Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1710

fol 164a

Tirsdag 7 januar 1710
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jørgen Nielsen i Århus, tingskriveren Friderich Rubertsen i Holme og 8 tinghørere, nemlig Michel Nielsen, Michel Loft, Peder Pedersen, Michel Danielsen, Jens Loft, Rasmus Loft, Peder Michelsen, alle af Ormslev, og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus fremkom for retten på velædle og velbyrdige Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Peder Sejersen og Peder Sørensen begge boende i Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 3 uger varsel gav Niels Andersen i Stautrup her hid til tinget til i dag at møde, angående forøvet ulovligt skovhug udi Constantinsborgs skov, vidner derom at anhøre, til tingsvidnes forhvervelse. Herimod at svare mødte sr Anders Jørgensen Bro af Århus på fornævnte Niels Andersens vegne og tilspurgte stævningsmændene, hvem de talte med, da de stævnede Niels Andersen, og for det andet, om de således har stævnet, som forhen indført er, og begærede fuldmægtigen rettens assistens, at kaldssedlen in originali måtte af stævningspersonerne oplæses, for deraf at fornemme dets uoverensstemmende. Kaldsmændene herpå erklærede dem, at de havde stævnet mundtligt, således som indført er, og talte de med Niels Andersens kones broder, som lovede at stå dem budet til for Niels Andersens hus og bopæl. Anders Bro endnu som tilforn begærede, at stævningsmændene ville forklare, om de ikke stævnede efter en skriftlig kaldsmemorial eller ej, og at de den her for retten ville oplæse. Peder Sørensen svarede, at han lader det komme an på dommerens godfindende, om ikke kald og varsel efter den skete afhjemling er så lovligt, som ske burde, efterdi de tilstår mundtligt varsel at have givet, hvilket forekommer de qvestioner, Anders Bro fremsætter, om den skriftlige memorial. Anders Bro dertil svarede, at Peder Sørensens foregivende ikke var af den beskaffenhed med kaldsmemorialens indhold, langt mindre overensstemmende efter lovens

fol 164b

bydende, tilmed så svarer mons Peder Sørensen på stævningsmændenes vegne, da de selv bør dem ved ed at erklære, det de ej har stævnet efter noget skriftligt, hvilket han begærede endnu som tilforn dem af retten måtte tilholdes at oplæse. Kaldsmændene herpå endnu som tilforn svarede, de havde stævnet således, som forhen indført er, og hvad skriftligt de havde, var for dem selv til efterretning, hvorefter Peder Sørensen begærede vidnerne til forhør. Dernæst fremstod Jens Laursen af Stautrup, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven /efter at endnu af lovbogen var samtlige vidnespersoner forelæst med formaning til sandhed at vidne/ at i dag 3 uger var han efter ridefoged sr Knud Henrichsen på Constantinsborg hans begæring til syn i Stautrup skov på et sted kaldes Peder Sejersens hæssel, som hører til Constantinsborg, hvor vidnet tillige med Clemen Mortensen og Erich Pedersen Skovfoged i bemeldte Stautrup forefandt i fornævnte Peder Sejersens hæssel 1 risbøg at være afhugget, som derfra var bortkørt, og så de på stubben, den nylig at være huggen, og så han et vognspor nyligt at være gjort, som vidnet tillige med de andre fulgte, og gik lige ind udi fornævnte Niels Andersens gård, hvor han tillige med de andre så og fandt udi hans fåresti 1 risbøg, som var afskåren i to stykker à ungefær 5 alens længde, og imens de stod og synede, kom Niels Andersens hustru til dem, og Niels Andersen stod i hans gårddør, og sagde da fornævnte Niels Andersens hustru til skovfogeden Erich Pedersen, han skulle tie stille, hun ville grave roden op. Anders Bro for det første hertil svarede, at eftersom Niels Andersens hustru ikke er stævnet for nogen sigtelse, eller vidnesbyrds påhørelse, ville han formode, ej nogen tingsvidne imod hende vorder ført, langt mindre udstedt, eller derpå noget i sin tid reflekteres, Niels Andersen eller hans hustru til præjudice i anledning af loven pag. 29 art. 1. Dernæst tilspurgte Anders Bro vidnet, om han så Niels Andersens hustru eller folk (mlg) med heste og vogn, hvortil vidnet svarede nej. Nok blev tilspurgt, om der ikke går en adelsfarvej igennem (mlg) Niels Andersens gård. Dertil vidnet svarede, der er led på gården ved begge sider, og der

fol 165a

(mlg) hvem der lyster, om vinterdage, men der var ingen adelsfarvej. Videre blev tilspurgt af Anders Bro, om vidnet tillige med sine medfølgere målte roden i skoven af den omvundne risbøg, og siden den omvundne risbøgs rodstok, hvortil vidnet svarede ja, de var ungefær en alen tyk rundt omkring. Endnu blev tilspurgt, om han og medfølgere vist kan sige med en god samvittighed, at det omvundne træ, som fandtes i Niels Andersens fåresti, var huggen udi fornævnte Peder Sejersens hæssel. Dertil vidnet svarede ja, videre blev tilspurgt, hvoraf han vidste det, eftersom han ej har set samme træ huggen, hvortil vidnet svarede, han syntes det var huggen på stedet efter dets beskaffenhed, som omvundet er, men ikke vidste hvem, der havde hugget det. Anders Bro ydermere tilspurgte vidnet, om han fulgte vognsporet lige fra stubben og til Niels Andersens gård, og om samme var alle steder kendeligt, tillige om den gik over tværmark eller veje, og om han vist kan sige, at samme vognspor jo var kørt igennem Niels Andersens gård. Vidnet svarede, han havde forklaret hvor vognsporet gik ind i Niels Andersens gård, og det gik somme steder langs og tværs over ager og var ikke alle steder kendeligt, formedelst det havde regnet om natten og var vådt på adskillige steder i agrene, og vognsporet gik ad Niels Andersens gård, men om det gik deraf eller ej, vidste han ikke, og ikke heller så at vognen kørte der i gården. Erich Pedersen Skovfoged i Stautrup vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at ungefær i søndags var 3 uger, da kom han i skoven på det omvundne skovskifte, hvor han fandt at være hugget 1 risbøg, som var nyligt afhugget, men ikke målte roden, og var vognsporet nyligt kørt, hvilket vognspor han tillige, da han havde hentet fornævnte Jens Laursen og Clemen Mortensen, fulgte fra (mlg) og ind i fornævnte Niels Andersens gård, lige til hans salsdør, hvor de havde vendt vognen og kørt (mlg) dermed. Men den første gang, han var i skoven

fol 165b

var Jens Laursen og Clemen Mortensen (mlg) og gik de så ind i fornævnte Niels Andersens huse, og fandt de i hans fåresti to stk af en risbøg, ungefær fem alen lang hvert stykke, og en del af toppen lå i salset, og en del uden for døren, og var Niels Andersens kone nærværende, og han gik selv i gården og, forklarede vidnet, at Niels Andersens hustru sagde til vidnet og de andre, at de for guds skyld ikke skulle klage hende derfor, hun ville gå hen og grave roden op, og sagde hun derhos, at hun havde fået det udi Bøgeskov. Anders Bro imod dette vidne først protesterede for så vidt, Niels Andersens hustru er påvunden uden nogen foregående kald og varsel, som er stridende imod loven. Af dets årsager ville fuldmægtigen i sin tid formode, ej noget at på det aflagte vidne reflekteres, som forermeldt, og dernæst tilspurgte han vidnet, om han så Niels Andersens hustru eller folk i skoven med heste og vogn, hvortil han svarede nej. Nok blev tilspurgt, om der gik ikke vej igennem Niels Andersens gård, dertil svarede vidnet, han vidste ikke hvad, der gjort, men hvem der ville køre der igennem, kunne. Videre på spørgsmål svarede, at han ikke målte roden eller enderne af foromvundne risbøgetræ, ikke heller vidste, om de andre målte det, ikke heller vidste, hvor tyk omvundne risbøgetræ var. Videre forklarede vidnet på spørgsmål, at det havde regnet om natten, og hjulsporet var alle steder kendeligt nok. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om han ikke syntes, det var det selvsamme træ, som var hugget i omvundne skovskifte, hvortil han svarede jo, han syntes det var det samme. Anders Bro tilspurgte vidnet, om der ikke er meget træ hinanden lig, dertil vidnet svarede jo, og om han vist kunne vide, det var det samme træ, hvortil vidnet svarede (mlg) vidste ikke rettere, end det jo var det samme. Clemen Mortensen i Stautrup vant med oprakte fingre efter loven ligesom fornævnte Jens Laursen forhen vundet havde.

fol 166a

(mlg) egentlig vognsporet uden for skoven, fordi det havde regnet om natten, ikke heller agtede, hvorledes vognen var vendt i gården eller hørte hvor, Niels Andersens kone sagde, at hun havde fået samme træ, men vel hørte, at Niels Andersens kone bad dem samtlige, de ville tie stille og ikke føre hende i ulykke, hun ville grave roden op. Anders Bro til dette vidne svarede på Niels Andersens vegne ligesom til de forrige, og videre på spørgsmål svarede vidnet, at han ikke målte roden eller omvundne bøgetræ, mens fornævnte Jens Laursen og ikke heller vidste, hvad tykkelse samme træ eller rod havde. Ydermere svarede vidnet på spørgsmål, at nu går der en slagen vej igennem gården, men falder ingen adelfarvej, hvorefter Peder Sørensen var tingsvidne begærende, og ellers ville Peder Sørensen begære af fuldmægtigen og hans principal, som stod her for retten, at de ville fremvise efter hans kgl majestæts skovforordning, hvad hjemmel eller adkomst de har til det omtvistede træ, eller hvad bevislighed, de sig kunne påberåbe derom at have, de det her for retten ville tilkendegive, videre trætte at forekomme. Anders Bro på Niels Andersens vegne og i hans egen nærværelse ville først fornemme hos Peder Sørensen, om Niels Andersen sin hjemmel under dette stævnemål måtte føre og her for retten ved ed at aflægge, hvorpå han hans svar var begærende, hvorpå Peder Sørensen svarede, at det skulle gerne være ham tilladt, om hjemmel efter loven kunne findes nøjagtig. Da fremstod her for retten Peder Andersen boende i Skjoldelev, som er en selvejerbonde og er tjener til Frisenborg af herligheden, og erbød sig sin korporlige ed at gøre, at han havde foræret sin broder Niels Andersen de omvundne bøgetræer, som er funden i hans fåresti, og er samme 2 stk træer hugget udi [Skjolde]lev skov på hans eget bondeeje, hvilket

fol 166b

han kunne bevise, om fornødent skulle gøres. Peder Sørensen agtede dette hjemmel ganske unøjagtigt efter lovens pag. 97, hvilket han i sin tid, hvor sagen til doms skal påkendes, yderligere forklarer, og var nu herefter alene tingsvidne begærende og Anders Bro genpart.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på Jens Pedersen Knudsen af Holme hans vegne, (begærede opsat et kaldsvarsel d 17 december udstedt samt hvis derefter kald d 24 december), som fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Axel Axelsen boende i Holme og Rasmus Hansen tjenende hans fader der sammesteds, som vant med oprakte fingre efter loven, at de næstafvigte 2 januar var de hos Rasmus Rasmussen i Holme og kundgjorde ham den forlængelse og opsættelse, som skete her af retten næstafvigte 24 december tillige for de førindførte vidnespersoner, imellem Jens Pedersen Knudsen på den ene og Rasmus Rasmussen på den anden side. Dernæst fremstod Peder Nielsen i Holme tjenende Christen Mortensen der sammesteds, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ungefær den 29 eller 30 november sidst, kom Rasmus Rasmussens søn i gård til vidnet og bad ham at han ville komme over til hans fader, og dengang han kom derover, kom Michel Bonde og hans madfader Jens Pedersen Knudsen i gård til Rasmus Rasmussen. Så gik Rasmus Rasmussen og de andre tillige med vidnet hen til en vogn. Da sagde Rasmus Rasmussen til Jens Pedersen Knudsen, her sidder en hjulsk?, kendes du ved den, hvortil Jens Pedersen svarede, det sidste jeg så den, var det min. Så sagde Rasmus Rasmussen, her sidder en hjulskrue, kender du den, hvortil Jens svarede, det sidste jeg så den, var det min, sagde Rasmus Rasmussen her sidder en halv, de skal følges ad, de hører en mand til, dertil svarede Jens Pedersen Knudsen (mlg) kendtes intet ved den halve, så sagde Rasmus Rasmussen, da har jeg lånt dem af [præsten], mon han ikke har taget dem, hvortil Jens Pedersen Knudsen sagde nej, han har vel ikke.

fol 167a

Så sagde Rasmus Rasmussen vil du ikke bie, mens jeg slår den af og følge med til præsten, så måske du kan få den igen. Så sagde Jens Pedersen Knudsen, nej jeg vil ikke, kan jeg få den igen, er det godt, og kan jeg ikke, er det ligeså. Så gik fornævnte Jens Pedersen Knudsen og Michel Bonde bort af gården, og så gik vidnet og ville gå hjem, og som han kom ved kilden i gården, kom Rasmus Rasmussens kone Kirsten Jensdatter ud og sagde til hendes mand, kendtes han ved en, dertil Rasmus Rasmussen svarede ja, så sagde hun, der skal der nogen høre til en skælm og en pr?her tyv. Rasmus Rasmussen mødte og tilspurgte vidnet, om han hørte, at hans kone Kirsten Jensdatter sagde noget utilbørligt til Jens Pedersen Knudsen, eller hun navngav ham eller nogen, eller og om de var nær hos hinanden, da disse ord skulle være sagt. Vidnet svarede, at han hørte de ord, som han omvunden haver, mens de der passerede, så han ikke Jens Pedersen Knudsen, formedelst han gik ud af den ene port og vidnet ud af den anden, videre vidste han ikke, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende og Rasmus Rasmussen genpart.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på madame Kirstine Hems af bemeldte Århus æskede den sag i rette contra Mogens Pedersen i Viby og var dom begærende efter forhen gjort irettesættelse. Mogens Pedersen i Viby blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da fremstod Jørgen Jensen og Michel Jørgensen begge af Århus, som erbød sig ved ed, at de i dag har været hos madame Kirstine Hem og hørt, at hun i dag for dem har bekræftet ved ed, Mogens Pedersen var hende de søgende penge retmæssigt skyldig, og det efter hendes prokurator Anders Jørgensen Bros begæring. Sagen endnu fremdeles opsat i (mlg) dage.

** Jens Pedersen Krog af True i dag hans første ting, han oplyste 1 rødblisset hest med en (mlg) i det ene øre, som har været hos hans

fol 167b

bæster ungefær en syv ugers tid og er tilforn opfødt føl der i gården, om nogen var, som samme ville vedkendes, forbliver den til videre hos ham i forvaring.

** Da blev der næst i dag udmeldt stokkemænd retten fra førstkommende tirsdag og til St Hansdag næstkommende som sædvanligt har at betjene, nemlig Åbo og Edslev byers mænd, så mange som er tjenere til velædle og velbyrdige Christian Charisius til Constantinsborg.

Tirsdag 14 januar 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Andersen, Peder Jensen, Jens Sørensen, Jesper Rasmussen i hans søn Jens Jespersens sted, Peder Pedersen Kaa alle i Edslev, og Anders Sørensen ibd, Peder Jensen Vesten og Niels Jensen begge af Åbo.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på ærværdige, hædelige og meget vellærde mand mag. Mads Trane af Ormslev hans vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Jensen tjenende mag. Trane og Rasmus Sørense Basse af Ormslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Jens Høfsen og Mogens Ovesen, Rasmus Jensen og Peder Sørensen af Stautrup, Søren Bødker, Jens Mortensen og Willum Sørensen af Kattrup, Jens Rasmussen og Niels Jensen af Enslev og Jens Sørensen af Edslev hid til i dag til Marselisborg birketing at møde for dom at lide angående deres resterende tiendekorn næstforleden år, som de til ham er skyldig. Og nu saggav fuldmægtigen efterskrevne, nemlig Jens Høfsen... Peder Vesten... Michel Laursen... Mogens Ovesen... Rasmus Jensen... Peder Sørensen... Søren Bødker... Jens Mortensen... Willum Sørensen... Jens Rasmussen... Niels Jensen... og Jens Sørensen..., hvorpå fuldmægtigen satte i rette og mente, at foreskrevne enhver for sig pligtig er og bør det resterende tiendekorn, som de søges for, til ærværdige mag. Trane at betale inden (mlg) dage tillige med denne processes omkostning tilstrækkelig at betale,

fol 168a

eller derfor at lide efter loven, hvorpå han begærede dom. De indstævnede blev påråbt 3 gange lydeligt, om de havde noget herimod at svare, men ingen fremkom. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for madame Kirstine Hem sl kantors efterleverske i Århus hendes vegne fremkom for retten og begærede den sag i rette contra Mogens Pedersen i Viby og var dom begærende. Mogens Pedersen af Viby mødte og endnu som tilforn erbød sig at gøre sin ed, at han ikke i nogen måde var hende noget skyldig, men foregav, at Jens Rasmussen Amdi i Viby, som er udi samme rode som øllet blev udtaget til, havde oppebåret penge derfor af de vedkommende, og formente sig derfor fri. Anders Jørgensen formodede ej noget på sådanne ubevislig foregivende vorder reflekteret. Da efter tiltale, gensvar og denne sags egentlige beskaffenhed, og som sl afgangen kantor udi Århus hans efterleverske madame Kirstine Hem søger og tiltaler Mogens Pedersen i Viby for ni mark for bekommet øl til hans medgrander der i byen, og selv var med Jens Rasmussen Amdi i Viby, da øllet blev udtaget og båret på vognen af fornævnte Mogens Pedersen og Jens Amdi, som den tid var udi rode og endnu er medbønder der i byen, som øllet konsumerede tillige med Mogens Pedersen, som skal have nydt sin anpart deraf, derforuden ladet madame Hem berette, at hun anså og antog fornævnte Mogens Pedersen for betalingen, da i hvor vel deres ed på begge sider nogle gange /af Mogens Pedersen i særdeleshed/ har været tilbuden, er den dog ikke gået så honet en dame for så ringe værdi dets sigelse og beskyldning imodtaget, helst fordi fornævnte Mogens Pedersen selv her for retten, da dom til 6-ugersdag skulle været afsagt, tillod at sagen fremdeles måtte stå udi opsættelse i henseende, det han lovede fuldmægtigen mons Anders Bro at ville tale samme dag med madame Hem om sagen i mindelighed kunne vorde forevist, hvilket ikke sket er, således tør jeg mig ikke understå imod sådan Mogens Pedersens sigende og bekendelse at tillade, men tilfindes at betale til bemeldte madame Hem de fordrede ni mark

fol 168b

for øl, som han selv har været med at udtage og båret af hendes hus, tillige processens omkostning med to rdl at erstatte, alt inden 15 dage eller og derfor at lide efter loven, søgende sin regres hos vedkommende bønder i Viby i Viby rode, som samme øl fordrukket har. Til bekræftelse under rettens segl.

** I dag andet ting Jens Pedersen Krog lod oplyse en gammel rødblisset hest med 1 split i det venstre øre, som har været hos hans bæster ungefær på en syv ugers tid, om nogen var som sig ville vedkendes.

Tirsdag 21 januar 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Sørensen, Peder Jensen, Peder Pedersen, Søren Andersen og Jens Jespersen, alle i Edslev, Peder Vesten af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og lod læse en hans kgl maj. allernådigst plakat og deklaration over hvis gods, rørendes og urørendes, som kunne være tilstående her i riget, dateret København d. 21 december 1709, ved posten ankommen d. 18 januar sidst. Ligeledes lod læse og påskrive hans kgl maj. allernådigste forordning om matrikelskatter og rytterholdspenge dateret København d. 7 januar 1710.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på mons Christen Veggerslev sammesteds hans vegne og forestillede 2 kaldspersoner, navnlig Johan Davidsen af Århus og Espen Sørensen af Vejlby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav efter en skriftlig memorial såmeldende, Memorial for kaldsmændene, til Marselisborg birketing til i dag otte dage, som er d. 21 januar, kald og varsel gives Peder Jensen Staldmester udi Vejlby og hans hustru samt Christen Jensen Pagter og hans hustru Maren Laursdatter, for hvis vidnesbyrd, lovmål, domserhvervelse, som jeg agter (mlg) og erhverve til forberørte ting og tid angående overlast mod rettens middel og mig i går d. 13 januar øvet, da jeg på lovlig måde søgte (mlg) hos Jens Christensen Pagter udi hans hus

fol 169a

og (mlg) han var mig skyldig. Til samme ting og tid kald og varsel gives Søren Jensen og Jens Thomasen i Vejlby Eders sandhed at aflægge, så og Jens Christensen og hans hustru for processens skyld. Århus d. 14 januar 1710, Ch. Veggerslev. Herimod at svare mødte forvalteren over Marselisborg sr Albret Christensen Aalum på de indstævnedes vegne, at som dommen ikke her for retten med birkedommerens og tiltagne mænd deres påskrift ikke blev fremlagt og produceret, så formodede han dette stævnemål ikke at være af nogen kraft, men burde lovligt dermed at omgås således, at en sættedommer i hans sted bør ordineres, og han som birkedommer tillige vurderingsmanden deres sandhed at aflægge, om noget af indstævnede imod hans kgl maj. allernådigste lov og forordning at være forøvet. Anders Bro ville formode at få sine vidner til forhør, såsom lovligt derfor er stævnet. Albret Aalum som på de indstævnedes vegne påstod, at ingen vidner kunne føres, førend dommen med sit påskrift her for retten blev produceret, hvorfor han påstod, at ingen vidner imod de indstævnede kunne føres, som lovligt kunne eragtes. Endelig blev af parterne tilladt, at med dette kald og varsel måtte bero til i dag 14 dage, da mons Veggerslev den begærede dom med sin påskrift her udi retten ville producere, at deraf ses kunne enten dommeren udi den sag der udi findes interesseret eller ikke, hvis det er, da mons Veggerslev sig herforinden at forsyne med en sættefoged.

Tirsdag 28 januar 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Søren Andersen, Jens Sørensen, Peder Kaa, Jens Jespersen og Peder Jensen, alle i Edslev, Peder Vesten af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Niels Poulsen i Ølsted og Jens Jensen sammesteds, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage sidst varsel gav Søren Wærum (mlg) efter en memorial, såmeldende. Memorial for kaldsmændene, 14 dages kald og varsel gives

fol 169b

Søren Wærum i Tilst fra Marselisborg, bonde og tjener af bemeldte Tilst, til Marselisborg birketing for synsmænds opkrævelse angående en del jords afpløjning af deres agerender, samt for tog og markvejes forhindring og afpløjning, som I skal have øvet mod dem, og for at være på åstedet, synet at bivåne fredagen d. 31 januar og næste ting deres syn at afhjemle, samt andre vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare, samme jord antræffende, til indbemeldte tid, som er d. 4 februar, derom at vidne stævnes vidnespersoner, navnlig Jens Nielsen Kaa i Lisbjerg, Rasmus Jensen i Hasle, Christen Rasmussen og Peder Hyrde i Tilst, Niels Jensen, Jens Jensen og Jesper Pedersen i Geding. For processens skyld til indbemeldte tider og steder stævnes ædle sr Johan Arentzen på Lyngbygård, om han noget herimod vil have at svare, og det alt til et lovligt syns- og tingsvidnes forhvervelse. De imod sagen indstævned blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen af dem havde noget imod kald og varsel at sige, men ingen mødte. Dernæst begærede Peder Jensen Bonde, at ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige synsmænd, samme jorders afpløjning at syne og besigtige efter kald og varsels formeld og derhos begærede, at såsom vinteren med sne [på] jorden snart haver benægtet ham fornævnte, begærede synsmænd måtte efter udmeldelse blive forelagt at møde så snart jorden bliver bar, deres syn at foretage, til hvilken tid han lovede vederparten at give det til kende, hvad dag og tid synet skal foretages, hvortil efter begæring og navngivelse blev udnævnt efterskrevne dannemænd, nemlig Anders Sørensen, Jens Rasmussen, Rasmus Frandsen og Niels Frandsen alle boende i Lisbjerg, som ommeldte fredag, eller så snart sneen går af jorden, har sig på bemeldte Tilst mark at begive og der efter lovlig forevisning har at besigtige og syne bemeldte jord [og deres] syn næste tingdag derefter her for retten at afhjemle ved ed, som de agter at forsvare, til hvilken tid dette kald og varsel efter lovlig advarsel (mlg) stå ved magt.

fol 170a

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på ærværdig, hæderlig og højlærde mag. Mads Trane af Ormslev hans vegne, æskede den sag i rette contra Jens Høfsen af Åbo med andre flere, som til i dag var opsat, hvor udi han uden videre opsættelse var endelig dom begærende. De indstævnede blev lydeligt påråbt, om nogen af dem var, som kunne have noget at sige imod hr mag. Tranes fordrede tiendekorn, men ingen mødte undtagen Jens Sørensen af Edslev og Peder Vesten af Åbo, som tilstod fordringen og begærede, at sagen måtte stå udi opsættelse til mag. Tranes hjemkomst fra Hammergård. Peder Hansen formodede at ikke nogen længere opsættelse skulle ske, helst efterdi bemeldte Jens Sørensen og Peder Vesten tilstår fordringen at være skyldig, hvilke er af de otte stokkemænd, og som de andre indstævnede ikke efter forelæggelse har mødt noget her imod at svare, så var han nu endelig dom begærende. Da efter tiltale, gensvar, nogle deres egen tilståelse og de andres efter udeblivelse og forelæggelse ikke er mødt noget imod samme krav højværdig præstens tiendekorn angående at svare, således tilfindes enhver ovenmeldte indstævnede sin anpart udlovet korn eller fornøjelse derfor inden 15 dage at betale tillige med processens omkostning pro qvota at erstatte med fire rdl, og det under lovens nam og eksekution, til bekræftelse under rettens segl.

Tirsdag 4 februar 1710
Birkefogeden og udi skriverens sted forvalterens tjener Rasmus Nielsen og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Niels Andersen af Ormslev, Peder Jensen Vesten i Åbo, Iver Michelsen, Peder Pedersen Kaa, Jesper Rasmussen, Peder Jensen, Søren Pedersen, Peder Andersen alle af Edslev.

** Peder Sørensen af Århus på Niels Knudsen af Pandrup hans vegne mødte for retten og fremlagde et skøde af Niels Nielsen i bemeldte Pandrup til fornævnte Niels Knudsen udgivet [dateret] Pandrup d. 20 december 1709 angående en selvejergård i Pandrup, som for retten blev læst

fol 170b

og påskrevet og udi tingbogen herefter ord efter andet skal vorde indført.

** Sr Christen Veggerslev af Århus, efter den i dag fjorten dage givne opsættelse angående dom over nogle indstævnede personer af Vejlby, producerede her for retten en dom af Marselisborg birketing udstedt af dato 7 maj 1709, hvilken doms sentens med forretningspåskrift for retten blev læst, påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Peder Sørensen af Århus på forvalteren over Marselisborg mons Albret Aalum hans vegne og foregav, at som af den oplæste opsættelse såvel som den producerede udlægsforretning erfares, at birkedommeren sr Jørgen Nielsen udi denne sag er interesseret, og stridigheden i denne sag egentlig betræffer, at den indstævnede sig imod retten skulle have opsat, altså formener fuldmægtigen, at birkedommeren ikke understår sig sagen videre at forhøre eller nogen bevisligheder til examen at antage, mens stævnemålet i denne sag uefterrettelig at være, og mons Veggerslev sig med en anden dommer afsynes, hvorom hvad i alt begærende rettens kendelse. Sr Christen Veggerslev derimod svarede og påstod, først eftersom de vedkommende lovligt var indstævnet, 2. sagen allerede at være gjort anhængig, og rettens middel birkedommeren og skriveren i dag fjorten dage haver imodtaget deres gebyr efter forordningen på dom og skriverløn, så for[modede] han og birkedommerens kendelse nu ikke, da sagen som allerede var gjort anhængig, at forblive ved proces og op[sættes] i otte dage, om han imidlertid kunne formode, forvalteren over

fol 171a

Marselisborg at nominere ham en sættedommer, såsom det var ham nu defereret, enten han fik birkedommeren eller en anden at kende i sagen, når den for videre pengespilde måtte under dette stævnemål blive i proces. Peder Sørensen refererede sig til sit forrige påstand, og som han erfarede af mons Veggerslevs porportitioner, at hans udløbne stævnemål ikke med loven er konform, så har han dog forårsaget den indstævnede efter ulovlige stævnemål bekostning og tidsspilde, som mons Veggerslev igen bør erstatte... Ævlet fortsætter..

fol 171b

.. efter dets forestående meget vidtløftige motiver på begge sider, som alt for længe efter dets værdi og beskaffenhed, da dagen begyndte at hælde, og aftenen moxen var i hænderne, absenterede birkefogeden sig fra retten som den, der skal være beskyldt for at være interesseret i samme sag, da i hans sted hos vedkommende at søge en sættefoged i denne sag, såfremt nogen af parterne vil have videre med denne sag at gøre, da og dette herforinden at tage beskreven.

** Sr Peder Sørensen af Århus på Key Sørensens vegne sammesteds og i rette lagde en skriftlig stævning af dato 27 januar sidst med sin forkyndelsespåskrift, hvormed var indstævnet velædle hr ritmester von Holst på Marselisborg til i dag for gældsfordring efter dets videre formelding, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Dernæst i rette lagde en beskikkelse af dato 27 januar sidst med hr ritmester Holsts svar, som i lige måde for retten blev læst og påskrevet og herefter i akten skal vorde indført, som berettede, at bemeldte Key Sørensen imod kvittering har betalt 750 rdl kroner, som er et halvt års forpagtning af Marselisborg forfalden til næstafvigte 11 december, efter hvilken fore[lagte] breve og bevisligheden. Peder Sørensen satte i rette og formente

fol 172a

at velbemeldte hr ritmester Holst pligtig er og bør at betale til Key Sørensen foreskrevne 750 rdl i kroner og processens omkostning, alt inden 15 dage under nam og eksekution i hans gods og middel, hvor den findes, og var uden opsættelse dom begærende. Ritmester Holst blev 3 gange påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte noget herimod at svare eller sige. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed og som bevises, at velædle hr ritmester Otto von Holsten på Marselisborg til i dag lovligt er blevet indstævnet og derefter saggivet for 750 rdl i kroner, sr Key Sørensen borger og handelsmand udi Århus for den 1. termin af bemeldte Marselisborg forpagtning forfalden til næstafvigte 11 december har betalt, hvorpå bemeldte Key Sørensens fuldmægtig fremviste kvittering og producerede en beskikkelse til velædle hr ritmester, hvor udi han og har fordret betaling med videre, mens som det ej er sket, og hr ritmester intet til sin befrielse fremlægger, så tilfindes velædle hr ritmester Holst til Key Sørensen at betale foreskrevne 750 rdl, og såfremt betaling ikke i kroner vorder erlagt, da at betale kroner lage efter kursen udi København og denne processes omkostning med 2 rdl, alt inden 15 dage under nam og eksekution i hans gods og middel, hvor det findes. Til vitterlighed under min forsegling.

** No 1 en halv rdl. Kendes jeg mig underskrevne Niels Nielsen boende i Pandrup og hermed vitterligt gør, at som min hustru Birgitte [Knudsdatter] med sin kære moder Kirsten Rasmusdatter ved skifte og deling efter sin salig fader Knud [Christensen] er blevet lige delagtig udi den selvejer-

fol 172b

bondegård i bemeldte Pandrup, som fornævnte Knud Christensen påboede og fradøde og nu af Niels Laursen med enken Kirsten Rasmusdatter /som han bekom til ægte/ bebos, så har jeg tillige med fornævnte min hustrus frie vilje og velberåd hu solgt og afhændet, som jeg og hermed sælger, skøder og afhænder fra os og vores arvinger til bemeldte Niels Knudsen og hans arvinger den halve part udi fornævnte selvejerbondegård, han i Pandrup påbor. Item den andel, jeg udi den selvejerbondegård i Herst /som Jens Poulsen nu bebor/ var berettiget med al deres rette tilliggelse i mark og by, være sig hvad navn det have kan, aldeles intet undtagen, som tilligger og af alders tid tilligget har og bør dertil med rette at ligge, fornævnte Niels Knudsen og hans arvinger skal have, nyde, bruge og beholde til evindelig ejendom, og herefter ingen lod, del, ret eller rettighed at have eller vente for mig, min hustru eller vores arvinger udi samme selvejerbondegårde eller noget deres rette tilliggelse, som forermeldt, mens Niels Knudsen og hans arvinger efter erhvervede adkomster, lovbudsvidne og andre tinglyste breve dem for sig og sine arvinger til evindelig ejendom at nyde og besidde, hvorfor jeg, Niels Nielsen, efter egen og hustrus vilje haver annammet og oppebåret 73 rdl som nøjagtig og redelig betaling derfor i alle måder. Thi forpligter jeg mig, Niels Nielsen og mine arvinger at fri, frelse, hjemle og fuldkommen tilstå bemeldte Niels Knudsen og hans arvinger foreskrevne selvejerbondegård med al dens tillæg [fri] for alle og enhvers tiltale, som derpå ville eller kunne falde med rette. Skete det så, at fornævnte selvejerbondegård eller noget dets tillæg blev ham eller hans arvinger ved nogen dom eller rettergang for min vanhjemmels brøst skyld [fra]vunden, da forpligter jeg mig hermed ham eller hans arvinger det igen at vederlægge

fol 173a

[og] betale, så Niels Knudsen og hans arvinger af mig og mine arvinger ved dette køb skal være og blive i alle måder skadesløsholden. Til bekræftelse haver jeg mit navn herunder skrevet og signet hostrykt, så og venlig ombedet velfornemme Peder Jensen Bonde udi Lisbjerg og Niels Pedersen i Pandrup dette med mig til vitterlighed at underskrive. Datum Pandrup d. 20 december 1709. Niels Nielsen eghd LS, Peder Jensen Bonde eghd, Niels Pedersen eghd.

** No 18 6 skl. Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har berettet sr Key Sørensen, borger og handelsmand udi Århus, hvorledes han skal være forårsaget at have tiltale til velædle og velbyrdige hr ritmester Otto von Holstein, forpagter på bemeldte Marselisborg, for forpagtningsafgiftens 1. termin af Marselisborg forfalden til næstleden 11 december, 750 rdl kroner, han efter sin kaution imod kvittering har måttet betale. Thi stævnes Eder, velbemeldte hr ritmester, at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdagen d 4 februar førstkommende imod saggivelse og dom, som citanten over Eder for ermeldte fordring agter at forhverve og tage beskrevet. Til bekræftelse under min hånd, Århus 27 januar 1710, J. Nielsen. Ao 1710 d 27 januar er denne stævning mig lovligt forkyndt, O. v. Holst.

** No 20 24 skl. Velædle og velbyrdige hr ritmester Otto von Holstein, som jeg efter hr ritmesters indstændige begæring har gået udi kaution til hans høje excellence Gyldenløve for Marselisborgs forpagtningsafgift fra 1 maj 1709 til 1 maj 1711, som er årlig 1500 rdl kroner og udi København i 2 terminer skal betales, hvoraf jeg den 1. termin 750 rdl forfalden til næstleden 11 december har betalt, da som jeg flere gange både skriftligt og mundtligt har begæret hr ritmester ville stille mig igen sådanne kaution og forsikring, at jeg kunne i sin tid befindes

fol 173b

uden skade, men ej endnu efter tre fjerdingårs forløb er sket, tilmed må jeg ugerne fornemme, at hans midler er pantsat, så jeg ikke kan se på ham selv at vide mig derved skadesløs, altså er dette hr ritmester til efterretning, at såfremt han ikke straks præsterer bemeldte kaution til mig, vil jeg herved have ham den kaution opsagt, som jeg til hans høje excellence forermeldte forpagtning gjort haver, hvorpå jeg udførlig svar vil forvente, som stedse lover velædle hr ritmester tjenstskyldigst tjeneste, Key Sørensen, Århus d 27 januar 1710. Tjenstligt gensvar, Jeg takker allerskyldigst for den gjorte kaution for mig til hans høje excellence Gyldenløve og der udi erviste høflighed, som jeg til fornøjelse skal erkende og derfor i alle måder holde ham og hans arvinger skadesløs, og formoder jeg næst guds hjælp at have de midler til overs fra gælden, som kan borge for mig, hvor han og vel ser sig fornøjet, uden anden kaution som mig ej er mulig at stille, hvornæst jeg forbliver hans tjenstskyldigste tjener, O. v. Holstein, Marselisborg d 28 januar 1710.

Onsdag 12 februar 1710
Efter den ordinære bededag holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen, Peder Kaa, Peder Andersen, Peder Jensen, Jesper Rasmussen og Iver Michelsen alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** På hans høje excellence Gyldenløves vegne fremkom for retten hans forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og begærede et beskrevet og forseglet tingsvidne efter (mlg) byrd, som blev ført d 12 og 13 marts 1709 med videre birkedommeren Jørgen Nielsen angående, hvortil penge i retten til papir blev leveret.

fol 174a

Tirsdag 18 februar 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Jens Jespersen, Peder Kaa, Peder Jensen og Rasmus Andersen alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo, Niels Andersen af Ormslev og Iver Michelsen af fornævnte Edslev.

Tirsdag 25 februar 1710
Holdtes Marselisborg birketing den dag i dommers sted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg efter en skriftlig ordre under forvalteren sr Albret Christensen Aalum hans hånd dateret Århus d. 24 februar næstleden, som videre i akten siden skal blive indført, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Andersensen, Jens Jespersen, Iver Michelsen, Peder Andersen, Peder Kaa og Peder Jensen, alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten på hans høje excellence Ulrich Christian Gyldenløves vegne og fremstillede efterskrevne kaldspersoner, nemlig Jens Jørgensen og Rasmus Rasmussen begge af Viby, Christen Rasmussen af Tilst og Jens Pedersen af True, Niels Poulsen af Ølsted og Jens Jensen ibd, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at med 8 dages kald og varsel til i dag havde indstævnet samtlige Marselisborg bønder og tjenere, som i restansen er indført, for deraf at høre oplæse, hvis de til deres høje herskab kan være skyldige og derfor at lide dom efter loven. Dernæst fremlagde forvalteren en restans på ermeldte Marselisborg bønder, som de til 1 maj 1709 var skyldig bleven, hvilken han begærede for retten måtte læses, påskrives og siden i akten indføres efter dens formelding, og som samme for retten læst og påskreven blev. Dernæst satte forvalteren i rette, at den største del af de indstævnede bønder mere af modvillighed end af armod udebliver med hvis, de til deres høje herskab burde svare og i rette tide efter lovens tredie bogs 13 kap. art 1 burde klarere. Så formente Albret Aalum, at fornævnte bønder, de som besidder fæstegårde, at såfremt de ikke inden fjorten dage betaler hvis, de efter indførte restans er skyldige, de da pligtige er at lide på deres fæste og efter anledning af hans kgl maj. allernådigste

fol 174b

lovs 3 bogs 12 kap. art. 3 haver gården forbrudt, og de som formener sit at være selveje, som dog ikke i rette tide også prompte efter kgl. maj. allernådigste lov dem tilholder at svare afgiften af de gårde, som de i så måder besidder. Ydermere findes og en del vrangvillige og efterladende med at gøre deres hoveri efter loven. Så formente Albret Aalum, at hvis de ikke efterdags til rette tide klarerede afgiften og deres arbejde upåklageligt forrettede, de da ej alene inden 15 dage blev tildømt at betale hvis, de resterer, men endog deres selvejerrettighed at have forbrudt, hvorpå Albret Aalum var dommerens lovforsvarlige kendelse begærende. Da som en del af de indstævnede ikke mødte, så blev sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid de udeblevne er forelagt at møde under deres faldsmål.

** Forvalteren over Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten på de Tilst bymænds vegne og præsenterede synsmænd og vidner efter foregående kald og varsel af 28 januar næstleden indført, hvortil forvalteren sig refererer, hvornæst Søren Wærum af Tilst på egne vegne fremkom for retten og erbød sig at erlægge hvis, han efter stævnemålets formelding kan have fornærmet bemeldte Tilst bymænd, og ydermere bepligtede sig efterdags at holde vide og vedtægt med dem efter deres videbogs indhold, såfremt dette ikke skal stå ham åbent for, og for denne forseelse fornøjer han synsmænd og vidner for deres umage, såvel og giver bymændene en rdl, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende.

** No 20 24 skl. Velærede Peder Jensen Bonde, som birkedommeren til Marselisborg birketing Jørgen Nielsen sig ikke /som lovligt / udi sit embede har forholdt, hvorfor jeg efter ordre af mit nådige herskab hans høje excellence generaladmiralløjtnant Gyldenløve haver ladet stævne bemeldte Jørgen Nielsen efter en skriftlig kaldsseddel under herredsfogeden sr Christian Jensens hånd dateret Torrild d. 18 februar 1710, da som samme sigter til ermeldte Jørgen Nielsens bestillings fortabelse, foruden han for højeste ret (mlg) i tvende mulkter, hvor han ikke endnu har rettet for sig, altså og i anledning af hans kgl maj. allernådigste lovs 3 bog.. kan ikke betjene retten førend dom over

fol 175a

(mlg) bliver erholdt /til hvilken ende jeg på mit nådige herskabs vegne har formået hr etatsråd og stiftsbefalingsmand von Plessen at konstituere en edsvoren dommer retten at betjene, såvidt den sag fornævnte Jørgen Nielsen kan for egen person vedkomme. For de øvrige sager og hvis ellers indtil videre / ved Marselisborg birketing kan forefalde, bliver på højbemeldte hans høje excellence Gyldenløves vegne beordret Eder, Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tjener til Marselisborg, som sættedommer retten at betjene udi alt hvis ved bemeldte Marselisborg birketing forefalder, undtagen såvidt hr stiftsamtmandens ordre til herredsfogeden sr Christian Jensen sig strækker, og der udi haver Peder Jensen sig den rettens administration at forholde, som han lovligt agter at forsvare. Århus d 24 februar 1710, Albret Christensen Aalum.

** No 20 24 skl. Restans på hvis friherskabet Marselisborgs bønder og tjenere til mit nådige herskab hans høje excellence Gyldenløve af landgilde og andet skyldig bliver fra 1 maj 1708 til årsdagen 1 maj 1709.
Marselisborg birk, Viby sogn og by: Mads Jørgensen.. Rasmus Rasmussen... Niels Mortensen... Jens Andersen... Mogens Clemensen... Peder Jensen Kattrup... Jens Jørgensen... Jens Rasmussen Amdi... Rasmus Poulsen Møller... Laurs Godsen... Jens Sørensen Smed... Søren Pedersens enke...

fol 175b

Niels Rasmussen Vesten... Jens Sørensen Godsen... ung Søren Michelsen...
Holme sogn og by: Niels Mortensen Bundgård... Just Jensen... Christen Laursen... Christen Mortensen... Jens Rasmussen Willumsen... Michel Jørgensen... Jens Ovesen og Jens Laursen... Friderich Rubertsen... Søren Lassen... Peder Skåning... Anders Olufsen... Niels Andersen...
Skåde: Jens Gregersen...

fol 176a

Søren Michelsen Worm... Peder Madsen... Søren Sørensen... Peder Pedersen... Jens Erichsen... Christopher Madsen og Laurs Sparre... Christopher Madsen... Michel Nielsen... Oluf Rasmussen... Husmænd: Christen Ottesen... Peder Pedersen Pop... Peder Jensen Skovfoged...
Hasle: Rasmus Erichsen... Jens Nielsen... Thomas Gregersen...

fol 176b

Åby: Michel Nielsen Bonde... Jens Nielsen Bonde...
Brabrand sogn og by: Michel Rasmussen... Søren Poulsen... Sejer Erichsen... Søren Sørensen... Mogens Christensen...
Yderup: Laurs Andersen... Jens Sørensens enke... Søren Nielsen...
True: Jens Sørensen... Jens Andersens enke... Jens Laursen Balle... Jens Christensen... Rasmus Nielsen... Peder Nielsen True...
Tilst sogn og by: Rasmus (mlg) Trige... Peder Andersen...

fol 177a

Jens Erichsen... Rasmus Kasted... Søren Christensen...
Brendstrup: Niels Pedersen...
Søften by: Jens Christensen... Jacob Pedersen... Peder Sejersen... Anders Rasmussen...
Ølsted by: Niels Pedersen... Søren Pedersen Elgaard... Niels Poulsen...
Lisbjerg sogn og by: Michel Andersen... Niels Frandsen... Anders Sørensen... Rasmus Frandsen... Niels Andersen... Christen Ovesen...

fol 177b

Søren Nielsen... Jens Frandsens enke... Christen Pedersen... Niels Rasmussen...
Terp: Niels Pedersen Mollerup... Niels Rasmussen og Mogens Rasmussen... Niels Pedersen Lassen... Peder Frandsen... Rasmus Nielsen Holm...
Skejby: Michel Jensen... Niels Frandsen... Søren Sørensen Bonde... Jens Christensen Hasle... Rasmus Christensen... af hans broder Søren Jensen...

fol 178a

Poul Rasmussen...
Vejlby: Rasmus Laursen... Peder Eskesen og Rasmus Eskesen... Laurs Frandsen... Frands Christensen... Jens Nielsen... Jens Pedersen Joensen... Jens Poulsen... Laurs Michelsen Sparre... Poul Sørensen... Husmænd: Peder Sørensen... Rasmus Pedersen... Niels Jensen...
Århus d 25 februar 1710, Albret Christensen Aalum

Tirsdag 4 marts 1710
Holdtes Marselisborg birketing den dag i dommers sted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Søren (mlg), Jens Jespersen, Iver Michelsen, Peder Jensen og Peder Kaa?, alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** Dernæst rejste Peder Jensen Bonde sig, og Christian Jensen i Torrild

fol 178b

kgl maj. herredsfoged til Hads-Ning herredsting satte sig udi efterskrevne sag kontra birkefogeden Jørgen Nielsen efter en skriftlig befaling af hr etatsråd og stiftsbefalingsmand Christian Ludvig von Plessen udgivet af dato 13 februar 1710, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Så fremkom for retten forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og foregav, at om endskønt hans høje excellence højbåren hr generaladmiralløjtnant Gyldenløve som birkeherre var autoriseret at konstituere sættedommer i den sag, birkefogeden Jørgen Nielsen angående, så dog alligevel og på det, bemeldte Jørgen Nielsen sig ikke i nogen måde skal have at besværge, haver han på højbemeldte sit høje herskabs vegne formået og udvirket hr stiftsbefalingsmandens ordre til herredsfogeden sr Christian Jensen efter dets formelding, hvornæst forvalteren fremlagde en skriftlig stævning under bemeldte herredsfogedens hånd udstedt med dens forkyndelsespåskrift dateret Torrild d. 18 februar 1710, som for retten blev læst, påskrevet og siden i akten skal vorde indført efter dets formelding. Dernæst blev Jørgen Nielsen birkefoged 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Så dernæst blev af forvalter Aalum fremlagt en beskikkelse af dato 27 februar 1710 med 2 mands påskrift, som for retten blev læst og påskrevet. Endnu blev fremlagt en skriftlig attest under provsten hr mag. Laurits Thuras hånd, som i lige måde blev læst og påskrevet og tillige med de andre dokumenter i akten ord fra ord skal vorde indført. Ydermere var ermeldte Albret Aalum af birkeskriveren begærende, at han ville forelægge den gamle tingbog, hvorom han var advaret til i dag at med sig have, for at konferere et dokument af Jørgen Nielsen udstedt, som et tingsvidne af dato 12 juni 1708, hvornæst Albret Aalum producerede bemeldte dokument til konferering for videre hans erklæring derpå at indhente. Da blev for retten samme dokument med tingbogen konfereret, som befandtes ikke at være konform i nogen måder, langt mindre var skrevet vidende [at] samme var udstedt, som det i sig selv videre (mlg)holdes, som blev begæret ord for ord i akten at få indført, såvel hvis (mlg)

fol 179a

(mlg) indført findes, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende. Så blev Jørgen Nielsen 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom, hvorefter som meldt tingsvidne blev udstedt.

** No 20 24 skl. Højædle og velbyrdige hr etatsråd og stiftsbefalingsmand, såsom birkedommeren til Marselisborg birketing, Jørgen Nielsen, ikke på nogen tid skal have forholdt sig udi hans embede og levned, så forsvarligt som loven ham tilholder, langt mindre, som nu erfares, en lang tid ikke i dette sogn, hvor han haver brugt sin saligheds midler ikke heller tror jeg, eller kan udforske han noget i så måder på andre steder, som han så løseligt foregiver, haver brugt med videre, og flere usømmeligheder /som jeg lovligt agter ham at overbevise/ hvilket ikke til denne tid ham havde blevet krediteret, havde ikke birkerettighed tillige andre stridigheder, hvilket under kommissariekendelse og nu nylig givet beskrevet, så at hans høje excellence nu finder sig beføjet /fornævnte Jørgen Nielsen at lade tiltale / og derefter til Marselisborg birketing at tage tingsvidne og dom, hvorom mig nådigst er befalet at forfølge. Da som sagen måske vil gælde fornævnte birkedommer på hans bestillings fortabelse, ville jeg på hans høje excellence Gyldenløves min nådige herre hans vegne ydmygst anholde hos hr stiftsbefalingsmanden, det han ville behage at ordinere en edsvoren dommer det nærmeste i egnen, eller hvem det gunstigt måtte behage velb. hr stiftsamtmanden på hans kgl maj. vegne dertil at beordre, som retten i den sag birkedommeren vedkommende kunne administrere, samt ermeldte vidner over ham at forhøre, og dernæst efter forseelsens måde lovligt kende og dømme. For det øvrige og i den tid, han står under tiltale, skal på højbemeldte mit nådig herskabs vegne en vederhaftig og lovkyndig mand på godset vorde beordret retten i dommerens sted at betjene. Jeg rekommenderer mig ydmygst og forbliver velb. hr etatsråd og stiftsbefalingsmands allerydmygste tjener. Århus 12 februar, Albret Christensen Aalum.

fol 179b

** Til at anhøre vidner og siden derpå efter lov og forordningerne kende og dømme udi denne sag vedkommende birkefogeden Jørgen Nielsen anordnes efter gjorte ansøgning til sættedommer imidlertid ved birketinget Marselisborg kgl maj. herredsfoged udi Hads-Ning herred sr Christian Jensen, som der udi således forholder Eder, som I udi sin tid agter at forsvare. Fussingø d. 13 februar 1710, C. L. von Plessen.

** No 18 6 skl. Christian Jensen kgl maj. herredsfoged udi Hads og Ning herred gør vitterligt, at mig hans høje excellence Gyldenløves forvalter sr Albret Aalum er tilstilet en befaling under velb. hr stiftsamtmand von Plessens hånd de dato 13 februar 1710, Marselisborg birketings ret udi dommersted i en sag at betjene, Jørgen Nielsen birkedommer sammesteds angående, som skal betræffe hans usømmelige forhold i embedet, hvilket bemeldte forvalter i sin tid agter at bevise og derefter vil formode, at I, Jørgen Nielsen, efter forseelsens måde skal vorde anset og sat til rette. Thi stævnes Eder, bemeldte Jørgen Nielsen birkedommer, logerende udi Århus, for mig at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdagen d 4 marts førstkommende imod vidners førelse og anden bevis at anhøre samt sigt og saggivelse til videre dom at imodtage, alt til vedbørlig straflidelse. Torrild d 18 februar 1710, Christian Jensen. Ao 1710 d. 18 februar haver vi underskrevne, navnlig Erich Andersen Høgh og Michel Nielsen begge af Århus, lovligt forkyndt denne stævning for Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing, både udi hans logement og siden for ham slet hos udi Århus, og lovede han at tilstå os dette, testerer vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Erich Andersen Høgh, Michel Nielsen.

** No 20 24 skl. Ædle og velvise hr rådmand Petter Jessen, Søren Mortensen, Peder Christensen, Poul Murmand og Rasmus Rebslager, ved nærværende tvende dannemænd (mlg) dette insinuerer ville jeg tjenstligt bede det, han herpå ville tage, hvad år og tid, så og hvor længe birkedommeren til Marselisborg birketing Jørgen Nielsen boede for leje udi den ham tilhørende

fol 180a

(mlg) på Skolegade, efter fornævnte Jørgen Nielsen var flyttet fra Vejlby. Så måtte det og behage ædle hr rådmand et par ord derhos at tegne, hvorledes hans tilstand var i den tid, foruden herom hans udførlige påskrift, hvornæst beskikkelsesmændene ligeledes tager påtegnelse af de, som ham siden den tid har logeret. Jeg forbliver deres tjenstskyldige tjener, Albret Christensen Aalum. Århus 27 februar 1710.
Tjenstligst gensvar, Jørgen Nielsen birkefoged kom i en af mine værelser at bo på Skolegade 1705, og der jeg fornam hans slette tilstand, lod jeg ham opsige, at gøre mig min bo ryddelig til påske 1706, og da at betale mig hans forfaldne husleje. Boen trak han af med, hvis han havde, mig uvidendes, uden en jernkakkelovn, som han berettede var hans, så jeg tænkte den var vel hans resterende husleje værd. Siden kom sr Peder Hansen Kryssing her udi byen og kendtes ved, det var hans kakkelovn, og beviste det med hans borg, og bekom så endelig hans kakkelovn igen, så jeg derover blev bedragen, og haver til denne dag slet intet kunnet bekommet af ham for hans resterende husleje. Dette er min sandfærdige attest, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Århus d. 27 februar 1710, P.J. Farver.
På denne beskikkelse tjenstligt svares, at Jørgen Nielsen birkedommer flyttede udi mit hus vester på Skolegade her i Århus ved påsketide 1706, hvor han forblev et år til påsketider 1707, og ved udflytning formedelst hans slette tilstand led jeg adskillige fortrædeligheder for huslejen. Århus d. 27 februar 1710, testerer Søren Mortensen.
Ao 1710 d. 27 februar haver vi underskrevne Niels Jensen og Michel Michelsen, begge indvånere her udi Århus, været hos Peder Christensen Hasle her i byen med denne beskikkelse, hvorpå han gav til svar, at Jørgen Nielsen kom i hans hus til logement strax efter Mikkelsdag 1707 og forblev der udi 2 år og med stor fortræd erlanget sin betaling for huslejen. Jørgen Nielsens forhold i værende tid har været ganske slet, og tilstanden meget arm, helst som ej besøgte guds hus, så længe han der logerede, og kom så derfra til Poul Murmands ved åen, hvor vi og (mlg) og talte med bemeldte Murmands kone, som gav til svar, at Jørgen Nielsen havde været der i huset på en (mlg) ugers tid, og kunne hun ikke andet sige, end hans tilstand jo var slet, at han ikke ejede en dalers mønt

fol 180b

uden sine gamle gangklæder. Ligeledes været hos Rasmus Rebslager, hvor Jørgen Nielsen nu er, og blev os af bemeldte rebslager svaret, at han på en 4 ugers tid havde været der i huset og ej for medynks skyld havde kunnet forstødt ham, såsom han havde ingen sengeklæder at ligge på, og ikke heller kunne få nogen logement andetsteds, hvilket således er passeret testeres, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Michel Michelsen, Niels Jensen.

** No 18 6 skl. Velædle og velærværdige hr mag. Laurits Thura, som birkedommeren til Marselisborg, Jørgen Nielsen, her i Århus udi Domkirkens sogn sig siden 1705 haver /og endnu opholder/ hvilke af hosfølgende attester kan fornemmes, så bad jeg tjenstligt det hans velærværdighed ville behage at lade eftersøge af kommunionsbogen, om fornævnte Jørgen Nielsen i ovenermeldte tid har brugt sin saligheds middel, hvorom jeg tjenstligst bad provstens skriftlige og udførlige attest at påtegne. Jeg forbliver velædle hr mag. Thura hans skyldige tjener, A. Aalum, Århus 4 marts 1710. Tjenstærbødigst gensvar. Så snart jeg for næsten tre år siden fik at høre, at ovenbemeldte Jørgen Nielsen birkefoged ved Marselisborg opholdt sig her i Århus og i Domkirkens sogn, har jeg adskillige gange ved underdegnen her ved kirken Peder Skive haft bud hos ham og begæret, at han ved lejlighed ville bevise mig den ære, en gang at tale med mig, på det kunne fornemmes, om han nogensteds og i hvad kirke han brugte det højværdige alterens sakramente, men ofte gik budet forgæves, og fandt ham ikke i logementet. Endeligen der han engang træffedes, svarede han, at han ville med det allerførste komme, men han kom dog ikke, hvorfor jeg nogen tid derefter ved samme bud begærede, at han ville sætte mig en vis tid, når han ville bie mig inde, så ville jeg komme til ham. Derpå han da svarede, at han vistnok om et par dage ville komme til mig, men han kom dog ikke. Siden gik jeg ind i hans logement, som da var til Peder Christensen Hasles, i mening at finde og tale med ham, men som han ikke var til stede, bad jeg konen i huset sige ham mit ærinde, og (mlg) bede ham, han på en vis tid ville enten komme til mig i mit hus eller bie mig inde i sit logement. (mlg) heller intet påfulgte, endelig sendte jeg ham for få uger siden bud ved begge medhjælpere

fol 181a

Michel Toubro og Christen True, hvilke han svarede, han havde intet med Århus Domkirke og heller intet med provsten at bestille. For nogle få dage siden kom han tillige med sr Anders Bro i mit hus, og da erbød han sig at stå åbenbart skrifte for hans lange udeblivelse fra sakramentet, men som jeg begærede, at han derforuden ville forskaffe mig attest fra den præst, som sidst havde betjent ham, og han derhos endnu stod på, at han ikke hørte til denne menighed, gik han bort igen. Af kommunionsbogen erfares, at han i de 12 år, imens Peder Skive har haft bogen i hænde, aldrig har været indskrevet iblandt kommunikanternes tal. Alt dette jeg, hvor det behøves, og være skal med min ed er redebon til som guds sandhed at stadfæste. Århus d. 4 marts 1710 L. Thura.

** No 20 24 skl. Jørgen Nielsen birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at mons Jens Fogh af Århus kgl priviligeret prokurator, d. 12 juni næstforleden erbød sig i rette på ermeldte Marselisborg birketing med en her af retten udstedt citation angående velagte Rasmus Jensen af Nordby på Samsø, hans bortstjålne penge angående, hvilken citation er læst og påskrevet efter at den var i retten produceret, og alle der udi gjorte segl indførte befandtes lovlige at være skrevet. Så efter samme udstedte stævning producerede ermeldte sr Fogh en beskikkelse af bemeldte velagte Rasmus Jensen udgiven dateret af Nordby d. 5 marts indeværende år, og videre hans svar derpå d. 7 dito, item beskikkelsesmændenes anhør og attestatum d. 9 ejusdem næstefter, hvilken blev for retten oplæst, som min påskrift under min egen hånd på samme beskikkelse stadfæstes. Efter at parterne både offensive, defensive havde for retten om sagen proponeret, og det i højeste og hårdeste grad ageret, deres handel betræffende, da faldt derom efter begge stædige parters faste påstand ved interlocutoridoms kendelse lydende af formeld efter exageration som følger, interlocutorikendelse og dom. Den i retten [lagte] beskikkelse af 5 og 9 marts sidst angående velagte Rasmus Jensen af Nordby på Samsø hans bortstjålne penge betræffende, som sigtes (mlg) efter foreviste lovlige vidnesbyrd ??

fol 181b

at Berent Offermand skoleholder på Samsø skulle været hovedgerningsmand i denne skammelige tyvstal med anden hans medvidere og interessenter etc, da som efter sådan motiver og lovlige beskaffenheder, ser jeg af stævnemålet, at alle vedkommende /såvidt det dennesinde angår/ er lovligt her til Marselisborg birketing citeret, og de citerede og skyldige udi samme tyvstal sigtes, ej i ringeste måder noget har imodsagt, hvorfor samme beskikkelse efter loven udisputeret uden videre edsfæstelse, nu allerede derpå sket er, såsom lovens 1. bog 23 art. pag 112 derom absolut mentionerer, ej at gøres nødig, så det af alle retsindige dommere nok agtes og anses for lovgyldighed, og derved har samme kraft? lovformeligt. Madame Lægaard comparerede selv personligt her for Marselisborgs ret og erbød sig efter lovlig indstævning efter fremæskning og begæring at ville vidne hvis, hun som en dydig matrone på fornævnte beskikkelse med egen hånd havde skrevet, som samme hendes skrift blev hende ord fra ord i retten oplæst, som i alle måder vedstod udi sandhed at være, og ydermere sagde, at alt dets indhold, som var under hendes hånd bekræftet, kunne hun gå til hendes død på, at Berent Offermand af sin egen tale og bekendelse udsagt havde og med en ren og usåret samvittighed for alle retter, hvor forlanges, stadfæste vil. Så efterdi at det er en dydig fornem madame, der aldrig tilforn har søgt noget ting /førend nu dette/ turde jeg ej efter slig beskaffenhed understå mig at admittere eller tage hende efter frivilligt tilbydelse til korporlig ed, henseende lovens 1. bog 4 art det kontramanderer, eftersom hun ved ed forhen alt havde aflagt efter magistratens ordre i Århus, ved lovligt anordnede beskikkelsesmænd, sin ærlige sandhed med oprakte fingre, som samme beskikkelse fuldkommen og videre bevidner, som stander udi fuld og gyldig kraft, udisputeret, såsom samme ej er imodsagt, efter lovligt givet stævnemål. Dette således er af mig underskrevne afsagt og passeret, som anskrevet er, stadfæstes af mig underskrevne med egen hånd og hostrykte signetter, Marselisborg birketing (mlg) juli 1708. Jørgen Nielsen.

fol 182a

Tirsdag 11 marts 1710
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Jens Jespersen, Iver Michelsen, Peder Kaa, Peder Jensen og Søren Andersen alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** Læst patent om pardon for alle hans kgl maj. søfolk, som af en utidig frygt og for at undgå enroulleringen under landmilitsen sig til fremmede steder har begivet. Dateret København d. 22 februar 1710.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og bød sig i rette efter opsættelse i dag 14 dage angående hans høje excellences bønder, så mange som udi resistansen findes indført, at samme endnu for retten måtte læses, og derefter af dommeren påråbes, om nogen var, som der imod ville eller kunne have noget at svar, og var efter forrige irettesættelse dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed kendes således, at såsom befindes, at en del af hans høje excellences bønder og tjenere her under birket beliggende lovligt at være indstævnet for dom, for hvis de til hans høje excellence af landgilde, lånekorn og andet er skyldige fra 1 maj 1708 til 1 maj 1709, og sagen imidlertid i 14 dage har været opsat, og den største del af de indstævnede har mødt og vedstået hvis, de i så måder skyldige er efter indlagt restans' formelding, så vidste jeg ej rettere her udi at kende og dømme, end jo enhver for sig pligtig er og bør at betale til hans høje excellence Gyldenløve hvis, de i så måder skyldige er, alt inden 15 dage under nam og eksekution udi deres midler, hvor det findes kan efter loven, tillige denne proces' bekostning pro quota at betale med 4 rdl, og dersom ikke fornøjelig betaling sker, da at lide videre efter irettesættelsens formelding. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Forvalteren over Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og begærede, at ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige mænd i birket, som kunne syne [Holme og] Brabrand kirker og hvis brøstfældighed derpå findes. I lige måde ved samme syn at besigtige de huse, som nu ved kommissariernes dom er høje excellence tilfalden, hvilket de til i dag 8 dage

fol 182b

ville forrette og give beskrevet under deres hænder, hvorefter forvalteren agter tingsvidne at forhverve, hvortil blev udmeldt Rasmus Knudsen og Niels Pedersen af Terp, Peder Rasmussen og Niels Andersen af Tilst, som nu på førstkommende fredag d 14 marts har at møde udi Vejlby ved solens opgang, samme deres syn at foretage og i dag 8 dage her for retten at afhjemle.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus, fuldmægtig på sr Thomas Jensen og Walbrandt Christian Wreisberg af Flensborg og Hans Ernst Christian af Sønderborg deres vegne fremkom for retten og forestillede 2 kaldsmænd,navnlig Jørgen Jensen Handskemager og Christen Christensen Bach, begge boende i Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav hr ritmester Otto von Holst på Marselisborg for dom imod saggivelse for gældsfordring efter obligation og skadesløsforskrivning, og talte de med den ene af jomfruerne der på gården, som lovede at berette sin fader det. Efter dets afhjemling blev ritmester Holst påråbt. Så mødte sr Peder Sørensen prokurator af Århus på hans vegne og ville først anhøre, hvis vidner mons Peder Hansen Heyde havde at fremføre. Da for at gøre hr ritmesteren bekendt, hvad ordres ham, så producerede han her i retten et notari instrument forfattet af rådstueskriveren i Århus sr Christian Hem og findes dateret d 10 marts 1710, hvor udi indeholdes en bemeldte Thomas Jensen, Walbrandt Christian og Hans Ernst Christian ham tilsendte fuldmagt, som af bemeldte rådsstueskriver af tysk på dansk er translateret og verificeret, hvilken han begærede her for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Efter samme for retten læst og påskreven blev, Peder Sørensen begærede Peder Hansen Heyde ville producere originalen, hvorefter det notari instrument var forfattet. Peder Hansen dertil svarede, at han formente, det var alt nok, at den producerede danske fuldmagt som af bemeldte rådsstueskriver var verificeret, dog for at fornøje Peder Sørensen, så producerede han den påberåbte original, som han formodede lige uskadt blev ham igen leveret. Dernæst producerede Peder Hansen velædle hr ritmester Otto von Holstein hans (mlg) velb. Thomas Jensen, Waldbrandt Christian og Hans Ernst Christian udgivne obligation og

fol 183a

(mlg)forskrivning dateret København d 29 august 1708, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Endnu producerede Peder Hansen Heyde en regning under hans egen hånd dateret under denne dags dato på kapitalrente og denne processes allerede anvendte bekostning, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Efter dets formelding så formodede Peder Hansen endnu foruden den indførte irettesættelse, at dommeren udi så pur en sag og efter så pur en forskrivning jo straks uden nogen opsættelse dømte i sagen, og hvis ritmester Holst ikke efter dommen da skulle indfinde sig med betalingen, da for bemeldte sum = 404 rdl at ske udlæg udi hans gods, midler og andre effekter, hvor de end kunne findes, og derpå ville ervarte dommerens lovforsvarlige kendelse. Peder Sørensen formodede, at dommeren vel observerede, at de trende personer fører denne proces imod hr ritmester Holst, som ellers efter hans formening skulle være søgt af enhver især, for hans maj. interesse derved at ihukomme, belangende sagen i sig selv, da havde hans principal ritmester Holst berettet, at kreditorerne for denne fordring med mere havde pant og forsikring, hvilket han agtede at bevise, og til den ende begærede tre ugers opsættelse udi sagen og kopi af hvis, som er fremlagt, hvorpå hr ritmester sig da nærmere agtede at erklære. Peder Hansen hertil svarede og formodede, at dommeren ikke så letteligen skulle lade sig betage af så løs en foregivende, der ikke i ringeste måder bevises, til at hindre denne fremlagte pure forskrivning dens lovlige medfart, thi skulle fornævnte mine principaler /formedelst at dommeren skulle behage at opsætte sagen/ mislykkes udi deres lovlige krav og derfor ej nyde skadesløs betaling, da at have sig reserverende sin tiltale til dommeren, og endnu som før begærede endelig dom i sagen. Peder Sørensen påstod sit forrige og formodede ikke med retten at være overilet. Så blev sagen efter Peder Sørensens begæring opsat i 8 dage.

** Sr Peder Sørensen af Århus for retten fremkom med en skriftlig stævning og forkyndelse udstedt contra velædle hr ritmester Holst

fol 183b

af dato 3 marts 1710, som for retten læst og påskrevet blev og videre i akten skal vorde indført. Dernæst producerede Peder Sørensen en protest, hvorudi var translateret en veksel af velædle hr ritmester Holst til Peder Sørensen udgiven lydende på kapital 446 rdl kurant, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Derefter Peder Sørensen satte i rette i kraft af vekselretten, at han formener hr ritmester Holst sin udgivne veksel med kapitalrente og omkostning bør at indfri skadesløs, under eksekution i hans midler, hvor de findes, og var derpå dom begærende. Sr Peder Hansen Heyde af Århus på hr ritmester Holsts vegne begærede 8 dages opsættelse, at han imidlertid ville her i mindelighed aftale sagen i mindelighed hos Peder Sørensen. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** No 20 24 skl. Vi, underskrevne Thomas Jensen og Wolbrand Christian Wreisberg af Flensborg og Hans Ernst Christian af Sønderborg på vore hustruers vegne som kuratorer gør vitterligt og bekender hermed, at eftersom hr Otto Holstein kgl ritmester har været skyldig til den sl hr Peter Ewald og hans arvinger en vis summa penge, og vore hustruer, som sl hr Peter Ewalds arvinger uden testamente heraf ved arvedelingen deres andel er tilfalden, han og af dato København d. 29 august 1708 sin forskrivelse på 373 rdl her til os udgiven, enten at betale disse penge til 11 juni 1709, men dog alligevel til datum intet er påfulgt, og det lader sig vel anse, at der i mindelighed også ingen betaling vil påfølge, og vi derfor er højligen forårsaget ved den ordentlige rettens måde imod forbemeldte hr ritmester Otto Holstein at lade handle. Så har vi til vores advokat og fuldmægtig konstitueret og anordnet Peder Hansen Heyde i Århus, at han i denne gældssag, til hvad som helst for et behørligt ting det være kan, på vores vegne imod forbemeldte hr ritmester Otto Holstein aktive og passive skal møde, indgive alle slags i rettesættelse på de herimod indladte udflugter og andre undtagelser, procedere efter hans obligations indhold, så vel på kapitalen som på de efter den tid opløbende renter, og forårsagede omkostninger, til den ende stævne, føre vidner i sagen, den i viseste ??

fol 184a

(mlg) på sandhed, på vrangvillighed, på bagtalelse, på de fronter, som skal indgives og besvares til en medhandlings beregnelse og fralæggelsestrætte, til bevisnings, udgifts, forligs og fordels fjerde delations og den sammes forelæggelses erstatning. Så og enhver anden sømmelig ende, som i retten er tilladt, og med dom pålagt, endog så om det kunne være en ed for at gøre ende på trætten udi vores sted aflægge, han skal indsamle alle slags beviser og dersom alt nødvendigt at handle, forsvare de samme imod vederpartens bevisning, så og ellers undtage, hvad der bør undtages, og som det bekvemmer, imodsvare, anden gang, javel tredie gang imod svare etc., vedgå hænder og signetter, eller fragå procedere på modvillighed fra begge til den samme, slutte til mallum? og endelig dom, begære dom at oplæses, påføre dem, tage dem til sig, derfra appellere, optegne udgifterne, forliges og fordele, begære til vurdering og det samme også, hvad der bliver i hovedsagen vurderet og påkendt, gerne tage til sig, derfor kvittere, aktive, procedere til eksekution, indtil dommen endelig vorder fyldestgjort, så og passive, såfremt dommen gik os imod, og herpå imod os til eksekution skulle vorde procederet, så skal han og på vores vegne alt nødvendigt afhænde? til den posts endelige slutning angående eksekution, en eller flere underadvokater, så tit ham lyster, substituere og revokere, så og alt andet handle, gøre og lade, som vi selv nærværende på den tid skulle, kunne eller måtte handle, gøre og lade, og såfremt ermeldte vor advokat var eller skulle være nogen videre myndighed behøvende, end her udi befattet er, da vil vi ham den samme hermed på det allerkraftigste og fasteste, ligesom det ved rettens kraft, og efter rettens stil ske skal, kan eller må... til vitterlighed har vi denne fuldmagt med egne hænder skrevet og beseglet. Flensborg 11 januar 1710, Thomas Jensen eghd, Wolbrand Christian Wreisberg eghd, Hans Christian eghd. Foreskrevne er således rigtig kopi

fol 184b

translateret og oversat af tysk udi dansk med (mlg) ? eller ord, som i latinen er der udi indført, og mons Peder Hansen Heyde efter begæring meddelt, bekræfter med egen hånd og signet. Århus 10 marts 1710. Af hans kgl maj. allernådigst forordnede rådstue og byskriver udi Århus, Christen Hem.

** No 3, halvanden rdl. Jeg, underskrevne Otto von Holstein til Rebstrup udi Jylland ved Århus, forrige ritmester ved hans kgl maj. kavalleri og hermed vitterligt gør, at jeg af ret vitterlig gæld skyldig er til ærlig og velagte 3 dannemænd navnlig Thomas Jensen og Walbrandt Christian Wreisberg, indvånere udi Flensborg, den summa 186 rdl og til Hans Ernst Christian udi Sønderborg den summa 186 rdl, som gør udi én 373 rdl... København 29 august 1708, Otto von Holstein. Så og venligen ombedet sr Oluf Mogensen og sr Carsten Helmerskov med mig til vitterlighed vil underskrive og forsegle, eftersom jeg ikke har mit signet hos mig, som dog er indført i obligationen. Casten Helmerskov LS til vitterlighed efter begæring Oluf [Mogensen] LS

** No 18 6 skl. Regning på hvis velædle hr ritmester Otto von Holstein bliver skyldig til forberørte mine principaler efter hans obligation...

fol 185a

...

** No 18 6 skl. Peder Jensen Bonde i Lisbjerg anordnet retten i dommers sted til Marselisborg birketing at betjene, gør vitterligt at for mig har berettet Peder Sørensen, indvåner udi Århus, hvorledes han skal være forårsaget efter en protesteret veksel at have tiltale til Eder, hr ritmester Otto von Holst for 446 rdl..

** No 20 24 skl. Ao 1710 d. 17 februar var vi underskrevne Lauge Hagerup Guldsmed og Knud Henrichsen af Århus efter sr Peder Sørensens begæring sammesteds på Marselisborg med en original veksel for 446 rdl...

fol 185b

Tirsdag 18 marts 1710
Den dag holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Jespersen, Peder Jensen, Iver Michelsen, Michel Nielsen, Peder Kaa og Peder Andersen alle af Edslev, Niels Andersen af Ormslev og Jens Erichsen af Skåde.

** Sr Peder Sørensen af Århus fremkom for retten på egne vegne og refererede sig til forrige opsættelse samt irettesættelse i dag 8 dage contra hr ritmester Otto von Holst, forpagter på Marselisborg... da efter tiltale og denne sags beskaffenhed.. tilfindes ritmester v. Holst sin udgivne veksel på 446 rdl at indfri inden 15 dage.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sr Thomas Jensen med interessenters vegne fremkom for retten contra hr ritmester Holst på Marselisborg og var dom begærende...

fol 186a

.. da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed kendes således, såsom sr Peder Hansen Heyde af Århus har ladet efter sin fuldmagts indhold indstævne ritmester Otto von Holstein for 387 rdl.. så vidste jeg ej rettere her udi at kende og dømme, end jo hr ritmester von Holstein pligtig er og bør sin skadesløsforskrivning at indfri og betale med penge 387 rdl samt denne processes omkostninger inden 15 dage. Til vitterlighed under min forsegling.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og efter udmeldelse her af retten i dag 8 dage fremstillede efterskrevne 4 synsmænd, navnlig Rasmus [Knudsen] og Niels Pedersen Mollerup boende i Terp, Peder

fol 186b

Rasmussen og Niels Andersen begge boende i Tilst, som vant med oprakte fingre og afhjemlede ved ed efter loven, at de næstafvigte 14 og 15 marts synede og besigtigede Brabrand og Holme kirker, samt en del gadehuse, hvis brøstfældighed derpå fandtes med videre, og er efter forevisning således befundet, som følger, nemlig Brabrand kirke, hvor udi er en kalk og disk af sølv forgyldt, Morten Luthers postil på latin, 1 alterbog, 1 ritual, noget brøstfældig, 1 gradual eller ny salmebog in folio, hvoraf bindet er i stykker, 1 messehagel og alterklæde af rød fløjl med sølvgarnering, på alterklædet er skåret af ukrud i det ene hjørne et lidet hul, 1 gammelt alterklæde af grønt fløjl ligger på alteret under det nye, 1 gl messehagel af rødt fløjl, noget falmet, 1 messeskjorte, helt slidt, 1 alterdug af drejl, gl og forslidt med huller på, 1 par gl lysestager af malm, 1 stenfont med et tinfad udi. Altertavlen er ved magt, uden en del af malingen affalden, skriftestolen, degnestolen og prædikestolen er vel ved magt, i kirken er 37 lukkede stole og en åben dito, et toppel? tue? hvorpå er 8 lange stole, 1 stor gl beslagen egekiste, ubrugelig, 1 tinflaske på 5 pægls størrelse. Over kirken er fyrreloft og en del fyr og en del egebjælker, nogenledes ved magt, i kirkegulvet er et begravelse nedfalden, 1 gl egedør for kirken med lås og beslag, nogenledes i stand, 1 fyrredør for våbenhuset med klink og håndfang, 1 ligbord ved magt, på gulvet i våbenhuset fattes 6 mursten, og bænken på den vestre side næst til kirkedøren er nedfalden, loftet og bjælken over våbenhuset er nogenledes ved magt, klokken, klokkeværket og strengen er alt nogenledes ved magt, og oven i klokkestrengen er en jernkæde en alen lang. På kirken fattes ungefær 50 tagsten, en taskelås foran porten, porten er noget brøstfældig, samt 3 fjæle i stykker af struntet over porten. Kirkemuren er vel ved magt. Holme kirkes besigtelse og dens ornamenter befandtes således: Et rødt fløjls alterklæde og messehagel med sølvgaloner,

fol 187a

stavene så godt som nye, 1 gl drejls alterdug, næsten ubrugelig, 1 gl hørgarns messeskjorte, altertavlen og alteret næsten i stand, undtagen et stykke af den højre vinge, som var affalden, lysestagerne er af messing, kalk og disk af tin, 1 døbebækken af tin skal have været ved kirken, men efter degnens beretning er sendt til Constantinsborg for at lade gøre et andet efter, 1 stor gradual, 1 gl dito, 1 alterbog og ritual, 1 gl atlaskes tavle, prædikestolen og stolene i kirken er i god stand, 1 gl skriftestol behøver reparation, på kirken findes 3 vinduer, som er ganske brøstfældige og vil påny forfærdiges, og fandtes ingen kiste til kirkens ornamenter. Våbenhusdøren fattes en krog til dens lukkelse, loftet der har været over er ganske borte, ligbordet ganske udygtigt, hvortil behøves en ny. Tømmerværket i og over kirkeporten forrådnet, porten er ganske ubrugelig og vil påny gøres, undtagen jernet dertil og låsen. Taget på adskillige steder over kirken fattes udspigring, kirkegårdsmuren er ganske forfalden, så at deraf ikkun lidet kan stå, men vil påny opsættes. Klokken og tilhørige streng er ved magt, så derpå intet falder at sige. Endnu synet og besigtiget en del gadehuse, hvis brøstfældighed befandtes som følger.. I Viby Peder Gregersens enkes hus.. Anders Jensens hus.. Søren Gregersens hus... Peder Bertelsens hus.. Peder Nielsen Hjulmands hus..

fol 187b

det hus Morten Nielsen sidst påboede.. Kirsten Sørensdatters hus... det hus Niels Rasmussen sidst iboede.. Søren Simonsens hus... Jens Michelsen Sparres hus... Dernæst et hus i Tilst som Christen Rasmussen påbor.. et hus i Hasle, som Bøje Nielsen ibor... det hus i Vejlby Jens Madsen ibor.. Rasmus Christensens hus i Skejby.. Søren Nielsens hus i Skejby... Niels Christensens hus i Skejby..., hvilket foreskrevne 4 dannemænd afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter

fol 188a

forvalteren var tingsvidne beskrevet begærende.

Onsdag 26 marts 1710
Efter Marie bebudelsesdag, da ting holdtes af sættefoged Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Jens Jespersen, Peder Kaa, Michel Nielsen og Iver Michelsen, alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** Læst en forordning om skovene i Danmark dateret København d 21 januar 1710.

Tirsdag 1 april 1710
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen af Edslev, Jens Jespersen, Anders Sørensen, Peder Jensen, Peder Kaa og Iver Michelsen alle ibd, Christen Ottesen i Skåde og Niels Andersen af Ormslev.

** Dernæst efter påråbelse rejste sættefogeden sig, og kgl maj. herredsfoged Christian Jensen i Torrild satte sig. Så fremkom for retten på hans høje excellence Ulrich Christian Gyldenløve hans vegne forvalteren over Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og fremlagde en skriftlig stævning under bemeldte herredsfogeds segl, som for retten blev læst med sit påskrift af dato 18 marts 1710, som videre i akten skal vorde indført. Dernæst producerede bemeldte Albret Aalum et skriftligt indlæg og irettesættelse over fornævnte Jørgen Nielsen, som han begærede såvel at læses og påskrives som hosfølgende 2 tingsvidner, samt og i akten til doms at vorde indført, hvorpå forvalteren udi alt var dommerens lovforsvarlige kendelse begærende. Birkefogeden Jørgen Nielsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Blev så forelagt til i dag 14 dage, og da at replicere eller besvare de dokumenter, som i dag over ham er produceret, om han noget til hans befrielse kunne fremvise. Opsat så sagen i 14 dage.

** Sr Michel Michelsen Pedholt, boende i Pedholt, delefoged ved baroniet Wilhelmsborg, fremkom for retten

fol 188b

på højædle og velb. hr baron Christian Gyldencrone, friherre af Wilhelmsborg, herre til Østergård og Moesgård hans vegne, som fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Jens Rasmussen i Pøel og Laurs Rasmussen af Skåbling, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Michel Rasmussens hustru i Edslev, Johanne Laursdatter med hendes lavværge, her hid til tinget i dag at møde for vidner og dokumenter med videre at anhøre, angående det af hende iboende hus i Edslev, velb. hr baronen tilhørende, hvorledes hendes hus, dets bygning såvel med gærder samt andet det tilhørende, Johanne Laursdatter, siden hendes mand udmarcherede i vinter til Holsten, i adskillige utilbørlige måder har omgået, derfor så vel hvis hun til sit herskab efter saggivelse skyldig måtte være, dom at lide, item til bemeldte sted og tid at møde samme vidner at påhøre stævnes Peder Stephansen, Jens Sørensen Hyrde og hustru i Adslev, samt Michel Nielsen i Edslev, Niels Poulsen og Rasmus Pedersen i Adslev som i denne sag forhen vundet haver. Endnu til forbemeldte tid og sted stævnes samtlige Edslev bymænd med deres hustruer for deres vidne at aflægge, hvorvidt enhver må være bevidst, om samme huses tilstand med alt videre samme vedkommende. Og talte kaldsmændene med fornævnte Johanne Laursdatters søster, navnlig Anne, som lovede at tilstå dem budet. Efter dets afhjemling, dernæst blev fornævnte Johanne Laursdatter 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Dernæst fremstod for retten Daniel Sørensen Kaa af Edslev, som vant med oprakte fingre efter loven, efter tilspørgelse af fuldmægtigen Michel Micheslen Pedholt, (mlg) var en ko hos fornævnte Johanne Laursdatter forgangen sommer, de havde lånt? af hendes mands broder (mlg) Nielsen, og ikke de havde flere køer end den samme, men hvor den blev af, vidste

fol 189a

han ikke, og vel vidste at der var noget vogn og plovtøj, men om det var hende tilhørende, vidste han ikke. Michel Michelsen Pedholt tilspurgte ydermere vidnet, om han ikke var bevidst, hvor den hesteplag var bleven af, som var der ved huset dengang hendes mand bortrejste, tillige med hvis indbo, der var, hvor det var af bleven, og hvem det havde bekommet. Dertil vidnet svarede nej, men vidste vel at gærderne ved huset var ved magt, dengang hendes mand bortrejste, hvilke fandtes nu øde, men hvor de af bleven var, vidste han ikke. Videre vidste han ikke. Laurs Danielsen i Edslev vant udi lige svorne ed ord fra ord, som hans fader Daniel Kaa før ham vundet haver, hvorefter Michel Michelsen Pedholt på hr baronens vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 8 april 1710
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Jens Jespersen, Iver Michelsen og Michel Nielsen, alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo, Christen Ottesen af Skåde, Niels Andersen af Ormslev og Peder Rasmussen af Bering.

Tirsdag 15 april 1710
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Jensen i Edslev, Michel Nielsen, Iver Michelsen og Peder Jacobsen, alle ibd, Niels Andersen af Ormslev, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

** Dernæst rejste sættefogeden sig efter at retten var indlyst, og kgl maj. herredsfoged i Hads-Ning herred Christian Jensen i Torrild satte sig udi efterskrevne sag. Så fremkom for retten på hans høje excellence Gyldenløves vegne forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og æskede den sag i rette contra birkefogeden Jørgen Nielsen, og refererede ermeldte Albret Aalum sig til sit forhen gjorte irettesættelse [og frem]lagde bevisligheder, hvorpå han var en lovforsvarlig dom begærende. Fornævnte Jørgen Nielsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar

fol 189b

skete, enten af ham selv eller nogen på hans vegne. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, eftersom af de producerede tingsvidner de dato 12 marts 1709 og 4 marts sidstafvigte nok som kan erfares, birkedommeren Jørgen Nielsen, hans ukristelige liv og levned og andre uretmæssige forhold, idet han ej i mange år har brugt hans saligheds midler og højværdige alterens sakramente, haver også oppebåret skænk og gave af parterne, hvorved retten for den fattige er vorden forkrænket. I lige måde har udstedt tingsvidner, som ej er passeret for retten eller findes konform efter tingprotokollen, så og ved rettens holdelse tvært imod loven, som eftersom hans usømmelige forhold, som forhen allegeret tingsvidne indeholder. Thi vides ej rettere efter lovlig anledning og sagens rette beskaffenhed at kende, end bemeldte Jørgen Nielsen for sådan hans vitterlige forgribelse tvært imod hans allerunderdanigste aflagte ed og pligt, end han jo bør at have hans dommerembede forbrudt og udstå kirkens disciplin med åbenbart skriftemål samt betale denne over ham forhvervede sags omkostning med 8 rdl inden 15 dage eller derefter at lide udlæg efter loven. Til bekræftelse under min forsegling, actum ut supra.

** Læst 3 forordninger, en om krigsstyr af 25 marts, en anden om soldater af 29 dito, den 3. om ryttere og dragoner.

Onsdagen efter påskehelliget 23 april 1710
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Vesten i Åbo, Peder Jacobsen, Michel Nielsen, Iver Michelsen og Jesper Rasmussen, alle af Edslev, Niels Andersen af Ormslev og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Michel Michelsen Pedholt boende i Pedholt, delefoged ved friherskabet Wilhelmsborg fremkom for retten på sit høje herskab, højædle og velbårne baron Christian Gyldencrone til Wilhelmsborg, Østergård og Moesgård hans vegne, fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Poulsen boende i Jegstrup og Søren

fol 190a

Pedersen Lassen (mlg) der sammesteds, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 8 dage varsel gav Michel Rasmussens hustru Johanne Laursdatter i Edslev her hid til tinget i dag at møde for synsmænds afhjemling angående hendes iboende hus' brøstfældighed med gærder og andet, samt for dom at lide for hvis, hun til højermeldte hr baronen skyldig er til dato. Efter kald og varselsafhjemling forklarede kaldsmændene, at de talte med først Johanne Laursdatter selv, hvornæst hun blev påråbt 3 gange lydeligt, men ingen svar skete. Så fremstod synsmænd, navnlig Anders Christensen og Laurs Ovesen af Jegstrup, Knud Rasmussen og Peder Sørensen begge af Kolt, som vant og afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som nu på torsdag var 8 dage var til syn udi Edslev /efter hr baron Gyldencrones befaling/ til et hus, hvor udi fornævnte Johanne Laursdatter havde påboet, hvis brøstfældighed befandtes således, 2 fag til stue, 2 til sals, 3 til ladehus, et fag til fæhus er tilsammen 8 fag, hvilke er ganske brøstfældige og vil nedbrydes og påny opbygges, og kan ikke repareres ringere end 20 rdl, hvilket de afhjemlede for et fuldt syn, hvorefter Michel Michelsen Pedholt var tingsvidne begærende, og Sejer Jensen i Bodil mølle genpart.

** Hvornæst Michel Pedholt saggav Michel Rasmussens hustru Johanne Laursdatter for restans af landgilde og arbejdspenge fra 1 maj 1708 til 1709.. Besætningen til stedet som intet findes.. bedrager så bemeldte restans og besætning i alt 45 rdl. Som aldeles intet at finde på stedet til fornøjelse i ringeste måder, men stedet ganske øde af Michel Rasmussens hustru Johanne Laursdatter forladt, som med synsvidne bevises. Thi sættes i rette med for-

fol 190b

mening, det bemeldte Michel Rasmussen og hustru pligtige er og bør bemeldte restans inden 15 dage at betale, såvel deres fæste at være forbrudt, og bemeldte Johanne Laursdatter for sit ulovlige forhold med stedets tilhørende at bortflytte derfor efter loven at undgælde, hvorpå han var rettens lovforsvarlige kendelse og dom begærende. Fornævnte Johanne Laursdatter med lavværge blev 3 gange lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som herimod ville svare, men ingen fremkom. Så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 29 april 1710
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jesper Rasmussen i Edslev, Iver Michelsen, Michel Nielsen, Oluf Jespersen og Anders Sørensen, alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo og Rasmus Madsen af Kolt.

Tirsdag 6 maj 1710
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Jespersen, Iver Michelsen, Michel Nielsen, Oluf Jespersen, Peder Kaa og Anders Sørensen, alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** På mons Friderich Kier af Ålborg hans vegne for retten fremkom sr Peder Andersen af Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Laurs Thomasen og Niels Jensen begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her til tinget i dag at møde havde indstævnet højædle ritmester Otto v. Holst på Marselisborg for dom at lide.. forskrivning til sr Jens Pedersen i Nibe, siden overdraget til mons Kier..

fol 191a

100 rdl.. stævnes også sr Peder Sørensen i Århus, medunderskriver. Kaldsmændene talte med ritmesterens datter jomfru Christiane von Holst og med sr Peder Sørensen...

fol 191b

sagen opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten, fuldmægtig på sr Key Sørensens vegne, borger og handelsmand udi Århus, og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Laurs Thomasen og Niels Jensen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage havde stævnet velædle ritmester Otto v. Holst på Marselisborg.. en revers under ritmester Holsts hånd af dato 2 august 1709 m.v.

fol 192a

.. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, eftersom sr Key Sørensen, borger og handelsmand udi Århus, som kautionist for Marselisborgs forpagtningsafgift..., altså vides ej rettere

fol 192b

her udi sagen at dømme, end at jo, ritmester Holst pligtig er og bør at at betale... straks efter denne doms lovlige forkyndelse uden videre.

** På højædle og velb. hr baron Christian Gyldencrone, friherre af Wilhelmsborg, herre til Østergård og Moesgård hans vegne for retten fremkom Michel Michelsen Pedholt boende i Pedholt, delefoged ved friherskabet Wilhelmsborg, og æskede den sag i rette, som i dag 14 dage blev opsat contra Johanne Laursdatter, Michel Rasmussens hustru i Edslev, og var derudi dom begærende. Så blev fornævnte Johanne Laursdatter 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, eftersom indbemeldte Michel Rasmussens hustru Johanne Laursdatter i Edslev med lavværge befindes lovligt her til retten at være indstævnet ang. hvis, hun til sit høje herskab højædle og velb. hr baron Christian Gyldencrone skyldig er af landgilde og arbejdspenge fra 1 maj 1708 til 1 maj 1710... 45 rdl. I lige måde ses af foranførte tingsvidner af 1. april og 23. dito sidst, her af retten udstedt, fornævnte Johanne Laursdatters ulovlige forhold med hendes påboendes hus siden hendes mand udmarcherede.

fol 193a

Da som sagen haver været udi opsæt i 14 dage, og fornævnte Johanne Laursdatter ikke er mødt eller nogen på hendes vegne noget her imod at svare, så vides ej rettere her udi at kende og dømme, end jo fornævnte Michel Rasmussens hustru Johanne Laursdatter pligtig er og bør at betale til hr baron Gyldencrone indbemeldte 45 rdl, hvis de ej med kvittering kan afbevise, og derforuden for slig ulovlig medfart med huset, som meldt er, at have deres fæste forbrudt i anledning af hans kgl maj. lov, såvel og denne processes omkostning at erstatte med 2 rdl, alt inden 15 dage under nam og eksekution efter loven. Til vitterlighed under min forsegling.

** Dokumenter vedr. Otto v Holsts gæld.

fol 193b, 194a, 194b, 195a

samme fortsat

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten på hans høje excellence Gyldenløve sin nådige herres vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Anders Sørensen og Jens Rasmussen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav ung Rasmus Nielsen Holm i Terp (mlg) samt 2 tingdages lysning herefter angående hans påboende fæstegårds undvigelse og bortrømmelse, derfor dom at lide. Efter

fol 195b

kald og varselsafhjemling blev lyst efter fornævnte Rasmus Holm. Blev så Rasmus Holm påråbt 3 gange lydeligt, men ingen svar skete.

Tirsdag 13 maj 1710
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Jens Jespersen, Iver Michelsen, Peder Kaa, Oluf Jespersen og Michel Nielsen, alle af Edslev, Peder Vesten af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** I dag andet ting forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum lyste efter ung Rasmus Holm af Terp, som er bortrømt fra sin påboende gård i bemeldte Terp, hvornæst han blev påråbt 3 gange lydeligt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville have at svare, men ingen svar skete.

Tirsdag 20 maj 1710
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Iver Michelsen, Jesper Rasmussen, Michel Nielsen, alle af Edslev, Niels Andersen af Ormslev og Jens Nielsen af Åbo.

** Efter at retten var indlyst, fremkom sr Jens Lauridsen Mørch, som i rette lagde, lod læse og påskrive hans bestallingsbrev på birkefogedtjeneste her ved retten under hans høje excellence Gyldenløves hånd og segl udstedt, dateret København d 6 april 1710, hvorefter han retten i dag 8 dage agter at tiltræde og betjene.

** Jens Pedersen Loft af Ingerslev fremkom for retten og fremlagde 2 underskrevne skøder, det ene under dato 3 januar 1709 af Michel Rasmussen Loft udstedt, et andet af dato 15 april 1710 af Peder Michelsen Battrup, Mogens Pedersen Loft og Knud Mortensen i Ingerslev udgivet, hvilke han begærede for retten blev påskrevet og udi protokollen indført, som og skete.

fol 196a

** For retten fremkom sr Peder Andersen af Århus og på mons Friderich Kier af Ålborg hans vegne refererede sig til en opsættelse med derpå fulgt irettesættelse her af retten til i dag 14 dage sidst contra ritmester Otto v. Holst... opsat i 14 dage.

** No 1 en halv rigsdaler. Kendes vi os underskrevne Peder Michelsen Battrup i Ormslev på min hustru Kirsten Rasmusdatters vegne, Mogens Pedersen Loft i Ingerslev på min hustru Sidsel Rasmusdatters vegne, Knud Mortensen ibd på min hustru Maren Rasmusdatters vegne at have solgt, skødet og [afhændet], så som vi hermed sælger, skøder og aldeles afhænder fra os og vores arvinger til Jens Pedersen Loft og hans hustru Anne Pedersdatter Møller og deres arvinger

fol 196b

al den part, som os arveligt er tilfalden /udi den selvejerbondegård i Ingerslev, som fornævnte Jens Pedersen Loft og hustru nu påbor/ efter vores sl forældre Rasmus Michelsen Loft og hustru Anne Sørensdatter, det være sig udi hus og bygning, gård og gårdsted, skov og mark, fiskevand og fægang, tørveskær og lyngslet, vådt og tørt, forte og fælled, inden og uden markskel, som nu tilligger og af arilds tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, bemeldte Jens Pedersen Loft, hans hustru Anne Pedersdatter og deres arvinger herefter skal tilhøre og efterfølge for et fuldkommen købt køb og evindelig ejendom, og kendes vi os og vores arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte gård og dens tilliggende ejendom, som vores bemeldte sl forældre påboede og fradøde, men derfor at have annammet og oppebåret af forbemeldte Jens Pedersen Loft og hans hustru for fornævnte arvelodder, sølv, penning, fyldest og fuld værd, såvel og for al anden os tilfaldende løsøre, alt efter skiftebrevs formelding, så vi takker ham og hans hustru godt for god og redelig betaling i alle måder, og dersom så skete, at bemeldte trende bortskødede arvelodder blev fornævnte Jens Pedersen Loft, hans hustru og deres arvinger ved nogen dom eller rettergang afvunden for vores vanhjemmels brøstskyld, da hermed bepligter vi os og vores arvinger igen at vederlægge og fornøje Jens Pedersen Loft, hans hustru og deres arvinger inden seks samfulde uger efter, at det os er tilkendegivet, så han, hans hustru og deres arvinger af os og vores arvinger i alle optænkelige måder skal være og blive uden skade og skadesløs holdes i alle måder. Til dets ydermere stadfæstelse har vi dette vores udgivne skøde med egne hænder underskrevet og signetter hostrykt. Datum Ingerslev d 15 april 1710 PMS, MPSL, Knud Mortensen.

** No 1 en halv rigsdaler. Kendes jeg underskrevne Michel Rasmussen Loft, enrulleret matros udi Århus, og her for alle vitterligt gør, at jeg udi den hellige trefoldigheds navn er forenet i kontrakt

fol 197a

(mlg) kære stedfader Jens Pedersen Loft boende udi Ingerslev om al den arverettighed, mig efter mine sl forældre Rasmus Michelsen Loft og Anne Sørensdatter udi den gård eller bondeeje, som bemeldte min stedfader nu påbor, allerede er, eller kan tilfalde efter bemeldte mine salige forældre /undtagen hvad løsøre i boet kan være/, så at jeg efter denne dag ej kender mig nogen lod, ret eller rettighed til, eller udi samme bondeeje, hverken i mark eller skov at have, men hermed fra mig og mine arvinger, fødte eller ufødte, afstår til bemeldte min kære stedfader Jens Pedersen Loft og hans arvinger al den lod, del eller rettighed, jeg der udi kunne have eller tilfalde. Og som bemeldte min stedfader mig for al min prætention, som jeg udi samme bondeejer ellers kunne have, rigtig og vel i alle måder har fornøjet, så jeg takker bemeldte min kære stedfader for god betaling Thi må han derfor efter denne dag gøre sig samme min anpart så nyttig, som han bedst ved, vil og kan, både i by og uden by, skov, mark, ager og eng, intet undtaget i nogen måder, men nyde og beholde det til evindeligt eje for sig og sine arvinger og skal dette være forbemeldte min kære stedfader Jens Pedersen Loft og hans arvinger et fuldkomment skøde og adkomst på samme min afståede anpart udi mine sl forældres bondeejer, som han nu selv påbor, hvilket han og udi alle måder skal være friladt uden nogen til mig foregående kald og varsel at lade læse, protokollere og påskrive, eller og herefter at tage tingsvidne beskrevet, når han lyster. Og på det, dette uryggeligt skal holde, som forskrevet, har jeg til desto mere tryghed ombedet mine gode venner Laurs Simonsen og Peder Hansen Heyde, de dette med mig til vitterlighed medunderskriver og forsegler, så har jeg og dette til bekræftelse med min egen hånd underskrevet. Datum Århus d 3 januar 1709. Michel Rasmussen Loft. Til vitterlighed efter begæring. Peder Hansen Heyde, Laurs Simonsen.

Tirsdag 27 maj 1710
Holdtes Marselisborg birketing af birke-

fol 197b

fogeden Jens Lauridsen Mørch, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Peder Kaa, Jens Jespersen, Peder Jacobsen, Michel Nielsen, Iver Michelsen og Jens Andersen af Edslev og Niels Andersen af Ormslev.

** Peder Jensen Bonde af Lisbjerg på forvalter sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten og efter foregående kald og varselsafhjemling samt 3 tingdages lysning efter ung Rasmus Nielsen Holm af Terp, som ulovligt nu fra sin fæstegård er bortrømt, efter derom 3 tingdages lysnings videre formelding, hvorefter sættes udi rette med formening, om ikke fornævnte Rasmus Nielsen Holm, som ulovligt fra hans høje excellence Gyldenløves gods er undveget og bortrømt, bør derfor at anses som en rømningsmand, hvor han kan findes eller antræffes, og den som ham vidende huser eller heller efter denne dag, at undgælde efter loven, hvorpå han var dommerens kendelse begærende. Og blev fornævnte Rasmus Holm 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 3 juni 1710
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jens Lauridsen Mørch i Viby, tingskriver Friderich Rubertsen i Holme og efterskrevne tinghørere, nemlig Anders Sørensen, Michel Nielsen, Iver Michelsen, Rasmus Pedersen, Jesper Rasmussen og Oluf Jespersen alle af Edslev, Niels Andersen af Ormslev og Jens Nielsen af Åbo.

** For retten fremkom mons Christen Veggerslev af Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Johan Davidsen og Elias Jensen, begge af Århus, der forklarede, at de i dag 8 dage her til tinget til i dag at møde havde indstævnet Jens Nielsen Smed og hustru udi Søften for erklæringsgørelse efter en dom her af [tinget] d. 12 februar 1709 udstedt og videre samme dom at fyldestgøre, eller og endelig påny at lide dom med hvad videre mulkt udi samme sag efter irettesættelse (mlg) bevisligheder kan påfølge, og forklarede kaldsmændene, at de i 8 dage formedelst

fol 198a

(mlg) dette kald og varsel, og talte med fornævnte Jens Smed og hustru selv, hvorpå de gjorde deres ed med oprakte fingre efter loven. Fornævnte Jens Smed og hustru blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Dernæst til bevis i sagen producerede mons Veggerslev den udi stævnemålet påberåbte dom af 12 februar 1709, hvis sentens og slutning han begærede måtte oplæses, påskrives og i akten indføres. Med bemeldte domspåskrift bevises endydermere, at citanten ej har ladet ermangle, næstafvigte 1 april den oplæste doms indhold for Jens Smed og hustru at lade forkynde, samt og dem at indcitere til d 8 april næstpåfølgende her for retten at møde, og det alt i den henseende for det første at nyde det hos ham tilfundne opgjorte udlæg og for det andet her for retten at nyde den erklæring, som dommen omformelder, hvilket alt videre af den påberåbte påskrift er at se, der her begæredes for retten oplæst, påskrevet og i akten indført. Efter slig producerede bevislighed, og som af bemeldte domspåskrift er at se, at dommen ej alene for Jens Smed og hustru lovligt er forkyndt og efter dens indhold æsket udlagt medfølgning, men end og i anledning af dommens indhold her til tinget til d 8 april sidst henvigte er indstævnet til erklæring, og afbigt at gøre, men som han modvillig er udebleven og i så måde ladet ligge, som ses foragt imod retten at vise, så sættes i rette på efterfølgende måde, hvis prætentioner citanten efter indført dom af 12 februar 1709 imod Jens Smed og hustru kan have, tager han sig først i alle måder reserveret og der i kraftigste måder påstår og formener, at Jens Smed for forhen anførte motiver bør anses og straffes efter lovens pag. 158-59 art 13 og 14 foruden at erstatte denne forårsagede proces' bekostning med ti rdl, hvorpå begærede dommerens lovforsvarlige kendelse.

fol 198b

Bemeldte Jens Smed og hustru blev atter 3 gange lydeligt påråbt, men som ikke han heller nogen på hans vegne mødte, så blev sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid Jens Smed og hustru blev forelagt her for retten udi egne personer at møde, den ergangne dom at fyldestgøre under lovens bydende straf, og opsættelsen her forinden for dem lovligt at forkyndes.

** For retten fremkom sr Peder Andersen af Århus på mons Friderich Kier af Ålborg hans vegne i den sag contra ritmester Otto von Holst på Marselisborg... Sr Peder Sørensen prokurator af Århus mødte på ritmester Holsts vegne... Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed..

fol 199a

altså vorder hr ritmester Otto von Holstein tilfunden inden 15 dages forløb efter denne doms forkyndelse omrørte 100 rdl med sin påløbende rente til sr Friderich Kier at erlægge og betale samt processens omkostning med 4 rdl. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Peder Jensen Bonde af Lisbjerg [mødte] på Anders Rasmussens vegne af Søften og gav til kende, at ungefær en 4 uger siden er der til ham kommen udi en mark, som med rug er besået, ham tilhørende, 3 bæster, nemlig 1 gl rødskimlet hoppe, 1 brunblisset hesteplag, 1 rødblisset mærplag, begge plage 2 år og i tredie, hvilket i dag er hans første ting.

** På forvalteren over Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten Peder Jensen Bonde af Lisbjerg og æskede dom efter forrige irettesættelse samt 3 tingdages lysning angående ung Rasmus Holm udi Terp, til hvilken irettesættelse og tingdages lysning Peder Bonde sig refererede og var endnu som tilforn dom begærende. Fornævnte Rasmus Holm blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete.

fol 199b

Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som ung Rasmus Nielsen Holm udi Terp er fra sin gård og bolig undvigt efter afhjemlet varsels formeld, samt trende tingdages tillysning efter hinanden af agtbare og velfornemme sr Albret Aalum sit høje herskabs vegne på ham er sket, men har dog ikke indfundet sig, så bør han efter anledning af hans maj. allernådigste udgangne lov pag. 463 at have sit fæste forbrudt, og hvor han antræffes at straffes som en rømningsmand. Til vitterlighed under min forsegling.

** Fru Karen Powisk boende på Tyrrestrup lod i dag lyse efter en sortbrun mærplag i 3. år, som har været borte i 3 uger.

** En domssentens indført pag 71 udi protokollen og derfor agtes unødig her igen at indføre, alene dens forkyndelsespåskrift, sålydende: Ao 1710 d. 1 april var vi underskrevne på mons Veggerslevs vegne udi Århus hos Jens Nielsen Smed i Søften og forkyndte denne doms sentens for ham udi hans hus, og derefter æskede mons Veggerslev tilforn gjorte udlæg såvel som og dommens bekostning samt hans andel af de 60 lod sølv efter loven, så og at Jens Smed og hans hustru ville møde på Marselisborg birketing d. 8 april førstkommende under begge vores hænder testeret, Laurids Wolter, Søren Nielsen Basse.

Onsdag efter pinsehelliget 11 juni 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Jespersen, Peder Jensen, Peder Jacobsen, Michel Nielsen, Iver Michelsen og Peder Kaa, alle af Edslev, og Niels Andersen af Ormslev.

Tirsdag 17 juni 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Jensen, Michel Nielsen, Peder Pedersen Kaa, Peder Andersen, Jesper Rasmussen og Iver Michelsen, alle af Edslev, og Jens Nielsen af Åbo og Niels Andersen af Ormslev.

** Blev af retten udmeldt efterskrevne stokkemænd, nemlig Jens Poulsen, Peder Andersen og Thøger Pedersen alle af Ormslev, Jens Sørensen Høfsen og Jens Jensen af Åbo, (mlg) Nielsen? og Michel Nielsen Bonde af Åbo, Jens Pedersen og Laurs Nielsen i Hasle, Peder Sørensen og

fol 200a

Niels Rasmussen af Stautrup, hvilke har at møde på næstkommende tingdag retten til næstkommende nytår at betjene i stokkemænds sted.

Onsdag efter Sct Hansdag 25 juni 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Peder Andersen og Thøger Pedersen af Ormslev, Mogens Ovesen, Peder Sørensen og Rasmus Jensen i Stautrup, Jens Sørensen af Åbo og Jens Jensen Skrædder af Viby.

Tirsdag 1 juli 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen af Ormslev, Jens Pedersen ibd, Jens Jensen og Niels Sørensen af Åbo, Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Niels Rasmussen Fulden af Stautrup og Jens Jensen Skrædder af Viby.

Tirsdag 8 juli 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Niels Rasmussen af Stautrup og Jens Jensen Skrædder af Viby.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Mogensen og Peder Nielsen begge af Ølsted, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 14 dage varsel gav her hid til tinget i dag at møde Søren Jørgensen og Jens Jørgensen begge boende i Lisbjerg for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående ulovligt fiskeri, som de på Lisbjerg mark har forøvet og brugt udi en mose kaldes Langhøjs mose fredag d 20 juni sidstafvigte. På hans høje excellences bønders (mlg) talte kaldsmændene med fornævnte mænds koner, som lovede at tilstå dem budet. Som de indstævnede ikke efter 3 ganges påråbelse

fol 200b

mødte eller nogen på deres vegne, så blev sagen opsat i 14 dage, til hvilken tid kald og varsel står for fald, og de udeblevne vidnespersoner i samme sag til den tid forelagt at møde.

** For retten fremkom hæderlig og vellærde mand hr Hans Toxværd, præst ved hospitalet i Århus, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Olufsen og Niels Jensen, begge boende i Blegind, som forklarede, at de i dag 14 dage havde indstævnet her til retten Peder Jensen i Blegind for spørgsmål at høre i en sag angående et stævnemål, hr regimentsskriver Gyberg har taget over fornævnte Peder Jensen, at lade ham enroullere til dragon. I lige måde 14 dages kald og varsel givet hr regimentsskriver Gyberg, vidnesbyrd at påhøre efter en memorial, såmeldende: Memorial for kaldsmændene, fra hr Hans Toxværd i Århus gives Eder hr regimentsskriver Gyberg på Skanderborg ladegård lovligt kald og varsel til Marselisborg birketing d 8 juli førstkommende, vidnesbyrd at anhøre, spørgsmål at besvare, samt dokumenter at høre læse med videre, som af sagen kan dependere, alt angående Peder Jensen barnefødt i Blegind på en gård, hr Hans Toxværd i sin løn er tillagt, hvor også bemeldte Peder Jensen er i reserverullen opført og med tilladelse nogen kort tid sig hos andre i tjeneste at opholde, hvorefter mere bemeldte hr Hans Toxværd agter tingsvidne at erhverve til besvarelse på Hjelmslev herredsting contra hr regimentsskrivers prætentioner på bemeldte Peder Jensen til dragon for ryttergodset at lade enroullere. Til samme tid og sted at møde stævnes I, Peder Jensen i Blegind, Eders pas og skudsmål at fremvise, samt hvis videre Eder kan tilkomme at anføre og besvare. Århus d. 22 juni 1710, hvorpå de gjorde deres ed med oprakte fingre efter loven. Hvornæst blev påråbt, om nogen var, som imod dette kald og varsel haver at svare, hvortil hr regimentsskrivers fuldmægtig sr Niels Langballe svarede nej, så vidt ?. Dernæst tilspurgte hr Hans Toxværd Peder Jensen for retten, hvor ??

fol 201a

på foreskrevne svarede, han var født i Blegind på hr Hans Toxværds gods, for det 2. blev tilspurgt, om Peder Jensen altid havde holdt sig til sit fødested som sit rette hjem, i hvor vel han på en og andre steder for armod havde opholdt, hvortil han svarede i lige måde ja, for det 3. om han nogen tid har begæret eller erholdt pas fra hr Hans Toxværd som stedets husbonde, hvortil han svarede nej, han havde hverken begæret eller fået nogen, for det 4 om han ikke hos amtsforvalteren og sessionens deputerede ? tegnet og enroulleret for soldat med tiden at gå for strøgodset, hvortil han svarede ja, han var tegnet. På hr regimentsskriver Gybergs vegne comparerede for retten sr Niels Langballe, som tilspurgte bemeldte Peder Jensen, hvor gammel han var den tid, han først kom fra hr Hans Toxværds gods i Blegind. Hr Hans Toxværd tilspurgte mons Langballe, hvad adgang og fuldmagt, han kunne fremvise fra regimentsskriveren at tale udi og gøre spørgsmål udi denne indstævnede sag, hvor ikke han noget sligt kunne fremlægge, han da intet ville befatte sig med sagen. Tilmed formente han, at såsom Peder Jensen havde ingen kald og varsel fået fra regimentsskriveren, enten spørgsmål at høre eller besvare, det var da ganske ufornødent Peder Jensen at høre eller svare på de spørgsmål, som kunne blive foresat, men allenest svare den, som havde stævnet for den sag, han stævnedes for. Niels Langballe hertil svarede og forundrede sig over, at hr Hans Toxværd af ham som regimentsskriverens tjener eller fuldmægtig udi denne sag ville prætendere at fremvise, hvad adgang og fuldmagt, han i sagen at tale kunne have. Siden hr Hans Toxværd hverken udi loven eller hans kgl maj. allernådigste udgangne rytterforordning af 15 august 1696 finder at regimentsskriveren eller hans tjener skal fremvise nogen fuldmagt udi de sager, som han på hans

fol 201b

kgl maj. vegne og udi ryttergodsets ? pro et contra forårsages at påtale og udføre, tilmed Niels Langballe alt tilforn udi retten er blevet admitteret, så og vil formode, at Peder Jensen af dommeren blev tilholdt at svare og forklare, hvad spørgsmål han til sagens desto bedre oplysning og rettens bestyrkelse af Niels Langballe kan blive tilspurgt om og i øvrigt vil formene, at ej noget bliver reflekteret på bemeldte hr Hans Toxværds forindførte utidige propotitioner. Hr Hans Langballe beviste han var regimentsskriverens fuldmægtig, som han kendte ham ikke, foruden det havde hr Hans Toxværd ikke heller villet eller kunnet admittere ham i retten, hvad ellers mons Langballe ville benægte hans meget tidige propotitioner med kongens interesse, da mener hr Hans Toxværd, at det var kongens interesse såvel at få en soldat i et større lægd, som af mangel på karle og mestendels er vacante til kongens skade, som en dragon på et ryttergods, af hvilket der er mængder af karle. I det øvrige, når han beviser sig regimentsskriverens fuldmægtig at være da for ham gerne tillade at tale, hvis lov og ret kan medføre. Niels Langballe syntes ej nødig forindførte hr Hans Toxværds vidtløftige og hverken af loven eller forordningen grundede protestationer at besvare, men ellers refererede sig til sit forrige og formodede at få hans spørgsmål til Peder Jensen, som hans principal hr regimentsskriver Gyberg fra hr Hans Toxværd er stævnet for. Hr Hans Toxværd refererede sig i kraftigste måder til sit forrige, hvad denne sags påtale angår. Niels Langballe i lige måde og indstår her hos at svare i denne sag, lige så fuldkommen på hans principals vegne, som han selv tilstede var, at hr Hans Toxværd melder det han (mlg) Niels Langballe, så synes Niels Langballe ?efter synes lige så lidet at kende

fol 202a

(mlg) Toxværd. Fornævnte Peder Jensen blev af retten 3 gange lydeligt påråbt, men ikke mødte at svare på spørgsmål. Så fremstod vidnesbyrd, navnlig Mogens Andersen og Michel Nielsen boende i Blegind, Rasmus Rasmussen og Rasmus Pedersen begge boende i Hørning, tillige ærværdige, hæderlig og velædle hr Niels Hirznach i Blegind, som af hr Hans Toxværd blev tilspurgt, om de vidste ikke, at fornævnte Peder Jensen en tid havde holdt sig til sin faders bopæl så vel som hans broders i Blegind, hans bopæl, og om de vidste ikke vel, at han aldrig havde fået pas af hr Hans Toxværd som hans husbond, hvortil de svarede, de vidste ikke, han havde fået noget pas, såsom de havde kendt ham siden han var et barn. Tilmed bespurgte hr Hans Toxværd forermeldte hr Hans Hirznach, om han havde set noget pas fra hr Hans Toxværd bemeldte Peder Jensen angående, og skrevet derpå fra personens rette sognepræst, hvortil hr Niels Hirznach svarede nej, han havde hverken set nogen pas fra hr Hans Toxværd ikke heller skrevet derpå i de tolv år han har været sognepræst i Blegind. Og var hr Hans Toxværd herpå tingsvidne begærende. Niels Langballe tilspurgte vidnerne, om Peder Jensen fra hans første fødetid til dato altid har været og opholdt sig hos hans fader og broder i Blegind, hvorpå de svarede, han havde mestendelen opholdt sig der, og var indtegnet til soldat i amtsstuen. 2. Om dem ikke er bevidst, at Peder Jensen jo en 4 eller 5 års tid har tjent hr Niels Hirznach i Blegind, hvortil de svarede, de vidste ikke, hvor længe han tjente hr Niels i Blegind, vidste ej heller hvor længe siden det var, han kom derfra. 3. Blev tilspurgt hvor gammel han var, da han kom til hr Niels, og om han havde tjent nogen andet sted tilforn. Vidnerne svarede, han var ikkun en liden dreng, da han kom fra faderen

fol 202b

til hr. Niels i tjeneste. Videre på spørgsmål svarede, at den tid han kom fra præsten, kom han til sin fader igen, og vidste ikke, at han havde været virkelig nogen sted i tjeneste. 5. Blev vidnerne tilspurt hos hvem, Peder Jensen havde lært skrædderhåndværk, hvortil de svarede, han havde været udi Mesing hos en skrædder, men hvor længe, vidste de ikke. Videre vidste de ikke, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven, hvorefter Niels Langballe var genpart vidne begærende.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på højædle hr baron Peder Rodsteens vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Laursen og Niels Jensen i ? som afhjemlede ved ed efter loven, at de lovligt til i dag med 8 dages kald og varsel hid til i dag til Marselisborg ting at møde for dom at lide, angående hvis de til højvelb. hr baron Rodsteen er skyldig bleven af landgilde og skattekorn. Efterskrevne, nemlig Niels Bach, Niels Søndermand og Anders Sommer af Grundfør, Niels Hårup i Spørring, Niels Justesen, Hans Nielsen, Peder Brandenborg, Christen Madsen, Bodil Sørensdatter med lavværge og Jens Poulsen alle af Herst og Søren Pedersen af Ølsted, og nu saggav Peder Hansen indbemeldte personer efter en skriftlig specifikation, som her i retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Og nu satte Peder Hansen udi rette og formente, at de indstævnede enhver for sig pligtig er og bør at betale til højvelb hr baron Peder Rodsteen eller fuldmægtig, hvis de her udi udsøges for, alt inden 15 dage med denne processes tilstrækkelige omkostning at erstatte, så og at deres fæste efter lovens pag 459 og 460, hvorpå han dommerens kendelse var begærende, og som de indstævnede ikke alle mødte, så blev sagen opsat i 14 dage.

fol 203a

** No 18 6 skl. Specifikation på hvad restans de indstævnede er skyldig til deres husbond højvelb hr baron Peder Rodsteen af landgilde og skattekorn. Grundfør: Niels Bach.. Niels Søndermand... Anders Sommer...
Spørring: Niels Hårup...
Herst: Peder Brandenborg.. Hans Nielsen.. Niels Justesen.. Jens Poulsen.. Bodil Sørensdatter.. vedgik af hendes søn Søren Brandenborg.. Christen Madsen.. Søren Pedersen i Ølsted.. Århus d 7 juli 1710, Peder Hansen Heyde.

Tirsdag 15 juli 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Mogens Ovesen, Peder Sørensen og Rasmus Jensen af Stautrup, Jens Pedersen, Peder Poulsen af Ormslev, Poul Sørensen og Knud Jensen af Åbo og Jens Jensen af Viby.

Tirsdag 22 juli 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev,

fol 203b

Morten Poulsen, Peder Sørensen og Christen Laursen af Stautrup, Knud Jensen af Åbo og Jens Jensen Skrædder af Viby og Jens Jensen af Åbo.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom velagte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som lod oplæse et kald og varselsafhjemling i dag 14 dage næstafvigte indført angående Jens Jørgensen og interessenter i Lisbjerg for ulovlig fiskeri på bemeldte Lisbjerg mark. Efter dets formelding i rette lagde Peder Jensen Bonde en attest under sr Anders Jørgensen Bro og David Fentz' hænder underskrevet, hvilken for retten efter begæring læst og påskrevet blev, som videre i akten skal vorde indført. Dernæst fremstod vidnesbyrd, navnlig Rasmus Rasmussen boende i Vejlby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at næstafvigte 20 juni kørte han for bemeldte Anders Bro og David Fentz, og da hørte og så han således passere imellem dem og fornævnte Søren Jørgensen, som deres udgivne attest omformelder. Endnu fremstod Jens Rasmussen af Lisbjerg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid kom bemeldte Anders Bro og David Fentz i hans hus tillige med deres kudsk, fornævnte Rasmus Rasmussen, og som de lidt havde været der inde, kom fornævnte Søren Jørgensen gående med en brade på sin axel og kaldte Anders Bro ud til sig, hvor han da solgte ham karusser for 4 skilling, og ellers hørte og så, hvis der passerede på stedet ved sin gård, som forhen omvundet er. Peder Bonde tilspurgte vidnerne, om de ikke hørte, at han sagde til fornævnte Søren Jørgensen, disse karusser og brader ville han tage til pris og henskikke på sit høje herskabs vegne til forvalteren sr Albret Aalum, hvortil de svarede ja, og Jens Rasmussen tilstod, at hans pige bar dem (mlg) til forvalteren i Århus. Dernæst fremviste Peder Bonde den omvundne brade, om nogen den ville vedkendes, såsom Søren Jørgensen haver (mlg) ej at være hans egen, men skulle være fra ? blev fornævnte Søren Jørgensen og Jens Jørgensen

fol 204a

3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete,

** På højædle hr baron Peder Rodsteens vegne for retten fremkom sr Peder Hansen Heyde af Århus og æskede den sag i rette contra velb. baronens bønder og andre indstævnede, som til i dag blev opsat, hvornæst fuldmægtigen gav tilkende, at forindførte Niels Justesen havde betalt en del, hvorfor han for det øvrige Niels Justesens resterende så vel som de andre indstævnedes var dom begærende. Peder Jensen Bonde i Lisbjerg mødte på Søren Pedersen af Ølsted hans vegne og foregav, at de penge og smør, han her søges for, har han betalt til ridefoged Knud Henrichsen på Constantinsborg, som hans kvittering derfor skal bevise, hvilken kvittering han erbød sig at skulle fremvise, om det måtte behage dommeren i 8 eller 14 dage at optage sagen. Peder Hansen derpå formodede, at dommeren her udi ikke noget skulle ville reflektere, såsom til ? ikke noget er fremvist, at ridefoged Knud Henrichsen på sit herskabs vegne kan have rettighed til at opbruge noget af samme ??, såsom ?? alene er baron Rodsteen berettiget og ej nogen anden, og Søren Pedersen og hans formand hver i sin tid af alders tid har ydet af ??, hvorfor han endnu som tilforn uden videre opsættelse var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, eftersom højædle og velb. hr baron Peder Rodsteen ved sin udi sagen beskikkede fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde boende i Århus havde lovligt ladet indsætvne en del hr baronens bønder og tjenere, nemlig Niels Bach, Niels Søndermand og Anders Sommer i Grundfør, Niels Hårup i Spørring, Peder Brandenborg, Hans Nielsen, Niels Justesen, Jens Poulsen, Bodil Sørensdatter og Christen Madsen alle af Herst, såvel og Søren Pedersen af Ølsted her til retten for dom angående restans efter derom udi retten indleverede specifikation

fol 204b

dateret næstafvigte 7 juli under bemeldte fuldmægtigs hånd, og sagen nu udi 14 dage har været udi opsættelse, og ikke nogen af de indstævnede har mødt noget herimod at svare eller afbevise, undtagen Niels Justesen i Herst, som vedgik sin restans undtagen smørlandgilde, hvorpå fuldmægtigen Peder Hansen Heyde tilstår at være betalt 2 rdl, vides derfor ej rettere her udi at kende og dømme, end jo, enhver af forindførte personer pligtig er og bør at betale hvis, de i så måder søges for og ej imod kvittering kan afbevise, til hr baron Rodsteens fuldmægtig inden 15 dage under nam og eksekution udi enhver deres gods og midler, hvor det findes kan efter loven, såvel og denne processes omkostning pro quota at erstatte med 2 rdl. Til bekræftelse under min hånd og signet, actum ut supra.

** No 18 6 skl. Såsom sr Albret Aalum forvalter på hans høje excellence Gyldenløves gods har været denne vores sandfærdige vidne og attest begærende angående hvad som passerede d 20 juni indeværende år, da vi rejste fra Lisbjerg til Trige, da er os der i ganske sandhed vitterligt, at da vi kom kørendes fra Lisbjerg, så vi tvende mænd udi Lisbjerg stående udi Langhøjmosen med en brade, hvormed de fiskede karusser, og som den ene, nemlig Søren Jørgensen, kom til os i forhåbning at vi skulle købe nogle af fornævnte karusser, men som han dengang holdt dem for dyre, bad vi han ville komme til os, når vi kom tilbage til Jens Rasmussens udi Lisbjerg. Og da vi kom tilbage, så vi endda nogle stå udi mosen, hvilke som blev berettet var Søren Jørgensen og hans broder Jens Jørgensen, begge af Lisbjerg, og som vi noget havde tøvet hos Jens Rasmussen udi Lisbjerg, kom fornævnte Søren Jørgensen gående forbi med en brade på sin nakke og nogle karusser i en pose, hvilke karusser vi købte af ham for 4 sk. I det samme kom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg til, og vanligen tilspurgte fornævnte Søren Jørgensen, hvor han disse karusser havde taget, hvortil han svarede udi Langhøjs mose. Videre blev tilspurgt, hvem han havde til hjælp, hvorpå han gav svar, hans broder Jens Jørgensen var med ham. Nok tilspurgte Peder Bonde ham, hvis den brade var, han havde, hvortil han svarede en mand af Århus ejer den, og de karusser, han havde tilbage, sagde han at Søren Ladefoged

fol 205a

udi Århus skulle have, hvorfor han var afbetalt. På alt dette bad Peder Bonde os drages til minde, hvilket også skete, og derpå tog braden til nærmere forsvarelse. Dette er således af os set og hørt, som vi videre vil være gestandig, om fornøden skulle gøres, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus d. 21 juli 1710. Anders Jørgensen Bro, David Fentz.

Tirsdag 29 juli 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev, Mogens Ovesen, Peder Sørensen og Christen Laursen af Stautrup, Jens Jensen af Åbo og Jens Jensen Skrædder af Viby, Knud Jensen af Åbo.

Tirsdag 5 august 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Rasmus Jensen af Stautrup, Niels Christensen og Knud Jensen af Åbo og Jens Jensen Skrædder af Viby.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på sr Key Sørensen ibd hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Jørgen Jensen Handskemager og Peder Rasmussen begge boende i bemeldte Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget i dag havde indvarslet hr ritmester Otto von Holst på Marselisborg.. Dernæst fremstod Lauge Hagerup, guldsmed, og Niels Jensen begge borgere og indvånere i Århus..

fol 205b

... Så gav Peder Sørensen til kende, at efterdi hr ritmester Holst ikke møder og sig på tilbudet vil erklære til eller fra, så var han forårsaget sig forpagtningen at antage, at han selv i sin tid ikke skulle lide skade hos hr ritmester Holst som en insufficient person, hvorefter Peder Sørensen var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus fremkom for retten på egne vegne og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Jørgen Jensen Handskemager og Peder Rasmussen begge boende i Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget til i dag havde indvarslet hr ritmester Otto von Holst på Marselisborg imod vidnesførelse på hvad tilbud, Peder Sørensen til ham har ladet gøre om at afstå den rettighed, han har udi Marselisborg forpagtning.. Dernæst fremstod Lauge Hagerup, guldsmed, og Niels Jensen begge borgere og indvånere i Århus..

fol 206a

vidneforklaring i sagen..

fol 206b

.. hvorefter Peder Sørensen var tingsvidne begærende.

** På højædle og velb. junker Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Knud Henrichsen på Constantinsborg, og i rette lagde en skriftlig kaldsseddel under bemeldte fuldmægtigs hånd, dateret Constantinsborg d. 22 juli sidstafvigte, hvormed var indvarslet til i dag sr Peder Hansen Heyde af Århus som fuldmægtig for højædle baron Peder Rodsteen efter hans egen påskrifts udvisning imod mænds opkrævelse, som kan syne og taksere Constantinsborgs tilhørende og underliggende kirker og bondegods brøstfældigheder, som og for deres afhjemling til førstkommende 19 august at anhøre efter kald og varsels videre formelding, som for retten blev læst og påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Hvorefter Knud Henrichsen var 8 uvildige mænd begærende efter kald og varsels indhold, hvortil blev af retten udmeldt Mads Laursen og Rasmus Mortensen af Harlevholm, Peder Kaa og Anders Sørensen af Edslev, Peder Winther og Søren Pandrup i Grundfør, Jens Sørensen og Peder Thomasen i Spørring, hvilke af retten blev forelagt at møde på Constantinsborg førstkommende 12 august om morgenen kl 10 slet, hvor de efter anvisning har at syne bemeldte kirker, gårde, gods og skove med videre efter kaldssedlens formeld, og deres forretning her i dag 14 dage at afhjemle, således som de agter at svare efter loven, under dens bydende straf etc.

** No 20 24 skl. Vedr. Otto v. Holst

fol 207a, 207b, 208a

fortsat

Tirsdag 12 august 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev, Peder Sørensen og Mogens Ovesen af Stautrup, Jens Jensen og Jens Sørensen af Åbo, Jens Jensen Skrædder af Viby.

Tirsdag 19 august 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Rasmus Jensen og Peder Sørensen af Stautrup og Jens Jensen Skrædder af Viby.

Tirsdag 26 august 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Niels Christensen af Åbo, Peder Sørensen, Mogens Ovesen og Christen Laursen af Stautrup og Jens Jensen Skrædder af Viby.

Tirsdag 2 september 1710
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Sørensen og Rasmus Jensen af Stautrup, Niels Christensen og Knud Jensen af Åbo, Rasmus Basse og Jens Pedersen af Ormslev og Jens Jensen Skrædder af Viby.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på højædle hr baron Peder Rodsteens vegne fremkom for retten og i rette lagde en skriftlig stævning af birkedommeren her til retten udstedt contra velædle Christian Charisius til Constantinsborg, som befindes efter forkyndelsens påskrift på stævningen lovligt for ham at være forkyndt imod mænds opkrævelse, som kan syne, skille og rebe den selvejerbondegårds skovpart, som Morten Poulsen i Stautrup påbor, efter dets videre formeld, som for retten blev læst og påskrevet

fol 208b

og i akten skal vorde indført (pag. 211). Ellers blev her for retten tilkendegivet, at såsom det ugerne måtte fornemmes, at en del af de 8 stokkemænd af hvem den bedste sandheds oplysning udi denne sag måtte udfordres her af Stautrup bymænd, da i fald at dommeren skulle finde det af fornødenhed /for sandheds oplysning på begge parters side/ at udnævne nogen af dem til denne forretning, såsom de er bedst samme ejendom bekendt, så ville han derimod med lige så mange andre stokkemænd forsyne retten, og begærede at Morten Poulsen særdeles, som er gårdens beboer, måtte forelægges såvel og de, som retten behager at udnævne under deres faldsmåls fortabelse, Morten Poulsen at forevise al dets ejendom, og de andre 8 uvildige dannemænd at fuldbyrde rettens forelæggelse i denne forretning. Dernæst blev junker Charisius 3 gange lydelig påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom, hvortil blev af retten udmeldt Erich Pedersen, Mogens Ovesen, Rasmus Jensen og Peder Sørensen alle af Stautrup, Rasmus Sørensen og Mads Sørensen af Lemming, Eske Jensen og Peder Simonsen af Viby, hvilke foreskrevne 8 mænd haver at møde på åstedet førstkommende fredag d 5 september, deres syn og forretning efter stævnemålets formelding således at forrette, som de siden her for retten i dag 8 dage ved ed kan afhjemle, og Morten Poulsen som en formand at forevise samme selvejergårds skovpart, såvidt der tilfindes med videre, og det under deres faldsmål, hvorefter Peder Sørensen på hr baronens vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 9 september 1710
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen (mlg), Jens Jensen Skrædder af Viby, Niels (mlg) Brandt, Niels [Jensen] Dixen og Peder Winther alle af [Grundfør].

fol 209a

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og begærede synsmænds udmelding til at syne en gård i Søften, friherskabet Marselisborg underliggende, som ved ulykkelig ildebrand er afbrændt søndagen næstafvigte 7 september, hvilket syn synsmændene næstkommende torsdag vil foretage til næste tingdag her for retten at afhjemle til nærmere tingsvidnes forhvervelse, hvortil af retten blev udmeldt Anders Sørensen og Jens Rasmussen af Lisbjerg, Niels Poulsen og Jens Rasmussen af Ølsted, som ommeldte syn førstkommende 11 september har at foretage og her for retten i dag 8 dage, som meldt er, at afhjemle.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på højædle hr baron Peder Rodsteens vegne og refererede sig til det stævnemål, som her i dag 8 dage blev produceret contra velædle junker Christian Charisius til Constantinsborg samt til den forelæggelse, som skete her af retten til 8 uvildige dannemænd til at syne, skille og rebe den selvejerbondegårds bondeeje i Stautrup, som Morten Poulsen påbor med videre, hvilken han her i retten producerede, som begæredes læst, påskrevet og udi akten måtte indføres. Efter dets formelding begærede Peder Hansen Heyde, at de udnævnte 8 uvildige dannemænd så vel som Morten Poulsen måtte påråbes, deres forretning at afhjemle, og forklare hvorledes i samme forretning er tilgået, og at endnu for dem af lovbogen måtte vorde oplæst. Så efter påråbelse mødte Morten Poulsen, Rasmus Jensen og Peder Sørensen af Stautrup, Rasmus Sørensen og Mads Sørensen af Lemming og Eske Jensen af Viby, som efter edens forelæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne, hvorpå fremstod først at vidne Morten Poulsen i Stautrup, som vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at han på næstafvigte fredag, som var d 5 september, var efter udmelding udi bemeldte selvejerbondegårds skovpart ved et sted kaldet den liden Blåhøj, og sagde så til synsmændene, at fra store Blåhøj og til enden på draget vidste han hverken skelsten eller (mlg)bøge imellem Stadsgård skov, hvilket tilforn

fol 209b

kaldtes Kannikeskoven, og denne omtvistede skovpart, og imellem bemeldte Blåhøje kunne være et stenkast. Peder Hansen tilspurgte Morten Poulsen, om der er ikke mere skov til bemeldte bondeeje end som på det sted, hvor vi holdt, og om der ikke er en jord, hvor udi kunne sås en temmelig del sæd, og hvor meget der kunne sås, og hvad stedet kaldes. Dertil svarede Morten Poulsen jo, der er et skovskifte, som kaldes Østerskoven, som ligger norden for byen, og et stykke jord kaldet Fællesskoven, som ligger imellem Stadsgård skov og er indhegnet til Constantinsborg, men hvor meget, der kunne sås, vidste han ikke egentlig. Peder Hansen Heyde tilspurgte ydermere Morten Poulsen, om der da kunne sås 20, 16, 12 eller ringere tønder kornsæd der udi. Derpå svarede Morten Poulsen, at han aldrig enten havde pløjet det eller sået det, hvorfor han vidste ikke, hvor meget der kunne sås udi samme jord. Peder Hansen videre tilspurgte Morten Poulsen, om der da kunne sås 4 tdr i samme jord eller mark, dertil svarede Morten Poulsen, det kunne synsmændene bedst forklare. Videre blev han tilspurgt, om han da ikke vidste, hvor skellet går, som falder fra Bismerhullet og lige neder til den hule vej ved dæmningen, som løber over Toftesbak, hvilket skal være skel imellem Poul Mogensen i Stautrup og hans medejeres skovpart og Ove Pedersen og hans medejeres skovpart. Dertil svarede Morten Poulsen, den grob, som kaldes Bismerhullet, og den hulvej ved Toftesbak vidste han vel var skel imellem den store gårds skov og hans påboende gårds skovpart, men det har aldrig været rettet fra det ene skel og til det andet. Endnu blev tilspurgt af hvad årsag, han ikke ville forevise samme skel og andre skovparter og jord, såsom han af retten under sin faldsmåls fortabelse var anordnet samme for synsmændene at forevise. Morten Poulsen svarede, dengang han viste dem det første skovskifte, som de red først til, og de da intet anfangede eller rebede der, begyndte de intet (mlg) er til det andet skovskifte. Morten Poulsen blev videre tilspurgt, om han kan vel

fol 210a

nægte, at Peder Hansen jo nogle gange begærede af ham, at han ville følges med og forevise den skovpart, som kaldes Østerskoven, såvel som det sædekorns land, som er indhegnet til Constantinsborg. Dertil svarede Morten Poulsen, at han rejste lige så langt som Peder Hansen og hans synsmænd. Dernæst fremstod Rasmus Jensen i Stautrup, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne 5 september var han efter udmeldelse mødt ved liden Blåhøj på Stautrup mark, og dengang Morten Poulsen så ikke ville eller kunne forevise dem noget skel på de omtvistede skovparter, rejste han hjem igen med uforrettet ærinde. Peder Hansen Heyde tilspurgte Rasmus Jensen, om han da ej vidste af noget skel at sige imellem Constantinsborg skov og omtvistede skovparter, hvortil Rasmus Jensen svarede, han vidste ingen skel uden alene diget imellem Kannikeskoven og Råhøjskoven, og dæmningen og Bismerhullet skal være ret skel imellem Morten Poulsens og den store gårds skovpart, og er ham bevidst, hvor bemeldte skel løber. Videre blev tilspurgt, at efterdi Morten Poulsen ikke ville forevise ham de omtvistede skovparter samt skel og sædeland, om Peder Hansen da ikke begærede af ham, at han ville forevise ham samme foreskrevne skovskifters skel og pløjejord, hvortil Rasmus Jensen svarede, at Peder Hansen ikke begærede af ham mere end de andre, det han skulle forevise bemeldte ejendom. Endnu blev tilspurgt, hvor meget korn, der kunne sås udi ommeldte pløjejord, enten 8, 10, 12 eller 20 tdr korn, hvortil vidnet svarede, han vidste ikke hvor meget, der kunne sås, men vidste vel, hvor samme skovmål var beliggende. Videre blev tilspurgt, om han vel kan nægte, at junker Charisius havde udtaget 2 mænd af Stautrup, nemlig Peder Sejersen og Niels Fulden, som skulle gøre forbud på, at de 8 mand ej måtte gøre deres synsforretning. Vidnet svarede, at han vel så de var med, og junker spurgte, om de var kommen, men ved ikke hvad, de skulle bestille,

fol 210b

vel hørte, at junker Charisius sagde i Mogens Ovesens gård, han turde vel tage to mænd og lade gøre forbud med, og var da fornævnte 2 mænd med i skoven, som meldt er. Ydermere efter tilspørgelse svarede vidnet, at fordi Morten Poulsen og Peder Hansen Heyde ikke ville forevise dem noget, kunne de ikke heller syne noget. Peder Hansen dertil svarede, havde han selv vidst og været samme beskaffenhed bekendt, havde han ikke haft nødig dertil det udvise at lade og kræve uvildige mænd af retten. Peder Sørensen af Stautrup vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne 5 september sidst var han efter udmeldelse her af retten mødt ved Blåhøj, og dengang Morten Poulsen ikke ville forevise bemeldte omtvistede skovparter og deres skel, rejste han hjem igen med uforrettet ærinde, og sagde Morten Poulsen, at de måtte vise skel, som havde solgt dem det, men ikke kan nytte, at Peder Hansen jo begærede af Morten Poulsen, Rasmus Jensen og Mogens Ovesen, som både er gamle mænd og stederne velbekendte, at de ville følge med ham og udvise ejendom, men ikke de ville uden alene Morten Poulsen pegte?? derhen og sagde, der ligger skoven, hvorfor Peder Hansen Heyde og vi andre måtte rejse hjem med uforrettet sag, og videre tilstod på spørgsmål, at bemeldte 2 mænd, nemlig Peder Sejersen og Niels Fulden, var udi skoven efter junker Charisius udkaldelse. Rasmus Sørensen og Mads Sørensen i Lemming, som begge vant enhver for sig udi egen svorne ed som fornævnte Peder Sørensen ord fra ord før dem vundet haver. Eske Jensen i Viby vant udi lige svorne ed ord efter andet som næst forestående 3 vidnespersoner før ham vundet haver. Så begærede Peder Hansen Heyde, at de øvrige udeblevne vidnespersoner måtte endnu atter påråbes, nemlig Erich Pedersen og Mogens Ovesen i Stautrup og Peder Simonsen af Viby, og i fald ej skulle efter rettens udnævnelse indfinde sig, deres forretning at aflægge, ville han til (mlg) såvel som andre her udeblevne? er funden modvillig have sin tiltale forbeholden. Så blev forbemeldte 3 mænd lydeligt påråbt, men ingen svar skete, hvorefter Peder Hansen var tingsvidne begærende.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på Johanne Poulsdatter af Terp udi Lisbjerg sogn hendes vegne fremkom og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen og Michel Nielsen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage her hid til tinget til i dag havde stævnet og varsel givet Oluf Jensen udi Vejlby imod vidnesførelse og anden bevislighed at høre læse angående hans undvigelse fra bemeldte hans hustru Johanne Poulsdatter, som og for begangen løsagtighed og ægteskabsbrydelse, item om fornævnte Johanne Poulsdatters liv og levnedsforhold udi fornævnte sit ægteskab. Herom at vidne havde indvarslet efterskrevne til i dag Søren Sørensen, Søren Laursen, Anders Oberst, Niels Rasmussen Skrædder, Peder Eskesen, Jens Sørensen, Rasmus Eskesen og Oluf Nielsen alle af Vejlby, Søren Sørensen, Niels Andersen og Søren Nielsen af Lisbjerg og forklarede kaldsmændene, at de talte med Oluf Jensen selv. Fornævnte Oluf Jensen blev påråbt 3 gange lydeligt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom, hvorefter eden af lovbogen for efterskrevne vidnesbyrd blev oplæst med formaning enhver sin sandhed at udsige, og dernæst fremstod først at vidne Søren Sørensen boende i Vejlby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven /efter til spørgsmål af fuldmægtigen forklaret/ at han var født i Vejlby, hvor han endnu bor, og vidste vel fuldkommen, at bemeldte Oluf Jensen og Johanne Poulsdatter for en elleve år siden var ægteviet sammen udi Lisbjerg sogn, og var de samme ved en gård i Vejlby på en fem års tid, hvor de avlede 2 børn. Imidlertid kom de fra gården. Imidlertid er fornævnte Oluf Jensen kommen i rygte og ry for løsagtighed med en kvindeperson ved navn Anne Ovesdatter i Vejlby, og har hun fået 2 børn uden ægteskab, og for det sidste barn er bemeldte Oluf Jensen blevet udlagt for barnefader i Vejlby kirke, og derfor sammesteds har stået offentligt skrifte

fol 211b

næstafvigte forår, og var endnu Oluf Jensen i rygte forermeldte kvindeperson at forøve løsagtighed, og forklarede, at han ikke havde hørt eller fornummet i al den tid, han havde kendt Johanne Poulsdatter, og mens hun havde været udi dette ægteskab, at hun havde givet hendes mand Oluf Jensen nogen årsag dertil, men imidlertid ført et sømmeligt levned. Endnu vant og kundgjorde, at fornævnte Johanne Poulsdatter ikke har søgt seng eller sæde med fornævnte Oluf Jensen siden han det omvundne horeri har bedrevet. Samme løsagtige bedrift har været sådan i en fem eller 6 års tid, og imidlertid har Oluf Jensen og hans hustru ikke været hos hverandre, og udi næstafvigte søndag efter tjenestens forretning udi Vejlby kirke tilspurgte sognepræsten hr Jens Harlev Vejlby sognemænd, om det sig således forholdt med Oluf Jensens liv og levned, hvortil de svarede ja. Dernæst fremstod Søren Laursen, Anders Oberst, Oluf Nielsen og Niels Rasmussen alle af Vejlby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven efter tilspørgelse af fuldmægtigen, og egen udsigelse ord fra ord i alle måder, som fornævnte Søren Sørensen for dem forhen omvundet haver. Endnu at vidne fremstod Søren Sørensen boende i Lisbjerg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at for en elleve år siden blev Oluf Jensen og Johanne Poulsdatter sammenviet udi ægteskab udi Lisbjerg kirke og derefter beboede en gård udi Vejlby udi nogle år og avlede børn, og nu for en fem år siden og hidtil dags havde han hørt, at Oluf Jensen har været i rygte og ry med en kvinde ved navn Anne Ovesdatter i Vejlby, med hvem han i sit ægteskab har avlet børn, og har han kendt bemeldte Johanne Poulsdatter siden hun var et barn og hidtil, og har hun altid levet et sømmeligt og skikkeligt levned og ikke givet hendes mand Oluf Jensen årsag til slig horeri at forøve, ikke heller har Johanne Poulsdatter søgt seng med hendes mand Oluf Jensen siden han sådant horeri bedrev, men entholdt dem fra hverandre en 5 à 6 års tid. Endnu

fol 212a

fremstod at vidne Niels Andersen og Søren Nielsen af bemeldte Lisbjerg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven ord fra ord i alle måder både på spørgsmål og egen udsigende lige som fornævnte Søren Sørensen af Lisbjerg før dem vundet haver, hvorefter Peder Sørensen på fornævnte Johanne Poulsdatters vegne var tingsvidne begærende. Oluf Jensen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Så blev tingsvidne udstedt.

** No 18 6 skl. Jens Mørch udi Viby, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt for mig har berettet Peder Hansen Heyde, borger og indvåner udi Århus, hvorledes han på sin herre baron Peder Rodsteen, stiftsbefalingsmand over Ålborg stift og amtsmand over Ålborghus amt hans vegne skal være forårsaget at såsom højvelb. junker Christian Charisius på Constantinsborg ej udi mindelighed skal ville bekvemme sig til at lade rebe og dele den selvejergårds bondeeje og rettighed udi Stautrup, som Morten Poulsen påbor, udi hvilken både bemeldte hans herre og velb. junker Charisius begge skal være berettiget, højbemeldte hans herre 5/14 og velb. junker Charisius de 9/14 parter, da han af dets årsag, som forbesagt er, på bemeldte sin herres vegne skal være forårsaget at påstå og begære, han af retten måtte vorde udnævnt 8 uvildige dannemænd, som både måtte forevise, syne, skille og rebe samme selvejergårds bondeeje, som Morten Poulsen påbor, både udi skov, skovpart, ager og eng og anden dets tilhørende rettighed, hvormed ermeldte Peder Hansen måtte blive erkyndiget, hvorvidt og hvor udi højbemeldte hans herres de 5/14 dele parter skal bestå. Thi stævnes Eder, junker Christian Charisius på Constantinsborg at møde i retten på Marselisborg birketing førstkommende 2 september, samme opkrævelse at anhøre, hvorefter velb. junker Charisius sig da ville efter rettens forelæggelse /til hvad tid samme forretning skal foretages og afhjemles/ ville behage sig at rette. Sr Peder Hansen Heyde da derefter dets forretningsafhjemling på højbemeldte sin herres vegne agter at tage tingsvidne beskrevet, dette til vitterlig-

fol 212b

hed under min forsegling, datum Århus d 26 august 1710. Dette er mig forevist, Charisius. Indbemeldte dato efter at junker Charisius selv havde igennemlæst denne stævning på Constantinsborg og imodtaget kopi heraf, haver vi underskrevne og lovligt forkyndt den der sammesteds, hvor junker selv lovede at tilstå os budet, bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Christen Andersen Møller, Jens Jensen, begge boende i Århus.

Tirsdag 16 september 1710
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Peder Sørensen, Morten Poulsen og Rasmus Jensen af Stautrup og Søren Gregersen af Viby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og refererede sig til en synsudmelding her af retten i dag 8 dage angående Anders Rasmussens påboende gård i Søften, hvilken udmeldelse for retten blev oplæst. Så efter dets formelding fremstod efterskrevne synsmænd, nemlig Michel Rasmussen og Rasmus Poulsen begge af Søften, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at næstforleden 7 september ved 8 klokken slet formiddag så de, at der opkom en stor ildebrand udi Peder Rasmussen Bødkers stuehus i Søften, hvilken ildebrand formentes at være kommen af bemeldte Peder Bødkers bageovn, eftersom han samme dag bagede, og straks derpå bespændte ildebranden både hans eget stuehus samt hans nabo Mathias Jacobsens tillige Anders Rasmussens gårde, så de ganske blev lagt i aske med alt tilhørende, hø, korn og tørv, som den tid alt var indavlet. Dernæst fremstod synsmænd, navnlig Anders Sørensen og Jens Rasmussen af Lisbjerg, Niels Poulsen og Jens Rasmussen af Ølsted, som vant udi lige svorne ed efter loven, at de efter udmelding her af retten i dag 8 dage indfandt dem ved den afbrændte gård i Søften, som Anders Rasmussen beboede (mlg) friherskabet Marselisborg underliggende, hvor de befandt at gården med al tilhørende grøde,

fol 213a

som den tid var indavlet, var så aldeles afbrændt, at end ikke så stort et stykke træ, som til en løsholt var blevet reddet, langt mindre det allerringeste af hø eller korn. Ydermere vant, at samme gård i fornævnte Anders Rasmussens tid blev ligeledes afbrændt år 1704 og nu igen ved hans husbonds hjælp og egen største bekostning var opbygget 36 fag godt nyt hus, som nu alt ligger i aske. Dernæst fremlagde forvalteren højædle hr etatsråd og stiftsbefalingsmand Christian Ludvig von Plessen hans fuldmægtig sr Ditlev Eggers skriftlige attest om lovligt kald og varsel til bemeldte synsvidners forhvervelse, som lyder således: På højædle og velb. hr etatsråd og stiftsbefalingsmand samt amtsmand Christian Ludvig von Plessens vegne tilstår jeg, at mig er givet lovligt kald og varsel til det tingsvidnes førelse angående Anders Rasmussen i Søften, hans erlidte ulykkelige ildebrand søndagen d. 7 september næstfafvigte. Århus d. 15 september 1710, Ditlev Eggers. Ligeledes tilstod her for retten ædle hr amtsforvalter sr Michel Michelsen udi Århus, at han lovligt var hidkaldt for synsvidners påhør, hvorimod han aldeles intet havde at sige, men i alle måder tilstod at være vitterlig, foromrørte ulykkelige ildebrand således at være passeret, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende og bonden Anders Rasmussen genpart.

Tirsdag 23 september 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Peder Andersen af Ormslev, Jens Sørensen af Åbo, Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Mogens Ovesen af Stautrup og Jens Jensen Skrædder af Viby.

** Mons Christen Veggerslev af Århus fremkom for retten og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Johan Davidsen af Århus og Hans Christophersen tjenende mons Veggerslev, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dages varsel gav Jens Nielsen Smed i Søften og hans hustru her hid til tinget i dag at møde for at efterleve og efterkomme en dom af Marselisborg birketing udstedt den 12 februar 1709 angåendes afbigt og voldsbøder som d. 1 april 1710 (mlg) dem lovligt forkyndt, eller og efter gjort

fol 213b

irettesættelse d. 3 juni sidstafvigte at lide efter loven, og talte kaldsmændene med fornævnte Jens Smed og hans hustru selv, hvornæst Jens Nielsen Smed og hustru blev påråbt 3 gange lydeligt, men ingen svar skete. Da satte mons Veggerslev i rette med formening, at fornævnte Jens Smed og hustru pligtige er og bør at lide efter lovens pag. 158.., hvorpå han såvel og denne processes bekostning var dom begærende. Dernæst producerede Veggerslev en dom udstedt her af retten d. 12 februar 1709, hvoraf han begærede sentensen med sin påskrift for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Og som Jens Smed ikke efter påråbelse mødte, ej heller nogen på hans vegne, så blev sagen opsat 14 dage, til hvilken tid Jens Smed og hustru personligen her for retten blev forelagt at møde, den ergangene dom at fyldestgøre under lovens bydende straf, og opsættelsen her forinden for dem lovligt at forkyndes.

Tirsdag 30 september 1710
Birkefogeden og i tingskriverens sted Jørgen Sørensen i Holme og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen og Peder Andersen og Thøger Pedersen af Ormslev, Jens Jensen og Hans Sørensen af Åbo, Rasmus Jensen og Peder Sørensen af Stautrup.

Tirsdag 7 oktober 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Thøger Pedersen og Jens Pedersen alle af Ormslev, Peder Sørensen, Rasmus Jensen og Morten Poulsen af Stautrup, Jens Jensen og Hans Sørensen af Åbo.

** Niels Erichsen Smed boende i Grundfør fremkom for retten på en del Grundfør bymænds vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Joensen og (mlg) Jensen begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav her hid til tinget i dag at møde for synsvidners opkrævelse, højædle og velb. hr baron Peder Rodsteens fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde i Århus,

fol 214a

samtlige af Grundfør mænd, nemlig Jens Andersen, Mads Nielsen, Christen Lassen og Hans Sørensen, som fæste haver, Søren Nielsen, Baltzer Hansen, Anders Nielsen, Søren Sørensen, Hans Jensen, Niels Sørensen, Søren Jensen, Peder Laursen og Laurs Jørgensen fra præsten hr Willads Olufsen i Grundfør, Rasmus Rasmussen, Niels Dixen, Thomas Andersen, Anders Christensen, Anders Sørensen alle for synsmænds opkrævelse angående deres brøstfæld udi Grundfør mark efter derom given fuldmagt dateret Grundfør d. 1 oktober 1710, hvilken for retten læst og påskrevet blev og i akten skal vorde indført. Højædle baron Peder Rodsteens fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på alle de indstævnedes vegne og egne vegne og protesterede først imod denne producerede fuldmagt, i henseende at hans kgl maj. allernådigste papirforordning derved ikke er efterlevet, da samme fuldmagt burde og bør at være på 24 skl papir og ikke på et 6 skl papir. For det 2. protesterede han imod kald og varsel, at han, nemlig Peder Hansen, ikke har fået så lovligt kald og varsel, som ske burde med 14 dages varsel, som efter kald og varsels indførelse ikkun er sket med 8 dage til ham, som bor uden birket, over hvilke 2 poster, og særdelses den 3. han formente, at sålænge Niels Erichsen Smed ikke fremviser hvad rettighed og adkomst han måtte have til den selvejerrettighed udi Niels Søndermands gård, den han påstår at tilhøre ham, tilmed, så længe han ikke har taget husbondhold på samme sted, om ham nogen rettighed der udi kunne være berettiget, og førend alt sligt lovligt er præsteret, formoder han ikke nogen synsmænds opkrævelse at ske her af retten, hvorpå han er dommerens kendelse begærende. Niels Smed påstod af retten at nyde synsmænds udmelding efter kald og varsels indhold og var ligeledes interlocutorikendelse begærende. Dommeren herpå resolverede, at som af indførte kald og varsel [ses] højædle hr baronens fuldmægtig ikkun har fået 8 dages kald og varsel, som dog burde have haft 14 dages varsel, tilmed bevises Niels Erichsens fuldmagt ikke

fol 214b

at være på sin rette sort papir efter hans kgl maj. allernådigste derom udgangne papirsforordning om stemplet papir, vides derfor ikke bemeldte Niels Erichsens påstand her udi at bifalde, førend nærmere nye stævnemål til vedkommende sker, og fuldmagt på sin rette sort papir udi retten fremlægges, til hvilken tid med begærede synsmænds udmeldelse beror.

** Mons Christen Veggerslev af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Jens Smed i Søften, gældsfordring angående, som i dag 14 dage til i dag blev opsat. Så mødet efter påråbelse Jens Nielsen Smed af Søften og bekendte og tilstod, at som han næstafvigte 21 og 22 september 1708 har forøvet adskillige usømmelige ord imod mons Veggerslev samt rettens middel og medhavende mænd, så hermed på egne og hustrus vegne igenkalder han samme ubekvemme ord og ej at vide andet med mons Veggerslev end det, som en ærlig mand udi alle måder vel egner og anstår, og derhos beder om forladelse for hvis samme tid passerede. Dernæst producerede mons Veggerslev en opsættelse her af retten udstedt næstafvigte 23 september og tillod opsættelse endnu i 14 dage, om Jens Smed imidlertid ville indfinde sig i mindelighed til nogen betaling, opsat i 14 dage.

Tirsdag 14 oktober 1710
Birkefogeden, tingskriveren og otte tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Thøger Pedersen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Peder Sørensen af Stautrup, Niels Sørensen Bach og Laurs Jørgensen begge af Grundfør.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på højædle hr baron Peder Rodsteen, stiftsbefalingsmand i Ålborg stift og amtsmand over Ålborghus amt hans vegne mødte og i rette lagde en skriftlig stævning af bemeldte fuldmægtig forhvervet under dato 30 september sidst, hvormed til i dag var indstævnet velb. Christian Charisius til Constantinsborg, item hans højærværdighed doktor Johan

fol 215a

Bram, mag. Laurs Thura og mag. Johan Hammerich samt en del vidnesbyrd efter forkyndelsens påskrift angående en tvistighed om nogle skovparter, som har ligget til den gård i Stautrup, Morten Poulsen nu påbor, hvilken stævning for retten blev læst, påskrevet og herefter skal vorde indført. Dernæst blev de imod sagen indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Derefter fuldmægtigen begærede sine vidner til forhør, og eden dem af lovbogen måtte forelæses med formaning til sandhed at vidne, som og skete. Dernæst fremstod Jørgen Jensen af Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at der er et stykke skov, som ligger indkast i Stadsgårds mark, hvilket har ligget til Morten Poulsens gård i Stautrup og kaldes Råhøjsskoven og løber neder ved Wormsager. Ydermere forklarede, at der er et stk kannikeskov imellem Morten Poulsens skovpart og fællesskoven, som er i den samme indhegning. Endnu forklarede, at i fællesskoven er et stk opbrudt jord, som hører til bemeldte Morten Poulsens gård, og ligger det næst op til Rasmus Jensen i Stautrup hans gårds gærde på den søndre side. Fuldmægtigen tilspurgte vidnet, om der ikke ved samme skovparter ligger en høj kaldet Blåhøj, og om ikke en del deraf tilhører Morten Poulsens gård, hvorpå vidnet svarede, at Blåhøj ligger ud til Lemming og Stautrup marker udenfor Stadsgård mark. End ydermere forklarede, at den indhegnede jord, som ligger til Morten Poulsens gård, strækker sig fra stakken ved det nye dige ved Stautrup mark og over til det gamle dige, som går i sønder og nør. Endnu forklarede, at der er et stk skov kaldet Østerskoven, og derved er et stk, som hører til Morten Poulsens gård, som begyndes ved Bismerhullet og endes ved søen og går over Toftesbak, og forklarede vidnet, at Bismerhullet er skel imellem Morten Poulsens skovpart og Rasmus Jensens skovpart, og går skellet til dæmningen, og på hvilken side af dæmningen skellet gik, vidste han ikke. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod Mogens Pedersen

fol 215b

af Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at i nogle år han gjorde hoveri til Stadsgård, og han kom igennem marken, var Stadsgårds mark indhegnet, og Morten Poulsens skovspart lå sønder? for imellem bemeldte Stadsgård skov og Rasmus Jensens jord af Stautrup, hvilken Morten Poulsens skovpart siden er blevet indhegnet til Stadsgårds mark, og det ældste dige derom er ved den nordre ende og vestre side ved Stadsgård mark, og ved den søndre side imod Blåhøj er et nyt dige, som strækker sig om en krog til Rasmus Jensens have. Videre vidste han ikke. Morten Poulsen i Stautrup vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han bor på den gård i Stautrup, som den omtvistede skovpart skal tilligge, og havde han da solgt til afgangen baron Marselis den part, han deraf var tilhørende, og var beholden hans broder Clemen Poulsens børns parter der udi, og forklarede derhos, at siden den tid er både den part, som han solgte, som den usolgte hans sl broderbørn tilhørende, indhegnet til Stadsgård mark, så vidt Råhøjskoven og Wormsager angik, hvilken ejendom strækker sig i sønder og nør og er Stadstårds skov ved den vestre side, og på den østre side ligger Rasmus Jensens gårds ejendom og ende, og forklarede Morten Poulsen, at bemeldte skovpart strækker sig fra det nye dige ved Stautrup mark lige over i vester til det gamle dige. Ydermere vant, at vester for bemeldte skovpart ligger et stk ejendom kaldet Fællesskoven på den søndre side deraf er fornævnte Rasmus Jensens jord, på den østre og vestre side ligger Stadsgård skov, hvilket jord og ejendom har hørt en del af til vidnet Morten Poulsens gård, deraf han havde solgt til sl afgangen baron Marselis den part, ham tilhørte, uden hans broder Clemen Poulsens børns part forbeholden.

fol 216a

Angående Østerskoven, da havde ham tilhørt og haver ligget til hans gård en del deraf, og den part, ham nu tilkom, solgte han til afgangen baron Marselis tillige med ommeldte skovparter, men ligervis som tilforn var hans broderbørns part der udi forbeholden, samme skovpart går på længden i sønder og nør, og bredden strækker sig fra et sted kaldet Bismerhullet til et andet sted kaldes Kobækken ved Klokkeskoven, og er fornævnte Bismerhul skel imellem Rasmus Jensens skovpart og omtvistede skovpart, hvilket skel strækker sig til en hulvej ved et sted kaldes Dæmningen og lige ned imod søen, så vidt skoven går. For retten fremkom på velb. junker Christian Charisius hans vegne hans fuldmægtig sr Niels Ovesen og tilspurgte vidnet, hvor længe og mange år, det omtvistede jord og skovparter har været udi Constantinsborg mark indhegnet, så og imidlertid derpå har været noget påtale ved proces fra højædle hr baron Rodsteen forinden, hvorpå begæredes vidnets svar. Dertil svarede vidnet, at Blåhøjskoven og Fællesskoven har været indhegnet ungefær i 20 år, og imidlertid har han intet hørt, der haver været nogen stridighed derom. Videre vant vidnet, at en del af bemeldte jord for en 10 eller 12 års tid haver været pløjet af Stadsgårds besidder. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om han vidste, der havde været mere jord pløjet og i brug, som nu omtvistes, end den part, han efter sit vidnes formeld haver solgt og afhændet, hvortil vidnet svarede, at det var ikke alt pløjet, som havde ligget til hans gård, men såvidt som de kunne pløje for træer. Niels Ovesen videre tilspurgte vidnet, om han ikke er bevidst, at Birgitte Jensdatter og hendes mand, som hun nu har, navnlig Peder Jensen, har pantsat til sl baron Marselis den halve del af de skovparter af hendes og hendes børns arveparter for et halvt hundrede rdl, og om samme pant (mlg) til tinget er opbuden til løsning, hvorpå

fol 216b

begærede hans svar. Peder Sørensen herimod protesterede, at ingen vidnesbyrd bør forhøres, som angår Birgitte Jensdatter og hendes mand, hvem herimod ikke er stævnet, helst efter at dommeren klarlig af spørgsmålet ses, at det egentlig betræffer fornævnte Birgitte Jensdatter og hendes mand deres omgang med samme ejendom, hvilket han stillede til dommerens lovforsvarlige kendelse. Fuldmægtig Niels Ovesen endelig bifaldt mons Peder Sørensens påstående. Peder Sørensen foregav, at han ville formode af de allerede førte vidner at have oplysning nok om sagens beskaffenhed, og derfor ej videre agter fornødent flere vidner at lade forhøre, men var herefter tingsvidne begærende, og sagen til dom først udi otte dage måtte optages, da han i sagen skal gøre sin irettesættelse. Niels Ovesen på sit herskabs vegne vil formode, at dommeren ej så hastig tilsteder nogen dom i denne sag, såsom han kan ej vide, om hans velb. herskab noget til sagens oplysning desinden kan have nødig at lade føre, og derfor begærede opsættelse i 3 uger. Og efter alt passeret begærede genpart tingsvidne. Så blev sagen til doms optaget i 14 dage.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herskab såvel som hæderlig og vellærde mand hr Niels Hansen Heyde, sognepræst til Viby og Tiset sogne, deres vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Jens Mortensen af Ingerslev og Mogens Rasmussen af Kolt, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare Rasmus Nielsen i Solbjerg, hans hustru Maren Ejlersdatter og hendes tjenestepige Maren Mortensdatter tillige Søren Jensen og hans hustru Anne Nielsdatter sammesteds angående sidst afvigte d 24 september (mlg) alene? skal have forsvegen kongens,

fol 217a

kirkens og præstens tienderettighed af deres gæs, men endog deres hustruer og bemeldte tjenestepige voldelig skal have udtagen nogle og tredive gæs af Michel Lofts gård i Solbjerg, som tiendetageren Søren Poulsen på Constantinsborg og Jens Rasmussen degn i Viby havde ladet indsætte, eftersom ingen på tilspørgelse dem ville vedkendes, med videre som kan blive bevist. Herom at vidne er indstævnet Jens Rasmussen Degn i Viby, Søren Poulsen på Constantinsborg, Michel Loft og Sejer Rasmussens kone Dorthe Pedersdatter af Solbjerg og Søren Nielsen af Ravnholt, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del selv og en del deres hustruer og folk. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som imod stævnemålet kunne have at svare, men ingen fremkom. Så fremstod at vidne Jens Rasmussen Degn, boende i Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at sidste dag, der blev tiendet af småkvæg, var han med at tiende udi Tiset og på præstens vegne tillige med Søren Poulsen på Constantinsborg på sit velb. herskabs vegne, og dengang de kom til Solbjerg og havde forhørt hvad, de havde at tiende af hvert sted, undtagen til Søren Jensens, hvor ingen var hjemme, førend konen kom af marken, som angav til at tiende af 10 stk gæs, og dengang de havde aftiendet, syntes de der var flere gæs på marken, end som de ved angivelsen havde optegnet, og som de da ville indsamle gæssene for at efterse, hvor mange der kunne være forsveget, stod bemeldte Maren Mortensdatter med en rive og ville genne en del gæs ud i søen, fordi de ikke skulle få dem tilbage, og kastede sten i vandet efter dem. Så red bemeldte Søren Poulsen til hende og spurgte hende, hvorfor hun ville genne gæssene bort, hvortil hun svarede, at det var Fastrup gæs. Så red Søren Poulsen ud og fik dem i land og fik dem i Michel Lofts gård, og [hver] kom og kendtes ved sine. Da befandtes der

fol 217b

en 30 stk og nogle over, som ingen ville vedkendes, og dengang det var passeret, tilspurgte de Søren Jensens kone Anne Nielsdatter, om hun havde nogle gæs udi Michel Lofts gård hende tilhørende, hun da ville komme og tage dem ud, hvortil hun svarede nej. Ligeledes tilspurgte og Rasmus Nielsen, han nogle gæs der imellem havde, han da ville tage dem ud, hvorpå han svarede nej. Så begærede vidnet og Søren Poulsen af Sejer Rasmussens kone og Michel Lofts hustru, at de ville tage dem i forvaring, indtil de lod dem afhente. Rejste så bort andetsteds hen i sognet at tiende, videre vidste han ikke. Søren Poulsen på Constantinsborg vant udi lige svorne ed ord fra ord som bemeldte Jens Rasmussen Degn før ham vundet haver, og ydermere vant, at han næste dag derefter kom igen til Solbjerg med en vogn at ville tage gæssene på, og der han did kom til Michel Lofts, var gæssene udtaget. Så tilspurgte han Michel Loft, hans hustru og Sejer Rasmussens kone, hvor gæssene var af bleven, hvortil Michel Loft svarede, at Rasmus Nielsens pige Maren Mortensdatter havde taget gæssene ud, og så kom Rasmus Nielsens kone og Søren Jensens kone hende til hjælp og tog gæssene og drev dem i deres egen gård. Så tilspurgte vidnet Rasmus Nielsen, hvorledes han så ulovligt havde givet hans kone tilladelse at tage og stjæle gæssene, hvortil han svarede, han ville give hende forlov dertil, og imens dette passerede, var Michel Loft i Solbjerg og Søren Nielsen af Ravnholt overværende. Videre vidste han ikke. Michel Loft af Solbjerg vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid var omtvistede gæs indsat udi hans hus til forvaring, da han var i marken, hvilket

fol 218a

hans hustru ham ved hans hjemkomst berettede, hvor han da befalede Sejer Rasmussens hustru og hans børn, de skulle se til bemeldte gæs, at de ikke skulle udkomme, inden han kom hjem af marken igen, og dengang han så kom af marken, kom der et af hans drengebørn løbende ham i møde og sagde, fader nu skulle I have været hjemme, hvortil Michel Loft sagde hvorfor. Så sagde barnet, for nu haver de taget gæssene ud. Så spurgte vidnet hvem, dem havde udtaget, så sagde drengen, det har Smed Rasmuses tjenestepige og Smedmandens kone, og sagde derhos, at fornævnte Dorthe Pedersdatter så det. Videre vidste han ikke. Dorthe Pedersdatter, Sejer Rasmussens hustru i Solbjerg, vant med oprakte fingre ved ed efter loven, at omvundne dag og tid så hun bemeldte Maren Mortensdatter kom ud med gæssene af Michel Lofts hus, og drev med dem hen i gården til ledet, hvor da Rasmus Nielsens og Søren Jensens koner stod i gården og fulgte med pigen af gården med gæssene og drev dem bort, men hvorhen vidste hun ikke. Og førend dette skete havde der været en kone af Fastrup og vedkendte sig 5 stk gæs og udtaget dem, de øvrige blev siden hendrevet, som meldt er. Søren Nielsen i Ravnholt vant udi lige svorne ed ord efter andet, som Søren Poulsen før ham vundet haver, om hvis som passerede den sidste dag, da de kom og ville afhente gæssene. Ellers efter tilspørgelse svarede vidnet, at han samme tid hørte Rasmus Nielsen navngav hans gl gæs, som han havde givet hans hustru forlov at udtage, hvorefter Niels Ovesen på sit herskabs vegne var tingsvidne begærende.

** No 18 6 skl. Jens Mørch, birkedommer til Marselis-

fol 218b

borg birketing, gør vitterligt, at for mig har ladet berette velb. hr baron Peder Rodsteen stiftsbefalingsmand over Ålborg stift og amtsmand over Ålborghus amt, hvorledes han skal være forårsaget tingsvidner og al anden udkrævende oplysning til tinge at fremføre om hvad skov og ejendom, som tilligger og af alders tid tilligget haver den gård i Stautrup, som Morten Poulsen nu påbor, hvor udi hr baronen 5/14 parter er berettiget og bør ham at følge, imod hvilke vidners førelse og bevislighed, item saggivelse og dom, hermed stævnes og varsel gives Eder junker Christian Charisius til Constantinsborg, selv eller ved fuldmægtig at møde på Marselisborg birketing tirsdag d 14 oktober førstkommende, om han noget dertil eller imod kan at svare. I lige måde insinueres doktor Johan Bram, biskop over Århus stift, dette stævnemål. Item ærværdige mag. Laurs Thura, sognepræst til Århus Domkirke og provst udi Hasle herred og ærværdige hr mag. Johan Hammerich, sognepræst til Vor Frue kirke sammesteds og provst udi Ning herred, om noget måtte forefalde på ermeldte tid og sted dem angående, som de kunde agte fornødent at tilsvare. Herom at vidne stævnes til ovenbemeldte tid og sted efterskrevne vidnespersoner: Morten Poulsen, Rasmus Jensen, Jens Laursen Skovfoged, Mogens Ovesen, Erich Pedersen alle af Stautrup, Rasmus Sørensen og Mads Sørensen af Lemming, Jørgen Jensen og Eske Jensen af Viby, alle i egen person under lovens faldsmål at møde, Eders sandhed at vidne og til spørgsmål at svare, hvad enhver kan være bevidst og blive tilspurgt om, foromrørte ejendom betræffende, hvorefter tingsvidne og dom agtes at forhverves og tages beskrevet. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Viby d. 30 september 1710.
Denne stævning er mig lovligt forkyndt i Århus d. 18 oktober 1710, Bram. I lige måde er denne stævning mig lovligt forkyndt, Århus ut supra, L. Thura, denne stævning er mig ligeledes lovligt forkyndt, Århus ut supra, J. Hammerich Ao 1710 d. 7 oktober haver vi underskrevne

fol 219a

lovligt forkyndt denne stævning for junker Charisius på Constantinsborg og lovede ham kopi heraf, item forkyndt den for indbemeldte personer i Lemming, Stautrup og Viby samme dag, og talte vi med en del dem selv og en del deres hustruer og folk. Testerer vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus, Christen Andersen, Jørgen Jørgensen, begge af Århus.

Tirsdag 21 oktober 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Jens Pedersen og Søren Jørgensen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Peder Sørensen af Stautrup og Peder Laursen af Skåde.

** Sr Andreas Nygård af Århus på sin husbond mons Christen Veggerslevs vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Jens Nielsen Smed i Søften, hvilken sag han begærede endnu at måtte opsættes i 14 dage i den mening, om bemeldte Jens Smed sig i mindelighed imidlertid ville lade sig indfinde og gøre klarering. Så blev Jens Smed 3 gange påråbt, men ingen svar skete. Sagen fremdeles opsat i 14 dage, som er til 6-ugersdagen.

** Peder Jensen Bonde af Lisbjerg fremkom for retten på egne vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Jensen og Niels Olufsen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget i dag at møde havde kald og varsel givet for domsfornyelse en del af Grundfør bymænd, navnlig Jens Brandt, ung Christen Laursen, Søren Pandrup, Anders Sommer, Niels Smed, Peder Laursen og ung Rasmus Elgård, og talte de med en del selv, en del deres [hustruer] og folk. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Dernæst i rette lagde Peder Jensen Bonde en dom her af retten udstedt d 16 februar 1706, hvormed han beviste, Jens Brandt... ung Christen Laursen... Søren Pandrup... Anders Sommer... Niels Smed... Peder Laursen... og ung Rasmus Elgård..., og (mlg) for processens bekostning pro quota 14 mk, hvorpå han var dom begærende så vel og denne processes forårsagende omkostning. Her imod

fol 219b

at svare mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin herre baron Peder Rodsteens vegne og formodede, at dommeren i sin tid eller og nogen på hans vegne i hans lovlige forfald ikke vil skulle tilstede Peder Jensen nogen udlæg efter den forventede fornyelsesdoms udvisning, førend det måtte vorde ham tilgivet, såsom en del af de indstævnede resterer både en temmelig del landgilde til deres husbond for afvigte åringer, og en del endnu vil være tyve? om at betale deres landgilde i årsager, de påbudne kgl kontributioner for i år, som han formoder først bør aftages, tillige med bondens gårds brøstfældighed og besætning med andet mere, hvad deraf dependerer. Peder Bonde endnu refererede sig til sit forrige og var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags belejlighed, og som Jens Andersen Brandt med flere af Grundfør bymænd her til retten i dag er indkaldt for gæld af Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, og til dets bevis i rette lagde bemeldte Peder Bonde en dom af retten udstedt 16 februar 1706, hvor udi fornævnte Jens Brandt m.fl. findes indført til ermeldte Peder Bonde at være skyldige... Således tilfindes indmeldte personer enhver for sig at betale til ermeldte Peder Bonde hvis, de udi så måder søges for, inden førstkommende 15 dage tillige denne processes bekostning pro quota at erstatte med 2 rdl, alt under lovens eksekution. Til vitterlighed under min forsegling.

Tirsdag 28 oktober 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Søren Jørgensen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Niels Christensen af Åbo, Morten Poulsen, Peder Sørensen og Christen Laursen af Stautrup.

** Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin herre velb. baron Peder

fol 220a

Rodsteen hans vegne og æskede den sag i rette, som i dag 14 dage sidst blev gjort anhængig contra velædle junker Christian Charisius til Constantinsborg angående de omtvistede skovparter, som tilforn har tilhørt Morten Poulsens gård i Stautrup, og som han agtede at lade føre flere vidner og anden oplysning i sagen, end som allerede sket er, så var han til den ende begærende, dommeren ville behage at opsætte sagen i 8 dage. Junker Charisius blev påråbt, så mødte hans tjener Søren Poulsen og begærede 14 dages opsættelse udi sagen. Peder Hansen formodede ikkun 8 dages opsættelse på det, at hans tid ikke skulle blive ham borttagen. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** På sit høje herskab hans høje excellence generaladmiralløjtnant Gyldenløve hans vegne fremkom for retten forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og fremstillede efterskrevne kaldspersoner, som til i dag havde indkaldt en del hans høje excellences bønder for dom, nemlig Rasmus Rasmussen og Jens Jørgensen, begge af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet samtlige Viby og Holme sognemænd, så mange som udi restansen findes indført og friherskabet Marselisborg er underliggende, for restansen at høre oplæse og derefter dom at lide. I lige måde afhjemlede Christen Rasmussen i Tilst og Peder Nielsen i True at have stævnet og varsel givet i True, Brabrand, Tilst og Yderup, så mange som udi restansen findes indført. Niels Poulsen og Søren Pedersen Elgård af Ølsted stævnede i Lisbjerg, Terp, Søften og Ølsted, Jens Jensen og Peder Laursen i Vejlby, som til samme tid og sted havde indstævnet Marselisborg bønder og tjenere udi Vejlby, Skejby, Hasle og Åby, og forklarede bemeldte kaldsmænd, at de ved enhvers bopæl havde givet lovligt kald og varsel og at have talt med den største del af bønderne selv og en del med deres hustruer og folk (mlg) formelding. Dernæst i rette lagde

fol 220b

bemeldte Albret Aalum en specifikation og restans på hvis, enhver til hans høje excellence af restans, landgilde, lånekorn og andet til næstafvigte 1 maj 1710 er skyldig bleven, hvilken restans han begærede for enhver i særdeleshed måtte oplæses og i akten indføres, om nogen af de indstævnede derimod kan have at sige. Efter at restansen for enhver især var oplæst og påskrevet, så dernæst satte forvalteren Albret Aalum i rette, at som det befindes af den oplæste restans, at de indstævnede bønder forsættelig indeholder med hvis, de til deres høje herskab burde at svare, og ikke holder dem hans kgl maj. allernådigste lov og forordninger efterrettelig, langt mindre deres fæstebreve, som er grundet på kgl maj. lov og forordninger, så påstod forvalter Aalum på sit høje herskabs vegne, at enhver i særdeleshed pligtig var inden 14 dage at betale hvis, han i så måde til sit høje herskab var skyldig bleven eller og at lide nam og eksekution samt og for modvillighed og udeblivelse at have sit fæste forbrudt, hvorpå han var dommerens kendelse begærende tillige denne processes tilstrækkelige omkostning. De indstævnede og udeblevne blev forelagt til i dag 8 dage at møde, restansen at anhøre og tilsvare under deres faldsmåls forbrydelse. Sagen opsat i 8 dage.

** Restans på hvis, friherskabet Marselisborg bønder og tjenere til mit høje herskab Gyldenløve af landgilde, lånekorn og andet skyldige bliver fra den 1 maj 1709 og til årsdagen 1 maj 1710, nemlig Marselisborg birk
Viby sogn og by: Mads Jørgensen... Rasmus Rasmussen... Niels Mortensen... Knud Michelsen... Jens Andersen... Jens Jensen af Rasmus Olufsens restans... Jens Joensen..

fol 221a

Laurs Sørensen Godsen... Jens Sørensen Smed... ung Peder Pedersen... Niels Rasmussen Vesten... Peder Christensen Møller...
Holme sogn og by: Niels Mortensen Bundgård... Christen Laursen... Just Jensen... er kommen fra gården og siden død... Christen Mortensen... Jens Rasmussen Willumsen... Michel Jørgensen... Jens Ovesen og Jens Laursen... Friderich Rubertsen... Søren Laursen... Niels Andersen... Hans Jensen...

fol 221b

Husmænd Peder Nielsen Skåning... Anders Olufsens øde hus...
Skåde: Jens Gregersen... Søren Michelsen Worm... Peder Madsen... Søren Sørensen... Peder Pedersen... Jens Erichsen... Christopher Madsen og Laurs Michelsen Sparre... Christopher Madsen alene... Michel Nielsens øde gård... Husmænd: Christen Ottesen...

fol 222a

Peder Pedersen Pop... Peder Jensen...
Hasle: Rasmus Erichsen... Jens Nielsen... Thomas Gregersen...
Åby: Michel Bonde... Jens Nielsen Bonde...
Brabrand sogn og by: Peder Jensen... Michel Rasmussen... Søren Poulsen... Simon Erichsen... Søren Sørensen... Mogens Christensen... Jens Andersen...
Yderup: Laurs Andersen... Søren Nielsen...
True: Anders Jensen... Jens Laursen Balle... Jens Christensen... Peder Nielsen True...
Tilst sogn og by: Rasmus Sørensen Trige...

fol 222b

Søren Nielsen Trige... vedgik af hans søn, Peder Andersen... Jens Erichsen... Rasmus Rasmussen Kasted... Søren Christensen... Morten Pedersen...
Søften by: Jens Christensen... Jacob Pedersen... Peder Nielsen Sejersen... Anders Rasmussen...
Ølsted by: Niels Pedersen... Søren Pedersen Elgård... Niels Poulsen...
Lisbjerg sogn og by: Michel Andersen...

fol 223a

Niels? Frandsen... Anders Sørensen... Rasmus Frandsen... Niels Andersen... Christen Ovesen...Jens Rasmussen... Niels Rasmussen... Christen Pedersen... Søren Nielsen...
Terp: Mogens Rasmussen... Rasmus Nielsen Holm...
Skejby: Michel Jensen... Niels Frandsen...

fol 223b

Søren Sørensen... Jens Christensen Hasle... Rasmus Christensen Hasle... Søren Jensen... Poul Rasmussen... Husmænd: Niels Christensen... Søren Nielsen...
Vejlby sogn og by: Jens Jensen... Laurs Frandsen... Frands Christensen... Jens Nielsen... Jens Joensen...

fol 224a

Jens Poulsen... Laurs Michelsen Sparre... Poul Sørensen... husmænd: Peder Sørensen... Rasmus Pedersen... Niels Jensen...
Århus 24 juni 1710, Albret Christensen Aalum LS

Tirsdag 4 november 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Søren Jørgensen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Peder Sørensen, Christen Laursen og Mogens Ovesen af Stautrup.

** Sr Andreas Nygård af Århus fremkom for retten på sin husbond mons Christen Veggerslev sammesteds hans vegne, æskede den sag i rette contra Jens Nielsen Smed i Søften og begærede opsættelse endnu udi 14 dage. Så mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus på fornævnte Jens Smeds vegne og i lige måde begærede, at sagen måtte opsættes en 14 dages tid. Så blev sagen efter begge parters begæring opsat i 14 dage.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom hans tjener og restansskriver velagte Rasmus Nielsen og æskede den sag i rette contra de indstævnede bønder, friherskabet underliggende, for restans, hvorpå han efter forrige af forvalteren gjorte irettesættelse var dom begærende. Dernæst blev de indstævnede personer lydeligt påråbt, men ingen svar skete.

fol 224b

Da efter tiltale, gensvar og som befindes en del hans høje excellences bønder under friherskabet Marselisborg beliggende er lovligt her til retten indstævnet for dom angående hvis, de til hans høje excellence skyldige er af landgilde, lånekorn og andet efter den her udi retten indleverede restanses formeld, hvilken restans i dag så vel som i dag 8 dage lydeligt her for retten er blevet for de vedkommende oplæst, og af dem vedstod undtagen nogle få, og ingen er mødt, som imod den producerede restans noget havde at svare eller bevise, så tilfindes enhver for sig af indførte personer at betale til det høje herskab eller fuldmægtig hvis, de udi så måder søges for, og ej med kvittering kan afbevise, inden førstkommende 15 dage tillige denne forårsagede processes bekostning samtlige at efter erstatte med tre rdl, alt under eksekution efter loven. Til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 11 november 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Søren Jørgensen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Morten Poulsen, Rasmus Jensen og Peder Sørensen af Stautrup.

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på højædle hr baron Peder Rodsteens vegne fremkom og efter foregående opsættelse udi den sag imellem baronen og Christian Charisius til Constantinsborg, og til sine prætentioner at legitimere producerede han først velærværdige mag. Mads Tranes skøde på det omtvistede ejendom de dato 16 maj 1706, som for retten blev læst og påskrevet og herefter i akten skal vorde indført. Så for at bevise hvad lod og andel udi samme gård og ejendom har været, som de til mag. Mads Trane solgt haver, producerede han et lovbudsvidne her af retten udstedt d. 20 april 1706 af Poul Clemensen

fol 225a

på egne og broder Mogens Clemensens vegne forhvervet, som for retten blev læst, påskrevet og herefter i akten skal vorde indført, hvoraf erfares, at samme 2 brødre 5/14 parter udi bemeldte omtvistede ejendom har været berettiget, som er den andel, det producerede skøde vedkommer. Ellers foregav bemeldte Peder Sørensen, at udi sagen er ført tingsvidne, hvorledes det omtvistede ejendom befindes, hvilket han ikke endnu havde beskrevet bekommet, og førend han træder til nogen irettesættelse, ville han forvente hvad vederparten kunne have herimod at sige. På junker Charisius' vegne mødte hans tjener Søren Poulsen på Constantinsborg og begærede 14 dages opsættelse udi samme sag, såsom hans velb. herskab eller fuldmægtig ej var til stede. Peder Sørensen formodede ikke længere opsættelse end alene i 8 dage, helst som det da er 5-ugersdag. Søren Poulsen refererede sig til sit forrige og var 14 dages opsættelse begærende, som og blev bevilliget. Sagen opsat i 14 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og udi anledning af hans kgl maj. allernådigste lov og forordning lod advare alle de bønder og tjenere, friherskabet Marselisborg underliggende, at de efter KM forordning lader deres svin ringe inden 4 dage, såfremt de ikke ville straffes efter forordningen. I lige måde lod aflyse til alles efteretning, hvad heller de er begiven under friherskabet Marselisborg eller ikke, og dog ikke holder sig denne advarsel og aflysning efterrettelig, skal og lovligt vorde antastet og straffet, og endnu foregav bemeldte Albret Aalum, at som befindes her på gårdens mark adskillige gangstier og veje overlægges, marken til stor skade, så førend han nogen har villet antaste, lod han i dag aflyse til enhvers efterretning, at hvis nogen efterdags skulle sig understå enten at køre, ride eller gå over bemeldte Marselisborg gårds mark uden adelsfarvejen, må de vente dem at vorde

fol 225b

antastet og til det yderste efter KM lov og forordning vorde straffet, som i dag er første tinglysning.

** No 1 en halv rdl. Kendes jeg underskrevne Mads Trans, sognepræst til Ormslev og Kolt sogne, at have solgt og afhændet, såsom jeg hermed sælger og afhænder til velb. hr baron Rodsteen til Constantinsborg og hans arvinger al den del i den selvejergård i Stautrup, som Morten Poulsen ibor, og tilhørte arveligt sl Clemen Poulsens børn i Stautrup, hvilken part jeg nogen tid tilforn mig tilforhandlet havde, for hvilken selvejerpart hr baronen mig givet haver 113 sdlr. Samme selvejerpart skal jeg højvelb. hr baron for hver mands tiltale fri og frelse, og skulle samme part nogen tid blive hr baron eller hans arvinger ved nogen lov og dom frakendt, forpligter jeg mig og mine arvinger derfor at gøre fornøjelig erstatning. Til bekræftelse under min egen hånd og signet, Ormslev d. 16 maj 1706. M. Trane.

Tirsdag 18 november 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Søren Jørgensen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Rasmus Jensen, Peder Sørensen og Mogens Ovesen af Stautrup.

** Sr Andreas Nygård af Århus fremkom for retten på sin husbond mons Christen Veggerslev sammesteds hans vegne, æskede den sag i rette contra Jens Nielsen Smed i Søften og begærede, at den til i dag 8 dage måtte optages til dom, hvilken opsættelse Jens Smed mødte her for retten og var ligeledes begærende i mening at aftinge sagen hos mons Veggerslev i mindelighed. Så blev sagen efter begæring opsat i 8 dage.

Tirsdag 25 november 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Søren Jørgensen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Morten Poulsen, Peder Sørensen og Christen Laursen af Stautrup.

** Læst et patent formedelst den i Sverige og på adskillige steder grasserende smitsomme sygdom og contagioner, dateret København 7 november.

fol 226a

** Sr Peder Sørensen prokurator af Århus på højædle og velb. baron Peder Rodsteen hans vegne erbød sig i rette efter opsættelse her af retten i den sag contra velb. Christian Charisius til Constantinsborg, og foruden de allerede i sagen af ham producerede dokumenter fremlagde han et tingsvidne her af retten udstedt næstafvigte 14 oktober, hvoraf han lod oplæse og begærede udi akten indført, såvidt indseglet er fra pag 3 til 7. Dernæst producerede han en beskikkelse til en af sl Clemen Poulsens sønner, Mogens Clemensen, af dato 21 november sidstafvigte med sit svar derpå skrevet af 2 mænd og borgere fra Århus af 24 dito, som i lige måde for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Endnu i rette lagde Peder Sørensen sit skriftlige underskrevne indlæg dateret i dag, som ligeledes for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Herimod at svare mødte sr Niels Ovesen, fuldmægtig på Constantinsborg, på sit herskabs vegne og udi rette lagde irettesættelse af velb. sl baron Marselis til Stadsgård hans fuldmægtig Claus Ibsen Bang, som her af retten har æsket dom over Peder Jensen Skrædder og hans hustru Birgitte Jensdatter tilforn boende i Stautrup og nu boende i Stjær, som for rede lånte penge 50 rdl efter derpå Peder Jensen Skrædder og hans hustrus udgivne obligation og pantebrev af 16 marts 1680, hvorfor skal have til underpant ud af de 5/7 dele det halve ud af den halve gård, på hvilken panteforskrivning findes dom, som her for retten begæredes måtte vorde læst, påskrevet og i akten indført, hvorefter Niels Ovesen satte i rette og påstod, at ermeldte domskendelse på underpant 5/7 dele forbliver i alle sine punkter til hr baron Marselis' arvinger, som til stamhuset Stadsgård dets enemærke befinder, og derfor henstiller sagen til den velvise dommers betænkende med iagttagende, at de 5/7 del ejendom bliver fra velb. baron Rodsteens påstående af de 5/14 dele separeret, hvorefter begærede dom, og velb. hr baron Rodsteen for denne hans unødvendige proces' omkostning igen (mlg)

fol 226b

at erstatte. Peder Sørensen hertil svarede, at han måtte af mons Niels Ovesens procedurer formene, at han på sit herskabs vegne efter en produceret dom over Peder Jensen og hustru af Stjær tilholder sig fem syvendedel parter af den omtvistede ejendom, så bliver da qvestionen her udi, hvad adkomster velb. Charisius til bemeldte dom kan have, efterdi at baron Rodsteen var en arving efter afgangen Marselis, og pantebrevet lyder for Marselis og hans arvinger, hvorpå den ergangne dom er funderet, da vil hr dommer derhos observere, at stamhusbrevet, hvorefter velb. Charisius sig noget af Constantinsborgs ejendom ville tilholde bør først at fremlægges og deraf erfare, hvorvidt det af denne disput kan opløse, eftersom hr baron Rodsteen, da den fremlagte dom var ham i hænde efter baron Marselis, er lovligt stævnet her ind til retten, da de omtvistede 5/14 parter af de sælgende Clemen Poulsens arvinger, de 2 sønner, er blevet lovbudt, har det imidlertid imodsagt eller givet noget til genmæle, altså ville han ifølge af de fremlagte dokumenter påstå sin foregående irettesættelse, indtil mons Niels Ovesen på sit velb. herskabs vegne fremviser sine lovlige adkomster til den fremlagte dom, hvilken dom han begærede udi rettens gemme til videre måtte forblive, om videre i sin tid derpå kunne blive at sige, hvilket han nu indstillede til dommerens egen gode eftertanke og retsindige kendelse og begærede forbetalt kopi af den fremlagte dom. Niels Ovesen imod sr Peder Sørensens vidtløftighed syntes ikke nødvendigt her udi retten nogen videre adkomst på den halve part ud af de 5/7 dele at fremlægge, videre end som udi retten allerede produceret er, og derfor endnu refererer sig til sit forrige og begærede dom efter irettesættelsen. Parterne blev tilspurgt, om de havde videre at fremlægge udi denne sag, end som allerede sket er, såsom det i dag fra kald og varselsafhjemling er 6-ugersdag. Peder Sørensen erklærede sig han havde ej videre i sagen at fremlægge. Niels

fol 227a

[Ovesen] sig således erklærede, såsom formenes at dommeren optager sagen i 4 uger, vidste Niels Ovesen ikke om hans herskab kunne have noget videre til oplysning udi denne sag at fremlægge, som hans velb. ikke er ved Constantinsborg, og skulle noget forefalde, skal det desinden udi retten blive fremlagt. Peder Sørensen formodede at dommeren ej understod sig sagen længere udi opsættelse for parterne at tage, eller nogen videre breve at imodtage under dette kald og varsel, uden hvis i dag bliver fremlagt, uden hvis tid han selv til dommens afsigelse kunne behøve. Så blev sagen optagen til domsafsigelse til i dag 4 uger, og ej videre eller flere dokumenter efter dags af parterne bliver imodtaget end som allerede sket er. Opsat i 4 uger.

** På mons Christen Veggerslev af Århus hans vegne fremkom for retten sr Andreas Nygård og æskede den sag i rette contra Jens Nielsen Smed i Søften, som i dag 8 dage til dom blev optagen til i dag, som også nu tjenstligst afventes efter forrige irettesættelse. Jens Nielsen Smed af Søften her for retten forregav, at han på den sidste dom skal have betalt med 1 liden stud, fjorten mk og 1 læs hø, hvilket han begærede måtte komme ham til afregning, Andreas Nygård var endnu som tilforn endelig dom begærende. Sr Niels Ovesen, fuldmægtig på Constantinsborg, på Jens Nielsen Smeds vegne begærede opsættelse i sagen i 14 dage, hvor han desinden skal tale med mons Veggerslev og indtage bemeldte mand Jens Nielsen Smed, om han denne sag i mindelighed kan bilægge. Andreas Nygård på sin husbonds vegne consenterede opsættelse. Så blev sagen efter begge parters bevilling opsat i 14 dage.

** No 20 24 skl. Velærede Mogens Clemensen, som jeg af et lovbudsvidne udstedt af Marselisborg birketing d. 20 april 1706 erfarer, at Eders sl broder Poul Clemensen, som tjente og døde i Hørning, har både på Eders og egne vegne lovbudt de fem fjortendedel parter udi den selvejergård i Stautrup, som Morten Poulsen påbor, hvilke I begge skal have været berettiget og arveligen var tilfalden efter Eders sl fader Clemen Poulsen. Altså ville jeg på min herre velb. baron Peder Rodsteen

fol 227b

stiftsbefalingsmand over Ålborg stift og amtmand over Ålborghus amt hans vegne herved venligst fornemme, om både I og Eders broder Poul Clemensen ikke derefter har solgt samme forbemeldte fem fjortendedel parter af bemeldte selvejergård, som Morten Poulsen påbor, med al sin tilliggende rettighed til velærværdige mag. Mads Trane, sognepræst til Ormslev og Kolt menigheder, hvorpå jeg begærer Eders udførlige svar, enten af Eder selv her på tinget eller og således det forklare, som disse mine udskikkede dannemænd det herpå kunne skrive. Århus 21 november 1710. Peder Hansen Heyde. Denne beskikkelse haver vi underskrevne forkyndt og forelagt for Mogens Clemensen af Viby, hvorpå han gav til svar, at han i alle måder på sin sl broder Poul Clemensens og egne vegne fuldkommeligen tilstod, at både han og bemeldte hans sl broder har solgt de fem fjortendedel parter af den selvejergård i Stautrup, som Morten Poulsen påbor, med al sin tilliggende rettighed til velærværdige mag. Mads Trane i Ormslev, således at være passeret bekræfter vi så sandt hjælpe os gud, datum Århus 24 november 1710. Jens Nielsen Brandt, Søren Christensen Tørring.

** No 19 12 skl. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, af det næstleden 11 november udi birketingsretten producerede skøde og adkomst til velb. baron Peder Rodsteen af mag. Trane udgivet erfarer hr birkedommer, hvad anledning højbemeldte hr baron har haft til at oplede og udsøge al den lod og ejendom, som sl Clemen Poulsens børn arveligt udi den gård i Stautrup, som Morten Poulsen påbor, var berettiget, og de til hr mag. Trane har afstået, som først legitimeres med et lovbudsvidne udstedt her af birketingsretten 20 april 1706, hvorimod lovligt stævnemål til hr baron Rodsteen er sket, og er da lovbudet udfalden, dem at tilhøre de fem fjortendedel parter udi bemeldte selvejergård og ejendom, hvorimod ingen genmæle er sket, uden alene af Anders Jørgensen Bro af Århus, som derpå byder at købe, men ikke træffer nogen endelig slutning eller akkord. Derefter næstpåfølgende 16 maj skøder og afhænder hr mag. Trane til velb. hr baronen al den rettighed, som Clemen Poulsens børn havde udi fornævnte selvejergård, som lovbudet forklarer at være fem fjortendedele, og ydermere det tydeligen bestyrkes

fol 228a

(mlg) derom, Mogens Clemensen på egne og sl broders vegne sit svar på en beskikkelse af 21 november sidst. Item Morten Poulsens eget aflagte vidne i tingsvidnet af 14 oktober fuldkommen vidner, at den omtvistede ejendom er sl Clemen Poulsens børn arveligt tilfalden, og er 5/14 parter udi bemeldte Morten Poulsens gård i Stautrup, som dem var tilhørende, og de til mag. Trane solgt og afhændet haver, som hr baronen med lige rettighed som hr mag. Trane efter udgivet skøde bør følge. Endeligen for at bevise, hvor den omtvistede ejendom er beliggende, som og for at godtgøre, at Clemen Poulsens børns part udi samme ejendom altid var dem forbeholden fra den part, Morten Poulsen har været tilhørende og til afgangen baron Marselis solgt og afhændet haver. Så produceres herved bemeldte tingsvidne af 14 oktober sidst, hvoraf han fra pag. 3-7 så vidt indseglet er og i akten indført, med hvilke som og forhen allegerede dokumenter han sin adkomst til samme fem fjortendedele parter, som og hvor de er beliggende, formener hr baronen sig at have bevist med al ret at tilhøre og bør ham og arvinger til evindelig ejendom at følge, hvilket er min faste påstand og irettesættelse hermed, og vil så uden nogen opsættelse endelig dom i sagen forvente, anseende, at ingen sag må længere opsættes end i 6 uger, hvilket til i dag er udløben... hvilket jeg ham til gunstig eftertanke vil have erindret, og som tilforn uden opsættelse endelig og lovforsvarlig dom vil forvente og begærer. Marselisborg 25 november 1710 på hr baronens vegne, Peder Sørensen.

** No 9 en rigsort. Oluf Rasmussen i Malling, birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt, at år efter christi fødsel 1685 tirsdagen d. 18 august på fornævnte birketing for retten sig skikkede Claus Ibsen Bang på højædle og velb. hr baron Constantin von Marselis vegne, æskede dom, bød sig udi rette med en opsættelse her af tinget udstedt d. 21 juli sidstafvigte i (mlg) bevist med 2 varselspersoner, Jens Mortensen i True? og Jens Nielsen ibm, som afhjemlede med ed efter loven, at de 14 dage tilforn stævnede og kaldte for

fol 228b

dom Peder Jensen og hans hustru Birgitte Jensdatter og saggav dem for lånte penge 50 rdl efter deres derpå udgivne pantebrev og obligation de dato 16 marts 1680 (mlg) udi rette og formente, om ikke Peder Jensen pligtig er og bør sit udgivne pantebrev og obligation at indfri og betale inden førstkommende 15 dage imod kapital og rente til skadesløs fornøjelse og var dom begærende. Ingen svar, sagen derfor opsat i 4 uger til i dag. Så nu igen er mødt bemeldte Claus Ibsen Bang og udi rette lagde et pantebrev og obligation sålydende: Oluf Rasmussen i Malling, birkefoged til Havreballegårds birketing, Niels Willadsen, tingskriver, og Rubert Friderichsen i Holme, delefoged, gør vitterligt, at år efter christi byrd 1680 tirsdagen d. 16 marts på fornævnte birketing for retten sig skikkede velædle og velbårne hr Constantin von Marselis til Havreballe og Stadsgård hans vise bud, Søren Christensen, der lovligt æskede og fik et fuldt tingsvidne af otte trofaste dannemænd, som var Jens Thomasen i Viby, Eske Jensen, Niels Sørensen, Jens Jensen, Jens Olufsen, Oluf Laursen, Laurs Sørensen og Peder Jensen alle sammesteds, hvilke de alle vonde på tro og sanden, at de sandelig så og hørte, at de på fornævnte ting fornævnte dag. Så for retten fremkom Peder Jensen Skrædder, hans hustru Birgitte Jensdatter tilforn boende i Stautrup og nu boende i Stjær, og bekendte sig og sine arvinger af ret vitterlig gæld skyldig at være til bemeldte velbårne mand Constantin von Marselis kapital et halvt hundrede rdl, hver daler beregnet til 96 skl dansk, for hvilke fornævnte 50 rdl hovedstol fornævnte Peder Jensen og Birgitte Jensdatter nu udi hånd tog fornævnte Søren Christensen på velb. hr Marselis' vegne og med samme håndstrækning udi lovlig tingslyd fra sig og deres arvinger til et frit brugeligt pant på fornævnte halvt hundrede rdl udi pantsatte til velb. Constantin von Marselis og hans arvinger al fornævnte Birgitte Jensdatters anpart udi den halve selvejerbondegård udi Stautrup, som fornævnte Peder Jensen og Birgitte Jensdatter påboede, som er halvparten af de 5/7 dele i fornævnte halve gård, med al dens rette arilds tilliggende, både udi by, skov og mark, som der nu tilligger og af arilds tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder, hvilken fornævnte halve part (mlg)

fol 229a

(mlg) syv dele i fornævnte halvgård Constantin Marselis og hans arvinger sig udi alle måder må så nyttig gøre, som de bedst ved og kan, indtil han af fornævnte Birgitte Jensdatter eller hendes arvinger igen fornævnte halve hundrede rdl vorder afbetalt, den første skilling med den sidste, og den sidste med den første. Dog skal fornævnte Peder Jensen eller hans hustru Birgitte Jensdatter eller deres arvinger aldeles ingen rente gøre af fornævnte kapital 50 rdl, så længe velb. Constantin von Marselis fornævnte halve af fornævnte fem syvendedele udi fornævnte halve gård til brugelig pant udi brug haver, skal og Peder Jensen og hans hustru Birgitte Jensdatter imidlertid være fri for al kgl og husbonds tynge, som af fornævnte pant udi fornævnte halve gård imidlertid falde kan, og når enten af parterne samme foreskrevne kapital ej længere således vil lade blive bestående, da skal de hver andre et fjerdingår tilforn lovligt lade advare og opsige, efter hvilken opsigelse fornævnte Peder Jensen og Birgitte Jensdatter eller deres arvinger skal forpligtet være (mlg) gode rede at betale velb. Constantin von Marselis eller hans arvinger ovenskrevne kapital udi god gangbar mønt, som det sig bør. End skete det så, at Peder Jensen og hans hustru Birgitte Jensdatter eller hendes arvinger fandtes forsømmelig og ikke efter slig lovlig opsigelse til gode rede nøjagtig at betale fornævnte kapital, da skal velb. Constantin von Marselis eller hans arvinger med dette brevs kraft frit stande fornævnte halve part af fem syvendedele udi fornævnte halve gård for evig ejendom at tiltræde og beholde, så alting her udi den skal være og blive Constantin von Marselis og hans arvinger uden skade og skadesløs i alle måder. At så for os inden fornævnte fire tingstokke er gangen og passeret, har vi hos Peder Jensens hånds undertegnelse og signets påtrykkelse trykket vores signetter her nedenfor. Actum Havreballegårds birketing år og dato som forskrevet står. PJS.
Som samme pantebrev og obligation formelt læst og påskrevet blev, bemeldte Claus Ibsen satte ydermere udi rette og formente, om ikke Peder

fol 229b

Jensen jo pligtig er og bør at betale til hr baron Constantin von Marselis det halve hundrede rdl udi kurantmønt inden førstkommende 15 dage, og hr baronen at have indvisning udi ejendommen så vidt det kan tilstrække, og hvis det ej kan tilstrække, da at have fuldt udlæg udi Peder Jensens bo og bedste løsøre, hvor det findes kan efter loven, og var dom begærende. Så blev Peder Jensen og hans hustru Birgitte Jensdatter første, anden og tredje sinde for retten lydeligt anråbt, om de selv eller nogen på deres vegne ville have noget herimod at svare, og ingen fremkom. Da efter tiltale og som for mig bevises, Peder Jensen lovligt er hidstævnet og ej mødt nu til rette tægtedag, her for mig fremlægges hans pure obligation og pantebrev, at han til hr baron Constantin von Marselis er skyldig befunden et halvt hundrede rdl, så bør fornævnte Peder Jensen foreskrevne penge 50 rdl at betale til hr baron udi god gangbar mønt inden førstkommende 15 dage, hvis ikke da velb. hr baron at tiltræde efter hans pantebrevs lydelse, halvparten af de fem syvendedele udi den halve ejendomsgård udi Stautrup, som Morten Poulsen påbor, og det for evig ejendom at beholde efter en lovlig vurdering, og dersom det ej til pengenes betaling kan tilstrække, da for resten at have indvisning udi Peder Jensens bo og løsøre til skadesløs fornøjelse. Til vitterlighed min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 2 december 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Thøger Pedersen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Rasmus Jensen, Mogens Ovesen og Jens Sørensen af Stautrup.

** Sr Peder Sørensen prokurator udi Århus fremkom for retten på Oluf Jensen Winther, borger og (mlg) af [Hor]sens hans vegne, som producerede fornævnte Oluf Jensens klage til velb. etatsråd og stiftsbefalingsmand von Plessen af 7 november sidst med hans højvelbårenheds derpå skrift(mlg)

fol 230a

(mlg) dato, hvor ud? bemeldte Peder Sørensen anbefales (mlg) Oluf Jensen, som klagen omformelder, at i rette føre (mlg) for retten, blev læst og påskrevet og udi hvis herefter passerer efter foregående stævnemål skal vorde indført. Dernæst producerede Peder Sørensen en birkedommerens udstedte stævning på Oluf Jensens ansøgning af dato 13 november sidstleden contra velædle hr borgmester og råd samt rådsstueskriver, item Peder Pedersen oldermand for skrædderlauget Mads Sørensen klejnsmed og Michel Jensen Molbo, samtlige af Horsens, som dermed til i dag imod vidnesførelse var indstævnet her til retten efter forkyndelsens påskrift og stævningens videre indhold angående fornævnte Oluf Jensens forhold og gjorte skrædderarbejde, imens han har boet udi Horsens, som for retten blev læst og påskrevet og herefter udi tingsvidnet skal vorde indført. Dernæst blev de indstævnede 3 sinde lydeligt påråbt, om de eller nogen på deres vegne var, som her imod kunne have at svare, men ingen fremkom. Så i rette lagde bemeldte fuldmægtig hr rådmand Laurs Erichsen Riber af Horsens, item Simon Brand forstander sammesteds med andre borgeres skrevne attest af dato 1 juli og andre tider 1710 efter enhvers påskrift, som for retten blev læst, påskrevet og i tingsvidnet skal vorde indført. Videre i rette lagde sognepræsten af Horsens hans attest af (mlg) september sidst, såvel som rådsstueskriver Claus Voigt der påskreven med flere fornemme mænd og borgere i Horsens, deres vidne der påskrevet, som ligeledes for retten blev læst og påskrevet, og udi tingsvidnet skal vorde indført. Ydermere fremlagde fuldmægtigen en attest af Ernst Svane og madam Maren Castens med flere af Horsens deres skriftlige attest, som for retten blev læst og påskrevet og udi tingsvidnet skal vorde indført. Endnu velærværdige hr Laurids Fogh kapellan i Horsens med flere fornemme borgeres attest, som og blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Endnu ydermere i rette lagde Jens Sørensen Feldballe og Mathias Sørensen Feldballes attest, begge studenter i Horsens, som

fol 230b

blev læst og påskrevet og udi tingsvidnet skal blive [indført]. Endnu fremlagde Hans Sørensen Olstrup i Horsens [en] attest, som for retten blev læst, påskrevet og udi tingsvidnet skal vorde indført. Dernæst producerede fuldmægtigen Oluf Jensens læremesterinde Maren Jensdatter med hendes nu havende anden mands underskrift dateret 28 juni 1701, som for retten blev læst og påskrevet og udi tingsvidnet skal vorde indført, hvorefter fornævnte Oluf Jensen angav, at næste søgnedag efter hellig tre kongersdag sidst, var han på rådstuen efter borgmester og råds befaling udi Horsens og skulle anhøre Egedius Balbjerg udi Horsens hans klage, at han ham på gaden skulle have overfalden. Så uden lovmål eller nogen tilbørlig gensvar blev befalet af borgmester og råd, at han skulle straks gå i arrest, som og derhen af byens tjener i stadens arresthus blev henført, og sad der udi 3 dage og nætter, og nød ej andet til underholdning imidlertid end to stk brød og 1 stob vand, som ham blev tilskikket ved byens tjener, og kunne ikke nyde så meget halm, han kunne hvile på, førend den sidste nat, og den 3 dag, han var i arrest, kom 2 borgere af byen navnlig Mads Klejnsmed og Michel Molbo tillige en hans laugbroder Christen Svejstrup med en straf?, som de begærede af arrestanten Oluf Jensen skulle underskrive, så kunne han blive sin arrest entlediget, som han også under denne tvang måtte underskrive med tre bogstaver, såsom han hverken kunne læse eller skrive, og måtte da siden fornemme, at indholdet deraf var, at han havde fraskrevet sig sin borgerlige ret, og imidlertid under denne arrest kom sognepræsten mag. Anders Winding op på rådhuset at uddele de fattiges penge, tilsagde han arrestanten, at han ville formå det hos øvrigheden, at han skulle komme på fri fod, hvilket dog inte udrettede førend andendagen, han den omrørte (mlg) havde underskreven, men blev aldrig for den sag ham havde pålagt arrest ført nogen lovmål (mlg) nu af retten, at de indstævnede måtte påhøre, om de kunne have noget heri at

fol 231a

(mlg) eller benægte, hvis ikke ville og kunne Oluf Jensen (mlg) ved højeste ed bekræfte, således at være medfaren og fratvungen hans borgerskab. De indstævnede blev atter 3 gange påråbt, om de havde noget herimod at svare, men ingen mødte til nogen genmæle, hvorefter fuldmægtigen Peder Sørensen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

Tirsdag 9 december 1710
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Jens Pedersen og Søren Jørgensen af Ormslev, Jens Sørensen og Jens Jensen af Åbo, Morten Poulsen, Rasmus Jensen og Peder Sørensen af Stautrup.

** På sr Rasmus Madsen Værn, borger og handelsmand udi Århus, hans vegne for retten fremkom velagte Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen og Jens Christensen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget i dag at møde stævnede og varsel gav for dom, for hvis de er ermeldte Rasmus Wærn skyldig, nemlig Peder Pedersen Winther i Grundfør.. Peder Laursen ibd... og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte mænd selv, hvornæst Peder Bonde satte udi rette og formente, om ikke jo forbemeldte 2 mænd pligtige er og bør at betale til Rasmus Wærn hvis, de udi så måder søges for inden førstkommende 15 dage tillige processens tilstrækkelige bekostning, hvorpå han var dom begærende. Så blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete, hvornæst sagen blev opsat i 14 dage.

** Endnu Peder Bonde på sr Rasmus Wærns vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Nielsen og Jens Christensen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed

fol 231b

med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget i dag varsel gav Niels Jensen Søndermand, Niels Sørensen Bach og Rasmus Rasmussen Elgård, alle i Grundfør, om de ville behage uden videre forhaling at indløse deres påboende selvejergårdes skøder, som hos ham er beliggende, for den resterende processes bekostning samt indbemeldte skøder at høre læse og tilbyde, hvorefter tingsvidne agtes at tage beskrevet, og talte med Niels Søndermand og Niels Bach selv og med Rasmus Elgårds hustru. Efter kald og varselsafhjemling i rette lagde Peder Bonde på Rasmus Wærns vegne de udi kald og varsel påberåbende skøder, som til ham var leveret, nemlig Niels Jensen Søndermand hans skøde af dato 1621 d. 7 februar, dernæst ung Rasmus Rasmussen Elgårds iboende gårds skøde af dato 1624 d. 24 april, endnu Niels Sørensen Bachs skøde på hans selvejergård af dato 1691 d. 24 november, hvilke 3 skøder for retten begæredes måtte blive læst og påskrevet, som og skete, og derhos tilbød ermeldte Peder Bonde på Rasmus Wærns vegne disse indstævnede mænd af Grundfør, som her for retten var til stede, om de samme deres adkomstbreve ville indfri, hvortil Niels Sørensen Bach svarede, at han derpå havde leveret til Rasmus Wærn 10 rdl, som han syntes var nok for en halvgårdsmand, hvilke penge Peder Bonde tilstod at Rasmus Wærn havde bekommet på forårsagede processes bekostning imellem afgangen sl baron Marselis og selvejerbønderne, og når Niels Sørensen Bach betaler resten, skal hans skøde være ham følgagtig. De øvrige svarede ej noget hertil eller imod, hvorefter Peder Bonde på Rasmus Wærns vegne var tingsvidne begærende.

** Sr Andreas Nygård af Århus fremkom for retten på sin husbond mons Christen Veggerslev hans vegne og æskede den sag i rette contra Jens Nielsen Smed i Søften og var uden opsættelse endelig dom

fol 232a

begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som befindes, Jens Nielsen Smed og hustru i Søften at være lovligt her til retten indkaldt fra mons Christen Veggerslev af Århus for dom angående gældsfordring med videre til dets bevis, har velermeldte mons Veggerslev produceret en dom her af retten udstedt d. 12 februar 1709, hvor udi fornævnte Jens Smed findes indført for kapital og anden omkostning 43 sdlr foruden rente af samme kapital til betalingen skete, item for nogle hårde trusselsord at bøde 60 lod sølv, tillige for ærerørige ord at gøre ermeldte Veggerslev fornøjelig erklæring og afbigt, hvilken domssentens befindes efter dets påskrift for Jens Smed lovligt at være forkyndt, og som sagen udi 11 uger har været udi opsættelse efter begge parters begæring og samtykkelse, og Jens Smed imidlertid ej ringeste her imod har ladet svare, andet end beviser at mons Veggerslev på udlægget i stedet en stud bekommet har, vurderet for fjorten mark, og noget derefter bekom et læs hø for 4 mark, hvilket bliver 3 rdl, som kommer Jens Smed til gode. Så mødte og Jens Smed og her for retten i dag 8 uger efter forelæggelse og gjorde mons Veggerslev fornøjelig erklæring og afbigt, det øvrige tilfindes Jens Nielsen Smed efter forberørte doms formelding at betale inden 15 dage eller derfor at lide udlæg i hans bo og midler, hvor de findes, og om det ikke er tilstrækkeligt nok, da at lide videre efter loven. Denne forårsagede processes bekostning erstatter Jens Smed til mons Veggerslev med 2 rdl, til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 16 december 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Poulsen, Thøger Pedersen og Jens Pedersen af Ormslev, Jens Sørensen af Åbo, Peder Sørensen af Stautrup, Peder Michelsen Mors af Vejlby og Rasmus Olufsen af Viby.

Tirsdag 23 december 1710
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Sørensen af Åbo, Søren Jørgensen, [Jens]

fol 232b

Poulsen og Jens Pedersen af Ormslev, Morten Poulsen og Peder Sørensen af Stautrup.

** Efter den slutning, som skete af retten i dag 4 uger udi den sag imellem velb. baron Peder Rodsteen på den ene og velb. Christian Charisius på den anden side, er således afsagt: Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og som velb. baron Peder Rodsteen ved sin udi sagen beskikkede fuldmægtig sr Peder Sørensen prokurator i Århus haver her til retten ladet indstævne velb. Christian Charisius til Constantinsborg angående en ejendomspart, som skal være 5/14 parter udi Morten Poulsens påboede gård i Stautrup medregnede hans parter, hvilke hr baronen formener sig at være berettiget, og til dets bevis er af bemeldte fuldmægtig i rette lagt næstleden 11 november et til hr baronen af mag. Trane, sognepræst i Ormslev, udgiven skøde dateret Ormslev 16 maj 1706, hvor udi sl Clemen Poulsens børn i Stautrup arveligt var tilfalden i fornævnte selvejergård i Stautrup, hvilke ejendomsparter mag. Trane sig nogen tid tilforn skal have tilforhandlet, og findes samme ejendoms 5/14 parter at være her for retten lovligt lovbudt af Poul Clemensen, dragon af Hørning, på egne og broder Mogens Clemensens vegne efter derom forhvervet og her udi retten produceret lovbudsvidne af 20 april 1706, hvorefter de samme ejendomsparter til ommeldte mag. Trane solgt haver. Så ses af forbemeldte lovbudsvidne, at hr baron Rodsteen derfor lovligt er blevet indstævnet, men ej derimod noget har ladet svare. Dernæst fremlægges en beskikkelse under baronens forvalter sr Peder Hansen Heyde hans hånd til Mogens Clemensen i Viby dateret Århus 21 november næstafvigte med beskikkelsesmændene Jens Nielsen Brandt og Søren Christensen Tørring af Århus deres skriftligt gjorte forretning af 22 dito, hvor udi meldes, at fornævnte Mogens Clemensen haver tilstået samme beskikkelse (mlg) tillige med hans nu sl broder Poul Clemensen havde solgt til mag. Mads Trane bemeldte 5/14 dele parter i den selvejergård og ejendom. Ligeledes producerede Peder Sørensen et tingsvidne her af retten udstedt d 14

fol 233a

(mlg) af ses, bemeldte gårds beboer Morten Poulsen i Stautrup udi sit aflagte vidne forklarer, at da han solgte til sl baron Marselis hans anpart udi bemeldte selvejergård og ejendom, da blev undtagen hans sl broders børns Poul Clemensen og Mogens Clemensens anparter, og ydermere forklarer Morten Poulsen, hvorvidt samme ejendom sig strækker, in alles fra skel til vandet, hvilket Jørgen Jensen udi Viby og udi sit aflagte vidne gør forklaring om, hvor skellet går på omtvistede ejendom, men ikke er givet nogen separation på ommeldte ejendom. Mogens Pedersen i Viby vidner, at nogle år, han gjorde hoveri til Constantinsborg, var omtvistede ejendom ikke indhegnet under gårdens mark. Endnu fremlagde fuldmægtigen Peder Sørensen hans skriftlige underskrevne indlæg og irettesættelse af dato 25 november sidstleden. Herimod at svare mødte udi retten velb. Christian Charisius på Constantinsborg hans fuldmægtig sr Niels Ovesen, som producerede en genpart dom her af retten udstedt d 18 august 1685 angående en panteforskrivning og obligation af Peder Jensen i Stjær og hans hustru Birgitte Jensdatter udgivet til sl baron Marselis på kapital 50 rdl, hvorimod de pantsatte den halve part af de 5/7 udi fornævnte Morten Poulsens gård og ejendom, hvilket pantebrev og obligation bemeldte Peder Jensen og hustru ej til rette tid haver indfriet, og derfor er blevet tilfunden samme kapital 50 rdl inden 15 dage at betale, eller og hr baronen pantet efter lovlig vurdering at tiltræde og ejendommen beholde, men som for mig her udi retten ej noget er produceret, hvoraf ses, at sl baron Marselis forbemeldte ejendomspart efter lovlig vurdering og domsformelding er blevet berettiget, langt mindre bevist noget af forbemeldte 5/14 parter i foreskrevne ejendom under stamhuset Constantinsborg at være inkorporeret. Altså har jeg, efter de for mig i retten producerede breve og bevisligheder, ej vidst rettere at kende og dømme, end hr baron Rodsteen efter bemeldte lovbudsvidne og d(mlg) så i hænde havende skøde, samt de udi sagen førte vidnesbyrd, jo bør nyde og beholde fornævnte 5/14 parter udi bemeldte Morten Poulsens påboende selvejergård dets underliggende ejendom og skovparter, såvidt ham efter rigtig og lovlig rebning

fol 233b

tilkommer. Processens omkostning ophæves på begge sider. Til bekræftelse under min forsegling, actum ut supra. Sr Niels Ovesen på sit velb. herskabs vegne var genpart dom begærende, og sr Peder Sørensen var i lige måde dommen beskrevet begærende på baron Rodsteens vegne.

** På velfornemme sr Rasmus Madsen Værn, borger og handelsmand udi Århus, hans vegne fremkom for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede den sag i rette contra Peder Winther og Peder Laursen af Grundfør for gæld, de til velermeldte Rasmus Wærn skyldige er efter forrige irettesættelse og saggivelse, hvornæst de indstævnede blev påråbt i dag så vel som i dag fjorten dage sidst, 3 sinde lydeligt, men ikke de eller nogen på deres vegne mødte noget her imod at svare eller afbevise. Så blev sagen fremdeles endnu opsat i 4 uger.

** Dernæst blev i dag af retten udmeldt stokkemænd, som fra førstkommende nytår tingdagen derefter og til Sct Hansdag retten har at betjene, og på det den ene ej skal være hårdere dermed bebyrdet end den anden, skal de, hvor to mænd en gård bebor, skiftes til at betjene retten hver sin tingdag, nemlig af Åby Michel Bonde og hans broder Jens Bonde for én gård, Hasle: Jens Nielsen og Thomas Gregersen én gård, Rasmus Erichsen én gård, Jens Nielsen og Laurs Nielsen for én gård, Niels Erichsen og Jens Jørgensen for én gård, Brabrand: Michel Rasmussen og Søren Poulsen for én gård, Jens Andersen og Mogens Christensen 1 gård, Søren Nielsen 1 gård, hvilke haver at møde på næstkommende tingdag efter julehelliget, retten som forbesagt at betjene.

Her endes dette gamle år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt tilkommende nytår, amen, i jesu navn, amen.

fol 234a

ANNO 1711

Onsdagen efter julehelliget d. 7 januar
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, Friderich Rubertsen i Holme, tingskriver, og 8 tinghørere, nemlig Michel Rasmussen, Søren Nielsen og Mogens Christensen af Brabrand, Rasmus Erichsen, Niels Erichsen, Thomas Gregersen og Laurs Nielsen af Hasle og Jens Nielsen Bonde af Åbo.

** Læst en anordning af forvalteren sr Albret Aalum udgiven til Peder Jensen Bonde i Lisbjerg af dato Århus d. 5 januar 1711.

** Forvalter sr Albret Aalum lod læse og påskrive en mandat om hans kgl maj. ordrer og befalinger af alle vedkommende med iver og nidkærhed allerunderdanigst at efterleves af dato København 24 december 1710.

Tirsdag 13 januar 1711
Den dag i dommers sted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne hørere, nemlig Jens Andersen, Michel Rasmussen og Søren Nielsen af Brabrand, Jens Nielsen, Rasmus Erichsen, Jens Jørgensen og Jens Nielsen Åby af Hasle og Michel Bonde af Åby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg lod ved sr Peder Sørensen forpagter på Marselisborg producere en ekstrakt af hans KM allernådigste anordning om strandvagt angående pestvæsen under hr stiftsbefalingsmand von Plessens hånd, dateret Fussingø 22 december 1710, som ikke alene her i dag for retten skal vorde læst og påskrevet, men endog fremdeles hver tingdag efter allernådigst anordnings tilhold.

** Sr Peder Sørensen forpagter på Marselisborg på hans excellence Gyldenløves forvalter over Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom og tilkendegav, at det ulykkelige vanheld var sket, og drab beganget på en hans høje excellences bonde og tjener af Viby ved navn Jens Jørgensen, som næstafvigte 6 januar imellem Århus og Viby på vejen død er befundet, og som drabsmanden skal eftersættes og efter loven eftermålsmanden forfølge eller, i fald om det af dem efterlades, ikke af [ejeren?] på hvis grund drabet sket er, så

fol 234b

stod nu for retten bemeldte afdøde Jens Jørgensens hustru Maren Mouridsdatter? som rette eftermålsmand og sig erklærede, at det ikke var hendes evne eller vilje sagen at udføre, men ydmygst begærede, at forvalteren på sit høje herskabs vegne sig den ville antage og efter loven udføre. Da eftersom loven pag. 122 befaler, at når drab er sket, og der tvivles om manddraberen, da skal sandemænd derefter på første tingdag efter gerningen sket er opkræves, til hvilken ende bemeldte Peder Sørensen her af retten begærede, at ham otte lovfaste dannemænd her udi birket måtte opkræves og udnævnes til sandemænd, som måtte anbefales med al flid at eftersøge og oplede banemanden, og samme deres forretning endelig her for retten efter loven at forklare, og som vidner udi sagen såvidt til oplysning kan haves, bliver indstævnet her til retten til i dag 8 dage at forhøre, så ville og retten tilholde sandemændene, at de på den tid er nærværende for at fornemme, om de af samme vidner og en oplysning kan have, og, om muligt er, deres tov og forretning af athjemle og bekræfte, hvorefter af retten blev opkrævet efterskrevne sandemænd, navnlig Anders Sørensen i Lisbjerg, Peder Thomasen i Spørring, Peder Rasmussen i Tilst, Michel Jensen i True, Jens Pedersen Loft i Ingerslev, Anders Rasmussen ibd, Eske Jensen og Hans Simonsen af Viby, som hermed anbefales, at de straks efter denne opkrævelses forkyndelse under deres faldsmål efter loven, straks og alvorligt erkyndiger dem om hvem, fornævnte Jens Jørgensens banemand har været, og her for retten i dag 8 dage møder for at anhøre, hvis vidner udi sagen ført vorder, og så deres forretningen efter loven, om muligt er, til den tid at indgive og endelig bekræfte.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg på sit herskabs vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Rasmus Michelsen og Jens Jensen Borresen af Ravnholt, som afhjemlede, at de med 14 dages varsel til i dag (mlg) hidstævnet Søren Jensen og Rasmus Nielsen begge af Solbjerg imod vidner at påhøre

fol 235a

og spørgsmål at svare angående ulovligt skovhug, som ermeldte mænd på hans velb. herskabs ejendom og skovspart i Ingerslev skov forøvet haver. Herom at vidne er stævnet med 8 dages varsel til i dag Mads Michelsen i Ravnholt, Laurs Rasmussen, Michel Loft i Solbjerg, og talte kaldsmændene med de indstævnede personer selv, hvorpå de gjorde deres ed efter loven, hvornæst eden af lovbogen blev for vidnesbyrdene oplæst med formaning til sandhed at vidne. Herimod at svare mødte sr Anders Jørgensen Bro af Århus på fornævnte Rasmus Nielsen og Søren Jensens vegne af Solbjerg og begærede vidnesbyrdene måtte separeres, som også skete. Så fremstod først at vidne Mads Michelsen i Ravnholt, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at nogen tid før juleaften sidstafvigte kom han ridende over Solbjerg mark, østen for adelsvejen på et sted kaldes Solbjerg skov, hvor han så liggende en risbøg, som var afsavet ved roden. Red så derfra til Solbjerg til Michel Loft og tog ham og hans tjenestekarl Laurs Rasmussen med sig ud til fornævnte risbøg, og da de kom til fornævnte træ, holdt fornævnte Rasmus Nielsen og Søren Jensen der med en vogn, og havde de da afsavet samme risbøg i 4 stk vognlange og havde kløvet det og havde læsset det på deres vogn. Så sagde Mads Michelsen til dem, de kunne lige så vel have ført det helt hjem, som de havde kløvet det, hvortil de svarede, han skulle intet kære sig derefter, det var intet af hans, og ikke heller kommen fra Ravnholdt grund, og bad de vidnet at han skulle intet tale derom, hvorpå han bad Michel Loft og hans karl drages til minde. Og videre vant, at han fulgte vognsporet fra Stoberg i Ingerslev skov og til Solbjerg mark, som det omvundne træ befandtes, og syntes ikke andet end det jo var den samme risbøg, som var afsavet i Ingerslev skov. Anders Bro tilspurgte vidnet, om han så Rasmus Nielsen og Søren Jensen havde afsavet det omvundne

fol 235b

træ i Ingerslev skov, hvortil han svarede nej. For det [andet] om han vidste, de havde lagt træet på Solbjerg mark, hvortil han svarede nej. 3 om han tog vare på træet, som lå på Solbjerg mark eller på stubben eller og spåner deraf, hvortil han svarede nej. 4 om han vidnede Rasmus Nielsen og Søren Jensen hjemførte det omvundne træ, som er funden på Solbjerg mark, hvortil vidnet svarede, han så de læsset det på deres vogn og holdt på stedet dermed, som hans vidne om formelder. Anders Bro begærede af dommeren, han ville tilholde vidnet direkte på spørgsmål at svare nej og ja. Videre blev vidnet tilspurgt, om de hjulspor, som han har omvunden, træffede alle steder og var kendeligt, hvortil vidnet svarede, han vidste ej videre derom, end som han forhen aflagt haver, og videre vidste han ikke. Michel Loft af Solbjerg vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at nogen kort tid før jul efter Mads Michelsen af Ravnholt hans begæring medfulgte vidnet tillige med Laurs Rasmussen ud på Solbjerg mark, som omvundne træ lå, og da så han bemeldte 2 mænd holdt med heste og vogn og havde da omvundne træ på, som da var kløvet i fjorten stk, og da tilspurgte Mads Michelsen dem, hvorfor de holdt og læssede så sildigt, kunne I ikke lige så vel aget det helt hjem her fra stedet, som kløvet det, hvorpå de gav til svar, kærer jer ikkun intet derefter, det er intet kommen af Ravnholt grund, hvorpå Mads Michelsen bad dem drages til minde. Om morgenen derefter kom skovfogeden Jens Loft af Ingerslev til vidnet og bad ham, at han ville følges med ham til stedet, som omvundne træ lå, som og skete, og dengang de kom til stedet, som træet havde ligget, fulgte de vognsporet fra stedet og ind i Ingerslev skov til stubben, hvor træet var afskåren, og var ham fuldt vitterligt, at samme omvundne træ havde været groet i Ingerslev skov på den stub, som der var afskåren. Ydermere efter tilspørgelse vant, at fornævnte Søren Jensen og Rasmus Nielsen kørte bag efter Mads Michelsen og vidnet (mlg) byen med vognen med ommeldte træ på, men om de kørte det i deres gård eller ej, vidste

fol 236a

(mlg) eller de kastede det af på marken. Anders Bro tilspurgte vidnet, om det omvundne træ ikke lå i to nætter på Solbjerg mark, førend det blev ført derfra, hvortil vidnet svarede, det lå der nok en nat over til om anden natten, og kom han derom 2 gange, som det lå. Videre blev tilspurgt, om hans folk ikke begærede nogle gange af ham, han ville lade spændt for vognen og føre det omvundne træ hjem, hvortil vidnet svarede, det kan han ikke nægte, at hans folk jo havde begæret det. Videre blev tilspurgt, om han tog mål på stubben eller på roden eller spor deraf, hvortil han svarede og ydermere tilstod, at det var det omvundne træ, og fandtes en skæl på stubben i skoven, som var uddragen af træet, da det var omfalden. Videre blev tilspurgt, om han havde set fornævnte 2 mænd havde hugget eller afsavet det omvundne træ i Ingerslev skov, eller det derfra bortført, hvortil vidnet svarede nej. Laurs Rasmussen tjenende fornævnte Michel Loft i Solbjerg vant med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid efter begæring fulgte han med Mads Michelsen og Michel Loft ud på Solbjerg mark, hvor han så fornævnte Rasmus Nielsen og Søren holdt med en vogn og havde læsset fjorten stk klove ristræ på, som de kørte afsted med imod Solbjerg, og dengang de kom til stedet, som de holdt og læssede, sagde Mads Michelsen til dem hvorfor de læssede så sildigt, og om de ikke kunne lige så vel ført det helt hjem, som kløvet det der, hvortil de svarede, han skulle intet kære sig derom, det var intet kommen af Ravnholt grund. Videre vidste han ikke at vidne. Dernæst fremstod Jens Loft i Ingerslev, skovfoged over Ingerslev skov, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at nogen tid før jul sidst, kom han i skoven for den at tilse, hvor han fandt en risbøgerod, som var afsavet bøgekroppen fra, som var i tykkelse fem kvarter størrelse, som træet var afsavet, hvor han da

fol 236b

fulgte vognsporet fra stubben og til stedet, som det omvundne træ havde ligget. Red så til Solbjerg og tog der Michel Loft og fornævnte Mads Michelsen med sig, og fulgte de så sporet derfra igen og til stubben i skoven, som risbøgen var afsavet, og fandt han vognsporet fra stedet som træet lå og til Solbjerg, og bekræftede vidnet, at det var omvundne træ, som var savet fra stubben i Ingerslev. Videre vidste han ikke. Anders Bro tilspurgte vidnet, hvor mange steder han syntes de havde afskåren samme risbøg, hvortil han svarede, det vidste han ikke. Videre blev tilspurgt, hvem der afsavede træet og førte det af skoven og lagde det på Solbjerg mark, hvortil vidnet svarede, han kunne tænke, at fornævnte Rasmus Nielsen og Søren Jensen havde gjort det, efter Michel Lofts og Mads Michelsens beretning og aflagte vidne, som fandt bemeldte med ved træet på marken, som omvundet er. Anders Bro ville formode ej noget på Mads Michelsen af Ravnholt hans aflagte vidne skal vorde reflekteret, såsom han i dets omgang har anstillet sig som en sagsøger. Ligeledes Jens Loft, som slutter sit vidne efter tanker og prætentioner, ellers var Rasmus Nielsen og Søren Jensen her for retten til stede og sig således erklærede, at de med en god, usåret samvittighed kunne bekræfte, aldrig at have afsavet den omvundne risbøg eller den bortført, men fandt samme træ på Solbjerg mark, hvorefter Niels Ovesen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 20 januar 1711
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg efter skriftlig anordning til ham under forvalterens hånd, tingskriveren, og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Erichsen, Thomas Gregersen og Niels Erichsen af Hasle, Jens Nielsen Bonde af Åby, Michel Rasmussen, Søren Nielsen og Mogens Christensen af Brabrand og Laurs Nielsen af Hasle.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på sin herre baron Peder Rodsteens vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder

fol 237a

[Brandeborg] og Jens Poulsen begge boende i Herst, som afhjemlede med oprakte fingre ved ed efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget i dag at møde lovligt havde indkaldt Anders Nielsen i Grundfør samt begge hans tjenestekarle, Mads Christensen og Søren Rasmussen Elgård, for vidner at påhøre angående ulovligt skovhug, de næstafvigte 20 december skal have forøvet og var antruffet med. I lige måde indkaldt synsmænd og vidnespersoner, Søren Pedersen Skovfoged, Christen Laursen og Baltzer Hansen, Peder Winther og Andreas Nygård, alle af Grundfør, deres sandhed herom at vidne og til spørgsmål at svare. Endelig og til samme tid og sted indkaldt skovfogeden Søren Pedersen forbemeldte vidner således kunne udfalde, noget deraf ham måtte anrøre, og som de indstævnede vidnespersoner ikke samtlige var til stede, så begærede Peder Hansen, at sagen måtte opstå i 14 dage, og forberørte vidnespersoner måtte forelægges at indfinde sig deres vidner og syn at aflægge, hvilket af retten blev bevilliget.

** På deres høje excellence Gyldenløve hans forvalter sr Albret Aalums vegne fremkom for retten sr Peder Sørensen forpagter på Marselisborg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Niels Sørensen begge boende i Viby, som vant og kundgjorde, at de i dag 8 dage hid til tinget til i dag havde i rette stævnet Michel Clausen kyrassér eller dragon under brigader Fusman? med en skriftlig stævning her af retten udstedt de dato 13 januar sidstafvigte imod syns og vidnesførelse angående et drab, som imellem d 5 og 6 januar skal være forøvet på en hans høje excellences bonde og tjener af Viby ved navn Jens Jørgensen. I lige måde havde og hidstævnet Peder Simonsen i Viby med flere syns- og vidnesbyrd udi sagen efter stævningens videre indhold og formelding, som for retten blev læst og påskrevet, hvorefter (mlg) kaldsmænd aflagde deres ed med oprakte fingre efter

fol 237b

loven, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvilken stævning herefter skal vorde indført. Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus, fuldmægtig for bemeldte Michel Clausen kyrassér hans vegne fremkom her for retten og svarede, at om endskønt Michel Clausen ikke frygter sig for sagen eller vidnesbyrds førelse, så alligevel ville Bro formene, stævnemålet ikke så lovligt at være givet, som ske burde, i henseende Michel Clausen er stævnet til denne ret under et fremmed birk med 8 dages kald og varsel, som er stridende imod loven, men burde have haft fjorten dages varsel ifølge af loven, og ville Bro hos dommeren fornemme, om han tør understå sig at tilstede nogen vidnesbyrds førelse imod Michel Clausen førend lovligt kald og varsel sker. Peder Sørensen derpå replicerede, at dommeren skal af sagen erfare, at den sig her til retten har begivet, eftersom drabet i birket er begået, og dér efter loven bør forfølges, og som Michel Clausen var arrest undergiven i birket, og der ikke fandtes på Marselisborg den lejlighed, at han der kunne være udi sikkerlig forvaring, blev han af dets årsag under vagt af hans høje excellences bønder udi hans høje excellences gård i Århus, altså formener han efter loven, at der ikke udkrævedes mere end 8 dages varsel udi slig en sag, som var og for tiden for ham selv at vidne, og derfor formodede kald og varsel at være lovligt, og vidnerne at stedes til forhør. Anders Bro hertil kortelig svarede, at omendskønt desværre at drabet skal være sket på Marselisborg mark, så kan det ikke forbyde Michel Clausen eller nogen, at imodtage vidnesbyrd eller nogen sigtelse, uden 14 dages kald og varsels givelse ifølge af loven, helst fordi han har været arresteret udi Århus, og der er stævnet med otte dages kald og varsel hid til tinget, og i det øvrige refererede sig lovbogen. Peder Sørensen endnu som tilforn refererede sig til sit forrige og formodede dommeren (mlg) lovens pag. 20, som udtrykkeligen forbyder? Michel Clausen til denne sag at (mlg)

fol 238a

(mlg) ting, og som det da af loven eragtes at være hans værneting, så udfordres ej videre dertil end 8 dages varsel, hvilket han stillede til dommerens forsvarlige kendelse. Anders Bro hertil kortelig svarede, at dersom Michel Clausen skulle være manddræber, som ikke vil formodes, så burde han at have været arresteret i birket og ikke uden birket, såfremt 8 dages kald og varsel skulle gælde imod Michel Clausen, videre agtede han ufornødent at svare. Dommeren resolverede, at i anledning af loven pag. 20 eragtes for lovligt, at vidnerne stedes til forhør, helst som det er en drabssag, og Michel Clausen derfor sigtes og udi arrest over hans høje excellences bønder og i hans egen gård har været i forvaring, hvorfor sagen efter dette givne stævnemål bør at have fremgang, i hvornæst fuldmægtig Peder Sørensen af retten begærede, at den befaling til 8 sandemænd, i dag 8 dage her af retten blev udstedt, måtte vorde oplæst, og sandemændene fremkaldt de forehavende vidner at anhøre, om de deraf nogen oplysning til deres forretnings fuldbyrdelse kan have, hvilken befaling her for retten blev læst og påskrevet, og udi hvis passerer skal vorde indført. Så var nu mødt her for retten de udnævnte 8 sandemænd, nemlig Anders Sørensen i Lisbjerg, Peder Thomasen i Spørring, Peder Rasmussen i Tilst, Michel Jensen i True, Jens Pedersen Loft og Anders Rasmussen i Ingerslev, Eske Jensen og Hans Simonsen i Viby, alt ifølge af befalingens tilhold, som de tilstod her for retten dem lovligt at være forkyndt. Dernæst producerede fuldmægtig Peder Sørensen en synsattest og vidne under hr regimentsfeltskærer Anton Georg Hardings hånd dateret Århus 6 januar 1711, som forklarer hvorledes, den afdøde Jens Jørgensen [sår]mål er befunden, hvilken attest for retten blev læst, påskrevet og udi tingsvidnet skal vorde indført. Dernæst fremstod synsmænd, navnlig

fol 238b

Peder Simonsen, Jens Rasmussen Amdi, Niels Mortensen og gl Søren Michelsen alle boende i Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de næstafvigte 6 januar tillige med fornævnte regimentsfeltskæreren synede og besigtigede afdøde Jens Jørgensen, som befandtes således 1. at han havde et hug i hans pande, som en halv finger lang, hvilket gik et halvt strå bred ind i benet. 2. havde han et fladt hug oven på hovedet, så man kunne se det bare hovedben, som en daler stort, og lidet fra det samme sår hængte det afhugne kød med lidt? ben ved. 3. befandtes to hug, som var gangen fra det højre øre og lige ned i nakken, som var efter figur lige som [et fladt kors] da det ene hug gik lige ned i halsen, så at det var ganske skilt fra benet, men det andet hug gik ret ind i hovedet ganske igennem benet, og havde regimentsfeltskæreren jernet derinde, som han udi sit videre vidne har forklaret, og syntes de det kunne være gjort enten med en sabel eller pallask. 5. forklarede vidnerne, at han udi den højre arm, ret i armbuen, var huggen så dybt ind, at den øverste del var ganske derfra huggen, så der var intet som der ved kunde holde uden lidet sener og kød. End ydermere forklarede vidnerne, at Jens Jørgensen havde et langt hug på hans højre skulderblad, som var gået igennem alle klæderne, dog ingen skade gjort på kroppen, havde og derforuden på kjolen nogle små huller to eller tre steder. Endnu vant og kundgjorde vidnerne, at de visiterede hans kjoletaske og lommer og fandt ikkun alene på ham en skilling i en pung, og fandtes vognen hos ham stående på adelvejen imellem Århus og Viby imellem Marselisborg mark på et sted kaldes Smedesig, og var hestene da borte fra vognen (mlg) den afdøde Jens Jørgensen ved den østre side af vognen. Endnu blev af bemeldte fuldmægtig Peder Sørensen produceret en attest under fornævnte hr regimentsfeltskærer og mester Samuel Baufrin kirurg deres

fol 239a

(mlg) Århus d 7 januar sidstafvigte, af indhold hvorledes den anholdende Michel Clausens kårde eller pallask ved eftersyn er befunden, hvilken attest for retten blev læst og påskrevet og herefter udi tingsvidnet skal vorde indført. Og nu fremstod her for retten efterskrevne vidnespersoner, for hvem eden af lovbogen blev oplæst med formaning til enhver deres sandhed at vidne, alt hvad de kan have hørt og set denne sag anrørende, og derpå først vant Michel Nielsen, borger af Århus, at næstafvigte 7 januar var han udi byfogedens hus i bemeldte Århus tillige med flere, hvor og var Michel Clausen kyrassér, som blev befalet at udtrække sin kårde eller pallask, som og skete, hvilken kårde eller pallask på begge sider fandtes besmittet af blod, og så han, at feltskæreren blødte sin finger og strøg på kården, hvor blodet var, kunne den deraf gøre ganske ren, men hvor rustet fandtes ville det ikke således lade sig gøre, og blev balgen af kården opskåren, men om der var nogen besmittelse af blod, hunne han ej andelrledes omvinde, end som af regimentsfeltskærerens beretning, som forklarede, at der befandtes inden på tvende små pletter, som syntes imod rust at være blod. Ydermere vant vidnet, at byfogeden sagde til Michel Clausen, hvor er det blod kommet på Eders kårde eller pallask, hvortil Michel Clausen svarede, at det var ikke blod, det var rust. Så sagde byfogeden, hvad vil I sige, her står mænd, som kan klarligt se, det er blod. Anders Bro tilspurgte vidnet, om han kunne kende, det var blod eller rust, som sad på kårdeskeden, og om han forstod sig derpå. Vidnet svarede, at han selv kendelig så tvende små pletter inden i balgen, da den var opskåren, som nok syntes at kunne være blod, og høret vidnet, at regimentsfeltskærer Harding og mester Samuel Baufrin sagde, det var blod, men om det var blod eller ej, som fandtes i balgen, vidste han ikke uden efter feltskærerens beretning, hvorpå vidnet aflagde sin ed så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Endnu fremstod Herman Christensen Skrædder af Århus, som vant, at næstafvigte 7 januar var han udi byfogedens hus i Århus, hvor og (mlg) Michel Clausen og en del folk af byen, og da

fol 239b

han var indkommen i stuen, sagde byfogeden til bemeldte Michel Clausen, lad mig se på Eders kårde, hvortil Michel Clausen svarede ja, og bad byfogeden ham så udtrække sin kårde, hvorpå han det og straks gjorde, og tog så byfogeden kården i sin hånd og sagde så til vidnet og nogle andre hosværende, at vi skulle syne på denne kårde, om der kunne synes, det var blod, der var på den, hvortil at vidnet svarede og sagde ja, såsom det var kendeligt nok på bemeldte kårde, eftersom der fandtes to eller tre steder på kården besmittelse, ungefær to eller tre fingers bred lang hvert sted, på begge steder og mødte lige ved hverandre, og derforuden fandtes endda udi den flade ryg på kården en blodstribe ungefær så lang som ledemodet af en finger, og sad en blodstrint så stor som en knappenålshoved op imod fæstet på den. End ydermere vant vidnet, at han så regimentsfeltskæreren blødte sin finger og strøg på kården, hvor blodet var, og da lod det sig afviske, men hvor rusten var, ville det ikke lade sig gøre, og var det kendeligt nok, at det var frisk blod, og blev balgen opskåren, hvor udi fandtes tvende pletter, som nok syntes kunne være blod, men dog ikke kunne gøre nogen fuld forklaring derfor. Og da kården således var befunden, tilspurgte byfogeden Michel Clausen, hvor er det blod kommen på Eders kårde, dertil han svarede, det var ikke blod, men var rust. Så sagde byfogeden, hvad vil det sige, står her så mange og siger, det er blod, da svarede Michel Clausen, at byfogeden havde formanet ham at sige sandhed. Er det blod, så lad det være blod. Anders Bro tilspurgte vidnet, om kården i æggen på siderne, som pletterne sad, ikke var blod og ej blodig, hvortil vidnet svarede, at kården var blodig, som meldt er, hvorpå vidnet aflagde sin ed så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Poul Pedersen Calmer af Århus fremstod og vant, at næstafvigte 7 januar var han udi byfogedens hus i Århus, hvor og fornævnte Michel Clausen med flere var, og da så han, at bemeldte Michel Clausens [kårde] var udtrukket af balgen, som han så at regimentsfeltskærer Anton Harding og mester

fol 240a

Samuel Baufrin synede og besigtigede, hvilket vidnet og efter (mlg), som han ej rettere kunne se, end der jo var besmittelse på begge sider af kården med blod, som bemeldte regimentsfeltskærer og Samuel Baufrin fuldt og fast tilstod at være blod, hvor da byfogeden tilspurgte fornævnte Michel Clausen, hvor det blod var kommen på hans kårde, hvortil han svarede, det var ikke blod, da sagde byfogeden til Michel Clausen, hvad vil I sige, står her så mange og siger det er blod, så svarede Michel Clausen er det blod, så lad det være blod, hvorpå vidnet aflagde sin ed så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord, hvorpå Peder Sørensen fremviste den omvunden kårde, som Michel Clausen vedkendte sig her for retten, som var den selvsamme som blev synet i byfogedens hus bemeldte 7 januar, og var Michel Clausen endnu med det samme mundheld, at det var rust, som var på kården, og ikke blod, det ham var vidende, skulle der være noget blod kommet til den, var det ham ubevidst. Derefter begærede Peder Sørensen, at de andre øvrige vidner måtte komme til forhør. Så fremstod Søren Christensen Ladefoged i Århus, som vant og kundgjorde, at næstleden 5 januar indkom fornævnte Michel Clausen udi vidnets hus om formiddagen, som begærede, han måtte sætte sin hest i gården, mens han forrettede sit ærinde i byen, hvilket og blev ham tilladt. Gik så ud i byen og indkom igen imod aften, noget tilforn var den afdøde Jens Jørgensen indkommen i vidnets hus, hvor de begge sad og drak en potte øl eller to, dog hver for sig. Noget hen på aftenen klokken ungefær 6, da konsumptionsbetjenten kom op og havde aflagt sit regnskab, og så hjalp betjenten den afdøde Jens Jørgensen på sin vogn og ud af porten, og Michel Clausen blev siddende så længe efter, mens han drak øl for en skilling, som kunne være et halvt kvarter imellem Jens Jørgensen bortkørte og til Michel Clausen rejste ud af porten efter. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om han ikke hørte, at imellem (mlg) afdøde Jens Jørgensen og Michel Clausen, at der faldt grove ord imellem dem, imidlertid de (mlg) hus, nemlig, at Michel Clausen

fol 240b

sagde til Jens Jørgensen, at en del de Vibymænd var nogle nøller, og hovedet burde være huggen af dem, hvortil vidnet svarede nej. Endnu tilspurgte, om ikke konsumptionsbetjenten Jacob Jensen sagde til den afdøde Jens Jørgensen, at det var ham ikke tjenligt at have nogen handel med en kyrassér eller dragon, thi han vel vidste at slagterens dreng kunne slå ham, hvortil vidnet svarede nej, han ikke hørte det. Endnu tilspurgte vidnet, om han ikke hørte, at Michel Clausen sagde, da han red bort, at nu ville han ride, så kunne han følges med bonden hjem, hvortil han svarede nej, og over alt blev han tilspurgt, om han ikke hørte nogle ord falde imellem bemeldte den afdøde Jens Jørgensen og Michel Clausen, mens de samme tid var udi hans hus, og hvad de ord kunne have været, hvortil vidnet svarede, han vidste ej videre end som han omvundet haver. Fuldmægtigen tilspurgte vidnet, hvem der var i hans hus andre fremmede i al den tid, fornævnte Jens Jørgensen og Michel Clausen var der, enten inden- eller udenbys, dertil vidnet svarede, han vidste ingen at navngive, ikke heller var enten hustru eller piger ind imidlertid uden en liden, som tappede øl. Anders Bro tilspurgte vidnet, om Michel Clausen imidlertid han var udi hans hus, skikkede sig ikke høfligt og vel imod dem, der var derinde og havde ingen uenighed, enten i ord eller gerning med nogen, hvortil vidnet svarede, han vidste ej videre, end han havde vundet, hvorpå han aflagde hans ed efter loven, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Endnu fremstod at vidne konsumptionsbetjenten ved Brobjergs port i Århus, (mlg) Jensen, som vant og kundgjorde, at næstleden 5 januar var han inde udi ermeldte Søren Christensen Lade[fogeds] hus i Århus ungefær klokken 5 slet om aftenen, hvor da inde var fornævnte afdøde Jens Jørgensen

fol 241a

(mlg) Michel Clausen, som sad og drak hver for sig ved bordet et arms (mlg) og siden han var indkommen forblev de hos hverandre en halv times tid. Imidlertid betalte Jens Jørgensen vidnet 4 skl, han var ham skyldig, og ville endda Jens Jørgensen have haft øl for en skl mere, men vidnet sagde nej, han skulle ikke have mere dengang at drikke, han skulle rejse hjem. Fornævnte Michel Clausen sagde og til ham, navnlig Jens Jørgensen, han skulle rejse hjem, han skulle ikke sætte hans gerning efter ryttere eller soldater, han skulle køre hjem til hans kone og børn denne gode aften, så ville han gøre, om han var bonde, og ikke sidde og nøle i købstaden så længe. Så slog fornævnte Jens Jørgensen i bordet og blev ved og sagde, vi er ingen nøller i Viby, vi er raffinerede mænd. Så sagde vidnet til Jens Jørgensen, I skulle inte slå i bordet for nogen, for Rasmus Slagters dreng kan slå Eder. Da klokken var ungefær 6, fulgte vidnet Jens Jørgensen ud til sin vogn, som stod uden for porten, så han kom til at køre, gik så vidnet ind i stuen til fornævnte Søren Christensens, hvor han og fornævnte Michel Clausen sad og drak et krus øl, og et halvt kvarter derefter red Michel Clausen ud af porten efter Jens Jørgensen, hvorpå vidnet aflagde hans ed med oprakte fingre efter loven, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Peder Sørensen tilspurgte Michel Clausen, som stod ledig og løs, om han kan erindre sig, at de ord, som konsumptionsbetjenten har omvundet, og således som han har forklaret at være tilgået, at det således imellem Jens Jørgensen og Michel Clausen gået og passeret, hvortil Michel Clausen svarede, at han tilstod fornævnte Jacob Jensens vidne at være sandfærdigt, ligesom han det vundet og aflagt har. Peder Sørensen endnu ydermere tilspurgte Michel Clausen, om han overfor Jens Jørgensen havde gået i forløfte ved Harlev mølle? da han tjente der for en stor kniv, og om han vidste en var betalt af Jens Jørgensen eller han havde betalt den, og om han ikke mødte? udi sl Jens Jørgensens gård ved juletid (mlg) betaling for samme skærekniv, hvorpå

fol 241b

han ville udsige sin bare sandhed, videre vidtløftighed derom at forekomme. Derpå han sig erklærede, at han hverken havde gået i nogen forløfte for ham, mindre nogen skærekniv for ham betalt, ej heller krævet derfor nogen betaling. For det andet tilspurgte Michel Clausen, om han tog den vej, da han var i selskab med Jens Jørgensen lige fra Århus ad adelvejen til Viby, hvortil han svarede, han fulgte adelvejen lige fra Århus og til Stillingdams bro, som er skellet imellem Viby mark og Marselisborg mark. Endnu blev han tilspurgt, om han da fornam nogen folk på vejen samme tid imellem bemeldte Århus og fornævnte bro, og i særdeleshed, om han intet fornam til den afdøde Jens Jørgensen, som han kort tilforn var udi selskab med, og skulle rejse den samme vej, eller i ringeste til heste og vogn, hvortil Michel Clausen svarede nej, at han hverken så eller fornam Jens Jørgensen eller hans heste og vogn. Peder Sørensen tilspurgte Michel Clausen, om han ikke om andendagen ved middagstide kom ud til Århus og ville have været over til Kalundborg med en Samsøbåd, som han og kom ud med noget på havet, hvortil han svarede jo, men siden blev han eftersat og indsendt af en anden båd hen under skoven på Marselisborg forstrand. Endnu blev han tilspurgt, om han da han gik fra landet med ommeldte båd, foreviste nogen sit pas, og om han ikke var fuldt vitterligt, at der om aftenen tilforn var gjort forbud, at ingen måtte sejle ud, førend de havde forevist byfogeden deres pas, særdeles denne Michel Clausen, som for et drab var mistænkt, af årsag han var den sidste, som var i selskab med den afdøde Jens Jørgensen og sidst kom ud af porten efter ham. Michel Clausen svarede, han viste ingen sit pas, for der begærede ingen at se det, og ikke heller vidste, der var gjort forbud førend han kom til borde?. Peder Sørensen spurgte Michel Clausen, om han uden stævnemål vil møde her for retten i dag 8 dage og 14 dage, til hvad tid sandemændene kan gøre deres tov og anden oplysning alene for tiden at vinde og bekostning at spare, såvel til hans egen som sagsøgerens fordel, hvortil han svarede ja, han ville møde uden videre stævnemål. Derfor (mlg) otte sandemænd, fremstod og tilkendegav, at de ikke i dag kunne gøre deres tov og forretning, men anbefalede, at [til] i dag 14 dage her i retten skulle indgive deres for[retning], hvorefter fuldmægtigen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt. Og [Anders Bro på]

fol 242a

Michel Clausens vegne begærede genpart.

** Peder Jensen Bonde, forordnet sættedommer gør vitterligt, at for mig har berettet sr Albret Christensen Aalum, forvalter over Marselisborg, hvorledes han skal være forårsaget at eftersøge vidner og bevislighed om et drab, som næstleden 5 januar om natten på en sit høje og nådige herskabs bonde ved navn Jens Jørgensen af Viby skal være begået, og på vejen imellem bemeldte Viby og Århus andendags morgen er befunden, hvorefter han skal have ladet syne og besigtige hans tilstand og dødelige sårmål, som kendelig skal være gjort enten med en pallask eller sabel. Derefter bemeldte forvalter sig om banemand har erkyndiget, og såvidt udspurgt, at en dragon af navn Michel Clausen med den afdøde samme dags aften i Århus skal have været udi selskab, og nogle ubekvemme ord sammen haft, derpå bonden med sin vogn skal være bortkørt, og dragonen straks efter redet, hvilket har givet forvalteren anledning at eftersætte og anholde bemeldte dragon. End ydermere til sagens oplysning og rettens bestyrkelse skal dragonens pallask ved eftersyn være bleven med frisk blod besmittet, imod hvilke beviser og al anden oplysning sagen betræffende hermed stævnes og varsel gives Eder, fornævnte Michel Clausen, at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdag d. 20 januar førstkommende, syn og andre vidner at anhøre samt spørgsmål at tilsvare, såvidt sagen udkræver og lovligt kan eragtes. Herom at vidne stævnes til samme tid og sted efterskrevne synsmænd, navnlig Peder Simonsen i Viby, Jens Rasmussen Amdi, Niels Mortensen og gl Søren Michelsen alle ibm, i egen person under lovens faldsmål at møde foruden de /for omkostning at spare/ godvilligt i retten vil comparere. Søren Christensen Ladefoged i Århus, Jacob Jensen konsumptionsbetjent, Poul Pedersen Calmer, Michel Nielsen og Herman Skrædder sammesteds og flere, hvoraf nogen oplysning om sagen kan haves, og endelig sandemænds forklaring, alle deres sandhedsvidne herom frembære, hvorefter tingsvidne agtes at forhverves og tages beskrevet. Til vitterlighed under min forsegling, datum Lisbjerg d. 13 januar 1711.

** Såsom i dag d 6 januar af hr forvalter Aalum blev [begæret] at rejse med ham udenfor byen, for at bese et dødt menneske, som var en af hans høje excellence Gyldenløves bønder ved navn Jens Jørgensen af Viby, så har jeg (mlg) døde legeme befundet 1. et hug i hans hoved?

fol 242b

som en halv finger lang, hvilket gik et halvt stråbred ind i benet, som kaldes os frontis, 2. nok et fladt hug oven på hovedet, så at man kunne se det bare hovedben, som en daler stor, og lidet fra det ben, som kaldes os brechmatis var det vedhængende ben endnu at se ved kødet. 3 har jeg befundet 2 hug, som var gangen fra det højre øre og lige ned i nakken, som var efter figurer lige som et X, det ene hug gik lige ned under halsen, så at musklen ganske var skilt fra benet, men det andet hug gik ret ind i hovedet ganske igennem benet, som kaldes os occipitalis, så at jeg med sonticejernet ganske kunne stikke derind, og det underste ben med sonticejernet i de fire synsmænds påsyn og overværelse ganske kunne nedtrykke, så det syntes som det kunne have været gjort med en pallask eller sabel. 5 har jeg befundet et sår i albuen, så at det ben, som kaldes ulna, fra hvilket det øverste del, som kaldes ole?ranum, ganske derfra var hugget, så der var intet derved, som det kunne holde. Dette således som foreskrevet står i sandhed hermed attesteres, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Århus 6 januar 1711, Anthon Georg Harding, regimentsfeltskærer.

** Ao 1711 den 7 januar var vi underskrevne efter forvalteren Albret Aalum over friherskabet Marselisborg hans høje excellence Gyldenløve tilhørende hans begæring indkaldt til byfogedens her i byen for at syne og besigtige en kyrassér ved navn Michel Clausen hans kårde eller pallask, som vi befandt således, at der på begge sider af den var besmittelse af frisk blod overbleven, da den /som ses/ er blevet afvasket, og var det så kendeligt, at når man blødte fingeren og strøg på kården, hvor blodet var, kunne kården gøres ganske ren, men det ej således ville lade sig gøre, hvor rustet fandtes. Dernæst blev kårdebalgen opskåren og efterset, som befandtes inden på tvende små pletter, som syntes mod rust at være blod. Dette er således befundet, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, datum Århus ut supra, Anton Georg Harding, regimentsfeltskærer von des hr brigadier Møstings regiment, Daniel Baufrin, kirurg.

Tirsdag 27 januar 1711
Peder Jensen Bonde i Lisbjerg den dag i dommersted, tingskriveren, og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Michel Rasmussen, Søren Nielsen og Jens Andersen af Brabrand, Rasmus Erichsen, ?

fol 243a

af Åby og Jens Jørgensen af Hasle og Jens Nielsen Bonde i Åby.

** Sr Peder Sørensen forpagter på Marselisborg fremkom på mons Theodorus Stever af København hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen af Viby og Søren Laursen tjenende på Marselisborg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage med en skriftlig stævning her af retten udstedt næstafvigte 19 januar var på Constantinsborg den for velædle Christian Charisius at skulle forkyndt, gældsfordring angående, og talte de med ridefogeden sr Niels Ovesen, som samme stævning læste og deraf tog kopi, hvilken stævning for retten blev læst og påskrevet og herefter udi akten skal vorde indført. Christian Charisius' veksel af dato 5 august sidst, beløb 427 rdl... penge, som ham udi Paris skal være forstrakt.. plus rente..

fol 243b

.. bør at betale inden 15 dage eller derfor efter loven at lide videre tiltale og nam udi sine midler til skadesløs betaling sker. Den øvrige prætention vides ej efter loven at lade godtgøre, men hr Charisius derfor aldeles fri at være. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** No 18 6 skl. Peder Jensen Bonde udi Lisbjerg forordnet sættedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har ladet berette mons Theodorus Stever udi København, hvorledes han skal være forårsaget at have tiltale til velb. Christian Charisius til Constantinsborg..

fol 244a

** No 20 24 skl. Ao 1710 d. 16 august har jeg kgl konstitueret notarius publicus efter mons Stevers rekvisition en original veksel lydende således, Constantinsborg 5 august 1710... sr Peder Bentzon... Christian Harfelt, København ut supra, Not. publ. Georgius From.

** Læst en plakat om Marselisborg at bortforpagte af dato 27 januar 1711.

Tirsdag 3 februar 1711
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren, og 8 tinghørere, nemlig Søren Nielsen, Peder Pedersen og Jacob Nielsen af Brabrand, Niels Erichsen, Rasmus Erichsen, Laurs Nielsen og Thomas Gregersen af Hasle og Jens Nielsen Bonde af Åby.

** Højvelb. baron Peder Rodsteens fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten og refererede sig til det forhen i dag 14 dage sidst indførte kald og varsel contra Anders Nielsen i Grundfør samt hans 2 folk Mads Christensen og Søren Thomasen Elgård angående ulovligt skovhug med andet mere efter samme varsels videre formelding. Dernæst fremstod for retten vidnesbyrd, navnlig Søren Nielsen Pandrup, skovfoged boende i Grundfør, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at lørdagen før juleaften sidst fandt han (mlg) 2 tjenestekarle, navnlig Mads Christensen

fol 244b

og Søren Thomasen Elgård på vejen op fra Birke, hvor de havde på fornævnte Anders Nielsens vogn nogle små egeskrub, være sig hassel og el, og der iblandt 2 stykker eg til to vognkæppe, som alt nyligt var hugget, hvilket de selv berettede at have hugget på et sted kaldet Birke på Andreas Nygårds og Niels Jensen Dixens skovparter, og bad skovfogeden dem vende tilbage igen og føre det til stedet, hvor det var hugget, hvilket de og gjorde, og lod han det så syne af Christen Lassen og Baltzer Hansen. Peder Hansen tilspurgte skovfogeden Søren Pandrup, hvor samme siden blev af, og hvad årsag han sligt ej havde tilkendegivet for ham, som baronens fuldmægtig i så lang tid fra samme skovhug skete og til den tid, fuldmægtigen selv lod stævne derfor. Dertil svarede Søren Pandrup skovfoged, at han lod hans egen vogn hente det hjem til sin gård, og ikke ville angive det for det var så nær jul, såsom ikke da holdtes nogen rettergang. Peder Hansen formente, at dette svar ikke var af nogen tilstrækkelig undskyldning, idet det langt anderledes burde at have været omgået, efter den pligt, han sit herskab er skyldig. Dernæst fremstod Christen Lassen boende i Grundfør, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at for en måneds tid [siden] var han tillige med Baltzer Hansen ibd til syn på ommeldte afhugne egeskrub, hassel og el efter skovfogeden Søren Pandrups begæring, og da befandt de således, at der i Birke var huggen så meget som et halvt læs af småegeskrub, vir, hassel og el tillige to små ? egevognkæppe deriblandt, hvilket lå på stedet, som det var afhugget, og berettede vidnet, at Baltzer Hansen, som samme tid var med at syne, kunne ikke i dag møde, såsom han var i lovligt forfald, hvornæst mødte her for retten Mads Christensen tjenende bemeldte Anders Nielsen, som tilstod og bekendte, at hans madfader befalede ham at køre til Rundbæk at lægge nogle elle til at tørre 2 tdr arre ved. Så kørte han til det omvundne sted og huggede bemeldte risskrub, vir, hassel og el. Fornævnte Anders Nielsen mødte og erbød sig sin korporlige ed at gøre, at han hverken havde befalet hans folk at køre til Birke at hugge, langt mindre var vidende, de det havde hugget, førend han kom fra Århus, såsom han samme dag var i Århus. [Da] den ene synsmand, navnlig Baltzer Hansen, ikke mødte, så begærede fuldmægtigen, det han af retten måtte forelægges til i dag 14 dage at møde, sit vidne at aflægge, hvilket blev tilladt, og Baltzer Hansen til den tid forelagt at møde under sit faldsmål, til hvilken tid sagen er opsat.

fol 245a

** På baron Peder Rodsteens vegne fremkom for retten hans fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde af Århus, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Jensen Brandenborg og Christen Poulsen, begge af Herst, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage lovligt kald og varsel gav Søren Nielsen Pandrup, skovfoged over Grundfør skov og Harrild mark, for synsmænds opkrævelse til at syne bemeldte Grundfør skov og Harrild mark deres tilstand, hvortil han nu af retten begærede otte dannemænd måtte udmeldes, som samme forretning måtte foretage og deres syn her for retten i dag 14 dage måtte afhjemle, da han til hvad tid dommeren ville forelægge denne samme forretning at antage, han da til samme tid enten selv ville være overværende eller og han en anden i hans sted ville forskaffe, hvortil blev udnævnt Peder Pedersen Winther i Spørring, Poul Christensen, Hans Thomasen, Niels Rasmussen, Peder Christensen, Niels Jensen Hårup og Peder Jensen alle sammesteds, såvel og Mogens Sørensen i Trige, som forelægges at møde udi Grundfør mandag morgen d. 9 februar førstkommende og da efter fuldmægtigen Peder Hansen Heyde eller hans vise bud udi skovfogeden Søren Pedersens overværelse fornævnte Grundfør skov og Harrild mark har at syne og besigtige, således som de ved ed her for retten i dag 14 dage kan afhjemle.

** På deres høje excellence generaladmiralløjtnant Gyldenløves forvalter sr Albret Aalum hans vegne er mødt sr Peder Sørensen, forpagter på Marselisborg, og efter den afsked, som skete i dag 14 dage i den sag imellem ham på hans excellences bonde Jens Jørgensen, som død er befunden, og dragon Michel Clausen, som efter syn og vidner for Jens Jørgensens banemand beskyldes, for at fornemme, om sandemændene efter anlovning til i dag kan gøre deres tov og forretning. Dog begærede han først, at vederpartens fuldmægtig sr Anders Bro prokurator i Århus måtte påråbes, om han noget dertil agter at svare. Anders Bro blev af retten påråbt, eller andre om nogen var på hans vegne, som havde noget dertil at svare, men ingen mødte. Så fremstod efterskrevne sandemænd, navnlig Anders Sørensen af Lisbjerg, Peder Thomasen i Spørring, [Peder] Rasmussen i Tilst, Michel Jensen i True, Jens Pedersen Loft og Anders Rasmussen af Ingerslev, Eske Jensen og Hans Simonsen af Viby, som foregav, at om

fol 245b

endskønt de hidtil havde gjort deres yderste flid at opsøge banemanden, så har de ikke endnu kunnet fundet den oplysning, som de vel behøvede, og som loven bevilliger dem seks uger til bemeldte domsforretning, så ville de endnu af retten begære opsættelse i 14 dage, om nogen nærmere oplysning kunne findes, og efter at dette var indført, så mødte bemeldte Anders Jørgensen Bro på Michel Clausens vegne og foregav, at Michel Clausen her fra Århus var afsendt af militariske til regimentet i Sjælland, hvor dom efter det forhvervede tingsvidne af krigsretten noksom vorder afsagt, hvorfor han vil formode og af retten nyder bifald ej nogen videre lovmål imod Michel Clausen denne sag angående bør føres, som alt indstilles til dommerens egen skønsomhed og kendelse. Peder Sørensen svarede, at som stævnemål er gået her til fornævnte Michel Clausen, hvorefter de forehavende bevisligheder skulle føres, såvel i dag som foregående tingdage, og han selv personligt derom har taget imod genmæle, så om endskønt han siden er ført til regimentet, kan derfor ikke frafaldes, hvis oplysning videre udi sagen kunne føres, som krigsretten kunne forlange, hvor han til dom skulle tages under forfølgning, hvorfor sandemænds tov forlanges, om de det i dag kan gøre eller til hvilken tid, retten giver deres begæring bifald. Anders Bro på Michel Clausens vegne refererede sig til sit forrige med formening ej noget imod ham ved denne ret vorder ført, men alene bør ske for krigsretten, hvor hans rette forum er, og skulle dommeren imod forhåbning ville tage eller anse noget dokument af hvad navn, det nævnes kan, her i retten imod Michel Clausen, ville Anders Bro dommerens resolution ervarte, skulle han da nærmere vide sig at erklære, og begærede sagen opsat i 14 dage. Så både efter Anders Bros og sandemændenes begæring blev sagen opsat til i dag 14 dage, og da gøre deres tov efter deres tilbud og anlovning.

Tirsdag 10 februar 1711
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren, og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Michel Rasmussen, Søren Nielsen og Jens Andersen af Brabrand, Jens Jørgensen, Jens Nielsen Åby og Rasmus Erichsen af Hasle og Michel Nielsen af Åby.

** På hr justitsråd amtsmand Hans Nansen i Lystrup [hans] vegne fremkom for retten hans fuldmægtig sr Rasmus Randlev, som fremstillede 2 varselspersoner, navnlig Ole Espensen og Michel Rasmussen begge af Egå, hvilke [ved ed] med opholdne fingre efter loven afhjemlede, at de i dag 8 dage til hus og bopæl lovligt kald og

fol 246a

[varsel gav] Rasmus Sørensens tjenestekarl, navnlig Jens N., Søren Degns? søn Niels Sørensen, Jens Erichsens karl Hans Erichsen, Rasmus Rasmussen Kasteds karl Laurs Nielsen alle af Tilst at møde her for retten i dag samt i dag 8 og 14 dage, item 3, 4 og 5-ugersdagen herefter samt og til Galten-Houlbjerg, Vester Lisbjerg og Hasle herredsting næstkommende torsdag 8 dage d. 19 februar, alle forbemeldte tider og steder, vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare samt derefter dom at lide anlangende en båd, som lå ved stranden for Vejlby grund norden klinten for Århus, tilhørende bemeldte hr justitsråds bønder og tjenere udi Egå, hvilke forbemeldte personer d. 27 januar sidst dem skal have bemægtiget, udstødt i vandet samt drev? bort og forkommen bemeldte tid, da de der skal have været på strandvagt. Endnu bemeldte tid til i dag hidkaldt ovenmeldte 4 tjenestekarles husbønder, nemlig Rasmus Trige, Søren Trige, Jens Erichsen og Rasmus Kasted med deres hustruer og andre deres tjenestetyende, item Christen Rasmussen Ladefoged, Søren Christensen og hans karl Peder Frandsen, Peder Andersen og hans karl Rasmus Nielsen, Morten Pedersen og hans søn Peder Mortensen, Niels Andersen og hans karl Peder Jacobsen, Peder Rasmussen og hans karle Søren Nielsen og Niels N., Mads Tømmermand og Rasmus Kjeldsen alle og enhver sit vidne efter loven at aflægge. Endnu afhjemlede kaldsmændene, at de den tid stævnede Jens Pedersen og hans karl Laurs Jensen, Laurs Andersen og hans karl Christen N, Jens Nielsen og hans karl Poul Sørensen, Peder Jespersen og hans karl Peder Christensen, Søren Wærum og hans karl Rasmus Rasmussen og Anders Pedersen for at møde til bemeldte Hasle herredsting næstkommende onsdag 8 dage, deres vidne udi forommeldte sag, hvad dem er bevidst at aflægge, og talte varselsmændene samme tid med en del mændene selv en del deres hustruer og folk, alle hjemmehørende i Tilst, hvornæst blev påråbt, om nogen var, som imod kald og varsel kunne have noget at sige, men ingen svar skete, hvorefter da Randlev for at bevise, det han ikke til proces i sagen inklinerede begærede, at de indstævnede 4 personer, som formenes denne gerning, der varslet omformelder at have forøvet, måtte fremkaldes at give deres vilje tilkende, om [de] i mindelighed ville aftinge, hvor da efter påråbelse fremkom alene Søren Triges søn Niels Sørensen (mlg) skyldte sig, at han ikke var med, da de udstødte båden,

fol 246b

hvorfor han formente at være fri for hr justitsråds tiltale denne sag angående af slig anledning. Randlev tilspurgte bemeldte Niels Sørensen, hvem af de andre hans medfølgere det var, som udstødte båden, hvortil han svarede, det var Jens Erichsens karl Hans Erichsen soldat og Rasmus Kasteds karl Laurs Nielsen, for det 2. blev han tilspurgt, om båden ikke derefter for vinden drev bort udi havet, dertil han svarede jo, foromrørte Laurs Nielsen, som tjener Rasmus Kasted, tilstod her for retten, at han var med at udskyde båden, da den således bortdrev, som skete i dag 14 dage, de forberørte 4 personer var på strandvagt. Dernæst fremstod Jens Erichsen og Rasmus Trige, som ved ed med oprakte fingre efter loven vant, at deres tjenestekarle var med på vagt i dag 14 dage, da ommeldte båd skal være blevet udstødt, nemlig Hans Erichsen og Jens Sørensen. Randlev tilspurgte vidnespersonerne, om de ikke af nogle ud af forbemeldte 4 personer haver hørt sige eller tilstande, at de omrørte tid, som meldt er, udstødte berørte båd i stranden. Rasmus Trige svarede, at han ved samtale imellem 3 af fornævnte 4 personer hørte, at Hans Erichsen og Laurs Nielsen tilstod det, de båden som meldt er udstødte i stranden, at den bortdrev, men Jens Erichsen sagde sig intet derom at have hørt. Niels Sørensen af Skødstrup fremkom for retten og vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at i dag 14 dage lidet efter solens opgang kom han gående og ville til Århus med postbreve fra Rosenholm, og da så han, at de personer, som stod strandvagt ved pælene norden for klinten var 2 af dem i en båd, som lå der ved strandbredden. De sejlede lidet ud ved bredden i havet, hvorefter de gik i land og lod båden drive ud i stranden, da de alle 4 blev stående ved strandbredden, som de 2 lagde i land med båden og stødte fra den, men personerne kendte han ikke. Søren Nielsen og Simon Laursen begge af Egå vant med oprakte fingre efter loven, at de i dag førend ting holdtes var hos Mette Andersdatter i Århus boende på Kannikegade, hvor hun da ved ed efter loven for dem bekræftede og vant, at i dag 14 dage, da hun gik fra Århus og var kommen forbi klinten, så hun, at de personer, som stod strandvagt, var ved havbredden, de to stående på landet, og de to udi en båd, hvilke to med båden (mlg) land og derefter udstødte båden i stranden, så den for vinden bortdrev, hvilket hun begærede, de her for retten [på] hendes værge ville aflægge, hvorefter Rasmus Randlev var tingsvidne begærende og eftersom

fol 247a

de tvende indstævnede ikke mødte, så begærede Randlev, at de måtte forelægges her for retten efter loven at møde, som og skete, at de her for retten blev forelagt at møde i dag 14 dage under deres faldsmål, hvilket er deres husbønder kendeligt, nemlig Jens Erichsen og Rasmus Trige, som var her for retten, lovede at berette dem.

** Den sag angående Peder Laursen i Grundfør for gæld skyldig til sr Rasmus Wærn i Århus er fremdeles opsat i 14 dage.

** I dag 3. ting Anders Kattrup i Viby lader lyse efter ni svin, han er frakommen i november sidstafvigte, hvilke er mærket med slit i det venstre øre og 1 stk deraf i det højre.

Tirsdag 17 februar 1711
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren, og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Michel Bonde i Åby, Thomas Gregersen, Rasmus Erichsen, Niels Erichsen og Laurs Nielsen af Hasle, Mogens Christensen, Søren Nielsen og Michel Rasmussen af Brabrand.

** Læst en plakat under herredsfogeden til Galten herredsting sr Michel Sørensens hånd i Randers om auktion at holde i Hasle præstegård d 26 februar næstkommende under dato 9 februar sidst.

** På velb. baron Peder Rodsteen hans vegne for retten fremkom sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus og refererede sig til et kald og varselsafhjemling i dag 4 uger angående Anders Nielsen af Grundfør for ulovligt skovhug, hvilket han begærede med alt hvis da passerede måtte oplæses og i tingsvidnet indføres, som og skete. Så fremstod til at vidne efter rettens forelæggelse Baltzer Hansen af Grundfør, som vant ved ed efter loven, at han tillige med gl Christen Laursen af Grundfør efter skovfogeden Søren Pandrups begæring var til syn på noget afhugget småegeskrub, hassel og el samt der iblandt 2 små krømpne risegetræer til to vognkæppe, som skovfogeden for dem berettede, at Anders Nielsens to tjenestekarle havde hugget, hvilket lå på stedet, som det var hugget udi Birke på Grundfør mark, og passerede samme syn som Christen Lassen forhen omvundet haver. Anders Bro tilspurgte vidnet, hvor mange risege, og hvor tykke og store de var, som fandtes liggende i det omvundne skovhug, som skulle være hugget af Anders Nielsens tjenestefolk, hvortil vidnet svarede, han vidste ej videre end som han omvundet haver, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende.

** Sr Anders Bro på baron Rodsteens fuldmægtig sr (mlg) Hansen Heydes vegne fremkom for retten og refererede sig til et kald og varsel, som blev afhjemlet den 3 februar sidst imod skovfogeden Søren Pandrup i Grundfør for synsmænds opkrævelse, som skulle syne Grundfør skov og Harrild mark

fol 247b

deres tilstand, og som de otte synsmænd er af retten forlangt til i dag at indkomme med deres forretning, altså begærede fuldmægtigen, dommeren ville påråbe bemeldte mænd, som og skete. Så fremkom formanden Peder Winther af Spørring, som gav retten til kende, at han såvel som de andre mænd ikke har kundgjort deres forretning, formedelst frost og sne, men så snart vejrliget blev sådan, ville han og de andre mænd gøre deres forretning, såvidt det muligt var efter rettens forelæggelse. Anders Bro begærede opsættelse tre uger, og til den tid var rettens forelæggelse begærende, de da efter gjorte tilbud måtte forelægges at møde, deres syn at afhjemle, hvilket og blev bevilliget opsat i 3 uger.

** På hans høje excellence Gyldenløves forvalter mons Albret Christensen Aalum hans vegne fremkom for retten sr Peder Sørensen forpagter på Marselisborg og efter den afsked, som skete her for retten i dag 14 dage i den sag imellem ham på den afdøde Jens Jørgensen af Viby hans vegne og kyrassér Michel Clausen angående det drab på fornævnte Jens Jørgensen, hvorefter var mødt til i dag de udnævnte otte sandemænd, som erbød dem at gøre deres tov og forretning. Derimod mødte sr Anders Jørgensen Bro af Århus på ermeldte Michel Clausens vegne og refererede sig til sine gjorte protestationer i dag 14 dage, som han begærede dommeren ville tage i observation og i det øvrige gav retten til kende, såvel som de udnævnte sandemænd, at sidstafvigte hellig tre kongersdags nat skal en skrædder af Horsens, navnlig Oluf Jensen, være kommet imellem Viby og Århus, hvilket han dem derefter i fuldmægtigens hus har berettet, at der var to ryttere ved en vogn på vejen imellem Viby og Århus, og han tænkte ilde med dem, som derpå var, og ved han sligt fornam, løb han over marken, kom den ene rendende efter ham og ville have hans pas at se, men som han ingen havde med sig, begærede han klageligen at måtte passere, tog han så en stok med lidet sølv på fra ham, af den årsag begærede fuldmægtigen dommeren ville opsætte sagen i 14 dage, på det de udnævnte otte sandemænd dets bedre kunne gøre deres forretning. Videre, agtede Bro ej dennesinde at svare. Peder Sørensen tilspurgte Anders Bro, om han agtede at føre nogen bevisligheder [på] Michel Clausens vegne til hans sags defention, skal ham det gerne af citanten være tilladt, hvorpå Anders Bro sig fuldkommen ville erklære. Anders Bro hertil [svarede], at som Michel Clausen var en rytter eller kyrassér, havde lidet eller intet ved at hænde, og han var

fol 248a

(mlg) kunne assistere, så sandt Anders Bro sig ikke obligerede på egen bekostning at indhente hvis bevisligheder, som contraparten på den afdøde Jens Jørgensens vegne forlangende, at så formente Bro, den som sigter bør lovligt at bevise, og endnu som tilforn refererede sig til sine forhen gjorte protester. Peder Sørensen tilspurgte fornævnte otte sandemænd, om de forlangte nogen opsættelse til at søge nærmere oplysning udi sagen efter Anders Bros foregivende, hvorpå de otte mænd dem erklærede, at de havde af yderste evne eftersøgt al oplysning om at oplede drabsmanden, og er det ikke venteligt at få nærmere end de i dag agter at forklare, og endnu foregav Peder Sørensen, at Anders Bro gerne skulle være forundt den tid, hvad tid han forlangte og loven ville bevillige, om han vidste nogen bevisligheder til sin sags forsvar at føre. Hvis ikke, erbød de otte mænd dem at gøre deres tov og forretning, så som det i dag er femugersdag, siden de til samme deres forretning blev udnævnt. Anders Bro refererede sig til hvis, han havde ladet indføre, som han ville formode i sin tid på sine tilbørlige steder at skulle nyde bifald. Så gjorde da de otte sandemænd, nemlig Anders Sørensen af Lisbjerg, Peder Thomasen i Spørring, Peder Rasmussen i Tilst, Michel Jensen i True, Jens Pedersen Loft og Anders Rasmussen af Ingerslev, Eske Jensen og Hans Simonsen af Viby, deres tov og forretning således. Så bad de sig så sandt gud skulle hjælpe dem, at de haver gjort deres alleryderste flid at udspørge sandhed og af de førte vidner og bevisligheder og hvis andet, de har kunnet udsøge til oplysning, tro eller vide (mlg) ikke andet end jo, fornævnte Michel Clausen kyrassér er den dræbte Jens Jørgensens rette banemand, hvilket de alt har til efterretning af de førte vidnesbyrd, som udi deres nærværelse af dommeren er blevet overhørt, nogen nærmere eller anden forklaring kunne de ikke gøre, hvorpå de som meldt er aflagde deres ed efter loven. Anders Bro tilspurgte de otte sandemænd, om de med en god samvittighed kunne gøre deres ed, at Michel Clausen var sl Jens Jørgensens rette banemand, og ingen anden, hvortil de otte sandemænd svarede, at de vidste ej videre end som de udi deres tov og forretning, som foreskrevet står, har forklaret, hvorefter Peder Sørensen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 24 februar 1711
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren, og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Andersen, Michel Rasmussen og Laurs Lavinsen af Brabrand, Jens Nielsen, Laurs Nielsen, Rasmus Erichsen og Jens Jørgensen af Hasle og Jens Nielsen Bonde af Åby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Jens Pedersen

fol 248b

begge boende i Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Christen Laursen boende i Holme til Marselisborg birketing i dag at møde imod vidner at anhøre samt saggivelse og dom at lide angående den ulovlige afførelse, som han havde begået i Marselisborg skov og enemærke næstleden 10 og 11 februar. Til samme tid og sted blev og indstævnet skovrider Peder Nielsen sit sandfærdige vidne derom at aflægge, og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte Christen Laursen selv. Så blev bemeldte Christen Laursen 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte noget herimod at svare. Så begærede forvalteren Albret Aalum af dommeren, det fornævnte Christen Laursen til i dag 8 dage måtte forelægges at møde under sit faldsmål, til hvilken tid han da sit vidne til sagens oplysning ville føre, og derefter gjorde sin i rette sættelse til dommeren. Så blev Christen Laursen af retten forelagt at møde i dag 8 dage, vidner at påhøre, samt saggivelse og i rette sættelse, som meldt er, og det under hans faldsmålsbøder efter loven.

Tirsdag 3 marts 1711
Holdtes Marselisborg birketing af sættefogeden Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren, og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Laurs Nielsen, Thomas Gregersen, Niels Erichsen og Rasmus Erichsen af Hasle, Mogens Christensen, Michel Rasmussen og Søren Nielsen af Brabrand og Jens Nielsen Bonde af Åby.

** På deres høje excellence generaladmiralløjtnant Ulrich Christian Gyldenløve hans bønder og tjenere af Ølsted, nemlig Niels Sørensen, Jens Rasmussen, Søren Pedersen og Niels Pedersen deres vegne var mødt sr Peder Sørensen forpagter på Marselisborg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Nielsen og Anders Jensen begge af Ølsted, som forklarede, at de i dag 14 dage her hid til tinget i dag havde hidstævnet hæderlig og vellærde hr magister Nichel Seidelin udi Skanderborg angående pengetilbydelse efter kapitelskøb for Ølsted mænds anpart af Ølsted kirkes korntiende efter deres fæstebreves formelding alt til tingsvidnes forhvervelse, og talte de med en pige der i huset, som lovede at stå dem budet til, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Så blev mag. Nichel 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som imod dette kald og varsel kunne have at svare, hvorpå da sr Rasmus Randlev fra Lystrup

fol 249a

(mlg) hr mag. Seidelins vegne indstillede sig for retten [og sagskærerne gik i kødet på hinanden]...

fol 249b, 250a

fortsat..

Randlev tilspurgte Niels Sørensen Snedker af Ølsted, om ikke mag. Seidelin sidste år lod sognemændene tilbyde deres fæstepenge 30 rdl efter kontrakten, og de ej blev imodtagen. Niels Sørensen Snedker svarede, det kunne mag. Nichel bevise, hvorledes hans tilbud har været. Endelig lod Randlev en kontrakt af dato 5 oktober 1708 for retten læse og påskrive angående samme kirketiende, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

** På forvalteren over Marselisborg sr Albret Christensen Aalums vegne fremkom for retten sr Peder Sørensen forpagter på Marselisborg og bød sig i rette udi den sag contra Christen Laursen i Holme angående ulovligt skovhug, som i dag 8 dage til i dag er blevet opsat, hvilken sag han begærede fremdeles opsat i 8 dage, hvilket og skete.

** På justitsråd, amtsmand Nansens vegne af Lystrup mødte i retten hans fuldmægtig sr Rasmus Randlev og begærede den sag i rette contra en del af Tilst anlangende den båd, som de forbemeldte hr justitsråds tjenere i Egå har forkommen efter afhjemlede varsel her for retten i dag tre uger, hvorpå efter Randlevs begæring de indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Thi lod Randlev sagen opstå i 14 dage og imidlertid begærede, at de måtte forelægges til samme tid at comparere, som og således af retten blev tilstedt.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fuldmægtig for velb. brigader Møsting og regimentskvartermester Peter Steenstrups deres vegne fremkom for retten med en skriftlig stævning af dato 24 februar contra mons Peder Sørensen, hvopå af ham findes skrevet, at den lovligt er forkyndt samme dato, hvilken (mlg) begærede for retten med sin påskrift måtte læses, påskrives og i akten indføres. Herimod at svare (mlg) Peder Sørensen og begærede af fuldmægtigen

fol 250b

Anders Bro, at han ville producere den fuldmagt, han (mlg) efter loven på hr brigaderens vegne kunne have til denne sag at procedere, og at den her udi akten førend nærmere lovmål udi sagen føres. Anders Bro ville fornemme hos Peder Sørensen, om han var rettens kendelse begærende, det Bro måtte gå i rette eller ikke, før agtede Bro unødigt sig på hans påstående at erklære.. [sagførersammenstød]

fol 251a, 251b, 252a, 252b, 253a, 253b

fortsat...

.. formedelst aftenens påkommende mørkhed blev med retten til i morgen opholdt.

Onsdag 4 marts 1711
Holdtes Marselisborg birketing formedelst aftenens mørkhed i går påkom, blev til i dag med retten opholdt udi efterskrevne sag, da retten atter igen er sat af sættefogeden, tingskriveren og de i går indførte 8 stokkemænd.

** Og mødte da for retten parterne mons Peter Steenstrup og sr Peder Sørensen, som i dag ved gode venners mellemhandling er kommen til et venligt forlig om foreskrevne deres sag, således...

** Sr Peder Sørensen forpagter på Marselisborg på Peder Laursen Tømmermand af Århus hans vegne fremkom for retten og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høgh og Christen Andersen begge borgere af Århus, som vant og kundgjorde, at de som i går var 14 dage her hid til tinget til i går havde med en skriftlig kaldsseddel under Peder Laursen Tømmermands hånd af dato 17 februar 1711 indkaldt (mlg) Henrich Basse i Århus, Michel Jensen Snor med flere efter kaldsedlens indhold, og for-

fol 254a

[kynd]elsens påskrift videre formelding, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført, på hvilken forkyndelse kaldsmændene aflagde deres ed så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Så blev eden af lovbogen for efterskrevne vidner oplæst med formaning til sandhed at vidne, og så fremstod først Niels Slagter i Århus, som vant og kundgjorde, at imellem 24 og 25 november sidst var han udi hovedborgervagten, som holdtes til Henrich Sejllæggers ved Mindet, og var sergent Henrich Basse der, som afløste korporalen, der havde opført dem i vagten, og da havde Peder Laursen Tømmermand gjort sin vagt og var gået hen og lagt sig på en bænk, og der lå han en halv times tid, så rejste han sig op og gik ud og kastede op, gik så hen og satte sig for skorstenen, som blev gjort ild på, tog sig så øl for en skilling og varmet. Da imidlertid gik Niels Jensen Klejnsmed i Århus op og ned ad gulvet og harkede og spyttede, da sagde sergent Henrich Basse, hvad går ad dig, Niels Klejnsmed, da sagde Niels Klejnsmed, jeg vil også få et føl, hvortil Henrich Basse sagde, da skaf os en grime til det først, da sagde Niels Klejnsmed, at sadelmageren Hans i Immervad skulle gøre hovedstolen, så sagde Henrich Basse til klejnsmeden, at han skulle gøre grimeskaftet, hvortil han svarede ja, han tjente gerne penge. Da sagde Henrich Basse, skuf sadelmageren hen at tage mål på følhovedet, og du lille knøs skal gøre mig grimeskaftet såvel? stærkt, at han ikke tygger det i stykker. Og sagde Peder Laursen Tømmermand, vil I gøre grime til mit føl, da gøre det vel stærkt, og forklarede vidnet, at det var Peder Laursen mente? fordi han havde kastet op, hvilket varede til hen imod dagen, men Peder Laursen sad og tiede stille dertil. Imidlertid gik Niels Klejnsmed til og ville tage tobakspiben af munden på Peder Tømmermand, så sagde Peder Tømmermand, lad mig sidde med fred, ellers skal jeg tage dig og sætte dig på skorstenen. Så sagde Henrich Basse til Niels Klejnsmed, nu har du raillleret så længe, det vi kommer til at have en grime til din mund, og i det samme sprang Peder Tømmermand op, som sad halvers og sov, og sagde, en hundsfot lægger grime på nogen ærlig mands mund. Da svarede Henrich Basse, skælder I mig for en hundsfot, hvortil Peder Laursen svarede, han skældte ingen, men en hundsfot lægger grime på min mund. Da svarede Peder Christensen Hattemager, som var i vagten, da (mlg) vel så mange, der kan tage de to i arrest

fol 154b

men ikke vidste hvem, de to personer var, eller mentes, hvorpå Peder Tømmermand svarede, der er min kårde, og der står min flint, tag mig kun i arrest, om jeg har gjort noget utilbørligt, og hverken hørte eller så, at de ord var talt af nogen ? af Peder Tømmermand. End ydermere forklarede vidnet, at han var udi vagten fra begyndelsen og til den blev ophævet, og hørte ikke, at Peder Tømmermand skældte sergent Henrich Basse enten for skælm eller hundsfot, men hørte vel, at Peder Tømmermand sagde, når klokken er 7 eller 8, så er jeg Peder Tømmermand, og I Henrich Basse. Dersom vi mødes så på gaden, høder I, så skal jeg slå til, og som det var imod tiden vagten skulle ophæves, spurgte vidnet sergent Henrich Basse ad, om de ikke måtte gå hjem, hvortil han svarede, de måtte gå hvor fanden de ville, så nær som Michel Jensen, han skulle blive hos ham, hvorpå de gik hjem hver til sit. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om Hans Sadelmager og Erich Buntmager ikke var i denne handel og railleri med det omvundne føl, og dertil at gøre grimer, hvortil han svarede jo, og hørte han at Henrich Basse sagde, sadelmageren skulle gøre grimen, og buntmageren skulle fore den. Det samme sagde og Niels Klejnsmed. Ydermere blev han tilspurgt, om Peder Laursen enten i ord eller gerninger usømmeligt begegnede Henrich Basse eller andre mens vagten varede, hvortil vidnet svarede nej, uden alene som omvundet er. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte for retten på ermeldte Henrich Basses vegne og tilspurgte vidnet 1. hvem der var hovedmand og officerer for vagten, da korporalen gik hjem. Dertil vidnet svarede, der var ingen anden end Henrich Basse. For det andet om Henrich Basse sergent bad Niels Klejnsmed lægge nogen grime på Peder Laursens føl, eller mund, dertil vidnet svarede, han ved ingen anden forklaring at gøre om grimen, end som han omvundet haver. 3. hvem det var, som skændtes den tid, Peder Hattemager sagde, da er vi ?agt så mange, vi kan tage dem i arrest. Dertil [svarede] vidnet, at det var Henrich Basse, Niels Klejnsmed og Peder Tømmermand, som brugte railleri, som han forhen omvundet haver. 4. om ermeldte buntmager og sadelmager eller og Niels Jensen Klejnsmed

fol 255a

(mlg) Peder Laursen Tømmermand nogen overlast ved denne railleri, eller og det er sket af en lystighed. Vidnet svarede, han vidste ej videre end som han omvundet haver, hvorpå han aflagde hans ed med oprakte fingre efter loven. For det 5. tilspurgte vidnet, om han vel med en god samvittighed kan nægte, at han samme nat denne passage? skete imellem Henrich Basse og Peder Laursen, jo fuldkommeligen hørte, at Peder Laursen udskældte sergent Henrich Basse for en skælm eller hundsfot, fordi han bad Niels Klejnsmed lægge en grime på hans egen mund, og om han ikke så og hørte, at Peder Laursen slog på sin kårde og sagde, kom her ud for døren, jeg agter ikke slig kommando. Jeg har givet 20 rdl i skat i år, og jeg kan endnu give 20 rdl eller Maren Københavns, hvortil vidnet svarede nej, han hørte eller så det ikke. 6. tilspurgte vidnet, om han hørte eller så Henrich Basse gjorde Peder Laursen nogen overlast med hug, slag, trussel eller skældsord i ringeste måder, hvortil vidnet svarede ej videre end som han omvundet har. Dernæst fremstod Niels Jensen tjenende sl rådmand Niels Laursens enke i Århus, som vant og kundgjorde, at han imellem d 24 og 25 november hørte, da passerede det således som følger, som det var noget ud på natten, og Peder Laursen havde stået sin post, gik han hen og lagde sig på en bænk, om han sov eller ikke, det vidste vidnet ikke, og lå så der en liden stund. Som han nu rejste sig op af bænken, fik han ondt og måtte til at kaste op, så gik han derfra og satte sig på en stol for skorstenen hos de andre. Da begyndte Niels Jensen Klejnsmed og sergent Henrich Basse at sige, de ville have gjort en grime til Peder Laursens føl, hvortil Peder Laursen svarede, skal jeg have en grime til mit føl, da vil jeg have en god stærk grime. Da sagde Niels Jensen Klejnsmed, jeg vil gøre en grimeskaft af jern, jeg tjener gerne penge, hvorover sergent Basse anmodede Niels Jensen Klejnsmed og Hans Sadelmager at tage mål på følhovedet, at de kunne gøre en god grime vel tilpas, hvortil sadelmageren sagde ja, med mere railleri og usømmelig tøj og ord som derpå fulgte. Imidlertid sad Peder Laursen og tav stille, og intet havde dermed at bestille, og samme railleri holdtes vel en 4 eller 5 timer, så klokken var hen ved seks om morgenen,

fol 255b

og kunne Peder Laursen ikke have fred for sergent Basse og Niels Klejnsmed i så lang tid, som forberørt er, dog Peder Laursen nok begærede mange gange, at han måtte sidde i fred for Niels Klejnsmed, og tilstod vidnet end ydermere, dersom Niels Smed på B?gade havde ikke været i vagten den nat, så havde der intet bleven railleri den nat, for Niels Smed havde umage nok for at holde samme snak og tøj ved magten, endog meget andet som han overfusede både Peder Laursen og andre med. Peder Laursens pibe rev han af munden på ham, hans øl, som han sad med og havde for en skilling, styrtede han på ham såvel som på andre flere, end begyndte der og en tale imellem sergenten og Niels Smed, så at Niels Smed sagde, han var på profession med soen?, hvortil sergent Basse svarede, nu vil han have mig i med, at han mere basseri skulle have med soen at bestille, med mere som enhver nok ved, hvad sligt betyder, og for høfligheds skyld vil dermed afbryde, og sagde sergent Basse ydermere til Niels Smed, nu har du så længe gjort grime, den får du at lægge på din egen mund. Imidlertid sad Peder Laursen og holdt sig til en stob, da svarede Peder Laursen, en hundsfot skal lægge grime på min mund, og en hundsfot begærer at lægge grimen på min mund. Da sprang sergent Basse op og spurgte, om Peder Laursen skældte ham for hundsfot, da sagde Peder Laursen nej, en skælm har skældt Eder, men den som vil lægge grime på min mund skal være en hundsfot, andre skældsord hørtes ikke af Peder Laursens mund den nat. Da sagde sergent Basse, det skal jeg have revancheret, inden jeg kommer på vagt igen, jeg skal søge amtmanden. Da sagde Peder Laursen, da får jeg at søge hans fuldmægtig. Da sagde sergent Basse, kommer jeg før end I, da kan jeg og tale med ham, og med det samme begyndte at tale om deres skatter. Da sagde Peder Hattemager, endelig ved jeg vi er så mange udi vagten, at vi kan tage to i arrest, men hvem de to personer var, Peder Hattemager mente, vidste vidnet ikke. Da svarede Peder Laursen, har jeg gjort noget uskikkeligt her i vagten og med det samme tog til hans kårde nogen

fol 256a

(mlg) af nogen med mening, og sagde nogen gange (mlg) min kårde, og der står min flint, så tag mig i arrest. Da sagde sergent Basse, at han truede ham med hans kårde, hvorom? vidnet bifaldt sergent Basses ord, da var han løgner, og sagde Peder Laursen og nej dertil, og sagde ydermere, så længe jeg er udi vagten, står jeg under Eders kommando, men i morgen klokken 7 eller 8 så er jeg Peder Tømmermand, og I er Henrich Basse. Da sagde Henrich Basse, kan ske I ville så slå mig, da svarede Peder Laursen, høder I, skal jeg slå til. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om han var i vagten fra den blev optrukket og til om morgenen, hvortil vidnet svarede ja, undtagen en time, han var på sin vagt, som var førend det omvundne skete. Så ydermere svarede vidnet på spørgsmål, at han ikke hørte eller fornam, at Peder Laursen Tømmermand skældte Henrich Basse enten for skælm eller hundsfot eller anden usømmelige ord faldt i al den tid, end som omvundet er, og ikke heller hørte, at Peder Tømmermand æskede Henrich Basse for døren. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om han da hørte Henrich Basse gøre Peder Laursen nogen overlast, enten med hug, slag, trussel eller skældsord, uden alene det railleri og lystighed, som forhen er omvundet, hvortil vidnet svarede nej, han vidste ej videre end som omvundet er, hvorpå han aflagde hans ed med oprakte fingre efter loven. Endnu fremstod at vidne Poul Rasmussen Murmand, borger og indvåner udi Århus, som vant og kundgjorde, at foromvundne tid var han udi borgervagten sammesteds fra dens begyndelse og indtil den om morgenen blev ophævet, undtagen den timestid, han havde vagt først om aftenen, og da i alle måder hørte og så at være passeret, som fornævnte Niels Jensen forhen omvundet haver, og ligeledes på spørgsmål svarer. Peder Hansen ville indstændeligen begære og formode, at denne Poul Rasmussen Murmand af retten måtte tilholdes sit vidne ord efter andet her for retten at aflægge og skriveren det at tilsige, hvortil han formodede rettens forsvarlige assistens. Peder Sørensen svarede, at om (mlg) Poul Rasmussen har stået her for retten og anhørt bemeldte Niels Jensens vidne, som han forklarer således at kan (mlg) udi alle sine ord, så ville han dog af retten begære

fol 156b

at samme vidne som af Niels Jensen aflagt er måtte oplæses, om Poul Rasmussen kunne undslå sig for noget ? vidne at tilstå, hvilket sker ikkun alene foruden at vidne og vitterligt at forekomme. Peder Hansen besværgede sig over denne propotition og begæring, formodede endnu som tilforn sit vidne ord fra ord her for retten at aflægge, og derpå henskød sig til rettens lovlige medfart. Dommeren resolverede, at vidnet blev oplæst, som og skete, og derpå som tilforn tilstod Poul Rasmussen Murmand fornævnte Niels Jensens vidne i alle ord sandt at være, såvel og på spørgsmål, hvorpå han aflagde hans ed med oprakte fingre efter loven. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om han da ikke hørte, at Peder Laursen sagde til Henrich Basse, han agtede ikke slig kommando, han havde givet 20 rdl i skat til kongen i år og kunne endnu give 20 eller Maren Københavns, hvortil vidnet svarede nej, ellers ville Peder Hansen herved have erindret alle vedkommende, som i sin tid på sagen skulle kende og dømme, at han i kraftigste måder besværgede sig over dette forindførte Poul Rasmussens vidne, som ej efter lovlig lovs billighed har blevet aflagt ord fra ord, som han skriveren det kunne tilsige, hvilket han da i sin [tid] nærmere vil have sig reserveret at påtale. Niels Pedersen Tømmermand af Århus vant og kundgjorde, at han føromvundne tid var i borgervagten fra den optrak og til om morgenen, undtagen den timestid, han var på vagt, og dengang Peder Tømmermand kom ind af sin vagt, lagde han sig på en bænk en timestid, sov han eller ej vidste vidnet ikke. Så rejste han sig op, og i det samme fik ondt og kastede op, gik så hen til skorstenen og satte sig, kom så sergenten og satte sig hos. Så begærede Peder Tømmermand øl for en skilling, og som de sad sammen for skorstenen, begyndte sergent Basse at sige til Peder Laursen, han skulle have en grime på hans føl, hvortil Peder Laursen svarede, skal (mlg) en grime til mit føl, så lad mig få en god, så sagde Henrich Basse, der sidder Niels Smed, han skal gøre [grime]skaftet, og sagde så Henrich Basse til Hans Sadelmager, han skulle gå hen at tage mål på

fol 257a

[føl]hovedet, og sagde til Erich Buntmager, at han skulle fore den, hvilken tale de brugte imellem dem en 4 eller 5 timers tid. Imidlertid rejste Niels Klejnsmed og ville taget Peder Tømmermands tobakspibe af hans mund, så sagde Peder Laursen, Niels Jensen, skøt Eder selv og gå af vejen fra mig. Så gik Niels Smed hen og satte sig, og begyndte han og sergent Basse at sige imellem hverandre, at som og smeden var på proces med hverandre, og i det samme rejste Niels Klejnsmed sig og ville taget Peder Tømmermands tobakspibe af hans mund, i det samme sagde sergenten til Niels Kleinsmed, nu har I så længe gjort grime til de andres føl, nu får I at gøre en og lægge på Eders egen mund. Så rejste Peder Laursen sig op, som han sad, og sagde, en hundsfot som lægger grime på min mund, så sagde sergent Basse, skælder I mig for en hundsfot, hvortil Peder Laursen svarede nej, men den der lægger grime på min mund skal være en hundsfot. Så spurgte sergenten anden gang, om Peder Laursen skældte ham for en hundsfot og skælm, så svarede Peder Laursen dertil, en skælm i mit navn, der skælder nogen enten for skælm eller hundsfot, så sagde sergenten til Peder Laursen, truer I mig, hvortil han svarede nej, og sagde Peder Laursen, i morgen når vagten er ophævet, så er i Henrich Basse og jeg Peder Tømmermand, og sagde så sergenten, kanske I ville så slå mig, hvortil Peder Laursen svarede, høder I, skal jeg slå til. Peder Sørensen tilspurgte vidnet, om han hørte eller så, at Peder Laursen Tømmermand i al den tid, som foreskrevet står, skældte sergent Henrich Basse enten for en skælm eller hundsfot, eller ham noget usømmeligt begegnede, hvortil vidnet svarede nej, at han ikke hørte andet end som omvundet er at være passeret. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om han så Niels Jensen Klejnsmed rev piben af Peder Laursen Tømmermands mund, som de tvende

fol 257b

næstforrige vidner omvidner, hvortil han svarede, han så ikke det, men så vel han tog efter piben, thi de andre sad ham nærmere, som kunne bedre se det. Videre blev han tilspurgt, om han så eller hørte, at Henrich Basse i ringeste måder gjorde Peder Laursen nogen overlast, enten med hug, slag, trussel eller skældsord, hvoraf han kunne være beføjet til at udskælde ham, som det forhen første tingsvidne af Århus byting udstedt d 18 december sidst omformelder, uden alene denne i dag omvundne railleri og lystighed, som i vagten samme forberørte nat passerede, hvortil vidnet svarede, han vidste ej videre, end som han forhen omvundet haver. Videre blev vidnet af Peder Hansen tilspurgt, om han hørte ikke Peder Laursen sagde, han agtede ikke slig kommando, han havde givet 20 rdl skat og kunne endnu give 20 eller Maren Københavns, hvortil vidnet svarede, muligt han havde hørt det, og muligt ikke, han kunne sig det ikke erindre, hvorpå vidnet aflagde sin ed, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord, hvorefter Peder Sørensen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** No 18 6 skl. Som sr Henrich Basse, sergent ved borgervagten, har besværget sig, at han af mig imod krigsartiklen imellem 24 og 25 november sidst på vagten utilbørligt skal være begegnet, og imod ham nogen nærgående ord forøvet, hvorom han har fremført nogle vidner, og siden til sin klages bestyrkelse deraf for krigsretten betjent, som forårsager mig andre vidner og bevisligheder, om den rette og sande oplysning at føre, hvorom hermed stævnes og varsel gives Eder, bemeldte sergent Henrich Basse, at møde i retten på Marselisborg birketing tirsdag d. 4 marts førstkommende imod vidner at anhøre angående hvorledes er tilgået, og i ord og gerninger er passeret fra vagtens begyndelse til den igen forbesagte (mlg) ophævet, for derved at udfinde, om I nogen ret over mig førte klagemål har haft,

fol 258a

[til bemeldte] tid og sted stævnes i lige måde for vidner i samme (mlg) påhøre Michel Jensen Snor, Peder Christensen Hattemager, Erich Pedersen Buntmager, Willum Melchiorsen Feldbereder, Hans Sadelmager og Niels Jensen Kleinsmed alle boende her i byen, som forhen i sagen vundet har, uagtet de der udi efter egen vidneforklaring interesseres og nærmere skal vorde bevist, hvorefter tingsvidne agtes at forhverves og tages beskrevet. Århus 17 februar 1711, Peder Laursen Tømmermand. Ao 1711 d 17 februar har vi underskrevne, navnlig Erich Andersen og Christen Andersen Skoflikker, begge af Århus, lovligt forkyndt denne stævning for indbemeldte personer, som foreskrevet står, testerer vi med egne hænder, Erich Andersen Høgh, Christen Andersen.

Tirsdag 10 marts 1711
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jens Mørch i Viby, tingskriveren Friderich Rubertsen i Holme og 8 tinghørere, nemlig Jens Nielsen, Jens Jørgensen, Rasmus Erichsen og Jens Nielsen Åby af Hasle, Michel Bonde af Åby, Jens Andersen, Søren Nielsen og Michel Rasmussen af Brabrand.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og refererede sig til sit stævnemål, som i dag 14 dage blev afhjemlet, bonden Christen Laursen i Holme angående, for den ulovlige afførelse, som han havde forøvet d. 10 og 11 februar sidst udi Marselisborg skov og enemærke, og æskede ermeldte Albret Aalum sagen i rette. Så blev Christen Laursen påråbt, som mødte og tilstod at han ikke kunne nægte, jo at have begået hvis stævnemålet om formelder, og indstændigt bad, at han med en mildelig straf på kroppen måtte undgælde, såsom hans formue ikke var tilstrækkelig at betale med penge. Lovede ydermere ikke sådant at begå, hvis det dennesinde ham således som meldt er måtte vorde efterladt, hvilket og for denne gang således for retten blev afhandlet.

Tirsdag 17 marts 1711
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Andersen, Søren Nielsen og Michel Rasmussen af Brabrand, Rasmus Erichsen, Jens (mlg), Jens Nielsen og Jens Nielsen Åby af Hasle og Michel Bonde af Åby.

** På hans excellence Gyldenløves vegne fremkom for retten forvalteren sr Albret Aalum hans (mlg)

fol 258b

tjener og restansskriver velagte Rasmus Nielsen, som forestillede 2 kaldspersoner, navnlig Rasmus Rasmussen og ung Søren Michelsen begge boende i Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde varsel givet Anders Andersen Høgh, soldat, tjenende Jens Pedersen i Viby, angående ulovligt skovhug, som bemeldte Anders Høgh skal have forøvet i Marselisborg skov næstleden 6 marts, for synsvidner at påhøre og dom at lide. Ligeledes stævnes bemeldte Jens Pedersen, som heste og vogn tilhørte, samt hans hustru og hendes moder alle til i dag at møde, synsvidner at anhøre og sigtelse at antage eller benægtelsesed at gøre. I lige måde hidkaldt synsmænd Anders Kattrup og Jens Jensen, begge af Viby, herom deres vidne at aflægge. Efter kald og varselsafhjemling blev fornævnte Anders Høgh soldat 3 gange lydeligt af retten påråbt, men som ikke han ej heller nogen på hans vegne mødte, blev han tillige de andre indstævnede forelagt at møde her for retten i dag 8 dage, de forindførte synsvidner at anhøre, til hvilken tid de og møder.

Tirsdag 24 marts 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Laurs Nielsen og Thomas Gregersen af Hasle, Jens Nielsen Bonde af Åby, Mogens Christensen, Espen Madsen, Søren Pedersen og Søren Rasmussen af Brabrand.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom skovrideren Peder Nielsen boende i Marselisborg markhus, som begærede, at den sag contra Anders Høgh, soldat af Viby, for ulovligt skovhug fremdeles måtte optages i 8 dage, og fornævnte Anders Høgh tillige de andre indstævnede til den tid måtte af retten forelægges at møde under deres faldsmål efter loven, hvilket og blev bevilliget.

** På mons Christen Veggerslev af Århus hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Andreas Nygård og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Johan Davidsen og Hans Christophersen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 og 14 dages varsel lovligt havde indkaldt for gældsfordring fra velermeldte Veggerslev til domserhvervelse her til tinget i dag efterskrevne: [Laurs] Davidsen, Peder Jensen af Edslev, Jens Nielsen, [Erich Sørensen],

fol 259a

[Michel Rasmussen] og Michel Sørensen af Brabrand, Jens Rasmussen og Rasmus Kasted af Tilst, Søren Jensen af Skejby, Anders Oberst, Laurs Sparre, Sels Niels, Niels Jensen Ovesen, Laurs Laursens søn Peder Laursen, Laurs Frill, Jens Pedersen, Laurs Rasmussens enke med lavværge og Peder Karlby, alle af Vejlby, og forklarede kaldsmændene, at de havde stævnet ved enhvers hus og bopæl, som indført er, undtagen Jens Rasmussen af Tilst havde de stævnet i Geding, hvor han nu er boende, og talte en del med mændene selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst saggav bemeldte Andreas Nygård, at såsom de indstævnede personer findes skyldige således; Edslev: Laurs Davidsen.. Brabrand: Jens Nielsen, Erich Sørensen og Michel Rasmussen... Michel Sørensen... Tilst: Jens Rasmussen... Rasmus Andersen Kasted... Skejby: Søren Jensen... Vejlby: Anders Oberst... Laurs Sparre... Jens Poulsen... Sels Niels... Niels Jensen Ovesen...

fol 259b

Laurs Laursens enke... Laurs Frandsen Friil... Laurs Rasmussens børn og arvinger... Peder Karlby..., hvorpå Andreas Nygård satte i rette og formente, de forindførte personer enhver for sig pligtig er og bør at betale til mons Veggerslev, hvis de søges for inden førstkommende 15 dage tillige processens omkostning tilstrækkeligt, hvorpå han var dom begærende. Herimod at svare mødte Søren Jensen af Skejby, som erbød sig at gøre sin korporlige ed efter loven, det han ikke var mons Veggerslev ringeste skilling eller dens værdi skyldig for rug eller andet. Andreas Nygård refererede sig til sit forrige og begærede dom. De øvrige indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** Birkefogeden i rette lagde, lod læse og påskrive KM ham allernådigst forundte confirmationsbrev på birkefogedbetjening her ved retten.

Tirsdag 31 marts 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Andersen, Søren Rasmussen, Peder Pedersen og Thomas Rasmussen af Brabrand, Jens Jørgensen, Jens Nielsen og Jens Nielsen Åby af Hasle og Michel Nielsen Bonde af Åby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og refererede sig til sit forhen indførte stævnemål over soldaten Anders Andersen Høgh deslige hans husbond, hvor han nu tjener, Jens Pedersen i Viby med hustru Kirsten Jensdatter og moder Dorthe Simonsdatter, hvilket kald og varsel for retten blev oplæst. Dernæst fremstod synsmænd Jens Jensen og Anders Kattrup begge boende i Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de næstleden 6 marts blev henkaldt i fornævnte Jens Pedersens gård i Viby for at syne

fol 260a

og besigtige et læs bøgetræ, som forvalteren Albret Aalum samme tid havde antastet fornævnte Anders Høgh med, desligeste at begive dem på vognsporet ad skoven for at opsøge roden til bemeldte bøgetræ, og befandt sig da beskaffenheden således, at da de kom i fornævnte Jens Pedersens gård, stod vognen og var nylig fraspændt med et læs bøgetræ på, af hvilket en del var afkastet, og befandtes endda på vognen en ung risbøg af to længder, så tyk, at den kunne blive til hjultømmer, det andet noget mindre. Deslige fandtes endnu på vognen toppen af samme risbøg, næst hvilket syn de begav dem ad skoven for at oplede roden, og viste da vognsporet dem ad Marselisborg enemærke, hvor de fandt roden, hvilken de syntes til samme træ, og var det nyligt afhugget og bortført. Dernæst blev soldaten Anders Høgh tilspurgt, om han kunne nægte denne gerning jo at have forøvet, hvortil Anders Høgh svarede og foregav, at han ikke kunne nægte, at han jo var kørt i skoven for at ville hugge nogen hassel eller el til at gærde for nogle får med, og imidlertid fandt han samme risbøg lå huggen, som han tog på vognen med sig hjem. Dernæst tilspurgte forvalter Aalum Jens Pedersen af Viby, om ikke fornævnte træ befandtes således, som vidnerne havde omvundet, nemlig at det var nylig og samme tid hugget, hvortil han svarede, han vidste ikke når det var huggen. Videre blev han tilspurgt, om han havde givet soldaten befaling at hugge sådan en risbøg, hvortil han svarede, han gav ingen forlov dertil. Videre erklærede sig Jens Pedersen, at hverken han eller hans hustru, langt mindre hans kones moder vidste noget af det skovhug, før han dermed var kommen i gården, men alene at hugge noget at afgærde for nogle får med, hvorpå han erbød sig at gøre sin korporlige ed, om det ham af retten måtte tillades, hvorpå forvalteren var tingsvidne begærende.

Onsdag efter påskehelliget 8 april 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Thomas Gregersen og Michel Pedersen af [Hasle]

fol 260b

Søren Rasmussen, Peder Pedersen og Erich Sørensen af Brabrand og Jens Nielsen Bonde af Åby.

Tirsdag 14 april 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen Åby, Jens Christensen og Christen Jensen af Hasle, Søren Pedersen, Laurs Rasmussen, Peder Pedersen og Rasmus Jensen af Brabrand og Michel Bonde af Åby.

** Den sag angående mons Veggerslevs indstævnede kreditorer for gæld blev fremdeles opsat i 8 dage.

Tirsdag 21 april 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Thomas Gregersen og Michel Pedersen af Hasle, Espen Madsen, Peder Pedersen , Magnus Christensen og Hans Erichsen af Brabrand og Michel Bonde af Åby.

** Sr Andreas Nygård af Århus på sin husbond mons Christen Veggerslevs vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Jens Nielsen i Brabrand med flere for gæld og begærede, at den endnu måtte opstå til i dag 14 dage til dom, hvad sig angår Laurs Danielsen af Edslev, da har han siden indstævningen kvittering for sin fordring forevist, så blev sagen opsat til i dag 14 dage.

Tirsdag 28 april 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Pedersen, Rasmus Sørensen, Espen Madsen og Rasmus Jensen af Brabrand, Jens Sørensen, Christen Jensen og Jens Christensen af Hasle og Michel Bonde af Åby.

** Læst en forordning om reduktion ved nationalregimenterne til fods i Danmark af dato 3 april 1711. Ligeledes en forordning og reglement om kommissarier af dato 6 april 1711.

** Søren Jensen Snedker i Århus fremstod for retten på sin egen og hustru Maren Michelsdatters vegne og i hånd tog Jens Sørensen Grenaa i Blegind på sin søster Anne Sørensdatter, Mads Michelsen i Ravnholt hans trolovede fæstemøs vegne og ved samme håndstrækning lydeligt her i retten aldeles solgte, skødede og afhandt fra sig, sin hustru og deres arvinger al

fol 261a

den lod og del, han på bemeldte sin hustrus Maren Michelsdatters vegne arveligt var tilfalden udi den halve selvejerbondegård i Ravnholt, som bemeldte Mads Michelsen påbor, være sig udi hus og bygning, gård og gårdsted, skov, mark, ager og eng, fiskevand og fægang, forte og fælled, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af alders tid tilligget, intet undtagen i nogen måder i hvad navn det haves eller optænkes kan, og kendes bemeldte Søren Snedker sig på egne, hustru og deres arvingers vegne ingen yderligere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi fornævnte halve selvejerbondegård, men derfor at have annammet og oppebåret af bemeldte Jens Sørensen Grenaa af Blegind på sin søster Anne Sørensdatters vegne sølv, penge, fyldest og fuldt værd, så han takker for god og redelig betaling i alle måder, og ydermere bepligtede Søren Jensen Snedker sig at fri, frelse, hjemle og fuldkommelig tilstå Jens Sørensen Grenaa på sin søster Anne Sørensdatter fornævnte hans tilfaldne arvepart udi ermeldte selvejergård. Og dersom så skete, at bemeldte arvepart, som er den tredie del i gården, blev dem eller deres arvinger ved nogen dom eller nogen rettergang afvundet for hans vanhjemmels brøstskyld, da bepligter han sig, hans hustru og deres arvinger, at igengive, vederlægge og fornøje bemeldte Jens Sørensen Grenaas søster Anne Sørensdatter og deres arvinger med lige så god en trediepart af en halv selvejergård her i birket beliggende, inden 6 samfulde uger efter, at det ham er tilkendegivet, så bemeldte Jens Sørensen Grenaa hans søster Anne Sørensdatter fornævnte Mads Michelsens fæstemø skal være og blive uden skade og skadesløs holden i alle måder, og stod bemeldte Søren Jensen Snedker med ermeldte Jens Sørensen Grenaa til vedermål, da dette skøde gik beskrevet, hvorefter Jens Sørensen Grenaa var tingsvidne begærende.

Tirsdag 5 maj 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig [Niels] Erichsen, Thomas Gregersen og Michel Pedersen af Hasle, Søren Rasmussen, Søren Pedersen, Peder Pedersen og Espen Madsen af Brabrand og Jens Nielsen Bonde af Åby.

fol 261b

** Sr Andreas Nygård på sin husbond mons Christen Veggerslevs vegne fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Michel Sørensen af Brabrand med flere for gældsfordring og refererede sig til sin forhen gjorte irettesættelse og begærede dommerens lovforsvarlige kendelse og dom, som nu tjenstligt afvartes. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, og som mons Christen Veggerslev af Århus søger og tiltaler en del bønder for gæld efter herom indførte specifikation og givne stævnemål, hvilke dog ikke alle indstævnede til denne ret bør svare, hvorfor de henvises og kan søges til deres rette forum. Og som sagen nu udi seks uger har været udi opsættelse, og ingen af de indstævnede har indfundet sig samme krav eller gæld at tilsvare, uden alene Søren Jensen af Skejby, som efter indstævning mødte og erbød sig at gøre sin korporlige ed efter loven, det han ej var velermeldte mons Veggerslev ringeste skilling eller dets værdi skyldig, da i anledning af hans maj. allernådigste lov pag. 854 bør fornævnte Søren Jensen af Skejby for samme mons Veggerslevs tiltale aldeles fri at være. Hvad sig angår de trende mænd af Brabrand, som søges for vedagning og ej ringeste bevis derpå er vorden fremlagt, bør og for samme prætention fri at være. De øvrige her under birket værende bønder, nemlig Rasmus Andersen Kasted i Tilst, Anders Oberst, Laurs Sparre, Jens Poulsen, Sels Niels, Laurs Laursens enke, Laurs Frandsen Frill, Laurs Rasmussens børn og arvinger, item Peder Karlby, alle af Vejlby, bør enhver for sig forindførte fordring til mons Veggerslev at betale inden førstkommende 15 dage under nam og eksekution, for såvidt de ej kan afbevise derpå at være betalt, tillige processens omkostning samtlige erstatte med tre rdl. Til vitterlighed under min forsegling.

Tirsdag 12 maj 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens (mlg), Søren Rasmussen, Espen Madsen og Søren Pedersen Hougård af Brabrand, Jens Jørgensen og Jens Nielsen af Hasle, Jens Nielsen, (mlg) og Jens Nielsen Åby af Hasle.

fol 262a

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus på sr Key Sørensens vegne sammesteds fremkom her for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen og Jørgen Jensen Handskemager, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage her hid til tinget til i dag at møde havde hidstævnet mons Peder Sørensen forpagter på Marselisborg efter en memorial sålydende: Sr Key Sørensen af Århus lader hermed otte dages kald og varsel give Eder mons Peder Sørensen forpagter på Marselisborg, på Marselisborg birketing at møde d. 12 maj førstkommende for dom at lide angående gældsfordring, samt og at bevisliggøre den sidste termin af Marselisborg forpagtning at være betalt. Derforuden skal og restere til Århus amtsstue 77 rdl af påbudne kgl skatter efter forordningen samt gården fra Eder at levere med sin sæd og andet med videre, lige som I den antagen haver. Som videre ved irettesættelse skal vorde demonstreret og forklaret, til endelig domserholdelse. Så blev sagen efter begge parters begæring opsat i 6 uger.

** Mons Anders Lassen af Ballegård fremkom for retten på egne og medarvingers vegne, som i rette lagde en skriftlig stævning her af retten udstedt d. 13 april sidstafvigte, som for retten blev læst, påskrevet og videre i akten skal vorde indført. Herimod at svare mødte sr Peder Hansen Heyde på velb. baron Rodsteens vegne som fuldmægtig for ham over hans gods samt bønder og tjenere i Grundfør, Spørring og Herst byer og i rette lagde hans egen underskrevne indlæg af 11 maj sidst, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og herefter i akten indføres. Derforuden formodede Peder Hansen her for retten på velb. baronens vegne at blive fredet nogen dom. Anders Lassen agtede unødig hertil at svare, og nu videre fremlagde en velb. baron Rodsteens begæring til ham om samme arrests opsættelse dateret Ålborg slot 28 april sidstafvigte, som for retten blev læst og påskrevet og udi akten skal vorde indført. Næst fremlagde Anders Lassen den derpå fulgte arrestforretning dateret 9 maj sidst, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført.

fol 262b

Endnu videre fremlagde Lassen et notarialinstrument af hr justitsråd Bendix Lassens givne reversalie på baron Rodsteens udgivne obligation og den derpå fulgte transport på samme obligation, dens originaler er overskikket til København for at produceres i højesteret, hvor sagen til dom er indstævnet. Bemeldte notarialinstrument dateret Århus 11 maj sidst, som for retten blev læst og påskrevet og i akten skal vorde indført. Og nu foregav Anders Lassen, at efter dette stævnemål var alene henset for at kundgøre hr baronen, hvad som ved denne arrestforretning var passeret, og derfor alene var tingsvidne begærende, kunne hr baronen have noget at påstadige hvis her udi? var passeret, ville han dette af hans fuldmægtig forvente til påfølgende gensvar. Peder Hansen hertil svarede, at så snart hans herre blev dette gjort bekendt, så muligt skulle findes erklæring på sine behørige steder og var genpart heraf begærende, hvorefter som meldt tingsvidne blev udstedt.

** No 20 24 skl. Anders Lassen til Ballegårds andragende på egne samt Casten Andersen af Frisenborg og medarvingers vegne vedr. en obligation tilhørende deres svigerfader Willads Olufsen [sognepræst i Grundfør-Spørring] og transporteret til dem.

fol 263a, 263b

fortsat.. Læst for retten på Marselisborg birketing tirsdagen 12 maj 1711 testerer Friderich Rubertsen.

fol 264a

** No 20 24 skl. Yderligere dokument i samme sag.

fol 264b, 265a, 265b, 266a

fortsat

** Peder Bonde i Lisbjerg på Peder Frandsens enke af Terp i dag første ting han lod lyse efter 2 plage, 1 gulbrunt bæst, mærplag, 3 år og 1 sortstjernet hest i 4 år, som har været borte siden 28 april.

fol 266b

Tirsdag 19 maj 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Pedersen Hougård, Peder Pedersen, Espen Madsen og anden Peder Pedersen af Brabrand, Jens Nielsen Bonde af Åby, Thomas Gregersen, Michel Pedersen og Niels Erichsen af Hasle.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på ritmester Otto von Holstein i Vejlby hans vegne og producerede en skriftlig stævning mod forpagter på Marselisborg sr Peder Sørensen.. Opsat i 3 uger.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på hans herre Christian Charisius' vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Poulsen tjenende på Constantinsborg og Søren Nielsen i Brabrand, som forklarede, at de til i dag med 8 dages varsel havde hidkaldt Espen [Madsen], Søren Rasmussen og Niels Loft samt skovfoged Rasmus Loft, alle i Brabrand imod syn og vidner for ulovligt skovhug. Synsmand Jørgen Pedersen (mlg) med beskyldning og dom bemeldte skovhug angående, hvorpå kaldsmændene aflagde

fol 267a

deres ed efter loven og derhos forklarede, at de talte en del med mændene selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst begærede Niels Ovesen synsmændene til forhør, hvor da for retten fremkom mester Peiter Gartner på Constantinsborg, som godvilligt uden kald og varsels givelse vant med oprakte fingre efter loven, at nu på næstafvigte fredag otte dage, var han tillige med fuldmægtigen efter ordre i Brabrand for at efterforske om bemeldte skovhug, tillige Jørgen Pedersen i Brabrand, hvor da befandtes i Espen Madsens gård 10 unge rodhugne risbøge, de 4 største var af tykkelse at de kunne 4-kløves til stave. I lige måde fandtes 2 unge risege, rodhuggen af tykkelse som til en god vognkæp. I lige måde befandtes i Søren Rasmussens gård 5 unge risbøge rodhugne af tykkelse som til store stave, nok befandtes i Niels Lofts gård 4 unge risbøge, rodhugne og en riseg af tykkelse som til stave. Dernæst fremstod Jørgen Pedersen af Brabrand, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid var han med og synede bemeldte afhugne ristræer, og befandtes da i Espen Madsens gård fornævnte 10 stk risbøge og 2 ege, som han syntes var huggen af ved roden af de andre træer i skoven, hvilke var af tykkelse de største at de kunne 4-kløves og være tjenlige til stave, de 2 ege af størrelse som til stave og roden til midtpå. I Søren Rasmussens gård fandtes 5 unge risbøge, rodhugne, hvilke var af tykkelse som til stave, hvilke var gammelhugne. Niels Ovesen tilspurgte Søren Rasmussen, som han her for retten foregiver, at bemeldte ristræer skal være gammelhugne, og hans udvisningsseddel af 10 april sidstafvigte melder på 4 læs gærdsel, så formener Niels Ovesen, at han bør at fremlægge bevis og adkomst til samme risbøge, hvortil Søren Rasmussen svarede, de var gammelhugne og ej havde fået videre end efter seddel med skovfogedens tilladelse. Niels Ovesen tilspurgte skovfogeden Rasmus Loft, om han havde udvist fornævnte Søren Rasmussen omvundne 5 bøge, såsom udvisningssedlen ikkun melder på 4 læs gærdsel, hvorpå begæres hans svar. Rasmus Loft svarede således, at han havde udvist

fol 267b

ham efter sedlen 4 læs gærdsel, de ommeldte 5 risbøge havde han ikke udvist ham denne gang, men muligt tilforn blandt andet sned. Niels Ovesen begærede, at Rasmus Loft bør at fremvise skriftlig ordre, at han slig rodhugne risbøge har tilladelse at lade hugge. Rasmus Loft tilspurgte samtlige de indstævnede, om de med en god samvittighed kunne vidne at have fået andet end de tilforn haver nydt udi sl baron Marselis og hr baron Rodsteens tid, til udvisning som dog kaldes snede, hvortil de samtlige svarede, de havde fået det langt bedre udi deres forrige herskabs tider end denne gang, og formodede Rasmus Loft, at hans velb. herskab ikke ham herfor påførte nogen sagsmål, helst som han formente til dags således havde haft opsyn med skoven, som kunne være ansvarlig ved lovlig skovsyn. Niels Ovesen her imod svarede og formente, at skovfogeden Rasmus Loft ikke denne hans medfart imod udgiven udvisningsseddels indhold, da de melder på sned og gærdsel at koge? med, men ej på unge rodhugne risbøge og ege at lade afhugge, som Niels Ovesen formener, han ej kan tilsvare. Udi Niels Lofts gård i Brabrand befandtes 4 rodhugne risbøge og en eg, hvilket vidnet Jørgen Pedersen forklarede at være af størrelse som til middelmådige stave, hvortil Rasmus Loft svarede, at det var udvist i år som forrige åringer i mening at det skulle passere for sned, som det har alletider gjort. Såsom de indstævnede for retten findes og vedgår tillige med skovfogeden Rasmus Loft det sigtende skovhug, som han imod given ordre har tilladt, så ses af Espen Madsens seddel af 12 april sidstafvigte, meldende på tre læs sned, og findes i hans gård 10 rodhugne risbøge og 2 ege, i lige måde ses af Niels Lofts udvisningsseddel af 4 maj sidst meldende på tre læs sned, da i hans gård befandtes 4 rodhugne risbøge og en eg, nok ses af Søren Rasmussens udvisningsseddel af dato 10 april sidstafvigte, som melder på 4 læs gærdsel og i gården findes 5 rodhugne risbøge, som han her i retten foregiver skal være gammelhugne,

fol 268a

så tiltalte Niels Ovesen på hans velb. herskabs vegne de indstævnede, nemlig Espen Madsen, Søren Rasmussen og Niels Loft, om de ikke pligtige er og bør at lide først efter loven, såsom denne deres begåede skovhug imod deres fæstebrevs indhold med videre, så vel som efter KM udgivne skovforordning om unge træers opplantelse af dato 13 oktober 1696 at lide og betale. I lige måde tiltalte skovfogeden Rasmus Loft, som omtvistede skovhug haver tilladt imod udvisningssedlernes indhold, som tilforn er forklaret, at han jo bør at skaffe sig ordre for slig hans tilladte bedrifter eller og at lide som for uhjemmel, hvorpå begæres dom. De indstævnede foregav, at de ej havde fået videre end efter skovfogedens forevisning og sedlernes formelding. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** No 18 6 skl. Otto v. Holst imod Peder Sørensen, gældsfordring. Stævningsmænd Erich (mlg) og Jørgen Jensen begge af Århus.

fol 268b

Onsdagen efter pinsehelliget 27 maj 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Jens Andersen, Espen Madsen, Søren Rasmussen og Søren Pedersen alle af Brabrand, Jens Sørensen, Jens Nielsen og Jens Christensen Smed af Hasle og Michel Bonde af Åby.

** Jens Nielsen i Enslev på sin fader Niels Jensens vegne i dag først tingdag han oplyste 2 plage, 1 gul/brunblakket mærplag 3 år gammel med en venstre hvid forfod og den højre bagfod og hvid, og 1 sortskimlet hesteplag med 2 hvide bagben til knæene og 1 hvid venstre forfod og en hvid plet på næsen, som har været der 3-4 ugers tid.

Tirsdag 2 juni 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Søren Pedersen, Espen Madsen, Peder Pedersen og Søren Rasmussen alle af Brabrand, Niels Erichsen, Michel Pedersen og Thomas Gregersen af Hasle og Jens Nielsen Bonde af Åby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten på hans excellence Gyldenløves vegne og fremstilled 2 kaldsmænd, navnlig Anders Madsen Boje på Marselisborg og Jens Nielsen Åby boende i Hasle, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de efter en skriftlig memorial med 14 dages kald og varsel til i dag her til retten har indstævnet hæderlig og vellærde hr Bertel Mygind i Hasle, hvilken memorial melder således: Memorial for kaldsmændene, på hans høje excellence Gyldenløve min nådige herre hans vegne lader jeg hermed stævne og varsel give Eder, hæderlig og vellærde hr Bertel Mygind, sognepræst for Hasle, (mlg) og Lisbjerg menigheder, med 14 dages kald og varsel til Marselisborg birketing at møde d. 2 juni førstkommende for synsmænds opkrævelse til det stk oldjord og ejendom såvel landevejen,

fik 269a

som I haver ladet ompløje imellem Holmstrup mark, Hasle, True og Tilst skel, der derfor måtte behage hr Bertel Mygind til ovenermeldte tid og sted at møde, om han noget derimod haver at svare. Såsom jeg efter synet er gangen agter at forhverve tingsvidne og siden en lovlig dom. Århus 19 maj 1711, Aalum. Herimod at svare mødte på hr Bertel Myginds vegne efter påråbelse degnen Peder Jacobsen i Hasle, som i rette lagde lod læse og påskrive hr Bertel Myginds skriftlige underskrevne indlæg dateret i dag, som videre i akten skal vorde indført. Albret Aalum replicerede, det han formodede sit indførte kald og varsel at være lovligt, at det kan stå ved magt, og det i kraft af lovens 1 bog... hvorfor han formodede den udmeldelse til synet at vorde tilstedt. Peder Jacobsen Degn refererede sig til det i retten indleverede indlæg og formodede ikke nogen synsmænd i dag blev udmeldt, førend nye stævnemål sker. Albret Aalum svarede, at denne sag ikke kom overens med hr Bertel Myginds indgivende, thi han ved disse synsmænds udmeldelse alene for det første for havde, at gøre bevisligt hvor meget af den opbrudte jord, hans høje herskab kunne tilkomme, hvorfor han formodede, birkedommeren dertil ville udmelde 4 uvildige mænd, som måtte forelægges til hvad tid, de forretningen skulle foretage, og her til tinget næste tingdag derefter lovligt at afhjemle, og synsmændene derhos forelægges, at de straks denne udmeldelse hr Bertel Mygind insinuerer til hans efterretning, når synet bliver foretaget og afhjemlet. Dommeren tilspurgte degnen Peder Jacobsen, om han havde videre her imod at svare, hvortil han svarede nej. Så blev udmeldt efterskrevne 4 synsmænd, navnlig Niels Erichsen og Jens Nielsen af Hasle, Søren Rasmussen og Niels Pedersen Loft af Brabrand, hvilke af retten blev forelagt at

fol 269b

syne bemeldte opbrudte jord ved Holmstrup mark, som kald og varsel omformelder, og at møde på åstedet næstkommende 9 juni ved 9 slet formiddag, hvor de efter forevisning havde at syne bemeldte omtvistede jord og denne forretning d. 16 juni førstkommende her for retten ved ed at afhjemle, og desforinden hr Bertel Mygind deres udmeldelse at tilkendegive, ifald han behager at være overværende, mens dette passerer, og det under deres faldsmål efter loven.

** Den sag angående de Brabrand mænd for ulovligt skovhug, som de søges for af Christian Charisius til Constantinsborg hans fuldmægtig Niels Ovesen blev fremdeles efter begæring opsat i 3 uger.

** I dag andet ting Jens Nielsen af Enslev lod oplyse 2 plage, som har været der ungefær en 3-4 uger.

** No 18 6 skl. Ædle og velvise hr birkefoged, såsom jeg undertegnede er til i dag 27 juni til denne høje respektive birkeret indstævnet af sr Albret Aalum for noget gammel jord min karl skal have brudt ude ved Holmstrup mark, som han efter hans formening vil at skulle tilhøre hans excellence Gyldenløves mark, og derfor i dag forermeldte sr Aalum efter udgivet til mig kald og varsel agter at have synsmænd opkrævelse, da som sr Aalum ikke har omgået med sin stævning efter lovens første bog.. ikke heller har ladet ved hans stævningsmænd forkynde hvad dag, man skulle møde på åstedet, langt mindre når synet skulle afhjemles, som sig selv skal være lovformeligt, altså vil jeg allertjenligst formode, det den velvise birkedommer ikke anstår dette sr Aalums kald og varsel, langt mindre tilsteder synsmænds opkrævelse, førend jeg med andet lovligt stævnemål blev indciteret. Jeg bliver altid ædle og velvise hr birkedommeren hans tjenesteberedvilligste B. Mygind, Hasle præstegård 27 juni 1711.

Tirsdag 9 juni 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Espen Madsen, Søren Pedersen og Rasmus Jensen

fol 270a

af Brabrand, Laurs Pedersen af Åby, Christen Jensen af Hasle, Peder Mortensen af Tilst, Laurs Mortensen af Holme og Rasmus Sørensen af Terp.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for Peder Nielsen tjenende Rasmus Sørensen Bach i Halling fremkom for retten og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Thomasen og Poul Christensen begge boende i Spørring, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Karen Nielsdatter vævepige værende hos Søren Thomasen i Spørring for dom at lide angående gældsfordring med mere, og forklarede kaldsmændene, at de talte med hende selv. Fornævnte Karen Nielsdatter blev 3 gange lydeligt påråbt, om hun eller nogen var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Dernæst satte fuldmægtigen i rette og saggav Karen Nielsdatter for bekomne rede penge, og var ni slette daler, hvorpå han var dom begærende med tilstrækkelig omkostning. Så blev sagen opsat i 14 dage, og Karen Nielsdatter til den tid forelagt at møde, samme krav enten at tilstå eller fragå og denne opsættelse her forinden lovligt for hende at forkyndes.

Tirsdag 16 juni 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Laurs Nielsen og Thomas Gregersen af Hasle, Søren Rasmussen og Peder Pedersen af Brabrand, Jens Nielsen Bonde af Åby, Espen Madsen og Søren Pedersen Hougård af Brabrand.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fuldmægtig for sr Johan Henrichsen af København hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Niels Jensen Wollum og Jørgen Jensen Handskemager begge boende i Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 8 dage hid til tinget til i dag at møde havde kald og varsel givet hr Christian Charisius til Constantinsborg efter en mundtlig memorial sålydende..

fol 270b

... gældsfordring.. Sagen opsat i 14 dage.

** Niels Erichsen i Hasle lod i dag oplyse en bærbrun hest, fem år gammel, som har været det siden næstafvigte lørdag.

Tirsdag 23 juni 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Espen Madsen, Peder Pedersen og Rasmus Jensen af Brabrand, Jens Nielsen, Michel Rasmussen og Christen Jensen af Hasle, Laurs Pedersen af Åby, Nicolaj Sørensen Skrædder af Skejby.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom her for retten på Peder Nielsens vegne af Halling med en skriftlig opsættelse og forelæggelse til Karen Nielsdatter vævepige i Spørring, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, efter dets formelding

fol 271a

da blev fornævnte Karen Nielsdatter 3 gange lydeligt påråbt, om hun eller nogen på hendes vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen svar skete. Anders Bro påstod endelig dom uden opsættelse, såsom Karen Nielsdatter er lovligt indstævnet, dernæst af retten forelagt i dag at møde, samme forelæggelse er og hende lovligt forkyndt, altså begærede fuldmægtigen dommeren ville kende i sagen efter forhen gjort irettesættelse. Da efter tiltale, og som sr Anders Jørgensen Bro i Århus, fuldmægtig for Peder Nielsen i Halling, søger og tiltaler Karen Nielsdatter vævepige i Spørring for bekomne penge, og var ni sdlr, hun ham skal skyldig være, og bemeldte Karen Nielsdatter ej ringeste derimod har ladet svare, i hvor vel hun i dag 14 dage blev forelagt til i dag at møde, samme krav enten at tilstå eller fragå, hvilken opsættelse befindes lovligt at være forkyndt 17 juni sidst, og fuldmægtigen endelig påstår dom i sagen uden videre opsættelse, således tilfindes Karen Nielsdatter at betale til bemeldte Peder Nielsen samme ni sdlr tillige processens omkostning til ham at erstatte med 2 rdl, alt inden førstkommende 15 dage under nam og eksekution efter loven. Til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på velædle borgmester og råds vegne sammesteds deres vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Johan Davidsen og Christen Andersen, begge boende i Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Niels Jensen og sin broder liden Niels Jensen begge af Vejlby for vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at besvare angående gærdsel, som de skal have hugget i Århus skov, samt den gevalt og overlast, de gjorde og forøvede imod skovfogeden Rasmus [Eskesen]

fol 271b

boende i Århus d. 4 juni sidst udi Riisskov. Videre forklarede kaldsmændene, at de herom til vidnesbyrd havde indvarslet Rasmus Eskesen og Jens Svendsen begge af Vejlby og talte kaldsmændene med begge fornævnte Niels Jensønners moder og med Rasmus Eskesen selv og som ikke alle de indstævnede mødte, så blev af retten afskediget med begge parters samtykke 14 dages opsættelse, og til den tid de indstævnede forelagt at møde under videre stævnemål.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sin velb. herskabs vegne og æskede dom udi den sag contra de Brabrand mænd for ulovligt skovhug. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og som sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg på sin herre Christian Charisius hans vegne her til retten søger og tiltaler nogle af hans velbårenheds bønder udi Brabrand boende for ulovligt skovhug, de udi bemeldte Brabrand skov skal have med skovfogedens tilladelse og efter forevisning af ham skal have forøvet efter derom indførte tingsvidnes videre formelding af 19 maj sidst her af retten udstedt, hvor udi mester Peiter Gartner på Constantinsborg vidnede, at han tillige med Jørgen Pedersen boende i Brabrand haver været med sr Ovesen udi Brabrand i Espen Madsens gård for at efterforske om bemeldte skovhug, hvor de fandt liggende 10 unge rodhugne risbøge samt to unge risege. I lige måde befandtes i Søren Rasmussens gård 5 risbøge og i Niels Lofts gård 4 risbøge og en riseg, hvilket Jørgen Pedersen (mlg) sit aflagte vidne forklarer, det bemeldte unge ristræer syntes at være huggen fra roden på de andre træer, og nogle deraf at være gammelhugne, men ikke fremviste noget mål på [dem]

fol 272a

eller tykkelse, ikke heller synede rødderne i skoven, om de kunne være skoven til skade, og som den ene vidnesperson og synsmand forklarer, at det skal være hugget fra roden på de andre træer, og her for retten er forevist nogle udvisningssedler under velb. Charisius' hånd udgiven, skovfogeden Rasmus Loft til efterretning på en del at udvise og lade hugge til fornævnte mænd udi forberørte skov, og efter tilspørgelse af skovfogeden tilstår de at have altid fået bedre snit udi deres forrige husbønders tid end dennegang, hvilket skovfogeden formener at skal være ansvarlig ved lovligt skovsyn, at skoven ikke derved skal findes hugget til skade, og som ikke bevises, at de indstævnede har hugget noget uden tilladelse, og i skovfogedens overværelse, hvilket ikke heller af ham modsiges /dog gøres ingen moderation af fuldmægtigen med irettesættelse eftersom han formener fornævnte mænd ikke alene bør at lide efter KM forordning af 1696, men endog at have deres fæste forbrudt, og skovfogeden at lide for uhjemlet/ således efter foranførte motiver og bevisligheder vides ikke at tilkende bemeldte mænd noget at betale til deres herskab, langt mindre at lide på deres fæste efter fuldmægtigens påstand, men dem derfor aldeles frikendes, eftersom der ikke bevises, at de noget lidet eller stort af skoven uden tilladelse har hugget eller bortført, men skovfogeden Rasmus Loft for sin begangne forseelse i det at han efter gammel sædvane som udi sine forrige herskabers tider har været brugeligt med udvisningssnid, endnu ladet hugge, og ikke sit itzige herskabs fuldkomne vilje har indhentet, hvor ondt eller godt det dem måtte forundes, bør han for samme sin forseelse at bøde til sit herskab 4 rdl alt inden 15 dage eller og at lide videre efter loven. Til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

** Så blev udmeldt 8 stokkemænd retten fr St Hansdag og til førstkommen nytår, nemlig Niels Loft, Erich Sørensen, Simon Erichsen og Søren Skytte af Brabrand, [Frands] Christensen, Niels Nielsen, Michel Jensen og Rasmus Nielsen.

fol 272b

Tirsdag 30 juni 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Jensen, Niels Nielsen, Frands Christensen og Rasmus Nielsen i True, Simon Erichsen, Erich Sørensen og Gregers Thomasen af Brabrand.

** Med begge parters tilladelse og efter deres begæring blev den sag imellem mons Johan Henrich Jørgen af København og Christian Charisius fremdeles opsat i 14 dage.

Tirsdag 7 juli 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Nielsen, Michel Jensen, Frands Christensen og Rasmus Nielsen i True, Niels Loft, Erich Sørensen, Søren Sørensen og Simon Erichsen af Brabrand.

Tirsdag 14 juli 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Jensen, Niels Nielsen og Jens Michelsen i True, Niels Loft i Brabrand, Jens Laursen, Laurs Mortensen og Søren Michelsen af Holme og Isach Andersen i Marselisborg markhus.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på mons Hans Henrich Jørgen af København hans vegne, som æskede den sag i rette contra velædle Christian Charisius til Constantinsborg efter forhen gjorte irettesættelse og begærede sagen opsat i 14 dage, som også skete.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på sine egne vegne og i rette lagde en skriftlig stævning her af retten udstedt 1 juli sidstleden med dens lovlige forkyndelse contra Poul Christensen i Spørring, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Fornævnte Poul Christensen blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville svare, men ingen fremkom, og nu gav citanten til kende, at han derover har lidt skade og gjort bekostning (mlg) 3 rdl, hvorpå Anders Bro satte i rette, det Poul Christensen pligtig er og bør til

fol 273a

ham igen at betale tillige denne processes omkostning, hvorpå han var dom begærende. Da som Poul Christensen ikke efter påråbelse mødte, så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus på velb. baron Peder Rodsteens vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mads Nielsen og Jens Christensen begge af Grundfør, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages kald og varsel til i dag at møde samt til næstkommende tingdage haver kald og varsel givet efterskrevne, nemlig: Niels Bach i Grundfør, Niels Søndermand, Niels Smed, Thomas Brandt, Anders Sommer og Anders Nielsen ibd, Niels Hårup og Niels Jensen ved Åen i Spørring, Peder Brandenborg, Hans Nielsen, Christen Madsen, Bodil Brandenborgs og søn Søren Brandenborg, Jens Poulsen og Niels Justesen alle af Herst, alle for dom at lide ang. hvis restans til velb. baronen skyldige bliver, og talte kaldsmændene med en del selv og en del deres hustruer og folk. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete, så blev sagen opsat i 8 dage, til hvilken tid fuldmægtigen belovede sin saggivelse og irettesættelse, opsat i 8 dage.

** Sr Andreas Nygård af Århus på sin husbond sr Veggerslevs vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Johan Davidsen og Hans Manniche begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage varsel gav Jens Nielsen Smed og hustru i Søften for ergangen vold og anden dom over dem til sr Christen Veggerslev at fyldestgøre til en forlangelig doms erhvervelse. Dernæst fremlagde ermeldte Andreas Nygård en ergangen dom over fornævnte Jens Smed og hustru af dato 12 februar sidst, her af retten udstedt, hvormed han beviste, at de tilfundet er at betale til Veggerslev (mlg)

fol 273b

fordring på 34 sdlr foruden rente til betalingen skete og processens omkostning med 6 rdl såvel som at bøde tillige efter loven 60 lod sølv med videre efter samme sentens' formelding. Nok producerede Nygård en dom af dato 1710 9 december, her af retten udstedt, samt en fornyelse på den næstmeldte og her udi retten indleverede dom, hvormed han beviste, at hos Jens Smed var æsket fyldestgørelse efter samme dom, og ikke havde nydt noget til betaling, uden nogle gamle klæder og andet for 7 rdl, som også findes afskrevet på dommen, hvilke 2 domssentenser for retten begæredes at måtte læses, påskrives og udi akten indføres, og eftersom ermeldte Jens Smed ikke efter loven har givet fornøjelse for de ham overdømte voldsbøder, så satte Andreas Nygård i rette og formente, at han straks bør at stille borgen eller borge for sig selv. Hvis ikke, at han da bør at lide efter lovens anledning pag. 158, som Andreas Nygård med kraftlig formening påstod og forlangte en lovforsvarlig kendelse og dom på dette såvel som de tilfundne 43 sdlr med sin rente til betalingen skete samt denne forårsagede proces' omkostning tilstrækkelig. Herimod at svare mødte sr Niels Ovesen, fuldmægtig på Constantinsborg, på Jens Smeds vegne, såsom han fornemmer, at sr Veggerslev søger og tiltaler fornævnte Jens Smed efter 2 ergangne domme, som beløber til en summa penge med rente iberegnet, hvilken sum skal være rejst sig af 2 års skattekorn, rug og havre, som kan tildrage efter Jens Smeds foregivende her for retten til penge tretten sdlr, hvilke penge Jens Smed her for retten med hans korporlige ed erbyder at have betalt til Veggerslev for rum tid siden, men for samme penge ingen kvittering eller bevis har kunnet erlange, altså (mlg)mer, at sr Veggerslev samme penge

fol 274a

igen søger, og dom over dom med anvendte omkostning samt påstående rente, hvilken rente mons Veggerslev ikke efter loven kan påstå, da som Jens Smed denne sags beskaffenhed for mig ikke har andraget, så begærer Niels Ovesen opsættelse i sagen i 4 uger, hvor han imidlertid vil tale med mons Veggerslev om hvis, dem kan imellem være. Andreas Nygård syntes dette af mon Niels Ovesens vidtløftige foregivende unødvendigt at besvare, men ikkun alene refererede sig til de 2 her udi retten indleverede domme, og som Jens Smed ikke kan bevise sig til befrielse på den fordrede restans at være betalt, videre end hvis på den sidste dom findes afskrevet, så forventer han og tjenstligst begærer, at dommeren ville behage sagen til doms at tage til i dag 6 uger og ej videre i retten den sag anrørende at blive imodtaget. Sagen efter begæring opsat i 6 uger.

Tirsdag 21 juli 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Jensen, Niels Nielsen, Rasmus Nielsen og Frands Christensen i True, Erich Sørensen, Søren Sørensen, Niels Loft og Simon Erichsen i Brabrand.

** På velb. baron Peder Rodsteens vegne fremkom for retten hans fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde af Århus og begærede den sag i rette, som Anders Bro på hans vegne i dag 8 [dage] sidst her i retten gjorde anhængig imod en del hr baronens bønder og tjenere i Grundfør, Spørring og Herst efter kald og varsels videre formelding. Og nu i rette lagde Peder Hansen Heyde en optegnelse under sin hånd dateret i dag ang. hvis, samme bønder og tjenere rester af landgilde, lånekorn og skattekorn, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Videre saggav fuldmægtigen Niels Jensen ved Åen i Spørring at restere... Anders Nielsen i Grundfør...

fol 274b

på hvilke han i lige måde begærede dom. De indstævnede blev lydeligt 3 sinde påråbt, om nogen var, som her imod ville svare, men ingen fremkom. Så af dets årsag blev sagen opsat i 8 dage.

** No 18 6 skl. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch ham til videre eftersyn indgives her i retten denne min memorial på hvis, efterskrevne min herres baron Peder Rodsteens bønder /imod hvilke varsel i dag 8 dage sidst her ved Marselisborg birketing blev afhjemlet/ hvad enhver resterer af landgilde, lånekorn og skattekorn. Grundfør efter dom Niels Bach... Niels Søndermand... Anders Sommer... Spørring: Niels Hårup... Herst: Peder Brandenborg... Hans Nielsen... Niels Justesen... Jens Poulsen... Christen Madsen... Bodil Brandenborgs og søn Søren Brandenborg... om hvilke foreskrevne jeg sætter i rette og tjenstligst formoder at enhver for sig af retten bliver tilfunden hvis, de i så måder findes skyldige til deres husbond baronen eller hans fuldmægtig at betale inden 15 dage, så og denne processes bekostning at betale, hvorpå jeg forventer lovlig dom uden videre opsættelse. Århus

fol 275a

21 juli 1711, Peder Hansen Heyde.

Tirsdag 28 juli 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Jensen, Niels Nielsen og Jesper Jensen i True, Erich Sørensen, Søren Sørensen, Simon Erichsen, Casper Lavinsen af Brabrand.

** På velb. baron Peder Rodsteen hans vegne fremkom for retten hans fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde i Århus og æskede den sag i rette contra en del velb. baronens bønder i Grundfør, Spørring og Herst for restans efter forindførte restans' videre formeld, hvorpå han var dom begærende. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som sr Peder Hansen Heyde i Århus, fuldmægtig for baron Peder Rodsteen, søger og tiltaler en del hans velbårenheds bønder og tjenere i Grundfør, Spørring og Herst beboende for hvis, de til hr baronen skyldige er af restans, landgilde og lånekorn efter forindførte specifikations videre formeld, og ikke nogen af dem er mødt her imod at svare eller noget at afbevise, så tilfindes de enhver for sig samme restans og fordring til baron Rodsteen eller fuldmægtig inden 15 dage at betale, såvidt de ej med kvittering kan afbevise derpå at være betalt, og samtlige denne processes bekostning pro quota at erstatte med 2 rdl, alt under nam og eksekution udi enhver deres bo og løsøre, hvor det findes efter loven. Til vitterlighed under min forsegling.

Tirsdag 4 august 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Jensen og Jesper Jensen i True, Berent Joensen og Laurs Pedersen i Hasle, Niels Loft, Erich Sørensen og Søren Sørensen i Brabrand og Peder Pedersen af Skåde.

** Læst en forordning om deserterede nationalsoldater fra de geworbne regimenter på udmarchen til Holstein dateret Frederiksberg 13 juli.

fol 275b

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, som fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Frandsen og Michel Jensen begge af Skejby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Karen Nielsdatter Leins? nu værende hos Laurs Jensen Hårup i Skejby for vidner at påhøre angående hendes tjenestesundvigelse og bortrømmelse fra Jens Rasmussen i Lisbjerg. I lige måde til samme tid og sted havde indstævnet fornævnte Laurs Jensen Hårup for vidner og forbudsvidne at påhøre, samme sag betræffende, og talte de med Laurs Jensen Hårup. Efter kald og varselsafhjemling blev Laurs Jensen Hårup 3 gange lydeligt påråbt, om han havde noget imod kald og varsel at svare, men havde intet herimod at svare, hvornæst fremstod Jens Rasmussen og hans hustru Kirsten Madsdatter boende i Lisbjerg, som foregav og forklarede, at de havde stedt og fæstet fornævnte Karen Nielsdatter Leins? for at tjene dem i sommer fra påske og til førstkommende mikkelsdag, hvorfor de skulle give hende til løn i varer og penge tre sdlr 8 sk, af hvilke hun har oppebåret i penge fem mk og tre alen hørgarnslærred og 4 alen blårgarnslærred, og bortrømte hun fra dem imod deres vilje og videnskab om natten sidstafvigte Sct. Hansdag, og ikke havde kunnet hørt eller spurgt hende, førend ottendedagen derefter, da de fornam, hun var i tjeneste hos fornævnte Laurs Hårup. Dernæst fremstod Søren Nielsen og Michel Andersen begge boende i Lisbjerg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 14 dage var hos Laurs Jensen Hårup i Skejby at fornemme, om han havde fornævnte Karen Leins? i sin tjeneste, hvortil han svarede ja, hun var der (mlg) blev hun hos ham, så skulle han betale hende, ellers hun bleven skrevet i skat, hvorpå de forbød ham, at han ej efterdags enten måtte huse eller helle hende, hvortil

fol 276a

Laurs Jensen Hårup svarede, jeg vil give dem en god dag, bliver hun hos mig, så skal jeg betale hende, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.

Tirsdag 11 august 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Loft i Brabrand, Søren Nielsen i Åby, Jesper Jensen i True, Laurs Pedersen og Berent Joensen af Hasle, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

** Peder Nielsen, skytte og skovrider over friherskabet Marselisborg, som er boende i Marselisborg markhus, fremkom for retten og lydeligt aflyste, at ingen, i hvo de end og være må, lader sig finde udi Marselisborg skovparter, eller Holme og Viby krat at plukke nødder, uden de derfor vil tiltales og straffes efter loven, og forordningen.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fuldmægtig for sr Johan Henrich Jørgensen af København fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen og Jørgen Jensen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet her til retten velb. Christian Charisius til Constantinsborg for gældsfordring og dom at lide..

fol 276b

Opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på egne vegne fremkom for retten med en skriftlig stævning under rettens segl af dato 28 juli sidst med 2 stævningsmænds påskrift contra Poul Christensen i Spørring, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Dernæst saggav Anders Bro Poul Christensen for 3 rdl rejsende sig af forårsagede omkostning efter stævnings indhold samt processens bekostning tilstrækkelig at erstatte, hvorpå han i alt var dom begærende. Poul Christensen blev påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, og som sr Anders Bro prokurator udi Århus har lovligt her til retten ladet indstævne Poul Christensen i Spørring for at have oppebåret penge (mlg) en stævningsforkyndelse ritmester Otto von Holst angående til Galten-Houlbjerg herredsting, og samme ej til rette tid efter stævningens formelding har mødt (mlg) afhjemlet, men skal have sig tilsideholdt

fol 277a

og ikke sin påtagne forretning lovligt forrettet, citanten, bemeldte Anders Bro, til skade og pengespild med rejser og andet mere, som han derover skal være tilføjet. Og som ermeldte Poul Christensen ej ringeste herimod har meldt eller ladet svare, bør han for samme sin udeblivelse ved påtagen forretning at betale til sr Anders Bro fire sdlr samt denne forårsagede proces' bekostning at erstatte med to sdlr, alt inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under videre adfærd efter loven. Til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

Tirsdag 18 august 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Nielsen, Laurs Pedersen, Jesper Jensen og Berent Joensen alle i True, Casper Lavensen i Brabrand, Peder Pedersen Pop og Søren Sørensen af Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten, i rette lagde, lod læse og påskrive en hans KM allernådigste forordning om adskillige anstalter at iværksætte til prækaution imod den antændte sygdom, dateret København 1 august 1711.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og forestillede 2 kaldsmænd, navnlig Axel Axelsen og Peder Nielsen Skåning begge af Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag at møde havde efter en skriftlig memorial hidkaldt Michel Jørgensens enke og tjenestekarl Peder Jacobsen i Holme, deslige skovløberen Peder Jensen i Skåde, hvilken memorial de her for retten oplæste, og lyder ord fra ord således: Memorial for kaldsmændene. Albret Christensen Aalum på sit høje herskabs vegne lader hermed stævne og varsel give Eder, Michel Jørgensens enke og tjenestekarl Peder Jacobsen med 8 dages kald og varsel at møde til Marselisborg birketing næstkommende tirsdag 18 august, sigt og saggivelse (mlg)

fol 277b

vidner at anhøre til spørgsmål at svare, samt dom at lide angående den ungbøg, som befandtes i Eders lade, hvortil roden fandtes ved Korseng kær i Skåde skov, hvorom at vidne skal blive forklaret /I lige måde stævnes og skovløberen Peder Jensen i Skåde for sag og irettesættelse til dom for den ulovlige opsigt, han har med bemeldte Skåde skov i henseende tvende røde elle, der er fundet, som han ikke har angivet, langt mindre kan bevise at have efterforsket, hvorfor jeg på mit høje herskabs vegne after at forhverve en lovlig dom. Århus 11 august 1711, A. Aalum. Og nu foregav Albret Aalum, at som den nuværende præsente tid med høsten ikke vil tillade sagen videre at gøre anhængig dennesinde, så begærede han af retten, at de indstævnede måtte forelægges til i dag 14 dage at møde, sigt og saggivelse til dom at modtage, hvilket og blev bevilliget, og sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 25 august 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Loft i Brabrand, Laurs Pedersen og Berent Joensen i Hasle, Jesper Jensen og Simon Nielsen i True, Søren Sørensen, Peder Pedersen Pop og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus, fuldmægtig for mons Johan Henrich Jørgen i København hans vegne æskede den sag i rette contra velb. Christian Charisius til Constantinsborg og uden videre opsættelse var dom begærende...

fol 278a, 278b

.. så vides ej rettere at kende og dømme, end jo, mons Charisius pligtig er og bør at betale...

** På mons Christen Veggerslev af Århus hans vegne for retten fremkom hans søn sr Peiter Christensen sammesteds og æskede den sag i rette contra Jens Smed og hustru af Søften og var dom begærende. Jens Smed blev påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som befindes, Jens Nielsen Smed i Søften at være lovligt her til retten indkaldt fra mons Christen Veggerslev af Århus for dom angående gældsfordring med videre til dets bevis har velermeldte mons Veggerslev ved sin fuldmægtig sr Andreas Nygård produceret en dom her af retten udstedt 12 februar 1709, hvor udi Jens Smed findes tilfunden efter loven at bøde til mons Veggerslev og vedkommende 60 lod sølv, tillige deling efter loven, og denne inden 6 uger at betale. Ligeledes er produceret en dom her af retten udstedt 9 december 1710, hvor udi Jens Smed findes tilfunden at betale til Veggerslev 43 rdl foruden rente af samme kapital til betaling skete, og som sr Veggerslevs fuldmægtig på sin husbonds vegne 10 april sidst med rettens betjente har sig udi Jens Smeds hus indfundet og æsket udlæg efter over ham ergangne dommes formelding, hvor da er bekommet efter vurdering for 7 rdl, og noget tilforn at have bekommet værdi for 3 rdl, hvilket bliver 10 rdl, som kommer Jens Smed til gode. Det øvrige, som bedrager sig til 19 rdl bør Jens Smed til sr Veggerslev at betale så vel som de over ham 60 lod sølvs bøder til Veggerslev og vedkommende, alt inden 6 uger, eller og at lide efter loven, [samt] processens bekostning betaler Jens Smed til mons Veggerslev med 2 rdl. Til vitterlighed under min forsegling.

fol 279a

Tirsdag 1 september 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Simon Nielsen i Åby, Laurs Pedersen og Berent Joensen af Hasle, Casper Lavensen i Brabrand, Jesper Jensen i True, Søren Sørensen, Peder Pedersen Pop og Christen Ottesen af Skåde.

** På hans excellence Gyldenløves vegne for retten fremkom forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum og æskede den sag i rette efter foregående stævnemål, som i dag 14 dage blev afhjemlet, hvilket stævnemål han begærede af retten måtte vorde oplæst, hvornæst fremstod for retten de indstævnede vidnesbyrder, som endnu af lovbogen blev forelæst med formaning deres sandhed at vidne. Så vant først Peder Nielsen skytte og skovrider boende i Marselisborg markhus, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at næstafvigte 7 august blev han af forvalteren advaret, at nogle af Holme skulle have været i Skåde skov og der forøvet ulovligt skovhug, hvorpå han tillige skovløberen Peder Jensen i Skåde begav sig til bemeldte Skåde skov for at efterforske rod eller top, om videre derfra kunne efterspores gerningsmanden. Så forfulgte de skoven nogle gange frem og tilbage, red så tilbage til Skåde by og befalede så skovfogeden at blive til stede, imens vidnet red til Holme for at opsøge, om der kunne findes noget af dette, som forvalterens tanke var. Red først i gård til Jens Pedersen Knudsen for at se, om der intet fandtes, men fandt intet dennegang. Gik så derfra og til fornævnte Michel Jørgensens enke og fandt der i gården imellem nogle andre ris nogle små bøgetopgrene, som nylig var huggen. Gik så i husene at ransage, om der ikke fandtes noget, og fandt da i laden risbøgetræ af en risbøg, hvorpå han straks hentede tvende mænd, som samme kunne syne og besigtige, og dengang de havde synet det, fulgtes de med [der]fra og til Skåde skov tillige med skovfogeden

fol 279b

Red så turen ned igennem skoven, til adelvejen, fandt der et vognslag, som var kørt fra adelvejen ned imellem bakkerne imod Borsing Kær, og kom da hen på siden af en bæk, hvor samme vogn havde vendt, og de opsøgte en risbøgerod, som ikke kunne synes, når var huggen, såsom risbøgen havde været udgået, og roden ganske rådden. Søgte så videre om for at finde den anden, og straks derved fandt en anden, som nylig var huggen, hvilken syntes at være roden til det opsøgte træ. Dernæst fremstod synsmændene, navnlig Niels Andersen og Hans Jensen begge boende i Holme, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at omvundne dag blev de af bemeldte Peder Nielsen skytte henkaldt udi Michel Jørgensens enkes gård for at syne noget risbøgetræ, som fandtes i laden, hvor de så liggende nogle små stykker træ ophugget til hjultræ, som var 29 i tallet. Så fandt de og liggende et topstykke, som var 6 alen langt og endnu et lidet kløvet stykke til en brøg?stol og 2 små grene, som lå i laderummet af størrelse som til rageskafter, og dengang de samme havde synet, fulgte de med skytten ned i skoven, hvor de tillige med ham fandt en rod, nylig huggen, som de syntes kunne være roden til det omvundne træ. Forvalteren tilspurgte vidnerne, om de ikke samme tid talte med enken eller hendes karl, hvortil de svarede nej, der var ingen af dem hjemme. Dernæst tilspurgte Albret Aalum enken Johanne Nielsdatter, om hun kunne nægte samme træ jo med hendes heste og vogn at være bortført og huggen i Skåde skov, hvortil hun svarede ja, hun det ikke kunne nægte. Videre blev tilspurgt, hvem samme træ havde hugget, hvortil hun svarede [hendes] karl Peder Jacobsen efter hendes begæring og nærværelse. Endnu blev fornævnte Peder Jacobsen af forvalteren tilspurgt, om han kunne nægte det, han jo samme træ haver hugget, hvortil han svarede, at han

fol 280a

det ikke kunne nægte jo at have gjort efter hans madmoders befaling, såsom de var hårdt trængende dertil til hjultræ og en støtte til ladehuset, som ellers havde faldet på jorden. Videre blev Peder Jacobsen tilspurgt, om han med en god samvittighed kunne nægte, det han jo havde det uden skovløberen Peder Jensens minde eller og at fragå, om han ikke drak i hans hus om morgenen førend træet blev hugget, hvortil Peder Jacobsen svarede, at enken, som han tjener, havde sagt det skovløberen, hun havde lov til noget, og forklarede videre, det han var ridende op til Skåde samme dag for at ville have talt med skovløberen, før han kørte, men som han ikke var hjemme, red han tilbage og tog heste og vogn og kørte i skoven, hvor da skovløberen mødte ham undervejs straks ved skoven, men ikke anholdt dem, men sagde, hugger ikke det, som er for meget til skade. Dernæst blev enken af forvalteren tilspurgt, af hvem som hun foregiver, hun var givet forlov at forøve samme ulovlige skovhug, hvortil hun svarede skovfogeden gav hende forlov at hugge noget vissent tøj, men ikke til det, som hun lod hugge. Dernæst blev skovløberen Peder Jensen fremæsket og tilspurgt, om han kunne nægte, hvis om ham er vundet, men jo at være medvider med gerningsfolkene, eller og om han ikke mødte vognen, da den kørte i skoven, som omvundet er, hvortil han svarede, han mødte dem, da de kørte i skoven, og forbød dem, at de ikke måtte hugge noget til skade, men kunne ikke nægte, det han jo var vidende, det de ville hugge noget til en støtte til deres lade, som enken af ham tilforn havde begæret, men ikke tænkte at hugge så frisk en risbøg, som nu befindes, hvorfor han henskyder sig til sit nådige herskabs milde nåde, at denne forseelse ham dennegang måtte efterlades, hvornæst Albret Aalum til i dag 8 dage lovede at gøre sin irettesættelse til doms erholdelse. Så blev sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 8 september 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig

fol 280b

Michel Jensen og Jesper Jensen i True, Niels Loft i Brabrand, Laurs Pedersen og Berent Joensen af Hasle, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på højædle Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne og producerede en skriftlig stævning under rettens segl dateret 25 august 1711 med der påtegnede kaldsmændenes forkyndelsespåskrift, dermed hid til tinget i dag at være indstævnet, hans høje ekscellence Gyldenløve hans forvalter over friherskabet sr Albret Aalum angående Viby kirkeskov med hvis videre, deraf kan dependere efter stævningens videre formelding, som for retten blev læst, påskrevet og herefter i akten skal vorde indført. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en forbudsforretning udsendt fra bemeldte Christian Charisius til de 2 præster hr Niels Hutfeldt i Holme og hr Niels Hansen Heyde i Viby, hvilken han tillige med dets påskrift [begærede] måtte læses, påskrives og herefter indføres. Ydermere fremlagde fuldmægtigen højlovlige sl kong Christian den fjerde hans forleningsbrev dateret 12 marts 1636 meddelt for Viby sognepræst sl hr Jens Lauridsen Mariager, hvormed først bevises, samme omtvistede kirkeskov at henhøre til Viby kirke, hvilket hans majestæts brev han begærer for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Nok fremlagde fuldmægtigen et fæstebrev udgiven af sl Gabriel Marselis til Kalundborg og Havreballegård hans forvalter og fuldmægtig Jens Poulsen Kolding på samme kirkeskov til forbemeldte hr Jens Lauridsens efterkommer, sl hr Christen Jensen Viby, samme dateret 27 oktober 1672, hvilket her for retten blev læst, påskrevet og herefter i akten skal vorde indført. Endnu fremlagde fuldmægtigen en revers dateret 1688 udgiven af hæderlig og højlærde hr mag. Lyder Lassen, sognepræst udi Randers og tilforn ligeledes sognepræst til Viby og Tiset menigheder, hvoraf særligt kan ses at være sket en imellemhandling imellem

fol 281a

hr baron Constantin von Marselis, daværende herre til Stadsgård, Fossesholm og Nygård og friherre af Marselisborg, hvilket for retten begæredes læst, påskrevet og i akten indført. Og nu foregav Peder Hansen Heyde, at som stævnemålet indeholdt, at mons Aalum til i dag vil producere det instrument, som ham af sl hr Berent Suhr er blevet lånt, dateret 3 juni 1650, så formodede han, han det og ville efterkomme, eller og retten ville behage at forelægge ham det at fremlægge, såsom deraf skal findes stor oplysning til sagens fuldkommenhed. De 2 indstævnede præster blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Herimod at svare mødte forvalteren sr Albret Aalum, som til i dag på velb. junker Charisius vegne her til retten er indstævnet for adskillige dokumenter at høre læse og dom derefter at imodtage angående et stykke ejendomsjord, som sl baron Marselis har ladet indgrøfte til Marselisborg enemærke, da som friherskabet Marselisborg og stamhuset Constantinsborg ved sl frue friherreinde Sophie Elisabeth Charisius' dødsfald blev separeret og derpå blev taget kgl. kommissarier for at kende og dømme, hvad under friherskabet skulle være henhørende, så blev på hans høje excellence Gyldenløves vegne fornævnte højbemeldte kommission imellem andre stridige poster påstod /det Viby kirke, hvor denne ommeldte kirkeskov, som foregives skulle tilhøre/ at følge friherskabet Marselisborg, og som samme kommissariedom over hans excellence Gyldenløve blev indstævnet til højesterets nærmere påkendelse, så formener Albret Aalum, det samme dom ikke her i dag for retten fremlægges til oplysning om bemeldte Viby kirke, friherskabet Marselisborg er fradømt, langt mindre beviser nogen af de producerede dokumenter, det enten velb. baron Rodsteen ikke heller velb. junker Christian Charisius ved nogen skriftlig eller mundtlig forbud tilforn har givet til kende, at de sig bemeldte kirkeskov ville gøre nyttig, men har ladet det således hvile efter den gjorte forening imellem forrige ejer af Marselisborg og præsten i Viby, og agtede (mlg) Aalum dette at gøre bevisligt, at hr Niels Hansen Heyde, nu sognepræst for Viby og Tiset menigheder, (mlg) lige som hans formand til re?

fol 281b

imod kirkeskovens afgrøde har brugt nogle tofteagre, Kongsgård kaldet, hvorfor Albret Aalum på sit høje herskabs vegne formodede, det de hæderlige mænd hr Niels Hutfeldt i Holme og hr Niels Hansen Heyde i Viby pligtige var at svare de omkontraherede 10 rdl, og det til dem gjorte forbud ikke at være af nogen kraft, hvad sig angår det dokument, som junker Charisius ved sin fuldmægtig lader æske imod min derpå indgivne reverses ekstradering, så kan jeg nok erindre, det samme revers indeholder, at jeg et dokument angående Viby kirkeskov af sl Berent Suhr har annammet, og deri belovet, at jeg ham igen i hænde skulle levere, om det nu er sket før hans død, kan jeg ikke egentlig erindre. Overalt erbød Albret Aalum sig, at såfremt det skulle findes i hans gemmer, skulle det uden ringeste vægring blive leveret. Peder Hansen hertil svarede og formodede, at retten ingenlunde på det mons Aalums foregivende reflekterede, såsom ikke til noget af sådant er fremlagt, som dommeren kunne herpå af ham, nemlig mons Aalum, thi om endskønt at der imellem hans høje excellence Gyldenløve og baron Peder Rodsteen ved commissarier er falden dom om adskillige tvistigheder imellem baroniet Marselisborg og stamhuset Constantinsborg deres ejere, så skal dog mons Aalum ikke kunne godtgøre, at Viby kirke med dens rette tilhørende i samme, som er blevet baron Peder Rodsteen frakendt, langt mindre, om denne omtvistede kirkeskov i samme kommissionsakt at være rørt eller indtagen, og om hans excellence Gyldenløve ved højesterettens stævning har ladet indstævne samme kommissariedom til højesteret, så kan mons Aalum dog ikke godtgøre, samme dom at være indstævnet til nogen su?else, langt (mlg) nogen skærpning, men alene til konfirmation hvad sig angår den forening, som er sket imellem sl hr baron Constantin von Marselis og mag. Lyder Lassen om (mlg) kirkeskov er en sag, som alene har været imellem dem i deres levende live og ej i ringeste måde

fol 282a

som kan præjudicere Viby kirkes eller dens patron udi nogen sin rettighed, og om endskønt præsten udi Viby hr Niels Hansen Heyde indeværende år har haft Kongsgård i brug, så er det alene et vederlag, han i stedet for kirkeskovens afgift har nydt, og derfor i lige måde ej kan præjudicere herskabet eller patronen til Viby kirke noget i sin ret. Tilmed haver bemeldte hr Niels Hansen erlagt til kirkens patronatus Christian Charisius kongens og kirkens tiende af samme Kongsgård. Hvad sig angår det forbud, som til den gode præst er gjort om afgiften af Kannikeskoven, hvilket mons Aalum påstår at få underkendt, så ville dommeren alene eftertænke, hvad fundament han dertil kunne have, som til mons Aalums påstand af ham fremlagt kunne tjene, at han deri skulle kunne bifalde samme, thi påstår han derfor, at forbudet i alle måder bliver ved magt kendt. Angående den erklæring, som mons Aalum har ladet indføre, kunne han på sin principals vegne ej være fornøjet med, førend mons Aalum præsterer, han ej videne hvor den er, og at han ej den til i dag kunne frembære, efter stævnemålets indhold. Albret Aalum hertil svarede, det han med forundring måtte fornemme, hvorledes Peder Hansen Heyde ville fremæske ham på sin ed, det han ikke skulle vide, hvor det dokument var, som han af sl hr Berent Suhr har annammet, så fandt Albret Aalum sig ikke videre at være obligeret end den af ham udgivne revers' indhold formelder, og begærer Albret Aalum samme attest for retten måtte oplæses, og overalt syntes han sin ovenindførte erklæring at være tilstrækkelig nok. Peder Hansen, som ikke hermed endnu kunne være fornøjet, formodede, at dommeren ville forelægge mons Aalum sig virkelig herpå at erklære og ved ed præstere, at han ej er vidende, at have det begærede instrument i sin gemme, så at han det her til retten i dag kunne have produceret, og hvis det ej skulle blive samme tilladt sin påstand at nyde bifald, så anlovede han til hvad tid, sagen blev opsat, at oversætte mons Aalums revers på det papir, som her i retten kan produceres, hvor han da formodede i lige måde

fol 282b

mons Aalum at fremkomme med samme instrument, som han af sl hr Berent Suhr har lånt, eller og da sig derpå at erklære efter forindførte begæring. Og over alt så refererede han sig til forindførte, og ydermere begærede mons Aalum ville producere her i retten hvad rettighed og adgang, han på sin herres vegne kunne have at bemægtige sig samme Kannikeskov og bortleje dens græsning til de 2 forbemeldte præster, og som han til sagens oplysning endnu agtede at føre nærmere bevis end allerede af ham i dag er fremlagt, så begærede han sagen, såvel om forbudet som hovedsagen i sig selv at blive opsat i 14 dage. Albret Aalum formodede, at dommeren ikke bifaldt mons Heyde hans påstand til videre erklæring, førend den udgivne revers her for retten bliver indført. For øvrigt de prætenderende adkomster angående til den rettighed, det han har bortlejet græsningen af bemeldte kirkeskov, havde han ikke set noget, som kunne hindre hans høje herskab denne græsning såvel mere Marselisborg tilhørende, som og dette år til en og anden er bortlejet, alt i anledning af det, som meldt er til dato, med Viby kirke tillige andre stridige poster har svævet imellem hans høje herskab Gyldenløve og baron Peder Rodsteen, så Albret Aalum ikke endnu vidste, om dommen af højesteret var falden, langt mindre dens udfald, hvorfor han endnu som tilforn formente afgiften af bemeldte kirkeskovs græs hans høje excellence at tilkomme, helst som før er meldt, hverken velb. baron Rodsteen langt mindre velb. junker Charisius tilforn derom har gjort ringeste erindring, men skulle højesterets dom mentionere noget sit høje herskab udi denne sag til fordel, ville Albret Aalum på sit høje herskabs vegne have sig reserveret, hvis deraf kan dependere. Peder Hansen alene begærede, at mons Aalum alenest ville fremlægge ringeste

fol 283a

bevis, han til sin sags defension kunne have, førend dommeren noget derpå reflekterer. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** På velærværdige mag. Nichel Seidelin udi Skanderborg hans vegne fremstillede sig for retten sr Rasmus Randlev af Lystrup med 2 varselsmænd, navnlig Niels Jacobsen af Egå og Michel Christensen af Hesselballe, hvilke ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de i dag 8 dage til hus og bopæl lovligt kald og varsel gav Niels Snedker, Niels Pedersen Grim, Jens Rasmussen og Søren Pedersen alle af Ølsted for at møde her for retten i dag samt i dag 8 og 14 dage, item 3, 4 og 5-ugers dagen efter, saggivelse og irettesættelse at anhøre, spørgsmål at besvare og dom at lide angående resterende tiende til deres sognekirke efter loven, som de til mag. Seidelin intet skal have erlagt... og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Rasmussens kone eller moder, og til Søren Pedersens talte de med en gl kone i huset, og udi Niels Snedkers samt Niels Pedersen Grims gård talte de ligeledes med koner..

fol 283b

... Dernæst fremstillede Randlev Rasmus Jørgensen og Søren Pedersen, begge af Elsted, som ved [ed] med opholdne fingre vant efter loven, at de i dag 3 uger som var den 18 august sidst forløben var i Ølsted, talte med Niels Snedker, Jens Rasmussen Trige og Søren Pedersen, hvor de da hørte, at Randlev gav bemeldte mænd enhver i sær til kende, at de øvrige bymænd tillige med Søren Nørmand og Morten Thomasen efter oprettede kontrakts formelding fra mag. Seidelin havde annammet de forhen af deres kirketiende udgivne indfæstningspenge, 30 rdl...

fol 284a

... sr Albret Aalum på vegne af de indstævnede, som her personlig var til stede, undtagen Niels Pedersen Grim, som formedelst skrøbelighed ikke kunne møde, men i hans sted skikkede hans søn... kontrakt af 1708... da alligevel det ikke befindes eller kan godtgøres, at de indstævnede 4 mænd, nemlig Niels Snedker, Jens Rasmussen, Søren Pedersen og Niels Grim, deres navne at finde i bemeldte kontrakt, men alene af de 2 mænd som tiender på egnen og samtlige bymændenes vegne havde fæstet, tillige nogle flere, hvis navne under samme kontrakt findes antegnet, mente dermed at fraskrive sig og andre deres fæsterettighed på bemeldte tiende, hvilket Albret Aalum på de indstævnedes vegne formodede ingenlunde af dommeren at få bifald, helst som af de indstævnede for retten blev fremlagt et originalt fæstebrev under hr amtmand Otto Bielke hans hånd dateret Kærbygård 27 september 1690, hvilket fæstebrev Morten Thomasen i Ølsted leverede Jens Rasmussen i Ølsted udi en del af bymændenes overværelse. Bemeldte fæstebrev efter begæring blev for retten læst, på-

fol 284b

skrevet og i akten skal indføres... bønderne fremlægger kvitteringer og kontrakter..

fol 285a

mener sig fri for mag. Nichel Seidelins tiltale.. Sagen opsat i 3 uger.

** På hans excellence Gyldenløves vegne for retten fremkom forvalteren over Marselisborg sr Albret Aalum, som æskede den sag i rette contra Michel Jørgensens enke og tjenestekarl Peder Jacobsen i Holme, samt skovløberen Peder Jensen i Skåde, angående ulovligt skovhug efter derom førte vidnesbyrd i dag 8 dage sidst, hvortil forvalteren sig refererede, men som samme indstævnede personer efter påråbelse ikke i dag mødte, lod han med irettesættelse og sagens videre demonstration bero til hvad tid, dommeren behager sagen at optage. Sagen opsat i 14 dage.

** No 19 12 skl. Jens Mørch birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt for mig har berettet højædle Christian Charisius til Constantinsborg hvorledes han skal være forårsaget for mig at lade indstævne mit højnådige herskab velb. Ulrich Christian Gyldenløves forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum angående [Viby]

fol 285b

kirkeskov, hvilken han på sin herres vegne sig haver bemægtiget med at samme bortlejet til hæderlig hr Niels Hutfeldt i Holme og hr Niels Heyde i Viby (mlg)ends indeværende års græsning, da velb. Christian Charisius fasteligen formener, forvalteren sr Albret Aalum på sin herres vegne ingen ret dertil haver, helst som samme Viby kirkeskov virkeligen henhører under Viby kirke, til hvilken mons Charisius har jus patronatus, hvorfor han har funden sig forårsaget at lade gøre forbud til bemeldte 2 præster, hr Niels Hutfeldt og hr Niels Hansen Heyde på den afgift, de til sr Albret Aalum for samme græsning har udlovet, ej at betale den (mlg)strend videre udfald imellem hans høje excellence Gyldenløve og ham sker, hvem samme kirkeskov skal være berettiget. Thi stævnes Eder sr Albret Aalum for mig at møde i retten på Marselisborg birketing førstkommende d. 8 september, breve og dokumenter at anhøre, samt beskikkelsesvidner, attester og hvad andet mere som af samme kirkeskov kan dependere, og derefter (mlg) vel på det gjorte forbud, samt i hovedsagen at lide dom, medtagende hvis I til sagens oplysning kan agte tjenligt. Til samme tid og sted stævnes og at møde de gode hæderlige mænd hr Niels Hutfeldt sognepræst til Holme og dets annex og hr Niels Hansen Heyde sognepræst til Viby og Tiset menigheder, samme dom at imodtage, såvidt den dem kan anrøre. Og (mlg) sr Albret Aalum snarligen skal have i hænde et instrument angående samme kirkeskov dateret 23 august 1650, som imod Eders revers af 31 marts 1708 af sl hr Berent Suhr, forrige sognepræst til Viby sogn, skal have lånt med belovning, I samme igen at skulle tilbagelevere, dasom bedst samme instrument skal tjene meget til sagens oplysning. Så indstævnes Eder, sr Albret Aalum med samme instrument at producere, I bekom til eftersyn, til den berammede tid igen i retten bliver anhængig gjort, hvor da enhver skal vederfares alt, hvis lov og ret er gemæs. Til vitterlighed under min forseglign. Datum Viby d 25 august 1711.

fol 286a

Denne stævning haver vi underskrevne lovligt forkyndt i dag på Marselisborg, hvor forvalteren mons Aalum bor, og leverede vi Rasmus Nielsen kopi heraf, og lovede han at stå os budet til. Dernæst insinuerede vi forvalteren denne stævning her udi Århus ved hans forrige bopæl, hvor han selv igennemlæste den og lovede at tilstå os det og møde til den tid. Dette bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus 25 august 1711. Erich Andersen Høgh, Jørgen Jensen begge boende her i Århus. Dette er os lovligt forkyndt. N. Hutfeldt, Niels Hansen Heyde.

** No 20 24 skl. Hr Niels Hutfeldt sognepræst til Holme og Tranbjerg sogne og hr Niels Heyde sognepræst til Viby og Tiset sogne, som jeg må fornemme at hans høje excellence Ulrich Christian Gyldenløves forvalter over friherskabet Marselisborg, sr Albret Aalum, skal have bortlejet til I gode mænd den græsning, som indeværende år er falden i Viby kirkeskov, uagtet han på sin herres vegne ingen ret dertil kan have, helst som samme kirkeskov virkeligen henhører under Viby kirke, til hvilken jeg haver jus patronatus og derfor fastelig formener, samme kirkeskov med dens rettighed at være mig berettiget, så er jeg til den ende herved uforbigængeligt forårsaget samt ved disse mine udskikkede dannemænd at lade gøre forbud til bemeldte I gode mænd, at ej erlægger eller betaler til sr Albret Aalum den leje eller afgift, I for samme Viby kirkeskovs græsning til ham haver udlovet / som skal være 10 rdl/, førend videre udfald derom sker imellem hans excellence og mig, hvem samme kirkeskov skal være berettiget, som straks ved en lovlig dom skal blive udført. Constantinsborg 18 august 1711. C. Charisius. Dette er mig lovligt forkyndt d 19 august 1711 og skal blive efterkommet af N. Hutfeldt. Dette haver jeg igennemlæst og skal jeg holde mig dets indhold efterretteligt. Viby 19 august 1711, Niels Hansen Heyde. Anno 1711 d 19 august var vi underskrevne

fol 286b

(mlg) forbud og forkyndte det udi Viby og Holme præstegårde for præsterne, som vi med egne hænder testerer, datum Århus ut supra, Laurs ?sen, Rasmus Rasmussen Væver.

** Vi Christian den fjerde med guds nåde Danmarks, Norges, venders og goters konge, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst gør alle vitterligt, at eftersom afgangen Laurids Lindenow, der han med Århus len var forlenet på vores nådigste behag, haver stedt og fæstet os elskelig hæderlig vellærde hr Jens Lauridsen Mariager, sognepræst til Viby og Tiset kirker udi hans livstid et stykke kirkeskov, som til fornævnte Viby kirke er liggende, som udi hans formands og forrige lensmands tider næsten ganske skal være ophuggen, da haver vi nådigst bevilliget og tilladt, så og hermed bevilliger og tillader, at fornævnte hr Jens Lauridsen fornævnte stykke skovjord sin livstid må beholde efter hans fæstebrevs lydelse, og deraf giver til fornævnte kirke til årlige jordskyld halvanden tønde byg, forbydende vore fogeder, embedsmænd og alle andre fornævnte Jens Lauridsen herimod at hindre eller forfang at gøre, under vor hyldest og nåde, givet på vort slot Koldinghus den 12 marts anno 1636 under vort signet. Christian.

** No 10 en halv rigsort. På min velb. hr patron Gabriel von Marselis til Kalundborg og Havreballegård KM kommissarius udi de Forenede Nederlande hans vegne haver jeg stedt og fæstet hr Christen Jensen udi Viby den gård ibd, hans sl fader hr Jens udi brug havde, skal holde gården og dens tillæg ved hævd og magt, som forsvarligt er, fornævnte hr Christen Jensen forundt foruden ægt og arbejde, hvorimod han årligen skal give til arbejdspenge 5 rdl og gav til fæste også 4 rdl. I lige måde fæstes et stykke jord, kirkeskov kaldet, hvilket han skal nyde og [bruge] lige som hans fader før ham haft haver, hans livstid, dog at fredige hvis ungskov af bøg og eg, som kan være, og ellers ikke at hugge af underskoven til ? pligt, og (mlg) fæste ti rdl, hvilken foreskrevne gård og stykke jord,

fol 287a

kirkeskov kaldet, bemeldte hr Christen Jensen skal have, nyde, bruge og beholde hans livstid og så længe, han deraf giver og gør efter recessen. Til vitterlighed under min hånd og signet. Actum Skumstrup 27 oktober 1672, Jens Poulsen Kolding.

** No 20 en halv rigsort. Eftersom højædle baron Constantin von Marselis friherre af Marselisborg, herre til Stadsgård, Fosseholm og Nygård haver forundt mig den jord, Kongsgård, i fæste min livstid, eller så længe, jeg der ved stedet forbliver, fri for kongens og kirkens tiende, og ingen stedsemålspenge deraf tagen efter fæstebreves indhold, da derimod vil jeg ingen tiende have eller begære af den kirkejord, kaldet kirkeskoven, liggende ved Marselisborg enemærke, som hr baron lader bruge, men hvis præstetiende, som mig deraf kunne tilfalde, afstår jeg ganske til hr baronen i min livstid, og aldeles intet vil eller skal have derpå at prætendere, enten af mig selv eller nogen på mine vegne i nogen måder. Datum Viby præstegård 2 maj 1688. Udi højædle hr barons og baronesses livstid skal overskrevne uryggeligt holdes af mig, så længe jeg bliver ved stedet, dog dersom hr baron eller baronesse eller jeg dør eller fra stedet kommer, skal overskrevne være for de efterlevende og efterkommere død, upræjudicerlig og magtesløs. Lydich Lassen.

** No 1 en halv rdl. Eftersom ærværdige og højlærde mand mag. Nichel Seidelin KM slotspræst til Skanderborg slot og provst i Hjelmslev herred har tilhandlet sig Ølsted sogns kirketiende, så har vi underskrevne mænd boende i bemeldte Ølsted sogn og by med ham i dag sluttet og indgået efterskrevne frivillige kontrakt og forening således, at på det vores tingning om det, vi skal betale til bemeldte mag. Seidelin af vores (mlg) tiende, kan være indrettet efter hvis avl og brug, som han har til sin gård eller gårdspart, og ej? for en og anden udgift og besværing /som vi [efter]

fol 287b

dags foruden tiendens korn måtte svare til, kan befries, så lover vi for os og vore arvinger, at vi for indeværende år og næstfølgende år 1709 skal betale til mag. Seidelin af hver tønde hartkorn, som vore påboende gårde og gårdsparter er ansat for i den nye matrikel to mark dansk, hvilke 2 mark af tønden skal årligt i samme tvende åringer rigtig blive erlagt og betalt til bemeldte mag. Seidelin i Skanderborg i næste uge før juleugen, så skal vi og derforuden i bemeldte åringer betale i amtsstuen de sædvanlige tiendeskatter, item på vor egen bekostning hente og tilføre kirkens materialier fra næste købstad og forskaffe behørige pligtsfolk mens reparationen påstår, såvel som og kirkegårdsmuren forsvarligt vedligeholde og alle disse parter redeligt efterkomme under denne vores kontrakts forbrydelse, hvorimod vi så bliver fri for efterskrevne poster /som vi selv tilforn, mens vi havde tienden i fæste måtte betale og forskaffe/ nemlig at betale de kgl ekstraordinære skatter og påbud, item at forsyne kirken med vin og brød, samt at yde til biskoppen den ørte havre, han tilkommer, såvel som og at hente kirkens materialier længere end fra Århus, og hvor det inden 6 mil kunne haves for bedre køb, som mag. Seidelin nu alt sammen selv på egen bekostning og uden at gøre os dermed nogen besværlighed samme åringer forskaffer og tilvejebringer, og dersom mag. Seidelin efter disse tvende åringers forløb ikke fremdeles vil bevillige os tienden mod accordering, (mlg) forlanger at opbærge den på kærven, så skal han være forpligtet at igen give os vores indfæstningspenge, som er tredive rdl, hvilke 30 rdl [Søren] Nørmand og Morten Thomasen, som stod for

fol 288a

fæstet på vore vegne skal imodtage, og mag. Seidelin så derefter haver frihed og rettighed til kirketiendens ubehindrede oppebærsel på kærven, hvilket bemeldte tvende mænd med os til uryggelig stadfæstelse underskriver, og haver vi venlig ombedet velfornemme Niels Jensen ridefoged på Kærbygård og Jacob Weinhof borger og indvåner i Skanderborg med os til vitterlighed at underskrive, og haver vi hver sin genpart af denne vores kontrakt til sig annammet. Skanderborg 5 oktober 1708, Niels NSSK Sørensen Kier, Laurs LRS Rasmussen, Christen Christensen, Søren SNS Nielsen, Søren SRSN Rasmussen Nørmand, Morten Thomasen, på min broders vegne som selv Las Thomasen, Niels Poulsen, Morten Thomasen. At disse foreskrevne mænd af Ølsted sogn og by således som foreskrevet står i vores overværelse bliver forenede med mag. Seidelin under vi til vitterlighed efter begæring. Skanderborg ut supra Niels Jensen, J. Weinhof.

** No 19 12 skl. Som vi underskrevne, Søren Rasmussen Nørmand og Morten Thomasen begge af Ølsted, efter fæstebrevs formelding udi fæste haft haver bemeldte Ølsted sogns kirketiende på sognemændenes vegne indtil Ao 1708, at vi efter en med samme tiendes ejere velærværdige mag. Nichel Seidelin, KM slotspræst til Skanderborg slot og provst over Hjelmslev herred, da oprettede kontrakt dateret 5 oktober 1708, samme fæsterettighed frastanden haver og med velb. hr mag. Seidelin om vores tiendes afgift udi penge at svare påny accorderede. Så i anledning af samme kontrakt, hvorved mag. Seidelin efter Ao 1709 års forløb er berettiget tienden på kærven at oppebære, imod vores udgivne indfæstningspenge tilbage [at betale], som i alt er 30 rdl, haver vi, ovenermeldte tvende mænd Søren Rasmussen Nørmand og Morten Thomasen af Ølsted, bemeldte indfæstningspenge af ermeldte mag. Seidelin rigtig annammet og tilbage-

fol 288b

bekommet, for hvilke vi hermed kvitterer og ham skal holde kravsløs, hvorfor vi og videre foruden fæstets forrige fraståelse nu ved dette på egne og samtlige sognemænds vegne frastår og fraskriver os og samtlige sognemændene al den fæsterettighed, som vi hidtildags eller forhen på samme kirketiende haft haver, så den i ingen måder skal være af nogen kraft, eller sognemændene nogen fæsterettighed at have, men fæstebrevet som ikke er i vores gemme og være, hvor det findes, skal i alle måder være dødt, magtes- og kraftesløst, så at hr mag. Seidelin, hans arvinger, der hvor han tienden forunder, efter eget behag på kærven eller hvordan, dem lyster, kan gøre sig tienden så nyttig, som bedst vides kan og vil, til hvilkets stadfæstelse vi såvel dette med vore egne hænder underskriver, og hvorpå æskes vil tilstå som ellers begærer Rasmus Jørgensen og Søren Pedersen, begge af Elsted, som ved pengenes annammelse og dettes forfattelse har hos været med os til vitterlighed at underskrive, datum Trige 18 august 1711, Søren SRSN Rasmussen Nørmand navn, Morten Thomasen. Til vitterlighed efter ovenmeldte begæring tilstår, at alt dette således i vores nærværelse rigtig er passeret, tilstanden og indgået, vidner vi med vores hænders underskrift, og hvor forlanges vil tilstå. Datum ut supra, Rasmus Jørgensen, Søren SPS Pedersen. For omstående er således i vores nærværelse passeret, hvilket vi i alle måder tilstår og er fornøjede med og ej andet begærer eller forlanger, eftersom vi enhver af os i dag vores andel af fæstepengene, berørte tredive rdl, rigtig bekommet haver, hvilket vi underskrevne (mlg) Thomasen, Christen Christensen, Niels Sørensen (mlg), Søren Nielsen, Laurs Rasmusen Kiær og Niels Poulsen alle af Ølsted med vore hænders underskrift tilstår. Datum True ut supra.

fol 289a

Niels NSSK Sørensen Kiær, Søren SNS Nielsen, Laurs LRSK Rasmussen Kiær, Niels Poulsen, Laurs Thomasen, Christen Christensen. Dette er således i vores nærværelse passeret og tilstanden, testeres af os, Søren Pedersen og Rasmus Jørgensen Torsen af Elsted, med vore hænders underskrift, datum ut supra. Rasmus Jørgensen, Søren SPS Pedersen.

No 9 1 rigsort. Jeg Otte Bielke kendes og vitterligt gør, at jeg har stedt og fæstet som jeg hermed steder og fæster Søren Rasmussen Nørmand og Morten Thomasen udi Ølsted på menige sognemænds vegne Ølsted kirkes korntiende, og det deres livstid, som de sig så nyttig gøre må, som de bedst ved og kan, dog mod at de årligt yder og betaler alle KM skatter, som allerede påbuden er eller herefter allernådigst kan vorde påbuden af ermeldte kirketiende at svare. Dernæst yder de årligt til mig udi rent, godt og dygtigt korn byg 3 ørter, rug 2 ørter og havre 4 ørter, og det til hver fastelavn, eller og rede penge efter kapitelskøb, hvilket af parterne dem bekvemmeligst falde kan, hvilket korn eller penge ?den angår førstkommende anno 1691. Nok betaler de årligt til bispen en ørte havre og anskaffer selv vin og brød årligt, såvidt fornødenhed udkræver, ellers skal menige mænd forpligtet være, når nogen reparation ved kirken forefalder, materialier fra næste købstad, eller hvor det inden seks mil for bedste køb at bekomme, til kirken at føre og inden ermeldte reparation påstår foruden pligts at forskaffe og ellers kirkegårdsmuren vedligeholde som langersigt. Ellers haver ermeldte dannemænd på mange sognemænds vegne til forbemeldte tiendes indfæstning leveret og betalt til mig 30 rdl. Til bekræftelse haver jeg med egen hånd

fol 289b

underskrevet og mit signet hostrykt. Datum Kjærbygård 27 september 1690. Otto Bielke.

Tirsdag 15 september 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Michel Jensen og Jesper Jensen i True, Laurs Pedersen og Berent Joensen i Hasle, Casper Lavensen i Brabrand, Søren Michelsen og Jens Godsen af Viby.

Tirsdag 22 september 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Loft i Brabrand, Laurs Pedersen og Berent Joensen af Hasle, Jesper Jensen i True, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne og begærede den sag i rette, som i dag 14 dage blev anhængig gjort contra hans høje excellence Gyldenløve hans forvalter sr Albret Aalum på Marselisborg angående Viby kirkeskov, og foregav fuldmægtigen, at såsom hans principal ventede i morgen med posten nogle breve, som her til sagens oplysning kunne være tjenlige, altså begærede han, at sagen måtte hvile en 8 eller 14 dage. Så blev med begge parters bevilling sagen opsat i 14 dage.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum mødte og æskede den sag i rette contra Michel Jørgensens enke, hendes tjenestekarl Peder Jacobsen samt skovfogeden Peder Jensen i Skåde efter foregående stævnemål, men som han foregav endnu ikke at have fået hvis, han i sagen behøvede, begærede han endnu 14 dages opsættelse, hvor da han agtede at gøre lovlig irettesættelse. Opsat i 14 dage.

Onsdag efter St Michaeli 30 september 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Loft i Brabrand, Laurs Pedersen og Berent Joensen i Hasle, Michel (mlg) i True og Frands Christensen ibd, Peder Pedersen, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

** Læst en forordning, patent om højesteret i Danmark (mlg) 1712, dateret København 1 september 1711.

fol 290a

** Læst en kgl befaling om skibsfarten dateret Jægersborg 19 september 1711.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus, fuldmægtig for sr Peder Sørensen, prokurator boende på Veddelevgård i Sjælland, fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen og Peder Vindselsen begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i går 14 dage havde lovligt kald og varsel givet velb. ritmester Otto von Holstein i Vejlby hid til tinget i dag at møde, vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare efter en skriftlig memorial, såmeldende: Peder Sørensen, prokurator boende i Sjælland på Veddelevgård, lader hermed lovligt 14 dages kald og varsel give Eder, hr ritmester Otto von Holstein, at møde d. 30 september førstkommende på Marselisborg birketing, vidnesbyrd at påhøre, spørgsmål at påsvare angående det, han er lovligt stævnet i dag til at møde på Lejre herredsting mandagen d. 26 oktober imod vidnesførelse og anden oplysning efter den for Eder forkyndte kaldsseddel i dag med mere dens indhold. Herom at vidne kald og varsel gives Eder Michel Laursen og Anders Sørensen begge af Århus at afhjemle, hvorledes I den 14 september stævnede hr ritmester Otto von Holstein med 6 ugers kald og varsel over til Sjælland, som forermeldt, hvorefter et lovligt tingsvidne agtes at forhverves og tages beskrevet. Veddelevgård 14 september 1711. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med ritmester Holst selv. Dernæst fremstod til at vidne Michel Laursen og Anders Sørensen Krajbjerg, begge af Århus, som ved ed med oprakte fingre vant efter loven, at de i går 14 dage havde lovligt kald og varsel givet hr ritmester Otto von Holstein at møde i retten på Lejre herredsting 26 oktober førstkommende efter en skriftlig kaldsseddel under ermeldte Peder Sørensens hånd på stemplet papir, som de for retten oplæste, og videre i akten skal vorde indført, hvornæst de forklarede, at de talte sammetid med ritmester Holst selv, som lovede at tilstå dem budet, og tog selv genpart deraf, hvorefter Anders Bro var tingsvidne begærende. Så blev velermeldte ritmester 3 sinde påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom, hvorefter som meldt tingsvidne blev udstedt.

fol 290b

** På KM regimentsskriver sr Rasmus Holmer i Dallerup på rytterbonden Laurs Jensen Hårup i Skejby såvel som hans tjenestepige Karen Nielsdatters vegne, mødte udi retten sr Rasmus Randlev af Lystrup og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen af Århus og Peder Andersen af Skejby, hvilke ved ed med opholdne fingre efter loven afhjemlede, at de som i går var 8 dage til hus og bopæl lovligt kald og varsel gav Jens Rasmussen i Lisbjerg og hans hustru Kirsten Madsdatter for at møde her for retten i dag såvel som i dag otte og 14 dage samt næste, anden og tredje tingdag derefter, vidner at anhøre, spørgsmål at besvare, samt alle andre lovmål at påagte, alt angående Karen Nielsdatter, som hos dem skal have været, hendes ankomst til dem, og hvor hun før haver tjent, item hendes bortvisning og fraskillelse samt Kirsten Madsdatters brugte usømmelige og ærerørige ord betræffende bemeldte Karen Nielsdatter med alt andet, som Eders standighed er angående kan passere, og talte de med ermeldte Kirsten Madsdatter selv. Endnu afhjemlede varselsmændene, at de bemeldte tid til i dag hidstævnede Karen Hansdatter og Karen Jensdatter af Lisbjerg, Nicolaj Skrædder i Skejby, Niels Frandsen, Michel Jensen og Rasmus Christensen ibd, deres sandhed at vidne udi forbemeldte sag, og talte de mundtligt med hver især undtagen Niels Frandsen, Nicolaj Skrædder og Michel Jensen, hvor de talte med deres hustruer, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven, hvorefter siden begge parter til forlig og enighed var inklineret. Kirsten Madsdatter, Jens Rasmussens hustru af Lisbjerg, item den ommeldte Karen Nielsdatter og Laurs Jensen Hårup af Skejby for retten fremstod og ved håndstrækning bekendte, at de hverandre intet havde eller vidste at påsige, andet end hvis ærligt, ret og tilbørligt er, tilstod og at den prætention angående bemeldte Karen Nielsdatters indtrædelse og fraskillelse udi tjeneste til og fra bemeldte Jens Rasmussen af Lisbjerg og Laurs Hårup af Skejby, som nu her i dag og ellers ved Galten-Houlbjerg herredsting er ført under proces skal i alle måder være ophævet, efterladt død og magtesløs, og sagen således upåtalt at henfalde (mlg) med Peder Jensen Bonde af Lisbjerg på hr forvalter Albret Aalum samt Jens Rasmussens og hustrus vegne (mlg) Rasmus Randlev på regimenstskriver Holmers samt Laurs Hårups og Karen Nielsdatters vegne

fol 291a

(mlg) tilståelse her for retten videre blev verificeret, hvorefter Randlev på regimentsskriverens vegne var tingsvidne begærende.

** Sr Rasmus Randlev af Lystrup fremkom for retten på mag. Nichel Seidelin i Skanderborg hans vegne og æskede den sag i rette contra de Ølsted mænd. Så mødte på de indstævnedes vegne udi forvalter Aalums fraværelse Peder Bonde i Lisbjerg og begærede, at sagen måtte opstå endnu i 14 dage, hvilket og blev bevilliget, og parterne til den tid forelagt at fremkomme med hvis, de havde til sagens oplysning.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sin herre Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne, som fremstillede efterskrevne kaldsmænd, navnlig Willum Sørensen af Kattrup og Mogens Rasmussen i Kolt, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i går 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt samtlige Constantinsborgs bønder og tjenere i Ormslev, Kolt og Tiset sogne, såvel som Søren Laursen i Holme for resterende landgilde og andet, [de] for år 1709 og 1710 skyldige er. Ligeledes fremstod Søren Rasmussen og Niels Nielsen i Brabrand, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt samtlige Constantinsborgs bønder og tjenere i Søften sogn, Hasle, Vejlby og Trige sogne for resterende landgilde og andet for år 1709 og 1710, alt imod beskyldning og dom, og talte en del med mændene selv, en del deres hustruer og folk, hvornæst fuldmægtigen tiltalte og beskyldte enhver af de indkaldte efter indgiven restans af dato 28 september 1711, som videre i akten skal vorde indført, hvorefter Niels Ovesen satte i rette, at enhver af forindførte hans velb. tjenere deres med resterende landgilde og andet efter restansens formelding bør at betale tillige sagens anvendte bekostning, eller at lide efter loven, hvorefter Niels Ovesen

fol 291b

var dom begærende. Og som ikke alle indstævnede mødte, så blev sagen opsat i 3 uger.

** No 18 6 skl. Jeg underskrevne Peder Sørensen lader hermed 6 ugers kald og varsel give ritmester Otto von Holsten boendes i Jylland udi Vejlby sogn og by ved Århus beliggende at møde i retten på Lejre herredsting mandag 26 oktober førstkommende... for gæld. Veddelevgård 14 september 1711, Peder Sørensen.

** Restans på Constantinsborgs tjenere for landgilde og lånekorn år 1709 og 1710.
Ormslev sogn og by: Peder Battrup... Michel Nielsen... Peder Andersen...

fol 292a

Jens Poulsen... Peder Pedersen... Jens Loft... Rasmus Loft... Michel Danielsen... Michel Loft... Peder Andersen husmand...
Åbo: Peder Vesten... Jens Høfsen...
Kolt sogn og by: Rasmus Andersen... Mogens Rasmussen... Michel Laursen... Niels Rasmussen...
Kattrup: Willum Sørensen... Søren Michelsen... Jens Mortensen...
Enslev: Jens Rasmussen... Søren Jensen...
Edslev: Peder Pedersen... Peder Andersen... Søren Andersen... Jens Sørensen... Peder Jensen... Jens Jespersen...
Pinds mølle: Jørgen Knudsen...

fol 292b

Lemming: Rasmus Sørensen... Niels Rasmussen... Mads Sørensen... Rasmus Nielsen...
Stautrup: Erich Pedersen... Peder Sørensen... Peder Sejersen... Rasmus Jensen... Niels Rasmussen... Rasmus Laursen...
Holme by og sogn: Søren Rask...
Tiset sogn, Ravnholt: Mads Michelsen... Rasmus Pedersen... Jens Borresen... Rasmus Nielsen...
Ingerslev: Jens Nielsen... Søren Rasmussen... Anders Poulsen... Michel Rasmussen... Daniel Pedersen... Thomas Rasmussen... Anders Leth... Jens Jensen og (mlg) Børup... Christen Nielsen...
Battrup:

fol 293a

Niels Jensen... Niels Sørensen... Niels Michelsen...
Brabrand sogn og by: Espen Madsen... Søren Nielsen... Niels Loft...
Søften sogn og by: Jens Smed og Søren Jensen...
Hasle sogn og by: Niels Erichsen... Jens Jørgensen... Laurs Nielsen...
Vejlby sogn og by: Niels Nielsen... Anders Jensen... Rasmus Smed...
Trige sogn og by: Knud Rasmussen... Søren Rasmussen og enken... Mogens Sørensen...
Constantinsborg 28 september 1711, N. Ovesen.

fol 293b

** I dag blev af retten udmeldt efterskrevne stokkemænd, som den har at betjene i stokkemænds sæde fra dato og til næstkommende nytårsdag, nemlig Søren Laursen, Jens Christensen, Jens Balle, Niels Jacobsen og Jens Pedersen Krog alle boende i True, Søren Nielsen, Laurs Andersen og Peder Balle boende i Yderup, hvilke har at møde næstkommende tingdag og retten fremdeles at betjene, som meldt er.

Tirsdag 6 oktober 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Søren Laursen, Jens Christensen, Jens Balle, Jens Krog og Johan Nielsen alle af True, Søren Nielsen, Peder Balle, Laurs Andersen og Søren Nielsen af Yderup.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på forvalterens vegne fremkom for retten og begærede, at den [sag] angående Michel Jørgensens hustru, hendes tjenestekarl og skovfogeden Peder Jensen i Skåde for ulovligt skovhug fremdeles måtte opstå endnu i 8 dage, som og blev consenteret.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på mons Peder Hansen Heydes vegne sammesteds fremkom for retten og æskede den sag i rette, som han på velb. junker Charisius' vegne i dag 4 uger har gjort anhængig contra hans høje excellence Gyldenløves forvalter sr Albret Aalum angående Viby kirkeskov og producerede et skøde af dato 7 marts 1710 under velb. baron Peder Rodsteens hånd og segl, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Endnu i rette lagde fuldmægtigen et pantebrev under dr. Johan Bram, biskop i Århus, hans hånd og segl af dato 10 juli 1711 med dets påskrift, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Så blev sagen efter begge parters begæring opsat i 14 dage, til hvilken tid parterne forelægges at fremkomme med hvis, de agter at betjene sig af udi denne sag.

** No 5 tre rdl. Jeg Peder Rodsteen, baron af Rodsteen, kendes og hermed vitterligt gør, det jeg med fri vilje og velberåd hu haver solgt og skødet, som jeg hermed sælger, skøder og afhænder fra mig og mine arvinger til mons Christian Charisius og hans arvinger Viby kirketiende, [beliggen]de udi Århus stift, skatter af 19 tdr 6 skp udi ny matrikel, hvilken fornævnte Viby kirke således

fol 294a

som min sl formand baron Marselis og jeg den ejet haver, og den nu befindes med al sin tilliggelse, være sig Jus Patronatus, kirke og kvægtiende, kirkejorder, gods, enge og ornamenter, Christian Charisius og hans arvinger skal herefter eje, have, nyde og beholde til evindelig ejendom såsom jeg derfor med rede penge 1000 rdl kroner er fornøjet og afbetalt. Thi kendes jeg mig og mine arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi fornævnte kirketiende, jorder, gods eller dens herlighed efter denne dag i nogen måder, men bepligter mig og mine arvinger at fri, frelse, hjemle og tilstå Christian Charisius og hans arvinger fornævnte Jus Patronatus og kirketiende med dets tilliggelse, som udi sl baron Marselis og min tid dertil lagt haver, og bør at ligge med rette, og om det skulle hænde sig, som næst guds hjælp ikke formodes, at fornævnte kirketiende eller nogen dets rette tilliggelse blev Christian Charisius eller hans arvinger ved nogen proces afvunden, eller i nogen måde betagen, formedelst min eller arvingers vanhjemmels brøstskyld, da bepligter jeg mig og mine arvinger en for alle og alle for en, at vederlægge og igengive Charisius og hans arvinger danske kroner et tusinde rdl skadesløs i alle måder inden 6 samfulde uger efter, at det er mig eller dem tilkendegivet. Til stadfæstelse haver jeg dette mit skøde med egen hånd og signet bekræftet, samt venligt ombedet assessor Peder Lassen til Rydslet og kaptajn Friderich Buchwalt til Gudumlund med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle, Åkjær 7 marts 1710. P. Rodsteen, til vitterlighed P. Lassen, til vitterlighed F. Buchwalt.

** No 5 3 rdl. Jeg Johan Bram, superintendent over Århus stift transporterer og hermed afstår til velb. Christian Charisius al den panterettighed, som jeg efter velb. Peder Rodsteen til sl hr geheimeråd Harboe udgivne panteobligation dateret juni 1708 har eller har haft til Viby kirketiende og Jus Patronatus, beliggende udi Ning herred under Havreballegårds amt udi [Århus] stift, hvilken min panterettighed han og hans arvinger må herefter gøre sig så nyttig, som de bedst ved, vil og kan, såsom bemeldte Charisius mig der[for] rede penge efter min fornøjelse har betalt og [til]

fol 294b

steder hermed, at bemeldte Viby kirketiende (mlg) af Viborg landstings pantebog, for så vidt bemeldte velb. baron Rodsteens obligation angår, udskrives. Til bekræftelse har jeg denne transport underskrevet og forseglet, Århus 10 juli 1711. J. Bram. Efter velb. landsdommer Thøger Reenbergs begæring og skriftlige forsikring og efter ovenskrevne indhold har jeg af skp udi landstingspanteprotokollen Viby kirketiende, som er 19 tdr 6 skp hartkorn, samme fornævnte findes udi den obligation, som er udgivet af baron Peder Rodsteen til hr geheimeråd Jens Harboe af dato 17 juni 1708. Testeres af mig som landstingshører, datum Viborg 16 juli 1711. P. Bering.

** Peder Møller i Hasle lod i dag lyse efter en kulsort hoppe, som er blevet borte for en 4-5 dage siden, som er brændt nyligt med NE på det venstre lår og højre bov.

Tirsdag 13 oktober 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Laursen, Jens Christensen, Jens Balle, Jens Krog og Johannes Nielsen alle af True, Søren Nielsen, Peder Balle og Søren Nielsen af Yderup.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum fremkom for retten og fremstillede efterskrevne kaldspersoner, /som havde indstævnet samtlige hans høje excellences bønder og tjenere, så mange som udi restansen findes indført/ nemlig Peder Nielsen Skåning af Holme og Peder Simonsen af Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indstævnet samtlige Marselisborgs bønder og tjenere udi Viby og Holme sogne for restans af landgilde, lånekorn og hvis andet, de kan være skyldig blevne til 1 maj 1711, efter restansen for dem er oplæst at lide dom. I lige måde afhjemlede Christen Rasmussen i Tilst og Peder (mlg) i True, at de ligeledes havde indstævnet Marselisborg bønder og tjenere i Brabrand og Tilst sogne. Endnu fremstod Niels Jensen og Jens Jensen begge af Vejlby og afhjemlede ved ed efter loven, at de til samme

fol 295a

tid og sted at møde havde hidkaldt samtlige Marselisborg bønder og tjenere udi Vejlby og Skejby sogne. Niels Peder?sen i Ølsted og Jens Rasmussen i Lisbjerg afhjemlede ligeledes, at de med 8 dages varsel havde indstævnet samtlige Marselisborg bønder og tjenere i Lisbjerg, Ølsted og Søften sogne, alt for restansen at høre læse og derefter dom at lide, som meldt er, og forklarede kaldsmændene, at de talte en del med mændene selv, og en del deres hustruer og folk. Efter kald og varselsafhjemling, så i rette lagde forvalter Aalum en restans af dato 13 oktober 1711, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført. Dernæst satte forvalteren i rette med formening, det enhver af de indstævnede pligtig er og bør at betale, hvis de udi så måder søges for, inden førstkommende 15 dage under nam og eksekution efter loven, og som en del af de indstævnede ikke mødte, deres restans enten at tilstå eller fragå, så blev sagen opsat i 14 dage.

** Restans på hvis friherskabet Marselisborgs bønder og tjenere til mit højnådige herskab Gyldenløve af landgilde, lånekorn og andet skyldig bliver fra 1. maj 1710 til årsdagen 1. maj 1711, nemlig Marselisborg birk:
Viby sogn og by: Mads Jørgensen... Rasmus Rasmussen... Niels Mortensen... Jens Jensen... Jens Jørgensen... Laurs Sørensen Godsen... Jens Sørensen Smed... ung Peder Pedersen... Niels Vesten... Peder Christensen Møller... Rasmus Olufsen husmand...
Holme sogn og by: Niels Mortensen Bundgård... Just Jensen... Christen Laursen...

fol 295b

Jens Willumsen... Michel Jørgensens enke... Jens Ovesen og Jens Laursen... Friderich Rubertsen... Søren Lassen... Hans Jensen... Niels Andersen... Husmænd: Peder Nielsen Skåning... Anders Olufsens øde hus...
Skåde: Jens Gregersen... Søren Michelsen Worm... Peder Madsen... Søren Sørensen... Peder Pedersen... Jens Erichsen... Christopher Madsen og Laurs Sparre... Christopher Madsen alene... Michel Nielsens restans... Niels Rasmussen... rester for hvis han bekom af Michel Nielsens indbo... Oluf Rasmussen... Husmænd: Christen Ottesen... Peder Pedersen Pop... Peder Jensen... Poul Andersens øde hus...
Hasle sogn og by: Rasmus Erichsen... Jens Nielsen Åby... Thomas Gregersen...

fol 296a

Åby sogn og by: Michel Nielsen Bonde... Jens Nielsen Bonde...
Brabrand sogn og by: Peder Jensen... Michel Rasmussen... Søren Poulsen... Simon Erichsen... Søren Sørensen... Mogens Christensen... Jens Andersen...
Yderup: Laurs Andersen... Søren Nielsen...
True: Anders Jensen... Jens Laursen Balle... Jens Christensen... Rasmus Nielsen... Peder Nielsen True...
Tilst sogn og by: Rasmus Sørensen Trige... Søren Nielsen Trige... Peder Andersen... Jens Erichsen... Rasmus Rasmussen Kasted... Søren Christensen... Morten Pedersen...
Brendstrup: Niels Pedersen...
Søften by: Jens Christensen... Jacob Pedersen... Peder Nielsen Sejersen... Anders Rasmussen...

fol 296b

Ølsted sogn og by: Søren Pedersen Elgård... Niels Poulsen...
Lisbjerg sogn og by: Michel Andersen... Niels Frandsen... Anders Sørensen... Rasmus Frandsen... Niels Andersen... Christen Ovesen... Jens Rasmussen... Niels Rasmussen... Christen Pedersen... Søren Nielsen...
Terp: Mogens Rasmussen... Jacob Nielsen... Rasmus Nielsen Holm... Jens Michelsen...
Skejby sogn og by: Michel Jensen... Niels Frandsen... Søren Sørensen Bonde... Jens Christensen Hasle...

fol 297a

Rasmus Christensen Hasle... Søren Jensen... Poul Rasmussen... Husmænd: Søren Nielsen... Nicolaj Skrædder...
Vejlby sogn og by: Jens Jensen... Laurs Frandsen nu Jens Madsen... Frands Christensen... Jens Nielsen og søn Niels Jensen... Jens Pedersen Joensen... Jens Poulsen... Laurs Michelsen Sparre... Poul Sørensen... Husmænd: Peder Sørensen... Rasmus Pedersen... Niels Jensen...
Marselisborg d 13. oktober 1711, A. Aalum.

Tirsdag 20 oktober 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Laursen, Jens Christensen, Jens Balle, Jens Pedersen Krog og Johannes Nielsen af True, Laurs Andersen af Yderup, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne [og] æskede den sag i rette, som til i dag er opsat contra hans excellence Gyldenløve angående Viby kirkeskov, hvorpå han ydermere i rette lagde en beskikkelse under (mlg)

fol 297b

hånd af dato 17 september 1711 til Viby sognepræst med hans derpå tegnede svar, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres. Dernæst i rette lagde et instrument af dato 15 oktober 1711, der udi befattede sr Albret Aalums udgivne revers til forrige sognepræst i Viby sl hr Berent Suhr, dernæst udtog af hr Niels Hansen Heydes indgivne matrikel til amtsstuen, såvel og udtog af Viby kirkes regnskabsbog, såvidt angår Viby kirkeskov, som han begærede måtte læses, påskrives og i akten indføres. Endnu producerede Peder Hansen hans skriftlige underskrevne indlæg af 19 oktober 1711, som han begærede måtte læses, påskrives og i akten indføres. Herimod at svare mødte for retten forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum og proponerede, at den beskikkelse til hæderlig og vellærde hr Niels Hansen Heyde nu sognepræst til Viby og Tiset sogne, og da inspektør ved Constantinsborg, samt hr amtsforvalter ædle sr Michel Nielsen udi Århus, findes ikke så conditioneret, at den kan give retten nogen oplysning i henseende hr amtsforvalterens påskrift på bemeldte beskikkelse ikke findes, langt mindre beskikkelsesmændenes forretning, at de har påtinget hans svar. Så kan deraf dommeren ingen efterretning have, skatterne af bemeldte Viby kirkeskov er betalte eller ikke, hvorfor dette instrument ikke kan eragtes af nogen kraft. Til det andet instrument at besvare, som fuldmægtigen mons Peder Hansen Heyde indlagde, først indeholdende en revers af dato 31 marts 1708, at Albret Aalum skulle have annammet af hr Berent Suhr et instrument angående kirkeskov udstedt de dato 13 juni 1650, hvilket instrument Albret Aalum her i dag for retten fremlagde, som han erklærede sig med møje at have eftersøgt, hvorimod han begærede, sin derimod udgivne kvittering. Hvad sig angår det udtog af hr. Niels Hansen Heyde, hans til Århus amtsstue indgivne matrikel, mens han Constantinsborgs oppebørsler forvaltede, svarede således den forklaring, som han derover har betjent? fra 1694 til 1702 har indgivet (mlg)

fol 298a

(mlg) før dommeren i anden erfaring, end jo hans høje excellence Gyldenløve mit nådige herskab har haft føje til at tilholde sig mere bemeldte Viby kirkeskov, helst som til dato det stykke jord i Viby, Kongsgård kaldet, er blevet brugt af præsterne siden foreningen derom skete, og endnu som tilforn blev af forvalteren påstået, at velb. junker Charisius ikke kunne så ilig få fornøjelig en dom, førend på en af siderne højesterettens dom her i retten blev fremlagt, for det øvrige, og hvad sig angår mons Heyde fuldmægtigen hans indlæg og irettesættelse, ville han til i dag 8 dage skriftlig besvare, hvilket han formodede ham af retten måtte vorde tilstedt. Peder Hansen replicerede først på den post, at amtsforvalteren ikke har givet sit svar på beskikkelsen, at omendskønt begæringen kunne være gjort til ham, og hans navn derudi indført, så erklærede han sig, at amtsforvalteren dog aldrig derom er blevet anmodet, helst efterdi han har fundet fornøjeligt svar af hr Niels Hansen Heyde, hvilket han formodede at være tilstrækkeligt nok, indtil nogen ville det beskylde eller med billighed tilsidesætte. Alt det øvrige agtede han unødigt at tilsvare, alene han refererede sig til alle sine producerede dokumenter, og for resten erindrede hr birkedommeren den tid loven tillader parterne at fremkomme med sine dokumenter, såvel og den forelæggelse til parterne, som skete her af retten i dag 14 dage, at hvem af parterne, som noget i sagen videre kunne have at fremlægge, de da til i dag dermed at fremkomme, hvorpå han forventede dommerens lovforsvarlige kendelse og medfart. Så blev sagen optaget til endelig dom til i dag 14 dage.

** Sr Niels Ovesen, fuldmægtig på Constantinsborg, mødte i retten og æskede den sag i rette contra en del hans velb. herres bønder og tjenere for restans og var dom begærende med tilstrækkelig omkostning. De udeblevne og indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar og som sr Niels Ovesen, fuldmægtig på Constantinsborg, har her i

fol 298b

retten ladet indstævne en del hans velb. herskabs bønder og tjenere for 2 åringers restans, nemlig 1709 og 1710, efter forindførte specifikations videre formelding, hvoraf en del er mødt og vedgået ermeldte fordring, og en del ganske udebleven, sagen derfor til i dag opsat. Men som ingen efter påråbelse i dag har indfundet sig, noget herimod at svare eller afbevise, så tilfindes enhver af indbemeldte bønder og tjenere at betale til deres herskab velb. hr Christian Charisius eller fuldmægtig, hvis de udi så måder søges for og ej med kvittering kan afbevise derpå at være betalt, inden førstkommende 15 dage eller at lide nam og eksekution efter loven udi enhver deres bo og løsøre og samtlige denne processes omkostning at erstatte med to rdl. Til vitterlighed under min forsegling. Actum ut supra.

** No 20, 24 skl. Hæderlig og vellærde hr Niels Hansen Heyde, sognepræst i Viby, samt ædle hr amtsforvalter sr Michel Nielsen udi Århus, som mig er en sag i hænde givet af velb. junker Christian Charisius til Constantinsborg at udføre ved Marselisborg birketing contra hans høje excellence højbårne Ulrich Christian Gyldenløve angående Viby kirkeskov, hvilken jeg ved stævnemål til hans høje excellence Gyldenløves forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum der sammesteds har gjort anhængig, da som jeg udi samme sag behøvede de gode mænds oplysning og underretning: Altså er jeg på velb. Christian Charisius vegne ved disse mine fremsendte forårsaget at lade ombede dem, de ville behage herpå at meddele deres udførlige svar: først hr Niels Hansen Heyde, om han ikke imens han havde Constantinsborg og dens underliggende gods i forvaltning /svarede alle contributionerne af Viby kirkeskov og det til den dag, han det kvitterede/. Dernæst i lige måde ædle hr amtsforvalter sr Michel Nielsen [hvor] længe, Constantinsborg eller dens ejer har svaret contributionerne af Viby kirkeskov, de gode mænd derpå ville give deres udførlige og sandfærdige svar. Hvis ikke det skulle behage dem? selv det herpå at tegne, (mlg) at tegne? og det herpå (mlg)

fol 299a

forbliver Deres beredvilligste tjener, Peder Hansen Heyde. Århus 17 september 1711. Til tjenstligste svar meldes af Viby kirkeskov 1 td, 2 skp, 2 fdk, 1½ alb hartkorn har jeg efter min udi Århus amtsstue under min hånd og segl af dato 1 oktober 1706 indleverede matrikel betalt alle kgl contributioner fra fornævnte 1 oktober 1706, da jeg Constantinsborg gods med mere stedte og hos velb hr stiftsamtmand og barn Peder Rodsten tilhørende under inspektion antog, og indtil 1. oktober 1709, da jeg stamhusets oppebørsler kvitterede, hvilket jeg hermed under min hånd bekræfter, og videre edelig tilstår, når forlanges. Viby ut supra. Niels Hansen Heyde.

** No 20, 24 skl. Af den hæderlige og meget vellærde mand hr Berent Suhr har jeg underskrevne annammet 1 skriftligt instrument angående kirkeskov udstedt de dato 23. juni 1650, hvilke jeg igen mig bepligter den vellærde mand igen i egne hænder at levere, Viby 31. marts 1708, Albret Christensen Aalum. Dette at være rigtig oversat efter originalen, som herhos følger, testerer Peder Hansen Heyde. Udtog af hr Niels Hansen Heyde hans til Århus amtsstue indgivne matrikel, medens han Constantinsborgs opbørsler med videre dens underliggende gods og andet mere påskrevet på velbårne hr baron Peder Rodstens vegne havde under inspektion og forvaltning. Dateret under hans hånd og segl, Constantinsborg 10. oktober 1706 med der påtegnede amtsforvalteren Michel Nielsens påskrift ligelydende deraf i amtsstuen at være indleveret, som følger Pag. 5: Viby sogn hartkorn, Viby kirkeskov 1 td 2 skp 2 fdk 1½ alb, Pag 11: Constantinsborg 10. oktober 1706, Niels Hansen Heyde, Pag. 12: Ligelydende i Århus amtsstue indleverede d. 26. oktober testerer Michel Nielsen, I lige måde udtog af Viby kirkes regnskabsbog såvidt Viby kirkeskov angår fra 1. maj 1674 til 1. maj 75, Christen Jensen udi Viby giver årlig landgilde af en kirkejord..

fol 299b

...opremsning fortsat.. At foreskrevne rigtig translateret og oversat efter originalerne, som her hos følger til eftersyn, testerer Peder Hansen Heyde, Århus 15. oktober 1711.

** No 20, 24 skl. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, når det måtte behage ham alvorligen at igennemse og overveje, hvad breve og bevisligheder, jeg på min principals velædle og velb. Christian Charisius til Constantinsborg hans fuldmægtig /såvel ved mig selv som ved mons Anders Bro/ har fremlagt, skal han mærkeligen finde, hvad billighed og hvad adkomst bemeldte min principal /han som har jus patronatus til Viby kirke/ har at påstå Viby kirkeskov at være ham berettiget, thi af mine fremlagte dokumeter ses fuldkommelig, at bemeldte Viby kirkeskov imens sl baron Marselis levede, og var Viby kirkeskov (mlg) altid har henlagt til Viby kirke som Viby kirkes regnskabsbog /hvoraf er produceret uddrag

fol 300a

? årlig år at være Viby kirke beregnet til år 1704 ... end siden og imens høje og velb. hr baron Peder Rodsten var ejer til Viby kirke, ses af en beskikkelse til hæderlig hr Niels Hansen Heyde i Viby dateret 17. september sidst med hans derpå tegnede svar, såvel og af hans i Århus amtsstue indgivne matrikel under hans hånd og segl af 1. oktober 1706, da han for højvelb. hr baron Rodsten antog stamhuset Constantinsborg med dens underliggende gods med videre under forvaltning/ han jo har svaret og betalt contributionerne til amtsstuen af samme Viby kirkeskovs hartkorn ... til Ao 1709 1. oktober, da han stamhusets oppebørsler kvitterede, og stamhuset da tillige med Viby kirke og dens rettighed af højbemeldte hr baron Rodsten til velb. Christian Charisius blev afstået og overdraget, som videre af den producerede højvelb. hr baron Rodstens skøde til mons. Charisius kan fornemmes. Hr birkedommer ville og for det andet beagte, hvad hans høje excellence Gyldenløves forvalter ædle sr Albret Aalum der imod til sin påstand har fremlagt, thi til dato vides ej sr Aalum har fremlagt noget som her udinden kan præjudicere min principal det ringeste, lad være, han endskønt foregiver og mundtligt har proponeret, at fordi hr Niels Hansen udi Viby indeværende år skal have brugt Kongsgård i stedet for kirkeskoven, ligesom hans formænd mag. Lydrich Lassen og sl hr Berent Suhr, så ville dommeren alene considerere, at Kongsgård er ingen vederlag for Viby kirkes patronatus imod kirkeskoven, men alene en vederlag til præsten for den tiende, han af kirkeskoven kunne prætendere efter mag. Lyders og hr Berent Suhrs derpå udgivne reverser, og om det endskønt påstås at være vederlag imod kirkeskovens tiende, så bør jo mons Charisius derfor ingenlunde miste sin ret, fordi præsten i Viby har brugt i år en fremmed jord, at mons Aalum ellers foregiver, at Viby kirke har været under despit? og under kommissariekendelse og ej skulle (mlg), hvem Viby kirke egentlig skulle tilhøre, end?

fol 300b

hans høje excellence Gyldenløve eller hr baron Rodsten, og der med ville føre birkedommeren i tanke, han ej skulle kende på denne sag, så kan mons Aalum jo aldrig nægte, at kommissariedommen jo har frakendt hans høje excellence Gyldenløve Viby kirke ? formedelst adskillige andre poster i samme kommissariedom, som er hans høje excellence Gyldenløve vedkendt, har højbemeldte hans høje excellence ladet kommissariedommen indstævne til højesteret ikke til nogen skærpen eller forandring, men alene til confirmation, og efterdi jeg skulle formode fuldkommelig nok at have godtgjort, hvad rettighed min principal velb. Christian Charisius har til Viby kirkeskov, mons Aalum derimod ej har fremlagt det ringeste, så må jeg endnu begære mons Aalum dog ville fremlægge, hvad tilstrækkelig adkomst og rettighed han på højbemeldte sit høje herskabs vegne har haft at bortleje bemeldte Viby kirkeskovs græsning indeværende år til de hæderlige mænd hr Niels Hutfeldt og hr Niels Hansen Heyde, thi hvis i dag ej noget tilstrækkeligt skulle fremkomme fra ham, så bliver det min faste påstand, først at det gjorte forbud til bemeldte hr Niels Hutfeldt og hr Niels Hansen Heyde på den leje, de har udlovet af samme Viby kirkeskov, 10 rdl, bliver ved magt kendt. Dernæst vil jeg fastelig nu formode og påstå efter forindførte beskaffenhed og producerede breve og dokumenter, at mons Christian Charisius bliver tilkendt at være Viby kirkeskov berettiget, thi som sagen i dag er seks uger gl, og den tilladte tid for parterne nu er expireret, vil jeg herpå uden nogen længere opsættelse forvente herpå i alt en lovlig og forsvarlig dom, tillige med at nyde tilstrækkelig omkostning, hvornæst jeg stedse forbliver ædle hr birkedommers velvilligste tjener, Peder Hansen Heyde, Århus 29. (mlg) 1711.

** Peder Hansen Heyde i Århus på Jens Lofts vegne af Ingerslev, som i rette lagde, lod læse og påskrive et skøde (mlg) i Ingerslev udgiven til sin fæstemø

fol 301a

Maren Andersdatter, hvilket melder således, No 1, en halv rigsdaler papir. Jeg underskrevne Jens Pedersen Loft udi Ingerslev kendes og hermed for alle vitterlig gør, at såsom det har behaget den alvidende gode gud at stifte et kærligt ægteskab imellem mig og Anders Rasmussens datter Maren Andersdatter ibd /hvortil gud give lykke/ så har jeg af min egen fri vilje og velberåd hu skænket og foræret, som jeg og hermed fuldkommeligen skøder og afhænder fra mig og mine arvinger til min bemeldte kære fæstemø Maren Andersdatter den halve part af min påboende selvejergård i Ingerslev by /når først blev aftaget den ringe del, mine trende stifbørn Søren Rasmussen, Anne Rasmusdatter og Else Rasmusdatter efter deres sl forældre, efter skiftebrevet af dato 14. februar 1709 dets videre udvisning/ er tilfalden, hvilken halve selvejerpart, som forbesagt er: bemeldte min fæstemø, Maren Andersdatter skal nyde, have og beholde til evindelig ejendom, og hun og hendes arvinger efter hendes død at gøre sig det så nyttig, som de bedst vil og kan, og på det hun des bedre derom skal være forsikret, haver jeg dette min skøde herpå udfærdiget, så at hun derudi af mig og mine ej skal eller må lide nogen hinder eller forfang, og til des bedre tryghed og bekræftelse har jeg dette med min egen hånd underskrevet og venlig ombedet mine gode venner Peder Hansen Heyde af Århus og Dines Jensen af Grundfør det med mig til vitterlighed at underskrive. Så tilstår jeg og dette uden nogen kald og varsel til mig at må på Marselisborg birketing blive læst og påskrevet og i protokollen indført. Datum Ingerslev 12. oktober 1711 siger Jens IPSL Pedersen Loft, til vitterlighed efter begæring Peder Hansen Heyde, DJS mærke.

Tirsdag 27 oktober 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Christensen, Jens Pedersen Krog og Johan Nielsen af True, Laurs Andersen af Yderup, Berent Jonasen af Hasle, Søren Sørensen, Peder [Pedersen] og Christen Ottesen af Skåde.

** På hans høje excellences vegne for retten fremkom forvalter over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum [æskede]

fol 301b

sag i rette contra en del indstævnede bønder for restans, som i dag 14 dage blev anhængiggjort og begærede af retten, at de udeblevne måtte påråbes enten at fragå eller tilstå for hvis de i restansen indført var, og var dom begærende. De udeblevne blev 3 sinde lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale, gensvar, og som forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Christensen Aalum her til retten har ladet indstævne en del hans højbårne og nådige herskabs bønder og tjenere under bemeldte friherskab beliggende for restans af landgilde, lånekorn og deslige, hvoraf den største del er mødt og vedstod deres restans, som forhen indført findes. De øvrige blev i dag såvel som i dag 14 dage påråbt, men ikke de eller nogen på deres vegne mødte noget herimod at svare. Således tilfindes enhver af forindførte personer at betale, hvis de udi så måder søges for inden førstkommende 15 dage, såvidt de ej med kvittering kan afbevise derpå at være betalt, tillige denne proces' bekostning samtlige at erstatte med 3 rd, alt under nam og execution efter loven. Til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

Tirsdag 3 november 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Christensen, Jens Pedersen og Johan Nielsen af True, Laurs Andersen af Yderup, Berent Jonasen af Hasle, Peder Pedersen, Søren Sørensen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus på velædle og velbyrdige hr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne mødte for retten og æskede den sag i rette contra hans høje excellence Gyldenløve angående Viby kirkeskov, og var der udi en endelig dom begærende. Forvalteren over Marselisborg mødte og refererede sig til sine forhen gjorte protestationer, som han formodede af birkedommeren blev taget i consideration, og var genpart dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, da som højædle og velb Christian Charisius ved fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde af Århus her til retten søger og tiltaler højagtbare sr Albret Aalum på hans højbårne herres vegne, hans høje excellence Gyldenløve angående et stykke jord og skov beliggende (mlg)

fol 302a

Marselisborg og Holme marker kaldet kirkeskoven, som velermeldte mons Charisius formener sig at være berettiget og til Viby kirke at være henhørende. Til samme at bevise har sr Heyde på sin principals vegne produceret et højædle og velb. baron Peder Rodstens udgivne skøde til mons Charisius på Viby kirke og dens tillig dateret 7. marts 1710 og til at bevise, at kirkeskoven i nogle kongers og flere præsters tid derved stedet altid til Viby kirke at have været henlagt, da er produceret et hans kgl majestæt Chr. 4 udgivne fæste eller benådningsbrev på samme kirkeskov dateret 12. marts 1636 til den daværende sognepræst i Viby, navnlig Jens Laursen Mariager sin livstid at skulle beholde. Ligeledes befindes sl hr Jens Laursens efterkommer samme kirkeskov at have haft til brug hans livstid efter producerede fæstes formelding dateret 27. oktober 1672, og samme kirkeskov altså fremad til kirken forbleven indtil Ao 1688 2. maj, da mag. Lyder Lassen var sognepræst til Viby kirke, hvor da efter et her i retten produceret dokument af bemeldte 2. maj 1688 befindes at være sket en forening eller mageskifte imellem hr baron Marselis og ermeldte mag. Lyder i det at kirkeskoven er blevet henlagt til Marselisborg gårds mark, og præsten mag. Lyder bekommet til vederlag et stykke jord af Marselisborg underliggende godses jorder kaldet Kongsgård, hvilket de såvel som begge deres efterkommere siden til dato har gjort sig så nyttig, som de bedst vidste og kunne, upåtalt i alle måder, men som kirkens ejer og patron højædle og velb. Christian Charisius finder sig fornærmet ved samme forening og mageskifte og formener samme ikke at være af nogen kraft, hvilket dog af forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fasteligen vorder påstået, eftersom Kongsgård har været præsterne et vederlag og vel af dem som af kirkens forrige patron højædle og velb. baron Peder Rodsten aldrig at have været (påtænkt?) og i samme tanke formener, at kirken til Marselisborg skulle henhøre, men efter

fol 302b

for mig udi retten producerede breve og bevisligheder vides ikke rettere i denne sag at kende og dømme, end jo Viby kirkeskov bør til Viby kirke at henhøre og efterfølge, alt i sit begreb, længde og bredde, skov og mark, som den er eller af arilds tid været haver, og så Kongsgård at komme til Marselisborgs ejer igen. Hvad sidste forbud angår, som er gjort på indeværende års græsning af kirkeskoven fra velb. hr Charisius til de hæderlige mænd hr Niels Hutfeldt og hr Niels Hansen Heyde sognepræster for Holme og Viby kirker etc., da vides ikke, at det kan være af nogen kraft, men i anledning af KM allernådigste lov af 5. bogs 5. kapitel.. bør samme indeværende års afgrøde endnu at være hans høje excellence hjemfalden. Denne proces' bekostning ophæves på begge sider, til vitterlighed under min forsegling, Actum ut supra.

Tirsdag 10 november 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Christensen, Jens Pedersen og Johan Nielsen af True, Laurs Andersen af Yderup, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på egne vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Niels Po?ulsen af Ølsted og Johannes Henrichsen tjenende bemeldte Peder Bonde i Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet Jens Andersen Brandt boende i Grundfør for dom at lide angående hvis udlæg som hos ham blev gjort næstafvigte 9. september, og talte de med fornævnte Jens Brandts hustru. Så blev Jens Brandt 3 sinde påråbt, om han heller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Dernæst i rette lagde Peder Bonde en dom her af retten udstedt d 21. oktober 1710, hvori Anders Andersen Brandt findes indført at være skyldig penge 11 sdl og sin anpart af processens bekostning 4 mk, hvilken domssentens med sin udlægspåskrift begæredes for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, hvorefter Peder Jensen

fol 303a

Bonde satte i rette og formente, det fornævnte Jens Andersen Brandt pligtig er og bør at levere foreskrevne udlæg til Peder Bonde, som blev gjort hos ham fornævnte 9. september og hos ham blev bestående, tillige denne proces' forårsagende omkostning, hvorpå han i alt var dommerens lovforsvarlige kendelse og dom begærende, og nu frafaldt Peder Jensen Bonde sagen imod Jens Brandt, såsom han ham her for retten consenterede med 8 sdl efter accord.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Pedersen og Jens Laursen begge af Stautrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldet Peder Michelsen Ladefoged, nu tjenende på Marselisborg, såvel som Johanne Willumsdatter af Kolt imod beskyldning og dom for ergangen lejermålsbøder til mit velb. herskab er forfalden, da han i tjeneste på Constantinsborg med fornævnte Johanne Nielsdatter [Willumsdatter] beganget havde, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Peder Ladefoged selv, og talte med hendes søster i Kolt og hendes mand, som sagde at hun var ikke der men udi Jexen hos hendes moster. Niels Ovesen tilspurgte Johanne Willumsdatter, som her for retten personlig var til stede, hvor hun sig nu opholder, hvortil hun svarede undertiden i Jexen hos Jens Jensen og undertiden hos hendes søster Rasmus Andersens hustru i Kolt. Sr Anders Bro prokurator af Århus mødte og formente ej noget her af retten blev ført eller påkendt hende til nogen præjudice, men bør søges til sit værneting. Niels Ovesen imod Anders Bros indførte svarede, såsom Anders Bro af Århus her udi retten agter at påtage sig Johanne Willumsdatters sag til befrielse imod dette givne kald og varsel, da bør Anders Bro først at fremvise hendes fuldmagt, for det andet formente Niels Ovesen, at hun bør her til retten at svare, såsom ved kaldsafhjemling personligt har tilstået, at hun under tiden opholder sig udi Jexen og undertiden hos hendes søster i Kolt, hvorfor Niels Ovesen formener retten her at være hendes rette værneting. Anders Bro agtede unødent Niels Ovesens indførte at besvare, men refererede sig til sit forrige. På ladefogeden Peder Michelsens vegne (mlg) i sit høje herskabs forretning mødte forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum og

fol 303b

foregav, det han ikke vidste hvad anledning sr Ovesen på sin velb. herres vegne kunne have at lade søge Peder Ladefoged for lejermålsbøder, i henseende bemeldte ladefoged har sit rigtige pas udstedt først af hæderlig og vellærde hr Niels Hansen Heyde, nu sognepræst i Viby, og daværende inspektør ved Constantinsborg dateret Constantinsborg 31. marts 1710, som og velb. junker Charisius påskrift under hånd og segl dateret Constantinsborg 30. september 1711, ligeledes præsten udi Ormslev hæderlig og vellærde hr Terkild Nielsen hans påtegnede skudsmål, hvilket pas begæredes af retten måtte vorde læst og udi akten indført, som da nok som kan give forklaring til dommerens oplysning, det bemeldte Peder Michelsen uden ringeste prætentioner er skilt fra velb. junker Charisius' tjeneste, hvorfor Albret Aalum formodede, ingen videre sagsmål imod ladefogeden blev ført. Niels Ovesen på sin velb. herres vegne tilstår og ej andet er vidende, at Peder Michelsen Ladefoged i hans tjeneste på Constantinsborg for hans halvandet års tjeneste efter min velb. herres udgivne afskedspasses indhold har skikket og forholdt, men som efter Peder Michelsen Ladefogeds tjenestes afsked er kommen, at han har begangen lejermål med ommeldte Johanne Willumsdatter i hans tjeneste på hans velbårenheds gods, så ses ikke at Peder Ladefoged efter forvalteren mons Aalums påstående kan for lejermål frikendes, men til videre bevislighed i rette lagde Niels Ovesen en attest udgiven af hæderlig og vellærde hr Terkild Nielsen sognepræst for Ormslev og Kolt sogne, hvilken begæredes læst, påskrevet og i akten indført, hvorefter Niels Ovesen tiltalte og beskyldte Peder Ladefoged såvel som Johanne Willumsdatter, at de bør og pligtig er efter loven at betale til velb. mit herskab deres forfaldne lejermålsbøder eller videre at lide efter bemeldte artikel, og ifald Johanne Willumsdatter ej sin tilfaldende lejermålsbøde kan betale, da Peder Ladefoged samme hendes bøder at betale med videre processens anvendte bekostning til stempel og at erstatte, [hvorpå] dom begæredes. Og nu foregav Albret Aalum det han formente, hvis han har ladet indføre [på] ladefogeden Peder Michelsens vegne såvel producerede pas nok som befriede ladefogeden

fol 304a

[for] velb. junker Charisius' prætentioner, og som forbemeldte Peder Michelsen ikke var til stede, begærede Albret Aalum opsættelse i 4 uger. Niels Ovesen refererede sig til sit indførte og begærede endelig dom. Sagen opsat i 3 uger.

Tirsdag 17 november 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Christensen, Jens Pedersen og Johan Nielsen af True, Laurs Andersen af Yderup, Berent Jonasen i Hasle, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Willum Andersen og Jens Jensen Godsen begge af Viby, som ved ed med oprakte fingre efter loven afhjemlede, at de til i dag med 8 dages kald og varsel efter en skriftlig memorial til i dag at møde havde indstævnet Niels Bach, nu tærsker på Marselisborg, med sin hustru Kirsten Christensdatter i Viby, samt Kirsten Bachs og Maren Knudsdatter, begge til huse hos bemeldte Niels Bach, for vidner at påhøre og spørgsmål at besvare angående den landløber, som de har taget udi deres hus imod KM allernådigste lov og forordning og strenge befaling, samt hvis videre handling de med samme haft haver, hvorefter lovligt tingsvidne og dom agtes at forhverves til fortjent strafslidelse, og forklarede kaldsmændene, at de talte med enhver af dem udi egen person. Så fremstod at vidne Peder Simonsen i Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han lørdagen sidstafvigte 31. oktober kom ind i Kirsten Bachs hus at ville hente en sæk, og så han da en person i en sort kjole liggende tværs på en seng og røgte tobak, og sagde vidnet til en af kvindepersonerne i huset, hvad det var for en, hvorpå personen som lå på sengen svarede, han havde været i Århus og havde sit pas til Århus, og ville nu straks gå igen, når han fik tændt hans pibe. Videre vidste vidnet ikke. Dernæst fremstod Anders Gregersen af Viby, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at søndagen 1. november næstefter omvundne lørdag kom han i Kirsten

fol 304b

Bachs hus, og så han der lige sådan en person i en sort kjole, og hørte han at samme begærede noget mad, hvorpå Kirsten Bachs svarede nej, hun havde intet, hvorefter vidnet gik bort, videre vidste han ikke. Jens Sørensen Tærsker på Marselisborg vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han omvundne søndag d. 1. november gik op til Viby for at hjælpe husmanden Niels Bach at tærske noget korn, og kom han da til Viby morgenen kl. ungefær 8 slet, og så han da sådan et menneske i en sort kjole stående ved bordet og drak brændevin, videre vidste han ikke. Albret Aalum tilspurgte vidnet, om husmanden Niels Bach var da tilstede, eller hans hustru Kirsten Bachs, hvortil vidnet svarede, de var begge hjemme, men manden i laden hos kornet, og konen i huset, da personen var derinde. Videre blev vidnet tilspurgt, om ham ikke var vitterligt, at den omvundne person aflagde et knippe hø i Niels Bachs hus, hvortil vidnet svarede nej. Fornævnte Niels Bach blev tilspurgt, om han ikke var vidende sådan et menneske opholdt sig i hans hus, som omvundet er, hvortil han svarede, han ikke vidste noget af ham at sige, førend om søndag morgen, da han kom derind, mens han lå i sin seng. Videre blev tilspurgt, om han ikke vidste, at den omvundne person havde aflagt et knippe hø i hans hus, svarede det han ikke kunne nægte, han jo hørte hans hustru Kirsten Bachs talte med en huspige der i huset om et knippe hø, men om det siden købte eller ikke, vidste han ej. Dernæst blev Kirsten Bachs tilspurgt, om hun kunne nægte den omvundne person at have opholdt sig udi hendes hus omvundne lørdag og søndag, hvortil hun svarede, han kom der om lørdag formiddagen og blev der til om middagen, da han gik bort igen, og kom så om søndag morgen tidlig og indlagde et knippe hø. Videre blev tilspurgt, om hun (mlg) købte eller var i handel med ham derom, hvortil hun svarede nej. Endnu blev Maren Knudsdatter tilspurgt, om hun ikke købte samme knippe hø, hvortil hun svarede nej, men blev givet 3 losser deraf

fol 305a

fordi han lå på hendes seng. Endnu blev Maren Knudsdatter tilspurgt, om ikke derfra huset blev hentet brændevin til samme person, og hvem det hentede. Svarede hun hentede ham for 1 skilling, som han selv alene drak, og gik så derfra omvundne søndag kl 3 på eftermiddagen, og lod høet ligge, som siden befandtes at være stjålet i Slet. Efter foregående vidnesbyrds førelse var forvalter Albret Aalum tingsvidne begærende.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator i Århus fremkom for retten på sr Johan David Wildermuts vegne efter given fuldmagt af sr Anders Jensen Høj i Ålborg, fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Laurs Thomasen og Jørgen Jensen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde kald og varsel givet velædle og velb. Christian Charisius til Constantinsborg efter en skriftlig memorial, så meldende: Memorial kaldsmændene til efterretning, sr Anders Jensen af Ålborg på sr Johan David Wildermuts vegne af Hamburg lader hermed lovligt 8 dages kald og varsel give Eder, mons: Christian Charisius til Constantinsborg på Marselisborg birketing at møde d. 17. november førstkommende for dom at lide angående 2 af Eder udgivne accepterede veksler til bemeldte Johan Davidsen Wildermut udi Hamburg med videre som I kan være ham skyldig, som ved i rette sættelse skal vorde forklaret, med tilstrækkelig omkostning at erstatte. Sr Peder Hansen Heyde af Århus mødte på velb. Charisius vegne og begærede i anledning af Anders Bros foregivende, at han ville fremvise den fuldmagt, som han beråbte sig på fra Anders Jensen Høj at have, hvilken og blev fremvist, såvel og en missiv fra Wildermut til sr Anders Jensen Høj i Ålborg, han samme sag ville lade påtale. Dernæst producerede Anders Bro et notarialinstrument, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, nok producerede et [andet] notarialinstrument, som for retten blev læst, påskrevet og udi akten skal vorde indført. Endnu i rette lagde

fol 305b

et notarialinstrument af dato 1707, 11. december, hvoraf han begærede oplæst såvidt indseglet er, nemlig dansken under Notarius Publicus i København hans hånd og segl, som for retten blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført. Nok i rette lagde fuldmægtigen sin underskrevne indlæg og regning på hvis, mons Charisius kunne skyldig blive til sr Johan David Wildermut, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, hvorefter Anders Bro var dom begærende. Peder Hansen Heyde begærede af Anders Bro, at han for det første ville producere hvad protest, han måtte have på den vexel 30 rd, thi hvis vedkommende der udi ej har haft vedbørlig omsorg at forsyne sig med protest efter lovens måde, formodede han at mons Wildermut og vedkommende derover selv at have forkranset sin ret, hvilken post han henstillede til dommerens forsvarlige kendelse. Angående de andre små pretentioner, som her udi findes indført, begærede han Anders Bro ville fremlægge hvad bevislighed, han dertil måtte have, thi hvis det skulle fejle, formodede han dommeren ingenlunde overilede med retten og ville begære fjorten dages opsættelse, til hvilken tid han da nærmere ville besvare, hvad han har udgrundet ved bemeldte 2 vexler kan være at påtale. Anders Bro begærede dom. Opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus på sr Jens Henrichsens vegne af Ålborg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Laurs Thomasen og Jørgen Jensen, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage havde kald og varsel givet velædle og velbårne hr Christian Charisius til Constantinsborg efter en skriftlig memorial såmeldende: Jens Henrichsen af Ålborg lader hermed lovligt 8 dages kald og varsel give Eder, Christian Charisius på Marselisborg birketing at møde d. 17. november førstkommende for dom at lide angående gældsfordring, som videre ved i rettesættelse skal vorde [for]klaret med tilstrækkelig omkostning at erstatte. Og nu saggav Anders Bro ham for lånte penge - d 16. august 1709 af ermeldte Jens Henrichsen 10 rd, som Anders Bro formente mons Charisius pligtig er og bør at betale tillige denne processes

fol 306a

omkostning at erstatte, hvorpå han var dom begærende. Opsat i 14 dage.

** No 2 en rdl, Hamborg 20. oktober 1707: pr rdl 100 kroner til næstkommende 11 december dette år lover jeg at betale denne min solavexelbrev til Johan David Wildermuth eller dessen ordre den summa hundrede rdl danske kroner, jeg siger rdl 100 valute har jeg bekommet, jeg belover god betaling, gud med os. C Charisius accepteret dessens indhold betaler han til sr Johan Iserich eller hans order, Hamborg 6. Xbr 1707, Johan David Wildermuth, Johan Iserich på mig, C Charisius i København. Foreskrevne at være rigtig translateret og oversat af tysk udi dansk, og mons Anders Bro prokurator efter begæring meddelt efter mig forevisende original, bekræfter med egen hånd og signet, Holme 16. november 1711, Friderich Rubertsen LS.

** No 1 en halv rd, Hamborg 8. 9br 1707 rdl 30 kroner, til næstkommende 12 januar lover jeg at betale denne min solavexelbrev til hr Johan David Wildermuth eller dessen ordre den summa tredive rdl, siger 30 rdl, i danske kroner, valute har bekommet. Jeg belover god betaling, gud med os. C Charisius, accepteret dessens indhold betaler han til hr Johan Iserich eller hans ordre, Hamborg 6. december 1707, Johan David Wildermuth, Johan Iserich, på mig C. Charisius. Foreskrevne at være rigtig translateret og oversat af tysk udi dansk, og mons Anders Bro prokurator efter begæring meddelt efter mig forevisende originalbrevet med egen hånd og signet, Holme 16. november 1711, Friderich Rubertsen LS.

** flere breve i samme gældssag.

fol 306b

fortsat

Tirsdag 24 november 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Laursen, Jens Pedersen, Jens Didrichsen og Søren Andersen alle af True, Laurs Andersen af Yderup, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

Tirsdag 1 december 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Laursen, (mlg) Christensen, Jens Pedersen og Johan Nielsen af True, Laurs Andersen af Yderup, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

fol 307a

** Sr Niels Ovesen, fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og efter opsættelse i dag 3 uger i den sag contra Peder Michelsen Ladefoged på Marselisborg og Johanne Nielsdatter angående begangen lejermål efter gjort i rette sættelse begærende dom med anvendt bekostning. På ermeldte Peder Michelsens vegne mødte forvalteren sr Albret Aalum og fremlagde et skriftligt indlæg under Peder Michelsens hånd af denne dags dato, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføres, og formodede bemeldte Albret Aalum derefter på Peder Michelsens vegne at få 14 dages opsættelse i sagen. Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus mødte på Johanne Nielsdatters vegne og først refererede sig til det indførte kald og varsel i dag 3 uger, med der påfølgende gjort protest, og formente derefter ej nogen dom over bemeldte Johanne Nielsdatter her af retten vorder udstedt, såsom hun ikke herfor lovligt er stævnet, eller dette er hendes rette værneting. Videre agtede han ufornødent til denne sag at svare. Niels Ovesen herimod svarede, såsom Johanne Nielsdatter i dag 3 uger her i retten vedstod at hun sig ej på nogen vist sted opholdt, mens undertiden sig opholder i Kolt hos hendes søster, og undertiden i Jexen, så vides ej hvor hendes rette forum skal være, men formener efter kald og varselsgivelse bør her af retten dom at lide efter gjort i rette sættelse. På forvalteren mons Aalums i rette lagte indlæg formener Niels Ovesen ej kan præjudicere hans velb. herre junker Charisius hans tilkommende bøder af Peder Michelsen Ladefoged, såsom ej vides rettere, at hans ergangne lejermål med Johanne Nielsdatter har beganget, siden ermeldte hans velb. herre er bleven gård og gods mægtig. I øvrigt refererede sig til sit forrige. Så blev sagen opsat i 14. dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten og æskede den sag i rette contra velb. Christian Charisius på Johan David Wildermuths og sr Anders [Jensens] vegne af Ålborg efter forhen gjort i rette sættelse og var dom begærende. Sagen opsat i 14 dage.

fol 307b

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på sr Jens Henrichsens vegne af Ålborg og æskede den sag i rette contra velb. Christian Charisius for gæld og var dom begærende. Sagen fremdeles opsat i 14 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på Peder Michelsen Ladefogeds vegne tjenende på Marselisborg med en skriftlig stævning /contra Jens Pedersen Skræder af Stjær/ af dato 12. november sidst med dens lovlige forkyndelsespåskrift, som for retten blev læst og i akten skal vorde indført. Jens Pedersen af Stjær for retten fremkom og tjenstlig var begærende, den velvise dommers observation, såsom lovens 1. bog terminiterer, hvad vidner som bør føres skal være til første ting efter slig b?videnhed, derhos var Jens Pedersen tjenstlig begærende, at vidnerne måtte vorde separeret, og eden dem forelæses. Så blev endnu af lovbogen for samtlige vidnesbyrdene oplæst med formaning til sandhed at vidne. Og dernæst fremstod først at vidne /efter at vidnesbyrdene var separeret/ Tobias Davidsen Gutfred Skytte på Constantinsborg og boende i Åbo, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at næstafvigte 11. september før Hellig Kors marked, som holdes d. 14. i Skanderborg, da var vidnet tillige med ermeldte Peder Michelsen Ladefoged, Jens Loft og Anders Rasmussen i Ingerslev i Skanderborg til Karen Andersdatters og deres heste stod i hendes gård. Og Peder Ladefogeds stod næst ved porten. Som de sad og drak et stob øl, gik Peder Ladefoged ud for døren, og imens han ude var i gården, kom fornævnte Jens Pedersen Skræder løbende fra gården igennem stuen og ville løbe ud ad gaden, og Peder Michelsen Ladefoged efter ham, og hørte vidnet da et tummel på gaden, hvorpå han rejste sig og gik ud i den yderste stue og spurgte, hvad der var på færde. Da blev vidnet svaret, at Peder Ladefoged var i klammeri. Så gik vidnet ud ad døren, [så] da at Peder Michelsen Ladefoged havde fat på

307a-2

bemeldte Jens Pedersen Skræder af Stjær [ved] Karen Andersdatters kælderhals, og fik da vidnet tillige Peder Ladefoged og nogle flere Jens Pedersen Skræder med dem hen til Karen Andersdatters port, hvor Jens Pedersen Skræders hest stod med Peder Michelsen Ladefogeds sadel på, og fik de da Jens Pedersen Skræder og hans hest med sadlen på ind i porten, hvor der samledes mange folk til, og da Jens Pedersen Skræder kom fra dem af ?, og vidste ikke, hvor han blev, og hans hest blev stående med ladefogedens sadel på i gården, og Peder Ladefoged lukkede porten, udi at samme hest ikke skulle komme af gården. Gik de så ind i stuen og drak en potte øl. Imidlertid kom der bud til ladefogeden fra Jens Skræder, at han ville komme ud til ham på gaden, som også skete, og kom så ind igen. Lidt derefter kom der atter bud igen fra ham til ladefogeden, og imidlertid de så stod på gaden og snakkede, skikkede Peder Ladefoged bud til vidnet, at han ville komme til ham, som og skete, da sagde vidnet til Jens Pedersen Skræder, at han skulle gå ind og skille sig ved ladefogedens sadel og tage sin hest bort, så ville de inte have videre med ham at bestille. Så gik fornævnte Jens Pedersen for ved ladefogeden og vidnet ind igennem Karen Andersdatters stue ud i gården, og vinkede da vidnet ad sr Niels Ovesen, fuldmægtig på Constantinsborg, Jens Loft og Anders Rasmussen af Ingerslev, som sad i stuen, hvorefter de kom ud i gården, hvor da Jens Pedersen Skræder tog Peder Michelsen Ladefogeds sadel af sin hest og lagde den på Peder Ladefogeds, som den før havde ligget, og bad så de 2 mænd, nemlig Jens Loft og Anders Rasmussen af Ingerslev, at de skulle drage til minde, at der var karlen, som havde taget sadlen af hans hest, og bad så vidnet, at Jens Pedersen Skræder skulle spænde sadlen på ladefogedens hest, og bad så vidnet, at Jens Pedersen Skræder skulle spænde sadlen på ladefogedens hest, som den var spændt tilforn for ham. Da det var passeret, tog Jens Pedersen Skræder Peder Michelsen Ladefoged med sig ud i porten og snakkede med hverandre, men hvad de snakkede, hørte vidnet ikke. Videre vidste han ikke. Jens Pedersen tilspurgte vidnet, hvoraf han var vidende, at han havde lagt bemeldte Peder Ladefogeds sadel på hans hest, som han herom

fol 307b-2

omvundet så det (mlg) bemeldte sadel 2 n(mlg) af Peder Ladefogeds hest og lagde den på sin, hvorpå han var vidnets svar begærende. Derpå svarede vidnet, han tog Peder Ladefogeds sadel af sin hest, som var hvid, og lagde den igen på ladefogedens hest, hvilken hvide hest fornævnte Jens Pedersen tilstod at være sin egen hest, og videre forklarede vidnet, at han fuldkommen var vitterlig, at det var bemeldte Peder Ladefogeds sadel, som Jens Pedersen tog af sin hvide hest og lagde på ladefogedens, og spændte den på hesten. Jens Pedersen tilkendegav, at sr Tobias Skytte var med Peder Michelsen medvoldelig over hug og slag, såsom han ikke derfor eragter at gøre flere spørgsmål til ham, som han tillige med Peder Michelsen overfaldt Jens Pedersen, som han siden nok agter at bevise. Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at han omvundne dag og tid var i Skanderborg, og da indkom til ermeldte Karen Andersdatter der sammesteds, hvor han tillige med Tobias Skytte, Peder Ladefoged og flere sad og drak et krus øl tilsammen. Da indkom en karl i samme stue og bad, at Peder Michelsen Ladefoged ville komme udenfor, der var en og ville tale med ham, som han og ud gik, og medfulgte Tobias Skytte, var så uden døren på gaden nogen kort tid, så indkom Jens Pedersen Skræder af Stjær i stuen, og medfulgte Tobias og Peder Ladefoged, og ud gik i ermeldte Karen Andersdatters gård, og bad Tobias at vidnet ville medfølge, og da så at Jens Pedersen Skræder af tog en sadel af sin hest, som var hvid, og lagde den på Peder Ladefogeds hoppe, og den anspændte, hvilket Peder Ladefoged bad de nærværende drages til minde. Derefter tog Jens Skræder en sadel op, som lå i porten, og lagde på sin hest. Så bad Jens Pedersen Peder Ladefoged at [han] ville komme til ham i porten, hvor de hemmelig vedtaltes, men hvad det var, vidste vidnet ikke. Videre vidste han ikke. Mads Michelsen i Ravnholt vant ved ed med oprakte fingre og ed

fol 308a

efter loven, at omvundne 11. september så han fornævnte Jens Pedersen Skræder kom løbende ind af Karen Andersdatters gård i Skanderborg, og Peder Michelsen Ladefoged bagefter, ind igennem stuen ud til gaden i kælderhalsen, hvor Peder Ladefoged fik fat på ham. Så spurgte Peder Ladefoged ham, om det var hans den hvide hest, hvortil Jens Pedersen svarede ja, så sagde Peder Ladefoged sadlen er min, den kendes jeg ved. Så fulgte Jens Pedersen Skræder Peder Ladefoged og en del andre hen udi Karen Andersdatters port. Hvad siden blev forhandlet vidste vidnet ikke. Jens Loft og Anders Rasmussen af Ingerslev vant udi lige svorne ed ord efter andet, som sr Niels Ovesen på Constantinsborg før dem vundet haver, såsom de samme tid hos var, og videre var dem ikke bevist. Anders Bro tilspurgte Jens Pedersen Skræder, som her for retten var til stede, om han ikke havde udvirket en rettens stævning hos birkedommeren i denne sag ang. bemeldte sadel. Jens Pedersen svarede, at han ej den nogen tid havde begæret, langt mindre fået den, ikke heller ved andre havde ladet den begære. Videre blev Jens Pedersen tilspurgt, om han ikke har udbredt her og der, at have fået et tingsvidne og erklæring af denne ret, at Peder Michelsen Ladefoged havde erklæret ham for den omvundne sadels borttagelse i Skanderborg, og skulle give ham en rigsdaler og en til de fattige for hans formastelse. Jens Pedersen erklærede sig, at stævnemålet ikke hensigter til disse spørgsmål at besvare. Bro ville endnu formode, Jens Pedersen sig ville erklære fra eller til, og hvem ham samme tingsvidne havde skrevet og forseglet. Jens Pedersen refererede sig til sit forrige, at stævnemålet ikke her sigter til disse spørgsmål at besvare. Anders Bro måtte fornemme af Jens Pedersen, han sig ikke ville erklære på de ham gjorte spørgsmål, altså var (mlg) forårsaget at overbevise Jens Pedersen hans ublu og usandfærdige forretninger og gerninger, og til dettes bevis producerede fuldmægtigen en

fol 308b

attest af dato 30. november sidst under Rasmus Jensens og Søren Michelsens hænder af Stjær, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, og nu var fornævnte 2 mænd personlig for retten til stede og samme ved ed bekræftede efter loven, og videre forklarede, samme tvende mænd, at ermeldte Jens Pedersen havde ladet indføre i det omvundne tingsvidne, at velb. junker Charisius hans ridefoged, ladefoged såvelsom sr Tobias Skytte var stævnet udi samme sag til tingsvidnes forhvervelse, hvilket tingsvidne fornævnte Rasmus Jensen havde læst udi fornævnte Jens Pedersens stue i Stjær, så de ej vidste andet, end det var et rigtigt tingsvidne, dog tvivlte Rasmus Jensen derpå af årsag han ikke kunne synes at seglene derunder var rigtige, og var der udi indført 8 mænd af Viby i stokkemænds sted, og imens Rasmus Jensen læste samme instrument, holdt han i den ene side, og Jens Pedersen i den anden side. Jens Pedersen Skræder tilkendegav disse 2 vidner, navnlig Rasmus Jensen og Søren Michelsen af Stjær, var hans avindsmænd, som han nok siden agter at forklare og bevise, hvorfor Jens Pedersen ikke agter nødig at gøre spørgsmål videre til dem. Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg, som endnu her for retten til stede var, må fornemme, at fornævnte Jens Pedersen Skræder sig skal have påberåbt i dette omvundne tingsvidne, det hans velb. herre Christian Charisius såvel som hans egen person skal være indstævnet til samme tingsvidnes forhvervelse, så foregav Niels Ovesen her for retten, at hverken hans velb. herskab, han selv eller Tobias Skytte for samme tingsvidne haver bekommet kald og varsel, langt mindre ved der (mlg) sige, hvorefter fuldmægtigen Anders Bro var tingsvidne begærende.

** Søren Mortensen borger og indvåner i Århus fremkom for retten og fremlagde

fol 309a

en af rettens middel udstedt stævning af dato 17. november sidstafvigte med kaldsmænd Erich Andersen og Christen Madsen, begge boende i Århus, deres edelige påskrift, at de næstleden 23. november til hus og bopæl lovligt her hid til tinget til i dag for doms lidelse haver indstævnet Niels Andersen i Skåde samt Jens Smeds enke og arvinger i Viby for hvis de til ham er skyldige efter videre stævnings formeld, som for retten blev læst, påskrevet og i akten skal vorde indført, hvorpå Søren Mortensen satte i rette og formente, de indstævnede personer af retten at vorde tilkendt den mentionerede fordring at betale tillige med processens omkostning inden 15 dage under lovens tvang, og var derpå rettens kendelse og dom begærende. De indstævnede blev påråbt, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** No 19, 12 skl Jens Laursen Mørch udi Lisbjerg, birkefoged til Marselisborg birketing, gør vitterligt det for mig har andragen Peder Michelsen Ladefoged på Marselisborg, hvorledes han udi anledning af Jens Pedersen Skræder af Stjær hans beretning og udbredelse her og der, item hos mig tagen stævning, det han skulle have tiltale til bemeldte Peder Michelsen for han skal have antastet og anholdt ham med hans sadel, der var taget og lagt på Jens Skræders hest afvigte Hellig Kors marked i Skanderborg udi Karen Andersdatters hus og gård, og ligesom Jens Pedersen Skræder ganske skulle være fri for slig sadels tagelse, og at Peder Michelsen ham med al uret skal have overfaldet og anholdt, skal være beføjet at have tiltale til fornævnte Jens Pedersen Skræder af Stjær, ihvorvel han ej det har haft udi tanke, førend han nu således må høre slig udbredelse, at han skulle have gjort uret, og Jens Pedersen ganske fri at være for slig en skammelig gerning, hvilket han dog nu agter Eder, Jens Pedersen Skræder af Stjær, at overbevise, nemlig at I havde hans sadel på Eders hest, og at I måtte give den tilbage igen, samt lægge den på hans hest igen, som den var aftagen. Item det I har lagt Eders egen sadel ??, med videre som da både udi ord og

fol 309b

gerning passerede bemeldte Peder Michelsens sadel betræffendes. Thi stævnes I Jens Pedersen Skræder af Stjær at møde for mig udi retten på Marselisborg birketing tirsdagen d. 1 december førstkommende vidner og attester at anhøre og spørgsmål at besvare med videre, som kan vorde forebragt, forbemeldte angående, og hvorledes det fornævnte tid udi Skanderborg med Eder og fornævnte Peder Michelsens sadel passerede, og for derom at vidne. Thi stævnes til bemeldte ting, tid og sted, ridefogeden sr Niels Ovesen på Constantinsborg, Tobias Skytte boende i Åbo, Mads Michelsen i Ravnholt, Jens Loft og Anders Rasmussen i Ingerslev for deres sandhed at udsige og spørgsmål at besvare, forbemeldte angående. For processens skyld stævnes til bemeldte ting, tid og sted KM regimentsskriver ædle Rasmus Holmer i Dallerup, om han på Jens Pedersens vegne noget behager at svare eller svare lade, enhver med sig tagende hvad han for nødig eragter, da der skal vorde handlet såvidt lov og ret er gemæs, alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse. Til vitterlighed under min hånd og forsegling, actum Viby d. 12 november 1711. Denne stævning er mig lovligt forkyndt vedstår R. Holmer. Ao 1711 d. 17 november var vi underskrevne og forkyndte denne stævning for vedkommende, og talte med Jens Pedersen af Stjær såvel med Mads Michelsen i Ravnholt, som og ridefogeden Niels Ovesen ved Constantinsborg og Tobias Skytte i Åbo. Ligervis talte vi med deres hustruer, hvis mænd ikke var til stede, nemlig Jens Loft og Anders Rasmussen begge i Ingerslev, hvilke alle lovede at tilstå os dette kald og varsel lovlig at være forkyndt, og leverede vi Jens Pedersen af Stjær en rigtig kopi efter denne original, hvilket vi med vores sandheds ed bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Viby ut supra, Jens Eskildsen, Jens Rasmussen Amdi.

** No 19, 12 skl Såsom Peder Michelsen Ladefoged på Marselisborg har været af os underskrevne Rasmus Jensen og Søren Michelsen begge af Stjær vores sandfærdige ?? attest

fol 310a

begærende angående hvad ord, som Jens Pedersen Skræder af Stjær har sagt til os om fornævnte ladefoged, rejsende sig af hans fratagne sadel udi Skanderborg i næstafvigte Hellig Kors marked til Karen Andersdatter, da er os derom udi guds sandhed vitterligt, at bemeldte Jens Pedersen Skræder for os har sagt og berettet, at have fået tingsvidne og erklæring af Peder Michelsen Ladefoged ved Marselisborg birketing /ikke derudi at have været skyldig, mens ladefogeden alene/ hvorpå Jens Pedersen Skræder foreviste os et tingsvidne, og i berettede tingsvidne var indført, at ladefogeden havde udgivet for sin formastelse en rigsdaler til de fattige og en rigsdaler til Jens Pedersen Skræder at betale når begæres, hvilket tingsvidne var udstedt af Marselisborg birketing indeværende år med tvende segl under, hvilket vi bevidner og hermed attesterer, og videre vil være gestandig hvor og når fornøden gøres, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Stjær 30. november 1711 Rasmus Jensen, Søren SMS Michelsen navn.

Tirsdag 8 december 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Laursen, Jens Christensen, Jens Pedersen og Johan Nielsen alle af True, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde og Laurs Andersen af Yderup.

Tirsdag 15 december 1711
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Laursen, Jens Christensen, Jens Pedersen og Johan Nielsen af True, Laurs Andersen af Yderup, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Niels Ovesen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og begærede dom udi den sag angående Peder Michelsen Ladefoged på Marselisborg for begangen lejermål, og nu mødte forvalteren sr Albret Aalum på ladefogeden Peder Michelsens vegne og producerede en kvittering under høj og velb. baron og stiftsbefalingsmand Peder Rodstens hånd dateret Århus 3 december 1711, hvilken han begærede for retten at måtte vorde læst, påskreven og i akten indført, hvorefter Albret Aalum på Peder Michelsens vegne formo-

fol 310b

dede, at ingen videre lejermål imod ham nu blev ført i den sag, men stillede den velvise dommer til skønsomhed, om han ikke burde at nyde tilstrækkelig omkostning for den ham påførte proces, helst som han af begyndelsen har sig refereret til det, som han nu beviser, at han bøderne til højbemeldte hr baronen har betalt. Niels Ovesen hertil svarede og sig til den udi retten indlagte attest udgiven af hr Terkild Nielsen refererede, at Johanne Willumsdatter har udstået kirkens disciplin i Kolt kirke og Peder Ladefoged for barnefader udlagt, efter dens videre formeld, hvorefter Niels Ovesen formener at bemeldte bøder er hans velb. herskab berettiget, og Niels Ovesen videre refererede sig til den afståelse, som hans velb. herskab til velb. hr baron Rodsten årlig penserer, hvor da velb. baronen da han fra Constantinsborg gård og gods fradrog, da samme års intrader af gård og gods var velb. Charisius berettiget og hjemfalden, vil derfor formode, at den her udi retten producerede kvittering under høj og velb. baron Rodstens hånd ej at komme hans herre til nogen præjudice udi dette søgende lejermålsbøder, hvorefter Niels Ovesen endnu som tilforn var dom begærende. Albret Aalum refererede sig ikke allermindst til den fuldkommelige kvittering under velb. baron Rodstens hånd, som fuldkommen kvitterer og friholder ladefogeden Peder Michelsen for dette søgende, mens endvidere refererede sig til det forhen producerede pas, bemeldte Peder Ladefoged meddelt under velb. junker Charisius egen hånd, hvorfor han ej videre agter i denne sag at lade indføre, men alene vil have den velvise dommer erindret /imod sr Niels Ovesens indførte, at velb. junker Charisius dette år som han har foregivet skulle med afhandling ved Constantinsborg imellem velb. baron Charisius befindes anderledes efter den her i retten producerede kvittering, som melder, at stamhusets indtægter forfaldne fra 1. maj 1709 og til (mlg)

fol 311a

1710 var baronen berettiget, hvorfor Albret Aalum endnu påstod på ladefogeden Peder Michelsens vegne ej alene for velb. junker Charisius tiltale at vorde befriet, men endog at nyde erstatning for ibragt omkostning. Niels Ovesen imod mons Aalums vidtløftige svarede og sig til sit forrige refererede, endog at Peder Ladefoged bør og pligtig er, hans begående lejermålsbøder til hans velb. herre bør at betale, såsom han samme lejermål på godset har beganget, og endnu som før begærede dom. Sr Anders Bro af Århus mødte på Johanne Willumsdatters vegne, refererede sig til sine forhen gjorte protester og i det øvrige måtte han i dag formene af den fremlagte kvittering fra velb. hr baronen til Peder Ladefoged, bøderne at være betalt, altså formodede Bro, hun i alle måder vorder frikendt for mons Charisius' tiltale. Niels Ovesen på mons Bros indførte kortelig svarede, at ikke ses af velb. baron Rodstens udi rette lagte kvittering, omtvistede lejermålsbøder angående at have til velb. baronen betalt, men vil formode, at dommeren Johanne Willumsdatter tillige med Peder Ladefoged efter forhen gjorte i rettesættelse vorder tilkendt, hvorefter begærede dom. Så blev sagen opsat i 8 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus fremkom for retten på sr Johan David Wildermuths vegne af Hamborg, æskede den sag i rette contra velb. junker Christian Charisius og var dom begærende efter forhen gjorte i rette sættelse. Sr Peder Hansen Heyde af Århus på velb. junker Charisius' vegne begærede for det første, at Anders Jørgensen Bro måtte tilholdes at fremlægge hans bevisligheder han på mons Wildermuths vegne på den fordring som aparte foruden de 2 vexler gøres til junker Charisius, thi i fald det skulle fejle, formodede han for den post at vorde frikendt, angående den vexel på 30 rd, da som helst ikke endnu er frem-

fol 311b

lagt nogen protest, som loven befaler, så ville han efter dets indhold formode, mons Wildermuth derudinden at have forloren sin ret, helst efterdi samme vexel skal være udgivet i hans umyndige år, hvor loven tilholder at sådanne forskrivninger, som ikke med sin kurators påskrift befindes at være bekræftet.. Angående den vexel på 100 rd refererede han sig ligeledes til forbemeldte lov, derpå formodede at dommeren der udinden holdt sig KM lov efterrettelig, og samme vexel ikke at blive anset af nogen kraft. Anders Jørgensen Bro på sr Wildermuths vegne havde aldrigt tænkt, mons Christian Charisius ville på så malhonet en måde betale sin bortskyldige gæld, thi man alle tider har haft den tanke, om den gode junker som hidtil dags har passeret for en smuk mand og nær ved adelen vel være priviligeret, og begærede kopi af hvis i dag er passeret og at sagen måtte optages i 8 dage. Opsat i 8 dage.

** Sr Anders Jørgensen Bro prokurator af Århus æskede den sag i rette på sr Jens Henrichsen af Ålborg contra mons Charisius, som fremdeles blev opsat i 8 dage.

** Udi den indstævnede sag angående Niels Andersen i Skåde, Jens Smeds enke og arvinger i Viby mødte sr Søren Mortensen af Århus og gav til kende, at bemeldte Niels Andersen har betalt på gælden 4 mk dansk på den øvrige rest og omkostning, samt den søgende fordring ang. Jens Smeds enke og arvinger var han dom begærende. Sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 22 december 1711
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, [Jens] Pedersen, Jens Dinesen og Niels Nielsen af True, Laurs Andersen af Yderup, Søren Sørensen, Peder Pedersen og Christen Ottesen af Skåde.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på mons Johan David Wildermuths vegne

fol 312a

af Hamborg, æskede den sag i rette contra junker Charisius til Constantinsborg, og nu foregav fuldmægtigen, at han ikke endnu havde fået den protest beskreven, som i dag 8 dage her for retten passerede, hvorfor han begærede sagen opsat til næste ting efter jul, da han belovede at indkomme hvis videre han til sagens oplysning kan have, og blev junker Charisius påråbt 3 gange lydeligt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville have at svare, men ingen svar skete. Så blev sagen opsat i 8 dage, som er til næste tingdag efter julehelliget.

** Sr Anders Jørgensen Bro af Århus fremkom for retten på Jens Henrichsens vegne af Ålborg i den sag contra junker Charisius ang. 10 rdl, som velb. mons Charisius til Jens Henrichsen i Ålborg skulle skyldig være efter hans udgivne revers af dato 16. august 1709, som her for retten i dag blev forevist, og nu frafaldt Anders Bro sagen imod mons Charisius, såsom hans fuldmægtig sr Peder Hansen Heyde ham nu har betalt bemeldte 10 rdl tillige omkostning 2 rdl, hvorfor Bro sin kvittering i dag her for retten har udgivet. I det øvrige var Anders Bro begærende, at alt, hvis i denne sag er passeret, måtte gives ham beskreven.

** Sr Søren Mortensen af Århus mødte udi den sag angående Jens Smeds enke og arvinger af Viby, refererede sig til sine forrige procedurer og var dom begærende. Fornævnte Jens Smeds enke og arvinger blev 3 gange lydelig påråbt, men ingen svar skete. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, og som sr Søren Mortensen, borger og indvåner udi Århus, søger og tiltaler en del af hans høje excellences bønder og tjenere for gæld, nemlig sl Jens Smeds enke Dorthe Smeds med datter og svoger Jens Pedersen i Viby for 2 sdl, 2 mk 7 sk, hvorimod de ej ringeste har ladet svare, thi bør ermeldte Jens Pedersen, som udi uskiftet bo er indgået, samme fordring at betale inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse, samt omkostninger at erstatte med en rdl under nam og eksekution efter loven, til vitterlighed under min forsegling.

Her ender dette gl år, gud give os alle et lyksaligt nyt år. Amen, i Jesu navn amen.

Index

Marselisborg Birketing