Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1721

fol 341b

Tirsdag 7 januar 1721
Holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren Jens Mørch i Århus, Friderich Rubertsen i Holme, tingskriver, og 8 tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Niels Andersen, Jens Rasmussen, Søren Jensen, Niels Christensen, Søren Christensen, Anders Sørensen og Peder Rasmussen, alle af Lisbjerg.

Tirsdag 14 januar 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Niels Andersen, Rasmus Frandsen, Anders Sørensen, Christen Offersen, Søren Jensen og Niels Olufsen alle af Lisbjerg.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som fremstillede 4 synsmænd, navnlig Mads Berentsen, Jens Hasle, Rasmus Hasle og Jens Simonsen, alle boende i Skejby, som efter angivelse for birkedommeren d. 12 januar sidst var de til syn ved Lisbjerg å, hvor der stod en vogn med 2 bæster, hvilke nær har været omkommen i bemeldte å, og som ingen mennesker derved fandtes, som kunne vedkende sig samme at være tilhørende, og stod heste og vogn på brinken af åen, som meldt er, den fremmeste part af vognen stod ret, den agter part omvæltet, dog var bæsterne fast i sele og reb, og som man kunne præsumere, at der måtte have våren folk med vognen, som man måtte frygte at være i åen omkommen, føjede birkedommeren den anstalt, at mølleren i Røde mølle stæmmede for vandet, og mølleren i Grå mølle lod det udløbe for at få lavvande, og da fandtes i Grå mølledam tvende haugefjæle, 1 agestol, en læsmerstang, en foret hue og 1 grå vante, hvilket var tegn nok at et mennesket måtte findes der, som og efter stor ransagning og møje med stænger

fol 342a

og bådshager fandt vi en død mand på bunden i åen liggende nogle favne fra, som hjulsporene viste, vognen at være kørt i åen, og var stedet ungefær midt imellem Lisbjerg bro og Grå mølle, vidt fra alle landeveje, dog ved samme ransagning indfandt sig 2 personer, navnlig Jesper Nielsen og Anders Christensen, begge af Mejlby, som angav dem at være den dødes pårørende, og at han havde hjemme i bemeldte Mejlby, og at han var en rytterbonde af navn Jens Mortensen, og berettede de, at han havde været i Århus med foderas, og såvidt som vi kunne se på ham, da han blev optagen af vandet, var ham hverken hug, slag eller nogen sårmål tilføjet, men måtte alene enten have våren drukken eller forvildet og derover så ulykkelig omkommen i vandet, var iklædt tvende grå vadmelskjoler, 2 trøjer, en brystdug og et par støvler. Hos sig havde han en foldekniv, nogle stykker tobak, en læderpung, hvor udi var en eneste skilling. Dette alt udi birkedommerens hosværelse og efter hans foranstaltning at være således forefunden og passeret tilstår vi, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, hvorefter Peder Bonde på forvalter Aalums vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 21 januar 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Jens Rasmussen, Anders Sørensen, Rasmus Frandsen, Søren Jensen, Niels Christensen og Niels Andersen alle af Lisbjerg.

** Mons Constantinus Thorsager af Århus mødte for retten på KM og egne vegne contra Herman Ponich, byskriver i Grenå, som fuldmægtig på tvende omløbende bissekræmmere, sig kaldende Elias og Daniel Mischerling, og egne vegne angående de på Ebeltoft toldbod til konfiskation opførte nyrnbergerkramvarer, som Hans Christian Henche udi Skanderborg og Christian Hærlt udi en landsby Stårup

fol 342b

er attraperet med, og sr Ponich på Daniel og Elias Mischerlings vegne vil tilholde sig at være tilhørende og ejende, hvilket Thorsager agter langt anderledes bevislig at gøre, hvorfor Thorsager fornævnte Ponich som fuldmægtig på Elias og Daniel Mischerlings vegne har ladet ham indstævne efter denne i retten i dag producerede stævning under rettens hånd og segl, hvilken stævning Thorsager var begærende for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Imod dette stævnemål indkom fra ermeldte sr Ponich et eget underskrevet indlæg dateret Grenå 11 januar sidst, som begæredes læst, påskreven og i akten indført. Thorsager på sr Ponichs producerede indlæg vidste ej bedre at kunne besvare, end at sr Ponich var sig såvel lig udi dette hans indgivne indlæg, som alt det andet, han har ladet føre til Ebeltoft og Grenå byting, så Thorsager med billighed ikke kan anse det for andet end som udflugter til at spilde og forvirre kongens sag, så sr Ponich forlyster sig endnu med at omslæbe Thorsager fra et ting til et andet, så Thorsager vil formene, at eftersom sr Ponich lovligt er indstævnet, Thorsager da bliver tilladt af retten at producere end del dokumenter, som højnødvendig behøves at føre tingsvidne efter, hvilket førend dom udi hovedsagen kan falde til Ebeltoft byting over de på Ebeltoft toldbod indbragte nyrnbergerkramvarer, og som samme dokumenter tjener til KM entreprises? iagttagelse og har været produceret i retten på Ebeltoft byting 13 januar, så og registreret, hvorfor Thorsager vil formene, som før ommeldt er, i retten her i dag bliver accepteret, og var Thorsager herpå dommernes interlokutorikendelse begærende. Retten gav til afsked, at som sr Constantinus Thorsager sig kaldende obertoldinspektør producerer et dokument dateret Skanderborg 2 december 1720, som vises med dets påskrift at være læst på Ebeltoft byting 13 januar 1721, så ihvorvel det er på slet

fol 343a

papir og dog har passeret ved andre retter, i henseende til at det skal være KM sag og interesse vedkommende, altså admitteres det og til læsning og protokollering. Så producerede Thorsager en attest dateret Skanderborg 2 december afvigte år, hvilken han var begærende måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst producerede en anden attest dateret Skanderborg 2 oktober afvigte år, hvilken Thorsager i lige måde var begærende måtte læses, påskrives og i akten indføres, nok i retten blev produceret en kopi stævning under byfogeden Knud Henrich Blichfelds hånd vidimeret af byskriver Herman Ponich at være en rigtig kopi efter originalen, translateret og oversat på sin rette sort papir, som Thorsager ligeledes begærede læst, påskreven og i akten indført. Endelig til slutning producerede Thorsager en beskikkelsesvidners attester af dato Ebeltoft 10 og 11 december sidst, som og begæredes læst og påskreven og i akten indført. Efter samme alt indført, var Thorsager tingsvidne begærede.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig bekendtgør oberinspektør Constantinus Thorsager, hvorledes han ved contratingsvidnes førelse her til Marselisborg birketing uforbigængelig skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Herman Ponich, byskriver i Grenå, som fuldmægtig på 2 omløbende kræmmere sig kaldende Elias og Daniel Mischerlings og egne vegne, vidner, tingsvidner og beskikkelsesattester at påhøre og oplæse høre betræffende Eders ublufærdige beskyldninger og procedurer mod ham på ermeldte bissekræmmeres vegne ved Ebeltoft samt Grenå byting ført er, alt angående de på Ebeltoft toldbod til konfiskation opførte nyrnbergerkramvarer, som Hans Christian Henche udi Skanderborg udi Skanderborg og Christian Hærlt udi en landsby, navnlig Stårup er attraperede med og sr Ponich på Daniel og Elias Mischerlings vegne vil tilholde sig at være tilhørende og ejende, uanset Eder sr Ponich meget

fol 343b

vel er bekendt, flere varer i berørte opsatte kramkister findes, end passersedler udviser, foruden at samme ikke efter allernådigst forordning i det fald findes at være indrettede, ikke betragtende, at hans KM interesse derunder vaxerer, og hvad som allerhøjest bemeldte KM love tilholder prokuratorer allerunderdanigst at observere og tage sig i agt for, agter med mere at forestille, thi stævnes Eder, Herman Ponich, byskriver udi Grenå, på egne og Eders bekendtgjorte principaler fornævnte bissekræmmere Elias og Daniel Mischerlings deres vegne, for mig i retten at møde på Marselisborg birketing tirsdagen d. 21 januar 1721, alt foranførte betræffende at anhøre og tilsvare, hvorefter citanten Thorsager et lovligt tingsvidne agter at lade forhverve. Århus 7 januar 1721 LS. Denne Stævning har vi underskrevne lovligen forkyndt udi Herman Ponichs hus i Grenå, og talte med ham selv og gav ham kopi deraf, hvilket så i al sandhed at være, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Niels Nielsen, AES Anders Erichsen.

** No 18, 6 skl. KM birkedommer ædle sr Jens Mørch, Constantinus Thorsager har ladet mig til d. 21 januar førstkommende indstævne for Eders anfortroede ret for tingsvidne, beskikkelser og attester at påhøre angående ublufærdige beskyldninger, jeg på ham skulle have gjort til Ebeltoft og Grenå byting, så havde jeg større årsag mig over ham for slig usandfærdig beskyldning at besværge end han, thi jeg aldrig har haft sag mod Thorsager til Grenå byting, førend 7 januar sidst, som er samme dag, stævnemålet dateret Århus er udstedt, så alle retsindige kan skønne, Thorsager har tagen stævnemål forud på de ting, som aldrig var sket, eller skete, og om han end havde haft ørnevinger, så kunne han ikke have fløjet imellem Grenå og Århus, som er 4 store mil, fra klokken et, tinget holdtes, og tilbage igen inden solens

fol 344a

nedgang at få stævnet, så enhver kan deraf slutte, hvad raison han har til dette stævnemål, skulle han fremføre nogen attester mod mig, holder jeg mig til lovens pag. 105.., er hans vidner om ord, vil jeg formode, lovens pag. 111.. ikke bliver mig betagen, thi jeg ved ed kan bekræfte, jeg aldrig har haft nogen ublufærdige beskyldninger til Thorsager, enten til tinge eller andensteds, for hvad som i protokollen er indført, agter jeg at bevise. Skulle han føre vidner om Elias og Daniel Mischerling, samt Hans Christian Henche og Christian Hærlt, påstår jeg lovens pag. 29..., at de der for først bliver stævnet, det Thorsager melder udi sit stævnemål mig er bekendtgjort, det flere varer er i de opbragte varer, end passersedlerne omformelder, så er det hans egne ord uden bevis, thi han endnu aldrig har gjort mig sligt bekendt. For resten beder jeg dette mit indlæg for retten må læses, påskrives, i akten indføres og mig igen tilstiles. Grenå 11 januar 1721, H. Ponich.

** Som sr Constantinus Thorsager er af os underskrevne forlangende vores sandfærdige attest belangende en omløbende kræmmer, navnlig Hans Christian Henche, som fornævnte Thorsager attraperede her udi Skanderborg 30 september indeværende år med en kramkiste udi Johan Svendsens hus ibidem, der at ville sælge en del varer af fornævnte kramkistes indehavende, da som sr Thorsager tilspurgte ovenmeldte Hans Christian Henche, bissekræmmer, om han nogen passerseddel med sig førte på fornævnte kramkistes indehavende nyrnbergervarer, gav ovenbemeldte omløbende kræmmer Thorsager til svar, at han havde ej nogen med sig, men kunne med tiden en forskaffe, hvorpå dette svar Thorsager i vores overværelse forseglede kramkisten med KM ham allernådigste anbetroede konfiskationssignet, og hørte vi, at sr Thorsager tilspurgte mere bemeldte Hans Christian Henche, om han tillige med Thorsager ville forsegle denne ham af Thorsager fratagne kramkiste, men gav da den omløbende kræmmer Thorsager til svar

fol 344b

derpå, at han havde ingen signet hos sig. Strax derpå /efter at kramkisten var forseglet af sr Thorsager/ lod ovenbemeldte Thorsager ham gøre bekendt ved 2 dannemænd her af Skanderborg, navnlig Johan Svendsen og Isak Nielsen, at samme kramkiste agtede Thorsager efter toldinstruktionens 19 art. ved Ebeltoft toldkammer at påtale, såsom ingen passerseddel dermed fulgte, og samme varer der til fornævnte toldbod at henbringe. Noget derefter kommer bemeldte Hans Christian Henche med en passerseddel dateret 27 september fra Fredericia toldkammer, som han beråbte sig på at være på samme varer, hvilken passerseddel, Thorsager tog til sig og forvarede. Aftenen derefter kommer en anden omløbende kræmmer, navnlig Daniel Mischerling, med sin vært Augustinus Henrich Hot og ville have betalt sr Thorsager for sin umage, om Thorsager ville have ladet kramkisten fare igen, og overlade den til Hans Christian Henche, som ham tilhørte. I lige måde var fornævnte Daniel Mischerling begærende af Thorsager, at han ville give ham og hans kammerater en ny og rigtig passerseddel, så ville de give Thorsager, hvad han forlangte, men Thorsager svarede, det ville eller kunne han ingenlunde, så at Thorsager tog både den og en anden kramkiste med sig her fra byen på sin vogn, og da Thorsager var færdig at køre, kom denne Daniel Mischerling i Thorsagers logement med nogle ryttere og indtrængte sig på Thorsager, ligesom de med magt ville have fratagen Thorsager kramkisterne, så Thorsager var forårsaget at stige fra vognen og tilspurgte dem, om de havde nogen rettighed at bemægtige sig det, som lå under hans KM forsegling, og hvis de det gjorde, ville Thorsager det andrage på behørige steder. Så at være passeret vidner og tilstår vi med underskrevne egne hænder, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Skanderborg 2 december 1720, Johan Svendsen, Johanne JRD Rasmusdatter.

** Tilstår jeg underskrevne d. 30 september Hans Christian Henche udi hans logement her i Skanderborg, nemlig hos Augustinus Henrichsen, til Ebeltoft byting

fol 345a

for at gøre ham kundskab, at sr Thorsager lod hans tilhørende kramkiste henføre til Ebeltoft toldbod, om fornævnte kræmmer Hans Christian Henche efter toldinstruktionens 19 art. havde nogen prætention eller påtale derimod at gøre, og der foruden får den alene at være forseglet med KM konfiskationssegl af Thorsager, og ej af nogen at være forseglet tillige med ham, så længe den var her i Skanderborg, hvilket jeg testerere med egen hånd, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Isak Nielsen. Ovenstående at være vidende og have været med at stævne Hans Christian Henche den 30 september sidst, som kramkisten var tilhørende, og af Thorsager attraperet her i Skanderborg samme dag, testerer med egen hånd, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Johan Svendsen. Læst for retten på Ebeltoft byting mandagen d. 13. januar 1721, Test: C. Terkildsen.

** No 19, 12 skl. Efter begæring tilstå vi underskrevne og med ed bekræfter, at en bissekræmmer, navnlig Hans Christian Henche, indkom 30 september næstafvigte udi Hans Svendsens hus udi Skanderborg med en kramkiste, adskillige småvarer der udi, iblandt hvilke ædle madame Karen Büners hr visiterers kæreste udi Århus ville have købt et par skospænder. Da sr Thorsager, KM oberinspektør var udi samme logement og så denne kram, spurgte han fornævnte bissekræmmer, hvor hans passerseddel på varerne var, svarede bissekræmmeren, han havde den ej ved sig. Thorsager gav ham til svar, han skulle den fremvise, ellers skulle hans varer være konfiskeret. Endelig gik da bissekræmmeren bort og kom atter igen noget derefter, og fremviste en passerseddel, som sr Thorsager formente ikke at være rigtig, siden kom en anden passerseddel frem, som blev fremvist af en anden bissekræmmer, dog samme passersedler lyder ikke på nogen af deres navne, så sr Thorsager forseglede strax kramkisten med KM ham allernådigst anbetroede Århus stifts konfiskationssignet, og tilspurgte sr Thorsager bissekræmmeren, om han ville sætte hans signet derhos, men bissekræmmeren gav til svar, at han havde ingen hos

fol 345b

sig, og faldt da bissekræmmeren til føje. Dagen derefter kom bissekræmmeren atter igen med begæring udi vores overværelse, at han ville have sin kramkiste, men Thorsager svarede, at retten skulle have sin gænge, og om bissekræmmeren ville give ham 100 rdl, kunne han ikke gøre det, såsom sr Thorsager havde andraget det for hans KM her på Skanderborg slot, hvilke således at være passeret, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Skanderborg 2 oktober 1720, Friderich Bartelmeis Larsen, Karen Büners Bartelmeis Larsen.

** Knud Henrich Blichfeld KM byfoged i Grenå og herredsfoged i Nørre herred gør vitterligt, at for mig har andraget byskriveren af Grenå sr Herman Ponich på Elias og Daniel Mischerling af Böhmen deres vegne som fuldmægtig, hvorledes han skal være forårsaget at føre lovligt vidnesbyrd mod Eder, ædle hr byfoged udi Ebeltoft sr Christian Rudolph Redlich og oberinspektør sr Constantinus Thorsager af Århus angående Eders forhold næstleden 19 november mod ermeldte sr Ponich og Daniel Mischerling på Ebeltoft toldbod i ord og gerning, da ovenskrevne Mischerlings fratagne gods blev åbnet, at de eller fuldmægtig ikke måtte være overværende eller med deres passersedler efter begæring blive confereret, men af Eder begge udvist af af toldboden, da dog citanterne formener dem ikke burde betages den frihed at efterse deres egne varer med rettens middel, om det enten var formindsket eller noget dertil praktikeret med videre dets omgang, både hvorledes samme gods var conditioneret og forseglet udi Skanderborg, hvor mons Thorsager skal have bemægtiget sig en del deraf, såvel som og uden Århus stift, og hvorledes det befandtes, da det første gang blev åbnet på Ebeltoft toldbod med mere, som citanterne yderligere agter at demonstrere og bevise, thi stævnes I, forbemeldte mons

fol 346a

Redlich og Constantinus Thorsager, at møde for mig i retten på Grenå byting 7 januar 1721 førstkommende, vidner, beskikkelsesvidner, dokumenter, attester og andre lovmål at påhøre og spørgsmål at tilsvare, 1. hvorledes I begge hånligt skal have vist ovenermeldte sr Ponich og Daniel Mischerling døren næstleden 19 november, da de begærede at være overværende ved besagte Mischerlings fratagne godses åbning på toldboden i Ebeltoft, og at samme gods med passersedlerne ikke måtte confereres, 2. hvor I, mons Thorsager, har frataget dem deres gods, inden eller uden Århus stift, 3. da det fra Skanderborg blev afført, under hvis forsegling I det annammede, 4. hvorledes det var conditioneret, da det på toldboden i Ebeltoft ankom, 5. under hvis forsegling det befandtes, da I det første gang åbnede, 6. hvorledes godset kan være medhandlet, inden det til Ebeltoft toldbod ankom, og for det 7. af hvad årsag I ikke passersedlerne, efter kammerkollegieordre ville levere til varernes conferering efter begæring. Derom at vidne, såvidt Eder kan være bevidst og blive tilspurgt, stævnes til foreskrevne tid og ting at møde ædle sr Jens Rasmussen, tolder i Grenå og Ebeltoft, at forklare om bemeldte Redlich og Thorsagers forhold i ord og gerning foreskrevne 19 november på Ebeltoft toldbod, da citanterne begærede at være overværende ved ovenmeldte godses åbning, og hvad Eder selv blev forevist om passersedlernes levering til ejerne, item hvad rettighed I kunne have at imodtage slige varer, som ikke under Eders tolddistrikt er opbragt, så og at der ingen dolus malus ved samme gods er forøvet, enten formindsket eller forandret, siden det til Ebeltoft toldbod ankom, og endelig af hvad raison, I som tolder ikke ville være citanterne assisterlig at måtte forblive ved deres godses åbning med videre, hvorefter et lovligt tingsvidne

fol 346b

agtes at forhverves, datum Grenå 9 december 1720, Knud Henrich Blichfeld LS. Conform med originalen testerer H. Ponich. Læst for retten på Ebeltoft byting mandagen d. 13 januar 1721, test. C. Terkildsen.

** No 20, F4, 24 skl. KM byskriver Christian Terkildsen, KM tolder ædle sr Jens Rasmussen og fuldmægtig sr Claus Mørch, item velfornemme Peder Mathiasen og Christian Bertelsen samt strandrider mons Schultz! Anledning af et stævnemål, som sr Herman Ponich på egne og bissekræmmere /der lader sig kalde Elias og Daniel Mischerling af Böhmen deres vegne/ i går den 9 december på Ebeltoft byting lod bekendtgøre et stævnemål af indhold som herhos kopi følger til Eders efterretning, er jeg uforbigængeligt forårsaget herpå af Eder samtlige og Peder Mathiasen at begære mig måtte meddeles Eders attest om alt, hvis Eder kan være vidende tilgået og passeret er på KM toldkammer her i Ebeltoft seneste 19 november, da jeg tillige med toldbetjenten her ved stedet såvel som Eder samt Christian Bertelsen der var forsamlede at conferere de forhen her på Ebeltoft toldbod opbragte, registrerede og forseglede varer med der udi retten på Ebeltoft byting seneste 14 oktober af mig og Rasmus Andersen her ibd på ermeldte bissekræmmeres vegne producerede passersedler, til hvilken ende KM byfoged ædle Christian Rudolph Redlich i Ebeltoft og byskriver ædle Christian Rosenqvist her ibd efter anmodning ligeledes og comparerede med forberørte i retten fremlagte told og passersedler, så længe at blive til stede, berørte konference med passersedler og alligerede kramvarer blev for retten og til ende bragt, efterdi samme udi retten som meldt var indleveret, og derfor ikke af rettens midler her ved stedet ville fra sig levere, men konferencen i deres overværelse at ske derved at undgå

fol 347a

al suspicion og være forsikret om passersedlernes uforanderlighed og bliver således, som de udi retten fremlagt er /som dito stævnemål videre kunne give anledning til, herpå samtlige postvis ville tegne eller og Eders mundtlige svar disse mine udskikkede at bekendtgøre, som samme da herpå skriftligen haver at opføre, Ebeltoft 10 december 1720, Constantinus Thorsager. På oberinspektør Constantinus Thorsagers gjorte beskikkelse af os underskrevne svares således, at som vi næstafvigte 19 november efter KM byfogeds befaling var overværende, da det her tilforn af fornævnte oberinspektør Thorsager her på Ebeltoft toldbod indbragte varer, som stod under forsegling, blev åbnet, og for at beregne KM told deraf er set så og med passerseddel konferere af dato 27 september 1720 fra Fredericia, hvor da ved samling af tolderen sr Jens Rasmussen og fuldmægtig Claus Mørch, oberinspektøren selv, KM byfoged Redlich og byskriver Christian Terkildsen samt strandrider mons Schultz samme gods blev åbnet, og en æske deraf på bordet hensat til eftersyn, som meldt er, kom mons Ponich ind i stuen og derefter indvæltede en hel del folk, gik frem til bordet og begærede han og en medhavende person, sagde sig af navn Daniel Mischerling, måtte være overværende, hvorpå oberinspektør Throsager svarede, han ved denne forretning ej noget havde at forrette, den var ikkun alene for at beregne KM told af de her indbragte varer, de var alt tilforn registreret. Videre sagde sr Thorsager og ikke at have frataget denne fornævnte Daniel Mischerling noget gods, så han ej havde noget med ham at bestille, og da sr Ponich begærede assistance af byfogeden sr Redlich udi hans begæring, som meldt er, svarede byfogeden, jeg eller byskriveren har slet intet her at bestille, uden alene for de os udi retten ved bytinget indlagte passersedler at fremvise, såsom de ikke til nogen anden kunne betro eller levere, dette var ikkun

fol 347b

en forretning imellem oberinspektøren og tolderen for at beregne tolden af de her på toldboden indbragte varer, og så vi ikke heller, at sr Ponich fremlagde nogen kommerseordre, at nogen passersedler ham skulle leveres, ikke heller af Ponich fremlagt nogen passersedler, men blev af byfogeden tilbudt at få kopi af de udi retten indlagte passersedler, for betaling, om han det forlangte. Imidlertid begærede byfogeden Redlich alle, som var i stuen, denne forretning ikke vedkommende, ville afveje, at man derved desto bedre kunne være forsikret om godset, som tilforn på toldboden var indsat under forsegling, kunne af enhver blive ustadiget. Denne vores sandfærdige beretning vi vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, i alle måder vedstår og videre vil gestandig være, hvor og når begæres og med egne hænder bekræfter. Ebeltoft 11 december 1720, Peder Mathiasen, Christian Bertelsen Colding. At ovenstående er mig vitterligt, så passeret er, testerer så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, datum ut supra, C. Terkildsen, læst for retten på Ebeltoft byting mandagen 13 januar 1721 testerer C. Terkildsen.

Tirsdag 28 januar 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Niels Andersen, Søren Jensen, Rasmus Frandsen, Niels Olufsen og Anders Sørensen af Lisbjerg og Niels Christensen ibd.

Tirsdag 4 februar 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Søren Jensen, Niels Christensen, Rasmus Frandsen, Anders Sørensen, Søren Nielsen og Anders Michelsen alle af Lisbjerg.

** Fremkom for retten Laurs Thomasen af Århus på sr Johan Zimmermanns vegne ibd og producerede en her af retten udstedt stævning dateret Århus 28 januar sidst med sin forkyndelsespåskrift, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført, som og skete. Dernæst gav Laurs Thomasen til kende på sin prin-

fol 348a

cipals vegne, at som de havde bekommen de forhen bortkomne varer, nemlig en natkåbe, og havde fået fuld underretning, hvem samme havde funden og det igen solgt, så forblev dette nu derved og ophævede al sag imod disse indstævnede personer, erklærede og, at de dem aldeles intet havde at beskylde, men var venlig og vel forligt, og denne sag ikke at komme dem til hinder i nogen måder, hvorefter Clemen Smed og Niels Bach i Viby var tingsvidne begærende.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager sr Johan Zimmermann, borger og bogbinder udi Århus, hvorledes han skal være forårsaget at lade i rette stævne Eder, Niels Bach og hustru Kirstine Bachs samt Clemen Pedersen Smed ibd angående det, hans kone på vejen til Skanderborg sidstafvigte St Sørens marked haver tabt en kattuns natkåbe underforet med gråt værk med 2 sølvkroge udi, hvilket ermeldte sr Zimmermann ved tinglysning har gjort bekendt, det samme kåbe var forloren, og derhos enbuden raisonabel findeløn, skal dog ovenmeldte indstævnede personer have indfundet sig her i Århus sidste 25 januar at ville sælge samme kroge til Erich Andersen guldsmed ibd, thi stævnes I at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 4 februar, vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare samt fremvise Eders hjemmel eller og præstere, at I samme varer lovligt har oplyst, eller I for resten i dets mangel at vorde anset som dem, der handler med uhjemlet, hvorefter citanten et lovligt tingsvidne og dom over Eder agtes at forhverve, dette til vitterlighed under min forsegling, datum Århus 28 januar 1721 LS. Ved undertegnede dato har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for vedkommende til hus og bopæl, hvilket vi testerer, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Rasmus Rasmussen, Jens Rasmussen, begge af Viby.

Onsdag efter taksigelsesfest 12 februar 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen, Jens Rasmussen, Rasmus Frandsen, Christen Offersen, Niels Andersen, Peder Andersen og Søren Nielsen alle af Lisbjerg.

fol 348b

Tirsdag 18 februar 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Andersen, Christen Offersen, Søren Jensen, Niels Rasmussen, Rasmus Frandsen, Søren Nielsen og Anders Sørensen alle af Lisbjerg.

Tirsdag 25 februar 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Rasmus Christensen, Rasmus Frandsen, Anders Sørensen, Søren Nielsen og Niels Andersen af Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 4 marts 1721
Birkedommeren, i skrivers sted Søren Hansen i Holme, efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Andersen, Anders Sørensen, Søren Nielsen, Jens Rasmussen, Rasmus Frandsen og Rasmus Christensen alle af Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 11 marts 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Niels Andersen, Peder Rasmussen, Niels Rasmussen, Rasmus Christensen og Niels Olufsen alle af Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albert Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Poul Rasmussen og Morten Nielsen, begge boende i Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indstævnet Søren Michelsen i Viby med flere for ulovligt skovhug efter en kaldsmemorial sålydende, som herefter skal vorde indført. Efter kald og varselsafhjemling således var afhjemlet, begærede Albret Aalum det birkedommeren ville påråbe, om vedkommende personlig til stede var, hvilke da alle tilstede var og tilstod kald og varsel dem lovligt at være forkyndt, og nu fremstod skovrideren Peder Nielsen og skovløberen Peder Jensen i Skåde, som tilforn havde antastet Thomas Bundgård i Holme og hos ham opsøgt en risbøg af tykkelse som til hjultømmer, som og af rodens tykkelse kunne eragtes at være til to hjul, hvilke ermeldte skovhug Thomas Bundgård og for retten tilstod at have begået, og dernæst begærede, at ingen videre lovmål imod ham måtte

fol 349a

føres, såsom han for denne forseelse her for retten samme aftinget at betale til sit høje herskab to rdl, hvilke han i dag 8 dage har for retten lovet at betale, eller denne sag at stå ham åben for. Ydermere forpligtede sig herefter ikke at lade sig finde til sådan ulovlig gerning. Dernæst blev Søren Andersen, Søren Michelsen, Jens Jensen og soldaten Frands Albrech forestillet, som og her for retten ikke kunne nægte, det de jo havde hugget noget elle- og bøgeskrub, hvilket de alt, nemlig Søren Andersen, Søren Michelsen og Jens Jensen, ikke her for retten tilstod, men ikke af dem selv, men deres folk imod deres vilje at være forøvet, og som det kun var nogle elle og små underskrub, så bad de samtlige, at de for denne gang måtte forblive med en liden mulkt efter dets værdi, hvilket da af skovbetjenten, som dem havde pantet, blev eragtet hvert læs til 2 mark, som de og ligeledes i dag 8 dage her for retten lovede at betale, og fremdeles forsikrede, at de herefter hverken selv eller deres folk skulle således lade dem indfinde i deres høje herskabs skove og enemærke. Hvad sig soldaten Frands Albrech angår, da reserverede Albret Aalum sig den sag til nærmere strafs lidelse for hans officerer, såsom han intet ellers havde at betale med, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

** Memorial for kaldsmændene, på sit højgrevelige herskabs vegne lader Albret Aalum hermed stævne og varsel give efterskrevne Marselisborg bønder og tjenere, nemlig Søren Michelsen og Jens Jensen af Viby, Thomas Bundgård og Søren Ladefoged i Holme og soldaten Frands Albrech i Skåde, alle til Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage, som er den 11 marts, sigtelse og vidnesbyrd at anhøre og dom at lide anlangende Eders dumdristige og ulovlige forhold med skovhug udi Marselisborg skov og enemærke, hvorom I tilforn ofte er advaret, Eder derfra at entholde, hvorfor jeg nødes at lade Eder afstraffe efter loven, enhver efter sine gerninger. Århus 4 marts 1721, A. Aalum.

Tirsdag 18 februar 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Anders Sørensen, Niels Andersen, Rasmus Christensen, Rasmus Frandsen og Søren Nielsen alle af Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

fol 349b

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Poul Rasmussen og Morten Nielsen, begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidstævnet Hans Thorsen i Åby for ulovlig skovhug efter en kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført. Efter at kald og varsel således var afhjemlet, fremstod skovfogeden Hans Simonsen i Viby, som tillige med Niels Bach ibd næstafvigte 27 februar var ude for at oppasse de Åby fiskere, som ofte har haft vane at snige dem over søen, undertiden med knubskibe, når vandet er åbent, og undertiden, når vinteren indfalder, da med slæder, efter hvilke skovrideren Peder Nielsen ofte har forsket, men ikke, formedelst de så nøje oppasser, har kunnet attrapere uden undertiden et gl knubskib og nu 2 slæder, hvoraf den ene tilhørte Hans Thorsen, som befandtes ved sin slæde, som de ham afpantede i hans egen nærværelse, hvilket hans kone Johanne Jensdatter i dag her for retten tilstod, såsom hendes mand nogle dage har været syg og sengeliggende, begærede og dernæst her for retten, at ombemeldte forseelse ikke bestod af andet, end nogle småpur, som ikke kunne tjene til andet end at tørre en skæppe korn ved, det forvalteren da på sit høje herskabs vegne ikke videre til doms dermed ville fortfare, men erbød sig på sin mands vegne, som er en tækkemand, det han når forlangedes skulle tække den ene side af det tilbagestående hus i birkedommerens gård i Viby, eller i dets mangel denne sag at stå dem åben for, og derforuden lovede herefter ikke at lade dem finde på deres højgrevelige excellences tilhørende grunde, enten med både at fiske eller i så måde med slæde at skære noget underkrat, hvormed da Albret Aalum således dennesinde lod sagen forblive, og derefter var tingsvidne begærende.

Onsdagen efter Marie bebudelsesdag 20 marts 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Anders Sørensen, Rasmus Frandsen, Søren Jensen, Anders Michelsen og Niels Olufsen alle af Lisbjerg og Willum Madsen i Holme.

fol 350a

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herskabs vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Olufsen i Constantinsborg markhus og Niels Jacobsen i Lemming, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de som i går var 8 dage havde hidkaldt Erich Pedersen skovfoged i Stautrup efter en kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført. Efter dets afhjemling fremstod for retten bemeldte Erich Pedersen i Stautrup og på spørgsmål af fuldmægtigen Peder Jensen tilbød at gøre sin korporlige ed, om retten ham det ville tillade, det han ej havde taget eller var vidende, hvem det træ havde fået, mindre hvor det var hen kommen, som han søges for, som kunne være i alt et læs bøgetræ, hvorpå han aflagde sin ed, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. For resten erbød han dog for fortræd at forekomme, at han gerne ville betale enten med træ eller penge, samme bortstjålne læs træ, hvilket han formodede det hans velb. herskab var fornøjet med, hvorpå sagen blev opsat i 3 uger.

** Memorial for kaldsmændene, Erich Pedersen skovfoged i Stautrup kaldes med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde førstkommende 26 marts, næste søgnedag efter Marie bebudelsesdag, saggivelse at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående noget udvist træ, I skal have ladet bortstjæle af Stautrup skov, hvorom med alt videre deraf kan dependere, velb. hr Christian Charisius agter dom over Eder at forhverve efter hans påstand, som da i retten skal vorde påstået og tilkendegivet, med forhåbning I processens omkostning bliver tilfunden at erstatte. Constantinsborg 12 marts 1721, P. Jensen.

** Memorial for kaldsmændene, på sit højgrevelige herskabs vegne lader forvalteren Albret Aalum hermed stævne og varsel give Eder, Hans Thorsen i Åby, tjener til Lyngbygård, med 14 dages kald og varsel at møde til Marselisborg birketing tirsdagen 18 marts for sigtelse og vidnesbyrd at anhøre, til spørgsmål at svare angående Eders ulovlige adfærd i Marselisborgs enemærke, som I tillige flere der af byen ofte forøver i bemeldte enemærke og aldeles ruinerer og ødelægger den underskov, som skulle være til dyrenes bespisning, for hvilke ulovlige forhold I nu

fol 350b

sidstafvigte 27 februar er pågreben og pantet af skovfogeden i Viby Hans Simonsen og Niels Bach ibd, og har I til bemeldte tid på spørgsmål at udsige og navngive de, som dagen tilforn lod sig finde i bemeldte krat, efter hvilket jeg da et lovligt tingsvidne agter at forhverve og siden dom på behørige steder at tage, Eder til strafs lidelse efter loven. Århus 4 marts 1721. A. Aalum.

Tirsdag 1 april 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Niels Rasmussen, Rasmus Christensen, Rasmus Frandsen, Anders Michelsen og Søren Nielsen alle af Lisbjerg, og Axel Axelsen i Holme.

** For retten fremkom sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sin velb. herres vegne og i dag første ting, han lyste efter Søren Jensen Høfsen, barnefødt i Åbo, som tjente Jens Sparre i Ormslev på bemeldte Constantinsborg gods, og der ulovligt undvigt af sin tjeneste ved juletider sidstafvigte.

Tirsdag 8 april 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen, Rasmus Frandsen, Søren Nielsen, Anders Sørensen, Niels Rasmussen og Anders Michelsen alle af Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

** I dag andet ting lysning efter Søren Jensen Høfsen af Ormslev, som ulovligt er undvigt sin tjeneste på hr Charisius' gods.

** Dernæst blev udmeldt stokkemænd retten til næstkommende St Hansdag at betjene, nemlig Niels Frandsen i Lisbjerg, Rasmus Knudsen, Niels Pedersen Mollerup, Niels Pedersen Lassen, Mogens Rasmussen, Jacob Nielsen, Jens Rasmussen og Rasmus Christensen, alle boende i Terp.

Onsdag efter påskehelliget 16 april 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Jens Rasmussen, Niels Nielsen, Peder Sørensen og Rasmus Christensen alle af Terp, Niels Frandsen af Lisbjerg og Søren Pedersen Skåning af Holme.

fol 351a

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sin velb. herre Christian Charisius hans vegne i dag tredje ting, såsom han og tvende tingdage forhen, nemlig 1 april og 8 dito sidstleden her for retten har lyst efter Søren Jensen Høfsen, barnefødt i Åbo i Ormslev sogn, hvor han og sidst tjente Jens Sparre i bemeldte Ormslev by og der ved juletider sidstafvigte er ulovligt uden pas og afsked fra sit herskab bortgåen og undvigt sin tjeneste, og ikke han eller nogen på hans vegne efter påråbelse af retten har indfundet sig at give til kende, hvor han sig nu opholder, hvorfor Peder Jensen på højbemeldte sit herskabs vegne var efter indførte tinglysning tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte efter opsættelse af 26 marts sidst contra Erich Pedersen skovfoged i Stautrup angående et læs ved, som ulovligt skal være borttagen og henført af Constantinsborgs skov, og som Erich Pedersen ikke mødte, lod Peder Jensen med i rette sættelse og demonstration over sagen bero til i dag 14 dage, til hvilken tid sagen er opsat.

Tirsdag 22 april 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Rasmus Christensen, Niels Pedersen Lassen, Jacob Nielsen og Jens Rasmussen alle af Terp, Jacob Jensen af Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 29 april 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Nielsen, Peder Sørensen, Peder Nielsen, Rasmus Mogensen og Niels Pedersen alle af Terp, Niels Mogensen af Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten efter opsættelse til i dag på sit højædle og velb. herskabs vegne udi den sag contra Erich Pedersen skovfoged i Stautrup, som han satte i rette på med formening den indstævnede Erich Pedersen bliver af retten tilfunden efter den allernådigste udgangne forordning at betale det bortstjålne træ, tilligemed denne processes omkostning,

fol 351b

som alt henstilles til dommerens kendelse og derpå var dom begærende. Fornævnte Erich Pedersen blev af retten påråbt, men ej mødte. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, da som det velb. herskab til Constantinsborg ved retten tiltaler skovfogeden Erich Pedersen i Stautrup for et bortstjålet læs træ, som af det høje herskab var udvist og bortforæret, da som skovfogeden her er mødt og aflagt sin ed efter loven, det han hverken er tyv eller tyvs medvider, mindre har kunnet udforske, hvor det er hen kommen, altså bør han for slig tiltale fri at være, og den som træet var foræret, og det sidst tilhørte, bør have skade for hjemgæld, at han det ikke før af skoven haver hjemført, og derforuden betale denne doms bekostning til det velb. herskab med to rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Jens Knudsen boende i Vejlby fremkom for retten på egne vegne og i rette lagde et ham meddelt skøde på den fjerde part bondeeje udi hans påboende gård, hvilket han begærede læst, påskreven og protokolleret, lydende ord efter andet således. No 1, F4, en halv rdl. Kendes jeg mig underskrevne Maren Jensdatter sl Peder Laursens udi Vejlby og hermed vitterlig gør, det jeg tillige min lovlige værge med fri vilje og velberåd hu har solgt, skødet og aldeles afhændet, såsom jeg nu hermed sælger, skøder og aldeles afhænder til min nu havende mand Jens Knudsen, den fjerde part selvejerrettighed udi vores påboende selvejerbondegård her i byen, alt efter skiftebrevs indhold under dato (mlg), det være sig udi gård og gårdsted, huse og bygning, ager og eng, skov og mark, forte og fælled, fiskevand og fægang, tørveskær og lyngslet, vådt og tørt, inden og uden markskel som nu tilligger og af alders tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, og

fol 352a

kendes jeg mig og mine arvinger efter denne dag ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi forbemeldte fjerdepart selvejerrettighed, men min nu havende mand Jens Knudsen og hans arvinger for et fuldkommen købt køb og evig ejendom at tilhøre og efterfølge, som foreskrevet står, og må han dette skøde lade læse og protokollere til hvad ting eller ret, ham lyster, når forlanges. Til dets bedre og tryggere forvaring haver jeg venlig ombedet Laurs Laursen og Peder Eskesen, begge boende her i byen, dette med mig og lavværge til vitterlighed at underskrive og forsegle. Datum Vejlby 16 april 1721, MJD, LLS, Peder Eskesen, som lavværge Jens Jensen Hasle LS

Tirsdag 6 maj 1721
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Niels Pedersen, Rasmus Christensen, Rasmus Mogensen og Niels Nielsen alle af Terp, Christopher Madsen i Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 13 maj 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Jacob Nielsen, Jens Rasmussen, Rasmus Christensen og Niels Pedersen alle af Terp, Niels Frandsen i Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, navnlig Søren Michelsen og Rasmus Rasmussen begge af Holme, som havde stævnet samtlige friherskabet Marselisborgs bønder og tjenere i Viby og Holme sogne, Peder Olufsen og Søren Erichsen i Brabrand, som havde indstævnet i Brabrand og Tilst sogne, Niels Snedker og Jens Nielsen i Ølsted, som haver indstævnet Søften, Ølsted og Lisbjerg sogne, Peder Eskesen og Niels Jensen i Vejlby, som stævnede for Vejlby og Skejby sogne og Rasmus Erichsen og Jens Bonde i Hasle stævnede i Hasle og Åby, hvilke ermeldte kaldsmænd alle mødte her for retten og afhjemlede med oprakte

fol 352b

fingre og ed efter loven, at de lovligt med 8 dages kald og varsel til i dag at møde her ved Marselisborg birketing 13 maj for deres restans at høre oplæse, og når sådan med deres afskrivningsbøger var confereret, da irettesættelse til dom at imodtage på hvis enhver især kan være bleven skyldig til deres høje herskab grev Friderich Danneskiold-Samsøe, såvel efter forrige dom her af retten afsagt 26 marts 1720, som og hvis de siden den tid fra år 1719 og til majdag 1721 kan være skyldig bleven af landgilde, lånekorn og hvis videre for dem kan vorde oplæst, efter hvilken indstævning de samtlige i egen person var mødt og tilstod lovligt at være indkaldt, hvornæst da forvalteren Albret Aalum her for retten producerede en skriftlig forfattet restans, som med enhvers bog især blev confereret og indeholder som følger: Restans på hvis friherskabet Marselisborgs bønder og tjenere til mit højnådige herskab Gyldenløve og descendent grev Danneskiold-Samsøe af landgilde, lånekorn og andet skyldig bliver fra 1 maj 1711 og til 1 maj 1721.
Viby sogn og by: Jens Sørensen Kolt... Jens Jensen Kattrup... Knud Michelsen, nu Rasmus Pedersen... Jens Andersen... Niels Mortensen... Peder Sørensen... Jens Jensen Brabrand... Jens Rasmussen Amdi... Jens Pedersen True...

fol 353a

Rasmus Rasmussen... Søren Michelsen... Peder Christensen Møller... Peder Pedersen Stautrup... Jens Sørensen... Peder Simonsens enke, nu Niels Jensen... Poul Andersen...
Holme sogn og by: Søren Andersen Ladefoged... Hans Jensen... Rasmus Jensen Amdi... Thomas Jensen Amdi, rester efter fæstebrev af hans formand Christen Laursens restans i steden for fæste /hvorimod han og antog alt hvis som fand-

fol 353b

tes ved stedet... Friderich Rubertsen... Christen Mortensen... Mads Jensen... Jens Nielsen og Rasmus Rasmussen... Jens Nielsen på sit fæste rester... Søren Pedersen... Søren Michelsen... Søren Lassen... Peder Skåning husmand...
Skåde: Christopher Madsen...

fol 354a

Oluf Rasmussen... Peder Madsen Smed... Søren Sørensen... Jens Nielsen... Jens Gregersen...

fol 354b

Søren Michelsen Worm... Peder Nielsen Molbo... Rasmus Hansen... Husmænd: Christen Ottesen... Peder Pedersen... Peder Jensen...
Hasle sogn og by: Rasmus Erichsen... Jens Nielsen Åby...

fol 355a

Jørgen Sørensen... Husmænd: Bøje Nielsen... Knud Væver...
Åby sogn og by: Michel Nielsen Bonde... Jens Nielsen Bonde...
Brabrand sogn og by: Mogens Christensen... Peder Rasmussen... Peder Olufsen... Simon Erichsen...

fol 355b

Søren Erichsen af lille Rasmus Sørensens gård... Søren Sørensen af lille Rasmus Sørensens gård... Michel Rasmussen... Søren Poulsen...
True: Niels Rasmussen... Laurs Sørensen... Niels Pedersen... Peder Jensen... Jens Christensen...

fol 356a

Jens Laursen Balle... Jens Pedersen Krog... Niels Michelsen...
Yderup: Laurs Andersen... Peder Balle... Mogens Erichsen...
Tilst sogn og by: Jens Sørensen... Rasmus

fol 356b

Casted, er kommen fra gården for armod... Søren Christensen... Jens Erichsen... Niels Andersen... Rasmus Sørensen Trige... Peder Andersen...

fol 357a

Søften sogn og by: Jacob Pedersen... Jens Jensen... Søren Frandsen... Anders Rasmussen...
Ølsted sogn og by: Søren Pedersen Elgård... Niels Poulsens enke... Jens Rasmussen... Peder Nielsen... Niels Sørensen...
Lisbjerg sogn og by: Jens Pedersen Bonde... Søren Christensen...

fol 357b

Søren Jensen... Peder Rasmussen... Søren Nielsen... Niels Andersen... Jens Rasmussen...
Terp by: Rasmus Knudsen...

fol 358a

Niels Mollerup... Niels Nielsen Holm... Johan Henrichsen... Jacob Nielsen... Mogens Rasmussen... Rasmus Christensen... Jacob Nielsen Cronborg... Niels Sørensen... Niels Pedersen Lassen... Jens Rasmussen...
Skejby: Christen

fol 358b

[efternavn mangler]... Niels Frandsen... Jens Christensen Hasle... Rasmus Christensen Hasle...

fol 359a

Søren Sørensen Bonde, er kommen fra gården for armod år 1719... Jens Sørensen... Mads Berentsen... Husmænd: Søren Nielsen... Rasmus Christensen... Christen Christensen... Jens Mathiasen...
Vejlby sogn og by: Michel Amdi... Rasmus Laursen, denne Rasmus Laursen er kommen fra gården for armod... Søren Laursen...

fol 359b

Jens Madsen... Christen Christensen Mors... Niels Jensen og ung Niels Jensen... Laurs Michelsen Sparre... Poul Sørensen... Husmænd: Peder Sørensen... Rasmus Pedersen... Niels Jensen...
Århus 1 maj 1721, A. Aalum. Som den formeldte og for retten læst og påskreven blev, og som samtlige de indstævnede /undtagen nogle få/ personlig mødte for retten og fremviste deres kvitteringsbøger, som i alle måder kom overens med den i dag indleverede restans, og som de derefter befindes ikke at have efterlevet deres fæstebreve, ikke heller deres udgivne reverser efter KM allernådigste forordning sidst, foruden mange både skriftlige og mundtlig gjorte advarsler til dem om klarering forermeldte restans, så for-

fol 360a

mente Albret Aalum, det bemeldte Marselisborg bønder og tjenere, enhver for sig ej alene bliver tilfunden at betale hvis de resterer, under nam og execution efter loven, som og at have deres fæste forbrudt /om det så skulle bifalde deres høje og nådige herskab/. Hvad sig selvejerne angår, som uden denne restans er begreben og befindes at hensidde med deres afklarering, og årlig pådrager sig restans, som de ellers billig efter loven i rette tide burde svare, så formente forvalteren på sit højgrevelige herskabs vegne, det de af dommeren bliver tilfunden at gøre deres fulde hoveri lige ved andre fæstebønder, såfremt de ikke inden 8 dage efter denne doms afsigelse clarerer, såvel og denne som forrige doms bekostning tilstrækkelig samtlige at betale, hvorpå forvalteren udi alt var en lovforsvarlig dom og kendelse begærende. Sagen opsat til i dag 8 dage.

Tirsdag 20 maj 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Jens Rasmussen, Niels Pedersen, Niels Nielsen og Niels Pedersen alle af Terp, Niels Frandsen af Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Jacob Jensen Hammer af Harlev mølle på mons Tæbrings vegne af Århus fremkom for retten og producerede en her af retten udstedt stævning af dato 30 april sidst, som han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten indført, og i den anledning, som vidnesbyrdene ikke var til stede, begærede Jacob Jensen, dermed at måtte bero til næste ting, nemlig 27 dito, opsat i 8 dage.

** Sr Jacob Jensen af Harlev mølle fremkom for retten på egne vegne og producerede en her af retten udstedt stævning af 6 maj sidst, som han med forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten indført. De indstævnede mødte og tilstod stævnemålet dem lovligt at være forkyndt. Dernæst angav Jacob Hammer, hvorledes passeret var på vejen til Viby, ligeledes i Søren Jørgensens hus, førend han gik derfra, nemlig 29 marts sidst var jeg i Århus, der min husbonds ærinde at forrette. Der jeg havde bestilt mine forretninger, kom jeg til Søren Jørgensen i Viby udenfor Søren Skomagers hus på Brobjerg, og spurgte om jeg kunne følges med ham til Viby, svarede han ja, gik så op til sr Christen Nielsens på Brobjerg, hvor han og hans svoger Rasmus Pedersen kom til mig, og fik vi da til hobe 2 á 3 krus øl, imidlertid kom vi i disputat om et væddemål, vi gjorde med hverandre, Søren og jeg,

fol 360b

hvilket er ikke værd at melde om, og tvang de mig dog endelig til at give 2 stob øl til forligelsesmål, hvoraf jeg blev noget beskænket. Endelig fik Søren Jørgensen og hans svoger fat på et kort og ville, at jeg skulle spille med dem, hvortil jeg svarede nej, men min første nægtelse kunne ikke hjælpe, førend jeg måtte sværge på, jeg ville ikke, og Christen Nielsen stod og så på, jeg skulle ikke spille kort i hans hus den aften, som ikke heller skete. Da vi nu endelig langt på aftenen skulle hjem, kom jeg og på vognen, som Søren Jørgensen kørte ud af porten, væltede han strax udenfor. Da vognen kom op igen, kom jeg ind i Christen Nielsens hus igen, og blev mig mit spanskrør leveret, og havde så alt mit tøj, så intet var borte, kom så strax ud på vognen igen, kørte han så det stærkeste, han kunne, indtil vi kom noget ud på vejen, siger Søren, nu vælter vi, i det sprang de begge to af vognen, og som vognen kom over, måtte jeg blive liggende, indtil de hjalp mig op, formedelst jeg af de 2 gange, de væltede, blev slaget meget ilde. Som jeg kom på vognen igen, savnede jeg min pung med de omtvistede sager udi, og var dog i de tanker, at de mig det ville levere, vi kom hjem. Da vi var hjemkommen, spurgte jeg, om jeg kunne få mine sager, hvortil mig ikke blev svaret, men spurgte den ene den anden ad, hvad det var, jeg talte om. I det samme fik Søren Jørgensen og Rasmus Pedersen hver en kårde i hånden og begyndte dermed at hugge og stikke, ligesom de havde været uvenner, men havde dermed andet i sinde. Som jeg det fornam, sagde jeg, nu jeg fornemmer, det gør ej godt at spørge mere om mit tøj, jeg får at søge andre råd. Dermed talte jeg ikke mere med dem, men gik hjem. Til sligt hans foregivende at bevise, producerede han en attest under denne dags dato af sr Christen Nielsen Hårby i Århus underskreven og beediget, tillige en rytter sammesteds logerende ved navn Thomas Ovesen, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, ord efter andet sålydende: No. 19, 12 skl, F4. Som Jacob Jensen i tjeneste hos mester Casper i Harlev mølle har været min sandfærdige attest begærende angående hvis som passeret imellem ham på den ene og Søren Jørgensen i Viby og hans svoger Rasmus Pedersen på den anden side sidste 29 marts udi mit hus, da tilstår jeg, at benævnte 3 personer var i mit hus alle 3 tillige og drak nogle potter øl, ved hvilken tid Jacob Jensen og Søren Jørgensen kom i disput om et væddemål, de gjorde tilsammen, som var, at Jacob ham skulle skyde en karl igennem en blykugle eller betale ti rdl eller og strax gå med ham til by-

fol 361a

fogeden. Over slig kællingesnak sagde jeg til Søren Jørgensen, han det skulle være for noget narreri, han skulle skøtte sig selv. Derefter blev de forenede om deres væddemål, således at Jacob ham skulle give 2 stobe øl, som han og betalte. Af samme blev Jacob Hammer drukken, og da han nu var drukken, som meldt er, ville de, han skulle spille kort med dem, hvilket jeg forbød, for jeg så nok, hvorhen de sigtede. Derefter kom Søren Jørgensen ind til mig i den anden stue og endelig ville, jeg skulle låne dem et kort, og sagde Jacob Hammer har penge, dem skal han være af med, som før ermeldt, hvorpå jeg sagde Søren Jørgensen beskeden, at det var ikke rådeligt, og så jeg imidlertid, mens de sad og ævlede, at Jacob Hammer havde en sølvsnustobaksdåse, en hel specie og en hel krone og nogle flere penge, men hvor mange, ved jeg ikke, så og et spanskrør. Da nu Jacob Hammer inte ville spille, ville de køre hjem, og Jacob skulle følge med dem, som og skete. Strax de kom udenfor, væltede de, enten det skete med vilje eller ej, ved de gode karle bedst selv, men Jacob Hammer blev meget ilde tilsmurt på klæder og alt, hvorover de kom ind igen for at tørre ham af, kom så på vognen med dem igen og kørte bort, og da havde han alt sit tøj af mit hus. Dette alt således at være passeret, testerer jeg så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, Århus 20 maj 1721, Christen Nielsen Hårby. Som jeg underskrevne var hos og nærværende, da ovenanførte passerede, så tilstår jeg samme i alle ord og mening at være passeret, og videre vil være gestandig, hvor og når forlanges, og ydermere tilstår, at jeg og min værtinde bad Jacob, da de ville sidst udkøre, at han ville blive natten over hos os, hvortil Søren Jørgensen og hans svoger svarede, lad ham ikkun følge med, vi skal svare til ham. Dette med alt forindførte at være passeret, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Århus ut supra, sign Thomas TOS Ovesen. Herimod at svare mødte for retten Søren Jørgensen i Viby og hans svoger Rasmus Pedersen i Århus, som begærede sagen opsat i 14 dage, i mening sagen anderledes at afbevise. Jacob Hammer refererede sig videre til sit stævnemåls indhold til dom sagen at lade påtale og var iøvrigt efter hvis passeret er dennesinde tingsvidne begærende, og Søren Jørgensen og hans svoger Rasmus Pedersen genpart vidne begærende.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum mødte efter opsættelse til i dag contra hans nådige herres bønder og tjenere, så mange som udi restansen findes indført, og var dom begærende. Så efter lovlig indstævning af forvalteren til samtlige de resterende friherskabets underliggende

fol 361b

bønder og tjenere, som har vedgået den her i retten producerede og for dem oplæste restans af dato 1 maj sidst bestående af landgilde, lånekorn og andet, det være af hvad navn have kan, som de til det nådig herskab i så måder skyldige er og ikke med kvittering kan afbevise at være betalt /bør og tilfindes de enhver for sig at betale inden 15 dage eller lide ved nam i deres bo og midler, hvor det findes efter loven/, så og samtlige at erstatte denne doms bekostning med tre rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** No 18, F4, 6 skl. Jens Mørch i Århus, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt, at for mig /på egne og interessenters vegne/ andrager sr Michel Tæbring udi Århus, hvorledes han imod sin vilje er forårsaget at lade Eder, sr Poul Riis, sig opholdende ved Mariager Kloster, til Marselisborg birketing indkalde førstkommende 20 maj, 27 dito, 4 og 10 juni i egen person, breve og dokumenter at høre læse samt vidner og attester, og til spørgsmål at svare, alt angående Eders forhold, begyndelse og medfart ved og med Mariager Klosters gård og gods, fæ og kreaturers indsættelse, uden tilstrækkelig tilladelse eller udgang, end og at få oplyst og forklaret, hvad beskaffenhed og hvorledes det sig forholder med Eders forhåbende forpagtning ved ermeldte Mariager Kloster. Thi stævnes I, sr Poul Riis, at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førbesagte tingdage, der at anhøre, som meldt er, hvorefter alt sr Michel Tæbring på egne og interessenters vegne et lovligt tingsvidne agter at forhverve og tage beskreven. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Århus 30 april 1721 LS. Denne stævning har vi underskrevne lovligt forkyndt på Mariager Kloster for sr Poul Riis, hvilket vi bekræfter med vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Mariager 2 maj 1721, Christen Pedersen, Alexander Pedersen.

** No 18, F4, 6 skl. Jens Mørch i Århus, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt, at for mig andrager Jacob Jensen Hammer i condition hos mester Casper i Harlev mølle, det han er forårsaget til min anfortroede ret at lade indstævne Eder, Søren Jørgensen i Viby tillige Eders svoger Rasmus Pedersen boende i Århus for vidner og attester at anhøre og til spørgsmål angående Eders hafte omgang og medhandling med ermeldte Jacob Jensen sidste 29 marts i Christen Nielsen Hårbys hus på Brobjerg og siden på hjemvejen imellem Århus og Viby, hvor citanten ej alene skal være frataget og berøvet hans spanskrør, men endog en sølv-

fol 362a

snustobaksdåse, hele specier og halve daler, en del grovmønt og curant, som han alt mellem og undervejs i Eders hænder er frarøvet. For slig Eders adfærd og omgang stævnes I at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 20 maj samt 27 dito for besagte vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare og vedkommende derefter dom at lide, alt angående, som meldt er, og af denne sag kan dependere, medtagende hvis I til Eders sags defension kan agte tjenligt, hvornæst skal omgås som lands lov er gemæs. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Århus 6 maj 1721, LS. Ved undertegnede dato har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for Rasmus Pedersen udi Århus og talte med ham selv, hvilket vi testerer, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Marselisborg 6 maj 1721, Axel Axelsen i Holme, Niels Pedersen i Terp. Denne stævning har vi underskrevne lovligt forkyndt for Søren Jørgensen i Viby ved undertegnede dato og talte med ham selv, som vi testerer, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Marselisborg 13 maj 1721, Rasmus Rasmussen, Jens True, begge af Viby.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herskabs [vegne] lod tillyse til skifte efter sl Michel Laursen i Enslev efter hans dødelige afgang, om nogen var, som kunne have noget efter ham at fordre eller være lodtager udi hans gårds bondeeje, de da dem ville lade i stærvboen indfinde til næstkommende 31 maj, og derhos begærede, at af retten måtte udnævnes 4 upartiske og forstandige dannemænd, som besagte tid samme gårds bondeeje forsvarligen kunne taxere, eftersom enken ikke agter at blive ved stedet og ej vides, hvo af arvingerne der er mægtig for det igen at antage, hvortil blev i dag af retten udmeldt Michel Jensen og Niels Børup i Ravnholt, Christen Mortensen og Søren Michelsen Bach i Holme, hvilke 4 mænd blev forelagt at møde udi fornævnte sl Michel Laursens stærvbo bemeldte 31 maj klokken 8 slet om formiddagen, samme gårds bondeeje som forermeldt at efterse, taxere og vurdere, således som de agter at tilsvare og bekendt være.

Tirsdag 27 maj 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Niels Pedersen Lassen, Niels Pedersen, Peder Nielsen og Niels Nielsen alle af Terp, Niels Frandsen af Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

** Christian Rasmussen på sr Tæbrings vegne af Århus begærede den sag i rette contra Poul Riis på Mariager Kloster

fol 362b

som fremdeles blev opsat til næstkommende tingdag, som indfalder 4 juni.

** Rasmus Andersen i Ingerslev fremkom for retten, i rette lagde et ham af sin fader Anders Rasmussen meddelt skøde af dato 12 maj sidst, som han begærede måtte læses, påskrives og protokolleres og ham igen tilstiles, som herefter skal vorde indført.

** Jens Laursen Fogh i Ravnholt fremkom for retten, i rette lagde et ham af sin fader Laurs Andersen ibd meddelt skøde af dato 12 maj sidst, hvilket han begærede læst, påskrevet og protokolleret og ham igen tilstilet, som herefter skal vorde indført.

** På velædle hr krigskommissær og amtsforvalter Peder Spørrings vegne var mødt Thøger Christensen Sparre af Århus, som begærede et udtog af protokollen såvidt stævnemålene angår, som sr Lucas Kierulf landstingsprokurator i Viborg har udstedt imod sr Hans Rosborg til Haraldslund på afgangen sl Oluf Hansen Halsens arvingers vegne 23 februar 1718, hvilke og blev meddelt.

** No 1, F4, 3mk papir. Kendes jeg mig underskrevne Anders Rasmussen boende i Ingerslev og hermed vitterlig gør at have solgt og afhændet, som jeg nu hermed skøder og aldeles afhænder fra mig, min hustru og arvinger min påboende selvejerbondegård her i byen til min søn Rasmus Andersen og hans trolovede fæstemø Else Laursdatter Fogh og deres arvinger, alt efter skødets formeld under dato 25 juni 1715, det være sig udi huse og bygning, gård og gårdsted, ager, eng, skov, mark, fiskevand, fægang, forte og fælled, tørveskær og lyngslet, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af alders tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, og kendes jeg mig, min hustru og vores arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte gård og dens bondeeje, men bemeldte Rasmus Andersen og hans trolovede fæstemø og deres arvinger efter denne dag at tilhøre og efterfølge til evindelig ejendom, såsom jeg derfor har annammet og oppebåret sølv, penge, fyldest og fuld værd. Bepligter jeg mig og mine arvinger at fri, frelse, hjemle og fuldkommelig tilstå bemeldte Rasmus Andersen, hans trolovede fæstemø og deres arvinger bemeldte

fol 363a

selvejerbondegård og dens tilliggende ejendom, som foreskrevet står, for alle og hver mands tiltale, som derpå kunne falde med rette i nogen måder. Til dets ydermere og tryggere forvaring haver jeg venlig ombedet 2 af mine naboer og bymænd, navnlig Jens Mortensen og Jens Rasmussen Kjærsgård, dette med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle, og må han dette skøde lade læse og protokollere til Marselisborg birketing når forlanges, uden nogen kald og varsel derfor til mig at give. Ingerslev 12 maj 1721, Anders Rasmussen. Til vitterlighed efter begæring, Jens Mortensen, Jens Rasmussen Kjærsgård.

** No 1, F4, 3mk. Kendes jeg mig underskrevne Laurs Andersen Fogh boende i Ravnholt og hermed vitterlig gør at have solgt og afhændet, som jeg og nu hermed skøder, sælger og aldeles afhænder fra mig, min hustru og arvinger min påboende halve selvejerbondegård her i byen til min søn Jens Laursen Fogh og hans trolovede fæstemø Karen Andersdatter og deres arvinger, alt efter skødets formeld under dato 10 november 1718, det være sig udi gård og gårdsted, huse og bygning, ager, eng, skov, mark, fiskevand, fægang, forte og fælled, tørveskær og lyngslet, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af alders tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, og kendes jeg mig, min hustru og vores arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte halve gårds bondeeje, men bemeldte Jens Laursen Fogh og hans trolovede fæstemø og deres arvinger efter denne dag at tilhøre og efterfølge til evindelig ejendom, såsom jeg derfor har annammet og oppebåret sølv, penge, fyldest og fuld værd, og bepligter jeg mig og mine arvinger at fri, frelse, hjemle og fuldkommelig tilstå ovenmeldte Jens Fogh, hans trolovede fæstemø og deres arvinger bemeldte selvejerbondegård fri for alle og hver mands tiltale, som derpå kunne falde med rette i nogen måder. Til dets ydermere og tryggere forvaring haver jeg venlig ombedet 2 af mine naboer og bymænd, navnlig Michel Jensen og Rasmus Nielsen dette med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle, og må han dette skøde lade læse og protokollere til Marselisborg birketing når forlanges, uden nogen kald og varsel derfor til mig at give. Ravnholt 12 maj 1721, Laurs Anderen Fogh. Til vitterlighed efter begæring, Michel Jensen, Rasmus Nielsen.

fol 363b

Onsdag efter pinsehelliget 4 juni 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Peder Sørensen, Rasmus Christensen, Niels Nielsen og Peder Nielsen alle af Terp, Rasmus Hansen i Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herres vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Olufsen af Constantinsborg markhus og Jens Pedersen i Ormslev, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de som i går var 6 uger havde hidstævnet Søren Jensen Høfsen barnefødt i Åbo efter en kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført. Dernæst at vidne fremstod Jens Sparre i Ormslev, som efter tilspørgelse af Peder Jensen vant med oprakte fingre og ed således, at noget før jul sidst, kom Søren Jensen Høfsen til ham med sit tøj, som han var dermed i to dage. Efter de to dages forløb tog han det på en hjulbør og kørte det til Lemming til Jens Poulsen, hvor han siden er af bleven, vidste han ikke, forklarede ellers, at Søren Jensen Høfsen var barnefødt i Ormslev sogn i Åbo på Constantinsborg gods, hvor han fra sin barndom og har været, og ej nogen tider har tjent uden godset eller sognet. Videre vidste han ikke. Dernæst producerede Peder Jensen hæderlig hr Terkild Nissen i Ormslev hans udgivne attest under dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst begærede Peder Jensen indført det lysningstingsvidne af dato 16 april sidst, sålydende. Fornævnte Søren Jensen Høfsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** Sr Christian Rasmussen af Århus fremkom for retten på mons Michel Nielsen Tæbring sammesteds hans vegne, begærede det stævnemål oplæst, som sidstleden 20 maj og følgende tingdage er anhængiggjort contra Poul Riis forpagter på Mariager Kloster angående vidners førelse, som og skete og lyder således.

fol 364a

Efter dets formelding producerede bemeldte Christian Rasmussen på mons Michel Tæbrings vegne et notarialinstrument under dato 17 maj sidst, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, ord efter andet sålydende: No. 20, F4, 24 skl. Notarialinstrument over efterfølgende dokumenter, nemlig 1. Ekstrakt af Poul Riis' missiv de dato Dronningborg 22 december 1720: Højtærede kære broder, efter seneste vedtale følger udi tjenstligt gensvar vedkommende som gjorde løfte om assistance til Mariager Klosters betaling, såvidt min anpart bedrog, har frafalden sådan deres løfte i henseende, det så længe imod at jeg nyder gårdens forpagtning med approbationen har fordret, så jeg i så måder og kalkbrænderiet til dig vil afstå mit køb og der udi havende anpart. Poul Riis. 2. En revers udgiven af bemeldte Poul Riis lydende således, Den mig af Michel Tæbring meddelte forpagtningskontrakt angående Mariagers Kloster af dato 17 januar senest, skal jeg inden 3 dages forløb skaffe forsynet med velærværdige hr magister Hans Clausen i Gimminge hans caution, så Michel Tæbring og hans interessenter skal være uden skade, eller kontrakten at være aldeles ophævet, Århus amtstue 27 januar 1720, P. Riis. 3. Ekstrakt af en missiv fra mag. Hans Clausen i Gimminge dateret 1 februar 1721 af følgende indhold, Mons Tæbring højfornemme ven, jeg takker ærbødigst for sidst givne visit, og derhos lader vide, at jeg ikke finder rådeligt at forsyne mons Riis forpagtningskontrakt med caution, som jeg ikke tror, han præsterer forpagtningen, og tvivler, han enten kan forsyne gården med besætning, mindre føre kalkbrænderiet i værk uden de for ham skulle anskaffe fornøden redskab, brændevognen, arbejdsfolk og hvad mere der kunne udkræves, hvorfor jeg tør ikke sætte mig for mons Riis i hasard og perikel, som det ufejlbar ville med ham få et slet udfald efter mit tykke. Hans Clausen. 4. Ekstrakt af forommeldte Poul Riis' missiv til krigskommissær Spørring dateret Mariager Kloster 3 marts, som følger: Mine venner og har våren noget langsom at besvare med følgende grunde, endelig har de nu, såvel mine 3 brødre

fol 364b

samt en søsters mand eller svoger (mlg) forpagter på en stor gård, hans majestæt tilhørende, ved Haderslev resolveret at samles om 14 dage, da de vil komme mig til hjælp, så på det de kan se mig ved forpagtningen conserveret, årsages ydmygst at bede, ej om moderation, men at jeg måtte tillægges på kalkbrænderiet årlig 20 favne træ og foruden de 10000 endnu 10000 mursten årlig, hvorpå min hr krigskommissær gunstbehagelige svar vil forvente. P. Riis. PS er det så, at videre skulle forlanges, når jeg besætter gården, uanset hr Johan alene er sufficient, skal samtlige mine venner derfor være responsabel, når de nu samles. 5. En missiv fra hr Johan Riis, som lyder, Højtærede, fornemme ven sr Michel Tæbring, deres med min broder Poul Riis gjorte kontrakt om Mariager Klosters forpagtning har jeg vel ved hans indstændige begæring ladet mig persvadere til at underskrive, som en kautionist for det første års forpagtningspenge, i den formente tillid at mine andre brødre i Ribe og Viborg skulle i lige måde assistere broder Poul, og tillige med mig underskrevet hans gjorte kontrakt, men som nu fornemmer, det ikke sker, befrygter jeg mere at have caveret for, end jeg nogen tid ene kan præstere og svare til, af årsag jeg siden min sl kones død har måttet holde skifte med mine børn, så det lille, jeg nu har og sidder inde med, hører mine børn til. Tilmed er nu en gammel mand, som ligesom går på gravens bred, og har tilforn sat mine rede midler på 2 sønner, jeg har ladet studere, og nu er i Norge, befinder mig derfor ingenlunde suffisant at kunne svare til mere hægtelse, de ej heller kan være hjulpen eller forsikret og skadesløsholden med min caution alene, hvilket dem hermed betimeligt ville notificere, på det de siden ikke kan sige, det jo dem tilforn er tilkendegivet og bleven adverteret, om de i fremtiden derved skulle blive misholden og lide skade. I det øvrige recommenderer mig altid, etc. leve al min tid mons beredvillige tjener Johan Riis, Nebsager 3 april 1721. Foreskrevne er rigtigt extraheret og enslydende oversat /ved conference befunden/ efter de foreviste originaler, testeres af mig underskrevne birkeskriver til friherskabet Marselisborg birketing under min hånd og signet, datum Holme 17 maj 1721, Friderich Rubertsen Wichert LS.

fol 365a

Efter dets formelding, og som samme for retten læst og påskreven blev, mons Riis blev for retten 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som hertil eller imod kunne have at svare, men ingen gensvar skete, hvorefter Christian Rasmussen på mons Tæbring og interessenters vegne var tingsvidne beskreven begærende, som og blev udstedt.

** No 18, F4, 6 skl. Som Ridefogeden mons Peder Jensen på Constantinsborg er min underskrevne attest begærende om Søren Jensen Høfsen, som er født udi Åbo udi Ormslev sogn på Constantinsborg gods, og for nogen tid uden pas bortrømt af godset, da er det således i guds sandhed, at bemeldte dreng stedse har været på Constantinsborg gods, født og båren på godset, er og lyst 3 gange ved Ormslev og Kolt kirker efter ham, forstår 3 søndage i rad, hvilket er det jeg ved og har sig så i al sandhed, testerer T. Nissen, Ormslev 4 juni 1721.

** Den sag angående Søren Jørgensen i Viby og hans svoger er opsat i 3 uger.

Tirsdag 10 juni 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Rasmussen, Rasmus Christensen, Jens Rasmussen, Jacob Nielsen og Niels Pedersen Lassen alle af Terp, Niels Frandsen i Lisbjerg og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sit højædle herskab hr Christian Charisius hans vegne udi den sag angående Søren Jensen Høfsen af Ormslev efter opsættelse af 4 juni sidst med derudi indførte vidner og attest, desuden forklaring som for retten blev efter begæring oplæst og lyder således. Efter dets formelding satte Peder Jensen i rette med formening, om den indstævnede Søren Jensen Høfsen ikke bør af retten at påkendes som rømningsmand og at må pågribes, hvor han findes, de som ham imidlertid har huset eller hellet at lide efter KM allernådigste derom udgangne forordning, tillige denne processes omkostning tilstrækkelig at erstatte, som alt henstilles til dommerens lovforsvarlige kendelse og dom, og var derpå uden videre opsættelse dom begærende. Søren Jensen Høfsen blev i dag såvel som forrige tingdage 3 sinde lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte til genmæle.

fol 365b

Da efter tiltale og denne sags fundne beskaffenhed, da som fuldmægtigen ved Constantinsborg sr Peder Jensen på sit velb. herskabs vegne her til retten lovligt har indkaldt Søren Jensen Høfsen, barnefødt i Åbo, ved sidst værende sted /på velermeldte sit herskabs gods angående bortrømning og undvigelse fra sit fødestavn og herskab uden ringeste begærede pas eller tilladelse, som med lysningstingsvidne her af retten udstedt 16 april sidst udviser, samt velærværdige hr Terkild Nissen sognepræst for Ormslev og Kolt menigheder hans attest af 4 juli sidst, som ligeledes bevidner at være sket lysning ved kirke og kirkestævne efter loven. Da efter slig for mig fremlagte lovlige beviser eragtes ermeldte Søren Jensen Høfsen som rømningsmand, hvor han antræffes, nemlig at kan pågribes, fængsles og til fødestavn og herskab bortføres, og vedkommende, som slig person huser og heller, at lide efter KM allernådigste lov og forordning, og Søren Jensen Høfsen at betale denne doms bekostning med 4 rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Memorial for kaldsmændene, Søren Jensen Høfsen, barnefødt i Åbo, Ormslev sogn i Ning herred, som nu sidst tjente Jens Rasmussen Sparre i Ormslev, kaldes med 6 ugers varsel til Marselisborg birketing at møde førstkommende 4 juni, som er næste søgnedag efter pinsehelliget, saggivelse og attester at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående Eders ulovlige undvigelse af Eders fødestavn Constantinsborg gods uden nogen pas og skudsmål, som med alt videre deraf kan dependere, velb. hr Christian Charisius agter dom over Eder at forhverve efter hans påstand, som da i retten skal vorde påstået og tilkendegivet. Herom til at vidne kaldes med lige varsel til ermeldte tid og ting fornævnte Jens Sparre af Ormslev, hans sandhed herom at udsige, alt under hans faldsmål efter loven. Constantinsborg 22 april 1721. P. Jensen.

Tirsdag 17 juni 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Pedersen Lassen, Niels Nielsen, Peder Nielsen, Rasmus Mogensen og Niels Pedersen alle af Terp, ? Nielsen og Axel Axelsen i Holme.

fol 366a

** I dag blev udmeldt efterskrevne 8 mænd, Niels Sørensen, Johan Henrichsen og Niels Holm i Terp, Jens Simonsen, Mads Berentsen, Jens og Rasmus Hasle og Niels Frandsen i Skejby retten til næstkommende mikkeli at betjene.

Onsdag efter St Hansdag 25 juni 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Berentsen, Niels Frandsen, Rasmus Hasle, Jens Simonsen og Søren Bonde alle af Skejby, Johan Henrichsen af Terp, Rasmus Sivertsen af Viby og Axel Axelsen i Holme.

** Jacob Jensen Hammer af Harlev mølle fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Søren Jørgensen i Viby og hans svoger Rasmus Pedersen i Århus, som til i dag opsat er, og for såvidt sagen kan angå Søren Jørgensen efter det her i dag 5 uger førte tingsvidne satte Jacob Jensen i rette med fastelig påstand, det ermeldte Søren Jørgensen pligtig er og bør at være ham ansvarlig for hans bortkomne gods, alt i anledning af det forberørte tingsvidnes udførlige forklaring, reserverer sig ellers sin lovlige tiltale til Rasmus Pedersen på vedbørlige steder og var så for resten dommerens lovforsvarlige kendelse begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på de indstævnedes vegne og begærede, at af protokollen måtte oplæses sagens anfang til doms, hvad tid det er og har været, hvorefter han sig kunne vide at rette. Efter at da Peder Hansen havde anhørt det afskrevne oplæst af 4 juni sidst, og ej formener, at Jacob Jensen den dag har æsket sin sag i rette ved nogen stævnemål i rette fremlagt contra Søren Jørgensen af Viby og Rasmus Pedersen af Århus, meget mindre skal Jacob Jensen bevise, at han sin sag har æsket i rette 20 maj for? til doms, fra hvilken tid og til 4 juni sagen dog alligevel findes i rette indtagen og til den tid opsat, som Peder Hansen formener ikke så lovligt at være omgået, som ske burde, hvilket han på vedkommendes vegne reserverede sig, men endskønt da på det, at sagen des snarere kan komme til endskab, så måtte Peder Hansen nu følge Jacob Jensen på lige måde, og derfor begærede, at hans erhvervede tingsvidne af 20 maj sidst måtte ??

fol 366b

? oplæses og påskrives, herefter? da fra vedkommende skal komme gensvar. Jacob Jensen hertil svarede, at som han ikke havde taget sit tingsvidne beskreven, så efter Peder Hansens påståelse begærede han, det at få beskrevet til næste ting, som da skal blive produceret, til hvilken tid han var årsaget at begære sagen opsat. Sagen opsat i 8 dage.

** Sr Morten Jensen fuldmægtig på Wilhelmsborg fremkom for retten på en sin højvelb. herre baron Christian Gyldencrones bonde i Mårslet, navnlig Peder Jacobsen, hans vegne, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Nielsen Snedker og Rasmus Christensen begge boende i Mårslet, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de som i går var 8 dage havde hidstævnet til i dag at møde samtlige Battrup bymænd efter en kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført. Dernæst fremstod bemeldte Battrup mænd, navnlig Niels Sørensen, Niels Michelsen og Niels Jensen, som erbød dem deres korporlige ed at gøre tillige deres hyrde Laurs Rasmussen, at hverken de eller deres folk havde ihjelslaget den omtvistede stud, eller nogen skade ham tilføjet, om retten finder det for billigt os at pålægge. Dernæst fremstillede Morten Jensen 4 synsmænd, navnlig Christen Andersen, Terkild Christensen, Jens Hansen og Peder Jensen, alle boende i Mårslet, som vant, at de 9 juni sidst efter Peder Jacobsen i Mårslet hans begæring var på Battrup mark at syne og bese en stud, som var bleven død og lå på Battrup mark, efter at huden af natmandens pige var aftagen, og syntes de, at samme stud kunne være slagen på venstre side bag ved boven, og var kroppen sammetids såvidt som en kan sprede med en hånd sortblå med s?deret blod. Nok syntes der på samme side at være et blåt slag forved den venstre hofte langs ud med ryggen, så lang som et kvarter, og kunne ikke synes ellers

fol 367a

skønne, hvormed den kunne være slagen, af hvilke de syntes han havde fået sin død, men hvem der havde gjort ham skaden, vidste de ikke, hvorpå de aflagde deres ed efter loven. Morten Jensen formodede, at dommeren antager de indkaldte Battrup mænd deres selvtilbudne ed, at de eller nogen deres folk har tilføjet samme stud hans død, hvorpå de og for retten fremstod og gjorde deres korporlige ed efter den formular, som dommeren dem efter loven pålagde, hvorefter Morten Jensen var tingsvidne begærende, og de Battrup mænd genpart, som og blev udstedt.

** Sr Anders Jensen, borger og indvåner udi Århus, som fuldmægtig for Søren Nielsen Møller i Søbyvad mølle hans umyndige stifdatter Maren Pedersdatter sl Peder Christensen Leths datter, som boede og døde der, hvilken pigebarn Maren Pedersdatter Leth var hendes sl faders nu eneste livsarving. Til dette at bevise fremstillede han Peder Nielsen Fisker boende i Beder og Søren Jensen Kolt i Lille Fulden, som vant efter loven med oprakte fingre og ed, at forbemeldte Peder Christensen Leth, som boede og døde i Søbyvad mølle og efterladt sig bemeldte pigebarn, var barnefødt i Ning herred i Beder sogn i Rokballe mølle af ærlige ægte forældre, faderen Christen Jensen Leth og moderen Maren Nielsdatter, som begge for rum tid siden er ved døden afgangen, hvilke forældre har efterladt sig og avlet tilsammen 3 sønner og 2 døtre, hvoraf de 2 sønner og en datter her i landet er bortdøde, nemlig Peder Christensen Leth og Jens Christensen Leth samt Kirsten Christensdatter Leth, den 3 søn Niels Christensen Leth bortrejste til Sjælland for rum tid siden, som og nu siges at være død i Ørslev på Am?strupgårds gods, den ene datter, navnlig Karen Christensdatter Leth, bor i Sorring i Dallerup sogn, har til ægte Anders Rasmussen, hvilke fornævnte Karen Christensdatter Leth og sl Peder Leths datter Maren Pedersdatter Leth er fornævnte Niels Christensen Leths eneste og sande arvinger her i landet og ingen anden med hvem han

fol 367b

har børn i ægteskab avlet, i sandhed hvilket os ikke er bevidst. Videre vidste de ikke. Dernæst producerede Anders Jensen en attest udgiven af hæderlig og meget velærede mand hr Rasmus Sørensen Hørning i Beder, sognepræst for Beder og Malling menigheder under hans hånd dateret Beder præstegård 24 juni 1721, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, lyder således, No. 18, F4, 6 skl. Ao 1666 er Niels Christensen Leth født her i Beder sogn i Rokballe mølle af ærlige, kristelige ægte forældre, hans fader Christen Jensen Leth og moderen Maren Nielsdatter, hvilket jeg hermed testerer, Beder præstegård 24 juni 1721, Rasmus Hørning. Så fremstod her for retten bemeldte Karen Christensdatter Leth tillige hendes mand som lavværge og fuldmagt gav ermeldte Anders Jensen på deres vegne at annamme og oppebærge hvis arvepart, hun efter hendes afdøde broder i Sjælland sl Niels Christensen Leth arvelig kan tilfalde og derfor give kvittering, som de selv tilstede var, alt efter den ham givne og her i dag fremviste og oplæste fuldmagt dens anledning. Hvorefter Anders Jensen på vedkommendes vegne var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Memorial for varselsmændene, mundtligt 8 dages kald og varsel til friherskabet Marselisborg birketing d. 24 juni, eller formedelst indfaldende helligdag St Hansdag, næste søgnedag d. 25 dito gives samtlige Battrup mænd, navnlig Niels Jensen, Niels Michelsen, Niels Sørensen samt hyrden Laurs Rasmussen ibd, angående Peder Jacobsen i Mårslet hans fæmons indgensel 8 juni sidst ved deres folk og igen udelukkelse og en hans studes dødblivelse på Battrup mark samme tid, som der lå død, for saggivelse og synsvidners vurdering at anhøre, spørgsmål at besvare og dom derefter at lide, benægtelsesed at gøre, at de eller deres folk ej nogen skade samme stud har tilføjet med hvad videre af sagen dependerer. Til samme tid i lige måde indstævnes synsmænd Christen Andersen,

fol 368a

Terkild Christensen, Peder Jensen og Jens Hansen i Mårslet, deres gjorte syn d. 9 juni ved ed at afhjemle. Udi samme sag at vidne indkaldes Niels Rasmussen tjenende Frands Jensen i Mårslet sin sandhed derom at udsige, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom agtes at erhverves, Wilhelmsborg 16 juni 1721, Morten Jensen.

Tirsdag 1 juli 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Frandsen, Jens Hasle, Søren Bonde og Niels Christensen alle af Skejby, Rasmus Sivertsen af Viby, Søren Olufsen og Søren Jørgensen af Vejlby og Axel Axelsen i Holme.

** Jacob Jensen Hammer af Harlev mølle fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Søren Jørgensen i Viby og producerede det forlangende tingsvidne her af retten udstedt 20 maj sidst, som for retten begæredes læst, påskreven og i akten indført, og var så efter forhen gjorte i rette sættelse dom begærende. Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten både på Søren Jørgensen af Viby og Rasmus Pedersen af Århus deres vegne, som erindrede, at efterdi Jacob Jensen allerførst gjorde sin i rette sættelse i dag 8 dage sidst og nu nyligen i dag producerer sine dokumenter, så måtte Peder Hansen begære, at sagen måtte opstå i 8 eller 14 dage, til hvilken tid han anlovede at indkomme med skriftlig erklæring og besvaring fra de indstævnede, derhos og producere, hvad han i sagen til dens rette oplysning og deres tarv kan have i hænde og agte tjenligt. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 8 juli 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Frandsen, Mads Berentsen, Jens Nielsen og Rasmus Hasle alle af Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby, Laurs Christensen i Vejlby og Axel Axelsen i Holme.

** Poul Rasmussen Møller af Viby på Jacob Jensen af Harlev mølle hans vegne æskede den sag i rette contra Søren Jørgensen i Viby og var dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på de indstævnede Søren Jørgensen og Rasmus Pedersen deres vegne og produce-

fol 368b

rede et tingsvidne udstedt af Århus byting 19 juni sidst, hvilket han begærede oplæst, påskreven og i akten indført fra pag. 2 og indtil enden. Dernæst indleverede Peder Hansen på Søren Jørgensen og Rasmus Pedersen deres vegne sit skriftlige indlæg af denne dags dato, som for retten blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført. Og nu efter samme indlægs formelding fremstod nu for retten bemeldte Søren Jørgensen og Rasmus Pedersen med deres eds tilbydelse efter indlæggets formelding, eller og hvorledes dommeren den for dem vil foreskrive, forhåbende det dem ej blev nægtet, men samme deres benægtelsesed at imodtage. Retten gav parterne at forstandige i anledning af det førte tingsvidne her af retten udstedt 20 maj sidst, og dito tingsvidne udstedt af Århus byting 19 juni næstleden, deres indhold, sagen at være af den beskaffenhed, de indstævnede personer ikke at kan tages i ed, hvorfor sagen til endelig domsafsigt blev optagen i 14 dage.

** No 19, F4, 12 skl. Ædle hr birketommer sr Jens Mørch, jeg ved ikke hvad føje den gode karl Jacob Jensen har til at rejse proces sag mod de indstævnede personer Søren Jørgensen af Viby og Rasmus Pedersen af Århus for noget hans tøj, som han udi sit producerede tingsvidne indførte stævnemål af 6 maj 1721 samt udi sin i retten gjorte forklaring af 20 maj sidst beråber sig på, beskyldende dem, at de har berøvet ham hans tøj fra undervejs, da han med dem d. 29 marts tilforn kørte med dem fra Århus og til Viby, hvilke beskyldninger falder meget hårde og angår deres ærlige navn og rygte meget nær, de som dog alle tider har passeret og endnu passerer for ærlige folk. Han betjener sig af bemeldte Christen Nielsens vidne, som synes at udfalde ret ligesom noget hadeligt, da bemeldte Christen Nielsen og Thomas Ovesen melder i deres vidne, at Søren Jørgensen og Rasmus Pedersen begærede at låne et kort, at de ville spille kort med Jacob Jensen, hvilket Christen Nielsen forbød, fordi som han siger, han så nok, hvorhen de sigtede, at de skal have sagt, Jacob Jensen har penge, dem skal han være af med, nu er qvestionen hvorledes dommeren

fol 369a

vil optage disse ord, (mlg)des han vil forstå dem, det skal nok være hårdt, at ?? sig til at samme tale skulle kunne forstås anderledes, end deres tanker jo har været at de ville vinde penge fra ham, som enhver der kommer i spil gerne har tanker om, men hvem kan sigte dem, at deres tanker eller fortsæt skulle have våren, at de på andre ulovlige måder ville taget hans tøj eller penge fra ham med magt, vold eller røveri, som Jacob Jensen dem beskylder for, og når det nu samme tid lakkede ad aften, var det ikke da rimeligt, at efterdi de ikke kom til at spille med ham /at de da kørte hjem og at Jacob skulle følges med dem./ Dette ord: skulle, kan meget vel optages og forstås på tvende måder, enten det er talt af hårdhed, at han absolut skulle følges med dem, eller det og på en lempelig og velment måde, og hvem kan nu sige, at dermed er nogen tvingsel været, uden de har taget ham på med sig af storsindethed, og til tjeneste, helst efterdi Christen Nielsens hustru aldrig skal fragå, at hun jo ville de skulle tage ham med sig bort. Så lader jeg det bero på rettens egen skønsomhed og gode eftertanke, hvorvidt på samme ord og på tingsvidnet kan reflekteres, og hvad kraft det kan være af, hvad kan det vel sige, at rytteren Thomas Ovesen, som sit vidne med 3 bogstaver har underskrevet, han melder at de sagde, de skulle svare til ham, hans person lider gudskelov vel og ej er vederfaredes noget ondt, men hvormed beviser Jacob Jensen, at de har frarøvet ham hans tøj, penge eller andet, at de derefter skulle til dømmes at skaffe ham sit tøj igen, som da formedelst sådan en dom, om så skete, i hvor lemfældig den end blev, læderede de ærlige folk på deres navn og rygte, dem og deres til allerstørste vanære, men for at lade se deres uskyldighed, at de ej har formindsket ham noget af sit tøj, har de ved Århus byting ladet forhverve et tingsvidne, som her følger, af 19 juni sidst, hvor udi forermeldte tvende vidnespersoner ved examination tydelig nok forklarer, at de i ingen måder kan sigte eller beskylde Søren Jørgensen og Rasmus Pedersen for Jacob Jensens tøj med mere udtrykkelige forklaring, samme tingsvidne til rettens eftersyn medfører,

fol 369b

så ingen videre på denne (mlg) er faldet til nogen doms lidelse, af hvilken årsag her for retten fremstiller sig bemeldte Søren Jørgensen og Rasmus Pedersen, som ved højeste ed erbyder sig at gøre deres benægtelse, at de aldrig har frataget Jacob Jensen noget hans tøj, eller i nogen måder videndes, hvor det er af bleven, eller hvem det har, forhåbende dommeren sådan deres ed modtager, eller på hvad måde, retten den vil dem foreskrive, eftersom de beretter, de aldeles udi den handel er uskyldige. Thi at Jacob Jensen, som var drukken, samme tid har kun sat og dasket med sit tøj på vognen, og af uagtsomhed tabt det, hvad kan de dertil. Jeg på deres vegne refererer mig til mine producerede dokumenter, hvorefter jeg formoder, dommerens dom og kendelse med forhåbning, Søren Jørgensen og Rasmus Pedersen bliver for Jacob Jensens tiltale og gjorte beskyldninger frikendt, og han dem processens omkostning at erstatte, referende sig deres lovlige tiltale til Jacob Jensen for sine ubevislige beskyldninger og førte procedurer til videre, forblivende ædle hr birkedommers tjenstærbødigste tjener, som fuldmægtig Peder Hansen Heyde, Århus 8 juli 1721.

Tirsdag 15 juli 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Christensen, Niels Frandsen, Jens Hasle og Jens Simonsen af Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby, Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 22 juli 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Christensen, Niels Frandsen, Jens Christensen Hasle og Søren Bonde af Skejby, Rasmus Sivertsen af Viby, Christen Ottesen i Skåde og Axel Axelsen i Holme.

** Jacob Jensen i Harlev mølle fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Søren Jørgensen i Viby og efter forslag til forlig blev sagen efter begge parters begæring opsat i 8 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på Mogens Pedersen af Sastrup hans vegne med en skriftlig stævning under rettens segl, dateret 1 juli sidst, hvilken

fol 370a

med stævningsmændenes påskrift contra sr Niels Pedersen Mollerup med flere hans pårørende, så og contra hr forstander Niels Nielsen i Århus.. sagen om Klosterengen og de 400 rdl.

fol 370b

.. sagen opsat i 14 dage.

** Hæderlig Christen Christensen Degn af Randlev fremkom for retten og producerede en stævning

fol 371a

af retten udstedt (mlg) under rettens segl af 3 juli sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten indført contra herredsskriver til Hads-Ning herred sr Friderich Storm, og som herredsskriveren ikke efter påråbelse mødte eller nogen på hans vegne mødte, så blev sagen efter stævnemålets indhold opsat i 8 dage.

** No 19, 12 skl. Jens Mørch udi Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, for mig beretter Mogens Pedersen af Sastrup, hvorledes skal være rejst sig en disput mellem ham på den ene og hans medarvinger på den anden side om 400 rdl...

fol 371b

... til et lovligt tingsvidnes erhvervelse, som Mogens Pedersen agter at begære beskreven, Århus 1 juli 1721 LS.
Læst og forevist testerere Niels Mollerup. Ao 1721 d. 3 juli har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning på Ømark og talte med Niels Pedersen Kjær, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Ømark ut supra, Rasmus Jørgensen af Elsted, siger Jens ILS Laursen af Elsted. Ao 1721 d. 7 juli har vi ligeledes forkyndt denne stævning for forstander Niels Nielsen udi Århus hospital til hus og bopæl og leveret ham kopi heraf, ligeledes og forkyndt den udi Åbo for Peder Jensen og Jens Pedersen selv, og lovede de alle at tilstå os budet, bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Sastrup ut supra. Rasmus Jørgensen, siger Jens ILS Laursen, begge af Elsted.

** No 18, F4, 6 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Christen Degn i Randlev, hvorledes at han skal være forårsaget til min anfortroede ret at lade indstævne Eder, sr Friderich Storm, herredsskriver til Hads-Ning herredsting, for vidner at påhøre angående Eders uforsvarlige omgang i Eders embede sidste 23 juni for retten på ermeldte herredsting, hvor citanten foregiver, I ej alene skal have hindret, spildt og forkvaklet ham hans retmæssige sag, som han næstforrige tingdag havde anhængig gjort contra Rasmus Jensen af Randlev, men endog forkommet citanten hans i rette lagte stævning eller kaldsseddel, som til protokollering i retten var produceret, og dog ikke i tingbogen findes indført, som citanten formener at være til sin rettes forkyndelse.

fol 372a

Derfor re(mlg) klage og protokollens ind(mlg)ning for ved(mlg) frækhed i sin tid, med videre. Thi stævnes I, sr Friderich Storm, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 22 juli, 29 dito samt 5 og 12 august, vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare, alt angående, som meldt er, Eders omgang og rettens fornægtelse mod citanten forbesagte 23 juni på Hads-Ning herredsting. Herom at vidne til samme ting, tid og dage stævnes Anders Knudsen af Morsholt, Mads Jensen af Fillerup, Rasmus Jensen af Ondrup, Jørgen Espensen sammesteds, Søren Michelsen af Dyngby, Niels Mortensen af Fillerup, Peder Christensen af Lundhuset, Jens Erichsen af Fillerup, enhver Eders sandfærdige vidne at aflægge og til spørgsmål at svare, alt angående, som meldt er, og af denne sag kan dependere. Dette til vitterlighed under min forsegling, Århus 3 juli 1721, LS. d. 8 juli 1721 har vi underskrevne tvende dannemænd af Randlev lovligt forkyndt denne stævning for vedkommende ved deres bopæl, og sr Friderich Storm var ikke hjemme ved sin bopæl udi Gosmer, men talte med Oluf Degn og Peder Skomager, begge af Gosmer, som lovede at stå os varslet til på sr Friderich Storms vegne, og leverede så dem en rigtig kopi af stævningen til mons Storm, hvilket vi hermed tilstår og bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Rasmus Nielsen, Christen Nielsen.

Tirsdag 29 juli 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne 8 mænd, nemlig Søren Olufsen og Søren Jørgensen af Vejlby, Niels Frandsen, Søren Bonde, Niels Christensen og Jens Christensen af Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby og Axel Axelsen i Holme.

** Mons Peder Winding fra Storring fremkom for retten på den sagsøgte Erich Pedersens vegne af Jegstrup, som og selv personligt var til stede, og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Henrich Johansen og Morten Thomasen begge af Hørning, som hid i rette havde kaldt mons Peder Henrichsen fra Constantinsborg som forsvar

fol 372b

og sagsøger på Lorentz Simonsens vegne af Ingerslev med en memorial (mlg) indhold, som herefter skal vorde indført, og forklarede varselsmændene, at de talte med samtlige mændenes koner i Jegstrup, som lovede at tilstå dem budet og tilkendegive det for vedkommende. I Ingerslev modtog de indstævnedes hustruer varslet, undtagen Rasmus Nielsens, som Hans Hansens hustru lovede det at tilkendegive. I Ravnholt lovede Michel Jensens nabokone at tilkendegive ham hans indstævning, og derforuden skrev på døren. På Constantinsborg talte de med Peder Jensen selv, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på Peder Jensen og Lorentz Simonsen samt andre deres vegne, erindrede retten, at eftersom varslet udviser Jegstrup bys karle Niels Jensen, Søren Pedersen, Christen Riis og Anders Andersen i dag 8 dage sidst er bleven kaldt, hvilke dommeren vel er bekendt ikke sorterer under denne ret, så formoder Peder Hansen hverken breve eller dokumenter, mindre vidner eller beskikkelser eller det ringeste her i dag at imodtages, førend lovlig tid, eftersom ingenting i sagen kunne føres, med mindre det jo anrører deres navn og person, hvilket dommeren blev henstillet til eftertanke. Winding forbigik med besvaring mons Heydes på dette sted unødvendige indførte og aleneste begærede af dommeren, at de indstævnede vidner, særdeles Michel Jensen af Ravnholt og Michel Rasmussen af Ingerslev, måtte påberåbes, om de for retten var mødt, deres sandhed at udsige, hvis ikke havde Winding den tilforladenhed til retten, at de under doms lidelse på deres faldsmål måtte vorde pålagt at møde til den tid, loven determinerer. Og som de indstævnede vidnesbyrd efter påråbelse mødte, blev de af retten forelagt at møde her for retten i dag 14 dage efter indstævnelse, parterne at gøre den oplysning, som dem videndes og bekendt er, og denne forelæggelse dem desinden lovligt at bekendtgøres, til hvilken tid sagen er opsat, opsat i 14 dage.

fol 373a

** Hæderlig Christen Christensen Degn i Randlev fremkom for retten og begærede den sag i rette contra sr Friderich Storm, herredsskriver til Hads-Ning herredsting, som til i dag er opsat, og i anledning af sit stævnemål var begærende i dag vidner i sin sag at føre, hvorpå fremkom Abraham Jensen og Morten Jensen i Randlev, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at sidst 23 juni var de på Hads-Ning herredsting, hvor de hørte, at degnen Christen Christensen i Randlev begærede sin sag i rette, som næstfor. tingdag var anhængig gjort contra Rasmus Jensen i Randlev, og da degnen begærede sit stævnemåls kaldsseddel oplæst formedelst flere vidner senere at føres efter samme stævnemåls indhold, da var kaldssedlen borte in originalie, ikke heller i tingbogen indført, hvorpå degnen bad de 8 stokkemænd drages til minde, det herredsskriveren spildte ham sit kald og varsel, hvorover hans sag blev forkvaklet, og ingen videre vidner i sagen blev ført. Herredsskriveren sr Friderich Storm mødte og forundrede sig storlig over den urolige degn, i begtragtning at han har mig indciteret her til birkeretten, og som ikke kan bevises, at hans ulovlige beskyldninger kan fornærme mig i ringeste måder, dog formenes som ej påtænkes?, at jo retten ej tillader bemeldte degn nogle attester af de 8 stokkemænd fra Hads-Ning herredsting, undtagen at de selv personlig her for retten møder. Christen Degn tilspurgte herredsskriveren, om han noget imod de i dag indførte 2 vidner havde at sige eller tilspørge, hvortil sr Storm svarede nej, hvorpå Christen Degn fremlagde en attest under dato 28 juli sidst, hvilken han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Herredsskriveren Friderich Storm svarede på Christen Degns i retten indlagte attest, at såsom skal bevises, at sl Niels Rasmussen Skrædder i Randlev på Rasmus Jensens vegne på Hads-Ning herredsting tilbød sig at betale tre skæpper byg eller penge derfor otte dage derefter, som og skete, og Christen Degn dermed var fornøjet, og ydermere be?? Friderich Storm sig, at den

fol 373b

omtvistede kaldsseddel ikke (mlg) protokolleres udi justitstingprotokollen, (mlg) ej var på stemplet papir efter forordningen, som burde ske. Christen Degn fremlagde et tingsvidne udstedt af Hads-Ning herredsting 16 juni 1721, hvilket han begærede læst, påskreven og i akten indført. Med videre bevisligheder lod Christen Degn bero til i dag 8 dage at føre, og videre reserverede sig sin lovlige tiltale til sr Storm for de angribelser mod hans person og embede, som i dag af ham i protokollen er tilført, blev så sagen i anledning af stævnemålet opsat i 8 dage.

** Jacob Hammer af Harlev mølle fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Søren Jørgensen i Viby, som i dag 8 dage sidst blev opsat i de tanker, at de indstævnede efter deres gjorte forslag skulle have indfundet dem til forlig, men som selv deres gjorte løfte ikke er efterkommet, så synes han, de har mere lyst til at fixere ham end at forliges med ham, hvorfor han dommerens lovforsvarlige dom og kendelse var begærende. Sr Peder Hansen Heyde mødte for retten på de indstævnedes vegne og svarede, at Jacob Jensen aldrig skal godtgøre, at Søren Jørgensen eller Rasmus Pedersen i ringeste måder har gjort forslag om forlig i denne sag, såsom de i ingen måder ved eller kender sig skyldig, ikke des mindre har Jacob Jensen sind til at lade sig forlige for at forekomme videre trætte og pengespilde, finder de indstævnede sig villige dertil når som helst, dette således kan udfalde, at Jacob Jensen erklærer dem for den ubevislige beskyldning, han dem har påkastet, og nogenlunde fornøjer dem deres gjorte omkostninger, ervartende så, hvad dommeren her udinden resolverede. Jacob Jensen som tilforn var dom begærende. Peder Hansen begærede dommen beskreven. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, som Jacob Jensen Hammer

fol 374a

fra Harlev mølle (mlg) lovlig har ladet indstævne Søren Jørgensen [af Viby og] hans svoger Rasmus Pedersen af Århus angående deres førelse samt og for dom betræffende ermeldte Søren Jørgensen og Rasmus Pedersens omgang mod Jacob Jensen sidste 29 marts udi Christen Nielsen Hårbys hus udi Århus samt på vejen imellem Århus og Viby, såvel som og udi Søren Jørgensens eget hus efter aktens formelding, da træffer for det første ej alene det her af retten udstedte tingsvidne, men endog det af Århus byting erhvervede dito tingsvidne meget nær overens med Jacob Jensens gjorte sigtelse, undtagen Jacob Jensen kalder sig berøvet, hvor for ingen lovlig bevis findes. Dog som med begge tingsvidner bevises, at Søren Jørgensen og svoger ville endelig have Jacob Hammer med dem, da han var drukken, uagtet Christen Nielsens hustru og den der i kvarter liggende kyrassér Thomas Ovesen bad, at de ville lade ham blive der natten over, hvortil Søren Jørgensen og svoger skal have sagt: Lad ham følge med os, vi vil svare til ham, hvilket deres gjorte løfte strider meget imod Jacob Jensens sigtelse, idet at han forklarer, at da han kom hjem med dem, savnede og spurgte om sit tøj, fik han ikke andet til svar, end de tog hver en kårde og skærmeserede med i stuen, hvorover han om natten i mørke og mulm måtte retirere sig ud af huset /hvilken post såvel som næstforrige hverken af de indstævnede eller deres fuldmægtig findes modsagt eller repliceret/. Så i anledning af de indstævnede deres gjorte løfte med at ville være for ham ansvarlig, bliver Søren Jørgensen tilfunden ifølge af lovens 5. bog... at erstatte Jacob Jensen Hammer sin halve skade med tre rdl samt denne doms bekostning halvanden rdl, alt inden 15 dage, eller lide ved nam i sin bo og midler, hvor det findes. For resten bør Jacob Jensens hårde sigtelse ikke at komme Søren Jørgensen til præjudice på gode navn og rygte i nogen måder. Rasmus Pedersen angående, da har Jacob Hammer sig sin tiltale til ham forbeholden til hans rette værneting. Til vitterlighed under min forsegling.

fol 374b

Actum anno, die et loco ut supra.

** No 18, 6 skl. I anledning af Eders (mlg) Marselisborg birketing 21 juli afhjemlede varsel (mlg) imod Erich Pedersen gjorte beskyldning og saggivelse, stævnes I, mons Peder Jensen på Constantinsborg, som forsvar og sagsøger på Lorentz Simonsens vegne tillige med Lorentz Simonsen selv af Ingerslev herved med 8 og 14 dages, 3, 4, 5 og 6 ugers varsel at møde til Marselisborg birketing tirsdagen 29 juli samt 5, 12, 19 og 26 august med 2 september, der at høre sigtelse, vidner, attester, dokumenter og andre bevisligheder, alt angående Erich Pedersens uskyldighed i den ham tillagte beskyldning angående Lorentz Simonsens overfald, samt lasten og bruden med videre stævnemålets indhold, så Erich Pedersen ikke har haft nødig for sådan gerning at optinge, udi hvilken ikke alene Lorentz Simonsens egne ord, men endog mons Peder Jensen har vedkendt ham uskyldig ved 1. stævnemåls udstedelse i sagen med videre, som denne sag og Eders omgang derved kan conservere, såvel ved stævnemål, som det af Eder såkaldte forlag, som af Erich Pedersen modsiges. Herom at vidne indkaldes Michel Jensen udi Ravnholt, Michel Rasmussen, Rasmus Nielsen, Hans Hansen og Jørgen Nielsen alle af Ingerslev, alle Eders sandhedsvidne endelig at aflægge om alt, hvis I af citanten kan blive tilspurgt om denne ovenmeldte sag, og dens omgang angående. Til samme tider og ting med 14 dages varsel til den (mlg) august og på følgende tingdage indkaldes Niels Jensen, Søren Pedersen, Christen Riis og Anders Andersen, alle af Jegstrup, der at høre, om noget Eder anrørigt ved vidnernes udsigende kan forefalde, da Erich Pedersen efter alt hvis passerer et lovskikket tingsvidne [agter] at erhverve og beskreven tage. Datum Storring 22 juli 1721, P. Winding.

** No 18, 6 skl. Såsom Christen Christensen, sognedegn til Randlev og Bjerager sogne, har været undertegnede mænds attest begærende angående sr Friderich Storm, herredsskriver ved Hads-Ning herredsting, hans forhold i sit embede imod bemeldte Christen Degn på benævnte ting d. 23 juni sidstafvigte, så kan vi ej nægte, men i guds

fol 375a

sandhed vidne, at [Christen Degn] var mødt for retten berørte tingdag og æskede sin sag [i rette contra] Rasmus Jensen i Randlev, som han næstforrige tingdag med stævnemål havde anhængiggjort, og begærede foruden, de tilforn førte vidner, som i dag efter stævnemålets anledning flere vidner til sin sags oplysning at føre og stede til forhør, som var Abraham Jensen og Morten Jensen, begge af Randlev, og da denne hans begæring i protokollen var indført, befalede herredsfogeden, at bemeldte herredsskriver skulle opslå i protokollen op oplæse det kald og varsel, som i samme sag næste tingdag tilforn var afhjemlet, for deraf at fornemme, om det var så tilstrækkelig, at derefter i dag flere vidner kunne tillades at føres, hvorpå tingskriveren selv for retten tilstod, at bemeldte stævnemål ej udi tingbogen var indført, men ledte derefter og om den udi sin lomme, tingbog og andre steder, og da han ej kunne finde den, sagde han, at den enten var bortkastet eller glemt hjemme, hvorover bemeldte degnens foromrørte vidner ej udi retten til forhør blev modtaget, men hans sag for ham i så måde hindret og spildt, for hvilken forhindring og rettens spild bemeldte Christen Degn begærede af os, som for stokkemænd da sad, vi ville drages til minde, at han for samme ville have sin retmæssige påtale til herredsskriveren reserveret og forbeholden, som han og begærede at måtte blive protokolleret og indført, som ikke skete, fordi at det var skriveren imod, hvilket foreskrevne således at være for retten på forbemeldte Hads-Ning herredsting forbenævnte dag passeret, bekræfter vi med vores egne hænders underskrift, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Hads-Ning herredsting 28 juli 1721. Mads Jensen, Niels Mortensen og Jens Erichsen af Fillerup, Peder PCS Christensen af Lundhuse, Rasmus RJS Jensen, Jørgen Espensen af Ondrup, Anders Knudsen i Morsholt, Søren SMS Michelsen af Dyngby.

Tirsdag 5 august 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Frandsen, Rasmus Hasle, Søren Bonde og Niels Christensen af Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby, Niels Jensen i Vejlby og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på Mogens Pedersen af Sastrup

fol 375b

hans vegne og refererede [sig til sit stævne]mål, som her i retten på Mogens Pedersens [vegne] contra sine søskende og flere til tingsvidnes erhvervelse, som til i dag er opsat, og nu producerede en beskikkelse under Mogens Pedersens hånd de dato 30 juli 1721, indløben til ædle hr rådmand Rasmus Wærn og kontrollør sr Rosenqvist, hvilken han begærede læst tillige med deres påfulgte svar, påskreven og i akten indført, og nu fremstillede fuldmægtigen de 2 beskikkelsesmænd Jens Brandt og Rasmus Juel, begge borgerer i Århus, som er bød sig at aflægge deres korporlige ed, at ved deres forretning er således tilgået og passeret, som deres påskrift på beskikkelsen om formelder, at dommeren samme deres ed ville imodtage, men forinden de til ed blev admitteret, svarede sr Niels Warberg af Borup, som på Niels Pedersen Mollerup og interessenters vegne var mødt, at som udi den producerede beskikkelses svar, af hr rådmand Wærn påtegnet, angribes sl Peder Mogensen, som for rum tid siden er død, for ubillige beskyldninger imod en død mand, der ikke kan svare for sig selv, tilmed er handelen, som om vidnes, om ord, så at slig vidne på en død mand er ulovformeligt, så påstår slig skriftlig vidne til den dødes forklejnelse ej vorder imodtaget, eller mændene derover til ed admitteret. Peder Hansen svarede, at når dommeren observerer, hvad denne sags egentlige beskaffenhed er, så består det af de disputerede 400 rdl.. og sagførerslaget bølger..

fol 376a, 376b, 377a, 377b, 378a, 378b, 379a, 379b

... slaget bølger videre..

** Christen Christensen Degn af Randlev fremkom for retten på egne vegne og begærede sin sag i rette contra herredsskriveren til Hads-Ning herredsting sr Friderich Storm, som til i dag efter stævnemålets anledning var opsat, hvortil bemeldte Christen Degn sig refererede med tjenstlig begæring, samme måtte blive oplæst, og herredsskriveren Friderich Storm påråbt, om han noget videre havde derudinden at påstå eller imodsige. Sr Storm blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Så agtede Christen Degn ej nødig videre dennesinde efter samme sit stævnemål at føre, alene begærede tingsvidne efter det herudi, såvel i dag som forrige tingdage passerede beskreven, som og blev udstedt.

** No 20, 24 skl. Ædle hr kontrollør Hans Rosenqvist, ædle hr rådmand Rasmus Wærn samt Peder Jensen Bonde af Lisbjerg, som jeg tilforn har anmodet de fornemme gode mænd for at erlange god oplysning om den disput, som er rejst sig imellem mig og mine medarvinger angående de 400 rdl, som min fader sl Peder Mogensen, som boede og døde udi Mollerupgård, gav mig til af(mlg) for jeg skulle afstå og kvittere den halve part (mlg) gård, som jeg havde i fæste og nogle år påboede.. (dele af teksten er ulæselig)

fol 380a

dokument fortsat, delvist ulæseligt.

fol 1b

Tirsdag 12 august 1721
Birkedommer Jens Mørch i Århus, Friderich Rubertsen i Holme, skriver, og tinghørere, Jens Hasle, Niels Christensen og Søren Bonde i Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby, Axel Axelsen i Holme, Søren Smed og Søren Pedersen i Vejlby.

** Så fremstod sr Peder Winding fra Storring på den sagsøgte Erich Pedersen af Jegstrup hans vegne og begærede det her i dag 14 dage afhjemlede stævnemål oplæst, hvornæst han fremlagde en her af retten udstedt forlængelse, hvilken han begærede læst og påskrevet og i akten indført. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på Peder Jensen, ridefoged på Constantinsborg, hans vegne og erindrede, at eftersom mons Winding som citant på Erich Pedersens vegne af Jegstrup rejser denne sag imod Peder Jensen, da han udi sit givne kald og varsel bruger de ord til Peder Jensen, nemlig i anledning af Eders ved Wilhelmsborg birketing 21 juli afhjemlede varsel og den derudi imod Erich Pedersen gjorte beskyldning med videre, så giver Peder Jensen nu hermed at forstå, at han nu ingen mere sag har mod Erich Pedersen, thi at han den 21 juli har ladet stævne Erich Pedersen, så frafaldt han jo straks samme stævnemål og ophævede sagen. Og derfor nu ingen sag haver imod Erich Pedersen. Men om Erich Pedersen eller hans fuldmægtig nu søger sin plaisir absolut at ville have sag imod ham, vil fuldmægtigen Peder Hansen alene have henstillet til vedkommende dommer i sin tid, og endskønt, som meldt er, Peder Jensen ingen sag haver imod Erich Pedersen, så måtte han dog lade opvarte her ved retten for at høre, hvad mod ham passerer. Så fremstillede Winding Michel Rasmussen [mlg] [Inger?]slev, som efter formaning [mlg] læsning af lovbogen [mlg]

fol 2a

vant, at han den 9 juni sidst tillige med Michel Jensen i Ravnholt var af ridefogeden Peder Jensen på Constantinsborg befalet at indstævne til Wilhelmsborg birketing Niels Jensen tjenende Niels Poulsen, Søren Pedersen tjenende sin moder Lisbeth Pedersdatter og hendes tjenestekarl Christen Riis soldat af Jegstrup angående vidne at anhøre og til spørgsmål at svare, som gerningsmænd, der havde overfaldet Lorentz Simonsen Markmand med hug og slag, og samme tid indstævnede for at vidne Erich Pedersen tjenende Anders Pedersen i Jegstrup og Anders Andersen tjenende Jacob Ladefoged ibd og Laurs Clausen og Niels Sørensen i Børup, Jens Clausen og Christen Loft i Østerby, Anders Bjerregård af Ingerslev og Søren Bjerregård ibd, så vel og Niels Basse og Peder Danielsen i Ingerslev, hvilke samtlige var stævnede for at vidne om hvis, de var vidende angående markmanden Lorentz Simonsens overfald af bemeldte 3 personer, og tilstod bemeldte Michel Rasmussen, at den kopi kaldsseddel, hvorefter han denne oplysning havde gjort, var ligelydende med den medgivne kaldsseddel, hvorefter de forbemeldte havde stævnet. Så fremstod Michel Jensen af Ravnholt, som vant udi lige svorne ed ord efter andet som Michel Rasmussen før ham vundet haver. Peder Hansen hertil svarede, at endskønt Erich Pedersen i denne tilfælde er bleven stævnet som et vidne, så kan det ikke hindre nogen mand i sin ret, om det skulle kunne bevises, Erich Pedersen var en gerningsmand. Dernæst fremstilledes bemeldte Winding Rasmus Nielsen i Ingerslev, som vant med oprakte fingre efter loven, at han hørte nogle dage efter, at Lorentz Simonsen var bleven slagen, da han lå på sin seng, at han sagde til Oluf Christensen i Fløjstrup og hoshavende to mænd, nemlig Michel Smed i Fløjstrup og Niels Obstrup af Østerby, at de var ikkun 4 karle af Jegstrup om ham at slå ham [mlg] og der var en i en affarvet [mlg] afværgede to eller tre slag af for ham [mlg] karl med et kruset hår [mlg] karl den værste imod

fol 2b

enten han levede eller døde, og fordi at han havde skyld der udi. Hans Hansen i Ingerslev, som på samme tid og sted var nærværende, fulgte i alle ord og mening Rasmus Nielsens forhen indførte vidne, hvorpå han aflagde sin ed så samt gav og hans helligord. Peder Hansen tilspurgte de to sidste vidner Rasmus Nielsen og Hans Hansen, at efterdi markmanden Lorentz Simonsen udsagde for dem, at 4 af Jegstrup karle således havde medhandlet ham, at han så godt som tvivlede om livet, om de da under samme deres aflagte ed kan sige, at Lorentz Simonsen den tid fri frelste Erich Pedersen, eller end andre for den overlast, ham var tilføjet. Vidnerne svarede, at han navngav ingen uden Niels Poulsens karl, der var den hårdeste. Så fremstod Jens Basse tjenende Jens Jørgensen i Ingerslev, som vant ved ed, at nogen tid efter at markmanden havde fået hug, hørte han af markmanden Lorentz Simonsen i hans hus, at han sagde, der var en karl i en affarvet vest med et kryllent hår, som afværgede nogle rap for ham, men navngav ingen. Og forklarede vidnet, at han var berettet af Madses kone i Ingerslev, at Erich Pedersen havde sagt til hende, hun skulle advare Lorentz Simonsen, han skulle tage sig vare, de Jegstrup karle ville slå ham, og da hun tilkendegav Lorentz Simonsen det, sagde han, han blæste på dem. Imod dette vidnes udsigende erindrede Peder Hansen retten, hvorledes bemeldte vidne Niels Basse, som alene er en ung dreng, i hans udsigende står og vrøvler hid og did, hvilket de 8 mænd og ikke kan imodsige, jo er så. Tilmed udfalder hans vidne på en kone, som skal være Madses kone i Ingerslev, på hvis hun til ham skal have sagt, hvilken kone ikke engang er stævnet. Så ved jo retten, at ens vidne på en andens mund kan ikke gravere den tredie mand. Formoder derfor at ej noget på den unge dreng Niels Basses vidne kan blive reflekteret. Winding gav til svar, at det indførte Niels Basses vidne er ikke som han kalder det, anderledes sammenvrøvlet end protokollen kan udvise. Hvad hans person angår, da er han ikke anderledes en dreng, end han jo har de år, loven befaler et vidne må tillades.

fol 3a

Winding i dag lod bero med videre vidnesførelse. Opsat i 8 dage.

Tirsdag 19 august 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Niels Frandsen, Søren Sørensen Bonde, Niels Christensen og Rasmus Hasle alle af Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby, Axel Axelsen i Holme og Christen Mors af Vejlby.

** Erich Pedersen af Jegstrup fremkom for retten og var tingsvidne begærende efter hvis, som var passeret imellem ham på den ene og Peder Jensen på Constantinsborg på den anden side, som og blev udstedt.

Tirsdag 26 august 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Søren Smed i Vejlby, Niels Frandsen, Niels Christensen, Søren Bonde og Jens Hasle af Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby, Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 2 september 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Niels Christensen og Søren Bonde i Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby, Axel Axelsen i Holme, Jens Kattrup i Viby, Jens Nielsen og Søren Michelsen ibd.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Poul Møller og Morten Nielsen begge af Viby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage stævnede Michel Andersen i Viby efter en kaldsmemorial, sålydende, som herefter skal vorde indført. Dernæst begærede Albret Aalum dommeren at forelægge de indstævnede vidner, såvel som hovedmanden Michel Andersen tillige forpagter mons Jersing, at de til i dag 8 dage møder her for retten af dets årsag, at nogle vidner om sagens beskaffenhed siden den tid er bleven bekendt, og ikke til i dag er kunnet vorde indstævnet. Opsat i 14 dage.

fol 3b

** Efter fuldmægtig mons Peder Jensen på Constantinsborg hans begæring og formedelst han udi sit herskabs forretning var forhindret, fremstillede forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum 2 kaldsmænd, Erich Pedersen og Peder Sørensen begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed, at de efter skriftlig kaldsseddel havde indstævnet vedkommende, hvilken kaldsseddel lyder som følger: No. 18. Jens Munch i Århus, sognedegn til Viby og Tiset sogne, hermed 8, 14 dage, 3-4-5 og 6 ugers varsel at møde til Marselisborg birketing, der at høre vidner, attester, dokumenter og andre bevisligheder angående Eders forhold med ungdommens undervisning og andet mere Eders embede vedkommende, at møde insinueris dette kald og varsel for sognepræsten H. Niels Hansen Heyde i Viby, der at høre om noget Eder anrørende ved vidners udsigende kan forefalde, hvorefter et lovligt tingsvidne agter at forhverves og beskrevet tages. Jens Munch mødte for retten og gjorde protestation imod kald og varsel, som ikke er efter loven, hvo som inte bor i by eller birk skal gives 14 dages kald og varsel. Albret Aalum hertil svarede, at det var venteligt, at kald og varsel var stilet således, at degnen til Viby og Tiset sogne sr Jens Munch måtte være beboende i et af de sogne, hvortil han er kaldet, efter KM allernådigste lov, hvorfor Albret Aalum formodede på mons Peder Jensens vegne, at indførte kald og varsel af retten måtte vorde kendt lovligt, og med sagens videre fremgang måtte opsættes til i dag 14 dage. Jens Munch svarede til sr Albret Aalums tale angående et skriftligt kald og varsel at skulle stå ved magt, og for det andet, hvem det er frakommen, og for det 3 er alle vitterligt, at Jens Munch bor i Århus, uden herredet og uden birket, og derfor efter loven bør have 14 dages kald og varsel, som forhen udredt er. Albret Aalum formente, som forindført er, at et af hans betroede sogne burde være hans forum, så det ham givne 8 dages kald og varsel ikke billigen af [mlg] disputeres. Dernæst på [mlg]

fol 4a

førte kald og varsel ikke var underskreven, så han ikke vidste fra hvem det var udstedt, så foreviste Albret Aalum fuldmægtig Peder Jensens skriftlige missiv, under hans hånd, som han begærede af retten måtte konfereres med den udstedte kaldsseddel, at hånden var den samme. Jens Munch refererede sig til sit forrige. I anledning af det indførte varsel var mødt sr Peder Hansen Heyde af Århus, som på sin broder H. Niels Hansen Heyde, sognepræst i Viby, alene ville ervarte, hvad udfaldet på denne disput måtte blive, da han på sin broders vegne reserverede sig, hvad lovlig påtale der kunne falde på mons Peder Jensens stævnemål, hvorved H. Niels Heyde rettelig som påkastes beskyldninger udi hans embede, og lod så Peder Hansen bero med videre at svare dennegang. Albret Aalum refererede sig til hans forrige påstående om kald og varsel var lovlig, og sagen til i dag 14 dage opsat. Jens Munch endnu som før refererede sig til sin forrige påstående og var rettens kendelse begærende. Retten gav herpå til afsked, at som det indkomne kald og varsel uden hånd og dato, der haver indkaldt sr Jens Munch, sognedegn for Viby og Tiset menigheder med 8 dages varsel, da dog han er en udenbirksmand og burde efter loven at kaldes med 14 dages varsel, hvorfor denne sag henfalder til videre lovligt stævnemål til vedkommende sker.

** Memorial for kaldsmændene; Albret Aalum på sit højgrevelige herskabs vegne lader 8 dages lovligt kald og varsel give Eder, Michel Andersen Soldat, tjenende Jens Sørensen i Viby, til Marselisborg birketing at møde den 2 september førstkommende, anlangende hvorledes Eder udi Eders arbejde ved Marselisborg 22 august imod forpagteren både udi ord og gerninger har skikket, over hvilke han sig skriftlig har besværget, hvorfor jeg efter forpagtningskontraktens indhold forårsages Eder tiltale, og efter sagens beskaffenhed Eder lade afstraffe, hvorfor I til bemeldte tid og ting indstævnes, vidner at påhøre, spørgsmål at besvare og dom at lide. Så stævnes og herom at vidne de, som samme dag var tilsagt tillige med Michel Andersen at tjene tærskemanden, Peder Madsen, Jens Høfver og flere, som samme tid var til stede i samme arbejde. Så insinueres og dette [mlg] for forpagteren mons Jersing [mlg] ville møde for at give

fol 4b

bemeldte Michel Andersen sine beskyldninger over hvis han måtte havet forset sig, hvorefter jeg da lovligt tingsvidne agter at forhverve og dom efter sagens beskaffenhed. Århus 26 august, Aalum.

Tirsdag 9 september 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Niels Frandsen, Jens Hasle, Søren Bonde og Niels Christensen i Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby, Axel Axelsen i Holme og Søren Smed i Vejlby.

Tirsdag 16 september 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Rasmus Hasle, Niels Frandsen, Jens Nielsen og Søren Bonde alle i Skejby, Christen Mors af Vejlby, Rasmus Sivertsen i Viby og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 23 september 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Søren Smed og Søren Jørgensen af Vejlby, Niels Frandsen, Rasmus Hasle, Søren Bonde og Niels Christensen i Skejby, Rasmus Sivertsen i Viby og Axel Axelsen i Holme.

** Stokkemænds udmeldelse som retten fra Mikkelsdag og til førstkommende nytår har at betjene, nemlig Niels Pedersen, Peder Staldmester, gl Niels Jensen, ung Niels Jensen, Poul Lyng, Søren Laursen, Laurs Frandsen og Laurs Michelsen Spar, alle boende i Vejlby.

Tirsdag 7 oktober 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Niels Jensen, Peder Eskesen, Laurs Laursen, Jens Knudsen, Søren Laursen, Niels Pedersen, Niels Rasmussen og Niels Jensen, alle af Vejlby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Molbo og Oluf Rasmussen begge boende i Skåde, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage hidkaldte efterskrevne Jens Nielsen med tjenestekarl Niels Iversen landsoldat, Jens Gregersen alle af Skåde, Søren Bach med sin tjenestekarl Søren Rasmussen, begge af Holme, [mlg]

fol 5a

Hjulmand af Viby, samtlige for sigtelse at imodtage og vidner at anhøre for deres ulovlige afførelse af skoven imod så mange til dem gjorte forbud og advarsler, hvorfor de efter loven bør at lide dom. Dernæst fremstillede skovrider Peder Nielsen og skovfoged i Skåde Peder Jensen, hvilke havde optaget bemeldte indstævnede personer og derhos udsagde, hvorledes de befandt, som de havde med at få på vognen. Jens Nielsen i Skåde, hans tjenestekarl havde på sin vogn et læs træ. Jens Gregersen et læs tørt træ. Søren Bachs tjenestekarl Søren Rasmussen, som dog bekendte at hans husbond var vidende og befalede, at han skulle køre i skoven og samle et læs brænde. Peder Hjulmand i Viby, som også samme tid befandtes at have på sin vogn et læs træ. Og nu tilspurgte Albret Aalum bemeldte mænd, som her for retten var til stede, om de ikke tilstod det, således som indført, hvortil de samtlige svarede ja, alene var sket af stor nød og trang. Dernæst spurgte Albret Aalum dem, om de ikke ofte var advaret, når de således ofte tilforn er befunden, sig derfra at entholde, eller og at straffes på deres fæstes fortabelse efter loven, hvortil de svarede, at de ofte var påmindet, hvornæst da Albret Aalum satte i rette og formente, at de indstævnede bønder ej alene skulle og burde betale for træet, og skulle de herefter lade sig befinde med hest og vogn i skoven, da at lide efter loven, hvorpå Albret Aalum var dommerens kendelse begærende. Da som de indstævnede for retten tilstod, så i an- [mlg] forvalterens? gjorte i rette sættelse

fol 5b

til forbemeldte personer samme enhver for sig at betale /og om de sig videre i slig måde at skulle forse, da at lide efter loven. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremstod for retten på sit herskabs vegne, producerede her i retten et skøde dateret Ingerslev 29 juni 1721 under Jens Pedersen Loft, Anders Rasmussen, Knud Mortensen og Jens Mortensen alle af Ingerslev deres hænder, på en skovpart udi Ingerslev fællesskov, som han begærede for retten læst, påskrevet og protokolleret, hvorefter han var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremstod for retten på sin velb. herre Christian Charisius hans vegne og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, Michel Rasmussen af Ingerslev, Niels Olufsen i Constantinsborgs markhus, Niels Erichsen af Hasle og Niels Loft af Brabrand, som afhjemlede ved ed efter loven, at de lovligt med 8 dages varsel har hidstævnet at møde for restans de til velb. hans herskab er skyldig, og derfor dom at lide, efterskrevne som udi restansen herefter skal vorde indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv og en del deres hustruer og folk. Dernæst blev de indstævnede lydeligt påråbt, og særligen Michel Rasmussen i Søften, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville have at svare, men ingen mødte uden alene Jens Christensen i True og Jens Nielsen af Ølsted på sin moders vegne, som tilstod dennes restans. Hvornæst Peder Jensen producerede en af ham underskreven restans af dato 27 september 1721, hvilken for retten læst og påskrevet blev og lyder således: Restans på hvis som er skyldig til mit højædle herskab Christian Charisius til Constantinsborg fra Mikkelsdag 1715 og til dato, nemlig:
Ormslev: Michel Nielsen, Jens Pedersen?,

fol 6a

Jens Grimmer.
Åbo: Poul Mortensen, Peder Jensen Vesten.
Kolt: Mogens Rasmussen, Niels Rasmussen.
Kattrup: Søren Bødker.
Enslev: Hans Sørensen, Jens Nielsen, Søren Pedersen Kaa.
Lemming: Rasmus Sørensen, Søren Rasmussen.
Ingerslev: Mads Rasmussen, Jens Nielsen Sønderskov, Niels Jensen, Jens Snedker.
Battrup: Niels Michelsen.
True: Jens Christensen, Morten Pedersen.
Trige: Peder Smed, Rasmus Knudsen, Rasmus Nielsen.
Søften: [mlg] Smed,

fol 6b

Søren Jensen, Michel Rasmussen.
Ølsted: Niels Poulsens enke.
Constantinsborg 27 september 1721, P. Jensen, hvorpå Peder Jensen satte i rette med formening, at enhver af indførte personer for sig pligtig er og bør at betale til deres herskab foranførte restans inden 15 dage under nam tillige med processens omkostning, hvorpå han var dommerens lovforsvarlige kendelse og dom begærende. Opsat i 14 dage.

** No. 1: Kendes vi, underskrevne, Jens Pedersen Loft, Anders Rasmussen, Jens Mortensen og Knud Mortensen, alle af Ingerslev, og hermed for alle vitterligt gør, at have solgt, skødet og afhændet til velb. Christian Charisius til Constantinsborg, vores gunstige husbond, den part os tilhørende udi Ingerslev fællesskov, kaldet Gøgeskoven, liggende østen for Møbro, hvor den begynder i længden og endes på Jens Lofts hovedskifte, hvorfor han os har fornøjet og betalt, så vi takker ham for god og redelig betaling i alle måder og ham hermed derfor fuldkommen kvitterer.

fol 7a

Dette vores skøde må velb. hr Charisius, uden nogen til os giver kald og varsel, lade læse og påskrive til hvilken ret, han lyster og derefter tage tingsvidne. At dette således i alle måder, ord og punkter er sluttet, bekræfter vi under egne hænders underskrift, og som nogle af os ikke er skrivekyndige, så venligt ombedet Niels Jensen og Rasmus Andersen, begge af Ingerslev, dette med os til vitterlighed at underskrive. Ingerslev 9 juni 1721, Jens JPSL Pedersen Loft, Anders ARS Rasmussen, Knud KMS Mortensen, Jens Mortensen. Efter begæring underskriver til vitterlighed Niels Jensen, Rasmus Andersen.

Tirsdag 14 oktober 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Peder Eskesen, Laurs Laursen, Niels Rasmussen, Niels Jensen, Peder Jensen, Mogens Madsen, Laurs Frandsen, Laurs Michelsen Spar alle af Vejlby.

Tirsdag 21 oktober 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Peder Eskesen, Laurs Laursen, Niels Pedersen, Poul Lyng, Jens Knudsen, Niels Rasmussen, Johan Ebert og Jens Rasmussen alle af Vejlby.

** Forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede kaldsmænd Rasmus Rasmussen og Peder Skåning begge boende i Holme, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt Morten Laursen tjenende i Skovmøllen efter en skriftlig kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført, sålydende, og forklarede kaldsmændene, at de talte med hans søster af Skovmøllen, som berettede at hendes broder Morten Laursen er i Århus. Så blev Morten Laursen 3 gange af retten påråbt, om han eller nogen på hans vegne havde her imod at svare,

fol 7b

men ingen fremkom. Så fremstod for retten Jens Gregersen i Skåde, som klagelig foregav det samme, som han tilforn for hans høje herskabs forvalter havde andraget, hvorledes han på hans lovlige torvevej fra Århus og til sit hjem var bleven overfaldet af den indstævnede Morten Laursen uden nogen dertil given årsag. Så først at vidne fremstod Søren Michelsen Worm boende i Skåde, som vant ved ed efter loven, at afvigte lørdag 4 oktober var han til torvs i Århus tillige med sin hustru, og efter at de da havde solgt hvis de havde med, ville de køre hjem, hvor da deres nabo Jens Gregersen begærede at køre hjem med dem på vognen, og som de kom ungefær midtvejs, kom Morten Laursen ridende efter dem tillige en anden person, Søren Laursen af Lille Fulden, som begge red på en hest, og bad da Morten Laursen vidnet godaften. Dernæst sagde han til Jens Gregersen; Sidder du der, din gamle hund, hvorfor sidder du der, hvortil Jens Gregersen tav stille. Så svarede Søren Laursen, det kan jeg sige, han sidder for en ærlig mand. Så sagde Morten Laursen; Han sidder som en skælm, det er han, han har gjort både mig og mine ondt, det skal han betale. Da sagde Jens Gregersen, Jeg passer hverken om dig eller nogen. Kørte så lidt frem på vejen, til de kom til Skidenpyt, så red Morten Laursen til vognen og med den store ende af piskeskaftet slog Jens Gregersen en del hug, og som han ikke ville opholde, stod vidnet af vognen, gik hen og tog i tømmen på Morten Laursens hest og sagde; Sådan gerning var ikke ret. Da sagde Morten Laursen, da Jens Gregersen sig klagede; Du skader vel meget, var du ikke på den mands vogn, som du sidder, da skulle du ikke slippe så let. Og dermed skiltes de fra hverandre, videre vidste vidnet ikke. Søren Michelsen Worms hustru Margrethe

fol 8a

Erichsdatter vant ord efter andet som hendes mand. Dernæst fremstod synsmænd Oluf Rasmussen og Peder Nielsen Molbo begge af Skåde, som vant med oprakte fingre efter loven, at de ved Jens Gregersens hjemkomst var indkaldet i hans hus for at syne og bese hvad skade, han var tilføjet på hjemvejen fra Århus, og da befandt de hans ansigt med blodige slag, neder for munden var et hul på hagen, hvoraf en del blod var udrunden. På hans højre arm var 2 blå slag og på den højre axel et slag blå, hvorover Jens Gregersen klagede sig, at han ikke kunne røre hans arm eller løfte den til munden. Videre sårmål befandt de ikke, for hvilken skade han beskyldte Morten Laursen, som forhen omvundet er, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg fremstillede 2 kaldsmænd, Poul Møller og Søren Jørgensen, begge af Viby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage havde hidstævnet Peder Bertelsen med flere af Åby efter en kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført, og talte de med indstævnede selv, undtagen Knud Boesen, hvor de talte med hans moder. Så fremstod at vidne skovrider Peder Nielsen i Marselisborg Skovhus og skovfogeden Hans Simonsen i Viby, som her for retten vant ved ed, at de afvigte 4 oktober om formiddagen attraperede Peder Bertelsen husmand og Knud Boesen Soldat begge af Åby som var med et knubskib for at overføre tørv fra Viby mark, som ligger i enemærket, og videre udsagde, at soldaten havde en sæk at bære tørven med, og Peder Bertelsen en hjulbørre. Skovrideren og skovfogeden lod da hente 2 synsmænd fra Viby, som om samme [mlg] og derpå log bemeldte [mlg] og bragte bemeldte

fol 8b

tvende overkomne til Århus i hans højgrevelige excellences gård, da udi forvalterens overværelse udsagde, at Niels Bonde havde bekommet nogle tørv hos Rasmus Rasmussen, Simon Nielsen Fisker at have bekommet nogle hos Niels Vesten og Jens Kattrup, Peder Bertelsen hos Niels Mortensen, hvilke ermeldte fiskere såvel som de indstævnede Viby-bønder her for retten tilstod sandt at være, alene Niels Bonde, som ikke var til stede, som dog Rasmus Rasmussen i Viby tilstod at have afhændet tørv til, og som Hans Thorsen, som tillige med de andre til i dag var indstævnet, lod fremlægge ved Simon Nielsen af Åby en hjemmelsseddel fra H. Niels Hansen Heyde i Viby, at han ham samme tørv havde forundt af sin præstegårds tilhørende tørveskifte, så fandt forvalteren sig forårsaget at tilspørge Peder Bertelsen og Simon Nielsen af Åby, om de ikke var vidende, at bemeldte Hans Thorsen at have stjålet tørv dette år på Willum Andersens tørveskifte på Viby mark, hvortil de svarede, det var dem uvidende. Dernæst fremstod synsvidner Jens Andersen og Rasmus Pedersen, begge af Viby, som ved ed vant, at afvigte 4 oktober blev de af skovrider Peder Nielsen nedkaldt til Viby tørvemose lige for Åby beliggende, og da fandt de 2 knubskibe med folk derhos, som nedtrillede og bar tørv til samme skibe, og i det ene skib lå noget tørvesmuld, som beviste, at dermed havde været overført tørv, som der og lå 2 dynger på den anden side åen, som ligeledes var overført, og ydermere forklarede synsvidnerne, at der var slagen veje både med vogne og hjulbørre, som havde tilført tørven til de Åby knubskibe, efter hvilket Albret Aalum var tingsvidne begærende til nærmere doms erholdelse på behørige steder.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremstod for retten på sit velb. herskabs vegne og begærede dom udi den sag kontra de indstævnede bønder for restans. De indstævnede blev påråbt, men ingen fremkom. Da efter tiltale, da er dom og således afsagt [mlg]

fol 9a

som sr Peder Jensen, fuldmægtig ved stamhuset Constanstinsborg på sit herskabs vegne lovligt har ladet indstævne bemeldte bønder og tjenere for restans, og ingen er for retten mødt, er enhver tilfunden at betale hvis de hver søges for inden 15 dage eller lide nam.

** Memorial for kaldsmændene. På sit høje herskabs vegne lader Albret Aalum hermed give Eder, Morten Laursen værende udi Skovmøllen, fjorten dages kald og varsel til Marselisborg birketing, at møde den 21 oktober førstkommende for synsvidne og andre vidner at påhøre, og spørgsmål at tilsvare anlangende Eders voldsomme forhold imod en af herskabets bønder, Jens Gregersen i Skåde, næstafvigte lørdag 4 oktober, ej alene med blå og blodige slag, men endog med trusselsord, hvilket alt jeg ved vidnesbyrd agter Eder at overbevise og et lovligt tingsvidne derefter at forhverve, og siden dom på behørige steder at tage beskreven, Eder til strafs lidelse efter loven. Til samme ting, tid og sted indstævnes og Jens Gregersen, Søren Worm med sin hustru Margrethe Erichsdatter tillige med synsvidnerne Oluf Rasmussen og Peder Molbo, alle af Skåde, deres sandhedsvidne at aflægge til et lovligt tingsvidnes erhvervelse. Århus 6 oktober 1721. A. Aalum.

** Memorial for kaldsmændene på hr grev Danneskjolds, min nådige herres vegne gives hermed Eder, Peder Bertelsen, husmand, og Knud Boesen, Soldat, begge af Åby, 14 dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde for vidnesbyrd

fol 9b

at anhøre og til spørgsmål at svare anlangende Eders ulovlige gerninger med tørv at overstjæle fra Viby tørvemose, som ligger i enemærket, hvormed I næstleden 4 oktober af skovrideren Peder Nielsen og skovfogeden Hans Simonsen i Viby er bleven antastet, da I dog tilforn så ofte både skriftligt og mundtligt er advaret, at entholde Eder fra bemeldte enemærke med Eders ulovlige fiskeri, hvorfor I bør lide som tyve efter loven. Til samme tid og sted stævnes og efterskrevne af Åby, nemlig Hans Thorsen, Niels Bonde, Simon Nielsen og Poul Tysk for at anhøre, hvis med vidners udsigelse dem vedkommende kan forfalde. På samme måde indstævnes og efterskrevne af Viby, Niels Mortensen, Jens Kattrup, ung Niels Vesten, Rasmus Rasmussen for at anhøre, hvis i den sag Eder vedkommende kan forefalde med at have afhændet og bortlejet Eders gårdes tilhørende tørveskær tvært imod loven og Eders høje herskabs forbud. Så stævnes og synsvidner Rasmus Pedersen og Jens Andersen begge af Viby, deres vidne herom at aflægge, hvorefter jeg da for det første et lovligt tingsvidne agter at forhverve. Århus 7 oktober 1721, A. Aalum.

** No. 18. Højagtbare rettens betjente ved Marselisborg birketing. Som Hans Thorsen udi Åby beretter at være indkaldt til Marselisborg birketing for nogle tørv, han udi høst har ført fra Viby land hjem til Åby, og for samme tørv søges og tiltales, da tilstår jeg underskrevne, at Hans Thorsen har bekommet samme tørv af mig, hvilke er skåret udi et af min præstegårds tilhørende skifter, og med mine egen heste, vogn og folk er nedført til kanten af søen, hvor Hans Thorsen dem har taget i sit fartøj og ført dem over til Åby land. Med egen hånd underskrevet, Viby præstegård 20 oktober 1721, Niels Hansen Heyde.

Tirsdag 28 oktober 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne

fol 10a

tinghørere, Laurs Laursen, Niels Jensen, Laurs Frandsen, Laurs Spar, Peder Eskesen, Mogens Madsen og Peder Staldmester alle af Vejlby.

Tirsdag 4 november 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Laurs Laursen, Niels Jensen, Poul Lyng, Søren Laursen, Niels Pedersen, Jens Knudsen og Peder Eskesen alle af Vejlby.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremkom for retten på sit høje herskabs bonde Jens Pedersen af Kattrup udi Kolt sogn i Ning herred [hans vegne] og gav til kende, den ulykkelige ildebrand, som sidst afvigte 27 oktober tildrog sig i Kattrup i bemeldte Jens Pedersens gård, da hans stuehus og stald ganske blev opbrændt tillige med hans bohave, hvoraf intet blev reddet, hvilket Jens Pedersen selv her for retten vemodelig gav til kende, at bemeldte tid havde han ild udi ovnen til at ville tørre noget korn, og samme eftermiddag påfaldt en stor storm, imens ilden var i ovnen, hvor da ved vindens strenghed uformodentlig en gnist må være fløjet i taget, som de dog ikke så, førend huset var i blus foroven i taget, hvilket ikke påstod en halv time, førend huset var falden. Dernæst angav, at som hans ladehus var brøstfældig, havde han indsat al hans høavl i stald og fæhus, som var 16 læs, så og 1 læs ærter i strået tillige hans sæderug, som han havde indkøbt sig få dage tilforn, så vel og nogle skæpper byg, som han ville have haft i ovnen, samt en del gæs, som stod på sti, med alt hvis indbo han ejede, undtagen tre dyner og 2 lagner, som lidet og ringe var til at besidde en gård med, som bestod af hartkorn til grev Friis 3 tdr 1 skp, til hr Charisius 1 tdr 3 skp, og var det ham umuligt samme at besidde uden KM og herskabets hjælp og undsætning. Dernæst til samme at bevise, fremstillede Peder Jensen vidner, Michel Olufsen boende i Edslev, som vant efter loven, at den 27 oktober ved solens nedgang stod han i hans port, som er ungefær et bøsseskud fra Kattrup, og så at der var ild udi Jens Pedersens stuehus i den vestre gavl, at luer udstod i gavlen, vinden var i sydvest og førte

fol 10b

luer og ild ud til den anden ende af huset, og imens vidnet løb derhen det stærkeste han kunne, så han Jens Pedersen løb på taget for at ville dæmpe luen, og kunne han aldrig så snart komme derhen, førend det hele stuehus, stald og fæhus stod i brand, så intet var at redde. Og blev intet reddet af al Jens Pedersens bohave, uden tre dyner og to lagner, det øvrige indbo tillige med hans indavlede hø og ærter ganske blev opbrændt og lagt i aske, og havde vinden ikke samme tid været således, havde de øvrige trende gårde i byen af samme ulykkelige ildebrand bleven afbrændt, så som mændene samme dag og tid var til hove tillige en del af deres folk. Jens Mortensen i Edslev vant udi lige svorne ed som Michel Olufsen. Niels Rasmussen i Kolt vant efter loven, at omvundne tid kom han tillige med flere til bemeldte ildebrand for at ville redde, men alt for sildig, så som husene alt stod i fuld brand og noget deraf falden i den vestre ende. Mogens Rasmussen i Kolt vant udi lige svorne ed som Niels Rasmussen. Dernæst fremstod synsmænd Willum Sørensen og Rasmus Rasmussen begge boende i Kattrup, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de sidst 28 oktober var til syn på den afbrændte husplads efter fuldmægtigen Peder Jensens befaling, hvor da var aldeles intet at se af samme bygning, som aldeles af ilden fortæret, og vil udfordre en stor bekostning, førend stedet kommer i stand igen, så som der ikke er nu mere end 4 fag ladehus af al gårdens bygning tilbage i behold, hvorefter Peder Jensen var tingsvidne begærende.

fol 11a

Tirsdag 11 november 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Laurs Laursen, Laurs Frandsen, Peder Jensen, Niels Jensen, Niels Rasmussen, Mogens Madsen, Peder Eskesen og Laurs Spar alle af Vejlby.

Tirsdag 18 november 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Laurs Laursen, Poul Lyng, Jens Knudsen, Niels Pedersen, Niels Rasmussen, Niels Jensen, Peder Eskesen og Søren Laursen alle af Vejlby.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på ærværdige H. Niels Hutfeldt af Holme hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, Michel Rasmussen og Rasmus Rasmussen begge af Østerby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage har lovligt kald og varsel givet Erich Pedersen af Løjenkær hid til tinget i dag at møde for vidner at påhøre angående de 20 rdl, som han har lovet at betale udi den sag, og den forøvelse han imod markmanden af Ingerslev har begået, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Erich Pedersen selv udi hans madfaders stue i Løjenkær. Her imod at svare mødte Erich Pedersen af Løjenkær, i rette lagde hans skriftlige underskrevne indlæg af denne dags dato, som han begærede læst og påskreven og i akten indført. Imod den indkomne protestation svarede Peder Hansen først angående den indførte mundtlige kald og varsel, Erich Pedersen besværer sig over, så er det en post loven tillader citanten. 2 at Erich Pedersen foregiver, der skal være ført vidner ved Wilhelmsborg birketing, da som Erich Pedersen ikke beviser sådant her for retten, ej heller giver til kende hvem sådanne vidner har været, så formoder Peder Hansen, at denne Erich Pedersens protestation ikke i nogen måde kan forhindre citanten at føre og fremlægge, hvad han i sagen til dens oplysning kan have. Begærede derfor at få sine vidner til forhør.

fol 11b

Peder Hansen blev tilladt sine vidner at stille til forhør. Peder Hansen først fremlagde en attest udgiven af ridefogeden ved Wilhelmsborg sr Morten Jensen, dateret 17 november 1721, som for retten blev læst og påskrevet. Nok fremstillede Peder Hansen efterskrevne vidner, Søren Pedersen og Niels Jensen, begge af Jegstrup, som vidnede efter loven sin sandhed at ville vidne. Søren Pedersen vant med oprakte fingre, at på næstafvigte pinseeftermiddag, da den forøvelse er sket imod markmanden Lorentz Simonsen af Ingerslev, og da efter deres ridefogeds budskikkelse en 14 dages tid efter, da henkom alle samtlige Jegstrup unge tjenestekarle til Wilhelmsborg til ridefogeden, efter at han tilforn havde været ved Constantinsborg, da forliget imellem velb. hr Charisius og de Jegstrup mænd på karlenes vegne blev afhandle /: og da var Erich Pedersen med udi ridefogeden Morten Jensens kammer :/, da gav Morten Jensen dem til kende, at han sagen på bemeldte Jegstrup karles vegne havde fået bilagt, således, at hver af dem, nemlig vidnet selv, Niels Jensen, Erich Pedersen og Anders Andersen, skulle betale enhver 20 rdl, hvilket han på enhver deres vegne havde udlovet, og adspurgte dem, om de dermed samtlige var fornøjet, hvortil de svarede ja, mens Erich Pedersen og Anders Andersen sagde, de havde ingen penge. Derpå ridefogeden svarede, de fik at tjene for pengene, så længe indtil de kunne betale dem, og Erich Pedersen sagde, han fik at gøre lige som vi andre, og da nægtede Erich Pedersen slet intet, at han jo havde været udi håndgerning med dem, men videre vidste han ikke. Nok fremstod

fol 12a

for retten Niels Jensen af Jegstrup, vant ved ed efter loven sin sandhed at ville vidne og derpå vant ord efter andet, som Søren Pedersen før ham vundet haver. Retten tilspurgte Erich Pedersen om han havde noget her imod at sige, hvortil han svarede nej. Så var Peder Hansen derefter tingsvidne begærende, og Erich Pedersen genpart.

** No. 18. Velforordnede rettens betjente ved Marselisborg birketing. Så som jeg til i dag hid i retten er kaldet af H. Niels Hutfeldt af Holme med et mundtligt kald og varsel, jeg er ikke, som udi lands lov og ret ganske er ukyndig, i nogen måder kan være vidende, til hvad ende denne indkaldelse er sket, da i fald det skulle være den sag angående, som han ved tingsvidne har søgt mig for, lige som jeg skulle have indgået et forlig, for hvilket han skal have caveret. Jeg sligt af ham aldrig har begæret, protesterer jeg derimod at dommeren ej tillader noget mod mig at føres, mindre nogen dom over mig tilsteder, thi mit rette forum er Wilhelmsborgs birketing, og der har en del vundet udi sagen, som efter min formening bør stævnes, før andre vidner kan føres. Begærer mit korte indlæg læst og påskrevet. Forbliver rettens betjentes ydmygste tjener, Erich Pedersen, Århus 18 november 1721.

** No. 18. Som velærværdige H. Niels Hutfeldt har været min sandfærdige attest begærende angående det slagsmål de Jegstrup karle imod markmanden Lorentz Simonsen af Ingerslev skal have forøvet, og det derfor gjorte forlig med velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg til sagens ophævelse, hvorfor H. Niels Hutfeld for Erich Pedersen [mlg] gernings forøvelse

fol 12b

udlovede summa har caveret for 20 rdl, så kan jeg ikke nægte, at jeg jo andendagen efter kontrakten med velb. hr. Charisius af nogle af Jegstrup mænd var oprettet, og sagen bilagt, lod til mig kalde alle Jegstrup bymænd og karle her i skrivestuen på Wilhelmsborg for at forhøre, om de var fornøjet med samme kontrakt, som Niels Poulsen af Jegstrup med flere på karlenes vegne med hr Charisius selv havde oprettet, og om de tilstod den derfor udlovede summa, enhver for sig, for videre alarm eller fortræd deraf at have, hvorpå de samtlige svarede, at de var fornøjet med hvis der var udlovet, og derfor til kautionisterne skulle clarere, og så de gerne, at de kunne blive fri for den slemme sag, de var geraden udi, og ingen i så måder havde noget derpå at sige, uden alene Anders Andersen af Jegstrup, som sig noget derfor ville undskylde, at han ikke skulle gjort bemeldte markmand nogen slag eller skade, men dog på det sidste indgik samme tillige med de andre, og de så gik bort, og alle var fornøjet, og Erich Pedersen i ingen måder noget der imod sig vægrede. Dette er således min sandfærdige attest om samme passage, hvilket jeg med egen hånd bekræfter. Wilhelmsborg 17 november 1721, Morten Jensen.

Tirsdag 25 november 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Laurs Frandsen, Laurs Laursen, Niels Jensen, Peder Jensen, Michel Rasmussen, Mogens Madsen, Peder Eskesen og Laurs Spar alle af Vejlby.

Tirsdag 2 december 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Laurs Laursen, Poul Lyng, Niels Rasmussen, Peder Eskesen, Niels Jensen, Søren Laursen, Niels Pedersen og Mogens Madsen alle af Vejlby.

Tirsdag 9 december 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Laurs Spar, Laurs Frandsen, Laurs Laursen, Niels Jensen, Michel Rasmussen, Peder Jensen, [mlg] Knudsen og Peder Eskesen alle af Vejlby.

fol 13a

Tirsdag 10 december 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Laurs Laursen, Søren Laursen, Mogens Madsen, Niels Pedersen, Michel Rasmussen, Johan Ebert og Niels Jensen alle af Vejlby.

Tirsdag 23 december 1721
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Laurs Laursen, Peder Eskesen, Johan Ebert, Laurs Spar, Mogens Madsen, Peder Jensen, Niels Jensen og Søren Laursen alle af Vejlby.

** I dag blev udmeldt efterskrevnen 8 stokkemænd retten til førstkommende påske at betjene, nemlig Jens Gregersen, Søren Michelsen Worm, Christopher Madsen, Peder Madsen, Jens Nielsen, Peder Molbo, Oluf Rasmussen og Rasmus Hansen alle af Skåde.

Her endes dette forbigangne år, Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt Nytår. Amen.

ANNO 1722

Onsdag 7 januar 1722
Birkedommer Jens Mørch i Århus, Friderich Rubertsen i Holme, tingskriver, og efterskrevne tinghørere, Christopher Madsen, Peder Madsen, Jens Nielsen, Rasmus Hansen, Jens Laursen, Oluf Rasmussen, Jens Gregersen og Søren Michelsen Worm alle af Skåde.

** På sr Jens Andersen Møllers vegne af Århus fremkom for retten sr Christian Foss, forpagter på Vosnæsgård, og fremlagde en skriftlig rettens udstedte stævning af 9 december 1721, som han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskrevet og i akten indført, således lydende; Sr Claus Helmich, prokurator af Århus, var mødt for retten på de 3 indstævnedes vegne, og først på Jens Nielsen Kudsks vegne producerede hans skriftlige svar imod stævningen, som var dateret under hans hånd 5 januar 1722, hvilket han begærede for retten læst og i tingsvidnet indført. Dernæst ville Helmich på Hans Ovesens

fol 13b

og Anders Kobbersmeds vegne høre, hvad lovmål citanten dem agter at påføre, efter stævningens formelding, hvorefter han videre vil vide sagen at betragte. Christian Foss eragtede unødig dennesinde noget imod sr Helmichs foregivende at svare, men holdt sig den her udi retten producerede stævning efterrettelig, hvorefter Jens Andersen Møller af Århus udi egen person fremstod for retten og efter stævnemålets anledning gjorde sin sigtelse således, at næstafvigte høst, noget før Mikkelsdag, da rygte gik om en kobberhandel imellem Hans Ovesen af Århus og Jens Kudsk af Skejby, kom bemeldte Jens Kudsk ind udi sr Jens Andersen Møllers hus, og da spurgte Jens Andersen ham ad, hvad det var for kobber, han havde solgt Hans Ovesen, hvortil Jens Kudsk svarede med mange dyre eder, at Hans Ovesen aldrig havde fået noget kobber af ham. Derefter red Jens Andersen Møller til Skejby den 6 oktober, efter at den samtale havde været imellem ham og Hans Ovesen udi velb. hr oberstløjtnant Wittes hus, og lod udkalde Jens Kudsk i sin faders gård, hvor han er at være, og sagde til ham, hvi han således forleden dag, da han sidst var udi hans hus, ville forsværge at han intet kobber havde solgt til Hans Ovesen, efterdi det nu var bleven åbenbart, da nægtede Jens Kudsk det atter igen med høje og store eder og bad, at ild og rødelue måtte fortære hans faders gård /: dog naboerne uskadt :/, om han nogentid havde solgt kobber til Hans Ovesen, hvorpå Jens Andersen Møller bortred og skiltes fra ham, på hvilken Jens Andersen Møllers sigtelse nu her for retten han ervartede Jens Kudsks erklæring, om han det ville tilstå eller ved benægtelsesed efter loven fragå. Dernæst forlangte sr Møllers fuldmægtig Christian Foss, at Jens Kudsk af Skejby måtte påråbes af retten i egen person at fremkomme herpå sig at erklære, så vel og efter stævnings-

fol 14a

formelding at svare på spørgsmål og forskaffe den hjemmel til hvis kobber, hans Ovesen af ham havde bekommet, således at det for lovgyldigt kan anses. Skulle Jens Kudsk være fraværende, da efter stævnemåls foranledning 20 januar førstkommende i egen person at møde. Så blev Jens Kudsk 3 gange påråbt, men var ikke til stede, alene hans fuldmægtig Claus Helmich formente, at sr Fosses påstand er uden al lovgrund, thi loven siger udtrykkeligt, at den der sigter bør det og lovligt bevise. Sr Jens Andersen Møllers sigtelse kan efter lovens måde hverken anses for bevis, vidne eller vis formodning. Det hjemmel, sr Foss af Jens Nielsen Kudsk forlanger, mener Helmich ikke at komme sr Foss noget ved, førend hans principal sr Møller først lovligt beviser, at det er hans kobber, han sigter Jens Kudsk for. Christian Foss begærede forelæggelse på Jens Kudsk efter gjort påstand, og dersom Jens Kudsk da ikke ville møde, kunne han lade det blive og tage imod hvis, derpå kunne følge. Retten afgjorde, at Jens Kudsk bør her til sit værneting den 20 januar at comparere, sr Møllers i dag gjorte sigtelse at anhøre og forklare, hvorvidt han agter at stå i hjemmels sted betræffende omrørte kobber. Christian Foss

fol 14b

begærede denne forlæggelse beskreven, at han samme udi lovlig tid for Jens Kudsk kunne lade forkynde.

** Sr Claus Helmich, prokurator af Århus, var mødt for retten og på den priviligerede musikant i Århus by og stift Martinus Ræhs hans vegne, producerede en rettens stævning af 15 december kontra Anders Gryder i Mørke og Jens Rasmussen samt Anders Jensen i Ugelbølle, hvilken med sin forkyndelsespåskrift for retten blev læst og påskrevet, men som ingen af de indstævnede var mødt, så blev sagen opsat til 20 januar.

** No. 19. Jens Mørch i Århus, birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig haver andraget sr Jens Andersen Møller, borger og handelsmand udi Århus, hvorledes I, Jens Kudsk udi Skejby /: Hans Ovesen og Anders Kobbersmed udi Århus skal have haft nogen handling med hverandre med nogle kobberplader, som bemeldte sr Møller formener at være ham frakommen, og derfor søger at få oplysning derom :/ Thi stævnes I, forbemeldte Jens Kudsk, for mig udi rette at møde på Marselisborg birketing næste tingdag efter tilstundende julehelligt, som indfalder 7 januar 1722, samt 20 og 27 dito næstefter, Jens Andersen Møllers sigtelse at anhøre angående hvad ord der har været talt imellem Eder og ham om samme kobber i hans hus næstafvigte sommer noget før Mikkelsdag, så og udi Skejby 6 oktober. Item spørgsmål at tilsvare, hvorledes med dette købmandsskab er tilgået, og hvorvidt I derfor vil stå i hjemmels sted. I lige måde indstævnes til samme tider og sted at møde Hans Ovesen og Anders Kobbersmed udi Århus, hvorefter Jens Andersen Møller

fol 15a

agter et lovligt tingsvidne at lade forhverve og tage beskrevet. Århus 9 december 1721. 10 december har vi, underskrevne, lovligt forkyndt denne stævning i Skejby for Jens Kudsk og talt med ham selv og leveret ham kopi deraf. Ligeledes forkyndt udi Århus samme dato for Hans Ovesens kæreste og leveret hende kopi deraf samt for Anders Kobbersmed selv. Århus ut supra, Michel Michelsen Malling, Christian Pfeifer.

** No 18. Ædle hr birkedommer, den formening som sr Jens Andersen Møller nu bruger, at det skulle være hans kobber, som jeg har leveret til sr Hans Ovesen i Århus under kommission for mig at forhandle, han forhen gjort til en offentlig og absolut beskyldning, at det var hans, og derfor /: ved jeg ej rettere :/ end jo bemeldte sr Ovesen har stævnet ham lovligt at bevise eller derfor efter loven at lide, derunder reserverer jeg mig regres i sin tid, sr Møllers sigtelse, som han siger, den får jeg at høre, mens det synes bedst at han sigter ej videre, end han efter lovens måde kan bevise. Hans spørgsmål tror jeg ikke loven forbinder mig at besvare, efter at jeg ikke som et vidne er indstævnet, men sorterer under hans ovenrørte absolutte beskyldning, for resten at han spørger sig for, hvorvidt jeg vil være sr Hans Ovesens hjemmelsmand. Da viser jeg ham derom til det svar, jeg har givet på beskyldningen, som i Århus bytings ret er produceret, hvorefter jeg vil og skal være sr Ovesens hjemmelsmand, for hvis kobber, han ved påsketide af mig under kommission bekom, hvilket jeg nok er forsikret, aldrig at have tilhørt Jens Andersen Møller, videre svarer jeg ham ikke, førend jeg rejser kald imod ham til doms. Forbliver i øvrigt ædle hr birkedommerens ydmyge tjener. Jens Nielsen Kudsk, Skejby 3 januar 1722.

fol 15b

** No. 18. Jens Mørch i Århus, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at den kongeligt priviligerede musikal instrumentist over Århus by og stift, sr Martinus Ræhs, for mig har berettet uomgængeligt forårsaget at være, vidner at lade føre, hvorledes en fusker i Mørke, Anders Gryder, næstleden 30 november med sine fuskerinstrumenter imod KM privilegie har understået sig at opvarte til Anders Jensens bryllup i Ugelbølle, samt og hvorledes bemeldte Ræhs udsendte folk samme tid blev accommoderede, thi stævnes Anders Gryder, Anders Jensen i Ugelbølle og Eders fader Jens Rasmussen ibd, alle at møde på Marselisborg birketing førstkommende 7 januar 1722, der at anhøre alt, hvis citanten Ræhs imod Eder agter at lade føre, producere og proponere, hvorefter tingsvidne skal vorde udstedt. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 15 december 1721. 16 december har vi, underskrevne, lovligt forkyndt denne stævning i Mørke by for sagvolderen Anders Gryder og talte vi med ham selv. Ligeledes forkyndte vi den i Ugelbølle for Anders Jensen og talte vi med ham selv. Dette testerer vi, Århus ut supra, Jørgen Johansen, Erich Andersen Høj.

Tirsdag 13 januar 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Peder Molbo, Oluf Rasmussen, Rasmus Hansen, Niels Sørensen, Christopher Madsen, Jens Nielsen og Jens Gregersen alle af Skåde.

fol 16a

Tirsdag 20 januar 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Christopher Madsen, Peder Madsen, Søren Michelsen, Niels Jensen, Jens Nielsen, Rasmus Hansen, Oluf Rasmussen og Peder Nielsen alle af Skåde.

** På sr Jens Andersen Møllers vegne af Århus fremkom for retten sr Christian Foss fra Vosnæsgård og refererede sig til det her udi retten afhjemlede stævnemål den 7 januar sidst, kontra Jens Kudsk i Skejby med flere, og dernæst fremlagde en forlængelse udstedt her af retten, som han begærede læst og påskrevet, lyder således: sr Claus Helmich, prokurator af Århus, var mødt for retten på Hans Ovesens og Anders Sørensen Kobbersmeds vegne for at anhøre, om sr Jens Andersen Møller eller hans fuldmægtig sr Christian Foss kan have noget imod dem at føre vidner, end allerede ved Århus byting er ført. Dernæst mødte Helmich på Jens Nielsen Kudsks vegne i Skejby og forestillede Jens Nielsen Kudsk personlig for retten, hvorimod Christian Foss efter sit stævnemål formodede at vorde tilladt at eksaminere Jens Kudsk og tage svar af ham på hvis spørgsmål, han til ham agter at gøre, samt erklæring på Jens Andersens gjorte sigtelse den 7 januar sidst, og ikke sr Helmich på Jens Kudsks vegne noget i så måder at lade indføre. Helmich lod indføre, at han var ikke kommet for retten på Jens Nielsen Kudsks vegne for at indføre noget efter hans koncepter, men for at forestille Jens Nielsen Kudsk selv, at efterleve rettens afskedigelse af 7 januar, ellers ville Helmich tjenstlig formode, at han nyder samme tilladelse som sr Christian Foss den 7 januar nydt haver, nemlig at forestille Jens Nielsen Kudsk, ligesom sr Foss den tid forestillede Jens Andersen Møller, og tillades udi Jens Nielsen Kudsks nærværelse at end

fol 16b

hans svar og fragåelse på og imod sr Møllers sigtelse efter rettens der faldende kendelse, Christian Foss, som foruden at Jens Nielsen Kudsk selv var her til stede for retten, tilspurgte ham først, om han ved ed ville fragå og benægte den sigtelse, Jens Andersen Møller gjorde på ham den 7 januar, som blev oplæst, hvorefter Christian Foss begærede Jens Kudsk måtte vorde tilholdt selv personligt, mundtligt at erklære sig, hvor udi Foss ved en kendelse forlangende rettens assistens. Efter indførte protestationer gav retten således til afsked, som Jens Nielsen Kudsk af Skejby efter rettens forelæggelse 7 januar sidst er for retten mødt, sr Møllers da gjorte sigtelse at anhøre, og forklare, hvorvidt han agter at stå i hjemmels sted, så tilfindes han mundtligt at svare /: hvad han vil og ved om denne sag og i tiden med en god samvittighed kan præstere, både på sigtelsen og angående hjemmel med videre. Derpå Christian Foss gentog sit første spørgsmål og begærede, Jens Kudsk ville erklære sig, om han Jens Andersen Møllers sigtelse, som han nu her for retten havde hørt oplæse, ville tilstå eller ved ed benægte, når det ham af dommeren kan vorde tilladt. Jens Kudsk på Jens Andersens sigtelse svarede således, at han ikke havde givet sr Jens Andersen anderledes svar i hans hus første gang, end at det ikke var hans mening, at han havde solgt Hans Ovesen noget af Jens Andersens kobber. Ang.

fol 17a

den 6 oktober, da sr Jens Andersen Møller kom til ham i sin faders gård, spurgte Jens Andersen Møller ham ad, om samme kobber som han tilforn havde talt med ham om i hans hus, sagde som tilforn han intet havde solgt Hans Ovesen af Jens Andersens kobber, hvorpå han bad ild og rødelue skulle fortære hans faders gård. Ydermere sagde Jens Andersen til Jens Kudsk, at Hans Ovesen havde bekendt for ham, at han havde købt kobber af Jens Kudsk, for det andet tilspurgte Christian Foss Jens Kudsk, om han ville hjemle Hans Ovesen de 15 nye kobberplader, som var begravet i Hans Ovesens byg og af Jens Kudsk efter vidners udsigende var bragt i Hans Ovesens gård næstafvigte forår. Claus Helmich på Hans Ovesens vegne overleverede dette spørgsmåls besvarelse til birkedommerens påskøn, om det Jens Nielsen Kudsk må tillades. Sker det, vil Helmich tjenesteligt begære, at foreholde Jens Nielsen Kudsk førend han svarer på spørgsmålet, om han har set at det kobber, som han har leveret Hans Ovesen for sig at forhandle var begravet i Hans Ovesens bygdynge, og i alt håbede Helmich, at retten ville tage udi vedbørlig observation KM lov i henseende, om sr Christian Foss på sin principal sr Jens Andersen Møllers vegne må traktere Jens Nielsen Kudsk her for retten, som et vidne, der efter lovens måde er pligtig at give ham svar på spørgsmål, såsom han er beskyldt at have haft hemmelig handel med Hans Ovesen og Anders Kobbersmed om Jens Andersen Møllers foregivende bortkomne kobber. Jens Kudsk svarede, han havde flyet Hans Ovesen 4 nye lange kobberplader til at forhandle for sig i kommission, og Hans Ovesen havde ej mere kobber bekommet af ham, end bemeldte 4 plader. 3 tilspurgte hvor Jens Kudsk havde fået de 4 nye kobberplader og hvor længe han havde haft dem, førend Hans Ovesen dem bekom. Jens Kudsk svarede,

fol 17b

at de havde været i hans forældres værn i 20 år, og der havde han fået det. Christian Foss var på Jens Andersen Møllers vegne tingsvidne begærende, Claus Helmich på Hans Ovesens vegne begærede hos rettens administrator, om det må bevilliges ham på sr Ovesens vegne at gøre spørgsmål til Jens Nielsen Kudsk. Christian Foss svarede herimod, at når sr Helmich ville føre nogen lovmål, kan han ved lovlig stævnemål gøre det anhængigt, og var som tilforn tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Sr Claus Helmich, prokurator i Århus, mødte for retten på mons Martinus Ræhs, instrumentist i Århus, hans vegne, refererede sig til den den 7 januar gjorte opsættelse kontra Anders Gryder i Mørke med flere efter stævningens formeld, som da i retten blev produceret, og som ingen af de indstævnede mødte, forestillede Helmich Joen Christensen Mørch og Anders Jensen, begge tjenende bemeldte musikant, som for retten oplæste deres forfattede attest og skriftlige vidne, hvilken for retten blev læst og bekræftet med korporlig ed og videre skal blive indført, og var så Helmich på sr Ræhs vegne tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Sr Peder Hansen Heyde i Århus fremkom for retten på mons Poul Baufrin hans vegne og fremlagde en skriftlig stævning under rettens segl de dato 5 januar 1722, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst og påskrevet og i akten indført, som og skete. Da eftersom sergeant Peder Hyllested såvel og Kirsten Jensdatter med hendes for-

fol 18a

svar lovligt til i dag er indstævnet for vidner at påhøre alt efter stævnemålets anledning, og ej nogen var mødt på stævnemålet at protestere, skønt sergeant Peder Hyllested selv er til stede her for retten. Så producerede Peder Hansen 1. en attest udgiven af vellærde doktor Johan Friderich Bech, logerende udi Århus, samt mons Willum Steenvinkel, borger og kirurg ibd tillige med Augustus Friderich Sass, barbergeselle hos bemeldte Baufrin. Samme attest, dateret 4 januar, begæredes læst og påskreven og i akten indført, som også skete. Og nu var for retten ermeldte Augustus Friderich Sass, som i samme synsforretning har været med og den fremlagte attest underskreven, som bekræftede efter loven, at forommeldte synsforretning i alle måder består i sandhed, og således befindes, som hans samt dr. Bechs og mons Steenvinkels attest omformelder. Da som Peder Hansen nu har bevist Poul Boufrins kur på Kirsten Jensdatter forsvarligen at være forrettet, så i anledning af stævnemålet fremstillede Peder Hansen et vidne, nemlig Rasmus Pedersen i Hasle, som vant ved ed sin sandhed at vidne, og derpå vant, at noget før jul, da var Poul Baufrin oppe i Hasle i vidnets hus, hvor Kirsten Jensdatter lå, og var Poul Gregorius kommen der for at bebinde hendes ben, som tilforn havde været brudt, og da kom sergeant Hyllested derind, men vidnet hørte ikke af, hvad ord der var imellem dem, formedelst vidnet var i gården, men forklarede at hans tjenestepige kom og kaldte ham ind og sagde, de er færdige at slås, sergeanten og Poul Baufrin, hvorpå vidnet gik ind i stuen, og da han kom ind, gik sergeant Hyllested ud ad den anden stue, og Poul Gregorius tog sin kårde

fol 18b

på sig, som ellers lå på bordet, efter han havde bebunden patienten, og gik ud i stuen efter, hvor de havde ord sammen, man hvad det var, vidste han ikke, men så at sergeanten stod med sin stok i hånden og holdt den ud fra sig og brugte ord imod Baufrin, men ikke han kan erindre sig, at sergeanten truede ham i en eller anden måde. Da de andre vidner ikke var til stede, så begærede Peder Hansen, at sagen opstår i 14 dage, som af retten blev consenteret.

** No. 18. Næstafvigte 30 november var vi, undertegnede, af vores husbond sr Martinus Ræhs udsendt til Ugelbølle for at opvarte et bryllup til Anders Jensens ibd, om forlangendes nogen instrumental musik, og da vi udi bryllupsgården indkom og tilbød vores opvartning, svarede brudgommens fader Anders Jensen os, vi kunne intet fortjene andet der ved brylluppet end et livfuld hug, de ville ikke have noget spil. Derpå gik vi til en anden mand tværs over for bryllupsgården, og da det var tid at rejse til kirke, og brudgommen samt bruden tillige med gæsterne tog ud af gården, da så vi, at fuskeren Anders Gryder i Mørke blæste for dem en trompet. Da de nu var afrejst, kom Anders Gryder ind i huset som vi var og havde tvende karle med sig /: som os er ubekendte :/ mens den ene havde en vognkæp i hånden, og da vi spurgte ham ad, om han ville slå folk ihjel, svarede han nej, men han ville slå til måde. Imidlertid gik Anders Gryder på gulvet og gjorde adskillige figurer, men som vi havde ingen videre ordrer med, måtte vi lide tie, og se på hans utidige plaisir, indtil brudeskaren kom af kirke igen. Da tog Anders Gryder imod dem og blæste udi sin trompet, hvad videre er

fol 19a

passeret, er os ubevidst, såsom vi straks efter rejste bort af frygt både for det truende livfuld af hug, som og for fuskeren og hans medhjælper, som havde vognkæppe. Testerer, Århus 20 januar 1722, Joen Christensen Mørch, Anders Jensen Falk.

** No. 18. Jens Mørch udi Århus, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt for mig andrager Poul Gregorius Baufrin, kirurg udi Århus, at han skal være forårsaget at føre en del vidnesbyrd, ikke alene over Eder, Peder Hyllested, sergeant, formedelst Eders utilbørlige medfart og overlast med skælderi næstafvigte 12 december udi Hasle i Rasmus Pedersen Møllers hus, da han samme tid var der at opvarte sin patient, Karen Jensdatter, hvis ben skal være i stykker brudt og af ham lægt igen, men endog at føre vidne om hans kur, at han hende forsvarligt og vel i alle måder har kureret. Thi stævnes efterskrevne vidner, Rasmus Pedersen Møller og hans hustru Anne Nielsdatter, samt Bodil Jensdatter og Hus-Anne med deres formyndere, alle at møde på Marselisborg birketing 20 januar, enhver sit vidne at aflægge og spørgsmål at tilsvare om alt, hvis utilbørlig forøvelse og overlast enten i ord eller gerninger ermeldte Peder Hyllested Poul Baufrin har tilføjet. Til samme tid og sted at møde, samt til 27 januar og 3 februar, indstævnes Eder Peder Hyllested, boende i Hasle, så og Kirsten Jensdatter nuværende i Brabrand med sit forsvar, begge at anhøre, hvad vidner og attester mod Eder kan forfalde og fremkomme, såvel de indstævnede, som andre der godvilligt møder, både om Eders, Peder Hyllesteds, mod ham forøvede overlast og trusler, som og om hans kur på patienten, Kirsten Jensdatter, af ham for-

fol 19b

svarlig og vel at være forrettet, hvorefter Poul Baufrin agter lovligt tingsvidne at lade forhverve og tage beskrevet. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 5 januar 1722. 5 januar har vi, underskrevne, lovligt forkyndt denne stævning for vedkommende personer, og talte vi med Peder Hyllested Sergeants kone og leverede hende kopi deraf. Ligeledes for Hus-Annes børn, så og Rasmus Pedersen Møllers hustru, som lovede at tilstå os budet, lovede at sige det til Hus-Anne. Talte med Kirsten Jensdatter i Brabrand selv. Århus ut supra, Jørgen Henrichsen, Ove Sørensen.

** Nr. 19. Ao 1722 den 3 januar havde vi, underskrevne, Johan Friderich Beck, doktor i medicin her udi Århus, og mons Willum Steenvinkel, kirurg her i byen, tillige med en barbersvend Friderich Sass efter Poul Baufrins begæring været udi Brabrand, synet der et benbrud på Kirsten Jensdatters ene ben, som bemeldte Baufrin har haft under hænder at kurere, hvilken hans kur vi synede, og i alle måder befandt at være vel forrettet, og samme Kirsten Jensdatters benbrud vel var helet og lægt, så ingen anke derpå kunne være at sige enten i helningen eller retheden, hvilket vi bekræfter med vores ed, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Johan Friderich Beck, D. Wilhelm Steenvinkel, August Friderich Sass. Århus 4 januar.

fol 20a

Tirsdag 27 januar 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Peder Nielsen, Niels Jensen, Jens Ovesen, Rasmus Hansen, Søren Sørensen, Hieronymus Johansen, Niels Sørensen alle af Skåde.

** Sr Hans Jensen Buchtrup, borger og indvåner udi Århus, fremkom for retten og foregav, at det ham her af retten udstedte tingsvidne af 29 juni 1717 angående hvorvidt der har været bygning af Arilds tid udenfor Brobjerg port var ham frakommen, hvorover han dets årsag var beføjet at begære samme igen påny at tage beskrevet, som og blev consenteret.

Tirsdag 3 februar 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Peder Nielsen, Oluf Rasmussen, Peder Madsen, Rasmus Hansen, Søren Michelsen, Jens Nielsen og Jens Gregersen alle af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette, som på sr Poul Gregorius Baufrin i Århus hans vegne næstafvigte 20 januar blev gjort kontra Peder Hyllested af Hasle med tingsvidnes førelse. Så fremstod nu for retten at vidne Bodil Jensdatter tjenende Rasmus Pedersen af Hasle, som vant ved ed efter loven sin sandhed at ville vidne. Og derpå vant, at noget før jul sidst, da var Poul Gregorius af Århus i hendes madfaders hus for at se hans patient Kirsten Jensdatter, hvis ben havde været sønderbrudt, og han haver lægt, og imidlertid Poul Gregorius havde hende fat, kom sergeant Peder Hyllested ind i stuen til dem, så vidnet at bemeldte Hyllested tog Poul Gregorius fat i sit bryst med den ene hånd og tog sin stok i den anden hånd og holdt den til Pouls øre og truede ham og sagde han skulle få en ulykke,

fol 20b

inden han kom ud af byen og kaldte ham en kvaksalver. Så berettede vidnet, at hun ikke kunne erindre sig videre, hvad samme tid passerede, uden alene dette, at Poul Gregoirus mange gange har gået til Hasle at forbinde patientens ben, men just hvor mange gange, kan hun ikke sige. Sergeant Hyllested blev tilspurgt, om han ville have nogen spørgsmål til vidnet, hvortil han svarede nej. Anne Nielsdatter af Hasle, Rasmus Pedersens hustru, vant ved ed, at noget før jul, da Poul Gergorius kom op til Hasle at forbinde Kirsten Jensdatter, så kom Peder Hyllested ind i stuen til dem og truede Kirsten Jensdatter og sagde, jeg har jo forbuden dig, at du ikke skulle lade badskæreren røre ved dig. Så tog Hyllested fat i brystet på Poul Gregorius og holdt sin stok op til øret på ham, men hvad ord han talte til ham, kunne hun ikke mærke, men berettede at Hyllested gjorde skænderi af ondsind, så tog Poul Gregorius fat på sin kårde, som lå på bordet, og gik ind i den anden stue med hverandre, og imidlertid hørte, at sergeant Hyllested sagde til Poul Gregorius; Trækker du din kårde, så bliver du djævlens, men vidnet berettede, at hun hverken hørte eller så, at Poul Gregorius enten trak eller havde trukket sin kårde. Derpå gik Hyllested til sit hus, og Poul Gregorius gik til Århus, videre vidste hun ikke. Herefter var Peder Hansen tingsvidne begærende, som og skete.

Tirsdag 10 februar 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Peder Nielsen, Jens Nielsen, Rasmus Hansen, Søren ?, Søren Sørensen og Oluf Rasmussen alle af Skåde.

fol 21a

** Sr Claus Helmich, prokurator af Århus, var mødt for retten på den over Århus by og stift priviligerede musikal instrumentist sr Martinus Ræhs hans vegne og producerede en rettens stævning dateret 27 januar sidst afvigte kontra Jochum Clausen i Hørret, hvilken stævning med sin forkyndelsespåskrift for retten blev læst og i tingsvidnet skal vorde indført. Herimod at svare mødte Jochum Clausen i Hørret, som fremlagde sit skriftlige underskrevne indlæg under denne dags dato, som for retten blev læst, påskreven og i akten indført, hvortil Helmich svarede, at sigelse og skrivelse er uden bevis efter loven, og efterdi ingen af parterne sorterer under denne ret, kan på den indgivne skrift ej noget reflekteres, men skal på vedbørligt sted blive besvaret, og som Jochum Clausen alene er indstævnet for vidnesførelse, så fremstillede Helmich for retten Jørgen Johansen og Anders Jensen, som begge tjener sr Martinus Ræhs, som hver for sig og begge efter loven vant således, at ungefær en 8 eller 14 dage før næstafvigte mortensdag kom Jochum Clausen i Hørret ind til musikanten sr Martinus Ræhs og spurgte, om han ikke havde en lam hest, han ville gerne se ham. Derpå blev hesten trukket ud af stalden og i gården og blev således aftalt, at Jochum Clausen tog hesten hjem med sig og såfremt han kunne den kurere, skulle han derfor tjene ræsonabel betaling, og for fodrings skyld skulle sr Ræhs føde bonden en hest igen, hvilken han og bragte ud til Århus en 7-8 dage efter. Og blev så bondens hest stående på sr Ræhs foder og stald, indtil hen imod jul, 6-7 uger. Imidlertid kom Jochum Clausen en gang om ugen ind til sr Ræhs og blev accorderet, på bedste måde trakteret,

fol 21b

med øl og brændevin og så logement uden betaling, og blev alle tider spurgt om hestens tilstand, som han havde taget til sig at kurere, da han alle tider svarede, han ville gøre sit bedste, indtil den tid han, som meldt er, ved juletid hentede sin hest, da sagde han, at der var slet ingen råd til hesten, han kunne ingenlunde hjælpes, og gjorde derpå mange dyre eder. Da svarede sr Ræhs; er det således, så skyd en kugle i ham, jo før jo bedre. Ellers har vi nok hørt det siden, at hesten lever endnu og er kureret ungefær ved de tider, som bonden forbandede sig, at han aldrig kunne blive hjulpen eller kureres. Jochum Clausen tilspurgte vidnerne, hvad tid samme ord imellem ham og Ræhs var passeret, vidnerne svarede, det skete mest hver gang, han kom derud og de vedtaltes, og som Helmich agter endnu i dag 14 dage her ved retten at føre 2 vidner om denne materie, nemlig Christian Smed og Joen Christensen Mørch, begge af Århus, så begærede han, at med dette tingsvidnes udstedelse til den tid måtte bero. Jochum Clausen var dermed fornøjet, til den tid at møde. Sagen opsat i 14 dage med videre vidners førelse.

** No. 18. Jens Mørch i Århus, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at sr Martinus Ræhs, musikus instrumentalis for mig har andraget, hvorledes en bonde i Hørret, Jochum Clausen, af ham ungefær en 14 dage før Mortensdag bekom en hest at kurere, som han og belovede /: der han straks efter indsatte en anden hest på foder til bemeldte Ræhs, som der en seks ugers tid forblev, siden den selv affordrede, mens da Ræhs' hest var bleven kureret, skal den efter anmodninger og budskikkelse ikke været at bekomme, med videre :/ Thi stævnes I, Jochum Clausen, at møde for Marselisborg birketings ret førstkommende 10 februar, vidner at anhøre om alt, hvis heraf dependere kan, hvorefter tingsvidne skal vorde udstedt. Til vitterlighed under mit segl,

fol 22a

Århus 27 januar 1722. 27 januar har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for Jochum Clausen udi Hørret, og talte vi med ham selv. Dette testerer vi, Århus ut supra, Erich Andersen Høj, Peder Sørensen Thybo.

** No. 19. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, som jeg, underskrevne, er af instrumentisten i Århus sr Martinus Ræhs til deres ret til i dag indkaldt angående en hest, som jeg tog for ham under kur den 25 oktober 1721, som samme tid ganske var bedrevet i den ene forfod, på en fjorten dages tid, om den kunne imidlertid hjælpes, med de ord af Martinus Ræhs, at i fald hesten kunne hjælpes, ville han derfor give mig 10 rdl og derover, og da de 14 dage var forbi, og jeg syntes at der stod ingen redning til for samme hest, rejste jeg til Århus for at referere sr Martinus Ræhs dette, og da vi derom vedtaltes, gav han mig til svar således, efter lang samtale derom /: da jeg sagde mig fra ej videre dermed at ville befatte :/ at dersom han havde den i Århus igen, ville han endnu give den foder i 8 dage, kunne den ikke så blive bedre, ville han skyde den ihjel, hvortil jeg svarede, da kunne han lige så vel få den til sig, som jeg kunne få den til mig, hvorpå Martinus sagde, gid djævelen trækker ham herud, og spurgte mig hvad jeg ville have for mit foder, den havde fortæret. Derpå jeg sagde intet at ville have, hvor iblandt andet og flere ord. Martinus Ræhs sagde, jeg måtte have huden af hesten for min umage og kødet måtte jeg have i købet, og samme tid begærede Martinus ej videre end grimen, som var på hesten, som han og siden fik.

fol 22b

Med de ord; Nu har jeg givet Eder hesten, derpå jeg efter begæring tilsagde Martinus at låne ham en hest at ride på nogen tid, som og skete, indtil han fik sig en igen at købe, og har Martinus Ræhs ikke alene indbemeldte tid, men flere gange siden, når vi har vedtaltes, haft de ord til mig og andre, at det skulle være min og ikke hans hest, det jeg ikke havde formodet, som nu ses skulle blive igenkaldt, men for processen at korte tilbyder jeg herved, at dersom Ræhs efter loven vil gøre sin korporlige ed, at han mig ikke hesten har givet, som meldt er, skal den ham imod foderløns betaling og for haft umage efter billighed igen overleveres, hvis han ikke vil, erbyder jeg mig dertil, hvor og når forlanges, i øvrigt at have min lovlige tiltale til Ræhs på behørige steder forbeholden. Dette mit enfoldige svar begæres ydmygst for retten må læses, påskrives og i hvis passerer indføres, og mig igen tilstiles. Forbliver birkedommerens ydmygste tjener, Jochum Clausen, Hørret 10 februar 1722.

Tirsdag 17 februar 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Peder Nielsen, Jens Ovesen, Niels Jensen, Søren Michelsen, Rasmus Hansen, Jens Nielsen, Oluf Rasmussen og Peder Smed alle af Skåde.

** Hospitalsforstanderens tjener i Århus, Thøger Christensen, fremkom for retten, fremlagde, lod læse, påskrive og protokollere et brev, sålydende: Eftersom KM deputerede for finanserne og samtlige tilforordnede udi Kammerkollegiet på KM vegne til mig underskrevne, Søren Jørgensen

fol 23a

har forpagtet Grenå købstads konsumption for den summa 844 rdl årligt udi trende næstefterfølgende åringer fra 1 januar, efter det derom oprettede forpagtningsbrevs videre indhold, så belover jeg tillige med undertegnede medkautionist sr Hans Rosborg på Haraldslund som tro forlover og selvskyldner, ej alene for terminernes rigtige betaling, men endog kontraktens vedbørlige holdelse i alle måder under eksekutionsforsikring og pantsætning af vores midler og formue, rørendes og urørendes, at ville de deputerede og Kammerkollegiet på KM vegne af os og vores arvinger, en for alle og alle for en, skal være og blive uden skade og skadesløs holdes i alle måder. Til bekræftelse under vores hænder og signetter, Grenå 31 december Ao 1722 [må være fejl for 1721] S. Jørgensen underskriver som kautionsmand, når forpagteren efter konsumptionsforordningen af 31 december 1700 vorder håndhævet. Haraldslund 2 februar 1722. H. Rosborg.

Tirsdag 24 februar 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Peder Nielsen, Jens Gregersen, Christopher Madsen, Jens Nielsen, Niels Sørensen, Rasmus Hansen, Peder Smed og Oluf Rasmussen alle af Skåde.

** Sr Claus Helmich, prokurator af Århus, var mødt på musikanten ibd sr Martinus Ræhs vegne og fremstillede 2 vidner, som han sig i dag 14 dage påberåbte, nemlig Johan Christian Past, borger og smed i Århus, og Joen Christensen Mørch, i condition hos musikanten i Århus. Sr Morten Jensen, fuldmægtig på Wilhelmsborg, på hans herskabs bonde, Jochum Clausen

fol 23b

af Hørret hans vegne, herimod svarede, at han ikke efter given stævnemål til Jochum Clausen formodede nogen vidner imod ham i dag at vorde ført, førend han og vedkommende derfor blev stævnet og kaldt. Helmich på den anden side refererede sig til stævningen, hvormed Jochum Clausen er lovligt stævnet, ligeledes til, at Jochum Clausen i dag 14 dage selv her for retten tilstod, han uden videre varsel i dag ville møde, vidner at anhøre, derfor Helmich og formodede, at samme vidner vorder admitteret til forhør. Morten Jensen blev ved sin forrige påstand og henstillede til dommeren, hvorvidt det afhjemlede stævnemål sig strækker, og at Jochum Clausen i dag 14 dage skulle indgået her i dag at møde uden videre varsel, er noget som Jochum Clausen ikke forstod, hvad var. Og Morten Jensen formedelst sit herskabs forretning ej kunne møde for ham at svare, og endnu som tilforn formodede, disse fremstillede vidner ikke kommer til forhør. Retten tillod sr Helmich sine vidner at stille til forhør. Så fremstod at vidne Johan Christian Past, smed, og Joen Christian Mørch i Århus, som vant med oprakte fingre efter loven, at den 16 januar næst afvigte var vi udsendt af sr Martinus Ræhs til Jochum Clausen i Hørret for at afhente hesten, han sig havde antaget at kurere, og da vi til Jochum Clausen sagde vores ærinde, svarede han, at vi kunne ikke få hesten, det var hans, sr Ræhs havde foræret ham den. Da bød vi ham betaling, enten straks om han ville følges med os til Århus, eller når han behagede dem at fordre hos sr Ræhs, men han forbandede sig og svor, at hesten kunne aldrig blive hjulpen, og når han kom til Århus, så skulle han og sr Ræhs ville

fol 24a

komme til rette derom. Endelig fik vi hesten at se, som da stod på stalden, og da hesten blev udtrukket i gården, så vi ikke at hesten skadede noget, men vi måtte den ikke bekomme. Morten Jensen tilspurgte vidnerne, om de ikke tog grimen af samme hest, som hos Jochum Clausen er bleven stående, til sr Ræhs, som Ræhs skulle have foræret Jochum Clausen, og om det ikke er dem bevidst, at ommeldte hest er mange gange i sr Martinus Ræhs hus omtalt, og Jochum Clausen derhos har været foræret. Vidnet Joen Christensen Mørch svarede, at han var udsendt af sin husbond med den ordre, at han skulle ride til Jochum Clausen og hen til hesten og tage grimen hjem, som var på samme hest, som hans husbond ville have på sin egen hest, som han havde hjemme. Men ikke leverede nogen grime igen, at han ellers skulle givet Jochum Clausen hesten, vidste han ikke, men vel hørt at hans husbond havde sagt til Jochum Clausen, han skulle skyde en kugle i ham, om han ikke kunne stå til redning. Og var Helmich tingsvidne begærende, og Morten Jensen på Jochum Clausens vegne genpart, som og blev udstedt.

Tirsdag 3 marts 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Peder Nielsen, Jens Gregersen, Søren Worm, Christopher, Oluf Rasmussen, Peder Madsen, Jens Nielsen og Rasmus Hansen alle af Skåde.

Tirsdag 10 marts 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Peder Nielsen, Jens Gregersen, Søren Worm, Jens Nielsen, Christopher Madsen, Oluf Rasmussen, Rasmus Hansen og Peder Madsen alle af Skåde.

Tirsdag 17 marts 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Oluf Rasmussen, Christopher Madsen, Søren Worm, Peder Smed, Rasmus Hansen, Jens Gregersen, Jens Nielsen og Peder Molbo alle af Skåde.

** Thøger Christensen tjenende hospitalsforstanderen

fol 24b

i Århus fremkom for retten, på sr Niels Hornborgs familie og folks stadsforpagter hans vegne, som lod læse, påskrive og protokollere en kontrakt under dato 3 februar 1722, som siden skal vorde indført.

** Sr Morten Jensen, fuldmægtig på Wilhelmsborg, fremkom for retten på sl Tobias Hansens enke Karen Laursdatter af Skovmøllen hendes vegne /: som nu bor i Århus :/ og fremstillede kaldsmænd Jens Rasmussen af Pøel og Jens Laursen af Skåbling, som afhjemlede ved ed efter loven, at de som i går var 8 dage havde indkaldt til i dag at møde for gældsfordring til stervboet i Skovmøllen efterskrevne efter skiftebrevs formelding under dato 25 april 1719, nemlig: Skåde: Oluf Rasmussen, Peder Molbo, Christopher Madsen, Jens Gregersen, Jens Nielsen, Peder Smed, Peder Laursen. Holme: Jens Pedersen Knudsen, Søren Michelsen, samtlige for dom at lide. De indstævnede mødte og ej havde noget imod stævnemålet at disputere. Herefter producerede Morten Jensen et skiftebrev, hvorefter han saggav alle forindførte personer for ovenskrevne summer, hvilken fordring enhver tilstod, undtagen Jens Pedersen Knudsen i Holme, som fordrede for 4 tdr land, den sl Tobias Hansen havde haft i brug. På hvilken fordring Morten Jensen vil formode, enhver bliver tilfundet, hvad de i så måder til stervboet i Skovmøllen skyldig er inden 15 dage, samt processens omkostning, hvorpå Morten Jensen var

fol 25a

dom begærende. Opsat i 8 dage.

** Eftersom KM deputerede for finanserne samt tilforordnede udi Kammerkollegiet på KM vegne har forpagtet mig, underskrevne, familie- og folkeskatten af Kalø, Havreballegårds og Stjernholms amter for en årlig afgift på 2033 rdl fra januar 1722 til årsdagen 1725 efter det derom oprettede og mig på behørigt stemplet papir tilstilede forpagtningsbrev dateret 30 december 1721, som af bemeldte høje herrer er underskreven, forpligter jeg mig hermed som hovedmand at indestå og svare, ej alene til terminernes rigtige betaling i rette tid, men end og kontraktens vedbørlige holdelse i alle måder, KM og de høje herrer uden skade og skadesløs, haver jeg med egen hånd underskrevet og mit signet hostrykt. Haraldslund 3 februar 1722, Niels Rasmussen Hornberg. På lige måde tilforpligter jeg mig, underskrevne, som tro forlover

fol 25b

og selvskyldner med pant og forsikring udi mine nuhavende eller herefter bekomne midler og formue. Haraldslund ut supra, H. Rosborg.

Tirsdag 24 marts 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Gregersen, Jens Nielsen, Søren Michelsen, Peder Smed, Oluf Rasmussen, Christopher Madsen, Rasmus Hansen og Peder Nielsen Molbo alle af Skåde.

** På enken Karen Laursdatter sl Tobias Hansen Møllers, som boede og døde i Skovmøllen, hendes vegne, nu boende i Århus, fremkom for retten delefogeden ved Wilhelmsborg Michel Sørensen boende i Testrup efter opsættelse i dag 8 dage kontra Jens Gregersen i Skåde med flere for gæld efter opsættelsens videre formelding og begærede dom over de resterende, så mange som ikke til i dag haver betalt, nemlig Jens Gregersen, Oluf Rasmussen og Peder Smed af Skåde samt Søren Michelsen af Holme. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed og som lovligt er stævnet af sr Morten Jensen forvalter ved Wilhelmsborg på enken Karen Laursdatters vegne af Skovmøllen, og vedkommende er mødt og saggivelsen tilstod, så de der ikke til dato har betalt

fol 26a

tilfindes enhver for sig at betale det resterende med processens bekostning inden 15 dage.

Tirsdag 31 marts 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Oluf Rasmussen, Jens Gregersen, Søren Michelsen, Peder Smed, Peder Nielsen, Rasmus Hansen og Jens Nielsen alle af Skåde.

** I dag blev udmeldt stokkemænd som retten til st Hansdag har at betjene, nemlig Søren Laursen, Thomas Jensen, Rasmus Jensen, Jens Nielsen, Rasmus Rasmussen Bech, Mads Jensen, Christen Mortensen og Hans Jensen alle boende i Holme.

Onsdag efter påskehelliget 8 april 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Rasmus Jensen, Christen Mortensen, Rasmus Rasmussen, Thomas Jensen, Jens Nielsen, Mads Jensen og Søren Laursen alle af Holme.

Tirsdag 14 april 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Søren Andersen, Jens Nielsen, Christen Mortensen, Rasmus Jensen, Søren Rasmussen, Søren Sørensen og Søren Jensen alle af Holme.

Tirsdag 21 april 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Hans Jensen, Christen Mortensen, Rasmus Jensen, Rasmus Rasmussen, Mads Jensen, Jens Nielsen og Søren Jensen alle af Holme og Peder Pedersen af Skåde.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, på sit velb. herskabs vegne fremkom for retten og fremstillede kaldsmænd Mogens Rasmussen af Kolt og Niels Olufsen af Constantinsborg markhus, som afhjemlede ved ed efter loven, at de

fol 26b

i dag 8 dage kaldte, efter en memorial for kaldsmanden, Lorentz Christensen og hustru Inger Olufsdatter, begge arresteret på Constantinsborg efter dom for begangen tyveri, stævnes ved deres arrest med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde førstkommende 21 april, vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare angående begge Eders bortrømning nu sidstafvigte skærtorsdag nat imellem 2 og 3 april. Til at vidne stævnes med lige varsel Jochum Podemester, Joen Ladefoged, Rasmus Ladekarl og Karen Pedersdatter, alle på Constantinsborg, deres sandhed herom at udsige, hvorefter et lovligt tingsvidne agtes at forhverves og tages beskrevet. Så fremstod vidnet Jochum Podemester på Constantinsborg, som vant efter loven, at da han sidst afvigte langfredag om morgenen tidligt gik op i Constantinsborgs gård, så han en planke i hønsegården var ude, hvorpå han gik ind og ville se derefter, og da så han vinduet stå åbent, som fangerne Lorentz Christensen og hans hustru Inger Olufsdatter var arresteret, hvorpå han gik nærmere dertil, og da befandtes den ene jernstang i vinduet at være bukket, brudt op og optagen, og fangerne at være udbrudt og bortrømt af deres fængsel, hvilket vidnet angav hos ridefogeden sr Peder Jensen, og derpå fulgte straks ordren fra velb. Christian Charisius, at ridefogeden, ladefogeden og vidnet hver på sin vej skulle søge efter dem, hvilket og den hele dag skete, men dog fandtes de ikke. Så blev der og lyst efter dem ved Ormslev, Kolt og Tiset kirker samme langfredag, som de var bortrømt, men dog de ikke var til at opspørge eller finde. Mere

fol 27a

vidste han ikke. Videre vant vidnet på spørgsmål af Peder Jensen, at låsen ikke var åbnet og ikke heller var kendeligt, at de der var entkommet, men ud ad vinduet, som omvundet er, og havde udbrudt planken i hønsegården og der udgået, og forklarede vidnet videre, at han efter befaling var på Horsensvejen og i omliggende byer at søge efter dem, men ikke af nogen kunne opspørge dem. Joen Christensen Ladefoged på Constantinsborg vant ved ed, at på sidstafvigte skærtorsdag eftermiddag ved solnedgang gik han over til ridefogeden sr Peder Jensen i hans kammer, og da så han, at Lorentz Christensen hans hustru Inger Olufsdatter havde oplukket det ene vindue og stod og så derud af, og samme tid så vidnet, at alle plankerne om hønsegården stod ved magt. Om langfredag morgen derefter ved solopgang kom ladekarlen Rasmus Rasmussen på hans kammer og sagde til ham; Nu er fangerne udbrudt, de har udgået igennem det ene vindue og brudt en planke ud for hønsegården og gået ud igennem, hvorpå vidnet gik straks ud til ridefogeden Peder Jensen, og da så at det befandtes således at være, som ladekarlen havde sagt for ham. Og så snart vidnet kom ind til ridefogeden, befalede han ham straks at ride ud og søge efter dem på Skanderborgvejen og podemesteren på Horsensvejen og ridefogeden red selv til Århus for at fornemme, om de ikke ville overgå derfra med smakken. Så red vidnet først til Ormslev og bad degnen han ville lyse efter forbemeldte fanger ved Ormslev og Kolt kirker, som og skete samme dag. Red så først ad Skanderborgvejen og spurgte pligtigt efter Lorentz Christensen og hans hustru Inger Olufsdatter, men ingen kundskab om dem var at erlange. Og red den hele dag fra morgen og til aften. Videre vidste han ikke. Rasmus Rasmussen Ladekarl ved Constantinsborg vant udi lige ord og mening, som ladefogeden

fol 27b

Joen Christensen, undtagen at han ikke havde været med at lede og søge om de bortrømte. Karen Pedersdatter, tjenende for vaskepige på Constantinsborg vant, at imidlertid fangerne sad udi arrest på Constantinsborg, var hun anbefalet af herskabet at skulle bære mad til fangerne, som hun og gjorde stedse, så længe de var der. Og under tiden kunne de ikke fortære det, hun bar dem, og fik alle tider af selv samme mad og øl, som hun og de andre gårdens folk spiste af, og det sidste hun bar dem, var på skærtorsdag aften ved solnedgang, og kunne hun da ej mærke af dem, at de havde sligt i sinde at ville bortrømme, men lukkede døren for dem i lås, som hun plejede, som var 2 låse for samme kammerdør, og leverede nøglerne fra sig, og om morgenen derefter ved solopgang hørte hun af de andre folk, at bemeldte fanger var udbrudt af deres arrest. Videre vidste hun ikke, uden at ridefogeden, ladefogeden og podemesteren straks red ud af gården, hver på sin kant, at søge og lede efter dem. Og kom alle tre hjem om aftenen og ej kunne finde eller opspørge dem. Lorentz Christensen og hustru blev 3 gange af retten lydeligt påråbt, om de eller nogen på deres vegne var, som hertil eller imod kunne have at svare, men ingen fremkom, hvorefter Peder Jensen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

Tirsdag 28 april 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Søren Andersen, Mads Jensen, Christen Mortensen, Michel Pedersen, Søren Rasmussen, Laurs Christensen og Anders Nielsen alle af Holme, og Christen Ottesen af Skåde.

fol 28a

Tirsdag 5 maj 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Hans Jensen, Jens Nielsen, Christen Mortensen, Søren Laursen, Thomas Jensen, Mads Jensen og Rasmus Jensen alle af Holme.

Tirsdag 12 maj 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Søren Andersen, Jens Nielsen, Jens Willumsen, Thomas Jensen, Rasmus Jensen og Laurs Mortensen alle af Holme og Peder Pedersen Pop af Skåde.

Tirsdag 19 maj 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Rasmus Rasmussen, Hans Jensen, Jens Nielsen, Christen Mortensen, Peder Skåning, Søren Laursen og Søren Jensen alle af Holme og Christen Ottesen af Skåde.

Onsdag efter pinsehelliget 27 maj 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Rasmus Jensen, Thomas Jensen, Søren Rasmussen, Mads Jensen, Søren Andersen, Christen Mortensen og Rasmus Rasmussen alle af Holme.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremkom for retten på sit høje herskab Christian Charisius hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd Mogens Rasmussen i Kolt og Niels Olufsen i Constantinsborg markhus, som afhjemlede ved ed, at de som i går var 8 dage havde hidstævnet Peder Danielsen tjenende Søren Rasmussen Bødker i Enslev efter en kaldsmemorial, sålydende; Memorial for kaldsmændene, Peder Danielsen tjenende Søren Rasmussen Bødker af Enslev stævnes med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde den 27 maj efter pinsehelliget videre attester at anhøre og spørgsmål at tilsvare, angående hans bortrømning uden pas, skudsmål og forlov af hans velb. husbond hr Christian Charisius. Til at vidne stævnes Søren Rasmussen af Enslev og Thøger Pedersen af Ormslev deres sandhed herom at udsige, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom agtes at erhverves og tages beskrevet.

fol 28b

Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Søren Rasmussen Bødker selv. Så fremstod til at vidne Søren Rasmussen Bødker og på spørgsmål af fuldmægtigen vant, at Peder Danielsen ej nogen tider har begæret pas af ham, ikke heller af herskabet, det han er videndes, og så længe han har kendt ham, som ungefær er en halv snes år, har han stedse været og tjent på Constantinsborg gods, og vidste ikke han var anden husbond tilhørende, hvor han ellers er henkommen eller af bleven, var ham ikke bevidst, dog skulle han for nogen tid siden været i Solbjerg, videre vidste han ikke. Fuldmægtigen begærede sagen opsat, som og blev consenteret. Opsat i 4 uger.

Tirsdag 2 juni 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Hans Jensen, Christen Mortensen, Thomas Jensen, Mads Jensen og Rasmus Bundgård alle af Holme, Peder Jensen af Skåde, Jens Sørensen Kolt af Viby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Poul Rasmussen Møller og Jens Pedersen begge boende i Viby, som afhjemlede efter loven, at de med 8 dages varsel havde hidstævnet Niels Pedersen Vesten i Viby efter en kaldsmemorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, Albret Aalum lader hermed stævne og varsel give Eder, Niels Pedersen Vesten udi Viby, til Marselisborg birketing at møde den 2 juni og flere tingdag for vidner og andre bevisligheder at påhøre og til spørgsmål at svare angående Eders ublu og skammelige ord, samt forbandelse, som I skal ønsket over mig med hustru og børn næst afvigte søndag den 10 maj på kirkegården for alle menige sognefolk, hvorom at vidne indstævnes samtlige Viby sognemænd, Eders sandhed

fol 29a

herom at udsige, hvorefter jeg da for det første et lovligt tingsvidne agter at tage beskrevet og siden ved nærmere dom at få Eder således afstraffet, efter Eders ublu og skammelige forbandelse, at andre så ildesindede derover skal tage eksempel. Århus 27 maj 1722, Aalum. Så fremstod for retten først Jens Pedersen True tillige de fleste af Viby sognemænd, og begærede forvalteren, at dommeren ville forelæse dem lovens ed, deres sandhed herom at udsige, så mange som derom noget har hørt, som og skete. Så fremstod Jens Pedersen True, som vant efter loven, at søndag den 10 maj på Viby kirkegård før prædiken hørte han Niels Pedersen Vesten bandede forfærdeligt, spurgte vidnet ham, hvem han bandede så strengt, da svarede Niels Vesten, det var forvalteren, han havde gjort imod ham og hans som en skælm, fordi han havde taget hans søn til soldat, der var store og stærke karle på godset, videre vidste han ikke. Eske Jensen i Viby vant, at omvundne tid kom præstens karl gående på kirkegården, hørte han at Niels Vesten sagde; se hvilken karl, der kommer, ikke de andre som er tagen til soldat, djævelen regere ham for forvalter han er, hvortil vidnet svarede; band ikke så, det vil jeg ikke unde ham, og mange godtfolk ikke heller. Så sagde Niels Vesten, gid de får det der ikke vil unde ham det. Videre vidste han ikke. Niels Rasmussen Vesten i Viby vant efter loven, at den 10 maj hørte han af Niels Pedersen Vesten på Viby kirkegård, at han sagde; der står en karl, sådanne skulle han tage til soldat, ikke nogle drenge, det han får en ulykke, og alle dem, der ikke ville unde ham det. Videre vidste han ikke. Jens Andersen i Viby vant, at

fol 29b

som han kom gående og hørte at Niels Pedersen Vesten stod på kirkegården og bandede skrækkeligt, da spurgte Jens True ham ad, hvorfor han bandede forvalteren. Dertil han svarede; fordi han tager nogle drenge til soldat, som ikke kan bære kongens mundering. Her står karle, dem lader han gå, det han får en ulykke. Videre vidste han ikke, uden alene han hørte Søren Jørgensen i Viby samme tid sagde til Niels Vesten, det var synd at bande forvalteren, han havde aldrig gjort nogen ondt. Så hernæst, og som de meste af Viby sognemænd var her til stede for retten, fandt Albret Aalum sig forårsaget at tilspørge dem samtlige i almindelighed, om nogen af dem kunne have noget at sige, at han dem i en eller anden måde har forurettet, eller begæret eller taget gaver af nogen i de år, han har været forvalterembedet betroet over Marselisborg gods, på hvilket han begærede deres svar. Hertil de svarede nej, de havde ham intet at påsige uden alt godt. Så tilspurgte Albret Aalum den indstævnede Niels Vesten, hvad føje og årsag han havde til at overskælde og bande ham på offentlig kirkegård en højhellig dag, da han burde efter guds og kongens lov billigt at have siddet i kirken som andre kristne at søge gud med sine bønner både for sig selv og sine medkristne, ja endog for sine fjender, om nogen kunne have gjort ham noget imod. Og begærede Albret Aalum, at Niels Vesten sig herpå ville erklære, hvortil han svarede, at han havde slet intet at klage over forvalteren i nogen optænkelige måder, men han var beskænket, eftersom de samme dag havde båret lig til graven. Derefter var Albret Aalum tilgsvidne begærende.

Tirsdag 9 juni 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Søren Andersen, Christen Mortensen, Jens Nielsen, Thomas Jensen, Rasmus Bundgård og Rasmus Rasmussen alle af Holme og Christen Ottesen af Skåde.

fol 30a

Tirsdag 16 juni 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Hans Jensen, Christen Mortensen, Rasmus Rasmussen, Søren Rasmussen, Rasmus Jensen, Thomas Jensen, Søren Laursen og Mads Jensen alle af Holme.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Rasmussen og Søren Jensen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 8 og 14 dages kald og varsel til i dag at møde har hidkaldt Niels Olufsen tjenende Jens Rasmussen i Lisbjerg for vidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående ulovligt skovhug, som han skal have begået i Lisbjerg skov den 4 juni sidst afvigte. I lige måde indkaldt Jens Rasmussen, om sagen ham kan anrøre, item for deres sandhed at vidne har de og indkaldt Jens Pedersen Bonde og Frands Jensen, begge i Lisbjerg, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Niels Olufsen og de andre indstævnede selv. Så blev Niels Olufsen påråbt, som og mødte og ej havde noget imod stævnemålet at sige. Dernæst fremstillede vidne Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, som vant ved ed, at den 4 juni, så han at Niels Olufsen gik oven Mester Bondes dam på hr grev Danneskjolds bønders skovpart. Lidet derefter kom vidnet ud ad marken igen, da mødte Niels Olufsen ham som kom af skoven med et knippe unge risege på sin ryg på den øvre ende af Eskes ager, hvor vidnet på sin faders vegne /: som skovfoged :/ pantede ham hans økse, som her for retten fremvises, og talte ristræerne, som Niels Olufsen havde hugget, og var udi tallet 22, som Niels Olufsen til sin husbond hjembar. Frands Jensen i Lisbjerg vant

fol 30b

ved ed ord efter andet, som Jens Pedersen Bonde før ham vundet haver, undtagen at han ikke så Niels Olufsen i skoven. Niels Olufsen blev af retten tilspurgt, hvor han turde understå sig at gå i herskabets skov at hugge sådanne unge ristræer, og om han havde noget imod vidnernes udsagn at sige, hvortil han svarede nej, men var sket og hugget efter hans madfaders Jens Rasmussens befaling, til hans nytte og brug. Jens Rasmussen blev af retten 3 sinde påråbt, men ingen svar skete. Så var Peder Jensen på herskabets vegne forårsaget at begære af retten forlængelse til Jens Rasmussen her i dag 14 dage at comparere, som og af retten blev consenteret. Peder Bonde var tingsvidne begærende.

Tirsdag 23 juni 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Christen Mortensen, Søren Andersen, Jens Nielsen, Rasmus Jensen, Mads Jensen, Søren Jensen alle af Holme og Peder Pedersen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på deres højgrevelige excellence grev Danneskjold Samsøs forvalter over friherskabet Marselisborg mons Albret Aalum hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, Poul Rasmussen og Morten Nielsen, begge af Viby, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage indvarslede her til i dag til tinget at møde Niels Pedersen Vesten i Viby for dom at lide, alt efter meddelt kaldsseddels formelding, som de for retten oplæste og lyder således; som herefter skal vorde indført. Varselsmændene forklarede, at de talte med Niels Vestens kone, og Niels Vesten mødte i dag for retten og ej havde noget imod kald og varsel at protestere. Så producerede fuldmægtigen et tingsvidne af 2 juni sidst, som han in alles begærede oplæst, påskreven og i akten indført. Nok et indlæg under fuldmægtigens hånd af denne dags dato, som ligeledes begæres læst, påskreven og i akten indført. Påstod

fol 31a

fuldmægtigen ellers, at Niels Pedersen Vesten bliver tilfunden denne proceses omkostning at erstatte, og var så dom begærende, såvel på denne itzige sags beskaffenhed som på forrige sag vedr. afpløjning. Niels Pedersen Vesten, som tilstede var, svarede at han vidste ej, at han noget imod det sidste i indlægget, havde forbrudt, men den sag forlængst bilagt. Peder Hansen ventede at indgive, hvad han der imod kunne have at sige til bemeldte tid. Sagen opsat i 14 dage.

** Memorial for kaldsmændene forvalteren over friherskabet Marselisborg Albret Aalum lader hermed lovligt kald og varsel give Eder, Niels Pedersen Vesten i Viby, at møde på Marselisborg birketing den 23 juni, breve og dokumenter at høre læse, i rette sættelse at imod tage og dom at lide, ikke alene angående Eders ublu og skammelige ord og forbandelser I hr forvalteren den 10 maj på kirkegården og for menige sognefolk ved deres kirkegang skal have påkastet, som han med lovfaste vidner agter at demonstrere, men endog formedelst Eders utilbørlige afpløjning næstleden år fra Eders medgrander og bymænd med mere, som i retten skal vorde forklaret og bevist, derefter udi alt at vente rettens lovlige dom og kendelse, i forhåbning at I, Niels Pedersen Vesten, skal blive tilfunden at lide og undgælde efter KM lov og forordning. Århus 16 juni 1722, som fuldmægtig i forvalterens lovlige forfald, Peder Hansen Heyde.

** No. 19. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, hvor stor føje hr forvalter sr Albret Aalum har og har haft at påtale denne sag kontra Niels Pedersen Vesten udi Viby, det udviser de producerede tingsvidner udstedt den 2 juni, hvorledes han på en skammelig måde har betrådt sin onde og vanartige adfærd imod sit høje herskabs fuldmægtig, Albret Aalum, da han næstafvigte 10 maj, en hellig kirke-

fol 31b

dag, offentligt på kirkegården udi samtlige sognefolkenes nærværelse og påhør har forbandet forvalteren udi hans fraværelse, ja ønsket mange ulykker over ham, og allerværst påkastet ham utilbørlige og ærerørige skældsord, som tingsvidnet udviser. Så forvalteren lader påstå og formode, at Niels Pedersen Vesten af retten på en tilbørlig måde og efter loven bliver sat til rette og afstraffet, andre ligesindede til eftertanke og eksempel. Skulle Niels Pedersen eller nogen på hans vegne ville bevise sagen på sin side gøre forklaring om hans skælderi, da når hr birkedommeren considererer tingsvidnet til ende, da hr forvalteren har tilspurgt Niels Pedersen af hvad årsag han således har skældt og forbandet ham, da hans fulgte svar ingenlunde nægter eller imodsiger, hvad han i så måde så opsætsigt, uhørsomt og ulydigt med sin forvalter har begegnet ham med, alene han undskylder sig, at han var beskænket, og er en meget god måde at komme eller gå til vorherre på i kirken.. og særdeles at Niels Pedersen både mod ham og sine medgrander har været opsætsig og overhørig, da han af sine medgranders jord dem har frapløjet, som Marselisborg protokol udviser, den 16 juli 1720 at være passeret forhen, da hans indgående løfte for retten ved forening skal befindes, at dersom han ved utilbørlige ord og gerninger efter den dag noget skulle forøve, da sagen igen at stå ham åben, så sætter forvalteren i rette, at bemeldte Niels Pedersen Vesten først bliver tilfunden for hans mod forvalteren brugte skældsord samt for sin ulydighed og opsætsighed at fra [mlg] fæstede gård for hans forban[mlg]

fol 32a

valteren at tildømmes en mulkt at betale til de fattige for hans grove forøvelse på hans kirkesti og uden for kirken. Århus 23 juni 1722, som fuldmægtig Peder Hansen Heyde.

** I dag blev udmeldt stokkemænd retten til Mikkelsdag førstkommende at betjene, nemlig Morten Rasmussen, Sejer Andersen og Niels Jensen af Tander, Jens Nielsen og Niels Jensen af Mustrup, Niels Sørensen, Niels Michelsen og Niels Jensen alle af Battrup.

Tirsdag 30 juni 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Niels Sørensen og Niels Jensen af Battrup, Niels Jensen og Jens Nielsen i Mustrup, Sejer Andersen, Niels Jensen og Morten Rasmussen af Tander og Christen Ottesen i Skåde.

** Efter opsættelse i dag 14 dage mødte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på forvalterens vegne og æskede den sag i rette kontra Jens Rasmussen i Lisbjerg og hans tjenestekarl Niels Olufsen, som for retten blev oplæst, hvor da for retten mødte den indstævnede Jens Rasmussen og svarede, at han havde befalet hans tjenestekarl Niels Olufsen at han skulle hugge ham nogle torne og gærdsel, så mange som et læs, hvilket læs gærdsel Niels Olufsen tilstod at have ført hjem andendagen med sin madfaders hest og vogn. Peder Bonde tilspurgte Jens Rasmussen, om det ikke er ham

fol 32b

bevidst, at han tit og ofte ved grandestævne efter forvalterens ordre har lyst samme skovsparter fred og forbuden dem at komme der med heste og vogn noget derfra at hugge eller bortføre, hvortil Jens Rasmussen svarede ja, men dette ringe, som han havde ladet hugge troede han ikke kunne være til nogen skovskade, hvorfor han bad dem hans forseelse denne gang måtte ham efterlades. Efter tingsvidnes beskaffenhed samt Jens Rasmussens og Niels Olufsens egne tilståelser her for retten at have hugget, foruden de små ege, et læs gærdsel, som andendagen af Niels Olufsen af skoven blev hjemkørt til sin madfaders gård, satte Peder Jensen Bonde i rette, om ikke Jens Rasmussen samt Niels Olufsen bør at lide efter KM lov og forordning tillige processens omkostning at betale, hvorpå begæres dommerens kendelse og lovforsvarlig dom. Opsat i 14 dage.

Tirsdag 7 juli 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Søren Sørensen, Jens Ovesen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby og Søren Sørensen i Tander.

** Sr Peder Hansen Heyde i Århus fremkom for retten på forvalteren sr Albret Aalum hans vegne og æskede den sag i rette kontra Niels Pedersen Vesten i Viby, og nu producerede fuldmægtigen et tingsvidne udstedt af Marselisborg ret den 16 juli 1720, hvormed bevises Niels Pedersen Vestens ulovlige omgang og medfart mod hans medgrander i deres mark og jorder, såvel og hvad løfter han for retten har indgået; at forholde sig skikkelig i ord og gerning imod enhver vedkommende, såfremt han ikke for sligt igengørende forøvelse på en eller anden måde skulle lide og undgælde, såvel for den post som for andet, han måtte befindes i. Samme tingsvidne for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført.

fol 33a

Altså refererede fuldmægtigen sig til sine producerede dokumenter og gjorde i rette sættelse, hvorefter han ej alene påstod og forventede en lovmæssig dom, men også påstod dom på denne sidste post angående Niels Pedersens forøvelse imod sine medgrander, som det i dag producerede tingsvidne om formelder, og for det 3, at Niels Pedersen bliver tilfunden denne processes omkostning at erstatte. Og var så endelig dom begærende. Niels Pedersen Vesten mødte og begærede sagen opsat i 3 uger i mening at få sagen i mindelighed forligt. Peder Hansen formente, at efterdi Niels Pedersen ej har noget på det indførte at modsige, så formoder han ingen opsættelse at bevilliges. Opsat til dom i 14 dage.

Tirsdag 14 juli 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Rasmus Sivertsen i Viby, Søren Sørensen i Tander, Jens Ovesen, Jens Laursen, Christen Ottesen og Søren Sørensen i Skåde.

** Peder Bonde i Lisbjerg mødte for retten på forvalterens vegne efter forrige opsættelse kontra Jens Rasmussen i Lisbjerg og hans tjenestekarl Niels Olufsen, og som de indstævnede ikke i dag efter påråbelse mødte, blev sagen endnu opsat i 8 dage.

Tirsdag 21 juli 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Søren Sørensen ibd, Rasmus Sivertsen i Viby, Søren Sørensen i Tander, Axel Axelsen og Hans Jensen i Holme.

** Jens Nielsen Kudsk i Skejby fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Hansen og Lorentz Lorentzen begge af Århus, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag og næstkommende 28 juli, 4, 11, 18 og 25 august hidkaldte for vidne at aflægge Rasmus Christensen

fol 33b

Hasle, Jens Christensen Hasle, Mads Berentsen, Jens Simonsen, Jens Erichsen og Søren Jacobsen alle af Skejby, enhver for deres sandhed at udsige anlangende Jens Andersen Møller i Århus hans bortkomne kobber forleden år, da han agter at bevise Jens Andersen Møllers kudsk ikke var i Skejby, og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede selv. I samme sag fremlagde Jens Kudsk en her af retten udstedt stævning under dato 7 juli sidst med dens forkyndelsespåskrivning, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført. På sr Jens Andersen Møllers vegne mødte her imod at svare sr Christian Foss, forpagter på Vosnæsgård, som af dette stævnemål har fornummen, at Jens Nielsen Kudsk af Skejby agtede at føre vidner imod den sag, Jens Andersen Møller har ladet forfølge angående en del hans bortblevne kobber. Så gav Christian Foss retten tilkende, at sagen nu har standen i proces udi tre fjerding år, og imidlertid er ført adskillige vidner på Jens Andersen Møllers side, hvilke nu ikke til dette lovmåls påhør befindes at være indstævnet, som efter loven ske bør. Særdeles Jens Andersen Møllers kudsk, som tabte kobberet, der hans edelige forklaring derom haver aflagt, hvilket Christian Foss beviste med tingsvidne udstedt af Vosnæsgård birketing 28 februar sidst, som efter begæring blev læst, påskrevet og ham igen tilstilet. Formente derfor at dette stævnemål ikke kunne være af nogen kraft, eller noget derefter udstedes, førend alle vedkommende i sagen førte vidner tillige med hovedmanden lovligt vorder indstævnet, hvor udi han ervartede dommerens assistens. Og i fald mod forhåbning noget skulle vorde ført, var Christian Foss begærende genpart af hvis, som passerer. Retten gav herpå til afsked, at som Jens Kudsk i Skejby her til retten i dag har ladet indkalde sr Jens Andersen Møller for kontravidne

fol 34a

at anhøre angående det omtvistede kobber, sr Møller afvigte år mistet har, da som her i dag med tingsvidne udstedt af Vosnæsgård birketing bevises, adskillige vidner forhen i sagen at have vundet, hvilket ikke er indkaldt, i hvilken anledning dette stævnemål ej videre anses.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på forvalter Aalums vegne og æskede den sag i rette kontra Jens Rasmussen og hans tjenestekarl Niels Olufsen og var dom begærende. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, som da Jens Smed i Lisbjerg ej alene er overbevist, men endog selv for retten tilstået det omvundne skovhug, som hans karl efter hans ordre og vilje i Lisbjerg skov forøvet har, da som samme er befunden at være en del risege etc, for hvilket alt Jens Smed tilfindes at bøde 4 rdl samt erstatte denne doms bekostning inden 15 dage eller at lide nam.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på forvalter sr Albret Aalum hans vegne og æskede den sag i rette kontra Niels Pedersen Vesten i Viby og refererede sig til sin forrige gjorte i rette sættelse, hvorefter han begærede dom, påstående at Niels Pedersen Vesten bliver fravist sin gård med mere efter i rette sættelsens indhold og dens formelding. Udi den sag imellem forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum på den ene og Niels Pedersen Vesten i Viby på den anden side er således dømt og afsagt, som følger: Da som forvalteren efter lovlig indstævning har overbevist Niels Vesten hans utilbørlige, ja uforsvarlige forøvende ord og tale imod sig den 10 maj på Viby kirkegård,

fol 34b

som det her af retten udstedte tingsvidne af 2 juni udviser, videre er produceret et udtog her af tingprotokollen af 16 juli 1720, hvoraf ses en forseelse at være begået af ermeldte Niels Vesten imod hans grander og sognemænd, men som samme hans forseelse i akten findes at være forsonet med mulkt, altså ses ikke at den post kan tendere sig til denne sag. Nok er af fuldmægtigen Peder Hansen Heyde på forvalterens vegne produceret hans underskrevne indlæg af 23 juni, hvor udi påstås, Niels Vesten skulle lide som en æreskænder samt for ulydighed og opsætsighed, men som intet for sligt i stævnemålet, mindre i tingsvidnet, er omrørt, altså falder den post af sig selv. Men som Niels Vesten med lovfaste vidner er overbevist utilbørligt at have bandet, ja overønsket forvalteren ulykke og forbandelse, derfor tilfindes han at bøde i mulkt til sagsøgeren og de fattige 10 sdlr samt denne doms bekostning og forvalteren at gøre afbigt næste ting, alt at efterkomme inden 15 dage eller lide ved nam.

Tirsdag 28 juli 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen og Søren Sørensen i Skåde, Christen Ottesen ibd, Rasmus Sivertsen i Viby og Søren Sørensen i Tander.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten i mening at påhøre den afbigt, som Niels Pedersen Vesten i Viby var tilfunden her for retten i dag at aflægge, og som han er udebleven, så er det et kendetegn på hans opsætsighed,

fol 35a

så vel for retten, som hvis videre foregået er. Ermeldte Niels Vesten i Viby blev 3 gange påråbt, men ingen gensvar skete. I anledning af, at Niels Vesten, som blev i dag 8 dage af retten tilfunden i dag at gøre forvalter sr Aalum en hørsommelig afbigt, da som han dog imod rettens kendelse samt forelæggelse til i dag er udebleven, og ej ladet vidne sit forfald, at så endnu forelægges han i dag igen af retten at møde i dag 8 dage for bemeldte afbigt hørsommeligt at gøre, samt for hans udeblivelse i dag at bøde til de fattige. Skulle Niels Vesten endda udeblive, er hævet sagen som upåkendt, og aldeles står ham åben for.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Mogens Rasmussen i Kolt og Peder Sørensen i Stautrup, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage stævnede Hans Mogensen, barnefødt i Stautrup, ved hans fader Mogens Ovesens bopæl efter en kaldsmemorial således lydende, som efter skal vorde indført, og talte de med Mogens Ovesens datter Maren Mogensdatter. Peder Jensen var beføjet at begære af retten, at 3 tingdage må blive lyst efter Hans Mogensen, eftersom han her for retten i dag ej indfandt sig efter stævnemålet. På hans vegne indfandt sig hans fader, Mogens Ovesen, og gav retten til kende, at forindførte hans søn er udi Amsterdam i Holland og er skræddersvend. Peder Jensen tilspurgte Mogens Ovesen, om den indstævnede hans søn Hans Mogensen ikke er født på Constantinsborg gods i Stautrup by, hvortil han svarede ja, og at han kom fra sit fødested da han var 2 år gammel, og siden af og til har været hos sine venner til han ungefær var en snes år gammel, da han kom i lære

fol 35b

til skrædder Christian Skærbæk i Århus, hvor han var på en tre års tid. Derefter kom han hjem af sin lære til sine forældre i Stautrup og opholdt sig der ungefær et års tid, som nu kan være omtrent 2 år siden. Videre på spørgsmål af fuldmægtigen forklarede Mogens Ovesen, at han søn efter beretning for ham rejste til Viborg og nu siden ej har hørt eller spurgt til ham, førend afvigte år, da han fik brev fra ham fra Amsterdam i Holland. Peder Jensen, som allerede har bevist den indstævnede Hans Mogensen at være født på Constantinsborg gods, endnu fremstillede 2 vidner, Erich Pedersen og Ove Mortensen, som vant efter loven, at det var dem fuldt vitterligt, at Hans Mogensen er barnefødt i Stautrup, men hvor gammel han har våren, da han kom først fra hans forældre, eller hvor længe han har været ude fra dem, var dem ikke bevidst, alene at han var hjemme ungefær for 2 år siden, men enten han var der et helt eller halvt år, vidste de ikke, så som han undertiden rejste ud omkring i sognet at sy. Peder Jensen begærede som før, at retten ville lyse efter Hans Mogensen, eftersom han ikke fandt det for gyldig, som hans fader havde indberettet, men var alene efter en løs missiv, hvorpå intet kan regarderes, eftersom det var skrevet af 2 hænder, nemlig dansk hollandsk og tysk. Så blev da af retten i dag lyst første ting efter Hans Mogensen.

** I dag første ting Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, på sin velb. herres vegne lader lyse efter Peder Sørensen Skov af Ormslev, som ulovligt er undvigt af hr Charisius' gods forleden år ved Mikkelstide.

Tirsdag 4 august 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby og Morten Rasmussen i Tander.

fol 36a

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og begærede, at den indstævnede Niels Vesten måtte påråbes og præstere den i dag 8 og 14 dage afsagte dom, som og skete, og indfandt da Niels Pedersen Vesten sig for retten og indgav sin skriftlige underskrevne erklæring under denne dags dato, som for retten begæredes læst, påskrevet og i akten indført og lyder således, som efter skal vorde indført. Og derhos efter afbigtens formelding betalte han for retten de tildømte bøder.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd Peder Olufsen og Peder Rasmussen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage havde stævnet for synsmændsopkrævelse hæderlig H. Anders Hutfeldt i Brabrand efter en kaldsmemorial, sålydende som herefter vorder indført. Efter dets formelding begærede forvalteren, han af retten måtte udmeldes 8 uvildige dannemænd til at syne bemeldte skovparter, hvortil blev af retten udnævnt Peder Bonde i Lisbjerg, Anders Sørensen, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen ibd, Rasmus Knudsen, Niels Mollerup, Jens Rasmussen og Rasmus Christensen af Terp, som har at møde den 6 august i Brabrand skov at syne og til næste ting det ved ed præstere.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Olufsen i Constantinsborg markhus og Michel Nielsen i Ormslev, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage stævnede og varsel gav Peder Sørensen Skov, barnefødt i Ormslev, efter en kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført. Så mødet for retten Søren Jørgensen Skov, som er Peder Sørensens fader, og gav til kende

fol 36b

at hans søn var i Slagelse i Sjælland his sin farbroder, som er skomager. Samme hans border Mathias Jørgensen var her i landet afvigte år ved disse tider, da han tog bemeldte Peder Sørensen med sig uden hans videnskab. Og ydermere angav, at han nu havde skrevet derover efter ham og lovede at skaffe ham herover med allerførste ske kan, hvorpå han begærede, at sagen måtte på nogen tid hvile. Peder Jensen tilspurgte faderen, hvor gammel hans søn er, hvortil han svarede, han var ungefær 12 år gammel, endnu tilspurgt, om han nogen tid har været eller tjent uden Constantinsborg gods, før han tog over til Sjællland, hvortil han svarede nej. Og ydermere på spørgsmål svarede, at han ej nogen tider haver begæret af herskabet forlov eller tilladelse at må tage ud af godset, men er imod hans videnskab bortkommen. Opsat i 3 uger.

** I dag andet ting lysning efter Hans Mogensen i Stautrup.

** Sl Oluf Michelsens efterladte enke Anne Pedersdatter i Ravnholt fremkom for retten tillige med hendes svoger Jens Borresen udi hendes lavværges fraværelse lydeligt for retten udi hånd tog hendes svigersøn Michel Nielsen og ved samme håndstrækning aldeles solgte, skødede og afhændede hendes påboende halve selvejergård i Ravnholt fra sig og sine arvinger til Michel Nielsen, hans trolovede fæstemø Maren Olufsdatter og deres arvinger, med lige rettighed den at have, nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom, intet undtagen i nogen måder, og kendes Anne Pedersdatter sig og sine arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte halve selvejergård, men Michel Nielsen, hans fæstehustru og deres arvinger at tilhøre alt efter det ham overleverede skødes indhold af dato 19 april 1715, som efter begæring i dag for retten blev læst og påskrevet. Deslige en imellem Anne Pedersdatter og hendes svigersøn Michel Nielsen oprettet kontrakt

fol 37a

under dato 15 juli 1722, endnu blev fremlagt skiftebrev dateret 20 marts 1721, hvilket udviser Peder Olufsen at være arveligt tilfalden efter hans sl fader af løsøre og bondeeje penge 28 rdl. Så i hvor vel loven forbyder de umyndiges jord at sælge, fandt dog herskabets fuldmægtig tillige med moderen og andre vedkommende for godt, til barnets tarv, samme bondeeje at sælge og bortskøde til Michel Nielsen og hans trolovede fæstemø. Og var Michel Nielsen på egne og fæstemøs vegne tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** No. 18. Så som jeg, Niels Pedersen Vesten, i dag 14 dage her af retten har anhørt dom afsagt over mig udi den sag imellem mit høje herskabs forvalter Albret Aalum og mig, og jeg da er tilfunden at gøre forvalteren en hørsom afbigt, altså tilstår jeg her for retten, og udi hans påhør, at jeg ikke kan nægte, at jeg jo haver anstillet mig imod ham således, at jeg skammer mig både for gud og mine medkristne, at jeg nogen tid, ja på en højhellig dag og næsten for hele menigheden så ublu har forbandet og overønsket forvalteren ulykke, hvortil jeg ikke har eller ved ringeste årsag, men mere havde årsag at takke ham for mange beviste goder, ja ofte har set igennem fingre med hvis forseelser, som jeg ikke kan nægte at have begået, så om jeg for alle mine gerninger på det skarpeste efter loven skulle have våren afstraffet, ville det bleven mig meget hårdt, hvilket i alle måder her for retten tilstås, og nu tjenesteligt beder, at forvalteren endnu for denne gang vil tilgive mig, hvis jeg så grovelig imod ham har forset, da jeg i den sted haver størst årsag ej andet ham at påsige end alt godt. Jeg lover og forpligter mig herefter aldrig sådant at forøve eller og efter mine gerninger at lide og undgælde. Marselisborg birkeret 4 august 1722, Niels Pedersen Vesten.

** Memorial for kaldsmændene på hans

fol 37b

højgrevelige excellence grev Friderich Danneskjold Samsø hans vegne. Indstævnes Eder, H. Anders Hutfeldt i Brabrand med 14 dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde tirsdag 4 august for synsmænds opkrævelse til det skovskifte i Brabrand skov, præstegården er tillagt at anhøre, så og deres syn at overvære på åstedet, som bliver foretaget 6 august, samt og til samme forretnings afhjemling at møde den 11 august, alt i henseende til et lovligt tingsvidne at forhverve. Århus 21 juli 1722, A. Aalum. Forevist og tilstås af Anders Hutfeldt, Brabrand 21 juli 1722.

** Memorial for kaldsmændene. Fra fuldmægtigen Peder Jensen på Constantinsborg skal vi stævne Eder Peder Sørensen Skov, barnefødt i Ormslev sogn og by, til Marselisborg birketing at møde førstkommende 4, 11, 18, 25 august samt 1 og 8 september, vidner og attester at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående Eders bortrømning uden nogen pas og skudsmål fra Eders fødestavn Constantinsborg gods. Til at vidne stævnes med lige varsel Thøger Pedersen, han sidst tjente, og faderen, Søren Jørgensen Skov, begge af Ormslev, deres sandhed herom at udsige, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom agtes at erhverves og tages beskrevet. Constantinsborg 28 juli 1722, P. Jensen.

** Memorial for kaldsmændene. Hans Mogensen sidst værende hos sin fader Mogens Ovesen i Stautrup by, Kolt sogn, kaldes med 8 og 14 dages, 3-4-5 og 6 ugers varsel til Marselisborg birketing at møde, vidner og attester at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående Eders bortrømning uden nogen pas og skudsmål fra Eders fødestavn Constantinsborg gods. Til at vidne stævnes Erich Pedersen og Ove Mortensen begge af Stautrup, foruden de som godvilligt uden kald og varsel møder, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom agtes at erhverves og tages beskrevet. Constantinsborg 21 juli 1722, P. Jensen.

Tirsdag 11 august 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby og Morten Rasmussen i Tander.

fol 38a

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og refererede sig til det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsel samt synsmænds udmeldelse til det skovskifte i Brabrand skov, præstegården tillagt, hvilket efter begæring for retten oplæst blev. Hernæst forvalteren forestillede synsmænd, Peder Jensen Bonde, Niels Frandsen, Rasmus Frandsen, Anders Sørensen alle boende i Lisbjerg, Rasmus Knudsen, Niels Pedersen Mollerup, Jens Rasmussen og Rasmus Christensen af Terp, eftersom de den 4 august af retten var udmeldt til at syne og besigtige H. Anders Hutfeldt, sognepræst til Brabrand og Kasted sogne, hans iboende gårds tilliggende skovpart i bemeldte Brabrand skov. Da befandt vi den at have været opgroet af risbøg og en del eng iblandt, og samme skovpart er meget forhuggen, så vi kunne syne og eragte, at de tre parter af træerne var hugget og ikkun den 4 part var tilbage som groede, så vi syntes at i nogle år ej kunne udi samme skovpart enten hugges eller udvises uden skovens største skade og ødelæggelse, hvilket de således afhjemlede for et fuldt syn. H. Anders Hutfeldt blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom, hvorefter forvalteren på sit herskabs vegne var tingsvidne begærende.

** I dag 3 ting lysning efter Hans Mogensen i Stautrup, hvorefter tingsvidne blev efter fuldmægtig på Constantinsborg Peder Jensen hans begæring udstedt.

Tirsdag 18 august 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen og Groes Madsen begge i Viby.

** Tobias Davidsen boende i Ormslev fremkom for retten og i rette lagde en her af retten

fol 38b

udstedt stævning under dato 4 august sidst kontra degnen til Ormslev og Kolt menigheder, hæderlig Friderich Holst, såvel og Jens Sørensen Overballe i Edslev, hvilken for retten begæredes læst, påskreven og i akten indført. De indstævnede var mødt, og ej havde noget imod stævnemålet at sige. Så dernæst saggav Tobias Davidsen degnen mons Friderich Holst at være ham skyldig som følger, nemlig for bekomne varer, inkl. øl, brændevin og tobak, som han, hans hustru og børn tid efter anden i hans hus har konsumeret og afhentet hjem til dem selv, som i alt bedrager sig til 3 rdl. Mons Holst henstod sig til sit værneting, som er Friisenborg birketing, og ej formodede at lide dom her, hvorpå han var rettens kendelse begærende. Retten gav herpå til afsked, så at om endskønt sr Friderich Holst for retten har tilstået intet imod kald og varsel at have at sige, så kommer han dog bagefter ved saggivelsen og henskyder sig til Friisenborg birketing, som han kalder sit rette forum, da som han sig dertil henskyder, så henvises han dertil at lide lovmål, som for ret kan eragtes. Dernæst saggav Tobias Davidsen Jens Overballe for hvis han tid efter anden af ham bekommet haver, nemlig efter regning fra 1713, penge bekommet af Tobias Davidsens hustru 1714, til Anders Skrædders barsel.. Lånte penge samme år og igen 1717.. bliver så Jens Overballe skyldig 6 sdlr,

fol 39a

hvilke han ikke efter ofte gjort anfordring i mindelighed har villet betalt. Jens Sørensen Overballe blev af retten tilspurgt, om han samme krav kunne eller ville benægte, hvortil han svarede nej, men bad derhos de nærværende drage til minde, at han i mindelighed ville betale, hvor da Tobias Davidsen tilbød sin korporlige ed at ville gøre, i fald retten fandt det nødigt. Satte derfor i rette, at Jens Overballe af retten blev tilfunden indmeldte fordring til ham at betale, samt denne forvoldte proces' omkostning inden 15 dage eller at lide efter loven, hvis han ikke inden, til hvad tid, dommeren behager sagen at optage, efterlever sit nu her for retten gjorte løfte. For resten refererede sig til alt forindførte og for såvidt Jens Overballe angik var en lovforsvarlig dom begærende. Opsat i 14 dage.

** No. 18. Jens Mørch i Århus, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig andrager sr Tobias Skytte boende i Ormslev, hvorledes han imod sin vilje skal være forårsaget at lade tiltale Eder, hæderlig Friderich Holst, degn for Ormslev og Kolt sogne, tillige og Jens Overballe i Edslev, begge for gældsfordring, hvilke I ikke efter ofte anmodning har villet bekvemme Eder til at betale. Thi stævnes I at møde for mig i retten på Marselisborg birketing førstkommende 18 august, saggivelse og i rette sættelse at modtage og derefter dom at lide, alt angående som meldt er, medtagende hvis I til Eders sags tarv kan agte tjenesteligt, hvor da skal omgås, som lands lov er gemæs. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 4 august 1722. Har vi underskrevne lovligt forkyndt til hus og bopæl denne stævning for vedkommende og talt med deres koner, hvilket vi tilstår, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Niels Jensen, Peder Pedersen begge af Ormslev.

** Degnen til Viby og Tiset menigheder mons Jens Munch boende i Århus lod oplyse et blåstjernet hesteføl, som kom i hans gård med hans hest den 14 august sidst om aftenen klokken 10 slet.

fol 39b

Tirsdag 25 august 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen og Groes Madsen begge i Viby.

** På Frands Christensen boende i True hans vegne fremkom for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Jacob Nielsen og Niels Pedersen, begge af True, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Michel Jensen og hans søn Niels Michelsen i True efter en kaldsmemorial, sålydende; Frands Christensen i True lader herved kald og varsel give sin forrige gode fader Michel Jensen i True og søn Niels Michelsen i True til Marselisborg birketing med 8, 14 dages, 3 og 4 uger for lovbudsvidne at anhøre angående min iboende selvejergårds halve part, som jeg agter at lade lovbyde, om I på Eders sl datters barns vegne agter hertil noget at lade svare. Og det alt til et fuldkommen lovbudsvidnes erhvervelse, True 18 august 1722, Frands Christensen. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Michel Jensen selv og med Niels Michelsens hustru. Så lovbød Peder Jensen Bonde bemeldte Frands Christensens påboende selvejergård, den halve part deraf, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller til hvem, som mest vil give og bedst betale, som er i dag 1 ting.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Niels Loft og Søren Pedersen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 8 dages varsel havde hidkaldt Maren Rasmusdatter, som sidst tjente Espen Madsen i Brabrand, efter en kaldsmemorial, sålydende; Memorial for kaldsmændene, kald og varsel gives hermed Maren Rasmusdatter, sidst tjente Espen Madsen i Brabrand, at møde til Marselisborg birketing 25 august, attester, saggivelse og beskyldninger at anhøre og spørgsmål

fol 40a

at tilsvare angående Eders begangne lejermål, og efter sagens lovlige drift, derfor dom at lide. Constantinsborg 18 august 1722, P. Jensen. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Espen Madsen, som lovede at tilstå dem budet. Maren Rasmusdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Dernæst producerede Peder Jensen en attest under H. Anders Hutfeldts hånd af 14 august 1722, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført, hvornæst Peder Jensen satte i rette med formening, at den indstævnede Maren Rasmusdatter bliver tilfunden at betale hendes lejermålsbøder tillige med processens bekostning, som han henstillede til dommerens kendelse, derpå var dom begærende, opsat i 4 uger.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Hans Mogensen af Stautrup, og derpå producerede en attest under H. Terkild Nissen i Ormslev hans hånd, dateret Ormslev 21 august 1722, hvilken for retten blev læst, påskrevet og herefter skal vorde indført, hvornæst Peder Jensen satte i rette med forhåbning, at den indstævnede Hans Mogensen bliver til dom at pågribe, hvor han findes, men end og at søge sin fødestavn Constantinsborg gods, der foruden denne proces' omkostning at erstatte, og derpå var dom begærende. Hans Mogensen blev påråbt, men ingen gensvar skete. Opsat i 4 uger.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremkom for retten og begærede den sag i rette kontra Peder Sørensen Skov af Ormslev, og derpå producerede en attest under H. Terkild Nissen hans hånd under dato 21 august 1722, som for retten læst og påskrevet og herefter skal vorde indført. Dernæst satte Peder Jensen i rette, at den indstævnede Peder Sørensen Skov bliver tildømt at pågribes, hvor han findes, men end og at søge sin fødestavn Constantinsborg gods

fol 40b

samt denne proces' omkostning at erstatte, og derpå var dom begærende. Opsat i 4 uger.

** No. 18. For vedkommende til efterretning attesteres hermed, at 3 lovlige lysninger er sket ved Kolt og Ormslev kirker efter Hans Mogensen af Stautrup og Peder Sørensen af Ormslev, som begge er imod husbonds velb. Charisius' vilje og minde undvigt Constantinsborg gods. Ormslev 21 august 1722, T.C. Nissen.

Tirsdag 1 september 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen og Groes Madsen begge i Viby.

** Læst en plakat om Marselisborg hovedgårds bortforpagtning igen påny i tre år, under denne dags dato.

** Den sag angående Jens Overballe i Edslev fremdeles opsat i 8 dage.

** I dag andet ting Peder Bonde i Lisbjerg på Frands Christensens vegne i True lovbød halvparten af den selvejer bondegård i True, som Frands Christensen påbor.

Tirsdag 8 september 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen og Groes Madsen begge i Viby.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på Frands Christensen af True hans vegne og i dag 3 ting, så som han 2 tingdage tilforn lydeligt her for retten har lovbudt halvparten af den selvejer bondegård Frands Christensen påbor, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller til hvem, som mest vil give og bedst betale, hvorefter han var tingsvidne begærende, som og blev udstedt. Peder Jespersen i Borum på sin søsters vegne bød sølv og penge.

** Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på Tobias Davidsen Skytte i Ormslev hans vegne, som æskede dom [mlg] Sørensen Overballe i Edslev for gæld [mlg] opsættelse og i rette sættelsens formelding [mlg] Overballe blev påråbt, men ingen [mlg]

fol 41a

Da efter at Tobias Davidsen af Ormslev her til retten lovligt haver indkaldt Jens Overballe af Edslev angående gældsfordring, hvilken Jens Overballe for retten tilstod at ville betale foruden nogen dom over ham, men som sagen i nogle uger har hvilet under opsættelse og intet er påfulgt, altså tilfindes han samme gæld samt denne sags bekostning til Tobias Davidsen at betale inden 15 dage eller lide ved nam og rettens videre befordring.

** For retten fremstod Frands Christensen boende i True tillige med hans gamle svigerfader Michel Jensens søn Niels Michelsen ibd, og efter det her i dag af retten udstedte lovbudsvidnes formelding i hånd tog Peder Jespersen af Borum, som er Frands Christensens svoger, og ermeldte Frands Christensen ved samme håndstrækning aldeles solgte, skødede og afhændede fra sig og sine arvinger til Peder Jespersens søster Kirsten Jespersdatter, Frands Christensens hustru, halvparten af den selvejer bondegård i True, som de påbor, alt efter forrige skødes formelding under dato 16 marts 1712, som for retten blev fremvist, intet undtagen i nogen måder, og kendes Frands Christensen sig og sine arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte halve part selvejer bondegård, men hans nuhavende hustru Kirsten Jespersdatter og hendes arvinger efter denne dag at efterfølge for et fuldkommen købt [mlg] ejendom.

fol 41b

Og var forberørte personer med hverandre overværende, da dette skøde gik beskrevet, hvorefter Peder Jespersen på sin søster Kirsten Jespersdatters vegne var tingsvidne beskrevet begærende, som og blev udstedt.

Tirsdag 15 september 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Groes Madsen og Rasmus Sivertsen i Viby.

Tirsdag 22 september 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Axel Axelsen [i Holme], Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen og Groes Madsen af Viby.

** I dag blev udmeldt stokkemænd, nemlig Peder Nielsen i Hedegård, Laurs Rasmussen, Søren Nielsen, Poul Holm, Niels Holm, Rasmus Nielsen, Jens Rasmussen og Niels Nielsen alle boende i Ravnholt, retten i stokkemænds sted at betjene.

** Mons Ulrich Christian fra Ormslev mødte for retten på velb. hr Charisius' fuldmægtig sr Peder Jensen på Constantinsborg hans vegne og æskede dom kontra Hans Mogensen [Ovesen..] i Stautrup angående hans undvigelse af Constantinsborg gods efter derom ført vidnesbyrd, saggivelse etc. Hans Ovesen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som fuldmægtigen på Constantinsborg sr Peder Jensen ej alene med lysningsvidne her fra retten, men end og med H. Terkild Nissen, sognepræst for Ormslev og

fol 42a

Kolt menigheder hans attest af 21 august lovligt har bevist 3 lysninger efter Hans Ovesen af Stautrup ved Kolt og Ormslev kirker at være sket, siden hans undvigelse af Constantinsborg gods uden pas og skudsmål. Ermeldte Hans Ovesen bør anses som en rømningsmand og derefter at undgælde, hvor han antræffes, så og denne doms bekostning at erstatte med 2 rdl.

** På velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans fuldmægtig sr Peder Jensens vegne var mødt mons Ulrich Christian af Ormslev og begærede dom over Peder Sørensen Skov af Ormslev angående hans ulovlige undvigelse af Constantinsborg gods efter derom lovligt førte beviser samt i rette sættelse og opsættelse. Ermeldte Peder Sørensen Skov blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen fremkom. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som sr Peder Jensen, fuldmægtig ved Constantinsborg her til retten har indciteret Peder Sørensen Skov af Ormslev angående ulovlig undvigelse fra Constantinsborg gods, som ej alene med tingsvidne her fra retten, men endog med H. Terkild Nissen, sognepræst for Ormslev og Kolt menigheder hans attest af 21 august bevises, 3 lysninger efter bemeldte Peder Sørensen Skov ved Ormslev og Kolt kirker at være sket, siden hans undvigelse. Efter slig indført er den undvigtes fader Søren Skov mødt for retten og givet til kende, at bemeldte hans søn var i Sjælland og forlangte derfor opsættelse i sagen, mens han kunne skrive efter ham, med forsikring straks at bringe

fol 42b

ham til stede, hvilken opsættelse ham er vorden consenteret, men som intet af Søren Skovs løfter er påfulgt, og sagen tåler ikke længere ophold, altså tilfindes Peder Sørensen Skov at indfinde sig ved sin fødestavn inden 6 uger efter denne dato, eller at lide og undgælde som en rømningsmand, hvor han antræffes, samt at betale denne doms bekostning.

** Mons Ulrich Christian fra Ormslev mødte for retten på velb. hr Charisius' fuldmægtig sr Peder Jensen på Constantinsborg hans vegne og begærede dom over Maren Rasmusdatter af Brabrand for begangen lejermål. Maren Rasmusdatter blev påråbt, men ingen svar skete. Da efter at Maren Rasmusdatter, før tjenende Espen Madsen i Brabrand, her til retten lovligt findes indkaldt af fuldmægtigen fra Constantinsborg sr Peder Jensen angående begangen lejermål på bemeldte Constantinsborg gods, som det fremgår af H. Anders Hutfeldt sognepræst for Brabrand og Kasted menigheder hans udgivne attest af 14 august sidst, altså tilfindes bemeldte Maren Rasmusdatter besagte bøder til Constantinsborgs ejer at betale efter loven, eller i dets mangel at lide på kroppen efter forordningen, så og denne doms bekostning at erstatte med 2 rdl, inden 15 dage eller at lide ved nam.

Onsdag efter mikkelsdag 30 september 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Rasmus Sivertsen i Viby, Laurs Rasmussen, Niels Holm, Rasmus Nielsen, Søren Nielsen, Poul Holm og Jens Rasmussen alle af Ravnholt og Groes Madsen af Viby.

** På velb. Christian Charisius

fol 43a

til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Peder Jensen, som fremstillede efterskrevne kaldsmænd, Mogens Rasmussen i Kolt og Michel Rasmussen i Ingerslev, som havde indstævnet med 14 dages kald og varsel en del af velb. hr Charisius' bønder sønden for Århus boende for restans dom at lide, for hvis de til deres velb. herskab skyldig bliver, nemlig Michel Nielsen i Ormslev, Poul Mortensen og Peder Vesten i Åbo, Niels Rasmussen i Kolt, Jens Nielsen i Enslev, Søren Rasmussen i Lemming, Jens Nielsen og Niels Jensen i Ingerslev, Niels Michelsen i Battrup og Søren Bødker i Kattrup. Endnu fremstod Niels Erichsen og Jens Nielsen i Hasle, som ligeledes havde stævnet en del bønder norden Århus, nemlig gl Jens Christensen i True, Søren Bach i Vejlby, Rasmus Knudsen og Rasmus Nielsen i Trige, Jens Smed, Søren Jensen og Michel Hjulmand i Søften samt Niels Poulsens enke med lavværge i Ølsted, samtlige for restanser og saggivelse at påhøre og derefter dom at lide. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv, en del deres hustruer og tjenestefolk. Og som ingen af de indstævnede efter påråbelse mødte, forblev det med restansens producering til hvad tid dommeren behager sagen at optage, da fuldmægtigen til den tid belovede sin i rette sættelse og indlevere sine beviser. Opsag i 8 dage.

** Hr major Stephan logerende hos mons Veggerslev i Århus lader lyse efter en gl bærbrun rytterhest, som blev borte imellem søndag og mandag sidst om natten, og Veggerslev efter en kulsort hoppe, som begge fulgtes ad.

Tirsdag 6 oktober 1722 Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Groes Madsen og Niels Bach i Viby, Laurs Rasmussen, Niels Pedersen og Poul Pedersen i Ravnholt.

fol 43b

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg fremstod for retten efter opsættelse til i dag og producerede en af ham underskreven restans af 30 september sidst, på hvis som er skyldig til hans velb. herskab, hvilken han begærede læst, påskrevet og i akten indført. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte til nogen genmæle. Dernæst satte Peder Jensen i rette med formening, at enhver af de indstævnede pligtig er og bør at betale forindførte restans til deres herskab eller fuldmægtig inden 15 dage eller lide ved nam og eksekution efter loven, og herpå var dom begærende. Opsat i 8 dage.

** No. 20 restans på hvis som er skyldig til mit velb. herskab Christian Charisius til Constantinsborg fra mikkelsdag 1715 og til underskrevne dato, nemlig: Ormslev sogn og by: Michel Nielsen.
Åbo: Poul Mortensen, Peder Jensen Vesten.
Kolt sogn og by: Niels Rasmussen, Mogens Rasmussen.

fol 44a

Enslev: Jens Nielsen.
Lemming: Søren Rasmussen.
Kattrup: Søren Rasmussen Bødker.
Tiset sogn, Ingerslev: Jens Nielsen Sønderskov, Niels Jensen Snedker.
Battrup: Niels Michelsen.
Brabrand sogn, True: gl Jens Christensen.
Vejlby sogn og by: Søren Jørgensen Bach.
Trige sogn og by: Rasmus Knudsen, Rasmus Nielsen.
Søften sogn og by: Jens Smed, Søren Jensen,

fol 44b

Michel Hjulmand.
Ølsted: Niels Poulsens enke.
Constantinsborg 30 september 1722. P. Jensen.

Tirsdag 13 oktober 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Jens Laursen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Groes Madsen og Niels Bach i Viby.

** Sr Peder Hansen Heyde, prokurator af Århus, fremkom for retten på mons Poul Gregorius Baufrin af Århus hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, Christen Christensen Bach og Michel Rasmussen begge af Århus, som afhjemlede efter loven, at de som i går var 14 dage til i dag at møde kaldte Anders Andersen og hustru Gunder Laursdatter boende på Vestergade i Århus for vidner at anhøre angående patienter, de skal have haft under kur med mere efter en skriftlig kaldsseddel af 28 september 1722, som for retten blev læst, påskrevet og herefter skal vorde indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede selv. De indstævnede blev påråbt, men ingen indfandt sig på Birgitte Pedersdatter Ovesdatters vegne, mens Anders Andersen mødte og foregav, at stævnemålet var ikke lovligt givet, så som det ikke var forkyndt for grev Friis. Peder Hansen dertil svarede, at Poul Baufrin i dette tilfælde intet med den nådige herre grev Friis havde at gøre, men alene med Anders Andersen og hans hustru, som virkelig bor i Århus, hvilket og straks skal vorde bevist. Derpå fuldmægtigen fremstillede de indkaldte 3 vidner, såvel og et, Søren Augustinussen, som godvilligt uden stævnemål møder, at de efter edens forelæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne, vant ved ed efter loven. Og derpå fremstod først Niels Hansen, stadstjener udi Århus, som vant efter tilspørgelse

fol 45a

af Peder Hansen, at den indstævnede Anders Andersen har boet i Århus i tre år omtrent, og imidlertid båren ham billetter fra magistraten til skatters ydelse, og derforuden vant, at næstleden 1 september efter middag kl 4 a 5 slet efter Poul Gregoriuses begæring og borgmester Hans Winthers befaling til vidnet og sin kammerat Lorentz Lorentzen var de hengået i bemeldte Anders Andersens iboende hus på Vestergade at inkvirere om patienter, hvor da Anders Andersen foreviste os en kvinde, som han berettede at have udi kur, og kvinden foregav, at hun havde hjemme i Vitten på Friises gods. Nok vant, hun lå udi Anders Andersens baghus i en seng. Dernæst fremstod Lorentz Lorentzen, ligeledes stadstjener i Århus, som vant ord fra ord, som Niels Hansen før ham vundet haver, og derpå gjorde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Anders Andersen tilspurgte vidnerne, om konen Birgitte Pedersdatter Oves ikke sagde til dem, fru grevinden som havde ladet hende føre derhen, hun skulle nok svare dertil, hvortil de svarede ja. Erich Andersen Høj af Århus vant efter loven, at han den 3 september sidst tillige med sin medfølger Søren Augustinussen af Århus var efter Poul Baufrins begæring henskikket i Anders Andersens hus på Vestergade i den agt at stævne ham og hans hustru, som også skete, hvor da Anders Andersen foreviste os i hans gård i et kammer en kvinde, som lå i en seng, og berettede samme kvinde for dem, at hun havde ligget der i kur og var nu ganske klar, og samme kvinde berettede, at hun havde hjemme i Vitten og hendes navn var Birgitte Pedersdatter Oves, og grevinden havde befalet hende at komme derind. Ligeledes vant Søren Augustinussen ord efter andet som Erich Andersen før ham vundet haver, og derpå de begge aflagde deres ed. Peder

fol 45b

Hansen tilspurgte Anders Andersen, om han kunne imodsige disse førte vidners udsigende, at det jo således er tilgået, som deres vidner om formelder. Anders Andersen svarede, at han tilstod det i alle måder, hvorefter Peder Hansen da på Poul Baufrins vegne var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Hansen Heyde i Århus fremkom for retten på vellærde H. Anders Jespersen Hutfeldt, sognepræst for Brabrand og Kasted sogne hans vegne og fremstillede kaldsmænd Søren Rasmussen og Niels Michelsen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage efter en skriftlig kaldsmemorial til hus og bopæl havde kald og varsel givet en del hans sognemænd af Brabrand, True og Yderup for doms lidelse for udeblivelse med deres ostes ydelse efter KM forordning, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv og en del deres hustruer og folk. Så satte nu Peder Hansen i rette med formodning, at de indstævnede H. Anders Hutfeldts sognemænd bliver af retten tilfunden at yde og betale til præsten efter deres hartkorns takst efter KM forordning af 29 december 1721, så og at betale denne doms bekostning, hvorpå han var dom begærende. De indstævnede var mødt og refererede dem til KM forordning og erbød dem at give det, som de af Arilds tid givet haver, var det KM befaling, fik de at give det, som nu prætenderes. Peder Hansen refererede sig til sit forrige indførte og var dom begærende. Sagen opsat i 3 uger.

** Sr Peder Hansen Heyde i Århus på sr Hans Buchtrup i Århus hans vegne fremkom for retten og fremstillede kaldsmænd Rasmus Rasmussen i Holme og Jens Jensen i Viby, som afhjemlede

fol 46a

efter loven, at de i dag 8 dage havde hidkaldt Søren Kaa i Edslev for gældsfordring efter en kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med hans hustru, og som bemeldte Søren Kaa ikke mødte, lod fuldmægtigen med i rette sættelse og saggivelse bero til hvad tid, sagen bliver opsat. Opsat i 8 dage.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremkom for retten efter opsættelse til i dag kontra en del hans herres bønder og tjenere for restans og var dom begærende. De indstævnede blev påråbt, men ingen mødte til genmæle. Så efter at fuldmægtigen ved stamhuset Constantinsborg sr Peder Jensen en del dets underliggende bønder for restans lovligt her til retten haver ladet indcitere, uagtet at alle er udeblevet fra genmæle, hvorfor de tilfindes enhver for sig at betale til deres herskab, hvis som de enhver for sig i restansen findes anført for og ikke med kvittering kan afbevise at være betalt, inden 15 dage eller lide ved nam.

** No. 18. Poul Gregorius Baufrin lader hermed lovligt kald og varsel give Eder Lorentz Lorentzen og Niels Hansen, stadstjenere her i byen, at møde på Marselisborg birketing tillige med Erich Andersen Høj førstkommende den 13 oktober Eders vidne at aflægge og spørgsmål at tilsvare angående hvad I er bevidst om patienter, Anders Andersen og hans hustru Gunder Laursdatter på Vestergade har eller har haft under kur, og hvad bekendelse de for Eder har gjort om en og anden patienter, de har haft under kur eller under hænder at kurere med videre, som af sagen kan dependere. Til samme tid og sted indkaldes Eder, Anders Andersen og hustru Gunder Laursdatter, samme

fol 46b

vidner og flere at anhøre og spørgsmål at tilsvare, og endelig indkaldes at møde Eder, Birgitte Pedersdatter Ovesdatter, som der sammesteds skal have lagt i kur med hendes formynder eller forsvar, om noget skulle forefalde, Eder kan anrøre, hvorefter Poul Baufrin agter et lovligt tingsvidne at erhverve og tage beskrevet. Århus 28 september 1722, Poul G. Baufrin.

** Memorial for varselsmændene. Otte dages, 14 dage, 3-4-5 og 6 ugers lovligt kald og varsel gives efterskrevne mænd i Brabrand sogn til Marselisborg birketing fra sognepræsten H. Anders Hutfeldt i Brabrand angående deres udeblivelse med deres oste, som de efter KM forordning af 29 december 1721 pligtige er og bør at svare af hver tønde hartkorn, og som de ej godvillig har villet lade sig indfinde med betalingen, da indstævnes til ovenskrevne tid efterfølgende personer for spørgsmål at tilsvare og dom at lide; Michel Rasmussen, Søren Poulsen, Mogens Christensen, Peder Rasmussen, Søren Rasmussen, Espen Madsen, Søren Nielsen, Søren Pedersen, Niels Pedersen, Peder Olufsen, Søren Erichsen, Simon Erichsen og Søren Sørensen alle udi Brabrand by, så og udi True Frands Christensen, Niels Michelsen, Michel Jensen, Rasmus Nielsen, Søren Laursen, Niels Pedersen, Jens Christensen, Jens Laursen, Niels Nielsen, Jacob Nielsen og Jens Pedersen. I lige måde af Yderup Mogens Erichsen og Peder Laursen.

** Memorial for kaldsmændene, kald og varsel gives Eder, Søren Kaa i Edslev, for gældsfordring, som I ikke efter ofte anmodning har villet bekvemme Eder at betale. Thi stævnes I at møde på Marselisborg birketing førstkommende 13 oktober, saggivelse og i rette sættelse at imodtage og derefter dom at lide, alt angående som meldt er. Århus 6 oktober 1722, Hans Jensen Buchtrup.

** Mons Jersing, forpagter på Marselisborg, lod i dag til første [ting] oplyse en spraglet so, som er stynet på begge ører, en split i det venstre og to splitter i det højre øre, så og trende grise, som har været der ved gården siden kornhøst.

fol 47a

Tirsdag 20 oktober 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Jens Laursen, Christen Ottesen og Søren Sørensen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Niels Bach og Groes Madsen i Viby.

** Sr Hans Buchtrup i Århus begærede den sag udi rette kontra Søren Kaa i Edslev for gæld, som til i dag var opsat, og dernæst saggav bemeldte Søren Kaa for lånte penge bekommet 1720 og satte i rette med formening, at Søren Kaa pligtig er og bør samme gæld med rente at blive af retten tilfunden til ham at betale med processens omkostning og derpå var dom begærende. Søren Kaa blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Opsat i 8 dage.

** I dag andet ting forpagteren mons Jersing på Marselisborg [oplyser] en spraglet so og 3 grise, som har været der ved gården siden kornhøsten sidst.

Tirsdag 27 oktober 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Jens Laursen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Groes Madsen, Rasmus Sivertsen og Niels Bach i Viby.

** For retten comparerede mons Niels Hornberg på sin principal mons Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne og i rette lagde en skriftlig citation under denne rets segl, hvilken han begærede læst, påskrevet og i akten indført med sine forkyndelselspåskrifter. Hr Oluf Willadsen i Grundfør blev påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville have at sige, men ingen fremkom. Dernæst var Hornborg tjenstligt begærende, at retten ville udmelde 2 mænd, som tillige med rettens

fol 47b

middel på åstedet den 29 oktober og efterfølgende dage deres afmålingsforretning at bivåne, hvortil blev udmeldt Rasmus Knudsen i Terp og Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg, som den 29 oktober haver at møde ved Haraldslund kl 8 slet samme forretning at foretage og det således at forrette, som de siden ved ed kan præstere til dette ting den 10 november førstkommende.

** Mons Niels Hornberg fra Haraldslund mødte på sr Hans Buchtrup i Århus hans vegne og begærede den sag i rette kontra Søren Kaa i Edslev for gæld efter opsættelse til i dag og var dom begærende. Søren Kaa blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Så efter at sr Hans Buchtrup af Århus lovligt har indkaldt Søren Kaa af Edslev angående gældsfordring, hvilket Søren Kaa ej noget haver modsagt, altså tilfindes han forbesagte 4 rdl til sr Buchtrup at betale, såvel og denne doms bekostning inden 15 dage eller lide ved nam i hans bo og midler.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremkom for retten på Rasmus Andersen af Ravnholt og Jens Laursen Fogh i Ingerslev deres vegne og fremlagde 2 skøder udgiven af forbemeldte 2 mænd under dato 28 september sidst, hvilke han begærede læst, påskrevet, protokolleret og ham på vedkommendes vegne igen tilstilet, hvilke melder således: No. 1. Kendes jeg mig, underskrevne Rasmus Andersen boende i Ravnholt, og hermed vitterligt gør at have solgt og afhændet, som jeg og nu hermed sælger og skøder og aldeles afhænder fra mig, min hustru og vores arvinger til

fol 48a

min svoger Jens Laursen Fogh, hans hustru Karen Andersdatter og deres arvinger, den selvejergård i Ingerslev, de påbor og jeg for dem opladt haver, hvilken selvejergård bemeldte min svoger Jens Laursen Fogh, hans hustru og deres arvinger skal nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom, alt efter skødes formeld under dato 12 maj 1721, intet undtagen i nogen måder. Og kendes jeg mig, min hustru og vores arvinger efter denne dag ingen lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte selvejerbondegård, men Jens Laursen Fogh, hans hustru og deres arvinger at tilhøre og efterfølge til evindelig ejendom, så som jeg af ham derfor har annammet og oppebåret fyldest og fuld værd. Til ydermere tryggere forvaring haver jeg venligt ombedet min svoger Jens Pedersen Loft i Ingerslev og tvende af vore naboer og bymænd, navnlig Michel Jensen og Rasmus Nielsen dette med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle, og må han dette skøde lade læse, påskrive og protokollere til Marselisborg birketing når forlanges, uden nogen kald og varsel derfor til mig at give. Ravnholt 28 september 1722, Rasmus Andersen. Til vitterlighed efter begæring Jens IPSL Pedersen Loft, Michel Jensen, Rasmus Nielsen.

** No. 1. Kendes jeg mig, underskrevne Jens Laursen Fogh i Ingerslev, og hermed vitterligt gør at have solgt og afhændet, som jeg og nu hermed sælger og skøder og aldeles afhænder fra mig, min hustru og vores arvinger til min svoger Rasmus Andersen i Ravnholt, hans hustru Else Laursdatter og deres arvinger, den halve selvejergård i Ravnholt, de påbor og jeg for

fol 48b

dem opladt haver, hvilken halve selvejer bondegård bemeldte min svoger Rasmus Andersen, hans hustru og deres arvinger skal nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom, alt efter skødes formeld under dato 12 maj 1721, intet undtagen i nogen måder. Og kendes jeg mig, min hustru og vores arvinger efter denne dag ingen lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte halve selvejerbondegård, men Rasmus Andersen, hans hustru og deres arvinger at tilhøre og efterfølge til evindelig ejendom, så som jeg af ham derfor har annammet og oppebåret fyldest og fuld værd. Til ydermere tryggere forvaring haver jeg venligt ombedet tvende af mine naboer, navnlig Jens Mortensen og Jens Rasmussen dette med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle, og må han dette skøde lade læse og protokollere til Marselisborg birketing når forlanges, uden nogen kald og varsel derfor til mig at give. Ingerslev 28 september 1722, Jens Laursen Fogh. Til vitterlighed efter begæring Jens Mortensen, Jens IRS Rasmussen.

** No. 18. Jens Mørch af Århus, birkedommer til Marselisborg birk gør vitterligt at for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund på egen og sognepræsten H. Oluf Willadsen i Grundfør hans vegne, hvorledes han efter kontrakt af 7 maj 1719 er forpligtet ved mig som rettens middel og tvende uvildige mænd at lade Grundfør præstegård tilhørende og uvedkommende jorder, som forrige possesor uretteligen sig haver tiltaget, måle, og præstegården sin ret efter sit hartkorns beløb tilmåle, og det øvrige den haver mere end sin ret tilmåle byen Grundfør, som det ulovligt skal være frakommen.

fol 49a

Så agter Hans Rosborg her ved retten førstkommende 27 oktober at begære rettens middel og udmeldt 2 uvildige mænd til forretningens fuldbyrdelse, som Hans Rosborg agter at føre på åstedet den 29 oktober, og tager forretningen sin begyndelse inden Grundfør markskel om formiddagen klokken otte slet og kontinuerer alle søgnedage uden anderledes af de forenede parter bliver vedtaget, indtil al Grundfør agerjord rigtigt er målt og beskreven. Næstefter den 10 november formener Hans Rosborg forretningen af de udnævnte mænd og mig her i retten og tage taxations- og tingsvidne beskrevet. For processens skyld lader Hans Rosborg dette stævnemål udi dybeste ydmyghed insinuere hans excellence geheimeråd, stiftsbefalingsmand over Århus stift og amtmand over Havreballegård og Stjernholms amter hr. Christian Ludvig von Plessen til Fussingø og dr Johan Ochsen, superintendent over bemeldte stift samt H. Oluf Willadsen i Grundfør præstegård, om nogen ved udmeldelsen vil være overværende på åstederne de bestempte dage eller ved afhjemlingen, eller vil have noget med eller mod i sagen at sige, og skal alting efter kontrakten vorde foretaget og tilendebragt, som ret og gemæs er. Århus 12 oktober 1722. På geheimeråd von Plessens vegne er denne stævning mig lovligt forkyndt, Århus ut supra, Ditlev Eggers. Ligeledes mig forevist testerer J. Ochsen, O. Willadsen, Grundfør 12 oktober 1722.

Tirsdag 3 november 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Groes Madsen og Niels Bach i Viby, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde.

fol 49b

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på H. Anders Hutfeldt i Brabrand hans vegne og æskede den sag i rette kontra de indstævnede Brabrand sognemænd angående deres ostes ydelse efter forordningen, da han efter gjort i rette sættelse påstod dom, og som ingen efter påråbelse mødte, blev sagen opsat i 14 dage.

** I dag første ting sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg lod oplyse en brunstjernet hoppe med nogle hvide pletter på ryggen, en sort ditto med stjerne i panden og 3 hvide fødder, som har været der på marken i 3 uger.

** Niels Rasmussen Molbo i Spørring lod lyse efter en brunstjernet hoppe med en hvid fod bagtil.

Tirsdag 10 november 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Ovesen, Jens Laursen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertesen, Groes Madsen og Niels Bach i Viby.

** På velædle mag. Hans Rosborg til Haraldslund hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Niels Rasmussen Hornberg ibd efter det i dag 14 dage indførte stævnemål angående Grundfør bys markers måling samt mænds udmeldelse til denne forretnings fuldbyrdelse imellem sr Rosborg på den ene og H. Oluf Willadsen i Grundfør på den anden side, hvortil Niels Hornberg sig refererede med begæring samme i retten i dag måtte vorde oplæst, som og skete. Så fremstod Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Rasmus Knudsen i Terp, som fremlagde og oplæste for retten en af dem tillige med rettens middel underskreven og forseglet målingsforretning over Grundfør pløjede markjorder, som Hornberg begærede påskreven og i akten indført. Så blev af retten påråbt, om nogen af de indciterede

fol 50a

var, som imod denne forretning noget havde at erindre, hvortil ingen svar skete uden alene på H. Oluf Willadsen, sognepræst for Grundfør og Spørring et skrift, som er begæret at læses og i akten indføres. Imod dette fra H. Oluf Willadsen indkomne forretningen uvedkommende dokument protesterede Niels Hornberg først i kraft af H. Olufs indgangne kontrakt af 7 maj 1719, hvor han haver tilforbunden sig denne forretning uden prætention af ham at skulle ske, for det andet at før slig i retten kunne antages, burde sr Rosborg derfor lovligt kald og varsel at gives, hvorpå han var rettens lovforsvarlige kendelse begærende. Retten gav herpå til afsked, at som H. Oluf Willandsen i kontrakten af 1719 har indgået at efterkomme denne, så ses ikke andet, end den i dag her indkomne erklæring fra H. Oluf Willadsen jo strider imod den første vedtægt. Dernæst Hornberg, eftersom forretningen efter kontrakten er forrettet og tilendebragt, var tingsvidne beskrevet begærende, som og blev udstedt.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, Poul Møller og Jens Jensen, begge af Viby, som afhjemlede

fol 50b

ved ed efter loven, at de i dag 8 dage kaldte Jens Jørgensen tjenende sin broder Søren Jørgensen i Viby efter en memorial, sålydende, som herefter skal vorde indført. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med den indstævnede selv. Og som han ikke i dag var til stede for retten, beror det med vidneførelse til næste tingdag. Opsat i 8 dage.

** Sr Niels Hornberg på sin principal sr Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne for retten fremkom og refererede sig til et ergangen kald og varsel til Niels Sørensen Ødum af Grundfør, landsoldat under hr kaptajn Herbsts kompagni, som har antaget til fæste en gård i Grundfør, som Søren Væver formedelst armod frakom. Med samme gård er Niels Ødum leveret af Hans Rosborg på den måde, Niels Ødum ham det skal betale en temmelig god besætning, som herefter med restans skal blive bevist, samt også indfæstningen af gården, Niels Ødum resterer, så og 70 rdl bemeldte Rosborg på Niels Ødums vegne efter ergangen højesteretsdom til Thomas Blichfeld har betalt, hvorpå sr Hornberg fremviste sr Blichfelds kvittering på bemeldte 70 rdl, udgiven til sr Rosborg over alt dette med videre efter restansens indhold, Hornberg på sin principal Rosborgs vegne vil vente dom. Niels Sørensen Ødum af Grundfør mødte for retten og tilstod, at han lovligt til i dag af sr Rosborg, her til tinget for dom at lide angående hvis han til bemeldte sin husbond skyldig kan være, er stævnet, så det var ufornødent at indføre stævnemålet i denne sag. Derefter Niels Hornberg på sin principals vegne fremlagde en restans over Niels Ødum, som for ham i retten blev oplæst og lyder ord efter andet som følger: Restans på det Niels Sørensen Ødum er mig skyldig 1720; 24 november lånte jeg Niels Ødum til 4 bæster, som han trængte til at bruge til den gård i Grundfør, Søren Væver frakom, og Niels Ødum i fæste antager. I lige måde ...

fol 51a

.. som er med rente til dato 331 rdl. Testeret af H. Rosborg 9 november 1722. Dertil Niels Ødum svarede, at han vidste nok at han til sin husbond sr Hans Rosborg var denne restans skyldig, som det er opført, men som han i disse vanskelige tider ikke kunne betale ham, og formedelst alt det han ejede og havde, og han sin livstid havde tjent for, er anvendt på sagen mod Thomas Blichfeld, så bad Niels Ødum, at hans husbond ville give ham nogen delation, så ville han betale ham år efter andet, lige som han kunne afstedkomme, såvidt ham muligt var. Niels Hornberg vil formode, at eftersom Niels Ødum mod restancen intet har at disputere, at han uden nogen opsættelse vorder tilkendt den søgte gæld til sr Hans Rosborg at betale, og det skadesløs, hvorpå han på sin

fol 51b

principals vegne ville vente dom uden opsættelse. Opsat i 3 uger.

** I dag andet ting, fuldmægtigen på Constantinsborg sr Peder Jensen oplyste en brunstjernet hoppe og en sort ditto med en stjerne i panden og 3 hvide fødder, som har været der på marken en måneds tid.

** No. 20. Ao 1722 den 29 oktober og påfølgende søgnedage var vi, underskrevne Jens Mørch af Århus, birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing, Friderich Rubertsen af Holme, birkeskriver til samme birkeret, med 2 mænd, navnlig Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og Rasmus Knudsen af Terp efter sr Hans Rosborg på Haraldslund hans begæring, forsamlede på Grundfør mark, hvortil sr Rosborg med en rettens stævning af 12 oktober 1722 /: beviste, at han lovligt havde indkaldt :/ for et syns-, taxations- og målingsforretning af Grundfør pløjemarkjorder, hans excellence hr geheimeråd og stiftsbefalingsmand over Århus stift og amtsmand over Havreballegårds og Stjernholms amter, velb. hr Christian Ludvig von Plessen og velædle dr Johan Ochsen, superintendant over Århus stift, tillige med vellærde H. Oluf Willadsen, sognepræst for Grundfør og Spørring menigheder, og som vi samtlige efterskrevne målets formelding komparerede besagte 29 oktober på Grundfør mark klokken omtrent 9 slet for middagen, og da forefandt vi sr Hans Rosborgs fuldmægtig Niels Rasmussen Hornberg, som leverede os en begæring fra sin principal af følgende indhold: KM bestalter rettens betjente fra Marselisborg birketing sr Jens Mørch og Friderich Rubertsen samt de 2 mænd, Peder Bonde i Lisbjerg og Rasmus Knudsen af Terp. Som det skal befindes at Grundfør sognepræst ærværdige H. Oluf Willadsen bruger nogen af mine til byen Grundfør hørende jorder med præstegårdens rette ejendom, men som derom var rejst sag, og den gode mand H. Oluf fandt sig udi det ret var, haver vi ind-

fol 52a

gået sådan en foreningskontrakt dateret 7 maj 1719, som min fuldmægtig Niels Hornberg dem på åstedet til deres efterretning leverer, og som jeg efter rettens udstedte stævning lovligt har indkaldt de gejstliges høje øvrighed til at bivåne og opagte, at præstegården af sin rettighed efter sit hartkorns beløb intet skal afgå, ihvorvel det var ufornødent, siden jeg selv ejer kirken med sin herlighed og agter at forsvare præstegårdens rettighed i mark og by, så har jeg dog fundet det fortjenligt, på det ingen i længden mod denne lovlige forretning skal have noget at disputere, hvorfor jeg tjenstligt beder rettens middel og de tvende mænd, som i dag møder til denne deling på Grundfør mark, at de med deres forretning efter kontraktens indhold ville fortfare og tilmåle præstegården sin rettighed udi enhver måls jord, som den efter sit hartkorns beløb retteligen tilkommer, og det øvrige byen Grundfør, såvidt den haver rette, og derover forfatte en netto beregning, således at præstegården udi hver måls jorder får sin ret, og at forretningen derefter under deres saligheds ed, hænder og signetter beskreven udi retten måtte fremkomme. Jeg forbliver deres tjenstberedvilligste tjener. H. Rosborg, Haraldslund 29 oktober 1722. For det andet den udi stævnemålet ommeldte originale foreningskontrakt mellem sr Hans Rosborg og H. Oluf Willadsen af 7 maj 1719 angående, at som Rosborg formente sig, Grundfør præstegård havde flere favne jord på Grundfør mark, end den efter sit hartkorns beløb mod andre gårde bør at have, så haver H. Oluf Willadsen, som da og nu er possessor af præstegården, været overbødig at tillade præstegårdens jorder af rettens middel fra Marselisborg birketing skulle måles, og præstegården sin del tilmåles, og hvis den befandtes at have mere, skal udlægges til byen Grundfør,

fol 52b

og hvor det findes præstegården haver mindre, skal den sin ret tilmåles efter kontraktens indhold, som således formelder: No. 20. Som mons Hans Rosborg formener, præstegården i Grundfør udi jord og udmarken at have flere favne jord, end den tilkommer efter sit hartkorns beløb, mere end andre gårde i byen af lige hartkorn, da er jeg Oluf Willadsen, som nu tiltrædende successor i kaldet efter min sl fader, overbødig at lade fralægge alt det, præstegården på sine steder kan findes at have for meget, hvilken forlæggelse må ske udisputeret af mig ved rettens middel fra Marselisborg birketing og tvende uvildige mænds skønsomhed og sigelse, hvilket vi således med egne hænder og signetter bekræfter. Haraldslund 7 maj 1719. H. Rosborg, O. Willadsen. Da som ved udmeldelsen til denne forretning den 27 oktober ingen disput eller modsigelse er gjort, ikke heller i dag førend med forretningen er begyndt, så var rettens middel i anledning af den foreviste kontrakt forårsaget at forespørge hos sr Niels Hornberg, om han på sin principals vegne forlanger, der skal sættes pæl og skel imellem de jorder, præstegården bliver tilmålt, og det øvrige, som Grundfør by med rette tilhører, dertil sr Niels Hornborg svarede på sin principal

fol 53a

sr Hans Rosborgs vegne, at det var ufornødent at sætte de pæle, kontrakten ommelder, thi da ville det bliver hinderligt for H. Oluf Willadsen i sin dyrkning og pløjning og derover begærede rettens middel og de udnævnte mænd ikkun ville måle og tilregne Grundfør præstegård sin rettighed efter sit hartkorns beløb, som skal være efter ny landmålingsmatrikel 14-4-0-2, derunder en annexboel beregnet, som Grundfør præster af forrige konger allernådigst efter beretning skal være tilladt at bruge og dyrke. Hornberg beviste, at Grundfør bønders jorder derimod, tyrejorden undtagen, består af hartkorn ny landmålingsmatrikel 141-5-3-0, som gør in alles en summa = 156-1-3-2. Så begyndte vi vores forretning på følgende måde: (blev os forevist af fuldmægtigen og tvende mænd af Grundfør, gl Peder Winther og Jens Nielsen).

fol 53b, 54a, 54b, 55a, 55b, 56a, 56b

Opmåling fortsat

57a

.. og er forbemeldte Grundfør agerland, undtagen tyrejorden og hver mands tofter i byen, målt og efter hartkorn beregnet, det retteste som vi efter forevisning har kunnet, og os muligt

fol 57b

været har, testerer vi ved ed, hånd og segl, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Grundfør 6 november 1722, J. Mørch, Friderich Rubertsen, Peder Jensen Bonde eghd, Rasmus Knudsen eghd.

** Memorial for kaldsmændene. 8 dages kald og varsel gives Eder, Jens Jørgensen, som tjener Eders broder Søren Jørgensen i Viby, at møde i dag 8 dage ved Marselisborg birketing for vidner og synsvidner at påhøre samt dom at lide for Eders dumdristighed med forøvet skovhug i Høskoven i går 2 november. Så stævnes og bemeldte Søren Jørgensen, som til sådan ulovlig gerning tillader sin broder både heste og vogn. I lige måde indstævnes og til samme tid synsmændene Jens Jensen og Peder Møller, for Eders sandhed herom at udsige, alt til strafs lidelse for den skyldige. Århus 3 november 1722, A. Aalum.

** No. 18. Velforordnede rettens betjente ved Marselisborg birketing, her til retten i dag er jeg ved et stævnemål indkaldt af mons Hans Rosborg på Haraldslund for at påhøre et taxations- og tingsvidne han af retten sig skal lade beskrevet give angående Grundfør præstegårds tilhørende og uvedkommende jorder, som forrige possessor urettelig sig skal have tiltaget, og byen Grundfør ulovligt skal være frakommen, da ihvorvel jeg ikke nogen tid havde i sinde mig ved denne forretning det ringeste at mellere, eller noget der imod at svare, så nødes jeg dog dertil, at maintenere min sl faders ærlige navn og rygte, hvilket vel i hans grav over ham grønnes og blomstres, at det mons Rosborg behager at skrive om jorder af den forrige possessor urettelig tiltaget, og byen Grundfør ulovligen frakommet, så svares hertil, at jeg tilstår gensvar, jeg for processen ulejlighed at undgå, har med mons Rosborg indgået denne kontrakt af 7 maj 1719, men fordi jeg i den har givet min ret bort, fordi jeg i den har tilladt mons Rosborg at blive ejer af det, som han ellers aldrig tilkom eller kunne tilkomme,

fol 58a

.. beklager mons Rosborgs ublu beskyldning, som han en død mand i sin grav ubevist pålægger, at han urettelig sig det skal have tiltaget.. en præst for sligt ej i sin grav bør påkastes nogen defame.. og overalt tror jeg, at denne forretning end og skal udvise, at præstegårdens jorder på de fleste steder er forringede imod andres i byen..

fol 58b

.. forbliver de velforordnede rettens betjentes tjenesteskyldigste O. Willadsen, Grundfør 10 november 1722.

Tirsdag 17 november 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertesen, Groes Madsen og Christen Bach i Viby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og æskede den sag i rette kontra Jens Jørgensen med sin broder Søren Jørgensen i Viby anlangende det begangne skovhug i Viby Høskov efter kaldssedlens videre formelding, som i dag 8 dage blev afhjemlet og til i dag opsat. Og som da efter rettens påråbelse ikke enten hovedmændene eller synsmændene ikke mødte, så begærede Albret Aalum rettens forelæggelse til vedkommende, nemlig Jens Jørgensen med sin broder Søren Jørgensen, at de under deres faldsmål til i dag 8 dage møder her ved retten for vidner at anhøre efter stævnemålets videre formelding, hvilken hr forvalterens begæring og af retten blev consenteret, fremdeles opsat i 8 dage.

** På sr Peder Hansen Heyde af Århus som fuldmægtig for H. Anders Hutfeldt i Brabrand hans vegne for retten fremkom Erich Andersen Høj i Århus og æskede den sag i rette kontra de indstævnede Brabrand sognemænd for resterende Skt. Hans-rente, som til i dag er opsat. Så blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som H. Anders Hutfeldt, sognepræst for Brabrand og Kasted menigheder, lovligt har ladet indstævne Brabrand [sognemænd],

fol 59a

så mange som under denne ret sorterer, angående deres ostes ydelse efter udgangne KM forordning af 29 december 1721, hvilket de indstævnede skal vægre sig ved at yde og levere, da som de her for retten har tilstået, at dersom det er KM vilje og befaling, at de samme oste til præsten årligt skal svare, var de overbødig dem at yde, men som de formener sig samme rente ikke at være pligtig at svare, i henseende til at de ikke af arilds tid har givet deres præst ost, men alene i nogle år, efter at de tilforn har givet mælk, men de indstævnede ikke har bevist andet, end at jo præsten i embedet tilforn har nydt mælk og nu på lang tid ost, så ses ikke andet end de indstævnede efter KM allernådigste forordning jo pligtige er og bør til præsten årligt og i rette tid at yde præsten ost af hver tønde hartkorn.

Tirsdag 24 november 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertesen og Groes Madsen i Viby, Peder Rasmussen af Ølsted.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og begærede oplæst et kald og varselsafhjemling angående Jens Jørgensen i Viby og hans broder Søren Jørgensen for ulovligt skovhug efter opsættelse til i dag. Så begærede Albret Aalum at retten ville påråbe de vedkommende, om nogen var, som imod kald og varsel kunne have at sige. Søren Jørgensen i Viby var mødt på egen og sin broder Jens Jørgensens vegne, som tilstod kaldet at være dem lovligt forkyndt.

fol 59b

Så dernæst fremstillede Albret Aalum skovløberen Niels Bach i Viby, som her for retten fremkom og beviste med en økse til pant, at han den 2 november haver fundet den indstævnede Jens Jørgensen i Viby Høskov med heste og vogn, og der havde hugget et lidet læs hassel og egeskrub, hvilket skovløberen berettede, at han sagde at ville bruge til at bage ved, hvorpå han aflagde sin ed. Dernæst fremstod synsmænd Jens Jensen og Peder Møller, begge af Viby, som vant ved ed efter loven, at dagen efter, nemlig den 3 november om morgenen, var de henkaldet udi Søren Jørgensens gård af skovløberen, for at syne noget gærdselhug, som Jens Jørgensen skulle have hugget, og da befandt de en del af hassel og egeskrub beliggende udi Søren Jørgensens gård, og noget af samme på hans kålgårdsgærde, hvilket de kunne eragte for et lidet læs. Videre vidste de ikke. Dernæst tilspurgte Albret Aalum Søren Jørgensen, som her for retten var til stede, om han havde befalet sin broder Jens Jørgensen således med sine heste og vogn at køre i skoven at hugge tvært imod det, som dem skriftligt er forkyndt på velb. grevens hans befaling. Dertil Søren Jørgensen svarede, at han havde befalet hans broder Jens Jørgensen det at hugge til ommeldte brug, hvornæst da forvalteren måtte finde sig forårsaget, som på sit høje herskabs vegne skriftligt såvel mundtligt ofte haver advaret samtlige Viby-mænd, at de skulle entholde dem, ej alene fra skoven, men endog fra krattet, så at jagtfriheden som og skoven kunne blive hegnet, og ikke noget deraf uden forevisning af skovrideren måtte hugges eller ødelægges, så dog alligevel befindes Søren Jørgensen med sin broder Jens Jørgensen tværs at gå imod både loven og det, som på herskabets vegne dem i så måder befales, satte derfor

fol 60a

i rette og formente, at både Søren Jørgensen, som her for retten haver tilstået at have befalet sin broder, som i dag ikke er i hans tjeneste, at forøve det omvundne skovhug, bør derfor enhver for sig at betale efter KM skovforordning, og desuden Jens Jørgensen, som efter lovligt stævnemål til i dag at møde ikke har compareret, at bøde sit faldsmål efter loven, hvorpå Albret Aalum var dommerens kendelse og dom begærende. Opsat i 8 dage.

Tirsdag 1 december 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertesen, Groes Madsen og Niels Bach i Viby.

** På mons Hans Rosborg til Haraldslund hans vegne for retten fremkom Jørgen Mortensen af Århus, som æskede den sag i rette kontra Niels Ødum i Grundfør, efter opsættelse til i dag, angående restans og anden gældsfordring, som han til sin husbond mons Rosborg skyldig er, hvorpå han var dom begærende. Niels Ødum blev påråbt, men ingen gensvar skete. Så, efter at Niels Ødum af Grundfør er for retten godvilligt mødt, formedelst derved penge at spare, og der postvis anhørt sin husbonds prætention imod sig, som bedrager sig til 331 rdl efter indleveret restans, hvilken restans Niels Ødum for retten har tilstået rigtig at være, så efter slig beskaffenhed tilfindes Niels Sørensen Ødum at betale til sin husbond sr Hans Rosborg forbemeldte 331 rdl såvel og denne doms bekostning, alt inden 15 dage eller lide ved nam.

fol 60b

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Jørgen Mortensen af Århus og æskede den sag i rette, som i dag 8 dage blev opsat, kontra Søren Jørgensen og hans broder Jens Jørgensen i Viby for begangen ulovlig skovhug efter derom førte vidnesbyrd samt i rette sættelse, og var dom begærende. De indstævnede blev påråbt, men ingen gensvar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som Jens Jørgensen af Viby er befunden at have forøvet skovhug i Viby Høskov den 2 november sidst, som synsvidnet af 24 november udviser at være agtet for et læs gærdsel, hvilket Jens Jørgensens broder Søren Jørgensen for retten har tilstået at være sket efter hans ordre og befaling, og som samme strider ej alene imod vores allernådigste lov og forordning, men endog imod forvalterens ofte gjorte forbud og advarsel på det høje herskabs vegne, så tilfindes Søren Jørgensen, som har tagen ved gerningen, at bøde for samme skovhug 3 rdl, og som gerningsmanden Jens Jørgensen har forbrudt sit faldsmål, så tilfindes han samme bøder at betale inden 15 dage eller lide ved nam.

Tirsdag 8 december 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertesen, Groes Madsen og Niels Bach i Viby.

fol 61a

Tirsdag 15 december 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertesen, Groes Madsen og Niels Bach i Viby.

** For retten fremkom sr Christen Gundorph fra Skanderborg Ladegård og fremstillede 2 kaldsmænd, Lorentz Simonsen og Rasmus Mortensen begge af Hørning, som afhjemlede ved ed efter loven, at de til i dag med 8 og 14 dages varsel fra strandinspektøren sr Henrich Julius Callenberg i Hørning har hid i rette stævnet Jens Espensen ibd med flere efter en skriftlig memorial skreven på No. 18 papir og lydende således, som herefter skal vorde indført. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede selv i egne personer. Dernæst blev påråbt, om nogen var, som imod kald og varsel noget havde at svare, hvor da var til stede Espen Jensen af Hørning, som intet havde derimod at disputere, og førend vidnerne blev fremstillet, begærede Espen Jensen lovens ed for dem oplæst, som og skete. Derpå fremstod først at vidne Henrich Johansen af Hørning, som ved ed vant, at ungefær ved sidstafvigte Skt Sørensdagstide kom Jens Espensen af Hørning gående ned ad gaden fra Espen Jensens og kom til vidnet, som stod i hans have, og tilspurgte vidnet, hvad han gjorde for godt. Derpå vidnet svarede, hvor kommer I fra, svarede han kom fra Espen Jensens og havde spurgt sig til råds, hvad han skulle gøre ved inspektøren, som ham med hug havde overfaldet, hvor da vidnet spurgte ham, når det var sket. Da Jens Espensen svarede, I går, jeg ved ikke, hvordan jeg skal bære mig ad imod inspektøren, dog jeg ville ikke gerne have med ham at bestille, for han har aldrig gjort mig ondt, men Espen Jensen synes ikke, det kan blive derved for efterkommernes skyld, thi djævelen

fol 61b

regerer den skælm, han har slagen mig blå og blodig og trådt på mig, der blodet gik ud på næse og mund af mig. Derpå han viste vidnet sin venstre hånd og skulder, hvorpå han de beskyldte slag skulle have fået, men vidnet befandt eller så ikke nogen tegn på slag derpå. Dernæst tilspurgte Gundorph vidnet, først om han er bevidst, at Jens Espensen samme dag, da han foregav at være slagen af mænd har ladet sig syne, eller hvor længe efter. Dertil vidnet svarede, han vidste hverken han var synet eller ikke, den tid han var hos ham. 2. Om han ikke er bevidst, at Espen Jensen som ved Skanderborgs distrikts birketing tillige med Søren Jørgensen af Hørning, som har aflagt deres synsvidne i samme sag, ikke er Jens Espensens slægt og pårørende. Vidnet svarede, at Espen Jensen er Jens Espensens brodersøn, men hvor nær Søren Jørgensen er slægtet til Jens Espensen vidste han ikke, men til Espen Jensen er han søskendebarn og er hans tjenestekarl. 3. tilspurgte, om han med en frelst samvittighed kan sige, at Jens Espensen virkelig, som vidnet forklaret har, inspektøren at have skældet, hvortil vidnet svarede ja, lige som han forhen forklaret har, inspektøren at have skældet for en skælm, hvortil vidnet svarede ja. Espen Jensen på Jens Espensens vegne tilspurgte vidnet, om ham ikke er bevidst, at inspektøren havde bekendt for ham, at han havde givet Jens Espensen nogle slag, hvortil vidnet svarede, det havde han aldrig bekendt for ham. Videre vidste han ikke. Niels Poulsen i Hørning vant ved ed efter loven, at omvundne tid kom Jens Espensen til ham ved degnens hus på Hørning gade og viste ham sin venstre hånd, hvor der lå en blå streg over, som en åre, og sagde derhos, det har inspektøren givet mig, gid han får en ulykke, og så at de begge kom til by på en gang, men fornam ikke nogen strid imellem dem, og på spørgsmålet om svogerskabet vant

fol 62a

han som forrige vidne Henrich Johansen forhen vundet haver, og videre tilspurgte Gundorph vidnet, om han med en frelst samvittighed kan nægte, at han ikke haver hørt Jens Espensen nogle skældsord imod inspektøren haver ladet falde, dertil vidnet svarede, han havde ej hørt videre end som omvundet er, videre vidste vidnet ikke, uden at Jens Espensen og inspektøren fulgtes lige såvel ud som hjem. Karen Michelsdatter af Hørning, Morten Thomasens kone, vant ved ed, at omvundne tid kom Jens Espensen til hende ved hendes hus, viste hende sin axel, hvorpå var 2 eller 3 blå prikker af størrelse som en ært, og sagde; se, hvordan han har slaget mig, men ikke navngav nogen eller ved hvem, der havde slaget ham, ved ikke heller hvoraf de omvundne prikker var, enten af slag eller andet. Videre vidste hun ikke. Søren Pedersens hustru Maren Rasmusdatter af Hørning, vant ved ed, at omvundne tid kom Jens Espensen til vidnet i hendes hus og viste sin axel og sagde, se, hvordan inspektøren har slaget mig, men ikke så nogen slag på ham, uden en plet blåt, som et loppestik, videre vidste hun ikke. Karen Sørensdatter huskone af Hørning, som vant ved ed, at Jens Espensen omvundne tid kom til vidnet og fornævnte Maren Rasmusdatter og viste hende sin axel, hvilken hun så ikke der noget, men havde en liden rift langs ned på næsen, som det kunne være gjort af en torn, men hvor han havde fået det, vidste hun ikke. Hvad slægtsskabet er angående, da er hun

fol 62b

derom bevidst, som første og andet vidne derom har forklaret, hvorefter Gundorph var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** No. 18. Fra strandinspektør Henrich Julius Callenberg i Hørning, herved 8 og 14 dages varsel gives Eder Jens Espensen ibd til Marselisborg birketing at møde, saggivelse, vidnesattester og andre lovmål at anhøre, spørgsmål at besvare såvel angående skældsord I, Jens Espensen, har ladet udfalde imod fornævnte Callenberg, som og angående at I ikke skal have undset Eder foruden ringeste bevis at beskylde og under begyndt proces søge forermeldte Callenberg for det, han Eder nogle hug og slag skulle have tilføjet, som dog aldrig kan bevises, med videre som af denne sag kan dependere. Og for kontravidner at anhøre stævnes Espen Jensen og tjenestekarl Søren Jørgensen, som på det skanderborgske distrikts birketing for retten har afhjemlet, at de bemeldte Jens Espensen skulle have synet, om dette Eder noget i sådan Eders aflagte vidne eller forklaring formodentlig kan præjudicere, hvorom da tingsvidne agtes at erhverves, og herom at vidne indklades Henrich Johannesen, Niels Poulsen, Karen Sørensdatter, Maren Rasmusdatter, Karen Michelsdatter, Ellen Anderses, alle af Hørning, Eders sandhedsvidne herom edelig at aflægge.

Tirsdag 22 december 1722
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Laursen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde, Rasmus Sivertsen, Groes Madsen og Niels Bach i Viby.

Her endes dette gamle år, Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt Nytår, Amen i Jesu navn, Amen.

ANNO 1723

Tirsdagen 12 Januar 1723
Holdtes Marselisborg birketing af birkedommer Jens Mørch i Århus, Friderich Rubertsen i Holme, skriver, og efterskrevne tinghørere, Niels Pedersen, Laurs Rasmussen, Rasmus Nielsen, Søren Nielsen, Jens Rasmussen og Poul Pedersen alle af Ravnholt, Groes Madsen i Viby og Peder Nielsen i Hedegård.

** I dag blev udmeldt stokkemænd, nemlig Michel Loft i Solbjerg, Mads Michelsen, Jens Borresen, Michel Jensen, Rasmus Andersen og Michel Nielsen i Ravnholt, Rasmus Nielsen og Niels Axelsen af Ingerslev.

Tirsdag 19 januar 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Borresen, Michel Jensen, Laurs Andersen, Mads Michelsen, Michel Nielsen alle af Ravnholt, Niels Axelsen og Rasmus Nielsen af Ingerslev, Christen Michelsen Loft af Solbjerg.

Tirsdag 26 januar 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Borresen, Michel Jensen, Laurs Andersen, Mads Michelsen og Michel Nielsen alle af Ravnholt, Niels Axelsen og Rasmus Nielsen af Ingerslev.

Onsdag efter kyndelmissedag 3 februar 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Rasmus Nielsen og Niels Axelsen af Ingerslev, Rasmus Jacobsen, Michel Nielsen, Rasmus Andersen, Michel Jensen og Mads Michelsen af Ravnholt.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på egne vegne og i rette lagde en her af retten udstedt stævning under dato 26 januar sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskrevet og i akten indført. Ermeldte Anders Jensen mødte og ej havde noget imod stævnemålet at sige. Efter indført stævnemål

fol 63b

erbød Peder Jensen Bonde sig at ville gøre sin korporlige ed, at Anders Jensen havde bekommet af ham den ommeldte hest efter stævnemålets formelding, og han derpå igen af Anders Jensen havde bekommet den i stævnemålet ommeldte liden brune hoppe for 17 sdlr, rester så 11 rdl, hvilket Anders Jensen ikke efter ofte anmodninger har villet bekvemme sig til at betale. Ydermere tilbød Peder Jensen Bonde Anders Jensen Ladefoged, at dersom han ville gøre sin korporlige ed her for retten efter loven, som det ham af retten kan pålægges, at han ej havde bekommet berørte hest, og ikke var derpå skyldig 11 rdl, ville Peder Bonde gerne efterlade ham samme fordring. Anders Jensen Ladefoged formente, at Peder Bonde var pligtig lovligt at bevise sin påstand, såsom han ikke sig kan erindre, navnlig Anders Ladefoged, at være Peder Bonde noget skyldig på ommeldte hest. Peder Bonde endnu som tilforn erbød sin ed at gøre, såfremt Anders Ladefoged sig ej med sin ed ville befri, hvorefter Peder Bonde satte i rette med formening, at Anders Jensen Ladefoged pligtig er og bør at betale til ham de resterende 11 rdl på den af ham afkøbte hest, samt processens anvendte bekostning og var derpå dom begærende. Opsat i 14 dage, til hvilken tid parterne har at møde, deres påstand at præstere.

** No. 18. Jens Mørch af Århus, birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, hvorledes han skal have tiltale til Eder, Anders Jensen

fol 64a

i Åbo angående en hest, I for rum tid siden da I tjente ved Constantinsborg af citanten købt har, på hvilket køb I, Anders Jensen, ej skal have betalt men end givet citanten en brun hoppe, så rester 11 rdl, hvilke I, Anders Jensen, ej har villet bekvemme Eder til at betale efter ofte maninger og advarsler, som til Eder sket er. Thi stævnes I at møde for mig i retten på Marselisborg birketing 3 februar, saggivelse og i rette sættelse at anhøre og derefter dom at lide, medtagende hvis I til Eders sags tarv kan agte tjenligst. Til vitterlighed under min forsegling. Århus 26 januar 1723. Forbemeldte dato har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for Anders Jensen Ladefoged i Åbo og talt med ham selv. Viby 3 februar 1723, Rasmus RPS Pedersen, Poul Rasmussen, begge boende i Viby.

Tirsdag 9 februar 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Mads Michelsen, Michel Nielsen, Jens Borresen, Laurs Andersen og Michel Jensen alle af Ravnholt, Niels Axelsen og Rasmus Nielsen af Ingerslev.

Tirsdag 16 februar 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Rasmus Nielsen og Niels Axelsen i Ingerslev, Jens Borresen, Michel Nielsen, Laurs Andersen, Niels Sørensen og Jonas Olufsen alle af Ravnholt.

** Peder Bonde i Lisbjerg fremkom for retten efter opsættelse til i dag imellem ham på den ene og Anders Jensen Ladefoged i Åbo på den anden side, angående en hest ermeldte Jens Ladefoged for nogen tid siden har købt af Peder Bonde, og var Peder Bonde dom begærende. Her imod at svare

fol 64b

mødte på Anders Ladefogeds vegne Jochum Podemester fra Constantinsborg, som fremlagde et af Anders Jensen Ladefoged underskrevet indlæg under denne dags dato, hvilket han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Peder Bonde begærede kopi af indlægget til nærmere besvaring, til hvad tid dommeren behager sagen at optage. Opsat i 3 uger.

** Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, såsom jeg er indstævnet til Marselisborg birketing af Peder Jensen Bonde i Lisbjerg angående nogle penge, som han beråber sig på at jeg for mange år siden skulle have bleven ham skyldig, og derpå offentligt på bemeldte ting æskede min benægtelsesed uden videre bevis, at samme krav skal være lovligt eller ikke, så refereres retten at det er mig sandelig for gud uvitterligt at være Peder Bonde noget skyldig, og kan enhver vel tænke, at som det er 20 a 30 år siden, jeg tjente på Constantinsborg, han da ikke i så lang tid skulle lade sine penge henstå uden nogen lovlig krav, hvilket dog aldrig kan bevises at være sket. Tilmed indlægger han ikke ringeste bevis i retten, alene står på sin ed, ej betænkende at der kan være de omstændigheder hos, hvorved han sin salighed kunne forspilde. Hvorfor fremlægger han ikke min hånd derfor, hvorfor fremviser han ikke sin bog derpå, han som er delefoged, hvi beviser han det ikke med personers overværelse og deslige, hvilket alt insinueres retten til nøje eftertanke, den sigtende sit søgende lovligt at bevise,

fol 65a

og når sligt skete, har jeg mig endda forbeholden at tage min tilflugt til loven, dette og deslige ville det behage dommeren at observere. Rettens tjenstydmygste tjener, Anders AJS Jensen, Åbo 16 februar 1723.

** Anders Sørensen boende i Herst lod fremlægge i dag et ham af sin husbond hr landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup meddelt skøde dateret Ristrup 5 november 1722 med begæring samme for retten måtte blive læst, påskrevet og i protokollen indført og lyder således; No. 2. Kendes jeg underskrevne at have solgt, skødet og afhændet fra mig og mine arvinger til Anders Sørensen udi Herst og hans arvinger selvejerrettigheden udi den halve gård i Herst by, som han selv nu påbor, hvilken foreskrevne halve gårds selvejerrettighed med al tilliggende af arilds tid fornævnte Anders Sørensen og hans arvinger skal og må have, nyde og beholde til evindelig arv og ejendom med lige skel og frihed, som mine andre selvejerbønder nyder og har, og som han mig derfor i dag med rede penge 200 sdlr har betalt og fornøjet, så lover og tilforpligter jeg herved mig og mine arvinger at fri, frelse, hjemle og tilstå Anders Sørensen og hans arvinger samme selvejerrettighed for alle og enhvers tiltale.

fol 65b

Men dersom Anders Sørensen eller hans arvinger skulle blive til sinds samme selvejerrettighed igen at ville afhænde, skal han være pligtig herlighedsejeren det først at tilbyde, og han frem for nogen anden det at nyde, når han vil betale så meget som fremmede, på hvilken måde Anders Sørensen og hans arvinger skal ved dette køb af mig og mine arvinger være uden skade og skadesløs i alle måder. Til bekræftelse har jeg dette mit skøde med egen hånd underskrevet og min signet hostrykt. Ristrup 5 november 1722, T. Reenberg.

Tirsdag 23 februar 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Michel Jensen, Jens Borresen, Mads Michelsen, Laurs Andersen og Michel Nielsen alle af Ravnholt, Rasmus Nielsen og Niels Axelsen af Ingerslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten på sit herskabs vegne og i rette lagde en rettens stævning under dato 4 februar sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskrevet og i akten indført. Så hernæst begærede Albret Aalum, at birkedommeren ville påråbe, om sr Hans Buchtrup eller nogen på hans vegne var til stede, som noget imod dette kald og varsel kunne have at sige, og blev da 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så forestillede Albret Aalum skovrideren Peder Nielsen i Marselisborg skyttehus, som vant ved ed,

fol 66a

at han 21 januar sidst kom i Marselisborg skov i enemærket for at se, hvad som kunne forefalde, og fandt da i Østerballe krog nylig afhugget og bortført fem unge risbøge og en liden riseg. Efter hjulsporets anledning forfulgte det til Viby og tog da både skovfogeden og skovløberen med sig, og inkvirerede i en del af gårdene, og som de da ikke nogen fandt, der havde været af gårdene uden Jens Pedersens, hvorpå de da antastede ham for gerningen, hvilket han da ikke ville tilstå, ikke heller var noget i hus eller gård at finde. Derpå begav vidnet sig udi skoven igen tillige med skovfogeden, for mere at forske efter gerningen, og udsøgte de efter hjulsporene, at forbemeldte bortstjålne træ var kommen til Århus. Så begav vidnet sig til forvalteren sr Albret Aalum i Århus og gav ham det til kende, om han i nogen måde kunne bringe bonden til bekendelse. Videre vidste han ikke denne gang. Dernæst fremstod synsvidner, Willum Andersen og Niels Vesten begge af Viby, som tillige med skovrideren var udnævnt at syne og opsøge bemeldte skovhug, og befandt de da således, først stubbene af fem unge risbøge og en riseg, som blev dem forevist af Jens Pedersens tjenestepige, som foregav at have været med, da samme skovhug skulle passeret, tillige 2 andre stubbe af risbøge, som alt er i tallet 8 stk, hvilke bemeldte skovhug skal være ført på en vogn trende gange. Og nu tilspurgte Albret Aalum synsvidnerne, om de kunne skønne, hvortil omvundne kunne være tjenligt, eller hvor store de kunne være, hvortil de svarede at nogle kunne være til vognstjerte. Forklarede ellers, at på

fol 66b

anseelsen af de andre omkringstående træer kunne menes, at de ikkun havde været af ringe værdi. Videre vidste de ikke, hvorpå de aflagde deres ed. Dernæst fremstod Jens Pedersens tjenestepige Dorthe Pedersdatter, som vant ved ed, at omvundne aften kørte hun tillige med hendes madfader og tjenestedreng i Marselisborg skov med en vogn, og da straks hug de omvundne 7 risbøge og eg, hvorpå de straks vognen blev læsset, befalede Jens Pedersen drengen at køre et læs til Århus. Imidlertid hug Jens Pedersen og vidnet det andet, så det blev tre læs tilsammen, som samme tid blev udkørt til Århus, og hørte vidnet, at hendes madfader befalede drengen, at han skulle lade vognen stå uden for porten og fornemme hos Hans Buchtrup, om han det ville have, så kunne pengene stå til en anden gang han kom derud, hvorpå da han kom tilbage med vognen i skoven igen og sagde, han blev det kvit til Buchtrups. Læssede anden og tredie gang og førte det efter drengens beretning til Hans Buchtrup. Så blev vidnet tilspurgt, om hun kunne vide hvad klokken var, da de førte det sidste læs til Århus. Svarede, at da drengen kom tilbage og havde udført det andet læs, berettede at klokken var et. Videre blev tilspurgt, om hun vidste, at han sådan gerning tilforn havde forøvet, hvortil hun svarede nej, videre vidste hun ikke. Så dernæst fremstod tjenestedrengen Jens Mortensen, som vant ved ed, at han havde ført de tre læs til Århus, men kunne nok have ført det på tvende læs, og holdt han med vognen uden for porten, mens han gik ind til Hans Buchtrups og talte der med hans kone, om hun ville have det, sagde jo, han kunne køre i gård, hvilket og skete, og hentede siden de omvundne tvende læs,

fol 67a

men på spørgsmål af forvalteren svarede, at han ikke kunne vide, hvor langt det var på aftenen, men noget sildig. Vidnet blev tilspurgt, om hans husbond ikke befalede ham at tage penge derfor eller ej, svarede at dersom han kunne blive af med det til Hans Buchtrups, skulle han lade pengene stå, hvis ikke da han sælge det til hvem, som ville give mest. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod den indstævnede Jens Pedersen, som af forvalteren blev tilspurgt, om han kunne nægte, han jo havde begået det omvundne skovhug, eller og jo således at være passeret, som omvundet er, hvortil han svarede nej, han det ikke kunne nægte, men som udgifterne påtrængte, og forråd af korn var ikkun lidet i laden, hvorover han i sin enfoldighed greb til dette middel, hvilket han hensatte til sin højbårne nådige herres gunst og nåde med at formilde loven og forordningens hårde straf. Så tilspurgte forvalteren Jens Pedersen, om han tilforn havde lovet mons Buchtrup det omvundne træ, hvortil han svarede nej, men havde givet drengen den ordre, han kunne sælge det enten til Hans Buchtrup eller hvor, han snarest kunne blive af med det. Svarede ellers på spørgsmål, at han aldrig havde enten den tid eller tilforn talt med enten sr Hans Buchtrup, hustru eller folk om at forskaffe dem noget træ. Og som vidnerne allerede i den sag har aflagt deres sandhedsvidne anlangende det af Jens Pedersen nu her stående for retten tilståede begangne skovhug, så satte forvalteren Albret Aalum i rette og formente, at bemeldte Jens Pedersen for hans dumdristige gerning bør at bøde efter KM lov og skovforordning af 1710, hvorpå han på sit herskabs vegne var dom begærende. Opsat i 3 uger.

fol 67b

** No. 18. Jens Laursen Mørch, birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør hermed vitterligt, at for mig har andraget friherskabets forvalter Albret Aalum på hans herskabs vegne skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Jens Pedersen boende i Viby, med 14 dages kald og varsel for synsmænds vidner samt andre vidner at anhøre, så og til spørgsmål at svare til Marselisborg birketing at møde 23 februar angående det ulovlige skovhug, som I haver begået næstafvigte januar imellem 20 og 21 dito om natten i herskabets enemærke, hvilket I da skal have udført til Århus trende gange med en vogn og der solgt til en købmand, navnlig Hans Buchtrup. Til samme tid og sted indstævnes Jens Pedersens tjenestepige, nu sig opholdende hos hendes fader Peder Skåning udi Holme, ligeledes tjenestedrengen Jens Mortensen, endnu tjenende Jens Pedersen, for Eders sandhed at vidne, hvad Eder udi dette kan være bevidst. Og endelig for processens skyld indstævnes sr Hans Buchtrup, borger og handelsmand her udi Århus, om noget af vidnesbyrdenes udsigende ham kunne anrøre, alt for et lovligt tingsvidne derefter at erhverve. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 4 februar 1723. 9 februar haver vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for alle indbemeldte personer, testerer vi, Århus ut supra, Erich Andersen Høj, Niels Christensen.

Tirsdag 2 marts 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Michel Jensen, Mads Michelsen, Michel Nielsen, Jens Borresen og Laurs Andersen, [af Ravnholt], Rasmus Nielsen og Michel Michelsen af Ingerslev.

fol 68a

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, fremkom for retten på sin herres vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, Mogens Rasmussen i Kolt og Niels Olufsen i Constantinsborg skovhus, som afhjemlede ved ed, at de i dag 8 dage indstævnede Peder Møller i Viby med flere efter en kaldsmemorial, som herefter i akten skal vorde indført. Så fremstod først Peder Møller i Viby, som forklarede, at en søndag eftermiddag havde han lånt hans vogn til Karen Jensdatter og Kirsten Sørensdatter, begge værende til huse hos ham, som hans tjenestekarl Michel Jensen kørte, og fulgtes med ham Jens Jensens tjenestedreng Niels Mortensen, som begge kørte i skoven med vognen over til Donbækken for at hente et læs elle på Marselisborg mark, som skovløberen Niels Bach efter ordre dem foreviste, in alles to læs elle som de og hjembragte i hans gård. Peder Michelsen Lyng forklarede, at han var gået ud for at ville hugge sig nogle slagvoller, og da så han bemeldte personer gik og hug ommeldte elle på Marselisborg grund i Donbækken. Så dernæst fremstod synsmænd, Michel Andersen og Groes Madsen begge af Viby, som vant ved ed, at sidste søndag 14 dage var de i Kirkeskoven, hvor de så nogle elle var huggen nyligt ved Donbækken i Viby Kirkeskov, hvilke elle kunne bruges til gærdsel, men hvem dem havde hugget, vidste de ikke, men dog kunne se to vognspor frem og tilbage kørt igennem Kirkeskoven ind på Marselisborg mark. Samme spor fulgte de fra skoven til Peder Møllers gård, hvor der lå 2 læs elle, men enten det var huggen på Marselisborg grund eller hvor, vidste de ikke. Groes Madsen forklarede samme, alene han ikke var med i Peder Møllers gård, da der blev synet.

fol 68b

Så at vidne fremstod skovløberen Niels Bach af Viby, som vant ved ed, at omvundne søndag var han efter skovrideren ved Marselisborg Peder Nielsen hans ordre med Peder Møllers vogn af Viby for at være overværende mens bemeldte Peder Møllers karl og Jens Jensens dreng hug tvende læs elle på Marselisborg mark i Donbækken ved Kirkeskoven, som af skovrideren forhen var udvist, og fulgte vidnet vognen både hen og hjem, alene for at de ikke skulle forøve nogen skovskade. Peder Jensen begærede sagen opsat i 8 dage, som blev consenteret.

** Sr Niels Nielsen af Århus fremkom for retten på sr Jens Andersen Møller ibd hans vegne og i hans præsens og fremstillede 2 stævningsmænd, Elias Jensen og Michel Nielsen begge af Vejlby, hvilke ved ed afhjemlede en af dem forkyndt stævning, sålydende; No. 18. Varsel gives hermed Christen Bach og Niels Rasmussen Foged begge værende hos Niels Frandsen i Skejby at møde på Marselisborg birketing 2 marts, synsvidner og andre vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare til tingsvidnes udstedelse, samt saggivelse at imodtage og dom at lide angående det ulovlige skovhug, som de har begået i Hommelkær om natten imellem 16 og 17 februar sidst, om de noget dertil vil have at svare. Århus 23 februar 1723, Jens Andersen Møller, hvilket således for retten blev læst og påskrevet. Niels Nielsen fremstillede vidner, Espen Sørensen og Laurs Jacobsen begge af Vejlby, som vant ved ed, først Laurs Jacobsen, at imellem 16-17 februar om natten sidstleden, da var han om aftenen i Hommelkær,

fol 69a

som imellem Vejlby og Terp ejendom er beliggende og tilhører citanten Jens Andersen Møller, hvor han så at Christen Bach og Niels Rasmussen var, og så den ene bukke sig og hug, men hvilken det var, vidste han ikke, såsom han da var noget fra dem. Det første de blev ham var, løb de fra stedet, som han så dem først. Da vidnet løb efter den ene og tog øksen fra ham til pant, spurgte han hvem han var, som han havde med sig der løb bort, og fik til svar det var Christen Bach af Skejby, som tjener Niels Frandsen i Skejby, tillige med den, som han frapantede øksen. Derefter gik vidnet hen i Hommelkæret og fandt nogle elle, der lige var huggen, hvilke Niels Rasmussen og Christen Bach havde hugget. Sr Peder Rasmussen Storchdorf mødte som ansvar på herskabets vegne for forvalter Albret Aalum udi hans absens, og måtte for det første tilspørge Laurs Jacobsen, da at han træffede en dreng af 16 år, navnlig Niels Rasmussen, udi Hommelkær og ham derfra tog en økse, om han ikke da brugte disse ord, at såfremt drengen ej leverede øksen fra sig, skulle han slå ham hans pande i stykker, hvorpå Storchdorf var svar begærende. Niels Nielsen på citantens vegne og i hans præsens måtte formene, at mons Storchdorf her for retten fremkommer og indlader sig som fuldmægtig i denne sag, og i allerførste spørgsmål fremsætter noget, som sagen er ganske uvedkommende, der uden stævnemål ikke /: efter Niels Nielsens formening :/ burde proponeres og kan ikkun anses som udflugter til bekostning og tidsspilde for citanten, dets årsag Niels Nielsen måtte forlange, om mons Storchdorf lovligt er befuldmægtiget til sagens forsvar kontra Møller,

fol 69b

Storchdorf tilstod at være fuldmægtig på det høje herskabs vegne og fastholder spørgsmålet til Laurs Jacobsen, formoder dommeren tillader. Retten gav herpå til afsked i denne disput, at som det er alle vitterligt, at sr Storchdorf er udi forvalter Aalums tjeneste og forretninger, altså admitteres han og her i dag til bondens forsvar i forvalterens lovlige absens. Vidnet Laurs Jacobsen da forklarede, at han sagde til drengen Niels Rasmsusen af lystighed, dersom du ikke siger mig, hvem den anden var, som løb bort, så skal jeg give dig et rap. Dernæst at vidne fremstod Espen Sørensen i Vejlby, som vant i alle ord og mening at have hørt og set

fol 70a

passere det, som Laurs Jacobsen omvundet haver, undtagen han så ikke de huggede, og var han med det første vidne efter, at øksen var pantet og så en del elle, der lå huggen, men de talte dem ikke. Dernæst fremstod synsmænd, Anders Jacobsen og Rasmus Eskesen begge af Vejlby, som havde synet den skade, som bemeldte 2 personer havde gjort i Hommelkær, hvilket deres syn de skriftligt havde forfattet og lyder som følger og herefter skal vorde indført, hvorpå Storchdorf tilspurgte synsmændene, om de under deres aflagte ed kunne sige, at de beskyldte har omhugget de ommeldte 300 elle, dertil de svarede, de så ikke de hug dem, uden de hørte, at Laurs Jacobsen sagde det. Niels Nielsen derpå tilspurgte synsmændene, om de ikke kunne se, at omvundne elle allesammen nylig var huggen, hvortil de svarede ja, og lå de samme elle i to hobe. Videre tilspurgte Storchdorf synsmændene, om de ikke begge var tjenere til Jens Andersen Møller, hvortil de svarede ja, og derpå var Storchdorf på det høje herskabs forvalters vegne begærende, at med dette tingsvidne måtte bero til i dag 8 dage, som og skete.

** Memorial for kaldsmændene. Peder Møller og Peder Michelsen Lyng i Viby kaldes med 8, 14 dage og 3 ugers varsel til Marselisborg birketing at møde, synsmænd, vidner og attester at påhøre, spørgsmål at tilsvare alt angående det formenende skovhug, I skal have begået i Viby Kirkeskov 14 februar sidst. Til ermeldte tid og ting stævnes ej alene synsmændene, Michel Andersen og Groes Madsen i Viby, men endog til at vidne Michel Jensen tjenende Peder Møller, Niels Mortensen hos Jens Jensen, Niels Bach husmand, Søren Loft og Thomas Møller tjenende H. Niels Heyde, alle af Viby, Eders sandhed at aflægge under

fol 70b

Eders faldsmål om alt, hvis I kan være vidende i denne sag og kan blive tilspurgt, hvorefter tingsvidne agter at erhverves.

** No. 18. Ao 1723, 17 februar var vi, underskrevne Anders Jacobsen og Rasmus Eskesen begge af Vejlby, efter sr Jens Andersen Møller, borger og handelsmand i Århus, hans begæring udi Hommelkær for at syne og besigtige nogle elletræer, som Laurs Jacobsen i Vejlby og Niels Rasmussen Foged begge hos Niels Frandsen i Skejby omhuggede imellem 16 og 17 februar sidst. Da synede vi, og befandt at der var omhugget til visse 300 elletræer, som lå udi Hommelkær i to hobe, hvilke vores syn og besigtigelsesforretning således sandt at være, vi hermed bekræfter. Vejlby ut supra, Rasmus Eskesen, Anders Jacobsen.

Tirsdag 9 marts 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Rasmus Nielsen og Niels Axelsen i Ingerslev, Mads Michelsen, Jens Borresen, Laurs Andersen og Søren Sørensen af Ravnholt og Niels Bach i Viby.

** På sr Jens Andersen Møller i Århus hans vegne fremkom for retten sr Niels Nielsen ibd og begærede dom i den sag, som sr Møller i dag 8 dage her ved retten lod gøre anfængig kontra Niels Rasmussen Foged og Christen Bach, begge tjenende Niels Frandsen i Skejby, og formodede Niels Nielsen på sr Møllers vegne, at forbemeldte 2 personer for deres ulovlige ellehug i Hommelkær imellem næstleden 16 og 17 februar, hvor de da efter i dag 8 dage ført vidnesbyrd har omhugget til visse 300 elletræer, at de derfor bliver tilkendt at betale de bøder, som forordningen om skovhug i Danmark af 21 januar 1710 allernådigst påbyder, og var Niels Nielsen derpå dom begærende.

fol 71a

Derimod at svare mødte forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum og formodede, at i dag i den sag ikke bliver kendt, helst som sagen i dag 8 dage ikke så lydelig blev oplyst, at deraf kunne sluttes, enten det var et helt eller et halvt læs, som kunne ekstenderes af de elleris, hvorfor Albret Aalum af retten var begærende opsættelse i 3 uger for påny at lade syne og andre vidner føre. Niels Nielsen dertil svarede, at forvalteren finder selv af de allerede førte vidner og syn, at det var ikke ris, men hele elle. Opsat 3 uger.

** Den sag imellem Peder Bonde i Lisbjerg og Anders Jensen Ladefoged i Åbo er således ved forlig afgjort, at Anders Ladefoged betaler til Peder Bonde i dag ved sammenkomst i Århus de søgende 11 rdl, og så denne sag ophævet. Bemeldte 11 rdl blev straks betalt for retten, og parterne venlig og vel forligt.

** Sr Peder Jensen, fuldmægtig på Constantinsborg, mødte for retten på sit herskabs vegne og begærede tingsvidne beskrevet angående de i dag 8 dage førte vidnesbyrd om det begangne skovhug i Viby Kirkeskov.

** For retten fremkom Michel Jensen boende i Ravnholt og æskede skøde af sine medarvinger på den halve selvejerbondegård, han påbor, hvor da for retten fremstod hans broder Niels Jensen boende i Åbo på egne vegne og deres søster Johanne Jensdatters mand, Poul Pedersen Holm, boende i bemeldte Ravnholt på sin hustrus vegne, som begge og enhver for sig udi hånd tog fornævnte Michel Jensen og ved samme håndstrækning udi lovlig tingslyd aldeles

fol 71b

solgte og afhændede fra dem og deres arvinger alle de lodder og parter, ret og rettigheder, som de var arveligt tilfalden udi bemeldte halve selvejerbondegård efter deres sl fader Jens Michelsen og hustru Anne Poulsdatter, som boede og døde der sammesteds, det være sig udi gård og gårdsted, huse og bygning, skov, mark, ager og eng, tørveskær og lyngslet, fiskevand, fægang, forte og fælled, intet undtagen i nogen måder, af hvis nu tilligger og af alders tid tillagt haver, eftersom foreskrevet står, alt efter skødes formeld under dato 9 marts 1698, som for retten i dag læst og påskrevet blev. Og kendes bemeldte Niels Jensen sig på egen og arvingers vegne, tillige Poul Pedersen Holm på sin hustrus og deres arvingers vegne efter denne dag ingen lod, del, ret eller rettighed mere at have til eller udi bemeldte halve selvejergård og dens tilliggende bondeeje, efter som foreskrevet står, men Michel Jensen, hans hustru Kirsten Knudsdatter og deres arvinger for et fuldkommen købt køb og evig ejendom at tilhøre og efterfølge, og ydermere bepligtede dem og deres arvinger at fri, frelse, hjemle og fuldkommelig tilstå bemeldte Michel Jensen, hans hustru og deres arvinger samme halve selvejerbondegård med tilliggende ejendom for alle og enhvers tiltale, som derpå kunne tale med rette i nogen måder, eftersom de derfor har annammet og oppebåret fyldest, fuld værd og betaling, og takker for god og redelig betaling i alle måder, så dette skal være og blive på begge sider uden skade og skadesløs holden udi alle optænkelige måder, hvorefter Michel Jensen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

Tirsdag 16 marts 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Michel Jensen, Mads Michelsen, Jens Borresen, Laurs Andersen og Søren Sørensen af Ravnholt, Michel Michelsen og Rasmus Nielsen af Ingerslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og

fol 72a

æskede den sag i rette kontra Jens Pedersen i Viby for begangen skovhug i Marselisborg enemærke og begærede dommerens lovforsvarlige kendelse. Den indstævnede Jens Pedersen fremstod for retten og begærede sagen endnu på nogen tid opsat, så blev sagen opsat med forvalterens tilladelse i 14 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albert Aalum fremkom for retten på sit herskabs vegne og fremlagde en skriftlig stævning under rettens segl dateret Århus 2 marts 1723 med kaldsmænds påskrift til bevis, at samme for vedkommende lovligt var forkyndt, hvilken han begærede måtte blive læst, påskrevet og i akten indført. Herimod at svare mødte sr Laurs Thomasen af Århus på de indstævnedes vegne og fremlagde et indlæg tillige 10 rdl i en pung, hvilket indlæg han begærede læst, påskrevet og i akten indført. Albret Aalum på herskabets vegne måtte fornemme, hvorledes de indstævnede, både Christen Andersen, som er ejer af den stampemølle i enemærket til Marselisborg beliggende, tillige folk, ved deres indlæg og anpræsenterede penge i retten vil efter deres mening befri dem selv, foruden efter lovligt givet stævnemål ikke agter nødig at møde her for retten for at påhøre, hvad vidnerne, som tillige med dem til i dag er indstævnet, vil have at sige, hvorover Albret Aalum fandt fornødent, at dommeren ville gøre en forelæggelse til vedkommende, nemlig Søren Olufsen og Anders Andersen begge tjenende Christen Andersen Feldbereder, at de til i dag 8 dage personligt måtte møde her for retten, helst som de til i dag ikke har villet lade dem indfinde, da de dog opholder dem ved bemeldte mølle undertiden i 5-6-7-8 uger tillige, og der holder imidlertid sådan deres dug og disk. Laurs Thomasen på de indstævnedes vegne hertil svarede, at såsom

fol 72b

kald og varsel lyder til de indstævnede til i dag om vidnesførelse, altså formoder han af den retsindige ret, at kald og varsel bliver fuldbyrdet og vidner foretaget og ej videre lovmål end stævnemålet om formelder. Hvad sig deres dug og disk er anbelangende, efter forvalter Aalums foregivende, da bor og bygger Christen Andersen Feldbereder i Århus og der er skatteborger, på hvilket sted han for sig selv og sine folk holder dug og disk. Er derfor endnu som tilforn begærende, vidnerne måtte tages til forhør. Først fremstod skovrideren Peder Nielsen i Marselisborg skyttehus, som aflagde sit vidne således; efter skovfogedens angivelse til mig, har han antruffet sr Christen Andersen Feldbereders folk 24 februar i Marselisborg enemærke med en risbøg, som de havde afhugget og bar til forbemeldte Christen Andersens stampemølle, som ligger i enemærket, hvorved han pantede dem. Endnu berettede skovfogeden, at han samme tid fandt straks ved bemeldte mølle 2 andre risbøge at være omhugget og bortstjålet, som han og gav dem skyld for, og da han det således havde fundet, tog han straks til Skåde og tog 2 mænd med sig, nemlig Oluf Rasmussen og Rasmus Hansen, for at syne med ham bemeldte skovhug. Rejste så til mit hus for at give mig det tilkende, men som jeg var udi min tjenestes forretning og ikke kom hjem førend 25 dito om aftenen meget sildig, så befalede jeg, at han tillige med de 2 synsmænd skulle møde mig straks om morgenen, som var 26 dito, for nærmere at efterse bemeldte skovhug, og da vi kom der, befandtes det således, den risbøg som skovfogeden greb dem med var i tykkelsen tværsover stubben

fol 73a

noget mere end et kvarter, de andre 2 risbøge var noget større, og berettede skovfogeden tillige med synsmændene for mig ved stedet, at det første de var der, nemlig 24 februar om aftenen, da var der visse kendetegn, at de 2 risbøge var slæbt og båren lige til Christen Andersens mølle, og endnu berettede skovfogeden, at da de var der først at syne, og de da kunne spore at bemeldte 2 risbøge var kommen til Christen Andersens mølle, ville han ind i møllen for at se sig for med synsmændene, men han måtte ikke komme derind for Christen Andersens folk, som var ved møllen, hvorpå han bad synsmændene drages til minde. Den tid jeg var der med synsmændene og skovfogeden, var vi i møllen, men fandt ikke noget som vi kunne synes at være så nylig hugget, hvorpå han aflagde sin ed. Albret Aalum tilspurgte skovrideren, om han ikke så videre kendetegn, enten af levende grene, savspån eller huggespån, hvortil skovrideren svarede, der lå savspån af grønne risbøgetræ ved mølledøren, men enten det var af det træ eller andet, vidste han ikke. Laurs Thomasen på de indstævnedes vegne formodede, at denne her for retten af Peder Nielsen Skovrider hans indførte og oplæste skrift ej for nogen vidne bliver anset, såsom han selv der udi melder, at det er ham af andre foresagt. I øvrigt tilspurgte Peder Nielsen, om han har fundet de indstævnede ved top eller rod, angående de 2 omtvistede risbøge, deslige om han ved korporlig ed kan tilstå, eller med lovfaste vidner bevise, at de indstævnede samme 2 risbøge har hugget og bortført. Peder Nielsen svarede, at ham intet videre var bevidst, end som han forhen forklaret har. Dernæst fremstod skovløberen Peder Jensen i Skåde, som vant ved ed efter loven, at han onsdagen 24 februar kom til Christen Andersen Feldbereders

fol 73b

folk, Søren Olufsen og Anders Andersen, straks ved stampemøllen, hvor de kom bærende med en risbøg, som de havde hugget norden for stampemøllen, og gik dermed til møllen, hvorpå han frapantede dem en økse, som han i dag for retten fremviste. Gik så dernæst til roden, der gik Anders Andersen og samlede toppen op, og før den tid at vidnet så dem således med den omvundne risbøg og bar til møllen, da så han bemeldte Anders Andersen gik og bar ind i møllen af grønne bøgetræ, savet og kløvet, så gik han videre sønden for møllen, hvor han fandt roden af en, som var nylig afhugget og afsavet på stedet og bort fra stedet, og gik så hen, hvor der endnu en var nylig afhugget og ligeledes fra stedet, og kunne se at bemeldte 2 risbøge var slæbt nedad bakken til møllen, og var kendeligt af bark og mos, som lå på slæbet fra bakken og ned til møllen. Talte så til Anders Andersen og bad ham gå med sig op til rødderne, som og skete, sagde så til Anders Andersen, Er I iband, kan I ikke nøjes med en, men hugger 3 på en gang, det er ligesom I selv råder for skoven, hvortil Anders Andersen svarede, vi har inte hugget mere end en, hvorpå vidnet straks gik til Skåde og hentede 2 synsmænd, Oluf Rasmussen og Rasmus Hansen, som straks fulgte med ham til stedet og synede forbemeldte rødder. Gik så derfra med synsvidnerne til møllen og begærede at ville gå ind i deres vedhus for at efterse, om noget af det omvundne træ der var at finde, men Anders Andersen formente ham det og holdt døren til for ham, at han ikke kunne komme derind. Derpå bad synsmændene drages til minde. Morgenen derefter angav han det for skovrideren. Dernæst fremstod synsmænd, Oluf Rasmussen og Rasmus Hansen begge af Skåde, som vant ved ed, at de var med skovfogeden i skoven ved stampemøllen, Christen Andersen Feldbereder tilhørende, for at syne nogle

fol 74a

risbøgerødder, og befandt de da ved den søndre side af møllen 2 risbøgestubbe, nylig afhuggen, og fulgte derpå med skovfogeden ned ad bakken, hvor de kunne se de havde nedslæbt træ, så at bark og mos deraf lå i slæbet... Laurs Thomasen tilspurgte Peder Jensen, Oluf Rasmussen og Rasmus Hansen, om de ved ed kan præstere eller og ved lovfaste vidner bevise, at de indstævnede har hugget samme 2 risbøge, så og om de er af de indstævnede slæbt til møllen, dertil de svarede, at sporet kunne de se, men hvem der havde hugget dem, var dem ikke bevidst. Derefter var Albret Aalum på sit herskabs vegne tingsvidne begærende og Laurs Thomasen genpart på de indstævnedes vegne.

** No. 18. Jens Laursen Mørch, birkedommer ved friherskabet Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig har andraget friherskabets forvalter Albret Aalum, hvorledes sr Christen Andersen Feldbereder boende i Århus, Eders folk ved stampemøllen 24 februar 1723, navnlig Søren Olufsen og Anders Andersen, haver ved bemeldte stampemølle udi mit herskab grev Danneskjolds til-

fol 74b

hørende skov omfældet 3 risbøge, 1 sønden for og 2 norden for møllen, som skovfoged Peder Jensen i Skåde dem dermed haver antruffet, til den ende indstævnes for mig i retten at møde ved Marselisborg birketing med lovligt 14 dages kald og varsel, som er 16 marts, Peder Jensen Skovfoged i Skåde såvel som synsmændene Oluf Rasmussen og Rasmus Hansen begge af Skåde tillige med skovrideren på det høje herskabs gods Peder Nielsen, alle for deres sandhed for mig udi retten derom at aflægge. Så stævnes og til bemeldte tid og sted at møde Christen Andersens feldberedersvende, navnlig Søren Sørensen og Anders Andersen tillige med deres husbond sr Christen Andersen for at anhøre deres ulovlige formastelse og begåelse udi mit herskabs skove, hvorefter forvalteren da agter et lovligt tingsvidne på hans herskabs vegne at erhverve, tagende derfor med Eder, hvad I for godt kan befinde til Eders sags befrielse. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 2 marts 1723. Ao 1723, 2 marts haver vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for vedkommende, og talte vi med Christen Andersen Feldbereder og spurgte om hans svende var til stede, men svarede, at de ikke var hjemme, men lovede at tilstå os budet. Testerer vi, Århus ut supra, Erich Andersen Høj, Søren Augustinus.

** No. 19. KM birkedommer sr Jens Mørch, som vi underskrevne af forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum her til deres anfortroede ret er vorden indciteret angående skovhug, så tilstås at vi udi vores enfoldighed har hugget en liden risbøg, dog ufornøden greb til dette urette middel, hvilket vi fattige mennesker, der hverken ved lov eller forordninger, ikke agtede at være så angelegen?, som vi nu desværre må fornemme, men det vi i stævningen sigtes

fol 75a

for at skulle have hugget 3 bøge, det skal i evighed aldrig godtgøres, mindre bevises, såsom vi aldrig enten før eller siden har hugget mindste pind eller gren, uden alene ermeldte eneste risbøg /: den vi herved erbyder at bøde for efter forordningen, eller at indlade os i videre proces, det vi desværre intet forstår :/ formoder derfor den velvise dommer lader os nyde vores allernådigste lov. Dette vores indlæg vi tjenstligt begærer for retten må vorde læst, påskrevet og i akten indført. Velvise rettens betjentes tjenstskyldigste tjenere, SOS er Søren Olufsen, Anders Andersen, Århus 16 marts 1723.

Tirsdag 23 marts 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Michel Nielsen, Mads Michelsen, Rasmus Jacobsen og Laurs Andersen af Ravnholt, Niels Axelsen og Rasmus Nielsen af Ingerslev, Peder Nielsen i Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, Peder Molbo og Jens Nielsen begge boende i Skåde, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indstævnet Kirsten Sørensdatter af Skåde for begangen lejermål efter præsten H. Niels Hutfelds i Holme hans udgivne attest af 12 marts sidst. Dernæst tilspurgte Albret Aalum Kirsten Sørensdatter, som efter indstævning var mødt, hvem hendes rette barnefader er, dertil Kirsten Sørensdatter svarede, hun havde udlagt barnefaderen for H. Niels Hutfeld, en karl i Århus ved navn Anders Andersen feldberedersvend, for det 2 tilspurgte, hvor hendes barn var bleven avlet, enten i Skåde, som hun nu er, eller udi Århus, hvortil hun svarede, det blev gjort

fol 75b

og avlet i Århus, og siden født i Skåde, hvorfor hun formodede ikke nogen bøder til dette steds øvrighed var pligtig at betale, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende.

** Niels Jensen Vesten i Åbo fremkom for retten og æskede skøde af sin broder Michel Jensen og søsters mand Poul Pedersen Holm, begge boende i Ravnholt, angående den part jord i Ask mark beliggende, deres sl fader Jens Michelsen, som boede og døde i bemeldte Ravnholt, forhen tilhørt har efter købsbrevs formelding under dato 12 marts 1698, udgivet af Jens Rasmussen, da boende i Testrup, som for retten læst og påskrevet blev, og nu i dag for retten /: uden kald og varselsgivelse til dem :/ comparerede forbemeldte Michel Jensen og Poul Pedersen Holm på sin hustru Johanne Jensdatters vegne, som begge enhver for sig i hånd tog Niels Jensen Vesten og ved samme håndstrækning udi lovlig tingslyd hermed aldeles skødede og afhændede fra dem og deres arvinger til Niels Jensen Vesten, hans hustru Anne Sørensdatter Vestens og deres arvinger alle de lodder og parter, som de kunne være berettiget udi foreskrevne part jord i Ask mark, intet undtagen i nogen måder, eftersom han dem derfor har fornøjet og betalt, hvorefter Niels Jensen Vesten var skøde og tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

fol 76a

** I dag blev udmeldte stokkemænd retten til førstkommende Skt. Hansdag at betjene, nemlig Mads Rasmussen Hans Hansen, Jens Jørgensen Snedker, Søren Rasmussen, Jens Rasmussen, Jens Mortensen, Knud Mortensen og Rasmus Thomasen alle af Ingerslev.

Onsdag 31 marts 1723 efter påskehelliget
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Hans Hansen, Jens Mortensen, Michel Pedersen, Thomas Rasmussen, Mads Rasmussen, Jens Jørgensen, Knud Mortensen og Jens Rasmussen af Ingerslev.

** På forvalteren sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom hans tjener Niels Pedersen og æskede den sag i rette kontra Jens Pedersen i Viby for beganget ulovligt skovhug, og begærede endnu samme sag opsat i 8 dage, som og blev consenteret.

** Sr Niels Nielsen af Århus på sr Jens Andersen Møllers vegne fremkom for retten og begærede dom i den sag, som sr Møller har været forårsaget at formere imod Christen Bach og Niels Rasmussen Foged, begge tjenende Niels Frandsen i Skejby, og refererede sig til de førte bevisligheder samt i dag 3 uger gjort i rette sættelse her ved retten, alt angående fornævnte 2 personers ulovligt begangne skovhug på citantens grund i Hommelkær og var en lovforsvarlig dom begærende. På forvalter Aalums vegne mødte hans tjener Niels Pedersen, som fremlagde i retten et indlæg af denne dags dato, hvilket han begærede for retten læst, påskrevet og i akten indført, lyder således, som herefter vorder indført; Niels Nielsen på sr Møllers vegne svarede til dette indlæg korteligt således; det er bevist lovligt her for retten, at de indstævnede personer på citantens grund har omfældet 300 elletræer, og når da forordningen allernådigst siger, for en el, birk etc skal betales for hver stykke, som ulovligt omhugges, 3 rdl, så holder Niels Nielsen ufornøden videre at besvare det producerede indlæg, thi når forvalteren

fol 76b

selv tilstår, at der er ingen store elle eller større end han ommelder, så giver fornuften, at det er hele elle og ikke ris /: som og aparte forhen er bevisliggjort :/ og efter forordningens pure indhold er såleds, som for er indført. Så har Niels Nielsen ikke fundet anden lovlig i rette sættelse at kunne gjort, men endnu forbliver ved den samme, og som før forventer dom derefter at blive udstedt uden videre opsættelse. Retten tilspurgte parterne, om de havde noget videre til denne sags oplysning, at de da det straks nu her for retten ville tilkendegøre, hvortil de svarede nej. Så blev sagen opsat til dom i 8 dage.

** No. 18. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, det er vel hr birkedommer udi frisk minde, at sr Jens Andersen Møller udi Århus ved fuldmægtig sr Niels Nielsen hospitalsforstander har ladet indcitere en af mit nådige herskabs bønder, Niels Frandsens, tvende tjenestedrenge i Skejby for nogle elleris, som skal være hugget i Hommelkær, men som sr Niels Nielsen udi hans i rette sættelse hensigter til KM skovforordning af 1710 og måske menende at ville derefter gøre de omvundne ringe elleris til træer, og som hr birkedommer ved retten er blevet forevist de største ud af de omhugne elleris, som næppe kunne være tjenlige til gærdsel, og findes samme endnu på tingloftet, som birkedommeren ville behage nærmere at efterse, og derefter at gøre deres kalkulation, så befinder han vel, at samme 300 stk ej kan strække sig til noget halvt læs, og derfor er udi de tanker, at af birkedommeren bliver observeret, hvad KM skovforordning om gærdsel formelder, hvorvidt at det, som er så godt som under et halvt læs kan strække sig, allerhelst som det retten er bekendt, at det sted som

fol 77a

den liden og tåbelige forseelse er begået, hvilken ej findes skov eller træer, men alene findes et engkær, Hommelkær kaldet, hvor udover jeg på de indstævnedes vegne formoder, at hr birkedommer ikke højere anser sagen end som den i sig selv er, og formoder derefter rettens assistance. Forbliver hr birkedommerens tjenstskyldige tjener, A. Aalum, Århus 31 marts 1723.

Tirsdag 6 april 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Mortensen, Michel Pedersen, Mads Rasmussen, Thomas Rasmussen, Knud Mortensen, Jens Jørgensen, Rasmus Jensen og Hans Hansen af Ingerslev.

** På sr Jens Andersen Møllers vegne mødte sr Tyge Rasmussen i Århus og var dom begærende udi den sag kontra Niels Frandsens tjenestefolk, Christen Bach og Niels Rasmussen Foged af Skejby. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som sr Jens Andersen Møller i Århus haver bevist, at Christen Bach og Niels Rasmussen Foged, begge af Skejby, 16 februar sidst på citantens ejendom Hommelkær er funden, og den ene, nemlig Niels Rasmussen Foged, der pantet en økse af vidnet Laurs Jacobsen i Vejlby, og da efter videre søgning af bemeldte Laurs Jacobsen i samme kær funden en del elle huggen, som synsmændene dagen efter har eragtet i tallet til 300 stk, hvoraf for retten er fremvist den mindste og den største, og som den mindste er befunden af tykkelse som en tommelfinger, den anden lidet større, så er dog ikke bevist, at de indstævnede har hugget samme elle /: alene vis formodning, formedelst de er funden på den grund, hvor de havde ingen ærinde og derfor

fol 77b

tilfindes de :/ sig fra slige steder at entholde, samt bøde citanten sr Jens Andersen Møller 3 rdl inden 15 dage eller lide ved nam.

Tirsdag 13 april 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Hans Hansen, Knud Mortensen, Jens Mortensen, Mads Rasmussen, Jens Rasmussen, Jens Jørgensen, Michel Pedersen og Thomas Rasmussen alle af Ingerslev.

Tirsdag 20 april 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Hans Hansen, Knud Mortensen, Jens Mortensen, Mads Rasmussen, Rasmus Jensen, Jens Jørgensen, Michel Pedersen og Thomas Rasmussen alle af Ingerslev.

** For retten fremkom mons Steenwinkel, kirurg udi Århus, og i retten producerede en skriftlig rettens stævning af 6 april sidst, der med 14 dages kald og varsel havde hid til i dag indstævnet Peder Nielsen boende udi markhuset uden for Mindeporten angående et væddemål, som er sket udi sr Svend Hærstrups hus på Skolegade i Århus af værdi 10 rdl mønt at betale den som tabt havde med videre, hvilken stævning med sin forkyndelsespåskrift begæredes læst, påskrevet og i akten indført, lydende således, som herefter skal vorde indført. Efter dets formelding, og som Peder Nielsen Skytte ikke har siden den tid væddemålet skete, betænkt sig, enten at fordre eller betale de ommeldte 10 rdl mønt, så har jeg derom forhvervet attester, og for derfor at spare vidtløftighed og på det, at det ikke skulle have kommet så vidt til ekstremiteter eller forfølgning,

fol 78a

har jeg selv erbudt ham tid efter anden at imellem os den sag at forlige ved 2 mænd, har så måttet være årsaget at erhverve tingsvidne udstedt fra Århus byting, som her fremlægges med yderligere forklaring, hvorom væddemålet er. Til ydermere stadfæstelse fremlægger endnu i retten en attest underskreven af rådmand og apoteker Berent Holmsted, Peder Skive, underdegn til domkirken, og Thomas Gesius, den afdøde apoteker Gesius' søn, hvilken attest er på sin rette sort papir opført under dato 8 november 1722, hvoraf fremgår, at bemeldte Peder Skytte har tabt sit væddemål, hvilket er at finde udi tingsvidnet og udi attesten, at sl Jacob Gesius udi pestens tid da var levende, så jeg sikkerlig ved, han aldrig kan godtgøre det anderledes. Så sættes i rette med formening, at Peder Nielsen Skytte jo bør at holde, hvad som ommeldt er og betale de 10 rdl mønt tillige med den imod min vilje forårsagede proces' omkostning, forventer altså dommerens behagelige skønsomhed. Her imod at svare

fol 78b

mødte Erich Andersen Høj af Århus på Peder Nielsen Skyttes vegne og ej alene begærede 14 dages opsættelse, men endog genpart af hvis som i dag af citanten er produceret. Opsat i 14 dage.

** No. 18. Jens Mørch, KM birkedommer til friherskabet Marselisborg gør hermed bekendt, at for mig har andraget Wilhelm Steenwinkel, kirurg i Århus, hvorledes han skal være forårsaget at indkalde Eder, Peder Nielsen Skytte, boende her uden for byen, til Marselisborg birketing at møde 20 april førstkommende, for da at høre læse et fra Århus byting forhvervet tingsvidne, samt attester, og derefter dom at lide. Thi stævnes for mig at møde i retten Eder, Peder Nielsen Skytte, om I dertil eller imod noget kan have at proponere, tagende med sig de bevisligheder, som til Eders frelse nødvendig behøves, hvor da efter sagens beskaffenhed enhver skal vederfares, hvad lov og ret medfører. Århus 6 april 1723. 6 april har vi underskrevne 2 mænd været med denne citation og den for Peder Nielsens bopæl og i hans egen påhør lovligt forkyndt, så og heraf leveret ham rigtig kopi. Tilsagde os, at han skulle tilstå os samme vores forretning at være sket lovligt, bekræfter vi med egne hænders underskrivning, Århus ut supra, Laurs Thomasen bedemand, Jørgen Jensen handskemager.

** No 18. At Jacobus Gesius, forrige apoteker her udi Århus ved døden er afgangen udi det år 1711, 19 august, det testerere jeg hermed på mons Wilhelm Steenwinkels begæring. Århus 8 november

fol 79a

1722, Kemb? Holmsted. At apotekeren sl Jacobus Gesius efter domkirkens bog befindes at være begravet 24 august 1711 testerer hermed efter begæring P. Skive, ligeledes efter begæring testerer Thomas Jacobi Gesius.

Tirsdag 27 april 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Michel Pedersen, Mads Rasmussen, Jens Rasmussen, Jens Jørgensen, Hans Hansen, Anders Mortensen, Thomas Rasmussen og Jens Mortensen alle af Ingerslev.

Tirsdag 4 maj 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, Jens Mortensen, Michel Pedersen, Mads Rasmussen, Knud Mortensen, Hans Hansen, Jens Jørgensen, Thomas Rasmussen og Jens Rasmussen alle af Ingerslev.

** Mons Wilhelm Steenwinkel i Århus fremkom for retten og æskede sin sag i rette kontra Peder Nielsen Skytte og refererede sig til sit forrige indførte, og var dom begærende. Derimod mødte mons Bendix Øgler, som efter skyldighed ej måtte konsiderere hans høje herskabs tjener enten måtte ske nogen uret eller overiles med retten, særdeles når nogen måtte være fraværende og i det høje herskabs ærinde og dets årsag ej selv kunne forsvare sig selv, såsom det er retten bekendt, ej alene at bemeldte Peder Skytte er i herskabets forretninger, men endog at han har udsøgt rettens kontrastævning i denne sag, som er lovligt forkyndt til at produceres og afhjemles i dag 8 dage, og til dets bevis fremviste Øgler den velvise dommer sin egen udstedte stævning dateret Århus 22 april med dens lovlige forkyn-

fol 79b

delsespåskrift og begærede sagen til bemeldte tid opsat, og skal i tiden befindes, at Peder Skytte ikke skal blive vægerlig imod skikkelig forlig. Sagen opsat i 8 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, Morten Nielsen og Niels Pedersen begge af Viby, som afhjemlede ved ed, at de med 8 dages kald og varsel havde hidkaldt samtlige Marselisborgs bønder og tjenere i Viby og Holme sogne efter en memorial, sålydende; memorial for kaldsmændene, samtlige Marselisborg bønder og tjenere af Viby, Holme og Skåde byer haver at møde til Marselisborg birketing til i dag 8 dage og indfinde dem med deres fæstebreve og afskrivningsbøger, hvor udi ingen forsømmelse må ske, samtlige for dom angående hvis, de til herskabet skyldig er. Århus 23 april 1723, A. Aalum. Ligeledes afhjemlede Peder Olufsen og Mogens Christensen begge af Brabrand, at have indstævnet Brabrand og Tilst sognes sognemænd, Laurs Laursen og Niels Pedersen i Vejlby stævnede i Vejlby, Skejby, Hasle og Åby, Marselisborg bønder og tjenere. Jens Nielsen og Niels Sørensen af Ølsted havde stævnet i Søften, Ølsted og Lisbjerg sogne, hvorpå de samtlige aflagde deres ed.

fol 80a

Dernæst producerede Albret Aalum en af ham underskrevet restans, som indeholder hvis Marselisborg bønder og tjenere er skyldig bleven til deres herskab fra 1 maj 1706 og til 1 maj 1723, som her for retten i dag med bøndernes afskrivningsbøger er bleven konfereret og befunden rigtig, enhver vedkommende tilstod, og lyder således som herefter skal vorde indført, og som Christen Mors i Vejlby og Jens Hasle i Skejby ej var mødt, så beror det med i rette sættelsen til i dag 8 dage.

** Sr Albret Aalum forrige forvalter på Marselisborg fremkom for retten og fremlagde en skriftlig tilståelse af deres excellence geheimeråd og stiftsbefalingsmand von Plessens velbetroede fuldmægtig mons Ditlev Eggers under dato 24 april sidst, som han begærede læst, påskrevet og i akten indført, sålydende; No. 18. På hans excellence geheimeråd og stiftsbefalingsmand von Plessens vegne tilstår jeg herved at være givet lovligt kald og varsel fra forvalteren sr Albret Aalum angående et tingsvidnes forhvervelse til Marselisborg birketing om det afbrændte sted i Lisbjerg. Århus 24 april 1723. Ditlev Eggers. Dernæst fremstillede Albret Aalum vidner, nemlig Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som vant ved ed, at nu sidstafvigte 28 marts, som var påskedag, da det havde ringet sammen og den største del af sognefolkene var i kirken, og gudstjenesten var begyndt, kom vidnet med flere at ville gå til kirke, blev de var, at der opstod en

fol 80b

stor røg til Jens Rasmussens i Lisbjerg, hastede så straks til stedet, og da var ilden antændt udi et udskur, som stod sønden op til salshuset og østen for salsdøren, som de skulle gå ind til stuen, hvilken ild i en hast optændte i brand salset og det hele istradehus, så ingen kunne komme ind ad døren at redde noget, såsom ilden havde bespændt døren, men måtte hugge et løsholt i stykker og udslå nogle vægge, førend de kunne redde noget af hvis, som var i stuen, hvis boskab som blev reddet blev ilde spoleret og i stykker stødt, det øvrige af bohavet samt sæde og brødkorn som var på loftet blev tillige med istraden, som var 11 fag hus, ganske lagt i aske, og havde vinden ikke så straks ved guds bistand vendt sig og ført ildluen fra de andre huse i gården, ud til marken, så og der kom en stor mængde af sognefolk til redning at bære vand og dæmpe ilden, havde det været at befrygte, den østre side af hele byen samt kirken havde fået skade. Forklarede derhos at samme gårds beboere svarer årligt af hartkorn 5-3-0-1. Niels Frandsen, Rasmus Frandsen og Rasmus Nielsen alle af Lisbjerg alle og hver for sig vant udi lige svorne ed ord efter andet som Peder Jensen Bonde vundet haver. Så at vidne fremstod synsmænd Søren Nielsen, Niels Andersen, Anders Sørensen og Frands Jensen alle boende i Lisbjerg, som vant ved ed, at de i dag 8 dage synede og besigtigede den omvundne afbrændte husplads, som havde bestået af 11 fag hus, hvilke alt var opbrændt og i aske, så deraf ikke befindes noget i behold, som kan tjene til bygning igen, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende og Jens Rasmussen genpart, som og blev udstedt.

** Special restans fra 1 maj 1706 og til 1 maj 1719 efter derpå tagne restansdom, når det leverede er fradragen, item hvad som resterer fra 1 maj 1719 og til 1 maj 1723:
Viby sogn og by: Jens [Jensen] Kattrup...

fol 81a

Rasmus Rasmussen... Niels Mortensen... Jens Jensen Brabrand... Jens Andersen... Peder Sørensen... Jens Sørensen Kolt... Jens Pedersen True... Peder Simonsen, nu Niels Jensen... ung Peder Pedersen Stautrup... Peder Christensen Møller... Jens Sørensen... Knud Michelsen, nu Rasmus Pedersen...
Holme sogn og by: Rasmus Jensen Bundgård... Thomas Jensen... Christen Mortensen... Jens Nielsen... Rasmus Rasmussen... Mads Jensen... Søren Michelsen... Søren Pedersen... Friderich Rubertsen... Niels Andersen til 1719, død og øde, nu Søren Ladefoged... Søren Lassen... Hans Jensen...

fol 81b

Husmænd: Peder Skåning...
Skåde by: Peder Madsen Smed... Jens Gregersen... Søren Sørensen... Søren Michelsen... Jens Nielsen... Rasmus Hansen... Christopher Madsen... Peder Molbo... Oluf Rasmussen... Husmænd: Peder Pop... Peder Jensen, mødte og imod bemeldte restans svarede, at han formodede derfor at være fri, såsom han er sat til at være skovfoged og han ej nyder anden løn derfor, og derforuden berettede, at hans høje herskab selv havde givet ham fri derfor, dog kunne ej vise noget skriftligt derfor... Christen Ottesen... Niels Madsen...
Hasle sogn og by: Rasmus Erichsen... Jens Nielsen Åby... Jørgen Sørensen...

fol 82a

Husmænd: Knud Væver... Åby sogn og by: Michel Nielsen Bonde... Jens Nielsen Bonde...
Brabrand sogn og by: Peder Olufsen... Michel Rasmussen... Søren Poulsen... Simon Erichsen... Søren Erichsen af lille Rasmus Sørensens gård... Søren Sørensen af lille Rasmus Sørensens gård... Mogens Christensen... Peder Rasmussen...
Yderup: Laurs Andersen... Peder Laursen Balle... Mogens Erichsen...
True: Laurs Sørensen... Peder Jensen... Niels Michelsen... Jens Laursen Balle... Jens Christensen... Rasmus Nielsen, nu Niels Rasmussen?...

fol 82b

Jens Pedersen Krog... Niels Pedersen...
Tilst sogn og by: Rasmus Sørensen Trige... Peder Andersen... Jens Erichsen... Søren Christensen... Morten Pedersen, nu Jens Sørensen... Niels Andersen... Søften sogn og by: Jacob Pedersen... Anders Rasmussen... Jens Jensen... Søren Frandsen...
Ølsted sogn og by: Søren Nielsen... Peder Nielsen... Søren Pedersen Elgård... Niels Poulsens enke... Jens Rasmussen...
Lisbjerg sogn og by: Jens Pedersen Bonde... Rasmus Frandsen, nu Peder Rasmussen...

fol 83a

Niels Andersen... Christen Offersen... Jens Rasmussen... Søren Christensen... Niels Rasmussen, nu Søren Jensen... Søren Nielsen...
Terp by: Niels Pedersen Mollerup... Jacob Nielsen... Mogens Rasmussen... Niels Pedersen Lassen... Jens Rasmussen... Rasmus Christensen... Jacob Nielsen Kronborg, nu Niels Sørensen... Johan Henrich Arent... Niels Nielsen Holm...
Skejby sogn og by: Michel Jensen, denne i armod kommen fra gården, nu Christen Nielsen... Niels Frandsen...

fol 83b

Jens Christensen Hasle... Rasmus Christensen Hasle... Søren Sørensen Bonde, forlod gården øde, og i dens sted jorden bortlejet til Jens Simonsen og Mads Berentsen ibd... Jens Simonsen... Mads Berentsen... Husmænd: Søren Nielsen, for armod og går om brødet, nu Thomas Smed... Rasmus Christensen... Christen Christensen...
Vejlby sogn og by: Jens Joensen... Rasmus Laursen... Søren Laursen... Michel Rasmussen Amdi... Jens Madsen... Christen Christensen Mors...

fol 84a

Niels Jensen og unge Niels Jensen... Poul Sørensen Lyng... Laurs Michelsen Sparre...
Århus d. 4 maj 1723, A. Aalum.

Tirsdag 11 maj 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Knud Mortensen, Michel Pedersen, Hans Hansen, Mads Rasmussen, Jens Rasmussen, Thomas Rasmussen og Jens Jørgensen af Ingerslev.

** Da mødte forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler og på herskabets skyttes, navnlig Peder Nielsen, hans vegne efter hans begæring, såsom han ej selv i dag var til stede, og producerede hans her fra retten udvirkede contracitation dateret under rettens hånd og segl, Århus 22 april sidstafvigte tillige med dens lovlige forkyndelsespåskrift af 2 mænd og borgere i Århus under deres ed og hænder, dateret 27 april sidst, hvilket alt begæredes her udi retten læst, påskreven og i protokollen såvel som akten indført, og lyder samme således, hvornæst bemeldte Øgler på forbenævnte skovriders vegne måtte lade sagen cessere, indtil de udi stævningen alligerede indstævningstider vorder expirerede, særdeles såsom 2 af contracitantens vidner er i ? forretninger, den ene i Norge

fol 84b

og den anden i Sjælland, som ventelig til de tider måtte hjemkomme til Århus. Sr Steenwinkel var mødt, som intet havde imod stævnemålet at disputere, hvorpå sagen efter stævnemålets løb med vidnesførelse blev opsat i 14 dage.

** Sr Albret Aalum mødte i formening at de udeblevne, som tillige med de andre var indstævnet for deres restans at tilstå eller fragå, men som nogle, nemlig Søren Bonde i Skejby, Rasmus Casted i Tilst og Christen Mors i Vejlby, ikke var mødt, så fandt Albret Aalum sig forårsaget at begære 8 dages opsættelse til næste ting, at de udeblevne imidlertid kunne blive forelagt at møde, som og af retten skete. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** No 19, 12 skl. Jens Mørch i Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Peder Nielsen skovrider ved Marselisborg, hvorledes han imod sin vilje skal være forårsaget ved contrastævning at lade Eder, sr Wilhelm Steenwinkel, incitere angående det I skal have formeret sag imod citanten betræffende et væddemål, som der imellem Eder skal indgået være 4 november sidst udi Svend Herskinds hus her i staden angående pestens konjunktur år 1711 med videre, så i hvor vel citanten formener sig samme væddemål klarlig at have vundet, så dog formedelst at slig sag ikke har nogen bifald af KM lov eller forordninger, men mere strider imod al ærbarhed, så har han samme ladet upåtalt, ej agtende at løbe abe, når efter Eders, sr Steenwinkels, mange utidige citationer/ men som citanten for?, at I endelig vil have det til extreme, finder han sig forårsaget, som ovenmeldt er, Eder ved contrastævning at lade indcitere. Thi stævnes I, sr Steenwinkel, at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 11 maj, 19 og 25 dito, vidner, beskikkelsesvidner, attester, breve og dokumenter at høre læse og til spørgsmål at svare, saggivelse og i rette sættelse at modtage samt dom at lide, ej alene væddemålet betræffende, men endog

fol 85a

på mulkt til næste hospital at vorde anset formedelst Eders imod lov og ærbarhed stridende procedurer, medtagende hvis I til Eders sags tarv kan agte tjenstligt, hvor da skal omgås som lands lov er gemæs. Dette til vitterlighed under min forsegling. Datum Århus 22 april 1723 LS.
Ao 1723 27 april var vi underskrevne tvende mænd og borgere med denne citation udi sr Steenwinkels logement til Rasmus Christensen Rebslagers på Skolegade her i staden, og der udi mons Steenwinkels absens for hans værtinde fornævnte Rasmus Christensens hustru og i hendes påhør lovligt forkyndt den, så og leverede hende af samme stævning en rigtig vidimeret kopi, og lovede hun ved Steenwinkels indkomst at levere ham samme kopi og lade ham vide, det han efter originalen var indciteret. At således er forrettet og passeret bekræfter vi med egne hænders underskrivning, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum Århus ut supra, Laurs Thomsen bedemand og Jørgen Jensen handskemager.

Onsdag efter pinsehelliget 19 maj 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Rasmussen, Anders Mortensen, Jørgen Nielsen, Rasmus Jensen, Thomas Rasmussen, alle af Ingerslev, Rasmus Jacobsen ibd og Groes Madsen i Viby.

** Sr Albret Aalum forrige forvalter over friherskabet Marselisborg fremkom for retten og efter forelæggelse i dag 8 dage samt opsættelse til i dag var mødt Rasmus Rasmussen Casted i Tilst og tilstod til 1719 efter anførte restans at være skyldig i alt 70 rdl. Christen Christensen Mors i Vejlby tilstod at være skyldig 64 rdl, begge øde og kommen fra gårdene, og som alle de indstævnede efter her udi retten indleverede special restans personligen har mødt eller og været andre på deres vegne tilstået alt, hvis som de

fol 85b

findes opført for, som i deres fremviste kvitteringsbøger har udvist, og dermed været overensstemmende, og som de skyldige befindes ikke at have efterlevet deres fæstebreve eller deres udgivne reverser (mlg) KM allernådigst udgangne forordning foruden til dem mange gjorte erindringer og nu i særdeleshed, da de var her udi Århus indkaldte d. 6, 7 og efterfølgende dage udi marts måned indeværende år, men alle tider ufrugtet henstået, så formener Albret Aalum, det bemeldte Marselisborg bønder og tjenere enhver for sig ej alene bliver tilfunden at betale, hvis de resterer under nam og execution efter loven, tilmed at have deres fæste forbrudt /om det så skulle behage deres høje og nådige herskab/, hvad sig selvejerne angår, som udi denne restans er begrebne og har hensat med deres korn og penge og årligen pådrager sig restans, som de ellers billig efter loven burde at svare, formener Albert Aalum på sit høje herskabs vegne, det de af dommeren bliver tilfunden at gøre deres fulde hoveri lige ved andre fæstebønder, såfremt om de ikke inden 8 dage efter denne doms afsigelse klarerer såvel og denne som tvende tagne dommes bekostning at betale, hvorpå Aalum var udi alt dommerens kendelse begærende. Sagen til doms optagen i 14 dage.

Tirsdag 25 maj 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Thomas Rasmussen, Mads Rasmussen, Rasmus Jacobsen, Anders Mortensen, Jens Mortensen, Hans Hansen og Jens Rasmussen, alle af Ingerslev og Groes Madsen i Viby.

Tirsdag 1 juni 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Mortensen, Knud Mortensen, Mads Rasmussen, Michel Pedersen, Thomas Rasmussen, Jens Jørgensen, Jens Rasmussen og Hans Hansen, alle af Ingerslev.

** Læst en forordning om (mlg) selvejer-

fol 86a

rettighed på det af KM bortsolgte ryttergods, dateret København 7 maj 1723.

** Endnu en forordning om frihed for dem, som vil bygge og nedsætte sig i heden udi Jylland, dateret Rosenborg 26 maj 1723.

** Velb. hr landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup hans bonde, navnlig Hans Nielsen boende i Herst, fremkom for retten og vemodeligt tilkendegav, at i fredags sidst, som var 28 maj, påkom i hans iboende hus og gård i bemeldte Herst en ulykkelig ildebrand, som antændte hans hele gård, så at den med alt hvis han ejede blev af ilden fortæret, nemlig huse, korn og al indbo tillige en gammel kone der til huse, samt og tre køer, 3 kalve og 14 får, så intet blev reddet undtagen plovbæsterne og noget småfæmon, som var i marken, hvilken ulykkelige hændelse tildrog sig, da manden og hans folk såvel som de andre hans bymænd var i marken at så byg, klokken ungefær 12 slet, og varede det ikke over en halv times tid, før alt lå i aske. Til samme at bevise fremstod Anders Sørensen og Peder Andersen, begge boende i bemeldte Herst by, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at forbemeldte 28 maj, da de var i marken at så byg, blev de var, at ilden opstod i byen, og forføjede dem strax til byen. Da var fornævnte Hans Nielsens gård i fuld brand, og formedelst en stærk nordøststorm tiltog ilden, så vældigt, så at ingen kunne komme enten i gård eller hus for at redde det ringeste, hvorover en stakkels huskone der tillige blev indebrændt, såvel som 3 køer, 3 kalve og 14 får samt 8 får, smeden der havde i huse tillige al hans bohave, såsom han der og var til varing, og forklarede vidnerne, at samme Hans Nielsens gårds bygning havde bestået af 48 fag hus med stue, lade, stald og fæhus, som alle af ilden var fortæret, så ikke af den hele gårds bygning blev så meget [tilbage], som kunne tjene til et løs-

fol 86b

holt, hvorover han tillige med hustru og 3 små børn er geråden i armod, så han ej uden KM allernådigste frihed og herskabets assistance kan blive ved stedet, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvorefter Hans Nielsen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** På forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne var mødt sr Peder Rasmussen Stochdorph og æskede den sag i rette contra en del Marselisborg bønder og tjenere for restans efter forhen gjorte i rette sættelse og opsættelse til i dag, og var dom begærende. Så blev af retten påråbt, om nogen var, som hertil ville have at svare imod den fremlagte restans, men ingen mødte. Da efter at friherskabets underliggende bønder og tjenere her til retten af forrige forvalter over bemeldte friherskab sr Albret Aalum lovligt er vorden indstævnet angående hvis restans enhver til det højbårne herskab kunne skyldig være, hvilken restans lydeligt af retten for enhver især er vorden oplæst og confereret med enhver sin bog i præsens af itzige forvalter sr Bendix Øgler, da som samme fremlagte restans er vorden tilstået og såvidt conform med enhvers afskrivningsbog, så tilfindes de enhver for sig at betale til det højbårne herskab, hvis de udi bemeldte her i retten fremlagte restans findes anført for og ej beviser at være betalt, såvel og samtlige denne doms bekostning at erstatte med to rdl, alt inden 15 dage at efterkomme, eller lide ved nam i deres bo og midler, hvor det findes. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 8 juni 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Anders Mortensen, Rasmus Jacobsen, Jens Nielsen, Thomas Rasmussen, Mads Rasmussen, Jens Jørgensen og ?? alle af Ingerslev.

fol 87a

Tirsdag 15 juni 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Hans Hansen, Mads Rasmussen, Thomas Rasmussen, Knud Mortensen, Jens Jørgensen, Jens Mortensen, Jens Rasmussen og Michel Pedersen alle af Ingerslev.

Tirsdag 22 juni 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Jørgensen, Mads Rasmussen, Jens Mortensen, Knud Mortensen, Thomas Rasmussen, Michel Pedersen, Jens Rasmussen og Hans Hansen alle af Ingerslev.

** I dag blev udnævnt stokkemænd retten fra dato og til mikkeli førstkommende at betjene, nemlig Michel Jensen, Niels Jensen, Rasmus Kold, Søren Kjærsgård alle af Ingerslev, Søren Rasmussen Bødker, Jens Nielsen, Michel Olufsen og Hans Sørensen af Enslev.

Tirsdag 29 juni 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Jens Nielsen, Michel Olufsen, Hans Sørensen af Enslev, Søren Rasmussen ibd, Søren Rasmussen, Michel Kold og Jens Nielsen af Ingerslev.

** Læst en forordning om hvorledes og på hvad sort stemplet papir kald og varsel til ?distrikternes birkeretter må og skal antages, så og om dom og brevpenges betaling med videre dateret København 4. juni 1723.

Tirsdag 6 juli 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Michel Olufsen, Søren Bødker, Jens Mortensen og Niels Jensen i Enslev, Michel Kold, Michel Jensen og Søren Rasmussen af Ingerslev.

Tirsdag 13 juli 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, Rasmus Sivertsen i Viby, Jens Mortensen, Søren Bødker og Niels Jensen i Enslev, Michel Kold, Søren Rasmussen og Jens Nielsen alle i Ingerslev.

fol 87b

Tirsdag 20 juli 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Søren Bødker, Michel (mlg) og Niels Jensen af Enslev, Søren Rasmussen, Michel Kold og Jens Nielsen af Ingerslev og Jens Mortensen af Enslev.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne og udi hans lovlige absens fremlagde en skriftlig stævning af dato 9 juli 1723, hvilken han med sine forkyndelsespåskrifter for vedkommende lod læse, påskrive og i akten skal vorde indført. Imod kald og varsel var intet at svare. Så producerede bemeldte fuldmægtig et notarialinstrument under birkeskriverens hånd og segl d. 19 juli 1723, der udi berettede en del sognepræsters attester, deraf han lod oplæse såvidt som under denne ret dependerer, No 1, No 4 og No 7, hvorefter fuldmægtigen videre refererede sig til det producerede stævnemål og den der udi gjorte i rette sættelse, at de indstævnede vorder tildømt at betale deres bøder efter KM allernådigste lov og i fald ingen betaling hos dem skulle være at få, da at dømmes efter KM allernådigste forordning og hvad videre den om formelder, og var derpå dom begærende. Jens Nielsen i Viby mødte på hans søn Peder Jensens vegne, gav til kende, at bemeldte hans søn var i København og havde betalt før han rejste både hans pas og lejermålsbøder. Peder Hansen Heyde lod dette bero på forvalter Aalums erklæring. Søren Jørgensen af Viby, Anne Jensdatter af True og Anne Laursdatter af Hasle blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. De andre indstævnede var til stede, undtagen Maren Sørensdatter og Anders Svensk, som intet har været at finde, så og Peder Jensen, som skal være i København. Sagen opsat i 14 dage.

fol 88a

** No 18, 6 skl. Jens Mørch udi Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, den forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum lader hermed indstævne efterskrevne af Viby sogn og by, Karen Sørensdatter, Maren Sørensdatter, Maren Andersdatter, Anders Svensk, Sidsel Henrichsdatter, Kirsten Justsdatter, Birgitte Rasmusdatter, Søren Jørgensen, Jens Mortensen, Kirsten Nielsdatter, Anne Mortensdatter, Peder Jensen, Anne Knudsdatter, såvel og af Hasle Johanne Laursdatter og af True Anne Jensdatter hos Frands Christensen, alle sammen og de umyndige med deres forsvar, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 20 juli, dom at lide for Eders begangne lejermål, I udi hans forvalterbetjeningstider har begået og derfor endnu står tilbage med Eders lejermålsbøder ubetalt, hvorfor han på deres højgrevelige højhed velb. grev Danneskiold, herre til Marselisborg hans vegne er formedelst sine regnskabers aflæggelse forårsaget over Eder at hente dom, med formening enhver af Eder at vorde tildømt sine lejermålsbøder med processens forårsagede omkostning at betale, eller i mangel af mislig betaling at undgælde efter KM allernådigst udgangne forordning, som alt videre i retten skal vorde påstået, forklaret og tilkendegivet, tagende enhver med Eder, hvad I til Eders befrielse kan agte tjenligt, da i sagen skal vorde dømt. Til vitterlighed under min forsegling, Århus 9 juli 1723, LS. Ao 1723, 10 juli har vi underskrevne, begge af Viby, forkyndt denne stævning for de vedkommende udi Viby, som udi stævningen er ommeldt, undtagen Maren Sørensdatter og Anders Svensk, som ingensteds udi Viby er eller har tilhold, og ej vides hvor er. De øvrige talte vi med en del dem selv, og en del deres forældre og husbønder, hvor de tjener, som lovede at tilstå os budet, men Peder Jensens fader svarede, at hans søn var i København, således bekræfter vi, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Viby ut supra, Jens Rasmussen Amdi, Poul Rasmussen Møller.

fol 88b

Ao 1723 d. 13 juli har vi underskrevne af Brabrand forkyndt denne stævning for Johanne Laursdatter af Hasle og Anne Jensdatter af True deres huse og bopæle, og talte vi med Anne Jensdatter selv og med Johanne Laursdatters (mlg) i Hasle, som hun er, og lovede de at tilstå os budet, bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Brabrand ut supra, Niels Jensen, Peder Olufsen.

** No 20, 24 skl. Dette ark papir forbruges til en del præsters attesters oversættelse angående lejermålsbøder dependerende af Marselisborg gods, extrakt af Viby kirkebog på dem, som på hans højgrevelige excellence hr greve af Danneskiolds gods baroniet Marselisborg, Viby sogn, haver begangen lejermål, at regne fra Ao 1719 til Philip Jacobi Ao 1723, som følger: No 1, Ao 1719: Karen Sørensdatter, som udlagde til barnefader Jens Rasmussen, nu boende i Skrivergården, 1721: Anne Knudsdatter anden gang, udlagde til barnefader Laurs N. af Vejlby, som er en landsoldat og tjener i Viby. Peder Jensen af Viby, som havde besovet Peder Fuldens datter af Stautrup, Maren Sørensdatter, som tjente på Marselisborg, udlagde Laurs Madsen af Lille Fulden, som og tjente på Marselisborg, til barnefader, og blev ved udlæggelsen angivet for soldat, 1722 Maren Andersdatter, udlagde til barnefader Anders Svensk arbejdende da hos tømmermændene på Åkjær, Sidsel Henrichsdatter anden gang, udlagde en bissekræmmer af Kiel, Morten Jensen, som lå i logement til Jens Trues, hvor hun da tjente, 1722 Kirsten Justsdatter udlagde en landsoldat navnlig Søren Borum ved livkompagniet, 1723: Birgitte Rasmusdatter udlagde til barnefader Søren Jørgensen af Viby, Kirsten Nielsdatter som tjente Jens Rasmussen i Viby, udlagde Jens Mortensen nu tjenende Jens Pedersen i Viby, Anne Mortensdatter, udlagde en karl fra Salling, navnlig Niels Pedersen. Således rigtig extraheret af kirkebogen til dato testerere Niels Hansen Heyde, Viby 30 april 1723. No 4, lejermålsbøder for 1723? Marselisborg gods, en kvindesperson (mlg)

fol 89a

Jensdatter, barnefødt udi Viby, som tjente Frands Christensen, udstod kirkens disciplin nytårsdag samme år, udlagde til barnefader Michel Sørensen ved Horsens, testeres af Anders Hutfeldt, Brabrand d. 3 februar 1723. No 7, På friherskabet Marselisborg gods er indeværende [år] fra 1 maj 1722 til 1 maj 1723 ingen lejermål begået udi mine allernådigst tilliggende menigheder, nemlig Hasle, Skejby og Lisbjerg, undtagen udi Hasle en ved navn Johanne Laursdatter, udlagde til barnefader 1 soldat ved navn Morten Rørbech ved livkompagniet, som af mig her med egen hånd tilstås, E. Møller, Hasle præstegård 2 maj 1723.
Foreskrevne rigtig at være oversat efter originalerne testeres af mig underskrevne birkeskriver til Marselisborg birketing, Friderich Rubertsen, Holme 19 juli 1723.

Tirsdag 27 juli 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Hans Sørensen, Søren Bødker, Jens Nielsen af Enslev, Michel Kold, Jens Nielsen og Søren Rasmussen af Ingerslev.

Tirsdag 3 august 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Hans Sørensen, Søren Bødker og Niels Jensen af Enslev, Michel Kold, Jens Nielsen og Søren Rasmussen af Ingerslev.

** På forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne mødte for retten Jørgen Henrichsen af Århus og æskede dom i den sag contra Karen Sørensdatter med flere for lejermålsbøder, som til i dag er opsat, hvorpå han såvel som for processens omkostning var dom begærende. Karen Sørensdatter på spørgsmål forklarede, at hun tjente i Århus til Jens Mørchs, da hendes barn blev avlet, såvel som og hendes barnefader Jens Rasmussen, nu boende i Viby. Så blev sagen opsat i 14 dage.

fol 89b

** På det høje og nådige herskabs hr grev Friderich Danneskiold hans vegne og udi hans forvalters lovlige absens mødte hans tjener Niels Pedersen og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Jens Nielsen, begge boende i Holme, og afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 8 dages kald og varsel havde hidkaldt Jens Gregersen i Skåde med flere efter en kaldsmemorial, sålydende som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv, en del deres hustruer og folk /som og nu var til stede/ og som forvalteren ikke var til stede, begærede Niels Pedersen sagen med vidners førelse til i dag 8 dage måtte opstå, hvilket og af retten blev consenteret, og vidnesbyrdene til den tid forelagt at møde.

** Memorial for stævningsmændene, hvilke har med lovligt 8 dages mundtligt kald og varsel for skovfogeden Christian Pedersen i Skåde at indkalde til Marselisborg birketing at møde 3 august førstkommende de herefter specificerede og navngivne trende mænd ibd, nemlig Jens Gregersen, Oluf Rasmussen og Jens Nielsen i fornævnte Skåde, hvis havers hegning skal være meget brøstfældig og fast øde, så de ikke skal kunne udeholde kreaturer fra bemeldte Christian Pedersens korn, hvorover ham er sket utålelig skade på hans korn, hvilket har forårsaget, at han har måttet taget syn til sit beskadigede korn og bemeldte påankede diger i fuld forhåbning, at retten skal finde for billigt og ret, at I Eder herved lovligt indstævnede skal vorde tilfunden alene at erstatte ham al sådan sin lidte skade efter synets taxt med mindre lovligt kan bevises, at andre kreaturer formedelst anden uhegn også at have i så måde gjort skaden, da de efter lovlig medfart at participere med Eder i betalingen, og slig erstatning, dessen anledning forommeldte trende mænd i Skåde by lovligt indstævnes til forommeldte tid og sted, for synsvidner at anhøre samt beskyldning og dom at lide til skaderne og (mlg) lovmæssig erstatning (mlg)

fol 90a

beedige og for retten afhjemle Eders synsforretning stævnes ligeledes lovligt til forommeldte ret og tid Eder, Søren Michelsen og Rasmus Jensen i Holme, actum 27 juli 1723.

Tirsdag 10 august 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Jens Mortensen, Søren Bødker og Niels Jensen i Enslev, Michel Kold, Rasmus Kjærsgård og Jens Nielsen af Ingerslev.

** Hvor da mødte forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Bendix Christensen Øgler på det høje herskabs skovfoged Christian Pedersen i Skåde hans vegne. Efter det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsels afhjemling fremstillede contra de der udi indstævnede synsvidner, navnlig Søren Michelsen Bach og Rasmus Jensen Bundgård, begge i Holme, dog førend at synsmændene blev taget til examen, blev de indstævnede påråbt, om de noget imod kald og varsel havde at svare. De indstævnede var mødt og ej havde noget imod kald og varsel at svare eller imodsige, hvorpå da fremstod forbemeldte 2 synsmænd, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at de i går 14 dage og dagen tilforn var de efter skovfogedens begæring på Skåde mark for der at syne en rugager ham tilhørende på et sted, Sadelkærsbjerg kaldet, beliggende langs med vangegærdet, og da efter forevisning besigtigede skaden, som på samme rugager var gjort, som de eragtede og synede for 4 skæpper rug skade til visse. Dernæst beså de gærderne og fandt, at der nylig havde våren hul på de tvende mænds, navnlig Oluf Rasmussen og Jens Gregersens gærder, den tredje mands, navnlig Jens Nielsens, var lavt og ringe, så de fleste kreaturer lettelig kunne gå derover, hvorpå Øgler tilspurgte de indstævnede contraparter, om de efter stævnemålets

fol 90b

anledning kunne bevise, at andre kreaturer end deres havde gjort skaden, eller og om andre deres naboer på den kant havde såvel som de holdt deres gærder i utilbørlig eller så slet stand som de, da sligt ville [give] til kende, hvis ikke vil Øgler såvel som citanten forhåbe og påstå, at den velvise dommer holder og dømmer for ret og billigt, at disse indstævnede trende mænd, som ved dette nu afhjemlede syn er overbevist at have holdt uforsvarligt hegn imod loven, vorder til[dømt] at betale, ej alene skaden efter kapitelskøb, men endog at betale denne processes omkostning og desforuden mulkt til byen for deres gærders brøstfældighed, som forermeldt, og desforuden vorder tilholdt, at såfremt de forommeldte gærders brøstfældighed forårsager mere skade, da at være dobbelt straffet, ville så fornemme, hvad de indstævnede kunne have at svare til hvad, som indført og passeret er, og såsom de ikke kunne eller ville erklære, at forskaffe nogen bevis til deres moderation og befrielse, så begærede Øgler dom. Så blev sagen således afhandlet, at de indstævnede betaler til citanten Christian Pedersen forindførte 4 skæpper rug, men Øgler påstod, de også burde betale noget til processens omkostning, og siden de uden domsafsigt tilbød mindelig betaling, så frafaldt Øgler sin påstand, såvidt anden mulkt angår, hvormed så denne sag ganske er ophævet og til ende bragt.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler mødte på sit høje herskabs vegne og således som forsvar for skovfogeden Christian Pedersen i Skåde producerede en skriftlig kaldsseddel under sin hånd dateret Århus 26 juli 1723, som lyder således og herefter skal vorde indført, fol 93, og til at bevise, at vedkommende og i bemeldte stævning påankede personer i Århus boende lovligt derefter her til retten er indstævnet, så fremstillede Øgler stævningsmændene Rasmus Rasmussen og Jens Nielsen,

fol 91a

begge i Holme, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage til i dag efter bemeldte kaldsseddel lovligt havde indstævnet Peder Kudsk og hans hustru i Århus ved deres bopæl, og talte de med manden selv. Dernæst ved lige ed afhjemlede [at de] med 8 dages kald og varsel havde indkaldt vidnespersoner i denne sag til i dag at møde, navnlig Christen Ottesen og Peder Pedersen, begge i Skåde, og førend at de indstævnede vidner blev stillet til forhør, begærede Øgler, at de indstævnede contraparter måtte påråbes, om de havde noget imod stævnemålet enten at svare eller dets forkyndelse at disputere. Den indstævnede Peder Kudsk blev af retten tilspurgt, om han imod kald og varsel noget havde at svare, hvortil han svarede nej. Derpå fremstod vidnespersonerne, navnlig Christen Ottesen og Peder Pedersen, og som den indstævnede Peder Kudsk lod sig forlyde for retten, at Peder Pedersen ikke skulle vorde tilladt at vidne, såsom han syntes noget ung, så tilspurgte Øgler Peder Pedersen, hvor gammel han var, hvortil han svarede, han var i sit sekstende år. Så formodede Øgler, at retten gav bifald efter lovens anledning at lade ham afhøre som et sufficient vidne, særdeles i sådan en sag, som den er, der loven tilholder at de skal vidne, der af ved. Derpå at vidne fremstod først Christen Ottesen i Skåde, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at som i går var 3 uger, var han i Skåde skov neden Korseng kær ved havet, men som den indstævnede Peder Kudsk begærede, at han selv først måtte forklare, hvorledes til var gået i denne passage, så blev det ham nu og af retten og vedkommende tilladt, hvor da Peder Kudsk selv forklarede, at hans hustru, som i går var 3 uger, var gået uden Skåde skov og samlede sig noget brænde. Da roede han ud med en båd fra Århus og ville tage imod samme tros, og da han kom til havet under skoven, som trosset lå neder (mlg), flyede hans kone ham

fol 91b

en armfuld af de små tros i båden, og imidlertid kommer skovfogeden, men ikke så ham, førend han satte bøssen for min kone for brystet. Så sprang Peder Kudsk i land og siger, hjerte Christian, vil [I] noget ondt, så er det bedre, I gør det på mig end på det stakkels kvindfolk. Så springer Christian frem og pegede med sin højre hånd til sin hals og sagde, om det skal koste mig den, og i det samme sprang han tilbage og trak hanen op på sin pistol, og sagde, lader du det ikke ligge, eller rører det, så skal jeg skyde dig. Sagde så Peder Kudsk, hjerte broder, jeg ved, du er ikke grel?, og så spurgte Christian, har du din sav med dig. Dertil Peder Kudsk svarede nej, men har I Eders målestav, derpå tog Peder Kudsk en pind op, og i det samme skød Christian mig med sin pistol, som var ladet med småsten og hagl, og vendte så pistolen og villet slaget mig med i panden. Så sprang min kone til og tog pistolen fra skovfogeden, så greb Christian mig fat ved hovedet, hvorpå jeg ham fra mig kastede hen ad jorden med de ord, lad mig være, lad mig beholde mit liv, hvorpå vi retirerede os i båden, og han atter ladede pistolen og skød efter os, dog han ikke ramte os den gang. Øgler begærede at vidnerne, som venteligt forklarer sagen langt hårdere, end den indstævnede har vedstået den, måtte stedes til forhør, såsom de forhen har aflagt deres ed. Så at vidne fremstod forbemeldte Christen Ottesen, som vant efter forrige aflagte ed, at som i går var 3 uger, kom han i Skåde skov neder ved Korseng kær ved havet, hvor han da så og hørte, at fornævnte Peder Kudsk og skovfogeden stod og stredes om noget brænde, som der var samlet. Peder Kudsk ville have det i sin båd, og skovfogeden ville ham det formene, men som Peder Kudsk tog til brændet, nemlig nogle tros, sagde Christian, lader du det ikke ligge, skal (mlg) dig. Derpå Peder Kudsk sagde (mlg) det,

fol 92a

i det samme tog Peder Kudsk et stykke tros og slog efter skovfogeden med, men som skovfogeden bukkede sig, vidste han ikke, han ramte ham dermed, og derpå skød skovfogeden til Peder Kudsk med forbemeldte pistol. Så fik de hinanden fat og droges, og Peder Kudsk (mlg) Christian til jorden og havde ham under sig. Imidlertid var Peder Kudsks kone kommen imellem og havde hun pistolen i den højre hånd, som vidnet hende fratog, men den venstre hånd havde hun fat med. Derpå skiltes de ad og gik i båden og fik intet med sig af brændet end det, de havde i båden. Øgler tilspurgte vidnet, om han ikke hørte, at Peder Kudsk særdeles, så og hans hustru, undsagde skovfogeden med de ord, du skal dog få en ulykke, og vi får dig nok fat i Århus. Vidnet svarede, han hørte ikke andet, end de sagde han skulle vel få betaling, og så vidnet, at Peder Kudsk klappede på sin røv ad skovfogeden og sagde, skyd mindre udi. Videre vidste han ikke. Peder Pedersen i Skåde vant med oprakte fingre og ed efter loven udi lige ord og mening, som fornævnte Christen Ottesen før ham vundet haver, undtagen på spørgsmål forklarede, at Peder Kudsk og hans kone begge råbte og truede med hånden og sagde, da de var i båden, du skal dog få din rest, når vi får dig på det sted, vi vil have dig, hvorefter Øgler på sit højbårne herskabs og den fattige citants [vegne] var tingsvidnes udstedelse begærende til nærmere beskyldningsgivelse i dag 8 dage. Sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 17 august 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Niels Jensen, Søren Bødker og Anders Sørensen af Enslev, Søren Rasmussen, Michel Kold og Jens Nielsen af Ingerslev.

fol 92b

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler mødte på sit høje herskabs grev Friderich Danneskiold-Samsøes vegne samt [ovenbemeldte] herskabs skovfoged Christian Pedersen i Skåde hans vegne, og efter det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsels afhjemling samt efter de da førte tingsvidners anledning agter at gøre lovformelig påstand og i rette sættelse over den indstævnede og påankede Peder Kudsk og hustru boende udi Århus, men førend slig i rette sættelse skete, ville Øgler fornemme, om enten de indstævnede eller nogen på deres vegne kunne have nogen lovformelig bevis for dem at alligere og producere, hvis ikke, var Øgler parat med sin i rette sættelse efter loven og de førte beviser at gøre. Den indstævnede Peder Kudsk var mødt og begærede sagen opsat først i 14 dage i vente sagen i mindelighed at få afhandlet, hvilket retten consenterede, sagen opsat i 14 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler mødte på Anders Nielsens tjenende en højbårne herskabets bonde, navnlig Christen Mortensen i Holme hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Michelsen og Michel Pedersen, begge af Holme, som ved ed afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages kald og varsel havde hidkaldt Anders Høj i Holme og Frands Albrech i Skåde efter en memorial sålydende: For Anders Nielsen udi Holme at give Anders Høj udi bemeldte Holme og Frands Albrech udi Skåde, begge enroulleret, lovligt 8 dages kald og varsel her til Marselisborg birketings ret at møde i dag 8 dage, som er d. 17 august førstkommende for vidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare samt beskyldning og dom at lide for det voldsomme overfald, som de begge d. 1 august sidstafvigte udi Anders Skræders hus ved Mindet har han påbyrdet og med begegnet. Til at vidne efter loven, deres sandhed herom [at udsige] til ovenmeldte ret og tid stævnes [Søren Pedersen]

fol 93a

og Michel Rasmussen, begge tjenende præsten i Holme, samt Laurs Nielsen tjenende Rasmus Rasmussen ibd. Datum 10 august 1723. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med præsten selv såvidt hans folk angår, de andre på de steder, hvor de tjener. De indstævnede hovedmænd var her til stede og blev af (mlg) tilspurgt, om de noget imod kald og varsel eller dets forkyndelse havde at disputere, hvortil de svarede nej. De indstævnede vidner blev og af retten påråbt, men ej var mødt uden alene Laurs Nielsen, som tjener Rasmus Rasmussen i Holme, som på Øglers spørgsmål om hans alder svarede, han var en snes år og derover, hvorpå Øgler begærede ham til endelig forhør efter loven, hvorpå retten tog ham i ed, og da vant han således, at han 1 august sidst var udi Anders Skræders hus i Århus ved Mindet, men dog ej var kommen der så tildligt, at han hørte fra begyndelsen den kiv, som var imellem Anders Høj og Frands Albrech imod Anders Nielsen, men da han kom ind, hørte han, at Frands Albrech sagde til Anders Nielsen, mener du jeg træder? over min forstand, hvortil Anders Nielsen svarede ja, du træder? over din forstand. Så tog Frands Albrech fat på Anders Nielsen og trængte ham op imod væggen og havde fat i Anders Nielsens hår, og derover tog Anders Nielsen fat i Frands Albrechs hår igen. Derpå blev de skilt ad ved præstens karle og soldaten Anders Høj, lidet derefter begyndte Frands Albrech klammeri igen imod Anders Nielsen, og således tog fat igen på Anders Nielsen i hans hår, og så tog Anders Nielsen fat igen i Frands Albrechs hår, og Frands Albrech slog Anders Nielsen ned på bænken, men han ville ikke, så droges de, og Anders Nielsen fik Frands Albrech under sig på gulvet, så blev de atter skilt ad igen af forbemeldte præstens karle og soldaten Anders Høj, og på Øglers spørgsmål svarede, at han ikke så, at Anders Høj og Anders Nielsen havde nogen trætte med hinanden i bemeldte Anders Skræders hus, men om

fol 93b

aftenen efter solens nedgang, da de kørte hjem, og vidnet fulgtes med dem til Holme, da så vidnet, at efter at Anders Høj og præstens karle opnåede Anders Nielsen og vidnet, som var kørende, men de andre 4 var ridende, da så og hørte vidnet, at Anders Høj sagde til Anders Nielsen, at han var et skarn i deres lav, fordi han havde revet og ikke slaget hans kammerat Frands Albrech, men Anders Nielsen tav stille. Så red Anders Høj og truede Anders Nielsen med de ord, det skulle betales ham i deres lav, og desforuden sagde til Anders Nielsen, han var en hund og et skarn, og han gjorde som en skælm i det han ikke slog hans kammerat, men rev ham, og videre vidste han ikke at vidne i den sag, hvorpå han aflagde sin ed, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord, og som Øgler da fornam, at de 2 indstævnede præstens karle i Holme ikke indfandt sig efter stævnemålet, ej heller nogen på deres vegne at vidne deres forfald, så begærede Øgler, at retten ville forelægge samme udeblevne vidner til en vis tid her for retten at møde, deres sandhed efter loven at bevidne. De udeblevne Søren Pedersen og Michel Rasmussen blev af retten forelagt her at møde i dag 14 dage, deres sandhedsvidne at aflægge om hvad dem er bevidst om denne sag imellem Anders Nielsen på den ene og Frands Albech og Anders Høj på den anden side, alt under deres faldsmål efter loven, til hvilken tid sagen er opsat, og denne forelæggelse dem her forinden lovligt at forkyndes.

** Jørgen Henrichsen af Århus fremkom for retten på Peder Hansen Heydes vegne som fuldmægtig for sr Albret Aalum, forrige forvalter for friherskabet Marselisborg, og æskede den sag i rette, som her ved retten er anhængiggjort contra de indstævnede af Marselisborg gods for begangen lejermål, hvilken til i dag er opsat, og var nu på dem alle dom begærende (mlg) de at vorde påkendt efter KM lov og

fol 94a

forordning at lide og undgælde. Hvad angår at Jens Nielsen af Viby har foregivet, at hans søn Peder Jensen havde sit pas og afsked fra forvalter Aalum, og at hans søn havde kvittering at have betalt sine lejermålsbøder, tilstår mons Aalum ingenlunde sandt, men alene en pas for soldateriet, (mlg)fore påstås, at samme pas må i retten fremlægges, hvis ikke Peder Jensen lader samme bøder afbevise, da at hr birkedommer tildømmer ham at betale uden nogen undskyldning, og skulle Peder Jensen det siden afbevise, skal dommen ej komme ham til nogen nachdel. Var så i sagen dom begærende. Sagen opsat i 14 dage.

** No 18, 6 skl. Formedelst det vold og overfald, som min nådige og højbårne herres skovfoged, navnlig Christian Pedersen i Skåde efter klagemål skal være vederfaret i fornævnte skov i dag 8 dage d. 19 juli sidst ved solens nedgang af Eder, Peder Kudsk og hustru, boende ved Mindet her i Århus i et af sr Christen Skårups huse, finder jeg mig højt forbunden til såvel på mit høje herskabs hr kammerherre, grev Friderich Danneskiolds vegne, som og på fornævnte hans skovbetjenters klagende ansøgning lovligt at tiltale og forfølge sådan grov mishandling, som skal bestå i disse tvende poster, 1. at I begge forommeldte ej alene skal have ladet Eder indfinde, men end og i kvantitet bemægtiget Eder brændeved af og fra Skåde skov, hvor udi hvilken I eller byen har uden forlov noget eller allerringeste at bestille, mindre fratage, 2. at når vedkommende højtbeføjede må for at bevise deres embede og pligt søge at forehindre sådan ulovlig gerning, skal de af sådanne forvovne mennesker uden al undseelse overfaldes med vold, ja gid ikke, om de kunne se deres held eller lejlighed tillige at med enten lemlæstelse eller livets berøvelse, og når sådant formedelst folks og vidners tilkomst ikke efter ond intention strax kan lade sig gøre, (mlg) sig ikke endda for at åbenbare

fol 94b

sådan deres onde og sær strafvendige intention og fortsæt med munden, banden og endelig undsigelse og trusler, og som de vidner efter foretagende skal kunne overbevise Eder, ovenmeldte Peder Kudsk og hustru, alt så (mlg) onde, så lader jeg underskrevne som forvalter ved friherskabet Marselisborg efter pligt til vedkommendes satisfaktions erholdelse herved give Eder, ovenbemeldte Peder Kudsk med Eders hustru Ingeborg N., lovligt 14 dages kald og varsel for Marselisborg birketing at møde tirsdagen 10 august førstkommende for vidner, attester med videre lovformeligt til tingevidnes erhvervelse at anhøre og dernæst for sigtelse, saggivelse med i rette sættelse og påfølgende dom efter loven og sagens beskaffelse at modtage og lide. Datum Århus 26 juli 1723, Bendix Berentsen Øgler.

Tirsdag 24 august 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Michel Kold, Rasmus Kjærsgård og Jens Nielsen af Ingerslev, Hans Sørensen, Niels Jensen og Søren Bødker af Enslev.

Tirsdag 31 august 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Michel Kold, Jens Nielsen og Rasmus Kjærsgård i Ingerslev, Søren Bødker, Niels Jensen og Hans Sørensen i Enslev.

** Forordning og nærmere forklaring angående hvorfra de fornødne bekostninger til delinkventers fængsel, underholdning og execution skal tages. Datum København 20 august 1723.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler på sit høje herskabs grev Friderich Danneskiold-Samsøes samt herskabets skovfoged Christian Pedersen i Skåde deres vegne og i den sag contra Peder Kudsk af Århus, som til i dag er opsat, mødte og først ville fornemme, hvad bemeldte Peder Kudsk efter sin i dag 14 dage begærede opsættelse, som til i dag (mlg)eret havde at fremføre, og når han (mlg) Kudsk, som selv er her for retten til stede der han

fol 95a

havde erklæret, får Øgler deraf at fornemme, hvad han til sagen nærmere enten kan føre eller og i rette sættelse gøre. Peder Kudsk var mødt for retten og begærede endnu sagen måtte henhvile til det høje herskab grev Danneskiolds hjemkomst (mlg) vente at finde der sagen modereret eller (mlg)ladt. Øgler kunne ikke consentere denne opsættelse, såsom man ikke egentlig kunne vide det nådige herskabs hjemkomst, tilmed tvivlede han på, at sådan overfald imod skovfogeden, som her er både bevist og tilstået, blev modereret, mindre efterladt, særdeles for konsekvensens skyld, derfor måtte Øgler til sagens endskab sætte i rette, at såsom både Peder Kudsk selv en del har tilstået og nærmere af de førte vidner er bevist først, at han tillige med hustru har været i Skåde skov uden forlov at samle brænde og siden det ville afhente ved en båd til Århus, men da de en del i båden havde henbragt, blev forment ved skovfogeden resten at medføre, havde ej alene sat sig til modværge og overfaldet ham med jordskub og, om lykken ikke havde været bedre, slaget ham til skade med et stykke træ, som efter ham blev kastet, hvorfor han dukkede, men endog da folk er kommet til nærmere påhør, har truet og undsagt ham, når lejlighed dertil kunne gives, så fandt Øgler sig beføjet efter førte beviser i sagen, samt lovens anledning og den høje ret at befordre, at sætte i rette at bemeldte Peder Kudsk, som uden forlov har fordristet sig til at indfinde sig på baroniets friskov og enemærke at bemægtige sig dets tilhørende skov og brænde, ja overfaldet skovfogeden, som ham det ville formene, med jordskub og anden modstand og endelig på det sidste, da han ikke kunne videre fremme sin onde vilje? udsagt skovfogeden, Peder Kudsk da først at betale sine voldsbøder efter loven, dernæst ligeledes efter (mlg) betale skovfogeden for jordskub og hård (mlg), tredje stille kaution

fol 95b

eller selv være borgen for sine undsigelsestrusler, og såfremt bemeldte skovfoged skulle påkomme nogen ulempe eller, gud forbyde, ulykke, hvor gerningsmanden ikke kunne blive åbenbar, da Peder Kudsk, om (mlg) ikke kan skaffe andre, da selv at være og blive antastet som gerningsmanden, og for det fjerde at Peder Kudsk ligeledes vorder tilfunden at betale denne processes omkostning tilstrækkelig, hvorpå Øgler var dom begærende. Dommeren tilholdt forvalteren, at producere de påberåbende beviser, før domsafsigt ske kan, da når sligt sker, kan vides, når sagen til endelig dom kan optages. Øgler havde ikke gjort videre i rette sættelse, end sagens beskaffenhed og de førte vidner tillige med loven har givet ham føje til, og såsom tingsvidnet er ikke mere vidtløftigt, end det vel kan erindres, så havde han ikke vidst førend nu, at dommeren det havde behøvet til eftersyn, men som han det forlanger, så leverede Øgler nu til skriveren penge til stemplet papir, og i håb at få tingsvidnet færdig inden i dag 14 dage, til at inden domsdagen at levere dommeren i sit hus nogle dage forhen til revision og eftersyn, så begærede Øgler i dets anledning sagen til endelig domsafsigt opsat til i dag 14 dage. Dommeren optog sagen i 14 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler mødte på sit høje herskabs bonde Christen Mortensen i Holme hans tjenestekarl Anders Nielsens vegne og producerede denne rets forelæggelse under rettens segl i dag 14 dage udstedt med sin forkyndelses- og afhjemlingspåskrift af 17 august, som han begærede i bemeldte sag contra Frands Albrech tjenende i Skåde og Anders Høj tjenende i Holme, begge soldater, læst, påskreven og i akten indført, og lyder således, og dernæst begærede de indstævnede udeblevne og derfor til i dag tilsagte vidner at påråbes, og om de var til stede, da [at stedes] til forhør. Så fremstod da [vidner], navnlig Søren [Pedersen og Michel Rasmussen]

fol 96a

begge tjenende hr Niels Hutfeldt i Holme, som vant, først Søren Pedersen, at søndagen efter St Olufsdag om eftermiddagen imod aften, var vidnet tillige med de omtvistede inde udi Anders Skræders hus ved Mindet i Århus, og da så vidnet, som sad tillige med Frands Albrech og Anders Høj ved den øverste bordende, at Frands Albrech sagde til Anders Nielsen, som sad ved den nederste bordende ved døren, om de skulle forliges om deres gamle sager, som var dem imellem, så sagde Anders Nielsen, han vidste det ikke, så gik Frands Albrech ud af døren, som Anders Nielsen sad ved, og da Frands Albrech kom ind igen, hørte vidnet, at de havde nogen ord sammen, men hvad ord det var, vidste han ikke, men Frands Albrech slog Anders Nielsen på ? først, og derpå kom de begge i hårdrag med hverandre, dog ikke at den ene fik den anden til jords, og imidlertid blev de adskilt ved vidnet og flere, så vidnet ikke ved videre, hvad der i huset passerede, men da Anders Nielsen kørte hjemad med hans husbonds børn på en vogn, kom Anders Høj og vidnet, som havde på sin hest det andet vidne med sig, og opnåede undervejs bemeldte Anders Nielsen. Da hørte vidnet, at Anders Høj sagde til Anders Nielsen, du gjorde som en skælm og en hundsfot, at du rev Frands Albrech, for han rev inte dig. Så sagde Anders Nielsen til ham, ti stille, her er så mange kørefolk, her hører på. Derpå svarede Anders Høj, jeg er tilfreds, hvem der hører det. Det er mig, Anders Høj, der siger det. Videre vidste han ikke. Det andet vidne, navnlig Michel Rasmussen, vant udi lige svorne ed med oprakte fingre ligesom forrige vidne, såsom han tillige med ham var både i huset og på vejen forommeldte tider og steder, hvor ord og gerninger var passeret, og var da Øgler på bemeldte Anders Nielsens vegne tingsvidne begærende til besk(mlg) i dag 14 dage, og tilspurgte Øgler de ind[stævnede] mænd, som selv her for

fol 96b

retten er til stede, om de havde noget til deres sags undskyldning at foregive eller føres, de da det nu ville give til kende, hvortil de svarede, at de ikke havde noget der imod at føre, men tilstod det (mlg) omvundet er, hvorpå Øgler som tilforn var tingsvidne begærende til i rette sættelse og domsafsigt i dag 14 dage, som og blev udstedt. Opsat i 14 dage.

** Jørgen Henrichsen af Århus fremkom for retten på forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalums vegne og begærede den sag i rette contra de indstævnede for lejermålsbøder, som til i dag er opsat, og formedelst mons Aalum var ventende nogen videre underretning til sagens bestyrkelse, begærede han sagen måtte opstå i 8 dage, som og af retten blev consenteret. Opsat i 8 dage.

Tirsdag 7 september 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Kold, Hans Sørensen, Søren Kjærsgård og Jens Nielsen i Ingerslev, Søren Bødker, Michel Olufsen, Hans Sørensen og Niels Jensen i Enslev og Rasmus Sivertsen i Viby.

** På højædle og velb. hr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne indfandt sig for retten sr Peder Winding af Storring og i rette lagde en her af retten udstedt stævning af dato 24 august sidst, hvilken med sin lovlige forkyndelsespåskrift Peder Winding begærede i retten læst, påskreven og protokolleret, som og skete, som og herefter vorder indført. Og begærede Winding, retten ville behage at påråbe, om nogen enten på velb. hr oberst Rantzaus eller hans medhavende følgeskabs vegne var til stede, som noget imod den fremlagte stævning havde at indvende. De indstævnede, nemlig hr oberst Rantzau med flere, som i stævningen mentioneret er, blev af retten 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Derpå Winding fremstillede sine havende vidner til forhør, og fremkom da Niels Pedersen Holm af Ravnholt, som efter at lovens ed for ham såvel som de andre var oplæst med formaning af dommeren til sandhed at vidne, og derpå (mlg) bemeldte Niels Holm således (mlg) nu sidst var 14 dage, da kom oberst (mlg)

fol 97a

ridende og havde tre eller fire karle med sig og nogle hunde, men hvor mange vidste han ikke, som løb ret ved dem, og tog deres vej over Ravnholt mark og lige ind ad Ravnholt skov, og strax derefter hørte vidnet skud i Ravnholt skov, og passerede dette om morgenen ungefær en times tid eller mere efter solens opgang. Winding tilspurgte vidnet, [om] junker Charisius ikke alene ejer Ravnholt by og dens tilhørende ejendom, hvortil vidnet svarede jo. 2. tilspurgte, om han så oberst Rantzau eller medhavende folk da havde nogle harer på deres heste, hvortil vidnet svarede nej. Ydermere på Windings spørgsmål forklarede vidnet, at siden han kom til at bo i Ravnholt, hvor han og er barnefødt, har han tit og ofte set velb. hr oberst Rantzau har jaget der på marken i de forrige åringer, og sagde derhos, at nu sidste gang red hr obersten ej over noget korn, ham vitterligt, men vel havde set ham ride over kornet de forrige åringer, hvorpå vidnet aflagde sin ed, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord, og videre vidste han ikke. Michel Jensen i Ravnholt vant i lige svorne ed, at omvundne tid så han oberst Rantzau med fire karle med sig ridende over Ravnholt mark, og da de var kommen vidnet forbi imod Ravnholt skov ad, blev de holdendes lidet ved et lidet skovhoved kaldes Kandspildshoved, og strax derpå så vidnet, at hundene splittedes ad over ageren og marken og drog ind ad skoven til, hvorhen karlene i lige måde og fulgte. Da de var nu kommen i skoven, hørte vidnet hundene gav hals, og strax derpå to skud afgå, og på Windings spørgsmål forklarede han, ligesom forindførte vidne Niels Holm vundet og udsagt har. Videre vidste han ikke. Så fremstod Michel Nielsen og Niels Laursen, begge af Ravnholt, som under lige svorne ed vant og bekræftede i alle ord og meninger, lige som Michel Jensen vundet og udsagt haver. Mads Michelsen og hans karl, navnlig Jonas Olufsen i Ravnholt vant ligesom forestående trende vidner før dem vundet haver, derhos forklarede, at

fol 97b

noget efter de havde hørt skuddene i skoven, kom 2 hunde forbi vidnerne, som gik på marken og høstede byg, og drev med et rådyr tvært igennem kornet indad Ingerslev skov, (mlg) efterfulgte 2 skytter af de samme karle, som var (mlg) ind på Ravnholt mark med hr oberst Rantzau, som tog deres vej lige ad Ingerslev skov efter dyret og hundene, og var vidnerne den ene skytte så nær, at de hørte han beklagede sig, han ej kunne komme så hastig afsted, som han ville, og da bemeldte karle var kommen ind i Ingerslev skov, hørte vidnerne et skud afgik i bemeldte Ingerslev skov, videre vidste de ikke, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Jens Loft, skovfoged i Ingerslev, vant med oprakte fingre og ed efter loven, at foromvundne tid, nemlig 21 august sidst, stod vidnet i markskellet imellem Ravnholt skov og Ingerslev skov, og da blev vidnet oberst Rantzau vár udi Ravnholt skov, hvor han hørte nogle hunde alarme, og 2 skud afgå. Lidet derefter kom nogle hunde drivende med et rådyr for sig fra Ravnholt skov og ind ad Ingerslev skov, og efter samme hunde fulgte trende skytter, som forfulgte dyret ind ad Ingerslev skov, hvorhen vidnet løb i tanke at genskyde en af forbemeldte skytter for at tale med ham, og da vidnet råbte til ham, ville han ikke svare, men blev ved at forfølge dyret, som endelig forføjede sig af Ingerslev skov ind i Ravnholt skov igen, hvorhen bemeldte skytter og red efter dyret. I værende tid holdt oberst Rantzau i Ravnholt skov, og på spørgsmål forklarede vidnet, at Ravnholt by med tilliggende ejendom tilhører junker Charisius til Constantinsborg alene, så og, da skytterne forfulgte dyret fra Ingerslev skov ind ad Ravnholt skov, at en af dem da havde en hare bundet på sin hest, forklarede ellers, at han i forrige åringer havde tit og ofte set oberst Rantzau jage på Ravnholt mark, og talt med ham en gang, da han havde over en halv snes harer, og samme tid skød en af skytterne en [hare mens] vidnet så derpå, videre vidste han ikke.

fol 98a

Jacob Sørensen i Testrup vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid gik vidnet på Testrup mark og høstede, og så han da tre skytter komme ud af Ravnholt skov, som forfulgte et rådyr, der blev hidset af en del hunde, ind til Testrup by ad, og da det da (mlg) kommen, vendte dyret sig og søgte til et sted kaldet Vårkær midt imellem Ingerslev og Ravnholt skove. Samme trende skytter tog selv samme vej efter dyret, imidlertid red oberst Rantzau, som han ville genskyde dyret og forføjede sig til bemeldte Vårkær, hvorhen de andre skytter og hundene havde hurret dyret. Fra Vårkær igen løb dyret ind ad Ingerslev skov. På Windings spørgsmål forklarede vidnet, at oberst Rantzau med sine medhavende trende skytter red tværs over Testrup bygvang, som da stod uhøstet, såsom samtlige bymændene begyndte samme dag først at høste der udi samme dag, forklarede og, at junker Charisius er alene ejer til Ravnholt by og tilliggende ejendomme, havde og set forrige tider, at hr oberst Rantzau tit og ofte havde jaget på Ravnholt mark, så og at oberst Rantzau, da han red igennem Testrup bygvang, havde ved sin sadel en hare anbundet. Videre vidste vidnet ikke, men blev fra retten dimitteret. Rasmus Thomasen i Testrup vant udi lige svorne ed efter loven, som fornævnte Jacob Sørensen før ham vundet haver. Laurs Pedersen i Testrup vant med oprakte fingre og ed efter loven ligesom de næstforrige tvende vidner, Jacob Sørensen og Rasmus Thomasen forhen vundet haver, undtagen at han forklarede, at han nogen tid før dyret udkom af Ravnholt skov hørte han 2 skud afgå, men hvad hr obersten eller heller hans folk i de forrige åringer har jaget der på marken, kunne vidnet ikke gøre nogen forklaring om. Videre vidste han ikke. Søren Nielsen og Christen Skræder i Testrup vant med oprakte fingre og ed efter

fol 98b

loven ord til andre som Jacob Sørensen før dem vundet haver. Michel Sørensen i Testrup vant i lige svorne ed, som Søren Nielsen og Christen Skræder før ham vundet haver. Peder Nielsen og Peder Laursen, begge boende i forbemeldte Testrup, vant ved ed med opholdne fingre efter loven, at det var dem bevidst, som de forrige vidner har vundet, undtagen at de ej så dyret komme ud af Ravnholt skov, men hørte, at der noget kort tilforn før de så dyret, 2 skud afgik i bemeldte skov tillige med en stor alarm af jagthunde. Med videre vidners førelse lod Winding da bero i dag til i dag 8 dage efter stævnemålets indhold, som retten og tillod. Sagen opsat i 8 dage.

** Jørgen Henrichsen af Århus mødte for retten på sr Albret Aalums vegne og æskede hans sag i rette contra de indstævnede for lejermålsbøder, hvilken til i dag er opsat, og var nu endelig dom begærende. Så blev sagen til endelig domsafsigt opsat i 8 dage.

** No 19, 12 skl. Jens Mørch udi Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage højædle Christian Charisius til Constantinsborg, hvorledes han højligen skal være forårsaget imod sin vilje at føre et lovligt tingsvidne contra velb. oberst Friderich Christian Rantzau til Rodstenseje angående det, velb. hr oberst med sit følge sidste lørdag 21 august pludseligen /og helst i disse efter KM allernådigste forordning om jagtens forbudne tider, hvor ingen harer eller andet vildt på fællig måtte skydes, langt mindre i en andens tilhørende skove eller enemærker/ bestående af 4 skytter og 8 hunde/ udi velb. hr Charisius' enemærker på Ravnholt mark først om morgenen der slog sine hunde løs, og siden overfor både Ravnholt og Ingerslev skove, hvilket mere hr Charisius finder sig højligen fornærmet udi, som han ved tingsvidne agter at bevise og godtgøre. Thi stævnes velb. hr oberst Rantzau at møde på Marselisborg birketing førstkommende 7 september, 14, 21 dito, vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare samt breve og dokumenter [at høre] læse, alt

fol 99a

forbemeldte angående. Til samme tid og ting stævnes at vidne Niels Jørgensen Møller og Laurs Thomasen skytte, begge på Constantinsborg, for at forklare, hvad ord der faldt imellem Eder og velb. oberst Rantzau og medhavende følge, samt hvad vildt de havde, da I kom [til] dem. Nok herom at vidne stævnes Michel [Jensen] i Ravnholt og Jens Pedersen Loft skovfoged i Ingerslev for at forklare, hvad I derom kan være bevidst. For processens skyld, og i fald noget Eder anrøre skulle forefalde, stævnes og til bemeldte tid og ting disse 4 karle, som mere bemeldte hr oberst Rantzau havde med sig på jagten forbemeldte lørdag 21 august udi Constantinsborgs enemærker, nemlig Berent Skytte, Christian Koch, begge tjenende velb. oberst Rantzau på Rodstenseje, samt de andre 2 medhavende karle, som sig og på bemeldte Rodstenseje skal opholde, hvorefter alt citanten et lovligt tingsvidne agter at forhverve og tage beskreven. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Århus 24 august 1723 LS.
Ao 1723, 24 august var vi tvende underskrevne, Søren Andersen i Edslev og Mogens Rasmussen af Kolt, på Rodstenseje og lovligen forkyndte denne stævning for ridefogeden mons Jørgen Olufsen udi velb. hr oberst Rantzau og hans karles fraværelse, og deraf leverede ham kopi til velbemeldte hr oberst Rantzau, og lovede at tilstå os dens lovlige forkyndelse, lovede også at give Christian Koch det til kende. Spurgte vi så efter de andre tvende karle, som ej var navngiven, svarede bemeldte Jørgen Olufsen, at han ikke vidste, hvem det skulle være, hvorover vi ej den for andre der på gården forkyndte, og tillige med i den henseende, at vi ganske ingen af karlene kunne fornemme, uden alene ridefogeden. Ginge vi så til Odder og forkyndte indbemeldte stævning for Berent Skytte, og talte med hans kone, og lovede hun at tilstå os dens lovlige forkyndelse, hvilket vi bekræfter med vores ed og egne hænders underskrift, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Edslev ut supra, Søren Andersen, Mogens Rasmussen. Lovligt forkyndt på Constantinsborg 24 august testerer N. J. Møller

fol 99b

** Jørgen Henrichsen af Århus mødte for retten på sr Albret Aalums vegne og æskede hans sag i rette contra de indstævnede for lejermålsbøder, hvilken til i dag er opsat, og var endelig dom begærende. Opsat i 8 dage til endelig domsafsigt.

Tirsdag 14 september 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Michel Olufsen, Hans Sørensen, Søren Bødker og Niels Jensen i Enslev, Michel Kold, Jens Nielsen og Søren Kjærsgård af Ingerslev.

** Efter opsættelse i dag 8 dage indfandt sig atter sr Peder Winding fra Storring på velb. junker Charisius' vegne på Constantinsborg i den sag contra velb. hr oberst Rantzau til Rodstenseje og refererede sig til en her i dag 8 dage produceret rettens stævning, hvilken han begærede oplæst, som og skete. Derpå til at vidne fremstillede Winding Oluf Jensen af Ravnholt, som efter at lovens ed for ham var oplæst, og han af dommeren var formanet om at sige sin sandhed, vant, at den lørdag, som vidnet ved at de andre har vunden om, kom velb. oberst Rantzau med 3 hos sig havende skytter og nogle løse hunde til vidnet et fald ager udenfor Ravnholt skov og spurgte vidnet, om han vidste, hvor junker Charisius' skytte var, om det var længe siden, han der havde været, og om han ikke vidste, om der var nogle dyr i Ravnholt skov. Dertil vidnet svarede, at han vidste ikke, hvor Charisius' skytte var, ikke heller om der var nogen dyr i Ravnholt skov, såsom det var ikkun et par dage siden, han med hjorden i den vang næst ved skoven havde begyndt at drive, såsom vidnet var hyrde i Ravnholt. Derpå forføjede obersten sig med sine medhavende skytter og løse hunde ind i Ravnholt skov, og hørte vidnet strax derpå, at hundene gav hals, og at nogle skud i skoven afgik. Lidet derefter så vidnet, at tvende hunde kom drivende med et rådyr ud af bemeldte Ravnholt skov tværs over marken ind i Ingerslev skov, og fulgte 2 skytter samme (mlg)dyr ind ad Ingerslev skov, som (mlg) så

fol 100a

vidnet da ej mere til bemeldte skytter, før junker Charisius' ridefoged og skytte var kommen til velbemeldte hr oberst Rantzau på Ravnholt mark, da vidnet så dem samtlige, men ved ej hvad samtale mellem dem faldt. På Windings spørgsmål svarede vidnet, først at det [var] ungefær en time eller noget mere efter solens [opgang], da han først så obersten, og var det ungefær klokken 11, da vidnet drev med hjorden hjem til byen, og samme tid var obersten endda på marken. 2. at da obersten først om morgenen talte med ham, havde hverken obersten eller hans medhavende skytter noget vildt på deres heste, men da vidnet sidst så dem, havde en af skytterne en hare anbunden ved sin sadel, men om de havde mere, kunne vidnet ikke vide, såsom han var noget fra dem. 3. udsagde vidnet, at ham var vitterligt, ingen uden junker Charisius alene var ejer til Ravnholt by og dens tilliggende mark og ejendom, på det 4. svarede, at han så sidstafvigte efterår, som og nu sidst i foråret og andre tider har set velb. oberst Rantzau jage på Ravnholt mark og haft med sig både skytter og løse hunde. Så overlod Winding vidnet til contrapartens examen, om nogen på velb. oberst Rantzaus vegne var til stede, som havde nogle spørgsmål til vidnet at formere, hvilket retten behagelig ville lade fornemme. Såvel hr oberst Rantzau med vedkommende blev af retten påråbt, men ingen svar skete, hvorfor vidnet fra retten blev dimitteret. Så fremstod mons Niels Jørgensen Møller, ridefoged på Constantinsborg, og fremlagde sin skriftlige attest, hvilken han selv for retten oplæste og med ed for retten confirmerede, samme attest under denne dags dato blev læst, påskreven og herefter i akten vorder indført. Dernæst fremstod Laurs Thomasen skytte på bemeldte Constantinsborg, som af sit herskab var udsendt tillige med ridefogeden Niels Jørgensen Møller samme ærinde (mlg), og vant ved ed med oprakte

fol 100b

fingre efter loven, at det sig således havde tildraget udi ord og meninger, som ridefogedens attest der nu oplæst blev, indeholdt, hvorpå han af retten blev dimitteret. Til slut (mlg) fremlagde Winding en missiv fra velb. oberst Rantzau dateret Rodstenseje 25 november 1715, samme missiv, som med No 20, 24 skl papir var belagt, begærede Winding læst, påskreven og i akten indført, og var så Winding på velb. junker Charisius' vegne tingsvidne beskreven begærende, efter hvis som såvel i dag 8 dage som i dag her for retten passeret er i denne sag, som og blev udstedt.

** Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler mødte på sit velb. herskabs vegne og som forsvar for skovfogeden Christian Pedersen i Skåde, og til at bevise sin i dag 14 dage gjorte i rette sættelse contra Peder Kudsk boende ved Mindet i Århus, producerede tingsvidnet her af retten samme sag angående, udstedt tirsdagen 10 august 1723, og såsom det forhen har været insinueret og i hænde leveret denne velvise dommer til eftersyn og sagens notits, så begærede han først samme tingsvidne her i retten læst, påskreven og i akten indført, og dernæst i dag endelig dom i sagen. Dommeren optog sagen til endelig domsafsigt i 3 uger.

** Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler mødte på en sit højbårne herskabs tjenere, navnlig Anders Nielsen tjenende Christen Mortensen i Holme, hans vegne og efter den i dag 14 dage gjorte opsættelse til i dag i denne sag contra Frands Albrech tjenende i Skåde og Anders Høj tjenende i Holme, begge soldater ved landmilitsen, og producerede et tingsvidne her af retten udstedt 31 august sidst, som han begærede læst, påskreven og i akten indført og lyder således, hvornæst [Øgler] ville fornemme, om de indstævnede havde (mlg) befrielse eller straffens lindring (mlg), de

fol 101a

da dermed ville fremkomme, men som ingen indfandt sig, så måtte Øgler gøre i rette sættelse, at Frands Albrech, som uden føje eller skellig årsag er bevist at have overfaldet citanten Anders Nielsen udi Anders Jacobsen Skræders hus i Århus den omvundne tid at (mlg) for hver gang efter loven for hårdrag og jordskub med pålæg af retten, at dersom han videre fremdeles skulle overfalde bemeldte citanten, da at bøde sine voldsbøder. Dernæst sat i rette på soldaten Anders Høj, at såsom det lovligt er bevist, at han i mange godtfolks overværelse først har skældet og siden undsagt citanten, bemeldte Anders Høj vorder tilfunden her for retten at gøre citanten en offentlig afbigt for sådan sin ubeføjede skælden, og for hans undsigelse at stille citanten vedbørlig og sufficient caution, og endelig satte i rette over begge disse indstævnede, at de vorder tilfunden at betale denne processes omkostning tilstrækkelig, hvorpå Øgler var endelig dom begærende. Sagen opsat til endelig domsafsigt i 8 dage.

** Jørgen Henrichsen af Århus fremkom for retten på forrige forvalter over Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne og begærede dom udi den sag contra de indstævnede af Viby med flere for begangne lejermål, hvilke og i dag af retten blev påråbt, men ingen mødte til genmæle. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, som sr Peder Hansen Heyde af Århus på forrige forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne her til rettten har indstævnet for begangne lejermål indmeldte personer, hvilke udi sr Aalums betjeningstid falden er /da hvad angår Anders Svensk og Maren Sørensdatter, som ej har været at finde, men at skal være undvigte efter kaldsmændenes forklaring, tillige Peder Jensen af Viby, som sig udi København efter indførte beretning skal opholde/, samme 3 personer af akten (mlg) udelukket, formedelst ingen lovlig

fol 101b

indvarsling til dem sket er, de øvrige, som i stævningen mentioneret er, tilfindes deres lejermålsbøder til det højbårne herskab efter lovens pag. 934.. at betale, så og samtlige denne doms bekostning [at er]statte med 3 rdl, alt at efterkomme inden 15 dage, eller i dets mangel lide efter KM allernådigste lov og udgangne forordninger på kroppen med fængsel og arbejde, dette til vitterlighed under min forsegling. Actum anno, die et loco ut supra.

** No 20, 24 skl. Lørdagen d. 21 august sidstafvigte skikkede Ravnholt bymænd bud op til velb. herskabet på Constantinsborg at lade vide, at oberst Rantzau var ovre på deres mark at jage, hvor da den tid budet her til gården var ankommen og havde berettet sit ærinde, fik jeg og Laurs Thomasen skytte befaling, at vi straxen uden nogen forhaling skulle forføje os derhen /og se om det var så, at oberst Rantzau var ovre i Constantinsborgs enemærke at jage/ og lade ham vide, at vores velb. herskab var helt fortrydelig over, at han sig på den måde udi den egn lod indfinde og med slige jagter at indstille, ej alene for den bagatelle af vildt, han der kunne profitere, men endog hvad som der udi skoven kunne opholde at forjage. Da vi nu havde bekommet den ordre, skyndte vi os det snareste vi kunne, først til Ingerslev, hvor da undervejs mødte os en dreng, som der fra byen var udskikket og skulle haft været ved gården for at give til kende, at oberst Rantzau også var i Ingerslev skov at jage, og talte vi med Jens Lofts kone, som fortalte os, at hendes mand, /som da ikke var hjemme/ havde sagt, at velbemeldte oberst Rantzaus folk var deromkring at jage, men om han selv var med eller ikke, vidste hun ikke. Begav vi os så ud af Ingerslev igennem skoven, og da vi kom i den yderste side af skoven, så vi der først en af oberstens jagthunde, som gik noget ene i skoven, red vi så så sagte lidet bedre frem, kom der en anden af hans hunde, den tog Laurs [Thomasen] og førte vi den udi et kobbel/ (mlg) med

fol 102a

sig/ over Vårkær udenfor Ingerslev skov, hvor vi den overleverede Ravnholt hyrde at beholde hos sig til videre. Der vi var kommen noget uden for skoven, som meldt er, så vi en af oberstens karle, som rendte det stærkeste, han kunne, og satte (mlg) kurs over til Ravnholt skov til det sted, som obersten med 2 andre karle holdt. Da han fornam, at denne karl kom så stærkt ridende, kom han tillige med de 2 karle, som var hos ham, ridende ud fra skoven og tværs over ageren og stillede ligesom han ville ride udad og til Tiset kirke, red vi så efter ham, og kom jeg lidet før til ham end Laurs Skytte. Da den tid jeg var kommen ham så nær som en 4 eller 6 skridt, kastede han sin hest om imod mig, hilste jeg ham da fra min velb. herre med de ord, at han var meget fortrydelig over, at han således selv med alle sine folk, nemlig 4 karle og otte hunde, ville gøre velb. min herre den fortræd og så pludseligen ride ind udi hans enemærker for at skyde og forjage, hvis der kunne være af dyr og andet vildt. Mens jeg så talte med ham, kom Laurs Skytte til os, og i lige måde hilste ham med samme ord, som jeg. Svarede han os med nogle vilde gebærder, at han gjorde ingen skade, men hans hunde var udi min herres enemærke inddreven med en ræveunge, som de rejste på Solbjerg mark, hvorefter de samtlige igen fulgte, og derhos sagde, de havde redet den hele dag og ikkun bekommet 2 harer /hvoraf obersten selv havde den ene på sin hest og Berent Skytte den anden/. Kastede så sin hest om igen og red så sagte bort ad, og vi tvende fulgte ham lidet efter, og i anledning af dette svar sagde vi, at om så havde været, at hans hunde havde drevet med et stykke vildt ind på vores herres grund, kunne han have ladet en af sine karle ride her[ind] og stoppe hundene af, så de ikke havde (mlg) efter, og i det samme

fol 102b

excuserede trende hans karle sig, som medfulgte udi deres herres præsens, at de ingen skyld der udi havde, men måtte efterfølge deres husbond, hvor som han red, (mlg) vi også dem tilstod, og sagde derhos, [vi] intet dem havde at tiltale, men alene deres husbond, som hos var. Sagde så oberst Rantzau til os, rid hjem og lad mig være, I har intet her at bestille. Svarede vi ham, at vi havde der at bestille, men måtte fortryde os, at vi skulle sige til ham, at han på den måde han der var indkommen, ganske intet havde der at gøre. Sagde han igen til os, store herrer, store karle, har I tort at sige, rid hjem og lad mig være. Dertil vi svarede nej, ingen herre, men vi må gøre efter vores herres befaling, tilmed siger jagtforordningen, hvad det betyder at ride ind udi en anden herres enemærke, og der uden minde anfange eller begynde nogen jagt, og helst udi disse tider bøndernes korn stod i sin fulde flor på marken. Sagde han til os, jeg er bange I vil bruge proces med mig, jeg blæser både af jer og jer forordning, hvortil vi svarede, det får tiden at lære. Desimidlertid var endda en af hans karle borte /navnl. Christen Koch/ og omkring i skoven med hundene, befalede så oberst Rantzau sine hos sig havende trende karle, de skulle ride bort og stoppe hundene af, og siden komme efter ham. Skiltes vi så samtlige fra obersten, da vi var lidet tilbage igen, kom en af oberstens støvere imod os, den lod vi som vi ville optage på vores herres vegne og bringe hjem med os. Så oberst Rantzau sig tilbage og sagde til Laurs Skytte, slip den hund, eller jeg skal skyde din hest på stedet, og løftede sin bøsse op af sadlen. Det har ingen fare, hr oberst, sagde Laurs Skytte. Endelig lod vi dog hunden løs, for ikke at opirre klammeri, red oberst Rantzau så bort sin vej, og vi tvende fulgtes med hans karle tilbage igen til skoven for at se, om de kunne få hundene samlet sammen. På vejen til skoven, som meldt er, beklagede Berent Skytte sig, at hans (mlg), hvor udover han blev holdende (mlg) og måtte lade

fol 103a

hans hest hvile, red vi andre så hen til skoven, og endelig omsider fik karlen som var borte med hundene dem opråbt, og hundene samlet sammen, som og var trætte. Drog vi så tilbage igen til Berent Skytte, som lå ude på marken med hans trætte hest, og imidlertid havde Laurs Skytte været hos hyrden og annammet (mlg) hund igen, som vi havde optaget, som var så træt og sulten, så det var elendighed at se den, begærede de nogle gange, at de igen måtte få deres hund, som vi havde optaget, og vi havde sagt obersten, at vi havde, nægtede vi dem det og nogle gange, og dog omsider lod vi dem få hunden bort med sig. At således i alle måder tilgået og passeret er, testerer hermed under min egen hånd og eds bekræftelse, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Constantinsborg 14 september 1723, Niels Jørgensen Møller.

** Rodstenseje 25 november 1715, mons mon frere, hans mig meget ærede skrivelse blev mig i går, der jeg gik til kirken, indhændiget, og skulle jeg strax have svaret på samme skrivelse, hvis tjeneren havde biet så længe. Jeg må ugerne fornemme, at mon frere har fortrydelse over, at jeg forleden dag skød en eller to lumpne harer i Ingerslev skov, da nægter jeg det ej, at det jo passerede, men som Anders Skytte på Wilhelmsborg sagde mig, at hans herre havde fældet i skoven, red jeg med ham for min plaisir, dog ej af nød og trang for harer, hvilket jeg nu fornemmer, at min hr nabo så ilde optager. Dersom mon frere behager at ride herind i mine enemærker at jage og skyde for sin person og for plaisir, skal det altid være ham tilladt, og har aldrig nogen af mine naboer nægtet mig, at jeg som en liebhaver af jagten jo for min person engang om året må jage en dags tid i deres enemærker. Jeg ville samme dag have været hos mon frere, men spurgte undervejs, at han ej er hjemme, behager det nu mon frere at udføre (mlg) ved lov og ret, sætter jeg det

fol 103b

til hans egen generøsitet, jeg skal efter denne dag nok vogte mig fra at komme på hans enemærker, eftersom jeg fornemmer, min nabo ej har mere godhed (mlg) vil slutte med pligtigst hilsen til kære fru (mlg) samtlige an reste je hein monsieur mon frere votre tres humble et tres oblisant valet, H. Rantzou. Uden på missiven stod A Monsieur de Charisius seigneur de Constantinsborg, mon tres honore frere a Constantinsborg.

** No 19, 12 skl. Jens Mørch udi Århus birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage velb. Christian Charisius til Constantinsborg, hvorledes han højligen skal være forårsaget imod sin vilje at føre et lovligt tingsvidne contra velb. hr oberst Friderich Christian Rantzou til Rodstenseje angående det, velermeldte hr oberst med sit følge sidste lørdag 21 august pludseligen /og helst i disse efter KM allernådigste forordning om jagten i forbudne tider, hvor ingen harer eller andet vildt på fællig måtte skydes, langt mindre i en andens tilhørende skove eller enemærker/ er indreden med sin hele jagt /bestående af 4 skytter og 8 hunde/ udi velb. hr Charisius' enemærker på Ravnholt mark, først om morgenen der slog sine hunde løs og siden overfór både Ravnholt og Ingerslev skove, hvilket mere velb. hr Charisius finder sig højligen fornærmet udi, som han med tingsvidne agter at bevise og godtgøre. Thi stævnes mere bemeldte velb. hr oberst Rantzau at møde på Marselisborg birketing førstkommende 7 september, 14 og 21 dito, vidner og attester anhøre og til spørgsmål at svare samt breve og dokumenter at høre læse, alt forbemeldte angående. Til samme tid og ting stævnes at vidne Niels Jørgensen Møller og Laurs Thomasen skytte, begge på Constantinsborg for at forklare, hvad ord der faldt imellem Eder og velb. hr oberst Rantzau og medhavende følge, samt hvad vildt de havde, da I kom til dem. Nok herom at vidne stævnes Michel Jensen i Ravnholt og Jens Pedersen Loft, skovfoged i Ingerslev for at forklare, hvad I derom kan være bevidst. For processens skyld, i fald videre om noget

fol 104a

Eder anrørende skulle forefalde, stævnes og til bemeldte tid og ting disse 4 karle, som mere bemeldte hr oberst Rantzau havde med sig på jagten forbemeldte lørdag 21 august udi Constantinsborgs enemærke, nemlig Berent Skytte, Christian Koch, begge tjenende hr oberst Rantzou på Rodstenseje, samt de andre 2 mænd (mlg) kaldte, som sig og på bemeldte Rodstenseje skal opholde, hvorefter alt citanten et lovligt tingsvidne agter at forhverve og tage beskreven. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Århus 24 august 1723 LS.
Ao 1723, 24 august var vi tvende underskrevne, Søren Andersen i Edslev og Mogens Rasmussen af Kolt, på Rodstenseje og lovligen forkyndte denne stævning for ridefogeden mons Jørgen Olufsen udi velb. hr oberst Rantzau og hans karles fraværelse, og deraf leverede ham en kopi til velbemeldte hr oberst Rantzau, og lovede at tilstå os dens lovlige forkyndelse, lovede også at give Christian Koch det til kende. Spurgte vi så efter de andre tvende karle, som ej var navngiven, svarede bemeldte Jørgen Olufsen, at han ikke vidste, hvem det skulle være, hvorover vi ej den for andre der på gården forkyndte, og tillige med i den henseende, at vi ganske ingen af karlene kunne fornemme, uden alene ridefogeden. Ginge vi så til Odder og forkyndte indbemeldte stævning for Berent Skytte, og talte med hans kone, og lovede hun at tilstå os dens lovlige forkyndelse, hvilket vi bekræfter med vores ed og egne hænders underskrift, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Edslev ut supra, Søren Andersen, Mogens Rasmussen. Lovligt forkyndt på Constantinsborg 24 august testerer Niels Jørgensen Møller.

Tirsdag 21 september 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Niels Jensen, Søren Bødker og Hans Sørensen af Enslev, Jens Nielsen, Søren Rasmussen og Michel Kold af Ingerslev.

** Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler mødte efter opsættelse til i dag udi den sag imellem Anders Nielsen tjenende Christen Mortensen i Holme på den ene og Frands Albrech i Skåde og Anders Høj i Holme, begge soldater, på den anden side, og var endelig dom begærende.

fol 104b

Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, da som Frands Albrech af Skåde og Anders Høj af Holme efter indstævning og lovligt førte vidner er overbevist, først Frands Albrech uforsvarligt at have indvæltet sig på Anders Nielsen af Holme 1 august sidst udi Anders Skræders hus i Århus, og der ham tilføjet hug og slag uden ringest givne årsag efter tingsvidnes formelding her af retten udstedt sidst 31 august /videre udviser bemeldte tingsvidne Anders Højs adfærd mod Anders Nielsen samme dag på vejen imellem Århus og Holme, hvor Anders Høj bemeldte Anders Nielsen usømmeligt, ja ubeføjet, med skælds og ærerørige ord at have overfuset med videre, begge deres adfærd efter aktens formelding/ efter samme anledning forvalteren over friherskabet Marselisborg på Anders Nielsens vegne, sr Bendix Øglers, hårde i rette sættelse er påfulgt, hvilken i rette sættelse dog ikke i alt kan finde bifald, formedelst de indstævnede deres gerninger, ord og forseelse ej har graveret, mindre kan præjudicere, Anders Nielsen på ærlige navn og rygte, men som deres ord og gerning dog er funden utilbørlig, så tilfindes de at bøde ifølge af lovens pag. 1000... nemlig begge 4 rdl, så og denne doms bekostning at erstatte med 2 rdl, alt inden 15 dage under nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 28 september 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Rasmussen, Hans Sørensen og Niels Jensen i Enslev, Michel Kold, Søren Rasmussen og Michel ?sen i Ingerslev og Peder Andersen i Edslev.

** Blev udmeldt 8 stokkemænd, nemlig Willum Sørensen, Jens Pedersen og Rasmus Sørensen i Kattrup, ??, Rasmus Kaa, Søren Andersen, Rasmus ? og Peder Andersen? i Edslev retten til næste [nytår] at betjene.

fol 105a

Tirsdag 5 oktober 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Andersen, Søren Andersen og Rasmus Kaa i Edslev, Niels Rasmussen og Rasmus Andersen i Kolt, Jens Pedersen, Søren Bødker og Willum Sørensen i Kattrup.

** Hr Niels Jespersen Hutfeldt i Holme fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Michel Rasmussen og Søren Pedersen, begge tjenende bemeldte hr Niels Hutfeldt, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Søren Pedersen i Holme efter en kaldsmemorial, sålydende: Kald og varsel gives Eder hermed, Søren Pedersen udi Holme, på hr Niels Hutfeldts vegne samme sted, at møde til Marselisborg birketing i dag 8 dage, spørgsmål at tilsvare, vidner at høre og dom at lide angående det brød, som I og Eders formænd altid har givet ved St Hansdags tider, og I nu imod KM forordning efter mange påmindelser ikke har villet lade Eder bekvemme godvilligen at betale. Søren Pedersen mødte og tilstod kald og varsels forkyndelse. Så at vidne fremstod Jens Ovesen i Skåde, men for at forekomme vidners førelse indskød sig under KM sidst udgangne forordning om mælk og ost, og formente at den skulle befri ham for hans sognepræsts prætention i det tilfælde, såsom alt har leveret oste per advenant efter hans hartkorn, og gjordes derfor ikke fornøden at føres vidner i dette tilfælde over ham, såsom selv tilstod forhen, førend højestbemeldte KM allersidste udgangne forordnings publication, haver betalt både oste og brød,

fol 105b

dog ikke ost uden ungefær halvparten ost efter den vægt, som højstbemeldte forordning nu formelder, og derfor formener, at såsom han i [dette] år har betalt 12 mk ost i steden for (mlg) forrige åringer, da han tillige leverede brød ikkun havde betalt halvparten, nemlig 6 mk, han da desårsag skal være fri for at levere brød, og formener derudi at have medhold af forordningen, thi om han tillige skulle give brød og dobbelt ost i henseende til den ost, han før har givet, han da skulle pålægges dobbelt udgift og derfor tilbød sig uden domsafsigt enten at give, som han og hans formænd af alders tid givet har = 6 mk ost og brød, eller og efter allernådigste forordning = 12 mk ost og ingen brød, endskønt hans påboende gård ikkun består af 5 tdr 7 skp i ny matrikel, og i anledning af sådan hans tilbud formener at være sagesløs. Hr Niels Hutfeldt i anledning af Søren Pedersens tilbud og erklæring, at han og hans formænd altid har givet ost og brød, så refererer han sig til forordningen, som befaler, at han skal give et pund ost af hver tønde hartkorn og derfor ikke frikendes enten ham eller nogen at betale brød og anden rente, som tilforn har været givet, men langt mere befaler, håndhæver og forsvarer de revenurer, som gejstligheden har været tilladt, og var så dommerens kendelse begærende. Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler, som i andre hans høje herskabs forretning var mødt her til tinge, endog efter den indstævnedes begæring at observere hans sag til (mlg), såsom han er tjener til Marselisborg, fandt

fol 106a

anledning at tilspørge citanten hans velærværdighed hr Niels Hutfeldt, om han enten havde stævnet eller havde noget at påanke den indstævnede for flere midler end dette æskende brød, og dernæst spurgte den indstævnede, om han ikke så længe han [har] været ved gården upåanket har betalt (mlg) sædvanlige præsterenter, og om der er mere disput imellem dem end dette forlangende brød, til hvilket spørgsmål Øgler fandt sig beføjet ved citantens indførte her i protokollen, og er det langt fra, at Øgler enten på sit nådige herskabs eller bondens vegne at disputere i nogen måde, det allerringeste som kan være conform med KM forordning, men indstillede til retten, at efterdi den indstævnede har betalt ost efter KM forordning, et pund ost af hver td hartkorn, og derimod tilforn ikkun betalt halvparten, nemlig en mk af hver td hartkorn, om han da ikke bør at være fri for brød, særdeles da det er og er inkluderet i en rente og er præsten fornøjet med halvparten af hver slags brød og ost, står det til præstens vilje, og vil bonden derudi føje sig, såvidt vægten ikke overgår KM forordning. Hr Niels Hutfeldt refererede sig til sit forrige og formente ej alene at Søren Pedersen blev tilfunden at betale ost efter forordningen, såvel og brød som sædvanligt været har samt processens omkostning at erstatte og var så dom begærende. Sagen af dommeren opsat i 8 dage.

** Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler mødte på sit højbårne herskabs og skovfogeden Christian Pedersen i Skåde deres vegne efter stævnemålets anledning og de i sagen [mod] Peder Kudsk i Århus

fol 106b

førte beviser samt efter lovens og sagens beviste beskaffenhed æskede dom til enhvers af de indstævnedes lovmæssige refusion strækkende sig både (mlg) der kaution og omkostningers erstattelse (mlg) dens endelige slutning, som dommeren til i dag ved opsættelse har destineret. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, da som Peder Kudsk og hustru af Århus her til retten lovligt af forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler på Christian Pedersen Skovfoged i Skåde hans vegne er vorden indstævnet angåede at de sig udi det højbårne herskabs skove skal have tilfordristet at indkomme og der samlet en del tros, som de til båds fra skoven til Århus ville have transporteret, og da skovfogeden dem det efter skyldig pligt ville formene, skal de have sat sig til modværge, efter indførte tingsvidnes formelding, ej alene det samlede tros at ville beholde, men og imod skovfogeden haft og brugt unyttige ord, i hvilken følge forvalterens strenge i rette sættelse er påfulgt, som eragtes dog alt for hård i henseende, at ej er bevist, de nogen tid forhen i skoven har været set, ikke heller denne gang funden enten med økse eller sav, men alene sanket løse tros, hvilket dem og er blevet forment at beholde /så i hvad som er, så er de dog ej uskyldige, men bør formedelst deres dristige opsætsighed og modværge i anledning af lovens pag. 900.. at bøde sex lod sølv samt give skovfogeden revers til forsikring for trusselsord, således som han dem den vil foreskrive, så og denne doms bekostning at erstatte med halvtredje rdl, alt inden 15 dage at efterkomme under nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 12 oktober 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Andersen, Søren Andersen og Rasmus Kaa i Edslev, Niels Rasmussen og Hans Willumsen i Kolt, Willum Sørensen, Rasmus Sørensen og Jens Pedersen i Kattrup.

** Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler mødte som (mlg) på sit høje her-

fol 107a

skabs vegne for smedeenken Anne Konrads i Viby og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høj i Århus og Jens Nielsen Åby af Hasle, som afhjemlede ved ed efter loven, at de lovligt til i dag med 8 dages varsel havde her hid indkaldt ej alene Jens Christensen Smed i Hasle, hvilken sagen [an]går, men endog vidnespersoner Jens Nielsen og Rasmus Erichsen i Hasle efter en memorials kaldsseddel, som af Erich Andersen lydeligt blev oplæst og lyder således: Memorial for stævningsmændene for Anne Konrads, smedeenken i Viby, at lovligt med 8 dages kald og varsel stævne Jens Christensen Smed i Hasle til at møde på Marselisborg birketing 12 oktober førstkommende, ej alene for at anhøre den arrest, som i dag 4 oktober af rettens middel blev gjort og pålagt det i hans hus således forefundne, beskrevne og vurderede gods ved lovmæssig dom ved magt kendes, men endog for at påhøre vidner og attester og andre dokumenter tillige med behørig beskyldning og endelig dom lide til skadesløs at betale sagsøger inden hendes ambolt, som hun ham en rum tid har på leje forundt, men da hun ville have den igen, foregivende at skal være bortstjålet. Til samme ret og tid at indstævne vidnespersoner Jens Nielsen og Rasmus Erichsen, begge i Hasle, ej alene til at afhjemle og vedstå den ovenmeldte af den bivånede arrest, men og at vidne om hvad ord, de blev af rettens middel tilholdt at ihukomme til tingsvidnes erhvervelse og domsafsigt. Actum 4 oktober 1723, Bendix Øgler, forvalter ved Marselisborg, og forklarede kaldsmændene, at de talte med smeden selv, som og var her til stede, tillige med vidnespersonerne, som alle tilstod varslets forkyndelse, hvorpå da Øgler fremstillede vidnespersoner Jens Nielsen og Rasmus Erichsen, begge i Hasle, og tilspurgte dem, om de ikke i går afvigte 8 dage, nemlig 4 oktober sidst, var efter rettens anmodning tillige med birkedommeren sr Jens Mørch inde til den indstævned smeds i Hasle og der hørte og så, at bemeldte rettens middel, som var ansøgt af citantinden Anne Konrads i Viby, først tilspurgte bemeldte smed, som da var (mlg) i Hasle, om han ikke

fol 107b

var af bemeldte smedeenke assisteret med et ambolt på leje, og om han havde samme ambolt, heller hvor den var, og som ikke da bemeldte smed tilstod at have nogen tid (mlg) samme ambolt i leje, men foregav at den nu [var] stjålen og ikke vidste at kunne forskaffe den tilbage, for det 2. om ikke rettens middel tillige med smedeenken [sagde] til smeden, om han enten i mindelighed ville betale den strax eller stille kaution til skadesløs betaling, de da dermed ville lade dem nøje, men hvis ikke, måtte de se sig forsikret i hans indbo og værktøj, og da smeden ikke sligt kunne præstere, da registrerede og med dem vurderede i smedens og hustrus overværelse og samme lod forblive under deres ansvar med tilhold af retten, at om noget deraf blev borte, de da skulle anses derfor, som de selv eller andre kunne have stjålet det, og således strax efter foregående vurdering blev gjort lovlig arrest derpå med forommeldte tilhold, hvortil de svarede, at det var så i al sandhed passeret, som spørgsmålene om formelder, hvorpå de gjorde deres ed efter loven, og under samme ed tilstod den specifikation og gjorte vurdering og registrering over bemeldte arresterede gods, som følger. Ifølge af Anne Konrads i Viby hendes til mig gjorte begæring var jeg på mit embeds og rettens vegne med tiltagne 2 mænd, nemlig Jens Nielsen og Rasmus Erichsen, begge af Hasle, i præcense af forvalteren over friherskabet Marselisborg udi smedens hus i bemeldte Hasle og forkyndte der arrest på efterfølgende, 2 forhamre... datum Hasle 4 oktober 1723, Jens Mørch, Jens Nielsen og Rasmus Erichsen, begge af Hasle, hvorpå Øgler tilspurgte fremdeles vidnerne, om ikke smedeenken tilbød smeden i Hasle at overlade ham ambolten for 20 sdlr i mindelighed at betale, endskønt hende var budt 24 sdlr derfor kort før han fik den i leje, hvortil de og svarede, at de sligt hørte [hvortil] smeden svarede

fol 108a

han tid efter anden gerne ville fornøje hende, om hun ville give ham tid og lejlighed, men nu kunne han ikke, ej heller stille kaution, såsom han begærede den af en del af bymændene, som der var til stede, men alle undskyldte sig, hvorpå Øgler da tilspurgte den indstævnede smed, om (mlg) blev noget af hans værktøj i smedjen eller andetsteds af hans andet tøj samme tid bortstjålet, da han foregiver samme ambolt blev bortstjålen, hvortil han frivillig ved ed svarede nej. Efter slig bevislige omstændigheder og lovlig brugt adfærd påstod Øgler på den fattige enkes vegne ej alene, at det lovligt gjorte og forfulgte arrest bliver ved magt kendt, men endog at hun ved dom nyder prioritet i hans vurderede midler, såvidt de kan tilstrække, og fremdeles prioritet i hans øvrige midler, som enten efterdags kan opdages eller han kan ejende vorde, indtil hun bliver fornøjet enten med sin egen ambolt eller 20 sdlr derfor, som hun på åstedet tilstod at være fornøjet, samt processens omkostning efter dommerens retmæssige skønsomhed, hvorpå alt Øgler på citantindens vegne var dom uden videre opsættelse begærende på det, at enkens ret ikke ved tidens prolongation i sin ret skal forkommes eller præjudiceres. Så efter forindførte anledning, at Jens Smed i Hasle har på leje bekommet en ambolt af Anne Konrads i Viby, hvilken ambolt tilstås af smeden at være sig frastjålen, og som ermeldte Jens Smed ej har eller villet kunnet stille hende nogen fornøjelse, siden hendes gods hos ham er forrykket og ej beviser noget af sit eget at være bortstjålen tillige, uden alene bemeldte ambolt, af hvilken årsag hans effekter med arrest er vorden belagt, hvilken arrest her ved dets fald lovlig eragtes, og enken Anne Konrads at være som første prioriteret i bemeldte arresterede gods for hendes fordring 20 sdlr /og ingen anden/ indtil hun fornøjelig er afbetalt, og i fald at det ikke skulle være tilstrækkeligt nok, da Jens Smed det øvrige at betale inden 15 dage eller lide ved nam på sit gods

fol 108b

og midler, hvor det findes, samt betale denne doms bekostning med 3 rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Ærværdige hr Niels Jespersen Hutfeldt i Holme [fremkom] for retten og begærede dom udi den sag imellem ham på den ene og Søren Pedersen i bemeldte Holme på den anden side efter opsættelse til i dag samt i rette sættelse med videre. Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler var mødt og refererede sig på bondens vegne til hans KM allernådigste forordning af 29 december 1721, som allernådigst melder, at når bonden betaler et skålpund ost af hver td hartkorn til St Hans rente, skal præsten dermed lade sig nøje, og som præsten ikke nægter at have alt fået bemeldte pund ost af hver td hartkorn, så formener han, bonden des årsag at være fri for brød, men ikke disputerer nogen anden rente, som falder på andre tider om året, såvidt gammel skik og af alders tid har været. Hr Niels som tilforn var dom begærende. Så efter at velærværdige hr Niels Hutfeldt sognepræst for Holme og Tranbjerg menigheder her til retten har ladet indstævne Søren Pedersen af Holme angående sin midsommerrente bestående af brød og ost, hvilken en post, nemlig brødet, bonden Søren Pedersen skal have indeholdt, tagende sig anledning af KM allernådigste forordning de dato 29 december 1721, som befaler, at præsterne skal nyde årlig af hver td hartkorn 1 pd ost og dermed lade sig nøje /men såsom KM allernådigst i samme forordning har deklareret ej at betage gejstligheden noget af deres forhen hafte tillæg og revenurer i nogen måde/. Så ifølge af Søren Pedersens egen tilståelse for retten, at han og formænd af arilds tid forhen har givet deres sognepræst nannestbrød, altså tilfindes han ej alene dette omtvistede brød årlig og forsvarligen i rette tid at yde og levere, men og i det øvrige holde sig KM aller-

fol 109a

nådigst alligerede forordning efterrettelig samt betale til hr Niels Hutfeldt denne forårsagede doms bekostning med halvanden rdl, alt inden 15 dage at efterkomme under nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 19 oktober 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Andersen og Niels Rasmussen i Kolt, Peder Andersen, Søren Andersen og Rasmus Kaa af Edslev, Søren Bødker og Jens Pedersen af Kattrup.

** Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler fremkom for retten og fremstillede 2 stævningsmænd, navnlig Erich Andersen Høj af Århus og Jens Christensen Hasle i Skejby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 14 dages kald og varsel havde hidkaldt Jochum Podemester i Århus med flere efter en kaldsmemorial, sålydende, hvilken de selv for retten oplæste: Memorial for stævningsmændene, for Bendix Øgler forvalter ved friherskabet Marselisborg som forsvar for sin nådige herres bønder og tjenere og dernæst for Karen Knudsdatter hos Niels Frandsen i Skejby som anklager, at lovlig med 14 dages kald og varsel indstævne til Marselisborg birketing at møde tirsdagen 19 oktober førstkommende Jochum Podemester boende ved Studsgades port her i Århus for vidner, attester og saggivelse at påhøre og derefter endelig dom at lide for det voldelige overfald med blå og blodige slag, som han næstafvigte onsdag 29 september, som var St Mikkelsdag, kort efter prædiken uden ringeste føje har forøvet imod hende i hendes husbonds hus i bemeldte Skejby. Til at vidne i samme sag stævnes ligeledes lovligt til forommeldte ret og tid at møde Søren Sørensen Lyng, Jens Nielsen Kudsk, Maren Bachs og Kirsten Pedersdatter Hjulmands, alle af Skejby, alt til tingsvidnes erhvervelse og dens undgæl-

fol 109b

delse efter sagens befindende beskaffenhed, Århus 5 oktober 1723, Bendix Berentsen Øgler, forvalter ved baroniet Marselisborg, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jochum Podemesters hustru i Århus [og med] de øvrige indstævnede i egne personer, som lovede at tilstå dem budet. Jochum Podemester var mødt og tilstod lovlig at være indstævnet, hvorpå da Øgler begærede, at retten ville påråbe de til i dag indstævnede vidnespersoner, om nogen af dem var til stede, hvor da alene var mødt Søren Sørensen Lyng, som da og fremstod at vidne med oprakte fingre og ed efter loven, og vant således, at afvigte Mikkelsdag sidst, om eftermiddagen, da de var kommen af kirke, hørte han, at Karen Knudsdatter, som er til huse hos Niels Frandsen i Skejby, gav et stort skrig af sig, hvorpå vidnet gik derind, og da så Jochum Podemester stod og hvingede over hende med sin kæp, hvorpå vidnet bad bemeldte podemester, han ikke skulle slå hende, men vide hvad han gjorde, hun fik vel forsvar, hvorpå vidnet gik ud, og derfor ej ved mere af sagen, såsom han før begyndelsen eller enden ikke var der. Jochum Podemester tilspurgte vidnet, om han så, at han slog bemeldte kvinde med sin kæp, hvortil vidnet svarede nej, han det ikke så, og ej ved videre end omvundet er. Øgler begærede, at såsom de andre indstævnede vidner ikke var til stede, så begærede Øgler de tilstedeværende vidner, som uden stævnemål er mødt, må stedes til forhør. Jochum Podemester formodede ej, disse vidner, som uden kald og varsel er mødt, bliver modtagen til forhør. Øgler refererede sig hans KM allernådigste lov contra Jochum Podemesters indførte protest. Retten herpå gav til afsked som følger, som hans KM allernådigste lov tillader at alle og enhver for retten må vidne uden kald og varsel for bekostninger derved at spare, altså bør og kan disse vidner og dennesinde stedes til forhør, hvorpå at vidne fremstod

fol 110a

Anne Rasmusdatter, Niels Frandsens stifdatter i Skejby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at på nu sidstafvigte Mikkelsdag om eftermiddagen kort efter prædiken, da hun kom ind i hendes faders stue, så hun at Jochum Podemester i Års slog Karen Knudsdatter, som (mlg) i hendes forældres hus er til væring, tre slag med hans spanskrør, et over halsen, et over armene og et over fingrene på den ene hånd, og hørte hun, nemlig vidnet, at Karen Knudsdatter gav sig derved og sagde oho, og imidlertid kom Søren Lyng ind, som bad podemesteren lade hende være. Øgler tilspurgte vidnet, om hun ikke havde set og vidste, at de tre omvundne slag var blå og blodige, hvortil vidnet svarede, det slag over halsen var blå, og det på armene var lidet hvidt, og det 3 over fingrene var hovnet. Øgler tilspurgte vidnet, om hun ikke hørte, at Jochum Podemester havde trusler og skældsord, da han slog, hvortil vidnet svarede, at hun det ikke hørte, såsom hun kom først ind, da han slog. Videre vidste hun ikke. Inger Nielsdatter, Niels Christensens datter i bemeldte Skejby, vant ved ed efter loven, at omvundne tid kom hun og ville gå ind til Niels Frandsens, da mødte Karen Knudsdatter hende i døren og græd og sagde, han slog mig, og viste hende sin hals, den var blå. Øgler tilspurgte vidnet, om hun ikke hørte der i huset, at folk sagde, som der var til stede, at Jochum Podemester havde slaget Karen Knudsdatter, hvortil vidnet svarede, hun hørte folk sagde det, men hørte, ikke så det. Nok tilspurgt vidnet, om hun ikke vidste og så, Jochum Podemester var i det omvundne hus samme tid, hvortil hun svarede jo. Videre vidste vidnet ikke. Øgler begærede, at de indstævnede og udeblevne vidner måtte blive af retten forelagt til i dag 14 dage at møde, de udeblevne [blev af] retten forelagt /efter at Jochum Podemester (mlg) derimod/ at møde her for

fol 110b

retten i dag 14 dage, deres sandhedsvidne i denne sag at aflægge under deres faldsmål efter loven, og denne forelæggelse dem her forinden lovligt at forkyndes. Sagen opsat i 14 dage.

** Sr Laurs Thomasen af Århus mødte for velærværdige, hæderlige og vellærde hr Hans Jacob Bloch medtjener til Århus domkirke og producerede en skriftlig kaldsseddel under hr Hans Blochs hånd og segl med kaldsmænds påskrift, at de den lovligt haver forkyndt i dag 14 dage for sl Rasmus Mortensens enke Karen Pedersdatter i Holme, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten indført. Karen Pedersdatter var mødt og tilstod stævnemålet. Dernæst producerede Laurs Thomasen en beskikkelse af dato 12 juli 1723 under hr Hans Blochs hånd, som begæredes for retten læst, påskreven og i akten indført. Laurs Thomasen på hr Hans Blochs vegne tilspurgte Karen Pedersdatter, om hendes nu påboende gård er nu med bæster og kvæg besat, såsom den var da der blev hos hende holdt registrering og vurdering efter hendes sl mand, hvortil Karen Pedersdatter svarede ja, at hun havde mere kvæg nu end dengang. Endnu blev Karen Pedersdatter tilspurgt, om hun ikke havde holdt på et års tid eller længere fællesskab med den karl, som har fæstet på hans høje excellence grev Danneskiolds gods, navnlig Mads Jensen, hvorpå hun svarede nej, han havde ikke haft ringeste uden 2 skæpper bygland til ?? af en hest, som hun endnu er ham noget skyldig på. Endnu blev hun tilspurgt, om hun ikke til betaling for sådan hjælp har overladt til samme Mads Jensen noget enten af sin ager eller eng, og hvor udi han er bleven betalt, hvortil hun svarede, nej, ej videre end indført er, men ellers tilstod, at hun var Mads Jensen en del penge skyldig. Endnu tilspurgt, om hun

fol 111a

nogen sinde har beklaget sig for sin husbond, at hun trængte til hjælp, som da af hans eget gods kunne blevet hende tilstilet, hvortil hun svarede nej, hun ej nogen tid havde begæret hjælp af ham, videre tilspurgt, om ikke Karen Pedersdatter med lav[værge] har lovet hendes husbond, at hvis hun ikke mere bemeldte Mads Jensen kunne få sin pas inden sidstafvigte Michaelis, så ville hun afstå sin gård til sin datter Maren Rasmusdatter, dertil hun svarede nej, men hun ville sidde hen og føde sine børn op, til en hendes søn blev så stor, han den kan antage. Endnu foregav Laurs Thomasen, at som mere bemeldte Karen Pedersdatter med sit svar på indførte beskikkelse har tilsagt at ville besidde sin gård, indtil at hun havde et af sine børn så voxen, at den kunne antage den, og som hun nu har en mandevoksen datter og desforuden finder sig i mange poster at have forbrudt sit fæste efter KM allernådigste lov, så begæres herpå af den retsindige ret tingsvidne på dette forindførte måtte vorde udstedt, som og skete.

** No 18, 6 skl. Hans Jacob Bloch medtjener til Århus domkirke gør hermed vitterligt, at såsom jeg tilforn både ved beskikkelse og stævnemål har ladet tiltale Eder, Karen Pedersdatter i Holme, med Eders lavværge angående Eders forhold og omgang i Eders enkesædes længe hensiddelse uforandret, Eder selv og Eders børn til skade, og min gård I påbor til fordærvelse og ruin, og I ikke endnu efter gjorte løfte derpå har rådet bod, da endnu i tide at forkomme, at ikke samme min gård mere end den er skal blive fordærvet, og dens besætning formindsket, alt sådant i tide at hæmmes, så stævnes I, Karen Pedersdatter, som og Eders lavværge Søren Pedersen Kalkjær at møde i retten på Marselisborg birketing først-

fol 111b

kommende 19 oktober, vidner, attester, beskikkelser og beskikkelsesvidner at anhøre og til spørgsmål at svare, hvorefter jeg et lovligt tingsvidne om Eder og Eders forhold agter at erhverve og tage beskrevet, [dette] til vitterlighed under min forsegling, Århus 5 oktober 1723, Hans Jacob Bloch LS. Denne obenstående 5 oktober har vi underskrevne tvende mænd og borgere lovligt for indbemeldte Karen Pedersdatter i hendes egen påhør og iboende bopæl lovligen forkyndt dette stævnemål. På lige måde har vi og været med dette stævnemål og det lovligt forkyndt for indbemeldte Søren Pedersen Kalkjærs hustru Maren Sørensdatter for hendes bopæl og i hendes påhør, og har enhver de personer, som vi har med talt, belovet at tilstå os denne forretning, hvilket således er i al sandhed, bekræfter vi med egne hænders underskrivning og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum Århus ut supra, Laurs Thomasen, bedemand, Jørgen Jensen, handskemager.

** No 20, 24 skl. Herved vil jeg underskrevne Hans Jacob Bloch medtjener til Århus domkirkes menighed have tilkendegivet for Eder, Karen Pedersdatter sl Rasmus Mortensens enke, så og for Eders lavværge Søren Pedersen boende i Holme, såsom I, Karen Pedersdatter, har nu beboet min gård efter Eders mands død 2 år og 5 måneder, og imidlertid en tid efter en anden har lovet at forandre Eder til nyt ægteskab, som endnu ikke er sket, og jeg derover formedelst en fremmed karl I haver i tjeneste en efter anden må frygte for samme min gård, I påbor, bliver forringet, og dens tilliggende avling ikke forsvarligen bliver drevet, gården til stor skade, og på dette sidste til ødelæggelse, da i tide dette at forkomme, så vil jeg hermed pålægge Eder, såfremt I samme min gård vil bebo, at I inden fire uger fra i dag at regne, det er inden 9 august førstkommende, forestiller mig en karl til at fæste gården, og den karl således at (mlg) fri for andres

fol 112a

tiltale, så og dygtig til at tage sig en gård an, og hvis ikke det kan ske, da inden samme tid at stille mig tvende vederhæftige mænd til forlovere for gårdens forsvarlige vedligeholdelse samt og at avlingen vedbørligen bliver drevet, kongens ordinære og extraordinære [skatter] som påbydes bliver i rette tid betalt, så og husbondens landgilde med forsvarligt korn i rette til bliver ydet, og alt hvis Eders sl mands fæstebrev indeholder bliver efterlevet på det at, om noget fattes af alt dette, og om gården ikke er i den stand, som den fandtes Ao 1721, 20 marts, jeg da hos samme mænd kan søge min regres, og hvis I ikke inden fornævnte tid bringer mig et af disse to poster til veje, så må I og Eders lovlige værge vide, at jeg selv steder og fæster gården bort til hvem, jeg ser dygtig til at antage den, og hvad jeg i den sag gør til min gårds nytte og mig selv for andres tiltale i fremtiden at fri, frelse, det agter jeg lovmæssigt at forsvare. Århus 12 juli 1723, Hans Jacob Bloch. Denne næst obenmeldte 12 juli har vi underskrevne tvende mænd og borgere af Århus efter hr Hans Jacob Bloch hans begæring til os været udi Holme by, der lovligen oplæst denne beskikkelse ord for anden for indbemeldte Karen Pedersdatter sl Rasmus Mortensens enke, såvel som og for hendes lavværge, indbemeldte Søren Pedersen, og leverede dem her af beskikkelsen en rigtig vidimeret kopi, gav hun såvel som hendes lavværge os til svar, det hun ej sig endnu vil i ægteskab forandre, men vil formode at blive bevilliget til at besidde sin gård i sit enkesæde, indtil at hun får et af sine børn så voxen og til alders, at det efter hende kan bekomme til fæste. Imidlertid levede hun i forhåbning at skal holde kongens skatter, husbondens landgilde i alle måder rigtigen fra sig, at ej derover skal blive nogen restans, desligeste og at holde gården (mlg) så og jorden i marken

fol 112b

ved god hævd og magt med dyrkning og gødning, og når hun dette sit udlovede holder, formoder hun af hendes gunstige husbond, det han hendes påboende gård ej til nogen bortfæster, og hvis han ej hende på sit her udi givne løfte vil (mlg) fyldest, da lover hun til den indbemeldte 9 august at skaffe for sig fornøjelige kautionister. At således er af os forrettet og passeret, bekræfter vi med vores egne hænders underskrivning, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum Holme 12 juli 1723, Laurs Thomasen, bedemand, Jørgen Jensen, handskemager.

Tirsdag 26 oktober 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Andersen, Rasmus Kaa, Baltzer Johansen i Edslev, Niels Rasmussen og Hans Willumsen af Kolt, Rasmus Bødker, Jens Pedersen og Willum Sørensen af Kattrup.

** Forvalteren for friherskabet Marselisborg sr Bendix Øgler mødte for retten af anledning, at han havde fornemmet, at i går og i dag skal have været nogle skarnsmennesker, der haver sat ild på 2 bøgetræer i Skåde skov, Ledstolperne kaldet, som endnu er i brand, og derfor lader lyse efter ved retten, om nogen kan gøre oplysning om, eller herefter skaffe videnskab om, hvad for onde mennesker sådant har gjort, da når slig bliver åbenbaret, skal den eller de nyde deres skikkelige belønning derfor, og deres navne fordulgt, på det at sådan misgerning vedbørlig kan blive straffet, andre sådanne skarnsmennesker til afsky, og begærer af retten, sådan tvende tillysninger må ske, tvende næstefter denne påfølgende tingdage, og derpå udstede tingsvidne.

Tirsdag 2 november 1723
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen, Peder Andersen og Baltzer Johansen af Edslev, Rasmus Andersen og Niels Rasmussen af Kolt, Søren Bødker, Willum Sørensen og Jens Pedersen af Kattrup.

** I dag andet ting forvalteren sr Bendix Øgler lader lyse ligesom forrige tingdag, om nogen kunne gøre oplysning om de skarnsmennesker, som har sat ild på de 2 bøgetræer i Skåde skov, som kaldes Ledstolperne, de da ville lade dem [indfinde] hos forvalteren i Århus, hvor de (mlg) belønning

fol 113a

for deres umage.

** Sr Bendix Berentsen Øgler fremkom for retten og i anledning af det i dag 14 dage producerede stævnemål og derefter gjorte forelæggelse contra Jochum Podemester i Århus, producerede rettens [fore]læggelse med 2 mænds forkyndelsespåskrift på [sin] rette sort papir efter forordningen, og foruden dets forkyndelse, som skete 2 oktober, blev Jochum Podemester i dag 14 dage, som var 19, endskønt han selv her for retten var til stede og hørte forelæggelsen, ikke desmindre blev den dog ved 2 mænd, navnlig Jens Hasle i Skejby, som selv er til stede og sligt vedstår, samt og af Erich Andersen pustmager i Århus, mundtligt forkyndt, såsom bemeldte forelæggelse ikke da betids skriftligt var Øgler til hænde kommen, og lyder samme som følger, hvorpå Øgler begærede, at de forelagte vidner måtte påråbes, og såsom de er til stede og tilstår forelæggelsen for dem at være ankyndiget, da at stedes til forhør, hvorpå fuldmægtigen sr Peder Rasmussen Stochdorph på Jochum Podemesters vegne var begærende, at et skriftligt indlæg af Jochum Podemester selv underskreven denne dags dato, at samme her for retten måtte oplæses, påskrives og i akten indføres. Øgler ville fornemme efter dette indlægs anledning, hvad conditioner podemesteren formener denne sag at få afgjort, såsom han forhen aldrig har proponeret noget vist for Øgler derom, men alene begærede at Øgler simpliciter ville lade sagen falde, hvilket ikke står i Øglers magt, såsom hans høje herskabs prætentioner derunder skulle lide, og i så måde komme Øgler til ansvar, og når vidnerne blev ført, ser dommeren først, enten Øgler på sit højbårne herskabs vegne har haft føje at stævne på den måde, som sket er, eller ikke, og så kan da dommeren sentere, hvad han synes lovformeligt at forsvare, vil så først som forermeldt begære at vide, hvad podemesteren egentlig vil [betale], hvorpå fuldmægtigen Stochdorph (mlg) det så ville tilkende-

fol 113b

give, hvad han tilforn for forvalter Øgler havde proponeret, nemlig at Jochum Podemester formedelst hans fattigdoms skyld og pågående omkostninger, som udi slige sager kan falde, ville erstatte og betale den omkostning, som i sagen allerede sket var, tillige med en kendelse til de fattige, alt efter hans fattige evne og vilkår, formodede derfor fuldmægtigen, at forvalter Øgler ham sligt tilstod, og i fald han skulle forlange attester om hans ringe tilstand, skal samme ham til det høje herskabs eftersyn blive leveret. Øgler påstod, at mons Stochdorph havde gjort ungefær samme tilbud for Øgler engang tilforn, men ikke navngivet noget vist, hvorover han ej heller sligt har kunnet andrage for hans høje herskab, som der udi alene foruden dom har at decidere, men når vidnerne er ført, og noget vist er tilbuden, som kan være nogenlunde tilstrækkelig, og tingsvidne derover er udstedt, vil han tilskrive sit høje herskab det til nådigst resolution, og til dens erholdelse tage opsættelse i sagen til beskyldningsgivelse og domserholdelse, og nu som tilforn begærede vidnerne til forhør. Så at vidne fremstod først Jens Nielsen Kudsk i Skejby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at nu sidstafvigte Mikkelsdag var han udi hans gårdmand Niels Frandsens hus, hvor Jochum Podemester før ham var indkommen, da så vidnet, at Jochum Podemester gav Karen Knudsdatter et par rap af sin kæp, som der i huset er til væring, inde i Niels Frandsens stue så han slagene skete, og så snart som han havde set samme passere, gik han ud, og derfor ikke vidste mere af denne sag. Stochdorph tilspurgte vidnet under hans aflagte ed, om han ikke var vidende noget, hvoraf denne trætte var rejst sig, hvortil vidnet svarede nej. Dernæst fremstod Niels Frandsens hustru i Skejby Maren Christensdatter, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at omvundne tid var Jochum Podemester i deres hus og begærede nogle (mlg) af Karen Knudsdatter,

fol 114a

som der er til huse, hvilket hun ham nægtede til hun fik betaling derfor. Så gav han hende tre rap af hans kæp. Øgler tilspurgte vidnet, om hun ikke vidste og havde set på hvad steder, podemesteren slog Karen Knudsdatter, og om ikke samme slag efterlod sig blå og blodige tegn. Vidnet svarede, at hun så, at Jochum Podemester slog tre slag, nemlig et på halsen, et på armen og et over hendes lillefinger på den ene hånd, hvilke alle tre steder var blå. Stochdorph tilspurgte vidnet, 1. om ikke Jochum Podemester kom fredeligt ind i huset, 2. om der var begyndt nogen klammeri af ham, førend Karen Knudsdatter det selv forvoldte med hendes svar til Jochum Podemester. Til det første spørgsmål svarede vidnet ja, han kom fredeligt ind i huset, men hvem der var årsag til klammeriet var hende ubevidst. Videre vidste hun ikke. Endnu at vidne fremstod Niels Christensens hustru Kirsten Pedersdatter i Skejby, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at omvundne tid så hun Karen Knudsdatter kom ud af Niels Frandsens salsdør og græd og sagde, at Jochum Podemester havde slaget hende over hendes hals, arm og ene finger, men ikke så han slog hende, ikke heller slagene. Videre vidste hun ikke, hvorpå Øgler var tingsvidne beskreven begærende, og til dets erholdelse og ventende resolution fra sit høje herskab begærede sagen opsat i 3 uger, til beskyldningsgivelse og domserholdelse. Dommeren efter Øglers begæring optog sagen i 3 uger uden videre forkyndelse.

** Niels Jensen True, skipper udi Århus, fremkom for retten på egne og samtlige medarvingers vegne efter sl afgangen Christen Nielsen True, som boede og døde i Århus. Så til at bevise, hvem den sl mands rette og sande arvinger er, fremstillede han 2 mænd, navnlig Jens Christensen og Anders Rasmussen boende i [bemeldte] True, som vant med

fol 114b

oprakte fingre og ed efter loven, at Christen Nielsen True, som boede og døde i Århus og var i ægteskab med Kirsten Jacobsdatter, som og tillige ved døden er afgangen, er barnefødt i True by i Brabrand sogn af [ærlige] og velagte forældre, hans fader var sl Niels Jensen True, moderen Maren Johannesdatter, begge for rum tid hensovet, og avlede de tilsammen i deres ægteskab 4 sønner og en datter, som nu alle er hensovede, og efter den ældste søn, Jens Nielsen, er i live af hans børn 1 søn, Niels Jensen værende i Århus, 1 datter Maren Jensdatter, som har til ægte Christen Nielsen boende i True. Den anden broder, Rasmus Nielsen True, som boede og døde i True, har efterladt sig 1 søn Johannes Rasmussen, som boede og døde i Norge og efterladt sig børn, men hvor mange vides ikke, 1 datter Maren Rasmusdatter, som har til ægte Rasmus Rasmussen Casted i Tilst, nok 1 datter Anne Rasmusdatter, som havde til ægte Peder Erichsen i Borum, er død og har efterladt sig en datter ved navn Anne Pedersdatter, som har til ægte Søren Michelsen i Herskind. Den tredje broder, Peder Nielsen True, er død og efterladt sig børn, tre sønner og 1 datter. Den første søn ved navn Jens Pedersen True boende i Viby, den anden søn Niels Pedersen True er død og efterladt sig en datter, navnlig Johanne Nielsdatter, som han avlede i ægteskab med Mette Christensdatter, den tredje søn Johannes Pedersen er ungkarl og tjener Frands Christensen i True, 1 datter Maren Pedersdatter, som har til ægte Jens Pedersen Krog i True, 1 søster Anne Nielsdatter True, som havde til ægte sl Niels Jacobsen Morsing i True, er død og efterladt sig børn, 2 sønner navnlig Johan Nielsen og Jacob Nielsen, begge boende i True, fem døtre, navnlig Maren Nielsdatter boende i Sjelle, Karen Nielsdatter boende i Århus, anden Maren Nielsdatter boende i True, Anne Nielsdatter boende i Kasted og Mette Nielsdatter, som tjener i København,

fol 115a

hvilke forindførte personer alle er bemeldte sl Christen Nielsen Trues rette og sande arvinger, hvorpå fornævnte 2 mænd, Jens Christensen og Anders Rasmussen, aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvorefter Niels Jensen på egne og vedkommendes vegne var tingsvidne beskrevet begærende, som og blev udstedt.

** No 18, 6 skl. Velædle og velb. hr birkedommer sr Jens Mørch efter de til denne dags dato førte vidner ses ej, at ædle hr forvalter Øgler har haft ringeste årsag, langt mindre føje, med slig hård stævnemål at gøre den sag anhængig, hvor udover jeg nok som burde at have ført en del contravidner om sagens beskaffenhed, men som desværre at min evne og formue ikke strækker sig til rettergang imod slig høje herskab, så har jeg ved min fuldmægtig tvende gange hos hr forvalter Øgler mig tilbuden forlig, således som sømmeligt og skikkeligt være kunne, men alt forgæves, der dog loven sligt tillader, vil derfor endnu herved mig i dag igen tilbyde til alt, hvad som er honet og ærlige folk anståelig, når forvalteren sig dertil ville bekvemme. Skulle samme ikke ske, formoder jeg at dommeren tilholder og anbefaler Karen Knudsdatter, som opholder sig udi Skejby, at møde udi egen person her for retten til spørgsmål beediget at besvare, da velædle hr birkedommer skal bedst få den reneste og rette oplysninger udi sagen, hvilket ej heller er lovstridigt, forbliver alle tider velædle hr birkedommers allertjenstydmygste tjener, Århus 2 november 1723.

Tirsdag 9 november 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen, Peder Andersen og Baltzer Johansen i Edslev, Rasmus Andersen og Niels Rasmussen i Kolt, Willum Sørensen, Rasmus Sørensen og Jens Pedersen i Kattrup.

** Forvalteren sr Bendix Øgler i dag hans 3 tinglysning angående de 2 bøge i Skåde skov, som nogle skarnsagtige mennesker har sat ild udi, om nogen var, som derom kan gøre oplysning (mlg) for nyde fornøjelig

fol 115b

belønning på det, sådanne uforskammede mennesker kan blive afstraffet, andre ligesindede til afsky og exempel, hvorefter Øgler begærede tingsvidne.

Tirsdag 16 november 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Andersen, Søren Andersen og Rasmus Kaa i Edslev, Niels Rasmussen og Rasmus Andersen i Kolt, Søren Bødker, Willum Sørensen og Jens Pedersen af Kattrup.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus, fuldmægtig for sr Peder Andersen der sammesteds, fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jørgen Jensen hanskemager og Mogens Zachariasen bager af Århus, som fremlagde en skriftlig kaldsseddel under bemeldte fuldmægtigens hånd af dato 2 november 1723, som for retten blev oplæst, og de derpå vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med samme kaldsseddels formelding i dag 14 dage sidst lovligen til hus og bopæl har hidkaldt velædle og velb. hr krigskommissær og amtsforvalter Peiter Spørring i Århus til i dag at møde, alt efter kaldssedlens videre formelding, som såleds lyder, som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med velbemeldte hr krigskommisærens fuldmægtig sr Anders Hadslund og leverede ham kopi af kaldssedlen. Velbemeldte hr krigskommissær Spørring blev 3 gange af retten lydeligt påkaldt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod noget havde at svare, men ingen indfandt sig til genmæle. Og som velbemeldte hr krigskommissær Spørring skal beråbe sig på en kontrakt oprettet imellem ham på den ene og madame sl Tæbrings på den anden side angående Mariager Klostergård og gods igen at skulle komme til ny auktion. Så producerede fuldmægtigen samme kontrakt af dato 7 juli 1723, som for retten blev læst, påskreven og herefter skal vorde indført, men for at vise, at bemeldte madame sl Tæbrings tillige med (mlg) lavværge mons?

fol 116a

Peder Andersen har ladet være sig angelegen for at få Mariager Klostergård og gods igen på ny auktion, haver de ved sr Niels Warberg af Borup den 4 august 1723 gjort ansøgning derom hos de høje herrer ved rentekammeret, da han igen ved deres skrivelse af 7 august (mlg) efter bleven svaret, hvilke højbemeldte (mlg) skrivelse in originalie her for retten forevistes, som ligelydende på stemplet papir er oversat og hermed produceres, som ligeledes for retten blev læst, påskreven og her vorder indført, og ydermere for Peder Andersen at undgå, sådan tillagt beskyldning har han tilstilet velbemeldte hr krigskommissær Spørring hans beskikkelse af dato 19 oktober 1723, hvorpå er fulgt hr krigskommisær Spørrings egen underskrevne svar, hvilket udi alt af fuldmægtigen blev fremlagt, så og af retten læst, påskreven og herefter i akten skal vorde indført. Da endskønt at Peder Andersen bemeldte 19 oktober sidst har gjort dette tilbud til velbyrdige hr krigskommissær, som dog ikke i de 4 uger enten har svaret eller erklæret mere eller anderledes, end det svar, som på beskikkelsen er givet, om formelder, så dog ville Peder Andersen endnu gøre hr krigskommissær dette tilbud, om han inden otte dage fra denne dato af ville indfri kautionisterens udgivne hånd og betale de på Mariager Klosters gård og gods skyldig værende skatter, så ville Peder Andersen bemøje sig for at indhente ordre, at den forhen passerede auktion måtte sessere. Skulle nu hr krigskommissær Spørring efter indførte kontrakt af 7 juli sidstafvigte fornemme sig nogen fordel ved en ny auktion på Mariager Klosters gård og gods efterdags at måtte ske, så gives ham endnu tid udi otte dage fra denne dag af at indfri overskrevne kaution og kvittering for resterende skatter, når han det har gjort (mlg) vedkommende forsikring

fol 116b

at dem intet tab skal tilføjes, så skal velbemeldte hr krigskommissær Spørring endda til den tid og ej længere vorde føjet, hvormed Peder Andersen da vil formene (mlg) al sådan påkastende beskyldning at være libere[ret], hvorefter Peder Hansen Heyde var tingsvidne beskreven begærende, som og blev udstedt.

** No 18, 6 skl. Som velædle hr krigskommissær og amtsforvalter Peder Spørring her i byen næstleden 18 oktober og eller tilforn skal have ladet sig forlyde, at Peder Andersen skulle være hinderlig, at Mariager Klostergård og gods ikke igen skulle komme til ny auktion, siden den på offentlig auktion 6 juli tilforn er bleven bortsolgt, det Peder Andersen aldeles formener sig uskyldig i, og for at bevise sådan hans uskyldighed er han beføjet at forhverve sig et lovligt tingsvidne. Thi lader ermeldte Peder Andersen på madame sl Tæbrings samt byfogeden af Grenå Knud Henrich Blichfeld og sine egne vegne hermed kald og varsel give Eder, velb. hr krigskommissær og amtsforvalter Peder Spørring, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 16 november derom breve og dokumente samt attester, beskikkelser og hvad mere deraf eller af Mariager Kloster, gård og gods, i en eller anden måde kan dependere, at anhøre og spørgsmål at tilsvare, hvorefter Peder Andersen agter et lovligt tingsvidne at lade forhverve og tage beskreven. Århus 2 november 1723, som fuldmægtig i sagen, Peder Hansen Heyde.

** Flere dokumenter i samme sag.

fol 117a, 117b, 118a

.. dokumenter fortsat.

** Knud Rasmussen boende i Kolt i dag hans første ting, han lod oplyse en sorthjelmet ko, som for nogen [tid] siden havde bortsolgt, og er kommen igen i hans gård og der har født en kalv.

fol 118b

Tirsdag 23 november 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Andersen, Rasmus Jensen og Søren Andersen af Edslev, Niels Rasmussen og Rasmus Andersen i Kolt, Rasmus Sørensen, Jens Pedersen og Willum Sørensen af Kattrup.

** Den sag angående Jochum Podemester i Århus, som til i dag er opsat, blev fremdeles efter forvalter Øglers begæring opsat i 3 uger.

** Knud Rasmussen i Kolt i dag hans andet ting, han oplyste en sorthjelmet ko, som han for nogen tid siden har solgt og er kommen til ham igen og født kalv og har været der i tre uger.

** Anders Jensen Ladefoged i Åbo i dag hans første ting, han oplyste 2 stude, 1 musblakket og 1 sorthjelmet, som har været hos ham i 14 dage, er uden mærke eller tegn, om nogen var, som dem ville vedkende.

Tirsdag 30 november 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Rasmussen og Rasmus Andersen i Kolt, Peder Andersen, Søren Andersen og Rasmus Kaa af Edslev, Willum Sørensen, Søren Bødker og Jens Pedersen af Kattrup.

** Knud Rasmussen i Kolt i dag hans 3 tinglysning han oplyste 1 sorthjelmet ko, som han næstafvigte 3 oktober havde solgt til en mand ved navn Laurs Slagter i Århus /som skete på Århus torv/ og pengene blev betalt i Nicolaj Macrobius' hus i bemeldte Århus. Samme ko kom igen i Kolt i hans gård 9 november og siden har været der og født en kalv samme nat, nemlig 1 kviekalv, a af lød eller farve sortblakhjelmet, hvilken bemeldte ko og kalv i dag er vurderet af Peder Jørgensen og Mogens Rasmussen i Kolt, koen for 8 sdlr og kalven for 1 mk 8 skl, om nogen var, som den ville vedkende imod nøjagtig bevis, såsom Laurs Slagter siden han købte koen er fra Århus afrejst, og Knud Rasmussen ikke ved, hvor han er at finde, skal den tillige med kalven blive overleveret, når foderløn og anden omkostning bliver erlagt, hvorefter Knud Rasmussen var tingsvidne begærende.

fol 119a

Tirsdag 7 december 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Rasmussen og Rasmus Andersen i Kolt, Peder Andersen, Søren Andersen og Rasmus Kaa af Edslev, Søren Bødker, Willum Sørensen og Jens Pedersen af Kattrup.

Tirsdag 14 december 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Rasmussen og Hans Willumsen i Kolt, Peder Andersen, Oluf Jespersen, Rasmus Kaa af Edslev, Jens Pedersen, Søren Bødker og Willum Sørensen i Kattrup.

** Forvalteren for Marselisborg sr Bendix Berentsen Øgler mødte på sit højbårne herskabs vegne så og på ansøgning og klagemål af Karen Knudsdatter til huse værende hos en af friherskabets bonde, navnlig Niels Frandsen i Skejby, udi den indstævnede og til i dag opsatte sag contra Jochum Podemester i Århus, og producerede det tingsvidne her af retten udstedt over samme sag dateret 2 november 1723, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Af samme tingsvidne alligerede Øgler i særdeleshed trende vidner, nemlig Anne Rasmusdatter, Jens Nielsen Kudsk samt Niels Frandsens hustru, alle af Skejby, hvilke ensstemmende vidner og forklarer, at Jochum Podemester næstafvigte Mikkelsdag strax efter prædiken har slaget Karen Knudsdatter tre slag med spanskrør, et over halsen, et over den ene arm og et over fingrene på den ene hånd, hvilke alle tre var blå. Samme overfald forklarer vidnerne at være sket i det høje herskabs bondes stue og ikke udi den stue, som Karen Knudsdatter af bonden har til leje, hvorover Øgler des højere har funden sig forbunden, såsom det var hans høje herskabs sag, ved hvilken de faldende bøder tilkommer herskabet, når den uret lidende først var fornøjet efter loven, des årsag

fol 119b

Øgler indstillede til retten og den velvise dommer, enten at Øgler på sit høje herskabs vegne har været beføjet at påtale denne sag således, som sket er, og han formener efter loven, eller og Jochum Podemesters påstand i sit indlæg af dato Århus 2 november 1723, ved hvilket han beskylder Øglers stævnemål på sit høje herskabs vegne og efter samme sagens forfølgelse at skulle være ej alene uden ringeste årsag og langt mindre føje, over dette såvel som over sagen i sig selv fandt Øgler sig beføjet at begære rettens endelige dom og kendelse over enten den indstævnede sag kan anses for vold og dens bøder efter loven samt helligbrøde eller og om samme sag kan erlægges med mulkt og pengestraf på den måde, som Jochum Podemester i sit indlæg har tilbudt, og hvad da samme pengemulkt, om dertil skulle resolveres, hvad da samme egentlig bør og skal være, samt hvad processens omkostning, han der udi vil tilfinde, ingenlunde tvivlende, at den velvise dommer jo ser hen til og ved sin dom senterere, hvad vederlag og satisfaktion den anklagende Karen Knudsdatter efter loven bør have, og var så Øgler i alt dom begærende. Retten tilspurgte sr Stochdorph, som her for retten var til stede på Jochum Podemesters vegne, om han noget videre havde i denne sag at erindre, hvortil Stochdorph svarede, at han ikke havde noget andet at erindre, end om forvalter Øgler havde indsendt tingsvidnet til det høje herskab, som han sig påberåbte i dag sex uger, og om sligt ej skulle være sket, da formodede Stochdorph, at dommeren tillod ham trende ugers opsættelse til videre besvaring

fol 120a

i denne sag. Øgler dertil svarede, at såsom mons Stochdorph havde berettet for ham, at han havde tilskrevet det høje herskabs sekretærer om samme sag for at indhente resolution derom, så fandt Øgler ufornøden des årsag at gøre nogen [om]kostning med samme tingsvidnes overskikkelse med posten, desforuden har Øgler betænkt sig, at samme sag ikke er af den dunkelhed eller obskuritet, at han skulle inkommodere hans høje herskab med dens revision og resolution, såsom lovens ord er så klare i sådanne poster, som denne sag kan refereres til, og derfor endnu begærede endelig dom. Stochdorph tilstod Øglers indførte, nemlig at han havde indberettet sekretæren sagens beskaffenhed, men såsom ingen svar derpå var erholdt, forventede han at nyde 3 ugers opsættelse, så efter at ingen skulle besvære sig at blive overilet ved retten, consenterede dommeren endnu 3 ugers opsættelse, som er næste tingdag efter julehelliget.

Tirsdag 21 december 1723
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Rasmussen, Hans Willumsen i Kolt, Rasmus Sørensen, Willum Sørensen og Jens Pedersen i Kattrup, Rasmus Kaa, Søren Andersen og Peder Andersen af Edslev.

** Så blev i dag udmeldt efterskrevne 8 stokkemænd, nemlig Peder Kaa, Peder Jensen og Søren Kaa af Edslev, Jens Jensen, Niels Vesten, Peder Vesten, Poul Føvling af Åbo og Thøger Pedersen af Ormslev, retten til førstkommende påske at betjene.

Her endes dette gamle år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år. I jesu navn, amen.

Index

Marselisborg Birketing