver oppebåret og leveret igen til forvalteren ved friherskabet Marselisborg, ligesom til forrige ejere af bemeldte friherskab, nemlig årlig 30 tdr, hvilken specifikation Albret Aalum begærede af retten påtegnet til højbårne herskabs nærmere konference med de forrige af samme sort indsendt. Endnu under samme indkaldelse var mødt Jens Gregersen, Christopher Madsen og Jens Nielsen i Skåde, som blev tilspurgt af forrige forvalter Albret Aalum først, om de nogen tid enten i forrige ejers eller itzige høje herskabets tid har svaret nogle kgl contributioner af skatter eller soldaterhold af Skåde og Thorskov, hvortil de svarede nej, hverken (mlg) deres formænd i deres tid (mlg)

fol 135a

af årsag at da landmålingen var, blev hvis små græspladser i Skåde skov fandtes under deres gårdes hartkorn taxeret, hvad Thorskov er angående, da ligger den under gårdens taxt, og derfor må fornøje forpagteren for hvis græsning, de der undertiden nyder. For det 2 tilspurgt, om de nogen tid kunne mindes at [på] herskabets grunde eller forstrande i bemeldte Aalums betjeningstid, eller nogen tid tilforn, at have været nogle ålegårde eller strandfiskeri, hvoraf det høje herskab kunne nyde nogen indkomst, hvortil de svarede nej, hverken er eller har våren så længe, de kan mindes, ungefær en halvtredsindstyve år. Endnu tilspurgte Albret Aalum forindførte Viby mænd, om de vidste anden fiskeri at henhøre til Marselisborg end Brabrand sø, som er i fællig med velb. Charisius på Constantinsborg og Johan Arentzen på Lyngbygård, og de små damme ved gården, hvoraf forpagteren har de 2 under sin forpagtning til brugelighed, hvortil de svarede nej, der var ikke videre end spørgsmålet om formelder, og de øvrige damme ved gården /foruden de to, forpagteren nyder/ er så godt som øde og begroet med græs og flæg, som slås og indavles til gården. Endnu blev tilspurgt bemeldte Viby mænd, som er gården og skoven næst vidende, fornemmelig skovfogeden Hans Simonsen, om noget skov eller tørveskær var bortsolgt, som kunne føres under indtægterne, hvortil blev svaret, at de intet i så måder var vidende, på hvilket alt indførte enhver især aflagde deres ed, og det så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

** For retten fremkom forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Poul Møller og Morten Nielsen, begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 8 dages varsel havde hidkaldt Jens Kattrup i Viby med flere efter en kaldsmemorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, som med 8 dages

fol 135b

kald og varsel indstævner efterskrevne for deres udeblivelse med det overskud af penge på deres havreland og ikke efter løfte siden den tid har villet betalt, nemlig Jens Kattrup.. ung Niels Vesten.. Niels Mortensen.. Peder Gregersen.. Jens Jensen.. Jens Nielsen.. Peder Sørensen.. Jens Kolt.. Jens True.. Jens Sørensen.. hvilke alle i dag 8 dage har at møde ved Marselisborg birketing, som meldt er, til spørgsmål at svare og dom at lide. Skulle nogen af indbemeldte have betalt, da kan de anmelde dem enten hos mig eller og for retten, såsom jeg ingenlunde begærer det, som er ubilligt, men alene at være skadesløs. Århus 7 marts 1724, A. Aalum. De indstævnede blev påråbt, men ingen mødte. Så lod forvalteren sagen med i rette sættelse bero til i dag (mlg) dage, til hvilken tid sagen blev opsat.

Tirsdag 21 marts 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jensen, Poul Mortensen og Peder Vesten i Åbo, Tobias Davidsen i Ormslev, Søren Kaa og Peder Jensen i Edslev og Michel Pedersen på Marselisborg.

Tirsdag 28 marts 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Jensen, Laurs Michelsen, Rasmus Pedersen i Edslev, Jens Jensen, Jens Pedersen og Poul Mortensen i Åbo og Peder Thøgersen i Ormslev.

Tirsdag 4 april 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Tobias Davidsen i Ormslev, Søren Vesten, Poul Mortensen og Jens Pedersen af Åbo, Rasmus Pedersen, Laurs Michelsen og Peder Jensen af Edslev.

Tirsdag 11 april 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Thøger Pedersen i Ormslev, Niels Vesten, Jens Jensen, Peder Vesten og Poul Mortensen af Åbo, Rasmus Pedersen, Laurs Michelsen og Jens Pedersen af Edslev.

** Rasmus Knudsen af Terp fremkom for retten og fremlagde en her af retten udstedt stævning under dato 5 april 1724, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten indført, i(mlg) stævning

fol 136a

mødte på Jens Bondes vegne Jørgen Henrichsen i Århus og fremlagde et af bemeldte Jens Bonde underskrevet indlæg af denne dags dato, som for retten blev læst, påskrevet og i akten herefter vorder indført. Videre fremlagde Jørgen Henrichsen en bevis på slet papir med et stykke stemplet papir No 18, 6 skl, dets (mlg) udvisning, at Rasmus Knudsen af Terp og hans kones søster i Hasle deres fædrende arv at skulle være betalt af sl Peder Bonde i Lisbjerg af dato 22 februar 1724, som han begærede læst og i akten indført. Rasmus Knudsen protesterede imod denne fremlagte skrift og ikke i nogen måde kunne tilstå samme at være den sl mands hånd eller skrift, såsom den sl mand i den tid ikke var i den tilstand, at han sligt enten kunne skrive eller underskrive, med? der lignede enten hans hånd eller skrift i nogen måder, langt mindre tilstod at have bekommet de efter kontrakten ommeldte 20 rdl, derfor påstod samme af akten blev udelukket. Jørgen Henrichsen kunne ikke videre herimod svare, såsom han ej videre i sagen var erkyndiget, hvorfor samme bevis ved retten blev beliggende, til vedkommendes eftersyn og påanke. Rasmus Knudsen refererede sig til sin stævnings indhold og formodede, at Jens Bonde af retten blev tilholdt her for retten at fremvise de påberåbende skøder, kontrakter og adkomster, og det til hvad tid retten det nødig eragter. Så blev sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid Jens Bonde blev forelagt forbemeldte dokumenter at producere til rettens og vedkommendes efterretning, hvilket og fuldmægtigen Jørgen Henrichsen tilstod at skulle ske. Sagen som meldt opsat i 14 dage.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Rasmus Knudsen i Terp på egne og [sin konemoders?] vegne, det han højlig imod sin vilje er forårsaget at lade ind-

fol 136b

stævne Eder, Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, angående det I skal vægre Eder at fremvise, hvad føje og rettighed I kan have til at bemægtige Eder /Eders sl faders og hans svigerfaders alt efterladte gods og formue (mlg) at udbetale, hvis I efter oprettede kontrakt skal pligtig være med videre/ så og at deklarere, hvorledes I Eders moder agter at underholde og forsørge imod at I og bemægtiger Eder alt, hvis hun tilhører. Thi stævnes I, Jens Bonde, at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 11 april, da at producere og fremvise, hvad kontrakter, skøder og adkomster, som I udi hænde have kan, hvorefter der i alt efter billighed kan vorde afhandlet, om I Eder til i mindelighed vil lade bekvemme / viderigen fald, saggivelse og i rette sættelse at anhøre og derefter rettens kendelse ervarte, medtagende hvis I til Eders sags tarv kan agte tjenligst, hvornæst skal omgås, som lands lov er gemæs. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Århus 2 april 1724 LS. Denne stævning har vi forkyndt for Jens Bonde 4 april, og talte med ham selv, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, testerer Rasmus Christensen og Niels Pedersen Mollerup, begge af Terp.

** No 20, 24 skl. KM birkedommer, ædle sr Jens Mørch, som min svoger Rasmus Knudsen boende i Terp har i dag ladet mig indcitere for deres høje respektive ret for 3 årsagers skyld, med hvilke han påstår, at jeg skulle have vægret mig ved at fremvise og give til kende 1. hvad rettighed og føje, jeg kan have til at berettige mig alt min sl faders efterladte gods og formue, da svares dertil, jeg har ej berettiget mig mere efter min sl faders død af hans efterladte midler, end det som kontrakten af 2 oktober 1716 indeholder, hvilken kontrakt såvel af min svoger /min sl faders arvinger/ som af mit høje herskabs fuldmægtig i alle deres nærværelse og samtykke er indgået og af dem samtlige underskrevet, og som min sl faders selvejergård med al dens rettighed, udvendig og indvendig, (mlg) fader den før mig haft haver, som (mlg) af dato 28 december (mlg)

fol 137a

kontrakt og skøde tilforn er læst og protokolleret her på Marselisborg birketing 8 januar 1724 og findes endnu udi protokollen pag. 121, thi ikke alene har jeg betalt og fornøjet min sl fader for den omtalte selvejerrettighed, men kontrakten udviser? jeg også skal have alt løsøre med hvad navn, det er eller nævnes kan, intet undtagen i nogen måder, og har jeg hid indtil holdt kontrakten og ej bemægtiget mig mere, end den indeholder. Ved min svoger andet, får han det lovformeligt at bevise. 2. falder det mig forunderligt, at min svoger vil sige, jeg vil vægre mig ved at udbetale, hvis jeg efter den oprettede kontrakt kan pligtig være, thi min svoger Rasmus Knudsen udi Terp og min søster udi Hasle har førend min sl fader døde fået sin betaling forud, hvilket min sl faders attest udviser, som findes dateret 22 februar 1724 under min sl faders hånd og signet, og nu her for retten belagt med stemplet papir til oplysning fremlægges, hvilken jeg begærer læst, påskreven og i akten indført. Hvad sig angår min svoger Christen Madsen boende udi Herst, da som min søster, hans forrige kone, hvilken var arving til de i kontrakten omtalte 20 rdl, er ved døden afgangen og har igen efterladt sig børn som arvinger, da forpligter jeg mig til, som deres morbroder, at svare dem samme summa penge uden skade i alle måder, men kontrakten tilholder mig ikke at svare dem, førend begge mine forældre er ved døden afgangen, thi før kan jeg ej tiltræde al gårdens bygning og løsøre, ja al besætning. 3. siger min svoger, jeg skal deklarere, hvorledes jeg min moder agter at underholde og forsørge, da gøres det snart ej nødig at besvare, thi kontrakten udviser det, og har hun endnu og beholder de samme værelser, som hun med hendes mand i hans levende live havde, og skal herefter endnu nyde efter kontrakten, såvel korn og penge, som foder og græs, nemlig..

fol 137b

.. nødtørftig ildebrand, når hun derimod ej lader noget af løsøre komme af huset til andre, som kontrakten tilholder mig alene efter hendes død. Dette er mit korte svar, hvilket jeg beder ydmygst for [retten] måtte antages, oplæses og i akten indføres, bliver så KM birkedommer ædle sr Jens Mørchs ydmygste tjener, Jens Pedersen Bonde, Lisbjerg 11 april 1724.

** Dernæst blev udnævnt stokkemænd retten til førstkommende St Hansdag at betjene, nemlig Peder Andersen, Jens Sparre, Christen Michelsen, Jens Kattrup, Ove Nielsen, Michel Nielsen, Søren Rasmussen og Michel Danielsen alle af Ormslev.

Onsdag efter påskehelliget 19 april 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Jens Kattrup, Ove Nielsen, Niels Jensen, Søren Jensen, Niels Sørensen, Rasmus Loumand og Poul Jensen alle af Ormslev.

Tirsdag 25 april 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Poul Jensen, Niels Sørensen, Søren Willumsen, Jens Kattrup, Christen Michelsen, Ove Nielsen og Rasmus Loumand alle af Ormslev.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på velædle hr borgmester Hans Winther sammesteds hans vegne og producerede en skriftlig stævning under rettens segl af dato 11 april 1724 contra ædle hr forvalter sr Bendix Øgler, hvilken med sin forkyndelsespåskrift for retten blev læst, påskrevet og herefter i akten vorder indført. Forvalteren sr Bendix Øgler mødte her for retten og ikke havde for vidtløftighed at spare noget imod stævnemålets forkyndelse at disputere, men erklærede ikke at være eller nogen tid at have været hr borgmester Winther noget skyldig, derimod velermeldte hr borgmester Winther aldrig skal være kapabel for at føre nogen bevis. Øgler tilstår vel, at han på sl Kirsten Jacobsdatters auktion har købt nogle varer, hvorpå hr borgmester Winther har givet ham (mlg) ..stændige regninger (mlg)

fol 138a

som og fordi borgmester Winther aldrig har bevist at være autoriseret til at oppebære samme stervbos auktionspenge, og langt mindre til at oppebære noget hans excellence hr grev Danneskiolds bønders arv tilhørende, hvorover Øgler ikke har turdet eller kunnet uden sådanne bemeldte autoriteters forevisning levere ham det eller de midler, hvor udi (mlg) bemeldte hans excellence formedelst ergangen restansdom forhvervet af forrige forvalter sr Albret Aalum ved hans forvaltertjenestes fratrædelse har her ved retten forhvervet over deres midler, hvor de fandtes eller var at opsøge, og da Øgler sligt havde hr borgmester ved sin regnings ingivelse forestillet, har mere bemeldte hr borgmester ikke dermed villet ladet sig nøje, men ved stævnemål til Århus byting søgt Øgler i lige tilfælde som nu her, og da Øgler der mødte og gav sin påstand til kende, så og leverede der for retten bemeldte auktionspenge på det, at de skulle se, at det ikke om pengenes betaling var at være, men at se sit høje herskab såvidt samme hans 2 bønders arvegods kunne tilstrække, forsikret om udlæg på sin fordring efter ergangen dom, des årsag hr borgmester Winther selv, da han sligt hørte, tilstod at bemeldte penge under hans eller fuldmægtigs tillige med Øglers forsegling blev i den velvise Århus byfogeds forvaring overladt, men da Øgler, som ikke original restansdommen havde i hænderne, såsom hans formand foregav at den var i København ved hans regnskaber til bevis, og Øgler des årsag måtte udløse genpartsdom her af retten til at gøre udlæg efter i bemeldte arvegods af vedkommende, Århus byfoged da indstillede sig der i hr byfogedens hus mere bemeldte hr borgmester Winther tillige med mons Peder Hansen Heyde og dificulterer samme udlægsforretning, hvilket og udvirkede, det ej alene at samme penge endnu er bestårende hos byfogeden, men endog den formening? (mlg) årsag til at indstævne

fol 138b

hr byfogeden og hr borgmesteren for rettens fornægtelse, indtil allernådigste højesteret, og som der findes mere i skiftet efter sl Kirsten Jacobsdatter, der efter for?mening er ligeledes nødvendig at indstævne (mlg) skifteforretning for til højest bemeldte højesteret, så ervarter Øgler efter sit høje herskabs resolution derover, som der vel sker med første, såsom hans høje nærværelse daglig her til landet og godset er ventendes, og skulle hr borgmester Winther tillige med mons Peder Hansen Heyde finde sig mere trættekær eller ikke udi Øglers sandfærdige tilførte vil være fornøjet, så begærede Øgler for det første først, at der må produceres i dag imod ham efter deres stævnemåls formelding, efter hvad autoritet og bevis de fordrer Øglers, såsom Øgler er ikke nogen af de gode mænd noget skyldig, hvorpå Øgler forventer rettens tilhold, og når sligt måtte ske, skal Øgler for det andet nærmere sit anliggende og påstand retten insinuere. Peder Hansen svarede, at hvad som angik den høje herre grev Danneskiold, så og at mons Øgler vil påanke skifteforretningen efter Kirsten Jacobsdatter vedkommer ikke denne sag eller dette indførte stævnemål, men alene hensigter til det gods og varer, som bemeldte Øgler sig på sl Kirsten Jacobsdatters auktion sig har tilkøbt, beløbende sig til 45 rdl, som til hr borgmester som inkasserer skulle betales, og som Peder Hansen ellers her ved retten har anhørt mons Øglers vidtløftige gjorte propositioner, hvilke vel straxen kunne blive besvaret, så ville han dog både for at spare vidtløftig mundtlig gensvar, så og at retten ikke derved skulle opholdes, så begærede han alene sagen opsat i 14 dage, som af retten blev consenteret.

** Rasmus Knudsen i Terp fremkom for retten efter opsættelse i dag 14 dage og begærede den sag i rette contra hans svoger Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, og efter stævningens indhold påstod Jens Bonde i anledning af stævnemålet blev tilholdt at meddele vedkommende genpart af den imellem ham og hans sl fader oprettede kontrakt af 2 oktober [1716] (mlg) efter medarvingerne (mlg)

fol 139a

tilhold contentere imod at han sig af alt vil benytte, som kontrakten indeholder, og var derpå rettens kendelse begærende. Jens Bonde var mødt og begærede sagen opsat i 14 dage af årsag, han fandt sig beføjet at føre contrabeviser i sagen. Sagen opsat i 14 dage.

** Forpagteren mons Hjersing på Marselisborg i dag hans første ting, han lader lyse efter en dreng, navnlig Jens Andersen af Lille Fulden, som lovligt havde stedt og fæstet sig med ham at tjene i dette sommer for at vogte, hvilken om natten imellem 19 og 20 hujus ulovligt er bortrømt og undvigt sin tjeneste.

** Ligeledes i dag bemeldte forpagters første ting, han lader oplyse 4 plage, nemlig 1 sortbrunblisset hesteplag og 1 kulsort dito, item 1 kulsort mærplag og 1 sortbrun dito, som sidst forleden lørdag blev tagen på Marselisborg rugmark og indgennet og findes endnu stående på Marselisborg.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, for mig lader andrage hr borgmester Hans Winther her udi byen, det han skal være forårsaget at lade tiltale Eder, hr forvalter over friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler for 45 rdl, I skal restere med for købt gods på holden auktion efter sl Kirsten Jacobsdatter, som I 6-7 og 8 september sidst Eder har tilforhandlet og ikke udi mindelighed har villet indfunden Eder, samme til hr borgmester /som auktionspengene indkasserer/ at betale, men i dens sted bruger adskillige udveje til at ville forhindre hr borgmester betalingen, i hvor vel han derfor til arvingerne har gjort fornøjelse. Thi stævnes Eder hr forvalter Bendix Berentsen Øgler at møde i retten på Marselisborg birketing, som (mlg) rette forum førstkommende (mlg) derom at anhøre

fol 139b

hvad saggivelse og i rette sættelse samt breve og dokumenter, som af sagen kan dependere, borgmesteren mod Eder der udinden kan have at fremlægge, eller ved fuldmægtig at lade fremføre og [på]stå, hvor da skal vorde dømt i sagen såvidt lov og ret er gemæs, til vitterlighed under min forsegling. Århus 11 april 1724. LS. Ao 1724 11 april har vi underskrevne lovligen forkyndt denne stævning i hr forvalter Øglers logement og talte med hans tjener Jens Hansen og leverede ham kopi deraf, som lovede at tilstå os budet, testerere vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Jørgen Henrichsen, Christen Christensen Bach, begge af Århus.

Tirsdag 2 maj 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Peder Andersen, Søren Willumsen, Ove Nielsen, Niels Jensen, Jens Kattrup og Jens Sparre alle af Ormslev.

** I dag andet ting forpagteren mons Hjersing på Marselisborg lader lyse efter en dreng ved navn Jens Andersen af Lille Fulden, som fra ham ulovligt er bortrømt af sin tjeneste imellem 19 og 20 april sidst.

** Ligeledes i dag 2 ting bemeldte forpagter lod oplyse 4 plage, som er tagen og indgennet på Marselisborg rugmark, om nogen var, som dem ville vedkendes.

Tirsdag 9 maj 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Jens Kattrup, Niels Sørensen, Jens Sparre, Poul Jensen, Michel Danielsen, Christen Michelsen og Ove Nielsen alle af Ormslev.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på hr borgmester Hans Winther sammesteds hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette, som i dag 14 dage blev anhængiggjort contra forvalteren over [Marselisborg sr Ben]dix Øgler og til i dag (mlg)

fol 140a

fuldmægtigen (mlg) af Århus bys auktionsprotokol under den konstituerede byskriver udi Århus sr Peder Rasmussen Stochdorph hans hånd og segl de dato 7 maj 1724, hvormed specialiter bevises den summa 45 rdl for de varer, forvalter Øgler sig har købt på sl Kirsten Jacobsdatters auktion og han her søges for, som for retten blev læst, påskreven og herefter skal vorde indført, og for at vise, at hr borgmester Hans Winther er indkasserer i bemeldte sl Kirsten Jacobsdatters stervbo, så fremlagde han et skiftebrev samme stervbo vedkommende sluttet af borgmester og råd udi Århus 3 december 1723, hvoraf han på fol 32 lod oplæse bemeldte stervbos auktionsbeløb, som er den summa 825 rdl med hosfølgende ord som således lyder: Som borgmester Winther har indkasseret efter hvilken beskaffenhed, Peder Hansen forbliver i sin forrige i rette sættelse, formodende mons Øgler derefter bliver af retten tilfunden samme 45 rdl at betale til borgmester Hans Winther tillige med processens omkostning under nam og execution i hans gods og midler, hvor det findes, og begærede derpå dom. Ellers hvad sig angår alt det, som mons Øgler forhen i denne akt haver proponeret, formoder fuldmægtigen, retten ikke reflekterer noget på, helst som alt sådant er uden ringeste bevis. Forvalter Øgler blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som hertil eller imod kunne have at svare, men ingen mødte. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Fremkom for retten mons Baltzer Jessen af Hasle på Jens Pedersen Bondes vegne i Lisbjerg og fremlagde en under rettens segl [udstedt] stævning af dato 28 april sidst, [som han begærede] læst, påskreven

fol 140b

og i akten indført. Dernæst begærede Baltzer Jessen, at vidnerne måtte påråbes af retten. Så at vidne fremstod Anne Sørensdatter af Lisbjerg, som efter edens forelæsning af lovbogen [med] formaning til sandhed at vidne, og derpå vant med oprakte fingre og ed efter loven således, på spørgsmål 1. om det hende ikke var vitterligt, og om hun ikke så, at den sl mand Peder Bonde selv underskrev en attest til sin søn Jens Pedersen Bonde, og om hun ved, hvad attesten indeholdt. Derpå vidnet svarede, at den dag, Peder Bonde døde, skrev Jens Bonde en seddel på et stykke papir, hvilket Jens Bonde flyede hans fader, og tog vidnet en lovbog, som lå på bordet, efter Jens Bondes befaling og leverede den gamle mand på sengen, hvorpå Peder Bonde lagde papiret, og så at han havde pennen i hånden og ved papiret, og så han skrev. Videre forklarede vidnet, at dengang Jens Bonde blev stævnet af sin svoger Rasmus Knudsen, hørte hun, at Peder Bondes hustru sagde til sin Søn Jens Bonde, hvorfor lader han dig stævne, han har fået det, han skulle have, over og ikke under, men hvad det var, vidste hun ikke, og videre vidste vidnet ikke udi denne sag. Dernæst fremstod at vidne Hans Pedersen af Lading, men læste i vinter for Jens Bondes børn, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han hørte af sl Peder Bondes hustru, at hun spurgte Jens Bonde, hvorfor Rasmus Knudsen havde ladet ham stævne, og da han havde læst kopi af stævningen for hende, sagde hun, at Rasmus Knudsen havde fået det, han skal have, over og ikke under, men hvad hun mente dermed, vidste vidnet ikke. Videre vidste han ikke. Derefter fremlagde Baltzer Jessen hr Erich Møllers sognepræst for Hasle, Skejby og Lisbjerg sogne (mlg)

fol 141a

egenhændig underskrevne attest uden dato af hr Erich Møller, men underskrevet af ham og dateret af Jessen 8 maj 1724 og ligeledes underskrevet af ham, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført, (mlg) nok en attest fra citantens søster i Hasle skreven af hende selv og hendes mand som værge, som i lige måde begæredes læst, påskreven og i akten indføres, dernæst som det bedste vidne ej lod sig indfinde for retten efter lovligt givet stævnemål, hvilket vidne er Maren Rasmusdatter, den sl mand Peder Bondes efterladte hustru, der kunne gøre forklaring, hvor ud over måske sagen kunne komme til forlig. Så begærede Baltzer Jessen på Jens Bondes vegne, at den velvise ret ville forelægge hende at møde under sit faldsmåls forbrydelse i dag 14 dage udi egen person. Ermeldte Maren Rasmusdatter blev af retten forelagt her for retten i dag 14 dage at møde, hendes vidne og erklæring at aflægge og hvis hende udi denne sag vidende er, og denne forelæggelse her forinden hende lovligt at forkyndes, til hvilken tid sagen vorder opsat til tingsvidnes erhvervelse.

** Rasmus Knudsen af Terp mødte for retten og æskede den sag i rette contra hans svoger Jens Bonde i Lisbjerg, som til i dag er opsat, og som contraparten agter at føre andre og flere vidner i sagen, så blev den fremdeles opsat i 14 dage.

** No 24, 24 skl. Ao 1723 d. 6-7-8 og 9 september findes hr forvalter Bendix Berentsen Øgler at have købt som følger, No 7 en underdyne 6 rdl...

fol 141b

.. summa 45 rdl, som er således udskrift af Århus bys auktionsprotokol holden efter sl Kirsten Jacobsdatter Ao 1723 udi ernævnte dage, som velædle hr borgmester Hans Winther efter begæring meddeles af herværende konstituerede by- og rådstueskriver udi sr Peiter Møllers lovlige absens. P.R. Stochdorph, Århus 7 maj 1724.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch udi Århus KM birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, hvorledes han højlig skal være forårsaget at indkalde Eder, Rasmus Knudsen i Terp, med contrastævning i anledning af Eders stævnemål af mig sidstafvigte 3 april til ham udstedt, da iblandt andet indkalder ham, hvorfor han vægrer sig ved at betale det, som den oprettede kontrakt indeholder, og da han nu her for retten fremviser sin salig faders egen hånd og signet til bevis, at I var afbetalt, før den sl mand døde, skal I have nægtet, at det var hans sl faders hånd og den agtede at kassere, nødes derfor til det at bevise, og hermed indstævnes Eder, Rasmus Knudsen, at møde for mig i rette på Marselisborg birketing tirsdagen d. 9 maj førstkommende, vidner og attester at påhøre, spørgsmål at tilsvare i alt det, som Eders eget stævnemål af 3 april sidstleden indeholder. Til samme tid og sted indkaldes Eder, Maren Rasmusdatter, den sl mand Peder Bondes efterladte hustru, og Anne Sørensdatter, Jens Møllers udi Ny Mølle og Anders Rasmussen i Søften, Eders sandfærdige viden i ovenmeldte at aflægge, til hvilken tid enhver ville møde, tagende med [Eder det, som I] eragter, da der skal vederfares (mlg) hvad lov og ret

fol 142a

medfører, såsom Jens Pedersen Bonde et lovligt tingsvidne agter at erhverve. Århus 28 april 1724, LS. Ao 1724 2 maj forkyndte vi underskrevne denne stævning for Rasmus Knudsen i Terp, Maren Rasmusdatter i Lisbjerg, sl Peder Jensen Bondes hustru, og for Anne Sørensdatter, og talte med dem selv, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, hvilket vi testerer, INS Jens Nielsen, Søren Jensen, begge af Lisbjerg.

** No 19, 12 skl. Såsom Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg er min attest begærende, om mig ej er vitterligt, at hans fader sl Peder Bonde havde givet ham før han døde en sølvkande og nogle sølvskeer, som var der i huset hos hans sl fader og ham tilhørende, da er mig ej mere derom vitterlig, end jeg hørte, at hans moder Maren Rasmusdatter den sl mands efterladte hustru tilstod sin søn Jens Pedersen Bonde, at hans fader havde givet ham både sølvkanden og de fem sølvskeer, men de 5 sølvskeer kunne han nok lade hende beholde, men hun lovede, at dette er sandfærdigt, testerer jeg hermed så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, E. Møller, sognepræst for Hasle, Skejby og Lisbjerg. Alt det som ovenmeldte attest indeholder er mig også vitterligt, testerer så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, B. Jessen, SS Theolog Studiosus, Hasle 8 maj 1724.

** No 18, 6 skl. Såsom min broder Jens Pedersen Bonde er min attest begærende, om jeg ikke var fornøjet af min salig fader Peder Jensen Bonde før han døde, efter kontraktens indhold, som er indrettet imellem min sl fader Peder Bonde, min broder Jens Pedersen Bonde og os andre arvinger, som tilholder, at min broder Jens Bonde skulle levere enhver af hans andre arvinger 20 rdl, da attesterer jeg hermed, og bekendtgør, at min fader sl Peder Bonde har, før han døde, fornøjet og betalt mig på min broder Jens Bondes vegne for samme ommeldte 20 rdl, så min broder Jens Bonde derfor mit afkald, når forlanges, skal nyde af mig og mine, hvilket jeg hermed bekræfter med egen hånd, datum Hasle 8 maj 1724, MPD, betyder Maren Pedersdatter.

fol 142b

Til vitterlighed attesterer jeg også som mand og værge, Søren Jensen, eghd.

** Mons Mogens Hjersing forpagter på Marselisborg i dag hans 3 ting, såsom han 2 tingdage tilforn d. 25 april og 2 maj sidst har lyst efter en dreng, navnlig Jens Andersen af Lille Fulden, som lovlig havde stedt og fæst sig med ham i sommer for at vogte, hvilken om natten imellem 19 og 20 april sidst ulovlig er bortrømt og undveget sin tjeneste. Fornævnte Jens Andersen blev i dag 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var til stede, som noget hertil ville have at svare eller tilkendegive, hvor han nu sig opholder, men ingen svar skete, hvorefter forpagteren var tingsvidne begærende.

Tirsdag 16 maj 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Jens Kattrup, Michel Nielsen, Peder Andersen, Christen Michelsen, Niels Sørensen, Jens Sparre og Niels Jensen alle af Ormslev.

Tirsdag 23 maj 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Michel Danielsen, Niels Sørensen, Stephan Hansen, Poul Jensen, Rasmus Sørensen og Ove Nielsen alle af Ormslev og Jens Rasmussen Amdi af Viby.

** Sr Peder Hansen Heyde i Århus fremkom for retten på hr borgmester Hans Winther ibd hans vegne og æskede den sag i rette contra forvalter Øgler, hvilken begæredes opsat endnu i 8 dage, hvilket og blev consenteret.

** Rasmus Knudsen i Terp fremkom for retten efter opsættelse til i dag contra Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg og begærede den sag i rette, som imellem dem forhen er anhængiggjort, og så mødte sr Peder Hansen Heyde i Århus som fuldmægtig for ermeldte Rasmus Knudsen og begærede, at Jens Pedersen Bonde ville producere her i retten den oprettede kontrakt, som han af sin sl fader har i hænde for deraf retten og parterne at få vedbørlig oplysning, og hvis det ikke skulle ske, da formoder rettens forelæggelse til Jens Pedersen at måtte udstedes, samme at fuldbyrde under lovens straf. Jens Bonde, som for retten var til stede, erbød sig samme at efter[komme] til hvad tid

fol 143a

sagen vorder opsat. Så blev sagen opsat efter begæring i 14 dage.

** Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten og fremlagde en her af retten i dag 14 dage udstedt forelæggelse efter da indførte stævnemål til hans moder Maren Rasmusdatter, som han begærede læst og i akten med dens forkyndelsespåskrift indført, og som han endnu ugerne måtte fornemme, bemeldte hans moder var i dag udebleven, og hun var det bedste vidne udi sagen, så var han derover igen påny at begære rettens assistance og forelæggelse til hende, som og skete, og ermeldte Maren Rasmusdatter af retten forelagt at møde her for retten i dag 14 dage, som er til 7 juni, alt under hendes faldsmål efter loven og denne forelæggelse hende her forinden lovligt at forkyndes.

Tirsdag 30 maj 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Poul Jensen, Niels Sørensen, Stephan Hansen, Ove Nielsen, Jens Sparre og Michel Nielsen alle af Ormslev.

** På hr borgmester Hans Winther i Århus hans vegne fremkom for retten Jens Rasmussen Amdi i Viby og æskede den sag i rette contra forvalter Øgler og begærede den fremdeles opsat i 14 dage, hvilket og af retten blev consenteret.

Onsdag efter pinsehelliget 7 juni 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Poul Jensen, Stephan Hansen, Niels Sørensen, Michel Danielsen, Jens Sparre, Christen Michelsen og Ove Nielsen alle af Ormslev.

** Rasmus Knudsen i Terp mødte og begærede sin sag i rette contra hans svoger Jens Bonde i Lisbjerg, som til i dag var opsat, og begærede den endnu opsat 14 dage i henseende til ermeldte hans svoger og [ham i] mindelighed den at kunne afhandle,

fol 143b

hvilket og blev consenteret. Sagen opsat i 14 dage.

** Sr Niels Nielsen af Århus på sr Hans Buchtrup ibd hans vegne og hans præsens fremkom for retten og producerede tvende skriftlige stævninger af [birke?]dommeren udstedt, hvilken med sin forkyndelsespåskrift Niels Nielsen begærede måtte læses, påskrives og protokolleres, som og skete, og lyder således. Dernæst blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som her til eller imod kunne have at svare, men ingen sig indfandt, hvor da Niels Nielsen i anledning af stævningensmændenes påtegning på stævningen fremstillede for retten 2 gode mænd og indvånere af Århus, som formedelst de syge og sengeliggende mænd ikke kunne komme til tinget, havde i anledning af loven været hos dem i deres huse og afhørt deres vidnesbyrd, nemlig Jørgen Henrichsen og Anders Jensen Selling, hvilke først forklarede, at da de samme vidnesbyrd afhørte, var der 2 mænd med dem på hvert sted overværende, nemlig hos Daniel Kaa og Anders Sørensen i Edslev, der med havde de Peder Andersen og Michel Olufsen begge ibd, og hos Morten Poulsen i Stautrup, da de tog hans vidne, var overværende Erich Pedersen af Stautrup og Christen Pedersen af Viby, hvilke alle 4 overværende personer og nu for retten var til stede for ved deres lovlige ed at contestere, hvis bemeldte 2 mænd af Århus har forrettet og bekommet til svar, såvel tillige at udstå examen med hvis spørgsmål til dem derom af parterne kan blive gjort. Vidnesbyrdene har mændene under deres hænder og ed skriftligt forfattet, det samme de for retten oplæste og det end ydermere ved deres korporlige ed efter loven afhjemlede, både de 2 mænd fra Århus såvel som de øvrige 4, som havde været overværende og hørt vidnernes udsigende, som lå på deres seng, hvilket skriftligt forfattede vidnesbyrd lyder som herefter vorder indført. Niels Nielsen tilspurgte mændene, om der var nogen (mlg) eller andre

fol 144a

på deres vegne overværende eller til stede, den tid at de afhørte foreskrevne vidnesbyrd, som de nu haver afhjemlet, hvortil de svarede nej, der var slet ingen af parterne eller nogen på deres vegne overværende derved. 2. tilspurgt, om de selv haver forfattet samme vidnesbyrd i pennen, eller [nogen] det for dem har konciperet. Mændene [svarede], de havde konciperet og forfattet det selv, ligesådan som mændene det for dem har forklaret, og de det forfattet har, og har de selv både skreven og renskreven det, således som det er og indholdet i sig selv udviser. Eske Jensen i Viby vant med oprakte fingre og ed efter loven således, at han er 76 år gl og kan mindes, at der i nogle år efter den svenske krig, da polakkerne og brandenborgerne var her i landet og drev dem ud, lå der gammelt brændt tømmer såvel som sten og kalk af bygninger, som havde stået på stedet, og der stod stykker af ovne og skorstene såvel og leder med meget mere, som var øde og lå på hinanden, hvilket han så med sine øjne mange gange i nogle år efter bemeldte krig, når han kørte ind og ud af byen Århus, og var stedet, hvor samme lå, på den plads, Hans Buchtrup nu tilhører, uden for den gård, Christen Nielsen Hårby nu ibor, men hvor nær samme bygning havde stået ud til den vej, som går fra Brobjerg til Mindet, kunne han ikke egentlig erindre sig, fordi han ikke så nøje haver givet agt derpå, men forklarede ellers, at hans sl fader og andre gamle folk havde sagt for ham, at der havde stået bygning ud til Møllegyde på den vestre side og til Mindevejen på den østre side. Videre ved han ikke sig derom at kan erindre, hvorpå han af retten blev dimitteret. Efter hvilket som nu er passeret, Niels Nielsen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

fol 144b

** No 18, 6 skl. Jens Lauridsen Mørch i Århus birkedommer ved Marselisborg birketing gør vitterligt at for mig har andraget Hans Jensen Buchtrup, borger og handelsmand i fornævnte Århus, hvorledes han højlig skal være forårsaget næstkommende 7 og 13 juni ved bemeldte ting at føre vidnesbyrd, attester og andre bevisligheder angående hans bygningsplads ved Brobjergs port, at derpå tilforn har stået bygning, såvidt han har begyndt at sætte ny bygning, item med og omliggende jorders og vejes beskaffenhed, indhegninger og omgang med alt hvis deraf dependerer, til hvis anhørelse dette stævnemål insinueres for velvise borgmester og råd her i Århus, om de dertil eller imod behager noget at lade svare, Århus 23 maj 1724, LS. Indbemeldte stævnemål har vi underskrevne lovligt forkyndt for velædle hr borgmester og råd udi Århus alle til hus og bopæl, og talte vi med borgmester Winther, borgmester Basballe, rådmand Oluf Sørensens kæreste, rådmand Thomas Michelsens tjener, Michel Laursen og rådmand Berent Holmsteds kæreste, og leverede vi enhver af dem kopi, bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Århus 23 maj 1724, Jørgen Henrichsen, Anders Jensen Selling.

** No 18, 6 skl. Jens Lauridsen Mørch i Århus birkedommer ved Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget sr Hans Jensen Buchtrup, hvorledes han skal være forårsaget til fornævnte birketings ret næstkommende 7 juni at lade indvarsle Eder, Morten Poulsen i Stautrup, Daniel Kaa og Anders Sørensen af Edslev same Eske Jensen af Viby, enhver for sig Eders sandfærdige vidne ved ed efter loven at afhjemle og spørgsmål at tilsvare, alt angående hvad enhver især kan have hørt, set, spurgt og være bevidst, hvorvidt der har stået bygning tilforn udenfor som Brojergs port ved Århus nu står, østen for forten eller adelvejen med alt, hvis deraf kan dependere, og I for retten bliver tilspurgt om, derefter sr Hans Buchtrup, borger og handelsmand i Århus, agter et lovligt tingsvidne at erhverve. Århus 27 maj 1724. Denne stævning har vi undertegnede

fol 145a

i dag lovligt forkyndt for alle de der udi meldte og talte vi med dem selv ved hus og bopæl, undtagen Daniel Kaa i Edslev, hvor vi talte med hans kone, som sagde vi kunne ikke komme hendes mand i tale, hun skulle nok sige ham det, ellers blev os svaret på hvert sted, at mændene var så svage, at de ikke kunne [stå op] fra deres senge, meget mindre til tinget, undtagen Eske Jensen i Viby, hvilket vi bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, actum ut supra, Jens Knudsen, Otte Hansen, begge af Århus.

** No 20, 24 skl. Ao 1724 d. 29 maj var vi efterskrevne Jørgen Henrichsen og Anders Jensen Selling, begge boende i Århus, efter sr Hans Jensen Buchtrups begæring udi Edslev by i Kolt sogn at anhøre Daniel Sørensen Kaa og Anders Sørensen, begge boende i Edslev, hvad dem var vidende at kunne mindes om den bygningsplads udenfor Brobjergs port, forbemeldte sr Hans Jensen Buchtrup tilhørende, og vant da bemeldte 2 mænd for os, som de lå på deres sygeseng, dog med fuldkommen fornuft og forstand, med deres oprakte fingre udi Peder Andersen og Michel Olufsen af Edslev deres overværelse, således som efterfølger. Daniel Sørensen Kaa i Edslev udi hans 90 år vant således, at ham er vel bevidst, at der har stået bygning udenfor det sted, som Brobjergs port ved Århus nu er, langs ud med adelvejen, lige ud til den vej, som går fra alvejen nedad Mindet til, på en eller to favne nær til samme vej, thi den tid, svensken kom herind, skød de ild på den gård, som han nu er i, og hans forældre da beboede, og brændte den op, derfor måtte hans forældre og han tage det de havde og flytte til Århus. Så var de i Århus udi tre år hos en kræmmer, hed Ove Edslev, som boede på Brobjerg på det sted, borgmester Malling byggede de boder, som der står endnu. Der blev de til svensken drog ud igen, men i den krig, da blev de huse lagt øde, som Sidsel Duus boede i, også Michel Bruuns gård, som var den yderste næst ved Mindevejen, så boede der

fol 145b

indenfor igen en kone, hed Anne Heldkandes, og en mand, hed Rasmus Simonsen, hvilke han kendte. Så vidste han og, at der var samme tid stod bygning vesten for vejen, lige imod, næsten til den vej, som går [til] møllen, der kendte han en slagterkone, hed Dorthe Huggerkone. Anders Sørensen i Edslev vidner, udi Peder Andersen og Michel Olufsens overværelse, at han kan mindes og ved det selvsamme, som Daniel Sørensen Kaa havde vundet, og ej videre, hvilket han på sin seng i svaghed for os edeligt bekræftede. Morten Poulsen i Stautrup i hans alders 85 år, sengeliggende, med sin fulde fornuft og forstand, udi Erich Pedersen af Stautrup og Christen Pedersen af Viby deres overværelse, vant ved sin ed med oprakte fingre som efterfølger, at som han var stævnet til Marselisborg birketing for at vidne, hvor længe han kunne mindes, der har stået bygning udenfor som Brobjergs port ved Århus nu står, og han ikke er så frisk, at han kan tåle at komme til tinget, så var dette hans sandfærdige vidnesbyrd, som han bekræftede at kan mindes og så med sine øjne i hans ungdoms tid, både før og efter den svenske krig, da polakkerne og brandenborgerne var her i landet og drev svensken ud, at der stod bygning før svensken kom i landet langs med alvejen ved en pas på 7 alen nær den vej, som løber fra forten ned ad Mindet til, østerpå, og kendte han af de folk, der boede, nemlig Søren Duuses enke ved navn Sidsel Duus, så og Michel Bruun. Samme huse blev øde i samme krig, men husstederne med sten og brændt tømmer stod til syne nogle år efter, at fjenderne tilsammen var borte. På den anden side derimod, udenfor som Rasmus Torup nu bor, der stod og huse, og boede i et af dem en slagterkone, som de kaldte Dorthe Huggerkone, men hvor langt, husene gik ud på den side, kunne han ikke egentlig erindre, men der var noget imellem vejen og husene. Videre derom var ham ikke bevidst eller kunne mindes. At vi dette således som for er anført har forrettet og bekommet de vidnesbyrd af forbemeldte mænd ved og under deres korporlige ed, som anført er, og at de var ældgamle, svage og sengeliggende, dog ved fuldkommen fornuft og forstand, det bekræfter vi, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, actum ut supra, Jørgen Henrichsen, Anders Jensen Selling.

fol 146a

Tirsdag 13 juni 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Sparre, Michel Danielsen, Jens Kattrup, Niels Sørensen, Rasmus Rasmussen, Christen Michelsen, Niels Jensen alle af Ormslev.

** Sr Peder Hansen Heyde i Århus på hr borgmester Hans Winther ibd hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette, som til i dag er opsat contra forvalter Øgler og var dom begærende, hvorpå Bendix Øgler mødte og forestillede retten, at han ikke hidindtil havde begæret sagen opsat, men at han ikke har svaret for sig har været årsag, at contraparten stedse selv har begæret opsættelse med den forsikring, at sagen i mindelighed skulle vorde afgjort, som Øgler gerne havde set for at spare omkostninger, men som Øgler søges for de penge, han længe siden har betalt i hr borgmester Winthers præsens til byfogeden i Århus, som protokollen i Århus bytings ret skal bevise. Hr borgmester Winther har ej heller til dato produceret nogen autoritet eller fuldmagt fra vedkommende til at oppebære sådanne penge, og især den arvepart, som to af højbårne grev Danneskiolds bønder i stervboen efter sl Kirsten Jacobsdatter i Århus tilkommer, så for at bevise, at samme auktionspenge er på det foralligerede sted betalt, og at de hører 2 af nådige herrens bønder til med rette, så og at Øgler har været hos byfogeden i Århus for rum tid siden og begæret udlæg der udi, så for alt sligt der udi at bevise, så og for at erholde contrastævning i sagen, hvorefter slige beviser kan føres, begærede han sagen opsat i 14 dage, og havde han her for retten til den vise dommers videnskab og eftersyn den påberåbte contrastævning in originalie forfattet på et stykke stemplet 6 skl-papir, hvorover Øgler forhåbede den begærede opsættelse, særdeles contraparternes fuldmægtig ikke kan nægte, at Øgler først i aftes klokken 9 fik at vide, at borgmester Winther havde resolveret i steden for forlig at fuldføre sagen til doms,

fol 146b

havde derfor at retten ikke overilede Øgler med retten, thi om slig forligsforhåbning ikke havde været, havde Øgler strax ved contrastævning formeret sin påstand og den lovligt bevist, og således forhåbede Øgler, retten (mlg) til sit høje herskabs rets befordring. Her[til Peder] Hansen svarede, at som denne sag, for hvilken citanten hr borgmester Hans Winther har ladet stævne, alene dependerer af en auktionsfordring, for hvis mons Øgler har købt varer på sl Kirsten Jacobsdatters auktion, og til borgmester Winther som indkasserer tillige med andre skulle betale, hvilket mons Øgler ikke heller beviser at være kommen hr borgmester i hænde, altså refererede Peder Hansen sig til hvis her i akten på borgmesters side er produceret og proponeret, såvel og til mons Øglers egen tilståelse om de købte varer, hvorover Peder Hansen begærede dom i sagen og formodede ingen opsættelse, som i så fald ellers beror på dommerens egen ansvar, havde mons Øgler så noget at tiltale hr borgmester, kunne han søge ham ved hans rette forum. Øgler forhåbede, at dommeren ikke nægtede ham retten og hans bevisers førelse af foromrørte årsag, thi ellers måtte Øgler beklage sig ej alene derover, men endog at han skulle betale det endnu engang, som han tilforn havde betalt, og begærede så til bevis, at hans contrastævning måtte læses og påskrives. Retten erklærede således, at som denne sag til dato har våren trakteret alle som til forlig og af parterne stedse begæret opsat, da som sr Øgler beviser med kaldsseddel at vil føre beviser i sagen, altså bevilliges forbesagte opsættelse i 14 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær var af retten begærende 4 uvildige dannemænd udnævnt til at syne og efterse bemeldte Marselisborg underliggende bøndergårdes og godses brøstfældighed med videre, som dem kan vorde forevist. Da til samme forretning og syn er udmeldt af retten Laurs Laursen og Jørgen Bach af Vejlby, Jens Bonde og Niels Frandsen af Lisbjerg, hvilken synsforretning de sig har at foretage og til endeføre, således som de

fol 147a

det ved ed her for retten kan præstere om fornøden gøres ved synets endelige fuldførelse.

Tirsdag 20 juni 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sørensen, Michel (mlg)sen, Rasmus Rasmussen, Niels Sørensen, (mlg) Nielsen, Poul Jensen, Stephan Hansen og Jens Sparre alle af Ormslev.

** Hans Sørensen af Enslev fremkom for retten og bedrøvelig tilkendegav, at en hans søn, navnlig Søren Hansen, ved en ulykkelig hændelse sidstafvigte fredag aften er bleven druknet udi en tørvegrav på bemeldte Enslev mark, efter at han havde været hos sin fader med flere, som stod og gravede tørv der i mosen, og der afhente en tøjrekølle og ville gå derfra hen til køerne på marken dem at flytte ungefær midt på eftermiddagen, i værende tid uforsigtig falden i samme grav /eftersom kan sluttes/, hvor hans fader tillige med Michel Olufsen af Enslev og Rasmus Sørensen af Kattrup, efter han ikke kom hjem i rette tid med køerne, ledte efter ham og fandt ham udi forbesagte tørvegrav død, næsegrus liggende udi vandet, hvoraf de ham optog og derefter om morgenen hans herskab og rettens betjente tilkendegav, som samme eftermiddag mødte, som fuldmægtig på højædle og velb. hr Christian Charisius' vegne sr Niels Jørgensen Møller og birkedommeren Jens Mørch med tiltagne 4 synsmænd, nemlig Jens Nielsen, Søren Rasmussen, Jens Mortensen og Rasmus Andersen, alle af Enslev, for at syne og besigtige forbemeldte dreng, og fremstod da for retten forbemeldte 4 synsmænd, som forklarede efter spørgsmål, at de hverken kunne se eller fornemme noget på den sl drengs legeme, enten hug eller slag, som kunne have forårsaget hans død, men forklarede, at han mestens var blå over hans hele legeme, hvilket de

fol 147b

syntes kunne være af vandet, som han lå udi, og udi hans mund, næse og øjne kunne være indløben, så samme hverken var af hug eller slag, hvorpå de aflagde deres ed, og det så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, og efter alt samme passerede var Niels Jørgensen Møller synstingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Rasmus Knudsen i Terp fremkom for retten og tilkendegav, at den sag imellem ham på den ene og hans svoger Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg på den anden side, som her i retten er anhængiggjort efter derom rettens udstedte stævning under dato 3 april 1724 dens videre formelding, er imellem dem således bleven i mindelighed derom venlig og vel forligt, som den i dag fremlagte og af dem underskrevne forening indeholder dateret Lisbjerg 9 juni sidst, hvilken han begærede indført og lyder samme således: Som en irring imellem mig og min svoger Rasmus Knudsen i Terp var opkommen angående min moders ophold, samt nogle poster vedkommende, som jeg mente mig tilkom at i hænde have, så er da samme irring og misforstand ophævet, og vi venlig og vel forligte. Først skal Jens Bonde råde for selvejerhuset at sætte der udi, hvem han vil, med de vilkår, at han betaler til sin moder, så længe hun lever, til hver Micheli to rdl /2. hvad sølv har til sig taget beholder han upåanket, undtagen fem sølvskeer, som han leverer til sin moder igen, dog på den måde, at de skal blive uforrykket og tilhøre Jens Bonde efter hans moders død. Stude og hest beholder Jens Bonde at gøre sig så nyttig, som han vil og kan, imod at han giver sin moder to rdl. Derimod beholder den gamle kone, hans moder, i hendes havende og eje alle hendes småsager og øvrige fæmon, nemlig køer, får, svin, geder og bier. I øvrigt tilforpligter jeg mig, Jens Bonde, kontrakten af 2 oktober 1716 i alle måder ubrydeligt at holde og efterleve. De tyve rdl, som Rasmus Knudsen kan være efter kontrakten med sin kone tilfalden, er aftinget til 18 rdl og en bøg, de ni rdl forpligter jeg mig, Jens Bonde, at betale Rasmus Knudsen til førstkommende Olufsdag, de øvrige ni rdl efter min moders dødelige

fol 148a

afgang, at således er afhandlet og i alle måder efterkommes skal, vedstår vi ved begge vores hænders underskrift. Lisbjerg 9 juni 1724, Jens Pedersen Bonde, Rasmus Knudsen, og var ermeldte Rasmus Knudsen efter dette foreskrevne tingsvidne begærende at måtte udstedes og gives beskreven, hvilket og blev consenteret.

** Dernæst blev i dag udmeldt stokkemænd retten til førstkommende Micheli at betjene, nemlig Jens Loft i Ormslev, Niels Rasmussen i Lemming, Niels Jacobsen, Peder Jensen, Søren Madsen og Mads Sørensen, Rasmus Rasmussen og Søren Rasmussen ibd.

Tirsdag 27 juni 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Niels Jacobsen, Rasmus Rasmussen, Peder Jensen, Søren Rasmussen, Niels Rasmussen og Rasmus Madsen, alle af Lemming, og Jens Loft i Ormslev.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på hr borgmester Hans Winther ibd hans vegne og æskede den sag i rette contra forvalter sr Bendix Øgler, som til i dag var opsat, og begærede dom, hvorpå ermeldte Bendix Øgler mødte og producerede på behørigt stemplet papir sin contrastævning contra hr borgmester Winther i Århus af dato 13 juni sidst og til at bevise dens lovlige forkyndelse fremstillede han 2 dannemænd af Århus, navnlig Jørgen Henrichsen og Anders Jensen, som foruden det, at de endelig har attesteret deres forretning på bemeldte kaldsseddel, så er de her til stede for retten, samme yderligere at tilstå, hvilken kaldsseddel af kaldsmændene for retten blev oplæst og ved ed efter loven afhjemlet, som og herefter vorder indført. Til at bevise efter løfte at velermeldte hr borgmester er vidende og ved Århus byting selv har tilstået og considereret, at bemeldte auktions-

fol 148b

penge, hvorfor han nu søger Øgler, af Øgler er betalt og til at gøre udlæg i på sit høje herskabs vegne efter restansdom, som af hans formand sr Aalum på [velb.] herskabs vegne afvigte år er erhvervet, (mlg)ede Øgler et udtog af bemeldte Århus tingprotokol over, hvad der for retten 4 november 1723 imellem hr borgmester Winther og Øgler er passeret, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, og lyder således, som herefter skal vorde indført. Derforuden har Øgler 21 januar sidst indfunden sig hos byfogeden i Århus med en kopi restansdom, eller rettere genpart dom, såsom original restansdommen til dato ikke er kommet Øgler til hænde, og derefter begæret udlæg til det høje herskab for dets prætentioner over vedkommende, men i det sted, at Øgler havde efter loven forventet udlæg, skete der formedelst hr borgmester Winthers vidtløftige forebringende en henvisning af dommeren til lands lov og ret, og til det at bevise haver Øgler både selv og ved andre begæret samme for retten beskreven til i dag at kunne produceres, men som samme forretning sættes forføjet efter Øglers tanke til indløsning, så har han ikke førend han kan få bevis på, hvad han for samme til at indløse blive forårsaget til at give, kunnet i dag producere og i den henseende nødtes Øgler til at begære sagen opsat til i dag 8 dage, da han håbede samme at producere og sin i rette sættelse udi sagen at gøre. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** Forrige forvalter ved Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler mødte til restansdoms erholdelse over det høje herskabs bønder og tjenere til Marselisborg, som i hans tid findes resterende, dog det høje herskabs gamle og før hans tid pådragede restans her udi uberegnet og upræjudiceret og ej er betroet Øgler til fornyelse, såsom den til dato ikke er ham tilstilet. Der-

fol 149a

næst for at erholde sit fortjente skudsmål af samtlige baroniets bønder og tjenere, hvorledes han sig hos dem har forholdt, og om nogen uformodentlig skulle have noget imod Øgler i ringeste måder førend hans aftrædelse fra tjenesten at besvære, og i den [hen]seende producerede Øgler en kaldsseddel på [behø]rige papir under sin hånd af dato 13 juni 1724, hvorved Øglers successor i bemeldte embede eller nu itzige forvalter sr Andreas Stær udi Århus med lovlig 14 dages kald og varsel til i dag er hidstævnet forommeldte på det høje herskabs vegne at påhøre og bivåne, og til at bevise dets lovlige forkyndelse er 2 dannemænd af Århus, navnlig Jørgen Henrichsen og Anders Jensen her til stede for retten, ermeldte forkyndelse til i dag og efterfølgende tingdag at bevidne og efter loven tilstod, og lyder samme således, som herefter vorder indført, hvorpå bemeldte stævningsmænd aflagde deres ed efter loven. Dernæst producerede Øgler en kaldsseddel under sin hånd af dato 20 juni sidst, hvorved alle Marselisborg bønder og tjenere til i dag og i dag 8 dage næstkommende, lovligt her til retten er indstævnet, de resterende til at modtage beskyldning og restansdom tillige dens omkostning, og de som har betalt, hvad dem efter jordebogen, Øgler af sin formand sr Aalum leveret, tilkommer til at i særdeleshed forklare og bevidne deres sandhed, hvorledes Øgler sig i sin betjeningstid mod dem i særdeleshed og ellers alle de andre i almindelighed har skikket og forholdt, og for resten om nogen enten rig eller fattig, stor eller lille, har sig noget over ham at besvære, og til den ende producerede Øgler forbenævnte kaldsseddel og bevis om dens lovlige forkyndelse til Viby, Holme og Skåde mænd til i dag her for retten at møde, fremstillede Øgler først Anders Kattrup og Jens Jensen

fol 149b

i Viby, som havde forkyndt samme stævnemål i Viby, Rasmus Rasmussen og Niels Christensen i Holme, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag at møde lovligt havde indstævnet bemeldte Marselisborg bønder, således som meldt er. Forvalteren sr Andreas Stær mødte for retten efter indførte stævnemål, men som ikke fandt sig beføjet at anhøre eller overvære de 3 punkter, hvortil han er indciteret, så ville han sig derfra til nærmere nådigste ordre fra det høje herskab entholde og undskylde, thi den første angående restansen er en post, som Stær ganske er uvedkommende, helst da det er venteligt, den skyldige nok selv observerer sin debit, foruden dette er denne respektive ret mere autoriseret til at examinere dem, som i så måder eller andre i lige tilfælde for dom og ret bliver indkaldt, så Stær det i det punkt derved ville lade bevende. Den 2 belangende synsmænds udmeldelse og synsforretningen at overvære, så var det noget, som Stær ikke uden speciel nådig ordre fra det høje herskab sig kunne anmasse, allermest da han som på det høje herskabs vegne dertil er bleven stævnet. Den 3 om mons Øglers skudsmål fra bønderne at anhøre er ham endnu meget mere uvedkommende, men ellers ønskede sådant måtte ske efter fortjeneste, thi jo bedre det bliver, jo kærere skal det være Stær at fornemme, og ønsker for resten, at sådant måtte udfalde ham til gavn og gode. Af denne undskyldning ville såvel den respektive ret som mons Øgler holde Stær for undskyldt. Slutteligen recommenderede alle ting til rettens forsvarlige handling, hvorpå Øgler, som tillige med denne respektive ret så en stor almue forsamlede, begærede, at retten ville først for sig kalde de resterende af Viby, Holme og Skåde, som til i dag er indstævnede, nemlig: Viby: Niels Mortensen og

fol 150a

flere efter fremlagte restans' formelding, som herefter skal vorde indført, som af vedkommende i alle måder blev tilstået, og de udeblevne, navnlig Jens True, Rasmus Rasmussen og Niels Mortensen af Viby, Oluf Rasmussen, Jens Gregersen og Søren (mlg) af Skåde blev af retten forelagt at møde i dag [8] dage, deres restans at tilstå eller fragå, hvorpå Øgler tilspurgte de tilstedeværende seksten mænd af Viby og samtlige Holme og Skåde mænd, undtagen 5 deraf, som er i anden lovlig forretning, om nogen af dem på egne eller deres folks vegne havde noget på Øgler eller hans forvaltning at klage, hvortil de samtlige og enhver for sig svarede nej, men de takkede ham godt i alle måder. Dernæst tilspurgte Øgler dem, om han ikke ofte har erindret dem samtlige, og særdeles de nu resterende, både selv og ved bud, og i særdeleshed skriftligt på lægdssedlerne, da de blev fordret om march- og udredningspenge samt april kvartal, at de skulle under execution og anden straf samme skulle afklarere, og til end ydermere bevis tilstod lægdsmanden Søren Andersen i Holme alt forvalterens forindførte, og at han sligt efter lægdssedlernes påskrift havde tilkendegivet og advaret lægdet, hvilket også alle de tilstedeværende bymænd og selv her for retten tilstod. Endnu tilspurgte Øgler dem samtlige, om de ikke har haft stor nytte og fordel af, at Øgler har forstrakt og gjort forskud på hver skat, som de skulle svare til atmtsstuen, og om ikke sligt havde sket, om de ikke da havde våren nødt til at sælge deres korn for hvad, de kunne få for det i Århus, og om ikke kornet var efter indavlingen i ringe pris, nemlig 1 td byg for 4 mk 8 skl, 1 td havre 3 mk og 1 td rug 1 rdl 8 skl, og om Øgler ikke havde brugt slig moderation,

fol 150b

om de da ikke måtte savnet deres foder i foråret og således været nødt til at skilles ved deres fæmon, for hvad de kunne få for det, hvorpå de alle samtlige svarede [at det] var sandt. Til slutning tilspurgte Øgler (mlg) særdeles de gamle, om de med en god samvittighed kan sige eller opregne nogen post, som Øgler har efterladt, som kunne være bonden og godset til opkomst, så og om nogen har fattedes forsvar, eller og om nogen kunne handlet mildere og omhyggeligere for noget gods, om det end havde været hans eget, end Øgler har gjort ved dem, hvortil de svarede nej, at de vidste ingen, der kunne have handlet bedre imod dem end som bemeldte forvalter Bendix Øgler, og lod han så bero med vidner denne gang indtil i dag 8 dage med restansdoms erhvervelse. Sagen opsat i 8 dage.

** Sr Bendix Øgler i anledning af det ergangne stævnemål til Øglers efterkommer sr Andreas Stær begærede Øgler af retten, at deraf måtte udnævnes 4 uvildige og forstandige dannemænd, som efter forevisning kunne besigtige og, om muligst ske kan, taxere de nye og gl bygninger og reparationer, som Øgler på grev Danneskiolds gårde og gods har efter hr grevens mundtlige ordre ladet gøre afvigte år 1723, og at samme syn måtte foretages d. 5 juli førstkommende og efter dets mulighed tilendebringes, afhjemles her for retten næste ting derefter uden derfor videre givende kald og varsel og derved påfølgende omkostning. Til samme syn og forretnings foretagelse er udmeldt af retten Peder Eskesen og Jens Knudsen af Vejlby, Rasmus Knudsen og Rasmus Christensen begge af Terp, hvilken bemeldte synsforretning de har at foretage førstkommende 5 juli og

fol 151a

samme tilendebringe til forderligst afhjemling, således som de ved ed det kan præstere.

** No 18, 6 skl. Såsom jeg med stor forundring har måttet fornemmet, hvorledes I, hr borgmester Hans Winther udi Århus, uden nogen lovlig føje og adgang, tvært imod Eders bedre vidende og egen [til]ståelse for ting og ret har ved lovmål attakeret mig og dermed imod al forhåbning continuerer her ved Marselisborgs birketing formedelst de penge, som jeg købte varer for på holdte auktion efter sl Kirsten Jacobsdatter i Århus, både uanset at bemeldte penge er Eder hr borgmester vidende ganske uvedkommende, enten at oppebære eller efter egen fripostighed at disponere og udtælle, så og at jeg forlængst i hr borgmesters egen overværelse og tilståelse har samme penge udtalt og leveret til rettens middel i Århus, og det en del fordi jeg så Eder uautoriseret til samme penges oppebørsel, og om dødsfald imidlertid Eder som en sær gammel mand kunne arriveret, også da derfor kunnet forefaldet adskillige disputter og vanskeligheder, en del og i særdeles for at se på mit høje herskabs retsmæssige interesse, som jeg har efterforsket at skullet have restansdom på nogen og en i særdeleshed af de bønder, som der i boet skulle arve, at der udi og derefter kunne ske udlæg, når bemeldte dom kunne erholdes og produceres, som alt er Eder fuldkommen for ting og ret bevist, og nu for Marselisborg birketing skal vorde Eder overbevist, til hvilken ende så og for at få Eder retmæssig fra sådanne Eder uvedkommende penge separeret samt og for at nyde tilstrækkelig erstatning for hvad fortræd og omkostning, I ved slig Eders lovstridige søgsmål har eller herefter mig kan forårsage, så giver jeg Eder herved lovlig contrastævning til at møde på Marselisborg birketing i dag 14 dage, som er 27 juni førstkommende, for vidner, attester og dokumenter at anhøre og derefter samme tid eller og af retten andre berammede tider vedbørlig beskyldning og dom lide og modtage. Århus 13 juni 1724, Bendix Berentsen Øgler. Fremvist i retten på Marselisborg birketing tirsdagen d. 13 juni 1724, test. Friderich Rubertsen. 1724 d. 13 juni har vi underskrevne lovligen forkyndt denne stævning udi hr borgmester Hans Winthers hus, talte med ham selv og leverede ham

fol 151b

kopi, bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Århus ut supra, Jørgen Henrichsen, Anders Jensen Selling.

** No 20, 24 skl. Udskrift af Århus bytings protokol ao 1723, fol 275 og 276 angående hvis som for retten passerede torsdagen 4 november samme år imellem hr borgmester Hans Winther her i byen på den ene og grev Danneskiolds forvalter Bendix Berentsen Øgler på den anden side, således meldende, som herefter følger: Laurs Thomasen, bedemand her i byen, fuldmægtig for hr borgmester Winther fremkom for retten med kaldsmænd Lorentz Lorentzen og Rasmus Thomasen, stadstjenere her i byen, de vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage sidstafvigte lovligt har til i dag indkaldt hr forvalter mons Bendix Øgler hid til tinget for adskilligt ham på auktion efter sl Kirsten Jacobsdatter den 6-7-8 september tilforn handlet, som ham specialregning strax efter auktionens holdelse leveret, såvel siden summarisk at være betalt 45 rdl, som han ikke efter udråb og forordningen til 6-ugersdagen indfunden til borgmester Hans Winther at betale, dog derom nogen gange erindret, ville efter i rette sættelse forvente dom til betaling, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Olufsen Skødstrups kæreste, som lovede at tilstå dem budet. Siden kom strax forvalter Øglers tjener og tog kopi af kaldssedlen, som de confererede med ham og lovede at tilstå dem budet, hvorpå hr forvalter mons Bendix Øgler ved baroniet Marselisborg mødte og havde ikke at disputere imod varslets forkyndelse, men adskilligt imod varslets indhold. Varslet i sin begyndelse tilstår jo, at hr borgmester Winther er fuldt vidende om, at Øgler tjener hans højgrevelige excellence grev Friderich Danneskiold af Samsøe ved hans baroni Marselisborg [som] forvalter, og derfor ikke dependerer under Århus jurisdiktion til nogen doms modtagelse, men under Marselisborg birketings ret, hvilket han her til første tingdag efter loven erklærede, såvel hr borgmester Winther som andre til efterretning, og havde han været hjemme, da varslet blev forkyndt til Jens Olufsens, hvor han til videre anstalt af hans herre til datum har logeret, skulle samme erklæring været [gjort] til varselsmændene, men er i dag endnu rette tid efter loven, såsom det er første tingdag, og havde hr borgmester haft nogle vidner at føre (mlg), havde han ??

fol 152a

af loven, at han burde have stævnet med 14 dages kald og varsel, så langt er det fra, at hr borgmesters mundtlige 8 dages varsel til doms efter loven kan stå ved magt. Imod slig Øglers erklæring, og på det at denne velvise dommer og andre lovkyndige dømmende kan fornemme, hvorfor Øgler ikke har betalt til datum, hvad han på forommeldte auktion købte, så er det fordi at han har fået adskillige uoverensstemmende regninger fra hr borgmester Winther, som dets årsag skal befindes ganske urigtige. Desforuden så har borgmester Winther ikke til dato præsteret den belovede kaution for stervboets midlers oppebørsel, som han forsikrede om på auktionsstedet, på det auktionen ikke skulle gå over styr, som han havde af egen autoritet og uden vedkommendes enten ansøgning eller consens ladet beramme, hvorover Øgler ikke har set sig forvarnt, med at levere sine auktionspenge til hr borgmester, før slig forsikring forskaffedes, thi ellers måtte det været et fast argument imod Øgler, at han havde consenteret slige og flere stervboers midler under hr borgmester Winthers guvernement, tilmed så er en af arvingerne i bemeldte stervbo, som Øgler er fuldmægtig for på hans høje herskabs vegne, skyldig efter lovligt erhvervede restansdom over halvfjerdsindstyve rdl til sit høje herskab hr grev Danneskiold, som tillige med forrige på vedbørlige steder skal vorde bevist, og på det hr borgmester og flere kan vide, hvem samme bonde er, så er hans navn Rasmus Casted i Tilst, og efter ham Jørgen Bach, som er hans søn, hvorover Øgler må se på sit herskabs bedste og se at få udlæg i bemeldte hans arv, og for at lade se, at Øgler i alle måder skal holde sig hans KM højpriselige lov og forordninger efterrettelig, så og for at lade se, at han ikke har indeholdt pengene for at ikke kunne bringe dem til veje, men at sligt alene er sket for at conservere sig selv og se på sin herres bedste, så erbyder han strax her for retten at deponere i hr

fol 152b

byfoged og rettens forvaring de forommeldte søgende 45 rdl efter KM allernådigste forordning i rede penge og fjerdeparten i sedler, imod hr byfogedens kvittering derfor, og således samme penge at forblive i hr byfogedens [forva]ring, indtil man får at se, hvad arv bemeldte herrens bonde kan nyde der i stervboet, og da der udi kan ske udlæg, og behager det hr byfogeden her i retten at imodtage og tælle pengene, er de nu her for retten på tingbordet tilstede, og skulle han ville imodtage dem i sit hus, vil Øgler strax når retten er afholdt medfølge og ham dem tiltælle, hvilket skal stå i hr byfogedens eget behag, så Øgler vil formode, at hr byfoged skal bifalde ham, at han i denne post og flere forbemeldte har gjort og præsteret, alt hvad han har budt, så og at hr borgmesters stævnemål er ulovformeligt indrettet og derfor ikke kan ved magt kendes eller komme Øgler til nogen præjudice, hvorpå forventes hr byfogedens lovmæssige bifald og resolution. På hr borgmester Winthers vegne svarede Laurs Thomasen på forvalter Øglers forindførte, at som Øgler tilstår at han logerer hos sr Jens Olufsen her i byen, hvor der han holder dug og disk, og som loven taler om, at det skal være hans forum, altså formoder Laurs Thomasen, at han bør være underkastet lov og ret her til Århus byting at lide dom for de resterende 45 rdl auktionspenge, som han over auktionsforordningens tid så længe har indeholdt, hvad sig hans krav er angående med hans herres bonde, da er Laurs Thomasen i forhåbning, at hvad forvalter Øgler til sl Kirsten Jacobsdatters stervbo kræver, kan han ej selv gøre sig betalt udi, altså formodede Laurs Thomasen at nyde en dom over forvalter Øgler med processens omkostning. Øgler replicerede på hr borgmester Winthers fuldmægtigs indførte, at Øgler vil kunne fornemme, at bemeldte Laurs Thomasen havde læst et punkt i loven, men om han enten havde forglemt, ej vidste, eller ikke villet vidst flere kunne vel ses af hans indførte, og derfor ville Øgler erindre ham om lovens rene ord, der melder, at om nogen kan referere til flere end et værneting, da skal han erklære sig for stævningsmændene eller til første tingdag, hvor han måtte være hen stævnet, hvilket Ølger i dag har gjort, og dersom ??

fol 153a

findes at svare her under retten, så længe han står i tjeneste ved friherskabet Marselisborg. Loven siger også på et andet sted, at hvem som til første tingdag retter for sig, skal være fri både for at lide dom og omkostning, hvilket Øgler og har præsteret, dog sine prætentioner upræjudiceret [eller?] deraf dependerende occasionen. Laurs Thomasen [refe]rerede sig til sit forrige og formodede en lovmæssig og forsvarlig dom, såsom borgmester Winther var selv tilstede her for retten og var tilfreds med, at de indbemeldte 45 rdl blev deponeret her i bytingsretten, så nu talte hr forvalter Øgler dem til Peder Madsen Kamdrup, som så udi en pung blev nedlagt af begge, forseglet og til byfogeden leveret, som så videre udi skifteforretningen efter sl Kirsten Jacobsdatter sl Christen Nielsen Trues vorder ommeldt. Således rigtig af Århus bytings protokol testerer konstitueret by- og rådstueskriver P. R. Stochdorph, Århus 26 juni 1724.

** No 18, 6 skl. Det er mere end beklageligt, at så masse mennesker nu om stunder, ja endog iblandt dem, man holder for de enfoldigste og ærligste, tænker så lidet på deres skyldighed og eget bedste, ja end ikke på deres edelige løfter, når de kan synes ringeste udveje derfra. Jeg kan tale med sandhed og erfarenhed derom, endog det års tid jeg har været her ved friherskabet Marselisborg, thi i hvor stor lemfældighed og omhyggelighed jeg har brugt til bondens bedste og opkomst, som vel alle og enhver på det hele gods må tilstå mig, siden det vil stride imod den pure sandhed og bedre vidende, ja i hvor vel mange erindringer og formaninger, jeg dem både ved bud og selv med gode og hårde ord skriftligt og mundtligt har givet, hvorpå også idelig er fulgt løfter og edelige forsikringer nok, så må jeg dog beklage, at jeg nu ved slutningen har funden liden eller ingen frugt deraf hos de fleste resterende og der iblandt end også hos dem, jeg ved, der kan betale nogen deres årsag, dertil har jeg også nu omsider af en del svar erfaret, nemlig at den nogenlunde formuende støtter sig på den uformuende og mener, at så længe den sidste ikke har betalt, har den første god tid og ingen (mlg) muligt også fordi de nu

fol 153b

til visse har forment det, de forhen så længe har hørt om, at jeg kommer fra baroniets ydermere forvaltning, og des årsag ved at jeg herefter ikke kan gøre dem enten godt eller ondt, ja jeg tror, at en del desværre (mlg) gør sig samvittighed over at se på, at jeg (mlg) for min godhed imod dem kunne, om det var muligt, komme til at betale det, de er skyldige, når de ikkun selv kunne blive fri derfor, af forbemeldte årsager, og særdeles fordi det nu er den yderste tid både for det høje herskab og mig, dets underdanige tjener, til at aflægge og bevise mit underdanigste regnskab for indtægter og udgifter i min betjeningstid, og samme ej kan sluttes før, men må opholdes efter restansdoms erholdelse over de skyldige, så lader jeg herved i almindelighed give Marselisborg bønder og tjenere boende i Viby, Holme og Skåde lovligt 8 dages kald og varsel til at møde for Marselisborg birketing i dag 8 dage, som er 27 juni førstkommende, de som i min tid resterer med lidet eller meget, hvorpå herhos følger specifikation, og ikke inden benævnte tid indfinder sig hos mig dermed og deres kvitteringsbøger i mit logement til sr Peder Hjorts her i Århus til at på bemeldte ret og tid ej alene høre deres restans' rigtighed men endog derfor at lide lovmæssig beskyldning og dom med videre justitiens påfølgende efter rettens og deres høje herskabs godtfindende, og de som har afklareret og betalt, hvad de har burdet, til at edelig og efter deres uskadte samvittigheds vidnesbyrd for gud og mennesker udsige og forklare deres sandhed på hvad måde, jeg har omgåedes både dem og enhver under baroniet Marselisborg, imens jeg har haft over dem på det højebårne herskabs vegne at befale, og enten sligt har sket og været dem til opkomst eller ruin, det høje herskab til skade og mig til fordel med videre på spørgsmål og for resten, om nogen, den ringeste og mindste med den bedste og største, haver noget retmæssigt over og imod mig i ringeste måder, nu ved min aftrit fra tjenesten at klage. I lige tilfælde og for ovenmeldte og specificeredes årsagers skyld stævnes også alle de andre Marselisborg bønder og tjenere ved den anden side af Århus beliggende og boende i Vejlby, Terp, Lisbjerg, Skejby, Tilst, True, Herst, Søften, Ølsted, Brabrand, Åby og Hasle til at møde på og for Marselisborg birketing 4 juli førstkommende, [da] jeg som meldt

fol 154a

agter dom og tingsvidne at erhverve. Århus 20 juni 1724, Bendix Berentsen Øgler.

** No 18, 6 skl. Såsom det er mig ved et brev med hans excellences grev Friderich Danneskiold-Samsøe hånd under dateret Helsingør 17 maj sidst, indhændiget ved Eder, mons Andreas Stær, 31 ejusdem /kommunikeret, at det har behaget hans excellence at dimittere her fra forvaltertjenesten ved Marselisborg og i mit sted admittere Eder, ovenmeldte mons Stær, så finder jeg mig derved anlediget for adskillige årsagers skyld at lovlig indstævne Eder til på herskabets vegne at bivåne og på Marselisborg birketing anhøre iblandt andet også den restans' rigtighed, som fra 1 maj 1723 til årsdagen 1 maj 1724 er bleven på bemeldte friherskabets gods bestående og mig ikke til datum efter mange advarsler, formaninger og trusler af execution og anden lovformelig hårdhed, har været muligt uden den største del af de resterendes ruin at indbringe og indkassere, men nu desårsag til mit underdanigste regnskabs bevis må erhverve restansdom over, altså lovlig med 14 dages kald og varsel indstævnes Eder, ovenbemeldte mons Andreas Stær boende her i Århus på Vestergade i Eders formands sl Niels Jensen Farvers gård, på Marselisborg birketing 27 juni førstkommende og flere påfølgende tingdage at møde, ej alene forbenævnte restans med påfølgende dom angående, men endog for at høre synsmænd af retten opkrævet og udmeldt til at i rettens middels og Eders overværelse at syne og besigtige på berammede tider de mange højnødvendige reparationer og bygninger af nyt og gammelt, som jeg i min betjeningstid på det høje herskabs egen mundtlige ordre har ladet gøre og i muligst stand sætte, samt dessen forretnings lovlige afhjemling på det, at jeg som hid indtil efter anmodning ikke har kunnet nydt nogen skriftlig ordre eller tilståelse derpå til mit underdanigste regnskabs bilager, ikke derfor til min ophold og store skade skal få mangel i så måde af revideurerne, og endelig også for at høre, hvad skudsmål jeg af vedkommende min forvaltning og mere angående måtte erholde og forskylde, enten af alle i al mindelighed eller og nogle i særdeleshed til sådan skudsmål

fol 154b

at erhverve. Jeg finder mig også af forbemeldte beslutning forårsaget, som det der tjener til det høje herskabs tilforladelige videnskab og til min des fornøjeligere afsked derfra, og endelig til onde menneskers ?riske (mlg)meriske afsky herefter, des årsag og begærede et lovligt tingsvidne derover af retten samme tider at erhverve og beskreven tage. Århus 13 juni 1724, Bendix Berentsen Øgler. 1724 13 juni har vi underskrevne lovligen forkyndt denne stævning udi mons Andreas Stærs iboende hus på Vestergade, talte med ham selv og leverede ham kopi, bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Århus ut supra, Jørgen Henrichsen, Anders Jensen Selling.

** Foranstående restans således lydende:
Viby: Niels Mortensen... Søren Michelsen... Rasmus Rasmussen... Peder Pedersen Stautrup... Jens Pedersen True... Jens Pedersen... Niels Jensen... Jens Andersen...
Holme sogn og by: Søren Michelsen...
Skåde: Christopher Madsen... Oluf Rasmussen... Peder Madsen?...

fol 155a

Jens Nielsen... Jens Gregersen... Peder Nielsen Molbo... Søren Sørensen... Christen Ottesens enke...
Restansernes rigtighed, Århus 27 juni 1724, testerer Bendix Øgler.

Tirsdag 4 juli 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Niels Jacobsen, Peder Jensen, Rasmus Rasmussen, Niels Rasmussen, Christen Loft i Ormslev og Søren Rasmussen i Lemming.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på hr borgmester Hans Winther ibd hans vegne og æskede den sag i rette contra forvalter Øgler, som til i dag er opsat, og producerede derhos velbemeldte hr borgmesters egenhændig underskrevne indlæg af denne dags dato, som for retten blev læst, påskreven og i akten herefter vorder indført, lyder således, hvorefter Peder Hansen da var dom begærende. Øgler til dette hr borgmesters indlægs besvaring, som ej nu formedelst andre vigtige forretningers skyld, der ej kan opholdes, kan besvares, så og for at erholde og producere det i dag 8 dage forommeldte dokument fra hr byfogeden i Århus, som endnu ej er ved hånden, begærede Øgler sagen opsat i 8 dage til sagens endelige ?ring, efter sin contrastævnings afhjemling ?? i dag 8 dage.

fol 155b

Så blev sagen endnu opsat i 8 dage.

** Forrige forvalter sr Bendix Øgler begærede af retten, at den stævning, som til restansdom m.v. blev i dag 8 dage her i retten produceret, [af]hjemlet at være forkyndt i Viby, Holme og Skåde byer, må i dag til afhjemling af de andre stævningsmænd, som ved de andre ved den anden side Århus beliggende byer har stævnet dem, ligervis til oplæsning, som og skete, hvor da for retten fremstod 4 stævningsmænd, nemlig Jens Nielsen og Niels Sørensen af Ølsted afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel efter forindførte stævning til i dag at møde havde hidkaldt samtlige Marselisborgs bønder i Tilst, True, Yderup, Søften, Ølsted, Brabrand og Hasle. Peder Eskesen og Niels Pedersen, begge af Vejlby, ligeledes afhjemlede ved ed efter loven at have stævnet i Vejlby, Skejby, Terp og Lisbjerg, og forklarede, at de talte en del med dem selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst oplæste Øgler restansen for enhver især af de skyldige, hvilken de alle her for retten i forvalter sr Andreas Stærs overværelse tilstod. Derpå tilspurgte Øgler alle de af hver af de indstævnede byer, særdeles dem, som er uden restans og har ydet, hvad de burde, om der er nogen af dem alle, som i allerringeste måde har noget over Øglers person eller hans forvaltning på hans højbårne herskabs vegne at klage, hvortil de alle i almindelighed svarede nej, men takkede ham godt i alle måder. For det 2 tilspurgte Øgler særdeles de gamle iblandt, om de eller nogen af dem kan sige eller navngive nogen post, som kunne være bonden til opkomst og det høje herskab til gavn, som der er efterladt eller forsømt af Øgler, hvortil de alle svarede nej, men han havde gjort dem al mulig assistance. 3 om der er nogen af dem, der kunne sige, at de havde manglet forsvar af Øgler, når de sligt havde begæret, hvortil de alle svarede nej, fremdeles om nogen [af dem] havde givet

fol 156a

Øgler noget, lidet eller stort, eller havde i nogen måde gjort ham nogen tjeneste, eller om Øgler nogen tid sådant havde begæret af dem, hvortil de alle svarede endrægteligt nej. Endnu om nogen af dem enten havde kørt med Øgler eller [været] udskikket i hans ærinde, nogen bymark over eller kortere eller længere, dertil de og svarede nej. Endnu tilspurgte, om ikke Øgler mangfoldige gange både selv ved bud og skriftlige formaninger og trusler har påmindet dem om deres skylds aflæggelse og betaling, og om han ikke alle tider har taget imod i hvor lidet, det og kunne været, når en eller flere bønder kom og ville levere noget, om ikke da Øgler har taget derimod, hvortil de alle svarede ja. Til slutning om ikke i alle de skatter, som er af bonden i hans betjeningstid udgivet, er en stor del afgjort forskudt af Øgler på det, at den trængende bonde ikke skulle bortsælge det, han nødig kan undvære, for hvad ringe pris andre ville give ham derfor, og om slig assistance ikke havde været dem meget tjenligt, og endelig om hele godset og særdeles den fattige iblandt ikke måtte i foråret og i sædetiden både manglet foder, sæde- og ædekorn, om de ved Mortensdagstider og andre tider havde blevet presset med skatter, lånekorn og landgilde, og om ikke mange, om de havde bleven presset af de fattige, måtte gået fra deres gårde og huse, kunne have pløjet og sået, dertil alle svarede endrægtigt ja, det var i alle måder vist og sandt, hvorpå Øgler da begærede restansdom og der udi indført alt, hvad passeret er, til sit høje herskabs fuldkomne videnskab og Øgler selv og genpart deraf for betaling udstedt under tingsvidnets kraft, særdeles som de samtlige indstævnede og her tilstedeværende endrægtigt ved ed her for retten

fol 156b

at stadfæste alle deres svar på Øglers gjorte spørgsmål, om retten og andre vedkommende det vil tillade, hvilket Øgler henstillede til retten, ligeledes henstillede? til retten, hvad omkostninger de resterer med at betale til denne restansdoms erhvervelse og indløsning. Sagen opsat i 14 dage.

** Sr Niels Jørgensen Møller fuldmægtig på Constantinsborg fremstod for retten og på sit højædle og velb. herskabs vegne fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Andersen i Edslev og Mogens Rasmussen i Kolt, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de efter en skriftlig kaldsseddel i dag 14 dage her til tinget til i dag havde hidstævnet Poul Mortensen Føvling i Åbo og Anne Jensdatter nu opholdende sig i Stjær for begangen lejermål efter en kaldsseddel lydende som følger og herefter vorder indført. De indstævnede blev påråbt, om nogen havde noget imod dette stævnemål at svare. Poul Mortensen mødte og ej havde noget imod stævnemålet at svare, men foregav at da hendes barn udi Stjær kirke blev kristnet, som var før hun stod åbenbar skrifte udi Ormslev kirke, da blev udlagt en anden person til barnefader. Til samme at bevise, det Poul Føvling i Åbo til barnefader var udlagt, fremlagde Møller sognepræsten hr Terkild Nissens udgivne attest dateret Ormslev 3 juli sidst, den han begærede læst, påskreven og i akten indført, lyder således som herefter vorder indført. Den indstævnede Anne Jensdatter blev 3 gange lydeligen af retten påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som noget herimod havde at svare, men ingen gensvar skete, hvorefter Møller satte i rette med formening, begge de indstævnede blev af retten tildømt deres lejermålsbøder til høje herskabet

fol 157a

efter loven at betale eller og derfor på deres ? at lide nam og udlæg, deslige også Poul Mortensens halve bolod til hans husbond at have forbrudt, såsom han er en gift mand og har sin kone hos sig i Åbo, hvor han (mlg) og bor, såvel og denne doms bekostning tilstrækkelig at erstatte, hvorefter Møller var dom begærende. Sagen opsat i 14 dage.

** Memorial for kaldsmændene, kald og varsel gives hermed Poul Mortensen Føvling i Åbo og Anne Jensdatter i Stjær at møde på Marselisborg birketing i dag 14 dage, som er 4 juli førstkommende angående Eders lejermålsbøder efter loven. Thi stævnes I begge, forbemeldte Poul Mortensen Føvling og Anne Jensdatter, til bemeldte ting og tid, præstens attest angående samme Eders begangne lejermål at høre læse samt i rette sættelse at anhøre og dom at lide.

** No 18, 6 skl. Søndagen d. 7 maj 1724 blev Anne Jensdatter, som nu opholder sig udi Stjær by, public absolveret udi Ormslev kirke for sit begangne lejermål med Poul Mortensen Føvling udi Åbo, som bemeldte kvinde tjente, da fornævnte Poul Mortensen besov hende, hvilket attesteres af sognepræsten til Kolt og Ormslev sogne, Terkild Nissen, Ormslev 3 juli 1724.

** No 18, 6 skl. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, som forvalter Øgler har tilkøbt sig en del gods på auktion efter sl Kirsten Jacobsdatter her udi Århus, som udi retten er tilkendegivet hvor meget og forlængst efter KM forordning uden undsigelse og nogen forvending skulle våren betalt til mig som indkasserer for samme auktionspenge, men formedelst sådan hans udflugter som ses, har jeg været forårsaget ham derfor ved retten at lade søge, helst som jeg pengene til enhver arving med flere alt forhen har afbetalt imod tilbørligt afkald, men som jeg ugerne ser mons Øgler har taget contrastævning i sagen mod mig, skønt min sag var over 6 uger, hvor udi han ikke alene forstås at ville forhindre mig betalingen (mlg) og angriber mig med sine

fol 157b

skoptiske ord og unødige procedurer, ligesom jeg ej skulle være sufficient at opbruge 45 rdl og ydermere forholde mig dødsfald, så ville ikkun hr forvalter [gribe] sig ind i sin egen barm og se, hvor sufficient han selv er, som er en ledig person og ingen vist blivende sted, ja han selv, i hvor ung han formener sig at være /kan lige så nær være ved dødsfald som jeg/ så jeg formener mig med sådan hans angribelse at være graveret og derfor vil formode, han af hr birkedommeren ved sin kendelse bliver mulkteret til de fattige: Hvad hans ubeføjede ophold og forvending til min betaling forhåber jeg ingenlunde nyder bifald af retten, men som det er auktionspenge, hvilket han ikke nægter men selv tilstår, da hr birkedommer uden længere opsættelse tildømmer ham dem med forårsagede omkostning at betale, helst efterdi han aldrig skal bevise, at han ved skifteforretningen har protesteret sig i nogen måde førend nu, så længe tid efter, fremkommer med sine urimelige prætentioner, hermed gud befalet af hr birkedommers tjenestærbødigste tjener, H. Winther, Århus 4 juli 1724.

** Restans det gamle afslag uberegnet på efterfølgende byers beboere under baroniet Marselisborg beliggende og det alene for år 1723.
Vejlby sogn og by: Michel Rasmussen Amdi... Jens Madsen... Jørgen Bach og ung Niels Jensen...

fol 158a

Laurs Sparre... Søren Laursen og Laurs Frandsen... Poul Sørensen...
Terp by: Niels Pedersen Mollerup... Johan Henrichsen... Jacob Nielsen... Mogens Rasmussen... Niels Sørensen... Niels Pedersen Lassen...
Lisbjerg sogn og by: Christen Offersen... Rasmus Nielsen... Søren Jensen... Peder Rasmussen... Søren Nielsen...

fol 158b

Niels Andersen... Jens Rasmussen...
Ølsted sogn og by: Søren Pedersen Elgård... Jens Rasmussen Trige...
Yderup by: Laurs Andersen... Peder Balle... Mogens Erichsen...
Søften sogn og by: Jacob Pedersen... Anders Rasmussen...
True: Niels Rasmussen...

fol 159a

Peder Jensen... Jens Laursen Balle... Jens Christensen... Niels Pedersen...
Tilst: Jens Sørensen... Søren Jørgensen Bach... Jens Erichsen... Niels Andersen... Peder Andersen... Rasmus Sørensen Trige...
Brabrand: Simon Erichsen...
Hasle: Jørgen Sørensen...
Skejby sogn og by: Christen Nielsen... Jens Christensen

fol 159b

Hasle... Niels Frandsen... Rasmus Christensen Hasle... Jens Simonsen...
Restansens rigtighed såvidt mig i sandhed er vidende og min formands jordebog forklarer, testerer Bendix Øgler, Århus 4 juli 1724.

Tirsdag 11 juli 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Søren Rasmussen, Niels Rasmussen, Rasmus Jensen, Jens Sørensen, Rasmus Rasmussen alle af Lemming, og Christen Jensen Loft i Ormslev.

** På hr borgmester Hans Winther i Århus hans vegne for retten fremkom sr Peder Hansen Heyde sammesteds og æskede den sag i rette contra forvalter sr Bendix Berentsen Øgler, som til i dag er opsat. Bendix Øgler mødte efter afsked i dag 8 dage i anledning af sit producerede og afhjemlede contrastævning producerede den akt, som er udstedt af velvise byfogeden i Århus med hans tiltagne mænd, hvorved han 21 januar sidst afviste det udlæg, som Øgler da tillige med foregående tirsdag begærede, at han på retten og sit embeds vegne ville gøre i de 45 rdl, som Øgler i den henseende havde mod hr borgmester Winthers kontrakt 4 november 1723 deponeret der i retten at skulle gøres

fol 160a

efter en restansdom, som Øglers formand Albret Aalum havde på det høje herskabs vegne erhvervet 1 juni 1723 over Rasmus Casted i Tilst og Jens Pedersen True i Viby, som er arvinger i Kirsten Jacobsdatters efterladte stervbo i Århus, samme forretning og henvisningsdom, som i slutningen beviser, at de auktionspenge, som Øgler her søges for er i byfogedens forvaring af ham tildømt der at forblive, til sagen angående hvem i samme penge derudi prioritet skal have, bliver til endebragt, Øgler begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst producerede Øgler en genpartsdom af den, som sr Aalum har erhvervet, som forermeldt, over bemeldte Rasmus Casted og Jens True, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført, og som Øgler ikke førend i dag har fået de tvende dokumenter fra hr byfogeden i Århus førend i dag, så har Øgler ikke haft tid at kunne fået sit indlæg over sagen renskreven, og samme har ikke kunnet indrette, førend han samme dokumenter har bekommet, men måtte nødes til, om hr borgmesters fuldmægtig urgerer på dom i dag, enten at lade samme sin påstand strax tilføre i protokollen, eller om retten dermed ikke ville opholdes, da at i den stand, som det bør på stemplet papir og levere dommeren i denne dag til domsafsigt når forlanges, begge parterne var fornøjet med at sagen blev opsat i 14 dage.

Tirsdag 18 juli 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Rasmussen, Niels Jacobsen, Peder Jensen, Rasmus Sørensen, Rasmus Rasmussen og Søren Madsen alle af Lemming, og Christen Loft i Ormslev.

** Forrige forvalter over Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler fremkom for retten og efter den til i dag af retten gjorte opsættelse, som således er expireret, begærede restansdom over de skyldige bønder og tjenere her på Marselisborg gods efter den i retten indgivne og af de skyldige tilståede og uimodsagte restans tillige med sagens

fol 160b

omkostning med mere, som efter rettens og de høje herskabers videre godtbefindende, hvor forventes rettens kendelse. Så blev sagen til endelig domsafsigt opsat til i dag 8 dage.

** Fremdeles mødte og gav retten til kende, at det syn, som over de bygninger og reparationer, nye og gamle, er gjort efter det høje herskabs befaling, skulle i dag her for retten været afhjemlet dersom ikke bøndernes travle engslet og høbjergning sligt ikke havde forhindret, og derfor kommunikeres vedkommende at samme syn i dag 8 dage, om gud vil, vorder her for retten afhjemlet, om nogen måtte ville have noget derved at erindre.

** Fuldmægtigen ved Constantinsborg sr Niels Jørgensen Møller fremstod for retten og æskede dom over Poul Mortensen Føvling i Åbo og Anne Jensdatter i Stjær angående deres bøder for begangen lejermål og var da efter gjorte opsættelse fra i dag 14 dage til i dag rettens kendelse begærende. Sagen blev til domsafsigt opsat til i dag 8 dage.

** Læst en forordning og forbud om alle slags fremmed små kurantmønts indførsel i Danmark og Norge samt hertugdømmet Slesvig dateret Aachen 14 juni 1724, nok en under dato 4 juli af rentekammeret udgiven plakat om konsumption og familieskatsforpagtning, ligeledes en om den på Island faldende rå svovl dateret Aachen 28 juni 1724.

Tirsdag 25 juli 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Niels Jacobsen, Rasmus Sørensen, Rasmus Jensen, Niels Rasmussen og anden Niels Rasmussen af Lemming og Jens Loft i Ormslev.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på velvise hr borgmester Hans Winthers vegne og begærede dom contra forvalter Øgler. Sr Bendix Øgler mødte og fremlagde sit skriftlige underskrevne indlæg under denne dags dato, som for retten

fol 161a

læst og påskreven blev og i akten herefter vorder indført, hvorefter Øgler begærede endelig dom i sagen. Peder Hansen, som havde anhørt mons Øglers indlæg begærede alene, at samme ham måtte overlades til hr borgmester Winthers eftersyn til videre påfølgende gensvar, som til [i dag] 8 dage skal vorde indleveret, til hvilken tid han begærede sagen måtte opstå. Så blev da sagen efter begæring opsat i 8 dage.

** Forrige forvalter sr Bendix Øgler fremkom for retten og begærede dom over samtlige de indstævnede Marselisborg bønder og tjenere, så mange som udi restansen findes indført, hvilken lyder som følger og herefter vorder indført.

** Sr Bendix Øgler fremkom for retten og fremstillede her for retten de her af retten udmeldte synsmænd, nemlig Rasmus Knudsen og Rasmus Christensen begge af Terp, Peder Eskesen og Jens Knudsen i Vejlby til at forklare og afhjemle deres synsforretning, som de 6 og 8 juli på de foreviste åsteder, som Øgler på hans excellence grev Danneskiolds vegne haver ladet bygge og reparere på bedste og højnødvendigste måder, og som da ommeldte tider noget lidet fattedes på herskabets gårds vinduer i Århus, så har de i dag samme efterset at være efter løfte repareret og istandsat, hvilken synsforretning de her for retten oplæste og ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, hvorefter forvalter Øgler var tingsvidne begærende.

** På højædle og velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg hans fuldmægtigs vegne for retten var mødt forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær, som efter forrige opsættelse til i dag begærede dom over Poul Mortensen Føvling i Åbo og Anne Jensdatter i Stjær for begangen lejermål efter fuldmægtigens forhen gjorte påstand, og var som meldt uden videre opsættelse dom begæ-

fol 161b

rendes. De indstævnede blev af retten 3 gange lydeligt påråbt om de eller nogen på deres vegne var, som herimod kunne have at svare, men ingen sig indfandt. Da som sr Niels Møller, fuldmægtig ved Constantinsborg på sit velb. herskabs vegne her til retten lovligt har ladet indstævne Poul Mortensen Føvling i Åbo og Anne Jensdatter sig nu opholdende i Stjær angående deres begangne lejermål efter velærværdige hr Terkild Nissen sognepræst for Ormslev og Kolt menigheder hans indkomne attest de dato 3 juli sidst, ved hvilken Poul Mortensen overbevistes at have begået lejermål i sit ægteskab, og derved gjort skår i sit ægteskabsbånd, som strider imod ærbarhed, derfor han efter loven tilfindes at lide på sin bolod. Anne Jensdatter, som hverken imod kald og varsel, mindre imod givne sag, noget har ladet indsige, tilfindes ligeledes hendes lejermålsbøder til Constantinsborgs ejer at betale, samt til denne doms bekostning halvanden rdl, alt inden 15 dage at efterkomme under nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, da som forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler lovligt til retten haver indstævnet en del bemeldte friherskabets underliggende bønder og tjenere for restans for afvigte år 1723 efter forfattede og fremlagte restans' formelding, hvilken for retten er examineret i de skyldiges overværelse og rigtig befunden efter vedkommendes tilståelse, således som den indført findes, altså tilfindes enhver for sig indførte til det høje herskab eller dets fuldmægtig at betale såvel og samtlige denne doms bekostning at erstatte med to rdl, alt inden 15 dage at efterkomme under nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 1 august 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Niels Jacobsen, Rasmus Jensen, Rasmus Rasmussen, Niels Rasmussen og Søren Rasmussen alle af Lemming og Jens Loft i Ormslev.

fol 162a

** For retten comparerede sr Peder Fogh af Viborg på velædle forvalter Johan Friderich til Palstrup hans vegne og producerede en skriftlig rettens stævning under dato 17 juli sidst med lovlig forkyndelsespåskrift af 25 juli næst[afvigte] contra nu sl hr Charisius til Constantinsborg, hvilken stævning med sin påskrift begæredes læst, påskreven og i protokollen indført. Imod dette fremlagte oplæste stævnemål contra sl velb. hr Christian Charisius protesterede fuldmægtigen sr Niels Jørgensen Møller ved Constantinsborg, at såsom samme stævning for retten indciterer en død mand, som ikke til genmæle kan møde, så påstås i anledning lovens første bog.., at samme stævning af retten bliver underkendt og til nyt stævnemål henvist. Herpå blev af Fogh repliceret, retten til eftertanke, at mons Møllers foregivende skulle man mene ikke kan følges, thi er manden død, så møder der dog forsvar, om ikke fra ham, så fra hans efterleverske tillige med medarvinger. Ventelig bliver de, der uden videre stævnemål bør stå under forfølgning for de prætentioner, som den producerede stævning sigter til, og desuden, om sl hr Charisius havde levet, kunne hans frue vel ikke sige, de prætentioner som formenedes til hendes mand jo også vedkom hende, var hun da i så måde delagtig med hendes sl herre, så har hun og nydt stævnemålets forkyndelse, det videre foruden dens påskrift erfares af hendes fuldmægtigs forindførte, kunne et nyt stævnemål hjælpe hr Friderich til sine penge, skulle den bekostning ikke blive sparet, omskønt man holder det for ufornødent. Ellers for at vise retten, såvel af hvad anledning hr Friderich formener sine prætentioner, såvel som han gerne havde ønsket

fol 162b

kristelige begæring dateret Palstrup 15 april 1722 til de velb. herrer kommitterede for rytter- og reluitionskommissionen her i Jylland, nemlig hr etatsråd (mlg) Krabbe og hr justitsråd Serup, som derpå (mlg) deres svar af 18 april næstefter samme år, har meddelt kopi af KM allernådigste resolution, der pålægger alle og enhver, som har solgt reluitionsgods for frit gods, at de bør erstatte possessors hvis de for reluitionsrettigheden har måttet betalt. 3 producerede en beskikkelse til sl hr Charisius 19 juli indeværende år med påskrift af samme dato, som beviser den lovligt er Charisius indsinueret, og hvad hans svar derpå har været. Samme 2 sidst producerede dokumenter bad Fogh måtte læses, påskrives og under akten tilføres, og i sligt ville Fogh formode, at mons Møllers exeption imod stævningen ikke af retten vorder anset som noget, der i sagens lovlige fremgang bør gøres hindring, allerhelst såvel i consideration til forestående replik som dette, at sagen ikke med videre lovmål nu i dag, end som allerede fremført er, bliver prosekveret, men lader den hvile under opsættelse i 4 uger, da samme opsættelse lovformelig på Constantinsborg skal vorde bekendtgjort til sl hr Charisius' frues efterretning. Møller på sr Foghs vidtløftige forindførte svarede kortelig, at hvad angår det, sl hr Charisius' efterladte frue med ham at være lige delagtig, ses ikke at kan hjælpe ham noget til hans stævnemåls ved magtkendelse, så og synes ikke heller at det kan hjælpe noget, det han udi slutningen af hans indførte propotion fremfører, at han ikke videre inden i dag 4 uger har at producere end de allerede fremlagte 2 dokumenter og tilmed beråbende sig på den opsættelse, han her af retten forventer lovligt på Constantinsborg skal blive forkyndt, da ses ikke, at samme til befrielse for dette stævnemåls underkendelse kan tjene imod lovens forhen alligerede kapitler og artikler,

fol 163a

men samme af retten formoder at vorde underkendt, allerhelst bemeldte KM allernådigste lov tilholder, at når nogen mand ved døden afgår, da hans efterladte enke med lavværge lovligen for hvad prætentioner, som nogen til den afdøde kunne have, at lade (mlg)stævne og i det øvrige formodede, at de 2 [af] sr Fogh fremlagte dokumenter ikke af retten efter dette stævnemål bliver imodtagen, og var da herpå Møller rettens interlocutorikendelse begærende. Retten herpå gav til afsked, som velb. hr Friderich til Palstrupgård her til tinget i dag har indciteret velb. Christian Charisius og ved fuldmægtig sr Fogh fra Viborg ladet give ham sag, da som fornemmes, velb. hr Charisius er ved døden afgangen, før dette stævnemål nogensinde findes forkyndt /altså ses ikke, at samme stævnemål kan præjudicere nogen, som ikke derfor findes kaldet/, altså er sagen til lovligere stævnemål henvist.

** På velædle hr borgmester Hans Winther i Århus hans vegne mødte for retten sr Peder Hansen Heyde ibd og indleverede hr borgmesterens indlæg af denne dags dato tillige med et afkald udgiven af sl Christen Trues og sl hustrus arvinger dateret 28 december 1723, som han begge udi alt begærede læst, påskreven og i akten indført. Sr Bendix Øgler mødte og nu at høre, hvorledes hr borgmester Winther har tvært imod sin vedtægt på Århus byting 4 november udtalt til en fremmed mand på Rasmus Casteds vegne og Jens Pedersen True i Viby deres arvepart, hvorpå højbårne hr grev Danneskiold har ved restansdom prioritet, det Øgler på herskabets vegne havde tilkendegivet før 2 stervboskifteforvaltere, nemlig hr borgmester Winther og byfogeden i Århus, og derpå erholdt deres aftale og resolution, at ikke sligt skulle blive i akten omhandlet på bemeldte skifte, som må formenes at være først

163b

afgjort 3 december, som var en måned efter deres løfte, og imidlertid skal de aldrig bevise, at de eller nogen har ladet Øgler, som dog mødte efter de arvingers begæring, som henhører under Marselisborg gods til (mlg) på deres ret, vide når samme skifte skulle foretages, ja mere Øgler har aldrig måttet få at se det dokument, som den sl kone i tvende mænds overværelse lod indrette på sit yderste, som en donation eller gavebrev til en af hendes egne arvinger, tvært imod det allernådigste confirmerede testamente, som tilholder, at både den sl mands og kones arvinger skulle efter loven være lige gode og lodtagne i deres stervbo, når den sidste afdøde døde uden videre ægteskab, ja de skal aldrig bevise, at de har designeret i Øglers påhør nogen vis tid, når skiftet foretages, men venteligt at de har holdt det sådant gedulgt, fordi Øgler ved vurderingen og auktionen lod sig forlyde med, at han måtte disputere sådan gavebrev, som Øgler fornam at være direkte imod testamentet, hvilket han underdanigst skal forestille det høje herskabt til forventelig påtale på vedkommende høje steder, så Øgler har ingenlunde vidst noget af slig privat handel og kan med en god samvittighed gøre sin ed på, at han aldrig vidste at bemeldte skifte var sluttet, førend i byfogedens hus i Århus i januar, da Øgler did kom og ville haft udlæg efter dommen på sit herskabs vegne, da hr borgmester Winther og hans fuldmægtig mons Heyde berettede der, at skiftet d. 3 december tilforn var sluttet og tilmed var det langt fra, at Øgler sligt kunne tænke, såsom det var tværtimod aftale for mig og retten har nu hr borgmester Winther gået hen og betalt til arvingerne nogle penge, som han siger imod deres afkald, så får han søge sin regres hos dem, thi af de penge, som med hans egen consens og tilståelse var og er deponeret i retten indtil skifteforvalterens slutning, derover kunne han jo ikke udtælle nogen, og at vedkommende arvinger har givet ham afkald for det ??, kan jo ikke hjælpe ham til andet end [sin?]

fol 164a

regres igen hos dem at søge, og ikke kan præjudicere hans excellence grev Danneskiold, som ved den af Øgler producerede dom har prioritet deri, og KM lov er jo klar nok i sligt tilfælde, vil derfor vente, at den velvise dommer efter slig påstand, såsom og efter forhen af Øgler producerede beviser, [til]finder det høje herskab udlæg og betaling i bemeldte auktionspenge for såvidt de 2 herrens bønder Rasmus Casted og Jens True derudi ved arv kan være lodtagen, hvorom Øgler ikke kan gøre videre forklaring, omend hr brogmester Winther og hans fuldmægtig mons Heyde har i den akt, som er udstedt og produceret over hvad, som i byfogedens hus i Århus 21 januar sidst passerede, og for resten refererede Øgler sig på sit høje herskabs vegne til sit skriftlige og mundtlige påståelse såvel i sagen som derpå anvendt bekostning, og efter dets anledning såvel som hans afhjemlede contrastævning begærede dom i sagen, og til videre ville lade hr borgmester Winthers indlæg formalier, såvidt Øgler angår, blive ubesvaret og sig til nærmere påtale have reserveret. Peder Hansen, som havde anhørt det mons Øgler vidtløftigt har proponeret, hvorpå han vel ligeledes kunne replicere, ville han dog forbigå for ej at opholde retten, såsom alt dette, som han på sin principals vegne, nemlig Peder Hansen Heyde, trakterer om er mons Øglers auktionsdebit, som han efter auktionsforordningens tilhold burde inden 6-ugersdagen at være betalt til indkassereren, som er bevist at være borgmester Hans Winther, på hvis debit alene er dom begærende uden længere ophold. Har mons Øgler sig noget at besvære over skifteforvalterens skifteforretning, kan han angå det lovliere, helst efterdi mons Øgler aldrig har bevist på skiftestedet nogen fuldmagt, at de kunne kende ham.

fol 164b

Øgler replicerede, at de penge, som Øgler søges for, ikke er auktionspenge, siden Øgler har betalt dem udi hr borgmesterens egen overværelse og tilståelse være (mlg) hans excellence grev Danneskiolds penge, som ved [dom] har prioritet der udi, og at Øgler har ladet sig indfinde efter grevens bønders begæring, som i stervboen var lodtagne og i deres nærværelse, og at magistraten og borgmester selv ved og har vidst, at Øgler i de tider var forvalter her ved baroniet, det viser hans egne stævnemål både her for retten og i Århus bytings ret, og så længe han det var bekendt at være, så var det ham fuldmagt nok til både at se på bøndernes bedste og se på grevens ret, og var så dom begærende. Retten tilspurgte parterne, om de havde noget videre i sagen at producere eller indsige. Peder Hansen svarede nej uden dette, at der er slet intet om alt det, mons Øgler nu sidst har proponeret, med mindre han det lovligt beviser. Øgler dertil svarede, at det er alt i sandhed, som Øgler både skriftligt og mundtligt har demonstreret, og såfremt mons Heyde egentlig erklærede, at Øglers indførte skulle være usandt, skal det til hans tort blive bevist at være bevisligt sandt alt hvad Øgler har indført, men man kan vel slutte, at mons Heyde sådant inventerer for at gøre sagen des mere kostbar, hvilket vel kan ses at han har lagt flid på fra begyndelsen og til dato. Ellers har Øgler ikke dennesinde videre at producere, som kan forhindre domsafsigt i denne sag. Peder Hansen forblev ved hans forrige udsigende og ej gider svaret mons Øgler videre på udsigende. Øgler ligeledes, dog med reservation imod mons Heyde. Sagen til endelig domsafsigt blev opsat i 14 dage.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte for retten på hans [broder?] Rasmus Stær i Århus og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Peder

fol 165a

Eskesen og Jens Rasmussen begge af Vejlby, som med lovligt 8 dages mundtligt kald og varsel har hid i rette stævnet Søren Andersen Bousen landsoldat stående under hr major Styrup hans kompagni, og det således: Forvalteren ved friherskabet Marselisborg Andreas Stær lader med 8 dages mundtligt varsel indstævne Eder, Søren Andersen Bousen, arresterligt anholdt her udi Århus arresthus, til Marselisborg birketing tirsdagen 1 august førstkommende at møde, saggivelse, syns- og andre vidner, som enten bliver indstævnet eller og godvilligt måtte møde at anhøre og på spørgsmål at svare, alt angående den ulykke, som I ved det uforsigtige skud gjorde sidstafvigte 23 juli på den nu afdøde og ihjelskudte Bodil Madsdatter, med alt hvad som Eder i den sag kan blive overbevist og på påtydet at forsvare og efter sagens befindende en forsvarlig dom at lide. Den indstævnede Søren Andersen Bousen var til stede, ledig og løs for retten, som af retten blev tilspurgt, om han for det første havde noget imod kald og varsel at sige, dertil han svarede nej. Så efter at eden af lovbogen med formaning til sandhed at vidne for samtlige vidnesbyrderne var oplæst, fremstod at vidne først Mette Sørensdatter, Jens Rasmussens hustru i Terp, hvor ommeldte ulykkelige hændelse sig haver tildraget, som vant med oprakte fingre og ed efter loven således, at næstafvigte 23 juli om eftermiddagen kom benævnte Søren Andersen Bousen ind udi bemeldte Jens Rasmussens stue, og da han var ind kommen, sagde han, havde jeg noget at skyde med, skulle jeg skyde de skader, der sidder ude i gården, hvorpå vidnet svarede, hun havde krudt, som hun og flyede ham, og han tog

fol 165b

en gl bøsse, som hængte under loftet på bjælken, og skar nogle knapper, 2 eller 3, af sin trøje og skar i stykker, [åbnede] døren og stod der indenfor døren og [sigtede] efter skaden. Desimidlertid han stod og sigtede efter skaden, desimidlertid han stod og sigtede ud af døren til skaden, kom desværre bemeldte Bodil Madsdatter, hvilket de hørte derved i stuen gående ud med væggen, men ikke så hende eller vidste hvilken side, hun ville gå til, og idet skudet af gik, faldt hun til jorden og blev død et par timer derefter, men aldrig talte derefter. Vidnet blev af retten tilspurgt, om hun under sin saligheds aflagte ed kunne sige, om fornævnte Søren Andersen Bousen og den afdøde Bodil Madsdatter havde haft nogen strid eller uenighed med hinanden, enten den dag eller nogen tid tilforn. Dertil vidnet svarede nej, hun vidste aldrig de havde haft noget enten ondt eller godt med hinanden at bestille, såsom hun var en stakkel, der undertiden gik omkring i byen og bad om brødet. Videre blev vidnet tilspurgt, om hun hørte benævnte Søren Bousen ved sin indkomst til hende i huset spurgte eller ledte efter bemeldte Bodil Madsdatter, hvortil vidnet svarede nej, videre tilspurgte vidnet, om hun ikke kunne erindre, at Søren Bousen kunne set Bodil Madsdatter, førend han skød bøssen af. Dertil hun svarede nej, såsom han stod inden for døren, og den afdøde kom gåendes uden med siden af huset, og der desværre gik i skuddet. Videre vidste hun ikke. Jens Rasmussens tjenestekarl Niels Olufsen og datter Anne Jensdatter samt Rasmus Michelsen tjenende Søren Jensen i Lisbjerg, som alle og enhver for sig vant udi lige svorne ed ord efter andet, som forbemeldte Mette Sørensdatter før dem vundet haver, såvel og på spørgsmål, såsom de samme tid var der i stuen, både da Søren Bousen kom ind og imidlertid mens alt dette

fol 166a

omvundne passerede. Videre vidste de ikke. Dernæst fremstod synsmænd, nemlig Rasmus Knudsen, Niels Pedersen Mollerup, Jacob Nielsen og Johan Henrichsen alle af Terp, vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne eftermiddag blev indkaldt til Jens Rasmussens hus ibd og der synede og så bemeldte Bodil Madsdatter, som lå skudt udenfor Jens Rasmussens dør i bemeldte Terp, og så og synede, at skuddet var gået ind udi hendes venstre kindben og borttaget hendes øjne og pande, da var hun ikke aldeles død, men kunne ikke tale, mindre rørt enten hånd eller fod, døde ellers ungefær et par timers tid derefter. Forklarede ellers, at berettede i huset Søren Bousen samme ulykke at have gjort, dog uvidendes, såsom de så stedet, hvor han havde stået, da skuddet gik af, og hun desværre ulykkelig var gåen der udi. Søren Bousen, som nu havde anhørt både vidner og synsvidner, kunne ikke desværre fragå, jo så at være passeret, som omvundet alt er i alle måder, men dog imod hans vilje og videnskab at være sket, hvorefter Rasmus Stær var tingsvidne begærende og sagen med i rette sættelse opsat 8 dage, hvilket retten consenterede. Opsat i 8 dage.

** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne fremkom for retten sr Rasmus Stær i Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen og Søren Pedersen, begge af Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Anders Andersen Høj, landsoldat tjenende Rasmus Jensen i Holme, efter en memorial, sålydende som herefter vorder indført. Anders Høj, som var til stede, mødte og ej havde noget imod kald og varsel at svare, men dette tilstod.

fol 166b

Rasmus Stær dernæst fremstillede Rasmus Jensen Bundgård af Holme, som saggav og klagede på den indstævnede Anders Høj, at han sidst 23 juli ikke alene med hug og slag men endog med trusler og [skælds]ord begegnede, og til samme at bevise fremstillede Stær efterskrevne vidnespersoner, nemlig først Anders Lassen tjenende Thomas Jensen i Holme, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at sidstafvigte 23 juli var tillige med flere udi Århus til Anne Sørensdatters ved Mindeporten og havde kørt ved hjem for hende af Forlev skov, da hørte han, nemlig vidnet, at Anders Høj sagde til sin madfader Rasmus Jensen, om han ville give ham det, han havde lovet ham, hvortil Rasmus Jensen svarede ja, så sagde Anders Høj, så giver du mig de 2 alen lærred, om ikke mere, hvortil Rasmus Jensen sagde nej, så sagde Anders Høj, så er du en kærling, om du ikke står for for din mund, og derpå de i håret på hinanden, og Andes Høj tog først i Rasmusses hår, og stod og rykkede lidt og blev så skilt ad af de hosværende. Retten tilspurgte vidnet, om Anders Høj havde truet eller undsagt Rasmus Jensen i nogen måde, dertil vidnet svarede nej, undtagen at Anders Høj sagde, jeg skal vel betale dig engang inden St Mikkelsdag, men hvad han mente dermed, vidste vidnet ikke, og videre vidste de ikke. Jens Rasmussen og Rasmus Rasmussen, begge i Holme, vant udi lige svorne ed ord efter andet, som forrige vidne Anders Lassen før dem vundet haver, hvor[efter] sr Rasmus Stær var tingsvidne begærende.

** No 19, 12 skl. Jens Mørch udi Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, det velædle og velb. Janus Friderich til Palstrup etc. for mig andrager, hvorledes han ofte tilforn både mundtligt og skriftligt, så og siden ved beskikkelse af 5 februar

fol 167a

afvigte år 1723 udi sin missive af samme dato skal have i mindelighed anholdt hos Eder, velædle og velb. Christian Charisius til Constantinsborg, ifølge af den KM allernådigste resolution dateret 21 november 1719, som tilholder vedkommende, der har solgt reluitionsgods [som frit] gods, at erstatte possessorer, hvis de for reluitionsrettigheder har måttet betale, at nyde refusion og regres hos Eder velb. hr Charisius for hvis citanten har udgivet for Palstrup gård og godses reluition efter den med de herrer kommitterede over reluitionen sluttede accord samt derom til Eder foregårende skriftlige advarsel, og som mere velb. hr Charisius skal ikke efter så lang tids forløb have villet behage, enten at besvare eller tilbagelevere ovenmeldte beskikkelse, mindre nogen tid erklæret Eder til sligt efter gjort tilbud af citanten udi mindelighed at ville afgøre, ej heller endnu siden har villet lade Eder bekvemme til at give så fornøjelig et svar på den af citanten til Eder anden gang aflagte beskikkelse af 19 juni indeværende år, som han sig havde forestillet, men uventelig må erfare slig citantens der udi gjorte tilbud og forslag ved mindelig forening ganske frafaldes og til almindelig proces og rettergang henvises? Altså finder citanten sig tiltvungen ved justitien at må søge sin ret håndhævet, des årsag stævnes Eder, velædle Christian Charisius til Constantinsborg, at møde for mig i rette på Marselisborg birketing tirsdag 1 august førstkommende, der saggivelse, breve og dokumenters læsning samt al anden deraf flydende lovmål at modtage og anhøre, som citanten eller fuldmægtig kan påstå, og endelig dom efter sagens beskaffenhed at lide, rejsende sig af det sl baron Constantin von Marselis på samtlige kancelliråd Peiter Charisius' arvingers vegne en for alle og alle for en ved sit skøde af 18 juli 1697 fri, frelser og hjemler Palstrup gård og gods, som siden er befunden med reluition at være behæftet, for hvilken reluitionsbetaling såvel som og processens erstatning /sagvolderen ej udi mindelighed har villet lade afhandle/ med videre der for retten yderligere skal vorde demonstreret. Citanten påstår at nyde tilstrækkelig reparation hos Eder, velb. Christian Charisius

fol 167b

som arving efter Eders sl fader justitsråd Ambrosius Charisius og desforuden er ejer af stamhuset Constantinsborg efter Eders sl faster friherreinde Anne Sophie Charisius afgangen baron Constantin von [Marselis'] efterleverske, hvorom i alt skal gås såvidt justitien medfører, til vitterlighed under min forsegling, datum Århus 17 juli 1724 LS. Lovligen for mig forkyndt på Constantinsborg tirsdag 25 juli 1724 og kopi deraf leveret, og som min velb. herre hr Christian Charisius i går ved døden er afgangen, og hans efterladte frue ikke er af beskaffenhed, at jeg dette nu for hende straxen kan foredrage, skal dette ved allerførste lejlighed hende vorde insinueret, Constantinsborg ut supra, Niels J. Møller. Ao 1724 den 25 juli haver vi underskrevne Peder Madsen og Hans Hansen, begge af Høbjerg, lovlig forkyndt denne stævning på Constantinsborg, hvor vi talte med ridefogeden, som kopi heraf blev leveret, det forestående hans påskrift udviser, hvilket vi bekræfter med egne hænders underskrift, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, actum ut supra Peder Madsen, Hans Hansen.

** No 20, 24 skl. Velb. hr etatsråd Krabbe og hr justitsråd Seerup, det er de gode herrer kommitterede over reluitionen og ryttergodset i Jylland vel bekendt, at jeg har måttet accordere for en del mig tilhørende jordegods, som var reluition undergiven, hvorefter jeg sidst har bekommet KM allernådigste skøde af 14 april 1721 på reluitionsrettighedens afståelse, og som KM har behaget at forunde dem, som har frit skøde, regres af vedkommende for hvis, de for reluitionsrettigheden har måttet betale, så ville jeg allertjenligst, de ville have den godhed at meddele mig kopi af højstbemeldte KM allernådigste resolution om samme regres, hvornæst jeg med største consideration forbliver de højædle og velb. herrers ydmygste tjener Janus Friderich, Palstrup 15 april 1722. Til gensvar meldes, at KM allernådigste resolution over en del amters reluitions og pantegodses accord udi Jylland af dato 21 november 1719, som fra det kgl rentekammer os er kommunikeret, melder således under 17. post, at de, som nogen har solgt reluitionsgods for frit gods til evindelig arv og ejendom, bør de erstatte possessorer hvis de nu for reluitionsrettigheden betaler og ej videre. Viborg 18 april 1722, C. Krabbe, Jens Seerup Jørgensen.

** No 20, 24 skl. Velædle og velb. hr Charisius, jeg

fol 168a

havde forlængst ventet mig den ære af deres gode svar på min beskikkelse af 5 februar afvigte år 1723, som jeg under min missive af samme dato tilsendte dem med vidimeret kopi af det, beskikkelsen om formeldte, da jeg undså mig formedelst det venskab os er imelllem, at (mlg) det ved 2 mænd tilstile, og som det efter [så lang] tids forløb og betænkende /skønt jeg nogle gange ved en og anden har ladet gøre erindring derom/ imod al tanke ikke har udvirket noget til svars erholdelse, så er jeg forårsaget med ydermere herved at anføre kopi af samme ovenmeldte beskikkelse lydende således:
No 20, 24 skl. Velædle hr Charisius, efter 1723 de herrer kommitterede ved reluitionen og ryttergodset i Jylland ikke ville tage til afbevisning, hvis jeg i tanke til formente befrielse for den på Palstrup gård og gods hæftende reluition dem foreviste erindres vel, det jeg straxen ved skrivelse af 30 januar 1719 gjorde dem sligt bekendt med begæring, man ville behage at eftersøge sl hr baron Constantin von Marselis hans breve og dokumenter, om noget der iblandt var til afbevis, og mons Charisius ellers selv for resten ville selv besørge det, Palstrup gård og gods blev for den tilforn uventede KM prætention frigjort, eftersom han er den eneste arving efter sl baron Marselis der /efter 3 års kostbare processer og imidlertid erhvervet 5 højesteretsdomme/ ved sit skøde af 18 juli 1697 på samtlige kancelliråd Peter Charisius' arvingers vegne sælger og frihjemler Palstrup gård og gods skadesløs. Men som mig ej noget tilstrækkeligt svar derpå gaves, mindre siden fornam til det, man lod sig reluitionens accord være angelegen, hvorover jeg har ved reluitionens kommission på mons Charisius vegne måttet søge den billigste accord i så måde gørlig var, hvilket den herved følgende vidimerede kopi af KM skøde de dato 14 april 1721 på reluitionsrettighedens afståelse nærmere udviser, med hosføjet extract for såvidt Palstrupgård og dets derunder efter hr baron Marselis' skøde begrebne gods betræffer, der således kan beløbe sig til 970 rdl,

fol 168b

som alt udi kroner skulle betales.. [samt renter] 116 rdl, summa courant 1087.. udredningen fortsætter..

fol 169a

... Janus Friderich, Palstrup 19 juni 1724. Forestående er mig insinueret og kopi leveret, Constantinsborg 19 juni 1724 på min højædle og velb. hr Christian Charisius' vegne som fuldmægtig efter ordre, Niels J. Møller. Ovenstående dato har vi underskrevne tvende mænd, navnlig Jørgen Eskesen af Århus og Jens Joensen af ? været på Constantinsborg hos velb. Christian Charisius med denne beskikkelse for at indhente hans nærmere svar herpå, og talte vi med hr

fol 169b

Charisius selv, som svarede os, at han ville ikke give os anden svar, end som han ved sin fuldmægtigs forestående påskrift har ladet antegne. Sagde og derhos, at sagen ikke på anden måde var at få afgjort uden ved proces, hvilket vi [bekræfter] med egne hænders underskrift og ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, actum ut supra Jørgen IES Eskesen navn, Jens Joensen.

** Memorial for kaldsmændene til mundtligt kald og varsel. Forvalteren ved friherskabet Marselisborg Andreas Stær lader give Eder, Anders Høj, landsoldat under velb. oberst Rosenørns livkompagni tjenende i Holme by, lovligt 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde førstkommende 1 august, vidner, attester og andre breve at anhøre og til spørgsmål at svare angående den udførmelse, trussel og onde medhandling, I på en af friherskabets bønder, navnlig Rasmus Jensen, sidstafvigte 23 juli i Århus by forøvede med videre den sag og andre Eders forhen usømmelige ord og gerninger betræffende, nu for retten at gøre klar og oplyse til et lovformeligt tingsvidnes erhvervelse og vedbørlig straf derefter på sine tider og steder over Eder at søge. Herom at vidne bliver til samme ting, tid og sted indvarslet Thomas Jensen, Jens Rasmussen, Rasmus Rasmussen og Anders Lassen, alle af Holme, Eders sandfærdige vidnesbyrder at udsige og forklare, hvad I om samme Anders Højs forhold imod Rasmus Jensen og i andre måder kan være bevidste.

Tirsdag 8 august 1724
I birkedommerens sted udi hans lovlige absens Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Peder Jensen, Niels Rasmussen, Søren Rasmussen, Niels Jacobsen, anden Niels Rasmussen alle af Lemming og Christen Jensen Loft i Ormslev.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær fremkom for retten og begærede den sag contra Søren Bousen opsat i 8 dage i fald der imidlertid om den af ham skete ulykke på Bodil Madsdatter i Terp kunne ved efterforskning til sandheds og rettens oplysning i en eller anden måde blive klarere og kundbarligere gjort, om en frivillig eller forsætlig gerning derunder er at anse. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** Forvalteren sr Andreas Stær lod lyse til skifte? efter Jacob Nielsen Kronborg i Lisbjerg og Rasmus Pedersen Foged i Vejlby, ?mand, som ??

fol 170a

tagen 16 august udi stervboerne.

** Oluf Jensen Pagter i Vejlby fremkom for retten på egne vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jacob Eskesen og Niels Lassen, begge af Vejlby, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt Phillis [Jørgens]datter, Poul Sørensens hustru ibd efter en [memori]al sålydende: Oluf Jensen Pagter i Vejlby lader varsel give Eder, Phillis Jørgensdatter ibd med lavværge at møde på Marselisborg birketing i dag 14 dage, som er d. 8 august førstkommende, vidner at anhøre angående nogle ærerørige ord, I skal have talt om fornævnte Oluf Pagter næstafvigte 16 juli, samme at tilstå eller fragå. Ligeledes indvarsles Søren Laursen og Maren Andersdatter i fornævnte Vejlby til samme tid og sted at møde, Eders sandhedsvidne at aflægge angående dette forberørte, såvidt I kan være bevidst og blive tilspurgt om, hvorefter han agter tingsvidne at forhverve og tage beskreven, og forklarede kaldsmændene, at de talte med forbemeldte Phillis Jørgensdatter selv, hvornæst Phillis Jørgensdatter blev 3 gange lydelig påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som herimod eller til vil have noget at svare, men ingen mødte til gensvar. Så dernæst fremstillede Oluf Pagter vidnespersoner, navnlig Søren Laursen og Maren Andersdatter i Vejlby, som lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne, og så først at vidne fremstod Søren Laursen i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at søndagen 23 juli sidst, som han stod i sin gård, stod fornævnte Phillis Jørgensdatter i hendes dør ud til gården, og da hørte, at hun sagde, Oluf Pagter er en tremarksmand, men hvem hun sagde ordene til, vidste han ikke /eller om det var til ham, hun talte/, men vidnet svarede og sagde, da har der ikke nogen her i byen hørt dertil. Imidlertid brugte hun en slem mund, men hvad videre hun sagde, kunne han ikke erindre, såsom han gik af vejen fra hende. Oluf Pagter tilspurgte vidnet, om Phillis Jørgensdatter ikke sagde, at hun skulle bevise sine ord, nemlig at Oluf Pagter var en tremarksmand, hvortil vidnet svarede nej, videre vidste han ikke. Dernæst fremstod Maren Andersdatter, Mogens Rasmussens hustru

fol 170b

i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne søndag om eftermiddagen var udi fornævnte Phillis Jørgensdatters hus i Vejlby og da hørte, at hun sagde, Oluf Pagter var en skælm, det kunne hun fly bevise (mlg) mænd, at han stod indskreven i tingbogen (mlg) for en skælm, brugte ellers flere ord, som vidnet ikke kunne sig erindre. Videre vidste vidnet ikke. Fornævnte Phillis Jørgensdatter blev atter 3 gange påråbt, om hun eller nogen var på hendes vegne, som hertil ville have at svare, men ingen gensvar skete, hvorefter Oluf Jensen Pagter var tingsvidne begærende.

Tirsdag 15 august 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Sørensen, Peder Jensen, Søren Rasmussen, Niels Rasmussen og Niels Jacobsen i Lemming, Jens Loft i Ormslev og Mogens Pedersen i Viby.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på hr borgmester Hans Winthers vegne sammesteds og æskede dom udi den sag, som til i dag er opsat contra forrige forvalter sr Bendix Øgler. Mødte i lige måde sr Bendix Øgler og efter sine producerede dokumenter begærede dommen beskreven, som herefter vorder indført.

** Mons Martinus Ræhs, kgl priviligeret instrumentist i Århus og det tilhørende og indkorporerede distrikt, mødte her for retten og beviste med en her af retten udstedt stævning de dato 27 juli sidstafvigte at have her til retten i dag indkaldt Anders Pelsen af Labing, formedelst han tvært imod mons Ræhs' allernådigst givne privilegier en og anden tid indfunden sig med opvartning og musik til værskaber i det distrikt, som KM allernådigst har forundt mons Ræhs og ingen anden, med musikaliske instrumenter at opvarte, særdeles 9 juli sidst indfunden sig i Hørslevbol hos Rasmus Willumsen, og der bemeldte tid gjort sin opvartning med mere ulovligt imod mons Ræhs begået, som nu strax ved vidners førelse deres udsigende skal vorde forklaret og overbevist. Til den ende fremlagde han bemeldte rettens stævning med sin forkyndelse, som han bad retten behagelig ville oplæse og i akten tilføre. Den indstævnede Anders Pelsen var mødt og gav til svar imod stævnemålet, at han er KM rytterbonde,

fol 171a

så mener han, at krigsråd Gyberg eller hans fuldmægtig burde at stævnes, om kald og varsel skal gælde. Mons Martinus Ræhs vidste ikke at svare noget til Anders Pelsens indførte at være foruden, thi sagen, hvorfor han er stævnet, vedkommer ikke krigsråd Gyberg, mindre hans fuldmægtig, langt mindre kan det gøre skår i Ræhs' søgende, om endskønt Anders Pelsen beviste, at han virkelig var KM rytterbonde, som endnu ikke er sket uden af et løst angivende, thi det er ikke venteligt, KM bønder har den frihed med instrumentalmusik at opvarte til brylluper, barsler og deslige forsamlinger og derved præjudicere KM allernådigst udgivne privilegier, hvilke retten strax ved sagens drift her i akten skal vorde tilført, så Ræhs formodede derfor, at hans stævnemål står ved magt, og til den ende tilspurgte Anders Pelsen, om han ikke var i Hørslevbol 9 juli sidst efter stævnemålets indhold med sin fiol, og der for gæsterne med en ringe profit gjorde opvartning, thi han vidste ikke, at have fortjent mere end 28 skl. Ellers blev Anders Pelsen tilspurgt, om han fra nogen enten, mons Ræhs eller anden, dertil havde nogen tilladelse og forlov, hvortil Anders Pelsen svarede nej. Martinus Ræhs fremstillede 2 vidnespersoner, navnlig Christian Koch i Århus og Herman Koch af Borum, som bad måtte tages i forhør og ed, som og skete. Så først at vidne fremstod Christian Koch af Århus, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at søndagen sidst 9 juli var han udskikket af mons Ræhs til bemeldte Hørslevbol eftersom han var forebragt, der skulle være et barsel til Rasmus Willumsens, og da han tillige med sin broder Herman Koch der kom for at spille, var alt den indstævnede Anders Pelsen der og med sin fiol var til stede, som da folkene kom fra kirken tog imod dem med spil på sin fiol, endskønt de indstævnede noget forhen havde sagt såvel til Rasmus Willumsen som Anders Pelsen, de skulle gøre opvartning der i Ræhs' sted, som dem til den ende havde udsendt, mens Anders Pelsen dertil svarede, at nu var han kaldet ud af kirken af Rasmus Willumsen, og nu ville han blive

fol 171b

ved at spille, thi det vidste han vel, at han skulle engang i proces med Martinus derom, så var det lige så godt først som sidst, og sagde derhos, at det var en slet mand, der kunne ikke holde en proces ud med ham. Videre forklarede (mlg), at han så Anders Pelsen spillede på sin fiol (mlg) stuerne, manden i huset Rasmus Willumsen forebringende de deres ærinde, og sagde hvem fra de var udsendt, nemlig Martinus Ræhs, for at opvarte, hvortil Rasmus Willumsen svarede, jeg har det spil, som jeg har bestilt, og det som jeg vil have. På sådan afsked af begge parter måtte de rejse deres vej og så ej videre om den sag var bevidst. Herman Koch af Borum vant udi lige svorne ed ord efter andet som hans broder før ham vundet i alle ord og mening, hvorefter sr Ræhs var tingsvidne begærende.

** Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær fremkom for retten og erklærede sig ikke enten at have eller være bevidst noget eller det allerringeste, som kunne oplyse eller overbevise Søren Bousen den ulykke, han begik på Bodil Madsdatter i Terp sidste 23 juli, frivillig eller forsætlig af ham at være begået, så Stær derfor refererede sig til hvis forhen i sagen passeret var, og til den ende, eftersom det må anses som en vådesgerning og en særdeles ulykkelig hændelse, fremstillede bemeldte Søren Bousen her for retten, ledig og løs, og tilspurgte ham, om han med en ren fri, frelst, uskadet samvittighed kunne og turde gøre sin saligheds ed, at han bemeldte ulykkelige hændelse og skud, som træffede den nu afdøde Bodil Madsdatter, ikke blev gjort, agtet eller tiltænkt af nogen forsæt eller fri vilje i nogen måder, men skete imod hans vilje, minde og attrå, hvorpå den indstævnede Søren Bousen erbød sig med en frelst samvittighed at gøre sin ed, om retten ham det ville pålægge. Så blev sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid, Søren Bousen den erbudne ed her for retten skal vorde forelagt at gøre. Sagen som meldt opsat i 14 dage.

** Samtlige Brabrand bymænd tillige deres sognedegn hæderlig Michel Nissen var mødt for retten betræffende deres skoleholder og hans i bemeldte

fol 172a

Brabrand, og som bemeldte bymænd søger at få deres børn i skriven og regning bedre informeret, end som ermeldte degn Michel Nissen kan, altså blev afhandlet imellem begge parter, at degnen tillader i hans hus at må holdes skole for bybørnene, og bymændene selv at antage hvad for en ledig person, de dertil finder dygtig, dog på deres egen bekostning i alle måder, så al disput imellem dem på begge sider at være ophævet, hvorefter samtlige Brabrand mænd var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** I dag blev lyst til offentlig auktions holdelse angående Lisbjerg brohavre dens forpagtning, som er berammet holdes næstkommende 30 september på Marselisborg formiddagen klokken 9 slet.

** Oluf Jensen Pagter i Vejlby mødte i dag contra Phillis Jørgensdatter efter det i dag 8 dage førte tingsvidnes anledning imellem Oluf Pagter i Vejlby på den ene side og Phillis Jørgensdatter på den anden. Fremstod her for retten i dag Phillis Jørgensdatter, Poul Sørensens hustru i Vejlby, og igenkaldte alt hvis hun til æresforklejnelse havde udtalt og sagt om Oluf Jensen Pagter sidste 16 juli i bemeldte Vejlby, og ej videre vidste med ham end det, som en ærlig og skikkelig mand i alle måder vel egner og anstår, og at samme ord fra hende udtalt var sket i ubesindig hastighed, hvorpå hun bad ham om forladelse, og de gav hverandre hænderne og blev således venlig og vel forligt, og Phillis Jørgensdatter betalte dette såvel som forrige anvendte bekostning med otte mk, otte skl, hvorefter Oluf Pagter var tingsvidne begærende.

** Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed /da som velædle hr borgmester Winther udi Århus her til retten har ladet indcitere forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler angående en del varer, sr Øgler sig har tilforhandlet og på offentlig auktion er vorden tilslagen udi sl Kirsten Jacobsdatters stervbo i Århus 7-8-9 juli 1723 bedragende sig efter indleverede regning til den summa 45 rdl. Da som det her for retten fremviste skiftebrev over bemeldte stervbo udviser, det hr borgmester har våren af vedkommende formået til samme stervbos beløb og auktionspenge at ind-

fol 172b

kassere, så ses dog ikke, at mons Øgler har præsteret nogen betaling for hvis han sig på bemeldte auktion har ladet tilslå efter forordningens tilhold om auktionsvæsnet /mindre at have gjort nogen krav til stervboet i nogen måder, [hvor]for hr borgmester, som indkasserer befindes at have våren beføjet, sr Øgler ved retten at lade tiltale, som det af mons Øglers fremlagte udskrift af Århus bytings protokol af dato 4 november 1723 udviser, i det Øgler/ bemeldte 4 november da først angiver at have dom og prætention på en hans høje herskabs bonde, navnlig Rasmus Casted i Tilst, så om endskønt det endnu havde været tids nok for mons Øgler at angive /som det dog ikke var, så ses dog af skiftebrevet, det bemeldte Rasmus Casted ikkun er tilfalden 11 rdl og nogle skilling. Mons Øgler derimod debit til stervboet = 45 rdl, hvilke foreskrevne 45 rdl mons Øgler i bytingsretten skal have nedsat, som af parterne efter samme akts formelding videre ved skiftet skulle om traktere, hvilket hr borgmester skal have holdt sig efterrettelig, nemlig 28 december ved 2 mænd gjort sr Øgler bekendt, at samtlige arvingerne var forsamlede at annamme deres arveparter, om Øgler havde noget derimod, hvilket den fra byfogeden Oluf Andersen udstedte forretning af 21 januar sidst udviser. Videre ses af samme akt, det mons Øgler samme 21 januar først har gjort bekendt, det han havde dom over Jens Pedersen True i Viby, uagtet borgmester forhen 28 december ham og vedkommende efter afkaldets udvisning havde afbetalt, og som det fremviste skiftebrev af dato 3 december 1723 udviser, det mons Øgler 19 og 26 juli sig ved samme skifte på baroniets bønders vegne har ladet indføre, såvel og været ved samme stervbos auktion, så ses dog ikke, at mons Øgler nogen tid har angivet enten at have dom eller prætentioner på nogen af arvingerne i nogen måder, før 4 november 1723 og 21 januar 1724, da han ved retten af hr borgmester blev tiltalt for de ovennævnte 45 rdl, derfor alt sr Øglers i akten tilførte som ubevist, udi hvilket følge sr Bendix Øgler tilfindes at betale til hr borgmester Winther i Århus, hvis Øgler sig på ovenmeldte auktion tilforhandlet haver, som (mlg) indleverede regning

fol 173a

og af Øgler tilstået 45 rdl, og som det befindes at mons Øgler har fortiet sin ret og i så måder ej lovliggjort sit krav til vedkommende i stervboet, så reserveres dette steds højbårne herskab hr grev Danneskiold regres og tiltale til sr Øgler for hvis skade og afgang i dem i dets intrader her udinden ved Øglers negligence kan være tilføjet. Ligeledes haver og hr borgmester Winther hans lovlige tiltale forbeholden til mons Øgler for nærgående skriftlig og mundtlig tilførte efter aktens udvisning. De ovenberørte 45 rdl betaler sr Bendix Øgler til hr borgmester Winther samt og denne doms bekostning med tre rdl, alt inden 15 dage eller lide nam i sit gods og midler, hvor det findes. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager sr Martinus Ræhs kgl priviligeret instrumentist i Århus og dets distrikt, at han højlig imod sin vilje skal være forårsaget at lade til Marselisborg birketing indkalde Eder, Andreas Pelsen i Labing, angående det I skal have tilfordristet Eder at opvarte ved et og andet værtskaber med musikaliske instrumenter, særdeles sidst 9 juli udi Hørslevbol til Rasmus Willumsens, tvært imod sr Martinus Ræhs hans meddelte kgl allernådigste privilegie. Thi stævnes I at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 15 august, vidner og attester samt breve og dokumenter at høre læse, alt angående som meldt er med mere Eders adfærd mod sr Ræhs og folk. Til samme tid og ting for vidner at anhøre i lige tilfælde indstævnes og Rasmus Willumsen i Hørslevbol, som har antaget ermeldte Anders Pelsen til opvartning ved sit barsel med videre, herom i alt vidne og til spørgsmål at svare til besagte tid og ting indstævnes Herman Koch i Borum og Christian Koch i Århus, Eders sandfærdige vidne at aflægge og til spørgsmål svare, hvorefter alt sr Martinus Ræhs et lovligt tingsvidne agter

fol 173b

at erhverve og tage beskreven. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Århus 27 juli 1724 LS. Indbemeldte stævning har vi forkyndt 31 juli og talte med indbemeldte personer, undtagen Rasmus Willumsen [hvor vi talte] med hans hustru og en anden gammel kone (mlg), hvilket vi testerer så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus 31 juli 1724. Jens Laursen, Hartvig Steltzner.

Tirsdag 22 august 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Axel Axelsen og Willum Madsen i Holme, Groes Madsen i Viby, Niels Jacobsen, Rasmus Rasmussen, Oluf Smed, Rasmus Madsen og Rasmus Sørensen alle af Lemming.

** Hans Clausen af Hørret fremkom for retten på egne vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Jochum Clausen og Søren Madsen, begge af Hørret, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt Peder Laursen i Hørret med flere efter en kaldsmemorial angående et broget tavlet tørklæde med penge udi, som bemeldte Peder Laursen skal have haft i Christen Danielsens hus i Århus, hvilken kaldsmemorial lyder således, som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en huskone i samme hus som Peder Laursen bor, navnlig Maren N., som lovede at tilstå dem budet. Den indstævnede Peder Laursen var mødt og ej havde noget imod kald og varsel at sige, undtagen at Maren N. der i huset, som de talte med, ej kunne sige ham varslets indhold. Så dernæst i rette lagde Hans Clausen forermeldte Christen Danielsens kones og tjenestepige Maren Sejersdatters skriftlige vidne og edelige attest, attesteret og underskreven af sr Christen Danielsen selv under dato 29 juli 1724, hvilken han for retten begærede læst, påskreven og i akten indført. Den indstævnede Peder Laursen blev af retten foreholdt, om han noget imod den fremlagte attest havde at sige, hvortil han svarede, hvad han ikke kunne set, skulle vel blive sagt herefter og fra forsvar, og efter forlangende genpart til dette tingsvidne, hvorefter Hans Clausen var tingsvidne begærende.

fol 174a

** For retten fremkom Peder Pedersen af Århus på egne og samtlige medarvingers vegne efter afgangen sl Laurs Pedersen, borger og brændevinsbrænder i København, som boede og døde i Laxegaden, og til at bevise hvem, den sl mands rette og sande arvinger er, så og hvor han er barnefødt, [til der]om at vidne fremstod Rasmus Sørensen, borger og indvåner udi Århus, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, det ham er fuldt vitterligt, at bemeldte sl Laurs Pedersen er barnefødt i Ebeltoft her i Jylland af ærlige forældre, fader var Peder Pedersen skomager og moderen Kristen Laursdatter, som begge for rum tid siden er hensovet og haver efterladt sig børn, nemlig tre sønner, navnlig Bendix Pedersen, som siden boede og døde i Århus, efterladt sig 3 børn, 1 søn og 2 døtre, sønnen ved navn Peder Bendixen, nu værende på Samsø, Inger Bendixdatter og Bodil Bendixdatter, begge boende i Århus, den sl mands anden broder Peder Pedersen, som og boede og døde i Århus, har efterladt 3 børn, 1 søn og 2 døtre, hvoraf sønnen Niels Pedersen og den ene datter, Gedske Pedersdatter er død og efterladt sig børn, nemlig Niels Pedersen, som boede og døde i Ørting, har to døtre, navnlig Kirsten Nielsdatter og Inger Nielsdatter, begge sig opholdende i bemeldte Ørting, den anden datter Gedske Pedersdatter boede og døde i Århus, efterladt sig to sønner, navnlig Peder Pedersen og Laurs Pedersen, begge i Århus, 2. datter Inger Pedersdatter i endnu levende live boende i Torrild i Hads herred, hvilket vidnet forklarede at være sl Laurs Pedersens rette og sande arvinger og ingen flere. Dernæst producerede Peder Pedersen en attest udgiven af Karen Mortensdatter Krogs i Århus, dateret Århus 21 august 1724 på No 18, 6 skl-papir, som for retten blev læst, påskreven og i akten begæredes indført, lyder således, endnu tvende dito under samme dags dato, den ene udgiven af Peder Laursen i Århus og den anden af Jørgen Christensen fra Ebeltoft, som ligeledes for retten blev læst, påskreven og herefter vorder indført, således meldende.

fol 174b

** No 18, 6 skl. Efter begæring da har jeg kendt den gamle, ærlige mand og hustru Peder Skomager, som havde disse 5 børn, Laurs Pedersen og Bendix Pedersen så og Peder Pedersen, [Inger] Pedersdatter og Birgitte Pedersdatter, og det [udi] al sandhed vist, og det så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Århus 21 august 1724. Karen Mortensdatter Krogs.
Efter begæring da har jeg kendt den ærlige mand Peder Skomager, som efterlod sig disse børn, nemlig Peder Pedersen, Bendix Pedersen som er halvbroder med sl Laurs Pedersen, Inger Pedersdatter og Birgitte Pedersdatter, hvilket udi al sandhed er vist, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Århus 21 august. Peder Laursen.
Efter begæring da har jeg kendt den ærlige mand sl Peder Skomager fra Ebeltoft, som efterlod sig disse børn, nemlig Peder Pedersen, Bendix Pedersen, som er halvbrødre med sl Laurs Pedersen, Inger Pedersdatter og Birgitte Pedersdatter, hvilket udi al sandhed er vist, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, Århus 21 august 1724, Jørgen Christensen fra Ebeltoft, hvorefter Peder Pedersen begærede tingsvidne.

** Hans Clausen udi Hørret lader hermed lovligt kald og varsel give Eder, Laurs Pedersen og Niels Jacobsen i Hørret, såvel og Jens Sørensen og Knud Sørensen sammesteds og Peder Fogh af Testrup at møde på Marselisborg birketing førstkommende 22 august, Eders vidner at aflægge og spørgsmål at tilsvare til alt, hvis I er vidende og kan blive tilspurgt om angående et broget tørklæde ermeldte Hans Clausen havde i Henrich Langballes hus i Århus næstafvigte mandag 24 juli, som skal være borte bleven fra ham med penge der udi liggende = 10 mk, som han dog skal formode at være set hos en anden mand, som sidder? i Christian Danielsens hus samme dag, hvorom han agter et lovligt tingstivne at erhverve og tage beskreven. Til samme tid og sted at møde samt til 29 dito næstefter indvarsles Eder, Peder Laursen af Hørret, forbemeldte vidner samt og Christen Danielsens kæreste og tjenestepiges vidner i Århus i sagen at anhøre, om noget af forbemeldte viders udsigende Eder i nogen måder skulle anrøre.

** No 18, 6 skl. Eftersom Hans Clausen af Hørret er af os underskrevne vores sandfærdige vidne og attest begærende angående om ikke Peder Laursen i bemeldte Hørret sidstleden d. 24 juli haver våret her i vores iboende hus og affordret et foderskind? som havde ladet be-

fol 175a

ro der og imidlertid haft et broget, tavlet tørklæde med sig med pengeknude bundet på, da er det os i guds sandhed vitterligt, at samme dato kom bemeldte Peder Laursen og en gammel kone her og begærede bemeldte skind og tilbød betaling derfor, det jeg og ham efter min mands (mlg) nummer i hans fraværelse overleverede imod erlæggelse, som den gamle kone udlagde, og imidlertid så jeg tillige, såvel og min tjenestepige, underskrevne Maren Sejersdatter, som hos stod, det ermeldte Peder Laursen ovenmeldte tid og dag, da han tilbød betalingen, oplagde på vores bord i den yderste stue et broget, tavlet tørklæde med en pengeknude bunden på, som han opløste og bandt strax til derfor igen og stak samme tørklæde ved sig igen og gik bort, så snart han havde anstukken en pibe tobak. Dette således i sandhed og vi vidende attesteres hermed, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, Århus 29 juli 1724, Anne Jensdatter Brokier?. Dette foreskrevne er mig ved min hjemkomst af ermeldte min kone forbemeldte dato berettet, testerer Christen Danielsen. Ligeledes på foreskrevne måde er det samme mig og således bevidst i alle ord og meninger, som min madmoder vidner og forklarer, og det så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, Århus ut supra, er Maren MSD Sejersdatter. Fremvist og læst på Wilhelmsborgs birketing her i retten mandagen 21 august 1724 testerer Eske Jensen.

Tirsdag 29 august 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Groes Madsen i Viby, Mads Sørensen, Rasmus Rasmussen, Rasmus Jensen, Søren Rasmussen og Niels Jacobsen alle af Lemming.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte for retten og æskede den sag i rette contra Søren Andersen Bousen af Terp, som til i dag var opsat, og der udi efter sagens beskaffenhed efter loven var dommerens kendelse begærende. Bemeldte Søren Bousen landsoldat mødte for retten og efter seneste opsættelses formelding i dag 14 dage tilbød sin korporlige ed at gøre, det samme ulykkelige hændelse ganske er sket imod hans vilje og videnskab, det han med en

fol 175b

frelst samvittighed kunne gøre /og efter at lovens ed ham af dommeren var forelæst aflagde han den tilbudne ed således/ jeg, Søren Andersen Bousen, sværger, at den sig tildragende ulykke, som af mig er for[årsaget] på den afdøde Bodil Madsdatter i Terp, er [sket i] våde imod min tanke og vilje, og det så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Så efter at landsoldaten Søren Andersen Bousen ikke er overbevist dette begangne drab at have forøvet med nogen fri vilje eller fortsæt, men at være sket af våde imod hans tanke og vilje ved en ulykkelig hændelse efter tingsvidnets udvisning, og han i dag her for retten den forhen erbudne ed har præsteret, så ifølge af vores allernådigste lovs tilhold pag. 923.. tilfindes Søren Andersen Bousen at bøde fyrretyve lod sølv samt denne doms bekostning at betale med to rdl, og så for denne sag og gerning at være angerløs. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 5 september 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Groes Madsen i Viby, Rasmus Rasmussen, Oluf Pedersen Smed, Rasmus Sørensen, Niels Jacobsen og Rasmus Madsen alle af Lemming.

Tirsdag 12 september 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Groes Madsen i Viby, Rasmus Sørensen, Peder Jensen, Rasmus Jensen, Rasmus Madsen og Niels Jacobsen alle af Lemming.

Tirsdag 19 september 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Groes Madsen i Viby, Søren Rasmussen, Mads Sørensen, Rasmus Rasmussen, Niels Jacobsen og Peder Jensen alle af Lemming.

Tirsdag 26 september 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Groes Madsen i Viby, Peder ?, Søren Rasmussen, Søren Madsen, Niels Rasmussen og Niels Jacobsen alle af Lemming.

fol 176a

** Mons Hans Rosborg på Haraldslund fremkom for retten på egne vegne og i rette lagde en skriftlig kaldsseddel udstedt af denne rettens middel 9 september sidst, som han begærede læst og i akten indført. Imod denne stævnings indhold indfandt sig sr Henrich [Munch] fra Randers og erindrede følgende, 1. at hans værneting ikke var her men til Randers byting, hvor han sig og med denne sag henskyder.. og så går de herrer ellers i flæsket på hinanden..

fol 176b, 177a, 177b, 178a, 178b, 179a, 179b, 180a, 180b, 181a, 181b, 182a, 182b, 183a, 183b

... slaget bølger... Hvorefter Hans Rosborg på dommerens interlocutorius sig erklærede, at han næstkommende tirsdag vil føre, om det er ham muligt, Baltzer Hansen i Grundfør, Laurs Jørgensen, Peder Laursen og Peder Winther ibd til vidne og flere, som han kan spørge ved af sagen at sige tillige med velædle hr løjtnant Bergers skriftlige vidne, og var så begærende sagen til næste tirsdag måtte opstå, som og skete.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch udi Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund, hvorledes han er forårsaget at have tiltale til hr Niels Hiersing udi Søften og Henrich Munch udi Gimming (som over det, de udi anden sag har udstående med Rosborg) har søgt dem revanche den 11 juli næst tilforn og voldeligen selv med 2 heste nedertrækket og overreden Rosborgs rugland til Haraldslund besået, da den stod udi sin bedste væxt og grøde, hvorom bemeldte Rosborg

fol 184a

ingen kundskab har kunnet spørge, førend Henrich Mørch 7 august og 6 september sidst selv har åbenbaret og berømmet sig og sin medfølger af den gerning, som forårsager Hans Rosborg, at han om den utilbørlige forhold og formenende forsætlige voldelige medfart må her til tinget føre vidner og andre lovlige vidners attester og alt det, som til oplysning om denne forhold kan være fornøden. Thi stævnes bemeldte hr Niels Hiersing og Henrich Munch at møde for mig udi rette førstkommende 26 september, 3 og 10 oktober, hver tingdag vidner og andre bevisligheder, som ovenmeldt er, om fornøden gøres at påhøre og 17 oktober næstefter at anhøre i rette sættelse over Eder, og derefter dom at modtage, tagende med alt det, I kan vide Eder til befrielse, da der skal efter lands loven vorde kendt og dømt. Datum Århus 9 september 1724 under min forsegling. LS. Ao 1724 11 september har vi underskrevne, Hans Christian Møller og Niels Andersen Sommer, begge fra Haraldslund, lovligt forkyndt denne stævning udi Gimming, hvor vi talte med mons Ejler Lassen og leverede ham kopi heraf. Ligeledes til overflod forkyndt den udi Randers, hvor vi talte med mons Henrich Munch selv, som stævningen er pågældende, og leverede ham kopi heraf. 12 dito har vi ligeså forkyndt denne stævning for hr Niels Hiersings bopæl i Søften, hvor vi talte med hans kæreste og leverede hende kopi heraf. At vi således har stævnet, det bekræfter vi [med] vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum ut supra, H. C. Møller, Niels Andersen Sommer.

** I dag blev udmeldt stokkemænd retten til førstkommende nytår at betjene, nemlig Peder Sørensen, Jens Nielsen, Mogens Ovesen, Ove Mortensen, Rasmus Pedersen, Rasmus Jensen alle af Stautrup, David Madsen og Niels Mortensen i Viby.

fol 184b

Tirsdag 3 oktober 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen og David Madsen i Viby, Mogens Ovesen, [Ove] Mortensen, Peder Sørensen, Rasmus Pedersen, Rasmus [Jensen] og Peder Jensen Sejersen alle af Stautrup.

** Hospitalsforstander i Århus sr Niels Nielsen fremkom for retten på sin svoger sr Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne og producerede en af retten udstedt stævning sub dato 9 september sidst angående nyt syn på det jord, hvorom tvistes af sr Henrich Munch og ermeldte Rosborg... det diskuteres, om sagen burde føres under Frijsenborg birketing..

fol 185a, 185b

..debatten fortsætter..

** Hospitalsforstander sr Niels Nielsen i Århus fremkom for retten på sin svoger sr Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne og ifølge af den opsættelse og stævnemål, som her for retten i dag 8 dage eller sidste tingdag skete angående den overridelse over ermeldte Rosborgs rug... Baltzer Hansen i Grundfør..

fol 186a

.. nævnte personer - udover Hiersing og Munch - vidner Hans Christian Møller tjenende på Haraldslund.. Rosborgs kudsk Niels Sommer..

fol 186b

... Peder Laursen af Grundfør... ladefogeden Christen Rasmussen på Haraldslund..

fol 187a

... Niels Sommer.. Laurs Jørgensen i Grundfør.. Jens Nielsen og Mathias Hansen begge af Grundfør..

fol 187b

.. Peder Pedersen Winther i Grundfør... Dernæst producerede Niels Nielsen en attest af velædle løjtnant Berger i Søften udgiven under dato 9 september sidst, hvilken begæredes læst, påskreven og akten tilført, og blev så sagen efter stævnemålets tilhold opsat til næste ting.

** Hospitalsforstander udi Århus sr Niels Nielsen fremkom for retten på sr Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne og fremlagde en rettens stævning dateret 9 september sidst, hvilken han begærede læst, påskreven og protokolleret, som herefter vorder indført. Den indstævnede Peder Koch blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen var, som herimod ville have at svare, men ingen sig indfandt, hvornæst da fremstod at vidne Peder Laursen i Grundfør, som vant med oprakte fingre efter loven, at den første dag, han drog ud med sin plov i næstafvigte forår 1724, da kom Peder Koch af Tåstrup gående ned ved skellet imellem Grundfør og Amdrup marker til vidnet og Laurs Jørgensen af Grundfør, og da snakkede de alle tre sammen om den trætte, de Tåstrup mænd og Rosborg har, og iblandt anden samtale imellem hinanden, da sagde Peder Koch til vidnet og Laurs Jørgensen: Det skel, som I holder der for skel, er et skælmsskel og ingen ret skel, og som Peder Koch det sagde, pegede han med hånden ned til skellet imellem Grundfør og Tåstrup marker, og forklarede vidnet endvidere, at han kan vise skellet, som Peder Koch da pegede til, når det skal være. Henrich Munch tilspurgte vidnet for det 1. hvad tid det var, han drog

fol 188a

ud med sin plov, enten før påske eller efter påske. Vidnet svarede, det kunne han ikke huske. 2 tilspurgt, om Peder Koch navngav nogen skel, da han som vidnet beretter pegede med sin finger eller hånd ud fra sig. Vidnet svarede, han pegede på skellet, som vundet er, og der var ingen flere skel på [marken?], som meldt er. 3 tilspurgt, hvor langt de alle tre var fra det sted, som vidnet kalder skel, han svarede der var et fald ager tvært over imellem dem og skellet og ellers forklarede, at der sad et skel, eftersom Peder Koch berettede for vidnet og Laurs Jørgensen i et kær neder på et fald jord på Grundfør mark kaldet Bøgge, det sagde Peder Koch skulle være det rette skel. Videre vidste vidnet ikke. Laurs Jørgensen i Grundfør vant udi lige svorne ed ord efter anden såvel og på spørgsmål af begge parter, som forrige vidne Peder Laursen før ham vundet har, og forklarede, at der var ingen flere tilsammen den tid på det sted, uden alene disse 3, som omvundet er, og videre vidste han ikke. Henrich Munch begynder at væve..

fol 188b

.. Niels Nielsen refererede sig til loven og i den anledning begærede sagen efter stævnemålets indhold opsat til i dag 8 dage, som retten og consenterede.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch udi Århus birkedommer til Marselisborg ret gør vitterligt, at for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund, som skal være forårsaget at føre et contrasyn imod Henrich Munch af Gimming som fuldmægtig på de Tåstrupmænds og en del deres husbønders vegne og imod det syn, Henrich Munch førte på Haraldslund mark og Tåstrup mark 7 august næst tilforn, hvilket Rosborg formener findes, at det i sig selv skal være udi en del usandfærdigt og urettelig stridigt mod det først førte syn af 12 juni indeværende år. Thi stævnes bemeldte Henrich Munch at møde her udi retten førstkommende 3 oktober at høre synsmænd nævne ordinere på åstederne og tiden, som de deres forretning skal begynde, samt hvorledes de ved forretningen dem skal forholde, og dagen de sammen deres forretning her ved birketinget skal afhjemle. I lige måde til samme tingdag at møde vorder de synsmænd stævnet, som forhen udi sagen den 12 juni gransket haver, nemlig Jens Pedersen Bonde af Lisbjerg, Anders Clemensen af Søften, Rasmus Møller, Rasmus Mollerup og Peder Nielsen af Hinnerup samt de som 7 august har gransket, nemlig Niels Thomasen og Frands Pedersen af Halling, Niels Rasmussen i Drostrup, Peder Jensen, Rasmus Rasmussen og Morten Bach af Selling, Søren Michelsen og Jens Pedersen af Langskov samt Niels Poulsen i Røved at høre dagen og tiden den 3. granskning skal tage sin begyndelse for at bivåne samme syn og granskning og på åstederne forevise disse synsmænd, hvorpå I Eders forretning tilforn grundet haver

fol 189a

til deres eftersyn, og endelig om I dertil med eller imod agter noget at svare, for såvidt det nogen af Eder kan vedkomme. Endelig til overflod stævnes under processen hr Niels Hiersing i Søften som den der skal være auktor og formand til samme processes vidtløftighed, derom sagen Eder i fremtiden mere end (mlg) kan pågælde at svare til hvis imod Eder kan vorde påstået, hvorefter Hans Rosborg et synstingsvidne efter synsmændenes skriftlige forretning tager beskreven. Datum Århus 9 september 1724 under min forsegling, LS. Denne stævning er mig lovligt forkyndt udi Lisbjerg 12 september 1724, Jens Pedersen Bonde. Ao 1724 11 september har vi underskrevne Hans Christian Møller og Niels Andersen Sommer, begge fra Haraldslund, lovligt forkyndt denne stævning udi Gimming, og talte med mons Ejler Lassen og leverede ham en kopi heraf. Ligeså forkyndt den udi Randers, hvor vi talte med Henrich Munch selv, som stævningen pågælder, og leverede ham kopi heraf. Samme dag har vi forkyndt den i Drostrup og talte med Niels Rasmussens hustru, ligeledes forkyndt den udi Langskov for Jens Pedersens og Søren Michelsens bopæle, hvor vi talte med Jens Pedersen selv og til Søren Michelsens talte vi med hans karl Jens Laursen, som han sagde sig at hedde. Nok forkyndt den udi Halling for Niels Thomasens og Frands Pedersens bopæle, og talte vi med Niels Thomasens hustru og leverede hende kopi heraf, og til Frands Pedersens talte vi med ham selv. Endnu forkyndt den for Niels Poulsens bopæl i Røved og talte med hans hustru. 12 dito har vi ligeså forkyndt denne stævning udi Selling for Morten Bachs og Rasmus Rasmussens og Peder Jensens bopæle og talte vi med Morten Bach selv, men de andre tvende steder, nemlig til Rasmus Rasmussens og Peder Jensens, talte vi med mændenes hustruer. Ligeledes til overflod forkyndt den udi Amdrup og talte med ladefogeden Rasmus. Samme dag haver vi forkyndt den for hr Niels Hiersings bopæl i Søften, hvor vi talte med hans kæreste og leverede hende kopi heraf, ligeså forkyndt den for

fol 189b

Anders Clemensens bopæl ibd, hvor vi udi hans fraværelse talte med hans svoger Jens Madsen, som lovede at give ham det til kende. Nok forkyndt den udi Hinnerup for Rasmus Mollerup, Rasmus Møller og Peder [Nielsens] bopæle, hvor vi talte med Rasmus Møller og Peder Nielsen selv, men til Rasmus Mollerups talte vi med hans hustru. At vi således har stævnet på hvert sted, det bekræfter vi [med] vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum ut supra, H. C. Møller, Niels Andersen Sommer.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch udi Århus birkedommer til Marselisborg ret gør vitterligt, at for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund, hvorledes han skal være forårsaget at føre vidner mod Peder Koch i Tåstrup, angående bemeldte Peder Koch skal have skældet og kaldt det ældgamle skel imellem Spørring, Herst og Amdrup marker på den nordre og østre side og Grundfør mark på den søndre og vestre side for at være et skælms og ulovligt skel, det samme Henrich Munch med sit syn på de Tåstrupmænds vegne førte på åstederne 7 august lader, som han vil beskærme og forsvare, uagtet synsmændene til sligt at syne ikke skal have været udnævnt. Thi stævnes Peder Koch, som sagen egentlig angår, at møde for mig udi retten på Marselisborg birketing førstkommende 3, 10, 27, 24 og 31 oktober, vidner angående disse hårde beskyldninger hver tingdag, om fornøden gøres, at påhøre og til sagen at svare. For sagens skyld stævnes Henrich Munch og de 9 synsmænd, han om dette skel har ført bemeldte 7 august, nemlig Niels Thomasen og Frands Pedersen af Halling, Niels Rasmussen i Drostrup, Peder Jensen, Rasmus Rasmussen og Morten Bach af Selling, Søren Michelsen og Jens Pedersen af Langskov samt Niels Poulsen i Røved, om de noget imod vidnesbyrd og deres forhold på åstederne agter at lade svare, siden Hans Rosborg formener derom at føre tingsvidne. Datum Århus 9 september 1724 under min forsegling LS. Ao 1724 11 september haver vi underskrevne Hans Christian Møller og Niels Andersen Sommer begge fra Haraldslund lovligt forkyndt denne stævning udi Gimming, og talte med mons Ejler Lassen

fol 190a

og leverede ham kopi heraf. Ligeså forkyndt den udi Randers, hvor vi talte med sr Henrich Munch selv og leverede ham kopi heraf. Samme dag har vi forkyndt den udi Drostrup, og talte med Niels Rasmussens hustru, ligeledes forkyndt den udi Langskov for Jens Pedersens og Søren Michelsens bopæle, og talte vi med Jens Pedersen selv, men til Søren Michelsens [talte] vi med hans karl Jens Laursen, som han sagde sig at hedde. [Nok for]kyndt den udi Halling for Niels Thomasens og Frands Pedersens bopæle, og talte vi med Niels Thomasens hustru og leverede hende kopi heraf, og til Frands Pedersens talte vi med ham selv. Samme dag forkyndt den for Niels Poulsens bopæl i Røved, hvor vi talte med hans hustru. D. 12 dito har vi ligeledes forkyndt denne stævning for Peder Kochs bopæl i Tåstrup, og talte vi med ham selv og leverede ham kopi heraf. Ligeså forkyndt den udi Selling for Morten Bachs, Rasmus Rasmussens og Peder Jensens bopæle, og talte vi med Morten Bach selv, men de andre 2 steder talte vi med mændenes hustruer. Nok til overflod forkyndt den udi Amdrup, hvor vi talte med ladefogeden Rasmus. At vi således har stævnet på hvert sted, det bekræfter vi ved vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum ut supra, H.C. Møller, Niels Andersen Sommer.

** No 18, 6 skl. Eftersom sr Rosborg på Haraldslund er mit vidne begærende angående sr Henrich Munch, forrige betjenter hos hr krigsråd Ulsø, hans tale sidstafvigte 6 september ved Galten herredsting, såvidt Hans Rosborg angående, så vidner jeg udi al sandfærdighed, at bemeldte Henrich Munch kom gående til mig i Galten herredstingshus, som skriver sr Laurs Marchussen bor udi den mellemste stue, som tinget holdes, og det førend retten blev sat, da jeg stod strax ved kakkelovnen, og sagde Munch til mig med latterlig mine, hr Niels i Søften og jeg var forleden hos Rosborg, og muligt at han skænkede os med et glas vin, og da vi red fra ham, red vi over en fald rug af Rosborgs, lo atter derved og sagde af spot, mon han ikke vil søge os derfor, som for vold, og med det samme talte til Rosborg, som stod hos, ligesom han ville trodse ham til at påanke samme deres forhold, men slet intet passerede mere om den passage. Dette i sandhed at være, bekender jeg ved min korporlige ed, og så sandt gud skal være mig nådig, og må dette mit vidne bruges og fremlægges udi alle de retter, sr Rosborg begærer, uden nogen til mig angående kald og varsel. Søften 9 september 1724, C. Berger.

fol 190b

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær begærede, at ham på det højbårne herskabs vegne måtte udnævnes 2 uvildige mænd til taxeringsmænd udi indeværende år ved udvisningen i skovene, [og] blev udmeldt Willum Andersen og Niels Vesten, som sig ved udvisning efter advarsel har at indfinde fra dato og til årsagen 1725.

** Forpagter mons Mogens Hiersing fremkom for retten og begærede, at ham af retten udmeldes 4 uvildige og forstandige dannemænd til at syne, hvis olden som dette år findes på Marselisborgs underliggende skove og skovparter på næstkommende torsdag og det således, som de ved ed kan præstere, hvortil blev udmeldt Jens Loft og Anders Rasmussen i Ingerslev, Michel Jensen og Rasmus Nielsen i Ravnholt, som samme syn har at foretage og forrette og her for retten næstkommende tingdag efter loven at afhjemle.

** Deres excellences jæger ved Marselisborg mons Christopher Redder fremkom for retten og begærede at måtte udmeldes 4 upartiske dannemænd til at syne hvis skovskade, der kan være forøvet udi bemeldte friherskabs skove og skovparter, når de derom tilsagt vorder, hvortil blev udmeldt Christen Mortensen og Rasmus Bech i Holme, Søren Worm og Christopher Madsen i Skåde, som sig efter begæring når påæskes har at syne bemeldte skove og skovparter, og det således, som de siden ved ed kan præstere.

Tirsdag 10 oktober 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen og David Madsen i Viby, Peder Sørensen, Ove Mortensen, Rasmus Rasmussen, Rasmus Jensen, Peder Sejersen og Mogens Ovesen i Stautrup.

** Sr Niels Jørgensen Møller fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen og Simon Nielsen af Kolt, som efter en skriftlig kaldsseddel til i dag havde indstævnet en del af Constantinsborgs underliggende bønder sønden Århus for restans, hvilken herefter skal vorde indført. Ligeledes afhjemlede Niels Erichsen og Søren Lassen, begge af Hasle, at have hidkaldt for restans Constantinsborgs bønder norden Århus, så mange som udi restansen findes indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del dem selv og en del deres hustruer

fol 191a

og folk, hvorpå de aflagde deres ed efter loven. Efter samme kaldsseddels formelding fremlagde Møller en restans under sin egen hånd af dags dato, som han begærede for de vedkommende måtte oplæses, om de havde noget den med at afbevise, og herefter i akten indført, hvorefter, eftersom ingen fremkom, som noget imod restansen haver at svare eller noget med kvittering afbevise /uden alene Jens Smed i Søften/, satte i rette og formente, at de skyldige af retten vorder tilfunden deres restans til højædle herskabet på Constantinsborg at betale tillige med denne doms bekostning, alt inden 15 dage efter loven, eller derfor at lide nam og execution, hvorefter Møller var dom begærende. De udeblevne blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte til genmæle. Da som disse indstævnede intet imod den fremlagte restans havde at imodsige, altså tilfindes enhver for sig at betale, hvis de i så måder søges for, og ej med kvittering afbeviser at være betalt, alt inden 15 dage eller lide ved nam og rettens videre befordring. Til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Efter udmeldelse i dag 8 dage mødte de 4 synsmænd, nemlig Jens Loft og Anders Rasmussen i Ingerslev, Michel Jensen og Rasmus Nielsen i Ravnholt, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de sidstafvigte torsdag havde synet og taxeret Viby skovs olden for 17 læg, som er 102 svin, ligeledes Skåde og Thors skov for 34 læg, som er 204 svin, nok Hestehaven og til Folehaven 6 læg, 36 svin, fra Havhulen til Stillingdam 17 læg = 102 svin er tilsammen 444 svins olden, hvorefter forpagteren sr Mogens Hiersing var tingsvidne begærende.

** Sr Niels Jørgensen Møller på Constantinsborg mødte efter opsættelse i dag på sr Hans Rosborgs vegne og æskede den sag i rette contra Peder Koch i Tåstrup og var efter stævnemålets anledning sagen begærende opsat endnu i 8 dage, hvilket og retten consenterede.

** Sr Niels Jørgensen Møller på Constantinsborg mødte efter opsættelse til i dag på sr Hans Rosborgs vegne og æskede den sag i rette contra

fol 191b

sr Henrich Munch og hr Niels Hiersing i Søften og var efter hvis som forhen i sagen passeret er tingsvidne beskreven begærende, og var ellers for resten (mlg) sagen efter stævnemålets indhold begærende opsat i 8 dage, som og skete.

** Memorial for stævningsmændene, fra fuldmægtigen Niels Jørgensen Møller ved Constantinsborg gives Eder, efterskrevne, kald og varsel, nemlig:
1. True: Jens Christensen
2. Vejlby: Rasmus Eskesen
3. Trige: Peder Christensen Smed
4. Søften: Jens Nielsen Smed og Michel Rasmussen Hjulmand
5. Ølsted: Niels Poulsens enke
at møde til Marselisborg birketing tirsdagen 10 oktober førstkommende, restanser at høre læse og saggivelse med i rette sættelse at modtage angående hvis I til højædle herskabet til Constantinsborg af landgilde for året 1723 og noget for 1722 med resterer, hvorefter restansdom agter at forhverves. Constantinsborg 3 oktober 1724, Niels J. Møller.

** Memorial for stævningsmændene, fra fuldmægtigen Niels Jørgensen Møller ved Constantinsborg gives Eder, efterskrevne, kald og varsel, nemlig:
1. Åbo: Peder Jensen Vesten og Poul Mortensen Føvling
2. Kattrup: Jens Pedersen
3. Stautrup: Mogens Ovesen
at møde til Marselisborg birketing tirsdagen 10 oktober førstkommende, saggivelse at modtage samt restanser at høre oplæse angående samt restans at høre oplæse angående hvis af Eders årlige landgilde og anden afgift med resterer til højædle herskabet til Constantinsborg for afvigte år 1723 og til dato, hvorfor efter den da agtende i rette sættelse dom agter at forhverves. Constantinsborg 3 oktober 1724, Niels J. Møller.

** Restans på hvad som en del af Constantinsborgs underliggende bønder af landgilde og videre til dato med resterer, som følger:
Åbo: Peder Jensen Vesten... Poul Mortensen Føvling...
Kattrup: Jens Pedersen...
Stautrup: Mogens Ovesen...
True:

fol 192a

Jens Christensen...
Vejlby: Rasmus Eskesen...
Trige: Peder Christensen Smed...
Søften: Jens Nielsen Smed...
Ølsted: Niels Poulsens enke... Søften: Michel Rasmussen Hjulmand...
Constantinsborg 10 oktober 1724, Niels P. Møller

Tirsdag 17 oktober 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen og David Madsen i Viby, Ove Mortensen, Rasmus Pedersen, Michel Hansen, Jørgen Jørgensen, Rasmus Rasmussen og Peder Sejersen alle af Stautrup.

** Hans Christian Møller fra Haraldslund fremkom for retten på hans principal sr Hans Rosborgs vegne og begærede det stævnemål oplæst, som her ved retten 26 september sidst er blevet afhjemlet mellem bemeldte hans husbond på den ene og hr Niels Hiersing i Søften samt sr Henrich Munch fra Randers på den anden side angående den formenende forsætlige voldelige overridelse over mere bemeldte sr Rosborgs rugland, som nu næstafvigte sommer efter tingsvidnets videre formelding skal være forøvet. Dernæst producerede Hans Christian Møller et indlæg fra ovenbemeldte Rosborg af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført.

fol 192b

Hr Niels Hiersing og Henrich Munch blev 3 sinde af retten lydeligt påråbt, om de eller nogen på deres vegne var til stede, som herimod ville have at svare, men ingen gensvar skete. Så efter (mlg) sr Hans Rosborg her til retten indkomne [indlæg] af denne dags dato udi sagen mellem ham på den ene og hr Niels Hiersing i Søften samt sr Henrich Munch af Randers på den anden side, angående den formenende voldelige overridelse nu udi næstafvigte sommer over Rosborgs rug til Haraldslund skal være øvet, hvorom bemeldte Rosborgs indlæg således er formeldende /Altså forelægges og tilkendegives velb. hr Niels Hiersing og sr Henrich Munch, at de til deres befrielse og i anledning af bemeldte allernådigste forordning efter deres egen tilbydelse, såfremt de endnu enhver for sig udi den prætenderende terminer kan præstere, comparerer her for retten 31 oktober førstkommende at høre lovens forklaring om edsaflæggelse, og da præstere deres her for retten gjorte tilbud. Denne forelæggelse og advarsel har sr Hans Rosborg for vedkommende inden bemeldte 31 oktober lovligt at lade forkynde. Sagen opsat i 14 dage.

** Hans Christian Møller fra Haraldslund fremkom for retten på sin husbond sr Hans Rosborgs vegne udi den sag med vidners førelse /efter lovlig indstævning/ contra Peder Koch i Tåstrup, som til i dag efter stævnemålets anledning er opsat og var efter alt passerede tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** No 18, 6 skl. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, eftersom det har behaget hr Niels Hiersing, sognepræst for Søften og annex tillige med sr Henrich Munch af Randers d. 26 september sidst at tilbyde til deres befrielse eds benægtelse angående den formenende voldelige overridelse over mit rug til Haraldslund, hvorom næst tilforn 26 og 27 september samt 3 oktober for Eders ret er ført vidner, så vil ?? at tillade dem den tilbudne eds aflæggelse at gøre af sådan beskaffenhed, at de med deres heste i egen person, om hvis dag ikke har tilføjet mit rug den skade, bemeldte tingsvidne om formelder, ikke heller at de deri har været på heste eller hopper, som sr Henrich Munch selv skal have tilstået med videre, som deraf kan dependere, at tilsvare på det jeg til doms mig derefter kan rette, og sagen mod dem til samme tid måtte opsættes. Jeg forbliver ædle hr birkedommers tjenstskyldigste tjener, H. Rosborg, Haraldslund ? oktober 1724.

fol 193a

Tirsdag 24 oktober 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Ove Mortensen, Rasmus Pedersen, Peder Sørensen, Rasmus Jensen, Peder Sejersen alle af Stautrup, Niels Mortensen og David Madsen i Viby.

** Hospitalsforstander i Århus sr Niels Nielsen fremkom for retten og fremstillede 2 stævningsmænd, navnlig Jens Knudsen af Århus og Søren Sørensen af Vejlby, hvilke afhjemlede, at de i går 8 dage til i dag at møde havde stævnet efter en kaldsmemorial Søren Jørgensen i Vejlby, hvilken melder således: Memorial for stævningsmændene, som Niels Nielsen, hospitalsforstander i Århus, er forårsaget til at føre vidnesbyrd og bevisligheder ved Marselisborg birketing næstkommende 24 og 31 oktober samt 7, 14 og 21 november angående en vædder, som fra Mollerupgård er borte bleven, så indstævnes hermed Søren Jørgensen i Vejlby samme vidner og beviser bemeldte tider og ting at anhøre og spørgsmål at tilsvare, om noget derunder ham anrørende skulle forefalde, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse, hvorledes med samme vædder i alt er tilgået, såvidt nødig eragtes og kan bevises, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Søren Jørgensen selv, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Efter rettens påråbelse fremkom bemeldte Søren Jørgensen, som ej noget havde imod kald og varsel at sige, hvornæst Niels Nielsen fremstillede vidnesbyrd, hyrden i Vejlby Christen Jensen Pagter, som fremkom at vidne, men førend samme ham blev tilstået, mødte på forbemeldte Søren Jørgensens vegne sr Jens Andersen fra Constantinsborg, som begærede lovens ed for samtlige vidnerne måtte oplæses, hvilket også skete med formaning til sandhed at vidne. Og derpå vant bemeldte Christen Jensen Pagter, at nogle dage før St Mortensdag 1723, da kom der en ?? vædder til Vejlby om aftenen, som ?? engelsk, og som der var et hul igen-

fol 193b

nem hvert øre af samme vædder, så skikkede vidnet bud ned til Mollerupgård og ville lade dem vide det, om det var deres vædder, men vidnet fik ingen besked igen. Så blev vædderen borte og var borte i to (mlg), så gik vidnets dreng, som var hyrdedreng hen til Søren Jørgensen i Vejlby hans får, som gik for sig selv, og der fandt han bemeldte vædder, og gennede han så både vædderen og Søren Jørgensens får til byens hjord, og det var omtrent 14 dage efter, at bemeldte vædder var kommen til Vejlby, som omvundet er, så fornam vidnet ikke vædderen siden førend i havresædens tid, da kom han ud af Søren Jørgensens gård ifølge med hans får og blev med dem gennet til hjorden. Andendagen derefter så han ham igen, nemlig vædderen, gå igen af Søren Jørgensens gård med hans får, ligesom dagen tilforn. Siden så vidnet ikke vædderen. Niels Nielsen tilspurgte vidnet, 1. om der var flere af Vejlby mænd, som omvundne tid holdt særhjord med deres får, undtagen Søren Jørgensen, hvortil vidnet svarede ja, der var Michel Nielsens, Søren Laursens og Rasmus Eskesens. 2. tilspurgt, om vidnet ikke er bevidst, at Niels Nielsens får og andet kvæg, som han har og holder ved Mollerupgård, er mærket på lige måde, som bemeldte omvundne vædder, nemlig med et hul igennem hvert øre, hvortil vidnet svarede jo, alle de får, han har set fra Mollerupgård eller dertil hørende, har haft selvsamme mærke, så længe Niels Nielsen har haft gården, og forklarede vidnet derhos, at han tit og ofte, både dette og forrige åringer, har set bemeldte Mollerupgårds får. På Niels Nielsens 3. spørgsmål svarede vidnet, at han af bemeldte mærke kunne vide, vædderen var fra Mollerupgård, så og fordi at da vædderen som meldt først kom til Vejlby, da kom han med 4 gildvæddere og 2 får med vædderen til byen, da det var en stærk vestenblæst og regn om aftenen, og blev de alle 7 i byen om natten til andendags morgen, da bemeldte 4 væddere og 2 får gik tilbage igen til Mollerupgård, og den omvundne racevædder alene blev

fol 194a

og fulgte Vejlby hjord. Endvidere forklarede vidnet, at han hverken har set eller hørt, at samme vædder i den omvundne tid søgte til andres gårde end bemeldte Søren Jørgensens, endvidere på spørgsmål forklarede vidnet, at den tid afvigte forår, som han har omvundet, men i havresædtiden, da vædderen igen kom til byens hjord, da var der et stykke oven af (mlg) højre øre, men hullet igennem samme øre var dog rigtig kendt som tilforn. Hullet i det venstre øre var også kendt, ligesom tilforn, men der var et split i øret fra samme hul og ovenud gennem øret, som en torn kunne have revet det ud, men hvorledes det var gjort, vidste vidnet ikke. Endvidere på spørgsmål forklarede vidnet, at da vædderen, som omvundet er, var bleven borte noget før, nemlig det første vidnet så vædderen frakom? mærket, da talte vidnet med Rasmus Eskesen, som bor i gård med Søren Jørgensen, og sagde til ham, hvordan mon det var, men forstanderens vædder er sådan mærket, da svarede Rasmus Eskesen, de havde en fremmed vædder til Søren Jørgensens, den har Søren Jørgensens kone sagt var deres faders vædder, men vidnet da dog kunne se og kende hullerne i ørerne, således som meldt er, og var den selvsamme vædder, han tilforn har omvunden, siden der var ingen flere engelske væddere i Vejlby så stor og lang, og har vidnet aldrig set nogen får eller kvæg, som havde det mærke, nemlig hul igennem hver øre, undtagen Niels Nielsens kvæg. Atter forklarede vidnet på spørgsmål, at han ikke har hørt eller ved, at Søren Jørgensen enten selv eller ved nogen anden har ladet oplyse samme vædder enten til tinge, kirkestævne eller andetsteds, og ved ellers ikke, hvor samme vædder blev af, enten den blev slagtet eller solgt. Jens Andersen tilspurgte vidnet, 1. om han egentlig ved, at den omtvistede vædder var sr Niels Nielsens, og hvad mærke enten det var trind eller trekantet huller i ørerne. Vidnet svarede hullerne kunne han se igennem ørerne, men om de var trektantede eller 4-kantede, har han ikke givet agt på. 2. om vidnet så, at hans egen dreng drev vædderen tillige med Søren

fol 194b

Jørgensens får til byfårene, dertil vidnet svarede ja, thi han var derhos. 3, om vidnet nogen tid haver haft sr Niels Nielsens fæmærke eller fåremærke for (mlg) de huller, som var i vædderens øren, hvor[til] vidnet svarede nej, han havde andet at gøre end ? huller. 4. om vidnet ved, at de 4 gildvæddere og 2 får var mærket med samme mærke som vædderen og hvis det var. Vidnet svarede, det var forstanderens, og var mærket med huller igennem begge ører, og han så samme 6 stk fårehøveder gik tilbage igen lige ned til Mollerupgård. 5. endnu tilspurgte Jens Andersen vidnet, om han ikke har hørt eller ved, at den omtvistede vædder ikke har været hos andre i Vejlby end Søren Jørgensen, og om han nogen tid har hørt, at sr Nielsen har ladet lyse efter sådan en vædder, hvortil vidnet svarede nej, uden Niels Nielsen har spurgt ham en vædder, men ikke hørt lyse efter den ved kirke eller tinge. 6. endnu tilspurgte Jens Andersen vidnet, om han ved på hvad måde, stykket var kommet af vædderens øre, enten det var hugget, skåren eller i andre måder afkommen, hvortil vidnet svarede, det vidste han ikke. 7. om vidnet ikke nogen tid har hørt, det Søren Jørgensen har sagt til sin svoger Jens Ovesen ibd, at der var en fremmed vædder hos ham, og at Jens Ovesen blev ombedt af Søren Jørgensen, at han ville fornemme hos sr Niels, om han ikke ville lade efterse, om det kunne være hans vædder eller ikke. Vidnet svarede, at han ikke vidste andet deraf, end Jens Ovesen for tre à 4 dage siden, efter at der var stævnet i sagen, sagde til ham, det han havde våren hos Niels Nielsen og givet til kende, at der var en fremmed vædder til Søren Jørgensens. Videre vidste han ikke. Jens Andersen begærede af retten, at vidnerne måtte blive separeret, og enhver især at aflægge deres vidne, for den ene ikke skal følge den andens vidne efter. Niels Nielsen dertil svarede, at i hvorvel det var ham lige meget, eragtede han det dog ikke fornøden eller at blive bifalden. Jens Andersen formodede, at retten tilholder ham efter loven, at vidnerne måtte blive separeret, som og skete. Så dernæst at vidne fremkom Maren Laursdatter, som er fornævnte Christen Jensen Pagters hustru

fol 195a

i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at næstafvigte vår i havresædens tid stod vidnet i hendes stue, og da kom hendes søn Rasmus Christensen ind til hende og sagde, se hvor øret er skåren af forstanderens vædder, så gik vidnet efter samme ord ud på gaden, og da så hun samme [vædder] kom gående hen ad ganden i flok med Søren Jørgensens får, og da befandt hun og så med hendes øjne, at det var således, som bemeldte hendes søn havde sagt, nemlig at der var et stykke skåren eller huggen af det højre øre af samme vædder, og sad ruer på øret, og syntes for hende at det kunne være ungefær 8 dage før den tid afskåren, men egentlig tiden kunne hun ikke vide. Forklarede ellers, at hun var vidende, at Niels Nielsens får er mærket med et hul igennem hvert øre, og den omvundne vædder havde det samme mærke, førend det stykke, hun har forklaret det højre øre var afskåren, dog havde hun ikke fat på vædderen, og derfor ikke egentlig kan sige, enten det var halve øret eller ikke, men det var et stort stykke, som var afskåren. Siden så hun ikke den vædder mere, enten levende eller død eller ved, hvor han blev. Jens Andersen tilspurgte vidnet, om hun vidste eller kunne udsige hvem, der havde ommærket forbemeldte omtvistede vædder, og om der var ingen flere får i flok med end Søren Jørgensens på gaden, da hun så bemeldte vædder. Vidnet svarede, at hun ikke så eller vidste, hvem der havde ommærket vædderen, og at vædderen gik i flok med Søren Jørgensens får, da hun som meldt så den, men gik andre flokke får for og bagefter. 2. om vidnet så nogen huller i den vædders ører, som hun så gik hos Søren Jørgensens får, vidnet svarede, hun gav ingen agt efter hullerne dengang, og ved derfor ikke, hun så dem. Videre vidste hun ikke. Rasmus Eskesen i Vejlby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han ved, der var en hvid engelsk vædder hos Søren Jørgensens får og søgte han hjem med dem, hvilken

fol 195b

så vidt han husker kom der næstforgangen år ved Mortensdagstide, og så vidnet vædderen, at han var i flok med Søren Jørgensens får samme vinter, men hvad tid om foråret, han blev borte, ved vidnet ikke. [På] spørgsmål forklarede vidnet endvidere, at han engang samme vinter spurgte bemeldte Søren Jørgensens kone, hvis den samme vædder var. Da svarede hun og sagde, det er vor faders, og forklarede vidnet derhos, at hendes fader er død, men henden mands fader Jørgen Bach lever og bor i Vejlby. Nok forklarede vidnet, at han ingen tid har hørt enten Søren Jørgensen, hans kone eller andre deres pårørende har talt andet om samme vædder. Vidnet end ydermere forklarede, at han ikke ved eller nogen tid har hørt, at bemeldte Søren Jørgensen nogen tid har oplyst den omvundne vædder enten på tinge, kirkestævne eller andensteds. Jens Andersen tilspurgte vidnet, 1. om han vidste, hvorfra fornævnte vædder var kommen, og om han så huller i ørerne. Vidnet svarede, han aldrig gav agt på, hvad mærke den havde, langt mindre vidste, hvorfra den var kommen, men vidste ikke andet, end den var født der i byen i vinter og vidste ikke andet end det var deres faders, som der blev talt om. 2. endnu blev vidnet tilspurgt, om han nogen tid har hørt, at sr Nielsen nogen tid har ladet lyse efter en hans vædder, enten ved tinge, kirke eller andensteds, dertil vidnet svarede nej. Jens Andersen bad, at de 8 mænd måtte drages til minde, at sr Nielsen selv tilstod her for retten, at han vidste, hvor hans vædder var, hvorfor Jens Andersen formener, at der ikke havde gjortes behov så stor rettergang derom, men kunne have ladet sin vædder afhandle, og om den da ikke havde været at bekomme, da at have brugt lov og ret, og for tiden at vinde og blive fri for at trækkes derom til tinge om det, som ikke kan bevises eller godtgøres, da erbyder Jens Andersen sig selv at vil betale sr Nielsen for en vædder, en rdl. Niels Nielsen dertil svarede, det han gerne så, at de otte mænd beholdt hans ord i hukommelse, idet han har sagt, at han vidste, hvor hans vædder var, men forklarede

fol 196a

sine egne ord således, som de i sig selv var, at udi høst, nemlig efter høst sidstafvigte, da fik han at spørge, det samme hans bortblevne vædder havde været og var hos Søren Jørgensen i Vejlby, men da han sendte bud did for at lade den afhente, måtte han først fornemme, det, som vidnerne nu har omvundet, nemlig [at] den havde været hos Søren Jørgensen indtil den var bleven ommærket anderledes end den før var, og strax derefter bleven borte, så Niels Nielsens bud ikke kunne få den med sig efter forlangende, og det er årsagen, hvorfor Niels Nielsen er nødt til hårdt imod sin vilje at søge oplysning derom, og ved ingen anden måde enten brugelig eller tilladelig end efter lands loven, således som den nu er begyndt. At mon Jens Andersen nu for retten tilbyder selv at vil betalte en rdl for vædderen under det skin derved at befries for proces, så efterdi Niels Nielsen intet har hos den gode mand at fordre, siden han ikke vides noget dermed har haft at bestille før nu ved sagen, så kan Niels Nielsen ikke med nogen raison tage imod hans penge, såvel fordi han er ham intet skyldig, som fordi den tilbud, en rdl, hverken er vædderens værdi, ingen omkostning er tilbuden, og meget mindre nogen satisfaction for hvis videre af sagen kan følge, mens at mons Jens Andersen og enhver retsindig kan se, Niels Nielsen til intet mindre inklinerer end proces og hellere ser sagen endelig afgjort i mindelighed end videre umage på enten af siderne, da såfremt mons Jens Andersen på Søren Jørgensens vegne vil indestå og svare for vædderen to rdl, betale Niels Nielsen denne dags spilde, såvel som dette tingsvidnes bekostning, såvidt det er kommen, vil Niels Nielsen uden at røre videre ved dennegang lade det henfalde. Skulle mons Jens Andersen på Søren Jørgensens vegne og ikke der udi ville finde sig /især for den pris, som tilbuden

fol 196b

er efter derved værende omgang, som da nærmere bliver oplyst/ formodes at ingen videre ophold fremsættes, men at vidnesbyrdene som er til stede u(mlg) må blive afhørte og sige deres sandhed, så (mlg) sig vel siden, hvilke af parternes tilbud som medfører billighed eller ikke. Jens Andersen svarede for tiden at vinde, da erbyder han sig på egne vegne og ikke på nogen Søren Jørgensens vegne at betale de to rdl, som sr Nielsen har begæret til forlig, hvortil Niels Nielsen sagde, det var ham endelig lige meget, hvad farve mon Jens Andersen vil sætte på forliget, og når han til fornævnte to rdl betaler tingsvidnet, således som han og rettens middel derom kan enes, item 2 mk til 2 stævningsmænd for stævnemålets forkyndelse og afhjemling, så og for Niels Nielsens umage, øvrige bekostning og tidsspilde i det allermindste to rdl, tilstår Niels Nielsen forlig og som meldt sagen at ophæve. Skulle nu så billigt, /ja mere end man var forårsaget/ et forlig ikke bliver imodtaget, som fornævnelig sker for at vise al mulig føje, og særdeles at befries for proces og videre tids og pengespilde, var Niels Nielsen endnu som tilforn begærende, at tingsvidnets førelse uden videre prolongation måtte nyde befordring, at ikke så mange skikkelige folk forgæves skal hidrejse til videre rejse og umage på alle sider, og som dette Niels Nielsens tilbud ikke blev imodtaget, så fremstillede han endvidere at vidne Søren Sørensen i Vejlby, men før han kom til at vidne blev forlig sluttet imellem parterne således, som Niels Nielsen, /for ikke ham skulle påsiges jo at vise al mulig føje/ således indgik især for proces og videre umage og penge at spare, i hvor vel han ikke dertil har haft årsag, at mons Jens Andersen på vedkommendes vegne betaler til Niels Nielsen for den heromvundne vædder penge 2 rdl og til de fattige, som Niels Nielsen på vedbørlig sted, nemlig blandt Vejlby fattige,

fol 197 mangler i netudgaven

fol 198a

tilstiles dem til efterretning på åstederne, da den tillige med deres forretning her igen i retten kan fremkomme, altså blev udmeldt synsmænd, nemlig Rasmus Eskesen, Søren Jørgensen, Laurs Laursen og Jens Knudsen i Vejlby, Peder Christensen Smed, Rasmus Knudsen, Søren Kaa og Søren Rasmussen i Trige, Ras[mus] Frandsen og Niels Frandsen af Lisbjerg, (mlg) Trige og Søren Pedersen Elgård af Ølsted og om en af benævnte mænd for en eller anden årsag skulle udeblive, er Christen Madsen i Herst udnævnt i det sted at træde, som har at begive dem til Haraldslund førstkommende 3 november vel betids om formiddag og der efter forevisning syne og beskrive skelsvisere i skellene, som findes imellem Tåstrup mark og Harald mark, item fælled og en del fædrifter, veje, bygningssteder på Haraldsmark, skelgrøfter, som med skelsten kan være bemærket eller anden visse tegn, som kan give fuldkommelig forklaring om enhvers ret og skel, item efterse skelbreve? og andre nøjagtige beviser, som nogen af parterne kan have til oplysning og forevise. Deslige de synsforretninger, som tilforn på enten af siderne er ført og forklare, hvad mere eller mindre, der på hvert sted kan være at observere og i alle måder hense, at det siden ej skal befindes synsmændene uretteligen strider mod hverandre, samt at måle ved favne eller alenmål åstederne, hvor det måtte begæres, og ellers at efterse og beskrive alt det, parterne kan påstå og forevise til oplysning i sagen, og derover en skriftlig forklaring forfatte, således som I den her for retten næstkommende 7 november edelig kan bekræfte at være sandfærdigt, til hvilken tid sagen er opsat i anledning af stævnemålet.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær fremkom for retten og æskede de 4 her af retten 3 oktober sidstafvigte udmeldte mænd, der samtlige friherskabet Marselisborgs skove skulle efterse og den derudi befundne skovskade specificere og navngive alene til det nådige herskabs og andre vedkommendes efterretning i hen-

fol 198b

seende til det skal være forbringet, ligesom bemeldte skove af betjentene selv eller med deres tilladelse skal være så forhugne og ilde skamferede, at derved efter? ret skønnende skal synes skammelig og ufor[svarligt med]handlet, sådant anderledes at afbevise er til den ende bemeldte 4 mænd udnævnt, hvor forvalteren da bemeldte deres forretning vidnede?, som de og nu her for retten indleverede og endelig afhjemlede, hvilken lyder således, som herefter vorder indført. Foruden dette berettede de og at være forevist af skovrideren ved Østerballe krog fem risbøgerødder, nogle et kvarter og nogle halvanden kvarter på tykkelsen, som var afsavet, hvilket de synes var sket forleden vinter, og videre end dette fandt de ikke eller var bevidst. Stær tilspurgte synsmændene 1. om de ikke var i samtlige friherskabets skove, ingen undtagen, hvortil de svarede jo, 2. tilspurgt, om de ikke alle seperatum eller adspredt red fra hinanden i skoven for desto bedre at observere og finde, om noget ulovligt var begået, hvortil de ligeledes svarede ja. 3. tilspurgt, om forvalteren eller skovriderne befalede eller bad dem at ride eller forbigå nogle skovskifter eller pletter, hvorunder der kunne være skov, som de der på sådanne steder ej ville have dem. Synsmændene svarede nej, men contrær at ride alle steder og se selv det bedste, for de kunne, samt optegne alting nøje. 4. om ikke forrige skovrider Peder Nielsen Skytte var overværende og gjorde oplysning om hvad, som fandtes, hvortil de svarede jo. 5. og sidst ville endnu forvalteren erindre synsmændene deres aflagte ed, og derunder begærede de eden nu ville sige og bekræfte, om de fandt at skovene var forhugne i nogen måder. Synsmændene svarede, at de eller ingen det kan sige eller vedstå af sådan gjorte forretning og mændenes yderligere beretning, ventede Stær /som nylig er kommen i det høje herskabs tjeneste/ at fornøje det høje og nådige herskab med, som usandfærdigt er blevet forebragt af en eller nogle af løgnagtig natur og gemytter, det skoven skulle være u?lig medhandlet

fol 199a

hvilket nu anderledes bevises, var derfor på sådant passeret tingsvidne begærende.

** Ao 1724 d. 20 oktober har vi undertegnede 4 dannemænd efter udmeldelse af Marselisborg birketings ret de dato 3 oktober sidst synet og besigtiget alle Marselisborg underliggende skove og skovskifter, hvor vi fandt efterskrevne at være huggen og ustemplet, i Egehovedet ved Bøgehaven fandtes en risbøg ustemplet ungefær en og en halv spand tyk, som skovrideren Christopher Redder berettede at være huggen til folden til en pæl. Ved Donbækken tæt ved Kirkeskoven på bakken var 4 risbøge savet, som os syntes var sket forleden sommer. I Skåde skov fandtes en middelmådig risbøg, ?stor, som var savet af. Samme stod tæt ved skellet imellem Moesgård skov og Skåde skov. I Høskov var huggen en liden eg, ungefær en læssestang tyk, som sagdes blev huggen af hr grevens kudsk, for han ikke kunne køre med den lægte?vogn der forbi. I Bøgeskov var afsavet en liden risbøg ungefær på et halvt læs brænde, I Brabrand skovskifte fandtes 3 små risbøge at være huggen, den ene to kvarter tyk og de 2 noget mindre. Videre ved forbemeldte mentionerede steder eller stubbe fandt vi ikke, som kunne synes at være huggen for et eller to år, ej heller så noget i træerne at være nedhugget eller dem i andre måder at være skamferede, det vidner vi ved vores saligheds ed, Århus ut supra, Søren Michelsen, Rasmus Rasmussen, er Søren SMW Worm, Christopher CMS Madsen.

Tirsdag 7 november 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen og David Madsen i Viby, Rasmus Pedersen, Mogens Ovesen, Rasmus Jensen, Michel Hansen, Ove Mortensen og Peder Sejersen alle af Stautrup.

** Mons Hans Rosborg fra Haraldslund for retten fremkom og fremstillede de i dag 8 dage udmeldte synsmænd med ? deres udmeldelsesordre

fol 199b

og stævningen, som igen i retten blev indleveret, og derefter fremstod synsmændene med deres forretning, som for retten blev læst, sålydende som pag. 200 herefter vorder indført. Hans Rosborg tilspurgte synsmændene (mlg) de var på åstederne ved de tre sten (mlg) de 2 sten derfra viste i vester på skelbækken imellem Haralds mark og Tåstrup mark, om de Tåstrup mænd ikke da var strax derhos og havde sat den ned på jorden, om Hans Rosborg ikke kaldte ad de Tåstrup mænd, de ville komme og sige synsmændene beskeden, om disse stene, men de kom ikke. Synsmændene svarede, at de er udmeldt af retten til at syne og ikke til at vidne i nogen sag, samme deres synsforretning er befalet skriftligt forrettet og i retten indgiven, og nu vil de samtlige bekræfte dens rigtighed edeligt og mere er de efter lovens 1. bog.. ikke pligtig, vil ikke heller formode, retten befaler dem mere at efterkomme, end hans ordre af 31 oktober sidst til dem formelder, thi vil sr Hans Rosborg have os under nogen examen, så stævner han os vel først dertil efter lovens 1. bog... Synsmændene har nu 4 dage fra deres rugsæd været hindret med dette syn, en dag til forretningen, en dag i forretningen, en dag til deres hjem fra forretningen og i dag til afhjemling, alt uden noget derfor at nyde, og efterdi loven dem ikke mere pålægger, vil de formode at vorde befriet fra længere opsættelse, som er ikke mere end ret og billigt. Rosborg, om det skulle være fornøden til sags videre oplysning, erklærede sig til stævnemål, efterdi synsmændene ej godvilligt vil vidne, videre end deres synsforretning ommelder. Sr Henrich Munch fra Randers mødte herimod efter stævningens formelding og ville tjenstligst formode, at det måtte vorde ham tilladt til synsmændene at gøre spørgsmål om deres syn og forretning, allerhelst da han på sine høje og gode principalers vegne agter sig sligt fornøden for at få ? formodentlig ret oplysning af dem over ejendommens beskaffenhed

fol 200a

hvorom tvistes, såsom han formener, at de ikke udi fremlagte forretning har betegnet alting så ret, som de burde, og tillige ville formode, at de på slig Munchs begæring ligeså vel som på deres syn bør og må komme til at aflægge ed (mlg) et. Hans Rosborg forblev ved sit forrige indgivende?, og hvis han havde at påanke, ville han lovligt stævne derfor. Retten hindrede ikke mons Munch, at han jo måtte tage hvad svar af disse granskningsmænd, som de ham på sine spørgsmål vil give. Synsmændene svarede, at de havde svaret det, de ville svare, efter deres indgivne skriftlige synsforretning, hvilken de edelig vil bekræfte, og holdt dem så til deres forhen gjorte erklæring. Henrich Munch lader det bero på retten, enten synsmændene skal pålægges at svare Munch på spørgsmål under deres ed, eller ikke, eftersom Munch kan ikke gøre videre end begære det. Synsmændene forklarede, at Peder Smed i Trige, som var med dem i forretningen og den med dem selv underskreven, er siden bleven syg og sengeliggende, hvorfor han ikke i dag er mødt at afhjemle. Henrich Munch forlangte rettens kendelse på sin begæring. Retten resolverede ifølge af KM allernådigste lovs tilhold pag. 127 og 128, samt til synsmændenes gjorte erklæring, som er, at de har svaret det, som de kan svare, siden deres fremlagte synsforretning indeholder alt hvis de rettelig ved og kan sige i denne gjorte synsforretning, altså ifølge af samme synsmænds gjorte forklaring og påstand fandt retten dem forlovet for mons Munchs påstående examen at være befriet. Synsmændene fremstod for retten, og efter at lovens ed for dem af lovbogen

fol 200b

var oplæst, aflagde enhver især på den fremlagte forretning deres ed, og det så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvorefter Hans Rosborg synsforretningen beskreven begærede, som og blev udstedt.

** No 20, 24 skl. Ao 1724 d. 3 november var vi synsmænd efter udmeldelsen fra Marselisborg ret af 31 oktober sidst, som er af sådan indhold: No 18, F4, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at år 1724 tirsdagen d. 31 oktober på ermeldte birketing for retten fremkom mons Hans Rosborg på Haraldslund og i rette lagde en skriftlig stævning fra denne ret udstedt 12 oktober næst tilforn med begæring den måtte blive læst, akten tilført og derefter synsmænd udnævnt imellem ham på den ene og hr Niels Hiersing i Søften samt Henrich Munch fra Randers på den anden side angående det omtvistede skel imellem Haraldslund, Tåstrup og Amdrup marker, samt at stævningen tillige med udmeldelsen synsmændene måtte tilstiles dem til efterretning på åstederne, da den tillige med deres forretning her igen i retten kan fremkomme, altså blev udmeldt synsmænd, nemlig Rasmus Eskesen, Søren Jørgensen, Laurs Laursen og Jens Knudsen i Vejlby, Peder Christensen Smed, Rasmus Knudsen, Søren Kaa og Søren Rasmussen i Trige, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen i Lisbjerg, Jens Trige og Søren Pedersen Elgård af Ølsted, og om en af benævnte personer for en eller anden årsag skulle udeblive, er Christen Madsen i Herst udnævnt i dennes sted at træde, som haver at begive sig til Haraldslund førstkommende 3 november vel betids om formiddagen og der efter forevisning syne og beskrive skilsmisse skellene, som findes imellem Tåstrup mark og Haralds mark, item fælled og en del fædrift, veje, bygningssteder på Haralds mark, skelgrøften, som med skelsten kan være bemærket eller andre visse tegn, som kan give fuldkommelig forklaring om enhvers ret og skel, item at efterse skelbreve [og andre] nøjagtig beviser,

fol 201a

som nogen af parterne til oplysning kan forevise. Deslige de synsforretninger, som tilforn på enten af siderne er ført og forklare, hvad mere eller mindre, der på hvert sted kan være at observere, og i alle måder hense, at det ej skal befindes, synsmændene uretteligen strider mod hvers (mlg) samt at måle ved favne eller alen (mlg) åstederne, hvor det måtte begæres, og ellers at efterse og beskrive alt det, parterne kan påstå og forevise til oplysning i sagen, og derover en skriftlig forklaring forfatte, således som I det her for retten næstkommende 7 november edelig kan bekræfte at være sandfærdigt, til hvilken tid sagen er opsat i anledning af stævnemålet. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra LS. Forsamlede ved Haraldslund om formiddagen klokken 9 slet at syne Tåstrup og Haraldslund ejendomme, og begyndte vi vores forretning ved en å, som kommer fra Grundfør mølle og går til Hadsten mølle. Haldum sogn er på den vestre side af samme å, og Grundfør sogn og Ødum sogn er på den østre side åen, og begynder Haraldslunds ejendom ved åen og Tåstrup ejendom ligeledes, og der imellem en liden skelbæk, som kommer af øster og går i åen for vesten, og som vi stod ved åbreden, blev os af sr Rosborg forevist en synsforretning, som han den 12 juni 1724 af Jens Bonde i Lisbjerg, Anders Clemensen af Søften, Rasmus Møller, Rasmus Mollerup og Peder Nielsen af Hinnerup har ført og forhvervet ved denne synsforretning var hæftet en afridsning af Jens Bonde i Lisbjerg påtegnet. Så har vi fra åen, som synet er begyndt, og til synet sig ender, tid efter anden på hvert sted nøje og vel efterset de ommeldte ejendomme, tegn, bygningssted, som den gamle Haraldgård skal have stået, men nu ikke synderlig kendelig, for det er overpløjet dam, som til gården anses for vandsted, grøfter og opkastninger, og befindes det i alle måder således udi al sandfærdighed at være, som bemeldte syn af 12 juni ommelder, forklarer og specificerer

fol 201b

og i alle måder efter afridsningens udvisning sandfærdig at være beskreven, men som afridsningen fra sted til andet ikke viser nogen alen eller favnemål, så målte vi og begyndte fra åbreden til den vej, som [løber?] over Tåstrup dal og til Haraldslund, fra åen til samme vej var 191 favne dansk og ny alenmål. Ved samme vej..

fol 202a, 202b, 203a, 203b, 204a

..synet fortsætter.. til forestående synsforretnings renskrivelse har vi samtlige underskrevne synsmænd begæret Hans Rosborgs tjener Hans Christian Møller formedelst ingen af os synsmænd kunne skrive så belæseligt, som ske burde, og da er forestående syn skreven udi alle vores hosværelse ord efter andet som vi ham har tilsagt og i alle måder sandfærdig, forklarlig og det retteste, vi ved for begge parter, og det således, som det altid i sandhed så skal befindes, hvilket vi for retten, når det os bliver tilstedt, edeligt vil tilstå og være bekendt. Datum ut supra - LS, Rasmus Eskesen, Christen Madsen, Søren Rasmussen, Peder Christensen, Søren Nielsen Kaa, Jens Rasmussen, Laurs Laursen, Søren SPS Pedersen navn, Søren Jørgensen, Jens Rasmussen Trige, Rasmus RFS Frandsen navn, Niels NFS Frandsen navn, Rasmus RKS Knudsen navn.

fol 204b

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birk gør vitterligt, at nu anden gang over det deres første citation af 9 september, efterdi sr Henrich Munch [i sin] påstand forebringer, at hans excellence hr grev [Friis] dertil ikke var stævnet, er bleven frafunden, det for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund, som skal være forårsaget at føre et andet syn af sandfærdigere betydning end det, sr Henrich Munch på de Tåstrup mænds og samtlige deres herskabers vegne 7 august sidst til at hindre Rosborgs fællesdrift udi Haralds hede og Tåstrup hede haver ført. Ved samme syn skal efter formening sr Henrich Munch 1. have persvaderet synsmændene, at de ikke måtte syne efter Rosborgs men alene efter Munchs forevisning, 2. forment dem at se den afridsning, som af Rosborg var bekostet og følger det første syn af 12 juni, da de ingen anden havde, 3. hindret det synsmændene ikke måtte læse eller forelæses bemeldte første syn, 4. forbigået og fordølgt de gamle veje, som er kendelige fra den gamle Haraldsgård og mølle og op igennem skoven, item de veje, som går over de omtvistede jorder fra Amdrup, Spørring, Herst og andensteds og til Grundfør mølle, som de Tåstrup mænd ved deres pløjning har aflagt og forment, 5. og efter tilskyndelse, de Tåstrup mænd til vilje, efter formening vundet usandfærdige ting: at en gammel grøft norden Blegnsholdt var indkastet til Harald mark, skal dog mestens være opkastet til Tåstrupskoven, digen for østen om Haralds ager at være sløjfet, skal dog ikke være uden afgravet, hvor understår 30 og nogle favne urørt, synsmændene siger i akten er sløjfet, den opkast nordøst fra Haralds dige siger de ikke skal være andet end en trærod-hul, som kan være omblæst og ligger med gammel jord på sig, skal dog være en opkastet 26 favne og på synssteder af de Tåstrup mænd overpløjet, foruden synsmændene ved ed ville fragå, de ikke kendte den person, der bar spaden efter dem, og opgrav i deres hosværelse skelsten, var dog den mand der trakterede? (mlg) gik på synet og (mlg) de kom f(mlg)

fol 205a

deres nabo og sognemand, navnlig Hans Nielsen i Tåstrup, deslige vundet, at førend skelbækken for norden ganske aftager, begynder en skelgrøft, som ikke heller således findes i sandhed, og i hvor vel samme førte syn af 7 august udi sin indhold har ingen antydning i (mlg) til fordel eller andre til skade, end også skal (mlg) ses den sag har endt, førend sin begyndelse, samt (mlg) allerede førte vidner overbevist synsmændene og fuldmægtigen deres uforsvarlige og lovstridige forhold, og kan det til synsmændenes yderligere straf efter loven være fornøden at føre andre synsmænd på de omtvistede ejendomme og steder, som stævningen om melder og sig til refererer, samt at måle og efterse Tåstrup ejendomme udi sin begreb, hvad de er mod Haraldslund mark og ejendomme. Thi stævnes bemeldte Henrich Munch at møde på lodsejerens og Tåstrup beboeres vegne udi retten på Marselisborg birketing førstkommende 31 oktober at høre synsmænd nævne, ordinere på åstederne, tiden de deres forretning skal begynde, samt hvorledes de ved forretningen dem skal forholde, og dagen de samme deres forretning her ved birketinget skal afhjemle. I lige måde til samme tingdag at møde vorder de synsmænd stævnet, som førhen udi sagen 12 juni gransket har, nemlig Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, Anders Clemensen i Søften, Rasmus Møller, Rasmus Mollerup og Peder Nielsen af Hinnerup, samt de som 7 august vil sige at have gransket, nemlig Niels Thomasen og Frands Pedersen af Halling, Niels Rasmussen i Drostrup, Peder Jensen, Rasmus Rasmussen og Morten Bach af Selling, Søren Michelsen og Jens Pedersen af Langskov samt Niels Poulsen i Røved, såvel som indbyggerne i Tåstrup, nemlig Jens Koch, Mogens Jensen, Jens Jensen, Jens Søndermand, Peder Koch, Hans Nielsen, Knud Pedersen og hans søn Søren Knudsen, Niels Koch, Niels Nielsen, Jens Willadsens efterkommer Søren Mortensen, Jens Kochs husmand Niels Jensen Trige og Niels Mortensen Væver, at høre dagen og tiden, den 3. granskning skal tage sin begyndelse for at bivåne samme 3. granskning, og på åstederne forevise disse synsmænd, hvorpå I da Eders

fol 205b

forretning tilforn grundet haver til deres eftersyn og endelig, om I dertil med eller imod agter noget at svare for så vidt det nogen af Eder kan vedkomme. Endelig til overflod stævnes under processen hr Niels Hiersing, som den der skal være autor og formand til samme processes vidtløftige drift, om sagen Eder i fremtiden mere end andre kan pågælde at svare til hvis imod Eder kan vorde påstået. For processens skyld og formedelst indbemeldte årsager insinueres dette stævnemål hans excellence hr Christian Friis, greve af Frijsenborg etc, ridder, KM kammerherre, general og oberst til hest, om sagen ham som en lodsejer i Tåstrup kan vedkomme. Så stævnes til bemeldte ting mag. Wechmann, provst og sognepræst til Domkirken i Århus, i fald han på sin bondes vegne noget agter at lade svare. Datum Århus 12 oktober 1724 under min forsegling LS.
Denne stævning er lovlig forkyndt her på Frijsenborg og kopi deraf leveret 13 oktober 1724, testerer Jens Hvas. Ao 1724 12 oktober har underskrevne, Hans Christian Møller og Niels Andersen Sommer, begge fra Haraldslund, lovlig forkyndt denne stævning udi Århus for mag. Wechmanns bopæl, hvor vi talte med en pige, som sagde sig at hedde Maren Jørgensdatter, og leverede hende kopi heraf, at vi således har stævnet, det bekræfter vi ved vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum ut supra H. Møller, Niels Andersen Sommer. Ao 1724 16 oktober har vi underskrevne Hans Baltzersen og Anders Kjeldsen af Grundfør lovligt forkyndt denne stævning for sr Henrich Munch i Randers og leverede ham kopi heraf. Ligeså samme dag forkyndt den for indbemeldte synsmænds bopæle, nemlig Peder Jensen, Rasmus Rasmussen og Morten Bach af Selling, Søren Michelsen og Jens Pedersen af Langskov, Niels Rasmussen i Drostrup, Niels Thomasen og Frands Pedersen af Halling samt Niels Poulsen i Røved, og talte vi med mændene selv undtagen til Rasmus Rasmussens i Selling, der vi talte med hans hustru, og til Niels Thomasens i Halling, hvor vi ligeså talte med hans hustru og leverede hende kopi heraf. Den 17 dito har vi ligeså forkyndt denne stævning for alle indbemeldte Tåstrup bys beboere, hvor vi talte med en del dem selv og en del deres hustruer og folk (mlg) Hans Nielsen (mlg)

fol 206a

dag forkyndt den udi Søften for hr Niels Hiersings kæreste og leverede hende kopi heraf, ligeledes forkyndt den for Anders Clemensen [i Søften] og talte med ham selv, endnu forkyndt den udi Yderup for Rasmus Møller, Rasmus Mollerup og Peder Nielsen, hvor vi talte med mændene selv, undtagen til Peder Nielsens, hvor vi talte med mændene selv, undtagen til Peder Nielsens, der talte vi [med] hans hustru, at vi således har stævnet på hvert sted, det bekræfter vi vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum ut supra, Hans Baltzersen, Anders Kjeldsen. Lovligt forkyndt for Jens Pedersen Bonde.

Tirsdag 14 november 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen, Rasmus Pedersen, Michel Hansen, Rasmus Jensen og Peder Sejersen alle af Stautrup, Niels Mortensen og David Madsen i Viby.

** Hæderlig Anders Knudsen degn til Holme og Tranbjerg menigheder fremkom for retten på egne vegne og i rette lagde en her af retten udstedt stævning under dato 7 november 1724, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten indført contra Axel Axelsen og hustru i Holme. Axel Axelsen mødte og ej havde noget imod stævnemålet at sige. Efter dets formelding blev parterne således forenet, at Anders Knudsen /som nu havde fået nærmere videnskab om sin påstand/ frafaldt sagen imod de indstævnede aldeles med vidnesføring, og derhos tilstod, at han intet havde at påsige Axel Axelsen og hans hustru Mette Hansdatter til æresforklejnelse i nogen optænkelige måder, andet end hvis ærlige folk vel sømmer og anstår, og sagen på begge sider herved således mellem dem ganske at være mortificeret, død og magtesløs, skulle ellers efterdags på enten af siderne befindes, de hinanden derom med utilbørlige ord eller gerninger at begegne, da den skyldige efter rettens godtfindende (mlg) måde at betale mulkt

fol 206b

til dette steds fattige, og blev de således venlig og vel forligt, hvorefter tingsvidne blev udstedt, som Anders Knudsen betalte.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, det for mig andrager hæderlig Anders Degn i Holme, hvorledes han skal være beføjet at lade indstævne her til min anfortroede birkeret Eder, Axel Axelsen og hustru Mette N. i Holme, angående trussels- skælds- og ærerørige ord, som I skal have brugt og forøvet mod ham både i guds hus såvel som andre huse, samt gader og stræder, hvorefter citanten et lovligt tingsvidne agter at erhverve og tage beskreven. Thi stævnes I, bemeldte Axel Axelsen og hustru, at møde for mig udi rette på Marselisborg birketing førstkommende 14 november, vidner at anhøre og til spørgsmål at svare, alt angående, som meldt er. Til samme tid og ting for deres sandhed at vidne indstævnes Rasmus Rasmussen Knudsen, hans hustru Karen Rasmusdatter og tjenestekarl Anders N., Maren Jørgensdatter Skuster og Mette Spilmands, alle i Holme, så og Søren Rasmussens hustru Mette Nielsdatter i Skåde, Eders sandhed at vidne og til spørgsmål at svare, hvad Eder udi sagen kan være vidende og blive tilspurt om, hvorefter Anders Knudsen agter et lovligt tingsvidne at erhverve og tage beskreven. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Århus 7 november 1724, LS. Ao 1724 d. 7 november har vi underskrevne Peder Nielsen og Søren Pedersen begge af Holme lovligt forkyndt denne stævning til hus og bopæl for vedkommende og talte vi med Axel Axelsen og hans kone selv, som lovede at tilstå os budet, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Holme ut supra, Peder PNS Nielsen navn, Søren Pedersen.

Tirsdag 21 november 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen og Jens Andersen af Viby, Rasmus Pedersen, Rasmus Jensen, Søren Hansen, Ove Mortensen, Peder Jensen, (mlg) og Mogens Ovesen i Stautrup.

fol 207a

** Mons Hans Rosborg mod hr Niels Hiersing i Søften og Henrich Munch af Randers...

fol 207b

.. sagen opsat i 8 dage, da de indstævnede ikke er mødt.

** No 18, 6 skl. Stævning i ovennævnte sag.

fol 208a

.. stævningsmænd: Thøger Christensen af Vorup og Simon Hjort af Grundfør, der bl.a. har forkyndt stævningen for sr Henrich Munchs logement i Randers til rebslager Claus Jensens og som underskriver sig T. Christensen og Søren SMS Madsen navn..

fol 208b

... samt Hans Baltzersen og Simon Madsen Hjort begge af Grundfør, talte bl.a. med mademoiselle Cathrine Hiersing.

** Svar på ovenstående fra sr Mogens Hiersing.

Tirsdag 28 november 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen og David Madsen i Viby, Michel Hansen, Rasmus Jensen, Peder Sejersen, Ove Mortensen, Rasmus Pedersen og Mogens Ovesen alle af Stautrup.

** For retten fremkom sr Hans Rosborgs tjener fra Haraldslund Hans Christian Møller og æskede den sag i rette imellem.. Rosborg og Niels Hiersing / Munch...

fol 209a

.. sagen opsat i 14 dage.

** For retten fremkom på velfornemme sr Hans Jensen Buchtrup af Århus hans vegne og efter hans mundtlige begæring sr Hans Rosborgs tjener fra Haraldslund sr Hans Christian Møller og i rette lagde en skriftlig stævning af denne ret udstedt d. 14 november sidst, som han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten tilført. Imod dette producerede stævnemål, som Hans Jensen Buchtrup ved sr Hans Rosborgs tjener er indkommen, mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus, som erklærede at han ingenlunde tilstod dette eller flere stævnemål på borgmester og råds vegne i Århus, så længe deres velviisheder magistraten selv er nærværende og til stede udi Århus, thi om nogle vidner nu eller siden enten mod dem samtlige eller imod en af dem, som partikular, så skulle Peder Hansen (mlg) det håb, at hr birkedommer (mlg) dets (mlg)hed, hvilket Peder

fol 209b

Hansen (mlg) stævningsmændene ved deres forkyndelse gav til kende, men formedelst deres forvirrelse nu her ved retten ikke derom kan ske nogen examen, så måtte han begære, at hermed måtte [hvile] til i dag 8 dage, til hvilken tid Peder Hansen reserverede sig sin skriftlige protest herimod at indgive til forventende hr birkedommerens resolution og kendelse. Så ifølge af stævnemålets indhold, vidnernes udeblivelse og sr Heydes gjorte protest blev sagen efter begæring opsat i 8 dage.

** No 18, 6 skl. Endnu et dokument i sagen Rosborg mod Hiersing og Munch.

fol 210a, 210b, 211a, 211b, 212a, 212b

dokument fortsat.

** No 18, 6 skl. Jens Lauridsen Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt at for mig har andraget Hans Jensen Buchtrup borger og handels[mand] i fornævnte Århus, hvorledes han skal være forårsaget næstkommende (mlg)

fol 213a

samt 5, 12 og 19 december at føre en del flere vidner og bevisligheder ved fornævnte min anfortroede ret, som siden det forhen førte er opdagedes, alt for yderligere at bevise, det der tilforn har stået købstadsbygning på den øde plads ved Brobjergs port, som ermeldte Hans Buchtrup tilhører, hvorpå han med nybygning (mlg) opsætte har begyndt, og der udi af magistraten (mlg) er bleven hindret, såvel som hvad af bemeldte byggeplads med omløbende og tilgrænsende veje og ejendommes beskaffenhed såvel inden som udenfor pladsen med ind og udkørsler til og fra haverne, især hr borgmester Basballes med alle de dependentier, som citanten nødig eragter til sin sags bestyrkelse at oplyse og bevise. Thi gives hermed Eder, Peder Hansen Heyde prokurator her i Århus som fuldmægtig i sagen på velbemeldte borgmester og råds vegne /kald og varsel til bemeldte tider og ting, om I dertil eller imod agter noget at svare, derefter ermeldte Buchtrup agter et lovligt tingsvidne at erhverve. Århus 14 november 1724 LS. Ao 1724 d 14 november har vi underskrevne lovligt forkyndt indbemeldte kald og varsel i Peder Hansen Heyde prokurators iboende hus og bopæl i Århus, talte med ham selv og leverede ham kopi heraf, bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Jørgen Henrichsen, Anders Jensen Selling. Læst på Århus byting 16 november 1724.

Tirsdag 5 december 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Ovesen, Rasmus Rasmussen, Rasmus Jensen, Morten Poulsen, Michel Hansen og Peder Sejersen af Stautrup, Niels Mortensen og David Madsen i Viby.

** Hospitalsforstander i Århus sr Niels Nielsen fremkom for retten på sr Hans

fol 213b

Buchtrup sammesteds hans vegne og æskede den sag i rette, som ermeldte sr Hans Buchtrup i dag 8 dage sidst her ved retten lod gøre anhængig med da indkomne stævnemål til vidners førelse angående mere [bemeldte] Hans Buchtrups begyndte bygning på hans øde bygningsplads ved Brobjergs port, og som Niels Nielsen imod formodning må fornemme, at de ventede vidnesbyrd ikke uden kald og varsel er at formå til vidnesbyrds aflæggelse i sagen, så måtte han forårsages at begære sagen opsat til næste tingdag før jul, nemlig 19 december, at vidnesbyrdene til den tid lovlig kan blive indstævnet. Peder Hansen mødte for retten på velædle magistratens vegne af Århus, som vel havde i tanke at forblive ved sin allerede begyndte protestation, men for at forkorte tiden og undgå langvarighed, havde han hellere ønsket vidnernes nærværelse i dag, deres vidner at aflægge for en gang derpå at få ende, må nu være fornøjet, at Niels Nielsen begærer sagen opsat. Niels Nielsen dertil svarede, at intet havde været enten mons Buchtrup eller ham kærere, end vidnerne efter til sagen godvillig eller uden stævnemål havde mødt, for derved at have forkortet tiden og sparet de penge, som nu på deres indstævning skal anvendes, og er det helst for Hans Buchtrup jo før, jo bedre sagen kunne få sin endskab. Sagen efter stævnemålets tilhold blev opsat til næstkommende 19 december, som er 14 dage.

Tirsdag 12 december 1724
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Morten Poulsen, Mogens Ovesen, Rasmus Pedersen, Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Peder Sejersen alle af Stautrup, og Hans Andersen i Viby.

** Den sag imellem sr Hans Rosborg på den ene og hr Niels Hiersing i Søften samt sr Henrich Munch fra Randers på den anden side, som til i dag er opsat, blev fremdeles opsat til næste ting efter julehelliget, i henseende til at de indstævnede ej er fremmødt (mlg) deres indsigelse (mlg)

fol 214a

14 dage indgivne indlæg og gjorte i rette sættelse, så endskønt retten dog dem ved sr Morten Hiersing har ladet sligt kundbar gjort, så er sagen fremdeles opsat i 14 dage.

Tirsdag 19 december 1724
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Mortensen og David Madsen i Viby, Mogens Ovesen, Rasmus Rasmussen, Peder Sørensen, Ove Mortensen, Peder Sejersen og Rasmus Jensen alle af Stautrup.

** Sr Niels Nielsen hospitalsforstander i Århus på sr Hans Jensen Buchtrup ibd hans vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette, som ved stævnemål til tingsvidnes førelse forhen er gjort anhængig og til i dag opsat ang. Hans Buchtrups bygning ved Brobjergs port, og som Niels Nielsen imod formodning fornemmer, hans ventede vidner ikke for retten sig har indfunden og stævnemålet har endt sit løb, så måtte han det frafalde med reservation af nye stævnemål.

** Niels Knudsen boende i Lemming fremkom for retten på Kirsten Rasmusdatters vegne tjenende ærværdige hr Terkild Nissen i Ormslev, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen i Kolt og Jacob Pedersen i Lemming, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt efter en kaldsmemorial Michel Ovesen i Stautrup med flere samt Rasmus Sørensen Harlev med sex ugers varsel, hvilken lyder som herefter vorder indført. Ermeldte Rasmus Sørensen Harlev blev 3 sinde lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som hertil eller imod ville have at svare, men ingen fremkom. Dernæst producerede Niels Knudsen en attest udgiven af ærværdige og meget vellærde mand

fol 214b

hr Terkild Nissen, sogneherre til Ormslev og Kolt menigheder under denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst at vidne fremstod Oluf Sørensen Hovedstrup [degn] til Kolt og Ormslev sogne, som vant med oprakte fingre og ed efter loven /efter at lovens ed for ham tillige med de andre vidnesbyrder var oplæst med formaning til sandhed at vidne/ og vant således, at det forholdt sig udi alle ord og mening om bemeldte Rasmus Sørensen Harlev og hans fæstemø ermeldte Kirsten Rasmusdatters trolovelse, som forindførte hr Terkild Nissens attest ommelder. Ao 1709 d. 2 juli som var Marie Besøgelsesdag blev tvende personer trolovede udi mange godtfolks overværelse i Lemming by udi den gård, som Søren Madsen nu påbor, af ærværdige hr Mads Bergenhammer i Mårslet udi Mads Madsen Tranes absens. Imidlertid kom [Rasmus Sørensen] ind som dragon i KM tjeneste og var fraværendes tre år, kom så hjem igen til sin fæstegård og fæstemø og havde sit pas fra KM tjeneste. Strax ungefær en 8 dages tid derefter drog han hemmelig bort, og siden den tid har vidnet aldrig set ham, eller fornemmet noget til ham, hvor han skulle være, og haver vidnet aldrig hørt eller fornemmet, at fæstemøen Kirsten Rasmusdatter har givet Rasmus Sørensen Harlev nogen skellig årsag til samme undvigelse og bortgang, og udi ganske hans fraværelse har Kirsten Rasmusdatter skikket og forholdt sig vel, levet kristeligt og gudeligt i al sit væsen, som en kristen vel egner og anstår, så ingen hende andet med sandhed kan påsige i nogen måder. Dernæst fremstod at vidne efterskrevne Kolt sognefolk, nemlig Michel Ovesen i Stautrup, Dines Poulsen, Mads Sørensen, Søren Madsen, Niels Jacobsen, Rasmus Sørensen?, (mlg) og Jens? Jacobsen (mlg)

fol 215a

sammen og enhver for sig vant udi lige svorne ed ord til anden udi alle punkter og poster ligeledes, som Oluf Sørensen Degn af Ormslev før dem vundet har, såsom de alle samtlige var overværende, da bemeldte trolovelse holdtes, og at Rasmus Sørensen Harlev således er bortrømt, som meldt er, (mlg) hans fæstemø ikke har givet ham nogen årsag til hans bortgang, ligeledes og at hun imidlertid har levet ærligt, skikkeligt og kristeligt i alle måder og som stævnemålet st? sig til videre lysning, så begærede Niels Knudsen, at sagen måtte opstå til næste ting efter julehelliget, hvilket af retten og blev consenteret, og er i dag første ting lysning. Sagen opsat i 8 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på byfogeden af Århus sr Oluf Andersen hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Anders Jensen Selling og Jørgen Henrichsen begge af Århus, der afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de næstafvigte 12 december har efter en skriftlig kaldsseddel af samme dato under fuldmægtigens hånd kald og varsel givet velb. fru Charisius på Constantinsborg med flere efter kaldssedlens formelding, som de her for retten oplæste, og forklarede kaldsmændene, at de talte med ridefogeden sr Jens Andersen på Constantinsborg og leverede ham kopi heraf, og lovede han at tilstå dem budet. Derpå fuldmægtigen producerede et skøde af dato 1717 udgiven af konstituerede auktionsdirektører Christian Fos, nuværende forpagter på Høgholm, og Peder Fogh, som den tid forrettede auktionen efter afgangen sl Margrethe Krabbe sl Erich Rosenkrantz' til Rosenholm, hvilket for retten blev læst, påskreven og herefter i akten vorder indført. Endnu blev produceret det udi fremlagte auktionsskøde påberåbte sl Anne Sophie Christian Urnes til sl Margrethe Krabbes givne skøde dateret Søgård 30 jan

fol 215b

1683, som ligeledes blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført, efter hvilke fremlagte bevisligheder fuldmægtigen saggav velbemeldte sl Christian Charisius hans efterladte frue for resterende provstekorn af Tiset kirke, som endnu står ubetalt for året 1723, som til 1 maj 1724 skulle været erlagt efter skødets formelding en ørte rug, 1 ørte byg og en ørte havre, godt og ydefærdigt korn af samme års grøde med sit opmål og et lam, hvorpå blev sat i rette med påstand, at velb. fruen af Constantinsborg bliver af retten tilfunden samme således at yde og betale in natura, som skøderne om formelder, hvorpå såvel som på processens omkostning fuldmægtigen var dom begærende. På højædle og velb. fru Charisius vegne mødt var sr Jens Andersen contra den sag mod byfogeden sr Oluf Andersen angående det resterende provstekorn for 1723 af Tiset kirke, da erbyder Jens Andersen nu her for retten strax at betale det resterende korn og lam med penge efter 1723 års kapitelskøb såvel som 2 gange tilforn har været sr Oluf Andersen tilbuden, nemlig in oktober den første gang af kudsken Jens Andersen fra Constantinsborg og den anden gang i indeværende måned af 2 mænd af Lemming, Søren Madsen og Anders Madsen, som alle deres sandhed kan udsige, om retten det forlanger, så Jens Andersen formoder, at ej nogen lovmål af retten bliver udstedt, helst der så tit og ofte har været sr Oluf Andersen betaling derfor tilbudt, og ydermere var sr Peder Hansens erklæring begærende, om han de her i retten præsenterede penge for bemeldte afgift ville imodtage. Peder Hansen svarede, at de fremlagte skøder ikke udviser, at byfogeden Oluf Andersen skal have nogen penge, men alene korn in natura ydt frodigt og godt med sit opmål af hver, hvilket byfogeden og fremdeles som til hvert år første maj skal

fol 216a

leveres, men formedelst sådan afgift resterer for år 1723, der dog vel ses, at samme korn er ikkun en ringe afgift og meget vel af herskabet af 1723 års afgrøde kunne leveres og ydes, men finder dette at ske af bar opinionitet, at herskabet ville betale med penge, det Peder Hansen ikke kan imodtage, (mlg) påstår korn in natura og derpå vil vente rettens forsvarlige dom og kendelse. Jens Andersen ser ikke, at det er herskabets mening at betale det årligt med penge, men at dette år 1723 resterer har forvoldt et og andet især den sl herres dødelige afgang, og nu den forrige fogeds forsømmelse og efterladenhed ej til rette tid det har leveret, og er nu intet gammelt korn i behold at yde og levere, som sr Oluf Andersen påstår at vil have, hvorfor det med penge efter dette års kapitelkøb er præsenteret til afbetaling. Peder Hansen refererede sig til sit forrige. Sagen opsat til 16 januar, nemlig i 14 dage.

** Memorial for kaldsmændene, Niels Knudsen af Lemming på Kirsten Rasmusdatter tjenende præsten ærværdige hr Terkild Nissen i Ormslev hendes vegne lader efterskrevne Michel Ovesen af Stautrup, Peder Sørensen ibd, Jens Poulsen, Mads Sørensen, Søren Madsen, Niels Jacobsen, Rasmus Sørensen, Niels Rasmussen og Peder Jacobsen alle af Lemming, Oluf Degn af Ormslev, lovligt 8 dages kald og varsel gives til Marselisborg birketing førstkommende 19 december, Eders sandfærdige vidne at aflægge og spørgsmål at tilsvare, hvad I kan være vidende i den sag angående Rasmus Sørensen Harlevs undvigelse i 15 år fra hans trolovede fæstemø Kirsten Rasmusdatter med videre i den sag kan forefalde, hvorefter Niels Knudsen på fæstemøens vegne agter et lovformeligt tingsvidne at erhverve for at få på behørige steder en retmæssig skilsmissedom imellem bemeldte Rasmus Sørensen Harlev og Kirsten Rasmus-

fol 216b

datter. Herimod gives Eder, Rasmus Sørensen Harlev, 6 ugers kald og varsel /ved Eders i fæste havende gård og bopæl i Lemming/ til fornævnte ting, om I agter dertil noget at svare eller svare lade.

** [No 18] 6 skl. Som byfogeden Oluf Andersen i Århus ejer en årlig afgift af Tiset kirke, nemlig rug 10 skp, byg 12 skp, arre 20 skp og et lam eller i stedet 2 mk 4 skl, og samme resterer fra 1 maj 1723 til årsdagen 1724, hvorom ofte mindelig ansøgning hos velb. herskabet til Constantinsborg deres tjenere er gjort, at bemeldte afgift, rug, byg og havre, måtte ham med sit opmål godt og ydfærdigt leveres, ligesom i forrige åringer efter udgivne kvitteringer og efter hans skøde er sket, og lammet med 2 mk 4 skl alene. Som sådanne mindelige anmodningers intet har frugtet, og året lakker ad enden, finder han /hvor nødig han ville/ sig beføjet ved mig underskrevne som fuldmægtig hermed lovligt kald og varsel at lade give afgangen sl Christian Charisius' efterladte frue, velædle Dorthe Madsdatter til Constantinsborg med hendes lavværge og deres børn med deres formynder at møde til Marselisborg birketing førstkommende 19 december for skøde og andre dokumenter om fornøden gøres at anhøre, i rette sættelse at imodtage, om debitor ikke pligtig er uden ophold at levere samme afgift af kornvarer in natura af 1723 års afgrøde med sit opmål, godt og ydfærdigt, og for lammet at gøre fornøjelse og denne ham forvoldende processes bekostning at erstatte, hvorefter han dom agter at lade erhverve og tage beskreven. Århus 12 december 1724, Peder Hansen Heyde.

** No 18, 6 skl. Ædle og velvise hr birkedommer sr Jens Mørch, eftersom Niels Knudsen af Lemming på Kirsten Rasmusdatters vegne har begæret af mig underskrevne min sandfærdige attest, en del hvor længe det er siden, Rasmus Sørensen Harlev blev trolovet med bemeldte Kirsten Rasmusdatter, en del hans undvigelse og bortrømmelse fra fornævnte sin fæstemø, og en del imidlertid hendes skikkelige? (mlg) forhold, da er mit (mlg) således

fol 217a

udi min kirkebog finder jeg, at 1709 d. 2 juli, som var Maria Besøgelsesdag, er Rasmus Sørensen Harlev og Kirsten Rasmusdatter udi Lemming by trolovede tilsammen i den gård, som nu Søren Madsen påbor, hvilken fæstemøens fader, sl Rasmus Nielsen havde opladt for fæstemanden Rasmus Sørensen Harlev, men som bemeldte Rasmus Sørensen Harlev ved Mikkelsdagstider derefter udi indeværende år blev udtaget til dragon. Imidlertid [drev] fæstemøen Kirsten Rasmusdatter gården med sin gamle sl fader indtil 1713 in majo, da fæstemanden Rasmus Sørensen Harlev kom hjem af krigen til Lemming til sin trolovede fæstemø og havde erholdt sit pas og afsked fra militien for sit fæstested og opladte halve gård for at besidde og tilsvare, sin trolovelse med Kirsten Rasmusdatter at fuldbyrde, hvilket han og i begyndelsen lod sig anse til, men da han af fæstemøens venner og andre godtfolk var gjort mærkelig assistance, og han havde sået byg en 8 dages tid til sin halve fæstegård, rømte han uden nogen given årsag i nogen måder bort fra sin fæstemø og sit fæstested, og siden har jeg aldrig hørt til ham, eller han enten skriftlig eller mundtlig har givet nogen kundskab om sig, hvilket er nu 11 år siden, men i alt fra den første tid, de blev trolovede sammen, 15 år. Al den tid og til denne datum har fæstemøen, som er en lem af min betroede menighed Kolt, således udi ærbarhed, tugtighed, gudelighed og gudsfrygtighed fremdraget sit liv og levned, at hun har været et eksempel til det gode iblandt os og mig, hendes sjælesørger, til stor glæde og fornøjelse. Jeg vil derfor ønske hende fremdeles nåde, lykke og velsignelse af gud vor herre, jo mere og mere i det gode at forfremmes, og at alting har sig således som foreskrevet står, bekræfter jeg med saligheds ed, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, Ormslev 19 december 1724, Terkild Nissen, sognepræst til Ormslev og Kolt sogne.

** No 3, h

fol 217b

direktør på velagte Anders Rasmussen af Kankbølle, birkedommer til Rosenholms og Vosnæsgårds birker hans vegne og udi hans lovlige forfald og Peder Fogh ved Vosnæsgård, birkeskriver til bemeldte [ting] gør vitterligt, at som højædle og velb. nu sl fru Margrethe Krabbe, sl Erich Rosenkrantz til Rosenholms arvinger ved offentlig auktion har ladet bortsælge en del tiender, jordegods, provstekorn og deslige fra Vosnæsgård efter derom udgangne plakaters videre formeldinig, så har vi samme auktion forrettet på Vosnæsgård den 2 august 1717, hvor da KM byfoged udi Århus, ædle sr Oluf Andersen som højstbydende er vorden tilslagen, og i anledning af hans KM allernådigste udgangne auktionsforordning af dato 19 december 1693 skødes og sælges, såsom vi og hermed aldeles skøder og sælger fra velbemeldte fru Margrethe Krabbe sl Erich Rosenkrantz' arvinger og deres arvinger til forbemeldte sr Oluf Andersen og hans arvinger efterskrevne provstekorn, nemlig Astrup kirkes bønders årlige afgift, en ørte rug, en ørte byg, en ørte havre og et lam, Tulstrup kirketiende årlig afgift en ørte rug, en ørte byg, en halv ørte havre og et lam, Tiset kirketiendes årlige afgift en ørte rug, en ørte byg, en ørte havre og et lam, og Mejlby tiendes årlige afgift en ørte rug og en ørte byg, hvilke foreskrevne kirketienders afgifter som opløb til tre hundrede tredive og sex rdl, siger 336 rdl danske kroner, såvel som hvis restans derpå til dato kunne findes, herefter skal følge og tilhøre mere bemeldte sr Oluf Andersen og hans arvinger som et fuldkommen og uigenkaldeligt købt køb med al dessen herlighed og rettighed, intet undtagen i nogen måder, lige efter de derpå foreviste og herved extraherede skøder, nemlig salig højædle frue Anne Sophie Krabbes, sl Christian Urnes skøde på Astrup, Tulstrup og Tiset kirketienders provstekorn dateret Søby Søgård 30 januar 1681, [som på] Viborg landsting er læst og protokolleret d. (mlg) februar i

fol 218a

samme år, item salig Mogens Krag til Kås hans skøde på Mejlby kirkes tiendeafgift dateret Viborg 7 februar 1667, som findes læst på Viborg landsting samme år den 13 februar, og kendes mere velbemeldte sl Margrethe Krabbe, Erich Rosenkrantz' arvinger og deres arvinger ingen yderligere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi forbemeldte kirketienders afgifters provstekorn eller dessen tilliggelse, eftersom deres fuldmægtig mons Otto Almontan derfor har oppebåret og annammet fuld værd og nøjagtig betaling, men samme at fri, frelse, hjemle og tilstå ovenbemeldte sr Oluf Andersen og hans arvinger i alle måder som foreskrevet står, som han fra auktionens dato tager i possession og gøre sig så nyttig, som han bedst ved og kan, og om så skete, som ikke formodes, at fornævnte kirkers provstetiendekorn eller noget af dets tilliggende rettighed eller herlighed blev fornævnte sr Oluf Andersen eller hans arvinger formedelst vanhjemmels brøstskyld ved nogen lovmål afvunden, da sl Margrethe Krabbe sl Erich Rosenkrantz' arvinger og deres arvinger forpligtet være at forskaffe ham og hans arvinger lige så godt og belejligt gods igen eller nøjagtig betaling derfor inden sex samfulde uger derefter, så han og hans arvinger skal være og blive uden skade og skadesløs i alle måder, og til dets ydermere forsikring og stadfæstelse har fuldmægtig mons Otto Almontan dette skøde tillige med os underskreven og forseglet datum Vosnæsgård den 12 august anno et tusinde syv hundrede og sytten. Christian Fos LS. Fogh LS. De her indbemeldte trehundrede tredive og sex rdl, siger 336 rdl, at være til mig betalt bekræfter jeg med hånd og signet, Otto Almontan LS. Fremvist og læst på Viborg landsting 20 oktober 1717, No 8 (mlg) og samme dag protokolleret, Hans Brandt.

fol 218b

** No 5, en halv rdl. Jeg, Anna Sophia Krabbe sl Christian Urnes til Søgård kendes og hermed vitterlig gør at have solgt og skødet, såsom jeg hermed sælger, skøder og aldeles afhænder fra [mig og] mine arvinger til min kære søster ærlig velb. frue fru Margrethe Krabbe sl Erich Rosenkrantz' til Rosenholm og hendes arvinger efterfølgende tiender liggende udi Jylland udi Havreballegårds amt, Ning herred, nemlig af Astrup kirketiende provstekorn årligen en ørte rug, en ørte byg, en ørte havre, et lam, af Tulstrup kirketiende årligen en ørte rug, en ørte byg, en halv ørte havre, et lam, af Tiset kirketiende årligen en ørte rug, en ørte byg, en ørte havre, et lam, hvilket foreskrevne trende tiender jeg har bekommet fuld og nøjagtig betaling for. Thi lover og tilforpligter jeg mig hermed for mig og mine arvinger at fri, frelse og fuldkommeligen tilstande mere velbemeldte min kære søster fru Margrethe Krabbe og hendes arvinger foreskrevne trende tiender samt fornævnte dessen årligen afgift, herlighed og rettighed udi alle måder for hver mands tiltale, som derpå udi nogen måder og med rette ville eller kunne tale, skete det og, som dog næst guds hjælp ej er at formode, at nogen af fornævnte tiender, dessen årlige afgift, herlighed eller rettighed, velbemeldte min kære søster fru Margrethe Krabbe eller hendes arvinger for nogen vanhjemmels brøstskyld skulle vorde afvundet eller betaget, da jeg og mine arvinger pligtig er og være ville, mere velbemeldte min kære søster fru Margrethe Krabbe og hendes arvinger derfor igen fornøjeligen at tilfredsstille, og det inden sex ugers forløb efter, at det mig eller mine arvinger tilkendegivendes vorder, så at det udi alle måder skal være og blive mere velbemeldte min kære søster fru Margrethe Krabbe og hendes arvinger af mig og mine arvinger uden

fol 219a

al skade og skadesløs udi alle måder. Til desto ydermere og stadigere forsikring haver jeg dette med egen hånd underskrevet og mit signet hostrykt, så og venligen ombedet den ædle og velb. mand Knud Urne til Julskov, KM kancelliråd og e(mlg) velb. mand Hans Urne til Sanderumgård med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle. Datum Søby Søgård 30 januar 1683, Anne Sophie sl Christian Krabbe Urnes LS, Knud Urne Sørensen LS, H.Urne LS. Ao 1683 d. 14 februar. No 2. fremvist på Viborg landsting for retten Ao 1683, 14 februar og protokolleret, L. Bering.

** I dag blev udmeldt efterskrevne otte mænd boende i Viby, nemlig Jens Kattrup, Niels Pedersen Vesten, Rasmus Pedersen, Peder Gregersen, Søren Jensen Snedker, Eske Jensen, Poul Rasmussen Møller og Peder Sørensen, hvilke fornævnte otte mænd har at møde her ved retten næste tingdag efter julehelliget, som er 9 januar 1725, såvel hver tingdag fra besagte dato og til førstkommende påske, retten i stokkemænds sted at betjene, og har de at møde hver tingdag klokken 8 à 9 slet under lovens bydende straf.

Her endes dette gamle år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år. I jesu navn, amen.

fol 219b

ANNO 1725

Tirsdagen d 9 januar holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren Jens Mørch i Århus, tingskriveren Friderich Rubertsen i Holme, 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Kattrup, Poul Møller, Jens Andersen, Peder Gregersen, Peder Sørensen, Niels Pedersen Vesten og Rasmus Pedersen alle af Viby.

** Niels Knudsen i Lemming i dag hans 2 ting, han på Kirsten Rasmusdatters vegne tjenende præsten hr Terkild Nissen i Ormslev lyste efter Rasmus Sørensen Harlev, som for rum tid siden er undvigt sin trolovede fæstemø bemeldte Kirsten Rasmusdatter samt sin i fæste havende gård i Lemming, som nu af Søren Madsen bebos. Han blev påråbt, men ej mødte. Sagen opsat i 8 dage.

** Sr Niels Nielsen hospitalsforstander i Århus fremkom for retten på mons Hans Rosborg til Haraldslund hans vegne og begærede dom udi den sag, som til i dag er opsat imellem ermeldte Rosborg samt hr Niels Hiersing i Søften og Henrich Munch af Randers, angående hr Hiersings og Munchs forøvende med overridelse over Hans Rosborgs rug efter det derom indkomne tingsvidnes formelding og sagens oplysning ved producerede indlæg, uden videre opsættelse, siden stævnemålet har endt sit løb. Hr Niels Hiersing i Søften og Henrich Munch fra Randers blev 3 sinde lydelig af retten påråbt, men ingen gensvar skete. Så blev sagen til doms opsat udi 14 dage.

** Mons Rasmus Randlev til Skæring Munkegård mødte på konsumptions-, familie- og folkeskats forpagteren udi Kalø, Havreballegård og Stjernholms amter sr Niels Hornbergs vegne og producerede hans til de høje herrer deputerede for finanserne og udi højlovlige kammerkollegies udgivne forpligt af dato 26 december sidstafvigte år 1724 på konsumptions-, familie- og folkeskatten af berørte 3 amter, som ham

fol 220a

allernådigst udi forpagtning er forundt udi 3 år, nemlig indeværende år 1725, 1726 og 1727 med derpå tegnede kaution udgiven af ædle sr Hans Rosborg til Haraldslund under samme dato, hvilke begæredes læst, påskreven og protokolleret, som og skete på pag. 220. Videre fremlagdes [en] anden forpligt fra bemeldte Niels Hornberg (mlg) konsumptions-, familie- og folkeskatten af Hald og Skivehus amter, som bemeldte Hornberg ligeledes i forpagtning allernådigst er forundt udi forberørte 3 åringer med påtegnede ermeldte sr Hans Rosborgs kaution, alt af forbemeldte dato, der ligeledes begæredes læst, påskreven og protokolleret, som og skete på pag. 221.

** Mons Rasmus Randlev til Skæring Munkegård fremkom for retten på sl rådmand Rasmus Wærns arvingers vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Anders Jensen Selling og Peder Christensen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de d. 8 december sidstforløben haver til hus og bopæl kald og varsel givet Peder Winther i Spørring og Niels Sørensen i Terp, item d. 9 dito Anders Kjeldsen i Lisbjerg, samtlige at møde her for retten i dag at anhøre saggivelse og i rette sættelse med videre fornøden lovmål og derefter dom at lide for hvis, de kan være skyldige for bekomne varer og andet til berørte sl Rasmus Wærns stervbo eller arvinger, og forklarede varselsmændene, at de talte med enhver af bemeldte mænd selv. Videre afhjemlede de under lige ed at have bemeldte 8 december til hus og bopæl stævnet Søren Nielsen Kaa i Trige at møde her for retten i dag, ligeledes lovmål at anhøre og dom at lide for hvis, han som eftermand i ægteskab efter sl Peder Rasmussen Olufsen til berørte stervbo eller arvinger skyldig er, og talte med ham selv. Derpå bemeldte Randlev saggav enhver af dem således, Peder Winther i Spørring...

fol 220b

Niels Sørensen i Terp... Anders Kjeldsen af Lisbjerg.. 25 rdl, hvorpå siden af ham og hans søn er betalt 14 rdl.. Søren Nielsen Kaa af Trige, som hans formand i ægteskab sl Peder Rasmussen Olufsen 1716 blev skyldig.. Påstod så Randlev og satte i rette, at bemeldte lovligt indstævnede bliver tildømt forberørte tilkrav skadesløs at betale tillige med processens omkostning, hvorpå dom begæredes, reserverede ellers på arvingernes vegne, om nogen videre fordring til Søren Kaa kunne haves. Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte og på de indstævnede 2 Marselisborg bønders vegne særdeles for Niels Sørensen i Terp, begærede af mons Randlev, han udførligt ville specificere kravet og samme bevise, og det således og på den måde, som loven på pag. 853.. allernådigst befaler, thi forinden så sker, håbede Stær, dommeren ikke tilfinder de indstævnede fordringen at betale. Randlev svarede, at når bønderne deres bøger, som de bør have, vorder her i retten fremvist, håber han forvalterens begæring finder fyldest, i fald ikke, kan gerne al mulig bevis erholdes. Stær svarede, at i den post, som Randlev formener, bliver loven en rettesnor, og dommeren sådant får at sige. Sagen blev af retten i 14 dage opsat, om de indstævnede des imidlertid med kreditor kan forenes. Sagen som meldt opsat i 14 dage.

fol 221a

** Sr Niels Hornbergs bevilling på konsumptions-, familie- og folkeskatten udi Kalø, Havreballegård og Stjernholms amter.

fol 221b

** Sr Niels Hornbergs bevilling på konsumptions-, familie- og folkeskatten udi Hald og Skivehus amter.

fol 222a

** For retten fremkom sr Niels Nielsen hospitalsforstander i Århus samt konsumptions-, familie- og folkeskatsforpagter udi Skanderborg og Åkær amter, som producerede hans til de høje herrer deputerede for finanserne og udi højlovlige kammerkollegio udgivne forpligt dateret Århus 28 november sidstafvigte år 1724 på konsumptions-, familie- og folkeskatten af berørte 2 amter, som ham allernådigst udi forpagtning er forundt udi 3 år, nemlig indeværende år 1725, 1726 og 1727 med derpå tegnet kaution udgiven af ædle sr Hans Rosborg til Haraldslund under dato 29 december 1724, hvilke begæredes læst, påskreven og protokolleret, som og skete og lyder således...

fol 222b

.. fortsat.

Tirsdag 16 januar 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Amdi, Jens Kattrup, Poul Møller, Rasmus Pedersen, Morten Nielsen, Jens Andersen og (mlg).

fol 223a

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på hr byfoged sr Oluf Andersens vegne ibd og æskede hans sag i rette contra herskabet på Constantinsborg og derved producerede bemeldte hr byfogeds underskrevne indlæg dateret 8 januar 1725, som han tillige (mlg) special på trende regninger begærede læst, påskreven og i akten tilført, som og skete og lyder således, som herefter vorder indført, hvorefter fuldmægtigen var dom begærende uden videre opsættelse. Johan Nagel fra Constantinsborg mødte på velb. fru Charisius' vegne og producerede et indlæg af dato 9 januar fremstillet under velb. fru Charisius' egen hånd, hvilket han begærede læst, påskrevet og i akten indført, hvortil Peder Hansen svarede, at velb. fru sl Charisius kunne lige så vel have indeholdt dette hendes fremkomne skrift, som dog hverken rejser eller freder, thi velbemeldte fruen har ikke deri nogen ret, at byfogeden skulle søge sin plaisir i at overrumple hende ved nogen proces med mere fruens skrift om melder, uden dette at velb. fruen selv nøder og tvinger ham til, som dog dependerer af en liden kvantum korn, hun pligtig var efter skødernes indhold in natura at levere, for at samme skøder ikke herefter af fruen eller hendes efterkommere skulle lide skade i dets rettigheder, hvilken liden kvantum korn meget letteligen for velb. fruen havde været at bringe til veje in natura, om velb. fruens intention dertil havde været, som vanskelig ses og fornemmes ikke er, så hr birkedommer grangiveligen må fornemme, at velb. fru Charisius selv er årsag i denne proces, hvorfor Peder Hansen vel kunne have begæret kopi af dette indlæg til byfogedens erklæring, men holdt det unødig, når som helst de producerede skøder og dokumenter selv ved dommerens udsagn af sagens dokumenter, derfor uden længere opsættelse vil be-

fol 223b

gære dom. Sagen blev af retten optagen til dom til i dag 14 dage.

** Niels Sørensen af Terp fremkom for retten på Niels Knudsen af Lemming hans vegne, som i dag til 3 ting han lyste efter Rasmus Sørensen Harlev, (mlg) ingen svar efter påråbelse skete. Så blev sagen opsat i anledning af stævnemålet til i dag 8 dage.

** No 19, 24 skl. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, den første proces, jeg har været led?saget til at begynde udi eget anliggende /embedssagen undtagen/ er denne om at erholde fra Tiset kirkes ejere den mig tilkommende afgift fra 1 maj 1723 til årsdagen 1724 in natura efter det fremlagte skødes formelding, ligesom udi forrige åringer efter mine udgivne kvitteringer er bleven ydt. Derom er siden forfaldsdagen skrevet og skikket bud til fogeden på Constantinsborg nogle gange, omsider og for ganske kort tid siden hedder det fra ham, at kornet var solgt, og i stedet kunne penge bekomme efter kapitelstaxten. Min formening er, at ydekornet skulle have bleven tilbage, thi ellers blev en andens solgt, og at kapitelstaxten /som sættes formedelst andre visse årsager/ ikke her udinden forbinder mig, med mindre forening derom var sket, og når alligevel siges, som spurgt er, at jeg kunne have indeholdt med dette, så spørges, om det var ikke længere nok fra 1 maj 1724 og fast indtil enden af året. Jeg håber, det at være prøve af min pligtige respekt til kirkens ejer, som forhåbentlig udi ingen ugunst optager, at jeg uden længere tids forhaling påstår og søger min rettighed ved lovlig middel, når mindelig ansøgning intet måtte frugte. Vel er afgiften ikkun af liden betydning, men der udi kan dog ikke tilstedes brud imod skødets indhold for den tilstundende tids skyld, for ikke at gøre det ringere, end det var ved købet, hvad forrige priselige ejers betjenter kan haver ladet henstå uden indkrav i rette tide, menes at være mig uvedkommende og til ingen præjudice i anledning af mit skøde /ses udi ingen tvivl, at vedkommende respektive enhver udi sin (mlg) sig behager

fol 224a

dette for billigt at antage, fra andre kirkers ejere bliver sådan afgift uvægerligt in natura leveret, ligesom af Tiset kirke til 1 maj 1723 til mig er sket/ anmodende at ingen fremdeles vil lægge mig den lyde til, at denne min søgning kunne have været forbigået, formedelst førte årsager, begærer ikke mere end hr birkedommers forsvarlige kendelse uden videre opsættelse efter det producerede skøde og stævnemål at yde afgiften in natura, som godt og ydfærdigt anses og eragtes kan, af det års grøde, som den var forfalden af, og at sagens bekostning, som mig forvoldt er, må uden afgang blive erstattet. Jeg forbliver ædle hr birkedommers tjenstberedvillige tjener, Oluf Andersen, Århus 8 januar 1725. - Specifikation på forårsagede omkostninger på indbemeldte proces, papir til kaldssedlen.. er foruden hvad mere kan pågå 3 rdl. Peder Hansen Heyde.

** No 19, 12 skl. Ædle og velvise hr birkedommer sr Jens Mørch! Døden gør dybe sår, de er snart huggede, men sent helede, men mest dybt gør den såret for en enke, der vil endelig, i hvor vel hun vil rette for sig, overrumple hende med proces, som det har behaget den gode mand byfogeden sr Oluf Andersen i Århus at gøre ved mig for en resterende afgift af Tiset kirke bestående af en ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte arre og 1 lam, som ham for år 1723 skal være berettiget og af min foged forsømt at betale, som lettelig kunne ske, thi både jeg med mine tjenere og domestikker blev ved min elskelige sl mands død ganske alarmerede og bedrøvede, så der blev forglemt meget, som burde at have været bestilt, og det får både byfogeden og retten vel observere, fogeden der skulle betale afgiften, døde

fol 224b

samme år, den var forfalden, og derudover stod den afgift så længe ubetalt bort, men så snart jeg fik denne restans at vide, lod jeg tilbyde penge derfor efter kapitelskøb ved en af mine tjenere (mlg) jeg ej havde noget korn af det års afgrøde (mlg) tilbud blev nægtet at imodtages, og hr byfogeden ej anderledes at ville betales end med korn in natura af 1723 års afgrøde, da som jeg ej var ejer deraf, mindre kunne det tilvejebringe, lod jeg atter ved en min anden tjener d. 14 december næstleden udi 2 mænds påhør tilbyde penge derfor igen efter kapitelstakst, som og ligeledes blev nægtet at imodtage med erklæring, hr byfogeden ville have kornet in natura med sit opmål af 1723 års afgrøde, som videre hans stævnemål om formelder, samme forlangende opmål, jeg den gode mand i ingen måde tilstår, men vel at vil lade det levere in natura herefter i tilstundende åringer, således som adkomster derom formelder. Jeg kan ellers ikke vide, hvad der har anlediget den gode mand til således at overrumple mig med stævninger og proces /det jeg ikke er vant til at tage meget imod/ sagens importance kan og vel ikke heller være volder dertil, men jeg må slutte, når en kvindes hoved, jeg mener hendes kære mand, er borte, så er og hendes forsvar borte, og da kommer det først op, som længe har ligget skjult i den ondes hjerte, griber hende, thi der er nu ingen som redder hende. Jeg er da i den tanke, at den gode mand vil finde sin plaisir i at bedrøve mig eller og tortere mig, måske begge, eller at det kan hænde som guds ord lyder, bøj dig, og vi vil gå hen over dig, og du skal være vor gade, altså får jeg tage min tilflugt til retten, tjenstligen erindrer, at jeg har gjort tilbud til betaling efter den taxt, som kongen og øvrigheden har sat i landet /ydermere for retten gørligen har villet rette for mig, som og ej vorder gentaget/ formoder derfor altså at nyde hans KM allernådigste lovs tilhold

fol 225a

pag. 53.. , dette jeg tjenstligen for retten begærer må vorde læst og i akten tilført, hvornæst jeg deres dom og kendelse vil forvente af deres beredvilligste tjenerinde sl Charisius' enke, Dorthe Cathrine Ros[enlund], Constantinsborg 9 januar 1725.

Tirsdag 23 januar 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen i Viby, Jens Rasmussen Amdi, Niels Pedersen Vesten, Rasmus Pedersen, Morten Nielsen, Peder Gregersen, Poul Møller og Laurs Rasmussen alle ibd.

** På sl rådmand Rasmus Wærns stervbos og arvingers vegne i Århus mødte for retten fra sr Rasmus Randlev på Skæringgård hans tjener Poul Pedersen og lod oplæse et kald og varsel, som i dag 14 dage blev afhjemlet contra Peder Winther i Spørring, Niels Sørensen i Terp, Anders Kjeldsen i Lisbjerg og Søren Nielsen Kaa i Trige med hvis videre i dag passerede, gældsfordring angående, begærede derhos, at som de indstævnede efter sidste fremæskning, om de imod samme tilkrav noget havde at afbevise, intet har fremlagt til befrielse, påstod nu bemeldte Poul Pedersen efter gjorte i rette sættelse dom over dem. Anders Sørensen Kjeldsen i Lisbjerg mødte for retten og tilstod at betale alt, hvis han til sl rådmand Wærns arvinger kunne skyldig være, undtagen det gjorte krav for løfte for Jens Pedersen Budfoged i Grundfør 1699 for en tønde rug, da som samme Jens Pedersens søn, som bor i Todbjerg, er mand for at betale og formenende mest pligtig, ville Anders Kjeldsen have rådmand Wærns arvinger henvist samme deres krav der at søge. Niels Sørensen i Terp mødte og tilstod fordringen og angav at have givet rådmand Wærn årlig et læst hø i seks år,

fol 225b

for samme han formodede ham noget at vorde godtgjort. Poul Pedersen på rådmand Wærns arvingers vegne var begærende, sagen opsat i 14 dage, som og af retten blev consenteret, som meldt opsat i 14 dage.

** Hospitalsforstanderens tjener i Århus Otte Hansen mødte på sr Hans Rosborgs vegne til Haraldslund og begærede dom udi den sag contra hr Niels Hiersing i Søften og hr Henrich Munch af Randers...

fol 226a

... og er altså sagen til enhver deres værneting henvist. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Niels Knudsen i Lemming på Kirsten Rasmusdatter nu tjenende præsten i Ormslev hendes vegne fremkom for retten og refererede sig til det i dag 4 uger afhjemlede stævnemål samt påfølgende 3 tinglysninger tillige vidnesbyrds førelse angående Rasmus Sørensen Harlev hans forhold og undvigelse fra sin trolovede fæstemø ermeldte Kirsten Rasmusdatter med tjenstligst begæring samme måtte oplæses, som og skete, og i hvor vel kald og varsel strækker sig til flere påfølgende tingdage, så agtede han dog unødig videre at lade tilføre, end hvis allerede sket er, alene begærede ham tingsvidne efter alt passerede måtte udstedes til doms erhvervelse på behørige steder, så og at bemeldte Rasmus Sørensen Harlev måtte på-

fol 226b

råbes i dag såvel som forrige tingdage, om han eller nogen på hans vegne var, som imod sagen noget kunne have at svare eller svare lade. Rasmus Sørensen Harlev blev i dag så vel som (mlg)gangne tingdage 3 gange lydeligt af retten påråbt, om han eller nogen på hans vegne var til stede, som kunne have noget her imod at svare, men ingen gensvar skete, hvorefter Niels Knudsen som meldt på Kirsten Rasmusdatters vegne var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

Tirsdag 30 januar 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Rasmussen Amdi, Jens Kattrup, Poul Møller, Morten Nielsen, Rasmus Pedersen, Jens Andersen og Peder Kattrup alle i Viby.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på ædle hr byfogeden sr Oluf Andersen ibd hans vegne og æskede dom udi den sag contra velb. fru Charisius til Constantinsborg. Udi den sag imellem byfogeden sr Oluf Andersen i Århus på den ene og velb. fru Charisius til Constantinsborg på den anden side er således kendt og afsagt, som hr byfogeden efter producerede skødes formelding findes at være berettiget af Tiset kirke årlig 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte arre og et lam, hvilken afgift erfares at skal være bleven tilbagestående ubetalt for år 1723, og det af de årsager, som i indlægget af 9 januar 1725 er om formeldt. Da som fornemmes, at det ikke er af nogen uvilje eller egensindighed, at det disputeres in natura at leveres, men alene af mangel af det prætenderende års afgrøde, der ej kan bringes til veje, og som hr byfogeden har behaget at taxere lammet til penge, deslige så ville som kornet in natura skulle leveres, så fornemmes og at Constantinsborgs ejer har gjort tilbud til betaling med penge for det øvrige efter kapitelstaxt, såfremt dette tilkrav er siden (mlg) vorden, som

fol 227a

hr byfogeden i sit indlæg af 8 januar tilstår, hvilket tilbud vel for billigt kunne have våren eragtet, siden slige afgifter på de fleste steder i landet rettest på den måde vorder clareret /videre har velb. fru Charisius for retten ?ligen villet ladet rette for sig efter loven, så tilfindes velermeldte Constantinsborgs ejer at lade betale forbemeldte fordrende restans efter det års kapitelstaxt, som restansen er tilvoxen udi, men i tilstundende åringer det in natura at levere efter adkomstens formelding. De øvrige hr byfogedens gjorte lovmål frafaldes og ifølge af lovens pag. 53.. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 6 februar 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen i Viby, Jens Rasmussen Amdi, Morten Nielsen, Peder Sørensen, Poul Møller, Peder Gregersen, Laurs Sørensen og Rasmus Pedersen alle af Viby.

** Sr Rasmus Randlev fra Skæring Munkegård fremkom for retten på sl rådmand Wærns arvingers vegne i Århus og æskede den sag i rette contra Anders Kjeldsen i Lisbjerg med flere for gæld og begærede dom, dog eftersom han ikke kunne vide, om nogen af de søgte siden sidste ting kunne have gjort klart hos kreditor selv, så af den årsag og formedelst det først i dag er 4 ugersdagen, så Randlev gerne, at sagen endnu opstår i 14 dage, om i mindelighed derinden kunne nås rigtighed, i fald det ikke sket er. Denne begærede opsættelse blev af retten consenteret, sagen opsat i 14 dage.

** På hr Friedenreich til Palstrupgård etc hans vegne mødte for retten mons Rasmus Randlev til Skæring Munkegård og efter givne kommission begærede ?? bemeldte hr Friedenreich ved fuldmægtig Peder Fogh af

fol 227b

Viborg 1 august sidst henvigte har ladet føre contra afgangen hr Charisius på Constantinsborg, og dette således som tingsvidner fra retten udfærdiges.

Tirsdag 13 februar 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen i Viby, Jens Kattrup, Rasmus Pedersen, Peder Kattrup, Jens Andersen, Niels Mortensen, Søren Jensen og Søren Nielsen alle ibd.

Tirsdag 20 februar 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Rasmussen, Morten Nielsen, Peder Sørensen, Peder Gregersen, Poul Møller, Niels Pedersen Vesten og Rasmus Pedersen alle af Viby.

** Den sag ang. Anders Kjeldsen i Lisbjerg med flere for gæld til sl rådmand Wærns stervbo er fremdeles opsat i 8 dage.

Tirsdag 27 februar 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Amdi, Rasmus Pedersen, Peder Madsen, Peder Kattrup, Poul Møller, Morten Nielsen og Søren Sørensen alle af Viby.

** Den sag ang. Anders Kjeldsen i Lisbjerg med flere for gæld til sl Rasmus Wærns stervbo er fremdeles opsat i 8 dage.

Tirsdag 6 marts 1725
I birkedommerens sted udi hans lovlige forfald Eske Jensen i Viby, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Møller, Rasmus Pedersen, Peder Gregersen, Søren Jensen, Morten Nielsen, Peder Sørensen og Laurs Sørensen alle af Viby.

** Den sag ang. Anders Kjeldsen i Lisbjerg med flere for gæld er fremdeles opsat til domsafsigt i 8 dage.

Tirsdag 13 februar 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Jens Andersen, Jens Rasmussen Amdi, Morten Nielsen, Laurs Pedersen, Peder Kattrup, Peder Madsen og Poul Rasmussen Møller alle af Viby.

** Sr Rasmus Stær af Århus mødte for retten på sr Rasmus Randlev til Skæring Munkegård hans vegne og æskede den sag i rette contra

fol 228a

de indstævnede bønder i birket, som er given sag for gældsfordring til sl rådmand Wærns stervbo i Århus og var dom begærende, som og herefter vorder indført.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte her for retten ved sr Rasmus Stær af Århus og begærede, at [den] velvise dommer ville af retten udmelde 4 uvildige, ærlige og forstandige mænd, som på førstkommende fredag og lørdag kunne efterse bemeldte friherskabet Marselisborg tilhørende kirker, nemlig i Brabrand og Holme, deres brøstfældighed og samme ej alene taxere og skriftlig forfatte, men endog endelig her for retten næste tingdag efter bekræfte, og ønskede Stær allerhelst på bemeldte forvalter Stærs vegne, at den velvise dommer ville udnævne af håndværksfolk /i fald nogen i birket findes/ såsom en tømmermand, en snedker, en murmester og en anden forstandig mand, der alle kunne læse og skrive, på det at hvis brøstfældighed, som måtte findes, kunne des rigtigere vorde synet og taxeret, såvel behøvende materialier som arbejdsløn. Til samme synsforretning blev udmeldt Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, Søren Pedersen Hougård i Brabrand, Niels Jørgensen Tømmermand og Poul Andersen Murmand begge i Viby, som forbemeldte syn har at foretage førstkommende fredag og lørdag, og det således forrette og tilendeføre, således som de det her for retten næst tingdag ved ed kan afhjemle.

** Så mødte og for retten forvalteren ved bemeldte friherskab Marselisborg sr Andreas Stær ved sr Rasmus Stær fra Århus og lod i dag her af retten advare og bekendtgøre, at på bemeldte friherskabs gods bliver i efterfølgende stervboer foretaget skifte og deling og muligt til endelig slutning, såsom efter Hans Simonsens hustru i Viby sl Maren Jensdatter d. 20 marts førstkommende, efter Jens Nielsens hustru i bemeldte Viby sl Sidsel Nielsdatter samme dag, efter Michel Nielsen Bondes hustru i Åby sl Maren Pedersdatter d. 24 dito, efter sl Laurs Madsen Sparre i Vejlby den 26 dito,

fol 228b

efter sl Jens Michelsen i True d. 28 dito og efter Søren Nielsen Snedkers hustru i Ølsted sl Kirsten Sørensdatter d. 31 dito, hvilket alle og enhver, som noget i bemeldte stervboer enten måtte have at fordre eller gælde, de ville (mlg) efterrettelig at møde foreskrevne tider om formiddagen klokken 10 slet udi samme stervboer og der lovformeligt tilkendegive, hvis de kunne have, som sagt er, da enhver forsikres pro et contra at vederfares den ret, som lov og forordninger tillader.

** Så er efter givne sag og gjorte i rette sættelse først Peder Winther i Spørring tilfunden at betale til sl rådmand Wærns arvinger de fordrende 7 rdl, som han for skifteretten 18 juli tilstået har skyldig at være, Søren Nielsen Kaa i Trige de fordrende 4 mk 12 skl, Anders Kjeldsen i Lisbjerg tilfindes i lige måde at betale, hvis han her søges for, undtagen hvad det forløfte af 1699 er angående for Jens Budfoged i Grundfør /der henvises sl rådmand Wærns arvinger til hovedmanden eller hans arvinger. Skulle de ej efter lovlig omgang kunne erholde deres betaling, har de doms regres hos kautionisten Andes Kjeldsen uforkrænket at søge. Niels Sørensen i Terp bør i lige følge at betale, hvis han for skifteretten 1 juli tilstået har skyldig at være, og som han foregiver at have contraprætentioner for 6 læs hø til sl Wærns arvinger, da som ikke noget bevis derom for mig er indkommen, gives Niels Sørensen igen regres til arvingerne derfor efter loven. Alt indbemeldte betaler ellers de indstævnede til sl rådmand Wærns arvinger inden 15 dage under nam og execution i deres gods og midler, hvor det findes, såvel og samtlige denne doms bekostning at erstatte med to rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 20 marts 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Eske Jensen, Poul Møller, Niels Pedersen Vesten, Morten Nielsen, Peder Gregersen, Søren Jensen, Peder Sørensen og Laurs Pedersen alle af Viby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær for retten fremkom og efter udmeldelse i dag 8 dage fremæskede de her af

fol 229a

retten udnævnte 4 synsmænd, navnlig Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, Søren Pedersen Hougaard i Brabrand, Niels Jørgensen i Viby og Poul Andersen ibd, som havde synet og taxeret Holme og Brabrand kirkers brøstfældighed, hvilken deres synsforretning de for retten skriftlig (mlg) oplæste og ved ed bekræftede, således lydende: Efter udmeldelse af Marselisborg birketing d 13 marts sidst var vi underskrevne udi fuldmægtigen mons Rasmus Stærs hosværelse fredagen d 16 marts 1725 ved Holme og Brabarnd kirker, deres brøstfældigheder efter vores skønsomhed at syne og taxere samt og hermed specificeret hvis materialier, som til bemeldte 2 kirkers reparation kunne tilgå, således som herefter følger. Holme kirkes brøstfældighed og dens reparation består udi tagsten, overalt på kirken fattes 200 stk, 1 bjælke inden i kirken i altergulvet 10 alen lang, endnu 2. dito nedenfor i kirken, stk 13 alen lang, til samme bjælker at indlægge behøves 10 jernankre, hver 6 kvarter lange. Oven på hvælvingen i kirken fattes 3 stk egetræer til bulhoveder, hver 2 alen lang, 3 stk til træer af eg, stykket 1½ alen, ligeledes behøves til kirken til lod og stillads 4 stk fyrretræer 10 alen lange samt 2 tylter dieler. På 3 vinduer fattes 30 stk vinduesruder, som er ganske ude, 1 surfjel en halv alen bred og 7 alen lang, 2 stenlægter. Synet på kirkens mur på den østre ende findes at nogle sten er udskreden, som vil udtages og igen indsættes, at muren kan blive lige, hvortil og behøves et jernanker, den vestre endes søndre hjørne er på begge sider faldet ud, og ellers muren på adskillige steder fra grunden sprukken, som vil nedtages og igen af nyt opmures, såfremt det skal repareres til gavns, med jernankre forses og nye mursten indmures. Den nordre side af kirken er muren ungefær 12 alen foroven i midten ganske udtrykket, som vel og hælder 1½ kvarter af den lige linje, som vil nedtages og igen opmures,

fol 229b

såfremt samme ikke ved eget fald skal gøre kirken mere skade. Hvælvingen i kirken er adskillige steder revnet og brøstfældig, særlig over prædikestolen, som og ligeledes vil til rette hjælpes med allerførste, om (mlg) præsten på prædikestolen og folkene i (mlg) skal være sikre for dens truende fald. Kirkegårdsporten og med en ny slå isteden for den gamle afbrudte forskaffes, som kan gøres med en 5 alen spændtræ med en ring på hver ende. På lågen fattes en revel, så og hængsler, som er sønderet? og vil til rette flyes. Kirkegårdsmuren om kirkegården er ganske forfalden og ville med sognefolkenes hjælp repareres. Arbejdsløn ved samme kirke kunne vi ikke taxere eller ansætte formedelst vi ikke ved, hvor højt den kunne komme. Brabrand kirke har vi og synet og efterset, dens brøstfældighed består udi følgende poster, først 1 rækkestang eller holdestang til trappen, 1 trin og en sædefjel alt til tapelturet?, 2. kirkegulvet i samme kirke fandtes lidet nedsunket 2 steder og vil igen oprettes, 3. et vindue i kirken neden i tårnet er ganske fordærvet både for bly og glas, 4. mangler over kirkegårdsporten 2 fyrfjele, den ene rent borte og den anden forrådnet og utjenlig. Dette foreskrevne er således som meldt forefunden og optegnet, men hvad materialier af kalk og sten dertil behøvedes, såvel og den til reparationen udfordrende arbejdsløn, var noget som vi ikke så egentlig kunne skønne om, formedelst kirkernes /særdeles Holme kirkes/ store brøstfældighed, det vidner og bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Brabrand ut supra, Jens Pedersen Bonde, Søren SPS Pedersen navn, Niels NIS Jørgensen navn, Poul PAS Andersen navn, og var forvalter Stær efter hvis udi den sag passeret er tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

Tirsdag 27 marts 1725
Den dag i dommersted Eske Jensen i Viby, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Morten Nielsen, Peder Madsen, Niels Pedersen, Niels Mortensen, Hans Knudsen, Jens Jensen og Søren Sørensen alle af Viby.

** I dag blev udmeldt nye stokkemænd retten fra dato og til St Hansdag at betjene

fol 230a

nemlig Peder Pedersen og hans gårdmand Jens Pedersen 1. Søren Michelsen 2. Jens Nielsen og Anders Kattrup 3. Jens Jensen 4. Søren Jørgensen 5. Peder Møller 6. Rasmus Rasmussen 7. og Jens Pedersen True den 8. alle boende i Viby.

Onsdag efter påskehelliget 4 april 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Jensen, Anders Kattrup, Peder Pedersen, Søren Michelsen, Poul Rasmussen, Jens True, Søren Jørgensen og Peder Møller alle i Viby.

Tirsdag 10 april 1725
Den dag i dommersted Rasmus Rasmussen i Viby, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Møller, Jens Nielsen, Rasmus Olufsen, Niels Pedersen, Niels Gregersen, Jens Pedersen og Søren Jørgensen alle af Viby.

Tirsdag 17 april 1725
Den dag i dommersted Rasmus Rasmussen i Viby, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Pedersen, Peder Møller, Søren Michelsen, Anders Kattrup, Jens True, Laurs Sørensen og Søren Jørgensen alle af Viby.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær for retten fremkom og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Andersen og Jørgen Jacobsen begge af Lisbjerg, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 8 dages kald og varsel til i dag at møde her til tinget havde indvarslet Peder Henrichsen i Terp og Anne Nielsdatter i Lisbjerg for begangen lejermål efter en kaldsmemorial sålydende: Memorial for kaldsmændene til mundtlig kald og varsel at ankyndige. Forvalteren ved friherskabet Marselisborg Andreas Stær lader med lovlig 8 dages mundtlig kald og varsel indstævne Eder, Peder Henrichsen tjenende Rasmus Knudsen i Terp og Anne Nielsdatter nu opholdende sig hos Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg at møde på Marselisborg birketing tirsdagen d. 17 april førstkommende,

fol 230b

saggivelse og attester at anhøre, på spørgsmål at svare og en dom at lide angående Eders med hinanden begangne lejermåls forseelse, hvorfor I ikke efter påmindelse har villet (mlg) ifølge af lov og forordninger godvillig (mlg) indfinde med bødernes betaling, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Peder Henrichsen selv og med Anne Nielsdatters madfader Jens Bonde i Lisbjerg. De indstævnede blev af retten påråbt, men ej mødte. Så blev sagen mod dem opsat i 3 uger.

Tirsdag 24 april 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Poul Rasmussen, Jens Nielsen, Laurs Sørensen, Rasmus Olufsen, Jørgen Frandsen, Niels Gregersen, Niels Pedersen og Rasmus Jensen alle af Viby.

Tirsdag 1 maj 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Pedersen, Søren Michelsen, Anders Kattrup, Jens True, Rasmus Jensen, Rasmus Rasmussen, Peder Møller og Søren Jørgensen alle i Viby.

Tirsdag 8 maj 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Møller, Søren Michelsen, Søren Jørgensen, Jens Jensen, Rasmus Rasmussen, Jens Sørensen, Jens Jensen og Rasmus Jensen alle af Viby.

** Den sag ang. Peder Henrichsen i Terp og Anne Nielsdatter i Lisbjerg for begangen lejermål er fremdeles opsat i 8 dage.

Tirsdag 15 maj 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Rasmus Rasmussen, Søren Michelsen, Peder Pedersen, Jens Jensen, Søren Jørgensen og Jens True alle af Viby og Rasmus Jensen ibd.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Nielsen og Niels Christensen begge af Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde

fol 231a

havde hidkaldt samtlige Gunnestrup bymænd efter en kaldsmemorial, sålydende som herefter vorder indført. De indstævnede blev 3 sinde lydelig påråbt, men ingen var mødt, undtagen Peder Loft, som intet imod kald og varsel havde at sige, alene gav [til] kende, at deres forvalter havde berettet at ville møde, og som da ingen var endnu fra ham ankommen, begærede forvalter Stær, at der til bemeldte synsforretning efter stævningens indhold må vorde udmeldt 4 uvildige dannemænd, der samme stykke jords ejendom måtte tage i øjesyn, og om dets indgrøftning og pløjning, hvorledes det i alt befindes med videre at påskønne, hvad fornærmelse omkringliggende byer, som fællesgræsningen påstøder, ved sådan sær stykke jords indgrøftning forføjes, hvad dag sådant forretning på åstederne skal foretages, og her afhjemles, stillede Stær til dommerens godtfindende. Til samme synsforretning er af retten udmeldt Rasmus Nielsen, Michel Jensen, Niels Nielsen og Poul Pedersen Holm, alle af Ravnholt, der samtlige har at møde på åstedet næstkommende 24 maj samme at syne og efterse, hvad som billigt kan eragtes på begge sider, og det således som de det ved ed her for retten næste tingdag derefter ved ed kan præstere.

** Memorial for kaldsmændene til mundtligt kald og varsel at ankyndige, på samtlige Holme bymænds vegne lader forvalteren ved Marselisborg Andreas Stær med lovligt 14 dages mundtligt kald og varsel indstævne Eder samtlige Gunnestrup bymænd til Marselisborg birketing tirsdagen 15 maj førstkommende at møde for der at anhøre såvel mænds opkrævelse til at syne og besigtige det stykke jord, Ødegårds Bjerg kaldet, dets indgrøftning og pløjning udi fælleden og fællesgræsningen, så og vidner,

fol 231b

der enten godvilligt møde ville eller lovligt indstævnet bliver, for deres vidnesbyrd i sagen at aflægge belangende bemeldte stykke jord, som I Gunnestrup mænd udi fælleden og af fællesgræsningen til Holme bymænds og andre om[liggende] og pågrænsende byers fornærmelse, og (mlg) græsningen til deres fæ og kreaturer har uden tilladelse indgrøftet og pløjet, tvært imod loven, ret og billighed er stridende, hvorom i alt forvalteren agter at erhverve et lovskikket tingsvidne, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Rasmus Pedersen og Søren Jensen i egne personer og med Peder Lofts og Christen Jensens hustruer, som lovede at tilstå dem budet.

** Den sag ang. Peder Henrichsen i Terp og Anne Nielsdatter i Lisbjerg for begangen lejermål er fremdeles opsat i 14 dage.

Onsdag efter pinsehelliget 23 maj 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Møller, Stephan Hansen, Søren Michelsen, Jens Pedersen, Anders Gregersen, Jens Sørensen og Rasmus Rasmussen alle af Viby.

Tirsdag 29 maj 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Møller, Søren Jørgensen, Søren Michelsen, Anders Kattrup, Rasmus Rasmussen, Peder Pedersen, Jens Jensen og Jens Sørensen alle af Viby.

** Så mødte for retten forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær ved Rasmus Stær af Århus og fremstillede en del af friherskabets tilliggende bønder og tjenere, så mange som udi efterskrevne restans findes indført, hvilke blev saggiven at være skyldig bleven på 1724 års landgilde, samt kgl skatter for indeværende år, og til den ende producerede her i retten en restans efter hvilken han var begærende, de skyldige måtte blive af retten tilspurgt om deres debit, som og skete, og efter enhver som anført findes havde vedstået sådan deres resterende, blev de yderligere tilspurgt, om nogen af dem ville gørligen rette for sig straxen, hvortil de

fol 232a

ensstemmende svarede, at det var ikke dem muligt, helst tiden var meget besværlig. I den anledning satte Stær i rette med påstand og formening, at efterdi enhver her for retten har tilstået sin anførte debit til det høje og nådige herskab at være skyldig, så [bør] de enhver for sig at lide dom, som påstået, tillige med processens tilstrækkelige omkostning. Så efter at forbemeldte indkaldte bønder her for retten personligen enhver for sig har vedstået denne fremlagte forindførte restans, så tilfindes de enhver for sig at betale til deres højbårne herskab, hvis de her i så måder tilstået haver skyldig at være, alt inden 15 dage under nam og rettens videre befordring samt og denne doms bekostning at erstatte med halvanden rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Udi denne sag i skrivers sted Rasmus Jensen i Viby. Dernæst fremkom sr Rasmus Stær på Holme bys beboeres vegne og fremstillede de her af retten i dag 14 dage udmeldte synsmænd, navnlig Rasmus Nielsen, Michel Jensen, Jens Poulsen og Poul Pedersen, alle af Ravnholt og efter foregående gjorte deres erklæring og udsigende, som følger, nemlig at de den 24 maj var på åstedet i mons Stærs og tvende Gunnestrupmænds overværelse, da de synede og så dette stykke jord, Ødegårds bjerget kaldet, beliggende i Ellebjerg mark udi grøftet imellem Gunnestrup og Holme marker, som nu ligger i fælled, hvilket skal være nylig indgrøftet og pløjet af de Gunnestrup beboere efter deres egen tilståelse. På åstedet fandt vi da samme grøft og dige at være på de Gunnestrup beboeres side, og syntes de, at når de tilgrænsende byers beboere tillige kaster markskelsdige, kunne enhver blive på sit eget, dermed menende ingen var fornærmet, men at nu marken og jorden, som nu er indgrøftet og ej forefindes ? ikke billigt, men alle tilgrænsende bør tillige at indhegne så vidt enhvers ejendom strækker, da enhver ingen ? sket, hvilket er alt at

fol 232b

de kan sige og skønne om denne sag, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven, hvorefter Stær var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Sr Rasmus Stær af Århus fremkom for retten [efter] opsættelse til i dag contra Peder Henrichsen i Terp og Anne Nielsdatter i Lisbjerg for begangen lejermål med hinanden efter lovligt afhjemlet stævnemål i dag sex uger indført, og til dets bevis fremlagde Stær en attest udgiven af hæderlig og meget vellærde hr Erich Møller, sognepræst til Hasle, Skejby og Lisbjerg menigheder under dato 23 maj sidst, som han begærede læst, påskreven og i akten tilført, og efter så var sket, satte Stær i rette med formening, de begge og enhver for sig pligtige er og bør at betale deres lejermålsbøder til dette steds højbårne og nådige herskab, på hvis gods gerningen er forøvet, med denne forårsagede processes omkostning tilstrækkelig, og var dom begærende. Peder Henrichsen og Anne Nielsdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Da efter at Peder Henrichsen rytter tjenende Rasmus Knudsen i Terp og Anne Nielsdatter værende hos Jens Bonde i Lisbjerg, begge her til retten lovligt findes indkaldt for begangen lejermål efter producerede velærværdige hr Erich Møllers sogne[præst] for Hasle og dets annex hans givne attest af dato 23 maj 1725, og som ingen af forbemeldte personer her er mødt, efter at sagen udi 6 uger har svævet under opsættelse, altså tilfindes enhver for sig deres lejermålsbøder til det højbårne herskab at betale, eller i dets mangel at lide på kroppen efter udgangen KM allernådigste forordninger, så og denne doms bekostning at erstatte med halvanden rdl, alt at efterkomme inden 15 dage eller lide som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Restans af KM contributioner og landgilde her på friherskabet Marselisborg gods for år 1724 hos efterskrevne udestående, nemlig: 1. KM contributioner,
Holme: sl Søren Michelsens stervbo..

fol 233a

Vejlby: sl Laurs Michelsens stervbo..
Holme: sl Søren Michelsens stervbo..
Skåde: Oluf Rasmussen.. Peder Madsen.. Jens Nielsen?..
Hasle: Jørgen Sørensen...
Søften: Jacob Pedersen... Anders Rasmussen..
Ølsted: Søren Pedersen..
Lisbjerg: Rasmus Nielsen.. Niels Andersen.. Jens Rasmussen..
Skejby: Niels Frandsen.. Jens Christensen.. Rasmus Christensen..
Vejlby: Niels Jensen.. Søren Laursen.. sl Laurs Michelsens stervbo..
Er så den ganske restans tilsammen 53 rdl..

** No 18, 6 skl. Udi mine anfortroede sogne Hasle, Skejby og Lisbjerg på det friherskab Marselisborg gods fra den 1 maj 1724 til 1 maj 1725 er sket lejermål udi Lisbjerg sogn, da en kvinde på den 2 søndag i faste, som tjente Jens Bonde, udstod kirkens disciplin ved navn Anne Nielsdatter, udlagde til barnefader en karl ved navn Peder Henrichsen rytter, tjenende Rasmus Knudsen i Terp. Udi de andre sogne findes ingen. Hasle 23 maj 1725, testerer E. Møller.

Tirsdag 5 juni 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Jens Jensen, Peder Møller, Søren Jørgensen, Jens Sørensen, Niels Pedersen og Jens Jensen alle af Viby.

** Sr Jens Andersen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og fremlagde en skriftlig kaldsseddel under hans hånd dateret 24 maj sidst, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst begærede Jens Andersen, ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige og

fol 233b

forstandige dannemænd til at syne og besigtige Constantinsborg hovedgård og underliggende bøndergods samt skove, kirker og møller, alt efter stævnemålets formelding. Så blev til samme syns[forret]ning udnævnt Jens Pedersen Bonde og Peder Andersen af Lisbjerg, Frands Christensen og Niels Nielsen i True, hvilke endrægtelig haver at møde førstkommende mandag i Vejlby til Søren Bachs om morgenen klokken ved sex slet, da efter fuldmægtigens sr Jens Andersens forevisning syne og taxere, som forermeldt, og det således til ende føre, som de det her for retten efter dets fuldførelse ved ed kan præstere.

** Sr Jens Andersen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, navnlig Søren Andersen af Edslev og Michel Olufsen af Enslev, Søren Hougård i Brabrand og Niels Sørensen ibd, som ved ed med oprakte fingre efter loven tilstod, at de med 8 dages kald og varsel havde hidkaldt til i dag at møde for dom at lide en del af Constantinsborg bønder sønden og norden Århus for resterende landgilde, som er efter restansens formelding, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del mændene selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst producerede Jens Andersen en af ham underskreven restans, som han begærede læst, påskreven og akten tilført, hvorpå Jens Andersen satte i rette, at de skyldige pligtig er at betale hvis som de udi restansen findes anført for, samt denne doms bekostning, som billigt kan eragtes, hvorpå Jens Andersen var dom begærende. Da efter forindførte restanses formelding blev de indstævnede tilfunden at betale, hvis de her i så måder søges for og ej med kvitteringer kan afbevise at være betalt, såvel og samtlige denne doms bekostning at erstatte med to rdl, alt at efterkomme inden 15 dage eller lide ved nam efter loven. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

fol 234a

** Restans på hvis som er skyldige til Constantinsborgs ejer, nemlig:
Ormslev sogn og by: Jens Kattrup.. Michel Nielsen.. Peder Andersen.. Jens Sparre.. Christen Danielsen.. Thøger Pedersen..
Åbo: Poul Mortensen Føvling..
Kolt: Rasmus Andersen.. Niels Rasmussen..
Edslev: Rasmus Knudsen..
Tiset sogn, Ingerslev: Mads Rasmussen.. Jens Nielsen Sønderskov.. Rasmus Kold..
Battrup: Niels Jensen..
Brabrand sogn, True: gl Jens Christensen.. Peder Jensen, boelsmand..
Vejlby: Rasmus Eskesen.. Søren Bach..
Trige sogn og by: Rasmus Knudsen..
Søften sogn og by: Jens Smed..

fol 234b

Søren Smed.. Michel Rasmussen Hjulmand..
Ølsted: Niels Poulsens enke..
Constantinsborg 3 maj 1725, Jens Andersen

** No 18, 6 skl. For synsmænds opkrævelse af Marselisborg birketings ret 5 juni førstkommende til at syne og efterse Constantinsborg gård og gods samt møller, kirker og skove, lader deres excellence hr geheimeråd og stiftsbefalingsmand von Plessens fuldmægtig ædle sr Ditlev Eggers, om han på høje herres vegne dets anhøring eller overværelse vil bivåne. Som fuldmægtig, Jens Andersen, Constantinsborg 24 maj 1725. Er for mig lovligt forkyndt tilstår Ditlev Eggers.

** Sr Rasmus Stær af Århus fremkom for retten på forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stærs vegne, som i dag til første ting aflyste al ulovlig sæd, tørveskær og gærdselshug og deslige, som loven forbyder ej at må bortføres af bemeldte friherskabs gods.

** Rasmus Rasmussen i Kattrup i dag hans første ting, han på egne og samtlige bymænds vegne oplyste en brunblisset mærplag i 4 år med en højre hvid forfod og en venstre hvid bagfod, som har været hos deres bæster gåendes ungefær en ni ugers tid.

Tirsdag 12 juni 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Peder Pedersen, Jens Jensen, Peder Møller, Anders Kattrup, Jens Sørensen, Søren Michelsen og Jørgen Frandsen alle af Viby.

** Peder Nielsen Skåning i Holme fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Lassen og Anders Andersen Høj, begge af Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde varsel givet Maren Sørensdatter i Holme tillige hendes mand Søren Pedersen for vidner at påhøre og dom at lide angående de ord, som hun havde skældt Peder Skåning med på torsdag 8 dage sidst.

fol 235a

I lige måde har de og hidstævnet vidnespersoner, nemlig hæderlig Anders Knudsen Degn, Søren Hansen Snedker og hustru Anne Laursdatter, Jens Rasmussen og Peder Jensen, alle i Holme, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Søren Pedersens tjenestepige, de øvrige med en del dem selv og en del deres hustruer og folk. Er[meldte] Maren Sørensdatter med lavværge blev påråbt 3 sinde lydeligt, om de eller nogen på deres vegne var, som her imod ville have at svare, men ingen mødte. Så fremstillede Peder Skåning først at vidne sr Anders Knudsen, degn for Holme og Tranbjerg menigheder, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven således, at i torsdags 8 dage sidst, hørte vidnet at Maren Sørensdatter og Peder Skåning var i ord sammen og skændtes og havde mange usømmelige ord imellem hinanden, og iblandt andet hørte vidnet, at Maren Sørensdatter sagde til Peder Skåning og hans datter Dorthe, at de skulle bære det brød hjem igen til Jens Rasmussens, men hvad det betyder, vidste vidnet ikke, men havde hørt at der skulle have våren et brød stjålen til Jens Rasmussens ibd, om det var det brød, hun mente, vidste vidnet ikke. Derpå Dorthe Skånings svarede og sagde til Maren Sørensdatter, du skal være en kanalje, indtil du beviser det, nemlig brødet betræffende, og kaldte hende derhos Maren Svartfejers og ydermere sagde Dorthe Pedersdatter til Maren Sørensdatter, borgmester Winthers krambod har ikke været åben siden I kom derfra. Videre vidste vidnet ikke. Så at vidne fremstod Søren Hansen Snedker i Holme, som vant med oprakte fingre og ed efter loven udi alle ord og mening, som Anders Knudsen før ham vundet haver, undtagen de ord om kramboden kunne han ikke egentlig erindre sig noget om at have hørt. Videre vidste vidnet ikke, hvorfor de fra retten blev dimitteret, hvorefter Peder Skåning var tingsvidne beskreven begærende, og som de indstævnede ikke er mødt, lod han med i rette sættelse bero til i dag 14 dage, til hvilken tid han begærede sagen opsat, som retten og consenterede,

fol 235b

opsat i 14 dage.

** I dag 2 ting forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær lod ved sr Rasmus Stær aflyse al ulovlig sæd, tørveskær, gærdselshug og deslige, ej at [måtte] bortføres af bemeldte friherskabs gods.

** Så blev og gjort af ham tillysning for skifte og deling efter sl Søren Michelsen Bach i Holme, som bliver foretaget og forrettet næstkommende 20 juni i stervboen.

** Rasmus Rasmussen i Kattrup på egne og samtlige bymænds vegne i dag 2 ting, han oplyste 1 blegbrun blisset mærplag i 4 år med 2 hvide fødder, 1 højre fortil og en venstre bagtil, som har været der på marken gående en 9 à 10 uger, om nogen var, som samme ville vedkendes.

Tirsdag 19 juni 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Jens Jensen, Søren Michelsen, Peder Møller, Jens Pedersen, Søren Jørgensen, Søren Jensen og Jens Pedersen True alle i Viby.

** På fuldmægtigen fra Constantinsborg sr Jens Andersens vegne var mødt for retten sr Hans Sørensen ibd og producerede en fra retten udstedt stævning under dato 5 juni sidst contra en del Ravnholt bymænd i Tiset sogn, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst fremstod 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen i Kolt og Niels Pedersen Holm i Ravnholt, som vant og tilstod med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage havde lovligt forkyndt indbemeldte stævning for de Ravnholt mænd og talte en del med dem selv og en del deres hustruer og folk. Som da ikke samtlige de indstævnede var mødt, blev sagen opsat i 8 dage.

** For retten fremkom mons Bertel Fædder fra Horsens og producerede en rettens skriftlige stævning, som med sin forkyndelsespåskrift efter begæring blev læst, påskreven og i akten tilført, hvor da blev fremlagt fra Kærbygård sl fru majorinde Bielkes originale kvitteringsbog, hvor udi pag. 1. således findes tilført, som akten formelder, nok en dito fra præsten på Thunø,

fol 236a

hvis overensstemmelse med originalen deres excellence geheimeråd og stiftsbefalingsmand von Plessens konstituerede fuldmægtig har verificeret fra deres højgrevelige excellence Friderich Danneskiold Samsøe hans sekretærer Gabriel Hilleman blev i retten fremlagt for friherskabet Marselisborg gods vidimeret og udgivne kvitteringer på juli kvartal første termin krigsstyr og dito termin fourageskat, item oktober kvartal 2 termin krigsstyr og dito termin fourageskat, hvilke lyder som følger, den udi stævningen for dito gods ommeldte april kvartal, fornævnte samme ikke af forrige forvalter sr Aalum til det højgrevelige herskab er indleveret, efterdi han for de og nogle forrige åringers regnskabers aflæggelse for gårdens gouvernement skal være forskånet, kan den nu ikke her vorde fremlagt, såsom han forlængst er forrejst til Trondheim, og derhos ham skal siges fra deres højgrevelige excellence hr grev Christian Friis til Frijsenborg etc. blev fremlagt under forvalter Hvasses vidimation kopi kvittering for grevskabets underliggende gods i Havreballegårds amt, lyder som følger, Michel Jensen i Tiset fremviste i retten sin kvitteringsbog, hvor udi fandtes sl Michel Nielsen Tæbrings egenhændigt skrevne og underskrevne kvittering af 28 oktober 1719 for de i stævningen omrørte 4 rdl, 2 mk, 3 skl, Peder Rasmussen ibd hans fremviste kvitteringsbog formelder ligeledes som hans nabos Michel Jensen de 4 rdl, 2 mk, 3 skl til sl Michel Tæbring d. 28 oktober 1719 at være betalt, Peder Pedersen i Ormslev hans kvitteringsbog beviste de i stævningen indførte 1 rdl.. 28 oktober 1719 til sl Tæbring efter hans egenhændige kvittering at være betalt, Jens Pedersen i Edslev hans kvitteringsbog formelder i lige måde, at de 4 rdl.. efter stævningen til sl Tæbring 28 oktober 1719 at være leveret, Mads Justsen i Storenor beviste med sin kvitteringsbog, at de i stævningen berørte 3 rdl.. 28 oktober 1719 til sl Tæbring efter hans egen kvitterings formelding at være betalt, Jacob Jensen ibd hans kvitteringsbog beviste

fol 236b

(mlg) 7 rd.. som stævningen indeholder af sl Michel Tæbring er oppebåren 28 oktober 1719, Rasmus Rasmussen ibd hans kvitteringsbog udviste, at Søren Sørensen på amtstuen de 3 rdl.. 28 oktober 1719 [havde oppe]båren. Lillenor, Thomas Pedersens kvitteringsbog beviste, at bemeldte Søren Sørensen 28 oktober 1719 de 3 rdl.. har annammet, Jens Pedersen ibd hans kvitteringsbog beviste i lige måde at Søren Sørensen de 3 rdl.. 28 oktober 1719 har oppebåret, Rasmus Sørensen i Synnedrup beviste med sin kvitteringsbog, at Søren Sørensen de i stævningen anførte 6 rdl.. 28 oktober 1719 har imodtaget, Jørgen Jensen i Ajstrup hans kvitteringsbog udviste, at sl Michel Tæbring efter sin kvittering har 28 oktober 1719 oppebåren de anførte 4 rdl.., Starup, Frands Nielsen beviste med sin kvitteringsbog, at Søren Sørensen 28 oktober 1719 har annammet disse 3 rdl.., Søren Jensen i Lillefulden beviste med sl Tæbrings kvittering i sin bog, at de 2 rdl.. til ham 28 oktober 1719 var leveret, Rasmus Sørensen i Løjenkjær hans kvitteringsbog beviste i lige måde, at sl Tæbring de anførte 5 rdl.. 28 oktober 1719 har annammet, Hans Rasmussen i Ask hans kvitteringsbog formelder, at Søren Sørensen 28 oktober 1719 har annammet de anførte 5 rdl.., Astrup kirketiendes indførte restans, de 2 rdl.., foregav sr Palle Lyngby, som for retten var til stede, at det ikke tilkommer ham enten med kvitteringer at afbevise eller svare, såsom samme kirke efter fremviste skøde af 2 juni 1721 ham er solgt fri for al kgl restans af sl hr oberst Rantzau på Rodstenseje, hvor han ? kvittering for samme er at finde, Rasmus Rasmussen af Østerby bevist med sin kvitteringsbog, at sl Michel Tæbring 28 oktober 1719 har oppebåren de for ham i stævningen anførte 4 rdl.., Niels Sørensen i Slet hans kvitteringsbog formelder under sl krigskommissærens egenhændige bevis, at alle KM påbudne skatter af denne mands gård fra 3 marts 1719 til 1723 års udgang rigtig er betalt, samme bevis er dateret 31 december 1723, Hans Eskesen i Vejlby beviste

fol 237a

med sl Michel Tæbrings kvittering i sin bog, at de for ham anførte 5 rdl 28 oktober 1719 til Tæbring at være betalt, Jacob Eskesen i Vejlby, som i stævningen er anført for 3 rdl.., Morten Sørensen i Trige dito for 2 rdl.. Poul Sørensen i Spørring dito 7 rdl.. og Jens Espensen i Lystrup af Hommel[kjær]engen på Terp mk dito for 13 rdl beviste [med] deres kvitteringsbøger, at disse skatter 28 oktober 1719 til Søren Sørensen på amtstuen var betalt, formedelst andre udeblevne måtte Fædder lade bero med flere bevisers førelse til i dag 8 dage, til hvilken tid sagen er opsat.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager velædle hr assessor Peder Lassen, som formynder og forsvar for Constantinsborg umyndiges arvinger, hvorledes han skal være forårsaget til Marselisborg birketing at lade indstævne Eder, Rasmus Nielsen, Jens Rasmussen, Mads Michelsen, Michel Jensen, Rasmus Andersen, Niels Børup, Laurs Rasmussen og Søren Nielsen, alle af Ravnholt, angående Eders udeblivelse med ægt og arbejde, stundom opsætsighed udi en og anden måde siden Eders herskabs dødelige afgang med mere, som alt for retten skal vorde oplyst. Thi stævnes I at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 19 juni, 26 samt 10 og 17 juli, vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare, breve og dokumenter at høre læse, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom over Eder agter at erhverves. Dette til vitterlighed under min forsegling, Århus 5 juni 1725.

** No 20, 24 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at forrige tjener og fuldmægtig på amtsstuen hos velb. hr krigskommissær og amtsforvalter Peder Spørring her i Århus sr Anders Jensen Hadslund for mig lader andrage, hvorledes han efter de høje og respektive herrer kgl anordnede kommissærer i den imellem bemeldte hr krigskommissær Spørring og ham holdende kommission deres interlokutori afsigt den 1 maj skal være forårsaget

fol 237b

ved bemeldte birkeret at se en del af de høje, velbårne, velædle og velbyrdige, hæderlige og vellærde, velagte og højfornemme hr proprietærer og andre beboere i Havreballegårds amt formanet og indkaldt til [at pro]ducere de kvitteringer, som dem måtte [være i] hænde for her efter meldende kgl kontributioner til eftersyn og bevis, hvem samme kgl skatter ved amtstuen kan have oppebåret, dem Hadslund som meldt skal være tilfunden sig til befrielse at godtgøre ej at have annammet eller imodtaget, hvilke kvitteringer han på gjorte ansøgning ikke har kunnet persvadere alle vedkommende i bemeldte kgl allernådigste beskikkede kommission in originale at indlevere, formedelst de der til sagens uddrag for de kommitteredes efterretning og indførsel i akten skulle forblive og derover til denne indkaldelse for et lovligt tingsvidne efter sådanne kvitteringer at forhverve, skal være forvoldt. Des årsag bliver herved med lovligt 14 dages samt 3 og flere ugers varsel til Marselisborg birketing tirsdagen d. 19 og 26 juni samt 3 juli med følgende tingdage efter loven at møde, indkaldt ommeldte hr krigskommissær og amtsforvalter Peder Spørring i Århus imod berørte bevisers eftersyn, dessen producering og oplæsning at anhøre og spørgsmål at tilsvare, disse her udi meldende KM påbudnes levering på amtstuen, og hvem samme har oppebåret vedkommende. I lige måde bliver efterskrevne herrer proprietærer og andre vedkommende anmodet og indkaldt, at de ville behage forbemeldte birkeret d. 19 juni førstkommende med i hænde havende original kvitteringer at møde og i retten at lade fremlægge til sagens oplysning og bevis, hvem disse contributioner har imodtagen og given kvittering for, nemlig Kærbygård velb. sl major Bielkes enkefrue.. hr Lucas Knub.. af grev Christian Friises gods..

fol 238a

Tiset: Michel Jensen.. Peder Rasmussen..
Ormslev: Peder Pedersen..
Edslev: Jens Pedersen..
Storenor: Mads Justsen.. Jacob Jensen.. Rasmus Rasmussen..
Lillenor: Thomas Pedersen.. Jens Jensen.. Jens Pedersen..
Synnedrup: Rasmus Sørensen..
Ajstrup: Jørgen Jensen..
Starup: Frands Nielsen..
Lillefulden: Søren Jensen..
Løjenkær: Rasmus Sørensen..
Ask: Hans Rasmussen..
Astrup kirke kirketienden som tilhører Palle Lyngby i Ingerslev mølle..
Østerby: Rasmus Rasmussen..
Slet: Niels Sørensen..
Vejlby: Hans Eskesen.. Jacob Eskesen..
Trige: Morten Sørensen..
Spørring: Poul Sørensen..
Terp: Jens Espensen i Lisbjerg af Hommelkjærengen..
Da i alt efter loven forsvarlig skal blive omgået og enhver sine beviser straxen, så snart de i amtstueprotokollen kan være indført, ubeskadiget skal blive extraderet. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 19 maj 1725, LS.
Ao 1725 23 maj har vi underskrevne 2 mænd begge boende i Århus lovligt forkyndt denne stævning for hr krigskommissær Spørring til hans iboende hus og bopæl ibm, talte med hans datter, som berettede, krigskommissæren var svag. Så forkyndte vi stævningen for hende og leverede hende kopi, som hun lovede at levere hendes fader og at ville tilstå os budet til ham. Fremdeles samme 23 maj samt 25 og 26 dito forkyndte vi indbemeldte stævning for efterskrevne til enhvers iboende hus og bopæl, nemlig 23 maj efterfølgende: Vejlby, Hans Eskesen, talte med ham selv, dito Jacob Eskesen, talte med hans kone, Lystrup, Jens Espensens enke, talte med hendes søn ved navn Poul Jensen, Spørring, Poul Sørensen, talte med hans kone, Trige, Morten Sørensen, talte med hans kone. 25 dito disse nedenmeldte, Tiset, Michel Jensen, talte med ham selv, dito Peder Rasmussen, talte med ham selv, Ormslev, Peder Pedersen, talte med ham selv, Edslev, gårdm.

fol 238b

tilhørende Jens Pedersen i Edslev mølle, talte med Jens Pedersen selv, Storenor, Mads Justsen, talte med hans kone, dito Jacob Jensen, talte med hans kone, dito Rasmus Rasmussen, talte med hans kone, Lillenor, Thomas Pedersen, talte med [hans] tjenestekarl ved navn Claus Clausen, som lovede [at sige] hans husbond det, at vi havde stævnet ham, dito Jens Pedersen, talte med hans kone, Synnedrup, Rasmus Sørensen, talte med ham selv, Ajstrup, Jørgen Jensen, talte med ham selv, Starup, Frands Nielsen, talte med hans karl ved navn Jacob Justsen, som lovede at sige ham det, Løjenkær, Rasmus Sørensen, talte med ham selv, Ask, Hans Rasmussen, talte med ham selv, Ingerslev mølle, Palle Lyngby, talte med hans kæreste, som berettede, at de ej ejede Astrup kirketiende år 1719, dog belovede at sige hendes mand, at vi havde stævnet ham, og hun lovede at tilstå os budet, samt 26 dito efterskrevne, Lillefulden, Søren Jensen, talte med hans kone, Østerby, Rasmus Rasmussen, talte med ham selv, Slet, Niels Sørensen, talte med ham selv, Lillenord, Jens Jensen, er fra gården og er en betler, har ellers sin tilhold i Ajstrup, han sagde provsten mag. Hammerich af Århus sammt tid Ao 1719 var hans husbond og haver hans kvitteringsbog, hvorfor vi og i dag har forkyndt stævningen for velb. mag. Hammerich, som lovede samme at tilstå, men Jens Jensen stævnede vi da ikke for foranførte. Som foreskrevet står, har vi forkyndt denne stævning og talte med enhver, som der forefindes anført, hvilke alle lovede at tilstå os budet. Dette bekræfter vi med vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Århus 30 maj 1725, Anders Jensen Selling, Mogens Nielsen Holm. Endelig haver vi og ved denne stævning lovligt indkaldt forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær ved hus og bopæl i Århus, hvor vi talte med hans kæreste, som berettede at hendes kæreste ej var til stede, svarede og at hun ej troede, han havde disse indbemeldte contributionskvitteringer i sin gemme, men var enten det høje herskab overleveret eller endnu hos forrige forvalter sr Albret Aalum at finde. Dette bekræfter vi med vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Anders Jensen Selling, Mogens Nielsen Holm. At denne stævning er mig i dag på mit herskabs vegne lovlig forkyndt, det bekræfter jeg her med min hånds underskrift, Kærbygård 27? maj 1725, J. Nielsen.

fol 239a

Denne stævning har jeg læst og tilstår dens forkyndelse, ellers har sl Michel Nielsen Tæbring udgiven den forlangte kvittering af 30 oktober 1719, som mit høje og nådige herskab in origianl har i hænde, men deraf er mons Anders Hadslund meddelt vidimeret kopi med min påtegnede attest af 21 december 1724, hvilket jeg endnu hermed tilstår, Frijsenborg 2 juni 1725, Jens Hvas.

** No 1, efter afregning her ved Århus amtstue [er] det befunden, at højædle velb. hr major Bielke til Kærbygård har af ditto gårds underliggende hartkorn, nemlig ager og eng 200 tdr, skov, mølleskyld.. kongetiende.. betalt de penge kontributioner, som efter KM allernådigste forordninger burde betales til 1719 års udgang, såsom de ordinære kvartaler krigsstyr af hartkornet såvel som og efter taxationen tillige med kopskat og fourageskat, så intet i så måder findes til restans, hvorfor som meldt er, hermed for kvitteres, dog til efterretning meldes, at for de 2 tdr.. hartkorn af bemeldte gods er efter benådningen bleven godtgjort contributionerne for 1719, Århus amtstue 27 januar 1720, Michel Nielsen Tæbring, ratificeret af P. Spørring.

** Kopi no 2, Ærværdige hr Lucas Knub på Tunø tilkommer at svare kopskat for 1717 efter revisionskommissionen 4 rdl og for 1718 4 rdl, deraf til Warberg mod indleverede kvittering betalt 6 rdl.. såvel og til Tønder? amtst... og til Friderichhalds opkomst.. for hvilke en rdl.. hermed kvitteres, Århus Amtstue 19 december 1719, Michel Nielsen Tæbring. At ovenskrevne er ord fra ord ligelydende med afgangen Michel Tæbrings med egen hånd skrevne kvittering, som udi original er mig forevist testerer jeg hermed og vil bekræfte med min ed, når det måtte forlanges, Århus 23 december 1724, Ditlev Eggers.

** Kopi no 3, Friherskabet Marselisborgs underliggende udi Havreballegårds amt består af hartkorn bøndergods 706 tdr.. hartkorn, kirketiende

fol 239b

deraf andrager indeværende år juli kvartal.. krigsstyr.. fourageskat.. hvilke 526 rdl således (mlg) udi forordnet mønt er betalt, hvorfor ved (mlg) kvitteres, Århus amtstue 14 september 1719, Michel Nielsen Tæbring. Ratificeret af P. Spørring, conform med den her befindende testerer Iilmand. Friherskabets underliggende gods udi Havreballegårds amt består udi hartkorn bøndergods.. hvilke 617 rdl således i dag udi forordnet mønt er betalt, hvorfor vedbørlig kvitteres, Århus amtstue 11 november 1719, Michel Nielsen Tæbring. Ratificeret af P. Spørring, testerer Iilmand.

** Kopi no 4 Af forbemeldte 36 tdr hartkorn bedrager sig følgende contributioner for indeværende år, nemilg.. for hvilke 36 rdl i forordnet mønt leveret hermed vedbørlig kvitteres, Århus 3 oktober 1719, Michel Nielsen Tæbring. Foreskrevne er rigtig kopi af den mig meddelte kvittering for ovenskrevne contributioner, som jeg herved attesterer og tilstår, Frijsenborg 21 december 1724, Jens Hvas.

** I dag 3 ting forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær ved sr Rasmus Stær lod aflyse og forbyde al ulovlig sæd, tørveskær, gærdselshug og deslige ej at må bortføres af højbårne og nådige hr grevens underliggende bønders tilhørende gårdes grund under straf efter loven, som ved bør, hvorefter sr Stær var tingsvidne begærende.

fol 240a

** Dernæst blev udmeldt stokkemænd retten til førstkommende Mikkeli at betjene, nemlig Rasmus Erichsen, Niels Erichsen, Jens Åby, Jørgen Sørensen, Jens Nielsen, Laurs Nielsen alle boende i Hasle, Jens Bonde og Michel Bonde i Åby, hvilke har at møde næstkommende tingdag, retten som meldt i stokkemænds sted at betjene.

Tirsdag 26 juni 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jens Nielsen, Jørgen Sørensen, Jens Åby, Rasmus Erichsen og Laurs Nielsen alle af Hasle, Jens Bonde og Michel Bonde af Åby.

** Den sag contra de Ravnholt mænd blev æsket i rette, men som ingen bemeldte indciterede var mødt, blev sagen fremdeles opsat i 14 dage.

** Jens Olufsen af Århus fremkom for retten på mons Anders Hadslunds ibd hans vegne og refererede sig til det i dag 8 dage indførte stævnemål angående en del Constantinsborgs oppebørsel ved Århus amtstue for år 1719 og dernæst bevist med Jens Jensens kvittering.. krigsstyr.. fourageskat.. til sl Michel Nielsen Tæbring er betalt 28 oktober 1719 under hans hånd af besagte dato, og efter alt passerede Jens Olufsen på Hadslunds vegne var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Efter opsættelse i dag 14 dage i den sag citant Peder Skåning i Holme contra Søren Pedersens hustru Maren Sørensdatter ibd, mødte i dag begge parter og efter at deres tvist af retten og tilstedeværende nøjest efter det i dag 14 dage her ved retten passerede blev overvejet og examineret, fandtes sagen ikke af den betydenhed, hvorved ære og ulempe var i hasard, men al deres handlen, tvist og ueninghed fornemmelig sket af i ib? og ubesindig hastighed, så de hverandre på følgende måde erklærede, at Maren Sørensdatter med det besagte? brøds hjembærelse ikke var bevidst noget dermed, som kunne skade eller spilde Peder Skånings ærlige navn og rygte i nogen måder, ligeledes erklærede Peder Skåning og hans datter Dorthe Peders-

fol 240b [siden er beskadiget]

[datter] som nu for retten til stede var, hvad ord de begge i den tvist og uenighed imellem Maren Sørensdatter havde udtalt, enten [på] en eller anden måde var udsagt til gengældelse og ej dermed kunnne [være] hende noget til sit navns forklejnelse [at be]tyde, hvorpå de gav hinanden hånd for retten og blev således venlig og vel forligte. Forvalteren sr Andreas Stær, som ved retten til stede var, fandt af indførte, disse stridige partier såvidt var forligt, og sagen så nær afhandlet, alene han fandt ej, hvem denne anhængiggjorte sags bekostning skulle betale, men de at ved denne afhandling de fattige med noget var erindret, hvorover han nødvendig måtte ansøge rettens assistance, at en af parterne sagens omkostninger at betale må blive imponeret, så og bruge og alle de stridende parter deres sag enten ved rettens præparationer, mindelig til Holme sogns fattige udlover og betaler noget, eller og som rettest bliver, dommeren tilfinder den sådant at betale, alene siden forvalteren på sit høje herskabs vegne i eftertanke, de begge er herskabets tjenere, eftergiver og cederer de prætentioner, som han ved sagens udfald for mulkt og bøder kunne formene, thi hvorvel de er forligte, og sagen ikke ellers er af så stor konsekvens, så er det dog udisputerligt, at maningen? på både sider har både været ondt og til forargelse. Skulle dommeren finde Stærs propotioner for billige, måtte det behage ham at determinere (mlg) tiden til mulktens givelse, som Stær for sig fandt rettest at ske til sognepræsten i Holme, såsom han bedst de fattige i sognet og deres armod var bekendt. Retten ifølge af denne sags egen skøn og forvalterens tilførte fandt for ret, at Maren Sørensdatter bør [for] sin forseelse at give til sognets fattige 4 mk dansk, Peder Skånings datter Dorthe Pedersdatter i lige måde at give 2 mk til sognets fattige og som Peder Skåning allerede har betalt sin andel til sagens omkostning, så tilfindes Maren Sørensdatter

fol 241a

det øvrige at betale med 6 mk dansk, og skulle de efterdags hinanden med utilbørlige ord eller gerninger begegne, da denne sag at stå dem åben for.

Tirsdag 3 juli 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Jørgen Sørensen, Niels Erichsen, Rasmus Erichsen, Niels Åby alle af Hasle, Jens Bonde og Michel Bonde af Åby.

Tirsdag 10 juli 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jep Hansen, Jørgen Sørensen, Rasmus Erichsen, Jens Nielsen Åby og Laurs Nielsen alle af Hasle, Jens og Michel Bonde af Åby.

** Sr Jens Andersen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og efter det i dag tre uger indførte stævnemål contra de Ravnholt mænd producerede en vidimeret kopi af KM allernådigste brev, således lydende, som herefter vorder indført. Dernæst fremstod for retten Søren Nielsen og Laurs Rasmussen, begge af Ravnholt, på egne og samtlige de andre selvejere i bemeldte Ravnholt deres vegne og tilstod forlig på efterfølgende måde, at de således er accorderet med hr assessor Peder Lassen på sl velb. Charisius børns vegne, at de herefterdags vil være deres herskab eller visse bud lydig, gøre og give ligesom de andre trælbønder, undtagen de skal være fri for at køre rejser længere end 4 mil, så og være fri for at skove til gården, item kornet at rense af laden og for gården at skuffe og renholde, hvorefter parterne således er forenet. På samme Jens Andersen på sit herskabs vegne var tingsvidne begærende og de Ravnholt mænd genpart.

** No 1, en rdl, Friderich Tertius gør alle vitterligt, at eftersom os elskelig Selius Marsellius etc for os underdanigst har ladet beklage, at en del af de selvejerbønder under Århusgård liggende, hvis gårde vi til ham skødet [og] afstået, haver,

fol 241b

sig meget halsstarrig og modvillig med ægt og arbejde, som de her til dags uden fortræd gjort haver, nu siden han dem bekom at skal forholde. Thi er vores alvorlige vilje og befaling, at bemeldte [selv]ejerbønder, hvis gårde bemeldte Selius Marselius solgt er, være ham eller hans fuldmægtig i hans fraværelse hørig og lydig med ægt, arbejde og anden herlighed og rettighed, som de her til dags gjort og givet har, såfremt de ikke efter lands loven vil straffes og deres bondeskyld for uhørsomhed have forbrudt, hvorefter alle og enhver vedkommende kan vide sig at rette og for skade at tage vare. Givet på vort slot København 25 juli Ao 1661 under vort signet, Friderich LS. At dette foreskrevne er rigtig kopi efter registrantbogen, bekender underskrevne sekretærer af KM kancelli for Københavns slot 1 juli Ao 1678, P. Hiort, B. Sechmann.

Tirsdag 17 juli 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jens Nielsen, Jep Hansen, Jens Nielsen Åby og Jørgen Sørensen alle af Hasle, Michel Bonde og Jens Jensen af Åby.

Tirsdag 24 juli 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Rasmus Nielsen, Jørgen Sørensen, Christen Rasmussen, Jens Nielsen Åby og Laurs Nielsen alle af Hasle, Jens Bonde og Michel Bonde af Åby.

Tirsdag 31 juli 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jens Nielsen, Rasmus Erichsen, Jens Nielsen Åby, Jørgen Sørensen, og Søren Laursen alle af Hasle, Jens Jensen og Michel Bonde af Åby.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne for retten fremkom hans tjener sr Christen Sørensen og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Ovesen og Niels Laursen, begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt efter en kaldsmemorial Peder Andersen og Mogens Andersen

fol 242a

med flere med videre dens indhold, sålydende. De indstævnede blev 3 sinde af retten lydeligt påråbt, om nogen var som herimod ville have at svare, men ingen mødte. Så at vidne fremstod Peder Sørensen Markmand i det år i bemeldte Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven [at han] ofte og mange gange har funden i Vejlby enge de i stævningen indmeldte personer af Skejby med deres bæster i tøjr og red på dem og lod dem æde i engene, eller når de blev ham var, red de derfra hen på deres egen ejendom, så han ikke kunne få fat på dem. Videre vidste han ikke. Dernæst at vidne fremstod Niels Rasmussen Knudsen i bemeldte Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ungefær 14 dage før St Hansdag sidst kom vidnet til Poul Madsen og Mogens Andersen med flere, alle af Skejby, og havde da der en del bæster i engen på Vejlby mark på et sted kaldet Rødmand, af hvilke bæster vidnet fik fat på en hest, som stod i tøjr i engen, de øvrige undrendte en del med af folkene, og som vidnet havde fat på bemeldte hest, kom bemeldte Skejby folk og omringede vidnet og tog bæstet fra ham med gevalt, og der iblandt var forbemeldte Poul Madsen og Mogens Andersen, de øvrige vidste han ikke navn på, hvorpå vidnet sig altså måtte retirere derfra med uforrettet ærinde. Videre vidste han ikke. Laurs Christensen i Vejlby tjenende Anders Jacobsen ibd vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ungefær en otte dage før St Hansdag så vidnet omvundne Skejby folk lå i Vejlby eng, Rødmand kaldet, med en del bæster, nemlig 12 stk. Folkene kendte vidnet ikke, undtagen Rasmus Bachs søn Anders Bach, Jens Erichsen sl Erich Hårups søn og Søren Sommers søn. De øvrige personer, som der var, kendte vidnet ikke ved navn, og da vidnet spurgte, hvorledes de turde

fol 242b

lade deres bæster gå der, fik han narreri til svar og blev dog der i bemeldte eng, indtil de så markmanden kom. Så forføjede de dem derfra. Videre vidste han ikke. Videre skaden at (mlg) blev fremstillet 2 synsmænd, navnlig [Jens Michelsen] og Jens Karlby begge af Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at som i dag var 3 uger, var de efter Vejlby bymænds begæring udkaldt at syne bemeldte eng fra Vejlby til Mollerup sted? langs med skellet imellem Vejlby og Skejby marker, og befandt de da engen på adskillige steder at være ædt og nedertrådt, som nyligt gjort og noget længe før, men hvor meget skaden kunne være, havde de ikke eragtet eller ansat, hvorefter Christen Sørensen på forvalterens vegne var tingsvidne begærende.

** Memorial for kaldsmændene. Jørgen Bach på egne og samtlige bymænds vegne udi Vejlby lader hermed lovligt kald og varsel give Eder, Peder Andersen, Mogens Andersen, Poul Madsen, Anders Rasmussen Bach, Søren Sørensens søn Casper, Poul Sørensen, Jens Hasle og søn, Niels Christensen og dreng og Søren Sørensen Lyngs dreng, alle af Skejby, til Marselisborg birketing at møde tirsdag 31 juli førstkommende for vidner at anhøre og til spørgsmål at svare anlangende den voldelige medfart, som I er befunden udi tid efter anden i sommer med Eders heste og kreaturer i Vejlby bys fredede enge, samtlige granderne på deres høbjergning til deres mærkelige skade med videre, hvad deraf kan flyde og dependere. Herom at vidne til bemeldte ting og tid lovligt indkaldes synsmænd Jens Michelsen og Jens Karlby, begge af Vejlby, Eders forretning at aflægge og beedige, og til vidne markmanden Peder Sørensen, Poul Sørensen, Niels Rasmussen og Laurs Christensen, alle af Vejlby, og Jens Mathiasen af Skejby, hvorefter et lovligt tingsvidne agtes at tages beskreven. Vejlby 17 juli 1725.

Tirsdag 7 august 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Rasmus Erichsen, Jens Åby, Søren Laursen, Søren Knudsen og Laurs Nielsen alle af Hasle, Jens Nielsen Bonde og Michel Bonde af Åby.

fol 243a

Tirsdag 14 august 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jens Nielsen, Jens Åby, Rasmus Erichsen, Søren Laursen og Jørgen Sørensen alle af Hasle, Jens Bonde og Michel Bonde af Åby.

** Sr Jens Andersen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og refererede sig til sit forhen indførte stævnemål samt synsmænds udmeldelse næstafvigte 5 juli angående Constantinsborg hovedgård og gods samt kirker, skove og møller med tjenstlig begæring samme måtte blive oplæst, som og skete, og dernæst fremstillede Jens Andersen indbemeldte 4 synsmænd, navnlig Jens Pedersen Bonde og Peder Andersen af Lisbjerg, Frands Christensen og Niels Nielsen i True, som fremlagde deres gjorte synsforretning, som de for retten oplæste og ved ed efter loven bekræftede, hvilken synsforretning befandtes af dem underskreven og beediget under dato 21 juni sidst, hvilken lyder som følger og herefter vorder indført. Hans excellence geheimeråd og stiftbefalingsmand von Plessens fuldmægtig sr Ditlev Eggers blev 3 sinde af retten lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete, hvorefter fuldmægtigen Jens Andersen på hr assessor Peder Lassens vegne var synstingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Ao 1725 d. 1 juni, 12, 13, 14, 15, 16, 18 og 19 dito var vi underskrevne efter udmeldelse af Marselisborg birketing den 5 juni sidst til syn på Constantinsborg hovedgård og underliggende gods, skove og møller samt tilhørende kirker, og begyndte vi først udi Vejlby udi fuldmægtigens sr Jens Andersens hosværelse, med dets anfang, som herefter følger.
Vejlby. Søren Jørgensen Bachs gård, stuehuset består udi af 22 gulv hus,

fol 243b

hvoraf de 4 er ganske brøstfældige i den vestre ende, og på samme stuehus fattes underleder under 10 fag på begge sider, 4 tylter dieler til loft, 1 bjælke i den østre ende og langhalm til 4 fag, og nogle stave [til] gulv. Fæhuset og ladehuset består udi ? fag, derpå fattes på alle sider under til 40 fag hus, 3 bjælker, 3 fag murremme, 16 traver langhalm, 2 vindskeder og en gavl. Husmænd Jens Sørensen, hans hus består udi 8 fag hus, derpå mangler underleder til 8 fag hus på den ene side, som er den søndre side, og 2 fag på den anden, 1 spændtræ, 2 tylter lægter. Laurs Villadsens hus består udi 5 fag, dertil mangler underleder og murremme overalt, 1 stolpe, 1 bjælke og nogle lægter og 4 traver langhalm. Rasmus Abilds enkes hus består udi 16 fag og mangler underleder på begge sider på 25 fag, 1 stolpe, 4 fag murrem og 4 traver langhalm.
Trige sogn og by. Peder Christensens gård, nu Rasmus Nielsen Klog, 17 fag stuehus, dertil mangler underleder til 26 fag på begge sider, 2 bjælker, 2 stolper, 10 fag murremme, 8 tylter lægter, 10 spandtræer, 3 tylter dieler og 8 traver langhalm. Fæhuset består udi 12 fag, kunne vi ikke syne anderledes end at det er ganske øde og ville nedtages og noget lidet af tømmeret, som kunne tjene til hjælp til samme hus igen. Ladehuset består udi 14 fag hus, mangler på samme lade underleder til 8 fag, murrem til 6 fag, 4 tylt lægter, 6 par spændtræ og 8 traver langhalm. Søren Rasmussen hans går består udi 5 fag stuehus, derpå mangler nogle lægter og 4 traver langhalm, fæhuset består udi 10 fag, derpå mangler underleder på begge sider for 10 fag, 6 bjælker, 2 stolper, 8 traver langhalm og 6 tylter lægter. Ladehuset består udi 11 fag, fattes underleder til 6 fag, 1 bjælke, 4 fag murrem, 6 tylter lægter og 16 traver langhalm. endnu står til stald 6 fag, dertil mangler intet. Så har vi og efterset hans skovspart til sin iboende gård, hvor vi så at en del var huggen, men ingen af stubbene, som der fandtes, befandt vi at være ustemplet. Søren Nielsen Kaa hans part består udi stuehuset 8 fag, mangler underleder til 8 fag hus, overleder til 2 fag,

fol 244a

2 stolper, 1 bjælke, 1 tylt lægter og 4 traver langhalm, 1 tylt dieler. Ladehuset består udi 8 fag, mangler for 14 gulv underleder, 10 fag murremme, 1 bjælke, 2 stolper og 4 tylter lægter, endnu 10 traver langhalm. Fæhuset består udi 11 fag, derpå fattes 12 gulv leder, 2 gulv murremme, 4 bjælker, 3 par spændtræer, 1 tylt lægter, 2 traver langhalm, så [har] vi og efterset hans skovspart til sin gård, hvor [sås] at en del var huggen, men ingen af stubbene, som der fandtes, befandt vi at være ustemplede. Rasmus Nielsen hans gård består af stuehuset 9 fag, mangler underleder på begge sider 14 fag, 3 stolper og murremme fattes overalt, 3 tylter lægter og 8 traver langhalm. Ladehuset består udi 16 fag, fattes underleder til 24 fag, murremme til 2 fag, 12 traver langhalm og 4 tylter lægter. Fæhusene består udi 10 fag, derpå mangler 12 fag underleder og 5 fag murremme, 2 tylter lægter og 5 traver langhalm. Så har vi og tillige efterset hans skovspart til sin gård, hvor vi efterså, at en stor del var huggen, men ingen af stubbene, som der var, befandt vi at være ustemplet. Rasmus Knudsen hans gård, stuehuset består af 13 fag, derpå mangler underleder på 32 fag, murremme 14 fag, 4 bjælker, 3 stolper, 1 par spændtræ, 3 tylter lægter og 24 traver langhalm. Ladehuset er 14 fag, mangler underleder på 11 fag, 8 fag murremme og 4 tylter dieler. Fæhusene består udi 8 fag, fattes underleder 8 gulv, 4 fag murremme og 4 traver langhalm, endnu stald og fæhus 20 fag, mangler underleder på begge sider, som er på 40 fag, og 6 stolper. Hans skovspart er ikkun nogle få og små træer, som ikkun er ringe, men dog fandtes og nogle som var huggen, men fandtes ligevel stemplet. Husmænd Niels Nielsens hus består udi 12 fag, derpå mangler underleder under 11 fag, 3 bjælker, 8 traver langhalm, 2 tylter lægter. Jens Jacobsens hus er 4 fag, derpå mangler 2 fag murremme, 1 fag underleder og 2 traver langhalm.
Ølsted sogn og by. N. bondsk. Niels Poulsens enke hendes gård består [af] stuehus 9 fag, mangler underleder under 10 fag, 2 fag murremme, 8 traver langhalm, 1 par spændtræ, ladehuset 11 fag, mangler 13 fag

fol 244b

underleder, 4 fag murremme, 2 stolper, 4 bjælker, 1 par spændtræer, 8 tylter lægter og 20 traver langhalm, fæhuset (mlg) fag, mangler 12 fag underleder, 12 fag murremme, 5 stolper, (mlg) tylt lægter. Christen Jensens hus består udi 7 fag, (mlg) overalt for tømmer og langhalm samt (mlg).
Søften sogn og by. Søren Jensen Smed hans part af gården består udi 11 fag stuehus, mangler underleder på begge sider, som er 22 fag, murremme 16 fag, 2 bjælker, et par spændtræer og 2 tylter dieler, 3 tylter lægter og 4 traver langhalm, ladehuset består udi 10 fag, fattes underleder i alt på begge sider, 10 fag murremme og 3 tylter lægter og 10 traver langhalm, fæhuset er beregnet udi stuehuset. Jens Smeds part af gården er 3 fag stuehus, mangler under og overleder overalt, 4 traver langhalm, 2 tylter lægter, 2 stolper, 1 tylt fjæl, ladehuset 8 fag mangler underleder 13 fag, 4 fag murrem, 4 tylter lægter, 2 stolper, 16 traver langhalm, fæhuset er 14 fag, er ganske brøstfældig. Husmand Niels Joensen Skræder hans hus består udi 8 gulv hus, fandtes ingen brøstfældighed på samme hus i nogen måder, undtagen 2 traver langhalm.
Hasle herred, Hasle by. Niels Erichsens gård består udi 8 fag stuehus, mangler underleder på samme stuehus under 10 fag, 2 fag murremme, 2 par spændtræer, 2 tylter lægter, 4 traver langhalm, fæhuset 15 fag, mangler underleder på 21 fag, murremme til 6 fag, 7 stolper, 4 bjælker, 1 par spændtræer, 4 tylter lægter og 9 traver langhalm, ladehuset er 18 fag, mangler underleder under 27 fag på begge sider, 3 bjælker, 2 stolper, 4 fag murremme, 2 par spændtræer, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm. Jens Nielsens gård, hans part består udi 16 fag i stuehuset, som mangler underleder under 10 fag, 7 fag murrem, 3 stolper, 2 bjælker og 2 traver langhalm. Ladehuset og fæhuset består af 19 fag hus, mangler 3 bjælker, 3 stolper, 5 traver langhalm og underleder til 5 fag. Laurs Nielsens gård hans part består udi 10 fag stuehus, mangler underleder til 20 fag på begge sider, 6 fag murrem, 2 bjælker, 1 stolpe, 2 tylter lægter og 7 traver langhalm. Ladehuset 6 fag, mangler underleder på begge sider, 1 stolpe, 1 bjælke, 1 par spændtræer og 2 tylter lægter og 2 traver langhalm, fæhuset består udi 9 fag, kunne vi ej anderledes syne

fol 245a

eller taxere, end at det til jorden ville nedbrydes, og noget lidet af samme tømmer som kunne tjene til løsholter, det andet er ganske forrådnet og tjener intet. Endnu 9 fag fæhus, derpå mangler 14 fag underleder på begge sider, 6 fag murremme, 1 stolpe, 1 bjælke, 2 tylter lægter og 6 traver langhalm.
Brabrand sogn, True by. (mlg)skyld Jens Christensen hans gård består udi 18 fag stuehus, derpå mangler underleder på begge sider 26 fag, 2 tylter lægter og 8 traver langhalm, ladehuset er 24 fag, derpå fattes underleder på begge sider 36 fag, murremme 12 fag, 4 bjælker, 4 stolper, 2 par spændtræer, 6 tylter lægter og 13 traver langhalm, fæhusene er 16 fag, mangler underleder til (mlg) fag, men desforuden ville det nedbrydes og forbedres, formedelst den vestre side står på fald, dog er der noget tømmer, som kunne tjene. N: bondeskyld Peder Jensen hans part består udi 7 fag hus, mangler underleder til 11 fag hus, murremme til 4 fag, 2 bjælker, 2 stolper, 4 tylter lægter, 10 traver langhalm, lade- og fæhuset består udi 14 fag, derpå mangler underleder til 9 fag, murrem 6 fag, 6 stolper, 4 bjælker, 6 par spændtræ, 10 tylt lægter og langhalm 6 traver. Husmand Anne Madsdatter, en enke, et hus bestående udi 5 fag hus, som er snart ganske øde. Endnu 4 fag hus, som Jens Christensens enke beboede, er ganske øde og er snart nedfalden. Rasmus Hansen hans hus består udi 6 fag stuehus, derpå mangler underleder til 11 fag, 1 bjælke, 2 stolper, 1 tylt dieler og 2 traver langhalm, ladehuset består udi 6 fag, derpå mangler underleder til 9 fag, 4 fag murrem, 2 par spændtræ, 2 bjælker, 1 tylt lægter og 3 traver langhalm.
Brabrand by. Niels Pedersen Loft hans gård består udi 17 fag stuehus, derpå mangler underleder til 8 fag, 2 bjælker og 6 traver langhalm, 1 tylt lægter, 2 tylter dieler. Ladehuset består i 16 fag, derpå mangler underleder til 4 fag, 2 bjælker og 4 traver langhalm, fæhusene består udi 14 fag, derpå fattes underleder på begge sider til 18 fag, murrem 3 fag, 1 bjælke, 3 tylter lægter og 8 traver langhalm. Hans skovspart har vi og efterset og befandt vi det, at der var en stor del gamle stubbe, men der iblandt fandtes nogle,

fol 245b

som var nylig huggen, som var stemplet, endnu fandtes et lidet stykke skov består udi nogle få egetræer og underskov af hæssel og torn, som ikke fandtes uden nogen få stubbe, som ikke er stemplet. Søren Rasmussen hans part består udi 10 fag stuehus, derpå mangler 4 fag underleder?, 2 traver langhalm, ladehuset er 8 fag, der fattes underleder til 8 fag hus på den ene side, 2 bjælker, (mlg) stolper og 4 traver langhalm. Fæhuset er 10 fag, der mangler underleder til 9 fag, 1 bjælke og 4 traver langhalm, der foruden findes udi gården 9 fag fæhus, som er rejst og står foruden lægter og tag, hans skovspart har vi og efterset, såvel som andres, og befandt vi det således, at der var en stor del gamle stubbe, som vi ikke kunne se eller synes, at de var stemplet, men der iblandt fandtes nogle, som var nyligt huggen, som vi efterså at være stemplet. Espen Madsens gård består udi 8 fag stuehus, derpå mangler underleder til 12 fag, 2 stolper, 1 par spændtræer og 2 tylter dieler. Ladehuset består udi 8 fag hus, der fattes underleder til 6 fag hus, 1 stolpe, fæhuset er 17 fag, der fattes og til samme hus underleder til 13 fag hus, et par spændtræ, 3 tylter lægter og 10 traver langhalm. Hans skovspart har vi og tillige med de andre efterset, og befandt vi det således, at der var en stor del gamle stubbe, som vi ikke kunne se eller syne, at de var stemplet, men der iblandt fandtes nogle, som var nylig huggen og som vi efterså at være stemplet. Søren Nielsens gård består udi 16 fag stuehus, derpå mangler underleder til 15 fag, 3 bjælker, murremme til 10 fag på den ene side, 2 tylter lægter, ladehuset er 17 fag, der fattes underleder til 10 fag hus, 1 bjælke, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm, samt 5 fag murremme. Fæhuset er 10 fag, derpå mangler underleder til 20 fag hus på begge sider, 4 fag murremme, 1 par spændtræer, 4 tylter lægter og 10 traver langhalm. Så har vi og våren på hans skovspart til hans gård, og befandt vi det således, at der var en stor del gamle stubbe, som ikke var stemplet, men der iblandt fandtes en del stubbe, som er nylig huggen, som vi efterså, som var stemplet. Endnu til samme gård et stort stykke ung egeskov med noget underskov af hassel og torn, som fandtes nogle få gamle stubbe ustemplet. Søren Pedersen Hougård består udi 13 fag stuehus, derpå mangler underleder til 13 fag hus på begge sider, 2 stolper, 1 tylt lægter og 1 trave langhalm. Ladehuset består udi 14 fag,

fol 246a

der fattes underleder til 2 fag, fæhusene er 13 fag, står vester i gården, derpå mangler 21 fag underleder på begge sider, 1 bjælke og 2 stolper, en dito står øster i gården, består udi 14 fag hus, som er ganske brøstfældig og ville nedbrydes og igen opsættes. Så har vi og efterset hans skovspart til hans [gård], og beså vi det således, at der var en del gamle stubbe, som ikke var stemplet, men iblandt fandtes en del, som er nylig huggen, som var stemplet. Husmand Niels Poulsens hus består udi 10 fag, derpå mangler underleder til 13 fag på begge sider, 8 traver langhalm, 2 tylter lægter og 2 stolper. Rasmus Rasmussens hus består udi 6 fag stuehus, mangler 6 traver langhalm og 1 tylt lægter, ladehuset 2 fag, mangler under og overremme til 4 fag, Christen Hesselberg hans hus består udi 4 fag stuehus, der fattes 4 traver langhalm, ladehuset er 5 fag, der fattes 5 traver langhalm og 1 tylt lægter. Jørgen Pedersen hans hus består udi 4 fag stuehus, 4 traver langhalm mangler på samme hus, Rasmus Jensen Skovfoged hans hus består udi 8 fag stuehus, derpå mangler underleder på begge sider til 11 fag, 1 stolpe, 1 tylt lægter, 1 tylt dieler og langhalm 2 traver. Peder Pedersens hus består udi 7 fag, som er ganske brøstfældig og ville til jorden, noget af tømmeret igen som kunne tjene til fjæl igen til et andet. Anders Munch hans hus består udi 8 fag hus, mangler på samme hus på begge sider underleder til 12 fag, murremme til 4 fag, 3 bjælker, 1 stolpe og 2 tylter lægter, endnu 8 traver langhalm. Christen Christensen Snedker hans hus består udi 13 fag stuehus, dertil mangler underleder til 8 fag på begge sider, 1 tylt lægter og 5 traver langhalm.
Ning herred, Ormslev sogn og by. Ove Nielsen hans gård består udi 12 fag stuehus, derpå mangler underleder til begge sider på 8 fag, 1 stolpe og 4 traver langhalm, ladehuset består udi 18 fag, derpå mangler 3 stolper og 4 fag murremme, 2 tylter lægter og 10 traver langhalm. Fæhusene består udi 15 fag, hvis de 8 fag af fornævnte er ganske brøstfældig for tømmer og lang-

fol 246b

halm. Jens Kattrup hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder på 13 fag på begge sider, (mlg) fag murremme, 3 tylter lægter og 7 traver langhalm og 3 tylter dieler. Ladehuset er 14 fag, består udi brøstfæld(mlg) [under]leder til 12 fag på den ene side, 4 fag mur[remme] og 5 tylter lægter og 10 traver langhalm. Fæhuset [består udi] 18 fag, derpå mangler underleder 12 fag, 4 fag murremme, 1 bjælke, 5 tylt lægter, 12 traver langhalm og 1 par spændtræer. Michel Nielsen hans gård består udi 12 fag stuehus, derpå mangler underleder til 4 fag, 2 stolper, 2 tylt lægter, 6 traver langhalm og 1 tylt dieler. Ladehuset er 13 fag, derpå mangler underleder til 5 fag, 2 stolper, 1 bjælke, 2 par spændtræer, 2 tylt lægter og 1 trave langhalm. Fæhuset består udi 10 fag, derpå fattes underleder til 16 fag, 1 stolpe, 4 fag murremme, 3 tylter lægter og 4 traver langhalm. Søren Rasmussen hans part af gården består udi 9 fag stuehus, derpå mangler underleder til 4 fag, 1 bjælke, 2 par spændtræer, 1 tylt dieler, 2 tylt lægter og 4 traver langhalm. Ladehuset består udi 13 fag, der fattes underleder til 5 fag, 1 bjælke, 2 tylt lægter og 6 traver langhalm, fæhuset er 14 fag, der fattes underleder til 18 fag hus på begge sider, 2 stolper, 2 bjælker, 2 par spændtræer, 4 tylt lægter og 6 traver langhalm. Michel Danielsen, nu Niels Sørensen, hans part af gården består udi 9 fag stuehus, mangler underleder 3 fag og 3 fag murremme, 1 tylt dieler. Ladehuset er 5 fag, mangler 2 traver langhalm. Fæhuset 14 fag, mangler underleder til 12 fag, 2 fag murrem, 3 tylt lægter og 5 traver langhalm. Jens Christensen Loft hans gård består udi 14 fag stuehus, derpå mangler underleder til 4 fag og 1 par spændtræer, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm. Ladehuset består udi 17 fag, derpå fattes underleder til 4 fag, 4 stolper, 2 bjælker og 4 tylt lægter og 12 traver langhalm. Fæhuset består udi 14 fag, derpå fattes murrem på 4 fag og 2 traver langhalm. Christen Michelsen hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder til 10 fag, 3 fag murrem, 1 bjælke, 3 stolper, 1 par spændtræ, 3 tylter lægter, 1 tylt dieler og 8 traver langhalm. Ladehuset er 14 fag, derpå fattes underleder til 7 fag, 4 fag murrem, 4 tylter lægter, 12 traver langhalm, fæhuset er 9 fag, mangler underleder til 5 fag, murrem til 2 fag, 1 bjælke, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm. Jens Rasmussen hans gård består udi 8 fag stuehus,

fol 147a

der mangler underleder til 2 fag hus, ladehuset består udi 13 fag, der mangler underleder til 10 fag, 4 fag murrem og 2 par spændtræer, 3 tylt lægter og 8 traver langhalm. Fæhuset består i 9 fag, derpå mangler underleder til 16 fag, 6 fag murrem, 2 stolper, 3 tylter lægter og 10 traver langhalm. Peder Andersen hans [gård] består udi 6 fag stuehus, derpå mangler underleder til 2 fag hus, ladehuset er 8 fag, fattes underleder til 6 fag og 2 stolper, fæhuset er 12 fag, mangler underleder til 10, 4 fag murrem, 1 bjælke og 2 tylter lægter og 4 traver langhalm. Thøger Pedersen hans gård består udi 12 fag stuehus, derpå mangler underleder 6 fag, 4 fag murrem og 6 traver langhalm, ladehuset er 12 fag, derpå mangler underleder til 10 fag, murrem 4 fag og 6 traver langhalm, fæhusene består udi 10 fag, derpå mangler underleder til 8 fag, murrem til 2 fag og 3 stolper. Husmand Peder Skræder hans hus består udi 9 fag hus, derpå mangler underleder på 13 fag hus, 13 fag murrem, 3 stolper, 2 bjælker, 2 par spændtræer, 2 tylter lægter, 6 traver langhalm. Jens Thomasens hus består udi 10 fag hus, derpå mangler underleder til 6 fag hus, 1 tylt lægter og 6 traver langhalm og 1 tylt dieler. Peder Rasmussen Bach hans hus består udi 6 fag stuehus, fattes underleder til 8 fag, 2 fag murrem, 1 tylt lægter, 2 traver langhalm, ladehuset 6 fag, mangler underleder 5 fag, 2 bjælker, 1 tylt lægter og 4 traver langhalm. Tobias Davidsen Skytte hans hus består udi 8 fag stuehus, mangler underleder til 8 fag, 1 tylt lægter, 1 tylt dieler, 4 traver langhalm, ladehuset er 8 fag, mangler 2 bjælker, 1 tylt lægter, 1 stolpe og 4 traver langhalm. Jens Pedersen hans hus består udi 6 fag stuehus, derpå mangler 9 fag underleder, 3 fag murrem, 1 tylt lægter, 1 tylt dieler og 5 traver langhalm. Anders Laursen hans hus består udi 5 fag stuehus, fattes underleder til 4 fag, 1 bjælke, 1 stolpe, 1 trave langhalm, ladehuset er 7 fag, mangler underleder og alt som er snart ganske brøstfældig. Søren Jørgensen Skov hans hus består udi 4 fag stuehus, mangler underleder

fol 147b

(mlg) fag og 2 traver langhalm, ladehuset er 7 fag, mangler leder under 7 fag på begge sider, 4 fag murrem, 2 par spændtræer, 2 tylter lægter, 6 traver langhalm. Niels Laursens hus består udi 10 fag hus, fattes 1 tylt dieler. [Jens] Juel hans hus består udi 13 fag stuehus, som er snart ganske brøstfældig, ladehuset er 7 fag, mangler underleder til 14 fag, murrem 7 fag, 2 stolper, 2 bjælker, 2 par spændtræer, 2 tylter lægter og 8 traver langhalm.
Åbo. Niels Jensen Vesten hans gård består udi 14 fag stuehus, mangler aldeles ingen brøstfæld, ladehuset består og udi 14 fag, fattes i lige måde intet, fæhusene består udi 31 fag, derpå mangler underleder til 21 fag hus på begge sider. Søren Nielsen Vestens den øde gård består udi 14 fag stuehus, derpå mangler underleder til 6 fag, 6 fag murrem, 1 par spændtræer, 8 tylter lægter og 16 traver langhalm og 6 tylter dieler til loft. Ladehuset består udi 17 fag, derpå mangler underleder på 13 fag og 4 traver langhalm. Fæhuset består udi 14 fag, ganske brøstfældig. Jens Jensens gård består udi 10 fag stuehus, mangler underleder til 4 fag og murrem til 4 fag, ladehuset består i 17 fag, mangler underleder til 7 fag og 1 trave langhalm, fæhuset består udi 13 fag, mangler underleder til 13 fag, 1 stolpe, 2 par spændtræer, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm. Anders Ladefogeds gård består udi 16 fag stuehus, derpå mangler underleder til 10 fag hus, 4 tylter lægter og 14 traver langhalm, ladehuset består udi 17 fag, derpå mangler underleder til 6 fag, 1 bjælke, 6 fag murrem og 1 tylt lægter. Fæhuset består udi 17 fag, derpå mangler 4 fag underleder, 6 fag murrem, 2 bjælker. Så har vi og våren på hans skovspart og efterset /som er ikkun liden/ hvor udi befandt vi, at der var en stor del gamle stubbe, som fandtes ingen stempel på, og nogle få som nylig var huggen, som var stemplet. Husmænd

fol 248a

Peder Vesten, hans hus består udi 10 fag hus, mangler underleder 4 fag og 2 traver langhalm.
Harlevholm. Mads Laursens gård består udi 17 fag stuehus, derpå mangler underleder til 10 fag, 2 stolper og 6 traver langhalm. Ladehuset består udi 20 fag, derpå mangler underleder til 22 fag, murremme 3 fag, 1 stolpe, (mlg) bjælke, 3 tylter lægter og 6 traver langhalm. Fæhuset er 15 fag, dertil mangler underleder til 4 fag, murrem 6 fag, 1 par spændtræer, 4 traver langhalm. En dito 15 fag fattes underleder 3 fag, 1 tylt lægter og 4 traver langhalm. Jens Rasmussens gård består udi 13 fag stuehus, mangler aldeles ingen brøstfældighed, ladehuset består udi 19 fag, mangler underleder til 4 fag, 2 fag murrem, 1 par spændtræer, 4 tylt lægter og 2 traver langhalm. Fæhuset er 16 fag, fattes 4 fag underleder og 4 fag murrem og 2 traver langhalm, en dito 13 fag fattes 4 fag underleder og 4 fag murrem.
Edslev by. Rasmus Pedersen hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder til 10 fag, murrem 7 fag, 1 bjælke, 1 par spændtræer, 4 tylter lægter, 10 traver langhalm, ladehuset er 9 fag, mangler underleder til 10 fag, murrem 3 fag, 4 tylter lægter og 10 traver langhalm. Fæhuset 14 fag, mangler underleder til 15 fag, murrem 8 fag, 5 stolper, 3 par spændtræer, 5 tylter lægter og 8 traver langhalm. en dito hus består udi 7 fag, mangler underleder til 9 fag og 1 bjælke.
Edslev mølle. Jens Pedersen hans mølle består udi 20 fag hus, som er med stue og mølleværk samt 2 kværne, derudi kunne vi ikke ansætte til nogen brøstfældighed, ladehuset består udi 12 fag, derpå mangler underleder 4 fag, 3 tylter lægter og 4 traver langhalm, en dito hus 6 fag er ingen brøstfældighed at finde. Peder Jensen hans gård består udi 13 fag stuehus, mangler underleder til 11 fag, 1 stolpe, 1 bjælke, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm. Ladehuset består udi 12 fag, derpå mangler underleder til 13 fag, 1 stolpe, 1 bjælke og 3 tylter lægter, fæhuset er 17 fag, der fattes underleder til

fol 248b

15 fag, 1 stolpe, 1 bjælke, 1 par spændtræer, 1 tylt lægter og 4 traver langhalm. Søren Pedersen Kaa hans gård består udi 9 fag stuehus, mangler 2 bjælker, ladehuset består udi (mlg) fag, derpå mangler [underleder] til 12 fag, 6 fag murremme, (mlg), 3 stolper, 3 tylt lægter, 4 par spændtræer og 4 traver langhalm. Husmand Iver Michelsen et hus består udi 5 fag hus, er ganske brøstfældigt. Søren Jørgensen et hus, består udi 5 fag hus, ganske brøstfældigt.
Pinds mølle, som mester Gothard har, består udi 11 fag stuehus med en kværn der udi, derpå mangler underleder til 7 fag, 2 bjælker, 2 tylt lægter, 9 alen lange, 3 tylter dieler og 2 traver langhalm, der foruden 6 fag hus, som står der ved møllen, som er ganske brøstfældigt både for tømmer og tag og andet tilbehør. Der foruden har vi og efterset omløbet dets brøstfældighed, består ganske ringe og ville med nyt tømmer forbedres, malekarmen er og ganske forfalden for fjæl og stolper.
Kolt sogn, Bering. Iver Danielsen hans gård består udi 10 fag hus til stue. Derpå mangler underleder til 4 fag, 1 bjælke, 1 par spændtræer, 2 tylter lægter og 8 traver langhalm og 2 tylter dieler. Ladehuset består udi 14 fag, der fattes underleder 11 fag, 3 stolper, 6 fag murremme, 2 par spændtræer, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm. Fæhuset består udi 7 fag, fattes underleder til 7 fag, 2 fag murrem, 3 spændtræer, 3 tylter lægter og 8 traver langhalm. Thøger Olufsen hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder til 6 fag, 1 tylt lægter og 2 tylt dieler, ladehus og fæhus består udi 16 fag, mangler underleder 6 fag, 2 stolper, 2 tylter lægter, 2 par spændtræer og 4 traver langhalm. Endnu 10 fag, hvor fattes 2 tylter lægter og 2 traver langhalm. Niels Rasmussens gård består udi 11 fag stuehus, mangler intet, ladehuset består udi 13 fag, mangler underleder 3 fag, 2 fag murrem, 2 tylter lægter, fæhuset er 12 fag, fattes underleder 3 fag og 1 stolpe, (mlg) par spændtræer og 2 traver langhalm. Rasmus Nielsens gård består udi 13 fag stuehus, mangler aldeles intet, ladehus og fæhus 25 fag, fattes underleder til 12 fag, 2 fag murrem, 2 stolper, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm.

fol 249a

Rasmus Rasmussen hans gård består udi 14 fag stue og fæhus, derpå fattes underleder til 12 fag, 5 fag murrem, 3 tylter lægter, 6 traver langhalm og 2 tylter dieler. Ladehuset, som er nyt, består udi 8 fag hus, derpå fattes 4 traver langhalm. Jens Jensen hans gård består udi 8 fag stuehus, derpå mangler underleder til 2 fag, (mlg) og 2 stolper. Ladehuset og fæhuset består udi (mlg), mangler aldeles ingen brøstfældighed. Jens Rasmussen hans gård består udi 11 fag stuehus, mangler underleder til 4 fag og 2 tylt dieler, fæhuset og ladehuset består udi 30 fag hus, mangler aldeles intet. Husmand Anders Nielsen, hans hus består udi 6 fag hus, mangler underleder til 5 fag, 1 stolpe, 1 tylt lægter, 1 trave langhalm.
Kolt by. Anders Sørensen, hans gård består udi 12 fag stuehus, mangler intet, ladehuset består udi 15 fag, mangler intet, fæhuset består udi 34 fag, fattes underleder til 12 fag, 1 stolpe, 1 par spændtræ og 4 traver langhalm. Søren Jensen, hans gård består udi 10 fag stuehus, mangler underleder til 5 fag og 1 tylt dieler, ladehuset består udi 12 fag, fattes underleder til 12 fag, 2 traver langhalm, fæhuset består udi 16 fag, fattes 6 fag underleder, 2 stolper, 2 traver langhalm. Søren Pedersen hans gård består udi 9 fag stuehus, derpå mangler intet, ladehuset består udi 11 fag, fattes underleder til 2 fag, 1 stolpe, 2 fag murrem, 6 traver langhalm, 1 par spændtræ. Fæhuset er 14 fag, mangler underleder til 8 fag, 2 stolper, 2 bjælker, 2 fag murrem, 3 tylter lægter og 16 traver langhalm. Simon Nielsen hans gård består udi 12 fag stuehus, fattes 1 bjælke og 2 tylter dieler, ladehuset består udi 14 fag, derpå fattes underleder til 12 fag, 1 tylt lægter, fæhuset består udi 14 fag, derpå mangler underleder til 11 fag, 6 traver langhalm. Rasmus Andersen hans gård består udi 12 fag stuehus, derpå mangler underleder 9 fag, 2 tylter lægter og 3 traver langhalm og 2 tylt dieler. Ladehuset består udi 14 fag, fattes underleder til 14 fag, 7 fag murrem, 3 stolper, 2 tylt lægter og 8 traver langhalm, fæhuset består udi 14 fag, fattes underleder til 12 fag hus, 1 stolpe og 2 tylter lægter, 2 traver langhalm. Mogens Rasmussen hans gård består udi 11 fag stuehus, dertil mangler underleder til 10 fag, 2 fag murrem, 2 bjælker,

fol 249b

(mlg) tylt lægter og 6 traver langhalm, ladehuset består udi 10 fag, dertil fattes underleder til 16 fag, 2 tylter lægter, 6 traver langhalm, fæhuset er 8 fag, dertil fattes 3 stolper, 2 fag murrem, 1 par spændtræ, 2 traver langhalm. Husmand Niels Rasmussen hans boel består udi 12 fag hus, er ganske brøstfældigt. (mlg) Madsen hans hus består udi 9 fag hus, hvoraf (mlg) er ganske brøstfældig. Rasmus Pedersen hans hus består udi 7 fag stue, hvor dertil mangler underleder til 4 fag og 1 trave langhalm. Rasmus Thomasen hans hus består udi 5 fag stuehus, derpå mangler underleder til 2 fag hus, 1 tylt dieler. Michel Madsens hus består udi 12 fag stuehus, derpå mangler underleder 14 fag, 4 fag murremme, 2 stolper, 1 par spændtræer, 1 tylt lægter og 6 traver langhalm, fæhuset består udi 5 fag hus, fattes ingen brøstfældighed.
Stautrup. Erich Pedersen hans gård består udi 17 fag stuehus, derpå mangler underleder til 14 fag, 4 fag murrem, 1 tylt lægter og 4 traver langhalm, ladehuset består udi 6 fag, mangler intet, fæhuset er 11 fag, dertil fattes underleder til 10 fag, 4 fag murrem, 2 stolper, 6 bjælker, 3 par spændtræer, 2 tylter lægter og 6 traver langhalm. Mogens Ovesen hans gård består udi 11 fag stuehus, dertil mangler underleder til 4 fag, 1 tylt lægter og 6 traver langhalm og 1 tylt dieler. Ladehuset består udi 8 fag, derpå mangler underleder til 3 fag, 1 tylt lægter og 6 traver langhalm, fæhuset består udi 9 fag, fattes underleder til 4 fag, findes der foruden en kilde, som står udi gården foruden kildeværk, som er en stor fare for både et og andet. Ove Mortensen hans gård består udi 12 fag stuehus, mangler underleder til 4 fag, 1 par spændtræer, 2 tylter lægter og 3 traver langhalm. Ladehuset består udi 10 fag, mangler 4 tylt lægter og 7 traver langhalm, fæhuset er 14 fag, mangler underleder til 6 fag, 1 bjælke. Jens Sejersen hans gård består udi 12 fag stuehus, derpå mangler underleder til 20 fag, murremme 10 fag, 2 stolper, 4 tylt lægter og 1 trave langhalm. Ladehuset består udi 15 fag, mangler intet. Fæhuset består udi 5 fag, mangler underleder til 2 fag, 2 fag murrem, 1 stolpe, 1 bjælke, 1 tylt lægter og 1 trave langhalm. Rasmus Rasmussen hans gård består udi 14 fag stuehus, derpå mangler underleder til 11 fag, 1 stolpe, 1 bjælke, 1 tylt lægter og 1 par spændtræer og 1 tylt dieler. Ladehuset er 7 fag, derpå mangler 1 tylt lægter, 1 stolpe og 2 bjælker, fæhuset er 17 fag, derpå fattes underleder til 6 fag, 1 tylt lægter,

fol 250a

Rasmus Jensen hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder til 14 fag, 1 tylt lægter og 4 traver langhalm, ladehuset er 10 fag, dertil fattes underleder til 4 fag, fæhuset er 17 fag, dertil mangler underleder til 20 fag, 12 fag murrem, 4 stolper og 4 bjælker og 2 tylt lægter. Peder Sørensen hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder til 4 fag hus og 2 traver langhalm, ladehuset [består udi] 9 fag, mangler underleder til 6 fag og 2 fag murremme, 2 stolper?, 2 bjælker, 1 par spændtræer, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm. Fæhuset består udi 8 fag, derpå mangler et tylt lægter og 4 traver langhalm. Husmand Jens Sørensen hans hus består udi 14 fag hus, mangler 14 fag underleder, 2 fag murremme og 1 stolpe. Rasmus Rasmussen hans hus består udi 7 fag hus, mangler 10 fag underleder og 1 par spændtræer, 1 bjælke, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm. Rasmus Laursen hans hus består udi 9 fag hus, derpå fattes underleder til 9 fag. Søren Pedersen hans hus består udi 11 fag hus, derpå fattes underleder til 9 fag, 1 par spændtræer og 4 traver langhalm.
Lemming. Søren Madsen hans gård består udi 9 fag stuehus, derpå mangler underleder til 4 fag, 1 bjælke, ladehuset består udi 8 fag, derpå mangler underleder 2 fag og 2 fag murremme, fæhuset består udi 16 fag, mangler 1 stolpe, 2 fag murrem, 1 tylt lægter og 3 traver langhalm. Mads Sørensen hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder 3 fag, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm. Ladehuset består udi 16 fag, mangler underleder til 4 fag, 1 tylt lægter, fæhuset består i 12 fag, mangler intet. Peder Jensen hans gård består udi 7 fag stuehus, derpå mangler underleder 1 fag, 2 stolper, 1 tylt lægter, 3 traver langhalm. Ladehuset består udi 8 fag, derpå fattes murrem til 4 fag, 2 tylter lægter, fæhusetet 11 fag, derpå fattes 1 bjælke. Niels Jacobsen hans gård består udi 9 fag stuehus, derpå mangler underleder til 7 fag, 2 traver langhalm, ladehuset er 11 fag, derpå fattes 2 tylter lægter og 4 traver langhalm, fæhuset består udi 13 fag, derpå mangler underleder til 16 fag, 1 par spændtræer, 2 tylter lægter og 2 traver langhalm. Søren Rasmussen hans gård består udi 7 fag stuehus, derpå mangler underleder 7 fag, 3 tylter lægter, 1 tylt dieler, 7 traver langhalm,

fol 250b

ladehuset består udi 8 fag, derpå fattes underleder til 5 fag, 2 fag murremme, 1 bjælke, 2 par spændtræer, 4 tylter lægter, 6 traver langhalm, fæhuset er 4 fag, derpå mangler underleder til 5 fag, 2 fag murremme, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm. Rasmus (mlg) hans gård består udi 5 fag stuehus, derpå mangler 1 tylt lægter og 2 traver langhalm, ladehuset og fæhuset består udi 15 fag, som er ganske brøstfældig. Niels Rasmussen hans gård består udi 12 fag stuehus, derpå mangler underleder til 6 fag, 4 fag murrem, 2 tylter lægter og 6 traver langhalm. Ladehuset består udi 14 fag, mangler underleder til 21 fag, 4 fag murrem, 2 bjælker, 3 par spændtræer, 2 tylter lægter og 7 traver langhalm, fæhuset består udi 12 fag, derpå mangler underleder til 2 fag, 2 tylter lægter og 6 traver langhalm. Husmand Rasmus Nielsens enke hendes hus består udi 13 fag stuehus, dertil mangler underleder til 7 fag, 1 tylt lægter, 2 traver langhalm.
Kattrup. Rasmus Sørensen hans gård består udi 9 fag stuehus, er ganske brøstfældig, ladehuset består udi 14 fag, derpå mangler 2 traver langhalm, fæhuset er 7 fag, derpå mangler underleder til 4 fag, 4 tylter lægter og 12 traver langhalm. Willum Sørensen hans gård består udi 7 fag stuehus, derpå mangler underleder 4 fag, 2 fag murrem og 1 bjælke, ladehuset består udi 11 fag, mangler underleder til 4 fag, 1 bjælke, 1 par spændtræer, 2 tylter lægter og 2 traver langhalm, fæhuset består i 10 fag, der fattes underleder til 14 fag, murrem 2 fag, 1 bjælke, 1 stolpe, 2 par spændtræer, 1 tylt lægter og 3 traver langhalm. Michel Christensen hans gård består udi 8 fag stuehus, derpå mangler intet undtagen 3 tylter dieler til loft, som ikke er noget over uden møntørv. Ladehuset og fæhuset er 9 fag, mangler underleder til 8 fag, 1 bjælke, 1 par spændtræer, 4 tylter lægter og 8 traver langhalm.
Enslev. Jens Nielsen hans gård består udi 9 fag stuehus, derpå mangler underleder til 5 fag og 1 par spændtræer, ladehuset består udi 13 fag, derpå mangler underleder til 8 fag, 1 par spændtræ, 3 tylter lægter og 2 traver langhalm, fæhuset er 6 fag, mangler intet. Hans Sørensen hans gård består udi 14 fag stuehus, derpå mangler underleder til 2 fag, 1 stolpe, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm, ladehuset består udi 12 fag, fattes

fol 251a

underleder til 4 fag, 2 bjælker, 2 tylter [lægter eller dieler?], 3 traver langhalm, fæhuset er 14 fag, mangler underleder til 2 fag, 1 stolpe, 2 tylter lægter og 2 traver langhalm.
Tiset sogn, Ingerslev. Niels Jensen hans gård består udi 9 fag stuehus, derpå mangler underleder til 10 fag, 1 bjælke, 2 stolper, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm, ladehuset og fæhuset består udi (mlg), mangler underleder til 8 fag, 2 fag murrem, 1 bjælke, 4 tylt lægter og 4 traver langhalm. Michel Jensen hans gård består udi 12 fag stuehus, dertil mangler underleder til 12 fag og 1 bjælke, ladehuset og fæhuset består udi 18 fag, mangler underleder til 8 fag, 5 fag murremme, 3 stolper, 1 par spændtræ, 3 tylter lægter og 6 traver langhalm. Rasmus Kold hans gård består udi 9 fag stuehus, derpå mangler underleder til 10 fag, murrem 3 fag, 3 tylter lægter, 2 tylt dieler og 2 traver langhalm, ladehus og fæhuset består udi 14 fag, derpå mangler underleder til 22 fag, 2 fag murremme, 2 bjælker, 4 tylt lægter og 6 traver langhalm. Rasmus Thomasens gård består udi 8 fag stuehus, dertil mangler underleder til 12 fag, murremme 2 fag, 2 par spændtræer, 2 tylter lægter, 4 traver langhalm og 1 tylt dieler, ladehuset består udi 8 fag, mangler underleder til 7 fag, 1 tylt lægter og 4 traver langhalm, fæhuset består udi 6 fag, mangler underleder til 4 fag og murremme 3 fag, 1 stolpe, 1 par spændtræ, 2 tylter lægter og 2 traver langhalm. Michel Rasmussen hans gård består udi 8 fag stuehus, derpå mangler underleder til 8 fag, 4 traver langhalm, ladehuset består udi 10 fag, derpå mangler underleder til 16 fag og murremme 4 fag og 4 traver langhalm, fæhuset består udi 9 fag, mangler underleder til 12 fag, 2 fag murrem, 3 stolper, 2 bjælker, 1 par spændtræ, 2 tylter lægter og 1 trave langhalm. Jens Rasmussen hans gård består udi 8 fag stuehus, derpå mangler underleder til 6 fag, 2 fag murrem, 3 tylter lægter, ladehuset 10 fag, fattes 1 bjælke, fæhuset 9 fag, mangler underleder til 15 fag, murrem 9 fag, 6 stolper, 2 bjælker, 3 tylter lægter og 3 traver langhalm. Søren Rasmussen hans gård består udi 14 fag stuehus, derpå mangler underleder til 13 fag, murrem 5 fag, 1 stolpe, 1 par spændtræer, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm, ladehuset består udi 15 fag, derpå mangler underleder til 19 fag, murrem 6 fag, 1 stolpe, 3 tylter lægter og

fol 251b

3 traver langhalm, fæhuset består udi 8 fag, mangler underleder til 12 fag, 6 fag murrem, 2 stolper, 4 tylter lægter og 6 traver langhalm. Rasmus Nielsen hans gård består udi 15 fag stuehus, derpå mangler underleder (mlg) fag, murrem 5 fag, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm, fæhus og ladehuset er 19 fag, derpå mangler underleder 2 fag, 3 fag murrem, 1 tylt lægter, 3 traver langhalm. Niels Axelsen hans gård består udi 12 fag stuehus, derpå mangler underleder 6 fag, 1 bjælke, 1 par spændtræ, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm og 1 tylt dieler, ladehuset består udi 12 fag, mangler underleder til 18 fag og murremme til 6 fag, 3 stolper, 1 bjælke, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm, fæhusene består udi 7 fag, der mangler underleder til 10 fag, mur[rem] til 4 fag. Mads Rasmussen hans gård består udi 11 fag stuehus, derpå mangler underleder til 8 fag, murrem 4 fag, 1 stolpe, 1 tylt dieler, ladehuset består udi 8 fag, mangler underleder til 8 fag, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm, fæhuset består udi 8 fag, mangler underleder til 15 fag, 2 par spændtræ, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm. Jens Jørgensen hans gård består udi 9 fag stuehus, der mangler underleder til 7 fag, 1 bjælke, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm, ladehuset består udi 8 fag, derpå fattes underleder 9 fag, 4 fag murrem, 1 par spændtræ, 2 tylter lægter og 6 traver langhalm, fæhuset er 9 fag, fattes underleder til 5 fag, 1 tylt lægter og 4 traver langhalm. Michel Pedersen hans gård består udi 5 fag stuehus, dertil mangler underleder til 6 fag, murrem 5 fag, 1 stolpe, 1 bjælke og 1 tylt lægter, ladehuset består udi 6 fag, mangler 1 stolpe, fæhuset består udi 9 fag, er ganske brøstfældigt. Jens Nielsen hans gård består udi 5 fag hus, dertil mangler underleder til 6 fag, murremme 2 fag, 1 par spændtræ, ladehuset 7 fag, fattes underleder 11 fag, murrem 4 fag, 1 bjælke, 1 par spændtræer, 3 tylter lægter og 5 traver langhalm, fæhuset 9 fag er ganske brøstfældigt. Husmand Jens Nielsen Kold hans hus består udi 5 fag, fattes ingen brøstfældighed. Så har vi og efterset og overfaret Ingerslevs skovsparter, som er til Constantinsborg foruden selvejernes part, og da befandt vi, at der var en del gamle, opkløvne stubbe, des foruden nogle få, som vi efterså, som var stemplet, men dog foruden står udi sin fulde tilstand.
Solbjerg. Michel Loft hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder til 2 fag, ladehuset er 10 fag, mangler underleder til 4 fag, 2 tylter lægter og 4 traver langhalm, fæhuset består udi 10 fag, mangler underleder 3 fag og 3 traver

fol 252a

langhalm.
Mustrup. Jens Pedersen hans gård består udi 12 fag stuehus, dertil mangler underleder til 6 fag, 1 bjælke, ladehuset og fæhus består udi 22 fag, dertil mangler underleder til 5 fag, murremme 4 fag, 2 bjælker, 3 tylter lægter og 4 traver langhalm. Niels Jensen hans gård består udi 11 fag stuehus, dertil mangler underleder (mlg), murrem 2 fag, 2 bjælker, 1 tylt lægter og 4 traver langhalm, ladehuset 11 fag, dertil mangler underleder 2 fag, murremme 4 fag, 2 bjælker, 1 par spændtræer, 1 tylt lægter, 5 traver langhalm, fæhuset er 9 fag, dertil mangler underleder til 10 fag, 1 tylt lægter.
Tander. Niels Jensen hans gård består udi 14 fag stuehus, dertil mangler 1 bjælke, ladehuset består udi 12 [fag], dertil mangler underleder til 9 fag, murremme 8 fag, fæhuset 15 fag, dertil mangler underleder til 3 fag, 1 par spændtræer, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm. Sejer Andersen hans gård består udi 13 fag stuehus, dertil mangler underleder til 12 fag, 1 par spændtræ, ladehuset består udi 19 [fag], dertil fattes underleder til 9 fag, 3 bjælker, fæhuset udi 15 fag, dertil mangler underleder til 9 fag, 1 tylt lægter. Morten Rasmussens gård består udi 11 fag stuehus, dertil mangler underleder til 3 fag, ladehuset består udi 19 fag, dertil mangler underleder til 21 fag, 3 bjælker og 2 tylter lægter, fæhuset består udi 10 fag, dertil mangler underleder til 5 fag hus. Så har vi og efterset disse 3 mænd deres skovspart udi Tander skov, hvor vi da befandt, at der var en del huggen /som er stemplet/ og nogle få gamle stubbe ustemplet. Des foruden var der en køn underskov med hæssel, torn og el samt med risege og bøge, som står endnu ved magt.
Battrup, Niels Sørensen hans gård består udi 7 fag stuehus, derpå mangler underleder til 7 fag, ladehuset består udi 12 fag, dertil mangler underleder til 2 fag og murrem 2 fag, 1 par spændtræer og 5 traver langhalm, fæhuset består udi 14 fag, mangler underleder 7 fag, 4 fag murrem, 4 stolper, 2 bjælker, 1 par spændtræer, 1 tylt lægter. Niels Jensens gård består udi 7 fag stuehus, derpå mangler underleder til 11 fag, 1 tylt lægter og 2 traver langhalm, ladehuset består udi 15 fag, dertil fattes underleder 13 fag, murremme 6 fag, 2 bjælker, 2 par

fol 252b

spændtræer, (mlg) tylter lægter og 5 traver langhalm, fæhuset består udi (mlg) fag, dertil mangler underleder 3 fag, 1 stolpe, 2 tylter lægter, 3 traver langhalm.
Tiset Hedegård. Peder Nielsen hans gård består udi 13 fag stuehus, dertil mangler [under]leder til 15 fag, 6 fag murrem, 3 tylter lægter, ladehuset er 23 fag, mangler underleder til 24 fag og murrem til 8 fag, 2 bjælker, 2 par spændtræer, 2 tylter lægter og 2 traver langhalm, fæhuset består udi 18 fag, dertil mangler underleder til 38 fag, 6 bjælker, 3 par spændtræer, 4 tylter lægter og 6 traver langhalm.
Ravnholt, Poul Pedersen Holm hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder til 4 fag, 1 bjælke og 2 par spændtræer, fæhuset og ladehuset består udi 30 fag, derpå mangler underleder til 8 fag, 2 bjælker, 1 par spændtræer, 1 tylt lægter. Niels Pedersen hans gård består udi 7 fag stuehus, derpå mangler underleder til 5 fag, ladehuset og fæhus 18 fag, dertil mangler underleder til 6 fag, 2 stolper og 1 par spændtræer. Jens Pedersen hans gård består udi 10 fag stuehus, derpå mangler underleder til 13 fag, 2 fag murremme, 1 par spændtræer, 2 tylter lægter, fæhus og ladehuset består udi 20 fag, mangler underleder 21 fag, 4 fag murremme, 2 bjælker, 1 par spændtræer, 6 tylt lægter og 4 traver langhalm. Husmand Michel Svendsen hans hus består udi 6 fag stuehus, mangler underleder til 2 fag og 3 traver langhalm, Michel Poulsen hans hus består udi 9 fag stuehus, derpå mangler underleder til 2 fag og 1 tylt lægter.
Tiset kirke har vi og efterset og synet, såvidt vi kunne skønne. Dertil mangler på samme kirke et vindue, som er ganske ude og udi stykker på den nordre side. Desforuden på de andre vinduer nogle få ruder i stykker, nok udi våbenhuset til loft mangler 2 tylter dieler. Mere kunne vi ikke syne på samme kirke til nogen brøstfældighed dennegang, undtagen kirkegårdsmuren om samme kirke, som er nedfalden lidet omkring 11 steder og ville af sognefolkene igen oprettes og forbedres.
På Constantinsborgs mark er et hus, beboes af Niels Olufsen, som består udi 9 fag hus, dertil mangler underleder til 2 fag, 1 spændtræ, 1 tylt lægter og 5 traver langhalm.
Tranbjerg kirke har vi og efterset og synet, såvidt som vi kunne skønne. Dertil mangler til samme kirkes reparation som herefter følger, først op udi tårnet fattes 3 bjælker, 3 hanebjælker og nogle lægter til s? og til beslag til klokken og til sin behør. Dertil syntes vi, at ville for

fol 253a

bruges 4 lispund jern. Den søndre side over altergulvet ville blyet efter vores tanke ganske aftages og desforuden fattes af samme bly på den samme side 4 opgange af nyt, som er ganske borte, som er overlagt med dieler. Til loftet udi tårnet, udi storkirken og våbenhuset fattes 6 tylter dieler, på kirkens reparation (mlg) ville forbruges mursten 600 stk og 300 tagsten, 2 tylt lægter og 6 dieler til ?fjæl, endnu til samme kirke kunne vi synes, der ville forbruges til dens brøstfældighed 5 læster kalk, på tårnet ville indsættes 2 ankre, hvortil ville forbruges 4 lispund jern, angående porten og lågen ved samme kirke, da er det ganske øde og forrådnet, så vi ej rettere kan skønne, end der til nyt tømmer til samme port og låger, muligt der kunne forbruges noget af det gamle til stibber og løsholter, til port og låger eragtes at ville forbruges 3 tylter dieler, og til kroge, hængsler og klinker 3 lispund jern, endnu at forbruges til samme reparation overalt 300 lægt søm. Hvad arbejdsløn er angående til murmester, tømmermand og smed samt snedker kan vi ikke gøre noget facit over.
Holme sogn og by, Søren Lassen hans gård består udi 10 fag stuehus, dertil mangler underleder til 14 fag, murrem 4 fag, ladehuset består udi 8 fag, fattes underleder til 4 fag og 3 traver langhalm.
Så har vi og efterset og synet Constantinsborg hovedgård, nemlig først over rundgangsdøren vil ny gavl indsættes, himlen over samme dør er ganske forrådnet, samt de 2 pilarer, som den står på. Vindueskarme ud til gården på samme hus, som er 12 stk, ville ganske indsættes af nyt og en del af vinduerne omsættes i bly. Ud til haven på det hus, som er sammenbygget med det andet, er 16 bjælker indtrækket i huset og ganske gået af no?, som eragtes at skal sættes et jernanker på hver, som ej kan gøres ringere end 8 lispund jern. Vinduerne på samme hus ud til haven ville repareres med bly, glas og beslag, på hjørnet på den vestre side mangler 1 stk blyrende, 3 alen lang, på den østre ende af det nordre hus ud til haven fattes 4 fag underleder og 1 ny gavl i steden for den gamle. Stalden består udi 25 fag hus, som står på rauf og ville ganske nedertages,

fol 253b

muligt en del af det gamle tømmer til løsholter og stibber samt staldbomme igen kan forbruges. Bag stalden, som består af 8 fag hus, der udi mangler 10 spilrum, som intet er krybber eller mellemskel opsat udi, døren (mlg) den store stald og bag stalden er næsten øde, (mlg), som står vester udi borggården, skal vinduerne ind til gården repareres, såsom de er overalt brøstfældige, både for træ, jern, bly og glas, undtagen de vinduer, som er for skrivestuen. På samme hus til haven er 10 bjælker gået af no?, som igen med ankre på hver igen vil inderføres og forhjælpes, hvortil eragtes at ville forbruges 5 lispund jern. Vinduerne på samme hus ud til haven ville på samme måde repareres, som de ud til gården. På den søndre fløj i gården, dertil mangler underleder til 6 fag, på loftet over for?stuen mangler 3 små vinduer på taget, som er rent borte. Gavlen på den østre ende af istradehuset ud til haven fattes 2 fjæl vinduer, 2 fjæle og en hanebjælke ?ne fra det vestre hus og tvært over borggården til stalden er ganske forrådnet og øde. Stakitterne, som står udi den vestre side ind til den nordre ende af laden er ganske brøstfældig, i lige måde befindes rækkerne i samme stand imellem ridehuset og stalden at være brøstfældig, halvtaget, som står på samme sted, mangler til skillerum og udvægges opmurelse 500 mursten. Hønsehuset imellem det vestre hus og laden mangler i lige måde efter vores skønsomhed til dens vægges opmurelse inden og uden 300 mursten, til borggårdens huse overalt mangler efter vores tykke 200 tagsten, foruden stalden, når den skal nedtages. Plankerne ved begge ender af hønsehuset og svinestien er ganske brøstfældig, rækkerne fra porten og halvvejs til borggården er ganske brøstfældig, den anden halve del er nu for kort tid siden af nyt opsat. Laden består udi 34 fag hus, dertil mangler 16 hanebjælker, som er ganske forrådnet og nedfalden. På samme lade overalt eragter vi at kunne mangle 10 tylter lægter. På den søndre ende af laden er gavlen ganske brøstfældig og næsten ville indsættes at nyt. Stakitporten på samme lade ville og næsten sættes af nyt. Laden på den vestre side ved den søndre ende er noget udgangen med underleder for 7 fag, ville (mlg) indsættes foruden

fol 254a

grundvolden der af samme lade at repareres. På den vestre side af laden kan vi ej anderledes skønne, end der ville til den side 200 traver langhalm, på den østre side på laden kan vi ej rettere se og syne, end at der kunne mangle 90 traver langhalm. Det søndre hus fra laden og til ridehuset består udi 29 fag hus, ind til gården [mangler?] der 2 traver langhalm, på den søndre side af (mlg) eragter vi at mangle 30 traver langhalm. Øxenhuset fra ridehuset og til podehaven består udi 27 fag, hvor dertil mangler på den nordre side 40 traver langhalm, der foruden på samme hus og side er nogle bjælker? udtrækket, som igen vil forbedres med jernankre. I samme hus fattes til nogle øxenbåse 2 tylt dieler og 2 tylt lægter. Ridehuset består af 31 fag, dertil mangler 2 hanebjælker, 3 tylter lægter, loftet på samme hus for en del ganske forrådnet. På den vestre side mangler 80 traver langhalm, på den østre side mangler 90 traver langhalm, de 2 gavle på samme hus kan ej repareres ringere end 4 tylter dieler. Vinduerne udi ridehuset findes at være udi slet stand, undtagen det nederste fag, som er gjort af fjæl. Angående haven, da befandt vi at plankerne omkring den kan ej repareres ringere end 6 tylter dieler, nogle stolper og rækker, hvortil ville og forbruges en del søm. Den brønd udi haven over graven findes at være udi slet stand, postamenterne og hække overalt udi haven er ganske brøstfældige, den 4 trappe fra sommerstuendøren er ganske øde og forfalden, endnu 2 trapper udi haven findes at være udi samme stand, som næstfølge. De tvende trapper for Pommerantshuset befindes at være næsten oprundet?, på samme hus mangler tårnet for spåntække, og nogle af vinduerne vil repareres med glas. Renderne, som springvandet går udi, befindes at være udi meget slet stand, men er os umuligt samme at taxere og for noget vist at anslå udi penge. Hvad hovedgårdens skove angår, da findes der at være en del huggen, dog ej skoven til skade, og hvad der for kort tid siden huggen er, findes stubbene stemplede. De gamle stubbe mest afhuggen og forrådnet, så ej kunne kendes, enten de er stemplede eller ej. Stautrup skov angående, da fandtes den i slet stand, helst i den søndre og vestre side, hvor en stor del er huggen hen lidet ind i skoven,

fol 254b

dog var alle de nye stubbe stemplet, men stod mange ustemplet, som for et, 2 à 3 år siden og vel længere siden kunne være huggen, hvilken synsforretning vi således ved ed og hænders underskrift bekræfter, det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum Constantinsborg 21 juni 1725, Jens Pedersen Bonde, Peder Andersen, Niels Nielsen, Frands Christensen.

Tirsdag 28 august 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Michel Bonde i Åby, Søren Knudsen, Søren Laursen og Søren Ibsen af Hasle og Groes Madsen i Viby.

** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne for retten fremkom sr Christen Sørensen på samtlige Vejlby bymænds vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Ovesen og Søren Nielsen begge af Vejlby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 8 dages kald og varsel til i dag at møde havde hidkaldt for dom at lide Jens Christensen Hasle i Skejby med flere efter en kaldsmemorial, sålydende, som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Mads Berentsens kones moder og med Jens Hasles kone selv, ligeledes med Niels Christensen og hustru. De indstævnede blev påråbt, men ingen mødte til genmæle. Dernæst til samme sag at bevise producerede Christen Sørensen et tingsvidne her af retten udstedt d. 31 juli sidst, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, hvorefter han satte i rette med påstand, at disse indstævnede deres ulempe måtte påkendes, og de Vejlby mænd tilfindes refusion for tilføjede skadeslidelse samt denne forårsagede processes omkostning tilstrækkelig at erstatte, hvorpå han var dommerens lovforsvarlige kendelse begærende.

fol 255a

Sagen opsat i 14 dage.

** Memorial for kaldsmændene. I henseende til den voldelige medfart, som efterskrevne Skejby beboere og tjenestefolk tid efter anden udi nærværende sommer med deres bæster og kreaturer i Vejlbys fredede enge har begået, såvel som og de(mlg)lig medfart og omgang de imod dem af (mlg) Vejlby, som til deres enges konservation ermeldte Skejby kreaturer har villet indtage, har forøvet, hvilket det af Marselisborg birketing under dato 31 juli passato udstedte tingsvidne klarlig udviser, finder Jørgen Bach sig beføjet på samtlige Vejlby beboeres vegne at lade Eder, Jens Hasle og søn, Niels Christensen og dreng og Poul Madsen, alle af bemeldte Skejby, med 8 dages lovligt kald og varsel til Marselisborg birketing tirsdagen 28 august førstkommende indkalde, tingsvidne og alt andet denne sag angående at anhøre og derefter dom at lide, Århus 21 august 1725.

Tirsdag 4 september 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen af Holme, Michel Bonde i Åby, Søren Laursen, Søren Knudsen og Jørgen Sørensen af Hasle og Groes Madsen i Viby.

Tirsdag 11 september 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig gl Axel Axelsen, ung Axel Axelsen, Michel Nielsen af Holme, Groes Madsen i Viby, Søren Knudsen, Søren Laursen og Søren Ibsen af Hasle og Michel Bonde af Åby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær lod i dag tillyse, at i morgen otte dage bliver holden skifte og deling efter Frands Jensens og Rasmus Nielsens afgangne hustruer i Lisbjerg, om nogen var, som i samme stervboer noget kunne have at fordre eller gælde, de sig til besagte tid ville indfinde.

** For Christen Nielsen Angård af Randlev på hans datter Sidsel Christensdatters vegne og udi deres egen nærværelse her for retten Rasmus Restorf fra Skæringgård satte i rette og fremlagde en

fol 255b

rettens stævning af dato 21 august sidst, hvilken med sin påskrift om forkyndelse han begærede for retten læst, påskreven og i akten indført. Den indstævnede Laurs Pedersen blev 3 gange lydelig påråbt, om han eller [nogen] på hans vegne var til stede, som her imod [ville have] at svare. Så mødte sr Andreas Stær af Århus på den indstævnede Laurs Pedersen Lassen hans vegne, som havde anhørt dette indførte stævnemål, og imod dets forkyndelse ikke havde at sige, men alene ville afvente hvis videre efter dets indhold måtte forefalde. Så producerede på citantens vegne en attest af dato 29 juli sidstafvigte udgiven af Hads herred ærværdige hr Jens Mørch under hans hånd og segl på vedbørligt stemplet papir, hvilket bemeldte Rasmus Restorf begærede læst, påskreven og i akten indført. Derefter fremstod bemeldte kvindesperson Sidsel Christensdatter og tilstod, at den angivelse ved dåben om hendes barns fader var således efter hendes udsigende sket, og at samme udi alle måder i sandhed befindes, så hun nu ydermere her for retten beskylder og udlægger forbemeldte Laurs Pedersen Lassen at være hendes rette barnefader til bemeldte hendes første og eneste barn, hvilken hendes sigtelse hun erbød sig ved ed at ville bekræfte, om det hende måtte tillades, men eftersom loven i dette fald giver den beskyldte Laurs Pedersen frihed og præference sig ved sin ed at befri, så begærede Rasmus Restorf, at retten ville påkalde bemeldte Laurs Pedersen Lassen og om han agter sig for søgsmålet befriet, da nu her for retten efter loven ved eds aflæggelse sig at purgere. Andreas Stær ville fornemme af Christen Angård, om denne Sidsel Christensdatter, som sig her for retten præsenterer, er hans ægte og egen datter, og om da Laurs Pedersen Lassen nogensinde sig hos ham om bemeldte hans datter har angivet, og om hende at ægte på nogen måde anholdt og bedet. Christen Angård svarede, at Sidsel Christensdatter var hans ægte datter og formodede, at det var ufornøden videre på hr forvalter Stærs spørgsmåls indhold at svare

fol 256a

såsom ved sagens fremgang vil udvises, hvad dertil hører at oplæse. Andreas Stær fandt ikke tilladeligt, mindre lovformeligt, at mons Rasmus Randlev på Skæringgård siden denne sag ville millere, efterdi han ej for citantens fuldmægtig ved sagens begyndelse sig har villet ladet indføre, m(mlg) han vil lægge citanten ordene i munden, bad derfor den velvise dommer ville af sin givne autoritet tilholde Christen Angård direkte svare Stær på hvad under dette tingsvidnes førelse og så længe, han sig ved retten opholder, måtte finde fornøden ham at tilspørge. Rasmus Restorf begærede tingsvidne beskreven efter hvis, som er passeret. Andreas Stær formodede dommerens assistance på hvis han begærede, og Rasmus Restorf begærede også dommerens assistance på hans tilførte begæring om benægtelseseds gørelse eller sigtelseseds aflæggelse. Retten for afskediget således, at som mons Restorf fra Skæringgård fremstiller sig her for retten som fuldmægtig for Sidsel Christensdatter af Randlev, så bør han og for retten at tilføre, hvis på hendes vegne tjenligst kan eragtes og ikke mons Randlev, der sig i ingen måder for sagen har ladet indføre /hvad på spørgsmål er at svare, da tilkommer det Sidsel Christensdatter såvel og citanten Christen Angård, siden de er presente etc. Christen Angård svarede, han havde intet mere på det omspurgte spørgsmål at svare, end forhen anført er, siden da Christen Angård af mons Randlev således er instrueret at svare, var det venteligt, at han ligeledes på andre Stærs spørgsmål, som endnu for nødvendelig til ham/ skulle gøres behov under retten, hvorfor Stær ikke videre i så måde kunne lade tilføre og kvestionere, men ville overlade Christen Angårds stivsindighed til andre, som i denne sag formodentlig skal dømme, men hvad adfære, den bliver trakteret udi, og hvor varlig dermed omgås, og alene nu ville vente

fol 256b

af Sidsel Christensdatter hendes svar på følgende 1. om hun og den indstævnede Laurs Pedersen Lassen ikke tjente i gård sammen udi Århus. Andreas Stær måtte (mlg) af den omgang, som mons Randlev med Sidsel [Christens]datter og hendes fader Christen Angård anlægger? i det han ikke alene ham som fuldmægtig trakterer i navn af hans dreng Rasmus Restorf, men endog fader og datter som er citant både instruerer, hvad de skal svare, og informerer dem på spørgsmål at tie ganske stille, des årsag både den hele ret med stokkemændene og omstående gode mænd at drage sig til minde, hvad her passerer, dog som Stær venter, at dette passerede for sin dommer i tiden skal blive indstævnet, vil han ikke forbigå sine spørgsmål til Sidsel Christensdatter, som han endnu for retten tilstede er, at lade tilføre, hvad heller hun dem ville tilsvare eller ej, som da for det 2 bliver, hvor hendes barn, som Laurs Pedersen skal være barnefader til, er avlet, 3, om Laurs Pedersen førend det blev avlet eller siden har indgået med hende nogen ægteskabspagt eller løfte, thi Stær kunne ikke nægte, såvidt han af Laurs Pedersen kan fornemme og er bleven underrettet om, at han, nemlig Laurs Pedersen, ikke kan frisige sig, at han jo har haft legemlig omgang med hende, som er sket med lige vilje af dem begge, dog at han af ungdoms dårlighed siden han ikke endnu har opnået den alder, i hvilken loven tillader ham ægteskabsløfte til bestandighed at indgå, erbyder sig og ved Stær, den straf med kirkens disciplin og bøders betaling, som loven ham og andre for lejermåls forseelse dikterer at udstå, mens at ægte hende har han aldrig udlovet, thi dertil forbyder ham hans unge år og slette ebene, hvormed han en hustru nu skulle forsyne. Så indfandt sig for retten mons Rasmus Randlev fra Skæringgård udi forermeldte hans tjener Rasmus Restorfs sted, som havde anhørt sr Stærs tilførte og kunne ikke undlade at melde det enhver efter Randlevs

fol 257a

tykke, vel rimeligst kan slutte af denne akts indførte, at sr Stær derudi har foretaget sig at ekstravagere fra den indstævnede sags egenskab, idet han ved sine spørgsmål vil have fremført det, som ikke vedkommer ægteskabssagen efter stævnemålets formelding, hvorfor Randlev for det [første re]serverede sig retmæssige prætention for de under akten ham for sin person påførte angribelser, og for det 2det efterdi sr Stær synes at søge at forvilde såvel Randlevs tjener, som er ung og enfoldig, som og den fattige mand, Christen Angård og hans datter forbemeldte Sidsel Christensdatter, der og i lov og ret findes enfoldig og ukyndig, så ville Randlev formode, at de som er citanter og ikke ved contrastævning hidkaldt ikke pålægges videre at sige eller fremføre, end hvis de til denne sags nytte og tarv med fuldmægtigens råd tjenligt eragter i betragtning, at loven pålægger enhver sin sag at bevise. Hvad for det 3. angår de påståelser og undskyldninger med videre aktens indhold af sr Stær tilførte er anlangende, da som den største del deraf ej behøver besvaring, førend i sin tid, så reserverede sig Randlev det og alene ville formode, at retten nu pålagde og imodtog Laurs Pedersens benægtelsesed efter loven for den gjorte beskyldning, hvis det ikke sker, da Sidsel Christensdatter at blive tilladt og antaget sin sigtelse efter loven ved ed at bekræfte, hvori til rettens befordring dommerens assistance var begærende. Andreas Stær fornøjede sig over sr Randlev selv ville lade sig for sagen tilføre og på hans tilførte svarede, at Stær ikke havde begået noget ulovligt eller utilladeligt ved sit tilførte, såsom det formodentligt kan pardonneres ham, han ikke kunne se mons Randlev uden sit navns tilførelse både ville være aktor og sine principaler mod

fol 257b

al rimelighed og dommerens interlokveren ville underrette, ville ellers ervarte mons Randlevs prætentioner og anså resten af hans (mlg) tilførte unødig at besvare, alene han foregav for retten, at den indstævnede ikke var til stede, men såvidt Stær var vitterligt endnu opholdt sig på Vosnæsgård, ville og ikke glemme af det passerede at begære på hans vegne genpart tingsvidne. Randlev refererede sig til sit forrige såvel som hans tjeners tilførte, og når hans tilførte begæring er efterkommet ved rettens befordring, såvidt lovmæssigt eragtes, var han tingsvidne efter alt passerede beskreven begærendes, som og blev udstedt.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær på samtlige Vejlby bymænds vegne æskede den sag i rette contra de Skejby indstævnede mænd, som til i dag er opsat ang. bemeldte Vejlby fredede enge, som fremdeles blev opsat i 4 uger.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget Christen Nielsen af Randlev, hvorledes han skal være beføjet inden ting og ret at føre beskyldning og anden formoden lovmål imod Laurs Pedersen Lassen, nu værende på Vosnæsgård, formedelst han skal have besvangret bemeldte mands datter Sidsel Christensdatter af Randlev og med hende avlet et barn, som i Randlev kirke skal være døbt, hvor bemeldte Laurs Pedersen Lassen også som barnefader skal være udlagt, hvis beskaffenhed han for retten agter nærmere at lade oplyse og bevise for derefter tingsvidne at erhverve til sagens drift og udførelse ved tamperetten imod ermeldte Laurs Pedersen til ægteskabs fuldbyrdelse efter loven, i hvilken hensigt ermeldte Christen Nielsen Angård af Randlev for mig har været forlangende denne stævning, thi stævnes hermed bemeldte Laurs Pedersen Lassen tjenende på Vosnæsgård

fol 258a

for mig at møde i rette på forbemeldte Marselisborg birketing tirsdagen 11 september førstkommende, sigtelse, attester, vidner og andre lovtilladelige lovmål i samme sag at anhøre og spørgsmål at besvare, alt samme sag og hvad deraf dependerer angående, enhver af parterne medtagende hvis de [til] deres sags tarv tjenligt eragter, da her udinden skal vorde handlet efter lov og rets gemæs. Dette til bekræftelse under min forsegling, actum Århus 21 august 1725. LS. Ao 1725 mandagen d. 27 august har vi underskrevne Thomas Andersen og Jacob Pedersen af Skæring været på Vosnæsgård og lovligt forkyndt denne stævning for indbemeldte Laurs Pedersen selv, og leverede ham en kopi heraf. Således rigtig forrettet, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, som med vores hænders underskrift bekræftes, datum ut supra, Thomas Andersen, Jacob Pedersen.

** No 18, 6 skl. Ao 1725 på Marie Besøgelsesdag, da min nabo hr Laurs Udsen i Præstholm udi min fraværelse forrettede mit præsteembede, blev af Niels Michelsens hustru her i Randlev, navnlig Johanne Christensdatter, til dåben her i Randlev kirke frembåren et uægte drengebarn, som blev nævnt Christen, hvilket barn blev angiven af bemeldte kone at være født af Sidsel Christensdatter Angård, som sig her opholder hos sin fader Christen Nielsen Angård, og blev da angivet ved dåben Laurs Pedersen, nu værende ved Vosnæsgård, for at være fader til samme barn, hvilket af mig som sognepræst efter forlangende attesteres. Randlev præstegård 19 juli 1725, J. Mørch LS.

Tirsdag 18 september 1725
Den dag udi dommersted Rasmus Rasmussen i Viby udi birkedommerens lovlige absens, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Rasmus Erichsen, Søren Knudsen, Søren Laursen og Søren Ibsen alle af Hasle, Axel Axelsen af Holme, Jens Nielsen Bonde og Michel Bonde af Åby.

Tirsdag 25 september 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jens Nielsen, Christen

fol 258b

Rasmussen og Laurs Nielsen alle af Hasle, Jørgen Sørensen ibd, Jens Bonde og Michel Bonde af Åby og Axel Axelsen i Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær fremkom for retten og producerede en rettens [stævning] af dato 10 september sidst med sin forkyndelsespåtegnelse af 11 ejusdem, hvorved han til i dag med 14 dages varsel lovligen haver indciteret forrige forvaltere sr Albret Aalum og sr Bendix Øgler til påhør og for processens skyld samt til ansvar i tiden, om noget måtte forefalde ved tingsvidnes erhvervelse, som udforsker såvel hvem noget børnegods her på baroniet indehaver, hvor meget og under hvad forsikring det står for, med videre efter samme stævnemåls indhold. Så er og til den fornødne efterretning om bemeldte børnegods samme stævning forkyndt af Rasmus Jensen og Stephan Hansen i Viby for Viby og Holme sognes beboere og menige almue, så mange som under friherskabet Marselisborg er tilhørende, og af Peder Olufsen af Brabrand og Peder Rasmussen i Hasle forkyndt forbemeldte friherskabs bønder, tjenere og menige almue udi Åby, Hasle, Brabrand, Tilst, Ølsted, Lisbjerg, Skejby, Søften og Vejlby sogne, at samme stævnemål lovligen er forkyndt, fremstillede Stær bemeldte 4 varselsmænd, som samme ved saligheds ed tilstod og bekræftede. De indstævnede blev påråbt, om nogen var, som her imod ville have at svare. Efter at varselsmændene det havde afhjemlet, var forvalter Aalum til stede, som tilstod kald og varsel således for ham at være forkyndt, men sr Øgler absent, hvilken stævning lyder således, som herefter vorder indført. No 19, F4, 12 skl. Jens Mørch boende udi Århus, birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig beretter forvalteren ved bemeldte friherskab Andreas Stær, hvorledes han af mangel for de protokoller og dokumenter, der udi en og anden tilfælde ved et jordegodses administration uomgængeligt burde holdes og være, som ham ej er bleven overleveret, såvel og

fol 259a

fornøje og tilforladelig efterretning udi lige måde, han af formændene havde ventet, finder sig beføjet og ved retten formoder at blive oplyst og vunden om, såvel hvad børnegods på baroniet Marselisborg gods findes, som og hvor det står, under hvad forsikring og hvorledes formynder og værge er dermed til de umyndiges fordel eller tab skal (mlg), en del om muligt at se sit høje og nådige herskab, som (mlg) og overformynder derved skadesløs, en del sig selv for ansvar derfor i påkommende tilfælde at vide befriet, og en del at vise de, som sådant søger, hvem de derfor har at fordre og enten det imod loven er negligeret eller for egen risiko betroet, siden alt nogle i hans betjeningstid sig derom hos ham har angivet. Des årsag og derom han for mig har begæret rettens stævning, hvorved han alle på friherskabet i så måder noget kunne have at fordre eller gælde at lade lovligt indkalde. Thi bliver og til ovenbemeldte Marselisborg birketings ret, som holdes tirsdagen 25 september, og efterfølgende tingdage til d. 16 oktober inklusive, alle på ermelte friherskab boende og ellers sig der til huse eller i tjeneste opholdende enkemænd og enkekvinder, gifte og ugifte personer, myndige og umyndige af begge køn med deres forsvar med lovligt 8 dages varsel indkaldt at møde for der at angive sig, i hvad helle de noget børnegods til rentes givelse i deres bohave indestående, eller derfor at være værge og forsvar, andre her iblandt myndige eller umyndige at tilkendegive, om de noget arvedel hos nogen kunne have udestående, de myndige derfor at fremlægge vedbørlig rigtighed og bevis for sådan fordring, enten af skiftebreve, gavebrev, kontrakter, accorder, lodsedler eller andre deslige lovformelige dokumenter, hvormed de formener at kan bevise sig nogen ret til deres arv, formyndere og værger for deres myndlinge ligesådanne beviser at fremlægge og der foruden for hvis de under værgemål er betroet at gøre vedbørlig rede og rigtighed, hvor meget det er, hvor det står, og under hvad forsikring. Enkemænd og enkekvinder at vise skifte og deling efter deres afdøde imellem dem og dennes arvinger, såvel og efterretning, om nogen i så måder kunne have lovbudt og befriet sine midler og gods til andre, forskellig underholdning, da samme dokumenter at fremvise på det, deraf kan erfares, hvorvidt derefter både kan gives og fordres, af sådant forvalteren mener at kunne opsøge og udfinde den vedbørlige efterretning

fol 259b

dem ej noget derom på andre måder kan haves eller er at vente. Mod alt dette, og for processens skyld bliver dette stævnemål med 14 dages varsel til bemeldte tid, ting og sted ankyndiget sr Albret Aalum i Århus, om noget måtte forefalde ham vedkommende [fra den] tid, han friherskabet administrerede, alt til ansvar (mlg) og til reservationsgørelse for der udi forårsagende (mlg)lighed, og kan i lige måde til bemeldte ting og tider at møde og på samme måde alene i dette tilfælde indstævnes mons Bendix Berentsen Øgler med 14 dages lovligt varsel udi sr Peder Hjorts hus, hans sidste logement var, eftersom han ingen regnskab for det samme år, han friherskabet forvaltede, er aflagt, udi alt hvad i så måder for retten passerer, forvalter Stær agter et lovskikket tingsvidne beskreven at tage, enhver sig medtagende, hvad til deres ret og søgende pro et contra kan tjene, da de sig og retten kan forvente. Århus 10 september 1725, LS. Ao 1725 11 september var vi underskrevne 2 mænd med den stævning for hus og bopæl lovligt forkyndende den for sr Albret Aalum hans egen påhør, så og leverede ham en rigtig kopi. Dernæst har vi og samme dag forkyndt den udi sr Bendix Øglers logement hos sr Peder Hjort, som lovede os at tilstå vores forretning, begærende kopi som hr forvalter Stær har beloved ham at den at forskaffe. At således er passeret bekræfter vi med egne hænders underskrift, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Laurs Thomasen, Anders Jensen Selling.

** Jens Jensen Kattrup af Viby mødte for retten og berettede at være vidende noget børnegods at indehave, skiftebrev efter hans formand sl Mads Jørgensen, hvis enke han i ægteskab haver, navnlig Anne Michelsdatter, har han hverken set eller bekommet, så han ikke ved, om hans hustrus stedbørn noget i boen kan have at fordre. Niels Vesten ibd mødte og foregav, at han gik ind til en enke, Anne Laursdatter, som havde gl Søren Michelsen til ægte og 2 børn, en søn Laurs Sørensen, som er soldat, og en pige Kirsten Sørensdatter. Skiftebrev har han ikke endnu bekommet, og derfor vidste ingen rigtighed at gøre. Andres værge eller formynder er han ikke. Sr Aalum belovede i dag 8 [dage] at fremvise rigtighed med skiftebrev for denne post. Rasmus Pedersen mødte og foregav, at han fik til ægte Knud Michelsens enke Anne Mogensdatter, som havde 4 børn, 2 drenge og 2 piger, har ingen skiftebrev bekommet, og derfor ej kan gøre den rigtighed, som ved bør. Sr Aalum lovede i denne post ligesom i næstforrige om Niels Vesten. Søren Jensen mødte og havde intet at fordre eller noget at svare til. Peder Gregersen mødte og foregav, at han har været

fol 260a

gift 2 gange, men havde endnu ingen skiftebrev bekommet, endskønt samme er betalt, så han vidste ingen råd herom at gøre? uden end som han vel ved, han ingen formynder er ordineret til for nogen. Sr Aalum lovede at fremlægge skiftebrev såvel efter Mogens Clemensen som mandens 1ste hustru Anne Mogensdatter til i dag 8 dage. Eske Jensen [fremkom] og havde intet børnegods inde. Poul [Rasmussen] Møller mødte og foregav, at der var holden skifte og deling efter hans sl fader, men ej havde fået skiftebrev, hvilket sr Aalum belovede i dag 8 dage at gøre forklaring om. Peder Sørensen mødte og gav til kende, at han havde fået til ægte sl Jens Jørgensens enke, som blev ihjelhugget af en kyrassér, bekendende ellers at der en meget slet og arm tilstand, så der ej til hans efterladte, navnlig Anne Jensdatter, Karen Jensdatter og Jørgen Jensen, var noget at arve. Dog blev boen registreret, som Aalum belovede i dag 8 dage at fremvise. Peder Kattrup mødte og angav ej at have noget børnegods inde, men at være formynder for Peder Jensen, Willum Andersens stifsøn, hvis arvepart er endnu bestående hos Willum Andersen, nemlig 27 rdl, som Willum Andersen også tilstod at svare ham. Niels Mortensen mødte og foregav, at han har været gift 3 gange, med den første Anne Rasmusdatter avlet 1 barn, med den anden Mette Andersdatter avlet 11 børn og med den sidste 4 børn. De 2 koner er ingen skifte holden efter, ej heller kunne børnene noget for armelig tilstand bekomme. Formynder er han for ingen, ej heller har noget børnegods inde. Morten Nielsen Bech mødte og fremviste et skiftebrev sluttet 22 oktober 1711 efter hans formand sl Niels Sørensen imellem hans efterladte hustru Maren Jensdatter og deres barn Jens Nielsen, såvel og den sl mands første kuld børn, som er Søren Nielsen, Rasmus Nielsen, Niels Nielsen og Michel Nielsen, af hvilke sidste Michel Nielsen ved døden er afgangen. Rasmus Nielsen mødte for retten på egne og sin broder Niels Nielsens vegne, som med forrige forvalter Albret Aalum, hans værge Søren Michelsen og stiffader Morten Bech likviderede deres mellemværende efter de dokumenter, som pro et contra blev forevist såvel og original skiftebrevet, og da befandtes, at Niels Nielsen havde oppebåret 10 rdl mere end hans arv efter fader og broder kunne tilkomme, og i så måde med alt

fol 260b

have bekommet 33 rdl. Rasmus Nielsen, som er sine myndige år og selv med mons Aalum gjorde likvid, befindes at komme til gode efter fader og broder 7 rdl.., hvilke han annammer af sr Aalum, som samme af formynderen og stiffaderen haver [bekommet], hvormed han da bliver fyldestgjort for begge arvelodder, [beløber] sig tilsammen 33 rdl.. Søren Nielsen annammer i lige måde hos mons Aalum 1 rdl og hos Morten Bech 3 rdl.., hvormed han og for begge arvelodder fuldkommen kan blive betalt, og som han nu er sine myndige år, så udfordrer han samme af vedkommende. Halvbroderen Jens Nielsen tilkommer hos Morten Bech 2 rdl.., som er den lod, han efter sin stifbroder Michel Nielsen arveligt kunne tilkomme, foruden de 3 rdl.., han af fædrene arv hos Morten Bech til gode haver, og i så måde nu hos Morten Bech til samme tilkommer penge 6 rdl.., som værgen Jens Rasmussen, som er hans morfader vedbørligen haver at beobagte, at det ham i tiden tilgode kommer. Peder Pedersen mødte og foregav, at han ingen skiftebrev havde bekommet af forrige herskabs fuldmægtig Peder Helles på Constantinsborg, men tilstod at hans 2 stifsønner, navnlig Michel Nielsen og Rasmus Nielsen, at hver af dem var tilfalden fædrene arv på hver part 12 rdl.. som hos ham er bestående. Jens Pedersen hvad denne og hans formand vedkom lovede Aalum rigtighed for. Søren Michelsen mødte og gjorde rigtighed med Morten Bech for sin myndling Rasmus Nielsen og videre havde han ikke at svare. Anders Kattrup foregav at have til ægte Anne Eskesdatter, som før havde våren i ægteskab med Søren Nielsen, hvorefter Peder Helles havde holdt skifte, men ej bekommet noget skiftebrev, men vidste hans stifsøn Søren Sørensen var tillagt 20 sdlr og 1 halvkiste, hvilket Anders Kattrup lovede at gøre sin stifsøn god rigtighed for i alle måder. Videre værgemål havde han ikke. Søren Jørgensen mødte og gav til kende, at efter hans sl forældre Jørgen Jensen og Edel Jensdatter, som for 6 år siden ved døden er afgangen, er holden registrering, men ingen skiftebrev endnu bekommet, som Aalum belovede at levere her i retten i dag 8 dage. Peder Møller mødte og foregav at efter hans sl svigerforældre var holden registrering men ingen deling, såsom tilstanden var arm. Rasmus Rasmussen befandtes at være værge for Kirsten Sørensdatter af Viby, som

fol 261a

efter skiftebrev af dato 2 marts 1700 var tilfalden 36 rdl, hvorpå findes at være betalt til Kirsten Sørensdatter 12 rdl efter kvittering af 4 februar 1721. Resten bliver Rasmus Rasmussen ansvarlig til. Birkefogedens bonde Jens Rasmussen er ikke værge for nogen. Niels Jensen angav at være registreret en (mlg) formand sl Peder Simonsen, men ej fået skiftebrev, dets rigtighed sr Aalum belovede til i dag 8 dage. Willum Andersen har gjort rigtighed. Niels Rasmussen Vesten mødte, angav at være registreret efter hans formand sl Mogens Nielsen af sr Peder Helles ved Constantinsborg, men ej bekom nogen skiftebrev og ikke er værge for nogen. Jens Sørensen mødte og fremlagde et skiftebrev under sr Aalums hånd dateret 12 april 1713 efter hans sl hustru Maren Pedersdatter for retten, som han i alle måder tilstod og belovede i tiden at gøre rigtighed for. Niels Bach husmand mødte ved sin hustru og ej havde nogen skiftebrev, men berettede at være hendes børn skyldig til arv efter deres fader sl Peder Gregersen, nemlig Christen Pedersen 2 rdl, Gregers Pedersen, som nu er død, 2 rdl, Margrethe Pedersdatter, og død, 1 rdl, hvilket Niels Bach belovede at gøre rigtighed for i alle måder. Sagen i anledning af stævnemålets indhold opsat i 8 dage.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær gjorde tillysning at næstkommende 4 oktober bliver holden skifte og deling efter Jacob Nielsens kone i Terp, til hvilken tid enhver som der kunne have at fordre eller gælde ville i bemeldte stervbo lade indfinde.

** I dag blev udmeldt stokke[mænd] retten til førstkommende nytår at betjene, nemlig Michel Rasmussen, Søren Poulsen, Peder Rasmussen, Mogens Christensen, Søren Rasmussen, Espen Madsen, Søren Nielsen og Søren Hougård alle boende i Brabrand.

Tirsdag 2 oktober 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Espen Madsen, Michel Rasmussen, Søren Hougård, Søren Poulsen, Mogens Christensen, Søren Nielsen og Peder Rasmussen alle af Brabrand og Groes Madsen i Viby.

** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne for retten fremkom

fol 261b

hans tjener Christen Sørensen som fuldmægtig for Laurs Pedersen Lassen, skriverdreng på Vosnæsgård, hans vegne, som producerede en her af retten udstedt stævning under dato 17 september sidst contra Christen Nielsen Angård [og hans] datter Sidsel Christensdatter af Randlev, hvilken [han] med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten tilført, hvilken lyder som herefter vorder indført. De indstævnede blev 3 sinde påråbt, om nogen var som imod dette stævnemål ville have at svare, men ingen gensvar skete. Så efter at fuldmægtigen Christen Sørensen måtte fornemme, at ikke nogen af de indstævnede var mødt, ville han i dets følge lade bero med vidners førelse til i dag 8 dage, hvilket retten og consenterede.

** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne var mødt efter opsættelse til i dag hans fuldmægtig sr Christen Sørensen, som begærede det stævnemål oplæst, hvorefter samtlige Marselisborg bønder og tjenere er indkaldt, alt angående skifter og deling, arvs søgning med mere dens indhold. Jens Nielsen Bech hanskemagersvend af Århus mødte og gav til kende, at hans sl forældre havde for nogen tid siden boet på friherskabets gods i Skåde by og siden kommen fra gården, som Oluf Rasmussen nu bebor, og kommen til Århus, som fremlagde sin skriftlige, underskrevne indlæg af dato 25 september sidst, som han begærede læst, påskreven og i akten tilført, lydende således:
No 18, F4, 6 skl. Ædle og velvise rettens betjente til Marselisborg birketing, af den stævning, som forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær har ladet udgå, hvorved til i dag og påfølgende 3 tingdage indkaldes alle på godset, som kan have noget børnegods inde eller tilstående, anlediges jeg undertegnede at angive og foredrage, det forrige forvalter sr Albret Aalum for ungefær 12 år siden har bemægtiget sig min sl fader Niels Jensen Bech og min moder Apelone Laursdatter deres stervbo, som fandtes i Skåde, foruden hvis som min sl fader, som i hans majestæts tjeneste ved flåden bortdøde, der kunne have tilgode. Godset som fandtes efter min sl moder sat på offentlig auktion og til den højstbydende bortsolgt, hvad vi fattige efterladte børn, som var trende, en broder Laurs Nielsen og en søster Anne Nielsdatter, som nu begge er døde, arveligt kunne tilkomme, ved jeg ikke, såsom ingen skifte og deling er os eller nogen af vores venner kundgjort, mindre lovligt skiftebrev tilstilet eller værge og forsvar beskikket. Jeg og mine,

fol 262a

særlig min sl faders søster Apelone Jensdatter har ofte og mangfoldige gange æsket rigtighed for mine salige forældres lidet efterladte hos sr Aalum, men til denne tid frugtesløs. Mit faste håb er da, at jeg nu ved rettens assistance får nogen rigtighed derfor både af en lovlig holden skifte og deling, og hvem til formynder for os er beskikket og ved registrering [og] deling har været overværende, hvorudi jeg da mine sl forældres ringe bos formue kan blive vidende, og hvor højt det ved auktion er optinget, på det jeg dog, som nu er eneste arving, kan få hvad lidet mig retfærdeligen kan tilkomme. Hvis det endnu måtte fejle, nødes jeg til sådan ulovlig omgang på andre steder at føre, dog er tilforventende rettens nydelse, der jeg lever, med vedbørlig consideration. Ædle og velvise rettens betjentes ydmygeste tjener INS Aarhus 25 september 1725.
Dernæst var mødt for retten David Madsen i Viby og gav til kende, at han gården efter Jens Kolt har antaget og fået sl Laurs Godsens til ægte, hvis moder hos ham er til huse, men om der er holdt skifte og deling efter hans formænd, vidste han ikke. Jens Nielsen ibd erklærede, at hans formynderskab var hos Anders Kattrup, som Anders Kattrup og gjorde rede for i dag 8 dage. Jens Jensen havde ingen formynderskab, Jens True har heller ingen formynderskab, Clemen Smed mødte og fremviste skiftebrev efter hans sl hustru Marie Rasmusdatter dateret 12 april 1713 med forrige forvalter sr Aalums hånd, hvoraf ses, at bemeldte Clemen Smed er værge for samtlige sine børn, under hvis opsigt deres mødrene arv er og hos ham bestående, hvorfor han lovede god rigtighed, når påfordres. Hans Simonsen i bemeldte Viby hans skiftebrev efter hans sl hustru blev forevist, hvor han befindes at være værge for hans umyndige børn.
Holme sogn og by sl Søren Andersen, nu Christen Heuring, har ingen formynder[skab], men fremviste skiftebrev efter hans sl formand bemeldte Søren Andersen af dato 16 januar sidst, hvis enke han til ægte har, hvormed bevises, at han hans stifbørns fædrene arv har indestående under formynders opsigt. Hans Jensen fremviste skiftebrev efter hans sl hustru Karen Pedersdatter, hvormed bevises, at han er formynder for alle sine børn, og hvis ringe de derefter var tilfalden, lovede han god rigtighed for i alle måder, andet formynderskab havde han ikke. Rasmus Amdi og Thomas Amdi,

fol 262b

disse har efter beretning ingen værgemål. Friderich Rubertsen havde ingen formynderskab. Christen Mortensen var ej værge for nogen, Mads Jensen forlangende itzige forvalters assistance til rigtighed imellem sig og sine søskende. Jens Nielsen og Rasmus Rasmussen indestod at have Karen Nielsdatters (mlg) arv indestående, som efter skiftebrevet dateret 5 marts 1708 bedrager 10 rdl. Søren Pedersen Kalkjær var ej mødt hverken denne eller forrige tingdag, dog efter beretning skal have sin søns mødrene arv indestående efter skiftebrevs formelding holden efter hans sl hustru Anne Rasmusdatter. Søren Lassen berettede at hr Niels Hansen Heyde, da han var fuldmægtig på Constantinsborg, har holdt skifte efter hans sl hustru Kirsten Sørensdatter, men skiftebrevet havde han ikke, men hvis ringe hans børn var tilfalden, er i boen hos ham bestående, hvorfor han belovede god rigtighed. Anders Olufsen husmand, øde og død.
Skåde. Christopher Madsen mødte og foregav, at ingen skifte var holdt efter hans forrige hustru Maren Rubertsdatter, som ungefær for 12 år siden er død. Oluf Rasmussen mødte og gav til kende, at ingen skifte var holdt efter hans sl hustru Karen Jacobsdatter, som døde afvigte år 1724 under forvalter Øglers betjening, og hvis da var i boen, har han endnu, så ellers gerne, at skifte og deling kunne ske, eftersom det er registreret. Peder Madsen Smed havde ingen formynderskab, Jens Nielsen mødte og havde til ægte Karen Laursdatter sl Peder Pedersens hustru, hvorefter forvalter Aalum har holdt skifte, men ej bekommet noget skiftebrev fra ham. Hvad der ellers var dem, nemlig stifbørnene, tilhørende i boen, findes endnu. Videre formynderskab havde han ikke. Søren Michelsen Worm var ej værge for nogen. Jens Gregersen beretter at hans kone er død for fem år siden, men hverken holdt registrering eller skifte efter hende i nogen måder. Peder Molbo har ingen formynderskab, Rasmus Hansen beretter at have til ægte sl Jens Erichsens hustru Appelone Michelsdatter, hvorefter vel er holdt skifte af forvalter Aalum, men ej bekommet skiftebrevet fra ham. Videre formynderskab havde han ikke. Husmand Christian Pedersen berettede at have fået Peder Jensens hus og datter. Efter bemeldte sl mand har mons Øgler registreret og vurderet, men ej bekommet nogen skiftebrev, ellers berettede enken med hendes svigersøn Christian Pedersen, at de havde skiftet imellem dem selv indbyrdes, så vedkommende vil give vedbørlig afkald, når forlanges. Peder Pop berettede at hans sl hustru Anne Margrethe Gotmands, hvorefter forvalter Aalum har holdt skifte og deling, men ej bekommet nogen skiftebrev, dog han havde betalt det med to rdl. Noget formynderskab havde han ikke.

fol 263a

Hasle. Rasmus Erichsen har ingen værgemål, Jens Nielsen Åby havde efter beretning ingen formynderskab, Jørgen Sørensen har fået sl Thomas Gregersens gård og datter, men havde ingen skiftebrev bekommet, men ved vel, at der var holdt registrering af forvalter Aalum efter sl Thomas Gregersen. Videre formynderskab havde han ikke.
Åby. Michel Nielsen? og Jens Nielsen Bonde havde ingen formynderskab.
[Brabrand] Mogens Christensen havde aldeles ingen formynderskab, Peder Rasmussen haver ligeledes ingen formynderskab, Peder Olufsen efter skiftebrevet dateret 4 juli 1714 er formynder for hans stifsøn Jens Pedersen og har hans fædrene arv, som er 20 rdl, hos sig i boen indestående, hvorfor han belovede rigtighed. Simon Erichsen haver ingen formynderskab, Michel Rasmussen foregav at være formynder for Espen Madsens datter, som henhører under Constantinsborg, videre formynderskab havde han ikke. Søren Poulsen er formynder for sine stifbørn, for hvilket alt han lovede god rigtighed efter skiftebrevets formelding, som han i hænde haver. Søren Sørensen har ingen formynderskab.
True. Frands Christensen er værge for hans egen datter Mette Frandsdatter, som han belovede god rede for efter skiftebrevets formelding af 9 juli 1719. Videre formynderskab havde han ikke. Søren Michelsen har ingen formynderskab, Niels Rasmussen har ingen formynderskab. Laurs Sørensen ligeledes ingen formynderskab, Niels Pedersen har ej videre formynderskab end hans stifdatters fædrene arv, som efter skiftebrevet dateret 1 maj 1719 er 31 rdl. For samme han lovede god rigtighed, når påfordres. Peder Jensen har ingen formynderskab, Niels Nielsen er formynder for hans kones søster Mette Nielsdatter efter skiftebrevets indhold af 8 juni 1716, for hvilke han lovede god rigtighed. Jacob Nielsen er ej formynder for nogen, Niels Michelsen har hans hustrus søskende, nemlig Peder Nielsen og Kirsten Nielsdatters arveparter inde hos sig efter skiftebrevets formelding af 29 juni 1713 og derfor lover rigtighed. Videre formynderskab haver han ikke.
Yderup. Mogens Erichsen har til ægte sl Niels Krogs enke efter hvem vides ikke noget skifte at være holdt, såsom der var intet at skifte, og derfor ingen skiftebrev bekommet. Videre formynderskab havde han ikke. Laurs Andersen har ingen formynderskab, Peder Laursen Balle havde ingen formynderskab, men hvad skifte, der er holdt efter gårdens forrige beboere beretter han at være under forrige forvalter Aalums gemme.
Tilst. Jens Sørensen har ingen formynderskab, Søren Christensen har efter beretning intet under

fol 263b

formynderskab, Søren Bach har ingen formynderskab, Jens Erichsen lod berette ej nogen formynderskab at have, Niels Andersen har ingen formynderskab, Peder Rasmussen, nu Jens Pedersen berettede ingen skiftebrev at have bekommet fra forvalteren (mlg), som skiftet har forrettet, hvilket han højligen (mlg), såsom hans moder lever og en del søskende, og derfor ej ved nogen rigtighed imellem sig og dem. Laurs Nielsen har ingen værgemål, Rasmus Sørensen Trige har intet formynderskab under hænder, Peder Andersen har sine 2 børns, navnlig Jens Pedersen og Kirsten Pedersdatters mødrene arv hos sig indestående, hvorfor han efter skiftebrevet dateret 6 februar 1713 belovede god rigtighed, når påfordres. Brendstrup. Poul Nielsen har faderens gård i fæste og hans moder er død, efter hvem ingen skifte er holdt af forvalter Aalum, som sagen vedkom at forrette, for resten havde ingen værgemål.
Som ikke flere af de indstævnede i dag mødte, så blev sagen endnu fremdeles opsat i 8 dage.

** No 19, F4, 12 skl. Jens Mørch birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet berette højædle og velb. etatsråd og amtmand Gersdorffs skriverdreng ved Vosnæsgård Laurs Pedersen Lassen, hvorledes han skal finde sig beføjet at lade Eder, Christen Nielsen Angård i Randlev med Eders datter Sidsel Christensdatter, til Marselisborg birketing indstævne for at få den oplysning i sagen, som begge på hans fuldmægtigs til Eder gørende spørgsmål ikke sidstafvigte 11 september, da I ham til forbemeldte birketing havde indstævnet, ville give, så og andre bevisligheder og oplysninger udi samme sag at få ført, med videre hvad imod Eder for den sære omgang og måde I brugte ved retten, dermed at tvinge ham imod hans vilje og intention til ægteskabs uldbyrdelse med Eders datter Sidsel Christensdatter, fordi han udi sine umyndige år af ungdoms dårlighed og syndsens tilskyndelse skal have besvangret hende, da de begge tjente her udi Århus hos sr Michel Nielsen Møller, og at den vidtløftige og højrespektive tamperet deraf måtte erfare og se, at hans brøst og brøde ikke kan ekstenderes med som /desto videre/ en blot lejermålsforseelse, den han og næst guds påkaldelse og inderlige anger og fortrydelse over samme begangne synder håber af gud og mennesker at blive forladt og eftergivet, til hvilken

fol 264a

ende bemeldte Laurs Pedersen Lassen har begæret denne stævning, hvorved bemeldte Christen Nielsen Angård i Randlev og hans datter Sidsel Christensdatter ibd med lovligt 14 dages varsel til Marselisborg birketing contraindstævnes at møde førstkommende 2, 9 og 16 oktober (mlg) som godvilligt måtte møde, attester og andre [dokumenter] ligeledes at anhøre og på alle til Eder gørende spørgsmål og kvæstioner, som efter sagens natur kan være nødige, sandfærdeligt nu at besvare, belangende såvel lejermålet som Eders under sagen sidstafvigte 11 september brugte adfærd, hvad deraf kan dependere til tingsvidnes erhvervelse, enhver medtagende, hvad de til deres sags rette og rene oplysning tjenligt eragter, da de og retten kan forvente, dette til bekræftelse under min forsegling, Århus 17 september 1725, LS. Ao 1725, 18 september var vi underskrevne Rasmus Jensen Lund og Jens Sørensen, begge af Viby, med denne stævning i Randlev og sammesteds forkyndte den for Christen Nielsen Angårds hus og bopæl, talte med hans hustru såvel og med den indbenævnte kvindfolk Sidsel Christensdatter. For hende vi og stævningen forkyndte, men da vi den havde forkyndt, lukkede de døre og vinduer til, så vi ej kunne komme ind, kopien deraf at levere, som dog noget derefter af bemeldte kvindfolk Sidsel Christensdatter blev fordret, og den bekom, hvilken hun hendes fader, som sad på en vogn, overleverede, da han ville rejse af byen. At vi dette således har forrettet og passeret er, dette vidner vi ved vores saligheds ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Viby ut supra, Rasmus Jensen Lund, Jens ISS Sørensen navn.

Tirsdag 9 oktober 1725
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Poulsen, Søren Pedersen, Michel Rasmussen, Peder Rasmussen, Peder Mogensen, Peder Sørensen, Mads Espensen og Søren Rasmussen alle af Brabrand.

** Efter opsættelse i dag 8 dage mødte på forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans fuldmægtig sr Christen Sørensen og i følge af det forhen indførte stævnemål fremstod Michel Pedersen Krog i True, som fremlagde et skiftebrev af dato 21 marts 1701, hvoraf for hans al

fol 264b

indbemeldte tilfaldene arv er bleven bestående i boen hos Jens Pedersen Krog, hvilket Jens Pedersen Krog nu her for retten tilstod, efter hvilket skiftebrevs indhold vedkommende arvinger kan vide at søge deres arv. (mlg) Knudsen i Terp har ingen værgemål, Niels Pedersen Mollerup ibd mødte, havde ingen andre værgemål end sine egne børn med hans første sl kone, hvis arveparter endnu i boen hos ham er bestående, hvorfor han lovede god rigtighed, når ham skiftebrev fra forvalter Aalum bliver tilstilet, som samme skifte har forrettet for ungefær 8 år siden. Rasmus Christensen i Terp fremviste skiftebrev efter hans sl formand Peder Frandsen, hvormed bevistes, at han var formynder for hans 2 stifbørn, som endnu hos ham er bestående, hvorfor han lovede god rigtighed. Jacob Nielsen i bemeldte Terp mødte, angav at være formynder for sine søskende, og lovede derfor god rigtighed, så snart han fik indløst sit skiftebrev fra forvalter Aalum. Rasmus Frandsen i Lisbjerg mødte og havde ingen formynderskab, alene skulle være formynder for sl Jens Frandsens børn i Lisbjerg, hvis arveparter er bestående hos deres stiffader Jens Rasmussen, og skiftebrevet skal være hos forvalter Aalum. Johan Henrichsen i Terp mødte og foregav at have til ægte sl Rasmus Nielsen Holms enke, men skiftebrev efter den sl mand havde han ikke fra forvalter Aalum, og vidste ikke heller børnene noget at være tilfalden. Niels Sørensen ibd foregav ingen skiftebrev at have bekommet efter hans forrige hustru fra forvalter Øgler, som den tid forvaltertjenesten administrerede, videre formynderskab havde han ikke. De øvrige indstævnede blev påråbt, men som ingen mødte, så blev sagen opsat i 8 dage.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær ved Christen Sørensen æskede den sag i rette på samtlige Vejlby mænds vegne contra en del Skejby beboere ang. deres fredede enge, som til i dag er opsat, hvilken han begærede fremdeles i tre uger måtte opsættes, som retten og consenterede.

** Sr Christen Sørensen af Århus på Laurs Pedersen Lassen ved Vosnæsgård hans vegne

fol 265a

for retten fremkom og æskede den sag i rette contra Christen Nielsen Angård og datter Sidsel Christensdatter i Randlev, og som de indstævnede ikke var mødt, var Christen Sørensen i anledning af stævnemålet begærende sagen opsat til i dag 8 dage, som og af retten [blev] consenteret, og sagen således som meldt opsat i 8 dage.

Tirsdag 16 oktober 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Rasmussen, Mogens Christensen, Søren Nielsen, Søren Pedersen, Espen Madsen, Niels Sørensen og Rasmus Sørensen alle af Brabrand.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær efter opsættelse og stævningens løb til i dag udi den sag contra Christen Nielsen Angård og hans datter Sidsel Christensdatter i Randlev og nu på citanten Laurs Pedersen Lassens vegne producerede en skriftlig attest af hr Christopher Beyer sognepræst til Mygind, Skjørring og Krogsbæk sogne belangende bemeldte Laurs Pedersens alder med videre, som han bad læses, påskrives og akten tilføres, som og skete. Videre bad Stær den indstævnede Christen Angård og datter Sidsel Christensdatter af retten må vorde påråbt, om de hertil eller efter stævnemålets lydelse møder noget at svare. De indstævnede blev 3 sinde lydeligt af retten påråbt, men mødte ikke, men da Stær måtte fornemme deres udeblivelse, tilbageholdt han hvad han videre agtede her at føre, særdeles da stævnemålet er udløbet, erklærede sig des årsag bemeldte Christen Nielsen Angård og hans datter til deres værneting at lade indstævne for at få deres svar på, hvad han dem sidstafvigte 11 september, hun især, postvis tilspurgt har, da han og videre bevisligheder ved samme ret kan føre, var så efter hvis passeret er tingsvidne begærende, hvilket og blev udstedt.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte efter opsættelse til i dag contra de indstævnede og udeblevne Marselisborg bønder,

fol 265b

hvor da mødte en del og gjorde følgende forklaring i sr Aalums overværelse, nemlig: Laurs Laursen i Vejlby hans skifte holden 31 oktober 1715 efter hans [sl for]mand sl Jens Poulsen, som boede og døde ibd, imellem hans efterladte enke Dorthe Espensdatter og søn Rasmus Jensen, som da var 12 år gammel, hvori han er tilfalden 54 rdl.., men som bemeldte Rasmus Jensen forlængst har opnået sin myndige alder, har de indbyrdes afhandlet denne sag, og så ej mere kan komme herskabet til ansvar. Jens Madsen ibd mødte og angav, at der var holden registrering efter hans afdøde hustru sl Anne Ovesdatter, som for 6 år siden er død, havde ingen skiftebrev bekommet, berettede ellers da og endnu at være i slet tilstand. Mogens Madsen husmand ibd har til ægte Niels Jensens efterladte enke Sidsel Rasmusdatter, efter hvem forvalter Øgler holdt skifte, men bekom ingen skiftebrev. Poul Lyng ibd har aldeles ingen formynderskab, Michel Amdi ibd ligeledes, Søren Laursen ibd på lige måde. Efter den inkvisition og examen var forrige forvalter sr Albret Aalum mødt og erklærede sig, at det til ham ergangne stævnemål måtte stå i valeur til i dag 14 dage, da han skulle gøre forvalter Stær og vedkommende vedbørlig oplysning, hos hvem de fordrende kunne have deres tiltale, hvormed han formodede da disse sager såvidt stævnemålet angår at føre til rigtighed, hvilket af retten og blev consenteret, og sagen opsat i 14 dage.

** No 18, 6 skl. Efter sr Hans Jensen Tved hans begæring fra Vosnæsgård meddeles til efterretning, at Peder Lassens søn af Skjørring, som er mit annexsogn, Laurs Pedersen, som for sit brød tjener på Vosnæsgård, men tilhører Rosenholms gods /er barnefødt i Skjørring by og døbt i Skjørring kirke år 1706 den 7 søndag efter trefoldighedsfest, så at fornævnte Laurs Pedersen er nu 19 år, 2 måneder og en uge gammel/ og må denne attest uden nogen videre stævnemål til mig læses og protokolleres, hvor fornødent eragtes, hvilket jeg hermed sandfærdigt bekræfter, så sandt hjælpe mig gud og hans

fol 266a

hellige ord. Mygind præstegård 16 september 1725, Christopher Herman Beyer LS.

** Mons Hans Rosborg til Haraldslund oplyste 3 plage, 2 brune mærplage og 1 sort hesteplag, som i dag er optagen i hans havre på Vestereng, som ham under Constantinsborgs forpagtning tilhører.

Tirsdag 23 oktober 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Poulsen, Søren Pedersen, Rasmus Rasmussen, Peder Mogensen, Mads Espensen, Niels Sørensen af Brabrand og Laurs Mortensen i Holme.

** For retten mødte Niels Poulsen, rebslager udi Århus, som ved hans i sagen antagne fuldmægtig sr Hans Holm ibd fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jørgen Henrichsen og Christen Andersen begge af Århus, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de d. 9 oktober sidst har hid til dette birketing med 14 dages kald og varsel samt påfølgende tingdage indvarslet degnen Anders Knudsen Serup i Holme til i dag her at møde, vidnesbyrd at anhøre, spørgsmål at tilsvare, angående de ærerørige og nærgående ord, han om fornævnte Niels Poulsen om ham den 9 september sidstafvigte samt andre adskillige gange skal have ladet falde, det han nu egentlig først er kommen i erfaring om, hvorover han til satisfaktions erlangelse i længden ved en dom, for det første agter et lovformeligt tingsvidne at forhverve. Til samme tid og ting afhjemlede stævningsmændene i lige måde og ved samme ed efter loven, at de havde indstævnet efterskrevne vidnespersoner til i dag at møde, deres sandhed ved ed efter loven at vidne samt på spørgsmål at svare, om alt hvad dem kan være bevidst i denne sag med degnen i Holme, som for nogen tid siden Niels Poulsen på adskillige steder i bemeldte Holme skal have eftertalt og blameret, nemlig Simon Andersen Skræder og hans hustru Anne Nielsdatter, Friderich Rubertsen, Hans Jensen Skræder og præstens pige Mette Jensdatter, så og forkyndt dette stævnemål for velærværdige hr Niels Hutfeldt, alle i Holme, om noget i sagen kunne forefalde, han ville lade svare til,

fol 266b

og forklarede kaldsmændene, at de talte en del med dem selv, en del deres hustruer og folk, og til degnens talte de med 2 drenge og skrev stævningens indhold på bordet. På den indstævnede [Anders] Knudsen degn af Holme hans vegne mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus og tilspurgte kaldsmændene, om de ikke engang tilforn havde stævnet med samme stemplede papirs kaldsseddel, som de atter igen i dag 14 dage sidst brugte til nyt stævnemål, om hvilken oplysning Peder Hansen begærede, at retten ville behage at tage stævningsmændenes svar. Holm fandt sig beføjet først at erindre mons Heyde, at stævningsmændene har alene givet mundtligt kald og varsel til alle vedkommende, som loven allernådigst tillader. For det 2 haver de og allerede efter loven samme stævnemål afhjemlet, 3 undrede Holm, at nogen ville forbyde eller være så nysgerrig, just at vide, hvad papir sådan en mundtlig memorial for kaldsmændene kunne være skrevet på, og endelig i anledning af alt dette, måtte Holm for det 4 henvise mons Heyde til lovens bydende, om han til stævningsmændene har nogen spørgsmål at føre, dem derfor da at lade lovligt stævne, siden de allerede er med deres stævnings forretning fra retten dimitteret, foruden det vedkommer mons Heydes spørgsmål i den passus aldeles intet sagen ved, hvorfor bemeldte Holm fremkaldte Søren Andersen Skræder af Holme, som efter indstævning var begærende at måtte tages udi ed og sit vidne bekræfte, men førend Simon Andersen Skræder blev antagen, fandt Peder Hansen nødig at erklære, på hvis mons Holm har ladet tilføre, at det var langt fra, at han har disputeret noget af alt dette loven befaler eller tillader, enten om stævnemål eller kaldssedler, alene han ved rettens assistance forlangende, at stævningsmændene, som endnu er her ved retten til stede, måtte svare ham på sit gjorte spørgsmål, derved at spare andre pågående omkostninger, som ellers i tiden måtte medgå. Endelig ville Peder Hansen og have retten erindret denne person Niels Poulsen, som er citant i

fol 267a

sagen, hvilken er en løs, ledig person, ja et ungt menneske, der ikke forstår, hvad ved denne sag i tiden bliver at gøre og muligt af andre dertil kan være hidset, da efterdi varslet udviser, at det sigter hen på ærerørige og nærgående ord, hvilket bliver en sag, der både vil medtage sig stor vidtløftighed, (mlg) spilde og forsømmelse, langvarige rejser og ?? bekostninger, skønt Anders Knudsen degn ikke ved sig noget skyldig, så prætenderede Peder Hansen, at citanten Niels Poulsen for denne sags vidtløftighed og kostbare proces bliver af retten tilholdt at stille Anders Knudsen degn nøjagtig kaution for al hans skadeslidelse, samt tiføjede tort med andet mere, helst efterdi at det er retten og mange godtfolk vel vidende, at bemeldte Niels Poulsen både er ledig og løs, snart i dag her og snart i morgen der, og for resten en usufficient person. I det øvrige erindrede Peder Hansen og lovens pag 111.. som befaler, at hvo anden vil sigte, skal gøre det på fersk fod, eller og den sigtede hans benægtelse at validere, alle disse forberørte omstændigheder tilholdt Peder Hansen sig med fast formening, at ingen vidner i denne sag blev admitteret, før som helst at citanten forskaffer både retten og Anders Degn tilstrækkelig kaution på alt hvis forhen er prætenderet, eller og her i retten deponerer 100 rdl til sagens uddrag. Holm måtte på Niels Poulsens vegne replicere og derunder tilkendegive retten, at direkte imod mons Heydes indbildning er ej alene fornævnte Niels Poulsen myndig og hans egen værge, men endog er edsvoren borger udi Århus, så han for den af fornævnte Heyde ham påkastede hånlige foragtelse holder sig i sin tid alt det reserveret, som han til sin frelse finder for nødig at påtale, det øvrige bemeldte Heydes tilførte fandt Holm snart ikke nødig at besvare, dog enhver retskønnende at forestille, hvor urimelige ting han derunder

fol 267b

hensigter til, at når et menneske, i hvor han er, først har våren så ukristelig at ilde eftertale sin næste, vil dog for at undgå det, han derfor bør lide, vil bruge adskillige lovstridige udflugter, så fandt [han sig] beføjet, endnu som tilforn hans vidnespersoner for retten er til stede at få afhørt, uagtet denne af mons Heyde unyttigt gjorte protestation og endnu en gang fremstillede Simon Andersen Skræder af Holme, som han bad måtte vorde tagen udi ed og tillades hans vidne, hvad ham i denne sag er bevidst at udsige. Retten erklærede, at parternes fuldmægtiger, som er begge edsvoren prokurator, bør for deres uforsvarlige fortsætter, indvendinger og rettens spilde imod loven, og deres aflagte ed, at bøde til dette steds fattige halvandet lod sølv. Dernæst da vidnerne at stilles til forhør, som og skete, og efter at lovens ed for dem oplæst blev, så først at vidne fremstod Simon Andersen Skræder i Holme, som vant med oprakte fingre efter loven således, at den 9 september sidst, som var den 15 trinitatis, da kom Anders Knudsen degn og vidnet i møde uden ved degnens dør, hvor han bad vidnet gå ind med sig og røge en pibe tobak, eftersom han havde ikke våren der så længe, og da de kom ind, kom de i tale om bemeldte Niels Poulsen og hans kæreste Dorthe Jørgensdatter, og så sagde degnen, at han så, de kom gåendes om forbi præstegården og havde hinanden ved hånden. Imidlertid han det så, var han gåen ud af præstegården igennem landet, som de kom gåendes, og sagde degnen til vidnet, ved I, hvem det er, det Dorthe Degns skal have, det er Anne Vejermands søn ved Mindet Isach Vejers stifsøn, og for en 4 års tid siden havde samme Niels Poulsen våren på et skiberum, var Søren Jensens på Tangen, og tog nogle gamle tavl eller tov, og den dom blev givet over ham derfor, at han skulle bindes til masten, og der skulle bysvendene prygle eller piske ham, hvorpå vidnet svarede degnen, o, gud bedre det, da var det en stor ulykke for sådant et ungt menneske, og nu i lige måde den gode pige og hendes gode venner, at hun skulle blive bun-

fol 268a

den til sligt, ja det skete det rigtigt, at han blev bunden til masten, og der pryglede de ham med gamle tavl eller reb, så blev han forvist byen, og nu på timen fortalte jeg, sagde degnen det i præstens stue, og Mette Jensdatter vidste og sagde det samme. Nok den 12 september kom Anders Knudsen degn og spurgte vidnet og hans hustru ad i deres hus, om der var nogle af fornævnte Niels Poulsens gæster inde hos dem, hvortil de svarede ja. Så sagde Anders Degn, at der var 4 eller 5 inde hos ham, og iblandt var der to ??, som begærede, at han ville forære dem et par æbler, og imens han gik bort om æblerne, havde Niels Poulsen sagt, at Anders Knudsen havde sagt nogen utilbørlige ord om ham, hvorpå en rytter ved navn Søren Todbjerg svarede, Niels Poulsen skulle tie stille, ellers ville han støde ham på døren. Ellers sagde Anders Knudsen, at han vidste ikke rettere, end det havde våren fornævnte Niels Poulsen, der havde våren på skibet og gjort det tov på skiberummet og blev straffet derfor, men nu forstår jeg, sagde degnen, at det var en anden, som var i samme lære med ham, dog han, navnlig Niels Poulsen, var i lære med den samme, efterdi at mons Holm erklærer, at han ikke ville gøre spørgsmål forinden han fornemmer, hvad Peder Hansen lader tilføre. Så tilspurgte Peder Hansen vidnet, når han gav Niels Poulsen det til kende. Vidnet svarede, den passage og tale betræffende Niels Poulsen havde han sagt Friderich Rubertsen, som var fæstemøens frænde og formynder, for det 2. tilspurgte Peder Hansen vidnet, at da Anders Knudsen skal have haft de ord til vidnet, som han har omvundet, og han for fæstemøens formynder har angivet, om Anders Knudsen da sagde det i troværdigehed til ham eller og det skete, at han dermed ville blamere? Niels Poulsen enten for vidnet selv eller

fol 268b

andre. Vidnet svarede, der var ingen vidner på degnens brøste, derfor kunne han ikke se, hvad han mente, men ordene passerede, som omvundet er. For det 3. så havde Peder Hansen at erindre, [at] vidnet Simon Andersen selv her for retten har erklæret, at han er den rette angiver, som har givet Niels Poulsens fæstemø hendes formynder det til kende. Så lod Peder Hansen bero til sin tid, hvad vedkommende dommer på vidnets udsigende kan blive at regardere, foruden at han formodentlig agter at føre vidnesbyrd, at vidnet Simon Andersen vitterligt er Anders Knudsens avindsmand. Derpå blev vidnet af retten dimitteret. Dernæst at vidne fremstod Anne Nielsdatter, bemeldte Simon Andersen Skræders hustru, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, [at] mandagen næst søndag efter bemeldte Niels Poulsen havde haft trolovelse i Holme, kom degnen Anders Knudsen ind til vidnet og spurgte, om de fremmede, nemlig nogle af trolovelsesgæsterne, ikke talte om nogen ting. Dertil vidnet svarede nej. Derpå sagde degnen Anders Knudsen, jeg vil tro, de ville have gjort mig overlast i mit eget hus, om jeg havde våren inde. Jeg vidste ikke andet end det havde våren ham, vi talte om forleden aften, men nu ser jeg, det er ikke ham, som der var på skibet. Videre vidste hun ikke, hvorfor hun af retten blev dimitteret. Hans Jensen Skræder i Holme vant med oprakte fingre og ed efter loven, at d. 10 september sidst, da vidnet var hos præsten hr Niels Hutfeldt i Holme i tanke at ville begære trolovelse for bemeldte 2 personer, Niels Poulsen og Dorthe Jørgensdatter, da iblandt andre ord sagde præsten til vidnet, hvordan Niels Poulsen skulle have bleven pisket på Søren Jensens skiberum eller på rådstuen for noget tov eller tavl, som han skulle have stjålet, hvilket

fol 269a

var sagt [i degnens?] hus af to personer dagen tilforn, hvorover vidnet lod bero med at bestille trolovelse den dag, eftersom han haver til ægte fæstemøens søster. Videre vidste han ikke, og blev så af retten dimitteret, og som de øvrige indstævnede vidnesbyrd ikke var mødt, så blev sagen opsat efter begæring ifølge af stævnemålet til næste ting.

Tirsdag 30 oktober 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Pedersen, Mogens Christensen, Michel Rasmussen, Niels Sørensen, Peder Sørensen, Rasmus Sørensen og Niels Mortensen alle af Brabrand.

** For retten comparerede sr Hans Holm af Århus, som på Niels Poulsen, borger og rebslager ibd hans vegne, æskede den sag i rette, som i dag 8 dage til i dag er opsat, contra degnen Anders Knudsen i Holme, og efterdi Holm ikke havde flere vidner udi sagen for det første at føre, så sluttede han hermed, såvidt som ført er, til tingsvidne, og bad at ham samme måtte gives beskreven. Derhos for i længden, og når sagen til degnens forum skal agere til doms, reserverede sig dog Holm alt, hvad imod ham ved attester, notarialinstrumenter in specie efter bemeldte degns egen skriftlige tilståelse at have fornævnte borger Niels Poulsen ilde eftertalt, kan have at føre. Derhos og for at vise den honette verden, hvor ubetænksom og særdeles skammeligt degnen Anders Knudsens fuldmægtig Peder Hansen Heyde Holms principal, bemeldte Niels Poulsen, sidste tingdag har trakteret, så producerede Holm hermed samme Niels Poulsens borgerskabsbrev for at gendrive Heydes beskyldninger og vise, at han ikke er nogen løsgænger, hvilket dokument Holm bad måtte for retten læses, påskrives, akten tilføres og ham igen tilstiles, alene for efter Heydes omgang i dette tingsvidnes førelse at have sig til vedkommende fuldkommen regres forbeholden, og begærede da Holm som forhen dette tingsvidne måtte ham af retten

fol 269b

beskreven udstedes og findes dokumentet på folio dito indført. Herimod at svare mødte Anders Knudsen degn i Holme, som fremlagde sit skriftlige underskrevne indlæg dateret 29 oktober sidst, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Efter alt passerede blev tingsvidne udstedt.

** Den sag contra forrige forvaltere sr Albret Aalum og sr Øgler angående stervboer og formynderskaber på Marselisborg gods med mere efter stævnemålets indhold blev efter sr Aalums indkomne begæring fremdeles opsat i 8 dage.

** No 22, F4, en rdl. Borgmester og råd udi Århus gør vitterligt, at år efter Christi fødsel 1725, mandagen d. 20 august på Århus rådstue for os fremkom Niels Poulsen, barnefødt her udi Århus, og var sit borgerskab begærende her at få med foregivelse, han sig af rebslagerhåndværket at ville ernære, som ham og er samtykket, og derpå sin borgerlige ed for os aflagde, og derefter blev udi borgerskabsbogen, som en borger indmatrikuleret og skrevet. Gelangne derfor til alle og enhver efter stand og kondition, som bemeldte Niels Poulsen forekommende vorder vores respektive tjenstvilligste bøn og anmodning, at de samtlige for en virkelig edsvoren borger og indvåner her i Århus agter at antage ham, al velvillighed betaler, og til det bedste befordrer, ladende ham fri og ubehindret passere og reparere til lands og vands, hvor hans retfærdige og lovlige rejse sig begive kan, hvilket vi altid kender os skyldig og skal på beflitte igen imod alle og enhver at erkende, vederlægge og aftjene. Dette til bekræftelse jeg vores rådstuesegl undertrykket, og rådstueskriver Peder Rasmussen Stochdorph, som dertil er konstitueret, sin egen hånd hosskrevet. Datum Århus rådstue anno et die ut supra LS. P.R. Stochdorph.

** No 18, F4, 6 skl. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, den sag som Niels Poulsen af Århus har begyndt mod mig her til Deres ret, håber jeg med guds hjælp ikke skal præjudicere mig ret meget, når som helst jeg ikke kan vide, at jeg har syndet (mlg) imod ham og jeg mener slet intet (mlg) heller ? formoder

fol 270a

jeg på lovlig måde skal overbevises, thi at samme skræder, som eneste person har vundet om noget om mig, skal bero til sin tid, hvad vedkommende dommer vil anse hans vidne for, han som selv har erklæret i tingprotokollen, at han er den, der har angivet det, han ellers skulle have hørt af mig sige, til pigens formynder [Friderich] Rubertsen. Hvad de andre 2 vidnespersoner, [Hans] Skræder og Simon Skræders kone, deres vidner angår, har de jo ikke vundet noget at have hørt af mig sige, og hvor hastig? Friderich Rubertsen er og vil være for at vidne i sagen, så håber jeg dog, at han aldrig skal have hørt noget utilbørligt sige af mig om Niels Poulsen, men er vel af samme beskaffenhed, som Hans Skræder og Simon Skræders kones, og overalt har jeg ikke sagt noget uærligt om den gode karl Niels Poulsen eller forklejnet hans navn eller respekt i nogen måder, jeg og ikke heller ved at påsige ham andet end alt ærlig og godt, og hvad vil han så have mere, uden han kan lade sig foresige, at han skal formere en stor proces mod mig, øde mange penge, gøre det vidt og bredt, men jeg beder han vil menagere sig der udi, hvis ikke får vi at spille om enden, hvo der skal vidne og tale, og hvem der skal betale den største del af processen. Imidlertid protesterer jeg mod ham for alle mig påførende unødige bekostninger, som ellers for mig kunne være sparet, og han mig aftvinger, som i sin tid og udi enden skal vorde forklaret. Dette beder jeg læst, påskreven og i akten tilført med forblivende hr birkedommers tjenstydmygste tjener Anders Knudsen Serup, Holme 29 oktober.

** Den sag ang. de Skejby mænd ang. deres ulovlige medhandling på Vejlby fredede enge, fremdeles opsat i 14 dage.

Tirsdag 6 november 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Rasmussen, Jacob Nielsen, Niels Sørensen, Peder Mogensen, Niels Sørensen, Anders Rasmussen og Espen Madsen alle af Brabrand.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær fremkom for retten og beviste lovligt at have indstævnet Søren Michelsens tjenestekarl Oluf Rasmussen i True samt tjenestepige her for retten i dag

fol 270b

at møde, alt ang. om dem kunne være bevidst eller have set, at deres madfaders Søren Michelsens trolovede fæstemø Maren Albretsdatter, som meget [hastig?] skal være bortdød, sig ikke dertil af eller (mlg) ulovligt middel skal have betjent. Ligeledes er og de af dommeren udmeldte mænd indkaldt, deres syn på samme afdøde videre at tilstå. Albret Pedersen, som er den afdødes fader, og Søren Michelsen, den afdødes fæstemand, var og for retten uden given varsel godvilligt mødt, hvorefter synsmændene for retten fremstod og fremlagde en til dem af dommeren udstedt ordre efter forvalterens begæring, hvorpå deres forretning var tegnet og af dem underskrevet, samme de og nu for retten oplæste og efter loven edelig bekræftede, hvilken lyder som herefter vorder indført, hvorefter forvalteren fremstillede Oluf Rasmussen og Karen Jensdatter, begge tjenende bemeldte Søren Michelsen i True, hvor dødsfaldet er sket, som vant, at den afdøde lå sengeliggende på trende dag, før hun døde, som skete om torsdagen 25 oktober ungefær en halv time førend solens nedgang, da vidnet Oluf Rasmussen efter hendes forlangende var kørt til Brabrand for at hente præsten til hende, som og strax fulgte med, men da han ankom, var hun ganske kort forhen død. Hvad svaghed eller årsag, der var til hendes død, var dem ganske ubevidst, hvorpå de aflagde deres ed efter loven, og det så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Albret Pedersen af Årslev havde aldeles intet imod dette indførte at sige, men begærede tingsvidne efter det passerede, og Søren Michelsen begærede genpart, som og blev udstedt.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte og æskede den sag i rette contra forrige forvaltere sr Aalum

fol 271a

og sr Bendix Øgler anlangende rigtighed for skifter og stervboer i deres betjeningstider ved Marselisborg gods, og som Aalum ej efter løfte til i dag er mødt for at præstere de belovede rigtigheder for hans tid, blev ham endnu bevilliget 14 dage (mlg) sagen som meldt opsat i 14 dage.

** Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, jeg er forårsaget at udbede mig hans assistance udi en casus, som her på friherskabet udi Brabrand sogn, True by, er forefalden, hvor Søren Michelsens trolovede fæstemø, navnlig Maren Albretsdatter, natten imellem torsdag og fredag sidstafvigte meget hastig skal være bortdød, hvorom adskillige rygter? og spargement iblandt folk går, ja lige som hun sig ved ulovlig middel skal have betjent for at befordre sig en ilig og hastig død, dessen beskaffenhed jeg pligtig bliver at undersøge, hvortil jeg allertjenligst beder, han enten selv med forstandige mænd og lovlig middel ville samme afdøde menneske besigtige, og om han noget videre lugt eller tegn til sådan dødsfalds befordring på legemet finder, da udi forretning samme forklare. Skulle han ikke selv sig sådant påtage, da en forstandig mand tillige med 4 andre her af friherskabets birk dertil ordinere, af samme jeg da vil vente en tilforladelig efterretning, med forbliven ædle hr birkedommers tjenstskyldigste tjener, Andreas Stær, Århus 29 oktober 1725. Ifølge af forvalteren ved friherskabet ovenstående andragende konstitueres udi mit sted formedelst lovligt forfald Frands Christensen i True /at til sig tage 4 gode mænd for at syne og besigtige den afdøde Søren Michelsens trolovede fæstemø, som efter spargement hastig skal være død, der nøje eftersøge, om noget mistænkeligt kunne være tildraget. Til samme forretning udnævnes Niels Pedersen, Jens Krog, Jacob Nielsen og Jens Balle, alle af True, som forretningen strax haver at foretage og forrette, således som de med en frelst samvittighed for retten

fol 271b

ved ed kan præstere. Århus 29 oktober 1725, J. Mørch. Efter ovenstående udmeldelse var jeg undertegnede tillige med Niels Pedersen, Jens Balle, Jens Pedersen og Søren [Laur]sen alle af True udi Søren Michelsens gård og [hus] og der ved Niels Michelsens kone Maren Laursdatter og Niels Nielsens kone Maren Nielsdatter, lige aldrende og forstandige kvinder, lod aftrække Maren Albretsdatter lig /som nu på fire dage har ligget klædt på bordet/ dessen jordeklæder. Da vi legemet derefter udi Albret Pedersens hosværelse (mlg) alle vegne anså og efterforskede, om noget tegn til hendes dødsårsag var at finde, men som vi ikke så enten rift, sting, blå eller brune slag, pletter, eller ringeste mistænkelige tegn, som en brat? ulykkelig eller skændig død kunne forvolde, lod vi legemet igen, som var tørt og renligt, og ej på nogen steder med uhumskhed flød, af forbemeldte kvinder med jordeklæderne anlægge og stille det til øvrighedens videre anstalt, at således er passeret, forefunden og tilgået, bekræfter vi med hænders undertegning og videre ved ed vil være gestandig, hvor og når forlanges. Datum True 29 oktober 1725, på birkedommerens vegne Frands Christensen, Niels Pedersen, Jens ILS Laursen navn, Søren SLS Laursen navn, Jens Pedersen Krog.

Tirsdag 13 november 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Søren Rasmussen, Mads Espensen, Michel Rasmussen, Søren Pedersen og Peder Rasmussen alle af Brabrand.

** Den sag imellem de Vejlby og Skejby mænd blev af retten æsket i rette, såsom den til i dag var opsat, men som ingen af parterne var mødt, blev den fremdeles opsat i 14 dage.

Tirsdag 20 november 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jacob Nielsen, Mads Espensen, Peder Mogensen, Peder Sørensen, Niels Sørensen, Anders Rasmussen og Rasmus Sørensen alle af Brabrand.

fol 272a

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte og fremæskede mons Albret Aalum med hvad han har belovet at fremlægge til oplysning og rigtighed om børnepenge, skifter og deslige her på godset i hans tid [er fore]falden, alt i anledning af det derfor udgivne stævnemål, hans eget gode løfte og tilsagn og rettens befordring. Så mødte sr Albret Aalum og lovede at præstere sit løfte til i dag 14 dage, og da give hr forvalter Stær fuldkommen oplysning, hvorledes det kan have sig med de skifteforretninger, som stævnemålet om formelder, ham vedkommende, Andreas Stær erklærede, at når sr Aalum uden længere forhaling da præsterer sit løfte, var han ikke imod den begærede opsættelse, siden parterne så vedtog, consenterede retten den begærede opsættelse, sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 27 november 1725
Den dag i dommersted Søren Nielsen i Brabrand udi birkedommerens lovlige forfald, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Rasmussen, Espen Madsen, Søren Pedersen, Niels Sørensen, Peder Mogensen og Michel Rasmussen alle af Brabrand og Peder Rasmussen i Ingerslev.

** Birkedommeren Jens Mørch var mødt for retten på en fattig kvinde ved navn Birgitte Christophersdatter af Århus hendes vegne, hvilken efter andragende skal være overfaldet af Niels Axelsen i Ingerslev, der tilføjende hug og blodige sår. Samme høje øvrigheds fuldmægtig har og ladet andrage, og til den ende at få sagen rettelig oplyst, og vedkommende at vise sin pligt, fremstillede Mørch 2 kaldsmænd, navnlig Jens Mortensen af Ingerslev og Michel Olufsen af Enslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de til i dag med

fol 272b

med 8 dages varsel havde indkaldt Niels Axelsen af Ingerslev for vidner at anhøre, alt samme hans forøvende både imod den bemeldte fattige kvinde, så [og hans] hustru med hvis videre deraf kan [dependere], og lyder samme som herefter følger, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Niels Axelsen selv, så og med vidnespersonerne i egen person. Efter samme formelding fremstod den indstævnede Niels Axelsen og gjorde sin erklæring således, at han ikke kunne nægte, at han jo sidst 8 november ved hans hjemkomst fra Århus i sit hus kom i nogle ord med sin hustru, og ubetænksom i drukkenskab slog efter sin hustru, og da imod sin vilje træffede en fattig kvinde, som der havde lånt hus, og om det var flere end et slag, vidst han ikke, såsom det var mørkt i stuen, og for samme tilføjede slag havde hans husbonds fuldmægtig sr Jens Andersen ved Constantinsborg betalt og fornøjet hende for i alle måder, hvilket fuldmægtigen sr Jens Andersen, som nu for retten var til stede og tilstod næste tingdag at bevise. Siden Mørch samme forening og aftingning måtte fornemme, lod han da bero til næste ting, såvidt bemeldte fattige kvinde angik, og ellers for retten fremstod bemeldte Niels Axelsen og belovede i al sandhed, at han aldrig efterdags sin hustru i slig tilfælde mere således at begegne, og i fald det skete, skulle denne sag ham i alle måder åben stå. Efter samme blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 4 december 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Rasmussen, Søren Pedersen, Jacob Nielsen, Mads Espensen, Peder Sørensen, Niels Sørensen og Peder Mogensen alle af Brabrand.

** Sr Christen Sørensen mødte for retten på sin husbond forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne og æskede den sag i rette contra forrige forvalter sr Albret Aalum såvel og sr Bendix Øgler. Så mødte

fol 273a

sr Aalum og begærede endnu 14 dages delation med sin besvaring til hr forvalter Stær anlangende de skifter, som kan mangle i hans betjeningstid efter inkvisitionen af dato 2 oktober sidst, da Albret Aalum at give hr forvalter [Stær] så megen oplysning, som han endnu [har] over breve, papirer fra den kvantum, som blev leveret til hans antesessor Bendix Øgler, så dermed ikke længere skulle ske nogen ophold, indtil besagte 14 dages forløb, hvilken opsættelse Christen Sørensen i anledning af sr Aalums løfte på bemeldte forvalter Stærs vegne consenterede, sagen som meldt opsat i 14 dage.

** For retten mødte sr Hans Holm af Århus, som gav denne respektive ret til kende, at degnen udi Holme hæderlig Anders Knudsen, og borger udi Århus Niels Poulsen, som med hinanden hid til dato har haft nogle stridigheder, hvorom og over den 30 oktober sidstleden her til birketinget er ført tingsvidne, er nu formedelst gode venners mellemhandling forligte således, at hvad bemeldte Anders Knudsen kunne have sagt om fornævnte Niels Poulsen efter bemeldte tingsvidnes indhold, er ikke talt eller sagt ham til nogen æresforklejnelse eller af nogen ondskab til ham, men erklærer hermed at han ikke ved eller har vidst andet om bemeldte Niels Poulsen, end alt hvad en ærlig karl og nu mand i alle tilfælde egner og anstår, og efterdi de begge nu her for retten var til stede, hånd gav de hinanden herefter at være venner, og denne overilelse imellem dem at være død og magtesløs, og hvo af dem i fremtiden noget derom skulle sige, da sagen den samme som uforligt at stå åben for, efter hvilket parterne blev tilstået af retten at få tingsvidne beskreven, som degnen betalte.

fol 273b

** Den sag på den fattige kvinde Birgitte Christophersdatter i Århus contra Niels Axelsen i Ingerslev betræffende og de tilføjede sårmål, hvilke sårmål gerningsmanden, så vel som fuldmægtigen ved Constantinsborg sr Jens Andersen sidste tingdag gav til kende, den tilføjede kvinde for sin skadeslidelse at have fornøjet, og til samme at bevise fremstod podemesteren på Constantinsborg Johan Nagel, såvel som ladefogeden Joen Christensen, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at sidstleden 11 november kom forbemeldte Birgitte Christophersdatter til Constantinsborg og blev der over natten og angav, at Niels Axelsen i Ingerslev hende ilde slagen havde, som og var kendeligt på hende, og derfor søgte at få refusion hos ridefogeden, både for tilføjede slag samt og til badskærerløn, og efter at hun havde talt med ridefogeden, skikkede han hende ved vidnet Joen Christensen ladefoged en rdl, hvilke penge hun imodtog udi podemesteren Johan Nagels overværelse med flere og sig da strax af gården forføjede, hvilke penge hende blev givet på Niels Axelsens vegne, for at stille hende tilfreds, hvilket hun blev i alle måder, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

** Forvalterens fuldmægtig sr Christen Sørensen lod i dag tillyse, at næstkommende 12 december skal holdes skifte og deling efter Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter i Skejby, ligeledes d. 13 dito efter Michel Bondes hustru i Åby Maren Pedersdatter, om nogen var, som udi bemeldte 2 stervboer kunne have at fordre eller gælde, da de dem til besagte tid vil lade indfinde.

Tirsdag 11 december 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Rasmussen, Søren Pedersen, Mads Espensen, Peder Mogensen, Peder Rasmussen, Michel Rasmussen og Niels Sørensen alle af Brabrand.

** Hospitalsforstander udi Århus sr Niels Nielsen fremkom for retten på

fol 274a

samme hospitals vegne og fremstillede 2 stævningsmænd, navnlig Niels Mogensen af Blegind og Rasmus Knudsen af Kolt, hvilke afhjemlede ved ed efter loven, at de lovligt har stævnet således, som på folio (mlg) findes indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del dem selv, en del deres [hustruer] og folk, hvornæst Niels Nielsen i rette lagde en under hans hånd forfattet restans af denne dags dato, hvilken han begærede for retten måtte læses, påskrives og i tingsvidnet indføres, for såvidt det afhjemlede stævnemål om melder, når først de indstævnede er påråbt, hvad de dertil kan have at svare. Dog før det skete, og imidlertid fremkom 2 andre stævningsmænd, navnlig Jens Baltzersen og Jens Pedersen begge af Søften, som på lige måde afhjemlede, at de til hus og bopæl havde stævnet, således som her på folio 274 findes indført, og forklarede stævningsmændene, at de talte med en del de indstævnede i egne personer, så og med en del deres hustruer og folk, undtagen Søren Laursen af Pederstrup, som hverken mand eller hustru var til stede, og talte der med en snedker, som lovede dem, Søren Laursen det at tilkendegive. Og som nu samtlige hospitalsbønderne med andre, dertil er skyldig, ved begge stævnemål er indciteret, så begærede Niels Nielsen hele restansen med derudinden påberåbte domme, som han ligeledes producerede, måtte læses, konfereres og udi tingsvidnet indføres i restansen med forklaring, hvorvidt den med dommene kommer overens. De indstævnede blev atter påråbt, hvor da mødte til genmæle så mange af de indstævnede, hvis svar på restansen vorder tilført, og som en del af de indstævnede er udebleven, er ifølge af stævnemålenes indhold sagen opsat med vidnesførelse til i dag 8 dage.

** Som den med min høje øvrighed allernådigst

fol 274b

gjorte forandring udfordrer så uopholdeligt rigtighedsgørelse for min betjening her ved hospitalet, at? ikke den tid der udinden kan opbies, som er foruden til dommes erhvervelse ved syv herredsting /hvorunder godset ligger strøet/, dog udfordres lovligt bevis for restanserne til mine allerydmygste regnskabers bilag, så er jeg uforbigængelig forårsaget næstkommende 11 og 18 december at føre et lovskikket tingsvidne ved Marselisborg birketings ret angående alle efterskrevne hospitalets bønder og tjenere deres gamle og nye restanser, som til indeværende års 1 maj er tilvoxen, hvilket jeg med forhen erhvervede restansdomme samt saggivelse, beskyldning og examen agter at godtgøre, til hvis hen?førelse bemeldte tider og ting hermed indvarsles af Malling: Hans Pedersen og Simon Olufsen, Ajstrup: Michel Michelsen og Rasmus Sørensen, Tander: Morten Sørensen, Bjødstrup: Michel Sørensen, Borum: Christen Sørensens enke med lavværge og Søren Christensen, Låsby: Søren Pedersen og Rasmus Andersen, Javngyde: Søren Simonsen, Blegind: Niels Mogensen, Hedensted: Peder Knudsen, Peder Hansen og Anders Sørensen husmand, enhver af Eder medtagende Eders kvitteringsbøger og andre kvitteringer til examen med restansen, som og da tilligemed bliver fremført og oplæst, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse. Århus 24 november 1725. Niels Nielsen. Endnu en ligelydende dito, hvormed var indvarslet af Søften: Jens Baltzersen og Rasmus Pedersen, Ølsted: Søren Christensen og Niels Madsen, Vejlby: Søren Sørensen og Oluf Ovesen, Egå: Niels Christensen, Hårup: Christen Pedersen, Christen Nielsen, Søren Sørensen, Jesper Andersen og Mads Jespersen, Lindå: Rasmus Jensen og Thomas Nielsen, Mejlby: Søren Laursen og Christen Espensen, Villersø: Anders Nielsen og Niels Rasmussen, som tilforn beboede hospitalsbolig idb, Vejerslev:

fol 275a

Jens Michelsen og Rasmus Nielsen, Hammelev: Jens Jensen, Peder Sørensen Ollemand, Rasmus Terkildsen, Søren Eskesen, Voldby: Anders Pedersen, Sangstrup: Jens Mortensen, Dolmer: Mads Sørensen og Jens Sørensen, Bredstrup: Peder Puus og Søren Pedersen, Pederstrup: Laurs Rasmussen, Oluf Sørensen, Laurs Jensen, Jacob (mlg) og Søren Laursen, som tilforn beboede den halve gård ibd, Lyngby: Rasmus Nielsen og Hans Hansen. Til foreskrevne tider og ting indstævnes ligeledes Anders Rasmussen, Michel Rasmussen og Jacob Pedersen af Søften, saggivelse og beskyldning at anhøre og spørgsmål at tilsvare angående hvis korn I af Århus hospitals landgilde har borget til sæd og tæring og ikke til dato i mindelighed har villet betale, actum ut supra, Niels Nielsen.

Tirsdag 18 december 1725
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Pedersen, Peder Rasmussen, Jacob Nielsen, Mogens Christensen, Mads Espensen, Rasmus Sørensen og Peder Sørensen alle af Brabrand.

** Sr Niels Nielsen hospitalsforstander i Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette, som ved stævnemåls afhandling i dag 8 dage sidst til tingsvidnes førelse blev gjort anhængig imod Århus hospitals bønder og tjenere angående hvis de til hospitalet er skyldige, såvel af gamle som nye restanser efter stævnemålets indhold, såvel som ved producerede restans og påberåbte vedfulgte restansdomme, hvilken restans han begærede måtte igen læses, og de resterende påråbes, om de dertil eller imod ville have at svare. De udeblevne indstævnede blev af retten 3 sinde påråbt, om nogen var, som her imod ville have at svare, men ingen var mødt, hvorefter Niels Nielsen da begærede tingsvidne beskreven, efter hvis derom er ført, særdeles formedelst den årsag, som i stævnemålet findes tilført, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

** For retten comparerede sr Niels Hornborg fra Haraldslund på sin principal sr Hans Rosborgs vegne og fremstillede 2 kalds-

fol 275b

mænd, [navnlig Baltzer?] Hansen og Søren Bonde, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de til i dag med 8 dages kald og varsel havde indstævnet nogle af velbemeldte sr Rosborgs bønder i Grundfør for resterende skatter og landgilde efter en kaldsmemorial, således lydende, som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de samme varselsseddel for enhver deres bopæle lovligt forkyndte og talte med en del mændene selv, en del deres hustruer og folk, og med Rasmus Møllers gode fader, som alle lovede at tilstå dem budet, hvornæst Niels Hornberg angav sin restans over de indstævnede, og for det første saggav Jens Brandt af Grundfør, at han af sin i fæste havende gård restererer.. Rasmus Møller ibd... Peder Laursen ibd... Laurs Jørgensen... Mads Nielsen Snedker...

fol 276a

Jens Nygård... Rasmus Møller, Jens Nygård, Peder Laursen, Laurs Jørgensen og Mads Snedker blev af retten 3 sinde påråbt, om de eller nogen på deres vegne havde noget imod forestående restans at disputere, men ingen svar skete. Dernæst for det 7. saggav Anders [Sommer], at han resterer af sin i fæste havende halve gård... Anders Sommer var mødt og tilstod samme restans, Christen Nielsen... Rasmus Simonsen... Niels Ødum ibd... Dernæst efter at de tilstedeværende af retten om deres restanser var examineret, var de samme som var angiven rettelig

fol 276b

til stede at være, så tilspurgte Hornberg da dem, om de ikke kan tilstå ham, at han dem såvel som de andre i byen Grundfør om restanserne både de forud i tiden, når de har været forfalden, end også efter tit og mange gange, ja idelig alvorligen har anmodet dem, og i anledning af deres fæstebreve strikt anholdt hos dem om betaling, som intet til nogen klarering hos dem har frugtet. Mændene, som var til stede, svarede, at de i alle måder tilstod stævnemålet, nok tilspurgte Hornberg mændene, om han ikke også for restanserne til de skyldige efter executioner dem såvel som de andre i byen har pålagt, hvortil de svarede ja, at de kunne ikke andet sige. Så for resten tilspurgte da Hornberg mændene, hvorfor eller af hvad årsag, restanserne således er bleven tilvoxen, og derfor er ikke gjort nogen betaling eller klarering. Dertil de tilstedeværende mænd svarede, at årsagen til restanser har været mange, kornets grøde har ikkun været ringe, undertiden kvæg og bæster ulykkelig frafalden og ellers når de undertiden kunne have et eller to små kvægkreaturer at sælge, så har sligt ikkun været i slet og ringe pris i disse forbigangne tider, at de sligt intet kunne sælge, formedelst de ikke kunne få nær dets værdi, som det kunne være værd, hvorover kvæget mangen en gang i mangel af foder for dem døde og undkommen og således formedelst ikkun få penge har været iblandt bønderfolk i disse tider for slige årsagers skyld, har tidernes vanskeligheder forårsaget restanserne. I øvrigt lovede mændene på Hornbergs spørgsmål om tiderne, som man håber, nu bliver bedre, vil tillade herefter at aflægge og betale på restanserne det mest mulige de kan, og evnen vil tillade, hvorefter Niels Hornberg var tingsvidne beskreven begærende, som og blev udstedt.

** Den sag imellem itzige forvalter sr Andreas Stær og forrige forvaltere sr Aalum

fol 277a

og Bendix Øgler er formedelst samtlige deres udeblivelse opsat til næste ting.

** Restans som efterskrevne Århus Hospitals bønder og tjenere af landgilde og i andre måder har ladet tilvoxe til 1 maj 1725 er som følger.
Århus amt, Ning herred, Malling sogn og by: Simon Olufsen...
Ajstrup: Michel Michelsen.. Rasmus Sørensen..
Tiset sogn, Tander: Morten Sørensen..
Tranbjerg sogn, Bjødstrup: Michel Sørensen ved den øde gård...
Slet: Jens Rasmussen..
Vester Lisbjerg herred, Søften sogn og by: Baltzer Jensen.. nu Rasmus Pedersen.. Jens Baltzersen..
Elsted sogn og by: Søren Christensen.. Niels Madsen, som tilforn beboede det boel, Søren Rasmussen nu har i fæste..
Hasle herred, Vejlby sogn og by: Oluf Ovesen.. Søren Sørensen..
Kalø amt, Øster Lisbjerg herred, Egå sogn og by: Niels Christensen..

fol 277b

Todbjerg sogn, Hårup: Christen Nielsen.. Christen Pedersen.. Jesper Andersen og søn Mads Jespersen.. Søren Søren?sen..
Lindå: Rasmus Jensen.. Thomas Nielsen..
Mejlby sogn og by: Søren Laursen.. Christen Espensen..
Nørre herred, Villersø sogn og by: Niels Rasmussen, som sidst beboede det hospitalsbolig ibd, hvilket han ved dom blev frakendt.. Anders Nielsen..
Vejerslev sogn og by: Jens Michelsen..

fol 278a

Rasmus Nielsen.. Hammelev sogn og by: Jens Joensen.. Peder Sørensen Ollemand.. Rasmus Terkildsen.. Søren Eskesen.. Rasmus Rasmussen husmand..
Voldby sogn og by: Anders Pedersen..
Sangstrup: Hans Mortensen ved Rostrup mark..
Gammel sogn, Bredstrup: Peder Pedersen Puus.. Søren Pedersen..
Dolmer: Mads Sørensen.. Jens Sørensen..

fol 278b

Sønder herred, Nødager sogn, Pederstrup: Oluf Sørensen.. Laurs Jensen.. (mlg) Sørensen.. Laurs Rasmussen.. Søren Laursen som tilforn beboede den halve gård næstmeldte Laurs Rasmussen nu har i fæste..
Lyngby sogn og by: Hans Hansen.. Mads Sørensen, som nu bebor Mensalgården i Dolmer og 1721 halve parten af den gård i Lyngby, som Rasmus Nielsen nu har i fæste.. Rasmus Nielsen..
Det skanderborgske rytterdistrikt, Borum sogn og by: Christen Sørensens enke, nu Søren Christensen..
Låsby sogn og by: Søren Pedersen Søndergård.. Rasmus Andersen..
Tulstrup sogn, Javngyde: Søren Simonsen..

fol 279a

Blegind sogn og by: Niels Mogensen..
Hatting herred, Hedensted sogn og by: Anders Sørensen husmand..
Søften sogn og by: Michel Rasmussen.. Jacob Nielsen.. Niels Frandsen..
Til foreskrevne restans' yderligere godtgørelse produceres herved de forhen påberåbte domme..

fol 279b

.. hvilke foreskrevne domme i såvidt beviser restanserne, rigtigheden for de øvrige åringer kan ved konference heraf med vedkommendes kvitteringer /med hvilke de lovligt er indstævnet/ udfindes og ellers attesteres af Århus 11 december 1725, Niels Nielsen.

** Memorial for kaldsmændene, med lovligt otte dages kald og varsel indstævnes Eder, Mads Nielsen Snedker, Rasmus Møller, Rasmus Simonsen, Anders Sommer, Christen Nielsen, Niels Ødum, Jens Nygård, Jens Brandt, Peder Laursen og Laurs Jørgensen, alle af Grundfør, med Eders fæstebreve og kvitteringsbøger på KM skatter og landgilde at møde på Marselisborg birketing førstkommende 18 december 1725 for sigtelse og saggivelse, spørgsmål at tilsvare og restancer at anhøre, som med Eders kvitteringsbøger skal vorde examinerede, alt angående resterende KM contributioner og landgilde, som I for åringer 1722, 1723, 1724 til Voldborgsdag 1725 med resterer, uagtet I dog derom af Niels Hornberg tit og ofte tid efter anden såvel i mindelighed som ved executioner er vorden søgt og påmindet, men aldeles intet til betaling hos Eder frugtet med videre, som af sagen mod Eder kan blive fremført, og deraf kan dependere, hvorefter Niels Hornberg på sin principal sr Hans Rosborgs vegne agter et lovligt restanstingsvidne over Eder at forhverve.

** Dernæst blev udmeldt stokkemænd retten fra nytår og til næstkommende påske at betjene, nemlig Niels Loft, Søren Erichsen og Søren Sørensen Skytte i Brabrand, Frands Christensen, Niels Ovesen, Søren Michelsen, Niels Rasmussen og Laurs Sørensen alle i True.

Her endes dette gamle år, Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt Nytår, Amen i Jesu navn, Amen.

ANNO 1726

fol 280a

Tirsdagen d. 8 januar holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren Jens Mørch i Århus, Friderich Rubertsen i Holme, skriver, 8 tinghørere, nemlig Niels Loft, Søren Skytte, Niels Laursen af Brabrand, Niels Michelsen, Rasmus Rasmussen i (mlg), Rasmus Olufsen i Viby, Oluf Rasmussen i True.

** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne for retten frem[kom] Michel Pedersen tjenende på ermeldte Marselisborg, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Madsen og Niels Laursen begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 14 dages varsel til i dag at møde havde hidkaldt efter en kaldsmemorial Søren Piilkjær i Vejlby, hvilken lyder som herefter vorder indført, angående afpløjning imellem ham på den ene og Jørgen Bach i Vejlby på den anden side på et sted kaldet Langager, hvorpå har været synsmænd, som her i dag for retten er indkommen. Som begge parter var for retten mødt, blev de forenet således, at Søren Nielsen Piilkjær fralægger sig, hvad han imod sin viden kan have frapløjet sin nabo ermeldte Jørgen Bach, så og betaler den herpå anvendte bekostning, hvormed da sagen i alle måder er ophævet, hvorefter Jørgen Bach var tingsvidne begærende.

** Efter forvalteren sr Andreas Stærs begæring er til skovudvisningens taxation udmeldt Willum Andersen og Niels Vesten, begge boende i Viby, som har at møde, når de derom bliver advaret.

** Memorial for kaldsmændene Jens Madsen og Laurs Fiil i Vejlby. Med lovligt 14 dages kald og varsel stævnes I, Peder Nielsen Piilkjær boende i Vejlby på hans excellence hr grev Friises gods, at møde for Marselisborg birketing tirsdagen d. 18 førstkommende eller næste tingdag efter jul, saggivelse og synsvidner, som enten hermed vorder indkaldt eller godvilligt

fol 280b

ville møde, at anhøre, anlangende at I, bemeldte Søren Piilkjær, skal have bortpløjet en del jord fra en ager på Vejlby mark, som ligger til den gård, Jørgen Bach sammesteds har i fæste, hvilket af vid[nerne] tydeligere skal blive forklaret og bevist. Århus 9 december 1725, And. Stær.

Tirsdag 15 januar 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Frands Christensen, Niels Michelsen, Niels Rasmussen og Laurs Sørensen alle i True, Niels Loft, Søren Sørensen og Niels Laursen af Brabrand.

Tirsdag 22 januar 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Laursen, Frands Christensen, Niels Michelsen, Hans Rasmussen af True, Niels Loft, Søren Sørensen, Niels Laursen af Brabrand.

Tirsdag 29 januar 1726
I birkedommerens sted Peder Olufsen i Brabrand, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Niels Loft og Niels Laursen af Brabrand, Jørgen Sørensen af Hasle, Niels Rasmussen, Laurs Sørensen og Niels Michelsen af True, Rasmus Olufsen i Viby.

** Forvalteren sr Andreas Stær ved sin fuldmægtig sr Christen Sørensen lod i dag tillyse til skifter, der skal holdes efter Hans Jensen i Holme 13 februar førstkommende, ligeledes 20 dito efter Jens Nielsens hustru sl Sidsel Nielsdatter i Viby, og 1 marts efter Simon Erichsen i Brabrand, om nogen var, som udi bemeldte stervboer kunne have at fordre eller gælde, de da dem til besagte tider ville lade indfinde.

Tirsdag 5 februar 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Loft, Laurs Jensen og Niels Laursen af Brabrand, Niels Rasmussen, Laurs Sørensen og Niels Michelsen af True og Rasmus Olufsen i Viby.

Tirsdag 12 februar 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Peder Nielsen og Niels Lausen af Brabrand, Niels Rasmussen, Niels Michelsen og Laurs Sørensen af True, Rasmus Olufsen af Viby og Anders Lassen af Holme.

fol 281a

Tirsdag 19 februar 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Laursen, Niels Michelsen og Hans Rasmussen af True, Niels Loft, Laurs Jensen og Søren Sørensen af Brabrand, Rasmus Olufsen af Viby.

** På forvalteren ved Friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Christen Sørensen, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Rasmussen Vesten og Søren Jensen, begge af Viby, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Søren Michelsen og hans hustru i Viby samt tjenestefolk efter en kaldsmemorial, sålydende som herefter vorder indført. Søren Michelsen mødte og havde intet imod stævnemålet at disputere, og som hverken hans hustru eller indstævnede vidner ikke var mødt, begærede Christen Sørensen rettens forelæggelse til dem, at de måtte blive forelagt her at møde i dag 8 dage, deres sandhedsvidne i denne sag at aflægge, alt under deres faldsmål efter loven, til hvilken tid han begærede sagen opsat, hvilken opsættelse af retten blev consenteret.

** Memorial for kaldsmændene Niels Rasmussen Vesten og Søren Jensen i Viby. Med lovligt 8 dages kald og varsel indkaldes Eder, Søren Michelsen i Viby og hustru at møde for Marselisborg tings ret d. 19 februar førstkommende, sigtelse, saggivelse og i rette sættelse at anhøre og derefter dom at lide angående Eders gårds forsiddelse og hvad I så ulovligt haver bemægtiget Eder af gårdens tilhørende at udflytte og borttage, efter at det blev registreret med videre, hvad deraf dependere kan, hvorom at vidne indstævnes tjenestefolkene i bemeldte Søren Michelsens gård. Datum Århus 12 februar 1726, Andreas Stær.

fol 281b

Tirsdag 26 februar 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Loft og Anders Mortensen i Brabrand, Axel Axelsen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Laurs Sørensen, Niels (mlg) i True, Michel Pedersen Ladekarl ved Marselisborg og Frands Christensen Albech i Terp.

** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne for retten var mødt hans fuldmægtig sr Christen Sørensen efter opsættelse til i dag og lod oplæse det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsel contra Søren Michelsen og hustru i Viby, og som Christen Sørensen ikke havde den registrering i hænde, som blev forfattet over Søren Michelsens bohave, ikke heller Søren Michelsen, som her for retten var til stede, ville tilstå, hvad han deraf forkommen har, så måtte Christen Sørensen des årsag begære sagen fremdeles opsat i 8 dage, da han til samme tid nærmere skal bevise, hvis som var og siden er forkommet efter stævnemålets tilhold. Til samme tid han formoder de indstævnede Søren Michelsen selv, hustru og tjenestefolk af retten vorder tilholdt her for retten at møde. Så blev da forelagt samtlige i dag 8 dage her at møde og erklære, hvad de i denne post kan være vidende. Sagen som meldt opsat i 8 dage.

Tirsdag 5 marts 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Søren Sørensen og Søren Erichsen i Brabrand, Søren Laursen, Frands Christensen, Niels Rasmussen af True, Rasmus Olufsen i Viby og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Christen Sørensen af Århus mødte for retten på deres højgrevelige excellence grev Danneskiolds taffeldækkere sr Niels Olufsen og Lorentz Svartzensteen deres vegne og producerede en her af retten udstedt stævning dateret 19 februar sidst contra mons Peder Wærn i Århus, hvilken stævning med sin forkyndelsespåskrift han begærede læst, påskreven og akten tilført og lyder, som herefter vorder indført. De indstævnede blev af retten 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen svar skete.

fol 282a

Så for retten præsenterede sig Niels Olufsen taffeldækker, ifølge at han af sr Peder Wærn i Århus til Århus byting med sin kammerat Lorentz Svartzensteen var saggiven efter deres formenende, som at de bemeldte Wærn skulle have overfalden, hvilket ikke i sig selv er så i sandhed, hvorfor Niels Olufsen her [selv?] for retten til stede på egen og kammerats [vegne] som er en tysk karl og ej forstår nogen danske ord, mindre kan gøre nogen erklæring retten til oplysning, men sr Niels Olufsen på begges vegne, som passagen havde bivånet fra først og til sidst, begærede at måtte gøre sin erklæring i alt, hvorledes er gået. Så fremstod da Niels Olufsen og ville retten da bekendtgøre, at aften d. (mlg) imellem tolv og et kom Niels Olufsen gående over domkirkegården og ville gå i sin herres gård, kom Peder Wærn til ham på siden, og så Niels Olufsen op under øjnene, og tav stille, og derpå gik lidet bort. Da nu Niels Olufsen var kommen over kirkegårdsristen, da rendte Wærn sin vej derom, og så Olufsen igen under øjnene. Da Olufsen spurgte Wærn, hvem han så efter, da svarede Peder Wærn, jeg ser efter Eder. Da Olufsen spurgte, om han mente, han var en tyv eller skælm, dertil Wærn svarede, I er vel ikke bedre end at se på, og Wærn småsnakkede ved sig selv, men hvad det var, kunne Olufsen ikke mærke. I det samme kom hans kammerat Svartzensteen til gående, så gav Niels Olufsen ham sit valdhorn, som han havde på armen, og tav stille. Derpå gik Olufsen til Peder Wærn og tog ham ved hånden ved provstindens hjørnemur ved Rosensgade, og Svartzensteen ved hr grevens port blev stående, og så fulgte Olufsen med Wærn ned indtil som skræderne bor der på gaden. Imidlertid sagde Olufsen til Wærn, hvorfor han kig ham under øjnene, dertil Wærn svarede som tilforn, han var ikke bedre, hvorpå Niels Olufsen gav Wærn nogle slag af sin stok. Da sagde Wærn, at han mente, at Olufsen havde været

fol 282b

Stoltenberg, da svarede Olufsen, hvem I mente /så har I torteret mig og fik de derpå hinanden fat i klæderne, så de vel på begge sider revnede. Da sagde Peder Wærn, at han skulle betale ham hans kjole, han ville gå til hr greven at klage, hvorpå Olufsen svarede, gå i aften til greven, da skulle I have haft noget at klage for, men bi til i morgen, så kan I klage længe nok. Derpå de blev adskilt, og Peder Wærn gik ned ad Rosensgade. I al værende tid stod Svartzensteen, Olufsens kammerat, og Michel Vægter ved hr grevens port, og bad Michel Vægter Svartzensteen imidlertid, at han ville give ham et par skilling/ det havde intet at betyde med Wærn, han ville følge ham hjem, som og Svartzensteen gav vægteren 4 skl. Derpå gik Niels Olufsen med Svartzensteen hen til sværdfejeren på Graven, men som det var sildig, og folk var gået til sengs, gik de og ville gå hjem i deres herres hus, da Peder Wærn igen imod kom dem på Graven og med havde to vægtere og 2 andre karle, da sagde Peder Wærn, der komme de 2 karle, som havde fat på mig på gaden, hvorpå den ene vægter, som var en høj karl, satte sin morgenstjerne på Svartzensteens liv og spurgte, hvad vi havde med den karl at bestille, nemlig Peder Wærn. Dertil Niels Olufsen svarede og sagde det ved han nok selv, hvorpå den ene af Wærns medhavende karle, som var en matros, tog Niels Olufsen ved hånden, og Olufsen fortalte ham imidlertid, hvor til var gået, da sagde Svartzensteen til Wærn en del onde ord, i fald at han ville gå til greven at klage i aften, skulle han få en ulykke eller noget at klage for, hvorpå Olufsen sagde, du skal ikke røre ham, og sagde videre til vægterne, lad ham gå sin gang, vi vil intet have med ham at bestille, hvorpå Wærn og vægterne

fol 283a

gik ind til en skoflikker på Graven, og Svartzensteen bagefter, derpå Olufsen ind gik i samme hus for at hindre videre klammeri, såsom Wærn og Svartzensteen begge var beskænket, og da efter adskillige ord imellem dem passerede, gik hver til sit, (mlg) da i samme hus blev forklaret den ganske (mlg) om sagens beskaffenhed, at det så i alle måder er tilgået og passeret bemeldte tid imellem sagte Peder Wærn, Svartzensteen og sig selv, erbød han, nemlig Niels Olufsen, at gøre sin saligheds ed, når eller hvor det forlanges eller det ham permitteres. Og som Christen Sørensen ikke i dag havde, eller formedelst siden sidst Københavns posts udskrivelse erholdt, det hvormed ham de søgende rette værneting agter at bevise hvor er, ikke heller havde erholdt alle de ventende beviser efter stævnemålets indhold til sagens oplysning, agtede nødig at fremføre, så i anledning af stævnemålets indhold begærede han sagen opsat til i dag 8 dage, som og af retten blev consenteret, opsat i 8 dage.

** Den sag ang. Søren Michelsen og hustru i Viby er fremdeles opsat i 8 dage.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig beretter hans højgrevelige excellence hr Friderich grev Danneskiold-Samsøes 2 tjenere mons Svartzensteen og Niels Taffeldækker, hvorledes de finder sig årsaget at lade Eder, mons Peder Wærn her i Århus, med lovlig otte og 14 dages kald og varsel til 5 marts og påfølgende tingdage til den 26 dito næstkommende for Marselisborg birketing at møde indstævne, vidner, som enten godvilligt møder eller hermed indstævnet vorder, samt andre beviser, som de agter at fremføre, at anhøre, alt til bevis og deres sags bestyrkelse, som I, Peder Wærn, imod dem for Århus byting 31 januar sidst har ladet til doms

fol 283b

anhængig gøre, såvel som og hvad højbemeldte hr grevens tjener efter den på Århus byting bemeldte 31 januar afsagte interlocutorikendelses tilhold om deres rette form og værneret kan (mlg) og fremlægge. Til samme tider og ting at møde med lige varsel indstævnes de personer, som for mere bemeldte Århus byting i samme sag forhen har vidnet, navnlig de 2 vægtere Michel Michelsen og Jens Christensen, Thomas Skoflikker og kone på Graven, Peder Rasmussen bødkersvend sammesteds og Jørgen Nielsen Bødker på Middelgade, spørgsmål og andet, hvad Eder anrørende måtte forefalde at besvare, da højbemeldte hr grevens tjenere derefter til deres befrielse over alt, hvis ført vorder, et lovligt tingsvidne agter beskreven at tage. Dette til bekræftelse under mit signet, Århus 19 februar 1726 LS. Denne stævning har vi i dag lovligt forkyndt for de indbemeldte, og talte vi med Peder Wærns søster i hans logement, ligeledes med Michel Vægters kone, med Jens Christensen Vægters nabokone Karen Sørensdatter talte vi, som lovede at sige ham vores ærinde, Thomas Skoflikker og kone talte vi med selv, ligeledes talt med Peder Rasmussen bødkersvend og Jørgen Nielsen Bødkers kone, som alle lovede at tilstå os budet, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus 19 februar 1726, Jørgen Henrichsen, siger Jørgen IES Eskesen, fremvist og læst på Århus byting 21 februar 1726, indført på folio 32.

Tirsdag 12 marts 1726
Den dag i dommersted Søren Erichsen i Brabrand, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Rasmussen og Laurs Sørensen af True, Peder Nielsen, Laurs Jensen i Brabrand, Rasmus Olufsen i Viby, Axel Axelsen i Holme og Michel Pedersen Krog ladekarl på Marselisborg.

** Sr Christen Sørensen af Århus mødte for retten på hans excellence grev Danneskiolds tvende tjenere Lorentz Svartzensteen og Niels Taffeldækkers vegne og æskede den sag i rette contra sr Peder Wærn i Århus, som i dag 8 dage til i dag blev opsat, og som ingen til genmæle efter påråbelse af retten på Peder Wærns vegne sig indfandt,

fol 284a

så refererede Christen Sørensen sig til stævnemålet, som endnu har længere løb, og begærede sagen opsat udi 14 dage, hvilken opsættelse retten og consenterede, sagen som meldt opsat i 14 dage.

Tirsdag 19 marts 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Loft, Søren Sørensen og Niels Laursen af Brabrand, Søren Laursen, Niels Rasmussen og Frands Christensen i True, Rasmus Olufsen i Viby og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 26 marts 1726
Den dag i dommersted Søren Sørensen i Brabrand, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Laurs Sørensen, Christen Jensen i True, Laurs Jensen og Niels Loft i Brabrand og Niels Michelsen i Åby.

** Sr Christen Sørensen værende hos forvalter Stær i Århus mødte for retten og begærede den sag i rette contra Peder Wærn af Århus, som til i dag er opsat, og begærede retten ville påråbe, om nogen på sr Wærns vegne er til stede, som noget agter at lade føre imod ermeldte Svartzensteen og Niels Taffeldækker. Efter 3 sindes påråbelse af retten mødte ingen i så måder til genmæle, hvorefter Christen Sørensen erklærede, at han ikke hidindtil har kunnet erholde alle de agtende og i stævnemålet mentionerede beviser, dog alligevel i henseende at stævnemålet til i dag er udløben, måtte begære beskreven i et lovligt tingsvidne, hvis allerede for retten i denne sag er passeret, hvilket retten consenterede efter at ingen, som forermeldt, på Wærns vegne mødte til genmæle.

** Sr Jens Arendal i Århus mødte for retten ved sr Christen Sørensen ibd og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren

fol 284b

Christensen og Søren Jørgensen begge boende i Tilst, som ved lovens ed med oprakte fingre afhjemlede, at de til i dag med lovligt 8 dages varsel havde hidkaldt smeden Christen Jensen (mlg) angående gældsfordring efter en kaldsmemorial sålydende, som herefter vorder indført, og som ingen på smedens vegne efter påråbelse var mødt imod stævnemålet at disputere, så angav Christen Sørensen ermeldte Arendals fordring til bemeldte Christen således.. 5 sdlr, hvilken fordring som således er rigtig efter ermeldte Arendals kladdebog anført. Christen Sørensen påstod og begærede retten tilfinder ermeldte Christen Smed til Jens Arendal skadesløs at betale tillige sagens bekostning tilstrækkelig at betale eller i dets fald nam og udlæg i hans midler og effekter, hvor de er eller findes efter loven at nyde, hvorpå Christen Sørensen en lovlig dom forventede, men som ingen på smedens vegne til genmæle sig indfandt, blev sagen optagen i 8 dage.

** Memorial for kaldsmændene. Med 8 dages lovligt kald og varsel indstævnes I, Christen Jensen Smed i Tilst, at møde for Marselisborg birketing tirsdagen d. 26 marts førstkommende anlangende gældsfordring, derom saggivelse og i rette sættelse at anhøre og dom derfor at lide. Århus 19 marts 1726, Jens Arensdal.

Tirsdag 2 april 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Peder Olufsen og Søren Erichsen i Brabrand, Rasmus Nielsen og Frands Christensen i True, Michel Pedersen Ladekarl på Marselisborg.

fol 285a

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte for retten ved sr Christen Sørensen af Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Sørensen og Michel Rasmussen, begge af Brabrand, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de til i dag med 8 dages varsel har hidstævnet smeden (mlg) Jensen i Brabrand, saggivelse og i rette sættelse at anhøre og dom derefter at lide anlangende ulovligt skovhug i Brabrand skov d. 23 marts sidst, med videre efter en skriftlig kaldsmemorial, som lyder slåedes, som herefter vorder indført. Den indstævnede Jens Pedersen Smed blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte til genmæle, og forklarede kaldsmændene, at de talte med smeden Jens Pedersen selv, og ligeledes med de øvrige indstævnede, men som den indstævnede Jens Pedersen Smed eller nogen på hans vegne ikke var mødt, lod Christen Sørensen med vidners førelse bero til næste ting, til hvilken tid han begærede, sagen måtte vorde opsat, hvilken opsættelse ham og af retten blev consenteret.

** På sr Jens Arendals vegne af Århus mødte Christen Sørensen sammesteds og æskede den sag i rette contra smeden Christen Jensen i Tilst, som til i dag er opsat, og refererede sig til hvis der udi i dag 8 dage ført er, og var endelig dom uden længere opsættelse begærende. Bemeldte Christen Jensen Smed blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte til genmæle. Så efter at sr Jens Arendal af Århus her til retten lovligt har ladet indstævne Christen Jensen Smed i Tilst angående gældsfordring efter i retten indleverede regning og givne sag, da som sagen har været udi opsættelse, og Christen Smed ej ringeste her imod har ladet svare, altså tilfindes han at betale forbemeldte 3 rdl.. til sr Jens Arendal såvel og denne doms bekostning at erstatte med halvanden rdl, alt inden 15 dage at efterkomme eller lide ved nam i hans gods og midler, hvor de findes. Dette til vitterlighed under min forsegling.

fol 285b

** Memorial for kaldsmændene Michel Rasmussen og Søren Sørensen i Brabrand. Med lovligt 8 dages kald og varsel indstævnes I, Peder Jensen Smed i Brabrand, at møde for Marselisborg birketing tirsdagen d. 2 april førstkommende, sigtelse og saggivelse [at an]høre og derefter dom at lide anlangende [ulovligt] skovhug, som I skal have forøvet d. 23 marts sidst, samt I med falsk stempel skal have stemplet en bøg i Brabrand skov og derefter samme hjemskovet. Til samme tid og ting indstævnes Søren Erichsen og Peder Olufsen i Brabrand deres synsforretning og edelige forklaring om dets besigtelse at afhjemle og på spørgsmål at svare anlangende stemplets urigtighed med videre, hvad deraf dependere kan. Endelig indstævnes for processens skyld skovfogeden Jacob Nielsen sammesteds og om noget måtte forefalde, hvorom hans erklæring kunne behøves, da jeg efter sagens beskaffenhed på mit høje og nådige herskabs vegne efter KM lov og forordning, en lovlig dom over Eder vil vente. Århus 26 marts 1726, Andreas Stær.

Tirsdag 9 april 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Søren ? og Anders Nielsen i Brabrand, Axel Axelsen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Michel Pedersen Ladekarl ved Marselisborg, Jens Rasmussen og Michel Jensen i True.

** Sr Christen Sørensen i Århus mødte for retten og æskede den sag i rette, som i dag 8 dage da her for retten blev anhængiggjort contra smeden Peder Jensen i Brabrand betræffende ulovlig skovhug, som han d. 23 marts sidst i Brabrand skov skal have begået, til hvilket nærmere at bevise Christen Sørensen fremstillede for retten skovfogeden i bemeldte Brabrand Jacob Nielsen, som angav og erklærede sin sandhed i denne sag ved lovens ed således, at næstafvigte 23 marts, som var en lørdag, kom vidnet til ermeldte smeds hus, hvor smeden og hans hustru indbar noget risbøgetræ. Da vidnet spurgte dem, hvor de havde fået dette træ, dertil svarede smedens hustru, at de havde fået det af sergeant Keyes udvisning, som hr grev Danneskiold ham havde forundt. Derpå vidnet tog Peder Olufsen med sig ad skoven for at efterse, om det sig så forholdt, men da de kom der, fandt de (mlg) 3 rodhugne?

fol 286a

træer stående uskovet, men fandt strax derved en risbøg nylig afhuggen og bortført, hvilken var den samme efter vidnets skønsomhed, som smedefolkene ind bar, og forklarede ellers, at da de efterså stubbene tillige med kroppen, fandtes der et lidet barkfald og rødde i den [ene] side både på kroppen og stubben, som var (mlg)kommen kendetegn, at det var det samme. Videre vidste vidnet ej at forklare, hvorefter blev fremstillet 2 synsmænd, Peder Olufsen og Søren Erichsen, begge af Brabrand, som bemeldte risbøg d. 24 marts næstefter har synet, hvilken forretning og besigtelse de her for retten ved ed efter loven afhjemlede, at bemeldte 24 marts var efter jægerens og skovfogedens befaling i skoven for at syne ommeldte risbøgestub, som dem før syntes at kunne være afhuggen, og forføjede de derpå efter skovfogedens beretning til smedens hus der i byen, hvor de uden hans dør fandt liggende en liden risbøg, som nylig var hjemskovet, hvilken de syntes at kunne være huggen af den stub i skoven, som de synede, og forklarede synsmændene, at det var en liden krumpen risbøg af størrelse noget tykkere end en alen runden om, og kunne ikke samme risbøg eragtes uden for et halvt læs, og forklarede synsmændene, at de i alle måder, ligesom skovfogeden Jacob Nielsen har forklaret, forefandt bemeldte træ og stub at have hørt sammen. Videre vidste de ikke, hvorpå de aflagde deres ed, og det så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Den indstævnede smed Peder Jensen blev 3 sinde af retten påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen mødte til genmæle, af hvilken årsag Christen Sørensen med i rette sættelse lod bero til i dag 8 dage, til hvilken tid han begærede sagen opsat, som og af retten blev tilladt. Opsat i 8 dage.

** På præsten udi Viby ærværdige hr Niels Hansen Heyde hans vegne mødte hans broder sr Peder Hansen Heyde af Århus, som

fol 286b

for retten fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Jensen og Groes Madsen begge af Viby, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de lovligen til hus og bopæl har hidvarslet [til i dag] at møde her ved retten Peder Møller af Viby tillige med sin hustru Maren Godsens og tjenestefolk Jens Godsen og Peder Michelsen Lyng for vidner og synsvidners anhørelse og spørgsmåls besvarelse ang. ulovligt skovhug på en risbøg udi Viby kirkeskov næstleden 18 marts ved aftentide, som formenes at være sket af bemeldte Peder Møller og tjenestekarl Jens Godsen med videre deraf, såvel og af hans heste og vogn samt befundne nylig huggen risbøg udi Peder Møllers hus samme tid liggende, og stub udi kirkeskoven udi en eller anden måde kan dependere. Ligeledes afhjemlede bemeldte varselsmænd at have indvarslet efterskrevne vidner og synsvidner, nemlig begge præstens karle Rasmus Simonsen og Hans Jensen, som bemeldte Peder Møllers vogn med heste og med læs på haver ertappet undervejs samt og Clemen Pedersen Smed og Niels Jensen af Viby, som har synet både stub og risbøg, enhver for deres vidne at aflægge og spørgsmål at tilsvare, såvidt dem er videndes og kan blive tilspurgt om, alt til tingsvidnes erhvervelse derefter at tage beskreven, og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede i egne personer. De indstævnede blev påråbt, nemlig Peder Møller med hustru og folk, men ingen mødte til genmæle imod stævnemålet noget at disputere. Så fremstillede Peder Hansen de indstævnede præstens karle Rasmus Simonsen og Hans Jensen, som enhver for sig vant ved ed med oprakte fingre efter loven, således. Rasmus Simonsen forklarede, at mandagen d. 18 marts sidst ved aftenstider, da red vidnet tillige med hans kammerat Hans Jensen op ad kirkeskoven til for at efterse, om nogen var, som gjorde nogen skade i skoven. Den tid de kom på vejen imod Skriffenberg, så de en vogn kom kørende, som havde træ på og var over belagt med nogle løvgrene, og da de

fol 287a

red til samme vogn, da var det Jens Godsen, som er Peder Møllers karl i Viby, der kørte vognen, og da lå der på samme vogn risbøgetræ, som var nylig huggen, under bemeldte rispur. Da spurgte vidnet Jens Godsen ad, hvor han havde våren så sildig, svarede han havde været henne at bjærge noget til at hede en ovn med, og (mlg) spurgte Jens Godsen dem ad, hvor de ville hen, om? de ville op ad kirkeskoven til i det onde vejr, hvortil vidnet svarede ham ja, de ville der did, og han skulle se til, at han havde ikke våren der og gjort skade. Dertil Jens Godsen svarede, havde hans uvenner ikke fået mad, siden han var der, da skulle de ikke leve nu, og sagde Jens Godsen til vidnet, ?? red derop i sådan en kulde, og sagde videre, der kommer Peder Bay efter. Så red vidnet op ad kirkeskoven og sin kammerat efter ham, og da de kom derind, fandt de en risbøgerod, nylig kroppen frahuggen, og førend de red ud fra præstegården, sneede det noget, men da de kom til bemeldte hugne stub, var den endda blottet for sne. Så sporede de vognslaget lige fra stubben og til det sted, hvor de mødte Jens Godsen med vognen, så red de lige ad Peder Møllers gård i Viby, da fandt de der den antræffede vogn med risbøgetræ derpå, og purrene var aftagen, og da de kom ind i gården og bad god aften til folkene, svarede de letteligen. Så gik vidnet hjem til præsten og forklarede det for ham, og hans kammerat blev imidlertid stående ved vognen, og strax imod som præsten kom der did, kom vidnets kammerat løbende og sagde, de skulle skynde dem at komme, thi de ville hugge træet i stykker, og da præsten kom did og havde set træet, lod han begære 2 mænd af byen, Clemen Smed og Niels Jensen, til at syne samme risbøg, som og skete. Så hug vidnet efter præstens befaling rodenden af samme risbøg, som var ungefær en halvtredje kvarter lang, hvilken og her for retten i dag blev fremvist, efter at samme risbøg var bleven synet på Peder Møllers vogn i hans gård, begærede præsten, at begge synsmændene ville tillige med hans

fol 287b

karl ride hen til kirkeskoven for at efterse og syne den stub, de der havde befunden, hvilket og skete, og de bemeldte synsmænd tillige med vidnet og hans kammerat kom til stubben i kirkeskoven, synede de den (mlg) med rodenend af risbøgen, som de med havde, og vant vidnet videre, at den rodende, som de medførte fra Peder Møllers gård, var afhuggen nyligen fra den stub, som der havde funden. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om han hørte enten ved synsforretningen eller på andre tider, at Peder Møller eller Jens Godsen hans karl har nægtet eller imodsagt, at de jo havde hugget denne risbøg udi kirkeskoven. Vidnet svarede, han hørte ej Peder Møller talede nogen tid noget derom, men Jens Godsen sagde nej, han havde ikke huggen den i kirkeskoven, hvorpå Peder Hansen atter måtte tilspørge vidnet, om han kan nægte, at den her for retten fremviste risbøgerodende jo passede og var huggen af den risbøgestub, som omvundet er. Dertil vidnet svarede ja, det passede og var den selv samme. Sr Christen Sørensen i Århus mødte på Peder Møllers vegne og tilspurgte vidnet, om han så, at Peder Møller eller hans karl Jens Godsen eller andre af hans folk, siden han på mons Peder Hansens spørgsmål har svaret, at han virkelige ved, det er den selv samme risbøgestump, som her for retten er fremvist, som er huggen af den omvundne stub i kirkeskoven, at de har huggen samme, hvortil vidnet svarede, at han ej havde set enten Peder Møller eller nogen af hans folk hugge bemeldte risbøg. For det 2 tilspurgte vidnet, om han kan vidne, at ej flere nye vognslag var at se fra det sted, hvor stubben står i kirkeskoven, som omvundet er, og til det sted, hvor vidnet med sin kammerat kom til Jens Godsen, da han kørte med træ på sin vogn. Vidnet svarede, der var ingen anden vognslag end det samme, og forklarede vidnet på Peder Hansens spørgsmål, at endskønt han ikke har set enten Peder Møller eller Jens Godsen hugge samme omvundne risbøg i

fol 288a

skoven, så forblev han dog ved hans forrige vidne, at den fremviste risbøgerodende, som blev afhuggen fra kroppen i Peder Møllers gård, passer lige med stubben i kirkeskoven og er derfra huggen. Videre vidste han ikke. Nok fremstod at vidne Hans Jensen, som i lige svorne ed vant ord efter anden ligesom hans for?mand Rasmus Simonsen før ham vundet haver i ord og mening, undtagen at han ikke hørte, at Jens Godsen sagde, havde hans uvenner ej fået mad, siden han var i kirkeskoven, havde de ikke været levende nu. For at få dette yderligere forklaret, tilspurgte Peder Hansen vidnet, at eftersom vel vidstes, at vidnet ikke så, at Peder Møller eller hans karl hug denne omvundne risbøg, om vidnet da kan nægte eller imodsige, at denne foreviste rodende jo er den, der blev huggen af risbøgen i Peder Møllers gård, og om ikke samme passer sig just med risstubben i kirkeskoven og derfra er rodhuggen, hvortil vidnet svarede ja, han tilstår det i alle måder. Dernæst fremstod de indstævnede 2 synsmænd, navnlig Clemen Pedersen Smed og Niels Jensen, begge boende i Viby, som efter deres aflagte ed vant, at denne fremviste rodende så de omvundne tid blev afhuggen fra den risbøg i Peder Møllers gård, havde de efter hr Niels Heydes begæring synet og den henbragt udi kirkeskoven, hvor de ligeledes synede en risbøgestub, som samme efter deres tykke var frahuggen, og i alle måder passerede med stubben, både med hugningen og brækningen, og målte synsmændene samme rodende her for retten, som befandtes at være halvfemte kvarter rundtenom, hvorefter Peder Hansen Heyde på sin broders vegne var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

Tirsdag 16 april 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Erichsen, Laurs Jensen i Brabrand, Rasmus Olufsen i Viby, Axel Axelsen i Holme, Niels Mortensen og Niels Pedersen i ?.

fol 288b

** I dag blev udmeldt stokkemænd retten til næstkommende St Hansdag at betjene, nemlig Niels Pedersen, Peder Jensen, Jens Didrichsen, Jens Balle, Jacob Nielsen, Niels Nielsen og Jens Pedersen Krog alle i True, Mogens Erichsen i Yderup.

Onsdag efter påskehelliget 24 april 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Mogens Erichsen og Laurs Andersen i Yderup, Peder Jensen og Johan Nielsen i True, Søren Michelsen og Rasmus Olufsen i Viby og Michel Pedersen Ladekarl ved Marselisborg.

Tirsdag 30 april 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Rasmus Olufsen, Søren Michelsen og Groes Madsen i Viby, Peder Jensen og Johan Nielsen i True, Laurs Andersen og Mogens Erichsen i Yderup.

Tirsdag 7 maj 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Jensen og Johan Nielsen i True, Mogens Erichsen og Laurs Andersen i Yderup, Rasmus Olufsen, Mogens Pedersen, Groes Madsen i Viby og Axel Axelsen i Holme.

** Mons Hans Rosborg til Haraldslund lod i dag lyse efter 5 svinepolte, studsørede på begge ører, som 1 maj løb fra Haraldslund til Amdrup og blev borttagen på Amdrup mark samme dag, om nogen derom eller og gerningsmanden kan gøre oplysning.

Tirsdag 14 maj 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Rasmus Olufsen og Søren Michelsen i Viby, Johan Nielsen i True, Peder Jørgensen ibd, Peder Madsen? og Michel Sørensen i Yderup.

** Groes Madsen af Viby mødte for retten på landsoldat Jens Nielsen Ingerslev tjenende Jens Pedersen Knudsen i Holme hans vegne og producerede en af retten udstedt stævning de dato 24 april sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten indført, og lyder samme som følger.

fol 289a

Den indstævnede Anne Mortensdatter blev af retten 3 sinde lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som her imod ville have at svare, men ingen mødte. Så fremlagde bemeldte Groes Madsen på citantens vegne en attest ud[stedt] af hæderlig og vellærde hr Anders Laursen Jespersen, sognepræst for Ørsted menighed, af dato 24 november 1725, hvilken han begærede læst, påskreven og akten tilført, og lyder som følger. Nok fremlagde Groes Madsen en attest udgiven af velædle hr kaptajnløjtnant Galek ved oberst Rosenørns regiment af dato 23 marts sidst, hvormed han beviste forbemeldte Jens Ingerslevs uskyldighed og hans hustrus usømmelige gerning og forhold med letfærdig levned og opføring i hans lovlige fraværelse, samme han begærede læst, påskreven og i akten indført, lyder som herefter vorder indført. Den indstævnede blev atter af retten påråbt, men ingen gensvar skete. Altså var Groes Madsen på landsoldat Jens Ingerslevs vegne efter alt passerede tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager landsoldat af højædle oberst Rosenørns regiment ved livkompagniet stående, Jens Nielsen Ingerslev, hvorledes han højlig imod sin vilje skal være forårsaget til Marselisborg birketing at lade føre et lovligt tingsvidne contra sin hustru Anne Mortensdatter sig opholdende i Ørsted angående hendes meget uskikkelige og imod ærbarhed stridende opføring med ægteskabs brydelse og mere, som citanten alt agter at tilkendegive og bevisliggøre, thi stævnes I, forbemeldte Anne Mortensdatter med forsvar, værge eller formynder, at møde

fol 289b

for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 14 maj, vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare, alt angående forbemeldte Eders usømmelige forhold i Eders mands lovlige absens, hvorefter citanten et lovligt tingsvidne agter at erhverve og tage beskreven. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 24 april 1726, LS. Ao 1726 d. 24 april har vi underskrevne Anders Andersen og Niels Christensen, begge tjenende i Holme, lovligt forkyndt denne stævning ved indbemeldte Anne Mortensdatters iboende hus og bopæl i Ørsted, og talte vi der med en kvindesperson udi hendes fraværelse, som imodtog kopi af stævningen og lovede at give Anne Mortensdatter det til kende ved sin hjemkomst og levere hende kopien heraf, og ydermere gav os til svar, at Jens Nielsen Ingerslev måtte sig hvor han lyster, de kærede sig ikke videre om ham, dette så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Holme ut supra, Niels Christensen, Anders Andersen.

** No 18, 6 skl. Jens Nielsen, barnefødt udi Ingerslev i Rougsø herred, som nu skal stå udi virkelig tjeneste under hr oberst Rosenørns livkompagni, findes udi Ørsted kirkebog at være copuleret til Anne Mortensdatter af Ørsted udi mere bemeldte kirke søndagen 15 november Ao 1713 og blev strax derpå udskreven til soldat, da hun imildertid fødte tvillinger, som året efter 1714 på kyndelmissedag var til dåben, men skal være straxen derpå bortdøde. Siden har hun i forbemeldte hans fraværelse ladet sig besove af en smedesvend, navnlig Anders Jensen, da tjenende grovsmeden i Ørsted, og var barnet til dåben søndagen d. 15 august 1717, men hun derpå udstod kirkens disciplin søndagen 23 januar 1718, hvilken udførlige beretning efter kirkebogens indhold jeg ikke har kunnet nægte ham, dog med e? endog i andres overværelse, om han ikke ville tilgive hende den forseelse

fol 290a

ligesom forny ægteskabet med hende igen, siden man intet usømmeligt ved med hende siden den tid, hvilket han dog ikke synes at lade sig overtale til. Thi har jeg dette ovenanførte til desto mere bekræftelse under min hånd og signet måttet udstede. Ørsted 24 november 1725, Anders Laursen Jespersen.

** Såsom musketer Jens Nielsen Ingerslev af højædle og velb. hr oberst Rosenørns livkompagni er denne attest begærende af mig underskrevne, hvor han har været kommanderet, siden han er vorden indrulleret i KM tjeneste, så gives ham denne således som efterfølger. Enrulleret 1713 og da straxen bragt til Helsingør, hvor kompagniet den tid lå, og forblev der liggende i garnison til 1726 [fejl for 1716], hvor han da tillige blev med det hele kompagni kommanderet på flåden på orlovsskibet Nordstjernen, hvor han forblev til i december måned samme år. Først i januar måned 1717 blev han tillige med kompagniet kommanderet til Norge, hvor han forblev til 28 juni, da han indrejste igen her udi kvarteren. I samme år 1718 blev han kommanderet til Flensborg 30 juni, hvor han forblev til 12 august, da han igen indrejste i lejren. 1718 5 december er han vorden kommanderet tillige med kompagniet i KM tjeneste til København, hvor han er bleven brugt i garnisonen såvel som også på søbatterierne. 1719 13 december er han igen indkommen i læget, hvor han tillige med det hele kompagni har været til dato, hvilket er således i sig selv, som for er anført. Til vitterlighed under min hånd, Malling 23 marts 1726 testerer kaptajnløjtnant Skalck?

Tirsdag 21 maj 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen i Viby, Peder Jensen, Johan Nielsen i True, Mogens Erichsen og Laurs Andersen i Yderup, Axel Axelsen i Holme og Groes Madsen i Viby.

** På velb hr landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup hans vegne for retten fremkom

fol 290b

hans tjener Søren Hansen og producerede en her af retten udstedt stævning under dato 3 maj sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført contra Jens [Sørensen] og hustru Mette Brandts i Herst anlangende deres undvigelse med videre efter stævningens indhold, lyder som herefter vorder indført. De indstævnede blev af retten 3 sinde lydeligt påråbt, om de eller nogen på deres vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen mødte derimod til genmæle. Da eftersom bemeldte Jens Sørensen og hustru ej var mødt efter lovlig indstævning, var Søren Hansen på sin principals vegne beføjet at begære rettens forelæggelse til dem, hvilken retten udstedte således, efter at forbemeldte 2 personer Jens Sørensen og hustru Mette Brandts ej efter lovlig indstævning har villet møde at anhøre saggivelse og i rette sættelse ifølge af deres ulovlige forhold og undvigelse fra velbemeldte hr landsdommer Reenbergs gods med videre. Så blev dem af retten forelagt at møde her i dag tre uger, forbemeldte saggivelse at anhøre og derefter dom at lide, og denne forelæggelse dem desinden lovligt at forkyndes.

** No 18, 6 skl. Jens Lauridsen Mørch, KM birkedommer ved Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget landsdommer Reenberg til Ristrup, hvorledes han skal være forårsaget at indkalde Eder, Jens Sørensen og hustru Mette Brandts, her til Marselisborg birketing for sigtelse at anhøre og dom at lide formedelst I, Jens Sørensen, ej alene har understået Eder næstafvigte vinter at undvige af hans gods udi Herst uden lovligt pas og afsked, vilje og minde, dog efter lysning udi Trige kirke Eder igen indstillet og da denne forseelse Eder var efterladt, skal I med fri vilje udi Eders hustru Mette Brandts overværelse fæstet Eder gård om til påske 1727 at tjene velbemeldte landsdommer Reenberg for hyrde om sommeren og

fol 291a

røgter om vinteren for årlig løn 10 sdlr og derpå taget fæsteløn, men da I tjenesten skulle tiltræde til næstafvigte påske, har I tillige med hustru formastet Eder snart som rømningsfolk uden pas og afsked at bortflytte fra fornævnte hans gods udi Herst med børn samt med hvis bohave, Eder var tilhørende, [hvilket] husbonden ikke skal have været vidende førend markmanden af Tåstrup /hvor berettes I skal have antaget byhjorden at vogte/ skal have på Ristrup tilbudt fæstepengene, som ej kan medtages. Thi stævnes I, Jens Sørensen og hustru Mette Brandts at møde for mig i rette 21 maj førstkommende på Marselisborg birketing, dom at lide for Eders undvigelse af citantens gods, da han formoder, at I bliver tilfunden at I, Jens Sørensen, indstiller Eder udi Eders tjeneste og hustru Mette Brandts igen at flytte og have med Eders tilhørende ind på hans gods, indtil I med lovligt pas derfra vorder forsynet, eller og lide og undgælde som rømningsfolk, ingen under vedbørlig straf efter loven understår sig Eder at huse og helle, derpå citanten formoder at erhverve dom tillige med processens bekostning, ifald I ej noget til Eders befrielse kan fremlægge. Dette til vitterlighed under min forsegling, Århus 5 maj 1726, LS. Ao 1726 har vi 2 underskrevne, Anders Sørensen og Poul Christensen, begge boende i Herst, lovligt forkyndt denne stævning for Jens Sørensen og hans hustru Mette Brandts, og talte vi 2 mænd med Jens Sørensen og Mette Brandts selv, tog kopi af Anders Sørensens hånd, hvilket således at være forrettet, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Anders Sørensen, Poul Christensen.

Tirsdag 28 maj 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Axel Axelsen i Holme, Laurs Andersen og Mogens Erichsen i Yderup og Johan Nielsen i True, Peder Jensen ibd.

fol 291b

Tirsdag 4 juni 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Mogens Erichsen og Laurs Andersen i Yderup, Peder Jensen og Jacob Nielsen i True.

** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andras Stærs vegne var mødt for retten hans fuldmægtig sr Christen Sørensen og producerede en restans på 1725 års landgilde, som endnu hos efterskrevne friherskabets bønder er udestående, hvilken restans lyder således, som herefter vorder indført, og var alle indbemeldte bønder her for retten til stede og restancen tilstod, men erklærede, at det ikke var dem muligt samme at klarere, så i henseende at alle de foran benævnte friherskabets bønder i dag her for retten personligt er mødt, den for dem opførte restans at tilstå, således rigtig at være, satte Christen Sørensen i rette med denne påstand, at de skyldige vorder tilfunden at betale til deres høje herskab hvis de i så måder har tilstået skyldig at være, tillige at erstatte denne doms anvendte bekostning, hvorpå han begærede dom. Så efter at forbememeldte indstævnede Marselisborg underliggende bønder, så mange som i denne fremlagte restans er specificeret, her for retten har vedgået det fordrende, altså tilfindes de enhver for sig at betale, hvis de her i så måder søges for og ej med kvittering kan afbevise, såvel og samtlige denne doms bekostning at erstatte med to rdl, alt inden 15 dage at efterkomme eller lide ved nam under rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Restans af landgildepenge og korn for 1725 for efterskrevne på friherskabet Marselisborg udestående, nemlig:
Viby: Niels Pedersen Vesten.. Jens Pedersen..

fol 292a

Søren Michelsen.. Jens True.. Peder Stautrup..
Holme: Jens Nielsen..
Skåde: Peder Madsen?.., Jens Nielsen.. Peder Molbo..
Søften: Jacob Pedersen..
Ølsted: Søren Pedersen..
Lisbjerg: Niels Andersen..
Terp: Niels Sørensen..
Skejby: Niels Frandsen.. Jens Christensen.. Rasmus Christensen..
Vejlby: Rasmus Christensen..

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær lod i dag til 1 ting lyse efter Jens Rasmussens tjenestedreng i Terp navnlig Peder Sørensen, som for en tre uger siden ulovligt er undvigt sin tjeneste hos bemeldte Jens Rasmussen efter en skriftlig tinglysning. Peder Sørensen blev af retten påråbt, men ingen gensvar skete.

Onsdag efter pinsehelliget 12 juni 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Peder Jensen, Johan Nielsen i True, Mogens Erichsen, Laurs Andersen i Yderup, Søren Michelsen, Groes Madsen og Rasmus Olufsen i Viby.

** Mons Hans Rosborg på Haraldslund for retten fremkom og i rette lagde en skriftlig stævning fra dette steds rettens betjente angående synsmænds udmeldelse dateret 8 maj 1726, som blev læst, påskreven og herefter på fol 295 vorder indført. Derefter blev i rette lagt Rosborgs skriftlige begæring til retten om synsmænds opkrævelse og deres tale med begæring, den samme måtte blive læst og i akten tilført,

fol 292b

som og herefter fol 297 vorder indført. Retten tilspurgte mons Lassen, som her for retten til stede var på velædle hr krigsråd Ulsøs og vedkommendes vegne efter stævnemålets indhold, om han noget [imod] Rosborgs fremlagte stævnemål og forlangende synsmænds udnævnelse havde at modsige... De to herrer går i flæsket på hinanden om noget omtvistet bøndergods i Tåstrup by.

fol 293a, 293b, 294a, 294b, 295a, 295b, 296a, 297a, 297b, 298a, 298b, 299a, 299b, fol 300a, 300b, 301a, 301b, 302a

.. slaget bølger, og div. dokumenter fremlægges og registreres. Sagen opsat til 18 juni, som er næste ting.

** I dag 2. tinglysning efter Jens Rasmussens tjenestedreng Peder Sørensen i Terp, som blev af retten påråbt, men ingen gensvar skete.

Tirsdag 18 juni 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Peder Jensen og Jacob Nielsen i True, Mogens Erichsen, Laurs Andersen i Yderup, Søren Michelsen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby.

** På velædle og velb. hr landsdommer Reenberg til Ristrup hans vegne mødte for retten sr Hans Christian Møller fra Haraldslund og æskede den sag i rette contra Jens Sørensen og hustru Mette Brandts, som af velb. hr landsdommer Reenbergs gods uden pas og afsked skal være undvigt, og efter forhen gjorte i rette sættelse var dom begærende. Sr Ejler Lassen fra Gimming mødte for retten og gav til kende, som forhen i akten findes indført, at den indstævnede Jens Sørensen fra hr landsdommer Reenborg tilhører hans majestæts ryttergods, og udi reservedragonrullerne findes ad interim annoteret, og er undvigt uden pas og afsked, og undrer Lassen meget over, som nu fornemmes at finde oplysning ved sin rejse her til tinget og forrige tingdag efter oplysning om samme undvigte person, at vedkommende uden pas og skudsmål, nemlig den ene post fra amtmanden og den anden fra præsten kunne antages, som hart strider imod hans majestæts

fol 302b

allernådigste lov og forordning, så Lassen ikke ser, at i fald samme person her for retten, som ej ventes, skal pådømmes, ikkun vorder tilkendt at betale den fjerde? del belovede årsløn, alt ifølge af loven (mlg) der kan Lassen ej til dette svare, med mindre ved udgående stævnemål for hr krigsråd Ulsø var anhængiggjort, da ikke skulle fejle tilstrækkelige beviser den undvigte angående her i retten at fremlægge, og må som formodes og at være billigt, at hr landsdommer Reenberg må lade give tilkende, hvor længe bemeldte Jens Sørensen har været på hans gods og i hans tjeneste og haft ingen pas eller skudsmål her fremvist, da den velvise dommer behagelig kan fornemme, at velb. hr landsdommer Reenberg ingen rettighed har til samme person. Møller fandt ufornødent at svare noget til dette vidtløftige indførte angivelse, allerhelst intet i nogen måder er bevist alene den pas, mons Lassen melder om her i retten skulle fremvises, så formente Møller, at hr landsdommer Reenberg ikke var pligtig at fremvise nogen pas for den person, han af sit eget gods havde fæstet til sin tjeneste, hvorfor Møller som tilforn var dom begærende. Så efter at højædle og velb. hr landsdommer Reenberg lovligt har ladet indstævne Jens Sørensen og hustru Mette Brandts for undvigelse af sit gods i Herst by, efter at bemeldte Jens Sørensen havde taget fæstepenge af hr landsdommer for at tjene på hans gård for røgter, skal han ej alene af sin tjeneste være udebleven, men endog med hustru og børn undvigt, da som de hverken efter lovlig indstævning eller rettens forelæggelse har været for retten mødt, mindre noget til deres undskyldning indskikket, alene sr Ejler Lassen fra Gimming på velb. hr krigsråd Ulsøs vegne indberettet, at benævnte Jens Sørensen skulle være gået af ryttergodset uden tilladelse for nogle år siden, og som samme Ejler Lassens foregivende har våren uden bevis, så har jeg ej derpå kunnet regardere, men herved tilfinder Jens Sørensen

fol 303a

og hustru at indstille dem på hr landsdommers gods, som de ulovligt er fravigt, eller lide som rømningsfolk efter loven, samt betale et fjerdingårs løn for udeblivelse af sin tjeneste så og denne doms bekostning at erstatte med to rdl og det inden 15 dage [eller] lide som ved bør. Dernæst velb. hr krigs[råd] Ulsø da sin regres og tiltale til vedkommende for lovmål kan have at søge. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Mons Hans Rosborg på Haraldslund for retten fremkom og begærede den stævning oplæst, som i dag 8 dage til synsmænds udmeldelse er afhjemlet, som og skete. Og derpå blev fremstillet de udnævnte synsmænd med deres ordre og forretning til afhjemling, og så fremkom fortovsmændene Peder Jensen Brandeborg af Herst, forpagter på Kærbygård, Rasmus Knudsen af Terp, tillige med deres medfølgere og oplæste bemeldte Peder Brandeborg deres forretning, lyder som følger og på folio 306 indført. På velædle hr krigsråd og regimentsskriver Ulsøs vegne mødte sr Ejler Lassen fra Gimming på samtlige KM rytterbønders vegne udi Tåstrup by og i dag fornemmer, at mons Rosborgs udmeldte 8 mænd af denne ret for at syne Tåstrup ejendom udi det dronningborgske rytterdistrikt, som er beliggende udenfor Marselisborg birkeret, fremkommer med en syns- og granskningsforretning, eller en dom, der ligger at kalde, som man ikke nu dens vedbørlige indførte poster straxen kan besvare, men dog findes anført på den 9. side, den 4 post, som kan ansættes for den 3. art., at Lassen skal have svaret synsmændene, at hvad sandemændstov eller skelbreve, de Tåstrup mænd havde, skulle nok møde, når behov gjordes, og nu havde de Tåstrup mænd vist hvor skellet skulle gå med videre, da fornemmer Lassen, at de gode bønder ikke har forstanden eller rigtig efter formening taget mod Lassens svar, men må være en irring, som har indsneget sig i deres syn og af konciption til fordel efter sine tanker må være tilført, thi Lassen fragår ikke at jo

fol 303b

mændene, som til samme var 9 i tallet, hvor iblandt skulle være den ene synsmand forpagteren Peder Brandenborg for Kærbygård og fæstebonde boende i Herst, (mlg) spurgt ham, om sandemændstov eller skel[breve], men derpå blev svaret, såvidt Lassen nu kan erindre, det skulle tiden lære, når det kom på andre steder, sådanne dokumenter at fremlægge, og videre eksplikation behøves ikke dennegang til bemeldte post at anhøre, hvilken vel siden tillige med andre anførte poster skal vorde besvaret, og derefter gjorde følgende spørgsmål til mons Rosborgs fremførte mænd. 1. de ville angive og her for retten tilstå, hvem af dem, som har skrevet denne fremlagte forretning. Rosborg på Lassens sagen uvedkommend indførte svarede, at han uden bevis beskylder synsmændene, som de ikke skulle fare med sandhed om hans ord og tale ved forretningen, men han kalder det en irring, som har indsneget sig ved koncipisten, og i hvor vel hans udsigende ved forretningen er kundbargjort og derfor aflagt ed, så til overflod for at vise, han nægter det, han selv engang har tilstanden udi brave folks hos- og nærværelse, skal det omhandlede ikke for andre blive ført vidnesbyrd om de selvsamme ord, som han nu ydermere her ved retten edelig benægter, at på det der ikke skal siges forretningen fører andet i sig, end som ret og sandhed, hvad han mener ved koncipisten som han under sin benægtelse anfører, ville han forklare til svars erlangelse, og for resten tage sin fornuft til fange og efter sin udmeldelse, som autoriserer forretningsmændene, at de må tage til deres forretnings renskrivelse hvem de lyster, når forretningen efter deres egen indsigelse, som de endelig kan tilstå, vorder forfattet, og så er det en exception imod retten, han nu siden qvestionerer, beder ellers han vil forblive ved sagens egenskab og natur og spare alt det, som sigter til vidtløftighed at der i tiden ikke skal fattes 0 på Rosborgs

fol 304a

meget vidtløftige indførte og tilslutning betegnet ?? svarede Lassen, at han ej finder nødig Rosborgs denne tilførte beskyldning at besvare, men står til videre og forblev ved sit tilførte spørgsmål til Rosborgs fremførte mænd, 1. hvem af dem, der har skrevet (mlg) forretning, retten tilholdt synsmændene (mlg)mændene at svare sr Lassen på hans spørgsmål. Synsmændene svarede, at Oluf Olufsens broder i Århus havde renskrevet forretningen for dem efter deres tilsigelse, for det 2 tilspurgt, hvor den blev skreven, de svarede, den blev renskreven på Haraldslund samme dag om aftenen, 3. endnu tilspurgt, om mons Rosborg eller hans tjener ikke leverede dem en koncept, som var indrettet ligesom denne forretning, hvorefter denne forretning er skreven. Dertil de svarede nej, men vel en memorial, hvor de skulle syne. 4. om de 4 synsmænd med sandfærdighed kan bekræfte, nemlig Peder Jensen Brandeborg, Rasmus Knudsen, Søren Pedersen Kaa, Peder Pedersen Kaa og Anders Sørensen Snedker selv har underskrevet deres navne enhver især, og med egen hånd og fulde bogstaver, hvortil de alle svarede ja, og som de viste for retten, da de skrev deres navn påny på andet papir, og de andre 4 mænd haver underskreven deres navn med 3 bogstaver. 5. hvem disse 9 udmeldte mænd er tjenere til, og hvilket birketing de sorterer, hvorpå de svarede, at alle ligger under Marselisborg birk, fem af grev Danneskiold, tvende til Constantinsborg og 2 til hr landsdommer Reenberg. 6. om mændene kan fragå, at den fremviste geometriske afridsning, som er forfattet af hr landkonduktør Planitz over Tåstrup og Haraldslund ejendom med flere pågrænsende af dato 30 og 31 oktober 1724 ikke befindes rigtig, som synsmændene selv på åstederne brugte til deres efterretning. Synsmændene svarede, det findes udi deres syn, hvorvidt de dem deraf har betjent. 7. om

fol 304b

ikke det ejendom, som ligger syd-sydøst fra Tåstrup fra forrige tider, navnlig kaldet? omtvistede jord, som indgrænser til Haralds marks gamle opkastning, samt skellet? langs derved med derpå samme bemeldte [om]tvistede ejendom befandtes en del ege- og bøgestubbe, som for lang tid siden træerne deraf er afhuggen, som skal være sket ved andre forrige ejere til Amdrup. Synsmændene svarede, de så stubbe, som deres syn om formelder. Lassen, som fornemmer, at han ej kan få tilstrækkelig svar af bemeldte mons Rosborgs fremførte mænd, såsom det behager mons Rosborg udi en og anden vidtløftighed med Lassen at disputere udi en og anden måde, hvis som bliver tilspurgt, nemlig at han svarer for synsmændene såkaldt, når de bliver tilspurgt, så havde Lassen ej flere spørgsmål til disse mænd, siden han fornemmer efter sin tanke, at samme mænd kan anses som villige synsmænd, der har gransket og efterset den hele ejendom, både på Tåstrup, som ligger i rytterdistriktet, og Haraldslunds ejendomme uden distriktet, hvoraf den største del nu efter denne akts forklaring og fremlagte forretning findes forklaret, da der forhen til samme ejendoms eftersyn har været 25 mænd efter førte dokumenter til tingene, som nu i det mindste burde at være dobbelt, eller andre synsmænd over de 25. Tilmed så ser Lassen ikke, hvorledes det kan være og have sig, at 9 mænd som sorterer under Marselisborg birketing kan udmeldes til at være syns- og granskningsmænd over Tåstrup ejendom i Ødum sogn, som alt ligger under det dronningborgske rytterdistrikt og henhører under samme tings ret, som betjenes af birkedommeren sr Anders Timsen, hvilket ikke påtvivles, jo sr Rosborg meget vel er bekendt, som i så måder burde at holde sig loven efterrettelig, og videre påfølgende, da Lassen ikke ser at denne beskrevne forretning kan komme de

fol 305a

Tåstrup mænd til nogen præjudice eller afgang udi deres tilhørende ejendom, som de har brugt til sæd på nogen tid og i mange år til fælles fædrift og tørveskær i rørlig hævd haft har, med mindre mons Rosborg anderledes kan bevise ved skelbreve, [adkom]ster og andre dokumenter, som højlig er at påtvivle, at samme ejendom henhører til Haraldslund, hvilket og ikke påtvivles, at om nogen i så måder fra forrige tid af jo samme har ladet søge og ikke sin rettighed betaget, i fald de havde haft nogen dertil, da Haralds mark på samme tider var underlagt Constantinsborg og andre, som samme brugte, da dem vel havde fået forsvar, ifald den ophuggede skov på Tåstrup ejendom, som her forhen findes forklaret, og er beliggende op til Haraldslunds gamle opkastning, som de Tåstrup mænd holder for skel, havde tilhørt Harald mark, hvilket i alt i så måde hensigter til vidtløftighed for hans majestæts bønder, som derved bliver til ruin, og for at producere på sine steder, hvis mons Rosborg her udi akten såvidt denne sag angår har ladet tilføre og producere, begærede Lassen beskreven alt på slet papir og videre ville Lassen her ikke tilføre, men ville afskedige sig fra retten. Rosborg imodsagde mons Lassens første post, at han ikke vil have ord for at svare for synsmændene, som selv er dygtige og har bevist det, de kan svare for dem selv, siden han, Rosborg, derudi imod beskyldninger er uskyldig, ikke heller finder det tjenligt eller til nogen nytte at agere sin sag her dennesinde, uden at melde derfor dette syn er lovligt stævnet til de steder, som synet skulle føres, og der er det ført, som her i dag efter loven, enten det så har været på Tåstrup eller Harald mark, og dersom han tilforn havde fået? den kundskab og det kunne våren mons Lassen til for-

fol 305b

del, skulle Rosborg gerne opkrævet dem udi Dronningborg birketings ret og indført dem under Marselisborg birketings distrikt til syn, eller om han var forsikret de ikke nægtede det. Synsmændene aflagde deres ed, og det så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvorefter Hans Rosborg var synstingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** På ridefogeden ved Constantinsborg sr Jens Andersen hans vegne mødte for retten Hans Christian Møller fra Haraldslund og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Mortensen og Michel Jensen, begge af Ingerslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de til i dag med lovligt 14 dages kald og varsel havde indstævnet efterskr. Constantinsborg bønder for saggivelse, restancer og i rette sættelse og dom at imodtage, nemlig Michel Nielsen, Peder Andersen og Jens Sparre af Ormslev, Peder Vesten i Åbo, Kolt, Rasmus Andersen og Niels Rasmussen, Bering, Rasmus Rasmussen, Enslev, Søren Rasmussen og Jens Nielsen, Edslev, Rasmus Kaa, Lemming, Niels Jacobsen, Battrup, Niels Michelsen og Niels Jensen, Ingerslev, Jens Sønderskov, Mads Rasmussen og Jens Kold, og berettede varselsmændene, at de talte på hvert sted med mændene selv, en del deres hustruer, børn og folk. Ligeledes afhjemlede Peder Sørensen og Anders Rasmussen, begge af Brabrand, at de med lovligt 14 dages varsel havde hidstævnet efterskr., nemlig Brabrand, Christen Snedker, sl Niels Laursens enke, Trige, Rasmus Klog og Rasmus Knudsen, Søften, Jens Smed og Søren Smed, Ølsted, Niels Poulsens enke, Gellerup, gl Søren Michelsen, samtlige for dom at lide ang. hvis de til velb. herskabet skyldig bliver fra

fol 306a

1 maj 1725 til 1 maj 1726, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del mændene selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst producerede Møller en restans under denne dags dato af velb. sr Jens Andersen underskreven, som han begærede læst, påskreven og akten tilført. De indstævnede blev påråbt, men ingen mødte, undtagen gl Søren Michelsen af Gellerup, som gav til kende, at de tilbagestående 6 rdl af afgiften for Bildberg og Vesterengs eftergræsning er af ham indeholdt i den mening, at herskabet til Constantinsborg ham samme skulle godtgøre og eftergive, fordi at de forgangen år 1725 betog ham eftergræsningen udi Vestereng, som ham af sl Charisius var lejet for årlig afgift både deraf og Bildberg, og til bevis at Søren Michelsen forrige åringer har bekommet til leje af Vesterengens eftergræsning et år 6 rdl, hvilket er lige så meget, som han her prætenderer godtgjort udi 1725 års afgift, producerede han en attest fra de velfornemme mænd sr Søren Sommer og Laurs Christensen, begge borgere og indvånere i Århus, hvilken han begærede læst, påskreven og akten tilført. Møller her imod svarede, at han havde ventet Søren Michelsen Holm i steden for den producerede attest skulle have fremvist accord eller bevis fra herskabet til Constantinsborg, at de ham de prætenderende 6 rdl havde efterladt. Derefter satte Møller i rette med påstand, at samtlige de udi restansen opførte pligtige er og bør at betalte til deres herskab hvis de i så måder søges for og ej med kvittering kan afbevise samt denne doms bekostning tilstrækkelig

fol 306b

hvorpå han var dom begærende. Søren Michelsen Holm refererede sig til sit forrige og påstod at vorde frikendt, og som de øvrige indstævnede ikke var mødt, blev sagen opsat i 8 dage.

** Restans på hvis som Constantinsborg underliggende bønder er skyldige af deres landgilde og andet fra 1 maj 1725 til 1 maj 1726.
Ormslev sogn og by: Michel Nielsen.. Peder Andersen.. Jens Sparre..
Åbo: Peder Vesten..
Kolt sogn og by: Rasmus Andersen.. Niels Rasmussen..
Bering: Rasmus Rasmussen..
Enslev: Søren Rasmussen.. Jens Nielsen..
Edslev: Rasmus Kaa..
Lemming: Niels Jacobsen..
Tiset sogn, Ingerslev: Jens Sønderskov.. Mads Rasmussen.. Jens Kold..
Battrup: Niels Michelsen.. Niels Jensen..
Brabrand sogn og by: Niels Laursen..
Trige sogn og by: Rasmus Klog.. Rasmus Knudsen..
Søften: Jens Smed.. Søren Smed..
Ølsted: Niels Poulsens enke..
Gellerup: Søren Michelsen..
Summa ovenfor anførte restans, som i alle måder rigtig er extraheret = 93 rdl. Constantinsborg 15 juni 1726, Jens Andersen.

** No 20, 24 skl. Ao 1726 lørdagen d. 15 juni var vi underskrevne Peder Jensen Brandenborg af Herst, Rasmus Knudsen af Terp, Peder Staldmester og Søren Laursen af Vejlby, Jens Erichsen og Laurs Nielsen af Tilst, Peder Pedersen Kaa og Søren Kaa i Edslev såvel som Anders Sørensen Snedker af Herst efter

fol 307a

udmeldelse og den os tilkomne ordre fra Marselisborg birketings ret dateret 12 juni 1726, som lyder således: Jens Laursen Mørch i Århus birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at år 1726 onsdagen efter pinsehelliget 12 juni for retten fremkom sr Hans [Rosborg] på Haraldslund og i rette lagde en skriftlig [stævning] fra dette steds rettens betjente angående synsmænds udmeldelse dateret 8 maj 1726, som blev læst, påskreven og akten tilført, hvorefter blev udmeldt synsmænd, nemlig til fortovsmand Peder Jensen Brandenborg i Herst, Rasmus Knudsen i Terp, Peder Staldmester og Søren Laursen af Vejlby, Jens Erichsen og Laurs Nielsen i Tilst, Peder Pedersen Kaa og Søren Kaa i Edslev og til woergield? Anders Sørensen Snedker af Herst, som har

at forsamles udi Grundfør by førstkommende 15 juni om morgenen præcis 7 slet og derefter begive dem på de omtvistede ejendomme, som Harald marks ejer sr Hans Rosborg på den ene og Tåstrup beboere og deres husbønder eller fuldmægtig på den anden side omtvister, og da efterse, granske, syne og betegne begge parters forevisning om ejendommens tilstand, item hvorvidt synsgranskningsmændene kan kende og eragte for det og billigt den ene imod den anden udi ejendommen eller fædriften retteligen kan være berettiget, nøje begranske hvorvidt landmålingsforretningen udi ejendom og fædrift tillige hvor, og dersom ingen af parterne foreviser lovlige skelbreve eller sandemænds tov om Harald marks ejendom og hvor langt den sig strækker...

fol 307b, 308a, 308b, 309a, 309b, 310a, 310b, 311a, 311b, 312a

.. synet fortsætter.. så er vores syn bleven sluttet og endt noget over middag, og var på rettens vegne overalt fra først til sidst birkedommeren sr Jens Mørch ved denne forretning til stede og os foreholdt, alting nøje at betragte efter begge parters påstand og forevisning, hvilket vi og har således på åstederne forrettet, som for beskrevet er, og det allerretteste os syntes, og vi kunne eragte, derover gransket, hvilket ved vores hænders underskrift bekræftes og for retten næste tingdag efter loven af os skal blive afhjemlet. Datum ut supra, Peder Jensen Brandenborg, Rasmus Knudsen, Peder Pedersen Kaa, Søren Pedersen Kaa, Anders Sørensen Snedker, Jens IES Erichsen navn, Søren SLS Laursen navn, Laurs LNS Nielsen navn, Peder PIS Jensen Staldmester navn.

** No 18, 6 skl papir. Højtærede rettens betjente, som de af min herres hr landsdommer Reenbergs gods undvigte Jens Sørensen og hustru Mette Brandts ej efter foregående stævnemål, som akten viser, har villet møde, endskønt de af retten d. 21 maj sidst er bleven forelagt, indbildende sig at de ej havde nødig at møde, påstår derfor at bemeldte Jens Sørensen, som således tvende gange ulovligt er undvigt uden pas, både af min herres gods så vel som af hans tilsagte tjeneste, hvorpå han havde annammet fæstepenge, at han bliver tildømt sig straxen på godset med hustru, børn og flyttegods at indfinde og der forbliver, indtil han sig med lovligt pas og afsked derfra forsynes, og hvis han ikke holder sig dommen efterrettelig, da at lide som rømningsmand, nemlig at pågribes, hvor han

fol 312b

findes, og at ingen under tiltale efter loven understår sig at huse og helle bemeldte Jens Sørensen og hustru, før de lovligen, som meldt er, for min herres gods forsyner sig med afsked, såvel som at han erstatter /forunden 1 fjerdingårs [løn] 10 mk, eftersom han var fæstet for 10 sdlr årlig til hyrde og røgterløn/ processens omkostning, hvorpå jeg uden videre opsættelse på min herres vegne begærer rettens kendelse og vil ervarte dom. Ristrup, 12 juni 1726. Jeg forbliver ædle hr birkedommers skyldigste tjener, S. Hansen.

** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne var mødt hans tjener Hans Sørensen, som i dag til tredje ting efter forhen gjorte 2 tinglysninger efter Peder Sørensen af Terp og i dag producerede en skriftlig tinglysning efter samme af dato 22 maj sidst med påtegning af hæderlig hr Erich Møller, sognepræst for Hasle, Skejby og Lisbjerg, at samme udi 3 søndage på Lisbjerg kirke var forkyndt og bleven lyst efter benævnte Peder Sørensen, hvilken Hans Sørensen begærede læst, påskreven og akten tilført, med begæring, at Peder Sørensen af retten måtte påråbes, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen gensvar /efter påråbelse/ skete, hvorefter Hans Sørensen på sin husbonds vegne var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** No 18, 6 skl. Som Peder Sørensen, der nu sidst tjente Jens Rasmussen i Terp udi Lisbjerg sogn af samme sin tjeneste for ungefær 14 dage siden uden foregående lovlig opsigelse er undvigt, så i henseende at han sig ikke i bemeldte sin fravigte tjeneste her på friherskabet Marselisborg /hvorunder han rettelig tilhører/ igen har indfunden, ville sognepræsten til ermeldte Lisbjerg sogn, ærværdige hr Erich Møller ifølge hans KM lov og forordning efter bemeldte undvigte Peder Sørensen af prædikestolen lyse udi de 3 næstfølgende søndage. I lige måde ville birkedommeren til Marselisborg birketing sr Jens Mørch efter bemeldte person på bemeldte

fol 313a

ting udi 3 næstfølgende tingdage lyse, hvorefter jeg på mit høje og nådige herskabs vegne en lovlig rømningsdom over ham agter at erhverve. Århus 22 maj 1726, Andreas Stær. Efter begæring er lyst 3 gange af prædikestolen udi Lisbjerg sogn efter ovenmeldte person, navnlig Peder [Sørensen], hvilket testeres af Hasle 15 juni 1726, E. Møller.

Tirsdag 25 juni 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Balle i Yderup, Morten Pedersen, Niels Pedersen, Rasmus Michelsen, Peder Andersen, Søren Christensen og Søren Mogensen Bach alle af Tilst og Mogen Pedersen i Viby.

** På mons Hans Rosborg til Haraldslund hans vegne mødte for retten sr Hans Sørensen af Århus og producerede en her af retten udstedt stævning af dato 8 maj sidst contra de Tåstrup mænd og dessens ? tillige Amdrups arvinger efter samme stævnings videre formeld, hvilken han med sine forkyndelsespåskrifter begærede læst, påskreven og i akten indført, og ellers efter parternes vedtægt var Hans Sørensen begærende, at måtte bero med vidners førelse til næste ting, hvilket retten og consenterede, efter ingen af de indstævnede for retten var mødt, sagen derfor opsat til næste ting, nemlig i 8 dage.

** Som ingen af de indstævnede Constantinsborg bønder for restans var for retten mødt enten at vedstå eller fragå, så blev sagen opsat til næste ting.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch birkedommer til Marselisborg birketings ret gør vitterligt, for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund, som skal være forårsaget ved nyt stævnemål at føre videre skriftlige og mundtlige beskikkelsesvidner og andre tilladelige beviser mod de Tåstrup mænd angående den formenende utilladelige forhold de bruger mod Harald marks ejer, bemeldte Rosborg, og ved

fol 313b

egen magt indfører dem udi samme hans gårds ejendom og fædrift udenfor deres markskel, og det til brug ved såland udi nogen år sig har tiltagen, pløjet og aldeles jorden fordærvet. Så blev fornemmelig ført [påstand] mod bemeldte bymænd 1. at der ved landmålingens forretning nu /var skov til Tåstrup norden og nordvest fra skelbækken i Kohulen/ fra og til Tåstrup, 2. at der var også skov sønden samme skelbæk, som de Tåstrup mænd har indtrængt dem med pløjning, 3. at der var ingen skove de tider på bakkerne mellem Harald marks ager uden rispur, som siden er opelsket skov, 4. at Tåstrup mænd tilforn, førend Hans Rosborg byggede på Harald mark, ikke har pløjet eller sået korn sønden skelbækken, 5. Tåstrup mænd har foruden forrige åringer endog ved næste Mikkeli afvigte tider sået rug, og denne forår sået vårkorn i omtvistede ejendom sønden skelbækken, 6. at der ligger såvel findes grøfter på Tåstrup og andre bymarker, som på Haralds mark, om de derfor er skel, 7. og hvem der har ophugget skoven sønden skelbækken. For de slige vidner og bevisligheder at påhøre vorder efterskrevne Tåstrup mænd, nemlig Jens Koch, Hans Nielsen, Søren Pedersen Koch, Mogens Jensen, Jens Jensen, Jens Sørensen Søndermand, Niels Koch, Søren Knudsen og hans fader Knud Pedersen, Niels Nielsen, boelsmand Niels Væver og Søren Mortensen husmand stævnet at møde på fornævnte Marselisborg birketings ret 25 juni førstkommende samt 3, 9, 16, 23 og 30 juli, hver af bemeldte tingdage ligesom vidner kan indkaldes til at møde, vidnesbyrd skriftligt, om det skulle være fornødent, og mundtligt at påhøre, samme specificerede poster angående, om I noget dertil agter at svare. For processens skyld vorder proprietærerne og deres fuldmægtiger for Tåstrup by denne stævning insinueret, nemlig for hans excellence hr geheimeråd Plessens fuldmægtig ved Fussingø mon Christian Roed, hans excellence grev Friises forvalter mons Jens Hvas ved Frijsenborg, provsten i Randers mag. Claus Bræmer og kapellanen hr Ernst Samuel sammesteds, provsten i Århus mag. Conrad Wechmann, Amdrups arvinger, som er alene årsag til denne store proces, deres

fol 314a

fuldmægtig Henrich Munch, Randers, og den ældste arving hr Niels Hiersing i Søften, som sagen på sine medarvingers vegne har ordineret og forfulgt. Ydermere insinueres denne citation hr krigsråd Marcus Ulsø residerende i Gimming, om han under sagen vil tage nogen i forsvar eller på sine egne (mlg) deres vegne vil have med sagen at gøre, (mlg) og indstævnes de usvækkede vidner, som Hans Rosborg har ført 26 april 1724 i fald vidnerne agter noget til sagen at lade svare, hvorefter Hans Rosborg agter tingsvidne at lade forhverve. Datum Århus 28 maj 1726 under min forsegling LS. Denne stævning er lovligt forkyndt på Frijsenborg 9 maj 1726, Jens Hvas. Ao 1726 9 maj har vi underskrevne Hans Christian Møller fra Haraldslund og Anders Rasmussen af Røgen lovligt forkyndt denne stævning for Niels Rasmussen i bemeldte Røgen sogn, talte med hans hustru, som lovede at tilstå os budet, hvilket vi bekræfter ved vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Røgen ut supra, H. C. Møller, Anders Rasmussen. Denne stævning er lovligt forkyndt udi Gimming 13 maj 1726 tilstår Marcus Ulsø. Ligeledes for mig, Ernst Samuel, Randers 14 maj 1726. Denne stævning er lovligt forkyndt mig underskrevne, Randers 13 maj 1726, C. Bræmer. Ao 1726 den 13 maj har vi underskrevne lovligt forkyndt denne rettens stævning for mons Henrich Munch og leverede ham rigtig kopi heraf, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Randers ut supra, Hans Fegter, Jens Clemensen, lovligt forkyndt på Fussingø 13 maj 1726, test. Roed, Ao 1726 22 maj har vi underskrevne Hans Baltzersen og Niels Pedersen begge af Grundfør lovligt forkyndt denne stævning i Tåstrup, talte med Jens Kochs hustru, Hans Nielsens hustru, Søren Pedersen Kochs broder, Mogens Jensens hustru, Jens Sørensen Søndermand selv, Niels Koch selv, Søren Knudsen selv og hans fader Knud Pedersen selv, Niels Nielsen boelsmands hustru, Niels Væver og Søren Mortensen husmænd selv og leverede vi Hans Nielsens hustru kopi heraf. Den 23 dito har vi atter lovligt forkyndt denne stævning i Haar, talte med Jens Poulsens hustru, Rasmus Laursens hustru, Peder Clemensens hustru og Peder Thomasen selv.

fol 314b

Samme dag forkyndte vi den udi Hinnerup og talte med Thomas Pedersens hustru, endnu bemeldte dag forkyndte vi den udi Søften for hr Niels Hiersing, talte med ham selv og leverede ham kopi heraf. Den 24 dito har vi atter forkyndt denne stævning for mag. Conrad Wichmann i Århus, talte med hans husholderske Maren og leverede hende kopi heraf, samme dag forkyndte vi den for Søren Væver og talte med ham selv. Ao 1726 4 juni har vi atter lovligt forkyndt denne stævning udi Grundfør for efterskrevne forhen førte vidnespersoner deres huse, gårde og bopæle, nemlig Christen Lassen, Rasmus Møller, Peder Laursen, Laurs Jørgensen, Peder Winther, Mads Nielsen, Søren Nielsen, Jens Christensen, Jens Sørensen, Søren Skriver, Mads Snedker, Baltzer Hansen, Anders Christensen, Jens Brandt, Jens Nielsen, Christen Nielsen, sl Peder Vesterbos enke, Peder Frandsen, Mathias Hansen, Søren Nielsen husmand, Mads Christensen og Anders Sommer, og talte vi med en del mændene selv, og en del deres hustruer og folk. At vi således har stævnet på hvert sted, det bekræfter vi [med] vores hænder, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum ut supra, Hans Baltzersen, Niels Pedersen.

Onsdag efter Marie besøgelsesdag 3 juli 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Mogens Pedersen og Groes Madsen i Viby, Søren Bonde i Skejby, Jens Erichsen, Søren Christensen, Søren Jørgensen og Rasmus Mortensen af Tilst.

** Mons Hans Rosborg fra Haraldslund mødte for retten og begærede kald og varsel, som sidste tingdag her for retten er afhjemlet angående vidners førelse.. sagen om Tåstrup mark..

fol 315a, 315b, 316a, 316b, 317a, 317b, 318a

.. sagen fortsat.. vidnet Mads Nielsen kan mindes i 40 år.. Anders Nygård kan mindes i 22 år.. Christen Lassen kan mindes i 60 og nogle år.. Hans Rosborg begærede, at sagen med videre vidners førelse måtte opstå til næste ting, som og af retten blev consenteret.

** Sr Jens Andersen på Constantinsborg mødte for retten efter opsættelse til i dag og begærede den sag i rette contra de indstævnede bønder for restans efter forhen gjorte påstand. De indstævnede blev af retten 3 sinde lydelig påråbt, men ingen gensvar skete. Så efter at fuldmægtigen fra Constantinsborg sr Jens Andersen har indstævnet en del bemeldte gårds underliggende bønder for resterende contributioner af landgilde efter fremlagte restans' videre formelding, den de for retten hverken har tilstået eller fragået, i hvilken følge de indstævnede blev tilfunden at betale hvis de her i så måder søges for og ej med kvittering kan afbevise at være betalt. Betræffende den indstævnede fra Gellerup udenbirksmand, som viser accord om Bildbjerg og Vesterengs afgrøde, da bør samme accord i alle måder efter loven at holdes eller bonden Søren Michelsen at godtgøres, hvis han be?ser at have nydt for det, han beretter sig at være fratagen, og betaler de øvrige indstævnede denne doms bekostning med 2 rdl, alt inden 15 dage at efterkomme eller lide ved nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

fol 318b, 319a

** Sagen mellem Hans Rosborg og de Tåstrup mænd.

Tirsdag 9 juli 1726
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Christensen, Anders Mortensen, Jens Sørensen Bonde og Erich Jensen af Tilst, Axel Axelsen i Holme, Rasmus Olufsen, Groes Madsen og Mogens Pedersen i Viby.

fol 319b

** Læst en plakat under birkedommeren til Høgholms birketing Søren Jørgensens hånd dateret 16 juli 1726 angående Høgholms, Lykkesholms og Fævejles (mlg)lingers og tilliggende tienders bortforpagtning [for] 3 år fra 1 maj 1727 og til 1 maj 1730.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte for retten ved Christen Sørensen og fremstillede 2 varselsmænd, navnlig Rasmus Knudsen og Rasmus Christensen, begge af Terp, som ved lovens ed med oprakte fingre afhjemlede, at de til i dag med 8 dages lovligt kald og varsel her til tinget havde hidstævnet Jens Rasmussens tjenestedreng i Terp, navnlig Peder Sørensen, som ulovligt af hans tjeneste fra bemeldte Jens Rasmussen, til hvem han lovligt var sted og fæst til næstkommende Mikkelsdag, tillige og at have indstævnet bemeldte Jens Rasmussen med lige varsel til i dag at møde efter en skriftlig kaldsmemorial sålydende, som herefter vorder indført. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Rasmussens kone i Terp, hvor de forkyndte stævnemålet, såvel for hendes mand, som for den undvigte Peder Sørensen efter dens videre indhold, og efter at ingen mødte, som noget imod stævnemålet havde at disputere, fortfarede Christen Sørensen med sagen og lod oplæse et tings- og lysningsvidne udstedt her af retten 18 juni sidst, sålydende. På den undvigte Peder Sørensens vegne mødte for retten hans fader Søren Erichsen af Lisbjerg og på Christen Sørensens spørgsmål svarede, at han ikke kunne nægte, at hans søn ermeldte Peder Sørensen jo var lovligt sted og fæst til bemeldte Jens Rasmussen i Terp til næstkommende Mikkelsdag, men at han deraf er undvigt er sket af hans egen dårlighed og onde menneskers tilskyndelse, hvilken Søren Erichsens erklæring såvidt hans søn Peder Sørensens bortfæstning til ermeldte Jens Rasmussen for retten tilstod at være bevidst og således ret at være, som han selv har forklaret. Og som bemeldte Søren Erichsen ej havde videre at svare på hans søns vegne, satte Christen Sørensen i rette og i anledning det for ham benævnte tingsvidne med derudi

fol 320a

mentionerede tinglysning begærede og fast påstod, at bemeldte Peder Sørensen bliver af retten tilkendt at indfinde sig udi hans fravigte tjeneste hos Jens Rasmussen i Terp og sig derfra skille, og desuden at anses efter det mentionerede tingsvidne med lovlig straf for hans undvigelse. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** For retten fremkom sr Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principal mons Hans Rosborgs vegne og lod det kald og varsel oplæse, som i rette i dag 14 dage sidst mod de Tåstrup mænd er bleven produceret. Dernæst fremstillede for retten efterskrevne vidnespersoner, nemlig Niels Rasmussen fra Røgen udi Skanderborg rytterdistrikt, Jens Nielsen Baltzersen, Jens Christensen, Jens Battrup, Søren Nielsen, Mads Nielsen, Jens Christensen Nygård, Niels Rasmussen Elgård og Anders Sørensen Sommer, alle af Grundfør, Anders Rasmussen, Anders Clemensen, Jens Andersen Sibast, Jens Nielsen Smed, Oluf Jensen Smed og Peder Pedersen alle af Søften..

fol 320b, 321a

.. Vidnet Baltzer Hansen kan mindes i over 30 år, Jens Christensen i over 20 år, Jens Battrup kan mindes i 24 år, Jens Christensen Nygård over 22 år, Søren Nielsen over 20 år, Mads Nielsen over 26 år, Niels Rasmussen

fol 321b

Elgård kan mindes over 36 år og Anders Sørensen Sommer kan mindes over 30 år, alle af Grundfør... Anders Rasmussen kan mindes over 42 år, Anders Clemensen over 50 år, Jens Nielsen Smed over 60 år, Oluf Jensen Smed over 42 år, Jens Andersen Sibast over 30 år og Peder Pedersen kan mindes over 40 år og har tjent i Grundfør mølle for 40 år siden, alle af Søften... Niels Rasmussen af Røgen kan mindes over 32 år, er opfødt i Grundfør og tjente i Grundfør mølle..

fol 322a

.. hvorefter fuldmægtigen på sin principals vegne begærede sagen opsat med videre vidners førelse i 8 dage, som og af retten blev consenteret.

** Forvalteren sr Andreas Stær lod lyse til skifte efter en landsoldat ved navn Laurs Rasmussen, som (mlg) opholder hos forvalteren i Århus d. 16 juli førstkommende, om nogen var, som efter ham noget kunne

Tirsdag 16 juli 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Søren Christensen, Jens Erichsen, Søren Jørgensen og Jens Bonde alle af Tilst, Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby.

** For retten fremkom sr Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principal mons Hans Rosborgs vegne og begærede det stævnemål oplæst contra de Tåstrup mænd.. så blev fremstillet vidnesbyrd, nemlig Søren Bonde, Peder Pedersen Winther og Anders Andersen af Grundfør og Peder Clemensen af Haar..

fol 322b, 323a

.. Peder Pedersen Winther af Grundfør kan mindes over en snes år, og Andreas Andreasen ibd kan mindes over 30 år..

fol 323b

.. Møller begærede sagen efter stævnemålets løb opsat til i dag 8 dage, hvilket og retten consenterede.

Tirsdag 23 juli 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Jens Erichsen, Søren Christensen og Søren Jørgensen af Tilst.

** For retten fremkom sr Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principal mons Hans Rosborg hans vegne og lod det kald og varsel oplæse contra de Tåstrup mænd udi vidners førelse, som til i dag er opsat.. Vidner Jens Joensen, Jens Jacobsen, Christen Nielsen og Laurs Jensen Tinning af Grundfør og Søren Sørensen Væver af Elsted..

fol 324a, 324b

.. Jens Jacobsen kan mindes over 20 år, Christen Nielsen kan mindes over 23 år og Laurs Jensen Tinning, alle af Grundfør, kan mindes over 30 år.. Søren Sørensen Væver af Elsted vidnede..

fol 325a

.. at sl Peder Simonsen i Ødum var den første, som lod grøfte østen om Harald marks ager uden nogens hjælp opkaste.. vidnet kan mindes over 60 år. Møller begærede sagen opsat i 8 dage, som blev consenteret.

** Den sag contra Peder Sørensen af Terp er fremdeles opsat i 8 dage.

Tirsdag 30 juli 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Erich Jensen, Søren Jørgensen og Søren Christensen af Tilst.

** Sr Hans Rosborg fra Haraldslund forsøger at lægge sag an mod Jens Jensen fra Tåstrup for en del elletræer, han og hans tjenestekarl Søren Rasmussen skal have hugget udi Haraldslund skov 18. maj 1726. Vidner Søren Laursen af Grundfør, ladefogeden Christen Rasmussen ved Haraldslund, Anders Kjeldsen skovfoged i Grundfør. Sagen henvises til Jens Jensens rette værneting.

fol 325b

** Mons Hans Rosborg fremstillede endnu et vidne i sagen mod de Tåstrup mænd, vidnet var Simon Laursen fra Daugbjerg.

** Jens Jensen i Tåstrup på velb. hr krigsråd Ulsøs fuldmægtig sr Ejler Lassen i Gimming hans vegne for retten fremkom med en til ham ergangen skrivelse af 24 juli sidst, hvilket melder således. Velagte Jens Jensen udi Tåstrup, som det førte stævnemål

fol 326a

af sr Hans Rosborg til Marselisborg birketing angående det tingsvidne om Tåstrup omtvistede ejendom er til ende førstkommende 30 juli, så havde I samme dag at forføje Eder til bemeldte ting og begære af dommeren og skriveren tingsvidner beskreven over hvis, som efter samme stævnemål [pas]serede, for min principal velb. hr krigsråd Ulsø på samtlige KM rytterbønders vegne udi bemeldte Tåstrup by, som og forhen af mig ved tinget er begæret både for dette så og over det førte synn de gjorde tingdage forhen til bemeldte ting af fornævnte sr Rosborg, alt sammen Tåstrup ejendom angående og skulle imod forhåbning ej disse de begærede tingsvidner kunne fås beskreven efter forlangende, forføjer I Eder siden til Morten Bach i Selling, som forskaffer Eder 2 mænd, som kan læse og skrive og derefter lader skrivere beskikke ved hans bopæl, og der at tage hans svar, enten det kan bekommes eller ikke. Siden samme ej tåler noget ophold, men ufortøvet må besørges til hans majestæts tjeneste, hvilket svar bemeldte 2 mænd under deres hænder her til skrivestuen indberetter, uden ophold eller nogen forsømmelse på velb. hr krigsråd Ulsøs vegne i hans absens. E. Lassen, Gimming 24 juli 1726. Udenpå stod velagte Jens Jensen i Tåstrup.

** På forvalteren ved friherskabet Wilhelmsborg sr Morten Jensen hans vegne for retten fremkom delefogeden ved bemeldte friherskab velagte Michel Sørensen i Testrup og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Rasmussen i Pøel og Jens Laursen af Skåbling, som afhjemlede ved ed og oprakte fingre efter loven, at de som i går var 8 dage og i dag 8 dage til i dag at møde med lovligt 8 dages varsel havde hidkaldt sr Jens Furegård, sergeant, logerende i Mårslet, efter en kaldsmemorial, lyder således som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med sergeanten selv og med den største del af de øvrige indstævnede selv i egne personer. Sergeant

fol 326b

Jens Furegård mødte og ej havde noget imod stævnemålet at disputere. Så dernæst at vidne fremstod Anne Mogensdatter tjenende Mads Pedersen i Langballe, som forhen har tjent Niels Nielsen Børup [i Ravn]holt, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ungefær for fem år siden tjente hun forbenmeldte Niels Børup i Ravnholt, hvor der da tjente hos hende en karl ved navn Jens Jensen Dalsgård udi en 8 dages tid. Imidlertid kom sergeant Furegård med nogle flere og tog ham med sig bort med magt, hvor ?? ham siden til ??, vidste vidnet ikke, hvorfor hun fra retten blev dimitteret. Jens Poulsen i Ravnholt, som er i gård hos sin svoger, fornævnte Niels Børup, vant med oprakte fingre og ed efter loven, at det var ham bevidst, at Jens Jensen Dalsgård tjente bemeldte Niels Børup, som omvundet er, men ikke så sergeant Furegård tog ham bort, men vel vitterligt, han var der og blev borte. Laurs Andersen vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne person vidste han at have våren i Ravnholt, men hvor længe eller hvorledes, han kom derfra, vidste vidnet ikke, og videre vidste vidnet ikke. Rasmus Nielsen og Jens Rasmussen i Ravnholt vant udi lige svorne ed ligesom forrige vidne Laurs Andersen før dem vundet har. Michel Sørensen tilspurgte sergeant Furegård, om han tilstod at have afhentet samme omvundne person fra Ravnholt, hvortil han svarede ja, og det var efter sl hr Charisius' vilje, at han skulle tage ham, og vidste ikke heller andet, end at personen var af velb hr Charisius gods, og blev samme person leveret hr kaptajnløjtnant Holst i Malling, hvor han siden blev, var sr Furegård ikke bevidst, hvorefter Michel Sørensen på forvalterens sr Morten Jensens vegne var tingsvidne beskreven begærende, som og blev udstedt.

fol 327a

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte for retten og begærede dom udi den sag contra Peder Sørensen i Terp, som til i dag er opsat, efter forhen gjorte påstand. Peder Sørensen blev påråbt, men ej mødte til genmæle. Så efter at der med lysningsvidne her fra retten udstedt bevises, at (mlg) indstævnede Peder Sørensen er undvigt sin tjeneste [hos] Jens Rasmussen i Terp, og som samme undvigtes fader Søren Erichsen af Lisbjerg er for retten mødt og tilkendegivet, at som sin søns undvigelse var sket af egenrådighed og onde menneskers tilskyndelse, altså tilfindes bemeldte Peder Sørensen at indfinde sig udi sin tjeneste hos Jens Rasmussen i Terp, samt betale denne doms bekostning med to rdl, alt inden 15 dage eller lide som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Fra ridefogeden Morten Jensen på Wilhelmsborg på sit høje herskab hans excellence baron Christian Gyldencrones vegne gives Eder, sergeant Jens Furegård logerende i Mårslet 8 dages mundtligt kald og varsel til Marselisborg birketing at møde for vidnesbyrd at påhøre, anlangende en karl, Jens Jensen Dalsgård, for nogle år siden tjente i Ravnholt hos Jens Jensen [Niels Nielsen Børup] på sl junker Charisius' gods, som af ham skal være borttagen, om han noget dertil vil have at svare. I lige måde med lige varsel til bemeldte tid og ting stævnes efterskrevne vidnespersoner, Jens Poulsen i Ravnholt og hustru, Jens Rasmussen, Laurs Andersen Fogh og Rasmus Nielsen i bemeldte Ravnholt, deres sandhed derom ved ed at udsige og afvidne, hvorefter et lovligt tingsvidne agtes at erhverves og tages beskreven.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch udi Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund, hvorledes han forårsages at søge bevis over Jens Jensen og hans tjenestekarl Søren Rasmussen dragon af Tåstrup, som imellem 17 og 18 maj sidst om natten tide voldeligen har afhuggen på Harald marks grund af unge opelskede elletræer, 140 stk i tallet, derved antastet tjenestekarlen bemeldte Søren Rasmussen med hest og vogn 18 maj om morgenen i dagningen, som træerne agtede at bortføre, bemeldte ulovlige og voldelige gerning Jens Jensen samme dag 18 maj for skovfogeden og en anden mand har tilstanden og bekendt. Thi stævnes

fol 327b

bemeldte Jens Jensen og hans tjenestekarl Søren Rasmussen dragon at møde på Marselisborg birketing førstkommende 30 juli, vidner at påhøre og d. 6 august høre på i rette sættelse til doms desangående. Til samme tingdage og sted stævnes velædle hr krigsråd og regimentsskriver Marcus Ulsø, om han noget til sagen agter at lade svare, da enhver skal vederfares, hvis lands lov og ret medfører. Datum Marselisborg birketing 9 juli 1726 under min forsegling. LS. I dag haver vi underskrevne Hans Baltzersen af Grundfør og Hans Mogensen fra Haraldslund lovligt forkyndt denne stævning for Jens Jensen i Tåstrup og for hans tjenestekarl Søren Rasmussen og leverede Jens Jensen kopi, og det så i sandhed så sandt os gud skal hjælpe. Haraldslund 10 juli 1726, Hans Baltzersen, Hans Mogensen. Forkyndt i Gimming 15 juli 1726, test. E. Lassen.

Tirsdag 6 august 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Mogens Pedersen, Søren Michelsen og Groes Madsen i Viby, Jens Erichsen, Søren Jørgensen og Rasmus Mortensen af Tilst.

** For retten fremkom Søren Pedersen af Holme på egne og hustrus vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Hansen og Jens Pedersen Knudsen, begge ibd, som afhjemlede ved [ed] efter loven, at de med lovligt 8 dages varsel til i dag at møde havde hidkaldt Jens Svendsen og hustru Dorthe Pedersdatter i Holme efter en kaldsmemorial, lyder som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Svendsen selv og med en del vidnesbyrdene selv og en del deres hustruer og folk. Dernæst at vidne fremstod Mads Jensens hustru Karen Pedersdatter i Holme, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, og vant at den indstævnede Dorthe Pedersdatter for nogen tid siden med vidnet blev samlet i marken, hvor da vidnet tilspurgte Dorthe Pedersdatter, hvad det var for en lammestads, der passerede imellem folk, hvortil hun svarede, det var et lam af hendes, som de ville forvare til

fol 328a

Søren Pedersens, og da vidnet hende derpå til gensvar gav, at det var længe siden, de til Søren Pedersens forvarede noget, svarede hun atter således, muligt Søren Pedersen vidste der intet af, men hans kone Maren Sørensdatter ville have hentet sin søster på bakken, og samme hendes? lam slagtet, hvad enten de ville æde det eller sælge det, vidste hun ikke. Og nu skulle de være det de ville, hun skulle have våren i vinter, og videre sagde, at nu skulle lammet berg ad dem, ? der skulle mange kyllinger til at betale et lam med. Videre vidste hun ikke, hvorfor hun af retten blev dimitteret. Så at vidne fremstod Inger Jensdatter, sl Søren Michelsen Bachs enke i Holme, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at for kort tid siden var hun i Søren Lassens hus, hvor den indstævnede Jens Svendsen og kom ind, og spurgte dem samtlige ad derinde, om de havde hørt noget om det lam, de havde til Søren Pedersen, hvortil de svarede nej, de havde intet hørt dertil. Da sagde Jens Svendsen, da skal jeg love dem for, det skal komme til kirke på søndag. Videre vidste hun ikke. Jens Svendsen blev erindret om disse 2 vidners udsigende, i fald han skulle eragte nogen spørgsmål til dem at gøre, han da dermed ville fremkomme, hvortil han erklærede nej. Siden ingen flere vidner i dag var mødt, lod han med videre i sagen at fremlægge og føre bero til i dag 8 dage, alenest forvalteren sr Andreas Stær, som havde anhørt, såvidt som passeret var, fandt sagen af den natur og egenskab, at citanten Søren Pedersen og hustru den stund de nu begge for retten er mødt, tillades at give deres erklæring om samme lam, og hvorledes det sig med dets omgang er tilgået, på det retten deraf kan få den fornødne og rette oplysning, siden de ikke kan nægte, eller har nægtet, at der jo et lam med deres og iblandt flokken i deres hus er indkommen. Søren Pedersen fremstod og erklærede

fol 328b

at for nogen tid siden, ungefær en onsdag, som han ikke rettere vidste blev i morgen 14 dage siden, kom han i sin gård, og da hørte lam bræge i sin fåresti, så i tanke det måtte være hans egen, [som] om middagen var indeglemt, henviste [sin] dreng til stien og se om så var. Som da barnet lukkede døren op, så han et mørkegråt vædderlam udløbe af stien, mærket i det højre øre med en split, hvoraf han kendelig kunne se, som og barnet sagde, det var en fremmed vædder, at det ikke var hans, men hvem det tilhørte, vidste han den tid ikke, eller hvorledes det enten der var indkommen eller forglemt, hvorpå han alletider når det æskes, såvel som at det til ingen ondskab eller forkommelse var eller blev dølget, vil gøre sin saligheds ed. Konen Maren Sørensdatter erklærede, at hun vel så om aftenen før, ved hun sin fåreflok indgennede, at da ligesom mange gange er passeret var et fremmed lam iblandt flokken, som og i stien med de andre blev indlukket. Hun tilstod og, at om morgenen hun sine egne får havde malket, lukkede dem ud af stien, men at det fremmede vædderlam blev tilbage derinde, var hende ubevidst, førend hendes mand hende det fortalte, og at denne hendes erklæring således i sig selv forholder, vil hun alle tider, når æskes, være gestandig, som og med højeste saligheds ed bekræfte, at hun ikke havde nogen tanke enten at fordølge eller forkomme det lam, som omvundet er, hende til gavn og ejeren til skade. Så blev sagen med videre vidners førelse opsat til i dag 8 dage.

** Memorial for kaldsmændene, kald og varsel gives Eder, Jens Svendsen og hustru Dorthe Pedersdatter opholder sig hos Eders fader Peder Skåning i Holme angående ærerørige påsagn betræffende et lam, som skal have våren udi Søren Pedersens hus og gård ibd, desangående stævnes I, Jens Svendsen og hustru Dorthe Pedersdatter, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 6 august, vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare og derefter dom at lide. Herom til bemeldte tid og næstfølgende tingdag at vidne indstævnes I, Willum Madsen Smed, Mads Jensen og

fol 329a

hustru Anne Pedersdatter, Inger Jensdater, Karen Justsdatter og Friderich Rubertsen, alle af Holme, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom over Eder agtes at forhverves og tage beskreven. Århus 30 juli 1726, Andreas Stær.

Tirsdag 13 august 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Erichsen, Søren Christensen og Søren Jørgensen af Tilst, Axel Axelsen i Holme, Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær for retten fremkom og æskede den sag i rette, som i dag 8 dage sidst blev anhængig gjort med vidners førelse contra Jens Svendsen i Holme og hustru Dorthe Pedersdatter, og nu fremlagde en på forordnet stemplet papir af Friderich Rubertsen og Willum Madsen Smed i Holme udgiven vidnesforklaring, om såvidt dem udi denne sag er bevidst, som han bad læses, påskrives og akten tilføres. Jens Svendsen og hustru blev påråbt 3 gange lydeligt, men ingen mødte til gensvar, hvorefter forvalteren var tingsvidne beskreven begærende, som og blev udstedt.

** Da såvidt passeret var og sagen oplyst, kunne Stær ikke rettere se, end jo, Jens Svendsen såvel som hustru har søgt og tragtet efter at blamere og æreskænde Søren Pedersen og hans hustru, sluttelig, som akten udviser, at revanchere sig på dem for det søgsmål, som Søren Pedersen for nogen tid siden her til retten samme materie, dog af anden egenskab, lod dem søge for, som da ved rettens og andres mægling blev bilagt, men sagvolderen til dette udspredte rygte og tragtende æresforklejnelse ikke kan ses, han har haft føje eller adgang til, anderledes end et ondt og hævngerrigt gemyt dem dertil har dreven. Så påstod og formodede forvalteren, dommeren af lov og for-

fol 329b

ordningens tilhold, udfinder den straf, som på sådanne sindede til revselse og andre til afsky kan passe, og sådant at udstå dem tilfinder, (mlg) erklærede Stær, at hans høje herskab [ikke finder] nogen behag udi, eller gerne så, at slige folk på hans gods og stavn har bo og ophold, fandt nu at disse indstævnede var just af samme slag, hvorfor han desto mere fandt anledning at henvise dommeren til lovens bydende i så fald, og var så dom derpå begærende. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Morten Christensen og Mads Jensen, begge af Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Niels Michelsen landsoldat tjenende Peder Molbo i Skåde efter en kaldsmemorial sålydende, som herefter vorder indført. Memorial for kaldsmændene, kald og varsel gives Eder, Niels Michelsen landsoldat i Skåde, angående Eders ublu adfærd mod Oluf Rasmussens søn ibd /da I ham med morderisk gevær blodige sårmål har tilføjet. Thi stævnes I at møde på Marselisborg birketing 13 august førstkommende, vidner og attester at anhøre, til spørgsmål at svare, derefter saggivelse og i rette sættelse at modtage og efter sagens beskaffenhed dom at lide. Århus 6 august 1726, Andreas Stær. Så fremstod Niels Michelsen soldat og erbød at betale badskærerlønnen, som han formente kunne ske med en halv dalers penge, i henseende at skaden, som af en sær hændelse skete, ikke var af stor betydenhed, som sås da Jacob Olufsen, som samme var arreteret?, fremviste skaden sund og frisk, og formodede derfor at forvalteren samme derved lod forblive, og blev så dermed parterne forenet og denne sag ophævet.

fol 330a

** No 18, F4, 6 skl. Eftersom det har behaget ædle hr forvalter sr Andreas Stær /på Søren Pedersen i Holme og hustrus vegne/ at lade indvarsle mig underskrevne for mit vidne at aflægge angående hvis mig er vidende den sag imellem bemeldte Søren Pedersen og hustru på den ene, såvel og Jens Svendsen og hustru Dorthe Pedersdatter [på] den anden side, da er mig derom således [vidende] og haver hørt, at sidstafvigte 25 juli var jeg udi vores bysmedie hos Willum Smed med en hest og fik beslagen, imidlertid kom Jens Svendsen til gående hen hos os ved smedien, og klagede sig at han ikke var frisk, sagde han ville gå hen at købe sig brændevin for en skilling. Da bad jeg ham komme snart tilbage at hjælpe mig, men hesten blev skoet, hvorpå han gav til svar, det var ikke hans lejlighed, for han skulle strax til Århus. Nu mener jeg, sagde Jens Svendsen til mig og smeden, de skal blive til dem, som de ville vi andre skulle være. Så spurgte jeg og smeden ham, hvem han mente, da sagde han, det er dem til Søren Pedersens, de har haft et af vores lam indelukket siden den anden aften og til i aftes, da lod de det løbe ud, hvortil jeg svarede, det kunne lettelig ske, at lammet kunne blive glemt inde, uden deres videnskab eller vilje, og ikke troede det var sket på anden måde, end denne uafvidende. Da sagde Jens Svendsen ja, de kunne det vel ikke komme ind at stå i deres k?, og han havde vidner på både at det kom der i gårde og ud fra igen, og nu ville han b? det søndag til grandestævne ved kirken, om nogen var, som sig det ville vedkende. Da spurgte jeg ham, har I ikke mærke derpå, dertil han svarede jo, svarede derpå hvem skulle vel da ville vedkendes Eders lam, og da gik bort fra smedien, og både smeden og jeg rådede ham fra at bruge proces mod Søren Pedersen derom. Dette i sandhed og såvidt mig om denne passage er vidende, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Holme d. 12 august 1726, Friderich Rubertsen. Foreskrevne er mig i alle ord og mening vidende, så som jeg samme tid hos var og hørte og så dette, som meldt er, som ligeledes af mig tilstås, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Willum WMSS Madsen navn, Holme ut supra.

fol 330b

Tirsdag 20 august 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Axel Axelsen i Holme, Jens Erichsen, Søren Christensen og Søren Jørgensen af Tilst.

Tirsdag 27 august 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen [i Holme], Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Jens Erichsen, Søren Christensen og Søren Jørgensen af Tilst.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte for retten efter opsættelse til i dag contra Jens Svendsen og hustru Dorthe Pedersdatter i Holme og var dom begærende. Så efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, da som Jens Svendsen og hustru af Holme med tingsvidne her af retten d. 13 august sidst udstedt er overbevist at være løgnagtige æreskændere, i det de har påkastet Søren Pedersen og hustru ibd ubevislige beskyldninger efter forbemeldte tingsvidnes videre formelding, ej alene i denne sag men endog forhen i forrige hafte tvistigheder efter protokollens udvisning, så til velfortjent straf og andre til eksempel tilfindes ermeldte Jens Svendsen og hustru Dorthe Pedersdatter Skånings at gøre Søren Pedersen og hustru Maren Sørensdatter fornøjelig erklæring og afbigt her for retten, når påfordres, og sig efterdags fra slig æreskænden at entholde /og samme utilbørlige påsagn ej at komme Søren Pedersen og hustru eller pårørende til præjudice eller æresforklejnelse i nogen optænkelige måder/ samt denne doms bekostning at erstatte med to rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 3 september 1726
Holdtes Marselisborg birketing af birkedommer Jens Mørch i Holme, tingskriver Friderich Rubertsen ibd, efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Jens Erichsen, Søren Jørgensen og Søren Christensen i Tilst.

fol 331a

Tirsdag 10 september 1726
Birkedommeren, udi skrivers sted Rasmus Jensen af Viby og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Axel Axelsen i Holme, Jens Erichsen, Søren Christensen og Søren Jørgensen af Tilst.

** Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og fremstillede tvende stævningsmænd, navnlig Søren Sørensen og Oluf Ovesen begge af Vejlby, hvilke afhjemlede ved ed efter loven, at de lovligt til i dag har indstævnet efterskrevne mænd af True og Yderup her til retten efter en memorial stævning, hvilken de ved afhjemlingen for retten oplæste og lyder ord fra ord som følger, og forklarede kaldsmændene at have forkyndt bemeldte stævning for alle indmeldte personer deres bopæl og talte med en del dem selv og en del deres folk, og hvor de ikke var hjemme, skrev deres forretning på døren, som dog var ikkun to à 3 steder. Og bad så Niels Nielsen, at retten ville behage de indstævnede at lade påråbe, om de eller nogen på deres vegne efter stævnemålet til retten var fremkommen. De indstævnede blev påråbt, om de eller nogen på deres vegne var mødt, hvortil ingen sig indfandt, undtagen forvalteren ved friherskabet sr Andreas Stær på de saggivendes vegne, som ikke dennesinde, siden de som om beskyldigen efter stævnemålet skulle bære vidne, ikke var mødt, vidste noget hertil at svare, anderledes at svare end at undskylde de udeblevne med det bekvemme høstvejrlig, som i dag er tegnet og indfalden. Niels Nielsen i anledning af dette hr forvalter Stærs tilførte måtte fornemme, alle de indstævnede selv er udebleven under undskyldning af deres høst, som Niels Nielsen ikke anser for en lovlig undskyldning, men at tilføje ham ophold og videre bekostning både i en og anden måde, måtte derfor af retten begære forelæggelse til dem, som indstævnet er at vidne, således at dem lovligt kan blive forkyndt, om ikke forvalteren formedelst bøndernes høst fremdeles og at hindre vil-

fol 331b

le lade. Sagen opsat til i dag 14 dage, og stævnemålet at stå i valeur, da Niels Nielsen derved er fornøjet. Andreas Stær svarede, at han for sin del consenterede opsættelsen på de indstævnede deres vegne såvel som og af retten approberes, skal uden nogen formelig forelæggelse advare de indstævnede her for retten samme tid at møde, deres vidne at aflægge, som han forsikrede citanten Niels Nielsen ville at ske. Samme parternes vedtægt blev af retten consenteret og sagen opsat i 14 dage.

** Memorial for stævningsmændene, kald og varsel gives hermed Mogens Erichsen, Rasmus Rasmussen, Laurs Andersen og Peder Laursen Balle, alle af Yderup, at møde ved Marselisborg birketing næstkommende 10 september, enhver for sig Eders sandfærdige vidne og udførlige forklaring ved ed efter loven og forordningen at afhjemle, hvad Eder er vitterligt angående det havre på True mark, som sidstleden 26 august blev indtaget, såvel hvad tid tiendetagerne sig til dets tælling indfandt, som hvorledes de blev begegnede, item på hvad måde tienden blev tagen, hvor den siden blev, bymændenes forhold med samme deres korn at binde og indføre, vejrliget da og siden med alt, hvis af fornævnte havres og deres eget korns tælling, tiende og omgang kan dependere, og de bliver tilspurgt om, til hvilket med andre vidner, advarsel, attester og beviser, som citanten nødig eragter samme betræffende at anhøre og spørgsmål at tilsvare indkaldes at møde for bemeldte birketings ret bemeldte 10 september og 17 dito samtlige True grander og gårdmænd, nemlig Frands Christensen, Christen Laursen, Niels Ovesen, Peder Lassen, Søren Michelsen, Niels Rasmussen, Laurs Sørensen, Niels Pedersen, Søren Pedersen, Poul Thomasen, Peder Jensen, Jens Didrichsen, Jens Laursen Balle, Niels Jensen, Jacob Nielsen, Niels Nielsen og Jens Pedersen, hvor Niels Nielsen, som tienden er berettiget, agter et lovligt tingsvidne at erhverve og tage beskreven. Århus 2 september 1726, Niels Nielsen.

Tirsdag 17 september 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Jens Erichsen, Søren Jørgensen og Søren Christensen i Tilst.

fol 332a

Tirsdag 24 september 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Mogens Pedersen, Rasmus Olufsen og Groes Madsen i Viby, Jens Erichsen, Søren Jørgensen og Søren Christensen i Tilst.

** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og begærede, at det stævnemål og påfulgte opsættelse, som her i retten i dag 14 dage indkom, måtte blive oplæst, hvorved den sag blev anhængiggjort angående den havretiende og tælling på True mark, som samme omformelder, og da det var sket, fremstillede sig de True mænd for retten og begærede, at sagen denne gang dem måtte efterlades tillige med den derunder meldte af dem begåede forseelse, som de berettede at være formedelst ukyndighed og det, de ikke forstod, hvorfor de ønskede at leve i enighed hellere end at gøre enten deres høje herskab eller andre umage med proces, hvorfor de tilbød såvidt at give Niels Nielsen for hans skadeslidelse tre tønder havre, hvilket Niels Nielsen ikke kunne nøjes med, efterdi han derpå allerede har gjort en del bekostning, som i det mindste tillige med måtte erstattes, siden han fornemmer, han ikke bør lide skade under andres forseelse. Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær, som fra begyndelsen havde anhørt mæglingen til dette forlig, ventede ikke mons Niels Nielsen havde ved dets indførelse forlangt videre end de accorderede tre tdr havre, allerhelst den ene deraf til den sidste prætention at betale skulle udgives, som Stær syntes nok kunne sonderede indstævnedes forseelse, der enest og bare er denne, at de i steden for 2 mænd til deres korns tælling for hver mand ikkun har betjent sig af én, og om endskønt at sådant ikke just er efter forordningen, så har dog mons Niels Nielsen ikke derved noget tabt, men hvad skade han formener sig, er fordi tienden

fol 332b

som ungefær var 11 traver, 2 kærve i to negs ? ikke just samme aften kunne komme under tag og fag, formedelst han heller ingen af hans [folk] til stede, som det kunne imodtage, med (mlg) som ikke gøres nødig at melde om, så længe her trakteres om forlig, som og om det i første form må passere, Stær vil være nøjet med, som til den ende al vidtløftighed derved at kvittere eller tjenstlig vil rekommandere. Niels Nielsen på dette mons Stærs tilførte svarede, at han ikke ville opholde retten med at de(mlg)tilere sagen af sin natur, inden vidner er ført /om det kommer dertil/, men alene vil forestille, om det kan være mindre til represalio for de ting, alene som forvalteren allerede selv har tilstået, end tre tønder havre og rettens middels salarium, som Niels Nielsen efter mændenes begæring har efterladt det for, såfremt det strax consenteres, særdeles i henseende til at være såvidt allermest muligt er i enighed og uden vidtløftighed, både med højbårne herskabet og deres underhavende, og vil så aldeles intet videre melde om hvis aparte fortræd, skade og bekostning, ham er tilføjet, og dersom vedkommende har lyst tillige enighed, er det ikke fuldt 4 rdl, som hver mand i byen udi den bekostning kan tilkomme at svare, skulle de derfor det ikke ville tilstå, viser de dermed alene, at det ikke er deres alvor sagen i mindelighed at få afgjort, hvilken Niels Nielsens påstand de indstævnede consenterede, hvormed da denne sag blev ophævet og til ende bragt.

** Forvalteren sr Andreas Stær ved friherskabet Marselisborg lod i dag lyse til skifte efter afgangen Anne Pedersdatter, Niels Andersens hustru i Tilst, førstkommende 3 oktober, om nogen var, som der enten kunne have at fordre eller gælde, de da dem til besagte tid ville indfinde.

fol 333a

** Forpagteren ved Marselisborg sr Niels Nielsen fremkom for retten og begærede, at ham måtte udmeldes 2 synsmænd til at syne og taxere hvis olden, som dette år findes på bemeldte Marselisborgs underliggende skove dette år, hvor blev udmeldt Jens Loft og Anders Rasmussen i Ingerslev, som har at møde på åstederne førstkommende 27 september og samme således forrette, som de ved ed næste tingdag derefter at afhjemle.

** Dernæst blev udmeldt efterskrevne 8 stokkemænd, nemlig Jens Pedersen og Laurs Nielsen i Tilst, Søften Jens Jensen, Søren Frandsen, Anders Rasmussen, Jacob Pedersen, Jens Smed og Søren Jensen alle ibd, som retten til næstkommende nytår i stokkemænds sted har at betjene.

Tirsdag 1 oktober 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Jens Smed, Søren Jensen, Søren Frandsen og Jacob Pedersen i Søften, Jens Pedersen og Laurs Nielsen i Tilst.

** Michel Rasmussen Kjærsgård i Ingerslev fremkom for retten på afgangen Hans Hansens hustru Johanne Jensdatter i Ingerslev /som lavværge og formynder for de umyndige/ deres vegne efter given fuldmagt, i dag hans første ting han på bemeldte enke og arvingers vegne lovbød sl Hans Hansens påboende selvejerhus i Ingerslev, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hverm mest vil give og bedst betale.

** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og fremstillede de i dag 8 dage her af retten udmeldte 2 mænd, navnlig Jens Pedersen Loft og i den udeblevne Anders Rasmussen hans sted Jens Laursen Fogh, begge af Ingerslev, som afhjemlede

fol 333b

at de til bemeldte udmeldelses fyldestgørelse havde besigtiget og taxeret af Marselisborg og underliggende bøndergodses skoves olden, som derpå dette [år] har været, såvidt dem er bleven fore[vist], og har de samme deres forretning med sig skriftlig under deres hænder forfattet, og lyder som følger og herefter vorder indført, hvorpå de og efter indholdet aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvorefter Niels Nielsen var tingsvidne begærende.

** Som vi underskrevne har bekommet rettens udmeldelse ved Marselisborg birketing, hvilken lyder således: Efter udmeldelse af Marselisborg birketing 24 september er udnævnt til samtlige Marselisborg tilhørende og underliggende skove at syne og taxere deres olden og afgrøde Jens Loft og Anders Rasmussen, begge af Ingerslev, hvilken deres forretning de har at foretage førstkommende fredag og den således til ende føre, som de det næste ting edeligt med en god samvittighed kan afhjemle. Marselisborg birketings ret 24 september 1726, J. Mørch. Så har vi i dag synet og taxeret den egeolden, som er udi Viby og Skåde skove, da vi efter nøjeste skønsomhed befandt begge Viby skovsparter dets olden at kan føde 6 læg, som er 36 stk svin, og på Skåde skov 10 læg, som gør 60 svin. Derforuden synede vi kirkeskoven efter sognepræsten hr Niels Heyde i Viby hans begæring, som vi taxerede for nogenlunde at kunne føde 5 à 6 stk svin. Actum 17 september 1726, Jens Pedersen Loft, Jens Laursen. Næste dag derefter, som var 28 september, var vi udi Brabrand skov, ligeledes der at taxere oldenen, såvidt skoven Marselisborg tilhører, men befandtes ikkun at kunne føde 4 svin formedelst den største del var nedslagen og opædt af mangfoldige svin, som vi fandt alle vegne i skoven, hvilket vi bekræfter med hænders underskrift og videre ved ed for retten vil afhjemle. Ingerslev ut supra, Jens Loft, Jens Laursen.

Tirsdag 8 oktober 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Niels Pedersen i Brendstrup, Laurs Nielsen og Jens Pedersen i Tilst, Jacob Pedersen og Søren Jensen i Søften og Christen Michelsen af Lisbjerg.

fol 334a

** Sr Hans Sørensen Sandvad fra Constantinsborg fremkom for retten og i rette lagde en skriftlig stævning udstedt fra rettens betjente 1 oktober 1726, som han begærede læst og påskreven med sin forkyndelsespåskrift i akten tilført. Retten påråbte, om nogen var, som imod stævnemålet havde at svare. Jens [Loft] mødte og havde intet derimod at sige, u[ndtagen] at i stævningen ikke er mentioneret, hvor det skøde skal være sluttet, da citanten i rette lagde den i stævningen mentionerede kontrakt på stemplet papir No. 3, halvanden rdl, af år 1726 dateret af Ingerslev 19 september samme år, som blev begæret måtte læses, påskrives og akten tilføres, som og skete, hvorefter Hans Sørensen begærede, at Jens Loft uden videre proces ville behage at underskrive den fremlagte kontrakt, hvorved videre vidtløftighed med vidners førelse og doms erlangelse kan forbigås. Jens Loft mødte for retten og erklærede, at da denne afhandling er passeret, var han ganske drukken og ikke vel kan erindre, hvad som passerede om dette såkaldte køb, hvorfor han har vægret denne fremviste kontrakt at underskrive, såvel som og endnu. Sr Jørgen Olufsen Borthuus fra Viby præstegård mødte efter Jens Lofts begæring og på hans vegne, og som han af den udi retten producerede og oplæste kontrakt kunne fornemme, at samme kontrakt ej af alle vedkommende og fornemmelig sælgeren findes underskreven og forseglet, så er der ikke heller tegn til, at samme kontrakt efter lovens 5 bog.. kan præjudicere den, nemlig Jens Loft, som hverken har kunnet eller villet underskrive, hvis ham på femte dag efter er skriftligt forevist og mundtligt tilforn, da han var ved en rus, og efter hans formening imellem gode venner peralleri skulle have udtalt i deres hus i Solbjerg til Jørgen Skyttes, thi havde Jens Loft for alvor tænkt at sælge sin gård, så havde han vel såvel som køberen rettet sig efter lovens 5. bog.. og samme med hånd og segl confirmeret, som mundtligt skulle være

fol 334b

talt, thi disse 3 poster ved alle købekontrakter er så hart sammenbunden, at de ej kan skilles ad, om noget køb skal valideres. Tilmed er ej kontrakter på at [reflektere?], som er imod loven, ud af hvilken beskaffenhed ommeldte kontrakt og skal være. Hans Sørensen, som måtte fornemme, velfornemme Jens Loft ikke behagelig vil underskrive den fremlagte kontrakt i sin forme, som den er, begærer tillige, at hans husbond sr Hans Rosborg på Haraldslund ville behage at antage sig hans sag, såvidt deraf køberens ret kan dependere, hvor forbemeldte Hans Sørensen vil holde fornævnte sin principal skadesløs. Derpå sr Hans Rosborg for retten fremkom og leverede sin tjener for svar, udi hvis lands lov og ret ham kan tillægge ?, og? så fremstillede for retten til bevislighed i sagen kontraktens testatores, velfornemme sr Amdi Bang, birkedommer til Frijsenvold og Ejstrup birker, så og Hans Christian Møller, som er fuldmægtig hos sr Hans Rosborg ved Haraldslund, med begæring de ville behage at tilstå edeligt kontraktens indhold og beskaffenhed, som i dag her udi retten er fremlagt og af dem til vitterlighed er underskreven, item at forklare, hvor købet er sket, og hvad heller det er sket udi drukkenskab eller ædru forsamling. Så at vidne fremkom velbemeldte sr Amdi og sr Hans Christian Møller, som efter at de havde aflagt deres saligheds ed vant med oprakte fingre efter loven, at dette køb, som imellem Jens Loft og Hans Sørensen Sandvad 19 september sidst er sluttet og aftalt, skete udi Jørgen Skyttes hus i Solbjerg i en skikkelig og ædru forsamling, således i ord og mening og med de selv samme vilkår og omstændigheder, som den producerede kontrakt om formelder, item at det er sket /såvidt vidnerne enten kunne syne eller skønne/ med både sælgerens og køberens alvorlighed, frie vilje og gode fornuft. Ydermere forklarede vidnerne, at da købet mundtligt var sluttet, og de efter begge parters be-

fol 335a

gæring havde lagt hånd på købers og sælgers hænder, såsom til købets stadfæstelse, forlangte de begge at drikke lidkøb, hvilket og skete, og blev da derpå indsendt et par botellier mjød. Endelig var og blev slutningen denne, at i mangel af stemplet papir og skrivematerialer, blev parterne (mlg) /som dog af dem begæredes/ samme tid skreven? imellem, men aftalt at når kontrakten blev skreven, og Jens Loft tilstilet, ville han lige såvel som Hans Sørensen samme underskrive. Mons Borthuusen blev af Rosborg tilspurgt, om han havde nogen spørgsmål til vidnerne. Borthuus hertil svarede på Jens Lofts vegne, at han måtte hos vidnerne fornemme, om de under forommeldte gjorte og aflagte ed kan tilstå, at såsom dette køb skulle have sket udi en ædru forsamling, om Jens Loft da var ædru. Vidnerne dertil svarede ja, at han var ædru, som tilforn er forklaret, for det 2. tilspurgt, om Jens Loft har udlovet ord fra ord alt, hvis købekontrakten om formelder, og om noget blev samme tid omtalt enten det var med hans hustrus vilje eller ej. Vidnerne svarede, kontraktens rigtighed har de forhen bekræftet og omvundet, men Jens Lofts hustrus navn ved de ikke blev omtalt, imidlertid købet blev afhandlet. Borthuus, som måtte fornemme, at de 2 førte vidner begge siger et udi en sag og Jens Loft ej til dato har kunnet på anden måde vidnerne kontradicere, da såsom han her for retten tilstår, at han da samme køb skulle være sluttet, ikke alene var ganske drukken, og det således, at han ej nu kan erindre noget køb om hans påboende gård er sluttet på den måde, som den af køberen og vitterlighedsmændene om formelder, hvorpå han erbød sin ed om retten ham det ville tilstede,

fol 335b

og at Jens Loft ej har haft i sinde at sælge sin gård kan ses deraf, at han hverken med hånd eller segl noget køb derom har confirmeret, men (mlg) forhen aflagte vidner fremfører til (mlg)skyldning, at kontrakten ej på stedet blev forfærdiget af mangel for skrivematerialer er intet, thi det var ej umuligt at lade det hente på nærmeste sted. Ellers agter Jens Loft imod disse vidners udsigende at føre andre vidner til sin sags oplysning. Hans Rosborg berettede ydermere, at den ommeldte udi retten fremlagte kontrakt er Jens Loft til underskrift i en lovlig tid insinueret, hvilket bevises med Hans Sørensens derhos føjede begæring dateret af Constantinsborg 24 september 1726, som blev i retten fremlagt, læst og påskreven og lyder således, som herefter vorder indført. Borthuus imod denne producerede beskikkelse og fornemmelig de 2 mænd af Kolt deres underskrift havde dette at erindre retten på Jens Lofts vegne, at såsom Jens Loft som selv her for retten er nærværende, ej tilstår at have haft de ord til beskikkelsesvidnerne, som de sidst i deres besvaring satte, så ville Borthuus formode, at fornævnte 2 vidnespersoner bliver af retten pålagt at møde i egne personer for at underkaste sig rettens examen i henseende til de ej er af de personer, som loven befrier for at møde til tinge udi egne personer. Imidlertid vil Borthuus formene, ingen tingsvidne bliver udstedt. Hans Rosborg lod fornemme hos Jens Loft, om beskikkelsesmændene ikke har været hos ham med indbemeldte beskikkelse og de dokumenter, som der udi er mentionerede den beskrevne dato. Jens Loft tilstod at beskikkelsesmændene havde været hos ham med nogle dokumenter, som de læste for ham, men dem ej forstod, ikke heller havde været hos, da de var sammenskrevne. Ydermere

fol 336a

tilspurgte Jens Loft, at efterdi han sigter til en vidtløftig proces i stedet for at confirmere sit køb, som han efter loven er pligtig til og skal confirmere, så ville fuldmægtigen hos ham fornemme, om han forsvarligen vil besørge rugsæd dette år, således at derpå ikke kan klages, i fald sagen falder ham imod, eftersom Hans Sørensen tilkommer efter kontraktens tilhold at forskaffe i sæden, når jorden første af Jens Loft er dyrket. Jens Loft svarede, han ville så rugen således, som han agter at høste det. Derefter Hans Rosborg var tingsvidne begærende, og Borthuus på Jens Lofts vegne genpart, og sagen efter stævnemålet opsat til næste ting, som og blev consenteret.

** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og fremstillede 2 stævningsmænd, navnlig Rasmus Jensen og Niels Christensen Bach begge boende i Viby, hvilke begge afhjemlede ved ed efter loven, at de efter memorialsstævning lovligt til i dag her for retten at møde har indstævnet efterskrevne, således som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de således lovligt har stævnet for enhvers hus og bopæl og talte med en del selv, en del deres hustruer, folk og medtjenere, hvornæst fremstod at vidne Jens Pedersen Loft af Ingerslev og Jens Laursen ibd, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at som de efter rettens udmeldelse næstleden 27 september var udi Viby og Skåde skov for at taxere oldenen sammesteds, hvad svin derpå kunne fødes, da så de en stor mængde i skoven af svin i samme skove, og /fornemmelig i Viby skove/ gik folkene i skoven ved svinene, vogtede for at svinene ikke skulle komme i kornet, som da stod ude, men lod svinene gå i skoven, hvor

fol 336b

de ville, i hvorvel en stor del af oldenene af egene var nedfalden, og en stor del af folk nedslagen, hvilket de kunne se deraf, [gre]nene var slagen i stykker, nogle til jorden og nogle hængte i træerne med visne blade, og så de ingen i skoven, som var brændte på nogen af stederne, hvornæst for retten fremkom forvalteren her ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær ved sin fuldmægtig sr Marcus Svendsen Lund, som tilspurgte vidnerne 1. om de var bevidst, at skovene var ej fredlyst førend den dag, da de samme syn forrettede, 2. om de så nogle folk i skoven at slå agern eller grene ned, eller og de grene, som hængte i træerne ikke kunne være af vinden nedfalden. Til det første spørgsmål svarede vidnerne, at de vidste ikke enten skoven var lyst i fred eller ikke, til det andet svarede, at de vel så en del folk i skoven, men så længe de så dem, slog de ingen grene eller olden ned, men de så vel på nogle steder, at der lå kæppe og træer, som lå under egene i Viby Høskov, men hvortil de var brugt, vidste de ikke. Niels Nielsen tilspurgte vidnerne i anledning af deres sidste svar, om de så at grenene på træerne udi Bøgeskov eller andetsteds på bøgetræerne var således itu i stykker slagen, og således med nedhængende og visne blade tilredt, som egene, hvorpå der var olden. Vidnerne svarede nej, på bøgene var grenene ikke således medhandlet, som på egene i de tilfælde, som er omvundet. Forklarede ellers endvidere, at om endskønt de ej havde set grenene blev slagen i stykker og derfor ikke kunne sige, at det altsammen just var gjort for oldenene at nedflå,

fol 337a

så kunne de dog kende det meste deraf ved folk og det mindste af vinden var gjort. Forklarede endvidere, at der var overalt under egene jorden og løvene henvrodet og omvæltet, ej alene under egene, men endog på andre steder i skoven og engen, hvor de var kommen frem. Niels Nielsen (mlg) tilspurgte vidnerne, om de så nogen af alle de omvundne svin, som var ringede, efterdi de nu nylig har vordet at syne, ej alene havde omvrodet løvene under træerne, men endog jorden, hvor de kom i skoven, med begæring de ville forklare, om slig vroden kunne ske, om svinene havde været ringede, som ske burde. Vidnerne svarede, om svinene var ringede, gav de ikke agt på, da de så dem, men om de havde været ringet, kunne de ikke således have vrodet, som omvundet er, hvornæst fremstod at vidne Otte Hansen Bang tjenende ved Marselisborg tillige med Anders Rasmussen ibd, item Laurs Jensen af Mollerupgård, så og Niels Mogensen af Gram og Christen Laursen af Hiermål? udi Tyr?, som og begge afvigte sommer tjente ved Mollerupgård, hvilke alle fem aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven, at de ville vidne deres sandhed, og derpå vant først Otte Hansen således, som vidnet Otte Hansen næstleden Mikkelsdag, som var 29 september om eftermiddagen var [af] min husbond Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg tillige med flere blev udskikket at skulle se, om der var nogen svin på Marselisborg skove og Skåde skov, og da vi kom til bemeldte Skåde skov, forefandt vi der mangfoldige svin, som gik der og åd af oldenen, hvilke var ubrændte og uden ermeldte sin husbonds forlov did kommen, hvorfor vi sammen-

fol 337b

gennede en stor mængde af samme svin, ungefær 18? stk i tallet, om ikke derover, og da vi ville genne afsted? dem, kom der en mand til os med en stage i [hån]den, som sagdes var Christen Madsen i Skåde. Han spurgte, hvor vi ville hen med svinene, hvortil vi svarede, vi ville genne dem til Marselisborg i hus, fordi de uden forlov gik i skoven og åd oldenen op, hvortil han sagde, det skulle han få råd til, han skulle få flere til hjælp og tage svinene fra os, hvilket han og gjorde, og som det var ganske nær ved Skåde vi da var, løb han strax til samme by og kom så igen på timen og havde en del folk med sig, hvor iblandt jeg kendte skovfogeden af Skåde, men de øvrige kendte vidnet ikke, men sagdes der iblandt at være Oluf Rasmussen og Jens Nielsen med mange flere mandskab, som jeg ikke husker, hvilke kom til os på Adelvejen, som løber til Århus, og havde nogle øxer, nogle store stave og nogle sten i hænderne med sig. Nogle ridendes og en del løbendes, og som de med slige håndgevær truede os, slog på bæsterne, jog svinene bort og adskilte flokken, så nogle løb his og nogle løb her i buskene og i skoven, og derforuden råbte og skældte os med mange skældsord, og sagde de skulle slå os, for vi ville tage deres svin, så vi skulle finde karle for vores hænder, og som svinene da var bortjagede fra os, så vi ikke kunne samle dem igen, formedelst så mange mennesker, der med slig trusler, jagt, skælden og alarm var os imod, og så mange flere end vi, måtte vi for at undgå ulykke undrende fra dem hen på vejen ad Marselisborg til. Imidlertid forfulgte

fol 338a

nogle af dem os med skælden, trusler og mange utu?gtige ord, som de brugte hen ad vejen på Marselisborg mark ind i hestehaven og endelig ville været i slagsmål med os, bad os vi skulle bie, så skulle de finde karle for vores hånd, men vi blev (mlg) at ride fra dem og ville ikke have med dem i så måder at bestille, hvilket alt de øvrige 4 vidnesbyrd, som for er nærværende sammenstemmende vant og bekræftede at have hørt og set, formedelst de var tilsammen udi en forretning, som meldt er, med hinanden forsamlede. Sr Marcus Lund tilspurgte vidnerne først, om de ingen af de svin, som de den tid havde i flok og drev med havde optagen udenfor Skåde skov på Skåde mark og agerland, 2. da de ommeldte mænd kom til dem på vejen, at de ville navngive dem, hvem af dem som havde truet dem, og i lige måde ved navn udsige, hvo der skældte og hvad skældsord, der faldt. 3. om der var nogen af mændene, som rørte sig til at slå dem, eller og som slog efter dem. I lige måde og at udsige enhver af dem ved navn, som forfulgte dem ind på Marselisborg mark. På den 1. post svarede vidnerne, de sankede først en flok svin af skoven og så en anden til de havde fem flere, så drev de med dem ud af ageren til Adelvejen, hvor svinene blev dem frataget, som omvundet er. Til det 2. spørgsmål blev svaret af det ene vidne ved navn Anders Rasmussen, at han kendte Christopher, Oluf Rasmussen, Jens Nielsen og skovfogeden, og ordene, som de brugte, da de som meldt tog svinene fra dem, forklarede vidnerne samtlige at være disse : djævelen skulle regere dem, det pak, har de nu intet nærmere at føde dem af, end de skulle komme der og tage

fol 338b

[de]res svin, og skældede dem for skælme, hundsfoter, kanaljer. Til det 3. spørgsmål svarede vidnerne, at de slog bæsterne både på næsen og på lænden, hvor de kunne ramme, og slog efter de to [af vid]nerne, nemlig Niels Mogensen og Christen Laursen, men de ved ikke, de ramte dem videre end de slog til Niels Mogensens hat, så den løb om på hovedet, og ville de siden haft vidnerne af hestene og slås med dem, men vidnerne red deres vej, og imidlertid efter at den første tumult var sket, som omvundet er, og svinene var taget fra vidnerne således med magt, måtte de forføje sig hjem af frygt for en større fortræd, og da af de omvundne karle, som forfulgte dem hen på vejen ind ad Marselisborg mark, kendte det ene vidne, navnlig Niels Mogensen, af samme karle hvilken han navngav og var Rasmus Ørn, som er soldat, men hvor han nu har sin lægd, er vidnet ubevidst. Vidnet ved endog, at samme karls fader bor i Hørret, og var karlens mønsterplads næstafvigte sommer ved Mårslet. Lund videre tilspurgte vidnerne, om de så at Skåde mænd tog de anførte mangfoldige svin efter at de havde talt med dem, eller og svinene blev gående der. Dertil vidnerne svarede, svinene løb deres vej ad skoven, hvor de siden blev, var dem ikke bevidst, formedelst de som meldt blev jaget fra dem, som omvundet er, på hvilket alt vidnerne aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, og som aftenen påtrængede, så derfor nu ingen flere vidner i dag kunne føres, såvel og i henseende stævnemålet har længere løb, så måtte man lade bero med videre vidnesførelse til i dag 8 dage, opsat i 8 dage.

fol 339a

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birketings ret gør vitterligt, at for mig andrager Hans Sørensen Sandvad fra Constantinsborg, hvorledes han højlig forårsages at tiltale Jens Pedersen Loft af Ingerslev angående et frivilligt og sluttet køb, som han næstafvigte 19 september har sluttet og afhandlet med citanten om sin påboende selv- og tilliggende huses ejendom og rettighed /herlig[heden?] undtagen/ og i mangel af stemplet papir for begge (mlg) kunne kontrakten benævnte dato ikke oprettes og underskrives, dog straxen derefter kontrakten forfærdiget i alle måder efter købets slutning og afhandling af citanten underskreven, og den 24 september bemeldte Jens Loft til underskrivelse og stadfæstelse insinueret, hvilken underskrivelse Jens Loft skal have vægret uden udførlig at melde af hvad årsager, langt mindre har indfunden sig siden den tid til kontraktens confirmation, så for skade at forekomme på begge sider og for købet at få stadfæstet, bliver velbemeldte Jens Loft stævnet til Marselisborg birketings ret at møde førstkommende 8 oktober for vidner, skriftlige og mundtlige, at påhøre, alt angående samme sluttede køb med hvis deraf dependerer, og for dom at lide næste tingdag derefter 15 dito, da citanten først vil forhverve et lovligt tingsvidne og siden til doms lade påstå, at Jens Loft bør såvel som citanten at holde sig lovens 5 bog.. efterrettelig, end også at erstatte citanten sin skade, som af Jens Lofts uendelighed i en eller anden måde kan dependere, tagende med Eder, hvis enhver ved sig til befrielse, da enhver skal vederfares, hvis lands lov og ret medfører. Datum Holme 1 oktober 1726, under min forsegling - LS. Ao 1726 1 oktober har vi underskrevne Søren Andersen og Mogens Rasmussen, begge af Kolt, lovligt forkyndt denne stævning for Jens Lofts bopæl i Ingerslev, og talte vi med ham selv og hans hustru og leverede Jens Loft selv kopi af stævningen, hvilket vi bekræfter med vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum ut supra Morgens Rasmussen, Søren Andersen.

** No 3, halvanden rdl. Ao 1726 d. 19 september er det bleven aftalt og accorderet imellem os underskrevne Jens Pedersen Loft i Ingerslev og Hans Sørensen Sandvad på Constantinsborg således, at jeg, Jens Loft, har solgt og overladt, såsom jeg og hermed sælger og overlader til bemeldte Hans Sørensen min her i Ingerslev påboende selvejergård med tilliggende haver, gadehuse, skov,

fol 339b

eng, jord og alle de selvejer ret- og herligheder, som gården tilhører, både i mark og by, intet undtagen i nogen måder, hvorimod Hans Sørensen til førstkommende 2 februar 1727 betaler mig her i mit hus i Ingerslev 400 rdl, siger fire hundrede rdl dansk mønt, som de nu går og gælder, (mlg) derimod skal vorde meddelt lovligt skøde, at han strax derefter gården kan tiltræde, men de 2 gadehuse her i byen beliggende, som gården ellers til[hører], beholder jeg, Jens Loft, til beboelse og nytte, så længe jeg og min hustru Maren Andersdatter lever, hvorefter de siden ligesom førhen skal tilhøre gården og bemeldte Hans Sørensen eller arvinger til evindelig arv og ejendom. Til besætning ved gården skal Jens Loft levere Hans Sørensen 2 brugelige arbejdstrævogne samt 2 plove og 2? harver med behørige jernhamler og drætte og seletøj, som alt uden betaling under ermeldte køb skal være begreben, men det øvrige af min besætning og løsøre flytter jeg, Jens Loft, med mig fra gården, med mindre Hans Sørensen sig noget deraf har foruden tilforhandler og mig aparte derfor betaler og fornøjer, og som jeg, Jens Loft, af det sl høje herskab på Constantinsborg har købt bemeldte min påboende selvejergård /som på ovenskrevne måde herefter skal tilhøre Hans Sørensen fri for landgilde og deslige min livs tid, så skal samme frihed også følge med gården, transporteres og overdrages til mere bemeldte Hans Sørensen, så længe jeg lever, for hvilket køb med alle sine omstændigheder, således som herudinden er mentioneret, lover og tilforpligter jeg mig, Jens Loft, på egne og arvingers vegne at holde Hans Sørensen og hans arvinger uden skade og skadesløs for alle og enhvers tiltalte i alle måder, og på det sådant des fastere og uryggeligt holdes og efterkommes skal, haver vi herom tvende enslydende oprettet, hvoraf enhver beholder sin med venlig begæring til Amdi Bang fra Ørsted og Hans Christian Møller fra Haraldslund /som imidlertid dette køb er sluttet og aftalt har været overværende/ de sammen med os til vitterlighed ville underskrive. Datum Ingerslev ut supra, Hans Sørensen Sandvad. Til vitterlighed efter begæring Amdi Bang, HC Møller.

** No 20, 24 skl. Velagte Jens Pedersen Loft, Jeg refererer mig til det køb, som forleden dag imellem Eder og mig, nemlig 19 september næstafvigte, blev sluttet og afhandlet angående Eders påboende selvejergård i Ingerslev

fol 340a

med alt hvis som deraf dependerer eller vedkommer, i hvilken anledning jeg herved og efter aftale tjenstvenligst fremsender Eder et originalt købebrev indrettet på et ark forordnet stemplet papir til halvanden rdl tillige med en ligelydende genpart deraf på slet papir, begge af mig tillige med de tvende personer, nemlig Anders Bang og Hans Christian [Møller], som ved købet var overværende underskreven og [forseglet]. I bemeldte 2 dokumenter, også med egen hånd ?? undertegne, og derefter ved nærværende 2 personer det levere, navnlig originalkontrakten eller købebrevet mig tilbagesende, hvor jeg da forsikrer at meddele Eder et ligelydende dokument, så snart I det forlanger, og mig dertil vedbørligt papir vorder leveret. Imidlertid kan I, om så synes, beholde den medfulgte kopi til efterretning, og som dette sigter til begge parters sikkerhed, venter jeg min begæring, som billigt fyldestgjort, thi i vidrige fald haver disse mine 2 udskikkede at observere, hvis dem herom svares, for samme derefter herpå at tegne og give beskreven. Datum Constantinsborg 24 september 1726, Hans Sørensen. Ao 1726 ovenbemeldte 24 september har vi underskrevne Michel Madsen og Søren Pedersen begge af Kolt været hos Jens Pedersen Loft i Ingerslev med denne beskikkelse og der udi mentionerede købekontrakt og forelæste ham begge parters indhold med begæring, han ville underskrive kontrakten, at vi kunne få den med os tilbage, og tilbød ham kopi deraf, men han ville hverken underskrive kontrakten eller tage mod kopien, mindre svare skriftligt på beskikkelsen. Ellers var det vist nok, sagde ham, at købet var ?, og at således er svaret, tilstår vi med vores hænders underskrift og videre vil være gestandig, hvor og når behov gøres. Datum Kolt ut supra, Michel Madsen, Søren SPS Pedersen, navn.

** Memorial for stævningsmændene, kald og varsel gives hermed Rasmus Rasmussens søn Poul Rasmussen, Jens Amdis søn Jens Jensen, Jens Nielsens søn Jens Jensen og Peder Møllers karl Peder Michelsen, alle af Viby, item Christian Pedersen Snedker, Christopher Madsen, Jens Nielsen, Oluf Rasmussen, Niels Madsen, Niels Jensen, Peder Pedersen Pop, Peder Nielsen, Peder Madsen, Rasmus Hansen, Søren Michelsen, alle af Skåde, at møde for Marselisborg birketings ret førstkommende 8, 15, 22 og 29 oktober, enhver for sig Eders sandfærdige vidne ved ed efter loven at afhjemle og spørgsmål at tilsvare

fol 340b

i alt, hvis Eder er bevidst og I bliver tilspurgt om angående oldenen på baroniet Marselisborg skove til Viby og Skåde med hvis svin derpå og med hvis forlov dette år har været, såvel at anhøre hvis under samme og andre vidner, dokumenter [bevis]ligheders førelse enten enhver af Eder eller nogle især angående oldenen, deres forhold dermed, samt deri befundne svin især næstleden 27 og 29 september, da nogle, Eder med flere, ej alene skal have hindret mine udskikkede at indtage svinene, men endog med skælden, hug, slag og anden ulovlig medfart dem truet meget groveligt, ilde trakteret, ej alene med magt frataget dem svinene, som de i store flokke havde samlet, men endog bortjaget dem af marken og forfulgt dem med trusler og skældsord langs hen ad Adelvejen imod Marselisborg. Til foreskrevne (mlg) oktober indstævnes til fornævnte ting Jens Pedersen Loft og Jens Laursen begge af Ingerslev deres sandfærdige vidnesbyrd ved ed efter loven at afhjemle, hvorledes de bemeldte 27 september sidst forefandt bemeldte skove med svin besat samt oldenen og træerne medhandlet, med hvis videre desangående I kan være vidende og blive tilspurgt om, efter hvilket alt jeg after et lovligt tingsvidne at erhverve og tage beskreven. Marselisborg 30 september 1726, Niels Nielsen.

** For retten var mødt Michel Rasmussen Kjærsgård i Ingerslev og i dag 2. ting han lovbød det selvejerhus ibd, sl Hans Hansen påboede og fradøde, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder eller hvem mest vil give og bedst betale.

Tirsdag 15 oktober 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Laurs Nielsen og Jens Pedersen i Tilst, Rasmus Hasle i Skejby, Niels Pedersen i Brendstrup, Jacob Pedersen i Søften, Morten Nielsen og (Peder Madsen i Viby overstreget) Søren Jensen i Søften.

** Sr Hans Sørensen på Constantinsborg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Jens Pedersen Loft i Ingerslev og begærede den fremdeles opsat i 4 uger, som begge parter derom var ens, så blev samme opsættelse af retten consenteret.

** For retten fremkom Michel Rasmussen Kjærsgård i Ingerslev og i dag hans 3. ting, såsom han 2 tingdage tilforn lydeligt

fol 341a

her for retten haver lovbuden det selvejerhus i Ingerslev, som sl Hans Hansen forhen beboede og fradøde, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder eller hvem mest vil give og bedst betale. Så for retten fremstod Jacob Pedersen barnefødt i Lemming, som er trolovet med [sl] Hans Hansens enke Johanne Jensdatter, og bød [sølv] og penge derfor, hvor da bemeldte Michel Rasmussen Kjærsgård som lavværge på forbemeldte enkes vegne i hånd tog fornævnte Jacob Pedersen og ved samme håndstrækning aldeles solgte, skødede og afhændede den fjerde part i bemeldte selvejerbondehus til Jacob Pedersen. I lige måde fremstod fornævnte enkes søn Hans Hansen, som tillige solgte, skødede og afhændede til Jacob Pedersen hans tilfaldne broderlod i samme hus efter skiftebrevs formeld, hvilken broderlod han herved sælger, skøder og aldeles afhænder fra sig og sine arvinger til bemeldte Jacob Pedersen og hans arvinger i alle måder, være sig i hus og jord, som nu er og af arilds tid været har, intet undtagen i nogen måder, som forermeldt er, og kendes de dem efter denne dag ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed til eller udi bemeldte selvejerhuses parter at have i nogen måde, men Jacob Pedersen og hans arvinger at tilhøre og efterfølge til evindelig arv og ejendom, og dersom så skete, som dog ikke formodes, at fornævnte parter blev Jacob Pedersen eller hans arvinger ved nogen dom eller rettergang afvunden formedelst vanhjemmels brøstskyld, da bepligter de dem at gengive, vederlægge forbemeldte Jacob Pedersen eller arvinger lige så mange penge eller så godt hus eller ejendom, og det inden 6 samfulde uger efter, at det dem er bekendtgjort, så han og hans arvinger af dem og deres arvinger skal være og blive uden skade og skadesløs

fol 341b

holden i alle måder, hvorefter Jacob Pedersen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og i anledning af det stævnemål (mlg) påfulgte vidners førelse og opsættelse, som her i dag 8 dage ved retten blev gjort anhængig, og til videre tingsvidnets førelse efter bemeldte stævnemål fremstillede Niels Nielsen nu at vidne /nemlig angående en del folk af Viby og Skåde deres forhold og omgang med oldenen dette år på bemeldte 2 byers tilligenede skovparter/ Jens Rasmussen, som tjener for ladefoged ved Marselisborg, som fremkom for retten og ved ed efter loven vant således, at han var med udi bemeldte Viby og Skåde skov næstafvigte 27 september, da dito skove efter rettens udmeldelse deres olden blev taxerede af Jens Loft og Jens Laursen af Ingerslev, hvor da vidnet så en del svin gik i skovene i flokkes tal og åd af oldenen eller agernen, som af træerne var nedfalden. Vidnet så og nogle små drenge gik i skoven, men om de vogtede svinene der, vidste vidnet ikke. Vidnet så ikke, at der var nogen af vedkommende, som hindrede svinene fra skoven, men de blev der, gående, som meldt er. Vidnet så og, at der var vissent løv på træerne og under træerne, men han så ikke, de blev nedslagen, men det var på egetræerne, han så det. Forklarede dernæst, at den olden, som dette år er, er alene på egene, men slet intet på bøgene, det vidnet har set eller ved, uden på et lidet bøgetræ ved Holmestien. Nok så vidnet, at der var vrodet af svin under egene, men han gav ikke agt på enten svinene, som han så i skoven, var ringede eller ikke. Nok forklarede vidnet, at han tillige med flere folk omvundne dags eftermiddag, siden bemeldte syn og taxation var sket, var udreden til Viby skov, hvor da vidnet og medfølgere fandt en del svin, som gik i flokketal på oldenen, som for er meldt, og som de gik der uden forlov, ville vidnet og medfølgere taget svinene og gennet dem i hus

fol 342a

ved Marselisborg, og som de fik to flokke samlet, og nogle af vidnets medfølgere var omkring i skoven og samlede flere, da kom Rasmus Rasmussens søn Poul Rasmussen og Jens Amdis søn Jens Jensen til dem, som holdt med de svin, som da var samlede i Høskov til (mlg). Imidlertid var kommen mons Iver Madsen (mlg) også fra Marselisborg, som vidnet så holdt ved det samme sted, hvor svinene var samlet, og før vidnet kom til dem, hørte han de brugte mundene og havde ord sammen, men hvad de sagde, kunne vidnet ikke høre, før han kom til dem, og i det samme vidnet kom dertil, så han at bemeldte Poul Rasmussen stod af det bæst, som han var ridende på, og tog en sten i hånden og sagde, djævelen skal regere Eder, og som vidnet det hørte, spurgte han hvad de havde at trættes om, hvortil Poul Rasmussen svarede, han havde en so imellem de svin, som de ville tage i hus, den ville han have fra flokken, hvortil vidnet da svarede, de var ikke kommen for at slås med ham, ville han tage sit svin fra dem med magt, det kunne han, hvortil han svarede, nemlig Poul Rasmussen, ja det ville han, og som vidnet og medfølgere således blev opholdt med snak og bemeldte omgang, gik svinene ind i skoven igen fra dem, men om Poul Rasmussen da fik sit svin derfra, ved vidnet ikke. Ang. ommeldte Jens Jensen, som tillige med Poul Rasmussen bemeldte tid var hos, hans omgang dermed, var såvidt vidnet ved, så og hørte dette, da dette var passeret, som omvundet er, om Poul Rasmussen, da spurgte vidnet Jens Jensen ad, hvad han ville, om han havde nogen svin der imellem, hvortil han svarede, han ville tage dem, hvor han kunne finde dem, men om han fik nogen derfra eller ej, vidste vidnet ikke, og som vidnet ikke kom til det omvundne sted, før imod sidstningen, så ved han ikke, enten bemeldte 2 karle eller andre tog svinene og jog dem ad skoven fra vidnets medfølgere eller ej, siden han ikke så det. Videre vidste han ikke. Forvalteren

fol 342b

ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte ved sin fuldmægtig sr Marcus Lund, som tilspurgte vidnet først, om han var vidende, hvis de omvundne svin var, som han havde i skoven set, dertil vidnet svarede, han kendte dem ikke. For det 2. om vidnet kunne sige, at de omvundne egeløv var nedslagen med kæppe eller af vinden afblæst. Vidnet svarede, det vidste han ikke. 3. om han vidste, hvad eller hvem Poul Rasmussen mente med den ed, som han svor, enten folk eller svinene, som han var imellem. Vidnet svarede, han vidste det ikke. 4. om Poul Rasmussen ikke bød dem penge for sit svin, som han havde der iblandt. Vidnet svarede, han hørte ikke, han bød dem nogen penge. 5. om ikke dette vidne såvel som de forrige indførte ikke var sr Niels Nielsens tjenestefolk eller udi den tid var i hans tjeneste. Vidnet svarede jo, han tjener for ladefoged ved Marselisborg. I anledning af vidnets svar på mons Lunds spørgsmål var Niels Nielsen beføjet at tilspørge vidnet, om de omvundne svin, som de fandt på skoven, var brændt enten med herskabets eller forvalterens brænde, da de fandt dem der. Vidnet svarede nej, det var de ikke, ikke heller med nogens brænde. 2. tilspurgt efterdi vidnet har forklaret, at han ej ved, enten vinden har ned- og sønderslagen de omvundne nedfaldne og i egene hængende brækkede grene og visne blade, så forlanges hans nærmere forklaring, om han nogen tid har set eller ved, at vind og blæst i så måde som dette blev forefunden, at have tilredt egene alene og ikke bøgene, foruden om deslige grene og blade ikke var såvel på de sider med som imod vinden. Vidnet svarede, det agtede han ikke efter. 3. tilspurgt, om vidnet under sin aflagte ed kan benægte, at han ikke så enten den første eller sidste gang, da han bemeldte dag var en gang i Skåde skov og 2 gange i Viby skove, at der under en del af egetræerne lå kæppe og andre træer, og om samme ikke var at anse at være brugt til oldenen med at nedslå. Vidnet svarede, det kunne han ikke erindre at have set kæppe eller træer under egene. 4. tilspurgt, om det var store grene eller små,

fol 343a

som vidnet så der tillige med løvet hængte i træerne og var nedfalden på jorden. Vidnet svarede, der hængte vissent løv i træerne og lå på jorden, om grenene kan vidnet ikke gøre nogen forklaring, på hvilket alt vidnet aflagde sin ed, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Med videre vidnesførelse (mlg) Niels Nielsen dennesinde lade bero formedelst de indstævnede folk af Skåde ikke er mødt efter stævnemålets indhold, og efterdi samme endnu har længere løb, ville Niels Nielsen med forelæggelse til dem gerne endnu lade bero til i dag 8 dage, til hvilken tid sagen er opsat.

Tirsdag 22 oktober 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Søren Jensen, Søren Frandsen og Jacob Pedersen i Søften, Jens Christensen og Jens Justsen i Tilst og Poul Nielsen i Brendstrup.

** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Jensen og Anders Gregersen begge af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de efter memorial haver forkyndt stævnemål for efterskrevne således: Memorial for stævningsmændene, kald og varsel gives hermed Rasmus Hansens karl, Laurs Jensen, Oluf Rasmussens søn Jacob Olufsen, Peder Laursens søn Mads Pedesen, hans datter Kirsten Pedersdatter, Peder Molbos karl Niels Michelsen, Christopher Madsens søn Mads Christophersen, hans tjenestekvinde Maren Høgs, Søren Worms søn Michel Sørensen, Jens Gregersens søn Niels Jensen, hans kones søster Maren Nielsdatter, Christian Pedersens karl Peder Pedersen, item Søren Sørensen, Peder Pop og Niels Smed, alle af Skåde, at møde ved Marselisborg birketing næstkommende 22 oktober, enhver for sig Eders sandfærdige vidne ved ed efter loven at afhjemle angående Skåde skovs olden, hvorledes og med hvis forlov samme med svin dette år har været besat, såvel som hvorledes mine til det

fol 343b

eftersyn udi skoven næstafvigte 29 september blev begegnede med alt hvis deraf kan dependere, hvorved jeg under det allerede begyndte tingsvidne agter sagen nærmere at oplyse. Marselisborg 15 oktober 1726, Niels Nielsen. Og [berett]ede kaldsmændene, at de talte med en del [dem] selv og på de fleste steder med mændene i hvis brød, de indstævnede befindes, undtagen Peder Pop, der var ingen hjemme, men berettede deres ærinde der for skovfogedens kone og Rasmus Hansen ibd. De indstævnede blev af retten påråbt, om nogen af dem efter stævnemålets æskende for retten var fremkommen, men ingen af dem mødte, af hvilken årsag Niels Nielsen måtte begære rettens forelæggelse til dem, således at den for dem i dag kan blive forkyndt, efterdi hovedstævningen til dette tingsvidne ikke har længere løb end til i dag 8 dage. De indstævnede og udeblevne vidnespersoner blev af retten forelagt personligt her for retten i dag 8 dage at møde, deres sandhedsvidne i denne sag at aflægge, alt under lovens bydende straf. Og efterdi stævnemålet som for er meldt har længere løb, så i hvorvel Niels Nielsen havde et par vidner og muligt flere i dag at føre foruden de til i dag indstævnede, så dog formedelst andre her vedkommende uforbigænglige forretninger, lod han dermed bero til næste ting, til hvilken tid sagen er opsat.

Tirsdag 29 oktober 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen i Holme, Søren Jensen og Jacob Pedersen i Søften, Laurs Nielsen og Jens Pedersen i Tilst, Poul Nielsen i Brendstrup og Niels Frandsen i Skejby.

** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og vel med havde den i dag 8 dage af retten udstedte forelæggelse til en del vidnesbyrd af Skåde by, men som de samtlige for retten var fremkommen, undtagen Peder Laursens søn Mads Pedersen og hans datter Anne Pedersdatter, så holdtes ufornøden at lade samme forelæggelse akten videre tilføre, alene Niels Nielsen bad retten ville considerere, hvor tvunget og med hvad bekostning for Niels Nielsen disse vidner har været hid til retten at formå, fremstillede ellers efter sin hovedstævning til

fol 344a

dette tingsvidnes førelse videre at vidne i sagen mons Iver Madsen Holbæk, som opholder sig ved Marselisborg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven således. 27 september, da synet var sket på skoven, var han tillige med Jens Ladefoged, Otte Hansen, Friderich Buder og Anders Rasmussen udi Viby skov for at [efter]se, om der nogen svin var på oldenen, og som de der kom og forefandt svin i store mængder gå der uden forlov, og de samlede en stor del sammen at ville hjemgenne, kom Rasmus Rasmussens søn Poul Rasmussen, Jens Amdis søn Jens Jensen, hvor da bemeldte Poul Rasmussen opløftede en stor sten og ville slaget vidnet med, for han ville bemeldte folk skulle taget svinene, men som Jens Ladefoged i det samme kom dertil, blev det afværget, og da de ville taget dem, nemlig svinene, sagde begge bemeldte karle, de ville tage svinene fra dem med magt, og sagde de derhos, de skulle ikke få deres svin, om der var kæppe i skoven, de skulle nok tale med dem, inden de kom igennem byen, nemlig Viby, og formente samme 2 karle tillige med Jens Nielsens søn Jens Jensen og Peder Møllers karl Peder Michelsen dem at tage svinene, hvilke de jagede fra hinanden bort hen i skoven, så de ej kunne tage dem derfra. Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær tilspurgte mons Iver Madsen Holbæk, om han ikke er Niels Nielsens kærestes broder, opholder sig hos dem og var samme tid omvundet er i sr Niels Nielsens ærinde. Dertil Iver Madsen svarede ja, 2. tilspurgt, om samme omvundne passage tildrog sig samme dag, og mens synet der i skoven skete. Dertil Iver Madsen svarede, at det var samme dag ved middagstide eller lidt over middag. 3. om vidnet da ikke tillige med de andre hans medfølgere var hos synsmændene i Viby skov eller dem der så. Vidnet svarede, han var ej med synsmændene, ikke heller så dem der i skoven. 4. tilspurgt, om vidnet af person har kendskab til de omvundne personer, som ham med sten skal have

fol 344b

truet og medfølgere. Vidnet svarede ja, den som tog stenen i hånden kendte han, og de andre også, når han så dem. Af det svar og ellers blev Stær (mlg) at tilspørge vidnet, om han og kunne vide, (mlg) omvundne med stenen ville slaget ham, vidnet svarede, at der ingen anden som han truede end vidnet. Af vidnets udsigende og omvundne imod Poul Rasmussen måtte Stær på hans vegne referere sig til ret og indtale, som den der i egen sag vil påtyde ham sagsbrud og ulovlig handling, endelig ville og Stær endnu tilspørge vidnet, om han ikke er vidende, hans svoger sr Niels Nielsen før eller den dag havde advaret Viby mænd at holde deres svin af skoven og tilkendegivet dem, at han efter sin kontrakt til oldenen var berettiget. Vidnet svarede, derom vidste han intet at vidne. Niels Nielsen var tjenstligst begærende, at forvalteren sr Stær ville behage at holde sig loven efterrettelig, uden at tilføre nogle spørgsmål, hvorfor ikke er stævnet, eller i dets mangel ervartede Niels Nielsen rettens assistance til lovens fyldestgørelse, unødig bekostning for ham at minimere. Stær holdt sig endnu med flere spørgsmål til vidnet, thi den erindring mons Niels Nielsen gør, så han ikke nødig at besvare, hvormed han nok bedst kan være tjent, efterdi det er til minage, men vidnet ydermere tilspurgtes, hvorledes han af hans svoger Niels Nielsen blev instrueret, da han skulle indgenne den omvundne mængde svin. Vidnet svarede, han var fulgt med folkene for at se til, om der var svin i skoven, så og efterse, men folkene tog dem hjem. Og som ingen af parterne havde flere spørgsmål til vidnet, blev han fra retten dimitteret, og som for er meldt de indstævnede vidner af Skåde for retten er fremkommen, så begærede Niels Nielsen, at lovens

fol 345a

ed for dem af lovbogen måtte oplæses med påfølgende formaning til sandheds udsigende, som og skete, hvornæst fremstod at vidne Rasmus Hansens karl Laurs Jensen af Skåde, som blev af Niels Nielsen tilspurgt, om den omgang og passage, som skete udi Skåde skov og der på marken næstafvigte St Mikkelsdag (mlg) en stor del svin, som forpagteren Niels Nielsens udsendte samme dag ville taget i hus formedelst de fandt dem på oldenen i bemeldte Skåde skov, hvortil vidnet svarede, han var ikke med den tid, han gik på Holme mark og ledte om nogle bæster, thi hans husbond havde hverken svin eller grise. 2. tilspurgt, hvad samtale og diskurs han siden den tid haver hørt af Skåde bys folk og beboere bemeldte svins indtagelse angående. Vidnet svarede, han havde ingen hørt tale derom. 3. tilspurgt, om hans husbond eller nogen af hans var hos samme tid, vidnet svarede hverken hans husbond eller nogen af hans da var derhos, men hans husbond stod i toften ovenfor hans gård og så efter vidnet, om han kom med bæsterne. 4. tilspurgt, om vidnet ikke andre tider dette år har været i bemeldte Skåde skov såvel kort før som strax efter næstleden Mikkelsdag. Vidnet svarede jo, han har været der mange gange. 5. tilspurgt, om vidnet ikke da har set, at der var god olden på egetræerne, såvel og deraf på jorden nedfalden. Vidnet svarede jo, det havde han set. 6. tilspurgt, om han ikke da og har set, at Skåde mænds svin har gået der dette år og ædt af oldenen. Vidnet svarede, han har set svin gå der, hvoriblandt vidnet har kendt 2 grise, som var Søren Rasmussens af Skåde, og der foruden kendte vidnet nogle af hver mands, som en del ejede, men hvor mange enhver havde, det var vidnet ikke bevidst. 7. tilspurgt, om vidnet ikke har set eller ved, at Skåde mænd eller nogle af dem enten ved dem selv, deres børn eller tjenestefolk har vogtet eller ladet vogte deres svin i bemeldte Skåde skov og nedslagen oldenen af træerne ned for svinene. Vidnet svarede, han har vel

fol 345b

set folk af Skåde gå i skoven imens dette års olden var, men om de har set til svin vidste vidnet ikke, såsom de endnu går i skoven hver dag. Forklarede og [ikke] at have set nogen nedslå oldenen. 8. efterdi vidnet har forklaret, at han har set Skåde bys folk dagligt gå i skoven, men dette år har været olden, så er da spørgsmålet, om han har set eller fornummet, at nogen af dem har holdt deres svin derfra eller hindret dem fra at øde og opæde oldenen. Vidnet svarede ja, han havde set de havde vogtet deres svin for ikke at komme i skoven, og det så mange som ejede svin i Skåde by. 9. tilspurgt, om den sidst omvundne vogten skete førend Mikkelsdag sidst eller og efter. Vidnet svarede, de havde vogtet dem både før Mikkelsdag og efter Mikkelsdag. 10. tilspurgt, hvor vidnet har set slig vogten er sket. Vidnet svarede, det har han set, at de har vogtet dem i deres lykke til Holme mark, såvel som på Holme mark, og har han set det har været Christians og Oluf Rasmussens folk, således har vogtet. 11. tilspurgt, om vidnet ved denne vogten er sket just på den tid, oldenen var i skoven eller og før og siden. Vidnet svarede, det har været både før og siden og i den samme tid, da oldenen var. 12. tilspurgt, af hvad årsag Skåde mænd da har taget deres svin fra Niels Nielsens udskikkede. Vidnet svarede, det vidste han ikke. 13. tilspurgt, om vidnet har nogen slægt eller pårørende i Skåde by, dertil vidnet svarede, han havde ingen der uden hans fader og hans moder, som sidder til huse hos Christen Laursen husmand. 14. tilspurgt, om da hverken hans forældre, Christen Laursen eller andre af Skåde bymænd eller folk har talt med vidnet eller sagt ham noget om den omvundne omgang med svinenes fratagelse bemeldte Mikkelsdag sidst. Vidnet svarede, han havde vel hørt tale derom, men ikke kunne gøre nogen rede derfor, og efterdi vidnet er og tjener i Skåde og det er venteligt der går få dage før?

fol 346a

eller er gået siden, at denne passage jo er bleven mentioneret, vidnet hverken har skade på mål, syn eller hørelse, så holdes urimeligt, at han slet ingen ord eller forklaring derom vil give, både for han ville betænke den svorne ed og sige rent ud, hvad han derom har hørt, og hvem af Skåde mænd eller folk var med at borttage svinene fra Niels Nielsens udsendte. Vidnet svarede jo, han havde hørt sige, at Peder Molbo og Jens Nielsen, item Oluf Rasmussen, Christian Pedersen og Christopher Madsen skulle have været med bemeldte tid, som skulle være Mikkelsdag sidst, som er sagt til vidnet af Friderich Buder ved Marselisborg, andre kunne han ikke huske, der havde sagt det til ham. Videre vidste han ikke, hvorpå han aflagde sin ed, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Jacob Olufsen i Skåde vant med oprakte fingre og ed efter loven på spørgsmål, at han ikke var med da bemeldte omvundne passage er sket, men hans fader Oluf Rasmussen var der hos for at ville se, om Niels Nielsens folk havde nogle i flokken med af hans svin, som han ikke vidste der var, siden han ej var hos, men hans fader har sagt, at de samme var hos, som næstforrige vidne har omvundet, nemlig Jens Nielsen, Peder Molbo, Christopher Madsen og Christian Pedersen. Vidnet endvidere forklarede, at han ved næstleden Mikkelstider, både før og siden, ja endog samme dag, da har vidnet set, at der var olden på egene i Skåde skov, og så da og /om skønt ingen på Mikkelsdag/ at der gik svin i skoven, efter at oldenen var falden, men hvem de tilhørte, vidste han ikke, ikke heller kunne han vide, om han havde set hans faders svin der, siden vidnet intet havde keret sig derefter. Vidnet blev endvidere tilspurgt, om det ikke var ham bevidst, at da svinene var bleven taget fra Niels Nielsens folk, at der da var nogle karle, som forfulgte bemeldte folk henad vejen indad hestehaven til

fol 346b

og bød dem an at ville slås med dem, hvilket Niels Nielsen bad vidnet ville forklare. Vidnet svarede nej, han havde ikke set eller fornummet det. Nok tilspurgt, [om han] da ikke har hørt det sige af andre, som spørgs[målet] indeholder, vidnet svarede jo, han havde hørt sige, der skulle været nogle. Ydermere tilspurgt om der ikke bemeldte tid Mikkelsdag sidst var en karl i Skåde som er soldat didkommen, hvilken karl skal have sin exercerplads ved Mårslet. Vidnet svarede jo, han havde hørt, at der samme dag var en fremmed soldat i Skåde, men han ved ikke, han så ham, eller vidste hvem han var. Endnu tilspurgt, om vidnet ikke er bevidst, at den dag synet gik på skovens olden, der da omkring og ved skoven stod korn ude på marken, som ej var indaget. Vidnet svarede, han kunne ikke sig erindre, hvad dag synet gik, og som hverken Niels Nielsen eller hr forvalter Stærs fuldmægtig mons Lund, som var overværende ved retten havde flere spørgsmål til vidnet, blev han af retten dimitteret. Mads Pedersen af fornævnte Skåde fremkom dernæst for retten og ved ed med oprakte fingre efter loven vant på spørgsmål og alt i alle ord og mening lige som næstforrige vidne Jacob Olufsen forklaret har, undtagen at han samme dag, nemlig Mikkelsdag sidst, da det omvundne er passeret, var i Viby, item at han havde nogle grise, som undertiden havde løben i skoven med, men siden den tid, nemlig bemeldte Mikkelsdag, havde de ladet dem vogte og holdt dem af skoven, såvidt de kunne, og ligeledes forklarede vidnet, at de andre bymænd i Skåde havde forholdt sig med deres svin. Så var vidnet og bevidst, at det sidste af Skåde bys kornavl af kærven, som var hvede og stod i den side ud til Moesgård mark og skov, ikke blev indaget førend om fredagen og lørdagen før sidstleden Mikkelsdag, som faldt søndagen næstefter, videre vidste han ikke. Niels Michelsen i Skåde vant med oprakte fingre og ed

fol 347a

efter loven, at han samme dag, da bemeldte passage skete, som omvundet er, da sad vidnet i hans husbonds Peder Molbos herberg og flyede noget på sit tøj, hvorover ikke hørte eller så, hvad da passerede, ikke heller siden har hørt noget tale derom, thi som hans madfader end har talt derom, [har] han ikke keret sig derefter, ikke heller hvad andre har sagt derom. Niels Nielsen da tilspurgte vidnet, efterdi han er barnefødt i Skåde, og der tjener og sig opholder, hvor han endog går soldat for baroniets gods, om han under sin aflagte ed kan benægte, at slet ingen af Skåde bys indvånere i hans påhør har talt meget eller lidt om den omvundne passage. Vidnet dertil svarede nej, der var slet ingen, som havde talt derom, lidet eller meget, enten til ham eller andre, det han havde hørt. Nok tilspurgt, om vidnet da ikke ved, at dette år har været egeolden på Skåde skov. Vidnet svarede jo, der må vist være olden, siden svinene er så gået derneder, hvilket han og har set. Videre vidste vidnet ikke. Som da nu aftenen påkom, og flere vidner var efter indvarsling at afhøre, så blev retten ophævet til i morgen klokken 9 slet præcis, da den næst gud skal tage sin anfang, hvilket de tilstedeværende og indstævnede uafhørte vidner nu herved bliver bekendtgjort samt forelagt i morgen at møde.

** Onsdag den 30 oktober 1726 er retten atter sat udi foranmeldte sag /formedelst aftenens påkommende mørke i går/ af birkedommeren, tingskriveren og de i går indførte stokkemænd, hvornæst da Niels Nielsen for endvidere med tingsvidnet at fortfare fremkom for retten og fremstillede Christopher Madsens søn, Mads Christophersen i Skåde, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at der har dette år været olden på egene i Skåde skov, og har vidnet set, at på samme olden både før og efter at oldenen

fol 347b

blev taxeret, har vidnet ikke given agt på, hvis svin der har været, for der har været så mange, og kunne vidnet ikke nægte, at hans faders Christopher Madsens svin jo havde været der lige såvel som [an]dre deres, dog siden taxten på skoven skete, har de set til dem det bedste de kunne på lykken og Holme mark, og forklarede vidnet, at næstafvigte Mikkels, da den omvundne indgensel med svinene skete, da var hans fader med, hvilket vidnet har hørt både her ved retten i går og tilforn af andre folk af Skåde, dog var vidnet ej hjemme, da samme skulle være passeret. Niels Nielsen tilspurgte vidnet, om han kan nægte under sin svorne ed, at den passage, han nu har omvundet, jo virkelig er sket, og om han ikke har hørt det tale om, såvel af hans egen fader som andre. Vidnet svarede, han har hørt det er passeret som for er meldt, videre har vidnet hørt sige, at der samme tid var med Jens Nielsen, Peder Molbo, Christian Pedersen. 2. tilspurgt, om vidnet ved, at de omvundne svin, som han har set gå på oldenen, havde nogen forlov dertil, enten af høje herskabet, deres forvalter, Niels Nielsen eller andre, som dertil kunne være /i deres tanker/ berettiget. Vidnet svarede nej, han vidste ikke, de havde lov dertil af nogen. Endvidere forklarede vidnet, at de andre bymænd i Skåde, så mange der havde svin, havde og været på oldenen lige såvel som hans faders. Nok forklarede vidnet, at Skåde mænd har holdt hyrde til deres svin indtil al deres korn var indhøstet. Af dette vidnets sidste udsigende var Niels Nielsen beføjet at tilspørge vidnet for det 3. om ikke en del af Skåde bymænds hvede stod ude til lørdagen, som var næste dag før Mikkelsdag sidst, da det sidste deraf blev indavlet. Vidnet svarede jo, det var således, som spørgsmålet indeholder. 4. tilspurgt, om vidnet ikke og ved, at skoven blev taxeret den næste fredag før Mikkelsdag sidst.

fol 348a

Vidnet svarede, det kunne han ikke vide for vist, og som han erklærede ej mere at være vidende, blev han fra retten dimitteret. Michel Sørensen Worm i Skåde fremkom dernæst og vant ved ed med oprakte fingre efter loven på Niels Nielsens første spørgsmål, som var således, om vidnet [ikke] har set, der har gået mange svin af Skåde [på] samme skovs olden dette år. Vidnet svarede han har set, der har gået svin på omspurgte steder hist og her, som han ikke har givet agt på, hvis var. 2. tilspurgt, om vidnet kan benægte, at hans fader Søren Worms svin ikke og har været der med de andre deres. Vidnet svarede, han kunne ikke nægte, hans faders svin jo havde og været der til skoven blev synet, og passede de ikke på svinene i lykkerne, som omvundet er, førend Mikkelsdag, såsom de til den tid holdt svinehyrde. 3. tilspurgt, efterdi vidnet forklarer, at Skåde mænd har holdt hyrde til deres svin til Mikkelsdag sidst, så er spørgsmålet, om hyrden da har vogtet dem i skoven. Vidnet svarede, det vidste han ikke. 4. tilspurgt, om det ikke er vidnet bevidst, at da Niels Nielsens udsendte folk ovenmeldte Mikkelsdag var i Skåde skov og villet indtage svinene, at Skåde mænd da hindrede dem derfra, og de derfor ikke kunne tage dem i hus. Vidnet svarede, han havde vel hørt sige, de omvundne og forhen navngivne mænd da var der udi skoven, men om de hindrede Niels Nielsens folk eller ej, så han ikke, siden han ej var derhos. 5. tilspurgt, om vidnet ingen har talt med af bemeldte mænd, deres hustruer, børn eller folk, som har sagt vidnet noget derom. Vidnet svarede, han kunne ikke nægte, at jo både den ene og den anden af dem har talt med ham, men hvad de har talt med ham om den sag, kunne vidnet ingen forklaring gøre om. Niels Nielsen bad for det 6. vidnet vil forklare, /såvidt han mindes/ med hvad ord omvundne derom har talt med ham. Vidnet svarede, det kunne han ikke sige. 7. til-

fol 348b

spurgt, efterdi han har vundet, de har talt med ham om den omspurgte materie, og nu siger han ej ved, hvad de har sagt, så er da spørgsmål, hvoraf vidnet ved, at (mlg) den materie, de talte om. Vidnet svarede, [han] det ej kan erindre. 8. tilspurgt, om vidnet ikke ved, at det sidste af Skåde korn mellem byen og skoven først blev indaget næste dagen før Mikkelsdag sidst. Vidnet svarede jo, det sidste korn blev indaget omspurgte tid, men var ud til den side med Moesgård mark. Videre vidste vidnet ikke, hvorfor han blev af retten dimitteret. Niels Jensen i Skåde vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han omvundne Mikkelsdag, da Niels Nielsens udsendte folk ville taget svinene i Skåde skov, ej var hjemme, men siden har vidnet talt med de mænd, som forhen er forklaret, at skulle have været med ved den omtalte passage angående svinenes indgensel, da har omgangen dermed så vidnet ikke, og derfor ej kunne gøre videre forklaring derom, om oldenene og svinene derpå samt det sidste korns indagelse til Skåde vant vidnet ligesom næste vidne Michel Sørensen forklaret haver, hvor da dette vidne blev fra retten dimitteret. Endnu fremkom at vidne Peder Pedersen i Skåde, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han omvundne Mikkelsdag var hjemme i Skåde, da bemeldte omgang med svinenes indgensel passerede, da så vidnet, at mænd der fra Skåde gik derud neden for byen ved Adelvejen til Århus, og så vidnet da og, at svinene gik der, og da vidnet så svinene, så han og nogle folk ved dem, nogle til hest og nogle til fods. Imidlertid kom bemeldte mænd, som var udgåen fra Skåde dertil, men vidnet var ikke så nær derhos, at han da vist kunne se hvem, mændene var, men hørte siden, at det skulle være de omvundne fire mænd af Skåde. Om oldenene og svinene på

fol 349a

skoven, såvel som det sidste korns indagelse til Skåde dette år, vant vidnet ligesom næstforrige 2 vidner forklaret har, og blev han så fra retten dimitteret. Så fremkom dernæst at vidne Peder Pedersen Pop i Skåde, som vant med oprakte fingre efter loven, at han ved der har været olden på egene [dette] år i Skåde skov, og har vidnet set svin gå på samme olden en hel hob, både før skoven blev taxeret og siden, men vidnet har ikke vidst, hvis samme svin var. Nok forklarede vidnet, at på næstleden Mikkelsdag, da så vidnet 3 à 4 af Skåde mænd, som var ude ved Adelvejen på Skåde mark og hindrede Niels Nielsens folk fra at tage svinene hjem, så de fik ingen af dem, men hvor svinene siden blev, vidste han ikke, ikke heller hvem samme svin tilhørte. Om hvedens indagelse vant han som næstforrige vidner. Nok forklarede vidnet, at han så /foruden bemeldte mænd/ at der red fra Skåde og derud til det sted, hvor svinene, som meldt er, blev Niels Nielsens folk fratagen, 2 karle fra Peder Laursens gård, og så vidnet samme to karle kom til de andre, som var ved at forhindre svinenes indgennelse, men hvad da der forefaldt imellem dem, vidste vidnet ej videre end som han forhen omvundet har, og videre vidste han ikke. Og som ej flere vidner om den materie fornøden eragtedes, så fremviste Niels Nielsen den ham på Marselisborg og dependentier nådigst meddelte forpagtningskontrakt sub dato 27 november 1725, hvoraf han begærede af samme kontrakts 5 post for retten måtte læses og tingsvidnet tilføres, som med rødt kridt er indseglet, og ham så strax igen tilstiles, og lyder samme som følger: 5. post. Nyder og forpagteren under denne forpagtningsafgift al oldenen udi gårdens enemærke og tilliggende bøndergodses skove,

fol 349b

når olden bliver, hvilke han ikke med svin må lade forsætte, men efter uvildige mænds taxation, som rettelig kan kendes, hvor mange svin der udi kan [fødes], og når halv eller mindre olden der udi bliver (mlg) retter oldengælden, og derefter, efter hvilket alt som nu er passeret denne sag angående, Niels Nielsen var et lovskikket tingsvidne begærende, og at derudi til sidst måtte indføres det syns- og taxeringsvidne på skovenes olden, som blev afhjemlet her ved retten næstafvigte 1 oktober, hvorefter som meldt Niels Nielsen var tingsvidne begærende.

** For retten frem[kom] sr Marcus Lund og fremlagde en stævning af retten udstedt 22 oktober sidst, hvilken herefter skal blive indført, siden Niels Nielsen, som samme stævning angår, dens lovlige forkyndelse her for retten tilstod, hvilken Lund begærede for retten oplæst, som og skete, og lyder som følger: Jens Mørch i Holme, birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt at for mig beretter forvalteren Andreas Stær, hvorledes han en del for sit høje og nådige herskabs bønders parti at tage og deres ret som forsvar at søge og indtale og en del sin egen partikukære interesse, som derunder har og endnu lider skår, er højligen bleven forårsaget at søge hospitalsforstander sr Niels Nielsen forpagter på Marselisborg til mit anfortroede birketing for noget, som Stær vil formene er ganske stridigt imod KM allernådigste lov, skovforordning og den imellem Stærs høje herskab og Niels Nielsen oprettede forpagtningskontrakt, hvilket alt den udstedte hovedstævning af denne dags dato til 5 november og efterfølgende tilladelige tingdage påanker, ikke desto mindre vil Stær for at vinde tiden forinden forbemeldte 5 november føre et lovligt syn, det af Niels Nielsen forhen førte syn og skovens taxt upræjudiceret, om hvad olden der nu i Skåde og Thors skove på træerne er frafalden, under dem til oldengang og svins fødning tjenlig befindes, om det for meget

fol 350a

eller intet kan være at regardere, siden forpagter Niels Nielsen ikke skal have forlangt nogen svin derpå før i år at blive tilbrændt, og dog alligevel ved indgennelse og løsningspenge temmelig hart skal efterstræbe og føre omkringliggende bønder i bekostning foruden anden [skade?] de derover haver tagen. Thi bliver velbemeldte sr Niels Nielsen herved med lovligt 8 dages varsel indstævnet at møde på Marselisborg birketing 29 oktober førstkommende, 4 uvildige synsmænd af retten at høre udmeldt, der kan i forbemeldte skove syne, anse og taxere, hvad olden der nu på træerne eller under affalden og tjenlig til svins fødning kan findes, samme syn 2 november at overvære og den 5 november næstefter det edeligt under hovedsagen at afhjemle høre, enhver med tagende, hvad de hertil pro et contra eragter, da de retten sig forvente kan og tingsvidne herefter, som forvalteren vil erhverve, bekomme. Holme 22 oktober 1726. Til bekræftelse med mit signet, LS. Til denne synsforretning er udmeldt af retten Søren Pedersen Hovgård, Niels Pedersen Loft, Søren Rasmussen og Espen Madsen, alle af Brabrand, som har at møde ved Marselisborg næstkommende 2 november klokken 9 slet om formiddagen, da efter forevisning af forvalter Stær syne og taxere, hvis olden og afgrøde som er og findes på og under træerne udi Marselisborg underliggende og tilhørende skove, og det således forrette, som de ved ed næste tingdag derefter her for retten kan præstere.

Tirsdag 5 november 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Frandsen, Søren Jensen og Jacob Pedersen af Søften, Jens Pedersen og Laurs Nielsen i Tilst, Axel Axelsen i Holme og Niels Pedersen i Brendstrup.

fol 350b

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær fremkom for retten og fremlagde en skriftlig stævning under rettens segl de dato 22 oktober sidst, hvormed bevistes [for] retten at være indstævnet mons Niels Nielsen forpagter på Marselisborg og andre, alt efter stævnemålets videre formelding, som for retten blev læst, påskreven og akten skal blive tilført. Sr Niels Nielsen, som for denne sag er indstævnet, således som bemeldte stævning udviser, fremkom for retten og var beføjet retten at erindre, det derom de i stævningen meldte skoves olden og en del som deraf i en og anden måde dependerer, forhen her ved retten er ført vidnesbyrd, mens man finder ikke af denne nu hjemlede stævning, som og til vidners førelse hensigter, er indkaldt efter lovens bydende til disse at anhøre, hvorfor Niels Nielsen ville vente citantens erklæring, at disse vidner /om det under sagen kan befindes, de med rette så bør kaldes/ deres udsigende ikke skal være de allerede førte vidners forklaring imod, og når det er sket, venter Niels Nielsen at velbemeldte retten, som har hørt de første, ikke imodtager noget, som således er lovstridigt. Andreas Stær forbigik mons Niels Nielsens tilførte at besvare, thi det angående og hvad begæret er, skulle man mene og sikkerlig vente dommeren uden nogens erindring jo vel observerer, og derfor fremstillede de i dag 8 dage af retten udmeldte 4 mænd, som Skåde skov 2 november sidst synede, deres forretning retten nu at forklare og lade indføre. Efter udmeldelsen sidste tingdag var da mødt for retten de udnævnte 4 synsmænd af Brabrand, nemlig

fol 351a

Søren Pedersen Hovgård, Niels Pedersen Loft, Søren Rasmussen og Espen Madsen, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de afvigte lørdag sidst efter udmeldelse i forvalter Stærs fuldmægtig sr Lund og skovfogeden [i Skåde] Christian Pedersen deres hosværelse og [fore]visning synede og efterså Skåde skovs olden, om der endnu var nogen enten i træer eller under træer, men fandt eller så ingen uden 2 à 3 agern under træerne, men ingen i træerne uden én, som den ene synsmand så, men erklærede, at de kunne se der havde været nogen agern i egene, men hvor mange kunne de ikke gøre forklaring om. Videre derom var dem ikke bevidst, hvorfor de fra retten blev dimitteret. Næst disse fremstillede forvalteren en del af Brabrand mænd, navnlig Peder Olufsen, Søren Erichsen, Mogens Christensen og Michel Rasmussen, den accord de med forpagteren Niels Nielsen om deres fæs frigang på Holmstrup mark har sluttet og indgået med videre efter stævnemålets anledning at forklare, og forklarede da bemeldte 4 mænd og især Niels Loft af bemeldte Brabrand, som og var for retten til stede, at han og Søren Nielsen på egne og samtlige bymænds vegne har accorderet med forpagteren sr Niels Nielsen om eftergræsning og frigang for deres kvæg og bæster for dette år og tilkommende år 1727, og derfor af hver gård skulle køre ham dette år 6 læs gøde på Holmstrup mark og til kommende år ligeså hver 4 læs. Andreas Stær tilspurgte disse vidnespersoner, om de i steden for penge de kunne være accorderet, skulle anskaffe gøden, som nu efter nærmere oplysning skal være 6 læs fra hver mand,

fol 351b

boelsmændene undtagen, eller og accorden bare er for gøde, hvortil de svarede, at de kunne ikke få det for penge, ej heller på andre måder, uden (mlg)ning, forklarede ellers, at de tilforn havde givet penge deraf somme år og nogle år havde de givet havre 4 tdr af hver by, nemlig Brabrand, True og Hasle, og når de gav penge, gav de 4 sdlr af hver by, men da havde de græsningen fra den tid, de tog de sidste kærve af marken, men i næstforrige forpagters tider ved Marselisborg, da gav de somme år af hver bemeldte 3 byer årligt 4 rdl, men så havde de græsningen fra høet kom ind og til Voldborgsdag næstefter, dog skulle de da svare forpagteren til al den skade, som ham imidlertid på hans korn blev tilføjet. Andreas Stær tilspurgte endvidere, om denne deres sluttede accord var for al eftergræsningen på marken, fra hvad tid og hvor længe den strækker sig. De svarede, det var fra kornet kom ind og til Voldborgsdag næstefter, at de skulle nyde al eftergræsningen. Ydermere tilstod de, at denne accord var såvel for Constantinsborgs bønder i Brabrand som alle de andre lodsejere i samme by, ingen undtagen, som haver avl, undtagen præsten. Andreas Stær tilspurgte endnu, om ikke True og Hasle mænd af Marselisborg gods lige såvel kunne have nødig part i eftergræsningen /alene for fredeligheds skyld, som Brabrand mænd/ på Holmstrup mark. Mændene svarede, det vidste de ikke. Stær tilspurgte, om de 2 byers marker ikke lige såvel støder og grænser på Holmstrup mark, som deres. Dertil de svarede ja. Nok tilspurgt, om de havde indgået den accord af fornødenhed eller af mangel for græs. Dertil de svarede nej, men de har måttet gøre det af nød og trang for freds skyld for deres fæmon, som ellers blev indgennet og taget

fol 352a

i hus hver dag. Sluttelig om forpagteren ikke nu lige såvel som andre åringer ville lade sig accordere enten for penge eller korn. Dertil de svarede nej, han ville ikke tage imod penge. Niels Nielsen tilspurgte mændene først, om det ikke er dem bevidst, at i forrige forpagtere ved Marselisborg deres tider havde baroniets bønder selv forskaffet og udført al den gødning, som til den jord behøvedes, hvilken forpagter var tilladt med rug at lade beså på Holmstrup mark, hvortil de svarede jo, de 4 roder norden og vesten Århus udførte og skaffede det fra dem selv, fordi de ville ikke hente det ved Marselisborg for vejens længde, men som da ikke måtte sås nær så meget rug, som nu, og de der foruden som for er meldt var 4 roder derom, så kunne det ikke tilkomme en halvgårdsmand mere end et à 2 læs årligt at didføre. 2 tilspurgt, i hvorvel der nu, som meldt er, må sås mere end tilforn, om ikke dog alt slige gødes udførsel inden få år bliver sparet, undtagen det som kan samles ved Holmstrupgård, som til den ende nu i ditto mark er opbygget, hvortil mændene svarede jo, det skulle være venteligt. 3. tilspurgt, om det ikke er mændene bevidst, at Holmstrup marks byg og hvede dette næstleden høst indeværende år formedelst der påkom langvarig regn, stod ude til længe efter Mikkelsdag, ja til den dag Ebeltoft marked holdtes. Mændene svarede jo, det var efter Mikkelsdag, før det indkom. 4. tilspurgt, om det ikke siden den tid og mestendels stedse har continueret med regn. Dertil de svarede ja. 5. tilspurgt, om der var eller er nogen gøde ved bemeldte Holmstrupgård eller mark, videre end Niels Nielsen på sin egen bekostning og ved hvem han dertil godvilligt kunne formå, har did forskaffet. Dertil mændene svarede nej, der

fol 352b

var intet eller er i så måder anderledes end spørgsmålet om melder. 6. tilspurgt, om Niels Nielsen med nogen magt eller ulovlig tvang [har] tvungen dem deres gjorte accord om gødes udførelse at indgå, eller de den godvilligt har indgået. Mændene svarede, fordi deres fæmon der blev indtagen, derfor indgik de accorden, som de hellere ville betalt for med penge. 7. tilspurgt, om de ikke selv synes at den ommeldte korte tid efter det sidste korns indagelse såvel som det overmåde langvarige og våde vejrlig har forårsaget, at Niels Nielsen /med egen hjælp alene/ umuligt kunne did forskaffe behøvende gøde uden andres hjælp, såvel for græsning der som andre steder og anden tjeneste, han derfor kunne gøre. Mændene svarede, det kunne de ikke vide. 8. tilspurgt, efterdi mændene har sagt at baroniets bønder i True og Hasle deres marker på lige måde som Brabrand deres marker er Holmstrup mark tilgrænsende, så spørges nu, om de ved, at samme bønder har begæret dette års eftergræsning af Niels Nielsen enten for penge eller anden vederlag, hvortil Peder Olufsen og Søren Erichsen svarede, de vidste ikke, om samme deres medtjenere havde talt med Niels Nielsen derom, men dagen førend Brabrand mænd accorderede, da havde 3 à 4 deres medtjenere i True sagt til dem, de ville nok accordere, om bemeldte eftergræsning, om de kunne få det for penge, da de tillige med for dem selv på samtlige True mænds vegne måtte accordere, men da de kom til Niels Nielsen, sagde han, han kunne ikke unde dem det for penge de to første år, formedelst den store mangel, han havde for gøde dertil, eller på anden måde end de det ville

fol 353a

udage, men når de to år havde ende, mente han dermed at være kommen såvidt, at han ej havde sligt fornøden, og ville han da gerne unde dem ditto græsning ligesom tilforn, og som Niels Nielsen ellers i en post fornemmelig fandt mændenes udsigende hensigtede til egen nytte, og (mlg) de haver fremsat er dem selv personligt angående, så formodede Niels Nielsen og kraftigt påstod, at dem ikke bliver tilladt derpå at gøre nogen ed, efterdi loven ingensteds tillader nogen at vidne i egen sag. Andreas Stær ventede ikke andet, ej heller ville påstå uden hvis loven tillader, og efterdi baroniets andre bønder er ved den sluttede kontrakt beskåren den ret, som det høje herskab i forpagtningskontrakten har haft hensigt til dem at vederfares, så er derfor Brabrand bymænd indstævnet at være vidne om alt, det dem i denne formente rettighed til denne tid har contradiceret, så det ikke retteligt kan anses eller kaldes deres egen sag, eller dem fordelagtig, ja der er og de imellem disse vidnespersoner, som er fremmede og baroniet ej tilhørende, som har vundet og endnu med deres eds bekræftelse tilstår, at hvis vundet og indført er, ville de forvente retten dem at admittere på deres udsigende at aflægge ed efter loven, med mindre Niels Nielsen deres udsigende anderledes og lovformeligen påstadiger. Niels Nielsen i anledning af Stærs tilførte fandt sig beføjet endvidere at tilspørge mændene, om Niels Nielsen nægtede at accordere med baroniets bønder i Hasle og True på selvsamme måde som med Brabrand mænd er accorderet,

fol 353b

og om ikke samme såvel som Brabarnd mænd således kunne villigt og gerne haft samme græsning og frihed som de, når de ville indgå lige(mlg), hvortil Peder Olufsen og Søren Erichsen svarede, at da de, som forhen er forklaret, var hos Niels Nielsen og begærede accord om bemeldte græsning, såvel for dem selv og naboer, som True bys beboere, og bød penge derfor, da svarede Niels Nielsen dem, at han kunne ikke overlade det for andet end for gøde at udføre, ville de det, så kunne de få det. Videre til besvaring på forvalterens indførte holdt Niels Nielsen fast ufornøden, siden forpagtningskontrakten, som Stær sig har påberåbt, ikke giver baroniets bønder i så måde ringeste frihed mere end andre, uden betaling, og ved da enhver, hvad betaling er eller hvad en ting er værd, nemlig så meget, som andre derfor vil give, og når tjenerne i True og Hasle det villet givet, ses at Niels Nielsen ej har nægtet dem det, men endnu til overflod tilbyder dem det selv samme, så kan hverken forvalteren eller andre sige, at kontrakten derved er sket ringeste skår. Videre holdt Niels Nielsen ufornøden dennesinde at svare, alene han fik på sit spørgsmål til mændene dette svar, at da de accorderede, da tillod Niels Nielsen dem, at de måtte tage den gøde, de skulle udføre, enten i hospitalsgården, hr postmester Weigners gård i Århus eller og hvor de ville, som er accordens indhold, og ikke at de skulle taget det i deres

fol 354a

egne gårde, hvorpå de samtlige aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Sagen efter stævnemålet opsat i 8 dage.

** No 19, 12 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing [gør] vitterligt, at for mig andrager forvalteren [ved] bemeldte friherskab Andreas Stær, hvorledes han skal finde sig beføjet til retten at lade indstævne hospitalsforstanderen sr Niels Nielsen, som har forpagtet bemeldte Marselisborg gård og dens underliggende avling for hans formentlige ulovlige og ganske utilladelige omgang med en del friherskabets ved gårdene omkringliggende bønder og tjenere hvorfra og af han ved en del deres fæmons indgennelse skal tilvejebringe sig en utilladelig fordel og nytte, og dem en anselig byrde at have påkastet, andre betager og aldeles nægter både den nytte, de af den guds velsignelse i år af olden har været, og den fordel og gave, de af deres egen græsning skulle og burde have, udi så måder at han ikke betidentlig haver villet lade indbrænde svin derpå, ej heller siden efter manges anmodning har villet ladet det komme dertil, så at hvad deraf efter synsforretningen måtte have våren på træerne, skal sluttelig på nogle steder forlængst være affalden og på jorden uden nogens nytte bedrevet, og alligevel hvad svin bønderne måtte have på marken uden ringeste advarsel eller aflysning indtagen, hvoraf han løsningspenge haver fordret og taget. Ved sådan medfart har nogle måttet, dem til største skade, sælge deres svin for en ringe del, med andre har han accorderet oldenen bort, uden at lade svinene brænde, og som slig omgænge er stridig imod skovforordningens 36 post, den med ham oprettede forpagtningskontrakt, særlig dens 5., 12. og 17. posts, og al landvæsenets kutyme, ja forvalteren og derved skal finde sig i sin ham nådigst anfortroede tjeneste og sine nådigst forundte sportler og dusør mærkeligt graveret, først at han ikke kan efterleve KM aller-

fol 354b

nådigste befaling og bydende udi forbemeldte skovforordnings 36 post, og andet at de brændepenge, han alene og ingen anden var berettiget efter forbemeldte kontrakts 5. post i så måder er (mlg) af forpagteren bleven betaget, vil han om alt føre tilstrækkelig bevis og ved dom påstå og vente både for sine partikulier og den lidende bonde, som hans forsvar efter bevisernes gyldighed, sagens natur og hans derover gørende i rette sættelse tilstrækkelig reparation. Thi bliver I, ædle sr Niels Nielsen boende på Marselisborg gård med lovlig 8 dages varsel indkaldt til Marselisborg birketing at møde førstkommende 5, 12, 19 og 26 november og 3 december, breve, bevisligheder og andre under sagen producerede dokumenter at høre læse, synsmænds forretning og afhjemling samt andre vidner, som enten herved bliver indstævnet eller og godvillig møde ville, at anhøre, spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide. Til samme tid, sted og ting indkaldes ladefogeden ved Marselisborg Jens Rasmussen, buderen Friderich og hyrden Anders, alle Eders sandfærdige vidne at udsige og forklare, om I ikke efter Eders husbonds Niels Nielsens befaling har indtaget fæmon og svin, såvel i skoven som på markerne her og ved Holmstrup, og samme i fold og forvaring har haft, til ejerne dette har måttet udløse, og hvad derfor er tagen med videre, hvad af denne sag og efter dette stævnemål Eder kan blive tilspurgt om. Samtlige Viby bymænd og grander at vidne og forklare Eders med forpagteren sluttede accord om oldenen i Viby Bøge- og Høskov, om forpagteren nogen tid har ladet Eder tilsige og advare, at holde Eders svin i beredskab at brændes til oldengang og endelig at forklare, hvor mange svin enhver har. Brabrand bymænd og grander ligeledes at forklare Eders sluttede accord med forpagteren om Eders bæster og fæs frigang på Holmstrup mark

fol 355a

hvorledes, på hvad måde og hvorfor det sker, og ellers hvad videre I om den materie måtte vide, eller dette stævnemål kan forbinde Eder på spørgsmål at besvare, enhver pro et contra at medtage, hvis de til deres sags tarv nødig er[agter], da enhver ret at vederfares sig vente [kan?]. Birketinget ved Marselisborg 22 oktober, LS. Denne stævning er lovligt forkyndt, Marselisborg ut supra, Niels Nielsen.

Tirsdag 12 november 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Nielsen og Jens Pedersen af Tilst, Søren Smed og Jacob Pedersen af Søften, Rasmus Hasle i Skejby, Poul Nielsen i Brendstrup og Axel Axelsen i Holme.

** Den sag contra forpagteren ved Marselisborg sr Nielsen angående Skåde skovs olden med videre er fremdeles opsat i 8 dage.

Tirsdag 19 november 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Søren Jensen, Jacob Pedersen og Rasmus Nielsen i Søften, Jens Pedersen og Laurs Nielsen i Tilst, Niels Pedersen i Brendstrup, Axel Axelsen i Holme.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte og beviste med kaldsmænd Rasmus Jensen og Anders Gregersen begge af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Rasmus Fulden i Viby med flere alt efter en kaldsmemorial, lyder som herefter vorder indført. Efter kald og varsels afhjemling blev den indstævnede Rasmus Fulden af retten påråbt, om han imod dette kald og varsel noget havde imod sige, hvortil han svarede nej. Da forvalteren i anledning af stævnemålet fandt fornøden at tilspørge Rasmus Fulden, om han enten vil eller tør trøste sig ved at beskylde, sigte eller saggive Willum Andersen, hustru, børn eller tyende for tyv eller tyvsmedvidere for de 2 hans i vildelse af Willum

fol 355b

Andersen til Århus udførte gæs. Derpå erklærede Rasmus Fulden nej, han ej saggav, beskyldte eller i nogen måder har eller villet forstå, sigte, vil sige eller mene andet end som det som i sig selv sandt er, nemlig (mlg) 2 ommeldte gæs i irring og vildelse og ej med fortsæt eller videndes at have villet skilt ham derved, var ham frakommen, som han igen har bekommet, så han ikke ved Willum Andersen, hans hustru, børn og tyende nogen sag derfor med rette at påføre, men contraire ham her ved retten som alle andre steder vil erklære dem som ærlige folk, og dem ej hverken i denne eller nogen tilfælde vil eller har kunnet beskylde, men erkender dem for ærlige og redelige grander og naboer og begærer for hans part denne sag at må være død og magtesløs og ej at komme parterne på enten af siderne efterdags til præjudice eller æresforklejnelse i nogen optænkelige måder, hvornæst forvalteren da fremstillede Willum Andersens hustru Margrethe Eskesdatter, som gjorde hendes erklæring, hvorledes det egentlig sig med samme gæs og irring har tildraget, og var hendes udsigende dette, at de for forrige forvalter Aalum havde nogle gæs til yngel og opdragelse, der i år med gamle og unge havde formeret sig alene til 8 stk, hvilke de efter hr grevens ridekarl Justs beretning og anstalt skulle fra sig levere, som han bad med forderligst at måtte ske, og dem indtil videre anstalt at indsætte i jægeren Christopher Redders hus, hvor og flere fra Niels Vesten i Viby skulle komme, på det de samlet til Peder Ibsen, som dem havde købt, under et kunne vorde leveret, hvilket hans begæring at føje, de og samlede nogen tid derefter bemeldte gæs, som Willum Andersens børn indgennede og bandt tilsammen 8 stk, som hendes mand, som meldt, didførte, hvoriblandt hun af hendes mands beretning nogen tid derefter må fornemme

fol 356a

skal have været 2 Rasmus Fuldens tilhørende, hvilke han og strax igen har fået, men at hun, hendes mand eller børn samme 2 gæs med vilje eller videnskab har bemægtiget eller på nogen ulovlig og svigagtig måde haver villet tilvejebragt sig dem, eller Rasmus Fulden (mlg) ville på sådan måde forvare det kan hun og erbød sig med en god, frelst og ren samvittighed nu strax her for retten at vil bekræfte og idet hende af retten må tilstedes, efter at retten undslog sig for slig sådan ed at imodtage, med mindre begge parter det ville consentere, blev hun fra retten dimitteret, eftersom ingen hende eller nogen af hendes sigtede, hvornæst Niels Rasmussen Vesten i Viby fremstod og vant med oprakte fingre og ed efter loven således, at i lørdags 3 uger sidst, var han og efter forbemeldte Justs begæring ude i Århus med nogle gæs, som han på lige måde havde haft for forrige forvalter Aalum, og da han dermed blev opvist til Peder Ibsens, berettede Peder Ibsens kone, at Willum Andersen skulle igen lade afhente 3 gæs, hvilke han forhen havde udført, efterdi madam Aalums havde sendt dem, bad hun ej de gamle ville have ødelagt, og som da bemeldte Rasmus Fulden var fulgtes til byen med vidnet, for ham i en og anden måde i hans svaghed at til rette hjælpe, var han og tillige med vidnet i Peder Ibsens gård, hvor han da så bemeldte 3 gæs, hvoraf han da de 2 vedkendte sig og sagde, det var hans. Vidnet ved og, Rasmus Fulden strax bekom sine gæs igen. Stær tilspurgte vidnet, om han ikke ved, at Willum Andersen på selvsamme måde havde gæs, som vidnet til opdragning for forrige forvalter Aalum, hvortil vidnet svarede jo, ydermere forklarede på spørgsmål, at ham vel var bevidst, at Willum Andersen lige så vel som han fik bud at indføre Aalums gæs og kunne slig irring

fol 356b

og forseelse som denne lettelig hænde og træffe enhver ærlig mand imod sin vilje. Vidste ellers ikke andet med Willum Andersen eller nogen af hans, end alt hvad som en ærlig mand og ærlige folk i alle [måder] vel egner og anstår. Hans Simonsen af Viby fremstod og efter at han var examineret, vidste han intet i denne sag at sige, uden alene om Willum Andersen, hans hustru og familie deres gode navn og rygte vel var bekendt, hvorpå intet andet med føje og ret kunne siges, end alt hvad ærligt og kristeligt var, hvorfor han af retten blev dimitteret, og ellers ifølge af stævnemålets løb begærede forvalteren sagen med videre vidners førelse måtte opstå til næste ting, som og af retten blev consenteret.

** Memorial for kaldsmændene til 8 dages mundtligt kald og varsel. Forvalteren Andreas Stær er kommen udi erfaring, at sognefogeden Willum Andersen i Viby, da han skulle udføre de gæs, som han til opagt for forrige forvalter her ved friherskabet sr Albret Aalum har haft, efter hans forlangende ved en af hans højgrevelige excellences tjenere mons Just Mechmerhausen, skal bemeldte Willum Andersens folk og tyende uvidendes og af uagtsomhed der imellem fået tvende fremmede bemeldte Aalum eller Willum Andersen ej tilhørende gæs, som tillige med 4 af Aalums på vognen, som Willum Andersen selv kørte, er bleven henført til jægeren sr Johan Christopher Redders hus, hvor de efter forlangende til videre skulle afsættes, hvilke gæs siden efter nærmere foranstaltning et par dage efter er bleven leveret til sr Peder Ibsen, borger og skomager udi Århus, hvor de tvende fremmede nogen tid efter af ejeren Rasmus Fulden i bemeldte Viby boende er bleven vedkendt, han og ved sådan oplysning upåanket og uden nogen besværing har fået sine 2 gæs igen, og des formedelst skal en ubetænksom snak og tale imellem folk udspredes, ligesom Willum

fol 357a

Andersen på en utilladelig og svigagtig måde skal have villet tilvende sig de 2 i irring fåede gæs, hvilket æreskændsel man må vente ikke bliver mindre med indlæg af onde og ilde intentionerede gemytter vorder forværret, så at mandens gode, ærlige [navn] og rygte derover i tiden udi en og anden [til]fælde måtte lide skår og vanære, om ikke sligt på frisk fod retskaffent vorder examineret, og for alle ærekære gemytter så klart bliver oplyst, at der i steden sådant kan ventes en upassioneret dom, men for onde og ublu æreskændere herved forhverve sig et lovskikket instrument, der kan contradicere og overbevise deres ondskab og løgn i tide til en retfærdig og upartisk dom. Dets årsag har forvalteren som mandens forsvar på hans høje herskabs vegne eragtet fornøden om forseelsens oprindelse, dens rene og rette beskaffenhed at føre et lovskikket tingsvidne, mens og alle hans vedkommendes uskyldighed i denne passage /til alle retsindiges bedre eftertanke/ at lægge for dagen. Thi bliver fornemmelig her imod indstævnet Rasmus Fulden i Viby at møde til Marselisborg birketing førstkommende 19 og 26 november samt 3 december, alt hvad herom kan eragtes nødig at føre, såvel af vidners udsigende, attester og andre lovtilladelige ting, hvormed Willum Andersen sin uskyldighed kan bevise, at anhøre og spørgsmål at besvare, efter at I Eder først for retten /om I trøster Eder til at beskylde, sigte og overbevise fornævnte Willum Andersen eller nogen af hans, som der er videndes og med fri vilje på en utilladelig og skammelig måde har taget de tvende Eders gæs, som han uvidendes iblandt de andre haver udført til Århus /har erklæret, måtte I til sådant finde eller have nogen lovlig og ferm anledning, kan I forinden til Eders sags forsvar af hans høje excellence Eders høje og nådige herskab underdanigst

fol 357b

udbede Eder en forsvar, som da Eder ligesom andre hans tjenere med retten lade håndhæve. Denne stævning bliver og forkyndt Eders hustru N.N, at hun møder [i fald] noget til hende kunne blive fornøden at be[svare]. Til samme tid og ting endelig bliver og Niels Vesten og Hans Simonsen i Viby til forbemeldte tingdage indstævnet, Eders vidne om denne passage at udsige og forklare, som og ellers hvad I sagen til oplysning på spørgsmål kan vide at besvare, hvorefter forvalteren om alt vil erhverve tingsvidne. Århus 12 november 1726, And: Stær.

Tirsdag 26 november 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Frandsen, Søren Jensen og Jacob Pedersen af Søften, Laurs Nielsen af Tilst, Axel Axelsen i Holme, Poul Nielsen i Brendstrup og Rasmus Olufsen i Viby.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær fremkom for retten og på samtlige Berndstrup bymænds vegne fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Baltzersen i Århus og Poul Sørensen husmand i Brendstrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de til i dag med 14 dages varsel havde hidkaldt Knud Nielsen og hans hustru, Koldkærgård, samt Peder Jensen Brandenborg forpagter ved Kærbygård belangende en stud, som bemeldte Brendstrup mænd var leveret i forsikring for en del, fæ ungefær 58 stk, de i sommer havde indgennet af deres avred, bemeldte Knud Nielsen og Peder Brandenborg tilhørende, men som Peder Brandenborg for retten var mødt tillige med Brendstrup bymænd, kom de ved rettens mægling til forening således, at Peder Brandenborg for det opgennede fæ og pantsatte stud betaler til Brendstrup mænd 4 rdl med rettens salarium og bekostning til dette tingsvidne 1 rdl, tilsammen 5 rdl som således ??

fol 358a

og det inden i dag 14 dage. Den pantsatte stud imodtager ejeren da strax til sig, hvor imod Peder Brandenborg forbeholder og reserverer sig sin tiltalte, alt til oplysning udi sin formente rettighed på Brendstrup mark på lovlig måde at (mlg) efter dette forlig var parterne tingsvidne beskreven begærende, som og blev udstedt.

** Den sag contra Rasmus Fulden i Viby med videre vidners førelse blev fremdeles opsat i 8 dage.

Tirsdag 3 december 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Pedersen i Brendstrup, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Rasmus Olufsen i Viby, Rasmus Nielsen og Søren Jensen i Søften.

** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte for retten efter afhjemlede kald og varsel i dag 14 dage contra Rasmus Fulden i Viby, og som Willum Andersen ved døden er afgangen, lod forvalteren bero med vidners førelse, alene begærede efter hvis passeret var tingsvidne beskreven, som og blev udstedt.

** En mand N. i Ørting lader lyse efter en abildgrå hoppe i 5. år, har været borte i 4 à 5 uger.

Tirsdag 10 december 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen [i Holme], Niels Pedersen i Brendstrup, Søren Frandsen, Jacob Pedersen og Søren Jensen af Søften og Rasmus Olufsen i Viby.

Tirsdag 17 december 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen og Rasmus Nielsen i Søften, Poul Nielsen i Brendstrup, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme og Rasmus Olufsen i Viby.

Tirsdag 24 december 1726
Birkedommeren, tingskriveren og efter-

fol 358b

skrevne tinghørere, nemlig gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Søren Jensen, Jacob Pedersen og Søren Frandsen i Søften, Rasmus Olufsen i Viby, Niels Pedersen i Brendstrup.

** Blev udnævnt efterskrevne stokkemænd, nemlig Søren Pedersen Elgård, Jens Rasmussen Trige, Peder Nielsen Grim, Søren Nielsen og Jens Nielsen alle af Ølsted, Rasmus Knudsen, Niels Klog og Søren Kaa i Trige, hvilke har at møde her ved retten næstkommende 7 januar 1727 og retten fra besagte dato og til førstkommende påske i stokkemænds sted at betjene, alt efter loven under dens bydende straf.

Index

Marselisborg Birketing