Disse uddrag er udarbejdet af Bente Feldballe.
Der er ikke udarbejdet nogen form for index til uddragene. Til gengæld er tilstræbt, at alle navne nævnt i tingbogen er medtaget. Dette er et nyt område for mig, så der kan nemt være fejl/misforståelser i teksten.

ANNO 1718

fol 195b

Tirsdag 11 januar 1718
Holdtes Marselisborg birketing af birkefogeden Jens Mørch i Viby, Friderich Rubertsen i Holme, tingskriver, og 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen i Edslev, Rasmus Pedersen, Peder Pedersen, Jacob Pedersen, Peder Jensen og Michel Rasmussen alle ibd, Jens Jensen i Åbo og Jens Bonde i Åby, hvilke fornævnte 8 mænd retten til førstkommende påske har at betjene.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte efter 2 tingdages lysning forhen, nemlig 14 og 21 december 1717 og i dag 11 januar 1718 angående Christian Jacobsen, husmand af Ormslev, som ulovligt er bortrømt af velb. Christian Charisius' gods imellem 6 og 7 december 1717 om natten, om nogen var, som ham kunne gøre kundskab, hvorefter begæredes tingsvidne.

fol 196a

Tirsdag 18 januar 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Jensen, Søren Andersen, Peder Pedersen, Jacob Pedersen, Rasmus Pedersen og Jens Pedersen, alle af Edslev, Jens Jensen af Åbo og Michel Bonde i Åby.

** Sr Martinus Ræhs, priviligeret instrumentist i Århus, fremkom for retten og producerede en her af retten udstedt stævning under rettens segl af dato 21 december 1717, hvilken han med sin påskrift begærede læst, påskreven og i akten indført. Herimod at svare mødte Jens Jensen i Søften, som fremlagde sit skriftlige underskrevne indlæg af 17 januar 1718, som han begærede læst og påskreven og i akten indført. Så dernæst begærede Martinus Ræhs, at hans tjener ermeldte Jens Brun måtte gøre sin erklæring, hvorledes sagen sig er tildraget til omrørte barsel, som fremkom for retten og berettede, at han sidste 12 december var i Jens Jensens hus i Søften at opvarte til barsel, og noget efter måltid indfandt sig en svensk, som ligeledes opvartede, hvorpå instrumentistens tjener gik til værten i huset og spurgte, hvem der havde bestilt samme svenske, og om han ikke vidste, at det var imod forordningen, at slige karle ikke måtte opvarte, hvortil manden svarede, at han kunne intet dertil, gæsterne havde taget ham ind, og begærede gæsterne, at Jens Brun tillige med fuskeren skulle opvarte, hvilket han ikke ville, men lagde sin fiol og sagde, det var bedst, han kom sin vej. Derpå kom Niels Snedker i Ølsted og sagde til Jens Brun, han skulle spille, og derpå stødte ham for brystet med sin hånd, det han gik baglæns over til sengen, og slog ham så med hånden på hovedet, det parykken gik af, hvorpå jeg måtte retirere mig ud, og Jesper Møller i Røde mølle hjalp mig ud, hvorpå Jens Brun erbød sin ed at gøre. Dets imellem er Martinus Ræhs og de indstævnede Jens Jensen og Niels Sørensen Snedker venlig og vel forligt om sagen, således aftinget, at Niels Snedker betaler til sr Ræhs

fol 196b

for denne sags bekostning to rdl, og dermed således denne sag død og magtesløs, hvorefter Martinus Ræhs var tingsvidne begærende.

** No 18, 6 skl, Jens Mørch i Viby, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt, at for mig har andraget i sr Martinus Ræhs kgl priviligeret instrumentist udi Århus, hvorledes han uforbigængelig skal være forårsaget for mig at lade i rette stævne Eder, Jens Madsen i Søften, angående det I sidst 12 december til Eders barsel skal have ladet med fuskermusik opvarte, uagtet førermeldte priviligerede instrumentist udi Århus havde did sendt sine folk for at opvarte, hvilken I ej alene skal have forvist Eders hus, men endog dem utilbørlig begegnet med usømmelige ord samt hug og slag med videre. Thi stævnes I, Jens Madsen i Søften og Niels Snedker i Ølsted, som gerningsmænd med huggene at uddele, for mig at møde i rette på Marselisborg birketing førstkommende 18 januar, vidner og attester at anhøre og til spørgsmål at svare, samt saggivelse og i rette sættelse at modtage og derefter dom at lide og endelig, om fornøden eragtes, sigtelsesed at anhøre eller benægtelsesed at gøre, hvorefter citanten et lovligt tingsvidne samt dom over Eder agtes at forhverve og tage beskreven. Dette til vitterlighed under min forsegling, datum Viby 21 december 1717 LS. AO 1717 den 21 december havde vi, underskrevne, lovligt forkyndt denne stævning i Søften for Jens Madsens hustru, at hun lovede at tilstå os budet. Samme dato var vi i Ølsted og forkyndte denne stævning for Niels Snedkers søn Søren Nielsen, og han lovede og at tilstå os budet. Dette testerer vi, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Århus ut supra, Michel Michelsen Malling, Jørgen Jensen.

** No 18, 6 skl. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch, som jeg underskrevne her til hans anfortroede ret af instrumentist i Århus er indstævnet angående det, jeg sidste 12 december i mit eget hus, da barselsgæstebud hos mig holdtes, hans udskikkede med hug og slag samt anden utilbørlighed skal have begegnet efter stævnemålets videre indhold, da er dette mit svar herimod

fol 197a

således, at det aldrig med sandfærdighed skal godtgøres eller bevises, jeg dem enten med ord eller gerninger utilbørligen haver begegnet, men noksom kan bevises, bemeldte instrumentistens tjener Jens N. efter ankomst efter måltid havde fad over borde, og bekom hvad enhver af gæsterne efter egen vilje godvillig ham ville give. Så skal ikke heller godtgøres eller bevises, det jeg nogen /såkaldende fusker på professionen i mit hus/ samme tid har ladet advare der at komme, som udi stævnemålet ommeldes, hvorfor jeg efter lovens anledning formener mig fri for ermeldte mons Martinus Ræhs, instrumentist i Århus, hans tiltale i alle måder at blive frikendt, og han for unødvendig påførte proces i slig tilfælde efter billighed at vorde anset. Dette mit korte svar imod sagen beder jeg må læses, påskrives og i akten indføres og mig igen tilstiles, som næst et glædeligt nytårsønske forbliver hr birkedommerens tjenstskyldige tjener, Jens Jensen, Søften 17 januar 1718.

Tirsdag 25 januar 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen, Peder Jensen, Niels Pedersen, Jacob Pedersen, Michel Rasmussen og Rasmus Pedersen alle af Edslev, Jens Jensen i Åbo og Jens Bonde i Åby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høj og Hans Gertsen, begge af Århus, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidstævnet Jens Krosmand i Århus med flere efter en kaldsmemorial, sålydende. Dernæst blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte, hvornæst fremstod skovløberen Niels Bach af Viby og her for retten i dag såvel som tilforn for forvalter Albret Aalum måtte klage, det han ikke kunne opvarte den tjeneste, som han var befalet på hans høje excellences vegne, som skovløber at have opsyn med Marselisborg enemærke, såsom han af en og anden blev truet og undsagt, når de ikke måtte

fol 197b

forøve ulovlige gerninger i bemeldte skov, fornemmelig og sidstafvigte lørdag 14 dage, som var 8 januar, da han antastede Jens Krosmands datter Kirstine Jensdatter af Århus med en dragt brændsel af bemeldte enemærke, og som han efter hans instrux ville pante hende, tog hun ham i struben, hvorpå hendes fader Jens Krosmand sprang til og tog et stykke bøgetræ og slog skovløberen over den venstre arm, så den fandtes blå, som han her for retten fremviste, hvornæst bemeldte 2 personer, faderen og datteren, gik til Århus. Så efter en kvarters tids forløb kom den gamle Jens Krosmands søn Jens Jensen ud til skovriderhuset, hvor bemeldte skovløber endnu var inde, og spurgte skovløberen ad, om det var ham, som skulle se til skoven, hvortil skovløberen svarede ja, og sagde da Jens Jensen Krosmand til skovløberen, kom hid over vejen til mig, så skal jeg flytte dine øjne og skære dine kæber, så de skal hænge på dine axler, men som skovløberen ikke turde gå til ham, men gik ind i skovriderhuset, mens bemeldte Jens Jensen blev alt ved sine trusselsord og sagde til skovløberen, du skal dog få en ulykke i hvor jeg dig end træffer, enten i byen eller udenfor. Dertil skovløberen svarede, de skulle blive på deres eget, han skulle intet komme dem for nær. Dernæst til samme at bevise fremstillede forvalteren tvende mænd, navnlig Jens Gregersen og Christopher Madsen, begge boende i Skåde, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at de bemeldte 8 januar var ved skovriderhuset og hørte og så da i alle måder, både i ord og gerninger, således at være passeret imellem fornævnte Niels Bach, skovløber, Jens Krosmands datter og søn Jens Jensen, som skovløberen angiver og forklaret har, og kan med al sandhed sige, at han, Jens Jensen, de indførte trusselsord lydeligt med eds bekræftelse udråbte. Videre vidste de ikke, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende.

** Memorial for kaldsmændene, Albret Aalum på sit høje herskab hans excellence Gyldenløves vegne lader hermed stævne og varsel give Eder, Jens Krosmand med Eders søn Jens Jensen og datter Kirstine Jens-

fol 198a

datter, til Marselisborg birketing at møde i dag 14 dage, som er tirsdagen 25 januar, for vidner at påhøre og til spørgsmål at svare angående Eders ulovlige forhold udi gerninger og ord, nemlig det Kirstine Jensdatter næstafvigte 8 januar sidst, som ofte før, er bleven antappet med ulovlig føring af Marselisborg skov af skovløberen, hvorpå hendes fader greb til håndspålæggelse imod bemeldte skovløber, og siden hans søn Jens Jensens forhold med morderisk og røveriske ord udæskede samme skovløber, som alt skal vorde bevist til nærmere doms erholdelse for Århus byting til strafs lidelse efter loven. Århus 11 januar 1718, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med Jens Krosmands døtre, som er Jens Jensens søstre, hvor de sig samtlige opholder.

** Joen Christensen fra Constantinsborg fremkom for retten på Michel Laursens vegne af Enslev og fremlagde et af sl Niels Jørgensens efterladte arvinger udgiven skøde og afkald for deres tilfaldne parter udi bemeldte Michel Laursens påboende selvejergård, hvilket melder således: Kendes vi underskrevne, nemlig jeg, Just Jensen af Hørslev, på min hustru Anne Jørgensdatters vegne, jeg, Niels Laursen af Harlev, på mine myndlingers Maren Pedersdatter, Mette Pedersdatter og Bodil Pedersdatter, barnefødte i Harlev, deres vegne, jeg, Christen Pedersen af Stjær, på min hustru Mette Jørgensdatters vegne og jeg, Bertel Gregersen af Stjær, på min hustru Anne Pedersdatters vegne, og hermed for alle vitterligt gør, at som vi er rette og eneste arvinger efter sl Niels Jørgensen, som boede og døde i Enslev, så har bemeldte Niels Jørgensens stifsøn Michel Laursen i Enslev, som lavværge for hans moder Anne Michelsdatter på hendes vegne betalt os for al den arvepart, vi efter bemeldte Niels Jørgensen arvelig kunne være tilfalden, både i selvejergården, han ibor, og andet, være sig hvad navn, det er og være kan, så vi takker ham godt for god og redelig og fornøjelig betaling i alle måder og ham hermed derfor fuldkommen kvitterer og afkald giver, så han og hans arvinger efter denne dag må gøre sig bemeldte vores tilfaldne arv så vel i selvejergården som i andre måder så nyttig, som han i alle måder bedst ved og kan, helst vi og vores arvinger efter denne dag ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed dertil eller udi haver, men derfor, som før ermeldt, haver annammet og oppebåret god, redelig og fornøjelig

fol 198b

betaling, og lover vi og hermed tilforpligter os og vores arvinger at hjemle og tilstå ermeldte Michel Laursen fornævnte arvepart for hver mands tiltale både andre arvinger eller flere, så han derfor og hans arvinger skal være og blive uden skade og skadesløs holden i alle optænkelige måder. Dette vores afkald og fuldkomne kvittering må bemeldte Michel Laursen uden nogen til os given kald og varsel lade læse og påskrive til hvilken ret han lyster og derefter tage tingsvidne. At dette således i alle måder, ord og punkter er sluttet og fuldkommen kvitteret, har vi dette med egne hænder underskreven, og som en del af os ikke er skriftkyndige, så venlig ombedes herredsfogeden sr Johannes Snell og Jens Michelsen af Høver til vitterlighed med os vil underskrive og forsegle. Datum Høver 18 december 1717. Just IIS Jensen, Christen Pedersen, Niels Laursen, Bertel BGS Gregersen. Til vitterlighed efter begæring underskrives af os underskrevne og ydermere attesteres, at ord fra ord tydelig er læst for vedkommende, som de i alle ord og punkter har tilstået og med egne hænder underskreven haver. Ut supra JH Snell LS, Jens Michelsen, hvilket efter begæring her for retten i dag blev læst og påskrevne, og var Joen Christensen på ermeldte Michel Laursens vegne derefter tingsvidne begærende.

Tirsdag 1 februar 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Andersen, Jens Pedersen, Jacob Pedersen, Rasmus Pedersen, Anders Nielsen og anden Jens Pedersen, alle af Edslev, Jens Jensen af Åbo.

** Erich Andersen Høj af Århus på sr Jørgen Nielsen Trige sammesteds hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen og Poul Rasmussen, begge af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidstævnet Søren Michelsen Bach i Holme for dom angående gældsfordring, som han til ermeldte Jørgen Nielsen Trige skyldig er, og talte sammesteds med en gl mand ved navn Morten Nielsen. Søren Michelsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte til nogen genmæle.

fol 199a

Dernæst saggav fuldmægtigen Søren Michelsen at være skyldig for lånte penge og bekomne varer, penge 3 rdl, hvorpå sættes i rette med formening, det Søren Michelsen pligtig er og bør at indbemeldte penge til sr Jørgen Nielsen at betale inden 15 dage samt processens omkostning tilstrækkelig at erstatte eller lide nam og execution efter loven og var dom begærende. Sagen opsat i 14 dage.

** Peder Rasmussen i Tilst fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Christensen og Peder Nielsen, begge af Tilst, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at [de] i dag 8 dage til i dag at møde med 8 dages varsel havde hidkaldt forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum på sit høje herskabs vegne for lovbudsvidne at påhøre og tage beskreven angående den halve part af hans påboende selvejerbondegård i Tilst, og forklarede kaldsmændene, at de talte med forvalteren selv. Efter kald og varselsafhjemling lovbød Peder Rasmussen ermeldte halve selvejerbondegård, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale, og er i dag hans første ting.

Tirsdag 8 februar 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen, Peder Jensen, Peder Andersen, Rasmus Pedersen, Niels Pedersen og Michel Rasmussen alle af Edslev, Jens Bonde af Åby og Jens Jensen af Åbo.

** Efter det i dag 8 dage sidst afhjemlede kald og varsel mødte for retten Peder Rasmussen i Tilst og er i dag hans andet ting, han lovbød sin påboende halve selvejerbondegård, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale.

Tirsdag 15 februar 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Andersen, Peder Jensen, Peder Andersen, Rasmus Pedersen, Jens Hamborg og Niels Pedersen alle af Edslev og Jens Jensen af Åbo.

fol 199b

** Erich Andersen Høj af Århus fremkom for retten på sr Jørgen Nielsen Trige sammesteds hans vegne og æskede den sag i rette, som til i dag var opsat contra Søren Michelsen i Holme for gæld og var dom begærende. Fornævnte Søren Michelsen blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen svar skete. Da eftersom sr Jørgen Nielsen Trige lovligt her til retten har ladet indstævne Søren Michelsen i Holme for dom angående gældsfordring, nemlig 3 rdl, da som sagen i nogle uger har været taget udi opsættelse og hverken forberørte Søren Michelsen eller nogen på hans vegne noget herimod har ladet svare, altså tilfindes han samme fordrede 3 rdl til sr Jørgen Nielsen at betale, såvel som og denne doms bekostning at erstatte med en rdl, alt inden 15 dage eller lide ved nam efter loven. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Peder Rasmussen i Tilst fremkom for retten og i dag tredje ting, såsom han tvende tingdage tilforn lydeligt her for retten har lovbudt på egne og hustrus vegne den halve part af hans iboende selvejerbondegård i Tilst, fædrenes jord til fædrenes frænder og mødrenes jord til mødrenes frænder, eller hvem mest vil give og bedst betale. Så fremstod Laurs Nielsen boende i bemeldte Tilst, som er fornævnte Peder Rasmussens svoger, og frembød sølv og penge for bemeldte halve selvejerbondegård og ejendom, hvorefter Peder Rasmussen var tingsvidne begærende.

Tirsdag 22 februar 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Pedersen Kaa, Jens Pedersen, Mads Pedersen, Jacob Pedersen, Anders Nielsen og Jens Pedersen alle af Edslev, Jens Jensen af Åbo og Jens Bonde af Åby.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på Rasmus Jensen Lund, skolemester i Viby hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Sivertsen og Mogens Pedersen, begge boende i Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidstævnet samtlige Viby sognemænd for vidner og for dom

fol 200a

efter en skriftlig kaldsseddel, som således lyder og herefter skal vorde indført. Dernæst begærede Peder Hansen sagen efter stævnemålets indhold opsat i 8 dage, som og blev consenteret.

** Mons Hans Rosborg af Grundfør mølle fremkom for retten og beviste med en skriftlig stævning, at han til i dag lovligt havde indstævnet hæderlig hr Willads Olufsen, sognepræst for Grundfør og Spørring og provst over Vester Lisbjerg herred angående noget tyrejord i Grundfør med videre, hvilken stævning for retten blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført. Herimod at svare mødte hr Oluf Willadsen i Grundfør og i rette lagde sit skriftlige, underskrevne indlæg med sin faders påskrift, hvilken for retten blev læst, påskreven og i akten indført. Hans Rosborg dertil svarede, at stævningen er så lovformlig, som ske bør, det provstens egen påskrift udførligt forklarer. Hvad sig angår sr Oluf Willadsens lovstridige indlæg, som sigter til stævningens kuldkastelse, formedelst han ikke skal være stævnet, så synes dog Rosborg, at efterdi stævningen for provsten lovligt er forkyndt, som med sin søn holder dug og disk udi et hus og familie, hr Oluf Willadsen selv d. 8 februar sidst confererede stævningen med kopien, som han ikke selv kan benægte, eftersom det skete i hans eget hus, som retten kan eftertænke, om ikke er lovligt nok, når hans fader er gestandig, han af stævningen har fået rigtig kopi, som var nok for dem begge, ikke des mindre finder birkedommeren af stævningen, at hr Oluf bare for processens skyld er stævnet, og sagen hans fader alene angår. Til den ende begærede Rosborg sine vidner til forhør, som her ved retten er til stede, og synsmænd udnævnt. Hr Oluf Willadsen henskød sig alene til rettens kendelse, om retten ville kende på stævnemålet at være lovligt, såsom mons Rosborg ikke fremstiller sine kaldsmænd, og hr Oluf Willadsen langt mindre lovligt at være stævnet og var derpå rettens kendelse begærende. Hans Rosborg ville tjenstligst fornemme, hr Oluf Willadsen om han ikke er det indførte angående stævnemålet gestandig. Hr Oluf Willadsen refererede sig til sit ind-

fol 200b

givne indlæg og var som tilforn dommerens interlocutoridom begærende. Retten herpå gav til afsked, som fornemmes sr Hans Rosborg her til retten har ladet indstævne provsten hr Willads Olufsen og hr Oluf Willadsen, begge af Grundfør, og stævningen af hr Willads Olufsen findes påtegnet ham at være forkyndt, og som hr Oluf Willadsen tillige med sin fader udi deres indgivne indlæg af 21 februar sidst protesterer, ikke at være lovligt omgået, som ske burde efter loven, da som samme stævnemål findes af sagsøgende selv skreven og underskreven, men af ingen kaldsmænd påtegnet eller beediget, ikke heller her for retten afhjemlet efter lovens måde, så i anledning af lovens 1 bog.. henvises samme sag til nærmere lovligt stævnemål.

** No 19, 12 skl. Formedelst at provsten udi Grundfør hr Willads Olufsen, som for rum tid siden har indgået accord med bymændene at holde Grundfør tyre- og ornering imod afgrøden af det jord, som samtlige bymændene, præster, selvejere, og fæstebønder, dertil fra deres gårde havde udlagt, hvilken bevilling og tilladelse har given provsten anledning at fravinde og forkomme samme ejendomsjorder sig til en utilladelig fordel, og byen til mærkelig skade, og det købt af afgangen baron Peder Rodsten, som ikke var mægtig at sælge samme ejendom fra byen, og ikke agtede, at det var både fæstebønders, selvejerbønders og præstegårdens jorder, provsten ikke heller i mindelighed sig vil bekvemme for byen at holde tyren efter sin skyldighed og egen forpligtelse på anden måde, end bymændene påny skulle forpligte sig at give årlig afgift derfor, foruden at provsten ved dessen omgang haver understået sig en del ejendom af byens jorder at benytte, mere end hvis i skødet matrikuleret findes anført, jorddrotten til stor skade, foruden at provsten på lige måder har tilforhandlet sig nogle huse, som Jens Joensen og Laurs Fulden i bor, og på 2 bøndergårdes jorder er opbygget, der ikke heller imod loven fra gårdene kunne sælges eller afhændes, item at der af den såkaldte præstegårds annexgård, som sognepræsterne har i brug og i Grundfør er erliggende, lige så vel som af andre i sognet tiender til kirken,

fol 201a

så på det at disse forefaldene disputter engang kan blive afgjort, og vedkommende sker fornøjelse for den fornærmelse, dem ved tyrejordens fratagelse og det, tyrene siden har kostet, så og erstatning for det utilladelige og sig tiltagne byens jorder, deslige at bøndergårdene på deres huse og ejendomme og den herlighed, dertil har været af alders tid, intet betaget, med hvis videre, som af denne sag dependerer. Derfor lader Hans Rosborg hermed stævne provsten i Grundfør hr Willads Olufsen at møde på Marselisborg birketing førstkommende 22 februar for vidner, attester og beskikkelsesvidner at påhøre, spørgsmål at tilsvare og synsmænds udnævnelse til bemeldte tyrejord og 2 fornævnte huse at påhøre og deres syn på åstederne d. 28 februar og efterfølgende dag, ligesom vejrliget vil tillade, at bivåne og d. 8 marts næstefter at høre dessen afhjemling, og samme dag at høre på flere vidner i sagen, som meldt er, om fornøden gøres til nærmere oplysning. For processens skyld stævnes hr Oluf Willadsen i Grundfør, om noget ham under processen kan angå, enhver tagende med sig, hvis de ved dem til befrielse, og vil Hans Rosborg på egne vegne og til sit godses conservation forhverve et lovligt syns- og tingsvidne, datum Haraldslund 7 februar 1718, H. Rosborg. Overskrevne stævning er mig forkyndt og kopi deraf leveret 8 februar 1718, test. W. Olavius.

** No 18, 6 skl. Højtærede rettens betjente til Marselisborg birketing, som sr Hans Rosborg på Haraldslund har ladet min fader hr Willads Olufsen i Grundfør indkalde ved en sin egen udgivne kaldsseddel til Marselisborg birketing at møde 22 februar og 8 marts førstkommende imod synsmænds opkrævelse og vidner med mere at anhøre angående tyrejorden og en del ejendomsjorder og huse i Grundfør by og mark, under hvilken stævning jeg og skal være begreben, da er jeg forårsaget imod samme stævnemål at protestere, 1. at stævnemålet er mig aldrig forkyndt, og for det 2. at der ikke i stævningen er navn given, hvad det er for jorder, som sr Rosborg formener min fader har understået sig at benytte, mere end hvis i skødet matrikuleret findes, påstår derfor, at som dette stævnemål ikke efter lovens pag. 30.. er omgået, bør at være af ingen kraft og ingen lovmål at udstedes,

fol 201b

førend der stævnes og afhjemles efter loven, så og navn gives stykvis, hvad det er, man stævnes for. Begærer derfor tjenstligst, at dette for retten må læses, påskrives, i hvis som passerer indføres, mig igen tilstiles og mons Rosborg til nyt og lovligere stævnemål henvises. Datum Grundfør 21 februar 1718. O. Willadsen. Det samme som forskrevet står er og min påstand W. Olavius.

** Memorial for kaldsmændene, som de fleste af Viby mænd udi sognepræstens og birkedommerens overværelse har fæstet og antaget Rasmus Jensen Lund til skolemester for deres børn og tilsagt ham at nyde den udlovede afgift til en skolemesters underholdning, nemlig en skæppe rug og en skæppe byg af hver gård årligt, der foruden en skilling i penge af hvert barn ugentlig, enten de læser eller skriver, og som bemeldte Rasmus Jensen Lund en tid efter den anden har anmodet bymændene om forskrevne belovede korn til sit ophold, men bymændene endrægtelig har nægtet at give ham det, hvilket ej alene lader sig anse, som bymændene vil fixere ham, men endog at de derved søger at ruinere ham, helst da han efter adskillige af bymændenes tilskyndelse lod sig binde til enken ved skolehuset, for de begge kunne nyde det fattige brød til deres levneds ophold, og som ingen med billighed kan nægte, at skolemesteren jo har gjort sin største flid med de få børn, som af og til har søgt skolen, tilmed upåklagelig ringet klokken morgen og aften for bymændene efter gjorte vedtægt, da kornet blev udlovet, så er han derover højlig forårsaget /dog imod hans vilje/ ved lov og ret at søge den ham belovede løn, såfremt han ikke med hustru og barn skal krepere, til hvilken ende han hermed lovligt kald og varsel giver samtlige efterskrevne mænd i Viby, nemlig Willads Andersen, Jens Sørensen, Niels Vesten, Hans Simonsen, Peder Stautrup, Peder Simonsen, Jens True, Rasmus Rasmussen, Peder Møller, Jørgen Jensen, Søren Jørgensen, Jens Jensen, Jens Nielsen, Anders Kattrup, Søren Michelsen, Niels Jørgensen, Peder Pedersen, Jens Amdi, Morten Nielsen, Peder Kattrup, Peder Sørensen, Poul Møller, Eske Jensen, Jens Andersen, Peder Gregersen, Knud Michelsen, Jens Kattrup, Niels Pedersen Vesten, Niels Mortensen og ung Jens Sørensen, alle af Viby,

fol 202a

at møde på Marselisborg birketing førstkommende 22 februar samt 1 marts, vidner og attester at anhøre, spørgsmål at tilsvare og derefter dom lide. Til samme tider, ting og sted at møde kald og varsel gives sognepræsten hr Niels Hansen Heyde og birkedommer Jens Mørch, Eders sandhed hvad I udi denne sag er bevidst at udsige, hvorefter Rasmus Lund forventer sig et lovskikket tingsvidne til en lovforsvarlig doms erholdelse. Viby 15 februar 1718. Rasmus Lund.

** Laurs Nielsen boende i Tilst fremkom for retten på egne vegne og i rette lagde, lod læse og påskrive et af hans svigerfader Peder Rasmussen i bemeldte Tilst udgiven skøde dateret Tilst 18 februar sidst, hvilket lyder således: No 1, en halv rdl, Kendes jeg mig underskrevne Peder Rasmussen boende i Tilst og hermed vitterlig gør, det jeg på egne og hustru Anne Rasmusdatters vegne med fri vilje og velberåd hu har solgt og afhændet, såsom jeg og nu herved sælger, skøder og aldeles afhænder fra os og vores arvinger til vores kære svoger Laurs Nielsen, barnefødt i Brendstrup, hans hustru Edel Pedersdatter og deres arvinger, halvparten af min påboende selvejerbondegård i Tilst efter ergangen købskontrakts indhold af dato 22 januar sidst, samt lovbudsvidnes formelding udstedt af Marselisborg birketing 15 februar sidst, det være sig udi huse og bygning, gårdsted, ager og eng, skov og mark, fiskevand og fægang, tørveskær og lyngslet, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af alders tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måder. Og kendes jeg mig, min hustru og vores arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte halve selvejerbondegård, som foreskrevet står, men mere bemeldte vores svoger Laurs Nielsen, hans hustru Edel Pedersdatter og deres arvinger efterdags for et fuldkommen købt køb og ejendom skal tilhøre og efterfølge, som meldt er, eftersom vi derfor af bemeldte vores svoger og hustru har annammet og oppebåret sølv, penge, fyldest og fuld værd, så vi takker for god og redelig betaling i alle måder, og der-

fol 202b

som så skete, som dog ikke formodes, at bemeldte halve selvejerbondegård blev Laurs Nielsen, hans hustru eller deres arvinger ved nogen lovmål afvunden for vores vanhjemmels brøstskyld, da bepligter vi os og vores arvinger at igengive, vederlægge og fornøje ermeldte vores svoger, hans hustru og deres arvinger med lige så god og velbelejlig en halv selvejerbondegård her i birket liggende, inden seks samfulde uger efter, at det os lovligt er tilkendegivet, så dette skal være vores svoger, hans hustru og deres arvinger af os og vores arvinger aldeles uden skade og skadesløs holden i alle optænkelige måder, og skal Laurs Nielsen magt have det snareste ske kan dette vores udgivne skøde til Marselisborg birketing at lade læse, påskrive og protokollere uden nogen kald og varsel derfor til os at give. Til dets ydermere stadfæstelse og tryggere forvaring har jeg på egne og hustrus vegne dette med egen hånd underskrevet og mit signet hostrykt og venlig ombedet 2 af vores svogre, Thomas Michelsen, borger og indvåner i Århus, samt Rasmus Pedersen i Nymølle til vitterlighed at underskrive. Tilst 18 februar 1718. Peder Rasmussen LS, Til vitterlighed Thomas Michelsen, Rasmus Pedersen.

Tirsdag 1 marts 1718
Den dag i dommers sted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Andersen, Jens Pedersen, Peder Pedersen, Jacob Pedersen og Michel Rasmussen af Edslev, Jens Jensen i Åbo og Jens Bonde i Åby.

** Sr Peder Hansen Heyde i Århus mødte for retten på Rasmus Jensen Lund, skolemester i Viby hans vegne og refererede sig til det kald og varselsafhjemling, som i dag 8 dage blev indført contra Viby sognemænd angående skoleholdningen der sammesteds, og nu i rette lagde Peder Hansen sognepræsten hr Niels Hansen Heyde hans attest af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Deslige og birkedommeren ved Marselisborg birketing sr Jens Mørch hans meddelte attest af denne dags dato, hvilke begge for retten læst og påskreven blev og herefter skal vorde indført. Herimod mødte samtlige de indstævnede Viby sognemænd /undtagen 4-5 stk, som var syge og i anden forretning/ og ville de øvrige af bemeldte Viby sognemænd have retten tilkendegivet, det indførte skoleholder Rasmus Jensen Lund, som dem samtlige til i dag

fol 203a

havde ladet stævne til tinget for dom og ret på hvis nogle af dem af godvillighed havde udlovet, som alt skete af dem i den mening, samme skulle overgået det hele stift, hvorfor samtlige bymændene af retten var begærende, det sagen til i dag 3 uger måtte vorde opsat, til hvilken tid de skulle fremkomme med deres påstand imod bemeldte Rasmus Lund. Peder Hansen foregav, at hvad skolemesteren Rasmus Lund kunne have at sige, lod han bero i sagen til doms at lade fremkomme, men påstod tingsvidne i dag at blive sluttet, da bymændene kan have sig forbeholden, hvad de i domssagen kan have at påstå, hvorefter tingsvidne blev udstedt.
Sr Peder Hansen Heyde refererede sig til det afhjemlede kald og varsel samt førte vidnesbyrd, hvorefter han da skal gøre sin i rette sættelse til doms erlangelse til hvad tid, sagen bliver opsat. Efter de indstævnede Vibymænds begæring blev sagen opsat i 14 dage.

** No 19, 12 skl. Velærede rettens forordnede betjente ved Marselisborg birketing! Skolemesteren Rasmus Lund i Viby har ladet mig indkalde til Marselisborg birketing min sandhed at udsige angående hvad løn, ham blev belovet af Viby mænd, da han til skolemester for deres børn blev antagen. Da er herom dette mit sandfærdige vidne og oplysning. Ao 1716 d. 5 9br tilkom mig biskoppens brev, som iblandt andet indeholdt, at præsterne med forderligst ville meddele stiftamtmanden og biskoppen underretning om skolernes indrettelse, ungdommens information etc, og ved hvad middel en skolemester kunne finde sine subsistenser, og sognefolkene blive tilholdt at lade deres børn gå i skole. Dette jeg først androg for menigheden og siden derpå lod sammenkalde 8 af de vildeste mænd i Viby, som og på samtlige byens vegne comparerede med mig i Viby kirke søndagen imellem nytår og hellig tre konger 1717, nemlig Eske Jensen, Peder Simonsen, Hans Simonsen, Peder Kattrup, Anders Kattrup, Jens Jensen, Peder Pedersen og Morten Bech. Disse fandt først for godt, at en skolemester skulle have 1 skæppe land i marken af hver gård, men som det både var for ham for vidtløftigt at ørke, når han selv intet havde at drive med, og det var ham intet til nytte at oppebie bøndernes belejlige tid, fandt de for bedre at han årlig skulle nyde 3 fk rug og 3 fk byg af hver gård i Viby, som de

fol 203b

mente, dog blev til en fuld skæppe, når han det skulle imodtage. Skolehuset skulle og af bymændene holdes forsvarlig ved lige, og på det sognemændene kunne holdes til at lade deres børn gå i skole, skulle skolemesteren nyde 1 skl ugentlig af hvert barn, som var 7 år, enten det kom i skole eller ikke, når det var ved helbred. På fælleden skulle skolemesteren nyde fri græsning til en ko og fem får, men som omsider blev i meste sigtet til et vist mål, end hvad enhver af nåde ville forunde ham, blev dette den endelige slutning, at skolemesteren skulle nyde årlig en skæppe rug og en skæppe byg af hver gård, og en skl ugentlig af hvert barn, som enten læste eller skrev, hvilken resolution jeg og til stiftamtmanden og biskoppen indleverede under min hånd 22 marts 1717. Der dette udlovede var bleven bekendt /og Viby som i mange år meget ilde med skolemestre havde været forsynet, helst ingen af den forhen faldene skoleløn kunne subsistere, thi nu lod sognefolkene på nogle få uger om vinteren, som af deres børn gå i skole nogle dage en uge, nogle en anden, og således samlede sig en uge at betale 1 skl for. Somme lod deres børn gå i skole en uge og blive borte en anden uge (hvilken måde fornemmes endnu at være brugelig iblandt dem), over sådan ringe skoleløn nødtes enken, som beboede skolehuset, at antage til skolemester hvem hun kunne få, nu en dreng, nu en anden, som bedre havde haft undervisning fornøden, end at de skulle betros at lære andre deres kristendom /så angav sig for mig forbemeldte Rasmus Lund, som efter at han var bleven kendt dygtig af provsten og magistraten i Århus, havde holdt skole sammesteds i 1½ års tid, men formedelst han var bleven enkemand, begav han sig derfra, og nu begærede det fattige brød i Viby, men endskønt han på en to års tid havde holdt skole udi det mig allernådigste anbetroede annexsogn Tiset, og der efterladt sig et godt navn og rygte, og der midlertid var gåen nogle år forbi, ville jeg ikke gøre forslag for sognemændene om ham at antage, førend jeg mig videre om hans forhold havde erkyndiget, og da jeg om ham intet andet end godt kunne fornemme, bad jeg han en søndag ved kirken skulle møde, da jeg videre ville fornemme sognemændenes betænkning, hvilket og skete, uden tvivl d. 11 juli, som var 7 søndag efter trinitatis 1717, da tjenesten var forrettet, foreholdt jeg samtlige sogne-

fol 204a

mændene, så mange som da var til stede, at som vi behøvede en god skolemester til ungdommens undervisning, og der var udlovet noget vist til en skolemesters underholdning, så var her nu en person, navnlig Rasmus Jensen Lund, som ville påtage sig at være skolemester i Viby imod at nyde den udlovede korn og løn. Sognemændene fandt det og for godt at de engang kunne få en god skolemester, og samtykkede da de tilstedeværende, som var de fleste af sognemændene tillige med birkedommeren og mig, at fæste forbemeldte Rasmus Lund til skolemester med den condition, at nyde årlig den udlovede løn, 1 skp rug og 1 skp byg af hver gård og 1 skl ugentligt af hvert barn, som gik i skole, og derpå blev han tilsagt 2 skl af hver gård til fæstepenge, som oldermanden skulle indsamle og til ham levere. /Skolehuset, som efter byens videbog for 41 år siden er bygget til et skolehus af baron Constantin von Marselis' fuldmægtig, uden tvivl 1676 d. 18 juli stadfæstet og siden af itzige herskab visselig skal være confirmeret/ skulle han strax antage, både vinter og sommer igennem forsvarlig læse for hvad børn, sognefolkene ville lade gå i skole, få eller mange, desforuden skulle han ringe både klokken aften og morgen, som tilforn meget var bleven forsømt nu og før, klokken nogen tid var bleven brøstfældig. Jeg kan ikke nægte, jeg jo har hørt nogle af sognemændene sige, de takker denne skolemester godt for det, han har læst for deres børn, dette er jo et tegn, at hans information frugter hos ungdommen, dog er de samdrægtige om at nægte ham det belovede korn, han synes må fortjene/. Jeg kan og give ham dette skudsmål af 2 fattige børn, jeg holder i skole, som temmelig vel har forbedret dem, dette er mit sandfærdige vidne om hvad løn, Rasmus Lund blev lovet, da han til skolemester af Viby mænd blev fæstet og antaget, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Skal nu skolemesteren efter bymændenes ubetænksomme mening og oplæg med hinanden miste det udlovede korn, ham blev tilsagt, da han blev fæstet, må han jo lide hunger og elendighed, stjæle må han jo ikke, arbejde kan han ikke, og af 9 skl om ugen /for nogle få uger til højeste en 30-32 skl, i nogle få uger ringeste 12-14 uger/ kan han umuligt føde sig et år omkring, mindre klæde sig og mindre underholde en kone og et barn, som han bød sig binde til ved huset /muligt efter nogle af bymændenes tilrådelse/

fol 204b

for at de samlet kunne have det fattige brød, man ser af denne sognemændenes forhold imod skolemesteren en meget ringe nidkærhed for deres børns fremgang i sin kristendom, men en stor nidkærhed for at betage denne fattige mand det ringe levebrød. En hyrde, en smed /ja andre, som bedre kunne undværes/ kan leve hos dem, men den som fra morgen til aften, uge ud og uge ind skal drages med nogle rå og iblandt fortrødne og vanartige børn for at lære dem deres AB og lidet mere fundamenter i deres kristendom, misunder de det tørre brød, ej tænkendes på Siraks ord, de vedtørftiges brød, er de fattiges liv, hvo som berøver det er et blodskyldigt menneske, hvo som borttager næring, han dræber sin næste, kristeligere de være enige i det gode og med et godt hørt løfte, den som skulle undervise ungdommen, så fandtes iblandt dem ikke så mange vankundige i deres kristendom, som der desværre gør, når de kommer at vil gå til alterens sakramente. Viby præstegård 1 marts 1718, Niels Hansen Heyde.

** No 18, 6 skl. Som Rasmus Lund i Viby har mig til Marselisborg birketing ladet indcitere for at tilstå og gøre bekendt på hvad måde, og med hvad vilkår, han til skoleholder i Viby af samtlige bymændene og mig søndagen 11 juli 1717 er antagen, da er min sandfærdige indberetning således. Forleden vinter 1717 gjorde sognepræsten i Viby hr Niels Hansen Heyde sognefolket bekendt, at det var stiftamtmændenes og biskoppernes vilje og befaling, at han skulle indberette dem på hvad måde og ved hvad middel, skoleholdere i hans anfortroede sogne kunne nyde deres ophold, og bønderne tilholdt at lade deres børn gå i skole, til dette at få i værk er mig bevidst, at præsten havde bønderne nogle gange i kirken forsamlet for med dem at overveje på hvad måde, samme gudelige værk bedst ske kunne, men som jeg ikke da var hos, ved jeg ikke hvad sluttet blev, men noget derefter, en søndag eftermiddag, kom Peder Simonsen i Viby ind i min stue og sagde, nu i guds navn i dag har vi besluttet i kirken med præsten, at vi skal give en skæppe rug og en skæppe byg af hver gård om året til skolemesteren og 1 skl om ugen for hvert barn i år. Jeg blev glad

fol 205a

at det engang kom til endelighed, at noget vist til en skolemesters underholdning blev forelagt, så fik vel én engang, såsom vi på en 7-8 år, jeg har våren her, så godt som ingen har haft, der med rette kunne kaldes skolemester. Noget derefter, da samme var udlovet til skoleholderen, angav sig forbemeldte Rasmus Lund, og endelig søndagen 11 juli ved kirken i præstens og samtlige bymændenes og min hosværelse blev antagen til skoleholder i Viby, med vilkår at skulle nyde forbesagte korn, og blev da samme tid aftalt, at han skulle have 2 skl af hver gård til fæstepenge, men om han dem bekommet har eller ej, er mig ubevidst, og som jeg har to børn, der går i skole, så kan jeg med sandhed sige, at forbemeldte skolemester Rasmus Lund har comporteret, skikket og forholdt sig til dato imod dem så vel som imod andres børn, som en ærlig, retsindig skolemester gøre bør, så jeg for min person takker ham alt godt, hvilket alt jeg testerer, så sandt hjælpe mig gud og hans hellige ord. Viby 1 marts 1718, Jens Mørch.

Tirsdag 8 marts 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen, Peder Andersen, Jens Pedersen, Niels Pedersen, Rasmus Pedersen og Michel Rasmussen alle af Edslev, Jens Jensen i Åbo og Jens Bonde i Åby.

Tirsdag 15 marts 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Andersen, Jens Pedersen, Peder Pedersen, Rasmus Pedersen og Jens Hamborg alle af Edslev, Jens Jensen i Åbo og Jens Bonde i Åby.

** Så fremkom generalfiskalfuldmægtig mons Lucas Kierulf fra Hvolgård som fuldmægtig på sl Oluf Hansen Halsens arvingers vegne og producerede en skriftlig stævning på seksskillingspapir forfattet, som med sin påskrift udviste at være forkyndt for sr Hans Rosborg på Grundfør mølle for i dag at påhøre bevis angående hvis han til sl Oluf Hansen er skyldig med videre efter stævningens formelding, som Kierulf begærede læst, påskreven og protokolleret. Sr Hans Rosborg fra Grundfør mølle mødte for retten og erklærede sig, at han intet havde imod stævnemålet eller indstævningen her for retten at sige. Så producerede Lucas Kierulf en

fol 205b

Hans Rosborgs udgivne forskrivning til sl Oluf Hansen af dato Norringgård 19 maj og Århus 14 september 1715 på kapital rede lånte penge 700 rdl, hvis påskrift udviste at være til rette sort papir stemplet udi det højlovlige rentekammer 1 maj 1717. Samme forskrivning begærede Kierulf måtte blive læst, påskreven og i akten indført. Dernæst producerede Kierulf en beskikkelse dateret Århus 5 juni 1717 fra rektor Therkild Halsen, som en arving på egne og andre sine medarvingers vegne efter sl Oluf Hansen Halsens udgiven til sr Hans Rosborg, hvorved kapitalen 700 rdl med sine renter skadesløs i mindelighed er bleven krævet, såvel som blivende begæret den kommisionsdom, som blev opsagt imellem sl Michel Nielsens arvinger og nu sl Oluf Hansen, hvilken beskikkelse med sr Hans Rosborgs påtegnede svar af 28 juni 1717 Kierulf begærede læst, påskreven og i akten indført. Endnu til bevis at velærværdige mag. Peder Blicher, sognepræst for Stokkemarke menighed, rektor Terkild Hansen Halsen i Sakskøbing og sr Peder Hansen Halsen er sl Oluf Hansens søskende og rette arvinger, da fremlagde Kierulf en begæring af dato 4 maj 1717, som til højvelb. hr etatsråd og amtmand von Reichau var gjort med hans påtegnede attestatum derom dateret Ålholm slot 5 maj 1717, som ligeledes blev læst, påskreven og i akten skal vorde indført. Derpå satte Lucas Kierulf i rette, at eftersom med sr Hans Rosborgs udgivne forskrivning af dato 19 maj 1715 og 14 september 1715 er bevist, at han til låns har bekommet af sl Oluf Hansen Halsen rede penge 700 rdl, hvilke sr Hans Rosborg ikke efter mindelig anmodning med sin resterende rente til arvingerne har villet betale, men givet dem anledning sådan deres retsmæssige fordring ved lovmål at søge, og derhos vægret sig ved mindelig at lade dem erlange den kommissionsdom afsagt imellem sl amtsforvalter Michel Nielsens arvinger og sl Oluf Hansen angående hans regnskaber og fordring til og hos bemeldte sl amtsforvalterens arvinger, hvilken kommisionsakt med tilhørende dokumenter sr Rosborg til sig havde taget, og den fremlagte beskikkelse med hans påtegnede svar ommelder. Altså påstår Lucas Kierulf, at sr Hans Rosborg vorder til-

fol 206a

funden ej alene at betale de 700 rdl efter sin forskrivnings indhold med renter og renters rente indtil betalingen sker, men endog bliver tilkendt fra sig strax at levere den forommeldte kommissionsakt, da hvis han derfor til skriverløn har udlagt billigen skal vorde erstattet, og som sr Rosborg ved det han har vægret sig at gøre mindelig betaling for sin udgivne forskrivning... udlægningen fortsætter

fol 206b

.. sagen fortsat..

fol 207a

.. sagen opsat i 4 uger.

** Så rejste birkefogeden sig af sit sæde, og sættefogeden udi efterskrevne sag Peder Jensen Bonde i Lisbjerg satte sig, hvor da for retten fremstod birkedommeren sr Jens Mørch i Viby, som på /sr Peder Hansen Heyde i Århus/ fuldmægtig for Rasmus Jensen Lund, skolemester i Viby, hans vegne æskede den sag i rette contra samtlige Viby sognemænd for resterende udleverede løn til bemeldte skolemester Ras-

fol 207b

mus Lund, nemlig 1 skp rug og 1 skp byg af hver gård årligt med videre og begærede sagen fremdeles opsat i 8 dage, til hvilken tid Rasmus Lund eller fuldmægtig belovede sin i rette sættelse. Herimod at svare mødte på egne og samtlige de indstævnede Vibymænds vegne Jens Rasmussen Amdi i Viby, som i rette lagde, lod læse, påskrive deres underskrevne indlæg af denne dags dato, som videre i akten skal vorde /efter begæring/ indført. Så blev sagen efter begæring opsat i 8 dage.

** No 18, 6 skl. På sl Oluf Hansen Halsen forrige fuldmægtig ved Århus amtsstue hans arvinger, navnlig velærværdige hr Peder Blicher, sr Peder Hansen Halsen og rektor Terkild Hansen deres vegne og efter givne fuldmagt gives Eder, sr Hans Rosborg i Grundfør mølle, lovligt kald og varsel at møde på Marselisborg birketing.. 15 marts førstkommende..

fol 208a, 208b, 209a

.. stævningen fortsætter..

fol 209b

..fortsat

** No 20, 24 skl. Højædle og velb. hr etatsråd og amtsmand Georg Ernst von Reichov! Som vi underskrevne afgangen sl hr Hans Pedersen Halsen, fordum sognepræst for Stokkemarke menighed og provst for Sønder herred i Lolland, hans nu efterlevende børn, navnlig Peder Hansen Halsen, værende hos sine venner her i landet, og Terkild Hansen Halsen, rektor i Sakskøbing skole, så og vores søster, som er gift med mag. Peder Blicher, sognepræst for bemeldte Stokkemarke menighed, en liden arv tilfalden efter vores sl broder Oluf Hansen Halsen, som for nogen tid er død i Jylland, og os samme arv ej tillades efter loven at imodtage, førend vi med velbårne hr etatsråds attest kan bevise, at vi er den salig mands børn og sl karls rette arvinger, altså ville velb. hr etatsråd højgunstigst behage derom at meddele os herpå sin attest, hvorimod vi livstid forbliver højædle og velb. hr etatsråd og amtmands allerydmygst og ærbødigste tjener, Stokkemarke præstegård 4 maj 1717, på egne og mag. Blichers vegne, T. Halsen, rect. schol. Saxkøp: Peder Hansen Halsen.
At disse ovenskrevne er salig hr Hans Pedersen Halsens efterlevende børn og sl Oluf Hansen Halsens søskende og rette arvinger, kan jeg hermed efter begæring testere, Ålholm slot 5 maj 1717, E Reichov.

Tirsdag 22 marts 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Andersen, Jens Pedersen, Peder Kaa, Rasmus Knudsen og Rasmus Pedersen alle af Edslev, Jens Jensen i Åbo og Michel Bonde i Åby.

** Så rejste birkefogeden sig, og Peder Bonde i Lisbjerg satte sig som sættefoged i efterskrevne sag. Så fremkom for retten sr Peder Hansen Heyde af Århus fuldmægtig for Rasmus Lund, skolemester i Viby,

fol 210a

og æskede den sag i rette, som på bemeldte skolemesters vegne contra Viby bymænd er gjort anhængig, og refererede sig til det tingsvidne i sagen ført er, og ydermere fremlagde Rasmus Jensens egen underskrevne indlæg og påstand af denne dags dato, som han begærede for retten læst, påskreven og i akten indført. Jens Amdi og Eske Jensen mødte på samtlige bymændenes vegne og begærede opsættelse i 14 dage, hvilket og blev consenteret, og parterne til den tid forelagt at fremkomme med hvis, de sig videre i sagen agtede af at betjene. Opsat i 14 dage.

** Hospitalsforstanderen udi Århus sr Laurs Holmsted fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Christen Nielsen og Jesper Andersen, begge af Hårup, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt efterskrevne efter en skriftlig memorial, såmeldende: Memorial for kaldsmændene etc, som herefter skal vorde indført. Dernæst foregav hospitalsforstanderen efterskrevne at være skyldige resterende plovhavre til Århus hospital for år 1717:
Lyngå sogn og by: Søren Christensen og Peder Sørensen Badskær.. Rasmus Fajstrup... Jens Jensen Bonde...
Vitten sogn og by: Christen Nielsen... Jens Nielsen Germandsen... Christen Mortensen... Anders Bach... Niels Lydersen... Niels Michelsen... Christen Nielsen Vandt... Niels Jensen, selvejer... Michel Simonsen...
Hadsten sogn og by: Anders Jensen... Frands Jensen... Jens? Rasmussen... Rasmus Jensen Kloster... Michel Madsen...
Over Hadsten: Hans Sørensen...
Haldum sogn, Sandby: Frands Jensen... Anders Michelsen og Peder Rasmussen...
Haar: Thomas Rasmussen... Jens Pedersen og Søren Rasmussen... Rasmus Christensen og Jens Andersen Haar... Michel Michelsen... Peder Årslev... Peder Clemensen... Thomas Knudsen... Anders Pedersen... Peder Thomasen...
Haldum by: Jens Jensen Skræder... Rasmus Nielsen... Jens Nielsen... Niels Jensen Ladekarl... Christen Sørensen...
Foldby sogn og by: Søren Andersen og Jens Knudsen... Jens Sørensen... Hans Jensen og Thomas Rasmussen... Peder Skytte og Rasmus Thomasen... Peder Sjællandsfarer og Christen Nielsen Vissing...
Norring by: Jens Jensen... Peder Jensen og Rasmus

fol 210b

Groesen... Laurs Nielsen Riis... Niels Jensen i Norring mølle... Hans Iversen... Rasmus Pedersen og Laurs Pedersen... Niels Jensen og Christen Nielsen...
Ris: Christen Olufsen og Niels Nielsens enke...
Tinning: Peder Olufsen...
Lading sogn og by: Peder Rasmussen og Christen Rasmussen... Niels Mogensen...
Fårup sogn, Mundelstrup: Jens Christensen, nu Morten Jensen...
På indstævnede Frijsenborg og Faurskov bønder deres vegne var mødt hertil at svare sr Niels Nielsen fuldmægtig ved Frijsenborg, refererende at hans høje herskabs bønder, så mange der kunne ikke nægte at svare plovhavre efter fundatsen, således som de af alders tid havde givet efter derom forhen ved Frijsenborg birketing ført tingsvidne og derpå erhvervede dom, men som hospitalsforstanderens udskikkede ikke dermed har villet nøje, men efter mændenes beretning fordrede mere, har de måttet indeholdt så meget deraf, der de som meldt ikke burde at svare, hvoraf denne restans, som ovenindført er påvoxen, i hvilken henseende Niels Nielsen formodede, velfornemme sr Holmsted fandt for billigt derved at bruge vedbørlig moderation uden proces, helst den forbemeldte dom udi alle måder er usvækket, den sr Holmsted /om den ikke ham af hans formand er leveret/ kan få af Frijsenborg birketings protokol, og ved dens eftersyn kan finde så udførlig efterretning, at hans ydermere umage med ligning og stævnemål, såvel som de stakkels bønder med rejser, så langt herhid kan spares, hvorefter man ingen videre disput på enten af siderne havde nødig, siden høje herskabet ikke imodsiger, hvad fundatsen allernådigst påbyder, helst når dermed lovligt omgås. Laurs Holmsted hertil svarede, at hvad sig den usvækkede dom tillige tingsvidne angår, som ved Frijsenborg birketing skal være faldet angår, var ham ej fra hans formand eller nogen tilstilet, men så snart den ham blev tilstilet, skulle han lade sig den være efterrettelig, såvidt billigt var, og begærede sine vidner til forhør, hvor da for retten fremstod Niels Rasmussen af Vejl-

fol 211a

by, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven at have været overværende, der forbemeldte plovhavre blev fordret hos forindførte personer, men ej var at bekomme af det, som i restansen findes indført. Jens Jensen tjenende Baltzer Jensen i Søften vant udi lige svorne ed ord fra ord at være det selvsamme bevidst, som Niels Rasmussen før ham omvundet haver, undtagen han ikke var med i Lyngå, om den restans vidste han ikke at forklare. Erich Madsen tjenende Peder Mogensen på Mollerupgård vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han havde været med at indsamle plovhavre i Haar, i Sandby og Hadsten, og var ej at bekomme, såvidt som i restansen er indført. Rasmus Sørensen tjenende Søren Sørensen i Vejlby vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han havde været med i Norring og Ris på samme måde, men ej var at bekomme af hvis, som udi restansen findes indført. Niels Nielsen tilspurgte vidnerne først, hvad tid de fordrede det ommeldte plovhavre, 2. hvad bønderne svarede dem ved påfordring, 3. om de ved gårdene samt halve, fjerdeparter eller husene af hvis beboere de var krævet, haver for deres ligning og størrelse af avl, 4. om bønderne eller nogen af dem har ladet det tilbageblive, som i restansen er anført restere med fortsæt, eller og hvad de ved på fordringen har svaret, item om de fleste ikke er meget arme og uformuende, og ikke nær kan udrede enten skatter eller landgilde, som de bør, 5. om de samtlige vidnerne har given de leverende nogen kvittering for hvis plovhavre, de har annammet, hvorpå Niels Nielsen ventede udførligt svar, hvorpå vidnerne svarede til det første, at de fordrede havren sidst i næstleden januar måned, på det 2. havde bønderne svaret dem, en del at de intet havde uden lidet at give kongen, og intet til herskabet eller andre, og en del svarede, at de intet havde givet tilforn og ville ikke heller endnu, til det 3. svarede, at de ikke vidste noget om ligning eller spørgsmålets indhold, til det 4. vidste de intet at svare, uden hvad som de har forklaret ved det andet spørgsmåls forklaring, til det 5. svarede Niels Rasmussen i Vejlby, at i år havde han udgiven kvit-

fol 211b

tering til hvem, dem har begæret, ellers ikke. Laurs Holmsted tilspurgte vidnerne, om de ikke altid, så tit de havde været med at indfordre samme plovhavre, havde fornummet stor modvillighed hos en del af de skyldige, og haver måttet tage imod onde ord, skælden og banden, slet korn og deslige mere, hvortil vidnerne svarede ja, hos en del. Det Niels Nielsen ikke holdt for underligt, siden vidnerne forklarer både at de fleste intet har givet tilforn af det restansen ommelder, så og følger gerne onde ord med armod ved slige påfordringer, helst så længe de ikke ved, hvad de med rette bør svare, hvorefter Holmsted var tingsvidne begærende.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på forvalteren sr Albret Aalum hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Poul Rasmussen Møller og Peder Gregersen, begge boende i Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Niels Bach i Viby med flere efter en memorial, som herefter skal vorde indført. Niels Bach mødte og ej havde noget imod kald og varsel at svare, men hvis han havde sagt, vidste han ingen skel eller rede til, såsom løst folk havde sagt det for ham. Dernæst, efter edens oplæsning af lovbogen med formaning til sandhed at vidne, fremstod Jens Pedersen tjenende for tærsker på Marselisborg, som vant ved ed med oprakte fingre efter loven, at sidstafvigte 8 marts hørte han, at Niels Bach sagde i Marselisborg lade, det Karen Jensdatter Godsens skulle have biet og taget hendes føl med sig, hun fik i Slet Elleskov. Peder Bonde tilspurgte vidnet, hvad ord Niels Bach havde udi hans påhør til forvalter Aalums om fornævnte Karen Godsens, dertil svarede vidnet, at han hørte i forvalterens stue, at Niels Bach sagde, at han skulle bevise det, hun havde fået mand, videre vidste han ikke. Jens Jensen Amdi i Viby vant udi lige svorne ed med oprakte fingre efter loven ord efter andet, som Jens Pedersen før ham vundet haver, såsom han samme tid hos var, både i Marselisborg lade og i forvalterens stue, da samme passerede. Dernæst i rette lagde Peder Jensen præsten i Viby hr Niels Hansen Heydes attest, hvilken for retten blev læst, påskrevet og i akten indført. Dernæst fremstod Poul Pedersen af Hasselager, vant med oprakte fingre og ed efter loven, at fornævnte Karen Godsens havde tjent ham i to år for halvfjerde år siden, og da imidlertid havde hun tjent ærligt, tro og vel, så han ikke vidste andet med hende, end det som en ærlig pige vel egner og anstår,

fol 212a

mere fornævnte Poul Pedersens naboer, Jens Jensen, Peder Jensen og hustru Anne Jensdatter var for retten mødt, vant og ved ed, at imidlertid bemeldte Karen Godsens tjente i deres gård, havde hun forholdt og skikket sig ærligt og vel, som Poul Pedersen før dem vundet og forklaret haver, hvorefter Peder Bonde på Karen Jensdatters vegne var tingsvidne begærende. Derefter dets bevisligheder satte Peder Jensen Bonde udi rette med fastelig påstand, om ikke fornævnte Niels Bach pligtig er og bør slig grove beskyldninger og ord, som han om fornævnte Karen Godsens talt og sagt haver, bør dem at bevise eller derfor at lide og undgælde efter KM højpriselige lov, tillige og denne processes forårsagede omkostning og var dommerens kendelse begærende. Sagen opsat i 14 dage.

** Memorial for kaldsmændene. Århus hospitalsforstander Laurs Holmsted lader hermed fjorten dages kald og varsel give til efterskrevne mænd, samt enker og umyndige med deres lavværger, og om nogen fra stederne er kommen, da de som på stederne findes, til Marselisborg birketing at møde tirsdagen 22 marts førstkommende, vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare angående resterende plovhavre for forbigangen år 1717, som I ikke efter anmodning har villet betale til bemeldte hospitalsforstander eller hans udskikkede med videre, hvorefter han agter et tingsvidne at erhverve, nemlig:
Lyngå sogn og by: Søren Christensen og Peder Sørensen Badskær, Rasmus Fajstrup, Jens Jensen Bonde
Vitten sogn og by: Christen Nielsen, Jens Nielsen Germundsen, Christen Mortensen, Anders Bach, Niels Lydersen, Niels Michelsen, Christen Nielsen Vandt, Niels Jensen, selvejer, Michel Simonsen
Hadsten sogn og by: Anders Jensen, Frands Jensen, Søren Rasmussen, Rasmus Jensen Kloster, Michel Madsen
Over Hadsten: Hans Sørensen
Haldum sogn, Sandby: Frands Jensen, Anders Michelsen og Peder Rasmussen
Haar: Thomas Rasmussen, Jens Pedersen og Søren Rasmussen, Rasmus Christensen og Jens Andersen Haar, Michel Michelsen, Peder Årslev, Peder Clemensen, Thomas Knudsen, Anders Pedersen, Peder Thomasen
Haldum by: Jens Jensen Skræder, Rasmus Nielsen, Jens Nielsen, Niels Jensen Ladekarl, Christen Sørensen
Foldby sogn og by: Søren Andersen og Jens Knudsen, Jens Sørensen, Hans Jensen og Thomas Rasmussen, Peder Skytte og Rasmus Thomasen, Peder Sjællandsfarer og Christen Nielsen Vissing
Norring by: Jens Jensen, Peder Jensen og Rasmus Groesen, Niels Jensen i Norring mølle, Hans Iversen, Rasmus Pedersen og Laurs Pedersen, Niels Jensen og Christen Nielsen Riis, Laurs Nielsen, Christen Olufsen og Niels Nielsens enke

fol 212b

Tinning: Peder Olufsen
Lading sogn og by: Peder Rasmussen og Christen Rasmussen, Niels Mogensen
Fårup sogn, Mundelstrup: Morten Jensen
Med lige varsel og til samme dag og ting, stævnes efterskrevne, som har været overværende, da samme plovhavre er bleven fordret, Eders sandhed at udsige, og hvad Eder herom kan være bevidst: Niels Rasmussen i Vejlby, Jens Hundslet tjenende Baltzer Jensen i Søften, Erich Madsen på Mollerupgård, Søren Nielsens karl i Hårup, Søren Sørensens karl i Vejlby, Rasmus Loumand, og forklarede kaldsmændene, at de talte med de fleste indstævnede i egne personer.

** Memorial for kaldsmændene: Peder Jensen Bonde i Lisbjerg som delefoged ved friherskabet Marselisborg lader på Karen Jensdatter Godsens vegne af Viby stævne og varsel give Eder, Niels Bach i Viby, til Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage, som er 22 marts, for vidner og attester at påhøre og til spørgsmål at svare, samt dom at lide angående Eders ulovlige skælds og ærerørige ord imod Karen Godsens, som I skal have haft i Marselisborg lade afvigte tirsdag 8 marts. Til samme tid, ting og sted stævnes Jens Pedersen tærsker ved Marselisborg og Jens Jensen Amdi i Viby Eders sandhedsvidne herom at udsige, ligeledes stævnes og Eske Jensen i Viby, som hun tilforn har tjent, om hendes forhold i den tid at vidne, så stævnes og Poul Pedersen, Peder Jensen med hustru Anne Jensdatter og Jens Jensen, alle af Hasselager, Eders sandhedsvidne at aflægge, hvorledes bemeldte Karen Godsens forhold haver været, da hun var udi tjeneste hos Eder, hvorefter agter tingsvidne at tage til dom og strafs lidelse for sådan ulovlig påsagn.

** No 18, 6 skl. Såsom Karen Jensdatter Godsens har begæret af mig en attest om hendes forhold i mine sogne, da såvidt mig vitterligt er, kan jeg hende ikke andet end godt påsige, hvilket jeg og hermed under min hånd attesterer. Viby 21 marts 1718, Niels Hansen Heyde.

Tirsdag 29 marts 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Andersen, Peder Jensen, Daniel Kaa, Rasmus Pedersen, Jens Pedersen og Jacob Pedersen alle af Edslev og Peder Jensen i Skåde.

Tirsdag 5 april 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Andersen, Rasmus Pedersen, Niels Pedersen og Jacob Pedersen alle af Edslev, Jens Jensen og Jens Basse af Åbo og Michel Bonde i Åby.

fol 213a

** For retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Karen Jensdatter Godsens vegne af Viby og æskede den sag i rette contra Niels Bach sammesteds efter derom førte tingsvidne i dag 14 dage samt i rette sættelse og opsættelse angående hvis ærerørige og skamfulde ord og tilsagn om fornævnte Karen Godsens, hvilke ord og løgnagtig påtale Niels Bach bør at bevise efter tingsvidnes og forrige i rette sættelses formelding, til hvilket Peder Bonde sig refererede og var endnu som tilforn dom begærende. Niels Bach mødte og i rette lagde sit skriftlige underskrevne indlæg af denne dags dato imod sagen, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Herimod svarede Peder Bonde på Karen Godsens vegne, at de ikke var med denne erklæring fornøjet, men fastelig påstod, Niels Bach bliver af retten tilfunden at lide efter KM lov og var dom begærende. Sagen opsat til næste ting efter påskehelliget i 14 dage.

** Fuldmægtigen fra Constantinsborg sr Peder Jensen i dag hans første ting, han på sin velb. herres vegne lyste efter en hans bonde og tjener Peder Pedersen Døes, som boede i Ingerslev by, som imellem 21 og 22 marts sidst ulovligt om natten tider er undvigt.

** Så rejste birkefogeden sig, og Peder Bonde i Lisbjerg som sættefoged i efterskrevne sag satte sig, da for retten fremkom Erich Andersen Høj af Århus på sr Peder Hansen Heyde sammesteds som fuldmægtig på Rasmus Lund skolemester i Viby hans vegne og æskede den sag i rette, som til i dag er opsat contra samtlige Viby sognemænd angående hans belovede løn og var dom begærende. Jens Amdi mødte på egne og de øvrige sine bymænds vegne og refererede dem til deres indgivne indlæg og var 14 dages opsættelse [begærende], hvilket og blev opsat til endelig domsafsigt i 14 dage.

Tirsdag 12 april 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Pedersen, Jens Pedersen, Jens Hamborg, Mads Pedersen og Jacob Pedersen alle af Edslev, Jens Jensen i Åbo og Jens Bonde i Åby.

** På sl Oluf Hansen Halsens arvingers vegne fremkom sr Lucas Kierulf fra Hvolgård, som i anledning af den i dag 4 uger her ved retten gjorte opsættelse, såvidt sr Hans Rosborg var indstævnet angående en kommissionsakt...

fol 213b, fol 214a

.. sagen fortsat...

fol 214b

.. så blev sagen opsat i 14 dage.

** I dag andet ting lysning efter Peder Døes, som boede i Ingerslev på velb. Christian Charisius' gods og ulovligt er bortrømt om natten tide imellem 21 og 22 marts sidst.

** Dernæst blev udmeldt efterskrevne stokkemænd, nemlig Niels Erichsen, Jens Åby, Jørgen Pedersen, Laurs Nielsen og Jens Nielsen af Hasle, Mogens Christensen, Peder Rasmussen, Søren Rasmussen og Espen Madsen i Brabrand.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch i Viby, dommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager Hans Rosborg på Harrildlund, KM konsumptionsforvalter i Kalø med flere amter, hvorledes han med denne contrastævning højligen skal være forårsaget til min anfortroede ret at indstævne for likvidation og kontraregning afgangen Oluf Hansen Halsens arvingers fuldmægtig sr Lucas Kierulf

fol 215a

at møde på Marselisborg birketing... Denne stævnings såvidt forkyndelsen angår tilstås, men imod denne fore og sagen i sig selv, som er stævnet for, må jeg efter loven gøre billig påstand. Hvolgård ved Vejle 17 marts 1718, Lucas Kierulf.

Onsdagen efter påskehelliget 20 april 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jens Nielsen, Jens Åby, Jørgen Sørensen af Hasle, Espen Madsen, Michel Pedersen, Mogens Christensen og Søren Rasmussen af Brabrand.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på Karen Jensdatter Godsens vegne af Viby og æskede den sag i rette contra Niels Christensen Bach ibd, som til i dag var opsat, og var dom begærende. Fornævnte Niels Bach blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen genmæle skete. Da eftersom Karen Godsens af Viby her til retten lovligt har ladet indstævne Niels Christensen Bach af ibd angående hvis ord og påsagn, han hende til nachdels og æresforklejnelse efter formening skal have udsagt i Marselisborg lade og forvalter Aalums hus sidst 8 marts efter tingsvidnes formelding her af retten udstedt 22 marts, og som Niels Christensen Bach til genmæle ej er mødt og i rette lagt et eget underskrevet indlæg dateret Viby 5 april sidst, ved hvilkets indhold Niels Bach igenkalder alt hvis han Karen Godsens i så måder påsagt haver og yderligere forklarer, der til ingen skel

fol 215b

eller rede at vide /uden alene at have hørt samme af løse folk/, da i magt af Niels Bachs egen erbydelse i berørte indlæg tilfindes han forbemeldte Karen Godsens her for retten at erklære for usømmelig påtale samt bøde til stedets fattige en rdl såvel og denne doms bekostning at erstatte med to sdlr, og dermed for Karen Godsens tiltale sagesløs hjemfunden i anledning af KM allernådigste lovs 6. bog... Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum anno, die et loco ut supra.

** Så rejste birkefogeden sig, og Peder Jensen Bonde i Lisbjerg satte sig udi efterskrevne sag imellem Rasmus Lund skolemester i Viby på den ene og samtlige Viby sognemænd på den anden side. Og blev da således dømt og afsagt. Da som Rasmus Jensen Lund, skoleholder i Viby, her til retten lovligt har ladet indstævne samtlige Viby mænd angående hans belovede løn, da han blev antagen til skolemester ibd, nemlig 1 skp rug, 1 skp byg og 2 skl til fæstepenge af hver helgård, hvilket og er bevist med sognepræstens hr Niels Hansen Heydes og birkedommerens sr Jens Mørch, begge af Viby, deres udgivne attester af dato 1 marts sidst, at 8 af Viby mænd på egne og samtlige bymændenes vegne det har samtykket, med videre samme attester om formelder. Derimod forklarer Viby mænd ved deres i retten indgivne indlæg af dato 15 marts sidst, at det udlovede korn til skolemesteren ej anderledes blev udlovet, end efter deres sognepræsts tilskyndelse, som for dem sagde, at det var hans KM og høje øvrighedens befaling, at sligt overalt skulle anrettes, som fornemmes ikke endnu til dags er sket på andre steder, men som Viby mænd stedse har siden skolehuset blev bygget, som er ungefær 40 år siden, altid holdt skolemester deri til deres børn, og ej er bevist, de nogen tid har givet de forrige skolemestre nogen vis løn, uden hvis ugentligt, som de gav for deres børn, nemlig 1 skl, hvilket

fol 216a

Rasmus Jensen Lund og i sin i retten indgivne indlæg af dato 22 marts sidst tilstår og forklarer, sine formænd ej videre at have nydt, end 1 skl om ugen for hvert barn, dernæst vides og ikke, hvad føje de otte mænd kunne have samme version til skolemesteren at udlove og pålægge hver helgård samme korn, som forermeldt, enten de har børn eller ej at gå i skole, men som Viby mænd i samme deres forindførte indlæg tilstår at have udlovet til skolemesteren Rasmus Lund 1 skp rug, 1 skp byg og 2 skl til fæstepenge af hver helgård, altså vidstes ej rettere herudi at kende og dømme, end bemeldte Viby mænd enhver for sig bør at betale til skolemesteren det udlovede korn og fæstepenge i år, og det inden 15 dage eller at lide nam udi deres bo og midler, hvor det findes efter loven. Denne processes omkostning ophæves på begge sider, og siden de Viby mænd fri for at antage til skolemester, enten ham eller hvem de lyster og bedst med kan accordere, og dertil dygtig befindes. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

** Fuldmægtigen fra Constantinsborg sr Peder Jensens 3 ting lysning efter Peder Døes af Ingerslev, som ulovligt er bortrømt af velb. Christian Charisius' gods, hvorefter bemeldte Peder Jensen videre ville have sig sine prætentioner på velermeldte sin herres vegne forbeholden og var efter samme tingslysning tingsvidne begærende. Og blev fornævnte Peder Døes i dag såvel som forrige tingdage lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som hertil eller imod ville have at svare, men ingen svar skete, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

Tirsdag 26 april 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen og Jørgen Sørensen af Hasle, Søren Rasmussen, Peder Pedersen, Rasmus Jensen, Oluf Hansen og Christopher Nielsen alle af Brabrand og Jens Ovesen af Skåde.

** På sr Hans Rosborg fra Grundfør mølle hans vegne mødte Niels Sørensen i Ødum og æskede den

fol 216b

sag i rette contra mons Lucas Kierulf som fuldmægtig for sl Oluf Hansen Halsens arvingers vegne og ellers begærede den opsat i 14 dage, som og blev consenteret.

Tirsdag 3 maj 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen i Hasle, Mogens Christensen, Peder Rasmussen, Jens Rasmussen, Søren Nielsen og Hans Erichsen af Brabrand, Jens Ovesen af Skåde.

Tirsdag 10 maj 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jens Nielsen og Jørgen Sørensen af Hasle, Jens Rasmussen, Christopher Nielsen, Mogens Christensen, Oluf Hansen og Søren Rasmussen alle af Brabrand.

** På velb. Hans Rosborg fra Grundfør mølle hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Niels Hornborg og æskede den sag i rette contra mons Lucas Kierulf, som fuldmægtig på sl afgangen Oluf Hansen Halsens arvingers vegne, og var endnu på sin principals vegne 14 dages opsættelse begærende. Sr Lucas Kierulf blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne noget imod så ofte begærede opsættelser havde at erindre, men ingen fremkom. Så blev sagen endnu efter begæring opsat i 14 dage.

Tirsdag 17 maj 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Oluf Hansen, Christopher Nielsen og Peder Pedersen af Brabrand, Jens Åby og Jens Jørgensen af Hasle og Jens Ovesen i Skåde.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Simonsen i Viby og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Amdi og Søren Michelsen sammesteds, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag at møde havde hidkaldt Jens Pedersen True i Viby for begangen ulovlig skovhug efter en kaldsmemorial sålydende: På hans høje excellence Gyldenløve sin nådige herres vegne lader Albret Aalum hermed stævne og varsel give Eder, Jens Pedersen True i Viby, til Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage, som er d. 17 maj for

fol 217a

synsvidne og saggivelse at anhøre, til spørgsmål at svare samt dom at lide anlangende Eders dumdristige skovhug med nedstævning, som I næstafvigte søndag aften 8 maj har forøvet udi Eders herskabs skove, hvorfor jeg forårsages en lovlig dom over Eder at forhverve til strafs lidelse. Århus 10 maj 1718. A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte Jens True selv i egen person. Men som han ikke i dag efter indstævning og 3 ganges påråbelse er mødt eller nogen på hans vegne, så begærede Peder Simonsen på forvalterens vegne sagen med vidners førelse og videre påstand måtte hvile til i dag 8 dage, som og af retten blev consenteret.

Tirsdag 24 maj 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Jørgen Sørensen, Oluf Hansen, Jens Jørgensen af Hasle, Søren Rasmussen, Christopher Erichsen og Jens Rasmussen af Brabrand.

** På mons Hans Rosborg af Grundfør mølle hans vegne for retten fremkom hans fuldmægtig sr Niels Hornborg og æskede den sag i rette contra sl Oluf Hansen Halsens arvingers fuldmægtig mons Lucas Kierulf og begærede, at sagen endnu måtte opstå i 8 dage, til samme tid han agtede at få sine bevisligheder og tingsvidne beskreven, som ikke til dato har våren at bekomme for tidens kortheds skyld, og formedelst han i andre forretninger og kongens sager ved Clausholm har været hindret. De indstævnede blev påråbt, om nogen var, som imod samme begærede opsættelse havde at svare, men ingen fremkom. Så blev sagen opsat til næste ting.

Tirsdag 31 maj 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jens Nielsen og Jens Åby af Hasle, Jens Rasmussen, Søren Rasmussen, Oluf Hansen, Mogens Christensen og Christopher Nielsen af Brabrand.

** Mons Hans Rosborg fra Grundfør mølle

fol 217b

for retten fremkom og efter opsættelse til i dag æskede den sag i rette imellem Lucas Kierulf på Hvolgård som fuldmægtig på afgangen Oluf Hansen Halsens arvingers vegne på den ene og bemeldte Rosborg på den anden side med begæring at hovedstævningen tillige med contrastævningen måtte blive læst og påskreven, som og skete... sagen opsat i 14 dage.

fol 218a

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten på sit højædle herskabs vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Mortensen og Michel Rasmussen, begge boende i Ingerslev, som her til tinget til i dag har hidkaldt Peder Pedersen Døes af Ingerslev efter en kaldsmemorial, således lydende: Memorial for kaldsmændene, Peder Pedersen Døes af Ingerslev kaldes med 8, 14 dage, 3, 4, 5 og 6 ugers kald og varsel at møde på Marselisborg ting førstkommende 31 maj og 8, 14 og 28 juni samt 5 og 12 juli for vidner at påhøre, dom at lide angående hans gårds undvigelse på velb. hr Christian Charisius' gods i fornævnte Ingerslev, som han iboede, såvel og for en del gods, han med sig har borttaget uden nogen videnskab eller forlov, hvorom med alt videre deraf kan dependere velbemeldte hr Charisius agter dom over ham at forhverve efter hans påstand, som da i retten skal vorde påstået og tilkendegivet med forhåbning, han processens omkostning bliver tilfunden at erstatte, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Mads Rasmussens kone, som nu er der på stedet, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Og begærede Peder Jensen sagen med vidners førelse måtte opstå til i dag 3 uger, da han dermed agter at fremkomme. Fornævnte Peder Døes blev 3 gange lydeligt påråbt, men ingen gensvar skete. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** Niels Bach i Viby mødte for retten efter en doms indhold her af retten udstedt 20 april sidst til Peder Bonde i Lisbjerg, som fuldmægtig på Karen Godsens vegne af Viby, der udi tildømt omkostning penge to sdlr, og nu påstod Peder Bonde på Karen Godsens vegne, at Niels Bach her for retten måtte fremkomme og efter dommens indhold gøre hende erklæring, således at som han hende intet kunne overbevise af hvis, han hende haver påsagt efter aktens indhold, ikke heller vidste nogen skel eller rede dertil i nogen måder, så ville han nu her for retten afbede samme sin grove ubevisligheder, og derhos efterdags forsikre, ej så løsagtigt at omgås med sine ord enten

fol 218b

Karen Godsens eller nogen anden til æresforklejnelse, og derpå rakte fuldmægtigen på Karen Godsens vegne hånd, hvilken erklæring strax blev skreven på indmeldte dom.

** Specialregning.. sl Oluf Hansen Halsens arvinger.. deres fætter hr Mads Bergenhammer.. sl amtsforvalter Michel Nielsens arvinger..

fol 219a, 219b, fol 220a

regning fortsat..

** No 20, 24 skl. Extract af Oluf Hansen Halsens missiver, som han førend sin død har om redning udi sin store proces ansøgt mig med, med hvis videre hans sag angående...

fol 220b, 221a, 221b, 222a, 222b, 223a, 223b, 224a, 224b, 225a, 225b, 226a, 226b, 227a

... Originaldokumenterne følger herhos til rettens conference ved Marselisborg birketing med tjenstligste begæring, dette måtte behage dem at tegne på dette instrument, at de med originalerne er ensstemmende. Grundfør mølle 30 maj 1718, H. Rosborg. Foreskrevne extract af indmeldte missiver og kvitteringer er efter begæring af os underskrevne med originalerne confererede og rigtige befundne, hvilket vi hermed testerer. Marselisborg birketing 31 maj 1718, Jens Mørch, Friderich Rubertsen.

Onsdagen efter pinsehelliget 8 juni 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jørgen Sørensen og Jens Nielsen af Hasle, Søren Rasmussen, Oluf Hansen, Espen Madsen, Peder Rasmussen og Mogens Christensen af Brabrand.

Tirsdag 14 juni 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Erichsen, Jens Åby og Jens Nielsen af Hasle, Søren Nielsen, Christopher Nielsen, Mogens Christensen, Espen Madsen og Søren Rasmussen af Brabrand.

** Den sag imellem sr Hans Rosborg fra Grundfør mølle på den ene og sr Lucas Kierulf fra Hvolgård på den anden side, som til i dag var opsat, er eftersom ingen af parterne er mødt opsat i 14 dage.

Tirsdag 21 juni 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen og Niels Jensen af Hasle, Mogens Christensen, Søren Nielsen, Espen Madsen, Søren Rasmussen og Christopher Nielsen alle af Brabrand.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sit høje herskabs vegne fremkom for retten efter løfte til i dag og fremstillede 3 vidnespersoner, navnlig Jens Pedersen Loft, Michel Rasmussen og Rasmus Nielsen alle af Ingerslev udi den sag contra Peder Pedersen Døes af Ingerslev, som han begærede af retten måtte til-

fol 227b

holdes deres sandhed at udsige, såvidt dem udi denne sag er bevidst, hvor da først fremstod Jens Pedersen Loft, som på spørgsmål vant, at udi næstafvigte sommer 1717 var han med fornævnte Peder Døes ved Constantinsborg, da han fæstede den gård i Ingerslev, som han nu er bortrømt fra, og så samme tid, at han betalte fornævnte tid fæste af bemeldte gård til fuldmægtigen Peder Jensen. Ligeledes var det ham bevidst, at nu i vinter sidst 1718, bortflyttede Peder Døes fra hans gård en væv, nogle gæs foruden noget andet, som vidnet ikke egentlig var vidende, og som samme spurgtes, kom fogeden fra Constantinsborg og registrerede alt, hvad som fandtes, og efter det var gjort, tilspurgte fuldmægtigen Peder Jensen Peder Døes hustru, såsom hendes mand ikke var hjemme, hvad det skulle betyde, at de flyttede deres gods fra stedet, om de ikke havde i sinde at bebo det længere. Dertil hun svarede, at de aldrig enten havde haft det i hu eller i sinde andet end blive derved. Efter samme var forrettet, kom Peder Døes tillige med 2 fremmede mænd til fogeden Peder Jensen udi sit hus og sagde til ham, af hvad årsag han havde det gjort /nemlig registreret hans gods/. Dertil fogeden svarede, det var efter sit herskabs befaling, af årsag at han havde bortflyttet af sit gods og bohave. Samme uagtet blev Peder Døes ved sin gård og anstillede sig som han der ved stedet agtede at forblive, indtil ungefær en tre uger derefter, da han om natten tide bortrømte med hustru og det meste gods, som flyttes kunne, og var vidnet ikke bevidst, at Peder Døes samme sin gård nogen tid til sit herskab havde sig frasagt, hvorpå han aflagde sin ed, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Michel Rasmussen og Rasmus Nielsen begge boende i Ingerslev vant enhver for sig udi lige svorne ed ord efter andet som fornævnte Jens Loft før dem vundet haver, undtagen de ikke var overværende, da han betalte stedsmålet. Dernæst producerede Peder Jensen efterfølgende dokumenter, som han begærede af retten måtte oplæses, påskrives og i akten indføres 1. en attest under sognepræsten hr Niels Heydes hånd af dato 13 juni 1718, 2. et tingsvidne her af retten udsted 20 april sidst, 3. en registrering af dato 10 marts

fol 228a

1718 under fuldmægtigens og 2 mænds hænder, navnlig Jens Pedersen Loft og Michel Rasmussen, begge af Ingerslev, 4. en anden registrering af dato 1 april 1718 under bemeldte fuldmægtig og 2 mænds hænder, navnlig Michel Rasmussen og Rasmus Nielsen, 5. sit egen underskrevne indlæg af denne dags dato, som ligeledes for retten blev læst, påskreven og i akten indført, og var derefter dom begærende. Fornævnte Peder Døes blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som hertil eller imod ville have at svare, men ingen fremkom. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** No 18, 6 skl. Efter højvelb. herskabets begæring fra Constantinsborg er bleven lyst efter Peder Pedersen Døes, som med sin hustru fra sin iboende gård udi Ingerslev by på Constantinsborg gods er bortveget, hvilken lysning skete for menigheden udi Tiset kirke af prædikestolen sidstafvigte palmesøndag, anden påskedag og næste søndag efter påske. Dette jeg hermed under min hånd attesterer, Viby præstegård 13 juni 1718, Niels Hansen Heyde.

** No 18, 6 skl. Ao 1718 d 10 marts var vi underskrevne 2 mænd, navnlig Jens Pedersen Loft og Michel Rasmussen, begge af Ingerslev, efter ridefogeden Peder Jensens befaling og udi hans nærværelse udi Peder Pedersen Døes iboende gård i Ingerslev for der at registrere og vurdere, hvad som fandtes, og er som følger: 1 eskebord med åben fod vurderet for 4 mk, 4 contrafej stk 8 skl...

fol 228b

vurdering fortsat... Tilsammen efter vurderingen, penge 72 rdl, dette at være således rigtig forhandlet testerer, Ingerslev ut supra som ridefoged Peder Jensen, Jens IPSL Pedersen Loft, Michel MRS Rasmussen.

** No 18, 6 skl. Ao 1718 d. 1 april var vi underskrevne 2 mænd, navnlig Jens Pedersen Loft og Rasmus Nielsen, begge af Ingerslev, efter ridefogeden Peder Jensens befaling, og udi hans nærværelse, udi Peder Pedersen Døes bortrømte gård i fornævnte Ingerslev for der at registrere og vurdere, hvad som efter ham fandtes, og er som følger, nemlig 1 sort hest 8 år 4 rdl, 1 grå hoppe 16 år 1 rdl... tilsammen 16 rdl. Foreskrevne fandtes, og ej videre, testerer, Ingerslev ut supra, som ridefoged Peder Jensen, Jens IPSL Pedersen Loft, Rasmus RNS Nielsen.

** No 18, 6 skl. Ædle hr birkedommer sr Jens Mørch! Efter forhen indhjemlede kald over Peder Pedersen Døes af Ingerslev er denne min søgelse på mit højædle herskabs vegne 1. om ikke Peder Pedersen Døes for sin ulovlige undvigelse fra sin gård bør at straffes efter lovens 3 bog... , hvor han antræffes, som en rømningsmand, fordi han ikke lovligt sin gård afsagde, for det 2. om han ikke bør at betale de resterende 55 rdl, som han ulovlig har borttaget gods fra gården for, som af hosfølgende 2 registreringer kan ses er så min fuldkomne i rette sættelse over bemeldte Peder Pedersen Døes, om han ikke pligtig er at lide efter forhen allegerede lovens artikel, som overlades til dommerens godtbefindende. Af ham jeg på mit velb. herskabs hr Christian Charisius til Constantinsborg hans vegne vil tilbede en forsvarlig kendelse og dom over ham. Constantinsborg 21 juni 1718. C. Jensen.

** I dag blev udmeldt stokkemænd retten til førstkommende Mikkeli fra dato har at betjene, nemlig Søren Hovgård, Niels Loft, Søren Erichsen, Simon Erichsen, Søren Skytte, Michel Rasmussen alle af Brabrand, Frands Christensen og Niels Michelsen af True.

fol 229a

Tirsdag 28 juni 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Frands Christensen og Niels Michelsen af True, Erich Sørensen, Jørgen Pedersen, Jens Christensen, Anders Rasmussen, Jacob Nielsen og Søren Sørensen alle af Brabrand.

** Den sag imellem mons Hans Rosborg på den ene og sr Lucas Kierulf som fuldmægtig på sl Oluf Hansens arvinger på den anden side er endnu formedelst mons Rosborg har til sig annammet det producerede tingsvidne, hvorpå sagen grundes bør, og derfor endnu sagen opsat i 8 dage.

Tirsdag 5 juli 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Simon Erichsen, Søren Pedersen, Michel Rasmussen, Erich Sørensen og Søren Sørensen alle af Brabrand, Frands Christensen og Niels Michelsen af True og Laurs Jensen af Brabrand.

** Formedelst mons Rosborg endnu ikke er indkommen med de her af retten udlagte dokumenter i sin egen sag contra sl Oluf Hansens arvinger angående, er sagen opsat til næste tingdag.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten på sit velb. herskabs vegne og æskede dom udi den sag contra Peder Pedersen Døes af Ingerslev. Hertil at svare mødte Jørgen Nielsen Smed boende i Ingerslev, som sagde sig at være fornævnte Peder Døes' svoger og begærede sagen måtte opstå i 14 dage. Peder Rasmussen tilspurgte Jørgen Nielsen Smed, om han var vidende, hvor Peder Døes var, hvortil han svarede, han vidste det ikke tilvisse. Peder Jensen var som tilforn dom begærende. Da efter tiltale og denne sags fundne beskaffenhed, da som fuldmægtigen på Constantinsborg sr Peder Jensen på sit herskabs vegne her til retten lovligt har ladet indstævne Peder Pedersen Døes af Ingerslev angående hans ulovlige undvigelse og bortrømning fra sin iboende gård i bemeldte Ingerslev imellem 21 og 22 marts sidst, som med tinglysnings og andre lovligt førte vidnesbyrd bevises ikke alene at være undvigt og bortrømt, men endog med sig taget og fra gården praktikeret det meste og bedste, som der ved stedet var, hvilket ses af berørte vidner og lovligt førte attester /der

fol 229b

bedrager sig til 55 rdl, og som der ikke alene er sket lovlig tinglysning efter ham, men endog af prædikestolen 3 søndage i rad efter lovens tilhold/ og forbesagte Peder Døes hverken har været at høre eller finde, mindre nogen på hans vegne ringeste har ved retten ladet erindre før i dag, der på hans vegne er begæret opsættelse, men som samme person ej ville gøre bekendt, hvor Peder Døes var, altså tilfindes han ikke alene at lide ved nam på sit gods og midler, hvor det findes, forberørte 55 rdl, men endog på person som en rømningsmand, hvor han antræffes, i kraft af KM lov og forordnings tilhold, samt og denne doms bekostning at erstatte med 3 rdl, dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ao, die, loco ut supra.

Tirsdag 12 juli 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Pedersen, Jacob Nielsen, Søren Sørensen og Erich Sørensen og Laurs Jensen alle af Brabrand, Frands Christensen og Niels Michelsen af True og Rasmus Sivertsen af Viby.

** Sr Niels Hornborg på sin principal mons Hans Rosborg fra Grundfør mølle hans vegne mødte for retten og æskede den sag i rette contra sl Oluf Hansen Halsens arvingers fuldmægtig sr Lucas Kierulf og var dom begærende...

fol 230a

.. efter hvilken anledning sagen henfalder til videre stævnemål.

Tirsdag 19 juli 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Erich Sørensen, Rasmus Rasmussen, Anders Rasmussen, Niels Christensen og Laurs Jensen alle af Brabrand, Rasmus Sivertsen i Viby og Laurs Pedersen af Hasle.

Tirsdag 26 juli 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Frands Christensen af True, Jacob Nielsen, Søren Pedersen, Søren Sørensen, Laurs Jensen og Erich Sørensen alle af Brabrand, Rasmus Sivertsen af Viby og Laurs Pedersen af Hasle.

Tirsdag 2 august 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Michel Rasmussen, Erich Sørensen og Laurs Jensen af Brabrand, Rasmus Sivertsen af Viby, Laurs Pedersen af Hasle og Axel Axelsen af Holme.

Tirsdag 9 august 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Erich Sørensen, Søren Sørensen, Jacob Nielsen af Brabrand, Laurs Pedersen af Hasle, Rasmus Sivertsen af Viby, Axel Axelsen og Peder Lassen begge af Holme.

Tirsdag 16 august 1718
Birkefogeden, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Erich Sørensen, Niels Pedersen Loft, Søren Pedersen, Søren Sørensen, Michel Rasmussen alle af Brabrand, Rasmus Sivertsen af Viby, Laurs Pedersen af Hasle og Axel Axelsen af Holme.

Tirsdag 23 august 1718
Den dag i dommersted /udi birkedommerens lovlige absens/ Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Søren Sørensen, Friderich Hansen og Laurs Jensen alle af Brabrand, Axel Axelsen og Peder Lassen af Holme, Laurs Pedersen af Hasle og Rasmus Sivertsen af Viby.

Tirsdag 30 august 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Rasmussen, Anders Jensen og Jens Troelsen af Brabrand, Laurs Pedersen af Hasle, Rasmus Sivertsen af Viby, Peder Lassen og Axel Axelsen af Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Frands Christensen

fol 230b

og Niels Pedersen af True, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 14 dages kald og varsel til i dag at møde havde indkaldt Anders Jensen og hans tjenestedreng efter en skriftlig memorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, Albret Aalum på sit høje herskabs vegne lader hermed varsel give Eder, Anders Jensen med Eders tjenestedreng Christian samt og Poul Thomasen tjenende sin fader Bonde Thomas, alle af True, næstkommende tirsdag 14 dage, som er 30 august, for vidner at påhøre og til spørgsmål at svare til et lovligt tingsvidnes forhvervelse til doms erholdelse på behøringe steder, angående Eders ulovlige forhold og myndighed udi Holmstrup marks mose og imod Mogens Erichsen i Yderup, samt uden herskabets tilladelse efter egen tørv skærer virkviste udi bemeldte mose, hvorfor jeg agter at søge Eder begge for ran og tyveri. Århus 10 august 1718, A. Aalum. Efter dets formelding blev de indstævnede 3 gange lydeligt påråbt, men ingen mødte. Af dets årsag blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 6 september 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Erich Sørensen, Rasmus Rasmussen, Søren Sørensen og Laurs Jensen af Brabrand, Rasmus Sivertsen i Viby, Peder Lassen og Axel Axelsen i Holme og Laurs Pedersen af Hasle.

Tirsdag 13 september 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Loft, Erich Sørensen, Søren Skytte og Laurs Jensen af Brabrand, Frands Christensen af True, Laurs Pedersen i Hasle, Peder Lassen i Holme og Rasmus Sivertsen i Viby.

Tirsdag 20 september 1718
Birkefogeden, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen, Niels Loft, Søren Erichsen og Peder Pedersen af Brabrand, Rasmus Sivertsen i Viby, Laurs Pedersen af Hasle og Peder Jensen af True, Søren Pedersen af Brabrand.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne for retten fremkom Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Rasmussen og Niels Christensen begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt efter en kaldsmemorial Laurs Kjeldsen tjenende Jens Rasmussen i Lisbjerg for dom anlangende ulovligt skovhug, hvilken memorial lyder således, som herefter skal vorde indført. Dernæst fremstillede Peder Bonde tvende syns-

fol 231a

mænd, navnlig Anders Sørensen og Søren Nielsen, begge boende i Lisbjerg, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at de d. 22 august sidstafvigte var til syn udi Lisbjerg skov på en af hans excellence Gyldenløves bonde Rasmus Frandsens skovpart, da så vi på fornævnte Rasmus Frandsens skovpart østen for Sortmose var huggen 9 risbøge, den største 2 kvarter ved roden og den mindste et kvarter om i tykkelse, som alle var fersk? afhuggen, og mestens en halv alen fra jorden, og en del af toppen og en risbøg lå ved stedet, hvilket Søren Jensen os foreviste og for os berettede at have pantet for samme skovhug Jens Smeds tjenestekarl Laurs Kjeldsen af Lisbjerg fredag aften tilforn, som var d. 19 august. Så dernæst at vidne fremstod Søren Jensen boende i Lisbjerg, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at forbemeldte 19 august kom han til fornævnte Laurs Kjeldsen på Rasmus Frandsens skovpart østen for Sortmose, hvor Laurs Kjeldsen samme tid stod og hug på en risbøg, som han pantede ham hans øxe fra, som her for retten i dag blev fremvist, og som det var noget mørkt, kunne han ej se, hvor mange der var huggen, men så at Laurs Kjeldsen tog en risbøg med sig og bar hen til Juelmose, hvor bemeldte Laus Kjeldsens husbond Jens Smed gik og havde høstet samme dag. Videre vidste vidnet ikke. Jens Smed mødte og efter tilspørgelse tilstod, at den fremviste øxe havde våren hans tilforn, men nu var hans stifsøns Frands Jensens, og som de indstævnede, nemlig Kirsten Madsdatter, Laurs Kjeldsen og Peder Sørensen, ikke efter stævnemål var mødt, var Peder Bonde begærende, de af retten måtte forelægges at møde her i dag 8 dage, deres sandhed herom at udsige efter stævnemålets indhold, og det under deres faldsmål. Så blev sagen opsat til næste ting, og de ommeldte personer tilmed Jens Smed til samme tid forelagt at møde, som meldt er.

** Memorial for kaldsmændene. Kald og varsel gives Laurs Kjeldsen tjenende Jens Smed i Lisbjerg, fra forvalter Aalum til Marselisborg birketing til i dag 8 dage for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide angående ulovligt skovhug, som I skal have forøvet udi Lisbjerg skov på hans excellence Gyldenløves bonde Rasmus Frandsens skovpart tid efter anden, og helst fredag aften

fol 231b

19 august sidstafvigte. I lige måde til fornævnte tid og sted stævnes Jens Smed og hustru af Lisbjerg for Eders sandheds udsigende og spørgsmål at besvare, hvad Eder om samme skovhug er vitterligt, item til fornævnte tid og sted indstævnes vidnespersoner, navnlig Søren Jensen i Lisbjerg og tjenestekarl Peder Sørensen samt synsmænd Anders Sørensen og Søren Nielsen, alle af Lisbjerg, for Eders vidne og syn at aflægge angående samme skovhug, og det under Eders faldsmål efter loven, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse. Lisbjerg 13 september 1718, Peder Jensen Bonde.

Tirsdag 27 september 1718
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Pedersen, Søren Sørensen, Niels Loft, Michel Rasmussen og Søren Erichsen alle af Brabrand, Rasmus Sivertsen i Viby, Laurs Pedersen af Hasle.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på forvalter Aalums vegne efter afhjemlede kald og varsel i dag 8 dage, samt forelæggelse til i dag og fremstillede Peder Sørensen tjenenede Søren Jensen i Lisbjerg, som vant med oprakte fingre og ed efter loven ord efter andet ligesom fornævnte Søren Jensen før ham i dag 8 dage vundet haver. Dernæst fremstod Jens Smed i Lisbjerg, som efter tilspørgelse af Peder Bonde tilstod, at han bemeldte 19 august så, at hans tjenestekarl Laurs Kjeldsen kom over i Juelmose fra Rasmus Frandsens skovskifte med en liden risbøg på sin axel, men ej vidste, hvor han gjorde af den, ydermere blev Jens Smed tilspurgt, hvor han havde bekommet eller hugget de risbøge, som han havde stavet hans husgavl med vesten for hans port, dertil Jens Smed svarede, dem havde han fået nogle af hos hans broder Oluf Rasmussen i Trige og nogle af dem var gamle. Ydermere tilspurgte Peder Bonde Jens Smed, hvor længe Laurs Kjeldsen havde tjent ham, dertil svarede, han kom i tjeneste hos ham i fasten, men ellers havde han opholdt sig i byen fra Mikkelsdag og til den tid og læst for børn. Jens Smeds hustru Kirsten Madsdatter i Lisbjerg fremstod for retten og efter tilspørgelse af Peder Bonde vant, at hun ej vidste videre om sagen, end at de risbøgestave, som er sat for deres husgavl, havde de fået af hendes mands broder i Trige, mindre vidste at Laurs Kjeldsen havde tilbragt dem nogen af Lisbjerg skov, hvorpå hun aflagde sin ed efter loven, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende. Fornævnte Laurs Kjeldsen blev 3 gange påråbt, men ingen svar skete.

fol 232a

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til næstkommende nytår [at betjene], nemlig Michel Jensen, Rasmus Nielsen, Søren Laursen, Jens Christensen, Jens Balle, Jacob Nielsen, Niels Nielsen og Jens Pedersen Krog alle boende i True.

Tirsdag 4 oktober 1718
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Nielsen, Jens Christensen, Rasmus Nielsen, Jens Balle, Søren Michelsen, Michel Pedersen, Jacob Nielsen og Laurs Sørensen alle af True.

** Sr Niels Hornborg fra Haraldslund mødte for retten på sin principal mons Hans Rosborgs vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Laursen og Rasmus Simonsen af Grundfør, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde varsel gav Niels Erichsen Smed i Grundfør efter en memorial, sålydende: Memorial, lovligt otte dages kald og varsel gives deder, Niels Erichsen Smed, til at møde på Marselisborg birketing 4 oktober for synsmænds opkrævelse til Eders påboende hus og gård i Grundfør og 6 dito at bivåne synet og 11 oktober at høre dets afhjemling ved bemeldte ting, og samme dag dom at lide for hvis, I Eders husbond skyldig er, og på Eders fæstes forbrydelse, gives Eder Niels Erichsen Smed i Grundfør, om I noget med eller imod sagen agter at svare. Niels Erichsen Smed mødte og ej havde noget imod kald og varsel at svare, så i anledning af stævnemålet begærede Hornborg, at ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd, bemeldte hus og gård i Grundfør at syne og besigtige, hvortil af retten blev udmeldt Jens Sørensen og Poul Stoffer i Spørring, Laurs Laursen og Christen Mors i Vejlby, samme synsforretning bemeldte 6 oktober har at foretage bemeldte sted klokken 9 slet om formiddagen og samme deres forretning således at forrette, som de ved ed i dag 8 dage kan præstere.

Tirsdag 11 oktober 1718
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Balle, Niels Nielsen, Jens Christensen, Jens Rasmussen, Michel Pedersen, Johannes Nielsen, Søren Michelsen og Laurs Sørensen alle af True.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på Søren Jensen Snedkers vegne i Århus og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høj og Rasmus Rasmussen Væver, begge boende i Århus, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de som i går var 14 dage til i dag at møde havde hidstævnet Frands Jensen i Hørning efter en kaldsmemorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene til efterretning.

fol 232b

På Søren Jensen Snedkers vegne udi Århus gives Eder, Frands Jensen i Hørning, lovligt 14 dages kald og varsel at møde på Marselisborg birketing tirsdag 11 oktober førstkommende, vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at tilsvare angående den arvepart, som hans hustru Maren Michelsdatter arvelig er tilfalden udi Eders påboende gård. Til samme tid stævnes Eder, Jens Poulsen i Lemming og Mads Michelsen i Ravnholt, Eders sandhed til samme tid at vidne om alt, såvidt Eder udi den sag er bevidst, alt til et lovligt tingsvidnes erhvervelse, og forklarede kaldsmændene, at de talte med fornævnte Frands Jensen og hustru selv. Så blev Frands Jensen 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen fremkom. Så at vidne fremstod Mads Michelsen i Ravnholt, som vant med oprakte fingre efter loven, at hans tvende søstre Kirsten Michelsdatter, som er død, og Maren Michelsdatter, som nu er gift med fornævnte Søren Jensen Snedker i Århus, er arvelig tilfalden efter gl taxering udi selvejergården i Hørning, som Frands Jensen nu beboer, fyrretyve slette daler, og forklarede at have nydt for sin part lige derimod af bemeldte Frands Jensen penge 40 sdlr, forklarede og derhos, at den part, som han var tilfalden efter hans sl søster Kirsten Michelsdatter, havde han given og foræret sin søster Maren Michelsdatter, bemeldte Søren Snedkers hustru. Ydermere efter tilspørgelse af Peder Bonde vant, at nu sidst lidet efter St Olufsdag var vidnet tillige med Jens Poulsen i Lemming i bemeldte Frands Jensens hus og tilspurgte ham, om han ikke ville betale og indløse den arvepart udi hans iboende selvejergård, han iboer, som sl Kirsten Michelsdatter og Søren Snedkers hustru Maren Michelsdatter er tilhørende, hvortil han svarede, han havde vel tilbuden Søren Snedker at ville afkøbe det, men de var ikke endnu kommen til accord derom. Videre forklarede Mads Michelsen, at hverken han eller hans søskende nogen tid havde nydt noget til bondeskyld eller rente deraf i nogen måde. Jens Poulsen i Lemming vant med oprakte fingre og ed efter loven ord for ord, som Mads Michelsen før ham vundet haver, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.

** Mons Hans Rosborg på Haraldslund fremkom for retten og begærede det i dag 8 dage afhjemlede kald og varsel contra Niels Smed i Grundfør måtte oplæses, som og

fol 233a

skete. Så blev for retten fremstillet de af retten samme dag udmeldte 4 synsmænd, navnlig Jens Møller og Poul Stoffer af Spørring, Laurs Laursen og Christen Mors i Vejlby, som afhjemlede ved ed efter loven, at de næstafvigte 6 oktober efter udnævnelse var i Grundfør og efter forevisning synede og besigtigede Niels Erichsen Smeds iboende hus og en halvgård i Grundfør, som han siger sig at have i fæste, og består brøstfældigheden således, først stuehuset på gården er taxeret i brøstfældighed for 4 rdl, stald og fæhus, som har været 10 binding eller gulv, deraf var slet intet på stedet uden nogle få stykker forrådnet træ, som ikke kunne tjene til andet end til nogle løsholter. Samme hus vil koste at opsætte og i den stand at en bonde dermed kan være betjent, 55 rdl. Ladehuset bestående af 9 gulv, som ligeledes er meget brøstfældig, og hvilken ladehus vil koste at reparere, så at en bonde dermed kan være betjent, 22 rdl. Husets brøstfældighed, som han ibor, var temmelig stor, er dog ikke taxeret til højere end 10 rdl, men som Hans Rasborg selv anser brøstfældigheden så stor og gården i så slet tilstand, at den efter det indførte syn og taxt med de penge ikke kan repareres, så tilspurgte han synsmændene, om de derfor vil være ham ansvarlig, om derpå og dertil ville medgå store udgifter, dog ikke anderledes bygning, end en bondemand knap kan være betjent, hvortil de svarede, at de efter deres skønsomhed havde synet og besigtiget brøstfældigheden, således som indført er, men vel muligt, at reparationen vil koste mere, såsom alle materialer er dyre, og foruden arbejdsløn, som intet udi foreskrevne taxt er indført, at de således har synet, som indført er, tilstod de ved ed så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Videre blev fremlagt en restans over bemeldte Niels Erichsen Smeds resterende kongel. skatter, som efter specialopskrift bedrager sig til 6 rdl, og på landgilde forfalden til Martini 1717 og 1718 arbejdspenge iberegnet 14 rdl, hvilken restans således formelder, hvorefter Hans Rosborg satte i rette og påstår, Niels Erichsen Smed blev tildømt at opbygge samme ødegård strax uden nogen ophold tillige med sit iboende fæstehus, og der for fæstets lidelse stille sin husbond forsikring, og hvis det ikke sker, begærede Rosborg Niels Erichsen Smed bliver tildømt at have sine fæster, om han nogen har, at

fol 233b

have forbrudt og at levere til gården den efter forordningen udfordrede besætning samt denne processes omkostning tilstrækkelig at erstatte, og var dom begærende. Niels Erichsen Smed i Grundfør mødte for retten og fremvist en kvittering udgiven af Peder Hansen Heyde i Århus på 12 sdlr, som var betalt til hr Willads i Grundfør, og derhos berettede, at der var skov til hans selvejergård af 50 sdlr værdi, som han formodede at komme ham til gode. Så blev sagen opsat i 14 dage efter begge parters consens.

** Mons Hans Rosborg for retten fremkom og fremstillede 2 kaldsmænd, nemlig Peder Laursen og Jens Andersen, begge af Grundfør, som afhjemlede efter loven, at de til i dag med 8 dages varsel havde hidstævnet Jens Andersen Brandt af Grundfør for vidner at påhøre og dom at lide angående hans utilbørlige forhold og øvede gerning på et hus i Grundfør, hans gård tilhørende, som Hans Rosborg efter KM allernådigst forordninger og høje øvrigheds befalinger har udvist til velædle hr løjtnant Berger at bo udi, hvilket hus Jens Brandt, da han var af sin husbond befalet at gøre ryddeligt, havde udbrækket vinduerne af, loftet og døren i stykker samt skillerummene nederslagen, hvorom Hans Rosborg agter at føre tingsvidne til doms erholdelse, og berettede kaldsmændene, at de talte med Jens Brandt selv og sagde ham indholdet af dette stævnemål, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe ham gud og hans hellige ord. Så at vidne fremstod Peder Winther, Mads Snedker og Anders Christensen Nygård, alle af Grundfør, som efter at lovens ed for dem var kundbar gjort vant først Peder Winther, at han efter hans husbonds befaling havde nogle gange været hos Jens Brandt og bede ham gøre det hus ryddeligt, som lå udenfor hans gård på siden af de andre huse og kålgårdsstedet, som Henrich Nielsen som inderste sidst i boede, hvilket hus husbonden til løjtnant Bergers værelse havde udvist. Da sagde Jens Brandt, han ville vel gøre det ryddeligt, men ikke så fager, såsom han ikke havde nogen sted at gøre af foder og korn. Siden førte han dog kornet efter husbondens befaling af og i de andre huse i hans gård, og derefter gik vidnet op efter husbondens befaling at se til huset, om det ingen skade var tilføjet, men som han derind kom, var loftet opbrækket og bortført, og alle 4 vinduer udtagne

fol 234a

og bortført, og stuedøren var og bortagen, og hullet stavet og nogle ris deri sat, og en væg ude i den vestre side, som han havde taget sit korn ud på. Vidnet blev tilspurgt, om han ikke ved, hvem samme skade på huset har forøvet, eller hørt sige derom. Vidnet svarede, at han har hørt sige, Jens Brandt, hans hustru og folk haver gjort det, da de fornam løjtnanten skulle deri at bo, videre tilspurgt, om Jens Brandt ikke foruden dette hus havde rum nok til sit fæ og korn, som han avlede og kunne fodre. Vidnet svarede jo, uden når det groede des overflødigere til. Endnu tilspurgt, om vidnet ved, at der i Grundfør hos nogen mænd var bedre lejlighed, nogen bonde uden megen skade end hos Jens Brandt for løjtnanten at bo, som skal have hus efter forordningen ved eksercer- og samlepladsen, som er ved Grundfør kirke. Vidnet svarede, han vidste ingen bedre lejlighed, bonden mindre til skade end hos Jens Brandt, eftersom om løjtnanten skulle være hos nogen anden mænd der i byen, skulle han være i stuen hos dem med sin frue, men i denne hus udenfor Jens Brandts gård kunne han være for sig selv, hvorpå vidnet aflagde sin ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Mads Snedker og Anders Christensen Nygård vant i alle ord og meninger, lige som Peder Winther før dem vundet haver, uden med budskikkelse fra husbonden og til Jens Brandt, derom vidste de ikke, men vel vidste, at løjtnanten skulle bo deri efter husbondens anvisning, hvorpå de gjorde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Jens Brandt mødte for retten og på tilspørgelse svarede, at han selv havde udtaget af huset det omvundne, og tilstod at husbonden havde befalet ham at gøre samme hus ryddeligt til løjtnanten at bo udi, som meldt er, og erbyder sig, om han for denne sin forseelse må pardonneres, vil straxen inden otte dages forløb sætte huset i forrige stand igen, som det har våren tilforn, men som Hans Rosborg ikke dermed er fornøjet, satte han i rette og påstår, at Jens Brandt for opsætsighed imod sin husbond bør have sit fæste forbrudt, hvorpå han var dom begærende. Sagen opsat i 4 uger.

** Restans på KM skatter og landgilde, som Niels Erichsen Smed i Grundfør skyldig er til sin husbond

fol 234b

nemlig skattekorn.. Friderichshalds opkomst... folkeskat... enrollerede soldaters udmundering... krigsstyr... fourageskat... folkeskat... landgilde og arbejdspenge... tilsammen 20 rdl. Haraldslund 8 oktober 1718, H. Rosborg.

Tirsdag 18 oktober 1718
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Basse, Jens Didrichsen, Johan Nielsen, Jens Michelsen, Søren Laursen, Michel Pedersen, Niels Mortensen og Rasmus Nielsen alle af True.

** Så var mødt sr Johannes Snell af Høver på Mogens Møller af Odder Tues mølle hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Hansen og Niels Jensen, begge af Odder, som efter en dem given memorial afhjemlede, at de til i dag haver hid i rette stævnet med lovligt 14 dages varsel Rasmus Michelsen i Ondrup, vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare, alt angående hans vidne, han har aflagt ved Voer-Nim herredsting imellem bemeldte Mogens Møller og de andre møllere i Hads herred angående de ord, han har udtalt om bemeldte sit aflagte vidne, og forklarede varselsmændene, at de talte med Rasmus Michelsen selv ved hans hus. Endnu til bemeldte tid og ting havde de og indvarslet Jens Nielsen i Tvenstrup, Søren Rasmussen i Sand og Anders Nielsen i Bjerager Hovgård, enhver for sig deres sandhed at vidne og på spørgsmål at svare, hvad dem kan være vidende om bemeldte Rasmus Michelsens udtalte ord om hans aflagte vidne, og forklarede varselsmændene, at de og talte med dem selv, hvorpå de aflagde deres ed med oprakte fingre efter loven. Herimod at svare mødte Morten Nielsen Møller i Odder på sine egne og underskrevne interessenters vegne og i rette lagde et indlæg med begæring, samme måtte læses, påskrives og dem

fol 235a

indtil videre igen leveres. Johannes Snell måtte med forundring fornemme, hvor lidet på loven, Morten Møller og interessenternes indlæg er grundet, idet de ikkun af en anfægtning ville hindre vidners førelse, som i mening nogen vidner, som ved Voer-Nim herredsting skulle først være stævnet, der dog ingen vidner imod nogen skal føres, uden den lovligt indstævnede Rasmus Michelsen af Ondrup, des årsag faldt vel den post af sig selv uden videre disput, og Snell da begærede sine vidner til forhør, som og blev consenteret. Så først at vidne fremstod Jens Nielsen boende i Tvenstrup, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at 3 oktober sidst var han tillige med andre ved Hads herredsting, da kom fornævnte Rasmus Michelsen i Ondrup ridende til dem, da hørte vidnet, at Rasmus Michelsen bad goddag til dem, og Mogens Møller, som hos var tillige med vidnet, sagde tak, og Mogens Møller ydermere takkede Rasmus Michelsen for sidst ved Voer-Nim herredsting. Da sagde vidnet, nu tales I vel ikke ved, førend ved Viborg landsting. Da sagde Rasmus Michelsen til Mogens Møller, I har ikke fornøden at være vred på mig, for jeg red derhen og vant, jeg kunne have vundet mere, havde jeg villet. Da sagde vidnet til Rasmus Michelsen, da har du lige så stor synd, at du har dølget sandhed, som vundet løgn, så sagde Rasmus Michelsen, der var ingen og spurgte mig om noget sandhed, og i det samme red Rasmus Michelsen fra dem og talte ikke mere. Morten Nielsen Møller tilspurgte vidnet, om han ved, han sagde det var løgn, han havde vundet på Voer-Nim herredsting, eller om nogen havde købt eller overtalt ham til at vidne andet end det, som sandt var. Dertil vidnet svarede, han vidste ikke enten det var sandt eller løgn, Rasmus Michelsen vant på Voer-Nim herredsting, thi han var der ikke, og videre vidste han ikke at vidne i den sag, end han allerede har vundet. Så fremkom og vant Anders Nielsen af Bjerager Hovgård, som vant ved lige svorne ed at være passeret lige i ord og mening, som Jens Nielsen i Tvenstrup før ham vundet haver. Videre vidste han ikke. Dernæst fremstod mons Søren Pedersen Brask

fol 235b

værende i Århus hos Mads Ernstsen Slagter og vant ved lige svorne ed, som Jens Nielsen i Tvenstrup på ord og spørgsmål allerede før ham vundet haver at være passeret. Johannes Snell tilspurgte den indstævnede Rasmus Michelsen, som her for retten er til stede, at som af forindførte vidners forklaring fornemmes, han har sagt, han kunne have vundet mere, men ingen spurgte ham om sandhed, derfor blev den dølgt, hvad mere og hvad sandfærdighed, han da mener kunne have vundet, om han havde bleven tilspurgt om sandhed. Rasmus Michelsen svarede, han vidste mere og sandhed, som han kunne have vundet, om han havde bleven tilspurgt derom ved Voer-Nim herredsting, som var at Mogens Møller havde sagt, han ville selv tilstå, at han havde malet med begge sine kværne på en tid. Mogens Møller, som her for retten er til stede, benægtede aldrig at have talt de ord til Ras Michelsen, enten på kirkevejen eller andetsteds, men det at være så usandfærdigt, som ubevisligt, hvornæst Johannes Snell på Mogens Møllers vegne var tingsvidne begærende efter hvis i dag i sagen er passeret, og Morten Nielsen Møller på egne og interessenters vegne genpart, som og blev udstedt.

** Peder Bonde i Lisbjerg på sine egne og samtlige Lisbjerg bymænds vegne, undtagen de fem mænd, som kaldes de Alstrupmænd, og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Peder Andersen og Niels Sørensen, begge af Lisbjerg, som afhjemlede ved ed efter loven, at de med 14 dages kald og varsel havde hidkaldt Peder Nielsen, Jens Sørensen, Søren Nielsen, Rasmus Frandsen og Søren Jensen efter en kaldsmemorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene. Peder Bonde i Lisbjerg lader hermed 14 dages kald og varsel give de fem Alstrupmænd kaldet, nemlig Peder Nielsen, Jens Sørensen, Søren Nielsen, Rasmus Frandsen og Søren Jensen, til Marselisborg birketing for at møde tirsdagen 18 oktober for forbudsvidne at imodtage, samt anden vidnesførelse at påhøre og spørgsmål at besvare, alt sammen betræffende den grøft og indhegning, som I udi den nordre mark imod de andre Lisbjerg bymænds og granders vilje og samtykke ville indhegne hvert 3. år, når den nordre

fol 236a

mark er i fælled, hvorfor vi agter lovligt tingsvidne at lade forhverve med hvis videre, som kan være af denne sag at dependere. Lisbjerg 4 oktober 1718, Peder Jensen Bonde, og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede selv, uden med Peder Nielsen, hvor de talte med hans datter. Så fremstillede Peder Bonde 2 forbudsmænd, nemlig Jens Nielsen og Søren Nielsen, begge af Ølsted, som vant med oprakte fingre efter loven, at de på sidstafvigte fredag 14 dage var udi Lisbjerg efter Peder Bondes og interessenters begæring hos Peder Nielsen, Jens Sørensen, Søren Nielsen, Rasmus Frandsen og Søren Jensen i Lisbjerg, som kaldes de Alstrupmænd, angående at de så dristigt imod de andre deres bymænd og granders vilje og samtykke har begyndt at indgrøfte en del jord og eng udi den nordre vang med diger at indkaste, de andre af bymændene til stor skade og fortræd på deres fælled og fædrift, som det af alders tid hvert tredje år været har, og forbød dem ej videre med denne grøft at fortfare. Så først fremstod Jens Sørensen i Elev, barnefødt i Lisbjerg, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han kunne mindes udi 40 år, at den nordre mark til Lisbjerg, som kaldes Skovvangen, har hvert tredje år lagt i fælled fra skel og til skel, nemlig Terp mark på den østre side, Elev og Trige mark på den nordre side og Ølsted mark på den vestre side, hvilken mark alle tider hvert 3. år har været udi fælled, og intet deraf indhegnet, undtagen somme tider de fornævnte 5 Alstrupmænd har været tilladt noget jord vesten for en vej kaldes Trigevejen, hver tredje år at føre sæd i, dog engen derimod har været hyrden tillagt i sin løn i de åringer, og var det dog ingen tider alt besået, men blev af hyrden overdreven, som anden fælled, dog hyrdeengen fri. Jens Sørensen boende i Lisbjerg vant udi lige svorne ed ord fra ord, som det forrige vidne vundet haver i 24 år. Søren Sørensen i Lisbjerg vant udi lige svorne ed samme at være bevidst i 31 år, samme vang at være brugt, som omvundet er. Søren Pedersen i Lisbjerg vant ved ed efter loven, at han havde været hyrde i bemeldte Lisbjerg i 24 år, og når den nordre vang var i fælled, og de Alstrupmænd havde det omvundne

fol 236b

jord i brug, drev han med hjorden på det øvrige, som var vesten for Trigevejen og nedad om ved Toftkjær og lige til grænsegærdet, og hvis eng der var derinde, nød samme Alstrupmænd om de ikke alletider, når de har haft samme jord i brug, har haft det i mindelighed af de andre bymænd, og derfor betalt, hvortil de samtlige svarede ja, og derhos tilbød igen at lade slette og efterkaste, hvis de derom havde ladet kaste, hvorefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.

Tirsdag 25 oktober 1718
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Balle, Søren Laursen, Jens Michelsen, Jens Christensen, Søren Jensen, Jens Pedersen og Rasmus Jensen alle af True.

** Den sag angående Niels Erichsen Smed i Grundfør er fremdeles opsat i 14 dage. Niels Smed mødte for retten og tilbød at ville betale sin husbond mons Rosborg hvis han ham skyldig var, når han igen måtte bekomme hvis kvæg og bæster, som ham uden lov og dom var fratagen. Opsat i 14 dage.

Onsdag efter allehelgensdag 2 november 1718
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Pedersen Krog, Jens Christensen, Jens Balle, Johan Nielsen, Søren Jensen, Christen Jensen, Niels Mortensen og Rasmus Michelsen alle af True.

Tirsdag 8 november 1718
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Balle, Michel Jensen, Søren Laursen, Jens Pedersen Krog, Niels Mortensen, Rasmus Nielsen, Rasmus Jørgensen og Jens Christensen alle af True.

** Sr Oluf Olufsen i Århus, fuldmægtig for universitetsgods, fremkom for retten og gav til kende, det han her i dag for retten har ladet indkalde universitetsbønderne at møde for at tilstå eller fragå, hvad restanser de af landgilde kunne være skyldige til deres husbond og herskab. Så fremkom for retten efterskrevne universitetsbønder, som var gestandig kald og varsel, der for deres skyldige restans til bemeldte

fol 237a

deres herskab at anhøre, tilstå eller fragå, og så først fremkom Christen Rasmussen af Bjødstrup for retten, som tilstod at være skyldig... dernæst fremkom Jens Nielsen af Hinnerup, som tilstod på sin fader Niels Madsens vegne at være skyldig... Thomas Pedersen ibd for retten tilstod på landgilde at være skyldig... Peder Nielsen sammesteds i lige måde fremkom for retten og tilstod... Christen Nielsen ibd for retten fremkom, tilstod... Niels Pedersen ibd ligeledes tilstod... Rasmus Mollerup ibd tilstod... endnu fremkom Rasmus Møller ibd og tilstod... Dernæst fremkom Jens Rasmussen af Vejlby og tilstod... Højvorre: Peder Olufsen for retten

fol 237b

fremkom og på sin fader Oluf Christensens vegne tilstod... Christen Olufsen sammesteds tilstod... Følle by: Niels Sørensen Rønde tilstod... Rasmus Sørensen ibd tilstod... Søren Torresen sammesteds tilstod... Rasmus Espensen ibd tilstod... Mette Erichsdatter af Kærs mølle fremkom for retten, tilstod på hendes mands Dines Møllers vegne at være skyldig... Hans Hansens enke Karen Erichsdatter af Alling tilstod... hvorefter Oluf Olufsen var tingsvidne beskreven begærende.

** På mons Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne fremkom for retten sr Oluf Olufsen i Århus og æskede den sag i rette contra Niels Erichsen Smed i Grundfør og var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, som sr Hans Rosborg fra Haraldslund her til retten for dom lovligt har ladet indstævne Niels Erichsen Smed af Grundfør angående restans, samt for påboende gård og husets brøstfæld med videre efter ergangen syn og vidne her af retten 11 oktober sidst

fol 238a

hvilken restans og brøstfæld fornemmes at bedrage til penge 113 rdl, og som mons Rosborg ved i rette sættelse har påstået forsikring og caution for ermeldte brøstfæld og restans eller i dets mangel, Niels Smed at have sit fæste forbrudt, da som Niels Erichsen Smed slig forsikring ej har kunnet stille, og samme hans påboende gård findes så aldeles at være forfalden, altså tilfindes han samme sin gårds fæste at have forbrudt, sin restans at betale. Hvis ellers mons Rosborg sig over besætningen efter forordningen fra gården har bemægtiget, bør komme Niels Smed til gode og videre som herlighedsejer sig /ellers med bondeejet at forholde efter KM allernådigste lov. Denne doms bekostning betaler Niels Erichsen Smed med 1½ rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum ut supra.

Tirsdag 15 november 1718
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Jensen, Jens Christensen, Jens Balle, Søren Laursen, Michel Pedersen, Niels Mortensen, Niels Rasmussen og Rasmus Jørgensen alle af True.

** I dag første ting Søren Rasmussen i Brabrand lader oplyse 1 sortbrun stjernet hesteplag i 3 år, som har været hos hans bæster ungefær i 14 dage.

Tirsdag 22 november 1718
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Michel Jensen, Jens Christensen, Jens Balle, Søren Laursen, Jesper Jensen, Michel Pedersen, Jacob Nielsen og Rasmus Nielsen alle af True.

Tirsdag 29 november 1718
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Balle, Jens Christensen, Jens Michelsen, Søren Laursen, Niels Nielsen, Niels Rasmussen og Jacob Nielsen alle af True.

Tirsdag 6 december 1718
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Balle, Jens Michelsen, Jens Didrichsen, Johan Nielsen, Jacob Nielsen og Rasmus Nielsen alle af True og Anders Madsen af Viby.

fol 238b

Tirsdag 13 december 1718
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Christensen, Michel Jensen, Jens Balle, Niels Rasmussen, Niels Nielsen, Jacob Nielsen og Laurs Sørensen alle af True.

** Niels Jensen boende i Ingerslev i dag hans første ting, han oplyste en bærbrun hesteplag, 3 år gammel, som skåret lidet af hårene neden under i rumpen, som har været der i seks uger, og har været på foder hos ham siden afvigte onsdag.

Tirsdag 20 december 1718
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Balle, Søren Laursen, Jens Christensen, Niels Nielsen, ung Jens Christensen, Søren Michelsen og Rasmus Nielsen alle af True.

** I dag andet ting, Niels Jensen i Ingerslev oplyste en brun hesteplag, 3 år gammel, som har været der i seks á 7 uger, lidet hår skåren under af rumpen.

** Peder Bonde i Lisbjerg på Rasmus Knudsens vegne af Terp i dag første ting, han oplyste tvende galtpolte, en hvid og en rød, mærket på det venstre øre, som har været der siden sidstafvigte Mikkelitider.

** Dernæst blev udmeldt stokkemænd retten til førstkommende påske at betjene, nemlig Peder Balle, Laurs Andersen og Mogens Erichsen i Yderup, Søren Christensen, Rasmus Casted, Jens Erichsen, Rasmus Trige og Søren Nielsen Trige, alle af Tilst.

Her endes dette gamle år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år, amen, i jesu navn, amen.

ANNO 1719

fol 239a

Tirsdag 10 januar 1719
Holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren Jens Mørch i Viby, Friderich Rubertsen i Holme, tingskriver, og 8 tinghørere, nemlig Peder Balle, Laurs Andersen og Mogens Erichsen i Yderup, Søren Christensen, Rasmus Casted, Jens Erichsen, Rasmus Trige og Søren Nielsen Trige alle i Tilst.

** I dag andet ting Rasmus Knudsen i Terp oplyste 2 galtpoltsvin, en hvid og en rød, mærket på det venstre øre, som har været der siden Mikkelitider sidst.

** Christen Hansen Hyrde i Holme i dag første ting han oplyste en hvidspraglet galtsvin, som har været hos hans svin en tid lang.

Tirsdag 17 januar 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Erichsen, Rasmus Casted, Søren Trige, Niels Willumsen og Peder Jensen alle af Tilst, Peder Balle, Mogens Erichsen og Laurs Andersen af Yderup.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten på sin svoger Rasmus Knudsen i Terp hans vegne i dag 3. ting, han oplyste 2 galtpoltsvin, en hvid og en rød, mærket et stk af det venstre øre og lidet afskåren på ramperne af hver, og dernæst fremstillede Jens Michelsen af Lisbjerg og Søren Erichsen af Terp, som tilstod ved ed at have besigtiget og vurderet bemeldte 2 svin á stk 3 mk, og berettede Rasmus Knudsen for dem, at samme svin havde våren hos ham siden ungefær 14 dage efter Mikkeli sidst, hvorefter Peder Bonde på sin svogers vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 24 januar 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Casted, Søren Christensen, Rasmus Trige af Tilst, Joen Bendtsen af Yderup, Axel Axelsen og Søren Jensen af Holme og Anders Madsen af Viby.

fol 239b

Tirsdag 31 januar 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Christensen, Erich Jensen og Jens Willumsen af Tilst, Laurs Andersen af Yderup, Axel Axelsen og Søren Jensen af Holme og Anders Madsen i Viby.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sit høje herskabs vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen af Kolt og Niels Olufsen i Constantinsborg markhus, som her til tinget i dag med 8 dages varsel havde hidkaldet Peder Pedersen Kaa af Edslev efter en kaldsmemorial, således lydende. Efter kald og varselsafhjemling fremstod at vidne Anne Pedersdatter tjenende bemeldte Peder Kaa i Edslev, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at nu seneste lørdag var 14 dage, var hun med hendes madfader Peder Kaa i marken i Edslev skov for at hugge sig noget brænde til at hede i en ovn med, da kom Jens Pedersen til dem på ageren udenfor skoven noget derfra, som de havde hugget, og ville pante dem, men Peder Kaa ville ikke lade sig pante, men han holdt øxen i vejret, enten det var imod Jens Pedersen eller bæsterne vidste hun ikke, videre vidste hun ikke. Sagen med videre vidnesførelse opsat i 3 uger.

Tirsdag 7 februar 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Christensen, Jens Willumsen, Erich Jensen og Rasmus Trige alle af Tilst, Axel Axelsen og Søren Jensen af Holme og Joen Bendtsen af Yderup.

Tirsdag 14 februar 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Christensen og Jens Willumsen af Tilst, Jens Michelsen tærsker på Marselisborg, gl Axel og ung Axel Axelsen og Søren Jensen i Holme og Anders Madsen i Viby.

Tirsdag 21 februar 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Joen Bendtsen i Yderup, Søren Jensen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen af Holme, Jens Michelsen, Jens Rasmussen, Peder Jensen og Jens Laursen alle tærskere på Marselisborg.

fol 240a

Tirsdag 28 februar 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Casted, Søren Christensen og Erich Jensen af Tilst, Axel Axelsen, Søren Jensen, Søren Rasmussen og ung Axel Axelsen af Holme og Anders Madsen af Viby.

Tirsdag 7 marts 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Axel Axelsen, Søren Jensen og ung Axel Axelsen af Holme, Jens Michelsen, Jens Rasmussen, Peder Jensen og Jens Laursen alle tærskere på Marselisborg og Anders Madsen i Viby.

Tirsdag 14 marts 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Christensen, Erich Jensen og Rasmus Casted af Tilst, Axel Axelsen, Søren Jensen og ung Axel Axelsen af Holme og Joen Bendtsen af Yding.

Tirsdag 21 marts 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Erichsen og Jens Willumsen i Tilst, Laurs Andersen af Yderup, Jens Laursen tærsker på Marselisborg, Axel Axelsen og ung Axel Axelsen, Søren Jensen i Holme og Anders Madsen i Viby.

Tirsdag 28 marts 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Søren Christensen og Jens Willumsen i Tilst, Axel Axelsen, Søren Jensen og anden Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Michelsen tærsker på Marselisborg og Anders Madsen i Viby.

Tirsdag 4 april 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Christensen og Erich Jensen af Tilst, Joen Bendtsen i Yderup, Axel Axelsen, ung Axel Axelsen, Søren Jensen i Holme og Jens Laursen tærsker på Marselisborg.

** Udmeldt 8 stokkemænd, nemlig Peder Andersen, Morten Pedersen, Niels Andersen, Peder Rasmussen og Laurs Nielsen alle af Tilst, Søren Frandsen, Jens Jensen og Jacob Pedersen af Søften, som retten til næstkommende St Hansdag har at betjene.

Onsdag efter påskehelliget 12 april 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Jensen og Søren

fol 240b

Frandsen i Søften, Peder Andersen, Niels Andersen, Laurs Nielsen og Jens Pedersen alle af Tilst og Peder Frandsen ibd.

Tirsdag 18 april 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Rasmussen, Peder Andersen, Laurs Nielsen, Jens Sørensen og Erich Andersen af Tilst, Jens Jensen og Jacob Pedersen af Søften og Niels Frandsen i Skejby.

** Sr Christen Nielsen borger og indvåner i Århus fremkom for retten på sr Hans Buchtrup sammesteds hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Søren Michelsen af Viby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de som i morgen kommer 14 dage med 8 dages varsel havde hidkaldt her til tinget i dag at møde Jens Pedersen i Ormslev efter en kaldsmemorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene. Til doms erholdelse angående gældsfordring indstævnes efterskrevne, nemlig Jens Pedersen i Ormslev, Peder Påske og Michel Nielsen ibd, Rasmus Jensen i Stautrup, Michel Laursen i Enslev og Niels Mortensen i Viby, samtlige at møde på Marselisborg birketing førstkommende 18 april, saggivelse og i rette sættelse at imodtage med videre, enhver for sig at undgælde, hvis lands lov i slige måder medfører. Århus 5 april 1719, Hans Jensen Buchtrup. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede mænd den største del, de øvrige med deres hustruer i egne personer. Dernæst saggav ermeldte Christen Nielsen på Hans Buchtrups vegne først Michel Laursen i Enslev at være skyldig på sin stiffaders sl Niels Jørgensen, som boede og døde i Enslev, hans vegne 3 rdl, som Michel Laursen, da skifte og deling skete efter ermeldte Niels Jørgensen, vedstod at ville betale, som nærværende lodseddel dateret skiftestedet d. (mlg) udviser. Michel Nielsen i Ormslev for lånte penge og bekomne varer 4 rdl, Jens Pedersen ibd ligeledes for lånte penge og bekomne varer 9 rdl, Rasmus Jensen

fol 241a

i Stautrup, lånte penge og bekomne varer 3 rdl og Niels Mortensen i Viby ligervis at være skyldig 1 rdl. Og som bemeldte personer ofte i mindelighed har været advaret, at de sig med betaling ville indfinde, men har været stedse forgiven, derfor ermeldte Christen Nielsen på sr Buchtrups vegne satte i rette og påstod i kraft af hans maj. allernådigste lov, det indbemeldte mænd enhver for sig bliver tilfunden af retten omrørte fordring at betale med videre, tillige processens omkostning tilstrækkelig, og var dom begærende, hvornæst bemeldte indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men som ingen mødte til genmæle, blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 25 april 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Jensen og Niels Pedersen af Søften, Niels Frandsen i Skejby, Niels Andersen, Jens Sørensen, Peder Andersen, Niels Christensen og Jens Pedersen alle af Tilst.

** Mons Friderich Holst, degn for Kolt og Ormslev menigheder, tillige med Oluf Sørensen, degn sammesteds, begge deres vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Jensen og Peder Rasmussen, begge af Ormslev, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidstævnet Rasmus Pedersen i Stautrup med flere for resterende degnekorn for dom at lide efter restansens formelding, sålydende:
Stautrup, Rasmus Jensen rester for 1718... Rasmus Pedersen... Erich Pedersen... Jens Nielsen... Peder Sørensen...
Enslev: Michel Laursen... Michel Olufsen...
Edslev: Michel Rasmussen og Jens Pedersen Hamborg... Peder Jensen...
Kattrup: Jens Mortensen...
Kolt: Niels Rasmussen, boelsmand... Ove Mortensen...
For tidligere år rester Ove Mortensen i Stautrup... Rasmus Jensen... Enslev: Michel Laursen... Edslev: Peder Jensen... Michel Rasmussen og Jens Hamborg... Rasmus Kaa... for hans barns jordefærd, Jens Sørensen Overballe...

fol 241b

Mogens Hyrde for hans moders jordefærd... og forklarede kaldsmændene, at de talte med de fleste i egen person og de øvrige med deres hustruer. Herimod at svare mødte Rasmus Jensen, Rasmus Pedersen og Erich Pedersen af Stautrup, som gav til kende, det de agtede at gøre bevisligt, at der ej har været given mere degnekorn af den store gård i Stautrup end 3 skp årlig og af Erich Pedersen 2 skp, i fald dommeren ville behage at opsætte sagen en 14 dage, de øvrige indstævnede blev påråbt, men ingen mødte. Dernæst producerede bemeldte hans tillige med Oluf Sørensens egenhændige underskrevne indlæg af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Sagen efter begge parters begæring opsat i 14 dage.

Tirsdag 2 maj 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jacob Pedersen i Søften, Niels Frandsen i Skejby, Morten Pedersen, Peder Jensen, Jens Madsen, Peder Nielsen og Laurs Nielsen alle af Tilst.

** Sr Christen Nielsen i Århus mødte på sr Hans Buchtrups vegne sammested og æskede den sag i rette contra Michel Laursen i Enslev med flere for gæld og var efter forrige i rette sættelse i dag 14 dage dom begærende. De indstævnede blev 3 gange lydelig påråbt, men ingen gensvar skete. Da eftersom sr Hans Jensen Buchtrup af Århus her til retten lovligt har ladet indstævne en del mænd her i birket, nemlig Michel Laursen i Enslev, Jens Pedersen, Peder Påske, Michel Nielsen alle af Ormslev, Rasmus Jensen i Stautrup og Niels Mortensen i Viby, samtlige for gældsfordring, efter en her i retten indgiven specifikation på enhver /med videre saggivelse og derpå fulgt i rette sættelse, og som ingen af bemeldte indstævnede personer har mødt, enten at fragå eller tilstå noget af samme krav, dog sagen i dets betragtning i nogle uger har været i opsættelse/ altså tilfindes enhver for sig at indestå og betale, hvis de her i så måder

fol 242a

søges for, alt inden 15 dage eller lide ved nam udi deres gods og midler, hvor det findes, samtlige og denne doms bekostning at erstatte med to rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 9 maj 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Rasmussen, Laurs Nielsen, Peder Andersen, Jens Sørensen og Jens Madsen alle af Tilst, Jens Jensen og Jacob Pedersen i Søften og Niels Frandsen i Skejby.

** Mons Hans Rosborg fra Haraldslund fremkom for retten på landsoldat Niels Ødums vegne efter KM ordre og befaling og i rette lagde en skriftlig stævning med begæring samme måtte vorde læst og herefter i akten indført. Herimod at protestere fremkom for retten sr Peder Winding fra Viborg på den indstævnede Thomas Blichfeld fra Amdrup hans vegne og foregav i anledning af det afhjemlede varsel, udi hvilket Blichfeld inciteres, ej alene for sigtelse og saggivelse, men endog for vidner og andre lovmål, da for at oplyse denne respektive ret, at sagen Blichfeld søges for er alt over sin fatalia efter loven, hvilken melder at hvo som vil sigte og saggive, han skal gøre det på fersk fod, og gerningen Blichfeld tiltales for er passeret 12 februar 1718, så formodede Vinding, at såsom Blichfeld ved Galten-Houlbjerg Vester Lisbjerg herreders ting 9 marts 1718 har gjort sin sigtelse imod Niels Sørensen Ødum, hvilken samme sigtelse bemeldte Niels Sørensen selv har været overværende og tilstod så at være, alt efter Blichfelds beskyldnings og protokollens udvisning, hvilke ord findes af Niels Sørensen selv indført udi akten af bemeldte herredsting udstedt pag. 25. Des årsag Winding samme akt her i retten producerede med begæring, Thomas Blichfelds sigtelse, som fra pag. 18-24 findes indført, tillige med Niels Sørensens tilståelse derpå måtte vorde oplæst, såvidt med rød kridt findes indseglet. Ydermere for at bevise at den anden, som har været i håndgerning med bemeldte Niels Sørensen, og derfor bedst var vidende om den passage, som de øvede mod Thomas Blichfeld, begærede Winding

fol 242b

Niels Nielsens tilståelse på pag. 50 udi samme akt indført, hvilken Winding og begærede oplæst og påskreven, at Blichfelds sigtelse med begge gerningsmændenes tilståelse her i retten er oplæst, i hvilken anledning Winding påstod, ingen sigtelse eller saggivelse mod Blichfeld blev tilladt, skulle mons Rosborg have i sinde at føre nogle vidner, enten om den forøvende passage imod Blichfeld eller også om ord, som nu er langt over år og dag siden, da såsom det er imod lovens pag 112... så påstod Winding intet blev tilladt at vorde ført, men det indførte varsel magtesløst at vorde kendt. Endnu på den indstævnede mons Casper Tørrings vegne, som her for retten er til stede, indførte bemeldte Winding, at han erklærede sig, dette forum ikke at være hans værneting, men såsom han er en studiosus, henskød han sig til det grevelige forum og formodede, ingen dom imod ham her blev afsagt, des årsag han var i formening, ingen lovmål her mod ham blev tilladt at føres. Rosborg advarede mons Winding, at disse procedurer, som i dag er ført, intet vedkommer denne ret, men overretten, og der at illustreres, siden denne ret har intet videre i sagen at foretage eller pådømme, end vidner og sigtelse med videre efter kaldets indhold at forhøre, enten så dommen er for gammel eller for ung, vedkommer overretten og dem i sagen efter de til i dag her for retten fremviste KM allernådigste befalinger skal dømme, og var Hans Rosborg begærende, sagen til i dag 8 dage blev tagen i opsættelse. Winding refererede sig til sit forrige indførte og ydermere gav til svar, at han ikke så meget disputerede dommen at være for gammel, som sagen han agter at føre vidner om er for gammel og over sin i fatalia efter loven, og derfor udbad han sig dommerens retsindige kendelse, om noget i sagen må føres eller ej. Retten herpå erklærede, at som mons Rosborg procedurer et KM allernådigst beneficia paupertatis på Niels Ødums vegne af Grundfør og derpå påfulgte stiftbefalingsmandens anordning til mons Rosborg samme Niels Ødums sag at udføre, da som Rosborg fremviser landstingsstævning, sagen at være didstævnet, og det ikkun angår vidners førelse om øvede gerninger, så vides ej rettere at kende, end vidnerne må komme til forhør. Så blev sagen efter

fol 243a

begæring opsat i 8 dage.

** Sr Friderich Holst og Oluf Sørensen degne til Ormslev og Kolt sogne mødte for retten efter opsættelse i dag 14 dage og begærede den sag i rette contra de Stautrup mænd for resterende degnekorn efter derom indførte restans. Herimod at svare mødte Erich Pedersen, Peder Sørensen, Jens Nielsen og Rasmus Pedersen af Stautrup og indgav deres skriftlige egenhændig underskrevne indlæg, som de begærede læst, påskreven og i akten indført. Friderich Holst refererede sig til sit forrige indgivne og var dom begærende. Sagen opsat i 8 dage.

** Jens Mørch i Viby, birkedommer ved Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig andrager Hans Rosborg på landsoldat Niels Ødums vegne og efter kongelig allernådigste ordre og befaling skal være forårsaget at føre vidner og andre bevisligheder, sigtelse, saggivelse, beskyldninger, attester, beskikkelsesvidner og al anden lovmål, som af sagen kan dependere, angående det slagsmål, Thomas Blichfeld har begyndt og endt på Niels Ødum forleden 12 februar 1718 mellem Randers og Amdrup, da citanten kørte for bemeldte Blichfeld, og derover for at frelse sit liv haver Niels Ødum gjort modværge og med det samme tilføjet Thomas Blichfeld sårmål, som han der selv var årsag i klammeriet, og for at befris for Niels Ødums prætentioner formeret sag over den uskyldige på lovstridig måde og gjort den anhængig, da Niels Ødum allerførst var enroulleret, og den siden forfulgt udi hans fraværelse uden provinsen efter KM allernådigste marchordre og befaling, og endelig bragt det såvidt, at dom over Niels Ødum er afsagt, da han atter var kommen til landet, uden hans videnskab og på så lovstridig forhold, at sagen (forhen ?? således derunder at besvære) haver tid efter anden snart i seksten uger og derover været under opsættelse og anden utilstedelige forhold, som med den sag er passeret. Thi stævnes Thomas Blichfeld i Amdrup, som sagen angår, og selv har forfulgt, at møde på Marselisborg birketing førstkommende 9, 16, 23 og 31 maj, 6 og 13 juni for vidner, beskikkelsesvidner

fol 243b

sigtelse og saggivelse, attester og anden lovmål, hver tingdag udi alle poster, og som vidnerne comparerer til at påhøre og til spørgsmål at besvare. For processens skyld stævnes madam sl Niels Nielsens enke på Amdrup, enken i Ølstvadhus, hendes datter og tjenestepige, enhver med lavværge, som tilforn i sagen har vundet, tillige med præceptoren i Grundfør præstegård mons Casper, hans utilbørlige og lovstridige vidne i sagen at forsvare eller derfor efter loven lide som ved bør, med alle andre vidner, som i sagen har efter loven vundet, og vil Hans Rosborg derom på KM vegne til soldatens forsvar forhverve et lovligt tingsvidne. Datum Viby 24 april 1719, LS Ao 1719 25 april har vi underskrevne Peder Laursen og Laurs Thomasen lovligt forkyndt denne stævning udi Amdrup for sr Thomas Blichfeld og enken madam sl Niels Nielsens, talte med Jacob Kudsk og leverede ham kopi deraf, og lovede på deres vegne at ville være os stævningen gestandig. Samme dag forkyndt for præceptoren mons Casper i Grundfør præstegård og talte med ham selv, hvilket er sandfærdigt, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Frands FTS Thomasen (navn), Peder Laursen.

Tirsdag 16 maj 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Rasmussen, Laurs Nielsen, Niels Andersen, Peder Andersen og Jens Sørensen alle af Tilst, Jens Jensen, Jacob Pedersen og Hans Nielsen af Søften.

** På mons Hans Rosborgs vegne fra Haraldslund mødte sr Jens Nielsen fra Rugård og begærede den sag contra Thomas Blichfeld fra Amdrup måtte opstå med vidners førelse i 14 dage, som og blev consenteret.

** Mons Friderich Holst tillige Oluf Sørensen, degne til Kolt og Ormslev sogne, mødte for retten og æskede den sag i rette contra de Stautrup mænd med flere for resterende degnekorn og anden skyldig gæld, og var dom begærende, som og blev afsagt og herefter skal vorde indført.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sit høje herskabs vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Rasmussen af Ingerslev og Mogens Rasmussen af Kolt, som her til tinget i dag med 8 dages varsel haver hidkaldt af Tiset, Kolt

fol 244a

og Ormslev sogne, en del bønder hans velb. herskab tilhørende for hvis restans, de kan være skyldig til hans herskab efter restansens videre formelding, som herefter skal vorde indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del af mændene selv, en del deres hustruer og folk, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Ligeledes fremstillede Niels Erichsen af Hasle og Niels Sørensen af Brabrand, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de og med 8 dages varsel til i dag at møde havde kaldt velb. hr Charisius bønder udi True, Vejlby, Trige, Søften og Ølsted, samtlige for restans og dom derefter at lide, og forklarede kaldsmændene, at de talte med nogen hvert sted. Dernæst producerede Peder Jensen en af ham underskreven, igennemdragen og forseglet restans af denne dags dato, som han begærede for retten måtte læses, påskrives og i akten indføre, og som den største del af de indstævnede ikke mødte, lod han med i rette sættelse bero til hvad tid, dommeren behager sagen at optage. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** No 20, 24 skl. Restans på hvis Constantinsborg underliggende bønder til mit velb. herskab Christian Charisius af gammel restans, landgilde, lånekorn og deslige, item andet, skyldig bliver fra 1 maj 1718 og til 1 maj 1719.
Ormslev: Jens Poulsen... Jens Kattrup... Michel Nielsen... Jens Pedersen... Peder Andersen... Jens Sparre... Thøger Pedersen... Jørgen Skov... Jens Loft... Michel Danielsen... Jens Juel... Niels Laursen... Christian Jacobsen...
Åbo: Poul Føvling...

fol 244b

Peder Vesten...
Kattrup: Willum Sørensen... Søren Bødker... Jens Mortensen...
Bering: Jens Pedersen og Peder Jensen...
Enslev: Michel Laursen... Michel Olufsen... Hans Sørensen... Jens Nielsen...
Edslev: Peder Andersen... Peder Jensen... Michel Rasmussen... Jens Pedersen... Søren Andersen... Rasmus Pedersen...
Lemming: Rasmus Sørensen... Søren Rasmussen... Niels Jacobsen... Niels Rasmussen...
Stautrup: Erich Pedersen... Peder Sørensen... Mogens Ovesen... Rasmus Jensen...
Tander: Niels Jensen... Morten Rasmussen...
Ingerslev: Mads Rasmussen... Jens Sønderskov... Søren Rasmussen... Niels Jensen... Michel Jensen... Jens Rasmussen... Daniel Pedersen... Hans Hansen... Rasmus Thomasen... Rasmus Kold...
Mustrup: Niels Jensen...
Battrup: Niels Jensen...
True: Morten Pedersen...
Vejlby: Søren Smed... Søren Bach...
Trige: Rasmus Knudsen... Rasmus Nielsen...
Søften: Jens Smed...

fol 245a

Søren Jensen... Michel Rasmussen...
Ølsted: Niels Poulsens enke... (vedgik af hendes søn Jens Nielsen)
Constantinsborg 16 maj 1719, P. Jensen

** Da eftersom degnene for Ormslev og Kolt sogne her til retten lovligt har ladet indstævne Rasmus Pedersen, Rasmus Jensen, Peder Sørensen, Erich Pedersen, Jens Nielsen og Ove Mortensen, alle af Stautrup, Michel Laursen og Michel Olufsen af Enslev, Michel Rasmussen, Jens Hamborg, Rasmus Kaa, Jens Overballe, Mogens Hyrde og Peder Jensen af Edslev, Jens Mortensen i Kattrup og Niels Rasmussen i Kolt, samtlige for resterende degnekorn, som de til degnene Oluf Sørensen for 1717 og forrige åringer foruden en del for tjente og lånte penge, som de til ham skal skyldig være /samt og foruden hvis de for 1718 af korn har ladet restere, som begge degnene er participeret udi efter indleverede restans og saggivelsens formelding med videre, og som ingen af de indstævnede har villet er mødt, noget hertil at svare, undtagen Rasmus Pedersen, Erich Pedersen, Peder Sørensen og Jens Nielsen af Stautrup, hvilke der ved eget underskrevet indlæg af 9 maj sidst erbyder nu og herefter årlig at betale, hvis de her søges for /med vilkår degnene det vil lade affordre og annamme med kongens mål, som de er tilforbunden, da i anledning af samme erbydelse tilfindes de, såvel som alle de andre, der ikke har agtet nødig noget hertil at svare, at betale årlig de prætenderende skæpper korn, såvel som det resterende efter hvert års kapitelstakst, samt de vedkommende deres skyldige gæld, alt inden 15 dage, eller lide ved nam efter loven, som ved bør, så betales og dommens bekostning af de indstævnede med tre rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum anno, die et loco ut supra.

** No 18, 6 skl. Ædle og velvise hr birkedommer sr Jens Mørch, som vi underskrevne højligen imod vores vilje har været forårsaget her til tinget i dag 8 dage næstforleden at lade indstævne en del mænd i Kolt sogn formedelst

fol 245b

de indesidder, eller imod loven tilbageholder det korn, som de os pro-office skal give, og altid tilfører /undtagen Peder Jensen i Edslev for en 6 år har afkortet 1 skp/ i forrige åringer til degnen udgivet har, men nu efter mange erindringer ej alene fra os, men endog fra det velb. herskab på Constatinsborg ikke har villet betale for sidstafvigte år, hvis de til os med rette burde yde og levere, hvorover vi som en stor pension til Århus skole årligen er ansat for at udgive, meget er fornærmet, og næppelig formedelst disse foreskrevne mænd vil afkorte os nu det, som de dog i forrige åringer altid har givet, kan bekomme så meget, som skolen af os skal have og prætendere. I den henseende sætter vi nu i rette på bemeldte resterende, om de ikke pligtige er og bør efter lovens anden bog... at betale os for det næstafvigte år 1718 og Peder Jensen i Edslev især for 6 år, hver år 1 skp har afkortet, ligesom de i forrige åringer udgivet har, hvilket de ikke kan fragå eller nægte, jo at være lige så meget, som vi nu hos dem fordrer, og derfor tjenstligst formoder, den retsindinge domme denne vores påstand bifalder og tilfinder de resterende at betale vores retmæssige fordring samt den forårsagende processes bekostning at erstatte, og reserverer vi os her foruden vores rettighed for denne og andre i sognet i fremtiden efter allegerede lovens art. (mlg) at påstå, og ved lovlig medfart indsøge, og er derpå overalt den velvise dommers skønsomhed og bifald forventende. Forblivende ædle og velvise hr birkedommerens ærbødige tjener, Ormslev 25 april 1719, Oluf Sørensen Hovedstrup, Fr. Holst.

** No 18, 6 skl. Vi fire mænd af Stautrup, nemlig Erich Pedersen, Peder Sørensen og Jens Nielsen og Rasmus Pedersen, som er interesseserede i denne proces, svarer, såsom vi har godvilligen givet Oluf Degn en halv skæppe byg mere end hans ret, som er gangen af arilds tid, og den ny degn vil nu have det til et hævd, da lover vi nu her for retten i dag at vi vil give dem det endnu for trættens skyld, når de eller han vil hente det efter gl sædvanemål med en lovlig skæppe og ikke

fol 246a

med en løb, som han gjorde forgangen, men fordi de er så politiske, da skal vi kvitte ham så meget af i øvrigt årlig er given, begærende at dette vort korte indlæg må her i dag for retten læses og påskrives og i dommen indføres. Datum Stautrup 9 maj, Erich Pedersen, Peder Sørensen, JNS, RPSP.

Tirsdag 23 maj 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Andersen, Peder Andersen, Morten Pedersen, Laurs Nielsen og Jens Pedersen alle af Tilst, Niels Pedersen og Hans Nielsen af Søften og Axel Axelsen af Holme.

Onsdag efter pinsehelliget 31 maj 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Andersen, Peder Rasmussen, Niels Andersen, Morten Pedersen og Niels Christensen alle af Tilst, Jacob Pedersen i Søften, Axel Axelsen i Holme og Niels Frandsen i Skejby.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og æskede den sag i rette på mons Rosborgs vegne contra Thomas Blichfeld fra Amdrup og begærede endnu sagen efter stævnemålet opsat i 8 dage, som og blev bevilliget.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra de indstævnede Constantinsborg bønder og tjenere for restans, hvilken restans her for retten i dag såvel som 16 maj blev oplæst, men ingen i dag efter 3 ganges påråbelse er mødt her for retten, noget derimod at svare, hvorfor Peder Jensen satte i rette og formente, om ikke jo enhver for sig pligtig er og bør, hvis de i så måder søges for til hans velb. herskab eller fuldmægtig inden 15 dage at betale tillige med denne processes omkostning, eller derfor at lide nam efter loven, hvorpå Peder Jensen var dommerens kendelse og en lovforsvarlig dom begærende. Opsat i 8 dage.

Tirsdag 6 juni 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Niels Andersen, Peder Andersen, Laurs Nielsen, Jens Pedersen og Morten Pedersen alle af Tilst, Isak Andersen af Marselisborg markhus, Jacob Pedersen i Søften og Axel Axelsen af Holme.

fol 246b

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten på sit velb. herskabs vegne og æskede den sag i rette, som til i dag til doms var opsat contra velb. hr Charisius' bønder og tjenere for restans, og var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar, og som sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sit høje herskabs vegne her til retten har ladet indstævne en del stamhusets underliggende bønder for restans og gammel gæld, hvilken fordring er vedstået af så mange, som har fundet sig til genmæle, men som en del ej er mødt enten at fragå eller tilstå samme restans, uagtet sagen i nogle uger har været taget i opsættelse, altså tilfindes de enhver for sig at betale efter indleverede specifikation og restansens formelding, hvis de her i så måder søges for og ikke med kvittering eller andet nøjagtigt bevis kan bevise at være betalt, såvel og samtlige denne doms bekostning at erstatte med tre rdl, alt inden 15 dage eller lide ved nam efter loven. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 13 juni 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Rasmussen, Morten Pedersen, Jens Madsen, Peder Jensen og Laurs Nielsen alle af Tilst, Niels Frandsen i Skejby, Jens Jensen og Jacob Pedersen i Søften.

Tirsdag 20 juni 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Rasmussen, Laurs Nielsen, Peder Andersen og Morten Pedersen af Tilst, Jens Jensen, Jacob Pedersen og Hans Nielsen af Søften.

** I dag blev otte stokkemænd, nemlig Jens Smed og Søren Jensen af Søften, Jens Brandt, Mads Nielsen, gl Christen Laursen i Grundfør, Niels Rasmussen, Peder Winther og Peder Thomasen i Spørring retten til førstkommende Mikkeli at betjene.

Tirsdag 27 juni 1719
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig gl Christen Laursen, Jens Brandt og Mads Nielsen af Grundfør, Peder Winther, Niels Rasmussen og Peder Thomasen i Spørring, Jens Smed og Søren Jensen i Søften.

fol 247a

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten på Jens Willumsen i Holme og samtlige pårørendes vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Michelsen og Hans Jensen, begge af Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel til i dag at møde havde hidstævnet Thomas Jensens hustru i Holme efter en kaldsmemorial, sålydende: Albret Christensen Aalum lader hermed stævne og varsel give Eder, Thomas Jensen med hustru Maren Rasmusdatter, med 8 dages kald og varsel at møde til Marselisborg birketing tirsdagen den 27 juni for vidner at påhøre og til spørgsmål at svare, samt dom at lide, angående Eders ublu og æreskændende ord, som I skal have brugt imod Jens Willumsens hus, såvel ham selv som kone og børn, hvorfor I tillige Eders mand Thomas Jensen skal stande til rette efter loven. Til samme ting, tid og sted indstævnes og Rasmus Bundgårds hustru Anne Rasmusdatter med tjenestepige Anne Pedersdatter, så og Maren Nielsdatter og Mette Nielsdatter Eders sandhedsvidne at aflægge om hvis, I udi den sag er vidende. Århus d. 20 juni 1719, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med den største del selv i egen person, og som den indstævnede Maren Rasmusdatter som hovedmand udi sagen ej i dag efter påråbelse mødte, blev sagen med vidners førelse opsat i 8 dage, til hvilken tid bemeldte indstævnede personer blev forelagt at møde. Sagen opsat i 8 dage.

** Forvalteren sr Albret Aalum fremkom for retten og begærede ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige mænd til at syne og sætte skel imellem Christen Mortensen og Jens Willumsen i Holme i deres toftejord med mere dem kan blive forevist, hvortil blev udmeldt Eske Jensen, Peder Simonsen, Morten Nielsen og Niels Rasmussen Vesten af Viby, som på næstkommende torsdag om morgenen klokken 8 slet har at møde i Holme,

fol 247b

samme syn at foretage og således forrette, som de det her for retten i dag 8 dage ved ed kan præstere.

Tirsdag 4 juli 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen og Jens Smed i Søften, Peder Winther, Niels Rasmussen og Peder Thomasen i Spørring, gl Christen Laursen og Peder Frandsen i Grundfør.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og refererede sig til det i dag 8 dage her for retten afhjemlede kald og varsel imellem Jens Willumsen, hans hustru og børn på den ene og Thomas Jensens hustru i Holme på den anden side, hvilket kald og varsel her for retten i dag blev oplæst. Efter dets oplæsning så fremstod for retten Thomas Jensen og hustru Maren Rasmusdatter i Holme og herved igenkaldte alt, hvis de havde påsagt Jens Willumsen, hustru og børn til æresforklejnelse, men alene blev sagt i en optændt vrede og hastighed, og ej anden skel eller rede dertil vidste, end at have hørt sådant af løse folk, som nu det ikke vil eller tør være ordene gestandig, hvorfor Thomas Jensen tillige med hustru begærede, det retten imod dem denne gang måtte blive mild imod deres løfte, som de her offentligt haver gjort, at hverken de eller deres nogensinde herefter skulle oprippe så ubesindige ord, men mere herefter bepligtet dem på en venlig og skikkelig omgængelse som andre kristelige folk, hvilket alt confererer deres egen velfærd, og hvis anderledes skulle befindes, da denne sag såvel som hvis sådant kunne efterfølge at stå dem åbent for og lide efter loven, hvormed forvalteren samt Jens Willumsen for sit hus var fornøjet, når en kendelse til de fattige blev erlagt, som og skete, at Thomas Jensen udlovede at betale til de fattige penge fire mk, så og denne processes bekostning, hvorpå de rakte hinanden hånd for og blev således venlig og vel forligt, hvorpå tingsvidne blev udstedt.

fol 248a

Tirsdag 11 juli 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Nielsen, Christen Laursen og Jens Brandt af Grundfør, Jens Smed og Søren Jensen af Søften og Poul Stoffer af Spørring, Axel Axelsen i Holme.

** Christen Mortensen i Holme fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Michelsen og Rasmus Jensen Bundgård, begge boende i Holme, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med lovligt 8 dages varsel havde indkaldt til i dag at møde Jens Willumsen og hans søn Mads Jensen i Holme for vidnesførelse efter en kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført. Så først at vidne fremstod Peder Nielsen Skåning i Holme, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at for ungefær en 23 år siden beboede han den gård, Jens Willumsen nu bebor, hvilken gård Jens Willumsen for ham oplod, og da foreviste Jens Willumsen ham skel imellem Christen Mortensens og hans toftejord, og da stod der gærde lige fra Jens Willumsens nordre hjørne af hans staldhus og ned til præstens have, hvoraf vidnet skulle lukke fra sit hushjørne, som meldt er, og til en sjellerod, som stod i balken imellem bemeldte 2 toftejorder, hvilken balk eller havested på de tider var ungefær tre alen bred, men nu er gærdet flyttet, og balken i den øvre ende oppløjet ungefær 1½ alen ind til Christen Mortensens side. Ydermere vant, at ved den vestre side af samme hus stod en liden esk, som Christen Mortensen formodede tilhørte og stod i hans toft, hvilken nu er indhegnet i Jens Willumsens have, men når gærdet derom er flyttet, vidste vidnet ikke. Videre vidste han ikke. Laurs Mortensen Bundgård i Holme vant med oprakte fingre og ed efter loven, at ungefær for en 18 år siden boede han på bemeldte Jens Willumsens gård, og da lukkede han gærdet på det sted imellem Jens Willumsens og Christen Mortensens toftejord, som Peder Skåning før ham vundet haver, og ellers det øvrige i alle ord og meninger om balkens fornærmelse og afpløjning samt eskens

fol 248b

indhegning fra Christen Mortensens have er i al sandhed, som omvundet er. Mads Jensen mødte og tilspurgte vidnerne, hvor nær Christen Mortensens formand omvundne tid pløjede til huset, når han pløjede sit kåljord. Dertil vidnerne svarede, at Christen Mortensens formand pløjede på de tider det nærmeste til huset, han kunne, huset uden skade, og på de tider var der intet jord bagved huset, Jens Willumsens gård tilhørende. Videre vidste de ikke. Rasmus Rasmussen i Holme vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han var født der i byen og nu var 70 år gammel, og aldrig har hørt, der har våren given last eller klage på førend nu, de før kunne tække og kline Jens Willumsens hus, når fornøden gjordes, og ingen slige rum har hørt tale om at skulle have der. Derforuden vant om gærdestedet, som gårdens forrige beboer vundet har. Hans Jensen i Holme vant, at i 31 år havde det våren imellem bemeldte toftejord, som Rasmus Rasmussen før ham vundet haver, hvorefter Christen Mortensen var tingsvidne begærende.

** Memorial for kaldsmændene, otte dages kald og varsel gives Eder, Jens Rasmussen Willumsen, tillige med Eders søn Mads Jensen i Holme til Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage førstkommende, vidnesbyrd at påhøre og til spørgsmål at svare angående gærdestedet imellem Eders og min påboende gårdes tilliggende toftejorder, hvor I først ved afpløjning har fornærmet skellet imellem os, og siden understået Eder at sætte og lukke gærde påny, mig til fortræd og skade på det sted, som ikke af alders tid tilforn været haver, hvilket jeg ved lovfaste vidner vil formene at få bevist, slig Eders ulovlige medfart. Herom til samme ting og tid indvarsles Rasmus Rasmussen [og] Hans Jensen i Holme, deres sandhed at vidne og til spørgsmål at svare. I lige måde Peder Skåning og hustru Karen Sørensdatter, Laurs Mortensen Bundgård og hustru Kirsten Andersdatter, som bemeldte Jens Willumsens gård forhen i nogle år har beboet, da han den kvitterede og afstod til ermeldte Peder Skåning, såvel at gøre forklaring, hvorvidt rum imellem samme toftejorder på de tider i værk, som og på hvad måde, det nu forefindes med videre, som af sagen

fol 249a

kan dependere, hvorefter et lovligt tings[vidne] agtes at tages beskreven. Holme d. 4 juli 1719, Christen Mortensen.

Tirsdag 18 juli 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Smed og Søren Jensen i Søften, Jens Ovesen i Skåde, Peder Laursen og Axel Axelsen i Holme, Jens Brandt i Grundfør og Peder Sørensen i Viby.

** For retten fremkom sr Thomas Blichfeld af Amdrup og var begærende, såsom sr Rosborg fra Haraldslund på Niels Sørensen Ødums vegne i Grundfør ham i dag havde hidstævnet tillige med en stor del vidnespersoner, blandt hvilke var mons Casper Tørring af Grundfør præstegård og Jacob Sørensen af Amdrup, som begge efter samme kald var tilstede, og sr Rosborg dog udeblev, så til fornøden påanke over slig Rosborgs omgang begærede Blichfeld ham af retten beskrevet måtte meddeles, hvad som efter det stævnemål af samme sags indhold sidste 9 maj her ved retten lod afhjemle blev handlet, så og at Blichfeld såvel i dag som forrige tingdage havde mødt her omsonst, hvilket alt Blichfeld beskreven var begærende.

Tirsdag 25 juli 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Smed og Mads Sørensen af Søften, Axel Axelsen og Peder Laursen af Holme, Rasmus Sivertsen og Peder Sørensen af Viby og Jens Ovesen i Skåde.

Tirsdag 1 august 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Smed og Søren Jensen i Søften, Jens Ovesen i Skåde, Peder Sørensen og Rasmus Sivertsen i Viby, Axel Axelsen og Peder Laursen i Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og efter en til ham af de Holme sognemænd, så mange som sorterer under friherskabet, indgiven begæring forlangende synsmænds opkrævelse til bemeldte Holme sogns kornmarker, som skal findes dette år i slet tilstand, hvortil blev af retten udnævnt Hans Simonsen, Niels Vesten, Jens Sørensen og Willum Andersen af Viby, samme synsforretning at foretage i morgen klokken 6 á 7 slet og det at forrette således, som de det ved ed her for retten i dag 8 dage med en god samvittighed kan præstere.

fol 249b

Tirsdag 8 august 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Mads Sørensen og Laurs Andersen af Søften, Axel Axelsen i Holme, Peder Sørensen og Rasmus Sivertsen i Viby, Hans Simonsen og Willum Andersen ibd.

** Sr Hans Rosborg fra Haraldslund for retten fremkom på landsoldat Niels Ødums vegne efter KM ordre og befaling og i rette lagde en skriftlig stævning udstedt fra denne ret 24 juli sidst med begæring, samme måtte vorde læst og i akten indført, og sagen begæret opsat til i dag 8 dage. Sr Otte Galten fra Norringgård på sin fætter, den indstævnede Thomas Blichfelds vegne mødte, og som han af sr Hans Rosborgs på hans bonde Niels Sørensen Ødums vegne i retten producerede stævnemål måtte fornemme, hans tanke var at føre contravidner imod de forhen af Thomas Blichfeld førte vidner, ville han tjenstligst formode, dommeren fandt for ret, alle de at måtte indstævnes, som forhen i sagen har vundet, for contravidner at påhøre, som muligt skal være sr Rosborgs tanker, og som Galten ej påtvivler at være sr Rosborg uvitterligt, at Thomas Blichfeld ved Viborg byting 1719 24 juli sidst har ladet indstævne Gregers Mortensen, borger og indvåner i Viborg, for at tilstå den forhen givne attest udi sagen, attesteret af hæderlig hr Jørgen Meyer, sognepræst for Ødum menighed, og hæderlig Anders Degn sammesteds. Samme tingsvidne producerede Galten her for retten, retten til oplysning, med tjenstligst begæring, såvidt som var indseglet måtte oplæses, påskrives og ham igen tilstiles, og som hr dommer af samme førte tingsvidne noksom kan erfare, at Gregers Mortensen, borger og indvåner i Viborg, har ved sit værneting ved saligheds ed vedstået sin forhen givne attest, vil Galten formode, retten finder for godt, sr Hans Rosborg ej vorder tilladt at føre contravidner efter dette stævnemål, førend bemeldte Gregers Mortensen lovligt bliver indstævnet, sligt at påhøre, i anledning af lovens pag. 108... Imod sr Galtens lovstridige påstand lod Rosborg efterskrevne indføre /at det ikke er sandfærdigt, Niels Ødum er Rosborgs fæstebonde, men en soldat

fol 250a

under landmilitsen, kaptajn Herbsts kompagni, det bevises med kaptajn Herbsts allerunderdanigste erklæring af 3 december 1718 og KM allernådigste brev af 23 dito, som allerede er fremvist for at igendrive slige usandfærdige angivelser. 2. som sr Galten påstår kaldet af ingen kraft, fordi en bissekræmmer af Viborg 24 juli sidst har vundet, eller at sige confirmeret det bænkebrev ved Hadbjerg herredsting er produceret, ser dommeren ikke får nogen bifald, eftersom hans udstedte stævning i samme sag er af samme dato, som beviser den påståede lovstridighed så længe, da ingen vidner var ført, og i hvor vel det er ufornøden at bruge flere instanser derimod eller at låne af en akt til at forsvare en anden med, beviste Hans Rosborg med en akt af 14 september 1718 fra Galten herredsting, at mons Blichfeld har ført vidner i denne sag contra imod bissekræmmeren, hvilke vidner imod bissekræmmerens vidne, som ses af.. Deslige bevises med en akt udstedt fra bemeldte Galten herredsting 12 og 26 juli sidst at Hans Rosborg på landsoldatens vegne har ført 2 vidnesbyrd, navnlig Peder Laursen og Niels Rasmussen, begge af Grundfør, som ligeledes har vundet og derpå erbuden ed at gøre, ganske contrarie imod den bissekræmmer, som ikke heller er stævnet imod denne bissekræmmers vidne, men til overflod er de 2 mænd, hr Jørgen Meyer i Ødum og degnen sammesteds stævnet, eftersom de bissekræmmerens vidne har attesteret, da som samme producerede tingsvidne fælder sig selv efter loven, og ingen dommer til nogen efterretning eller bevis, så længe det er bevist, at andre vidner er forhørt og afført, ganske stridige imod dette vidne og derfor ustævnet, foruden at stævningen her fra retten er udstedt, førend dette vidne er ført eller den samme dag, så har sr Galten i sin påstand ingen bifald af loven, og var Hans Rosborg sagen begærende opsat til i dag 8 dage, og det producerede tingsvidne fra Viborg byting i akten indført. Dette sr Rosborgs indførte agtede Otte Galten unødig at besvare, siden det var allermest snak uden bevis, at Niels Sørensen Ødum har beboet sr Rosborgs gård i Grundfør og svaret skatter deraf, som kunne godtgøres og med hans faders tilståelse bevises.

fol 250b

Det andet af sr Rosborgs indførte syntes Galten ikke denne protest vedkom. For resten refererede Otte Galten sig til sin forrige påstand, og som han med tingsvidne har bevist, at Gregers Mortensen 24 juli sidstafvigte har ved Viborg byting bekræftet sit forhen aflagte vidne om Niels Sørensen Ødum og Niels Nielsen Sellings forhold imod bemeldte Blichfeld 12 februar 1718 sidst efter derom udgangen stævning af 8 juli med dens lovlige forkyndelse og påskrift. Samme tingsvidne er endnu usvækket, så Galten endnu som tilforn refererede sig til lovens pag. 108... med formodning, intet efter dette stævnemål bliver af Rosborg ført, førend Gregers Mortensen derfor lovligt bliver stævnet, og som Rosborg prætenderer, sr Blichfelds tingsvidne i retten at indføres, vil Galten ej formode, dommeren finder for ret, da det alene er produceret retten dennesinde til oplysning, og som Blichfeld ikke kunne vide sig nogen dag fri for Rosborgs stævnemål, behøvede han sit tingsvidne at bruge på andre steder, blev derfor i det håb, det ham igen strax af retten med påskrift blev udleveret. Rosborg imod sr Galtens indførte var beføjet at igentage de ord, som han siger /at Rosborgs vidner og tingsvidner er magtesløse, eller unyttige/ indtil sålænge, kræmmeren derfor vorder kaldet, hvor imod Rosborg ikke disputerer, men lader sr Galten sin mening ubeskåret, og til dommerens skønsomhed, som i sagen skal kende og dømme, hvorvidt og hvorledes disse tvende tingsvidner skal anses, så må det dog være Galten kendt, at Hans Rosborg fører de akter, som siden under processen for nolo passerer. Det producerede tingsvidne af Viborg byting, som i retten er læst, har retten ikke magt til at udlevere, førend det er protokolleret, eftersom intet bør læses og påskrives, uden det også i akten indføres. Retten gav herpå til afsked, eftersom sr Hans Rosborg her til retten har ladet indstævne mons Thomas Blichfeld fra Amdrup for vidner at påhøre efter stævnemålets indhold /da som af sr Galten fra Norringgård/ fremlægges et tingsvidne udstedt af

fol 251a

Viborg byting 24 juli sidst, hvoraf personer der udi at have vundet, hvilke ikke for disse contravidner findes indstævnet, og derfor i anledning af lovens pag 109... henfalder dette varsel til nærmere lovligt stævnemål sker, hvad sig ellers dette ermeldte tingsvidne af Viborg byting 24 juli sidst angår, dets kraft og valeur lader jeg ankomme på vedkommende dommers kendelse. Hvorefter Hans Rosborg var tingsvidne begærende, hvortil blev leveret 8 skl til dets beskrivelse.

** Jens Mørch i Viby, birkedommer ved Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig andrager Hans Rosborg på landsoldat Niels Ødums vegne, skal være forårsaget at føre vidner og andre bevisligheder, sigtelse og saggivelse, beskyldninger, attester, beskikkelsesvidner og al anden lovmål i hvad navn, det er eller nævnes kan og af sagen dependerer angående det slagsmål, Thomas Blichfeld har begyndt og endt på Niels Ødum forleden 12 februar 1718 mellem Randers og Amdrup, da citanten kørte for bemeldte Blichfeld, og for at frelse sit liv har Niels Ødum gjort modværge og ved det samme tilføjet Thomas Blichfeld sårmål, som han, der selv var årsag til klammeriet, og for at befris for Niels Ødums tiltale formeret sag over den uskyldige på lovstridig måde og gjort den anhængig, da Niels Ødum var bleven enroulleret, og den siden forfulgt udi hans fraværelse uden provinsen efter KM allernådigste marchordre, og endelig bragt det så vidt, at dom over Niels Ødum er afsagt, da han atter var kommen til landet, hemmeligt uden soldatens videnskab, og efter det kald og varsel, som var udstedt før hans bortmarch og afhjemlet, da han var borte (for des nærmere derunder at besvare), har tid efter anden, snart i seksten uger og derover, været under opsættelse og anden utilladelige forhold, som ved den sag er passeret. Derom at vidne, og på andre vidner at høre, og især spørgsmål at tilsvare, som tilforn har vundet, stævnes Kirsten Simonsdatter i Ølstvadshus med sine tjenestefolk, Dorthe Nielsdatter og Bodil Nielsdatter ibd, først at confirmere Eders forrige vidne, og siden at tilstå eller benægte det vidne, hæderlig Casper Tørring af Grundfør, en mand

fol 251b

af Randers kaldte sig Johan Farrøe, samt kudsken fra Amdrup Jacob Sørensen, som efter Eders munde ved Galten herredsting 13 april 1718, uden specialvarsel til Eder derfor, har aflagt vidne og af indhold, at I tilforn ved Galten herredsting enten det er 2, 9 eller 16 marts ?? vundet ikke om, og samme Eders vidne løjet og vundet usandt og mod det, de på Eder nu vidner. Nok hæderlig hr Oluf Willadsen af Grundfør, hæderlig Casper Tørring ibd, Ingeborg Friis, Søren Ladefoged og Jacob Kudsk af Amdrup, hæderlig hr Jørgen Meyer og degnen Anders Wærn af Ødum, Søren Nielsen med søn Søren Sørensen og tjenestekarl Anders Sørensen, Joen Sørensen tjenende enken, Jens Knudsen Rasmussen, alle af fornævnte Ødum, Niels Nielsens hustru Anne Christensdatter, Anders Nielsens hustru Edel Olufsdatter og ung Niels Nielsen af Selling, Niels Kochs hustru Maren Sørensdatter, tjenestekarl Søren Knudsen, Søren Molbo Hyrde, Jens Jensens karl, Jens Nielsen Væver, alle af Tåstrup, Niels Rasmussens kone i Spørring Maren Sørensdatter og Rasmus Elgårds karl Laurs i Røved tillige med de 4 synsmænd af Tåstrup Jens Koch, Jens Snedker, Simon Koch og Jens Willadsen, som urettelig efter andens lovstridige vidne afhjemlede synsforretningen og ganske forført fra Eders sandhed, item balberer Johan Farrøe af Randers, hvorom I samtlige skal vidne ved bemeldte birketing førstkommende 8, 15, 22, 29 august, 5 og 12 september, ligesom det kan komme enhver tilpas, som under dette forum ikke sorterer. Til samme tider og ting, om noget Eder skulle anrøre angående Niels Ødums udsigende om sagen ved Galten herredsting, stævnes de otte mænd, som da retten betjente, nemlig Søren Nielsen Stald, Simon Knudsen, Jens Jensen, Søren Laursen, Peder Rasmussen, Poul Andersen og Jens Madsen af Hadbjerg. I lige måde til besagte tider og tingdage stævnes madam sl Niels Nielsens enke på Amdrup med lavværge, Cathrine Hansdatter, som sagen først har rejst, tillige med Thomas Blichfeld, som den har forfulgt, at møde ved min anfortroede ret forbemeldte tingdage at høre disse bevisligheder mod Eder, som påberåbes og meldt er, og ligesom vidner, beskikkelsesvidner, attester, sigtelse, benægtelse og anden lovmål mod Eder kan vorde fremført, da I ved min anfortroede ret skal vederfares

fol 252a

det, som loven tillader. Datum Viby 24 juli 1719. Ao 1719 25 juli har vi underskrevne begge indvånere i Randers lovligt forkyndt foregående rettens stævning for kirurg Johan Farrøe her ibd udi egen påhør til hus og bopæl, hvilket vi testerer med vores egne hænders underskrift, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Randers ut supra, Samuel Lilburger, Jens Rasmussen Møller. Denne stævning er mig lovligt forkyndt, O. Willadsen. Denne stævning er mig lovligt forkyndt, Casper Tørring. Ao 1719 25 juli har vi underskrevne lovligt forkyndt denne stævning for alle og enhver, som indbemeldt er, og den ikke har påskreven eller af andre er forkyndt, og talte med en del dem selv og nogle deres koner og folk, samt heraf leveret kopi på Amdrup, hvilket således er sandfærdigt, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Grundfør mølle ut supra, Niels Hornborg, Niels NRS Rasmussen (navn).

Tirsdag 15 august 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Sørensen og Rasmus Sivertsen i Viby, Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Axel Axelsen i Holme, Mads Sørensen og Laurs Andersen i Søften.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på Jens Lofts vegne af Ormslev og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Mogens Rasmussen af Kolt og Søren Andersen af Edslev, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidstævnet Peder Nielsen tjenende Peder Kaa og Helvig Jensdatter tjenende Niels Leth i Skejby efter en kaldsmemorial, sålydende: Jens Christensen Loft i Ormslev på egne, hustru og søns vegne lader Peder Nielsen tjenende Peder Kaa og Helvig Jensdatter tjenende Niels Leth, begge i Skejby, hermed lovligt 14 dages kald og varsel give til Marselisborg birketing at møde førstkommende 15 august for vidner og attester at anhøre og spørgsmål at tilsvare angående Eders voldelige overfald og skældsord, I skal have begået imod dem sidstafvigte 22 juli udi Ormslev enge med videre, som af samme sag kan dependere. Til at vidne kaldes med lige varsel til ermeldte tid og ting hyrden Søren N. i Åbo og hyrden Christian Jacobsen med hustru Kirsten Andersdatter i Ormslev, deres sandhed herom at udsige, alt under Eders faldsmål efter loven, hvorefter et lovligt tingsvidne agter at erhverves.

fol 252b

De indstævnede personer blev af retten påråbt, men ingen til genmæle sig indfandt, hvorfor Peder Jensen med vidnesførelse lod bero til i dag 14 dage.

Tirsdag 22 august 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Sørensen, Rasmus Sivertsen i Viby, Jens Smed og Søren Jensen i Søften, Jens Ovesen og Jens Laursen i Skåde og Axel Axelsen i Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremlagde et skriftligt instrument påtegnet af deres excellence hr stiftbefalingsmand von Plessens fuldmægtig mons Ditlev Eggers dateret Marselisborg 3 august 1719, hvilket for retten blev læst, påskrevet og lyder som følger herefter indført på pag. (mlg).

Tirsdag 29 august 1719
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen og Jens Laursen af Skåde, Jens Smed, Søren Jensen i Søften, Rasmus Sivertsen, Peder Sørensen i Viby og Axel Axelsen i Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og begærede, at ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd til at syne og besigtige de 2 afbrændte steder i Viby, hans høje excellence Gyldenløve tilhørende, som i dag 8 dage af ulykkelig hændelse ganske blev forbrændt og opbrændt, hvortil af retten blev udmeldt Hans Jensen, Søren Andersen, Christen Mortensen og Rasmus Bundgård alle boende i Holme, som på næstkommende torsdag bemeldte afbrændte steder har at tage i øjesyn og således syne og besigtige, hvad tilstand bemeldte afbrændte steder nu i befindes, som de i dag 8 dage her for retten ved ed kan bekræfte.

** No 20, F4, 24 skl. Deres excellence velb hr etatsråd og stiftbefalingsmand von Plessen, af hosfølgende memorial ville deres excell. højgunstigst fornemme, hvorledes jeg efter friherskabet Marselisborgs bønder deres begæring blev forårsaget at tage syn på deres kornmarkers slette tilstand, som desværre er alt for sandfærdigt, alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse, til hvilken ende jeg dette allerydmygst ville have insinueret hr stiftbefalingsmanden, om de højgunstigst til samme forretning nogen ville beordre at bivåne samme synsforretning. Jeg forbliver i underdanig respekt, deres excellence højædle og velb. hr etats-

fol 253a

råd og stiftbefalingsmand, deres allerydmygste tjener A. Aalum, Marselisborg 3 august 1719. Foreskrevne er mig på deres excell. hr stiftbefalingsmandens vegne og udi hans absens lovligt forkyndt, test. Ditlev Eggers, Århus 4 august 1719.

** No 20, F4, 24 skl. Ædle hr forvalter sr Albret Aalum, som vi underskrevne fattige mænd /samtlige udi Holme sogn beboende/ deres høje excellence Gyldenløves underliggende bønder og tjenere til friherskabet Marselisborg, er herved højnødvendig årsaget på egne og interessenters vegne ydmygeligst at tilkendegive hr forvalter den elendige og slette tilstand, vi fattige mennesker er geråden udi med misvækst dette år på vores kornsæd, og i synderlighed vårsæden, formedelst den store påkommende og langvarige hede og brynde, som kontinuerligt vedholder, så det ikke synes for os anderledes, end vi jo med hustruer og børn må geråde udi elendig armod og tilstand, i fald det højbårne og nådige herskab /næst gud og kongen/ ikke vil være os behjælpelige i dette år med nogen afkortning på skatter og landgilde. Rugsæden, gudskelov, er nogenledes på strået, men nu på en 8 á 10 dage på mange steder og agre snart bedrevet, byggen og havren er så bedrevet af solens tynge og hede, at på de fleste agre og jorder næppe skal kunne avles stort kornet igen, og på somme steder intet opgroet, og somme steder slet bortgået, så der på mange stykker jord aldrig kan bæres mejd? til nogen mands nytte. Høbjærgningen dette år hos os har været på de fleste steder så slet, at hvor vi tilforn har kunnet bjerge 3 á 4 læs hø, har vi næppe fået et læs, og for at gøre slig vores angivende bevisligt /som dog hr forvalter noksom er bevidst/ til den ende er vi herved højydmygst begærende, han ville være af den store godhed og forunde os nogle upartiske mænd til at syne og besigtige ermeldte vores kornsæd, dens slette tilstand, som kan bære vidne om, hvorledes og på hvad måde, vi dermed er faren, og siden deres forretning ved tinget ved ed at præstere, alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse, som vi underdanigst lever i det faste håb, deres høje excellence dog i nåde ser til vi fattige menneskers nød og trang, som og ydmygeligst vil formode, hr forvalter på vores vegne ville højbemeldte høje og nådige herskabet ved første lejlighed oversende, for at få nådigst fortrøstning og resolution, den gode gud vil dem igen sligt rigeligen belønne, beder om forladelse for vores

fol 253b

dristighed, som næst bedst ønske altid bliver hr forvalters pligtskyldige og ydmygste tjenere, på egne og samtlige interessenters vegne. Søren Michelsen, Jens Nielsen, Rasmus Rasmussen, Søren Pedersen, Holme 29 juli 1719.

** No 20, F4, 20 skl. Ao 1719 d. 17, 18 og 19 august var vi underskrevne efter udmeldelse af retten ved Marselisborg birketing d. 15 august sidst for at syne og besigtige efterskrevne kornmarker, først Holme og Skåde marker, hvorledes væksten derpå befandtes af vårsæden, og begyndte vi først på Holme bygmark, Skovmarken kaldet, hvor udi var sået både byg og havre, og befandtes da byggen på adskillige steder så slet, at ikke vil kan ventes sæden igen, mens på en del steder såsom kan agtes til den halve part, var det noget bedre. Havren, som befandtes i samme mark, var og den meste del meget slet og ikke ventes nogen forbedring, formedelst den hårde og uforanderlige tørke, som dette år er indfalden, så vi med al sandhed kan vidne, at på de fleste steder næppelig kan avles sæden. Hvis havre deri er sået er temmelig stakket som og tyndt. Dernæst blev Skåde mark efterset, allerførst bygmarken, hvorunder er sået en stor del havre, hvilket af begge slags er meget slet,fornemmelig Skovmarken, hvoraf over den halve del er aldeles borttørret, således at ikke halv sæd kan ventes, ja på de fleste steder intet er at høste. Det øvrige af byg og havre, som ikke vel er den halve part, befandtes lidet bedre, og den meste del meget tyndt og stakket. Ligeledes var vi på Brabrand, True, Yderup og Tilst marker for at efterse, hvorledes vårsæden der befandtes, da kan vi med al sandfærdighed sige, at både byg og havremarkerne i bemeldte sogne var så slet, at når sæden overalt er fratagen, da vil det blive bekymmerligt for at få så meget, som enhver til sin fattige husholdning kan behøve, langt mere hvoraf KM udgifter, som i disse tider er store, skal fra komme, ja det vil blive elendigt for foder til hvis besætning af kvæg og bæster, som enhver højnødvendigt til avlingens fortsættelse behøver. Ølsted, Søften, Lisbjerg, Terp og Skejby marker befandtes sæden således, at på Ølsted mark, hvor vi først synede, var rugsæden og havresæden nogenledes på væksten, men kornet ganske svag og skollen, bygsæden er så ringe, at på den største del kan ikke avles sæden igen, dog lidet ved byen er noget bedre, så der kan avles

fol 254a

dobbelt sæd igen. Søften bymark er af samme beskaffenhed med rugsæden som Ølsted mark, og den halve havresæd, den anden halve part kan ikke avles uden sæden igen. Bygsæden er så ringe, at der er nogle store fald jord, som ej nogen grøde er at høste på, den øvrige bygsæd kan ej avles mere end nap sæden igen. Skejby mark er rugsæden og havresæden nogenledes ved grøde til foder, men ganske skollen og fordærvet af brynd på kornet, bygsæden er så ringe, at de 2 parter af deres bygsæd ej kan avles videre end sæden igen, den 3. part er noget bedre og kan avles dobbelt sæden. Lisbjerg sogn og bys marker er rugsæden så ringe, at vi ej kunne synes, at der kan avles uden nap sæden igen, havresæden er nogenledes på strået, men ganske skollen og fordærvet i toppen, bygsæden er så ringe, at der ej kan avles igen, undtagen nogle få tønder land ved byen, som kunne være et par tønder til hver gård, som er noget bedre. Dog overalt på indbemeldte marker vil byggen med bare hænder ruskes og opluges, de ringe strå og vipper derpå at findes, om noget deraf ellers skal bringes til huse, hvilken stor elendighed af misvækst sig har tildraget af den langvarige tørke og solens brynde, som overalt her i distriktet er påkommen, således at ingen regn er falden siden pinselørdag og til dato, som er 12 uger, og har forårsaget denne store misvækst ej alene overalt på friherskabet Marselisborgs underliggende gods, men endog for flere i samme egn, som nok ligeledes bliver klagelig andraget, hvilket ermeldte syn og besigtigelse vi med vores sandheds ed hermed bekræfter, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Datum Lisbjerg ut supra, Hans Simonsen, Niels Vesten, Jens Sørensen, Willum Andersen, Peder Olufsen, Michel Nielsen, Espen Madsen, Simon Erichsen, Anders Jensen, Frands Christensen, Niels Nielsen, Jens Pedersen, Rasmus Knudsen, Niels Pedersen Mollerup, Niels Snedker, Anders Rasmussen.

Tirsdag 5 september 1719
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Sørensen, Rasmus Sivertsen, Peder Pedersen Skrædder af Viby, Søren Jensen, Jens Smed i Søften, Jens Ovesen i Skåde og Axel Axelsen i Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremlagde en skriftlig memorial og kaldseddel til deres excellence hr etatsråd og stiftbefalingsmand von Plessen anlangende

fol 254b

den ulykkelige ildebrand, som optændtes udi Viby tirsdagen 22 august sidst, hvilken han begærede her for retten måtte vorde læst, påskreven og i akten indført, lydende således, hvornæst da fremstod birkedommeren til Marselisborg birketing sr Jens Lauridsen Mørch i Viby, som med bedrøvelse og vemod tilkendegav, at i dag 14 dage, som var 22 august, formiddagen klokken ungefær 11 slet, da han var her ved retten at forrette sit dommerembede, påkom en ulykkelig ildebrand i hyrdens hus i bemeldte Viby, som antændte et andet gadehus næst ved hans gård, hvilket hus der anstak birkedommerens gård med slig en usigelig ild, som var forskrækkelig til at se, da alle folk var i marken ved deres byghøst, så vel som birkefogedens egne folk, der var ude at samle rivelse, efter at han dagen tilforn havde fået alt sit korn ind, undtagen rivelse og nogle få kærve på tvende agre, som forøger skaden og sorgen desto mere, og hans kone alene hjemme i gården med 2 små umyndige børn, med hvilke hun af ilden med stor livsfare undkom, og som ingen kom til hjælp, førend stuehuset stod i fuld brand, og en del deraf faldet, blev lidet reddet /som var en seng, et skab, et bord, nogle stole og få gangklæder/, det øvrige i de andre stuer og kammer samt alt linned med hvis som var i bryggers, køkken, kælder og på loftet med korn og fætalje gik desværre alt ulykkelig med. I de andre huse var aldeles intet at redde, for de var alle fulde af hø og korn og strax med ilden bespændt, hvorover han med hustru og små uopfødte børn er geråden i allerstørste armod og elendighed, i henseende at han gården 1710 så godt som øde havde antaget og nu mest alt af nyt opbygget, og bestod samme gårds bygning af 57 fag eller bindinger hus, som nu alle ligger i aske, hvilken ulykke desværre ramte og præsten, hans nabo, og bonden Peder Simonsen, hans genbo. Om dets vished fremstillede forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum for det første 4 her af retten udmeldte synsmænd, som de afbrændte gårdes pladser havde taget i øjesyn /birkedommerens gård af hartkorn

fol 255a

ny matrikel 6 tdr 4 skp, som han af det høje herskab havde pro officio fri for hoveri og landgilde, men selv svarede alle kgl allernådigste contributioner ordinarie og extraordinarie. Andet fæstebonden Peder Simonsens gård bestående af hartkorn 7 tdr 4 skp og forklarede synsmændene, at de efter udmeldelse her af retten i dag 8 dage, fornævnte Peder Simonsen, som her selv og til stede var for retten, kunne ikke med mindre vemodighed beklage den ham påfaldne og ulykkelige hændelse, som han uden videre her at lade indføre, lader bero på syn og vidner deres nærmere udsigende. Og nu fremstod efterskrevne synsmænd, nemlig Christen Mortensen, Hans Jensen, Søren Andersen og Rasmus Jensen alle boende i Holme, som efter udmeldelse i dag 8 [dage] vant, at de havde taget i øjesyn bemeldte afbrændte steder i Viby, og allerførst efterså birkedommerens nu øde gårdsplads, som tilforn havde bestået af istrade eller stuehus 24 fag, stald og fæhus 14 fag, ladehus 17 fag foruden det østre hus i gården 6 fag , tilsammen 57 fag. Dernæst efterså Peder Simonsens gårdsplads, hvorpå kendelig tilforn havde bestået af istrade 26 fag, ladehuset 12 fag, stald og fæhus 10 fag, tilsammen 48 fag, endnu en husmand, Anders Jensen, hans plads, som havde bestået af 16 fag, hvilke alle 3 bemeldte steder foruden præstegården, som måtte nyde samme ulykkelige skæbne så aldeles ved den påfaldende og ulykkelige ildebrand nu ligger i aske og ikke findes noget af tømmer, som kan tjene til et løsholt eller noget som kan være gavnligt til nogen brug, ja endnu med største vemodighed måtte anse de steder, hvor det indavlede hø og korn aldeles var opbrændt, som tillige med gårdene var lagt i aske, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Ligeledes fremstod vidnespersoner, navnlig Hans Simonsen, Jens Amdi, Niels Vesten og Rasmus Rasmussen, alle boende i Viby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at de tirsdag 22 august sidst, som de var i marken med hustruer og børn for at ruske og nøje indsamle hvis gud i dette år havde beskænket, og var så små på vesten, at det ikke kunne høstes, hørte de byens klokke ringe om dagen ved 11 slet, hvorpå de forføjede dem strax til byen, og var da hyrdehuset i fuld brand, hvor ilden først opstod. Ligervis husmanden Anders Jensens hus aldeles bespændt af ilden tillige med gærdet, som gik fra hans hus og nær til birkedommereens gård, så i hvorvel der blev gjort al flid med at nedrive

fol 255b

gærderne af de få folk, som da tilstede var, kom vinden dog så heftig ildebranden til hjælp, at birkedommerens gård overalt blev bespændt så hastig, at ingen kunne blive nær ved ilden for at redde enten huse eller korn, undtagen lidet indbo af en stue, og var det næppe at birkefogedens hustru med 2 små børn med deres helbred kunne undkomme, hvilket han selv med jammer, da han fra sit embede ved tinget hjemkom, måtte anse og ej værdig selv at indkomme at redde eller bjærge noget lidet eller stort, videre end som meldt er, og var skaden desto større, at han dagen tilforn havde fået alt sit korn indavlet, undtagen nogle få kærve og noget rivelse, som hans egne folk samme tid, ulykken påkom, var i marken at tilhobesamle, og ingen af dem hjemkom, førend gården stod i fuld brand, hvorfor alt medgik både i indhuse og udhuse af hø og korn, så han ej har allerringeste enten for sig, folk eller kreaturer, men synes at må imod denne hårde vinter forlade stedet øde, som han med stor bekostning, flid og møje mestens alt påny har opbygget, og efter at samme gård var i brand, blev præstegården på samme og i lige hast antændt således, at den inden en times forløb antændte Peder Simonsens gård, som var meget nær ved liggende, så at han slet intet beholdt uden lidet byg, som den tid stod i marken. Hvis ellers han havde af indbo samt andet som til en bondes avlings fortsættelse behøves, blev intet reddet, ja end ikke en kærv af hans hele rug- og havresæd, langt mindre af hans indavlede hø, så det vil se bekymmerligt ud for ham såvel som de andre i dette vinter fornemmelig at få noget til de kreaturer, som højnødvendig til avlingens fortsættelse behøves, helst som i dette år i denne egn formedelst mangel af regn er indfalden så stor misvækst, at den ene ven ikke kan hjælpe den anden. Anlangende den fattige husmand Anders Jensen, da var han med hustru og børn i marken, mens hans hus brændte, og derfor såvel som alle de andre ikke fik så meget reddet, som de kunne give deres folk til deres middagsmåltid. I hvor vel 16 mand endnu af Viby var til stede, som kunne vidne det samme, så agtede forvalteren unødig flere vidner derom at føre, alene var tingsvidne begærende.

** No 18, F4, 6 skl. Deres excellence velb. hr etatsråd og stiftbefalingsmand von Plessen,

fol 256a

det bedrøvelige tilfælde, som sig tildrog udi Viby hos herskabet Marselisborgs underliggende sidstafvigte 22 august, med den ulykkelige ildebrand, som aldeles i aske på 2 timers tid fortærede 2 hans høje excellences gårde, som var beboet af birkedommeren og sognefogeden, tillige et hus /foruden hyrdehuset, hvorfra ulykken kom/ forårsager mig på højbemeldte min nådige herres vegne at insinuere denne citation for deres excellence om de højgunstigst ville beordre nogen på deres vegne, som kunne være til stede, når syn dertil bliver tagen, som sker torsdagen 31 august, og næste tindagen derefter, som er 5 september, bliver afhjemlet, samt andre vidner ført, alt til et lovskikket tingsvidnes forhvervelse, i hvilken jammerlig tilstand bemeldte steder med tilhørende indavlet korn nu befindes. Jeg bliver i ydmygste underdanighed deres excellence hr etatsråd og stiftbefalingsmands allerydmygste tjener A. Aalum. Århus 23 august 1719. At dette udi absens af hr stiftbefalingsmand von Plessen er mig lovligt forkyndt, det testerere jeg herved, og ej videre derved har at erindre, end at man med vemodighed og ynksomhed beklager den store ulykke, der for øje ses i det, at alting som indbemeldt er, er udi hast af ilden fortæret. Århus ut supra, Ditlev Eggers.

Tirsdag 12 september 1719
Den dag udi dommersted Anders Rasmussen udi Søften og Jørgen Sørensen udi Holme i skrivers sted i deres lovlige forfald. Stokkemænd, nemlig Jens Nielsen udi Søften, Peder Sørensen og Rasmus Sivertsen begge af Viby, Jens Ovesen, Christen Ottesen og Jens Laursen alle af Skåde og Axel Axelsen af Holme.

** Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten på sin broders hr Niels Hansen Heyde, sognepræst til Viby og Tiset sogne, hans vegne, og fremstillede tvende kaldsmænd, Rasmus Jensen og Mogens Pedersen, begge af Viby, som vant ved ed og oprakte fingre efter loven, at de til i dag haver indkaldt en del af Viby mænd, nemlig Hans Simonsen, Willum Andersen, Niels Vesten og Jens Sørensen, for at aflægge deres vidne, hvorledes passerede næstafvigte 22 august, da ildsvåden var udi Viby, og hvorledes præstegården med mere blev afbrændt. Nok vant bemeldte

fol 256b

kaldsmænd, hvorledes de og efter en skriftlig kaldsseddel under præstens hånd af 28 august 1719 ligeledes har hidkaldt hyrden udi Viby, Jens Rasmussen, og hans hustru, af hvis hyrdehus og uagtsomhed samme ildebrand er rejst, med mere alt efter kaldsedlens formelding, som for retten blev læst, påskreven og lyder som herefter følger. Og nu fremstillede sig for retten de indstævnede 4 vidnespersoner af Viby, så vel og tvende præstens karle Søren Rasmussen og Christen Pedersen, for hvilke vidnespersoner eden af lovbogen blev oplæst med formaning til enhver af dem deres sandhed at udsige, og alt hvis om ildebranden er bevidst, og ej videre, [end] de med en god samvittighed kan bekræfte. Så fremstod nu her for retten Hans Simonsen af Viby, som ved ed og oprakte fingre efter loven vant sin sandhed at ville vidne, og derpå vant, at i dag 3 uger, som var 22 august, ungefær ved elleve slet, da han og mestens alle bymændene var i marken ved deres byghøst, hørte han Viby klokke ringe, og imidlertid så han røg i Viby, og strax han kom løbende hjem, så han hyrdehuset brænde, i fuld brand, og tog ilden strax på et andet hus næst ved, hvor udi boede en husmand Anders Jensen, og da ilden der og tog overhånd, og da samme hus faldt, faldt det over til birkedommerens gård og begyndte der at brænde, men formedelst der var alene ham og en eller to til, kunne de ikke redde det, men ilden fik videre overhånd og begyndte strax i birkedommerens gård, og endskønt der samledes en hob folk hjem af marken, kunne de dog ingen redning gøre, såsom alting var tørt, og hø og korn var kommen i huse, og da birkedommerens gård ganske blev bespændt, alle 4 husene, så var der ingen redning for præstegården, som lå digt op til, tog ilden fat på præstens ladehus, hvor ilden gik omkring på begge sider og bespandt hele præstegården, og som der alting ligesåvel var tørt på tag og tømmer, og hans hø og korn var

fol 257a

i huse, blev den hele præstegård og al præstens indavlede korn så vel som hans hø og tørv, så og andet gammelt korn og al deres fetalje ganske af ilden blev opbrændt, så at af den hele præstegårds bygning, som består af fire lange radehuse foruden og en korsstue og et andet hus udi baggården ikke blev reddet så meget træ som kan bruges til et løsholt eller beholdt så meget fetalje, som præsten og hans folk kunne bruge til et måltid af øl eller mad, fik endelig reddet noget af deres sengeklæder og tøjkister, nogle små borde og et lidet skab, med hvis der udi var, så og lidet kobber og tin, men blev dog mangfoldige af hans bohave rent opbrændt, beholdt hverken plov eller harve eller ringeste seletøj til hestene, uden alene et seletøj, som på præstens heste, da han samme tid var udi Århus, og strax præsten kom kørende hjem, lå al præstegården i brand på jorden, såvel som hø og korn, og ilden ydermere tog fat på en gård tilligger tvært for præstegården, og opbrændte dermed, så at ildebranden ej påstod længere end halvanden stunde i det allerhøjeste, førend alting lå i aske, og de trende gårde og 2 huse, og udsagde vidnet, at præstegården var både indbygget og velbygget. Nok fremstod for retten at vidne de indstævnede Willum Andersen, Niels Vesten og Jens Sørensen, alle af Viby, som ligeledes vant ved ed og oprakte fingre efter loven deres sandhed at ville vidne, og derpå vant at dem i alle måder er bevidst og at have set tilgå og passere med samme ildebrand og med præstegården, som Hans Simonsen før dem vundet haver. Ydermere fremstod for retten præstens karle, Søren Rasmussen avlskarl og Christen Pedersen, andenkarl, som ligeledes vant ved ed og oprakte fingre

fol 257b

efter loven sin sandhed at ville vidne, og derpå vant i alle måder at have set og være vitterligt, at være tilgåen, som Hans Simonsen, Willum Andersen, Niels Vesten og Jens Sørensen før dem vundet haver, og ydermere vant, at præstegården var en velindbygget og bebygget gård, som udi alt var 84 fag huse, hvoraf ikke blev reddet så meget træ, hvoraf kunne gøres et briketbånd, og var præstens avl altsammen indhøstet og ført i hus, undtagen et fald byg, som var det ringeste af hans hele gårds avl, hvilket tillige med præstens tiende af rug, ærter og havre, så og andet gammelt korn af rug, malt, byg og havre såvel og hans tørv og hø, altsammen blev opbrændt og lagt i aske, og ej beholdt så meget fetalje, som kunne bruges til et måltid, foruden anden meget godt, som blev af ilden fortæret, og endskønt herom kunne føres mange flere vidner, så holdt Peder Hansen for disse forindførte vidnesbyrd at være alt nok, og have givet god oplysning, hvorledes i denne vemodige tilstand er tilgået, da præsten hr Niels Hansen forbemeldte dag 22 august klokken halvgåen ti kørte fra sit hus til Århus, og ej blev tilbage uden hans kone og tvende piger, såsom alle hans andre folk var i marken, og klokken et kvarter til tolv efter hastig bud kom hjem, da der af hans hele gårds bygning ej stod en eneste stolpe tilbage, som jo med anden guds velsignelse var lagt i aske. Hyrden Jens Rasmussen af Viby og hans kone blev påråbt, om de noget herimod havde sige. Hyrden Jens Rasmussen mødte selv personligt, at han intet kunne sige her imod, enten på sin egen eller sin kones vegne kunne sige noget herimod, at det jo således er tilgåen, og var så Peder Hansen på sin broders vegne herefter tingsvidne in duplo begærende, at må beskrives, som også af retten blev bevilliget og udstedt.

** No 18, 6 skl. Eftersom den gode og almægtige gud næstafvigte 22 august om formiddagstide har hjem-

fol 258a

søgt mig, underskrevne Niels Hansen Heyde, sognepræst udi Viby, idet at min indkøbte præstegård tillige med tvende hans høje excellence Gyldenløves gårde, samt tvende huse ved denne skadelige ildebrand ganske blev afbrændt, da ikke alene min præstegård ganske og aldeles blev nedlagt i aske, så at der af fire lange rader bygninger ikke blev en eneste stolpe tilbage eller et stykke træ, deraf beholden til nogen nytte, men endog al mit indavlede hø, korn af rug, byg, ærter og havre, undtagen et fald byg, som var det allerringeste af min avling og ikke var indkommen i hus, ligeledes og med min indkomne tienderug, ærter og havre, foruden andet gammel korn af rug, mel, byg, malt og havre, og den største del af min bohave, som ligeledes af ilden ganske blev fortæret, så jeg højnødvendig er forårsaget, det for min allernådigste konge og herre allerunderdanigst at andrage, og derfor beføjet at lade føre et lovligt tingsvidne ved Marselisborg birketing førstkommende 12 september. Imidlertid insinueres dette allerydmygst for deres excellence velb. hr etatsråd og stiftbefalingsmand von Plessen, eller udi hans absens, hans fuldmægtig udi Århus sr Ditlev Eggers, om han til samme tid og sted vil lade nogen være nærværende eller hertil vil have noget at sige. Endelig indkaldes hyrden af Viby Jens Rasmussen og hans kone Johanne Sørensdatter, af hvis iboende hyrdehus og deres uagtsomhed, samme ildebrand først er oprejst og begyndt, for til bemeldte tid og sted at anhøre, hvad vidner og andet ved retten samme tid kan forefalde og spørgsmål at tilsvare, hvorefter jeg vil begære et lovligt tingsvidne beskreven. Viby 28 august 1719, Niels Hansen Heyde, udi absens af hr stiftbefalingsmand von Plessen er dette mig lovligt forkyndt, hvorved intet videre haves at erindre, end dette at man med vedmodighed og største ynksomhed må beklage den store ulykke, derved for øje ses, i det at alting, som indbemeldt er, er udi hast af ilden fortæret. Århus 29 august 1719, Ditlev Eggers.

Tirsdag 19 september 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Smed og Søren Jensen i Søften, Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Axel Axelsen i Holme, Rasmus Sivertsen og Anders Jensen i Viby.

Tirsdag 26 september 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne

fol 258b

tinghørere, nemlig Jens Nielsen og Søren Jensen i Søften, Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Peder Sørensen af Viby og Axel Axelsen i Holme.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg på Simon Andersen Skrædder i Holme hans vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Hansen og Peder Nielsen, begge boende i Holme, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 14 dage såvel og i dag 8 dage havde hidstævnet Rasmus Rasmussen i Holme og hustru med flere efter en kaldsmemorial, sålydende. Memorial for kaldsmændene. Søren Andersen Skrædder lader hermed 14 dages kald og varsel give Eder, Rasmus Rasmussen, og hustru Kirsten Jensdatter i Holme at møde ved Marselisborg birketing tirsdagen 26 september for vidner at anhøre og til spørgsmål at svare angående et lam, som I skal have Eder tilegnet og Eders tegn derpå sat, nemlig en vidje om halsen, da han dog agter med vidnesbyrd at bevise, det samme lam er ham tilhørende, agter og videre, når tingsvidnet derom er ført, på behørige steder at erhverve dom over hvis ulovlige ord, som er bleven talt af Rasmus Rasmussens hustru Kirsten Jensdatter. Til samme ting, tid og sted indstævnes efterskrevne vidnespersoner, navnlig Søren Andersen, Hans Jensen, hyrden Christen Hansen, Axel Axelsen og hans hustru Maren Jensdatter, alle af Holme, så og Peder Stephansen i Bjødstrup og hans hustru Johanne Rasmusdatter, deres sandhedsvidne at aflægge. Ligeledes med 8 dages varsel indkaldes Søren Lassens hustru Kirsten Jensdatter og Laurs Bundgårds hustru Kirsten Andersdatter i Holme, hvorefter Simon Andersen da for det 1. agter et lovligt tingsvidne at erhverve til nærmere doms erholdelse på behørige steder. Århus 12 september 1719, A. Aalum, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del dem selv og en del deres hustruer og folk. På Rasmus Rasmussens vegne af Holme mødte i retten sr Laurs Friis af Århus,

fol 259a

og som han forefandt et stævnemål udstedt på Simon Andersens vegne mod Rasmus Rasmussen, som er en rytterbonde, så formoder Friis, at herimod burde været indstævnet /efter KM allernådigste befaling om ryttergodset/ hr regimentsskriver som bondens forsvar på kongens vegne, og dertil og erindrede denne respektive ret, at der findes en ekstraordinær kgl. befaling under dato 24 december 1697, hvor udi det behager KM at befale amtmændene, hver i sit distrikt ved regimentsskriver at lade rytterbønder ved processer maintenere. Desforuden allernådigst tillades at rytterbøndernes sager må passere på slet papir, hvoraf ufejlbart ses, det regimentsskriveren er og skal være rytterbondens forsvar, og burde derfor for denne sag vedkommende herimod lovligt være stævnet, varslets gyldighed derfor og ugyldighed remitterer Friis inden videre foretages til dommerens billige påkendelse. Peder Bonde påstod hans givne kald og varsel til Rasmus Rasmussen burde at antages, såsom ej videre andet eller andet end hans fra kronen er hensolgt på offentlig auktion og begærede derfor hans vidner at komme til forhør. Friis blev ved sit forrige og ervartede dommerens kendelse. Retten herpå gav således til afsked, som sr Laurs Friis prokurator af Århus præsenterer sig her for retten til genmæle på Rasmus Rasmussens vegne af Holme imod Simon Skrædder ibd som citant i sagen. Da som samme Rasmus Rasmussen rytterbonde skal være ved sidste KM allernådigst anordnede auktion solgt til hr etatsråd Rathlou og omend samme køb beror på hans majestæts approbation, så erfares dog af sr Friises foregivende, at han er beskikket af stiftsbefalingsmandens fuldmægtig på hans høje herres vegne, bonden at forsvare, altså findes ingen skellighed udi mons Friises påstand, men Simon Skrædder bør stille sine vidner til forhør. Efter alt forindførte fremstod for retten bemeldte Simon Andersen Skrædder og Rasmus Rasmussen, som formedelst gode venners handling blev således venlig og vel forligt om bemeldte lam og dets dependerende, at hvis ord på enten af siderne derom

fol 259b

skal være udsagt til æresforklejnelse, skal herved udi alle optænkelige måder være død og magtesløs, og ikke efterdags at komme dem eller nogen af deres pårørende til præjudice i nogen måder, hvorpå de rakte hinanden hånd for retten. Skulle det ellers hænde sig, at nogen af parterne efterdags om denne materie noget skulle udsige eller påtale, den anden til vanære, skal sagen stå dem åben for, hvorpå Simon Andersen betalte tingsvidnets udfærdigelse, og Rasmus Rasmussen genpart, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

** I dag blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til førstkommende nytår at betjene, nemlig Mathias Hansen, Mogens Møller, Baltzer Hansen og Jens Smed i Grundfør, Jens Sørensen Lyng, Simon Poulsen, Peder Jensen og Jens Sørensen Møller af Spørring.

Tirsdag 3 oktober 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne 8 tinghørere, nemlig Baltzer Hansen, gl Christen Laursen, Mogens Møller og Jens Smed af Grundfør, Jens Sørensen Lyng, Jens Sørensen Møller, Simon Poulsen og Peder Jensen i Spørring.

Tirsdag 10 oktober 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Jens Laursen og Christen Ottesen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Rasmus Olufsen, Peder Sørensen af Viby og Axel Axelsen af Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og erindrede retten, det som de dog forhen var bevist angående det døde menneske, som fandtes død uden for Århus på hans høje excellences grund den 8 oktober sidst, da ang. om samme menneskes sidste vidende producerede forvalteren en attest udgiven af en sergeant Daniel Wrisle og hustru Alhed Due samt Christian Møller og Johanne Breinlev dateret Århus 9 oktober sidst, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst fremstilledes 4 synsmænd, navnlig Hans Simonsen, Niels Vesten, Willum Andersen og Peder Stautrup, alle af Viby, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at de afvigte 8 oktober sidst udi birkedommerens overværelse havde synet og besigtiget indbemeldte

fol 260a

afdøde menneske, som fandtes liggende i forten på hans høje excellences grund næst ved Århus udenfor Brobjergs port, og som de ham nøje efterså, befandtes der slet ingen skade eller sårmål på ham i ringeste måde, men syntes at have våren befængt med en vattersotig sygdom. Videre inkvirerede de på ham i hans klæder og tasker, hvor der dog ikke befandtes i pengemønt uden 2 skl, 1 pibehus og fyrtøj samt et ham meddelt pas dateret Husum 26 maj 1713 under hr major August Ludvig von Enden hans hånd og segl, hvor samme person skal have tjent for kyrassér under det Brochdorffske regiment i to år, ellers barnefødt i København og af navn Conrad Sørensen efter bemeldte passes udvisning. Videre fandtes hos ham en tværsæk, hvor udi var en gl skjorte, 1 par gl strømper, 2 gl halsklude, 1 par andre knæbuxer, var ellers iklædt 1 gl brun vadmelskjole, 1 sejldugstrøje, 1 par gl skindbuxer samt et par vanter på hænderne og en stok udi hånden, hvorpå de samtlige aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvorefter forvalteren var tingsvidne begærende.

** No 18, F4, 6 skl. Ao 1719 23 september kom den karl om aftenen og med navn Conrad, bad om logement klokken 7 om aftenen, og han og bekom, som han og spiste og drak, og jeg spurgte ham, hvor han ville hen. Han sagde, han ville give sig under rytterne, thi han havde intet at holde sig med, thi jeg har ikke mere end 6 skl. Siden gik han til sengs og lå i 3 dage, og han fik øl og mad, så gik han ud i byen, og han sagde, han ville gå til borgmester og bede om forlov, at han måtte gå i byen omkring og bede godtfolk om noget. Den tid han kom igen og kunne ingen forlov få, og siden blev han liggende, til løjtnanten kom til ham, så blev han bange, han skulle blive soldat, og dermed gik han ud 6 oktober og kom den samme dag tilbage igen om aftenen klokken 6, og blev her om natten til 7 oktober. Om middagen gik han her fra byen, thi han ville begive sig til Flensborg til hans broder, som var en sadelmager. Så spurgte min kone ham ad, om

fol 260b

han havde nogen penge hos hans broder, da sagde han, han havde 20 mk lybsk tilgode og nogen gangklæder, men konen sagde, lad os skrive Eders broder til, at I er bleven syg. Han sagde nej, min broder er god nok, men hans kone er en trold, og siden gik han herfra, og så så vi ham inte førend andendagen, han var død. Dette testerer jeg med min kone og en soldaterkone, som ligger her i huset, som er fra det jyske regiment. Århus 9 oktober 1719, Daniel Wrisle, Johanne Alhed Due, Johanne Breinlev, Christian Møller.

Tirsdag 17 oktober 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens og Jens Laursen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Rasmus Olufsen og Peder Sørensen i Viby, Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 24 oktober 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Sørensen, Rasmus Sivertsen og Rasmus Olufsen i Viby, Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Laurs Friis prokurator i Århus fremkom for retten på Michel Rasmussens vegne af Svorbæk og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Christophersen af Nølev og Jens Michelsen af Assedrup, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med lovligt 14 dages og 3 ugers mundtligt kald og varsel at have til i dag 24 så og til 31 oktober her for retten indkaldt Peder Christensen hyrde i Bøgeskov med hustru Kirsten Jensdatter imod vidners udsigende at anhøre og på spørgsmål at svare, alt angående en bøg, som hyrden og hustru skal have udlagt Søren Pedersen og Michel Rasmussen i Svorbæk at have hugget på velb. hr oberst Rantzaus til Rodstenseje hans fortov og skovlod kaldet Skovhovedet på Tvenstrup mark, og hyrden siden sit første udsigende forandret. Imod samme vidner at påhøre indkaldt med lige varsel til samme tid og ting ædle herredsfoged til Hads-Ning herred Christian Jensen i Odder, for processens skyld tilmed lige varsel til velb. hr oberst Rantzau, som meldt er, om de noget

dertil eller imod agter at lade indsige, hvor efter alt da passerer, et lovligt tingsvidne skal erhverves. Til vidnesbyrd i samme sag indkaldt til bemeldte tid og ting efterskrevne Jens Nielsen, Jens Jensen og Jens Sørensen, alle af Tvenstrup, for deres sandhed i sagen at udsige. Dernæst blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som her imod ville have noget at svare, men sig ingen indfandt. Thi fremstillede Friis sine agtende vidner, nemlig Jens Nielsen i Tvenstrup, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at som i går var 14 dage var han tillige med flere i Jens Sørensens hus i Tvenstrup, hvor hyrden fornævnte Peder Christensen ind kom, da kom det i tale om det skovhug, han havde omvundet, som i stævnemålet ommeldt er, da sagde hyrden, han så Søren Pedersen i Svorbæk stod og hug noget ind i en bøg i Skovhovedet, da han gik og gennede på nogle får, men han hverken så han hug bøgen om, eller de læssede den på, ikke heller de kørte den hjem, men sagde, at han havde set, de kløvede noget ved om morgenen og tænkte, det var af den, og ydermere sagde han havde ikke vundet det på ham, dersom han ikke havde slaget ham tilforn. Ydermere på Friises spørgsmål forklarede vidnet, at han hørte hyrden samme tid sige, at han førend han gik til tings at vidne, var inde hos herredsfogeden og fik noget brændevin og klagede derhos, at han var svag i hovedet, når han fik noget brændevin, som sjældent skete. Friis ydermere tilspurgte vidnet, om han ikke hørte, at hyrden tilbød at ville kvitte noget i sin vogterløn for Michel Rasmussen, om han ville lade hans inden Hads herredsting imod ham aflagte vidne være upåstadiget og ikke søge ham derfor, hvortil vidnet svarede, at han hørte hyrden sagde, han ville give en del efter af sin hyrdeløn til Michel Rasmussen, om han ville forliges med ham, for det han havde vundet imod ham, og bad samtlige de hosværende, at de ville bede med ham, at han kunne blive forligt med Michel Rasmussen, så ville han give dem en potte brændevin i lauget, om de kunne forlige sagen. Friis begærede, at dette vidne måtte blive tilsteden, om han videre kunne erindre sig om denne sag. Dernæst for retten frem-

fol 261b

stod Jens Sørensen og Jens Jensen, begge boende i Tvenstrup, som i lige ord og mening vant alt det, som forrige vidne omvundet haver, samt og på spørgsmål det selv samme svarede, og forklarede Jens Sørensen, at dette alt af hyrden i vidnets hus var udtalt, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Friis efter alt dette passerede var tingsvidne begærende. Den indstævnede hyrde mødte og blev af retten tilspurgt, om han herimod havde noget at svare, hvortil han svarede, kunne han ikkun få hans løn for i sommer, var han tilfreds. Endnu blev Friis ved sit forrige og var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Fogeden Søren Clausen fra Vosnæsgård lod i dag lyse efter 2 hopper, 1 sort i 3 år, 1 brun i 4 år.

Tirsdag 31 oktober 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Sørensen, Rasmus Sivertsen og Rasmus Olufsen af Viby, Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Hans Buchtrup i Århus lader lyse efter en stor lysegråbuget so, som har været borte en 8 dages tid.

Tirsdag 7 november 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Rasmus Olufsen, Peder Sørensen af Viby, Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 14 november 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Rasmus Olufsen, Peder Sørensen i Viby, Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 21 november 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen og Jens Laursen i Skåde, Rasmus Sivertsen, Rasmus Olufsen og Peder Sørensen i Viby, Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 28 november 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Peder Sørensen, Rasmus Sivertsen, Rasmus Olufsen i Viby,

fol 262a

Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.

** For retten fremkom mons Johan Snell af Høver og på Frands Jensen rytterbonde af Hørning hans vegne fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jens Berentsen af Fregerslev og Gabriel Tønnesen i Hørning, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de til i dag med 14 dages varsel haver hid i rette stævnet Mads Michelsen i Ravnholt med flere efter en kaldsmemorial, sålydende: Memorial for varselsmændene. Frands Jensen af Hørning lader Eder /Mads Michelsen i Ravnholt og Jens Poulsen i Lemming/ hermed lovligt 8 og 14 dages kald og varsel givet til Marselisborg birketing at møde 28 november og efterfølgende tingdage, tingsvidne og skøde at høre læse, spørgsmål at tilsvare og dom at lide, alt angående Eders ved bemeldte ting aflagte vidne d. 11 oktober 1718 om sl Kirsten Michelsdatters tilfaldne arv i bemeldte Frands Jensens selvejergård, hvor han agter at overbevise Eder enten at have vunden falsk eller at have skødet uhjemlet med videre, sagen vedkommende. Til bemeldte tid og ting indvarsles Søren Jensen Snedker i Århus, om han på hans hustrus vegne hertil agter noget at lade svare, og forklarede kaldsmændene, at de talte med enhver ved hus og bopæl. Efter kald og varselsafhjemling fremstod for retten Mads Michelsen i Ravnholt og Frands Jensen af Hørning, som begge tilstod på lovlig måde at forliges, og faldt da forliget imellem parterne således, Mads Michelsen igenkaldte alt hvis imod Frands Jensen præjudiserligt falde kunne og var vunden af ham her ved retten d. 11 oktober 1718 angående den arvepart, bemeldte Mads Michelsen af Ravnholt har omvunden, som var hans sl søster Kirsten Michelsdatter tilfalden i den gård, Frands Jensen i Hørning påbor, at have givet den til hans søster, Søren Snedkers hustru i Århus, da som han tilforn havde solgt den samme arvepart til fornævnte Frands Jensen mange år tilforn og siden af uagtsomhed og glemsomhed givet den til hans søster bemeldte Søren Jensen

fol 262b

Snedkers hustru i Århus, da om Frands Jensen vil eftergive Mads Michelsen denne sin forseelse, forsikrede han først, at hvis han derom har vunden bemeldte 11 oktober 1718 skal ikke i ringeste præjudicere ham imod hans derpå hafte skøde af Hjelmslev herredsting udstedt d. 10 juli 1702, for det andet lovede han at fornøje sin svoger Søren Jensen Snedker i Århus på hans hustrus vegne + for hvilken kan være tilfalden i samme Frands Jensens gård, så Frands Jensen skal have og nyde samme lod så fri og kravsløs med lige rettighed, som han har de andre skødede lodder efter bemeldte skødes indhold. For det tredje udlovede Mads Michelsen at betale til denne sags omkostning to rdl, tre mark, den indstævnede og indbemeldte Søren Jensen Snedker af Århus var til stede for retten og tilstod, hvis hans svoger Mads Michelsen her for retten i så måder har udsagt, nemlig at han vil tage hans svoger Mads Michelsen god for hvad, hans hustru i Frands Jensens gård kan være tilfalden, så at Frands Jensen samme fri og frank skal beholde, lige så fuldt som han har de andre lodder efter fornævnte skøde, uden hans eller nogen på hans vegne deres tiltale eller genkald i alle måder, med hvilket tilbudt forlig Frands Jensen var i alle måder fornøjet med forindførte og tilbudte forlig for såvidt Mads Michelsens vidne angår, men vil have sig sine prætentioner forbeholden og reserveret til Jens Poulsen i Lemming for hans aflagte vidne her ved retten d. 11 oktober 1718 angående forindførte arveparter og selvejergård med videre, men de øvrige parter blev således, som forindført er, venlig og vel forligt, hvorpå de gav hverandre deres hænder for retten. Derefter Frands Jensen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt, og Mads Michelsen genpart.

fol 263a

Tirsdag 5 december 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde, Peder Sørensen, Rasmus Sivertsen og Rasmus Olufsen i Viby, Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Laurs Friis prokurator i Århus fremkom for retten på stadsmusikant mons Martinus Ræhs sammesteds hans vegne og fremstillede 2 kaldspersoner, navnlig Jens Jørgensen Brun og Joen Christensen Mørch, begge af Århus, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven lovligt 14 dages og 3 ugers mundtligt kald og varsel havde hidkaldt efterskrevne efter en kaldsmemorial, sålydende: Lovligt 14 dages og 3 ugers kald og varsel ankyndiges Eder hermed, Niels Nielsen Ustrup boende i Ustrup by, inden Marselisborg birketing at møde d. 5 og 12 december førstkommende imod breve, vidnesbyrd og al mulig bevis at påhøre, så og på spørgsmål, alt angående hvad indpas i stadsmusikanteren i Århus mons Martinus Ræhs hans profession, tvært imod det ham meddelte kgl. privilegium, I ofte gør, og særlig 5 november i Foldby til bryllup i Peder Sjællandsfarers hus gjort har, derom velbemeldte mons Martinus Ræhs for det første et lovligt tingsvidne over Eder, Niels Nielsen Ustrup, agter at erhverve /til vidnesbyrd i sagen indkaldes med lige varsel til bemeldte tid og ting Christen Christensen Koch udi Århus og Herman Christian i Borum for på i denne sag bevist forklaring at gøre og endelig på spørgsmål at svare. Århus, 21 november 1719, Laurs Friis, og forklarede kaldsmændene, at de havde forkyndt samme memorial for enhvers hus og bopæl og talt med dem selv i egne personer. Efter dets afhjemling fremstod at vidne Herman Christian i Borum, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at 5 november var han tillige med Christen

fol 263b

Christensen Koch af Århus i Foldby efter instrumentistens begæring i Århus for at fornemme, om der var nogen bryllup i byen, samt om de behøvede opvartning af musik. Da de nu did var kommen, fandt de der at være bryllup i Peder Sjællandsfarers hus, og at der opvartede en person, da folkene var til bords, navnlig Niels Nielsen Ustrup af Ustrup, samt så, at han havde sit fad omgående over borde, men hvor mange penge han fik, vidste han ikke. Mons Jens Hvas, fuldmægtig ved Frijsenborg, var ved retten til stede i anledning af spargemang, at hans høje og nådige herskabs bonde Peder Sjællandsfarer i Foldby skulle være stævnet her hid til tinget i dag, som dog fornemmes ikke er sket, må dog fornemme, at det fremførte vidne nævner ham og pålægger ham beskyldning i en og anden tilfælde, bad derfor tjenstligst retten ville ikke tillade noget om Peder Sjællandsfarer eller hvad i hans hus er passeret bliver vunden, eller hans navn i nogen måde vorder nævnt i denne sag. På mons Martinus Ræhs' vegne svarede Friis, han ingen sag agtede at gøre imod Peder Sjællandsfarer eller at føre ham i nogen mulkt eller brøde, men alene den indstævnede Niels Nielsen Ustrup, som var kommen i hans hus, og muligt af gæsterne formået til at opvarte med musik. Christen Christensen Koch af Århus fremstod og vant ved lige svorne ed, at ham lige det samme er bevidst, som forrige vidne vundet har, helst efterdi han var i følge med ham på lige tid og sted og gerne på mester Martinuses vegne havde opvartet, om ikke Niels Ustrup havde været dem i vejen med en fiol, hvorpå de begge aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Fornævnte Niels Nielsen Ustrup blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som her imod ville have at svare, men ingen fremkom, hvorefter Laurs Friis

fol 264a

var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Søren Rasmussen i Holme i dag første ting, han lyste efter en sortstjernet hest, 9 år gl, som er bleven borte for ungefær 3 uger siden.

Tirsdag 12 december 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Sørensen, Rasmus Sivertsen og Rasmus Olufsen i Viby, Jens Ovesen og Jens Laursen i Skåde, Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme.

** I dag andet ting Søren Rasmussen i Holme lyste efter en sortstjernet hest, som er bleven borte for ham ungefær en måned siden.

Tirsdag 19 december 1719
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen, Jens Laursen af Skåde, Peder Sørensen, Rasmus Sivertsen, Rasmus Olufsen af Viby, Axel Axelsen og Søren Jensen af Holme.

** I dag 3 ting Søren Rasmussen rytterbonde i Holme lyste efter en sortstjernet hest med lidet hvidt på den ene bagfod, som ham ulovligt er frakommen for ungefær en fem à 6 uger siden, hvorefter han var lysningstingsvidne begærende.

** Dernæst blev udmeldt 8 stokkemænd retten til førstkommende påske har at betjene, nemlig Christen Madsen, Peder Brandenborg, Niels Justsen, Poul Christensen, Anders Sørensen, Peder Andersen og Hans Nielsen, alle boende i Herst, hvilke har at møde her ved retten næstkommende ting efter jul klokken 9 slet om formiddagen under lovens bydende straf.

Her endes dette gamle år, gud give os alle et glædeligt, fredeligt og lyksaligt nyt år, amen, i jesu navn, amen.

fol 264b

ANNO 1720

Tirsdag 9 januar 1720
Holdtes Marselisborg birketing af birkedommeren Jens Mørch i Århus, udi skrivers sted Rasmus Jensen boende i Viby og efterskrevne tinghørere, nemlig Hans Nielsen, Anders Sørensen, Peder Andersen, Niels Just, Poul Christensen alle af Herst og Axel Axelsen og Søren Molbo af Holme og Jens Ovesen i Skåde.

** På sr Hans Rosborg fra Haraldslund hans vegne var mødt sr Niels Hornborg og i rette lagde en her af retten udstedt stævning af dato 18 december 1719 med sin påtegnelsespåskrift, hvilken han begærede læst og påskreven og i akten indført. Dernæst producerede tvende KM allernådigste højesterets domme, som han begærede for retten læst og påskreven. De indstævnede blev trende gange lydelig påråbt, men ingen fremkom. Niels Hornborg var begærende, sagen opsat i 8 dage, som og af retten blev consenteret. Opsat i 8 dage.

** Ridefogeden Peder Jensen på Constantinsborg fremstod for retten på sit velb. herskabs bonde, navnlig Søren Pedersen Hovgård af Brabrand, og fremstillede 2 kaldspersoner, Niels Pedersen Loft og Rasmus Michelsen Loft, begge af Brabrand, som ved ed efter loven med oprakte fingre med 8 dages varsel her til tinget i dag haver hidkaldt Christen Christensen Snedker i Brabrand efter en kaldsmemorial, således lydende: Memorial for kaldsmændene, Søren Pedersen Hovgård i Brabrand lader Eder, Christen Christensen Snedker ibd, hermed lovligt 8 dages kald og varsel give til Marselisborg birketing at møde førstkommende 9 januar for vidner, synsmænd at anhøre og spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide angående Eders voldelige overfald med hug, slag og sår, I skal have begået mod ham sidstafvigte lørdagsaften i Søren Olufsens hus i Århus d. 23 december med videre som af samme sag kan dependere. Til at vidne kaldes med lige varsel til ermeldte tid og ting Søren Rasmussen og Michel Rasmussen, synsmænd Søren Nielsen og Espen Madsen, alle af fornævnte Brabrand, deres sandhed her ved retten at udsige, alt under Eders faldsmål efter loven, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom agter at forhverves og tages beskreven. Dernæst blev fremstillet tvende synsmænd, Søren Nielsen og Espen Madsen, begge af Brabrand, og forklarede Søren Nielsen

fol 265a

at han tillige med Espen Madsen efter herskabets befaling skulle syne Søren Pedersen Hovgård, som de befandt at være slagen, efter hans beretning af Christen Snedker ibd, lørdagen tilforn i Århus, således at han var blå under sit venstre øje og liden rødt nedenfor på kinden, som var blodig. Foruden havde han en blå plet i panden, men om det var et slag eller stød, vidste han ikke. Forklarede videre, at Søren Hovgård for dem berettede, at han havde noget ondt i hovedet af bemeldte slag, han af snedkeren havde fået. Foruden viste konen noget hår, som hun berettede, at Christen Snedker hendes mand havde afrykket, men om det var af hans hår eller ikke, vidste han ej. Samme berettede Espen Madsen at være så i al sandhed, som Søren Nielsen før ham vundet haver, hvorpå de aflagde deres ed efter loven. Så at vidne fremstod Søren Rasmussen af Brabrand, vant med oprakte fingre og ed efter loven, at førbesagte lørdag var han tillige med flere sine bymænd i Århus til Søren Olufsens, hvor der passerede nogle ord imellem Søren Hovgård og Christen Snedker omrørende mulkt og bøder, som vidnet kort før hos sit herskab havde betalt angående skovhug, og som de sad og trættedes, fik de hinanden i håret og kom på gulvet omkuld på hinanden, men hvilken der slog først, vidste han ikke, såsom vidnet var da noget beskænket. Michel Rasmussen vant i lige svorne ed, at han omvundne tid var og nærværende i huset og hørte, at de havde ord sammen og kom i klammeri, men hvilken der gjorde hinanden skade, vidste vidnet ikke, uden alene hørte, at værten i huset, der havde skilt dem ad, sagde at Søren Hovgård havde fået skade i hovedet og var blodig. Videre vidste han ikke. Peder Jensen var begærende, at sagen opsat i 8 dage, hvor da han agtede at føre flere vidner. Sagen opsat i 8 dage.

** No 18, 6 skl. Jens Mørch, birkedommer til Marselisborg birketing, gør vitterligt at for mig andrager Hans Rosborg på Haraldslund at have tiltale til Lucas Kierulf prokurator i Viborg og fuldmægtig for samtlige afgangen Oluf Hansen Halsens arvinger.. angående 700 rdl..

fol 265b

Lucas Kierulf vil tage contrastævning.

Tirsdag 16 januar 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Christen Madsen, Poul Christensen, Jens Pedersen, Hans Nielsen, Niels Just og Anders Sørensen alle af Herst, Søren Jensen og Axel Axelsen af Holme.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herskabs vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen af Kolt og Michel Rasmussen af Ingerslev, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Rasmus Nielsen i Ingerslev med flere efter en kaldsmemorial, som herefter skal vorde indført (pag. 269), og forklarede kaldsmændene, at de talte med de indstævnede i egne personer. Så at vidne fremstod Niels Olufsen i Constantinsborg markhus, skovfoged sammesteds, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at

fol 266a

nogle dage før juleaften sidstafvigte var de indstævnede Ingerslev bymænd i Constantinsborg skov for at skove, og da så skovfogeden, at de havde nogle plovhoveder hos dem ved rødderne af træerne, de havde hugget, hvilket han gik hjem og sagde til ladefogeden, som ladefogeden tillige med vidnet forbød dem, da de kom til gården med læs, at de intet måtte tage med dem hjem af skoven, og noget derefter kom han til stedet, og da var det borte, men hvem eller hvor mange, der havde taget det, var ham ubevidst, videre vidste han ikke. Anne Nielsdatter, bemeldte skovfogeds datter, vant med oprakte fingre efter loven, at omvundne tid, da de skovede ved Constantinsborg og kørte hjem om aftenen, så vidnet, at disse indstævnede havde en del plovhoveder i deres vogne, vel ungefær en syv stykker tilsammen, men hvor de havde hugget eller taget dem, vidste hun ikke, videre end hun stod i deres hus og så, de kørte forbi hende ad med dem, videre vidste hun ikke. Peder Jensen med videre vidnesførelse begærede sagen opsat i 14 dage.

** Mons Hans Rosborg på Haraldslund.. sagen mod Lucas Kierulf.. Kierulf er ikke mødt. Rosborg tygger drøv på diverse dokumenter..

fol 266b, 267a

.. sagen opsat i 14 dage.

** No 20, 24 skl. Beregning over de 700 rdl bekommet fra sl Oluf Hansen Halsen 1715..

fol 267b, 268a, 268b, 269a

Rosborg fortsætter opremsningen... Testeres af Haraldslund 16 januar 1720. H. Rosborg.

Tirsdag 23 januar 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Niels Justsen, Jens Pedersen, Poul Christensen og Hans Nielsen af Herst, Søren Jensen, ung Axel Axelsen og gl Axel Axelsen af Holme.

** Jens Mortensen i Ingerslev fremkom for retten og gav til kende, det han for nogle år siden havde solgt og afhændet til sin svoger Niels Michelsen i Battrup den halve selvejerbondegård ibd, han nu bebor, med tilliggende jord og ejendom, alt efter de til Niels Michelsen af bemeldte Jens Mortensens overleverede adkomstbreve samt oprettede købekontrakts indhold under dato 20 november 1699, hvorpå Niels Michelsen forlanger skøde, som og i dag tillige comparerede her for retten og i rette lagde bemeldte købekontrakt, hvilken han begærede læst, påskreven, protokolleret og i akten indført, meldende ord efter andet således: No. 1, en halv rigsdaler. Kendes jeg mig underskrevne Jens Mortensen i Battrup, at jeg har solgt og afhændet fra mig og mine arvinger og til Niels Michelsen og hans arvinger

fol 269b

den halve selvejerbondegård udi Battrup, som jeg, Jens Mortensen, beboede, og skal Niels Michelsen den nyde og beholde, gård og grund og byggejord, skov, ager og eng, fiskevand og fægang, lyngslet og tørveskær, og rugsæden, intet undtagen i nogen måder, hvis som har været til fornævnte halve selvejerbondegård af arilds tid, og kendes jeg mig, Jens Mortensen, ingen part i den at have udi fornævnte gård og byggested, som kaldes Ebbes bygge, og lover jeg, Jens Mortensen, at give Niels Michelsen nøjagtigt skøde på samme gård og byggejord, når han det af mig begærende vorder, og takker jeg, Jens Mortensen, Niels Michelsen godt for god betaling og fornøjelse, at så i sandhed er og uryggeligt holdes skal, til vitterlighed har jeg, Jens Mortensen, min egen hånd her nedenunder skrevet og venligen ombedt Sidsel Pedersdatter og Peder Michelsen og Niels Sørensen sammesteds, så og Anders Sejersen i Mustrup og Morten Jensen i Ingerslev med mig til vitterlighed at underskrive. Datum Battrup 20 november Ao 1699, Jens Mortensen, egen hånd, Anders Sejersen, MIS, NSS, SPD. Som samme formeldt og for retten læst og påskreven blev, så i hånd tog ermeldte Jens Mortensen sin svoger Niels Michelsen og ved samme håndstrækning /udi lovlig tingslyd/ aldeles skødte og afhændede fra sig, sin hustru Maren Michelsdatter og deres arvinger til Niels Michelsen i Battrup, hans hustru Else Sørensdatter og deres arvinger den halve selvejerbondegård, som nu af Niels Michelsen bebos, og foreskrevne købekontrakt ommelder, det være sig udi huse og bygning, gård og gårdsted, ager og eng, skov og mark, fiskevand og fægang, forte og fælled, vådt og tørt, inden og uden markskel, med tilliggende Ebbes bygge, intet undtagen i nogen måder, som nu tilligger og af arilds tid tilligget haver, og dersom så skete, som dog ikke formodes, at bemeldte

fol 270a

halve selvejerbondegård eller noget dens tilliggende blev Niels Michelsen, hans hustru og deres arvinger ved nogen dom eller rettergang afvunden formedelst Jens Mortensens vanhjemmels brøstskyld, da hermed bepligter han sig og sine arvinger igen at vederlægge og fornøje Niels Michelsen eller hans arvinger med lige så god og velbelejlig en halv selvejerbondegård og ejendom her i birket beliggende inden sex ugers forløb efter det ham er tilkendegivet, så dette skal være Niels Michelsen og hans arvinger af Jens Mortensen og hans arvinger aldeles uden skade og skadesløsholden i alle optænkelige måder, hvorefter Niels Michelsen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Registreret pag. 265: Memorial for kaldsmændene, Rasmus Nielsen, Daniel Pedersen, Jens Nielsen, Michel Borresen, Rasmus Kold i Ingerslev, Michel Laursen og Jens Nielsen af Enslev kaldes med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde førstkommende 16 januar for vidner at anhøre, spørgsmål at tilsvare og derefter dom at lide angående det træ, de voldelig har borttaget af Constantinsborg skov imod ladefogeden Joen Christensen og skovfogeden Niels Olufsens forbud. Til at vidne kaldes med lige varsel til ermeldte tid og ting skovfogedens datter Anne Nielsdatter i skovhuset, hendes fader Niels Olufsen og ladefogeden Joen Christensen, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom agtes at forhverves og tages beskreven. Constantinsborg d. 9 januar 1720. P. Jensen.

Tirsdag 30 januar 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Niels Justsen, Hans Nielsen i Herst, Søren Jensen, ung Axel Axelsen, gl Axel Axelsen og Jens Christensen af Holme.

** På mons Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne fremkom for retten Rasmus Simonsen boende i Grundfør, som på sin husbonds vegne æskede den sag i rette contra Lucas Kierulf i Viborg som fuldmægtig for sl Oluf Hansen Halsens arvinger... dokumenter..

fol 270b, 271a

... opsat i 3 uger.

fol 271b

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg begærede 14 dages opsættelse udi den sag contra de indstævnede Ingerslev og Enslev bymænd for de plovhoveder, som de uden forlov og imod forbud har bortført af Constantinsborg skov. Sagen således efter begæring, som meldt er, opsat i 14 dage.

Tirsdag 6 februar 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Søren Jensen, ung Axel Axelsen, gl Axel Axelsen og Jens Christensen af Holme, Poul Snedker og Christen Poulsen af Herst.

Tirsdag 13 februar 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Hans Nielsen, Poul Christensen og Christen Madsen i Herst, Søren Jensen, Laurs Mortensen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen alle af Holme.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og efter opsættelse til i dag contra de indstævnede Ingerslev og Enslev bymænd for ulovlig skovhug, hvorpå han satte i rette med formening, at de indstævnede bliver tilfunden at betale for det begangne skovhug efter KM lov og skovforordning tillige med denne processes bekostning tilstrækkelig, som indstilles til dommerens kendelse, og derefter var dom begærende. Sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 20 februar 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig gl Axel Axelsen, Mads Jensen, Laurs Mortensen, Søren Jensen og ung Axel Axelsen alle af Holme, Jens Gregersen i Skåde og Peder Sørensen i Viby.

** Så var efter en stævning af sr Hans Rosborg på Haraldslund mødt på samtlige Oluf Hansens arvingers vegne sr Peder Winding fra Viborg, som gav retten til kende, at samtlige arvinger efter anmodning ikke endnu havde bekommet de dokumenter, som i højesteret senest blev brugt, af hvilke de til deres forsvar imod sr Rosborgs prætentioner sig skulle betjene...

fol 272a

... mons Niels Hornborg på Rosborgs vegne.. Peder Winther i Grundfør nævnt.. sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 27 februar 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Søren Jensen, Laurs Mortensen, gl Axel Axelsen, ung Axel Axelsen af Holme, Hans Nielsen i Herst og Peder Sørensen i Skåde.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sin velb. herres vegne, æskede dom udi den sag contra de indstævnede Ingerslev og Enslev bymænd angående nogle plovhoveder, som de imod forbud har tagen og bortført af Constantinsborgs skov efter derom førte vidner, samt i rette sættelse og opsættelses formelding med videre.

fol 272b

De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som hertil ville have at svare, men ingen mødte til genmæle. Da efter tiltale og denne sags beskaffenhed, da som velb. Christian Charisius til Constantinsborg har ladet en del sine bønder og tjenere af Ingerslev og Enslev efter kaldssedlens formelding her for retten indstævne, angående at de imod forbud har taget nogle plovhoveder hjem med dem af skoven, da de skovede til Constantinsborg nogle dage før julehelliget /men som i tingsvidnet ikke er forklaret, enten det kunne eragtes for helt eller halvt læs/ så ses dog, at de indstævnede har gået imod forbud, og derfor tilfindes de at bøde for samme deres forseelse til deres velb. herskab to rdl såvel og samtlige denne doms bekostning at erstatte med halvanden rdl. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 5 marts 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen, Laurs Mortensen, Jens Christensen, ung Axel Axelsen og gl Axel Axelsen alle af Holme, Jens Ovesen i Skåde og Peder Sørensen i Viby.

** Mons Peder Winding fra Viborg fremkom for retten på samtlige sl Oluf Hansen Halsens arvingers vegne...

fol 273a, 273b, 274a, 274b, 275a

... mons Hans Rosborg... sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 12 marts 1720
Birkedommeren, i skriversted Søren Hansen i Holme, efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen, Axel Axelsen og Jens Christensen og Laurs Mortensen af Holme, Jens Ovesen i Skåde, Peder Sørensen i Viby, Christen Poulsen af Herst by.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sit velb. herskabs vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Pedersen Hovgård og Niels Pedersen Loft, begge boende i Brabrand, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 8 dages varsel her til tinget i dag havde indkaldt Morten Pedersen, husmand i True, efter en kaldsmemorial sålydende: Morten Pedersen i True kaldes med 8 dages varsel til Marselis-

fol 275b

borg birketing at møde førstkommende 12 marts, saggivelse at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide for hvis han er skyldig til velb. herskabet, så og for hans huses brøstfældighed, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom agter at erhverves og tages beskrevet. Constantinsborg 5 marts 1720, P. Jensen. Fornævnte Morten Pedersen blev 3 gange lydeligt påråbt, om han eller nogen på hans vegne var, som hertil eller imod ville have at svare, men ingen sig til genmæle indfandt. Dernæst i rette lagde fuldmægtigen en beediget synsforretning dateret True 28 februar 1720 underskreven af Peder Jensen i True og Søren Nielsen i Brabrand, hvilket han begærede læst, påskrevet og i akten indført, lyder således: No. 20, F4, 24 skl. Ao 1720 d. 28 februar var vi underskrevne efter fuldmægtigen på Constantinsborg hans ordre og befaling udi Morten Pedersens påboende hus i True for at syne og taxere dets brøstfældighed, som da befandtes således. På ladehuset mangler 60 alen underleder.. Stuehuset, 60 alen leder... er tilsammen 47 rdl, som i allernøjeste vil kost til reparation, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. True ut supra, Peder PJS Jensen i True, Søren SNS Nielsen i Brabrand. Ligeledes producerede fuldmægtigen en af ham underskrevet restans på hvis ermeldte Morten Pedersen til sit herskab skyldig er under denne dags dato, som og for retten blev læst og påskreven, sålydende: No. 18, F4, 6 skl. Restans på hvis Morten Pedersen, husmand i True, til sit velb. herskab skyldig bliver, nemlig.. 8 rdl. Constantinsborg 12 marts 1719, P. Jensen. Efter dets formelding dernæst satte Peder Jensen i rette med formening, at den indstævnede Morten Pedersen bliver tilfunden ikke alene at have sit fæste forbrudt, men endog de i restansen anførte arbejdspenge så vel som hans huses brøstfældighed til herskabet efter loven

fol 276a

at betale tillige med denne processes omkostning, som alt henstilles til dommerens lovforsvarlige kendelse og dom, og som ingen efter påråbelse mødte til genmæle, blev sagen opsat i 14 dage.

** Endnu Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sin velb. herres Christian Charisius hans vegne for retten fremkom og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Willum Sørensen og Søren Michelsen, begge boende i Kattrup, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de med 8 dages varsel her hid til tinget i dag at møde, efter en kaldsmemorial havde indstævnet Jens Mortensen i Kattrup for synsvidne og dom samt og for restans, alt sin beboende gård betræffende, som han aldeles har forødt og ruineret, hvilken kaldsmemorial lyder som følger: Jens Mortensen i Kattrup kaldes med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde nu førstkommende 12 marts, saggivelse at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående hvis han er skyldig til velb. herskabet, så og for hans gårds brøstfældighed, hvorefter et lovligt tingsvidne og dom agtes at erhverves og tages beskreven. Constantinsborg 5 marts 1720. P. Jensen. Efter dets afhjemling blev 3 gange lydeligt påråbt, om Jens Mortensen selv eller nogen på hans vegne var, som herimod ville have at svare, men ingen mødte til genmæle. Dernæst producerede Peder Jensen en beediget forfattet synsforretning under Jens Pedersen Loft og Michel Rasmussen, begge af Ingerslev, deres hænder, dateret Kattrup 11 marts sidst, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført, sålydende: No. 20, F4, 24 skl. Ao 1720 d. 11 marts var vi underskrevne, Jens Pedersen Loft og Michel Rasmussen, begge boende i Ingerslev efter ridefogedens befaling på Constantinsborg og udi hans overværelse udi Jens Mortensens gård i Kattrup for at syne og taxere dens brøstfældighed, som da befandtes således, ladehuset er 12 stokløb hus, hvoraf de 8 er ganske brøstfældige både af tag, lægter, spander, bjælker og nogle stolper, som i allernøjeste vil koste til reparation 32 rdl, de andre 4 stokløb...

fol 276b

.. er tilsammen 87 rdl, som i allernøjeste vil koste til bemeldte gårds reparation, hvilket vi således afhjemler for et fuldt syn, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Kattrup ut supra, Jens JPSL Pedersen Loft, Michel Rasmussen. Dernæst i rette lagde Peder Jensen en af ham underskreven restans af denne dags dato, som han ligeledes begærede læst, påskreven og i akten indført, såmeldende: No. 18, 6 skl. Restans på hvis Jens Mortensen i Kattrup skyldig er til sit velb. herskab, nemlig.. Constantinsborg 12 marts 1720, P. Jensen. Den indstævnede Jens Mortensen blev atter påråbt, men ingen gensvar skete. Dernæst satte Peder Jensen i rette med formening, det bemeldte Jens Mortensen pligtig er og bør ikke alene at have sit fæste forbrudt, men endog blive tilfunden at betale den forindførte restans og gårdens brøstfældighed, alt efter loven, tillige med denne processes tilstrækkelige omkostning, som alt henstilles til dommerens lovforsvarlige kendelse og dom. Sagen opsat i 14 dage.

** Registreret pag. 272: No. 19, F4, 12 skl. Jens Mørch KM birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig andrager sl Oluf Hansens arvinger i Lolland, Terkild Hansen Halsen og Peder Hansen Halsen samt mag. Peder Blicher på sin hustrus vegne, hvorledes de skal være forårsaget imod de prætentioner, sr Hans Rosborg dem til nachdel her ved retten har formeret at lade gøre deres lovlige påstand...

fol 277a

... til vitterlighed under min hånd og forsegling, datum Århus 20 februar 1720, Jens Mørch LS. Ao 1720 22 februar haver vi underskrevne, Søren Jensen og Rasmus Christensen begge af Trige, lovlig forkyndt

fol 277b

denne stævning på Haraldslund, hvor vi talte med Niels Hornborg, som modtog kopi heraf. Dette bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Søren Jensen, Rasmus Christensen.

Tirsdag 19 marts 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen, Laurs Mortensen, Jens Christensen og Axel Axelsen af Holme, Jens Ovesen i Skåde, Peder Sørensen i Viby, Christen Poulsen af Herst.

** På [vegne af] mons Hans Rosborg på Haraldslund for retten fremkom sr Niels Hornborg og begærede den sag i rette contra sl Oluf Hansens arvingers fuldmægtig Lucas Kierlulf. Så fremkom sr Johannes Bering på Marselisborg og producerede for retten et KM allernådigst kommissorium de dato 4 marts 1720, hvormed han beviste, at denne sag imellem sr Rosborg på den ene og bemeldte Oluf Hansens arvinger på den anden side til kommissariers kendelse er henvist, samme allernådigste befaling han begærede læst, påskreven og i akten indført til vedkommendes efterretning, som og skete, og dermed så denne sag til sidesat.

** Johannes Jensen i Århus fremkom for retten på forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Erich Andersen Høj af Århus og Niels Pedersen af Vejlby, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de lovligt med 8 dages kald og varsel til i dag at møde havde hidkaldt Rasmus Casted i Tilst efter en kaldsmemorial, sålydende: På sit højnådige herskabs vegne lader Albret Aalum hermed stævne og varsel give Eder, Rasmus Rasmussen Casted i Tilst til Marselisborg birketing at møde i dag 8 dage, som er 19 marts, tiltale og saggivelse at imodtage samt dom at lide for Eders ulovlige forhold med den gård, som I udi fæste har haft, og den nu i så uforsvarlig en tid har forladt øde, med pådragende stor restans, hvorpå vorder sat i rette til det høje herskabs skadesløs betaling eller og I at lide på Eders krop efter loven. Århus 12 marts 1720, A. Aalum. Den indstævnede Rasmus Casted blev påråbt, om han heller nogen på hans vegne var, som herimod

fol 278a

ville have at svare, men ingen gensvar skete. Så begærede Johannes Jensen sagen til videre demonstration med i rette sættelse måtte opstå i 8 dage, hvilket og blev consenteret. Opsat i 8 dage.

** Rasmus Rasmussen i Tilst fremkom for retten på sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg [hans vegne] og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Loft og Søren Hovgård boende i Brabrand, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de med 14 dages kald og varsel til i dag at møde efter en skriftlig kaldsmemorial havde hidkaldt Poul Nielsen med flere af Åby angående ulovligt skovhug, de sidstafvigte 22 februar har begået i Stautrup skov efter kaldssedlens videre formelding, sålydende: Memorial for kaldsmændene, Poul Nielsen, Niels Nielsen tjenende Peder Enevoldsen og Adam Mortensen alle i Åby kaldes med 14 dages varsel til Marselisborg birketing at møde nu førstkommende 19 marts, vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare angående ulovligt skovhug, de har begået i Stautrup skov nu sidstafvigte 22 februar. Til at vidne kaldes med lige varsel til ermeldte tid og ting skytten Johan Jensen på Constantinsborg, hvorefter et lovformeligt tingsvidne agter at erhverves og tages beskreven. Constantinsborg 5 marts 1720, P. Jensen. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med samtlige de indstævnede undtagen Poul Nielsen, som dog nu her i dag tillige med de andre var til vedermålsting, hvilke alle blev bekendtgjort, at sagen med vidnesførelse blev opsat i 8 dage.

** F4, no 236. Vi Frederik den fjerde af guds nåde konge til Danmark og Norge, de venders og gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken..
Melchior Poulsen til Søbygård.. Oluf Andersen byfoged i Århus.. hr Peder Blicher sognepræst til Stokkemarke og medarvinger... Hans Rosborg...

fol 278b, 279a

... fortsat.

Tirsdag 26 marts 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen, Laurs Mortensen, Jens Christensen og Axel Axelsen i Holme, Jens Ovesen i Skåde, Hans Nielsen i Herst og Peder Sørensen i Viby.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Søren Michelsen begge boende i Holme, som afhjemlede med oprakte fingre efter loven, at de lovligen med 8 dages kald og varsel til i dag at møde havde hidkaldt samtlige hans excellence Gyldenløves bønder og tjenere, hele og halve gårdmænd samt boels og husmænd udi Viby og Holme sogne at møde på Marselisborg birketing førstkommende tirsdag 26 marts for restans af landgilde, lånekorn og hvis andet de kan være skyldig bleven fra 1 maj 1711 til 1 maj 1719, enhver at møde i egen person medtagende deres afskrivningsbøger og efter restansen for dem er oplæst at lide dom. Århus 16 marts 1720. Albret Aalum. Ligeledes fremstod Peder Olufsen og Søren Erichsen i Brabrand, som havde stævnet i Brabrand og Tilst sogne, Jens Nielsen og Niels Sørensen af Ølsted, som havde stævnet udi Ølsted, Søften og Lisbjerg sogne, Niels Jensen og Peder Eskesen i Vejlby, som havde stævnet i Skejby og Vejlby sogne, Hasle og Åby, samtlige hans excellences bønder og tjenerer, så mange som i restansen findes indført, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord, hvornæst forvalteren fremlagde en af ham underskreven, igennemdragen og forseglet restans af 16 marts sidst, som for retten blev læst, påskreven og herefter skal vorde indført, således meldende: No. 20, F4, 20 skl. Restans på hvis friherskabet Marselisborgs bønder og tjenere til mit højnådige herskab Gyldenløve af landgilde, låne-

fol 279b

korn og andet skyldig bliver fra 1 maj 1711 til 1 maj 1719, nemlig:
Viby: Jens Jensen Kattrup... Rasmus Rasmussen... Niels Mortensen... Knud Michelsen... Jens Andersen... Peder Gregersen... Søren Jørgensen... Jens Jensen Brabrand... Peder Sørensen... Jens Rasmussen Amdi... Niels Jørgensen... Poul Rasmussen Møller... Jens Sørensen Kolt... Jens Pedersen True...

fol 280a

Peder Simonsen... ung Peder Pedersen... Jens Sørensen... Peder Christensen Møller...
Holme sogn og by: Rasmus Jensen Bundgård... Thomas Jensen Amdi... Jens Nielsen og Rasmus Rasmussen... Christen Mortensen...

fol 280b

Mads Jensen... Søren Michelsen... Søren Pedersen...

fol 281a

Friderich Rubertsen... Søren Lassen... Søren Andersen Ladefoged... Hans Jensen... Niels Andersen... Peder Skåning...
Skåde: Jens Gregersen... Søren Michelsen Worm...

fol 281b

Peder Madsen Smed... Søren Sørensen... Jens Nielsen...

fol 282a

Rasmus Hansen... Christen Madsen (den halve part med Laurs Sparre)... Peder Molbo... Oluf Rasmussen...

fol 282b

Husmænd: Christen Ottesen... Peder Pop... Peder Jensen...
Hasle sogn og by: Rasmus Erichsen...

fol 283a

Jens Nielsen Åby... Jørgen Sørensen... Peder Rasmussen... Knud Væver...
Åby sogn og by: Michel Nielsen Bonde...

fol 283b

Jens Nielsen Bonde...
Brabrand sogn og by: Peder Olufsen... Michel Rasmussen... Søren Poulsen... Simon Erichsen... Søren Erichsen af lille? Rasmus Sørensens gård...

fol 284a

Søren Sørensen af lille Rasmus Sørensens gård... Mogens Christensen... Peder Rasmussen...
Yderup: Laurs Andersen...

fol 284b

Peder Laursen Balle... Mogens Erichsen...
True: Laurs Sørensen... Peder Jensen... Niels Michelsen...

fol 285a

Jens Laursen Balle... Jens Christensen... Rasmus Nielsen...

fol 285b

Jens Pedersen Krog... Peder Nielsen True, nu Niels Pedersen...
Tilst sogn og by: Rasmus Sørensen Trige... Søren Nielsen Trige...

fol 286a

Peder Andersen... Jens Erichsen... Søren Christensen... Morten Pedersen...

fol 286b

Niels Andersen... Peder Rasmussen og Laurs Nielsen...
Brendstrup: Niels Pedersen...
Søften: Jacob Pedersen (endnu Jens Christensens restans, som han svarer)...

fol 287a

Jens Jensen og Søren Frandsen... Anders Rasmussen...
Ølsted: Søren Nielsen... Peder Nielsen...

fol 287b

Søren Pedersen Elgård... Jens Rasmussen... Niels Poulsens enke... Lisbjerg sogn og by: Jens Pedersen Bonde... Niels Frandsen... Anders Sørensen...

fol 288a

Rasmus Frandsen... Niels Andersen... Christen Offersen...

fol 288b

Jens Rasmussen... Søren Christensen...

fol 289a

Niels Rasmussen, nu Søren Jensen (noget var Niels Rasmussens enkes restans, af hvilke han, Søren Jensen, efter accord, da han gården tiltrådte skulle betale)... Søren Nielsen...

fol 289b

Terp: Niels Pedersen Mollerup... Jacob Nielsen... Mogens Rasmussen... Niels Pedersen Lassen...

fol 290a

Jens Rasmussen... Rasmus Christensen... Jacob Nielsen Cronborg... Niels Sørensen... Johan Arent... Niels Nielsen Holm...

fol 290b

Skejby: Michel Jensen (vedgik sin restans, går i armod og kommer fra gården)... Christen Nielsen...

fol 291a

Niels Frandsen...

fol 291b

Søren Sørensen Bonde... Jens Christensen Hasle...

fol 292a

Rasmus Christensen Hasle... Søren Jensen (derpå har Jens Mathiasen, som antog gården, betalt..)...

fol 292b

Mads Berentsen... Husmænd: Søren Nielsen... Rasmus Christensen... Christen Christensen...
Vejlby: Jens Jensen Joensen (er død i armod og fandtes aldeles intet til restansens afbetaling)... Rasmus Laursen... Peder Eskesen... Michel Rasmussen Amdi...

fol 293a

Rasmus Eskesen... Peder Jensen... Jens Madsen... Christen Christensen Mors, hans formand Frands Christensens restans... Niels Jensen og broder Niels Jensen...

fol 293b

Poul Sørensen... Laurs Michelsen Sparre (nok efter dom for den gård i Skåde..)... Husmænd: Peder Sørensen... Rasmus Pedersen... Niels Jensen... Århus 16 marts 1720, A. Aalum.
Som samme formeldte og for retten læst og påskreven blev, og som samtlige de indstævnede Marselisborg bønder og tjenere personlig mødte for retten og fremviste deres afskrivningsbøger, som i alle måder fandtes conforme med den i dag indgivne restans, og som de derefter befindes ikke at have efterlevet deres fæstebreve, ikke heller deres udgivne reverser efter KM allernådigste forordning sidst, foruden både skriftlige og mundtlige advarsler til dem, så formener

fol 294a

Albret Aalum, det bemeldte Marselisborg bønder og tjenere enhver for sig ej alene bliver tilfunden at betale hvis de resterer, under nam og udlæg, som og at have deres fæstebreve forbrudt /om det så skulle befale deres nådige herskab/ hvad sig selvejerne angår, som under dette stævnemål og fremlagte restans er begreben, reserverede Albret Aalum til nærmere påtale efter loven og var uden videre opsættelse dommerens kendelse og dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags fundne beskaffenhed, da som forvalteren over friherskabet Marselisborg på sit høje herskabs vegne lovligt her til retten har ladet indstævne en del friherskabets underliggende bønder og tjenere for restans efter en her i retten produceret specifikations formelding, hvilke de indstævnede samtlige enhver for sig her for retten har mødt og vedstået samme forfattede restans i alle måder rigtig at være. Så i anledning af samme indmeldte deres tilståelse tilfindes enhver for sig at betale til deres velb. herskab, hvis de her i så måder søges for, alt inden 15 dage eller at lide efter KM lov og sidste udgangne allernådigste forordning om fæstebreves efterlevelse. Denne doms bekostning betaler de indstævnede samtlige med 4 rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum æskede den sag i rette efter kald og varselsafhjemling i dag 8 dage sidst contra Rasmus Casted i Tilst, som han ved saggivelse og i rette sættelse til næstkommende tingdag lod bero, sagen opsat i 8 dage.

** Den sag angående Morten Pedersen i True for restans samt hans huses brøstfældighed er fremdeles opsat i 8 dage.

** Ligeledes den sag angående Jens Mortensen i Kattrup, som og af fuldmægtigen sr Peder Jensen på Constantinsborg blev æsket i rette for restans samt hans gårds brøstfældighed opsat i 8 dage.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og begærede det kald og varsel oplæst angående de Åby mænd for ulovligt skovhug, som og skete, og som de indstævnede ikke i dag efter påråbelse mødte, blev sagen fremdeles med vidnesbyrds førelse opsat i 8 dage.

** Dernæst blev udmeldt efterskrevne stokkemænd retten til første St Hansdag har at betjene, nemlig Niels Sørensen, Hans Jensen, ung

fol 294b

Peder Winther, Søren Jensen, Jens Nielsen, Jens Christensen, Anders Christensen og Jens Battrup, alle boende i Grundfør, som har at møde hver tingdag klokken 9 slet under lovens bydende straf.

Onsdag efter påskehelliget 3 april 1720
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Knudsen i Vejlby, Jens Ovesen i Skåde, Christen Pedersen og Peder Sørensen i Viby, Niels Madsen i Skåde, Laurs Mortensen og Axel Axelsen af Holme.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og begærede det foregående kald og varsel, som i går var 14 dage, til Rasmus Rasmussen Casted i Tilst blev afhjemlet samt opsættelse til i dag måtte blive oplæst, som og skete, hvorefter Rasmus Casted blev påråbt, som og her for retten indfandt sig. Og nu saggav bemeldte Albret Aalum fornævnte Rasmus Casted for hans ulovlige forhold med hans i fæste hafte gård i Tilst, som han så aldeles formedelst hans slette husholdning har forhutlet og ikke i tilbørlig tid noget har tilkendegivet, at han ikke gården kunne bestå, indtil han aldeles, som nu befandtes, stedet således har ruineret, som vil udfalde til herskabets store skade, uden nogen refusion af ham at erlange, til hvilket at bevise forvalteren fremlagde en skriftlig optegnelse forrettet af birkedommer Jens Lauridsen Mørch, som her for retten blev læst og i akten indført, og bedrager sig da alt, hvis han sig efterlod af indbo og besætning, alene til 19 rdl. Der imod bliver han skyldig til hans høje herskab efter sidst forhvervede dom 67 rdl, som her findes specificeret, des foruden til gårdens besætning efter KM forordning 6 plovbæster á 8 rdl, er 48 rdl, er tilsammen 115 rdl foruden gårdens brøstfældighed og fornøden sædekorn, som er forgæves her at anføre, men alene at aftages hans efterladte midler, som er 19 rdl fra de 115 rdl, er så igen som Rasmus Casted skyldig bliver penge 96 rdl. Og som ikke ses nogen udveje til det høje herskabs skadesløse betaling, så satte Albret Aalum i rette og formente, at såfremt han ikke inden 15 dage betalte, hvis han i så måde er skyldig bleven, da at lide på hans krop efter loven og forordningen, hvorefter Albret Aalum var en lovforsvarlig dom begærende. Rasmus Casted begærede sagen opsat i 14 dage i mening, han imidlertid kunne søge sine venner på hånden om nogen hjælp til at få noget at betale med. Sagen opsat i 14 dage.

** Efter begæring af forvalteren ved friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum var jeg ved undertegnede dato udi Tilst i Rasmus Casteds gård og bo med tiltagne 2 mænd, navnlig Rasmus Trige og Jens Erichsen, begge boende i bemeldte Tilst, for at registrere og vurdere hvis som fandtes i henseende beboeren samme ganske

fol 295a

så godt som aldeles har forladt den øde, og fandtes da som følger, 1 sortblisset hoppe 6 år gl vurderet for 5 rdl... er tilsammen 19 rdl. På loftet og i laden fandtes ikke det allerringeste, enten tærsket eller utærsket korn af nogen slags, undtagen lidt som kan være foder for de tre bæster i 4-5 dages tid. Således rigtigt testerer Jens Mørch, Tilst 9 marts 1720.

** Rasmus Rasmussen Casted i Tilst er skyldig efter dom af dato 27 oktober 1711 penge... bedrager sig så bemeldte Rasmus Casteds restans udi alt 67 rdl. Århus 3 april 1720. A. Aalum.

** Dernæst fremlagde forvalter Aalum en plakat om Marselisborgs forpagtning af denne dags dato, som for retten blev læst, påskrevet, hvilken auktion skal holdes på Marselisborg førstkommende 24 april og den højestbydende imod nøjagtig kaution tilslås.

** Den sag angående Morten Pedersen i True fremdeles opsat i 8 dage.

** Ligeledes den sag angående Jens Mortensen i Ingerslev opsat 8 dage.

Tirsdag 9 april 1720
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen, Jens Jensen, Niels Sørensen, Hans Jensen og Jens Nielsen alle af Grundfør, Jens Ovesen i Skåde og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og æskede den sag i rette contra Morten Pedersen i True, som afvigte 12 marts sidst blev anhængiggjort angående hans påboende huses brøstfældighed samt restans med videre efter derom frem-

fol 295b

lagte synsforretning samt producerede restans' formelding samt i rette sættelse og opsættelse. Fornævnte Morten Pedersen blev i dag såvel som forrige tingdag 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han heller nogen på hans vegne er mødt ringeste herimod at svare. Da efter tiltale og denne sags fundne beskaffenhed, da som fuldmægtigen ved Constantinsborg på sit velb. herskabs vegne her til retten lovligt har ladet indstævne Morten Pedersen i True angående sit påboende hus' brøstfældighed samt og for restans alt efter fremlagte beedigede syn og saggivelses formelding med videre, som bedrager sig i alt til 55 rdl. Da som mere bemeldte Morten Pedersen ikke har villet er mødt, mindre nogen på hans vegne ringeste hertil at svare, altså tilfindes han indbemeldte brøstfældighed og restans til sit herskab at betale, såvidt han ej med kvittering kan afbevise at være betalt, alt inden 15 dage eller stille nøjagtig forsikring eller i dets mangel at have sit fæste forbrudt. Denne doms bekostning betaler Morten Pedersen med 1½ rdl, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sit velb. herskabs vegne og æskede den sag i rette, som i dag 4 uger blev anhængiggjort contra Jens Mortensen i Kattrup angående hans påboende gårds brøstfældighed samt påvoxede restans, alt efter den her udi retten producerede synsforretning og restans, samt i rette sættelse og opsættelse. Fornævnte Jens Mortensen blev i dag såvel og forrige tingdag 3 gange lydeligt påråbt, men ikke han eller nogen på hans vegne mødte her imod at svare eller svare lade. Da efter tiltale og denne sags fundne beskaffenhed, som fuldmægtigen ved Constantinsborg her til retten lovligt har ladet indstævne Jens Mortensen af Kattrup for dom angående sin gårds brøstfældighed og dens påvoxende restans, alt efter fremlagte beedigede syn og saggivelses formelding med videre, som bedrager sig i alt brøstfældigheden 87 rdl foruden restansen efter indgivne specifikation, da som mere bemeldte Jens Mortensen ej har villet er mødt, mindre nogen på hans vegne, uagtet sagen i dens betragtning har været taget i nogle uger i opsættelse, altså tilfindes han indbemeldte brøstfældighed og restans til sit velb. herskab at betale, såvidt han ej med kvittering kan afbevise at være betalt, og der-

fol 296a

for inden 15 dage at stille nøjagtig forsikring eller i dets mangel at have sit fæste forbrudt og at lide ved nam efter loven. Denne doms bekostning betaler Jens Mortensen med 1½ rdl, dette til vitterlighed under min forsegling. Actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 16 april 1720
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme, Niels Sørensen, Søren Christensen, Peder Nielsen og Niels Elgård af Grundfør, Jens Ovesen i Skåde og Peder Sørensen i Viby.

** Sr Peder Jensen på Constantinsborg fremkom for retten på forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne og æskede den sag i rette contra Rasmus Casted i Tilst. Fornævnte Rasmus Casted blev påråbt, men ingen mødte til genmæle. Så blev sagen opsat i 14 dage.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg på sit velb. herskabs vegne fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Michel Madsen kudsk på Constantinsborg og Søren Nielsen af Brabrand, som ved ed efter loven med oprakte fingre afhjemlede, at de til i dag havde hidstævnet mons Hans Rosborg på Haraldslund efter en kaldsmemorial, sålydende: Christian Charisius til Constantinsborg lader Eder, mons Hans Rosborg på Haraldslund, hermed lovligt 8 dages varsel give til Marselisborg birketing at møde 16 april førstkommende, saggivelse, breve og dokumenter at anhøre samt sigtelsesed at høre eller benægtelsesed at gøre, alt angående den mundtlige accord imellem Eder passerede i sr Henrich Weigners hus i Århus afvigte år om familie- og folkeskattens forpagtning af Constantinsborg hovedgård og gods for åringer 1719, 1720, 1721 med videre sagen vedkommende og derefter dom at lide, alt samme betræffende, og forklarede kaldsmændene, at de talte med mons Rosborg selv. Imod afhjemlede kald og varsel mødte Peder Frandsen af Grundfør og i rette lagde Rosborgs egenhændige underskrevne indlæg af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Peder Jensen formodede, at dette kald og varsel blev stående ved sin valeur, indtil mons Rosborg beviser, at han ej er familie- og folkeskatsforpagter, men at mons Hornborg den er tilslagen ved auktionen, såsom han mener at bevise med mons Rosborgs egen missiv, at mons Rosborg er familie- og folkeskatsforpagter og ikke Hornborg, som mons Rosborg udi sin

fol 296b

i dag fremlagte indlæg sig påberåber, tvivler også på, at det er år og dag siden, accorden blev gjort, hvorpå Peder Jensen begærede på mons Rosborgs indlæg, at han vil gøre sin korporlige ed på hvad måde og hvad tid, accorden er gjort, og derpå præsenterede her i retten til Peder Frandsen i Grundfør, som dette mons Rosborgs indlæg her i retten har fremlagt, de 3 forfaldne terminer folkeskat for januar og juli terminer 1719 og januar termin 1720 udi danske croner ... som for retten blev optalt i de 8 mænds nærværelse og befandtes rigtig, hvilke penge Peder Frandsen ikke på Rosborgs vegne ville imodtage, såsom han havde ingen ordre dertil, hvilke penge sættedommeren ej imodtog, men fuldmægtigen ved Constantinsborg med sig tog og derpå begærede sagen opsat i 14 dage, hvilket og blev consenteret.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Mogens Rasmussen og Rasmus Thomasen, begge boende i Kolt, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at [møde] havde hidkaldt Peder Pedersen Kaa af Edslev for ulydighed efter en kaldsmemorial, såmeldende: Peder Pedersen Kaa i Edslev kaldes med 8 dages varsel til Marselisborg birketing at møde førstkommende 16 april, vidner at anhøre, spørgsmål at tilsvare og dom at lide angående hans ulydighed imod sit velb. herskab. Herom til at vidne kaldes med lige varsel til ermeldte tid og ting Peder Andersen, Peder Jensen og Niels Pedersen Kaa af Edslev for deres sandhed at vidne. Så til at vidne fremstod bemeldte Peder Andersen af Edslev, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at sidstafvigte palmesøndag, som var 24 marts, var fogeden Peder Jensen udi Peder Kaas hus i Edslev, hvor han lod vidnet indkalde til sig tillige med Peder Jensen og Niels Kaa i Edslev, og befalede dem samtlige, at de efter herskabets befaling alle tre skulle møde på gården hos herskabet dagen efter tillige ermeldte Peder Kaa, foruden samme tid hørte Peder Jensen befalede Peder Kaa, at han skulle følges med ham straxen til Åbo og medtage sin broder Niels Kaa, som interim skulle antages til soldat af løjtnant Wind til straf for sit begangne slagsmål, og

fol 297a

syntes vidnet samme tid, at bemeldte Peder Kaa var frisk og før og skadede? intet, som han ej heller lod sig forstå, men svarede strax ja og gjorde sig færdig og ville følget med ham efter befaling til Åbo, hvilket ikke skete, ej heller mødte med de andre om morgenen på gården. Fik så vidnet tillige med de andre mænd atter bud med sig hjem, at han skulle endelig komme samme dag, som de og skikkede ham bud om, som og skete, at han fik bud, men han ej mødte. Peder Jensen og Niels Pedersen Kaa, begge af Edslev, som vant udi lige ord og mening ord til andet, som fornævnte Peder Andersen før dem vundet haver. Peder Pedersen Kaa mødte og gav til kende, at han ej kunne få sin broder med sig til Åbo, hvorfor han ikke mødte der, og om morgenen var han ikke så frisk, at han kunne møde med de andre hos herskabet ved gården, og begærede sagen opsat nogen tid, om han imidlertid kunne aftinge sagen hos sit herskab. Peder Jensen belovede sin i rette sættelse til hvad tid, dommeren behager sagen at optage. Så blev sagen opsat i 3 uger.

** No 18, 6 skl. Velagte rettens betjente ved Marselisborg birketing, efterdi velb. junker Charisius til Constantinsborg har til i dag indstævnet mig til birketinget for sigtelsesed at påhøre angående accord om familieskatten, han formener for nogen år siden er med mig gjort, så tjener dette retten til oplysning, 1. at jeg ikke er familieskatsforpagter, men sr Niels Hornborg som for sagen er ustævnet, 2. at det er mod loven efter år og dags forløb at føre vidner om ord eller gøre sigtelsesed, 3. at jeg kan benægte junker Charisius ingen tid har gjort eller bevilliget sådan accord, som han i sin beskikkelse af 8 januar sidst om melder, det vil jeg gøre som forhen på bemeldte beskikkelse er gjort, når forlanges, for resten vil jeg endnu engang ombede junker Charisius, han skåner mig, som sagen intet vedkommer, for proces og considererer, at om han end havde som han siger, gjort sådan mundtlig accord, som ved gud aldrig er ham tilstanden, så ophævede det sig dog selv, når pengene til de forfaldne tider ikke blev betalt, altså beder jeg, at hans påstand vorder afvist, som strider mod loven, og jeg forbliver velagte rettens betjentes tjenstvillige H. Rosborg, Haraldslund, 16 april 1720.

Tirsdag 23 april 1720
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Christen Christensen, Søren Christensen, Niels Sørensen og Anders Nygård af Grundfør, Jens Ovesen i Skåde, Søren Jensen og Axel Axelsen af Holme og Peder Sørensen af Viby.

fol 297b

Tirsdag 30 april 1720
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Nielsen, Søren Christensen, Søren Sørensen og Christen Christensen af Grundfør, Søren Jensen og Axel Axelsen af Holme og Jens Ovesen i Skåde.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremstod for retten på sit velb. herskabs vegne og begærede den sag i rette contra mons Hans Rosborg på Haraldslund angående familie- og folkeskatten måtte blive opsat til i dag 14 dage, eftersom han ej har haft den lejlighed at kunne få sine beviser. Imidlertid inklinerer velb. Charisius sig ikke til nogen proces, om han det kan anvise, men erbyder sig endnu som tilforn at lade tilgå mons Rosborg udi hans hus de her udi retten i dag 14 dage deponerede penge. Dommeren efter begæring optog samme sag til i dag 14 dage.

** På forvalter Aalums vegne fremkom for retten sr Peder Jensen på Constantinsborg og æskede den sag i rette contra Rasmus Casted i Tilst, som fremdeles blev opsat i 14 dage.

Tirsdag 7 maj 1720
Den dag i dommersted Peder Jensen Bonde i Lisbjerg, tingskriveren og 8 [tinghørere], nemlig Peder Nielsen, Søren Christensen, Christen Nielsen og Jørgen Nielsen af Grundfør, Søren Jensen og Axel Axelsen i Holme, Jens Ovesen i Skåde og Peder Sørensen fra Viby.

Tirsdag 14 maj 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Niels Sørensen, Peder Nielsen, Søren Sørensen og Søren Christensen af Grundfør, Axel Axelsen i Holme, Peder Sørensen i Viby og Jens Ovesen i Skåde.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg mødte for retten på sit høje herskabs vegne.. sagne mod sr Hans Rosborg ang. folkeskatten...

fol 298a

... sagen opsat i 8 dage.

** Sr Peder Jensen på Constantinsborg mødte for retten på sit velb. herskabs vegne og efter opsættelse til i dag angående den indstævnede Peder Pedersen Kaa i Edslev satte i rette med formening, at den indstævnede Peder Kaa bør for sin ulydighed imod sit herskab at blive tilfunden at lide efter lovens 3. bog.. at have sit fæste forbrudt, tillige med denne processes omkostning tilstrækkelig at erstatte og var dom begærende. Sagen opsat i 14 dage.

** På mons Hans Rosborg på Haraldslund hans vegne for retten fremkom sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Niels Rasmussen Elgård og Rasmus Simonsen, begge af Grundfør, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de til i dag havde hidkaldt Thomas Andersen Brandt i Grundfør efter en kaldsmemorial, sålydende: Lovligt 8 dages kald og varsel gives Eder, Thomas Brandt i Grundfør, at møde på Marselisborg birketing 14 maj førstkommende angående Eders ulovlige fraskillelse fra Eders iboende halve gård i Grundfør for synsmænds opkrævelse samme dag til at syne og besigtige de derpå samme halve gård fundne brøstfældigheder samt d. 15 maj at bivåne synet på åstedet og d. 22 dito at møde på bemeldte birketing at høre dets afhjemling og vidner at påhøre samt for resterende kornskatter, landgilde, arbejdspenge med videre dom at lide, ikke alene efter loven, men endog efter KM allernådigste forordning at gå i skubkarren udi Fredericia med hvis videre lovmål,

fol 298b

som mod Eder kan blive fremsat, og forklarede kaldsmændene, at de talte med Thomas Brandts kone. Efter dets afhjemling begærede Peder Jensen efter stævnemålets indhold, af retten måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd samme at forrette, og det således, som de til næste ting ved ed efter loven kan præstere. Så blev efter begæring udmeldt Peder Brandenborg og Niels Justsen i Herst, Jens Møller i Spørring og Søren Kaa i Trige, som sig på åstedet har at begive i morgen, som er 15 maj, og 22 dito her for retten deres forretning at afhjemle.

** Diverse dokumenter i sagen sr Hans Rosborg, Charisius og folkeskatten..

fol 299a, 299b, 300a

... dokumenter fortsat.

Onsdagen efter pinsehelliget 22 maj 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Peder Nielsen, Christen Christensen, Søren Sørensen og Søren Christensen alle af Grundfør, Jens Ovesen i Skåde, Axel Axelsen og Søren Jensen i Holme og Peder Sørensen i Viby.

fol 300b

** Sr Peder Jensen på Constantinsborg fremstod for retten på sit velb. herskabs vegne efter opsættelse til i dag og begærede af retten, at mons Rosborg måtte påråbes, om han eller nogen på hans vegne var, som ville gøre genmæle udi den sag imellem ham på den ene og hr Charisius på den anden side, men sig ingen indfandt, efter hvilken anledning sr Peder Jensen var af retten begærende, forelæggelse til mons Rosborg måtte udstedes for her ved retten at comparere, enten ed at gøre eller ed at anhøre, efter det her i retten sidste tingdag producerede indlæg under velb. Christian Charisius' hånd under dato 14 maj sidst samt afhjemlede varsel 16 april sidstafvigte, hvornæst da Hans Rosborg af retten blev forelagt her for retten på førstkommende tingdag i dag 8 dage at møde, til hvilken tid, sagen er opsat, og gøre sin replik /og erklære sig/ enten ed at gøre eller ed at anhøre efter aktens videre formelding, og denne forelæggelse og opsættelse sr Rosborg desinden lovligt at forkyndes. Sagen opsat, som meldt er, i 14 dage.

** På mons Hans Rosborgs vegne for retten fremkom hans tjener Christian Foss fra Haraldslund og refererede sig til det sidste tingdag afhjemlede kald og varsel samt synsmænds udmeldelse angående Thomas Brandts halve påboende gård i Grundfør, hvilket blev oplæst. Dernæst fremstillede Christian Foss efterskrevne synsmænd, nemlig Peder Jensen Brandenborg og Niels Justsen af Herst så og Søren Nielsen Kaa af Trige, som fremlagde /og selv oplæste/ deres skriftlige synsforretning dateret Grundfør 15 maj 1720 og lyder således: Ao 1720 d. 15 maj var vi underskrevne, Jens Sørensen Møller af Spørring, Niels Justsen og Peder Jensen Brandenborg af Herst og Søren Nielsen Kaa af Trige, efter udnævnelse af Marselisborg birketing 14 dito udi Grundfør at syne og besigtige den halve gård ibd, Thomas Andersen Brandt iboede og nu formedelst armod er frakommen /den derpå findende brøstfældighed med videre, og befandt vi da der efterskrevne brøstfældighed, som følger: 1. Stuehuset norden i gården bestående af 8 bindinger, på den søndre side under 5 gulv er lederne ganske forrådnet og utjenlige, hvortil nødvendig behøves 15 alen nye leder..

fol 301a

... Indvendig i stuehuset det halve mellemskel imellem Anders Sommer og Thomas Brandt fandtes brøstfældig, hvilket ganske vil nedbrydes og opsættes af nyt, hvortil behøves.. loftet, hvorpå ligger nogle få og utjenlige fjæl, og vil højnødvendig overalt af nyt belægges med nye dieler, hvortil behøves... lægterne over det hele hus er ganske forrådnet i stykker og aldeles utjenlige, hvortil behøves.. Taget på samme stuehus fandt vi at være meget forrådnet...

fol 301b

2. det østre hus bestående af 5 gulv, hvorpå overlederne var en del utjenlige, forrådnede og i stykker... 3. ladehuset sønder i gården bestående af 10 binding, på den søndre side var underlederne forrådnet...

fol 302a

... summa 104 rdl, hvilken foreskrevne synsforretning vi underskrevne synsmænd således rigtig har foretagen og endt og videre vil være gestandig efter den af Marselisborg birketing udstedte udnævnelse ved dito birketing 22 maj førstkommende. Til bekræftelse haver vi dette med egen hånd underskreven, datum Grundfør ut supra, Niels NJS Justsen (navn), Peder Jensen Brandenborg, Søren Nielsen Kaa, Jens Sørensen Møller. Hvorpå de forindførte synsmænd aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Dernæst fremstillede Christian Foss vidnespersoner, navnlig Peder Winther og Anders Sommer, begge boende i Grundfør, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at det er dem fuldt vitterligt om ermeldte Thomas Brandts halve påboende gård, som synet om formelder, så og at han intet efterlod sig ved gården af levende kreaturer, undtagen 4 bæster, 2 gl og 2 unge, og 1 svin, hverken sædekorn eller brødkorn, og derfor umuligt, han gården kunne besidde, i hvor vel husbonden havde tilbudt ham at hjælpe med en del korn til sæd. Og belovede Christian Foss på sin husbonds vegne i rette sættelse at skal påfølge til hvad tid, dommeren behager sagen at tage. Opsat i 14 dage. Dernæst lod Christian Foss indføre efterskrevne beregning på hvis Thomas Brandt resterer af sin påboende halve gård i Grundfør udi KM skatter, landgilde og arbejdspenge, sæde og ædekorn og lånte penge, som følger... så har jeg betalt

fol 302b

til sr Peder Hansen Heyde i Århus for noget jord, han fra provsten afgangen hr Willads Olufsen havde indløst, og jeg ham med rede penge betalt... Samme Thomas Brandts halve gård dens brøstfældighed er ved 4 af Marselisborg birketing udnævnte synsmænd 15 maj sidst synet og besigtiget, og er den befunden at være meget forfalden og udi slet tilstand, som efter synsforretningen er taxeret og ansat udi brøstfældighed at kan bedrage sig til penge 104 rdl. Efter KM allernådigste forordning om bøndergårdes conservation og besætning dateret 15 januar 1701 bliver boen skyldig til denne halve gård, som er anslagen i ny landmålingsmatrikel for hartkorn 4 tdr 5 skp, ½ alb, nemlig en plov med plovjern, baghamler, plovhjul med alt andet dertil behørende i ringeste kan anses at bedrage 2 rdl, 4 gode, dygtige bæster... 40 rdl, en vogn bebunden med jern.. 8 rdl, 1 dygtig harve med sin tilbehør.. 5 mk. Til denne halve gård behøves dette år vårsæd.. og nu foregav Christian Foss, at i rette sættelse skal påfølge til hvad tid dommeren behager sagen at optage, sagen opsat i 14 dage.

fol 303a

Tirsdag 28 maj 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Anders Nygård, Christen Christensen, Søren Christensen og Thomas Brandt alle af Grundfør, Axel Axelsen og Søren Jensen af Holme og Peder Sørensen i Viby.

** Jens Sørensen i Spørring for retten fremkom på fuldmægtigen sr Peder Jensens vegne på Constantinsborg og æskede den sag i rette angående Peder Pedersen Kaa i Edslev. Peder Kaa mødte efter påråbelse og fremlagde sit skriftlige underskrevne indlæg af denne dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. Fornævnte Jens Sørensen som tilforn var dom begærende. Da efter tiltale, gensvar og denne sags forberørte beskaffenhed, da som fuldmægtigen sr Peder Jensen ved Constantinsborg på sit højvelb. herskabs vegne har her til tinget indstævnet Peder Kaa af Edslev angående opsætsighed med videre saggivelse til doms erholdelse på hans fæste, efter her ved retten førte vidners formelding. /Så ses deslige af samme førte vidners forklaring, at besagte Peder Kaa kan have sit fæste forbrudt i betragtning sagvolderen og anklageren Peder Andersen i Edslev har vundet som formand og bedste vidne i sagen, hvilket er lovstridigt, og derfor aldeles uforsvarligt derpå at regardere, men lettelig kan give Peder Kaas her i retten indleverede indlæg bifald, at Peder Andersen er Peder Kaas avindsmand, og derfor i anledning af loven kan samme vidne ikke komme Peder Kaa til hinder i nogen måde, og som sagen alene er, at Peder Kaa ikke har mødt med sin broder om aftenen efter højgunstige herskabs ordre, kan ikke kendes at have været hans skyld, men alene drengen af frygt for at blive soldat, som var kommen ham for øre at være truet med. Det Peder Kaa ellers foregiver, at have været syg dagen efter, lader jeg som ubevist, lige så vel som citantens foredragende, men det Peder Kaa ikke mødte strax om aftenen for at gøre sit herskab forklaring om sagen, endskønt han ikke kunne få sin broder med, derfor tilfindes han at gøre sit høje herskab en underdanig og hørsommelig afbigt/ og så for denne sag at være angerløs. Dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 4 juni 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Søren Sørensen Væver, Søren

fol 303b

Sørensen, Jørgen Nielsen og Søren Christensen alle af Grundfør, Axel Axelsen og Søren Jensen i Holme, Jens Ovesen i Skåde og Peder Sørensen i Viby.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremstod for retten på sit høje herskabs vegne udi deres sag contra mons Hans Rosborg på Haraldslund og producerede en forelæggelse her af retten udstedt 22 maj sidst med 2 mænds påtegnelse, at den lovligt er forkyndt sidstafvigte 28 maj, hvilken han begærede læst, påskreven og i akten indført. Peder Jensen begærede, at mons Hans Rosborg, som her for retten var til stede, ville gøre sin ed, hvorledes accorden er sluttet.. familieskatten..

fol 304a

... altså i dets betragtning tilstedes ingen af parterne ed i denne sag, sagen opsat i 8 dage.

** Den sag angående Thomas Brandt i Grundfør er fremdeles opsat i 8 dage.

Tirsdag 11 juni 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Anders Nygård, Niels Sørensen, Jens Nygård og Christen Nielsen af Grundfør, Axel Axelsen, Søren Jensen af Holme og Peder Sørensen i Viby.

** Peder Jensen Bonde i Lisbjerg fremkom for retten og i rette lagde, lod læse og påskrive en her af retten udstedt stævning af dato 28 maj sidst med 2 kaldsmænde påskrift, som herefter skal vorde indført. Her imod at svare mødte mons Jens Lundorff af Søby på de indstævnedes vegne efter deres faders begæring, og erfarede en med hårde ord fremkommen stævning dens indhold i så fald, såfremt vorder godtgjort, reverseres til påtale. Dernæst findes i kaldet en lovskikkethed, som er denne, de indstævnede er mindreåringer, end som loven anstår, hvorom til bevis i rette lagdes hr Bertel Myginds attest af gårs dato, som begæredes til læsning, påskrivning og protokollering, som herefter skal vorde indført, hvoraf ses, at den ene, Peder Andersen, ikke endnu er 24 år, den anden, Søren Jensen, ikke 21 år, dog ej som umyndige stævnet med kurator eller formynder, hvorfor påstås loven befaler kaldets tilsidesættelse, som formodes dommeren således approberer, hvornæst parterne blev således ven-

fol 304b

lig og vel forligt, at Anders Sørensen i Lisbjerg på sin søn Peder Andersens vegne betaler til Peder Bonde for sin skadeslidelse to rdl, tre mk ligeledes Jens Sørensen i Lisbjerg for hans søn Søren Jensen to rdl, tre mk, tilsammen 5 rdl klingende mønt, ved deres hjemkomst her fra retten, ikke fordi at de kendes dem skyldig i sagen eller samme dem kunne overbevises, men kun for proces og pengespilde indestår de, som meldt er, hvorpå de gav hinanden hånd for retten og blev således, som meldt er, venlig og vel forligt. Derefter Peder Bonde var tingsvidne begærende.

** På mons Hans Rosborgs vegne på Haraldslund fremkom for retten Peder Jensen Bonde i Lisbjerg og æskede den sag i rette imellem bemeldte Rosborg på den ene og hans bonde Thomas Brandt i Grundfør på den anden side og gjorde følgende i rette sættelse: At eftersom det med synsvidne er bevist, at samme Thomas Brandt har af fri fortsæt, uden nød og trang, forødet og ruineret sin påboende halve gård i Grundfør, og det lige så med vidner er bevist, at han ingen årsag dertil har haft, foruden at samme Thomas Brandt har forsat og henbragt hvis ejende effekter, levende og dødt, og således hemmelig forødet gården. Thi vil Hans Rosborg formode, han derfor efter loven og forordningen bliver tildømt at pågribes, hvor han findes, og til næste befæstning hendømt at gå i skubkarren med anden tilbørlig straf samt den søgende restans efter loven skadesløs at betale, eller i mangel da efter loven videre at lide på kroppen, som ved bør, og det som er hyllet og dølget, item og handlet med ham, at stå til rette efter loven som dem, der handler uhjemlet, og erstatte Hans Rosborg skadeslidelse efter tiltale og lovlig omgang, hvorpå Peder Bonde på Rosborgs vegne forventede dom, sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 18 juni 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Ovesen i Skåde, Niels Sørensen, Jens Nygård, Peder Nielsen og Hans Jensen alle af Grundfør, Søren Jensen og Axel Axelsen af Holme og Peder Sørensen i Viby.

** Blev udmeldt stokkemænd, nemlig Jens Christensen Dixen, Søren Nielsen, Mads Nielsen, Peder Laursen og Laurs Jørgensen alle af Grundfør, Søren Rasmussen og Søren Nielsen Trige og Niels Pedersen i Brendstrup, retten til næstkommende Mikkelsdag at betjene.

fol 305a

Tirsdag 25 juni 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Mads Nielsen, Laurs Jørgensen, Peder Laursen og Jens Christensen af Grundfør, Niels Pedersen i Brendstrup, Simon Andersen og Axel Axelsen i Holme og Jens Ovesen i Skåde.

** På mons Hans Rosborg til Haraldslund hans vegne for retten fremkom Rasmus Sivertsen i Viby og æskede den sag i rette contra Thomas Brandt i Grundfør. Bemeldte Thomas Brandt var for retten mødt og gav til kende, at han ikke havde forskyldt slig hård i rette sættelse, som hans husbond har gjort imod ham, såsom gud og alle mennesker kan bære vidne med ham, at han nok har gjort sit bedste, men formedelst slig misvæxt i sidste åringer og en del kvægs forulykkelse er geråden i armod, og om endskønt husbonden har ladet tage syn på gårdens brøstfældighed, så er den dog ikke så stor, som omvundet er, hvilket han gerne kunne gendrive, om han havde formue og ville trætte med sin husbond. Over alt så er samme min påboende gård, nemlig bondeejet, af mig indløst, hvilket jeg gerne husbonden overdrager for dets værdi efter gode mænds sigelse, såvidt det kan strække til gældens afbetaling, det øvrige, som jeg kan skyldig blive, tror jeg nok husbonden har nydt fornøjelse for ved stedet. For resten giver Thomas Brandt vedkommende til kende, at hans hustru og børn er i Spørring, og selv hvor han noget til livs ophold hos godtfolk her i egnen kan bekomme, nemlig her i birket. Sagen blev opsat til næste ting i 8 dage.

Onsdagen efter Maria besøgelsesdag 3 juli 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Simon Andersen og Axel Axelsen i Holme, Rasmus Sivertsen i Viby, Niels Pedersen i Brendstrup, Jens Ovesen og Jens Laursen i Skåde, Søren Kaa i Trige og Peder Laursen i Grundfør.

** På mons Hans Rosborgs vegne på Haraldslund fremkom Søren Nielsen i Grundfør og æskede dom contra Thomas Brandt i Grundfør efter forrige i rette sættelse og opsættelse. Thomas Brandt blev af retten påråbt, men ikke i dag mødte til genmæle. Da efter tiltale, gensvar og denne sags beskaffenhed, som mons Hans Rosborg med syn og vidner har bevist, at den indstævnede Thomas Brandt i Grundfør har forladt sin påboende gård så aldeles forfalden, kan dens

fol 305b

brøstfæld efter synets formelding eragtes for 104 rdl /ligeledes ladet tilvoxe restans af KM skatter, landgilde, lånekorn og arbejdspenge, som bedrager sig til 134 rdl, af hvilken anledning mons Rosborg har fremsendt sin i rette sættelse og påstand, at Thomas Brandt burde dømmes til fængsel og arbejde sin livstid med videre/. Herimod har Thomas Brandt for retten gjort bekendt, at han ved stedet har efterladt sig 4 plovbæster med vogn, plov og harve, som alt husbonden sig har bemægtiget, foruden ham det ringeste derfor til afgang i det fordrende anført. Videre beretter og vil bevise, at det er hans egen fri indkøbte selvejergård med tilliggende skov og skovparter, hvilken han offererer og tilbyder sin gunstige husbond for såvidt det kan tilstrække til gældens betaling. Så i anledning af aktens formelding og Thomas Brandts forhold ved sin gård blev således for ret kendt, at Thomas Brandt bør have sit fæste forbrudt og betale sin husbond, hvis han her i så måder søges for, for så vidt bondeejet ej kan være tilstrækkelig med videre, hvis ved gården er efterladt efter uvildige mænds sigelse. Denne doms bekostning betaler Thomas Brandt med to rdl, alt inden 15 dage under lovens tvang, dette til vitterlighed under min forsegling, actum anno, die et loco ut supra.

Tirsdag 9 juli 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Rasmus Sivertsen i Viby, Niels Pedersen i Brendstrup, Jens Ovesen og Jens Laursen i Skåde.

** Sr Oluf Olufsen i Århus fuldmægtig for universitetsgodset fremkom for retten og gav til kende, det han her i dag for retten har ladet indkalde universitetsbønderne for at tilstå eller fragå, hvad restanser de af landgilde for åringerne 1718 og 19 er skyldige til deres husbond og herskab. Så fremkom for retten efterskrevne universitetsbønder, som var kald og varsel gestandig, der for deres skyldige restans til deres herskab at anhøre, og da først fremlagde Oluf Olufsen en af ham underskreven restans af denne dato,

fol 306a

sålydende: Restans over universitetsgodset, hvis på landgilde for åringer 1718 og 1719 som følger:
Bjødstrup: Christen Rasmussen...
Hinnerup: Thomas Pedersen... Peder Nielsen... Rasmus Jensen... Jens Nielsen... Christen Nielsen... Niels Pedersen... Rasmus Mollerup... Rasmus Møller...
Vejlby: Jens Rasmussen...
Følle: Niels Sørensen og Søren Rønde... Rasmus Sørensen... Søren Tyrresen... Rasmus Espensen...
Højvorre: Oluf Christensen og Peder Olufsen...

fol 306b

Christen Olufsen...
Linø?: Rasmus Sørensen... Rasmus Bertelsen... Jens Rasmussen Vestergård... Jens Nielsen Smed... Christen Christensen... Søren Borup... Niels Christensen...
Mollerup: Søren Rasmussen...
Alling: Søren Nielsen...
Kjærs mølle:

fol 307a

Dines Mørch...
Århus 9 juli 1720, Oluf Olufsen. Efter forindførte restans' formelding og samtlige de indstævnede deres tilståelse var Oluf Olufsen tingsvidne beskreven begærende.

Tirsdag 16 juli 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Rasmus Sivertsen, Jens Andersen og Niels Mortensen i Viby, Jens Ovesen og Jens Laursen i Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Poul Rasmussen Møller og Peder Jensen Kattrup, begge boende i Viby, som afhjemlede ved ed med oprakte fingre efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde hidkaldt Niels Pedersen Vesten i Viby efter en kaldsmemorial, sålydende: Memorial for kaldsmændene, på sit højbårne og nådige herskabs vegne lader Albret Aalum 8 dages kald og varsel give Eder, Niels Pedersen Vesten i Viby, at møde til Marselisborg birketing tirsdagen 16 juli for vidner at anhøre og spørgsmål at tilsvare, saggivelse at imodtage og dom at lide angående Eders ulovlige afpløjning, som I skal have begået imod bymændene, som og for Eders dristige overskrid fra skel og sten, alt efter grandesyn, som blev taget 7 juli med videre, Eder kan overbevises, og til den ende indstævnes samtlige bymændene herom at angive deres besværing, hvorefter jeg på deres og mit høje herskabs vegne agter en lovlig tingsvidne og dom at tage beskreven, Eder til vedbørlig strafs lidelse. Århus 9 juli 1720, A. Aalum. Efter kald og varselsafhjemling fremstod for retten den indstævnede Niels Vesten og bad om forladelse for sin forseelse dennegang, så og at ville betale til mulkt penge to rdl, som han formodede samtlige sine medgrander dermed ville være fornøjet, så og efterdags at ville holde sig de satte og foreviste skel efterrettelig, og ellers i alle måder holde sig byens vedtægter efterrettelig, og såfremt han derimod /som tilforn sket er/ skulle stride eller med utilbørlige ord eller gerninger, da skal denne sag som og ellers, hvis han sig kunne forbryde, stå ham åben for, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

Tirsdag 23 juli 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Niels Pedersen i Brendstrup,

fol 307b

Rasmus Sivertsen i Viby, Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Søren Michelsen og Rasmus Rasmussen, begge boende i Holme, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 14 dage til i dag at møde havde hidkaldt Tobias Hansen Møller boende i Skovmøllen efter en kaldsmemorial, sålydende: På deres højgrevelige excellence hr greve Friderich af Danneskjold sin nådige herres vegne lader forvalteren Albret Aalum stævne og varsel give Eder, Tobias Møller, boende i Skovmølle, at møde til Marselisborg birketing i dag 14 dage, som er den 23 juli, for vidner at påhøre og spørgsmål at tilsvare anlangende Eders ulovlige skovhug, hvormed I er betruffen ved Eders mølle d. 4 juli, hvilket I skal have forøvet i Marselisborgs tilhørende skov imellem 3 og 4 om natten, hvilket lovligt Eder skal vorde overbevist, hvorefter jeg et lovligt tingsvidne agter at tage beskreven og siden ved dom på behørige steder at forfølge, Eder til strafs lidelse for Eders dumdristige gerning, ej alene dennegang, men end for hvis førend passeret ved vindfælder. Til samme ting, tid og sted indstævnes skovridderen Peder Nielsen boende udi Skyttehuset, skovløberen Peder Jensen i Skåde, synsvidner Jens Gregersen og Jens Nielsen begge af Skåde, alle for Eders sandhedsvidne her udi at aflægge og til spørgsmål at svare, om fornøden eragtes, alt til et lovligt tingsvidnes forhvervelse. Århus 9 juli 1720, A. Aalum. Og forklarede kaldsmændene, at de talte med møllerens tjenestekarl Morten Jensen, som lovede at stå dem budet til. Efter kald og varselsafhjemling så fremstod Tobias Møller her for retten og begærede, det forvalteren ikke efter loven og forordningen på det strengeste ville fortfare, såsom han i dag lover efterdags ikke så dristigt enten med ord eller gerninger skulle forholde, begærede og det hans høje herskabs fuldmægtig sr Morten Jensen for ham ville interessere, såsom hans karl imod hans vidende den begangne forseelse havde forøvet, og blev her for retten imellem begge fuldmægtigerne afhandlet, at Tobias Møller ville rette for sig efter forordningen, nemlig at betale

fol 308a

til førstkommende Mikkeli femten rdl, hvilket Tobias Møller indgik lige så gerne som at lide dom, og blev da denne sag uden videre lovmål ophævet, hvorefter Albret Aalum var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

Tirsdag 30 juli 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Laursen, Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby, Niels Pedersen i Brendstrup, ung Axel Axelsen, gl Axel Axelsen og Simon Andersen, alle af Holme.

Tirsdag 6 august 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen og Peder Sørensen i Viby og Niels Pedersen i Brendstrup.

** Sr Peder Hansen Heyde af Århus fremkom for retten med en skriftlig stævning udstedt af denne rets dommer efter Mogens Pedersen af Sastrup hans begæring, på hans vegne Peder Hansen er mødt og producerede bemeldte stævning af 18 juli 1720 med forkyndelsespåtegningen, som udviser, sr Niels Nielsen hospitalsforstander udi Århus med andre flere efter stævningens indhold lovligt her til i dag at være indkaldet angående Klosterengen, som sl Peder Mogensen, som forhen boede på Mollerupgård, tilhørte, så og angående 400 rdl, som bemeldte Peder Mogensen har givet sin søn Mogens Pedersen den halve part til afståelse /med hvad videre deraf dependerer/ hvilken stævning han begærede læst, påskreven og i akten indført, som også skete, hvorefter Peder Hansen gav til kende, at efterdi mons Niels Warberg var her ved retten, som nok ervartelig var ankommen på samtlige medarvingers vegne, såvidt at i stævningen omrørte 400 rdl angår, hvilken post han dennesinde frafaldt, såsom han nok i tide skal have så god tilstrækkelig bevis at godtgøre den post med, at Mogens Pedersen bemeldte 400 rdl til afståelse af sin fader, da han kvitterede den halve part af Mollerupgård, som han havde i fæste og i brug, refererede sig så til hvis videre stævnemålet om formelder og af Klosterengen dependerer. Mons Niels Warberg fra Borup mødte på Niels Mollerup, Peder Jensen i Åbo og deres myndlingers vegne og havde anhørt sr Heydes frafaldelse dennesinde fra stævnemålet udelukket, angående de omtvistede 400 rdl, som besagte stævnemål videre om formelder, men som sr Heyde ikke ganske på sin principal Mogens Pedersens vegne frafalder

fol 308b

samme prætention, og Niels Mollerup er ti mil herfra boende har gjort bekostning ved Warberg, sine og interessenters sag at forsvare, så vil Warberg på sine principalers vegne have reserveret bekostningen og rejsens besværing. Mons Niels Nielsen hospitalsforstander i Århus måtte formene, at mons Peder Hansen Heyde frafalder stævnemålet, såvidt medarvingerne angår, da de dog først der udi er indført, som vel kunne give Niels Nielsen årsag at disputere stævnemålet såvidt det ham angår, men for at Niels Nielsen med flere vedkommende skulle dennesinde, såvel som sidst ved Galten-Houlbjerg herredsting ringeste forgives, formedelst citantens ulovformelige stævnemåls indrettelse, såvel og hans udskikkede stævningsmænds lige ulovlige omgang, som Galten-Houlbjerg herredstings protokol forklarer, ville Niels Nielsen dog uden videre modsigelse lade stævnemålet passere medvendt af hvad, Peder Hansen derefter havde at fremføre. Peder Hansen til dette af mons Niels Nielsen proponerede måtte svare, at hvad angår den første post, som mons Niels Nielsen foregiver om stævnemål ved Galten-Houlbjerg herredsting viser Niels Nielsen ikke noget for, og ikke vedkommer dette stævnemål, at mons Niels Nielsen for det andet ?? sig af at denne stævning, som i dag er produceret, at han det kunne disputere, så er dette dog ikke så lettelig for ham at fulddrive, og undrer på, at han da lader stævnemålet passere gyldig, i fald han det i nogen måder kunne disputere, begærede sine vidner at måtte tages til forhør. Og derpå fremstillede efterskrevne vidnespersoner, nemlig Peder Jensen Brandenborg af Herst, Hans Jensen og Peder Jensen Degn samt Søren Jensen og Mogens Sørensen, alle af Todbjerg, Niels Pedersen af Brendstrup, Mogens Rasmussen og Niels Holm af Terp, for hvem eden af lovbogen blev oplæst med formaning til sandhed at vidne. /Dernæst uden videre først fremstod/ Men imidlertid fremkom herredsfogeden mons Jens Jensen Lundorff til Galten herredsting og måtte på egne og skrivers vegne fornemme, at Mogens Pedersen i Sastrup ved sr Peder Hansen Heyde af Århus her ved retten efter fremførte sag, som de er anført for i kaldet, betræffende holdende auktion i Mollerupgård 23 april sidst i blandt andet på Klosterengen, som måtte? fornemme?

fol 309a

og omspørges til hvad henseende sligt af citanten sker, helst derom foruden er fremkommen ved Galten herredsting et af citanten ved samme ting igenkaldt utidigt kaldsmål, om citanten vil for samme auktions forrettelse tillige/ eller påkaste dem som auktionsdirektører, der noget ulovformeligt at have begået eller samme ikke efter lov og forordninger at være forrettet, hvorom ventes sr Heydes kategoriske svar, enten til eller fra, på det Lundorff sig videre derefter kan rette, hvilket formoder dommeren ham tilholder og pålægger således, som forsvarligt i sin tid kan være, på det at rettens betjente i så fald ikke med vidtløftige rejser og deslige skal graveres. Peder Hansen hertil svarede, at såsom han ikke i nogen måde er indkaldt for nogen spørgsmål at tilsvare, mons Jens Lundorff og hans skriver Laurs Markussen udviser jo den producerede stævning at være indkaldt til i dag for at anhøre, hvis i denne sag enten vidnes eller bliver fremlagt, så formoder Peder Hansen, at retten ikke tillader nogen forhindringer ham at ske, enten af en eller anden, at hvis vidner og andet haft haver at fremlægge, jo bliver imodtaget. Derpå blev vidnerne af dommeren tagen til forhør. Så først fremstod Peder Jensen Brandenborg af Herst, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at sidstafvigte 3 april var han i Mollerupgård til auktion, da hørte han, at der iblandt andet blev solgt og auktioneret et stykke eng kaldes Klosterengen, og var da det sidste bud på Klosterengen Mogens Pedersen af Sastrup, 737 rdl, hvilket var det sidste bud, han hørte derinde i huset om engen. Peder Hansen tilspurgte vidnet, om han ikke hørte, at Mogens Pedersen i Sastrup jo imodsagde og protesterede imod, at den halve part af Klosterengen, som tilhørte ham og hans umyndige broder, ej at måtte sælges eller komme til auktion. Dertil svarede vidnet jo, han hørte at Mogens Pedersen sagde det to gange, at han ville ikke have sin og sin broders part på auktion eller sælge, for det 2. hvem han sagde det til, da han gav til kende, han ikke ville have sin og sin umyndige broders part solgt, dertil svarede vidnet, han sagde det til dem, der sad ved bordet, nemlig sr Niels Nielsen hospitalsforstander, hans broder Niels Mollerup tillige med rettens betjente og flere, som sad ved bordet, og da sagde Niels Nielsen hospitalsforstanderen og hans broder Niels Mollerup, at de ville have det til auktion, for det 3. tilspurgt, at da Mogens Pedersen

fol 309b

således havde imodsagt, ej at ville have sin part og broders part på auktion, og han desårsag var nødt til at byde på den som en anden, om han ikke både sagde det så højt, at han ikke ville have sin broders part solgt, at vedkommende auktionsdirektørerne, skifteforvalteren Niels Nielsen og Niels Mollerup jo lydeligt hørte det, om omsider han måtte nødes til at byde på den, om Mogens Pedersens bud ikke da var det sidste og højeste, 737 rdl, og det førend lysluen eller ved lysluens udgang. Dertil svarede vidnet, Mogens Pedersen stod en mand eller to nær bordet, og var fem eller seks personer imellem ham og vidnet, og da sagde Mogens Pedersen det så tydeligt, at vidnet kunne høre det, såvel som alle der kunne høre. Til det andet af spørgsmålet svarede, at der var lige så meget lue i lyset ved de 737 rigdalers bud som ved de 736 rdl bud, for det 4. hørte, at da der på auktionsstedet blev disput imellem hospitalsforstanderen og Mogens Pedersen om budet, og lyset både med lue og tanne ganske var udslukt, om sr Niels Nielsen da ikke tilbød sig at tillægge den rdl, som Mogens Pedersens sidste bud var, for dermed at fyldestgøre den summa 737 rdl. Vidnet svarede, at Niels Nielsen sagde at ville lægge den rdl til for at forekomme al ulejlighed og vidtløftighed, hvilket skete efter lyset var udgåen. 5. tilspurgte vidnet, om auktionsdirektørerne gav nogen slag, hvem af dem samme eng skulle tilhøre, dertil svarede vidnet nej, der var lys, men så ikke nogen hammer ved engens auktion. 6. tilspurgt om det lys, som var antændt, blev tændt for Klosterengen eller og det var tændt tilforn. Vidnet svarede enten det var tændt for engen eller tienden, det vidste han ikke. Niels Nielsen efter at Peder Hansen havde overleveret vidnet til Niels Nielsens examen, tilspurgte vidnet, /som han har forklaret, at KM anpart tiende i Skejby sogn og under lystænding blev solgt, om han ikke da og kan mindes, at Klosterengen og det hus, stærvboen tilhørende i Egå, og under samme lysetænding blev auktioneret. Vidnet svarede, at han ikke vidste, om tienden blev solgt under lystændingen eller ej. 2. tilspurgt, om bemeldte kongetiende ikke til auktion blev opråbt og påbudt i den tid, da han var inde i stuen, hvor auktionen holdtes, som han

fol 310a

tilforn har forklaret, hvortil vidnet svarede, at han med mange flere var i stuen og hørte, at tienden blev opråbt og auktioneret, 3. tilspurgt, hvad vidnet ved, der ved auktionen næstefter kongetienden blev opråbt til auktion at sælges, vidnet svarede, at engen næstefter tienden blev opråbt. 5. tilspurgt, om vidnet ikke er bevidst, at før nogen opråb enten på engen eller tienden skete, om auktionsdirektørerne da fremviste en printet forordningsbog, og om ikke strax derefter blev af arvingerne, betjentene, liebhavere og enhver vedkommende blev vedtagen, at tienden såvel som engen ved et tændt lys efter forordningen ved auktionen skulle bortsælges, så og om auktionen ikke på samme måde blev fortsat. Vidnet svarede, han var ikke i stuen, førend der var buden hen imod 700 rdl for tienden, og derfor ikke hørte, hvad vedtægt tilforn var indgået. 6. tilspurgt, at efterdi vidnet har våren i stuen ved auktionen, før det sidste og højeste bud på tienden blev gjort, om han ikke da også er vidende, at formedelst der var da en del tilbage af lyset ubrugt, det fornævnte tilstedeværende begærede, at engen under samme lysetænding måtte før auktioneres for at vinde tiden til auktionens fortsættelse, såvel som ej at opholde så mange folk i så lang tid. Vidnet svarede, det hørte han intet om. 7. tilspurgt, om vidnet ikke ved, hvor højt engen ved auktionen var opdreven, førend alle liebhavere holdt op derpå at byde, undtagen Niels Nielsen og Mogens Pedersen alene. Vidnet svarede, han passede på Niels Nielsens og Mogens Pedersens bud på engen og ikke andres. 8. tilspurgt, om Niels Nielsen og Mogens Pedersen ikke var alene de sidste, som lang tid efter de andre bød med hinanden på engen, til lyset udgik. Vidnet svarede, at Niels Nielsen og Mogens Pedersen var de sidste, som bød på engen imod hinanden. 9. tilspurgt, om der var nogen ved auktionen, som begærede at engen adskilt skulle sælges, enten udi to, tre eller flere dele, sælges eller for auktioneres. Vidnet svarede, han hørte ej videre, end at Mogens Pedersen sagde, han ikke ville have hans eller hans broders part solgt, ellers hørte han ikke, at engen anderledes blev opråbt, end som ved det navn Klostereng, useparareret. 10. tilspurgt, at efterdi vidnet tilforn har forklaret, det der var en stor del folk ved auktionen og især har meldt, at der var mange omkring

fol 310b

bordet, bad Niels Nielsen vidnet ville forklare, hvem de folk var, der sad omkring bordet og især hvem, der sad eller var næstved lyset, under hvis tænding auktionen skete, da den lue udsluktes. Vidnet svarede, at omkring brodet sad og stod Niels Pedersen Mollerup, medarving, Niels Nielsen, forstander i klosteret, herredsfogeden Jens Lundorff og skriveren Laurs Markussen med en del flere da nærværende af præster og andre, hvem lyset var nærmest, vidste han ikke, da det udsluktes, siden han havde ikke målt det. 11. tilspurgt, om vidnet ikke er bevidst, hvad der gav Niels Pedersen Mollerup etc årsag til at sige, det Klosterengen tilforn var berammet tillige med de øvrige effekter ved auktionen at sælges. Vidnet svarede, at Niels Nielsen eller Niels Mollerup, hvilken det var, mindedes han ikke, ved auktionen fremviste noget skrift og læste deri, men hvad det var, hørte han ikke. Mons Hans Rosborg på Haraldslund på herredsfogeden Jens Lundorffs vegne efter hans begæring her til retten, da han måtte afrejse for at betjene sit allernådigste anfortroede herredsfogedembede i morgen ved Galten herredsting, og ifølge at mons Peder Hansen Heyde ikke efter herredsfogedens egen påstand i dag i protokollen ville erklære sig, hvorvidt denne sag fra eller til ham skulle anrøre, måtte gøre følgende begæringer til vidnet, og især som den forklarer, at Mogens Pedersens bud på det omtvistede eng var den sidste og højeste, efter at forstanderen Niels Nielsen havde gjort sit sidste bud, så er spørgsmål først, om vidnet kan under forbemeldte hans ed absolut siger, fragå eller benægte, at Niels Nielsens bud på samme eng ikke skete, imidlertid lyset stod i brændende lue, og for det 2. om Mogens Pedersens bud blev gjort efter, at lyset havde tabt sit blus, eftersom Hans Rosborg beviste her for retten med original auktionsforretning af 3 april 1720, at det i alle måder forholder sig således, som hans questionerede spørgsmål om formelder, det samme blev bevist og læst, såvidt som indseglet er pag. 2 og 3, hvilken usvækket akt validerer, indtil den, om nogen den påklager er fældet, så at der ikke af sigtende vidnespersoner imod auktionsforordningen

fol 311a

muligt for deres egen interesse, bør så lettelig at påkastes så honnet en administration nogen beskyldninger, allerhelst de nu bagefter påankende, som auktionsprotokollen ikke det ringeste har indført, men nu efter 4 måneders forløb siden fundamentet formerer proces bare på engens ejendom og ikke på jordegodset eller kongetienden, som lige så lidt som dette første måtte sælges fra umyndige, uden det sker med de myndiges og umyndiges samtykke, som det og er sket. Og som det ikke er tilladeligt at hans majesæts betjente for en beskreven, lovlig forretning skal efter tiden imod auktionsforordningen påkastes nogen blame, ligesom de der udi deres skrift ikke farer med sandhed, så er at formode, rettens betjente ville behage og tage i betænkning, om vidnerne som sigter bør at aflægge ed på hvis, de således ærlige folk og brave mænd vil påkaste, men derfor ikke forment dem at sige, hvis dem er bevidst, og siden remitteret de brave mænd, som det pågælder, til erklæring og videre oplysning, og efter at denne ?tion var fremsat, blev det prætenderende af auktionsforretningen produceret til at læses og påskrives, men førend sådant af retten blev tilladt, protesterede Peder Hansen på Mogens Pedersens vegne, at dette af mons Rosborg frembudne ikke til læsning eller påtegning og mindre til protokollering bliver admitteret, førend som Mogens Pedersen for sådant at påhøre lovligt bliver indkaldt, thi at Mogens Pedersen er bleven forårsaget over denne auktions omgang al erhverve sig et lovligt tingsvidne...

fol 311b, 312ab, 313ab, 314ab, 315ab, 316ab, 317ab, 318ab, 319ab, 320ab, 321ab, 322a

... sagførerne går energisk i flæsket på hinanden, og herefter fremlægges dokumenter.

Tirsdag 13 august 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Niels Pedersen i Brendstrup, Jens Laursen, Jens Ovesen i Skåde og Rasmus Sivertsen i Viby.

Tirsdag 20 august 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen af Holme, Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby og Niels Pedersen i Brendstrup.

** Peder Nielsen Skytte ved Marselisborg aflyste, at ingen, i hvo det være kunne, måtte afplukke nødder på Marselisborgs underliggende byers marker eller gårdens mark under straf.

Tirsdag 27 august 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby og Niels Pedersen i Brendstrup.

Tirsdag 3 september 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby, Niels Pedersen i Brendstrup.

Tirsdag 10 september 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby og Søren Sørensen i Brabrand.

** Mons Hans Mouritsen fra Kalundborg fremkom for retten og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Jørgen Sørensen i Dyngby og Rasmus Rasmussen i Rørt, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven at have til i dag indkaldt velb. Christian Charisius til Constantinsborg for dom for nogle års resterende afgift af Viby kirke, såvidt Hans Mouritsens skøde så og det efter en skriftlig kaldsseddel, som for retten blev læst, påskrevet og herefter i akten skal vorde indført, hvornæst blev 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var,

fol 322b

på hr Charisius' vegne, som herimod ville have at svare, men ingen mødte til genmæle, hvorefter Hans Mouritsen til at godtgøre sit kravs rigtighed fremviste udi retten et originalskøde udgiven af assessor Ejler Jacobsen Ejlersen dateret 11 juni 1705, deraf ses, Hans Mouritsen årlig bør have, som med følgende ord udi skødet findes indført, nemlig af Viby kirke en halv ort havre, et lam, hartkorn 6 tdr 1 1/3 skæppe, hvilket skøde blev læst, påskrevet, såvidt dette krav vedkommer. Dernæst fremlagde Hans Mouridsen sit skriftlige indlæg udi denne sag for retten, som begæredes måtte vorde læst, påskreven og udi akten indført, hvilket melder som følger. Som hr Charisius eller ingen på hans vegne i dag er mødt, så blev sagen opsat i 14 dage.

Tirsdag 17 september 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Niels Pedersen i Brendstrup, Rasmus Sivertsen i Viby, Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde.

** Søren Rasmussen Loft af Ingerslev, sl Rasmus Michelsen Loft og hustru Anne Sørensdatters søn, som begge boede og døde sammesteds, fremkom for retten og gav til kende, at hans eneste broder, navnlig Michel Rasmussen Loft, barnefødt i Ning herred i Tiset sogn i bemeldte Ingerslev by ved Århus, som for nogle år siden blev enroulleret til KM søtjeneste og derved har tjent for matros til i afvigte år, da han ved døden er afgåen, og bleven med en KM chalupper imellem Ebeltoft og Samsø. Så til at bevise, hvem bemeldte afgangen Michel Rasmussen Lofts rette og sande arvinger er, fremstillede han til at vidne først Anders Jensen ladefoged boende i Åbo, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at det var ham i guds sandhed vitterligt, det bemeldte afgangen Michel Loft var salig forermeldte Rasmus Michelsen Loft og Anne Sørensdatters søn, som begge boede og døde i Ning herred ved Århus udi Tiset sogn i Ingerslev by, og forklarede, at afgangen sl Michel Lofts forældre havde efterladt sig, foruden denne nu afdøde Michel Loft, en søn, forindførte Søren Loft, og fem døtre, navnlig Kirsten Rasmusdatter, som har til ægte Peder Michelsen i Åbo, Sidsel Rasmusdatter, har til ægte Søren Poulsen boende i Battrup,

fol 323a

Maren Rasmusdatter, har til ægte Knud Mortensen boende i Ingerslev, Anne Rasmusdatter, har til ægte Hans Rasmussen i Århus og Else Rasmusdatter Lofts, ligeledes i ægteskab med Laurs Jensen boende ved Ebeltoft på Blusbakke, hvilke ermeldte Søren Loft, Kirsten Lofts, Sidsel Lofts, Maren Lofts, Anne Lofts og Else Lofts er fornævnte Michel Lofts rette og sande arvinger og ingen andre. Jens Mortensen og Michel Rasmussen af Ingerslev og Rasmus Nielsen i Ravnholt, som alle og enhver for sig vant udi lige svorne ed med oprakte fingre som fornævnte Anders Jensen Ladefoged før dem vundet haver, hvorpå Søren Loft på egne og samtlige medarvingers vegne hermed befuldmægtigede sr Peder Nielsen Trige boende i København på Christianshavn, samme deres arv at oppebære og indkassere efter ovenbemeldte deres sl broder Michel Rasmussen Loft, hvorefter Søren Loft på egne og samtlige medarvingers vegne var tingsvidne begærende.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum fremkom for retten på Søren Michelsen Bach i Holme hans vegne og fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Rasmus Rasmussen og Anders Nielsen, begge boende i Holme, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de i dag 8 dage til i dag at møde havde indstævnet Jens Sørensen, hans hustru og søn Peder Jensen i Viby efter en kaldsmemorial, sålydende, som herefter skal vorde indført. Efter kald og varselsafhjemling, så fremstod for retten ermeldte Jens Sørensen og hustru samt søn Peder Jensen og begærede, det hvis af dem kunne have våren udsagt, ikke videre ved lovmål måtte udføres, såsom de ingenlunde dertil vidste nogen føje, langt mindre det kunne bevise, men alene i ubesindig hastighed havde ladet de ord falde, som dog ikke havde den mening, at det skulle komme ham til æresforklejnelse, hvorfor de bad det Søren Bach med denne deres erklæring ville være fornøjet, såsom de ikke i nogen måde vidste ham andet at påsige end det, som en ærlig mand vel egner og anstår, og dernæst her for retten bad om forladelse, hvorover de således blev venlig og vel forligt, således, at Jens Sørensen betaler dette tingsvidne og betaler til de fattige 2 mark dansk, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

fol 323b

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten på sit velb. herskabs vegne og fremstillede efterskrevne kaldsmænd, nemlig Michel Rasmussen af Ingerslev og Rasmus Nielsen i Ravnholt, Niels Pedersen Loft af Brabrand og Niels Erichsen af Hasle, som afhjemlede med oprakte fingre og ed efter loven, at de lovligt med 8 dages kald og varsel havde indstævnet samtlige Constantinsborgs bønder og tjenere, hele og halve gårdmænd samt boels og husmænd, så mange som udi restans til deres herskab findes indført, og forklarede kaldsmændene, at de talte med en del dem selv, en del deres hustruer og folk. Dernæst producerede Peder Jensen en af ham underskreven restans af dags dato, som han begærede læst, påskreven og i akten indført, sålydende: Restans på hvis som er skyldig til mit højædle og velb. herskab hr Christian Charisius til Constantinsborg fra Micheli 1715 og til underskrevne dato:
Ormslev: Jens Poulsen... Jens Kattrup... Michel Nielsen... Peder Andersen... Jens Sparre... Jens Pedersen... Thøger Pedersen... Jens Loft... Søren Høfsen... Michel Danielsen... Jens Bech... Jens Grimer... Søren Skov...
Åbo: Poul Føvling... Peder Vesten...

fol 324a

Kolt: Mogens Rasmussen... Rasmus Andersen... Niels Rasmussen... Rasmus Thomasen... Michel Kudsk... Søren Kattrup...
Kattrup: Willum Sørensen... Søren Bødker... Jens Mortensen...
Bering: Peder Jensen... Iver Danielsen...
Pinds mølle: Tobias Davidsen...
Edslev mølle: Jens Pedersen...
Enslev: Michel Laursen... Michel Olufsen... Hans Sørensen... Jens Nielsen...
Edslev: Peder Kaa... Peder Andersen... Jens Overballe... Peder Jensen... Søren Andersen... Rasmus Kaa... Søren Kaa...
Lemming: Rasmus Sørensen... Søren Rasmussen... Niels Jacobsen... Oluf

fol 324b

Jespersen... Niels Rasmussen...
Stautrup: Erich Pedersen... Peder Sørensen... Jens Sejersen... Mogens Ovesen... Rasmus Jensen...
Holme: Søren Lassen...
Tiset: Peder Nielsen...
Tander: Morten Rasmussen...
Ingerslev: Mads Rasmussen... Jens Sønderskov... Michel Borresen... Niels Jensen... Michel Jensen... Jens Snedker... Hans Hansen... Daniel Pedersen... Rasmus Kold... Rasmus Thomasen...
Mustrup: Niels Jensen...
Battrup: Niels Mouritsen... Niels Jensen...
Solbjerg: Michel Loft og Niels Michelsen... Poul Loft...
Brabrand: Søren Rasmussen...

fol 325a

Søren Nielsen...
True: Jens Christensen... Morten Pedersen...
Hasle: Laurs Nielsen... Niels Erichsen...
Vejlby: Søren Smed... Søren Bach...
Trige: Søren Kaa... Søren Rasmussen... Peder Christensen Smed... Rasmus Knudsen... Rasmus Nielsen... Niels Nielsen...
Søften: Jens Smed... Søren Smed... Michel Rasmussen...
Ølsted: Niels Poulsens enke...
Constantinsborg 17 september 1720, P. Jensen. Som samme restans formeldte og for retten læst og påskreven blev, Peder Jensen satte i rette og formente, det enhver af forindførte pligtige er og bør at betale til deres høje herskab, hvis de søges for, inden 15 dage, såvidt de ej med kvittering kan afbevise at være betalt, eller lide efter loven, samt denne processes bekostning tilstrækkelig at erstatte, hvorpå han ervarter dommenes lovforsvarlige kendelse og dom. De indstævnede blev 3 gange lydeligt påråbt, men som den største del /eller ikke uden nogle få/ mødte samme restans at anhøre og tilsvare, blev sagen opsat i 8 dage.

fol 325b

Tirsdag 24 september 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Simon Andersen, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Jens Laursen, Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby og Niels Pedersen i Brendstrup.

** Sr Peder Jensen fuldmægtig på Constantinsborg fremkom for retten og æskede dom efter opsættelse til i dag angående de indstævnede Constantinsborg bønder og tjenere for restans. Så blev i dag 3 gange lydeligt påråbt, om nogen var, som her imod ville have noget at svare, men ingen mødte. Da efter tiltale og denne forberørte sags beskaffenhed, som fuldmægtigen ved stamhuset Constantinsborg sr Peder Jensen på sit høje herskabs vegne her til retten lovligt har ladet indvarsle en del bemeldte stamhusets underliggende bønder og tjenere for restans, nemlig fra år 1715 til dato, alt efter den her i retten producerede restans' formelding af dato 17 september sidst, som da mod samme til genmæle aldeles ingen sig har indfundet, enten noget deraf at fragå eller tilstå, efter hvilken adfærd de indstævnede bliver tilfunden at betale, hvis de i bemeldte restans findes for antagen, og ikke med kvittering eller anden nøjagtig bevis kan godtgøre at være betalt, så og samtlige denne doms bekostning at erstatte med 4 rdl, alt inden 15 dage at efterkomme, eller lide ved nam efter loven. Dette til vitterlighed under min forsegling. Actum ao, die et loco ut supra.

** Forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum begærede, ham af retten måtte udmeldes 4 uvildige dannemænd til at syne og taxere hvis olden, dette år til svins indbrænding findes på Marselisborg skove sønden for Århus på førstkommende fredag og det således, som de ved ed efter loven her i dag 8 dage kan præstere, hvortil blev udnævnt Niels Jensen, Hans Nielsen, Anders Snedker og Poul Christensen alle boende i Herst. Deslige til at syne Brabrand skovsparter blev udnævnt ung Peder Winther og Hans Jensen i Grundfør, som på førstkommende mandag har at besigtige og taxere /efter forevisning af skovrideren Peder Nielsen/ bemeldte Brabrand skovsparter og deres

fol 326a

forretning her for retten i dag 8 dage at afhjemle.

** Den sag imellem forvalteren sr Hans Mouritsen fra Kalundborg på den ene og hr Charisius på den anden side er fremdeles opsat i 14 dage.

** Dernæst blev udmeldt efterskrevne 8 stokkemænd, som retten fra næstkommende tingdag og til nytår har at betjene, navnlig Peder Christensen Smed, Rasmus Knudsen og Rasmus Nielsen i Trige, Niels Snedker, Peder Grim, Jens Nielsen, Jens Rasmussen og Søren Elgård, alle boende i Ølsted.

Tirsdag 1 oktober 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Jens Nielsen, Peder Grim og Søren Elgård alle af Ølsted, Rasmus Nielsen, Rasmus Knudsen og Peder Christensen Smed i Trige og Axel Axelsen i Holme.

** Sr Thomas Blichfeld fra Amdrup fremkom for retten og i rette lagde en her af retten udstedt stævning under dato 21 september sidst, hvilken med sin forkyndelsespåskrift han begærede læst, påskreven og i akten indført. På sr Hans Rosborgs vegne mødte sr Peder Hansen Heyde af Århus og ville tilkendegive retten såvel og mons Blichfeld, at mons Rosborg formedelst et syn, han skal være overværende i dag ved Nørre mølle, for derved samme forretning at befri sit jord og ejendom der sammesteds, ikke i dag dets årsag kunne comparere ved denne ret, altså i anledning af det producerede stævnemål, som melder både til i dag og i dag 8 dage, ville han på Rosborgs vegne begære af mons Blichfeld, deri og ville vente rettens bevilling, at hvis han i sagen kunne have at producere, eller hvad vidner han kunne have at føre måtte bero til i dag 8 dage. Blichfeld, som gerne havde føjet og bevilliget opsættelse til i dag 8 dage efter sr Heydes indførte, men formedelst tiden er i hænderne, at sagen muligt for højesteret vorder foretagen, da Blichfeld til oplysning her i dag agtende dokumenter behøver, sr Heyde desuden på Rosborgs vegne i sagen her for retten er mødt, så formodede Blichfeld, retten tillod ham i dag at føre, hvad som han ved hånden havde, og lovligt forhavde stævnet, og derpå producerede Blichfeld en beskikkelse af 22 august sidst, og samme dato sr Rosborg

fol 326b

tilstilet, hvilken Blichfeld med sr Rosborgs påtegnede egenhændige svar og beskikkelsesmændenes påskrift begærede læst, påskreven og i akten indført. Dernæst producerede Blichfeld en beskikkelse til hr Oluf Willadsen i Grundfør af 20 september sidst, hvilken tillige med hr Oluf Willadsens derpå egenhændigt skrevne svar og beedigede vidne Blichfeld ligeledes begærede læst, påskreven og i akten indført, hvorefter Blichfeld såsom han med første tænker, at sagen skal vorde foretagen ved højesteret, var han forårsaget at slutte og begære tingsvidne. Alt da som mons Blichfeld ikke videre havde at føre, så lod Peder Hansen derpå at svare noget at bero på mons Rosborgs egen eftertanke i sin tid ved højesteret, hvorefter tingsvidne blev udstedt.

** Jens Mørch i Århus birkedommer ved Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget Thomas Blichfeld af Amdrup, hvorledes han til oplysning udi den sag imellem Hans Rosborg på Niels Sørensen Ødums vegne på den ene og citanten på den anden side, angående Niels Ødums formastelse mod citanten på Randersvejen 12 februar 1718, skal være beføjet ved min anfortroede ret at føre flere vidner, til bevis såvel at Blichfeld ikke har villet hindre vidnesførelse udi Niels Ødums sag, som og at Niels Ødum endnu virkelig bebor en Eder, Hans Rosborg, tilhørende bondegård i Grundfør. Thi stævnes I, sr Hans Rosborg til Haraldslund, med Eders bondegårdbeboer Niels Sørensen Ødum ved Marselisborg birketing at møde tirsdagen 1 og 8 oktober førstkommende at påhøre Blichfelds beskikkelse af 22 august sidst tillige med Eders, Hans Rosborgs, påtegnede svar af 23 dito næstefter, hvorved Blichfeld for KM allernådigste højesteret allerunderdanigst agter at demonstrere, det han ej vil hindre Eders påberåbende vidner til oplysning og efter Eders foregivende til Niels Ødums befrielse, men langt hellere så, I fik al ventelig og lovformelig oplysning, såvel og al anden lovmål

fol 327a

at opagte, som af samme sag kan dependere, ed og attester, beskikkelsesvidner og andre vidner at påhøre og spørgsmål at besvare angående Niels Ødums bopæl, at han er en Eders bondegårdsbeboer i Grundfør, og alt mere som Blichfeld til sagens oplysning finder nødig at føre. Til samme ting 1 oktober at møde stævnes Søren Væver med hustru Karen Clemensdatter i Grundfør, som samme gård næstfor Niels Ødum beboede og frakom for at vidne og forklare, hvad Eder om bemeldte gårds brug og besiddelse af Niels Ødum kan være vitterligt, og hvad spørgsmål citanten derom til Eder kan gøre at besvare. Endelig anmeldes og denne stævning for hr Oluf Willadsen i Grundfør ved ovenmeldte ting og tid at anhøre Blichfelds beskikkelse til Eder af sidste 20 september og Eders svar derpå af samme dato, efter hvilket alt Blichfeld et lovskikket tingsvidne agter at erhverve, datum Århus 21 september 1720, LS. Lovligt for mig forkyndt test. O. Willadsen. Ao 1720 24 september har vi underskrevne lovligt forkyndt foranstående stævning for enhver de indstævnedes bopæl, undtagen for Søren Væver og hustru, som blev os berettet ej længere at have sit hjem i Grundfør, men i Sabro. På Haraldslund talte vi med madammens søster, som vi leverede kopi heraf, i Grundfør talte vi med Niels Ødum selv, som og fik kopi heraf. Dette så at være bekræfter vi, så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord, Amdrup ut supra, Peder Rasmussen af Hadbjerg, Søren Pedersen af Tåstrup.

** Ædle sr Hans Rosborg, som jeg fattige menneske fast er ruineret ved den langvarige proces, I mig på Niels Sørensen Ødums vegne, som bebor en Eders bondegård i Grundfør, har påkastet, for den store formastelse, han med sin medfølger Niels Nielsen af Selling forøvede på mig d. 12 februar 1718 på min hjemrejse fra Randers til Amdrup, da på det jeg dog engang kunne komme til endelighed, vil jeg ved disse 2 udskikkede dannemænd tjenstligst formene, at som I finder Eder så højlig fornærmet ved den interlokutorikendelse, d. 8 august 1719 ved

fol 327b

Marselisborg birketing afsagt, og d. 25 dito ved Viborg landsting confirmeret blev, og tilfandt Eder først lovlig for contravidner at påhøre at indstævne Gregers Mortensen, som ved Viborg byting havde aflagt vidne, før I vidner udi bemeldte sag måtte føre, og der endnu er tid inden sagen for KM højesteret vorder foretagen, om I da /eftersom I ej ville bruge de 8 ugers opsættelse, som den højrespektive landstingsret fra august til oktober måned landsting Ao 1719 Eder til de påberåbende vidners førelse forundte/ ej endnu vil bekvemme Eder til at føre hvis bevisligheder, I på lovlig omgang og måde kan føre til Niels Sørensen Ødums befrielse, om nogen i så måder haver, da jeg der ved denne langvarige proces er så udmattet, at det snart vil falde mig umuligt længere at prosekvere min ret for tid og omkostninger at spare, og engang at få en endelig dom i sagen, gerne så I får al den oplysning på lovlig måde haves kan, og enten det da behager Eder at føre vidner ved mit værneting Galten-Houlbjerg herredsting, eller ved Marselisborg birketing, vil jeg være overærbødig at møde, når det mig 3 dage tilforn vorder kundbar gjort, ved hvilket af disse 2 ting, Eder behager. Men i fald I Eder ej hertil skulle ville bekvemme, protesterer jeg i største kraft, det ikke vorder min sag til præjudice ved højesteret. Jeg vil ved disse 2 udskikkede tjenstligst forvente Eders svar på denne min beskikkelse, enten mundtligt eller skriftligt, og forbliver ædle sr'ens tjenstvilligste tjener, Thomas Blichfeldt, Amdrup 22 august 1720.
Venlig gensvar! Mons Thomas Blichfeld har ikke årsag efter beskikkelsens indhold at påkaste landsoldaten Niels Ødum eller mig at være årsag i denne, som han kalder det, langvarige proces, men i stedet selv for vidtløftigheden må påtage sig skylden, eftersom han uden årsag efter min formening havde ført sag mod soldaten og hentet dom, førend den kgl allernådigste befaling af 23 december 1718, at jeg soldaten mod Eders procedurer skulle uden nogen betaling maintenere, ankom, men til at hindre sandheden og sagen oplyst på soldatens side

fol 328a

har mons Blichfeld gjort alt det ham muligt var, lige såvel ved andre, som sig selv, og 1. hindret de vidner, jeg med egen bekostning for at fyldestgøre den kgl allernådigste befaling, havde jeg indstævnet til Marselisborg birketing at vidne om sagen, bare fordi en bissekræmmer af Viborg, der dog aldrig i Eders sag, da jeg stævnede for nogen retter havde vundet, var ustævnet, 2. så har mons Blichfeld efter at den havde tabt sin fatalitet indstævnet herredsfogedens dom til confirmation og skærpelse til landstinget, og der funden bifald, som jeg formente var urettelig, fornemmelig i det jeg skulle gøre mons Blichfeld erklæring udi den sag, som mig allernådigst er påbyrdet at udføre, fordi jeg indberettede sandhed for landsdommeren, at mons Blichfeld ikke sagde sandhed, når han for dem berettede, som han og haver gjort ved Marselisborg birketing, Galten herredsting, i sin stævning til landsting og i sine allernådigst højesterets contrastævninger, så og i denne beskikkelse, at Niels Sørensen Ødum er min fæstebonde, som jeg modsiger og afsiger, at han aldrig er eller har været, men en virkelig landsoldat for mons Blichfelds herskabs gods, som han selv har ladet ham enroullere til, og derfor endnu står i kongens rulle, som foruden KM allernådigste krigsruller det beviser, jeg ved min højeste ed vil tilstå og bekende, ved derfor ikke hvorledes mons Blichfeld tør besvække sin sag med sådanne selvfingerede argumenter, førend han har bevis derfor fra hans excellence hr geheimeråd og stiftbefalingsmand von Plessen, som fæsterne har examineret fra krigs- og landkommissæren, fra regimentets chef, oberster, majorer og kaptajner, og som mons Blichfeld i den post har påkastet mig en usandhedsbeskyldning, så vil jeg allerunderdanigst forhåbe, at den allernådigste højesteret giver mig hos mons Blichfeld refusion og erstatning, 3. den tid, jeg havde indstævnet underdommeren fra Marselisborg birketing og Galten herredsting til landsting for deres hindring efter Eders påstand i vidnesføring og gjorte spørgsmål til mons Blichfeld i landstingsjustitsbogen, om I ikke var selv årsag i den klammeri, som skete mellem Eder og Niels Ødum, og om I ikke

fol 328b

med Eders kårde slog og stak ham, førend han gjorde nogen modstand, men da ville min gode hr Blichfeld ikke svare, som han burde, nej eller ja, dette med andet har gjort ham selv en vidtløftig proces, og ikke enten Niels Ødum landsoldat eller jeg, som han siger. Mons Blichfeld nu for det 4. tilsteder vidner at føres, efter at han for det første vidste, at alle de dokumenter, soldaten på sin side havde erhvervet fra mig var leveret, og til den hans KM allernådigst befaler, der skal maintenere sagen, for det andet, at han vidste, Niels Nielsen med flere var død, som allerbedst kunne oplyse mons Blichfelds hårde medhandling mod Niels Ødum, hans klæder som var gennemstukne, nu vel opslidt, hans legeme, som var med Blichfelds kårde så tilboret, at den stakkels karl vel endnu føler det, som synderlig ingen anden kunne om vidne, for det tredje ved mons Blichfeld fuldt vel, det KM allernådigste befaling (nu så langt efter, at jeg kunne have ført soldatens sag rettelig) på ny ikke tilholder mig at føre disse vidner eller over engang at gøre den omkostning på min egen regning, thi lad være, Blichfeld for de vidner, han tilforn har fældet, ikke vil stævnes, så ville han dog vel sige, når vi kom til tinget, at hans vidner, som bor over 50 mil omkring, de skal derimod indkaldes, hvilken bekostning jeg ikke påkaster mig! Allerhelst jeg har efterlevet KM allernådigste befaling og gjort alt det, nogen med billighed hos mig kan prætendere til rettens befordring, dog foregives tilmed at disse vidner, så længe de ikke er påkendt i hjem- og landstingsretterne, intet nytte for landsoldatens sag i den allernådigste højesteret, førend sagen kommer tilbage til ober- og underretterne, altså beror det på en kgl allernådigst dom, om ikke birkedommeren, og de som haver været årsag og hindret, at vidnerne ikke er kommen til forhør, om de ikke bør forfriske sagen og betale den omkostning, mons Blichfeld herhos tilbyder mig, at jeg nu skal bevilliges påny at gøre, og som sagen er af mine hænder, og jeg mig intet videre dermed befatter, med mindre det allernådigst vorder befalet, så ville mons Blichfeld, som ikke er så arm, som han gør sig, men betjener

fol 329a

nok så galant en gage, at han i sandhed ikke kan præstere det, han skriver, adressere sig udi denne og andre hans begæringer til vedkommende, som nu står for sagen, og jeg formener er KM generalfiskal eller en prokurator, som soldaten til sin forsvar kan være foresat, forblivende mons Blichfelds tjenstberedvilligste H. Rosborg LS, Haraldslund 23 august 1720. Ao 1720 den 22 august var vi underskrevne, Peder Jensen Hovgård i Hårup og Niels Mortensen i Tåstrup, efter Thomas Blichfelds begæring af Amdrup med foranstående beskikkelse på Haraldslund hos sr Hans Rosborg, som den tillige med genpart til besvaring til sig annammede. d. 24 dito næstefter var vi atter igen på Haraldslund, da sr Rosborg tilbageleverede os bemeldte foranstående beskikkelse med dette hans hosføjede svar påskreven, den anden genpart ligeledes med svar påskreven beholdt sr Rosborg, som vi efter hans forlangende påtegnede, det vi ligelydende havde annammet. Dette så at være, bekræfter vi så sandt hjælpe os gud og hans hellige ord. Amdrup 24 august 1720, Peder Jensen Hovgård, Niels Mortensen.

** Velærværdige meget hæderlige og vellærde hr Oluf Willadsen, eftersom deres velærværdighed tilforn har meddelt mig sin attest af 26 april 1719, at Niels Sørensen Ødum ved høstens tid 1718 kom til Søren Vævers forhen påboende gård i Grundfør, og af samme gård svarede dem deres offer, tiende og deslige, så vil jeg ved disse udskikkede dannemænd tjenstligst fornemme og forespørge mig, om ikke Niels Ødum fra første ankomst standig har og endnu bebor samme gård, deraf ligesom tilforn efter forommeldte attest svarer dem deres rettighed, og udi deres velærværdigheds allerunderdanigste indgivne mandtaller til familie- og folkeskatten anføres for en bonde, der holder familie og tjenestefolk på samme gård, herpå jeg tjenstligst vil bede og formode deres velærværdighed i consideration af min beviste fattige tilstand for at menagere videre bekostning og pengespilde meddeler mig sit udførlige svar og vidne enten mundtligt eller skriftligt. Jeg forbliver deres velærværdigheds tjenstærbødigste tjener, Thomas Blichfeld, Amdrup 20 september 1720.

fol 329b

På mons Blichfelds forlangende ved disse 2 udskikkede dannemænd angående Niels Sørensen Ødum tjener dette til genmæle, at forbemeldte Niels Sørensen Ødum bebor endnu samme gård her udi Grundfør, som han kom til 1718 ved høstens tid, og siden den tid har svaret mig min rettighed deraf efter min forhen givne attest af 26 april 1719. Udi mine indgivne mandtaller til familie- og folkeskatten er han også anført af mig ligesom en af de andre mænd i byen for tjenestefolk og familie. Dette bekræfter jeg, så sandt hjæpe mig gud og hans hellige ord! Grundfør 20 september 1720. O. Willadsen.

** På forvalteren over friherskabet Marselisborg sr Albret Aalum hans vegne fremkom for retten Peder Hansen af Århus, som fremstillede de her af retten i dag 8 dage sidst udmeldte synsmænd, nemlig Niels Justsen, Anders Snedker, Poul Christensen og Hans Nielsen, alle boende i Herst, som i fredags sidst havde synet og taxeret Skåde skov, Thors skov og Marselisborg enemærke og Viby skov, hvis olden dette år til svins indbrænding forefandtes, først Skåde og Thorskov taxeret for 38 læg, enemærket 22 læg, Viby skov 8 læg svins olden, hvorpå de aflagde deres ed, så sandt hjælpe dem gud og hans hellige ord. Ung Peder Winther og Hans Jensen i Grundfør, som ligeledes havde synet og besigtiget Brabrand skov fandtes ingen olden, som kunne taxeres for noget, hvilket alt er forrettet udi skovrideren Peder Nielsens overværelse, hvorefter Peder Hansen på forvalterens vegne var tingsvidne begærende.

Tirsdag 8 oktober 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Jens Rasmussen, Peder Nielsen og Poul Nielsen af Ølsted, Rasmus Sivertsen i Viby, Rasmus Knudsen i Trige, Jens Ovesen i Skåde og Axel Axelsen i Holme.

** Jens Rasmussen Smed boende i Ravnholt fremkom for retten og gav til kende, at som hans nu havende hustru Maren Pedersdatter sl Erich Pedersens efterladte haver afstået til ham førend de indlod sig i ægteskab med hin[anden]

fol 330a

en fjerdepart selvejerrettighed udi deres påboende halve selvejerbondegård i bemeldte Ravnholt /af den part, hvilken efter ermeldte hendes sl mands dødelige afgang arvelig er tilfalden/ efter skiftebrevs indhold under dato 11 oktober 1719 samt skødes formelding af 16 marts 1716, hvorpå han i dag forlanger skøde. Så fremstod for retten bemeldte Maren Pedersdatter tillige med hendes broder og lavværge Michel Pedersen Borresen boende i Ingerslev, som udi hånd tog fornævnte Jens Rasmussen og ved samme håndstrækning udi lovlig tingslyd aldeles solgte, skødede og afhændede fra sig og sine arvinger til bemeldte hendes mand Jens Rasmussen og hans arvinger den fjerde part ejendom udi deres halve påboende selvejerbondegård, det være sig udi huse og bygning, gård og gårdsted, ager og eng, skov og mark, fiskevand og fægang, forte og fælled, tørveskær og lyngslet, vådt og tørt, inden og uden markskel, som nu tilligger og af alders tid tilligget haver, intet undtagen i nogen måde, og kendes fornævnte Maren Pedersdatter sig og sine arvinger efterdags ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have til eller udi bemeldte fjerdepart selvejerbondegård, men bemeldte Jens Rasmussen og hans arvinger for et fuldkommen købt køb og evig ejendom at tilhøre og efterfølge, og bepligtede Maren Pedersdatter sig ydermere at fri, frelse, hjemle og fuldkommelig tilstå Jens Rasmussen og hans arvinger fornævnte fjerdepart bondeeje for alle og enhvers tiltale, som derpå kunne falde med rette i nogen måder, så dette skal være og blive på begge sider uden skade og skadesløs holden i alle optænkelige måder, hvorefter Jens Rasmussen var tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** Den sag imellem sr Hans Mouritsen fra Kalundborg på den ene og hr Charisius på den anden side er end fremdeles opsat i 14 dage.

Tirsdag 15 oktober 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Peder Christensen Smed i Trige, Poul Nielsen i Ølsted, Rasmus Sivertsen i Viby, ung Axel Axelsen og gl Axel Axelsen i Holme, Jens Ovesen og Christen Ottesen i Skåde og Søren Hansen i Holme.

fol 330b

Tirsdag 22 oktober 1720
Birkedommeren, tingskriveren og 8 tinghørere, nemlig Rasmus Knudsen og Rasmus Nielsen i Trige, Jens Laursen i Skåde, Christen Ottesen ibd, Poul Nielsen i Ølsted, Rasmus Sivertsen i Viby, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme.

** Sagen mellem Mogens Pedersen og hospitalsforstander Niels Nielsen ang. Klostereng...

fol 331ab, 332ab, 333ab, 334ab, 335ab

sagen fortsætter..

** Dokumenter i sagen.. nævnes Rasmus Randlev, Otte Galten, Oluf Olufsen, Markus Mørch, Michel Nielsen, Rasmus Pedersen, Christen Olufsen og Thyge Rasmussen..

fol 336ab, 337a

** dokumenter fortsat.

Tirsdag 29 oktober 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Laursen i Skåde, Poul Nielsen i Ølsted, Rasmus Sivertsen i Viby, Axel Axelsen, Søren Jensen og gl Axel Axelsen i Holme, Christen Ottesen i Skåde.

Tirsdag 5 november 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby, Poul Nielsen i Ølsted, Niels Rasmussen i Trige, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 12 november 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen i Ølsted, Rasmus Nielsen i Trige, Rasmus Sivertsen i Viby, Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme.

Tirsdag 19 november 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Nielsen i Ølsted, Rasmus Nielsen i Trige, Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme.

** For retten fremkom mons Jens Andersen Samsø, skipper i Århus, og producerede en her af retten udstedt stævning af dato 10 november sidstafvigte, hvilken han med dens forkyndelsespåskrift begærede læst, påskreven og i akten indført. For det 2. producerede han en med hr krigskommissær Spørring sluttet certeparti de dato 6 oktober næstafvigte, som ligeledes begærede læst, påskreven og i akten indført, for det 3. producerede han en beskikkelse, der på hans førende skib d. 6 oktober af 2 skippere er gjort, som han og begærede læst, påskreven og i akten indført, 4. fremstillede han af sine skibsfolk Christen Nielsen, som vant med oprakte fingre og ed efter loven, at han var bådsmand på Jens Andersens skib, i hvilket skib det af Ebel-

fol 337b

toft magasin indtog en ladning af kongens rug bestående af 700 tdr. Så snart ladningen var indskibet, begav de sig på rejsen til Nyborg, hvor deres losseplads skulle være. Undervejs kom de til anker under Romsø, hvor de lå formedelst kontrær vind en nat og en dag. Om natten imellem d. 4 og 5 november sidst klokken 11 begyndtes sådan en hård storm, som vedvarede en hel dag, imidlertid blev den så hård, at begge dens ankertove brast i stykker, derefter de lod det 3. anker falde, hvilket og af stormens hårdhed blev forlist. Da skibet nu var foruden anker og tove, blev de tvungen til for at bjærge livet, skib og gods, at sætte skibet i land en mil sønden for Nyborg. Om andendagen var de dog så lykkelige at få skibet af grunden igen, og måtte skipperen dertil med stor bekostning leje folk, samt ankre og tove, og forklarede vidnet, at skipperen strax gjorde alleryderste flid og anvendte stor omkostning på at få de forliste ankre og tove bjærget, fik også det ene opfisket, men var så bedrevet og i stykker slagen, at det ej til videre brug er tjenlig. Det er og vidnet bevidst, at ingen ankre og tove var i Nyborg at få, som var dem tjenlige, derfor skipperen måtte afhente ankre og tove fra Korsør for at bringe fartøjet til sit hjem. Jens Michelsen, som og var bådsmand på samme skib, vant udi lige svorne ed ord efter andet som fornævnte Christen Nielsen før ham vundet haver. Jacob Jensen og Jørgen Henrichsen, begge af Århus, fremstod for retten og vant, at de med deres jagt lå ved Nyborg 5 november, og da så de, at skipper Jens Andersen Samsing kom ind sejlende fra Romsø med sit skiberum og havde forlist alle hans ankre og tove og måtte sætte skibet på land en mil sønden for Nyborg. De og er bevidst, at han ikke fik mere end et af sine ankre bjærget, som dog var ubrugeligt. Mons Michel Nielsen Tæbring fuldmægtig ved Århus

fol 338a

amtsstue comparerede på sin principal hr krigskommissær Spørrings vegne, som for det første tilstod denne indførte citations forkyndelse og certepartiets slutning, men derpå for det 2. tilspurgte Michel Tæbring skipperen Jens Andersen Samsing samt hans 2 bådsmænd, om de ved skiberummet havende ankre og tove var således conditioneret, at de vel kunne trøste sig til ladningen over søen udi navigabel vind og vejrlig at føre, endelig for det 3. som af den fra hr kommerceråd Baggesen i Nyborg medbragte kvittering fornemmes, at på ladningen er bleven til undermål 11 tdr, 3 skp, så prætenderer Michel Tebring, at skipperen tillige med sine folk i anledning af certepartiet her for retten aflagde deres ed, at de intet af ladningen til deres nytte havde forkommet eller og i dets mangel at være derfor ansvarlig. Jens Andersen og hans bådsmænd svarede, at tovene var så godt som nye, det ene to år, og det andet tre år gl, de og har brugt al den forsigtighed, som de vidste og kunne, men den overmåde store storm, der var så hård, at de fast ej kunne gå på dækket /det Jacob Jensen og Jørgen Henrichsen og forklarede, så at være i sandhed/ har alene forvoldt den skade, de har lidt. For resten fremstod skipper og bådsmænd for retten og gjorde deres korporlige ed, at de ikke befragteren til skade, eller dem til nytte, har forkommet af ladningen, lidet eller meget, ej heller i det blevne undermål i nogen optænkelige måder er skyldig. For det 5 producerede Jens Andersen et syn og taxation over den erlidte skade, dateret 10 november sidstafvigte, som han begærede læst, påskreven og i akten indført. For det 6. fremlagde han regning på samme ham tilføjede skade, deraf de 2/3 parter, som efter coutume bør af ladningen at svares, beløber til 196 rdl, hvilken regning med hr krigskommissær Spørrings påskrift han begærede læst, påskreven og i akten indført, og endelig for det 7. produ-

fol 338b

cerede han en begæring til 4 gode mænd, borgere og skippere i Århus, som med deres påskrift bestyrker den forhen producerede regning, nemlig at coutume således er, at ladningen eller befragteren altid bør svare de 2/3 dele af averi og pilotage, og skipper eller skiberummet 1/3 del part, hvilket dokument han og begærede læst, påskreven og i akten indført, og var så efter alt passerede tingsvidne begærende, som og blev udstedt.

** No 19, 12 skl. Jens Mørch, birkedommer til Marselisborg birketing gør vitterligt, at for mig har andraget skipper Jens Andersen Samsø af Århus, hvorledes han skal være forårsaget ved Marselisborg birketing /formedelst samme ret efter hans ankomst og imens hans skibsfolk er til stede først holdes/ at forhverve et lovligt tingsvidne angående at han af velædle og velb. hr krigskommissær Spørring i Århus for nogen tid siden er befragtet med hans førende skib, Dorothea kaldet, at gå fra Århus til Ebeltoft, der en ladning af KM magasinrug indlægge og samme til Nyborg transportere, og hvorledes han af guds strenge storm og vejrlig på rejsen har mistet alle hans ankre og tove og med stor livsfare bjærget ladning og skib, samt hvorledes udlosningen er udfalden, derom alt hans skibsfolk, nemlig Christen Nielsen, Jens Michelsen, Niels Læssøe, bådsmænd, og drengen Jens Olufsen indkaldes til 19 førstkommende november at møde på Marselisborg birketing, deres sandhedsvidne herom at aflægge, og insinueres denne stævning for velb. hr krigskommissær Peder Spørring, om han behager selv eller fuldmægtig at være overværende, imidlertid ermeldte tingsvidne føres, item for vidner at påhøre, certepartier, attester og besigtelse at høre læse med videre deraf dependerende, da derom skal handles efter loven. Århus 10 november 1720, J. Mørch LS. Denne citation er mig forkyndt og af mig tilstås, P. Spørring. At dette er og lovligt læst og forkyndt for os tilstår vi med egne hænder, Christen Nielsen, Jens Michelsen, NLS.

fol 339a

** Efter de højbydende herrer udi landetatens generalkommissariat deres ordre af 14 september sidst haver jeg antaget og sluttet med skipper Jens Andersen Samsing her af Århus efterfølgende certeparti. 1. Skipper Jens Andersen Samsing befragter sit førende skiberum, Dorothea kaldet, drægtig 20 læster, til KM tjeneste at indtage en ladning rug af det Ebeltoftske magasin, og samme til Nyborg efter medgivne memorial at transportere og udlosse. 2. Ladningen bliver bestående af 7-800 tdr rug, som skipperen ved en svoren måler vorder tilmålt samt fri til skibsbord leveret, og betaler ham i fragt for hver tønde, han udleverer og skaffer kvittering for, 18 skl danske udi gangbar mønt, nemlig ¾ parten i mønt og ¼ part udi autoriserede sedler. 3. Og som skipperen vorder kornet tilmålt ved byens edsvorne måler, så forsikrer han ved udlosningen at have al tilbørlig opsigt, at dermed ret og billigt omgås og således, at både han og skibsfolk kan gøre deres ed, at de intet deraf til deres nytte i nogen måde har forkommet. 4. Skipperen forsikrer, at skiberummet i alle måder til kornets conservation vel at være conditioneret, hvorimod og ifølge af en her til amtstuen fra de høje herrer udi landetatens generalkommissariat ergangen ordre de dato 24 maj 1718, skipperen tilstås for averi og pilotage at nyde efter søcoutume. Således på begge sider at være sluttet, hvoraf enhver sin genpart har til sig taget, Århus amtstue 6 oktober 1720. P. Spørring.

** No 18, 6 skl. Efter sr Peder Andersen og skipper Jens Andersens begæring har vi undertegnede været ombord på deres skib, Dorothea kaldet, og det efterset med sit behørige segl og redskab, ankre og tove, efter vores skønsomhed at være af værdi 990 rdl, i hvilken tilstand det nu til Ebeltoft afsejler for at indtage en ladning af KM korn, som til Nyborg skal føres, hvilket vi testerer under

fol 339b

vores hænder, underskreven Århus 6 oktober 1720, Michel Jørgensen Morup, Dines Eliasen.

** No 18, 6 skl. Ved hjemkomsten, da skipper Jens Andersens førende skib var hjemkommen fra Nyborg, hvor han haver losset hans ladning KM magasinrug, var han og reder begærende, at vi ville bese og efterse, hvad skade han på rejsen har bekommet ved storm og uvejrlig, og befandtes at have mistet tre ankre og tove ved Romsø, dog siden ved besværlighed og omkostning igen opfisket det ene anker, som kabeltovet har våren fast i, samme anker er den ene flin i stykker på, og stangen midtpå brækket, de andre to, skibets største ankre og tove, er forlist og borte, undtagen enden af det ene store tov ompas 16 favne, som befandtes i skibet. Den på ankre og tove erlidte skade kan vi efter nøjeste skønsomhed taxere for 220 rdl, testerer under vores hænder underskreven, Århus 10 november 1720, Michel Jørgensen Morup, Dines Eliasen.

** Velb. hr krigskommissær og amtsforvalter Peder Spørring! Så snart, som jeg med mit førende skib, Dorothea kaldet, som nu sidst fra Århus til Ebeltoft og fra Ebeltoft til Nyborg med KM magasinkorn har været befragtet, her til byen er returneret, så hastig har jeg udi følge af den med mig oprettede certeparti de dato 6 oktober næstafvigte herved villet deklarere og bekendtgøre, den mig på denne rejse forårsagede og uforbigængelig tilføjede omkostning, hvilken således til averi og pilotageregning anføres, nemlig pilotageregning: 1720 d. 9 oktober kom vi til Ebeltoft, måtte tage lodsmænd til byen, ham betalt 1 rdl. d. 12 dito udefter igen betalt lodsen 1 rdl. Averi: på rejsen til Nyborg kom vi under Romsø til ankers med tyk vejrlig imod natten, lå derfor begge vores ankre med tove ud på tamp til om morgenen, da stormen tog overhånd, så stærk, at begge vores tove brast, og ankrene blev stående i bunden. Da vi lod det tredje anker falde, som og blev forlist, hvoraf vi siden

fol 340a

bjærgede det ene. De forliste ankre anslås efter derover gjorte taxation for 220 rdl, da ankre og tove var forlist, måtte jeg med rådføring af bådsfolkene for at bringe ladningen landløbe skibet en mil sønden for Nyborg, lejede en vogn, som kostede 1 rdl, latris 223 rdl. I byen lejet ankre og tov samt folk til at hjælpe os af grunden, derfor betalt 10 rdl, siden fragtet en jagt med fem mænd fra Nyborg til Romsø i tanke at bjærge de forliste ankre og tove, derfor betalt frem og tilbage i fem dage, da vi bjærgede det ene anker, 27 rdl. På hjemrejsen måtte jeg leje 2 ankre og 2 tove, derfor betalt med at afhente dem i Korsør og siden at lade føre dem hjem igen efter regning og kvittering 23 rdl, til rejser og adskillige bekostninger har jeg imidlertid udgiven 9 rdl, tilhobe 294 rdl, dessen bekostning, nemlig de 2/3 parter af ladningen, der foruden fragten bedrager sig til 196 rdl. Jeg formoder, velb. hr krigskommissær Spørring mig uvægerlig betaler og ellers på ligelydende meddeler mig bevis, at denne regning med tilhørende beviser strax ved min hjemkomst er overleveret. Århus 10 november 1720, Jens Andersen. Ligelydende er mig leveret, testerer P. Spørring.

** No 20, 24 skl. Højfornemme gode mænd, borgere og skipper sr Søren Michelsen Gylling, sr Markus Mørch, sr Søren Christensen og sr Søren Pavé, hr krigskommissær og amtsforvalter Peder Spørring har næstafvigte 6 oktober til KM tjeneste befragtet mit førende skib, Dorothea kaldet, med en ladning magasinrug fra Ebeltoft til Nyborg, udi certepartiet har velbemeldte hr krigskommissær Spørring udi underdanigst følge af hans derom havende ordre forbuden sig at svare averi og pilotage efter søcoutume. For muligt at undgå al disput, vil jeg allertjenstligst bede, at I gode mænd ville ufortrydelig her påtegne, hvad den rette coutume er, nemlig hvor meget befragteren og hvor meget skiberummet er pligtig at svare, af hvad som

fol 340b

udi ulykkelig tilfælde måtte på rejsen arrivere. Jeg venter udførligt svar og forbliver højfornemme gode mænds tjenstskyldigste tjener, Jens Andersen, Århus 12 november 1720. Tjenstligt gensvar, Det os er vidende herom, plejer altid at være søcoutume, at befragteren svarer de 2 parter og skiberummet eller skipperen den tredje part af averi og pilotage, hvilket vi med egne hænder bekræfter. Århus 12 november 1720, Søren Rasmussen Pavé, Markus Pedersen Mørch, SM Gylling, Søren Christensen Samsing.

Tirsdag 26 november 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Ovesen og Jens Laursen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Jens Nielsen i Ølsted, Rasmus Nielsen i Trige.

Tirsdag 3 december 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde, Niels Rasmussen i Trige, Jens Nielsen i Ølsted, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme.

** Juel Eskesen i Viby fremkom for retten og i rette producerede en panteforskrivning af Niels Michelsen i Battrup udgiven under dato 23 november sidst, hvilken han begærede måtte blive læst og protokolleret og ham igen tilstilet, sålydende. No 1, F4, en halv rdl, no 919: Kendes jeg mig underskrevne Niels Michelsen boende i Battrup og hermed for alle vitterlig gør, at jeg ret vitterlig gæld skyldig er til agtbare og velfornemme Juel Eskesen af Viby 60 rdl, som han mig efter min indstændige begæring lånt og med forstrakt haver, hvilke foreskrevne 60 rdl klingende kurantmønt jeg tilforpligter mig og mine arvinger, en for alle og alle eller nogle for en, redeligt og vel at betale til påske, når man skrivende vorder 1724 med sin lovlige rente, og til desto bedre forsikring pant-

fol 341a

sætter jeg til velbemeldte Juel Eskesen for forbesagte 60 rdl en mig tilhørende fri indkøbt ejendom beliggende på Battrup mark, kaldes Ebbes bygge og skylder i ny matrikel min deraf tilhørende part hartkorn to tdr to skp tillige med min påboende selvejerbondegård dens bondeeje, alt til et fast, trygt, uryggeligt pant, som hverken er eller skal blive pantsat til nogen anden, førend ovenmeldte kapital og rente, den sidste skilling med den første, skadesløs er afbetalt, som fast og uryggeligt skal ske til påske 1724, eller og i dets mangel, hvis ikke sker, da tiltræder velfornemme Juel Eskesen sit pant, og har jeg denne panteobligation med egen hånd underskreven og forseglet samt venlig ombedt mine fornemme gode venner Peder Nielsen Skytte i Marselisborg markhus og Friderich Rubertsen i Holme denne med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle, og må Juel Eskesen denne min udgivne panteforskrivning lade læse, påskrive og protokollere til hvad ting eller ret, ham lyster, uden nogen kald og varsel til mig derfor at give. Datum Battrup 23 november 1720. Niels Michelsen LS, til vitterlighed efter begæring underskriver jeg, Peder Nielsen Skytte LS, til vitterlighed efter begæring underskriver Friderich Rubertsen LS.

Tirsdag 10 december 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Jens Laursen og Jens Ovesen i Skåde, Rasmus Sivertsen i Viby, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Niels Rasmussen i Trige og Poul Nielsen i Ølsted.

Tirsdag 17 december 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, gl Axel Axelsen og ung Axel Axelsen i Holme, Jens Ovesen og Jens Laursen i Skåde, Niels Rasmussen i Trige og Poul Nielsen i Ølsted.

Tirsdag 24 december 1720
Birkedommeren, tingskriveren og efterskrevne tinghørere, nemlig Rasmus Sivertsen i Viby, Søren Hansen og Axel Axelsen i Holme, Niels Rasmussen i Trige, Jens Ovesen, Jens Laursen i Skåde og Jens Nielsen i Ølsted.

fol 341b

** Dernæst blev udmeldt stokkemænd, nemlig Søren Nielsen, Niels Andersen, Anders Sørensen, Jens Rasmussen, Christen Offersen, Søren Jensen, Søren Christensen og Rasmus Frandsen af Lisbjerg.

Index

Marselisborg Birketing