Marselisborg Birks Tingbog (B 56 E)
Ning herred
1727-29
Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.
ANNO 1727
fol 358b
Tirsdagen d. 7 januar
holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren Jens Mørch i Holme, Friderich Rubertsen ibd, skriver, og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Rasmus Knudsen, Rasmus Nielsen af Trige, Jens Nielsen, Søren Nielsen, Peder Nielsen, Jens Rasmussen og Søren Pedersen, alle af Ølsted.
Tirsdag 14 januar 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Sørensen, Jens Nielsen, Peder Nielsen, Søren Elgård og Jacob Jensen alle af Ølsted, Søren Nielsen, Rasmus Knudsen og Rasmus Nielsen i Trige.
Tirsdag 21 januar 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Pedersen Elgård, Søren Nielsen, Peder Nielsen, Jens Nielsen og Jens Rasmussen, alle af Ølsted, Rasmus Knudsen, Søren Kaa og Rasmus Klog af Trige.
fol 359a
** Rasmus Nielsen af Ravnholt fremkom for retten og i dag hans første ting, han lovbød et lidet stykke eng, ham tilhørende, beliggende og grænsende helt op til Ingerslev mølles have og stuehus, hvilket til næstkommende tingdags lov[buds?] slutning skal vorde forklaret dets længde og bredde, og forklarede herved Rasmus Nielsen, at han havde kontrakteret med sr Palle Iver Christensen Lyngby boende i Ingerslev mølle /om samme stykke engjord/ for femogtyve rdl, og som fuldmægtigen fra Constantinsborg sr Jens Andersen var for retten til stede på herlighedsejeren deres vegne, så begærede fornævnte Rasmus Nielsen om han havde noget derimod at erindre, han sig da derpå ville erklære, som Jens Andersen fra Constantinsborg var overværende, da sr Palle Lyngby og Rasmus Nielsen af Ravnholt blev accorderet om det forhen indførte lidet stykke engjord for 25 rdl gangbar mønt, og som det over sin værd synes at være dobbelt betalt, da haver Jens Andersen på formynderens vegne /på de umyndiges vegne/ velædle og velbyrdige hr assessor Peder Lassen intet imod lovbudet havde at sige, undtagen han efter sin principals ordre ville tilholde den sælgende og købende at gøre deres ed efter loven, om de forhen accorderede 25 rdl, hvilket køb parterne såvel den købende som den sælgende gjorde deres ed så at være accorderet, som tilført er, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, og tilbød fædrenes frænder fædrenes jord og mødrenes frænder mødrenes jord, eller hvem mest ville give og bedst betale, og var i dag hans første ting.
fol 359b
Tirsdag 28 januar 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Knudsen, Søren Kaa og Rasmus [Klog] af Trige, Søren Pedersen Elgård, Peder Nielsen, Poul Nielsen, Søren Nielsen og Jens Rasmussen, alle af Ølsted.
** I dag andet ting Rasmus Nielsen af Ravnholt lovbød et lidet stykke eng, ham tilhørende, liggende ved Ingerslev mølle, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale.
Tirsdag 4 februar 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Søren Pedersen Elgård, Jacob Jensen og Poul Nielsen og Peder Nielsen alle af Ølsted, Rasmus Nielsen, Rasmus Knudsen og Søren Nielsen Kaa af Trige.
** Rasmus Nielsen af Ravnholt fremkom for retten og i dag hans 3. ting, såsom han 2 tingdage tilforn lydeligt her for retten har lovbuden et lidet stykke eng beliggende ved Ingerslev mølle, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale, og forklarede Rasmus Nielsen, at samme stykke jord er i længden 20 favne, på bredden ved den nedre ende 3 favne og i den øverste ende 5 favne, hvilket sr Palle Møller fremstod for retten og bød sølv og penge for. Så blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om herlighedsejeren eller nogen af samfrænderne var mødt, som hertil kunne have noget at erindre, men ingen sig indfandt, hvorefter Rasmus Nielsen var lovbudsvidne beskreven begærende. Dernæst
fol 360a
fremstod for retten sr Palle Christensen Lyngby af Ingerslev mølle tillige bemeldte Rasmus Nielsen af Ravnholt, som i hånd tog hinanden og ved samme håndstrækning Rasmus Nielsen hermed aldeles solgte, skødede og afhæ[ndede] fra sig, sin hustru og deres arvinger [til] Palle Lyngby, hans kæreste og deres arvinger, et lidet stykke engjord ved bemeldte Ingerslev mølle, således som det nu forefindes, alt efter fornævnte lovbudsvidnes videre indhold, og kendes bemeldte Rasmus Nielsen sig og sine arvinger efter denne dag ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til samme lidet stykke eng og ejendom, men sr Palle Lyngby og hans arvinger at tilhøre og efterfølge for et fuldkommen købt køb og evig ejendom, og dersom så skete, som dog ikke formodes, at samme lidet stykke engjord bliver Palle Lyngby eller hans arvinger ved nogen dom eller rettergang afvunden formedelst vanhjemmels brøstskyld, da bepligter Rasmus Nielsen sig og sine arvinger, en for alle eller nogle for en, at igen give og betale Palle Lyngby eller hans arvinger lige så mange rede penge eller og så godt et stykke jord samt alle anvendte bekostninger inden sex samfulde uger, efter at det lovligt bliver tilkendegivet, så det skal være og blive til begge sider uden skade og skadesløs holden udi alle optænkelige måder, hvorefter sr Palle Christensen Lyngby var skøde under tingsvidne beskreven begærende, som og blev udstedt.
Onsdag efter taksigelsesfest 12 februar 1727 Den dag i birkedommerens sted Niels Sørensen i Ølsted, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Nielsen, Søren Pedersen, Jens Rasmussen og Jens Nielsen af Ølsted, Rasmus Nielsen og Søren Kaa i Trige, Peder Just og Anders Nielsen tjenende for tærskere ved Marselisborg.
fol 360b
** Læst en plakat underskreven af sr Jens Lundorff i Søby ang. Trige og Ølsted kirker, som med jus patronatus bliver auktioneret i Trige næstkommende 17 februar.
Tirsdag 18 februar 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Knudsen, Søren Kaa og Michel Sørensen af Trige, Peder Nielsen, Poul Nielsen og Søren Elgård af Ølsted og Axel Axelsen af Holme.
Tirsdag 25 februar 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Knudsen, Rasmus Nielsen og Søren Nielsen Kaa af Trige, Niels Snedker, Søren Elgård, Jens Trige, Jens Grim og Jens Nielsen alle af Ølsted.
Tirsdag 4 marts 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Rasmus Nielsen og Rasmus Knudsen af Trige, Jens Nielsen, Poul Nielsen, Søren Pedersen Elgård og Jacob Jensen alle af Ølsted.
Tirsdag 11 marts 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Pedersen Elgård, Jens Nielsen, Poul Nielsen og Jacob Jensen af Ølsted, Rasmus Nielsen, og Jens Knudsen i Trige, Laurs Sørensen af Viby og Willum Smed i Holme.
Tirsdag 18 marts 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Pedersen Elgård, Jacob Jensen, Poul Nielsen Jens Nielsen alle af Ølsted, Rasmus Knudsen i Trige, Anders Nielsen, Jens Michelsen og Peder Laursen tjenende på Marselisborg.
** Læst forordning og orden om højesteretssager dateret af Frederiksborg slot 14 februar 1727.
** Dito om hollandsk stentøjs indførelse dateret Frederiksborg 25 februar 1727.
** Endnu 1 dito om handelsens ophævelse med Hamborg af 21 februar 1727 af Frederiksborg.
fol 361a
** Så rejste birkedommeren sig, og Søren Nielsen Kaa i Trige efter given ordre som sættedommer i efterskrevne sag satte sig. Da for retten fremstod birkedommeren sr Jens Mørch boende i Holme og fremlagde en skriftlig forening imellem sig på den ene og Jens Pedersen Knudsen ibd på den anden side anlangende et mageskifte på et lidet stykke jord grænsende op til begge deres haver, hvilket mageskifte findes approberet og underskreven af Jens Pedersens husbond velærværdige hr Ludvig Toxværd, sognepræst for Århus hospital og kapellan til Vor Frue kirke, som in original Jens Mørch begærede læst, protokolleret samt tingsvidne derefter udstedt, som og skete, og lyder samme forening og mageskifte således, som herefter vorder indført. Som jeg det boelsjord, som birkedommeren Jens Mørch i Holme nu ejer og bebor, har haft et stykke havejord i brug, som grænser og ligger tæt op til mit stuehus, og derfor til vederlag har udlagt en ager i marken på to og en halv skæppe, siger 2 skp sædeland, og som birkedommeren nu samme boel og hus er vorden ejende, erbyder han for forbemeldte ager fra sig til mig igen at udlægge imod at nyde en liden strimmel jord på 4 alen af mit fraliggende havejord, som grænser op til hans have /og som det jeg har af hans er mere jord end det, han forlanger af mit, så har jeg på gunstige husbondens velærværdige Ludvig Toxværds gode behag samme mageskifte sluttet og indgået, som og på alle sider uryggeligt holdes skal, og ydermere til desto fastere forsikring med hinanden vedtagen/ tingsvidne derpå ved Marselisborg birkeret at lade erhverve /uden videre stævnemål hinanden derfor at give/ og ellers for vitterligheds skyld ombedet min gode husbond velbemeldte hr Ludvig Toxværd og birkeskriveren her
fol 361b
i byen Friderich Rubertsen med os til vitterlighed at underskrive. Holme 8 november 1726, Jens Mørch, Jens IPS Pedersen navn, At dette er således med min vilje og samtykke sluttet, dog med vil[kår], at birkedommeren sr Jens Mørch holder sin side ved lige med gærdsel og stave testerer Holme ut supra Ludvig Toxværd. Efter begæring til vitterlighed Friderich Rubertsen.
Onsdagen efter Marie bebudelsesdag 26 marts 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Nielsen på Marselisborg, Anders Nielsen Nib, Michel Sørensen og Niels Christensen af Trige, Jens Nielsen, Poul Nielsen, Jacob Jensen og Søren Pedersen Elgård af Ølsted.
** Sr Jens Andersen fuldmægtig ved Constantinsborg fremkom for retten på en sin høje herskabs bonde Michel Jensen i Ormslev hans hustru Kirsten Rasmusdatters vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Vesten i Åbo og Peder Andersen af Ormslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 8 dage til i dag at møde havde hidstævnet en del af Bering og Ormslev beboere angående nogle ærerørige ord, som skal være udtalt til æresforklejnelse om forbemeldte Michel Jensens hustru med videre efter stævnemålets formelding, som herefter vorder indført. Dernæst fremstillede vidnespersoner, navnlig Anne Ovesdatter i Ormslev, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ungefær for en tre à 4 uger siden var hun i Bering til Jens Ovesens, og da sagde hans hustru Maren Knudsdatter til vidnet, om de ej nu havde noget nyt i Ormslev, hvortil vidnet svarede nej. Har I da ikke hørt, hvad de har sagt om
fol 362a
Kirsten Lofts i Ormslev, der siges, hun skal have taget noget hø i Århus og det skulle have våren udi et blå forklæde, og videre derom vidste vidnet ikke. Margrethe Sichmandsdatter af Ormslev vant udi lige svorne ed [ord] efter andet at have hørt de ord af Maren [Knuds]datter i Bering, som Anne Ovesdatter før hende vundet har, undtagen hun ikke navngav, at Kirsten Lofts skulle have taget det udi Århus. Videre vidste hun ikke. Med videre vidners førelse lod Jens Andersen bero til i dag 14 dage, til hvilken tid han begærede sagen opsat, hvilket retten consenterede til i dag 14 dage.
** Memorial for kaldsmændene, Jens Andersen på Constantinsborg på Michel Jensen og kones vegne i Ormslev er højligen forårsaget at lade 8 dages kald og varsel give Eder, efterskrevne personer af Bering by, navnlig Rasmus Nielsens hustru, Niels Rasmussens hustru, Jens Rasmussen og hustru og Rasmus Høfsen, Ormslev by, Niels Sørensens hustru, Jens Juel, Ove Nielsens hustru, Christen Michelsen og hustru, Sophie Sørensdatter, Oluf Smeds hustru og søn Mads Olufsen, Thøger Pedersens hustru og søn Peder Thøgersen, Søren Skovs hustru, Lorentz Bouers hustru, Peder Påskes hustru, Inger Andersdatter, Jens Pedersens hustru, Peder Bach og Anne Oves, så og Margrethe Sichmans, alle her af byen, item præstens folk Rasmus Jensen, Michel Nielsen, Anders Jensen, Ove Rasmussen at møde for Marselisborg birketing førstkommende onsdag 26 marts, vidner og andre dokumenter at påhøre og til spørgsmål at svare og dom derefter at lide, angående den imellemtale og snak, der går iblandt Eder om samme forbemeldte personers Michel Jensen og hustrus ære, at de udi Århus i Christen Nielsen Hårbys hus skulle have begået et tyveri med hø og andet deslige, for hvilket bemeldte Michel Jensen og hustru agter lov og dom med dem at udstå, de skyldige til strafs lidelse. Constantinsborg 18 marts 1727, Jens Andersen.
fol 362b
Tirsdag 1 april 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, [nemlig] Søren Kaa, Jens Knudsen og Michel Sørensen i Trige, Søren Elgård, Poul Nielsen, Peder Nielsen og Jacob Jensen alle af Ølsted.
Tirsdag 8 april 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen Kaa, Jens Knudsen og Michel Sørensen af Trige, Jens Nielsen, Jacob Jensen, Søren Pedersen Elgård og Poul Nielsen alle af Ølsted.
** Forvalteren sr Andreas Stær lod i dag tillyse til skifter at holdes hos efterskrevne, nemlig i Viby 16 april førstkommende udi sl Willum Andersen og efter sl Niels Mortensen ibd 21 dito, efter Mogens Erichsens hustru sl Helle Michelsdatter 24 april og efter Laurs Andersens hustru ibd 25 dito, om nogen var, som enten kunne have at fordre eller gælde udi samme berørte stervboer, de da dem til besagte tider ville lade indfinde.
** Sr Jens Andersen fuldmægtig ved Constantinsborg mødte for retten på Michel Jensen og hustrus vegne i Ormslev ifølge af det i dag 14 dage afhjemlede stævnemål, som efter begæring blev oplæst, og nu dernæst fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Andersen og Jens Nielsen begge af Ormslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre og ed efter loven, at de med lovligt 8 dages kald og varsel til i dag at møde havde hidkaldt Rasmus Nielsen og hustru i Bering med flere efter en kaldsmemorial, lyder som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene at
fol 363a
de talte med enhver af de indstævnede i egne personer. Dernæst fremstillede fuldmægtigen for retten Rasmus Nielsen i Bering med flere /som samtlige gjorde deres ed efter loven deres sandhed udi sagen, såvidt dem var [bekendt] at udsige efter stævnemålets indhold/ og dernæst? vant og forklarede bemeldte Rasmus Nielsen, at Jens Jensen og hans gode moder havde sagt til ham den omvunde tale om det hø og blå forklæde, som skulle være tagen af Kirsten Rasmusdatter i Ormslev, men hvor det var sket, navngav de ikke. Jens Jensens gode moder Maren Knudsdatter af Bering forklarede, at hun havde sagt samme tale til de 2 forrige forhen førte vidner, nemlig Anne Ovesdatter og Margrethe Sichmands af Ormslev, og videre forklarede at have hørt det og hende sagt af hendes svoger Jens Jensen i Bering. Bemeldte Jens Jensen mødte, som vant og tilstod først at have hørt ommeldte tale sige af Rasmus Rasmussen ibd. Bemeldte Rasmus Rasmussen, som og for retten var til stede, forklarede at have hørt den samme tale af sin gode moder Maren Jensdatter, som dem af en norsk stakkels kvinde for nogen tid siden i deres hus er bleven fortalt. Videre skel eller rede dertil vidste han og hans husfolk ikke, og ellers erklærede for sig og sine, at han aldeles intet vidste de godtfolk i nogen måder at påsige uden alt, hvis som ærligt og godt er. Lige det samme erklærede og alle de øvrige indstævnede personer enhver for sig, som udi indførte stævnemål findes specificerede. Dernæst for at bevise Michel Jensen og hustru Kirsten Rasmusdatters uskyldighed for samme løgnagtige og ublu påsagn, fremlagde
fol 363b
Jens Andersen en af sr Christen Nielsen Hårby, borger og handelsmand udi Århus, egenhændiget skrevne og underskrevne attest under dato 10 marts [sidst], som han begærede læst, påskreven og akten [tilført], sålydende: No. 18, F4, 6 skl. Eftersom Michel Jensen og Kirsten Lofts af Ormslev er min sandfærdige attest begærende angående om nogle løgnfulde munde, som har sagt at ommeldte Kirsten Lofts skulle have bortstjålet noget hø udi Århus og har sagt, at jeg skulle have taget hende løs derfor, da er det mig i sandhed ubevidst i alle måder, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, testerere Christen Nielsen Hårby, Århus 10 marts 1727. Endnu producerede fuldmægtigen en til Erich Jensen og hustru i Drammelstrup ergangen beskikkelse under hans hånd dateret 12 marts sidst, hvilken med sin påskrift for retten blev læst, påskreven og lyder som følger: No. 20, F4, 24 skl. Som mit velb. herskabs bonde med sin hustru, navnlig Michel Jensen og Kirsten Rasmusdatter, begge af Ormslev, er her udi byen, ja sognene Kolt og Ormslev, kommet udi et slet rygte, ja, om jeg skulle sige tyvenavn, af årsag en med anden udi bemeldte sogne spargerer, at ovennævnte bonde og hustru skal udi sr Christen Nielsen Hårbys hus udi Århus have bortstjålet, eller finere at sige, borttaget fra Eder, Erich Jensens hustru af Drammelstrup, et lispund hø indsvøbt udi et blåt forklæde med 2 lommer udi, og siden i en sæk indlagt, da for vores ærlige navn og rygte at conservere og for alle løgnagtige tunger at befri, er jeg som fuldmægtig for Constantinsborg gods højlig beføjet for disse ovennævnte skikkelige, ærlige og upåklagelige folk forårsaget ved disse mine 2 udskikkede mænd, navnlig Michel Olufsen af Enslev og Søren Andersen af Edslev, at begære herpå denne sag betræffende Eder, Erich Jensen og hustrus, fuldkomne tilståelse eller fragåelse
fol 364a
enten mundtligt eller skriftligt, om Eder ovenstående varer er frataget i Christen Hårbys hus i Århus, og om I disse benævnte ægtepersoner kan for dette udråb beskylde, eller om I ved andet med dem end det, som egner og anstår ærlige og u(mlg)velige folk, hvorefter jeg agter på de (mlg)des vegne et lovmæssigt tingsvidne til Marselisborg birketing at erhverve og siden ved lovmål og dom den, der slig løgnagtig snak optaler, de godtfolk har bebyrdet, at få straffet. Constantinsborg 12 marts 1727, Jens Andersen. Denne beskikkelse er mig, Erich Jensen af Drammelstrup, lovligt forkyndt af Michel Olufsen af Enslev og Søren Andersen af Edslev, så jeg Erich Jensen det tilstår, jeg og min hustru har ikke de godtfolk at skylde i nogen måder, som jeg, Erich Jensen og min hustru, testerer, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, Erich Jensen, Drammelstrup. Fuldmægtigen fandt sig beføjet i anledning af stævnemålet så og for at få nærmere oplysning om sagens rette beskaffenhed at begære forelæggelse til de 2 udeblevne, nemlig Rasmus Rasmussens hustru Karen Pedersdatter og hans gode moder Maren Jensdatter til næstkommende tingdag d. 16 april deres vidne og udsagn at forklare under deres faldsmål efter loven, hvilket og af retten blev consenteret, og de udeblevne, som meldt, forelagt at møde besagte tid under deres faldsmålsbøder. Desårsag sagen opsat i 8 dage.
** Memorial for kaldsmændene, Jens Andersen på Constantinsborg på Michel Jensen og kones vegne i Ormslev er højligen forårsaget at lade hermed 8 dages kald og varsel give Eder efterskrevne personer af Bering, navnlig Rasmus Nielsen og hustru, Rasmus Rasmussen og hustru samt hans gode moder, item Maren Knudsdatter, alle af Bering, at møde for Marselisborg birketing førstkommende
fol 364b
8 april for vidner at påhøre, til spørgsmål og andre dokumenter at svare og endelig dom at lide angående den imellemtale og snak, der går iblandt [Eder] om samme forbemeldte personers ære, at de udi Århus skulle have begået et tyveri med hø og andet deslige. Til samme tid og ting indkaldes og Margrethe Sechmans og Anne Ovesdatter i Ormslev, som forhen udi sagen vundet har, for hvilket Michel Jensen og hustru agter ved lov og dom de skyldige at få afstraffet. Constantinsborg 1 april 1727, Jens Andersen.
** De udi sagen til første tingdag indstævnede personer under examen har gjort følgende forklaring, nemlig, Kirsten Sørensdatter i Ormslev vidste ej videre end som Anne Ovesdatter havde sagt til hende. Anne Ovesdatter berettede, at Jens Ovesens kone i Bering havde sagt det til hende. Christen Michelsen ibd havde hørt den snak og tale af Peder Thøgersen. Thøger Pedersen ibd har hørt det af Peder Bachs gode moder. Sophie Sørensdatter har hørt det af Christen Michelsens kone, Mads Olufsen tilstod, at Peder Bach havde sagt det til ham. Peder Bach berettede, at Anne Ovesdatter skulle have sagt det til ham. Søren Skovs hustru berettede, at Peder Påskes kone havde sagt det til hende. Jens Pedersens hustru berettede, at Inger Andersdatter af Ormslev havde sagt det til hende. Jens Rasmussens kone i Bering berettede, at hendes moder Anne Pedersdatter havde sagt det til hende.
** I dag blev udmeldt stokkemænd retten fra påske og til St Hansdag at betjene, nemlig Rasmus Nielsen og Søren Rasmussen i Trige, Søren Nielsen, Niels Andersen, Peder Andersen, Jens Rasmussen, Peder Nielsen og Niels Frandsen, alle af Lisbjerg, som har at møde hver tingdag klokken 9 slet.
fol 365a
Onsdag efter påskehelliget 16 april 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Ovesen, Jens Rasmussen, Hans Rasmussen, Niels Andersen [og] Niels Frandsen alle af Lisbjerg, Søren Rasmussen og Peder Jensen i Trige.
** For retten fremkom sr Jens Andersen fuldmægtig ved Constantinsborg efter opsættelse til i dag angående Michel Jensen og hustru i Ormslev, til hvilken opsættelse Jens Andersen sig refererede med tjenstlig begæring samme måtte blive oplæst, som og skete. Og dernæst efter den forelæggelse, som skete her af retten sidste tingdag til Rasmus Rasmussens kone og gode moder af Bering, fremstillede bemeldte Rasmus Rasmussens gode moder Maren Jensdatter, som vant med oprakte fingre efter loven, at i vinter efter jul sidst kom en stakkels kvinde ind til hende og fortalte, at hun havde lagt i Ormslev om natten, hvor hun havde hørt fortælle, at Kirsten Lofts havde taget noget hø i Århus, men ikke forklarede fra hvem eller hvor, hun havde taget det, hvorpå [den] stakkels kvinde gik bort og skiltes fra hinanden. Videre vidste hun ikke, hvorfor hun og erklærede, at hun aldeles intet vidste Michel Jensen og hustru andet at påsige end det, som ærlige folk vel sømmer og anstår. Jens Andersen på Michel Jensen og hustrus vegne var ikke fornøjet med denne erklæring, men formener og påstår, at bemeldte Maren Jensdatter bør at lide og undgælde efter loven, hvis denne sag kan medføre eller og at forskaffe hendes sagnsmand, hvorpå Jens Andersen var rettens kendelse begærende og endelig dom derefter beskreven. Så efter at forbemeldte Maren Jensdatter af Bering befindes at være den første, som har udstrøet denne løgnagtige påsagn betræffende Michel Jensen og hustru Kirsten Rasmusdatter i Ormslev,
fol 365b
alt efter en stakkels kvinde eller kærlings snak /da som hun har erklæret de godtfolk og dem intet ved at påsige andet end det, som ærligt og godt er, og dog udstrøet denne tale, som ikke efterdags bør komme dem eller pårørende til præjudice i nogen måder på ærlige navn og rygte, altså bør Maren Jensdatter enten at forskaffe sin sagnsmand eller i denne mangel bøde til dette steds fattige en rdl samt betale denne doms bekostning med to rdl, alt inden 15 dage at efterkomme, eller lide videre efter loven, som ved bør. Dette til vitterlighed under min forsegling.
Tirsdag 22 april 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Pedersen i Viby, Axel Axelsen i Holme, Peder Andersen, Rasmus Olufsen, Anders Michelsen, Jens Michelsen og Christen Michelsen alle af Lisbjerg og Niels Rasmussen i Trige.
** Mons Hans Rosborg til Haraldslund fremkom for retten og i rette lagde en her af retten udstedt stævning under dato 6 april sidst, hvilken med sin forkyndelsespåskrift for retten blev læst og påskreven, og lyder som herefter vorder indført. Dernæst blev af retten 3 sinde lydeligt påråbt, om nogen var på postmesteren i Randers hans vegne, som her imod ville have at svare, men ingen mødte. Så blev fremstillet at vidne.. Thøger Christensen fra Vorup.. skriftligt vidne fra medfølger sr Hans Christian Møller.. vidne Simon Podemester fra Haraldslund..
fol 366a
.. postmesteren holder Rosborgs dokumenter til underpant..
fol 366b
** Sr Laurs Roed Klovmand af Århus mødte her for retten på velb. hr. krigsråd Ulsøs fuldmægtig sr Ejler Lassen i Gimming hans vegne og forestillede 2 kaldsmænd navnlig Hans Christensen og Rasmus Nielsen begge af Hadbjerg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de således havde indvarslet Peder Brandenborg i Herst.. ang. penge 40 rdl.. skifte efter sl Søren Pedersen.. vidne Niels Rasmussen af Drostrup og Hans Christensen af Hadbjerg..
fol 367a
.. sagen opsat i 14 dage.
** Stævningen til ovenstående..
fol 367b, 368a
.. stævning fortsat
Tirsdag 29 april 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Pedersen i Viby, Peder Andersen, Jens Rasmussen, Niels Frandsen, Anders Michelsen og Rasmus Olufsen i Lisbjerg og Niels Rasmussen i Trige.
** På deres højgrevelige excellence grev Friderich Danneskiold-Samsøe hans forvalter sr Andreas Stær hans vegne mødte sr Laurs Roed Klovmand af Århus her for retten og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Christensen og Anders Nielsen begge af Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de efter en mundtlig varselsmemorial havde indvarslet Christian Pedersen skovfoged boende i Skåde, og forklarede kaldsmændene, at de talte med skovfogedens kone og med skovrideren selv, som alle lovede at tilstå budet, hvilken kaldsmemorial lyder som følger: Memorial for kaldsmændene, hans højgrevelige excellence Friderich Danneskiold-Samsøe er nådigst kommen udi erfaring, hvorledes I, Christian Pedersen, som hidindtil haver været en del skovparter friherskabet Marselisborg tilhørende som skovfoget at oppasse betroet, boende i Skåde selv skal have, i steden for dem, som måtte være sindet at begå skovskade, at forbyde og oppasse, vist sådan sindede adgang, vej og måde dertil, siden I ikke har undset Eder ulovligen i skoven at lade hugge og til Århus udkøre, samt udi andre måder betjent Eder deraf uforsvarligen, ja der skal og gøres tanker om, ligesom I udi en og anden tilfælde af omkringliggende bønder skal have villet søgt en ubillig fordel, muligt fået en del og mere end der menes, hvoraf sluttes, skoven til sin skade for samme vel må have gjort vederlag
fol 368b
hans højgrevelige excellence vil, for at komme derefter og ved vidner sådant at få oplyst og forklaret, lade erhverve et lovskikket tingsvidne af friherskabet Marselisborg birketings ret, hvorimod og I (mlg) sigt bliver I, fornævnte Christian Pedersen i Skåde, didhen med lovligt 8 dages varsel at møde indkaldet tirsdagen 29 april og efterfølgende tingdage til 4 juni, vidner, som endnu herved indstævnes eller og godvillig møde ville, samt producerede dokumenter at anhøre og påagte, så og på spørgsmål at svare, og imidlertid I således står under loven og rettens forfølgning, lader hans højgrevelige excellence Eder tillige med herved kundgøre, at I Eder ikke mere med skovens tilsyn bemøjer, siden en anden dertil så længe er beordret. Til vidner udi denne sag indstævnes til forbenævnte ting og tider skovrideren Johan Christopher Redder, hans karl Key Skytte og Peder Pedersen tjenende fornævnte Christian Pedersen, Eders vidne at udsige og forklare, hvad I om Christian Pedersens mishandling med skoven og andet hans omgang med bønderne kan være vidende. Århus 18 april 1727. Den indstævnede Christian Pedersen var mødt, som ej havde noget imod stævnemålet at disputere. Klovmand gav til kende, at som forvalter Stær i formeldte nådige herskabets forretninger ikke var hjemme, heller her i dag kunne møde, og sagen var ham, navnlig Klovmand, ubekendt, hvorfor han med vidners førelse og videre udi sagen lod bero til forvalterens hjemkomst, og alene begærede sagen, som meldt, med vidners førelse i anledning af stævnemålet at måtte opstå i 14 dage, hvilket og af retten blev consenteret.
Tirsdag 6 maj 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Rasmus Jensen, Niels Andersen, Anders Sørensen og Niels Frandsen alle af Lisbjerg, Mogens Pedersen i Viby, Rasmus Nielsen i Trige.
** Sr Laurs Roed Klovmand af Århus mødte efter opsættelse til i dag på velb. krigsråd Ulsøs fuldmægtig sr Ejler Lassen i Gimming
fol 369a
hans vegne contra Peder Jensen Brandenborg i Herst og æskede den sag i rette, som til i dag er opsat, og førend videre blev foretaget, blev bemeldte Peder Brandenborg 3 sinde lydeligt af retten påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod vil have at svare, men ingen mødte.. opsat i 14 dage.
Tirsdag 13 maj 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Pedersen og Groes Madsen i Viby, Jens Rasmussen, Niels Andersen, Søren Nielsen, Niels Frandsen og Anders Sørensen i Lisbjerg.
** På deres højgrevelige excellence Friderich Danneskiold-Samsøe hans forvalters vegne var mødt for retten sr Hans Sørensen af Århus og fremlagde en her af retten udstedt stævning af dato 29 januar sidst angående den afbrændte gård i Terp, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført, og lyder samme som herefter vorder indført. Og forklarede ermeldte Hans Sørensen, at som hans husbond ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær var i sit høje herskabs forretning uden provinsen, hvilket har våren årsag, at med visse vidners
fol 369b
førelse så længe har henhvilet alt i venten, at han skulle have hjemkommet, men som det ikke endnu er sket, fandt ermeldte hans tjener fornøden [vidner] i denne sag at lade afhøre, og til den [ende] fremstillede efterskrevne vidnespersoner, nemlig Rasmus Knudsen, Niels Pedersen Mollerup, Niels Nielsen Holm, Johan Henrichsen, Jens Rasmussen, Niels Pedersen Lassen og Rasmus Christensen alle boende i bemeldte Terp, hvor denne ulykkelige ildebrand sig har tildraget. Og derpå at vidne fremstod først Rasmus Knudsen i Terp, som vant med oprakte fingre og ed efter loven sin sandhed at ville vidne, og derpå vant, at sidstafvigte 17 januar ved aftenstider opstod der en ulykkelig ildebrand udi hans naboers Jacob Nielsen og Rasmus Mogensens iboende gård i bemeldte Terp, som antog sin begyndelse udi Rasmus Mogensens stuehus og sals, hvilken ulykkelige ildebrand tiltog så hastig formedelst samme tid blæste en storm, så om endskønt den ganske bys beboere og folk kom dertil, var det dog forgæves, fornævnte gård eller dens indbo noget deraf at kunne redde, men alle med største møjsomhed gjorde deres flid den øvrige rest af byen at conservere, som gud og nådelig for denne ulykke skånede, og blev da formeldte ulykkelige bemeldte Rasmus Mogensen og Jacob Nielsens påboende gård, som består af hartkorn 14 tdr 3 fdk, 2½ alb, aldeles i aske lagt, så intet af tømmeret blev conserveret, undtagen undertømmeret af tre fag hus, og bestod samme gårds bygning i alt 75 fag hus god bygning, som alt tillige med deres bohave, korn og foder medgik og aldeles blev opbrændt, tillige en fattig mand og i ilden omkom, og nogle af ilden beskadiget, og forklarede vidnet, at de fattige mænd gårdens
fol 370a
beboere derover er geråden i allerstørste armod og hjertesorg og ser dem i ingen måde hjulpen uden KM allernådigste moderation i de kgl contributioner og deres høje herskabs gunstige assistance med gårdens opbyggelse samt anden behjælpning med sæde- og brødkorn. Hans Sørensen tilspurgte vidnet, om ham ikke var bevidst, hvoraf samme ulykkelige ildebrand sig har tildraget. Dertil vidnet svarede jo, det kom af Rasmus Mogensens kølleild, videre vidste han ikke, hvorfor han af retten blev dimitteret. Dernæst at vidne fremstod Niels Pedersen Mollerup, Johan Henrichsen, Niels Nielsen Holm, Rasmus Christensen, Niels Pedersen Lassen og Jens Rasmussen, alle boende i bemeldte Terp by, som alle og enhver for sig vant udi lige svorne ed i alle ord og mening ord til anden, som Rasmus Knudsen før dem vundet haver at have hørt og set samt ved ilden været overværende forbesagte tid og der set alt, hvis indbemeldte hans forklaring om vidner og formelder, stadfæster i alle måder, hvorefter Hans Sørensen på sin husbond forvalter Andreas Stærs vegne var tingsvidne begærende, og de 2 fattige mænd Jacob Nielsen og Rasmus Mogensen var genpart begærende, som og blev udstedt.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stærs vegne var mødt hans tjener Hans Sørensen, som æskede den sag i rette contra skovfogeden Christian Pedersen i Skåde, som i dag 14 dage ved stævnemål blev anhængig gjort, og som hans husbond ikke formedelst nådige herskabets forretninger var hjemme, og stævnemålet har længere løb, var han tjenstligst af retten begærende, sagen endnu måtte opstå i 14 dage i venten forvalteren imidlertid kom hjem, hvilket retten og consenterede, og sagen til den tid opsat, nemlig i 14 dage.
fol 370b
** No. 19, 12 skl. Jens Mørch birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig beretter forvalteren ved bemeldte friherskab Andreas Stærs tjener Hans Sørensen, hvorledes han skal finde sig beføjet ved bemeldte [min] anfortroede birketings ret tirsdagen 13. maj førstkommende at føre en del vidner, som kan forklare og edeligt efter loven bevidne den ulykkelige ildebrand, som fredags aften 17 januar sidst optændtes udi Lisbjerg sogn, Terp by, hvilken ganske i aske lagde en gård No. 3, skylder af hartkorn ny matrikel 14 tdr, 3 fdk, 2½ alb, så at beboerne Jacob Nielsen og Rasmus Mogensen ikke ringeste af deres foring og korn eller boskab fik bjærget, men af ilden fortæret og bedrevet, som så pludselig og stærkt tog overhånd, at endog mennesker derved både mistede liv og førlighed. Dette at bevidne indstævnes med lovligt 8 dages varsel til bemeldte ting, tid og sted samtlige Terp bymænd, nemlig Rasmus Knudsen, Niels Pedersen Mollerup, Niels Nielsen Holm, Johan Henrichsen, Jens Rasmussen, Niels Pedersen Lassen og Rasmus Christensen samme at overvære og contraexaminere. Bliver til den ende dette stævnemål vicestiftbefalingsmanden velb. hr konferensråd Grabov til Urup i ydmyghed insinueret, såvel og KM amtsforvalter over Kalø, Havreballegård og Stjernholms amter Peter Pank? forkyndt for sin attest om samme gårds hartkorn at give, da forvalteren efter alt agter et lovskikket tingsvidne at erhverve, hvorefter KM nåde til skattefrihed for beboerne allernådigst vil søge. Holme 29 april 1727, LS. Denne stævning lovligt forkyndt tilstår Jørgen Grabov.
Tirsdag 20 maj 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Peder Andersen, Jens Michelsen, Christen Michelsen og Anders Michelsen alle i Lisbjerg, Mogens Pedersen og Groes Madsen i Viby.
** Sr Laurs Roed Klovmand af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Peder Brandenborg, som til i dag er opsat, og producerede da denne rets forelæggelse af 6 maj sidstleden, hvilken blev læst, påskreven
fol 371a
og akten tilført. Peder Brandenborg mødte og foregav, at han de søgende penge havde betalt fredagen efter påskehelligdag sidst, hvilket han og turde at bevise til hvad tid, retten behagede sagen at opsætte. Klovmand påstod efterdi Brandenborg beråber sig på at have betalt penge (mlg), så vides ej af hvad årsag, han ikke beviser det så i sig selv at være, han jo nødvendig må have kvittering, formoder derfor Klovmand, siden Brandenborg ikke fragår, at han jo lovligt første stævnemål haver bekommet, vil derfor vente, at han til citanterne erlægger deres anvendte omkostninger, eller og deres tilstrækkelige kvittering for alt. Så blev da sagen opsat i 8 dage, og Peder Brandenborg efter tilbud og egne ord at vise kvittering for bemeldte søgende fordring, eller lide derfor som ved bør. Sagen da som meldt opsat i 8 dage.
Tirsdag 27 maj 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Niels Andersen, Christen Michelsen, Niels Frandsen og Anders Sørensen alle af Lisbjerg, Mogens Pedersen i Viby og Rasmus Nielsen i Trige.
** Sr Laurs Roed Klovmand af Århus mødte for retten og æskede den sag i rette contra Peder Brandenborg i Herst, som til i dag er opsat, og påstod Klovmand, at Peder Brandenborg efterholdt sig rettens i dag 8 dage ham meddelte forelæggelse at forevise kvittering fra citanterne eller og at betale denne processes omkostning med sex rdl, som allerede dertil er anvendt, hvorpå Klovmand ville have sagen til dommeren rekommanderet og ervartede dommerens kendelse. Så blev sagen optagen til dom til i dag 8 dage.
** Sr Jens Andersen fuldmægtig ved Constantinsborg fremkom for retten på sit
fol 371b
velb. herskabs vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Madsen boende i Kolt og Niels Olufsen boende i Constantinsborg markhus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 og 14 dages kald og varsel havde indstævnet til i dag at møde en del Constantinsborgs bønder og tjenere for restans, som de til deres herskab skyldig bliver til 1 maj 1727 efter en kaldsmemorial, lyder som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst producerede Jens Andersen, lod oplæse en af ham underskreven restans af dato 1 maj sidst og lyder som følger og herefter vorder indført. De indstævnede blev påråbt, men ingen mødte, hvor da citanten gjorde sin i rette sættelse med formening enhver af de skyldige pligtig er og bør den søgende restans til deres velb. herskab at betale inden 15 dage eller at lide nam og execution efter loven samt denne doms bekostning tilstrækkelig, hvorpå han var dom begærende. Sagen opsat i 8 dage.
** Efter opsættelsen i dag 14 dage udi sagen imod Christian Pedersen skovfoged boende i Skåde mødte forvalteren sr Andreas Stær, og efter at han havde ladet oplæse stævnemålet, lod påråbe den indstævnede eller de, som på hans vegne til nogen indsigelse kunne være mødt, hvor da den indstævnede Christian Pedersen mødte, som ikke andet hertil kunne svare, end at den skovskade, som hans tjenestedreng Peder Pedersen for nogen tid siden, da det høje herskab endnu var her ved steden, blev funden udi, var aldeles imod hans vilje og vidskab sket, hvilket han alle tider med den klausul vil beedige, at han denne eller deslige formastelse aldrig var
fol 372a
bedet eller befalet at gøre, men da som før ikkun udvist at opsamle hvad gammel tros og sprød, han kunne finde, dermed at køre til Århus for samme at sælge til en liden subsistance for hans hustru og børn i denne hårde og barske tid. Forvalteren tilspurgte Christian Pedersen, om ikke ham blev leveret penge eller penges værd om aftenen, da hans dreng hjemkom, hvoraf han da kunne slutte, at han havde forhandlet andet end tros. Christian Pedersen svarede, at han i ingen måde den tid eller noget efter af drengen var bekendtgjort, at noget ulovligt ved ham var passeret, førend langt efter, da han drengen derfor overskældte, så han i denne post såvel som alt andet hvad der i så måder imod ham kan tænkes er aldeles uskyldig, ville derfor i henseende at dette kommer for det høje herskabs nådige øjne i underdanigste måder for denne forseelse gøre sin underdanigste og allerydmygste afbigt med denne forsiking, at han, når ham tjenesten fremdeles må betros, fremdeles skal med nidkærhed i muligste måder søge at fremme til det høje herskabs behag, hvad ham bliver betroet. Forvalteren syntes ikke at kunne være nøjet med Christian Pedersens gjorte erklæring og gørende løfter, helst da det skal være kommen hans højgrevelige excellence for øren, at han ikke alene såvidt skoven angår, men endog i andre måder skal have søgt at gribe for vidt om sig, sådant som en post der forvalteren alvorligen er befalet at undersøge, er og en del vidnesbyrder godvillig formået uden stævnemål at møde, af hvilke forvalteren ikke en ved retten sig frem-
fol 372b
stille, som han tænker det indfaldende gode vejr og travle bygsæd forårsager, hvorfor han disse vidners førelse ville have sig reserveret til (mlg) anden belejligere tid, og nu i dag alene ville fornemme, hvad jægeren Johan Christopher Redder som skovrider imod den indstævnede Christian Pedersens forhold med skovenes opsyn og i andre måder kunne vide at bevidne, som til den ende personligt her for retten fremstillede sig med denne erklæring, at han aldrig havde fundet fornævnte Christian Pedersen i skoven nogen skovskade at forøve, men var bevidst /dog efter andres beretning/, at i den tid, han var i Holsten hos det høje herskab, skal skovfogeden have tilegnet sig nogle grene af de da til herskabets fornødenhed fældede og hjemskovede træer, men hvor meget og hvorledes, det er sket, det kunne han ikke sige, såsom alt den post angående som sagt af andre er bleven berettet, og videre var ham ikke bevidst, hvorpå han aflagde sin ed efter loven, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Med videre vidners førelse lod forvalteren bero til 4 juni førstkommende efter stævnemålets løb. Sagen som meldt opsat i 8 dage.
** Memorial for kaldsmændene, Jens Andersen ved Constantinsborg lader herved give Eder efterskrevne lovligt 14 dages kald og varsel, nemlig:
Ormslev: Ove Nielsen, Jens Kattrup, Michel Nielsen, Peder Andersen, Oluf Smed, Christian Danielsen, Thøger Pedersen, Michel Loft, Søren Rasmussen, Niels Sørensen, Peder Bach alle af Ormslev by
Åbo: Niels Vesten, Anders Ladefoged, Jens Jensen
Kolt: Mogens Rasmussen, Niels Rasmussen, Rasmus Pedersen, Søren Jensen Kattrup og Rasmus Andersen
Kattrup: Rasmus Sørensen, Michel
fol 373a
Christensen, Willum Sørensen
Bering: Rasmus Rasmussen
Enslev: Søren Bødker, Michel Olufsen, Jens Sparre, Hans Sørensen, Jens Nielsen
Edslev: Peder Kaa, Peder Andersen, Søren Kaa, Søren Andersen, Rasmus Andersen
Lemming: Rasmus Bødker, Søren Bødker, Niels Jacobsen, Niels Rasmussen
Stautrup: Erich Pedersen, Peder Sørensen, Jens Sejersen, Ove Mortensen, [Mogens] Ovesen
Holme sogn og by: Søren Lassen,
Tiset sogn, Ingerslev: Mads Rasmussen, Jens Sønderskov, Michel Borresen, Knud Mortensen, Søren Bjerregård, Jens Jørgensen, Niels Jensen, Michel Jensen, Michel Kjærsgård, Niels Axelsen, Jens Kjærsgård, Rasmus Nørgård, Rasmus Kold, Rasmus Thomasen
Ravnholt: Michel Smed
Mustrup: Niels Jensen
Battrup: Niels Jensen, Niels Michelsen
Solbjerg: Christen Michelsen
Brabrand: Espen Madsen, Søren Rasmussen, Søren Nielsen, Anders Kaalsen, Søren Hougård
True: Jens Didrichsen, Peder Jensen
Hasle: Laurs Nielsen
Vejlby: Søren Bach
Trige: Søren Kaa, Søren Nielsen, Rasmus Knudsen, Rasmus Nielsen, Jens Jacobsen, Rasmus Klog
Søften: Jens Smed, Søren Smed
Ølsted: Niels Poulsens enke med hendes lavværge
Astrup: Peder Kaa
som alle har at møde ved Marselisborg birketing tirsdagen 28 maj førstkommende, restansen at høre læse, saggivelse at imodtage og endelig dom at lide ang. hvis I af Eders landgilde, skatter og lånekorn med resterer til velb. herskabet til Constantinsborg fra 1 maj 1724 til 1 maj 1727, tagende enhver med sig det, som han agter at være til sin befrielse, om de noget haver at afbevise restansen med, hvorefter jeg agter til min befrielse en lovlig dom over Eder at erhverve. Constantinsborg 13 maj 1727, Jens Andersen.
** Specifikation på hvis Constantinsborg underliggende bønder er skyldig efter erhvervede domme og tingprotokollens meldende af landgilde, skatter og lånekorn udi første to år fra 1 maj 1724 til 1 maj 1726 samt hvad de resterer fra 1 maj 1726 til 1 maj 1727:
Ormslev sogn og by: Ove Nielsen... Jens Kattrup...
fol 373b
Michel Nielsen... Peder Andersen... Jens Sparre... Oluf Smed... Christen Danielsen... Thøger Pedersen... Michel Loft... Søren Rasmussen... Niels Sørensen... Peder Bach...
Åbo: Niels Vesten... Anders Ladefoged...
fol 374a
Jens Jensen...
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen... Niels Rasmussen... Rasmus Andersen... Rasmus Pedersen... Søren Jensen...
Kattrup: Rasmus Sørensen... Michel Christensen... Willum Sørensen...
Bering: Rasmus Rasmussen...
Enslev: Søren Rasmussen... Michel Olufsen... Hans Sørensen... Jens Nielsen...
Edslev: Peder Pedersen Kaa... Jens Pedersen... Søren Kaa...
fol 374b
Søren Andersen... [Rasmus] Andersen... Peder Andersen...
Lemming: Rasmus Bødker... Søren Bødker... Peder Jensen... Niels Jacobsen... Niels Rasmussen...
Stautrup: Erich Pedersen... Peder Sørensen... Jens Sejersen... Ove Mortensen... Mogens Ovesen...
Holme sogn og by: Søren Lassen...
Tiset sogn, Ingerslev: Mads Rasmussen... Jens Jørgensen... Jens Sønderskov... Michel Borresen... Knud Mortensen... Søren Bjerregård... Niels Jensen...
fol 375a
Michel Kjærsgård... Michel Jensen... Jens Kjærsgård... Niels Axelsen... Rasmus Nørgård... Rasmus Kold... Rasmus Thomasen...
Ravnholt: Michel Smed...
Mustrup: Niels Jensen...
Battrup: Niels Jensen... Niels Michelsen...
Solbjerg: Christen Michelsen...
Brabrand sogn og by: Espen Madsen... Søren Rasmussen... Søren Hougård... Anders Kaalsen...
True by: Jens Didrichsen... Peder Jensen boelsmand...
Hasle sogn og by: Laurs Nielsen...
Vejlby sogn og by: Søren Bach...
Trige by: Søren Kaa... Søren Nielsen... Rasmus Klog... Rasmus Knudsen...
fol 375b
Rasmus Nielsen... Jens Jacobsen...
Søften: Jens Smed... Søren Smed...
Ølsted: Niels Poulsens enke...
Astrup: Peder Kaa...
Summa summarum over foranførte restans 892 rdl. Constantinsborg 1 maj 1727, Jens Andersen.
Onsdagen efter pinsehelliget 4 juni 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sørensen i Lisbjerg, Jens Rasmussen, Niels Andersen, Niels Frandsen og Rasmus Olufsen alle af Lisbjerg, Mogens Pedersen i Viby, Søren Jensen i Holme.
** Sr Laurs Roed Klovmand af Århus fremkom for retten på velb. krigsråd Ulsøs fuldmægtig sr Ejler Lassen fra Gimmng hans vegne, som æskede den sag i rette, som til i dag er opsat contra Peder Jensen Brandenborg i Herst og var dom begærende. Ermeldte Peder Brandenborg blev 3 sinde af retten påråbt, men ikke mødte. Dom afsagt som følger og herefter vorder indført pag. 378.
** Den sag, som til i dag er opsat contra skovfogeden Christian Pedersen i Skåde, blev æsket i rette på det høje og nådige herskabs vegne udi forvalter Stærs absens af hans fuldmægtig sr Christen Sørensen, som for det første begærede af akten oplæst, hvis allerede forhen i sagen passeret er, som retten og consenterede. Dernæst for det andet blev fremstillet efterskrevne Holme og Skåde byers beboere, nemlig af Skåde Christopher Madsen, Søren Worm, Jens Nielsen, Jens Gregersen, Oluf Rasmussen, Rasmus
fol 376a
Hansen. Af Holme Christen Hevring, Christen Mortensen, Rasmus Amdi, Thomas Amdi, Christen Pedersen, Mads Jensen, Søren Sørensen, Søren Lassen, Anders Nielsen tjenende Rasmus Bech, Niels Christensen tjenende sin fader Christen Mortensen og Peder Nielsen Skåning, for hvilke benævnte personer Christen Sørensen begærede lovens ed forelæst (mlg) derefter af retten tilholdt deres sandhed at [vidne] om hvis de i denne sag kan være bevidst at forklare, og på fornødne spørgsmål at svare, som og skete. Så for det første at vidne fremstod Christopher Madsen i Skåde, som vant med oprakte fingre og ed efter loven på Christen Sørensens spørgsmål således, 1. blev han tilspurgt, om han er bevidst, at indbemeldte Christian Skovfoged i den tid, han hr grevens skov under opsigt har været betroet, har begået nogen ulovlige skovhug der udi, når sligt da er sket, og hvad sorter af træ har været. Dertil vidnet svarede, at han ikke havde set ham tage noget ulovligt. For det 2. tilspurgte vidnet, om han har gjort nogen kørsler for bemeldte Christian Pedersen med træ enten til Århus eller andre steder, når sligt er sket, hvad han derfor har bekommet til betaling af skovfogeden, så og om han ved, at andre har gjort lige kørsel for ham. Vidnet svarede, han kunne ikke nægte, at jo hans heste og vogn havde udkørt et læs ved om året eller mere, ligesom skovfogeden havde begæret af ham, men ikke fået nogen betaling derfor. Videre på samme spørgsmål vidste han ikke at svare. 3. tilspurgt vidnet, om han ikke ved, at skovfogeden bemægtigede sig en del grene, da favnevedden sidst i vinter til højbårne nådige herskabet blev huggen, og hvor mange læs, samt hvor de blev henført, item hvem samme bortførte. Derpå vidnet svarede, at da bemeldte favneved blev huggen, kom vidnet til Christian Skovfoged i skoven, da han læssede på sine vogne tvende læs grene af samme favnevedstræ, hvormed de kørte til Århus. Videre vidste han derom ikke. 4. tilspurgt, om vidnet er bevidst, at bemeldte Christian Skovfoged i den tid han har været ved tjenesten har haft jord af bønderne til sæd, enten til leje eller til halvs, så og om han i så måde har haft noget af vidnet selv, og om så er, hvad fornøjelse skovfogeden
fol 376b
enten vidnet eller de andre derfor kan have gjort, enten de har fået betaling med penge eller træ. Vidnet svarede af ham har han intet haft, men kan ikke nægte, han jo har haft et stykke jord af andre i byen, men på hvad [vilkår?] var ham ubevidst, eller hvad vederlag de derfor har nydt. Videre vidste han ikke, hvorfor han fra retten blev dimitteret. 2. dernæst at vidne fremstod Søren Michelsen Worm af bemeldte Skåde, som vant med oprakte fingre og ed efter loven på spørgsmål således, at han ikke vidste, at skovfogeden Christian Pedersen udi de ham foresatte skovsparter til samme haver begået nogen ulovlig skovhug, men engang i vinter kørte hans vogn et læs grene for ham til Århus, hvorfor han ej bekom nogen betaling, kunne ellers ikke nægte at jo, andre i byen, når det blev begæret, udførte for skovfogeden til Århus et læs grene og knolde, og videre forklarede vidnet, at skovfogeden årligen har haft hos ham en halv skæppe sædeland, såsom han intet jord havde selv uden lidet, som ligger i fælled, men ej fået nogen vederlag derfor af skovfogeden. Vidnet var og bevidst, at skovfogeden havde til sæd hos Peder Molbo og Jens Gregersen begge friherskabets bønder 1 skp eller halvanden, videre vidste han ikke, hvorfor han fra retten blev forlovet, og igen for det 3. fremstod Jens Nielsen af bemeldte Skåde, som under lige ed forklarede, at han ikke var vidende, det bemeldte skovfoged Christian Pedersen har begået nogen ulovlig skovhug udi hans skovs tilsyn, men berettede at han vel havde kørt ham et læs tros til Århus. Ellers var ham vel bevidst, at andre der i byen havde kørt nogle læs grene og knolde for ham til Århus, men hvad de derfor havde fået til vederlag, vidste vidnet ikke. Videre berettede vidnet, at skovfogeden har hos ham dette år til sæd et halvt skæppe havreland, siden hans eget ligger i baar og fædrift til al byens nytte, og ellers berettede at være bevidst, at skovfogeden har til sæd hos Peder Molbo og Jens Gregersen det som forhen er vunden om, videre vidste vidnet ikke. 4. fremstod Jens Gregersen i Skåde, som vant med oprakte fingre og ed efter loven og forklarede ligeledes på spørgsmål, at han vel var bevidst, at bemeldte Christian Skovfoged nogle tider har set ham køre
fol 377a
i Skåde skov med bøgetræ på sin vogn, men enten det var af hans egen udvisning eller det var ulovligt huggen, vidste han ikke, ikke heller hvor det blev henført. Ligeså berettede, at skovfogeden og har haft vidnets vogn med et læs træ til Århus, men om det var af hans udvisning eller ikke, kunne han ikke sige. Berettede ellers at skovfogeden nogle gange fik vogne fra de andre mænd i byen med træ til Århus for sig, men vidste ej, at han har gjort dem nogen tjeneste derfor. Endvidere berettede at have til sæd hos ham, som de forrige vidner forklaret har, videre vidste vidnet ikke. 5. Oluf Rasmussen i Skåde som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han ikke vidste, om Christen Skovfoged havde begået noget ulovligt skovhug, men vel havde set, at han nogle gange har kommet af skoven med træ på hans vogn, og forklarede vidnet, at hans vogn havde ført ham et læs grene til Århus fra hans skovfogedhus i Skåde, forklarede ellers om kørsel ligesom de forrige vidner af bønderne, at var sket, endvidere forklarede at skovfogeden har til sæd hos vidnet en skæppe bygland, hvorfor han har gjort arbejde for. Videre vidste vidnet ikke. 6. Rasmus Hansen i bemeldte Skåde, som på spørgsmål efter aflagt ed forklarede, at han vel nogle gange havde set, bemeldte Christian Skovfoged har ført træ og grene af skoven, både til Århus og til hans eget hus, og havde vidnet og ført et læs grene for ham sidste vinter til Århus, men om det var ulovligt huggen, vidste vidnet ikke, men vel at de andre bønder der i byen har gjort kørsel for ham med træ til Århus, som omvunden er, og berettede vidnet videre, at skovfogeden har hos ham til sæd dette og forrige år en skæppe sædeland, men ej har begæret nogen betaling af ham derfor. Videre vidste vidnet ikke. 7. Christen Hevring i Holme vant med oprakte fingre og ed efter loven på tilspørgelse, at han ikke vidste det, bemeldte skovfoged nogen ulovlig skovhug at have begået, men berettede at i 2 år har kørt 2 læs træ for ham til Århus, som skovfogeden berettede for ham at være hans udvisning, hvorfor han ingen betal-
fol 377b
ing havde taget. Videre berettede, at da favneveddet sidste vinter til højbårne hr grevens tjeneste blev leveret, tog skovfogeden Christian Pedersen af samme grene en del, men hvor mange læs det var, erindrede vidnet ikke, ikke heller hvor [det blev] henført. Videre vidste vidnet ikke, hvorfor han af retten blev dimitteret, og videre blev fremstillet alle øvrige bemeldte Holme bymænd, nemlig Christen Mortensen, Rasmus Amdi, Thomas Amdi, Christen Pedersen, Mads Jensen, Søren Sørensen, Søren Lassen, Anders Nielsen tjenende Rasmus Bech, Christen Mortensens søn Niels og Peder Skåning, som alle og enhver for sig udi lige svorne ed vant på tilspørgelse, at de samtlige årlig havde udkørt til Århus for skovfogeden Christian Pedersen i Skåde et læs træ og grene, men vidste ikke, om det var ulovligt huggen eller det var af hans udvisning, for hvilke kørsler de ingen betaling har nydt af ham, har ellers hos efterskrevne til sæd dette år, nemlig hos Christen Mortensen en skæppe bygland, Søren Sørensen en skæppe dito, hos Christen Pedersen Knudsen 3 fdk bygland og hos Rasmus Amdi en skæppe rugland, hvorfor han dem med penge har eller skal fornøje. Videre vidste de ikke, og blev de så fra retten dimitteret, hvorefter Christen Sørensen ifølge af stævnemålet, som til i dag er udløben, begærede et lovligt tingsvidne beskreven, hvis i sagen ført er, som og blev udstedt.
** Sr Jens Andersen fuldmægtig ved Constantinsborg fremkom for retten på sit højvelb. herskabs vegne, som æskede dom contra en del Constantinsborgs underliggende bønder og tjenere for restans, men ikke nogen af de indstævnede i dag eller forrige tingdag er mødt efter påråbelse, deres restans at vedstå eller fragå, uden alene Michel Poulsen Smed i Ravnholt, som fremlagde et til ham af sl velb. Christian Charisius udgiven fæstebrev dateret 23 juni 1721, som ikke melder om arbejdspenge, men 4 mark huspenge årligt at svare, hvilket og hans kvitteringsbog, som her og er fremvist, videre gør forklaring om, så og frembød her i retten og udtalte de resterende 4 mark huspenge, som og blev imodtagen, og dermed formente sig fri for
fol 378a
videre tiltale med begæring, at samme fæstebrev og kvitteringsbog måtte vorde påtegnet og ham igen leveret, som og skete. Så efter at forbemeldte Constantinsborgs bønder og tjenere lovlig findes at være indkaldt, dog hverken til første eller andet ting mødt, den fremlagte restans enten at tilstå eller fragå, uden alene [Michel] Poulsen Smed i Ravnholt, som er anført i restansen for arbejdspenge 4 rdl for åringer 1725 og 1726, samt huspenge 1726 4 mark, og fremlagde til eftersyn sit fæstebrev og kvitteringsbog /hvilke alene melder om huspenge 4 mk årlig og ej videre/ samt tilbød i retten at ville betale besagte 4 mark huspenge, altså ses ikke rettere end jo, den salig herres hr Charisius' udgivne fæstebrev til Michel Poulsen Smed bør at stå i valeur efter hans dødelige afgang, lige såvel som i levende live, og Michel Poulsen Smed at holde sig samme efterrettelig, og dermed for videre prætentioner frikendt. De øvrige indstævnede bliver tilfunden enhver for sig at betale alt, hvis de i så måder med resterer efter jordebog, fæstebreve og gjorte forstrækninger kan restere og ej med kvitteringer afbeviser at være betalt, samt denne doms bekostning med to rdl, alt inden 15 dage eller lide ved nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** Sr Hans Jensen Buchtrup i Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jørgen Henrichsen og Rasmus Laursen begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de sidstafvigte 23 maj til i dag at møde havde hidkaldt Jens Pedersen boende i Viby efter en kaldsseddel således lydende: Hans Jensen Buchtrup lader hermed lovligt kald og varsel give Eder, Jens Pedersen i Viby, angående gældsfordring, som I ikke efter ofte anmodninger har villet ladet Eder bekvemme til at betale. Thi stævnes I til Marselisborg birketing at møde førstkommende 4 juni, saggivelse og i rette sættelse at imodtage og derefter dom at lide, alt angående, som meldt er. Århus 23 maj 1727, Hans Buchtrup. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Pedersens kone, som lovede at tilstå dem budet. Jens Pedersen blev påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som noget imod eller til sagen ville have at svare, men ingen
fol 378b
mødte. Desårsag lod sr Buchtrup med saggivelse og i rette sættelse bero til næste ting, og sagen til den tid opsat, nemlig i 8 dage.
** Så efter at velagte sl Søren Pedersen i Alstrup hans [arvin]ger ved fuldmægtig sr Laurs Roed Klovmand (mlg) har ladet her til retten tiltale og saggive Peder Brandenborg af Herst for gæld, nemlig 40 rdl, efter tingsvidnes formelding her af retten 22 april sidst, og som Peder Brandenborg samme resterende ej har fragået, men det i alle måder tilstået, dog ved sidste tingdag berettet, at han nu under sagens drift forbemeldte 40 rdl til vedkommende har betalt, men som intet derom til bevis er fremkommet, så kan der ej på samme vorde reflekteret, hvorfor ermeldte Peder Brandenborg vorder tilfunden forbemeldte 40 rdl at betale til vedkommende samt denne forårsagede doms bekostning at erstatte med tre rdl, alt inden 15 dage at efterkomme eller lide ved nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
Tirsdag 10 juni 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Pedersen i Viby, Niels Andersen, Jens Rasmussen, Niels Frandsen, Anders Sørensen og Søren Nielsen alle af Lisbjerg og Rasmus Nielsen af Trige.
** Sr Hans Buchtrup af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Jens Pedersen i Viby efter afhjemlede stævnemål i dag 8 dage sidst, som til i dag er opsat, gældsfordring ang., og dernæst producerede og lod indføre følgende regning på hvis han hos fornævnte Jens Pedersen har at fordre, således lydende: Jens Pedersen i Viby er mig skyldig Ao 1718 20 oktober 8 sdlr...
fol 379a
.. rester mig 53 sdlr.. Hans Jensen Buchtrup, og som Jens Pedersen ikke selv eller nogen på hans vegne var /efter påråbelse af retten/, som hertil eller imod ville have at svare, så satte Hans Buchtrup i rette med formening, det bemeldte Jens Pedersen pligtig er og bør at betale ham de søgende 53 sdlr, som han tid efter anden i penge og varer har bekommet efter foreskrevne regnings indhold og ikke i mindelighed har villet betale, samt denne forårsagede processes bekostning tilstrækkelig, hvilket alt henstilles til dommerens lovforsvarlige kendelse og dom. Jens Pedersen blev atter påråbt, men ikke mødte. Så blev sagen opsat i 8 dage.
Tirsdag 17 juni 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Niels Andersen, Niels Frandsen, Søren Nielsen alle af Lisbjerg, Mogens Pedersen i Viby, Søren Jensen i Holme og Peder Andersen i Lisbjerg.
fol 379b
** For retten var mødt på forvalteren sr Andreas Stærs vegne hans fuldmægtig sr Christen Sørensen af Århus, som fremstillede en del af friherskabet Marselisborg bønder, så mange som ikke har kunnet afbetalt en del KM contributioner og landgilde, både for år 1725 og 1726, således som her efter anførte special restans under forvalter Stærs hånd udviser, hvilken enhver som er mødt tilstod dens rigtighed, hvorpå Christen Sørensen satte i rette med påstand at forbemeldte friherskabet Marselisborgs bønder bliver tilfunden at betale til det høje herskab, hvis de efter bemeldte producerede restans findes skyldig at være, item denne doms bekostning at betale med 4 rdl, hvorpå han begærede dom. Og som en del er udebleven, blev sagen opsat til næste ting, nemlig i 8 dage.
** Sr Niels Nielsen forpagter på Marselisborg fremkom for retten og fremstillede 2 stævningsmænd, navnlig Otte Hansen og Michel Rasmussen begge af bemeldte Marselisborg, hvilke for retten afhjemlede, at de efter memorial har lovligt stævnet således, som herefter vorder indført. Retten tilspurgte de indstævnede, om nogen af dem eller andre var, som havde noget imod kald og varsel at disputere, men ingen gensvar skete, uden fra Mads Berentsen, som begyndte at tale derimod, indtil han blev underrettet, at han ikke til beskyldning var navngiven. Stævningsmændene, som endnu var for retten til stede, forklarede endvidere, at de havde forkyndt stævningsmemorialen for alle der inden meldte deres bopæl og værested. Til Mads Berentsens talte de med hans kone, og på hver af de andre steder med hvem som var til stede, og de hvert sted fandt folk hjemme, uden til Jens Simonsens, hvor de skrev på døren, og Mads Berentsens kone lovede ved Jens Simonsens hjemkomst at lade ham det vide, og som alle vidnerne sig nu her for retten i dag har indfundet /undtagen Mads Berentsen og Jens Hasle deres hustruer, som ikke er mødt/. Så begærede
fol 380a
Niels Nielsen, at retten ville behage at oplæse eden af lovbogen for de vidner, som er til stede, og dem dernæst lade komme til forhør, hvilket med edens oplæsning af lovbogen og strax skete. Sr Christen Sørensen af Århus var for retten til stede på de indstævnede af Skejby deres vegne og alene af citanten sr [Niels] Nielsen ville fornemme, om han ikke vidste, hvem gerningsmændene måtte være for samme bygs borttagelse, enten det måtte være nogen af de indstævnede eller andre, på det, om det måtte være nogen af de til videre indstævnede, at de da ikke af b?lighed eller anden årsag ved vidnesaflæggelse og påfølgende examen skulle fremledes til mened. Niels Nielsen svarede, han tvivlede ikke, gerningsmanden jo blev oplyst, når vidnerne kommer til forhør, falder da skylden på nogen af de indstævnede, skal de ikke med Niels Nielsens minde komme til at gøre ed, og falder den på andre, som ej er stævnet, er det Niels Nielsens skade, hvilket endvidere uden forespørgelse af stævnemålet kan fornemmes, derfor Niels Nielsen begærede som før, at vidnerne måtte komme til examen, efterdi de er admitterede ved edens oplæsning, som for er meldt. Så at vidne fremstod Niels Christensen af Skejby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven på Niels Nielsens spørgsmål, som var følgende, nemlig 1. tilspurgt, om han ikke af sin søn Jens Nielsen, hans svend Rasmus Nielsen eller andre har hørt sige eller tale om, at næstleden bygsæds tid, da byggen blev sået på Marselisborg mark, at der da blev tagen en slump byg i en sæk af det overblevne fra samme sæd og kast i en af vidnets medtjeneres vogne og ført bort af Marselisborg mark til Skejby eller anden by der næst ved liggende. Vidnet svarede ja, han har vel hørt de har talt derom. 2. tilspurgt, hvem de er, som vidnet har hørt, der har talt derom, med formodning at han under sin svorne ed dem samtlige navngiver. Vidnet svarede, der havde sagt det af byens folk, han kunne ikke huske dem alle, og forklarede vidnet, at der var mange derom, hvor
fol 380b
iblandt var og vidnets egne folk, hvilke var hans svend Rasmus Nielsen og hans søn Jens Nielsen, og derforuden de andre vidnets medtjenere, nemlig Niels Frandsen, Christen Lassen?, Rasmus Hasle, Jens Hasle og Jens Simonsen (mlg) stævnet. 3. tilspurgt, om vidnet under sin svorne ed kan benægte, at der ikke har været folk af vidnets medtjenere, som har våret hos bemeldte hans søn Jens Nielsen og svend Rasmus Nielsen og begæret af dem, at de ville tie med det, de havde set, at bemeldte byg blev borttagen, og end derhos brugt de ord, at såfremt de ville tie, kunne gerningen ej bevises. Vidnet svarede, det vidste han ikke, og som vidnet erklærede, at han ej var den dag til hove ved Marselisborg men hjemme, og derfor ej videre vidste i sagen at vidne, så blev han fra retten dimitteret. Jens Nielsen Kudsk i Skejby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at den dag de såede byg til Marselisborg, da var vidnet samme dag og til hove for hans fader, bemeldte Niels Christensen, og da ved den tid, hovfolkene ville til at køre af marken og hjem, da kom vidnet og Poul Madsen af Skejby, som er Mads Berentsens søn, gående fra næsset så kaldet, og gik til deres vogne og ville spænde for dem. Da nu bemeldte Poul Madsen havde spændt for sin vogn, gik han hen, nemlig Poul Madsen, til og tog en sæk og gik op til hans vogn med, som stod i diget, hvorved stod hans karl Jørgen Viby, og havde vidnet set lidet tilforn, at Jens Knudsen af Vejlby kom til hans vogn med sin sædeløb og havde en slump byg der udi, og spurgte da Jens Knudsen vidnet og Poul Madsen ad, om de fattedes noget byg, kunne de få, der var en slump i en sæk, hvortil de svarede nej, deres byg var afsået, og som Jens Knudsen således tilspurgte dem, stod han med samme sæk åben og slog i af sin sædeløb det han havde levnet, og det så vidnet med sine øjne var den selvsamme sæk og den selvsamme slump, som fornævnte Mads Berentsens søn Poul Madsen tog og gik hen til sin vogn med, som vidnet forhen har forklaret. Så kørte bemeldte Poul Madsen strax det snareste han kunne af Marselisborg mark og lige ad hjemvejen,
fol 381a
og som vidnet har været syg af feberen mestendel siden, har han ikke været synderlig ude, og derfor ikke heller meget hørt af hvis derom i Skejby kan være talt, som hans fader derom har forklaret. Christen Sørensen måtte i anledning af vidnets udsigende tilspørge ham først, om han ved eller [set?], at Poul Madsen bortførte det ommeldte byg i sin vogn, og da han kørte hjem, eller og det blev på marken eller i andre vogne. Vidnet svarede, han så vel, han kastede byggen i sin vogn, men han, nemlig vidnet, vidste ikke enten Poul Madsen førte det bort med sig eller ikke, siden vidnet var et bøsseskud derfra, og derfor ikke kunne se det, ikke heller så derefter. 2. tilspurgt, om vidnet ikke nåede Poul Madsen undervejs, da de samme tid kørte fra hove, og om han da så, at Poul Madsen havde i sin vogn nogle sække med korn. Vidnet svarede, han nåede ham i Immervad i Århus, men om han havde noget korn i vognen, så han ikke efter, men hans plovtøj lå på vognen, det så han, nemlig på Poul Madsens vogn. 3. tilspurgt, at efterdi vidnet har forklaret, at han så Poul Madsen slængte i hans vogn en sæk med noget i, om han da under hans svorne ed kan bekræfte, at det var byg, der var i sækken, eller det var tomme sække. Vidnet svarede, hvad der var i sækken, det har han forhen gjort forklaring om, men om der var tomme sække i samme sæk, det vidste han ikke, men det var den selvsamme sæk, som Jens Knudsen af Vejlby slog byggen udi, som vidnet forhen har omvunden. 4. tilspurgt, om vidnet vidste, hvis den sæk var, som ommeldte byg blev slagen, og hvor meget byggen ungefær kunne være i mål. Vidnet svarede, han vidste ikke, hvis sækken var, ikke heller vidste hvor meget byg der var udi, siden han ikke havde mål med sig. Niels Nielsen tilspurgte vidnet i anledning af mons Christen Sørensens spørgsmål endvidere, om Poul Madsens medfølger, nemlig Jørgen Viby, som tjener Mads Berentsen, ikke så det samme angående byggens borttagelse, som vidnet så. Vidnet svarede, han så han stod ved vognen, men om han så derefter, det vidste han ikke, og som ingen af parterne havde
fol 381b
videre spørgsmål til vidnet, blev han fra retten dimitteret. Dernæst fremstod Rasmus Nielsen tjenende Niels Christensen i Skejby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven på spørgsmål således, 1. tilspurgt af Niels Nielsen, om [han] ikke omvundne dag var med til hove og kørte plov for Jens Nielsen, som sidst vant. Vidnet svarede jo. 2. tilspurgt, om vidnet ikke da så og ved, at det samme passerede med byggens borttagelse, som hans husbonds søn Jens Nielsen forhen har omvundet. Vidnet svarede, han ved intet mere deraf, end bemeldte hans husbonds søn fortalte ham på vejen, at Poul Madsen tog en sæk og gik til sin vogn med, og den tog Poul Madsen på ageren og gik til sin vogn med, som meldt er, og der var nok byg i sækken, og da vidnet kom hjem, spurgte Jens Simonsens svend Jens Sørensen vidnet ad, om det var sandt med det byg, der taltes om fornævnte Poul Madsen skulle taget, hvortil vidnet svarede, det vidste han intet af. Ellers forklarede vidnet, at han ikke var hos bemeldte Jens Nielsen, da byggen blev tagen, som meldt er, men ved sin husbonds bæster på et andet sted i marken at hente dem til vognen, da de ville køre hjem. Så og forklarede, at da vidnet kom til Poul Madsens, havde han sin plov og plovtøj på sin vogn, og så da vidnet, at der lå en sæk i Poul Madsens vogn bag ved sædet, men om det var hans egen sæk eller hvad der var i, det vidste han ikke, enten det var andre tomme sække, foder eller andet, vidste han ikke. Christen Sørensen tilspurgte vidnet, om hans husbonds søn Jens Nielsen, da han berettede ham, at Poul Madsen bar den omvundne sæk til hans vogn og lagde den i vognen og kørte bort med den. Vidnet svarede, det talte han ikke om. Niels Nielsen tilspurgte dette vidne /som i hans tanker ikke aldeles upartisk anses/, om han under den gjorte ed kan benægte, at han ikke har hørt, set eller ved mere, enten af en eller anden talt, sagt, eller om snakket mellem sig og andre denne sag angående, enten de kunne sige, de vidste hvor det borttagne byg var hen kommen eller hvo der kunne have mere eller bedre oplysning om dette bygs borttagelse end allerede er vundet. Dertil vidnet svarede nej, han vidste ej videre end hvis, han allerede haver omvunden, hvorfor han fra retten
fol 382a
blev dimitteret, og formedelst stævnemålet har længere løb, blev sagen med videre vidners førelse opsat i 8 dage med forsikring ved forelæggelse, at de øvrige vidner, som ej i dag formedelst andre sager kunne blive afhørt/ skulle sig til i dag 8 dage her for retten indfinde efter stævnemålets æskende/, og det uden nogen forelæggelse for dem fra nogen af parterne at lade forkynde. Sagen som meldt opsat i 8 dage.
** Sr Niels Nielsen fra Marselisborg fremkom for retten og på sr Hans Buchtrup i Århus hans vegne æskede den sag i rette, som sr Hans Buchtrup, borger og handelsmand udi Århus, har været forårsaget at anfange imod Jens Pedersen i Viby ang. gældsfordring, som forhen indført findes, og var efter forhen gjorte i rette sættelse dom begærende. Jens Pedersen blev af retten 3 sinde lydelig påråbt, men ikke mødte, ej heller nogen på hans vegne til gensvar. Så efter at sr Hans Buchtrup, borger og handelsmand af Århus, her til retten lovligt har ladet indstævne Jens Pedersen af Viby anlangende gældsfordring efter indleverede regning af dato 8 maj sidst bedragende til 53 sdlr.., og som den indstævnede Jens Pedersen ej efter gjorte opsættelse har for retten villet er mødt noget hertil at svare eller svare lade, altså tilfindes bemeldte Jens Pedersen besagte 53 sdlr til sr Buchtrup at betale såvel og denne doms bekostning at erstatte med en rdl, alt inden 15 dage eller lide ved nam og execution i hans gods og midler, hvor det findes kan. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** Restans på en del udestående landgilde på friherskabet Marselisborg gods for 1725 og 1726, item og en del KM contributioner 1727, således, sogne og byer, de skyldiges navne, penge, korn.
Viby sogn og by: Niels Pedersen Vesten... David Madsen... Søren Jensen, denne mand er øde og forarmet... Niels Mortensens enke...
fol 382b
Niels Pedersen, denne mand er øde og forarmet... Jens Jensen... Søren Jørgensen... Jens True... Peder Stautrup... Niels Jensen... Jens Sørensen...
Holme sogn og by: Søren Michelses enke... Søren Sørensen... Christen Henrichsen... Rasmus Rasmussen... Jens Nielsen Bech, denne måtte kvittere gården øde... Søren Lassen... Christen Pedersen...
Skåde by: Christopher Madsen... Oluf Rasmussen... Peder Madsen Smed... Jens Nielsen... Søren Sørensen... Jens Gregersen... Søren Worm... Peder Molbo... Niels Madsen husmand... Peder Pop...
Hasle sogn og by: Rasmus Erichsen... Jens Nielsen...
Åby sogn og by: Michel Bonde... Jens Bonde...
Brabrand sogn og by: Peder Rasmussen...
fol 383a
Peder Olufsen... Jacob Nielsen... Søren Erichsen... Rasmus Michelsen... Hans Erichsen...
True by: Niels Rasmussen... Niels Pedersen... Peder Jensen... Jens Christensen... Jens Laursen Balle... Jacob Nielsen... Jens Pedersen...
Yderup: Mogens Erichsen... Laurs Andersen... Peder Laursen...
Tilst sogn og by: Jens Sørensen... Søren Jørgensen... Jens Erichsen... Niels Andersen... Rasmus Trige...
Søften sogn og by: Jacob Pedersen... Anders Rasmussen... Søren Frandsen... Jens Jensen...
Ølsted sogn og by: Søren Pedersen... Jens Nielsen Møller... Jens Rasmussen... Peder Nielsen... Søren Nielsen... Oluf Nielsen... Ølsted kirke...
Lisbjerg sogn og by: Jens Bonde... Peder Nielsen... Rasmus Nielsen... Søren Jensen... Rasmus Frandsen... Niels Olufsen... Frands Skrædder... Søren Nielsen...
fol 383b
Niels Andersen... Jens Rasmussen...
Terp by: Rasmus Knudsen... Niels Mollerup... Niels Nielsen Holm... Johan Henrichsen... Jacob Nielsen, denne gård brændte i januar 1727... Jens Rasmussen... Niels Pedersen Lassen... Rasmus Mogensen, denne gård er afbrændt i januar sidst 1727... Rasmus Christensen... Niels Sørensen, er øde og fra gården...
Skejby sogn og by: Christen Rasmussen, forhen Niels Frandsen... Niels Christensen... Poul Madsen... Jens Christensen... Rasmus Christensen... Mads Berentsen... Jens Simonsen...
Vejlby sogn og by: Michel Amdi... Peder Eskesen... Jens Madsen... Niels Laursen...
fol 384a
Jørgen Bach... Laurs Michelsen Sparre, nu Rasmus Christensen... Christen? (mlg)... Søren Laursen... Niels Jensen... Poul Lyng...
Summarum på denne restans 343 rdl.. således rigtig forfattet og efter holdte journaler rettelig extraheret, Århus 16 juni 1727, Andreas Stær.
** Memorial for stævningsmændene, som det er spargeret, at der ulovligt skal være borttaget nogle skæpper af mit sædebyg i maj sidst, da byggen til Marselisborg blev sået, hvorom efterskrevne berettes at have kendskab, nemlig Niels Christensen Hjulmand, hans søn Jens Nielsen Kudsk, hans svend Rasmus Jensen, Mads Berentsen og hustru, item hans sønner Poul Madsen og Anders Madsen, såvel som hans tjenestekarl soldat Jørgen Viby, Jens Hasles hustru Maren Jensdatter og Jens Simonsen, alle af Skejby, tillige med rodemanden Laurs Laursen af Vejlby, så gives alle foreskrevne personer hermed lovligt kald og varsel at møde for Marselisborg birketings ret førstkommende 17 juni, enhver for sig deres sandfærdige vidne ved ed efter loven at afhjemle, om alt hvis dem enhver for sig kan være bevidst, både om bemeldte bygs borttagelse og hvem de kan vidne, det har taget, med alt, hvis dem derom bliver tilspurgt, og ellers /om nogen af dem under
fol 384b
deres førelse skulle befindes skyldig/, da at anhøre, hvis vidnesbyrd, beviser og lovmål imod dem føres, såvel bemeldte 17 juni som 25 dito samt næstfølgende 1 og 8 juli derefter, jeg agter et lovligt tingsvidne at erhverve, (mlg) 10 juni 1727, Niels Nielsen.
** Dernæst blev udmeldt 8 stokkemænd, nemlig Rasmus Nielsen, Søren Jensen og Rasmus Frandsen i Lisbjerg, Niels Pedersen Lassen, Jens Rasmussen, Rasmus Christensen, Niels Nielsen Holm og Johan Henrichsen, alle af Terp, som retten fra St Hansdag og til næstkommende Mikkelsdag i stokkemænds sted [har] at betjene.
Onsdag efter St Hansdag 25 juni
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Frandsen, Rasmus Jensen og Søren Christensen af Lisbjerg, Rasmus Christensen, Johan Henrichsen, Niels Nielsen Holm, Niels Pedersen Lassen og Jens Rasmussen alle af Terp.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og æskede den sag i rette, som i dag 8 dage ved stævnemål blev gjort anhængig og da efter stævnemålets løb til i dag opsat, angående det i næstleden bygsæds tid på Marselisborg mark borttagne byg, som udvises med hvis i dag 8 dage blev ført, hvornæst da fremkom for retten at vidne Jens Simonsen af Skejby, som ved ed med oprakte fingre efter loven vant, at andendagen efter, at Marselisborg bønder i Skejby havde våren til hove at så byg dette år, da sagde Jens Nielsen Kudsk ibd til vidnet, at han dagen tilforn havde set, at Poul Madsen, som er Mads Berentsens søn i bemeldte Skejby, tog en sæk med byg udi på Marselisborg mark og bar det til sin vogn, efter at Jens Knudsen af Vejlby var bortgangen derfra og havde slaget en slump byg af sin sædeløb i samme sæk af det byg, som bemeldte Jens Knudsen havde levnet fra sæden, som han skulle så, item havde bemeldte Jens Nielsen og sagt til vidnet, at Mads Berentsens tjenestekarl, navnlig Jørgen Viby, som er soldat, stod ved fornævnte hans madfaders vogn, da Poul Madsen kom med sækken og bar den dertil. Vidnet forklarede ellers, at han ej vidste, hvor samme byg siden blev af, undtagen da han og Poul Madsen kom hjem til Skejby, da så vidnet nok, at Poul Madsen tog en sæk af vognen, han var kommen hjem
fol 385a
med og bar den ind i fornævnte hans faders hus, men vidnet var da ikke så nær hos, ej heller så hvad det var, som var i samme sæk. Endnu forklarede vidnet, at i den tid, de kørte undervejs sammen, da havde Poul Madsen sin plov og sit plovtøj på sin vogn med sig. Endvidere forklarede vidnet, at han havde talt med fornævnte Poul Madsen om det samme, da [sagde] Poul Madsen til vidnet, efter at dito Poul Madsen var kommen til vidnet og hans, nemlig Poul Madsens fader Mads Berentsen, som de sad sammen på et træ i gården, som de bor i tilhobe, da vidnet og Mads Berentsen talte om den omvundne passage, og som da Poul Madsen og kom til dem, som meldt er, da sagde faderen Mads Berentsen til bemeldte sin søn, som satte sig hos dem, det skulle du intet befattet dig med, thi du havde foder nok med dig alligevel. Dertil svarede da sønnen Poul Madsen, om jeg har gjort det, da skal de vel gøre mig en skade derfor, om jeg havde taget et fdk byg og givet mine bæster på marken og noget i Århus, og om der var nogle korn i hakkelsen, da han kom hjem, det åd hesten, da de kom hjem, hvilke ord imellem dem passerede andendags efter, at de var bleven stævnet for denne sag. Nok forklarede vidnet, at Niels Christensen Hjulmand i Skejby haver sagt til ham, at hans søn Jens Nielsen Kudsk og fornævnte Poul Madsen fulgtes ad en dag ved aftenstide, efter at det omvundne var sket med byggen, da iblandt andet havde Poul Madsen sagt til Jens Kudsk, dersom han og Jørgen Viby, som tjener Mads Berentsen, ikkun ville tie dermed, så frygtede han ikke. Sr Christen Sørensen af Århus var mødt for retten og tilspurgte vidnet først, om Jens Nielsen Kudsk af Skejby, der forhen i dag 8 dage i denne sag sit vidne har aflagt og af parterne examineret, og efter hvis mund vidnet nu aflægger hans forklaring i sagen, da bemeldte Jens Kudsk sagde vidnet om den sæk, Poul Madsen bar til vognen her på Marselisborg mark, som videre omvunden er, ikke da tillige gjorde nogen forklaring, enten Poul Madsen lagde den på vognen og førte den med sig eller ikke, item om det var Poul Madsens vogn, sækken blev båren til,
fol 385b
eller en anden bondes. Vidnet svarede, at Jens Kudsk sagde, at Poul Madsen tog sækken på ageren og bar den til sin vogn, men om han lagde den i vognen og førte den bort eller ikke, det talte Jens Kudsk ikke om, ikke heller [spurgte] vidnet derefter. 2. tilspurgt, om vidnet ikke tillige med Poul Madsen var sammen i Århus, da de kørte hjem den omvundne tid fra hove i bygsædens tid, og om vidnet da fornam, at Poul Madsen havde nogen sække i vognen med byg, item om de bedte med deres bæster i Århus, og om de så fulgtes ad hjem til Skejby. Vidnet svarede, at han ikke så efter, om der var nogen sække i Poul Madsens vogn, ikke heller bedte de undervejs eller i Århus, så længe de var i følge. 3. tilspurgt, ifølge vidnets forrige udsigende, om han under den aflagte ed kan forklare, enten det var byg eller hestefoder af havre, hakkelse og deslige, som var i den sæk, Poul Madsen tog af vognen, da de som meldt fra hove hjemkom, item hvor han indbar den, enten i hakkelseshuset, laden eller andensteds. Vidnet svarede, at han ikke vidste, hvad der var i sækken, ikke heller observerede hvilket hus, han bar den ind udi. Videre eragtede Christen Sørensen ikke at tilspørge vidnet dennesinde, som såvel efter hans vidne som svar på spørgsmål efter hans formening agtes partisk. Niels Nielsen, som havde anhørt mons Christen Sørensens examen, lod det såvidt passere, som lovlig eragtes, men at han til slutning erklærer vidnet som partisk, havde Niels Nielsen sidst troet, allerhelst da vidnet er høje herskabets egen bonde, og vidne i en sag hans egen nabo og medtjener vedkommer, og som Niels Nielsen ikke kan eller bør tage anden mands tjener i forsvar, lod han det derved forblive, siden det er ingen kunst af en fuldmægtig at påkaste sit eget herskabs bonde beskyldning, når han såvidt er den, ham selv skal forsvare. Endelig, som vidnet har efter lovens ed og forklaring ham var forelæst, af-
fol 386a
lagt sin korporlige saligheds ed for retten, så at Niels Nielsen tillige skal tage del i slig beskyldning, bad han vidnet under sin svorne ed ville forklare, om Niels Nielsen enten ved sig selv eller andre nogen tid har begæret, at vidnet ville vidne andet i denne sag, enten (mlg) eller imod nogen af parterne, end det som [han] med en frelst samvittighed kunne gøre sin ed på, eller og enten direkte eller indirekte givet eller lovet ham nogen gave for usandfærdig vidnesaflæggelse eller i andre måder denne sag vedkommende. Vidnet svarede, han ville om retten fandt det fornøden, endnu engang gøre sin ed, at intet usandfærdigt vidnesbyrd var begæret af ham efter spørgsmålets indhold, meget mindre ham noget i så måde derfor enten buden, givet eller lovet. Christen Sørensen replicerede på sr Niels Nielsens tilførte, at hvad han sig efter vidnets udsagn i hans tanke har fornemmet, kan muligt vel blive ved sagens videre examen og drift oplyst og i videre at besvare dette tilførte, lod han til videre bero. Så blev da dette vidne fra retten dimitteret. Så at vidne fremstod Jørgen Rasmussen Viby, som er soldat og tjener Mads Berentsen i Skejby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven således, at omvundne bygsædstid dette år, da var vidnet med flere til hove på Marselisborg mark at så byg, og da som hans madfaders søn Poul Madsen ville til at køre hjem fra hove, da så vidnet /som han stod ved hans madfaders vogn/ at bemeldte Poul Madsen gik hen på marken og tog en sæk, som stod på ageren, og kom med den til sin vogn, som stod omtrent et plovlængde fra vidnets vogn, og så vidnet vel på sækken, at der var noget i den, men hvad det var, eller hvor meget, det så han ikke. Siden forføjede vidnet sig derfra et andet sted hen i marken, som han skulle harve, og så ikke hvor samme sæk blev, men
fol 386b
Poul Madsen kørte strax hjem med en del flere, som kørte hjem efterhånden, ligesom de fik afgjort, men vidnet så ikke sækken siden. Niels Nielsen tilspurgte vidnet /med formaning han ville eftertænke sin aflagte høje ed og sige sin sandhed/, først om han ikke i eller udenfor hans madfaders hus har hørt enten hans madfader, madmoder eller deres børn tale om bemeldte borttagne byg, enten hemmelig eller åbenbart. Vidnet svarede, han havde vel hørt de havde talt derom, siden det kom op, og derfor blev stævnet. 2. tilspurgt, om han da ikke har hørt, at enten faderen eller moderen til Poul Madsen har anket på den gerning og spurgt hvi han sligt gjorde. Vidnet svarede nej, det havde han ikke hørt. 3. tilspurgt, hvad ord de da har brugt, når de talte derom med hinanden. Vidnet svarede, efter at stævningen, nemlig den første i denne sag, var gangen, da hørte vidnet, at fornævnte Poul Madsen og hans broder Anders Madsen talte med hinanden derom og sagde, hvorfor mon vi være stævnet for denne sag, efterdi vi er uskyldige der udi. 4. tilspurgt, efterdi vidnet har forklaret under sit svar på første spørgsmål, at Mads Berentsen og hustru, som vidnet tjener, og har talt derom, så er spørgsmålet, hvad ord de da har brugt. Vidnet svarede, han havde ikke hørt fader eller moder tale derom, men alene sønnerne, som meldt er. 5. tilspurgt, om bemeldte sønner ikke mere end den ene gang har talt derom, det vidnet har hørt. Vidnet svarede jo, en dag som vidnet og bemeldte Poul Madsens broder var sammen i arbejde, sagde bemeldte broderen til vidnet, at det var underligt med den stævning, siden han ikke vidste noget af den handel at sige, førend han havde hørt stævningen, da dog dito broderen samme dag og var til hove, da sligt skulle passeret. 6. tilspurgt, om vidnet ved, at Anders Madsen, som dette til ham haver sagt, som han sidst har forklaret, var så nær hos
fol 387a
da det skete, at han det kunne se, nemlig da Poul Madsen bar sækken til vognen, som han forhen har forklaret. Vidnet svarede, Anders Madsen var den tid henkørt til et andet sted i marken at harve, og vidnet spændte og strax for og kørte derhen til ham, og vidnet [ved] ikke enten han så det eller ikke. 7. tilspurgt, [om] vidnet ikke så, at Jens Knudsen af Vejlby gik og såede byg på Marselisborg mark ved det sted eller på de agre, som den sæk stod, der Poul Madsen tog og bar til sin vogn, og om vidnet ikke så, at bemeldte Jens Knudsen slog en slump byg, som han havde levnet fra sæden, i samme sæk. Dertil vidnet svarede nej, han så det ikke, han var nok ved bæsterne den tid, da det må være passeret. 8. tilspurgt, om vidnet under sin svorne ed kan benægte, at hverken hans madfader, hans madmoder eller nogen af deres børn eller andre på deres vegne har begæret af vidnet, at han ville tie og ikke tale om, hvad han om dette bygs borttagelse kunne være bevidst, enten før stævningen gik ud eller siden. Vidnet svarede nej. Christen Sørensen tilspurgte vidnet, om han nogen sinde er bevidst at Poul Madsen den omvundne tid enten lagde det ommeldte byg på sin vogn eller på andres, og om han fornam noget dertil, da de blev samlede hjemme om aftenen, før eller siden, hvortil vidnet svarede nej. Videre forklarede vidnet, at da han tog fra vognen for Poul Madsen den omvundne tid på hovmarken, havde han til overs i en sæk en levning af hakkelse, ungefær en skæppe eller tre fdk, som blev ved Poul Madsens vogn, som han ej rettere vidste, end Poul Madsen jo tog med sig, såsom det var hans. Videre agtede Christen Sørensen ikke at tilspørge vidnet, men alene reserverede sig, hvis han om Anders Madsen af Skejby og de andre vedkommende har udsagt, når de til vidnesaflæggelse bliver fremstillet, og blev vidnet altså fra retten dimitteret. Laurs Laursen i
fol 387b
Vejlby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at det er ham bevidst, at han som rodemand havde sat Jens Knudsen af Vejlby til at så 3 små agre og et hoved imidlertid, mens vidnet var [med] andre i roden på et andet sted, og det var (mlg) agre næsten lige for det sted i forten, som bemeldte vogne af Skejby holdt og som vidnet formedelst han ej var nærværendes havde set mere denne sag angående. Og blev så det vidne fra retten med begge parters samtykke dimitteret. Så blev 3 sinde lydeligt af retten påråbt Jens Hasles hustru af Skejby, om hun efter indstævning for retten var mødt, men som hun ikke sig indfandt, så var sr Niels Nielsen af retten begærende, at bemeldte Jens Hasles hustru måtte forelægges under hendes faldsmål til i dag 8 dage at møde sit vidne at aflægge. Og blev da forbemeldte Jens Hasles hustru af retten forelagt til i dag 8 dage her for retten at comparere, hendes sandhedsvidne at aflægge alt under lovens tvang, og som Mads Berentsen og søn Poul Madsen var her for retten til stede efter indstævning og erbød sig at vidne, da efter så i henseende Poul Madsen under vidnernes førelse er befunden at være hovedmand for sagen, så eragtedes ej fornøden ham under examen at antage, meget mindre nogen ed at aflægge på det, det ej i sin tid skal kaldes, han bliver antagen til ed for at påsværge sig selv skyld?, men om hans fader synes at vil gøre sin forklaring og oplysning derom her for retten, kan det blive ham tilladt, og da nærmere fornemmes, om han på sin udsagn bør til ed admitteres eller ikke, hvorpå da for retten fremstod at vidne Mads Berentsen af Skejby, som forklarede, at han er ikke noget om denne sag bevidst, videre end som Jens Simonsen af bemeldte Skejby forhen har vundet, såvidt bemeldte Mads Berentsen og Jens Simonsens samtale på tvært i deres gård tilsammen har haft, hvilket Mads Berentsen tilstod således at være talt imellem dem, som Jens Simonsen det har forklaret. Endvidere forklarede, at han
fol 388a
ikke ved, hans søn bemeldte Poul Madsen førte nogen byg fra Marselisborg mark hjem med sig til hans hus, som enten blev brugt til mel, malt eller sæd, ej heller til gryn eller andet husbrug. Niels Nielsen tilspurgte Mads Berentsen, om han kan nægte, det hans søn Poul Madsen da intet byg havde hjem med sig, anden (mlg) hakkelse eller anderledes, som muligt kunne bruges at give hans bæster. Mads Berentsen svarede, at den tid hans søn Poul da kom hjem fra hove, da var Mads Berentsen selv i marken at pløje sin egen jord, og derfor så han ikke, om da var noget byg med sønnen i hakkelse eller ikke, ej heller så han nogen af hakkelsen ved hans hjemkomst, ikke heller ved han om Poul havde nogen hakkelse hjem med sig, hvorpå alt han erbød sig at aflægge sin ed her for retten, hvilken Niels Nielsen ikke forlangte ham at skulle påbydes, formedelst sagen angår hans egen søn. Og blev da sagen ifølge af stævnemålets løb opsat til i dag 8 dage.
** På deres excellence højbårne hr grev Friderich Danneskiold-Samsøes vegne var mødt for retten forvalteren ved friherskabet Marselisborg mons Andreas Stærs fuldmægtig sr Christen Sørensen af Århus, som æskede den sag i rette contra en del bemeldte friherskabets underliggende bønder og tjenere efter den her i retten i dag 8 dage sidst indførte restans, hvilken da for retten ved examen af de fleste blev tilstået. Resten, som udeblev, er i dag mødt og på lige måde tilstod restansens rigtighed, hvorfor Christen Sørensen efter forrige gjorte i rette sættelse uden videre opsættelse ervartede dommerens lovforsvarlige kendelse og dom. Da som bemeldte og udi restansen indførte personer godvillig uden givne kald og varsel er mødt her for retten i dag, såvel og næstforrige tingdag, ved gjorte examen har tilstået deres anførte restans og ej har noget derimod at disputere, altså tilfindes enhver for sig den søgende fordring til deres højbårne og nådige herskab at betale, såvidt de ej med kvittering kan afbevise
fol 388b
at være betalt, samt denne doms forvoldte bekostning at erstatte med tre rdl, alt inden 15 dage at efterkomme, eller lide efter loven som ved [bør]. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
Tirsdag 1 juli 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Rasmus Frandsen, Rasmus Jensen og Søren Christensen af Lisbjerg, Niels Pedersen Lassen og Johan Henrichsen af Terp, Mogens Pedersen, Groes Madsen i Viby og Axel Axelsen i Holme.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og i hvorvel forrige stævnemål /som Niels Nielsen erindrede retten og refererede sig til/ angående den sag, Niels Nielsen er forårsaget at begynde formedelst det borttagne byg på Marselisborg mark efter stævnemålets indhold, haver løb endnu i dag, så dog formedelst nogle vidnesbyrd, som siden er opdagedes, har Niels Nielsen med ny stævning til videre vidners førelse måttet continuere under dette tingsvidne, hvorfor han fremstillede for retten 2 stævningsmænd, navnlig Otte Hansen og Michel Rasmussen, begge tjenende på Marselisborg, hvilke begge ved ed efter loven afhjemlede, at de lovligt til i dag har stævnet efter medgivne memorial, således som herefter vorder indført. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede selv, som og er for retten til stede, og efter at lovens ed og formaning af retten til sandfærdig vidnesbyrds aflæggelse af lovbogen var oplæst, fremstod for retten at vidne Jens Rasmussen Knudsen i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven således, at omvundne bygsædstid var vidnet på Marselisborg mark til hove at så byg med andre hans medtjenere, og da såede vidnet tre blokker ved forten og et lidet hoved for enden derved, og levnede vidnet derfra en slump byg i sin sædeløb, og som Jens Nielsen Kudsk og et par andre karle af Skejby i det samme kom gåendes, og vidnet så dem, spurgte vidnet dem om de fattedes
fol 389a
noget byg til det jord, de skulle så. Dertil de svarede nej. Så gik vidnet hen med bemeldte slump byg og slog det af sin sædeløb i en sæk, som stod derhos, tog så vidnet sin sædeløb og gik hen til sin vogn med, og efter at vidnet selv havde forklaret dette og sagde sig ej mere at kunne erindre uden spørgsmål, fandt Niels Nielsen [for]nøden at tilspørge ham, 1. som han har forklaret, at han slog en slump byg af sin sædeløb i en sæk, så er spørgsmålet, hvis den sæk var, og hvor meget byg der udi omtrent kunne være, da han havde slaget af sin løb deri. Vidnet svarede, hvem der tilhørte sækken, vidste han ikke, men af byg kunne der omtrent været to skæpper, og det var forpagterens byg, som til Marselisborg sæd med mere var udført. 2. tilspurgt, om det ikke er vidnet bevidst, at der samme dag var bleven en af vidnets medtjenere deres sække fortusket i marken og kom til Skejby. Vidnet svarede, det vidste han ikke. Forklarede ellers, at han siden ikke så, hvor bemeldte slump byg blev af, formedelst vidnet gik hen til sin vogn, som stod derhos, som Poul Madsens vogn stod, men Poul Madsen forklarede nu selv, at det var ikke den vogn, som han bar fornævnte slump byg til, formedelst der var to vogne fra gården, som hans fader og han bebor, samme dag til hove. 3. tilspurgt, om vidnet ikke siden bemeldte tid har hørt tale om fornævnte bygs videre omgang, enten af en eller anden sine medtjenere eller andre, det være sig i Vejlby, Skejby eller andetsteds fra, så og om ikke enten Poul Madsen, hans folk eller pårørende har talt med vidnet derom eller og med andre, som kunne have sagt vidnet det igen. Vidnet svarede nej. 4. tilspurgt, om vidnet ikke af nogen i Vejlby har talt om, at deres eller nogen af andres sække er bleven fortusket, som forhen er omspurgt. Vidnet svarede nej. Christen Sørensen tilspurgte vidnet, hvad tid det kunne være på dagen, da vidnet det ommeldte byg slog af sin sædeløb i den sæk på Marselisborg mark, hvortil vidnet svarede, det var ungefær klokken 10 om formiddagen. Christen Sørensen, som ellers af sr Niels Nielsens spørgsmål og tilførte
fol 389b
? vidnes udsigelse og betjener sig af nogle ord, som Poul Madsen, der førhen som hovedmand i sagen er angiven, har forud sagt angående den omvundne sæk, som han skulle [have] båren til en af sine vogne ermeldte bygsæd, (mlg) begærede Christen Sørensen at alt hvis han [i] så måder udtalte må blive akten tilført, da det skal befindes, at hans udsagn var, at han satte sækken på den hovedager fra sig, hvorpå Poul Madsen erklærede, at den benævnte sæk satte han på en hovedager både ved hans, Jens Simonsens og flere af bøndernes vogne, hvorpå han erbød sig sin ed at aflægge, og ellers al anden beretning, som han kan være bevidst i sagen, at gøre til hans uskyldigheds afbevisning. Niels Nielsen tilspurgte Poul Madsen /som tillige med fuldmægtigens tilførelse har indvendt? sin erklæring og udsigende under Jens Knudsens vidne, som ufornøden/ om han, nemlig Poul Madsen, da forlod den omvundne sæk med byggen på det sted, han havde sat den ved sin vogn og kørte derfra, hvortil Poul Madsen svarede ja, og som intet videre af Poul Madsens udsigende kan ventes, end en og anden beskikkelse, som til hans undskyldning for sit forøvede ved udflugter og deslige af ham kan optænkes i mening til hans befrielse, så ville Niels Nielsen ikke opholde retten med videre spørgsmål til ham, helst han ej imod de allerede førte vidner til ed kan admitteres, men som vidnet Jens Knudsen har forklaret, at det var om formiddagen ved 10 slet, det han kom byggen af sin sædeløb i sækken, så er spørgsmålet, om ikke en del af bønderne eller hovfolkene strax efter kørte hjem med nogle af vognene, hvortil vidnet svarede jo, de kørte hjem strax efter, nemlig vidnet og Thomas Foged af Vejlby og Poul Madsen tilstod, at han var i Århus samme tid end nogen af dem, og som vidnet ej mere om denne sag var bevidst, blev han fra retten dimitteret. Så at vidne fremstod Jens Hasle i Skejby, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at han ikke omvundne dag var til hove og derfor så han ikke, hvorledes
fol 390a
kan være tilgået med den omvundne sæk. Niels Nielsen tilspurgte vidnet, hvem der da var til hove af hans folk samme dag, efterdi vidnet er tjener til Marselisborg. Vidnet svarede hans søn, Christen Jensen var der. 2. tilspurgt, om vidnets kone Maren Jensdatter ikke har talt med ham derom, og hvad hun da har sagt. Vidnet svarede, hans kone havde sagt til ham, at der [var] bleven noget byg borte på Marselisborg mark omvundne dag, omtrent 2 skæpper, som hun har sagt efter andres sigelse skulle være bleven stående i en sæk på ageren, hvilket skulle være bleven borte og ej kommen tilstede, men lyst og spurgt efter, og som vidnet fragik, at han ej mere om denne sag var bevidst, så blev han fra retten dimitteret, erklærede ellers at hans hustru, som til i dag at vidne er indstævnet og forelagt, er nu syg af feberen, og derfor ikke for retten har kunnet møde. Rasmus Hasle af Skejby vant dernæst udi lige svorne ed efter loven, at han vel var til hove samme dag, men ej længere end til han havde afpløjet, da han strax gik til Århus, hvorfor han ej så nogen omgang med bemeldte sæk og byg, men en helligdag derefter var vidnet tillige med flere inde til Laurs Hårups i Skejby, hvor der er kro, da hørte vidnet, at Jens Nielsen Kudsk i bemeldte Skejby sagde, at der blev en slump byg, en skæppe eller halvanden, borte på Marselisborg mark, og uden tvivl fik Poul Madsen det, og ordene sagde Jens Kudsk til dem, som sad ved bordet og talte med ham, men vidnet hørte ikke, at nogen svarede derpå, det han kan mindes, hvilket er den forklaring, som vidnet om denne sag kan gøre eller er videndes, hvorfor han fra retten blev dimitteret. Christen Sørensen reserverede sig til videre påtale til vedkommende, som dette vidne kan anrøre på forhen bemeldte Poul Madsens vegne. Niels Nielsen lod mons Christen Sørensen til videre beholde sin reservation, og
fol 390b
?, som Jens Hasles hustru efter hendes mands beretning skal være syg så hun, hvoraf den bedste oplysning er ventende, ikke kan komme til retten, for(mlg) muligt endnu flere vidner i denne sag vil føres?, så kunne Niels Nielsen endnu ikke slutte dette tingsvidne, men var forårsaget at begære det under opsættelse måtte henhvile i tre uger, om bemeldte vidne imidlertid kunne enten blive restitueret eller i huset efter loven afhørt, så og andre ventende imidlertid indstævnede. Christen Sørensen ville alene til svar på sr Niels Nielsens tilførte indstille til retten, om den begærede opsættelse kan tillades, siden stævnemålet er udløben til i dag 8 dage uden videre continuationsstævning i sagen at udstedes. Niels Nielsen sagde, at continuationsstævning i dag først er afhjemlet, den første stævning for tre uger siden er afhjemlet, og så siger loven.. at en stævning gælder i 6 uger, længere opsættelse har Niels Nielsen ikke heller begæret, derfor han ej ser mons Christen Sørensen det med nogen føje kan disputere, meget mindre tror Niels Nielsen, at højtærede retten tvært imod loven ham i slig påstand bifalder, hvorfor han ventede den begærede opsættelse. Retten lod opsætte sagen til næste ting, nemlig i 8 dage.
** Memorial for stævningsmændene! Som det ved allerede førte vidner udi den sag angående noget byg, som ulovligt skal være borttagen af Marselisborg mark næstleden bygsæd, er oplyst, at efterskrevne skal have kundskaber bemeldte byg og dets omgang til nærmere oplysning under det begyndte tingsvidne, så er jeg forårsaget dem nu hermed at indstævne, nemlig Jens Rasmussen Knudsen i Vejlby samt Jens Hasle og Rasmus Hasle af Skejby at møde for Marselisborg birketings ret førstkommende 1 juli, enhver for sig deres sandfærdige vidne ved ed efter loven at afhjemle, om alt hvis dem bemeldte byg angående kan være bevidst og de bliver tilspurgt om. Århus 23 juni 1727, Niels Nielsen.
Tirsdag 8 juli 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Frandsen, Søren Jensen og Rasmus Nielsen af Lisbjerg, Niels Pedersen Lassen, Johan Henrichsen i Terp, Axel Axelsen i Holme, Mogens Pedersen og Groes Madsen i Viby.
fol 391a
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og æskede den sag i rette angående det på Marselisborg mark i sidste bygsæds tid bortkomne byg, såvidt akten udviser, og som sagen til i dag er opsat med forelæggelse til Jens Hasles hustru i Skejby, at hun i dag til vidnesaflæggelse for retten skulle møde, så begærede Niels Nielsen, hun af retten måtte blive påråbt, om hun efter stævnemål og forelæggelse sig havde indfundet, hvilket og med påråbelse af retten skete, men hverken hun eller nogen på hendes vegne med undskyldning af lovligt forfald sig indfandt, hvorfor /såvel som venten af flere vidner i samme sag/ Niels Nielsen var begærende, sagen i anledning af den i dag 8 dage sidst allegerede lovens artikel måtte opstå i 14 dage. Den begærede opsættelse blev af retten consenteret, og sagen opsat i 14 dage.
Tirsdag 15 juli 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Frandsen, Rasmus Jensen i Lisbjerg, Søren Lassen i Hasle, Axel Axelsen i Holme, Johan Henrichsen, Peder Nielsen af Terp, Mogens Pedersen og Groes Madsen i Viby.
** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær var mødt for retten ved sr Christen Sørensen af Århus og fremlagde i retten en skriftlig rettens stævning udstedt 30 juni sidst til forbudsdoms erholdelse på Hvildals mose på Søften mark, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten indført, som og skete fol (mlg). Og efter at ingen var mødt, som imod stævnemålet havde at disputere, fremstillede Christen Sørensen ifølge af samme de der udi forbemeldte forbudsmænd, navnlig Niels Snedker og Peder Nielsen, begge af Ølsted, som ved lovens
fol 391b
ed med oprakte fingre afhjemlede, at de 28 juni sidst gjorde forbud til samtlige Søften bymænd, som hartkorn bebor, at de ikke inden sagens uddrag i nogen måde måtte bruge eller benytte dem med og af en mose, som ligger i bemeldte Søften mark og kaldes Hvildals mose, såsom forvalteren sr Andreas Stær formente, at samme mose alene skal tilhøre en friherskabets bonde, navnlig Jacob Pedersen, og en af præsten hr Niels Hiersings bønder, navnlig Peder Knudsen, begge boende i bemeldte Søften, i henseende at bemeldte 2 mænd alene i mands minde skal have brugt og benyttet dem deraf uden disput og påanke af nogen i alle måder. Ifølge af samme forbudsafhjemling, og at ingen efter 3 sindes påråbelse var til stede, som derimod havde at disputere, begærede Christen Sørensen en lovlig forbudsdom derover, at ingen dem i nogen måder med bemeldte mose enten til tørveskær, engslet eller deslige inden sagens videre drift befatter, uden alene de 2 bemeldte bønder Jacob Pedersen og Peder Knudsen, som samme hidindtil brugt har. Mons Jens Ødum fuldmægtig ved Kærbygård mødte for retten på velb. hr landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup hans vegne og fremlagde et under velbemeldte hr landsdommers egen hånd underskreven indlæg af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og akten tilført. Samme påstand Jens Ødum på sit velb. herskabs fru majorinde Bielke til Kærbygård hendes vegne ligeledes erindrede retten. Christen Sørensen resolverede på forvalterens vegne, at han gerne er fornøjet, den samling om denne sags mindelige afgøring, som velb. hr landsdommer Reenberg i sit producerede indlæg proponerer, når samtlige lodsejere tillige med samme vil indestå og ellers som tilforn ifølge af den gjorte påstand forbudsdom beskreven begærende. Så ifølge af det her i dag for retten afhjemlede forbudsvidne samt befundne lovligt gjorte
fol 392a
forbud til samtlige Søften bys beboere blev samme forbud i kraft af dets lovlige omgang i alle måder ved magt kendt, dog således, at aldeles ingen af bemeldte Søften bys beboere sig med ermeldte mose i nogen måder befatter, før samme disput enten ved forlig eller endelig dom er decideret. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.
** No. 18, F4, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig beretter forvalteren ved dito friherskab sr Andreas Stær, hvorledes en del af Søften bys beboere nu for nogen tid siden skal have bemægtiget dem en mose, som ligger på bemeldte Søften mark udi Hvildalsvangen og kaldes Hvildals mose, og samme skiftet og delt imellem samtlige hartkornsbeboere der i byen på det fundamente, at fordi samtlige granderne næstforgangne år indtog af fællesgræsningen et fald jord til sædeland, som støder for den ene side af mosen med enden, ville formene dem i mosen lodtagen, da det skal befindes, at sådan deres påstand og adfærd er vrang og urigtig, men derimod at samme Hvildals mose, som ligger for og i enderne af Marselisborgs bonde Jacob Pedersen og præsten hr Niels Hiersings bonde Peder Knudsen deres agre i bemeldte Hvildalsvang, virkelig og alene tilhører bemeldte friherskabet Marselisborgs bonde Jacob Pedersen og præsten hr Niels Hiersings bonde Peder Knudsen, begge udi bemeldte Søften, og at de og deres formænd dem i mands minde af samme uden hinder, påanke og disput af nogen de andre byens beboere har benyttet, hvilket forvalteren lovligt ved sagens videre drift agter at bevise, og des årsag har ladet gøre forbud til samtlige Søften grander, som hartkorn bebor, at de dem indtil sammes uddrag ikke i nogen måder med benævnte mose befatter, over hvilket forbud forvalteren agter dom at forhverve, og til den ende har været denne rettens stævning begærende, hvorved med lovligt 8 dages kald og varsel til førstkommende 15 juli for Marselisborg birketings ret at møde indstævnes forbudsmændene Niels Snedker og Peder Nielsen, begge af Ølsted, Eders i så måder på ermeldte mose 28 hujus gjorte forbud ved ed at afhjemle. Ligeledes til samme tid og ting for samme forbudsafhjemling og dom at anhøre bliver dette stævnemål med lovligt 8 og 14 dages varsel forkyndt for alle granderne og hartkornsbeboere i Søften, ingen undtagen, så bliver og dette stævnemål med lige 14 dages varsel anmeldt for de høje og respektive herrer proprietærer, som er lodsejere udi bemeldte Søften, nemlig deres grevelige excellence grev Christian
fol 392b
Friis til grevskabet Frijsenborg, hr landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup, velb. fru majorinde Bielke til Kærbygård, velb. junker Charisius til Constantinsborg, deres velærværdighed hr Niels Hiersing og hr Hans Bonde i Århus, nederste kapelan til Århus domkirke, item hospitalsforstanderen for Århus hospital sr Niels Nielsen for såvidt bemeldte hospitalsgods i bemeldte Søften angår, om de behager enten selv eller ved fuldmægtig forbemeldte Marselisborg birketing besagte tid 15 juli førstkommende noget imod bemeldte forbud at indsige, da forvalteren bemeldte sr Andreas Stær som meldt en lovlig forbudsdom agter at forhverve. Til bekræftelse under min forsegling, datum Holme 30 juni 1727 LS. Lovligt forkyndt på Ristrup 30 juni 1727, T. Reenberg, lovligt forkyndt på Frijsenborg 30 juni 1727 for Jens Hvas, lovligt forkyndt på Constantinsborg 30 juni 1727, test Jens Andersen, eod. die lovligt forkyndt for Niels Nielsen. Forbemeldte rettens stævning har vi underskrevne Søren Pedersen Elgård og Jens Møller, begge af Ølsted, i dag 30 juni 1727 for alle indbemeldte til hus og bopæl lovligt forkyndt og leverede kopier deraf til alle indbemeldte, undtagen til Søften mænd, hvor vi ikkun leverede kopi til oldermanden Jens Christensen alene, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum ut supra, Søren SPSE Pedersen Elgård, Jens Nielsen Møller.
** No. 18, F4, 6 skl. Højtærede rettens betjente, som jeg tillige med andre lodsejere udi Søften by er til i dag af friherskabet Marselisborgs forvalter sr Andreas Stær indstævnet til Marselisborg birketing at møde angående Hvildals mose, som bymændene imellem sig skal have delt, da som denne tvistighed for tids- og pengespilde at spare bedst kan afgøres i mindelighed, som jeg for min part gerne ser, da når hr forvalter vil apointere en vis dag for at samles på åstederne, skal jeg og der indfinde mig. Imidlertid har intet at modsige forbudsdommen, som jeg med andre er indvarslet for, vorder taget beskreven, når retten udi sin afsigt vil melde, at ingen af vedkommende såvel friherskabets som præstens hr Niels Hiersings bonde heller sig deraf til sagens uddrag benytter, da jeg forsikrer, at min bonde Mathias Jacobsen skal holde sig den gjorte forbud efterrettelig, men skulle forbuds-
fol 393a
dommen ikke være almindelig for alle, protesterer jeg derimod i kraftigste måder referende mig den tiltale, som loven tillader, formoder dette mit indlæg udi akten vorder indført, med forblivende højtærede rettens betjentes tjenstberedvilligste T. Reenberg, Ristrup 15 juli 1727.
Tirsdag 22 juli 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Frandsen i Lisbjerg, Axel Axelsen, Søren Jensen i Holme, Mogens Pedersen og Groes Madsen i Viby, Peder Nielsen, Johan Henrichsen i Terp og Søren Lassen af Hasle.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og æskede den sag i rette angående det byg, som næstleden bygsæds tid på Marselisborg mark er borte bleven, hvilken til i dag er opsat fra i dag 14 dage, da Jens Hasles hustru af Skejby blev forelagt sig her for retten til vidnesaflæggelse i dag at indfinde, men som hun efter 3 sindes påråbelse ej var mødt, foruden at Niels Nielsen har været forårsaget såvel for hende som andre ventende vidners udeblivelse at lade continuationsstævning til videre vidners førelse under dette tingsvidne udgå, hvilken stævning han nu her for retten fremviste med formodning, den af højtærede retten måtte blive efterset og Niels Nielsen så strax igen tilstiles, og ventede Niels Nielsen, at sagen derefter til i dag 8 dage under opsættelse henhviler, til videre fremgang efter stævningens indhold. Sr Christen Sørensen af Århus var tilstede for retten, og retten til observans forestillede, om det kan tillades, denne sag endnu fremdeles at henhvile, der ikkun til videre er indstævnet uden nogen hovedmands navngivelse udi stævnemålet, som alt forlængst er udløben. Og som sr Niels Nielsens mentionerede continuationsstævning, hvilken ikkun er en mundtlig memorial, der her for retten er fremvist, iblandt andet formelder, at Poul Madsen i Skejby der udi er stævnet for sagen at anhøre, og derved som en hovedmand angives, så ses ikke andet end det er en sag, som ikke kan mileres
fol 393b
den forrige, hvor han som vidne er indstævnet. Hvad angår de vidner, som sr Niels Nielsen melder ej efter forelæggelse er mødt, da ses ikke, at nogen lovlig forelæggelse [og] afhjemling desangående er sket, vil altså formode, at disse sager ikke bliver mileret under et, som i anledning af loven sigter til tvende. Niels Nielsen dertil svarede, at mons Christen Sørensen i det meste af dette hans indførte har tagen fejl, thi Niels Nielsens første stævning, som Sørensen siger, for lang tid siden er udløben, er endnu i denne dag validabel, som indholdet udviser. Denne af Niels Nielsen i dag retten foreviste stævning er og ikke den første /som Sørensen foregiver/, hvorved Poul Madsen for vidners anhørelse er indvarslet under det tingsvidne, hvilket godtgøres med Niels Nielsens anden stævning, som akten forhen er tilført, og efterdi den af Niels Nielsen forhen allegerede lovens artikel udførligt melder, at enhver stævning udi sex uger er gyldig fra afhjemlingens dato, så er bemeldte Niels Nielsens anden stævning ikke udløben før til visse i dag tre uger kommer, og det er årsagen, hvorfor Niels Nielsen så længe har opholdt med den i dag fremviste continuationsstævnings forkyndelse, hvorefter såvel som forrige han formener, at videre vidners førelse under dette tingsvidne efter så lovlig omgang ham ikke med nogen føje kan disputeres, at mons Christen Sørensen ellers melder, det sagen formedelst stævningerne skulle være bleven to, idet Poul Madsen efter Sørensens andragende i den ene skulle være stævnet som vidne, og i den anden som hovedmand, så er det ikke så, thi da Niels Nielsens første stævning udgik, var Niels Nielsen ej forvisset på hvem, sagen egentlig ville angælde, hvorfor såvel den ene som den anden, hvem for hovedmand under vidnernes førelse kunne blive opdaget, blev stævnet som stævningen i sig selv udviser, og da Poul Madsen af hans egne naboer og medtjenere deres vidner såvel som hans faders og egen tilståelse ved retten for sagen var gjort suspekt, var han og den, der så vel i første som sidste stævning som
fol 394a
hovedmand anset, efter hvilken retmæssige forklaring Niels Nielsen ventede hans begæring uden videre disput finder bifald, og sagen i slig anledning til i dag 8 dage at blive opsat. Christen Sørensen måtte replicere på sr Niels Nielsens tilførte, at akten vel forhen såvel med de producerede stævnemål hvad der efter ført, fuldkommen udviser ikke nogen fejl at ham at være sket, som sr Niels Nielsen melder, da det såkaldte andet stævnemål i sagen ikke efter sr Niels Nielsens tilførte navngivet Poul Madsen som hovedmand i sagen, det øvrige at besvare agtede han unødigt, siden det har sin anderledes oplysning og forklaring af akten, men alene som forhen indstillede til den velvise ret, om ikke sagerne bør separeres, som fast er at fornemme, til tvende extenderes. Niels Nielsen sagde, når den første stævning, og hvad derefter er ført, udførlig forklarer, at Poul Madsen under vidnernes førelse især som hovedmand er bleven nomineret, så hænger det 2. stævnemål af det første, og det 3. af dem begge, samt dette sidste continuationsstævninger til videre vidners førelse, og har Poul Madsen således under det første som hovedmand bleven inddragen, og som samme først i dag ender sit løb, så er intet ført imod Poul Madsen, som han jo er stævnet for, og fordi han ikke i det 2. som hovedmand er mentioneret, derfor er dette i dag fremviste udgåen, som ellers ikke havde været fornøden, efterdi den anden stævning ellers havde været nok, formedelst det endnu havde tre ugers løb, og efterdi det er alene en sag og en materie, som her ved denne ene ret imod en person alene ageres og trakteres om, så kan Niels Nielsen ikke begribe af hvad raison, de indvendte disputter proponeres, langt mindre hvorfor mons Christen Sørensen prætenderer sagen at separeres, efterdi det intet sigter til andet end begge parters bekostning, hvorfor Niels Nielsen endnu ventede hans påstand nød bifald. Christen Sørensen svarede, at dersom den største del eller meningen af dette sr Niels Nielsens tilførte forhen ved sagens drift og det såkaldte
fol 394b
andet stævnemål i sagen havde bleven proponeret, havde vel og påfulgt fornøden svar, og denne disput redresseret, men siden det ikke er sket, fandt han ikke nødig nu noget derpå at indsige, men fast for[mente], hans forrige påstand at bifaldes, hvortil han sig ydermere refererer. Sagen opsat i 8 dage.
Tirsdag 29 juli 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Frandsen i Lisbjerg, Axel Axelsen, Søren Jensen i Holme, Mogens Pedersen, Groes Madsen i Viby, Johan Henrichsen, Niels Pedersen Lassen i Terp og Søren Lassen af Hasle.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og æskede den sag i rette, som i dag 8 dage til i dag blev opsat ang. det på Marselisborg mark sidstafvigte bygsæd borte blevne byg, og for endvidere med det derom begyndte tingsvidne at continuere, fremstillede Niels Nielsen 2 stævningsmænd, navnlig Otte Hansen og Anders Mortensen, begge tjenende ved Marselisborg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage sidst til i dag havde indkaldt her til retten at møde Poul Madsen af Skejby til vidner og andre bevisligheders anhørelse angående fornævnte bygs borttagelse, med hvis ord og tale derom kan være siden passeret, og hvad videre deraf kan dependere, og det til det begyndte tingsvidnes continuation, såvel i dag som næstfølgende 5, 12, 19 og 26 august, item og Poul Madsen da på nødig eragtende spørgsmål at svare, og forklarede stævningsmændene, at de talte med Poul Madsens fader Mads Berentsen i Skejby, hvor Poul Madsens værested er, som lovede at tilstå dem budet. Og som Niels Nielsen fornam, at ingen af hans ventede vidner i dag er mødt, måtte han begære sagen opsat til i dag 8 dage. Samme opsættelse blev af retten consenteret, opsat i 8 dage.
** Sr Søren Mortensen af Tarskov mølle fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Morten Jørgensen boende i Harlev og Jens Nielsen Udsen af Tarskov mølle, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de d. 16 juli sidst til i dag at møde havde indvarslet Jens Overballe i Edslev med flere efter en skriftlig
fol 395a
kaldsmemorial sålydende, som herefter på fol (mlg) findes indført. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede selv og deres hustruer. Så blev af retten 3 sinde påråbt, om nogen var, som imod stævnemålet havde at svare, men ingen mødte. Så dernæst saggav Søren Mortensen Jens Overballe i Edslev for af ham bekomne varer og rede penge.., Niels Olufsen i Constantinsborg markhus.. afgangen Jens Poulsens eftermand Laurs Laursen i Vejlby efter sin formands bevis af dato 1711, 30 november med to borgeres Wilhelm Roichens og Peiter Lentz murmester i Århus deres vitterligheds underskrivelse, som for retten begæredes læst, påskreven og i akten indtaget. Og nu satte Søren Mortensen i rette med formening, de indstævnede personer enhver for sig den søgende fordring tillige sagens bekostning af retten at vorde tilkendt at betale, og var derpå dom begærende. Herimod at svare mødte Laurs Laursen i Vejlby tillige med hans hustru Dorthe Espensdatter, som imod dette krav svarede, at dem ikke nogen sinde var bevist, at Søren Mortensen i Tarskov mølle havde noget at fordre i deres bo efter konens forrige mand sl Jens Poulsen, men hun derimod berettede, at da hendes sl mand lå i sit yderste, tilspurgte hun ham iblandt andet, om han noget var bortskyldig til Søren Mortensen, som da boede i Århus og nu bor i Tarskov mølle, hvorpå han svarede hende og opregnede en og anden, som han var skyldig til /hvilke fordringer og i det efter bemeldte hendes sl mand holdte skifte er angivet/, men hvad angik Søren Mortensen i Århus, da skulle hun intet kære sig derefter, siden det var betalt og afgjort imellem dem, og end ydermere forklarede Laurs Laursens hustru, at bemeldte Søren Mortensen aldrig har tilkendegivet denne fordring for hende, enten den tid hun sad i enkestand, som var over to år, eller ved det holdte skifte efter hendes sl mand, som efter loven burde sket, og andre kreditorer i stervboen har gjort, hvilket bevises med skiftebrevet af dato 31 oktober 1715 under den
fol 395b
daværende forvalter ved baroniet Marselisborg sr Albret Aalums hånd, hvoraf hun såvidt indseglet er begærende læst og i akten indført, hvilket angår de i [boen] angivne og prætenderede fordringer, herskabets undtagen, og siden samme skiftes holdelse, berettede både Laurs Laursen og hans hustru, lige så lidet at være søgt eller erindret af Søren Mortensen om denne fordring, som han nu herefter så lang tids forløb og formente ulovlige omgang fremkommen, og i sådan henseende i anledning af loven formodede derfor at blive frifunden. Hvad angår den derfor som bevis fremlagte såkaldte revers dateret 30 november 1711, da begærede Laurs Laursen, at retten ville behage at efterse samme, som øjensynligt befindes efter hans skønsomhed udi årstallet at være raderet, nemlig reversens dato på papirets årstal findes en grov streg med blæk overstrøgen, så ikke kan ses, hvad dato og hvor dette papir er beordret at validere, og derfor tilholdt sig loven, at hvad kraft sådan bevis kan anses, og hvorledes vedkommende, som sådanne dokumenter fremlægger, bør anses. Søren Mortensen svarede, at som reversen, hvorefter fordres, af mons Christen Sørensen beskyldes at være raderet, så erbød Søren Mortensen sig at gøre sin ed, han ikke den havde raderet eller den i nogen måder forfalsket, Laurs Laursen eller hans hustru til skade i nogen måder, men den søgende fordring at være rigtig, og havde han for ungefær syv år siden formået hos birkedommeren, han ville behage ved faldende lejlighed at anmode Laurs Laursen i Vejlby, at han i mindelighed ville indfri bemeldte revers. Laurs Laursen svarede, at han ikke kunne nægte, birkedommeren jo engang havde talt med ham angående dette krav, hvorpå han havde svaret, som endnu, at han var ham intet skyldig, og i så måder refererede sig til sit forrige indførte, hvorefter han formodede for dette krav at blive frifunden ved rettens kendelse, som han herved begærede, at han da uden videre tidsspilde i denne travle tid kunne blive befriet. Søren Mortensen påstod, at som Laurs Laursen har fået afgangen Jens Poulsens
fol 396a
enke til ægte, at han bør efter loven at svare hendes bortskyldige gæld, hvilket Søren Mortensen henstillede til rettens godtfindende. Laurs Laursen indstillede til dommeren og begærede, han ville observere denne fordrings beskaffenhed og hvorvidt samme i anledning af loven kan anses både i henseende til fordringen i sig selv og til den, den angår, item hvad tid sligt burde våren søgt og angivet, hvorom han ydermere tilholdt sig sin forrige gjorte påstand. Søren Mortensen begærede dom. Så blev sagen til domsafsigt optagen i 14 dage.
** Sr Søren Mortensen af Tarskov mølle fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Morten Jørgensen af Harlev og Jens Nielsen Udsen af Tarskov mølle, som ved ed efter loven afhjemlede, at de her til retten til i dag lovligt har indstævnet Peder Juel, nu tjenende Niels Vesten i Åbo, for dom at lide for sit ulovlige forhold imod Søren Mortensen, da han var udi hans tjeneste udi Tarskov mølle, efter en kaldsmemorial sålydende, som herefter vorder indført fol (mlg), Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Peder Juels madfader Niels Vesten og med ladefogeden på Constantinsborg Joen Christensen, som lovede at tilstå dem budet. Den indstævnede Peder Juel blev 3 sinde af retten påråbt, men ingen mødte til genmæle. Og nu saggav Søren Mortensen benævnte Peder Juel, at han var gået neder i Søren Mortensens stald, hvor Peder Juel gjorde sig meget unyttig med adskillige usømmelige ord, i henseende han havde dette vinter forødt 2 stk kvæg, hvilket ham ikke tilkom, såsom han var avlskarl, og da foreholdt Søren Mortensen ham, at han var pligtig at gøre alt, hvad som kunne være hans husbond til gavn og nytte, og da iblandt andet deres tale truede Peder Juel sin husbond til at give ham et par ørefigener, og derpå slog Peder Juel ermeldte sin husbond baglæns over ende på brostenene. Derpå Søren Mortensen satte i rette med formening
fol 396b
Peder Juel for slig sin ulovlige begegnelse og formastelse efter loven at vorde pådømt, såvel og sagens bekostning tilstrækkelig at betale, og var der[på] dom begærende. Og som den indstævnede Peder Juel ikke efter påråbelse af retten var mødt, så var Søren Mortensen beføjet at begære rettens forelæggelse til bemeldte Peder Juel her for retten at comparere i dag 14 dage, benægtelsesed at gøre eller sigtelsesed at anhøre, og der efter sagens befundne egenskab dom lide, hvilken forelæggelse desinden ham lovligt at forkyndes. Sagen opsat i 14 dage.
** Memorial kaldsmændene til efterretning, for Søren Mortensen i Tarskov mølle hermed lovligt kald og varsel gives efterskrevne personer til Marselisborg birketing at møde tirsdagen d. 29 juli, dom at lide for hvis de til ham er skyldig, og denne processes omkostning til ham at betale, nemlig Jens Overballe i Edslev, Niels Olufsen i Constantinsborg markhus, afgangen Jens Poulsens eftermand i Vejlby Laurs Laursen, hvorom citanten i sin tid retten agter at oplyse og i rette sættelse til doms forhvervelse og beskrivelse med videre, og for sagens skyld anmeldes dette kald og varsel for mons Jens Andersen, ridefoged på Constantinsborg, om han hertil behager noget at svare. Ligeledes forvalter Stær dette kald og varsel tilkendegives. Tarskov mølle 16 juli 1727.
** No 18, F4, 6 skl. Ao 1711, 30 november gjorde jeg underskrevne Jens Poulsen boende udi Vejlby afregning med Søren Mortensen, indvåner i Århus, om hvis adskillige varer, som vi af hinanden til dato har bekommet, og da blev jeg ham derpå skyldig fjorten sdlr.. som jeg imod denne min revers og udgivne hånd lover til ham at betale, så han for samme 14 sdlr af mig og mine skal vorde skadesløs holden. Til stadfæstelse min egen hånd her underskrevet og ombedet sr Peiter Murmester og Wilhelm Roichens, indvånere udi Århus, med mig til vitterlighed at underskrive. Datum Århus ut supra, Jens Poulsen egen hånd, Wilhelm Roichens, Peiter Lentz murmester. Herpå er betalt penge 3 mk.
** Memorial for kaldsmændene, Søren Mortensen
fol 397a
i Tarskov mølle lader hermed lovligt kald og varsel give Eder, Peder Juel tjenende Niels Vesten i Åbo, til Marselisborg birketing at møde tirsdagen 29 juli, dom at lide formedelst Eders ulovlige forhold imod ham næstleden 27 marts forøvet, da I var i hans tjeneste, hvorom citanten i sin tid retten videre agter at op[lyse] til doms forhvervelse og beskrivelse med videre deraf kan dependere, og endelig for sagens skyld anmeldes dette kald og varsel for mons Jens Andersen ridefoged på Constantinsborg, om han hertil agter noget at svare. Tarskov mølle 26 juli 1727.
** Skiftebrev efter sl Jens Poulsen, som boede og døde i Vejlby, holden 31 oktober 1715 er indført pag 8?? såvidt indseglet findes, læst og vedtegnet således. Til Karen Christensdatter i Vejlby 13 rdl, Christen Suhr i Århus lånte penge 4 rdl, en skibskarl i Århus 1 rdl, tjenestekarlen Elias Jensen på hans vinterløn 4 mk, pigen Kirsten Nielsdatter 3 rdl, karlens løn i vinter 2 rdl, pigens vinterløn 1 rdl, ligeledes Niels Sparre 3 rdl, skiftesalarium med stemplet papir og alt 4 rdl. Efter den sl mands egen begæring i hans levende live afsættes til et ligtræ på hans grav penge 2 rdl. Så bedrager boens udgift til penge 219 rdl.
Tirsdag 5 august 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Pedersen, Groes Madsen i Viby, Rasmus Frandsen i Lisbjerg, Søren Lassen i Hasle, Peder Nielsen i Terp, Axel Axelsen, Søren Jensen og Laurs Mortensen i Holme.
** På sr Niels Nielsen forpagter på Marselisborg hans vegne mødte for retten hans tjener Otte Hansen og æskede den sag i rette contra Poul Madsen i Skejby, og som ingen af de indstævnede var mødt efter påråbelse af retten, så blev sagen opsat i 8 dage.
Tirsdag 12 august 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen, Søren Jensen og Laurs Mortensen i Holme, Mogens Pedersen, Groes Madsen i Viby, Peder Nielsen i Terp, Søren Lassen i Hasle.
** Sr Søren Mortensen af Tarskov mølle mødte her for retten og æskede den sag i rette, som næstleden her til retten 29 juli blev anhængiggjort angående Jens Overballe i Edslev, Niels Olufsen i Constantinsborg markhus og Laurs Laursen udi Vejlby for gældsfordring og refererede
fol 397b
sig til sin forrige derom gjorte forklaring og i rette sættelse og var dom begærende. Niels Olufsen mødte og foregav at have betalt sin andel af den søgende fordring, hvilket Søren Mortensen tilstod såvidt den sag Niels [Olufsen] i alle måder angår ophævet, alene Niels Olufsen til fornævnte processens omkostning at give Søren Mortensen en mark penge og age ham nogen tørv af Ormslev mose en dags tid når forlanges. De øvrige indstævnede blev 3 sinde af retten påråbt, men ej mødte, hvorpå Søren Mortensen var dom begærende. Så blev sagen til endelig domsafsigt opsat i 14 dage.
** Sr Søren Mortensen af Tarskov mølle fremkom for retten og æskede den sag i rette, som næstleden 29 juli her for retten blev anhængiggjort angående Peder Juel tjenende Niels Vesten i Åbo, sit ulovlige forhold imod Søren Mortensen, da han var i hans tjeneste, hvorfor Peder Juel er sigtet og saggiven, og som Peder Juel [ej] efter lovlig indstævning ovenbemeldte dato har villet mødt, så har Søren Mortensen været beføjet at begære rettens forelæggelse til Peder Juel her for retten at comparere til i dag, benægtelsesed at gøre eller sigtelsesed at anhøre og efter sagens beskaffenhed dom at lide, hvilken forelæggelse Søren Mortensen nu her for retten producerede med 2 personers påskrift at være forkyndt, hvilken forelæggelse begæredes læst, påskreven og i akten indtagen. Herimod at svare mødte Peder Juel, som i rette lagde et hans skriftlige indlæg af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, som og skete. Søren Mortensen hertil svarede, at eftersom Peder Juel ikke benægter jo at være årsag til det, Søren Mortensen faldt over ende, så påstod Søren Mortensen, at retten ham /nemlig Peder Juel/ ville pådømme efter lovens måde. Hvad sig angår Peder Juels indvendte beskyldninger ved sit indlæg, så formodede Søren Mortensen, at det ikke at være nogen hinder i denne sag, eftersom loven melder, at en husbond har magt at straffe sine folk og tyende med en kæp eller vol, og var så efter sagens beskaffenhed dom begærende. Sagen da til endelig domsafsigt opsat i 14 dage.
fol 398a
** Den sag ang. Poul Madsen i Skejby for vidners førelse ang. det bortblevne byg på Marselisborg mark i sidstafvigte bygsæds tider er fremdeles med vidners førelse opsat endnu i 8 dage.
Tirsdag 19 august 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Frandsen i Lisbjerg, Axel Axelsen, Søren Jensen og Laurs Mortensen i Holme, Mogens Pedersen, Groes Madsen i Viby, Peder Nielsen i Terp og Søren Lassen af Hasle.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og æskede den sag i rette, som til i dag er opsat til tingsvidnes videre førelse angående det udi sidstafvigte bygsæds tid på Marselisborg mark bortblevne byg til hvis videre bevisning Niels Nielsen har ladet indstævne flere vidnesbyrd, hvorfor han fremstillede 2 stævningsmænd, navnlig Otte Hansen og Anders Mortensen begge af Marselisborg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag lovlig her til retten ved memorialstævning har indkaldt Jens Christensen Hasle og Mads Berentsen begge af Skejby deres hustruer samt Poul Sørensen Lyng af Vejlby, enhver for sig deres sandfærdige vidne ved ed efter loven at afhjemle om alt, hvis dem kan være bevidst og de bliver tilspurgt om, bemeldte byg angående, såsom hvad de om samme byg og sækken, hvori det var med alt andet deraf kan dependere, såvidt de ved og kan bære vidne om, og såfremt de af dem, som derfor tilforn er indstævnet, nu igen udebliver, kan de vente, de bliver søgt for deres faldsmål efter loven, og forklarede kaldsmændene, at de skrev på Jens Hasles dør og ellers talte med Rasmus Hasles hustru sammesteds og med Mads Berentsens hustru selv, såvel som og Poul Lyng i Vejlby. De indstævnede blev af retten 3 sinde lydeligt påråbt, om nogen var, som herimod ville have at sige, eller og om nogen af vidnerne var mødt, men ingen af vidnerne fremkom, ej heller nogen, enten Poul Madsen eller andre på hans vegne sig anmeldte, hvorfor Niels Nielsen var
fol 398b
beføjet dette at erindre, først at forvalterens fuldmægtig mons Christen Sørensen, som tilforn har været på Poul Madsens vegne under dette tingsvidnes førelse [for] retten er til stede. 2. at retten selv af forrige (mlg) stævnemål har fornummet, at både Mads Berentsens hustru og Jens Hasles hustru af Skejby begge har været indstævnet tilforn for deres vidnes aflæggelse og sandheds udsigende i denne sag, men da ej er mødt, ikke heller nu efter anden indstævning, så Niels Nielsen måtte tænke, der var andet under, især hos dem fra hvilke han ventede den bedste oplysning, om de ellers ville frem dermed, var derfor forårsaget at begære rettens assistance og forelæggelse til dem såvel som Poul Lyng af Vejlby, at de sig efter stævnemålets æskende i dag 8 dage her for retten indfinder under deres faldsmål efter loven. Sr Christen Sørensen, som ellers for anden årsags skyld her til tinget i dag er til stede, måtte svare på den erindring, som sr Niels Nielsen om hans tilstedeværelse retten har givet, at det vel ikke er ham eller nogen forment for denne eller anden ret at fremkomme, når de hverken retten eller andre tilstedeværende graverer. Hvad angår den sag contra Poul Madsen i Skejby, da så han ikke nødig i anledning det i dag afhjemlede mundtlige varsel, hvilket Poul Madsen ikke er forkyndt noget at svare, men i tiden og ved sagens videre drift reserverede sig al lovlig indtale. Niels Nielsen sagde, han har med sandhed tilført Sørensens nærværelse og ikke at den graverede nogen, hvorfor gravamenes derud inden /til tingsvidnet at opfylde/ kunne været udelukket. Retten finder ellers af forrige ergangne stævnemål, at Poul Madsen for vidners påhørelse i denne sag lovligt er indstævnet såvel til i dag som flere tingdage, hvorfor Niels Nielsen gerne overlader mons Sørensen alle de indsigelser, han for den årsag sig kan reservere, begærede ellers som tilforn rettens forelæggelse til vidnerne. De indstævnede og dog udeblevne vidner blev af dommeren forelagt at comparere her for
fol 399a
retten i dag 14 dage, deres sandhedsvidne at aflægge i denne sag, alt efter ergangne stævnemål under deres faldsmål efter loven, hvilken forelæggelse og opsættelse citanten vedkommende har desinden at lade forkynde. Sagen som meldt opsat i 14 dage.
** Forvalteren lod lyse til skifte hos Søren Jørgensen i Viby 22 september, 24 dito efter (mlg) Bonde i Åby og 26 dito efter Jens Joensens hustru i Skejby.
Tirsdag 26 august 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Axel Axelsen, Søren Jensen og Laurs Mortensen i Holme, Mogens Pedersen, Groes Madsen i Viby, Peder Nielsen i Terp og Søren Lassen i Hasle.
** Sr Søren Mortensen i Tarskov mølle mødte for retten og æskede den sag i rette, som til i dag er opsat contra Jens Overballe i Edslev med flere og var dom begærende, hvilken og blev afsagt og lyder som følger og herefter pag. dito indført.
** Endnu begærede Søren Mortensen dom udi den sag contra Peder Juel i Åbo efter forhen gjorte i rette sættelse var dom begærende, lyder som herefter vorder indført: Så efter tiltale med påfulgte gensvar i denne sag mellem sr Søren Mortensen af Tarskov mølle på den ene og Peder Juel af Åbo på den anden side er dom afsagt, som følger. Efter den indsigelse og saggivelse, sr Søren Mortensen, som her for retten mod sin forrige tjenestekarl Peder Juel af Åbo har fremført, ses og eragtes ikke, at Peder Juel i nogen måde kan være straffældig, efter at mons Søren Mortensen bemeldte tjenestekarl sagesløs af sin tjeneste har dimitteret, og nu først efter slig forløb på løse ord uden al bevis ham søger og tiltaler, hvilken omgang uforsvarlig eragtes, slig et stakkels menneske proces i så fald at påføre, ønskeligt var det /at de ved gravens nærgående ville tage til eftertanke, hvad det er at tilvende sig den fattiges løn og sure sved, og er så efter parternes fremførte pro et contra Peder Juel for sr Søren Mortensens tiltale frikendt, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** Dom efter at sr Søren Mortensen af Tarskov mølle har ladet indstævne Niels Olufsen i Con-
fol 399b
stantinsborg markhus, Jens Overballe i Edslev og Laurs Laursen i Vejlby, den sidste på sin formands sl Jens Poulsens vegne, så er først efter gjorte krav og saggivelse ermeldte Niels Olufsen mødt, som (mlg) og med citanten sin debet likvideret og afklaret efter aktens udvisning. Jens Overballe, som efter lovlig indstævning og givne opsættelse ej noget har ladet indsige sig til befrielse /tilfindes at betale citanten de fordrende ni mk danske og til denne doms bekostning 6 mark, alt inden 15 dage at efterkomme eller lide lovens tvang. Betræffende sr Søren Mortensens krav og prætention til Laurs Laursen og hustru i Vejlby på afgangne Jens Poulsens vegne efter fremlagte revers af dato 30 november 1711, da som bemeldte sl Jens Poulsens hustru her for retten har erbudet sin ed /at hendes sl mand udi hans yderste havde erklæret Søren Mortensen ej at være noget skyldig, hun selv og, som den der både kan læse og skrive, udi ingen måder tilstår at det er hendes sl mands hånd, som under reversen står antegnet, med videre gjorte indsigelser om bemeldte reverses mistænkelighed/. Og som fornemmes, at den sl mand ved døden er afgangen år 1714, og efter ham skifte og deling sluttet 31 oktober 1715, hvor alle kreditorer da fyldest og fornøjelig er vorden betalt efter bemeldte fremlagte skiftebrevs udvisning, da som denne fordring findes at være over seksten år gammel, og sr Søren Mortensen, som en lovkyndig mand, daværende indvåner og handelsmand udi Århus, ikke har søgt sit krav i lovlig tid, mindre efterlevet hans KM allernådigste lov pag. 853, altså frikendes afgangen Jens Poulsens arvinger i Vejlby for denne Søren Mortensens tiltale i alle måder /og gives Laurs Laursen og medarvinger regres til mons Søren Mortensen for den /dem til besvær/ fremlagte urigtige og makulerede revers på lovlig måde at søge. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
Tirsdag 2 september 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Axel Axelsen, Søren Jensen og Laurs Mortensen i Holme, Niels Pedersen Lassen i Terp, Peder Rasmussen i Lisbjerg, Søren Lassen i Hasle, Groes Madsen og Mogens Pedersen i Viby.
fol 400a
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne var mødt for retten sr Christen Sørensen, som fremstillede 2 varselsmænd, navnlig Peder Rasmussen og Boj Nielsen, begge af Hasle, der ved lovens ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de til i dag med lovligt 8 dages varsel har [ind]varslet her til tinget i dag at møde samtlige Marselisborg bønder i Brabrand rode, saggivelse og i rette sættelse at anhøre og dom at lide angående den selvrådige opsætsighed og ulydighed, som de har vist imod forvalterens tilsigelse angående kornhøstning til Niels Sørensens øde gård i Terp 25 august sidst, som de modvilligt har oversat, og forklarede varselsmændene, at de havde talt med enhver af vedkommende bønder, en del ved deres huse og bopæle og en del i marken, hvornæst blev fremstillet rodemanden for samme rode, navnlig Peder Olufsen af bemeldte Brabrand, som tilstod og bekræftede, at han roden til bemeldte høstarbejde ved den øde gård i Terp betidelig tilsagde, hvilket og en del af vedkommende bønder, som for retten er til stede, tilstod, og forklarede bemeldte Peder Olufsen rodemand, at de som arbejdet sad overhørig var efterfølgende, nemlig af Brabrand Peder Rasmussen, Mogens Christensen, Søren Erichsen, Søren Sørensen Skytte, Michel Rasmussen og Hans Erichsen, af Hasle Rasmus Erichsen og Jens Åby, af Åby Jens Bonde og Niels Michelsen, hvilke 2 sidste ikke betids skal være bleven tilsagt efter budfogeden Peder Rasmussen i Hasle hans beretning, efter hvilken oplysning og forklaring Christen Sørensen satte i rette og påstod, at vedkommende bønder, som således har vist dem modvillige udi det, som de på det høje og nådige herskabs vegne er befalet, med anselig mulkt bliver anset, alt i anledning af loven, og er bondens pligt udi det som dem i så måder bliver befalet, og deres fæster dem tilholder, item den forvoldte sags omkostning med to rdl at betale, hvorpå dom forventedes. Sagen opsat i 14 dage.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og æskede den sag i rette angående det næstleden bygsæds tid bortblevne byg på Marselisborg mark, og til det derom
fol 400b
begyndte tingsvidnes videre drift til sagens oplysning producerede Niels Nielsen den her fra retten i dag 14 dage udstedte forelæggelse, hvilken med sin forkyndelsespåskrift han begærede måtte læses, påskrives og [tings]vidnet tilføres, såvidt ej allerede deraf er indført. Dernæst fremstillede Niels Nielsen den ene af de udi forelæggelsen meldte vidnespersoner, navnlig Poul Sørensen Lyng i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han ikke selv var til hove den dag, da det ommeldte byg er bleven borte, men havde da sine folk der, nemlig hans karl Thomas Rasmussen, som er soldat, item hans søn Søren Poulsen og hans tjenestepige Mette Ovesdatter, og blev ellers af Niels Nielsen tilspurgt, 1. om vidnet ikke har talt med nogen af bemeldte sine folk eller søn om det omvundne byg, eller de derom haver talt med vidnet, enten i en eller anden måde. Vidnet svarede, det vidste han ikke, de havde talt noget om. 2. tilspurgt, om vidnet under sin svorne ed kan benægte, han ikke har hørt enten dem eller andre tale derom, med formaning han ville betænke sin salighed og vidne sin sandhed. Vidnet svarede, han kunne ikke nægte, han jo havde hørt tale derom her i tinghuset, og ellers hvor nogen kunne gå sammen på en vej og tale derom. 3. tilspurgt, hvem de folk var, som vidnet efter hans udsigende haver hørt således tale derom. Vidnet svarede, når der gik mange i en flok tilsammen, kunne han ikke så lige vide, hvem det var. 4. tilspurgt, om vidnet ikke ville bekvemme sig at give nogle navne, om ikke alle af dem han således har hørt og set i folk tilsammen at tale derom. Dertil vidnet svarede, han kunne ikke erindre at give dem navn. 5. tilspurgt, om de folk, han således har været i flok med, har været af Vejlby, Skejby eller hvor de har haft hjemme. Vidnet svarede, han havde ikke været i flok med andre end hans egen bys folk, nemlig Vejlby folk. 6. tilspurgt, om disse folk har været af hans medtjenere eller andre. Vidnet svarede, han vidste ikke hvem, de havde været. 7. tilspurgt, om han ikke kender de fleste, om ikke alle af Vejlby folk, siden han bor der i byen, og efterdi han har hørt og set dem i store flokketal tale derom, således det urimeligt
fol 401a
om han ingen af dem skulle kunne navngive, hvorfor Niels Nielsen endnu venter, at vidnet navngiver enten få eller mange, såfremt man kan eragte hans vidne upartisk. Vidnet svarede, at han ej havde givet agt derpå, og derfor ej heller kunne navngive nogen. 8. tilspurgt, efterdi vidnet har hørt de har [talt] om foreskrevne materie, så er spørgsmålet, hvad ordene har været, de derom har brugt. Vidnet svarede som tilforn, det kunne han ikke erindre. Niels Nielsen havde vel flere spørgsmål til dette vidne at gøre, men som han fornemmer og protokollen udviser, at vidnet først har forklaret, det han har hørt folk af Vejlby i store flokke på vejen har talt om det byg, om hvilket han er indstævnet at vidne, så er det forunderligt, og efter Niels Nielsens formening utroligt, at han ikke skulle kunne give en eneste navn af dem alle, som dog efter hans eget udsigende bor i byen hos ham, ej heller holder Niels Nielsen det rimeligt, at når han har hørt, nemlig vidnet, at de har talt derom, han da ikke skulle kunne huske et eneste ord deraf, thi hvorledes kunne han da vide, hvad de talte om, når han ikke vidste hvad ord, de brugte, og af hvad rigtighed eller sandhed kan da hans vidne anses for, og da for ikke videre deslige af ham at få udsagt, som muligt ham end mere kunne præjudicere efterdi man allerede har set af hvad beskaffenhed, hans vidne er, ville Niels Nielsen ikke forårsage vidnets videre besværing, men lod det dennesinde derved bero med reservation af hvis påanke hans allerede udsagte i sin tid muligt vil udfordre, og blev da vidnet fra retten dimitteret. Dernæst fremstod at vidne Jens Christensen Hasles hustru i Skejby, navnlig Maren Jensdatter, som vant med oprakte fingre og ed efter loven på Niels Nielsens spørgsmål, at hun ikke hørte nogen tale om denne sag, førend hun derfor blev stævnet. Siden hørte hun de talte alle derom, nemlig hvorledes de var stævnet, fordi de havde bedt på marken, og det kunne hendes mindste barn sige hende, og ellers forklarede vidnet, at hun
fol 401b
intet vidste om denne sag videre at vidne, blev ellers af Niels Nielsen tilspurgt, om hun kan nægte, at da hun første gang blev stævnet for denne sag at vidne udi, at da enten hun eller hendes mand sagde til stævningsmændene, de måtte nok lade sligt blive, som denne sag havde forårsaget, så kunne folk være fri for at rejse efter vidnesaflæggelse, når de lod enhver beholde sit. Vidnet svarede, hun så dem ikke, og derfor svarede hun dem ikke heller, ikke heller vidste hun at være stævnet for at give svar på deslige spørgsmål, og overalt så har hun vunden eller forhen sagt, hvad hun i sagen er bevidst, og i den henseende som et enfoldigt kvindfolk formodede ej med videre spørgsmål at blive besværet. Så blev hun fra retten dimitteret. Niels Nielsen dernæst forefandt, at Mads Berentsens hustru af bemeldte Skejby og for retten var fremkommen, som han begærede af retten måtte blive afhørt, hvad hun om denne sag er bevidst, førend eds gørelse, på det man af hendes udsigende kan fornemme, om hendes sigelse kan tillades beediget efter loven, formedelst hun er Poul Madsens moder. Christen Sørensen var for retten til stede på forvalteren sr Stærs vegne, som forsvar for den søgte Poul Madsen af Skejby, og ville erindre retten, at det fremstillede vidne er barnet Poul Madsens moder og altså formodede, at hun ikke til nogen vidnesaflæggelse eller examen bliver admitteret, siden vel ikke, eftersom mange andre vidnesbyrd i sagen ført er, bliver af den beskaffenhed, nemlig hovedsagen i sig selv, at villige vidner skal gælde. Niels Nielsen svarede, han havde tilforn erklæret på hvad måde, han hendes forklaring forlanger, og efterdi hun nu efter stævning og forelæggelse for retten er fremkommen derom at gøre hendes forklaring, så ventede Niels Nielsen, hun blev tilholdt samme at udsige, hvor da hun forklarede, at da hendes søn bemeldte Poul Madsen var kommen hjem fra hove i bygsædstiden sidst og var kommen i gården, gik
fol 402a
hun ud til ham, og så hun da, han havde sin plov og harve tillige med fodersækken, som han havde med sig til hove, og var der noget i sækken, som hun ej vidste rettere end var hakkelse, men hun så ikke i sækken og var så ej videre om denne [sag] bevidst, hvorfor hun fra retten blev dimitteret, og som da forrige stævnemål såvidt er udløben, og endnu lidet er ført formedelst vidnernes udeblivelse, man kan tænke formedelst høsten, så har Niels Nielsen været forårsaget at lade continuere med en anden stævningsmemorial, hvormed han fremstillede 2 stævningsmænd, navnlig Otte Hansen og Anders Mortensen begge tjenende på Marselisborg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indkaldt Poul Madsen i Skejby efter en kaldsmemorial sålydende: Poul Madsen i Skejby gives hermed lovligt kald og varsel at møde ved Marselisborg birketing førstkommende 2, 9 og 16 september for vidner og bevisligheder at anhøre samt spørgsmål at tilsvare angående det byg, som blev borte på Marselisborg mark sidstafvigte bygsæds tid, alt til continuation og nærmere oplysning under det derom ved ermeldte ret begyndte tingsvidne, om I dertil agter noget at svare. Og som ingen videre vidner i dag for retten er mødt, måtte Niels Nielsen begære sagen opsat i 8 dage, hvilket og af retten blev consenteret. Opsat i 8 dage.
** Sr Jens Andersen fuldmægtig ved Constantinsborg fremkom for retten og begærede, at ham måtte udmeldes 4 forstandige dannemænd, som næstkommende (mlg) september kunne syne og besigtige samtlige Constantinsborg tilhørende skove, hvis olden til svins indbrænding derpå findes, hvortil blev udmeldt Jens Nielsen, Jens Åby, Rasmus Erichsen og Niels Erichsen alle af Hasle samme skove at syne og taxere deres olden, og det således som de deres forretning ved ed her for retten kan afhjemle.
fol 402b
Tirsdag 9 september 1727
Holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren og i skriverens sted Søren Hansen af Holme, tinghørere Axel Axelsen, Laurs Mortensen, Søren Jensen af Holme, Groes Madsen, Mogens Pedersen af Viby, Rasmus Frandsen af Lisbjerg og Peder Nielsen af Terp og Lassen af Hasle.
** Efter udmeldelse sidste tingdag her i retten fremkom for retten de udnævnte synsmænd, nemlig Jens Nielsen, Jens Åby, Niels Erichsen, Rasmus Erichsen alle i Hasle, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de næstafvigte d. 6 september samt d. 8 september havde synet og taxeret samtlige Constantinsborgs underliggende skove, deres olden og afgrøde, først Tander skov for 2 svin, Ingerslev skov, herskabets part, 70 svin, Stautrup skov for 70 svin, gårdens skov for 120 stykker svin, Brabrand skov for 1½ svin, efter hvilket passerede Jens Andersen fuldmægtig ved Constantinsborg var synstingsvidne begærende.
** På forpagteren ved Marselisborg sr Niels Nielsen hans vegne fremkom for retten hans tjener Otte Hansen og æskede den sag i rette contra Poul Madsen af Skejby og var i anledning af stævnemålet begærende, at sagen i 8 dage måtte vorde opsat, hvilken opsættelse retten bevilligede. Sagen opsat i 8 dage.
fol 403a
Tirsdag 16 september 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Axel Axelsen, Laurs Mortensen og Søren Jensen af Holme, Mogens Pedersen og Groes Madsen i Viby, Peder Rasmussen i Lisbjerg, Niels Pedersen i Terp og [Søren] Lassen i Hasle.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og æskede den sag i rette angående det på Marselisborg mark bortblevne byg sidstleden bygsæd, hvorud inden han refererede sig til hvis derom forhen er ført, og eller begærede sagen opsat til i dag 8 dage efter sidste stævnings indhold. Samme begærede opsættelse retten bevilligede, og sagen opsat i 8 dage.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne var mødt Christen Mortensen af Holme og æskede den sag i rette, som til i dag er opsat contra en del af Brabrand rode, som i en og anden måde har siddet overhørig med deres arbejde til den øde gård efter stævnemålet og i rette sættelsens videre formelding og var dom begærende. Såsom ermeldte indstævnede og særlig Peder Rasmussen, Mogens Christensen, Søren Erichsen, Søren Skytte, Michel Rasmussen og Hans Erichsen alle af Brabrand, Rasmus Erichsen og Jens Aaby af Hasle, Jens Bonde og Niels Michelsen af Åby findes så godt som opsætsige, når som helst de af deres højbårne herskab eller forvalter i en eller anden måde noget vorder befalet at forrette, de da sidder overhøring, og i så måder findes ulydige. Da for slig deres ulempe tilfindes de herved som første gang at bøde til birkets fattige tre rdl og til denne doms bekostning to rdl, alt inden 15 dage, eller lide ved nam efter loven. Til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og var begærende, at ham af retten måtte blive udmeldt 4 uvildige dannemænd til
fol 403b
at syne og taxere hvis olden, som til svins indbrænding dette år på ermeldte Marselisborg underliggende skove og skovsparter findes, hvortil blev udmeldt Michel Jensen, Rasmus Andersen, Niels Børup og Poul Holm, alle i Ravnholt, som næstkommende 19 september har at møde ved Marselisborg klokken 8 slet om formiddagen og da efter forevisning har at syne og taxere bemeldte Marselisborgs besagte skove og skovsparter og det således at forrette, som de næste tingdag derefter her for retten ved ed kan præstere.
** Christen Hansen hyrde boende i Holme fremkom for retten på egne vegne og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Skåning og Hans Jensen Skrædder, begge af Holme, som afhjemlede ved ed efter loven, at [de] med lovligt 8 dages varsel havde hidkaldt Rasmus Rasmussen Bech i Holme efter en kaldsmemorial, som herefter vorder indført, lyder således: Memorial kaldsmændene til efterretning, herved med 8 dages lovligt kald og varsel /fra forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær/ gives Eder, Rasmus Rasmussen Bech boende i Holme til Marselisborgs birketings ret at møde førstkommende 16 september for sigtelse og saggivelse samt syns og andre vidnesbyrder at anhøre, spørgsmål besvare, i rette sættelse at imodtage og dom derefter at lide angående Eders forøvede formastelse med hug og slag, som I d. 3 september sidst har begegnet Eders bys hyrde Christen Hansen med, da han gik ved byens hjord på Holme mark ved Tigs Sig på vejen, som går fra Holme og til Århus. Til besagte tid og sted at møde indvarsles Christen Mortensen, Oluf Jensen, Søren Sørensen og Søren Rasmussen, alle boende i Holme, som har synet bemeldte hyrde, Eders sandhedsvidne derom at aflægge og forklare. Ligeledes indkaldes og Rasmus Bundgård, Søren Lassen og Søren Sahl ibd, deres sandhed at udsige og forklare, hvad dem udi denne sag kan være bevidst, og de kan have hørt og set passere. Århus d. 9 september 1727. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Rasmus Bech selv og med de øvrige en del selv og en del deres hustruer og folk. Dernæst fremstod bemeldte 4 synsmænd, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at de
fol 404a
bemeldte 3 september efter hyrdens begæring havde synet ham, og da forefandt at der var kendt på hans venstre arm at have fået tvende slag, dog hverken blå eller blodige, men noget ophovnet. Ligeledes et slag over hans venstre lår, ophovnet, hvilket hyrden berettede for dem, Rasmus Bech i Holme ham [havde] tilføjet. De øvrige indstævnede vidste ikke [noget] udi denne sag, og som ingen fra forvalteren var mødt, blev sagen opsat i 8 dage.
Tirsdag 23 september 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mogens Pedersen, Groes Madsen i Viby, Axel Axelsen, Søren Jensen og Laurs Mortensen i Holme, Peder Nielsen i Terp og Laurs Nielsen i Hasle.
** Efter udnævnelse i dag 8 dage sidst her fra retten fremstillede sig de 4 mænd, som har synet og taxeret efterskrevne baroniets skoves olden, hvilken deres forretning de under deres hænder på memorial forfattede, som lyder således, som de den for retten oplæste og samme ved ed afhjemlede efter dets indhold, hvorefter Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg var tingsvidne begærende.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og æskede den sag i rette angående det bortblevne byg på Marselisborg mark sidstafvigte bygsæd og var, efter alt hvis der udinden er ført, et lovskikket tingsvidne begærende, som og blev udstedt.
** Ao 1727 d. 19 september var vi underskrevne efter rettens udmeldelse fra Marselisborg birketing sidstafvigte 16 september udi efterskrevne høje herskabet til Marselisborg deres under gården og tilhørende bønders godses skove for at syne og taxere hvis olden til svins indbrænding dette år fandtes, hvilken vores forretning vi angik og forefandt således, nemlig 1. efterså vi det enemærke næst ved Marselisborg, som kaldes Ballerne og Sønderlykke, hvor såvel som de andre steder vi fandt god olden på bøgetræerne og noget på egetræerne, og blev bemeldte 2 skovskifter taxeret ialt for at kunne fede fuldkommen svin = 100 stk. 2 begav vi os derfra til Viby Høskov, hvilket vi forefandt på lige måde at kunne fede i mindste = 40 svin, 3. dernæst synede vi Viby Bøgeskov, hvilken vi fandt at kunne fede = 150 svin, 4. dernæst begav vi os igen til gårdens øvrige
fol 404b
enemærker, nemlig de skovskifter, som kaldes Boghaven og Hestehaven, hvilket vi taxerede tilsammen for at kunne til visse fede = 70 svin, 5. videre begav vi os til gårdens søndre enemærke, som kaldes Thors skov, [hvilket] vi tillige med al Skåde skov under et taxerede, og befandt vel at kunne fede svin = 300 stykker, videre har vi ikke taxeret, ej heller formoder vi bliver tilholdt at taxere baroniets øvrige skove, formedelst de er os så langt fra beliggende, men at andre af birket i nærværelsen dertil må udmeldes, eller forstår vi alle for specificerede svin at være fuldkommen synet, således som svin, små og store, sædvanlig taxeres, og at vi dette syn og taxering således har forrettet, det aller nøjeste vi se og skønne kunne, det testerer vi med egne hænders underskrift og videre for retten ved ed vil afhjemle, Ravnholt ut supra, Michel Jensen, Rasmus Andersen, Niels Nielsen, Poul PPS Pedersen.
** Dernæst blev af retten udnævnt stokkemænd, som retten fra næstkommende tingdag og til nytår har at betjene, nemlig Niels Pedersen Mollerup i Terp, Søren Jørgensen Bach, Niels Pedersen, Jens Madsen, Laurs Fiil, Peder Jensen, Jørgen Bach og Poul Lyng alle boende i Vejlby.
Tirsdag 30 september 1727
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen Mollerup i Terp, Jørgen Bach, Søren Jørgensen, Jens Madsen, Niels Pedersen, Peder Staldmester, Poul Lyng og Laurs Fiil alle af Vejlby.
** På mons Jacob Rosborg på (Haraldslund overstreget) Amdrup hans vegne for retten var mødt hans tjener Søren Laursen Bonde, som fremlagde en her af retten udstedt stævning under dato 12 september sidst contra Jens Sørensen Søndermand i Tåstrup, hvilken han med sine forkyndelsespåskrifter begærede læst, påskreven og udi protokollen indført, og blev da i følge af parternes vedtægt efter stævningens påtegning denne sag opsat med vidners førelse til førstkommende 28 oktober.
** No. 18, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Jacob Rosborg på Amdrup, hvorledes han er forårsaget at tiltale Jens Sørensen Søndermand i Tåstrup for en del neg korn af rug, som indeværende år er borttagen af Amdrup ager, og
fol 405a
derimod befunden flere neg af rug på bemeldte Jens Søndermands ager, som lå til revns? med citantens ager, end som derpå var voxet og groet, og i hvorvel Jens Sørensen Søndermand betids er advaret, at det efter formening var Amdrup rug, så har dog Jens Søndermand alligevel benyttet sig af samme, tagen mere rug af sin ager, end derpå var groet og ført det til sin hus og bopæl i Tåstrup. Thi stævnes Jens Sørensen Søndermand med sin hustru, sønner, døtre og tjenestekarl at møde for mig i retten på Marselisborg birketing førstkommende 30 september og 7 oktober, hver tingdag, om det måtte være fornøden, vidner at påhøre og til spørgsmål at svare angående samme bortstjålne korn, og hvorledes til Eders gård i Tåstrup af Amdrup mark er henført mere korn end på Eders bemeldte ager er groet, med hvis videre som ellers af denne sag kan dependere, item hvorledes I, Jens Søndermand, uden tilladelse har udtagen Eders kvæg og bæster og andre kreaturer af Amdrup huse, som har været indtagen af eng eller korn uden bevilling. For processens skyld vorder denne citation insinueret velædle hr krigsråd og regimentsskriver Marcus Ulsø i Gimming, om han på enten af siderne som forsvar for begge parter vil have noget med sagen at gøre /dertil med eller imod at svare/ hvorefter citanten agter sig et lovligt tingsvidne. Datum Holme 12 september 1727 under min forsegling, LS. Forkyndt her i Gimming 16 september 1727, test. E. Lassen, Ao 1727 15 september har vi underskrevne Hans Baltzersen og Niels Andersen Lading begge af Grundfør lovligt forkyndt denne stævning for Jens Søndermand i Tåstrup, talte med ham selv og leverede ham kopi heraf, hvilket bekræftes ved vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum ut supra, Hans Baltzersen, siger NAS Andersen. Efter at denne stævnemål er afhjemlet, er det med begge vores consens, at sagen opsættes udi fire uger, som er til 28 oktober førstkommende, hvilket [vi] tilstår under vores hænder. Datum Haraldslund 29 september 1727 på min principals velb. hr krigsråd Ulsøs vegne, E. Lassen, J. Rosborg.
fol 405b
Til vitterlighed H. Rosborg. Sagen som meldt opsat i 4 uger.
Tirsdag 7 oktober 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen i Terp, Niels Pedersen, Laurs Fiil, Michel Foged, Søren Jørgensen, Poul Lyng, Jens Madsen og Peder Staldmester alle af Vejlby.
Tirsdag 14 oktober 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jørgen Bach, Jens Madsen, Peder Staldmester, Laurs Fiil, Poul Lyng, Niels Pedersen og Søren Jørgensen alle af Vejlby og Niels Pedersen i Terp.
** Rasmus Knudsen i Trige lader lyse efter en sortstjernet mærplag, som [har] været borte for ham i nogle uger, er noget blakket i lyskerne.
Tirsdag 21 oktober 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen Mollerup i Terp, Jens Madsen, Peder Jensen, Michel Nielsen, Poul Lyng, Laurs Fiil, Niels Pedersen og Jørgen Bach alle af Vejlby.
Tirsdag 28 oktober 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen Mollerup i Terp, Søren Jørgensen, Laurs Fiil, Niels Pedersen, Peder Jensen, Jens Madsen, Poul Lyng og Jørgen Bach alle af Vejlby.
** Sr Hans Christian Møller fra Haraldslund fremkom for retten på mons Jacob Rosborg fra Amdrup hans vegne og lod oplæse det stævnemål, som her ved retten i dag 4 uger sidst er bleven fremført contra Jens Sørensen Søndermand i Tåstrup og dernæst fremstillede efterskrevne vidnespersoner, nemlig Søren Laursen Bonde fra Constantinsborg, Jens Andersen, avlskarl ved Amdrup, Mads Nielsen Snedker og Peder Laursen begge af Grundfør med begæring at lovens ed for dem måtte blive oplæst, som og skete. Den indstævnede blev påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, hvor da mødte for retten Søren Olufsen af Voldum fra velædle hr krigsråd Ulsø i Gimming..
fol 406a, 406b, 407a, 407b
.. vidner afhøres, Jens Sørensen Søndermand anklages for at have stjålet nogle rugneg fra Amdrup mark samt for at have ladet sine bæster gå på Amdrup mark, han nægter sig skyldig.. Hans Christian Møller var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.
** Højtærede sr Jens Mørch birkedommer til Marselisborg birketing, af en mig forkyndt stævning
fol 408a
dateret Holme 12 hujus har jeg fornummen, at mons Jacob Rosborg, som med sin broder har Amdrupgård i fæste på ryttergodset i Ødum sogn har til bemeldte birkeret 30 september og 7 oktober førstkommende indstævnet rytterbonden Jens Jensen Søndermand i Tåstrup udi bemeldte sogn med hustru, børn og folk for vidner og tiltale anlangende bortstjålen korn i negene af de til revns? liggende agre etc, item for indtagne kvæg og bæster, som fornævnte Jens Søndermand beskyldes for at have udtaget af bemeldte Amdrup huse uden tilladelse, og endelig til slutning stævnet mig, om jeg på enten af siderne ville have noget med sagen at gøre, med eller imod at svare med videre samme stævnings indhold. Da i hvor vel mig billigen burde været givet oplysning om den rette beskaffenhed, end en sådan sag begyndtes, som synes at være af konsekvens til hvilken side, den falder, helst begge er af ryttergodset, vil jeg dog ej antage mig det ene parti mere end det andet, men for begge se befordret, hvad ret kan være, og til den ende overleverer sagens og vidnernes examen udi hr birkedommers hånd, at han som en retsindig dommer ved magten, loven giver ham, selv vil udvirke den rene og rette sandhed og ingenlunde tilstede noget vidne at dimitteres fra retten uden kategoriske svar på hvis, som udkræves, og det således som dommeren vil være ansvarlig. Om noget imod formodning skulle blive uforklaret, enten med ren til- eller fragåelse, dog at vidnerne foregående hører lovens ed og den virkelig aflægges, samt derefter /i slig en sag/ separation afhøres i følge lovens 7 bog.. Og er da posterne, som eragtes til sagens oplysning følgende, 1. citanten angående eller hvem, der fører sagen efter. Her stævnes manden, bemeldte Jens Søndermand med hustru, børn og folk for stjålne koster, om de da alle beskyldes eller hvilke, og hvem særdeles, at de eller den må navngives, på det de ikke alle skal være begreben under en uskyldig blame, og om sådan deklaration ikke mindelig sker, påstår dommerens interlokutorikendelse
fol 408b
om kald og varsel bør stå ved magt, inden der forklares, hvem sagen egentlig skal pågælde. 2. vidnerne at forklare hver for sig efter loven 1. hvem vidnet er, bosat på hvad stavn, eller hvor det tjener, hvad og hvor, 2. hvad slags korn, det har set bortstjålet af Amdrup agre, hvor meget, i hvad stand og af hvem, 3. hvad dag eller nat, tid eller time det skete, 4. hvorledes og på hvad måde samme korn blev stjålet og hvor det blev henført og lagt, 5. hvem der var hos vidnet og tillige så kornet blev borttagen, og om de da ikke søgte sådant at hindre, 6. hvad ager kornet blev tagen af, og hvis ager samme ligger nærmest, østen, vesten, sønden eller norden for, 7. hvad korn, Jens Søndermand havde på sine agre og hvor, item om vidnet talte hans korn og når, 8. om vidnet kunne kende noget af Amdrups korn der imellem, 9. hvad kornet var, hvor meget og hvorpå vidnet kunne kende det, 10. hvad for kvæg eller bæster af Jens Søndermands har været taget i hus på Amdrup, 11. hvor det i korn eller eng blev optagen, ved hvem og hvad dag og tid, 12. hvad hus det stod udi og hvor længe, 13. hvad dag og tid det blev udtagen, hvad det var, og om vidnet så det, 14. hvem der var flere hos, som så det, 15. om det blev udtagen med magt og ved hvem, eller det skete med tilladelse og af hvem. Foreskrevne poster, som alene sigter til oplysning for begge parter og hvorved retten faciliteres fra vidtløftighed vil jeg tjenstligt formode til nøje vorder observeret, og om flere vidner skal føres, end hvis som den første tingdag sker, så påstås i kraftigste måde, at de da bør nævnes ifølge lovens 1. bog.. Forbliver højtærede hr birkedommers tjenstvilligste tjener, M. Ulsø, Gimming 30 september 1727. PS Siden ovenbemeldte sag ikke blev fremført for retten til 30 september sidstløben, men efter stævningens påtegning hensat til i morgen 28 hujus, og ingen mindelig forening er fornummen imidlertid mellem vedkommende parter at være sket, som ellers havde været at formode, så refererer
fol 409a, 409b
jeg mig endnu til dette indlægs indholdende poster, at den velvise dommer ville behage at lade sig samme til rettens nøje fremmelse, når sagen i morgen fortsættes til dets bedste være rekommanderet. Gimming 27 oktober 1727, M. Ulsø.
Tirsdag 4 november 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jørgensen, Laurs Fiil, Peder Jensen, Niels Pedersen, Poul Lyng, Jens Madsen og Jørgen Bach alle af Vejlby og Niels Mollerup af Terp.
** Sr Hans Rosborg på Haraldslund mod ritmester Henning von Arenstorff. Der henvises til en landstingsdom af 27 august 1722 og en højesteretsdom af 22 juni 1724. Rosborgs påstand om forbud frafaldes, og han henvises til at gøre sin regres hos hr Arenstorff.
** Dokumenter i ovenstående sag.
fol 410a, 410b, 411a, 411b
.. dokument fortsat. Der nævnes stævningsmænd Hans Baltzersen af Grundfør og Jens Nielsen af Hovvang. Birkedommer Jens Mørch har med Arenstorffs tjener Mads Sørensen Lærke og tvende mænd, Jens Pedersen Bonde af Lisbjerg og Peder Nielsen ibd, været på Haraldslund for at gøre udlæg for 46 rdl. Beløbet bliver i stedet betalt.
** Forvalteren ved sin fuldmægtig sr Christen Sørensen i Århus lod lyse til skifte at skal holdes efter Mads Andersen husmand i Vejlby førstkommende 19 november, og 20 dito efter Jens Bondes hustru sl Maren Jacobsdatter i Lisbjerg, om nogen var, som udi bemeldte 2 stervboer enten kan have at fordre eller gælde, de dem da til besagte tid ville lade indfinde.
Tirsdag 11 november 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Jensen, Jørgen Bach, Poul Lyng, Niels Laursen, Jens Madsen, Søren Jørgensen og Niels Pedersen alle af Vejlby og Niels Pedersen i Terp.
Tirsdag 18 november 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jørgensen, Peder Jensen, Niels Pedersen, Jørgen Bach, Niels Laursen, Poul Lyng og Jens Madsen alle af Vejlby og Niels Pedersen af Terp.
Tirsdag 25 november 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jørgensen, Jørgen Bach, Niels Laursen, Niels Pedersen, Peder Jensen, Poul Lyng og Jens Madsen i Vejlby og Niels Pedersen Mollerup i Terp.
** På forstanderen for Århus Hospital sr Niels Nielsen hans tjener Otte Hansen hans vegne for retten fremkom og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Morten Sørensen i Tander og Søren Jensen Møller i Slet, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde for synsmænds opkrævelse samt vidnesbyrds førelse, har hidkaldt Christen Jensen og Rasmus Pedersen, begge boende i Gunnestrup samt forvalteren sr Morten Jensen ved Wilhelmsborg angående et stykke jordsmon imellem Gunnestrup og Bjødstrup marker på et sted kaldes Ruldmose med videre efter samme stævningsmemorials formelding lyder således, og forklarede kaldsmændene, at de talte med
fol 412a
Christen Jensens kone og med Rasmus Pedersen selv i Gunnestrup. På Wilhelmsborg talte de med forvalterens broder Anders Jensen, som alle lovede at tilstå dem budet, hvornæst Otte Hansen på sin husbonds vegne var tjenstligst begærende af retten at måtte få udmeldt 2 uvildige og forstandige dannemænd til at syne og besigtige bemeldte ejendom førstkommende torsdag, som er 27 november, og deres forretning til næstkommende 2 december at afhjemle. Så til samme synsforretning blev af retten udnævnt Rasmus Jensen og Thomas Jensen Amdi begge af Holme, som samme synsforretning har at foretage på åstedet bemeldte 27 november i parternes overværelse og forevisning og samme deres forretning da således fuldføre, som de her for retten næste ting med en uskadt samvittighed og med ed efter loven kan bekræfte, og har sr Otte Hansen eller hans principal denne udmeldelse vedkommende desinden lovligt at tilkendegive.
** Som befindes, at 2 af baroniet Wilhelmsborgs bønder, navnlig Christen Jensen og Rasmus Pedersen i Gundestrup, skal ville tilholde sig et stykke engjord udi den mose på Bjødstrup mark, som kaldes Ruldmose, med påstand at samme stykke engjord skulle tilhøre deres i fæste havende gårde, da det dog måtte tilhøre den gård i Bjødstrup, som Århus hospitals bonde Michel Sørensen bebor, hvilket endog med trofaste dannemænd er forevist høje herskabets fuldmægtig udi bemeldte mænds overværelse, og det efter rigtige skelstene, som endnu ses på stedet, men som fornævnte baroniets bønder endda ikke ville med så udførlig bevis være nøjet, men endelig ville have det til proces og lovmål, så agter jeg på hospitalets vegne derom at føre et lovligt tingsvidne ved Marselisborg birketing førstkommende 2 december for at godtgøre samme stykke eng er Århus hospital og ikke baroniet tilhørende, og det til den ende ved samme ret førstkommende 25 november at lade udnævne upartiske dannemænd, som åstedet udi vidnernes overværelse og efter deres anvisning kan besigtige, og bemeldte 2 december samme deres syn lovligt at afhjemle. Thi stævnes hermed
fol 412b
fornævnte Christen Jensen og Rasmus Pedersen til bemeldte tider og steder at møde, udnævnelse samt synsvidner og andre vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare, alt bemeldte jord i Ruldmose angående, såvidt eragtes, så insinuerers og dette stævnemål for fuldmægtigen sr Morten Jensen på Wilhelmsborg, om han noget på sit høje herskabs eller deres bønders vegne agter at svare, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse, som for er meldt. Århus 6 november 1727. Niels Nielsen.
Tirsdag 2 december 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Poul Lyng, Niels Pedersen, Niels Laursen, Jørgen Bach, Jens Madsen, Søren Jørgensen og Peder Staldmester alle af Vejlby og Niels Pedersen Mollerup af Terp.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Christen Sørensen og i rette lagde en her af retten 18 pasato udstedt stævning contra en bemeldte friherskabs bonde, navnlig Peder Andersen boende i Lisbjerg, hvilken stævning han med sin forkyndelsespåtegning begærede læst, påskreven og i akten indført, som og skete, hvornæst af retten blev påråbt, om nogen var til stede, som imod stævnemålet havde at sige. Peder Andersen var mødt, men havde intet imod stævnemålet at indsige, hvornæst ifølge af stævnemålet Christen Sørensen fremstillede efterskrevne vidnespersoner, for hvilke lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne, og derpå at vidne først fremstod Rasmus Olufsen soldat tjenende bemeldte Peder Andersen i Lisbjerg, som vant med oprakte fingre og ed efter loven sin sandhed at ville vidne, og derpå vant efter tilspørgelse af Christen Sørensen, at den i stævnemålet ommeldte torsdag, nemlig 13 november sidst, var han ikke til stede, og derfor ej så og hørte nogen klammeri imellem hans husbond og madmoder, men næste fredag derpå om morgenen, da vidnet tillige med de andre folk i gården spiste deres davre,
fol 413a
sagde vidnets madfader Peder Andersen til sin kone Maren Jensdatter, som gik udi salset, som skal være brøggerset, at hun skulle komme ind og spise sin davre med de andre, og således kaldte han nogle gange ad hende, men da hun ikke ville komme, gik han ud [at] hente hende ind, og tog et lidet stykke træ, som en vender eller et svøbeskaft, og slog hende over armen og skulderen med, men hvor mange slag, vidste han ikke. Christen Sørensen tilspurgte vidnet, 1. om han kan forklare, hvad forretning bemeldte Peder Andersens kone havde udi salset ??, da hun således blev trakteret af hendes mand. Vidnet svarede, det vidste han ikke. 2. tilspurgt, om han da ikke hørte, hvad svar bemeldte Peder Andersens hustru gav ham, da han kaldte ad hende, og om hun ikke undskyldte sig ej at ville spise, såsom hun havde at bestille. Vidnet svarede nej, det vidste han ikke. 3. tilspurgt, om vidnet under sin aflagte ed kan bekræfte ej samme ommeldte tid at have hørt, der faldt skældsord imellem bemeldte Peder Andersen og hans hustru. Dertil vidnet svarede nej, det hørte han ikke. 4. tilspurgt, om Peder Andersens hustru ingen ord talte til hendes mand, eller han til hende, da han hende således, som meldt er, slog. Vidnet svarede nej. 5. tilspurgt, om flere i stuen end vidnet var til stede, da Peder Andersen som meldt slog hans kone, og hvem de da var. Vidnet svarede, der var tjenestepigen Anne Rasmusdatter og drengen Rasmus Nielsen. 6. tilspurgt, om vidnet ikke er bevidst, at Peder Andersen tit og ofte ilde har tiltalt hans hustru med mange usømmelige og uanstændelige ord, item vist hende bort med videre. Vidnet svarede, han aldrig havde hørt et ord derom. 7. tilspurgt, om vidnet ikke var i Lisbjerg kirke den søndag i sommer, da deres sognepræst på hans embeds vegne tillige med hans medhjælpere foreholdt bemeldte Peder Andersen så skammelig et levned med hans
fol 413b
hustru og formanede ham til et bedre. Vidnet svarede, den dag var han ikke i kirken, men vel havde hørt det af andre. Christen Sørensen som havde hørt vidnets udsigende og svar på spørgsmålene ville henstille sligt til retten, om samme i tiden kan eragtes så upartisk, som loven udkræver, og imidlertid lod af sådanne årsager ikke kunne finde tjenlig ham /videre at qvestionere, men alene reserverede sig sligt til videre påtale i tiden, og blev så vidnet fra retten dimitteret. Så fremstod dernæst at vidne soldat Hans Nielsen Brestrup, nu tjenende Søren Nielsen i Lisbjerg, som vant med oprakte fingre og ed efter loven sin sandhed at ville vidne, og derpå vant, at han afvigte sommer tjente Peder Andersen og hans hustru, og da vidste vidnet ikke, at der passerede nogen uenighed imellem dem. Christen Sørensen måtte tilspørge vidnet, om han ikke nogen sinde fornam, at der var kiv og trætte imellem Peder Andersen og hans hustru, da han tjente der. Vidnet svarede, han havde ikke hørt nogen uskikkelighed imellem dem. 2. tilspurgt, om vidnet ej haver hørt, at bemeldte Peder Andersens forældre, som er i gården hos ham, nogen tid har talt ilde og ondt om bemeldte Peder Andersens hustru, hvortil vidnet svarede nej. Christen Sørensen, som i hans tanker fandt dette vidnes udsigende af lige beskaffenhed som det forrige, der vel i tiden bliver at bevise, holdt unødig og unyttigt ham videre at tilspørge dennesinde, hvorpå han fra retten blev dimitteret. Videre blev fremstillet at vidne Peder Henrichsen tjenende Johan Henrichsen i Terp, som efter aflagte ed vant således, at sidstafvigte år 1726, tjente han bemeldte Peder Andersen i Lisbjerg, og imidlertid var der nogen uenighed imellem Peder
fol 414a
Andersen og hustru, og engang om høsten, da Peder Andersen og hustru blev hjemme af marken, havde de våren i trætte, og Peder Andersen havde slaget hende, som folkene hjemme berettede, hvilken trætte vidnet berettede rejste sig af, at hun, nemlig konen, om middagen ikke ville gå til bords, men tog sit barn og gav det patte, såsom hun havde våren i marken om formiddagen. Nogen tid efter St Mikkelsdag slog han hende igen af årsag, manden Peder Andersen fandt to skæpper byg i hans sals, som han mente hun ville fly bort. Christen Sørensen tilspurgte vidnet, om han ikke er bevidst, at Peder Andersen desforuden har skældt og brugt mange usømmelige ord både før og siden, dette er sket, som omvunden er, item han vidste og, han jagede hende fra sig af gården, så hun har måttet søge tilfly og skjul hos grander og naboer der i byen, ja endog til hendes egne forældre i Terp, når han således med trusler og gerninger har begegnet hende. Vidnet svarede, derom kunne han ingen forklaring gøre, videre vidste han ikke. Frands Jensen Skræder, Niels Andersen og Jens Rasmussen, som er næste naboer til bemeldte Peder Andersen, fremstod for retten og erklærede ved ed, at de ingen tider havde set ermeldte Peder Andersen sin hustru med hug og slag at have trakteret, men vel hørt, at de skulle leve uforligeligt tilsammen, men af hvad eller hvis årsagen har været, vidste de ikke, undtagen Frands Jensen Skræder berettede, at over år siden en aften kom Peder Andersens hustru i hans hus og blev der om natten, men af hvad årsag, hun var der om natten, vidste han ikke, såsom hun talte ikke med ham. Vidnet blev af Christen Sørensen tilspurgt 1. hvem bemeldte Peder Andersens kone talte med, da hun således om natten tide indkom i hans hus og der forblev.
fol 414b
Vidnet svarede, at han sov, da hun ind kom, men ellers vidste, at hun blev i hans hus og lå hos Niels Olufsen og hans hustru om natten. 2. tilspurgt, om vidnet ikke om morgenen derefter hørte enten af en eller anden, hvorledes det var, at Peder Andersens kone således i hans hus om natten var ind kommen. Vidnet svarede dertil nej. Endvidere forklarede disse 3 vidner, at de vel vidste, at bemeldte Peder Andersens hustru er gået fra familien og hjem til hendes forældre, men årsagen dertil vidste de ikke. Videre var dem ikke bevidst, hvorfor de fra retten blev dimitteret. Dernæst fremstod Niels Olufsen af Lisbjerg, som vant udi alle ord og mening, som Frands Jensen Skræder før ham vundet har. Christen Sørensen tilspurgte ellers vidnet, hvad ord Peder Andersens kone talte, da hun den bemeldte nat ind kom og lå hos ham og hans kone, og hvem hun talte med. Vidnet svarede, han kunne ingen rede gøre for, hvad hendes ord havde våren, såsom det er så længe siden, måske snart to år, forklarede ellers, at han vel havde hørt, der var uenighed imellem Peder Andersen og hustru, men hvad årsagen dertil er, vidste han ikke, og videre vidste vidnet ikke. Så blev han fra retten dimitteret. Derefter blev de øvrige for retten tilstedeværende Lisbjerg sognefolk for retten fremstillet og efter rettens formaning uden eds gørelse tilholdt at gøre deres forklaring, hvad de om denne sag er bevidst. Da blev det af dem samtlige erklæret, at de vel ofte havde hørt, der havde våren uenighed imellem Peder Andersen og hans hustru, men hvilken af dem, der til sligt giver årsag, vidste de ikke, hvorfor Christen Sørensen denne sinde eragtede unødig dem under ed at qvæstionere. Derefter Christen Sørensen i rette lagde
fol 415a
sognepræsten til Lisbjerg kirke hr Erich Møller i Hasle samt hans medhjælperes Jens Pedersen Bonde af Lisbjerg og Rasmus Knudsen af Terp deres skriftlige attest af denne dags dato ang. den formaning, som til bemeldte Peder Andersen i Lisbjerg [han i] Lisbjerg kirke sidste sommer af dem er gjort, hvilken han begærede læst, påskreven og akten tilført, lyder således, som herefter vorder indført, hvornæst Christen Sørensen fremstillede 2 synsmænd, navnlig Rasmus Christensen og Johan Henrichsen, begge af Terp, som indgav deres skriftlige synsforretning af 16 november sidst, lyder som efter vorder indført, hvorpå Christen Sørensen tilspurgte indbemeldte Peder Andersen, som i egen person for retten er til stede, om han noget enten imod de førte vidner og attester eller den afhjemlede synsforretning i nogen måde havde at indsige, eller og om han agter herefter noget til sin befrielse i sagen at føre eller fremlægge. Peder Andersen erklærede, at han agtede sin hustru at overbevise, det skylden ikke er hans, men alene hendes til den ueninghed, som er sket, og til den ende begærede sagen opsat i tre uger. Christen Sørensen tilstod Peder Andersen gerne den begærede opsættelse af 3 uger, når han da efter hans formening møder? med lovlige beviser at godtgøre, hvis han har ladet tilføre. Til samme tid Christen Sørensen reserverede sig videre indsigende i sagen og derpå i rette sættelse at gøre. Sagen opsat i 3 uger.
** Forstanderen for Århus hospital sr Niels Nielsen fremkom for retten og i anledning af den ved stævnemål i dag 8 dage sidst til tingsvidnes førelse anhængiggjorte sag og påfulgte synsmænds udmeldelse,
fol 415b
fremlagde samme udmeldelse, hvilken med sin forkyndelsespåskrift han begærede måtte læses, påskrives og tingsvidnet tilføres, hvilket [og skete], hvornæst da Niels Nielsen for retten fremstillede de 2 udmeldte synsmænd, navnlig Rasmus Jensen og Thomas Jensen Amdi begge boende i Holme, hvilke ved ed efter loven afhjemlede, at de næstleden torsdag 27 november var på det omtvistede åsted, hvor da tillige var hospitalsbonden Michel Sørensen i Bjødstrup og Anders Pedersen ibd, som foreviste synsmændene nogle af skellene imellem Bjødstrup og Gunnestrup marker ved siden af bemeldte Ruldmose, og iblandt samme skel, som var på hver sted sten, men iblandt samme blev dem to fornemmelig forevist, det ene som var tre bundne sten, sad i et sted, hvor der var såsom et rendeløb eller fure, vandet har sin gang i regnvejr, så og det andet skel østen for, hvilke er de to skel, som bemeldte Michel Sørensen viser at gøre skel imellem hans gårds fag? ibd og Gunnestrup ejendom. Og såvidt synsmændene kunne se og skønne, var det og det og samme gård med al rette tilhørende efter Michel Sørensens påstand, efterdi det kunne ses, at bemeldte stene var rigtig skel imellem Bjødstrup og Gunnestrup marker. Forvalteren ved friherskabet Wilhelmsborg sr Morten Jensen var mødt for retten på sit høje herskab deres excellence hr baron Christian Gyldencrones bønder Christen Jensen og Rasmus Pedersens vegne i Gunnestrup, som tilspurgte forbemeldte 2 synsmænd, om dem ikke blev forevist en pæl i siden
fol 416a
af Ruldmose, som de Gunnestrup mænd hidindtil har holdt for skel imellem dem og Bjødstrup mænd, og om de ikke befandt samme pæl at være skel. Derpå synsmændene svarede, de fandt en pæl i vandet med hænderne, som de ikke kunne? se, men om den kunne være skel eller ej, det kunne de ikke vide. I anledning af sr Morten Jensens spørgsmål fandt Niels Nielsen fornøden at tilspørge synsmændene, hvem bemeldte pæl foreviste. Synsmændene svarede, at da de havde været lidet ved stedet, kom Christen Jensen af Gunnestrup til dem og viste dem pælen og sagde, han holdt den for skel, hvilken Michel Sørensen og havde sagt dem tilforn, at hans contraparter ville gå til. 2. tilspurgt, om de så eller fornam nogle stene eller andre kendetegn med pæle end pælen i sig selv, og hvor stor samme pæl var. Synsmændene svarede, de kunne ikke se pælen for vand, men de fandt den med deres hænder at være så tyk som en vognkæp. De stak med deres kæppe rundt omkring pælen, så nøje som de kunne, men de kunne ikke finde eller fornemme, at der ved var enten sten eller anden kendetegn, uden pælen alene. 3. tilspurgt, hvor langt der var fra samme pæl i sønder lige til det sted, som de imellem skellene af rad? og fandt at være rette skelsted. Mændene svarede, at de målte med deres trin og fandt imellem begge omspurgte steder ni trin eller skridt, som er 4½ favne. På lige måde forklarede, at have målt bredden af det omtvistede engjord, hvilket er fra den østre krog /eller lige derimod/ af Rasmus Peder-
fol 416b
sen i Gunnestrup hans derved liggende 2 agre og til bemeldte hold skel, som sidder for vesten i bemeldte rendeløb, der var 25 skridt eller 12½ favne, hvorpå synsmændene aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Og fremstillede Niels Nielsen dernæst 2 vidnespersoner, navnlig Anders Pedersen i Bjødstrup og Peder Pedersen i Ormslev, som er brødre og født og opfødt i bemeldte Bjødstrup, den første er 60 år og kan mindes i 48 år, den anden 57 år og kan mindes i fyrretyve og nogle år. De vant begge ved ed med oprakte fingre efter loven således, at omvundne tid, da synet gik, da var Anders Pedersen med derved på åsteden, og han var den, som foreviste synsmændene de ommeldte skelstene. Det 2 vidne, navnlig Peder Pedersen, var såvel som hans broder med en anden gang tilforn, da begge parter var på steden for at ville have afgjort det i mindelighed /hvilket da ej skete, formedelst den ene mand i Gunnestrup, navnlig Christen Jensen, ej ville andet end have det til proces/ og var da jorden som omtvistes såvel som nu det samme, som synsmændene i deres syn har forklaret og omvundet, hvilket er det jord, hvorfor der er stævnet, og denne sag begyndt, og det samme hvorom de nu vil vidne, og kan da det første vidne Anders Pedersen under den gjorte ed fuldkommen bekræfte, at fra han var 9 år gl og indtil han blev 30 år, da var han med at bjærge høet af bemeldte omtvistede jord til den hospitalsgård i Bjødstrup, som Michel Sørensen nu bebor, formedelst han er opfødt og har tjent i Bjødstrup imidlertid, og da var der
fol 417a
ingen, som disputerede dem samme eng eller afgrøde i allerringeste måder, og da vidste han slet intet af den pæl, som nu skal findes, men de slog lige efter omvundne skelstene [u]påanket i alle måder. Forklarede [og], at den mand, vidnet da tjente, var hans morbroder Niels Jensen, men itzige beboer Michel Sørensen rører ham slet intet på. Det 2. vidne, navnlig Peder Pedersen, forklarede dernæst, at da hans broder Anders Pedersen kom af tjeneste fra bemeldte deres morbroder, da kom vidnet der i tjeneste igen, og tjente der i 7 år, og i den tid slog de og hjembjærgede høet på den måde, som forrige vidne har forklaret, uden nogen disput. Niels Nielsen tilspurgte både vidnerne og synsmændene, som samtlige er her for retten til stede, om nogen af dem ved, at en pind, som en del og kalder en pæl, /og vel muligt den kan være en gl tøjrehæl/ kan være skel og bestandig derfor imellem tvende byers marker, og om de nogetsteds har set pæle at være eller holdes for skel anderledes end imellem en nabos eng og en andens. Mændene forklarede samtlige, at de kender ingen markskel anderledes end tre bundne stene, og som vidnerne af begge parter blev dimitteret, så for tingsvidnets endelige slutning fandt Niels Nielsen sig beføjet at tilspørge contraparten, som for retten er til stede, nemlig høje herskabets forvalter på Wilhelmsborg sr Morten Jensen, om han behager at have videre lovmål om denne sag, efterdi han nu
fol 417b
selv har anhørt, af det førte syn og vidne, at det omtvistede jord med al rette tilhører Århus hospital og ingen anden, så og /i (mlg) han sig til videre lovmål reserverer/, at han da selv vil indestå og svare den pågående omkostning, efterdi jorden ikke anses at være så meget værd, og hospitalet dog efter loven endelig skal have forsvar, hvorpå Niels Nielsen ventede hans gode svar, og forhåbende at forskånes for videre proces om denne bagatel. Morten Jensen ganske kort gav til hospitalsforstanderen sr Niels Nielsens tilførte svarede, at ifald han fandt andre bevisligheder, som kunne gøre bedre forklaring om denne omtvistede sag, som dog er kun en bagatelle, ville han dog reservere sig sligt, efter hvilket som nu er passeret, Niels Nielsen var tingsvidne begærende og Morten Jensen genpart, som og blev udstedt.
** No 18, 6 skl. Jens Mørch birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig beretter forvalteren ved bemeldte friherskab Andreas Stær, hvorledes han skal være forårsaget at lade indstævne Eder, Peder Andersen boende i Lisbjerg, til doms erhvervelse for Eders skammelige og tyranniske omgang, I imod Eders hustru Maren Jensdatter udviser og på hende med hug og slag samt anden hånlig og ublu skælden og smælden forøver, hvilket I kendelig haver vist sidstafvigte torsdag 13 november, da I hende påny med hug og slag ilde trakterede, ja endog som I uden nogen undseelse for hvad, der udi guds og kongens lov er buden og befalet, offentligt i Lisbjerg kirke, da sognepræsten hr Erich Møller med 2 gode mænd som medhjælpere foreholdt Eder så skammeligt et levned og Eder til en sømmeligere levemåde ville overtale, udsagde og nægtede, aldrig at ville leve vel med Eders hustru, ej længere at ville have hende, og at der hjalp ingen
fol 418a
formaning, alligevel I ikke efter tilspørgelse andre årsager til Eders uforligelighed viste, end som det så var kommen Eder i sinde, og således ville I og have det, med videre hvad I på den tid uden afsky eller betænkning enten for det hellige sted eller den myndighed, Eders sognepræst med sine medhjælpere [til] at formane Eder er given, og ikke heller siden enten at formaninger og bevægelige ord eller påfulgt revselse har vist nogen bedring, men contrarie efter den tid i adfærd og gerning, som før at fremture, og forvalteren er kommen efter, at sådan ukristelig og højst forargelig levned skal have sin udspring af et kvindemenneske, navnlig Kirsten Rasmusdatter, I udi Eders ægteskab har besvangret, som ved anden søgsmål og sag står Eder åben, og til den ende bliver forbeholden. Thi stævnes I, Peder Andersen, med lovligt 8 dages kald og varsel at møde på Marselisborg birketing tirsdagen 2 december førstkommende, vidner angående sådan Eders adfærd imod Eders hustru at anhøre og dom derpå at lide. Så bliver og dette stævnemål ankyndiget for sognepræsten hr Erich Møller i Hasle, Rasmus Knudsen i Terp og Jens Bonde i Lisbjerg, item og for andre efterskrevne vidnespersoner, nemlig soldat Rasmus Olufsen og hans Brestrup, begge tjenende i Lisbjerg, i summa alle Lisbjerg sognefolk, alle med lovligt 8 og 14 dages varsel til besagte 2 december ved ermeldte ret at møde, deres sandhedsvidne og forklaring om hvis, dem alle i almindelighed og enhver i særdeleshed i denne sag kan være bevidst at udsige og forklare, eller og skriftlige attester herom at meddele, såvidt loven tillader, da derom skal handles efter loven, hvad ret er. Til bekræftelse under min hånd og forsegling, datum Holme 18 november 1727 LS. Denne rettens stævning har vi underskrevne Rasmus Christensen og Jacob Nielsen begge af Terp d. 19 november lovligt forkyndt for alle indbemeldte til hus og bopæl, undtagen i Grå mølle og Mollerupgård, hvor vi ikke var, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum Terp bemeldte 19 november 1727, Rasmus Christensen, Jacob Nielsen.
** No 18, 6 skl. Ædle og højfornemme rettens betjente ved friherskabet Marselisborg birkeret, som jeg her til retten til i dag af forvalteren sr Andreas Stær forleden er indkaldt for at give den oplysning, udi den sag contra Peder Andersen i Lisbjerg for hans usømmelige levemåde med hans hustru Maren Jensdatter, så kan jeg ikke nægte mig derudi, men sandfærdeligen
fol 418b
attestere, at jeg ofte har hørt hans, navnlig Peder Andersens, meget skammelige og ukristelige medfart med bemeldte hans hustru, idet han hende med hug og slag ilde haver trakteret, hvorfor jeg og efter den allernådigste lovs tilhold [på] mit embeds vegne sidst henvigte sommer i Lisbjerg kirke tillige med 2 gode mænd, Jens Bonde i Lisbjerg og Rasmus Knudsen i Terp, som medhjælpere, foreholdt ham sådant hans skammelige adfærd, og derhos formanede ham til en bedre og sømmeligere levemåde med hans hustru, men i steden for jeg derom ventede at skulle vundet hans løfte og forsikring, contraire og uden mindste afsky og undseelse svarede, at han aldrig ville leve vel med hende eller ville have hende, da dog han efter tilspørgelse ikke kunne tilkendegive eller vidste anden årsag dertil at have, end at det således var kommen ham i tanker, og således ville han og have det, hvilket således i sandfærdighed tilstås at være passeret, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, og som bemeldte 2 mænd, som medhjælpere imens samme passerede var til stede, så beder jeg de dette tillige her på tinget attesterer, Hasle præstegård 2 december 1727, E. Møller. Af os underskreven, som dette tillige med sognepræsten har forrettet tilstås dette i alle måder således at være passeret, som forhen er forklaret, hvilket vi ved sandheds ed bekræfter, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Datum ut supra, Jens Pedersen Bonde, Rasmus Knudsen.
** Ao 1727 den 16 november var vi underskrevne Rasmus Christensen og Johan Henrichsen begge af Terp efter forvalteren sr Andreas Stærs ordre til stede udi bemeldte Terp i Jens Rasmussens hus for at syne og besigtige Peder Andersens hustru af Lisbjerg, Maren Jensdatter, som er bemeldte Jens Rasmussens datter, som med hug og slag således befandtes, at hun på den højre axel havde 2 blå slag og på begge armene 10 blå slag og på det ene knæ ligeså 2 blå slag, som hun berettede af hendes mand bemeldte Peder Andersen af Lisbjerg at være tilføjet torsdagen og fredagen næst tilforn den 13 og 14 november og ligeledes berettede, at hun mange andre blå slag på legemet andensteds var tilføjet, som vi som mandspersoner ikke kunne syne eller efterse. At dette således i sandhed befindes, bekræfter vi ved vores saligheds ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum Terp ut supra, Rasmus Christensen, Johan Henrichsen.
** Efter det i dag her for retten af hr forstander sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg ved sin tjener sr Otte Hansen fremførte stævnemål contra
fol 419a
Christen Jensen og Rasmus Pedersen i Gunnestrup angående et stykke jord i Ruldmose kaldet, som Michel Sørensen, hospitalsbonde og bemeldte Gunnestrup bymænd omtvister, så advares hermed Rasmus Jensen og Thomas Jensen Amdi, begge boende i Holme, som samme synsforretning har at forrette på åstedet bemeldte 27 november førstkommende torsdag klokken 10 slet om formiddagen og samme forretning da således fuldføre, som de her for retten næste tingdag derefter 2 december med en uskadt samvittighed og ved ed efter loven kan bekræfte, og har sr Otte Hansen eller hans principal denne udmeldelse vedkommende desinden lovligt at tilkendegive. Marselisborg birketing 25 november 1727, J. L. Mørch. Indbemeldte er her forkyndt på Wilhelmsborg ovenstående dato om eftermiddagen klokken 5½ testerer jeg udi min broders fraværelse, Anders Jensen. Denne udnævnelse har vi undertegnede lovligt forkyndt bemeldte dato for bemeldte Christen Jensen og Rasmus Pedersen i Gunnestrup, det vi bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Morten Sørensen i Tander, Søren Jensen i Slet.
Tirsdag 9 december 1727
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Madsen, Niels Pedersen, Jørgen Bach, Peder Staldmester, Søren Jørgensen, Poul Lyng og Niels Laursen alle af Vejlby og Niels Pedersen i Terp.
Tirsdag 16 december 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Madsen, Niels Pedersen, Peder Staldmester, Jørgen Bach, Søren Jørgensen, Niels Laursen og Poul Lyng alle af Vejlby og Peder Nielsen i Terp.
Tirsdag 23 december 1727
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Pedersen, Mads Jensen, Niels Laursen, Jørgen Bach, Søren Jørgensen og Peder Staldmester alle af Vejlby og Niels Pedersen i Terp.
** Sr Christen Sørensen af Århus var mødt for retten og æskede den sag i rette, som i dag 3 uger til i dag er opsat contra Marselisborg bonde Peder Andersen i Lisbjerg og derhos ville fornemme, om bemeldte Peder Andersen eller nogen på hans vegne er til stede noget at fremlægge til hans sags bevisning og afbevisning imod hvis forhen
fol 419b
i sagen mod ham ført er, men da ingen efter 3 sinde påråbelse af retten i så måder mødte, så satte Christen Sørensen i rette og påstod, at ermeldte Peder Andersen af Lisbjerg, som virkelig er overbevist at have vist sig meget skammelig og ukristelig mod hans hustru Maren Jensdatter, idet han hende uden billig og bevislig årsag med hug og slag ilde og skammeligt har trakteret, bliver tilfunden at lide efter lovens pag. 184.., hvorpå han tjenstligst dom begærede. Sagen blev fremdeles opsat til næste ting efter julehelliget, nemlig i 8 dage.
** Dernæst blev udmeldt stokkemænd retten fra nytår og til næstkommende påske at betjene, nemlig Søren Laursen i Vejlby, Michel Rasmussen, Laurs Laursen, Michel Amdi, Jens Knudsen, Peder Eskesen og Jens Olufsen ibd og Niels Christensen Hjulmand i Skejby.
Her endes dette gamle år, Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt Nytår, Amen i Jesu navn, Amen.
ANNO 1728
fol 419b
Onsdagen efter jul 7 januar
holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren Jens Mørch i Holme, Friderich Rubertsen ibd, skriver, og 8 tinghørere, nemlig Peder Just, Poul Sørensen, Peder Jensen, Rasmus Knudsen og Jens Michelsen alle tjenende på Marselisborg, Peder Jensen, Niels Mortensen og Peder Michelsen af Viby.
** Efter påråbelse af retten om nogen var mødt, som udi den opsatte sag imellem Peder Andersen og hustru i Lisbjerg havde at fremføre, hvor da mødte for retten bemeldte Peder Andersen, som i rette lagde sit skriftlige underskrevne indlæg af denne dags dato, hvilket han begærede læst, påskreven og i akten indført, lyder således: No. 18, F4, 6 skl. KM birkedommer, velædle Jens Mørch, omskønt jeg havde ventet den af mit højgrevelige og nådige høje herskabs forvalter velædle sr Stær ved fuldmægtig
fol 420a
mons Sørensen her inden retten trakterede sag, forlængst efter løfter skulle mindeligen bleven bilagt og hensluttet 7 oktober, for jeg ej heller med noget til min befrielse er indkommen, så må jeg dog ugerne fornemme, han med tilsagn hidindtil fejler, og sagen til min største ødelæggelse persekveres, thi haver jeg højst nødvendigt været årsaget at begære udtog af hvis til datum (mlg) mig her inden retten er passeret, som mig og til i dag er anlovet, og i så måder agter et lovdannet tingsvidne at få erhvervet, og til den ende ydmygst beder, at retten ser mig med trende ugers anstand udi sagen plagget?, at jeg ikke med retten skal vorde overilet, såsom mere agtende vidner er tildels uden birket, og til deres fornødenlig såvel stævnes, endvidere som at vidne, jeg forventer rettens gunstige og lovforsvarlige assistance, med begær dette mit forsæt må vorde læst, påskreven og udi akten tilført, forblivende hr birkedommers ydmygste tjener, Peder Andersen, Lisbjerg 7 januar 1728. Så blev sagen opsat i 3 uger.
Tirsdag 13 januar 1728
Den dag i dommersted Jens Rasmussen Knudsen i Vejlby, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Eskesen, Laurs Laursen, Jens Olufsen, Michel Rasmussen, Søren Laursen og Michel Amdi alle af Vejlby og Christen Nielsen af Skejby.
Tirsdag 20 januar 1728
Den dag i dommersted Jens Rasmussen Knudsen i Vejlby, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Laursen, Jens Olufsen, Peder Eskesen, Michel Rasmussen, Michel Amdi og Søren Laursen alle i Vejlby og Niels Christensen af Skejby.
** Laurs Rasmussen boende i Ravnholt fremkom for retten og fremlagde et ham tilhørende skøde på hans iboende halve selvejerbondegård udgiven af Rasmus Pedersen i Stautrup med flere dateret Ravnholt d. 14 januar sidst, hvilket han begærede læst, påskreven og protokolleret, og lyder som herefter vorder indført: No. 1, F4, en halv rdl. Kendes vi os underskrevne Rasmus Pedersen i Stautrup på egne vegne, Rasmus Jensen Amdi i Holme på min hustru Anne Rasmusdatters vegne, Rasmus Pedersen i Sol-
fol 420b
bjerg på min hustru Kirsten Rasmusdatters vegne, Rasmus Rasmussen i bemeldte Stautrup på egne vegne og Maren Laursdatter i Ravnholt med lavværge Christen Rasmussen i Bjødstrup på egne vegne, og hermed for alle vitterlig gør, at vi samtlige med fri vilje og velberåd hu har solgt, skødet og afhændet, såsom vi hermed aldeles skøder og afhænder fra os og vores arvinger til vores kære svoger Laurs Rasmussen i Ravnholt, hans hustru Maren Mogensdatter og deres arvinger alle de lodder og parter, som os arvelig er tilfalden udi den halve selvejerbondegård i Ravnholt, som ermeldte Laurs Rasmussen nu påbor, efter skødes formelding udstedt af Marselisborg birketing d. 20 december 1687 /alt uden foregående lovbud efter loven/ og hermed overdrager til ham derpå alle de af os i hænde havende adkomstbreve og bevisligheder, og kendes vi os og vores arvinger enhver for sig, som foreskrevet står, ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte halve selvejerbondegård efter denne dag, det være sig udi huse og bygning, gård og gårdsted, skov og mark, ager og eng, fiskevand og fægang, tørveskær og lyngslet, forte og fælled, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af arilds tid tilligget haver, og dertil med rette bør at ligge i alle måder, men forbemeldte Laurs Rasmussen, hans hustru og deres arvinger for et fuldkommen købt køb og evig ejendom at tilhøre og efterfølge, eftersom vi enhver for sig har annammet og oppebåret af fornævnte Laurs Rasmussen sølv, penge, fyldest og fuld værd, så vi takker ham godt for god og redelig afbetaling i alle måder. Og dersom så skete, som dog ikke formodes, at berørte lodder og parter formedelst vores vanhjemmels brøstskyld blev Laurs Rasmussen, hans hustru eller deres arvinger ved nogen dom eller rettergang afvunden, da bepligter vi os og vores arvinger, en for alle eller nogle for en, at igengive, vederlægge og fornøje Laurs Rasmussen, hans hustru og deres arvinger med ligeså meget og velbelejligt her i birket beliggende selvejer jordegods eller penge derfor inden sex samfulde
fol 421a
uger efter, at det os lovligt bliver tilkendegivet, så dette skal være af os på begge sider uden skade og skadesløs holden i alle optænkelige måder, og må Laurs Rasmussen uden nogen kald og varsel derfor til os at give dette vores udgivne skøde lade læse, påskrive og protokollere til Marselisborg birketing, når [for]langes. Til dets ydermere stadfæstelse haver vi venlig ombedet tvende dannemænd her i byen, Søren Nielsen og Rasmus Nielsen Børup, dette med os til vitterlighed at underskrive og forsegle. Datum Ravnholt d. 14 januar Ao 1728, er Rasmus RISA Jensen Amdi, RPSS, på enken Maren Laursdatters vegne som lavværge Christen Rasmussen, RPSS, RRSS, efter begæring til vitterlighed underskriver Søren Nielsen, Rasmus Nielsen Børup.
Tirsdag 27 januar 1728
Den dag i dommersted Laurs Laursen i Vejlby, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Eskesen, Jens Olufsen, Michel Amdi, Niels Foged, Søren Laursen og Rasmus Michelsen alle af Vejlby og Jens Nielsen af Skejby.
** Den sag contra Peder Andersen af Lisbjerg er fremdeles opsat i 8 dage.
Tirsdag 3 februar 1728 Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Rasmussen, Jens Olufsen, Christen Jensen, Rasmus Poulsen, Niels Foged, Niels Rasmussen og Søren Laursen i Vejlby og Christen Nielsen af Skejby.
** Sr Christen Sørensen af Århus var for retten til stede på hans husbonds forvateren sr Andreas Stærs vegne og æskede den sag i rette contra Peder Andersen i Lisbjerg, hvilken til i dag er opsat, og refererede sig til hvis forhen i sagen ført er og påfulgte i rette sættelse, begærede endelig dom. Der udi på Peder Andersens vegne af Lisbjerg mødte sr Gabriel Bolt fra Århus og deponerede en her af retten tagen stævning dateret 19 januar sidst, den han begærede læst, afhjemlet og derefter vidnerne stedt til forhør. Christen Sørensen tilholdt stævningsmændene at aflægge deres ed, som og blev af ermeldte stævningsmænd, navnlig Søren Jensen og Rasmus Olufsen begge af Lisbjerg, blev præsteret, men siden han, nemlig Christen Sørensen, må fornemme ved det afhjemlede
fol 421b
stævnemål, at Peder Andersen med adskillige udflugter vil søge at besmykke hans sag og således tillige hans hustru adskillige beskyldninger, da dog det forhen klarligen er bevist, at Peder Andersen udi alt sligt er årsagen, hvilket (mlg) indtil videre sagens drift reserverede sig at påtale, men siden Christen Sørensen må fornemme, at Peder Andersen hensigter til sagens vidtløftighed, ville han for at se i tiden og udi denne sag ventende ulejlighed hermed fornemme af hvem, den på Peder Andersens vegne her udi denne sag sig som fuldmægtig anmeldte person sr Gabriel Bolt er beskikket, sagen at påtale. Bolt foruden at mons Sørensen ikke tvivlede, jo vel var bevidst, det loven allernådigst tillader enhver ved sin frænde uden prokurator sin sag udføre, så ville han dog først for at vise retten fremlægge hans aflagte prokuratored, dernæst i fald retten derefter ej helst i anledning lovens foranførte, anke Bolt at kunne uden anden konstitution sagen for Peder Andersen, Bolts frænde, udførte obligerede han sig i dag 14 dage sin person efter Sørensens påstå, den uformodentlig at legitimere, og på det at den fattige bonde ej udi sin formenende retmæssige sag og påtvungne proces ej skulle lide nogen skår, så begærede Bolt, om Sørensens påstand Bolts person angående af retten nød bifald, det de indstævnede vidner til i dag berørte 14 dage måtte vorde forelagt her inden retten at møde, til hvilken tid han formodede, sagen ved anstand. Christen Sørensen ville alene på dette mons Bolts tilførte svare, at siden mons Bolt ikke lovligt beviser, at han nogen tilladelse har, denne sag at føre, så ville han derover efter forrige påstand begære rettens kendelse efter loven. Bolt refererede sig til sit forrige. Retten efter parternes pro et contra interlocuterede således, siden at lovens pag. 93.. forbyder prokurator på landsbyerne at må gå i rette, så admitteres nærværende mons Bolt ikke til at tale i denne sag, førend han nærmere beviser sit frændskab med Peder Andersen, dog på det at bonden Peder Andersens sag ej skal vorde spildt, tilfindes sr Christen Sørensen på sin principals hr forvalter Stærs vegne at beskikke ermeldte Peder Andersen forsvar i anledning af højst-
fol 422a
bemeldte alligerede artikel, og det udgangne stævnemål at stå i valeur i 14 dage, til hvilken tid de indstævnede vidner vorder forelagt at møde. Sagen som meldt er, blev opsat i 14 dage.
** No. 18, 6 skl. Jens Mørch birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, for mig har Peder Andersen af Lisbjerg kundgjort, hvorledes han tiltvungen udi anledning den af forvalteren over bemeldte friherskab sr Andreas Stær efter hans formenende hustru Maren Jensdatters klagemål, det han, nemlig Peder Andersen, med hende skal ilde leve, skal være beføjet dels til sin befrielse for søgsmålet og sagen i sig selv og dels for at bevise, hvem af dem til det påankede onde forligelsesmål er årsagen, at lade Eder, Maren Jensdatter, ved denne min contrastævning indvarsel til vidners føring, såvel hvorledes I ham før trolovelsen imellem Eder begge skete, aldeles ubevidst skal have været besvangret og rede til barsel, som og hvorledes I udinden Eders ægteskab i en og anden tilfælde imod al ærbarhed og ægteskabspligt stridende har vist usømmelig egennyttighed ved at bortsælge en og anden slags vare, Eders mand uafvidende, og uadspurgt, ja ham aldeles uden nytte, item utilbørligt undvigt Eders hus og nogle dage og nætter i rad udebleven og nu aldeles en forstandig, ærlig ægtekvinde uanstændigt, det han udi alt formener Eder lovligt at overbevise. Thi stævnes Eder, ernævnte Maren Jensdatter med lavværge, siden I Eders mand skal have entlediget og Eders rette bopæl undvigt, og nu Eder opholdende hos Eders fader Jens Rasmussen i Terp, herved med lovligt otte dages varsel inden Marselisborg birketings ret at møde tirsdagen 3 februar førstkommende såvel imod vidnesføring som skriftlige attesters læsning og til spørgsmål at svare, alt indemeldte Eders foregivende utilbørlige forhold og levemåde betræffende. Derom at vidne og imod vidne med 8 og 14 dages varsel til samme tid og ting indkaldes Jens Rasmussen og hustru, Mette Sørensdatter og Peder Henrichsen alle udi Terp, Anders Sørensen og Mette Pedersdatter, Christopher Skrædder og Johanne Thomasdatter, alle af Lisbjerg, Hans Madsen i Grå mølle og mester Hans udi Vejlby, enhver ved ed efter loven deres sandhedsvidne edeligt at aflægge og på spørgsmål at svare. For spildings? skyld ankyndiges dette stævnemål for dem, som udi denne sag mod Peder Andersen vundet har, ærværdige hr Erich Møller i Hasle, Rasmus Knudsen
fol 422b
udi Terp, Jens Bonde i Lisbjerg, soldater Rasmus Olufsen og Hans Brestrup, begge tjenende udi Lisbjerg, samt alle Lisbjerg sognefolk, at møde eller møde lade i fald noget ved de agtende vidners føring måtte vorde qvestioneret, deres aflagte vidne kunne vedrøre, da enhver hvad lov og ret tillader skal vederfares. Holme 19 januar 1728, til vitterlighed under min forsegling.
Tirsdag 10 februar 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Laurs Laursen, Søren Laursen, Peder Eskesen, Thomas Rasmussen, Michel Madsen, Christen Jensen og Michel Rasmussen Amdi alle af Vejlby og Christen Nielsen af Skejby.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne var mødt for retten hans fuldmægtig sr Christen Sørensen og i rette lagde en her af retten 26 januar sidst udstedt stævning contra herredsfoged sr Jens Lundorff i Søby, hvilken han med sin påtegnede forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført, som og herefter pag. 428 vorder indført. Retten påråbte 3 sinde lydeligt, om nogen af de vedkommende var til stede, som imod stævnemålet kunne have at sige, men ingen i så måder sig indfandt, hvornæst Christen Sørensen i følge af stævnemålet begærede vidnerne til forhør, og at retten ifølge loven ville forelæse dem lovens ed og derpå formane dem, deres sandfærdige vidne at aflægge, som og skete. Så først at vidne fremstod Anders Sørensen af Lisbjerg, som ved ed med oprakte fingre efter loven bekræftede sin sandhed udi denne sag at ville vidne, men førend det skete, fremviste Christen Sørensen den besværing og klage, som Peder Andersen til forvalteren har indgivet, og i stævnemålet er ommeldt, hvilken for retten som meldt blev fremvist og af Peder Andersen tilstået, hvilken er dateret 2 december 1727, og siden i akten reserverede sig at lade indføre. Så vant da bemeldte Anders Sørensen efter forhen aflagte ed, at 27 november sidst, som var næste onsdag efter, at forvalteren sr Andreas Stær havde ladet registrere og vurdere al Peder Andersens bo, besætning og alt det, han i gården ejede, ankom herreds-
fol 423a
fogeden sr Jens Lundorff i Søby, som er ejer af bundeskyld i bemeldte Peder Andersens gård, og med havde 2 mænd, navnlig Niels Thomasen i Halling og Peder Skrædder i Skader, og da han indkom, sagde han, han var kommen at ville se, hvorledes det var med dem, og derpå gik ud i husene at bese fæmon og bæster og (mlg)delig. Da han kom i stalden, lod han udtrække 2 plage for at se dem, og da det var sket, sagde han, at ville have den ene, nemlig en sort hesteplag i 3. år, og det i betaling for bondeskylds landgilde både for 1726 og 1727, som han da havde tilgode, hvorpå vidnet tillige med Peder Andersen selv tilkendegav herredsfogeden, at de ikke turde lade ham tage det, eftersom forvalteren havde ladet både det og alt andet i boen registrere og vurdere, og derved tillige ladet forbyde, at de intet at boen måtte lade bortkomme, førend den sags uddrag imellem Peder Andersen og hans hustru, som da allerede var anhængiggjort. Derpå herredsfogeden sr Lundorff svarede både vidnet og Peder Andersen selv, de måtte lade ham derom, han ville forsvare sligt, og videre sagde, at han ville tage samme hesteplag i betaling for otte og en halv sdlr, og derpå videre udgik i kohuset i Peder Andersens gård og udså en sort ko, som tre dage tilforn havde fået kalv, hvilken han lod en af hans medfølgere, navnlig Peder Skrædder af Skader, udtrække af huset, som han tillige ville have, og derpå lod hente en husmand der i byen boende, navnlig Niels Laursen, som skulle trække ham samme ko bort ad Søbyvejen, nemlig til Spørring, og den indbemeldte Peder Skrædder efter herredsfogedens befaling bortførte hesteplagen med sig og fulgtes med herredsfogeden derfra, og da herredsfogeden og medfølger med den udtagne hest og ko var kommen udenfor gården, vendte han og dertil råbte på bemeldte Niels Thomasen og Peder Skrædder, at de skulle holde stille, og da sagde, Jeg forbyder Eder, sagde han til Peder Andersen og vidnet, i disse 2 mænds påhør, at I intet af gårdens tilhørende må lade komme bort, hvortil de svarede ja, endskønt de ikke forstod i hvad henseende sådan hans forbud skete, og derpå rejste herredsfogeden bort. Endelig
fol 423b
forklarede vidnet, at ved sidstafvigte Mikkelsdagstide eller noget derefter blev bemeldte herredsfoged leveret på resterende bondeskyld landgilde to tdr rug, hvilket de efter hans befaling leverede til sr Randlev i Skæring Munkegård. Videre vidste vidnet ikke, hvorfor han fra retten blev dimitteret. Rasmus Olufsen soldat tjenende Peder Andersen i Lisbjerg vant med oprakte fingre og ed efter loven på Christen Sørensens spørgsmål, at han vel var hjemme i hans husbonds gård forbemeldte omvundne dag og tid, da bemeldte herredsfoged Jens Lundorff og medfølgere Niels Thomasen i Halling og Peder Skrædder i Skader var der og udførte af gården den omvundne ko og hesteplag, men som vidnet stod i laden og tærskede, og ikke ved var hos dem, enten i stuen eller kohuset og hørte deres samtale, videre end da han var i stalden med foder til bæsterne, hørte han at forrige vidne Anders Sørensen sagde til herredsfogeden Jens Lundorff, at boet var registreret og vurderet, som forhen omvunden er, og derfor ikke turde lade ham bekomme den ommeldte hesteplag. Videre vidste han ikke, hvorfor han fra retten blev dimitteret, men som de øvrige indstævnede vidner ikke var mødt, nemlig Mette Pedersdatter og tjenestepigen Anne Rasmusdatter, så begærede Christen Sørensen rettens forelæggelse til bemeldte 2 personer, at de i dag 8 dage her for retten møder, deres vidne i denne sag at aflægge og på spørgsmål at svare. Anders Sørensen gav retten til kende, hans hustru Mette Pedersdatters lovlige forfald, at retten til hendes vidnes udsigende ville beordre 2 mænd, som hendes sandhedsvidne i denne sag kunne afhøre, formedelst hun ikke selv kan møde af den årsag, hun en og anden som jordemoder nu betjener, og til den tid, som forelæggelsen er begæret, er formodet og ombedet, hun en frugtsommelig kone skal betjene. Sættedommeren anordnede Jens Rasmussen og Peder Rasmussen begge i Lisbjerg, at de lovlig tager Mette Pedersdatters vidne og det i dag 8 dage her for retten efter loven ved ed bekræfter følgende, om hun har hørt, at Jens Jensen Lundorff er bleven tilkendegivet, at al gårdens
fol 424a
tilhørende er af forvalter Stær registreret, og hvad videre samme stævnemål om formelder. Retten forelagde den indstævnede Anne Rasmusdatter her for retten i dag 8 dage at møde, sin sandhed at vidne i denne sag under lovens straf, og blev så sagen efter begæring opsat i 8 dage.
** På Rasmus Sørensen Trige og Niels Andersen begge boende i Tilst deres vegne var mødt for retten sr Christen Sørensen af Århus og fremlagde en her af retten 26 januar sidst udstedt stævning contra herredsfogeden Jens Lundorff i Søby, hvilken han med sin påskrift begærede læst, påskreven og i protokollen indført, som og skete og herefter fol 428 indført findes. Retten påråbte 3 gange lydeligt, om sr Lundorff eller nogen på hans vegne var mødt noget imod stævnemålet at sige, men ingen indfandt sig, hvonæst lovens ed blev de tilstedeværende vidner forelæst med formaning til sandheds udsigende, og derpå fremstillede Christen Sørensen først at vidne Peder Jespersen i Tilst, som vant med oprakte fingre efter loven sin sandhed at ville vidne og derpå vant, at den i stævningen ommeldte tid, da det gods i Tilst, som rådmand Holmsted i Århus købte efter sl krigskommissær Spørring ibd, ham blev anvist og overleveret, var herredsfogeden bemeldte Jens Lundorff af Søby til stede i Tilst udi Søren Casteds hus, og da iblandt andet æskede han af Rasmus Trige et fæstebrev, som han havde i hænde fra forrige fuldmægtig ved Sjelle Skovgård Christian Woetmann på en jord, Tobdrup mark kaldet, og der på Tilst mark liggende, hvilken bemeldte rådmand Holmsted tillige havde købt, men Rasmus Trige vægrede sig udi at levere samme fæstebrev fra sig, hvorpå herredsfogeden bemeldte Lundorff på hans embeds myndighed udi 2 mænds påhør, navnlig Søren Jensen af Hasle og Jens Kjær i Langskov, hvilke begge han nu havde, atter befalede Rasmus Trige, at han skulle levere ham fæstebrevet in original
fol 424b
på bemeldte Tobdrup mark, og da Rasmus Trige hørte sådan hans befaling i kongens navn og på hans embeds vegne, turde han ikke nægte sig der udi, men straxen overleverede til herredsfogeden bemeldte Lundorff bemeldte fæstebrev in original i hans egen hånd, således som det på 1719 års stemplede papir efter allernådigste forordning var omsat og fornyet af forbemeldte Woetmann ved Sjelle Skovgård, og da fæstebrevet af herredsfogeden var efterset, begærede Rasmus Trige, at han måtte bekomme det igen, hvilket herredsfogeden nægtede ham og derhos sagde, han skulle få det en anden gang, men da Rasmus Trige ikke efter mange anmodninger kunne bekomme hans fæstebrev, begærede han alle tilstedeværende derom ville bære vidne, og var da til stede alle de i stævningen ommeldte personer, item og Peder Hansen Heyde i Århus og Jens Kjær i Langskov, som forhen er ommeldt. Videre forklarede vidnet på Christen Sørensens spørgsmål, at han så det herredsfogeden ej til nogen leverede bemeldte fæstebrev eller deraf kopi blev udskreven, men han selv beholdt det in origianal, stak det i hans lomme og rejste bort dermed. Videre vidste vidnet ikke, hvorfor han fra retten blev afskediget, og videre fremstillede Jens Nielsen og Laurs Andersen begge af Tilst, som ved lige svorne ed vant i alle ord og meninger, ligesom forrige vidne Peder Jespersen før dem omvundet haver og ydermere forklarede, at da herredsfogeden bemeldte Lundorff ikke efter begæring ville fra sig levere bemeldte fæstebrev, bad han såvel som Rasmus Trige, at de tilstedeværende ville være vidne til, at han samme fæstebrev til sig tog og beholdt. Videre vidste vidnerne ikke, hvorpå de fra retten blev dimitteret. Så lod Christen Sørensen påråbe, om de øvrige indstævnede vidner, nemlig Jens Pedersen af Tilst og Søren Jensen af Hasle, var for retten til stede, men mødte ikke. Ellers tilkendegav de forhen afhørte vidner, at bemeldte Jens Pedersen af Tilst ved døden
fol 425a
er afgangen siden dette stævnemåls udstedelse. Thi begærede Christen Sørensen på citanternes vegne udi et lovligt tingsvidne beskreven, hvis allerede er passeret, og derimod reserverede sig det øvrige indstævnede vidne Søren Jensen i Hasle, som under herredstinget sorterer, ved hans forum hans vidne i denne sag at søges. Ermeldte sr Lundorff blev atter 3 sinde lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod kunne have at sige, men ingen gensvar skete, og blev da tingsvidne efter begæring udstedt.
** Sr Christen Sørensen fuldmægtig hos forvalter Stær i Århus var for retten mødt på en det høje og nådige herskabs bondes vegne, navnlig Laurs Frandsen Fiil i Vejlby, og fremstillede 2 varselspersoner, navnlig Jens Pedersen Karlby og Mads Jensen begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde med lovligt 8 og 14 dages varsel har indvarslet Laurs Christensen hyrde tjenende Rasmus Erichsen i Vejlby, Niels Foged tjenende Jens Knudsen sammesteds og Jens Jacobsen værende hos hans fader Jacob Pagter i bemeldte Vejlby for vidner at påhøre efter en kaldsmemorial, lyder som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede selv, hvornæst Christen Sørensen begærede lovens ed for vidnerne oplæst og formaning til sandheds udsigende og derpå separeret, imens de således efter aflagt ed aflægger deres vidne. På de indstævnedes vegne mødte sr Laurs Roed Klovmand af Århus, som tilstod stævnemålet og ville høre, hvad vidnerne i den sag ville vidne, og blev da fremstillet Søren Poulsen værende hos hans fader Poul Lyng i Vejlby, som ved ed efter loven vant på Christen Sørensens spørgsmål således. 1. tilspurgte vidnet, om han tillige med en del andre den anden juledag om aftenen ikke indkom i Laurs Fiils gård i Vejlby. Vidnet svarede jo. 2. tilspurgt, om ikke de indstævnede Laurs Christensen, Niels Foged og
fol 425b
Jens Jacobsen og var der med, og hvad de der ville bestille. Vidnet svarede, det bemeldte personer var i Laurs Fiils gård den ommeldte tid, men hvad de der ville bestille, sagde de ikke vidnet. 3. tilspurgt, [hvad] de da bestilte i gården, og hvem de talte til, eller om de ledte efter nogen. Vidnet svarede, de råbte ind ad vinduet og spurgte, om de måtte lege jul. Hvad svar de fik, hørte vidnet ikke. Derpå de alle gik bort til Jørgen Bachs ibd stille tiende og ikke talte om videre der i gården. Videre kom de igen fra Jørgen Bachs og i Laurs Fiils gård, eftersom de ikke kunne komme til at lege til Jørgen Bachs. 4. tilspurgt, hvad de bestilte i Laurs Fiils gård, da de der atter indkom. Vidnet svarede, de bestilte ikke andet end de gik igennem gården, såvidt han så. 5. tilspurgt, om vidnet ikke så, at Laurs Fiils vogn var udtrækket af gården og i porten og der var omvæltet, item om han ej så hvem sligt gjorde, eller og om der ikke noget derom blev talt imellem ham og de andre, som var forsamlede at søge julestue. Vidnet svarede, han så vel vognen var udtrækket i porten og den halve part væltet deraf, men hvem sligt gjorde, vidste han ikke. 6. tilspurgt, om vidnet ikke så den første gang, han med de andre var til stede i gården, at Laurs Fiils vogn stod i gården. Vidnet svarede, det så han ikke efter. 7. tilspurgt, om nogen af folkene i Laurs Fiils gård var ude hos dem. Vidnet svarede, Laurs Fiil kom selv ud på gaden til dem. 8. tilspurgt, hvad da passerede, om Laurs Fiil ikke spurgte dem, hvad de havde i hans gård at bestille, og hvorfor de uddrog bemeldte hans vogn. Vidnet svarede, han hørte intet deraf. 9. tilspurgt, om vidnet ikke så, at Laurs Fiil udenfor hans gård blev angreben med hug og slag og hvem sligt gjorde. Vidnet svarede, at den indstævnede
fol 426a
Laurs Christensen slog Laurs Fiil med en sten på hans lår, og Laurs Fiil slog Laurs Christensen igen med en vognkæp og stødte efter ham ??, hvorpå de fik fat på hinanden i håret. 10. tilspurgt, om vidnet ikke så, at der var flere, som slog Laurs Fiil, end Laurs Christensen. Dertil vidnet svarede nej, det så han ikke, eftersom han ikke var så nær hos. 11. tilspurgt, om vidnet ikke hørte, at der passerede skældsord imellem dem, hvem sådan brugte og imod hvem. Vidnet svarede, at Laurs Christensen hyrde skældte Laurs Fiil for en kanalje. 12. tilspurgt, om vidnet ikke hørte, da Laurs Christensen og Laurs Fiil havde fat på hverandre, at der var nogle af de vedværende, som råbte, de skulle slå digt? på Laurs Fiil. Vidnet svarede nej, det hørte han ikke. Klovmand efter vidnets udsigende tilspurgte vidnet først, om vidnet vidste hvem, der først af parterne begyndte klammeri. Vidnet svarede derpå, at Laurs Fiil sagde nogle ord, men vidste ikke, hvad de ord var, men vel så Laurs Fiil kom rendendes ud af sin gård med ihænde havende et stykke træ, vel en alen lang, ikke fuldt så tyk som en vognkæp, men formedelst vidnet ikke var så nær, at han fuldkommen så det, særdeles det var mørkt samme tid, og stod da den indstævnede tilmed andre uden hans port. 2. tilspurgt, om vidnet ved, hvo der slog først af Laurs Fiil og Laurs Christensen. Vidnet svarede, det vidste han ikke, men så Laurs Christensen slog til Fiil med en sten på hans lår. 3. om vidnet så Laurs Fiil faldt overende ved tilføjede slag. Vidnet svarede, at Fiil hverken faldt, ej heller hørte han gav sig ved slaget, ikke heller så samme stens størrelse. 4. om vidnet så nogen gevalt overlast på Laurs Fiil
426b
eller gods i hvad navn, det have kunne, af de indstævnede blev begået. Vidnet svarede nej, men som før af ham er vundet, at Laurs Fiils vogn var (mlg) omvæltet, ligesom han før vundet havde, (mlg) måder men vidste ikke hvem, der havde væltet vognen. Christen Sørensen tilspurgte vidnet, 1. om han ikke tilstod, hvis han forhen på hans spørgsmål har svaret. Vidnet svarede ja. 2. tilspurgt, om vidnet kan forklare, at den ganske klammeri kom alene af, at de ommeldte personer ville holde julestue hos Laurs Fiil og fordi sligt ej skete, at hans vogn blev udtrækket og omvæltet. Vidnet svarede, han vidste ikke rettere, end det kom deraf. Klovmand ville ved sagens nærmere drift til doms erindre retten, hvad ustadighed dette vidne i sit aflagte vidne har ført, og blev så vidnet fra retten dimitteret, hvornæst blev fremstillet at vidne Niels Pedersen i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, og derpå vant, at den omvundne anden juledag om aftenen kom han hen til Laurs Fiils gård og hørte det omvundne klammeri, og da så han, at Laurs Christensen og Laurs Fiil stødte imod hverandre og ville slås og trodsede hveranden, og så slog Laurs Fiil Laurs Christensen med et stykke træ ungefær som en vognkæp, tvende slag, et udi siden og det andet enten på lår eller knæ, hvorpå de greb hinanden i håret, men strax blev adskilt. Strax derpå spurgte vidnet, hvad de stod og bedes om og sagde derhos, lader os gå et andet sted hen. Derpå vendte Laurs Christensen sig, og i det samme stødte Laurs Fiil efter Laurs Christensen og ramte for maven,
fol 427a
så Laurs Fiil ved sit stød, som han gjorde til Laurs Christensen, nær havde gået over ende, må jeg ikke være endnu, så de skulle få skam. Så fik de fat på hinanden igen og slog hinanden overende, og syntes at Laurs Christensen havde (mlg) gået overende. I det samme kom derind (mlg)te Niels Foged og tog Laurs Fiil bag i håret, hvorved Laurs Fiil og Laurs Christensen faldt begge overende i møget, og Niels Foged tilføjede ingen af parterne nogle slag, ej slog parterne hinanden videre end de drog hinanden i håret, hvorpå Laurs Christensen bad vidnet tillige med de hosværende, de ville skille dem fra hinanden, hvilket og skete, men Laurs Fiil holdt fast, da dog Laurs Christensen slap strax. Christen Sørensen tilspurgte vidnet 1. om han ikke ved, hvoraf den klammeri har rejst sig. Dertil vidnet svarede nej. 2. tilspurgt, om han ikke har hørt, at de indstævnede personer med flere den omvundne anden juledag om aftenen tvende gange indkom i Laurs Fiils gård for at holde julestue hos ham, og formedelst sligt blev dem nægtet, tildrog sig denne klammeri, da der blev nedbrudt en dør i hans gård, og hans vogn udtrækket og væltet, som forhen er vunden, og om vidnet ikke ved, hvem sligt gjorde. Vidnet dertil svarede nej, det vidste han ikke hvem? var, såsom han ikke var hos, førend den tid, han omvunden har. 3. tilspurgt, om vidnet kan erindre, at der i det omvundne slagsmål passerede nogen skældsord imod Laurs Fiil. Vidnet svarede nej. 4. tilspurgt, om vidnet kan erindre, da Laurs Fiil og Laurs Christensen var i slagsmål sammen, at der var nogle af de hosværende, som råbte og sagde
fol 427b
til Laurs Christensen, Slå digt, dertil vidnet svarede nej. 5. tilspurgt, om han ikke er beslægtet med nogle af de i denne sag søgte personer. Vidnet svarede, han var slægtet med Niels Foged, i hvilken henseende såvel og som til hans udsagn i denne sag Christen Sørensen agtede unødig videre at qvestionere. Klovmand, som har anhørt dette vidnes udsigende, som sin ed efter loven med oprakte fingre sin sandhed at ville vidne, hvilket og akten udviser, at han udi sin udsigende har været uprtisk i sit vidne, særdeles når han vidner over sin egen slægt. Lovens bydende siger selv /fornemmelig i volds- og drabssager skal vidne i de sager, som deraf vide, og hvor ingen anden vidnesbyrd kan haves/ og efterdi vidnet er af retten tilholdt at vidne sin sandhed, er det af ham og hørsommeligt efterlevet, altså formodede Klovmand når stævnemålet bliver efterset, hvad terminer det i minde før lovens bydende er efterlevet, og siden ikke noget præjudicerer contraparterne, efter citanten selv efter vidnes udsigende selv har gjort sig umage for at tvinge de andre til at gøre modstand imod hans forfattede? verden, som han lod se, til sagens nærmere oplysning og contraparternes befrielse, fandt Klovmand unødig mere dennesinde at svare. Imod alt dette tilførte af mons Klovmand agtede Christen Sørensen ganske ufornøden videre eller noget at svare, siden han gør sig forsikret, at retten ved sagens videre drift vel observerer af hvad kraft og bevis i sagen det sidste vidnes udsagn i anledning af loven kan være. Til slutning begærede Christen Sørensen forelæggelse til dette udeblevne vidne Morten Madsen, at han lovligt bliver
fol 428a
forelagt til i dag 14 dage at møde, hvilket retten og consenterede, og sagen til den tid opsat.
** No. 18, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig beretter forvalteren over dito friherskab sr Andreas Stær, hvorledes han i anledning af en beretning og klage, som en bonde af Lisbjerg, navnlig Peder Andersen, hvis i fæste havende gård bemeldte friherskab Marselisborg er herlighedsejer, til ham indgivet har på hans høje friherskabs vegne skal finde sig anlediget her til tinget at lade Eder, KM herredsfoged sr Jens Jensen Lundorff i Søby med lovligt 14 dages kald og varsel til førstkommende 10 februar indstævne for vidner og attester at anhøre angående, at I i november afvigte år uden lov og dom skal have udtaget af bemeldte Peder Andersens gård en hest og ko, med foregivende at sligt skulle være Eder til betaling for hvad bondeskyld, landgilde I udi gården måtte have tilgode, og uanset at bonden, bemeldte Peder Andersen, tilkendegav Eder, at forvalteren bemeldte sr Stær havde ladet hans bo registrere og vurdere i anledning af en sag, som han imod ham angående nogle tildragne forseelser imellem ham og hans hustru med videre havde ladet anhængiggøre /til vidne i samme sag indstævnes soldat Rasmus Olufsen og pige Anne Rasmusdatter, begge tjenende bemeldte Peder Andersen i Lisbjerg, og Anders Sørensen og Grethe Pedersdatter værende i gården hos ham, nemlig hos Peder Andersen, alt til bemeldte tid og ting med 8 dages lovligt kald og varsel at møde, deres sandfærdige vidne udi sagen at aflægge og på fornødne spørgsmål at svare. Endelig ankyndiges og dette stævnemål for de 2 mænd, nemlig Niels Thomasen i Halling og Peder Skrædder i Skader, som bemeldte herredsfoged Jens Jensen Lundorff med havde, da han samme hest og ko af Peder Andersens bo udtog, for at anhøre, om noget dem anrørende måtte forefalde, item og for processens skyld anmeldes dette varsel for bonden Peder Andersen selv, om noget under sagen måtte forefalde, hvorom hans svar og erklæring måtte behøves, da forvalteren sr Stær overalt i så måde til sagens videre påtale et lovligt tingsvidne agter at forhverve. Til vitterlighed under min forsegling, datum Holme 26 januar 1728. LS. Denne rettens stævning har vi underskrevne, Peder Rasmussen og Peder Mogensen begge af Lisbjerg, 26 og 27 januar for alle indbemeldte til hus og bopæl lovligt forkyndt og leveret kopi deraf til herredsfogeden sr Lundorff og Niels Thomasen i Halling, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum ut supra, Peder Rasmussen, PMS.
** No. 18, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer
fol 428b
til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager 2 af bemeldte friherskab Marselisborg bønder, navnlig Rasmus Sørensen Trige og Niels Andersen, begge boende i Tilst, hvorledes de skal være anlediget at indstævne Eder, KM herredsfoged sr Jens Jensen Lundorff boende i Søby med lovligt 14 dages kald og varsel at møde på Marselisborg birketing tirsdagen 10 februar førstkommende, vidner og attester at anhøre, alt angående et fæstebrev på et stykke jord, Tobdrup mark kaldet, som samtlige Tilst bymænd skal være fæstet på bemeldte 2 mænd, Rasmus Triges og Niels Andersens livstid af Christen Woetmann på Sjelle Skovgård, hvilket fæstebrev, som af bemeldte Woetmann på 1719 års stemplet papir efter KM allernådigste befaling er omsat, Eder sr Lundorff skal være i hænde given på samme jord med mere til itzige ejer, rådmand Holmsted i Århus in Ao 1725 bleven leveret og ikke enten på stedet i Tilst udi Rasmus Triges hus efter indstændig begæring eller siden efter gjorte ansøgning fra Eder i mindelighed skal have været at bekomme, hvilket de nærmere ved vidner agter at bevise, til hvilken ende herved efterskrevne vidnespersoner til samme tid og ting med lovligt 8 og 14 dages kald og varsel indstævnes, nemlig Peder Jespersen, Jens Nielsen, Laurs Andersen og Jens Pedersen, alle af Tilst, og Søren Jensen i Hasle, hvilke alle skal have ved været, mens samme fæstebrev in original Eder, sr Lundorff, blev overleveret, derom deres sandfærdige vidne at aflægge og på fornødne spørgsmål at svare, da bemeldte citant et lovligt tingsvidne agter til sagens videre påtale at erhverve. Til vitterlighed under min forsegling, datum Holme 26 januar 1728. LS. 1728 26 og 27 januar har vi underskrevne Niels Jensen og Jens Sørensen, begge af Tilst, lovligt forkyndt denne rettens stævning for alle indbemeldte til huse og bopæl og leveret kopi deraf til herredsfogeden sr Lundorff, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum ut supra Niels Jensen, ISS.
** Memorial for kaldsmændene Mads Jensen og Jens Karlby af Vejlby, på mit høje herskabs vegne er jeg beføjet med lovligt 8 og 14 dages mundtligt kald og varsel at lade Eder, Laurs Christensen hyrde tjenende Rasmus Erichsen i Vejlby, Niels Foged tjenende Jens Knudsen sammesteds og Jens Jacobsen værende hos Jacob Pagter hans fader i Vejlby indvarsles at møde på friherskabet Marselisborg birketing tirsdagen 10 februar førstkommende, syns- og andre vidner at anhøre, alt angående
fol 429a
hvorledes I udi sidste julehelligdage, nemlig den anden juledag om aftenen, uden midste givne anledning på en meget skammelig og voldsom måde skal have indkommen udi friherskabets bonde Laurs Frandsen Fiils gård i fornævnte Vejlby og af hans gård uddraget hans vogn, væltet den og sagt derhos samme vogn at ville [i] stykker slå og spolere med videre, item ned[brød] en dør til fornævnte Laurs Fiils hølade og samme i stykker slagen, og da benævnte Laurs Fiil udkom af hans hus for at beskærme hans gods, som på sådan en uhørlig måde blev angreben, skal I ham med hug og slag og anden skammelig angribelse hårdeligt have medhandlet, som jeg på den i så måde forurettedes vegne lovlig agter at bevise, til hvilken ende herved til samme tid og ting med lovligt 8 dages varsel indvarsles efterskrevne vidnespersoner, nemlig Morten Madsen tjenende Søren Laursen, Søren Poulsen værende hos hans fader Poul Lyng og Niels Pedersen alle af bemeldte Vejlby, deres sandfærdige vidne udi denne sag at aflægge og på agtende spørgsmål at svare. Så stævnes og de 2 synsmænd, som synede bemeldte Laurs Fiil, da han således var begegnet, nemlig Jens Madsen og Poul Lyng, begge af Vejlby, deres synsforretning ved ed at afhjemle, da jeg derefter på bondens vegne til sagens videre påtale et lovligt tingsvidne agter at forhverve, Århus 27 januar 1728, Andreas Stær.
Tirsdag 17 februar 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, 8 tinghørere, nemlig Laurs Laursen, Peder Eskesen, Jens Olufsen, Søren Laursen, Rasmus Michelsen, Niels Rasmussen og Niels Foged i Vejlby og Jens Nielsen af Skejby.
** Sr Christen Sørensen i Århus var mødt for retten og æskede den sag i rette contra herredsfogeden sr Jens Lundorff i Søby angående den hesteplag og ko, som han af Peder Andersens bo i Lisbjerg 27 november sidst udtog, hvilken til i dag er opsat, og i anledning af samme opsættelses slutning fremstillede 2 mænd, navnlig Jens Rasmussen og Peder Rasmussen, begge af Lisbjerg, som har afhørt og taget Mette Pedersdatters vidne i denne sag, hvilke Christen Sørensen begærede retten antager til samme hendes vidne at aflægge, således som hun samme for dem under lovens ed har bekræftet, og blev da samme vidne, som de skriftligt på stemplet papir havde forfattet af dem selv for retten oplæst og derpå af dem
fol 429b
ved lovens ed bekræftet, hvilket lyder som herefter vorder indført. Dernæst blev fremstillet efter forelæggelse det andet indstævnede vidne, navnlig Anne Rasmusdatter tjenende bemeldte Peder Andersen, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at den her omvundne tid, da herredsfogeden Jens Lundorff i Søby var udi hendes husbonds Peder Andersens gård med 2 mænd, Niels Thomasen i Halling og Peder Skrædder i Skader, og der udtog en sort hesteplag og en sort ko og lod bortføre med sig, da sagde hendes husbond Peder Andersen til herredsfogeden bemeldte Lundorff, at han ikke måtte tage det, eftersom forvalteren Andreas Stær havde ladet både det og alt andet boen tilhørende registrere og vurdere, men herredsfogeden svarede derpå, han ville have det, nemlig bemeldte hest og ko, og han ville selv forsvare det. Videre var vidnet ikke bevidst. Jens Jensen Lundorff blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var til stede, som herimod ville have at svare, men ingen gensvar skete, hvorefter overalt hvis i denne sag er passeret Christen Sørensen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.
** På Peder Andersens vegne af Lisbjerg formedelst hans forrige antagne prokurators lovlige undskyldning til hans fraværelse og borteblivelse her fra retten, var mødt sr Laurs Roed Klovmand af Århus og i anledning af stævnemålets hæftelse? og protokollen tilført 3 februar sidst, på det at sagen /ved afgørelse kunne blive debatteret imellem de stridende parter, blev proponeret af Peder Andersen følgende, når hans hustru Maren Jensdatter efter hendes faders Jens Rasmussen af Terp gjorte forsikring, at ermeldte Maren Jensdatter, når Peder Andersen, som ske bør, lever med hans hustru som en ærlig mand bør efter guds og kongens lov og ikke uden årsag opsætter sig eller forringer hans bo og andet husens spisevarer på ulovlig omgang eller tilholder sig en eller anden, som ved ulovlig omgang forringer hans tilhørende, så forpligter Peder Andersen sig i alle optænkelige måder at leve med sin hustru, at ingen klage af ham skal forårsages imod hende, og til den ende sagen måtte opstå til slig imellem dem
fol 430a
kunne blive afhandlet og sluttet forening på begge sider, hvad sig angår Peder Andersens levemådes forseelse, om noget af ham kunne være begået, ville han underdanigst bede det høje og nådige herskab nådigst tilgav ham, såvel de forseelser af ham og hustru kunne være begået, og i fald ikke skulle blive approberet hos vedkommende, da at have sig sin sag reserveret betræffende hans hustru. På forvalteren sr Andreas Stærs vegne, som denne sag for Peder Andersens hustru her for retten har ladet påtale, var mødt sr Christen Sørensen, og da han havde anhørt Peder Andersens egen og ved fuldmægtig mons Klovmand af Århus deres gjorte proportion til sagens forlig, ville han alene dette derpå melde, at endskønt Peder Andersens forseelse imod hans hustru Maren Jensdatter bevisligt er meget strafværdig, så dog når Peder Andersen tilstrækkelig forbinder sig en bedre levemåde med hans hustru efter guds og kongens lov at øve /hvilket hun i lige måde imod ham er pligtig/ og han derom gør tilstrækkelig forsikring, ville Christen Sørensen på høje og nådige herskabs vegne lade sagen indtil sligt er sket uden videre påtale henhvile, men skulle Peder Andersen endnu ikke fyldestgøre, hvis i så måder er proponeret, der dog sigter til hans største befrielse og fordel for den straf, som loven ham efter sagens beskaffenhed dikterer, har han sig selv at tilregne, hvad i tiden kan påfølge ved sagens fremgang, som Christen Sørensen reserverer sig i sådan hensigt udi valeur at blive, og blev da efter begge parters begæring sagen optagen i 14 dage i henseende, om så efter foran tilførte ved forlig kan blive bilagt, hvilket retten og consenterede og sagen som meldt opsat i 14 dage.
** No. 18, F4, 6 skl. Efter udmeldelse af retten ved Marselisborg birketing i dag 8 dage d. 10 februar har vi underskrevne Jens Rasmussen og Peder Rasmussen begge af Lisbjerg indfunden os udi Peder Andersens gård ibd for at tage Mette Pedersdatters vidne udi den sag contra herredsfogeden Jens Lundorff i Søby, hvilket hendes vidne hun ved saligheds ed til os har aflagt således, Ao 1727 d. 27 november
fol 430b
indkom herredsfogeden sr Jens Lundorff i Søby udi Peder Andersens gård i Lisbjerg og med havde 2 mænd, nemlig Niels Thomasen fra Halling og Peder Skrædder fra Skader, og da udså han af gårdens besætning [en sort] ko og en sort hesteplag, hvilke han lod bort[føre] med sig af gården med den beretning, at han samme ville have for hvis bondeskylds landgilde, han i gården havde tilgode, hvorpå bonden Peder Andersen og Anders Sørensen svarede ham, at de ikke turde lade ham tage det, eftersom forvalteren sr Stær samme ko og plag med al anden boens tilhørende havde ladet registrere og vurdere formedelst en sag, som imellem Peder Andersen og hans hustru var begyndt, men herredsfogeden svarede, at han ville have det og selv forsvare det, og derpå, som meldt, lod han bemeldte hesteplag og ko føre bort med sig, hvilket alt sammen er Mette Pedersdatters ord og vidne i denne sag, som hun ved saligheds ed for os har bekræftet således sandfærdig at være, som vi nu på hendes vegne og udi hendes lovlige forfald endvidere afhjemler og bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum Lisbjerg 17 februar 1728, Jens IRS Rasmussen, Peder Rasmussen.
Tirsdag 24 februar 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Laurs Laursen, Peder Eskesen, Jens Olufsen, Niels Rasmussen, Søren Laursen, og Niels Foged alle af Vejlby, Rasmus Christensen og Christen Nielsen af Skejby.
** Sr Christen Sørensen af Århus var mødt for retten og æskede den sag i rette contra Laurs Christensen, Niels Foged og Jens Jacobsen alle af Vejlby, hvilken til i dag er opsat, og refererede sig til den her af retten i dag 14 dage gjorte forelæggelse til Morten Madsen af bemeldte Vejlby, som til vidne i denne sag er indstævnet, hvorpå da blev fremstillet at vidne bemeldte Morten Madsen tjenende Søren Laursen i bemeldte Vejlby, som ved lovens ed med oprakte fingre vant sin sandhed at ville vidne udi denne sag, og derpå vant således, at anden juledag sidstafvigte om aftenen, da de ville gå til legestue til Jens Knudsens, kom vidnet og så, at Laurs Fiil stod på gaden ved hans port, og udenfor, noget derfra, stod de indstævnede Laurs Christensen, Niels
fol 431a
Foged og Jens Jacobsen med flere, og da hørte vidnet, at bemeldte Laurs Christensen og Laurs Fiil og bandede?, og så da vidnet imidlertid, at der blev slaget til Laurs Fiil med en sten, som ramte på siden af hans lår, og da stod Laurs Fiil med en vognkæp i hånden og gik til Laurs Christensen med. Derpå sagde [Laurs] Christensen to eller tre gange, slå, om I har agt, derpå slog Laurs Fiil Laurs Christensen på ryggen et slag, og derpå greb de fat på hverandre, og Laurs Fiil slog Laurs Christensen om lår og ben med kæppen, han havde i hånden, og derpå blev de adskilt, og stødte så Laurs Fiil efter Laurs Christensen og ramte ham på hans mave eller lår, så tog de atter fat på hinanden igen og kom omkuld i skarnet på gaden, og så blev de videre adskilt, og så gik Laurs Fiil hen til Laurs Laursens. Christen Sørensen tilspurgte vidnet først, om han ikke ved eller har hørt, hvoraf denne klammeri har tildraget sig. Vidnet svarede, han vidste ikke anden årsag, uden det måtte være fordi de ikke måtte spille jul der, som de efter beretning tilforn om aftenen blev dem nægtet. 2. tilspurgt, om vidnet ikke ved, hvem af de indstævnede personer, der omvundne aften udtrækte af Laurs Fiils gård hans vogn og omvæltede den, eller og om han ikke siden enten af en eller anden har hørt, hvem sligt skal have gjort. Vidnet svarede, han havde hørt, der sad en hob børn og knægte udi den, men hvem der omvæltede den, vidste han ikke, såsom han ikke var så nær derved. 3. tilspurgt, om vidnet ikke hørte, da klammerien og slagsmålet var udenfor Laurs Fiils gård imellem ham og Laurs Christensen, at der da var en eller nogle, da de havde fat på Laurs Fiil, som råbte Slå digt på ham, nu skal han få. Vidnet svarede, det hørte han ikke. Klovmand tilspurgte vidnet 1. om vidnet har hørt, at de tre indstævnede som contraparter i denne sag har våren i Laurs Fiils hus og gård samme aften, han foregiver at være slagen af disse fornævnte 3 personer. Vidnet svarede nej, 2. om vidnet kan sige, at Laurs Fiil er bleven tilføjet hug og slag af den årsag, fordi han ikke ville
fol 431b
låne dem julestue. Vidnet svarede nej, det vidste han ikke. 3. da vidnet forklarer, han så Laurs Christensen på gaden og Laurs Fiil noget udenfor hans port, om vidnet da kan sige, hvo der gik [til] hinanden af disse parter, og hvo der slog først. Vidnet svarede, at da Laurs Fiil blev slagen med en sten, som før er vundet, gik Laurs Fiil hen til Laurs Christensen, der han stod, og slog ham med hans vognkæp, og passerede ligesom forhen om slagsmålet vunden er, og dette skete imellem vejen og Laurs Fiils hus, dog nedenfor hans gård. 4. tilspurgt, om der var mange i den hob forsamlet, som vidnet forhen har forklaret stod på gaden, hvortil vidnet svarede, at der var en stor del forsamlet af drenge og piger. Christen Sørensen tilspurgte endnu vidnet, om han under hans aflagte ed kan nægte ikke at have hørt, at der blev råbt, da den omvundne klammeri var, af de tilstedeværende, at de ville stene ham, navnlig Laurs Fiil, ind i hans gård, og om så er, da dem at navngive, som sådanne ord brugte. Vidnet svarede, han hørte det vel, men ikke af andre end smådrenge, men hvem de var, vidste han ikke at navngive, og blev så vidnet med begge parters samtykke fra retten dimitteret. Dernæst blev fremstillede 2 synsmænd, navnlig Jens Madsen og Poul Lyng, begge boende i Vejlby, som ved lovens ed afhjemlede, at den omvundne anden juledag om aftenen var de efter begæring mødt udi bemeldte Jens Madsens hus, hvor da var indkommen benævnte Laurs Fiil for at lade syne og besigtige de slag og sårmål, som ham samme aften i den omvundne klammeri var tilføjet, og befandtes da bemeldte Laurs Fiil at være tilføjet i hans pande et slag, så huden der var afrevet, og på hans ene lår et slag, hvor huden og der var afrevet og lidet ophovnet, samt hans næse blodig, hvoraf han både i ansigt og klæder var besudlet, hvilket Laurs Fiil berettede for synsmændene af den omvundne Laurs Christensen i forbemeldte klammeri at være bleven tilføjet. Ligeledes forklarede synsmændene, at da de som meldt havde synet Laurs Fiil, gik de med ham til hans gård, hvor
fol 432a
de så Laurs Fiils vogn lå omvæltet halvparten af, som lå udenfor porten, og den halve stod indenfor, og at døren for hans hølade var aftagen og lå på broen, og var af samme dør en fjel afslagen, og alt dette berettede Laurs Fiil synsmændene at være forøvet af dem, som var i gården om aftenen, men navngav ingen, om endskønt fuldmægtigen for de indstævnede sigtede fandt, at ikke noget dem uden ved Laurs Fiils angribelse med hug og slag af dem var imod ham for samme hans vogn forøvet, langt mindre bevist vold eller overlast i ringeste måder var forøvet af dem i hans hus eller gård på gårdsens tilhørende, hvad navn det har kunne, så dog alligevel fandt for nødig at tilspørge disse 2 synsmænd, om det var gamle slag eller nye slag, hvortil de svarede, det var nye slag. Efter deres svar blev de endnu tilspurgt, om de ikke havde hørt, at Laurs Fiil samme dag havde slaget hans pige og hans søn, hvoraf han kunne været tilføjet den skade. Synsmændene svarede, at de ikke var hidkaldet til retten for andet end deres synsforretning at afhjemle, og altså formodede de bliver befriet for at svare nogen, førend de derfor er lovligt stævnet, siden de formener, mons Klovmands gjorte spørgsmål ikke vedkommer denne sag. Da efterdi ikke noget kan hindre de indstævnede efter varslets formelding og indkaldelse her til retten, og dem ikke er blevet overbevist det, som de er bleven søgt ved lov og ret for, vil de med videre påanke dennesinde have sig forbeholden og reserveret deres billige prætention, og blev så synsmændene fra retten dimitteret, og var Christen Sørensen tingsvidne begærende over alt, hvis udi denne sag passeret er, som og blev udstedt.
Tirsdag 2 marts 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Eskesen, Niels Rasmussen, Jens Olufsen, Niels Foged, Morten Madsen og Michel Rasmussen alle af Vejlby og Niels Christensen af Skejby.
fol 432b
Tirsdag 9 marts 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Laursen, Niels Foged, Michel Madsen, Niels Rasmussen alle af Vejlby, Christen Jensen og Christen Nielsen af Skejby og Jens Michelsen tjenende ved Marselisborg.
** Den sag contra Peder Andersen i Lisbjerg, som 17 februar sidst blev optagen i henseende at samme i mindelighed var ventende afgjort blev nu æsket i rette af Christen Sørensen på bemeldte Peder Andersens vegne, og i rette lagde hans og hustrus skriftligt forfattede forening og bemeldte Peder Andersens derud inden gjorte forpligt om en sømmeligere levemåde med hans hustru, hvilken som 20 februar sidst blev begæret læst, påskreven og akten tilført, som og skete, og som samme med forvalteren sr Stærs påtegning af 21 dito formelder, at sagen derved har sit forblivende, så begærede Christen Sørensen beskreven, hvis i dag i så måde er passeret udi et lovligt tingsvidne for derefter i anledning af sagens indhold at betjene sig, om noget videre af Peder Andersen imod sådan hans forpligt måtte vorde forøvet, hvilket retten og tillod.
** Sr Christen Sørensen af Århus på forvalteren sr Andreas Stærs vegne lod i dag til første ting lyse efter en karl, navnlig Rasmus Sørensen, som sidst tjente på friherskabet Marselisborg gods hos Jacob Nielsen i Brabrand, af hvilken hans tjeneste han for ungefær tre uger siden ulovligt skal være undvigt, hvilken lysning Christen Sørensen begærede til næstkommende 2 tingdage måtte ske. Bemeldte undvigte person blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete.
** No. 20, F4, 24 skl. Ædle hr forvalter Andreas Stær, den sag, som hr forvalter på høje herskabets vegne imod mig har formeret angående nogle desværre imod min hustru af mig forøvede forseelser, som sig ved dårlige og onde tilskyndelser er tildraget, samme jeg hos bemeldte min kære hustru og hendes har afbedet, og til en sømmeligere og skikkeligere levemåde med hende mig har
fol 433a
forsikret og forenet, hvilket jeg herved, ligesom mig samme med guds og kongens lov bydes og befales, forbinder mig og næst guds bistand skal være min højeste attrå og hensigt, så at enighed og samdrægtighed, der altid imellem os som af gud samlede ægtefolk bør bo og være, aldrig mere med guds nådige bistand ved mig skal omsættes, eller (mlg) tvistighed uden skellig føje anledning gives, da jeg og håber, min kære hustru Maren Jensdatter lige skel og kristelig adfærd imod mig lader kende, hvorom videre aftale og forsikring imellem os i dag udi overværelse af hendes og mine venner er sket, som videre med deres påtegning herunder bekræftes. Thi har jeg da udi ydmyghed at anholde hos hr forvalter, at sagen som i så måde for min formastelse imod benævnte min hustru mig er påført, og nu imellem os er forenet på bedste måde, måtte vorde bilagt og henslettet, at jeg kunne undgå den tvang og straf, som loven mig i så måde dikterer, der da ellers vil geråde til min største ruin og velfærdsspilde, hvad omkostninger allerede på sagen er anvendt betaler vi gerne og ligeledes hvad mulkt til fattige, jeg bliver påføjet, hvilket jeg dog ikke håber bliver alt for utålelig mig pålægges, og altså i ydmyghed rekommanderer sagen udi hr forvalters hænder og beder endnu om sagens hensættelse, dog ikke på anden måde, end samme altid imod mig udi valeur at blive, når noget imod denne min forpligt i sådanne tilfælde uden lovbillige årsager af mig forøves, til hvilken ende bedes dette i retten må vorde produceret, at det siden i så fald som et fuldkomment bevis imod mig kan validere. Jeg bliver ædle hr forvalters ydmyge og ringe tjener Peder Andersen, Maren MID Jensdatter, Jens IRS Rasmussen, Anders Sørensen. Endskønt jeg vel billigen er anlediget denne sag på høje og nådige herskabets vegne imod Peder Andersen at udføre, så dog ej alene i henseende til hans indstændige begæring om den moderation, men og at han herved bepligter sig en sømmeligere og ham mere anståelig levemåde at fatte, bliver sagen herved på forestående måde i henseende til alt sligt frafaldet, til de fattige udi Lisbjerg sogn giver han fire mark dansk. Århus 21 februar 1728, Andreas Stær.
fol 433b
Tirsdag 16 marts 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Christensen i Skejby, Morten Madsen, Niels Rasmussen Amdi, Peder Eskesen, Laurs Laursen, Jens Olufsen og Michel Rasmussen alle af Vejlby.
** I dag andet ting forvalter Stærs fuldmægtig sr Christen Sørensen lod lyse efter Jacob Nielsens tjenestekarl navnlig Rasmus Sørensen, som for nogen tid siden er ulovligt undvigt sin tjeneste hos bemeldte Jacob Nielsen i Brabrand.
Tirsdag 23 marts 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Laursen, Niels Amdi, Søren Laursen, Espen Sørensen og Niels Foged alle af Vejlby og Christian Pedersen i Skåde.
** Sr Christen Sørensen af Århus mødte for retten på sin husbond forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stærs vegne og i dag til tredje ting, såsom han 2 tingdage næst forhen, nemlig 9 og 16 marts, har lyst efter en karl ved navn Rasmus Sørensen, som for nogen tid siden ulovligt er undvigt sin tjeneste hos Jacob Nielsen i Brabrand, om nogen var, som kunne gøre anvisning på samme person, lover han at forskylde deres umage, hvorefter Christen Sørensen var tingsvidne begærende, som og af retten blev udstedt.
** Dernæst blev udmeldt 8 stokkemænd retten til næstkommende St Hansdag at betjene, nemlig Mads Berentsen, Jens Simonsen, Poul Madsen og Christen Rasmussen Bach af Skejby, Christen Mortensen, Christen Hevring, Søren Sørensen og Christen Pedersen alle af Holme.
Onsdag efter påskehelliget 31 marts 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Christen Bach, Christen Christensen og Jens Sørensen af Skejby, Jens Andersen af Viby, Christen Mortensen, Anders Lassen, Søren Molbo og Axel Axelsen i Holme.
fol 434a
Tirsdag 6 april 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Mortensen, Anders Lassen, Christen Hevring og Anders Høj af Holme, Niels Frandsen, Jens Sørensen og Søren Jensen af Skejby og Jens Andersen i Viby.
Tirsdag 13 april 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Mortensen, Søren Jensen, Anders Høj af Holme, Jens Andersen af Viby, Christen og Poul Madsen af Skejby, Jens Gregersen og Jacob Olufsen af Skåde.
** På forvalteren sr Andreas Stærs vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Christen Sørensen og begærede, retten ville udmelde 4 uvildige dannemænd, der i morgen kunne syne og besigtige de 2 nye halve opbygte gårde i Terp i steden for dem, der ved ulykkelig ildebrand afbrændte, item også besigtige Lisbjerg bro, der nu nylig er opbygget, og om sådan deres forretning give ders sandfærdige forklaring, således som de ved ed kan bekræfte næste ting her for retten, til hvilken synsforretning blev udmeldt Jens Pedersen Bonde og Niels Frandsen i Lisbjerg samt Niels Pedersen Mollerup og Rasmus Christensen begge af Terp, hvilken deres forretning de således har at forrette, som de kan ansvare og ved ed her for retten til første ting bekræfte. På lige måde blev og efter begæring af retten udmeldt Hans Simonsen, Niels Rasmussen Vesten, Niels Jensen og Rasmus Rasmussen, alle boende i Viby, til at syne og besigtige dette steds nye opbygte tinghus og Stillingdams bro, der nu nylig er repareret, hvilken deres forretning de som meldt for retten i dag 8 dage har at afhjemle.
Tirsdag 20 april 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig
fol 434b
Anders Lassen, Christen Hevring, Christen Mortensen og Anders Høj af Holme, Jens Andersen af Viby, Jens Simonsen og Niels Frandsen af Skejby.
** For retten var mødt sr Christen Sørensen af Århus på hans principal forvalter sr Andreas Stærs vegne og efter udmeldelse her af retten i dag 8 dage fremstillede de velagte mænd Jens Pedersen Bonde og Niels Frandsen af Lisbjerg samt Niels Mollerup og Rasmus Christensen af Terp for at forklare og ved ed afhjemle deres synsforretning over de 2 nyopbygte gårde i Terp og Lisbjerg bro, hvorpå de bemeldte 4 mænd fremstod og fremlagde deres skriftlige derover forfattede forretning dateret 14 april sidst, hvilken som de selv for retten oplæste, lyder således, som herefter vorder indført, hvorefter Christen Sørensen begærede synstingsvidne beskreven, som og blev udstedt.
** Sr Christen Sørensen på forvalteren sr Andreas Stærs vegne mødte for retten og efter udmeldelse her af retten i dag 8 dage fremstillede de 4 synsmænd, som har synet dette steds tinghus samt Stillingdams bro og fremlagde da bemeldte synsmænd, nemlig Hans Simonsen, Niels Rasmussen Vesten, Niels Jensen og Jens Jensen alle boende i Viby deres i går derover forfattede skriftlige forretning, som de for retten oplæste og ved ed efter loven tilstod, hvilket lyder som herefter vorder indført, hvorefter Christen Sørensen var synstingsvidne beskreven begærende, som og blev udstedt.
** Niels Nielsen Børup i Ravnholt fremkom for retten, som fremlagde, lod læse og påskrive et til ham af Jens Poulsen i Ravnholt udgiven skøde på den halve selvejerbondegård, som af ham, nemlig Niels Nielsen Børup, bebos, som er dateret d. 9.
fol 435a
april sidst, og lyder som herefter pag. 435 findes indført.
** Ao 1728 d. 14 april var vi underskrevne Jens Pedersen Bonde og Niels Frandsen begge boende i Lisbjerg og Niels Pedersen Mollerup og Rasmus Christensen begge boende i Terp efter udmeldelse af [retten] ved friherskabet Marselisborg birketing d. 13 april næstforhen til stede ved de 2 i Terp by opbygte halve gårde i steden for de, der ved ulykkelig ildsvåde afbrændte, item Lisbjerg bro, som nu nylig er bleven repareret. Samme vores synsforretning vi efter befindende meddeler som følger, 1. Rasmus Mogensens gård befandtes således, først stuehuset består af 8 fag, samme befindes på alt undertømmeret, der er af savskåren eg, vel forsynet med alle sorter, som der udi behøves, nemlig af fodstykker rundt om, stolper, løsholter og stibber, og overtømmeret, der er af fyr, ligeledes godt og forsvarligt. Udi samme stuehus er loft af fyrrefjel over fem fag, og begge gavle derpå gjort med fyrrebrædder, 3 stykker nye vindueskarme af fyr med egeposter og 3 nye vinduer i hver karm, 4 hele døre og 2 halve dito af fyrrebrædder og 2 skillerum af fyrretømmer. 2. ladehuset består af 12 fag, er både med ege undertømmer og fyrre overtømmer vel forsynet, under samme er ikkun fodstykker under den side til gården, og indvendig er ikkun 7 store bjælker, derudi er og to mellemskillerum af fyrretømmer og 4 halve døre af fyr. 3. fæhuset er 10 fag, samme befindes og med over og nedertømmer af eg og tømmer velbygget, under samme er ikkun ledstokke under den ene side, udi samme er et mellemskel af fyrretømmer og 2 fyrrestolper udi et andet og 4 døre af fyrrefjel. 2. Jacob Nielsens gård befindes både på stuehuset, der ligeledes som Rasmus Mogensens er 8 fag, laden 12 fag og fæhuset 10 fag, ligeledes af samme sorter tømmer bygget og i alle måder ind- og udvendig ligesom den anden gård, undtagen at udi denne Jacob Nielsens gård findes loft over 6 fag hus, men hvad angår de brædder og fjel samt spigre og søm, som til samme 2 gårdes bygnings fornødenhed er medgået, da kunne vi derover ingen tal gøre, men befindes, at der til så mange er anskaffet, som fornøden gjort. Tækket på begge gårdene
fol 435b
er med langhalm, rør og siv iblandt hinanden, men hvor meget af hver sort, kan vi ikke just beskrive, men beder af tækkemændene, som samme haver oplagt. 3. Lisbjerg bro befandtes af 20 alen i længden og i bredden 6? alen. Samme er repareret med 10 nye egepæle, hvor[af 5 stk] er savskåren og 5 stykker opfiltet, en stor hammer midt under broen ophuggen af en riseg, 8 alen lang, nye egeledstykker ren igennem, 40 alen, 5 egestolper à 3 alen, 5 løsholter à 3 alen, 5 opstandere à 2 alen, 7 stibber à 2 alen, til bund i broen rent igennem er 37 stk store fyrretræer, dobbelt 12 alen stk. af hver 2 længder over broen, hvad andet tømmer, som i broen er, er det gamle, der forhen var der udi og ved reparationen ligesom det fandtes tillige tagen til hjælp, og er denne bro meget vel og forsvarligt efter vores skønsomhed repareret. Denne forretning er således sandfærdeligt forfattet, som vi med ed bekræfte vil, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum Lisbjerg ut supra, Niels Pedersen Mollerup, Rasmus Christensen, Niels Frandsen, Jens Pedersen Bonde.
** Ao 1728 d. 19 april var vi undertegnede Hans Simonsen, Niels Rasmussen Vesten, Niels Jensen og Jens Jensen udi Rasmus Rasmussens sted, alle boende i Viby, efter udmeldelse af friherskabet Marselisborg birketing til stede ved det nyopbygte tinghus og den imellem Marselisborg og Viby mark stående bro /Stillingdams bro kaldet/ for samme at besigtige og syne, som og skete, og befandtes således: 1. tinghuset, som består af 3 fag, samme 3 fag hus er med godt og nyt ege savskåren undertømmer og fyrre overtømmer meget vel bygget og forsynet af alle sorter, så intet derved mangler af alt det, bygningen udfordrer, enten af småt og stort tømmer. Indvendig er i den østre side rent igennem samme 3 fag hus er med savskåren egetømmer afdelt en liden stald, hvor udi kan stå 4 heste, udi det øvrige, nemlig den vestre side af huset, som til retten at holde er destineret, er loft af gode fyrrebrædder rent igennem. Tvært over i samme stue for den sted, som retten holdes, er gjort en afdeling med skranker eller tralleværk af fyrrebrædder og 2 døre derpå med beslag. Så er og i samme hus et nyt fyrrebord, 5 fyrrebænke, en vindueskarm med 2 vinduer udi og endelig en god dør af fyrrebrædder med beslag, lås
fol 436a
og nøgle, item i samme tinghusstue en jern vindovn med jerntud, item for stalddøren en dør af fyrrebrædder. Tækket på samme hus er af langhalm, og er derudi og opsat en god skorsten af hjemmestrøgne munkesten opsat. 2. Stillingdams bro, som er både i længde og bredde 8 alen, der udi befindes nyt egetømmer 7 pæle under broen, hvoraf de 3 stk er savskårne, en hammer 8 alen lang, opfiltet af en hel riseg, 7 ege savskårne leder og bjælker à 8 alen, 6 løsholter, 4 opstandere og 8 stibbe, til bemeldte samme bro 10 stk store 16 alen fyrretræer, 2 store lægter, og befindes og udi samme bro ved reparationen at være medgået 12 tomme spigre og 8 5 tomme dito, og er samme bro meget vel og forsvarligt repareret efter vores skønsomhed, hvilken vores forretning vi under vores hænder og ed efter loven bekræfter, og det så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum Viby ut supra, Jens Jensen, Niels Jensen, Hans Simonsen, Niels Rasmussen Vesten.
** No 1, en halv rdl. Kendes jeg mig underskrevne Jens Poulsen i Ravnholt og hermed for alle vitterlig gør at have solgt og afhændet, såsom jeg hermed sælger, skøder og aldeles afhænder /den halve selvejerbondegård her i byen beliggende, som jeg forhen selv har beboet, og for min søn, afgangen sl Jens Jensen opladt haver/ fra mig og mine arvinger til Niels Nielsen barnefødt i Børup, hans nu havende hustru Maren Sørensdatter, som ermeldte halve selvejergård nu bebor, og deres rette arvinger, det være sig i gård og gårdsted, ager, eng, skov, mark, fiskevand, fægang, tørveskær og lyngslet, forte og fælled, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af alders tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, alt efter forrige adkomstbreve og bevisligheder, som jeg og herved bemeldte Niels Nielsen Børup i hænde overleverer, og kendes jeg mig og mine arvinger, en for alle, eller nogle for en, efter denne dag ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi samme halve selvejergård /Kongsted-
fol 436b
gården kaldet/ dens bondeeje, men mere bemeldte Niels Nielsen Børup, hans hustru og deres arvinger for et fuldkommen købt køb og evig ejendom at tilhøre og efterfølge, eftersom jeg [til]forn haver annammet og oppebåret af Niels Nielsen Børup sølv, penge, fyldest og fuld værd, så jeg takker ham godt i alle måder, og dersom så skete, som dog ikke formodes, at benævnte halve selvejerbondegård eller noget af dens rette tilliggende blev Niels Børup, hans hustru eller deres arvinger for min vanhjemmels brøstskyld ved nogen dom eller rettergang afvunden, da bepligter jeg mig og mine arvinger at igengive, vederlægge og fornøje Niels Nielsen Børup, hans hustru og deres arvinger med lige så god og velbelejlig en halv selvejerbondegård her i birket beliggende, eller penge derfor, inden sex ugers forløb efter, at det mig lovligt bliver tilkendegivet, så dette skal være og blive på begge sider uden skade og skadesløsholden i alle optænkelige måder. Og må Niels Nielsen Børup dette mit udgivne skøde når forlanges, uden kald og varsel derfor til mig at give, lade læse, påskrive og protokollere ved Marselisborg birketing. Til dets tryggere forvaring har jeg venlig ombedet tvende af vores naboer, Michel Jensen og Jens Borresen her i byen, dette med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle. Datum Ravnholt d. 9 april 1728, Jens Poulsen. Til vitterlighed efter begæring underskriver Michel Jensen, Jens Borresen.
Tirsdag 27 april 1728
Den dag i dommersted Rasmus Knudsen i Terp, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Christen Mortensen, Christen Hevring, Christen Pedersen, Rasmus Rasmussen og Søren Sørensen alle af Holme, Jens Andersen i Viby, Mads Berentsen og Niels Frandsen i Skejby.
Tirsdag 4 maj 1728
Den dag i dommersted Christen Mortensen i Holme, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Hevring, Anders Høj, Søren Sørensen og Anders Nielsen i Holme, Jens Andersen i Viby, Christen Bach og Jens Simonsen af Skejby.
fol 437a
Tirsdag 11 maj 1728
Den dag i dommersted Christen Mortensen i Holme, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Høj, Christen Hevring, Søren Sørensen og Rasmus Bech alle af Holme, Jens Andersen af Viby, Poul Madsen og Christen Bach af Skejby.
Onsdag efter pinsehelliget 19 maj 1728
Den dag i dommersted Christen Mortensen i Holme, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Jensen, Christen Hevring, Anders Nielsen, Søren Jensen og Anders Lassen alle af Holme, Jens Simonsen af Skejby og Jens Andersen af Viby.
Tirsdag 25 maj 1728
Den dag i dommersted Christen Mortensen i Holme, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Bech, Anders Høj, Christen Hevring og Søren Sørensen alle af Holme, Jens Andersen af Viby, Poul Madsen og Christen Bach af Skejby.
Tirsdag 1 juni 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Simonsen og Christen Bach af Skejby, Anders Høj, Jacob Olufsen, Anders Nielsen, Christen Hevring alle af Holme og Jens Andersen af Viby.
** For retten fremkom sr Christen Sørensen af Århus på sr Niels Jensen Bastholm forpagter på Hvidstedgård i Vendsyssel hans vegne og i rette lagde en skriftlig rettens stævning udstedt 24 maj sidstleden, hvilken med sin påtegnede forkyndelsespåskrift han begærede læst, påskreven og akten tilført, hvornæst den indstævnede Peder Brandenborg blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som hertil ville have at svare, men ingen mødte til genmæle. Så i anledning af stævnemålet producerede Christen Sørensen det derudi ommeldte tingsvidne udstedt af Horns og Vennebjerg herreders ting 5 april sidst, hvilket han ligeledes begærede læst, påskreven og akten tilført, som og skete, og som med samme tingsvidne lovligt
fol 437b
bevises, at den indstævnede Peder Jensen Brandenborg til bemeldte sr Niels Bastholm er de bemeldte 10 sdlr skyldig bleven, og han dog ikke samme hans gæld efter gjorte mindelige erindringer villet betale, mindre nu her for retten efter lovlig indstævning møder for sagen på bemeldte måde mindelig at fyldestgøre, hvortil citanten har inklineret, men som alt dette har fejlet, måtte Christen Sørensen på citantens vegne fortfare med sagen. Til den ende, han da i rette lagde besagte sr Bastholms egenhændige underskrevne regning af 5 maj sidst over alle de bekostninger, som allerede på sagen med tingsvidnes førelse er sket, og i vente at retten ved domsafsigt tilfinder citanten satisfaktion derfor med 3 rdl.. begærede den læst, påskreven og akten tilført, som og skete. Dernæst Christen Sørensen satte i rette og efter loven påstod, at den søgte Peder Jensen Brandenborg i Herst bliver tilfunden at betale til sr Bastholm de ham skyldig værende 10 sdlr skadesløs med sin rente efter loven fra den tid, han samme gæld efter aktens udvisning har pådraget, og til nærværende tid, item og sagens årsagende omkostning, nemlig først efter fremlagte regning 3 rdl.. og desuden denne doms bekostning med 4 rdl, hvorefter Christen Sørensen forventede dom. Sagen opsat i 14 dage.
Tirsdag 8 juni 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Mortensen, Anders Nielsen, Søren Sørensen og Anders Høj og Axel Axelsen i Holme, Jens Andersen i Viby og Niels Frandsen i Skejby.
fol 438a
Tirsdag 15 juni 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Mortensen, Anders Nielsen, Søren Sørensen, Anders Andersen og Axel Axelsen i Holme, Jens Andersen i Viby og Niels Frandsen i Skejby.
** Den sag, som til i dag er opsat contra Peder Jensen Brandenborg i Herst, blev på citanten sr Niels Bastholms vegne æsket i rette af Christen Sørensen fra Århus, og der udi efter forhen gjorte saggivelse og i rette sættelse begærede endelig dom. Peder Brandenborg mødte for retten og angav, at han havde contraregning og krav imod citanten, af hvilken årsag han ville have udbedet contrastævning og sagen i tre uger opsat. Christen Sørensen der havde anhørt contrapartens indsigelse imod dette krav, tvivlende at han slig lovligt kan justificere, dog ville han ikke videre indsigelse der imod gøre, men indstillede til retten, at han ved endelig dom i dets mangel bliver anset at ertatte, hvad bekostninger sådanne udflugter kan medføre. Sagen som meldt opsat i 3 uger.
** Sr Christen Sørensen af Århus fremkom for retten på friherskabets bonde Mads Berentsen i Skejby for at saggive Jens Pedersen Bonde i Lisbjerg efter indvarsling betræffende nogle tildragne forseelser, som ermeldte Mads Berentsen af fornævnte Jens Pedersen Bonde, men førend der videre blev trådt til sagen, indstillede sig begge parter personligt for retten og tilkendegav, at de med hinanden om hvis forseelse imellem dem var begået nu var forligt og forenede således, at Jens Pedersen Bonde for den formenelige forseelse af ham imod Mads Berentsen skal give bemeldte Mads Berentsen to rdl her
fol 438b
for retten i dag 8 dage at betale, og som adskillige ord imellem parterne skal være falden, så erklærede de begge at sådanne skal være magtesløs og ingen af dem i nogen måde komme til hinder, og videre erklærede bemeldte Jens Bonde, at han ej nogensinde skal ytre sig med noget enten i sådan eller andre tilfælde enten imod Mads Berentsen eller hans uden lovbillig årsag, såsom Mads Berentsen og samme erklæring har indgået, hvorved alting imellem dem er annulleret og i den henseende sagen frafaldet, men ellers i dets mangel at være i valeur for den forurettede til satisfaktions erholdelse. Over dette begærede parterne på Jens Bondes vegne tingsvidne beskreven, som og blev udstedt.
Tirsdag 22 juni 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Høj, Christen Hevring, Christen Mortensen og Anders Lassen alle af Holme, Poul Christensen af Skejby, Michel Rasmussen ved Marselisborg og Jens Andersen i Viby.
** For retten fremkom sr Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principal mons Hans Rosborgs vegne og i rette lagde en skriftlig stævning her af retten udstedt 14 juni sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført. De indstævnede blev påråbt, som og for retten var til stede og erklærede, at de intet havde imod stævnemålet at indsige. Så fremstod for retten Morten Granslev af Grundfør og saggav de 2 soldater Jens Bonde og Søren Sommer, begge af fornævnte Grundfør, at de 9 juni sidst uden skyld og brøde eller ringeste givne årsag i nogen måde stiltiende med hug og slag overfaldt ham, da han fulgtes med dem af hovgerning fra Haraldslund, drog og sled ham til jorden i hans hår, at det fulgte med deres fingre, slog ham med tav? eller kæp et stort hul i hans hoved, at mangfoldig blod udflød deraf, og derforuden mange blå slag fornemmelig på hans venstre arm og i hans venstre
fol 439a
side, indtil han på det sidste tiggede sig fra dem med bedende bøn med livet, siden han intet ondt havde gjort, og ingen fortræd tilføjet dem i nogen måder, og berettede Morten Granslev, han ikke rettere vidste, end de begge om denne gerning var enedes, dog var Jens Bonde den, som slog ham til jorden i hans hår, og der[næst] med en kæp tilføjede ham hullet i hans hoved. Hans Christian Møller tilspurgte de indstævnede 2 soldater Jens Bonde og Søren Sommer, som begge ved retten var til stede og denne sigtelse anhørte, om de noget deraf kunne benægte, hvortil de svarede ja, at Morten Granslev fik den skade, som han selv har angivet, og det af dem og en dreng ved navn Søren Brandt bemeldte 9 juni. Derpå blev fremstillet 2 synsmænd, navnlig Jens Nielsen og Baltzer Hansen, begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de forbemeldte 9 juni sidst, da Morten Granslev kom til dem således medhandlet, synede og efterså hvor mange slag, de kunne kende, han var tilføjet, og da befandt de, at i den venstre side af hans hoved var et stort hul, hvoraf de kunne kende, blodet var løben ned på hans kindben, og derforuden befandtes på hans venstre arm fem kendelige blå slag og 2 på venstre side over ryggen. Derhos han også fremviste for dem en lok hår og berettede, at samme soldater havde stødt det af hans hoved. Retten tilspurgte de 2 indstævnede soldater, om de havde noget synsvidnerne at tilspørge, hvortil de svarede nej. Så at vidne fremstod Søren Jensen Battrup i Grundfør, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at det var ham i al guds sandhed vitterligt og havde set ovenbemeldte 9 juni, da han fulgtes med disse 3 soldater, Morten Granslev, Jens Bonde og Søren Sommer, af hovgerning fra Haraldslund, at Jens Bonde tog fat i Morten Granslevs hår, slog ham mod jorden og under øret med hans næve, at blodet svang ud af næse og mund, derefter gav den anden soldat Søren Sommer og drengen Søren Brandt Morten Granslev de hug og slag, han fik på kroppen og armene
fol 439b
med kæppen, og siden slog Jens Bonde ham det blodige hul i hovedet, ligeså med en kæp. På spørgsmål forklarede vidnet, at han ikke hørte Morten Granslev gav dem nogen årsag dertil, og efter at ingen var, som havde vidnet noget at tilspørge, blev han fra retten dimitteret. Så at vidne fremstod Mathias Ulrichsen af Århus, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han mere bemeldte 9 juni, da han stod i sit arbejde udi laden ved Haraldslund, hørte disse 3 personer, nemlig Jens Bonde, Søren Sommer og Søren Brandt, med hverandre overlagde /da de stod i laden og tærskede/, at når de gik fra hove, ville de således handle med ham, som omvundet er. Videre vidste han ikke, hvorfor han fra retten blev dimitteret. Herefter Hans Christian Møller satte i rette med påstand, at disse 2 soldater, Jens Bonde og Søren Sommer, for denne begangne og af dem her for retten tilstandne pludselige overfaldelse og Morten Granslev tilføjede sår og sårmål blev tilfunden at bøde efter loven og derhos anset som dem, der har overfaldet sagesløs mand, såvel som denne forårsagede processes omkostning, hvorpå Hans Christensen Møller var dom begærende. Sagen blev opsat i 8 dage.
** Sr Hans Christian Møller fra Haraldslund mødte for retten på Niels Poulsen af Viby hans vegne og fremlagde en imellem ermeldte Niels Poulsen og gode fader Eske Jensen ibd oprettet skriftlig forening og accord af dato 16 juni 1717 på det hus og havested, som Niels Poulsen bebor og selv opbygget haver, hvilken forening og accord han med dens påskrift og approbation såvel af forrige forvalter sr Albret Aalum som og itzige sr Andreas Stær ved baroniet Marselisborg hans påtegning og tilståelse, den han begærede for retten læst, påskreven og protokolleret samt ham derefter tingsvidne måtte vorde udstedt, som og skete.
** Mads Berentsen af Skejby mødte for retten efter gjorte aftale imellem ham på den ene og Jens Bonde af Lisbjerg på den anden side i følge af det løfte og tilståelse, Jens Bonde i dag 8 dage her for retten indgik, og som han ikke var mødt sit løfte at fyldestgøre, formodede Mads Berentsen sagen at stå Jens Bonde over? som Mads Berentsen videre agtede ved nyt stævnemål
fol 440a
at lade anhængig gøre.
** Derpå blev udmeldt stokkemænd, som retten fra næstkommende tingdag og til førstkommende Mikkeli har at betjene, nemlig Mads Jensen, Rasmus Bundgård, Thomas Bundgård, Søren Lassen og Søren Pedersen alle af Holme, Jens Gregersen, Søren Worm og Christopher Madsen af Skåde.
** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund, hvorledes han på sin bondes Rasmus Møller i Grundfør hans tjenestekarl Morten Granslevs vegne højlig skal være forårsaget at tiltale tvende landsoldater, Jens Bonde og Søren Sommer, begge tjenende i Grundfør, for deres pludselige overfaldelse og hårde medfart imod bemeldte Morten Granslev 9 juni sidst om aftenen, efter at de fra deres hovgerning ved Haraldslund var forlovet, da de uden ringeste givne årsag stiltiende med hug og slag skal have overvæltet fornævnte Morten Granslev, dragen og slidt ham til jorden i sit hår, at det er fulgt med deres hænder, tilføjet ham adskillig mange blå og blodige sårmål, både i hovedet og på kroppen, indtil han på det sidste ved bedendes bøn skal have tigget sig fra dem med livet, og derover siden den tid været sengeliggende, så han ingen tjeneste har kunnet forrette med videre, som af samme deres forhold og omgang kan dependere. Thi stævnes bemeldte Jens Bonde og Søren Sommer at møde for mig i rette på Marselisborg birketing 22 juni førstkommende, syns- og andre vidner derom at anhøre, sigtelse og saggivelse at imodtage, spørgsmål at tilsvar og dom at lide. Til samme tid og ting stævnes Søren Jensen Brandt i bemeldte Grundfør, som den der gerningen skal have set, i fald noget under sagen med eller imod ham måtte anrøre, enhver medtagende til sin sags befrielse, hvis tjenligt eragtes, da dermed skal gås som lov og ret er gemæs. Datum Holme 14 juni Ao 1728, under min forsegling. LS. Ao 1728 15 juni har vi underskrevne Hans Baltzersen og Niels Sørensen begge af Grundfør lovligt forkyndt denne stævning for indbemeldte personers tjeneste og ophold i bemeldte Grundfør, nemlig til Christen Lassens, hvor Jens Bonde tjener, talte vi med Christen Lassens hustru og leverede hende kopi heraf, til Peder Winthers, som Søren Sommer tjener, talte med Peder Winthers hustru, leverede hende kopi heraf, ligeledes forkyndt denne stævning til Jens Brandts, talte med Søren Brandts moder, hvilke alle lovede
fol 440b
at tilstå os budet. At vi således har stævnet, bekræfter [vi] med vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum Grundfør ut supra, Hans Baltzersen, Niels NSS Sørensen navn.
** No. 20, 24 skl. I den herres jesu navn har jeg underskrevne [Eske] Jensen sluttet og indgået følgende kontrakt med [min] svoger Niels Poulsen, nemlig at jeg med fri vilje og velberåd hu samt med høje herskabets forvalter ædle sr Albret Aalum hans consent har tilladt og forundt ermeldte min svoger Niels Pouslen, at ham må bygge og opsætte sig et hus i min enghave på 6 à 8 fag hus, så og udlagt af samme min enghave et stykke jord til et kålgårdssted /ellers opbygger Niels Poulsen samme hus på egen bekostning/, hvorimod han og hustru, eller hvilken som længst lever, nyder det at bebo deres livstid foruden nogen afgift deraf at svare, og skulle Niels Poulsen få i sinde at ville flytte eller sin fortun andensteds søge, skal det være ham tilladt samme sit hus at forflytte og borttage foruden nogens hinder i nogen måde /hvilket såvist af os på begge sider uryggeligt holdes skal, som vi det med egne hænder verificerer, og har enhver af os ligelydende til sig annammet, og venlig ombedet velagte dannemænd Peder Simonsen og Rasmus Rasmussen, begge af Viby, dette med os til vitterlighed at underskrive, Viby 16 juni 1717, Eske Jensen, PSS Peder Simonsen, Rasmus Rasmussen. Indbemeldte har jeg på mit højnådige herskabs vegne consenteret, dog med de vilkår, at huset ikke vorder forflyttet, men hvis kvartermester Niels Poulsen sit brød på anden steds skulle finde belejligt at søge, da vederlægges han af dem, som gården bebor, efter billighed for sin omkostning, hvorfor jeg i så måder dette bekræfter. Århus 18 juli 1717, A. Aalum. Sådan denne forening i såvidt husets opbyggelse er angående ikke er deres højgrevelige excellence hr Friderich greve af Danneskiold-Samsøe min høje og nådige herre eller bonde, som gården endnu bebor, hinderlig, så consenteres denne accord med den klausul, som min formand og forrige forvalter sr Albret Aalum det på sit høje herskabs vegne da haver tilladt, helst og gårdens beboer Eske Jensen, som her udi har undt sin svigersøn, er en ærlig, flittig og vindskibelig mand, der sin i fæste havende gård i andre tilfælde mere end dobbelt mod dette forbedrer. Århus 30 maj 1727, Andreas Stær.
** Anders Skytte af Ask lod lyse efter en blakstjernet hest, som har været borte nogle dage, 3 à 4 dages tid.
fol 441a
Tirsdag 29 juni 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Worm og Christen Laursen i Skåde, Søren Lassen, Mads Jensen, Søren Jensen, Niels Sørensen og Jacob Olufsen af Holme og Søren Sørensen ibd.
** På velædle hr postmester Levetzen af Randers hans vegne mødte for retten sr Laurs Klovmand af Århus og producerede en denne rets udstedte stævning contra sr Rosborg til Haraldslund, hvilket stævnemål begæredes måtte blive læst med sin forkyndelsespåskrift og akten tilført, fol 441. Sr Hans Rosborg blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville have at svare, hvortil ingen genmæle skete, hvorefter da fuldmægtigen Klovmand begærede sagen opsat i 14 dage, hvilken opsættelse retten consenterede.
** Den sag contra Jens Bonde og Søren Sommer begge landsoldater i Grundfør blev af Otte Hansen fra Marselisborg æsket i rette og begæret at måtte opstå i 14 dage, hvilket og retten consenterede.
Tirsdag 6 juli 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Thomas Jensen, Søren Lassen, Mads Jensen og Rasmus Jensen alle af Holme, Christopher Madsen, Jens Gregersen, Søren Michelsen Worm af Skåde og Søren Jensen af Holme.
** Den sag, som til i dag er opsat contra Peder Jensen Brandenborg i Herst, blev på citanten sr Niels Bastholms vegne æsket i rette af sr Christen Sørensen fra Århus, som hos contraparten, der personligt for retten var til stede, ville fornemme, om han efter hans tilførte i dag 3 uger haver noget på dette søgsmål til bevis og afbevisning at fremlægge. Peder Brandenborg af Herst fremstod for retten og fremlagde en af retten udstedt stævning af dato 17 juni sidst med hvilken
fol 441b
han beviste, sr Bastholm lovligt for contraregning at have indciteret, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført. Christen Sørensen, der havde anhørt stævningen, hvorved han hidstævner Niels Bastholm som citant i sagen med en kontrakt imellem Peder Jensen og ham om øxenhandel 1725, og ikke melder et ord om nogen bevis, som dette krav kan vedkomme, som vel er at fornemme, når retten behager at efterse. Det samme søgsmål rejser sig af en kaution, som Niels Bastholm har indgået på Peder Jensens vegne efter hans begæring, og hvorefter Bastholm har måttet præstere betaling for hans kaution, som det producerede tingsvidne endvidere forklarer, og altså kan denne og i ingen måde vedkomme det købmandsskab imellem Peder Jensen og Niels Bastholm om hans stude eller den derom imellem dem oprettede kontrakt, skulle ellers contraparten efter hans stævnemåls indhold formene nogen prætention til Niels Bastholm efter samme kontrakt, da er det parten får søge ham for ved hans forum, der er i Vendsyssel og ikke her ved denne ret, og ligeså de andre, som han i stævningen melder denne sag skulle vedkomme, og altså siden stævnemålet ej fører andet i minde, enten vidner, bevisligheder og deslige, som dertil efter loven kan anses gyldig, påstod Christen Sørensen i kraftigste måder, dette stævnemål efter sådan beskaffenhed af ingen kraft at anses, og derpå begærede dommerens kendelse. Retten efter den gjorte protest interlokuterede som følger, siden denne contrastævning hverken rejser eller heller sr Bastholms prætentioner, før videre i sagen bliver fremlagt, og bliver og samme i valeur indtil man får se, hvad Peder Brandenborg til bevis kan fremlægge. Og var Peder Brandenborg begærende, sagen endnu måtte opstå 3 uger til hvilken tid han agtede vedkommende at gøre bekendt, at hans contraprætentioner til mons Bastholm var lovlige
fol 442a
og retmæssig, og blev af retten opsat i 3 uger.
** No 18, 6 skl. Jens Mørch birkedommer ved friherskabet Marselisborg gør vitterligt, at for mig har ladet andrage Leve Levetzen KM postmester samt rådstue- og byskriver udi Randers, hvorledes han højligen skal være forårsaget ved lovmål at lade søge Hans Rosborg til Haraldslund formedelst han [ej] efter mindelig anmodning har villet tilfredsstille hr postmester Levetzen for en af ham som kommissionsskriver forfærdiget kommissionsakt, som her i retten skal tillige med dokumenter og breve blive produceret med påstående, at sr Rosborg efter almindelig praxis og betalings fyldestgørelse for hvert ark = 24 skl skal vorde tilfunden at betale citanten tillige med forvoldene og flydende processer medførende bekostninger. Thi indstævnes da sr Hans Rosborg her ved retten at møde førstkommende 29 juni og efterfølgende tægtedage efter loven, breve, dokumenter og andre til sagens oplysning behøvende instrumenter at høre læse med påstående betalings erlæggelse for aktens beskrivelse, som sr Levetzen har beskreven, tillige med denne processes omkostning, hvorefter hr postmesteren agter en lovforsvarlig dom at erhverve, enhver medtagende hvis de til sagens drift nødig eragter. Holme 15 juni 1728. Dette til vitterlighed under min forsegling. LS. Ao 1728 22 juni var vi underskrevne på Haraldslund og lovligt forkyndte denne stævning, og talte med en pige der på gården og leverede hende en kopi deraf, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Peder Mogensen, Peder Rasmussen.
** No 18, F4, 6 skl. Jens Mørch udi Holme birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet andrage landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup, hvorledes han på sin bonde Peder Jensen i Herst hans vegne skal være forårsaget ved denne contrastævning at indkalde Eder, Niels Jensen Bastholm forpagter på Hvidstedgård, angående 10 sdlr for en kaution efter et tingsvidne af 5 april 28, tagen til Horns Vennebjerg herredsting, uanset sagvolderen til sin bopæl ej er given lovligt kald og varsel, at bemeldte Peder Jensen skal have bedt ham cavere til Anders Jensen i Sørup for en stud i september 25, og som han udi samme ommeldte tingsvidne har betjent sig af Anders Laursen i Tjæret, så tilstår Peder
fol 442b
Jensen hans udsigende, såvidt at han havde afkøbt ham 2 kulsorte stude og derpå at være betalt 6 sdlr, men bekom aldrig studene, dog lovede Anders Laursen på sin hjemrejse fra Sjælland, da han talte med Peder [Jensen] i hans hus i Herst, at han skulle levere ermeldte stude til Anders Jensen i Sørup, og de øvrige 4 sdlr, som restede på studene, skulle annammes af Niels Bastholm, som han udi købekontrakten af 21 juni 1725 havde forpligtet sig at betale til diskretion på det om øxnene gjorte købt, hvorpå han endda er skyldig 2 sdlr, hvilket alt Peder Jensen erbyder sig ved saligheds ed så at være i sandhed. Thi stævnes I, Niels Jensen Bastholm, at møde for mig i rette på Marselisborg birketing tirsdagen 13 juli førstkommende, tagende med Eder den af Eder med Peder Jensen sluttede øxenkontrakt in original 27 juli 1725, som Eder skal forbinde at svare de prætenderende sex sdlr. Til samme tid og sted stævnes Anders Laursen Tjæret angående den af ham gjorte forsikring om de 6 sdlrs betaling til Anders Sørup. Peder Jensen reserverede sin lovlige tiltalte til vedkommende for ubevislig og vrange foregivende, det han år 1725 skal have købt stude og hest og givet fæstepenge på, men aldrig siden skal have ladet afhente, det han beskylder for usandfærdigt at være, og derfor på sine steder venter sig tilstrækkelig reparation, tagende enhver med sig, hvad de til sagens oplysning tjenligst eragter, da derom skal gås såvidt lov og ret medfører. Holme 17 juni 1728. LS. Denne stævning er af os underskrevne 22 juni lovligt for vedkommende, både for Niels Bastholm selv på Hvidstedgård og for Anders Laursen i Tjæret forkyndt, tilstår vi med vores hænder, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Hjørring ut supra, Anders Johansen, Bertel Pedersen begge af Hjørring.
Tirsdag 13 juli 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jensen, Mads Jensen, Søren Lassen, Rasmus Jensen og Thomas Jensen alle af Holme, Jens Gregersen og Christopher Madsen i Skåde, Søren Worm ibd.
** For retten var mødt sr Christen Sørensen af Århus på sin principal hr forvalter sr Andreas Stærs vegne og fremstillede 2 varsels-
fol 443a
mænd Poul Møller og Peder Gregersen begge af Viby, som ved lovens ed med oprakte fingre afhjemlede, at de til i dag med lovligt 8 dages varsel har indvarslet en del friherskabet Marselisborgs underliggende bønder og tjenere til doms lidelse for hvis restans af kgl contributioner og landgilde i de åringer 1724, 25, 26 og 1727 kan have pådraget, alt efter en skriftlig memorial, sålydende som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de til hus og bopæl for alle vedkommende dette varsel lovligt havde forkyndt, undtagen for Ølsted kirkes ejer, Jens Bech i Holme og Rasmus Christensen i Vejlby, som alle lovede at tilstå dem budet. Ifølge af samme varsel Christen Sørensen på hans principals vegne fremlagde en skriftlig restans dateret 1 maj 1728 under forvalter Stærs hånd, hvilken han for retten for vedkommende begærede oplæst til konference med vedkommende bønders kvitteringsbøger og efter dens befundne rigtighed akten tilført. Og efter at den fremviste restans var af retten med vedkommende bønders kvittancebøger konfereret og således i alle måder rigtig vedstået og befunden, begærede Christen Sørensen efter sådan beskaffenhed endelig dom med påstand, at de skyldige enhver for sig vorder tilfunden samme at betale til det høje og nådige herskab den summa 1288 rdl.. tillige med denne processes bekostning 4 rdl, hvorpå Christen Sørensen som meldt begærede dom. Så blev sagen til domsafsigt opsat i 8 dage.
** Postmester Levetzens sag mod Hans Rosborg..
fol 443b, 444a
.. attest fra etatsråd Poulsen til Bistrup.. opsat i 14 dage.
** På sr Hans Rosborg til Haraldslund hans vegne mødte Joen Christensen ladefoged ved Marselisborg og æskede den sag i rette contra Jens Bonde og Søren Sommer af Grundfør, begge landsoldater, og var efter gjorte i rette sættelse dom begærende. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som herimod ville have at svare, men ingen mødte til genmæle. Så efter at sr Hans Rosborg fra Haraldslund ved fuldmægtig sr Hans Christian Møller har ladet tiltale disse 2 indstævnede landsoldater Jens Bonde og Søren Sommer, begge af Grundfør, formedelst deres utilbørlige, ja mere uforsvarlige, adfærd og omgang imod deres kammerat landsoldat Morten Granslev af ibd, hvilket med syn og vidner her af retten 22 juni sidst er bevist, samt og af gerningsmændene for retten tilstået, i hvilken følge de efter lovens tilhold af 6 bog.. tilfindes at bøde 3 x 3 lod sølv samt efter næstfølgende 8 art.. 6 lod sølv, så og denne doms bekostning at erstatte med 2 rdl, alt at efterkomme inden 15 dage eller lide lovens tvang. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** Memorial for kaldsmændene Poul Møller og Peder Gregersen af Viby, lovligt kald og varsel gives samtlige Marselisborg bønder og tjenere i Viby, Holme, Skåde, Hasle, Åby, Brabrand, True, Yderup, Tilst, Søften, Ølsted, Lisbjerg, Terp, Skejby og Vejlby, så mange som udi restansen findes indført, alle at møde på friherskabet Marselisborg birketing tirsdagen 13 juli førstkommende, saggivelse og i rette sættelse at anhøre og dom at lide, enhver for sig for den restans af KM contributioner samt landgilde og huspenge, som til dato for de åringer 1724, 1725 og 1726 efter restansdomme, item for sidstafvigte år 1727 resterer, hvorpå til samme tid skal vorde i rette lagt specialrestans, som ikke her formedelst vidtløftighed kan indføres, enhver medtagende sin kvitteringsbog og hvad videre de til bevis og afbevisning har. Århus 5 juli 1728, Andreas Stær.
** Restans på de kgl contributioner samt landgilde mv, som efter forhvervede restans-
fol 444b
domme på friherskabet Marselisborg gods er udestående for de åringer 1724, 1725 og 1726, item hvad der af deslige på bøder og landgilde for år 1727 resterer:
Viby sogn og by: Peder Gregersen af Søren Justesens den halve gård.. mødte og angav, det var hans formands restans, og formente det blev ham efterladt, Jens Pedersen.. Jens Jensen.. Søren Jørgensen.. Rasmus Rasmussen.. Jens True.. denne mand er øde og kommen fra gården af armod, Niels Jensen.. Peder Stautrup.. Jens Sørensen..
Holme: Søren Sørensen.. Christen Hevring.. Mads Jensen..
fol 445a
Jens Bech.. Rasmus Rasmussen.. afgangen Søren Michelsens enke.. denne kvitterede gården af armod og er død, Christen Pedersen..
Skåde by: Christopher Madsen.. Oluf Rasmussen.. Peder Madsen Smed.. Jens Nielsen.. Søren Sørensen.. Jens Gregersen.. Peder Molbo.. Rasmus Hansen.. Peder Pop..
Hasle: Rasmus Erichsen.. Jens Nielsen..
Åby: Michel Bonde.. Jens Bonde..
Brabrand: Peder Rasmussen..
fol 445b
Peder Olufsen.. Jacob Nielsen.. Søren Erichsen.. Rasmus Michelsen.. Hans Erichsen..
True: Niels Rasmussen.. Niels Pedersen.. Peder Jensen.. Jens Didrichsen.. Jens Laursen Balle.. Jacob Nielsen.. Jens Pedersen Krog..
Yderup: Jens Laursen.. Mogens Erichsen.. Peder Laursen..
Tilst: Jens Sørensen.. Søren Jørgensen.. Rasmus Trige.. Niels Andersen..
fol 446a
Søften sogn og by: Jacob Pedersen.. Anders Rasmussen.. Søren Frandsen..
Ølsted: Søren Pedersen Elgård.. Jens Rasmussen.. Peder Nielsen.. Oluf Nielsen.. Ølsted kirke..
Lisbjerg sogn og by: Peder Nielsen.. Jens Pedersen Bonde.. Rasmus Nielsen..
fol 446b
Søren (mlg).. Rasmus Frandsen.. Frands Skrædder.. Søren Nielsen.. Niels Andersen.. Jens Rasmussen.. Peder Andersen..
Terp: Rasmus Knudsen.. Niels Mollerup.. Niels Holm.. Johan Henrichsen..
fol 447a
Jacob Nielsen.. Rasmus Mogensen.. Rasmus Christensen.. Jens Rasmussen.. Niels Pedersen Lassen.. Niels Sørensen.. rester fremdeles af samme gård da den af beboeren Niels Sørensen i armod og øde blev forladt.. denne mand er kommen fra gården af armod.
Skejby: Christen Rasmussen.. Niels Christensen..
fol 447b
Jens Christensen.. Rasmus Christensen.. Jens Simonsen.. Mads Berentsen.. Husmand Christen Christensen..
Vejlby: Michel Amdi.. Jens Madsen.. Niels Lausen Fiil.. Niels Jensen nu Jørgen Bach.. Poul Lyng.. Laurs Michelsen nu Rasmus Christensen..
fol 448a
.. men nu beboer Michel Rasmussen.. Søren Laursen..
Summarum på foreskrevne restans, der på alles bedrager denne summa 1288 rdl, der således rigtig skal befindes udestående for de åringer 1724-28, testerer Andreas Stær, Århus 1 maj 1728.
** Dokumenter i en sag mellem postmester Levetzen og Hans Rosborg
fol 448b, 449a
.. dokumenter fortsat.
Tirsdag 20 juli 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen, Jacob Olufsen, Søren Lassen, Michel Nielsen og Niels Sørensen alle af Holme, Niels Jensen, Peder Sørensen og Christopher Madsen af Skåde.
** Sr Christen Sørensen af Århus på sin principal forvalter sr Andreas Stærs vegne lod æske den sag i rette contra en del friherskabet Marselisborg bønder og tjenere for restans, som i dag 8 dage blev anhængig gjort, og var efter gjorte i rette sættelse dom begærende. Så efter at de indstævnede friherskabet Marselisborgs underliggende bønder, så mange som i denne fremlagte restans findes anført, for retten har erkendt, og retten ved konference funden deres kvitteringsbøger konforme med den fremlagte restans, som enhver for sig har vedgået, altså bliver de herved efter givne sag og påfulgte i rette sættelse tilfunden at betale til det højgrevelige herskabs kasse, hvis ermeldte fremlagte restans om formelder, såvel og denne doms bekostning samtlige at erstatte med to og en halv rdl, alt inden femten dage at efterkomme eller lide ved nam og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum anno, die et loco ut supra.
Tirsdag 27 juli 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jensen, Jacob Olufsen, Thomas Jensen, Søren Lassen og Michel Nielsen alle af Holme, Peder Sørensen, Jens Gregersen og Christopher Madsen i Skåde.
** Sagen mellem postmester Levetzen og Hans Rosborg, sr Klovmand af Århus møder på postmesterens vegne, Niels Nielsen på Rosborgs vegne.
fol 449b, 450a, 450b
.. sagen fortsat, opsat i 14 dage.
** Sr Christen Sørensen af Århus var mødt for retten på sr Niels Bastholm i Vendsyssel hans vegne og æskede den sag i rette contra Peder Brandenborg forhen forpagter på Kærbygård og nu boende i Herst, og ville fornemme, om contraparten eller nogen på hans vegne var til stede, som i anledning af hans producerede contrastævning og derpå her for retten gjorte løfte og påstand noget til contrabevis og det søgendes afbevisning at fremlægge, at de da dermed ville fremkomme, men efter 3 sindes påråbelse af retten mødte ingen, dog alligevel citantens fuldmægtig måtte fornemme contrapartens udeblivelse med at fremkomme med det, der skulle godtgøre hans stævnemål, ville fuldmægtigen på citantens vegne retten til oplysning fremlægge citantens egenhændige skrevne og underskrevne indlæg af 23 i denne måned dateret, hvilket han i retten begærede læst og påskreven og akten tilført, som og skete. Dernæst blev fremlagt en skriftlig forfattet attest fra Anders Laursen i Nørtjæret, som Peder Brandenborg ved hans contrastævnemål har inddraget under denne sag, hvilken er dateret 24 hujus, hvilken med sin bekræftelsespåtegning af 2 gode mænd han ligeledes begærede læst, påskreven og akten tilført, som og skete, af hvilke dokumenter retten behagelig ville skønne, at al Peder Brandenborgs ved hans contrastævning, hvilken han ved udeblivelse frafalder /gjorte påstand og instanser er ugrundede og uden mindste fundament og alene udflugter til at sinke og opholde citanten udi hans ret, vil altså uden sagens længere henstand efter alt
fol 451a
hvis der udi er fremlagt, og gjorte i rette sættelse begærer endelig dom, og som contraparten ved hans tagne contrastævnemål har årsaget mere og større omkostninger end som forhen ved i rette sættelsen er påstået godtgjort, så formodede fuldmægtigen, at han, nemlig contraparten, desuden bliver tilfunden at betale de ved hans contrastævnemål årsagede unyttige omkostninger med 4 rdl. Sagen opsat til doms i 14 dage.
** Søren Sørensen Skytte af Brabrand fremkom for retten og foregav, at efter hans søster ved navn Maren Sørensdatter, som har boet i København og sidst var i ægteskab med sl Anders Eliasen, årstjener ved Holmen, er ved døden afgangen, så til at bevise, hvem den sl kones efterladte rette og sande arvinger er, fremstillede bemeldte Søren Sørensen Skytte for retten først at vidne Søren Laursen boende i True i bemeldte Brabrand sogn, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven således, at det er ham i guds sandhed vitterligt, det bemeldte sl Maren Sørensdatter er født i Brabrand sogn og by /beliggende i Hasle herred ved Århus/ af ærlige ægte forældre. Hendes fader var Søren Nielsen, moderen Anne Sørensdatter, som begge boede og døde i bemeldte Brabrand, og avlede de tilsammen udi deres ægteskab 2 sønner, Peder Sørensen og ermeldte Søren Sørensen Skytte, samt 3 døtre, navnlig Anne Sørensdatter, Maren Sørensdatter og anden Maren Sørensdatter, som nu ved døden i København er afgangen, hvilke alle fem er helsøskende, og nu er bortdøde undtagen ermeldte Søren Skytte og Maren Sørensdatter boende i Årslev by i Hasle herred. Peder Sørensen død, efterladt sig en søn, Søren Pedersen, boende i True, og en datter Sidsel Pedersdatter, boende i Brabrand, har til ægte Søren Hovgård. Anne Sørensdatter, som var gift med Jens Skriver i Viby, er død og efterladt sig 2 sønner, navnlig Jens Jensen og Anders Jensen, hvilke begge forlængst er kommen i hans majestæts tjeneste til søs, og ikke hørt eller spurgt til dem i seksten år og ligeledes en datter, Maren Jensdatter, som i København er bosiddende og sig der til skifte indfinder. Ligeledes forklarede vidnet, at faderen Søren Nielsen til disse foranskrevne fem søskende har våren i ægteskab tilforn og da avlede 3 børn, en søn
fol 451b
Rasmus Sørensen og 2 døtre, navnlig Anne Sørensdatter og Johanne Sørensdatter, hvilke og alle er døde, som var halvsøskende til de foranmeldte Søren Sørensen Skytte og hans søskende. Og har Rasmus Sørensen efterladt sig 2 sønner, Søren Rasmussen boende i Brabrand og (mlg) Rasmussen boende i Hasle, 2 døtre, Anne Rasmusdatter boende i True og har til ægte Jens Laursen Balle i bemeldte Hasle herred, Johanne Sørensdatter efterladt sig en datter, Kirsten Pedersdatter boende i Årslev, har til ægte Niels Michelsen i samme herred, endnu en halvsøster Anne Sørensdatter, som boede og døde i Søballe, efterladt sig en søn ved navn Jens Pedersen boende i Hasle, hvilke samtlige vidnet forklarede at være bemeldte afgangne salig Maren Sørensdatters rette og sande arvinger og ingen andre. Ydermere at vidne fremstod Michel Rasmussen, Michel Nielsen og Søren Jensen alle boende i bemeldte Brabrand by, som endrægtigt og enhver for sig vant udi lige svorne ed ord til andet, som fornævnte Søren Laursen i True før dem vundet og forklaret haver. Dernæst fremlagde Søren Sørensen Skytte en attest fra hans sognepræst hæderlig og meget vellærde hr Anders Jespersen Hutfeldt sognepræst til Brabrand og Kasted sogne, hvilken han begærede læst, påskreven og akten tilført, lyder således. No. 18, F4, 6 skl. At Maren Sørensdatter, som er født i mit sogn, og end i Brabrand by af ærlige forældre, Søren Nielsen og Anne Sørensdatter, har efterladt sig en broder Søren Sørensen Skytte boendes her i Brabrand by og en søster, navnlig Maren Sørensdatter, foruden 2 brødre Rasmus Sørensen og Peder Sørensen og en søster Anne Sørensdatter, hvilke alle tre ved døden er afgangen, dog ej uden arvinger. Testerer efter begæring Anders Hutfeldt, sognepræst til Brabrand og Kasted, Brabrand præstegård 26 juli 1728, hvorefter Søren Sørensen Skytte på egne og samtlige medarvingers vegne var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.
** No. 18, F4, 6 skl. Ædle hr birkedommer, af hr brikedommerens til mig indløbne stævnemål af 17 juni sidst må jeg ugerne fornemme, at Peder Jensen, som stævnemålet om formelder at skal være bosiddende i Herst /mens da han købte mine stude, sagde han for mig at han havde Kærbygård/ ved samme hr birkedommers tagne contrastævning søger udflugter at ville se, det han kunne undgå at betale mig de 10 sdlr, som jeg i året 1725 caverede for ham til Anders Sørup og siden derefter måtte betale samme ti
fol 452a
sdlr til forbemeldte Anders i Sørup og den gode Peder Jensen i Herst aldrig siden den tid har villet bekvemme sig ermeldte mine penge igen at tilstile. Jeg fornemmer end mere artig i berørte stævning, at Peder Jensen vil indbilde retten der på stedet, at jeg skulle have lovet ham 4 rdl i købet på de stude, som [han] Ao 1725 27 juli mig afkøbte, da tror jeg ikke nogen tid er hørt passere, ej heller er brug eller måde, at den som sælger stude giver diskretion til den købende, hvilken påstand Peder Jensen aldrig skal kunne godtgøre, jeg nogen tid udi samme køb haver lovet ham noget, undtagen en stud, som jeg gav ham i købet, som så og fik tillige med de andre, hvorpå om det må tillades, jeg med en god samvittighed erbyder mig at gøre min korporlige ed om forlanges. Han forlanger og, at jeg skulle der for retten møde med kontrakten in original om hans studekøb, så er det og en påstand, som kan lade sig bruge til udflugter, eftersom det er Peder Jensen selv vitterligt /og for alle retsindige rimeligt/ at hvis imellem os skrevet var, samme køb betræffende, som jeg til bevis havde, blev ved studenes affodring og pengenes betaling kasseret og magtesløs gjort, og det skete og i foromrørte Peder Jensens eget påsyn samme tid. Hvad imellem Peder Jensen og Anders Nørtjæret kan være, vedkommer ikke mig eller vil vente mig min ret til præjudice. I øvrigt mener jeg, mit tingsvidne af Horns Vennebjerg herredstings ret udstedt 5 april sidst er bedre retten til oplysning og bevis end nogen snak og samme spundne tøj uden bevis, og for resten ej alene vil formode af den velvise hr birkedommer, at Peder Jensen ej tillades ed at gøre, eftersom min retmæssige fordring lovligt er bevist, som foromrørte tingsvidne udførligt forklarer, som muligt forhen ved sagens drift for dem i retten er produceret, men at han vorder tilfunden efter sagens rene forklaring og pure bevis at betale mig min retmæssige fordring samt denne så ubillig ibragte processes omkostning skadesløs i alle måder. Dette mit korte indlæg begæres i retten måtte læses, påskrives og i akten indføres og mig igen tilstiles. Jeg forbliver ædle hr birkedommers tjenstskyldigste tjener, N. Bastholm, Hvidstedgård 23 juli 1728.
** Attest fra Anders ALS Laursen i Nørtjæret og bekræftet af Johan Friderich Wichman og Hans Ottesen vedr. ovenstående sag.
fol 452b
..attest fortsat.
Tirsdag 3 august 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Jensen, Søren Jensen og Thomas Jensen alle af Holme, Mads Jensen ibd, Jens Gregersen, Peder Sørensen og Christopher Madsen i Skåde.
** Sr Christen Sørensen af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 varselspersoner
fol 453a
navnlig Rasmus Rasmussen og Peder Møller begge af Viby, som ved lovens ed med oprakte fingre afhjemlede, at de i dag 8 dage til i dag lovligt med 8 dages varsel haver indstævnet Karen Sørensdatter Samsings tjenende Søren Loft i Viby og Kirsten Rasmusdatter opholdende sig hos sin [fader] Rasmus Erichsen i Hasle, saggivelse og i rette sættelse at anhøre og dom at lide for hvis lejermålsbøder, som der er forfaldne at aflægge til det høje og nådige herskab med videre, som af sagen dependerer, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Kirsten Rasmusdatters forældre i Hasle og med Karen Sørensdatters madmoder, Søren Lofts kone i Viby, som lovede at tilstå dem budet. Dernæst producerede Christen Sørensen til denne sags bevisning 2 attester, den ene fra præsten vellærde hr Niels Heyde i Viby og den anden fra præsten hr Erich Møller i Hasle dateret 23 maj 1728, hvilke han begærede læst og i akten indført, som og skete, hvorefter Christen Sørensen satte i rette og påstod, at de indstævnede vorder tilfunden at erlægge til det høje herskab deres forfaldne lejermålsbøder efter KM allernådigste lov og forordninger, item at betale denne processes omkostning, siden de i mindelighed ikke har villet indfinde med betalingen, med 2 rdl, hvorpå han dom var begærende. Efter påråbelse af retten mødte Karen Sørensdatter til genmæle, som ikke imod sagen noget havde at indvende, men beklagede sig, at hun intet havde til hendes bøders betaling, men fra Kirsten Rasmusdatter skete ingen genmæle. Sagen blev opsat til domsafsigt i 8 dage.
Tirsdag 10 august 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Jensen, Axel Axelsen, Thomas Jensen, Søren Jensen og Søren Lassen i Holme, Peder Worm, Jens Gregersen og Christopher Madsen af Skåde.
** Sagen mellem postmester Levetzen i Randers og Hans Rosborg, sr Laurs Roed Klovmand møder for Levetzen, Rosborg møder selv. Nævnes også krigsråd Ulsø
fol 453b, 454a, 454b
.. sagen fortsat.. opsat i 14 dage.
** Sr Christen Sørensen af Århus fremkom for retten på sr Niels Jensen Bastholm på Hvidstedgård hans vegne og begærede dom i den sag contra Peder Brandenborg i Herst. Peder Brandenborg blev af retten 3 sinde lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville have at svare, men ingen mødte til genmæle, hvorefter dom blev afsagt, som herefter pag samme vorder indført.
** På forvalteren sr Andreas Stærs vegne fremkom for retten hans fuldmægtig sr Christen Sørensen og æskede den sag i rette contra Karen Sørensdatter Samsings i Viby og Kirsten Rasmusdatter af Hasle for begangne lejermålsbøder og begærede dom, hvorefter dom blev afsagt, som og herefter pag (mlg) vorder indført.
** For retten var mødt forvalteren over friherskabet Marselisborg ved fuldmægtig Christen Sørensen af Århus på Laurs Sørensen af True hans vegne og fremstillede 2 varselsmænd, navnlig Niels Nielsen og Jens Didrichsen begge af True, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de til i dag med 8 dages varsel har indvarslet Niels Rasmussen i bemeldte True for vidner at anhøre, så og en del vidnespersoner efter en skriftlig kaldsmemorial sålydende, som herefter vorder indført. Dernæst at vidne fremstod Michel Jensen i True, som ved ed med oprakte fingre efter loven sin sandhed ville vidne og på Christen Sørensens 1. spørgsmål vant, at han kan mindes i 60 år, at Laurs Sørensens østre hus står på det sted, som det i værende tid har stået og endnu står. 2. vant vidnet, at han ikke kan mindes Laurs Sørensen har haft kørelse enten med
fol 455a
korn eller hø, førend Niels Rasmussen, som ejer jorden næst op til samme Sørensen, har haft sit korn og sæd ophøstet derfra. 3. forklarede vidnet, at Niels Rasmussen eller hans formænd ej så længe vidnet kan mindes har haft samme jordsmål indhegnet eller gærdet, men lagt som anden jord i marken, førend (mlg) år, da han har ladet det indgærde. 4. tilstod vidnet, at han i den tid, han kan erindre, så har der våren låge på Laurs Sørensens østre hus, hvoraf og igennem har været gang for fæet, og udgang for fæmon over bemeldte Niels Rasmussens jord, som ligger der op til, når kornet har været ophøstet, og efter vidnet ikke videre vidste om den sag, blev han fra retten dimitteret. Videre fremstod at vidne under lovens ed med oprakte fingre Anders Rasmussen ibd, at han kan erindre i 56 år, og er ham samme i alle måder vitterligt, som Michel Jensen før ham vundet haver. Videre fremstod Jens Laursen Balle, som kan erindre 36 år, og Niels Michelsen, begge ibd, som mindes i 20 år, hvilke begge ved lige lovens ed vant ord efter anden som forrige vidner vundet haver, og videre vidste de ikke om denne tvistighed, hvorfor de fra retten blev dimitteret. Derefter Christen Sørensen var tingsvidne på forvalterens vegne beskreven begærende, som ham og af retten blev udstedt.
** Så efter tiltale, gensvar og denne sags fundne egenskab, da som sr Niels Jensen Bastholm på Hvidstedgård ved fuldmægtig sr Christen Sørensen af Århus her til retten lovligt har ladet indstævne Peder Jensen Brandenborg af Herst angående et forløfte, som sr Bastholm skal have gjort til Anders Jensen af Sørup på Peder Brandenborgs vegne år 1725 /og som det producerede tingsvidne udstedt fra Horns og Vennebjerg herredsting 5 april sidst udviser, at sr Bastholm har måttet præstere samme sin kaution/ og Peder Brandenborg sr Bastholms krav og søgsmål ej modsiger/ men alene foregiver at have contraprætentioner til sr Bastholm efter en dem imellem værende oprettet kontrakt, som den fremlagte contrastævning af 17 juni sidst forklarer/ til dets bevis Peder Jensen Brandenborg aldeles intet har fremlagt, i hvilken følge han tilfindes at betale til sr Bastholm de søgende 10 sdlr såvel og denne doms be-
fol 455b
kostning at erstatte med tre rdl, alt inden 15 dage at efterkomme eller lide ved nam og rettens videre befordring, hvorimod Peder Jensen Brandenborgs gives regres til sr Bastholm efter mentionerede kontrakt [på] lovlig måde at søge. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** Så efter at sr Christen Sørensen med sognepræsterne hr Niels Heydes og hr Erich Møllers attester af dato 23 maj sidst beviser disse indstævnede kvindespersoner, navnlig Karen Sørensdatter af Viby og Kirsten Rasmusdatter af Hasle, at have begået lejermål, så tilfindes de at bøde efter lovens 6. bog.. enhver for sig 12 lod sølv, eller i dets mangel at lide på kroppen med fængsel, så og denne doms bekostning at erstatte med 2 rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
Tirsdag 17 august 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, Søren Jensen og Mads Jensen af Holme, Niels Pedersen Vesten i Viby, Christen Laursen, Peder Laursen og Søren Worm i Skåde.
** For retten fremkom sr Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principal mons Hans Rosborgs vegne og producerede en af denne ret udstedt stævning dateret 2 august sidst hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført. De indstævnede blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om de eller nogen på deres vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen mødte til genmæle. Dernæst blev fremstillet at vidne Mads Nielsen Snedker i Grundfør og Morten Christensen Granslev ibd med begæring, at eden for dem må vorde oplæst og forklaret, som og skete, hvorpå fremstod Mads Nielsen Snedker, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at Ao 1728 30 juli var vidnet og bemeldte Morten Granslev med sr Hans Rosborg i Haar by at søge efter noget blåtag og rør, som var afskåren i Haraldslunds enge og derfra bortstjålen. Som vidnet og sin medfølger på adskillige steder havde søgt og ransaget, befandtes de stjålne rør og blåtag hos Jens Løj, og han selv sad på et hus og tækkede med dem, og han sagde til sr Rosborg, hans tjenestekarl Thomas Kop
fol 456a
havde skåret dem ved åen og i engen på Thomas Balles grund. Thomas Balle, som da hos var, sagde, at dem han havde skovet på hans grund, ville han hjemle ham. Så befalede Hans Rosborg vidnet og sin medfølger, de skulle se dem for, om blåtaget, som stod inde i den hus, Jens Løj tækkede på, ikke var skåren i Haraldslunds mark, og da vi så det, kunne vi grant kende det, det var skåren udi Haraldslunds mark, den meste del deraf, omentrent to eller tre traver, thi det var meget store, lange og tykke i stilken mod det, som gror på Haar grund, thi det blåtag udi Haar eng over det, det afskæres hvert år, er det ikkun små og smalle, men de udi Haraldslunds marks eng er tykke og lange, og det kommer deraf, at de er elsket og ikke afskåren, siden sr Rosborg byggede Haraldslund til beskærmelse for engen, at vådet ikke skal henskylle jorden ved åen, og foruden vi kendte samme blåtag var af Haralds marks enge, sagde folkene os i Haar, som havde set det, Jens Løjs svend Thomas Kop var over åen, da de rev tør hø, og skåret det på Haralds marks grund, nemlig Søren Skrædders børn så dette omvundne store blåtag var skåren på Haraldslunds grund. Siden så vidnet og sin medfølger stedet, det var skåren på, udi Haralds marks enge, og da befandtes at på et sted i åen havde vandet bortskyllet en stor del af engjorden, der havde Hans Rosborg elsket disse rør til beskærmelse for grunden, for at grunden nu ingen mere skade kunne lide, men år efter år forbedre sig ved det, at rørene blev stående år efter andet og tabte sine frø, som da gjorde bunden jo fastere og fastere, på dette sted var rørene afskårne af bemeldte Jens Løjs svend 20 favne, som vidnet sagt er af Søren Skrædders børn, som omvundet er, rørene ganske borte og båren dem over åen på Haar grund og spildt nogle deraf, som de var kast i land, og dette er en stor skade for engen, thi udi mange år kan det ikke forvinde den skade, helst om vandet får indkast derpå som tilforn, enten det har våren Jens Løjs svend eller dem begge, rørene har tagen, så er de gåen over åen og skåren
fol 456b
dem på Haraldslunds grund og så båren rørene tilbage på en anden sted over åen, thi der de var skåren, kunne de ikke komme i land dermed, og rørene blev funden i Jens Løjs hus, som vundet er. Da ingen havde nogen spørgsmål til vidnet, blev han fra retten dimitteret. Så at vidne fremstod Morten Christensen Grandslev af bemeldte Grundfør, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven i alle ord og mening ligesom forrige vidne Mads Nielsen Snedker før ham vundet og forklaret har. Videre vidste han ikke, og derfor blev han fra retten dimitteret. Hans Christian Møller i anledning af de førte vidnesbyrd satte i rette med påstand, at den indstævnede Jens Løj og hans tjenestekarl Thomas Kop bliver tildømt at lide efter lovens 6 bog.. som for ran og tyveri, hvorfor de efter lovens pag.. her ved retten, under hvilken gerningen er sket, bør at lide dom og stande til rette, fornemmelig Jens Løj, som efter loven skal svare til hans tjenestekarls forseelse, og var så Møller derpå dom begærende. Så blev sagen opsat i 14 dage.
Tirsdag 24 august 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Lassen i Holme, Peder Worm og Niels Jensen i Skåde, Niels Pedersen i Terp, Søren Sørensen, Peder Sørensen og Niels Lassen af Brabrand.
** Sr Peder Andersen, borger og handelsmand udi Århus, fremkom for retten og producerede en her af retten udstedt stævning contra sr Niels Warbjerg forpagter på Sødringholm af dato 6 august 1728, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført. Mons Niels Warbjerg blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen mødte til genmæle, og som da ingen mødte, så lod Peder Andersen bero med dokumenters producering til næste ting, til hvilken tid sagen er opsat, nemlig i 8 dage.
** Sr Laurs Roed Klovmand af Århus fremkom for retten på postmester
fol 457a
Levetzens vegne af Randers hans vegne og æskede den sag i rette contra mons Hans Rosborg til Haraldslund... ingen mødte, sagen opsat i 14 dage.
** No. 18, F4, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birk gør vitterligt, at for mig har andraget sr Peder Andersen, borger og handelsmand udi Århus, hvorledes mons Niels Warbjerg forpagter på Sødringholm skal have ladet føre et tingsvidne til Overgårds birketing begyndt 27 maj sidstleden og endt 25 juni næstefter angående en del korn, citanten af ham udi året 1721 og derefter tid efter anden skal have bekommet, men derimod skal have forbigået at oplyse, hvad penge og varer han af citanten imidlertid samt både før og siden skal have opbåren og annammet, så at citanten desårsag skal være beføjet ved contratingsvidne sligt at bevise og godtgøre til endelig rigtigheds erlangelse og afregningsgørelse, hvortil Warbjerg ikke hidindtil i mindelighed skal have været at formå. Thi stævnes herom fornævnte mons Niels Warbjerg forpagter på Sødringholm for mig i rette at møde på Marselisborg birketing 24 august førstkommende samt 31 dito, item 7, 14, 21 og 28 september næstefter, vidner, attester, breve og dokumenter at anhøre og regning at imodtage, alt betræffende hvis han af sr Peder Andersen imod det leverede korn var tid efter anden, som meldt er, har bekommet, hvorefter citanten lovligt tingsvidne agter at lade forhverve og tage beskreven. Datum Holme
fol 457b
6 august 1728. Til vitterlighed under min forsegling. LS. Tirsdagen 10 august 1728 har vi underskrevne Niels Olufsen Såby af Tørslev og Jens Christensen af Rå?by lovligt forkyndt denne rettens stævning for sr Niels Warbjerg forpagter på Sødringholm og i hans egen hånd [kopi] deraf leveret, bekræfter vi under vores egne hænder og ed efter loven, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Jens Christensen, Niels Olufsen Såby.
Tirsdag 31 august 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen, Peder Nielsen og Mads Jensen i Holme, Jens Gregersen og Christopher Madsen i Skåde, Søren Lassen i Holme, Peder Jensen Brandenborg i Herst.
** På sr Peder Andersen af Århus hans vegne var mødt for retten sr Christen Sørensen ibd og æskede den sag i rette contra mons Niels Warbjerg forpagter på Sødringholm og ville fornemme, om nogen på contrapartens vegne var til stede, og om så var, ville han alligevel begære sagen opsat i 8 dage, alt efter hans stævnemåls tilhold. Sr Jens Bagge mødte for retten på mons Warbjegs vegne og fremlagde et af mons Warbjerg underskreven og forseglet indlæg dateret 23 august sidst, som han begærede læst, påskreven og akten tilført. Sagen opsat i 8 dage.
** Sr Otte Hansen fra Marselisborg fremkom for retten på mons Hans Rosborg til Haraldslund hans vegne og æskede den sag i rette, som i dag 14 dage blev anhængiggjort contra Jens Løj af Haar og tjenestekarl Thomas Kop og var efter gjorte i rette sættelse dom begærende. Rettens resolution, som mons Hans Rosborg på Haraldslund efter førte vidner og påfulgte i rette sættelse contra Jens Løj af Haar og tjenestekarl Thomas Kop påstår dom efter lovens 1. bog.. samt efter 6. bog.., så findes sagen ikke af den natur, at dom her af retten bør pådømmes, hvorfor den henvises til vedkommendes værneting, og hvis i sagen passeret er, som under tingsvidne at udstede.
Tirsdag 7 september 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jensen, Søren Pedersen, Thomas Jensen, Rasmus Jensen og Mads Jensen i Holme, Peder Worm, Jens Gregersen og Christopher Madsen i Skåde.
** Sagen mellem postmester Levetzen og Hans Rosborg..
fol 458a
.. sagen opsat i 14 dage.
** På forvalteren sr Andreas Stærs vegne for retten fremkom sr Christen Sørensen og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Pedersen og Søren Pedersen begge af Vejlby, som ved lovens ed med oprakte fingre afhjemlede, at de med lovligt 8 dages varsel til i dag har indstævnet en friherskabets bonde, navnlig Jørgen Bach af bemeldte Vejlby efter en skriftlig kaldsmemorial sålydende, som herefter vorder indført fol 460. Jørgen Bach mødte og ej havde noget imod stævnemålet at sige. Til samme synsforretning blev af retten udmeldt Mads Berentsen og Niels Christensen af Skejby, Jens Rasmussen og Niels Holm af Terp, som synsforretningen efter stævnemålets indhold har at foretage førstkommende fredag klokken ved 9 slet og det således forrette, som de ved ed næste tingdag kan afhjemle, til hvilken tid forvalteren på herskabets vegne efter stævnemålets videre indhold reserverers alle de lovbillige prætentioner, som til bonden ske bør, og blev sagen opsat i 8 dage.
** Sr Niels Nielsen forpagter på Marselisborg fremkom for retten og fremstillede 2 stævningsmænd, navnlig Jørgen Henrichsen af Århus og Peder Pedersen på Marselisborg, som fremviste en memorialstævning forkyndt for sognemændene i Holme sogn ang. nogle misligheder, som under deres kirketiende at levere er indløben, hvorved ermeldte forpagteren er bleven fornærmet dette år af Holme bymænd med ærter og afvigte år 1727 af Skåde mænd med byg, men førend samme stævnemål blev afhjemlet, lod Niels Nielsen sig efter Holme bymænds sammenstemmende begæring udi den post accordere således uden videre lovmål, at hver af Holme bymænd, så mange der på marken dette år har avlet ærter, at de skal give Niels Nielsen for dette års kirke ærtetiende halvparten så meget som sognepræsten hr Niels Hutfeldt nyder i skæpper af konge- og præstetienden, og betaler der-
fol 458b
foruden til Niels Nielsen for hvis han på denne sag allerede har bekostet hver 6 skl, hvilke penge strax skal betales, men ærterne leveres til Niels Nielsen enten på Marselisborg eller i Århus, hvilket ved næstfølgende Martinitide Niels Nielsen dem derom otte dage før lader tilsige, da hver mand skal møde med sine på den begærede dag under straf af en mark for hver som udebliver til sognets fattige, dog skal de blive imodtagen ved Marselisborg, efter hvilken accord /som Niels Nielsen således lod sig nøje med, særdeles i underdanigste respekt af bøndernes høje herskaber og evitere ueninghed/ denne sag således henfalder, dog med condition, at såfremt dette løfte af sognemændene ikke efterkommes, skal de skyldige betale en mulkt til sognets fattige efter rettens godtfindende.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jørgen Henrichsen af Århus og Peder Pedersen tjenende ved Marselisborg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med lovligt 8 dages kald og varsel havde indstævnet her til retten i dag at møde Christopher Madsen, Jens Nielsen, Niels Jensen, Jens Gregersen, Oluf Rasmussen, Peder Nielsen, Peder Madsen, Rasmus Hansen, Søren Worm og Søren Sørensen alle af Skåde, saggivelse og beskyldning, attester, vidner, andre bevisligheder og i rette sættelse at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide alt angående deres egenrådige og ulovlige omgang, som de afvigte år 1727 har forøvet med deres bedste fald byg, som til Skåde var avlet i den vang, hvilket de har uden nogen tiendes ydelse for kirkens part eller ringeste lovlig omgang dermed hjemført og indaget, og dog ikke har villet betale den for samme forseelse udlovede mulkt til sognets fattige, hvilken dem nu ikke så tålelig tilstås, men at de i dens sted bliver derfor anset efter loven, og som bemeldte indstævnede Skåde mænd nu tilstod at betale den mulkt, hvorfor de nu er stævnet, nemlig hver én mark, og det på næstkommende søndag fjorten dage, som er 26 september, og det til sognepræsten hr Niels Hutfeldt, og hvis det ej sker, da at give aparte
fol 459a
mulkt på lige måde som forhen om Holme mænd er meldt, og sagen da ligeledes at stå dem åben for, hvorved Niels Nielsen på lige måde som forermeldt lod det forblive, når de skyldige derforuden betaler rettens middel sin lovlige salarium.
** Sr Christen Sørensen af Århus mødte for retten på sr Peder Andersens vegne af bemeldte Århus og æskede den sag i rette contra sr Warbjerg på Sødringholm angående vidners førelse med videre, og lod fornemme, om nogen på contrapartens vegne var til stede, men efter 3 sindes påråbelse af retten mødte ingen, i hvilken henseende og efter stævnemålets indhold citanten for denne gang lod bero med vidner at føre og dokumenter at fremlægge og begærede sagen opsat i 8 dage, hvilket retten consenterede.
Tirsdag 14 september 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, Søren Jensen, Niels Pedersen, Søren Lassen og Willum Madsen af Holme, Søren Worm og Jens Gregersen af Skåde og Mads Jensen i Holme.
** På forvalteren sr Andreas Stærs vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Christen Sørensen af Århus og æskede den sag i rette contra Jørgen Bach i Vejlby og efter udmeldelse her af retten i dag 8 dage fremstillede de 4 synsmænd, nemlig Mads Berentsen og Niels Christensen i Skejby, Niels Holm og Jens Rasmussen i Terp, som har synet og besigtiget bemeldte Jørgen Bachs gård, hvilken deres forretning de skriftlig under deres hænder havde forfattet og lyder således, som herefter vorder indført. Derefter Christen Sørensen på høje herskabets vegne i anledning af stævnemålet gjorde følgende tilkrav og prætentioner til gårdens beboer, bemeldte Jørgen Bach, alt i anledning af den allernådigste lov og udgangne forordning således, først besætning til gården, der består af hartkorn ager og eng efter landmålings ny matrikel 7 tdr, 2 skp, 3 fdk, 2 alb efter allernådigste forordninger af 15 januar 1701 og 13 februar 1722, nemlig 8 dygtige og forsvarlige arbejdsbæster à 10 rdl er 80 rdl, en god arbejdsvogn med behør (mlg) rdl, 1 plov, ligeså med behør, 2 rdl, 1 harve
fol 459b
3 mark, sædekorn som i foråret 1728 beboeren blev forstrakt, byg... rester på kgl skatter og landgilde... videre blev fordret for gårdens brøstfældighed efter det forhen afhjemlede syn = 80 rdl, hvilke prætentioner da in alles bedrager 221 rdl, hvorimod kommer til afkort den liden besætning og bohave, som ved stedet findes og efter derover forfattede forretning af gårs dato ved forbemeldte 4 synsmænd bedrager 23 rdl, hvilken forretning her i retten blev fremvist, og således efter mændenes tilståelse rigtig befunden. Efter denne afgang bliver da bemeldte Jørgen Bach på foranførte måde skyldig til det høje og nådige herskab 197 rdl. Den skyldige Jørgen Bach, som for retten var til stede, tilstod intet at have imod disse prætentioner, så i anledning af loven og allernådigste forordninger i rette satte fuldmægtigen på det høje herskabs vegne og formodede, den skyldige bliver tilfunden dette tilførte og af ham selv tilstandne søgsmål samt denne processes omkostning at betale med to rdl, hvorpå han var dom begærende. Sagen opsat i 8 dage.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og fremstillede 2 stævningsmænd, navnlig Jørgen Henrichsen af Århus og Peder Pedersen tjenende på Marselisborg, hvilke afhjemlede ved ed efter loven, at de med 14 dages kald og varsel lovligt til i dag har indstævnet Søren Hansen Snedker af Holme formedelst han in annis 1726, 1727 og dette indeværende år har hjemaget og indført sit på Holme mark avlede korn uden enten tælling eller nogen tiende at svare i ringeste måde, som Niels Nielsen har forment at være tvært
fol 460a
imod loven, hvilket Niels Nielsen i dag med attester, vidner og andre bevisligheder agter at godtgøre, til hvis anhørelse såvel som i rette sættelse og spørgsmåls besvaring samt doms lidelse. Søren Hansen, som forermeldt, er indkaldt i vente han vorder tilfunden at erstatte kirketienden, mulkt (mlg) forordningen for slig ulovlig omgang med hvis videre af sagen kan dependere, og forklarede varselsmændene, at de talte med Søren Hansen selv og leverede ham kopi af varselsmemorialen. Den indstævnede Søren Hansen var mødt og ville forekomme forpagterens såvel som rettens ophold med vidners førelse og gerne ville tilstå, at han hverken i disse næste 3 forløbne år, indeværende medregnet, eller tilforn så længe han har beboet stedet har svaret nogen kirketiende, hvilken tid består alt af 19 år, men har imidlertid tilholdt sig den frihed derud inden, som hans fæstebrev ham bevilliger, og hans formænd /såvidt han ved/ før ham haft har. Niels Nielsen i anledning af dette Søren Hansens påberåbte fæstebrev begærede, at samme for retten måtte fremvises for deraf at fornemme, hvorvidt samme sig strækker, så og om det af dem er udgiven, som lovens bydende kan tilsidesætte. Søren Hansen svarede, det kunne han ikke gøre, førend han fik talt med sin husbond mons Laurs Eskesen på Vengegård, i hvilken anledning Niels Nielsen tilspurgte Søren Hansen, om ermeldte mons Laurs Eskesen har givet ham det påberåbte fæstebrev, eller hvem ham det som husbond har meddelt. Søren Hansen dertil svarede, at hans forrige husbond afgangen sl hr Rasmus Hørning, da sognepræst for Beder og Malling sogne, ham det har givet. Søren Hansen begærede ellers, at sagen med videre omgang måtte opsættes til i dag 14 dage, på det han desinden kan give ermeldte sin itzige husbond det tilkende. Niels Nielsen henstillede til retten, om den begærede opsættelse bør bevilliges eller ej, efter Søren Hansen selv for retten har tilstået, at han ingen tiende til Niels Nielsen har svaret, hvorved han endelig har hæmmet? den umage, Niels Nielsen ellers for såvidt skulle haft med vidnesbyrd derom at føre
fol 460b
men som Søren Hansen melder in genera, at han ingen tiende har svaret udi forbemeldte 19 år, så finder Niels Nielsen fornøden det contra at bevise, ej alene for sin egen part med kirketienden i værende forpagtnings[tid], men endog i henseende til Århus hospital (mlg) tilhører hans kgl majestæts anpart tiende udi Holme sogn, til hvilken ende han har måttet søge sognepræsten hr Niels Hutfeldts attest, som nu har samme tiende i fæste af hospitalet, hvilken attest tillige med Niels Nielsens derom gjorte begæring til præsten, han begærede for retten måtte læses, påskrives og akten tilføres, lyder således: Velærværdige, meget hæderlige og vellærde hr Niels Hutfeld, sognepræst for Holme og Tranbjerg menigheder, min tjenstligste begæring er, at deres velærværdighed ville behage herpå at give deres sandfærdige og beedigede attest om efterskrevne, nemlig om Søren Hansen Snedker i Holme dem noget svarer for hans KM og deres egen anpart korntiende i Holme sogn eller ikke, og på hvad måde og hvor meget, han derfor årligt giver, item om han afvigte åringer har betalt kvægtiende af sine kreaturer på lige måde som de andre bønder i sognet eller ej. Marselisborg 6 september 1728, Niels Nielsen. Dette besvaret således af præsten, nemlig: Hvad Søren Hansen angår, da kan jeg ikke nægte, at han jo giver mig en liden kendelse for korn kongetiende, men af kvægtiende har han aldrig givet enten til kongen, kirken eller præsten. At dette således er i sandhed testerer jeg, så sandt som gud skal hjælpe mig, ut supra N. Hutfeldt. Søren Hansen til præstens attest fandt at være i alle måder, men derimod i foreskrevne 19 år aldeles intet har tiendet til kirken enten af korn eller kvæg, ikke heller derom har været anmodet. Niels Nielsen kunne vel godtgøre, at han i hans forpagtningstid har anmodet Søren Hansen om sin tiende, som vel muligt og sker, om sagen videre skal drives, ellers som Søren Hansen har begæret sagen opsat i 14 dage, så for ikke deri at være ham eller hans husbond imod, tilstod Niels Nielsen det, når ham derimod tilstås samme tid, såvel som hvis flere tingdage, sagen efter loven kan forflyttes til at føre nødigt eragtende beviser med i rette sættelse og hvis af sagen kan dependere, og det
fol 461a
uden disput, så fuldkommen som samme tægtedage i stævningen var nomineret. Den af Søren Snedker begærede opsættelse blev af retten consenteret, og sagen opsat i 14 dage.
** På sr Peder Andersens vegne af Århus blev [den] sag contra sr Warbjerg på Sødringholm af Christen [Sørensen] fra Århus æsket i rette og fremdeles efter stævnemålet begærede den opsat i 8 dage.
** Memorial for kaldsmændene Niels Pedersen og Niels Fiil af Vejlby, lovligt 8 dages kald og varsel gives Eder, Jørgen [Bach], som hidindtil har beboet en gård på mit høje herskabs gods i Vejlby, men nu samme Eder frasagt i meget slet tilstand, gårdens bygning forfalden og besætningen derved liden og ringe, at møde på friherskabet Marselisborgs birketing tirsdagen 7 september førstkommende, synsmænds opkrævelse at anhøre, som skal syne, besigtige og taxere gårdens brøstfældighed, besætning og deslige dens tilhørende udi hvad stand, der nu, da I samme agter at kvittere, befindes, item næstkommende tingdag derefter samme syns- og taxeringsforretning at anhøre afhjemle, item samme tingdag d. 14 og påfølgende tægtedage efter loven, saggivelse for sådan Eders gårds forsiddelse og slette i stand holdelse, item besætningens forringelse så og pådragne restans med videre, som deraf dependere kan, at anhøre og dom efter forhen gjorte i rette sættelse at lide. Århus 31 august 1728, Andreas Stær.
** Ao 1728 10 og 13 september var vi undertegnede Mads Berentsen og Niels Christensen af Skejby og Jens Rasmussen og Niels Holm af Terp efter udmeldelse af friherskabet Marselisborg birketing d. 7 hujus til stede ved den gård i Vejlby på bemeldte friherskabs gods, som hidindtil har været beboet af Jørgen Bach, men nu i øde stand er kvitteret, hvilken gårds bygning vi efter undersøgning og forefindende synet og besigtiget således, 1. stuehuset bestående af 13 fag, derudi er på den østre side murremme på 7 fag og på vestre side på 11 fag ganske i stykker, så og fodstykker under 7 fag ganske forrådnet og brøstfældig. Indvendig er 2 bjælker rent borte og en i stykker, lægterne på vestre side er overalt forrådnet og utjenlige. Tækket overalt på begge sider er ganske oprådnet og utjenligt at ligge længere, det øvrige tømmer i samme stuehus er gammelt, ringe og mestens forrådnet men dog helt, så det vel efter vores
fol 461b
skønsomhed med hjælp og reparation af foreskrevne poster i nogen tid kan holdes i brugelig stand, men formedelst de i samme hus i stykker værende og manglende remstykker og bjælker er huset af guds vejerlig [ble]ven af lave og står i den nordre ende ganske på rav og er færdig at omfalde, hvilket om sker vil årsage store skade på tømmeret. Vinduerne i samme hus, undtagen 2, er meget brøstfældige og af ingen værdi, ligeledes er alle døre ind- og udvendig gamle og ubrugelige. 2. stald og fæhus 9 fag er på tømmer og tag gamle men dog hele og i nogenledes brugbar stand og kan i nogen tid holdes ved lige uden stor bekostning, når murremmen på den nordre side, som på et sted ganske er i stykker, straxen vorder repareret, hvilket højligt eragtes fornødent, siden huset des formedelst ganske er gået på rav og ventelig vil blive værre, da tømmeret derved udi adskillige måder beskadiges. Nok et fag, porthuset i enden af sidstberørte hus, hvilket er på undertømmeret nogenledes, men lægter og tag ganske forrådnet og ingen gavl der udi. 3. ladehuset består af 10 fag, sammes overtømmer har i foråret af guds vejerlig været omblæst og nedslagen, men nu af nyt bøgetømmer opsat, men mangler endnu lægter og tække. På undertømmeret er udi søndre side 2 og i nordre side 1 stolper i stykker, på nordre side over 8 dage og på søndre side over et fag er murremmene i stykker, item fodstykkerne under nordre side ganske forrådnet og utjenlig overalt, en bjælke er og i stykker, det øvrige tømmer er gammelt, men dog ikke kan anses aldeles utjenligt, siden det eragtes med foreskrevne reparation at kan stå i nogen tid. Tvende gavle på samme lade og et mellemskillerum indvendig behøves nødvendig, begge dørene for samme ladehus er meget brøstfældig. 4. det østre hus i gården 6 fag, samme behøver nødvendig fodstykker overalt under den vestre side og under 5 fag på østre side, murremme over 2 fag på begge sider i stykker og 1 stolpe på vestre siden i gavlen på begge ender udfalden og borte. Tækket overalt brøstfældig og utjenlig, begge døre på samme hus er ganske gl og i stykker, det andet og er ringe, tømmeret i samme hus meget gammelt og ringe, men efter vores befindende (mlg) hjælp, ellers står huset ganske på rav på de sider, hvor murremmene er i stykker, en bøgebjælke
fol 462a
er i nordre ende af samme hus nylig indlagt. Således er dette syn og besigtning på retteste måde vi har kunnet skønne forrettet, som vi med saligheds ed bekræfter, men at gøre nøje og special overslag og beregning over dessen bekostning, in alles var os ikke muligt, men dog eragter vi at samme gårds reparation [og] i nogenledes brugbar standsættelse ikke kan ske med mindre end 80 rdl, når tømmer og tag således skal være, at folk derudi kan have tørre værelser og fæmon, korn og foder derudi konserveres. Datum Vejlby 13 september 1728, Mads MBS Berentsen, Niels NCS Christensen, Jens IRS Rasmussen, Niels NH Holm.
Tirsdag 21 september 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Jensen, Thomas Jensen, Søren Jensen, Mads Jensen og Søren Lassen i Holme, Søren Worm, Mads Christophersen og Jens Gregersen i Skåde.
** Sr Peder Andersen i Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette contra mons Warbjerg på Sødringholm og nu her for retten producerede et skriftligt forfattet indlæg med derudi indførte hans påstand imod bemeldte Warbjerg, hvilket han begærede læst, påskreven og i akten indført. Mons Warberg blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen mødte. Så var Peder Andersen efter alt, hvis passeret er, tingsvidne begærende, som og blev udstedt.
** Sagen imellem postmester Levetzen af Randers og Hans Rosborg på Haraldslund. Tvistigheden henvises til stiftets høje øvrighed.
fol 462b
** Den sag contra Jørgen Bach af Vejlby blev pådømt således, dom: Så efter at Jørgen Bach af Vejlby med syn og vidner er overbevist så uforsvarligt at have forsat og forødt sin påboende gård, altså bliver han herved frakendt sit fæste og tilfunden at betale til det høje og nådige herskab hvis han for brøstfældighed, samt restancer og alt skyldig er, som han for retten tilstod at have, som er 197 rdl, alt inden 15 dage at betale eller lide ved nam i sit gods og midler, hvor de findes, så og denne doms bekostning at erstatte med en rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** No. 19, 12 skl. Peder Andersens opgørelse over kravet mod sr Niels Warbjerg.
fol 463a
.. opgørelse fortsat.
Tirsdag 28 september 1728
Den dag i dommers sted Christen Mortensen i Holme udi birkedommerens lovlige absens, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Jensen, Søren Jensen, Thomas Jensen, Søren Lassen og Mads Jensen alle af Holme, Jens Gregersen, Søren Worm og Christopher Madsen af Skåde.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten og æskede den sag i rette, som i dag 14 dage blev gjort anhængig contra Søren Hansen Snedker i Holme angående kirketienden af det jord på Holme mark, som Søren Hansen har i brug og fæste, og som Søren Hansen fornævnte tid, nemlig i dag 14 dage, selv har tilstået, at han ingen tiende har svaret Niels Nielsen enten for dette eller næstafvigte 2 år, så formoder Niels Nielsen, at Søren Hansen bliver tilfunden at være ansvarlig for kirketiendens beløb i alle tre år, item for sin formastelse med sit korns hjemagning uden nogen advarsel til tiendetageren eller tiendens ydelse eller tilbud at blive straffet efter KM allernådigste lov og forordninger, så og denne sags bekostning lovlig? at erstatte, hvorpå Niels Nielsen var dom begærende. Herimod at svare mødte sr Laurs Eskesen fra Vengegård, tilstod at være ejer af den indbemeldte Søren Hansens iboende hus i Holme og har købt samme hus og dets hartkorn med herlighed og alle de rettigheder, som den sl herre baron Marselis derudi forhen har tilhørt og har afhændet til salig hr Christen Jensen Thorsager i Holme, ville
fol 463b
for det første tilstå det, som Søren Hansen i dag 14 dage sidst her for retten har fået tilført, nemlig at han i den tid på 19 år, han har beboet dette hus i Holme, ikke har givet nogen tiende til kirkens ejer, ville og (mlg) dette dertil, at husets forrige beboere fra den tid af, da sl baronen som meldt har afhændet dette hus, ikke har givet nogen tiende i så måder, formener og som herved påstås og allertjenstligst af hr hospitalsforstanderen begæres, at omrørte Søren Hansen for det her nu søges, så og i den tilkommende tid må være og blive forskånet for denne søgende kirkens tiende til dens ejere, allerhelst Laurs Eskesen som indført fornemmer, at sådant ikkun med megen liden og i hans tanker ingen føje, nu mere end for lang tid og forbigangne over 20 eller 30 år søges, Laurs Eskesen gjorde sig forsikret, at hr hospitalsforstanderen ikke inklinerer dertil, at påføre ham eller husets beboere nogen ubeføjet proces, og derfor desto mere ventede, at han behagelig lader dette søgsmål falde, imidlertid måtte Laurs Eskesen og berette, at Søren Hansen under sit fæste er tilsagt denne tiendefrihed med mere, hvilket Laurs Eskesen finder sig beføjet, såvidt han er ejer af huset og dets tilliggende, at håndhæve og i så måder at indestå og svare for husets herlighed, end ydermere formener han og påstår, i fald hr hospitalsforstanderen ikke, som dog fast forhåbes, lader denne begyndte sag henfalde, at Søren Hansen og huset i Holme han ibor ikke sorterer under dette birk, men under Hads-Ning herredsting, og derfor ikke her til doms bør, kan eller vil underkaste sig denne rets kendelse, hvad ellers hr hospitalsforstanderens beskikkelse til hr Niels Hutfeldt i Holme og hans derpå meddelte attest angår, så var samme lettelig i de meste poster at imodsige, men efterdi stævnemålet for denne sag ikke er tilstrækkeligt, så protesterer Laurs Eskesen alene imod det sidste, nemlig om stævningen, og således lader bero med mere for denne gang at sige imod attesten, thi den henfalder vel da af sig selv. Niels
fol 464a
Nielsen til dette sr Laurs Eskesens indførte svarede, at mons Eskesen vel har påberåbt sig, at han haver købt huset, som Søren Hansen bebor, med den rettighed, som salig hr baron Marselis dertil havde, men som derfor ingen bevis er fremlagt, måtte Niels Nielsen (mlg) begære, den i retten vorder produceret, da [Niels] Nielsen først får at vide, hvorledes han nærmere skal søge sin regres, tvivler og meget, at sl hr baronen derved har fritaget stedets beboere, enten for kongens eller de øvrige anparters tiender, tvært imod loven med mindre satisfaktion til baroniet derfor igen var given, hvilket da måtte være denne gårds forpagter i tiendens sted overdraget, efterdi hele sognets kirketiende uden nogen exception under forpagtningen er henlagt. At mons Eskesen ellers har behaget at melde, det ingen føje haver, nu mere end tilforn denne tiendes mistelse at påanke, så er det en post, hvorved hver finder sin regning, er vel ellers muligt af den årsag /såfremt angivelsen derom er rigtig/ at gården ikke tilforn er bortforpagtet på længere tid end tre år tillige før nu Niels Nielsen har den i seks år, og da var det en føje ting at udholde proces for, om vedkommende ikke desuden vil finde sig i billighed, og kan Niels Nielsen med største føje sandfærdelig sige, at han til intet mindre inklinerer end proces, men alene at nyde ret efter loven, hvilket når ham tilstås uden videre bekostning end sket er, han ville og gerne lade den henfalde. Sr Laurs Eskesen har dernæst angivet, at som ejer af stedet ved fæste skal have given beboeren Søren Hansen frihed for kirketienden deraf at svare, hvorover han vil have Søren Hansen fra sagen excluderet og selv stå derfor, hvilket Niels Nielsen ikke holder for er lovmæssigt, efterdi Søren Hansen og ikke hans husbond haver hjemaget og indbeholdt kirkens anpart korn- og kvægtiende imod loven, som ermeldt, med mindre sr Eskesen tillige vil erklære, at de stævninger og andet af sagen dependerende /om mere deslige herefter skulle behøves må blive i valeur udisputeret, når sligt ? for Søren Hansen forkyndes, thi da er dette
fol 464b
hjælpe lige meget, enten husbonden eller bonden står for sagen, når ulovlig og unyttig bekostning kan spares. Sr Eskesen farer vidre fort og søger at vil drage sagen væk fra denne ret, hen under Hads-Ning herredsting, hvorunder han melder, bonden sorterer, men som Niels Nielsen ikke søger at tilvinde sig enten hans bonde eller hans ejendom, men alene kirketienden deraf, og samme tiende virkelig tilhør denne respektive rets høje og nådige herskab, så formoder Niels Nielsen, at sagen og her efter loven bør pådømmes. Hvad mons Eskesen ellers har behaget at melde om sognepræstens hr Niels Hutfeldts attest, tvivler ikke den jo nok står sin prøve, hvor den kommer, begærede ellers, at det påberåbte fæstebrev og for retten måtte fremvises og tillige med skødet under akten indkomme, på det man kan se, hvorvidt mons Eskesen i sin påstand har ret eller uret. Thi såfremt hans angivelser da skulle befindes rigtig, bliver Niels Nielsen forårsaget at søge sin regres hos højbårne herskabet, som har forpagtet ham tienden. For resten var Niels Nielsen som tilforn dom begærende. Laurs Eskesen replicerede kortelig, det som hr hospitalsforstanderen selv må tilstå, at der ikke er fordret eller givet kirketiende af Søren Hansens hus's beboere til det højbårne herskab, som har ejet Holme kirke, ej heller til deres forpagter fra den tid af, da salig hr baron Marselis har afhændet dette hus og til dato, som for er rørt over 20 à 30 såvel flere år, hvilket Laurs Eskesen formoder er og må være bevis nok såvidt denne sag kan udfordre, allerhelst hr hospitalsforstanderen under sagen ikke har og formodentlig ej heller kan føre noget derimod, ej heller at der førend nu er bleven påstået denne kirketiende, men husets beboere uden søgsmål eller påstand om kirketiende i så lang tid har haft samme, som den øvrige med huset solgte herlighed, således som stedets husbond og ejer tid efter anden ved fæste kan have accorderet, formoder altså hr hospitalsforstan-
fol 465a
deren behager at lade denne sag henfalde, i manglende fald reserverer Laurs Eskesen sig til hvis, han i denne sag har ladet tilføre, og vil have denne respektive ret ombedet og erindret sådant i såvidt loven tilholder ved sluttelig sentens i sagen at observere. Niels Nielsen end mere kortelig svarede, at det skøde og de beviser, sr Eskesen sig påberåber, er jo retten til slet ingen efterretning, førend de produceres, befindes de da af den indhold, at Søren Hansen kan være fri for denne omtvistede tiende, så har jo sagen både imod ham og hans husbond aldeles ende, men i dets mangel continuerer til dom er afsagt, med både sr Eskesens og Søren Hansens tilståelse er godtgjort, at Niels Nielsen ingen kirketiende af det sted har nydt, hvilket tillige med sognepræstens attest er de beviser, han endnu tænker at betjene sig af, og når da mons Eskesen skaffer sine påberåbte, menes denne disput meget snart er afgjort. Laurs Eskesen svarede, at hvad han allerede har ladet tilføre om Søren Hansens tiendefrihed, mener han er nok til befrielse og således refererer han sig til samme i alle poster, og blev så sagen formedelst birkedommerens lovlige absens opsat i 3 uger.
** Dernæst blev udmeldt stokkemænd, som retten til næstkommende nytår har at betjene, nemlig af Skåde Peder Smed, Jens Nielsen, Peder Molbo, Oluf Rasmussen, Rasmus Hansen /samt de 4 husmænd at skiftes tillige med en gårdmand/ navnlig Søren Sørensen, Niels Smed, Peder Pop og Søren Rasmussen, item Thomas Sørensen og Niels Jensen i Tander.
Tirsdag 5 oktober 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme, Søren Sørensen, Peder Smed, Peder Molbo og Jens Nielsen af Skåde og Groes Madsen i Viby og Oluf Rasmussen i Skåde.
** Sr Hans Buchtrup af Århus fremkom for retten på sr Jens Andersen Møller ibd hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Eskesen og Laurs Willadsen begge af Vejlby,
fol 465b
som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag at møde havde hidkaldt Søren Jørgensen i Vejlby efter en memorial sålydende: Jens [An]dersen Møller i Århus lader varsel give Søren Jørgensen i Vejlby at møde på Marselisborg birketing i dag 8 dage, som er 5 oktober førstkommende, vidner at anhøre, saggivelse at imodtage og dom at lide angående den tiendesvig, som I med Eders bønners indførsel uden lovlig omgang har begået, såvidt kongens og kirkens anpart deraf, som Jens Andersen Møller er berettiget, sig anbelanger, om I noget derimod kan have at svare, og forklarede varselsmændene, at de talte med Søren Jørgensen selv, som og nu for retten var mødt, og som Buchtrup på sr Jens Andersen Møllers vegne ej havde behøvende vidner til stede, begærede han sagen opsat til næste ting, hvilket retten og consenterede, indtil videre genmæle sker på den indstævnedes vegne. Opsat i 8 dage.
Tirsdag 12 oktober 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme, Jens Nielsen, Oluf Rasmussen, Niels Madsen, Rasmus Hansen, Peder Smed og Peder Molbo alle af Skåde.
** På fuldmægtigen sr Jens Andersen ved Constantinsborg hans vegne for retten fremkom Søren Andersen Worm af Kolt og fremstillede 4 kaldsmænd, navnlig Niels Olufsen i Constantinsborg markhus og Mogens Rasmussen i Kolt, hvilke der havde hidkaldt samtlige Constantinsborgs underliggende bønder og tjenere, så mange som udi restansen findes indført sønden Århus. Peder Sørensen Hovgård og Peder Sørensen begge af Brabrand, som havde indkaldt bemeldte Constantinsborgs bønder norden Århus, alt efter en kaldsmemorial, sålydende som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv, en del deres hustruer og folk, hvorpå de aflagde deres ed så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Dernæst fremlagde
fol 466a
Søren Andersen Worm en af fuldmægtigen Jens Andersen underskreven restans af dato 10 august 1728, som begæredes for retten måtte oplæses og akten tilføres, og som ikkun nogle få af de indstævnede mødte og tilstod dens krav, de udeblevne samme sig (mlg) vedkendte, så satte Søren Andersen Worm i rette med formening og påstand, det enhver for sig af de indstævnede pligtig er og bør at betale til deres høje herskab, hvis de her findes anført for og ej med kvitteringer kan afbevise at være betalt, så og denne doms bekostning tilstrækkelig, og var dom begærende. Så blev sagen opsat i 8 dage.
** Den sag ang. Søren Jørgensen i Vejlby blev efter sr Niels Nielsens begæring ved Marselisborg på sr Jens Andersen Møllers vegne opsat i 14 dage.
** Knud Jensen Møller boende i Spørring fremkom for retten på egne og fæstemø Mette Christensdatter af Herst hendes vegne, som fremlagde, lod læse og påskrive samt i protokollen indføre et ham meddelt skøde af sin fader Jens Sørensen Møller i Spørring udgivet af dato 4 oktober 1728 og lyder, som herefter ord til anden vorder indført. No. 2, F4, en rdl. No. 757. Kendes jeg mig underskrevne Jens Sørensen Møller i Spørring, at jeg med fri vilje og velberåd hu haver solgt, så og hermed sælger, skøder og afhænder fra mig og mine arvinger og til min søn Knud Jensen Møller og hans fæstemø Mette Christensdatter nu boende sammesteds i Spørring, og til deres arvinger og efterkommendes arvinger halve min selvejerbondegård i Spørring, være sig udi huse og bygning, gård og gårdsted, have og tofter, ager og eng, skov og mark, hegnet og fælled, fortov og fælles fiskevand, tørvegrøft og fædrift, vådt og tørt, inden mark og uden mark, til alle fire mærkem? over alsens mark, som nu tilligger og tilligget haver
fol 466b
samme fornævnte gård i Spørring og af alders tid tilligget har, være det sig ved hvad navn som helst, det er eller nævnes kan, intet undtagen i nogen måder af fornævnte gårds halve tilliggende ejendom. (mlg)skrevne Knud Jensen Møller og hans fæstemø Mette Christensdatter og deres arvinger og efterkommendes arvinger at nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom, og jeg, Jens Sørensen Møller, eller nogen af mine arvinger kender sig ej nu nogen ret eller rettighed at have i samme fornævnte halve selvejerbondegård i Spørring eller dens tilliggende ejendom efter denne dag i nogen måder, men jeg, Jens Sørensen Møller, kender sig at have annammet og oppebåret fuldkommelig fornøjelse, så jeg i alle måder er fornøjet, og lover jeg, Jens Sørensen Møller, at hjemle, fri, frelse og fuldkommelig at tilstå fornævnte Knud Jensen og hans fæstemø Mette Christensdatter og deres arvinger til evindelig arv og ejendom, og lover Jens Sørensen Møller, om noget af den halve gårds part selvejerrettighed dem nogen lovligen fravinder, da jeg, Jens Sørensen Møller, at forskaffe og igengive lige så godt gods og velbelejligt inden sex uger efter loven, men den anden halve selvejerpart at stande til jeg ved døden afgår, da mine andre børn den alene at arveligen tilfalde, og min søn Knud Jensen og hans hustru eller nogen af deres arvinger ej nogen lod, del eller part i samme fornævnte gårds halve rettighed at have, men dog for en billig betaling af sine andre medsøskende, som lovligt og billigt kan være. Dette på alle sider til stadfæstelse haver jeg dette skøde med egen hånd underskreven og til des videre forsikring har jeg ombedet min broder Poul Sørensen i Spørring og min svoger Poul Andersen Firgård i Mejlby med mig til vitterlighed at underskrive. Datum Spørring 4 oktober 1728, Jens Sørensen Møller LS, til vitterlighed tilstår jeg med egen hånd, Poul Sørensen LS, til vitterlighed tilstår jeg med egen hånd Poul Andersen.
** Memorial for kaldsmændene. Jens Andersen, ridefoged på Constantinsbrog lader herved give efterskrevne, nemlig:
1. Ormslev by: Jens Kattrup, Michel Nielsen, Peder Andersen, Oluf Smed, Christen
fol 467a
Michelsen, Thøger Pedersen, Michel Loft, Søren Rasmussen, Niels Sørensen og Anders Lassen, alle af Ormslev.
Åbo by: Niels Vesten, Søren Vesten, Jens Jensen.
Kolt by: Mogens Rasmussen, Niels Rasmussen, Rasmus Andersen, Søren Kattrup.
Kattrup by: Rasmus Sørensen, Michel Christensen, Willum Sørensen.
Bering: Rasmus Rasmussen.
Enslev: Jens Sparre, Søren Bødker, Michel Olufsen.
Edslev: Peder Kaa, Peder Andersen, Søren Andersen, Rasmus Andersen, Søren Kaa.
Lemming: Rasmus Bødker, Søren Bødker, Niels Jacobsen, Niels Rasmussen.
Stautrup. Erich Pedersen, Peder Sørensen, Jens Sejersen, Ove Mortensen, Mogens Ovesen.
Holme: Søren Lassen.
Ingerslev: Mads Rasmussen, Jens Sønderskov, Michel Borresen, Søren Bjerregård, Jens Jørgensen, Niels Jensen, Michel Jensen, Michel Kjærsgård, Jens Kjærsgård, Niels Axelsen, Rasmus Thomasen, Rasmus Kold.
Mustrup: Niels Jensen, Jens Dalsgård.
Battrup: Niels Michelsen, Christen Nielsen.
Tiset: Peder Nielsen.
Solbjerg: Christen Loft.
Astrup: Peder Kaa, Niels Madsen,
Lovligt 14 dages kald og varsel at møde på Marselisborg birketing tirsdag 12 oktober førstkommende, restancer at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående Eders resterende landgilde, enhver tager med sig det, som eragtes at være til befrielse, hvorefter agtes en lovmæssig dom over Eder at erhverves. Constantinsborg 28 september 1728, Jens Andersen.
** Memorial for kaldsmændene, Jens Andersen ridefoged ved Constantinsborg lader herved give efterskrevne, nemlig:
Brabrand by: Espen Madsen.
True by: Jens Didrichsen, Peder Jensen, Maren Mortensdatter, Jens Sørensen.
Hasle: Laurs Nielsen.
Vejlby: Søren Bach.
Trige: Søren Kaa, Søren Nielsen, Jens Jacobsen, Rasmus Klog, Rasmus Knudsen.
Søften: Jens Smed, Søren Smed.
Ølsted: Niels Poulsens enke med lavværge,
Lovligt 8 dages kald og varsel at møde på Marselisborg birketing tirsdag 12 oktober førstkommende, restancer at påhøre og til spørgsmål at svare angående Eders resterende landgilde, enhver tager med sig det, som eragtes at være til befrielse, hvorefter jeg agter en lovmæssig dom over Eder at erhverve. Constantinsborg 5 oktober 1728, Jens Andersen.
** Specifikation på hvis Constantinsborgs underliggende bønder er skyldig efter erhvervede domme
fol 467b
og tingprotokollens meldende af landgilde, skatter og lånekorn med videre udi første 3 år fra 1 maj 1724 til 1 maj 1727 samt hvad de resterer fra 1 maj 1727 til 1 maj 1728:
Ormslev sogn og by: Jens Kattrup... Michel Nielsen... Peder Andersen... Oluf Smed... Christen Michelsen... Thøger Pedersen... Michel Loft... Søren Rasmussen...
fol 468a
Niels Sørensen... Tobias Skytte...
Åbo: Niels Vesten... Søren Vesten... Jens Jensen...
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen... Niels Rasmussen... Rasmus Andersen... Søren Pedersen...
Kattrup: Rasmus Sørensen... Michel Christensen... Willum Sørensen...
Bering: Rasmus Rasmussen...
Enslev: Jens Sparre... Søren Bødker... Michel Olufsen...
fol 468b
Edslev: Peder Kaa... Peder Andersen... Søren Andersen... Rasmus Andersen...
Lemming: Rasmus Bødker... Søren Bødker... Niels Jacobsen... Niels Rasmussen...
Stautrup. Erich Pedersen... Peder Sørensen... Jens Sejersen... Ove Mortensen... Mogens Ovesen...
Holme: Søren Lassen...
Tiset sogn, Ingerslev by: Mads Rasmussen... Jens Sønderskov... Michel Borresen... Søren Bjerregård... Jens Jørgensen... Niels Jensen... Michel Jensen... Michel Kjærsgård... Jens Kjærsgård...
fol 469a
Niels Axelsen... Rasmus Thomasen... Rasmus Kold...
Mustrup: Niels Jensen... Jens Dalsgård...
Battrup: Niels Michelsen... svarer han hertil af hans selvejerjord... Christen Nielsen...
Tiset: Peder Nielsen...
Solbjerg: Christen Loft...
Brabrand sogn og by: Espen Madsen...
True by: Jens Didrichsen... Peder Jensen... Maren Mortensdatter... Jens Sørensen...
Hasle: Laurs Nielsen...
Vejlby: Søren Bach...
Trige: Søren Kaa... Søren Nielsen... Rasmus Klog... Rasmus Knudsen... Rasmus Nielsen...
Søften: Jens Smed... Søren Smed...
Jens Jacobsen i Trige...
fol 469b
Ølsted: Niels Poulsens enke...
Summa summarum over foranførte restans = 959 rdl. Constantinsborg 10 august 1728, Jens Andersen.
Tirsdag 19 oktober 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme, Niels Madsen, Niels Pedersen, Søren Rasmussen, Søren Nielsen, Søren Sørensen og Peder Molbo alle i Skåde.
** Sr Christen Sørensen fuldmægtig hos forvalter sr Andreas Stær i Århus indfandt sig for retten og fremlagde en fra byfogeden i København velædle Herman Krøyer udstedt stævning dateret 21 september sidstafvigte, hvilken med sin påtegnede forkyndelsespåskrift han begærede læst, påskreven og akten tilført, som og skete. Derefter Christen Sørensen begærede retten ville påråbe, om nogen af de indstævnede eller nogen på deres vegne måtte være til stede, som imod denne stævnings lovlige forkyndelse noget kunne have at indsige. Den indstævnede madame Sidsel Poulsdatter Spørrings med lavværge og jomfru Marie Spørring med formynder blev 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen af dem eller nogen på deres vegne sig indfandt til genmæle. Så i anledning af stævnemålet og til behøvende efterretning for vedkommende om stævnemålets lovlige forkyndelse begærede Christen Sørensen derom et lovligt tingsvidne beskreven, som og blev udstedt.
** Den sag ang. Constantinsborgs bønder og tjenere for restans, som i dag 8 dage sidst blev anhængig gjort, blev fremdeles opsat i 8 dage.
** Sr Christen Sørensen af Århus fremkom for retten og begærede, at ham af retten måtte udnævnes 2 forstandige mænd, som fra dato
fol 470a
og til årets udgang /at regne et ganske år/ stedse at være ved udvisningens taxation, såvel ordinære som extraordinære/ hvortil blev udmeldt Niels Jensen og Jens Jensen begge boende i Viby.
** No. 18, F4, 6 skl. KM bestaltede byfoged her i kgl residensstad København. Jeg, Herman [Krøyer] gør vitterligt, at for mig er vorden andraget, hvorledes forrige borger og øltapper boende her i staden udi Larsstrædet, afg. Laurs Hansens og hans hustru Sidsel Poulsdatters sammen avlede søn Hans Laursen efter skiftebrev sluttet d. 5 juli 1706 arvelig skal være tilfalden efter forbemeldte hans sl fader kapital 800 rdl, som med første prioritet panterettighed stedse skal have våren og endnu skal være bestående udi et hus i bemeldte Larsstræde på hjørnet af Nisstrædet beliggende /nu til leje beboendes af skipper Salomon Sørensens efterladte enke/ efter de derpå udstedte obligationers formelding, såsom først bemeldte Hans Laursens stiffader, da mønsterskriver Peder Nielsen Spørrings obligation af dato 13 september 1706, der næst efter dens udveksling imod Antoni Wusths obligation de dato 8 oktober 1708 og endelig tilsidst ved dens udveksling imod forbem. hans stiffaders, da krigs- og proviantkommissær Peder Spørrings obligation dateret 20 oktober 1713, hvilken sin forskrivning imod kvitterings og afkalds udgivelse til formynderen sluttet 25 november 1720 bemeldte Hans Laursen betaling og vederlag for samme sin fædrenearv skal være leveret og overdraget for derefter arven selv at annamme og indsøge, siden den således i formynderens tid er henstanden. Men som ingen rigtighed hos debitor i mindelighed udi hans levende live har våren at erholde, mindre efter hans død, som opsigelse og påfulgte rekvisit skal udvise, kan bekommes anderledes end ved pantets lovlige tiltrædelse, skal kreditor være forårsaget således sin betaling ved lov og ret at føre til slig ende, denne min stævning også er vorden forlangt. Thi stævnes herved debitors bemeldte krigskommissær, nu afgangen Peder Spørrings efterladte enke Sidsel Poulsdatter nu værende i Fredericia, med lavværge samt deres eneste datter og arving jomfru Maria Spørring værende på Lyngsbækgård med sin formynder for mig i rette at møde på Københavns byting mandagen 6 december førstkommende, der da at anhøre adskillige dokumenter til oplysning og bevis i denne sag, item saggivelse, i rette sættelse med alle andre fornødne
fol 470b
lovmål og derefter dom at lide, såvel på citantens prætentioner og fordring efter obligationen på kapital, rente og omkostningsbidrag, og at pantet på lovlig måde bør gøres i penge til afbetaling på samme fordring, såvidt til[strække] kan, som og for den blivende ret, såvidt pantet kan, udi anden middel, hvor findes eller antræffes kan, så stævnes de og til Marselisborg birketing tirsdag 19 oktober næstkommende for at anhøre denne stævnings forkyndelses afhjemling ved ed efter loven og derefter tingsvidnes udstedelsesæskning til fuldkommen bevis på samme forkyndelses lovmæssighed, enhver medtagende hvis de til sagens oplysning og deres formenende rets bestyrkelse tjenlig eragter, da derud inden skal vorde handlet efter hvis lov og ret medførere. Dette til bekræftelse under min forsegling, datum København 21 september 1728 LS Herman Krøyer, Ao 1728 25 september var vi underskrevne på Lyngsbækgård at forkynde denne stævning for jomfru Maria Spørring, og blev hende forelæst udi hendes egen overværelse, tillige med blev given hende kopi deraf. I lige måde enke Sidsel Poulsdatter boende udi Fredericia 28 dito og blev hende og given kopi deraf, hvilket vi med vores ed bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Søren Didrichsen Back, Poul Olufsen.
Tirsdag 26 oktober 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Oluf Rasmussen, Rasmus Hansen, Søren Nielsen, Peder Madsen og Peder Nielsen Molbo af Skåde Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.
** Fremkom for retten velædle og velbyrdige hr kaptajnløjtnant Schwarz ved det århuske nationalregiment og producerede en her af retten udstedt stævning under rettens segl af dato (mlg) oktober 1728, hvilken med sin forkyndelsespåskrift han begærede læst, påskreven og akten tilført, lyder som herefter vorder indført, men førend vidner bliver stillede til forhør, indfandt sig for retten sr Christen Sørensen fuldmægtig hos forvalter Stær som forsvar for den indstævnede David Madsen af Viby, og da han af stævnemålet måtte fornemme, at derudi meldes adskillige hårde og nærgående ord
fol 471a
ligesom David Madsen skulle have æresskændet soldat Laurs Sørensen Viby, hvilket dog ikke, når sagen kommer under examen, således skal befindes, men for at evitere proces fremstillede sig David Madsen, som ville tilkendegive retten, at han ikke kan erindre sig at have med skældsord begegnet bemeldte Laurs Sørensen, dog hvis det skulle være sket, har denne handel tildraget sig udi et bryllupshus i Viby hos Rasmus Rasmussen, da han har været beskænket, og som han nu således tilstår, at denne handel uden hans forevidende i drukkenskab og ufuldkommenhed er tildraget og derved melder, at han intet andet end alt ærligt ved bemeldte soldat at påsige, så ville Christen Sørensen på bondens vegne forvente af retten, at han ej derfor vorder påbyrdet videre proces, men efter lovens pag. 998.. findes sagesløs, hvorpå begge parter forenede sig med hverandre. Derved sagen ophævet, og tillige på begge sider erklærede ej nogen tid herefter nogen usømmelige ord og omgang at begegne, hvad som sagen nu aldeles skal være død og magtesløs og ikke skal komme parterne til præjudice eller æresforklejnelse i nogen måder, og David Madsen betalte denne indstævning med sex mark 6 skl.
** Sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg fremkom for retten på sr Jens Andersen Møller i Århus hans vegne og æskede den sag i rette, som i dag tre uger ved stævnemål blev anhængiggjort contra Søren Jørgensen i Vejlby angående tiendesvig, dette Søren Jørgensen næstafvigte høst skal have forøvet imod citanten med bønners indførsel uden tiendes svarelse til citanten, som tilkom både kongens og kirkens anpart, og som den indstævnede Søren Jørgensen selv nu her for retten er til stede og [lov]lig stævnet for spørgsmål at tilsvare, så formodede Niels Nielsen, han ved få spørgsmåls besvaring der nyttigst for sig selv at forkorte vidtløftighed og bekostning med vidners examen og deslige, herfor Niels Nielsen først tilspurgte Søren Jørgensen, om han har noget imod det ergangne stævnemål
fol 471b
eller sagens fremgang i dag at sige, hvortil Søren Jørgensen svarede, efterdi han er lovligt stævnet ved at sagen derefter til i dag er opsat og derfor til genmæle nu er ?, havde han intet imod stævnemålet at sige, ikke (mlg) sagens fremgang, og ellers på Niels Nielsens spørgsmål gav bemeldte Søren Jørgensen selv for retten følgende oplysning om sagen, nemlig bemeldte bønner, hvorfor han er stævnet, tilstår han at have sået i hans eget jord, de er hjemaget med hans egen vogn og lagt i hans gård over en port, men forklarede derhos, at ditto bønner tilhørte hans tjenestepige, og at hun dem ham uvidendes og i hans fraværelse havde hjemaget og over bemeldte port oplagt, og forklarede ellers, at han, nemlig Søren Jørgensen, siden skal have tilbuden tienden af samme bønner til bymændene, som havde part i kirketienden, så og Thyge Rasmussen af Århus, som da var på citantens vegne, at de måtte tage tienden af bemeldte bønner af dem, som Søren Jørgensen da havde udeståendes på marken, men det blev ej imodtagen. Videre forklarede Søren Jørgensen, at fornævnte hans tjenestepige, navnlig Anne Pedersdatter, og hendes moder sagde ham, at der var 27 bønnekærve og havde Søren Jørgensen dertil fået en skæppe bønner. Dernæst fremstillede Niels Nielsen efter stævnemålets indhold om samme at vidne Jacob Eskesen af bemeldte Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven først at være bevidst, og Søren Jørgensen selv har sagt for ham det samme, som dito Søren Jørgensen nu selv her for retten har forklaret, og endvidere forklarede vidnet, at da bemeldte bønner var hjemaget, var vidnet [i] Søren Jørgensens gård og så, de sad oplagt over porten, og vidnet spurgte da Søren Jørgensen ad, hvordan det var, at han turde age dem hjem, før han havde givet tiende deraf, og med tiendetagerens forlov, efterdi bønnerne var avlet i hans jord og sad i hans hus, da svarede Søren Jørgensen, det havde hans pige gjort, det kærede han sig intet efter. 2. tilspurgt om vidnet ikke vel ved, at hverken sr Jens Andersen Møller eller nogen af dem som bemeldte 2 tiender tilhørte, var
fol 472a
bleven advaret om tælling eller formået tilladelse, at de måtte indages på den måde, som Søren Jørgensen og vidnet har forklaret. Vidnet svarede nej, der var ingen af dem i nogen måder således advaret, og derfor heller ingen tilladelse dertil given. Søren Jørgensen end ikke har meldt eller talt ringeste [der]om til nogen af tiendetagerne, da det var sket, førend vidnet kom selv i Søren Jørgensens gård og så dem, da de omvundne ord imellem dem forefaldt. 3. tilspurgt, om det ikke vel er vidnet vitterligt, at der er store forskelle imellem neg og kærvene, som således er opbunden, så nogle binder dem meget større end andre. Vidnet svarede jo, og særdeles når det sker som med disse omvundne, som lå på skår og tørredes, da binder de dem grummelig godt større, end når de strax efter afsletten bliver optagen. Dog kan vidnet ikke sige, at disse var meget større end ordinært, siden han ikke så dem anderledes end over porten, som han har omvunden. Vidnet dernæst på Niels Nielsens spørgsmål forklarede, at af bemeldte bønner er ingen tiende enten for kongens eller kirkens anpart svaret, ej heller var der nogen mænd, enten begæret eller til stede overværende, da ditto bønner blev tagen på ageren og hjemført, ikke heller nogen tiende enten ved mænd eller uden mænd deraf på ageren afsat, men det er tagen og med hinanden tilsammen hjemaget, imod hvilket aflagte vidne Søren Jørgensen erklærede for retten, at han slet intet har at sige, men tilstår, at det er således i al sandhed, som samme i alle ord og mening indeholder, og som Niels Nielsen fornam, Søren Jørgensens egen tilståelse i alt det, han under deres sag beskyldes for, så agtede han unødig at opholde retten med videre vidners førelse, men på sr Jens Andersen Møllers vegne gav denne interims i rette sættelse, at efterdi Søren Jørgensens tilståelse forklarlig har oplyst, at bemeldte omvundne afgrøde er sået i hans eget jord, hjemaget af hans egne folk med hans egne heste og vogn og sat i hans eget hus
fol 472b
derefter han ikke har bekymret sig det allerringeste om enten at lade tiendetageren sligt vide /om det måtte været hans piges forseelse, som han foregiver, det han i ingen måde beviser, og om så var, ingen nytte kunne være ham/ og dermed godtgøres, at han har således hjemaget det ham ikke selv tilhørte og sligt taget i sin hævd og stiltiende ladet det der forblive, indtil andre det har funden, så formener Niels Nielsen sligt som agerran bør at anses, og Søren Jørgensen efter lovens indhold derud inden at bør lide, foruden efter den om tiendetælling i Danmark udgangne allernådigste forordning at anses som den tiendesvig har begået, foruden at erstatte denne af ham forårsagede sags bekostning skadesløs. Derefter Niels Nielsen på sr Jens Andersen Møllers vegne var en lovmæssig dom begærende, og det uden videre opsættelse, efterdi gerningsmandens egen tilståelse så tydelig derfor findes. Sagen opsat i 14 dage.
** Fuldmægtigen ved Constantinsborg sr Jens Andersen lod i dag på sit velb. herskabs vegne ved Søren Andersen Worm af Kolt æskede den sag i rette contra en del ermeldte Constantinsborgs underliggende bønder og tjenere for restans og var efter forrige opsættelse og i rette sættelse dom begærende. De indstævnede og udeblevne blev af retten påråbt, om nogen var, som imod den fremlagte restans noget havde at indsige, men ingen mødte. Så efter at fuldmægtigen for Constantinsborg gods sr Jens Andersen ved stævnemål lovligt har ladet indkalde for dom en del af bemeldte gods, så mange som i fremlagte restans findes antegnet, hvoraf en del for retten har mødt og søgsmålet tilstået, en del udebleven, i hvilken følge sagen er vorden opsat i 14 dage, og som ej videre genmæle er sket, så tilfindes de enhver for sig at betale hvis de her i så fald søges for og ej med kvittering kan afbevise at være betalt tillige denne doms bekostning at erstatte med halvanden rdl, alt at efterkomme inden 15 dage eller lide ved nam
fol 473a
og rettens videre befordring. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** No. 18, F4, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager velædle hr kaptajnløjtnant Schwarz ved det århuske regiment ifølge af en til ermeldte hr kaptajnløjtnant indkommen klage fra landsoldat Laurs Sørensen Viby /over Eder, David Madsen i bemeldte Viby formedelst I sidste Mikkelsdag i bryllupshuset til Rasmus Rasmussens ibd, der landsoldaten Laurs Sørensen uforsvarligt med skælds- og ærerørige ord at skal have overvældet uden ringeste dertil givne årsag, skyld eller brøde/. Thi stævnes I, David Madsen, at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 26 oktober, vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare/ saggivelse og i rette sættelse at imodtage og derefter dom at lide, alt angående, som indmeldt er. Herom at vidne til besagte ting og dag stævnes Søren Jensen, Niels Jensen, Jens Jensen Godsen, Peder Madsen og Christen Pedersen alle af Viby, Eders sandhedsvidne at aflægge og til spørgsmål at svare, hvorefter citanten et lovligt tingsvidne og dom over Eder agter at erhverve og tage beskreven, enhver medtagende hvis de til deres sags tarv agter fornøden, da der skal omgås som lands lov er gemæs. Dette til vitterlighed under min forsegling, Holme 19 oktober 1728, LS. Denne stævning har vi undertegnede i dag til hus og bopæl for alle indmeldte personer lovligt forkyndt, talte med en del dem selv, en del deres folk, hvilket vi tilstår så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Viby 19 oktober 1728, Rasmus Jensen og Michel Hansen af Holme.
Tirsdag 2 november 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme, Søren Sørensen, Rasmus Rasmussen, Oluf Rasmussen, Hieronimus Johansen, Søren Nielsen og Peder Smed alle af Skåde.
Tirsdag 9 november 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme, Rasmus Hansen, Oluf Rasmussen, Niels Madsen, Jens Nielsen, Peder Madsen og Peder Molbo alle af Skåde.
** Læst en plakat angående proprietærernes fuldmægtigers møde? på skiftestederne med tilsagte vogne og heste, når nogle rejser forefalder så og om straf for
fol 473b
dem, som udebliver, dateret København 13 oktober 1728.
** På sr Jens Andersen Møller af Århus hans vegne var mødt for retten sr Christen Sørensen af Århus og æskede den sag i rette contra Søren [Jørgensen] i Vejlby, hvor udi han efter alt, hvis i sagen passeret er og påfulgte i rette sættelse begærede dom, som herefter vorder indført.
** Sr Christen Sørensen af Århus var mødt for retten og fremstillede 2 varselsmænd, navnlig Niels Pedersen og Laurs Sørensen begge af True, som ved lovens ed med oprakte fingre afhjemlede, at de med lovligt 8 dages varsel har indstævnet Jens Michelsen landsoldat tjenende Rasmus Nielsen i Lisbjerg for vidner, synsvidner, saggivelse og i rette sættelse at anhøre og dom at lide for den selvrådige omgang og måde, han skal have brugt 22 oktober sidst i Skåde skov, hvor han tillige med andre af roden med hans madfaders vogn var i høje herskabets arbejde at hugge favneved, da han uden forevisning af skovfogeden, som var til stede, bemægtigede sig at hugge en risbøg, og da skovfogeden advarede ham, at han ej det måtte gøre og for sådan hans forseelse ville fratage ham øxen for derved at hæmme videre skovskade, skal bemeldte soldat med usømmelige ord, ja hårgreb, hug og slag ilde have begegnet, hvorom at vidne er indstævnet Rasmus Olufsen, Anders Michelsen, Anders Rasmussen, Jens Smed, Frands Nielsen og Peder Rasmussen alle af Lisbjerg, Christen Pedersen, Oluf Rasmussen, Niels? Jensen, Jacob Nielsen og Jens Pedersen Krog alle af True, item de synsmænd, som den af Jens Michelsen hugne bøg har synet og taxeret, navnlig Rasmus Knudsen og Niels Holm begge af Terp, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Michelsen selv, med en del de andre selv og en del deres folk til hus og bopæl, som alle lovede at tilstå dem budet. Den indstævnede var til stede og ej havde noget imod kald og varsel at sige. Efter samme stævnemål Christen Sørensen fremstillede at vidne rodemanden Niels Pedersen i True, som skal have ved været, da denne disput i skoven imellem den indstævnede soldat og skovfogeden Christian Pedersen i Skåde er
fol 474a
tildraget. Samme Niels Pedersen vant med oprakte fingre efter loven på Christen Sørensens spørgsmål således, 1. svarede vidnet, at den indstævnede soldat Jens Michelsen, som var med hans madfader Søren [ovenover kaldes han Rasmus] Jensen af Lisbjerg hans vogn den bemeldte 22 oktober i Skåde skov. Til samme tid, uden skovfogedens forevisning (mlg) risbøg mestens af. 2. og da skovfogeden, som var gået hen til de andre roder, kom og så dette, ville skovfogeden fratage Jens Michelsen øxen for hans forseelse, som han og tog, og da han fik øxen, slog han til Jens Michelsen i hovedet med øxeskaftet et slag, hvorpå de fik hinanden fat i håret, hvilket de slap igen, og skovfogeden tog øxen. 3. tilspurgte Christen Sørensen vidnet, om skovfogeden ikke forud havde sagt både til rodemanden og roden, at når de behøvede rækker til favnevedden, skulle han anvise dem det. Vidnet svarede, at skovfogeden sagde til dem, at når de havde sligt nødig, skulle de få det. 4. tilspurgt, om enten rodemanden eller skovfogeden af Jens Michelsen eller de andre af roden blev bekendtgjort, at de manglede rækketræer til favnevedden, da bemeldte Jens Michelsen gik bort og hug samme bøg. Vidnet svarede, Jens Michelsen soldat svarede, at han ikke kunne nægte, det jo var uden skovfogedens og rodemandens forevidende, det han hug samme bøg, men de andre folk af roden var det bekendt, at det skulle hugges til rækketræer. Videre blev fremstillet Peder Rasmussen, Jens Smed, Frands Nielsen og Anders Michelsen alle af Lisbjerg, og Jens Krog og Jacob Nielsen af True, som ved ed vant med oprakte fingre efter loven, at de alle er bevidst, at den indstævnede Jens Michelsen hug den ommeldte bøg, om skovfogeden sligt var bevidst, vidste de ikke, eftersom skovfogeden da ikke var hos dem, men ved de andre roder eller andensteds i skoven, ikke heller sagde Jens Michelsen, da han gik hen og hug bøgen, at han ville spørge sig for hos skovfogeden. Om klammeriet var dem ikke noget bevidst, siden de var så langt derfra, at de ikke kunne se det. Videre vidste de ikke. Videre blev fremstillet synsmænd, navnlig
fol 474b
Rasmus Knudsen og Niels Holm begge af Terp, som ved lovens ed vant og bekræftede, at de 22 oktober sidst synede den ommeldte bøg, som benævnte Jens Michelsen landsoldat haver huggen, hvilken [de] eragter af størrelse som en vognstjært, og forklarede synsmændene, at rodemanden Niels Pedersen berettede, at det var den samme, som omvundet er, men var ej slet halv afhuggen, men dog så huggen, så de ved ikke, om den kan komme til grøde igen eller ej. Derefter Christen Sørensen begærede rettens forelæggelse til de udeblevne vidner, nemlig Rasmus Olufsen og Anders Rasmussen af Lisbjerg, Christen Pedersen, Oluf Rasmussen og Niels Jensen af True, at de i dag 14 dage her for retten møder, deres vidne i denne sag at aflægge, til hvilken tid han begærede sagen opsat. Sagen da til videre vidners førelse opsat i 14 dage, til hvilken tid de udeblevne vidner har ved forelæggelse at comparere for retten under deres faldsmål. Sagen som meldt opsat i 14 dage.
** Dom. Så efter at sr Jens Andersen Møller af Århus lovligt har ladet indstævne Søren Bach af Vejlby angående en del bønnesæd, som fra Søren Bachs jord sidste høst ulovligt skal være hjemført foruden tiendetageren derom at advare, hvorved Søren Bach tienden i så måder af samme bønnesæd har forsveget, efter de førte vidners udsigende her for retten 26 oktober sidst, og som Søren Bachs brøst og forseelse i så måder lovligt er bevist, så tilfindes han ifølge af lovens pag. 415.. at betale tiendetageren tredobbelt så meget tiende, som forsveget er, hvilket af 2 uvildige mænd i byen eragtes skal, som jordsmonnet er bekendt, hvor sæden som meldt ulovligt er bortført. Desforuden betaler Søren Bach til sr Jens Andersen Møller denne doms bekostning med to rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
fol 475a
Tirsdag 16 november 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme, Søren Sørensen, Peder Pedersen, Niels Pedersen, Niels Madsen, Søren Nielsen og Peder Smed alle af Skåde.
Tirsdag 23 november 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Rasmus Hansen, Søren Rasmussen, Jens Nielsen, Peder Madsen og Peder Nielsen alle af Skåde, Søren Jensen og Axel Axelsen af Holme.
** For retten var mødt sr Christen Sørensen af Århus og æskede den sag i rette contra soldat Jens Michelsen af Lisbjerg og fremstillede de til i dag forelagte vidner, nemlig først Rasmus Olufsen soldat af Lisbjerg, Anders Rasmussen tjenende Peder Andersen ibd, Niels Jensen tjenende Jens Didrichsen og Christen Pedersen tjenende Søren Michelsen, begge af True, og Oluf Rasmussen tjenende Niels Rasmussen ibd, hvilke alle ved ed med oprakte fingre vant at være bevidst, at den indstævnede Jens Michelsen den forhen omvundne dag i Skåde skov bemægtigede sig at hugge på en risbøg uden forevisning af skovfogeden eller andre vedkommende, da dog skovfogeden gik hos dem og de andre roder for at tilse med dem og anviste dem hvad de til rækketræer havde nødig, men hvad klammeri der tildrog sig imellem skovfogeden og Jens Michelsen, så de ikke, siden det skete noget afsides fra dem. Videre vidste de ikke, hvorfor de fra retten blev dimitteret. Derefter Christen Sørensen agtede sagen til endskab at føre, og i den henseende satte i rette og påstod, at soldat Jens Michelsen, som under sagen er overbevist, som en tjener udi bondens arbejde at have vist sig meget selvrådig og opsætsig i det han af egen myndighed uden foregående udvisning at hugge den bøg i Skåde skov, så hårdelig angrebet skovfogeden med hårgreb og deslige, fordi han ham fra sådant ville hindre, hvorom de førte vidner giver retten videre oplysning, bliver for sådan hans adfærd
fol 475b
og selvrådighed i alle måder efter loven og forordningen anset og afstraffet, item at betale denne sags bekostning med tre rdl, hvorefter Christen Sørensen var dom begærende. Sagen opsat til doms i 14 dage.
** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på en hans højgrevelige excellence hr grev Danneskiold-Samsøes bonde Søren Loft af Viby hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Jensen og Jens Høfsens begge af Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage sidst har til hus og bopæl kaldet David Madsen af bemeldte Viby for vidners påhør hid til tinget til i dag at møde efter en skriftlig kaldseddel under Søren Rasmussen Lofts hånd af 9 november 1728, hvilken her i retten blev fremlagt og af stævningsmændene oplæst, som begæredes påskrives og akten tilføres. Som den indstævnede David Madsen var til stede og havde intet imod kald og varsel at modsige, så begærede Peder Hansen de tilstedeværende vidner måtte tages til forhør. På forvalteren sr Stærs vegne indstillede sig for retten Christen Sørensen for at anhøre og examinere de allerede indstævnede vidner for at få denne tvistigheds rette beskaffenhed undersøgt, at ingen af de vedkommende bønder, der begge er hans højgrevelige excellences, ikke skal forurettes, siden sådan disput ikke har været i mindelighed at afgøre efter citanten Søren Lofts formening, hvorefter de indstævnede vidner fremstod for retten, som lovens ed blev forelæst med formaning til sandhed at vidne. Så først at vidne fremstod Søren Michelsen i Viby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven på Peder Hansens gjorte efterfølgende spørgsmål, om den omtvistede jord ikke var byens fælles kodrift, førend den blev lagt til Søren Lofts gård. Vidnet svarede jo, at det var fælles fædrift og kaldes Musing Høe. 2. om samme jord nogen tid har hørt til David Madsens gård
fol 476a
med rette eller er målt til den. Vidnet svarede, at hvem der kom først med sin ko om morgenen, så satte de den der, såsom det var fælles fægang. 3. om ikke David Madsens gård har lige så vel som andre gårde der i byen fået i brug samme fællesjord foruden dette, som nu tvistes om. Vidnet svarede, det vidste han ikke. 4. om det ikke var samtlige Viby mænd til fordel og til nytte, at Pindsborre udi Høskov, Søren Lofts gård tilhørende, blev udlagt til fælles fædrift i steden for dette omtvistede jord, som ved forening af herskabet, præsten og bymændene blev lagt til Søren Lofts gård. Vidnet svarede ja, det var sanden. 5. om Søren Loft eller hans formand nogen tid haver brugt Pindsborre til sædeland, siden samme forening skete, og hvor meget der kan ungefær sås i Pindsborre. Vidnet svarede nej, siden foreningen skete er der ingen sæd sået i Pindsborre enten af Søren Loft eller hans formand, og i Pindsborre kan sås 2 skæpper byg. 6. om Søren Loft og hans formand, som er vidnet selv, ikke årligen siden foreningen skete har brugt dette hans gårds tillagte jord i Musing Høe indtil nu sidstafvigte sommer, da David Madsen førte sæd der udi, og hvor meget der kan sås ungefær i samme stykke jord, vidnet svarede jo, det har våren brugt til i sommer sidst af Søren Lofts gårds beboer, da David Madsen førte sæd derudi og kan sås der udi ungefær 2 skæpper byg. 7. hvor lang tid det er, siden foreningen skete, vidnet svarede ungefær en 12 eller 14 år siden, og da var overværende høje herskabets forvalter sr Albret Aalum, præsten hr Niels Heyde i Viby og mestendelen bymændene tillige vidnet selv og Laurs Godsen, som da beboede David Madsens gård. Christen Sørensen tilspurgte vidnet 1. om den omtvistede jord ikke ligger i enden af David Madsens 2 agre og en del andres vedliggende agre. Vidnet svarede ja, 2. tilspurgt, om de vedkommende mænd i byen, som har ager ved siden af samme jord, ikke har opryddet en del deraf
fol 476b
og ført den til nytte til at forbedre deres ager lige op til skoven. Vidnet svarede, de er lige sådan, som de var da han kom til Viby. 3. tilspurgt, om vidnet ikke ved, at Laurs Godsen [som] var David Madsens formand, har ryddet en del af bemeldte omtvistede jord, som ligger i enden af David Madsens ager. Vidnet svarede ja, Laurs Godsen sprang i og ville rydde deri, da bymændene i Viby havde tillagt vidnets gård det omtvistede jord. 4. tilspurgt, hvem de mænd var, som fradelte David Madsens gård bemeldte jord, og om Laurs Godsen, som da beboede David Madsens gård, var med, og om det var med hans vilje, at denne jord skulle fragå hans gård. Vidnet svarede, han ikke kan erindre hvem, de mænd var, som da var overværendes, og at det var Laurs Godsen imod, det er vist. 5. tilspurgt, om der ikke nogen tid tilforn var disput imellem bymændene om samme jord, og da var samlet en del mænd for at påskønne hvem samme burde bruge. Vidnet svarede, det vidste han ikke at erindre. I øvrigt ville Christen Sørensen med videre agtende spørgsmål lade bero til dette vidne, allerhelst han som Søren Lofts gårds forrige beboer i den tid gården den omtvistede jord er tillagt ikke kan agtes aldeles uvildig og af slet hukommelse. Peder Hansen hertil måtte erindre, at vidnet Søren Michelsen ikke aldeles er så slet af hukommelse, som Christen Sørensen foregiver, men fordi vidnet er Søren Lofts gårds forrige beboer, og derfor jo skulle anses som et villigt vidne, så agtede Peder Hansen ikke at gøre flere spørgsmål til ham, særdeles som fornemmes, han ikkun kort har boet i Viby, og hans vidne dog i tiden for retsindigt vel bliver anset. Thi begærede Peder Hansen nogle af de ældste indstævnede måtte foretages, hvor da fremstod Peder Jensen Kattrup, Jens Rasmussen Amdi og Hans Simonsen, alle boende i Viby, som
fol 477a
endrægteligen vant ved ed med oprakte fingre og ed efter loven, og ensstemmende svarede på alle de første sex spørgsmål, som Peder Hansen havde gjort til forrige vidne Søren Michelsen, at de i alle måder bestod af sandhed, som han har vunden, [dog] var det ungefær en tretten eller fjorten år siden samme forening skete imellem den tid begge gårdes beboere, og skete foreningen den tid udi herskabets forvalter sr Albret Aalums, præsten hr Niels Heydes og [de] fleste bymændenes overværelse, og efter at foreningen således var gjort, ved de, at der blev sat skelstene. Christen Sørensen tilspurgte vidnerne 1. om de er bekendt, at den omtvistede jord ligger i enden af David Madsens og fleres agre, dertil vidnerne svarede ja, at David Madsens og præstens stødte der imod. 2. tilspurgt, om de ikke er bevidst, at en del af enden af de agre, som går op ved siderne af samme jord af vedkommende bønder er opryddet og forlænget op til skoven. Vidnerne svarede /nemlig Peder Kattrup/, at der er noget ryddet i Peder Pedersens jord vesten for det omtvistede jord, men David Madsens ager næstved kan han ikke erindre, når den er ryddet, ikke heller de øvrige 2 vidner sig derom at kan erindre, da de dog kan sig erindre i 40 år. 3. tilspurgt, om de kan erindre, at David Madsens formand Laurs Godsen har ryddet noget af den omtvistede jord. Vidnerne svarede, det vidste de ikke. 4. tilspurgt, om der ikke engang har været disput om den omtvistede jord, førend den blev lagt til Søren Lofts gård. Det ene vidne, Peder Kattrup, svarede, at forhen førend denne jord blev lagt til Søren Lofts gård, var vidnet selv og Niels Rasmussen Vesten, Jens Sørensen og Jens Andersen alle af Viby til stede på bemeldte jord, og da skønnede de, at den burde tilhøre
fol 477b
Laurs Godsens gård, såsom det lå for enden af hans ager. De andre vidner havde ikke været ved den forretning. 5. tilspurgt, om Laurs [Godsen] ikke var imod og påstod at beholde samme omtvistede jord til hans gård, eftersom den lå i enden af hans ager, den tid Søren Michelsen blev tilladt den at bruge i steden for Pindsborre. Vidnerne svarede ja, og de var alle overværende, da bemeldte jord Søren Michelsens gård blev tillagt. Peder Hansen måtte erindre, at endskønt det på den tid var Laurs Godsen imod, så er det nu fuldkommen bevist, at foreningen er sket imellem gårdenes beboere udi herskabets den tid hafte forvalter sr Albret Aalum udi hans overværelse og af ham consenteret, og som aftenen påkom, og flere vidner er tilbage, som skal afhøres, så i anledning af stævnemålets tilhold og parternes tilståelse blev sagen med videre vidners førelse opsat til i dag 8 dage.
Tirsdag 30 november 1728
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme, Søren Nielsen, Søren Sørensen, Niels Pedersen, Oluf Rasmussen og Peder Smed alle af Skåde og Peder Molbo ibd.
** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på Søren Rasmussen Loft i Viby hans vegne og æskede den sag i rette contra David Madsen i Viby, som til i dag er opsat, og nu var mødt for retten Morten Nielsen Bech af Viby for hvem eden af lovbogen forhen var bleven oplæst, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven sin sandhed at ville vidne og derpå vant på følgende spørgsmål af Peder Hansen 1. om den omtvistede jord Musing Høe ikke var byens fælles fædrift,
fol 478a
førend den blev lagt til Søren Lofts gård. Vidnet svarede, såvel som Poul Møller ibd, der i lige måde havde aflagt sin ed, at det var kodrift og grøn jord, indtil det blev Søren Michelsens gård tillagt. 2. om de ved, at [bemeldte] jord nogensinde er målt til David Madsens gård. Dertil vidnerne svarede nej. 3. om der ikke blev gjort en forening ved herskabets forrige forvalter sr Albret Aalum samt præsten og de fleste bymændene, at Pindsborre i Høskov, der den tid tilhørte Søren Lofts gård, blev udlagt til fælles kodrift i steden for den omtvistede jord i Musing Høe, som da igen blev lagt til Søren Lofts gård. Morten Bech erklærede, det var så i sandhed, men Poul Møller havde ikke været der overværende, men vel hørt, det var så passeret. 4. hvor længe og hvor mange år, det kan være siden. Vidnerne svarede, de kunne ikke just erindre, om det var 12 eller 13 år. 5. om samme forening ikke således blev af ermeldte forvalter Albret Aalum for godt befunden samtykket. Morten Bech svarede jo, at det blev af forvalteren samtykket. 6. om Søren Loft eller hans formand har brugt Pindsborre til sædeland, siden foreningen skete. Dertil vidnerne svarede nej, og at der udi Pindsborre kan sås lidet mere end to skæpper sæd. 7. om Søren Lofts gård ikke årligen siden foreningen blev gjort har brugt dette jord i Musing Høe, som hans gård er bleven tillagt. Vidnerne svarede ja, dog der kunne sås i samme jord 2 skp sæd. 8. om det ikke var samtlige Viby mænd til stor fordel og nytte, at Pindsborre i Høskov blev udlagt til fælles fædrift i steden for det omtvistede jord. Vidnerne svarede ja, det var fordi Pindsborre kunne være og blive til fælles fædrift. 9. om David Madsens gård ikke lige såvel som de andre gårde har nytte og brug af Pindsborre. Vidnerne svarede, det var alle bymændene til nytte, og som denne protokol således i jesu navn er til ende ført, så begyndes contrapartens spørgsmål udi [den nye].
fol 2a
Sr Christen Sørensen af Århus indfandt sig for retten og fandt sig i anledning af de spørgsmål, som udi denne sag til vidnerne er [stillet] og udi forrige protokol indført, at tilspørge vidnerne, nemlig Morten Bech og Poul Møller 1. om de ikke er bekendt, at det omtvistede jord ligger i enden af David Madsens ager, og de andres agre på begge sider er udpløjede, såvidt bemeldte jord i Musing Høe strækker sig. Vidnerne svarede, David Madsen havde en ager på den vestre side, som når fra stien og op til skoven på siden af omtvistede jord, og på den østre side havde Søren Loft en ager langs med omtvistede jord. 2. tilspurgt, om David Madsens formand Laurs Godsen ikke var meget imod, at samme omtvistede jord skulle fragå hans gård, da samme ved en samling af en del af bymændene med flere er tildelt eller anvist Søren Michelsens gård, som Søren Loft nu bebor, i steden for Pindsborre i Høskov. Vidnet Morten Bech, som da var overværende, svarede, at Laurs Godsen var der imod, at jorden skulle fragå hans gård. 3. tilspurgt, om der ikke ligger i Høskov en eng, som og kaldes Pindsborre, som byen og til fælles kodrift er udlagt, og om de er bevidst, at bemeldte David Madsens gård nogen vederlag af byen nyder, siden samme eng tilhører David Madsens gård. Vidnerne svarede, at de er bevidst, at den bemeldte eng ligger ved Pindsborre, og når de kan bruge? den, kan de slå den, men om David Madsen havde nogen tid slagen den, vidste de ikke. 4. tilspurgt, om vidnerne under deres aflagte ed kan nægte, at bemeldte eng i Pindsborre, David Madsens gård tilhørende, ikke bliver brugt byen til nytte med tyring og drift, lige såvel som de agre, Søren Lofts gård tilhører, Pindsborre kaldet.
fol 2b
Vidnerne svarede nej, det var ikke lagt til almindelig fædrift, som ? fik han noget og somme fik intet, at slå, og ydermere forklared Poul Møller, at til hans gård ligger og en ager i Pindsborre, som ligger for hele byens nytte med tyring og drift, hvorfor ham ingen vederlag af byen er sket, og som parterne intet havde mere at tilspørge vidnerne om, blev de fra retten dimitteret. Dernæst fremstod for retten af de indstævnede vidner at vidne Rasmus Rasmussen og Jens Sørensen, begge af Viby, som med oprakte fingre aflagde deres korporlige ed for retten at ville vidne deres sandhed, og på Peder Hansens første spørgsmål, som i dag i forrige protokol er tilført, svarede de jo, og hvem der kom først, de drev der med deres køer. På det 2. spørgsmål svarede, det er hverken målt til David Madsens eller Søren Lofts gårde, og de andre agre, som ligger på begge sider af samme jord og opdrevet ved siderne, men forneden er det målt jord til stien ved vestre siden. På det 3. spørgsmål svarede vidnet Rasmus Rasmussen jo, at der blev gjort en forening ved herskabets forrige forvalter Albret Aalum, præsten og en del bymændene, at Pindsborre i Høskov, der tilhørte Søren Lofts gård, blev udlagt til fælles fædrift i steden for det omtvistede jord i Musing Høe, og på det 4. spørgsmål svarede Rasmus Rasmussen, at det var ungefær en 13 år siden, og på 5. spørgsmål svarede Rasmus Rasmussen, at samme forening skete i forvalter Aalums overværelse, og han drev det, efter at han havde taget det i øjesyn, og der blev sat sten i jorden, men Laurs Godsen ville ikke have haft dem sat. På det 6. spørgsmål svarede Rasmus Rasmussen, at Søren Loft eller hans formand ikke havde brugt Pindsborre siden foreningen skete. På det 7. spørgsmål svarede Rasmus Rasmussen, at Søren Lofts formand
fol 3a
og han selv årligen siden foreningen blev gjort har brugt det jord i Musing Høe indtil sidste forår, da David Madsen førte sæd derudi, på det 8. spørgsmål svarede, det var ligeså mange til skade som til gavn, at Pindsborre blev udlagt til kodrift, på 9. spørgsmål, når David Madsens høveder kom der, kunne han have nytte deraf. Christen Sørensen tilspurgte vidnet, 1. om den omtvistede jord Musing Høe ikke er beliggende i enden af David Madsens og fleres agre. Vidnet svarede ja, en ligger i enden af David Madsens og præstens ager. 2. tilspurgt, om der ikke i den tid, de havde tilladelse at rydde og bryde til sædeland i samme mark, blev af en del af byens beboere, som har agre om ved siderne af den omtvistede jord, opbrudt og ryddet en del, som tilforn var fællesdrift, tillige med den omtvistede jord, hvortil vidnet svarede ja. 3. tilspurgt, om vidnet ved, at Laurs Godsen, som forhen har beboet David Madsens gård, ikke tilholdt sig samme omtvistede jord, i hvorvel han den tid ikke kunne overkomme samme at rydde og udpløje, ligesom hans naboer ved siden af. Vidnet svarede ja, og at det var ham imod, det fragik hans gård. 4. tilspurgt, om vidnet kan erindre, at forvalter Aalum, da denne handling i hans overværelse om bemeldte jord skete, blev tilkendegiven dets omstændigheder, og at enhver som har ager ved samme jord havde brugt og forbedret den så langt, de kunne komme for skoven og anden påstødende jord. Vident svarede, han kunne ikke erindre sig at gøre nogen forklaring derom. 5. tilspurgt, om samme tid blev gjort nogen skriftlig forening eller afhandling, at samme jord skulle tillægges Søren Michelsens gård, og om vidnet som skal
fol 3b
have været med i samme forretning har skreven, underskreven eller afhjemlet nogen sådan forretning. Dertil vidnet svarede nej. 6. tilspurgt, om han ikke er bekendt, at der førend samme forening skulle være sket, har været synsmænd på samme omtvistede jord for at eragte, hvem samme jord burde tilhøre. Vidnet svarede jo, at Jens Sørensen, Niels Rasmussen Vesten, Jens Andersen og Peder Kattrup havde været der til syn. 7. tilspurgt, om han under aflagte ed kan forklare, hvem samme jord da blev tilkendt at tilhøre. Vidnet svarede, at han havde hørt det af dem, som har våren synsmænd, at det var lagt Laurs Godsens gård til. 8. tilspurgt, om han ikke er bevidst, at der er flere af Viby beboere end Søren Loft, som ejer ager og eng i Høskov, hvor Pindsborre er beliggende, som kommer samtlige byen lige såvel til nytte med tyring og drift, som Søren Lofts. Vidnet svarede, Poul Møller har en ager i Pindsborre for enden af Pindsborre, som ligger til fælles fædrift ligeledes som ermeldte Søren Lofts Pindsborre. 9. tilspurgt, om vidnet er bevidst, at Poul Møllers gård har fået nogen vederlag for samme ager af byen. Vidnet svarede, han vidste ikke, han havde begæret noget, men han havde udlagt den upløjet, så længe Poul Møller har våren mand. Videre havde parterne ikke til vidnet, hvorfor han fra retten blev dimitteret. Peder Hansen ville have det håb, at vedkommende, som med dette skulle have at bestille, nok udfandt hvor meget mere, mons Christen Sørensen har funden sig partisk på David Madsens vegne, end som på Søren Lofts, da dog begge er hans høje excellence hr grev Danneskiolds bønder, det kan akten udvise, og efterdi præsten
fol 4a
Niels Hansen Heyde er bleven udi denne sag indstævnet, så har han og meddelt sin attest af ham selv skreven og underskreven af denne dags dato, som begæredes måtte læses, påskrives og akten tilføres, som og skete, og som Peder Hansen formodede at have fuldkommen og god bevis af alt dette tilførte på Søren Lofts side, som i tiden måtte tjene vedkommende til oplysning, så ville han ikke dennesinde føre flere vidner, i hvorvel der haves mange. Så begærede Peder Hansen tingsvidne beskreven ham at måtte udstedes. Christen Sørensen der måtte fornemme, mons Heyde på Søren Lofts vegne frafalder en del af de indstævnede vidner, hvoraf stor oplysning i sagen kunne være at vente, end allerede af de førte sket er, ville have sig samme på vedkommendes vegne reserveret ved andet stævnemål at indkalde og afhøre. Endelig ville Christen Sørensen på sr Heydes forhen tilførte, som en beskyldning, at han mere den ene end den anden part skulle føje, forestiller retten, at sr Heydes formening og påstand er meget ugrundet, allerhelst sr Heyde selv angiver sig som den, der alene vil svare for Søren Loft, og altså han, nemlig Christen Sørensen, den der er befalet på contrapartens vegne sagen at examinere. I øvrigt var genpart tingsvidne beværende.
** Mons Hans Rosborg fra Haraldslund for retten fremkom og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Olufsen fra Haraldslund og Hans Baltzersen af Grundfør, som havde stævnet med en skriftlig stævning dateret Haraldslund 2 oktober 1728..
fol 4b, 5a, 5b
.. henviser til en stævning til Galten-Houlbjerg herredsting af 27 oktober.. følgende er stævnet for contravidners påhør: Rasmus Rasmussen af Vitten, Thomas Pedersen i Hinnerup, Søren Væver af Haldum, Anders Møller i Kollerup mølle, Jens? Møller i Hadsten mølle, Niels Nielsen i Tåstrup og Niels Mogensen i Grundfør. Mons Jens Hvas fra Frijsenborg møder på modpartens vegne.. Rosborg fremlægger en afvisningsdom.. som det er mørk aften, og et hårdt vejrlig, så er fornøden at conservere folkenens liv og helbred, og derfor ophæves med rettens holdelse til i morgen klokken 9 slet, da vedkommende som noget har at forrettte sig kan indfinde.
Onsdagen 1 december 1728
er retten formedelst aftenens påkommende mørke i går atter sat udi foreskrevne sag af birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Oluf Rasmussen i Skåde, Rasmus Hansen, Søren Nielsen, Peder Smed, Peder Molbo og Søren Sørensen ibd, Axel Axelsen og Michel Hansen i Holme.
** Hans Rosborgs sag fortsætter.. han og Jens Hvas går i flæsket på hinanden..
fol 6a, 6b
.. begge parter begærede tingsvidne udstedt, som og blev udstedt.
** No. 18, 6 skl. Søren Loft boende i Viby giver efterskrevne mænd lovligt kald og varsel, nemlig Søren Michelsen, gl Jens Amdi, Peder Kattrup, Jens Sørensen, Rasmus Rasmussen, Hans Simonsen, Peder Pedersen, Anders Kattrup, gl Niels Vesten, Jens Jensen, Morten Bech, Poul Møller og ærværdige hr Niels Heyde, alle af Viby, samtlige foreskrevne at møde til Marselisborg birketing tirsdag 23 november og 30 dito førstkommende, deres sandhedsvidne under lovens tvang at udsige og til spørgsmål at svare om den afhandling og forening, som for ungefær 13-14 à 15 år siden skal være gjort om et stykke fælles byjord liggende i Musing Høe, som med sognepræsten, forvalter Aalum og samtlige bymændenes samtykke er bleven for byens nyttes skyld henlagt til Søren Lofts gård i steden for 4 stykker jord udi Høskov kaldet Pindsborre, som fra fornævnte gård er igen udlagt til byens fælles fædrift af årsager, byen ingenlunde kunne frede ham dem. Til fornævnte tid og ting at møde, alle foreskrevne vidner mundtligt og skriftligt at anhøre og spørgsmål at tilsvare, stævnes I, David Madsen, boende udi Viby, som hovedmand og forvolder for dette lovmål i henseende til, I tvært imod Eders bedre vidende udi sidstafvigte sommer til brugelighed skal have bemægtiget Eder samme Søren Lofts gårds tilliggende jord, uagtet Søren Loft og hans formand fra den tid foreningen er gjort alle tider har haft den i brug. Endelig, for processens skyld, insinueres denne stævning for det højnådige herskabs forvalter, ædle Andreas Stær, om han ville behage at påhøre vidnernes udsigende for at fornemme i fremtiden, om Søren Loft ikke til dette
fol 7a
stævnemål har våren højligt beføjet, hvorefter Søren Loft agter et lovligt tingsvidne at forhverve for at bevise for sit nådige herskab, at han havde ret og ikke kunne lade sit jord, som han skatter og skylder af, sig fratage. Viby 9 november 1728, Søren Rasmussen Loft. Denne stævning er mig lovligt forkyndt, Niels Hansen Heyde.
** No. 18, 6 skl. I hvorvel det er imod min præstegårds interesse, så kan jeg dog ikke nægte at udsige min sandhed i denne sag, som Søren Loft har ladet mig indkalde for til Marselisborg birketing, vedkommende til oplysning, for ungefær 13 à 14 år siden rejste sig en tvistighed imellem Søren Michelsen, da boende udi Søren Lofts gård, på den ene og sl Laurs Godsen boende udi David Madsens gård og mig underskrevne på den anden side angående et stykke jord liggende udi Musing Høe norden for David Madsens og mine agre, og som da til eftersyn blev forsamlet på åstedet hans høje excellence sl Gyldenløves forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum, de fleste af Viby mænd og jeg, blev alting af os nøje efterset, både det jord i forbemeldte Musing Høe såvel og noget jord kaldes Pindsborre liggende udi Høskov til Søren Lofts påboende gård, men som fornævnte Pindsborre agre befandtes at ligge hver mand /som havde køer i skoven om sommeren/ til fortræd, fordi det lå inde i kodriften og ej kunne holdes fred på hvad sæd, der blev ført udi, så blev derom gjort denne afhandling og forening, at Pindsborre ager skal herefter forblive til byens fælles kodrift, hvorimod det jord norden for enden af Laurs Godsens og mine Musing Høe agre skulle efterdags lige rent ret ud tilhøre og forblive til den gård, Søren Loft nu påbor. Jeg nægter ikke, at sl Laurs Godsen og jeg, jo gerne ville have beholdt det omtvistede jord for enden af vores agre udi Musing Høe for at pløje vore agre op til vejen? lige med de andre, men som bymændene foregav og påstod, at det var fællesjord og ej tilhørte den ene mere end den andens gård, og at det ej var målt særdeles til nogen gård, så blev bymændenes påstand og begæring bifaldet af mig såvidt og af forvalteren på sit højnådige herskabs
fol 7b
vegne for godt befunden og confirmeret, allerhelst da det befandtes at være til byens fælles gavn og fordel at fra den gård, Søren Loft påbor, blev udlagt til vederlag Pindsborre ager, som både var større af sæd end det nu omtvistede jord i Musing Høe og af den beskaffenhed, at der ej kunne føres sæd udi samme Pindsborre uden til fortræd for byen, og til skade for gårdenes besiddere. At dette er således passeret, bekræfter jeg hermed under min hånd, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Viby præstegård 3 november 1728, Niels Hansen Heyde.
** Dokumenter i sagen mellem Hans Rosborg og Jens Hvas..
fol 8a, 8b, 9a, 9b, 10a, 10b, 11a, 11b
.. dokumenter fortsat.
Tirsdag 7 december 1728
Den dag i dommersted Oluf Rasmussen i Skåde, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Hansen, Niels Madsen, Peder Smed, Jens Nielsen og Peder Molbo alle af Skåde, Peder Jensen og Anders Erichsen tjenende på Marselisborg.
** Sr Jens Andersen fuldmægtig ved Constantinsborg fremkom for retten på en sit højvelb. herskabs bonde Espen Madsen i Brabrand hans vegne contra Søren Pedersen Hovgård ibd og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Rasmussen og Peder Rasmussen begge af Brabrand, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kaldt Søren Pedersen Hovgård i Brabrand efter en kaldsmemorial sålydende, som her vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Søren Hovgård selv i hans gård, som og var til stede for retten og gav til kende, at han i ingen måde havde bemeldte Espen Madsens hustru noget at beskylde eller ved hende at påsige, uden alt hvis ærlige folk vel egner og anstår, og skulle nogle ord af ham være falden eller udsagt, da er det sket i drukkenskab i Brabrand krohus af ubesindighed, hvorfor han formodede retten fandt ham sagesløs for denne sag, hvorefter fuldmægtigen Jens Andersen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.
** Sr Christen Sørensen af Århus var mødt og æskede den sag i rette contra Jens Michelsen landsoldat i Lisbjerg, som fremdeles blev opsat i 8 dage.
** Jens Andersen ridefoged ved Constantinsborg giver hermed Søren Hovgård i Brabrand lovligt 8 dages kald og varsel at møde på Marselisborg birketing tirsdagen 7 december førstkommende, vidner at påhøre og endelig dom at lide betræffende de ærerørige og ublu skældsord, som I den 27 november sidstafvigte
fol 12a
skal have talt mod Espen Madsens hustru i Brabrand. Til samme tid indkaldes Søren Rasmussens karl Jens Pedersen og Peder Nielsen begge af Brabrand deres sandhed i denne sag at vidne såvidt de videndes er. Constantinsborg 29 november 1728, Jens Andersen.
Tirsdag 14 december 1728
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Hansen, Oluf Rasmussen, Peder Molbo, Peder Smed og Jens Nielsen alle af Skåde, Axel Axelsen og Søren Molbo i Holme.
** For retten fremkom sr Christen Sørensen af Århus på forvalteren sr Stærs vegne og æskede den sag i rette contra soldat Jens Michelsen af Lisbjerg, hvor udi han efter alt det, forhen ført er, og gjorte i rette sættelse begærede endelig dom. Ermeldte Jens Michelsen soldat blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen sig indfandt. Og da blev afsagt dom, lyder som herefter vorder indført.
** På sr Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne fremkom for retten Otte Hansen ved Marselisborg, som fremstillede for retten 2 stævningsmænd, navnlig Søren Olufsen fra Haraldslund og Hans Baltzersen af Grundfør, hvilke begge ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de efter en memorial med lovligt 14 dages kald og varsel til i dag her for retten at møde, har indstævnet Thomas Balle i Haar for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående at bemeldte Thomas Balle næstafvigte 6 november har given sr Hans Rosborgs fuldmægtig mons Hans Christian Møller til kende /som da i anledning af KM allernådigste forordning dateret 23 marts 1719 af sin principal var udsendt efter lovligt givet kald og varsel til vedkommende, at forfatte afridsning på Grundfør mølles ejendom og mølledam samt Haar bymænds pågrænsende enge og jorder, hvorom hans excellence grev Friises fuldmægtig sr Jens Hvas på Haar bys vegne efter hans førte syn af 30 august udstedt 4 september
fol 12b
omtvister, at han skulle forvare sig, thi nogle af Haar bymænd havde rådslagen med hinanden overlagt, at de ville forsamle dem og med hug og slag at drive ham og hans medfølgere fra deres forretning, hvorover de strax af frygt for overfaldelse måtte forlade forretningen med videre, som da ved afridsningen passerede. Under lige svorne ed afhjemlede de efter samme memorial med 14 dages varsel til i dag her til retten at have indstævnet fuldmægtigen for hovedsagen ermeldte sr Jens Hvas, samme vidnesbyrd at påhøre, om han noget dertil enten på sit høje herskabs eller egne vegne ville svare, derefter citanten agtede sig tingsvidne beskreven, og forklarede stævningsmændene, at de talte med fuldmægtigen sr Jens Hvas selv og leverede ham kopi, som han begærede, og de måtte skrive på gården. Ligeledes med Thomas Balle i Haar selv, som lovede at tilstå dem budet. Sr Jens Hvas blev af retten 3 sinde påråbt, om han eller nogen på hans vegne efter indstævning var mødt, men ingen sig indfandt, hvornæst da Otte Hansen fremstillede for retten at vidne mons Hans Christian Møller fra Haraldslund, som forklarede, at han 6 november sidstleden af sin principal sr Hans Rosborg var udsendt at måle og betegne Grundfør mølle og Haar bys ejendomme, mølledam, ågang og påstødende enge med videre til den lovlige afridsnings forfærdigelse, efter at han 4 og 5 november næst tilforn ligeledes med flere personer havde været på bemeldte ejendomme, og da kom en af Haar bymænd ved navn Thomas Balle til Møller og hans medfølger ved samme forretning og sagde, de skulle forvare dem, thi nogle af Haar bymænd havde overlagt at ville forsamle sig, med hug og slag at drive ham og de øvrige hosværende fra afridsningsforretningen og af deres mark at måle, som han dog havde rådet dem at holde tilbage med, og da en af de hosværende, som var med Møller ved forretningen, dertil svarede, han ikke troede, at Haar mænd foretog dem sligt, sagde Thomas Balle ydermere, ja, ja, forvare Eder får ingen hug, så har I dem, hvorover Møller såvel som
fol 13a
hans medfølgere strax af frygt for at blive overfaldet måtte forlade marken og deres forehavende forretning. Møller blev af Otte Hansen tilspurgt, om Thomas Balle nævnede nogen af Haar mænd ved navn, da han gav dem foreskrevne advarsel, som forhen er forklaret. Møller svarede, at Thomas Balle navngav ingen af Haar mænd bemeldte tid, og endskønt Møller forlangte at ville vidst hvem af dem, der havde gjort dette rådslag, så ville han ikke nævne nogen ved navn, på hvilket alt indførte han erbød sig at gøre sin ed, når forlange, men ej af retten blev imodtagen, siden han efter egen angivende selv var den, som afridsningen skulle forrette. Dernæst Otte Hansen fremstillede Søren Olufsen fra Haraldslund, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven udi denne sag således, at han den 6 november sidst var af sin husbond sr Hans Rosborg udsendt at være hosværende imidlertid Christian Møller forfattede en afridsning over Grundfør mølle og Haar bys ejendom ved mølledammen over og neden for møllen, og da kom Thomas Balle af Haar til vidnet og de andre ved forretningen og sagde, de skulle forvare dem, thi nogle af Haar bymænd havde overlagt med hveranden at ville forsamle sig og med hug og slag overfalde dem i deres forretning, som Thomas Balle sagde, han havde rådet dem fra, hvorover vidnet og de andre af frygt for overfaldelse strax måtte forføje dem af marken uden afridsningens fuldkommenhed, hvilket vidnet forklarede, at bemeldte Thomas Balle berettede først for vidnet og Søren Sommer af Grundfør, da de andre ej var hos, og siden sagde Thomas Balle det til dem samtlige, som var ved forretningen, forklarede ellers at da Thomas Balle sagde det til dem samtlige, da svarede vidnet, han troede ikke, de Haar mænd foretog dem sligt, og derpå var det at Thomas Balle svarede ja, ja, forvar jer kuns, får I nogle hug, så får I dem, forklarede endvidere, at vidnet spurgte Thomas Balle, hvem de var af Haar mænd
fol 13b
som omvundne rådslag havde overlagt, men Thomas Balle ville ingen af dem navngive. Videre vidste vidnet ikke, hvorfor han fra retten blev dimitteret. Videre fremstillede at vidne Søren Andersen Sommer og Niels Mogensen begge af Grundfør, som vant i lige svorne ed det selvsamme at have hørt, set og er bevidst i alle ord og mening, ligesom næstforrige vidne Søren Olufsen før dem vundet og forklaret haver, undtagen at Niels Mogensen ikke var [med] Søren Olufsen og Søren Sommer, da Thomas Balle sagde ordene, som er omvundet den første gang, men vel hørte dem den sidste gang, da Thomas Balle sagde dem for dem samtlige, som vundet er. Videre vidste de ikke, hvorfor de fra retten blev dimitteret, og var så Otte Hansen på sr Hans Rosborgs vegne herefter tingsvidne begærende, siden ingen efter indstævning og atter 3 sindes lydelig påråbelse var mødt noget herimod at svare eller kvæstionere, som og blev udstedt.
** Så efter de her af retten førte vidners udsigende 23 november sidst er fornummen, at landsoldat Jens Michelsen af Lisbjerg 22 oktober sidstafvigte ved favneveds hovning udi Skåde skov, da samme tid skal have begyndt at ville hugge en risbøg til rækketræer til forbemeldte favneved, og som sligt skulle våren forevist af skovbetjenten og siden sagt ej er tilladt noget i så fald at hugge, hvad de vel under forrige spørgelse, så kendes for ret, at Jens Michelsen for sin dumdristighed bør at bøde herskabet en rdl og til denne doms bekostning fem mark. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** Sr Christen Sørensen af Århus på forvalter sr Andreas Stærs vegne lod lyse til skifte efter Rasmus Pedersens sl hustru i Viby, som skal holdes førstkommende 16 december. Ligeledes efter sl Niels Pedersen Lassen i Terp 21 dito, om nogen var, som udi foreskrevne tvende stervboer kunne have noget at fordre, de sig da til besagte tid ville lade indfinde.
fol 14a
** Niels Lassen i Vejlby i dag hans første ting han lydeligt her for retten lod oplyse en sort hesteplag, 3 år og i 4de med lidet hvidt på bagfødderne. Samme har været hos hans bæster under en 14 dage eller ungefær i tre uger, om nogen var, som sig den ville vedkende /imod fornøjelig betaling for foderløn/ og den annamme.
Tirsdag 21 december 1728
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Oluf Rasmussen, Søren Nielsen, Hieronimus Johansen, Søren Rasmussen, Rasmus Hansen, Peder Smed og Jens Gregersen alle af Skåde og Søren Jensen Molbo i Holme.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stærs vegne for retten fremkom hans tjener Johan Davidsen af Århus, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Jørgensen og Christen Sørensen begge af Tilst, som med lovligt 8 dages varsel havde indkaldt til i dag at møde Niels Andersen i bemeldte Tilst, alt efter en skriftlig kaldsmemorial, som de selv for retten oplæste og lyder således. Memorial for kaldsmændene, forvalteren over friherskabet Marselisborg Andreas Stær lader Eder, Niels Andersen, hid indtil og endnu opholdende Eder i Tilst, med lovligt 8 dages varsel indvarsle at møde på Marselisborg birketing tirsdag 21 december og påfølgende tingdage efter loven, saggivelse og i rette sættelse at anhøre samt dom derefter at lide, ej alene for Eders pådragne restance af landgilde samt bekomne lånekorn med videre, hvorpå rigtig specifikation skal vorde fremlagt, mere endog for Eders gårds forsiddelse og skammelige forhold dermed, idet I ikke udi dette år har besørget Eders møgagning og rugsæd, som andre Eders naboer, dermed vist Eder ganske efterladende og intet derved udrettet, item ikke heller given forvalteren sligt til kende, at ingen rugsæd er sået, førend han nu efter tider er kommen udi erfaring derom, hvilket ikke årsager gården liden skade, og det høje og nådige herskab tab, hvorfor med mere som af sagen kan dependere og imod Eder kan vorde proponeret, forvalteren vil forvente en tilstrækkelig afsigt, i fald Eders ejende gods, besætning og deslige ikke sådan Eders strafværdige efterladenhed og uskikkelighed kan erstatte, da at lide
fol 14b
og undgælde som ved bør. Århus 27 november 1728, Andreas Stær. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte Niels Andersen selv, da de således som meldt er stævnede, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Den indstævnede Niels Andersen blev 3 gange lydeligt af retten påtalt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen mødte til genmæle. Desårsags Johan Davidsen på sin principals vegne ej dennesinde agtede videre at lade sige, alene begærede sagen i anledning af stævnemålets indhold opsat til næste ting efter julehelliget, hvilket og af retten blev consenteret, og sagen opsat i 8 dage.
** Niels Lassen i Vejlby, i [dag] hans andet ting, han oplyste en kulsort hesteplag 3 år gammel og i 4de, om nogen var, som sig den ville vedkende, eller vidste ejermand dertil, og findes lidet hvidt på bagfødderne.
** Dernæst blev udmeldt stokkemænd retten fra dato og til næstkommende påske har at betjene, nemlig Niels Jensen og Jens Pedersen i Mustrup, Niels Sørensen, Niels Michelsen og Christen Nielsen i Battrup, Peder Smed i Hedegård, Christen Loft i Solbjerg, Poul Pedersen Holm i Ravnholt.
Her endes dette gamle år, Gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt Nytår, Amen i Jesu navn, Amen.
ANNO 1729
fol 14b
Tirsdag 11 januar
holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren Jens Mørch i Holme, Friderich Rubertsen ibd, skriver, og 8 tinghørere nemlig Niels Jensen og Jens Pedersen i Mustrup, Niels Michelsen, Søren Nielsen og Niels Jensen i Battrup, Peder Nielsen i Hedegård, Christen Loft i Solbjerg og Poul Holm i Ravnholt.
** Niels Lassen i Vejlby i dag hans 3 ting /såsom han 2 tingdage tilforn, nemlig 14 og 21 december 1728/ han for retten er mødt og oplyste en sort hesteplag med lidet hvidt på bagfødderne, 4 år gammel, som har været hos ham på foder siden afvigte 1 december sidst, og er noget kroget over lænden, om nogen var, som sig den ville vedkende og affordre imod foderløn og anden omkostnings erlæggelse, bliver den fremdeles hos ham bestående
fol 15a
?? til ejermand der tilkommer, hvilken i dag efter begæring udi rettens middels overværelse af 2 uvildige dannemænd, navnlig Laurs Mortensen og Søren Jensen Molbo af Holme, er bleven vurderet for 2 rdl, hvorefter Niels Lassen var tingsvidne begærende, som og af retten blev udstedt.
Tirsdag 18 januar 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Jensen i Mustrup, Peder Nielsen i Hedegård, Christen Loft i Solbjerg, Niels Michelsen, Søren Nielsen og Christen Nielsen i Battrup, Poul Holm i Ravnholt og Groes Madsen i Viby.
Tirsdag 25 januar 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Groes Madsen i Viby, Peder Nielsen i Hedegård, Poul Holm i Ravnholt, Niels Willumsen i Solbjerg, Søren Nielsen, Michel Nielsen og Christen Nielsen i Battrup og Niels Jensen i Mustrup.
Tirsdag 1 februar 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Poul Holm i Ravnholt, Peder Nielsen i Hedegård, Groes Madsen i Viby, Poul Rasmussen i Solbjerg, Niels Jensen i Mustrup, Christen Nielsen, Michel Nielsen og Søren Nielsen af Battrup.
** Hans Rosborg på Haraldslund ønsker at føre en stribe vidner vedr. Grundfør mølle. Jens Hvas fra Frijsenborg hævder, at stævningen ikke er i overensstemmelse med sandheden og ønsker sagen afvist. Rosborg får dog lov at føre sine vidner. Vidnerne nævnes i den efterfølgende kaldsmemorial.
fol 15b, 16a, 16b, 17a, 17b, 18a, 18b
..sagen fortsat.
** No. 18, 6 skl. Jens Mørch i Holme, birkedommer til Marselisborg birketings ret gør vitterligt, at for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund, hvorledes han er forårsaget at føre vidner, beskikkelsesvidner, attester og al anden tilladelige beviser, som fornøden gøres her ved retten, angående Grundfør og Haraldslunds møller, deres mølle-
fol 19a
værks tilstand, ejendom, herlighed og rette tilliggelser, dam og damsbord, møllernes reparationer og hvorledes andre møller i landet lige med dem er considereret med videre (som Grundfør mølle særdeles er priviligeret), hvilket Jens Hvas contrafuldmægtig for sagen på hr grev Friises vegne skal søge på en besynderlig samt lovstridig måde at ruinere og ødelægge, hvorom han har ført sag i sin egen og sin herres navn, citanten til allerstørste skade. Thi stævnes Jens Hvas på Frijsenborg, som sagen rejst har, at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 1 februar og påfølgende sogne?? til 6-ugersdagen, hver dag, om sagen det udfordrer, at føre vidner og anden bevislighed, som kan føres til disse 2 første møllers frelse imod Eders stridige begyndte og fremsatte procedurers måde, om I noget mod vidnerne eller i andre måder til sagen agter at svare. I lige måde insinueres dette stævnemål hans højgrevelige excellence hr Christian Friis til Frijsenborg, ridder, KM kammerherre, generalmajor og oberst til hest, om han noget til sagen på enten af siderne vil lade svare, siden det ham dog så meget pågælder, at hans excellence må hjemle citanten og alle pågående omkostninger erstatte. Desligeste forkyndes dette varsel for velædle og velvise magistraten udi Århus, som husbond for domkirkens gods i Haar, om de noget i sagen agter at svare. Ydermere forkyndes dette stævnemål for de synsmænd og vidner, Jens Hvas forhvervet haver, i fald de noget til eller imod contravidner agter at svare, nemlig Frands Poulsen i Overmølle, Poul Andersen i Torsø mølle, Niels Jensen i Bøstrup mølle, Niels Jensen i Norring mølle samt Niels Jensen Joensen
fol 19b
og Niels Lassen i Nøddelund, Niels Nielsen og Christen Michelsen Luus i Borrits, Peder Poulsen, Rasmus Laursen og Peder Andersen i Haar, Mogens Nielsen i Sandby, Peder Simonsen i Årslev, Andreas Andreasen og Søren Væver i Haldum, Mathias Pedersen og Zille Nielsdatter i Voldby, Rasmus Rasmussen i Vitten, Christen Nielsen Bagge i Hammel, Anders Nielsen, gl Rasmus Groersen og Søren Mogensen Balch i Norring, Niels Rasmussen Møller i Hadsten mølle, Anders Rasmussen Møller i Kollerup mølle, Hans Nielsen, Jens Koch og Niels Nielsen boelsmand i Tåstrup, Hans Andersen og Niels Mogensen i Grundfør og Thomas Pedersen i Hinnerup. End ydermere stævnes Haar bys indbyggere, mænd og kvinder med lavværge, som Jens Hvas kalder sandhedsklagere, nemlig: Thomas Balle, Jens Løj, Thomas Smed, Jens Andersen, Rasmus Skæg, Michel Overgård, Søren Skrædder, Peder Clemensen, sl Thomas Knudsens enke Maren Espensdatter, Jens Frandsen, Peder Thomasen og Oluf Pedersen, såvel som Hans Pedersen Skov i Hinnerup Brogård, i fald de noget med sagen ville have at bestille. Efter at deslige beviser og hvis deraf sagen kan dependere, den ganske handel angående, er ført og afhørt, agter Hans Rosborg at tage tingsvidne beskreven. Datum Holme 11 januar 1729. Dette til vitterlighed under min forsegling. LS. Forkyndt udi Århus 12 januar 1729 testerer på samtlige magistratens vegne Christen Jensen Basballe, Ao 1729 har vi underskrevne Søren Olufsen fra Haraldslund og Hans Baltzersen af Grundfør lovligt forkyndt denne stævning for de indførte personer, således: 14 januar i Hinnerup, Norring by, Norring mølle, Voldby og samme dag på Frijsenborg, og der talt med forvalteren sr Jens Hvas, leverede ham kopi heraf til sin egen og hr grevens efterretning. 15 januar for vedkommende i Hammel, Torsø mølle, i Borrits, i Nøddelund. 17 januar i Overmølle, i Bøstrup mølle, i Vitten, i Haldum og for samtlige Haar mænd. 18 januar i Tåstrup, Kollerup mølle, Hadsten mølle, i Sandby, Grundfør og Hinnerup Brogård, og haver vi talt med enhver som i stævningen er navngivet, enten dem selv, deres hustruer, børn eller folk eller andre dem vedkommende
fol 20a
og de havde haft bopæl hos. End også enker og umyndige med lavværge og formynder, leveret kopi af stævningen i Tåstrup, Haar, så at forkyndelsen for alle vedkommende, som udi stævningen er navngivet, er lovlig, hvilket vi bekræfter ved vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Haraldslund 18 januar 1729, Søren Olufsen, Hans Baltzersen egen hånd.
Tirsdag 8 februar 1729 Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Jensen i Mustrup, Groes Madsen i Viby, Peder Nielsen i Hedegård, Christen Loft i Solbjerg, Poul Holm i Ravnholt, Christen Nielsen, Michel Nielsen og Søren Nielsen i Battrup.
** Hans Rosborgs sag om Grundfør mølle.
fol 20b, 21a, 21b, 22a, 22b, 23a, 23b, 24a, 24b, 25a
..sagen fortsat.
Tirsdag 15 februar 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Jensen i Mustrup, Niels Jensen
fol 25b
Søren Nielsen og Michel Nielsen af Battrup, Groes Madsen i Viby, Peder Nielsen i Hedegård, Christen Loft i Solbjerg og Poul Holm i Ravnholt.
** Hans Rosborg fortsætter sin sag om Grundfør mølle... Vidner Mads Nielsen Snedker af Grundfør, som berettede at være et halvt hundrede år og har kendt Grundfør mølle i 22 år, Laurs Jørgensen ibd boende i præstens hus er 64 år og kan mindes i 40 år, anden Mads Nielsen ibd 45 à 46 år, kan mindes at have kendt Grundfør mølle i 30 år, Søren Nielsen ibd omtrent 43 år, kan mindes Grundfør mølle i 27 à 28 år, Anders Nygård ibd er 52 år, har boet i Grundfør 25 år og i den tid kendt Grundfør mølle, Jens Nygård ibd 42 år, har boet og været i
fol 26a
Grundfør i 25 år og i samme tid kendt Grundfør mølle..
fol 26b, 27a, 27b, 28a, 28b, 29a, 29b, 30a
.. sagen fortsætter.. og som aftenens mørke påkom, blev med retten til i morgen udi indbemeldte sag opsat.
Onsdag 16 februar 1729
er retten atter sat udi foreskrevne sag af birkedommeren, skriveren og de i går indførte stokkemænd, navnlig Niels Jensen i Mustrup, Niels Jensen, Søren Nielsen og Michel Nielsen af Battrup, Peder Nielsen i Hedegård, Poul Holm i Ravnholt, Niels Willumsen i Solbjerg og Groes Madsen i Viby.
fol 30b
** Rosborgs sag fortsætter..
fol 31a, 31b, 32a, 32b, 33a, 33b
..og fortsætter.. og så blev sagen efter begge parters vedtægt opsat til 1 marts førstkommende.
Tirsdag 22 februar 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Nielsen, Michel Nielsen og Søren Nielsen af Battrup, Niels Jensen i Mustrup, Groes Madsen i Viby, Poul Holm i Ravnholt, Christen Loft i Solbjerg.
** Sr Hans Jensen Buchtrup, borger og handelsmand i Århus, fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd navnlig Jørgen Henrichsen og Anders Jensen Selling begge af Århus, som afhjemlede ved ed efter loven, at de lovligt her til retten til i dag havde indstævnet mons Johan Christopher Redder boende i Marselisborg Jægergård efter en kaldsmemorial sålydende: Fra Hans Jensen Buchtrup borger og handelsmand udi Århus gives Eder, mons Johan Christopher Redder i Marselis-
fol 34a
borg Jægergård hermed lovligt 8 dages kald og varsel at møde på Marselisborg birketing førstkommende 22 februar for saggivelse og i rette sættelse at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående hvis I til bemeldte Hans Buchtrup ved afregning 10 juni 1728 er skyldig bleven, såvel som hvad varer I fra den tid og hidtil på ny regning har bekommet, hvorefter citanten en lovlig dom til skadesløs betalings erholdelse vil påstå og uden opsættelse forvente. Århus 15 februar 1729. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med hans kæreste og leverede til hende kopi af indførte memorial. Johan Christopher Redder blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville have at svare, men ingen mødte til genmæle. Dernæst fremlagde Hans Buchtrup hans egenhændigt underskrevne indlæg af dags dato tillige med de i samme indlæg påberåbte beviser og regninger, hvilke han begærede læst, påskreven og akten tilført, og var derefter dom begærende, og blev da sr Buchtrups indlæg og beviser læst, påskreven, som og herefter vorder indført. Sagen opsat i 14 dage.
** For retten fremkom sr Christen Gundorph fra Skanderborg Ladegård og på Christen Christensen i Hørning hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd navnlig Peder Christensen af Vissing og Christopher Friderichsen af Gram, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de til i dag har hid i rette stævnet Rasmus Andersen i Edslev og flere for saggivelse, tingsvidne, i rette sættelse og andre lovmål at anhøre, spørgsmål at besvare og endelig dom at lide, alt angående den store overlast med hug samt blå og blodige slag, som bemeldte Rasmus Andersen har tilføjet Christen Christensen af Hørning på hans
fol 34b
lovlige vej, da han 10 januar sidstafvigte gik fra Skanderborg med videre sagen vedkommende. Endelig har de og anmeldt dette varsel for kyrassér Niels Nielsen, der opholder sig i Ormslev, om han noget her udinden måtte have at erindre, der ellers for sin adfærd imod Christen Christensen ved krigsretten vorder tiltalt, endog har de anmeldt samme for Rasmus Andersens husbond hr assessor Lassen til Constantinsborg, om han hertil eller imod behager noget at lade svare, og forklarede varselsmændene, at de i dag 8 dage talte med Rasmus Andersens hustru, på Constantinsborg med hr assessor Lassen selv, og i Ormslev med Niels Nielsen selv. Rasmus Andersen var mødt og tilstod dette kald og varsel for sig at være forkyndt. Dernæst producerede Gundorph et tingsvidne udstedt ved det skanderborgske distrikts birketing 3 februar sidstafvigte, hvilket han begærede læst, påskreven og akten tilført, som og skete. Og som Gundorph formente dermed tilstrækkeligt at have overbevist Rasmus Andersens imod Christen Christensen d. 10 januar sidstafvigte på hans lovlige vej forøvede overlast, og at han ham mange blå og blodige slag har tilføjet med videre, som tingsvidnet yderligere forklarer, hvilket Gundorph bad den velvise dommer behagelig ville betragte. Så satte sr Gundorph i rette og med fast formodning påstod, at Rasmus Andersen bliver tilfunden at lide og undgælde efter lovens pag. 898.. og endelig denne forvoldte sags omkostning med sex rdl at erstatte, hvorom Gundorph i alt dommerens kendelse var begærende. Rasmus Andersen var mødt og begærede, at sagen måtte opstå i 14 dage i hensigt contrabeviser at lade erhverve, hvilken begærede opsættelse retten consenterede, og sagen opsat i 14 dage.
** No. 18, 6 skl papir, KM birkedommer, ædle sr Jens Mørch, som jeg tit og ofte har givet erindring, både mundtligt og skriftligt, til mons Johan
fol 35a
Christopher Redder, skovrider ved Marselisborg, om betaling for hvis han mig er skyldig, som var først efter herved følgende egenhændigt underskrevne tilståelse No. 1 af dato 10 juni 1728 den summa 88 rdl.. 2... 3... hvoraf ligelydende forhen er tilstilet, og der slet ingen betaling til dato er påfulgt, men den gode mand stedse har sagt, jeg skulle få enten mine penge eller hans høje herskabs eller forvalteren sr Andreas Stærs forsikring derfor, men alt frugtesløst, det hr birkedommer endog af ermeldte forvalter Stærs påtegning på fornævnte mons Redders assignation no. 2 kan fornemme ikke er sket, altså har jeg været højligt forårsaget ham for samme mine penge ved retten at tiltale, og som jeg nu med foreskrevne beviser til fulde haver godtgjort mit søgende kravs rigtighed, så sættes hermed i rette og i lovens kraft påstås, at mere bemeldte mons Johan Christopher Reder ved en lovskikket dom vorder tilfunden at betale mig foreskrevne summa 90 rdl med denne af ham forårsagede doms bekostning skadesløs inden lovens determinerede tid. Dette mit indlæg tillige med producerede min regning og 2 beviser beder jeg ord fra ord dommen må tilføres, hvornæst jeg forbliver ædle hr birkedommers tjenstskyldigste tjener, Hans Jensen Buchtrup, Århus 22 februar 1729.
** Ao 1728 10 juni har jeg og mons Christopher Redder gjort rigtig afregning om alt vores imellemværende til dato, og da er jeg underskrevne bleven Hans Jensen Buchtrup i Århus skyldig 88 rdl, som jeg inden juli måneds udgang betaler i hans hus i klingende mønt skadesløs i alle måder, Marselisborg ut supra testerer Johan Christopher Redder.
** Imod denne min anvisning ville sr Johan Christopher Redder udi Marselisborg Jægergård behage at betale
fol 35b
til ædle sr Niels Nielsen forpagter ved Marselisborg penge 90 rdl.., skal være mig god betaling udi mons Redders og mit mellemværende ved afregning, dog at mons Niels Nielsen her påtegner, at pengene til ham er betalt. Århus 6 september 1728, Hans Jensen Buchtrup. Foreskrevne halvfemsindstyve rdl bedes tjenstligst forvalteren sr Andreas Stær ville behage at betale til sr Niels Nielsen, da pengene imod denne assignations extradering skal blive velbemeldte hr forvalter Stær godtgjort udi min hos højbårne herskabet tilkommende løn for indeværende år. Marselisborg Jægergård 28 september 1728, Johan Christopher Redder. Denne anvisning accepterer jeg ikke, siden det der assigneres forlængst er betalt, Århus 22 november 1728, Andreas Stær. Mons Johan Christopher Redder debet... Århus 22 februar 1729, Hans Jensen Buchtrup.
Tirsdag 1 marts 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Loft i Solbjerg, Peder Nielsen i Hedegård, Niels Jensen i Mustrup, Groes Madsen i Viby, Christen Nielsen, Michel Nielsen og Søren Nielsen i Battrup og Poul Holm i Ravnholt.
** Sr Christen Sørensen af Århus indfandt sig for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Pedersen og Søren Bach begge af Tilst, som ved ed efter
fol 36a
loven afhjemlede, at de i dag 8 dage til i dag lovligt har indvarslet en del beboere i Vester Lisbjerg og Hasle herreder, som rester havre til Lisbjerg bro for 1728, efter en memorial sålydende, som herefter findes indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv, en del deres hustruer og folk, og som ingen af de indstævnede efter påråbelse var mødt, så begærede Christen Sørensen sagen opsat i 3 uger, som retten tillod.
** For retten indstillede sig sr Christen Sørensen af Århus og i rette lagde en skriftlig rettens stævning udstedt 9 februar sidst contra herredsfogeden Jens Lundorff i Søby angående vurderings- og taxeringsmænds udmeldelse at anføre, som i morgen skal besigtige og vurdere bondeskylden i Peder Andersens gård i Lisbjerg for såvidt herredsfogeden bemeldte Lundorff der udi tilhører, hvilken stævning med sin påtegning om forkyndelsen han begærede læst, påskreven og akten tilført. Efter dets indhold Christen Sørensen begærede, retten ville udnævne 4 uvildige mænd, der i morgen den forretning tillige med rettens middel selv således som de efter lov og forordninger kan ansvare. Herredsfogeden sr Lundorff blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var til stede, som herimod ville have at svare, men ingen mødte. Så blev da af retten udmeldt Laurs Laursen og Peder Eskesen af Vejlby, Niels Frandsen og Peder Nielsen af Lisbjerg, som i morgen klokken 10 slet forretningen foretager i rettens middels overværelse, og det således til ende fører, som de agter at bekendt være. Efter dette Christen Sørensen var tingsvidne begærende.
** Hans Rosborgs sag om Grundfør mølle igen-igen.
fol 36b, 37a, 38a, 38b, 39a, 39b, 40a
vidnesførelse fortsat. Sagen opsat i 8 dage.
fol 40b
** Memorial for kaldsmændene Jens Pedersen og Søren Bach i Tilst. På deres højgrevelige excellence hr Friderich greve af Danneskiold-Samsøes vegne lader forvalteren ved friherskabet Marselisborg Andreas Stær hermed lovligt 8 dages kald og varsel give efterskrevne gårde og huses beboere under Marselisborg birketing at møde på berørte friherskabet Marselisborgs birketing tirsdag 1 marts førstkommende og påfølgende tingdage efter loven, om citanten fornøden eragter, saggivelse og dokumenter at anhøre, spørgsmål at besvare og endelig dom at lide for den havre, som de for sidste år 1728 skulle svare til Lisbjerg bros forpagter, nemlig en skæppe havre af enhver, som ejer og bruger heste og vogn, ingen undtagen, være sig hele, halve gårde eller boelsbeboere, item husmænd og inderster, hvilke i så måde skyldige er, udi Herst Niels Just, Søften, Søren Smed og Christen Pedersen, Skejby, Jens Hasle, Vejlby, Michel Rasmussen, husmand Rasmus Jensen og Mogens Sparre, Brabrand, Søren Rasmussen, over hvilke alle bemeldte forvalteren agter dom at forhverve til betalings erholdelse for det bemeldte resterende brohavre. Århus 21 februar 1729, Andreas Stær.
** No. 18, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer udi friherskabet Marselisborg gør vitterligt, at for mig kundgør forvalteren over bemeldte Marselisborg sr Andreas Stær, hvorledes han på hans høje herskabs vegne efter en ved Galten etc herreders ting 16 juni 1728 afsagt dom imellem ham på en friherskabet Marselisborg bonde, navnlig Peder Andersen i Lisbjerg, hans vegne og hr herredsfoged Jens Lundorff i Søby skal finde sig beføjet for samme dom at søge fyldest udi den andel eller part af bondeskylden udi bemeldte Peder Andersens gård i Lisbjerg, som bemeldte sr Lundorff ved berørte doms forkyndelse har anvist for sikring, som den der over på dommen tegnede forretning kan udvise. Thi stævnes I, KM herredsfoged sr Lundorff boende i Søby, med 14 dages kald og varsel inden Marselisborg birketing førstkommende 1 marts at møde, taxerings- og vurderingsmænd at høre udmelde, som den påtegnede 2 marts kan vurdere den Eder tilhørende
fol 41a
andel bondeskyld udi berørte Peder Andersens gård i Lisbjerg, hvor udi forvalteren på høje herskabets vegne agter forbesagte dom indførsel og udlæg at lade gøre til betalings erholdelse udi hvilken henseende til denne forretnings overværelse bemeldte 2 marts formiddagen klokken 10 slet I, bemeldte hr Lundorff, hermed ligeledes lovligt indciteres, hvorefter forvalteren da eragter til fornøden efterretning over denne bekendtgørelse et lovligt tingsvidne at tage beskreven. Til bekræftelse under min forsegling, datum Holme 9 februar 1729. LS. 1729 den 15 februar har vi underskrevne Peder Rasmussen og Niels Olufsen begge af Lisbjerg lovligt til hus og bopæl forkyndt denne stævning for hr herredsfoged Lundorff i Søby, talte med ham selv og leverede ham kopi deraf i egen hånd, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum ut supra, Peder Rasmussen, Niels Olufsen.
** No. 20, 24 skl papir. Ao 1729 25 februar var vi underskrevne Jens Joensen boende i Grundfør præstens hus i Grundfør og Hans Baltzersen ibd efter ordre og udmeldelse fra Marselisborg birketings ret dateret 16 februar sidst beskikkelsesvis hos efterfølgende personer at høre deres vidne og kundskab, hvad dem om Grundfør mølledam og damssted og møllens ejendom var videndes, og da vi havde biet efter sr Jens Hvas, om han eller nogen på hans vegne ville været til stede, mens de vidner blev examineret, som retten efter Rosborgs begæring havde ordineret os til, men som ingen kom, enten om torsdagen 24 februar eller om fredagen 25 dito inden klokken 9 på Hvasses vegne, så begav vi os til vidnerne på efterskrevne steder, nemlig 1. til Mads Christophersen i Spørring, som af Rosborgs tjener Søren Olufsen på sin husbonds vegne om møllens beskaffenhed blev tilspurgt, vant Mads Christophersen ved ed med oprakte fingre efter loven, at han var 74 år gammel, kunne mindes 50 år, og i den tid kendt Grundfør mølle og vidste, der havde været mølledam til Grundfør mølle, ligeså fuldkommen som den er endnu, når værket kunne holde vandet i dammen, savlad kunne han ingen vis forklaring gøre om, siden han ikke så nøje havde agtet dem, men vel vidste, der var en grav i bakken norden og vesten fra møllen, men enten
fol 41b
der var savlad, eller de der havde tagen sand til dem, erindrede han ikke tilvisse, og videre efter hans forklaring vidste han ikke. 2. begav vi os til Grundfør til Peder Skrædder boende i Grundførpræstens annexgård kaldet, da han om sin sandhed blev af sr Hans Rosborg selv tilspurgt, hvad han om Grundfør mølle og sin ejendom var videndes. Peder Skrædder svarede og vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han var 76 år gammel, havde boet i Grundfør i 45 år og i den tid kendt Grundfør mølle, og da havde mølledammen våren fra mølleværket og fra den nordre dæmning i sønden og sydvest til Grundførpræstens første engskifte, og til den hårde land på begge sider og til Haar agers ender, når træværket var så stærkt, det kunne holde vandet. Savladet kunne han ikke erindre, siden han ikke havde agtet derefter. Videre vidste han ikke. 3. hans hustru Kirsten Nielsdatter vant ved lige svorne ed med oprakte fingre efter loven, at hun var 82 år gammel, var opfødt i Haar og havde kendt møllen siden hun var 11 år gammel, vidste at mølledammen strækkede sig fra møllen og fra den nordre dæmning og til Grundførpræstens første engskifte og til den hårde land på begge sider og til Haar agerender, når træværket og dæmningerne var så stærk, at det kunne holde vandet. Vidste og, at der i hendes første minde groede ikke andet i mølledammen end padderokker, bukkeblade, flæg og andet ukrudt, kunne og huske, at de Haar mænd imens gamle Niels Møller boede i møllen var de engang forsamlede og truede ham, om han ikke ville udlade vandet af dammen imens de ville slå i mølledammen, og ville han ikke, så haver hørt sige, at de selv ville optage hans stigborde og lægge dem på landet, men om det skete enten af mølleren eller bønderne, kunne hun ikke huske. Om savladet kunne hun sig ikke erindre. 4. så gik vi til gl Henrichs kone Maren Laursdatter boende i Anders Pinds hus ibd, som i lige måde af sr Rosborg blev tilspurgt, hvad hun om denne sag var vidende, vant hun ved lige svorne ed med oprakte fingre efter loven, at hun var 72 år gammel, men har ikke våren i Grundfør sogn uden i 28 år, og i samme tid har hun kendt Grundfør mølle, vidste og der var en stor, fuldkommen mølledam til møllen fra den nordre dæmning og til Grundførpræstens første engskifte ved den øverste ende af mølledæmningen, vidste og at vandet
fol 42a
i mølledammen stod på begge sidern til den hårde land og til Haar bys agerender, som på den vestre side løber til dammen ved enden, når dæmningen og træværket var i den stand, der kunne holde vandet, vidste og, at Grundfør mølles savlad i hendes 28 års minde havde standen oven i bakken norden og vesten møllen til møllens brug, og videre vidste hun ikke. 5. gik vi til den gamle degn Claus Willumsen boende ibd i degnehuset og efter tilspørgelse af sr Rosborg vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han var gammel 72 år, havde været degn der i sognene 46 år og i den tid kendt Grundfør mølle, og da haver der altid våren en fuldkommen mølledam til møllen fra den nordre dæmning og fra mølleværket til Grundførpræsts første engskifte i den øvre ende af mølledammen, og havde vandet udi dammen, når træværket og dæmningen kunne holde vandet, stået på begge sider i dammen til den hårde land og til Haar bys agerender, som er på den vestre side dammen, haver udi samme minde kendt Grundfør mølles savlad stående oven i bakken vesten og norden møllen til møllernes fornødne brug, videre vidste han ikke. 6. hans hustru Thye Hansdatter vant ved lige svorne ed med oprakte fingre efter loven, at hun er gammel mod 95 år, kunne mindes i 60 år og derover og var hendes minde i alle ord og mening ligesom hendes mand Claus Degn tilforn vundet haver, og videre vidste hun ikke. 7. gik vi til Søren Skrivers enke Bodil Skrivers, og efter tilspørgelse af sr Rosborg vant hun ved lige svorne ed med oprakte fingre efter loven, at hun var 60 år, havde kendt Grundfør mølle i 40 år og var hendes forklaring i alle ord og mening om mølledammen og savladet ligesom degnen Claus Willumsen tilforn vundet har, og videre vidste hun ikke. 8. gik vi til gl Peder Winthers hustru Mette Christensdatter, som boede i hendes sl mands eget hus på ung Peder Winthers gårds grund og vant ved ed med oprakte fingre efter loven på hendes syge- og sotteseng, og var gammel 80 år og har kendt møllen siden hun var 10 år og så fremdeles, og var hendes vidne udi samme hendes minde ligesom de forrige vidners Claus Degn og efterfølgere vundet har, videre vidste hun ikke. 9. gik vi til Maren Vesterbos til huse hos Niels Elgård, vant ved lige svorne ed med oprakte fingre efter loven, at hun var 64 år gammel, kunne mindes møllen siden hun var 12 år gl og var hendes vidne i alle ord og mening efter hendes egen forklaring lige som fornævnte Claus Degn vundet har, videre vidste hun ikke. 10. begav vi os til gammel Christen Lassen i bemeldte
fol 42b
Grundfør, og talte med hans hustru Kirsten Jensdatter og efter tilspørgelse vant ved lige svorne ed med oprakte fingre efter loven, at hun var 81 år og kan mindes 67 år lige det samme forrige vidner Claus Degn og efterfølgende vundet har, og videre vidste hun ikke. 11. fremkom bemeldte gl Christen Lassen, forklarede at han til næstkommende Mikkelsdag blev 82 år gammel, kan mindes siden han tjente en præst gl hr Jens i Grundfør, som er over 67 år siden, vant med oprakte fingre og ed efter loven, og da blev af sr Rosborg tilspurgt postvis ligesom han for retten ved Marselisborg birketing efter Rosborgs forklaring og efter samme memorial har 1 og 8 februar tilspurgt Peder Laursen i Grundfør, og da blev Peder Laursen kaldt dertil med sit egen skrevne vidne, og som Christen Lassen om hver post især blev examineret, svarede han også på hver post, post efter post, at det forholdt sig i al guds sandhed lige som Peder Laursen havde vundet på samme 25 poster, forklarede ydermere, at vidnet kendte gl Niels Møller i Grundfør mølle den tid, han var tjener til hr Hans Blichfeld i Søften og til Casper Nielsen og Hans Sørensen i Århus, og før han døde, blev han ligesom sin søn Mogens Nielsen, der fæstede efter ham, til en fattig mand ved Grundfør mølle. 12. kom vi til Hinnerup til Niels Pedersen Elgård, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han var gl 70 år, kan huske Grundfør mølle siden han var 10 år og i al sin minde været videndes, at mølledammen strakte sig til Grundførpræsts første engskifte, Mølledamsskifte kaldet, kendte og møllerens savlad, ligesom tilforn af de andre vidner omvundet er, og videre vidste han ikke. Forestående vidnespersoner er gamle, syge, svage og meget skrøbelige folk, som ikke efter vores skønsomhed kan selv komme til ting at vidne, hvorom vi dem også tilspurgte, om det ikke var dem eller nogen af dem muligt, men de nægtede det alle sammen, hvilket deres høje alderdom med dem også bevidner, og flere spørgsmål til vidnerne end nu forklaret er, blev ikke af sr Rosborg gjort. Datum Marselisborg birketing 1 marts 1729, Hans Baltzersen, Jens Joensen.
Tirsdag 8 marts 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Jensen i Mustrup, Peder Jensen i Hedegård, Christen Loft i Solbjerg, (mlg), Groes Madsen i Viby, Niels Jensen, (mlg)
fol 43a
og Søren Nielsen i Battrup.
** For retten fremkom Henrich Johansen af Hørning og på hr krigsråd Gybergs vegne æskede dom i den sag, som her ved retten i dag 14 dage blev anhængiggjort contra Rasmus Andersen af Edslev angående den overlast, han havde tilføjet Christen Christensen af Hørning, og det efter producerede beviser og gjorte i rette sættelse. Rasmus Andersen af Edslev var mødt for retten og fremviste en her af retten udtagen contrastævning for vidners førelse til i dag 8 dage og i dets følge begærede sagen opsat til i dag 8 dage. Samme opsættelse blev af retten consenteret.
** Mere i sagen Hans Rosborg og Grundfør mølle..
fol 43b, 44a, 44b, 45a, 45b, 46a, 46b, 47a
.. vidnesførelse fortsat.. nye vidner Jens Joensen er 55 år og kan mindes om Grundfør mølle i 35 år, Jens Jacobsen 42 år, kan mindes 30 år, ung Peder Winther 46 år, kan mindes 32 år, Christen Nielsen 44 år, kan mindes 28 år og Niels Sommer 26 år, kan mindes 16 år..
fol 47b
.. vidnesførelse fortsat.. retten resolverede således, at mørk aften er på hånden, og kald og varsel er udløben, og endnu flere vidner er tilstede at afhøre, så blev retten ophævet og i morgen sat igen klokken ved 9 slet.
** Sr Hans Buchtrups sag contra skovrideren sr Christopher Redder i Marselisborg Jægergård blev fremdeles opsat i 8 dage.
Onsdag 9 marts 1729
blev retten atter i dag sat udi vidners førelse /i den sag imellem sr Hans Rosborg på den ene og sr Jens Haarboe på den anden side/ af birkedommeren, skriveren og de i går indførte stokkemænd.
** Hans Rosborg fremstiller flere vidner.. Niels Erichsen Smed af Alling ved Ry i Skanderborg amt 67 år, kan mindes i 54 år, Baltzer Hansen af Grundfør 56 år, kan mindes 40 år, Peder Frandsen 72 år, kan mindes 50 år eller 56 år, Anders Andersen af præstens hus ibd 60 år, kan mindes mod 50 år, Søren Hjulmand 70 år, har ikkun kendt møllen 30 år, Jens Brandt 55 år, kan mindes 40 år, Niels Elgård 56 år, kan mindes 44 år, Hans Jensen 56 år, kan mindes møllen 5 à 36 år, Anders Sommer 60 år, kan mindes 40 år, Mads Christensen 40 år, kan mindes 20 år, Jens Battrup 44 år, kendt møllen 30 år, Las Christensen
fol 48a
40 år, kan mindes 30 år, Jens Christensen 37 år, kan mindes 24 år, Søren Thomasen soldat 35 år, kan mindes 20 år, Laurs Christensen 34 år, kan mindes 20 år, Rasmus Thomasen 28 år, kan mindes 18 år og Anders Brandt 22 år, kan mindes 12 år og har kørt til møllen i sl Mogens Møllers tid..
fol 48b, 49a, 49b, 50a, 50b, 51a
.. vidnesudsagn fortsat.. nyt hold vidner, Anders Kjeldsen i Grundfør 45 år, har ikkun kendt møllen i 12 år, Jens Skriver ibd 26 år, kendt møllen 13 à 14 år, Søren Bonde ibd 24 år, kan mindes 14 år og Jens Olufsen ibd 50 år har alene været i Grundfør 15 år samt Rasmus Møller ibd 35 år, kan mindes 24 år, er født i Grundfør mølle..
fol 51b
.. flere vidner.. Haarboe overlod til dommeren her udi at handle som lovligt og reserverede hr grevens ret og tiltale for alle de vidtløftigheder og bekostninger ham er og vorder tilføjet. Retten efter parternes tilførte erklærede således, at som der er vidner, som har vunden i sagen og ej endnu er afhørte, blev retten i dets følge i morgen igen ved 9 slet anfanget.
Torsdag 10 marts 1729
blev retten endnu fremdeles at udi foreskrevne sag af birke-
fol 52a
dommeren, skriveren og de forhen indførte stokkemænd, nemlig Niels Jensen i Mustrup, Peder Nielsen i Hedegård, Christen Loft i Solbjerg, Groes Madsen i Viby, Poul Holm i Ravnholt, Christen Nielsen, Søren Nielsen og Michel Nielsen af Battrup.
** Rosborg fremstiller flere vidner, Anders Rasmussen af Søften 68 år, kan mindes at have kendt Grundfør mølle over 50 år, Christen Sibast 60 år og derover, kan mindes 30 år, Jens Sibast 44 år, kan mindes 33 år, Mathias Jacobsen 50 år, kan mindes over 30 år, Peder Bødker 48 år, kan mindes 34 år og Rasmus Lading 24 år, kendt møllen i 12 år, alle af Søften..
fol 52b, 53a
.. nye vidner, Anders Clemensen af Søften 69 år, kan mindes 50 år, Jacob Poulsen 77 år, kan mindes 50 år, Jacob Pedersen 53 år, kendte møllen i 20 år, Jens Degn 50 år, har ikkun kendt møllen 10 år, Søren Frandsen 48 år, ikkun kendt Grundfør mølle 5 à 6 år, Søren Michelsen 40 år, kan mindes 20 år, alle af Søften..
fol 53b
.. nye vidner, Jens Andersen 50 år, kendt møllen 24 år, Mads Hjort 56 år, kan mindes 30 år, Laurs Tinning tjener til Grundfør præst 61 år, kendt møllen 30 år, Christen Snedker 36 år, kendt møllen 28 år, Søren Snedker landsoldat 30 år, kan mindes 22 år, alle af Grundfør..
fol 54a, 54b, 55a, 55b
.. Rosborg ønsker at føre flere vidner, men stævnemålet er udløbet. Var ligeledes tingsvidne begærende, og modparten genpart, som og blev udstedt.
** Rosborg har udbedt sig attest fra birkedommer Søren Jørgensen i Albøge vedr. vinter- og græsmøller i Nørre Jylland.
fol 56a, 56b, 57a
..attest fortsat..
Tirsdag 15 marts 1729
holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren og udi skriverens absens, som er svag, sr Otte Hansen på Marselisborg og otte tinghørere, nemlig Niels Jensen, Søren Nielsen, Michel Nielsen af Battrup, Niels Jensen af Mustrup, Groes Madsen i Viby, Poul Pedersen af Ravnholt, Peder Nielsen af Hedegård og Christen Loft af Solbjerg.
** For retten fremkom sr Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principal mons Hans Rosborgs vegne og i rette lagde en skriftlig stævning af samme ret udstedt 18 januar sidst, hvilken med sin forkyndelsespåskrift han begærede læst, påskreven og akten tilført, som og skete, hvornæst sr Møller i henseende til vinterens ustadighed og som både vand og jord med is og frost er bunden, så ingen syn kan ske, var han forårsaget at begære retten med synsmænds udnævnelse for det første ville lade bero til i dag 8 dage, som er 22 marts, hvilket og af retten blev consenteret, og sagen opsat til i dag 8 dage.
** For retten fremkom Hans Christian Møller fra Haraldslund på sr Hans Jensen Buchtrup i Århus hans vegne og æskede den sag i rette contra mons Christopher Redder udi Marselisborg Jægergård, som her ved retten 22 februar sidst blev anhængiggjort udi hvilken Møller efter forhen gjorte i rette sættelse nu var endelig dom begærende, allerhelst det er en pengesag, der efter loven bør pådømmes. Sr Christopher Redder blev trende sinde af retten påråbt, og som ingen gensvar skete, så blev sagen til endelig domsafsigt opsat i 8 dage.
** For retten fremkom Christen Gundorph fra Skanderborg Ladegård og på Christen Christensen i Hørning hans vegne, æskede den sag i rette contra Rasmus Andersen i Edslev for hvilken han efter foregående bevisligheder og
fol 57b
i rette sættelse var endelig dom begærende. På den indstævnedes vegne fremstillede sig her for retten Laurs Roed Klovmand af Århus, som først måtte besværge sig /over contrapartens foregivende og fuldmægtigens principal/, som foregiver at være ubevidst, nogen vidner over og imod ham skulle føres ved det skanderborgske rytterdistrikts birketing, allerhelst at Rasmus Andersen vel består med vidner at aldrig nogen stævning er forkyndt for ham, førend tingsvidnet ved det skanderborgske rytterdistrikts birketing var ført, altså ses heri lovligt Rasmus Andersen fra første sagens drift er bleven ?, hvorover Christen Christensen ved fuldmægtig haver påtvungen Rasmus Andersen med uretlig proces og pengespilde, af hvilken årsag Rasmus Andersen er beføjet at måtte lade udskikke en rettens stævning, dels for at bevise, at hverken er den der har tilføjet Christen Christensen de hug og slag, som han sigter og beskylder ham for, dels og for at oplyse retten, hvem der slog kromanden i Hørning, som egentlig var Niels Nielsen Stub kyrassér ved generalmajor Lüttichaus regiment, som ved sagen desto nærmere skal oplyses, til hvilken ende den herværende rets respektive stævning af 22 februar sidst blev produceret med sin forkyndelsespåskrift, som begærede måtte vorde læst og påskreven og akten tilført. Gundorph havde intet imod det producerede stævnemål at disputere, men reserverede sig lovlig tiltale til Rasmus Andersens fuldmægtig for den utilbørlige beskyldning, han tillægger vedkommende, ligesom de havde ladet føre tingsvidne mod Rasmus Andersen uden foregående stævnemål, da dog med dette i dag 3 uger her i retten producerede tingsvidne bevises, at Rasmus Andersen lovligt er indstævnet til det skanderborgske birketing for samme tingsvidnes førelse, resterer?, at Gundorph vil afvente, hvad sr Klovmand videre agter at fremføre. Klovmand forinden han agter at føre de vidner, som her til retten er indstævnet, tilspurgte Rasmus Andersen, som han ikke tilstår at have sagt, at han ikke var stævnet for tingsvidnet at høre til Skanderborg rytterdistrikts birketing, men forklarede selv at tvende mænd, som han ikke kendte, kom til ham om aftenen og bad hvis derefter videre de ham skrev, som han ikke kunne læse, de og ikke heller læste den for ham, da om morgenen de gik bort, bad de Rasmus Andersen, at han ville tilstå dem budet. Gundorph som før reserverede sin tiltale for denne af Rasmus Andersen formenende usandfærdige beskyldning, som i anledning at nogle af de indstævnede vidner var her for retten til stede, som til i dag er indciteret efter stævningens formelding, bad fuldmægtigen at de måtte blive fremstillet for retten og deres sandhed
fol 58a
ved lovens ed at udsige, hvorpå da fremstod Anders Sørensen af Kolt og Michel Olufsen af Ormslev, som efter lovens ed vant med oprakte fingre, og da for det første fremstod Anders Sørensen af Kolt, efter han sin ed havde aflagt, vant således, at mandagen (mlg) om aftenen, da de rejste fra Skanderborg marked, så vidnet som var med Rasmus Andersen i følge samme tid, at da de kom på Bjertrup mark, at efter der var nogle mænd forsamlet på vejen, kom de ridende efter dem, men dem i Hørning, nemlig Christen Christensen, som de red forbi, men beordrede i for at ride af travers for de gående. Derpå kromanden svarede, det er Eders forbandede skyldighed. Gundorph, som ugerne fornemmer, at Rasmus Andersens fuldmægtig sr Klovmand hensigter at vil føre vidner imod Christen Christensen angående ord, da dog den producerede stævning ikkun indkalder ham at høre vidner angående gerningen, ville tjenstligst formode, at dommeren ikke tillader videre at føres, end hvis som lovligt er stævnet for, hvorom han rettens lovforsvarlige medhandling ville vente, hvorpå vidnet endnu forklarede, at da de red for Christen Christensen, svarede de ham intet på det ord forbandede skyldighed, men som de kom videre frem, holdt de stille og slog ild til en pibe tobak, hvor da kromanden og hans medfølgere kom til vidnet og de andre, der spurgte Thøger Olufsen Bering Christen Christensen ad, om det var deres forbandede skyldighed at ride af vejen for dem. Det er det, siger Christen Christensen, dertil svarede Rasmus Andersen af Edslev, men det er Eders skyldighed. Derpå slog kromanden Rasmus Andersens hest i panden, så hesten sprang tilbage. I det samme kom rytteren Niels Stub til og sagde, hvad er dette, hvorpå kromanden slog rytteren i panden med sin stok, som rytteren svinglede op til med hest, og blev kromanden ved at slå? på rytteren, til han kom til sig selv igen, og fik da fat på kæppen, som Christen Christensen slog ham med, og fik den fra ham. Derpå sagde rytteren, nu skal du have, ligesom du har givet mig. Derpå fik kromanden en anden kæp af dem, der fulgtes med ham, hvormed de slog hinanden. Derpå vidnet red sin vej hjemad og ved så ej, hvad videre passerede i denns sag. Gundorph tilspurgte vidnet, at som han mindes tingsvidnet her i retten produceret i dag 3 uger med mange vidner har bevist, at rytteren Niels Stub omsider holdt Christen Christensen i hovedet? mens at Rasmus Andersen med sin pisk slog ham i hovedet, så ville Gundorph hos vidnet fornemme, om han hverken kan imodsige eller tilstå, vidnet Anders Sørensen
fol 58b
svarede nej, det så han ikke, som omspurgt er, men ved sin vej hjemad, førend de blev skilt ad, nemlig rytteren og kromanden, men de andre blev efter, og han ved alene, som omvundet er, og som parterne ej havde videre at tilspørge vidnet, blev det fra retten dimitteret. Derefter fremstod Michel Olusen af Ormslev, som vant ligesom vidnet Anders Sørensen vundet haver, undtagen at han hos blev hos Rasmus Andersen, indtil de fulgtes hjem, og så ikke at Rasmus Andersen slog kromanden, ej heller holdt ham, mens rytteren slog ham, eller rytteren holdt Christen Christensen, mens Rasmus Andersen slog ham, og som parterne ej havde videre at tilspørge vidnet, bad de ham fra retten dimitteret, og eftersom ej alle de indstævnede vidner var mødt, begærede fuldmægtigen at sagen måtte opstå i tre uger, på det Rasmus Andersen kunne indkomme med videre beviser i sagen og til samme at få fuldbyrdet, begærede fuldmægtigen beskreven under tingsvidnet, hvad i dag her passeret er, som og blev udstedt, og sagen opsat i 14 dage.
** Ærværdige hr Thomas Todberg sognepræst for Hjortshøj med annekterede menigheder fremkom for retten og producerede en her af retten udstedt stævning under rettens segl af dato 27 februar sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og lyder således. De indstævnede blev trende sinde lydeligt af retten påråbt, men ingen gensvar skete. Derpå fremstillede citanten vidnet Frands Sørensen, som vant efter loven ved ed med oprakte fingre på spørgsmålet 1. om han ikke den 3 februar indeværende år havde hørt på forespørgelse hos Anne Laursdatter, som da tjente i Hjortshøj præstegård og da var syg og sengeliggende, da hun blev spurgt om citanten var hjemme, da Peder Troelsen og Jørgen Andersen, begge af Kankbølle, var der for at bespørge sig, om citanten hjemmeværelse, hvorfor hun og til Øster Lisbjerg herredsting under hendes faldsmål var indkaldt, hvad svar vidnet derpå havde erholdt. Vidnet forklarede, at hun ved ed havde udsagt for ham, at hun ikke vidste enten citanten ærværdige hr Todberg var hjemme eller ikke. 2. tilspurgt, om ikke vidnet
fol 59a
efter Anne Laursdatters gjorte udsigende til ham havde erbudt at gøre sin ed derpå for Sønderhald herredsting, at hun om samme citantens hjemme- eller fraværelse var vidende, hvorpå han svarede ja, han havde der erbudt sin ed på det omspurgte, men fuldmægtig mons Hans Jensen ved Vosnæsgård disputerede vidnets udsigende til forklaring og protokollerede ej at måtte ske. Derpå i anledning af stævnemålets løb blev sagen opsat i 8 dage.
** Hans Rosborg vil føre contrasyns- og granskningsforretning til Grundfør mølle..
fol 59b
.. sagen fortsat.
** No. 18, 6 skl. Jens Lauridsen Mørch i Holme birkedommer ved friherskabet Marselisborg gør vitterligt, at for mig har andraget Rasmus Andersen af Edslev, hvorledes han højlig skal være årsaget at lade indstævne Eder, Christen Christensen kromand i Hørning, for at overbevise Eder /ved vidners føring/ Eders brugte uanstændige formentlige ham tilføjede overlast med hug og slag som fra Eder til ham blev vist på Skanderborg mark, da han uden noget Eder tilføjede fortræd blev af Eder overfalden på offentlig vej, som alt vidnerne skal kunne forklare, da I med Eders kæp skal have slaget hans hest i panden, da han kom ridendes
fol 60a
imellem Stilling og Hørning på Bjertrup mark, thi indstævnes I da, Christen Christensen kromand at møde for mig i rette 15 marts førstkommende, vidner og dokumenter at anhøre og på spørgsmål at svare. Samme Eders forøvede gerning at overbevise indstævnes efterskrevne vidnespersoner, deres sandhed at aflægge om alt, hvis dem kan vorde tilspurgt om, Michel Olufsen i Ormslev, Anders Sørensen i Kolt, Niels Olufsen i Hørning, Peder Jensen i Åbo alle Eders sandfærdige vidne at aflægge og på spørgsmål at svare om alt, hvis af denne sag kan dependere. For vidner at påhøre indstævnes de, som før i sagen har vundet, Rasmus Mortensen og Poul Pedersen i Hørning, Rasmus Nielsen i Dørup, Thøger Olufsen og Iver Danielsen i Bering, om noget under sagens drift Eder måtte anrøre, så og inspektøren og Rasmus Mortensen i Hørning, ligeledes forkyndt dette stævnemål for velædle krigsråd Gyberg, om noget i sagen agter på bøndernes vegne at lade svare, hvorefter da hvis passerer, Rasmus Andersen agter sig et lovdannet tingsvidne at erhverve og tage beskreven, enhver medtager hvis de til deres sags tarv for nødig eragter, da derom skal gås og handles, hvis lov og ret er. Dette til vitterlighed under min forsegling, Holme 22 februar 1729. Til forbemeldte 15 marts at møde for at anhøre hvis herom passerer indvarsles i lige måde Niels Nielsen af Ormslev, kyrassér. At denne stævning er lovligen forkyndet for alle de her indførte personer til deres hus og bopæl, nemlig Christen Christensen af Hørning og talte med hans hustru, Rasmus Rasmussen og talte med ham selv, inspektøren og talte med hans hustru, Rasmus Mortensen og talte med hans fader, Poul Pedersen og talte med ham selv, Niels Olufsen og talte med hans hustru, alle foromrørte personer af Hørning, Rasmus Jensen af Dørup og talte med hans hustru, velædle krigsråd Gyberg og talte med ham selv ved hans hus og bopæl, Thøger Olufsen og Iver Danielsen af Bering og talte med dem selv, Anders Sørensen af Kolt
fol 60b
og talte med ham selv, Peder Jensen af Åbo og talte med ham selv, Michel Olufsen af Ormslev og talte med ham selv og Niels Nielsen Stub kyrassér ibd, testerer vi underskrevne så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Michel Olufsen af Enslev og Søren Andersen af Edslev.
** No. 18, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget velærværdige hr Thomas Todberg sognepræst for Hjortshøj, Egå og Elev menigheder, hvorledes han skal være beføjet at lade føre contravidner imod Eder, Anne Laursdatter, som da tjente i Hjortshøj præstegård, nu værende i Karlby, angående Eders udsigende til hans folk, navnlig Frands Sørensen og Jens Søby, da I af mons Tved ved Vosnæsgård under Eders faldsmål var indkaldt at møde til Sønderhald, Øster Lisbjerg og Rougsø herreders ting 3 februar for at vidne, om hr Todberg var hjemme, da Peder Troelsen og Jørgen Andersen af Kankbølle var der at ville tale med ham, hvilket I for dem på Eders sygeseng ved ed har udsagt at være ganske uvidende om, men siden anderledes det ved rekvisition af mons Tved på Vosnæsgård til hans udskikkede mænd Laurs Sparre og Peder Pedersen af Skødstrup berettede, thi stævnes Eder, Anne Laursdatter med lavværge, sidst værende hos Eders faster Anne Pedersdatter i Karlby at møde /fornævnte vidners udsigende at anhøre samt attester at høre læse/ på Marselisborg birketing 15 og 22 marts, om I noget dertil eller imod kan have at svare. Til ovenmeldte tid og ting indstævnes Frands Sørensen og Jens Søby, begge tjenende i Hjortshøj præstegård, Anne Laursdatters udsigende til Eder, da hun var sengeliggende, som meldt er, at bevidne med hvis deraf dependerer. For processens skyld indstævnes mons Tved fuldmægtig ved Vosnæsgård, Laurs Sparre og Peder Pedersen af Skødstrup til ovenmeldte tid og ting, hvorefter hr Todberg agter tingsvidne at lade erhverve og tage beskreven. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Holme 27 februar 1729. Den 1 marts 1729 forkyndt for Hans Jensen, at denne stævning af os underskrevne lovligt er forkyndt og læst udi Anne Laursdatters bopæl, og som hun ej var hjemme efter vores efterspørgsel, forkyndte vi stævningen til Anne Laursdatters faster Anne Pedersdatter. Dernæst blev Laurs Sparre stævnet ved hans bopæl og talte med ham selv, og Peder Pedersen i lige måde, begge boendes udi Skødstrup, endog blev denne stævning forkyndt på Vosnæsgård for mons
fol 61a
Hans Jensen Tved, som vi talte selv. Dette vidner vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Skæring 1 marts 1729, Jens Villumsen, Anders Jørgensen af Skæring. Forkyndt i Hjortshøj i mine folks fraværelse for Thomas Todberg.
Tirsdag 22 marts 1729
holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren og i skrivers sted Rasmus Jensen af Viby og tinghørere Michel Nielsen, Søren Nielsen og Niels Jensen af Battrup, Niels Jensen i Mustrup, Groes Madsen af Viby, Peder Nielsen i Hedegård, Poul Holm af Ravnholt og Niels Willumsen af Solbjerg.
** Velærværdige hr Thomas Todberg mødte for retten og æskede den sag i rette, som sidste tingdag er anhængiggjort contra Anne Laursdatter af Karlby og fremstillede da videre at vidne om hendes udsigende, som i forrige her for retten er handlet, Jens Søby, som ved ed med oprakte fingre vant således på spørgsmål, først om ikke vidnet har hørt, at Anne Laursdatter, som tjente i Hjortshøj præstegård i indeværende vinter, hvorfra hun formedelst svaghed for tiden er bleven afskediget, har for vidnet på forespørgsel udsagt, at hun om citantens hjemme- eller fraværende ganske var uvidende, da hun til Hald herredsting 3 februar var stævnet under hendes faldsmål og samme tid sengeliggende, hvorom tilforn er handlet næste tingdag her for retten. Vidnet svarede, at pigen Anne Laursdatter har sagt, at hun derom ganske var udvidende. 2. tilspurgt, om ikke ovennævnte pige var syg og sengeliggende, da hun blev adspurgt, vidnet svarede ja, hun var svag samme tid og lå ved sengen nogle dage. 3. tilspurgt, om ikke vidnet har hørt, at hun har beediget sit udsigende, vidnet svarede ja, hun gjorde sin ed for ham i al sandhed, 4. tilspurgt, om han ikke tillige med sin medtjener Frands Sørensen havde erbudt at ville aflægge fornævnte piges udsigende ved ed til Sønderhald herredsting, og om ikke samme hans udsigende blev imodsagt af mons Tved til forklaring og bevidning. Vidnet svarede, det forholdt sig i alle måder, som omspurgt er /mons Tved blev trende sinde lydeligt af retten påråbt, om han eller nogen på hans vegne
fol 61b
var til stede, men ingen mødte. Så var citanten efter hvis her passeret er i denne sag tingsvidnet begærendes beskreven, som og af retten blev udstedt.
** Dernæst fremkom for retten velærværdige hr Thomas Todberg, sognepræst for Hjortshøj og dets annekterede menigheder og producerede en her af retten udstedt stævning af dato 7 marts sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført, som og skete. Derpå blev af retten lydeligt påråbt, om nogen af de instævnede imod varslet noget haver at udsige, men ingen var mødt. Derpå fremstillede citanten Hans Andreasen og Peder Mogensen begge af Hjortshøj, som med oprakte fingre og ed vant således efter forespørgsel, 1. om de ikke havde hørt, at Jens Støver boende i Vorre i Skødstrup sogn havde den 7 marts sidst talt med sin søster, som tjener i Hjortshøj præstegård, og da spurgt af samme sin søster, om han kom i dag, om det samme som han han 5 marts havde talt med hende om. Vidnerne svarede, de havde hørt ham dertil sige ja, 2. tilspurgt, om de ikke havde hørt ham sige til ermeldte sin søster, da hun spurgte ham, hvem der havde begæret af ham at gå til hende og overtale hende til så straxen at gå ulovligt af hendes tjeneste og forlokke hende derfra. Vidnerne svarede, de havde hørt forbemeldte af Jens Støver sige til sin søster, som derpå svarede, at fuldmægtigen Hans Jensen havde bedt ham gå til hende derom, og derhos sagde, at hun skulle se til at få tvende mænd at efterse hendes skrin, at der intet var ulovligt der udi, og så flyet det af gården og så selv følge med og gå derfra, så ville fornævnte Hans Jensen forsvare det. 3. blev forklaret af vidnerne efter forespørgsel, Inger Madsdatter svarede på til Jens Støver, at hun ikke havde årsag at gå af hendes tjeneste, for hverken havde hendes madfader eller madmoder bevist hende nogen uskel i nogen måder, ikke heller havde hun gjort noget, hvorfor hun skulle gå derfra. Endelig forklarede vidnerne, at alt ommeldte Jens Støver da de spurgte
fol 62a
ham ad, om det var ret at forlokke præstens pige, svarede at Hans Jensen havde befalet ham det, og han fik at gå sin husbonds ærinde. Derpå blev vidnerne her fra retten forlovet, og derefter begærede citanten tingsvidne beskreven, som og blev udstedt.
** På sr Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne fremkom for retten Joen Christensen ladefoged på Marselisborg, som begærede, at den sag imellem deres excellence grev Friis og ermeldte sr Rosborg angående synsmænds udmeldelse til Grundfør mølledam og dens dependentier måtte opsættes i 8 dage formedelst vejrliget ikke anses des inden at tillade nogen fuldkommen syn dertil at kan ske, så i anledning af stævnemålets løb blev sagen opsat i 8 dage.
** Den sag contra en del beboere i Lisbjerg og Hasle herreder angående resterende brohavre til Lisbjerg bro blev fremdeles opsat i 8 dage.
** No. 18, 6 skl. Jens Mørch birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget hr Thomas Todberg i Hjortshøj, hvorledes han højligen skal være beføjet at lade Eder, Jens Støver boende i Vorre, indkalde til mit anfortroede birketing for Eders ulovlige omgang med hans tjenestepige Inger Madsdatter, som I tvende gange, nemlig d. 5 i hr Todbergs fraværelse og d. 7 marts i hans hjemmeværelse fra hendes tjeneste har villet forlokket givende til anledning, at fuldmægtigen ved Vosnæsgård mons Tved Eder sligt at forrette og i værk stille har befalet, som og samme ulovmæssige omgang har lovet at skulle forsvare. Thi stævnes Eder Jens Støver i Vorre at møde på Marselisborg birketing 22 og 29 marts samt 5 og 12 april, vidner på Eders gjorte udsigende til Inger Madsdatter 7 marts med alt andet, som af sagen kan dependere, at anhøre, som enten godvilligen eller efter stævnemål kunne møde. For processens skyld indvarsles mons Hans Jensen Tved til ommeldte tid og ting, om han noget der imod kan have at sige, hvorefter citanten agter at tage tingsvidne beskreven. Til vitterlighed under min forsegling, Holme 7 marts 1729. LS.
fol 62b
Forkyndt 8 marts for H. Jensen. Denne stævning har vi underskrevne d. 8 marts lovligt forkyndt for Jens Støver, som vi talte med, bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Skæring 8 marts 1729, Anders Thomasen, Søren Simonsen begge af Skæring.
Tirsdag 29 marts 1729
holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren og i skrivers sted Rasmus Jensen af Viby og tinghørere Michel Nielsen, Søren Nielsen og Niels Jensen af Battrup, Niels Jensen i Mustrup, Groes Madsen af Viby, Peder Nielsen i Hedegård, Poul Holm af Ravnholt og Niels Willumsen af Solbjerg.
** På sr Hans Rosborg fra Haraldslund hans vegne fremkom for retten Joen Christensen ved Marselisborg og begærede den sag imellem hr grev Friis og sr Rosborg angående synsmænds udmeldelse til Grundfør mølledam og dens dependentier måtte opsættes i 8 dage formedelst vinteren og frosten, som endnu continuerer, og derfor ej nogen syn vedbørlig kan forrettes. Så i anledning af stævnemålet blev den begærede opsættelse af retten consenteret, og sagen opsat i 8 dage.
** Peder Christensen af Blegind fremkom for retten på Christen Christensens vegne af Hørning og æskede den sag i rette contra Rasmus Andersen i Edslev og var efter hvis passeret er i denne sag dom begærende. Så blev sagen til domsafsigt opsat i 14 dage.
Tirsdag 5 april 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Nielsen i Hedegård, Michel Nielsen, Niels Jensen og Poul Michelsen af Battrup, Rasmus Holm i Ravnholt, Niels Willumsen i Solbjerg og Groes Madsen i Viby.
** Hans Rosborg opkrævede synsmænd til syn på Grundfør mølledam..
fol 63a
.. udmeldt blev Søren Hovgård i Brabrand, Niels Vesten i Åbo, Michel Jensen i Ravnholt med flere, som retten selv behager at specificere.. Desuden udmeldt af retten Peder Eskesen, Laurs Laursen, Peder Staldmester, Jens Knudsen og Christen Mose alle af Vejlby, Jens Rasmussen og Rasmus Christensen af Terp, Jens
fol 63b
Pedersen Bonde og Peder Nielsen af Lisbjerg, Christen Madsen, Anders Snedker og Niels Nielsen af Herst, som alle har at møde ved Grundfør mølle 8 april kl. 8 slet.
fol 64a
.. og synet skal afhjemles ved Marselisborg birketing 15 april.
** For retten mødte Hans Holm boende udi Århus, som på Otte Hansen tjenende hos hr klosterforstander og forpagter på Marselisborg hans vegne fremstillede tvende kaldspersoner, navnlig Michel Baltzersen Høberg af Århus og Laurs Laursen tjenende hos bemeldte forpagter på Marselisborg sr Niels Nielsen, som med oprakte fingre ved ed efter loven afhjemlede, at de på fornævnte Otte Hansens vegne 29 marts sidstafvigte har her til Marselisborg birketing indstævnet mons Johan Christopher Redder boende i Marselisborg Jægergård og skovrider over Marselisborg distrikt her for retten at møde 5, 12, 20 og 26 april samt 3 maj, attester, beskikkelser, vidner og andre vidnesbyrd at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående det formenende formastelige forhold, som bemeldte mons Redder næstafvigte 10 marts udi Marselisborg skov skal have forøvet imod fornævnte Otte Hansen, ej alene ved usømmelige og ærerørige ord, men endog med hug og slag, hvorfor bemeldte Otte Hansen finder sig mærkelig
fol 64b
fornærmet og derfor vil vente og påstå ved en lovmæssig dom at nyde satisfaktion, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Christopher Redders kone og tjenestekarl, hvorpå de aflagde deres ed efter loven. Dernæst fremstillede bemeldte Holm endnu samme kaldsmænd, som har indstævnet efterfølgende personer udi samme sag i dag, som er 5 april, deres vidnesbyrd her på Marselisborg birketing at aflægge og på spørgsmål at svare, enhver for sig deres sandfærdige vidne ved ed at afhjemle angående den skovning, de næstleden 10 marts har forrettet for forpagteren ved Marselisborg såvel hvorledes de blev tilsagt dertil, som på hvad måde og efter hvis befaling det blev forrettet, såvel som hvad de hørte og så samme dag passerede imellem skovrideren Johan Christopher Redder og forpagterens tjener Otte Hansen med alt hvis deraf dependerer og bliver tilspurgt om, nemlig Thomas Bundgård, Rasmus Bundgård, Søren Pedersen, Christen Mortensens søn Niels Christensen, Christen Pedersen, Søren Sørensen, Rasmus Bechs svend Michel Nielsen og Mads Jensens svend Peder Rasmussen alle af Holme, item og budfogeden Peder Skåning i Holme under eds og vidnes aflæggelse at forklare, hvor mange vogne af roden til bemeldte skovning blev ansagt, og hvad træ de skulle hjembringe med alt hvis videre ham om bemeldte sag er bevidst, og forklarede varselsmændene, at de i dag 8 dage, som var 29 marts sidst, alle fornævnte vidnespersoner med 8 dages varsel til i dag her for retten at møde lovligt haver indkaldt, talte dels med dem selv, dels med andre i samme gårde, som alle lovede at tilstå dem varsel, hvorpå varselsmændene aflagde deres ed. Efter at stævningen således var afhjemlet var Holm begærende, at de indstævnede vidner, så mange som her til stede er, måtte for retten fremkomme, eden af lovbogen for dem oplæses og deres vidne i sagen at aflægge. Forinden Holms begæring blev fuldbyrdet, begærede Laurs Roed Klovmand af Århus, som var mødt her for retten på sin svoger Redders vegne, som for sagens consequence og derunder dependere bedre som Redder? sammes oplysning kan blive bevidst var beføjet førend noget i sagen blev ført at begære retten ville tilholde Otte Hansen at stille tilstrækkelig caution for sig, allerhelst at fuldmægtigen eller citanten kan anses at svare at bøde for det ulovlige skovhug ved ?? samt de øvrige,
fol 65a
som Redder bliver påtvungen at anvende til denne vidtløftige proces, ser og Holm, som forestiller sig som fuldmægtig i denne sag, ikke er beordret enten i Århus, mindre beordret af amtmanden at må gå i rette på landet, hvor ting og retter holdes, som loven absolut befaler, til hvilken ende Klovmand ventede dommerens kendelse, førend videre i sagen bliver ført. På dette Klovmands tilførte, hvem Holm beføjet ved hans besvaring i retten at forestille, unødig denne af mons Klovmand begærede caution at ligne imod ret og billighed, thi han påstår at være forsikret om de ting, han ikke har ført ringeste bevis for, når han først beviser, at Otte Hansen er bleven dømt enten til skovhugsbøder eller anden udgift at betale, er det tids nok at begære forsikring, om han ikke selv var vederhæftig, hvorfor Holm ikke ville formode, retten skulle efter Klovmands påstand ved en kendelse spilde Otte Hansen sin ret, men langt mere den samme for ham efter loven, som befordret er, helst de fleste af vidnesbyrdene er her for retten til stede, som bedre end Klovmands tilførte kan oplyse retten, hvor vidt sagen sig imellem parterne strækker, og at Otte Hansen upåtvivlelig har årsag at søge sin regres for af Johan Christopher tilføjede forværrelse, des årsager Holm ventede sine vidnesbyrder til forhør uden nogen indvending. Hvad Klovmand ellers melder om Holms ?tioner at gå i rette, så agtede Holm unødig dertil at svare, ellers var Otte Hansen her selv personlig for retten til stede, som tilstod at have givet, som han og inden her for retten gav Holm fuldmagt og var af ham begærende, han sagen for ham ville føre, thi bad Holm endnu som tilforn de her til stedeværende vidner at måtte tages til forhør, såfremt Otte Hansen i dessen mangel ikke må finde sig brøstholden. Klovmand formodede hans påstand får sit bifald, allerhelst at sagen i sin tid bliver trakteret for et ulovligt skovhug, som Otte Hansen formodentlig skal vorde overbevist at have forøvet. Retten efter parternes tilførte pro et contra interlocuterede som følger, som parterne ej noget om
fol 65b
al deres påanke imod hinanden haver bevist, så behøves ej nogen caution at stilles. Hvad mons Holm angår, som man ej er vidende enten at være forbuden at gå i rette eller ej, tilfindes i dag 8 dage at fremvise her for retten, hvem ham dertil har autoriseret. Des imidlertid validerer hans tilførte kald og varsel, og de indstævnede vidner forelagt i dag 8 dage at comparere her for retten.
Tirsdag 12 april 1729
Birkefogeden, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Michelsen, Christen Nielsen og Søren Nielsen af Battrup, Peder Nielsen i Hedegård, Groes Madsen i Viby, Laurs Laursen og Christen Rasmussen tjenende på Marselisborg.
** Hans Rosborg og hans syn på Grundfør mølledam..
fol 66a, 66b, 67a, 67b
..syn fortsat.. Rosborg begærer tingsvidne beskreven.
** Christen Christensen af Hørning fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Rasmus Andresen af Edslev, og var efter hvis passeret er dom begærende, som blev afsagt og lyder som følger og herefter pag. 72 findes indført.
** For retten mødte løjtnant Holm fra Århus, som på Otte Hansens tjenende på Marselisborg hans vegne refererede sig til et i dag 8 dage afhjemlet stævnemål contra skovrideren sr Johan Christopher Redder, item den derpå fulgte efter en rettens kendelse opsættelse til i dag, efter hvilken og ifølge af samme kendelse Holm først producerede hans excellence hr generalmajor og stiftbefalingsmand de Leyen deres tilladelse denne sag på Otte Hansens vegne at udføre, hvilken som med stemplet papir var forsynet, han begærede for retten måtte læses, påskrives, som og skete, hvorpå da Holm efter hans anden i dag 8 dage afhjemlede varsel til vidnerne, som blev forelagt af retten i dag at møde, deres vidnesbyrd at aflægge, for retten fremæskede de samme vidnesbyrd, så mange som deraf er til stede, at måtte tages udi ed og examen. Og blev lovens ed for de tilstedeværende vidnesbyrd forelæst med formaning til sandhed at vidne, og derpå at vidne først fremstod Søren Pedersen, efter at de andre på Klovmands begæring var fra ham separeret, som vant med oprakte fingre efter loven på Holms første spørgsmål således 1. om han ikke d. 10 sidst
fol 68a
af budfogeden i Holme Peder Skåning var tilsagt at hjemskove 2 forhen hugne kævler forpagteren sr Niels Nielsen på Marselisborg tilhørende. Vidnet svarede, han var med flere tilsagt at møde i Thor skov at skove til forpagteren, men ingen kævler blev omtalt. 2. hvor mange vogne der tilsammen var, som både blev tilsagt og mødte i skoven. Vidnet svarede, at de var otte vogne, som mødte i skoven til samme skovning, og hørte at en del af de som var mødt i skoven sagde, at ingen flere var tilsagt til denne skovning, og forklarede, at Rasmus Hansen i Skåde og havde berettet ham, at ingen af Skåde til dette arbejde var tilsagt. 3. om ikke vidnet tillige med de andre, da de kom i skoven blev af forpagterens tjener Otte Hansen forevist 2 kævler af forpagterens forrige udvisning at hjembjerge, hvortil vidnet svarede jo, og havde Otte Hansen et spigerbor med sig, som han ville bore et hul til fængkrudt til indløb i det krudt, som tilforn var kommen i den gamle kævle, men det skete ikke. 4. hvorfor det ikke skete. Vidnet svarede, det skete fordi de ikke havde det skovredskab af jern, som de skulle ørke samme kævle med. 5. om foreviste Otte Hansen dem andet træ at skove end samme kævler. Vidnet svarede, at Otte Hansen ikke viste dem andet træ at skove end bemeldte kævler. 6. om vidnet var tillige med de andre, som skulle skove, tilsammen i skoven før Otte Hansen kom til dem. Vidnet svarede, de var samlede tilhobe i skoven ved de gamle kævler, før Otte Hansen kom. 7. efterdi vidnet forklarer, at årsagen hvorfor de ikke hjembjærgede samme kævler efter Otte Hansens anvisning var fordi de
fol 68b
dem ikke kunne ørke, om Otte Hansen da bad nogen af dem, at de skulle fælde eller tage læs af noget træ, som stod ved roden ufældet. Vidnet svarede, han sagde det ikke til ham, og vidste ikke heller, han sagde det til de andre. 8. hvorfor de adlød Otte Hansen, at enten kørte ledig derfra eller stræbe? med kævlerne, som meldt er. Vidnet svarede, at da Otte Hansen med en del af mændene som var der at skove gik hen til det træ, som blev hugget, gik vidnet og kørte sin vogn til samme træ, og da han kom til træet, så han at træet var stemplet på den måde, som udvisning sker, og skreven forpagterens navn derpå, og da havde de andre hans medfølgere begyndt at hugge derpå. 9. om Otte Hansen havde befalet dem samme at hugge. Vidnet svarede, at han ikke var hos, da de begyndte at hugge på træet, og derfor ikke hørte sligt. 10. om vidnet ikke dog hørte, at Otte Hansen forbød dem ingen eller dette træ at hugge, såsom han ikke vidste hvad for et til hans husbond var udvist, og om de det gjorde fik de det selv at forsvare. Vidnet svarede, at Otte Hansen hverken forbød eller tillod det, anderledes end han sagde, dersom de vidste nogle træer var udviste, ville de tage hen til dem, hvorpå Otte Hansen med en del af mændene gik hen til et det træ, som blev huggen, og vidnet gik efter sin vogn, som før er meldt, og altså ikke hørte, hvad tale de havde ved træet, før han kom til dem. 11. hvad deres navne var, som først gik med Otte Hansen til det omvundne træ. Vidnet svarede, at han erindrede ikke rettere, end det jo var Christen Mortensens søn Niels Christensen og Rasmus Bundgård, om flere var med, vidste han ikke at navngive eller kunne erindre hvem var. 12. om de 2 da alene fældede træet. Vidnet svarede nej, de var alle derom, da vidnet og de andre kom med deres vogne dertil, men
fol 69a
hvem der hug først, var ham ubevidst, eftersom der var begyndt dermed, da han kom med sin vogn. 13. hvem der hug på træet, da han kom med sin vogn. Vidnet svarede, det kunne han ikke erindre anderledes end han forhen har forklaret. 14. om vidnet ikke så, at skovrideren Johan Christopher Redder kom til bemeldte Otte Hansen og gav ham hug af en stok eller kæp, som han havde i sin hånd. Vidnet svarede, det så han ikke. 15. om ikke vidnet hørte, at bemeldte mons Redder bandede og skældte fornævnte Otte Hansen, dertil vidnet svarede nej, det hørte han ikke. 16. om ikke vidnet så dem tilsammen i skoven. Dertil vidnet svarede jo, han så dem vel sammen, men da havde de ingen disput. 17. om ikke vidnet ellers er vidende, at Otte Hansen omvundne dag af bemeldte skovrider blev overfalden. Vidnet svarede, han hørte på vejen af de andre, som skovede med ham, at Otte Hansen havde fået nogle hug og slag af skovrideren, men så det ikke selv. 18. om han så eller hørte, at Otte Hansen beteede sig i nogen tilfælde usømmelig imod skovrideren. Vidnet svarede, han så ingen uskikkelighed imellem dem passerede. 19. om de forhen omvundne otte vogne alle havde læs. Vidnet svarede, der kom samme dag syv læs til Marselisborg. 20. hvad for slags træ, de havde til læs. Vidnet svarede, det var alene bøgegrene af det træ, som de fældede. 21. om vidnet vidste egentlig at forklare til hvem samme træ var udvist, efterdi han forhen har vunden, at det var udvist og stemplet. Vidnet svarede, at han ikke vidste det tilvisse, hvem det var udvist til, men han og de andre mente, at det havde været forpagterens træ, såsom han
fol 69b
plejer at få udvisning deromkring, og stod forpagterens navn på træet, da han kom dertil, og der var hugget noget derpå til at fælde det. 22. efterdi vidnet forhen haver udsagt, at Otte Hansen ikke foreviste dem at hjembjærge andet end kævlerne, om forpagteren da haver befalet dem at hjembjærge noget ufældet træ, men alene de omvundne kævler. Vidnet svarede, han vidste ej videre, end som han allerede forhen omvundet og forklaret har. Klovmand tilspurgte vidnet, om enten skovrideren eller skovfogeden udviste dem det omvundne træ, som de fældede. Dertil vidnet svarede nej. 2. om vidnet så forpagterens navn skreven på træet, førend det blev omfældet. Dertil vidnet svarede ja. 3. om ikke vidnet hørte, at Otte Hansen havde skrevet forpagterens sr Niels Nielsens navn på træet. Vidnet svarede, der var ingen, der sagde det i skoven, men vel har hørt det sige siden, og ikke heller så Otte Hansen skrev derpå. 4. om Otte Hansen forbød dem, at de ikke måtte hugge det træ, da vidnet tillige med de andre fældede det. Vidnet svarede, at han forbød dem det ikke, da han var derhos. 5. hvem der befalede dem at køre med det omvundne træ til Marselisborg. Vidnet svarede, at eftersom der var skreven på træet, så tænkte han, det skulle til Marselisborg, som det og kom foruden nogens anden befaling. 6. om det er ikke en måde, når de bliver tilvaret at skove, at dens navn, som står på træet, bliver det og henført til. Vidnet dertil svarede ja. 7. om vidnet ikke hørte, at Otte Hansen fra de kørte fra skoven og til de kom til Marselisborg enten skældede eller bandede skovrideren. Vidnet svarede, han hørte det ikke, men Otte Hansen sagde, han havde slaget ham, og var der lov og ret til, da skulle skovrideren betale de hug og slag. 8. om vidnet
fol 70a
ved mere at have hørt og set, end som han omvundet haver, hvortil vidnet svarede nej, og som ikke parterne havde videre til vidnet, blev han fra retten dimitteret. Så at vidne fremkom Rasmus Bechs tjenestedreng Michel Nielsen i Holme, som vant med oprakte fingre efter loven, at han omvundne tid var tilsagt at skove for forpagteren, og mødte han med de andre, som var otte i tallet, ved de gamle kævler, som forpagteren tilhørte, og befalede Otte Hansen ham og de andre at skove samme kævler hjem til Marselisborg, og som de ikke kunne kløve samme træer for mangel af skovtøj, så de dem om i skoven og fandt 6 træer stemplet, så kom Otte Hansen til dem og ville, de skulle kløve på de gamle kævler, men de kunne ikke af mangel, som før er meldt. Havde Otte Hansen ikke andet træ at vise dem, fik de at køre hjem, sagde så til Otte Hansen, der står træer udvist, som de tænkte hører forpagteren til, kan vi ikke hugge et af dem, hvortil Otte Hansen svarede dem, han vidste ikke hans husbond havde der nogen udvisning, hvorpå de vedtog og fælde det træ for ikke at køre hjem med uforrettet sag, og da de havde omfældet et træ, fik de hver et læs grene deraf og førte til Marselisborg, forbemeldte syv vogne, og sagde Otte Hansen, hugger I træet, skal I føre al toppen deraf hjem, for ellers bliver det stjålet bort. Efter at vidnet dette havde udsagt, tilspurgte Holm vidnet, 1. om han ikke havde hørt, at Otte Hansen havde forbudt dem at fælde fornævnte træer, men alene befalede dem at hjembringe kævlerne. Vidnet svarede, han hverken bad dem eller for-
fol 70b
bød dem at hugge, men de hug det af dem selv, for de ikke ville køre hjem med uforrettet ærinde. For det 2. om vidnet vidste, havde hørt eller set, at skovrideren havde slaget eller overfaldet Otte Hansen. Vidnet svarede nej, men da de kørte til gården med træet, kom Otte Hansen ridendes forbi og sagde, han havde fået en skønne rap, nu kunne de skove, hvor de kunne skilles ved det. Klovmand tilspurgte vidnet, om vidnet kan fragå, jo at have hørt, at Otte Hansen har skrevet på det træ, som de fældede og førte til Marselisborg. Vindet svarede, han vidste ikke anderledes, end han har hørt det sige af de andre, som har været med at skove nogen tid derefter, og som parterne ej havde videre til vidnet, blev han fra retten dimitteret. Niels Christensen i Holme vant med oprakte fingre efter loven, at han i omvundne tid var med at skulle skove forbemeldte kævler, men som de ikke havde skovtøj uden alene en buløxe og en sav, kunne de ikke få dem i stakke. Derpå så de dem om og fandt 6 træer udstemplet, hvilke de mente var forpagterens, men Otte Hansen svarede, han vidste ikke hans husbond havde der nogen udvisning, og derfor gav dem hverken befaling at hugge det eller lade det være, og som de ikke ville køre med uforrettet sag af skoven, lagde de deres kjoler og hug deres øxer i træet og begyndte at fælde derpå, to eller tre hug. I det samme Otte Hansen og bandt hans hest ved en bøg og gik til træet, som de hug på, og skrev han derpå Niels Nielsen, Marselisborg, og da Otte Hansen skrev derpå, sagde han, han ville skrive derpå og bad så, at de ville tage de meste af grenene, de kunne, at de ikke skulle blive bortstjålet. Forklarede ellers, at da de kørte med veddet til
fol 71a
gården, kom Otte Hansen ridendes dem om, som og sagde, at han havde fået strop, men talte ikke om hvem, der havde givet ham dem, ikke heller havde hørt eller set Otte Hansen havde bevist nogen usømmelighed imod skovrideren, og som han ej vidste mere, blev han fra retten forlovet. Rasmus Jensen Bundgård i Holme vant med oprakte fingre og ed efter loven i alle ord og mening, som fornævnte Niels Christensen før ham vundet haver, undtagen at førend de fældede bemeldte træ, sted Otte Hansen hans minde dertil. Holm tilspurgte vidnet, med hvad ord Otte Hansen sted sin vilje til at fælde træet, allerhelst han ikke vidste, om hans husbond havde nogen udvisning. Vidnet svarede, hvad ordene var, vidste han ikke, hvorfor han fra retten blev dimitteret. Thomas Bundgård i Holme vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han havde været med i fornævnte skovrejse, og var han tillige ved de omvundne kævler og holdt der, til Otte Hansen kom til dem kom, som med sig havde et spigerbor og krudt til at kløve samme træ med, men som træet var ondt at kløve, gik de andre hans kammerater hen og opsøgte nogle træer, som var udstemplet i tanke var forpagterens, hvoraf de begyndte at fælde på et, mens vidnet stod ved vognen, og da vidnet kom til dem, var der fældet derpå samt og skreven på træet, men ikke hørte Otte Hansen befalede dem det at fælde, såsom han ikke var derhos, men hørte vel Otte Hansen sagde til dem, at de skulle tage grenene,
fol 71b
de fleste deraf de kunne, at de ikke skulle blive bortstjålet, og om slagsmålet var ham intet bevidst, hvorfor han altså fra retten blev dimitteret. Søren Sørensen og Christen Pedersen begge af Holme vant med oprakte fingre efter loven, at de omvundne tid var med at skove, og forklarede da Søren Sørensen, at da de fik ikke kløvetøj at kløve træerne med, så de dem om der ingen andre var udvist, hvor de da fandt 6 stemplede, som de mente var forpagterens, efter de ord, Peder Rasmussen sagde dem, nemlig at madammen på Marselisborg havde sagt ham, at de havde træer udvist i skoven. Derpå de hug et, som omvundet er, men blev ikke af Otte Hansen dem befalet samme at hugge, men da de havde hugget derpå, skrev Otte Hansen derpå og om slagsmålet var ham intet bevidst, videre end Otte Hansen undervejs sagde han fik et strop, og Christen Pedersen vant udi lige svorne ed, ligesom Søren Sørensen før ham vundet har, undtagen at han ikke så Otte Hansen skrev på det omvundne træ, og som ingen af parterne havde videre til vidnerne, blev de fra retten dimitteret. Så blev sagen med videre vidners førelse opsat til førstkommende 26 april, dog med condition, at i fald Holm skulle behøve længere tid end stævnemålet ommelder, vil Klovmand være villig ham uden disput den behøvede at forholde, det Klovmand tilstod. Sagen opsat i 14 dage.
fol 72a
** No 20, 24 skl.. Rosborgs specifikation på, hvad de udmeldte synsmænd skulle syne på Grundfør mølle 8 april. Synsmændene er: Peder Eskesen, Laurs Laursen, Peder Staldmester, Jens Knudsen, Christen Mors alle af Vejlby, Jens Rasmussen og Rasmus Christensen af Terp, Jens Bonde og Peder Nielsen af Lisbjerg, Christen Madsen, Anders Snedker og Niels Nielsen af Herst..
fol 72b, 73a, 73b, 74a, 74b, 75a, 75b, 76a, 76b, 77a, 77b
.. selve synet.. Datum Marselisborg birketing 12 april 1729, Christen CCSM Christensen Mors, Peder PJS Jensen navn, Peder Eskesen, Jens Pedersen Bonde, Jens Rasmussen, Laurs Laursen, Peder Nielsen, Jens JRS Rasmussen navn, Rasmus Christensen, Anders Sørensen, Christen Madsen, Niels Nielsen. Jens Mørch har efter begæring været overværende.
** Dom. Som sr Gundorph fra Skanderborg Ladegård på Christen Christensens vegne i Hørning har ladet stævne og saggive Rasmus Andersen af Edslev angående et tildragende slagsmål på Skanderborgvejen imellem Stilling og Hørning 10 januar 1729, hvor Christen Christensen skal være tilføjet en del sårmål, hug og slag efter det her i retten fremlagte tingsvidne fra det skanderborgske distrikts birketing af 3 februar sidst med hvilket er bevist, at der flere har været med i denne gerning end Rasmus Andersen, han og ikke heller er overbevist at have våren begyndt? ??? klammeri, men ???
fol 78a
som det alligerede tingsvidne /samt de her ved retten førte vidner deres udsigende i tingsvidne af 15 marts sidst/ yderligere forklarer, at Christen Christensen først har attakeret Rasmus Andersen og medfølgere med ubekvemsord, hug og slag, hvoraf ses at Christen Christensen alene selv har været sagvolderen, og som ej er bevist, hvad sårmål eller slag, Rasmus Andersen har tilføjet Christen Christensen, da han som meldt var med at uddele hug, så kan han efter de alligerede allernådigste art. ej anses, men bør som den der kunnet undfly slig ulejlighed og dog sig der udi bemænget, at bøde trende tre lod sølv samt denne doms bekostning med tre rdl, og det inden 15 dage under lovens tvang, og har Christen Christensen regres for resten til de øvrige, som gerningen med været haver efter tingsvidnernes udvisning på lovlige måder at søge. Dette til vitterlighed under forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** Så blev dernæst udmeldt 8 stokkemænd retten fra dato og til St Hansdag førstkommende har at betjene /hver tingdag/, nemlig Niels Holm i Ravnholt, Laurs Rasmussen, Søren Nielsen, Niels Nielsen, Michel Nielsen, Rasmus Andersen, Michel Jensen og Jens Borresen alle ibd.
Onsdagen efter påskehelliget 20 april 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Jens Nielsen, Laurs Andersen, Anders Andersen, Rasmus Poulsen og Rasmus Jacobsen alle af Ravnholt og Jens True af Viby.
Tirsdag 26 april 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Olufsen, Rasmus Jacobsen, Laurs Andersen, Anders Andersen, Rasmus Holm og Michel Michelsen alle af Ravnholt og Groes Madsen i Viby.
fol 78b
** Sr Christen Sørensen af Århus fremkom for retten på forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andras Stærs vegne og begærede retten i dag og påfølgende 2 tingdage ville lyse efter en bonde, navnlig Michel Rasmussen, som beboede en halvgård i Vejlby på bemeldte friherskabs gods, hvorfra han for ungefær 4 à 5 dage siden uden herskabets, forvalterens eller nogens forevidende eller tilladelse er undvigt, hvilken lysning retten tillod, både i dag og påfølgende 2 tingdage at ske, og blev da efter indbemeldte undvigte Michel Rasmussen 3 gange af retten lyst og påråbt, men ingen gensvar skete.
** For retten mødte sr Christen Sørensen af Århus og på forvalteren ved Marselisborg sr Andreas Stærs vegne lod opbyde og lovligt tilbyde bondeskylden udi Niels Andersens påboende gård i Tilst, hvor udi Marselisborgs høje herskab er herlighedsejer til samtlige bemeldte Niels Andersens børns fædrenes og mødrenes frænder, om nogen måtte være, som sig samme bondeskyld ville indløse og påtage og derimod svare til herlighedsejeren den på gården havende restans, item så og istandsætte gården, som ske bør, hvilken tilbydelse og lovning han begærede i dag og næst påfølgende 2 tingdage at ske, således som retten med en lovlig udskrift af protokollen kan godtgøre.
** For retten mødte løjtnant Holm af Århus, som på Otte Hansen sr Niels Nielsens tjener hans vegne æskede den sag i rette, som contra sr Johan Christopher Redder skovrider til Marselisborg er begyndt og til i dag opsat, hvor da fornævnte Holm endnu producerede en fra fornævnte Otte Hansen ergangen beskikkelse af 4 april sidst, med dens derpå tegnede beskikkelsesvidners påskrift, som han for retten at måtte læses, påskrives og akten tilføres var begærende, som og skete. Imidlertid erindrede Holm retten, at stævnemålet til tingsvidnes førelse har løb til førstkommende 3 maj, og endskønt her alene ?
fol 79a
bevist efter skovriderens egen tilståelse, alt hvad Otte Hansen påanker og venter ved en lovforsvarlig dom satisfaktion for, så dog for end yderligere at fremføre de fornødne beviser til hans sags styrkelse, var Holm til den ende begærende, sagen til førstkommende 3 maj måtte hvile. Sr Christen Sørensen fuldmægtig hos forvalter Stær ved friherskabet Marselisborg, der nu var for retten til stede og nu først på vedkommende bønders vegne blev tilladt sin indsigelse på de fremlagte attester at gøre ville allertjenstligst forestille retten, at de udi samme attester ommeldte og omvundne bønder formentlig udi denne sag forhen har aflagt deres edelige vidner udi begge parters overværelse, hvorledes samme passage er tildraget, og så længe samme deres vidner af vedkommende med lovligt stævnemål ikke enten er påanket eller søgt at igendrives, kunne Christen Sørensen ikke formode, at deslige attester kan være antagelige, så længe vedkommende bønder for såvidt dem angår ikke er stævnet at anhøre samme. Hvad sig hovedsagen angår, da ville Christen Sørensen på nådige herskabets vegne reservere sig al lovlig indtale til vedkommende, når sagen til dom vorder forfulgt. Sr Laurs Roed Klovmand på sin svoger Johan Christopher Redders vegne og i anledning af det i retten producerede dokument fra sr Holm fandt sig beføjet at påstå lovens bydende til attestanters gyldighed blev efterlevet, førend noget på samme attester blev regarderet, allerhelst de, som på den såkaldende beskikkelse har givet deres attest, er de som selv bør møde til retten. End ydermere påstod Klovmand i kraft af loven, at sr Holm af retten blev tillagt at navngive alle de vidner, han agter endnu
fol 79b
at betjene sig af i denne sag. Holm replicerede først på hvad mons Christen Sørensen har ladet tilføre, og derved erindrede ham, det han dog uden det af stævnemålet er bekendt, nemlig at Otte Hansen ikke har sag imod nogen af friherskabets bønder endnu, som udi denne sag har vunden, hvilket om så var, eller så bliver, ved man lovens måde foruden information, men hans søgsmål alene sigter til at nyde satisfaktion af sr Redder for det af ham imod Otte Hansen formentlige begåede overfald udi hans husbonds lovlige ærinde. For det 2. til mons Klovmand, at hvad de i dag førte vidners attester angår, så står det i? at skønne over, hvor gyldig de kan anses, som når sagen til doms vorder trakteret skal vorde ventileret, og at mons Klovmand vil påstå, de endnu tilbagehavende vidner at vil have navngivet, så henviste Holm ham til stævnemålet, hvoraf han kan se uden nogen navngivelse, at haves frihed endnu til førstkommende 3 maj vidner at føre, til hvilken tid han og med tingsvidnets førelse lod bero. Christen Sørensen ville alene indstille til retten, hvad enten han på vedkommende bønders vegne udi hans gjorte indsigelse imod de fremlagte attester, ?rer, eller og mons Holm udi hans svar imod samme indsigelse, thi akten udviser vel, at samtlige de indstævnede og ommeldte bønder har aflagt deres edelige vidne i sagen. Klovmand efter sin første begæring formodede, at mons Holm navngiver de vidner, han beråber sig på, allerhelst Holm har kun et vidne, som han i protokollen af de navngivne har, som endnu ikke har vundet. Holm holdt unødig til sådanne enfoldige påstand at replicere, men lod som meldt med vidners førelse efter stævnemålet i sagen bero til næstkommende 3 maj, da Klovmand skal fornemme, hvor
fol 80a
mange de bliver i tallet, og skulle Holm have nødig at føre flere, ved han lovens måde foruden Klovmands erindring eller lærdom. Så blev sagen opsat i 8 dage.
** Sr Laurs Roed Klovmand af Århus fremkom for retten på Espen Nielsen af Elsted Søndergård hans vegne og producerede en her af retten udstedt stævning af 6 april sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført. På den indstævnede Jens Pedersen Mollerups vegne mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus og reserverede bemeldte Jens Pedersen hans lovlige tiltale til de 2 stævningsmænd, som denne stævning haver forkyndt, for hvis der ved denne forkyndelsesforretning kan være passeret, som i sin tid formodentlig skal blive dem overbevist. Foruden dette erindrede Peder Hansen, at som stævnemålet ikke egentlig mentionerer, hvad her skal vidnes om, da i fald det skal være om hvis som er passerede 1 oktober 1728, og der skulle føres contravidner imod hvis forrige vidner har vundet, så ville Peder Hansen formode, at alle de vidner, som forhen i sagen har vundet, burde efter lovens tilhold at være stævnet for at påhøre, hvad disse nu agtende vidner skal udsige, da som helst Karen Andersdatter af Elsted og Kirsten Sørensdatter af Hjortshøj, de begge engang til Hadbjerg ting har aflagt deres vidne, hvorunder de ikke sorterer, nemlig under denne birkeret, hvorfor de ikke kan tvinges til at comparere for denne ret, og for at bevise hans sigende, fremlagde til producering et tingsvidne udstedt af Galten-Houlbjerg herredsting 3 november 1728, men imidlertid så var begge parterne selv til stede her for retten, Espen Nielsen og Jens Pedersen, som begge to efter rettens behandling blev om denne sag og alt, hvad deraf dependerer
fol 80b
og rejste sig af den tvistighed, der imellem dem d. 1 oktober 1728 blev forenet og forligt således, at Espen Nielsen gjorde Jens Pedersen følgende erklæring, som her for retten blev læst, påskreven og udi akten skal vorde tilført, samt erklærede, at betale til Jens Pedersen strax halvtolvte rdl, hvorpå de her for retten blev venlig og vel forligt, og denne sag i alle måder mellem dem død og magtesløs, hvorpå de rakte hverandre deres hænder her for retten, hvorefter Jens Pedersen var tingsvidne begærende.
** No. 20, 24 skl. Velædle sr Hans Rosborg til Haraldslund, sr Severin Brun, landstingsprokurator i Viborg og velbemeldte sr Rosborgs fuldmægtig mons Hans Christian Møller, højrespektive velynder og fornemme venner! Som jeg undertegnede næstafvigte 10 marts af mons Johan Christopher Redder skovrider her ved baroniet blev temmelig hårdt medhandlet udi Marselisborg skov, da jeg af min husbond sr Niels Nielsen var udsendt med nogle af godsets bønder at have tilsyn, mens de skulle hjembjærge et par kævler af det brændeved, som ermeldte min husbond var udvist, idet skovrideren bemeldte mons Redder ubeføjet overfaldt mig både med usømmelige og nærrørige ord såvel som hug og slag, da som de højfornemme gode mænd bemeldte 10 marts var her ved gården og hørte en del af forbemeldte, som var passeret, er min ydmyge og allertjenstligste begæring, at de ubesværget ville behage herpå at give mig deres sandfærdige og beedigede forklaring angående hvad ord, de hørte af bemeldte skovrider selv og bønderne, der samme dag havde skovet for min husbond med hvis videre dem den passage angående kan være bevidst, i hvilken forhåbning jeg med største respekt og estime forbliver velædle osv ydmyge og skyldigste tjener Otte Hansen Bang, Marselisborg 4 april 1729. Tjenstligst gensvar! Som jeg 10 marts sidstafvigte var til stede tillige med andre gode venner udi forpagteren sr Niels Nielsens dagligstue på Marselisborg udi grøn kjortel, som jeg ikke kendte, men hørte nok de samtlige kaldte ham Christopher Jæger, med en temmelig pisk med klunt på enden deraf, som efter at han af mons Niels Nielsens kæreste blev således tiltalt, jeg hører vores Otte haver
fol 81a
våret i skoven, var meget ivrig og forbitret, tilspurgte birkedommeren, nemlig Jens Mørch, ham, hvad der gik ad ham, tiede han ganske stille, indtil han tilstod for madam Niels Nielsens i alle vores overværelse at have slaget tjenestekarlen Otte i skoven og ydermere tilstod efter mons Hans Rosborgs tilspørgelse at have slaget svøbeskaftet i stykker på ham, som var hartad i splinter, med beskyldning at han, Otte Hansen, havde givet ordre til bønderne i skoven at skulle omhugge nogle mærkede træer, da de alene var tilsagt at skove en kævle, svarede en af de i stuen tilstedeværende, om sådant var sket, burde han ikke på sådan måde at trakteret, helst loven sådant forbyder, hvilken proposition denne Christopher Jæger anså for en bagatelle. Derpå indkom forpagteren selv, mons Niels Nielsen, og siger til jægeren, skal det så gå til, så er det umuligt at en ærlig mand kan begå sig her på gården med høj ed, at han aldrig havde givet ordre til sådant og ville forsikre, at bønderne af egen selvrådighed det har gjort, helst han deres uregerlighed. Derpå Christopher Jæger svarede, at forpagteren absolut sådant havde befalet, alt erklærede han sig mange gange med ed, så kom bønderne, hvor jeg da hørte, at samtlige enstemmig svarede, at Otte havde ikke sådant dem befalet, men da de ikke kunne få kævlen i to, som var deres arbejde, greb de selv til at skove for at ikke bortfare med uforrettet sag. Så at være passeret testerer jeg under min hånd, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, Viborg 7 april 1729, Severin Brun. Næstafvigte 10 marts klokken ungefær 4 om eftermiddagen kom jægeren mons Johan Christopher Redder af Marselisborg Jægergård ind på Marselisborg udi forpagteren sr Niels Nielsens dagligstue med en temmelig stor kluntet svøbe i sin hånd, af hvilken skaftet var sønderslagen, lod sig høre og anse at være ganske vred, og i hvorvel birkedommeren mons Jens Mørch i Holme /som tillige med min principal sr Hans Rosborg, prokurator mons Severin Brun fra Viborg og mig udi samme stue var forsamlede/ spurgte bemeldte mons Redder, hvad der var på færde, men han sådan larmede?
fol 81b
ved jeg dog ikke, at velbemeldte mons Mørch derpå ham bekom nogen svar, førend forpagterens kæreste noget derefter kom ind i stuen og sagde, jeg hører, vores Otte har været udi skoven i dag og fået hug, hvortil mons Redder svarede, ja, det var sandt, han havde og fortjent dem, om han end havde fået flere, thi han havde, sagde Redder, turdet vist bønderne et træ at hugge, som ham ej vedkom, og sådan en hundsfot ville han altid prygle, og hvem det var uden hans forevisning hug i hans herskabs skove, viste derpå det sønderslagne skaft og sagde (om jeg mig ret erindrer), at han dermed havde slagen Otte Hansen. Min principal sr Rosborg svarede, at dersom mons Redder således havde slagen nogen af hans folk, skulle han ikke skiltes vel derfra, thi ingen havde magt at slå sig til rette, men enhver som forser sig skulle lide efter loven. Imidlertid kom mons Niels Nielsen ind fra Århus og i det samme kom i tale med bemeldte jægeren dette angående, men så gik jeg af undseelse, om de skulle komme i tvistighed, ud af stuen i gangen eller forstuen, hvor der stod en del bønderkarle, som jeg dog ikke kendte, men er mig siden berettet at være iblandt andre Thomas Bundgård, Rasmus Bundgård, Søren Pedersen, Christen Pedersen og en tjenestekarl Michel Nielsen alle af Holme, hvilke talte med bemeldte Otte Hansen om det samme. Da jeg hørte, det var dem, der havde været i skoven og skulle skove brænde til forpagteren, spurgte jeg dem ad, hvorledes de var bleven tilsagt denne skovning at forrette. Dertil svarede de enstemmende, at de fra forpagteren var tilsagt at hjemskove tvende kævler, som lå i skoven og var fældet, men formedelst samme kævler var så uørksomme og umagelige, at de hverken kunne kløve dem eller bjærge dem hjem, og de havde hørt, at der dagen tilforn var udvist brænde til forpagteren, så gik de hen til et træ, som stod stemplet, fældede og ville skove det til Marselisborg, men da de dermed var i arbejde, kom jægeren efter deres beretning og slog Otte Hansen, som stod noget borte på et andet sted. Jeg spurgte dem ydermere, om Otte Hansen gav dem forlov at hugge samme træ? De svarede nej, han gav dem ikke forlov dertil, men som forpagterens brænde plejede at stå ungefær på det sted, tænkte de, at dette træ til ham skulle være udvist, siden ingen navn derpå fandtes skreven. Dette er alt hvis jeg herom er vidende /Thi endskønt der faldt adskillige flere ord imellem mons Redder og de andre herom, så erindrer jeg mig dog ikke tilvisse derom at gøre forklaring, og bekræfter så dette mit vidne ved ed
fol 82a
efter loven at være i sandhed så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, hvilket sr Otte Hansen uden noget stævnemål til mig må bruge i hvad rettergang, han behager. Datum Haraldslund 13 april 1729, H. C. Møller. Såvidt som er passeret udi sr Niels Nielsens dagligstue og Hans Christian Møller haver omvundet, skovrider mons Redder angående hans udsigende og svøbe er mig i alle måder bevidst testeres af Haraldslund ut supra, H. Rosborg.
Tirsdag 3 maj 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Andersen, Rasmus Olufsen, Rasmus Jacobsen, Niels Holm og Anders Andersen af Ravnholt, Anders Rasmussen af Slet og Groes Madsen i Viby.
** Sr Hans Holm af Århus mødte for retten på Otte Hansens vegne udi den sag contra skovrideren sr Johan Christopher Redder, som til i dag efter forhen afhjemlede kald og varsels indhold samt begæring i dag 8 dage sidst til i dag af retten til vidners førelse blev opsat, hvorpå Holm da for retten fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Jens Jensen og Søren Olufsen begge fra Århus, som afhjemlede ved [ed] med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag havde indvarslet Niels Rasmussen i Åby med flere efter en memorial sålydende: Memorial for varselsmændene, med lovligt 8 dages kald og varsel indstævnes I, Niels Rasmussen Hinge i Åby og Jens Pedersen Haldum i Brabrand til Marselisborg birketing at møde førstkommende 3 maj, Eders sandfærdige vidne ved ed efter loven at aflægge og på spørgsmål at svare, om alt hvis Eder er bevidst angående den overfald, Johan Christopher Redder skovrider ved Marselisborg imod forpagteren sr Niels Nielsens tjener Otte Hansen med slag og nærrørige ord har forøvet sidstleden den 10 marts i Marselisborg skov, da I begge har været der at fælde doktor Neuhausens udviste træer, med videre hvis I derom så og hørte eller herefter
fol 82b
hørt haver. Marselisborg 26 april 1729, Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Niels Rasmussen Hinge selv og ved Jens Pedersen Haldums talte de med hans hustru, og lovede på begge sider at tilstå dem budet. Derpå bad Holm rettten ville lade påkalde de 2 indstævnede vidnespersoner efter stævnemålets indhold at tages i forhør. De indstævnede 2 personer blev af retten 3 gange påråbt, men ingen gensvar skete, hvilket anledigede Holm at begære rettens forelæggelse efter lovnes medhold til dem i dag 14 dage førstkommende under deres faldsmål her til tinget at møde, deres vidnesbyrd hvorom de er lovligt stævnet at aflægge. Sr Laurs Roed Klovmand af Århus, som var mødt på sin svoger skovrideren Johan Christopher Redders vegne og havde anhørt det i dag protokollen tilførte nye stævnemål til nye vidners føring i sagen måtte derover besvære sig, at citanten for at anholde sagen søger de udflugter, som formentlig strider imod KM allernådigste lovs bydende, [i]sær stævnemålet i dag er udløben efter første stævnemål, og fordi at citanten kan forlænge tiden, har han så ulovligt, som ulovmedholdeligt vist at søge sagen til langvillig udsigt, når han i dag 8 dage først her til retten har indstævnet 2 ubekendte personer, som ikke vidner om de egentlig sorterer her under denne ret, mindre bekendtgjort med lovligt bevis, andet end de personer, som før møde for nogen ret, uden den foresatte, som over dem har at befale derom er blevet bekendtgjort, og sammes forlov dertil kunne nydt, og i alt så er vidnerne aldrig stævnet under deres faldsmål her til retten at møde, deres vidne at udsige, ikke heller tillader loven citanten længere opsættelse i sagen, siden de sex uger efter lovens pag 32.. i dag er udløben, hvilken post Klovmand formodede retten til afvisning på citantens begæring grundede sig på, thi skulle dette være tilladt, at så ulovbillige poster måtte tillades, kunne citanten for at undgå sin velfortjente
fol 83a
straf, som hans formastelse har fortjent at være med straf anset for, som hans grevelige excellence hr grev Danneskiold kan mod ham formere, som under sagens lange drift og forandringer kunne blive vidtløftig, at indhente, samme at forekomme begærede Klovmand, at retten ikke tillod Holm sit begærende, som alene ikkun sigter til udflugter og tidernes forhaling. Holm, som havde med stor tålmodighed anhørt, hvorledes mons Klovmand, som han alle tider har haft den tanke om, at skulle være en fornuftig mand, og om endskønt han ikke skulle skulle være alle KM forordninger og love til punkt og prikke bekendt, så dog burde han at forstå de ting, som ikke må hindre en mand udi sin rets fremmelse, hvad Klovmand desårsag har ladet tilføre kan alene anses som fyldekalk, og hans derunder brugende expressioner holder sig Holm reserveret i længden og til rette tide at gendrive, foruden dette ser man ham skrækkeligt at misregne tiden fra 1 stævnemålets hæftelse, så man kan se hvorvidt hans lovlige ihukommelse, muligt i andre ting sig og kan bestrække, hvorom alting er, kan retten ikke nægte Holm at få sine udi sagen endnu behøvende vidnesbyrd afhørt, som ham virkelig har ventet de 2 indstævnede i dag skulle have compareret, men fordi de er udebleven, venter Holm foruden videre dennesinde imod Klovmands tilførte at replicere til denne dommerens forelæggelse, som forhen meldt er. Klovmand, som formodede hans forrige protest fandt bifald af dommeren, allerhelst at stævnemålet just til i dag er udløben, som samme varsel selv tydeligt forklarer, hvad ellers Holms tilførte Klovmands conduite betræffer, agter ganske unødvendigt at besvare, med mindre det meriterede nogensteds. Retten efter parternes tilførte interlokuterede således, som befindes, at sr Holm på sin prin-
fol 83b
cipals Otte Hansens vegne ved Marselisborg har indstævnet 2 personer i denne sag at vidne, nemlig Niels Rasmussen Hinge af Åby og Jens Pedersen Haldum af Brabrand, da som forbemeldte 2 personer ikke under denne ret sorterer, altså kan denne rettens forelæggelse til samme personer ej i nogen måde tilforpligte dem her for retten at comparere. På denne uventede resolution/ siden det muligt endnu kan stå i tvivl, hvor eller til hvad ting de indstævnede sorterer/ var Holm begærende, at dette tingsvidne måtte stå åbent og usluttet indtil han samme 2 personers samt flere vidner dog efter foregående lovligt stævnemål har ført, på det han alt under ét forinden til dom vorder trateret, kan få inkorporeret, til hvilken ende han for det første var 14 dages anstand begærende. Klovmand i anledning loven begærede, at mons Holm ville navngive hvad vidner, han videre i sagen agter at føre, siden han agter flere vidner at føre, end han ført haver, hvortil Holm svarede, at efterdi han må fornemme, han bør efter loven at stævne påny, kan han siden fornemme, hvo det er, som skal vidne til sagens oplysning og alene var de 14 dages anstand begærende, efterdi at mons Holm ved hans eget protokollen tilførte tilkendegiver at påny lade udgå stævnemål, så i anledning KM allernådigste bydende hans interesser at iagttage, finder Klovmand ikke understå sig at indvillige sr Holms begæring, fordi han derunder krænker KM interesser for stemplet papir. Den begærede anstand blev af retten consenteret, opsat i 14 dage.
** Sr Christen Sørensen af Århus i dag hans andet ting, han lod lyse /på sin principal forvalter Stærs vegne/ efter Michel Rasmussen i Vejlby, som ulovligt er undvigt sin påboende gård ibd. Han blev påråbt af retten, men ingen gensvar skete.
** Ermeldte Christen Sørensens andet ting, han lovbød den selvejerbondegård i Tilst, Niels Andersen påboede, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale.
fol 84a
Tirsdag 10 maj 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Andersen, Michel Nielsen, Rasmus Jacobsen, Michel Jensen, Laurs Jensen og Jens Rasmussen alle af Ravnholt og Groes Madsen i Viby og Søren Jensen Molbo i Holme.
** Sr Christen Sørensen af Århus mødte for retten på forvalteren sr Andreas Stærs vegne og i dag til tredje ting lod lyse efter den undvigte bonde Michel Rasmussen af Vejlby, men da hverken han eller nogen på hans vegne til genmæle indfandt sig, begærede Christen Sørensen et lovligt lysningstingsvidne udstedt.
** Sr Christen Sørensen af Århus på forvalteren sr Andreas Stærs vegne lod i dag tredje gang opbyde bondeskylden i Niels Andersens gård i Tilst for alle vedkommende, om nogen måtte være, som samme agter at indløse, men efter 3 sindes påråbelse af retten mødte ingen. Så derefter fremlagde han i retten en skriftlig kommunikation af forvalteren den 22 april sidst til bemeldte Niels Andersens børn, fædrene og mødrene frænder udstedt, hvilken med vedkommendes påtegning han begærede læst og akten tilført, efterdi den med vedbørligt stemplet papir er belagt, hvorefter Christen Sørensen var lovbudsvidne beskreven [begærende].
** Sr Christen Sørensen af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 varselsmænd, navnlig Niels Jensen tjenende Peder Andersen i Tilst og Jens Erichsens søn Niels Jensen ibd, som ved ed efter loven afhjemlede, at de her til retten til i dag med 8 dages varsel har indstævnet Niels Andersen af bemeldte Tilst efter en skriftlig memorial, der lyder således
fol 84b
som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Niels Andersen i egen person. Bemeldte Niels Andersen blev af retten 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Efter samme stævnemåls tilhold begærede Christen Sørensen retten ville udmelde 4 gode mænd, som samme gårds bondeeje efter dets befindende beskaffenhed kunne taxere og sådan deres forretning til næste ting ved ed afhjemle. Til forestående taxationsforretning blev af retten udmeldt Frands Christensen og Jens Balle af True, Rasmus Trige og Jens Erichsen af Tilst, som har at møde ved Niels Andersens gård ibd førstkommende mandag 16 maj, samme gårds bondeeje syne og taxere, som de det forsvarligt eragte kan, og de det ved ed i dag 8 dage her for retten kan bekræfte, til hvilken tid sagen for det første blev opsat, nemlig 8 dage.
** Sr Niels Nielsen på Marselisborg fremkom for retten på Christen Christensen Snedker i Brabrand hans datter Maren Christensdatter hendes vegne og producerede en af denne højtærede ret udstedt stævning af dato 25 april sidst, hvilken med sin forkyndelsespåskrift han begærede for retten måtte læses, påskrives og til tingsvidnes begyndelse protokolleres. Den indstævnede Jens Rasmussen af Snåstrup var personligt for retten til stede og erklærede, at han intet såvidt stævningen angår har at imodsige, hvornæst blev fremstillet at vidne Laurs Andersen af Yderup, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at vidnet var bestilt af Maren Christensdatters forældre i Brabrand, at han skulle hente tvende tønder øl i Århus, som skulle bruges til de gæster, der til Maren Christensdatters trolovelse var indbuden, deres traktemente, hvilket vidnet og gjorde, og skete det nogle dage før trolovelsen, men da vidnet var kommet ind i Christen Snedkers hus, før han skulle køre samme rejse, og datteren Maren Christensdatter fornam, hvad han skulle rejse
fol 85a
efter, da sagde Maren Christensdatter til hendes moder Karen Jensdatter udi vidnets hosværelse og påhør, at hun skulle ikke lade øllet hente, ej heller kære sig noget efter samme trolovelse eller derpå gøre nogen bekostning, thi Maren Christensdatter /som hun selv sagde havde slet ingen lyst til at indgå trolovelse, hvorpå moderen spurgte hende, om hun ville gøre hendes frænder den hånhed og ikke fuldbyrde det ægteskab, som de nu ville have hende til. Da svarede Maren Christensdatter, kunne hendes forældre ikke lide hende hjemme, så ville hun langt hellere drage ud og tjene for sit brød end indgå det ægteskab. Derpå moderen strax tog en kæp og for bemeldte ords skyld ville slagen datteren, men vidnet gik imellem og forhindrede, at Maren Christensdatter dengang ingen hug fik at kæppen, men moderen gav hende da ørefigen for samme årsag med hendes hånd, og datteren derover græd, og vidnet dog efter moderens befaling hentede ommeldte 2 tdr øl. Videre vidste vidnet ikke og blev derfor af begge parter fra retten dimitteret. Dernæst at vidne fremstod Anne Andersdatter nu værende i Hasle til Jens Hvidkjærs, men afvigte sommer var hun i Brabrand, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at vidnet afvigte sommer noget før bemeldte trolovelse skete var udi Christen Snedkers hus i Brabrand, da hørte vidnet, at bemeldte Christen Snedkers hustru og datter talte om forbemeldte trolovelse, men datteren sagde, hun ville ikke have den trolovelse, ikke heller nogen tid ville hun have Jens Rasmussen i Snåstrup til ægte. Så så vidnet, at moderen derpå slog datteren tre ørefigener og sagde hun skulle have ham, men datteren græd meget derover. Imidlertid ind kom pigens fader bemeldte Christen Snedker og sagde til datteren, dersom hun ikke ville indgå bemeldte ægteskab, så skulle hun aldrig få godt af ham, nemlig hendes
fol 85b
fader, og da Maren Christensdatter således af hendes forældre blev trakteret og tiltalt, tav hun stille og græd. Dog hørte vidnet, at hun måtte sige ja, førend forældrene ville slippe hende. Siden ved vidnet, at Maren Christensdatter blev meget syg, måtte et fjerdingår omtrent stedse holde sengen, ja var så heftigt svag, at hun imidlertid af sognepræsten i hendes saligheds sag blev betjent, og således var, at ingen liv hos hende tit og ofte var at forvente, særdeles når Maren Christensdatter hørte det, nogen nævnte Jens Rasmussen af Snåstrup hans navn nævne eller talte om ægteskab med ham, thi når det skete, da besvimede Maren Christensdatter strax, og ofte i slig besvimelse og dånelse var så længe borte, at ingen vidste andet end hun ganske var død, så de end nogle gange var færdige at tage hende af sengen og lægge hende lig på bordet, hvilket vidnet og mange flere folk både hørte og så, så efterdi hverken Jens Rasmussen, som er ved retten til stede, eller citanten havde noget videre vidnet at tilspørge, blev hun fra retten dimitteret. Videre fremkom at vidne Anne Lisbeth Jensdatter af ?, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at forgangen sommer 1728, da kom vidnet ind i Christen Snedkers hus i Brabrand, da hørte vidnet, at moderen Karen Jensdatter sagde til hendes datter iblandt andet, og talte om datterens giftermål, og som datteren var hendes moder dermed imod, hørte vidnet, at moderen sagde, du skal min sjæls salighed have ham, eller du skal aldrig få godt af enten din fader eller mig, han er en god, ærlig mand, og vi kan ikke sige ham andet på end godt, og med det samme slog moderen datteren en del ørefigener. Da datteren græd bitterligt og sagde, før hun ville indgå det ægteskab, så ville hun før gå i havet og drukne sig, men moderen sagde endda jo, hun skulle have ham. Videre vidste vidnet ikke, hvor-
fol 86a
for hun fra retten blev dimitteret. Ydermere fremkom at vidne Rasmus Michelsen af Brabrand, som i lige svorne ed vant, at han engang efter Mikkelsdag sidstafvigte var udi omvundne Christen Snedkers hus i Brabrand, da hørte vidnet, at det kom i tale om bryllup, som Maren Christensdatter skulle have med Jens Rasmussen af Snåstrup. Dertil svarede Maren Christensdatter, det skulle aldrig ske med hendes vilje, og om de end med videre nød og tvang endelig ville have det fuldbyrdet, og det intet andet måtte være, end hun endelig skulle derhen til Snåstrup, så skulle det ikke vare længe, thi før hun enten ville være eller blive der, så ville hun før gå i åen at ombringe sig selv, og ved det samme så hun meget bedrøvet og jammerfuld ud, og det skete efter at Maren Christensdatter var kommen op af forrige omvundne svaghed. Derpå sagde vidnet til Maren Christensdatter, at hun ikke måtte så sige eller have sådanne tanker, men hun svarede dertil, at det blev aldrig godt, om hun kom der. Vidnet forklarede endvidere, at han tit og ofte var i Christen Snedkers hus i omvundne tid, da Maren Christensdatter var syg, da ved han, at hun var meget syg og blev berettet ligesom til døden, og havde vidnet også hørt og set, at Maren Christensdatter undertiden i samme hendes svaghed kunne være nogenledes, ligge og snakke og tale med folk om et og andet, indtil hun hørte nogen enten nævnte eller talte om Jens Rasmussen i Snåstrup eller hendes giftermål med ham, thi når det skete, da besvimede hun strax og deri kunne være længe borte, og som Jens Rasmussen erklærede, at han ej havde vidnet noget at tilspørge, ikke heller citanten, så blev han fra retten dimitteret. Dernæst at vidne fremstod Peder Laursen af True, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at først i vinter, da var vidnet i Brabrand i Christen Snedkers
fol 86b
hus, da talte Christen Snedker med vidnet om, at han kunne ikke få sin datter Maren til at fuldbyrde ægteskab med Jens Rasmussen i Snåstrup, bad vidnet derfor at han ville tale med hende derom og forsøge, om han ikke kunne overtale hende dertil, hvilket vidnet og gjorde sin flid til, men Maren Christensdatter svarede plat nej, hun ville slet intet i ægteskab med Jens Rasmussen, men det var hende så hårdt imod, at før hun det ville indgå, så ville hun før gøre noget andet ondt, da sagde Christen Snedker derpå til sin datter, dersom hun ikke ville indgå bemeldte ægteskab, så ville han aldrig gøre hende godt i hans dage. Derefter Maren Christensdatter gik hen i den anden stue og ikke mere blev talt til hende derom den tid, og blev han på lige måde som næstforrige vidne fra retten dimitteret. Endelig fremkom for retten efter indstævning bemeldte Christen Snedker af Brabrand, som erbød sit vidne efter loven i denne sag at aflægge, men blev af retten tilholdt samme først protokollen at lade tilføre til nærmere eftertanke, enten hans udsigende, som en forklaring eller et vidnesbyrd bør anses, hvorved fuldmægtigen og så længe lod det forblive, og var da hans udsigende nu her for retten således, først kan han ikke nægte eller fragå, at hvis de nu her i dag førte vidner har forklaret, at han for sin person skal have truet hans datter dermed, at om hun ikke ville indgå foromvundne ægteskab, ville han aldrig gøre hende godt, kan ej heller nægte, at hans hustru Karen Jensdatter jo og tit og ofte både med trusler eller hårde ord, hug og slag har villet nøde og tvinge hendes datter, bemeldte Maren Christensdatter, til fornævnte ægteskabs fuldbyrdigelse, men datteren har ingen tid enten med gode eller onde det villet bejae, uden da hun endelig måtte ind(mlg)
fol 87a
befrielse, at Christen Christensen og hans hustru ellers har gjort sig så stor umage med datteren for at drive hende til samme ægteskab, forklarede Christen Snedker havde været årsag, at hun før har været tilbuden et skikkeligt ægteskab, det ville hun ikke imodtage, hvori de da lod hende hendes egen vilje, men da nu dette med Jens Rasmussen i Snåstrup hende igen blev tilbuden, og de syntes han var en skikkelig mand, havde en god gård i fæste med sin bygning og besætning og således i god tilstand, så de syntes, hun kunne der være meget vel faren efter hendes stand, derfor havde de gerne ønsket hende dertil at kunne formået for at se hende så vel forsynet imens de levede og kan gøre hende, hvad de efter forældrelig pligt i så måde tilkommer, hvilket hverken de eller hun kan vide, hvor længe vorherre vil lade continuere. Dette med meget mere forklarede Christen Snedker, at de havde foreholdt bemeldte deres datter med formaning, hun skulle lyde dem og tage imod brødet, som hende var tilbuden, men da hun ikke med det gode ville lyde dem der udi, har de brugt den hårde måde, som omvunden er, i mening hun sig endda dertil skulle lade bekvemme, indtil hun faldt i bemeldte omvundne svaghed og måtte holde hendes sygeseng derover udi tolv samfulde uger mindre en dag, og da de imidlertid måtte fornemme, at Maren Christensdatter besvimede og faldt hen i dånelse, således som omvundet er, mesten hver gang der blev talt om samme ægteskab, og de derhos endog tilmed havde hørt hendes mange imodsigelser /som hun (mlg) holder/ måtte de særdeles formene (mlg) på ingen måde til bemeldte ægteskabs
fol 87b
fyldestgørelse er at formå, fandt de først i deres forsøg med bemeldte tvang, og som hun har været tilforn i den post med imodsigelse, er hun endnu, så at der er ingen tegn til hun nogen tid får andre tanker derom, end omvundet er, hvorfor han, nemlig Christen Snedker, nu imod sin forrige mening befandt, at hun før ville miste sit liv end indgå bemeldte ægteskab, på hvilket alt som Christen Christensen Snedker nu har forklaret, han erbød sig at gøre sin ed således nu her for retten, som ellers hvor og når fornøden gøres og påankes, det Niels Nielsen formodede, retten nu imodtog, siden sagen er af den beskaffenhed, at om endskønt den ikke så just kan siges at angå hans datters ære, så dog hendes temmelige velfærd, om ikke hendes levned, efter de hørte vidners indholdende forklaring om hvilke ting, loven udførlig tillader, at de skal vidne, deraf ville først førte Christen Christensens gjorte forklaring om sin datter Maren Christensdatters ægteskab stå til vedkommende dommers gode skønsomhed, hvorvidt samme kan valideres. Endvidere blev produceret sognepræsten for Brabrand og Kasted menigheder, velærværdige hr Anders Hutfeldt hans attest af dags dato, hvilken begæredes læst, påskreven og akten tilført, efter hvilket alt som nu i dag i denne sag er sket, Niels Nielsen på Maren Christensdatters vegne var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.
** No. 18, 6 skl vedhæftet papir. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at Christen Christensen Snedker i Brabrand hans datter Maren Christensdatter for mig har ladet andrage, hvorledes hun imod sin vilje af sine forældre bemeldte Christen Christensen og hustru Karen Jensdatter skal være nødt og truet (mlg)
fol 88a
med hårde ord, trusler, hug og slag at lade sig trolove til Jens Rasmussen af Snåstrup, og som hun så lidet nu som tilforn inklinerer til nærmere ægteskab med ditto Jens Rasmussen, finder hun sig højlig forårsaget at lade føre vidnesbyrd og bevisligheder, ej alene om bemeldte hendes forældres ubetænksomme nød og tvang til foreskrevne trolovelse /i vente af videre ægteskabs fuldbyrdelse/, men endog om hendes mange derimod for dem og andre fremsatte og udviste modsigelser, samt hende derover påkommende store svaghed og elendighed ved al den omgang, som både før og efter trolovensen er passeret, så vel muligen hendes forældre og hende som dem og bemeldte Jens Rasmussen og hans pårørende. Thi gives hermed mere bemeldte Jens Rasmussen i Snåstrup lovligt kald og varsel at møde for Marselisborg birketings ret 10 og 17 maj, attester, beskikkelsesvidner og andre vidnesbyrd at anhøre og spørgsmål at tilsvare, alt angående foreskrevne medfart og omgang med alt hvis deraf kan dependere. Til bemeldte tider og ting indstævnes Maren Christensdatters forældre bemeldte Christen Christensen Snedker og Karen Jensdatter af Brabrand, både at påhøre hvis dem under vidnernes førelse kan anrøre og at give deres sandfærdige og beedigede vidnesbyrd og forklaring over al den omgang, som både før og efter bemeldte deres datters trolovelse er passeret, såvidt dem desangående er vitterligt og de bliver tilspurgt om. Dernæst insinueres denne stævning for velærværdige hr Anders Hutfeldt sognepræst for Brabrand og Kasted menigheder med formodning, hans velærværdighed behager til fornævnte ret bemeldte 10 maj at indgive sin sandfærdige og beedigede attest angående i hvad tilstand han har befunden bemeldte Maren Christensdatter ved fornævnte trolovelse såvel som siden. Endvidere indstævnes til bemeldte 10 maj for
fol 88b
skrevne ret at møde Jens Pedersen Haldum af Brabrand, Laurs Andersen af Yderup, Søren Rasmussen og Rasmus Michelsen af Brabrand og Peder Laursen af True, enhver for sig deres sandfærdige vidne ved ed efter loven at afhjemle om alt, hvis dem enhver især er bevidst foreskrevne trolovelses omgang og dependentier betræffende, efter hvilket alt citanten agter et lovligt tingsvidne at erhverve. Datum Holme 25 april 1729. LS. PS I lige måde indstævnes til vidners anhørelse bemeldte tid og ting Rasmus Pedersen og hans hustru Maren Jensdatter, så og spørgsmål at besvare. Ut supra. Denne stævning har vi undertegnede i dag lovligt forkyndt for alle indbmeldte, og talte vi med enhver af de instævnede selv og leverede kopi heraf til sognepræsten hr Anders Hutfeldt i Brabrand og Jens Rasmussen i Snåstrup, men ej flere steder, siden ingen kopi hos nogen af de andre blev begæret, det vi bekræfter så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Brabrand 26 april 1729, Peder Michelsen, Søren Sørensen.
** No 18, F4, 6 skl. Maren Christensdatter, som 10 søndag efter trinitatis 1728 blev trolovet til en enkemand Jens Rasmussen af Snåstrup, kan jeg attestere om, at hun siden hendes trolovelse ej har haft nogen fuldkommen helbred, og er jeg bleven kaldt op til hende for at betjene hende med sakramentet i huset, da hun er faldet i besvimelse og afmagt, der jeg talte om hendes fæstemand. Ellers kan jeg ikke nægte, at jeg har jo hørt mange sige, at hendes forældre havde tvungen hende til dette ægteskab og fæste, men aldrig at have været derfor, men alt dette har jeg ej våren vidende førend efter trolovelsen, og ej før den. Dette er mit sandfærdige vidne, som jeg vil være gestandig, hvor og når det forlanges, og med min ed bekræfte, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Brabrand 10 maj 1729, Anders Hutfeldt.
Tirsdag 17 maj 1729
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Groes Madsen i Viby, Laurs Andersen, Michel Nielsen, Jens Rasmussen, Laurs Jensen, Niels Rasmussen og Michel Jensen i Ravnholt.
** For retten fremkom sr Hans Holm af Århus som på Otte Hansens vegne efter en i dag otte
fol 89a
dage sidst af dommeren tilladt opsættelse udi den sag contra skovrideren sr Redder, som 5 april sidst blev her til tinget anhængig gjort, og da i anledning at den fornævnte 14 dage sidst af dommeren fældede interlocutoris, at de til den tid indstævnede vidners forum var ham ubekendt, måtte Holm efter hans tilsigelse i akten kontinuere med nye stævnemål, hvilket han da og nu her for retten, ligesom det af rettens middel er udstedt, her udi retten producerede og bad samme med sin forkyndelsespåskrift måtte blive læst og akten tilført, hvorpå Holm fremæskede 3 vidnespersoner, som han for det første i dag agter at lade afhøre, nemlig Christen Laursen tjenende sr Hans Buchtrup udi Århus, Christen Laursen tjenende Christen Nielsen Hårby ibd og Rasmus Jensen tjenende på Marselisborg, og da eden af lovbogen for de tilstedeværende blev af dommeren efter loven foreholdt, deres sandhed uden dølgsmål at vidne, fremæskede da først Holm Christen Laursen tjenende Hans Buchtrup. På sr Johan Christopher Redders vegne var mødt for retten hans svoger Laurs Roed Klovmand af Århus, som ugerne må fornemme den kærlighed til langvillig proces, Otte Hansen continuerer med, så for at blive bekendtgjort, om flere vidner i sagen føres skal end de, citanten har navngivet og for retten præsenteret, så i anledning af lovens art. 14.. formodede Klovmand, retten tilholdt citanten contrapartens begæring at fyldestgøre, forinden agtede Klovmand ikke noget mod stævnemålet at indvende, alene begærede at de tilstedeværende vidner måtte separeres. Så at vidne fremstod først Hans Buchtrups tjenestekarl Christen Laursen, som vant med oprakte fingre efter loven, at han i søndags 8 dage sidst var han tillige med Christen Haarbys tjenestekarl Christen Laursen
fol 89b
i Marselisborg skov for at søge om et høved, nemlig en ko, som var gået bort, hvor de da træffede Otte Hansen fra Marselisborg, skovfogeden i Skåde og Rasmus Jensen buder ved Marselisborg, og da hørte de, at Otte Hansen spurgte skovfogeden ad, om ikke de træer, som var udvist til forpagteren på Marselisborg og det til doktor Neuhausen udi Århus var på det sted udvist, og om han kunne vise ham dem, hvortil han svarede jo. Derpå viste han, nemlig skovfogeden, dem 14 stubbe og to træer, som ikke endnu var fældede, hvoraf 4 var slagen 2 stempler og de 2 ikkun et stempel på hver, og forklarede skovfogeden på Otte Hansens spørgsmål, at han ikke vidste, hvilket der var udvist til forpagteren eller doktoren, undtagen at mons Iver Madsen, forpagterens kærestes broder, havde sagt ham, at han og nemlig vidnet derpå blev begæret af Otte Hansen, at vidnet ville bese de 6 forommeldte udviste træer og stubbe og skønne, hvor mange stempler, der var på hver, hvilket de og gjorde, og fandt og så at på de 4 træer og stubbe var der to stempler på og det 5. var der og slagen tvende gange på, som dog med kanten af hammeren det ene slag. Videre forklarede vidnet, at Otte Hansen samme tid bad skovfogeden at vise, hvor Neuhausens og forpagterens træer var udvist, item hvilke doktor Neuhausen havde hjemskovet, nemlig 2 træer, hvor da skovfogeden viste dem, at Neuhausens stubbe, som var afskovet 2 stubbe, hvorpå var slagen 2 slag på hver med skovhammeren, men på den ene stub ét slag på kanten, og forklarede vidnet end ydermere, at Otte Hansen sagde til skovfogeden og de andre, det var det træ, som jægeren slog ham for, som Holme folk havde huggen for ellers tydeligen at oplyse vidnets udsigende, så er muligen alene dem for såvidt ?? angår at vidnet med sine øjne
fol 90a
omvundne tid haver set, at på hver af 4 forommeldte stubbe og træer var to lovlige stempler næst ved siden af hinanden, men på hver af de øvrige to var ikkun ét, alene hvilke? fem stubbe derforuden var slagen til med kanten af hammeren af de 14 træer, som hver havde to stempler, deraf sagde skovfogeden, at doktor Neuhausens havde våren det ene, af det så vidnet ikkun stubben tilbage, de 2 som var ikkun stemplet med et stempel hver, deraf var det ene borttaget, men det andet stod endnu ved roden. Klovmand tilspurgte vidnet, om skovfogeden foreviste nogen træer videre end skovfogeden sagde samme tid, at forpagterens kærestes broder mons Iver Madsen for skovfogeden havde berettet. Vidnet svarede, at skovfogeden berettede for dem samtlige, at han vidste intet videre om træer, end som Iver Madsen havde vist ham dem. 2. om skovfogeden samme tid sagde at være bevidst, om doktor Neuhausen havde hjemskovet noget træ. Vidnet svarede, at skovfogeden ikke videre samme tid sagde end alene viste vidnet og medfølgere en stub, forpagteren efter beretning var Neuhausens og ej videre uden hvad han forhen har omvundet. 3. om vidnet kan med en god samvittighed sige, enten det andet stempel, som han vidner om, var slagen på træet ved udgående, eller der var slagen fejl. Vidnet svarede, det ene var slagen fejl, som vidnet på mons Klovmands 2. spørgsmål givne svar ikke aldeles fuldkommen forståelig kan anses, så er nu spørgsmål, om vidnet hørte, at skovfogeden tilstod eller sagde, at det træ med de to stempler, hvis stub han sagde at bullen af havde været doktor Neuhausens, andet og var så i sig selv, at dito træ til Neuhausen var udvist.
fol 90b
Vidnet svarede, det havde været doktor Neuhausens træ, men om de just var udvist til doktor Neuhausen, det talte skovfogeden intet om. Klovmand, som havde anhørt dette første vidnes udsigende, som alene vidner på skovfogeden og mons Iver Madsen angående deres forhen hafte samtale og derpå fulgte beretning fra skovfogeden til det i dag fremførte vidne, så for at ikke noget lovstridigt enten med ed, imod ed eller andet, som loven strikt befaler på pag. 29.., ville Klovmand ydmygst bede rettens assistance til samme forekommelse, ventede og at hans forhen i dag protokollen tilførte såvel som sidst bliver iagttaget, forinden noget videre dennesinde blev ført. Dertil blev svaret på Otte Hansens vegne, at mons Klovmand såvel som hans principal selv har hørt, at vidnets udsigende såvidt skovfogeden vedkommer gør kun meget lidet til sagen på enten af siderne, derfor som de øvrige i dag fremstillede 2 vidnesbyrd, især Christen Nielsen Hårbys karl Christen Laursen og erbød sit vidnes aflæggelse, mens intet mindre end mons Klovmand skulle søge enten af parterne i så måder at opholde og lige så lidet slig tarv retten consenterede, hvorfor blev fremstillet bemeldte Christen Laursen, Christen Hårbys tjenestekarl, som vant ved lige svorne ed i alle ord og mening som sr Hans Buchtrups karl af samme navn forhen vundet har, både på spørgsmål og alt, og som ingen flere vidner nu var ved retten til stede, så begæredes sagen til næste tingdag efter dets indhold, nemlig 31 hujus, og som ingen af parterne havde videre at tilspørge vidnerne, så blev de fra retten forlovet, og sagen til forbemeldte 31 maj opsat.
** Sr Christen Sørensen af Århus mødte for retten på hans husboond forvalter Stærs vegne og æskede den sag i rette contra Niels Andersen i Tilst, og efter udmeldelse her af retten i dag 8 dage fremstillede Rasmus
fol 91a
Trige og Jens Erichsen af Tilst samt Frands Christensen og Jens Laursen Balle af True, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de i går har synet og taxeret bemeldte Niels Andersens gårds bondeeje som følgende forretning indeholder, hvorefter Christen Sørensen videre begærede sagen opsat i 8 dage.
** No 18, F4, 6 skl. Jens Mørch KM birkedommer til friherskabet Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget Otte Hansen tjenende på Marselisborg, hvorledes han skal være forårsaget i anledning af hans imod skovrideren Johan Christopher Redder formerede sigtelse og sag, formedelst hans imod samme Otte Hansen forøvede overfald sidstafvigte 10 marts, og nu af retten til Marselisborg birketing tilladte opsættelse ved denne continuationsstævning at lade til fornævnte ting indkalde bemeldte skovrider, videre vidner og attester at anhøre desangående den påanke, Otte Hansen imod ham kan have, item at Otte Hansen vil fralægge sig ikke at have fortjent nogen overlast, som skovrideren selv har tilstået imod ham at have ovenmeldte dato begået, og endelig ved sagens drift agter Otte Hansen en lovforsvarlig dom til satisfaktions erlangelse over fornævnte skovrider Redder at forhverve. Thi stævnes Eder hermed, sr Johan Christopher Redder skovrider ved Marselisborg, at møde for mig i rette til Marselisborg birketing førstkommende 17 maj, item 31 dito og 14 juni at anhøre alt, hvad Otte Hansen imod Eder enten skriftligt eller mundtligt den sag angående agter at føre eller føre lade, og efter derpå følgende i rette sættelse dom at lide. Til bekræftelse under min forsegling, Holme 11 maj 1729. Denne stævning har vi undertegnede Rasmus Jensen og Laurs Laursen begge af Marselisborg i dag lovligt forkyndt ved Marselisborg Jægergård, og talte vi med Laurs Troelsen og leverede ham rigtig kopi heraf, som han lovede at levere mons Redder ved hans hjemkomst,
fol 91b
det vi bekræfter så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Marselisborg ut supra, Rasmus Jensen, Laurs Laursen.
** Anno 1729, 16 maj mødte vi underskrevne Rasmus Sørensen Trige og Jens Erichsen af Tilst, samt Frands Christensen og Jens Laursen Balle af True efter udmeldelse af Marselisborg birketings ret d. 10 hujus udi Niels Andersens hidindtil beboende gård i Tilst for at taxere og vurdere samme gårds bondeeje, hvilken anbefalede forretning er sket således. På bemeldte Niels Andersens hid indtil beboende selvejergård af bondeskylden befindes 1. 12 fags stuehus, gammelt, og på tømmer og tag meget forrådnet og brøstfældig, og overet af to fag ganske nedfalden. Loftet indvendig over 3 fag er og forrådnet, ellers kan samme hus med liden reparation hjælpes og bedres, at det i nogen tid kan stå. 2. ladehuset 12 fag og 2 fags porthus udi enden er i nogenledes brugbar stand. 3. 18 fag nød- og fæhus samt hølade østen i gården er overalt gammelt og fornemmelig er 7 fag deraf både på neder- og overtømmeret så forrådnet, at det er venteligt, at det af sig selv nedfalder, hvilket om sker spolerer mere med rette. 4. vesten i gården står 14 fag hus, som overalt er brøstfældigt både på tømmer og tæk, og 5. ved vestre side af gården ud til gaden står 7 fags hus, som bortlejes. Samme og er overalt både på tømmer og tæk meget forfalden og forrådnet. Efter at vi da således har befundet denne gårds bygning udi så forfalden og ringe stand, foruden gårdens videre tilhørende befindes meget ringe og armelig, har vi ikke kunnet skønne eller eragte at taxere dens bondeeje for mere end 24 rdl, hvilket således er det højeste, vi samme har kunnet anse, såvel i henseende til gårdens befindende slette stand, som og efter den skik og måde her i egnen ved deslige bondeeje er brugt og bruges, hvilken vores forretning vi med hænders underskrift tilstår og med videre ved ed bekræfter så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum Tilst ut supra, Rasmus Sørensen Trige, IES, Frands Christensen, ILS.
** Memorial for kaldsmændene, Niels Andersen i Tilst hid-
fol 92a
indtil beboede en selvejergård ibd, hvilken han nu øde må fragå og i armelig tilstand kvittere, gives hermed 8 dages lovligt kald og varsel at møde på friherskabet Marselisborgs birketing tirsdagen 10 maj førstkommende og på følgende tingdage efter loven, taxeringsmænd at høre udmelde, som bondeskylden udi Eders hidindtil beboende gård kan vurdere, og siden samme deres forretning ved ed at høre bekræfte, saggivelse for Eders gårds forsiddelse og pådragne restancer, item gårdens besætning og anden tilhørendes forødning og spolering at anhøre og imodtage, og derefter dom at lide og imodtage, som sagen og Eders i så måde brugte omgang og medhandling kan medføre og jeg i så fald kan finde nødig at påstå. Århus 2 maj Anno 1729, Andreas Stær.
** Fornemme og velagte mænd, samtlige fædrene og mødrene frænder til Niels Andersens børn udi Tilst, den liderlige og ødsle omgang, som Niels Andersen i Tilst nu på nogen tid har været hengiven udi, har årsaget ham en ganske armelig tilstand, en ganske brøstfældig og færdig faldende gårds bygning, er forsømt og forhutlet, avlen er ganske ringe og så godt som ubrugelig, besætning enduden ringeste skæpper af sæde- og tærekorn, forødt og spoleret indavling og ingen foder på stedet at underholde den magre besætning af 4 gamle bæster og 1 ko, som endelig ved gården endnu findes, item en temmelig pådragen restance både til kongen og herskabet, sådan hans skammelige adfærd giver det høje herskab ikke liden besværlighed, skade og tildragende fortrædelighed, som samtlige I godtfolk uden videre derom at melde vel kan skønne, men som bondeskylden i gården hidindtil har været ham berettiget, og han derved uanset den ved skifte efter hans forrige hustru er udlagt det høje herskab for deres da formerede tilkrav, har nydt den frihed og ret, som en selvejer af lige vilkår nyder, nu vil tilfalde det høje herskab som herlighedsejer for deres på ham havende prætentioner,
fol 92b
så i henseende til lovens allernådigste befaling lader jeg her til friherskabet Marselisborg birketing samme gårds bondeeje udi næstfølgende trende tingdage opbyde og tilbyde alle fædrene og mødrene frænder af berørte Niels Andersens børn, om nogen er, som på deres vegne samme vil indløse og erlægge derfor til høje herskabet som herligheden ejer i gården, hvad samme ved offentlig auktion eller anden mellemhandling efter dessen værdi og befindende kan bedrage og være værd. Ligeledes bliver alle børnenes pårørende herved sådan tilbydelse bekendtgjort, om nogen af Eder på børnenes vegne vil indestå og svare for samme gårds bondeskyld, hvis ske bør, og samme deres vegne indløse og således continuere gården med den selvejerrettighed, som dermed hidindtil har været, og anskaffe en af frænderne, som samme vil og kan tiltræde, fæste og deraf svare, hvis derpå hæfter, og samme vedbørlig besætte og håndhæve, således som forsvarligt efter loven ske bør, og herlighedsejeren uden skade kan eragte, herpå ventes alle vedkommendes svar og fuldkomne efterretning, enten skriftligt eller mundtligt. Århus 22 april 1729, Andreas Stær. Som velbemeldte hr forvalter lader os, som er Niels Andersens og hustrus pårørende, hans selvejergård tilbyde, da må han vide, at jeg den ej kan indløse, men jeg tror den gode forvalter, at han af kristen kærlighed lader hans kone og lidet barn beholde det hus, som gården har tilhørt, og hvad som han for guds skyld vil lade hende beholde, og det beder vi den gode forvalter meget gerne om, da vil gud ham derfor belønne. Framlev 1 maj 1729, Jens Jensen. Dette af hr forvalter Stær gjorte tilbud haver vi underskrevne Niels Pedersen og Michel Rasmussen, begge boende i True, forkyndt og oplæst for Niels Andersens kones fader Jens Jensen i Framlev, som gav os ovenskrevne svar, ligeså forkynder det for Rasmus Pedersen i Koldens mølle og Jens Pedersen i Tilst, begge morbrødre til Niels Andersens første kuld børn, så og for Thomas
fol 93a
?andsen i Århus, Jens Christensen i Søften, Laurs Nielsen og Niels Madsen i Tilst samt for Søren Michelsen i True, som alle har til hustruer bemeldte børns mostre, hvilke alle gav til svar, at de ej videre dermed ville eller kunne have at bestille, end dersom der var en karl, der ville træde til gården og tage en af døtrene til ægte, ville de hjælpe dem, hvad de kunne, hvilket således med hænders underskrift bekræftes. Datum True 2 maj 1729, Niels Pedersen, Niels Rasmussen. Dette er mig forevist, og meldes til svar, at det er mig, som Niels Andersens ældste søn, ikke muligt at tiltræde eller indløse min faders gårds bondeeje og betale den derpå hæftende restans med videre. Måtte der ellers blive en, som samme vil tiltræde og ægte en af mine søstre, vil jeg gerne være dem behjælpelig efter min evne. Århus 3 maj 1729, Anders Nielsen.
Tirsdag 24 maj 1729
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Laurs Andersen, Rasmus Jacobsen, Christen Jensen, Niels Rasmussen, Anders Andersen og Laurs Jensen alle af Ravnholt og Groes Madsen i Viby.
** Sr Christen Sørensen af Århus på forvalter Stærs vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Niels Andersen i Tilst, som fremdeles blev opsat i 3 uger.
** Dernæst lod oplæse 2 plakater angående Niels Andesen i Tilst og Peder Andersen i Lisbjerg deres påboende gårdes bondeeje, som til offentlig auktion bliver opbuden 1 juni førstkommende.
** Sr Jens Andersen fuldmægtig ved Constantinsborg fremkom for retten og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, navnlig Niels Olufsen i Constantinsborg markhus og Søren Andersen af Kolt, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag [8 dage] til i dag at møde havde indstævnet Constantinsborg bønder sønden Århus, så mange udi restansen findes indført, efter en skriftlig memorial sålydende, som herefter vorder indført. Ligeledes afhjemlede Peder Sørensen og Friderich? ?sen begge af Brabrand, som havde stævnet norden
fol 93b
Århus efter en kaldsmemorial sålydende, som herefter vorder indført. Dernæst producerede fuldmægtigen en af ham underskreven restans af dato 1 maj 1729, som han begærede læst, påskreven og akten tilført, som og skete, lyder som herefter vorder indført. Og som ingen af de indstævnede var mødt noget imod den fremlagte restans at disputere, så satte fuldmægtigen i rette med påstand, at enhver for sig bliver tilfunden at betale hvis de i så måder til deres herskab skyldig er tillige denne processes bekostning tilstrækkelig at erstatte, hvorpå han var dom begærende. Sagen opsat i 8 dage.
** Memorial for kaldsmændene, Jens Andersen på Constantinsborg giver herved efterskrevne lovligt 8 dages kald og varsel, nemlig
[Ormslev:] Jens Kattrup, Michel Nielsen, Peder Andersen, Christen Danielsen, Thøger Pedersen, Søren Rasmussen, Niels Jensen?, Peder Skrædder, Jens Pedersen, Søren Skov alle af Ormslev.
Kolt: Mogens Rasmussen, Niels Rasmussen, Rasmus Andersen og Jens Nielsen.
Kattrup: Rasmus Sørensen, Michel Christensen og Willum Sørensen.
Bering: Rasmus Rasmussen.
Enslev: Søren Rasmussen, Jens Sparre.
Edslev: Peder Kaa, Michel Hansen, Søren Andersen, Rasmus Andersen.
Lemming: Rasmus Bødker, Søren Bødker, Peder Jensen, Niels Jacobsen.
Stautrup: Erich Pedersen, Rasmus Rasmussen, Søren Lassen.
Ingerslev: Mads Rasmussen, Jens Sønderskov, Jens Jørgensen, Michel Jensen, Niels Jensen, Rasmus Kold, Rasmus Thomasen.
Mustrup: Jens Dalsgård.
Solbjerg: Christen Loft,
alle at møde på Marselisborg birketing tirsdag 24 maj førstkommende angående Eders resterende landgilde med videre, hvad I kan være skyldig til Eders velb. herskab efter restansens formelding, hvorefter jeg agter en lovmæssig dom over Eder at erhverve. Constantinsborg 17 maj 1729, Jens Andersen. Niels Madsen i ? skal og indkaldes til samme tid.
** Jens Andersen på Constantinsborg giver hermed efterskrevne lovligt 8 dages kald og varsel
[Brabrand:] Anders Munch, sl Peder Pedersens enke, Jørgen Pedersen alle af Brabrand.
True: Jens Didrichsen, Peder Jensen, Rasmus Hjulmand.
Hasle: Laurs Nielsen.
Vejlby: Søren Bach, Niels
fol 94a
Rasmussen Klog.
Søften: Søren Smed, Jens Smed,
alle at møde på Marselisborg birketing tirsdagen 24 maj førstkommende angående Eders restans landgilde med videre, hvad I er skyldig og til Eders velb. herskab efter restansens formelding, hvorefter jeg agter en lovmæssig dom over Eder at erhverve. Constantinsborg 17 maj 1729, Jens Andersen.
** Specifikation på hvis Constantinsborg underliggende bønder er skyldige af landgilde, skatter og lånekorn fra 1 maj 1728 til 1 maj 1729:
Ormslev sogn og by: Jens Kattrup.. Michel Nielsen.. Peder Andersen.. Christen Danielsen.. Thøger Pedersen.. Søren Rasmussen.. Peder Skrædder.. Jens Pedersen.. Søren Skov..
Kolt sogn og by: Mogens Rasmussen.. Niels Rasmussen.. Rasmus Andersen.. Jens Nielsen..
Kattrup: Rasmus Sørensen.. Michel Christensen.. Willum Sørensen..
Bering: Rasmus Rasmussen..
Enslev: Søren Rasmussen.. Jens Sparre..
Edslev: Peder Kaa.. Michel Hansen.. Søren Andersen.. Rasmus Andersen..
fol 94b
Lemming: Søren Bødker.. Peder Jensen.. Niels Jacobsen..
Stautrup: Erich Pedersen.. Rasmus Rasmussen..
Holme by: Søren Lassen..
Tiset sogn, Ingerslev: Mads Rasmussen.. Jens Sønderskov.. Jens Jørgensen.. Niels Jensen.. Michel Jensen.. Rasmus Kold.. Rasmus Thomasen..
Mustrup: Jens Dalsgård..
Solbjerg: Christen Michelsen..
Brabrand by: Anders Munch.. Sidsel Thomasdatter.. Jørgen Pedersen..
True by: Jens Didrichsen.. Peder Jensen.. Rasmus Hjulmand..
Hasle: Laurs Nielsen..
Vejlby: Søren Jørgensen..
Trige: Rasmus Klog..
Søften: Jens Smed.. Søren Smed..
Astrup by: Niels Madsen..
Summa summarum 158 rdl. Constantinsborg 1 maj 1729, Jens Andersen.
Tirsdag 31 maj 1729
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Jacobsen, Niels Rasmussen, Michel Rasmussen, Laurs Andersen, Anders Andersen og Laurs Jensen i Ravnholt og Groes Madsen i Viby.
** Sr Otte Hansen ved Marselisborg var for retten mødt og under tingsvidne var begærende beskreven, hvis imellem ham på den ene og sr
fol 95a
Johan Christopher Redder på den anden side passeret var i denne sag, og blev af sr Christen Sørensen på vedkommende contrapartens vegne genpart begæret.
** Den sag som i dag 8 dage sidst blev anhængig gjort contra Constantinsborgs bønder og tjenere for restans blev æsket i rette af Otte Hansen på Marselisborg og begærede dom, som og blev afsagt og lyder som følger. Så efter at fuldmægtigen sr Jens Andersen fra Constantinsborg har ladet indkalde dets underliggende bønder, så mange som i denne fremlagte restans findes anført, og efter givne sag og gjorte i rette sættelse ej nogen af de indstævnede der imod ringeste har imodsagt, så bliver enhver for sig tilfunden at betale hvis de i så måder skyldig er og ej med kvitteringer kan afbevise at være betalt samt denne doms bekostning at erstatte med to rdl og det inden 15 dage under lovens tvang. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
Onsdag efter pinsehelliget 8 juni 1729
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Jensen, Laurs Andersen, Jens Rasmussen, Rasmus Pedersen Holm, Niels Rasmussen og Niels Jensen alle af Ravnholt og Groes Madsen i Viby.
Tirsdag 14 juni 1729
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Laurs Andersen, Anders Andersen, Laurs Rasmussen, Jens Rasmussen og Niels Holm af Ravnholt og Groes Madsen i Viby.
** For retten fremkom sr Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principal sr Hans Rosborgs vegne og i rette lagde en skriftlig stævning af denne ret udstedt 2 juni sidst, hvilken han med sin forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og akten tilført.
fol 95b
Jens Brandt af Grundfør var mødt og havde intet imod stævnemålet at indsige, hvorefter Møller begærede retten behagelig ville udmelde 2 mænd, som næstkommende 16 juni og påfølgende dage til forretningens ende kan syne og efterse, hvad tilstand Jens Brandts påboende gård befindes udi, beskrive hvad brøstfældigheden er, og hvad samme kan koste at sætte udi tilbørlig og forsvarlig stand, alt efter loven og det tilførte kald og varsels formelding, item at synsmændene måtte befales deres syn her ved retten i dag 8 dage efter at den af hvem dertil kan formås skriftlig er forfattet at afhjemle, og at samme udmeldelses sorter måtte tegnes på stævningen og Møller leveres til synsmændenes efterretning på åstederne, da samme her i retten i dag 8 dage tillige med deres synsforretning igen skal indkomme.
** Den sag contra Niels Andersen i Tilst opsat i 14 dage.
Tirsdag 21 juni 1729
Blev retten betjent af Rasmus Knudsen i Terp udi birkedommerens lovlige forfald og udi skriverens svaghed Johan David Conradi af Århus, 8 mænd Michel Nielsen, Laurs Rasmussen, Laurs Jensen, Michel Jensen, Laurs Andersen og Rasmus Jacobsen alle af Ravnholt, Groes Madsen af Viby og Frands Christensen af True.
** For retten mødte Christen Sørensen på forv. Stærs vegne og æskede den sag i rette contra Niels Andersen i Tilst, hvorudi han efter stævnemålets tilhold gjorde sin saggivelse og i rette sættelse efter en skriftlig forfattet regning, hvilken han med derved følgende attest og registreringsforretning, alt af denne dags dato, begærende akten tilført og i retten læses, hvornæst han satte i rette og påstod, at den indstævnede Niels Andersen vorder tilfunden at betale til det høje herskab de udi samme saggivelse begærede 104 rdl item at erstatte denne processes bekostning med 4 rdl, hvorefter han dom begærede. Niels Andersen blev af retten 3 gange påråbt, om han eller nogen på hans vegne var til stede, som noget imod disse saggivelser kunne have at sige, men ingen genmæle skete. Retten opsatte endnu sagen fremdeles i 8 dage, om Niels Andersen endnu måtte indstille sig for at svare og ind-
fol 96a
sige noget imod det gjorte søgsmål.
** For retten fremkom Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principals sr Hans Rosborgs vegne udi den sag contra hans bonde og tjener i Grundfør, som her ved retten i dag 8 dage blev anhængig gjort, udi hvilken Møller i dag fremstillede de tvende synsmænd, som samme tid blev udmeldt til at syne og besigtige Jens Brandts da iboende gårds brøstfældighed, nemlig Mads Nielsen Snedker og Jens Christensen Nørgård begge af Grundfør, som nu udi retten gav deres den 16 juni sidst skriftligt forrettede syn og beskrivelse over gård, hvilken Møller begærede læst, påskreven og akten tilført, findes på fol (mlg) - syn og vidner..
fol 96b, 97a, 97b
.. syn fortsat.. Retten tilspurgte Jens Brandt, om han havde noget imod disse vidner, hvortil Jens Brandt svarede nej. Sluttelig lod Møller med restansens fremlæggelse og i rette sættelse bero til i dag 8 dage, som er den 28 juni, med begæring retten samme consenterede, som og skete.
** No. 18, F4, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund, hvorledes han er forårsaget at tiltale en del sine bønder og tjenere udi Grundfør
fol 98a
nemlig Jens Andersen Brandt for sin påboende gårds ødelæggelse, bygningernes brøstfældighed, avlingernes forsømmelse, nachlassighed og ulydighed imod sin husbond og hans ordrer samt resterende landgilde med videre. Ligeledes Rasmus Mogensen Møller for resterende skatter og landgilde, thi stævnes fornævnte Jens Andersen Brandt at møde for mig udi rette på Marselisborg birketing førstkommende 14 juni, synsmænd at høre udmelde, som 16 dito skal syne og besigtige Eders iboende gårds brøstfældighed, beskrive hvad samme vil koste at opbygge og sætte udi tilbørlig stand og samme forretning skriftligt eller mundtligt 21 dito næstefter at høre afhjemle, item samme dag at anhøre de vidner og bevisligheder, Eders husbond lader fremføre om Eders gårds forsiddelse og forsømmelse, ulydighed og nachlassige forhold med videre nævnt og unævnt at tilsvare samt dom på Eders fæste efter loven, og på Eders person til arbejde i skubkarren efter KM allerenådigste forordning at lide. Til samme tid og ting 21 juni indstævnes bemeldte Rasmus Mogensen Møller, restanser og bevisligheder at anhøre og derefter dom at lide, enhver medtager sine kvitteringsbøger og hvad I til Eders befrielse kan have at fremføre, da dermed efter lands lov og ret skal vorde omgået. Holme 2 juni 1729 under min forsegling. Anno 1729, 4 juni har vi underskrevne Hans Baltzersen og Søren Nielsen Hjulmand begge af Grundfør lovligt forkyndt denne stævning for Jens Brandts bopæl ibd, talte med hans hustru og leverede hende kopi heraf. Samme tid forkyndte vi den i lige måde for Rasmus Møllers bopæl og talte med hans hustru, hvilket vi bekræfter ved vores ed, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum ut supra, Hans Baltzersen, Søren Nielsen. Efter indbemeldte stævnings formelding er udmeldt Mads Nielsen Snedker
fol 98b
og Jens Nygård begge af Grundfør for at møde på åstederne bemeldte 16 juni førstkommende og da syne og taxere forbemeldte Jens Brandts påboende gårds brøstfældighed med hvis videre, de af begge parter kan blive forevist, som de det skriftligt her for retten i dag 8 dage edeligt har at afhjemle. Marselisborg birkeret 14 juni 1729, Jens Mørch.
** No. 20, F4, 24 skl. Anno 1729 d. 16 juni var vi underskrevne Mads Nielsen Snedker og Jens Christensen Nygård begge af Grundfør mødt ved Jens Brandts iboende gård ibd efter en os fra Marselisborg birketings ret 14 juni sidst tilstilede udmeldelsesordre, som herhos følger, for der at syne og efterse gårdens tilstand og bygningens brøstfældighed, hvor vi da udi sr Hans Rosborgs fuldmægtigs Hans Christian Møllers og Jens Andersen Brandts hosværelse klokken ungefær 9 om formiddagen begyndte samme vores syn efter begge parters forevisning, som følger: 1. Stuehuset bestående af 17 binding eller 16 fag manglede på den søndre side 13 stolper, 10 løsholter, men de 8 deraf eragtede vi kunne fås af de utjenlige stolper.. 34 alen remme.. 46 alen underleder.. På den nordre side 8 stolper.. 6 løsholter, men de 3 kan fås af de utjenlige stolper.. 21 alen remme.. 6 alen leder.. Det øvrige småtømmer, nemlig stivere og opstandere udi begge sider, dertil synes vi kan bruges utjenlige stolper og løsholter med videre. Den vestre ende kan såvidt tømmeret angår hjælpes med et mellemskel, som står inde i huset, undtagen 2 vindskeder.. fjel til gavlen.. Den østre ende 3 stolper.. 2 vindskeder.. til gavlen som stod ganske åben vil bruges 1 tylt brædder.. inde i huset 4 bjælker.. 2 spændtræer.. Dette huses tækning, som på sine steder er ganske
fol 99a
brøstfældig og rådden, kan ikke hjælpes med ringere end 20 traver langhalm.. og som samme hus formedelst disse brøstfældigheder ganske vil nederbrydes og ny igen opbygges, eragter vi den bekostning foruden loft, døre, vinduer og vindueskarme at blive i ringeste for hver binding 1 rdl, gør i alt 17 rdl. 2. Et lidet hus østen i gården som består af 9 binding eller 8 fag, synes vi kunne stå nogen tid endnu, når det med følgende forhjælpes. Nordre ende 9 alen leder.. 2 vindskeder.. vestre side står stolperne på sten og derimellem nogle gamle sylder, men vil bekostes 28 alen leder.., tækningen på denne side vil i ringeste hjælpes med 1 trave langhalm.. østre side 9 alen leder.. til tækningen 1 trave langhalm.. arbejdsløn og omkostninger for dette huses reparation vil ankomme på 1 rdl. Imellem samme hus og porten østen i gården var ganske nedfalden eller nedbrudt 5 gulv hus. Til dem igen at opbygge vil bruges 8 stolper.. 37 alen leder..18½ alen remme til den ene side.. 11 løsholter.. 4 bjælker.. 8 spændtræer.. 3 tylt lægter.. 8 traver langhalm.. arbejdsløn beregnes for hver gulv.. som er 4 rdl. Sidehus vesten i gården, som består af 6 binding eller 5 gulv, derudi befandtes vel nogenledes tømmer, endskønt det er gammelt, men som huset har givet sig så meget ud alt sammen til den nordre ende og vestre side, at det står ganske på rav, faldefærdigt, vil det strax nedbrydes og nyt igen opbygges samt med følgende forhjælpes: 7 traver langhalm.. 1 løsholt.. 1 tylt fjel til den nordre gavl.. 2 vindskeder.. arbejdsløn for disse 6 binding.. er 5 rdl. Imellem dette hus og laden var ligeså nedfalden eller nedbrudt en porthus og et vognskur, til det igen at opbygge vil forbruges 5 stolper.. 4 løsholter..
fol 99b
9 alen remme til den indre side.. 11 alen dito til den ydre side.. 14 alen leder.. 2 spændtræer.. 4 tylter lægter.. 10 traver langhalm.. arbejdsløn og omkostninger for dette at opbygge.. 2 rdl. 4. laden sønden i gården, som består af 18 bindinger eller 17 fag, nordre side 12 alen leder.. 3 alen remme.. søndre side 7 stolper.. 6 løsholter.. 52½ alen leder.. 24 alen remme.. 7 bjælker inden i laden.. 3 spændtræer.. 16 tylter lægter omtrent.. østre ende 2 sidefjel.. tækningen, som næsten på det hele hus er ganske forfalden og bortrådnet, ser vi ikke kan hjælpes med ringere end 40 traver langhalm. som bedrager 13 rdl, og formedelst den søndre side af huset står ganske på rav og er faldefærdig, vil tilvisse 15 bindinger af samme lade strax nedbrydes og ny igen opbygges. Den bekostning og arbejdsløn dertil vil medgå, bliver efter vores skønsomhed i ringeste 15 rdl. For gården behøves 2 porte, hvor slet ingen er, som vi eragter med tømmerfjel, hængsler, lukke og arbejdsløn ikke kan bekostes ringere end 4 rdl. På stuehuset var 4 dørsteder, på ladehuset 4, og på de andre to små huse hver én, tilsammen 10 dørsteder, men derfor var slet ingen tjenlige døre uden én nogenledes for stuen, de øvrige 9 vil bekostes af ny fjel med hængsler og lukke, så hver dør efter vores tykke i mindste vil komme på 2 mk, som er 3 rdl, summa 138 rdl. Overalt kan vi ikke syne denne gård anderledes end ganske øde, og siden Jens Brandt ikke nu formår at sætte den udi sådan stand, at han eller nogen kan bo deri uden korn og høs fordærvelse, kreaturer og bæsters allerstørste skade og boskabets ødelæggelse, så vil gårdens ombyggelse ankomme på husbondens bekostning, thi med rene ord og mening alle husene på rav og faldefærdige, som meldt er. Datum ut supra, Mads Nielsen, Jens Christensen.
Tirsdag 28 juni 1729
Blev retten holdt af birkedommeren ædle sr Jens Mørch og i birkeskriverens svaghed Johan David Conradi og 8 tinghørere, Knud Mortensen, Jens Fogh, Rasmus Kold, Michel Jensen, Morten?
fol 100a
Jensen, Thomas Rasmussen alle af Ingerslev, Mads Michelsen af Ravnholt og Groes Madsen af Viby.
** Den sag contra Niels Andersen i Tilst blev til domsafsigt optagen i 14 dage.
** For retten fremkom Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principal sr Hans Rosborgs vegne contra en del hans bønder i Grundfør og æskede den sag i rette, som her ved retten imod dem til i dag er opsat og for det første begærede, det i dag 14 dage afhjemlede kaldsmål såvel hvis videre i sagen er passeret for retten måtte læses, som og skete. Dernæst Møller producerede sin af dags dato underskrevne og forfattede restans, hvilken han begærede læst, påskreven og akten tilført, som og skete. Jens Brandt var mødt for retten og formodede, at hans gunstige husbond sr Hans Rosborg lod ham nyde moderation i landgildens betaling for 1726 lige med de andre bymænd, hvorpå han for samme års landgilde har lovet sin husbond 1 ko og en kvie med kalv, hvilket Jens Brandt formodede, hans gunstige husbond blev fornøjet med for det år, for resten tilstod Brandt den fremførte restans i alle måder. Møller svarede, at dersom Jens Brandt i rette tid havde betalt sin landgilde ligemed sine naboer, så havde den bevilligede moderation ikke bleven ham nægtet, og om det nu ved den omtalte ko og kvie skulle være sket efter Jens Brandts tanker, så ses dog vel i hvor vel sr Rosborg har ?? kunne agtes, kunne de dog ikke klarere, hvis landgilden efter moderationen bedrog sig, uagtet vil samme ko og kvie ikke en stor fortrang blev nedsat til Harildslund vel overfødes, og derefter igen tilbuden Jens Brandt, vel så helst, han betalte den modererede landgilde, kunne han lade disse kreaturer afhente, ellers påstod Møller, at både Jens Brandt og Rasmus Mogensen Møller efter den fremlagte restans i anledning lovens pag 459.. bør have deres fæste forbrudt, og som Møller desforuden med syn og vidner, under akten indført, haver overbevist fornævnte Jens Brandt først hans gårds forsiddelse og brøstfældighed, 2. af forsømmelse, 3. hans hovgernings efterladelse, 4. hans ulydighed imod sin husbond og andre, ja uforligelighed
fol 100b
med sine naboer og andre, item for det 5. at han sin gårds tilliggende ?? med ulovlig ??, så satte Møller i rette med aller? påstand efter højstbem. lovens 3. bog.. og de derudi allernådigste udgangne forordninger, at bemeldte Jens Brandt bliver tildømt ej alene gårdens brøstfældighed, såvel som denne processes bekostning, men endog til eksempel og afsky for andre ligesindede ? og efterladende til arbejde på Bremerholm eller næste fæstning vorder anset, hvorpå Møller var dom begærende. Jens Brandt, som måtte ugerne fornemme sin husbonds hårde saggivelse og i rette sættelse, var begærendes, sagen på nogen tid opsat, da han imidlertid agter contravidner til sin uskyldighed at lade føre og hverve. Møller formodede, at retten ej tillader Jens Brandt nogen opsættelse, med mindre han først stiller nøjagtig kaution og forsikring for hvis ulejligheder og bekostninger, sr Rosborg ved sådanne hans udflugter måtte blive tilføjet til sin skade og gårdens ruin, men Møller endnu som tilforn begærede dom uden opsættelse. Retten optog sagen i 14 dage.
** No. 18, 6 skl. Restans på hvis min principal sr Hans Rosborgs tvende bønder Rasmus Mogensen Møller og Jens Andersen Brandt begge i Grundfør resterer udi skatter og landgilde, nemlig Rasmus Mogensen Møller resterer al sin landgilde fra 1 maj 1727 til 1 maj 1728, så efter jordebogen og den over kornet satte taxt bedrager til penge 9 rdl.. ligeledes al sin landgilde fra 1 maj 1728.. tilsammen 19 rdl.. Jens Andersen Brandt hans landgilde fra 1 maj 1726 til 1 maj 1727 bedrager efter jordebogen og den over byens landgildekorn satte taxt penge 16 rdl.. så har min principal bekommet 1 ko og 1 kvie, som antages for 9 rdl.. tilsammen 22 rdl. Således rigtigt testerer på min principals sr Hans Rosborgs vegne, Haraldslund 28 juni 1729, J.C. Møller.
fol 101a
Tirsdag 5 juli 1729
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Michelsen i Ravnholt, Jens Fogh, Rasmus Kold, Michel Jensen, Thomas Rasmussen, Jens Nielsen og Knud Mortensen alle af Ingerslev og Groes Madsen i Viby.
Tirsdag 12 juli 1729
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Thomas Rasmussen, Jens Nielsen, Rasmus Jensen, Jens Fogh og Knud Mortensen alle af Ingerslev, Mads Michelsen i Ravnholt, Groes Madsen i Viby.
** For retten fremkom Joen Christensen ladefoged ved Marselisborg på sr Rosborgs vegne fra Haraldslund og æskede den sag i rette contra Jens Andersen Brandt af Grundfør, som her ved retten til i dag er opsat angående hans gårds brøstfældighed og ruin med videre, som ham under sagen er bevist, og som Jens Brandt endnu intet imod det søgende til sin befrielse har kunnet fremføre, uagtet han sig dertil i dag 14 dage sidst under protokollen har forbunden, men fremdeles med opsætsighed og ulydighed imod sin husbond continuerer, så lod Joen Christensen ladefoged for retten oplæse alt, hvis udi sagen er passeret, og endelig efter den i dag 14 dage d. 28 juni sidst tilførte i rette sættelse over bemeldte Jens Brandt uden længere opsættelse var dom begærende med påstand, at dommen efter Jens Brandts fortjeneste tilbørlig vorder skærpet. I lige måde æskede Joen Ladefoged dom over Rasmus Mogensen Møller i bemeldte Grundfør efter den i rette sættelse mod ham er gjort. Jens Brandt var mødt her for retten og gav til kende, at han allerede var i værk med sin gårds opbyggelse og forbedring, således det han forventede inden Mikkeli at skulle være i nogenledes forsvarlig stand. Ligeledes ville forsikre retten at betale ermeldte sin gunstige husbond til samme tid alt, hvis han ham
fol 101b
skyldig er, thi han havde gudskelov sin gård forsikret og betalt med fornøden og behøvende fæmon og kreaturer. Til den ende var Jens Brandt formodende, ingen lovmål efter gjorte i rette sættelse blev fældet, og ellers var af retten begærende sagen i 14 dage opsat, om han des inden i mindelighed kunne få sagen ved gode venners forbøn bilagt. Den begærede opsættelse blev af retten consenteret, og sagen opsat i 14 dage.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stærs vegne for retten fremkom Joen Christensen ladefoged ved ermeldte Marselisborg, som æskede den sag i rette contra Niels Andersen i Tilst og efter givne sag og gjorte i rette sættelse var dom begærende. Fornævnte Niels Andersen blev 3 gange af retten lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Så efter tiltale og denne sags fundne beskaffenhed, som Niels Andersen af Tilst så skammelig og uforsvarlig skal have forsiddet og forødt sin påboende gård ibd /som den mod ham fremlagte registrering og synsforretning udviser/, så blev han efter den uimodsagte producerede restans og regning samt givne sag og gjorte i rette sættelse tilfunden at have sit fæste forbrudt og betale til det høje og nådige herskab den beviste skyld og fordring 104 rdl.. og det inden 15 dage under nam i hans gods og midler, som han ejer eller ejendes vorder, hvor det findes. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum anno, die et loco ut supra.
Tirsdag 19 juli 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Groes Madsen i Viby, Knud Mortensen, Rasmus Jensen, Jens Nielsen, Thomas Rasmussen, Anders Rasmussen og Rasmus Kold alle af Ingerslev og Mads Michelsen i Ravnholt.
fol 102a
Tirsdag 26 juli 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Groes Madsen i Viby, Knud Mortensen, Jens Nielsen, Thomas Rasmussen, Anders Rasmussen, Rasmus Kold og Michel Jensen alle af Ingerslev og Mads Michelsen i Ravnholt.
** På mons Hans Rosborg til Haraldslund hans vegne for retten fremkom sr Otte Hansen tjenende på Marselisborg som æskede den sag i rette contra Jens Andersen Brandt og Rasmus Møller af Grundfør efter forrige opsættelse og [i] rette sættelse og var dom begærende. Jens Brandt var mødt og ej havde noget videre i sagen at indsige. Så efter at sr Hans Christian Møller fra Haraldslund på sin principal Hans Rosborgs vegne har ladet indkalde Rasmus Mogensen Møller og Jens Brandt af Grundfør, begge for restans, såvel af kgl contributioner som husbondens landgilde efter fremlagte restans' formelding af 28 juni 1729, hvilken såvidt den betræffer Rasmus Møller er uimodsagt, hvorfor han tilfindes at betale de anførte 19 rdl.. og det inden 15 dage under nam efter loven. /Jens Brandt angående, der med syn og vidner er overbevist en og anden forseelse, særlig sin iboende gårds forødelse og brøstfældighed, han dog her for retten 12 juli har bekendtgjort at have under reparation og forbedrelse med videre hans i protokollen indførte afbedelse, erklæring og forsikring med at sætte gården udi forsvarlig stand og betale sin husbond alt, hvis han er skyldig, efter hvilke gjorte forsikringer mons Rosborg dennesinde bør være fornøjet, allerhelst ej noget er bevist /det jo bonden Jens Brandt sin gårds jorder jo forsvarlig har er besået og at være forsynet med
fol 102b
al fornøden fæmon og kreaturer til besætning, desårsag ej kan eragtes, at mons Rosborg kan komme hos ham til nogen forkort. /Ellers bliver Jens Brandt tilfunden den bevisliggjorte restans at betale, som er 22 rdl.. og det inden 15 dage under nam efter loven samt og tilfunden at sætte sin gårds bygning i forsvarlig stand, og det inden år og dags forløb, og videre præstere hvis løfter han i protokollen har ladet tilføre, og særlig ervise al hørsommelig lydighed imod sin husbond og hans udskikkede/. I mangel af alt dette af Jens Brandt at efterkomme står denne saggivelse og i rette sættelse i valør, og sagen ham åben for, og betaler Jens Brandt denne doms bekostning med halvtredje rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
Tirsdag 2 august 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Groes Madsen i Viby, Jens Nielsen, Rasmus Jensen, Thomas Rasmussen, Knud Mortensen, Anders Rasmussen og Rasmus Kold alle af Ingerslev og Søren Madsen af Ravnholt.
** For retten mødte sr Christen Sørensen af Århus på hans husbond forvalter sr Stærs vegne og fremstillede 2 varselsmænd, navnlig Jens Knudsen og Jens Olufsen begge af Vejlby, som ved ed efter loven afhjemlede, at de til i dag lovligt har hidstævnet Niels Laursen tjenende sl Poul Lyngs enke i bemeldte Vejlby efter en skriftlig kaldsmemorial, lyder således, som herefter vorder indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Niels Laursens madmoder sl Poul Lyngs enke, som lovede at tilstå dem budet. Den indstævnede Niels Laursen blev 3 gange af retten lydeligt påråbt, men ingen genmæle var på ermeldte Niels Laursens vegne. Så i anledning af stævnemålet fremstillede Christen Sørensen at vidne i sagen Poul Lyngs søn af Vejlby, navnlig Søren Poulsen
fol 103a
værende hos sin moder Maren Michelsdatter, som ved ed efter loven vant på Christen Sørensens spørgsmål således, 1. tilspurgt, hvad tid den indstævnede Niels Laursen fæstede sig med hans moder Maren Michelsdatter og hvor længe. Vidnet svarede, at Niels Laursen fæstede sig udi tjeneste til vidnets moder nogen kort tid efter sidstafvigte påske og til Mikkeli førstkommende, og blev for nogen tid før sidstafvigte Olufsdag fremdeles aftalt, at han fra førstkommende Mikkelsdag af skulle og ville tjene vidnets moder endnu et år. 2. tilspurgt, om Niels Laursen havde pas med sig, da han således kom og fik tjeneste hos vidnets moder, og hvorfra han samme havde. Vidnet svarede ja, han havde et pas under et fruens tjeners hånd dateret fra Tulstedgård, som Niels Laursen berettede var en liden herregård på denne side Ålborg, kunne ikke egentlig erindre passets indhold eller dets dato, men derefter blev fæstet og tagen udi tjeneste. 3. tilspurgt, om Niels Laursen ved 2 mænd har tilkendegivet i lovlighed, at han til Mikkelsdag førstkommende sin tjeneste ville kvittere. Vidnet svarede, at Niels Laursen ikke såvidt ham var vitterligt har haft nogen mænd at opsige hans tjeneste hos vidnets moder, men vel selv for ungefær 14 dage siden sagde, at han ikke længere end til Mikkelsdag ville tjene hende, men af hvad årsag berettede han ej, eftersom han altid fandt sig nøjet med tjenesten. 4. tilspurgt, om bemeldte Niels Laursen ikke i nogle dage har entholdt sig af sin tjeneste uden sin madmoders tilladelse, og om han ved, hvor han i den tid har været henrejst. Vidnet svarede, at Niels Laursen uden madmoderens tilladelse i hendes travleste høslet tog bort med en underofficer og to ryttere af Århus
fol 103b
og var borte i 8 dage, og da han kom igen, var han bleven rytter og havde mundering med sig, som han endnu har hos sig i forbemeldte sin tjeneste. Videre vidste vidnet ikke, hvorfor vidnet fra retten blev dimitteret. Videre at vidne fremstod den indstævnede Niels Laursens madmoder Maren Michelsdatter, som ved lovens ed vant ligesom hendes søn Søren Poulsen før hende vundet haver, nemlig at Niels Laursen lovligt var sted og fæst med hende fra den omvundne tid og til Mikkelsdag førstkommende og fremdeles tilsagt hende sin tjeneste et år fra bemeldte Mikkelsdag at regne, og har Niels Laursen ikke opsagt sin tjeneste hos hende anderledes end forhen er forklaret af hendes søn. Udi det øvrige, som meldt tilstod alt, hvis forhen af hendes søn vunden er, undtagen hun ikke kunne læse hans pas, den han fremviste, da hun fæstede ham, og videre forklarede vidnet, at Oluf Pagter af Vejlby var overværende, da hun fæstede bemeldte Niels Laursen. Videre vidste hun ikke, hvorfor hun fra retten blev dimitteret. Så ifølge stævnemålet begærede Christen Sørensen sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid han med flere vidners førelse lod bero, og bad derhos, at retten til den tid forelægger den indstævnede Niels Laursen her for retten personligt at møde for at besvare, hvad spørgsmål til ham kan agtes nødig, item at fremvise det pas in originalie, hvormed han på friherskabets gods er indkommen og den tjeneste antagen til behøvende efterretning i sagen. Den indstævnede Niels Laursen blev af retten forelagt at comparere her for retten i dag 14 dage og fyldestgøre hvis imod ham er fremført og forlangt, så og sit pas in originalie at fremvise, alt til sagens nærmere oplysning, alt under sit faldsmål efter loven,
fol 104a
og har citanten denne forelæggelse lovligt at lade forkynde. Sagen opsat i 14 dage.
** Memorial for kaldsmændene. Eftersom jeg formener, at en person, navnlig Niels Laursen, har været sted og fæst til Poul Lyngs enke boende på mit høje herskabs gods i Vejlby fra sidste påske eller 1 maj og til næstkommende Mikkelidag nu i nogle dage har entholdt sig af samme sin tjeneste, vedkommende hans madmoder ikke til liden sinkelse i denne travle tid, hvilket anlediger mig at jeg om sådant med mere hans omgang må føre et lovligt tingsvidne, hvor udinden jeg agter for det første at overbevise ham, at han på højbemeldte mit herskabs gods besagte tid med pas fra en anden proprietarius er indkommen og sig fri og ledig i tjeneste given, og for det andet at han virkelig til næstkommende Mikkelsdag er sted og fæst til berørte Poul Lyngs enke i Vejlby. 3. at han er enten nu eller til Mikkeli sin tjeneste at kvittere lovligt har ladet opsige med mere, som deraf kan dependere, og jeg kan finde nødig imod ham og hans forhold at føre og fremlægge. Thi stævnes I, bemeldte Niels Laursen, med lovligt 8 dages kald og varsel at møde på Marselisborg birketing tirsdagen 2 august førstkommende og påfølgende tægtedage efter loven, attester og vidner, som enten godvilligt møder eller hermed indstævnet vorder, at anhøre, alt foranførte angående, samt at fremvise det havende pas in originalie, og ellers rettens og min examen at være undergivendes om alt, hvis nødig eragtes Eder at kvæstionere, da jeg efter alt hvis i så måder ført vorder et lovligt tingsvidne til videre betjening vil agte at erhverve. Datum Århus 26 juli 1729, Andreas Stær.
Tirsdag 9 august 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Rasmus Jensen, Jens Fogh, Knud Mortensen og Rasmus Kold alle af Ingerslev, Søren Madsen af Ravnholt, Groes Madsen i Viby og Jens Åby i Hasle.
fol 104b
Tirsdag 16 august 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Rasmus Jensen, Thomas Rasmussen, Knud Mortensen, Rasmus Kold og Jens Fogh alle af Ingerslev, Søren Madsen i Ravnholt og Groes Madsen i Viby.
** Sr Christen Sørensen af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Niels Laursen af Vejlby og ville fornemme, om han efter rettens forelæggelse til i dag her for retten er mødt for at fyldestgøre, hvis han efter stævnemål og samme forelæggelse er pligtig, men efter 3 sindes påråbelse af retten mødte han ikke eller nogen på hans vegne, i hvilken henseende Christen Sørensen endnu ville begære sagens henstand i 14 dage, til hvilken tid han vil vente bemeldte Niels Laursen her for retten skulle indstille sig, da han og til den tid reserverede sig at føre hvad videre bevisligheder, som han kan agte sagen til oplysning at være. Den begærede opsættelse blev af retten consenteret og sagen opsat i 14 dage.
** Søren Hansen Snedker af Holme fremkom for retten og efter hans husbonds sr Laurs Eskesen på Vengegård hans befaling begærede genpart beskreven af hvis som er passeret imellem forpagteren på Marselisborg sr Niels Nielsen og bemeldte Søren Hansen forgangen år angående tiende af det boelseje i Holme, ermeldte Søren Hansen bebor.
Tirsdag 23 august 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Thomas Rasmussen, Anders Sørensen, Rasmus Kold og Anders Rasmussen i Ingerslev, Laurs Mortensen og Søren Molbo i Holme og Groes Madsen i Viby.
** Skovfogeden af Skåde Casper Platz fremstillede sig for retten og klagelig gav til kende, hvorledes hans hustru, navnlig Cathrine Sivertsdatter d. 25 juni sidst er undvigt fra ham udi hans fraværelse, da han ej var hjemme, ja uden hans forud vidende
fol 105a
eller nogen dertil givne årsag, så og borttaget med sig en del og snart det meste de var ejende, såsom sengeklæder, lintøj, kobberkedel, et skrin og hvad rede penge, som de ejede, så og de 2 yngste børn, og siden den tid, hun således undvigte, har hun hverken selv med børnene indstillet, mindre tilstilet ham noget af det medtagne tøj, så han desårsag må nødes at opsøge bemeldte hans hustru og børn samt det medtagne gods, hvor de og det kan antræffes. Til videre bevis om denne hans klagemål fremstillede han her for retten Christen Mortensen af Holme, som den bemeldte tid har gjort befordring med hans hustru, børn og gods, hvorom følgende hans bekendelse således skete: For nogen tid siden, nemlig som var næste lørdag efter St Hansdag dette sommer, da kom skovfogeden fra Skåde Casper Platzes hustru udi mit hus og begærede min vogn til leje enten til Foldby eller Framlev, ungefær en mil her fra stedet, og hvilket af stederne hun kom til, sagde hun, var lige meget, eftersom ved begge havde kendskab og havde lagt der tilforn i kvarter, og sagde derhos, hun ville give mig hvad jeg ville have for min umage. Dette var en søndag middag, næste lørdag derefter skikkede hun bud til mig med hendes datter, at jeg efter aftale skulle komme med vognen og køre med hende, som skete. Da jeg kom til hende ved huset i Skåde, var skovfogeden ej hjemme, men ude at tilse i skoven, hun med hendes to mindste børn var da færdig at rejse, hvilket hun sagde, og derpå leverede hun mig, som hun sagde jeg skulle pakke i vognen, to sække mestens stoppet fulde med noget, der efter min eragtning kunne være som klæder, så og desuden et lidet skrin på 1½ alen længde, hvad der udi var, er mig ikke bekendt, hvilket tøj eller så meget, jeg vel vægrede mig at påtage i henseende, jeg kunne have læs nok desuden med 4 mennesker, men hun sagde, hun skulle endelig have det med sig, hvorpå jeg da måtte pakke det alt i vognen. Da det var
fol 105b
sket, kom hun ud med de to børn og satte sig på vognen uden først at opbie hendes mands hjemkomst af skoven, at tale med ham, og bad jeg ville køre. Da vi nu strax kørte afsted, talte hun intet, såvidt jeg hørte, til datteren, som blev tilbage ved huset. Ungefær en times tid over middag kom jeg med hende og børn til Framlev efter fortsæt, hvor jeg hos en bonde, som hun anviste, afleverede hende, børn og tøj, som forermeldt, da hun betalte mig for min kørsel, 22 skl danske og sagde, nu skulle jeg ej køre længere, eftersom hun derfra kunne få nogen uden betaling, og sagde hun at ville blive over der til morgenen, da hun ville gå der i kirken og berettede, hun at ville rejse derfra til Mesing og videre derfra til Skanderborg, hvorpå vi da skiltes ad, og jeg da kørte hjem til Holme, men siden den tid har hun ikke været hjemme. Dette Christen Mortensen tilstod således at være passeret og derpå aflagde sin ed efter loven, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord, hvorefter Casper Platz var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.
Tirsdag 30 august 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Groes Madsen i Viby, Jens Nielsen, Thomas Rasmussen, Anders Sørensen og Rasmus Kold af Ingerslev, Laurs Mortensen og Søren Jensen af Holme.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stærs vegne fremkom for retten hans tjener Hans Sørensen og æskede den sag i rette contra Poul Lyngs enkes tjenestekarl i Vejlby, navnlig Niels Laursen, og efterdi de bevisligheder, som forvalteren agter til sin sags rette illustration, ikke endnu har været at erhverve, så var Hans Sørensen på sin principals vegne tjenstligst af retten begærendes at sagen måtte nyde tvende ugers anstand, hvilken opsættelse retten consenterede, og sagen som meldt opsat i 2 uger.
Tirsdag 6 september 1729
Den dag i dommersted Anders Rasmussen i Ingerslev, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Groes Madsen i Viby, Rasmus Jensen, Jens Nielsen
fol 106a
og Rasmus Kold alle af Ingerslev, Laurs Mortensen og Søren Jensen Molbo af Holme.
** For retten mødte sr Christen Sørensen fuldmægtig hos forvalteren sr Andreas Stær ved Marselisborg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Fiil og Niels Jensen begge af Vejlby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med sex ugers varsel har hidstævnet Michel Rasmussen, forhen beboende en halvgård i Vejlby, hvorfra han for nogen tid siden er bortrømt, efter en skriftlig memorial, og som varselsmændene formedelst lovligt forfald ikke i dag 8 dage kunne møde, samme at afhjemle, skete det i dag, og lyder da kaldsmemorialen således, hvorefter af retten blev påråbt, om den indstævnede Michel Rasmussen eller nogen på hans vegne var mødt, som enten imod stævnemålet kunne have at sige eller i sagen at indtale, men efter 3 ganges påråbelse mødte ingen. Så ifølge af stævnemålet begærede Christen Sørensen sagen opsat i 8 dage, som og af retten blev consenteret.
** Memorial for kaldsmændene Niels Fiil og Niels Jensen. Eftersom Michel Rasmussen, der beboede som en fæstebonde en gård i Vejlby, fra samme gård in april sidst er undvigt og bortrømt uden min eller nogen vedkommendes forevidende, og han sig ikke derved igen siden har villet indfinde eller bekendtgjort, hvor han sig har indsnegen og sig opholder, om endskønt der efter ham er sket lovlig lysning, så bliver Michel Rasmussen hermed til Eders sidste og derfra undvigte hus og bopæl i Vejlby lovligt 6 ugers kald og varsel given at møde på Marselisborg birketing tirsdagen 30 august førstkommende og påfølgende tægtedage efter loven, saggivelse ej alene for Eders gårds forsiddelse og pådragne restans med videre deraf dependerende, men og for Eders ulovlige hensnigelse og bortrømning at anhøre og dom efter sagens beskaffenhed at lide. Århus 19 juli 1729, Andreas Stær.
fol 106b
Tirsdag 13 september 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Thomas Rasmussen, Michel Jensen, Knud Mortensen, Jens Fogh og Rasmus Kold alle af Ingerslev og Groes Madsen i Viby.
** For retten mødte sr Christen Sørensen af Århus og æskede den sag i rette contra Niels Laursen i Vejlby og producerede en forelæggelse udstedt her af retten den 2 august sidst, hvilken med sin påtegning han begærede læst og akten tilført. Dernæst producerede en skriftlig attest fra Oluf Jensen Pagter i Vejlby med vedbørlig stemplet papir vedlagt, hvilken han begærede ligeledes læst og akten tilført. Niels Laursen blev af retten 3 sinde påråbt, om han heller nogen på hans vegne var, som herimod noget havde at svare, men ingen mødte til genmæle. Så efterdi den indstævnede Niels Laursen ikke enten efter stævnemål eller forelæggelse har villet indstille sig for retten og fyldestgøre det, som af ham er æsket, ville han alene begære tingsvidne beskreven over hvis allerede passeret er, som og af retten blev udstedt.
** Christen Sørensen af Århus mødte og æskede den sag i rette contra Michel Rasmussen i Vejlby, hvilken han ifølge af stævnemålet begærede opsat i 14 dage, som retten og consenterede, og sagen som meldt opsat i 14 dage.
** Efter indstævning og anmodning af forvalter Stær attesteres hermed, at jeg underskrevne var overværende, da Poul Lyngs enke her i byen fæstede den karl Niels Laursen, som endnu tjener hende, hvilket skete dette forår, og blev bemeldte person virkelig fæstet for kost og løn at tjene hende til næstkommende Mikkeli, og sagde derhos at han fremdeles ville blive i hendes tjeneste et år derefter, når de på [van]lige måde derom kunne forenes. Dette bekræftes under min ed, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord, og som jeg ikke personlig formedelst en rejse i dag ad Sjælland kan møde her for retten dette mit vidne at aflægge, beder jeg at denne min skriftlige
fol 107a
attest må læses og akten tilføres. Datum Vejlby 13 september 1729, Oluf OIS Jensen Pagter. Påskriften på forelæggelsen lyder således: Denne forelæggelse har vi underskrevne begge af Vejlby i dag forkyndt og udi Niels Laursens fraværelse talte med hans madmoder, som lovede budet og vores forretning at bekendtgøre ham ved hans hjemkomst, hvilket med vores hænders underskrift bekræftes. Datum Vejlby 9 august 1729, Niels Laursen, Rasmus RIS Jensen navn.
Tirsdag 20 september 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Thomas Rasmussen, Rasmus Jensen, Rasmus Kold, Niels Jensen, Knud Mortensen og Jens Fogh alle af Ingerslev og Groes Madsen i Viby.
Tirsdag 27 september 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Groes Madsen i Viby, Niels Jensen, Rasmus Jensen, Rasmus Kold, Rasmus Thomasen, Knud Mortensen og Jens Fogh alle af Ingerslev og Mads Michelsen i Ravnholt.
** For retten mødte sr Christen Sørensen af Århus og på hans principal forvalter Stærs vegne fremstillede 2 varselsmænd, navnlig Jens Rasmussen og Rasmus Christensen begge af Terp, som ved ed efter loven afhjemlede, at de til i dag med 8 dages varsel har indstævnet efterskrevne friherskabets bønder til doms lidelse for pådragne restans efter en skriftlig memorial, sålydende, og videre fremstillede han 2 andre varselsmænd, navnlig Ras Rasmussen og Rasmus ?sen af ?, som på lige måde ved ed efter loven med lige varsel til i dag at have hidkaldt en del andre af friherskabets bønder i Viby og Holme sogne, så mange som udi restansen findes indført, hvorefter Christen Sørensen fremlagde i retten en skriftligt forfattet restans, hvorefter han begærede, retten ville behage vedkommende bønder at påråbe og samme med deres kvittansbøger conferere, hvilket og skete, for såvidt som af de indstævnede var mødt, ifølge deraf han da begærede samme restans læst og akten tilført, og som en del af de
fol 107b
indstævnede bønder ikke i dag er mødt, deres kvittansbøger og hvad videre de til det søgendes bevis eller afbevisning kan have at fremlægge, blev sagen opsat i 8 dage, til hvilken tid Christen Sørensen med i rette sættelse lod bero. Sagen som meldt opsat i 8 dage.
** Den sag contra den undvigte bonde Michel Rasmussen i Vejlby er fremdeles opsat i 8 dage.
** Regning over den restans, som hæfter på indbemeldte udi friherskabet Marselisborg fra 1724 og til 1 maj 1729 befindes af kgl contributioner, landgilde og deslige efter dens indhold og specialforklaring:
Viby sogn og by: Peder Gregersen af Søren Jensens halve gård.. Jens Jensen.. Søren Jørgensen.. Rasmus Rasmussen.. Jens Pedersen True.. Peder Stautrup.. Jens Sørensen..
Holme sogn og by: Christen Hevring.. Søren Sørensen.. Mads Jensen.. Jens Bech.. Rasmus Rasmussen.. Søren Michelsen.. Christen Pedersen..
Skåde: Christopher Madsen, nu Mads Christophersen.. Oluf Rasmussen.. Peder Pedersen.. Jens Nielsen.. Jens Gregersen.. Peder Molbo..
Hasle sogn og by: Jens Nielsen..
fol 108a
Rasmus Erichsen af Boje Nielsens hus..
Åby: Niels Bonde.. Jens Bonde..
Brabrand sogn, True by: Niels Rasmussen.. Niels Pedersen.. Peder Erichsen.. Jens Didrichsen.. Jacob Nielsen.. Jens Pedersen..
Yderup: Mogens Erichsen.. Peder Laursen..
Tilst sogn og by: Jens Sørensen.. Søren Sørensen.. Niels Andersen..
Søften sogn og by: Jacob Pedersen..
Ølsted: Søren Pedersen Elgård.. Jens Rasmussen.. Jens Nielsen, nu Jens Jensen..
fol 108b
Lisbjerg sogn og by: Jens Bonde.. Peder Nielsen.. Rasmus Nielsen.. Søren Jensen.. Rasmus Frandsen.. Søren Nielsen.. Frands Skrædder.. Niels Andersen.. Peder Andersen.. Jens Rasmussen..
Terp: Rasmus Knudsen.. Niels Mollerup.. Niels Holm.. Johan Henrichsen.. Jacob Nielsen..
fol 109a
Rasmus Mogensen.. Rasmus Christensen.. Niels Pedersen.. Jens Rasmussen.. Niels Pedersen Lassens enke.. Niels Sørensen..
Skejby sogn og by: Christen Rasmussen.. Jens Christensen.. Rasmus Christensen.. Christen Christensen husmand..
Vejlby sogn og by: Michel Amdi.. Peder Eskesen.. Jens Madsen.. Niels Fiil.. Niels Jensen, nu Jørgen Bach.. Laurs Michelsen, nu Rasmus
fol 109b
Christensen.. Søren Laursen..
Summarum 1206 rdl.. hvilken restans rigtig skal befindes at være udestående på friherskabet Marselisborg gods for de åringer 1724, 25, 26, 27, 28 og til den 1 maj 1729. Århus 28 maj 1729, Andreas Stær.
** Memorial for kaldsmændene. Fra forvalteren ved friherskabet Marselisborg Andreas Stær gives efterskrevne friherskabets bønder og tjenere lovligt 8 dages kald og varsel, nemlig af
Viby: Peder Gregersen, Jens Pedersen, Jens Jensen, Søren Jørgensen, Rasmus Rasmussen, Jens Pedersen True, Peder Stautrup og Jens Sørensen
Holme: Christen Hevring, Søren Sørensen, Mads Jensen, Jens Bech, Rasmus Rasmussen, Søren Michelsen ? og Christen Pedersen.
Skåde: Mads Christophersen, Oluf Rasmussen, Peder Smed, Jens Nielsen, Jens Gregersen og Peder Molbo,
alle at møde på bemeldte Marselisborg birketing førstkommende 27 september, saggivelse og i rette sættelse at anhøre og dom at lide angående Eders pådragne restans etc fra 1724 og til 1 maj dette år, såvel af kgl contributioner, som landgilde, hvorover forvalteren specialrestans eragter at fremlægge, enhver vedkommende medtager sin kvitteringsbog og hvad videre til conference, bevis og afbevisning han haver, da han som meldt over det resterende eragter at forhverve dom. Århus 17 september 1729, Andreas Stær.
** Endnu er en lige af samme beskaffenhed afhjemlet på de resterende bønder norden Århus.
fol 110a
** I dag er udnævnt stokkemænd retten til næstkommende nytår at betjene, nemlig Jens Mortensen, Michel Kærsgård, Jens Rasmussen, Søren Rasmussen, Rasmus Nielsen, Niels Axelsen, Mads Rasmussen og Jens Jørgensen alle boende i Ingerslev.
Tirsdag 4 oktober 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Jørgensen, Jens Rasmussen, Jens Mortensen, Søren Rasmussen, Niels Axelsen, Mads Rasmussen, Michel Rasmussen og Rasmus Nielsen alle af Ingerslev.
** For retten mødte sr Christen Sørensen af Århus på hans principal forvalter Stærs vegne og æskede den sag i rette contra de bønder af friherskabet, som er indkaldt til doms lidelse for pådragne restans, og ville fornemme, om nogen af dem er tilstede af [dem], der ikke i dag 8 dage mødte, som noget imod saggivelsen og den producerede restans kunne have at sige, men efter rettens 3 gange påråbelse mødte ingen. Så ifølge deraf satte Christen Sørensen i rette og påstod, at de skyldige bønder vorder tilfunden at betale, hvis de efter fremlagte restans befindes såvel af kgl contributioner som landgilde at være skyldig, samt denne processes omkostning at erstatte med 4 rdl, hvorpå han begærede dom. Så blev sagen til doms optagen i 8 dage.
** Den sag contra den undvigte bonde Michel Rasmussen af Vejlby blev fremdeles opsat i 14 dage.
** På velb. hr kaptajnløjtnant Schwarz ved højædle og velbårne hr oberst Rosenørns nationale infanteriregiment hans vegne mødte for retten sr Laurs Roed Klovmand af Århus og producerede en rettens udstedte stævnemål af 23 august sidstafvigte contra Juel Eskesen af Viby til tingsvidnes førelse og derefter påstående dom i anledning efter foregivende bemeldte Juel Eskesen til opvartning og hjælp for hans heste skal inden borde havde betjent sig af Christen Olufsen, som var ad interim enroulleret for hospitalsgodset i Århus som soldat ved oberst Rosenørns regiment og under livkompagniet,
fol 110b
hvilken stævning med sin forkyndelsespåskrift han begærede læst, påskreven og akten tilført. På den indstævnede Juel Eskesens vegne, som en dependent af friherskabet Marselisborg mødte for retten forvalterens fuldmægtig der sammesteds sr Christen Sørensen, som vel kunne have lovlig anledning imod producerede stævnemål at sige, men som sligt ikkun sigter til sagen at vidtløftiggøre, blev det frafaldet, alenest han ville anmode citantens fuldmægtig, hvad vidner det må være, og hvad bevisligheder det er, han kan have, hvormed han agter at bevise de ekspressioner, som udi stævnemålet udi så hårde termer? meldes, ligesom Juel Eskesen skulle have formastet sig imod kgl allernådigste anordninger, og som han formener sligt aldrig skal blive at godtgøre, vil han for sådan angribelse tage sig reserveret derfor al lovlig regres under sagen at søge, og ville Christen Sørensen nu på hans vegne afvente, hvad citanten imod ham agter at fremføre, da han derpå tog sig sin indsigelse reserveret. Klovmand gav retten til kende, at hans agtende vidner i sagen ikke i dag formedelst forfald har kunnet møde, men som Juel Eskesen selv er her til stede, så for sagen i al korthed at få endt, ville Klovmand hos Juel erfare, om han straxen her for retten efter loven tør gøre sin korporlige ed, 1. at han aldrig på snekken, som Søren Brøgger førte fra Århus til Kalundborg, betjente sig af den undvigte og deserterede soldat Christen Olufsen til at opvarte hans heste, 2. om Juel Eskesen ikke nogen tid førend han gik ad Sjælland med sine heste har talt og givet den omnævnte Christen Olufsen anledning, hvorledes han sin undvigelse skulle tilvejebringe, 3. om Juel Eskesen under samme lovens ed vil gøre sin ed ikke at være bevidst, at Christen Olufsen var en landsoldat og her fra landet undvigte, hvilke 3 poster fuldmægtigen ville udførlig vente, Juel Eskesens erklæring om, og i fald fuldmægtigens forslag ikke skulle finde bifald, begærede han sagen til vidners føring opsat i 8 dage. Christen Sørensen svarede, at i hvor
fol 111a
vel Juel Eskesen, som personligt for retten er til stede, erklærer ved ed at kunne fralægge sig eller de spørgsmål, som citanten til ham har gjort, så i henseende sligt findes lovstridigt, når citanten påberåber sig at overbevise ham med videre søgsmålet, hvorfor fuldmægtigen på hans vegne ville forvente, han enten vorder saggiven eller løsladt. Klovmand, som ikke fandt sig fornøjet med gensvaret på hans æskende, da dog forordningen af 1723 allernådigst tillader, når parterne om eds aflæggelse kan vorde enige, da må ed til befrielse hos den sigtede af dommeren imodtages, men som for dificulteris, som alene prolongerer sagens endskab, så protesterede Klovmand i kraftigste måder, at den sigtede, som anklages derfor i sin tid bør at svare, begærede derfor, at eden af lovbogen for det nu ankomne vidne Christen Torbensen, som farer med skipper Søren Brøgger, som sagen bekendt kan gøre, såvidt han inden borde har hørt. Christen Sørensen, der af citantens fuldmægtigs tilførte ligesom erfarer, at det ikke skulle være gørligt for ham at godtgøre, hvis stævnemålet om formelder, i hvilken henseende den påstående ed vel og æskes af Juel Eskesen, men i hvorvel han samme med en frelst samvittighed kunne gøre, formente han dog unødig, siden han er stævnet for vidner og attester at påhøre, og når sligt haves, er hverken ed tilladeligt eller fornødent, da loven giver den allernådigste befaling, at den, der sigter, skal bevise, ville ellers tage sig reserveret sin indsigelse imod det ommeldte vidne med flere, som citanten agter at lade fremstille, når sligt sker. Klovmand tilholdt sig sit forrige og begærede, at eden af lovbogen måtte vorde oplæst for det første navngivne vidne og Jørgen Jensen, som ligeledes farer med Søren Brøgger, men førend det skete, ville Christen Sørensen på Juel Eskesens vegne først ?, at denne sag rejser sig efter stævnemålets deraf, at med Søren Brøggers førende
fol 111b
snekke skal være overført den karl Christen Olufsen, som i stævningen meldes, og som sligt da vedkommer bemeldte skipper, som ingen person må overføre uden medhavende pas og bevis, at han må rejse ifølge af forordningen af 1701 og 1703, så ifølger af sligt formente fuldmægtigen, at bemeldte skipper Søren Brøgger skulle være den, der for sådan omgang bør saggives og virkelig er hovedmand for sagen, og som de 2 fremstillede vidner er udi bemeldte skipper Søren Brøggers tjeneste og efter angivende i protokollen farer med ham og venteligt og har været med selvsamme rejse, da bemeldte person er overført, så i anledning lovens pag. 110.. protesterede Christen Sørensen, at disse vidner ikke til forhør vorder admitteret. Klovmand, som imod forhåbning havde anhørt disse lovstridige indvendinger, da dog hans majestæts allernådigste bydende i slige poster som denne befaler, at de som er inden borde skal vidne i slige tilfælde som denne og andre, ventede derfor, at sagen efter stævnemålet nød fremgang til vidners føring, og der de uvedkommende protester i sagen bliver henvist til lovligt stævnemål, efterdi uvedkommende ikke i samme sag kan indbegribes, førend vidnerne derom har gjort oplysning, allerhelst vidnerne er upartiske, som skal vidne. Christen Sørensen tilholdt sig hans forrige påstand og begærede rettens kendelse. Retten efter parternes tilførte interlokuterede således, siden Juel Eskesen findes indstævnet, som en KM mandats? overtræder, der udi at skulle have praktiseret en desertør af landet, til sligt at bevise fremstillede 2 personer, Christen Torbensen og Jørgen Jensen, begge af Århus. Da som fornemmes, at samme disse personer har været med inden borde, da desertøren er deserteret, altså kan slige vidner imod lovens pag. 110.. der i gerningen med været haver, ej til vidner i denne sag admitteres. Klovmand under tingsvidne var begærende beskreven, hvis passeret er udi denne sag.
** No. 18, 6 skl. Jens Mørch i Holme, birkedommer
fol 112a
over friherskabet Marselisborg, gør vitterligt, at for mig har ladet andrage velb. hr kaptajnløjtnant Schwarz af velb. hr oberst Rosenørns regiment, hvorledes han højlig er årsaget ved et tingsvidnes førelse at overbevise Eder, Juel Eskesen af Viby, at have praktiseret en af hans underhavende soldat, navnlig Christen Olufsen, som ved livkompagniet var enroulleret, og samme landsoldat skal I sidstleden 28 juli have taget med Eder over af Sjælland for at opvarte Eders heste, som I selv skal have sagt, der ikke skal bevist, at ermeldte Christen Olufsen enten med tilladelse fra hans officer eller nogen pas er bleven forsynet til at forevise, som dog ske burde, men som en desertør bortrømt fra kompagniet og til sin undvigelse alene er taget i forsvar af Eder, Juel Eskesen, som har angivet sig for hans husbond, og I derimod direkte overtræder KM allernådigste påbud, som alt citanten vil ved domsafsigt påstå, I vedbørlig skal vorde anset og afstraffet. Thi indstævnes I da, Juel Eskesen af Viby, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 4 oktober og påfølgende tægtedage efter loven, vidner og attester at anhøre og på spørgsmål at svare og derefter dom at lide. Til samme tid indstævnes landsoldat Christen Olufsen ligeledes at anhøre, hvad mod ham kan vorde påstået til doms lidelse og i fald han ikke møder, da I, Juel Eskesen, at stå for alt, der mod ham kan vorde påstået til doms lidelse, som I, som sidste husbond for ham har angivet Eder, så og bliver gjort, hvad rettighed Eder er givet til at bortføre desertøren og antage den i tjeneste og give den forlov på fremmede steder at forblive, for hvilket alt lovstridigt af Eder deri er forøvet, citanten vil vente Eder efter loven og forordningen med straf anset ved domsafsigt, enhver da medtagende, hvis de til deres sags tarv for nødig eragter, at derefter skal vorde dømt og afsagt. Dette til vitterlighed under min forsegling, Holme 23 august 1729. LS. Ao 1729 d. 23 august har vi underskrevne 2 mænd af Århus lovligt forkyndt denne stævning for Eske Jensen til hans hus og bopæl i Viby, og som hans søn Juel Eskesen ikke var til stede, men hans fader bemeldte Eske Jensen svarede os, at han var rejst til Sjælland, testerer vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Jørgen Jensen handskemager, Henning Henrichsen klokker.
fol 112b
Tirsdag 11 oktober 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Jørgensen, Michel Michelsen, Jens Rasmussen, Mads Rasmussen, Rasmus Thomasen, Søren Bjerregård, Jens Rasmussen og Søren Nielsen alle af Ingerslev.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne var mødt for retten hans fuldmægtig sr Christen Sørensen og æskede dom udi den sag contra en del af bemeldte friherskabets underliggende bønder for restans efter indleverede restans samt gjorte i rette sættelses formelding. De indstævnede og udeblevne blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som imod sagen ville have at svare, men ingen mødte. Som forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andras Stær har ladet indstævne og saggive en del friherskabets underliggende bønder og tjenere for resterende kgl. contributioner samt landgilde, lånekorn og deslige efter fremlagte specialrestanses formelding af dato 28 maj sidst, hvilken restans efter konferens med enhvers kvitteringsbog rigtig er befunden, de indstævnede og for retten tilstået samme kravs rigtighed, i hvilken følge altså enhver for sig tilfindes at betale, hvis de i så måder skyldige er, så og denne doms bekostning samtlige at erstatte med tre rdl, alt at efterkomme inden 15 dage under nam i deres gods og midler, hvor det findes. Til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
Tirsdag 18 oktober 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Axelsen, Jens Jørgensen, Michel Rasmussen, Mads Rasmussen, Thomas Rasmussen, Jens Rasmussen, Søren Nielsen og Jens Rasmussen alle af Ingerslev.
** Sr Christen Sørensen af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Michel Rasmussen i Vejlby, som til i dag er opsat, og da saggav ham således som følger, og fremviste han en forretning, som den anden maj sidst er holden, da bemeldte Michel Rasmussens gårds brøstfældighed er besigtiget og af Laurs Laursen og Laurs Fiil begge af Vejlby taxeret for 30 rdl. 2. fordrede fuldmægtigen for besætning til gården, nemlig 4 bæster à 10 rdl, er 40 rdl, en vogn = 6 rdl, 1 plov = 2 rdl, en
fol 113a
harve 3 mk. 3. for pådragne restans til 1 maj 1729 og efter forhvervede dom, 4. for sædekorn til bemeldte gård i sidste forår.. hvilke Michel Rasmussens gjorte prætentioner bedrager 116 rdl, hvorfra bliver at afgå efter en fremvist restans og vurderingsforretning af 2 maj sidst forfattet over hvis Michel Rasmussen efter hans undvigelse fra gården efterlod sig, hvilket bedrager som af Laurs Laursen og Laurs Fiil begge af Vejlby på samme forretning er bekræftet til 11 rdl, og bliver da igen, som Michel Rasmussen til høje og nådige herskabet bliver skyldig 105 rdl. Så dernæst efterdi Michel Rasmussen er bortrømt fra ommeldte sin i fæste havende gård og ikke igen efter lovlig lysning her af retten sig indfunden har, begærede fuldmægtigen, at samme lysningsforretning måtte akten tilføres, som og skete, og da satte Christen Sørensen i rette med påstand, at den indstævnede Michel Rasmussen vorder tilfunden at betale til høje herskabet de 105 rdl, han her findes saggiven for, så og processens omkostning med 6 rdl og fornævnte Michel Rasmussen efter lysning og søgsmålets formelding er og har været en virkelig fæstebonde på friherskabet Marselisborg gods, hvorfra han uden foregående lovlig måde er undvigt og borte bleven, så ifølge loven påstås, at bemeldte Michel Rasmussen som en rømningsmand vorder anset, hvor han er eller findes kan, hvorefter Christen Sørensen var dom begærende, og som den indstævnede Michel Rasmussen, som ikke efter 3 sindes påråbelse af retten ikke mødte til genmæle, ej heller nogen på hans vegne, så blev sagen opsat i 14 dage.
** Gl Christen Lassens søn Laurs Christensen i Grundfør lod lyse efter 2 plage, som er bleven borte for tre uger siden, nemlig 1 bærbrun mærplag i 3 år, manen skåren og noget under af rumpen, 1 beigebrun hesteplag i 3 år, man skåren, ? også lidet under af rumpen.
Tirsdag 25 oktober 1729
Den dag i dommersted Jens Rasmussen i Ingerslev, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Jens Rasmussen, Peder Sørensen, Mads Rasmussen, Anders
fol 113b
Rasmussen, Rasmus Thomasen og Anders Bjerregård alle af Ingerslev.
Onsdag efter allehelgensdag 2 november 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Jens Jørgensen, Mads Rasmussen, Jens Pedersen, Peder Sørensen, Thomas Rasmussen, Jens Rasmussen og Anders Rasmussen alle af Ingerslev.
** For retten mødte sr Christen Sørensen af Århus på Oluf Jensen af Sønderby i Hee sogn hans vegne og producerede en her af retten d. 8 oktober sidst udstedt stævning contra Søren Andersens datter i Dejbjerg Kærgård, navnlig Christiane Marie Sørensdatter, hvilken med sin påtegning om forkyndelsen han begærede læst og akten tilført. Videre fremstillede Christen Sørensen 2 varselsmænd, navnlig Hans Jensen Skrædder og Jens Pedersen Knudsen begge boende i Holme, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de sidste mandag 14 dage, nemlig 17 oktober sidst, har hidstævnet Laurs Pedersen Harresø tjenende på Stenalt at møde her i dag samt næstkommende 8, 15 og 22 november at anhøre, om noget ham anrørende kan forefalde under vidners førelse, som Oluf Jensen af Sønderby i Hee sogn har ladet indstævne til bemeldte ting og tider angående bemeldte Oluf Jensens og Christiane Marie Sørensdatter fra Dejbjerg Kærgård samt bemeldte Laurs Pedersens til sammen hafte logement hos Søren Jørgensen i Viby udi foråret 1727 og deres rejse og følgeskab derfra andendagen samt samtale og omgang med hinanden, den derom Oluf Jensen påførte sag kan consernere, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Laurs Pedersen selv og gav ham kopi af kaldsmemorialen. På den indstævnede Søren Andersen og sin datters vegne mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus, som tjenestligst ville have den højtærede ret erindret lovens pag. 105.. i fald nogen skriftlig attest eller (mlg) heller vorder fremstillet eller og nogen (mlg)
fol 114a
skulle udfalde på hvis ord og tale, nogen af de indstævnede for år siden kan være passeret, at dommeren da ville observere særdeles om nogen beskikkelsesvidner skulle have påtegnet nogen beskikkelse, som enten i dag eller påfølgende determinerede tingdage /at loven da udi alle sine meninger bliver iagttaget, og at de indstævnede vidner måtte separeres. Christen Sørensen, der ikke fandt nødig på sagsøgerens vegne at melde noget svar på mons Heydes tilførte, ville da ifølge stævnemålet træde til sagen, men førend det skete, måtte han efter Oluf Jensens begæring, som i egen person for retten var tilstede, som efter gjorte forslag af retten for sine hos den indstævnede Christiane Marie Sørensdatters fader velagte Søren Andersen og deres fuldmægtig mons Heyde, om de ikke mindelig ville frafalde de søgsmål, som de har formeret imod Oluf Jensen angående bemeldte Søren Andersens datter, efterdi bemeldte Oluf Jensen, da han derom forhen har været saggivet til vidners førelse, angiver at have erklæret sig, at han ikke ved eller har set, at bemeldte Christiane Marie Sørensdatter har øvet eller begået nogen skammelig eller ærerørig gerning, mindre i nogen ond mening talt ilde eller nærgående om hende, såvidt ham er vitterligt, hvilken erklæring han endnu igentager og refererer sig til, formodende derhos, at bemeldte Søren Andersen på bemeldte sin datters vegne lader sig være nøjet og ikke efter hvis han allerede kan have ladet føre påbyder ham længere sag og derved udmatter ham, som en fattig mand, med store bekostninger. Skulle Oluf Jensen udi dette sit billige tilbud ikke finde bifald, som han dog venter, får han nødtvungen efter hans stævnemål bevise, hvis han kan, og reserverer han sig da i tiden tilbørlig regres for hvis ham således påbyrdes, til hvilken ende Christen Sørensen begærede contrapartens rene og endelige svar. Peder Hansen svarede i forhåbning
fol 114b
retten vel er bekendt, at det er Oluf Jensen, som er citant og ikke Søren Andersen, desforuden erklærede Søren Andersen sig, som er her for retten til stede, at han ikke endnu har formeret nogen proces imod Oluf Jensen til doms, men vel ladet føre en del vidner over Oluf Jensens usømmelige udsigende om bemeldte sin datter Christiane Marie Sørensdatter, som Søren Andersen vil formode aldrig skal blive hende overbevist, som Oluf Jensen det har udtalt?, hvilke vidnesbyrd, Søren Andersen for at frelse hans datters ærlige navn og rygte, højnødvendig og uforbigængelig har været beføjet til, og endskønt at Oluf Jensen forhen in september tydelig har erklæret sig, at han udi ingen måder enten har set eller hørt Søren Andersens datter at have begået noget, hvorved hendes ærlige navn og rygte skulle forkrænkes, så dog alligevel har Oluf Jensen siden den tid ikke sparet hans usømmelige udtale om bemeldte Christiane Marie Sørensdatter, hvorom alt er forhvervet lovligt tingsvidne, hvilket enhver retsindig vel må eftertænke vedkommende ikke kan påtage sig uden billigere fornøjelse, end mons Christen Sørensen i dag har ladet tilføre, og som Christiane Marie Sørensdatter trøster sig ved en ren og en god samvittighed, at hun ingenlunde er skyldig i den beskyldning, som Oluf Jensen både først og sidst hende haver påkastet, så frygter hun og ikke heller for nogen vidnesbyrd skal kunne vidne hende på noget, som skal kunne krænke hendes ærlige navn og rygte, og står det derfor udi Oluf Jensens egen behag, om han sine vidner vil føre eller ikke, mens imidlertid protesterede Peder Hansen imod Oluf Jensen for alle de omkostninger, lange rejser, tids- og pengespilde, forsømmelse og al anden skade, som Søren Andersen ved Oluf Jensens uforsvarlige omgang er bleven påbyrdet. Christen Sørensen, der
fol 115a
af mons Heydes tilførte må fornemme, at der ikke sigtes til sagens mindelige afhandling, alligevel Oluf Jensen derom til den ende har gjort formentligt lovbilligt tilbud, altså må Oluf Jensen nødtvungen fortfare med sagen, til hvilken ende han begærede de tilstedeværende vidner, nemlig Søren Jørgensen af Viby, Peder Christensen og Niels Christensen af Assendrup måtte stedes til forhør efter loven, og efter eden af lovbogen var oplæst for bemeldte vidnespersoner med formaning til sandhed at vidne, blev separeret. Så først at vidne fremstod Søren Jørgensen af Viby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven på Christen Sørensens spørgsmål således, 1. tilspurgt, om vidnet kan erindre sig, at sagsøgeren Oluf Jensen kom i hans hus med den indstævnede Christiane Marie Sørensdatter i foråret 1727 at logere om natten. Vidnet svarede ja og forklarede derhos, at samme tid og nat logerede og hos ham en person fra Stenalt, som tilforn om aftenen kom rejsende med nogle stude, og navngav sig samme person Laurs Pedersen Harreslev. 2. tilspurgt, hvorledes samme tre personer da blev logeret, og hvem af dem der blev anvist seng sammen. Vidnet svarede, at bemeldte tre personer blev anvist to senge, som stod i vidnets korsstue ved enden af hverandre, at bemeldte pige skulle ligge i den ene og Oluf Jensen og den person fra Stenalt i den anden. 3. tilspurgt, om vidnet da var i samme stue og så, at bemeldte personer således som meldt søgte deres anviste senge. Vidnet svarede ja. 4. tilspurgt, om vidnet ikke ind kom om morgenen tidlig, hvor bemeldte personer lå, for at se om de var opstanden, og om han da så bemeldte personer lå i deres senge, som de var anvist. Vidnet svarede, at da han om morgenen
fol 115b
kom ind i stuen, hvor de formenede lå, så han Oluf Jensen ligge alene i den ene seng, og så ikke den person fra Stenalt, hvorpå vidnet gik ud for at se, om bemeldte Laurs Pedersen var kommen ud i gården enten til sin hest eller stude, men var der ikke. Imidlertid som vidnet gik i sin gård, kom Oluf Jensen ud af stuen, som han lå. 5. tilspurgt, hvad vidnet da talte med Oluf Jensen, og om de så bemeldte person Laurs Pedersen, og hvor han kom fra, da han kom for deres øjne. Vidnet svarede, at Laurs Pedersen kom ud af den stue, som han var anvist seng om natten og til dem i gården. 6. tilspurgt, efterdi vidnet forklarer, at bemeldte Laurs Pedersen ikke lå i den seng, som ham var anvist, da vidnet kom i stuen om morgenen, og han ikke heller var udkommen i gården til hans hest eller fæmon, da vidnet søgte og spurgte efter ham der, så er spørgsmålet, hvor bemeldte person i den tid kunne være. Vidnet svarede, han kunne ikke vide, hvor han var i den tid. 7. tilspurgt, om der i samme stue, hvor de lå, er nogen aparte kammer eller værelser i samme stue eller mere end én udgang til gården derfra. Vidnet svarede, der er ingen aparte værelse ved bemeldte stue, én dør er der til gården og to til de andre stuer, hvorfra vidnet kom om morgenen og gik ind til de fremmede, som før er forklaret. 8. tilspurgt, om vidnet fornam, at Laurs Pedersen var i nogen af de andre stuer og hvor vidnet lå om morgenen førend vidnet, som meldt, ind gik til de fremmede for at se, om de var opstanden. Vidnet svarede, han så ingen af de fremmede, førend han som meldt kom ind til dem i stuen. 9. tilspurgt, om vidnet da han ind kom i stuen om morgenen så, at den bemeldte pige Christiane Marie Andersdatter lå i den seng, hun var anvist, og om ingen flere var der end hun alene.
fol 116a
Vidnet svarede, han så ikke derefter, for omhænget var trukket for sengen. 10. tilspurgt, efterdi det af vidnets udsigende ses, at bemeldte person Laurs Pedersen ikke om morgenen fandtes i den seng, ham var anvist, eller i stuen til syne, ikke heller i vidnets andre stuer, mindre udkommen eller fandtes i gården hos hans stude eller hest, så følger da fornøden at æske af vidnet under den ed, han har aflagt, om han kan nægte, at han ikke ved, hvor bemeldte Laurs Pedersen da i den tid var. Vidnet svarede, han vidste ikke, hvor han var, men da han først så ham om morgenen, udkom han af den stue, som han var anvist seng om natten. 11. tilspurgt, om vidnet hørte, da bemeldte Laurs Pedersen og Christiane Marie Sørensdatter var i hans hus, om aftenen omgikkes hverandre som de der kunne have kendskab tilsammen, eller og som fremmede. Vidnet svarede, han vidste ikke, hvad de snakkede, ikke heller hvad kendskab de havde sammen. 12. tilspurgt, om vidnet den omvundne tid, da han indkom i stuen om morgenen til bemeldte fremmede, kunne se, at bemeldte Laurs Pedersen ikke nogensteds i stuen var eller i den seng, han var anvist, var til syne. Vidnet svarede nej. 13. tilspurgt, om bemeldte tre personer fulgtes fra vidnets gård om morgenen tilsammen deres vej bort. Vidnet svarede ja, Oluf Jensen kørte for Christiane Marie Sørensdatter, og Laurs Pedersen red ved vognen på sin hest hen ad Horsensvejen. Så efterdi at mons Christen Sørensen ikke ville kvæstionere vidnet dennesinde, og Oluf Jensen skal have haft megen usømmelig tale om bemeldte Christiane Marie Sørensdatter udi sin egn, alene sr Christen Sørensens gjorte spørgsmål alle sigter ud på, om hvad bemeldte Oluf Jensen (mlg) ved vidnesbyrd kunne få bekræftet,
fol 116b
så har det dog tildelsen fejlet for ham, og så endydermere til overflod og for at ?vere Christiane Marie Sørensdatters ærlige navn og rygte for usømmelig blame, så fandt Peder Hansen sig beføjet at tilspørge vidnet Søren Jørgensen, om han under den ed, han har aflagt, kan vidne med en god samvittighed, at denne omrørte Laurs Pedersen Harreslev jo ikke kunne være udkommet af den stue, han lå i gården, og ind igen, mens var i stalden ved hans hest. Vidnet svarede, det kunne vel være, men han så ham ikke. 2. om vidnet enten så eller hørte, at denne omrørte Laurs Pedersen brugte nogen usømmelig omgang med Christiane Marie Sørensdatter, enten i ord, tale, gerning, fagter eller gebærder, hvorved denne piges ærlige navn og rygte kunne være forkrænket. Dertil vidnet svarede nej, han så intet uskikkeligt til dem i nogen måder. 3. om vidnet så eller fornam samme omvundne tid, at bemeldte Christiane Marie Sørensdatter skikkede og forholdt sig anderledes i logementet, end som en ærlig pige bør at gøre. Vidnet svarede, han så intet uskikkeligt til hende i nogen måder, hvorpå da vidnet for retten blev dimitteret, og igen fremstillede til vidnesaflæggelse Peder Christensen af Assendrup, som ved lovens ed vant med oprakte fingre efter loven, at i foråret 1727, kom bemeldte Oluf Jensen kørende til deres by og ind drog til Niels Andersens der sammesteds og havde et fruentimmer på vognen, men hvad hun hed, eller hvem hun var, vidste han ikke, men der red en karl ved siden af vognen, som han ikke heller kendte, og der gennede med nogle stude, som vidnet mener hørte karlen til, og blev forbemeldte personer i Niels Andersens gård for at lade ??
fol 117a
? fra den fremmede rejsende sagde? til vidnets hustru om et stykke lærred, som hun havde at ville sælge, men som de ikke kunne komme til rette om købet, gik vidnets kone dermed hjem igen, atter kom derud igen til vidnet om samme lærredstøj, da vidnet gik selv did, og da vidnet kom i gården, hvor de fremmede var, mødte han bemeldte fremmede pige og den karl, som red ved vognen, og havde han hende ved hånden eller under armen, og gik så udenfor Niels Andersens kålhave ud til marken, og der satte de dem ned på græsset, der sad noget, hvor længe ved vidnet ikke, såsom han gik hjem. Christen Sørensen tilspurgte vidnet 1. om han ikke så, at bemeldte personer den omvundne tid lå sammen ved bemeldte gærde udenfor bemeldte gård. Vidnet svarede, han så ikkun de sad der, thi han gik strax hjem. 2. tilspurgt, hvem ellers end vidnet, der var til stede og så, at bemeldte personer gik sammen og satte dem der. Vidnet svarede konen i gården Karen Laursdatter, hun så det og, og folkene i gården gik ud og ind og så dem ligge såvel som sad. 3. tilspurgt, om vidnet efter omvundne tid var hos bemeldte 2 personer og Oluf Jensen eller hørte noget om, hvis imellem dem kan være passeret fornævnte tid. Dertil vidnet svarede nej. Peder Hansen, som havde anhørt dette vidnes udsigende, fandt ikke det ringeste deraf, som kunne lidere bemeldte Christiane Marie Sørensdatters ærlige navn og rygte, hvorfor han agtede unødig at gøre videre spørgsmål. Så blev vidnet fra retten dimitteret, og videre fremstod at vidne Niels Christensen af bemeldte Assendrup, vant udi lige svorne
fol 117b
ed ord til anden, som næstforrige vidne vundet haver, såvidt som er set at bemeldte personer gik ud og satte sig på det omvundne sted, og forklarede han hverken var hos dem eller talte med dem, hvorfor han da med begge parters samtykke blev dimitteret fra retten, og begærede så Christen Sørensen sagen efter stævnemålet opsat i 8 dage.
** På Christen Sørensen Trige af Tilst hans vegne for retten var mødt forvalterens fuldmægtig ved friherskabet Marselisborg sr Christen Sørensen, som fremlagde et af denne rets middel udstedt auktionsskøde af dato 3 juli 1729 med derpå fulgte transport under forvalter Stærs hånd, og samme dateret 29 oktober sidst angående den selvejergård i Tilst, Niels Andersen forhen beboet har, som han begærede måtte for retten vorde læst, påskreven og udi protokollen indført, lyder således. No. 1, en halv rdl. Kendes vi os underskrevne, som af hans KM til auktionsforretningen her ved Marselisborg birk allernådigst er beskikket, Jens Mørch, birkedommer, og Friderich Rubertsen, skriver, sammesteds, at i anledning af forvalteren ved dito friherskab ædle Andreas Stærs gjorte skriftlige begæring er bondeskylden udi Niels Andersens før påboende gård i Tilst sogn og by stillet til offentlig auktion efter erhvervede lovbudstingsvidne her af retten udstedt 10 maj sidst samt udgående og opslagne plakater solgt og forhandlet 1 juni år 1729, hvilken fornævnte bondeskyld og selvejerrettighed sr Christen Sørensen af Århus, som den allerhøjestbydende på velb. Andreas Stærs vegne ? og tilslagen for tyveogfire rdl, så hermed skødes og afhændes fra Niels Andersen og hans arvinger og til velb. Andreas Stær og hans arvinger mere bemeldte bondeskyld og selvejerrettighed, således som det udi auktionens holdelse er bleven solgt, intet undtagen i nogen måder, af det som af alders tid i mark og by tilligget haver, og dertil bør ligge med rette, ovenbemeldte Andreas Stær og hans arvinger jo skal have, nyde, bruge og beholde til evindeligt ejendomseje og gøre sig så nyttig, som han eller de bedst ved, vil og kan aldeles? efter? hans KM lov og allernådigste forordninger og efter allernådigste forordning om auktioners afholdelse?
fol 118a
af dato 19 december 1693 haver vi dette auktionsskøde under vores hænder og signetter udgivet, datum Holme d. 3 juli 1729, J. Mørch, LS, Friderich Rubertsen, LS.
** No 1, F4, en halv rdl, no. 1109. Efterdi velagte Christen Sørensen Trige af Tilst efter den med mig på mit høje herskabs vegne indgangne og oprettede kontrakt af 2 juni sidstleden har antaget og tiltrådt Niels Andersens øde gård i bemeldte Tilst, afbetalt den derpå hæftende restans 24 rdl.. og ligeså gjort rigtighed og fornøjelse for det sædekorn, som til gårdens vårsæd sidste forår medgik, med de vilkår at nyde bondeskylden udi bemeldte gård med den rettighed og frihed derved efter loven bør, altså bliver det mig på bemeldte gårds bondeskyld af friherskabet Marselisborgs birks auktionsdirektører 3 juli sidst meddelte auktionsskøde herved til bemeldte Christen Sørensen Trige, hans hustru Maren Rasmusdatter og deres arvinger fra mig og mine arvinger transporteret med den samme ret og rettighed derved hører, og det mig solgt og skødet er, hvilket således under min hånd og forsegling bekræftes, datum Århus 29 oktober 1729, Andreas Stær, LS.
** Den sag angående Michel Rasmussen i Vejlby er fremdeles opsat i 14 dage.
** No. 18, F4, 6 skl. Jens Mørch i Holme birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Oluf Jensen af Sønderby i Hee sogn, hvorledes han nødtvungen finder sig forårsaget at lade føre et lovskikket tingsvidne anlangende det, han år 1727 om foråret på sin rejse fra Århus og hjemad befordrede et fruentimmer, navnlig Christiane Marie Sørensdatter, Søren Andersens datter i Dejbjerg Kærgård udi Bølling herred og samme tid undervejs boede en nat i en by kaldet Viby nær Århus tillige med flere, navnlig en person fra Stenalt, kaldte sig Laurs Pedersen Harreslev, som og videre begav sig i citantens og medhavende fruentimmers følgeskab dagen derefter, og som citanten ved sit hjem? til sine venner har talt om sin og medfølgendes rejse med hvis videre dem undervejs ? var arriveret, desårsag skal forbemeldte
fol 118b
Søren Andersen og hans datter Christiane Sørensdatter ubeføjet påført citanten rejsetid og pengespilde med videre en og anden ulejlighed, da dog han ej andet sagt har end det, som han foregiver alletider at vil tilstå /og som de ej med hans ord og beretning om den sag har været fornøjet, agter citanten al hans udsigende ved lovfaste vidnesbyrd at bevise/. Thi stævnes forbemeldte Christiane Marie Sørensdatter og fader Søren Andersen af Dejbjerg Kærgård at møde for mig i rette på Marselisborg birketing førstkommende 2 november samt 8, 15 og 22 dito, vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare, alt angående hvis for er meldt og af denne sag kan dependere. Til samme ting, tid og dage stævnes de, som forhen i sagen vundet har, nemlig sr Peder Bølling og Søren Borch begge af Ringkøbing, enhver medtagende hvis de til deres sags tarv eragter nødig, da der skal omgås, som lands lov er gemæs. Dette til vitterlighed under min forsegling, Holme 8 oktober 1729, LS. Denne stævning har vi underskrevne lovligt forkyndt for Søren Andersens dør i Dejbjerg Kærgård d. 17 oktober og talte med hans kone og leverede hende kopi derudaf, og samme dag er forkyndt af os for Peder Bølling og Søren Borch udi Ringkøbing, dette således er i sandhed så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Sønderby i Hee sogn 17 oktober 1729, Christen Laursen af Sønderbygård, Christen Iversen af Hammelsvang.
Tirsdag 8 november 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Thomas Rasmussen, Jens Jørgensen, Jens Pedersen, Peder Sørensen, Mads Rasmussen, Anders Rasmussen, Jens Rasmussen og Søren Nielsen alle af Ingerslev.
** Sr Johan David af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette på Oluf Jensens vegne af Sønderby i Hee sogn contra Søren Andersen og datter Christiane Marie Sørensdatter af Dejbjerg Kærgård angående vidners førelse, og i anledning af stævnemålets tilhold begærede han sagen opsat med videre vidners førelse i 14 dage, nemlig til førstkommende 22 hujus. Peder Hansen Heyde af
fol 119a
Århus, som for retten var mødt på Søren Andersen og datters vegne og ugerne måtte fornemme, at citanten alene lader begære opsættelse i sagen og ikke har nogen vidner ved hånden at føre, så besværede Peder Hansen sig på vedkommendes vegne for sådan prolongation og ophold, hvorved Søren Andersen og datter bliver påbyrdet store omkostninger, hvilket han ville formode vedkommende dommeren til sin tid ville iagttage, at de indstævnede derfor vedbørlig nyder satisfaktion. Retten opsatte sagen efter citantens begæring til forbemeldte 22 november, nemlig i 14 dage.
** Sr Christen Skårup i Århus lod oplys en mørk blakhjelmet kvie, som i lørdags aften noget på natten blev af betjenteren optagen på gaden, som 2 drenge løb efter, og da de fornam betjenteren flyede bort. Om nogen var, som sig den ville vedkende, der står den på foder hos velb. hr Skårup, som herved offentligt bliver oplyst.
Tirsdag 15 november 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Thomasen, Søren Bjerregård, Søren Rasmussen, Jens Pedersen, Mads Rasmussen, Jens Jørgensen, Anders Rasmussen og Jens Rasmussen alle af Ingerslev.
** Sr Christen Sørensen af Århus mødte for retten og æskede den sag i rette contra Michel Rasmussen af Vejlby og var efter forrige opsættelse samt gjorte i rette sættelse og tingslysnings formelding dom begærende. Den indstævnede Michel Rasmussen blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, men endnu som tilforn ingen var mødt til genmæle. Efter denne sags fundne beskaffenhed er dom afsagt som følger: Som sr Christen Sørensen på forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær hans vegne med lysningstingsvidne her fra retten udstedt 10 maj sidst ej alene har bevist, Michel Rasmussen af Vejlby sin ulovlige undvigelse fra sin gård og bopæl, men endog at han samme gård aldeles har efterladt sig øde og ruineret, som den fremlagte forretning af 2 maj sidst
fol 119b
samt gjorte prætentioner for fortrædeligheder og pådragne restanser om formelder, der i alt gør den summa = 105 rdl.. efter hvilken Michel Rasmussens utilbørlige forhold og undvigelse han her bliver tilfunden at anses som en rømningsmand, hvor han antræffes, samt betale til det høje og nådige herskab de foranførte prætentioner 105 rdl.., såvidt han ej deraf med kvittering afbeviser at være betalt, så og denne doms bekostning at erstatte med tre rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
Tirsdag 22 november 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Jørgensen, Rasmus Thomasen, Anders Sørensen, Jens Rasmussen, Jens Sørensen, Anders Rasmussen, Søren Bjerregård og Mads Rasmussen alle af Ingerslev.
** For retten mødte sr Christen Sørensen af Århus på Oluf Jensen fra Sønderby i Hee sogn hans vegne og æskede hans sag i rette contra Søren Andersen og datter Christiane Marie Sørensdatter af Dejbjerg Kærgård, hvilken til i dag er opsat. Så efterdi flere vidner ikke har været her til retten at indbringe i henseende de under anden ret skal sortere, måtte Christen Sørensen på Oluf Jensens vegne begære tingsvidne beskreven over alt, hvis her for retten i denne sag passeret er, og sr Peder Hansen Heyde, som på bemeldte Søren Andersen og sin datters vegne var for retten til stede, begærede ligeledes genpart tingsvidne udstedt og ham at måtte gives beskreven, som og skete.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stærs vegne var mødt for retten hans fuldmægtig sr Christen Sørensen og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Bech og Rasmus Amdi begge af Holme, som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag har indstævnet Simon Skrædder af Holme med flere efter en kaldsmemorial, som lyder således, som følger, og forklarede kaldsmændene, at de havde talt med en del selv, en del deres folk
fol 120a
og andre, som lovede at tilstå dem budet. Så ifølge af stævnemålet fremstod at vidne skovfogeden af Skåde Casper Platz, som efter aflagte ed efter loven vant, at 17 oktober sidst om morgenen kom han til kulmiletræet i Skåde skov, og da befandt, at en del deraf var stjålet bort, så og at derved havde været en vogn, som han syntes var kommen af Skådevejen og der igen tilbage kørt. Derpå vidnet fulgte samme veje i mening at træffe gerningsmanden, og da han kom noget op i skoven, fandt han på samme vej liggende et stykke træ, som han syntes kunne være af samme kulmiletræ, efterdi det således var huggen, hvorpå vidnet blev ved at følge vejen i Skåde og efter videre anledning der forfulgte det videre til Holme, hvor han hos en og anden søgte om bemeldte stjålne træ, men fandt det dog ikke førend dagen efter, da han kom til Simon Skrædders hus i bemeldte Holme, da han fandt det liggende i hans kålhave. Derpå gik vidnet i Simon Skrædders hus og spurgte ham, hvor han havde fået samme træ. Derpå Simon Skrædder svarede, at han havde købt det, men af hvem ville han ikke sige. Derpå vidnet atter spurgte og påstod, at Simon Skrædder ville sige af hvem, det var ham solgt, derpå han svarede, at soldat Søren Sahl, som tjener Oluf Rasmussen i Skåde, havde solgt ham det. Derpå gik vidnet efter Rasmus Hansen af Skåde og Søren Molbo af Holme, og fulgte dem til Simon Skrædders kålhave, der at bese bemeldte træ, som og skete. Videre vidste vidnet ikke. Christen Sørensen ifølge skovfogedens aflagte vidne fandt sig beføjet at tilspørge Simon Andersen Skrædder af Holme, som personligt for retten var til stede, 1. om han har anhørt og tilstår, hvis skovfogeden Casper Platz, såvidt ham angår vundet har. Simon Skrædder dertil svarede ja. 2. tilspurgt, om han ved, hvis heste og vogn det var, som samme træ blev ham tilført med. Dertil han svarede nej. 3. tilspurgt, hvor samme træ er af bleven, siden det fandtes hos ham og efter skovfogedens vidne var bleven efterset og besigtiget af fornævnte 2 mænd. Derpå svarede Simon Skrædder, det blev liggende på stedet i hans
fol 120b
have i 14 dage derefter, og som der var ingen, som talte derpå videre, så har han forbrugt det til hans egen brug. Dernæst ifølge af stævnemålet fremstod Rasmus Hansen af Skåde og Søren Molbo af Holme, som efter aflagte ed forklarede, at de den af skovfogeden omvundne tid var til stede ved Simon Skrædders hus i Holme at bese ommeldte træ, som lå i hans kålhave, og befandtes da samme træ bestående af nogle stykker grene, nogle klove og noget andet småt bestående af længde ungefær 2, 3 à 4 kvarter, hvilket tilsammen de eragtede at kunne være et læs. Søren Sahl landsoldat af Skåde var personlig for retten og tilstod, at han omvundne træ havde, som meldt er, solgt til Simon Skrædder i Holme for 2 mk, hvoraf han har givet Thomas Bundgård i Holme den ene mark for hans vogn, han havde at føre samme træ på, tilstod ydermere at han, som meldt er, den omvundne tid tog bemeldte træ i Skåde skov af det, som var huggen og sammenaget til kulmilen, bad derhos at han for sådan hans forseelse ikke alt for hårdt måtte vorde anset, efterdi hans vilkår er slette, da han sidder med kone og børn. Efter alt dette passerede Christen Sørensen var tingsvidne beskreven begærende.
** På sr Peder Andersen af Århus hans vegne for retten var mødt sr Rasmus Christensen Hamborg ibd og bød sig i rette efter en kaldsseddel af 15 november sidstafvigte, som han begærede læst og akten tilført, hvorefter blev fremstillet 2 varselsmænd, navnlig Niels Rasmussen Bisp og Henrich Henrichsen klokker, begge af Århus, som efter ermeldte kaldsmemorial afhjemlede ved ed efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag havde indkaldt for dom sr Johan Christopher Redder boende i Marselisborg Jægergård, alt efter forbemeldte memorialstævning, som lyder således. Johan Christopher Redder blev 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Dernæst producerede Rasmus Christensen en beskikkelseregning under sr Peder Andersens hånd dateret Århus 8 januar
fol 121a
1728, hvilken han med sin påskrift begærede læst, påskreven og akten tilført, som og skete. Videre producerede Rasmus Christensen en endelig regning under sr Peder Andersens hånd af denne dags dato, som han i lige måde begærede læst, påskreven og akten tilført og var så efter fremlagte beviser rettens kendelse og dom begærende. Som den indstævnede Johan Christopher Redder ej var mødt, så vidste retten ikke, hvad forfald han kunne have og derfor opsatte sagen i 3 uger.
** Memorial for kaldsmændene Rasmus Bech og Rasmus Amdi. Fra forvalteren ved Marselisborg Andreas Stær gives Eder, Simon Skrædder i Holme, hermed 8 dages lovligt kald og varsel at møde på friherskabet Marselisborg birketing tirsdagen 22 november førstkommende og påfølgende tægtedage efter loven, om sagen det måtte udfordre, vidner at anhøre, examen at være undergiven, alt angående en del kulmilebrænde, som blev bortstjålet i Hørhaven i Skåde skov natten imellem den 16 og 17 oktober sidstleden, hvoraf en del skal være funden hos Eder 19 oktober næstefter af skovfogeden Casper Platz i Skåde, som derom søgte. Om sligt at vidne bemeldte Casper Platz så og Rasmus Hansen af Skåde, item Søren Molbo af Holme med lige varsel til bemeldte tid og ting indstævnes for at aflægge deres edelige vidne derom, og hvad mere af sagen dependerende dem kan være vitterligt. For processens skyld indstævnes med lige varsel Thomas Bundgård i Holme og hans tjenestekarl soldat Jens Justsen, så og soldat Søren Sahl tjenende Oluf Rasmussen i Skåde, at anhøre, om noget under sagen dem anrørende kan forefalde, da der efter hvis ført vorder agtes et lovligt tingsvidne at forhverves. Datum Århus 9 november 1729. Andreas Stær.
** Memorial for kaldsmændene. Vi stævner for Peder Andersen udi Århus Eder, mons Johan Christopher Redder boende på Jægergården i baroniet Marselisborg med 8 dages kald og varsel at møde på Marselisborg birketing førstkommende 22 november for regninger, breve og dokumenter at anhøre oplæse, saggivelse at påagte, i rette sættelse at påhøre og dom
fol 121b
for hvis I er ham skyldig samt for denne processes bekostning at lide, hvilket stævnemål vi da for retten ved ed efter loven vil afhjemle. Århus 15 november 1729.
** No. 20, F4, 24 skl. Mons Johan Christopher Redder, så fuldkommen som jeg ventede efter min til dem indsendte debet og kreditregning, at de skulle have clareret eller i det mindste givet mig en bevis på, hvad som jeg hos dem efter berørte regning tilkommer, nemlig 99 rdl.., og ingen af delene er påfulgt, så i det finder jeg mig pligtig mine tilgodehavende penge uden nogen bevis således længere at lade henstå, men uforbigængelig udfordres, jeg skal og bør til rigtighed med dem derom, så på det, at alting herudinden i mindelighed uden trætte og uenighed kan ske og lade sig gøre, har jeg herved tjenstligst villet fornemme, om mons Redder uden videre ophold og indvending vil clarere og afbetale, hvis de til mig efter berørte debit og kreditregning er skyldig, som er således lydende...
fol 122a
som er 99 rdl. Om disse 99 rdl betaling eller anden nøjagtig bevis, enten ved veksel, aspiration eller revers, jeg herved vil fornemme mons Redders udførlige svar og inden hvad tid ske skal, men såfremt han herudi endnu skulle lade se vægring, må jeg give ham til kende, at han derved tvinger mig til, imod min vilje, at søge ham derfor på lovlig måde, da jeg og i disse fald protesterer for alle de omkostninger, som derpå forårsages at anvende, at han skal blive tilfunden mig den sidste skilling deraf med den første mig igen at erstatte, som alt kan blive forkyndt, når han ellers behager på en af foromrørte måder at gøre fornøjelse, i håbet venter hans skriftlige svar, eller og mine udskikkede 2 mænd hans svar herpå at tage. Jeg forbliver mons Redders tjenstfærdigste tjener, Peder Andersen. Ao 1729 8 januar har vi underskrevne 2 mænd og indvånere af Århus insinueret mons Johan Redder foreskrevne sr Peder Andersens rekvisition og beskikkelse med begæring, han ville derpå tegne, og leverede ham kopi deraf, hvortil mons Redder svarede, han ville ikke svare derpå, men han ville selv? tale med sr Peder Andersen, så hellere de vel kommer til rette om de penge, for han havde og regning imod Peder Andersens regning, hvilket vi testerer med vores hænders underskrift. Århus ut supra, Jørgen Henrichsen, Christen Bach.
** No. 20, F4, 24 skl. KM birkedommer til Marselisborg birketing sr Jens Mørch, for hr birkedommers allernådigste anfortroede ret har jeg til i dag ladet sr Johan Christopher Redder udi Jægergården indstævne for at lide dom for hvis han mig skyldig er, og da består som udi følgende først produceret herved en ham lovligt insinuerede regning af 8 januar 1729, lydende på 99 rdl.. endnu har han hos mig bekommet i 1729 23 april penge 2 rdl, 25 dito 8 rdl..
fol 122b
.. Derimod har jeg af ham bekommet 14 læs træ, alt er 7 rdl, resterer mig 124 rdl.. samt 3 marks papir til disse 2 regninger og processens omkostning påstår jeg, at han bliver tildømt mig skadesløs at betale, hvorpå dom forventes. Århus 22 november 1729, Peder Andersen.
Tirsdag 29 november 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Mads Rasmussen, Jens Jørgensen, Søren Rasmussen, Søren Bjerregård, Jens Rasmussen, Anders Rasmussen, Anders Poulsen og Jens Rasmussen Kærsgård alle af Ingerslev.
Tirsdag 6 december 1729
Den dag i dommersted Jens Rasmussen i Ingerslev, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Bjerregård, Rasmus Thomasen, Anders Rasmussen, Søren Rasmussen, Jens Pedersen, Jens Jørgensen og Mads Rasmussen alle af Ingerslev.
Tirsdag 13 december 1729
Birkedommeren, skriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Bjerregård, Jens Jørgensen, Peder Sørensen, Jens Rasmussen, Niels Axelsen, Thomas Rasmussen, Jens Rasmussen og Mads Rasmussen alle af Ingerslev.
** På sr Peder Andersen af Århus hans vegne for retten var mødt Rasmus Christensen ibd og æskede den sag i rette contra Johan Christopher Redder i Jægergården og var dom begærende. Retten påråbte den indstævnede Christopher Redder, og som han ej var mødt, og sagen af tid nu er ikkun tre uger gammel, så kunne retten ej vide, hvad contraparten imod dette søgsmål kunne have at disputere, og altså opsatte sagen i 8 dage.
** Forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stær mødte og i anledning af et skriftlig befaling fra hans højgrevelige excellence
fol 123a
hr geheimeråd, grev Danneskiold-Samsø måtte begære af retten udmeldt 4 gode mænd, der kunne syne Marselisborg underliggende skove fra Marselisborg og indtil skellet ved Skåde i henseende, at der udi skal være huggen en del, som formenes at være ulovlig, som højbemeldte hr greven er forebragt, derfor forvalteren jo før, jo bedre ville ønske og se, at samme syn blev af begyndt med og fuldendt. Til denne begærede synsforretning blev i dag af retten udmeldt Rasmus Rasmussen, Søren Jørgensen, Anders Kattrup og Søren Loft, alle boende i Viby, at møde her ved Marselisborg i morgen, som er d. 14 december, klokken 9 slet og da, hvor dem kan blive anvist, skovskade at syne og taxere, således som de det med en uskadt samvittighed edeligt kan afhjemle næste tingdag, om herskabets fuldmægtig det forlanger.
** Rasmus Erichsen i Hasle i dag første ting, han oplyste en brun hest.
Tirsdag 20 december 1729
Birkedommeren, skriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Bjerregård, Rasmus Thomasen, Peder Sørensen, Jens Jørgensen, Anders Rasmussen, Jens Rasmussen Kærsgård, Mads Rasmussen og Jens Rasmussen alle af Ingerslev.
** På mons Peder Andersen af Århus hans vegne for retten var mødt Rasmus Christensen ibd og æskede den sag i rette contra sr Johan Christopher Redder i Jægergården, og efter forhen gjorte i rette sættelse var dom begærende. Bemeldte sr Redder blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var mødt, som her imod noget havde at indsige, men ingen mødte. Så efter forindførte denne sags beskaffenhed er dom afsagt som følger.
** På forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Andreas Stærs vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Christen Sørensen af Århus
fol 123b
og fremstillede 2 varselsmænd, navnlig Niels Gregersen og Michel Worm begge af Skåde, som ved ed efter loven afhjemlede, at de med 8 dages varsel til i dag har indstævnet soldat Søren Sahl tjenende Oluf Rasmussen i Skåde for saggivelse og dokumenter at anhøre og dom at lide belangende det af ham ulovligt borttagne kulmiletræ i Skåde skov med videre, hvis af sagen dependerer, og forklarede kaldsmændene, at de talte med soldat Søren Sahl selv. Ifølge af samme stævnemål Christen Sørensen producerede det her af retten 22 november sidst forhvervede tingsvidne, hvilket han begærede læst og akten tilført. Så ifølge af samme tingsvidnes indhold hvoraf ses, at bemeldte Søren Sahl ulovligt har borttaget et læs af kulmiletræet i Skåde skov liggende, som han har solgt til Simon Skrædder i Holme efter hans egen tilståelses videre formelding, og satte Christen Sørensen i rette med påstand, at bemeldte Søren Sahl for sådan hans ulovlige adfærd vorder tilfunden at betale til høje herskabet derfor tre rdl ifølge den 14 art. af den allernådigst udgangne skovforordning dateret 21 januar 1710, item at erstatte den årsagede processes omkostning med to rdl, hvorpå dom forventes. Den indstævnede Søren Sahl blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, men da han eller ingen på hans vegne mødte, blev sagen opsat til næste ting efter julehelliget, nemlig i 8 dage.
** Sr Christen Sørensen på sin principal forvalter Stærs vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen Bech og Peder Skåning, begge af Holme, som ved lovens ed afhjemlede, at de med 8 dages varsel til i dag har indstævnet Mads Jensen i Holme for examen at være under-
fol 124a
given, saggivelse at anhøre og dom at lide angående det ulovlige skovhug af ham i Marselisborg skov onsdag 30 november sidst, og forklarede kaldsmændene, at de talte med ham selv. Så ifølge af samme stævnemål saggav Christen Sørensen bemeldte Mads Jensen, som nu var mødt ved retten, at han bemeldte 30 november ulovligt har hugget en del risbøgetræ i Marselisborg skov, hvormed forvalteren selv har truffet ham med et læs deraf, som han ville køre til Århus, hvilket Mads Jensen selv personlig var for retten og tilstod. Så ifølge af samme saggivelse og Mads Jensens påfulgte tilståelse satte Christen Sørensen i rette med tjenstligst formodning, at bemeldte Mads Jensen ifølge af skovforordningen dateret 1710.. for sådan hans formastelse vedbørlig vorder anset med mulkt til det høje herskab, item at erstatte denne sags bekostning med 2 rdl, hvorpå han var dom begærende. Sagen opsat til næste ting efter julehelliget, nemlig i 8 dage.
** På forvalteren sr Andreas Stærs vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Christen Sørensen og fremstillede 2 varselsmænd navnlig Rasmus Rasmussen og Peder Møller begge af Viby, som ved lovens ed afhjemlede, at de med 8 dages varsel til i dag og påfølgende tægtedage efter loven har indvarslet ung Jens Amdi, gl Jens Amdi, Poul Møller, Rasmus Pedersen og Hans Jensen alle boende i Viby for vidner og saggivelse at anhøre og examen at være undergiven angående det skov og gærdselshug, som de ulovligt har begået i Marse-
fol 124b
lisborg skov og krat og endelig derfor dom at lide, og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede selv, hvilke og alle for retten var til stede. Så efter stævningen fremstod for retten skovfogeden Hans Simonsen i Viby, som forklarede, at han d. 8 december sidst ved eftersyn har befunden hos foreskrevne indstævnede mænd efterfølgende ulovlige at være huggen og til deres gårde hjemført, nemlig hos ung Jens Amdi en liden rodhuggen fersk eg, som han havde huggen i fornævnte skov, og hos gl Jens Amdi to bundter store elle mestendels af størrelse som til stave, hos Poul Møller i lige måde befunden som hos gl Jens Amdi, hos Rasmus Pedersen og nogle få elle og hos Hans Jensen og en liden el, hvilket alt bemeldte mænd tilstod med beretning, en del at ville lukke med for deres kål, og nogle at ville betjene sig deraf til brændsel. Så ifølge af den gjorte beretning og påfulgte tilståelse satte Christen Sørensen i rette og påstod, at de indstævnede i almindelighed for sådan deres ulovlige adfærd bliver mulkterede efter skovforordningens allernådigste tilhold og i særdeleshed påstod at ung Jens Amdi, som har rodhuggen en fersk riseg, derfor ifølge allernådigste forordning, som forhen er alligeret, vorder anset med ti rdl, item samtlige at betale denne sags bekostning med tre rdl, hvorpå han begærede dom. Sagen opsat i 8 dage.
** På forvalteren sr Andreas Stærs vegne var mødt for retten Christen Sørensen og gav til kende, at siden i dag 8 dage, da her af retten blev udmeldt 4 mænd at syne friherskabets skove, nemlig fra Marselisborg og ud
fol 125a
til skellet til Skåde skov, hvilken forretning også er sket, at de har beset samme skovsparter og været overværende med mere den del deraf, som skovfogeden Jørgen Vysofsky skal tilse, ham blev anvist /er indløben højbårne hr grevens nådige ordre, at generelt skovsyn over alle baroniets skove og skovsparter skal ske, i hvilket følge til synsmænds udnævnelse og samme at være overværende af vedkommende forvalter har ladet udstede stævning, hvilken herved produceres, og ifølge deraf begærede 4 mænd til samme syn at fuldføre, og blev da udmeldt Rasmus Rasmussen, Søren Jørgensen, Anders Kattrup og Søren Rasmussen alle af Viby, alt for retten i overværelse skovrideren og samtlige skovbetjentene, og tager samme forretning sin begyndelse ved Marselisborg næstkommende torsdag morgen klokken 9 slet og continuerer til dens endskab, alt således som de det ved ed næste ting efter jul vil afhjemle, desinden bliver denne udmeldelse alle vedkommende skovbetjente lovligt bekendtgjort, og sagen efter stævnemålets indhold opsat i 8 dage.
** Forvalteren ved friherskabet Wilhelmsborg sr Morten Jensen mødte for retten og producerede en panteforskrivning udgiven af sr Johan Christopher Redder boende i Marselisborg Jægergård af dato 16 december 1728, hvilken han begærede læst og i panteprotokollen indført, lyder således: No. 19, 12 skl. Som jeg underskrevne Christopher Redder er bleven skyldig til sr Morten Jensen, ridefoged på Wilhelmsborg, for af ham bekomne havre for nogen tid siden 20 rdl,
fol 125b
siger tyve rdl kurantmønt, og jeg ikke har penge nu at afbetale samme min ret vitterlige gæld med, som min skyldighed var, så reverserer jeg mig hermed at betale til fornævnte sr Morten Jensen bemeldte 20 rdl skadesløs og til forsikring derfor pantsætter jeg til ermeldte Morten Jensen mit urværk stående her udi min stue, hvilket skal være ham og hans arvinger af mig og mine arvinger et fuldkomment pant, ham at til sig tage udi ermangling af pengenes betaling, når han behager, og denne panterevers uden nogen given kald og varsel til mons Morten Jensen være tilladt at lade protokollere her til friherskabet Marselisborg birketing til videre sit retmæssige kravs rigtighed. Jægergården 16 december 1728, Johan Christopher Redder.
** Som sr Peder Andersen, borger og handelsmand udi Århus her til retten lovligt haver ladet indstævne sr Johan Christopher Redder boende her udi Marselisborg Jægergård angående gældsfordring efter 2 her i retten producerede regninger af dato 8 januar 1728 og 22 november 1729, hvilke der befindes forhen sr Redder at være insinueret, og som sagen i nogle uger har været taget udi opsættelse, og dog ej nogen påanke om ermeldte regningers mislighed fra sr Redder er indkommen, så bliver han i dets følge altså herved tilfunden at betale dets summa 124 rdl samt denne forårsagede doms bekostning med to rdl, alt inden 15 dage at efterkomme under nam i sit bo og midler, hvor de findes. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.
** Efterskrevne kaldseddel belagt med no 18, 6 skl papir. Efter deres højgrevelige excellence min nådige herres mig tillagte ordre angående et lovligt syn at tage på alle baroniets tilliggende skove og skovsparter, i henseende det skal være højbemeldte min nådige herre forebragt, at derudi på en del steder skal være en del ulovligt hugget, gives Eder, Johan Christopher Redder, skovrider her i friherskabet, så og skovfogeder Hans Simonsen, Casper Platz, Jørgen Vysofsky og Jacob Nielsen
fol 126a
hermed lovligt 8 dages kald og varsel at møde på friherskabet Marselisborg birketing 20 december førstkommende, ej alene at høre synsmænd udmelde, som samme skove og skovsparter, skal syne og besigtige, men og skovrideren i almindelighed og enhver skovfoged for sit distrikt og til syn og særdeles han samme synsforretning at være overværende, og derved gøre den af Eder æskende oplysning om hvis måtte forefalde, item at høre samme syn påfølgende næste tingdag afhjemlet, hvorefter jeg da et lovligt synstingsvidne agter at erhverve. Datum Århus 13 december 1729, Andreas Stær. Ovenmeldte 13 december har vi underskrevne, Hans Sørensen og Anders Pedersen af Århus, lovligt forkyndt denne stævning for skovrider Redders bopæl, talte med hans kæreste, som lovede at give hendes mand det til kende, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum ut supra, H. Sørensen, Anders Pedersen. Denne stævning lovligt forkyndt tilstår vi, Jacob INS Nielsen, Jørgen IW Vysofsky, Casper Platz, Hans HSS Sørensen.
** Rasmus Erichsen i Hasle lod i dag til første ting oplyse 1 bærbrun hest, er 17 eller 18 år, som har været hos ham en 7 eller 8 uger, som han selv bytter bort det første Skanderborg marked i år.
** Dernæst blev udmeldt efterskrevne mænd, som retten i stokkemænds sted fra nytår og til næstkommende påske har at betjene i stokkemænds sted, nemlig af Ingerslev Jens Nielsen Sønderskov og Michel Pedersen Borresen, af Enslev Søren Bødker, Jens Sparre, Michel Olufsen og Hans Sørensen, af Kattrup Michel Christensen og Willum Sørensen.
Her endes dette gamle år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år. Amen, i jesu navn, amen.
Forbehold for tyrk- og læsefejl
Rettelser modtages gerne
Opdateret d. 17.03.2023